Samlenotat vedr. rådsmødet (transport, telekommunikation og energi)

den 7. juni 2012

Indholdsfortegnelse:

4. Forslag om ændring af direktiv om havnestatskontrol...................................... 25. Direktivforslag om flagstatens ansvar for håndhævelsen af FN’s konventionom søfarende arbejdsforhold (MLC)..................................................................... 76. Revision af adgangen til at genanvende offentlige data (PSI-direktivet)........ 127. Retningslinjer for transeuropæiske telekommunikationsnet (ConnectingEurope-faciliteten, IKT-del)................................................................................ 228. Blue Belt.......................................................................................................... 31

4. Forslag om ændring af direktiv om havnestatskontrol

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til direktiv med henblik på at tilpasseden eksisterende havnestatskontrolordning til FN’s konvention om søfaren-des arbejdsforhold (MLC).Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (Transport, Telekommunika-tion og Energi) den 7. juni 2012 med henblik på en fremskridtsrapport.Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

2. Baggrund

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv2009/13/EF om havnestatskontrol, KOM(2012) 129, er oversendt til Rådetden 23. marts 2012 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmeli TEUF artikel 100 og skal behandles efter den almindelige lovgivningspro-cedure i TEUF art. 294. Rådet træffer afgørelse ved kvalificeret flertal.I 2006 vedtog FN’s Arbejdsorganisation, ILO, en omfattende konvention omde søfarendes arbejdsforhold, ILO konvention 186, som i det daglige benæv-nes MLC-konventionen (Maritime Labour Convention).I 2008 indgik de europæiske arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer(ECSA og ETF) en aftale om MLC. Aftalen blev efterfølgende gennemført iEU-retten ved Rådets direktiv 2009/13/EF om iværksættelse af den aftale, derer indgået mellem ECSA og ETF om konventionen om søfarendes arbejdsfor-hold af 2006, og om ændring af direktiv 1999/63/EF om gennemførelse afpartsaftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende.Parternes aftale vedrører alene de dele af MLC, der handler om de søfarendesarbejdsforhold, som eksempelvis mindstealder, lægeundersøgelse, generellebestemmelser om uddannelse, ansættelseskontrakter, hviletid, indretning afskibene, beboelse om bord, velfærd og kost samt forhold, der har betydningfor den søfarendes helbred.Gennemførelses- og håndhævelsesbestemmelserne i MLC, herunder medlems-staternes ansvar for gennemførelse og håndhævelse af konventionen på andrelandes skibe i forbindelse med havnestatskontrol, er ikke dækket af EU-lovgivningen. Dog stiller det gældende direktiv 2009/13/EF et generelt krav

om, at passende sanktioner indføres i forbindelse med manglende overholdelseaf parternes aftale.Dette er begrundelsen for, at direktivet om havnestatskontrol foreslås ændret.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at gennemføre de nødvendige tilpasninger i EU-retten med henblik på at sikre, at medlemsstaternes havnestatskontrol sker ioverensstemmelse med MLC-konventionens bestemmelser herom. Hervedsikres, at konventionens regler kommer til at gælde for skibe, som anløberhavne i EU, uanset hvilket flag de måtte føre, og uanset om det pågældendeland har ratificeret MLC-konventionen.I forslagets artikel 1 findes stort set alle de foreslåede ændringer, der skal brin-ge EU’s havnestatskontroldirektiv 2009/16/EF i overensstemmelse med MLC-konventionens krav. En række af ændringerne er nødvendige, tekniske konse-kvensændringer, således som fx at tilføje MLC-konventionen på listen over in-ternationale konventioner, hvis overholdelse tilses ved havnestatskontrol.I direktivets artikel 3 foreslås som noget nyt en bestemmelse om, at EU’s hav-nestatskontroldirektiv ikke må bruges som tilstrækkelig begrundelse for atsænke det generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagerne i henhold til EU'ssociallovgivning.Endvidere foreslås direktivets bilag I ændret. Bilag I indeholder grundlaget forat udvælge skibe til havnestatskontrol. Det sker ved, at skibet tildeles en in-spektionsprioritet efter nærmere angivne kriterier. Forslaget indebærer, at etskib, som fører flag fra et land, der ikke har ratificeret en eller flere af dekonventioner, der er nævnt i direktivforslaget, herunder MLC-konventionen,kan, men ikke skal, inspiceres. Endvidere foreslås det at indføre samme kon-sekvens for et skib, som ikke har dokumenteret, at der er fulgt op på en hand-lingsplan om at rette op på konstaterede fejl, som i henhold til MLC-konventionen er aftalt med havnestaten.Herudover foreslås det nuværende klagesystem udbygget med en procedure,der er tilpasset klageproceduren i MLC. Herefter skal en havnestat, der harmodtaget en klage fra en søfarende over en problemstilling, som ikke er løstom bord på skibet i henhold til konventionen, underrette flagstaten medhenblik på at modtage vejledning m.v. Der foreslås specifikke bestemmelserherom indsat som ny artikel 18a. Kommissionen foreslås tillagt gennemførel-sesbeføjelser bl.a. med henblik på at indføre et harmoniseret elektronisk indbe-retningssystem for havnestatens behandling af modtagne klager.

Der foreslås desuden, at den tidligere forskriftprocedure med kontrol erstattesaf Lissabon-traktatens nye undersøgelsesprocedure. I et enkelt tilfælde om of-fentliggørelse af en liste over rederier, der har haft mange fejl ved havnestats-kontrol, foreslås dog den såkaldte rådgivningsprocedure. Herudover foreslåsKommissionen tillagt beføjelse til at udstede delegerede retsakter til ajourfø-ring af et teknisk bilag.Artikel 2 indeholder de nationale gennemførelsesbestemmelser. I artikel 3 fo-reslås direktivets ikrafttrædelsestidspunkt som den dato, hvor MLC konventi-onen træder i kraft. En tilsvarende ikrafttrædelsesbestemmelse findes i direktiv2009/13/EF.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 294 høres. Der foreliggerendnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at harmoniserede regler om håndhævelse i EU vil bi-drage til at sikre lige vilkår med det formål at undgå konkurrencefordrejningeri det indre marked på bekostning af søfartssikkerheden samt sikre arbejds- ogleveforhold på et højt niveau for alle søfarende uanset nationalitet. Erfaringer-ne fra havnestatskontrol på EU-plan har fx vist, at bedre overvågning af skibe,der anløber EU-havne, kan sikres mere effektivt ved at samle ressourcer ogudveksle information.Danmark og en række EU-medlemsstater har allerede ratificeret MLC-konventionen, som indeholder havnestatskontrolbestemmelser. Det antages, atsamtlige EU-medlemsstater i nær fremtid vil have ratificeret konventionen.Der er i forvejen harmoniserede havnestatskontrolbestemmelser gennem EU’shavnestatsdirektiv. Således er der i stort omfang tale om gennemførelse af in-ternationale standarder, som medlemsstaterne er eller vil blive forpligtede til atgennemføre.

