Oversigt over juridiske og tekniske håndhævelsesmetoder i Danmark

og EU

1. Introduktion

I det følgende gives en oversigt over de juridiske og tekniske håndhævel-sesmetoder på internettet, som anvendes i Danmark og andre EU-lande.Oversigten er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen med inddragelse af Ju-stitsministeriet, Rigspolitiet, Spillemyndigheden, Sundhedsstyrelsen,Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen,DIFO/DK-Hostmaster, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitetsamt Kulturministeriet. I oversigten eksemplificeres der bl.a. med indsat-sen på det ophavsretlige område, idet dette område frembyder en omfat-tende praksis.Der findes ikke en samlet oversigt over europæiske håndhævelsesmetoderpå internettet. Oplysninger vedrørende tekniske og juridiske håndhævel-sesmetoder i andre europæiske lande er tilvejebragt dels ved en høring afBEREC (Body of European Regulators of Electronic Communications) isommeren 2011, dels ved en supplerende høring af de europæiske myn-digheder, der er repræsenteret i ICANN’s (Internet Corporation for As-signed Names and Numbers) Governmental Advisory Committee (GAC)i april 2012. Der er alene medtaget oplysninger fra de europæiske lande,som har afgivet oplysninger herom.

2.1. Generelt om håndhævelse, påtale og sanktioner

Håndhævelse på internettet kan ske igennem tre forskellige kanaler: civil-retlig håndhævelse, administrativ håndhævelse og strafferetlig håndhæ-velse.Civilretlig håndhævelse finder som om udgangspunkt sted, når en kræn-ket part bliver opmærksom på eventuelle krænkelser af sine rettigheder ihenhold til særlovgivningen (fx ophavsretten) på internettet. Den kræn-kede part kan herefter dokumentere krænkelserne og indbringe eventuellekrænkelser for domstolene. Det er herefter domstolene, der fastsætterpassende fogedforbud, sanktioner, erstatning, godtgørelse m.v. ud fra degældende regler indenfor det relevante lovgivningsområde.

Administrativ håndhævelse på internettet forekommer ikke indenfor op-havsretten, men indenfor fx lægemiddelområdet og spilområdet er de re-levante administrative myndigheder givet en række reaktionsmuligheder.Strafferetlig håndhævelse af ophavsretten kan ske på flere måder. Delskan der i visse tilfælde ske inddragelse af et bødekrav i en civil retssag.Krænkelser på internettet kan også være underlagt betinget offentlig påta-le. Politiet kan iværksætte efterforskning og anklagemyndigheden kanrejse tiltale på grundlag af en indgivet politianmeldelse eller på eget initi-ativ, i meget alvorlige sager eller hvis almene hensyn gør dette påkrævet.

2.2. Fogedforbud

Reglerne om fogedforbud fremgår af retsplejelovens kapitel 57.Bestemmelserne betyder, at fogedforbud kan nedlægges, hvis det kangodtgøres eller sandsynliggøres:at de handlinger, der søges forbudt, strider mod rettighedshave-rens retat den, som fogedforbuddet retter sig imod, vil foretage handlin-gerne, som søges forbudtat formålet vil forspildes, såfremt rettighedshaveren henvises til atgøre sin ret gældende gennem en almindelig rettergang.

I det omfang der nedlægges fogedforbud, skal forbuddet justificeres un-der en senere retssag. Hvis rettighedshaverne anmoder om, at forbuddetnedlægges over for en mellemmand (fx en hjemmesideudbyder), kandenne intervenere som part i forbudssagen, hvis nedlæggelse af et forbudvil stride imod den pågældendes ret. Indtrædelsen sker ved en erklæringherom til fogedretten.Fogedforbudsreglerne har blandt andet været anvendt i Danmark til blo-kering af adgang til hjemmesiderne www.allofmp3.com (2006),www.thepiratebay.org (2010) og www.grooveshark.com (2012).Der findes tilsvarende europæisk lovgivning og retspraksis vedrørendeblokering af adgang til hjemmesider, jf. afsnit 3.

