Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
ERU Alm.del Bilag 275
Offentligt
2012
Betalingskortmarkedet
BetalingskortmarkedetKonkurrence- ogForbrugerstyrelsenCarl Jacobsens Vej 352500 ValbyTlf. +45 4171 5000E-mail: [email protected]
On-line ISBN 978-87-7029-483-6Grafisk produktion: Rosendahls –Schultz Grafisk a/sMaj 2012Analysen er udarbejdet afKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen
IndholdKapitel 1Sammenfatning.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31.1 Indledning og konklusioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Kapitel 3Brugen af betalingskort. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153.1 Indledning og konklusioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153.1 Udviklingen i brugen af betalingskort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163.3 Antallet af forretninger, der modtager betalingskort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173.4 Udviklingen i antallet af dansk udstedte betalingskort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193.5 Udviklingen i antallet af transaktoner med dankort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203.6 Udviklingen i omsætningen for dankort. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 243.7 Udviklingen i antallet af transaktioner for dansk udstedte internationalebetalingskort. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 253.8 Udviklingen i omsætningen for dansk udstedte internationale betalingskort ogVisa/dankort. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 263.9 Andre betalingskort i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 273.10 Det danske betalingskortmarked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31Kapitel 4De nye regler for gebyrer og overvæltning i den fysiske handel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 344.1 Indledning og konklusioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 344.2 Indholdet af de nye regler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 354.3 Gennemførelsen af ændringerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Kapitel 2Strukturen på betalingskortmarkedet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82.2 Markedets centrale aktører . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82.3 Hvad er et betalingsinstrument? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92.4 Gebyrstrukturen i markedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112.5 Markedets dynamik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122.6 Regulering af betalingskortmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Kapitel 5Gebyrer for brug af dankort. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 395.1 Indledning og konklusioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 395.2 Omkostningerne ved driften af dankortsystemet i den fysiske handel. . . . . . . . . . . . . . . . . 405.3 Resultatet af omkostningsundersøgelsen fra december 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 405.4 Beregningen af det samlede abonnement for 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 425.5 Abonnementssatser og efterregulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 445.6 De beregnede abonnementssatser for 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Kapitel 6Gebyrregler for brug af betalingskort i ikke-fysisk handel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 466.1 Indledning og konklusioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 466.2 Den ikke-fysiske handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 466.3 Regler for fastsættelse af gebyrer i den ikke-fysiske handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 476.4 Regler for overvæltning af gebyrer i den ikke-fysiske handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 486.5 Rækkevidden af betalingstjenesteloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 486.6 Gebyrer for brug af dankort i den ikke-fysiske handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50Kapitel 7Sikkerheden ved brug af betalingskort i Danmark. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 527.1 Indledning og konklusioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 527.2 Misbrug af dankort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 537.3 Misbrug med dansk udstedte internationale betalingskort i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . 567.4 Misbrug med benzinkort og detailhandelskort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
Kapitel 8Tendenser på betalingskortmarkedet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 588.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 588.2 Udviklingen på betalingskortområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 588.3 Nationalbanken nedsætter i 2012 et betalingsråd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 608.4 Kommende undersøgelser af betalingskortmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
SI DE 3
S a m m e n fat n i n g
Kapitel 1Sammenfatning1.1Indledning og konklusionerBrugen af betalingsinstrumenter er en vigtig faktor i samfundsøkonomien, da de er med tilat skabe gode betingelser for vækst og velstand. Det er derfor vigtigt, at betalingsinstrumen-terne er effektive og fleksible. Betalingskort er et af de mest effektive, elektroniske betalings-instrumenter, der findes. Derfor er det vigtigt, at der skabes gode rammevilkår for betalings-kortmarkedet.
Danskerne er blandt de forbrugere i Europa, der bruger betalingskort mest, når de handler.Det gælder både handel i en almindelig fysisk forretning og på internettet. Det mest udbredteog mest benyttede betalingskort i Danmark er dankortet. Langt de fleste danskere har etdankort i pungen, men mange har i dag også en række andre betalingskort. For at forbrugernenemt, sikkert og effektivt kan bruge alle deres betalingskort, er det vigtigt, at betalingskort-markedet er velfungerende.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen varetager en del af tilsynet med betalingskortmarkedetog følger derfor løbende udviklingen på markedet. Styrelsen skal ifølge betalingstjenestelo-vens § 98, stk. 9, hvert andet år udarbejde en rapport om forholdene på betalingskortmarke-det til erhvervs- og vækstministeren. Denne rapport er den fjerde i rækken siden 2005.Rapportens hovedkonklusioner er gengivet i boks 1.1:
Boks 1.1:Rapportens hoved-konklusioner
»Dankortet er fortsat et af de mest anvendte betalingskort i EU.Danskerne foretogalene med dankort i gennemsnit 167 transaktioner pr. indbygger i 2010. Det vurderes,at dankortet er et af de mest benyttede betalingskort i EU, målt på antal transaktionerpr. indbygger i de enkelte EU-lande.
»Der er indført nye gebyrregler og regler for overvæltning i den fysiske handel.Derer indført ensartede gebyrregler og regler for overvæltning af gebyrer for brug af såvelinternationale betalingskort, betalingskort uden chip og øvrige kreditkort i den fysiskehandel. Reglerne gælder, uanset om betalingskortene er udstedt i Danmark eller i etandet land.
»Forretningernes betaling for at modtage dankort i den fysiske handel falder i2012 og 2013.Som følge af faldet i omkostningerne ved at indløse dankort, vil forret-ningernes årlige abonnementsbetaling for at modtage dankort i den fysiske handel faldei såvel 2012 som 2013.
»Omkostningerne ved en dankorttransaktion i den fysiske handel er faldet fra2008 til 2010.De samlede omkostninger ved driften af dankortsystemet er fra 2008til 2010 faldet med 27 mio. kr. svarende til 4 pct. Faldet i omkostningerne har sammenmed en stor stigning i antallet af dankorttransaktioner betydet, at de gennemsnitligeomkostninger ved en dankorttransaktion i den fysiske handel er faldet med 17 pct. fra2008 til 2010.
SI DE 4
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
»Der er i Danmark i dag udstedt flere internationale betalingskort end dankort.Antallet af dansk udstedte internationale betalingskort er steget markant fra 1,5-2 mio.kort i 2006 til 4,5-5 mio. kort i 2011. Siden 2009 er der hvert år blevet udstedt flereinternationale betalingskort i Danmark end dankort og Visa/dankort.
»Øget brug af dansk udstedte internationale betalingskort.Samtidig med at antalletaf dansk udstedte internationale betalingskort har været stigende, bruges kortene ogsåoftere. I 2011 blev der foretaget 150-155 mio. transaktioner i Danmark med disse kort,hvilket er 6 gange så mange som i 2006, hvor der blev foretaget 25-30 mio. transaktio-ner. Ca. fire femtedele af disse transaktioner gennemføres i den fysiske handel.»Flere forretninger tager imod internationale betalingskort.I dag tager næstenhalvdelen af de knap 84.000 forretninger i den fysiske handel, der tager imod dankort,også imod internationale betalingskort. Dette er en markant stigning siden 2006, hvorandelen var ca. en tredjedel af de knap 79.000 forretninger, der dengang tog imod dan-kort i den fysiske handel.»Antallet af danske internetforretninger, der modtager dankort, er fortsat stigen-de.I begyndelsen af 2012 tog knap 13.000 danske internetforretninger imod dankort,hvilket svarer til mere end en tredobling i forhold til 2005.
»Et stort antal af benzinkort udbydes på det danske marked.I 2011 var der næstenhalvt så mange benzinkort i omløb i Danmark, som der var dankort. Dette er på trods af,at dankortet kan benyttes i 50 gange så mange forretninger som samtlige benzinkort.»Intet misbrug med falske dankort siden brugen af chip er indført.Siden indførslenaf chip på dankortet i 2004, er antallet af sager med falske kort faldet markant. Der ersiden 2008 ikke registreret sager, hvor et dankort er blevet forfalsket. Denne type sagerkostede alene næsten 3 mio. kr. i tab i 2006.
»Antallet af misbrugssager med dankort faldt fra 2010 til 2011.Til forskel fra 2006til 2010, hvor det samlede antal misbrugssager med dankort steg fra knap 4.500 til godt14.000 sager. Fra 2010 til 2011 faldt antallet af sager til knap 11.000 sager. Set i forholdtil antallet af transaktioner har antallet af misbrugssager, som følge af stjålne og tabtekort, været ret konstant i den fysiske handel, idet det har ligget på 4 til 5 sager pr. 1 mio.transaktioner siden 2006. På internettet er antallet af misbrugssager fra 2010 til 2011faldet fra 261 sager til 142 sager pr. 1 mio. transaktioner.»Størstedelen af misbruget med betalingskort sker på internettet.Uanset om der ertale om dankort eller dansk udstedte internationale betalingskort, sker hovedparten afmisbruget på internettet. Knap 80 pct. af misbrugssagerne med et dankort omhandlermisbrug på internettet, mens det for internationale betalingskort er ca. 70 pct. af mis-brugssagerne, der omhandlede misbrug på internettet. Tabet som følge af misbrug meddankort på internettet er dog begrænset set i forhold til omsætningen. Således er tabetfra 2004 til 2011 faldet fra godt 88 kr. til knap 35 kr. pr. 1 mio. kr. i omsætning.
Danskerne er blandt de europæere, der oftest bruger betalingskortI 2010 foretog de europæiske lande i gennemsnit 73,5 transaktioner med betalingskort pr.indbygger. Hver dansker foretog i gennemsnit 196,5 transaktioner, imens finnerne foretog193,9 transaktioner. Kun svenskerne foretog i 2010 flere transaktioner i gennemsnit pr. ind-bygger end danskerne nemlig 196,8 transaktioner.
Danmark, Sverige og Finland er således de lande i EU, der oftest bruger deres betalingskort iforhold til de øvrige EU-lande, hvor der i 2010 i gennemsnit blev foretaget mellem 7 og 142
SI DE 5
S a m m e n fat n i n g
transaktioner pr. indbygger. Ud af de 197 transaktioner pr. indbygger, som danskerne foretog,var de 167 transaktioner med dankortet. Sverige og Finland var i 2010 de eneste EU-lande,hvor der blev foretaget flere transaktioner i gennemsnit pr. indbygger end 167. Det vurderesderfor, at dankortet fortsat er blandt de mest brugte betalingskort i EU, når man ser på antaltransaktioner pr. indbygger i de enkelte EU-lande.
Dankortet er den mest udbredte elektroniske betalingsform i Danmark. Antallet af dankorter steget løbende stort set siden dankortet kom på markedet, men stigningen har i de senereår været begrænset. Der var i slutningen af 2011 udstedt ca. 4,5 mio. dankort, hvilket er fleredankort, end der er personer over 18 år. Det må derfor antages, at de fleste danskere i dag haret dankort.
I løbet af 2011 blev der i gennemsnit gennemført ca. 205 transaktioner pr. dankort, hvilketsvarer til, at danskerne i gennemsnit brugte deres dankort 4 gange om ugen i 2011. Samlet setblev der i 2011 handlet for næsten 300 mia. kr. med dankort, hvilket svarer til et gennemsnit-ligt forbrug pr. dankort på ca. 87.000 kr.Omkostningerne ved en dankorttransaktion er faldet fra 2008 til 2010Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal hver andet år foretage en undersøgelse af omkost-ningerne ved at indløse dankort i den fysiske handel. I 2011 foretog styrelsen en undersøgel-se af omkostningerne for 2010. Undersøgelsen viste, at de samlede omkostninger ved driftenaf dankortsystemet i den fysiske handel fra 2008 til 2010 er faldet med 27 mio. kr. Samtidiger antallet af dankorttransaktioner i samme periode steget fra 691 mio. transaktioner til 793mio. transaktioner, svarende til knap 15 pct.
De faldende omkostninger og den store stigning i antallet af dankorttransaktioner i denfysiske handel betyder, at de gennemsnitlige omkostninger pr. dankorttransaktion fra 2008 til2010 er faldet fra 0,89 kr. til 0,74 kr., hvilket er et samlet fald på 17 pct.Forretningernes betaling for at modtage dankort falder i 2012 og 2013Det er omkostningerne ved driften af dankortsystemet for 2010, der danner grundlaget forberegningen af det samlede dankortabonnement, som Nets maksimalt kan opkræve af forret-ningerne for at modtage dankort i den fysiske handel i henholdsvis 2012 og 2013.
Faldet i omkostningerne fra 2008 til 2010 har sammen med en stor stigning i antallet af dan-korttransaktioner betydet, at de gennemsnitlige omkostninger ved en dankorttransaktion iden fysiske handel faldt med 17 pct. Derfor vil forretningernes samlede abonnementsbetalingfalde i 2012 og 2013.
Nets vil maksimalt kunne opkræve en samlet abonnementsbetaling fra forretninger påhenholdsvis 282 mio. kr. i 2012 og 276 mio. kr. i 2013. I 2010 og 2011 kunne Nets maksimaltopkræve en samlet abonnementsbetaling på henholdsvis 319 mio. kr. og 324 mio. kr. Detbetyder, at det samlede beregnede abonnement faldt med knap 13 pct. fra 2011 til 2012 og vilfalde med knap 15 pct. fra 2011 til 2013. Derved vil det årlige abonnement, som den enkelteforretning skal betale, falde i begge år.
Der er indført nye gebyrregler og regler for overvæltning i den fysiske handelDer er indført ensartede gebyrregler og regler for overvæltning af gebyrer for brug af såvel in-ternationale betalingskort, betalingskort uden chip og øvrige kreditkort i den fysiske handel.Reglerne gælder uanset om betalingskortene er udstedt i Danmark eller i et andet land.Ændringerne i reglerne medfører, at indløser selv skal fastsætte egne gebyrer over for for-retningerne i den fysiske handel, der tager imod internationale betalingskort, betalingskortuden chip og øvrige kreditkort. Gebyrerne skal fastsættes efter betalingstjenestelovens § 79,der fastslår, at indløser som udgangspunkt kan fastsætte et gebyr over for forretningerne, dersvarer til indløsers omkostninger ved at gennemføre en betaling med betalingskort tillagt enrimelig avance.
SI DE 6
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
Desuden kan forretningerne i den fysiske handel nu overvælte gebyrer på forbrugere, derbetaler med kreditkort, fx MasterCard, mens det ikke er tilladt at overvælte gebyrer for brugaf debetkort, fx Visa Electron eller MasterCard debet. Denne model kaldes splitmodellen.
Der er ikke sket ændringer i reglerne for brug af betalingskort i den ikke-fysiske handel, her-under internettet. Der gælder de samme regler for alle betalingskort. Indløser skal fastsættede gebyrer, som forretninger skal betale for at modtage kortene efter betalingstjenestelovens§ 79. Forretninger kan overvælte gebyrer på forbrugere ved brug af alle betalingskort i denikke-fysiske handel.Der er i dag udstedt flere internationale betalingskort end dankortI Danmark har der de sidste år været en markant stigning i antallet af dansk udstedte inter-nationale betalingskort. Siden 2009 har der i Danmark været flere internationale betalings-kort end dankort og Visa/dankort. Der er i dag udstedt mellem 4,5 og 5,5 mio. internationalebetalingskort i Danmark.Det betyder imidlertid ikke, at disse betalingskort er ligeså udbredt som dankortet, for mensdanskeren typisk har ét dankort, vil de fleste danskere gerne have flere internationale beta-lingskort i pungen. Dertil kommer, at de internationale debetkort, som MasterCard debet ogVisa Electron, hovedsageligt udstedes til unge mellem 15 og 18 år.Øget brug af dansk udstedte internationale betalingskortSamtidig med at der i de sidste år har været en markant stigning i antallet af dansk udstedteinternationale betalingskort, har der ligeledes også været et øget antal af transaktioner meddisse kort i Danmark. Set i forhold til 2006 er antallet af transaktioner med dansk udstedteinternationale betalingskort i danske forretninger seksdoblet frem til 2011.
Den procentvise stigning i antallet af transaktioner med dansk udstedte internationalebetalingskort er markant højere end stigningen for dankort. Dog har den absolutte stigning iantallet af dankorttransaktioner været højere end stigningen i antallet af transaktioner medinternationale betalingskort. Ligesom for dankortet bruges de internationale betalingskortoftere i den fysiske handel end i den ikke fysiske handel, ca. 80 pct. af transaktionerne ligger iden fysiske handel.Flere forretninger tager imod internationale betalingskortI 2011 tog næsten halvdelen af de forretninger i fysisk handel, der tager imod dankort, ogsåimod internationale betalingskort. Det er en stigning i forhold til 2011, hvor det kun var om-kring 40 pct. Samtidig er antallet af forretninger i den fysiske handel, der tager imod dankortfaldet fra knap 89.000 forretninger i 2010 til knap 84.000 forretninger i 2011, hvilket svarertil et fald på 6 pct. Det er dog stadig hovedparten af forretningerne i den fysiske handel, dertager imod dankort.
Der har ligeledes siden 2005 været en stigning i antallet af forretninger på internettet, der ta-ger imod internationale betalingskort fra godt 2.000 forretninger til godt 6.000 forretninger,hvilket svarer til ca. en tredobling. Det er knap halvdelen af de internetforretninger, der tagerimod dankort, der ligeledes tager imod internationale betalingskortAntallet af danske internetforretninger, der modtager dankort, er fortsat stigendeI begyndelsen af 2012 tog knap 13.000 danske internetforretninger imod dankort, hvilketsvarer til mere end en tredobling i forhold til 2005.
Der er et stort antal detailhandelskort og benzinkort på det danske markedDet er første gang, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har indsamlet oplysninger omdisse kort. Kortudstederne har ikke fuldt ud kunnet levere de oplysninger, som styrelsen harønsket. Det er imidlertid styrelsens opfattelse, at inddragelsen af disse kort i opgørelsen ermed til at give et mere fuldkomment billede af det danske betalingskortmarked.
SI DE 7
S a m m e n fat n i n g
I 2011 var der knap 3 mio. detailhandelskort og benzinkort i omløb i Danmark. Langt ho-vedparten af kortene er benzinkort. Der er udstedt omkring halvt så mange benzinkort somdankort, hvilket er et forholdsvist stort antal kort.
Fælles for disse betalingskort er imidlertid, at de kun benyttes i et ret begrænset antal forret-ninger. Samlet set er det kun omkring en femtedel af de forretninger, der tager imod dankort,der også tager imod henholdsvis detailhandelskort og benzinkort.
Derfor er antallet af transaktioner med disse betalingskort også væsentligt mindre end antal-let af dankorttransaktioner i den fysiske handel. Benzinkortene bruges dog ca. 10 gange såofte som detailhandelskortene. Den gennemsnitlige årlige omsætning pr. benzinkort er daogså væsentlig højere end den gennemsnitlige omsætning på detailhandelskortene. I 2011var omsætningen for benzinkort på godt 18 mia. kr. og for detailhandelskortene på knap 5mia. kr. Til sammenligning var omsætningen med dankort på 300 mia. kr. i 2011.Misbrug med betalingskortSiden indførslen af chip på dankortet i 2004 er antallet af sager med falske dankort faldetmarkant. Der er siden 2008 ikke registreret sager, hvor et dankort er blevet forfalsket. Dennetype sager kostede alene næsten 3 mio. kr. i tab i 2006.
Antallet af misbrugssager med dankort faldt fra 2010 til 2011 fra godt 14.000 sager til knap11.000 sager. Det samlede antal misbrugssager med dankort steg fra 2006 fra knap 4.500 sa-ger til godt 14.000 sager i 2010. Fra 2010 til 2011 faldt antallet af sager til knap 11.000 sager.Set i forhold til antallet af transaktioner har antallet af misbrugssager som følge af stjålne ogtabte kort været ret konstant i den fysiske handel, idet det har ligget på 4 til 5 sager pr. 1 mio.transaktioner siden 2006. På internettet er antallet af misbrugssager fra 2010 til 2011 faldetfra 261 sager til 142 sager pr. 1 mio. transaktioner.