6. Gældende dansk ret

Bekendtgørelse nr. 1131 af 28. september 2010 om teknisk forskrift om hav-nestatskontrol af skibe samt bekendtgørelse nr. 1021 26. august 2010 om tek-nisk forskrift om et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem i danskefarvande og havne.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget vil medføre mindre ændringer i bekendtgørelse 1131 af 28. septem-ber 2010 om havnestatskontrol af skibe.Statsfinansielle konsekvenserForslaget vurderes kun at medføre et beskedent antal nye inspektioner, men in-spektioner af skibe, som fører flag fra lande, der ikke har ratificeretkonventioner, der er nævnt i direktivet, herunder MLC-konventionen, vilblive mere ressourcekrævende. Der kan derfor i en periode, særligt indtilMLC-konventionen har opnået bred tilslutning, opstå mindre statsfinansiellekonsekvenser som følge af de mere krævende inspektioner.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10. Høring

Forslaget er sendt til høring og har været behandlet i EU-specialudvalget forskibsfartspolitiske spørgsmål. Der er kun modtaget svar fra Danske Havne,der meddeler, at organisationen ingen bemærkninger har til forslaget.Rederiforeningerne tilkendegav under mødet i EU-specialudvalget generelt,at forslagets bestemmelser om overførsel af kompetence til EU var uklare,og at det var vanskeligt at overskue de konkrete konsekvenser heraf. Endvi-dere pegede rederiforeningerne på, at forslagets bestemmelse om en indle-dende gennemgang af skibets generelle tilstand under havnestatskontrollen,herunder i sær af hygiejneforhold og opholdsrum, strider imod MLC-konventionen. Konventionen giver ikke giver mulighed for en konkret un-dersøgelse, men alene en kontrol af skibets MLC-certifikat. Endelig bemær-kede rederiforeningerne, at forslagets bestemmelse om klageprocedure synesat skabe tvivl om, hvorvidt det ligger inden for havnestatskontrollens kom-petence at udføre den angivne form for kontrol, når de tilsvarende bestem-melser i MLC-konventionen tages i betragtning. Bestemmelsen om klage-procedure var også egnet til at også skabe tvivl om afgrænsning af værne-ting.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har fået en generel positiv modtagelse blandt de øvrige medlems-lande. En række lande er skeptiske i forhold til forslaget om at ændre etskibs inspektionsstatus, hvis skibet fører flag fra et land, som ikke har ratifi-ceret en eller flere af de i direktivet nævnte internationale konventioner,herunder MLC.

12. Regeringens generelle holdning

Overordnet stiller regeringen sig positiv over for forslaget. Der er behov forat tilpasse havnestatskontroldirektivet, således at der i EU kan udføres enensartet og effektiv havnestatskontrol i henhold til MLC-konventionen, nården træder i kraft.Umiddelbart synes forslaget vedrørende ændring af inspektionsstatus rime-ligt, men der er behov for en afklaring af de tekniske detaljer, således at al-lerede inspicerede skibe får samme behandling som andre skibe.Forslagets artikel om, at anvendelse og fortolkning af havnestatskontroldi-rektivet ikke må bruges som begrundelse for at sænke det sociale beskyttel-sesniveau for søfarende, vedrører primært flagstaten. Dette forslag synes der-for nærmere at høre under det andet direktivforslag om flagstatens ansvar, somKommissionen har fremsat i forbindelse med gennemførelsen af MLC-konventionen.Ordlyden i den foreslåede nye bestemmelse vedrørende klageprocedure ska-ber tvivl om, hvorvidt det ligger inden for havnestatskontrollens kompeten-ce at udføre den angivne form for kontrol, når de tilsvarende bestemmelser iMLC-konventionen tages i betragtning. Tvivlen skyldes, at kun dele af densamlede klageprocedure fra MLC-konventionen er medtaget i direktivfor-slaget. Dette kunne også skabe grundlag for uklarheder om afgrænsning afværneting.Endelig synes der i forhold til det nuværende havnestatskontroldirektiv atvære behov for visse tekniske tilpasninger, så det kommende direktiv bedrereflekterer MLC-konventionen, fx for så vidt angår inspektion af opholds-rum.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

5. Direktivforslag om flagstatens ansvar for håndhævelsen af FN’s kon-

vention om søfarende arbejdsforhold (MLC)

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionens forslag har til formål at indføre håndhævelsesbestemmelservedrørende den aftale, som de europæiske sociale parter har indgået om FN’skonvention om søfarendes arbejdsforhold (MLC), der er gennemført ved Rå-dets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (Transport, Telekommunika-tion og Energi) den 7. juni 2011 med henblik på en fremskridtsrapport.Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

2. Baggrund

Direktivforslaget om flagstatens ansvar for håndhævelsen af Rådets direktiv2009/13/EF om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem deeuropæiske arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer (ECSA og ETF) omkonventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, og om ændring afdirektiv 1999/63/EF, KOM(2012)134, er oversendt til Rådet den 23. marts2012 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF arti-kel 100 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure iTEUF art. 294. Rådet træffer afgørelse ved kvalificeret flertal.I 2006 vedtog FN’s Arbejdsorganisation, ILO, en omfattende konvention omde søfarendes arbejdsforhold, ILO konvention 186, som i det daglige benæv-nes MLC (Maritime Labour Convention).I 2008 indgik de europæiske arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer(ECSA og ETF) en aftale om MLC. Aftalen blev efterfølgende gennemført iEU-retten ved Rådets direktiv 2009/13/EF om iværksættelse af den aftale, derer indgået mellem ECSA og ETF om konventionen om søfarendes arbejdsfor-hold af 2006, og om ændring af direktiv 1999/63/EF om gennemførelse afpartsaftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende.Direktiv 2009/13/EF gennemfører nogle af MLC-konventionens standarder iEU-lovgivningen, som eksempelvis minimumskrav for søfarende, der skal ar-bejde på et skib. Det drejer sig bl.a. om mindstealder, lægeundersøgelse, gene-relle bestemmelser om uddannelse, ansættelseskontrakter, hviletid, indretningaf skibene, beboelse om bord, velfærd og kost samt forhold, der har betydningfor den søfarendes helbred.

Gennemførelses- og håndhævelsesbestemmelserne i MLC, herunder flagsta-tens ansvar for at gennemføre og håndhæve konventionen på egne skibe, er ik-ke dækket af EU-lovgivningen. Dog stiller det gældende direktiv 2009/13/EFet generelt krav om, at passende sanktioner indføres i forbindelse med mang-lende overholdelse af parternes aftale.Dette er baggrunden for Kommissionens direktivforslag om flagstatens ansvarfor håndhævelsen af Rådets direktiv 2009/13/EF.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (Transport, Telekommunika-tion og Energi) den 7. juni 2011 med henblik på en fremskridtsrapport.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at sikre, at medlemsstaterne gennem flagstatskontrolsikrer, at de arbejdsstandarder for søfarende, som er fastlagt i MLC-konventionen, bliver anvendt om bord på alle skibe, der anløber EU-havne,uanset de søfarendes nationalitet.I forslagets artikel 2 defineres skib og reder baseret på konventionensdefinition og den definition, der anvendes i direktiv 2009/13/EF, for atundgå uoverensstemmelser mellem standarderne og gennemførelses-foranstaltningerne.MLC-konventionen indeholder en generel undtagelsesbestemmelse, hvoref-ter flagstaten – efter høring af arbejdsmarkedets parter – kan undtage mindreskibe i national fart fra bestemmelser i konventionen. Denne undtagelsesbe-stemmelse er ikke medtaget i Kommissionens forslag. Undtagelsesbestem-melsen blev heller ikke medtaget i den aftale, som de europæiske arbejds-markedsparter har indgået om MLC, og som efterfølgende blev gennemførtved direktiv 2009/13/EF. Derfor vil direktivforslaget gælde for alle skibe,som fører flag fra et EU-land, uanset størrelse og fartområde. I Danmark hararbejdsmarkedets parter accepteret, at undtagelsesbestemmelsen benyttes,ved at MLC-konventionens synsterminer for mindre skibe i national fartfraviges.I direktivets artikel 3 fastlægges flagstatens forpligtelse til at indføreinspektionsmekanismer og til at sikre, at flagstatens skibe overholderdirektiv 2009/13/EF.Artikel 4 omhandler erhvervskvalifikationer og uafhængighed for personalemed ansvar for at kontrollere, at bestemmelser, der er omhandlet i direktiv2009/13/EF, overholdes om bord på fartøjer, der fører de berørtemedlemsstaters flag.

