Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
ERU Alm.del Bilag 296
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET(Åbent) Samråd med handels- og investeringsministeren.
Erhvervs, Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål Æ:
(stillet 23. april 2012):Ministeren bedes redegøre for sit ressort og indsatsområde.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Andersen (V) og Mads Rørvig (V).Spørgsmål Ø:
(stillet 23. april 2012):Ministeren bedes redegøre for planlagte initiativer til fremme af dansk erhvervsliv ogeksport.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Andersen (V) og Mads Rørvig (V).
1
Tak for spørgsmålene om mit ressort, indsatsområder og planlagte initiativer. Der eret betydeligt overlap mellem spørgsmålene, og jeg vil derfor besvare dem samlet.Først vedrørende mit ressort.Der er fire ben i indsatsen.For det første, og helt centralt, står Eksportrådets rådgivning af danske virksomhederom eksport og internationalisering, som udføres af vores ca. 200 rådgivere på dedanske repræsentationer ude i verden. Eksporten er et fundamentalt grundlag forvores velfærdssamfund og har over de seneste 40 år været den største bidragyder tildansk økonomisk vækst og velstand. Den svarer i dag til 54 pct. af Danmarks BNP ogkaster omkring 700.000 arbejdspladser af sig. Hvert fjerde danske job er direkte ellerindirekte afhængigt af eksport. I 2011 servicerede Eksportrådet underUdenrigsministeriet 5.500 danske virksomheder med henblik på øget eksport.Eksporten er i dag en af solstrålerne i dansk økonomi.Som det andet ben har vi Invest in Denmark, der i egenskab af Danmarks nationaleinvesteringsfremmeorganisation udfører markedsføring og salg af danskespidskompetencer overfor investorer især i Europa, Asien og Nordamerika medhenblik på tiltrækning af investeringer og jobs til Danmark.For det tredje har vi de fire danske innovationscentre der er etableret i Silicon Valley,Shanghai, München og Hongkong med henblik på at styrke forskning og kommercielinnovation i Danmark og markedsføre Danmark som et førende videnssamfund.Endelig for det fjerde har vi det handelspolitiske område, hvor vi i samarbejde medEU blandt andet er med til at sikre, at der færdiggøres handelsaftaler med lande som2
Canada og Indien og udarbejdes nye aftaler med lande som USA og Japan. Aftalerder kan sætte gang i vækst og beskæftigelse og styrke handels- oginvesteringsforbindelserne.Hvad er så ideen med en selvstændig handels- og investeringsminister?Pointen er den simple. at opgradere den politiske støtte til erhvervslivets indsats påeksportmarkederne og til tiltrækning af udenlandske investeringer i en tid, hvorDanmark står i en massiv vækst- og jobkrise.Siden 2008 har vi tabt 180.000 arbejdspladser i den private sektor. I gennemsnit harDanmark gennem de sidste ti år haft sølle 0,6 procent vækst om året. Det har væretringe, og desværre også ringere end vores konkurrenter. Siden 2001 har vi tabt ca. 15pct. i konkurrenceevne i forhold til vores konkurrenter.Situationen er derfor i dag, at vi for eksempel står med et betydeligt eksportefterslæbtil vækstmarkederne i forhold til sammenlignelige lande som Sverige og Tyskland.Et tilsvarende efterslæb eksisterer i forhold til tiltrækningen af udenlandskeinvesteringer. Det overordnede niveau for indgående udenlandske investeringer –også kaldet FDI - til Danmark er stagneret siden 2007, og som andel af BNP har FDIligget på samme niveau siden år 2000, mens eksempelvis Sverige har formået attiltrække et stigende antal udenlandske investeringer både i absolutte tal og i procentaf BNP.Hvorfor er det alvorlige kendsgerninger? Går udviklingen ikke bare op og ned? Hervil jeg gerne understege, at vi ikke kan forvente at blive reddet af en ny guldalder ivores traditionelt så vigtige økonomiske region Europa, som i dag aftager 70 procentaf vores eksport og står for 85 procent af vores indgående FDI. Prognoserne siger, athvor der i dag er 4 europæiske økonomier blandt verdens 7 største, vilingen
