Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
ERU Alm.del Bilag 272
Offentligt
Redegørelse om Danmarksdigitale vækst 2012IndholdsfortegnelseSIDE
1. Det digitalevækstpotentiale2. Bredbåndsinfrastruktur:Fundamentet for dendigitale vækst3. Øget digitalisering afdanske virksomheder4. Den offentlige sektorsom drivkraft fordigitalisering5. Iværksætteri ognytænkning på den digitaleplatform6. På vej mod en strategifor Danmarks digitalevækst
2
48
15
19
25
Kildeangivelser: Med mindre andet er angivet, er Erhvervs- og Vækstministerietkilde til de tal og statistikker, der indgår i redegørelsen. Data stammer primært frapublikationen Det digitale samfund 2012, som hovedsageligt bygger på tal fraDanmarks Statistik.1
REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST 2012
1
1. Det digitale vækstpotentialeDanmark har i en årrække haft lav produktivitetstilvækst, også lavere end delande, vi normalt sammenligner os med. Et område, som dog har haft en positiveffekt på væksten er den digitale økonomi, der tegner til at udgøre en af devæsentligste kilder til vækst og øget produktivitet i årene fremover. Den digitaleøkonomi er vokset i betydning år for år og udgjorde i 2010 mere end 5,8 pct. afDanmarks samlede BNP.2Det er derfor et område, som regeringen har fokus på.Danmark er godt på vej til at have en vækstorienteret digital økonomi.Fundamentet for den digitale økonomi er en veludnyttet bredbåndsinfrastruktur.Regeringen vil arbejde for, at udbuddet og anvendelsen af bredbånd fortsatudvikles.Øget digitalisering af virksomhedernes interne processer og produktion skal styrkevirksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne. Herudover skal intelligentoffentlig efterspørgsel efter digitale løsninger styrke kvaliteten og effektiviteten iden offentlige sektor, samtidig med at det skaber nye erhvervsmuligheder og øgetbrug af digitale løsninger i dansk erhvervsliv.Endelig skal anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) ogdigitaliseringens muligheder bidrage til at skabe nye vækstvirksomheder og gørede danske styrkepositioner stærkere.I redegørelsen gør regeringen status for Danmarks digitale økonomi ved atfremhæve en række danske styrker på det digitale område samt de udfordringer,som skal håndteres for at realisere vækstpotentialet i den digitale økonomi.Redegørelsen lægger sporene til den kommende erhvervsrettet strategi for digitalvækst, som forventes klar primo 2013. I strategien vil regeringen gennem konkreteinitiativer understøtte, at Danmark udnytter vækstpotentialet i den digitaleøkonomi.
1.1 Vækst i Danmarks digitale økonomiDen digitale økonomi kan illustreres som en sammenhængende værdikæde, jf.figur 1. Første led og fundamentet i den digitale værdikæde er en digitalinfrastruktur, fx bredbånd, der følger med udviklingen i erhvervslivet ogdanskernes behov.Andet led i kæden er realiseringen af internettets og digitaliseringens muligheder ierhvervslivet gennem anvendelse, udvikling og levering af digitale produkter og
REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST 2012
2
tjenester. Fx når virksomheder udnytter digitale muligheder til forbedring afarbejdsgange eller udvikling af nye forretningsmodeller. IKT-erhvervene spiller iden sammenhæng en central rolle ved at udvikle nye produkter og tjenester, somogså det øvrige erhvervsliv har gavn af.Tredje led i værdikæden er det digitale marked, hvor indenlandske og udenlandskevirksomheder og forbrugere gør brug af internettets og digitaliseringensmuligheder. Danskerne handler i stor stil online og anvender digitale løsninger ideres arbejdsliv. Den forbrugerdrevne efterspørgsel på det digitale marked ersåledes i vid udstrækning til stede i Danmark, samtidig med at der ligger et storteksportpotentiale i at afsætte digitale løsninger over grænserne.I værdikæden er det den offentlige sektors rolle at understøtte, at kædens led erbåde stærke og sammenhængende. Det sker ved at tilvejebringe rammebetingelser,der gør det attraktivt at være digital forbruger og virksomhed med digitaleambitioner i Danmark, og ved aktivt at bruge rollen som intelligent offentligefterspørger til at fremme anvendelsen og innovation af digitale løsninger.
Figur 1: Illustration af den digitaleværdikæde
Redegørelsen er bygget op, så den afspejler værdikæden og illustrerer, at detdigitale vækstpotentiale er betinget af både et tidssvarende udbud afhøjhastighedsbredbånd (afsnit 2) og et voksende udbud af samt efterspørgsel efterattraktive digitale produkter og tjenester (afsnit 3-5).
REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST 2012
3
2. Bredbåndsinfrastruktur:Fundamentet for den digitalevækstFaste og mobile bredbåndsforbindelser er fundamentet for digital innovation,vækst og beskæftigelse. For at få det fulde udbytte af de digitale muligheder er detikke blot en forudsætning, at husstande og virksomheder i Danmark har mulighedfor at få adgang til tidssvarende internethastigheder, der gør det muligt at brugeinternetbank, handle på nettet og være i digital dialog med det offentlige. Det erogså nødvendigt, at der skabes adgang til højere hastigheder, der tillader brug afavancerede tjenester baseret på fx cloud computing og video. De højerehastigheder åbner nye muligheder for innovation såvel som effektiviseringer ogdermed for øget produktivitet og vækst.Adgangen til mobilt bredbånd har ændret måden, vi bruger internettet på og åbnetfor nye tjenester og forretningsmuligheder. Der er i dag adgang til mobiltbredbånd i 99 pct. af landet, og danskerne har taget det mobile internet til sig: Framedio 2010 til medio 2011 er antallet af abonnementer anvendt til mobiltbredbånd steget fra godt 3 millioner til godt 4 millioner.
2.1 Udbud og salg af bredbåndsforbindelserMed afsæt i teleforliget fra 1999 er det regeringens udgangspunkt, at udrulningenaf bredbånd i Danmark er markedsdrevet og teknologineutral.Flere undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem øget udbredelse af digitalinfrastruktur og produktivitet. Bl.a. finder Chalmers University of Technology, aten fordobling af de faktiske hastigheder på solgte forbindelser i gennemsnit førertil en stigning i BNP på 0,3 pct. for OECD landene.3BredbåndsmålsætningenPå den baggrund har regeringen en målsætning om, at alle husstande ogvirksomheder skal have mulighed for at få en bredbåndsforbindelse på mindst 100Mbit/s senest i 2020. I dag har 38 pct. af husstandene og virksomhederne dennemulighed.Mens der er en positiv udvikling i både udbud og salg af bredbåndsforbindelsergenerelt, viser tabel 1, at der er et markant større udbud af højhastighedsbredbånd,end der er efterspørgsel. Andelen af solgte abonnementer med en hastighed påmindst 100 Mbit/s udgjorde kun 0,8 pct. af de solgte abonnementer, selvom 38pct. har mulighed for at få en sådan forbindelse.
REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST 20122. BREDBÅNDSINFRASTRUKTUR: FUNDAMENTET FOR DEN DIGITALE VÆKST
4
UDBUDTE OG SOLGTE BREDBÅNDSFORBINDELSER, 1. HALVÅR 2011
Tabel 1:
Downstreamhastigheder påmindst100 Mbit/s30 Mbit/s10 Mbit/s2 Mbit/s
Pct. af husstande og virksomhedermed mulighed for…38,5%80,1%95,5%99,9%
Andel af solgte abonnementermed…0,8%10,1%64,8%95,5%
En central opgave er derfor at tilvejebringe rammebetingelserne for, at der kanudvikles og markedsføres et bredt udvalg af attraktive internettjenester. Adgangentil højhastighedsbredbånd er ikke nok i sig selv. Det er efterspørgslen ogudnyttelsen af værdi- og nytteskabende tjenester og produkter på de højehastigheder, der i sidste ende skaber gevinsterne.Danmark er blandt de førende bredbåndsnationer sammen med bl.a. Sverige ogHolland. Hvor 80 pct. af alle husstande og virksomheder kan få 30 Mbit/s iDanmark, er det kun 29 pct., der har denne mulighed i EU generelt. Enkelteasiatiske lande som Korea og Japan har mulighed for væsentligt højeregennemsnitshastigheder på bredbånd. Til gengæld har en større andel af danskernevalgt at købe en bredbåndsforbindelse, end det er tilfældet i Korea og Japan.Med den ambitiøse målsætning for højhastighedsbredbånd er der sat fokus på, atDanmark skal forblive blandt toppen af digitale nationer. Målsætningen skalprimært nås ved at understøtte efterspørgslen bl.a. gennem øget digitalisering ogved at skabe gode rammebetingelser for udviklingen af nye attraktive tjenester,men også ved at sætte fokus på de enkelte områder, hvor virksomheder ogforbrugere ikke kan få den hastighed, de ønsker.Behov og muligheder for bredbåndsmålsætninger for fx upstreamhastigheder vilindgå i arbejdet med den kommende erhvervsrettede strategi for digital vækst.Konkurrencen på det dansketelemarkedPå det danske telemarked findes der en række større og mindre aktører. Ud overde tre største udbydere – TDC, Telenor og Telia – findes en række mindreudbydere, som på forskellige områder er med til at skabe en øget konkurrence.Særligt på mobilmarkedet er konkurrencen stor. På fastnetområdet erkonkurrencesituationen præget af, at en betydelig del af fastnettet er ejet af TDC,fx det landsdækkende kobbernet, det største kabel tv-net (YouSee) samt et fiberneti hovedstadsregionen. Til trods for at der er flere aktører på fiberområdet, har TDCstadig en dominerende position, som giver en række konkurrencemæssigeudfordringer.I detailleddet er konkurrencen i høj grad betinget af, at alternative udbydere kan fåadgang til teleinfrastruktur. For at fremme konkurrencen har Erhvervsstyrelsenderfor forpligtet selskaber med dominerende markedsposition til at give andreadgang til at bruge selskabets telenet på rimelige vilkår og til rimelige priser.Senest blev der i 2011truffet afgørelse om, hvad teleselskaber skal betale TDC for
REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST 20122. BREDBÅNDSINFRASTRUKTUR: FUNDAMENTET FOR DEN DIGITALE VÆKST
5
at levere bredbånd via TDC’s fiber- og kabel tv-net. Der er også fastsat priser foradgangen til at levere internetbaseret tv (IPTV) via TDC’s kobber- og fibernet.Konkurrencen på telemarkedet understøttes endvidere af teleloven, som har tilformål at fremme et velfungerende og innovationspræget telemarked til gavn forvirksomheder og slutbrugerne.Trådløse teknologierErhvervs- og vækstministeren har i 2012 udstedt en bekendtgørelse om detfrekvenspolitiske rammemandat, der skal sikre, at der fremover er tilstrækkeligtmed frekvenser til rådighed for trådløse bredbåndstjenester og dermedimødekomme den stigende efterspørgsel efter trådløs datakapacitet. Dette er etvæsentligt bidrag til at opfylde regeringens bredbåndsmålsætning.800 MHz-frekvenserne har betydning for udbredelse af hurtigt mobilt bredbåndogså i de områder, hvor der er størst behov for bedre bredbånd. Derfor holdes ijuni 2012 auktion over frekvenserne, som er tilgængelige fra den 1. januar 2013.Vinderne i auktionen skal senest i 2015 sikre, at 99,8 pct. af alle husstande,virksomheder og sommerhuse i de 207 postnumre, hvor der er størst behov forbedre adgang til bredbånd, får adgang til mobilt bredbånd med mindst 10 Mbit/s.Samarbejde om nedgravning afkablerUdrulning af infrastruktur som fx fiber medfører et stort behov for gravearbejde.Selve gravearbejdet udgør størstedelen af de samlede omkostninger. Derforbenytter telebranchen i en vis udstrækning muligheden for at deles om udgifternetil selve gravearbejdet, og samtidig reduceres antallet af gravearbejder. I øjeblikketdrøfter en række graveaktører, herunder tele- og energiselskaber, KL ogErhvervsstyrelsen mulighederne for at fremme samgravning yderligere.Udover en tidssvarende bredbåndsdækning er det også vigtigt, at vi kan brugemobiltelefonen uanset, hvor vi befinder os. Selvom Danmark har enmobildækning på linje med de bedste i EU, kan dækningen stadig blive bedre. Ifebruar 2012 indgik Erhvervs- og Vækstministeriet derfor en aftale med KL,Danske Regioner og telebranchen om en fempunktsplan med konkrete initiativer,som skal bidrage til en endnu bedre mobildækning for borgere og virksomhederog være med til at sikre Danmarks position blandt førende IKT-nationer.FEMPUNKTSPLAN TIL FORBEDRING AF MOBILDÆKNINGEN FORBORGERE OG VIRKSOMHEDER1.2.3.Selskaberne vil investere mellem 6-6,5 mia. kr. i udbygning af mobilnet dekommende 3 år.Telebranchen, KL og DR vil tage initiativ til en øget dialog mellem kommuner,regioner og teleselskaber i forhold til masteplaceringer.Telebranchen, KL og Erhvervsstyrelsen vil sammen bidrage til, at rammerne foren forbedret mobildækning er på plads. Det kan bl.a. være i forhold til vejledningog best practice fx vedr. byggesagsbehandling, krav ved udbud af mobiltelefonisamt bedre oplysninger til forbrugerne om mobiltelefoners antenneforhold mv.Erhvervsstyrelsen vil i samarbejde med telebranchen, KL og Danske Regioneriværksætte en kortlægning over mobildækningen, så udviklingen i dækning ogoplevelsen heraf kan følges.Erhvervsstyrelsen undersøger de tekniske, økonomiske og juridiske barrierer forøget mobildækning, som skal munde ud i en konkret handlingsplan medio 2012.
Fælles indsats for bedremobildækning
4.
5.
REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST 20122. BREDBÅNDSINFRASTRUKTUR: FUNDAMENTET FOR DEN DIGITALE VÆKST
6
Billigere international roaming
I marts 2012 forhandlede det danske EU-formandskab med erhvervs- ogvækstministeren i spidsen en ny politisk aftale igennem, der sikrer telekunder iEuropa billigere opkald på tværs af landegrænserne og lavere priser på datatrafik.Med aftalen falder bl.a. prisen for datatrafik (roaming) fra i dag på omkring 20kroner pr. megabyte til 6,52 kroner i 2012 – og helt ned til 1,86 kroner i 2014.Aftalen er således med til at skabe de bedste muligheder for at skabe vækst påtværs af landegrænser inden for det indre marked.BREDBÅNDSINFRASTRUKTUR:STYRKER, UDFORDRINGER OG VEJENE FREMSTYRKERDanmark er blandt de førende bredbåndsnationer og har en mobildækning på linje med debedste i EU.UDFORDRINGERSelvom udbuddet af bredbåndsinfrastruktur er stort i Danmark, skal en løbende udviklingunderstøttes.Udbuddet af højhastighedsbredbånd er markant større end efterspørgslen. Et bredt udvalgaf attraktive digitale tjenester og produkter er en forudsætning for at få det fuldeøkonomiske udbytte af bredbåndsinfrastrukturen.VEJENE FREMRegeringen har som målsætning, at alle husstande og virksomheder i Danmark senest i2020 skal have mulighed for at få en bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s.Regeringen har fokus på den løbende udvikling af udbuddet og på at understøtteefterspørgslen efter bredbåndsinfrastruktur.
REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST 20122. BREDBÅNDSINFRASTRUKTUR: FUNDAMENTET FOR DEN DIGITALE VÆKST
7
3. Øget digitalisering af danskevirksomhederBrugen af informations- og kommunikationsteknologi og digitalisering er blandtde vigtigste faktorer, der driver skabelsen af vækst i Danmark. Den digitaleinfrastruktur og ikke mindst højhastighedsbredbånd er fundamentet for øgetudbredelse og brug af IKT. Forudsætningen for at realisere vækstpotentialet erimidlertid en høj grad af digitalisering og automatisering i dansk erhvervsliv, dader heri ligger store produktivitetsgevinster.