Artikel 5 omhandler klager om bord på skibe, der fører EU-medlemsstatersflag, og fastlægger de principper og procedurer, der skal følges af flagstaten.Artikel 6 indeholder de nationale gennemførelsesbestemmelser. I artikel 7 fo-reslås direktivets ikrafttrædelsestidspunkt som den dato, hvor MLC konventi-onen træder i kraft. En tilsvarende ikrafttrædelsesbestemmelse findes i direktiv2009/13/EF.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 294 høres. Der foreliggerendnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at harmoniserede regler om håndhævelse i EU vil bi-drage til at sikre lige vilkår med det formål at undgå konkurrencefordrejningeri det indre marked på bekostning af søfartssikkerheden samt sikre arbejds- ogleveforhold på et højt niveau for alle søfarende, uanset nationalitet.Danmark og en række EU medlemsstater har allerede ratificeret MLC-konventionen, som indeholder havnestatskontrolbestemmelser. Det antages, atsamtlige EU-medlemsstater i løbet af nær fremtid vil have ratificeret konventi-onen. Således er der i stort omfang tale om gennemførelse af internationalestandarder, som medlemsstaterne er eller vil blive forpligtede til at gennemfø-re.

6. Gældende dansk ret

MLC er i dansk ret gennemført ved lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgø-relse nr. 654 af 15. juni 2010 med senere ændringer. Bestemmelserne træderførst i kraft med konventionens ikrafttræden, hvilket forventes at ske ultimo2013. Herudover har en række administrative forskrifter, som omhandler de-taljegennemførelsen af konventionen, været i høring hos erhvervet. Disse for-skrifter forventes kundgjort i forbindelse med meddelelsen om, at konventio-nen har opnået den tilstrækkelige tilslutning til at kunne træde i kraft.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.Forslaget forventes at have mindre statsfinansielle konsekvenser, idet der skalgennemføres flere inspektioner af mindre skibe i national fart. Ressourcemæs-sigt vil indførelse af periodisk syn med mellemrum af 36 måneder for disse ca.

700 mindre skibe i national fart beløbe sig til skønsmæssigt 2 årsværk årligt.Omkostningerne afholdes indenfor Søfartsstyrelsens egen ramme.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes at have mindre administrative konsekvenser for den del afrederierhvervet, der driver mindre skibe i national fart, i forbindelse med be-stilling og tilrettelæggelse af de ovenfor omtalte periodiske syn.

10. Høring

Forslaget er sendt til høring og har været drøftet i EU-specialudvalget forskibsfartspolitiske spørgsmål.Danske Havne har meddelt, at organisationen ingen bemærkninger har tilforslaget.3F - Transportgruppen har meddelt, at man ikke er enig i, at Danmark skalarbejde for at ændre direktivets bestemmelse om inspektion af mindre skibe.3F - Transportgruppens oprindelige accept af denne fremgangsmåde i for-hold til den danske implementering af MLC-konventionen var baseret påforhold, som indebærer, at en sådan undtagelse var konkret relevant forDanmark, men ikke at dette skulle foreslås gældende i andre EU-lande. Vil-kårene i andre EU-lande kan ikke sammenlignes med Danmark, og det varet afgørende element i forhandlingerne om indgåelse af aftalen mellemECCA og ETF, at alle skibe og alle søfarende blev omfattet fuldt og helt afMLC.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt medlemslandene en generel positiv holdning til forslaget. En-kelte lande har peget på behovet for at indføre en fleksibel ordning medhensyn til inspektioner af mindre skibe i national fart.

12. Regeringens generelle holdning

Overordnet stiller regeringen sig positiv over for forslaget.MLC-konventionens mulighed for at indføre lempeligere inspektionssyste-mer for mindre skibe i national fart bør dog medtages i forslaget. Det synes

ikke umiddelbart nødvendigt at benytte de samme regelmæssige synsterminerfor mindre skibe i national fart, som benyttes for større skibe i internationalfart. Hovedparten af sådanne mindre skibe anvendes kun lejlighedsvis til dag-sejlads af få timers varighed og sejles ofte af ejeren uden ansatte om bord. IDanmark har arbejdsmarkedets parter accepteret, at konventionens synstermi-ner for mindre skibe i national fart fraviges.Herudover findes forslaget ikke præcist nok med hensyn til flagstatens mu-lighed for at delegere opgaver til anerkendte organisationer, herunder klassi-fikationsselskaber. Dette princip er anerkendt i EU-retten, dels ved den gæl-dende forordning om anerkendelse af sådanne selskaber, dels ved direktivetom opfyldelse af kravene til flagstater. Det vil derfor være hensigtsmæssigtat præcisere delegeringsretten i forslaget.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

6. Revision af adgangen til at genanvende offentlige data (PSI-

direktivet)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

1. Resumé

Kommissionen har den 12. december 2011 stillet forslag om ændring af PSI-direktivet. Forslaget er fremsat med henblik på at fjerne nuværende og nyeforskelle mellem medlemsstaterne vedrørende udnyttelsen af den offentligesektors informationer, hvilket forhindrer udnyttelse af denne vigtige informati-onskildes fulde økonomiske potentiale.Forslaget indeholder en ændring af direktivets anvendelsesområde til at om-fatte kulturelle institutioner, ændring af det generelle princip, principperne forgebyrer, licenser og maskinlæsbare formater.Forslaget forventes på dagsordenen for det kommende rådsmøde for tele-kommunikation den 8. juni 2012 med henblik på fremskridtsrapport og enorienterende debat.Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser, men vurderesumiddelbart ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Kommissionen har den 12. december 2011 fremsat forslag til ændring af di-rektiv om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer(KOM(2011) 877).Forslaget til ændring af PSI-direktivet er baseret på TEUF artikel 114 om har-monisering af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende det indre markedsfunktion og den frie bevægelighed for tjenesteydelser.Begge forslag skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almin-delige lovgivningsprocedure, jf. traktatens artikel 294. Rådet træffer afgørelsemed kvalificeret flertal.Baggrunden for forslaget er, at der i det gældende PSI-direktiv (2003/98/EF)artikel 13 er anført, at Kommissionen skal tage anvendelsen af direktivet op tilrevision senest den 1. juli 2008. I den forbindelse iværksatte Kommissionen enundersøgelse i 2009. Undersøgelsen viste, at der var sket fremskridt på områ-det, men at der fortsat eksisterede en række uhensigtsmæssige barrierer:

På den baggrund besluttede Kommissionen, at der skulle gennemføres en revi-sion af direktivet i 2012, når man havde indhentet yderligere informationer omeffekten og anvendelsen af direktivet.Den offentlige sektors informationer er en vigtig kilde til digitale produkter ogservices med et stort uudnyttet potentiale. Det generelle formål med Kommis-sionens forslag er at bidrage til den økonomiske vækst og job-skabelse ved atåbne op for det økonomiske potentiale, der er ved videreanvendelse af offent-lige data ved at forbedre betingelserne for videreanvendelse af den offentligesektors informationer.

3. Formål og indhold

I tråd med Kommissionens meddelelse ”Åbne data, en drivkraft henimod in-novation, vækst og åben forvaltningspraksis” er det formålet med ændringenaf PSI-direktivet at bidrage til økonomisk vækst og jobskabelse ved at frigivedet økonomiske potentiale ved offentligt ejede data gennem forbedrede betin-gelser for udnyttelse af offentlige data (PSI).De centrale elementer i forslagene vedrører:Udvidelse af direktivets anvendelsesområdeEfter forslaget skal direktivets anvendelsesområde også omfatte biblioteker,arkiver, museer og universitetsbiblioteker.Formålet med dette er at øge betydningen og effekten af direktivet. Det inde-bærer bl.a., at kulturelle institutioner omfattes af det gældende direktiv, derblandt andet indeholder et forbud mod at indgå eksklusivaftaler.Gebyrbaseret på marginalomkostningsprincippetForslaget indeholder en hovedregel for gebyrer, der betyder, at der som ud-gangspunkt kun kan tages gebyr for de marginale omkostninger forbundet medreproduktion og formidling af dokumenterne.De kulturelle institutioner vil være undtaget fra marginalomkostningsprin-cippet i forhold til gebyrer. Udover undtagelsen af de kulturelle institutionergælder også en generel undtagelse for myndigheder i den offentlige sektor,som dækker en betydelig del af driftsomkostningerne til udførelse af deres of-