Uanset om der er tale om dankort eller internationale betalingskort, sker hovedparten af mis-bruget på internettet. Siden 2007 har der været flere misbrugssager med dankort på internet-tet end i den fysiske handel. I dag omhandler knap 80 pct. af misbrugssagerne med et dankortmisbrug på internettet. For internationale betalingskort omhandler 70 pct. af misbrugssager-ne i 2011 misbrug på internettet. Tabet som følge af misbrug med dankort på internettet erdog begrænset set i forhold til omsætningen. Således er tabet fra 2004 til 2011 faldet fra godt88 kr. til knap 35 kr. pr. 1 mio. kr. i omsætning.
SI DE 8
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
Kapitel 2Strukturen på betalingskortmarkedet2.1Indledning
I forhold til mere traditionelle markeder, hvor én sælger udbyder et produkt til én køber,adskiller betalingskortmarkedet sig på to måder. For det første er der flere forskellige sælgerepå betalingskortmarkedet (kortselskaber, banker og kortindløsere), der arbejder sammen omat sælge betalingssystemet. For det andet opnår et betalingssystem først en værdi for sæl-gerne, når det bliver solgt til to forskellige købere, nemlig forretninger og forbrugere, som kanhave forskellige interesser.For at forstå udviklingen i brugen af betalingskort og reguleringen af betalingskortmarkedeter det derfor vigtigt at have kendskab til de centrale aktører og samspillet mellem disse. Dettekapitel introducerer derfor kortselskaber, finansielle institutioner, forretninger og forbru-gere som markedets centrale aktører, beskriver deres funktion samt markedets struktur ogdynamik.2.2Markedets centrale aktører1.2.3.4.5.Når en forbruger benytter sit betalingskort til at foretage en betaling for en vare i en for-retning, igangsættes et komplekst samspil mellem en række aktører for, at betalingen kangennemføres. De vigtigste er:Kortselskab (fx MasterCard)Kortudsteder (fx en bank)Kortindløser (fx Teller1)Betalingsmodtager (fx en forretning)Kortbruger (forbruger)
Når en forbruger benytter sit beta-lingskort til at foretage en betaling foren vare i en forretning, igangsættes etkomplekst samspil mellem en rækkeaktører for, at betalingen kan gennem-føres.Note 1Teller er en del af Nets-koncernen og varetager indløsning af betalingskort. Nets-koncernen er et resultat af, at PBS i2009 fusionerede med det norske selskab Nordito, som også leverer løsninger inden for betalingskort, betalingsformidling oginformationstjenester. Nets-koncernen er ejet af danske og norske pengeinstitutter samt Danmarks Nationalbank, og selskabetsbestyrelse består af repræsentanter fra ejerpengeinstitutterne.
SI DE 9
S t r u k t u r e n på b e ta l i n g S ko r t m a r k e d e t
Kortselskabetejer rettighederne til selve kortkonceptet og giver kortudstedere (fx en bank)og kortindløsere (fx Teller) tilladelse til at tilbyde betalingskortproduktet til deres kunder.Det betyder, at hvis en bank fx ønsker at tilbyde et MasterCard til sine kunder, skal den indgåaftale med MasterCard og overholde de krav og regler, som MasterCard har fastsat. Hervedopnår en bank ret til at producere og sælge et kort med MasterCards logo på. For denne retbetaler banken en licens til kortselskabet. Desuden kan kortselskaberne også opkræve trans-aktionsafhængige gebyrer.
Af kortselskaber kan nævnes Visa International, MasterCard International, American Expressog Diners, som er rettighedshavere til henholdsvis Visa-kort, MasterCard, American Expressog Diners Club kort. Nets kan også betegnes som et kortselskab, idet selskabet ejer rettighe-derne til dankortet.
Kortindløseretilbyder indløsningsaftaler til betalingsmodtagerne (fx forretninger). Ved enindløsningsaftale forpligtes kortindløsere til at sørge for, at betalingen overføres fra kort-brugerens konto til betalingsmodtagers konto inden for en rimelig frist, efter at kortbrugerhar anvendt betalingskortet i forretningen. I Danmark indløser Teller langt størstedelen afinternationale betalingskort, men bl.a. Swedbank, Valitor, SEB Kort og enkelte udenlandskepengeinstitutter tilbyder også indløsning af betalingskort i den fysiske handel2. Når det drejersig om handel på internettet, er der flere udenlandske indløsere.Betalingsmodtagereer de forretninger, som indgår indløsningsaftale med kortindløsere for atkunne modtage betalingskort som betalingsmiddel. Forretningerne kan både være fysiske ogikke-fysiske, fx internetforretninger. Betalingsmodtagere kan dog også være læger, offentligemyndigheder og andre institutioner.
Kortudstedereproducerer og sælger betalingskort efter at have opnået licens fra kortselska-berne. Kortudstedere er typisk banker, men også benzinselskaber og detailhandelskæder kanudstede betalingskort. I sidstnævnte tilfælde er det ofte selskabet selv eller moderselskabet,som ejer rettighederne til betalingskortet.
Kortbrugereer de forbrugere, der benytter selve betalingskortet til at betale for en vare ellertjenesteydelse. Betalingskortet kan som nævnt være udstedt af forbrugerens bank, benzinsel-skab eller lignende.2.3Hvad er et betalingsinstrument?Når forbrugere køber varer eller tjenesteydelser, kan der benyttes en række forskellige beta-lingsmidler, så som kontanter, bankoverførsel, girokort, betalingskort m.fl. Hver af disse harforskellige karakteristika og reguleres på forskellig vis. I betalingstjenesteloven, som regule-rer betalingskortmarkedet, omtales ikke ”betalingskort”, men derimod ”betalingsinstrumen-ter”, jf. boks 2.1.
Boks 2.1:Definition på et beta-lingsinstrument
Kilde: Lov om betalingstjenester og elektroniske penge § 6, stk. 9.
Betalingsinstrumenter dækker over ”enhver form for personligt instrument eller sæt afprocedurer, der er aftalt mellem brugeren og udbyderen af betalingstjenester, og sombrugeren benytter til at iværksætte en betalingsordre.”
Note 2Fysisk handel defineres i betalingstjenesteloven som: ”Afvikling af en betalingstransaktion, der forudsætter fysisk tilste-deværelse af betaler og betalingsmodtager.”
SI DE 1 0
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
Det oftest anvendte betalingsinstrument er betalingskort. Mobiltelefoner og andre formerfor elektronisk betaling kan også være betalingsinstrumenter. Selvom brugen af mobiltele-foner som betalingsinstrument er voksende, benyttes betalingskort dog stadig i langt størreudstrækning.
Der findes en række forskellige typer af betalingskort, heriblandt hævekort, debetkort, kredit-kort, forudbetalte betalingskort og internationale betalingskort.Debetkorter et betalingskort, hvor købsbeløbet trækkes fra forbrugerens konto med detsamme, eller senest næste bankdag. Derfor er det ofte banker, som udsteder debetkort, da deter nødvendigt at have direkte adgang til kortbrugerens konto for at kunne trække købsbelø-bet med det samme. Dankort er et eksempel på et debetkort.
Flere banker tilbyder debetkort med såkaldt saldokontrol. Ved sådanne debetkort undersøgesdet, om der er tilstrækkeligt indestående på forbrugerens konto til at dække købsbeløbet,før en transaktion påbegyndes. Er dette ikke tilfældet, afvises transaktionen. Eksempler påsaldokontrolkort er MasterCard debet, Maestro og Visa Electron.Kreditkorter et betalingskort, hvor der går et vist tidsrum, inden beløbet trækkes fra for-brugerens konto. Hvor lang tid der går, vil afhænge af den aftale, som forbrugeren har medkortudstederen. Fx kan det være aftalt, at kortbrugeren ved udgangen af hver kalendermå-ned betaler for månedens køb på kortet. Det kan også aftales, at kortbrugeren ud over denløbende måned har en ekstra måneds kredit. Et kreditkort kan således være et alternativ tilet lån i en bank eller hos en detailforretning. Eksempler på kreditkort er MasterCard, DinersClub og American Express.
Hævekortkan alene benyttes til at hæve kontanter eller til at overføre penge. Udbredelsen afhævekortene, som udstedes af bankerne, er relativt begrænset, da hævekort ikke kan brugestil at betale for varer og tjenesteydelser. En række banker tilbyder dog hævekort til børn ogunge, der er mellem 12-17 år.
Forudbetalte betalingskorter udstedt med et på forhånd betalt beløb, som kortbruger løbendekan bruge. Eksempler på forudbetalte kort er telekort og gavekort. For nogle af disse kortgælder, at kortet er værdiløst, når værdien er opbrugt, mens andre kan genoplades i særligeterminaler. I forhold til debet- og kreditkort kan mange af de forudbetalte betalingskort kunbenyttes i begrænset omfang, fx alene til telefonopkald eller køb af varer i en bestemt forret-ning.Endelig kan nævnesinternationale betalingskort,som er betalingskort, der kan benyttes i fle-re lande. Disse kort kan være både debet- og kreditkort. Eksempler på internationale debet-og kreditkort er Visa Electron og MasterCard debet (debetkort) samt Diners Club, AmericanExpress og MasterCard (kreditkort).
Nogle af de nævnte betalingskort har andre funktioner end den at kunne gennemføre enbetaling. Der kan være knyttet forskellige ydelser til betalingskortene, fx rabatter på køb ibestemte forretninger eller opsamling af bonuspoint. Til nogle kort, fx internationale kredit-kort, kan der endvidere være knyttet forsikringsydelser som fx en personlig ulykkesforsikringtil kortbrugeren.Gennemførelse af en betalingstransaktionNår en kortbruger benytter sit betalingskort til at foretage en betaling for en vare i en for-retning, påbegyndes en række udvekslinger af informationer mellem de centrale aktører, somer beskrevet i afsnit 2.2. Formålet er, at beløbet bliver trukket fra kortbrugerens konto og satind på forretningens konto. Hvordan en betalingstransaktion foregår i praksis, er beskrevet iboks 2.2.
SI DE 11
S t r u k t u r e n på b e ta l i n g S ko r t m a r k e d e t
Boks 2.2:Hvordan en betalings-transaktion foregår ipraksis
Når en forbruger betaler foren vare med et betalings-kort, sker der en verificeringog accept af handlen fx viaPIN-koden. Samtidig sker
der en informationsudveks-ling fra forretningen (fx etsupermarked) til forbruge-ren, fx i form af en bon, derer vedhæftet den kvittering,forretningen udskriver tilkunden. Forretningen identi-ficerer sig selv over for sinindløser (fx Teller) ved atoplyse, hvilken forretning
der er tale om, hvorefterindløseren informeres om,hvilket betalingskort, derer brugt, og transaktio-nens størrelse. Indløserenvidereformidler dernæstoplysninger om transak-tionen og kortbruger tilkortbrugerens kortudsteder(fx en bank). Banken oplyser
omvendt, at transaktions-betalingen vil blive overført.Endelig giver banken med-delelse til kortbruger om, atbetalingstransaktionen ergennemført, fx ved udskriftaf en kontoopgørelse ellerpostering på kortbrugerensnetbank.
Betalingskortmarkedet omtales ofte som et fire-part-system. Dette skyldes, at alle inden-landske betalinger primært indebærer en interaktion mellem kortbrugeren, kortudstederen,kortindløseren og betalingsmodtageren. Alle fire aktører er nødvendige for gennemførelsenaf en betalingstransaktion3, og markedet kan kun opretholdes ved interaktion mellemallefireaktører, jf. figur 2.1. I relation til grænseoverskridende betalinger indgår kortselskabet sommellemled mellem indløser og udsteder i forbindelse med udvekslingen af informationer.2.4Gebyrstrukturen i markedetSamtidig med at informationer udveksles, og en betaling gennemføres i en forretning, udveks-les endvidere gebyrer mellem de fire aktører. Gebyrstrukturen er illustreret i figur 2. 1, hvorpilene angiver, hvilken vej betalingen går.Figur 2.1:4-partsystemet
Kortselskab(fx MasterCard)
(4)Licensafgift
(4)Licensafgift
Kortudsteder(fx en bank)
(3)Interbankgebyr (MIF)
Kortindløser(fx Teller)
(1)Kortgebyr (evt. årligt)
(2)Servicegebyr tilindløser (MSC)
Kortbruger(Forbruger)(5)Evt. gebyr pr transaktion
Betalingsmodtager(Forretning)
Note 3Ved nogle betalingskortsystemer er der tale om trepartssystemer, hvor kortudsteder også fungerer som indløser. Detteer fx tilfældet ved American Express og Diners Club.
SI DE 1 2
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
Kortbruger betaler ofte et kortgebyr (1) til sin bank for betalingskortet. Dette gebyr kan entenvære et årligt gebyr eller en engangsbetaling for udstedelse af kortet. Endelig er der noglebanker, hvor betalingskortet tilbydes gratis til kortbrugeren eller i forbindelse med en samletårlig betaling for bankens ydelser.Betalingsmodtageren (dvs. forretningen) betaler et transaktionsbestemt gebyr (2) til kort-indløseren (fx Teller), som kaldes et servicegebyr (merchant service charge, MSC). Dette kanvariere alt efter, hvilken type kort der betales med, og hvilken aftale forretningen har indgåetmed sin indløser.
Derudover betaler indløseren (fx Teller) et transaktionsbestemt gebyr, kaldet et interbankge-byr (3), til kortbrugerens bank. Interbankgebyrer er beskrevet nærmere i boks 2.3. Endviderebetaler kortudsteder og kortindløser en licensafgift til kortselskabet for retten til at udstedeog indløse betalingskortet (4).Endelig kan forretningen opkræve et gebyr af kortbrugeren (5), når der betales med et kre-ditkort. Forretningen må i dette tilfælde ikke opkræve et højere gebyr, end det forretningenselv betaler til sin indløser for at modtage kreditkortet. Derfor omtales forretningens gebyroverfor kortbrugeren ofte som ”overvæltning”, eller ”overvæltning af gebyrer”.være en procentsats, et fastbeløb, eller en kombinationaf disse.overskridende betalinger.Indenlandske interbankge-byrer vedrører betalings-transaktioner, hvor indløserog udsteder er fra sammeland, mens grænseoverskri-dende interbankgebyrervedrører betalingstrans-aktioner, hvor indløser ogudsteder er fra to forskelligelande.Interbankgebyrer har igen-nem de senere år væretgenstand for meget debat.Baggrunden er, at multilate-rale interbankgebyrer kanbegrænse konkurrencenmellem indløsere, idet ge-
Boks 2.3:Interbankgebyrer
Et interbankgebyr (engelsk:interchange fee) er et trans-aktionsbestemt gebyr, derbetales af forretningens ind-løser til kortbrugerens bank,når kortbrugeren betalermed et betalingskort hosden pågældende forretning.Hver gang en kortbrugerforetager et køb af en vare ien forretning (dvs. foretageren transaktion med sit be-talingskort), betaler forret-ningens indløser et inter-bankgebyr til kortbrugerensbank. Et interbankgebyr kan
Interbankgebyrer er entenaftalt bilateralt mellem ud-steder og indløser, eller mul-tilateralt, mellem en rækkeudstedere og indløsere, somer bindende for alle aktører,der deltager i betalings-kortsystemet. Multilateraleinterbankgebyrer omtalesofte som MIF (multilateralinterchange fee).Derudover skelnes der mel-lem interbankgebyrer vedindenlandske og grænse-
byret i praksis kan medføreet ”prisgulv” for den pris,indløser kan kræve overforforretningerne. Som følgeheraf har nogle lande indførtregulering af interbankge-byrer (USA og Australien),mens EU-Kommissionen ogandre EU-lande har ført kon-kurrenceretlige sager modkortselskaberne MasterCardog Visa. EU-Kommissionenssager mod MasterCard ogVisa har medført reduktio-ner i en række af Master-Cards og Visas grænseover-skridende interbankgebyrer.
2.5Markedets dynamik
For at betalingskortmarkedet kan fungere, er det afgørende, dels at kortbrugere benytterbetalingskort som betalingsinstrument, dels at forretninger modtager betalingskort sombetalingsinstrument. Hvis kun forretningerne tilslutter sig markedet, men ingen forbrugereønsker at betale med betalingskort, har forretningerne ingen gavn af at kunne modtagebetalingskort. Omvendt har forbrugerne ingen gavn af at anskaffe sig et betalingskort, hvisikke der er forretninger, som ønsker at modtage betalingskort. Betalingskortmarkedet opstårderfor kun, når begge grupper ”tilslutter sig” markedet.For at udbyderne (kortudstedere, kortindløsere og kortselskaber) kan tjene penge på denserviceydelse, der ligger i at betale med et betalingskort, skal ydelsen derfor ”sælges” til togrupper, nemlig kortbrugere og betalingsmodtagere. På denne måde adskiller betalingskort-
SI DE 13
S t r u k t u r e n på b e ta l i n g S ko r t m a r k e d e t
markedet sig fra andre og mere traditionelle markeder, hvor en sælger udbyder et produkt tilen køber.Denne type markeder omtales ofte som tosidede markeder, hvor henholdsvis kortbrugere ogbetalingsmodtagere udgør markedets to ”sider”. Boks 2.4 beskriver kort, hvad der kendeteg-ner tosidede markeder.Boks 2.4:Tosidede markederinteraktionen, omtalesofte som ”platformen”.markedet ”om bord”. Detbetyder, at platformen for-søger at tage højde for detindbyrdes forhold mellemde to sider og sætte noglepriser, som bevirker, atbegge sider af markedetfår gavn af at tilslutte sigplatformen.
Tosidede markeder har isærtre kendetegn:
• For det første har marke-det to grupper af aktører(to sider), som har brugfor en fælles platform elleret produkt for at kunneinteragere. Den eller devirksomheder, som tilve-jebringer et produkt til deto grupper, der muliggørMarkedPlatform”Gode”Aktør 1Aktør 2Pris for aktør 1Pris for aktør 2
• For det andet er de tosider ofte indbyrdes af-hængige. Eksempelvis kanet større antal af aktørerpå den ene side gøre detmere attraktivt for denanden sides aktører attilslutte sig platformen.Endelig sætter platfor-men to priser; én til hverside af markedet med detformål at få begge sider afInternetauktionerFx EbayBrug af internetsiteSælgereKøbereP>0P=0
Prisstrukturen ved to-sidedemarkeder er ofte kende-tegnet ved, at hele prisenlægges på den ene side afmarkedet, mens den andenGratisaviserFx MetroExpressGratisavisAnnoncørerLæsereP>0P=0
side betaler en pris på nul.Nedenstående tabel viseren række eksempler påto-sidede markeder meddenne type prisstruktur.Fælles for disse eksemplerpå to-sidede markeder er, atplatformen sætter en prispå nul overfor aktør 2 for attrække en masse af disse ak-tører ”om bord” i markedet.Herved bliver det attraktivtfor aktør 1 at indgå i mar-kedet og tilmed at betale enpris for det.Internationale betalingskortKortindløsere og kortudstedereBetalingskort og indløsningsaftaleForretningerKortbrugereP>0P~0
Elektroniske dokumenterFx AdobePDF-dokumentOprettere af dokumenterLæsere af dokumenterP>0P=0
Anm.:Bemærk at platformen ved betalingskort er delt i to, hvor kortindløser sælger indløsningsaftaler til forretningerne, mens pengeinstitutterne sælger betalingskort tilkortbrugerne. Den ”skæve” prissætning og det, at platformen er delt i to, kan således fordre en betaling fra Teller til pengeinstitutter, som udgør interbankgebyret.Kilde: OECD paper on two-sided markets, (http://competition.practicallaw.com/5-501-3071), samt diverse økonomiske artikler om two-sided markets og interbankgebyrer.
Markedet for betalingskort er et eksempel på et tosidet marked. De to sider, som udgøres afkortbrugere og forretninger, kan ikke selv udstede og indløse betalingskort, hvorfor de harbrug for en fælles platform for at interagere. Kortudstedere, kortindløsere og kortselskabertilvejebringer et gode, nemlig ”betalingskortsystemet” (betalingskort og indløsningsaftale)til henholdsvis kortbrugere og forretninger. Betalingskortsystemet muliggør interaktionenmellem kortbrugere og forretninger. De to sider har en indbyrdes afhængighed, idet kortbru-gernes gavn af betalingskortet vokser med antallet af forretninger med indløsningsaftaler.Omvendt vokser forretningernes gavn af deres indløsningsaftale med antallet af forbrugeremed et betalingskort.Der fastsættes to priser: én pris for indløsningsaftalen til forretningerne og én pris for beta-lingskortet til kortbrugerne, for at få flest mulige aktører til at tilslutte sig markedet. De topriser er ikke nødvendigvis særskilt omkostningsbegrundede, da platformen tager hensyn
SI DE 1 4
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
til de forskellige aktørers betalingsvillighed og den indbyrdes afhængighed. Ved fuldkommenkonkurrence vil summen af de to priser dog være konkurreret ned, så de svarer til de samledeomkostninger.2.6Regulering af betalingskortmarkedetBetalingskortmarkedet er i Danmark reguleret ved betalingstjenestelovens kapitel 7. Her erfastsat generelle regler for forretningers overvæltning af gebyrer, samt for kortindløseresgebyrfastsættelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med bestemmelserne ilovens kapitel 7. Tilsynet omfatter bl.a. de gebyrbestemmelser, der gælder for brug af beta-lingskort i Danmark.