3
europæiske økonomier være blandt verdens 7 største om godt 30 år. Baggrunden er,at den finansielle- og økonomiske krise har accelereret skiftet i den globaleøkonomiske tyngde til fordel for de såkaldte nye vækstøkonomier som Kina, Indien,Brasilien, Rusland, Indonesien, Mexico og Tyrkiet.Det er en ny verden, vi står med derude. Og vi står i det gamle Vesten med enalvorlig udfordring. En udfordring som tilmed for Danmarks vedkommende erdobbelt.For ikke nok med, at Danmark og vores nærområde halter efter dynamikken i de nyevækstøkonomier; vi har i Danmark heller ikke formået at holde tempo med de landevi normalt sammenligner os med, når det gælder produktivitet, innovation,tiltrækning af investeringer og evnen til at eksportere til de nye vækstmarkeder.Derfor er det som bekendt regeringens topprioritet at få Danmark ud af krisen ogtilbage i globaliseringens superliga, især med de reformer, vi lægger op til inden forrammerne af 2020-planen. Og eksport- og investeringsfremmeindsatsen skal spilleoffensivt med.Jeg har for mit vedkommende defineret fem indsatsområder, som handler om:1. øget åbenhed overfor verden og styrket tiltrækning af udenlandskeinvesteringer2. satsning på vækstsektorer gennem begavet vækst,3. en offensiv handelspolitik4. dansk satsning på vækstøkonomierne, og5. en særlig indsats for de små og mellemstore virksomhederFor hvert af indsatsområderne vil jeg fremhæve planlagte initiativer, og dermed ogsåbesvare samrådsspørgsmål Ø.
4
***For det førsteer det afgørende for Danmark som en lille del af en stor åben økonomi,at vi også opfattes som åbne. Det siger sig selv, at det smitter negativt af på danskøkonomi, hvis udenlandske handelspartnere og investorer opfatter os som lukkede ogselvtilstrækkelige.Lad mig her nævne, at vi ikke blot har annulleret aftalen om opførelse afgrænsebomme til udlandet, men også har som høj prioritet at få løst de aktuelleproblemer med de opsagte og suspenderede repræsentationsaftaler på visumområdet.Mulighederne for at søge om visum til Danmark er en vigtig konkurrenceparameter ikampen om at tiltrække investeringer, handel og turisme. Jeg er derfor glad for, at deførhen suspenderede aftaler med Finland nu er genoptaget. Lovgivningen, der giverhjemmel til, at andre Schengen-lande kan tildeles afslagskompetence, er også faldetpå plads - og lige nu arbejder to sideløbende embedsmandsudvalg med henblik på ateffektivisere og smidiggøre de danske visumregler.Og så skal Danmark være meget mere åbent for investeringer udefra. Udenlandskevirksomheder i Danmark spiller en vigtig rolle for styrkelse af vores konkurrenceevneog for dansk økonomi. De ca. 3.000 udenlandske virksomheder i Danmarkbeskæftiger 20 procent af den private arbejdsstyrke, står for 24 procent af den danskeværditilvækst og hele 27 procent af eksporten (2011-tal). Så selvom deudenlandskejede virksomheder kun udgør 1 procent af alle virksomheder i Danmarkfylder de meget mere i dansk økonomi, også fordi de medbringer vigtig viden,teknologi, nye ledelsesformer og kontakter, som også gavner danskejedevirksomheder og erhvervsklynger.De potentielle udenlandske investorer skal rammes så direkte og målrettet sommuligt. Det gør Invest in Denmark via individuelle møder med 1.500-2.000
5