fentlige opgaver ved at udnytte deres intellektuelle ejendomsrettigheder, til atopkræve et gebyr, der overstiger de marginale omkostninger, hvis det sker ihenhold til objektive, gennemsigtige og kontrollerbare kriterier og er i offent-lighedens interesseog er godkendt af en uafhængig klageinstans.Baggrunden for dette forslag er, at den offentlige høring i forbindelse med re-visionen af PSI-direktivet viste, at høje gebyrer på offentlige data ansås afmange interessenter for at udgøre en stor barriere.Af hensyn til de offentlige myndigheder, der er selvfinansierende eller som erjuridisk forpligtede til at drive indtægtsdækket virksomhed, rummer forslageten undtagelse, der dækker muligheden for at tage gebyr, der dækker en rimeligforrentning.Indførelse af EU-ret til genbrugForslaget indeholder en bestemmelse om, at der skal indføres en generel rettil, at al offentlig information, der ikke udtrykkeligt er omfattet af en af und-tagelserne, kan videreanvendes til kommercielle eller ikke-kommercielleformål.Bestemmelsen vedrører ikke en regulering af retten til at opnå adgang til of-fentlige dokumenter, hvilket fortsat skal høre under medlemsstaternes ene-kompetence.Maskinlæsbare formaterForslaget indeholder en bestemmelse om, at offentlige myndigheder skalsikre, at dokumenter er tilgængelige i maskinlæsbare formater sammen medderes metadata.Uafhængig klageinstansForslaget indeholder en forpligtelse til etablering af en uafhængig klagein-stans. Klageadgangen skal omfatte muligheden for revision udført af en uaf-hængig myndighed, hvis beslutninger er bindende for den pågældende of-fentlige myndighed.Baggrunden for denne bestemmelse er, at det i forbindelse med høringenblev fremhævet, at manglen på et effektivt klagesystem var et stort problem.Dette afholder mange fra at indgive en klage, idet det bl.a. kan være svært atfinde den relevante klagemyndighed og på grund af lange sagsbehandlings-tider.Omvendt bevisbyrde

Forslaget indeholder en bestemmelse om, at der i forbindelse med en klageover et gebyr skal pålægges den offentlige institution at bevise, at deres ge-byr er i overensstemmelse med direktivets bestemmelser.Baggrunden for dette forslag er, at brugerne af offentlige data i forbindelsemed Kommissionens høring har anført, at det er forbundet med store pro-blemer at få adgang til den nødvendige information om grundlaget for be-regningen af gebyret i forhold til bevisbyrden.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.Der forventes afstemning i Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE)inden udgangen af 2012.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet.Det er Kommissionens opfattelse, at direktivforslagets bestemmelser ernødvendige af hensyn til at lette udformningen af produkter og tjenesteydel-ser baseret på offentlige data over hele EU, at sikre en effektiv grænseover-skridende anvendelse af offentlige data til værdiforøgende produkter og tje-nesteydelser, at begrænse fordrejning af konkurrencevilkårene på EU-markedet og at forhindre stadig større forskelle mellem medlemsstaterneshåndtering af videreanvendelse af offentlige data.Regeringen vurderer samlet set, at forslaget er i overensstemmelse mednærhedsprincippet. Såvel målsætningen om at lette udformningen af pro-dukter og tjenesteydelser baseret på offentlige data over hele EU som mål-sætningen om at begrænse fordrejning af konkurrencevilkårene på EU-markedet og at forhindre stadig større forskelle mellem medlemsstaterneshåndtering af videreanvendelse af offentlige data opnås således, efter rege-ringens vurdering, bedst ved EU-regulering frem for national regulering.

6. Gældende dansk ret

Lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (Lov nr. 596af 24. juni 2005).

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget forventes at få en række lovgivningsmæssige konsekvenser for Lovom videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (Lov nr. 596 af24. juni 2005),herunder sandsynligvis i forhold til § 2 (Udvidelse af anvendel-sesområdet), § 7 (maskinlæsebare formater) og § 8 (gebyrer). Herudover er enrække af forslagets elementer, ikke i dag reguleret i Lov om videreanvendelseaf den offentlige sektors informationer, herunder retten til genbrug af offentligdata, etableringen af en uafhængig klageinstans og spørgsmålet om bevisbyr-de.Statsfinansielle konsekvenserForslaget vurderes ikke umiddelbart at have væsentlige statsfinansielle kon-sekvenser. Det kan dog ikke udelukkes, at den endelige udformning af for-slagets gebyrbestemmelse, samt forbuddet mod at indgå eksklusivaftaler,kan medføre statsfinansielle konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at de ændrede regler vil bidrage til øget innovation af produkterbaseret direkte på offentlige data og af komplementære produkter, laveretransaktionsomkostninger og effektiviseringsgevinster inden for den offentligesektor og stadig større kombination af forskellige offentlige og private infor-mationer med henblik på at frembringe nye varer.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes ikke i sig selv at have nogen administrative konsekvenserfor erhvervslivet.

10. Høring

Forslaget har været i høring i det daværende specialudvalg for IT og Tele-kommunikation og Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbru-gerforhold samt hos øvrige relevante aktører med frist for bemærkninger den13. januar 2012.Dansk Metal bemærker, at man støtter muligheden for øget adgang til ogbrug af offentlige myndigheders allerede indsamlede data. Dansk Metalstøtter det fremsendte forslag fra Kommissionen. Dansk Metal understregerderes tilfredshed med formuleringen omkring gebyrer for videreanvendelseaf dokumenter og ser frem til, at direktivændringerne vedtages endeligt ogimplementeres i dansk lovgivning.Danmarks Radio (DR) understreger vigtigheden af, at public service-radio-og tv-foretagender fortsat holdes uden for direktivets anvendelsesområde.

Begrundelsen for dette er, at public service-radio- og tv-foretagender ikkemå blive forpligtede til at give adgang til ikke-offentliggjort journalistiskmateriale, da dette vil kunne kompromittere kildebeskyttelsen og redakti-onsfriheden.Derudover mener DR, at en udvidelse af direktivets anvendelsesområde tilpublic service-radio- og tv-foretagender vil stille disse i en konkurrence-mæssig ufordelagtig situation i forhold til kommercielle radio- og tv-foretagender, eftersom de kommercielle foretagender ikke ville være under-givet en forpligtelse til at give adgang til deres produktioner. Det bemærkesi den forbindelse, at den måde, hvorpå programmer er produceret og erhver-vet, er den samme for såvel public service-foretagenderne som kommerciel-le radio- og tv-foretagender.DR henstiller, at der fra dansk side arbejdes for at opretholde den eksiste-rende undtagelse i direktivets art. 1, stk. 2, litra d, for public service-radio-og tv-foretagender.Danske Idebaserede Elektroniske Midler (DILEM) anfører, at de ser forsla-get som en videreførsel af tidligere forslag. DILEM ønsker større vækst ogåbenhed i forvaltningspraksis.Den Kristne Producentkomitè (DKPK) anfører ligesom DILEM, at de serforslaget som en videreførsel af tidligere forslag og ønsker større vækst ogåbenhed i forvaltningspraksis.FDIH – Foreningen for Distance og Internethandel (FDIH) har anført, at deer positive over for at åbne for yderligere adgang til offentlige data.FDIH bemærker, at der bør ske en samordning i EU, så dokumenter og dataer strukturerede ens på tværs af medlemsstaterne, og at virksomhederne ogandre, der indhenter data fra offentlige myndigheder – evt. mod betaling -har ejendomsretten til de nye data.Advokat Peter Schønning bemærker at det gældende PSI-direktiv fra 2003var på kanten af de internationale ophavsretsforpligtelser, men holdt sig in-den for disse, bl.a. ved at respektere tredjemands rettigheder.Advokat Schønning bemærker, at det centrale i det nye direktivforslag, er atdirektivet udvides til også at omfatte dokumenter, som er i arkivers, biblio-tekers eller museers besiddelse, jf. forslagets art. 1(3). Til gengæld fasthol-des det oprindelige direktivs art. 1(2)(b), hvorefter dokumenter, hvortil tred-jemand besidder ophavsretten ikke omfattes af direktivet. På samme mådefastholdes det oprindelige direktivs art. 1(5), hvorefter direktivet viger, hvisdet findes uforeneligt med bl.a. Bernerkonventionen og TRIPS-aftalen,hvilket også er præciseret i præambelbetragtning 22 (og betragtning 7 i di-