3.1 Digitalisering af danske virksomhederVirksomhedernes investeringer i ny teknologi, koblet med ændrede arbejdsgangeog organisationstilpasninger, har stor indflydelse på produktivitetstilvæksten.Virksomheders digitaliseringsgrad kan måles på flere parametre. Fra det basale,som virksomhedernes adgang til internettet, til virksomhedernes udnyttelse af dedigitale muligheder i deres arbejdsgange, gennem e-handel og i deres udvikling afnye forretningsmodeller.Over en fjerdedel af de danske virksomheder med over 10 ansatte4benytter sig afbredbånd med høje hastigheder på 30 Mbit/s eller derover, jf. figur 2.Pct.35303032
2519
20
15105523
10
0Figur 2: Danske virksomhedershurtigste internetforbindelse
Har ikke Under 2inter netadgang Mbit/s
2- 9Mbit/s
10- 29Mbit/s
30- 99Mbit/s
Mindst 100Kender ikkeMbit/shastighed
Kilde: Danmarks Statistik, Virksomhedernes brug af IT 2011
REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST 20123. ØGET DIGITALISERING AF DANSKE VIRKSOMHEDER
8
98 pct. af virksomhederne i Danmark havde i 2011 adgang til internettet. Denneandel har været stabil siden 2009. De danske virksomheder ligger dog ikke helt itop internationalt, når det gælder adgang til bredbånd via en fast forbindelse, hvorvirksomheder i bl.a. Sverige og Finland ligger bedre end danske virksomheder.Intern digitaliseringEn CEBR-analyse fra 2011 viser, at virksomheder, der har digitaliseret sineinterne processer, har markant højere gennemsnitlig værditilvækst pr. medarbejdersammenlignet med virksomheder, der ikke har digitaliseret. Analysenkonkluderer, at hvis andelen af virksomheder i Danmark, der har digitaliseretmindst en af fire udvalgte processer øges med bare ét procentpoint, øgesbruttoværditilvæksten fra erhvervslivet lavt sat med 2,6 mia. kr. årligt og højt satmed 6,5 mia. kr. årligt.5I 2009 angav 68 pct. af danske virksomheder, at de havde digitaliseret mindst enintern proces. Blandt produktionsvirksomhederne var andelen højere (77 pct.).Andelen af virksomheder i Danmark med mindst en intern digital proces er stegetsvagt i perioden 2009-2011, og danske virksomheder ligger pænt over EU-gennemsnittet, når det gælder intern digitalisering. Der dog fortsat et uudnyttetpotentiale blandt næsten en fjerdedel af produktionsvirksomhederne og entredjedel af de øvrige virksomheder.Digitalisering afproduktionsprocesserDigitaliseringen og automatiseringen af fremstillingsvirksomheders produktion eret vigtigt bidrag til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Brugt rigtigt kandet være med til at fastholde industriarbejdspladser i Danmark, som ellersrisikerede at blive outsourcet.
ØGET ANVENDELSE AF AVANCERET TEKNOLOGI IFREMSTILLINGSEKTOREN KAN ØGE PRODUKTIVITETENBrugen af avanceret teknologi såsom robotter i fremstillingsprocessen er en måde atautomatisere produktionen på. En analyse fra forskningsprojektet AIM viser, atproduktiviteten i fremstillingssektoren i Danmark kunne øges med gennemsnitlig 15 pct.svarende til 35 mia. kr. årligt, hvis de forskellige brancher automatiserer som i de mestautomatiserede lande, Danmark kan sammenlignes med. Der er stor forskel brancherneimellem, og fx ligger den danske tekstilbranche i top, hvad angår automatisering afproduktionen, mens fx den kemiske industri og transportmiddelindustrien ligger langt efter.6
Regeringen ser fastholdelse af produktion som en forudsætning for, at der ogsåfremover placeres arbejdspladser med et stort videnindhold i Danmark. Viden ogerfaring fra medarbejdere i produktionen indgår i udvikling af nye eller forbedredeprodukter og processer. Innovation og produktion hænger sammen.At de danske industrivirksomheder er klar til denne udfordring viser en nyligundersøgelse blandt DI’s virksomheder. Blandt andet svarer tre ud af firevirksomheder, at de gennem 2011 i høj grad eller i meget høj grad har haft fokuspå produktivitetsforbedrende tiltag.7Investeringsniveauet har siden krisens begyndelse ligget historisk lavt, hvilketbl.a. også kan ses i antallet af installerede industrirobotter. Derfor er der behov for,
REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST 20123. ØGET DIGITALISERING AF DANSKE VIRKSOMHEDER
9
at virksomhederne kommer i gang med at investere igen. Øget produktivitetgennem digitalisering og automatisering af produktionen kræver, atvirksomhederne er villige til at investere i nye teknologier, der kan forny deresproduktionsapparater.Cloud computingEn anden form for digitalisering, der for mange virksomheder kan give storebesparelses- og effektiviseringsfordele, er cloud computing. Cloud computing erfx it-software købt og leveret som en tjeneste over internettet. Softwaren ligger i’skyen’ og er typisk ikke installeret på brugerens egen computer eller på en serveri virksomheden.Cloud computing er fx et godt redskab til vækstvirksomheder grundet øgetfleksibilitet i digitale løsninger, da løsningerne nemt kan skaleres op og nedafhængig af virksomhedernes behov. Undersøgelser viser bl.a., at cloudcomputing fremmer økonomisk vækst og øger produktiviteten.8Der er dog fortsat udfordringer med båndbredde, datasikkerhed og manglendekendskab til fordele ved cloud computing, særligt blandt SMV’er. Andelen afvirksomheder, der benyttede sig af cloudbaserede løsninger er endvidere faldet fra30 pct. i 2010 til 25 pct. i 2011.Regeringen arbejder for at udbrede kendskabet til og brugen af cloud computing,blandt andet ved at fjerne barrierer for brug af cloud computing i den offentligesektor.Små og mellemstorevirksomheders digitaliseringNogle små og mellemstore virksomheder (SMV’er) oplever det som en barrierefor IKT-anvendelse, at der fx ikke er tilstrækkelige kompetencer i virksomhedentil at kunne anvende nye it-løsninger, eller at der mangler overblik overmulighederne for og udbyttet fra nye it-løsninger på markedet.9IBIZ-Centeret10er etableret med henblik på at fremme digitaliseringen af små- ogmellemstore virksomheder i Danmark. IBIZ har i 2011 lanceret en række onlineselvbetjeningsværktøjer, fx ”Vækst med it”, og giver mulighed for individuelvejledning gennem et it-rådgivernetværk. IBIZ yder i samarbejde medErhvervsstyrelsen desuden rådgivning om digitalisering gennem Væksthusene i dedanske regioner. IBIZ havde i 2011 direkte kontakt med 2.500 danske SMV’er.
3.2 IKT-erhvervene som driver for vækstDe danske IKT-erhverv – eller de digitale erhverv – er også centrale for dendigitale økonomi. Værdien kommer både gennem sektorens direkte bidrag til dendigitale økonomi, og gennem de produkter og løsninger, sektoren leverer til detøvrige erhvervsliv.I 2009 udgjorde IKT-erhvervene knap 5 pct. af det samlede antal privatevirksomheder. IKT-erhvervene er kendetegnet ved en markant højereværditilvækst pr. medarbejder end de øvrige erhverv. Produktiviteten var således i2009 næsten 45 pct. højere i IKT-erhvervene end inden for de øvrige erhverv. På
REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST 20123. ØGET DIGITALISERING AF DANSKE VIRKSOMHEDER
10
en række andre nøgletal leverer IKT-erhvervene også en stor andel sammenholdtmed erhvervets størrelse, jf. figur 3.Procent10,09,08,07,06,04,95,04,03,02,0Figur 3: Nøgletal for IKT-erhvervene.IKT-erhvervenes andel af desamlede markedsmæssige erhverv,2009
9,78,5
6,96,4
4,2
1,00,0Vir ksom hederVær dit ilvækstKilde: Danmarks Statistik, særkørsel 2011
Beskæf tigedeOm sæt ning
Ekspor tInvest er inger
Produktiviteten inden for IKT-erhvervene er desuden steget med næsten 5 pct. iperioden 2007-2009, hvor de øvrige erhverv samlet set ikke oplevede nogenproduktivitetsstigning.IKT-erhvervenes potentiale som driver for vækst understreges yderligere af, atinvesteringer i IKT, er den eneste faktor, der har bidraget konstant positivt tilarbejdsproduktivitet i Danmark i perioden 2006-2009.Bidraget fra investeringer i IKT til produktivitetsvæksten i Danmark ligger påniveau med bidraget i de fire mest produktive vestlige lande.11Flere undersøgelserviser dog, at EU-landene samlet, herunder også Danmark, ikke får de sammeproduktivitetsgevinster fra brugen af IKT som USA. En af årsagerne kan være etendnu ikke fuldt udbygget digitalt indre marked i EU.