2.3. E-handelsloven – generelle ansvarsprincipper

Lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, her-under visse aspekter af elektronisk handel (e-handelsloven) indeholder enrække regler, der normerer ansvaret for internetmellemmænd. Lovengennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8.juni 2000. Tjenester i informationssamfundet er tjenester, der har etkommercielt sigte og som leveres online (ad elektronisk vej over en visdistance) på individuel anmodning fra en tjenestemodtager. De internet-mellemmænd, der er omfattet af loven, kan eksempelvis være indholds-udbydere (af fx hjemmesider) eller internetudbydere.

Ansvarsreglerne for indholds- og internetudbyderne findes i e-handelslovens §§ 14-16, som vedrører tjenesteudbydere, der foretager vi-dereformidling, caching og oplagring af indhold. Fælles for disse treydelser er overordnet set, at de vedrører behandling af information, somikke stammer fra tjenesteudbyderen selv. For at indholds- og internetud-byderne kan undgå at ifalde ansvar, skal tjenesteudbyderens aktivitet væ-re af udelukkende teknisk, automatisk og passiv karakter, og tjenesteud-byderen må ikke have hverken kendskab til eller kontrol over de informa-tioner, der transmitteres eller oplagres. Det betyder også, at tjenesteudby-deren ikke må ændre de informationer, der bliver videreformidlet. Er dis-se betingelser ikke opfyldt, kan udbyderen gøres ansvarlig for medvirkentil en ulovlig handling efter de almindelige erstatningsretlige eller straffe-retlige regler.Det følger af e-handelsdirektivet, at medlemsstaterne ikke må pålæggeindholds- og internetudbyderne en generel forpligtelse til at overvåge deninformation, der transmitteres eller oplagres i udbydernes net. Indholds-og internetudbydere må heller ikke pålægges en generel forpligtelse tilaktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovligvirksomhed. Disse skal imidlertid reagere, hvis de bliver gjort bekendtmed ulovligheder.2.3.1. ” Notice and take down”For så vidt angår ansvaret for indhold på populære indholdstjenester, someksempelviswww.youtube.com,forudsætter ansvarsfritagelsen i e-handelsloven blandt andet, at en indholdsudbyder ikke er bekendt meddet aktuelle ulovlige indhold på sine tjenester. Bliver en indholdsudbydergjort bekendt med ulovligt indhold på sin tjeneste og ikke reagerer ellerhandler herpå, bortfalder indholdsudbyderens ansvarsfrihed. Disse an-svarsprincipper har i visse europæiske lande udmøntet sig i egentlige “no-tice and take down” modeller. Proceduren i sådanne modeller er typiskden, at den ansvarlige indholdstjenesteudbyder skal fjerne krænkende ma-teriale, når de bliver gjort opmærksom på det. Disse kendes også som”notice and take action” modeller. Som eksempler herpå kan nævnes:Holland, hvor der mellem rettighedshavere og internetudbydere erindgået aftale om et adfærdskodeks, der beskriver en ”notice andtake down”-procedure i forbindelse med krænkelse af ophavsret-tigheder.Tyskland, hvor der anvendes ”notice and take down” til bekæm-pelse af børnepornografisk materiale på internettet. Proceduren erbaseret på en samarbejdsaftale mellem politiet, internetudbydereog selvregulerende organer, f.eks. International Association of In-ternet Hotlines (Inhope).

Ungarn, hvor der i den ungarske lov om elektronisk handel og in-ternetsamfundets tjenester i forbindelse med krænkelse af ophavs-rettigheder anvendes ”notice and take down”.I Sverige anvendes en ”notice and take down”-procedure, hvoref-ter en tjenesteudbyder er forpligtet til at fjerne ulovligt materiale,fx ophavsretskrænkende materiale, børnepornografisk materiale,markedsføring af ulovlige lægemidler m.v. fra internettet eller påanden måde forhindre udbredelsen af sådant materiale, når udby-deren bliver opmærksom på det ulovlige materiale. Hvis tjeneste-udbyderen ikke efterkommer denne forpligtelse, kan vedkom-mende ifalde strafferetligt ansvar. I overensstemmelse med densvenske lovgivning, skal en tjenesteudbyder fjerne eller på andenmåde forhindre udbredelse af meddelelser på tjenesteudbyderenstjeneste, hvis indhold tilskynder til overtrædelse af forhold omfat-tet af den svenske straffelov, fx oprør, agitation mod etniskegrupper, børnepornografi og vold m.v. Tjenesteudbyderen skalkontrollere sin tjeneste i et omfang, der er rimeligt, omfanget afog formålet med tjenesten taget i betragtning.