Lovens bestemmelser gælder for alle udbydere af betalingstjenester i Danmark. Selskaber, derindløser og udsteder betalingskort på det danske marked, uden at være etableret i Danmark,er dermed også omfattet af betalingstjenestelovens bestemmelser og dermed de sammeregler som selskaber, der er etableret i Danmark. Der er således ikke noget krav om, at virk-somhederne skal have filialer eller lignende i Danmark. Eneste krav er, at disse virksomhederaktivt tilbyder deres produkter/ydelser på det danske marked.Lovens gebyrbestemmelser har siden 1999 sondret mellem fysisk og ikke-fysisk handel.Baggrunden for at indføre en sondring var at sikre, at udviklingen af nye handelsformer ogbetalingssystemer i den ikke-fysiske handel blev fremmet ved at give indløsere mulighed forat finansiere omkostningerne til udvikling heraf ved opkrævning af gebyrer. Derved sikredesdet også, at dankortet fremover kunne følge med den teknologiske udvikling på området.EU-Kommissionens betalingstjenestedirektiv er grundlaget for betalingstjenestelovens kon-krete gebyrregler. Disse regler beskrives nærmere i denne rapports kapitel 6.
SI DE 15
b r u g e n a f b e ta l i n g S ko r t
Kapitel 3Brugen af betalingskort3.1Indledning og konklusioner
Betalingskort er generelt anerkendt for at være en sikker og effektiv betalingsform. Derfor erder hos mange et ønske om en stor udbredelse af betalingskort i Danmark. Det dækker førstog fremmest over et ønske om, at mange forbrugere vælger at benytte betalingskort. Samti-digt er det vigtigt, at et højt antal forretninger tager imod betalingskort.
I dette kapitel ses på udviklingen i brugen af betalingskort i Danmark. Det omfatter både ud-viklingen i antallet af betalingskort udstedt i Danmark og i antallet af forretninger, der tagerimod disse kort. Derudover beskrives udviklingen i brugen af dansk udstedte internationalebetalingskort både i Danmark og i udlandet. I dette kapitel omfattes endvidere for første gangen undersøgelse af udbredelsen af detailhandelskort og benzinkort i Danmark.
Danskerne er blandt de europæere,der oftest bruger betalingskort.Boks 3.1:Hovedkonklusioner»Danskerne er blandt de europæere, der oftest bruger betalingskort.I 2010 foretogde europæiske lande i gennemsnit 73,5 transaktioner med betalingskort pr. indbygger.Til sammenligning foretog hver dansker i gennemsnit 196,5 transaktioner. Kun sven-skerne foretog i 2010 flere transaktioner i gennemsnit pr. indbygger end danskernenemlig 196,8 transaktioner.
»Der er i Danmark i dag udstedt flere internationale betalingskort end dankort.Antallet af dansk udstedte internationale betalingskort er steget markant fra 1,5-2 mio. i2006 til 4,5-5 mio. i 2011. Siden 2009 er der hvert år blevet udstedt flere internationalebetalingskort i Danmark end dankort og Visa/dankort.»Øget brug af dansk udstedte internationale betalingskort.Samtidig med at antal-let af dansk udstedte internationale betalingskort har været stigende, bruges korteneogså oftere. I 2011 blev der foretaget 150-155 mio. transaktioner i Danmark med dissekort, hvilket er 6 gange så mange som i 2006, hvor der blev foretaget 25-30 mio. Ca. firefemtedele af disse transaktioner gennemføres i den fysiske handel.»Omsætningen genereret ved handel med dankort er steget mere siden 2006 endden økonomiske aktivitet.Målt i forholdt til BNP udgør brug af dankort ca. 14 pct. i2005 og knap 17 pct. i 2011.
»Dankortet er fortsat et af de mest anvendte betalingskort i EU.Danskerne foretogalene med dankort 167 transaktioner pr. indbygger i 2010. Det vurderes, at dankortet eret af de mest benyttede betalingskort i EU, målt på antal transaktioner pr. indbygger i deenkelte EU-lande.
SI DE 1 6
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
»Flere forretninger tager imod internationale betalingskort.I dag tager næsten halv-delen af de knap 84.000 forretninger i fysisk handel, der tager imod dankort, også imodinternationale betalingskort. Dette er en markant stigning siden 2006, hvor andelenvar ca. en tredjedel af de knap 79.000 forretninger, der dengang tog imod dankort i denfysiske handel.»Et stort antal af benzinkort udbydes på det danske marked.I 2011 var der næstenhalvt så mange benzinkort i omløb i Danmark, som der var dankort. Dette er på trods af,at dankortet kan benyttes i 50 gange så mange forretninger som samtlige benzinkort.»Antallet af danske internetforretninger, der modtager dankort, er fortsat stigen-de.I begyndelsen af 2012 tog knap 13.000 danske internetforretninger imod dankort,hvilket svarer til mere end en tredobling i forhold til 2005.3.2Udviklingen i brugen af betalingskort
Der er i dag udstedt ca. 4,5 mio. dankort, hvoraf ca. 3,5 mio. er Visa/dankort. Det svarer til, atder 1. januar 2012 var over 300.000 flere dankort i omløb, end der var danskere over 18 år4.Dette skyldes bl.a., at flere voksne danskere har mere end ét dankort.Figur 3.1:Danskernes valg af betalingsform ved handel på internettet, 2011
Dankort og Visa/dankort 72 pct.Internationale kreditkort 8 pct.Internationale debetkort 7 pct.
Andre metoder 6 pct.Via netbank 4 pct.Mikrobetalingsmidler 3 pct.
Note:Mikrobetalingsmidler omfatter PayPal. Andre metoder dækker bl.a. betaling via faktura, afregning ved levering og beta-linger via mobiltelefon.Anm.:Denne figur er taget fra Nationalbankens kvartalsoversigt 1. kvartal 2012: Betalinger ved handel på internettet.Kilde: Nationalbankens beregninger på baggrund af tal fra DIBS (2011).
Note 4Beregning ud fra folketal ifl. Danmarks Statistik.
SI DE 17
b r u g e n a f b e ta l i n g S ko r t
Dankortet er den mest udbredte elektroniske betalingsform i Danmark5. Figur 3.1 viser,hvordan danskerne hovedsageligt vælger dankortet som betalingsform på internettet. Andrebetalingskort, der benyttes i Danmark er fx internationale kreditkort som MasterCard, DinersClub, American Express og Eurocard samt internationale debetkort og debetkort med saldo-kontrol som Visa Electron, Maestro og MasterCard debet. Disse kort udbydes hovedsageligttil unge mellem 15 og 18 år, der som regel ikke kan få dankort eller kreditkort. I dag efter-spørger personer over 18 år dog også debetkort med saldokontrol6. Figuren viser ligeledes,at internationale kredit- og debetkort ofte benyttes som betalingsform ved handel på inter-nettet. Både dankort og internationale betalingskort udbydes af pengeinstitutter.
I Danmark er der herudover flere andre betalingskort. Benzinselskaber, butikscentre,organisationer osv. udbyder en række betalingskort, fx VEKO-kort, City2-kort, Shell-kort,Statoil-kort, LIC-kort og Forbrugsforeningens kort. Disse betalingskort tilbyder ofte kortbru-ger rabatter, bonus, kredit og andre fordele udover deres funktion som betalingskort. Mangeaf disse betalingskort har i løbet af de seneste år indgået samarbejde med MasterCard omco-branding7 med MasterCard kreditkort. Dette samarbejde bevirker, at kortene også kan an-vendes som MasterCard. På den måde kan kortene anvendes i alle forretninger, der modtagerMasterCard både i Danmark og i udlandet. Afsnit 3.9 beskriver brugen af disse kort i forholdtil dankortet.Indtil 1. januar 2005 var det ikke tilladt for indløser at opkræve gebyr af forretningerne for attage imod dankort i den fysiske handel. Derimod var det tilladt indløser at opkræve gebyr afforretningerne for at tage imod internationale betalingskort, hvilket indløserne valgte at gøre.Dette medførte, at mange danske forretninger frem til 2005 valgte ikke at tage imod interna-tionale betalingskort.Siden 1. januar 2005 har forretningerne betalt indløser både for at modtage dankort oginternationale betalingskort. Samtidig begyndte bankerne mere aktivt at markedsføre deinternationale betalingskort, og i flere tilfælde at udbyde dem gratis til deres kunder. Dettesamt den oven for nævnte co-branding af detailhandelens og organisationers betalingskortmed MasterCard har været medvirkende til at øge antallet af dansk udstedte internationalebetalingskort.
De mange danske internationale betalingskort har øget efterspørgslen efter forretninger, dertager imod internationale betalingskort. I dag tager flere danske forretninger derfor imoddisse kort.3.3Antallet af forretninger, der modtager betalingskortNets er eneste indløser for dankort og Visa/dankort. Samtidig er Teller indløser af de flesteinternationale betalingskort som MasterCard, Maestro, MasterCard debet, Visa, Visa Electron,American Express, vPay8, JCB9 og CUP10. Herudover optræder bl.a. Royal Bank of Scotland,SEB Bank, Euroline, Swedbank A/S og Valitor desuden som indløsere på det danske betalings-kortmarked.Note 5Finansrådets statistik, Finansrådets hjemmeside, www.finansraadet.dk.Note 6Se kapitel 2 for beskrivelse af debetkort med saldokontrol.Note 7Der er forskellige definitioner på forskellen mellem co-badgede og co-brandede betalingskort. Oftest benyttes begrebetco-branding om et betalingskort, hvor de to mærker på kortet er konkurrenter, som fx benzinkort og MasterCard. Co-badgingbenyttes derimod fx om Visa/dankort, hvor Visakort og dankort ikke kan betegnes som konkurrenter, eftersom rene Visakortikke udbydes til danske forbrugere.Note 8vPay er et europæisk debetkort, som udelukkende er baseret på chip og PIN. Visa Europe har indført dette nye debet-kort som et supplement til de eksisterende debetkort. Kortet udstedes ikke i Danmark.Note 9JCB er et japansk udstedt betalingskort. Kortet udstedes ikke i Danmark.Note 10CUP udstedes af det kinesiske kortselskab China Union Pay. Kortet udstedes ikke i Danmark.
SI DE 1 8
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
Figur 3.2:Antal forretninger, der modtager betalingskort(a) Fysisk handelStk.100.000
(b) InternethandelStk.14.00012.000
80.00010.00060.0008.0006.0004.00020.0002.000-Primo2005Primo2006Primo2007Primo2008Primo2009Primo2010Primo2011Primo2012
40.000
-Primo2005Primo2006Primo2007Primo2008Primo2009Primo2010Primo2011Primo2012
Både dankort og internationale kort
Kun dankort
Både dankort og internationale kort
Kun dankort
Kilde: Nets A/S, SEB Bank, Ikano Finans, Swedbank, Valitor og Danske Bank , MasterCard og Visa.
Forretninger, der tager imod betalingskort i den fysiske handelSiden 2010 har der været et mindre fald i antallet af forretninger i den fysiske handel, dermodtager dankort. I starten af 2010 tog knap 89.000 forretninger i den fysiske handel imoddankort, imens det i 2012 er faldet til knap 84.000, hvilket svarer til et fald på ca. 6 pct., jf.figur 3.2(a). Dette fald kommer dog efter flere år, hvor antallet har været stigende fra de ca.82.000, det lå på i starten af 2005.
Siden 2005 har der været konstant stigning i antallet af forretninger, der modtager interna-tionale betalingskort. Flere forretninger er derudover begyndt at tage imod flere forskelligeinternationale betalingskort. I 2011 tog næsten halvdelen af de forretninger, der tog imoddankort, også imod internationale betalingskort i den fysiske handel. Til sammenligning vardenne andel på ca. en fjerdedel i 2005, jf. figur 3.2 (a).
Forretninger, der tager imod betalingskort i den ikke-fysiske handelDet var først i 1999, at det blev muligt at betale med dankort på internettet. Frem til 2004voksede antallet af forretninger, der benyttede sig af denne mulighed med omkring 500 for-retninger om året. Siden 2005 har stigningen dog været betydeligt større. Imens der i 2005var knap 4.000 internetforretninger, der tog imod dankort, er det i dag knap 13.000 forretnin-ger, jf. figur 3.2 (b). Dette er mere end en tredobling.Der har ligeledes siden 2005 været en stigning i antallet af forretninger på internettet, der ta-ger imod internationale betalingskort fra godt 2.000 forretninger til godt 6.000 forretninger,hvilket svarer til ca. en tredobling. Knap halvdelen af de internetforretninger, der tager imoddankort, tager ligeledes imod internationale betalingskort.
SI DE 19
b r u g e n a f b e ta l i n g S ko r t
3.4Udviklingen i antallet af dansk udstedte betalingskort
Antallet af udstedte betalingskort i Danmark er steget betragteligt i de senere år. Stigningeni antallet af betalingskort har både antalsmæssigt og i procent været størst for de internatio-nale betalingskort, men også antallet af dankort har været stigende, jf. figur 3.3.Figur 3.3:Udviklingen i antallet af danske betalingskort
Mio. kr.10
8
6
4
2
02005200620072008200920102011
Dankort og Visa/dankort
Andre internationale betalingskort
Note:Visa/dankortet tæller ikke med som internationalt betalingskort, da det er dankortdelen, der benyttes i Danmark, og detderfor ikke registreres som et internationalt betalingskort, så længe det benyttes i Danmark.Kilde: Nets A/S, SEB Bank, Ikano Finans, Swedbank, Valitor, Danske Bank, MasterCard og Visa.
Antallet af dansk udstedte internationale betalingskort ligger i dag på omkring 5 mio11. Derer inden for de seneste år sket en markant stigning i antallet af dansk udstedte internationalebetalingskort, så antallet af disse betalingskort er mere end fordoblet siden 2005, jf. figur 3.3.
Siden 2009 har der i Danmark været flere internationale betalingskort end dankort og Visa/dankort. Dette er dog ikke ensbetydende med, at lige så mange danskere har et internationaltbetalingskort, som det er tilfældet med dankort. Når antallet af internationale betalingskortstiger mere end dankort, skyldes det sandsynligvis, at næsten alle danskere, der ønsker det ogkan få det, i dag har et dankort. Imens den enkelte forbruger typisk kun ønsker sig ét dankort,vil mange forbrugere derimod gerne have flere internationale betalingskort i pungen. Derud-over udbydes der som nævnt hovedsageligt internationale debetkort til unge mellem 15 og 18år.Udover en mulighed for at gennemføre kortbetalinger i udlandet, får kunderne ofte ogsåandre ydelser i forbindelse med brugen af de internationale betalingskort, fx en vis kredit-tid, forsikringer på de købte produkter eller rabat- og bonusydelser. Mange pengeinstituttertilbyder i dag de internationale betalingskort gratis.Note 11De faktiske tal er fortrolige.
SI DE 2 0
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
1.000 stk.5.0004.5004.0003.5003.0002.5002.0001.5001.0005000
Figur 3.4:Udviklingen i antallet af udstedte dankort og Visa/dankort.
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
2009
2011
DankortKilde: Nets A/S.
Visa/dankort
Pr. 31. december 2011 var der udstedt ca. 4,5 mio. dankort og Visa/dankort i Danmark. Detteantal har stort set været stigende siden dankortets start i 1983, og alene siden 1995 er detsteget næsten 70 pct. I dag er over tre fjerdedele af disse kort co-badgede med Visa, så kortetogså kan bruges i udlandet. Andelen af Visa/dankort sammenlignet med rene dankort harværet stigende siden 1995, og siden 1999 har der været flere Visa/dankort end rene dankort,jf. figur 3.4. Når et Visa/dankort benyttes i Danmark, fungerer det som et dankort, imens detfungerer som et Visa-kort, når det benyttes i udlandet.I 2012 er antallet af udstedte dankort større end antallet af danskere over 18 år (knap 4,4mio. personer). Det betyder, at der er flere danskere, der har mere end ét dankort.3.5Udviklingen i antallet af transaktoner med dankort
I takt med at antallet af dankort er steget, bliver disse kort benyttet betydeligt oftere i Dan-mark. Figur 3.5 viser udviklingen i antallet af transaktioner med dankort.
SI DE 21
b r u g e n a f b e ta l i n g S ko r t
Figur 3.5:Antal transaktioner med dankort i fysisk og ikke-fysisk handel(a) Fysisk ift. ikke-fysisk handelMio. stk.Mio. stk.
(b) Internethandel ift. anden ikke-fysisk handel140120
1.000
800100
600
806040
400
20020
0200620072008200920102011
0200620072008200920102011
Fysisk handel
Ikke-fysisk handel
Internethandel
Anden ikke-fysisk handel
Note:Anden ikke-fysisk handel omfatter post- og telefonordresalg og ubetjente betalingsautomater, der dækker over transaktioner via ubetjente betalingsautomater somved fx Storebæltsbroen, Øresundsbroen og benzinstandere, billetautomater, parkeringsautomater og selvbetjeningskasser i supermarkeder.Kilde: Nets A/S.
Dankortet kan i dag også benyttes andre steder end i den fysiske handel og på internettet.Fx benyttes dankort i stigende grad i ubetjente betalingsautomater (også kaldet CAT12-termi-naler), når danskerne skal passere Storebælt eller Øresund, købe billetter i trafikselskaber-nes billetautomater, bruge parkeringsautomater, købe benzin ved ubetjente standere ellerdagligvarer ved selvbetjeningskasser. Fælles for disse transaktioner er, at de er omfattet afbetalingstjenestelovens regler for den ikke-fysiske handel. Figur 3.5(b) viser, at denne typetransaktioner i dag udgør knap 65 pct. af det samlede antal transaktioner i den ikke-fysiskehandel.
Siden 2006 er det samlede antal dankorttransaktioner steget fra 676 til 922 mio. i 2011, hvil-ket svarer til en stigning på over 36 pct. Alene i den fysiske handel steg antallet med ca. 33pct. fra 596 mio. i 2006 til 793 mio. i 2011, jf. figur 3.5(a). Samtidig steg antallet af dankort-transaktioner i den ikke-fysiske handel med ca. 54 pct. fra 80 mio. transaktioner til 123 mio.,jf. figur 3.5(b). Denne type transaktioner udgør dog stadig kun ca. 14 pct. af det samlede antaltransaktioner med dankort, hvilket svarer til ca. en ottendedel. Internethandel alene udgør ca.6 pct. af det samlede antal transaktioner med dankort.
Note 12CAT står for Customer Activated Terminals.
SI DE 2 2
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
Stk.
Figur 3.6:Gennemsnitligt årligt antal transaktioner pr. dankort
200
150
100
50
0200320042005200620072008200920102011
Fysisk handel
Internethandel
Anden ikke-fysisk handel
Note:Anden ikke-fysisk handel omfatter post- og telefonordresalg og ubetjente betalingsautomater, der dækker over trans-aktioner via ubetjente betalingsautomater som ved fx Storebæltsbroen, Øresundsbroen og benzinstandere, billetautomater,parkeringsautomater og selvbetjeningskasser i supermarkeder.Anm.:Antallet af transaktioner inkluderer ikke hævninger i pengeautomater.Kilde: Nets A/S.
Der blev i løbet af 2011 i gennemsnit gennemført 205 transaktioner pr. dankort, mens der i2006 blev gennemført 184 transaktioner. I 2011 brugte danskerne således i gennemsnit deresdankort 4 gange om ugen. I 2011 blev hvert dankort i gennemsnit brugt 12 gange på internet-tet og 17 gange i anden ikke-fysisk handel fx i benzinautomater og selvbetjeningsautomater isupermarkedet jf. figur 3.6.Figur 3.7 viser antallet af transaktioner pr. indbygger i EU-landene i 2010.
