ERU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 260: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30/5-12 og samlenotat for rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - søtransport- og teledelen) den 7.-8. juni 2012

Indholdsfortegnelse:1.2.3.4.6.International aftale om et fælles europæisk patentdomstolssystem .......2Forslag til program for SMV’ers konkurrenceevne (COSME)............18Alternativ og online tvistløsning i forbrugersager ...............................27Forbrugerprogram 2014-2020 ..............................................................51Rådskonklusioner om governance af det indre marked og det digitaleindre marked.........................................................................................827.Anerkendelsesdirektivet .......................................................................91

1. International aftale om et fælles europæisk patentdomstolssystemRevideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.1. ResuméDen europæiske patentreform har gennem mange år været forhandlet i regiaf EU. Den består af to hovedelementer: Et fælles europæisk patentdom-stolssystem og en patentbeskyttelsesmulighed (’enhedspatentering’) med til-hørende oversættelsesordning.Aftalekomplekset om det fælles europæiske patentdomstolssystem består afen aftale (’Agreement’), vedtægter (’Statute’) samt procesregler (’Rules ofProcedure’).Der er tale om en international mellemstatslig aftale om etablering af etfælles europæisk patentdomstolssystem. De kontraherende lande er i ud-gangspunktet de samme 25 EU-lande, som i marts 2011 etablerede det for-stærkede samarbejde på patentområdet.I december 2011 tilsluttede Italiensig som det 26. EU-medlemsland arbejdet med domstolssystemet.En even-tuel vedtaget aftale vil efterfølgende skulle ratificeres i hvert af de26kon-traherende lande.Aftalen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den30. maj2012til politisk aftale.Aftaleudkastet indebærer, at kompetencen vedrørende afgørelse af retstvi-ster vedrørende europæiske patenter (EPO-patenter) valideret i Danmark ilangt de fleste tilfælde formelt set overføres fra danske domstole til den fæl-les europæiske patentdomstol. Da aftaleudkastet således indebærer afgivel-se af suverænitet, vil dansk ratifikation kræve anvendelse af proceduren igrundlovens § 20, idet en endelig § 20 vurdering først foretages når aftalener færdigforhandlet.2. BaggrundEuropæisk industri mister konkurrenceevne og går glip af vækstpotentiale,fordi det, sammenholdt med USA og Kina, Japan og Korea, er for dyrt ogbesværligt at patentere og håndhæve patenter i Europa. Navnlig for små ogmellemstore virksomheder (SMV’er) er der behov for, at der gives nemmereog billigere adgang til patentsystemet.Derfor drøftes i regi af EU en reform af det europæiske patentsystem. Eneuropæisk patentreform har været forhandlet i EU siden 2000. Med henblik

på at fremskynde drøftelserne har Rådet (konkurrenceevne) i marts 2011etableret et forstærket samarbejde på patentområdet med deltagelse af 25EU-medlemslande. Kun Italien og Spanien stod på det tidspunkt uden for.Den europæiske patentreform består af to hovedelementer. Et fælles euro-pæisk patentdomstolssystem og en patentbeskyttelsesmulighed(’enhedspa-tentering’)med tilhørende oversættelsesordning.Rådet (konkurrenceevne) har den 27. juni 2011 vedtaget en generel indstil-ling til de to forordningsforslag vedrørende enhedspatentering og tilhørendeoversættelsesordning. Af teksten til de to forslag fremgår, at enhedspatente-ring først vil kunne træde i kraft, når der er etableret et fælles europæisk pa-tentdomstolssystem, og såvel Rådet som Europa-Parlamentet behandler pa-tentreformens to hovedelementer som en samlet pakke.I forlængelse heraf forhandles aftalen om et fælles europæisk patentdom-stolssystem. Det fælles europæiske patentdomstolssystem etableres ved eninternational mellemstatslig aftale, og efter vedtagelse skal aftalen ratifice-res i hvert enkelt af de kontraherende medlemslande i overensstemmelsemed deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser.I december 2011har Italien som det 26. EU-medlemsland tilsluttet sig arbejdet med dom-stolssystemet.Det er i udgangspunktet de nu 26 EU-lande, der indgår i detforstærkede samarbejde på patentområdet, som forhandler aftalen. Der eråbnet mulighed for, at også Spanien vil kunne tilslutte sig sidenhen, såfremtde måtte ønske dette.Detdanskeformandskab prioriterer arbejdet med patentreformen højt og vilsøge at opnå politisk enighed om aftalenunder deres formandskab.3. Formål og indholdHåndhævelsen af patentrettigheder i Europa er i dag fragmenteret, omkost-nings- og procestung. Det rammer ikke mindst SMV’erne uforholdsmæssigthårdt. Der er situationer, hvor der føres sager om fx et patents gyldighed el-ler en påstået krænkelse parallelt ved domstole i flere lande, hvor patentet ervalideret, da de nationale domstolskendelser udelukkende er gældende i detenkelte land. Samlet set kan et forløb med parallelle sager strække sig overen række år, hvor afgørelserne fra de enkelte landes domstole falder på for-skellige tidspunkter. Tilmed er der risiko for, at afgørelserne får forskelligtudfald, hvilket øger den juridiske usikkerhed om den konkrete patentrettig-hed.Et fælles europæisk patentdomstolssystem skal opfylde flere formål, herun-der:

Det fælles europæiske patentdomstolssystem skal have eksklusiv kompeten-ce til at træffe afgørelser i de mest almindeligt forekommende typer af pa-tenttvister for både almindelige europæiske patenter (EPO-patenter) ogkommende europæiske patenter med enhedskarakter. Tvisterne vil kunneafgøres i en samlet proces med umiddelbar virkning for samtlige26kontra-herende lande.Samtidig skal der være mulighed for, atalleEU-medlemslande skal kunnedeltage, såfremt de ønsker dette. I praksis betyder det, at Spanien vil kunnetilslutte sig for så vidt angår almindelige europæiske patenter, som er valide-ret iSpanien. Italien har i december 2011 gjort brug af denne mulighed.Aftalekomplekset består af en aftale, vedtægter samt procesregler.Derud-over forelagde det polske formandskab på rådsmødet (konkurrenceevne),den 5. december 2011, et kompromisudkast, som indeholder en række juste-ringer og præciseringer.Aftaleudkastet indeholder følgende elementer:Del I: Generelle og institutionelle bestemmelserKapitel I: Generelle bestemmelserDet fælles europæiske domstolssystem etableres ved mellemstatslig aftale, ogdomstolssystemet har eksklusiv kompetence for både almindelige europæiskepatenter og europæiske patenter med enhedskarakter. Domstolssystemet skalbetragtes som en domstol fælles for medlemslandene med samme EU-retligestatus som de kontraherende landes nationale domstole.Aftalen gælder for alle europæiske patenter med enhedskarakter. Endvideregælder aftalen for almindelige europæiske patenter, der er gældende på ikraft-trædelsesdatoen eller udstedt derefter,jf. dog Del IV om overgangsbestemmel-ser og opt-out nedenfor.Endelig gælder aftalen for supplerende beskyttelses-beviser.

Kapitel II: DomstolenDomstolssystemet består af en første instans, en appelinstans, et registrat og etcenter for voldgift og retsmægling.Endvidere tilknyttes en dommeruddannel-sesinstitution.Førsteinstans består af en central afdeling samt lokale og regionale afdelinger.Alle lande kan etablere en lokal afdeling og såfremt der i et kontraherende landtre år i træk påbegyndes over 100 sager, kan der etableres op til yderligere tolokale afdelinger.I det polske formandskabs kompromisforslag fra december2011 udvides dette, så der i hvert kontraherende land kan etableres op til i altfire lokale afdelinger.Kontraherende lande skal selv fastlægge lokale afdelin-gers sæde og stille de nødvendige faciliteter til rådighed. Derudover kan to el-ler flere kontraherende lande sammen etablere en regional afdeling. Landeneskal fastlægge afdelingens sæde og sammen stille de nødvendige faciliteter tilrådighed.Alle dommerpaneler skal have multinational sammensætning. Sammensæt-ningen af dommerpanelerne ved den centrale afdeling er to juridiske dommereaf forskellig nationalitet samt en teknisk dommer fra den fælles dommerpulje.Ved de regionale afdelinger skal dommerpanelerne være sammensat af to juri-diske dommere fra de pågældende lande og en juridisk dommer fra dommer-puljen.Udgangspunktet er, at lokale afdelingers dommerpaneler er sammensat af enjuridisk dommer fra det pågældende land og to juridiske dommere af andennationalitet fra en fælles dommerpulje. I lokale afdelinger, hvor der tre år itræk er påbegyndt mere end 50 sager, vil sammensætningen være to juridiskedommere fra det pågældende land og en juridisk dommer af anden nationalitetfra den fælles dommerpulje. Ved alle lokale og regionale afdelinger skal dervære mulighed for at få tilført en teknisk dommer, som ligeledes udpeges frapuljen.Parterne kan uanset ovenstående altid beslutte, at sagen kan føres foran en en-kelt dommer.Appelinstansens dommerpaneler skal ligeledes være multinationalt sammensatog bestå af fem dommere, hvoraf de tre er juridiske og af forskellig nationali-tet, og de to er tekniske.Registratet fastlægges ved appelinstansen. Der etableres ligeledes underre-gistrater ved hver afdeling i første instans. Registraterne udfører administrati-onsarbejde for førsteinstans divisionerne.

For såvel den centrale afdeling i første instans som for appelinstansen gælder,at deres sæde endnu ikke er fastlagt.Der etableres endvidere et administrativt udvalg og et finansudvalg samt etrådgivningsudvalg. Udvalgene sammensættes jvf. nedenfor.Kapitel III: DommerePatentdomstolssystemet skal anvende både juridiske og tekniske dommere,som skal have erfaring med patentsager. Juridiske dommere skal være kvalifi-ceret på et niveau tilsvarende, hvad der kræves for at opnå udnævnelse tildommer i det pågældende land. Tekniske dommere skal have en universitets-grad og erfaring inden for det pågældende område. De skal endvidere havekendskab til civilret og proces, som er relevant i patentsager. Dommere udpe-ges af det administrative udvalg efter indstilling fra rådgivningsudvalget.Der etableres desuden en dommerpulje bestående af juridiske dommere ogtekniske dommere, hvoraf sidstnævnte skal dække alle relevante tekniske om-råder. Dommere fra dommerpuljen tildeles i udgangspunktet afdelingerne iførste instans efter behov. Der etableres endvidere et efteruddannelsesprogrammed henblik på at give potentielle dommerkandidater den fornødne erfaringmed patentsager.Kapitel IIIA: EU-rettens forrang og fortolkningDomstolssystemet skal anvende EU-retten og respektere dennes forrang og af-gørelser fra EU-Domstolen vil være bindende for patentdomstolssystemet. Detindebærer, at domstolssystemet skal tilsikre korrekt anvendelse og fortolkningaf EU-retten, herunder via præjudicielle forelæggelser for EU-Domstolen.Samme forpligtelser overfor EU-retten gør sig gældende for øvrige nationaledomstole, der behandler sager, som involverer EU-ret.De kontraherende lande er i fællesskab erstatningsansvarlige for det tilfælde, atder er lidt et tab som følge af patentdomstolssystemets krænkelse af EU-retten.I et sådant tilfælde kan skadelidte som udgangspunkt føre sin erstatningssagmod domstolssystemet i det kontraherende land, hvor vedkommende er bosid-dende, har sit primære forretningssted eller forretningssted. Såfremt domstols-systemet kendes erstatningsansvarligt, skal det pågældende land udrede erstat-ning og efterfølgende kræve forholdsmæssige bidrag fra de øvrige kontrahe-rende lande.Kapitel IIIB: Retskilder og materielle bestemmelserDomstolssystemet skal basere sine afgørelser på aftaleteksten, EU-retten, denEuropæiske Patentkonvention, øvrige relevante internationale aftaler samt na-tional ret.

Endvidere regulerer kapitlet en række materielle bestemmelser, herunder rets-virkningerne af udstedte patenter, begrænsninger m.v., altså en række be-stemmelser der bl.a. beskriver, hvilke rettigheder patenthaver har til at udnyttesin udstedte patentret, eksempelvis eneretten til fremstilling og markedsføring.Kapitel IV: Domstolssystemets kompetenceDer listes de typer af tvister, som falder under domstolssystemets eksklusivekompetenceområde, herunder krænkelses- og gyldighedstvister. Nationaledomstole vedbliver at have kompetence for typer af tvister, der falder uden fordomstolssystemets eksklusive kompetenceområde.For så vidt angår sagstyper, der falder inden for domstolssystemets kompeten-ceområde, fastlægges første instans værneting for hver af de forskellige typeraf tvister. Tvister vedrørende fx krænkelse kan således anlægges ved en lokalafdeling beliggende i det land, hvor den aktuelle eller truende krænkelse harfundet eller kunne finde sted (såkaldt fornærmelsesværneting). Den vil imid-lertid også kunne anlægges ved den lokale afdeling, som er beliggende i detland, hvor krænkeren er bosiddende eller har sit forretningssted.I tilfælde, hvor der ikke findes lokale afdelinger i de pågældende lande, vilværneting være ved den regionale afdeling, som det respektive land er tilknyt-tet. Er det pågældende land ikke tilknyttet en regional afdeling, vil værnetingvære den centrale afdeling.I det polske formandskabs kompromisforslag fradecember 2011 udvides mulighederne for at anlægge krænkelsessøgsmål di-rekte ved den centrale afdeling.Tvister om fx et patents gyldighed skal anlægges ved den centrale afdeling. Itilfælde, hvor en krænkelsespåstand medfører en modpåstand om, at det på-gældende patent er ugyldigt, kan sagen videreføres på tre måder:1) Spørgsmålet om gyldighed behandles ved den respektive lokale eller re-gionale afdeling, hvor også krænkelsessagen behandles.2) Ugyldighedsspørgsmålet henvises til den centrale afdeling.3) Med parternes samtykke henvises hele sagen til den centrale afdeling.Skal spørgsmålet om gyldighed også behandles ved den regionale eller lokaledivision, skal der fra dommerpuljen tilknyttes en teknisk dommer, såfremt ensådan ikke allerede findes i dommerpanelet.For almindelige europæiske patenter har domstolssystemets afgørelse virkningfor de lande, hvor det pågældende patent er gyldigt. For europæiske patentermed enhedskarakter har domstolssystemets afgørelser virkning for de lande,hvor enhedskarakteren er trådt i kraft.

Kapitel V: Mediation og voldgiftcenterDer etableres et mediations- og voldgiftcenter, hvor det skal være muligt forsagens parter at forlige sagen, inden der træffes en retslig afgørelse.Del II: Finansielle bestemmelserDomstolssystemets budget skalpå sigtbalancere og finansieres ved egne ind-tægter. Indtægterne skal hovedsageligt stamme fra retsafgifter, der fastsættesaf det administrative udvalg. Såfremt domstolssystemet ikke kan opnå balancei budgettet, skal de kontraherende lande yde særlige bidrag. På ikrafttrædelses-tidspunktet skal de kontraherende lande yde finansielle bidrag mhp. at etableredomstolssystemet.I det polske formandskabs kompromisforslag fra december2011 lægges op til, at landebidrag i hvert fald skal ydes under den initialeovergangsperiode på syv år.Del III: Organisatoriske og processuelle bestemmelserKapitel I: Generelle bestemmelserStatutten, som tilknyttes aftalen, skal i nærmere detaljer fastlægge domstolssy-stemets organisering. Tilsvarende skal procesreglerne, der skal komplementereaftalen og statutten, fastlægge detaljerede procedureregler for sager, der føresved domstolssystemet. Procesreglerne skal vedtages af det administrative ud-valg på baggrund af bred høring.Domstolssystemet skal i videst mulig udstrækning gøre brug af elektroniskeprocedurer til fx afgivelse af parternes skriftlige indlæg. Procedurerne skalsom udgangspunkt være åbne for offentligheden.Parter i en sag skal repræsenteres af advokater, der har tilladelse til at praktise-re ved nationale domstole i de kontraherende lande. Alternativt kan en part la-de sig repræsentere af en certificeret europæisk patentadvokat. Parternes re-præsentanter må assisteres af patentagenter. For parternes repræsentanter gæl-der, at de skal nyde beskyttelse og immunitet mhp. at sikre uafhængig udførel-se af deres hverv.Kapitel II: ProcessprogVed en lokal eller regional afdeling i første instans er processproget et eller fle-re af de officielle sprog, der tales i det eller de lande, som er vært for eller del-tager i den pågældende afdeling. Landene må dog også beslutte, at et eller flereaf de tre officielle EPO-sprog (engelsk, tysk og fransk) anvendes. Endvidere erder mulighed for at parterne og/eller det kompetente dommerpanel beslutter atanvende det sprog, som patentet er udstedt på, som processprog.I det polskeformandskabs kompromisforslag fra december 2011 kan domstolens præsidentendvidere på anmodning fra en af sagens parter beslutte at ændre processpro-get.

Ved den centrale afdeling er processproget det sprog, som patentet er udstedtpå. Ved appelinstansen anvendes det sprog, der blev anvendt i første instans,dog kan parterne blive enige om at anvende et af de tre officielle EPO-sprog.Oversættelse og tolkning skal anvendes i det omfang, det findes passende.Kapitel III: Skriftlige, mellemliggende og mundtlige procedurerDomstolssystemets procedurer er inddelt i en skriftlig procedure, en mellem-liggende procedure og en mundtlig procedure, der skal tilrettelægges fleksi-belt. I den mellemliggende procedure skal den refererende dommer på bag-grund af de skriftlige indlæg kunne nedsætte en høring hovedsageligt mhp. atundersøge mulighederne for forlig. Domstolen kan vælge at undlade denmundtlige procedure, der skal give parterne mulighed for at forklare deres ar-gumenter.Kapitel IV: Domstolssystemets beføjelserDomstolssystemet kan kræve, at en part skal frembringe beviser, som den an-den part i tilstrækkeligt grad har påvist eksisterer. Domstolssystemet må end-videre tage initiativ til, at beviser bevares og inspicere ejendom af relevans forsagen. Domstolen må endvidere nedlægge fogedforbud.På basis af påstand om direkte ugyldighed eller i tilfælde af modpåstand omugyldighed skal domstolssystemet tage stilling til et patents gyldighed. Dom-stolssystemet kan tilbagekalde et patent delvist eller i sin helhed i overens-stemmelse med Den Europæiske Patentkonvention artikel 138(1).Domstolen kan i krænkelsessager pålægge sagsøgte at fremlægge informationom fx distributionskanaler, mængden af producerede produkter og priser samtidentificere eventuelle tredjepersoner involveret.Domstolssystemet skal kunne pålægge en krænker at betale erstatning til ret-tighedshaveren, således at denne stilles, som om der ikke var sket krænkelse. Iudgangspunktet skal den part, der vinder sagen have sine sagsomkostningerdækket af den tabende part. Parter, der er fysiske personer, skal have mulighedfor at ansøge om retshjælp.Kapitel V: AppelAfgørelser i første instans kan appelleres til appelinstansen. Bortset fra afgø-relser vedrørende gyldighed skal indbringelse for appelinstansen ikke have su-spensiv virkning i forhold til afgørelsen i første instans. Appelinstansen kanomgøre afgørelsen i første instans og i særlige tilfælde tilbagevise sagen tilfornyet behandling i første instans.

Kapitel VI: AfgørelserDomstolssystemets afgørelser skal træffes indenfor rammerne af parternes på-stande. Afgørelser skal foreligge skriftligt og på proceduresproget. Afgørelsertræffes af et flertal af dommere. Undtagelsesvist må en dommer i tilfælde afdissens tilkendegive sin holdning.På hvilket som helst tidspunkt under proceduren kan en sag afsluttes ved for-lig. Et patent kan dog ikke erklæres hverken helt eller delvist ugyldigt som føl-ge af forlig.På trods af en endelig afgørelse kan der, såfremt særlige betingelser er opfyldt,undtagelsesvist anmodes om genåbning af sagen.Del IIIA: Implementering af aftalenDet administrative udvalg skal sammensættes af en repræsentant for hvert afde kontraherende lande med Kommissionen som observatør. Hver repræsen-tant har en stemme. Beslutninger vedtages som udgangspunkt med mindst �af stemmerne.Budgetudvalget skal ligeledes sammensættes af en repræsentant for hvert af dekontraherende lande, der hver især har en stemme. Beslutninger vedtages medsimpelt flertal bortset fra budgettet, der skal vedtages med mindst � af stem-merne.Rådgivningsudvalget er sammensat af uafhængige patentdommere og øvrigepraktikere fra alle de kontraherende lande. Udvalgets medlemmer må såledesikke være under instruks. Rådgivningsudvalget skal bl.a. assistere det admini-strative udvalg i forberedelsen af dommerudnævnelser.Del IV: OvergangsbestemmelserI eninitialovergangsperiode påsyvår fra aftalens ikrafttræden må sager omkrænkelse eller gyldighed vedr. almindelige europæiske patenter fortsat an-lægges ved de kompetente nationale domstole. Sager der ved overgangsperio-dens udløb verserer ved de nationale domstole skal afsluttes dér.Det polskeformandskabs kompromisforslag fra december 2011 indfører mulighed for atforlænge overgangsperioden med op til yderligere syv år.Almindelige europæiske patenter, der er gældende på ikrafttrædelsesdatoenkan desuden undtages permanent fra domstolssystemets eksklusive kompeten-ce (opt-out). Tilsvarende gælder for ansøgninger, der er under sagsbehandlingpå ikrafttrædelsestidspunktet. Opt-out kræver, at der ikke er anlagt en sag veddomstolssystemet, der vedrørende det pågældende patent eller ansøgning, ogat ønsket om opt-out er meddelt registratet ikke senere end en måned indenovergangsperiodens udløb. En sådan opt-out kan til enhver tid tilbagekaldes.

Del V: Afsluttende bestemmelserAftalen skal ratificeres af de kontraherende lande i overensstemmelse med de-res forfatningsmæssige bestemmelser. Aftalen skal gælde på ubestemt tid ogvære åben for andre EU medlemslandes mulige tiltrædelse.Når domstolssystemet har været i kraft i mindst seks år og mindst 2000 kræn-kelsessager er afsluttet kan det administrative udvalg på basis af bred høringbeslutte at ændre konkrete bestemmelser i aftalen. Det drejer sig konkret omdommerpanelernes sammensætning i første instans og tildeling af kompeten-cen til lokale og regionale afdelinger for afgørelse af sager vedrørende paten-ters gyldighed.Aftalen træder i krafttidligst den 1. januar 2014 og når mindst 13af de kon-traherende lande, heriblandt de tre lande med flest gyldige almindelige euro-pæiske patenter, har ratificeret aftalen.4. Europa-Parlamentets udtalelserDer er ikke tale om en EU-retsakt og Europa-Parlamentet har derfor, formeltset, ikke nogen rolle i aftalens tilblivelse. Europa-Parlamentet har imidlertidtilkendegivet, at man vil behandle patentreformens hovedelementer samlet.Som led i behandlingen af de to forordningsforslag vedr. enhedspatenteringsamt den tilhørende oversættelsesordning, er der i regi af Retsudvalget (JURI)fremsat udkast til en udtalelse vedr. aftalen om det fælles europæiske patent-domstolssystem.I udkastet til udtalelse støtter Europa-Parlamentet etableringen af et fælles eu-ropæisk patentdomstolssystem og opfordrer medlemslandene til hurtigst mu-ligt at afslutte forhandlingerne og indgå aftalen. Europa-Parlamentet læggerisær vægt på, at domstolssystemet skal forbedre vilkårene for små- og mellem-store virksomheder.Europa-Parlamentet er i udkastet til udtalelse kommet med nogle få ændrings-forslag. Det foreslås bl.a., at aftalen skal træde i kraft, når den er ratificeret afni medlemslande. Herudover foreslås, at det først er efter en overgangsperiodepå fem år, at dommerpanelerne i de lokale afdelinger skal være multinationale,og at denne overgangsperiode anvendes til træning af dommere.Udkastet indeholder også støtte til anvendelsen af såvel juridiske som tekniskedommere. Endvidere foreslår Europa-Parlamentet en skærpelse af kravet tilvedtagelse af revisionsbestemmelsen, således at ændringer i dommerpaneler-nes sammensætning kræver enstemmighed.

5. NærhedsprincippetNærhedsprincippet er ikke relevant, idet der er tale om en mellemstatslig afta-le.6. Gældende dansk retSpørgsmålet om saglig kompetence og såkaldt stedlig kompetence (værneting)er i dag reguleret i retsplejelovens kapitel 21 og 22.Civile retssager om patenter skal som udgangspunkt anlægges ved byrettensom første instans, jf. retsplejelovens § 224. Retssager, hvor (bl.a.) patentlovenhar væsentlig betydning, kan alternativt anlægges ved Sø- og Handelsretten,såfremt parterne ikke har aftalt andet. Anlægges en sådan sag ved byretten,henviser byretten sagen til Sø- og Handelsretten efter anmodning fra en part,jf. retsplejelovens § 225.Sager afgjort af byretten kan ankes til landsretten, og sager afgjort ved Sø- ogHandelsretten kan ankes til Højesteret.Anmodninger om foreløbige retsmidler, herunder forbud, indgives til fogedret-ten. Fogedrettens stedlige kompetence i forbudssager følger af retsplejelovens§ 646. Fogedrettens afgørelser i forbudssager kan kæres til landsretten efterreglerne i kapitel 53, jf. retsplejelovens § 650. Da forbud er et foreløbigtretsmiddel, skal rekvirenten inden to uger efter forbuddets nedlæggelse anlæg-ge en såkaldt justifikationssag, jf. retsplejelovens § 648.7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserSåfremt aftalen vedtages, skal den efterfølgende ratificeres i Danmark. Afta-len medfører, at kompetencen for afgørelse af retstvister vedrørende almin-delige europæiske patenter (EPO-patenter) valideret i Danmark overgår fradanske domstole til det fælles europæiske patentdomstolssystem. Da aftale-udkastet vil indebære afgivelse af suverænitet, vil dansk ratifikation kræveanvendelse af proceduren i grundlovens § 20, idet en endelig § 20 vurderingførst foretages når aftalen er færdigforhandlet.En dansk ratifikation af aftalen vil formentlig kræve tilpasninger i retspleje-loven, herunder i kapitel 21 vedr. saglig kompetence.

Statsfinansielle konsekvenserEtablering og drift af det europæiske patentdomstolssystem vil formentligtfå statsfinansielle konsekvenser for Danmark i en periode.Udgangspunktet for forhandlingerne er, at domstolssystemets budgetpå sigtskal balancere via indtægter fra retsafgifter når overgangsperioden er udlø-bet. Der vil dog være tale om finansielle bidrag fra de kontraherende landetil etablering af domstolssystemet, ligesom der i hvert fald iden initialeovergangsperiode kan blive behov for særlige tilskud fra medlemsstaternemed henblik på at bringe budgettet i balance.Kommissionen har igangsat arbejde med henblik på nærmere at afklare densamlede størrelse af etablerings- og driftsudgifterne.I det polske formand-skabs kompromisforslag fra december 2011 er der samtidig fremlagt et bud påen fordelingsnøgle for de enkelte landes bidrag. Heraf fremgår at det årligedanske bidrag i overgangsperioden forventes at blive i størrelsesordenen1,5-2 mio. kr.I en foreløbig analyse har Kommissionen estimeret, at domstolssystemetsårlige budget – efter overgangsperiodens udløb - vil være i størrelsesorde-nen 45-60 millioner EURO årligt, som forudsættes fuldt finansieret af rets-afgifterne8. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget forventes at have mærkbare positive samfundsøkonomiske konse-kvenser i Danmark og EU. De samlede konsekvenser af indførelse af en fælleseuropæisk patentdomstol vurderes at påvirke incitamenterne til at innovere ogbeskytte opfindelser i Europa i positiv retning. Det er hensigten at styrke euro-pæisk erhvervsliv i den globale konkurrence, hvor man hovedsageligt er oppemod patentsystemer i USA, Japan, Kina og Korea, der alle har enklere hånd-hævelsessystemer end de, som findes i Europa i dag.BusinessEurope har anslået at virksomhederne vil kunne spare omkostninger istørrelsesordenen € 300 mio. (2,25 mia. kr.) ved etableringen af et fælles euro-pæisk patentdomstolssystem.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetEtableringen af en fælles europæisk patentdomstol forventes at gøre det hur-tigere, lettere og billigere for virksomhederne at håndhæve deres patentret-tigheder i Europa, og dermed lette de administrative byrder for erhvervsliveti Danmark og resten af EU.

10. HøringAftaleudkast af 14. juni 2011 (11533/11) har den 7. juli 2011 været sendt i hø-ring i Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmålsamt til øvrige relevante interessenter med høringsfrist den 18. august 2011.Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri (DI), Advokatrådet, Lægemid-delindustriforeningen (Lif), Foreningen Industriel Retsbeskyttelse (FiR), Pa-tentagentforeningen, Danske advokater samt Sø- og Handelsretten (S&H).DI anfører, at etableringen af et EU-patentsystem er afgørende for innovativedanske virksomheder, da det i betydeligt omfang vil understøtte virksomhe-dernes investeringer i forskning, udvikling og kommercialisering ved udbre-delse af den juridiske beskyttelse i Europa.DI fremhæver ligeledes, at patentsystemet, er af stor betydning for en styrketeuropæisk konkurrenceevne. DI påpeger, at DI fra begyndelsen har bakket opom, at regeringen støttede et forstærket samarbejde vedrørende fælles patent-beskyttelse i EU.DI finder det helt afgørende for systemets effektivitet, at der etableres en cen-tral patentdomstol, der på kompetent vis kan løse de tvister om patenter medhøj retssikkerhed og en høj grad af forudsigelighed for virksomhederne. Isærer det praktisk og politisk afgørende, at systemet indrettes på en ikke-diskriminerende måde, der tilgodeser de innovative mindre og mellemstorevirksomheder.DI finder det positivt, at der søges en mellemstatslig aftale, således at de man-ge besparelsespotentialer snart kan realiseres og opfordrer regeringen til atfortsætte arbejdet med etableringen af en fælles europæisk patentdomstol un-der det danske formandskab.Lif påpeger, at Lif helt overordnet støtter forslaget om en fælles europæisk pa-tentdomstol, herunder hele grundtanken om højere grad af ensretning ellerharmonisering af patentsager i EU samt forbedring af retssikkerheden og ef-fektivisering.DI, Lif, Advokatrådet, Danske Advokater, Patentagentforeningen, FiR samtS&H anfører en række uløste problemstillinger og uhensigtsmæssigheder i detforelagte udkast, som indebærer, at der rejses en række betydelige retssikker-hedsmæssige spørgsmål. Ligeledes påpeges at væsentlige dele af det samledeaftalekompleks endnu ikke er udarbejdet.

DI, Lif og S&H påpeger således, at der er risiko for forumshopping, idet sagkan anlægges enten hvor en formodet krænker, har sit forretningssted ellerhvor en formodet krænkelse har fundet sted.DI, Lif og FiR påpeger at de divergerende kriterier for dommersammensæt-ningen i første instans er uhensigtsmæssige og giver anledning til grundlag forforskellig behandling af sagerne. FiR anfører endvidere at sammenholdt medbestemmelsen om sprogregimet forekommer det vanskeligt at kunne findedommere, der besidder såvel den nødvendige juridiske kunnen som de nød-vendige sprogkundskaber.Lif finder, at den foreslåede løsning udgør en risiko for store variationer fradomstol til domstol, som strider mod idéen om en fælles europæisk domstol.Det drejer sig i vid udstrækning om at udkastet på en række områder ikke i til-strækkelig omfang opfylder grundlæggende krav om forudsigelighed, lige ad-gang til retten, lige behandling af forskellige nationaliteter og retten til at par-terne selv kan tilrettelægge deres sag.Lif understreger nødvendigheden af, at procedurereglerne formuleres megetudførligt og præcist for at sikre kvalitet og forudsigelighed. Lif, DI, Advokat-rådet og FiR udtrykker bekymring ved at procedurebestemmelserne ikke skalvedtages politisk, men af den administrative komite.S&H påpeger, at der skal træffes en politisk beslutning, der for første gangoverfører dømmende kompetence fra Danmarks nationale domstole til en in-ternationale domstol. Henset til, at der er tale om betydningsfuld suverænitets-afgivelse, bør grundlaget for den fælles patent-domstol være af højeste og mestgennemarbejdede kvalitet.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerAlle26kontraherende lande støtter generelt op om etableringen af et fælleseuropæisk patentdomstolssystem.Det ventes, at placering af sæder bliver hovedgenstand for drøftelserne, men atogså budget og finansiering, processprog, procesregler samt bestemmelserneom aftalens revision og ikrafttrædelse kan blive temaer.For så vidt angår budget og finansiering drøftes det, hvorvidt budgettet fuldtud skal finansieres af retsafgifter eller om medlemslandene skal yde supple-rende tilskud. Flere lande har i de foreløbige drøftelser refereret til konklusio-ner vedtaget af Rådet (konkurrenceevne) i december 2009, hvori det fremgår,at målet er et selvfinansierende system, men at der i overgangsperioden kanvære behov for bidrag fra medlemslandene. Andre lande er mere positive i

forhold til muligheden for landebidrag, da det vil give mulighed for at fastsæt-te lavere retsafgifter.I forlængelse heraf udestår tillige at identificere en fordelingsnøgle for de kon-traherende landes andel af finansieringen. Der er foreløbigt lanceret tre model-ler. En model baseret på patent- og patentsagsaktivitet i de enkelte lande, enmodel hvor finansieringen delvist sker via patentgebyrer indbetalt til EPO ogen model baseret på de kontraherende landes relative BNI.For så vidt angår drøftelserne af processprog ventes disse især at omhandle,hvorvidt sprogregimet kan begrænses for dermed at spare besvær og udgiftertil oversættelse mv. Drøftelserne har betydning på drøftelserne af domstolensbudget, da oversættelse og tolkning forventeligt vil udgøre en forholdsvis stordel af de samlede udgifter.For så vidt angår procedurereglerne så er der lagt op til, at disse besluttes afden administrative komite efter aftalens indgåelse. Dette har mange lande haftforbehold overfor.For så vidt angår dommersammensætning så har industrien understreget beho-vet for en reel multinational sammensætning. Dette støttes af et flertal af lan-dene og er reflekteret i det nuværende aftaleudkast.For så vidt angår spørgsmålet om revision drøftes det, hvorvidt konkrete æn-dringer i aftalen kan vedtages med � flertal eller med enstemmighed blandt dekontraherende lande. I forslaget er indført en særlig revisionsmulighed vedrø-rende dommerpanelernes sammensætning i første instans og tildeling af kom-petencen til de lokale og regionale afdelinger for afgørelse af sager vedrørendepatenters gyldighed, da flere af de kontraherende lande har mindre forbeholdved disse elementer.For så vidt angår ikrafttrædelse drøftes spørgsmålet om, hvor mange lande derskal have ratificeret, for at aftalen kan træde i kraft. Hensynet er, at det ikkeskal være muligt, at blot et eller få lande kan blokere for ikrafttrædelsen ellertrække den unødigt hen. Samtidig har i hvert fald et land bebudet, at aftalenkun vil kunne ratificeres efter folkeafstemning. En stor del af landene har til-kendegivet, at man ønsker ratifikation fra et meget højt antal lande før ikraft-trædelsen udløses. Omvendt er en anden gruppe lande tilhængere af et for-holdsvist lille antal.Af det polske formandskabs kompromisforslag fra decem-ber 2011 fremgår at mindst 13 lande, herunder Tyskland, Frankrig, og UK,skal have ratificeret aftalen, for at den kan træde i kraft.Det er vurderingen, at der er en tendens til at partnerne nærmer sig hinandenog forhandlingerne vil kunne afsluttes snarest.

12. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter reformen af det europæiske patentsystem, herunder etab-leringen af et fælles europæisk patentdomstolssystem. Det er regeringensholdning, at den europæiske patentreform vil være med til at styrke incita-menterne til at innovere og beskytte opfindelser i Europa og dermed bidragetil at understøtte europæisk vækst og europæiske virksomheders innovation-sevne, samt styrke europæisk erhvervsliv i den globale konkurrence, hvorman er oppe mod mere effektive patentsystemer i fx USA, Japan, Kina ogKorea.Det er regeringens generelle holdning, at domstolssystemet skal indebæreren høj grad af retssikkerhed, skal være holdbar på sigt og skal kunne levereafgørelser af høj kvalitet. Dette er bl.a. centralt i forhold til spørgsmåleneom processprog, procesregler, dommersammensætning, værneting og ikraft-trædelse.Det er endvidere Regeringens generelle holdning, at der skal anlægges enomkostningsbevidst tilgang til domstolssystemets budget og at medlemssta-ternes medfinansiering skal begrænses. Regeringen støtter derfor målsæt-ningen om, at systemet skal være brugerfinansieret.13. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. september 2011til orienteringog den 30. november 2011 til forhandlingsoplæg.

2. Forslag til program for SMV’ers konkurrenceevne (COSME)Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.1. ResuméKommissionen har den 30. november 2011 fremlagt forslag til forordningom etablering af et program for virksomheders konkurrenceevne og små ogmellemstore virksomheder (COSME), der i vidt omfang viderefører eksiste-rende initiativer under det nuværende rammeprogram for konkurrenceevneog innovation (CIP) i denkommendenye EU-budgetperiode for 2014-2020.COSME er således en del af forhandlingerne omkring den kommende fler-årige finansielle ramme (MFF) for 2014-2020, som forhandles i Rådet(ECOFIN).COSME har til formål at styrke europæiske virksomheders konkurrenceev-ne og bæredygtighed, fremme iværksætterkulturen og forbedre SMV’ersvækst i EU. Den samlede finansieringsramme foreslås at udgøre 2,522 mia.euro (ca. 18,74 mia. kr.) fordelt over syv år (2014-2020), men det endeligebeløb afhænger af forhandlingerne om MFF.COSME indeholder firehovedområder:1. Fremme af adgang til finansiering2. Fremme af iværksætteri3. Fremme af adgang til markeder4. Rammebetingelser for virksomheders konkurrenceevne og bæredyg-tighed i EUCOSME er en del af MFF, som fastlægger loftet for EU’s udgifter i perio-den 2014-2020, og har således statsfinansielle konsekvenser, da det samledeudgiftsniveau for perioden 2014-2020 har direkte betydning for størrelsen afde årlige budgetter og dermed for det danske EU-bidrag.2. BaggrundKommissionen har ved KOM(2011) 834 af 30. november 2011 fremlagtforslag til forordning om etablering af et program for virksomheders kon-kurrenceevne og SMV’er (2014-2020) (COSME). Forslaget er oversendt tilRådet den 30. november 2011 i dansksproget version. Forslaget er fremsatmed hjemmel i TEUF artikel 175 og 195 og behandles i øjeblikket af Rådet(konkurrenceevne) og Europa-Parlamentet i fællesskab efter den almindeli-ge lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse medkvalificeret flertal.

COSMEvidereførermangeaktiviteterfradet nuværende rammeprogram forkonkurrenceevne og innovation (CIP), som udløber i 2013. COSME vil væ-re gældende fra 2014 til 2020 med en foreslået samlet finansieringsrammepå 2,522 mia. euro (ca. 18,74 mia. kr.).Heraf foreslås ca. 1,4 mio. euro (ca.10,4 mia. kr.) reserveret til de finansielle instrumenter. COSME’s hoved-vægt er således lagt på udviklingen af de finansielle instrumenter.Den en-delige beløbsramme vil blive fastlagt i forbindelse med forhandlingerne omEU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020.Rådet (konkurrenceevne)forhandler således i øjeblikket alene den procentvise fordeling af COSME’ssamlede budget til de fire hovedaktiviteter i COSME.3. Formål og indholdProgrammets overordnede formål er at styrke europæiske virksomhederskonkurrenceevne og bæredygtighed – herunder inden for turismesektoren –og at fremme iværksætterkulturen og SMV’ers vækst iEU.Initiativer under COSME skal;--fremme rammebetingelserne for virksomheders konkurrenceevne ogbæredygtighed i EU– herunder inden for turismesektoren.forbedre SMV’ers adgang til finansieringi form af egenkapital viainvesteringer i SMV’ers vækstfaser og via øget risikodeling til dæk-ning af SMV’ers lån.forbedre adgangen til markederne i EU og globalti form af støtte tilSMV’er via Enterprise Europe-netværket og et forbedret internatio-nalt industrielt samarbejde.fremme iværksætterkultureni form af øget iværksætterfærdighederog -holdninger – særligt blandt nye, unge og kvindelige iværksætterei EU.

Målgruppen for COSME er iværksættere, erhvervsfremmeorganisationer ogSMV’er.COSMEer led i implementeringen af Kommissionens målsætnin-ger i Europa2020-strategien og de tilhørende Europa2020-flagskibsinitiativer.I forslaget til COSME foreslår Kommissionen, at COSME er åbenfor delta-gelse for medlemmer afden europæiske frihandelssammenslutning(EFTA),det europæiske økonomiske samarbejdsområde(EEA), nuværende og po-tentielle kandidatlande i EU samt, når særlige betingelser er opfyldt, landeder falder inden forEU’snaboskabspolitik.Dertil kommer, at juridiske en-heder fra tredje lande kan deltage i programmet selvom deres ophavslandikke deltager.

COSMEgennemføresviaårlige arbejdsprogrammersom fremsættesafKommissionen,og somskal klarlægge formål, forventede resultater, imple-menteringsmetode, tidshorisont og beløbsramme for alle planlagte aktivite-ter underCOSME.Kommissionen foreslår ligeledes etablering af en for-valtningskomité, hvilket er lig med nuværende praksis under CIP.Selve administrationen af COSME vil i vidt omfang blive lagt ud til ekster-ne aktører. Det foreslås blandt andet, atEIB-Gruppen, som består af denEuropæiske Investeringsbank(EIB) og denEuropæiske Investeringsfond(EIF), forvalter de finansielle instrumenter på vegne af Kommissionen, ogForvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation(EACI) forvalterCOSME’sSMV-relaterede initiativer.Det er Kommissionens målsætning at fremme synergier med andre EU-programmer som fx Strukturfonden og EU’s mikrofinansieringsfacilitetProgresssamtat undgå overlap med eksisterende initiativer – særligt indenfor fremme af iværksætterkultur og -færdigheder. De finansielle instrumen-terne vil ligeledes være komplementære med de kapitalinstrumenter, der til-bydes i regi af det nye rammeprogram for forskning og innovation – Hori-zon2020.Der lægges op til, at COSME’s budget fordeles på følgende fire hovedområ-der:Adgang til finansieringKommissionen foreslår, at SMV’ers adgang til finansiering af opstart ogvækst styrkes i form af egenkapital og nye lånemuligheder. Forslaget sigtermod at målrette de finansielle instrumenter til forskellige faser i virksomhe-dernes livscyklus – herunder til opstart, ekspansion og i forbindelse medejerskifte.De finansielle instrumenter foreslås administreret af EIF i samarbejde medfinansielle institutioner i de enkelte medlemsstater. Denne administrations-form er identisk med forvaltningen af de finansielle instrumenter under detnuværende CIP.Således foreslås etablering af en egenkapitalfacilitet for vækst, der skal fore-tage investeringer i SMV’ers vækstfase – især i form af venturekapital ogmezzaninkapital. Det foreslåsblandt andet,at investeringer til SMV’er en-ten udmøntes direkte gennem EIF eller via funds-of-funds investeringer,som er investeringsforeninger, der investerer i andre investeringsforenin-ger.

Derudoverforeslås etablering af en lånegarantifacilitet, som enten direktegennem EIF eller via andre finansielle formidlere skal øge risikodelingen tildækning af SMV’ers lån.Med de finansielle instrumenter under COSME ønsker Kommissionenatforbedre den grænseoverskridende og multinationale adgang til finansieringfor SMV’er.Fremme af iværksætteriKommissionen foreslår, at COSME fremmer iværksætteri gennemblandtandet udveksling af bedste praksis politikker. Det foreslås, at der særligtrettes fokus på nye, unge og kvindelige iværksættere. COSMErummer des-uden forslag til, at medlemsstaterne kan opnå støtte til fremme af nationaleiværksætteruddannelser, -færdigheder og -kultur. Initiativerne forventesudmøntet i form af kampagner, events samt udvekslingsaftaler mellemiværksættere og virksomheder mv.SMV’ers internationalisering og adgang til markederKommissionen foreslår, at Enterprise Europe Netværket (EEN) under CIP-programmet videreføresunder COSME.Kommissionen sigter mod, at EENskal fungere som ”one-stop-shop” for SMV’ers forretningsudvikling på deeuropæiske markeder og på markeder uden for EU. Det indebærer skræd-dersyet assistance i forbindelse med SMV’ers udviklingsaktiviteter i EUsamt rådgivning om SMV’ers muligheder for støtte via EU-programmerENN er et netværk af organisationer, hvor virksomheder kan finde hjælp tilat udnytte det indre marked bedst muligt.Der foreslås ligeledes specifik støtte til at facilitere SMV’ers adgang tilmarkeder uden for EU og til at understøtte eksisterende eksportstøttefacilite-ter. Det inkluderer blandt andet øget fokus på rådgivning i SMV’ers håndte-ring af standarder og regulativer samt beskyttelse af intellektuelle ejendoms-rettigheder i tredjelande. Øget internationalt samarbejde foreslås endvidereiværksat for at reducere forskelle i den industrielle erhvervsregulering mel-lem EU og de vigtigste handelsmarkeder.Fremme af rammebetingelser for SMV’ers konkurrenceevne og bæredyg-tighed i EUKommissionen foreslår, at der ydes støtte til initiativer, der styrker SMV’erskonkurrenceevne og bæredygtighed i form af forbedrede erhvervsfremmepoli-tikker i EU. Dette inkluderer blandt andet udveksling af bedste praksis politik-ker blandt EU’s medlemsstater og øget fokus på at adressere nye internationaleaspekter i EU’s konkurrenceevnepolitik.

Der foreslås ligeledes initiativer, der skal stimulere udviklingen af nye marke-der, produkter og services inden for de mest konkurrencedygtige forretnings-modeller og værdikæder i den europæiske industri. Desuden foreslås støtte tiludviklingen af infrastruktur, perspektivrige klynger, virksomhedsnetværk samten udbygning af EU’s initiativer inden for turisme og nye forretningskoncepterfor forbrugsvarer.4. Europa-Parlamentets udtalelserDer foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.Europa-Parlamentet skal høres i henhold til TEUF artikel 294.Forslagetbehandles af Europa-Parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi(ITRE-udvalget).5. NærhedsprincippetDet er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet. Kommissionens fremhæver, at forslaget er på linje med Lissa-bontraktaten, idet fokus særligt er rettet mod markedssvigt, der bedst håndterespå EU-niveau. Kommissionen lægger i forslaget ikke op til, at de foreslåedeEU-initiativer skal erstatte nationale tiltag. De skal derimod tilføje en europæ-isk dimension og tilskynde til øget koordination og tværnationalt samarbejde.COSMEer et fællesskabsinstrument, der viderefører en række af de eksiste-rende initiativer fra CIP, der blandt andet støtter tiltag i medlemsstaterne, ud-bredelse af bedste praksis i EU og fremme af adgang til finansiering via EIF.Ansvaret herfor deles mellem Kommissionen og medlemsstaterne.På det foreliggende grundlag er det regeringens vurdering, at nærhedsprincip-pet er overholdt.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserForslaget har ikke i sigselv lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle konsekvenserForslaget har statsfinansielle konsekvenser.

COSMEer en del afMFF,som fastlægger loftet for EU's udgifter i perioden2014-2020.COSMEhar dermed statsfinansielle konsekvenser,dadet sam-lede udgiftsniveau for perioden 2014-2020 har direkte betydning for størrel-sen af de årlige budgetter og dermed for det danske EU-bidrag. De 2,522mia. euro (ca. 18,74 mia. kr.), der er afsat i Kommissionens forslag vil, medden eksisterende EU-budgetfinansieringsnøgle, føre til et dansk bidrag istørrelsesordenen 378 mio. kr.i perioden 2014-2020..8. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ikke i sig selvsamfundsmæssige konsekvenser.DaCOSME har til formål at styrke SMV’ernes vækst og konkurrenceevne iEU, forventes COSME at styrke de generelle rammevilkår for SMV’er, deresadgang til finansiering samt forbedre den europæiske iværksætterkultur. Sam-let forventes på den baggrund en styrket økonomisk vækst og produktivitet.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.10. HøringForslaget er sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst ogForbrugerspørgsmål med frist den 15. december 2011med høringssvar fraDI,Dansk Standard (DS), LO, Dansk Byggeri og Finansrådet.DI støtter Kommissionens målsætninger om at forbedre mindre og mellemsto-re virksomheders vækstmuligheder (MMV’er). DI understreger samtidig vig-tigheden af, at der foretages en tættere koordination mellem EU-initiativer ogeksisterende regionale og nationale initiativer, så eventuel dobbeltarbejde ogineffektiv udnyttelse af ressourcerne undgås. DI fremhæver følgende anbefa-linger til COSME:opfordrer til, at initiativer under COSME implementeres så tæt påvirksomheden som muligt for at sikre tilstrækkeligt højt fagligt ni-veau og kritisk masse,støtter, at COSME understøtter forbedrede rammevilkår for isærMMV’er – særligt i forhold til at sikre et velfungerende indre markedog en effektiv regulering. DI efterspørger dog mere ambitiøse mål forKommissionens målsætninger for reduktion af de administrative byr-der og anbefaler, at målene suppleres med et nettoreduktionsmål,

støtter, at der via COSME arbejdes for at styrke og øge iværksætteri iEU. DI ønsker i den forbindelse, at målsætningerne suppleres medkonkrete mål for stigning i både iværksættere og vækstiværksættere,støtter, at en stor andel af midlerne i COSME er afsat til de finansielleinstrumenter og opfordrer Kommissionen til at følge finansieringssi-tuationen nøje og om nødvendigt øge instrumenternes andel i detsamlede program,anbefaler, at der i tillæg med etablering af en lånegaranti- og egenka-pitalfacilitet også etableres en mezzaninkapitalfacilitet for at øgeMMV’ers finansieringsmuligheder og gøre EU’s finansielle instru-menter attraktiv for en større kreds af virksomheder,støtter, at EU understøtter virksomhedernes adgang til det indre mar-ked og markederne uden for EU – særligt via fjernelse af handelshin-dringer. DI opfordrer i den forbindelse, at nye initiativer i COSMEkoordineres med det eksisterende SOLVIT-initiativ,forholder sig skeptisk over for at udvide Enterprise Europe Netværkettil også at omfatte rådgivning og information om internationale for-hold. DI opfordrer til, at Enterprise Europe Netværket fokuserer påeksisterende kerneaktiviteter frem for at udvide erhvervsserviceakti-viteterne, idet det øger risiko for overlap med aktiviteter på lokalt, re-gionalt og nationalt plan. DI anbefaler, at der arbejdes for at kvalifice-re Enterprise Europe Netværkets eksisterende aktiviteter, udbredekendskabet til netværket og forbedre kundetilfredsheden.

DS støtter forslagets indsats for at styrke de europæiske SMV’ers konkurren-ceevne og eksportpotentiale. DS påpeger, at standarder ofte er forudsætningenfor, at SMV’er har mulighed for at afsætte deres produkter eller tjenesteydelseri både EU og globalt. DS støtter, at der via finansieringen af Enterprise EuropeNetværket specifikt fremhæves støtte til SMV’er, hvad angår standarder i an-dre bestemte tredjelande. DS ønsker endvidere, at videndeling, rådgivning ogigangsættelse af projekter i forbindelse med implementering og anvendelse afstandarder generelt styrkes i COSME-programmet.LO støtter forslaget og opfordrer til, at der gennemføres en grundig evalueringaf det nuværende rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (CIP) ogses på værdien af andre relevante tiltag, inden der igangsættes et nyt program.Dansk Byggeri støtter forslaget og fremhæver behovet for at lette virksomhe-dernes adgang til finansiering, som vurderes at være mere aktuelt, end da nu-værende rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (CIP) blev igang-sat. Desuden fremhæver Dansk Byggeri, at reduktion af virksomheders admi-nistrative byrder fortsat bør have fokus.

Finansrådet støtter Kommissionens målsætning om at fremme SMV’ers ad-gang til kapital, men påpeger, at man i stedet for at etablere nye finansielle in-strumenter bør kanalisere eventuelle nye EU-midler ind i eksisterende nationa-le ordninger, som eksempelvis Vækstfonden, der efter Finansrådets vurderingfungerer tilfredsstillende.Finansrådet støtter i udgangspunktet forslaget om at etablere en europæisk lå-nefacilitet og fremhæver, at eventuelle europæiske risikodelingsmodeller fåren karakter, som aflaster nationale pengeinstitutters kapitalkrav. Finansrådetstøtter ligeledes etableringen af en europæisk egenkapitalfacilitet, der efter rå-dets vurdering kan bidrage til at skabe vækst i SMV’erne, da markedet forventurekapital og mezzaninkapital endnu ikke er udbygget tilstrækkeligt.Desuden ønsker Finansrådet, at procedurer for tildeling af vækstkaution for-enkles, og at der er lige adgang for alle medlemsstater til at anvende COSME’sfinansieringsinstrumenter.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerGenerelt forventes et bredt flertal af medlemsstaterne at støtte en prioriteringaf de finansielle instrumenter i COSME’s samlede budget, ligesom der forven-tes en bred opbakning til at adressere SMV’ernes behov i den europæiskeøkonomi, fremme synergier med øvrige EU-programmer og lette virksomhe-dernes adgang til COSME.Turisme har været drøftet særskilt i forbindelse med forhandlingerne afCOSME-programmet, i det flere lande ønsker at fremhæve turismesektorenfrem for andre sektorer. Formandskabet har i den forbindelse arbejdet forat finde et kompromis, hvor der ikke fokuseres på enkelte sektorer.Vedrørende SMV’ers internationalisering forventes et flertal af medlemssta-terne at prioritere, at COSME ikke overlapper med eksisterende nationale ak-tiviteter – særligt i forbindelse med initiativer til at fremme virksomheders ad-gang til markeder.12. Regeringens generelle holdningRegeringen støttermålsætningen om at styrke europæiske virksomhederskonkurrenceevne og bæredygtighed, fremme af iværksætterkulturen og for-bedre SMV’ers vækst og adgang til finansiering iEU.Generelter det regeringens holdning, at initiativer i COSMEbidrager meden EU-merværdi, gennemføres effektivt, samordnes med eksisterende natio-

nale tiltag, styrker erhvervslivets europæiske rammebetingelser og fremmergrøn vækst.Vedrørendeadgang til finansiering,bør omkostninger forbundet med admi-nistrationen af de finansielle instrumenter minimeres for at sikre større vil-lighed for finansielle aktører i de enkelte medlemslande til at påtage sig op-gaven som formidlere af de finansielle instrumenter under COSME.Vedrørende turisme er det regeringens udgangspunkt, at turismesektorenbør vægtes på lige fod med andre sektorer samtidig med, at turismesekto-rens positive vækstpotentiale anerkendes.Vedrørende internationalisering af SMV’er er regeringen positiv over forEU-tiltag, som bringer merværdi i forhold til nationale tiltag på en måde, sådisse ikke duplikeres.Da programmet er en del af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020er det regeringens holdning, at forhandlingerne om programmet ikke børhave præjudicerende virkning i forhold til forhandlingerne om MFF.13. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

3. Alternativ og online tvistløsning i forbrugersagerForslag til direktiv om alternativ tvistbilæggelse på forbrugerområdet1Forslag til forordning om onlinetvistbilæggelse på forbrugerområdet2Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.1. ResuméKommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag omalternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet(ADR) og et forordningsforslag om onlinetvistbilæggelse i forbindelse medtvister på forbrugerområdet (ODR) til Rådet.Det fremgår af forslaget, at formålet med et fælles ADR system i EU er at bi-drage til et velfungerende indre marked og at opnå en høj grad af forbruger-beskyttelse ved at sikre muligheden for alternativ tvistbilæggelse på tværs aflandegrænserne i EU.Formålet med en ODR-platform er at skabe en internet platform, der gør detnemmere for forbrugere at klage online på tværs af landegrænserne i EU overonline køb og dermed få adgang til alternative tvistbilæggelsesmuligheder iandre lande.Forslagene komplementerer hinanden og vil derfor blive behandlet samlet.Forslagene forventes at blive sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurren-ceevne) den 30. maj 2012 med henblik på generel indstilling.Forslagene forventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser.Forslaget vurderes at have mulige statsfinansielle konsekvenser.2. BaggrundKommissionen har foretaget en række undersøgelser, herunder en generelhøring, om behovet for fælles EU-regler om alternativ tvistbilæggelse(ADR) i forbrugersager. Det vil sige løsning af tvister udenfor det alminde-lige domstolssystem.

Ifølge Kommissionen har undersøgelserne vist, at det kan være en barrierefor køb af varer på tværs af landegrænserne i EU, at der ikke er mulighedfor alternativ udenretslig tvistbilæggelse, og at alternativ tvistbilæggelse kanvære en billig, enkel og hurtig løsning på forbrugertvister. For virksomhederkan alternativ tvistbilæggelse derudover være et redskab til at bevare virk-somhedens omdømme og forbrugernes tillid.Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag omalternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet(ADR) og et forordningsforslag til forordning om onlinetvistbilæggelse iforbindelse med tvister på forbrugerområdet (ODR) til Rådet.Alternativ tvistbilæggelse indgår som et af de 12 nøgleinitiativer i Akten forDet Indre Marked, der skal vedtages inden 2012 ligesom forslaget er en delaf Kommissionens Digitale Agenda.I en erklæring fra Det Europæiske Råd af 30. januar 2012 fremgår det, at detfortsat er en prioritering med en hurtig behandling af de forslag, der har størstvækstpotentiale, og Rådet opfordrer derfor til en hurtig indgåelse af aftale omregler for online tvistbilæggelse, senest i juni 2012.3. Formål og indholdDet fremgår af Komissionens forslag, at formålet med et fælles ADR system iEU er at bidrage til et velfungerende indre marked og at opnå en høj grad afforbrugerbeskyttelse ved at sikre muligheden for alternativ tvistbilæggelse påtværs af landegrænserne i EU.Formålet med en ODR-platform er at skabe en internet platform, der gør detnemmere for forbrugere at klage online på tværs af landegrænserne i EU overonline køb og dermed få adgang til alternative tvistbilæggelsesmuligheder iandre lande.Forslagene komplementerer hinanden og vil derfor blive behandlet samlet.Forslaget om alternativ tvistbilæggelse (ADR) har følgende indhold:AnvendelsesområdeDirektivet gælder for tvister mellem forbrugere og erhvervsdrivende (B2C)både nationalt og på tværs af landegrænserne i EU. Ifølge forslaget skal detvære muligt at klage over alle varer og tjenesteydelser uanset værdien af varenog uanset hvilken varetype, der klages over. Det skal være muligt for både for-brugere og erhvervsdrivende at klage over hinanden. Direktivet gælder ikke

for klager mellem erhvervsdrivende, men direktivet forhindrer ikke, at med-lemsstaterne vedtager eller opretholder klagesystemer for sådanne tvister.Med Kommissionens forslag afskæres ikke evt. domstolsprøvelse, og det bli-ver ikke obligatorisk at have benyttet sig af en alternativ klagemulighed førevt. domstolsprøvelse.KlagesystemetHovedformålet er, at der skal være en klagemulighed i alle lande for alle typeraf varer og tjenesteydelser. Udgangspunktet er, at medlemslandene så vidt mu-ligt skal kunne bevare deres eksisterende klagesystemer. Der er dog en rækkekrav om effektivitet, gennemsigtighed og rimelighed, som de enkelte klagesy-stemer skal leve op til:Det skal være muligt at klage online og at udveksle oplysninger elektro-nisk.Klagesystemet skal kunne håndtere både nationale klager og klager påtværs af grænserne i EU.Det skal være gratis eller kun koste et beskedent beløb at klage.Sagsbehandlingstiden må som udgangspunkt ikke være længere end 90dage.

Klagesystemerne skal være upartiske og besidde den nødvendige ekspertvi-den, og det skal være muligt for en forbruger at benytte sig af klagesystemetuden brug af bistand. En forbruger skal have mulighed for at benytte sig af bi-stand, hvis vedkommende ønsker det.Det skal være muligt både online og offline at få relevant information om kla-gesystemernes virkemåde og fremgangsmåde.Medlemsstaterne skal sikre, at klagesystemerne offentliggør oplysninger omderes klageorgan og derudover sikre, at kravene til klagesystemerne er opfyldt.Oplysningerne skal bl.a. vedrøre finansieringskilde, procedureregler, evt. om-kostninger ved klagen og retsvirkningerne af en klage.Forbrugerinformation og samarbejdeErhvervsdrivende skal informere forbrugere om, hvilket klagesystem de kanbenytte ved en evt. klage, og den erhvervsdrivende skal oplyse, hvorvidt ved-kommende forpligter sig til at anvende klagesystemet til at løse en eventueltvist med. Informationen skal gives på den erhvervsdrivendes hjemmeside,samt kontrakt og faktura.Ved klager på tværs af landegrænser skal forbrugeren have mulighed for at fåhjælp til at få adgang til de relevante klageorganer, f.eks. via det europæiske

netværk af forbrugercentre (ECC-centre), som i Danmark er det det danskeEU-center Forbruger Europa.Der skal offentliggøres en liste over klagesystemer, og medlemsstaterne skalsikre, at klagesystemerne samarbejder om løsningen af grænseoverskridendetvister.Der lægges op til, at der skal ske en erfaringsudveksling mellem klagesyste-merne og det eksisterende håndhævelsessamarbejde i EU, som i Danmark va-retages af Forbrugerombudsmanden.Hvert land skal udpege en myndighed, som skal overvåge og kontrollere, atklageorganerne lever op til de fastsatte regler, herunder bl.a. opbygning, finan-siering og regler for sagsbehandlingen.Mindst én gang om året skal klagesystemerne give den kompetente myndig-hed oplysning om en række forhold, bl.a. antal modtagne klager, gennemsnit-lig sagsbehandlingstid og evt. efterlevelsesprocent.Den kompetente myndighed skal på denne baggrund vurdere, om klagesyste-merne lever op til de i forslaget stillede krav og lave en liste over de klagesy-stemer, der opfylder kravene. Listen sendes efterfølgende til Kommissionen,som derefter laver en samlet liste over klagesystemer.Hvert andet år skal den udpegede myndighed udarbejde en rapport med bl.a.følgende indhold:Oplyse om evt. områder, som endnu ikke er omfattet af et klagesystem.Kortlægge effektiv praksis (best practice) fra klagesystemerne.Identificere mangler ved klagesystemerne, som hindrer en funktionelsagsbehandling, både ved nationale og ved grænseoverskridende klager.Evt. anbefalinger til forbedrede klageforhold.

Forslaget om online tvistløsning af forbrugertvister (ODR)AnvendelsesområdeIfølge Kommissionen er formålet at skabe en ODR-platform, der gør detnemmere for forbrugere at klage online på tværs af landegrænserne i EU overonline køb. Dermed vil det blive nemmere at få adgang til alternative tvistbi-læggelsesmuligheder i andre lande.Online platformIfølge forslaget opretter Kommissionen en online platform i form af en hjem-meside, som skal fungere som indgangsportal for udenretslige klager overgrænseoverskridende online handler. Det skal være gratis at indgive en klage,og det skal kunne gøres på samtlige EU sprog. Alle klagesystemer, som er om-fattet af forslaget om alternativ tvistløsning (ADR) skal være tilknyttet onlineplatformen.Platformen skal bl.a. have følgende funktioner:Give adgang til elektronisk klageformular.På baggrund af givne oplysninger foreslå, hvilket ADR system, der erkompetent til at træffe afgørelse i sagen og henvise klagen dertil.Sætte parterne og ADR organet i stand til at foretage online klagebehand-ling.Give adgang til generelle oplysninger om alternativ tvistløsning.

Alle klagesystemer, som er omfattet af direktivet om alternativ tvistløsning,skal registrere sig på platformen.Kommissionen er ansvarlig for platformens udvikling, drift og vedligeholdelsesamt for databeskyttelse.Netværk af formidlere af onlinetvistbilæggelseHvert medlemsland skal ifølge forslaget oprette et ODR-kontaktpunkt; dettekontaktpunkt kan evt. være en afdeling af det europæiske netværk af forbru-gercentre (ECC-netværk). Kontaktpunktet skal bestå af mindst to eksperter iODR platformen, og der skal oprettes et netværk for disse eksperter.ODR eksperterne skal bl.a. udføre følgende funktioner:Om nødvendigt lette kommunikationen mellem parterne og det kompeten-te klagesystem.Informere om andre klagemuligheder, hvis den erhvervsdrivende ikkeindvilliger i at benytte det relevante klagesystem.Indgive en årlig aktivitetsrapport til Kommissionen og medlemsstaterne.

Mindst én gang om året mødes ODR eksperterne i netværket for at udveksleerfaringer. Kommissionen får kompetence til at vedtage retningslinjer for sam-arbejdet mellem ODR eksperterne.Indgivelse og håndtering af klagerDer opstilles i forslaget en række krav til, hvilke oplysninger klager skal giveved udfyldelse af den elektroniske klageformular, og Kommissionen får kom-petence til at ændre på disse krav. Hvis flere klageorganer er kompetente til attræffe afgørelse i en sag, rådgiver ODR eksperterne om dette.Er klageformularen korrekt udfyldt, skal ODR eksperten oplyse parterne ombl.a. følgende:At parterne skal blive enige om, hvilken klageinstans, der skal anvendes. Imodsat fald behandles klagen ikke.Opfordre forbrugeren til at vælge et eller flere klagesystemer fra denfremsendte liste med en tilkendegivelse af, at forbrugeren ikke er forplig-tet til at foretage et sådant valg. Det samme gør sig gældende overfor denerhvervsdrivende.Overføre klagen til rette klageorgan, hvis forbrugeren har valgt et klage-system, som den erhvervsdrivende har forpligtet sig til at benytte.

ForbrugeroplysningerErhvervsdrivende, som sælger varer/tjenesteydelser online på tværs af lande-grænserne, skal tydeligt informere om muligheden for at kunne klage via onli-ne platformen på sin hjemmeside og evt. i en mail, hvis et tilbud fremsættes ien sådan. Samtidig skal der være et link direkte til platformen. Informationenskal også gives ved indgivelse af en klage til den erhvervsdrivende.OvervågningMedlemslandene skal kontrollere, at klagesystemerne opfylder kravene i for-slaget.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslagene.Forslaget vil blive behandlet i Europa-Parlamentets udvalg for det Indre Mar-ked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) samt for visse dele af ADR forslaget iRetsudvalget (JURI).5. NærhedsprincippetI Kommissionens forslag om ADR peger Kommissionen på, at målet med di-rektivet ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, idet målet erat bidrage til, at det indre marked fungerer efter hensigten ved at sikre et højtforbrugerbeskyttelsesniveau. Dette kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes afmedlemsstaterne alene og kan derfor bedre gennemføres på EU-plan. Unionenkan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet,jf. traktatens artikel 5. Kommissionen peger derudover på, at direktivet ikkegår ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål, jf. proportionalitets-princippet.Samme betragtninger gør sig gældende for ODR forslaget, idet Kommissionenpåpeger, at målene for forordningen, dvs. at oprette en europæisk platform foronlinetvistbilæggelse af grænseoverskridende onlinetvister omfattet af fællesregler, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene.Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtning omkring nærheds-princippet, idet formålet med Kommissionens forslag om ADR og ODR er atfå fælles rammer for muligheden for at kunne klage på tværs af grænserne iEU. Det vurderes derfor, at forslagene ikke er i strid med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk retReglerne for Forbrugerklagenævnet og de godkendte private klagenævn er re-guleret iforbrugerklageloven,bekendtgørelse af lov nr. 1095 af 8. september2010 om forbrugerklager, med senere ændring nr. 341 af 27. april 2011, medtilhørende bekendtgørelser.7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslagene vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, idetforbrugerklageloven med tilhørende bekendtgørelser vil skulle tilpasses.Statsfinansielle konsekvenserEn gennemførelse af direktivet med afsæt i den eksisterende klagestrukturvil formentlig kunne medføre betydelige statsfinansielle udgifter, idet detbl.a. må forventes, at Forbrugerklagenævnets anvendelsesområde udvides tilat omfatte flere varer og tjenesteydelser, ligesom de nuværende beløbsgræn-ser muligvis ændres eller helt bortfalder. Man vurderer at de statsfinansiellekonsekvenser vil være i størrelsesordenen 20 millioner kr. årligt.I den hypotetiske situation at samtlige private klage- og ankenævn ik-ke fortsætter deres selvfinansierende virksomhed pga. de nye reg-ler, vurderes det, at udgifterne vil beløbe sig til yderligere 100 mio. kr. år-ligt.Hvis brancherne pålægges selv at afholde udgifterne til sagsbehandlingen afstørstedelen eller samtlige forbrugerklagesager vil de statsfinansielle konse-kvenser være begrænsede8. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget om alternativ tvistløsning og forslaget om online tvistløsning måforventes at få nogle administrative konsekvenser for erhvervsliveti forbindel-se med den erhvervsdrivendes informationspligt om ADR systemer.Idet ADR nævnene løbende skal rapportere til Kommissionen om bl.a. antalmodtagne klager, gennemsnitlig sagsbehandlingstid og evt. efterlevelsespro-cent må det forventes, at det også vil få nogle administrative konsekvenser forde danske private godkendte klagenævn. Det vil derudover kunne få admini-

strative konsekvenser for ADR nævnene, såfremt sagsbehandlingstiden højstmå være 90 dage.10. HøringKommissionen fremsendte den 1. december 2011 forslagene til Rådet, og for-slagene blev sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst ogForbrugerspørgsmål den 2. december 2011 med frist for besvarelse den 21.december 2011.Der er modtaget høringssvar fra Dansk Automobilforhandler Forening,Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finansrådet, Forbrugerrå-det, Forenede Danske Motorejere, Formanden for Forbrugerklagenævnet,Forsikring og Pension, Håndværksrådet, Realkreditforeningen, Realkre-ditrådet, Rejsearrangører i Danmark, Tekniq og erhvervsorganisationernebag Ankenævnet for Bus, Tog og Metro.Generelle bemærkninger til forslageneFølgende organisationer finder det overordnet positivt, at Kommissionen vilskabe effektive klagemuligheder for forbrugere i hele EU: Dansk Automo-bilforhandler Forening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri,Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere, Forsikring & Pension, Hånd-værksrådet, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og Tekniq.En række organisationer bemærker, at der i Danmark i dag er et velfunge-rende klagenævnssystem med branchefinansierede klagenævn.Forbrugerrådet finder, at forslagene ikke forekommer tidssvarende, og at deter uklart, hvad disse vil betyde for det stort set velfungerende danske klage-nævnssystem. Forbrugerrådet foreslår derfor, at der nedsættes en hurtigt ar-bejdende arbejdsgruppe, der kan afdække problemer og vurdere konsekven-serne for Danmark.Forsikring & Pension tilslutter sig Forbrugerrådets forslag om en arbejds-gruppe til afdækning af konsekvenserne for det danske system.Formanden for Forbrugerklagenævnet finder, at det bør afklares, om forsla-gene indebærer en forringelse af forbrugerens mulighed for at anvende enalternativ tvistbilæggelse (ADR)-instans i forhold til den nuværende danskeretsstilling, samt om kvaliteten af afgørelserne forringes til fordel for enmeget kort sagsbehandlingstid.Finansrådet finder, at en gennemførelse af forslagene vil indebære en væ-sentlig forringelse af forbrugernes retssikkerhed, uden at det vil resultere i

den forventede vækst i onlinehandlen. Forslagene er uhensigtsmæssige iforhold til behandling af klager over komplicerede produkter som finansielletjenesteydelser og vil indebære, at der ikke vil være tilstrækkelig tid til engrundig sagsbehandling. Det finansielle område er allerede gennemreguleretog underlagt en høj grad af forbrugerbeskyttelse. Finansrådet foreslår derfor,at forslagene trækkes tilbage, væsentligt omarbejdes eller at finansielle tje-nesteydelser undtages fra anvendelsesområdet.Dansk Industri anfører, at det skal sikres, at eventuelle EU-regler om alter-nativ tvistbilæggelse på forbrugerområdet er forenelige med princippernebag de danske klagenævn.Rejsearrangører i Danmark finder ikke, at der er grundlag for at stramme deeksisterende danske regler om alternativ tvistbilæggelse.Dansk Erhverv anfører, at det er vanskeligt at danne sig et fuldt overblikover konsekvenserne af forslagene, som trænger til en realistisk og praktiskbearbejdning. Forslagene forholder sig ikke til de praktiske led i en klage-sagsbehandling, fx at mange klager kræver besigtigelse af sagsgenstanden,eller sætter standarder for god klagebehandling. Dansk Erhverv anfører, athvis forslagene skal vedtages inden 2012, vil det afskære den fornødne ind-dragelse i medlemslandene og de nationale parlamenter med deraf følgenderisiko for, at retssikkerheden for forbrugere såvel som virksomheder sættesover styr.Dansk Byggeri finder ikke, at forslagene vil lette hindringerne ved bilæggel-se af grænseoverskridende tvister, men risikerer alene at medføre øgedeomkostninger for erhvervslivet og de organisationer, der driver de eksiste-rende ADR-instanser. Såfremt direktivet vedtages med sit nuværende ind-hold, vil det være nærliggende at overveje, om Dansk Byggeri fortsat skaldrive et godkendt ankenævn.Håndværksrådet anfører, at hvis ADR-forslaget vedtages, vil det få konse-kvenser for branchedrevne ankenævn, både for så vidt angår sagsbehand-lingstider og økonomi.Realkreditforeningen anfører, at en gennemførelse af begge forslag vil bety-de markante ændringer i forhold til Realkreditankenævnets praksis, som ik-ke i sig selv vil betyde forbedringer. Der lægges op til et tungt apparat påforretningsområder, der allerede er omfattet af velfungerende ankenævn, oghvor der ikke er stor grænseoverskridende aktivitet, der kan begrunde enomlægning af ordningerne.

