ERU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 287: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ØKOFIN) d. 22/6-12, fra økonomi- og indenrigsministeren

Energibeskatningsdirektivet- Orienterende debatKOM(2011)169Kommissionens forslag vedr. en afgift på finansielle transaktioner (FTT)- Orienterende debatKOM(2011)594Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning- Rapport til Rådet- RådskonklusionerKOM-dokumenter foreligger ikkeForberedelse af DER d. 28.-29. juni 2012: Det Europæiske Semester:Udtalelser og anbefalinger om medlemslandenes stabilitets- ogkonvergensprogrammer og nationale reformprogrammer- Generel indstillingKOM-dokumenter foreligger ikkeRådsbeslutninger vedrørende implementering af Stabilitets- ogVækstpagten- VedtagelseKOM-dokument foreligger ikkeKonvergensrapport fra Kommissionen (2012)- Udveksle synspunkterKOM (2012)257Opfølgning på G20-topmødet den 18.-19. juni 2012- Orientering fra KommissionenKOM-dokument foreligger ikkeForslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelseaf en ramme for genopretning og afvikling af kreditinstitutter oginvesteringsselskaber- Forelæggelse ved KommissionenKOM-dokument foreligger ikkeSide 2

ResuméSom led i det europæiske semester og udmøntningen af Stabilitets- og Vækstpagten skal ECOFINden 22. juni vedtage udtalelser og landespecifikke anbefalinger for alle 27 EU-lande på baggrundaf udkast fra Kommissionen. Kommissionens udkast og analyser tager udgangspunkt i landenesstabilitets- og konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer indleveret i april-maj2012. I lyset af styrkelsen af det økonomiske samarbejde og de aktuelle økonomiske udfordringer ien række EU-lande, er der stor fokus på udtalelserne og anbefalingerne, herunder den nye procesfor forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, som fra og med i år er en integreretdel af det europæiske semester. De landespecifikke anbefalinger skal godkendes af Det Europæi-ske Råd på mødet d. 28.-29. juni 2012, som dermed afslutter dette års runde af det europæiskesemester under det danske formandskab.BaggrundFormålet med det europæiske semester er at styrke ex ante koordinationen af den økonomiskepolitik, dvs. at gennemføre en samlet drøftelse af landenes økonomiske politik i foråret hvert år,som grundlag for landenes vedtagelse af national økonomisk politik, reformer m.v., herunder denationale finanslove for det efterfølgende budgetår i efteråret. EU-landene skal under det europæi-ske semester hvert år i april fremlægge både stabilitets- eller konvergensprogrammer (SCP) samtnationale reformprogrammer (NRP).Istabilitets- og konvergensprogrammerne(programmer for henholdsvis eurolande og ikke-eurolande) fremlægger det enkelte land mål og økonomisk-politiske tiltag i relation til udviklingen ide offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål for finanspolitikkens langsigtede hold-barhed. Ikke-eurolandene redegør desuden for deres penge- og valutakurspolitik. Programmerneredegør for landenes planer for overholdelse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, herunderefterlevelse af evt. henstillinger om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP samt landets frem-skridt mod sit mellemfristede finanspolitiske mål (MTO).Stabilitets- og Vækstpagten har et grundlæggende mål om budgetter ’tæt på balance eller i over-skud’, men målet differentieres i lyset af det enkelte lands udfordringer. Målet for det enkelte landsstrukturelle saldo (saldoen korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag) bør således væremere ambitiøst desto højere gæld, desto lavere potentiel vækst og desto større pres på den lang-sigtede finanspolitiske holdbarhed som følge af aldrende befolkninger.Det enkelte lands mellemfristede mål (MTO) bør opfylde tre generelle formål, 1) sikring af en til-strækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske underskud, 2) sikring afhurtige fremskridt mod finanspolitisk holdbarhed, og 3) sikring af et budgetmæssigt råderum. Foreurolande og ERMII-lande bør det mellemfristede mål højest være et underskud på 1 pct. af BNPog for Danmark betyder ovenstående kriterier pga. de store automatiske stabilisatorer, at MTOhøjst må være et underskud på 0,5 pct. af BNP.De lande, der endnu ikke opfylder deres mellemfristede mål, bør sikre årlige strukturelle budgetfor-bedringer på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP. Indsatsen bør være større i gode tider. Helheds-vurderingerne af landenes fremskridt mod deres mellemfristede mål tager også højde for et principom, at væksten i offentlige udgifter (fraregnet renter, udgifter til dagpenge o.l.), som ligger udoverdiskretionære stigninger i offentlige indtægter, skal ligge under den potentielle vækst i BNP.Stabilitets- og konvergensprogrammerne skal bl.a. indeholde et opdateret makroøkonomisk scena-rio med skøn for de mindst tre efterfølgende år, en vurdering af udviklingen i de offentlige finanser idet senest afsluttede budgetår, en opdateret plan for finanspolitikken i det indeværende år, konkre-te indikationer af budgetplanerne for det kommende år, en beskrivelse af den planlagte politik til at

3opnå de opstillede budgetmål og mellemfristede fremskrivninger af hovedtallene for de offentligefinanser i de kommende år.I denationale reformprogrammerredegør landene for udviklingen i igangsatte og eventuelle nyetiltag for at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020 strategiens overordnede mål vedr. beskæftigelse,forskning, innovation, energi og social inklusion. Landenes NRP forholder sig desuden til status forde landespecifikke anbefalinger, som blev rettet til Danmark under den foregående runde af deteuropæiske semester i foråret 2011.I forbindelse med det europæiske råd (DER) den 24.-25. marts 2011 vedtog man Europluspagten(Konkurrenceevnepagten), som indebærer, at de deltagende lande på øverste politiske niveauvælger og forpligter sig til at gennemføre nationale økonomisk-politiske tiltag og reformer rettetmod at nå fælles overordnede mål. Pagten har deltagelse af eurolandene og seks lande uden foreuroen, herunder Danmark. Europluspagtens fire overordnede mål er styrket konkurrenceevne,højere beskæftigelse, styrket finanspolitisk holdbarhed og understøttelse af finansiel stabilitet.Danmark deltager i Europluspagten sammen med alle eurolandene og fem andre ikke-eurolande(Bulgarien, Letland, Litauen, Polen og Rumænien). Indmeldinger og vurderinger af forpligtelserneunder Europluspagten sker som en integreret del af det europæiske semester, herunder i de delta-gende landes stabilitets- eller konvergensprogrammer og/eller reformprogrammer.Som noget nyt er der fra og med 2012 etableret et nyt led i det økonomiske samarbejde i EU i formaf enprocedure for forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer.På baggrund afKommissionens varslingsrapport offentliggjort i februar 2012, der udpegede 12 lande med potenti-elle makroøkonomiske ubalancer, herunder Danmark, har Kommissionen i den mellemliggende tidgennemført en dybdegående analyse af de identificerede potentielle ubalancer i hvert enkelt af de12 lande. Resultaterne af disse dybdegående analyser indgår i grundlaget for Kommissionens ud-kast til landespecifikke anbefalinger, således at særlige opmærksomhedspunkter, som analysernehar identificeret, kan give anledning til konkrete landespecifikke anbefalinger for de pågældendelande.Proceduren giver derudover mulighed for, at lande med alvorlige makroøkonomiske ubalancer, kanmodtage egentlige henstillinger om at foretage korrektioner af de pågældende ubalancer, herunderat fremlægge konkrete handlingsplaner herfor indenfor nærmere tidsplaner. Kommissionen harimidlertid valgt ikke at foreslå åbning af sådanne procedurer på nuværende tidspunkt, og har såle-des ikke fremlagt udkast til egentlige særskilte henstillinger vedr. korrektion af makroøkonomiskeubalancer, som Rådet skal tage stilling til, men integreret sine anbefalinger vedrørende ubalancer ide generelle anbefalinger til landene.ProcesKommissionen har den 30. maj 2012 offentliggjort vurderinger af landenes programmer og dybde-gående analyser samt udkast til Rådets udtalelser om landenes programmer, der inkluderer dekonkrete landespecifikke anbefalinger. EPSCO drøfter den 21. juni beskæftigelsesdelen af de lan-despecifikke anbefalinger. ECOFIN drøfter den 22. juni de landespecifikke anbefalinger vedrøren-de økonomisk politik m.v. og forventes at opnå enighed om de endelige udtalelser og landespeci-fikke anbefalinger.Det Europæiske Råd godkender de landespecifikke anbefalinger den 28.-29. juni.Som følge af six-packen vedtaget i 2011, som styrker det økonomiske samarbejde i EU, er der lagtop til et nyt ”følg eller forklar”-princip for anbefalingerne, hvor de ændringer, som Rådet måtte ved-tage i forhold til Kommissionens udkast, skal forklares og begrundes offentligt. Den præcise procesog formatet herfor endnu ikke fastlagt.IndholdI det følgende fremgår først et kort overblik over EU-landenes Stabilitets- og Konvergensprogram-mer efterfulgt af en kort gennemgang af de centrale elementer i det danske Konvergensprogram og