udenlandske virksomheder årligt. Og det bakkes op af markedsføringstiltag i Asien,Europa og Nordamerika, hvor vi i 2012 planlægger en kraftig stigning fra 22 til 35 iforhold til 2011. På mine egne rejser i lande som Kina og Sydkorea, hvor vi netop vilstyrke Invest in Denmarks tilstedeværelse, gør jeg meget for at demonstrere, atDanmark nu er et langt mere åbent land, som vil strække sig langt for atimødekomme udenlandske virksomheders behov. Jeg har desuden taget initiativ til etudredningsarbejde, som inden udgangen af 3. kvartal i år skal give regeringen enrække bud på, hvordan vi optimerer de danske rammevilkår for udenlandskeinvesteringer, forbedrer modtage- og fastholdelsesindsatsen, herunder i forhold tilvisumregler, adgang til internationale skoler og kontakt til kommunerne, samtgenerelt styrker investeringsfremmearbejdet gennem bedre koordination ogorganisering.***Som detandetbrede indsatsområde lancerede jeg i efteråret en større fokus påvækstsektorer og det jeg vil kaldebegavetvækst. Vi har sidenhen iværksat etlignende arbejde bredt i regeringen med henblik på formulering af en ny erhvervs- ogvækstpolitik, men her taler jeg om 5 satsningssektorer i eksportfremmeindsatsen.Hvad betyder det så konkret? Satsningssektorer indenfor eksportfremmeindsatsenbetyderikke,at virksomheder udenfor disse fem områder ikke kan få hjælp ogrådgivning af Eksportrådet, eller at den danske eksport udenfor disse fem områderikke er betydningsfuld – så langt fra. Det betyder, at der for de fem satsningssektorerer særlige forhold, der gør, at det for Danmark og dansk vækst vil være smart at gøreenekstraindsats på netop disse områder. Pointen er, at verden i stigende gradefterspørger basale ting som rent vand, energi, rent miljø og adgang til fødevarer ogsundhed. Vi ser allerede i dag stor knaphed og stigende verdensmarkedspriser. Det vilkun blive forøget, og Danmark står godt rustet på netop de områder, som bliver de
6
store ”knappe ressourcer” i fremtiden. Det ernetoppå disse områder, at Danmark harstærke kompetenceklynger. Det skal vi udnytte langt mere målrettet og ambitiøst ifremtiden.Det første af de fem satsningssektorer for eksporten ermiljø og vand,hvor danskevirksomheder har unikke kompetencer til kortlægning af grundvand, vandforsyning,spildevandsrensning og en lang række andre løsninger. Det skal vi blive bedre til atmarkedsføre og sælge på det stærkt voksende verdensmarked. I Eksportrådet har viderfor samlet 25 af vores rådgivere på eksportmarkederne i et nyt sektor team, dermålrettet kan hjælpe danske vandvirksomheder med eksport.Jeg har også indgået en strategisk partnerskabsaftale med den danske vandbrancherepræsenteret ved Danish Water Forum. I fælleskab vil vi etablere danskedemonstrationsanlæg i vækstlande og udvikle nyskabende virksomhedsalliancer ogfinansieringsmodeller.Vi samarbejder også tæt med ”Rethink Water projektet” under det offentligt-privatemarkedsføringskonsortium State of Green. Projektet udviklermarkedsføringsmateriale, branchestatistik og analyser i dialog med Eksportrådetssektoreksperter.
Det andet område ersundhed og velfærd,hvor vi forventer stigende efterspørgsel påverdensmarkedet, blandt andet som følge af den stigende velstand på en rækkevækstmarkeder og den stigende andel af ældre globalt set.
Et konkret eksempel på en ny indsats er projektet D*Care, hvor vi har samlet engruppe af specialister indenfor plejehjemsområdet. Det er både offentligemyndigheder og private virksomheder, der kan alt fra undervisning af plejepersonale,
7
til design af plejehjem og levering af udstyr. Denne strategiske alliance er nu i gangmed at bearbejde det kinesiske marked. Visionen er at samle danske kompetencer i etdansk demonstrationsplejehjem i Vestkina, som skal etableres på kommerciellevilkår. Virksomhederne i projektet har lige været i Kina, hvor de mødtes medrelevante forretningspartnere og beslutningstagere. Tilbagemeldingerne fravirksomhederne har været meget positive. Projektet var medfinansieret overfremstødsbevillingen og er et godt eksempel på noget af det, jeg gerne ser mere af.