A. Direktivforslaget om alternativ tvistbilæggelse (ADR)AnvendelsesområdetFormanden for Forbrugerklagenævnet peger på, at Forbrugerklagenævnet idag alene behandler klager fra forbrugere over erhvervsdrivende vedrørendevarer/tjenesteydelser, og at undergrænsen for varens/ydelsens værdi i dag er800 kr., dog 500 kr. for sko og beklædningsgenstande og 10.000 kr. for mo-torkøretøjer. En række varer og ydelser er i dag undtaget fra Forbrugerkla-genævnets kompetence. Dele af undtagelserne kan behandles ved godkend-te, private ankenævn, men der er områder, hvor eneste klageadgang er dom-stolene. Skal Forbrugerklagenævnet behandle klager over de varer/ydelser,der i dag hører under domstolene, vil der være tale om en væsentlig udvidel-se af Forbrugerklagenævnets nuværende kompetence.Forbrugerrådet anfører, at forslagene tilsigter, at samtlige sektorer skal væredækket af ADR-instanser, men at der ikke stilles krav om, at det skal væresektorspecifikke branchenævn. Forbrugerrådet finder, at det er uklart, hvaddet vil betyde for Danmark, der er ret veldækket med Forbrugerklagenævnetog de private klage- og ankenævn.Realkreditrådet og Finansrådet bemærker, at der på det finansielle områdeallerede er krav om, at virksomheder internt skal have en klageansvarlig en-hed. Finanstilsynet behandler klager efter god skik-bekendtgørelsen, og for-brugerne kan også henvende sig til Forbrugerombudsmanden med klager,ligesom Forbrugerombudsmanden har mulighed for af egen drift at rejseeventuelle sager. Derudover er der allerede to velfungerende ankenævn pådet finansielle område.Finansrådet og Realkreditforeningen anfører, at de foreslåede modeller eruegnede til behandling af klager af mere kompliceret karakter som finansiel-le tjenesteydelser, der ofte er meget omfangsrige og vil forudsætte oversæt-telse.Dansk Erhverv mener, at forslagenes udgangspunkt om klageadgang for alleprodukter uden grænser vil kunne indebære, at der skal behandles klagerover et par 5 år gamle sokker til 30 kr. Det bør endvidere sikres, at anven-delsesområdet begrænses til enkle sager.Dansk Byggeri oplyser, at de fleste sager i Byggeriets Ankenævn omfattersyn og skøn, og at udgiften hertil typisk udgør 8.000 kr. Forslaget passer ik-ke på fx byggesager, hvor en besigtigelse af klagegenstanden er den væsent-ligste del af sagsoplysningen, og hvor sagsgenstanden ikke kan flyttes. Dersavnes en nærmere afgrænsning af, hvilke juridiske og faktiske forholdnævnet fremover skal behandle. Sagsbehandlingen foregår i dag på skriftligt

grundlag og en udvidelse til også at omfatte forhold, der ikke faktuelt kanafdækkes ved besigtigelse i form af syn og skøn, vil være betænkelig. Enudvidelse af kompetenceområdet vil medføre betydelige øgede driftsom-kostninger.Dansk Industri og Danske Automobilhandlere finder, at det bør være muligtat fastsætte rammer for, hvilke sager en ADR-instans kan og skal behandle.Det bør især være muligt at sætte en nedre grænse (bagatelgrænse) og en øv-re grænse for værdien af den vare eller tjenesteydelse, der kan behandlesklager over. Et offentligt finansieret klagenævn som Forbrugerklagenævnetbør ikke skulle behandle klager over alle former for dagligdags småkøb ellerklager over luksusgenstande.Dansk Industri og Dansk Erhverv anfører, at forslaget ikke bør være til hin-der for, at forbrugerklageordninger, der drives og finansieres af erhvervsdri-vendes brancheorganisationer, fortsat kan fungere, ligesom det også bør sik-res, at erhvervs- og forbrugerorganisationer fortsat kan indstille medlemmertil fx Forbrugerklagenævnet.Dansk Automobilforhandler Forening og Håndværksrådet finder det uklart,om en klageinstans drevet af både erhvervs- og forbrugerinteresser, mensom ikke er offentlig godkendt som privat klagenævn, er omfattet af direkti-vet. Hvis dette er tilfældet, vil det få stor økonomisk betydning for disse.Håndværksrådet bemærker, at forslagets forbrugerdefinition vil betyde enudvidelse i forhold til den definition, der anvendes i Håndværkets Anke-nævn, hvilket vil medføre en øget sagsmængde og øgede driftsudgifter.Klageberettigede (forbrugeres og erhvervsdrivendes klageadgang)Forbrugerrådet, Dansk Byggeri, Tekniq, Håndværksrådet og FDM menerikke en erhvervsdrivende bør kunne få behandlet en klage ved en ADR-instans. Forbrugerrådet henviser til de seneste ændringer i retsplejeloven,der har lettet erhvervslivet adgang til at føre fx inkassosager. Dansk Bygge-ri, Tekniq og Håndværksrådet henviser bl.a. til, at afgørelserne ikke vil væreeksigible, og at en udvidelse vil medføre en betydelig stigning i antallet afklager og dermed en markant forøgelse af nævnenes driftsomkostninger.Forsikring & Pension mener, at der er behov for afklaring af omfanget afden erhvervsdrivendes ret til at klage. Det bør også overvejes, om tvistløs-ningsorganets rolle i forhold til sagens oplysning mv. bør være forskellig isager, der rejses af en forbruger henholdsvis en erhvervsdrivende.

Dansk Industri finder det uklart, hvilke sager, en erhvervsdrivende skalkunne klage over og tvivler på, at ADR-instanser vil være egnede til athåndtere fx sager, hvor forbrugeren ikke har betalt. Det kan dog ikke ude-lukkes, at mindre virksomheder i visse tilfælde vil finde, at en ADR-instanser et nyttigt alternativ til domstolssystemet, hvis behandlingen er forbundetmed færre sagsomkostninger og kortere sagsbehandlingstid.Dansk Automobilforhandler Forening bifalder, at også erhvervsdrivendeskal kunne indgive klager over forbrugere.Klagesystemet (adgang til og principper for alternativ tvistbilæggelse)Forbrugerrådet anfører, at det er en indgribende svaghed ved forslaget, atdet tilsyneladende ikke er hensigten, at en erhvervsdrivende - i modsætningtil det danske klagesystem - ikke er nødt til at finde sig i, at en klage imodham/hende bliver behandlet af en ADR-instans. Det vil betyde, at en er-hvervsdrivende, som måtte anvende tvivlsomme forretningsmetoder, kanundgå at få en klage. Forbrugerrådet finder det endvidere problematisk, atdet ikke er præciseret, at de forskellige ADR-instanser skal rette sig efter debindende retsregler, som der måtte findes i det pågældende land. Forbruger-rådet finder det endvidere uacceptabelt, hvis der er risiko for, at den enkelteforbruger overlades til at skønne over, om et forligstilbud stiller forbrugerenringere end gældende ret.Forsikring & Pension støtter Forbrugerrådets synspunkt om, at en erhvervs-drivende ikke bør kunne holde sig uden for en eksisterende tvistbilæggel-sesordning.Formanden for Forbrugerklagenævnet finder det uklart, om en erhvervsdri-vende ved ikke at acceptere ADR-proceduren kan forhindre forbrugeren i atanvende en ADR instans. Det vil i så fald medføre en væsentlig forringelseaf forbrugerens rettigheder i forhold til den nuværende danske retstilstand,hvor en forbruger kan indbringe en sag for Forbrugerklagenævnet uden denerhvervsdrivendes samtykke hertil.Dansk Industri anfører, at det er unødvendigt, at en erhvervsdrivende skaloplyse om, at denne forpligter sig til at anvende ADR-instanser til at løse entvist, når det følger af loven, at en forbruger kan klage til et offentligt ellergodkendt nævn.Forsikring & Pension ønsker, at det bliver præciseret, hvilke løsningstyper,der vil kunne opfylde direktivets krav, og at det bliver klart, at det ikke ernødvendigt med en forudgående mæglingsproces.

Finansrådet bemærker, at en forbruger skal kunne vælge at acceptere ellerafvise et forslag til en tvistløsning. Det er uklart, om accepten medfører, atforbrugeren efterfølgende er afskåret fra at indbringe sagen for domstolene,og hvad der vil ske, hvis ikke begge parter accepterer forslaget. I dag træffesder afgørelse, hvor forbrugeren får helt eller delvist medhold eller ikkemedhold. Det er også uklart, om en dansk ADR-instans fortsat vil kunne be-handle klager på dansk, eller om der også skal tilbydes sagsbehandling påengelsk for at kommunikere med udenlandske klagere.Dansk Byggeri finder det uklart, hvad der ligger i at kunne klage on-line –er det fx nok, at man kan downloade et klageskema og vedhæfte det enemail. Det er endvidere usikkert, hvad der ligger i at kunne udveksle oplys-ninger elektronisk. En egentlig elektronisk sagsbehandling vil betyde enmarkant udgift til etablering og drift af et sådant sagsbehandlingssystem.Derudover vil der være sprogmæssige og praktiske problemer bl.a. i forholdtil syn og skøn.Realkreditrådet anfører, at det bør afhænge af sagens kompleksitet, om an-kenævnene skal behandle sagerne elektronisk.Dansk Industri finder, at det fortsat skal være muligt at indgive en klage viafysisk post.Tekniq og Dansk Byggeri finder det afgørende, at klagenævnene, som bran-cherne finansierer, fortsat dels vil kunne opkræve et klagegebyr af forbruge-ren på 300 kr., som tilbagebetales, hvis forbrugeren vinder sagen og dels vilkunne pålægge forbrugeren op til 3.000 kr. til en sagkyndig erklæring, hvisforbrugeren taber.Rejsearrangører i Danmark og Danske Automobilforhandlere ønsker, at detfortsat bliver muligt at opretholde klagegebyrer af en vis størrelse, idet detbl.a. medvirker til, at klager ikke er useriøse.Forenede Danske Motorejere anfører, at hvis det skal være gratis eller ikkemå koste meget at klage vil det få konsekvenser for økonomien i en rækkeklagenævn, hvor udgifterne til en sagkyndig erklæring er høje. Det børovervejes, om ikke der bør være en form for proportionalitet mellem værdi-en af den vare eller tjenesteydelse, der klages over og klagegebyret, såledesat der kan opereres med flere takster. Herudover bør det afklares, om derkan opkræves gebyr fra den erhvervsdrivende, der klages over, idet der i dagkræves langt højere gebyrer fra den erhvervsdrivende.

Dansk Erhverv og Realkreditforeningen anfører, at det ikke fremgår, hvor-dan ADR og ODR skal finansieres. Dansk Erhverv mener, at det bør væreen offentlig opgave at sikre retssikkerhed også på forbrugerklageområdet.De tilsluttede selskaber bag Ankenævnet for Bus, Tog og Metro anfører, atdet er uklart, efter hvilke retsregler en tvist skal afgøres og i hvilket omfangandet lands lovgivning skal inddrages.Tidsfrister for sagsbehandlingEn række organisationer finder, at forslagets frist om en sagsbehandlingstidpå 90 dage, er helt utilstrækkelig og retssikkerhedsmæssigt betænkelig. Så-ledes anfører følgende:Forbrugerrådet anfører, at hverken Forbrugerklagenævnet eller de andreklagenævn vil kunne overholde direktivets frist om en sagsbehandlingstid på90 dage. Et af problemerne er, at der er tale om et rammedirektiv med sim-plificerede systemer, hvor man indsender en klage, som skal afgøres af enenkelt person, der også skal dække de velfungerende systemer i de nordiskelande, hvor der er såvel forbruger- som erhvervsrepræsentation, og hvor dergives betydelige muligheder for, at begge parter høres i processen.Formanden for Forbrugerklagenævnet anfører, at Forbrugerklagenævnet erunderlagt dansk rets forvaltningsretlige principper om partshøring og oplys-ning af sagerne, og at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i dag ligger påca. 6 måneder. Gennemføres en øvre grænse for sagsbehandlingstiden, somden foreslåede, vil det ikke være muligt at overholde de grundlæggendeprincipper om partshøring m.v., ligesom det vil gå ud over kvaliteten af af-gørelserne. Da Forbrugerklagenævnets afgørelser endvidere er delvist bin-dende, vil det være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at træffe afgørelserpå et utilstrækkeligt oplyst grundlag.Dansk Erhverv mener, at fristerne for både ADR og ODR er sat ud fra etgennemsnit af eksisterende ADR-ordninger uden at forholde sig til kvalite-ten af disse. Der vil ofte være tilfælde, hvor der kræves flere høringer afparterne foruden tekniske undersøgelser af klagegenstanden. Hvis parterneskal have rimelige frister til kommentering, og hvis de skriftlige svar ogsåskal oversættes, vil fristen på 90 dage være umulig at overholde. Forslageneskal ændres, så der ikke er faste frister, men i stedet skal gælde et principom, at hurtig sagsbehandling tilstræbes. Derudover bør der principielt ikkeskelnes mellem online og offline transaktioner.FDM finder, at et mål på 90 dage er for ambitiøst. Adskillige klagenævn hari dag længere sagsbehandlingstid, og ikke mindst i sager hvor der er behovfor en sagkyndig undersøgelse af den omtvistede vare, vil det i praksis være

vanskeligt at overholde en så kort frist, når sagens parter skal have mulighedfor at kommentere hinandens indlæg og kommentere resultatet af en sag-kyndig erklæring, før klagenævnet træffer sin afgørelse.Finansrådet og Realkreditrådet anfører, at en 90 dages tidsfrist ikke tilladeren betryggende sagsbehandling med den nødvendige partshøring, der skal tilfor at opnå en juridisk korrekt løsning. De fleste klager over finansielle pro-dukter er af stor kompleksitet og forudsætter, at sagerne oplyses grundigt.Det vil i de fleste sager kræve en forlængelse af fristen. Såfremt 90-dagesfristen bliver indført, vil det betyde, at sagens parter får kortere tid til at for-holde sig til materialet og afskære muligheden for flere høringer. Derudoverhar en forbruger i dag mulighed for at få dækket sine udgifter i forbindelsemed en retssag, hvis den erhvervsdrivende ikke vil efterleve afgørelsen.Dette vil være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, hvis afgørelsen blivertruffet på en et så usikkert grundlag, som ikke nødvendigvis er juridisk gen-nemarbejdet eller korrekt.Forsikring & Pension mener, at en frist på maksimalt 90 dage til afslutningaf klagesager inden for forsikrings- og pensionsområdet er urealistisk og vilføre til, at afgørelser må træffes på ufuldstændigt grundlag og dermed medtab af grundlæggende retssikkerhed for parterne. I modsætning til de flesteklagesager inden for forbrugerområdet er afgørelsen af forsikringssager ba-seret på et ganske omfattende retsgrundlag i form af forsikringsbetingelserog særlige vilkår i forsikringspolicerne. Hertil kommer, at mange forsik-ringssager forudsætter afklaring af et kompliceret faktum i en proces, der påmange måder minder om bevisførelsen i retssager. Det foreslås, at fristen på90 dage ikke skal gælde for forsikringssager, men at sagerne, som det erpraksis ved Ankenævnet for Forsikring, skal afgøres hurtigst muligt efter af-slutningen af den indledende sagsoplysning og partshøringsproces.Dansk Byggeri henleder opmærksomheden på, at Byggeriets Ankenævn haren gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 6 måneder og finder det ikke reali-stisk at gennemføre en sagsbehandling med syn og skøn på 90 dage. Det vilnødvendiggøre en markant forøgelse af personale samtidig med, at det ikkekan undgås at indebære retssikkerhedsmæssige forringelser.Realkreditforeningen finder, at der i begge forslag lægges op til en sagsbe-handlingstid, som kan blive vanskelig at overholde og i det hele taget krav,der er svære at arbejde med, når et nævn skal kaldes sammen. Begrundelsefor at der skal være kortere sagsbehandlingstid, når der skal behandles onli-ne-aktiviteter har ikke i en dansk realkreditkontekst gyldighed. Sagerne erganske de samme uanset ekspeditionsform, og hurtigheden i den elektroni-ske sagsbehandling er en del af produktet.

Ankenævnet for Bus, Tog og Metro har på de tilsluttede trafikselskabersvegne anført, at der bør være mulighed for en længere sagsbehandlingstid,end dem, der fremgår af forslaget.Håndværksrådet, Rejsearrangørerne i Danmark og Dansk Industri mener ik-ke, at en frist på 90 dage i ADR-forslaget eller 30 dage i ODR-forslaget errealistiske, hvis sagerne skal behandles og oplyses forsvarligt.Den juridiske virkning af tvistbilæggelsenForbrugerrådet mener, at ADR-afgørelser bør være bindende for erhvervsli-vet og henviser til, at dette er tilfældet for ADR-systemer i EU, fx Portugal,England, Holland og Spanien.Dansk Erhverv anfører, at ADR-systemer ikke har samme retssikkerhedsom domstole, hvor der er mulighed for vidneafhøring under strafansvarm.v. ADR-afgørelser skal derfor altid kunne indbringes for domstolene, ogdet skal gøres helt tydeligt, at en virksomheds tilkendegivelse om at ladetvister afgøre ved et ADR, ikke er et tilsagn om at følge afgørelsen i sagen.Forsikring & Pension mener, at det bør klarlægges, hvilken betydning enmæglingsprocedure har for en efterfølgende domstolsprocedureRealkreditforeningen finder, at modellerne ikke lægger op til afgørelser, derkan indbringes for domstolene. Det foreslås, at modellerne bliver et supple-ment og ikke et alternativ til de eksisterende klagenævn.Dansk Automobilforhandler Forening anfører, at det ikke er klart, om detforhold, at en erhvervsdrivende på sit netsted samt i sine almindelige salgs-betingelser skal angive, hvilke klageinstanser virksomheden hører undersamt præcisere, hvorvidt den erhvervsdrivende forpligter sig til at anvendedisse til at løse tvister med forbrugere, betyder, at den erhvervsdrivende og-så forpligter sig til at efterleve afgørelserne og dermed afskæres fra en dom-stolsprøvelse, hvilket ikke bør være tilfældet.Dansk Industri mener, at det bør være frivilligt, om en virksomhed vil efter-leve en ADR afgørelse og mener ikke, at ADR-instanser bør forpligtes til atbehandle kollektive klager.Oplysning og samarbejdeForbrugerrådet finder at det er vigtigt, at der gives tilstrækkelig informationom ADR-systemerne. Det bør imidlertid drøftes, hvad der menes med deenkelte informationskrav. Forbrugerrådet finder det heller ikke klart, hvadder sigtes til i forslaget om, at parterne kan være repræsenteret eller hjulpet(”assisted”) af en tredje part i et hvilket som helst led i processen. Forbru-

gerrådet finder, at det altid er en god idé, at man skal informere om, om maner tilsluttet eller vil deltage i en ADR-proces, men at det ikke har nogen me-ning, når man ikke er nødt til det, og mange forbrugere vil derfor ikke blivestillet væsentligt bedre.Tekniq mener, at det vil være meget byrdefuldt for virksomhederne, hvisder indføres en generel oplysningspligt på hjemmesider, fakturaer m.v. Detmå være op til virksomheden selv, om den ønsker at gøre opmærksom på, atden er omfattet af et ankenævn. Tekniq har ikke indvendinger mod, at ADR-instanser samarbejder om løsningen af grænseoverskridende tvister, forudsatat dette ikke indebærer, at det medfører omkostninger til at overvindesprogbarrierer.Dansk Industri mener, at den foreslåede tilsynsordning vil kunne blive ad-ministrativt meget tung og fordyrende for både tilsynsmyndigehden, og derespektive ADR-instanser, der løbende skal indrapportere til tilynsmyndig-heden. Dansk Industri finder, at tilsynsmyndigheden bør kunne erstattes afen godkendelsesordning, som den der kendes fra det danske klagesystem.Dansk Erhverv, Dansk Byggeri og Dansk Automobilforhandler Foreningfinder, at det vil være byrdefuldt og unødvendigt, at de erhvervsdrivendeskal oplyse forbrugerne om klagemuligheder på kvitteringer og fakturaer,netsteder mv. Dansk Erhverv mener, at der i stedet kan gøres forbrugerenopmærksom på klagemuligheder i forbindelse med afvisning af en reklama-tion. Dette skal kunne ske ved henvisning til ODR´s hjemmeside eller dennationale myndighed, der har ansvaret for alternative tvistbilæggelse.Forsikring & Pension finder, at direktivets krav om indberetning til myn-digheder af oplysninger om tvistbilæggelsesorganets virksomhed på en ræk-ke punkter er unødigt vidtgående, og at der ikke er rimelig balance mellemfordelene for myndighederne, offentligheden og forbrugerne og de omkost-ninger hos alle involverede, der er forbundet med indberetningerne, besva-relse af henvendelser om indsigt, vedligeholdelse af statistikker osv.B. Forordning om online tvistbilæggelse (ODR)AnvendelsesområdetForbrugerrådet beklager, at ODR-forslaget kun omfatter e-handelstvister ogikke også køb af varer/ydelser i et andet land. Forbrugerrådet bemærkerderudover, de samme problemer, der er anført i forbindelse med ADR-forslaget, også vil gøre sig gældende for ODR. Forbrugerrådet finder detisær problematisk, at såfremt parterne ikke er enige om at anvende en ADR-mulighed og ikke kan blive enige om en kompetent ADR-instans, vil klagenikke blive behandlet.

Tekniq finder, at det bør præciseres, at tilbud og accept af tilbud pr. mail ik-ke anses som levering af tjenesteydelser eller salg af varer online. Derud-over finder Tekniq heller ikke, at det skal være muligt for erhvervsdrivendeat klage i de tilfælde, der er omfattet af forslaget.Dansk Byggeri anfører nogle af de samme betragtninger som for ADR-forslaget, herunder, at klager ikke bør kunne indgives af erhvervsdrivende.Dansk Industri anfører, at forslagets definition på grænseoverskridendehandel kan give anledning til usikkerhed for virksomheden.Klagesystemet (adgang til og principper for alternativ tvistbilæggelse)Dansk Erhverv er stærkt betænkelig ved de omfattende beføjelser, som sær-ligt forordningsforslaget tillægger EU-Kommissionen og vil advare moddisse, som Dansk Erhverv finder formentlig i vidt omfang er i strid mednærhedsprincippet. ODR skal alene have som ansvar at fordele sagerne tilde relevante nationale ADR-organer og være sekretariat for oversættelse afklager mv. Det fremgår, at grænseoverskridende klager på den ene side skalhenvises til og løses af de nationale ADR, men på den anden side skal detfælles europæiske ODR også kunne bistå, uden det fremstår helt klart hvor-dan.Tekniq og Håndværksrådet finder, at det vil være urimeligt omkostnings-fuldt for de danske ankenævn, hvis det skal være muligt at indgive en klagepå alle EU´s officielle sprog. Indførelsen af ODR-platformen vil ikke styrkeforbrugernes muligheder alene på grundlag af sprogbarrierer, men blot på-lægge virksomhederne og nævnene øgede omkostninger.Dansk Byggeri og Dansk Industri peger på de sprogmæssige barrierer igrænseoverskridende tvister, og at det ikke fremgår, hvilket sprog, der skalanvendes i tvisten. Dansk Industri finder, at det bør være muligt for denkompetente ADR-instans at sagsbehandle på modersmålet og evt. engelsk.Derudover bør der tages stilling til spørgsmålet om oversættelse af klager,der indgives via ODR-platformen.Finansrådet finder, at det ikke fremgår, hvem, der i forhold til definitionenaf grænseoverskridende salg af varer og levering af tjenesteydelser, kontrol-lerer, at forbrugeren på det tidspunkt, hvor han bestiller varen eller tjeneste-ydelsen, er bosiddende i en anden medlemsstat end den, hvor den erhvervs-drivende er etableret, eller hvilke dokumentationskrav der i givet fald skalvære opfyldt.

Tidsfrister for sagsbehandlingForbrugerrådet finder, at det ikke fremgår, hvordan en sag skulle kunne af-gøres inden for den foreslåede frist.Danske Automobilforhandlere finder det uklart, hvorfor ODR-procedurenskal afsluttes 30 dage efter proceduren er iværksat, mens tvisten i ADR-proceduren skal løses inden for 90 dage fra modtagelsen af klagen.Dansk Erhverv og de tilsluttede selskaber bag Ankenævnet for Bus, Tog ogMetro finder det urealistisk, at en sag vil kunne afgøres inden for den fast-satte frist og mener principielt, at der ikke bør skelnes mellem online og off-line transaktioner.Dansk Byggeri og Dansk Industri mener, at en sagsbehandlingstid på 30 da-ge ikke harmonerer med de 90 dage i direktivforslaget og derudover vil in-debære retssikkerhedsmæssige forringelser.Forsikring & Pension henviser til bemærkningerne under punkt A og finderen sagsbehandlingsfrist på 30 dage urealistisk.Finansrådet finder, at tidsfristen ikke på forsvarlig vis vil kunne gennemfø-res ved behandling af klager over finansielle produkter. Forslaget bør træk-kes tilbage eller væsentligt omarbejdes eller også skal finansielle produkterspecifikt undtages.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemsstaterne er generelt positive overfor forslagene og bakker op om, atder bør opnås enighed om forslagene inden udgangen af 2012.ADR forslagetDer er blandt medlemsstaterne forskellige syn på, hvorvidt anvendelsesom-rådet bør indsnævres:Nogle medlemsstater ønsker, at erhvervsdrivende ikke skal kunne kla-ge over forbrugere, mens andre medlemslande anser det for at værevigtigt, at det ikke kun er forbrugere, der kan klage over erhvervsdri-vende.Et flertal af medlemsstater ønsker, at visse sektorer som f.eks. sund-hedsydelse undtages fra direktivets anvendelsesområde. Andre med-lemsstater ønsker, at der skal undtages flere sektorer som f.eks. leje-kontrakter og juridisk bistand. Der er endvidere medlemslande, som

støtter Kommissionens forslag om, at alle varer og tjenesteydelser eromfattet.En medlemsstat finder rent principielt, at det skal være muligt at tillade ADRsystemer, hvor den hovedansvarlige for ADR-nævnet er ansat eller aflønnet afén erhvervsdrivende, idet denne medlemsstat på nuværende tidspunkt har etmeget velfungerende system af en sådan art. Der er generelt stor skepsisblandt de resterende medlemsstater i forhold til at tillade dette, medmindre sy-stemet kun tillades, hvis en række sikkerhedsforanstaltninger er opfyldt.Der er et generelt ønske blandt medlemsstaterne om, at det skal være muligt attillade ADR systemerne at fastsætte procedureregler. Procedurereglerne kanf.eks. være tidsfrister for indgivelse af en klage, krav om forudgående kontaktmellem parterne og mulighed for at have beløbsgrænser for, hvilke klager, derkan indgives til et klagenævn. Der er dog divergerende holdninger til, hvordanog i hvor stort omfang der skal kunne tillades dette. Særligt spørgsmålet ommuligheden for at fastsætte beløbsgrænser har været diskuteret, idet noglelande ønsker, at der skal være harmoniserede beløbsgrænser, hvor beløbs-grænsen ikke må være højere end 20-30 Euro, mens andre ønsker at lade detvære op til hvert enkelt medlemsstat at fastsætte disse beløbsgrænser.Det er et generelt ønske blandt medlemsstaterne, at det i videst muligt omfangskal være muligt for de enkelte medlemsstater at opretholde allerede eksiste-rende klagesystemer, også selvom det betyder, at det er forskelligt fra land tilland, dels om det er obligatorisk for den erhvervsdrivende at deltage i en kla-gesag ved et ADR nævn, dels om en afgørelse fra et ADR nævn er bindende el-ler ej.Der er et generelt ønske om, at tidsfristen på de 90 dage først skal løbe fra dettidspunkt, hvor sagen er fuldt oplyst og ikke fra det tidspunkt, hvor klagen ind-gives.Der er et generelt ønske blandt medlemsstaterne om, at kravet om den er-hvervsdrivendes forbrugerinformation skal reduceres væsentligt, så det ikkelængere skal være et krav, at den erhvervsdrivende skal informere om hvorvidthan vil deltage i en ADR procedure eller ej. Medlemsstaterne ønsker en løs-ning, hvor den erhvervsdrivende kun skal informere om ADR, når han også villade en sag blive behandlet af et ADR nævn. Derudover er der enighed om, atinformationen ikke nødvendigvist skal gives på faktura og kvittering men kunpå en evt. hjemmeside og i generelle købskontrakter.Der er et generelt ønske blandt medlemsstaterne om, at der indsættes et prin-cip om, at afgørelser ikke må være bindende for parterne, medmindre de ud-trykkeligt har accepteret dette på forhånd. En medlemsstat finder det nødven-

ODR forslagetDer er generel opbakning blandt medlemsstaterne til ODR forslaget. Det erdog også den generelle holdning, at forslaget bør ændres og præciseres påvisse punkter, særligt i forhold til ODR- formidlerens rolle. Det er vigtigt foren række lande, at ODR-formidleren alene har en formidlende og ikke en råd-givende rolle.Der er en række lande, som ønsker at få ODR forslagets anvendelsesområdeudvidet fra kun at gælde i grænseoverskridende sager til også at gælde natio-nale ADR systemer.Der er generelt stor skepsis i medlemsstaterne i forhold til, hvordan man viaODR platformen skal håndtere, at det skal være muligt at klage på alle med-lemsstaters sprog.Der er derudover bred enighed om, at det ikke er realistisk med en tidsfrist på30 dage, og flertallet af medlemslande ønsker, at tidsfristerne i de to forslagskal være ens.12. Regeringens generelle holdningDet er regeringens holdning, at Kommissionens intention om at sikre forbru-gerne og de erhvervsdrivende en billig, enkel og hurtig måde at få løst tvisterpå, fx gennem ADR og ODR, er hensigtsmæssig. Regeringens holdning er,at sådanne løsninger kan medvirke til at øge forbrugernes tillid til at handlepå tværs af grænserne, hvilket især er relevant i forhold til e-handel.Det er samtidig regeringens generelle holdning, at der ved fastlæggelsen aframmerne for klagesystemerne tages højde for, at der skabes en balance,som både forbrugere og erhvervsdrivende kan acceptere, så klagesystemernekan gennemføres i praksis, og de ønskede effekter opnås hurtigst, billigst ogbedst muligt.Regeringen lægger afgørende vægt på, at i de lande hvor nationale reglerforeskriver, at en klagenævnsafgørelse kan være bindende for den erhvervs-drivende, skal dette kunne fastholdes - uanset om den erhvervsdrivende påforhånd indvilliger eller ej.