rektivforslaget); denne bestemmelse suppleres nu af en bestemmelse om, atdirektivet ikke indskrænker ansattes økonomiske eller ideelle rettigheder.Advokat Schønning bemærker endvidere, at forslaget på ingen måde be-grænser eller på anden måde berører ophavsrettigheder, som tilhører almin-delige ikke-offentlige rettighedshavere, men kun dokumenter i arkiver, bib-lioteker og museer (ABM-institutionerne), som enten ikke er ophavsretsbe-skyttede, eller som ABM-institutionerne selv fuldt ud har rettighederne til.Advokat Schønning hæfter sig også ved, at ABM-institutionerne ikke erforpligtede til at stille deres dokumenter til rådighed for videreanvendelse(forslaget til art. 3(2)).På den baggrund ser advokat Schønning ikke nogen problemer med direk-tivforslaget.Biblioteksparaplyen (Danmarks biblioteksforening) bemærker, at værker forhvilke den ophavsretlige beskyttelsestid er udløbet, så vidt muligt fortsat børvære frit tilgængelige.Biblioteksparaplyen anfører, at det ikke er klart, hvordan sagen stiller sig,såfremt biblioteket har foretaget digitaliseringen i samarbejde med en privataktør, som evt. har fået et tilsagn om kommerciel udnyttelse af dokumenter-ne i en nærmere afgrænset periode eller en anden form for modydelse. Så-fremt de elektroniske filer kan kræves udleveret til et konkurrerende foreta-gende, vil samarbejde mellem offentlige og private foretagender formentligumuliggøres.Derudover bemærker Biblioteksparaplyen, at metadata vil være beskyttet afOHL § 71 (katalogreglen) og Databasedirektivet: 96/9/EF, men da det erbibliotekerne selv, der i et samarbejde med DBC og Nationalbibliografienfremstiller disse data, vil de formentlig være omfattet af udleveringspligten.Biblioteksparaplyen påpeger endvidere, at sådanne data får stadig større be-tydning for såvel kommercielle som ikke-kommercielle udnyttelsesmåder.Udover de omtalte dokumenttyper bemærker Biblioteksparaplyen, at biblio-tekerne har store datamængder som følge af administrationen af biblioteker-nes udlån eller brug af de databaser, som bibliotekerne giver adgang til og atdisse data vil kunne være omfattet af undtagelsesbestemmelsen om kom-merciel fortrolighed, og de vil i alle tilfælde være beskyttet som persondata.Danske Universiteter finder det positivt, at der arbejdes på at skabe bedreadgang til offentligt skabte data og informationer. Danske Universiteter fin-der, der er behov for at se på, hvordan flere offentlige data gøres tilgængeli-

ge. Endvidere anføres det, at det vil være hensigtsmæssigt at vurdere beho-vet for betaling mellem offentlige enheder for adgang til data.Aarhus Universitet støtter Kommissionens ønske om at styrke adgangen tiloffentlige data, herunder universiteternes. Aarhus Universitet bemærker, atder bør sikres tilstrækkelige ressourcer til brug for selve indsamlingen ogudstillingen af data.Syddansk Universitet anbefaler, at der fortsat arbejdes på at skabe større oglettere adgang til offentlige data. Syddansk Universitet peger på, at det ervigtigt, at data stilles til rådighed i godkendte formater, at det er væsentligtat 3. mands rettigheder respekteres og foreslår, at der i direktivet stilles kravom kildeangivelse.Aalborg Universitet finder forslaget positivt, idet det fortsat undtager doku-menter m.m., som er omfattet af tredjepersons ejendomsret.IT-Universitetet støtter forslaget.Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser har anført, atdirektivforslaget ikke ses at medføre nogen forpligtelser eller ændringer iforhold til allerede klart fastlagte principper for informationsformidling.Det Danske Filminstitut (DFI) har anført, at det formodes, at DFI somDanmark nationale filmarkiv vil være omfattet af direktivforslaget. DFI ud-trykker bekymring for de økonomiske konsekvenser af forslaget både medhensyn til den tekniske tilrådighedsstillelse og med hensyn til bortfald afmuligheden for at indgå eksklusiv aftale med private udbydere om tilrå-dighedsstillelse. DFI henviser til, at det er uklart, i hvilket omfang indsam-lede statistiske data vedr. fx markedsovervågning og særskilte analyser skalvære tilgængelige.Det Kongelige Bibliotek (KB)KB er skeptiske over for forslaget om at inddrage biblioteker, arkiver ogmuseer under direktivet, og fremfører særligt, at en begrænsning i mulighe-derne for at indgå aftaler om eneret (eksklusivaftaler) er yderst problema-tisk i forhold til mulighederne for digitalisering af kulturelt materiale, hvorKB i dag indgår eksklusivaftaler med henblik på finansiering af digitalise-ring.Statsbiblioteket (SB)SB har anført, at en ændring af direktivet kan påvirke biblioteker og univer-sitetsbiblioteker ved at pålægge omkostninger i forhold til at stille materiale

Statens Arkiver (SA)SA anfører, at det forudsættes, at arkivernes hidtidige praksis for bevaringog kassation af offentlige arkivalier, som i dag føres af SA, ikke berøres.Network of European Museum Organisations (NEMO)NEMO anfører, at direktivet pålægger museerne en unødvendig byrde, idetmuseerne allerede blandt andet via Europeana stiller billeder af deres sam-linger til rådighed.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er forslaget blevet modtaget positivt. Medlemslandene støtter for-slaget, der kan styrke videreanvendelsen af den offentlige sektors informati-oner med henblik på at styrke udviklingen af et indre marked for viderean-vendelse af offentlige data.Flere medlemslande har ønsket mere analyse vedrørende konsekvenserneved at udvide direktivets anvendelsesområde til at omfatte museer, arkiverog biblioteker, herunder spørgsmålet om foreneligheden med Traktatens be-stemmelser.Derudover har en række medlemslande udtrykt forbehold for at begrænseadgangen for indtægtsdækkede offentlige myndigheder til at tage gebyrer.Endelig har et flertal af medlemslandene udtrykt skepsis overfor etablerin-gen af en uafhængig klagemyndighed. Medlemslandene har understregetvigtigheden af, at en sådan klagemyndighed ikke må forstyrre medlemslan-denes eksisterende domstolssystem og klageadgang samt muligheden for, ateksisterende myndigheder vil kunne anvendes som klageinstans.

12. Regeringens generelle holdning

Genanvendelsen af offentlige data kan bidrage til udviklingen af nye, inno-vative tjenester for europæiske virksomheder. Regeringen støtter derforoverordnet Kommissionens hensigt om at gennemføre initiativer, der kanstyrke videreanvendelsen af den offentlige sektors informationer med hen-blik på at styrke udviklingen af et indre marked for videreanvendelse af of-fentlige data samt medvirke til at skabe gunstige vilkår for åben forvalt-ningspraksis.