Konkurrence- of Forbrugerstyrelsen har oplyst, at den ikke er bekendtmed sager i Danmark om brugen af e-handelslovens §§ 14-16, herunder”notice and take down”.

2.4. Spilleloven – forbud mod transmission og betalingsformidling

Ved lov nr. 848 af 1. juli 2010 om spil blev der i lovens § 65 indført etspecifikt forbud, hvorefter betalingsformidling af indsatser og gevinstertil og fra en ulovlig spiludbyder samt transmission af information på etkommunikationsnet til et ulovligt spilsystem ikke er tilladt. Bestemmel-sen omfatter internetudbydere, der stiller internettets navneservere (Do-main Name Service – se afsnit 3.1) til rådighed for egne slutbrugere ellerandre udbyderes slutbrugere ved at transmittere information (levere inter-netadgang) til et bestemt internetdomæne med et ulovligt spilsystem.Spillemyndigheden vil i henhold til § 65 rette henvendelse til internetud-byderen eller betalingsformidleren i form af en henstilling. Henstillingenskal alene tjene det formål at give internetudbyderne og betalingstjene-steudbyderne oplysning om, fra hvilke internetdomæner der efter Spille-myndighedens opfattelse udbydes ulovlige spilsystemer, eller hvilke kon-ti der efter Spillemyndighedens opfattelse ikke må overføres betaling afindsats til og gevinst fra. Internetudbyderne og betalingstjenesteudbyder-ne vil normalt ikke have kendskab til, hvilke spiludbydere der er ulovlige,og de har ikke en pligt til løbende at kontrollere, hvorvidt der formidlesinternetadgang eller betalinger af indsats og gevinst til og fra en spilud-byder, der overtræder dansk lov.Såfremt en henstilling til en internetudbyder eller en betalingstjenesteud-byder ikke følges, kan Spillemyndigheden søge bestemmelsen håndhævetved nedlæggelse af forbud i fogedretten efter reglerne i retsplejeloven, jf.

afsnit 2.2. Spillemyndigheden har på nuværende tidspunkt kun haft indle-dende administrative tiltag i forbindelse med internetblokering og dermedikke en egentlig administrativ praksis eller domstolspraksis endnu. Bloke-ring af adgang til ulovlige hjemmesider med henvisning til spilleloven eranvendt første gang ultimo maj 2012. Håndteringen af betalingsblokeringer under fortsat afklaring.