Regeringen lægger vægt på at det ikke bør være muligt for erhvervsdrivendeat klage over forbrugere, da dette ikke hører hjemme i et forslag, der pri-mært har til formål at sikre forbrugernes tillid til det indre marked.Regeringen lægger vægt på, at medlemsstaterne kan bibeholde eller fastsæt-te procedureregler, herunder beløbsgrænser. Dette er nødvendigt for at sik-re den fleksibilitet, der er nødvendigt for at kunne bibeholde velfungerendeeffektive forbrugerklagesystemer i en række lande.Regeringen lægger vægt på, at tidsfristerne tillader tilstrækkelig tid til atbehandle klagesagerne på en måde, der ikke skaber tvivl om forvaltnings-mæssige og retssikkerhedsmæssige principper. Regeringen vil derfor støtteet forslag om en tidsgrænse på 90 dage, som løber fra det tidspunkt, hvorsagen er fuldt oplyst, såfremt det bliver muligt at fravige denne tidsfrist ikomplekse sager og af andre berettigede grunde.Regeringen lægger vægt på, at det skal være muligt for medlemsstaterne atbevare allerede velfungerende ADR systemer. Regeringen støtter således etfælles ADR- og ODR system, som er både effektivt og administrativt velfun-gerende for alle involverede parter, såvel forbrugere og erhvervsdrivende.Regeringen kan således støtte forslaget, også selvom det kan betyde, at det inogle medlemsstater ikke vil være muligt at gå videre med en klage, hvis denerhvervsdrivende ikke ønsker at deltage.Regeringen, arbejder for at tidsfristen på 30 dage bør udvides og være densamme som i ADR forslaget og arbejder for at tidsfristen på de 90 dage løberfra det tidspunkt hvor sagen er fuldt oplyst.Regeringen arbejder for, at erhvervslivet alene pålægges byrder, der er ioverensstemmelse med de forbrugerbeskyttelsesmæssige formål, der ønskesopnået.Regeringen arbejder for, at der bør være en fornuftig balance mellem kravetom den erhvervsdrivendes forpligtelse vedrørende forbrugerinformation omADR og selve behovet for forbrugerinformation om ADR. Man vil såledeskunne støtte, at det ikke er et krav, at den erhvervsdrivende skal informere om,hvorvidt han deltager i ADR eller ej, samt at informationen ikke nødvendigvistskal gives på kvittering og faktura.Regeringen vil ikke være imod, at det skal være muligt at tillade ADR syste-mer, hvor den hovedansvarlige for ADR-nævnet er ansat eller aflønnet af énerhvervsdrivende, såfremt der i den forbindelse er opstillet de nødvendige sik-kerhedsforanstaltninger.

4. Forbrugerprogram 2014-2020Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.1. ResuméKommissionen har den 9. november 2011 vedtaget et forslag til et forbruger-program inden for forbrugerbeskyttelsespolitik. Forbrugerprogrammet under-støtter gennemførelsen af de foranstaltninger, som Kommissionen (DG Sanco)ønsker indført i relation til forbrugerpolitik fra 2014-2020. Programmet afløserdet nuværende EF-handlingsprogram inden for forbrugerpolitik 2007-2013.Programmet udgør det overordnede budget for initiativer på forbrugerområdet.Den 14. november 2011 blev forslaget fremsendt til Europa-Parlamentet ogRådet.Sagen forventes ikke på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den30. maj.2. BaggrundI meddelelsen ”Et budget for Europa 20203” af 29. juni 2011 foreslår Kom-missionen, at der bliver bevilliget [175 mio. kr. euro til (faste 2011 priser, sva-rende til 197 mio. euro i løbende priser) til forbrugerprogrammet for perioden2014-2020.]Det endelige beløb bliver fastlagt i forbindelse med forhandlin-gerne af EU´s flerårig finansielle ramme 2014-2020.I den forbindelse har Kommissionen den 9. november 2011 vedtaget et forslagtil Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et forbrugerprogram 2014-2020, KOM (2011) 707 endelig. Programmet skal sikre kontinuitet og efter-følge det nuværende EF-handlingsprogram, der udløber ved udgangen af2013.Den 14. november 2011 blev forslaget fremsendt til Europa-Parlamentet ogRådet.Forslaget til forbrugerprogrammet indeholder fire prioritetsområder:ForbrugersikkerhedForbrugeruddannelse - og informationForbrugerrettigheder og klageadgang, ogHåndhævelseProgrammets endelige vedtagelse vil bero på vedtagelsen af EU’s flerårlige fi-nansielle ramme for perioden 2014-2020 (MFF).3

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 169 i Traktaten om den EuropæiskeUnions funktionsmåde (TEUF). Foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel169 i TEUF skal have som formål at fremme forbrugernes interesser og at sik-re et højt niveau af forbrugerbeskyttelse.Efter forslaget skal der ydes finansiel støtte til EU’s og medlemslandenes akti-oner, der sigter på beskyttelse af forbrugernes sikkerhed, forbedring af deresadgang til information og yderligere styrkelse af deres rettigheder.Forslaget til forbrugerprogram skal vedtages efter den almindelige lovgiv-ningsprocedure og efter høring af Det Europæiske Økonomiske og SocialeUdvalg.3. Formål og indholdDet fremgår af forslaget, at formålet med forbrugerprogrammet er at under-støtte den politiske målsætning om at sætte stærke forbrugere i centrum for detindre marked. Programmet tilsigter at opnå dette ved at bidrage til at beskytteforbrugernes sundhed, sikkerhed og økonomiske interesser samt til at fremmederes ret til information, uddannelse og til at organisere sig med henblik på atbeskytte deres interesser. Programmet skal supplere, støtte og overvåge med-lemsstaternes politikker.Aktionerne skal støtte fire specifikke målsætninger:1. Sikkerhed: At styrke og øge produktsikkerheden gennem effektiv mar-kedsovervågning i hele EU.2. Information og uddannelse: At give forbrugerne bedre uddannelse, in-formation og større bevidsthed om deres rettigheder og udvikle evi-densgrundlaget for forbrugerpolitik og støtte forbrugerorganisationer.3. Rettigheder og klageadgang: At styrke forbrugernes rettigheder, sær-ligt gennem lovgivning og ved at forbedre adgangen til at klage, her-under til alternativet tvistbilæggelsesordninger.4. Håndhævelse: At fremme håndhævelsen af forbrugerrettigheder ved atstyrke samarbejdet mellem de nationale håndhævelsesmyndigheder ogved at støtte forbrugerne med rådgivning.Samtidig skal det nye program med de fire prioriterede områder sikkerhed, in-formation og uddannelse, rettigheder og klageadgang samt håndhævelse tagehøjde for nye samfundsmæssige udfordringer. Efter forslaget omfatter disseden mere komplekse beslutningstagning for forbrugere, behovet for udviklinghen imod mere bæredygtige forbrugermønstre, mulighederne og truslerne fra

digitaliseringen, stigende social udstødelse, stigningen i antallet af sårbare for-brugere samt en aldrende befolkning.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.Forslaget vil blive be-handlet i Europa-Parlamentets udvalg for det Indre Marked og Forbrugerbe-skyttelse (IMCO).5. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at det tilsigtede formål med forordningen ikke i til-strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på grund af de berørte områ-ders grænseoverskridende karakter og kan derfor på grund af EU’s størrehandleevne med henblik på effektivt at beskytte borgernes sundhed og sikker-hed samt økonomiske og juridiske interesser bedre opfyldes på EU plan; EUkan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidaritetsprin-cippet, jf. art. 5 i traktaten om den Europæiske Union. I overensstemmelsemed proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke vide-re, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.Efter regeringens opfattelse vil forslaget kunne medvirke til at fremme ogstyrke samarbejdet om programmets målsætninger og aktioner. Regeringenfinder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserForslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.Statsfinansielle konsekvenser[Kommissionens forslag indebærer en udgift på EU’s flerårige finansielleramme på 197 mio. euro (løbende priser), hvoraf Danmark finansierer ca. 2pct. svarende til ca. 4 mio. euro. Dette svarer til det nuværende niveau for pe-rioden 2007-2013.]8. Samfundsøkonomiske konsekvenserOverordnet vurderes det, at forslaget vil kunne bidrage positivt til forbrugerbe-skyttelsesniveauet i Danmark i og Fællesskabet som helhed.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.10. HøringForslaget har været i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækstog forbrugerspørgsmål, hvor også relevante organisationer er hørt. Der er i denforbindelse modtaget høringssvar fra Forbrugerrådet og Dansk Erhverv.Forbrugerrådet hilser programmet velkommen og støtter i høj grad sammen-koblingen med Europa 2020-strategien om, at borgerne skal have mulighed forat deltage fuldt ud i det indre marked, hvilket gør det nødvendigt at støtte bor-gernes mulighed for og tillid til at købe varer og tjenesteydelser over grænser-ne.Forbrugerrådet påpeger, at uanset, at der er tale om en lille forøgelse af bud-gettet, er der fortsat tale om et beskedent beløb i betragtning af den store be-tydning, forbrugerpolitikken har – som også angivet i programmet – for funk-tionen af det indre marked samt som medspiller i at fremme vækst og innova-tion.I programmet nævnes de allerede publicerede forslag om ADR og ODR (al-ternativ udenretlig tvistløsning). Forbrugerrådet savner en henvisning til indfø-relse af collective redress/gruppesøgsmål.Forbrugerrådet opfordrer til, at det overvejes, at man vælger model 3 fra detbilagte ”ledsagedokument”, der vil kræve et større budget end tilsvarende for-anstaltninger under det nuværende program, herunder fx en offentlig databasefor produktsikkerhed og oprettelse af en fond til finansiering af grænseover-skridende klagesager, i stedet for den valgte model 2, som er mindre ambitiøs.Forbrugerrådet vil i øvrigt vende tilbage med yderligere bemærkninger, nårder er skabt en fælles holdning blandt de europæiske forbrugerorganisationer.Dansk Erhverv kan overordnet støtte en styrkelse af forbrugerområdet og defire angivne indsatsområder i programmet. Dansk Erhverv kan bakke op om,at forbrugerne skal styrkes via bl.a. information, uddannelse og støtte til for-brugerorganisationerne men understreger samtidig, at virksomhederne skaltænkes ind på lige fod som aktive medspillere.I relation til produktsikkerhed anfører Dansk Erhverv bl.a., at det er vigtigt atsikre ensartet håndhævelse i hele EU, og at der er proportionalitet mellem

myndighedernes markedskontrol og den ulempe, som virksomhederne udsæt-tes for, særligt ved ”forebyggende” markedskontrol.Dansk Erhverv peger derudover på, at styrkelse af implementeringen af miljø-lovgivningen i EU, herunder myndighedernes fortolkningspraksis og håndhæ-velse, udvikling af lovgivning for problematiske kemikalier og makropolitisksamarbejde med produktionslande uden for EU, bør medtage i det videre ar-bejde.Om indsatsen vedrørende forbrugeruddannelse – og information har DanskErhverv bl.a. anført, at træning af forbrugerorganisationer skal ske samtidigmed træning af erhvervsorganisationer og i samarbejde med myndigheder, såalle opnår den samme forståelse for, hvad der skal forstås ved forbrugerrettig-heder o.l. Eventuel støtte til tiltag skal kunne gives til initiativer drevet af bådevirksomheder og forbrugere.I forhold til forbrugerrettigheder – og klageadgang finder Dansk Erhverv detvigtigt, at der i alle EU-lande er etableret klagemuligheder i sager af lille øko-nomisk værdi. Det kan være klagenævn eller småsagsprocesser ved domstole-ne. Det skal være medlemslandendes ansvar at etablere disse ordninger, ogDansk Erhverv anfører videre, at det er helt afgørende, at ikke kun forbruger-nes retssikkerhed sikres, men at virksomhederne også gør det, og at der er lig-hed for loven.Dansk Erhverv anfører endelig, at det er afgørende, at håndhævelsen blivermere effektiv, og at det grænseoverskridende håndhævelsessamarbejde på for-brugerområdet styrkes.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er generel opbakning til de overordnede målsætninger på forbrugerom-rådetog opbakning til Kommissionens mål om at sikre kontinuitet i forhold tildet nuværende forbrugerprogram, herunder de 4 prioritetsområder.12. Regeringens generelle holdningRegeringen kan tilslutte sig, at indsatsen for forbrugerbeskyttelse fortsættes ioverensstemmelse med Traktatens forudsætninger herom, og at dette sker iform af et forbrugerprogram til afløsning af det hidtidige handlingsprograminden for forbrugerpolitik 2007-2013.Regeringen vil arbejde for, at programmets målsætninger, aktioner og indsats-områder opretholdes.

5. Direktiv om offentlige indkøbRevideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.1. ResuméOffentligt udbud spiller en vigtig rolle i Europa 2020-strategien om intelli-gent, bæredygtig og inklusiv vækst, som et af de markedsbaserede instru-menter, der skal anvendes til at opnå disse mål. På baggrund af en bred of-fentlig høring og en omfattende rapport om effektiviteten af de gældenderegler, har Kommissionen fremsat forslag til nyt udbudsdirektiv.Forslaget sigter mod at øge effektiviteten af offentlige indkøb gennem for-enkling af regelsættet og mod at gøre bedre brug af offentligt udbud til støttefor fælles samfundsmål såsom miljøbeskyttelse, innovationsfremme og socialinddragelse. Initiativet er af Kommissionen udpeget som et af 12 nøgleinitiati-ver, der skal skabe vækst og øget tillid. Kommissionen har som mål at vedtagedirektivforslaget i løbet af 2012, hvorefter direktivet vil skulle implementeres idansk ret.Sagen forventes at blive sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceev-ne) den 30. maj 2012 til orienterende debat samt fremlæggelse affremskridtsrapport.En vedtagelse af forslaget vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet etnyt udbudsdirektiv vil skulle implementeres i dansk ret. Forslaget forventesdesuden at have statsfinansielle konsekvenser som følge af direktivets kravvedr. bl.a. implementering, tilsyn og rapportering.

2. BaggrundKommissionen har ved KOM(2011) 896 endelig af den 20. december 2011fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentligeindkøb. Forslaget er oversendt til Rådet den 10. januar 2012 i dansk sprog-version. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 (1), 62 og 114og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF arti-kel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Offentligt udbud spiller en vigtig rolle i Europa 2020-strategien om intelli-gent, bæredygtig og inklusiv vækst, som et af de markedsbaserede instru-menter, der skal anvendes til at opnå disse mål. Målene skal nås ved at for-bedre erhvervsmiljøet og rammebetingelserne for, at virksomhederne kaninnovere, og ved at opfordre til større anvendelse af grønne udbud, der skalunderstøtte omstillingen til en energieffektiv og grøn økonomi.

Samtidig understreger Europa 2020-strategien, at offentligt udbud skal sikreden mest effektive anvendelse af offentlige midler, og at markeder for of-fentlige kontrakter skal holdes åbne på tværs af EU. I meddelelsen ”Aktenfor Det Indre Marked: Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid” fraden 13. april 2011 udpegede Kommissionen derfor en revision og moderni-sering af udbudsregelsættet til et af de 12 nøgleinitiativer for vækst, der skalforsøges vedtaget i 2012.Kommissionen offentliggjorde derfor den 27. januar 2011 ’Grønbog ommodernisering af EU’s politik for offentlige indkøb – Mod et mere effektivteuropæisk marked for offentlige indkøb’ med det formål at igangsætte enbred offentlig høring om mulighederne for ændring af lovgivningen. Blandtde områder, der blev spurgt ind til, var nødvendigheden af mere enkle ogfleksible procedurer, strategisk anvendelse af offentlige kontrakter til frem-me af andre politikhensyn, forbedring af adgangen for små og mellemstorevirksomheder og bekæmpelse af diskrimination, korruption og interessekon-flikter.Grønbogshøringen udløb den 18. april 2011 og Kommissionen modtog i alt623 høringssvar fra et bredt udsnit af interessenter. Høringen blev opsum-meret i et arbejdsdokument fra Kommissionen og præsenteret ved en konfe-rence den 30. juni 2011.Kommissionen har oplyst, at det af høringssvarene fremgik, at interessen-terne lagde særlig stor vægt på nødvendigheden af at forenkle udbudsproce-durerne og gøre dem mere fleksible. For eksempel støttede et flertal af inte-ressenter ideen om at indføre fri adgang til proceduren for forhandling medforudgående udbudsbekendtgørelse. Der var også generel støtte til tiltag derkan afbøde administrative byrder forbundet med udvælgelsen af egnede til-budsgivere.Grønbogssvarene var ifølge Kommissionen delte vedrørende strategisk an-vendelse af offentlige indkøb til at forfølge andre politiske mål. Mange inte-ressenter, især fra erhvervslivet, udviste generel tilbageholdenhed vedrøren-de ideen om at anvende udbud på denne måde. Andre interessenter, især ci-vile organisationer, udtrykte klar støtte til sådan strategisk anvendelse og fo-reslog vidtgående ændringer af selve principperne for EU politik for offent-lige indkøb.Kommissionen har også fået udarbejdet en omfattende rapport om indvirk-ningen og effektiviteten af EU’s udbudslovgivning. Resultaterne i rapportenindikerer, at udbudsdirektiverne har hjulpet med at etablere en kultur afgennemsigtighed og resultatorienteret udbud, der genererer besparelser ogforbedringer i kvaliteten af udbud, der langt overstiger omkostningerne, for

både udbydere og leverandører, forbundet med offentligt udbud. Rapportenfandt også forskelle i implementeringen og anvendelsen af udbudsreglerne iforskellige medlemsstater, og der er stor variation i tiden og omkostningerneforbundet med gennemførsel af udbud på tværs af medlemsstater.3. Formål og indholdOffentligt udbud reguleres i dag ved direktiv 2004/17/EF og direktiv2004/18/EF og har undergået en lang udvikling startende i 1971 med vedta-gelsen af direktiv 71/305/EF. Ved at indføre procedurer, der garanterer gen-nemsigtighed og ligebehandling, har disse direktiver principielt haft til for-mål at sikre økonomiske operatørers mulighed for at drage nytte af degrundlæggende friheder i konkurrencen om offentlige kontrakter.Interessenter har udtrykt efterspørgsel efter en revision af udbudsdirektiver-ne med henblik på at forenkle reglerne, øge deres effektivitet og gøre dembedre i stand til at håndtere den udviklende politiske, sociale og økonomiskekontekst. Det fremlagte forslag har således to formål, som det er hensigtenskal understøtte hinanden, hhv.:At øge effektiviteten af offentlige indkøb for at sikre de bedst mulige ud-budsresultater i forhold til værdi for pengene. Dette medfører nærmerebestemt forenkling og smidiggørelse af de eksisterende udbudsregler.At tillade udbydere at gøre bedre brug af offentligt udbud til støtte forfælles samfundsmål såsom miljøbeskyttelse, energieffektivitet, bekæm-pelse af klimaændringer, innovationsfremme, beskæftigelse og socialinddragelse og sikring af de bedste vilkår for tilvejebringelsen af socialetjenesteydelser af høj kvalitet.Indholdet af forslaget kan opdeles i følgende kategorier:Forenkling og fleksibilitet af tildelingsprocedurerStrategisk anvendelse af offentligt udbudBedre adgang til markedet for små og mellemstore virksomhederSunde procedurerTilsyn

Præcisering af anvendelsesområdet: Den traditionelle sondring mellem så-kaldte prioritets- og ikke-prioritetstjenesteydelser (henholdsvis A- og B-tjenesteydelser) bliver med direktivforslaget ophævet. I det gældende ud-budsdirektiv er B-tjenesteydelserne underlagt meget mere lempelige proce-durekrav end A-tjenesteydelserne. B-tjenesteydelserne er i dag kun omfattetaf krav om efterfølgende offentliggørelse af, at der er indgået kontrakt, samtbestemmelserne om anvendelsen af standarder (tekniske specifikationer).Med direktivforslaget vil B-tjenesteydelser blive omfattet af samme reglersom A-tjenesteydelser, bortset fra visse tjenesteydelser på det sociale områ-de samt sundheds- og uddannelsesområdet, der kun underlægges en særligordning med overordnede krav om ligebehandling og gennemsigtighed.Med forslaget skal udbud af aftaler om alle typer tjenesteydelser på nær desociale således overholde procedurebestemmelserne i direktivet. Det harhidtil været antaget, at B-tjenesteydelser ikke har den samme grænseover-skridende interesse som A-tjenesteydelser. Baggrunden for ændringerne er,at Kommissionen finder, at en del af de hidtidige B-tjenesteydelser som fxhotel- og restaurationsvirksomhed og juridiske tjenesteydelser har størregrænseoverskridende interesse end hidtil antaget.I det seneste kompromis-forslag fra formandskabet er der lagt op til, at ophæve sondringen mellemA- og B-tjenesteydelser til fordel for en særlig ordning for sociale og evt.også andre tjenesteydelser.”Værktøjskasse”-fremgangsmåde: Medlemsstaternes udbudssystem skal iforlængelse af tidligere give adgang til to grundlæggende former for udbud,offentligt og begrænset udbud. Som noget nyt indføres mulighed for at an-vende innovationspartnerskaber, der er en ny udbudsprocedure til innovativeindkøb, og der gives øget adgang til udbud med forhandling og konkurren-cepræget dialog, dog fortsat kun under visse begrænsninger. Udbud medforhandling med forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelsemå således kun bruges, når den åbne eller begrænsede procedure ikke førertil tilfredsstillende resultater. Samtidig må konkurrencepræget dialog kunanvendes, når offentlige ordregivere ikke er i stand til at definere deres be-hov eller markedets løsninger teknisk, finansielt eller retsligt.Offentlige ordregivere vil fortsat have adgang til 6 særlige indkøbsteknikkerog redskaber, der er særligt målrettet sammenslutning af offentlige indkøb:1.2.3.4.5.6.rammeaftalerdynamiske indkøbssystemerelektroniske auktionerelektroniske katalogerindkøbscentralerfælles udbud

I forhold til de gældende udbudsdirektiver er disse redskaber ændret ogpræciseret med henblik på at fremme elektronisk udbud.I det seneste kompromisforslag fra formandskabet er der lagt op til, adgan-gen til udbud med forhandling udvides i forhold til Kommissionens oprinde-lige forslag, således at adgangen til forhandling er mulig i alle tilfælde, derikke vedrører såkaldt standardiserede løsninger.Lettere regime for sub-centrale offentlige ordregivere: Forslaget indeholdersom noget nyt særlige regler for alle ordregivende myndigheder under detstatslige niveau, såsom lokale og regionale offentlige myndigheder som fxdanske kommuner og regioner. Disse ordregivere må anvende vejledendeforhåndsmeddelelse som instrument til offentliggørelse af en kontrakt. Hvisde gør brug af denne mulighed, behøver de ikke at offentliggøre en udbuds-bekendtgørelse, når udbudsproceduren senere igangsættes. De får også mu-lighed for at sætte visse tidsfrister efter aftale med deltagerne i udbudspro-cessen.Fremme af elektronisk udbud: Forslaget sigter mod at hjælpe medlemssta-terne med at overgå til elektronisk udbud og mod at gøre leverandørernebedre i stand til at deltage i elektroniske udbudsprocesser på tværs af det in-dre marked. Til dette formål indfører forslaget obligatorisk elektronisk ind-sendelse af udbudsbekendtgørelser, obligatorisk elektronisk tilgængelighedaf udbudsmaterialet og obligatorisk overgang til fuld elektronisk kommuni-kation for alle udbudsprocedurer inden for en overgangsperiode på to år.Forslaget strømliner også reglerne for dynamiske indkøbssystemer og elek-troniske kataloger. I det seneste kompromisforslag fra formandskabet er pe-rioden på 2 år efter implementeringsfristen bibeholdt.Modernisering af procedurerne: Forslaget indeholder en række ændringer,der skal gøre tildelingsproceduren mere fleksibel og brugervenlig. Tidsfri-ster for deltagelse og tilbudsafgivning er fx forkortet, og sondringen mellemudvælgelse og tildeling af kontrakten, der tidligere har været en stor kilde tilfejl under udbudsprocessen, er blevet mere fleksibel og tillader nu ordregi-vende myndigheder at vælge at afslutte tildelingsbeslutningen før udvælgel-sesbeslutningen. Herudover præciseres det, at ordregivende myndighederhar mulighed for at tage hensyn til medarbejderes erfaring ved tildeling afen kontrakt.Udelukkelsesgrundene for ansøgere og tilbudsgivere er blevet revideret ogpræciseret. Ordregivende myndigheder får med forslaget mulighed for atudelukke økonomiske operatører, der har leveret væsentlig og gennemgåen-de mangelfuld opfyldelse af tidligere kontrakter. Forslaget medfører også

mulighed for, at økonomiske operatører kan rense deres navn i forhold tiludelukkelsesgrunde, der tidligere har fundet anvendelse over for operatøren.Forslaget indeholder også en bestemmelse, der fastsætter regler om adgan-gen til at foretage ændringer i kontrakter i deres løbetid. Regler herom ind-går ikke i det nuværende direktiv, men er fastlagt gennem praksis fra EU-Domstolen. Direktivforslaget går på visse punkter videre end de krav, derfremgår af EU-Domstolens praksis, fx ved at indføre en regel om, at æn-dringer under 5 pct., når ændringens værdi kan udtrykkes i pengeværdi, ikkeudgør en væsentlig ændring.Ad. 2) Strategisk anvendelse af offentligt udbudStrategisk anvendelse af offentligt udbud handler om at give de nødvendigeredskaber til offentlige ordregivere med henblik på at gøre disse i stand til atbidrage til opnåelsen af målene i Europa 2020-strategien ved at anvende de-res køberkraft til at indkøbe produkter og tjenesteydelser, der bidrager til in-novation og miljøbeskyttelse, samt forbedring af beskæftigelsen og socialinddragelse.Livscyklusomkostninger: Forslaget indfører, at den ordregivende myndig-hed kan tage højde for livscyklusomkostninger ved fastsættelse af hvilkettilbud, der har den laveste pris. Livscyklusomkostninger er en vurdering afbåde interne omkostninger, såsom energiforbrug, vedligeholdelsesomkost-ninger og genanvendelsesomkostninger, og eksterne miljøomkostninger di-rekte knyttet til produktets livscyklus. Når der på et senere tidspunkt udvik-les en fælles EU-metodologi for beregningen af livscyklusomkostninger, erordregivende myndigheder forpligtede til at anvende denne.Produktionsprocessen: Ordregivende myndigheder får mulighed for at tagehensyn til alle faktorer direkte forbundet med produktionsprocessen i vurde-ringen af, hvilket tilbud der er økonomisk mest fordelagtigt. Dette inklude-rer fx ansættelsen af handicappede i produktionsprocessen. Der gives fortsatikke mulighed for at stille generelle krav til virksomhedernes ansvar.Mærker: I forslaget er der lagt op til, at myndigheder fremadrettet får mu-lighed for at kræve, at det ønskede produkt er forsynet med et særligt mær-ke, fx miljømærket ”blomsten”. Der er knyttet visse krav hertil, bl.a. at kra-vene til mærket kun angår karakteristika som er knyttet til kontraktens gen-stand og er passende til at definere produktets karakteristika. Det angivessamtidig, at ordregivende myndigheder skal acceptere alle tilsvarende mær-ker, eller bevis for at mærkets krav er opfyldt, hvilket reducerer tiltagets bi-drag til forenkling af regelsættet..

Udelukkelse fra udbudsprocessen som følge af overtrædelse af miljø-, soci-al- eller arbejdslovgivning: Forslaget indfører mulighed for, at ordregivendemyndigheder kan udelukke økonomiske operatører fra udbudsproceduren,hvis operatøren har gjort sig skyldig i overtrædelse af EU-lov på miljø-, so-cial- eller arbejdsområdet. Derudover vil ordregivende myndigheder frem-adrettet være forpligtet til at afvise tilbud, der er ”unormalt lave” som følgeaf manglende overholdelse af sådan lovgivning. Den ordregivende myndig-heds vurdering vil formentlig kunne påklages.Sociale tjenesteydelser: Sociale tjenesteydelser har meget begrænset græn-seoverskridende interesse. Medlemsstaterne får derfor med forslaget storfrihed til at organisere sig med hensyn til valg af leverandør. Tærskelværdi-en for disse tjenesteydelser hæves således til 500.000 euro, og procedurerfor tildeling af denne type kontrakter bliver kun underlagt forpligtelse tiloverholdelse af principperne ligebehandling og gennemsigtighed. Kontrak-ter under tærskelværdien antages ikke at have grænseoverskridende effektog vil således falde uden for EU-rettens anvendelsesområde.Innovation: Forslaget indfører en ny procedure ved navn ”innovationspart-nerskab”. Proceduren giver mulighed for udvikling og efterfølgende køb afnye, innovative produkter, tjenesteydelser og bygge/anlæg, såfremt de kanleveres til den aftalte ydeevne og omkostninger. Forslaget indfører også for-enkling af proceduren konkurrencepræget dialog og fremmer fælles udbudpå tværs af grænserne.Ad. 3) Bedre adgang til markedet for små og mellemstore virksomhederForenkling af krav til dokumentation: Forslaget indfører obligatorisk acceptaf tro og love-erklæringer til indledende dokumentation i udvælgelsen af an-søgere og tilbudsgivere. Den faktiske dokumentation vil desuden med for-slaget udgøre et standardiseret dokument, ”Det Europæiske Udbudspas”, dervil fungere som bevismiddel for fraværet af en udelukkelsesgrund for denpågældende økonomiske operatør.I formandskabets seneste kompromisfor-slag, er brugen af tro- og loveerklæringer som indledende dokumentationopretholdt.Opdeling af kontrakter: Ordregivende myndigheder vil med forslaget bliveopfordret til at opdele offentlige kontrakter i mindre homogene eller hetero-gene dele for at gøre kontrakterne mere tilgængelige for små og mellemstorevirksomheder. For kontrakter over tærskelværdierne og ikke mindre end500.000 euro skal den ordregivende myndighed give en begrundelse i ud-budsbekendtgørelsen eller i invitationen til at ansøge om deltagelse, hvisden vælger ikke at opdele kontrakten i mindre dele. Begrundelsen skal værespecifik og må forventes at kunne påklages.

Begrænsninger i kravene til deltagelse: Forslaget indfører en bestemmelseom, at krav til deltagernes omsætning ikke må overstige 3 gange kontrak-tens værdi, medmindre særlige grunde taler herfor. Herudover skal krav, derstilles til deltagelsen for sammenslutninger af virksomheder være objektivtbegrundede og proportionale.Direkte betaling til underleverandører: Medlemsstater kan indføre mulighedfor underleverandører at bede om direkte betaling fra den ordregivendemyndighed for varer, tjenesteydelser og bygge/anlægsarbejde leveret til ho-vedleverandøren.Ad. 4) Sunde procedurerDa den offentlige og den private sektor er i så tæt kontakt i forbindelse medudbudsprocedurer, og da der er store finansielle interesser på spil, udgør of-fentligt udbud et risikoområde for usund forretningspraksis såsom interesse-konflikter, favorisering og korruption. Forslaget forsøger at modarbejde det-te ved at indføre bestemmelser til sikring mod netop dette.Bl.a. indføres en bestemmelse, der forpligter medlemslande til at indføreregler, der effektivt identificerer og umiddelbart råder bod på interessekon-flikter, der opstår i løbet af udbudsprocedurer underlagt dette direktiv.Herudover indføres en bestemmelse, der forpligter ansøgere og tilbudsgive-re til ved begyndelsen af en udbudsprocedure at indgive en erklæring på troog love om, at de ikke har og heller ikke vil:a. Yde indflydelse på beslutningsproceduren for den ordregivende myndig-hed eller opnå fortrolig information, der kan medføre utilsigtede fordeleb. Indgå konkurrenceforvridende aftaler med andre ansøgere og tilbudsgive-rec. Forsætligt give vildledende information, der kan have afgørende betyd-ning for beslutningerne vedrørende udelukkelse, udvælgelse eller tildeling.Ad. 5) TilsynNationale overvågningsenheder: Forslaget pålægger medlemsstaterne at de-signere en uafhængig enhed med ansvar for overvågning af implementeringog overholdelse af udbudsdirektiverne.

Videnscentre: Forslaget pålægger medlemsstaterne at tilbyde støtte i form afjuridisk og økonomisk vejledning, generel vejledning, uddannelse og assi-stance i forberedelserne af udførelsen af udbudsprocedurer. Ordregivendemyndigheder pålægges herudover at indsende kopi af indgåede kontrakter afen vis værdi til den nationale overvågningsenhed, som så er i stand til at un-dersøge disse med henblik på at opdage mistænksomme tendenser.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.Forslaget vil blive behandlet i Europa-Parlamentets udvalg for det IndreMarked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO).IMCO har tidligere udarbejdet en rapport, hvori Europa-Parlamentet giverudtryk for dets holdning til Kommissionens grønbogshøring om modernise-ring af udbudsreglerne.Europa-Parlamentet udtaler i rapporten, at der er behov for en revision afudbudsreglerne og opfordrer Kommissionen til væsentligt at forenkle ogkonsolidere reglerne, samt at præcisere reglerne blandt andet vedrørendeanvendelsesområde og definitioner. Europa-Parlamentet understreger samti-dig nødvendigheden af at indføre elektronisk udbud og at reglerne i højeregrad bør opfordre til bæredygtige offentlige indkøb.Herudover bør udbudsreglerne forenkles så små og mellemstore virksomhe-der får lettere adgang til markedet for offentlige kontrakter. Europa-Parlamentet støtter således indførelsen af et ”udbudspas”, der skal udgørestandardiseret dokumentation af den pågældende leverandørs egnethed,samt brug af tro og love-erklæringer som indikativ dokumentation for leve-randørens egnethed og finansielle/tekniske formåen.5. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forsla-get til direktiv ikke falder under EU’s eksklusive kompetence.Kommissionen anfører i forlængelse heraf, at formålet med direktivforslagetikke kan opnås af medlemsstaterne af følgende grunde:Koordinationen af udbudsprocedurer har vist sig at være et vigtigt redskabfor opnåelsen af et indre marked for offentligt udbud ved at sikre effektiv oglige adgang til offentlige kontrakter for økonomiske operatører på tværs afdet indre marked. Erfaring med direktiv 2004/17/EF og direktiv 2004/18/EF

og de tidligere generationer af udbudsdirektiver har vist, at fælles europæi-ske udbudsprocedurer medfører gennemsigtighed og objektivitet i offentligtudbud, hvilket resulterer i væsentlige besparelser og forbedrede løsninger tilfordel for medlemsstaternes myndigheder og, i sidste ende, den europæiskeskatteborger.Dette mål kunne ikke nås i tilstrækkelig grad ved hjælp af tiltag fra med-lemsstater og ville nødvendigvis resultere i divergerende krav og muligvismodsatrettede procedurekrav, der øger kompleksiteten af reguleringen ogudgør uønskede hindringer for handel på tværs af grænserne.Forslaget er efter Kommissionens vurdering derfor i overensstemmelse mednærhedsprincippet.Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.6. Gældende dansk retDet nugældende udbudsdirektiv nr. 2004/18/EF, som dette forslag vil erstatte,er implementeret ved bekendtgørelse nr. 712 af den 15. juni 2011 med senereændring ved bekendtgørelse nr. 985 af den 17. august 2011. Bekendtgørelser-ne har hjemmel i Lovbekendtgørelse nr. 600 af den 30. juni 1992.7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslaget vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet et nytudbudsdirektiv vil skulle implementeres i dansk ret.Statsfinansielle konsekvenserForslaget forventes at have statsfinansielle konsekvenser som følge af direkti-vets krav om oprettelse af en uafhængig enhed ansvarlig for tilsyn og koordi-nering af implementering af direktivet, herunder krav om offentliggørelse afen årlig rapport om blandt andet succesraten for små og mellemstore virksom-heder i offentlige udbud, udbredelsen af grønne indkøb, fremme af innovationi offentligt udbud og social inddragelse og krav om vejledning til ordregivendemyndigheder om forberedelse og udførelse af offentlige udbud. Omfanget afde statsfinansielle konsekvenser skal afklares yderligere.8. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget til nyt udbudsdirektiv forventes generelt ikke at få administrativekonsekvenser for erhvervslivet.Forslaget vil forventeligt medføre en række administrative lettelser for virk-somheder, der leverer til det offentlige, herunder færre transaktionsomkostnin-ger forbundet med udarbejdelsen af tilbud på offentlige kontrakter, lettelser iforhold til at dokumentere egnethed og lettelser i forhold til at dokumentereteknisk og finansiel formåen.10. HøringForslaget har været i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst ogForbrugerspørgsmål med frist den 11. januar 2012.Følgende organisationer har afgivet bemærkninger til udbudsdirektiverne: Ad-vokatsamfundet, Akademikernes Centraladministration (AC), BAT-kartellet,Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Standard, Danske ARK, Danske Regi-oner, DI,Finansrådet,FTF, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen (IDA), IT-Branchen, KL, Landbrug & Fødevarer, LO, Offentligt Ansattes Organisationer(OAO),SKIog Tekniq.Nedenfor gennemgås de dele af høringssvarene, som indeholder væsentligebemærkninger til forslagets indhold:Generelle bemærkninger:Organisationerne bemærker generelt, at udbudsprocessen ikke simplificeres ogforenkles med det nye udbudsdirektiv. Organisationerne finder, at der stadig ertale om et ret kompliceret regelsæt og at en markant ændring af teksten i direk-tivet gør rækkevidden af retspraksis usikker. Der skabes efter deres opfattelseuklarhed om reglernes fortolkning. Endvidere medfører en række nye krav idirektivet som fx krav om begrundelse for, at en kontrakt ikke opdeles i del-kontrakter, at udbudsprocessen ikke er blevet mere enkel.Organisationerne støtter generelt forslagene, der skal lette små og mellemstorevirksomheders adgang til deltagelse i offentlige udbud. En del mener dog, atder generelt kan gøres mere for at lette små og mellemstore virksomheders ad-gang. Bl.a. bemærker IDA, at der i USA er gode erfaringer med, at en vis delaf de offentlige indkøb skal gå til små og mellemstore virksomheder.