Regeringen anerkender, at høje gebyrer for offentlige data kan udgøre enbarriere for øget videreanvendelse af offentlige data. Regeringen læggerimidlertid afgørende vægt på, at forslaget ikke medfører væsentlige statsfi-nansielle konsekvenser.Regeringen er positiv over for en udvidelse af direktivets anvendelsesområ-de til at omfatte biblioteker, museer og arkiver, idet forslaget bygger på deinitiativer, der allerede eksisterer i EU-regi på kulturområdet. Det er rege-ringens holdning, at de kulturelle institutioner fortsat bør kunne indgå iøkonomisk bæredygtige offentlig-private samarbejdsaftaler vedrørende digi-talisering af kulturmaterialet.Endelig er det regeringens holdning, at en eventuel uafhængig klageinstansbør kunne etableres i overensstemmelse med eksisterende domstolssystemerog klageadgang, ligesom eksisterende myndigheder bør kunne anvendessom klageinstans.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

7. Retningslinjer for transeuropæiske telekommunikationsnet (Connec-

ting Europe-faciliteten, IKT-del)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

1. Resumé

Kommissionen foreslår, at der oprettes en ny infrastrukturfacilitet kaldetConnecting Europe-faciliteten (CEF), som skal finansiere infrastruktur påtransport-, energi- og IKT-området i perioden 2014-20. Formålet med faci-liteten er at styrke langsigtede infrastrukturinvesteringer til gavn for vækstog konkurrenceevne.Faciliteten er en del af den flerårige finansielle ramme for 2014-20, og for-ordningens vedtagelse afhænger derfor af vedtagelsen af den samlede fler-årige finansielle ramme. Endvidere hænger faciliteten sammen med de sek-torspecifikke retningslinjer på transport-, energi- og IKT-området, som fast-lægger, hvordan tildelingen af midler til infrastrukturprojekter skal priorite-res inden for de tre områder. Connecting Europe-faciliteten (CEF) forven-tes både at anvende direkte støtte og innovative finansielle instrumenter fx iform af projektobligationer.Dette notat vedrører forordningsforslaget på IKT-området og indeholderretningslinjer for prioritering af projekter af fælles interesse i forhold tilbåde bredbånd og offentlige digitale tjenester. Fælles for alle projekter er,at de skal bidrage til opfyldelsen af en række målsætninger i Europa 2020-strategien, herunder hurtige bredbåndsforbindelser og udviklingen af detindre marked.Retningslinjerne har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser, men forslagethar statsfinansielle konsekvenser, da forslaget er en del af forhandlingerneom EUs budget for perioden 2014-2020 (MFF).Forslaget forventes på dagsordenen for rådsmødet (søtransport og tele-kommunikation) med henblik på en fremskridtsrapport og en orienterendedebat.

2. Baggrund

Som afsæt til forhandlingerne om EU’s budget for 2014-2020 vedtogKommissionen i juni 2011 en meddelelse om forslag til overordnede prin-

cipper og indsatsområder i det nye budget for EU samt anvendelse af finan-sielle instrumenter1.Et væsentligt indsatsområde, som Kommissionen foreslår i EU-budgettet for2014-2020, er at sikre investeringer i infrastrukturprojekter inden for trans-port, energi og informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Såledesforeslås det at allokere i alt 50 mia. EURO for 2014-2020 i en samlet rammekaldet ”Connecting Europe-faciliteten” (CEF), herunder cirka 9,2 mia.EURO til digital infrastruktur.Infrastrukturlovgivningen er endvidere et af de 12 nøgleinitiativer i Aktenfor Det Indre Marked, hvor det fremgår, at infrastrukturlovningen skal med-virke til at identificere og udrulle strategiske projekter af europæisk betyd-ning samt sikre sammenhæng i den europæiske infrastruktur.Selve CEF, herunder den samlede prioritering af midler til området og an-vendelsen af finansielle instrumenter, behandles i en separat retsakt2, mensde nærmere retningslinjer for prioritering af de afsatte midler til hver af detre sektorer er opstillet i forslag til separate forordninger. Dette notat forhol-der sig således alene til Kommissionens forslag til forordning om retnings-linjer for prioritering af de afsatte midler til digital infrastruktur.Forslaget er fremsat efter Traktaten om den Europæiske Unions Funktions-måde (TEUF) artikel 172 og skal derfor behandles efter den almindeligelovgivningsprocedure.Kommissionens initiativ til CEF skal ses i lyset af, at en horisontal målsæt-ning for budgetforslaget er at understøtte Europa 2020-strategien for intelli-gent og bæredygtig vækst for alle med henblik på at skabe job og genopretteEuropas økonomi. Den overordnede målsætning for Europas Digitale Dags-orden er at opnå bæredygtige økonomiske og sociale fordele af et digitaltindre marked baseret på hurtigt og ultrahurtigt internet og interoperable ap-plikationer.

3. Formål og indhold

Med forordningen fastsættes der retningslinjer for, hvilke telekommunikati-onsprojekter i medlemsstaterne, der er af ”fælles interesse”, og som dermedkan opnå støttes i henhold til den overordnede CEF-forordning.

Ifølge Kommissionen har forordningsforslaget fem hovedformål:1. At bidrage til økonomisk vækst og støtte udviklingen af et indre mar-ked for at forbedre den europæiske økonomis konkurrenceevne, her-under små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne,2. At bidrage til forbedringer af borgere, virksomheders og myndighe-ders hverdag ved at fremme sammenhængen mellem nationale netsamt adgang til disse net,3. At stimulere udrulning af hurtige bredbåndsnet i hele Europa, hvilketkan lette udvikling og udbud af digitale tjenester på tværs af Europa,4. At muliggøre bæredygtige digitale tjenester på tværs af Europa, og5. At bidrage til reduktion af drivhusgasser, samt at beskytte og forbedremiljøet.CEF forventes primært at anvende innovative finansielle instrumenter for attilskynde investeringer ved at reducere investeringsrisikoen og tilbyde lang-sigtet finansiering for både nye og eksisterende investorer. Kun hvor forret-ningsplanen er særligt svag, forventes CEF at tilbyde medfinansiering i formaf direkte støtte.Hvis det vurderes at øge den europæiske merværdi kan EU samarbejde medmyndigheder og andre organisationer i tredjelande samt internationale orga-nisationer med henblik på at opfylde forordningens målsætninger.Kommissionens forslag indeholder overordnet set to typer af projekter. Denførste type er bredbåndsprojekter, hvilket defineres som fysiske eller trådlø-se net, der giver højhastighedsadgang til internettet og andre lignende tjene-ster. Den anden type projekter eroffentligedigitale tjenester, som dækkerover typisk internetbaserede tjenester, der kan virke på tværs af landegræn-ser, og som er til gavn for borgere, virksomheder og/eller offentlige myn-digheder.Forslaget fastlægger fire prioriteter for projekter af fælles interesse:a.b.c.d.Udrulning af højhastighedsbredbånd, der kan levere mindst 100 Mbit/s.Udrulning af højhastighedsbredbånd, der kan levere mindst 30 Mbit/stil udkantsområder og øer.Understøttelse af såkaldte ”Core Service Platforms”, såsom fysisk ser-verudstyr og softwareudstyr, der driver udbredelsen af digitale tjenester.Alle tiltag, som fremmer interoperabilitet og synergi mellem forskelligeprojekter af fælles interesse, herunder mellem projekter på tværs af detre sektorer i CEF (dvs. også transport- og energiprojekter) samt mellemprojekter for digital infrastruktur og projekter støttet via strukturfonde-ne.

I udgangspunktet kan alle elementer i etIKT-infrastrukturprojektopnå støttevia CEF, herunder også forundersøgelser, driftsomkostninger og evaluerin-ger. Det understreges desuden, at støtte kan ydes både i form af regulato-riske tiltag og økonomiske tilskud. De konkrete bestemmelser om finansie-ringsmekanismerne fastlægges imidlertid i den overordnede CEF-forordning.Projekter af fælles interesse skal bidrage til at opfylde de fem hovedformålmed forordningsforslaget, og for at konkretisere sådanne projekter er der tilforordningen tilføjet et anneks. Med forslaget vil Kommissionen få kompe-tence til løbende at revidere annekset i årene 2014-2020 via delegerede rets-akter. Sådanne revisioner skal ske under hensyntagen til ændrede politiskeprioriteter, den teknologiske udvikling samt ændrede markedsforhold, ogbåde Rådet og Europa-Parlamentet har mulighed for at gøre indsigelse modrevisionen inden for en tidsfrist på to måneder.Kommissionen vil løbende evaluere de fastlagte prioriteter i annekset, ogder vil blive etableret en ekspertgruppe bestående af repræsentanter fra med-lemsstaterne, som skal assistere Kommissionen til dette formål.Annekset til forordningsforslaget indeholder en beskrivelse af projekter affælles interesse, som kan modtage støtte. Disse er inddelt i tre emneområ-der:Horisontale projekterKortlægning af bredbåndsinfrastruktur samt andre tekniske initiativer.BredbåndsprojekterAnlæggelse af bredbåndsinfrastruktur, der støtter de europæiske 2020-målsætninger om, at halvdelen af EU-borgerne abonnerer på forbindelser påmindst 100 Mbit/s, og at alle EU-borgere har adgang til forbindelser påmindst 30 Mbit/s.Projekter skal være forenelige med relevant lovgivning, herunder EU’s kon-kurrenceregler, og desuden bidrage til udrulning af en passiv fysisk infra-struktur (f.eks. tomrør eller master) eller skabe synergi med andre infra-strukturområder, såsom transport og energi. Desuden lægges der vægt på enbalanceret fordeling af støtte til forskellige typer projekter samt til projekterfordelt geografisk over hele Europa.Endelig kan modtagere af støtte være teleselskaber, infrastrukturudbydere(fx af vand eller elektricitet), regioner eller kommuner. Disse eksempler erikke udtømmende.