2.5. Lægemiddelloven – forbud mod transmission

Ved lov nr. 464 af 18. maj 2011 om ændring af lov om lægemidler mv.blev der med en ny § 39 b indført et specifikt forbud for internetudbyderemod at formidle adgang til en hjemmeside, hvorfra der forhandles læge-midler til forbrugerne i strid med lægemiddellovens §§ 7, 39, stk. 1, eller60, stk. 1. Forbuddet i § 39 b retter sig kun mod de internetudbydere, derhar det umiddelbare abonnementsforhold til slutbrugere (kunderne).Sundhedsstyrelsen kan i henhold til den foreslåede ordning rette henven-delse til internetudbyderen i form af en henstilling om at blokere for in-ternetadgangen til hjemmesiden.Der er en række sagsbehandlingsmæssige forudsætninger for afgivelsenaf en henstilling, herunder bl.a. at Sundhedsstyrelsen forinden har forsøgtat bringe de ulovlige aktiviteter til ophør ved at rette henvendelse tilhjemmesidens ejer, med mindre dette er vurderet som formålsløst, og atetableringen af en blokering af internetadgangen til hjemmesiden konkretmå anses for et proportionalt indgreb. Forbuddet omfatter ikke internet-udbyderes adgang til at formidle internetadgang til hjemmesider ejet afforhandlere, som er etableret i Danmark eller et andet EU/EØS-land. Detfremgår af bemærkningerne til loven, at hensigten med forbuddet er atetablere et klart retsgrundlag, på baggrund af hvilket Sundhedsstyrelsenkan indlede en retssag mod en internetudbyder, som overtræder forbud-det.Sundhedsstyrelsen har oplyst, at fogedretten ved Københavns Byret, den5. september 2011 afsagde kendelse i den første og hidtil eneste prøvelsevedr. lægemiddellovens § 39 b, stk. 1, og at kendelsen gav Sundhedssty-relsen medhold i den nedlagte påstand. Justifikationssagen er afsluttet veddom af 23. april 2012, hvorved Sundhedsstyrelsen ligeledes fik medhold iden afsagte kendelse og blev tilkendt sagens omkostninger, der såledesskal bæres af internetudbyderne. Fogedrettens kendelse gav Sundhedssty-relsen (tidl. Lægemiddelstyrelsen) medhold i begæring om fogedforbudmod 7 parter, der som udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller-tjenester (internetudbydere) til slutbrugere formidlede adgang til enhjemmeside, der solgte farlige ikke-godkendte lægemidler til danske for-brugere. Endvidere tilpligtede fogedretten, i overensstemmelse medSundhedsstyrelsens påstand, de 7 internetudbydere at etablere en såkaldtDNS-blokering eller tilsvarende blokering over for den pågældendehjemmeside.

2.6. Børnepornofilteret – frivillig brancheordning

Rigspolitiet har siden 2005 samarbejdet med Red Barnet og størstedelenaf internetudbydere i Danmark i bestræbelserne på at forhindre adgangvia internettet til børnepornografisk materiale - børnepornofilteret. Bør-nepornofilteret er baseret på en frivillig aftale mellem internetudbyderne,Red Barnet og Rigspolitiet. Som led i samarbejdet med internetudbydernevideregiver Rigspolitiet løbende på grundlag af konkrete samarbejdsafta-ler oplysninger til internetudbyderne om internetadresser, der efter Rigs-politiets vurdering indeholder materiale, som det efter straffelovens § 235er strafbart at udbrede, besidde eller gennem internettet eller mod veder-lag at gøre sig bekendt med. Netfilterordningen er således en ordning, deralene er rettet mod danske internetudbydere med henblik på direkte blo-kering fra udbyderens side af hjemmesider med børnepornografisk mate-riale.Administrationsdelen varetages udviklings- og driftsmæssigt af Rigspoli-tiets Nationale IT Efterforskningscenter (NITEC)’s IT-afdeling, mensblokeringsarbejdet foretages af afdelingens IT-efterforskere. Blokerings-delen varetages af de enkelte internetudbydere, som har tilpasset deressystemer til at kunne modtage netfilterets lister over sider, der skal bloke-res. Dagligt gennemser efterforskere hos NITEC indholdet på en rækkehjemmesider. Indholdet vurderes, og det besluttes herefter, om den enkel-te side skal blokeres via netfilteret. Hvis det vurderes, at en side skal blo-keres, bliver den sat til blokering i netfilterets database. En gang i timengenererer netfilteret automatisk en liste over sider, der pt. står til bloke-ring. En gang i døgnet henter internetudbyderne disse opdaterede lister,og bruger dem til at DNS-blokere for adgangen til siderne. Siden fjernesikke fra nettet og er således stadig tilgængelig via IP-adressen. En side ersom udgangspunkt i netfilteret i et halvt år. Ud fra logfiler genereres stati-stik om siden, og hvis der ikke har været aktivitet vedrørende hjemmesi-den i det halve år, ophæves blokeringen. Efterforskerne kan forlængeblokeringen, ligesom de også kan annullere den i løbet af det halve år.Der er fire måder, hvorpå NITEC kan modtage hjemmesider til vurde-ring:Når en blokeret side forsøges tilgået, bliver det skrevet i en logfilhos internetudbyderne med information om, hvor brugeren komfra, da den pågældende forsøgte at få adgang til den blokeredeside. Disse logfiler tilsendes NITEC en gang i døgnet. Logfilen eranonym og indeholder ingen data, der kan identificere brugeren,men udelukkende data om, hvilke sider der ledte frem til en i for-vejen blokeret side. Disse sider vurderes dernæst.Anmeldelser fra borgere.Sider dukket op under efterforskning af sager.Internationalt politisamarbejde, herunder Interpol og Europol.