Organisationerne støtter generelt udbudsdirektivernes målsætning om at an-vende offentlige indkøb til fremme af samfundsmæssige mål som innovation,miljøbeskyttelse, energieffektivitet og beskæftigelse.Landbrug & Fødevarer bemærker dog, at målsætningen efter deres opfattelseikke er forenelig med målsætningen om at simplificere og effektivisere ud-budsreglerne, idet strategiske indkøb indebærer yderligere markante byrder forde private virksomheder i form af fx omkostninger til dokumentation (fx vedr.miljø, ressource- og energieffektivitet) og certificering.SKI bemærker, at der er behov for at indføre regler om adgang til dialog eftertilbudsfristen for at rette op på fejl og misforståelser i tilbuddene.Artikel 4-6: TærskelværdierneDanske ARK, Dansk Erhverv, FTF, Håndværksrådet og IT-Branchen mener,at tærskelværdierne skal hæves. De bemærker bl.a. som begrundelse, at en hø-jere tærskelværdi bedre vil sikre, at transaktionsomkostningerne ved at gen-nemføre udbud står mål med den opgavesum, der konkurrenceudsættes. End-videre bemærker de, at andelen af udenlandske deltagere i udbud ved småoverskridelser af tærskelværdien er meget begrænset.Landbrug & Fødevarer vil ikke afvise at tærskelværdierne hæves. Det er dogvæsentligt, at der er en ensartet anvendelse af konkurrence- og udbudsretligeregler på tværs i Europa og at adgangen for små og mellemstore virksomhedertil at løse offentlige opgaver forbedres.DI er tilfredse med, at tærskelværdierne ikke er ændret.Artikel 7-11: Undtagelser fra udbudsdirektivetIDA bemærker i lyset af EU-domstolens dom C-271/08, at det er vigtigt, atudbudsdirektivet ikke rejser tvivl om, at en offentlig myndighed kan indgåen sædvanlig kollektiv overenskomst med en faglig organisation som ek-sempelvis etablerer en bestemt pensionsordning for de ansatte uden først atgennemføre en udbudsrunde.Danske Regioner udtrykker bekymring for, om anvendelsesområdet vedrø-rende tjenesteydelser om forskning og udvikling er udvidet, således at flereopgaver skal konkurrenceudsættes.Finansrådet bemærker, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad tager højde forlov om finansiel virksomhed § 347 b, der giver Finanstilsynet adgang til ativærksætte en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i en finansielvirksomhed. Finansrådet foreslår derfor, at der arbejdes for en undtagelse ide udbudsretlige regler for denne særlige situation.

Artikel 19: Elektronisk kommunikationAC, Dansk Erhverv, DI, Håndværksrådet og Landbrug & Fødevarer be-mærker, at forslagene er positive.Artikel 21: InteressekonflikterDanske ARK mener, at bestemmelsen pålægger tilbudsgiverne endnu merebureaukrati i forbindelse med tilbudsafgivelsen og strider imod ønsket omen mere forenklet og fleksibel udbudsprocedure. Samtidig vil nytteværdienaf sådanne erklæringer være begrænset, fordi dem der vil omgå reglerne gørdet alligevel.Danske Regioner mener, at det er positivt, at der indføres krav om nationaleeffektive habilitetsregler, men at bestemmelsen er for vidtgående og ude afproportioner med formålet i udbudsdirektivet. Særligt artikel 21, stk. 3 er forvidtgående.Artikel 22: Ulovlige handlemåderDansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske ARK, Danske Regioner og Tekniqmener, at bestemmelse er unødvendig og bureaukratisk, og at den derfor børudgå.Artikel 24-30: UdbudsformerDecentrale enhederDI og OAO mener, at der ikke skal være særlige regler for decentrale enhe-der, idet blot vil øge regelsættes kompleksitet.TidsfristerDansk Erhverv, Danske ARK, DI og IT-Branchen mener, at tidsfristerneskal føres tilbage til de nuværende frister. Danske ARK bemærker, at artikel45 ikke løser problemet, men blot skaber mere uklarhed.Håndværksrådet bemærker, at det er uforstående at tilbudsperioden kan for-kortes med 5 dage, hvis tilbud kan afgives elektronisk. Særligt fordi forsen-delsestiden for et almindeligt brev ikke er mere end to dage. Såfremt detoverhovedet skal være muligt at forkorte tilbudsperioden, bør forkortelsenikke overstige den almindelige forsendelsestid for et almindeligt brev.Håndværksrådet bemærker dog, at det er positivt, at kontraktens kompleksi-tet skal tages i betragtning, når den endelige tidsfrist skal fastsættes, jf. arti-kel 45.

Håndværksrådet bemærker herudover, at direktivet bør fastsætte let anven-delige regler for forlængelse af tilbudsperioden, hvis der udsendes rettelses-blade sent i forløbet.KL er positiv over for den generelle nedjustering af de forskellige tidsfrister,men foreslår at der indføres differentierede tidsfrister alt efter kategorien afindkøb snarere end valg af udbudsprocedure.Danske Regioner er positiv over for de nye tidsfrister.Nye procedureformerDansk Byggeri, Danske ARK, DI, Håndværksrådet, OAO og Tekniq erskeptiske over for forslaget om at udvide adgangen til brug af udbud medforhandling og konkurrencepræget dialog, idet de er mindre gennemsigtigeend de traditionelle udbudsformer, og idet de indebærer store omkostningerfor virksomhederne.SKI bemærker, at alle udbudsformer - inkl. udbud med forhandling og kon-kurrencepræget dialog - bør være åbne for rammeaftaler.Danske Regioner, IDA og Landbrug & Fødevarer er positive over for denye procedureformer og at der åbnes op for mere dialog og fleksibilitet iprocessen.Dansk Erhverv, Danske Regioner, IT-Branchen og KL mener, at der skalåbnes op for generel anvendelse af konkurrencepræget dialog og udbud medforhandling.Dansk Byggeri og Tekniq bemærker, at ved udbud af totalentreprisekontraktvil det fremadrettet som hovedregel være muligt at anvende procedurefor-merne ”konkurrencepræget fremgangsmåde med forhandling” og ”konkur-rencepræget dialog”. Det vil få antallet af totalentrepriser til at stige, og vildirekte modarbejde Kommissionens forslag om, at udbyder skal overvejeikke at udbyde i totalentreprise men i opdelt entrepriser.Dansk Erhverv og Danske Regioner opfordrer til, at de begrænsninger i ar-tikel 27, stk. 3 til at ændre i de tekniske specifikationer under forhandling,fjernes.Dansk Byggeri bemærker, at offentlige udbyder, som er underlagt en øko-nomisk ramme, ofte stiller så store tekniske krav i udbuddet, at de med sik-kerhed modtager bud, der alle er over den givne økonomiske ramme. Deannullerer herefter udbuddet, og genudbyder kontrakten ved udbud med

forhandling. De foreslår derfor, at forhandling ikke skal være tilladt, hvoralle tilbud ligger over rammebeløbet.Dansk Erhverv, Danske Regioner, DI, FTF og Landbrug & Fødevarer er po-sitive over for initiativet om innovationspartnerskaber. En del mener dog, atbestemmelsen er uklar. Endvidere er Landbrug & Fødevarer bekymrede for,om partnerskaberne resulterer i lukkede klubber, som nye virksomheder ik-ke kan træde ind i.Danske Regioner mener, at udbud med forhandling uden forudgående of-fentliggørelse også bør kunne anvendes, når proceduren må aflyses pga.manglende konkurrence. Endvidere bemærker de, at det bør præciseres, atordregiver kan invitere alle økonomiske operatører til forhandling, og ikkekun alle egnede, og proceduren bør også kunne anvendes på varekøb inden-for sundhedsområdet.Artikel 31-35: Udbudsteknikker og -instrumenterDansk Erhverv, DI,SKIog KL mener, at brugen af rammeaftaler skal væremere fleksibel, og at der frit skal kunne vælges mellem direkte tildeling ogminiudbud i samme rammeaftale.SKI bemærker, at der bør være mulighed for at genoptage konkurrencen fxved afholdelse af løbende e-aktion, for at give mulighed for kampagnepriserblandt aktørerne på rammeaftalen således at de kan sænke prisen på varer-ne/ydelserne på rammeaftalen for at forbedre deres placering på en eventu-el kaskademodel.SKI ønsker også mulighed for dialogbaserede miniudbud i form af konkur-rencepræget dialog.DI mener endvidere, at ansvarsforholdet mellem centrale indkøbsorganisati-oner og ordregivende myndighed bør være klar og tydelig. Som udgangs-punkt må den centrale indkøbsorganisation bære ansvaret for, om udbuds-pligten er løftet. DI opfordrer til at tydeliggøre denne ansvarsfordeling i di-rektivet.Artikel 39: Teknisk DialogDansk Erhverv, Danske ARK og DI er positive over for bestemmelsen omteknisk dialog, som præciserer grænserne for den rådgivning, en ordregi-vende myndighed kan modtage fra potentielle tilbudsgivere på markedetuden at medføre, at konkurrencen forhindres eller overtrædelse af ligebe-handlingsprincippet. Danske Regioner mener, at bestemmelsen er overflø-dig.

Artikel 40: Tekniske specifikationerAC mener, at tilbudsgiverne skal have mulighed for at afvige de tekniskespecifikationer, den offentlige myndighed har fastlagt, for derved at givemulighed for nye og innovative løsninger og fjerne fokus fra en favoriseringaf lavrisikoløsninger.Danske ARK bemærker, at det er uheldigt, at udbudsreglerne ikke giver mu-lighed for at indkøbe arbejder eller varer ud fra designmæssig høj kvalitet,som følge af at det ikke er tilladt at henvise til bestemte navngivne produk-ter.Artikel 41-42: Mærkning og certificeringDansk Standard, Danske ARK, Danske Regioner og DI er positive over forartikel 41 om mærkning.Landbrug & Fødevarer bemærker, at anvendelsen af miljømærker på pro-duktgrupper varierer medlemsstaterne i mellem. Fx påtænker Sverige at in-troducere det nordiske miljømærke Svanen på fødevarer, mens Danmark ermodstander af dette. Hvor der i et svensk udbud så vil kunne stilles krav omsvanemærkning af fødevarer vil det således skabe barrierer for udenlandskdeltagelse på markedet.Dansk Standard bemærker, at det er et problem, at der stilles krav til, atmærkningen kun inkluderer karakteristika, der er direkte knyttet til udbud-dets emne. Det vil betyde, at man vil kunne argumentere mod anvendelsenaf fx Svanen og Blomsten i forbindelse med fx udbud af rengøring, fordimærkerne også inkluderer miljøledelsessystemer hos rengøringsselskabet.De foreslår derfor, at det fremgår af direktivet, at mærkningskarakteristikaprimært skal være knyttet til udbuddets emne.Dansk Standard bemærker endvidere, at det er et problem, at virksomhederder ikke har miljømærkede produkter, og som derfor skal dokumentere påanden vis, at de lever op til kravene for et miljømærke, ikke bliver afkrævetanden dokumentation end at de selv erklærer, at de lever op til kravene foret miljømærke. Dette gør de imidlertid i langt de fleste tilfælde ikke. Da deter en ressourcekrævende proces, der kræver detaljeret miljø- og produktfag-lig viden, at indhente dokumentation for opfyldelse af miljøkravene, erDansk Standard skeptisk over for, at det er muligt at dokumentere opfyldel-se af miljømærkningskravene på anden måde end ved fremvisning af mil-jømærke. Potentielt foreslår de, at muligheden for at kræve mærkning be-grænses til produktområder, hvor der er et bredt udvalg af mærkede produk-ter.

Dansk Standard bemærker herudover, at det er problematisk, at direktivetopererer med begrebet ”equivalent labels”, idet det er meget svært at findeto mærker, der er totalt identiske. Dansk Standard foreslår derfor, at sætnin-gen om ækvivalente mærker udelades.Artikel 43: Alternative tilbudDanske Regioner finder det positivt, at alternative tilbud også kan tages ibetragtning ved tildelingskriteriet laveste pris.Artikel 44: Opdeling i delaftalerDansk Erhverv, Håndværksrådet og Tekniq er positive over for bestemmel-sen om, at ordregiver skal opdele kontrakten i delaftaler. Dansk Erhvervmener endda, at direktivforslagets artikel om opdeling af kontrakten i min-dre dele bør udformes som en generel forpligtelse, idet effekten af bestem-melsen ellers vil udeblive.Advokatsamfundet bemærker, at grænseværdien for udbud af delydelser sy-nes at være sat noget lavt.Danske ARK og DI er negative over for bestemmelsen.KL anser det for at være en unødvendig administrativ byrde at pålægge ud-bydere en begrundelsespligt, hvis det vælges ikke at opdele en kontrakt.Håndværksrådet er åben over for reglen om, at der kan indleveres tilbud påhoved- eller storentrepriser, hvor opgaven er udbudt i fagentreprise, og atordregiver kan tildele kontrakten til den eller de tilbudsgivere, som samletset afgiver de billigste tilbud, uanset om de ikke nødvendigvis har afgivet debilligste tilbud på de enkelte fagentrepriser. Dansk Byggeri er ikke positivheroverfor.Artikel 46: ForhåndsmeddelelseDanske Regioner anser det som en øget administrativ byrde, at forhånds-meddelelser nu skal indberettes uanset om disse bliver offentliggjort i kø-berprofil.Artikel 54: Generelle principper ved udvælgelseLO bemærker, at det bør fremgå af udbudsdirektivet, at ordregivende myn-digheder efter stk. 2 kan afvise tilbud, der ikke opfylder ILO-konvention nr.94 om offentlige udbud.Håndværksrådet bemærker, at de er tilfredse med, at stk. 2 giver adgang tilat kassere tilbud, selvom de er lavest, hvis virksomheden ikke overholdermiljøregler, arbejdsretlige regler og sociale vilkår.

Artikel 55: UdelukkelsesgrundeDanske Regioner og Håndværksrådet er positive over for muligheden for atudelukke ansøgere og tilbudsgivere på baggrund af tidligere dårlige erfarin-ger. Danske Regioner savner dog en mulighed for at lægge vægt på andresdårlige erfaringer, såsom naboregioner eller lignende.DI og Håndværksrådet er positive over for muligheden for selvrenselse(”self-cleaning”).Artikel 56: UdvælgelseskriterierOAO hilser præciseringerne velkommen, herunder muligheden for at tagehensyn til produktionsforhold og medarbejdernes kvalifikationer mv. samtmuligheden for at henvise til aftaler, konventioner og lovgivning. Det er dogen alvorlig fejl, at ILO-konvention 94 vedrørende arbejdsklausuler ved ud-bud ikke er nævnt. IDA bemærker, at det skal være muligt i udbudsmateria-let at stille krav om overholdelse af sædvanligt gældende overenskomster iarbejdslandet.Dansk Byggeri, Danske Erhverv, Danske ARK, DI, Håndværksrådet ogTekniq er positive over for bestemmelsen om loft over kravet til omsætning.Tekniq foreslår dog, at de tre gange kontraktværdien nedsættes til to.Danske ARK, DI og Håndværksrådet finder det positivt med en udtømmen-de liste over udvælgelseskrav.Håndværksrådet efterspørger et regime i udbudsdirektiverne i stil med dendanske bekendtgørelse 712 af 15. juni 2011, der åbner op for en smidigerebehandling af mindre formelle fejl, der ikke påvirker bedømmelsen af til-buddet eller den interne rækkefølge af tilbuddene.Danske Regioner mener, at der bør sikres mulighed for at den ordregivendemyndighed får hjemmel til at foretage en helhedsvurdering af tilbudsgivernemed henblik på at skabe den størst mulige konkurrence i stedet for at opstil-le objektive kriterier, der oftest tilgodeser større virksomheder.Artikel 57: Tro og loveerklæringerDansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske ARK, Danske Regioner, DI ogTekniq bemærkder, at de er positive over for, at ansøgere ved tro og lo-veerklæring kan dokumentere deres finansielle, økonomiske og tekniskeformåen.DI og Håndværksrådet bemærker, at de er tilfredse med, at dokumenter, derallerede er fremsendt til myndighederne en gang inden for de sidste 4 år, ik-

Artikel 58-59: e-Certis og EU-PassportDanske Erhverv og DI er generelt positive over for bestemmelsen om EU-passport. Danske Regioner er ikke positiv over for bestemmelsen.Danske Regioner finder det hæmmende for fleksibiliteten, at det kræves, atder ikke må efterspørges andre certifikater eller anden form for dokumenta-tion end dem som ligger i e-Certis.Artikel 61: Kvalitets- og miljøstandarderDansk Standard bemærker, at i alle tjeneste- og servicekontrakter er det na-turligt at opstille kvalifikationskrav eller krav til ”technical and professionalability”. De miljørelaterede kvalifikationskrav bør naturligvis kunne doku-menteres med et miljømærke og dermed kommer alle miljømærkningenskrav (bortset fra kravet om korrekt miljømarkedsføring) i anvendelse. DanskStandard foreslår derfor en konkret teksttilføjelse i stk. 2, 3. pkt.Artikel 64: PrækvalifikationDanske ARK bemærker, at en måde at støtte små og mellemstore virksom-heder på kan være at åbne udtrykkeligt op for i direktivet, at en ordregiverkan prækvalificere et bredere felt af tilbudsgivere fx bestående af store, mel-lemstore og små virksomheder og eventuelt også et felt bestående af uerfar-ne og erfarne tilbudsgivere.KL mener, at den offentlige udbyder ved begrænset udbud som minimumskal kunne udvælge 3 og ikke som foreslået 5 tilbudsgivere.Danske Regioner ønsker, at krav om minimum 5 deltagere ved begrænsetudbud og 3 ved andre procedurer fjernes, således at der kun er krav om atkonkurrencen bibeholdes. Dette giver større fleksibilitet.Artikel 66-67: TildelingskriterierDanske Regioner ønsker at bevare det nuværende direktivs formulering aftildelingskriterier.

BAT-kartellet anfører, at tildelingskriteriet ”laveste pris” bør erstattes af”det kvalitetsmæssigt og bæredygtigt mest fordelagtige tilbud”, idet kon-trakter vundet på denne baggrund ofte resulterer i socialt bedrageri, lovbrud,dårlig kvalitet, unfair konkurrence, lav produktivitet mv., hvilket driver om-kostningerne op enten under udførelsen eller efter færdiggørelsen af arbej-det.Dansk Byggeri og Tekniq foreslår, at tilbuddene skal vurderes på alle andrekriterier end pris, inden prisen vurderes, og det økonomisk mest fordelagtigetilbud findes, idet det er alt for let at regne baglæns og manipulere produktetaf vægt og point på de øvrige tildelingskriterier, hvis man har et specifiktønske om, hvem kontrakten skal overdrages til.Af hensyn til gennemsigtigheden foreslår Dansk Byggeri og Tekniq, at detikke kun er et krav at tildelingskriterierne vægtes, men at også forudsætnin-gerne for pointgivning anføres.Dansk Byggeri, Danske ARK og Tekniq bemærker, at det er et problem, atder ikke kan lægges vægt på erfaring ved udbud af bygge- og anlægsopga-ver. Danske ARK bemærker endvidere, at det er problematisk, at udskift-ning af medarbejdere kun kan ske med ordregivers tilladelse.Dansk Erhverv, DI og Håndværksrådet bemærker, at de er positive over forlivscyklusomkostninger. Håndværksrådet er dog bekymret for, at kravene tilvirksomhedernes dokumentation af de forskellige oplysninger vil blive såkompliceret og byrdefuldt, at det kan afholde mange – især mindre – virk-somheder fra at byde.Landbrug & Fødevarer finder det uhensigtsmæssigt, at brugen af livscy-klusomkostninger introduceres, uden at der foreligger en harmoniseret me-tode på EU-niveau.Dansk Byggeri og Tekniq er negative over for brugen af sociale og miljø-mæssige kriterier, da disse forhold er for vigtige til at blive konkurrenceud-sat. AC er derimod positiv heroverfor.KL mener, at der bør tilføjes sociale forhold til listen over tildelingskriterier,så det fremgår, at man kan vælge at vægte integrering, forebyggelse og fast-holdelse på arbejdsmarkedet i tildelingen af en kontrakt, såfremt det har til-knytning til den udbudte opgave.Artikel 69: Unormalt lave tilbudHåndværksrådet finder det positivt, at der bliver fastsat klare retningslinjerfor hvornår et tilbud anses for at være unormalt lavt. Danske Regioner øn-

sker derimod at bevare det nuværende direktivs formulering, eller alternativtat forhøje satserne i bestemmelsen.DI mener ikke, at der bør fastsættes nogen grænse for antallet af indkomnetilbud for at unormalt lave bud kan identificeres.Artikel 70: KontraktvilkårBAT-kartellet og LO bemærker, at det bør fremgå af direktivet, at medlems-staterne kan anvende kontraktklausuler, der indeholder bestemmelser omoverholdelse af bl.a. kollektive overenskomster og om lighed mellem arbej-derne mht. løn, arbejdsvilkår, social beskyttelse mv. De ordregivende myn-digheder skal endvidere pålægges at beskrive de minimumsrettigheder forløn og arbejdsvilkår mv., som de bydende skal kunne garantere.LO bemærker, at direktivet ikke nævner, hvilke sociale og miljømæssigehensyn der kan varetages. De anbefaler derfor, at den præcise opregning afhensyn, der er beskrevet i Kommissionens vejledning fra oktober 2010 omudbudsdirektivet (”Sociale hensyn ved indkøb, En vejledning i muligheder-ne for at tage sociale hensyn ved offentlige indkøb”) medtages i direktivet.For så vidt angår tilbudsgivere fra 3. lande mener BAT-kartellet, at udbuds-direktiverne skal indeholde regler om, at ordregiverne skal pålægge tilbuds-giverne at overholde de stillede krav til sociale, miljømæssige og økonomi-ske standarder gennem hele kontraktens løbetid.BAT-kartellet mener, at udbudsdirektivet skal indeholde regler, der pålæg-ger de ordregivende myndigheder konkret at overveje muligheden for at stil-le sociale klausuler om beskæftigelse af praktikanter under uddannelse.Artikel 71: UnderleverandørHåndværksrådet bakker op om forslaget om, at underentreprenører skal ha-ve mulighed for at få betaling direkte fra udbyder. Dansk Byggeri, DanskErhverv, Danske Regioner og DI er negative over for bestemmelsen, ogDansk Byggeri mener, at hovedleverandøren skal kunne påberåbe sig under-leverandørens ret til betaling.BAT-kartellet efterlyser en reguleringsramme i direktivet, som stiller kravom, at hovedentreprenøren hæfter i tilfælde af socialt bedrageri fra underen-treprenørens side. IT-Branchen mener ikke, at tilbudsgiveren skal kunne gø-res ansvarlig for underleverandørers overholdelse af CSR-krav.BAT-kartellet anfører, at udbudsdirektivet skal indeholde regler, der forby-der tilbudsgiverne at overdrage kontrakten til underleverandører for at und-gå, at tilbudsgivere, der alene fungerer som mellemmænd, afgiver tilbud.

LO fremhæver, at det er blevet almindeligt, at virksomheder (særligt vikar-og rekrutteringsbureauer), der fungerer som mellemmænd, byder på offent-lige kontrakter, og udliciterer opgaverne til enten midlertidigt ansatte ellertil selvstændige firmaer. Danske Regioner mener, at det bør være muligt atkræve, at tilbudsgiver ikke anvender underleverandører for alle opgaver, ogikke kun kritiske opgaver, som forslaget lægger op til.Artikel 72: Ændringer efter aftaleindgåelseDansk Byggeri og Danske Regioner mener, at satsen på 5 pct. for kontrakt-ændringer er for lav.Artikel 73: Ophævelse af kontraktDanske Regioner foreslår, at det præciseres, at en kontrakt kan opsiges medtilbagevirkende kraft.Artikel 74-82: Sociale ydelserDI er positiv over for ophævelsen af sondringen mellem A- og B-ydelser, dadet bidrager til at sikre, at alle tjenesteydelser udbydes på ensartede vilkår.DI er imidlertid ikke enig i Kommissionens synspunkt om, at sociale tjene-steydelser har begrænset interesse for virksomheder på tværs af EU’s lande-grænser, og mener, at disse tjenesteydelser bør omfattes af de generelle ud-budsprocedurer.FTF, KL og OAO opfatter ophævelsen af opdelingen i bilag A- og B-ydelser som negativt, idet det indebærer øget regulering.AC, Advokatsamfundet og Danske Regioner mener ikke, at sociale ydelserskal være omfattet af udbudsdirektivet.Artikel 83-88: GovernanceDI og OAO er positive over for reglerne om national tilsyn og overvågning.Dansk Erhverv bakker alene op om forslaget, såfremt artikel 84 i lande hvorudbudssystemer er velfungerende, kan udmøntes på en måde der ikke førertil yderligere bureaukratisering.DI er positiv over for oprettelsen af erfaringscentre. Det er dog vigtigt, atrådgivningen ikke forstyrrer konkurrencen på det private marked.Danske ARK bemærker, at det er positivt, at der skal udarbejdes statistiskmateriale.OAO foreslår en øget åbenhed om de enkelte kontraktforhold via skærpedekrav til den efterfølgende annoncering af kontraktindgåelse.

Danske Regioner opfatter artikel 83-88 som en forøgelse af den administra-tive byrde for de ordregivende myndigheder.Advokatsamfundet er negativ over for bestemmelsen om individuelle rap-porter, jf. artikel 85.Advokatsamfundet er negativ over for bestemmelsen om indrapportering afkontrakter over 1 mio. euro. DI mener, at indrapporteringen skal være valg-fri, idet det ikke vurderes at have særlig effekt i Danmark.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerHovedparten af medlemsstaterne ønsker et mere enkelt og fleksibelt regelsæt.Der er derfor bl.a. udbredt opbakning til at indføre udbud med forhandlingsom standardprocedure og til at udvide anvendelsesområdet for konkurrence-præget dialog. Der er dog blandt medlemsstaterne forskellige syn på, hvad for-enkling af regelsættet indebærer. Nogle medlemsstater mener, at forenklingindebærer færre og mere simple bestemmelser, hvorimod andre mener, at for-enkling indebærer forbedring af retssikkerheden ved at indføre flere og mereudførlige bestemmelser.Der er generel opbakning blandt medlemsstaterne til at fremme brugen afelektronisk udbud. Der er dog divergerende holdninger til, hvordan det sikres,at de tekniske løsninger bliver tilgængelige for alle, så ingen virksomheder el-ler ordregivere herved udelukkes fra konkurrencen om offentlige opgaver.I forhold til ophævelsen af sondringen mellem bilag A- og B-tjenesteydelser erflere medlemsstater bekymrede for at underlægge tjenesteydelser, der ikke re-elt vurderes at have en grænseoverskridende interesse, for udbudsdirektivetsprocedureregler. Sådanne typer af tjenesteydelser er det ifølge disse medlems-stater mest hensigtsmæssigt at konkurrenceudsætte via nationale regler.Der er bred støtte blandt medlemsstaterne til indførsel af muligheden for at an-vende livscyklusomkostninger, men i mindre grad enighed om rækkevidden afen sådan mulighed og om metoden for beregning af denne type omkostninger.Der er bred enighed blandt medlemsstaterne om, at afsnit IV om forvaltning erfor vidtgående og vil medføre store administrative og statsfinansielle omkost-ninger for medlemsstaterne.Under det danske EU-formandskab er en række af forslagets centrale ele-menter blevet behandlet Dette drejer sig bl.a. om bestemmelserne om ud-budsprocedurerne, herunder adgangen til dialog og forhandling, mulighe-

derne for at foretage grønne eller sociale indkøb, reduktion af transaktions-omkostninger, fremme af elektronisk udbud, adgangen for små og mellem-store virksomheder til offentlige kontrakter, sammenlægning af den offentli-ge efterspørgsel herunder rammeaftaler og centrale indkøbsorganisationerog det meget kontroversielle afsnit i direktivforslaget om medlemsstaternesforvaltning af udbudsreglerne.Der er sket store fremskridt i forhandlingerne under det danske EU- for-mandskab, og det er fornemmelsen, at der er ved at være enighed om enlang række af de ovennævnte elementer. Endelig enighed afventer dog i fle-re tilfælde enighed om den samlede pakke.12. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter generelt Kommissionens tiltag til modernisering af udbuds-direktivet. Udbudsprocedurerne indebærer gennemsigtighed og objektivitet iforbindelse med indkøbet, hvilket resulterer i betydelige besparelser og bed-re indkøb, der kommer medlemsstaternes myndigheder og i sidste ende deeuropæiske skatteydere til gode.Regeringen lægger dog afgørende vægt på, at forslaget ikke er til hinder forfortsat brug af arbejdsklausuler i udbud.I forbindelse med forhandlingerne vil regeringen arbejde for et enkelt og flek-sibelt regelsæt, der gør det muligt at opnå besparelser ved at sænke transakti-onsomkostningerne i forbindelse med udbud, og samtidig rummer mulighedfor at inddrage hensyn til innovation, miljøbeskyttelse og social ansvarlighed iforbindelse med offentlige indkøb.Det er vigtigt, at omkostningerne ved at gennemføre udbudsforretninger ikkeer større end de fordele, der opnås i form af lavere priser og bedre service.Regeringen vil derfor arbejde for et udbudsdirektiv med færre regler frem forflere, og med mere simple regler frem for mere komplicerede, og hvor reglernefortsat har karakter af proceskrav.Regeringen vil derfor endvidere arbejde for forenkling af procedurerne, bl.a.med henblik på reduktion transaktionsomkostningerne i forbindelse med ud-bud. Det er vigtigt, at der sker en begrænsning af virksomhedernes omkostnin-ger i forbindelse med ansøgning og tilbud ved deltagelse i offentlige udbud.Ligeledes er det vigtigt at reducere de administrative byrder og dermed opnåbesparelser for de offentlige ordregivere i forbindelse med deres beslutningerom udelukkelse af ansøgere og tildeling af kontrakter.

Regeringen er i den forbindelse åben over for at drøfte en forhøjelse af tær-skelværdierne, så flere mindre udbud ikke omfattes af direktivet. Regeringener dog opmærksom på, at de nuværende tærskelværdier er fast-sat internationalt i Government Procurement Agreement (GPA), og at eneventuel forhøjelse af tærskelværdierne i givet fald kræver en genforhandlingaf denne aftale.I forhold til forslaget om ophævelse af sondringen mellem bilag A- og B-tjenesteydelser, der er kombineret med indførsel af en særlig ordning for vissetjenesteydelser, der ikke egner sig til udbudsdirektivets procedureregler, læg-ger regeringen vægt på, at udbudsdirektivet i overensstemmelse med princip-perne om det indre marked og nærhedsprincippet alene regulerer forhold, derhar grænseoverskridende interesse. Regeringen vil i den forbindelse arbejdefor, at aftaler uden dokumenteret og klart grænseoverskridende interesse ik-ke omfattes af udbudsdirektivet.Regeringen ønsker større adgang til forhandling mellem parterne i udbuds-processen og er positiv over for udvidelsen af adgangen til at gennemføre ud-bud med forhandling og konkurrencepræget dialog. Regeringen vil arbejdefor, at ordregivende myndigheder frit kan beslutte at anvende udbud medforhandling og konkurrencepræget dialog.Elektronisk udbud indeholder stort potentiale for forenkling og effektivise-ring af den praktiske gennemførelse af udbud. Regeringen støtter derfor ge-nerelt tiltag til at fremme denne måde at afvikle udbud. Regeringen er isærpositiv over for indførelsen af obligatorisk anvendelse af elektronisk kom-munikation inden for to år efter implementering af direktivet og er villig tilat indføre fuldt elektronisk udbud i den nærmeste fremtid.Regeringen støtter indførelsen af muligheden for at anvende livscyklusom-kostninger ved tildeling af offentlige kontrakter. Henvisning til sociale- ellermiljømærker ved offentlige indkøb støttes også, da det vil være både om-kostningsbesparende ved udarbejdelsen af udbudsmaterialet og kan fremmegrønne indkøb.Regeringen støtter målsætningen om at sikre lettere adgang til offentligekontrakter for små og mellemstore virksomheder, og vil arbejde for detteunder forhandlingerne med de øvrige medlemsstater i EU.Regeringen støtter, at direktivet fokuserer på implementering og håndhævel-se, men lægger vægt på, at forslaget ikke stiller krav til medlemsstaternes for-valtning af direktivet, der er unødvendigt omkostningsfulde og administrativttunge.