4Nationale Reformprogram. Herefter uddybes Kommissionen udtalelse om de danske programmersamt Rådets forventede anbefalinger til Danmark. Afslutningsvis gennemgås kort hvert EU-landsanbefalinger.Generel status for stabilitets- og konvergensprogrammerne i EUEU-landenes Stabilitets- og Konvergensprogrammer bekræfter, at landene planlægger en fortsatkonsolidering i 2012 på trods af forværrede økonomiske udsigter. Programmerne indebærer såle-des planer om en vedvarende konsolidering frem mod 2015 i de fleste EU-lande. Konsolideringenbaseres primært på udgiftsreduktioner, men for nogle lande med store underskud også på ind-tægtsstigninger. Konsolideringen vurderes at føre til en gennemsnitlig strukturel stramning på om-trent 1½ pct. af BNP i EU og euroområdet i 2012, samt en stramning på ca. � - 1 pct. af BNP i2013. Stabilitets- og Konvergensprogrammernes skøn viser, at de offentlige underskud, der ud-gjorde ca. 4,5 og 4,1 pct. af BNP i hhv. EU27 og euroområdet i 2011, forventes at falde med gen-nemsnitligt ca. 1 pct. af BNP årligt i hhv. 2012 og 2013 i både EU27 og i euroområdet, således atdet gennemsnitlige offentlige underskud i 2012 skønnes til hhv. 3,3 pct. af BNP for EU og 2,9 pct.af BNP for euroområdet, mens underskuddet i 2013 skønnes at falde til 2,4 pct. af BNP for EU27og 1,9 pct. af BNP for euroområdet. Programmerne skøn for det offentlige underskud er mere op-timistiske end Kommissionens forårsprognose, hvilket hovedsageligt skyldes, at Kommissionensskøn er baseret på en antagelse om uændret økonomisk politik.Stabilitets- og Konvergensprogrammerne skønner, at ØMU-gælden vil nå sit højdepunkt i 2012med gældsrater på ca. 84 og 90 pct. af BNP i hhv. EU og euroområdet. Den offentlige gæld forven-tes efterfølgende nedbragt gradvist og nå ca. 80 pct. af BNP i EU og 85 pct. af BNP i euroområdet i2015. Programmerne peger endvidere på, at alle EU-lande med gæld over 60 pct. af BNP plan-lægger at gennemføre de nødvendige strukturelle tiltag til at sikre efterlevelse af den nye gældsre-duktionsregel, som tilsiger, at den del af den offentlige gæld, som overskrider referenceværdien på60 pct. af BNP, skal reduceres med ca. 1/20 om året, set over en treårig periode. Gældsreduktions-reglen skal ifølge den reformerede stabilitets- og vækstpagt efterleves senest 3 år efter korrektio-nen af det uforholdsmæssigt store underskud er gennemført.Danmarks konvergensprogramDanmarks konvergensprogram 2012 fastlægger på basis af forventningerne til det samfundsøko-nomiske forløb frem til 2020 de overordnede mål og strategier for finanspolitikken og betydningenheraf for udviklingen i den offentlige saldo og gæld frem til 2020. Det fremgår bl.a.:Danmark står over for en række udfordringer frem mod 2020. For det første en genopret-ning ovenpå krisen, for det andet en styrkelse af vækstpotentialet på lidt længere sigt, ogfor det tredje en fortsat sikring af troværdighed om den økonomiske politik som forudsæt-ning for lave renter og gode vækstvilkår fremover.Den finanspolitiske strategi indebærer, at Danmarks mellemfristede mål er en strukturelsaldo, som ikke må udvise underskud på over ½ pct. af BNP, og som skal være i balance i2020, og at holdbarhedsindikatoren (HBI) altid skal være positiv. Det skal generelt sikres,at kravene i Stabilitets- og Vækstpagten efterleves og at der er en bred sikkerhedsafstandtil kravene vedr. den offentlige gæld. Danmark skal konkret efterleve den aktuelle EU-henstilling om at bringe det faktiske underskud under 3 pct. af BNP i 2013 og at gennemfø-re en strukturel forbedring på 1½ pct. af BNP i perioden 2011-2013Danmark gennemfører konkrete konsolideringstiltag i 2011-2013 som sikrer efterlevelse afEU-henstillingen. Det gælder afdæmpet vækst i det offentlige forbrug og offentlige investe-ringer, finansieringselementerne fra hhv. forårspakke 2.0 fra 2009, genopretningsaftalenfra 2010 og finansloven for 2012, samt dagpengereformen.I 2012 understøttes vækst og beskæftigelse i Danmark af fremrykningen og igangsættel-sen af investeringer som følge af Kickstarten af dansk økonomi (vedtaget med finanslovenfor 2012) samt udbetaling af efterlønsbidrag som led i tilbagetrækningsreformen. Kickstar-ten forværrer isoleret set den strukturelle saldo i 2012, men gennemføres inden for ram-merne af EU-henstillingen.

5Tilbagetrækningsreformen og dagpengereformen bidrager sammen med en moderat of-fentlig forbrugsvækst (0,6 pct. årlig realvækst) desuden til at konsolidere de offentlige fi-nanser frem mod 2020 og styrke den finanspolitiske holdbarhed.Der er imidlertid behov for reformer, der styrker de offentlige finanser med yderligere 14mia. kr. Reformerne vil – i overensstemmelse med planerne i regeringsgrundlaget – omfat-te en trepartsaftale om øget arbejdsudbud, en fuldt finansieret skattereform, der sænkerskatten på arbejde markant, samt reformer af aktivering, kontanthjælp førtidspension,fleksjob mv.Det bidrager tilsammen til at sikre strukturel balance på de offentlige finanser i 2020 påtrods af underliggende pres på de offentlige finanser i den mellemliggende tid bl.a. somfølge af den demografiske udvikling og aftagende indtægter fra Nordsøen mv.I forløbet fra 2013 til 2020 overholdes budgetlovens krav om omtrent balance på de offent-lige finanser defineret som et strukturelt underskud på højst ½ pct. af BNP.ØMU-gælden skønnes at udgøre knap 40 pct. af BNP i 2020, og holder dermed en bredsikkerhedsmargin til 60 pct.-kravet i Stabilitets- og Vækstpagten.

Der henvises i øvrigt til Danmarks konvergensprogram 2012 af 30. april 2012, der er oversendt tilFolketingets Europaudvalg til orientering.Rådets udtalelse vedr. Danmarks konvergensprogramECOFIN ventes på baggrund af Kommissionens udkast at vedtage en udtalelse om det danskekonvergensprogram, der blandt andet siger flg.:Det makroøkonomiske scenarium, som fremskrivningerne i programmet baseres på, erplausible. Antagelserne om vækst på hhv. 1,2 og 1,5 pct. af BNP i 2012 og 2013 er gene-relt på linje med de hhv. 1,1 og 1,4 pct. af BNP, som Kommissionen forventer i sin forårs-prognose 2012.Det følger, at de forventede offentlige underskud i konvergensprogrammet er en anelse la-vere end Kommissionens forventninger (hhv. 4,0 og 1,8 pct. af BNP i 2012 og 2013 i kon-vergensprogrammet mod hhv. 4,1 og 2,0 pct. af BNP i Kommissionens forårsprognose2012).Målet for budgetstrategien gengivet i konvergensprogrammet er at det uforholdsmæssigtstore underskud korrigeres i 2013 og at der nås strukturel balance i 2020. Konvergenspro-grammets mellemfristede mål afspejler kravene i Stabilitets- og Vækstpagten på passendevis.Det forventede underskud i 2013 er konsistent med en korrektion af det uforholdsmæssigtstore offentlige underskud inden for tidsfristen, og den planlagte finanspolitiske stramninger i overensstemmelse med Rådets henstilling. Konsolideringen er blevet mere ”back-loaded” med større vægt på korrektion i 2013 end tidligere planlagt, men risikoen for ikkeat nå under de 3 pct. af BNP i 2013 vurderes at være begrænset – Kommissionens forårs-prognose 2012 forudser således, at det offentlige underskud bliver bragt ned på 2,0 pct. afBNP i 2013.Danmark ventes at nå sit mellemfristede finanspolitiske mål i 2013. Ses der udelukkendepå den genberegnede struktursaldo efter EU-metoden, er dette ikke tilfældet efter 2013, ogden skønnede strukturelle forbedring er mindre end kravet på 0,5 pct. af BNP årligt i Stabi-1litets- og Vækstpagten . Væksten i de offentlige udgifter ventes at være på linje med ud-giftsreglen i Stabilitets- og Vækstpagten, når der tages højde for diskretionære tiltag påindtægtssiden.Danmarks bruttogæld forventes at falde fra 46,5 pct. af BNP i 2011 til 42,1 pct. BNP i 2015,et godt stykke under 60 pct. af BNP.Danmarks nationale reformprogram1