SI DE 23
b r u g e n a f b e ta l i n g S ko r t
Figur 3.7:Antal transaktioner med betalingskort pr. indbygger i udvalgte EU-lande i2010BulgarienRumænienGrækenlandTjekkietUngarnPolenSlovakietItalienLitauenMaltaTysklandCypernLetlandSpanienØstrigSlovenienGennemsnitIrlandBelgienPortugalFrankrigEstlandLuxembourgHollandUKFinlandDanmarkSverige02,74,87,020,220,822,123,824,830,031,232,846 %
44,545,549,650,357,073,574,598,019,8114,0124,9128,4138,1142,1193,9196,5196,8255075100125150175200Stk.
Anm.:Alle tal er for antallet af transaktioner pr. indbygger, og dermed er personer under 18 år også inkluderet.
Note.:Gennemsnittet er et simpelt gennemsnit, således at antal transaktioner pr. indbygger for hvert land vægter lige meget,uanset landets størrelse.Kilde: Den europæiske centralbank, ECB.
Danskerne er blandt de europæere, der bruger betalingskort flest gange pr. indbygger, jf. figur3.7. I 2010 var gennemsnittet for EU-landene 73,5 transaktioner pr. indbygger. Danskerneforetog 196,5 transaktioner pr. indbygger samme år. Svenskerne foretog 196,8 betalingskort-transaktioner pr. indbygger i 2010, imens finnerne foretog 193,9. Dermed er Sverige deteneste land i EU, hvor betalingskort benyttes oftere pr. indbygger end i Danmark.Danskerne foretog i 2010 i gennemsnit 167 transaktioner alene med dankort13. Samtidig varSverige og Finland i 2010 de eneste EU-lande, hvor der blev foretaget flere transaktioneri gennemsnit pr. indbygger end 167. Derfor vurderes det, at dankortet er blandt de mestebrugte betalingskort i EU.
I Danmark, Sverige og Finland benyttes betalingskort betydeligt oftere pr. indbygger end i deøvrige EU-lande, hvor der i 2010 blev foretaget mellem 3 og 142 transaktioner pr. indbygger.
Note 13Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beregninger med folketal fra Danmarks Statistik og antal årlige transaktioner fraNets A/S.
SI DE 2 4
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
3.6Udviklingen i omsætningen for dankort
Figur 3.8:Omsætning pr. år for varer og tjenesteydelser betalt med dankortMia. kr.
I takt med stigningen i antallet af transaktioner har omsætningen af varer og tjenesteydelserbetalt med dankort14generelt været stigende. Der har dog været flere udsving. I figur 3.8(a)vises den årlige omsætning med dankort fordelt på fysisk og ikke-fysisk handel og i figur3.8(b) den årlige omsætning med dankort i internethandel i forhold til anden ikke-fysiskhandel.(b) Internethandel ift. anden ikke-fysisk handelMia. kr.
(a) Fysisk handel ift. ikke-fysisk handel
350300250200
60
5040
30
15020
100500200620072008200920102011100200620072008200920102011
Fysisk handel
Ikke-fysisk handel
Internethandel
Anden ikke-fysisk handel
Note:Anden ikke-fysisk handel omfatter post- og telefonordresalg og ubetjente betalingsautomater, der dækker over transaktioner via ubetjente betalingsautomater somved fx Storebæltsbroen, Øresundsbroen og benzinstandere, billetautomater, parkeringsautomater og selvbetjeningskasser i supermarkeder.Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beregninger baseret på oplysninger fra Nets A/S.
Den samlede omsætning genereret ved salg af varer og tjenesteydelser købt med dankort, hargenerelt været stigende siden 2006, jf. figur 3.8. I 2011 blev der samlet handlet for næsten300 mia. kr. med dankort. Heraf blev ca. 240 mia. kr., svarende til fire femtedele, omsat i denfysiske handel. Omsætningen for varer og tjenesteydelser betalt med dankort er i periodensteget mere end Danmarks BNP. I 2006 udgjorde omsætningen genereret ved handel meddankort ca. 14 pct. af BNP, imens det i 2011 udgjorde knap 17 pct.15.Hvad angår den ikke-fysiske handel, er omsætningen steget fra 29 mia. kr. i 2006 til 55 mia.kr. i 2011, svarende til næsten en fordobling. Heraf udgør internethandlen over halvdelenmed 31 mia. kr., mens de resterende 24 mia. kr. er omsætning ved anden ikke-fysisk handel,hovedsageligt i ubetjente betalingsautomater.
Note 14Disse tal er både for rene dankort og for Visa/dankort, når det benyttes i Danmark. Dette skyldes, at et Visa/dankortfungerer som dankort, når det benyttes i DanmarkNote 15Målt i forhold til BNP i løbende priser fra Danmarks Statistik.
SI DE 25
b r u g e n a f b e ta l i n g S ko r t
Stk.
Figur 3.9:Gennemsnitlig årlig omsætning pr. dankort
80000
60000
40000
20000
0200320042005200620072008200920102011
Fysisk handel
Internethandel
Anden ikke-fysisk handel
Note:Anden ikke-fysisk handel dækker over transaktioner via ubetjente betalingsautomater, som fx Storebæltsbroen, Øre-sundsbroen, billetautomater, parkeringsautomater og benzinstandere.Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne beregninger.
Der er en generel stigning i det årlige forbrug pr. dankort, fra ca. 73.000 kr. i 2006 til ca.87.000 kr. i 2011, jf. figur 3.9. Siden 2007 er det dog primært udviklingen i omsætningen pr.dankort i den ikke-fysiske handel, der har været stigende. Omsætningen i den ikke-fysiskehandel er næsten fordoblet i denne periode.3.7Udviklingen i antallet af transaktioner for dansk udstedteinternationale betalingskortDe internationale betalingskort bliver i højere og højere grad benyttet både i danske forret-ninger og i udlandet, jf. tabel 3.1.
SI DE 2 6
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
Tabel 3.1:Antal transaktioner med dansk udstedte internationale betalingskortMio. stk.20062007200820092010I DanmarkInternationale betalingskort- Heraf fysisk handel1- Heraf ikke-fysisk handel1I udlandet- Visa/dankort- internationale kortI alt i udlandet20-2510-1535-4025-3010-1540-4530-3515-2045-5040-4515-2055-6040-4520-2560-6525-30n.a.n.a.25-3020-255-1035-4030-355-1060-6545-5010-15105-11080-8520-25
2011
150-155115-12030-35
45-5020-2565-70
Note:1) Tallene er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne beregninger. Styrelsen har ingen tal for opdeling mellem fysiskog ikke-fysisk handel før 2007.Anm.:De faktiske tal er fortrolige.Kilde: Nets A/S, SEB Bank, Ikano Finans, Swedbank, Valitor, Danske Bank, MasterCard og Visa.
I Danmark har der de sidste år været en markant stigning i antallet af dansk udstedte interna-tionale betalingskort. Dette har været med til at øge antallet af transaktioner med disse kort iDanmark. Set i forhold til 2006 er antallet af transaktioner med dansk udstedte internationalebetalingskort i danske forretninger frem til 2011 steget med ca. 125 mio. transaktioner, jf.tabel 3.1. Dette svarer til ca. en seksdobling. Til sammenligning er antallet af transaktionermed dankortet i samme periode steget fra 676 mio. transaktioner til 922 mio. transaktioner.Den procentvise stigning i antallet af transaktioner med dansk udstedte internationalebetalingskort har derfor været markant højere end for dankort. Dette er på trods af, at denabsolutte stigning i antallet af dankorttransaktioner har været højere end for transaktionermed dansk udstedte internationale betalingskort.Stigningen skyldes bl.a., at der i dag er flere danske forretninger, der modtager internationalebetalingskort, og at flere forretninger modtager flere forskellige internationale betalingskortend tidligere.Antallet af transaktioner med dansk udstedte betalingskort i udlandet er ligeledes steget.Både hvad angår Visa/dankort og andre internationale betalingskort, benyttes de i dag næ-sten dobbelt så ofte, som det var tilfældet i 2006. Igennem hele perioden har danskerne dogbenyttet deres Visa/dankort dobbelt så ofte i udlandet, som de benytter andre internationalebetalingskort. Disse betalingskort er typisk MasterCard, men også Diners Club, AmericanExpress samt Visa Electron indgår.3.8Udviklingen i omsætningen for dansk udstedte internationale betalingskort ogVisa/dankortI takt med at antallet af transaktioner med dansk udstedte internationale betalingskort ersteget, har der også været en stigning i omsætningen på disse kort, jf. tabel 3.2.
SI DE 27
b r u g e n a f b e ta l i n g S ko r t
Tabel 3.2:Omsætningen med dansk udstedte internationale betalingskortMia. kr.2006200720082009I DanmarkInternationale betalingskort- Heraf fysisk handel1- Heraf ikke-fysisk handel1I udlandet- Visa/dankort- Internationale betalingskortI alt i udlandet10-1510-1520-2510-1510-1520-2510-1510-1520-2510-1510-1525-3010-15n.a.n.a.10-1510-150-515-2010-150-515-2010-155-10
2010
2011
25-3015-205-10
35-4025-3010-15
15-2010-1525-30
15-2015-2030-35
Note:1) Tallene er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens egne beregninger. Styrelsen har ingen tal for opdeling mellem fysiskog ikke-fysisk handel før 2007.Anm.:De faktiske tal er fortrolige.Kilde: Nets A/S, SEB Bank, Ikano Finans, Swedbank, Valitor, Danske Bank, MasterCard og Visa.
Omsætningen med dansk udstedte internationale betalingskort i danske forretninger er ste-get fra 10-15 mia. kr. i 2006 til 35-40 mia. kr. i 2011. Dette svarer til omkring en ottendedel afdankortomsætningen i 2011. Den største andel af omsætningen med dansk udstedte interna-tionale betalingskort i Danmark ligger i den fysiske handel. Disse betalingskort havde i 2011desuden en samlet omsætning i udlandet på 30-35 mia. kr., hvoraf brugen af Visa/dankortbenyttet i udlandet udgjorde ca. halvdelen, jf. tabel 3.2.3.9Andre betalingskort i DanmarkI Danmark er der flere andre betalingskort end dankortet og de internationale betalingskort.
Flere virksomheder som fx butikskæder, benzinstationer, storcentre og andre organisationerudbyder i dag deres egne kort. I mange tilfælde er kortene co-branded med MasterCard, så-ledes at kortet kan benyttes som MasterCard kreditkort i andre forretninger både i Danmarkog i udlandet. I dette afsnit beskrives, hvor stor en andel af markedet for betalingskort dissekort besidder. I afsnittet er detailhandelskort og benzinkort desuden beskrevet hver for sig,eftersom brugen af disse typer af kort adskiller sig markant fra hinanden.
Som nævnt er det første gang, at styrelsen har foretaget en undersøgelse af udbredelsen afdisse kort. Styrelsen har valgt ikke at medtage helt små udbydere, der udbyder under 100kort. Samtidig har nogle udbydere ikke været i stand til at levere alle de oplysninger, styrelsenhar efterspurgt. For alle årerne bør der derfor i nedenstående figurer tages højde for, at deikke indeholder samtlige relevante oplysninger. Styrelsen vurderer dog alligevel, at de bidra-ger til at give et mere komplet billede af det samlede betalingskortmarked i Danmark.Figur 3.10 nedenfor viser antallet af detailhandelskort og antallet af butikker, der modtagerdisse kort.
SI DE 2 8
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
Figur 3.10:Udbredelse af detailhandelskort, 2009-2011Stk.
(a) Antal detailhandelskort
(b) Antal forretninger, der modtager et af korteneStk.
450.000400.000350.000300.000250.000200.000150.000100.00050.0000200920102011
25000
20000
15000
10000
5000
0200920102011
Note:Hvis én forretning modtager mere end ét detailhandelskort, vil forretningen være talt med én gang for hvert kort den modtager.Kilde: Diverse detailhandelskæder.
Som det ses af figur 3.10(a), er der i dag udstedt omkring 400.000 detailhandelskort, og der-med under en tiendedel af antallet af dankort. Samtidig modtager ca. 17.000 forretninger etdetailhandelskort, jf. figur 3.10(b), hvoraf langt de fleste er i fysisk handel. Dette svarer til ca.en femtedel af antallet af forretninger, der modtager dankort i fysisk handel. Enkelte forret-ninger kan muligvis modtage flere forskellige detailhandelskort. Dette kan fx gælde en filial afen butikskæde, der har sit eget betalingskort, hvis den samtidig er beliggende i et storcentermed eget betalingskort. En sådan forretning vil i overstående figur være talt med to gange.Ligeledes viser figur 3.11 udbredelsen af benzinkort.
SI DE 29
b r u g e n a f b e ta l i n g S ko r t
Figur 3.11:Udbredelse af benzinkort, 2009-2011(a) Antal benzinkortMio. stk.
(b) Antal forretninger, der modtager korteneStk.
3,0
1800
2,5
1500
2,0
1200
1,5
900600
1,0
0,502009Kilde: Shell, Q8, OK, Statoil.
300020102011200920102011
Figur 3.11 viser, at antallet af udstedte benzinkort er knap 2,5 mio. i 2011, og at de samletkan benyttes i ca. 1.600 forretninger. Dermed udgør antallet af benzinkort over halvdelen afantallet af dankort, imens dankortet kan benyttes i over 50 gange så mange forretninger, somsamtlige benzinkort kan. Dermed udstedes der rigtig mange benzinkort i forhold til, hvormange forretninger de kan benyttes i.
SI DE 3 0
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
Figur 3.12:Brugen af detailhandelskort, 2009-2011Mio. stk.
(a) Antal transaktioner6
(b) OmsætningMia. kr.
5
5
4
433221
10200920102011
0200920102011
Note:Hvis én forretning modtager mere end ét detailhandelskort, vil forretningen være talt med én gang for hvert kort, den modtager.Kilde: Diverse detailhandelskæder.
Som det ses af figur 3.12(b), omsættes der for under 5 mia. kr. årligt med detailhandelskor-tene i den fysiske handel. Denne omsætning er fordelt ud over omkring 5 mio. transaktioner,jf. figur 3.12(a). Dette svarer til ca. halvanden procent af omsætningen med dankort i fysiskhandel og ca. en halv procent af antallet af dankorttransaktioner i fysisk handel. Detailhan-delskort benyttes stort set ikke i den ikke-fysiske handel.Figur 3.13 viser antallet af transaktioner og omsætningen med benzinkort.
SI DE 31
b r u g e n a f b e ta l i n g S ko r t
Figur 3.13:Brugen af benzinkort, 2009-2011Mio. stk.
(a) Antal transaktioner
(b) OmsætningMia. kr.
4540353025201510502009Kilde: Shell, Q8, OK, Statoil.
2018161412108642020102011200920102011
Som det ses af figur 3.13, bliver der foretaget betydeligt flere transaktioner med benzinkortsammenlignet med detailhandelskort. Ligeledes er omsætningen betydelig større ved brugaf disse kort. Antallet af transaktioner foretaget med benzinkort er på over 40 mio., svarendetil ca. 5,5 pct. af antallet af dankorttransaktioner i den fysiske handel. Samtidig udgør om-sætningen på disse kort over 18 mia. kr. i 2011, hvilket svarer til ca. 6 pct. af omsætningen pådankort i fysisk handel.3.10Det danske betalingskortmarkedI dette afsnit vil styrelsen sammenligne de forskellige typer betalingskorts andel af det danskebetalingskortmarked.Figur 3.14 viser en sammenligning mellem antallet af betalingskort af forskellige typer på detdanske betalingskortmarked.
SI DE 3 2
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
Figur 3.14:Antal betalingskort på det danske marked i 2011
Dankort og Visa/dankortDansk udstedte internationale betalingskort
DetailhandelskortBenzinkort
Note:Da de faktiske tal er fortrolige, opgives de præcise procentsatser ikke i diagrammet.
Kilde: Nets A/S, SEB Bank, Ikano Finans, Euroline, Swedbank, Valitor, Danske Bank, MasterCard og Visa, Shell, Q8, OK, Statoil ogdiverse detailhandelskæder.
Som det ses af figur 3.14, udgør antallet af dankort og dansk udstedte internationale beta-lingskort omkring to tredjedele af det samlede antal betalingskort udstedt i Danmark i 2011.Imens benzinkortene udgør langt størstedelen af de resterende kort, er der relativt få detail-handelskort på det danske betalingskortmarked.Nedenfor viser figur 3.15 en sammenligning af, hvor meget de forskellige dansk udstedtebetalingskort benyttes, målt på det samlede antal transaktioner og den samlede omsætningfor såvel fysisk som ikke-fysisk handel.
SI DE 33
b r u g e n a f b e ta l i n g S ko r t
Figur 3.15:Brugen af dansk udstedte betalingskort i 2011(a) Målt på transaktioner
(b) Målt på omsætning
Dankort og Visa/dankortDansk udstedte internationale betalingskortDetailhandelskortBenzinkortNote:Da de faktiske tal er fortrolige, opgives de præcise procentsatser ikke i diagrammet.
Dankort og Visa/dankortDansk udstedte internationale betalingskortDetailhandelskortBenzinkort
Kilde: Nets A/S, SEB Bank, Ikano Finans, Euroline, Swedbank, Valitor, Danske Bank, MasterCard og Visa, Shell, Q8, OK, Statoil og diverse detailhandelskæder.
Som det ses af figur 3.15(a), udgør antallet af transaktioner med dankort og Visa/dankortlangt størstedelen af alle transaktioner med dansk udstedte betalingskort på det danske mar-ked. Denne andel udgør over fire femtedele af det samlede antal transaktioner. Af den sidstefemtedel er langt de fleste transaktioner gennemført med dansk udstedte internationalebetalingskort.
Figur 3.15(b) viser ligeledes, hvordan omsætningen genereret ved handel med dankort udgørlangt størstedelen af den samlede omsætning genereret ved betaling med dansk udstedte be-talingskort i Danmark. Denne andel udgør også ca. fire femtedele. Af den resterende femtedelgenereres langt størstedelen af omsætningen ved handel med dansk udstedte internationalebetalingskort.
SI DE 3 4
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
Kapitel 4De nye regler for gebyrer ogovervæltning i den fysiske handel4.1Indledning og konklusionerI 2011 blev en række af de danske regler for fastsættelse af gebyr og regler for overvæltningaf gebyr for brug af betalingskort ændret. For det første er det sket ved ændring af lov ombetalingstjenester og elektroniske penge. For det andet er bekendtgørelsen om gebyrer vedbrug af internationale betalingskort blevet ophævet og erstattet af en ny bekendtgørelse omgebyrer ved brug af betalingsinstrumenter i den fysiske handel.
Baggrunden for ændringerne er, at EU-Kommissionen havde rejst spørgsmål ved, om dedagældende danske gebyrregler og regler for overvæltning var i overensstemmelse med EU-retten. Det skyldes, at de tidligere gebyrregler og regler for overvæltning af gebyrer sondredemellem dansk udstedte betalingskort og udenlandsk udstedte betalingskort. Dette kunneifølge EU-Kommissionen medføre diskriminering af borgere fra andre lande.I dette kapitel beskrives de nye gebyrregler og regler for overvæltning, der blev gennemført i2011.
Det er tilladt forretninger at opkrævegebyr af kunder, der bruger kreditkorti den fysiske handel, uanset hvor kor-tene er udstedt.Boks 4.1:Hovedkonklusioner»Der er indført ens regler for indløseres fastsættelse af gebyr for brug af interna-tionale betalingskort i den fysiske handel, uanset hvor kortene er udstedt.»Forbuddet mod at indløser må opkræve gebyr for brug af betalingskort uden chipi den fysiske handel, er ophævet.»Det er tilladt forretninger at opkræve gebyr af kunder, der bruger kreditkort i denfysiske handel, uanset hvor kortene er udstedt.»Forretningerne må ikke opkræve gebyr af kunder, der bruger debetkort i denfysiske handel, uanset hvor kortene er udstedt.