6. Rådskonklusioner om governance af det indre marked og det digita-le indre markedNyt notat1. ResuméDet danske EU-formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner omgovernance af det indre marked og det digitale indre marked.Rådskonklusionerne har til formål at sætte fokus på at få det indre marked tilat fungere bedre, herunder sikre bedre implementering, anvendelse og hånd-hævelse af reglerne og principperne for det indre marked (”governance”), ogat sætte fokus på det digitale indre marked. Sidstnævnte som opfølgning påKommissionens meddelelse om ”Stimulering af vækst og beskæftigelse: Enhandlingsplan med det formål at fordoble omfanget af den elektroniskehandel i Europa frem til 2015”, som blev fremsat den 11. januar 2012.Rådskonklusionerne om governance af det indre marked og det digitale indremarked forventes at blive sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceev-ne) den 30. maj 2012 til vedtagelse.Rådskonklusionerne har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-le konsekvenser.2. Baggrund

Det danske EU-formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner omgovernance af det indre marked og det digitale indre marked.For så vidt angår governance af det indre markedhar der gentagne gange idebatten om vækst og moderniseringen af det indre marked været fokuseret påbetydningen af at få det indre marked til at fungere bedre. Et mere velfunge-rende indre marked vil sikre, at borgere og virksomheder kan udnytte deresrettigheder fuldt ud.I Kommissionens ”Akten for det indre marked” fra april 2011 og Kommissio-nens statusrapport om implementeringen af akten fra februar 2012 har Kom-missionen særskilt fremhævet, at bedre og mere ensartet implementering, an-vendelse og håndhævelse af indre markedsregler er en central forudsætning forrelanceringen af det indre marked samt for at opnå succes med de 12 indsats-områder og nøgleinitiativer, som nævnes i akten.Kommissionen har i sine meddelelser fokuseret på en række aspekter, der kanforbedre funktionen af det indre marked. Det drejer sig bl.a. om indførelse afambitiøse mål for implementeringen og anvendelsen af indre markeds-reglersamt styrkelse af indre markeds-redskaber som SOLVIT, der er et uformeltproblemløsningsnetværk, servicedirektivets kvikskranker og IMI, der er et in-formationssystem for det indre marked.Det Europæiske Råd (DER) har i deres konklusioner fra den 1.-2. marts2012 og den uformelle erklæring fra 30. januar 2012 desuden fremhævet vig-tigheden af hurtig og korrekt gennemførelse af EU-lovgivningen samt behovetfor at tackle forhold, der forhindrer, at det fulde potentiale af det indre markedudnyttes. Det Europæiske Råd forventes i forbindelse med deres møde i juni2012 bl.a. at vurdere de fremskridt, der er sket i forhold til gennemførelsen afindre markeds-reglerne.Kommissionen forventes som optakt til mødet i Det Europæiske Råd i juni atudarbejde en rapport om emnet.For så vidt angår det digitale indre markeder baggrunden Kommissionensmeddelelse om ”Stimulering af vækst og beskæftigelse: En handlingsplanmed det formål at fordoble omfanget af den elektroniske handel i Europafrem til 2015” (KOM (2011) 942 (e-handelsmeddelelsen).Meddelelsen er vedtaget inden for rammerne af Europas Digitale Dagsordenog Akten for De Indre Marked og som reaktion på Det Europæiske Rådsanmodning om inden 2012 at fremlægge en køreplan for gennemførelsen afdet digitale indre marked senest i 2015.

I meddelelsen præsenterer Kommissionen 16 konkrete initiativer, som tagersigte på – frem til 2015 - at fordoble den elektroniske handels andel af de-tailhandelen, som i dag er på 3,4 % og internetøkonomiens andel af det eu-ropæiske BNP, som i dag er under 3 %. Meddelelsen indeholder endvidereen evaluering af direktivet om elektronisk handel (2000/31/EF). Ifølge med-delelsen er der ikke behov for en revision af e-handelsdirektivet, men alenebehov for at supplere en række af direktivets bestemmelser.På det uformelle rådsmøde (konkurrenceevne) i København den 2.-3. februarblev der fokuseret på det digitale indre marked med udgangspunkt i e-handelsmeddelelsen. Af formandskabets resumé fremgår det, at Rådet (kon-kurrenceevne) støtter ambitionen om at fordoble internethandlen og internet-økonomiens andel af det europæiske BNP i 2015. Samtidig understregedesvigtigheden af at vedtage revisionen af det europæiske standardiseringssystemog forslaget om online tvistløsning i forbrugersager inden juni 2012 samt atrevisionen af udbudsdirektiverne vedtages inden udgangen af 2012. Desudenfremgår det, at anvendelsen af digitale værktøjer kan hjælpe europæiske virk-somheder og lette administrative byrder. Der skal derfor sikres fuld overgangtil e-udbud i 2016, at e-fakturering bliver den dominerende faktureringsform i2020, samt at servicedirektivets kvikskranker skal være fuldt ud digitale tilgavn for de europæiske virksomheder.3. Formål og indholdFor så vidt angår governance af det indre markeder formålet med konklu-sionerne at forbedre funktionen af det indre marked. Det vil sige skabe en bed-re og mere ensartet implementering, bedre anvendelse og håndhævelse af reg-ler og principper for det indre marked.I konklusionerne foreslås det, at der1) indføres nye mål/benchmarks for implementering og overholdelse af in-dre markedslovgivningen2) sker en forbedret monitorering af medlemslandenes implementering oganvendelse af indre markedslovgivningen og3) sker en styrkelse af indre markedsrelaterede redskaber.Der sættes i konklusionerne bl.a. fokus på en trinvis nedsættelse af det eksi-sterende mål for medlemslandenes gennemførelsesunderskud af indre mar-kedsdirektiver, indførelse af benchmark for varigheden af traktatkrænkel-sesproceduren og gennemførelse af afgørelser fra EU-domstolen i nationalret.I forhold til en forbedret monitorering fokuseres der i konklusionerne på be-hovet for øget overvågning af implementeringen af indre markeds-

reguleringen, herunder analyser af problemstillinger, der er tværgående fordet indre marked og best practice eksempler. Der fokuseres desuden på be-hovet for at foretage en samlet afrapportering, der tager udgangspunkt i deneksisterende resultattavle for det indre marked og Kommissionens gover-nance-rapport.Vedrørende de indre markedsrelaterede redskaber foreslås det i konklusio-nerne at styrke redskaber som SOLVIT, servicedirektivets kvikskranke oginformationssystemet for det indre marked (IMI), samt at skabe basis forbedre integration mellem redskaberne.For så vidt angår det digitale indre markeder formålet at fremme virke-liggørelsen af det digitale indre marked senest i 2015, hvilket vil bidrage tilstyrket konkurrenceevne og vækst i Europa.Konklusionerne understreger vigtigheden af målet om at fordoble online-salget og andelen af internetøkonomien i EU’s BNP i 2015 samt betydnin-gen af effektive og innovative betalingsmidler for e-handel og bestræbelserpå at gøre e-fakturering til den primære form for fakturering i 2020. De un-derstreger endvidere, at det er vigtigt at sikre fuld overgang til e-udbud i2016, der forventes at kunne generere betydelige besparelser for både virk-somheder og myndigheder.Ifølge konklusionerne er E-handelsdirektivet den ramme, der skal sikre ogforbedre leveringen af online-tjenester og produkter i et velfungerende digi-talt indre marked.Konklusionerne peger på vigtigheden af en hurtig gennemførelse af den eu-ropæiske strategi for intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder revision afdirektivet om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.Ifølge konklusionerne er der behov for at forbedre den information og vej-ledning der gives til forbrugere og virksomheder gennem eksisterende net-værk, samt behov for at sikre en effektiv løsning af online tvister som enforudsætning for tilliden til det digitale indre marked. Det er endvidere vig-tigt at se på den betydelige effekt, højhastighedskommunikationsnetværkhar på udviklingen af det digitale indre marked.Det fremgår af konklusionerne, at det er vigtigt at der udarbejdes retnings-linjer for princippet om ikke-forskelsbehandling af forbrugerne på grundlagaf nationalitet eller bopæl, der er fastsat i artikel 20 (stk. 2) i servicedirekti-vet.

Konklusionerne understreger behovet for at sætte forbrugere og virksomhe-der i centrum for det indre marked og for at øge tilliden til det digitale indremarked ved en forbedring af den digitale udveksling af information og vej-ledning gennem Enterprise Europe. Sidstnævnte er et netværk af organisati-oner, hvor virksomheder kan finde hjælp til at udnytte det indre markedbedst muligt samt en styrkelse af Forbruger Europa (ECC-Net) og CPC net-værket, som er et EU-samarbejde mellem nationale myndigheder med an-svar for håndhævelse af europæisk forbrugerbeskyttelseslovgivning.Konklusionerne opfordrer Kommissionen til at forelægge et nyt forslag ome-signatur, e-identifikation og e-autentificering inden juni 2012, samt til atevaluere de barrierer, der eksisterer på markedet for kort, internet og mobilebetalinger for at sikre gennemsigtighed, sikkerhed og tilstrækkelig beskyt-telse for virksomheder og forbrugere.Konklusionerne understreger, at løsningen af problemer, der måtte opstå pånettet er en vigtig forudsætning for tillid til det digitale indre marked oghenviser til opfordringen fra Det Europæiske Råd til at opnå enighed omforslaget til online-konfliktløsning ved udgangen af juni 2012.Det fremgår desuden af konklusionerne, at posttjenesterne er en integreretdel af grænseoverskridende e-handel, samt at det er vigtigt at styrke ogfremme udviklingen af informations- og kommunikationsstrukturer og ved-tage en overordnet strategi for cloud computing for at stimulere sektoren.Konklusionerne lægger vægt på, at revisionen af udbudsdirektiverne skalvedtages inden udgangen af året.4. Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserRådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenserRådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetRådskonklusionerne har ikke i sig selv administrative konsekvenser for er-hvervslivet.10. HøringRådskonklusionerne har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurren-ceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 16. april 2012.Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv (DE), Dansk Industri (DI),Forbrugerrådet (FBR) og TDC.Dansk Erhverv (DE) bemærkerfor så vidt angår governance af det indremarked,at man længe har ønsket en styrkelse af indsatsen vedrørende imple-mentering og håndhævelse af EU-lovgivning i alle medlemsstaterne, da mang-lende og ufuldstændig implementering og håndhævelse i andre EU-lande skerpå bekostning af danske virksomheders konkurrenceevne. DE støtter fuldt, atdet danske formandskab sætter fokus på emnet.DE støtter introduktionen af benchmark for længden af behandlingsprocedurerved traktatbrudssager, men ser dog gerne at anbefalingen bliver væsentligtmindre end de foreslåede 18 måneder. DE støtter betoningen af det vigtige i atindføre én indgang, hvor borgere og virksomheder kan søge information om-kring rettigheder både på EU og nationalt niveau.DE finder det derudover positivt, at nødvendigheden af at fremme effektiveløsninger og retsmidler i tilfælde, hvor lovgivningen ikke overholdes, fremhæ-ves for så vidt angår det Indre Marked. DE savner dog, at det ligeledes beto-nes, at håndhævelsen også skal være ensartet i EU-medlemsstaterne.DE fremhæverfor så vidt angår det digitale indre marked,at det er afgø-rende, at det tilføjes, at effektiv og ensartet håndhævelse i alle EU-lande er enafgørende forudsætning for, at EU’s digitale indre marked kommer til at fun-gere. I den forbindelse anfører DE, at det er et stærkt ønske, at revisionen afCPC-forordningen fremrykkes, og at der i den forbindelse indføres en forplig-telse, der sikrer at anmodninger fra andre medlemsstaters håndhævelsesmyn-digheder skal følges op.

DE fremhæver endvidere, at man ikke politisk bør opsætte mål for specifikkehandelskanaler, og kan på den baggrund ikke støtte formuleringen om at e-handlen i EU skal fordobles i 2015. DE støtter fuld omstilling til digitale ud-budsprocedurer inden 2016 og gerne før.DE ser frem til Kommissionens forestående rapport om servicedirektivet, menanfører, at virksomheder ikke skal kunne forpligtes til at udbyde deres varer påmarkeder, som ikke er attraktive.Endelig anfører DE, at de støtter at forbrugerne gives mulighed for at tageeventuelle tvister, der ikke kan løses direkte mellem forbrugeren og den er-hvervsdrivende, til en klageinstans. Det bør imidlertid ifølge DE både kunneske ved grænseoverskridende handel generelt og ikke kun ved online handel.Dansk Industri (DI) læggerfor så vidt angår governance af det indre mar-kedstor vægt på, at det indre marked kommer til at fungere bedre i praksis. DImener derfor, at det er væsentligt at sikre et løbende fokus på korrekt gennem-førelse og overholdelse af indre marked lovgivning og principper. Da der ikkeer konkrete handlinger i Akten for indre marked omkring governance, er detderfor positivt at få vedtaget rådskonklusioner herom. DI havde dog gerne setendnu mere konkrete tiltag end konklusionernes formuleringer.DI fremhæver, at nationale krav kun omtales i én sætning, men antallet af nynational lovgivning er stigende. Derfor bør der drøftes, hvilke konkrete natio-nale forhold der berettiger til særlig national lovgivning. Direktiv 98/34 børrevideres bl.a. for nærmere at specificere sådanne krav til dokumentation ellerberettigelse for national lovgivning. Nationale krav fx på miljøområdet skaberreelle barrierer. Yderligere ville det være hensigtsmæssigt med mere transpa-rens for de løsninger og problemstillinger, som SOLVIT behandler.DI finderfor så vidt angår det digitale indre markeddet positivt, at Kom-missionen har fokus på det digitale indre marked, og bakker målsætningen omat fordoble andelen af e-handel inden 2015. DI fremfører, at adskillige analy-ser peger på, at et e-mærke er med til at forbedre forbrugernes tillid, når dehandler på internettet, og mener på den baggrund, at et pan-europæisk e-mærke får en mere central placering i EU’s fremtidige vision for et digitalt in-dre marked.DI anfører endvidere, at de grundlæggende er enige i betragtningerne om enhurtig implementering af IPR-strategien, men at det er afgørende at have enholistisk tilgang til den. DI fremhæver i den forbindelse, at vedtagelse af et ef-fektivt europæisk patentsystem samt bred opbakning til ACTA-aftalen (Anti-Counterfeiting Trade Agreement) bør have høj prioritet.

Forbrugerrådet (FBR) anfører, at der er tale om et godt papir, men har en ræk-ke konkrete tilføjelser til teksten. FBR finderfor så vidt angår det digitaleindre marked,at vigtigheden af et højt beskyttelsesniveau af persondatabe-skyttelse bør understreges, vigtigheden af en hurtig implementering af forbru-gerrettighedsdirektivet bør understreges samt behovet for fortsat udvikling afforbrugerlovgivningen med henblik på at tilpasse den til de nye behov for detdigitale indre marked.TDC anfører, at man støtter det fremsendte udkast til rådskonklusioner, menforeslårfor så vidt angår det digitale indre marked,at IPR-strategien skalrevideres frem for styrkes. TDC begrunder det med, at det ikke nødvendigviser givet, i hvilket omfang der reelt er behov for en skærpelse af håndhævelsenaf IPR-direktivet.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er generel enighed i Rådet om vigtigheden af at få det indre marked til atfungere bedre og styrke det digitale indre marked, og der forventes at være ge-nerel opbakning blandt medlemsstaterne til konklusionerne.12. Regeringens generelle holdningFor så vidt angår governance af det indre markedstøtter regeringen gene-relt initiativer, som styrker det indre marked med henblik på at skabe vækst ogstyrke EU’s konkurrenceevne.Regeringen prioriterer i den forbindelse tiltag, som kan medvirke til at sikre enbedre og mere ensartet implementering, anvendelse og håndhævelse af regler-ne for det indre marked. Det er vigtigt i forhold til at opnå fuld effekt af bådeeksisterende og kommende lovgivningsinitiativer samt at sikre et mere velfun-gerende indre marked, hvor virksomheder og borgere kan udnytte deres rettig-heder fuldt ud.For så vidt angår det digitale indre markeder regeringens generelleholdning er, at der skal skabes bedre rammer for grænseoverskridende e-handel i EU. Der skal arbejdes videre med at undersøge, hvilke initiativerder bedst kan bidrage til dette, herunder de initiativer der blev drøftet på detuformelle rådsmøde i København den 2.-3. februar med udgangspunkt i e-handelsmeddelelsen.Det er endvidere regeringens generelle holdning, at der fortsat skal læggesvægt på udviklingen af det digitale indre marked og opbakning til EuropasDigitale Dagsorden, og at man i den forbindelse skal støtte initiativer, somskaber de bedste muligheder for vækst på tværs af landegrænser inden for

7. AnerkendelsesdirektivetNyt notat.1. ResuméKommissionen har den 19. december 2011 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2005/36/EF om an-erkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (KOM(2011)883 endelig).Bedre kendt som anerkendelsesdirektivet. Forslaget er oversendt til Rådetden 11. januar 2012 i dansk sprogversion.Det overordnede formål med revisionen af anerkendelsesdirektivet er at ef-fektivisere proceduren for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationermed henblik på at gøre det mindre byrdefuldt for fuldt kvalificerede EU-borgere at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller lønmodtageri en anden medlemsstat.Sagen forventes at blive sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceev-ne) den 30. maj 2012 til orienterende debat.Forslaget forventes at ville kræve tilpasning af den gældende danske lov-givning, som implementerer det gældende anerkendelsesdirektiv. Forslagetskønnes derudover at kunne få begrænsede statsfinansielle konsekvenser.2. BaggrundEU-reglerne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer er fastsat iEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, også kendt som ”aner-kendelsesdirektivet”. Det gældende anerkendelsesdirektiv berører på EU-plan omkring 4700 lovregulerede erhverv, fordelt i omkring 800 erhvervs-grupper, og i Danmark berører direktivet omkring 120 lovregulerede er-hverv.Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet er fremsat med hjemmeli Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, artikel 53, stk. 1 ogartikel 62, hvorefter Europa-Parlamentet og Rådet kan udstede direktiver ogforordninger, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie be-vægelighed, direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certi-fikater og andre kvalifikationsbeviser og direktiver om samordning af natio-nale bestemmelser om adgangen til at optage og udøve selvstændig er-hvervsvirksomhed.

Det gældende anerkendelsesdirektiv indebærer for medlemsstaternes stats-borgere, at de har ret til at udøve et erhverv som selvstændig eller lønmod-tager i en anden medlemsstat end den, hvori de har opnået deres erhvervs-mæssige kvalifikationer. Beslutningsproceduren fremgår af traktatens artikel294 (tidl. artikel 251 i TEF), hvor der henvises til den almindelige lovgiv-ningsprocedure med henblik på vedtagelse af retsakter.Direktivet gælder for EU/EØS-statsborgere og for statsborgere i lande, somEU har indgået aftale med om anvendelse af direktivet. Direktivet gælderfor fysiske personer, som er fuldt kvalificerede til at udøve deres erhverv i etEU/EØS-land, og som ønsker at arbejde som selvstændige eller som ar-bejdstagere i en anden medlemsstat eller lande, som EU har indgået aftalemed om anvendelse af direktivet inden for et erhverv, som er lovreguleret ilandet.Anerkendelsesdirektivet fastsætter reglerne for varig erhvervsudøvelse(etablering) og for midlertidig og lejlighedsvis erhvervsudøvelse (tjeneste-ydelser) på tværs af grænserne i EU/EØS.Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet er bl.a. udarbejdet pågrundlag af resultaterne af ex-post evalueringen jf. direktivets artikel 60. stk.2, og en række undersøgelser4.Under evalueringen blev der identificeret behov for en forenkling af eksiste-rende regler til gavn for borgere, bedre integration af erhvervene i Det IndreMarked og styrkelse af tilliden til anerkendelsessystemet.Forslaget udgør et af de tolv nøgleinitiativer i Europa-Kommissionens ”Ak-ten for det indre marked”5.3. Formål og indholdDet gældende anerkendelsesdirektiv regulerer fuldt kvalificerede borgeresret til at få anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik påat udøve lovregulerede erhverv i medlemsstaterne på samme vilkår sommedlemsstatensegne statsborgere.Det overordnede formål med revisionen af direktivet er at bidrage til at ska-be vækst og jobs i EU ved at gøre det mindre byrdefuldt for fuldt kvalifice-rede EU-borgere at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig ellerlønmodtager i en anden medlemsstat.

Forslaget om indførelse af erhvervspas er et nyt forslag, der har til formål atforenkle eksisterende anerkendelsesprocedurer til gavn for borgere og at ef-fektivisere kompetente myndigheders anerkendelsesarbejde.Det foreslås bl.a., at erhvervspas udstedes som et elektronisk certifikat, atudstedelsen af et erhvervspas bliver en frivillig ordning for borgere, og aterhvervspasset i fremtiden kan anvendes ved både den faste etablering ogden midlertidige og lejlighedsvise tjenesteudøvelse.Indeholdt i forslaget er et initiativ om at mobilisere hjemlandet med henblikpå at lette anerkendelsesarbejdet i værtslandet. Forslaget begrundes med, atdet vil være hjemlandet, der er i besiddelse af de relevante oplysninger omansøgeren, eftersom hjemlandet udsteder uddannelsesbeviser, autorisations-beviser m.v. og som er i besiddelse af oplysninger om kravene til erhvervs-udøvelse i hjemlandet.Det foreslås, at tjenesteydere, som ikke er omfattet af reglerne om forudgå-ende kontrol, jf. direktivets artikel 7.4 får verificeret ansøgningen om er-hvervspas samt får oprettet og valideret deres erhvervspas af den kompeten-te myndighed i hjemlandet. Erhvervspas foreslås at have gyldighed i 2 år.Det foreslås endvidere, at tjenesteydere, som er omfattet af den forudgåendekontrol, jf. direktivets artikel 7.4, samt erhvervsudøvere, som ønsker at etab-lere sig (søger om værtslandets autorisation) får verificeret ansøgningen ogoprettet deres erhvervspas af den kompetente myndighed i hjemlandet, og atden endelige validering af erhvervspasset, som fører til udøvelse af det lov-regulerede erhverv, udføres af værtslandet.Indre Markeds Informationssystem (IMI) skal være "back office" forde myndigheder i medlemsstaterne, der arbejder med erhvervspasset

IMI-systemet, som allerede i dag bruges af kompetente myndigheder, vurde-res at have skabt større tillid samt bedre og mere effektivt samarbejde mel-lem de europæiske myndigheder. Som følge af det styrkede samarbejde mel-lem medlemsstaternes myndigheder, foreslås, at IMI bliver brugt som myn-dighedernes "back office", hvor ansøgernes dokumenter opbevares, og hvoroprettelse og validering af erhvervspas bliver udført.Det foreslås tillige, at Europa-Kommissionen vedtager gennemførelsesrets-akter, jf. Traktatens artikel 291, med henblik på at sikre tekniske specifika-tioner og nødvendige foranstaltninger, integritet, fortrolighed og rigtighed afinformationer, som er indeholdt i erhvervspasset og i IMI-filen.Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne,med udgangspunkt i traktatens regler om diskriminationsforbud ogmedlemsstaternes hensyn til at regulere adgang til udøvelse af visseerhverv

Formålet med forslaget om revision af omfanget af lovregulerede erhverv erat sikre større gennemsigtighed og berettigelse for de regulerede erhvervgennem bestemte kvalifikationskrav, som stilles i medlemsstaterne.Indeholdt i forslaget er således et krav til medlemsstaterne om at oplyse Eu-ropa-Kommissionen om de eksisterende lovregulerede erhverv i medlems-staterne og gennemføre en "screening" af disse.Screeningen forslås at bestå af en undersøgelse af den nationale lovgivningfor at konstatere, hvorvidt der til lovreguleringen af erhvervene i medlems-staterne kan knyttes nogle objektive kriterier, som diskriminationsforbud,offentlig interesse, nødvendighed, eller andre almene hensyn i medlemssta-terne.Senest ved udgangen af gennemførelsesperioden vedrørende implemente-ring af direktivet skal udarbejdes en rapport om resultaterne af screeningenog medlemsstaternes intentioner om en eventuel ændring i reguleringen.Rapporterne foreslås forelagt alle medlemsstater med en høringsfrist på seksmåneder. Det foreslås, at Europa-Kommissionen herefter udarbejder en rap-port, som forelægges for de nationale koordinatorer for direktivet, indenrapporten sendes til Rådet og Europa-Parlamentet.Ifølge forslaget bør dette følges op af en gensidig evaluering hvert andet år.

Forskellen inden for et bestemt erhverv i to medlemsstater kan være så stor,at erhvervsudøvere er nødt til at gennemgå hele uddannelsesprogrammet iværtsmedlemsstaten for at kompensere for forskellene i de tilsvarende kvali-fikationskrav i værtslandet. Da EU-domstolen fik forelagt denne problem-stilling, udviklede Domstolen princippet om delvis adgang. Domstolen fast-slog således, at medlemsstaterne under visse betingelser skal tillade delvisudøvelse af erhvervet efter anmodning fra erhvervsudøveren. Dette principforeslås på baggrund af Domstolens praksis indarbejdet i anerkendelsesdi-rektivet.Kravet om 2 års erhvervserfaring inden for ikke-lovregulerede erhvervkan fraviges, hvis der er tale om følgeskab med forbrugere, der ønskerat vælge en tjenesteyder fra hjemlandet

2-årsreglen i det gældende direktivs artikel 5, stk.1, er generelt accepteret,fordi den beskytter forbrugerne i medlemsstater, hvor et erhverv er lovregu-leret, og hvor erhvervet ikke er lovreguleret i hjemlandet. Forslaget om mu-lighed for fravigelse af kravet om 2 års erhvervserfaring handler derfor omforbrugere, som rejser fra deres hjemland til en anden medlemsstat og somikke ønsker at vælge en erhvervsudøver i den medlemsstat, de rejser til, menen erhvervsudøver fra den medlemsstat, de kommer fra. Eksempelvis engruppe turister, der har valgt en turistfører i det land, de kommer fra. I såfald har den pågældende erhvervsudøver ikke nogen kontakt med lokaleforbrugere i værtsmedlemsstaten, men kun til den konkrete forbruger, derselv har valgt ham. Fravigelse af 2 års reglen kan ikke ske i tilfælde, hvorder er risiko for den offentlige sundhed eller sikkerhed.Indførelse af ”Common Training Frameworks”

Ovennævnte foreslås med henblik på at styrke det administrative samarbej-de mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. Samarbejde mellemmedlemsstater via IMI er allerede daglig praksis, og medlemsstaternesmyndigheder udveksler relevante oplysninger om ansøgernes erhvervsmæs-sige kvalifikationer, lovlig etablering i hjemlandet m.v., jf. direktivets arti-kel 8 og artikel 56. I dag er dette imidlertid ikke obligatorisk for de kompe-tente myndigheder, for så vidt angår erhvervsudøvere, hvis aktiviteter ikkeer omfattet af servicedirektivet.I forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet foreslås det endvidere,at de kompetente myndigheder i et medlemsland skal være forpligtet til atadvare kompetente myndigheder i alle andre medlemslande, hvis en person isundhedssektoren har fået forbud mod at udøve sit erhverv af en offentligmyndighed eller en domstol.Udvidelse af servicedirektivets Kvikskranker til at omfatte alle pro-fessioner, således at alle kan ansøge om erhvervsmæssig anerken-delse via de Kvikskranker, der er blevet oprettet under servicedirek-tivet

Det foreslås, at alle borgere, der ønsker at få deres erhvervsmæssige kvalifi-kationer anerkendt, bør kunne henvende sig de Kvikskranker (Point of Sing-le Contact), som er oprettet i henhold til servicedirektivet, så der kun er etsted frem for flere steder at henvende sig. Ved Kvikskranken vil borgernekunne få al information om de dokumenter m.v., der er nødvendige for at fåderes kvalifikationer anerkendt, og de vil også her kunne foretage alle onli-ne-anerkendelsesekspeditioner.Beføjelse til Europa-Kommissionen om at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, jf. Traktatens artikel 290

teknisk opdatering af direktivets bilag IV, V og VIII, at opdatere informati-oner om varigheden af enkelte uddannelser (overgang til ETCS normerings-system), om uddannelsestitler, uddannelsesinstitutioner m.v.Europa-Kommissionens direktivforslag indeholder endvidere en række sek-torspecifikke emner:Direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer indeholderen række harmoniserede minimumskrav til uddannelse af læger, tandlæger,sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, jorde-mødre, farmaceuter, dyrlæger og arkitekter. Disse minimumsuddannelses-krav har dannet grundlag for automatisk anerkendelse i mange år, men fore-slås opdateret og moderniseret, ikke mindst på grund af den videnskabeligeog teknologiske udvikling.Blandt de sektorspecifikke emner om den automatiske anerkendelsesordningfor denne persongruppe er bl.a. forslag om:En mere klar og effektiv notifikationsprocedure, når en medlemsstat øn-sker at få optaget en ny eller redigeret en eksisterende uddannelsestitel ibilag V til direktivet

Efter det gældende direktiv er adgangskravet for optagelsen på sygeplejer-ske- og jordemoderuddannelsen mindst 10 års almen skolegang. Områdernehar dog udviklet sig væsentligt i de sidste tre årtier: Sundhedspleje i lokal-området, brug af komplekse behandlinger og teknologi, som udvikler sig lø-bende, forudsætter, at sygeplejersker er i stand til at udføre mere selvstæn-digt arbejde. Forslaget afspejler tillige det reelle adgangskrav for sygepleje-uddannelsen i størstedelen af medlemsstaterne.Superviseret praktisk erfaring af henholdsvis 2-1 års varighed efter enafsluttet arkitektuddannelse af henholdsvis 4-5 års varighed

Uddannelseskravene på 4 års akademiske studier for arkitekter, som er defi-neret i artikel 46 i direktivet, er et minimum, idet medlemsstaterne og uni-versiteterne gerne må anvende højere standarder ved uddannelse af fremti-dige arkitekter. I mange medlemsstater udbyder universiteterne således i dagstudier på mindst 5 år på arkitektuddannelsen.Med forslaget tages spørgsmålet om prøvetid under kvalificeret fagmandsansvar op, da dette er et aspekt af arkitektuddannelsen, som allerede er an-erkendt i flere medlemsstater, som betragter dette som et væsentligt elementi uddannelsen af arkitekter.Forslaget lægger således op til, at det skal tage mindst 6 år (4+2 eller 5+1) atblive fuldt kvalificeret arkitekt i EU, inklusiv prøvetid under kvalificeretfagmands ansvar.Praktik på apotek efter en afsluttet farmaceutuddannelse

Det gældende direktiv giver ringe mulighed for anerkendelse af tidligereundervisning som en del af uddannelseskurser, som - i hvert fald - er på etniveau, der svarer til uddannelsen i et givent speciale. Dette er især relevantfor specialer, som udspringer af intern medicin eller almen kirurgi. Hvis enlæge har fulgt en speciallægeuddannelse og efterfølgende følger en andenspeciallægeuddannelse, skal denne efter gældende ret i princippet følge detkomplette uddannelsesprogram for det andet speciale helt fra begyndelsen.Med henblik på at forbedre muligheder for anerkendelse, foreslås at givemedlemsstaterne mulighed for at give delvis dispensation fra dele af special-lægeuddannelsen, hvis den pågældende del af uddannelsen allerede er gen-nemført i forbindelse med et andet speciallægeuddannelsesprogram.Muligheden for oprettelse af visse læge- og tandlægespecialer, når spe-cialet findes i en tredjedel af medlemsstater

tion og begrænse mulighederne for at indsætte nye medicinske specialer idirektivet. Derfor foreslår Europa-Kommissionen, at grænsen for det på-krævede antal medlemsstater sættes ned fra 2/5 til 1/3.Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet indeholder endvidereemner, som har til formål at klargøre visse bestemmelser i direktivet, medhenblik på præcisering af borgernes rettigheder og pligter i forhold til direk-tivet:Muligheden for, at en EU/EØS-borger, som kommer fra en medlemsstat,hvor erhvervet ikke er lovreguleret, kan få sin autorisationsansøgningbehandlet og anerkendt efter reglerne i direktivet

Hvis en erhvervsudøver ønsker at flytte fra et land, hvor hverken hans er-hverv eller hans uddannelse er lovreguleret, til et land hvor erhvervet er re-guleret, kan værtslandet kræve, at erhvervsudøver beviser, at den pågælden-de har opnået den relevante erhvervserfaring af 2 års varighed i løbet af desidste 10 år (kravet gælder både for midlertidig mobilitet og for etablering).Hvis ”2-årsreglen” ikke er opfyldt, kan ansøgeren efter gældende ret ikke fåbehandlet sin autorisationsansøgning efter reglerne i direktivet, men eftertraktatreglerne om etableringsfrihed (hvorefter værtslandet kan kræve, at an-søgeren supplerer sine uddannelseskvalifikationer).Det foreslås, at der gives adgang til at få behandlet autorisationsansøgningenefter direktivet, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) det fremgår af ansø-gerens uddannelsesbevis, at pågældende er uddannet til at udøve sit erhvervi hjemlandet og 2) uddannelsesbeviset er udstedt af en kompetent myndig-hed i uddannelseslandet.Mulighed for medlemsstaterne til at stille specifikke krav om egnetheds-prøve og brug af ”notar” titel inden for notarerhvervet

Det gældende anerkendelsesdirektiv gælder ikke for personer, som har af-sluttet deres studier, men ikke er fuldt kvalificerede til selvstændig udøvelseaf deres erhverv.EU-domstolen præciserede imidlertid iMorgenbesser-sagen,at reglerne iTraktaten om fri bevægelighed gælder for sådanne sager, og at medlemssta-ter ikke principielt kan forhindre personer i at gennemføre en lønnet prøve-tid under kvalificeret fagmands ansvar, hvis de giver deres egne borgeremulighed for dette. Det foreslås på den baggrund, at medlemsstater skalsammenligne ansøgerens kvalifikationer med de kvalifikationer, der krævesnationalt, med henblik på at vurdere, om de kan anerkendes.Det foreslås videre, at direktivet præciserer, at oprindelseslandet ikke prin-cipielt kan nægte at anerkende en praktikanttjeneste alene med den begrun-delse, at den blev gennemført i udlandet.Afklaring og opdatering af former for erhvervsvirksomhed, oplistet i di-rektivets bilag IV

Direktivets bilag IV oplister erhvervsområder (eksempelvis håndværk, han-del og industri), der er berettiget til automatisk anerkendelse såfremt følgen-de betingelser er opfyldt: 1) et vist antal års erfaring, som varierer i henholdtil aktiviteten, og 2) en klar identifikation af den erhvervsmæssige aktivitetbaseret på bilag IV i direktivet. Bilag IV henviser pt. til FNs ”InternationalStandard Industrial Classification of All Economic Activities” (ISIC) no-menklatur, som for nogle områder kan dateres helt tilbage til 1950'erne og1960'erne, og som derfor ikke er opdateret.Bilag IV foreslås på den baggrund opdateret af Europa-Kommissionen ioverensstemmelse med forslagets regler om delegerede retsakter.En fokuseret rådgivnings- og vejledningsfunktion fra medlemsstaterneskontaktpunkter for direktivet (”assistance centers”)

af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Samarbejdet mellem assistancecenters foreslås formaliseret og styrket, så der opnås tættere samarbejdemellem disse centre og mellem centrene og kompetente myndigheder ogmedlemsstaternes Kvikskranke, der blev oprettet under servicedirektivet4. Europa-Parlamentets udtalelserForslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg for Indre Marked og For-brugerbeskyttelse (IMCO)7.Den 25. april 2012 gennemførte IMCO en offentlig høring om følgende em-ner i forslaget: 1) delvis adgang til et lovreguleret erhverv, 2) moderniseringaf mindstekravene til uddannelse, 3) fælles uddannelsesprogram samt 4) er-hvervspas.IMCO har den 26. oktober 2011 offentliggjort en betænkning om moderni-sering af anerkendelsesdirektivet8. Indeholdt i betænkningen er bidrag fraEuropa-Parlamentets udvalg for Beskæftigelse og Sociale Anliggender(EMPL) og udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI).I betænkningen anbefaler udvalget bl.a., at der sker en forenkling af eksiste-rende anerkendelsesprocedurer til gavn for borgere, en ajourføring af visseeksisterende bestemmelser, en opgradering af den offentlige sundhed ogsikkerhed samt en integration af erhvervsudøvere og øget tillid i systemet.Som opfølgning på gennemførelsen af anerkendelsesdirektivet har IMCOden 25. oktober 2010 offentliggjort sit eget studie, som indeholder sekskonkrete anbefalinger til forbedring af systemerne for erhvervsmæssig aner-kendelse med henblik på fjernelse af barrierer for arbejdskraftens frie bevæ-gelighed9. Samtidig har IMCO gennemført et antal høringer om anerkendel-sesdirektivet, hvor den seneste, der blev afholdt den 25. april 2012 omhand-lede følgende emner: 1) Delvis adgang til et lovreguleret erhverv, 2) Mo-dernisering af mindstekravene til uddannelse, 3) Fælles uddannelsesprogramsamt 4) Erhvervspas.Det er forventningen på nuværende tidspunkt, at IMCO vil stemme om sa-gen ultimo 2012.