6Danmarks Nationale Reformprogram for 2011 redegør bl.a. for reformtiltag, som Danmark alleredehar taget og vil tage, herunder for at bidrage til opfyldelsen af Europa 2020-reformstrategiens femoverordnede EU-mål. De danske mål under EU 2020 er:En strukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct.3 pct. af BNP skal investeres i forskning og udvikling.Vedvarende energi skal øges til mindst 30 pct. af det endelige energiforbrug. Vedvarendeenergi i transportsektoren skal være på 10 pct. Udledningerne i de ikke-kvotereguleredesektorer skal gradvist reduceres op til 20 pct. frem mod 2020 i forhold til i 2005.Reduktion i skolefrafaldet til mindre end 10 pct. for de 18-24-årige og øget andel af de 30-34-årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse til mindst 40 pct.Reduktion i antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse med 22.000 frem mod2020.Danmarks nationale reformprogram gør også status for de landespecifikke anbefalinger, som blevrettet til Danmark under 2011-runden af det europæiske semester i foråret 2011. Fra dansk side erder allerede igangsat en række tiltag på de områder, anbefalingerne berører. Der er blandt andetgennemført og planlagt en række reformer med henblik på at sikre holdbare offentlige finanser oget større arbejdsudbud.Der henvises i øvrigt til Danmarks nationale reformprogram 2012 af 30. april 2012, der er over-sendt til Folketingets Europaudvalg til orientering.Danmarks indmeldinger under Europluspagten (konkurrenceevnepagten)Danmark deltager i Europluspagten, og har i det nationale reformprogram fremlagt konkrete re-formtiltag inden for Europluspagtens mål vedr. finanspolitisk holdbarhed, øget beskæftigelse, styr-ket konkurrenceevne og finansiel stabilitet. Regeringens initiativer rettet mod efterlevelse af Kon-kurrenceevnepagtens mål er:Styrkelse af arbejdsudbud, beskæftigelse og de offentlige finanser:TilbagetrækningsreformenTrepartsaftale om øget arbejdsudbudReformer af aktivering, kontanthjælp, fleksjob, førtidspension, international rekruttering,uddannelse, forebyggelse, integration mv.En fuldt finansieret skattereform, der markant sænker skatten på arbejdeStyrkelse af den offentlige udgiftsstyring:Aftale om budgetlovStyrket konkurrence og produktivitet:Nedsættelse af produktivitetskommissionenVurdering af konkurrencelovgivningenOffensiv erhvervs- og vækstpolitik, herunder nedsættelse af vækstteamsFinansiel Stabilitet:Udviklingspakke til fremme af små og mellemstore virksomheders finansiering.Kommissionens vurdering af initiativer i relation til europluspagten indgår i Kommissionens samle-de vurdering af reformprogrammet.Der henvises i øvrigt til Danmarks nationale reformprogram 2012 af 30. april 2012, der er over-sendt til Folketingets Europaudvalg til orientering.Vurdering af Danmarks nationale reformprogramKommissionen lægger op til følgende vurdering af Danmarks nationale reformprogram:Oven på færdiggørelsen af tilbagetrækningsreformen i 2011 bør fokus for arbejdet med atstyrke arbejdsudbuddet skifte til en reform af førtidspension og fleksjob. Regeringens ud-

7spil på disse to områder bør hurtigst muligt gennemføres. Der er også behov for at adres-sere forskellen i arbejdsmarkedsdeltagelse for personer med indvandrerbaggrund og denøvrige befolkning, som er steget.Blandt årsagerne til den stagnerende produktivitetsvækst i Danmark er svagheder på ud-dannelsesområdet, herunder at kvaliteten af grundskoleuddannelsen kun er gennemsnitlig(jf. OECD’s PISA-undersøgelse) på trods af høje offentlige udgifter på området. Desudenafslutter danske studerende deres uddannelse i en senere alder end de studerende i detøvrige EU, og frafaldet fra erhvervsuddannelserne er relativt højt. Regeringen har iværksaten række initiativer på grund- og ungdomsskoleområdet samt tiltag vedr. praktikpladser.En anden årsag til den lave produktivitetsvækst er relativt svag konkurrence. Konkurrence-pakken fra 2011 var målrettet byggesektoren, detailhandel, sundhedserhverv mv., og derses nærmere på konkurrencen vedr. taxa og transport samt apoteker med henblik på muli-ge nye tiltag. Desuden forhandles aktuelt øget udbud med kommuner og regioner. Konkur-rencelovsudvalget har anbefalet, at håndhævelsen af konkurrenceloven styrkes, idet nu-værende sanktioner ikke er tilstrækkeligt afskrækkende. Idet der kun er taget få konkreteinitiativer på området i det seneste år, er der behov for yderligere skridt.Kommissionens dybdegående analyse af Danmark (som led i den nye proces vedr. fore-byggelse og korrektion af makroøkonomisk ubalancer) viser, at selvom husholdningernesrelativt høje bruttogæld skal ses på baggrund på strukturelle forhold i Danmark (med enbetydeligt positiv nettoformue som følge af aktiver i form af boligformuer og pensionsop-sparinger m.v.), er det bekymrende, at gælden er steget mere, end hvad strukturelle fakto-rer kan forklare. Sammensætningen af boliglån er ændret siden 2003 med en relativt størreandel af lån med rentetilpasning og afdragsfrihed på bekostning af fastforrentede lån medafdrag. Det har øget rentefølsomheden og sårbarheden overfor boligprisfald og øget risi-koen for den finansielle og økonomiske stabilitet. Der er taget relevante tiltag, og Erhvervs-og Vækstministeriet er i gang med en analyse, der kan belyse husholdningernes sårbarhedaf forskellige økonomiske chok. Dog bør der overvejes tiltag, som kan forebygge konjunk-turforstærkende udviklinger på boligmarkedet, helst ved at genskabe forbindelsen mellemejendomsværdiskatterne og faktiske markedsværdier. En fjernelse af loftet for den årligestigning i grundskylden vil også kunne forhindre fremtidige konjunkturforstærkende virknin-ger. Sådanne tiltag bør introduceres gradvist og tage højde for det aktuelle behov for stabi-lisering på boligmarkedet.Kommissionens vurderinger af Danmarks indmeldinger under Europluspagten (konkurren-ceevnepagten) og gennemførelsen af indmeldingerne i 2011, er taget i betragtning i Kom-missionens udkast til anbefalinger.Kommissionen har bl.a. vurderet Danmarks nationale reformprogram og konvergenspro-gram i lyset af Kommissionens dybdegående analyse af Danmark (som led i den nye pro-ces vedr. forebyggelse og korrektion af makroøkonomisk ubalancer). De anbefalinger, somder kan udstedes i medfør af i forordningen vedr. makroubalanceproceduren, er primærtafspejlet i anbefalinger nr. 3, 4 og 5 herunder.

Rådets landespecifikke anbefalinger til DanmarkRådet ventes som en del af udtalelsen om konvergensprogrammet, det nationale reformprogramog de danske indmeldinger under Konkurrenceevnepagten at vedtage landespecifikke anbefalingertil Danmark. Rådet ventes på basis af udkastet fra Kommissionen, som generelt ligger i forlængel-se af de landespecifikke anbefalinger til Danmark i 2011, at anbefale Danmark at:1. Gennemføre den planlagte finanspolitiske strategi for at sikre en korrektion af det ufor-holdsmæssigt store budgetunderskud i 2013 og opnå den gennemsnitlige årlige tilpasningaf den strukturelle saldo specificeret i henstillingen; at sikre tilstrækkelig tilpasning mod detmellemfristede mål (MTO), herunder opfyldelse af udgiftsreglen.2. Tage yderligere skridt til at forbedre det langsigtede arbejdsudbud gennem reformer afførtidspension, målretning af fleksjob til personer med lav arbejdsevne samt forbedre ind-vandreres ”erhvervsevner” (employability).3. Uden forsinkelse at gennemføre udmeldte tiltag vedr. omkostningseffektiviteten i uddan-nelsessystemet, mindske frafald særligt i erhvervsuddannelser, og øge antallet af praktik-pladser.

Rådets udtalelser og landespecifikke anbefalinger til de øvrige EU-landeRådet ventes at vedtage udtalelser og landespecifikke anbefalinger for alle EU-lande på baggrundaf deres stabilitets- og konvergensprogrammer, nationale reformprogrammer og landenes indmel-dinger under Europluspagten (Konkurrenceevnepagten). Rådet ventes på basis af udkast fraKommissionen bl.a. at anbefale at:Euroområdet1) styrker eurogruppens arbejdsmetoder, således at gruppen kan tage ansvar for den samledeøkonomiske politik i euroområdet, reagere hurtigt på udviklinger i økonomien og lede koordinatio-nen af eurolandenes økonomiske politikker; 2) engagerer sig i et stærkere politisk samarbejde vedat dele information og drøfte udkast til budgetter og planer om større reformer med potentielle af-smittende effekter på euroområdet; 3) styrker finanspolitisk disciplin og finanspolitiske institutionerpå både nationalt og regionalt plan, der styrker markedernes tillid til holdbarheden af de offentligefinanser i euroområdet på mellemlangt og langt sigt, og gennemfører national lovgivning om struk-turel budgetbalance og automatiske korrektionsmekanismer; 4) sikrer sammenhængende finanspo-litik i euroområdet ved fortsat konsolidering som fastsat i Rådets henstillinger og beslutninger ioverensstemmelse med reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten; de mest udsatte lande bør minime-re afvigelser fra nominelle budgetmål, selv hvis økonomien udvikler sig ugunstigt, mens andre lan-de bør lade de automatiske stabilisatorer virke samtidig med gennemførelse af den strukturelletilpasning og være klar til at genoverveje konsolideringshastigheden, hvis økonomien forværres; 5)tager skridt for at forbedre det finansielle system i euroområdet og fremme arbejdet med en mereintegreret finansiel arkitektur, herunder mht. tilsyn og rammer for afvikling af nødlidende banker; 6)gennemfører strukturreformer, der vil fremme afviklingen af makroøkonomiske ubalancer.Belgien1) implementerer budgettet for 2012 for at sikre, at det uforholdsmæssigt store underskud korrige-res i 2012; 2) fortsat forbedrer den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser ved at sikre enafdæmpning af de aldersrelaterede udgifter; 3) yderligere styrker kapitalbeholdningerne i de sva-geste banker; 4) tager skridt – sammen med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse mednational praksis - for at reformere systemet med lønindeksering og øvrige rammer for lønforhand-linger mhp. at understøtte jobskabelse og konkurrence; 5) flytter skattebyrden fra arbejde til mindrevækstforvridende beskatningsformer fx miljøafgifter og gennemfør den planlagte reform af overfør-selsindkomssystemet for at styrke incitamenterne til arbejdsudbud; 6) fortsat styrker konkurrencen idetailsektoren; 7) gør fremskridt i retning af at nå målene for at reducere udledningen af drivhus-gasser fra ikke-kvotebelagte aktiviteter.Bulgarien1) fortsætter den sunde finanspolitik med henblik på at nå det mellemfristede mål (MTO) i 2012; 2)forbedrer holdbarheden af pensionssystemet, herunder ved at begrænse adgangen til tidlig tilbage-trækning; 3) fremskynder gennemførelsen af det nationale ungdomsbeskæftigelsesinitiativ; 4)fremskynder uddannelsesreformerne; 5) øger indsatsen for at styrke den administrative kapacitetsamt mindske byrder og omkostningerne ved skatteindberetning og -opkrævning; 6) sikrer imple-mentering af lovgivningen om offentlige indkøb; 7) træffer foranstaltninger for at styrke konkurren-cen, herunder ved at fjerne markedsbarrierer, priskontroller m.v.Cypern