S IDE 35
d e n y e r e g l e r f o r g e b y r e r o g o v e r væ lt n i n g i d e n f y S i S k e h a n d e l
Forretningerne må ikke opkrævegebyr af kunder, der bruger debetkorti den fysiske handel, uanset hvor kor-tene er udstedt.4.2Indholdet af de nye reglerMed ændringen er der indført ensartede gebyrregler og regler for overvæltning af gebyrer forbrug af såvel internationale betalingskort, betalingskort uden chip og øvrige kreditkort i denfysiske handel.Forbuddet mod, at der kan opkræves gebyr af forretninger for at modtage betalingskortuden chip, er ophævet. Det samme er maksimalgebyrerne for dansk udstedte internationalebetalingskort. For disse kort gælder, at indløser selv kan fastsætte egne gebyrer over for for-retningerne for brug af betalingskort. Indløsers gebyrer skal fastsættes efter betalingstjene-stelovens § 79, se boks 4.2.melige priser og avancer. Vedurimelige priser og avancerforstås priser og avancer, derer højere, end hvad der villevære tilfældet under virksomkonkurrence.”(indløsere), der fastsætterpriser, som ligger over priseri andre lande med en effek-tiv betalingsformidling, somikke står i rimeligt forhold tilomkostningerne, eller sommedfører en overnormalindtjening, dvs. en forrent-ning af investeringerne i detpågældende forretningsom-råde, der overstiger forrent-ningen for virksomheder ivirksom konkurrence
Boks 4.2:Betalingstjenesteloven§ 79§79”Ved fastsættelse af gebyrm.v. i forbindelse med gen-nemførelse af betalingstrans-aktioner med et betalingsin-strument som nævnt i § 6, nr.9, må der ikke anvendes uri-
De nye regler for overvæltning medfører, at forretningerne kun kan overvælte gebyr påforbrugerne for brug af kreditkort, men ikke for brug af debetkort. Denne model kaldes split-modellen, og med denne model kom der til at gælde ens regler for opkrævning af gebyrerfor brug af internationale betalingskort, betalingskort uden chip og øvrige kreditkort i denfysiske handel.Hermed er der skabt ens regler, når danske borger og borgere fra andre EU-lande bruger ensbetalingskort, idet reglerne ikke længere sondrer på baggrund af nationalitet. Herefter er dedanske gebyrregler i overensstemmelse med EU-retten.Derudover vil splitmodellen øge brugen af effektive og billige betalingskort. For det førstefordi det derved kan blive mere synligt for forbrugerne, hvad det koster danske forretningerat modtage kreditkort i den fysiske handel. For det andet fordi det ikke længere koster for-
Bestemmelsen gør det mu-ligt for Konkurrence- og For-brugerstyrelsen at foretageindgreb over for aktører
Det betyder, at indløser somudgangspunkt kan fastsætteet gebyr over for forretnin-gerne, der svarer til indlø-sers omkostningerne vedat gennemføre en betalingmed betalingskort tillagt enrimelig avance.
SI DE 3 6
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
brugerne noget at bruge debetkort i den fysiske handel i Danmark, uanset om det er en danskborger eller en borger fra et andet EU-land, der benytter betalingskortet.
Boks 4.3:Definition på debet- ogkreditkort
Splitmodel for forretningernes opkrævning af gebyrer for brug af betalingskortGrunden til, at den valgte model kaldes splitmodellen er, at modellen sondrer mellem debet-kort og kreditkort, og at der er fastsat ét sæt regler for hver af disse korttyper. Disse reglergælder for alle betalingskort, der benyttes i danske forretninger, uanset hvor betalingskorteneer udstedt.rens konto umiddelbartefter, at indløser har modta-get oplysninger om trans-aktionen. Debetkort er ofteknyttet op til en bankkonto.Dankort er et eksempel på etdebetkort.Flere banker tilbyder ensærlig form for debetkort,et såkaldtsaldokontrolkort.Ved sådanne debetkort un-dersøges det før en transak-tion påbegyndes, om der ertilstrækkeligt indeståendepå forbrugerens konto tilat dække købsbeløbet. Erder ikke det, afvises trans-aktionen. Eksempler påsaldokontrolkort er Master-Card debet, Maestro og VisaElektron.
Der findes forskellige typeraf betalingskort. De to ho-vedtyper af betalingskort erdebetkort og kreditkort.Forskellen mellem korteneligger i, hvornår købsbeløbettrækkes fra forbrugerenskonto.Debetkort:Ved et debetkort trækkeskøbsbeløbet fra forbruge-
Reglerne er:• Forretninger må ikke opkræve gebyr af forbrugere, der benytterdebetkort.Det betyder, atuanset om der er tale om et debetkort med eller uden chip, eller et dansk eller udenlandskudstedt internationalt debetkort, må forretningerne ikke overvælte gebyr på forbrugeren iden fysiske handel16.
Kreditkort:Ved et kreditkort trækkeskøbsbeløbet ikke fra forbru-gerens konto umiddelbartefter, at indløser har fåetoplysninger om transaktio-nen. Der går et vist tidsrum,inden beløbet trækkes fraforbrugerens konto. Hvor
Kilde: Konkurrence- og Forbrugersty-relsen.
lang tid der går, vil afhængeaf den aftale, som forbruge-ren har med kortudstederen,typisk en bank. Fx kan detvære aftalt, at forbruge-ren ved udgangen af hverkalendermåned betaler formånedens køb på kortet. Detkan også aftales, at forbruge-ren ud over løbende månedhar en ekstra måneds kredit.Eksempler på kreditkort erMasterCard, Diners Club ogAmerican Express.
• Forretninger kan overvælte gebyr på forbrugere, der brugerkreditkort.Det betyder, atuanset om der er tale om et kreditkort med eller uden chip, eller et dansk eller udenlandskudstedt internationalt kreditkort, må forretningerne overvælte gebyr på forbrugeren i denfysiske handel. Det er forretningernes eget valg, om de vil overvælte gebyrer på forbru-gerne. Forretninger kan vælge slet ikke at overvælte gebyrer, eller blot at opkræve gebyrerfor brug af visse kreditkort.• Vælger forretningen at opkræve gebyr for brugen af kreditkort, må forretningerne ikkeopkræve et gebyr af forbrugeren, der er højere end det gebyr, som forretningen betaler tilsin indløser for den pågældende betalingstransaktion17.
Regler for fastsættelse af indløsers gebyr over for forretningerSamtidig med indførelsen af splitmodellen, er reglerne for fastsættelsen af de gebyrer, somindløsere kan opkræve af forretningerne i den fysiske handel, blevet ændret.
Note 16Dankort er et debetkort, og dermed også omfattet af splitmodellens regel om, at det ikke er tilladt indløser at opkrævegebyr for brug af debetkort i den fysiske handel, jf. kapitel 4.Note 17Jf. betalingstjenestelovens § 80, stk. 5.
For det første er de maksimale gebyrer for at indløse dansk udstedte internationale beta-lingskort blevet ophævet. For det andet er forbuddet mod, at indløser kan opkræve gebyr afforretningerne for danske betalingskort uden chip blevet ophævet.
S IDE 37
d e n y e r e g l e r f o r g e b y r e r o g o v e r væ lt n i n g i d e n f y S i S k e h a n d e l
Ophævelsen af forbuddet mod, at der kan opkræves gebyr af forretninger for at modtage be-talingskort uden chip, har medført, at også disse betalingskort er blevet omfattet af splitmo-dellen. Det betyder, at hvis forretningerne bliver opkrævet gebyr for brug af kreditkort udenchip, vil gebyret kunne overvæltes på forbrugere, der bruger disse kreditkort.
De ændrede regler medfører, at de gebyrer, som indløsere tager af forretningerne for at mod-tage henholdsvis dansk udstedte internationale betalingskort, betalingskort uden chip, samtøvrige kreditkort i den fysiske handel, fremover skal fastsættes efter betalingstjenestelovens§ 79. § 79 fastslår, at indløser som udgangspunkt kan fastsætte et gebyr over for forretnin-gerne, der svarer til indløsers omkostninger ved at gennemføre en betaling med betalingskorttillagt en rimelig avance, jf. boks 4.2.
Da det hele tiden har været gældende, at indløsers gebyr over for forretninger, der modtagerudenlandsk udstedte betalingskort, skal fastsættes efter betalingstjenestelovens § 79, betyderændringerne, at der i dag gælder ens regler for fastsættelse af gebyr for brug af internationalebetalingskort, betalingskort uden chip, samt øvrige kreditkort i den fysiske handel.
Loven indeholder ikke regler om hvilke typer af gebyrer, som indløser må eller skal anvende.Indløser kan vælge om gebyret skal være et transaktionsbestemt gebyr, fx et fast beløb pr.transaktion eller en procent af købsbeløbet eller en kombination af disse. Gebyret kan lige-ledes opkræves som et fast månedligt eller årligt beløb fx en abonnementsordning. Uansethvilken gebyrform indløser vælger at anvende, må gebyrerne ikke være urimelige, dvs. de skalfastsættes i overensstemmelse med § 79.Andre ændringer af reglerneI forbindelse med de gennemførte ændringer af gebyrreglerne og reglerne for overvæltningblev der gennemført en række andre ændringer.
Indløsers pligt til at offentliggøre maksimalgebyrerDer er i bekendtgørelsen om gebyrer ved brug af betalingsinstrumenter i den fysiske handelindført en regel om offentliggørelse af maksimalgebyrer.18Reglen forpligter indløsere, derindløser betalingskort i den fysiske handel, til på tydelig måde at offentliggøre de maksimalegebyrer, som indløser opkræver af forretningerne for at modtage de forskellige betalingskort.Det er med ændringen tydeliggjort, at indløser skal offentliggøre det maksimale gebyr forhver enkelt type betalingskort, som indløses af den pågældende indløser.Opkræves samme maksimalgebyr for en række forskellige betalingskort, er det tilstrække-ligt at offentliggøre én gebyrsats og samtidig angive de betalingskort, som maksimalgebyretgælder for. Hvis der opkræves forskellige maksimalgebyrer for forskellige betalingskort, skalhvert af disse gebyrer offentliggøres.
Reglen indebærer eksempelvis, at hvis en indløser opkræver forskellige maksimalgebyrer foret dansk udstedt MasterCard og et udenlandsk udstedt MasterCard, skal begge maksimalge-byrer offentliggøres.
Reglen omfatter alle betalingskort såvel debet- som kreditkort, der kan bruges i forretninger iden fysiske handel.
Note 18Jf. § 3, stk.2 i bekendtgørelse nr. 1411 af 28. december 2011 om gebyrer ved brug af betalingsinstrumenter i denfysiske handel.
SI DE 3 8
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
Forretningernes pligt til at oplyse om gebyrerForretningerne er forpligtet til på tydelig måde at oplyse om, at der opkræves gebyrer forbrug af kreditkort.19
Reglen er ændret således at en forretning nu skal oplyse om gebyrer ”forud for en aftalesindgåelse”, i stedet for som tidligere ”før betalingstransaktionen iværksættes”. Herved undgåsen situation, hvor en forbruger har forbrugt godet eller serviceydelsen, før betalingstransak-tionen gennemføres og dermed før det tidspunkt, hvor forbrugeren oplyses om, hvilket gebyr,der er forbundet med betalingen, fx i forbindelse med et restaurationsbesøg eller hotelop-hold. Det er således med ændringen tydeliggjort, hvornår forretningerne skal oplyse om, atder opkræves gebyr for brug af et betalingskort.Det er i forbindelse med ændringen ligeledes præciseret, at forretninger alene kan overvælteden betaling til indløser, der vedrører driften af et betalingssystem. Forretningen kan såledeskun overvælte betalingen for selve gennemførelsen af betalingstransaktionen, men derimodikke eventuelle rentetillæg, betaling for hurtigere afregning eller lignende ydelser, som ikkevedrører driften af betalingssystemet.
Det gælder fortsat, at oplysningerne om, at der opkræves gebyr, skal gives på en tydelig måde,dvs. ved enten mærkning, skiltning eller på anden tydelig måde. Der skal ligeledes gives oplys-ninger om størrelsen af gebyret. Eksempelvis kan det fremgå af et menukort, hvor meget enrestaurant opkræver i gebyr for forskellige betalingskort.4.3Gennemførelsen af ændringerneÆndringerne af reglerne blev gennemført i to step. Først blev gebyrreglerne for de interna-tionale betalingskort ændret. Det skete ved at udstede en ny bekendtgørelse om gebyrer vedbrug af internationale betalingsinstrumenter, som trådte i kraft den 1. oktober 2011.20Medændringen af bekendtgørelsen kom splitmodellen til at gælde for brug af internationale beta-lingskort i Danmark. Samtidig blev gebyrlofterne for dansk udstedte internationale debet- ogkreditkort ophævet.Dernæst blev betalingstjenesteloven ændret, så der kunne indføres det samme regelsæt forbetalingskort uden chip. Det vil sige, at splitmodellen for overvæltning af gebyrer og brugenaf betalingstjenestelovens § 79 ved fastsættelse af indløsers gebyr over for forretningerneogså kom til at gælde for betalingskort uden chip.
Lovændringen trådte i kraft den 1. januar 2012. Samtidig blev der udstedt en ny bekendtgø-relse om gebyrer for brug af betalingsinstrumenter i den fysiske handel21, der ligeledes trådtei kraft den 1. januar 2012. Denne bekendtgørelse erstatter bekendtgørelsen om gebyrer vedbrug af internationale betalingsinstrumenter, som trådte i kraft den 1. oktober 2011.
Med den nye bekendtgørelse er splitmodellen indført for brug af alle betalingskort i danskeforretninger i den fysiske handel. Samtidig indfører bekendtgørelsen ens regler for indløseresfastsættelse af gebyrer over for forretningerne for internationale betalingskort, betalingskortuden chip samt for øvrige kreditkort i den fysiske handel.
Note 19Reglen følger af betalingstjenestelovens § 83. Forretningerne er forpligtet til at oplyse om, at der opkræves gebyr, menbestemmelsen indeholder ligeledes en forpligtelse til forretninger om, at de skal oplyse om det, hvis de i forbindelse med brugaf kortet tilbyder rabat. § 83. Bestemmelsen administreres af Forbrugerombudsmanden.Note 20Bekendtgørelse nr. 812 af 30. juni 2011 om gebyrer ved brug af internationale betalingsinstrumenter.Note 21Bekendtgørelse nr. 1411 af 28. december 2011 om gebyrer ved brug af betalingsinstrumenter i den fysiske handel.
SI DE 39
g e b y r e r f o r b r u g a f d a n ko r t
Kapitel 5Gebyrer for brug af dankort5.1Indledning og konklusioner
Forretningerne betaler et årligt abonnement til Nets for at modtage dankort i den fysiskehandel. Fastsættelsen af, hvor meget forretningerne årligt skal betale til Nets, sker på basisaf omkostningerne ved driften af dankortsystemet. Nets kan årligt maksimalt opkræve ensamlet abonnementsbetaling af forretningerne, der svarer til halvdelen af omkostningerneved driften af dankortsystemet.
For at fastslå, hvor store omkostninger der er ved driften af dankortsystemet, foretagerKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen hvert andet år en undersøgelse af disse omkostninger.Styrelsens seneste omkostningsundersøgelse er foretaget i 2011 og omfatter omkostningernefor 2010.I dette kapitel beskrives opgørelsen af omkostningerne ved driften af dankortsystemet. Der-udover gøres rede for beregningen af det årlige abonnement, som forretningerne skal betaletil Nets for at modtage dankort. Desuden beskrives udviklingen i det årlige abonnement for atmodtage dankort siden 2008.
Boks 5.1:Hovedkonklusioner
»Omkostningerne ved dankortsystemet i den fysiske handel er faldet fra 2008 til2010.De samlede omkostninger ved driften af dankortsystemet er fra 2008 til 2010faldet med 27 mio. kr. svarende til 4 pct.
»Forretningernes betaling for at modtage dankort i den fysiske handel falder i2012 og 2013.Som følge af faldet i omkostningerne ved at indløse dankort, vil forret-ningernes årlige abonnementsbetaling for at modtage dankort i den fysiske handel faldei såvel 2012 som 2013.
»Omkostningerne ved en dankorttransaktion i den fysiske handel er faldet fra2008 til 2010.Faldet i omkostningerne har sammen med en stor stigning i antallet afdankorttransaktioner betydet, at de gennemsnitlige omkostninger ved en dankorttrans-aktion i den fysiske handel er faldet med 17 pct. fra 2008 til 2010.
»Antallet af dankorttransaktioner i den fysiske handel er steget fra 2008 til 2010.Antallet af dankorttransaktioner er steget fra 691 mio. i 2008 til 793 mio. 2010, dvs. enstigning på 15 pct.
Forretningernes betaling for atmodtage dankort i den fysiske handelfalder i 2012 og 2013.
SI DE 4 0
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
5.2Omkostningerne ved driften af dankortsystemet i den fysiske handel
Modellen for beregning af det årlige abonnement er fastlagt i en bekendtgørelse.24Det følgeraf bekendtgørelsen, at den samlede årlige sum af abonnementsbetalinger, som Nets kanopkræve af forretningerne, som udgangspunkt ikke må være højere end halvdelen af omkost-ningerne i det pågældende kalenderår. Den anden halvdel af omkostningerne skal dækkes afbankerne og Nets.For at kunne fastlægge omkostningerne følger det af bekendtgørelsen, at Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen hver andet år skal foretage en omkostningsundersøgelse.Derfor skal de enkelte omkostningsundersøgelser danne grundlaget for beregningen af detsamlede dankortabonnement i to år. Styrelsen gennemførte i 2009 en undersøgelse af om-kostningerne for 2008, som dannede grundlaget for beregningerne af det samlede maksimaleabonnement, som Nets kunne opkræve af forretningerne for henholdsvis 2010 og 2011.I 2011 har styrelsen foretaget en ny undersøgelse, der omfattede omkostningerne for 2010.Denne undersøgelse skal danne grundlag for beregningerne af det samlede maksimale abon-nement, som Nets må opkræve af forretningerne i henholdsvis 2012 og 2013.5.3Resultatet af omkostningsundersøgelsen fra december 2011
Siden den 1. januar 2010 er det samlede årlige abonnement, som forretningerne skal betaletil Nets for at modtage dankort, blevet fastsat på baggrund af de faktiske omkostninger veddriften af dankortsystemet i den fysiske handel.22 23
Gennemførelse af omkostningsundersøgelser hvert andet år medfører, at Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen løbende kan føre tilsyn med det grundlag, som abonnementet bliver be-regnet på. Samtidig vil undersøgelser gennemført hvert andet år understøtte, at størrelsen pådet beregnede abonnement løbende følger de faktiske omkostninger.De samlede omkostninger ved driften af dankortsystemet omfatter for det første bankernesomkostninger ved at udstede, administrere og videreudvikle dankortet. For det andet indgårNets’ omkostninger ved at indløse dankort for forretningerne i den fysiske handel.Opgørelsen af bankernes omkostninger for 2010 er ligesom ved opgørelsen af omkostnin-gerne i 2008 foretaget med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgtebanker. Derudover har Nets opgjort og indrapporteret sine egne omkostninger til Konkur-rence- og Forbrugerstyrelsen.
Revisionsfirmaet KPMG har foretaget en kvalificering af omkostningsundersøgelsen i 2011.Selskabet har ikke foretaget nogen egentlig revision af undersøgelsen. KPMG har for detførste kvalificeret undersøgelsens metodiske tilrettelæggelse, herunder spørgeskemaet medden tilhørende vejledning, som er benyttet i forbindelse med bankernes indrapportering.Derudover har KPMG vurderet data og indberetningerne, samt beregningen af de samledeomkostninger for bankerne. Endelig har KPMG foretaget en kvalificering af Nets’ omkostnin-ger, og i denne forbindelse bl.a. foretaget en vurdering af de foretagne skøn og de benyttedefordelingsnøgler.
Note 22Fysisk handel defineres i betalingstjenesteloven som: ”Afvikling af en betalingstransaktion, der forudsætter fysisktilstedeværelse af betaler og betalingsmodtager.”Note 23Før 2010 var der ved bekendtgørelse nr. 659 af 29. juni 2005 om beregning af det årlige abonnement fastsat etmaksimalt beløb, som Nets årligt kunne opkræve i samlet abonnement fra forretningerne. I 2005 var beløbet på 125 mio. kr. ogbeløbet kunne reguleres for de efterfølgende år med den procentvise ændring i antallet af dankorttransaktioner for det senestekalenderår i forhold antallet af dankorttransaktioner i 2005.Note 24Reglerne for beregningen af det årlige abonnement følger af bekendtgørelse nr. 1475 af 22. december 2009 om bereg-ningen af det årlige abonnement.