fisk materiale på internettet. Der er tale om en frivillig ordning i et sam-arbejde mellem politiet (fører en liste over hjemmesider, der udbrederbørnepornografisk materiale), Sveriges Post og Telestyrelse (PTS), inter-netudbyderne (der foretager selve blokeringen af de pågældende hjemme-sider), samt ECPAT International (en organisation, der arbejder på be-kæmpelse af seksuel udnyttelse af børn).

2.7. Domæner – private forretningsbetingelser

DK Hostmaster A/S er ansvarlig for tildeling og registrering af domæne-navne under .dk-domænet i Danmark. DK Hostmasters regler for suspen-sion, blokering eller sletning af domænenavne fremgår af DK HostmasterA/S’ forretningsbetingelser afsnit 8.3.DK Hostmaster har i maj 2012 oplyst, at DK Hostmaster i enkeltståendetilfælde (med undtagelse af tilfælde af typosquatting, som er registreringaf domænenavne, hvor der bevidst spekuleres i forvekslingsrisiko medandre domænenavne) har anvendt mulighederne i DK Hostmasters for-retningsbestemmelser for at suspendere, blokere og slette domænenavne.For så vidt angår DK Hostmasters suspension og efterfølgende blokeringeller sletning af et domænenavn i tilfælde af typosquatting, har DKHostmaster i 2011 behandlet 256 klager, hvoraf 141 domænenavne erblevet suspenderet med efterfølgende sletning og 41 domænenavne erblevet suspenderet med efterfølgende blokering. Afgørelserne om ty-posquatting offentliggøres på DK Hostmasters hjemmeside.DK Hostmaster oplyser, at tilsvarende muligheder for suspension eksiste-rer og har været anvendt i andre europæiske lande, men at reglerne herforog anvendelsen heraf varierer i de forskellige lande. I Slovakiet anvendeseksempelvis DNS-blokering til blokering af .sk domæner med retsstridigtmateriale.Somudgangspunktkontakterdenrelevantemyndighed tjenesteudbyderen af det pågældende domæne inden formyndighedens ressortområde for at løse det pågældende forhold uden omdet juridiske system. Hvis ikke dette tiltag lykkes, kan myndigheden ellerdomstolene træffe beslutning om blokering af det pågældende domæne.Blokeringen sker i samarbejde mellem myndigheden (evt. domstolene)og administrator af .sk domænet. Reglerne herfor fremgår bl.a. afadministratorens forretningsbetingelser.

2.8. Brevmodeller

I flere europæiske lande anvendes forskellige varianter af såkaldte brev-modeller, hvor der på forskellig vis rettes direkte kontakt til abonnenter,fra hvis internetforbindelse, der er mistanke om overtrædelse af lovgiv-ningen.Brevmodellen er ikke anvendt i Danmark.2.8.1. Målrettede informationsbreve vedr. overtrædelser af ophavsrets-lovgivningen

Udsendelse af informationsbreve kan foregå ved, at der på begæring af enrettighedshaver sendes et antal informationsbreve til en internetabonnent,hvis forbindelse mistænkes for at være anvendt til krænkelse af ophavs-retten. Informationsbrevet kan indeholde oplysninger om, at rettigheds-haveren har en formodning om, at der er foregået ophavsretskrænkendeaktiviteter via den pågældende internetabonnents internetforbindelse(specifik IP-adresse).Eksempelvis indeholder den britiske Digital Economy Act 2010 en brev-model, hvorefter det er internetudbyderne, der skal sende meddelelser tilinternetabonnenter, hvis internettilslutninger anvendes til formodedeulovlige aktiviteter.2.8.2. ”3-strikes”-modelEn 3-strikes-model er en brevmodel, hvor der sendes breve til en internet-abonnent ved konstatering af en lovovertrædelse fra abonnentens IP-adresse. Til forskel fra fx en målrettet informationsbrevmodel vil fortsateller gentagen overtrædelse af lovgivningen, eksempelvis ophavsretslov-givningen, kunne medføre en konsekvens for abonnenten, fx lukning afabonnentens internetforbindelse.Frankrig anvender en 3-strikes-model, der har hjemmel i den franske lovom beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder på internettet(HADOPI-loven). I Frankrig er det den særlige myndighed Hadopi (Hau-te Autorité pour la Diffusion des Oeuvres et la Protection des Droits surInternet), der udsender e-mails og breve til internetabonnenterne.I Irland har Irish Recorded Music Association (IRMA) og den irske inter-netudbyder Eircom, på baggrund af en retssag anlagt af IRMA, indgåetforlig om en frivillig procedure efter en 3-strikes-model. Den irske høje-steret har vurderet, at den irske model er lovlig.