91) tager yderligere skridt for at opnå en holdbar korrektion af det uforholdsmæssige store under-skud i 2012 og det mellemfristede mål i 2014, og styrker de budgetmæssige rammer; 2) harmoni-serer tilsynet af alle typer finansielle institutioner; 3) yderligere forbedrer den langsigtede holdbar-hed og tilstrækkelighed af pensionssystemet, herunder ved at gøre tilbagetrækningsalderen af-hængig af den forventede levetid; 4) færdiggør og implementerer reformen af det nationale sund-hedssystem, der skal sikre universel dækning og finansieringsmæssig holdbarhed; 5) forbedrerarbejdsstyrkens erhvervsmobilitet; 6) styrker konkurrencen ved at fjerne barrierer på markedet fortjenesteydelser; 7) forbedrer konkurrenceevnen, herunder gennem en reform af lønindekserings-systemet sammen med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis.Estland1) fortsætter en effektiv budgetimplementering og sikrer opfyldelsen af det mellemfristede budget-mål senest i 2013 og styrker de planlagte budgetregler med mere bindende flerårige udgiftslofter;2) styrker incitamenter til arbejdsudbud gennem tilpasninger af de sociale ydelser; 3) forsøger atmatche oplæring og uddannelse bedre med de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarke-det, og styrker samarbejdet mellem erhvervslivet og den akademiske verden; 4) forbedrer energief-fektiviteten samt styrker incitamenter til at tage miljømæssige hensyn; 5) forbedrer kommunernesfinanspolitiske holdbarhed og samtidig styrker effektiviteten i de lokale regeringer og leveringen aftjenesteydelser.Finland1) fortsætter den sunde finanspolitik i 2012 og frem samt styrker og implementerer budgetstrategi-en for 2013, herunder gennem tilstrækkelig specifikation af de nødvendige tiltag, og integrerer delokale myndigheder bedre i de flerårige udgiftslofter; 2) tager yderligere initiativer for at opnå pro-duktivitetsgevinster og besparelser i leveringen af offentlige tjenesteydelser; 3) implementerer deigangværende foranstaltninger for at forbedre de unge og langtidslediges adgang til arbejdsmarke-det samt sikrer en øget erhvervsdeltagelse for ældre, herunder ved at begrænse mulighederne fortidlig tilbagetrækning; 4) fortsætter forbedringen af konkurrencen på vare- og tjenestemarkedet ogmht. den kommunale sektors indkøb af serviceydelser; 5) styrker produktiviteten og konkurrence-evnen ved at diversificere erhvervsstrukturen.Frankrig1) styrker og implementerer budgetstrategien for 2012 og fremefter, understøttet af tilstrækkeligtspecificerede tiltag, for at sikre en rettidig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud ogden strukturelle forbedring specificeret i EU-henstillingen; 2) introducerer yderligere reformer for atbekæmpe segmenteringen af arbejdsmarkedet ved at gennemgå udvalgte aspekter af jobbeskyt-telseslovgivningen, og sikrer at eventuelle ændringer af minimumslønningerne understøtter job-skabelse; 3) vedtager arbejdsmarkedsforanstaltninger for at sikre, at ældre arbejdstagere bliverlængere på arbejdsmarkedet, og at unge får styrket deres jobmuligheder; 4) tager yderligere skridtfor at indføre et mere enkelt og afbalanceret skattesystem ved at flytte skattebyrden fra arbejdsind-komstbeskatning til andre former for beskatning, som er mindre skadelige for vækst og konkurren-ceevne, herunder forbrugs- og miljøbeskatning; 5) styrker konkurrencen ved at fjerner barrierer foren række erhverv og professioner, herunder især i service- og detailhandelssektoren, og liberalise-rer netværksindustrier.GrækenlandGennemfører de tiltag, der er specificeret i Grækenlands låneprogram (jf. Rådets afgørelse2011/734/EU af den 12. juli 2011, som ændret den 8. november 2011 og den 13. marts 2012, ogaftalen om specifikke økonomisk-politiske betingelser, som blev undertegnet den 14. marts 2012).Nederlandene1) sikrer fremskridt i retning af en rettidig og holdbar korrektion af det uforholdsmæssigt store un-derskud ved at implementere den planlagte budgetstrategi for 2012 og specificere de nødvendigetiltag for 2013 mhp. at sikre den anbefalede stramning; 2) forbedrer den langsigtede holdbarhed afde offentlige finanser ved bl.a. at øge pensionsalderen og gøre den afhængig af levetid og ved ativærksætte initiativer på arbejdsmarkedet; 3) øger erhvervsdeltagelsen for særligt ældre, kvinder,

10handicappede samt indvandrere; 4) fremmer innovation og privat R&D; 5) reformerer boligmarke-det igennem ændringer af bl.a. boligskatten, herunder begrænsning af rentefradragsretten, og reg-lerne for huslejeregulering.IrlandImplementerer de tiltag, der er specificeret i Irlands låneprogram (jf. Rådets beslutning 2011/77/EU(Implementing Decision), som er yderligere specificeret i aftalen (Memorandum of Understanding)af den 16. december 2010 og tillæg).Italien1) gennemfører budgetstrategien som planlagt og sikrer, at det uforholdsmæssigt store underskudkorrigeres i 2012, og at gælden som andel af BNP begynder at falde fra og med 2013; 2) sikrer, atspecificeringen af forfatningsreglen om budgetbalance er konsistent med EU-reglerne, og forbedrerden offentlige udgiftspolitik gennem den planlagte udgiftsrevision og gennemførelsen af samhørig-hedshandlingsplanen fra 2011, der blandt andet skal sikre bedre forvaltning af EU-midler i Syditali-en; 3) træffer yderligere foranstaltninger for at reducere ungdomsarbejdsløsheden; 4) vedtagerarbejdsmarkedsreformen for at tackle segmenteringen af arbejdsmarkedet og etablere et integreretsystem for arbejdsløshedsunderstøttelse, fortsat styrker kvinders erhvervsdeltagelse, og sikreroverensstemmelse mellem løn- og produktivitetsudvikling sammen med arbejdsmarkedets parterpå linje med national praksis; 5) fortsætter kampen mod skatteunddragelse; 6) gennemfører denvedtagne liberalisering af servicesektoren; 7) forbedrer rammevilkårene for private virksomhederyderligere.Letland1) sikrer de planlagte fremskridt hen imod en rettidig korrektion af det uforholdsmæssigt store un-derskud i 2012 ved at implementere budgettet for 2012 som planlagt og efterfølgende budgetstra-tegien for 2013 og frem, understøttet af strukturelle tiltag; 2) omlægger beskatningen fra arbejde tilforbrug, ejendom og brug af naturlige og andre ressourcer; 3) nedbringer langtids- og ungdomsar-bejdsløsheden; 4) reformerer systemet for sociale overførsler for at reducere den høje grad af fat-tigdom og social udstødelse og samtidig styrke incitamenterne til at arbejde; 5) sikrer bedre energi-effektivitet; 6) forbedrer forvaltningen og effektiviteten i retsvæsenet, 7) fortsætter reformer af devideregående uddannelser samt designer og implementerer en effektiv forsknings- og innovations-politik.Litauen1) sikrer de planlagte fremskridt hen imod en rettidig korrektion af det uforholdsmæssigt store un-derskud i 2012 ved at sikre fuld implementering af budgettet for 2012, og specificerer de nødvendi-ge tiltag for at gennemføre budgetstrategien for 2013 og frem; 2) vedtager en omfattende reform afpensionssystemet; 3) bekæmper den høje arbejdsløshed, især blandt unge, lavt uddannede oglangtidsledige; 4) styrker incitamenterne til at arbejde og reducerer fattigdom og social udstødelse,herunder ved at sikre bedre sammenhæng mellem sociale ydelser og aktivering; 5) gennemføreralle aspekter af reformpakken vedr. statsejede virksomheder; 6) sikrer bedre energieffektivitet.Luxembourg1) fastholder sunde offenlige finanser og korrigerer afvigelser fra det mellemfristede budgetmål forat sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed; 2) styrker effekterne af den foreslåede pen-sionsreform ved at fremskynde tiltagene, som begrænser de aldersrelaterede udgifter, samt iværk-sætter yderligere initiativer, som øger erhvervsdeltagelsen blandt ældre, særligt begrænsning aftidlig tilbagetrækning; 3) reformerer lønforhandlings- og lønindekserings-systemet sammen medarbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med nationale traditioner; 4) træffer yderligereforanstaltninger, der reducerer ungdomsarbejdsløsheden; 5) sikrer, at målene for reduktion af ud-ledningen af drivhusgasser fra ikke-kvotebelagte aktiviteter vil blive opfyldt, herunder gennem etgrønnere skattesystem.Malta