Klima og energier naturligt også et af de fem satsningsområder. Energiaftalen sikreros et hjemligt demonstratorium, der skal omsættes til eksport.
For eksempel sikrer energiaftalen Danmarks førerposition inden for intelligenteenergisystemer, og Bornholm er hjemsted for verdens største smart griddemonstrationsprojekt. Jeg planlægger i juni en rundbordsdrøftelse med førendedanske smart grid aktører, så vi målrettet får erfaringerne omsat til eksport.
Danske eksportører støder for ofte på grøn handelsprotektionisme. Derfor arbejder viihærdigt på at nedbryde handelsbarrierer for danske eksportører. Samtidig arbejder vibredt indenfor handelspolitikken på at fremme grøn handelsliberalisering.
Et fjerde satsningsområde eroplevelsesøkonomi og de kreative erhverv.Cirka 40procent af dansk eksport udgøres i dag af det, der kaldes up-market produkter, det vilsige dyrere kvalitetsprodukter: mode, design, arkitektur, computerspil, musik osv.Hvis vi også fremover skal kunne få en højere pris ved at tilføre ekstra værdi til voresprodukter og services, vil oplevelser i endnu højere grad indgå som et væsentligtelement. Jeg vil styrke eksporten og investeringerne indenfor de områder, hvordanske virksomheder traditionelt er stærke, men også styrke samtænkningen mellemde mere traditionelle erhverv og de kreative erhverv.8
Derfor afholder jeg i juni en BornCreative konference i samarbejde med Center foroplevelsesøkonomi. Fokus for denne konference er, hvordan de kreative erhvervsammen med det øvrige erhvervsliv kan skabe øget eksport.
Den sidste af satsningssektorerne erbæredygtige fødevarer.Her mener jeg ikke kunøkologiske fødevarer, som udgør kun 1 procent af den danske fødevareeksport, mensom har et potentiale for markedsføringen af danske kompetencer og udviklingen afnye produkter, der langt overstiger eksportværdien.
Jeg har fokus på hele fødevareerhvervet, som er meget vigtigt for den danske eksport.Man må ikke glemme, at det nuværende boom i Ny Nordisk Mad også kan siges atbasere sig på Gammel Nordisk Mad - forstået på den måde, at hele vores unikkefødevareklynge i Danmark bygger på århundreders fremstilling og eksport afsvinekød, ost og smør, hvor de danske kontrolsystemer, veterinærovervågning ogholdning til dyrevelfærd er afgørende for, at danske fødevarer allerede har et godtnavn blandt forbrugere og indkøbere i hele verden.
Et af de initiativer vi har taget indenfor fødevareområdet er etablering af et fødevareshowroom i Shanghai, hvor kinesiske indkøbere kan opleve de danske produkter, ogafgive prøveordrer på stedet uden at vente på en lang transport. Et andet er, at detnordiske køkken og dansk mad altid er et element af officielle fremstød.
På alle de fem satsningssektorer har jeg afholdt rundbordsmøder medvirksomhedsledere for at høre direkte, hvordan vi i fællesskab kan gøre en indsats forat skabe øget eksport og investeringer. Svarene har varieret mellem sektorerne, mender har også været fællesnævnere, der har gjort indtryk. Blandt andet atvirksomhederne fremhæver, at et godt hjemmemarked er en forudsætning for succes9
på eksportmarkederne, og at det offentlige i den forbindelse har en vigtig rolle atspille i forhold til indkøb og innovation.