3.3 Et digitalt indre markedDet indre marked er EU’s vækstmotor. Et velfungerende digitalt indre markedøger e-handlen på tværs af landene i EU og giver forbrugerne adgang til et størreog billigere udbud af varer, samtidig med at e-handelsvirksomhederne kan få heleEU som markedsplads frem for blot hjemmemarkedet.Undersøgelser viser, at hvis det digitale indre marked udbygges fuldt ud, kan viopnå en vækst på op til 4 pct. af EU’s BNP i 2020.12
REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST 20123. ØGET DIGITALISERING AF DANSKE VIRKSOMHEDER
11
Regeringen har derfor sat det digitale indre marked højt på dagsordenen under detdanske EU-formandskab i 2012. Det er blandt andet sket ved et uformeltrådsmøde om konkurrenceevne i februar 2012, hvor temaet var det digitale indremarked, og ved en efterfølgende formandskabskonference om samme emne.EU’S MÅLSÆTNINGER FOR DET DIGITALE INDRE MARKEDPå det uformelle rådsmøde for konkurrenceevne var der enighed om følgendemålsætninger:e-handel i Europa skal fordobles inden 2015,offentlige udbud skal foregå elektronisk i 2016, ogstørstedelen af fakturaer i Europa skal foregå elektronisk inden 2020.På EU-formandskabskonferencen var hovedkonklusionerne:det er den vigtigste forudsætning for digital vækst, at europæerne skal kunnekomme online, hvor som helst og når som helst via hvilken som helst enhed,forbrugernes tillid til grænseoverskridende onlinehandel i Europa skal forbedres,Europas virksomheder skal i højere grad tænke i digitale muligheder forforretningsudvikling, oginnovativ udnyttelse af data skal skabe nye europæiske forretningsmuligheder.
Derudover er harmonisering af europæisk ophavsret, dvs. fælles forvaltning afintellektuelle ejendomsrettigheder, et fokusområde i udviklingen af det digitaleindre marked. En lettere adgang til digitalt indhold vil tiltrække nye tjenester ogrealisere et betydeligt vækstpotentiale i den digitale økonomi.E-handelFlertallet af danske virksomheder har en hjemmeside. 28 pct. af dansk erhvervslivsælger deres produkter eller tjenester online, men kun hver tiende danskevirksomhed sælger online til udlandet. Godt 70 pct. køber til gengæld produkteronline.DANSKE VIRKSOMHEDERS E-HANDELProcentDanske virksomheder med en hjemmesideDanske virksomheder, der giver adgang til onlinebestilling, reservering og købEuropæiske virksomheder, der giver adgang til onlinebestilling, reservering og købDanske virksomheder, der køber online i Danmarkeller udlandetDanske virksomheder, der sælger online til udlandetKilde: Danmarks Statistik, Virksomhedernes brug af IT 2011
Tabel 3:
8928127010
Både i forhold til køb og salg online stiger anvendelsen, desto størrevirksomheden er. Potentialet for øget handel på det digitale marked er således ikkemindst stort for SMV’er.Samtidig giver e-handel også muligheder for erhvervsudviklingen iyderkantsområderne, da virksomheder via e-handel kan afsætte produkter ogtjenester til virksomheder og forbrugere i hele Danmark og udlandet, somvirksomhederne ville have sværere ved at nå ud til via ikke-digitale kanaler.
REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST 20123. ØGET DIGITALISERING AF DANSKE VIRKSOMHEDER
12
Kommissionen har i januar 2012 fremlagt ”Grønbog på vej mod et integrereteuropæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger”. Det anslås i grønbogen,at antallet af personer, der shopper online i Europa vil stige fra 141 mio. i 2009 til190 mio. frem til 2014, samt at de årlige vækstrater for e-handelsmarkedetsstørrelse over de næste fem år vil være omkring 10 pct. I øjeblikket udgør e-handel kun 3,4 pct. af hele detailhandelen i Europa, så der ligger ifølgeKommissionen stadig et stort uudnyttet vækstpotentiale.En ny undersøgelse fra Konkurrence og Forbrugerstyrelsen viser endvidere, atdanske e-handelsvirksomheder er dygtige til online købmandskab og forventervækst i de kommende år.Tabel 4:E-HANDELVIRKSOMHEDERNES FORVENTNINGER, 2011ProcentDanske e-butikker, der forventer øget omsætningfra tværnational e-handelForventninger til stigninger på mere end 10 pct.8075
Fælles digitale standarder
Som på det indre marked generelt, er det også på det digitale indre markednødvendigt, at alle lande benytter fælles digitale standarder for ikke at skabebarrierer for handlen på tværs af landegrænser. Regeringen arbejder derfor for atunderstøtte dette arbejde på EU-plan.Fælles digitale standarder vil fremme et velfungerende digitalt indre marked vedbl.a. at gøre det lettere ikke mindst for nye virksomheder at byde på offentligeudbud i andre EU-lande. For de danske digitale iværksættere er der et potentiale i,at virksomhederne fra starten baserer deres produkter på fælleseuropæiskestandarder.En forordning fremsat af Kommissionen om europæisk standardisering forventesat blive vedtaget under det danske EU-formandskab i 2012.Regering støtter også det europæiske PEPPOL-initiativ (Pan European PublicProcurement OnLine), der har til formål at skabe større integration af EU’soffentlige indkøbsmarkeder og gøre det muligt for bl.a. danske virksomheder atbyde ind på offentlige udbud i hele EU. PEPPOL har mere end 125.000 danskevirksomheder tilknyttet og er på flere områder det europæiske svar påNemHandel.
Eksport i IKT-erhvervet ogtværnational e-handel
Danske virksomheder og forbrugere e-handler generelt i højere grad i udlandetend omvendt. IKT-erhvervene udgør 5 pct. af dansk erhvervsliv, mens dereseksport udgør 4 pct. af de samlede erhvervs eksport, jf. fig. 3. Den samledeeksport af it-varer og services var i 2009 på knap 29 mia. kr., og IKT-erhverveneseksport har været faldende siden 2005.Da danske forbrugere i højere grad handler i udenlandske netbutikker endomvendt går danske netbutikker glip af de danske e-forbrugere uden at tiltrækkeforbrugere fra øvrige lande i samme grad. Derfor er det positivt, at e-butikkerne
REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST 20123. ØGET DIGITALISERING AF DANSKE VIRKSOMHEDER
13
forventer en stigning i deres grænseoverskridende e-handel og dermed en stigendeeksport i de kommende år.En interessant sammenhæng er, at virksomheder, der har digitaliseret mindst énintern funktion, har langt større sandsynlighed for også at være en eksporterendevirksomhed end de ikke-digitale virksomheder. Øget digitalisering og eksport gåraltså hånd i hånd og kan være nøglen til at realisere vækstpotentialet på ikkemindst det digitale indre marked i EU.ØGET DIGITALISERING AF DANSKE VIRKSOMHEDER:STYRKER, UDFORDRINGER OG VEJENE FREMSTYRKERDanske virksomheder ligger efter de bedste EU-lande, men over EU-gennemsnittet, nårdet gælder digitaliseringen af interne processer og brugen af internettet somhandelsplatform.UDFORDRINGERDer er fortsat et betydeligt uudnyttet potentiale blandt mange virksomheder – ogsåSMV’erne – for at øge deres produktivitet gennem digitalisering og automatisering afinterne processer og produktion.VEJENE FREMRegeringen har fokus på at understøtte virksomhedernes digitalisering og automatiseringfor på denne måde at bidrage til højere produktivitetstilvækst og konkurrenceevne i danskerhvervsliv.Regeringen vil arbejde for et velfungerende digitalt indre marked i EU. Det åbner mulighedfor øget eksport via digitale platforme og af digitale produkter og tjenester.
REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST 20123. ØGET DIGITALISERING AF DANSKE VIRKSOMHEDER
14
4. Den offentlige sektor somdrivkraft for digitaliseringUdgangspunktet for regeringens arbejde med offentlig digitalisering er denfællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015. Digitalisering kan frigøreadministrative midler og reducere antallet af tunge, rutineprægede opgaver formedarbejderne, samtidig med at borgere og virksomheder modtager en merefleksibel og effektiv service. Regeringen ser digital kommunikation med detoffentlige som et nøgleinstrument til at lette virksomhedernes administrativearbejde. Virksomhederne skal ikke bruge tid på unødvendig administration, menbør kunne fokusere på forretningsudvikling og vækstskabende aktiviteter.FOKUSOMRÅDER I DEN FÆLLESOFFENTLIGEDIGITALISERINGSSTRATEGI 2011-2015Slut med papirblanketter og brevpost.Ansøgninger, indberetninger oganmeldelser til det offentlige samt brevpost fra det offentlige til borgere ogvirksomheder skal som udgangspunkt foregå digitalt i 2015.Ny digital velfærd.Digitalisering og velfærdsteknologi skal anvendeskonsekvent til at modernisere og effektivisere de store velfærdsområder – fx påskole-, social-, sundheds- og beskæftigelsesområderne.Tættere offentligt digitalt samarbejde.De offentlige myndigheder skal i højeregrad bruge de relevante fælles it-løsninger, undgå dobbeltudvikling og genbrugedata.