111) styrker budgetstrategien i 2012 med yderligere tiltag for at sikre tilstrækkelig fremskridt modopfyldelse af det mellemfristede budgetmål; 2) hurtigt gennemfører tiltag for at forbedre den lang-sigtede holdbarhed af pensionssystemet, herunder reformer af pensionsalder og tidlig tilbagetræk-ning; 3) gør en indsat for at fastholde børn og unge i skole- og uddannelsessystemet, fokuserer påat matche uddannelser med efterspurgte kompetencer samt søger at mindske forskellen i beskæf-tigelsesfrekvensen for mænd og kvinder; 4) reformerer lønforhandlings- og –indekseringssystemetsammen med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med nationale traditioner; 5) redu-cerer afhængigheden af importeret olie bl.a. igennem investeringer i vedvarende energi og energi-effektivisering; 6) styrker banksektoren bl.a. vha. tiltag til at imødegå de potentielle risici som følgeaf eksponering til boligmarkedet.Polen1) sikrer de planlagte fremskridt mod korrektion af det uforholdsmæssige store underskud i 2012gennem implementering af budgettet for 2012, samt specificerer tiltag, der sikrer gennemførelse afbudgetstrategien for 2013 og frem mhp. at opnå det mellemfristede mål; 2) fremskynder reformenaf de finanspolitiske rammer ved at vedtage lovgivning med henblik på at introducere en perma-nent udgiftsregel i 2013; 3) nedbringer ungdomsarbejdsløsheden; 4) styrker indsatsen for at øgeerhvervsfrekvensen for kvinder og begrænse tidlig tilbagetrækning; 5) træffer yderligere foranstalt-ninger til at sikre et innovationsvenligt erhvervsklima; 6) intensiverer indsatsen for at forbedre inci-tamenter til investeringer i energi-produktionskapacitet og -effektivitet.PortugalImplementerer de tiltag, der er specificeret i Portugals låneprogram (jf. Rådets beslutning2011/344/EU (Implementing Decision), som er yderligere specificeret i aftalen (Memorandum ofUnderstanding) af den 17. maj 2011 og annekser).RumænienImplementerer de tiltag, der er specificeret i Rumæniens låneprogram (jf. Rådets beslutning2009/459/EF, og som ændret ved Rådets beslutning 2010/183/EU, sammen med foranstaltninger-ne indeholdt i Rådets beslutning 2011/288/EU og yderligere specificeret i aftalen af den 23. juni2009 med efterfølgende tillæg samt i aftalen af 29. juni 2011 med efterfølgende tillæg).Slovakiet1) gennemfører yderligere tiltag i 2012 og specificerer de nødvendige tiltag for 2013 med henblikpå korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2013; 2) sikrer overholdelse af skattereg-lerne; 3) gennemfører yderligere tilpasninger i pensionssystemet; 4) forbedrer de offentlige arbejds-formidlingers administrative kapacitet og den aktive arbejdsmarkedspolitik; 5) vedtager og gennem-fører en ”ungdomshandlingsplan”, især med henblik på at sikre kvaliteten og relevansen af uddan-nelser i forhold til arbejdsmarkedets behov; 6) forbedrer adgangen til og kvaliteten af skolegang forsårbare grupper samt sikrer reintegration på arbejdsmarked af voksne; 7) øger kvaliteten offentligetjenesteydelser.Slovenien1) implementerer budgettet for 2012 og styrker budgetstrategien for 2013 og er klar til at foretageyderligere foranstaltninger for at sikre en rettidig korrektion af det uforholdsmæssige store under-skud; 2) tager nødvendige tiltag for at sikre den langsigtede holdbarhed af pensionssystemet, her-under ved at gøre pensionsalderen levetidsafhængig og begrænse adgangen til tidlig tilbagetræk-ning; 3) tager de nødvendig skridt i forhold til at sikre tilstrækkelige kapitalreserver i banksektorenog fremmer gennemgangen af bankernes balancer mhp. at sikre tilstrækkelig långivning til produk-tive aktiviteter, samt sikrer tredjepartskontrol med stresstest af systemisk vigtige banker; 4) tilpas-ser jobbeskyttelseslovgivningen mhp. at begrænse segmenteringen på arbejdsmarked i samrådmed arbejdsmarkedets parter; 5) fremmer initiativer, der forbedrer kompetencematch med ar-bejdsmarkedets behov; 6) styrker konkurrence og rammevilkår for erhvervslivet; 7) sikrer, at løn-stigninger understøtter konkurrenceevne og jobskabelse sammen med arbejdsmarkedets parter ogi overensstemmelse med national praksis.

12Spanien1) sikrer en gennemsnitlig årlig strukturel saldoforbedring på over 1,5 pct. af BNP i perioden 2010-13, som krævet af henstillingen; 2) fremskynder stigningen i pensionsalderen; 3) indfører et skatte-system, som er i overensstemmelse med de finanspolitiske konsolideringsbestræbelser og somunderstøtter vækst, herunder gennem omlægning af beskatning fra arbejdskraft til forbrug og mil-jøbeskatning; 4) gennemfører reformen af den finansielle sektor og adresserer problemerne i ban-kerne; 5) implementerer arbejdsmarkedsreformerne og gennemfører yderligere tiltag til at styrkeeffektiviteten af den aktive arbejdsmarkedspolitik; 6) gennemgår udgiftsprioriteterne mhp. at styrkeprioriteringen af midler til finansiering af små og mellemstore virksomheder, forskning, innovationog unge; 7) tager tiltag for at bekæmpe fattigdom ved blandt andet at forbedre beskæftigelsesmu-lighederne for udsatte grupper; 8) yderligere åbner op for konkurrence i servicesektoren gennemfjernelse af adgangsbarrierer m.v.Storbritannien1) implementerer budgettet for finansåret 2012/2013 samt styrker budgetstrategien for finansåret2013/2014 og frem, understøttet af specifikke tiltag, mhp. at sikre en rettidig korrektion af det ufor-holdsmæssigt store underskud i 2014/2015; 2) implementerer et boligmarkedsreformprogram, dermindsker de destabiliserende effekter af høje og svingende huspriser og husholdningernes højegæld; 3) fortsætter med at forbedre beskæftigelsesmulighederne for unge; 4) intensiverer foran-staltningerne til fremme integration på arbejdsmarkedet af personer fra husstande ramt af arbejds-løshed; 5) forbedrer navnlig små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering; 6) udarbej-der en langsigtet strategi for at forbedre kapaciteten og kvaliteten af landets infrastrukturer påblandt andet transport og energiområdet.Sverige1) fastholder den sunde finanspolitik i 2012 og frem og sikrer fortsat efterlevelse af det mellemfri-stede mål; 2) træffer yderligere forebyggende foranstaltninger, der sikrer et stabilt bolig- og real-kreditmarked på mellemlang sigt; 3) yderligere forbedrer arbejdsmarkedsdeltagelsen for unge ogudsatte grupper; 4) fokuserer det kommende lovforslag om forskning og innovation på blandt andetde kommercielle muligheder for innovative produkter.Tjekkiet1) sikrer fremskridt mod rettidig korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2013 vedimplementering af budgettet for 2012 og specificering af tiltag for 2013 for at opnå den anbefaledestramning; 2) indfører yderligere ændringer i den offentlige pensionsordning for at sikre dets lang-sigtede holdbarhed; 3) træffer yderligere foranstaltninger for at øge antallet af billige og gode bør-nepasningsfaciliteter; 4) styrker de offentlige arbejdsformidlinger; 5) vedtager og gennemfører lo-ven for offentligt ansatte med henblik at fremme effektiviteten og stabiliteten i den offentlige forvalt-ning; 6) vedtager den nødvendige lovgivning for at evaluere kvaliteten af de videregående uddan-nelser og forskningsinstitutioner.Tyskland1) fortsætter den sunde finanspolitik for at nå det mellemfristede budgetmål i 2012 og implemente-rer budgetloven på delstatsniveau og fortsætter den vækstvenlige konsolidering; 2) adresserer deresterende strukturelle svagheder i den finansielle sektor; 3) reducerer den høje skattekile på enbudgetneutral måde, især for de lavestlønnede, og skaber betingelserne for, at løn kan vokse i taktmed produktiviteten, samt hæver uddannelsesniveauet for dårligt stillede grupper; 4) fortsætterbestræbelserne på at holde de samlede økonomiske omkostninger ved omstilling af energisyste-met til et minimum og øger konkurrencen inden for servicesektoren.Ungarn1) korrigerer det uforholdsmæssigt store underskud i 2012 ved at gennemføre budgettet for 2012og reducerer afhængigheden af engangsforanstaltninger samt specificerer alle strukturelle tiltagnødvendige for en holdbar korrektion af det uforholdsmæssige store underskud; 2) reviderer dengrundæggende lov om økonomisk stabilitet, herunder de numeriske finanspolitiske regler, og udvi-der det analytiske mandat for det finanspolitiske råd med henblik på at øge gennemsigtigheden