SI DE 41
g e b y r e r f o r b r u g a f d a n ko r t
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ligeledes gennemgået omkostningsopgørelsen. Sty-relsen har taget udgangspunkt i de data, der er indberettet fra bankerne, og har i den forbin-delse gennemgået og sammenlignet omkostningsopgørelserne for de enkelte banker. Samtidighar styrelsen vurderet de fordelingsnøgler, der er benyttet ved fordelingen af bankernes fæl-les omkostninger på omkostninger, der vedrører den enkelte banks drift af dankortsystemetog omkostninger, der vedrører anden bankvirksomhed. Endelig har styrelsen vurderet densamlede beregning af bankernes omkostninger på sektorniveau.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har endvidere gennemgået Nets’ egen omkostningsop-gørelse. I den forbindelse har styrelsen vurderet de fordelingsnøgler, der er benyttet ved for-delingen af fællesomkostningerne på omkostninger, der vedrører driften af dankortsystemetog omkostninger, der vedrører anden brug af Nets’ platform.Det er KPMG’s og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at opgørelsen af Nets’ ogbankernes omkostninger ved driften af dankortsystemet tager udgangspunkt i et grundlag,der er udarbejdet på baggrund af relevante og retvisende indregningskriterier, skøn og for-delingsnøgler, jf. boks 5.2. Et sammendrag af KPMG’s vurdering kan ses på styrelsens hjem-meside25.for 2010 for fysisk handeler det KPMG’s vurdering, atder anvendes en hensigts-mæssig metode ved såvelindhentningen af omkost-ninger samt efterfølgende iforbindelse med opregnin-gen til sektorniveau.For så vidt angår kvalifice-ringen af selve indberetnin-gerne er KPMG i forbindelsehermed ikke blevet bekendtmed væsentlige forhold, derafkræfter rigtigheden i disseindberetninger og dermedopgørelsen af de samledeomkostninger på i alt 590
Boks 5.2:KPMG’s samlede konklu-sion på gennemgangenaf bankernes og Nets’omkostningsopgørelse
”På baggrund af den foretag-ne kvalificering af Dankort-omkostningsundersøgelsen
Kilde: KPMG’s kvalificering af dankort-omkostningsundersøgelsen for 2010 forfysisk handel. Denne rapport findes påKonkurrence- og Forbrugerstyrelsenshjemmeside www.kfst.dk.
mio. kr. for 2010 for fysiskhandel vedrørende dankortpå sektorniveau. Dette in-kluderende såvel bankernessom Nets’ omkostninger”.
Tabel 5.1:Omkostningerne ved driften af dankortsystemet for 2002, 2008 og 2010 ifysisk handel, i løbende priser200220082010
For 2010 er de samlede omkostninger ved driften af dankortsystemet i den fysiske handel op-gjort til 590 mio. kr. I forhold til undersøgelsen gennemført i 2009, er omkostningerne faldetfra 617 mio. kr. til 590 mio. kr. i 2010. Der er tale om et fald på 27 mio. kr. svarende til 4 pct., jf.tabel 5.1.
Ændring i pct.Årlig gns.fra 2008ændring i pct.til 2010fra 2008til 2010-4,385,0014,47-16,85-2,212,477,05- 8,82
Samlede omkostninger ved driften af dankort-systemet (mio. kr.)Antal dankort (mio. stk.)Antal transaktioner i den fysiske handel (mio. stk.)Gennemsnitlig omkostning pr. transaktion (kr.)
5583,204581,27
6174,006910,89
5904,27930,74
Note:Beregningen af den årlige gennemsnitlige ændring fra 2008 til 2010 fremgår af boks 4.2.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beregninger er baseret på oplysninger fra bankerne og Nets.
Note 25KPMG’s vurdering kan findes på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside www.kfst.dk.
SI DE 4 2
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
I perioden fra 2008 til 2010 er antallet af dankort steget fra 4 mio. stk. til 4,2 mio. stk., hvilketer en stigning på 5 pct. Brugen af dankort i den fysiske handel er i samme periode steget fra691 mio. transaktioner kr. til 793 mio. transaktioner, svarende til 102 mio. transaktioner elleren stigning på 15 pct. i alt.
De faldende omkostninger og den store stigning i antallet af dankorttransaktioner i denfysiske handel betyder, at de gennemsnitlige omkostninger pr. dankorttransaktion fra 2008til 2010 er faldet fra 0,89 kr. til 0,74 kr., svarende til et samlet fald på 17 pct. Det er såledesblevet billigere at indløse en dankorttransaktion i 2010 i forhold til 2008 i den fysiske handel.
Det fremgår endvidere af tabel 5.1, at de gennemsnitlige omkostninger pr. dankorttransaktioner faldet med 53 øre siden 2002. Den væsentligste årsag til dette fald er, at antallet af dankort-transaktioner er steget væsentligt fra 2002 til 2010, fra 458 mio. til 793 mio., svarende til enstigning på 73 pct., jf. tabel 5.1.5.4Beregningen af det samlede abonnement for 2012Som tidligere nævnt bliver der kun foretaget en omkostningsundersøgelse hvert andet år.Hver omkostningsundersøgelse skal således danne grundlaget for beregningen af det samledemaksimale årlige abonnement for to år.Da opgørelsen af de årlige omkostninger for ét år først kan foretages i det efterfølgende regn-skabsår, vil det betyde, at de enkelte omkostningsundersøgelser er henholdsvis to og tre årgamle, når de benyttes som grundlag for beregningen af det samlede maksimale abonnement,jf. tabel 5.2.
Det følger af tabel 5.2, at for 2010 og 2011 blev det samlede årlige abonnement beregnet påbasis af omkostningerne for 2008. Den netop afsluttede omkostningsundersøgelse i 2011, deromfatter omkostningerne for 2010, danner grundlag for beregningen af det samlede årligeabonnement for 2012. Denne undersøgelse skal ligeledes være basis for beregningen af detsamlede årlige abonnement for 2013. Der er således en forskydning på henholdsvis to og treår, når det samlede årlige abonnement for henholdsvis 2012 og 2013 skal beregnes.Tabel 5.2:Omkostningsundersøgelser og abonnementsbetalingen2010201120122013Undersøgelse af…Samlet årligabonnements-betaling …beregnet på basisaf omk. for 2008omkostningernefor 2010beregnet på basisaf omk. for 2008beregnet på basisaf omk. for 2010
2014
omkostningernefor 2012beregnet på basisaf omk. for 2010beregnet på basisaf omk. for 2012
Note:Der er i 2009 foretaget en undersøgelse af omkostningerne for 2008 og i 2011 en undersøgelse af omkostningerne i2010. Den næste undersøgelse skal foretages i 2013 og omfatte omkostningerne i 2012.Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
For at begrænse udsvingene i forretningernes årlige abonnementsbetaling som følge af skifteti omkostningsgrundlaget hvert andet år, er der indført en model for fremskrivning af omkost-ningerne i henholdsvis to og tre år. Modellen for fremskrivning følger af bekendtgørelsen omberegningen af det årlige abonnement.Den samlede maksimale sum af abonnentsbetalinger i det enkelte kalenderår skal fastsættespå baggrund af en fremskrivning af de omkostninger, der er fastsat ved seneste omkostnings-
S ID E 43
u n d e r S Ø g e l S e a f f o r h a n d l e r n e S i n f o r m at i o n t i l o g v e J l e d n i n g a f f o r b r u g e r n e
opgørelse. Som fremskrivningsfaktor benyttes den gennemsnitlige procentvise årlige ændringaf omkostningerne ved driften af betalingssystemet, der er mellem den sidste og den forrigeomkostningsundersøgelse.Boks 5.3:Beregning af detsamlede årligeabonnementI boks 5.3 er i detaljer vist, hvorledes beregningen af det årlige abonnement for henholdsvis2012 og 2013 er foretaget.
Forudsætninger:• Nets opkræver halvdelen af omkostningerne.• Omkostningerne for 2010 er på 590 mio. kr.• Omkostningerne er fra 2008 til 2010 faldet med 4,38 pct., jf. tabel 4.1.• Lige år: Abonnementt= ½ ¶omkt-2¶ (l +f)2• Ulige år: Abonnementt= ½ ¶omkt-3¶ (l +f)2
Formel for beregning af det samlede maksimale årlige abonnement
Beregningen af fremskrivningsfaktoren for 2012 og 2013½• f = 590 – 1 = -0,0221 svarende til -2,21 pct.617
• t er det år, abonnementet skal beregnes for.• omkter de samlede omkostninger fastlagt ved omkostningsundersøgelser hver andet år(2010).• f er fremskrivningsfaktoren, der beregnes som den gennemsnitlige årlige procentviseændring i de samlede omkostninger fra 2008 til 2010. Formlen er for beregningen afomkt-2½fremskrivningsfaktoren er: f =–1omkt-4
Beretningen af det samlede abonnement for 2012 og 2013• abonnement2012= ½ ¶ 590 ¶ (l – 0,0221)2= 282 mio. kr.• abonnement2013= ½ ¶ 590 ¶ (l – 0,0221)3= 276 mio. kr.Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beregninger.
( )
(
)
Fremskrivningsmodellen udelukker dog ikke, at der vil ske udsving, når der hvert andet årindsættes et nyt beregningsgrundlag. Det er dog Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurde-ring, at den valgte fremskrivningsmodel medfører, at udsving i det beregnede abonnement vilvære begrænsede, da fremskrivningen vedrører en forholdsvis kort periode. Styrelsen følgerløbende udviklingen for at vurdere, om der er behov for en ændring af fremskrivningsmodel-len.Beregningen af den samlede, maksimale abonnementsbetaling efter den beskrevne modelviser, at Nets maksimalt kan opkræve en samlet abonnementsbetaling på 282 mio. kr. fra for-retninger i den fysiske handel i 2012 og 276 mio. kr. i 2013, jf. boks 5.3.I 2010 og 2011 kunne Nets maksimalt opkræve en samlet abonnementsbetaling på henholds-vis 319 mio. kr. og 324 mio. kr. Det betyder, at det samlede beregnede abonnement faldt medknap 13 pct. fra 2011 til 2012 og vil falde med knap 15 pct. fra 2011 til 2013.
SI DE 4 4
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
5.5Abonnementssatser og efterregulering
Den enkelte forretnings årlige abonnementsbetaling afhænger af det årlige antal dankort-transaktioner, som den enkelte forretning har i den fysiske handel i et kalenderår.
Udgangspunktet for fastsættelse af abonnementssatserne for de enkelte forretninger er, atforretningerne opdeles på 8 intervaller afhængig af, hvor mange dankorttransaktioner denenkelte forretning har haft i et år. For hver enkelt interval beregnes en årlig abonnements-sats. Beregningen af de 8 abonnementssatser tager udgangspunkt i abonnementssatserne for2010, der er fastsat i bekendtgørelsen om beregningen af det årlige abonnement.Ved fastsættelsen af abonnementssatserne for de 8 intervaller for 2010 blev det tilstræbt, atforretninger, der har mindre end 50.000 dankorttransaktioner om året, kom til at bære enmindre andel af det samlede årlige abonnement. Specielt forretninger, der har mindre end5.000 transaktioner om året, kom til at betale et forholdsvist lavt årligt abonnement for atmodtage dankort.
Når den samlede abonnementsbetaling ændres, sker det ved at abonnementssatserne ændresprocentvis lige meget. Derved sikres det, at de hensyn, der blev taget til forretninger, der harunder 50.000 transaktioner om året opretholdes, når der beregnes nye abonnementssatser.I praksis betaler forretningerne det årlige abonnement kvartalsvist bagud. Den enkelte for-retnings abonnementsbeløb bliver hvert kvartal fastsat på baggrund af forretningens samledeantal dankorttransaktioner for de seneste fire kvartaler. Den enkelte forretning vil herefterblive opkrævet en fjerdedel af det årlige abonnement for det interval, forretningen indplace-res i. Den løbende indplacering af forretningerne i abonnementsintervallerne er med til atformindske efterreguleringen.EfterreguleringenUdover ændringerne i den samlede abonnementsbetaling der følger af, at omkostningerneved driften af dankortet ændrer sig over årerne, sker der en årlig efterregulering. Dette sker,fordi det faktisk opkrævede samlede abonnement i et kalenderår i praksis ofte afviger fra detsamlede beregnede abonnement for det pågældende kalenderår.
Det skyldes, at antallet af forretninger i de enkelte intervaller ændrer sig i løbet af et år. Detsker eksempelvis, hvis forretninger i løbet af året får flere eller færre dankorttransaktionerog derfor skifter interval. Derudover vil det samlede antal forretninger, der modtager dankortvariere, fordi nogle af forretningerne ophører med at modtage dankort og nye forretningerkommer til. Dette medfører, at det samlede opkrævede abonnement for de enkelte år entenbliver for højt eller for lavt.Hvis Nets har opkrævet for meget i et kalenderår, skal det modregnes i det samlede beregne-de abonnement i det efterfølgende kalenderår. Hvis Nets derimod har opkrævet for lidt, kanNets vælge at opkræve differencen af forretningerne i det efterfølgende kalenderår.5.6De beregnede abonnementssatser for 2012Denne efterregulering skal som nævnt ske ved, at alle abonnementssatser procentvist ændreslige meget.Det samlede beregnede abonnement, som Nets kan opkræve af forretningerne for 2012, erberegnet til 282 mio. kr., jf. boks 5.3. Imidlertid har Nets i 2011 opkrævet 4,5 mio. kr. for me-get af forretningerne i forhold til det samlede beregnede abonnement. Dette beløb skal derformodregnes i de 282 mio. kr., der kan opkræves for 2012. Nets kan således maksimalt opkræve277,5 mio. kr. af forretningerne i 2012.
SI DE 45
g e b y r e r f o r b r u g a f d a n ko r t
I tabel 5.3 er vist de beregnede abonnementssatser for 2012 og 2011 samt de fastsatte abon-nementssatser for 2010.Tabel 5.3:Abonnementssatserne for de 8 intervaller for 2012, 2011 og 2010Årligt antal transaktionermed dankort1 - 499500 - 4.9995.000 - 19.99920.000 - 49.99950.000 - 124.999125.000 - 199.999200.000 - 399.999400.000 -De beregnede abonne-mentssatser for 2012 i kr.6428364.62416.00822.42831.24861.636119.852De beregnede abonne-mentssatser for 2011 i kr.7841.0195.64519.55027.39138.15975.273146.364
Abonnementssatser for2010 i kr.7509755.40018.70026.20036.50072.000140.000
Note:Abonnementssatserne for 2010 er fastsat i bekendtgørelsen om beregningen af det årlige abonnement. Disse satser hardannet grundlag for beregningen af de årlige abonnementssatser i de enkelte intervaller for 2011 og 2012.Kilde: Nets’ beregninger.
Abonnementssatserne for 2012 er faldet med knap 15 pct. i forhold til satserne for 2010,mens de i forhold til 2011 er faldet med knap 18 pct.
Nets er forpligtet til samtidigt med offentliggørelsen af de nye abonnementssatser for detkommende kalenderår også at offentliggøre antallet af transaktioner og den faktiske samledeabonnementsbetaling for det forløbne kalenderår.
SI DE 4 6
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
Kapitel 6Gebyrregler for brug af betalingskort iikke-fysisk handel6.1Indledning og konklusionerForretninger, der sælger varer og tjenesteydelser, fx på internettet, betaler gebyrer til en ellerflere indløsere for at modtage betalingskort. Ved ikke-fysisk handel forstås handler, hvor be-taleren (forbrugeren) og betalingsmodtageren (en repræsentant for forretningen) ikke beggeer fysisk tilstede, når en betalingstransaktion gennemføres. Det er typisk ved betaling medbetalingskort for handel via internettet, samt ved betaling i ubetjente betalingsautomater forparkering eller for at køre over broforbindelser.
Der har siden 1999 været forskellige regler i henholdsvis den fysiske og den ikke-fysiske han-del for såvel fastsættelse af gebyr over for forretninger, der tager mod betalingskort, som forforretningernes mulighed for at overvælte gebyr på forbrugere, der bruger betalingskort.
I den ikke-fysiske handel har det siden 1999 været tilladt indløser at opkræve gebyr af for-retningerne for brug af alle betalingskort. Størrelsen af de gebyrer, som forretningerne skalbetale for at modtage betalingskort i den ikke-fysiske handel, fastsættes af indløser efter beta-lingstjenestelovens § 79. Det har ligeledes siden 1999 været tilladt forretninger at overvæltegebyrer på forbrugere for brug af alle betalingskort i den ikke-fysiske handel.I dette kapitel beskrives de gældende regler for fastsættelse af gebyrer og regler for overvælt-ning af gebyrer for brug af betalingskort i den ikke-fysiske handel. Derudover gøres rede forde særlige regler i e-handelsloven, der betyder, at betalingstjenestelovens gebyrregler ikkegælder, når der via internettet betales for visse online-ydelser, der er købt hos forretninger iandre EU/EØS-lande.»Der gælder ens regler for alle betalingskort, når indløser skal fastsætte de geby-rer, som forretninger i den ikke-fysiske handel skal betale for at modtage kortene.Gebyrerne skal fastsættes efter betalingstjenestelovens § 79.»Forretninger kan overvælte gebyrer på forbrugere ved brug af alle betalingskort iden ikke-fysiske handel.
Boks 6.1:Hovedkonklusioner
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
»De danske regler for gebyrer og overvæltning gælder ikke for virksomheder, derer hjemmehørende i andre EU/EØS-lande, og som udbyder såkaldte informations-samfundstjenester på det danske marked.Det gælder fx for flyselskaber, der erhjemmehørende i andre EU/EØS-lande, men som online sælger flybilletter til forbrugerei Danmark.6.2Den ikke-fysiske handel
Når man taler om ikke-fysisk handel i forbindelse med betaling med betalingskort og andrebetalingsinstrumenter, omfatter det alle betalinger, der ikke omfattes af betalingstjenestelo-vens definition af fysisk handel.
SID E 47
G e b y r r e G l e r f o r b r u G a f b e ta l i n G s ko r t i i k k e - f y s i s k h a n d e l
Ifølge betalingstjenesteloven er der tale om fysisk handel26, når både forbrugeren og enrepræsentant for forretningen er fysisk tilstede, når betalingstransaktionen gennemføres.Samtidig skal disse medvirke aktivt til transaktionens gennemførelse. I flere andre landeomtales fysisk handel som face-to-face-transactions, hvilket svarer ganske godt til den danskedefinition af fysisk handel.27Hvis begge parter ikke er til stede og ikke medvirker aktivt til en betalingstransaktions gen-nemførelse, er der tale om en betalingstransaktion i den ikke-fysiske handel.
Forretninger kan overvælte gebyrer påforbrugere ved brug af alle betalings-kort i den ikke-fysiske handel.
Ikke-fysisk handel omfatter for det første betaling med betalingskort på internettet, men ogsånår der betales med betalingskort ved telefon- og postordresalg, er der tale om ikke-fysiskhandel. Derudover er betaling med betalingskort for køb af varer og tjenesteydelse i ubetjentebetalingsautomater også ikke-fysisk handel. Det kan bl.a. være køb af billetter i trafikselska-bernes billetautomater, betaling for passage af Storebælt og Øresund, betaling for parkeringi parkeringsautomater, køb af benzin i ubetjente betalingsautomater ved benzinstationerneosv.En del større forretninger indførte i 2009 selvbetjeningskasser, hvor forbrugere selv scannerderes varer ind og derefter selv gennemfører betalingen, fx ved brug af betalingskort, uden atforretningens personale medvirker. For betalingstransaktioner, der er gennemført ved brug afbetalingskort i sådanne selvbetjeningskasser, er der derfor også tale om ikke-fysisk handel.