3. Retshåndhævelse – anvendte tekniske metoder

En teknisk blokering af internetbrugernes adgang til udvalgte servere medet generelt indhold af ulovligt materiale er primært set gennemført vedhjælp af DNS-blokering og IP-adresse-blokering. Disse blokeringsmeto-der bliver nærmere beskrevet i det efterfølgende. Beskrivelserne af detekniske metoder er baseret på beskrivelser i Kulturministeriets rapportfra 2009 fra møderækken om håndhævelse af ophavsretten på internettetog suppleret med korte henvisninger til nyere eksempler fra dansk og eu-ropæisk retspraksis.

3.1. DNS-blokering (også kaldet URL-blokering)

En DNS-blokering er den mest enkle form for teknisk blokering, hvisman ønsker at forhindre brugernes adgang til bestemte hjemmesider ellerindhold på internettet. Blokeringen sker i internetudbyderens DNS-database (Domain Name Service), som på internettet foretager en nød-vendig oversættelse af en given hjemmesides navn (fxwww.evm.dk)tilen IP-adresse (fx 217.114.86.126). IP-adresser anvendes på internettet til

at identificere, hvor al trafik mellem de forskellige servere og pc’er skalsendes til og kommer fra. Ved DNS-blokering fjernes denne nødvendigeoversættelse af et navn til en IP-adresse i en internetudbyders DNS-database, så brugerne hos denne internetudbyder ikke umiddelbart vil væ-re i stand til at kommunikere med den pågældende hjemmeside ved atskrive hjemmesideadressen. Omkostningerne ved at udføre en DNS-blokering er relativt begrænsede, og blokeringen kan forholdsvist nemtomgås af it-brugere.I de danske sager om blokering for ulovlige hjemmesider med ophavsret-ligt beskyttet indhold, jf. afsnit 2.2, er der brugt DNS-blokering.I oktober 2011 blev to belgiske internetudbydere af de belgiske domstolepålagt at blokere for adgang til The Pirate Bay hjemmesiden på DNS ni-veau.

3.2. IP-adresse-blokering

Ved en IP-adresse-blokering forhindrer man en brugers pc i at kommuni-kere med en hjemmeside på internettet ved at hindre adgang til selve IP-adressen. Denne type blokering er mere omkostningskrævende at indføreend URL-blokering, og selvom den er mere effektiv, er den også nem atomgå for den it-kyndige.I en nyere sag (juli 2011) i UK (MPA vs. British Telecom) blev BT på-lagt at bruge et såkaldt ”Cleanfeed” system, der indebærer en URL- ellerIP- blokering ved hjælp af en undersøgelse af visse af ”pakkerne” i entransmission (kaldet DPI - Deep Packet Inspection). Metoden kan anven-des til blokering af dele af en hjemmeside eller for én af flere hjemmesi-der, der deler samme IP-adresse, men hvor ikke alle sider skal blokeres.I oktober 2011 blev den finske internetudbyder Elisa pålagt at blokere foradgang til The Pirate Bay hjemmesiden på DNS- og IP-niveau.Fem store internetudbydere i Storbritannien er ved en foreløbig kendelse ifebruar 2012 blevet pålagt at blokere for The Pirate Bay-tjenesten. Bloke-ringen er tilsyneladende en kombination af IP- og DNS-blokering.