13mht. de offentlige finanser; 3) gør beskatning af arbejdskraft mere beskæftigelsesvenlig, for ek-sempel ved at flytte en del af skattebyrden til energiafgifter og ejendomsskatter; 4) forbedrer kapa-citeten i det offentliges arbejdsformidling; 5) gennemfører tiltag med henblik på at mindske admini-strative byrder og styrke konkurrencen, mindske omkostningerne ved efterlevelse af skattereglernesamt etablere en stabil og ikke-forvridende ramme for selskabsbeskatning; 6) implementerer re-formen af videregående uddannelser samt udarbejder en strategi for at fastholde børn og unge iskole- og uddannelsessystemet; 7) reformerer det offentlige transportsystem.Østrig1) implementerer budgettet for 2012 som planlagt samt styrker og konsekvent implementerer bud-getstrategien for 2013 og frem; 2) styrker de nationale budgetmæssige rammer ved at tilpasse ogklargøre ansvarsfordelingen mellem stat, regioner og kommuner; 3) fremrykker reformen af pensi-onssystemet og overvåger implementeringen af reformen af ordninger for tidlig tilbagetrækning; 4)tager yderligere skridt med henblik på at reducere den effektive beskatning af arbejdsindkomst,især for lavtlønnede, og omlæg beskatningen i retning af ejendoms- og miljøbeskatning; 5) træfferyderligere foranstaltninger for at forbedre uddannelsesresultater; 6) tager yderligere skridt for atøge konkurrencen, herunder i servicesektoren; 7) fremskynder omstruktureringen af banker, somhar nydt godt af offentlig støtte.HjemmelsgrundlagVedtagelse af landespecifikke anbefalinger har hjemmel i traktatens artikel 121 stk. 2 og artikel148, stk. 4. For så vidt angår anbefalinger på baggrund af processen vedr. makroøkonomiske uba-lancer, har dette endvidere hjemmel i forordning 1179/2011. Vedtagelse af udtalelse om stabilitets-og konvergensprogrammer har hjemmel i Stabilitets- og Vækstpagtens forordning 1466/97 somændret kraft af forordninger i 2005 og 2011.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres om de landespecifikke anbefalinger.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle konsekvenserSagen har ikke statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserDet europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national økonomisk politik ilyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabilitets- og konvergenspro-grammer, nationale reformprogrammer samt landenes indmeldinger under Konkurrenceevnepag-ten, vil kunne bidrage til sikring af sunde og holdbare offentlige finanser samt velfungerende øko-nomier i landene og generelt understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.HøringSagen har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.HoldningDansk holdningRegeringen kan generelt støtte Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefalinger, idetder lægges vægt på, at udtalelserne og anbefalingerne understøtter landenes efterlevelse af de

14fælles økonomiske rammer og regler og opfordrer til en ambitiøs konsoliderings- og reformdagsor-den i medlemslandene, herunder at landene efterlever deres henstillinger om korrektion af ufor-holdsmæssigt store offentlige underskud, der samtidig understøtter konkurrenceevne, vækst ogjobskabelse.Regeringen noterer sig, at Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefalinger vedr. Dan-mark generelt ligger på linje med regeringens økonomiske politik, herunder de konkrete reformerog tiltag som indgår i regeringsgrundlaget, regeringens konvergensprogram og nationale reform-program samt regeringens 2020-plan.Kommissionens udkast samt Rådets forventede anbefalinger til Danmark vedr. finanspolitik, ar-bejdsudbud, uddannelse og konkurrence mv. peger således generelt på tiltag, som regeringenallerede har fremlagt forslag til eller som planlægges.Andre landes holdningLandenes holdning til Kommissionens udkast til Rådets udtalelser og anbefalinger til landenesstabilitets- og konvergensprogrammer, nationale reformprogrammer kendes endnu ikke nærmere,men det ventes at EU-landene generelt støtter Kommissionens udkast.Højniveaugruppen under Konkurrenceevnerådet havde d. 5. juni 2012 en overordnet drøftelse afde dele af Kommissionens analyser og udkast til landeanbefalinger, som vedrører reformer indenfor især vækst og konkurrenceevne, modernisering af offentlig administration samt øget adgang tilfinansiering for særligt små og mellemstore virksomheder, og der var blandt landene generel op-bakning til Kommissionens fokus på disse områder.

ResuméPå ECOFIN den 22. juni 2012 ventes Rådet at ophæve Bulgariens og Tysklands procedurer foruforholdsmæssigt store underskud på baggrund af de opgjorte tal for 2011 og EU-Kommissionensforårsprognose fra maj 2012. Bulgarien har bragt underskuddet holdbart under 3 pct. af BNP tilfristen i 2011. Tysklands henstilling har først frist i 2013, men da Tyskland i 2011 har bragt under-skuddet holdbart under 3 procent kan proceduren ophæves før tid.EU-Kommissionen har desuden fremsat forslag om at ophæve Ungarns delvise suspension afforpligtelser under samhørighedsfonden pr. 1. januar 2013, som blev vedtaget på rådsmødet imarts i år. Ophævelsen er baseret på en vurdering af, at Ungarns efterlevelse af den seneste hen-stilling under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud er tilfredsstillende.BaggrundUngarns EDP-procedureUngarns EDP-procedure blev indledt i 2004, samme år som landet blev medlem af EU, med enrådsbeslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud under artikel 126(6) og enhenstilling under artikel 126(7). Ungarn har siden da modtaget flere henstillinger.På ECOFIN den 13. marts 2012 vedtog Rådet sin seneste henstilling til Ungarn under Traktatensartikel 126, stk. 7, om at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud, som udskød fristen forkorrektion af det uforholdsmæssigt store underskud fra 2011 til 2012. Henstillingen indeholdt kravom 1) at bringe det offentlige underskud troværdigt og holdbart under 3 pct. af BNP inden udgan-gen af 2012, 2) at gennemføre en finanspolitisk mer-stramning på 0,5 pct. i 2012, udover den plan-lagte stramning på 1,9 pct. af BNP mhp. at nå budgetmålet for 2012 på -2,5 pct. af BNP, jf. Un-garns konvergensprogram 2011, og endelig 3) at sikre at underskuddet holder sig under 3 pct. afBNP i 2013 via strukturelle tiltag, dvs. en holdbar korrektion. Herudover indeholdt henstillingen kravom, at eventuelle uventede indtægter skulle anvendes til at forbedre de offentlige finanser, og atder skulle afsættes reserver i kommende finanslove mhp. at overholde budgetmål selvom uventedekonjunkturudsving måtte indtræffe. Endelig skulle gælden bringes på en nedadgående bane.Henstillingen blev vedtaget i opfølgning på ECOFIN’s rådsbeslutning af 24. januar under traktatensartikel 126(8) om Ungarns utilstrækkelige efterlevelse af den da gældende henstilling.På ECOFIN d. 13. marts vedtog Rådet endvidere en rådsbeslutning om en delvis suspendering afUngarns forpligtelser under samhørighedsfonden pr. 1. januar 2013. Rådsbeslutningen vedr. su-spension er det første eksempel på at landene implementerer den gældende regel om makroøko-nomisk konditionalitet i forordningen vedr. samhørighedsfonden. På Rådsmødet d. 13. marts blevdet konkluderet, at man på ECOFIN d. 22. juni ville vurdere, hvorvidt henstillingens krav var opfyldtmed henblik på en eventuel ophævelse af suspensionen.BulgarienDen 13. juli 2010 blev proceduren for uforholdsmæssigt store underskud indledt for Bulgarien påbaggrund af et uforholdsmæssigt stort underskud i 2009 på 3,9 pct. af BNP og et forventet under-skud i 2010 på 3,8 pct. af BNP. Ifølge EU-henstillingen skulle Bulgarien gennemføre strukturellebudgetforbedringer på 0,75 pct. af BNP i 2011 for at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP se-nest i 2011. EU-Kommissionen vurderede i januar 2011, at Bulgarien havde taget effektive tiltag tilefterlevelse af henstillingen.TysklandDen 2. december 2009 blev proceduren for uforholdsmæssigt store underskud indledt for Tyskland,på baggrund af EU-Kommissionens skøn for det offentlige underskud i 2009 på 3,4 pct. af BNP og