Digitale tjenesterUnder denne kategori oplistes der en række specifikke projekttyper:Højhastighedsnet (backbone-net) mellem offentlige institutioner.Grænseoverskridende e-forvaltningstjenester (eGovernment).Tjenester, som giver adgang til offentlige data og digitalisering af kultu-relle værker.Tjenester, som fremmer tillid og sikkerhed på internettet eller bidragertil beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur.Intelligente energisystemer via IKT.Med forordningen ophæves en tidligere retsakt fra 1997 om transeuropæisketelekommunikationsnetværk. Denne retsakt, som blev revideret i 2002, an-gav prioritering af midler under det tidligere ”eTEN”-program, som fra1997 til og med 2006 ydede støtte til IKT-projekter, herunder digitale tjene-ster inden for fx sundhed, social inklusion og uddannelse. Fra 2007 og fremhar der ikke været uddelt støttemidler til nye projekter under eTENpro-grammet og de sidste projekter blev afsluttet i 2010.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.Afstemningom CEF-forslaget (IKT) i Europa-Parlamentets Udvalg for Industri, Forsk-ning og Energi (ITRE) forventes at finde sted inden udgangen af 2012.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at en samordnet udvikling hen mod en transeuro-pæisk telekommunikationsinfrastruktur, herunder bredbånd og digitale tje-nester, ikke kan løftes af medlemsstaterne selv, men kræver en indsats påEU-plan.Kommissionen finder endvidere, at forslaget er i overensstemmelse medproportionalitetsprincippet, og at det holder sig inden for rammerne af arti-kel 170 om blandt andet transeuropæiske telekommunikationsnet i Traktatenom den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).Regeringen er på det grundlag enig med Kommissionen i, at nærhedsprin-cippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.Forslaget har statsfinansielle konsekvenser, da forslaget er en del af for-handlingerne om EUs budget for perioden 2014-2020, de såkaldte flerårigefinansielle rammer (MFF). Det samlede udgiftsniveau for perioden 2014-2020 har direkte betydning for størrelsen af de årlige budgetter og dermedfor det danske EU-bidrag.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser,men øgedeinvesteringer i digitale infrastrukturer vurderes at have positive samfunds-mæssige konsekvenser for innovation og vækst i samfundet generelt.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10. Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring i detdaværendefungerendeEU-Specialudvalg for IT- og Telekommunikation med frist for bemærknin-ger den 2. november 2011. Høringen har givet anledning til svar fra DanskEnergi, DR og TDC.Derudover har DI også udtalt sig om forslaget i forbindelse med Transport-ministeriets høringom den horisontale CEF-forordningmed frist for be-mærkninger den 2. november 2011.Dansk Energi har angivet sin generelle støtte til Kommissionens udspil tilCEF og de dertil knyttede finansieringsinstrumenter med henvisning til kla-re synergier mellem transport, energi og telekommunikation.Dansk Energi er enig med Kommissionens vurdering af, at der er behov formassive investeringer i opgraderingen af den digitale infrastruktur til ægtehøjhastighedsforbindelser, som fjerner flaskehalse, der ellers vil hæmmeden digitale udvikling og dermed reducere muligheden for at realisere desamfundsøkonomiske og sociale gevinster inden for eksempelvis sund-heds-, undervisnings- og elektricitetsområdet.Dansk Energi hæfter sig ved Kommissionens beregninger af investeringshulpå næsten 220 milliarder EURO (efter telesektorens egne investeringer),

hvilket Dansk Energi også finder gældende for Danmark, som vurderes atkræve samlede investeringer på 30 til 35 milliarder danske kroner for at op-gradere den danske infrastruktur til højhastighedsforbindelser. Hertil be-mærkes, at de danske energiselskaber siden 2005 har været en væsentlig ak-tør i Danmark med henblik på at realisere Kommissionens mål om at få op-graderet den digitale infrastruktur fra det gamle kobbernet til fremtidssikkertfibernet.Dansk Energi anser CEF, som et oplagt værktøj til at få fremmet den privateinvesteringslyst i opgradering af den digitale infrastruktur i Danmark ogsærligt i områder, hvor der ikke er kommercielle incitamenter til at leverehøjhastighedsforbindelser. Dansk Energi hæfter sig derudover ved, atKommissionen ikke frasiger nogen områder, herunder tætbefolkede byer,for behov for finansielle instrumenter til at fremme udviklingen.Dansk Energi savner imidlertid, at forslaget til CEF tager stilling til bådebehovet for hurtige download- og upload –hastigheder, som begge vurderesat være centrale for overgangen fra at passive bredbåndsforbrugere til akti-ve, medskabende forbrugere. Eksempler på tjenester som kræver begge deleer ifølge Dansk Energi cloud computing og videobaseret to-vejskommunikation.I forhold til landdistrikterne bemærker Dansk Energi, at Kommissionen serdirekte tilskud som virkemiddel til at sikre dækningen, og i den sammen-hæng henviser Dansk Energi til regeringens egen angivelse af, at 13,2 pro-cent af befolkningen bor i landdistrikter.I forlængelse af den generelle støtte til CEF er Dansk Energi stærkt bekym-ret for, at de finansielle instrumenter knyttet til CEF kan medvirke til at ce-mentere tidligere telemonopolers i forvejen stærke position på bredbånds-markedet. Her henvises der specifikt til TDC’s markedsdominans i Dan-mark med en andel på 60 procent af bredbåndsmarkedetDansk Energi mener således, at der skal tages særlige hensyn til konkurren-cesituationen, når CEF-tilknyttede midler indgår i projekter med bredbånds-aktører, hvormed CEF ikke må kunne styrke en i forvejen stærk markedspo-sition hos enkelte tidligere telemonopoler.Dansk Energi hæfter sig i CEF-forslaget særligt ved prioriteterne til projek-ter, der giver adgang til hastigheder på over 100 megabit i sekundet, og tilprojekter, der udnytter synergier mellem højhastighedsbredbåndsnet og an-dre forsyningsinfrastrukturer og navnlig Smart Grids. Dansk Energi bemær-ker i den forbindelse, at energiforbruget ved fiberoptiske netværk ifølgeblandt andet Kommissionen er lavere end ved andre teknologier som kobber