Hvis en forbruger betaler med et betalingskort i ubetjente betalingsautomater eller vedselvbetjeningskasser, betaler forretningen gebyr til indløser efter reglerne i den ikke-fysiskehandel, og forretningen kan vælge at overvælte gebyret på forbrugeren. Det abonnement, somforretningen betaler til Nets for at modtage dankort i den fysiske handel, jf. kapitel 5, omfattersåledes ikke betalinger med dankort i selvbetjeningskasser eller ubetjente betalingsautoma-ter.6.3Regler for fastsættelse af gebyrer i den ikke-fysiske handelDer gælder samme regler for indløsers fastsættelse af gebyr over for forretningerne i denikke-fysiske handel, uanset hvilke betalingskort der er tale om. Det er indløsere af betalings-kortene, der fastsætter størrelsen af de gebyrer, som opkræves af forretningerne. Indløserskal dog fastsætte gebyrerne i overensstemmelse med betalingstjenestelovens § 79, der fast-slår, at indløser som udgangspunkt kan fastsætte et gebyr over for forretningerne, der svarertil indløsers omkostninger ved at gennemføre en betaling med betalingskort tillagt en rimeligavance, jf. boks 4.2.Note 26Betalingstjenestelovens definition af fysisk handel følger af § 6, nr. 13: ”Afvikling af en betalingstransaktion, der forud-sætter fysisk tilstedeværelse af betaler og betalingsmodtager.”Note 27I nogle lande anvender man definitionen Card-Not-Present (CNP) for ikke-fysisk handel. Denne betegnelse omfatterdog kun internethandel og fx ikke brugen af betalingskort i ubetjente betalingsautomater.
SI DE 4 8
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
Selv om der gælder samme regler for indløsers fastsættelse af gebyrer over for forretningernefor alle betalingskort i den ikke-fysiske handel, er det ikke ensbetydende med, at der betalesens gebyrer for fx brugen af et dankort i en internetforretning og ved passage over Storebælt.Indløser må gerne fastsætte forskellige gebyrer, blot gebyrerne er fastsat i overensstemmelsemed § 79. Der er ikke nødvendigvis samme omkostninger ved at indløse en dankorttransakti-on i en ubetjent betalingsautomat og i en internetforretning, og det kan bevirke, at gebyrerneherfor er forskellige.
Det er ligeledes muligt for de enkelte forretninger at forhandle sig til lavere gebyrer hos indlø-ser, fx hvis en forretning har mange transaktioner med et eller flere betalingskort.Loven fastsætter ikke regler for hvilke typer af gebyr, som indløser må eller skal anvende.Indløser kan vælge, om gebyret skal være et transaktionsbestemt gebyr, fx et fast beløb pr.transaktion eller en procent af købsbeløbet eller en kombination af disse. Gebyret kan lige-ledes opkræves som et fast månedligt eller årligt beløb fx en abonnementsordning. Uansethvilken gebyrform indløser vælger at anvende, må gebyrerne ikke være urimelige, dvs. de skalfastsættes i overensstemmelse med § 79.I den ikke-fysiske handel er det tilladt forretningerne at overvælte gebyr for både debet- ogkreditkort på forbrugere, der bruger betalingskortene.28Det er forretningernes eget valg, omde vil overvælte gebyrerne eller ej. Vælger forretningerne at overvælte gebyret på forbru-gerne, må forretninger ikke opkræve et gebyr, der er højere end det gebyr, forretningen selvbetaler til sin indløser for det pågældende betalingskort.29Forretningen kan vælge at over-vælte et lavere gebyr, end det der betales til indløser.6.4Regler for overvæltning af gebyrer i den ikke-fysiske handel
Forretninger, der opkræver et gebyr for brug af betalingskort, skal på tydelig måde oplyseforbrugerne om det. Oplysningerne skal gives inden forbrugerne har iværksat betalingen medet betalingskort, så der er en reel mulighed for, at forbrugeren kan ændre betalingsmåde.306.5Rækkevidden af betalingstjenestelovenSom udgangspunkt gælder betalingstjenestelovens gebyrregler og regler for overvæltning afgebyrer for alle forretninger, der sælger varer og tjenesteydelser på det danske marked. For-retninger, der ikke er etableret i Danmark fx ved et datterselskab eller en filial, men som viainternettet henvender sig til danske forbrugere, skal ligeledes overholde betalingstjenestelo-vens regler.Der er dog to situationer, hvor betalingstjenestelovens regler ikke gælder for internetforret-ningers salg af varer og tjenesteydelser:1. Hvis danske forbrugere handler ”uopfordret” hos internetforretninger i andre lande, derikke direkte henvender sig til det danske marked. Her vil det være lovgivningen i den en-kelte internetforretnings hjemland, der gælder for forretningernes fastsættelse og opkræv-ning af gebyrer for betaling med betalingskort.2. Hvis forretninger, der er etableret i andre EU/EØS-lande, leverer såkaldte ”informations-samfundstjenester” til danske forbrugere, finder betalingstjenesteloven heller ikke anven-delse. Her vil det ligeledes være lovgivningen i den enkelte internetforretnings hjemland,der gælder.Note 28Jf. betalingstjenesteloven § 78, stk. 2.Note 29Jf. betalingstjenestelovens § 80, stk. 5.Note 30Jf. betalingstjenestelovens § 83.
SID E 49
G e b y r r e G l e r f o r b r u G a f b e ta l i n G s ko r t i i k k e - f y s i s k h a n d e l
Boks 6.2:Definition af informations-samfundstjenesterE-handelslovens § 2, nr. 1,definerer informationssam-fundstjenester som: ”Enhvertjeneste, der har et kommer-cielt sigte, og som leveresonline (ad elektronisk vejover en vis distance) påindividuel anmodning fra entjenestemodtager.”
Reglerne for, hvornår de såkaldte informationssamfundstjenester er undtaget fra betalings-tjenesteloven, følger dels af e-handelsdirektivet31og dels af e-handelsloven32. Definitionen på”informationssamfundstjenester” følger af e-handelslovens § 2, nr. 1, jf. boks 6.2.Opfylder den pågældendetjeneste ikke disse krav, erden ikke omfattet af e-han-delsloven.sige enhver tjeneste, derleveres mod betaling.3. Tjenesten skal værestillet til rådighed påbaggrund af en indi-viduel anmodning framodtageren.
Der er tre betingelser, derskal være opfyldt, hvis entjeneste skal omfattes aflovens definition af informa-tionssamfundstjenester:1. Den skal have et kom-mercielt sigte. Det vil
2. Den skal stilles til rådig-hed online. Det vil sigeover en vis distance, ogmodtager (forbrugeren)og afsender (forretnin-gen) må ikke være fysisktil stede på samme tid ogsted.
Note:Ved en tjenestemodtager forståsifølge e-handelslovens § 2, nr. 4:Enhver fysisk eller juridisk person,der modtager og anvender eninformationssamfundstjeneste.Kilde: Den kommenterede e-handelslovfra 2004 med kommentarer fra JacobPlesner Mathiasen, Niels Bo Jørgensenog Johan Schlüter, side 26 ff.
Informationssamfundstjenester er således tjenester, hvor forbrugerne køber og betaler foret produkt hos en internetforretning, og hvor produktet leveres online til forbrugeren fx viae-mail eller via en mobiltelefon. En af de mest solgte informationssamfundstjenester er onlineflybilletter, som forbrugerne køber, betaler for og får leveret via internettet eller til deresmobiltelefon fra et flyselskab, der fx er etableret i et EU/EØS land.Informationssamfundstjenester, som udbydes via en internetside, kan også være videofilm,musik, spil samt software, der downloades direkte på forbrugerens PC, mobiltelefon eller an-det elektronisk medie i forbindelse med købet. Derudover er reklamer via internettet, onlineinformation, søgetjenester mv. også informationssamfundstjenester.Når forbrugerne betaler med betalingskort mv. for at købe disse tjenester online, gælder dedanske gebyrregler og regler for forretningernes overvæltning af gebyrer ikke, jf. boks 6.3.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan således ikke gribe ind over for disse forretningersopkrævning af gebyrer for at modtage betalingskort, jf. boks 6.4.
Note 31E-handelsdirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekteraf informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (EF-Tidende 2000 nr. L 178 af 17/7 2000, s.1-16).Note 32Lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel.https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25854.
SI DE 5 0
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
Boks 6.3:E-handelslovenshovedformål
E-handelsloven, der imple-menterer E-handelsdirekti-vet i dansk lovgivning, hartil hovedformål at bidragetil et velfungerende indremarked ved at sikre den friebevægelighed for tjenesteri informationssamfundet,først og fremmest på inter-nettet. E-handelsdirektivethar medført, at der er kom-met ensartede regler for
aktørerne i hele EU-områdetmed henblik på at fremmekvaliteten af tilbud og aftalermv. Loven og direktivet ind-går således i regelsættet omfri bevægelighed af tjeneste-ydelser, varer, arbejdskraftog kapital inden for EU/EØS.Ved e-handelsloven er ind-ført et afsenderlandsprincip,der bygger på principper omhjemlandskontrol og gensi-dig anerkendelse. Det følgersåledes af e-handelslovens§ 4, at danske myndigheder
som hovedregel* ikke kangribe ind over for udbydereaf informationssamfunds-tjenester, der retter deresaktiviteter mod det danskemarked, når forretningerneer etableret i et andet EU/EØS land. Omvendt skalforretninger, der er etablereti Danmark, overholde dedanske regler, uanset om deinformationssamfundstjene-ster som udbydes, er rettetmod forbrugere i andremedlemsstater eller forbru-gere i Danmark.
Note:*En række områder og aktivite-ter er undtaget fra e-handelslovens an-vendelsesområde, jf. § 5. Det drejer sigom beskatningsområdet, persondata-beskyttelse, konkurrencelovgivningen,notarvirksomhed, repræsentation afklienter i retten og spil, som indebæ-rer, at der gøres en indsats med pengei hasardspil. I disse tilfælde gælderde danske særregler på områderne.Endvidere indeholder lovens § 6 enmulighed for, at en myndighed undersærlige betingelser kan gribe indover for en tjenesteyder etableret i enanden medlemsstat.Kilde: Den kommenterede e-handelslovfra 2004 med kommentarer fra JacobPlesner Mathiasen, Niels Bo Jørgensenog Johan Schlüter, side 81 ff.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har haft sager, hvor der har været tale om informations-samfundstjenester. Styrelsen har ikke kunnet gribe ind efter betalingstjenestelovens gebyr-bestemmelser, jf. boks 6.4, der omtaler en sag om Ryan Airs opkrævning af gebyr for at betalemed betalingskort ved køb af flybilletter online. Det vil i stedet være myndighederne i detpågældende selskabs hjemland, der skal rettes henvendelse til.Boks 6.4:Sagen vedrørende RyanAir’s opkrævning af geby-rer for brug af betalings-kortlingsmiddellovens § 14 (nubetalingstjenestelovens §80) ikke fandt anvendelse påRyan Air’s virksomhed, ogat Ryan Air derfor ikke varforpligtet til at ændre selska-bets betalingsgebyr.BegrundelsenRyan Air er etableret i Irlandog leverer informations-samfundstjenester i e-han-delslovens forstand ved atsælge flybilletter online overinternettet til bl.a. danskeforbrugere.vens § 4 som udgangspunktforpligtet til at anerkendeIrlands offentligretligeregler om gebyropkrævningi forbindelse med betalings-transaktioner over internet-tet ved køb af informations-samfundstjenester.
I 2005 blev der klaget tilKonkurrencestyrelsen over,at Ryan Air opkrævede højegebyrer for betaling medbetalingskort ved køb afflybilletter over internettet.Konkurrencestyrelsen fandt,at den dagældende beta-
Efter e-handelslovens § 4 ertjenesteyder, der er etablereti et andet land inden for EU,som udgangspunkt undtagetfra at overholde de danskeregler, selv om tjenesteyde-rens tjenester retter sig modDanmark.De danske myndigheder ersåledes efter e-handelslo-
Kilde: http://www.kfst.dk/konkurren-ceomraadet/betalingskort/afgoerelser-efter-betalingskortloven/261005-ryan-air-ltds-opkraevning-af-gebyr-for-brug-af-betalingskort-over-internettet/
6.6Gebyrer for brug af dankort i den ikke-fysiske handel
Gebyrerne for at benytte dankort i den ikke-fysiske handel fastsættes af Nets. Nets’ fastsæt-telse af gebyrer er omfattet af betalingstjenestelovens § 79, der fastslår, at indløser somudgangspunkt kan fastsætte et gebyr over for forretningerne, der svarer til indløsers omkost-ninger ved at gennemføre en betaling med betalingskort tillagt en rimelig avance, jf. boks 4.2.Siden juni 2008 har Nets’ gebyrer for betaling med dankort ved handel på internettet væretafhængige af købsbeløbet. For købsbeløb under 50 kr. betales et gebyr på 0,70 kr. pr. trans-
SID E 51
G e b y r r e G l e r f o r b r u G a f b e ta l i n G s ko r t i i k k e - f y s i s k h a n d e l
aktion og for købsbeløb fra 50 kr. til 100 kr. betales et gebyr på 1,10 kr. pr. transaktion. Forkøbsbeløb på 100 kr. og derover betaler forretningerne maksimalt et gebyr på 1,45 kr. + 0,1pct. af købsbeløbet. For de ubetjente betalingsautomater betaler forretningerne et fast trans-aktionsgebyr på 50 øre pr. transaktion til Nets, jf. tabel 6.1.Tabel 6.1:Udviklingen i Nets’ maksimale gebyrer for brug af dankort i ikke-fysiskhandel siden 2005Internettet og telefon ogpostordreKøb under 50 kr.Køb mellem 50 og 100 kr.Køb på 100 kr. og derover20051,95 kr. + 0,1 pct.af købsbeløbet1,95 kr. + 0,1 pct.af købsbeløbet1,95 kr. + 0,1 pct.af købsbeløbet2005Ubetjente betalingsautomaterKilde: Nets’ hjemmeside.0,50 kr.Maj 20061,45 kr. + 0,1 pct.af købsbeløbet1,45 kr. + 0,1 pct.af købsbeløbet1,45 kr. + 0,1 pct.af købsbeløbet20060,50 kr.Juni 20080,70 kr.1,10 kr.1,45 kr. + 0,1 pct.af købsbeløbet20080,50 kr.
20120,70 kr.1,10 kr.1,45 kr. + 0,1 pct.af købsbeløbet20120,50 kr.
SI DE 5 2
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
Kapitel 7Sikkerheden ved brug af betalingskorti Danmark7.1Indledning og konklusionerDer er ved betalingskort ligesom ved andre betalingsmidler en risiko forbundet med betaling.For at bevare tilliden til betalingskort er det vigtigt, at betalingssystemerne sikrer en godbeskyttelse imod misbrug. Derudover er det nødvendigt, at beskyttelsen af forbrugere og for-retninger konstant øges for at sikre mod stadigt mere opfindsomme kortmisbrugere.Dette kapitel beskriver udviklingen i antallet af misbrugssager med dankort de sidste 5-7år og udviklingen i det økonomiske tab som følge af dankortmisbrug. Derudover beskrivesmisbruget med dansk udstedte internationale betalingskort både ud fra antallet af sager ogud fra tabet som følge af misbrug. Da dette misbrug ikke før er undersøgt af Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen, er misbruget kun opgjort i perioden 2009-2011.
Boks 7.1:Hovedkonklusioner
»Intet misbrug med falske dankort siden brugen af chip er indført.Siden indførslenaf chip på dankortet i 2004 er antallet af sager med falske kort faldet markant. Der ersiden 2008 ikke registreret sager, hvor et dankort er blevet forfalsket. Denne type sagerkostede alene næsten 3 mio. kr. i tab i 2006.
»Størstedelen af misbruget med betalingskort sker på internettet.Uanset om der ertale om dankort eller dansk udstedte internationale betalingskort, sker hovedparten afmisbruget på internettet. Knap 80 pct. af misbrugssagerne med et dankort omhandlermisbrug på internettet, mens det for internationale betalingskort er ca. 70 pct. af mis-brugssagerne, der omhandlede misbrug på internettet. Tabet som følge af misbrug meddankort på internettet er dog begrænset set i forhold til omsætningen. Således er tabetfra 2004 til 2011 faldet fra godt 88 kr. til knap 35 kr. pr. 1 mio. kr. i omsætning.
»Antallet af misbrugssager med dankort faldt fra 2010 til 2011.Til forskel fra 2006til 2010, hvor det samlede antal misbrugssager med dankort steg fra knap 4.500 til godt14.000 sager. Fra 2010 til 2011 faldt antallet af sager til knap 11.000 sager. Set i forholdtil antallet af transaktioner har antallet af misbrugssager som følge af stjålne og tabtekort været ret konstant i den fysiske handel, idet det har ligget på 4 til 5 sager pr. 1 mio.transaktioner siden 2006. På internettet er antallet af misbrugssager fra 2010 til 2011faldet fra 261 sager til 142 sager pr. 1 mio. transaktioner.
Antallet af misbrugssager meddankort faldt fra 2010 til 2011.
S ID E 53
S i k k e r h e d e n v e d b r u g a f b e ta l i n g S ko r t i d a n m a r k
7.2Misbrug af dankort
Tabel 7.1:Antal sager vedrørende misbrug af dankort, 2006-2011Stk.2006200720082009Stjålne og tabte kortFalske kortInternettetI alt2.5645511.3744.4891.68523.3646.6563.45916.1429.6023.19607.10010.296
Antallet af sager med misbrug af dankort i Danmark har samlet set været stigende de senereår. Tabel 7.1 viser udviklingen i antallet af misbrugssager med dankort opdelt i antal sagermed tabte og stjålne kort, antal sager med falske kort og antallet af sager, hvor et dankort erblevet misbrugt på internettet.
20102.761011.69814.459
20112.82408.06010.884
Kilde: Nets A/S’ hjemmeside www.dankort.dk.
Siden 2006 er antallet af sager med misbrug af dankort samlet set mere end fordoblet fra4.489 sager i 2006 til 10.884 sager i 2011. Det dækker over et stigende antal misbrugssagerfrem til og med 2010, hvorefter der har været et stort fald i antallet af misbrugssager fra 2010til 2011, jf. tabel 7.1.Siden 2008 har der ingen sager været med forfalskning af dankort og Visa/dankort. At der idag ikke forekommer sager med falske dankort skyldes, at der i dag udelukkende benyttesdankort med chip, der er betydeligt sværere at forfalske.Den stigende tendens i det samlede antal misbrugssager siden 2006 skyldes primært, at an-tallet af sager med misbrug af dankort på internettet siden 2006 er næsten seksdoblet. Denneudvikling skyldes sandsynligvis, at antallet af transaktioner med dankort på internettet ogsåer steget markant i perioden, jf. kapitel 3, fig. 3.5. I 2011 forekom knap fire femtedele af allemisbrugssager med dankort ved handel på internettet.Antallet af sager med tabte og stjålne kort har samlet set været en smule stigende i perioden.Sagerne med stjålne kort forekommer typisk ved, at kortmisbrugeren aflurer PIN-koden ogherefter stjæler betalingskortet.
Tabel 7.2:Gennemsnitligt antal af misbrugssager med dankort i forhold til 1 mio. trans-aktioner med dankortStk. ift. 1 mio. transaktionerStjålne og tabte kortFalske kortInternettet2004412112005507920064161200750119200850184200940189201040262201140142
Note:For stjålne, tabte kort og falske kort er benyttet antallet af transaktioner med dankort i den fysiske handel. For misbrugs-sager på internettet er benyttet antallet af transaktioner med dankort på internettet.Anm.:I tallene for misbrug med tabte, stjålne og falske kort indgår antallet af misbrugssager, der skyldes misbrug af dankorti bankernes pengeautomater. Der findes ikke oplysninger om det samlede antal af transaktioner med dankort i pengeautoma-terne.Kilde: NETS A/S’ hjemmeside www.dankort.dk, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beregninger.
SI DE 5 4
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
Antallet af misbrugssager med stjålne og tabte dankort i forhold til antal dankorttransaktio-ner i den fysiske handel har været nogenlunde konstant i perioden fra 2004 til 2011 med 4-5sager om året pr. 1 mio. transaktioner, jf. tabel 7.2.
På internettet er antallet af misbrugssager i forhold til 1 mio. dankorttransaktioner faldet iperioden 2004-2006 fra 211 til 61. Det kan skyldes, at PBS (i dag Nets) i 2005 indførte et kravom, at forretningerne i forbindelse med brug af betalingskort på internettet skulle bruge kor-tets kontrolcifre.33Før blev der blot benyttet oplysninger om kortnummer og udløbsdato, derer præget ind i et betalingskort. Da disse oplysninger fremgik af kvitteringerne, fx når kortetblev brugt i en fluesmækker34, var kortene nemmere at misbruge, før reglerne om kontrolcifreblev indført.