16forventede underskud i 2010 og 2011 på hhv. 5,0 og 4,6 pct. af BNP. Den offentlige gæld skønne-des endvidere at nå op på 74,2 pct. af BNP. Tyskland modtog således en EU-henstilling om atbringe underskuddet under 3 pct. senest i 2013, og at gennemføre gennemsnitlige årlige stramnin-ger på 0,5 pct. af BNP. EU-Kommissionen vurderede seks måneder senere i juni 2010, at Tysklandhavde taget effektive tiltag til efterlevelse af henstillingen, samt præsenteret en holdbar plan for deoffentlige finanser for 2011 til 2014.IndholdEU-Kommissionen har på grundlag af sin forårsprognose fra maj 2012 fremsat forslag til to rådsbe-slutninger om at ophæve Bulgariens og Tysklands procedurer for uforholdsmæssigt store under-skud.EU-Kommissionen har desuden fremsat forslag om, at ophæve Ungarns delvise suspension afforpligtelser under samhørighedsfonden pr. 1. januar 2013, som blev vedtaget på rådsmødet d. 13.marts. Ophævelsen er baseret på en vurdering af, at Ungarns efterlevelse af den seneste henstil-ling under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud er tilfredsstillende.UngarnPå baggrund af det ungarske konvergensprogram og EU-Kommissionens forårsprognose for 2012vurderer EU-Kommissionen, at Ungarn har gennemført tilstrækkelige tiltag til efterlevelse af sinseneste henstilling om at gennemføre yderligere konsolidering og at bringe underskuddet under 3pct. af BNP i 2012.Det offentlige underskud skønnes nu til 2,5 pct. i 2012 og 2,7 pct. af BNP i 2013 mod tidligere skøni marts i år på hhv. 3 pct. af BNP i 2012 og 3,6 pct. af BNP i 2013,jf. tabel 1.Ungarn vurderes således at bringe underskuddet holdbart under 3 pct. i både 2012 og 2013. Un-garn har endvidere planlagt budgetforbedringer, som medfører, at stramningen af den strukturellesaldo ventes øget med 0,25 pct. af BNP i 2012, således at den samlede stramning i 2012 øges til2,25 pct. af BNP mod tidligere 1,9 pct. af BNP. EU-Kommissionen vurderer, at den samlede stram-ning er tilstrækkelig. Herudover nedbringes den offentlige gæld, som i 2010 var på 80 pct. af BNP,til hhv. 77 pct. af BNP i 2013 og til 73 pct. af BNP i 2015 ifølge det ungarske konvergensprogram,jf. tabel 1.Ungarn vurderes således at have gennemført effektive tiltag for at efterleve henstillingen, og der-med er betingelserne for at ophæve suspenderingen af forpligtelser under samhørighedsfondenopfyldt, som afspejlet i EU-Kommissionens fremsatte forslag til en rådsbeslutning.Det fremhæves, at hvis, det på et senere tidspunkt inden ophævelsen af henstillingen, som tidligstkan finde sted i foråret 2013 på baggrund af faktiske tal for underskuddet i 2012, vurderes, at Un-garn alligevel ikke er på sporet i forhold til henstillingen, så vil man foreslå en ny rådsbeslutning omutilstrækkelig efterlevelse af henstillingen og efterfølgende fremsætte et nyt forslag om en suspen-sion af samhørighedsfondsmidler.

17BulgarienI forbindelse med EU-landenes EDP-indberetninger i foråret 2012 notificerede Bulgarien et faktiskoffentligt underskud på 2,1 pct. af BNP i 2011, hvilket efterfølgende blev verificeret af Eurostat. EU-Kommissionens forårsprognose fra maj 2012 skønner endvidere, at underskuddene vil udgøre 1,9pct. af BNP i 2012 og 1,7 pct. af BNP i 2013,jf. tabel 2.Ifølge EU’s regler og praksis, så kan et land få ophævet sin henstilling, hvis (og kun hvis) faktiskeEU-tal viser, at underskuddet er bragt ned under 3 pct. af BNP, og hvis EU-Kommissionens prog-nose peger på, at underskuddet vil forblive under 3 pct. af BNP fremadrettet.Bulgariens underskud blev bragt under 3 pct. af BNP i 2011 som følge af streng kontrol med ud-giftsvæksten, og Bulgarien skønnes at have gennemført passende finanspolitiske stramninger ihenstillingsperioden. Endvidere overopfyldte Bulgarien budgetmålene i både 2010 og 2011 på hhv.3,8 og 2,5 pct. af BNP med faktiske underskud på 3,1 og 2,1 pct. af BNP. De offentlige underskudventes at være godt under 3 pct. af BNP i 2012 og 2013. Underskudsproceduren kan således op-hæves.Tabel 2: Offentlig saldo og gæld i Bulgarien2008Offentlig saldoStruktursaldoOffentlig bruttogæld1,7-0,213,72009-4,3-3,114,62010-3,1-1,516,32011-2,1-1,016,32012-1,9-0,717,62013-1,7-0,818,5

TysklandI forbindelse med EU-landenes EDP-indberetninger i foråret 2012 notificerede Tyskland, at detoffentlige underskud var faldet fra 3,2 pct. af BNP i 2009 og 4,3 pct. af BNP i 2010 til et underskudpå 2,1 pct. af BNP i 2011, hvilket efterfølgende blev verificeret af Eurostat. EU-Kommissionensforårsprognose fra maj 2012 skønner endvidere, at underskuddene vil falde yderligere til 0,9 pct. afBNP i 2012 og 0,7 pct. af BNP i 2013,jf. tabel 3.Da Tysklands offentlige underskud er bragt holdbart under 3 pct. af BNP i 2011, som følge af ud-fasning af de finanspolitiske lempelser i 2009 og 2010 og stabiliseringstiltag i den finansielle sektor,samt konsolideringstiltag, og Tyskland således har efterlevet henstillingen, kan Tysklands henstil-ling ophæves to år forud for deadline i 2013.Tysklands offentlige gæld ventes at stabiliseres omkring 80 pct. af BNP fra 2013, hvorefter denfalder.Idet EDP-proceduren ophæves, indledes overgangsperioden på tre år (2012-2014), som går forudfor opfyldelse af den nye gældsreduktionsregel, som tilsiger, at den del af den offentlige gæld, somoverstiger pagtens krav om en gæld på maks. 60 pct. af BNP, skal være tilstrækkeligt aftagende.Reglen indebærer, at forskellen mellem landets faktiske gældsniveau og de 60 pct. af BNP skalreduceres med en tyvendedel (5 pct.) om året over en treårig periode, fx to pct. af BNP om året forlande med en gæld på 100 pct. af BNP.I den 3-årige overgangsperioden skal landet sikre ”passende fremskridt” mod overholdelse afgældsreduktionsreglen. EU-Kommissionen vurderer på basis af Tysklands stabilitetsprogram, atTysklands planlagte budgetmæssige stramninger er tilstrækkelige i perioden 2012-2014 til at sikrepassende fremgang mod at kunne opfylde gældsreduktionsreglen fra 2015.

HjemmelsgrundlagEU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Traktatens artikel 126. Råds-beslutningen om en ophævelse af suspendering af samhørighedsfondsmidler har hjemmel i RådetsForordning (EF) Nr. 1084/2006 af 11. juli 2006 om oprettelse af Samhørighedsfonden.NærhedsprincippetIkke relevantEuropa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserAndre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har direkte positive statsfinansielle konse-kvenser for landene selv og positive konsekvenser for Danmark som følge af de positive effekterpå den samlede økonomiske udvikling i Europa.Samfundsøkonomiske konsekvenserSikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder efterlevelse aflandenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter, vil understøtte vækst og be-skæftigelse i Danmark.HøringSagen har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen vedrørende ophævelse af Bulgariens og Tysklands henstillinger under proceduren for ufor-holdsmæssigt store underskud har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Proce-duren for uforholdsmæssigt store underskud for Bulgarien og den pågældende henstilling blevforelagt udvalget forud for ECOFIN den 13. juli 2010. Proceduren for uforholdsmæssigt store un-derskud for Tyskland og den pågældende henstilling blev forelagt udvalget forud for ECOFIN den2. december 2009.Sagen vedrørende ophævelse af Ungarns suspension af samhørighedsfondsmidler er ikke tidligereblevet forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen om en rådsbeslutning mod Ungarn under artikel126(8) er forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN d. 24. januar 2012. Sagen om su-spension af samhørighedsfondsmidler og en revideret henstilling til Ungarn blev forelagt udvalgetforud for ECOFIN den 13. marts 2012.

ResuméPå ECOFIN d. 22. juni 2012 ventes en drøftelse af Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter2012. Rapporten vedrører konvergenssituationen i Bulgarien, Tjekkiet, Letland, Litauen, Ungarn,Polen, Rumænien og Sverige, men ikke Storbritannien og Danmark pga. disse landes undtagelserfra eurosamarbejdet. I henhold til Traktaten skal Kommissionen og ECB mindst hvert andet årfremlægge en konvergensrapport der indeholder en vurdering af konvergensforløbet i EU-landemed dispensation fra ØMU’ens tredje fase, dvs. lande uden for eurosamarbejdet.KOM (2012) 257BaggrundPå ECOFIN d. 22. juni 2012 ventes en drøftelse af Kommissionens og ECB’s konvergensrapport2012. Rapporten udarbejdes hvert andet år og giver en vurdering af konvergensforløbet i EU-landemed dispensation fra ØMU’ens tredje fase, dvs. lande uden for eurosamarbejdet.I henhold til Traktatens artikel 140 stk. 1 skal Kommissionen og ECB mindst hvert andet år, eller påanmodning fra et land med dispensation fra eurosamarbejdet, aflægge beretninger til ECOFIN (desåkaldte konvergensrapporter), der undersøger, i hvilket omfang landene med dispensation opfyl-der adgangskravene for deltagelse i ØMU’ens tredje fase.IndholdKonvergensrapporterne skal undersøge, hvorvidt de pågældende EU-medlemslandes nationalelovgivning, herunder den nationale centralbanks statut, er forenelig med Traktatens artikel 130 og131 (om ECB og de nationale centralbankers uafhængighed m.v.), samt med statutten for Det Eu-ropæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB.Konvergensrapporterne skal også indeholde en vurdering af, hvorvidt landene med dispensationhar opnået en høj grad af økonomisk konvergens. De økonomiske konvergenskriterier er:

En høj grad af prisstabilitet.Landet skal have en gennemsnitlig inflationstakt, som betragtet i en periode på et år før un-dersøgelsen ikke overstiger gennemsnittet af inflationstakten i de højst tre medlemsstater,der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end 1,5 procentpo-int. Inflationen måles ved hjælp af forbrugerprisindekset på et sammenligneligt grundlag, dertager hensyn til forskelle i nationale definitioner. Referenceværdien for inflationen er bereg-net til 3,1 procent i konvergensrapporten baseret på de seneste data fra marts 2012.Holdbare offentlige finanser.Landet må på tidspunktet for undersøgelsen, ikke være omfattet af en rådsafgørelse underartikel 126, stk. 6, om, at den pågældende medlemsstat har et uforholdsmæssigt stort un-derskud. I henhold til Stabilitets- og Vækstpagten er referenceværdierne 3 pct. og 60 pct. afBNP for henholdsvis den offentlige saldo og gæld.Overholdelse af valutakursudsvingsmarginer i ERM II.Landet skal have overholdt de normale udsvingsmargener i det europæiske monetære sy-stems valutakursmekanisme uden alvorlige spændinger i mindst de seneste to år før under-søgelsen. Medlemsstaten må især ikke i samme periode på eget initiativ have devalueret sinvalutas bilaterale centralkurs over for euroen.Konvergens i rentesatserne.Landet skal over en periode på et år før undersøgelsen have haft en gennemsnitlig langfri-stet nominel rentesats, som ikke overstiger gennemsnittet af rentesatsen i de højst tre med-

21lemsstater, der har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end 2procentpoint. Rentesatserne måles på grundlag af 10-årige statsobligationer eller tilsvarendeværdipapirer, idet der tages hensyn til forskelle i nationale definitioner. Referenceværdien forde langfristede rentesatser er beregnet til 5,8 procent i konvergensrapporten baseret på deseneste data fra marts 2012.Der tages som beskrevet i Traktatens artikel 140 stk. 1 også andre relevante faktorer i betragtningnår EU-landenes bestræbelser på at opfylde konvergenskriterierne vurderes. Dette er forhold somniveauet af markedsintegration, udviklingen i betalingsbalancens løbende poster samt enhedsløn-omkostninger og andre prisindeks.På nuværende tidspunkt udgøres gruppen af lande med dispensation fra deltagelse i ØMU’enstredje fase af Bulgarien, Tjekkiet, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Rumænien, Sverige, mensDanmark og Storbritannien har undtagelser, og derfor ikke er genstand for evaluering i konver-gensrapporterne.EU-lande er forpligtigede til at træde ind i eurosamarbejdet, forudsat at de opfyl-der adgangskravene i Traktaten, medmindre de har en undtagelse.Konvergensrapporternes status for opfyldelsen af konvergenskriterierne for de 8 EU-lande meddispensation, fremgår af tabel 1.Status for opfyldelse af konvergenskriterierne i EU-landene med dispensation - maj 2012Offentligsaldo (pct.af BNP,2011)Bulgarien-2,1Offentliggæld (pct. afBNP, 2011)Inflation (pct.)Lange rente(pct.) �Opfyldelse afERM II-kriteriet(Deltagerendnu ikke)(Deltagerendnu ikke)NejNej(Deltagerendnu ikke)(Deltagerendnu ikke)(Deltagerendnu ikke)(Deltagerendnu ikke)Lovgivnings-forenelighed

ResuméECOFIN ventes at følge op på G20-topmødet i Los Cabos, Mexico, den 18.-19. juni 2012. Opfølg-ningen i ECOFIN ventes at fokusere på G20 stats- og regeringschefernes drøftelser af den aktuelleøkonomiske situation, herunder implementeringen af G20’s ramme for stærk, bæredygtig og ba-lanceret vækst, reformer af den internationale finansielle arkitektur samt styrket finansiel regulering.Baggrund og indholdPå ECOFIN den 22. juni forventes en afrapportering fra G20-topmødet i Los Cabos, Mexico, den18.-19. juni 2012 for så vidt angår de emner på dagsorden, som er blevet forberedt i ECOFIN. EUvil på G20-topmødet være repræsenteret ved den faste formand for Det Europæiske Råd, HermanVan Rompuy, og Kommissionsformand José Manuel Barroso i fællesskab. I forbindelse med top-mødet ventes afholdt et uformelt G20-møde for økonomi- og finansministre.På G20-topmødet ventes fokus især at være på den aktuelle globale økonomiske situation, særligtden europæiske gældskrise, og den videre implementering af G20-handlingsplanen for stærk, bæ-redygtig og balanceret vækst, herunder opfølgning på implementeringen af de landespecifikkeforpligtelser, som G20-landene nåede til enighed om på G20-topmødet i Cannes i november 2011mhp. at håndtere krisen, genskabe vækst og beskæftigelse samt adressere de makroøkonomiskeubalancer i flere G20-lande. Derudover ventes på G20-topmødet en drøftelse af reformer til styr-kelse af den internationale finansielle arkitektur, herunder implementering af reformerne af IMF,som blev besluttet i 2010 og det igangværende arbejde med at styrke finansiel regulering og tilsyn.Endvidere ventes en drøftelse af en række øvrige emner, herunder råvare- og energimarkeder,grøn vækst, fødevaresikkerhed og udvikling.Et centralt tema for G20-topmødet ventes at væreden aktuelle økonomiske og finansielle situation,herunder den aktuelle gældskrise i Europa. Fra EU’s side ventes der lagt vægt på, at EU har gen-nemført en række tiltag til håndtering af krisen, herunder adressering af udfordringerne i de krise-ramte europæiske lande, en ambitiøs vækstfremmende strukturel reformdagsorden og finanspoli-tisk konsolidering, styrkelse af de interne krisehåndteringsfaciliteter i euroområdet (såkaldte ”fire-walls”), rekapitaliseringer af de europæiske banker samt styrket økonomisk-politisk styring i euro-området. Endvidere ventes der lagt vægt på, at yderligere vækstfremmende tiltag er under forbere-delse i EU i lyset af det uformelle møde i Det Europæiske Råd den 23. maj 2012, og at nye tiltag eriværksat med henblik på at håndtere de makroøkonomiske ubalancer i EU, hvilket vil bidrage til atstyrke landenes konkurrenceevne og re-balancere den økonomiske vækst.Der forventes på G20-topmødet en drøftelse af den videre implementering afG20-rammen forstærk, bæredygtig og balanceret vækst,herunder særligt en opfølgning på G20-landenes imple-mentering af de konkrete forpligtelser i forhold til den økonomiske politik, som blev vedtaget i for-bindelse med den såkaldte Cannes-handlingsplan på G20-topmødet i Cannes i november 2011.På baggrund heraf, og i lyset af den økonomiske udvikling siden november 2011, ventes G20-topmødet at resultere i en såkaldt Los Cabos handlingsplan, som skal opdatere og supplere hand-lingsplanen og de landespecifikke forpligtelser vedtaget i 2011.Der ventes på topmødet en drøftelse af reformer tilstyrkelse af den internationale finansielle arki-tektur.I 2010 traf IMF’s medlemslande – efter forudgående drøftelser og enighed i G20 – beslut-ning om en reform af fordelingen af kvoter og stemmer i IMF, samt en række øvrige reformer afIMF’s styring. På G20-topmødet ventes en bekræftelse af enigheden om at sikre rettidig implemen-tering af reformerne senest i oktober 2012, herunder inden januar 2013 at gennemføre en omfat-tende evaluering af den kvoteformel, som fastlægger de enkelte medlemslandes kvoter og stem-mer i IMF. Det er muligt at der på topmødet vil kunne opnås enighed om de overordnede princip-per, som skal ligge til grund for evalueringen, der vil være forankret i IMF’s relevante organer, her-under IMF’s bestyrelse og IMF’s ministerkomité, IMFC.

24Der ventes endvidere på G20-topmødet en drøftelse afimplementeringen af den finansielle re-formdagsorden i overensstemmelse med den aftalte tidsplan,herunder i forhold til bankers likvidi-tets- og kapitalstandarder, regulering og tilsyn med markedet for finansielle derivater, tiltag til hånd-tering og evt. afvikling af systemisk vigtige finansielle institutioner samt principper og standarder foraflønning i den finansielle sektor. Fra EU’s side ventes der lagt vægt på, at man allerede er godt igang med at implementere de aftalte reformer mhp. fuld implementering af aftalerne i 2013, og atman forventer at de øvrige G20-partnere sikrer samme fremskridt som i EU.HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserSagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har som udgangspunkt ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.Overordnet ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser,i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og beskæftigelse samt finansiel stabilitet.HøringSagen har ikke været i høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.ECOFIN’s opfølgning på G20-mødet for økonomi- og finansministre samt centralbankchefer den19.-20. april 2012 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 30. april 2012 forud forrådsmødet (ECOFIN) den 2. maj 2012.Forberedelsen af de øvrige emner på dagsorden for G20-topmødet, som ikke er forberedt i ECO-FIN, blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 25. maj 2012 forud for rådsmødet(almindelige anliggender) den 29. maj 2012.HoldningDansk holdningFra dansk side vil man tage udfaldet af G20-topmødet den 18.-19.juni 2012 til efterretning.Andre landes holdningerLandene ventes generelt at tage ECOFIN’s opfølgningen på G20-topmødet den 18.-19. juni 2012til efterretning.