Virksomhederne på tværs af sektorerne finder også, at der bør være et tætteresamarbejde mellem det private og det offentlige ikke mindst i forbindelse medmarkedsføringaf danske produkter og løsninger ude på markederne. Samtidig får jegat vide, at der er behov for at gå sammen i fællesskab - gerne med en eller flere størrevirksomheder i spidsen, hvis der skal være muskler til at byde ind på de storeprojekter i udlandet. Det gælder især på vækstmarkederne. Der er således behov forat skabe alliancer, som sætter virksomhederne i stand til at vinde store projekter påvækstmarkederne.
Derfor har jeg taget initiativ til udvikling af redskaber, der understøtterstrategiskesalgsalliancer.Vi vil således igangsætte fælles salgsindsatser for grupper afvirksomheder, der er målrettet konkrete forretningsmuligheder på vækstmarkederneog som i fællesskab kan levere komplette løsninger. Målet er at reducereomkostningerne for virksomhederne samtidig med, at der skabes synlighed ogsynergi i de fælles danske indsatser. Som nævnt har vi allerede sat den førstesalgsalliance i søen i Kina målrettet etablering af et dansk demonstrationsplejehjemog det boomende ældremarked.
En anden central udfordring for virksomhederne erfinansiering.Finansiering erblevet et helt afgørende konkurrenceparameter for danske virksomheders eksport ogetablering i udlandet - ikke mindst som følge af finanskrisen. Samtidig ser vi, atdanske virksomheder og deres kunder ofte ikke kender de danske og internationalemuligheder for eksportkredit, støtte, investeringer, og lokale og regionalelåneprogrammer. Derfor sætter regeringen styrket ind for at sikreeksportvirksomhederne målrettet rådgivning om finansierings- og støttemuligheder.10
Konkret vil Eksportrådet sammen med Eksport Kredit Fonden etablere enrådgivningsenhed med et hold af specialiserede eksport- og finansieringsrådgivere pådanske repræsentationer på vækstmarkeder. Virksomhederne skal sikres overblikover finansierings- og støttemuligheder og samtidig skal finansiering kunneintegreres i Eksportrådets rådgivningsforløb om internaliseringsstrategi.
Desuden vil jeg nævne, at de for Danmark så vigtige sektorer overalt i verden erunderlagt politisk regulering. Derfor vil jeg opprioritere den politiske kommerciellerådgivning –global public affairsinden for rammerne af vores udenrigspolitiske mål.Virksomhederne har brug for overblik over politiske faktorer og adgang tilbeslutningstagere, hvis globaliseringens muligheder skal udnyttes offensivt, både påvækst- og traditionelle nærmarkeder. Her har Udenrigsministeriet og vores ca. 100repræsentationer en unik viden og adgang i enkeltlande og internationalt, og jeg vil isamarbejde med mine tre kolleger bringe alle Udenrigsministeriets instrumenter i spilsom løftestang for at markedsføre danske styrkepositioner som løsninger på globaleudfordringer.
***Mittredjestørre indsatsområde er en offensiv handelspolitik. Vi skal være vågne nu,hvis vores virksomheder skal få det bedste ud af de globale markedsmuligheder. I2015 vil over 90 procent af verdens vækst ligge udenfor EU. Samtidig er handlenmere og mere bundet op i globale værdikæder, og tjenesteydelser bliver mere ogmere vigtige.Jeg arbejder for en langt mere offensiv anvendelse af handelspolitikken somvækstskaber for Danmark og jeg har brugt EU-formandskabet aktivt til at fremme
11