Tabel 7.3:Tab som følge af misbrug af dankort i 1.000 kr. fra 2006 til 20111.000 kr.2006200720082009Samlet misbrug30.13235.68841.48438.896
Siden 2006 har tendensen generelt været, at antallet af misbrugssager ved brug af dankort påinternettet er steget. I 2006 var der gennemsnitlig 61 sager pr. 1 mio. transaktioner, imens deri 2011 var 142 sager pr. 1 mio. transaktioner i 2011. Dette svarer til mere end en fordobling.Den stigende tendens i perioden er på trods af et ganske stort fald i det gennemsnitlige antalmisbrugssager pr. 1 mio. transaktioner på internettet fra 2010 til 2011. Da både kontrolciffer,kortnummer og udløbsdato, der er nok til at misbruge et dankort på internettet, står skrevetpå selve dankortet, er det dog i dag stadig muligt at misbruge et dankort på internettet blotved at være i besiddelse af kortet.
2010
201136.974
39.039
BankerStjålne og tabte kortFalske kort
18.96016.2102.750
22.22422.20519
23.95623.9560
20.80220.8020
19.11319.1130
19.73419.7340
ForretningerStjålne og tabte kortFalske kort
8.2268.22698
8.3898.3890
11.58911.58929
8.5148.5140
7.3517.3510
6.3746.3740
InternettetKilde: Nets A/S´ hjemmeside www.dankort.dk.
2.848
5.075
5.910
9.580
12.575
10.866
Af tabel 7.3 fremgår det, at siden 2006 er det samlede tab som følge af misbrug med dankortsteget med ca. en femtedel. Der har fra 2006 til 2008 været en stigning i tabet som følge afmisbrug, mens tabet fra 2008 til 2011 generelt har været faldende, specielt fra 2010 til 2011.Ud fra tabellen bekræftes det, at det primært er ved handel på internettet, at misbruget harværet stigende siden 2006. Her er tabet som følge af misbrug med dankortet næsten firedob-let samlet set over perioden. Dette på trods af et fald i tabet som følge af misbrug på internet-tet fra 2010 til 2011.
Note 33Kontrolcifferet er de tre tal, der står på bagsiden af et betalingskort. I dag bruger de fleste internetforretninger kortetskontrolnummer.Note 34Fluesmækkeren benyttes i dag kun i nødsituationer fx ved strømsvigt.
S ID E 55
S i k k e r h e d e n v e d b r u g a f b e ta l i n g S ko r t i d a n m a r k
Ved brug af dankort i bankernes hæveautomater har tabet som følge af misbrug samlet setværet stigende, blot i mindre grad end ved internethandel. Tabet som følge af misbrug vedbrug af dankort på internettet er dog stadig mindre end ved brug af dankort i bankernes auto-mater. Hvad angår tabet som følge af misbrug ved handel i forretninger, har der samlet setværet et fald på ca. en fjerdedel siden 2006. Der er næsten tale om en halvering af tabet somfølge af misbrug med dankort i forretningerne fra 2008 til 2011.Som tidligere nævnt har der ikke været sager med forfalskning af dankort siden 2008, ogderfor har der ikke været noget tab i forbindelse med falske dankort.Tabel 7.4:Tab ved misbrug med dankort i forhold til omsætningen pr. 1 mio. kr.,2004-2011Kr.ForretningerStjålne og tabte kortFalske kort20045,305,250,0520055,645,630,0120063,783,730,0520073,563,560,0020084,814,810,0020093,653,650,0020103,073,070,00
20112,642,640,00
Internettet
88,18
54,35
33,37
32,10
31,92
45,70
46,03
34,74
Anm.:Bankernes tab ved misbrug er udeladt, da der ikke findes en samlet opgørelse over kontanthævninger med dankort ibankernes automater.Kilde: NETS A/S’ hjemmeside www.dankort.dk, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beregninger.
I den fysiske handel er tabets andel af omsætningen faldet fra ca. 5 kr. i 2004 til knap 3 kr. i2011 pr. 1 mio. kr. i omsætning.
Tabet i forhold til omsætningen i forbindelse med brug af dankort på internettet har genereltværet faldende fra 2004 til 2011. Tabet ved misbrug af dankort på internettet i forhold tilen omsætning på 1 mio. kr. er højere end for den fysiske handel, men faldet i tabet har ogsåværet større. Fra 2004 er tabet faldet fra knap 90 kr. pr. 1 mio. kr. i omsætning med dankort tilknap 35 kr. pr. 1 mio. kr. i omsætning i 2011, jf. tabel 7.4.Selvom tabets andel ved handel på internettet i 2011 udgør over ti gange så meget som vedhandel i forretningerne, er det dog stadig under 0,1 promille af den samlede omsætning. Detsamlede tab som følge af misbrug med dankort har været stigende fra 2006 til 2010, men derer sket et fald fra 2010 til 2011. Set i forhold til omsætningen med dankort er tabet fortsatbeskedent, jf. tabel 7.4.
SI DE 5 6
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
Kr.5000450040003500300025002000150010005000
Figur 7.1:Tab i gennemsnit pr. misbrugssag med dankort, 2004-2011
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Stjålne og tabte kort
Misbrug på internettet
Falske kort
Kilde: NETS A/S’ hjemmeside www.dankort.dk, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beregninger.
Der har generelt siden 2006 været et fald i, hvor stort et tab en misbrugssag i gennemsnitmedfører, jf. figur 7.1. Som det ses i figuren, er tabet som regel størst ved sager om tabte ogstjålne dankort. I 2011 var det gennemsnitlige tab pr. sag ved misbrug på internettet ca. totredjedele af det gennemsnitlige tab ved misbrug med tabte og stjålne dankort.7.3Misbrug med dansk udstedte internationale betalingskort i DanmarkUdover misbrug af dankort forekommer der også misbrug af de dansk udstedte internationalebetalingskort. Tabel 7.5 viser det samlede antal sager med misbrug med disse kort i perioden2009-2011.Tabel 7.5:Antal misbrugssager med danske internationale betalingskort, 2009-2011Stk.200920102011Tabte og stjålne kortFalske kortMisbrug på internettetI altNote:De faktiske tal er fortrolige.1.000-1.5003.000-3.5007.500-8.00012.000-12.5001.500-2.0003.000-3.50010.000-10.50015.000-15.500
1.000-1.500*2.000-2.500*6.000-6.500*10.500-11.000*
Anm.:* Tallene for 2011 dækker kun over de første 3 kvartaler.Kilde: MasterCard, Visa, Nets, Danske Bank og SEB bank.
S ID E 57
S i k k e r h e d e n v e d b r u g a f b e ta l i n g S ko r t i d a n m a r k
Som det ses af tabellen forekommer langt størstedelen af misbrugssagerne i forbindelse medhandel på internettet. Denne type misbrug tegner sig i 2010 for ca. 70 pct. af det samledeantal misbrugssager.MasterCard og Visa har fra januar 2011 stillet krav om, at kortene skal kunne levere dynami-ske data, så terminalen kan bekræfte, at det benyttede betalingskort er autentisk. Dette kravhar til hensigt at mindske misbrug med falske betalingskort. For de dansk udstedte interna-tionale betalingskort benyttes der ikke altid PIN-kode, når transaktionen skal accepteres afforbrugeren. Nogle gange benyttes der i stedet underskrift.
Derudover har MasterCard og Visa også indført andre tiltag for at mindske misbrug af deresinternationale betalingskort. Et eksempel er Verified by Visa og MasterCard SecureCode, derer tiltag som henholdsvis Visa og MasterCard har indført for at mindske misbrug af betalings-kortene på internettet. Systemerne går ud på, at forbrugeren vedhæfter en kode til sit beta-lingskort, som skal oplyses, hver gang betalingskortet benyttes på en hjemmeside, der brugersystemet. Denne kode skal indtastes efter visning af en personlig oplysning, som kun indløse-ren har registreret. På den måde kan forbrugeren se, at hjemmesiden er autentisk. Det er optil de enkelte internetbutikker, om de vil bruge Verified by Visa og MasterCard SecureCode.
Tabel 7.6 viser tabet som følge af misbrug med danske internationale betalingskort i perioden2009 til 2011.Tabel 7.6:Tab som følge af misbrug med danske internationale betalingskort i danskeforretninger, 2009-20111.000 kr.Tabte og stjålne kortFalske kortMisbrug på internettetI altNote:De faktiske tal er fortrolige.20097.500-8.00026.500-27.00018.500-19.00053.000-53.50020106.000-6.50020.500-21.00020.000-20.50046.500-47.00020116.000-6.500*18.000-18.500*21.000-21.500*45.500-50.000*
Anm.:*Tallene for 2011 dækker kun over de første 3 kvartaler.Kilde: MasterCard, Visa, Nets, Danske Bank og SEB bank.
Af tabel 7.6 ses det, at misbruget med dansk udstedte internationale kort på internettetogså er markant overrepræsenteret sammenlignet med andre typer misbrug, hvad angårtab. I dette tilfælde udgør tabet som følge af misbrug på internettet knap halvdelen. Dermeder tabet pr. sag generelt mindre for misbrug på internettet, end det er tilfældet med andenmisbrug.7.4Misbrug med benzinkort og detailhandelskortKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ligeledes indhentet omlysninger om misbrug pådetailhandels- og benzinkort. Det har ikke i tilstrækkelig høj grad været muligt at få tal omdette misbrug, som kunne afbildes i tabeller. Styrelsens undersøgelse viser dog, at misbrug pådisse kort kun sjældent forekommer. Dette skyldes sandsynligvis, at disse betalingskort kanbenyttes i relativt få butikker, og derfor forekommer mindre attraktive at misbruge.
SI DE 5 8
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
Kapitel 8Tendenser på betalingskortmarkedet8.1Indledning• brugen af betalingskort forsat ville stige.• betalinger via mobiltelefoner forventedes at stige markant i de kommende år.• brugen af elektroniske betalinger ved e-handel ville stige fremover.
I rapporten om Betalingskortmarkedet fra 2010 vurderede Konkurrence- og Forbrugerstyrel-sen, at hovedtendenserne på betalingskortmarkedet35ville være, at:Forventningerne har vist sig at holde stik i stort omfang. Der er i løbet af de to år, der er gåetsiden den sidste betalingskortrapport, sket en stigning dels i antallet af udstedte betalings-kort i Danmark, dels i anvendelsen af disse betalingskort. Den største procentvise stigning ibrugen af betalingskort sker stadig på internettet, men stigningen har dog ikke været pro-centvis lige så stor som i de foregående år, og der er stadig langt færre transaktioner her end iden fysiske handel.
Analyser af internethandlen i 2010 og 2011 viser, at stigningen i e-handlen i de seneste årikke har været lige så kraftig som tidligere. Det er dog fortsat forventningen, at e-handlen vilvokse i de kommende år. Det er formodningen, at den lavere stigningstakt i e-handlen skyldes,at den økonomiske krise nu også kan mærkes på e-handlen.8.2Udviklingen på betalingskortområdetTallene i denne rapports kapitel 3 bekræfter, at brugen af betalingskort stadig stiger. Derbliver udstedt flere betalingskort, og de bruges mere og mere både i den almindelige fysi-ske handel, men i særdeleshed også på internettet. Det er således brugen af betalingskorti e-handlen, der står for den største procentvise stigning i brugen af betalingskort både iDanmark og i andre EU-lande. Men samlet set er brugen af betalingskort ved køb af varer ogtjenesteydelse på internettet stadig lav, set i forhold til brugen af betalingskort i den fysiskehandel.
Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH) har i deres analyser af e-handlen i Dan-mark anslået, at den totale omsætning på internettet steg med 17 pct. fra ca. 40 mia. kr. i 2010til ca. 46 mia. kr. i 2011.36Analyserne viser endvidere, at langt størstedelen af danskerne be-taler med betalingskort, når de handler på internettet. I 2011 skete 86 pct. af alle betalingerpå internettet med et betalingskort, og det var fortrinsvis dankortet, der blev benyttet til atbetale med.37I 2011 var 79 pct. af betalingerne med betalingskort på internettet ifølge FDIH’sanalyse dankortbetalinger, mens MasterCard/Eurocard stod for 15 pct. af betalingerne, deresterende stod Visa, Diners Club og American Express for.E-handlen er således fortsat i fremgang såvel i Danmark som i andre lande, men stigningeni e-handel er ikke så eksplosiv som tidligere, hvilket mange havde forventet for nogle få årtilbage.38Baggrunden kan være, at der ikke kommer så mange ny forretninger i e-handlensom tidligere.
Note 35Jf. Betalingskortmarkedet 2010, kapitel 6 side 71 ff. Rapporten findes på styrelsens hjemmeside www.kfst.dk .Note 36FDIH. Dansk e-handelsanalyse 2010 og 2011.Note 37De resterende betalingsmåder var via bank eller girokonto overførsler 7 pct., Paypal 3 pct., direkte uden brug af nettet2 pct. og andet 2 pct.Note 38Artikel i Computerworld fra 6. september 2011.
S ID E 59
t e n d e n S e r på b e ta l i n g S ko r t m a r k e d e t
EU-Kommissionen har i januar 2012 udsendt en grønbog39om nedbrydning af barriererne forsikre og innovative kort-, internet- og mobilbetalinger i bred høring.40I grønbogen er udvik-lingen i e-handlen i de kommende år vurderet. Det anslås, at antallet af personer, der shop-per online i Europa vil stige fra 141 mio. i 2009 til 190 mio. frem til 2014, samt at de årligevækstrater for e-handelsmarkedets størrelse over de næste fem år vil være omkring 10 pct.I øjeblikket udgør e-handel kun 3,4 pct. af hele detailhandelen i Europa41, så der ligger ifølgeEU-Kommissionen stadig et stort uudnyttet vækstpotentiale. I Danmark udgør 6 pct. af desamlede betalinger med dankort og dansk udstedte internationale betalingskort betalinger påinternettet, jf. kapitel 3.MobilbetalingerIfølge EU-Kommissionens grønbog er mobilbetalinger i øjeblikket den hurtigst voksende afalle betalingsmetoder. Den øgede udbredelse af mobiltelefoner ”smartphones”, der har NFC-teknologien (Near Field Communication)42, vil ifølge grønbogen sætte skub i denne udvikling.Det er NFC-teknologien, der gør det muligt at benytte mobiltelefoner til betaling i den fysiskehandel. Det er i dag langt fra alle mobiltelefoner, der kan anvende NFC-teknologien.Det anslås af EU-Kommissionen, at hver femte mobiltelefon i 2014 vil have NFC-teknologi, ogat værdien af alle mobilbetalinger på verdensplan forventes at ville overstige 1 billion USD,herunder vil de 350 mia. USD alene være i Europa.FDIH’s e-handelsanalyse fra 2012 viser, at e-handlen via mobiltelefonen siden 2010 er stegetmed 300 pct. Der er således sket en markant stigning i brugen af mobiltelefonen som beta-lingsinstrument i de senere år. Endnu bruges mobiltelefoner ikke til betalinger i den fysiskehandel på det danske marked. Derimod bruges de fx flittigt til køb af billetter til tog, bus ogmetro.43
Nets indførte i 2011 et nyt system for mobilbetalinger kaldet ”Mobilpenge”. Betalingenforegår via forbrugerens bankkonto. Købet sker ved, at der sendes en sms til den internetfor-retning, som forbrugeren ønsker at handle med. Herefter modtager forbrugeren en ordrebe-kræftelse, som indeholder pris og vilkår. Forbrugeren bekræfter ordren via sms og modtagerherefter produktet og kvittering via sms (fx en biografbillet eller en togbillet), og den aftaltepris trækkes på forbrugerens konto. Fra februar 2012 har Mobilpenge også kunnet bruges tilat købe billetter til bus, tog og metro i hovedstadsområdet.44
Ud over Nets findes der en række mobiloperatører, fx teleselskaber, der udbyder betaling viamobiltelefoner. Hovedparten af sådanne transaktioner foregår i dag i den ikke-fysiske handel.En række terminalleverandører har lanceret en ny generation af betalingsterminaler, der gørdet muligt at bruge mobiltelefonen til at betale med i forretninger i den fysiske handel. Dissebetalingsterminaler benytter NFC-teknologi.
For forretninger, der ønsker at modtage mobilbetalinger, betyder det, at deres terminaler skalkunne anvende NCF-teknologien for at modtage disse betalinger. Det kan betyde, at forretnin-ger skal skifte terminaler eller opgradere deres terminaler, hvis de vil tage imod mobilbetalin-ger.Note 39En grønbog er et dokument fra EU-Komissionen, der analyserer spørgsmål og angiver mulige foranstaltninger iEU-regi. Grønbogen fungerer som en slags diskussionsgrundlag. Formålet er at skabe debat og starte en høringsprocedure påområdet. De høringer som gennemføres kan siden danne grundlag for udgivelse af en såkaldt hvidbog, som angiver konkreteEU-foranstaltninger.Note 40Jf. grønbog: På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger. http://ec.europa.eu/danmark/eu-politik/alle_emner/okonomisk/2012/120111_betalingsteknologi_da.htm. Der er høringsfrist 11. april 2012.Note 41Kommissionens grønbog: På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet-, og mobilbetalinger.Note 42Near Field Communication er en særlig kontaktløs kommunikationsform, hvor data kan udveksles inden for en afstandaf få centimeter, mellem 4 og 20 cm. Betalingsformen forudsætter, at såvel terminal som betalingsinstrument anvender NFC-teknologi.Note 43Mobilbetalinger kan ske både ved direkte overførsel fra en bankkonto og via en telefonregning.Note 44Nets’ hjemmeside: www.nets.com.
SI DE 6 0
B E TA L I N G S KO R T M A R K E D E T
8.3Nationalbanken nedsætter i 2012 et betalingsråd
Nationalbanken har i starten af 2012 nedsat et betalingsråd, der har følgende deltagere: Er-hvervs- og Vækstministeriet, Finansrådet, Nets, Forbrugerrådet, Dansk Industri, Håndværks-rådet og Dansk Erhverv.45Rådet har bl.a. til formål at udgøre en ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres ogvirksomheders betalinger med henblik på at fremme sikkerheden og effektiviteten af dissebetalinger for alle involverede parter.Rådet kan selv tage emner op og står desuden til rådighed for offentlige myndigheder tilanalyse af spørgsmål med betydning for den danske betalingsinfrastruktur. Rådet kan kommemed udtalelser og anbefalinger, som kan udmøntes af de relevante parter.Betalingsrådet kan analysere og undersøge en række forhold omkring forbrugeres og virk-somheders betalinger i Danmark, hvilket vil være til gavn for borgere og forretninger og ikkemindst for betalingskortmarkedet som helhed.8.4Kommende undersøgelser af betalingskortmarkedetI efteråret 2011 ændredes de hidtil gældende regler for fastsættelse af gebyrer og for over-væltning af gebyrer på forbrugerne i den fysiske handel for internationale betalingskort,betalingskort uden chip og øvrige kreditkort. Den 1. oktober 2011 trådte ændringerne, dervedrørte brugen af internationale betalingskort i danske forretninger i kraft, mens ændrin-gerne af reglerne for betalingskort uden chip og øvrige kreditkort trådte i kraft den 1. januar2012, jf. kapitel 4.
De nye regler har således kun været i kraft i en ganske kort periode, og der kan på nuværendetidspunkt ikke med sikkerhed siges noget om, hvordan de nye regler har påvirket det danskebetalingskortmarked. Således foreligger der endnu ikke et overblik over, i hvilket omfang for-retningerne har valgt at overvælte gebyrerne på forbrugere, der benytter kreditkort, og i hvil-ket omfang overvæltningen har haft betydning for brugen af kreditkort i den fysiske handel.Ligeledes er virkningen af, at indløsere af dansk udstedte betalingskort i dag selv kan fast-sætte deres gebyrer over for forretninger, der tager imod danske udstedte internationalebetalingskort, endnu ikke slået igennem.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen følger løbende udviklingen på betalingskortmarkedet.Styrelsen vil i de kommende to år foretage en nærmere undersøgelse af udviklingen i brugenaf betalingskort som følge af regelændringerne. Resultatet af styrelsens undersøgelse vilindgå i den rapport om betalingskortmarkedet, som styrelsen skal lave i 2014.
Note 45Nationalbankens hjemmeside: www.nationalbanken.dk.
