Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
ERU Alm.del Bilag 294
Offentligt
Danske politikere bliver nød til at tænke på danske søfolk i Dansk InternationaltSkibsregister (DIS), når man ændrer skat på arbejde i Danmark.Af Fritz Ganzhorn, direktør i Søfartens LedereTil medlemmerne af Folketingets Skatteudvalg og Erhvervsudvalg.”Danske søfolk i DIS betaler ikke skat, men er ikke skattefrie”Det er de danske rederier som er gjort ”skattefrie”. Et helt centralt element DIS-lovgivningen i1989 var, at de danske rederier blev fritaget for at indbetale a-skat på deres medarbejdere i DIS.DIS er rettelig en statsstøtteordning til rederierhvervet.Det var derfor et vilkår fra lovgivers side (minister og folketing) at de søfarende fremadrettetskulle ansættes på en mindre løn – en nettoløn svarende til løn efter skat. Det gjorde man så ierhvervet – overenskomster blev genforhandlet til nettolønninger, udregnet som tidligere aftaltebruttolønninger minus skat.I den nugældende lovgivning – lov om beskatning af søfolk § 5 – står der at:”lønningerne i DIS skalvære fastsat under hensyn til skattefritagelsen”.Søfolk står helt uden for skattesystemet.Ifølge lovgivningen har søfolk i DIS ikke nogen fradragsmuligheder i deres indtægt, idet der ikkeafregnes skat af nettolønnen. Idet alle danskeres nettoløn (løn efter skat) er sammensat af skattenpå indkomst efter anvendte ligningsmæssige fradrag, skulle rederierne i 1989 finde en løsning pådet spørgsmål. Rederierne ønskede ikke, at den enkelte sømands løn (og dermed hvor dyr han var)i det enkelte rederier skulle afhænge af om sømanden havde boliglån, betalte hustru- og /ellerbørnebidrag mv.Derfor etablerede rederierne deres eget ”skattekontor” – i dag ”Udligningskontoret for DanskSkibsfart”. Et kontor hvor alle DIS-søfolk kan anmelde de fradragsmuligheder de ville have i detalmindelige skattesystem i Danmark. Kontoret regner nettoværdien af de tabtefradragsmuligheder ud, som sømandens rederi så udbetaler som et ”kompensationstillæg” tilnettolønnen.Kontoret er et ”udligningskontor” – alle rederier er medlemmer og betaler en standardprissvarende til summen af alle kompensationstillæg divideret med antallet af alle søfolk, der haransøgt om kompensation for deres mistede fradrag. Rederierne udligner dermed byrden mellemsig.Hvordan har man i tiden siden 1989 sikret sammenhængen mellem nettolønningerne i DIS ogskattesystemet i Danmark?Det er sket, at man har forhandlet forbedringer af nettolønningerne gennem overenskomster,hvor man har indgået % regulering af nettolønninger i DIS på samme måde som bruttolønningernei Danmark reguleres ved overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.
Den årlige justering af nettolønninger som følge af ændringer i det danske skattesystemsfradragsdel er blevet udregnet og ændret/kompenseret for den enkelte sømand via detovennævnte Udligningskontor.Ved lovmæssige ændringer af skattesystemet på indkomstbeskatningen har man i erhvervet satsig til forhandlingsbordet og beregnet nettoværdien krone for krone af ændringerne i fxskattereformerne i 1993 og 1998, aftalt og udbetalt såkaldte skattereformtillæg – altså satnettolønnen i DIS op eller ned i takt med ændringerne i beskatningen af lønindkomst i Danmark.Rederierne er presset af skatteomlægningen i Danmark, og har sendt regningen videre til deressøfolk.Da den borgerlige regering i 2004 gik i gang med de første skattelettelser, ville de danske rederierikke justere nettolønningerne med de 442 kr. som var værdien. Først efter mange tovtrækkerierlykkedes det i 2006, at begynde en fremadrettet udbetaling af nettoværdien af skattelettelserne(indførelsen af beskæftigelsesfradraget). DIS søfolkene mistede 2 år.Den borgerlige regerings næste initiativ i lovpakken ”Lavere skat på arbejde”, som trådte i kraft i2008 gik lettere. Der blev mellem erhvervets parter indgået aftaler om nye skattereformtillæg tilDIS nettolønningerne, svarende til nettoværdien af skattelettelserne med skattereformtillæg på100, 200, 300 eller 400 kr. pr. måned afhængig af indkomstniveau.Men med Forårspakke 2.0 