5. NærhedsprincippetEuropa-Kommissionen finder, at direktivforslaget er i overensstemmelsemed nærhedsprincippet, da forslaget kun indeholder bestemmelser, der ernødvendige for at nå målet om at sikre medlemsstaternes statsborgere ret tilat udøve et erhverv som selvstændig eller lønmodtager i en anden medlems-stat end den, hvori de har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer.Sådanne bestemmelser kan efter Europa-Kommissionens opfattelse kunfastlægges på fællesskabsplan.Regeringen skønner, at formålet med forslaget kun vil kunne opfyldes ved,at der fastsættes fælleseuropæiske regler for anerkendelse af erhvervsmæs-sige kvalifikationer. Dette fordi, at sikring af EU-borgernes traktatfastede rettil etablering og udveksling af tjenesteydelser på tværs af EU's grænserskønnes at kræve fælleseuropæiske regler om anerkendelse af erhvervsmæs-sige kvalifikationer.6. Gældende dansk retDirektiv 2005/36/EF er gennemført ved lov nr. 123 af 13. februar 2007 omforenkling af adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark, jf.lovbekendtgørelse nr. 189 af 12. februar 2010 om adgang til udøvelse afvisse erhverv i Danmark og med bekendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 omanerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Hermed er den retti-dige, overordnede gennemførelse af direktiv 2005/36/EF sikret.Indeholdt i ovennævnte lovgivning er bestemmelser, som sammen med denrespektive lovgivning for det enkelte erhverv, sikrer gennemførelsen afsamtlige obligatoriske regler i direktivet. Loven og bekendtgørelsen inde-holder tillige bestemmelser, som åbner for gennemførelse af direktivets dis-positive regler. Loven trådte i kraft den 1. oktober 2007, og bekendtgørelsentrådte i kraft den 20. oktober 2007 og er senest blevet ændret med ikrafttræ-den den 15. juni 2011.7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslaget vil kræve tilpasning af den danske lovgivning,som implementerer anerkendelsesdirektivet, jf. lovbekendtgørelse nr. 189 af12. februar 2010 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark og be-kendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 om anerkendelse af erhvervsmæssigekvalifikationer m.v.

Derudover kan det - afhængig af lovgivningens konkrete udformning - værenødvendigt at ændre i den lovgivning, der regulerer enkelte erhverv.Statsfinansielle konsekvenserForslaget skønnes at have begrænsede statsfinansielle konsekvenser forbun-det med bl.a. anvendelsen af IMI i forbindelse med udstedelse af er-hvervspas og udvidelsen af kvikskranken til at omfatte alle lovreguleredeerhverv, som er omfattet af anerkendelsesdirektivet. Desuden skønnes, atforslaget vil have begrænsede statsfinansielle konsekvenser forbundetmed udstedelsen af erhvervspas indenfor erhverv, der ikke er lovreguleredeher i landet, og som er regulerede i de medlemsstater, hvor danske borgere,som vælger at få udstedt erhvervspasset, ønsker at udøve deres erhverv, li-gesom forslaget skønnes at have begrænsede statsfinansielle konsekvenserforbundet med attestation af praktik for arkitekter og farmaceuter, afholdel-se af egnethedsprøver samt med udvidet funktion som kontaktpunkt og ko-ordinator for direktivet. Det konkrete omfang af de begrænsede statsfinan-sielle konsekvenser skal analyseres nærmere.8. Samfundsøkonomiske konsekvenserDet forventes, at et revideret anerkendelsesdirektiv kan styrke arbejdskraf-tens frie bevægelighed i EU og bidrage til skabelse af flere job i EU og påden måde kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget vil ikke i sig selv have administrative konsekvenser for erhvervs-livet.10. HøringStyrelsen for Universiteter og Internationalisering har den 21. december2011 sendt Europa-Kommissionens direktivforslag i høring i Specialudval-get for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 11.januar 2012.Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har modtaget høringssvarfra følgende høringsparter: Advokatsamfundet/Advokatrådet, Akademiker-nes Centralorganisation (AC), Akademisk Arkitektforening, Arkitektfor-bundet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA),Danmarks Lærerforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Byggeri,Dansk Sygeplejeråd, Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), Dan-ske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler – Lederne,Danske Maritime, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter

(Aarhus Universitet, Roskilde Universitet og Danmarks Tekniske Universi-tet), Den Danske Skiskole (uddannelsesgren i Danmarks Skiforbund), Fi-nanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen afRådgivende Ingeniører, FSR - danske revisorer, FTF, TEKNIQ, Jordemo-derforeningen, Konstruktørforeningen, Landsorganisationen i Danmark(LO), Lægeforeningen, Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Rek-torkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser.Følgende høringsparter har i deres høringssvar henvist til, at de generelt til-slutter sig de bemærkninger, der kommer fra den respektive hovedorganisa-tion: Arkitektforbundet henviser til AC, Danmarks Lærerforening og Jor-demoderforeningen henviser til FTFs høringssvar.Nedenfor er angivet de særlige bemærkninger, der er indkommet fra dissehøringsparter.Desuden henviser visse hovedorganisationer til enkelte medlemmers hø-ringssvar. Fx henviser AC til høringssvar fra Lægeforeningen og Akade-misk Arkitektforening vedrørende særlige bemærkninger til enkelte profes-sioner. Dansk Byggeri henviser til høringssvar fra Konstruktørforeningenvedrørende muligheden for anerkendelse af konstruktøruddannelsen i med-lemsstaterne med henblik på konstruktørernes deltagelse i EU-projekter.Nogle høringsparter har i deres høringssvar endvidere henvist til tidligereafgivne høringssvar i forbindelse med Kommissionens høring af 7. januar2011 vedrørende reform af systemerne til anerkendelse af erhvervsmæssigekvalifikationer til brug for udøvelse af lovregulerede erhverv, dels til hø-ringssvar i forbindelse med Europa-Kommissionens høring af 28. juni 2011vedrørende modernisering af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af er-hvervsmæssige kvalifikationer (Grønbogen).Følgende høringsparter har meddelt, at de ikke har nogen bemærkninger tilforslaget: FSR - danske revisorer, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne,Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) ogForbrugerrådet. Visse høringsparter har beklaget høringsfristen, ligesom definder det betænkeligt, at en dansk udgave af direktivforslaget først forelig-ger efter høringsfristens udløb.På baggrund af høringen har Styrelsen for Universiteter og Internationalise-ring modtaget nedenstående høringssvar:Generelle bemærkninger:For Dansk Byggeri er det centralt, at alle bestræbelser, nationalt som på EU-plan, går i retning af at understøtte en vækstdagsorden, der kan være med til

at få såvel Danmark som Europa ud af krisen. Et vigtigt element heri er atsikre fri bevægelighed af arbejdskraft og tjenesteydelser. Anerkendelsesdi-rektivet er efter Dansk Byggeri et skridt i den rigtige retning. Dansk Syge-plejeråd finder det positivt, at forslaget lægger op til, at de særlige vilkår ogkrav, der er knyttet til princippet om automatisk anerkendelse fastholdes.Danske Universiteter støtter Kommissionens hensigt med forslaget: at styr-ke det europæiske system for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-ner med henblik på at fremme arbejdskraftens fri bevægelighed. DanmarksVejlederforening hilser forslaget velkomment og opfatter, at de foreslåedeændringer af direktivet i højere grad vil sikre arbejdskraftens fri bevægelig-hed, hvilket foreningen bifalder.FTF bemærker, at Kommissionens udkast til ændringsdirektiv indeholder enrække positive elementer, der kan lette anerkendelsen af den enkelte er-hvervsudøvers kvalifikationer, men det er særligt afgørende, at direktivetændres på to områder. FTF er uenig i forslaget om delvis adgang til udførel-se af erhverv og foreslår, at dette element udgår. FTF ønsker, at det fortsatskal være det enkelte medlemsland, der fastsætter sprogkrav. FTFs overord-nede tilgang til revisionen af anerkendelsesdirektivet er ønsket om at frem-me såvel kvalitet og høj faglig standard i de opgaver, erhvervsudøverne va-retager, som mulighederne for mobilitet. Fremme af mobilitet må derfor ik-ke ske på bekostning af kvaliteten i de opgaver, som erhvervsudøverne vare-tager fx indenfor undervisnings- og sundhedssektoren. Hensynet til sikker-heden for den enkelte borger eller kunde er ligeledes afgørende.Konstruktørforeningen støtter den frie bevægelighed i EUs indre marked.Derfor er foreningen generelt positiv overfor det nye forslag og har en ræk-ke forbedringsforslag. Foreningen bemærker, at med bygningskonstruktører- som den største videregående uddannelse til byggeriet i Danmark - er bar-rierer for konstruktører også en barriere for eksporten, og at der i dag des-værre stadig er barrierer for konstruktørernes fri bevægelighed.Generelt støtter Lægeforeningen direktivets formål med at fremme arbejds-kraftens fri bevægelighed i Europa bl.a. for personer inden for lovreguleredeerhverv, herunder læger. Det er – som det også fremgår af indledningen tildirektivet – dog af stor betydning for Lægeforeningen, at arbejdskraftens fribevægelighed ikke sker på bekostning af hensynet til patienterne, der bl.a.forventer tilstrækkelige sprogkundskaber samt adækvat lægefaglig uddan-nelse.LO støtter arbejdet for at lette og fremme arbejdskraftens mobilitet indenforEU. LO bakker op om intentionerne om at gøre det nemmere for borgere iEU at bosætte sig og arbejde indenfor unionen. Det er magtpåliggende for

LO, at øget migration indenfor EU sker i fuld overensstemmelse med deprincipper, det danske arbejdsmarked i dag hviler på, og at medlemsstater-nes autonomi til selv at udvikle uddannelser i samarbejde med arbejdsmar-kedets parter, der matcher beskæftigelsesbehovene på det nationale ar-bejdsmarked, ikke undermineres. LO gør opmærksom på, at en mobilitets-fremmende politik ikke må overskygge medlemsstaternes indsats for at sikrearbejdsmiljø og sikkerhed eller arbejdet med at udvikle de enkelte landesuddannelsessystemer i henhold til den traktatfæstede nationale bestemmel-sesret på området.Professionshøjskolernes Rektorkollegium mener, at det generelt er positivt,at der arbejdes på at forbedre mulighederne for mobilitet mellem landene iEU, men det er samtidigt vigtigt, at der tages hensyn til sikring af faglighedog kvalitet.Emnespecifikke bemærkninger:Indførelse af ”Professional Card” (Europæisk erhvervspas)

Akademisk Arkitektforening, AC, Arkitektforbundet, Danmarks Apoteker-forening, Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), Dansk Byggeri,Danske Studerendes Fællesråd, Konstruktørforeningen, LO, Lægeforenin-gen, Den Danske Skiskole, FTF, Professionshøjskolernes Rektorkollegiumstøtter generelt forslaget om udvikling af et europæisk erhvervspas.Efter ACs opfattelse er det vigtigt at samtænke erhvervspasset med europæ-iske curricula for de enkelte professioner. Ifølge Advokatsamfun-det/Advokatrådet bør det europæiske erhvervspas gradvist gennemføres ienkelte, udvalgte brancher med henblik på en hensigtsmæssig opbygning afsystemet. I relation til advokatbranchen er det afgørende, at erhvervspassetkun udstedes til personer, der faktisk har ret til at udøve advokatvirksomhed,og at erhvervspasset udstedes af den kompetente myndighed. Høringspartener betænkelig ved forkortelsen af sagsbehandlingsfrister.Advokatsamfundet/Advokatrådet forudsætter, at regler for behandling af ogadgang til persondata fastsættes i overensstemmelse med direktiv 95/46/EFom beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Advokatsamfun-det/Advokatrådet forudsætter i den forbindelse, at de kompetente myndig-heders forpligtelser ikke går videre end efter det nævnte direktiv, hvilket imodsat fald ville kunne indebære væsentlige administrative problemer forde kompetente myndigheder. Imidlertid synes forpligtelsen i artikel 4e.5 tilhvert andet år at minde indehaveren af kortet om sine rettigheder i relation

til oplysningerne i IMI at gå videre end direktiv 95/46/EF, således som deter implementeret i Persondataloven i Danmark.Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) finder, at det til formåletvil være vigtigt at udpege en kompetent myndighed bestående af personermed fagligt kendskab til arkitekterhvervet og sikre en tæt kontakt mellem ensådan myndighed og Kvikskranken samt Støttecentret.Danske Universiteter oplyser, at Roskilde Universitet støtter forslaget, og atDanmarks Tekniske Universitet finder, at forslaget om et europæisk er-hvervspas kan gøre det lettere for erhvervsudøvere at få anerkendt deres ud-dannelsesmæssige kvalifikationer i EU/EØS-landene.Det er efter FTFs opfattelse afgørende, at erhvervspasset udstedes af kompe-tente myndigheder, og at IMI gøres obligatorisk. FTF foreslår, at der fast-sættes regler for, hvilke rettigheder erhvervsudøveren har overfor den kom-petente myndighed. FTF gør opmærksom på, at det sikres, at en eventuelbrugerbetaling ikke bliver en barriere for den enkelte. FTF finder det vigtigt,at medlemsstaterne afsætter de nødvendige ressourcer for, at projektet ved-rørende erhvervspas kan opnå de ønskede mål om at understøtte mobiliteten.FTF og Konstruktørforeningen foreslår, at direktivets regler om erhvervs-passet i tilfælde, hvor erhvervet ikke er lovreguleret i en medlemsstat, klar-gøres. Konstruktørforeningen mener, at erhvervspas kan begrænse mængdenaf krævede dokumenter, men finder ikke, at proceduren nødvendigvis vilblive nemmere første gang, man flytter og har brug for anerkendelse. For-eningen efterlyser svar på, hvordan man tænker at inddrage kompetente fag-lige personer som rådgivere for de nationale myndigheder og peger på be-hov for, at "European Professional Card" oversættes korrekt, da der ikke ertale om pas. Der foreslås ordet "professionskort" som en korrekt dansk over-sættelse.LO understreger nødvendigheden af, at et erhvervspas udarbejdes i samar-bejde med arbejdsmarkedets parter både på europæisk og nationalt plan. Detundrer dog LO, at erhvervspasset som omtalt i artikel 4c om midlertidig le-vering af tjenesteydelser skal have en gyldighed på 2 år, og at ”midlertidiglevering af tjenesteydelser” skal have en varighed af 2 år. Desuden menerLO, at også tjenesteyderes kurser, uddannelse og erhvervserfaring skalfremgå af erhvervspasset (artikel 4e, stk. 4), da arbejdsgiveren også skal ha-ve mulighed for at vurdere, hvorvidt en tjenesteyder opfylder kravene til atudføre erhvervet.

AC, Akademisk Arkitektforening, Arkitektforbundet, Danske Arkitektvirk-somheder (DANSKE ARK), Danske Universiteter (Roskilde Universitet) ogLægeforeningen, støtter, at etableringen af et erhvervspas, der fungerer somet elektronisk certifikat, kobles op på IMI. FTF er positiv overfor, at der ind-føres en række krav til medlemsstaterne om at sikre bedre information oglettere adgang til ”e-baseret” anerkendelsesprocedure.Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaternemed udgangspunkt i traktatens regler om diskriminationsforbud ogmedlemsstaternes hensyn til at regulere adgangen til udøvelse af vis-se erhverv

AC bakker op om, at medlemsstaterne forpligtes til at meddele Kommissio-nen om de ændringer eller nye formelle kvalifikationer, der måtte være gen-nemført i uddannelserne i den pågældende medlemsstat.Advokatsamfundet/Advokatrådet bemærker, at der i forbindelse med im-plementeringen af servicedirektivet blev foretaget en omfattende gennem-gang af nationale tilladelsesordninger og krav på serviceområdet med hen-blik på at sikre overensstemmelse med reglerne i servicedirektivet. Konklu-sionerne af den gennemgang synes i et vist omfang at kunne inddrages i re-lation til de forpligtelser, der pålægges medlemsstaterne i udkastet til artikel59.Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) bakker op om kravet tilmedlemsstaterne om at udarbejde en liste over lovregulerede erhverv samtgennemførelse af en ”screening” af disse. Dansk Byggeri støtter mulighedenfor at revidere omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne.Konstruktørforeningen mener, at Kommissionens forslag om at gøre moti-verne til lovregulering af erhverv synlige og til at lægge op til en evalueringaf området er overordentligt positive. Konstruktørforeningen efterlyser ogsåi det nye direktivforslag et opgør med nogle af de lovregulerede erhvervsmonopol på store opgaveområder, som sagtens kan løses af andre og henvi-ser til et problem med anvendelsen af titler.

AC er imod at åbne op for delvis anerkendelse og foreslår, at forslaget ud-går. Af hensyn til patienternes sikkerhed kan AC ikke støtte, at man helt el-ler delvist kan blive anerkendt til at yde visse sundhedsydelser uden at værefuldt uddannet og anerkendt på kandidatniveau, og AC finder det væsentligtat sikre, at udenlandsk arbejdskraft ikke gives lempeligere vilkår end de,som gælder for tilsvarende national arbejdskraft.Advokatsamfundet/Advokatrådet er umiddelbart tilbageholdende over fortanken om, at der i advokatbranchen indføres ”partial access”, således atman får ret til at påtage sig visse – men ikke alle opgaver – inden for advo-katerhvervet. Advokatsamfundet/Advokatrådet finder det tvivlsomt, om debetingelser, som er en forudsætning for adgangen til ”partial access”, kanopfyldes i relation til advokaterhvervet.Dansk Sygeplejeråd er meget opmærksom på begrebet ”delvis adgang”, ogat det af Kommissionens forslag fremgår, at delvis adgang kan afslås medhenvisning til fx den offentlige sundhed. Derudover er tanken om delvis ad-gang uforenelig med den automatiske anerkendelse af fx sygeplejersker,hvor der er krav om autorisation efter endt uddannelse, som kan mistes, hvisman ikke lever op til den anerkendte faglige standard. Dansk Sygeplejerådunderstreger afslutningsvist, at det er afgørende, at princippet om delvis ad-gang ikke kan finde anvendelse over for sygeplejersker eller andre sund-hedspersoner.Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) finder det positivt, at deråbnes op for muligheden for at søge om delvis anerkendelse indenfor af-grænsede aktiviteter af en lovreguleret profession. Dette kan sikre, at de afDanske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARKs) medlemmer, der ikke kanopnå automatisk anerkendelse, alligevel har mulighed for at løse opgaverinden for et afgrænset fagområde.Den Danske Skiskole støtter tiltag, som muliggør ”partial access” til skiin-struktørerhvervet, som beskrevet i pkt. 4.4 samt pkt. 4.8.1 angående ”notfully qualified professionals”, som vil medføre mere klarhed over ”prakti-

kanters”/kandidater under uddannelse’ muligheder for at opnå erhvervserfa-ring.FTF er uenig i forslaget om ”delvis adgang” og foreslår, at det udgår af di-rektivet. For FTF er et helt afgørende led i at sikre kvaliteten i bl.a. under-visningen, sundhedsopgaverne eller tekniske opgaver, erhvervsudøverenskvalifikationer og kompetencer, og derfor er der fastsat uddannelseskrav vialovgivningen indenfor en række erhverv og professioner, der sikrer, at er-hvervsudøveren kan opfylde de stillede kvalitetskrav. På sundhedsområdetforudsætter udførelsen af professionen yderligere autorisation, og FTF øn-sker ikke, at der via EU-regulering åbnes op for, at nationalt fastsatte kvali-tets- og uddannelseskrav undermineres ved princippet om ”delvis adgang”.FTF finder videre, at princippet vil være et brud med og et indgreb i almin-delig ansættelsespraksis og angiver, at hvis princippet om delvis adganggennemføres, vil konsekvensen være, at den ”udefrakommende” ansøgerforfordeles i forhold til den danske. Generelt er det FTFs opfattelse, at for-pligtelsen til at give ”delvis adgang” griber ind i den enkelte medlemsstatskompetence til at fastlægge kvalitetsmål, stillingsstruktur og personalesam-mensætning indenfor de specifikke erhvervs- og professionsområder, idetbåde uddannelses- og sundhedsområdet ifølge Lissabontraktaten suverænt eret nationalt anliggende. Det er FTFs opfattelse, at forslaget om delvis ad-gang bryder med dette princip.Konstruktørforeningen, som Dansk Byggeri henviser til i denne sammen-hæng, finder, at delvis anerkendelse er positivt, og at det kan give nogle mu-ligheder, især hvor en ansøger kommer fra et ikke-lovreguleret erhverv ogønsker at etablere sig indenfor et erhverv, som nyder automatisk anerken-delse på området. Konstruktørforeningen nævner fx, at i tilfælde, hvor byg-ningskonstruktører ønsker at arbejde med projektering eller ledelse af byg-geri i lande, hvor dette arbejde er forbeholdt arkitekter eller ingeniører, børkonstruktørerne kunne få delvis anerkendelse til fx den tekniske del af pro-jekteringen, som de er specialiserede i, men ikke nødvendigvis til den æste-tiske del. Forslaget vil især kunne lette virksomheder, fx entreprenører, somudsender bygningskonstruktører til lejlighedsvist arbejde eller bygningskon-struktørers adgang til at etablere virksomhed inden for et lovreguleret er-hverv. Konstruktørforeningen bakker således op om artikel 4f om delvis an-erkendelse for professioner udenfor sundhedsområdet.For de lovregulerede erhverv er det uacceptabelt for LO, at der med forsla-get åbnes for delvis adgang. LO vurderer således, at delvis adgang vil væreuforsvarlig i forbindelse med arbejdsmiljøfaglige uddannelser om sikkerhed.LO tager også afstand fra at åbne for delvis adgang til andre erhverv, bl.a.autoriseret elinstallatør, kloakmester og VVSer, hvor kendskab til gældendenational lovgivning er afgørende for den konkrete udførelse af arbejdet, her-

under den offentlige sundhed og sikkerhed. Adgang for tjenesteydere medkun delvise kompetencer på disse områder vil give problemer i forhold tilvirksomhedernes kvalitetssikringsordning, og det vil desuden være proble-matisk med helhedsorienteret vejledning og problemløsning indenfor disseerhverv, hvis tjenesteyderen ikke har den komplette uddannelse i og erfaringmed faget.LO finder, at brug af tjenesteydere med delvise uddannelser eller delvisekompetencer generelt vil bryde med det mangeårige princip på det danskearbejdsmarked om fordelene ved at uddanne faglært arbejdskraft med enbred vifte af kompetencer som middel til at opnå kvalitet og fleksibilitet forbåde arbejdstager og arbejdsgiver, og at tilladelse til brug af delvist uddan-net arbejdskraft på sigt vil bidrage til at udhule og devaluere de danske er-hvervsuddannelser og skabe ubalance på arbejdsmarkedet, som LO ikke øn-sker at fremme. Sammenfattende mener LO, at det er uacceptabelt, at perso-ner, der ikke har de kvalifikationer, der skal til for at udføre et lovregulereterhverv fuldt og helt, kan få adgang til at udføre service i Danmark.TEKNIQ peger på, at spørgsmålet om indførelse af regler for delvis adgangtil udøvelse af lovregulerede erhverv kan have uhensigtsmæssige konse-kvenser, hvis det ukritisk implementeres og efterleves i Danmark, ogTEKNIQ advarer i den forbindelse mod, at man fx ”skærer de nuværendeautorisationsordninger på el- og vvs-området i skiver”. De nuværende auto-risationsordninger sikrer, at den autoriserede installatør har det samlede an-svar for sikkerheden i installationerne herunder, at disse er dimensioneret ogmonteret korrekt. TEKNIQ finder det således vigtigt, at den ansvarligemyndighed meget nøje vurderer den udenlandske virksomheds eller arbejds-tagers kompetence nøje og kun giver anerkendelse på meget begrænsede ogveldefinerede områder, som ikke har betydning for sikkerheden.Kravet om 2 års erhvervserfaring inden for ikke-lovregulerede er-hverv kan fraviges, hvis der er tale om følgeskab med forbrugere,der ønsker at vælge en tjenesteyder fra hjemlandet

Advokatsamfundet/Advokatrådet, der henviser til gældende ret, gør for godordens skyld opmærksom på, at det forudsættes, at advokaterhvervet ikkeanses for omfattet af den foreslåede bestemmelse, og udtaler, at det derforkan overvejes at lade dette fremgå udtrykkeligt af bestemmelsen, jf. ogsåden anførte undtagelse vedrørende notarer.Dansk Byggeri finder, at et krav om erhvervserfaring i to år for det førsteikke er afgørende for, hvorvidt den enkelte kan arbejde sikkerhedsmæssigtog sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og for det andet er kravet helt upro-portionalt med, at de uddannelseskrav, som erhvervserfaringen skal matche,ofte er et AMU-kursus af én dags varighed. Arbejdsgiverne står til ansvar

efter arbejdsmiljøloven og tilsvarende national og international reguleringog har naturligvis ansvaret for, at arbejde i Danmark udføres sikkerheds-mæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdstilsynet har mulighedfor at kontrollere dette og afgive påbud, såfremt det ikke er tilfældet. DanskByggeri ønsker dog at understrege, at når det drejer sig om arbejde i tårn-kraner og med større stilladser, er der et særskilt hensyn at tage til den of-fentlige sikkerhed, og at dette samtidig indebærer et behov for en særligopmærksomhed på faglige kvalifikationer hos personer, der skal udføre ar-bejde inden for disse felter.Den Danske Skiskole støtter ændringen. Da skiinstruktørerhvervet, som ik-ke er lovreguleret i Danmark, kun kan udøves i indendørs faciliteter i Dan-mark er det umuligt at opnå 2 års erhvervserfaring i hjemlandet, hvor aspek-ter af bjergsikkerhed er en stor del af uddannelsen og kræver praktisk erfa-ring i bjerge. Dette har derfor været en stor hindring for mobiliteten og ar-bejdsmuligheder.Som udgangspunkt er det en grundlæggende forudsætning for LO, at uden-landske tjenesteydere udfører deres erhverv på samme vilkår som værtslan-dets selvstændige og arbejdstagere, både når der er tale om kompetencer ogkvalifikationer, og når det gælder sikkerhed, sundhed og hygiejne på ar-bejdspladsen. Derfor er det for LO uacceptabelt, at der i forslaget lægges optil at give midlertidige, udenlandske tjenesteydere mere lempelige vilkår endtilsvarende dansk arbejdskraft. LO finder således den nye bestemmelse i ar-tikel 5.1, afsnit b.b, stærkt bekymrende. Dermed skabes der risiko for socialdumping, som LO vender sig stærkt imod. Den nye bestemmelse giver mu-lighed for, at tjenesteydere uden erhvervserfaring kan tilbyde ydelser til enperson af samme nationalitet som tjenesteyderen i et andet EU-land. LOnævner, at for bygge- og anlægsbranchen vil dette betyde, at udenlandskebygherrer samt evt. entreprenører, underentreprenører mv. kan anvendehjemlandets arbejdskraft på hjemlandets vilkår, for så vidt angår områdetdækket af artiklen.LO er således imod den påtænkte lempelse af kravet om 2 års erhvervserfa-ring og henviser i øvrigt til udstationeringsdirektivets artikel 3.1, hvoraf detfremgår, at værtslandets arbejdsvilkår skal gælde for udstationerede medar-bejdere. Desuden er erhvervserfaring i bygge- og anlægsbranchen af megetstor betydning for den offentlige sundhed og sikkerhed såvel som for tjene-steyderens, tjenestemodtagerens og tilfældige forbipasserendes sundhed ogsikkerhed, og LO mener derfor, at den nye bestemmelse 5.1.b.b. bør tagesud af forslaget.Indførelse af ”Common Training Frameworks”

AC støtter, at en forudsætning for oprettelse af fælles platforme er, at destøttes af europæiske faglige sammenslutninger og godkendes nationalt ogeuropæisk.Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) er positiv over for tankenom etablering af ”Common Training Frameworks”, da dette vil give mulig-hed for at lette mobiliteten for erhvervsudøvere under den generelle ordningog finder det også positivt, at Kommissionen lægger op til, at ”CommonTraining Frameworks” skal defineres i et samarbejde med ”Stakeholders”også fra de lande, der ikke har lovregulering. Danske Arkitektvirksomheder(DANSKE ARK) er til gengæld betænkelig over for kravet om, at mindst entredjedel af professionerne/erhvervene bag ”Common Training Framework”skal være lovregulerede. Dette kan sætte en ny barriere, og kravet foreslåserstattet af en opbakning fra medlemslandene.Danske Universiteter (Roskilde Universitet) ser særlig positivt på ”… samtindførelse af ”Common Training Frameworks””. Den Danske Skiskole op-lyser, at i forbindelse med forhandlingerne i pilotprojektet om ”professionalcard” for skiinstruktører har medlemslandene indsendt deres respektive ud-dannelsesstrukturer med henblik på eventuel harmonisering og fælles plat-form som beskrevet i pkt. 4.6. Der er dog, så vidt Danmarks Skiskole ved,intet konkret regelsæt for skiinstruktører på nedre niveauer og deres rettig-heder og muligheder for arbejde, mens de er under uddannelse, og heller ik-ke nogen garanti for, at der bliver fulgt op på dette.Foreningen af Rådgivende Ingeniører hilser forslaget om ”Common Trai-ning Frameworks” velkomment, da det forventes at kunne lette rekrutte-ringsmulighederne af udenlandsk arbejdskraft til foreningens medlemsvirk-somheder, hvis udenlandsk arbejdskraft får mulighed for automatisk aner-kendelse af deres kvalifikationer.FTF bemærker, at de hidtidige erfaringer med ”Common Platforms” overve-jende har været negative og stiller spørgsmålet, om denne nye model vil ha-ve bedre muligheder for at fremme automatisk anerkendelse. FTF er fortsatskeptisk overfor denne type af proces, da den med stor sandsynlighed vil re-sultere i ”laveste fællesnævner”. I relation til en mulig automatisk anerken-delse gennem ”Common Training Frameworks” vil FTF foreslå, at dennetype anerkendelse skal ske på grundlag af enkombinationaf uddannelse ogerfaring.Konstruktørforeningen mener, at ”Common Training Frameworks” princi-pielt er et godt forslag og finder det positivt, at Kommissionen vil have”CommonTraining Tests”defineret i samarbejde med ”Stakeholders” ogsåfra lande, som ikke har lovregulering. Konstruktørforeningen finder til gen-

gæld, at det er et stort problem, at Kommissionen foreslår, at mindst en tred-jedel af professionerne bag et ”Common Training Framework” skal værelovreguleret i medlemslandene, og efter foreningens opfattelse forhindrerman dermed, at bottom-up-initiativer som EurBEwww.aeebc.orgkan aner-kendes. Foreningen foreslår at lade artikel 49a, 2(b) og dermed kravet omlovregulering udgå eller i det mindste at opbløde det til at handle omopbak-ningfra 1/3 af medlemslandene. Konstruktørforeningen foreslår desuden, atder til reglerne om definitionen af ”CommonTraining Tests”tilføjes ennærmere definition af ”Stakeholders”, så man sikrer, at fx professionelle or-ganisationer fra medlemsstater uden lovregulering og med andre titler ind-drages.Obligatorisk anvendelse af Indre Markeds Informationssystem (IMI)og indførelse af et ”alert system” for sundhedsfaglige erhverv

Danmarks Apotekerforening støtter forslaget om indførelse af et ”alert sy-stem” for sundhedserhverv. AC støtter en effektivisering og forenkling afprocedurerne i forbindelse med behandling af ansøgninger om anerkendelseaf erhvervsmæssige kvalifikationer samt et bedre og mere effektivt samar-bejde mellem de europæiske myndigheder, der forestår behandlingen af an-søgninger. AC antager, at et nyt ”alert system” overholder de til enhver tidgældende regler om videregivelse af personfølsomme oplysninger.Ifølge Dansk Byggeri er en styrkelse af samarbejdet mellem impliceredemyndigheder via IMI med til at fjerne administrative byrder for virksomhe-der og deres medarbejdere, der skal udsendes til arbejde i en anden med-lemsstat.Lægeforeningen finder det hensigtsmæssigt, at IMI benyttes som fælles IT-platform for udveksling af oplysninger om EU-læger, der søger autorisationi et andet EU-land end der, hvor lægen har fået udstedt sin oprindelige auto-risation. Lægeforeningen finder, det anerkendelsesværdige formål med”alert systemet” bør stilles over for hensynet til den enkelte læges mulighedfor at udøve sit erhverv. Lægeforeningen finder desuden, at udveksling afpersonfølsomme oplysninger kun bør finde sted, når der er tale om læger,der aktuelt ansøger om at få udstedt autorisation til at arbejde som læge i etandet EU-land. En læge, der således har et forbud mod at udøve sit erhverv iet medlemsland, men som ikke påtænker at søge autorisation i et andet EU-land, bør ikke automatisk registreres i databasen. Lægeforeningen skal end-videre understrege, at registreringen bør fjernes, hvis sanktionen over forden enkelte læge ophører. Lægeforeningen forudsætter, at et kommende”alert system” overholder de bestemmelser om videregivelse af personføl-somme oplysninger, der til enhver tid er gældende.

For så vidt angår balancen mellem EU-regulering og national regulering,finder FTF det vigtigt at understrege, at udgangspunktet fortsat skal være, atde enkelte medlemslande fastsætter kvalitetskrav til de opgaver, erhvervs-udøverne udfører, og at der derfor også er grænser for, hvor detaljeret og påhvilke specifikke områder direktivet skal fastlægge regler. FTF finder vide-re, at den foreslåede delegation af kompetence forekommer meget omfat-tende og også finder sted på helt centrale dele af direktivet. Delegationen tilKommissionen indebærer, at der på en række områder skal foretages ud-formning af specifikke bestemmelser, opdateringer af bilag V m.m. Detteopfølgende arbejde vil i vid udstrækning kræve faglig indsigt og ekspertise.For FTF er det derfor en klar forudsætning, at Kommissionen sikrer aktivinddragelse af de enkelte relevante professioner indenfor direktivets sektor-områder.Jordemoderforeningen henviser til forslagets ændringer i artikel 58 og 59 ogsvarer, for så vidt angår ajourføringen af bilag V, punkt 5.5.1, at såfremt deaf Kommissionen ønskede justeringer foretages uden vejledning fra reelleekspertkompetencer på områder, vil der være risiko for, at den kliniske eks-pertise kan blive for ringe i forhold til det niveau, aftagerne fordrer i Dan-mark, hvor dimittenderne skal kunne agere selvstændigt i virksomhedsom-rådet fra første dag som autoriseret.LO kan ikke acceptere, at der overføres uddannelsespolitisk kompetence framedlemsstaterne til Kommissionen. LO understreger samtidig, at anerken-delsesdirektivet allerede i sin nuværende form griber markant ind i et områ-de, som traditionelt set er og bør være et anliggende for medlemsstaterne.LO finder samlet set, at ændringsforslaget begrænser nationalstaternes selv-bestemmelse samt arbejdsmarkedets parters involvering.