Øget offentlig digitalisering kan også understøtte væksten mere generelt.Udviklingen af offentlige digitale løsninger fx på velfærdsområdet kan skabe nyeforretningsmuligheder for danske virksomheder, der kan medvirke til at danskevirksomheder får et forspring på eksportmarkederne.
4.1 Danske virksomheders brug af offentligemyndigheders hjemmesiderDanmark er langt fremme med brugen af it til at forny og effektivisere denoffentlige sektor. Danmark ligger på en 4. plads i FN’s nyeste sammenligning afoffentlig digitalisering, hvilket er en forbedring på tre pladser sammenlignet med2010.13Digital kontakt mellem det offentlige og virksomhederne kan tage mange former.Figur 4 viser udviklingen i danske virksomheders brug af myndighederneshjemmesider. Af figuren fremgår, at mens andelen af virksomheder, der har besøgthjemmesider, søgt information eller hentet blanketter, har nået et stabilt og højtniveau, så stiger andelen af virksomheder, der anvender hjemmesiderne til mere
REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST 20124. DEN OFFENTLIGE SEKTOR SOM DRIVKRAFT FOR DIGITALISERING
15
avancerede handlinger såsom elektronisk behandling af en sag, afgivelse af tilbudeller indsendelse af webformularer fx i forbindelse med digital indberetning.
1009084 848065604540
92
88 87
9287 8684
71
46
48
2010
1611
0Figur 4: Danske virksomhedersbrug af myndighederneshjemmesider 2008 - 2010.Pct. af alle virksomheder.
2008Besøgt hjemmesiderDownloade blanketter m.v.Ren elektr onisk behandling af sag
2009
2010Søgt informationerIndsendelse af webformular erAfgive elektr onisk tilbud
Kilde: Danmarks Statistik, Virksomhedernes brug af IT 2011
4.2 Overgangen til obligatoriske digitaleindberetningsløsningerVirksomhederne skal foretage alle indberetninger til offentlige myndighederdigitalt fra 2012 – eller snarest derefter, når den nødvendige lovgivning og deeffektive løsninger er på plads. En række initiativer understøtter overgangen tilobligatorisk digital indberetning.Virk.dkPå Virk.dk er det muligt at finde og indsende alle erhvervsrettede indberetningertil det offentlige. Stadig flere virksomheder benytter sig af de digitaleindberetningsløsninger til fx at sende elektroniske fakturaer til det offentlige elleransøge om barselsdagpenge. I den kommende tid vil der blive arbejdet på atpersonalisere Virk.dk, således at indholdet målrettes den enkelte virksomhed, somved at logge på Virk.dk får adgang til en side (min.virk) med alle virksomhedenskommende, igangværende og afsendte indberetninger.FAKTA OM BRUGEN AF VIRK.DK I 2011300.000 indberetninger indsendes hver måned via virk.dk1 mio. besøgende om måneden35 pct. af de 8,3 mio. indberetninger, staten modtager, indsendes via virk.dk400 nye virksomheder begynder hver uge at bruge virk.dk
FødtDigital
REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST 20124. DEN OFFENTLIGE SEKTOR SOM DRIVKRAFT FOR DIGITALISERING
16
En digital tankegang er et af kriterierne for succes som virksomhed. Medinitiativet FødtDigital sikres nye virksomheder en god digital start. I løbet af 2013vil regeringen lancere en digital løsning, som sikrer, at iværksætteren vedoprettelse af en ny virksomhed på en enkel og sammenhængende måde automatisktilmeldes relevante offentlige digitale tjenester som fx NemID Erhverv og Digitalpost. Den nyetablerede virksomhed vil endvidere modtage en velkomstpakke, dergiver et samlet overblik over relevante tilbud, regler og krav fra det offentlige.DIGITALE REGNSKABERSom led i, at al kontakt mellem virksomheder og det offentlige skal digitaliseres, er detbesluttet, at danske virksomheder inden for en årrække skal indberette deres årsrapportdigitalt. Dette skal ske via den digitale indberetningsløsning Regnskab 2.0. På Virk.dk erder stillet en digital indberetningsløsning til rådighed for de små virksomheder, som gør detlet for virksomhederne at danne og indberette årsrapporten digitalt uden brug af særligsoftware. Endvidere er der i samarbejde med erhvervsorganisationer foretaget en storinformations- og vejledningsindsats via både nettet, aviser, kampagner, konferencer ogkurser.
Genbrug af virksomhedsdata
Som del af digitaliseringsstrategien for 2011-2015 skal virksomheder opleve, atalle offentlige myndigheder arbejder effektivt digitalt sammen.For at sikre reel genbrug af data i det offentlige skal data fra CVR-registeret ogeIndkomst genbruges af alle myndigheder fra 2013, mens data om blandt andetvirksomhedernes adresse samt regnskabs- og selskabsdata skal genbruges fra2014.
4.3 De ikke it-parate virksomhederEn mindre gruppe virksomheder kan forventes at have vanskeligt ved at håndtereovergangen til obligatorisk digital indberetning.Der er behov for at have fokus på denne restgruppe og på at få dem hjulpet i gangmed den digitale indberetning. Gruppen har ofte hverken computer ellerinternetadgang, hvilket også har betydning for, hvordan de kan hjælpes. Noglevirksomheder vil kunne gøre brug af fx lønbureauer til at håndtere den digitaledialog med det offentlige. Erhvervsstyrelsen har bl.a. igangsat initiativer medudbygget telefonsupport samt et forsøgsprojekt på bibliotekerne, hvorvirksomhederne kan møde op og få hjælp til fx digital signatur/NemId Erhverv ogde mest anvendte indberetningsløsninger.
4.4 Overblik og vejledning gennem digitale platformeMange virksomheders kontakt til det offentlige sker i dag via Virk.dk og andredigitale tjenester, som myndighederne stiller til rådighed for virksomhederne. Detspecifikke formål og målgrupperne for platformene varierer, men de har typisk dettil fælles, at de skal bidrage til at øge virksomhedernes vækst- ogforretningsmuligheder ved at skabe overblik og målrettet information.Vækstguiden.dk
REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST 20124. DEN OFFENTLIGE SEKTOR SOM DRIVKRAFT FOR DIGITALISERING
17
På Vækstguiden.dk får virksomheder én indgang til ca. 180 virksomhedsrettedetilbud om finansiering og rådgivning forankret i 10 ministerier, regioner og EU.Vækstguiden.dk giver i 2012 en estimeret samlet økonomisk gevinst på 9 mio. kr.med en potentiel årlig gevinst på sigt på yderligere 96 mio. kr.Startvækst.dkIværksættere og virksomheder, der får kvalificeret rådgivning, har større chancerfor at overleve og skabe vækst. Startvækst.dk tilbyder vejledning, selvhjælps-værktøjer og online rådgivning, der tager udgangspunkt i den enkelte virksomhedssituation. Portalen deler indhold med mere end 35 kommuner og erhvervsråd.Samtidig etableres et tæt samspil mellem Virk.dk og Startvækst.dk, såvirksomhederne på en let og overskuelig måde får adgang til alle relevanteinformationer fra de to portaler. Startvækst.dk vurderes at give en samletøkonomisk gevinst på mere end 40 mio. om året i form af bl.a. tidsbesparelser ivirksomhederne og sparede rådgivningstimer i det offentlige.Det kan være vanskeligt at etablere en virksomhed eller sælge varer ogtjenesteydelser i et andet europæisk land end sit eget. På indremarkedscenter.dkkan danske virksomheder bl.a. få rådgivning om regler for varer og tjenesteydelseri andre EU-lande. Indremarkedcenter.dk samler også en række redskaber, hvorvirksomheder selv kan søge oplysninger, herunder også når udenlandskevirksomheder ønsker oplysninger om Danmark. Et eksempel herpå erBusinessInDenmark, der giver udenlandske virksomheder, der ønsker at investerei Danmark, et samlet overblik over danske regler og mulighed for at ansøgeelektronisk om eventuelle tilladelser hos de relevante myndigheder.Under det danske EU-formandskab har regeringen sat fokus på en forbedring afandre landes pendant til BusinessInDenmark for på denne måde at understøtteetablering af danske virksomheder og deres handel på tværs af grænserne i restenaf EU.DEN OFFENTLIGE SEKTOR SOM DRIVKRAFT FOR DIGITALISERING:STYRKER, UDFORDRINGER OG VEJENE FREMSTYRKERDanmark ligger på en 4. plads i FN’s nyeste sammenligning af offentlig digitalisering, ogdanske virksomheder anvender i stigende grad offentlige hjemmesider til digitalindberetning.UDFORDRINGERIntelligente og tilgængelige digitale løsninger fra offentlige myndigheder skal givevirksomheder øget incitament til at bruge de digitale løsninger og gøre det muligt at høstedigitaliseringens fulde gevinst.Desuden har en mindre gruppe af virksomheder behov for egnet assistance til at håndtereovergangen til fuld digital kommunikation med det offentlige.VEJENE FREMRegeringen har en målsætningen om obligatorisk digital indberetning fra 2012 og vilarbejde for at gøre det lettere og mere attraktivt for virksomhederne at kommunikere digitaltmed det offentlige.Regeringen vil i den sammenhæng også have fokus på at hjælpe de virksomheder, derkan have særlige behov i den digitale kommunikation med det offentlige.