denne dagsorden indenfor handelspolitikken. Det vil jeg fortsætte med på næsteudenrigsrådsmøde om handelspolitiske sager i overmorgen. Vi har prioriteret vækstog beskæftigelse gennem øget markedsadgang til de største markeder, herunderJapan, USA, Canada, Indien og Kina. Investeringer har også spillet en stor rolle underformandskabet. Jeg forventer, at vi som et konkret resultat forhandler en enighed omen forordning, der skal skabe klarhed omkring retssikkerheden for EU-landenes egneinvesteringsaftaler, efter at de direkte udenlandske investeringer blev EU-kompetencemed Lissabon-traktaten. Jeg nævner det her, fordi en afklaring betyder, at vi igen kangå i gang med at forhandle danske bilaterale investeringsaftaler med de lande, somEU ikke forventes, at forhandle en samlet aftale med.Samtidig har vi sat grøn handelsliberalisering højt på EU's dagsorden for første gangsiden klimatopmødet i København. Vi skal se på, hvordan vi kan styrke EU's indsats.Der kan godt gøres mere. Og det gavner både klimaet og dansk erhvervsliv.Det er afgørende, at vi indenfor handelspolitikken forsvarer danske interesser ogpromoverer danske løsninger. Ikke alene arbejder regeringen for at positioneredanske erhvervsinteresser i EU´s frihandelsaftaler og i det multilaterale spor. Vi vilogså koble virksomhederne mere systematisk til de handelspolitiske forhandlinger iEU og sikre, at erhvervslivet også får det bedste ud af de handelspolitiske aftaler, sombliver indgået. Og arbejder mere målrettet med kommunikation og forståelse af dehandelspolitiske rammebetingelser og de resultater, som vi skaber for danskerhvervsliv og samfundet som helhed.Samtidig er det en vigtigt, at vi hjælper virksomhederne med at nedbryde barrierer oghåndtere politiske processer, både på det overordnede niveau via EU, og direkteoverfor de enkelte virksomheder.***
12
Som et fjerde indsatsområdeer det uomgængeligt, at vi sideløbende med denhandelspolitiske indsats påegenhånd fokuserer mere på vækstøkonomierne, hvor visimpelthen ikke gør det godt nok i dag. Det betyder ikke, at vi skal save grenen oversom vi sidder på, i form af nærmarkederne, men at det er bydende nødvendigt at vigør enekstraindsats for at opdyrke vækstmarkederne.En ekstra indsats er nødvendig, fordi vækstlandene typisk er præget af ensammenvævning af politik og handel, som vi ikke er vant til i Vesten. Det ervanskeligere, dyrere og mere risikabelt at starte eksport op til Kina, Rusland ellerBrasilien, end det er til Sverige, Norge og Tyskland – men til gengæld ermulighederne for vækst også størreSom I ved, lancerede jeg for 3 uger siden sammen med erhvervs- og vækstministerenen dansk vækstmarkedstrategi og en konkret strategi for hvert af BRIK-landene.Strategierne indeholder ambitiøse, men realistiske, målsætninger i forhold til eksportog investeringsfremme i den kommende femårsperiode, fra 2012 til 2016.I de kommende måneder skal indholdet af strategierne implementeres. Desuden vil viudarbejde korte og konkrete handlingsplaner for en række af den næste bølge afvækstlande som for eksempel Sydafrika, Tyrkiet og Mexico.Udover fokus på BRIK-landene og den næste bølge af vækstlande, er det afgørende,at vi strategisk er på forkant med udviklingen også iAfrika,som jeg også berørtetidligere. Flere lande i Afrika er blandt verdens hurtigst voksende økonomier, om endfra et relativt lavt niveau.Vi har allerede et eksportefterslæb i Afrika sammenlignet med andre europæiskelande. Det skal der laves om på. Danmark har via årtiers udviklingssamarbejde etfantastisk godtbrand.Det skal udnyttes bedre. Det handler om at blive mere skarpepå mulighederne i relevante nicher og få identificeret kunderne – hvad enten det er13
private investorer, virksomheder, regeringsinstitutioner, donorer eller forbrugere. Viskal supplere vores bistand med kommercielle indsatser og skabe win-win-situationerfor vækst og beskæftigelse både i Danmark og Afrika.Det var præcis det, vi gjorde under et besøg i april i Kenya – der er indgang tilØstafrika – en af verdens hurtigst voksende regioner. Jeg åbnede blandt andet et stortNovo Nordisk projekt, der skal levere medicin til den store gruppe af fattige, derhidtil ikke har haft adgang til insulin. Vi har således hjulpet Novo Nordisk til et nytforretningssegment, og Kenya får bidrag til løsning af et stigende sundhedsproblem.Der er flere eksempler på lignende offentlige-private-partnerskaber i Afrika, der bådegavner vækst og beskæftigelse i Danmark og Afrika.