FTF finder initiativet positivt og mener, at det kan medvirke til at sikre, atanerkendelse løbende bygger på de aktuelle uddannelseskrav. Også ACbakker op om, at medlemsstater forpligtes til at meddele Kommissionen omde ændringer eller nye formelle kvalifikationer, der måtte være gennemført iuddannelserne i den pågældende medlemsstat.I den sammenhæng understreger Jordemoderforeningen vigtigheden af atinddrage kvalificeret jordemoderfaglig ekspertise i forbindelse med juste-ringer af krav til uddannelserne.Vedrørende jordemoderuddannelsen betoner Professionshøjskolernes Rek-torkollegium, at det er positivt, at bilag V, punkt 5.5.1 ajourføres. Dog anserforeningen det også for nødvendigt at inddrage kvalificeret jordemoderfag-lig ekspertise i forbindelse med alle justeringer af krav til de jordemoderfag-lige uddannelser. En kvalificeret jordemoderfaglig ekspertise skal udføres afen faglig ekspert med tilknytning til legale myndigheder eller en ekspert,som er tilknyttet en konkret jordemoderuddannelse fra et land, hvor der ydesjordemoderfaglig bistand på et højt niveau, og hvor jordemødrene har etselvstændigt virksomhedsområde (fx Storbritannien, Nederlandene ellerDanmark). Såfremt de af Kommissionen ønskede justeringer foretages udenvejledning fra reelle ekspertkompetencer på området (jf. de foreslåede æn-dringer i henholdsvis artikel 58 og 59), vil der være risiko for, at den klini-ske ekspertise kan blive for ringe i forhold til det niveau, aftagerne fordrer iDanmark, hvor dimittenderne skal kunne agere selvstændigt i virksomheds-området fra første dag i ansættelsen. På den baggrund gøres der ligeledesindsigelse mod, at bilag V, punkt 5.5.1, har en mere uklar funktion i stk. 1(b), sådan at det nu fremstår uklart, hvordan relevante faglige vurderingerskal lægges til grund for eventuelle fremtidige revideringer af minimums-kravene.Dansk Sygeplejeråd henviser til sit tidligere høringssvar, hvor det er beskre-vet, at der er behov for en opdatering af listen af uddannelseselementer, medbl.a. øgede krav til akademiske færdigheder, kendskab til akkreditering ogpatientsikkerhed, viden om forsknings- og evidensbaseret praksis m.m.Dansk Sygeplejeråd finder, at som det beskrives i forslaget fra Kommissio-nen, er sygeplejefaget under konstant udvikling, og aktuelt er bilag V megetutidssvarende i forhold til de kompetencer, man opnår. Dansk Sygeplejerådopfatter forslaget således, at Kommissionen er opmærksom på problemernemed bilag V, og at man igangsætter en proces, der skal sikre en opdatering.Dansk Sygeplejeråd vil i den forbindelse pege på behovet for, at denne pro-

ces sættes i gang hurtigst muligt og vil samtidig anbefale, at man inddragerde relevante faglige organisationer. I den sammenhæng bemærkes det også,at Dansk Sygeplejeråd finder det positivt, at man i bilaget fastholder listenover de forskellige betegnelser i EUs medlemsstater, der kan dække over dekompetencer, man i Danmark opnår med betegnelsen sygeplejerske. Det ersærdeles vigtigt, dels fordi der løbende kommer nye uddannelsestyper til,dels fordi de eksisterende betegnelser varierer meget. Uden listen og denneløbende vurdering af hvilke uddannelser/betegnelser, der reelt lever op tildirektivets krav, bliver det meget vanskeligt for kompetente myndigheder atgennemføre en automatisk anerkendelse, og det vil forlænge processen unø-digt.Forhøjelse af adgangskrav til optagelse på sygeplejerske- og jordemo-deruddannelsen fra den eksisterende 10 års almen skolegang til 12 årsforudgående almen skolegang

Dansk Sygeplejeråd bifalder, at adgangskravet til optagelse på sygeplejer-skeuddannelsen forhøjes fra 10 års almen skolegang til 12 års almen skole-gang. Ligeledes finder FTF det positivt, at adgangskravene til sygeplejerske-og jordemoderuddannelserne løftes til 12 års generel uddannelse, og at be-skrivelsesformen fastholdes.Også Jordemoderforeningen hilser det velkomment, at indgangen til en jor-demoderuddannelse nu i alle 27 medlemsstater samt kommende medlems-stater skal være minimum 12 års grunduddannelse.For sundhedsuddannelsernes vedkommende anbefaler Professionshøjsko-lernes Rektorkollegium generelt, at adgangsgivende ungdomsuddannelserbaseres på 12 års forudgående skolegang.LO påpeger, at det er meget vigtigt, at forslaget ikke må bevirke, at der op-står forhindringer for, at elever fra social- og sundhedsuddannelsen kan fort-sætte på disse uddannelser. Ændringen må heller ikke betyde indskrænknin-ger i fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og en mere udbredt anvendelse afrealkompetencevurdering.For FOA er det essentielt og for LO en forudsætning, at de gældende ad-gangskrav til professionsbacheloruddannelserne, herunder professionsba-chelor som sygeplejerske og professionsbachelor i jordemoderkundskab,fastsat til gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse suppleret med kravom bestemte gymnasiale fag (afhængig af uddannelse), fastholdes. FOA ogLO lægger endvidere vægt på, at de gældende regler om, at adgangskravettillige kan opfyldes, hvis ansøgeren efter en realkompetencevurdering skøn-nes at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, opretholdes.

Akademisk Arkitektforening og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKEARK) finder, at uddannelseskravet skal hæves til 5 års akademisk uddannel-se og bifalder den ændring, der indebærer, at der indføres krav om en super-viseret, dokumenteret praksisperiode efter afsluttet arkitektuddannelse.Akademisk Arkitektforening anbefaler i overensstemmelse med den euro-pæiske arkitektforenings (ACEs) anbefalinger en periode på 2 år. Akade-misk Arkitektforening og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK)opfatter de 2 år som udtryk for en maksimum praksisperiode, som betyder,at eventuelle andre, højere nationale krav ikke efterfølgende må stilles ogderved forhindre arkitekter fra andre medlemsstater i at udøve professioneni det pågældende land. Det er en forudsætning for anbefalingen, at de 2 årssuperviseret, dokumenteret praktikperiode fører til automatisk gensidig an-erkendelse i alle EU-lande.Akademisk Arkitektforening henviser i øvrigt til, at den, som nævnt i for-bindelse med høring af 28. juni 2011, i samarbejde med to arkitektskoler,Arkitektforbundet og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) ar-bejder på at etablere en frivillig 2-årig erhvervsmæssig praksisordning forbygningsarkitekter, der skal gøre det nemmere for dem at dokumentere de-res erhvervsmæssige kvalifikationer i lande, hvor erhvervet er lovreguleret.Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) finder yderligere, at der børnedsættes en administrativ myndighed (kompetent myndighed), hvor allefagets organisationer er repræsenteret. Rektorkollegiet for de Kunstneriskeog Kulturelle Uddannelser (Arkitektskolen Aarhus og Det Kgl. DanskeKunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitekt-skolen) anbefaler ubetinget, at minimumsuddannelsesvarigheden hæves til 5år. Endvidere kan skolerne fagligt anbefale 5 års undervisning og 2 års prak-sisperiode. De to arkitektskoler kan derimod ikke tilslutte sig, at minimums-uddannelsen sættes til 6 år og minimum 1 års praksisperiode, da de finder, atdenne model er i direkte modstrid med den europæiske Bologna-model.Arkitektforbundet tilslutter sig også, at arkitektuddannelsen bør harmonise-res til en varighed på 5 år. Dog finder forbundet, at en gennemførelse af etkrav om prøvetid risikerer at krænke den ret, dansk uddannede arkitekterhar, nemlig efter 5 års uddannelse at kunne udøve deres erhverv. Derfor til-kendegiver Arkitektforbundet, at hvis systemet skal være fyldestgørende, vil

det være nødvendigt med flere kategorier af arkitekter, fordi mange danskearkitekter beskæftiger sig med planlægning og design og ikke kun byg-ningsarkitektur. Forbundet synes, det er et problem, at kravet om et års prø-vetid i forbindelse med 5 års akademiske studier er beskrevet som et mini-mumskrav i direktivforslaget. Gennemførelsen af et krav om prøvetid vilmedføre administrative og praktiske problemer i Danmark, da der ikke fin-des en egentlig udpeget kompetent myndighed. I den udstrækning, gennem-førelsen af kravet forudsætter, at der nedsættes en administrativ myndighed(kompetent myndighed), er det Arkitektforbundets holdning, at denne opga-ve ligger hos en offentlig organisation/myndighed, som skal arbejde tætsammen med repræsentanter fra alle fagets organisationer.Muligheden for meritoverførsel for dele af speciallægeuddannelser,hvor uddannelserne overlapper hinanden

Lægeforeningen påpeger, at denne bestemmelse er i overensstemmelse medforeningens høringssvar af 16. august 2011, hvor foreningen udtalte, at detville være godt, hvis direktivet gav mulighed for at give dispensation fordelvis gennemførelse af en speciallægeuddannelse i forbindelse med, at enuddannelsessøgende læge påbegynder en anden speciallægeuddannelse. Enbetingelse for at kunne give dispensation bør være, at de lægefaglige kom-petencer, der er erhvervet i forbindelse med en delvis gennemførelse af enafbrudt speciallægeuddannelse, ækvivalerer de lægefaglige kompetencer iden anden speciallægeuddannelse, som der dispenseres fra.Muligheden for oprettelse af visse læge- og tandlægespecialer, når spe-cialet findes i en tredjedel af medlemsstaterne

Til dette punkt har organisationerne ingen kommentarer. Dog noterer Læge-foreningen med stor beklagelse, at foreningens ønske i forbindelse med for-rige høringsrunde om, at speciallægeuddannelsen i almen medicin bør aner-kendes på lige fod med de øvrige speciallægeuddannelser omfattet af artikel25, ikke er blevet implementeret i det nye direktiv, jf. artikel 28. Foreningenmener, at speciallægeuddannelsen i almen medicin i Danmark er, såvel iforhold til kompetenceerhvervelse og tidsforbrug, fuldstændig tilsvarendeuddannelsen indenfor de øvrige 37 lægefaglige specialer. Foreningen pegerpå, at det 3-årige uddannelseskrav, der følger af bestemmelsen i artikel 28 idag ikke er fyldestgørende i forhold til de krav, der bør stilles til uddannel-sen af læger i almen medicin på europæisk plan. Foreningen finder, at dan-ske patienter, der møder en almen praktiserende læge fra et andet EU-land,har en berettiget forventning om, at lægen har en uddannelse, der ækvivale-rer den danske speciallægeuddannelse i almen medicin, hvilket ikke er til-fældet i den form, som direktivet foreligger i nu.

AC bemærker, at vurderingen af sprogkundskaber bør ske under hensynta-gen til, hvad der er nødvendigt for, at sundhedspersonale kan udøve dereserhverv. Det er Danmarks Apotekerforenings vurdering, at det er altafgø-rende for patientsikkerheden, at personer, der arbejder i sundhedssektorenog har direkte patientkontakt, som fx farmaceuter på et apotek, er underlagten sprogtest, der sikrer, at de har tilstrækkelige sprogfærdigheder til, at de-res kontakt med patienter og kolleger kan ske uden at kompromittere pati-entsikkerheden. Foreningen finder, at sprogtest bør være obligatorisk.FTF kan ikke støtte Kommissionens forslag til skærpelse af bestemmelserneom sprogkundskaber. FTF finder, at det fortsat inden for mange erhverv ogprofessioner er helt afgørende at sikre, at den enkelte erhvervsudøver kanudtrykke sig forståeligt og er fortrolig med den sproglige og kulturelle kon-tekst, arbejdet udføres i. Det skal derfor fortsat være den enkelte medlems-stat, der fastsætter sprogkrav, og FTF finder, at kontrol af sprogkundskaberskal indgå som et element i anerkendelsesproceduren og udstedelsen af ”e-certifikatet”.Lægeforeningen, der støtter direktivets formål med at fremme arbejdskraf-tens fri bevægelighed i Europa, finder det af stor betydning, at arbejdskraf-tens fri bevægelighed ikke sker på bekostning af hensynet til patienterne,der forventer bl.a. tilstrækkelige sprogkundskaber samt adækvat lægefagliguddannelse. Ud over den gældende artikel 53s oprindelige krav om ”at værei besiddelse af de sprogkundskaber, der er nødvendige for at kunne udøveerhvervet i medlemsstaten”, støtter Lægeforeningen den nye bestemmelse iartikel 53. Lægeforeningen bemærker dog, at vurderingen af sprogkundska-ber bør ske i forhold til, hvad der er nødvendigt for, at lægen kan udføre siterhverv indenfor et givent speciale – således, at det ikke bliver en form for”skøn-under-regel-vurdering”.Professionshøjskolernes Rektorkollegium bemærker, at det i forbindelsemed lærererhvervet er afgørende, at den nationale myndighed har suveræni-tet til at afgøre kravene til sproglige og kulturelle kvalifikationer.Øvrige bemærkninger vedrørende sundhedsfaglige områder, som er om-fattet af reglerne for automatisk anerkendelse på baggrund af fælles mi-nimumsuddannelseskrav

Dansk Sygeplejeråd ser det som positivt at fastslå minimumsvarigheden afsygeplejerskeuddannelsen, så den udtrykkes i både timer og år, og er supple-ret med en beskrivelse af fordelingen mellem teori og praksis.Professionshøjskolernes Rektorkollegium fremhæver, for så vidt angår deminimumskrav, som er specificeret ud for de kliniske kompetencer, at klini-ske minimumskrav fortsat ønskes ekspliciteret (artikel 40, stk. 1 (b) samtstk. 4). Jordemoderforeningen ser positivt på en præcisering af minimums-krav til en jordemoderuddannelse enten efter sygeplejerskepraksis eller di-rekte efter en sygeplejerskeuddannelse. Jordemoderforeningen finder dog, at3 år er for kort et tidsrum til en fuldt opdateret jordemoderuddannelse.- Om praktikperiode på farmaceutstudiet og om liste over erhvervsmæssigeaktiviteter, en farmaceut må udføreDanmarks Apotekerforening finder det vigtigt, at farmaceutstudiet indehol-der en praktikperiode på mindst 6 måneder, som dog godt kan splittes op ifx to perioder. Praktikperioden bør ligge sidst i studiet og ikke efter studietsafslutning. Danmarks Apotekerforening fremhæver, at direktivet bør udvidelisten over de aktiviteter, en farmaceut er bemyndiget til at udføre.- Om artikel 22 vedrørende ”fælles bestemmelser vedr. uddannelse”I artikel 22 er indføjet en ny paragraf, der pålægger de kompetente myndig-heder at rapportere til Kommissionen og de andre medlemsstater om proce-duren for efteruddannelse. Lægeforeningen går ud fra, at proceduren for ef-teruddannelse fortsat vil være nationalt forankret.Muligheden for, at dimittender kan få anerkendt en ”traineeship” fra enanden medlemsstat efter reglerne i direktivet

Akademisk Arkitektforening, Arkitektforbundet og Danske Arkitektvirk-somheder (DANSKE ARK) understreger i forbindelse med etableringen afet erhvervspas på arkitektområdet, at der skal sikres en tæt kontakt og klarrollefordeling mellem kompetent myndighed, Kvikskranke og ”assistancecenter” og understreger vigtigheden af en klar rollefordeling mellem de treenheder. Af hensyn til at der ikke skabes unødigt mange forskellige instan-ser med større bureaukrati til følge, henstiller Danske Arkitektvirksomheder(DANSKE ARK) til en nærmere beskrivelse af rollefordelingen særligt i re-lation til lande, hvor erhvervet ikke er lovreguleret.Præcisering af reglerne vedrørende ”offentlig sundhed og sikkerhed” idirektivets artikel 7, stk. 4

Dansk Byggeri bemærker, at der i Danmark - med hjemmel i direktivetsundtagelsesbestemmelse om offentlig sikkerhed og sundhed - er indført enrække undtagelser fra arbejdsgivernes mulighed for - i relation til midlerti-digt arbejde - at vurdere, om vedkommende er i stand til at udføre arbejdetsikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.Dansk Byggeri finder, at denne begrænsning, der indebærer en anmeldepligttil Arbejdstilsynet, ikke er i overensstemmelse med direktivets intention ogformål, da direktivet ikke omhandler arbejdstagernes sikkerhed og sundhed,men den offentlige sikkerhed og sundhed. Den i Danmark indførte begræns-ning lægger hindringer i vejen for arbejdskraftens frie bevægelighed. Det ersærligt problematisk ved midlertidige ansættelser, idet sagsbehandlingstidenalene vil være en forsinkelse af processen og reelt vanskeliggør ansættelseaf midlertidig udenlandsk arbejdskraft, uanset hvor effektiv den nationalesagsbehandling er. Arbejdsgiverne står til ansvar efter arbejdsmiljøloven ogtilsvarende national og international regulering og har naturligvis ansvaretfor, at arbejde i Danmark udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigtfuldt forsvarligt. Arbejdstilsynet har mulighed for at kontrollere dette og af-give påbud, såfremt det ikke er tilfældet.Dog ønsker Dansk Byggeri at understrege, at når det gælder arbejde i tårn-kraner og med større stilladser, er der et særskilt hensyn at tage til den of-fentlige sikkerhed. Det indebærer samtidig et behov for en særlig opmærk-somhed på faglige kvalifikationer hos personer, der skal udføre arbejde in-den for disse felter.LO anbefaler, at henvisningen til afsnit III, kapitel II, fjernes fra forslaget.LO mener, at ændringsforslaget fremmer muligheden for social dumping ogbegrænser nationalstaternes selvbestemmelse samt arbejdsmarkedets partersinvolvering. LO ønsker, at også hensynet til tjenesteudbyderens sundhed ogsikkerhed tages i betragtning i direktivet, ligesom der skal tages hensyn til

sundhed og sikkerhed for forbipasserende og de arbejdstagere, der kan på-virkes negativt af tjenesteudbyderens arbejde.LO anbefaler, at begrebet ”tvingende almene hensyn” (begrebet er nærmerebeskrevet i servicedirektivets (2006/123/EF) præambel, punkt 40), indføressom erstatning for begreberne ”offentlig sundhed og sikkerhed” samt ”tjene-stemodtagerens sundhed eller sikkerhed” de steder, hvor begrebet optræder idirektivet. Det er uacceptabelt for LO, at forslaget fritager tjenesteydelserunder afsnit III, kapitel II fra at være omfattet af forhåndskontrol i tilfælde,som har betydning for den offentlige sundhed og sikkerhed, hvilket artikel7.4 giver hjemmel til. Udvidelsen har ifølge LO den konsekvens, at selv-stændige og virksomhedsledere inden for industri, håndværk og handel udenforhåndskontrol vil kunne yde tjenester, som kan have konsekvenser for denoffentlige sikkerhed og sundhed. Inden for byggeriet kan dette have drasti-ske konsekvenser for sikkerheden på byggepladserne, da en meget stor delaf den udenlandske arbejdskraft ansættes som selvstændige.Det er afgørende for LO, at anerkendelsesdirektivet er i fuld harmoni medarbejdsmiljødirektivet i EU (direktiv 89/381), hvoraf det fremgår, at ”dettedirektiv kan ikke berettige til eventuel nedsættelse af de beskyttelsesniveau-er, der allerede er opnået i hver enkelt medlemsstat, idet medlemsstaterne imedfør af Traktaten skal bestræbe sig på at forbedre de eksisterende vilkårpå dette område og sætte sig som mål at harmonisere disse vilkår på et sta-digt stigende niveau”. LO mener, at anerkendelsesdirektivet bør være i fuldoverensstemmelse med udstationeringsdirektivets artikel 3.1 (direktiv96/71/EF), hvoraf det fremgår, at det er værtslandets arbejdsvilkår, der gæl-der for udstationerede medarbejdere.Uddannelsesniveauer (anvendelsen af ECTS og EQF)

AC, FTF, Konstruktørforeningen og Professionshøjskolernes Rektorkollegi-um ønsker, at ECTS-systemet bruges, når uddannelsers varighed fastsættes.FTF foreslår, at det klargøres, hvilken betydning Kommissionens formule-ring i præamblen, punkt 8, har i forhold til det gældende direktiv og den hid-tidige praksis ved anvendelsen af artikel 13 i det gældende direktiv. Endvi-dere bemærker FTF at, ”FTFs opfattelse er, at niveauerne fortsat skal an-vendes til at indplacere eller udelukkelse fra direktivets område”.Relevante oplysninger om medlemsstaternes uddannelser og databaseover lovregulerede uddannelser

fortsat er op til den enkelte medlemsstat at fastsætte kvalitets- og uddannel-seskrav til udførelsen af erhverv og professioner, men den foreslåede proceskan medvirke til at klargøre de enkelte medlemslandes begrundelser ogdermed øge transparens.Dansk Byggeri understreger nødvendigheden af en til enhver tid opdateretdatabase, hvor virksomheder kan få let adgang til information om, hvilkeuddannelser der er lovregulerede i de deltagende lande, og hvad omfanget afreguleringen er. Danske Studerendes Fællesråd mener, at det i vurderingenaf retten til at udøve et lovreguleret erhverv bør sikres, at ansøgerens uddan-nelse er kvalitetssikret efter europæiske standarder. For de lange videregå-ende uddannelser gælder det kvalitetssikring udført af institutioner optaget iEuropean Quality Assurance Register for Higher Education (EQAR).Det er i Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARKs) interesse, at derskabes så få barrierer som muligt for de danske arkitekter, der ønsker at ud-øve professionen i et andet medlemsland. En barriere kan være manglendetransparens i forhold til de kvalifikationskrav, der stilles nationalt i forbin-delse med udøvelse af et lovreguleret erhverv. Derfor bakker Danske Arki-tektvirksomheder (DANSKE ARK) op om det foreslåede direktivkrav tilmedlemsstaterne om at udarbejde en liste over lovregulerede erhverv samtgennemføre en ”screening” af disse.Konstruktørforeningen mener, at synlighed vedrørende lovregulerede er-hverv er vigtigt for den enkelte, som ønsker at arbejde i et andet medlems-land. Det er imidlertid også vigtigt at kende omfanget af reguleringen. Data-basen skal være opdateret og den skal give mening. Derfor skal den ikkekun opliste titler, idet titler ofte dækker over forskellige aktiviteter fra landtil land. Konstruktørforeningen foreslår, at man allerede nu begynder atoverveje, hvilke typer af lovregulering, der kan accepteres, og hvilke der ik-ke kan set i lyset af behovet for kvalitet i den ydede service, borgernes sik-kerhed og sundhed og EU-fællesskabets behov for fri bevægelighed.Om forslagets anvendelsesområde til nye kategorier af erhvervsudøvere

Danske Maritime bemærker generelt, at direktivet om anerkendelse af er-hvervsmæssige kvalifikationer tager sit udgangspunkt i den situation, at enindividuel EU-borger uddannet i et EU-land ønsker at arbejde i et andet. Di-rektivet anerkender tilsyneladende ikke, at også virksomheder kan have for-del af anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Der bør således ef-ter Danske Maritimes opfattelse tages hensyn til den situation, at en virk-somhed, der har en person beskæftiget i et EU-land, har brug for, at ved-kommende kan arbejde i et andet. En virksomhed bør således kunne ansøgeog få anerkendelse for sine ansatte.

Danske Maritime bemærker endelig, at da der er tale om anerkendelse afkvalifikationer – ikke om fri bevægelighed – bør det, der anerkendes, væreuddannelser og kvalifikationer uanset personens nationalitet. En anerkendel-se af erhvervsmæssige kvalifikationer bør ikke nægtes blot fordi, den på-gældende ikke er EU-statsborger. Om vedkommende har opholds- og ar-bejdstilladelse er et andet spørgsmål. Anvendelsesområdet bør derfor efterDanske Maritimes opfattelse være uddannelser og kvalifikationer fra andreEU-lande, ikke personer fra andre EU-lande.Finanssektorens Arbejdsgiverforening udtaler tillige om dette spørgsmål, atdirektivet tilsyneladende ikke anerkender, at ”også virksomheder kan havefordel af anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer”. Der bør tageshensyn til den situation, at en virksomhed, der har en person beskæftiget i etEU-land, har brug for, at vedkommende kan arbejde i et andet. En virksom-hed bør således kunne ansøge og få anerkendelse for sine ansatte. Da der ertale om anerkendelse af kvalifikationer, bør det, uddannelser og kvalifikati-oner anerkendes uanset personens nationalitet. En anerkendelse af er-hvervsmæssige kvalifikationer bør ikke nægtes blot fordi, den pågældendeikke er EU-statsborger. Om vedkommende har opholds- og arbejdstilladel-ser er et andet spørgsmål. Anvendelsesområdet bør derfor være uddannelserog kvalifikationer fra andre EU-lande, ikke personer fra andre EU-lande.”LO hilser det velkomment, at tredjelandeborgeres adgang til det europæiskemarked gennem anerkendelse af kvalifikationer er formuleret som en mu-lighed og ikke som en ret.Rapportering om procedurer for efteruddannelse indenfor erhverv somlæge, speciallæge, tandlæge, sygeplejerske med ansvar for almen syge-pleje, jordemoder, farmaceut og dyrlæge

Lægeforeningen forudsætter, at proceduren for efteruddannelse fortsat vilvære nationalt forankret.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er generel stor opbakning blandt medlemsstaterne til at fremme aner-kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i medlemsstaterne. Der er ud-bredt opbakning til, at anerkendelsesdirektivet moderniseres, og at reglerneforenkles og præciseres, med henblik på at borgernes retsstilling sikres. Derer endvidere bred opbakning til, at procedurerne i tilknytning til anerkendel-se effektiviseres og forenkles, at administrativt samarbejde mellem med-lemsstaternes myndigheder yderligere styrkes, og at adgang til informationtil borgere om erhvervsmæssig anerkendelse forbedres.

Der er foreløbig bred støtte blandt medlemsstaterne til indførsel af et frivil-ligt erhvervspas. Der er dog forskellige holdninger for så vidt angår indfø-relse af erhvervspas indenfor erhverv, som ikke er lovregulerede i afgangs-staten, og som er regulerede i modtagerlandet.Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne hilses vel-kommen af størstedelen af medlemslandene. Eksempelvis underskrev tolvmedlemsstater, forud for mødet i det Europæiske Råd i februar 2012, etbrev, hvori de opfordrede til at gennemføre en revision af omfanget af lov-regulerede erhverv.For så vidt angår princippet om delvis adgang, er der blandt medlemsstater-ne divergerende holdninger til, hvordan det sikres, at forslaget om integre-ring af princippet om delvis adgang i det reviderede direktiv ikke går videre,end det er fastsat i Domstolens retspraksis, og enkelte lande især har pro-blemer med at få integreret princippet indenfor notarerhvervet.Der er bred opbakning blandt medlemsstaterne til at styrke patientsikkerhedved at indskærpe sprogkravene til sundhedspersoner og ved at indføre et ad-varselsssystem i IMI, herunder at kompetente myndigheder advarer allemedlemslande, hvis en person i sundhedssektoren har fået forbud mod atudøve sit erhverv af en offentlig myndighed eller en domstol.Moderniseringen af ordningen for automatisk anerkendelse på baggrund affælles minimumuddannelseskrav til læge, tandlæge, sygplejerske, jordemo-der, farmaceut, dyrlæge og arkitekt støttes af et flertal af medlemsstater, dade gældende regler ikke afspejler udviklingen på uddannelsesområdet i øv-rigt. Det forventes, at forslaget vil være problematisk for enkelte medlems-stater, som udbyder visse uddannelser på et lavere niveau.Der er blandt medlemsstaterne en bred opbakning til, at eksisterende euro-pæiske IT-systemer (IMI) udnyttes samt at samarbejde mellem medlemssta-ternes kontaktpunkter for direktivet og Kvikskranker, som er oprettet underservicedirektivet styrkes, udvides og formaliseres.12. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter generelt Kommissionens tiltag til modernisering af aner-kendelsesdirektivet, da det kan bidrage til effektivisering og forenkling afsystemet for gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer ogpå den måde bidrage til at sikre kvalificeret arbejdskraft i en tid, hvor derkan være mangel på kvalificeret arbejdskraft i dele af EU.

Det er regeringens generelle holdning, at et velfungerende indre markedmed fri bevægelighed af henholdsvis varer, kapital, tjenesteydelser og ar-bejdskraft er en forudsætning for vækst og beskæftigelse. Samtidig bør etrevideret direktiv sikre, at anerkendelsessystemet fungerer på en måde, dersikrer, at de opgaver, der varetages af erhvervsudøvere i EU, er af høj kvali-tet og har en høj faglig standard, og således ikke kompromitterer forsvarligerhvervsudøvelse.Regeringen støtter indførelse af et frivilligt ’erhvervspas’ i EU. Det vurde-res, at udviklingen af ’erhvervspasset’, bl.a. gennem en mere aktiv inddra-gelse af hjemlandets kompetente myndigheder og obligatorisk anvendelse afInformationssystemet for det Indre Marked (IMI), kan effektivisere og for-enkle proceduren for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Re-geringen vil arbejde for, at der fastsættes realistiske tidsfrister for sagsbe-handlingen relateret til erhvervspasset.Regeringen er positiv overfor forslaget om integrering af princippet om del-vis adgang i det reviderede direktiv ud fra et ræsonnement om, at det styrkermobiliteten på tværs af EU’s grænser. I forbindelse med forhandlingerne omforslaget i Rådet, vil regeringen lægge vægt på, at integration af princippetikke går længere end EU-Domstolens retspraksis, herunder, at der sikresmulighed for undtagelse fra princippet i tilfælde, hvor undtagelsen er be-grundet i tvingende almene hensyn.Regeringen lægger vægt på, at fravigelse af kravet om to års erhvervserfa-ring i tilfælde af, at tjenesteyderen ledsager tjenestemodtageren, ikke finderanvendelse indenfor erhverv, hvor der foretages forudgående kontrol af tje-nesteyderens kvalifikationer, samt at bestemmelsen ikke retter sig mod virk-somheder og selskaber, der optræder som tjenestemodtagere.Regeringen finder det vigtigt, at der foretages en grundig gennemgang ogopdatering af direktivets bilag IV, der indeholder en liste over erhverv, somer omfattet af ordningen om automatisk anerkendelse på baggrund af rele-vant erhvervserfaring som enten virksomhedsleder- eller ejer. Gennemgan-gen af bilaget skal klargøre, hvilke erhverv der reelt er omfattet af ordnin-gen, og som derfor efter gældende direktivforslag er undtaget mulighedenfor forudgående kontrol af kvalifikationer i forbindelse med midlertidig le-vering af tjenesteydelser. En sådan gennemgang forventes at afklare berørteborgeres retsstilling i forhold til anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-tioner og skal samtidig sikre, at kompetente myndigheder anvender reglernekorrekt.Regeringen støtter grundlæggende moderniseringen af ordningen om auto-matisk anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer på baggrund af fæl-

les minimum uddannelseskrav for læger, tandlæger, sygeplejersker, jord-mødre, farmaceuter, dyrlæger og arkitekter.Regeringen støtter forslaget om, at minimumskravet for påbegyndelse af sy-geplejerskeuddannelsen og jordemoderuddannelsen øges fra de eksisterendeti års til tolv års almen skolegang, idet der lægges vægt på, at den nuværen-de fleksibilitet i det danske uddannelsessystem kan opretholdes. De foreslå-ede adgangskrav til sygeplejerskeuddannelsen og jordemoderuddannelsen erallerede gældende her i landet.Regeringen lægger vægt på, at danske arkitekters mobilitet ikke forringes,herunder at et års fuldtidsansættelse som arkitekt i Danmark kan medregnesi forbindelse med erhvervsmæssig anerkendelse i andre medlemsstater.Regeringen vil samtidig arbejde for, at forslaget om seks måneders praktikpå apotek efter en afsluttet farmaceutuddannelse ikke medfører ændring afregler for erhvervsudøvelse i Danmark, således at nyuddannede farmaceuterfortsat skal kunne tage ansættelse på et dansk apotek umiddelbart efter endtuddannelse.Derudover lægger regeringen vægt på, at medlemsstaterne selv kan beslutte,hvilken myndighed eller organisation der kan udstede henholdsvis attestati-onen af den relevante erhvervserfaring eller praktikforløbet med henblik påmobiliteten.Regeringen støtter forslaget om at give medlemsstater mulighed for at givedelvis dispensation fra dele af speciallægeuddannelsen, hvis den pågælden-de del af uddannelsen allerede er gennemført i forbindelse med et andet spe-ciallægeuddannelsesprogram. Dette er allerede er implementeret i gældendedanske regler på området.Regeringen støtter forslag om skærpet kontrol af sundhedspersoners sprog-lige kompetencer med henblik på at styrke patientsikkerheden. Tillige støt-ter regeringen indførelse af et advarselssystem for sundhedsfaglige erhverv iIMI-systemet, der skal styrke sundhedsmyndigheders mulighed for at udførekontrol af eventuelle sundhedspersoner, som kan bringe patienternes sikker-hed i fare.Med henblik på at skabe et velfungerende indre marked med høj mobilitet aferhvervsudøvere i EU finder regeringen det relevant at undersøge, hvorvidtlovregulering af visse erhverv i medlemsstaterne vil kunne knyttes til nogleobjektive kriterier. Regeringen støtter forslaget om, at medlemsstaternegennemfører en undersøgelse af omfanget af lovregulerede erhverv, da det

kan virke hæmmende for mobiliteten i EU, at visse erhverv er lovreguleredei ét land og ikke i et andet.Regeringen støtter, at opdatering af de tekniske dele af direktivet sker gen-nem vedtagelse af delegerede retsakter, i det regeringen vil arbejde for, atmedlemsstaterne høres forud for vedtagelsen.Regeringen støtter, at ansøgninger om adgang til udøvelse af lovreguleredeerhverv skal kunne indgives via Kvikskranken, som er et centralt online-adgangspunkt oprettet i forbindelse med servicedirektivet, i det dette vil for-enkle ansøgningsproceduren.Regeringen støtter ligeledes, at samarbejde mellem de eksisterende nationa-le kontaktpunkter for direktivet formaliseres og styrkes med henblik på atstyrke borgernes adgang til information om erhvervsmæssig anerkendelsepå tværs af grænserne i EU.Regeringen støtter udvikling af nye tiltag, som skal fremme en mere auto-matisk anerkendelse af kvalifikationer, herunder forslaget om, at faglige or-ganisationer kan forelægge forslag til Kommissionen om en fælles egnet-hedsprøve eller et fælles uddannelsesprogram indenfor et bestemt erhvervs-område. Regeringen finder det acceptabelt, at denne model kan indføres,hvis 1/3 af medlemsstater kan tilslutte sig ordningen. Regeringen finder, atbåde arbejdstager- og arbejdsgiversidens organisationer bør have mulighedfor at fremsætte forslag.Regeringen støtter derudover muligheden for, at dimittender kan få aner-kendt et aflønnet praktikophold fra en anden medlemsstat efter reglerne i di-rektivet, idet der lægges vægt på, at dimittender fra udlandet, selv skal opnåden ønskede ansættelse og sikre sig, at indholdet af det aflønnede praktik-ophold modsvarer kravene til et praktikophold i hjemlandet.13. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

http://www.europarl.europa.eu/document/activities/cont/201203/20120306ATT40006/20120306A

TT40006EN.pdf