Indremarkedscenter.dkog BusinessInDenmark
REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST 20124. DEN OFFENTLIGE SEKTOR SOM DRIVKRAFT FOR DIGITALISERING
18
5. Iværksætteri og nytænkningpå den digitale platformIværksætteri og nytænkning på den digitale platform kan være med til at øgeproduktiviteten og den danske konkurrenceevne. Digitale iværksættere kan herspille en særlig rolle. De er ofte hurtige til at omstille sig og se muligheder imarkedet, og de kan på den måde udnytte den konstante og hastige forandring påde digitale platforme til at udvikle nye danske vækstvirksomheder. Samtidig erIKT-erhvervene blandt de mest innovative, hvilket er til gavn for både IKT-erhvervene selv og resten af erhvervslivet. Regeringen arbejder derfor også medIKT og digitalisering som en tværgående faktor i udviklingen af deerhvervsområder, hvor Danmark har særlige styrkepositioner. Regeringen lancereri efteråret 2012 desuden en bredt forankret innovationsstrategi, som bl.a. skalskabe rammer for, at Danmarks styrkepositioner og unikke innovationspotentialerkan udvikle sig til globale førerpositioner på områder, hvor verden efterspørgerløsninger.
5.1 Udvikling og potentiale for digitalt iværksætteriDe seneste 10 til 15 år har der udviklet sig en stribe nye digitale giganter på denglobale scene som fx Facebook, Amazon og Google. De digitale giganter ervokset eksplosivt i størrelse og indflydelse, og de viser, hvordan der i løbet af få årkan skabes virksomheder med meget stor omsætning og beskæftigelse. Danmarkog EU nyder dog ikke det fulde udbytte af denne vækst, da kun relativt få af dissevirksomheder er europæiske.I Danmark er der et stigende antal virksomheder inden for de digitale erhverv. I2011 blev der registreret 3.622 nye virksomheder inden for de digitale erhvervsvarende til 5,6 pct. af alle nyregistrerede virksomheder. Andelen er stegetvæsentligt siden 2006, hvor de digitale erhverv blot udgjorde 3,5 pct. af allenyregistrerede virksomheder. Målt på forholdet mellem nyevirksomhedsregistreringer og ophørte virksomheder er de digitale erhverv kommetbetydeligt bedre igennem den økonomiske krise i perioden 2007-2011sammenlignet med alle øvrige erhverv under ét.Digitale vækstiværksættereVækstiværksættere er en særlig gruppe inden for iværksættere, der er kendetegnetved at have særlig stor succes i form af fx en betydelig vækst i antal ansatte.Samlet set er der relativt få vækstiværksættere i Danmark – i 2008 ca. 2.300vækstiværksættere. Det ser imidlertid lysere ud, hvis man kigger særskilt på dedigitale erhverv. Her var andelen af vækstiværksættere i 2008 højere end forøvrige erhverv.
REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST 20125. IVÆRKSÆTTERI OG NYTÆNKNING PÅ DEN DIGITALE PLATFORM
19
Flere succesfulde danske digitale vækstvirksomheder, som fx Skype og Just-Eat,er opkøbt af udenlandske virksomheder eller har flyttet hovedsæde ud afDanmark. Den værdi, som vækstvirksomhederne skaber, bør så vidt muligtkomme Danmark til gavn gennem fx geninvestering eller brug af de udvikledekompetencer i nye forretningsidéer.Digitalt iværksætteri påuddannelserneDet er centralt, at uddannelsessystemet stimulerer de studerendes evner til attænke nyt og iværksætterorienteret også på det digitale område. For at sikre goderammer for fremtidens it-entreprenører støtter regeringen derfor IT-Universitetetsvækstmiljø samt konceptet Startup Weekend, hvor unge it-entreprenører fra heleverden mødes i bl.a. København og præsenterer forretningsidéer for professionelleinvestorer. De bedste talenter rekrutteres til et intensivt 3 måneders forløb medfokus på at udløse idépotentialet.Investeringer og kapital er afgørende for at understøtte væksten blandt ikke mindstnye og mindre virksomheder på den digitale platform. I 2011 gik ca. 325 mio. kr.eller ca. 25 pct. af de samlede ventureinvesteringer, der blev foretaget i Danmark,til IKT-området. Denne andel er steget fra 16 pct. i 2010.14En del af disse investeringer sker gennem Vækstfonden, der er en statsliginvesteringsfond. Vækstfonden investerer med egenkapital i partnerskab medprivate investorer og finansierer med lån og kautioner i samarbejde med danskefinansieringsinstitutter. Regeringen har i marts 2012 indgået en bred politisk aftaleom en ny Udviklingspakke, der blandt andet styrker små og mellemstorevirksomheders finansieringsmuligheder. Med Udviklingspakken er det bl.a. aftalt,at Vækstfonden gives mulighed for at yde ansvarlige lån for 500 mio. kr. Detforventes at øge virksomheders adgang til bankfinansiering med yderligere ca. 1mia. kr.Potentialet på mobile platformePotentialet for vækst og nytænkning er ikke mindst stort på de mobile platforme.Alene til smartphones og tablets er der udviklet omkring en million applikationerover de seneste år. Det er med til at øge brugbarheden af de mobile enhederbetydeligt og samtidig skaber det vækst og beskæftigelse. Alene i USA kannæsten en halv million job relateres til applikationsindustrien, og på verdensplanblev der omsat for omkring 30 mia. kr. på applikationsmarkeder i 2010 – et tal derforventes at være mere end fordoblet i 2011.15
Venturekapital til digital vækst
5.2 Nye digitale løsninger og produkterNytænkning og innovation inden for de digitale erhverv er til fordel for hele detdanske erhvervsliv. Det gælder ikke mindst på de erhvervsområder, hvor Danmarkhar særlige styrker og potentialer.Inden for de digitale erhverv har hele 55 pct. af virksomhederne i 2009 væretinnovative. Den tilsvarende andel inden for de øvrige erhverv er 44 pct. Dedigitale erhverv brugte 4 pct. af deres omsætning til egen forskning og udvikling(FoU) i 2009. Det er mere end 2 procentpoint højere end for de øvrige erhvervunder et, men mindre end for andre forskningsintensive erhverv. Fx anvendte
REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST 20125. IVÆRKSÆTTERI OG NYTÆNKNING PÅ DEN DIGITALE PLATFORM
20
medicinalvareindustrien i 2009 ca. 26 pct. af omsætningen til FoU. Samlet set stårIKT-erhvervene for 16 pct. af det samlede erhvervslivs FoU.EKSEMPLER PÅ INNOVATION PÅ DEN DIGITALE PLATFORMDigital innovation kan skabe helt nye muligheder for både nye og etablerede virksomhederog bidrage til at udvikle forretningsmodeller, processer, produkter, kommunikationsveje mv.Der er tale om digital innovation af processer, når virksomheder digitaliserer deres internefunktioner og på den måde øger deres produktivitet, som det fx var tilfældet, da bankerneindførte Netbank. En anden type digital innovation er, når en virksomhed anvender digitalemetoder til at udvikle nye digitale versioner af evt. allerede eksisterende produkter, som fxLEGO har gjort med en række af deres produkter. En tredje type digital innovation erserviceinnovation som fx telemedicin og andre serviceinnovationer inden forsundhedsteknologien. Her ligger et stort potentiale for virksomhederne i at levere digitaleløsninger på offentlige velfærdsudfordringer, og det offentlige kan spille en væsentlig rollegennem intelligent offentlig efterspørgsel.