vedtaget i 2009 til ikrafttræden 2010 gik det galt. DanmarksRederiforening og Rederiforeningen af 2010 meldte ud, at de på ingen måde fandt det nødvendigtog rimeligt at de søfarende gjorde krav på kompensation for skattelettelserne. Rederierne siger atde ikke har råd til at lade lønningerne stige ekstraordinært, man vedkender sig ikke længere at derer eller skal være nogen sammenhæng mellem nettolønningerne i DIS og skattesystemet iDanmark.Søfartens Ledere mener det er i strid med intentionerne ved tilblivelsen af DIS, i strid med lov ombeskatning af søfolk om at nettoløn i DIS skal være fastsat under hensyn til skattefritagelsen ogydermere i konflikt med EU’s statsstøtteregler, der siger at støtten til rederierhvervet ikke kanoverstige den sparede skat på lønningerne.Søfartens Ledere har forgæves anmodet følgende skatteministre om at agere i sagen: KristianJensen, Troels Lund Poulsen, Peter Christensen og Thor Möger Pedersen. De har alle afvist atagere og henviser til at parterne skal finde en aftalemæssig løsning.Det er lykkedes Danmarks Rederiforening at overtale Metal Søfart og Maskinmestrenes Foreningtil at indgå overenskomster i 2010 uden aftalt regulering af nettolønnen som følge afskattereformer. Det har Søfartens Ledere ikke ønsket. Vi anerkender at omlægningen af detdanske skattesystem – og mindre skat på arbejde vil udhule den statsstøtte rederierhvervet fik i1989, men vi mener ikke det skal løses ved at lade den enkelte sømand i DIS betale regningen.Søfolkene vil fortsat miste værdi af deres nettolønHvis politikkerne ikke gør noget og lader rederierne forvalte deres egen statsstøtteordning udensammenhæng til det danske skattesystem, vil det betyde, at danske søfolk fortsat får en negativeffekt af den omlægning af vores skattesystem, som blev skudt i gang af den borgerlige regering
med Forårspakke 2.0 i 2010 og følges op af den nuværende S, R, SF regerings skattereform”Danmark i arbejde”. Begge reformer sænker skatten på arbejde markant og finansierer det medøgede afgifter, reduktion af fradagsmuligheder for boligejere, øgede selvfinansiering forkommende velstillede pensionister mv. Helt galt går det når et bredt politisk forlig aflyserskattestoppet på ejendomsværdibeskatning, hvilket er anvist som et ”must” af de økonomiskevismænd og andre eksperter.Rederierne har siden 1. januar 2010 tilbageholdt ca. 129 mio. kr., som Søfartens Lederemedlemmer i DIS skulle have haft i ”skattelettelser” i Forårspakke 2.0 sammenlignet medskatteborgere i land med tilsvarende indkomstniveauer.Det skal tillige bemærkes at rederierne har indført alle ”finansieringselementerne” i Forårspakke2.0 i det ovenfor beskrevne Udligningskontor. Derved har de sparet 26 mio. kr. på udbetaling afdet såkaldte kompensationstillæg.Hvad er samfundet Danmarks interesser i det maritime erhverv?I Søfartens Ledere mener vi de er store. Danmark har en førerposition som skibsfartsnation, enstor maritim klynge i land med stor afledt beskæftigelse og en stor valutaindtjening. Vi har derforbakket op om støtten til vores arbejdsgivere gennem nettolønsordningen i DIS ogTonnageskatteordningen.Men statsstøtteordninger bør være et forhold mellem rederierne og staten. Hvis staten sænkerskatten på arbejde, så skal de søfarende i statsstøtteordningen stilles som andre hårdtarbejdendedanskere. De skal have reguleret deres nettoløn. Den negative effekt ved højere nettoløn tilsøfolkene, som af rederierne opleves som en forringelse af deres statsstøtte, må løses mellemrederierne og regeringen.Søfartens Ledere har på grund af manglende politisk interesse i sagen – mange kalder detmanglende politisk ansvar – været tvunget til at anlægge et par prøvesager mod to danskerederier for domstolene.Vi synes en politisk løsning er bedst. Enten ved at skatteministeren og erhvervsministeren tageransvar og går ind i sagen eller ved at man ændrer statsstøtteordningen til det som praktiseres imange andre lande. Her er søfolkene på bruttoløn, som der betales skat af. Den skat somindbetales samlet set fra søfolkene på området, kan så gives til rederierne i støtte.