***Detfemte og sidste indsatsområdejeg vil berøre, er de små og mellemstorevirksomheder, SMVerne. Det område vil jeg også gøre lidt ud af her, fordi det ikkemindst er her, vi har nye initiativer, jævnfør samrådsspørgsmålet.10 procent af virksomhederne står for hele vores eksport, og 10 procent af deeksporterende virksomheder står for 90 procent af vores eksport. De tal skal øges,fordi det skaber vækst og jobs. Vi har behov for at styrke bredden i eksporten og atflere virksomheder vokser sig større via fodfæste på eksportmarkederne. Det gælderisærblandt de små og mellemstore virksomheder, som råder over et stort uudnyttetpotentiale.Jeg vil fortsætte det succesfulde VITUS program, som et særligt program forudvalgte SMV’er med et stort eksportpotentiale. Derudover har jeg igangsat en rækkeyderligere aktiviteter, der understøtter SMV’ernes eksportsalg.
14
Eksportrådet har placeret rådgivere i 3 af de fem regionale væksthuse, hvilket er medtil at sikre, at virksomhederne har en hurtig og lokal adgang til assistance påeksportmarkederne. Jeg håber, at vi inden årets udgang også kommer på plads iSyddanmark, så vi med vores egen placering i hovedstadsområdet kan siges at værelandsdækkende med én indgang til det globale marked.Særligt for SMV’er kan opstart af eksport være en ressourcekrævende og risikofyldtproces. Jeg vil gerne sikre at endnu flere SMV’er fårdirekte salgpå udenlandskemarkeder. Derfor vil vi – også inden årets udgang - lancere et nyt skræddersyetsalgsprogram for SMV’er. Jeg vil tilbyde virksomhederne en dedikeretsalgsmedarbejder med lokalt netværk og brancheindsigt, som vil jagte eksportordrerpå det marked, hvor salgsmedarbejderen bor. Det er et nyt initiativ, der kan sikreeksportordrer til SMV’erne, og dermed konkret skabe vækst og beskæftigelse.Endnu et instrument, som vi véd, har effekt for de små og mellemstore virksomheder,er de cirka 100 årlige kollektiveeksportfremstød,herunder de officielelle fremstødsom jeg deltager i. Fremstødene har en indbygget SMV-prioritering, og cirka 800små og mellemstore virksomheder deltager årligt i vores eksportfremstød, somdermed har en gennemsnitlig SMV-andel på ca. 60 procent. Fremstød er effektfuldtredskab, som vil konstant skal innovere og gøre mere målrettet.Desuden vil jeg prioritere CSR også for SMVerne, der typisk mangler tid ogressourcer til at håndtere deres samfundsansvar effektivt i en globaliseret værdikæde.I løbet af det næste år afholder vi i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet enrække gratis CSR-workshops på vores ambassader i Asien. Bagefter fortsætter vi iandre verdensdele. Disse workshops er bakket op af individuel rådgivning tilvirksomhederne.
15
Endelig vil jeg nævne et nyt initiativ til at hjælpe SMVer med at få adgang til dennyeste internationale viden, den rette internationale forsknings- og udviklingspartnerog udenlandske investorer. Derfor søsætter vi et tilbud målrettet små og mellemstoreteknologivirksomheder. Initiativet hedderInnovationVÆKSTog implementeres isamarbejde med de danske innovationscentre i Silicon Valley, München, Shanghai.
***Det var en længere gennemgang af vores konkrete indsats for at skabe værdi, vækstog viden til Danmark. Jeg vil gerne, at vi bliver endnu bedre - også til at levere somet ”samlet Danmark” ude i verden – og jeg glæder mig derfor til at høre også jerestanker og ideer.
16