Regeringen arbejder derfor med bl.a. følgende initiativer for at fremmenytænkning på den digitale platform.Digital innovation påsundheds- og velfærdsområdetSundheds- og velfærdsområdet er et område, hvor Danmark har særlige styrker ogpotentialer. Den internationale efterspørgsel efter innovative sundheds- ogvelfærdsløsninger er stigende, og danske virksomheder har gode muligheder for atfå del i det globale vækstpotentiale gennem bl.a. udvikling af digital sundheds- ogvelfærdsteknologi.Regeringen ønsker at styrke væksten i danske sundheds- og velfærdsvirksomhederog har nedsat et vækstteam, der skal komme med anbefalinger til regeringen ombl.a. anvendelsen af IKT på dette erhvervsområde.Fornyelsesfonden bidrager endvidere til, at særligt små og mellemstore danskevirksomheder kan udnytte de globale udfordringer inden for velfærdsområdet ogdet grønne område som springbræt for nye forretningsmuligheder.Fornyelsesfonden har pr. februar 2012 udmøntet 427 mio. kr. til 91 konkreteprojekter. Flere af disse projekter udnytter de digitale muligheder inden for fxsundhedsteknologi, og samlet set er omkring hvert fjerde støttede projekt helt ellerdelvist digitalt funderet.Omkring en tredjedel af den samlede efterspørgsel i samfundet kommer fra denoffentlige sektor. Den offentlige sektor kan gennem intelligent efterspørgsel øgehjemmemarkedet for digitale produkter og tjenester samtidig med, at innovationeninden for digitale løsninger på bl.a. sundheds- og velfærdsområdet understøttes.Regeringen vil derfor udvikle en strategi på tværs af ministerier ogmyndighedsniveauer for intelligent offentlig indkøb, som forventes lanceretultimo 2012.Med udgangspunkt i digitaliseringsstrategien 2011-2015 vil regeringen ogsåforetage en ambitiøs satsning på anvendelse af it i folkeskolen. Regeringen vilinvestere 500 mio. kr. og kommunerne op imod 1 mia. kr. i at skræddersyundervisningen i folkeskolen til fremtidens behov. Det vil på sigt være med til atøge arbejdsstyrkens kvalifikationer til både at anvende og udvikle digitaleløsninger.
REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST 20125. IVÆRKSÆTTERI OG NYTÆNKNING PÅ DEN DIGITALE PLATFORM
21
IKT og de kreative erhverv
Et andet erhvervsområde med særlige styrker og potentialer er de kreative erhverv.Inden for disse erhverv spiller digitalisering og IKT også en vigtig rolle. Fx er endel virksomheder i de kreative erhverv indholdsleverandører til fxcomputerspilindustrien og internetbaserede virksomheder.Regeringen arbejder for at udbrede kendskabet til, hvordan erhvervslivet kan øgevækst og innovation gennem oplevelsesbaseret forretningsudvikling og ved atstyrke kreative aktørers forretningsforståelse gennem strategiske samarbejder meddet øvrige erhvervsliv. Regeringen har desuden nedsat et vækstteam for kreativeerhverv og design, der skal belyse erhvervsmulighederne på området, herunderbetydningen af nye digitale afsætningskanaler og sociale medier.
Offentligt tilgængelige data
Tilgængelige data, herunder offentlige data, kan bidrage til at skabe gode rammerfor digital nytænkning. Det kan eksempelvis være energi-, trafik-, ellervirksomhedsdata, der anvendes som indhold i digitale tjenester som fxmobilapplikationer, beregningsværktøjer eller som datagrundlag for strategiskeforretningsbeslutninger.En undersøgelse fra Kommissionen peger på direkte økonomiske gevinster på 40mia. euro i EU-landene ved at stille offentlige data til rådighed for erhvervslivet.Medregnes afledte effekter estimeres et potentiale på op til 140 mia. euro om åretsvarende til mere end 1 pct. af EU’s samlede BNP.16På den baggrund fremsatte Kommissionen i december 2011 forslag til revision afdirektivet om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (PSI-direktivet). Formålet er at lette adgangen til videreanvendelse af offentlige data.Kommissionens forslag til revision af PSI-direktivet er en prioriteret sag under detdanske EU-formandskab.Danmark har i den forbindelse en stor fordel ved, at den offentlige sektor er megetdigitaliseret og har store mængder data, som også private kan have stor gavn af.Regeringen arbejder sammen med kommuner og regioner om at forbedre deoffentlige grunddata og øge virksomhedernes adgang til disse data som digitaltråstof til vækst.
Et frit og åbent internet
Regeringen har fokus på at sikre et frit og åbent internet med de bedste mulighederfor innovation og markedsføring af nye tjenester. Bl.a. kan Erhvervsstyrelsenfastsætte regler til sikring af netneutralitet, hvis udbyderne ikke i tilstrækkeligtomfang sikrer slutbrugernes adgang til information, videreformidling afinformation samt mulighed for at benytte applikationer og tjenester efter eget valg.Der har endnu ikke været konstateret et behov for at fastsætte regler til sikring afnetneutralitet i Danmark.I forlængelse heraf vil en lettere adgang til digitalt indhold tiltrække nye tjenesterog realisere et betydeligt vækstpotentiale i den digitale økonomi. Harmoniseringenaf europæisk ophavsret er et fokusområde i udviklingen af EU’s digitale indremarked.
REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST 20125. IVÆRKSÆTTERI OG NYTÆNKNING PÅ DEN DIGITALE PLATFORM
22
Desuden vil regeringen som del af den forbrugerpolitiske handlingsplaniværksætte en række initiativer, der udnytter mulighederne ved et frit og åbentinternet samtidig med, at svagere forbrugere, navnlig børn og unge, beskyttes modaggressiv markedsføring. Fx gives adgang til den offentlige forbrugerinformationvia mobilen, og der nedsættes et udvalg, der skal se på børn og unge ogmarkedsføring.
5.3 Gode vilkår for digitale kompetencerFor at kunne udnytte nytænkningen på den digitale platform til at skabevækstvirksomheder er det vigtigt, at de nødvendige digitale kompetencer er tilstede, herunder at vi kan tiltrække og fastholde kompetencer fra udlandet.Tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft kan gavne nytænkning og udvikling af nyedigitale virksomheder.17Undersøgelser tyder på, at virksomheder ikke mindstinden for IKT-erhvervene i Danmark har haft svært ved at tiltrække den fornødnespecialiserede arbejdskraft, og mere end hver tredje it-virksomhed har en ellerflere ubesatte it-stillinger.18Et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og vilgavne bl.a. IKT-erhvervenes adgang til kvalificeret arbejdskraft. Regeringensmålsætninger på uddannelsesområdet er ambitiøse, og bl.a. skal 60 pct. af enungdomsårgang i 2020 gennemføre en videregående uddannelse.Udenlandske iværksættertalenter kan også bidrage til øget digital vækst iDanmark. Amerikanske tal viser, at immigranter i USA over en 15-årig periodesamlet set stiftede omkring 20 pct. af de venturefinansierede og børsnoteredeselskaber. I hightech-sektoren var andelen hele 40 pct.19Samtidig er det også en udfordring at fastholde hele eller dele af de virksomhederog kompetencer, der er opbygget her i landet, således at Danmark også får del iværdien af digitale vækstsucceser som fx Podio og Skype.
REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST 20125. IVÆRKSÆTTERI OG NYTÆNKNING PÅ DEN DIGITALE PLATFORM
23
IVÆRKSÆTTERI OG NYTÆNKNING PÅ DEN DIGITALE PLATFORM:STYRKER, UDFORDRINGER OG VEJENE FREMSTYRKERDe digitale erhverv er mere innovative og har flere vækstiværksættere sammenlignet medandre erhverv.UDFORDRINGERDanmark har behov for flere vækstvirksomheder, der tænker nyt og udnytter den digitaleplatform.Vækstmulighederne fra IKT og digitalisering skal udnyttes – ikke mindst på de områder,hvor Danmark har særlige styrker og potentialer.Den offentlige efterspørgsel skal anvendes intelligent, så den fremmer innovationen i detprivate erhvervsliv.VEJENE FREMRegeringen vil styrke rammerne for, at Danmark får flere vækstvirksomheder på detdigitale område, som kan bidrage til at skabe arbejdspladser og vækst.Regeringen vil arbejde målrettet med IKT som en tværgående faktor, der kan gøre danskestyrkepositioner stærkere.Intelligent offentlig efterspørgsel skal skabe nye erhvervsmuligheder inden for bl.a. digitaleprodukter og tjenester til gavn for virksomhedernes konkurrenceevne samt kvaliteten ogeffektiviteten i den offentlige sektor.
REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST 20125. IVÆRKSÆTTERI OG NYTÆNKNING PÅ DEN DIGITALE PLATFORM
24
6. På vej mod en strategi forDanmarks digitale vækstDanmark er godt på vej til at have en vækstorienteret digital økonomi.Virksomheder og forbrugere har generelt rigtig god adgang til tidssvarendebredbåndsinfrastruktur, virksomhederne digitaliserer deres interne funktioner,benytter de digitale kanaler, når de kommunikerer med det offentlige, oginddrager de nye teknologiske muligheder til digital nytænkning afforretningsmodeller produkter og tjenester.Imidlertid er der også en række udfordringer, der skal håndteres for at realisere detdigitale vækstpotentiale. Regeringen vil adressere disse udfordringer i en samleterhvervsrettet strategi for digital vækst.Strategien vil blive udarbejdet under inddragelse af IKT-erhvervene og det øvrigeerhvervsliv og forventes klar primo 2013. Strategien vil tage udgangspunkt i defire spor, som er lagt i denne redegørelse:Første sporEn veludnyttet dansk bredbåndsinfrastruktur i verdensklasse erfundamentet for en velfungerende digital økonomi.UDFORDRINGERSelvom udbuddet af bredbåndsinfrastruktur er stort i Danmark, skal en løbendeudvikling understøttes.Udbuddet af højhastighedsbredbånd er markant større end efterspørgslen. Etbredt udvalg af attraktive digitale tjenester og produkter skal øge efterspørgslenmed henblik på at få det fulde økonomiske udbytte af bredbåndsinfrastrukturen.
VEJENE FREMAlle husstande og virksomheder skal senest i 2020 have mulighed for at få enbredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s.Efterspørgslen efter bredbåndsinfrastruktur skal understøttes.
REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST 20126. PÅ VEJ MOD EN STRATEGI FOR DANMARKS DIGITALE VÆKST
25
Andet spor
IKT og digitalisering styrker produktivitet og vækst i danske virksomheder.UDFORDRINGERFlere virksomheder – også SMV’erne – kan øge deres produktivitet gennemdigitalisering og automatisering af interne processer og produktion.Et mere velfungerende digitalt indre marked i EU skal bidrage til øget eksport afdigitale produkter og tjenester.
VEJENE FREMDigitaliseringen og automatiseringen af virksomhederne skal understøttes for atopnå højere produktivitetstilvækst og konkurrenceevne i dansk erhvervsliv.Etableringen af et velfungerende digitalt indre marked i EU skal understøttes.
Tredje spor
Digitaliseringen af den offentlige sektor fremmer anvendelsen af digitaleløsninger i dansk erhvervsliv og åbner nye muligheder for vækst.UDFORDRINGERIntelligente og tilgængelige digitale løsninger fra offentlige myndigheder skal givevirksomheder øget incitament til at bruge de digitale løsninger og gøre det muligtat høste digitaliseringens fulde gevinst.Den offentlige efterspørgsel skal anvendes intelligent, så den fremmerinnovationen i det private erhvervsliv.
VEJENE FREMDet skal gøres lettere og mere attraktivt for virksomhederne at kommunikeredigitalt med det offentlige.Virksomheder, der kan have særlige behov i den digitale kommunikation med detoffentlige, skal have egnet assistance.Intelligent offentlig efterspørgsel skal skabe nye erhvervsmuligheder inden forbl.a. digitale produkter og tjenester til gavn for virksomhederneskonkurrenceevne samt kvaliteten og effektiviteten i den offentlige sektor.
Fjerde spor
Nytænkning og udnyttelse af digitale muligheder gør danskestyrkepositioner stærkere.UDFORDRINGERDanmark har behov for flere vækstvirksomheder, der tænker nyt og udnytter dendigitale platform.Vækstmulighederne fra IKT og digitalisering skal udnyttes – ikke mindst på deområder, hvor Danmark har særlige styrker og potentialer.
VEJENE FREMRammerne for, at Danmark får flere vækstvirksomheder på det digitale område,som kan bidrage til at skabe arbejdspladser og vækst, skal styrkes.IKT skal som en tværgående faktor gøre danske styrkepositioner stærkere.
REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST 20126. PÅ VEJ MOD EN STRATEGI FOR DANMARKS DIGITALE VÆKST
26
Erhvervsstyrelsen: Det digitale samfund 2012: Danmarks digitale vækst i tal. Offentliggøres juni2012.Boston Consulting Group Report: Danmark online - hvordan internettet forvandler den danskeøkonomi. 2011. De 5,8 pct. omfatter ”internetøkonomien”, der er den del af den samlede digitaleøkonomi, hvor internettet udgør grundstenen af ydelsen eller forretningen. Fx værdien af udviklingenaf et nyt ikke-online softwareprodukt indgår alene i den bredere digitale økonomi, der således måforventes at være højere end 5,8 pct. Generelt mangler der indikatorer til at måle værdien af internettetog den digitale økonomi samt international konsensus herom. Der er bred enighed om vanskeligheden iat værdiansætte disse begreber, og OECD vil derfor igangsætte et arbejde, der inden for det næste årskal give et bud på internettets værdi.32
1
Chalmers University of Technology: Presentation of the economic impact of broadband speed. 2012
4
I det følgende refereres der til denne gruppe som ”danske virksomheder”, da Danmarks Statistikkonsekvent udelukkende adspørger virksomheder med mindst 10 ansatte, og det derfor er den primæregruppe der er data for. Det vil blive tydeligt angivet hvis målgruppen er en anden.
Centre for Economic and Business Research: Digitalization and Productivity. 2011. De interneprocesser var hhv. bogføring, lagerstyring, styring af produktion samt service og distribution.Avanceret Automations Investerings Model (AIM) er et forskningsprojekt med fokus på betydningenaf avanceret teknologi i danske fremstillingsvirksomheder. Industriens Fond, Aalborg Universitet,Copenhagen Business School, Syddansk Universitet, Eltronic og Teknologisk Institut står bagprojektet. Diverse artikler kan findes på www.aimprojekt.dk76
5
DI: DI’s produktivitetsundersøgelse 2012. 2012London School of Economics: Modelling the Cloud. 2012
8
Forsknings- og Innovationsstyrelsen (Rambøl): IKT-anvendelse og innovationsresultater i små ogmellemstore virksomheder. 2009Innovation Center for E-business (IBIZ-Centeret) blev etableret i 2007 og drives i et samarbejdemellem de to GTS-institutter Teknologisk Institut og DELTA. Centeret er finansieret af Rådet forTeknologi og Innovation.1110
9
De fire førende lande er Sverige, Finland, USA og Storbritannien. FORA: Produktivitet i Danmark –Den danske vækstudfordring. 2011Copenhagen Economics: The Economic Impact of a Digital Single Market. 2012FN: United Nations E-Government Survey 2012. 2012Vækstfonden: Opgørelse af det danske venturemarked i 4. kvartal 2011. 2012
12
13
14
15
TechNet: Where the jobs are: The app economy. 2012; Gartner: Gartner Says Worldwide MobileApplication Store Revenue Forecast to Surpass $15 Billion in 2011. 2011
Information Economics: A review of recent studies on PSI re-use and related market developments.2011. Udarbejdet for af Europa-Kommissionen.17
16
Erhvervs- og Byggestyrelsen: Iværksætterindeks 2011 – Vilkår for iværksættere i Danmark. 2011
18
CBS/Strategos: Hvordan er IT-branchen rustet til at tackle fremtiden?. 2011. IT-Brancen: It-erhvervet mangler arbejdskraft. 2012National Venture Capital Association: American Made: The Impact of Immigrant Entrepreneurs andProfessionals on U.S. Competitiveness. 2008
19
REDEGØRELSE OM DANMARKS DIGITALE VÆKST 20126. PÅ VEJ MOD EN STRATEGI FOR DANMARKS DIGITALE VÆKST
27