og kabel-tvnet. Sådanne netværk vil således ifølge Dansk Energi bidrage tilat reducere Europas udledning af drivhusgasser.Dansk Energi opfordrer endeligt den danske regering til at sikre, at Dan-mark fra ikrafttrædelsen af CEF er klar til at håndtere CEF-støttede projek-ter på lige fod med alle andre EU-medlemslande.DI har i høringssvar af 2. november 2011 bemærket, at det er vigtigt atfremme den digitale infrastruktur i EU, men at man ikke er enig i priorite-ringen af midler hertil.Det bemærkes, at 7,1 ud af de 9,2 mia. EURO afsættes til infrastruktur(bredbåndstjenester), mens kun en mindre del målrettes selve anvendelsenaf bredbånd (digitale tjenester). DI anfører, at udbygning af infrastruktur iNordeuropa hovedsageligt er markedsdrevet og at offentlig støtte til udbyg-ning af infrastrukturen i et dansk perspektiv derfor ikke er den mest hen-sigtsmæssige prioritering. DI foretrækker derfor en mere efterspørgselsdre-vet udvikling frem for en ensidig støtte til at udbygge infrastrukturen.DI bemærker således, at investeringer i bredbånd kun giver mening i detomfang, at det samtidigt lykkes at øge efterspørgslen på digitale tjenester.DI ser derfor gerne, at flere midler målrettes brug af offentlige digitale tje-nester inden for eksempelvis velfærdsteknologi eller uddannelse. Dette kanifølge DI være med til at øge brugervenligheden, styrke den objektive sags-behandling samt fremme produktiviteten i den offentlige sektor.DR finder, at definitionen på bredbåndsnet i Kommissionens forslag henvi-ser til både faste og trådløse accesnet, inklusiv via satellit. DR mener på denbaggrund, at det er væsentligt, at der er klarhed om, hvorvidt dette inklude-rer broadcast, som ifølge DR per definition er en trådløs teknologi.TDC har i høringssvar af 25. oktober 2011 anført, at man fra dansk side børarbejde for, at offentlig støtte til bredbåndtjenester skal dedikeres til områ-der med klart påvist behov for udbygning af infrastrukturen, som ikke vilkunne ske på markedsmæssige vilkår. Derudover foreslår TDC, at medfi-nansiering af projekter skal ske på et teknologineutralt grundlag, inklusivemobilteknologi, med sigte på at sikre EU’s målsætning om at sikre adgangtil forbindelser på mindst 30 megabit i sekundet.Endelig finder TDC, at kriterier for fordeling af henholdsvis private og of-fentlige investeringer i projekter fastlægges således, at den offentlige medfi-nansiering bliver et incitament til en risikovillig og markedsdreven adfærdfra private investorer.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Størstedelen af medlemsstaterne støtter brugen af midler til udbygning af in-frastrukturen i EU, i det det dog er usikkert i hvilket omfang IKT-delen prio-riteres.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen er grundlæggende positiv over for den nye infrastrukturfacilitet,der vil bidrage til at optimere vigtig europæisk infrastruktur og fremme deneuropæiske vækstdagsorden. Budgettet til CEF fastlægges som led i deoverordnede forhandlinger om en del af forhandlingerne om EUs budget forperioden 2014-2020, de såkaldte flerårige finansielle rammer (MFF).Regeringen finder det i den forbindelse vigtigt, at CEF-midlerne, herunderpå IKT-området, afsættes til projekter, der skaber merværdi for EU ogstørst mulige samfundsøkonomiske gevinster.Udgangspunktet er, at udrulningen af infrastrukturpå teleområdetskal væremarkedsdrevet, og at EU-initiativer primært skal være af regulativ karakter.Der er dog markedsfejl, der betyder, at der kan være behov for adgang til ri-sikovillige lånemuligheder og egentlig støtte for på længere sigt at sikreEU's konkurrenceevneog understøtte Europas Digitale Dagsorden.Tilde-lingen af midler børefter regeringens opfattelseikke påvirke konkurrencesi-tuationen i negativ retning.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaud-valg.

8. Blue Belt

Nyt notat.

1. Resumé

Blue Belt-pilotprojektet er iværksat af EU’s transportministre med henblikpå at se på mulighederne for at lempe toldkontrollerne og dermed lette deadministrative byrder. Dette sker ved at genbruge eksisterende data fra denovervågning, der sker af skibe i EU-farvande.Evalueringen af projektet ventes fremlagt i begyndelsen af maj måned,hvorefter Kommissionen forventes at fremlægge et arbejdsdokument, hvorman vil vurdere resultaterne af Blue Belt-projektet og se på de videre per-spektiver.Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (transport, telekommunikation ogenergi – søtransport) den 7. juni 2012 med henblik på en orienterende de-bat.Sagen har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomi-ske konsekvenser, men har til formål at mindske de administrative byrderfor erhvervet.

2. Baggrund

Blue Belt-pilotprojektet gik i gang i maj 2011 og blev afsluttet i marts 2012.Der er etableret en gruppe bestående af søsikkerhedsagenturet, Kommissio-nen, toldmyndighederne fra visse medlemslande samt repræsentanter for re-derier fra bl.a. Danmark.Evalueringsrapporten om Blue Belt pilot-projektet forventes at foreligge ibegyndelsen af maj 2012. Det forventes endvidere, at Kommissionen medafsæt i evalueringsrapporten vil udarbejde et arbejdsdokument, hvori manvil vurdere resultaterne af Blue Belt-pilotprojektet og se på de videre per-spektiver.Blue Belt-projektet er sat på dagsordenen for rådsmødet (transport, tele-kommunikation og energi – søtransport) den 7. juni 2012 med henblik på enorienterende drøftelse.

3. Formål og indhold

I december 2010 vedtog EU rådskonklusioner om vandbåren transport i EU.Konklusionerne anbefalede at fortsætte arbejdet for at øge det indre markedsfunktion og facilitere søtransport i EU bl.a. ved at lempe de administrativebyrder for skibsfarten. Dette ville kunne gøre søtransport til en mere attrak-tiv transportform i forhold til andre transportformer.En af de forhindringer, der blev peget på i rådskonklusionerne, var toldfor-maliteter, og Blue Belt-pilotprojektet blev derfor igangsat.Projektet gik ud på at udnytte de muligheder, der findes i farvandsovervåg-ningen - SafeSeaNet - til toldmæssige formål. De deltagende skibes færdenrapporteres til toldmyndighederne. Dette sker ved, at der sendes en e-mail tiltoldekspeditionen i destinationshavnen forud for skibets ankomst med op-lysninger om skibet, dets rute samt seneste anløbshavne.Baggrunden for projektet var, at der i toldlovgivningen er indbygget en for-modningsregel, der angiver, at gods, der losses fra skibe, er 3. lands gods,dvs. gods, der skal underkastes toldmæssige formaliteter. Skibe, der sejler ifast rutefart, kan undtages og få en særlig bevilling. Det betyder, at gods, derfragtes på skibe med disse bevillinger, anses for at være EU-gods. Bevillin-gen kan kun gives til faste ruter mellem EU-lande, der besejles af navngivneskibe. Skibene må ikke anløbe havne i 3. lande. Ved at genbruge informati-oner om skibes positioner, der indsamles systematisk via SafeSeaNet, kantoldmyndighederne konstatere, hvorvidt et skib har anløbet en 3. landshavnunder rejsen, eller om det har holdt sig inden for EU, så godset dermed kananses for EU-gods.Fra dansk side deltager SKAT og tre danske rederier i projektet. De danskerederier har sammenlagt indmeldt ca. 90 skibe og dermed ca. 1/3 af de i alt250 deltagende skibe i projektet.Indholdet af evalueringsrapporten kendes endnu ikke. Ifølge Kommissionenhar dog projektet vist, at der kan gives rettidige, korrekte og fuldstændigeoplysninger om skibenes ruter gennem overvågningen. Der har været megetfå mindre tekniske problemer, og disse er blevet løst.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Sagen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10. Høring

Sagen har endnu ikke været sendt i høring eller været behandlet i skibsfartspo-litisk specialudvalg. Evalueringsrapporten forventes at blive sendt i høring hosde deltagende rederier, og Kommissionens arbejdsdokument forventes sendt ihøring i specialudvalget inden rådsmødet den 7. juni 2012.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På nuværende tidspunkt synes der generelt at være blandede holdninger tilprojektet. Den række lande, der arbejder for at lette de administrative byr-der, kan se mulighederne i Blue Belt. Andre medlemsstater synes at fore-trække at fastholde eksisterende, fastlagte procedurer og er derfor mereskeptiske.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for Blue Belt og mener, at derer et betydeligt potentiale for videre udvikling og dermed lettelse af de ad-ministrative byrder for søfartserhvervet.Regeringen støtter bestræbelserne for at etablere processer, der kan automa-tiseres og derigennem opleves som forenklinger. Derfor er der behov forfortsat fokus på området, også efter at Blue Belt-pilotprojektet er afsluttet.Regeringen finder det ønskeligt, at ordningen udvides til også at kunne om-fatte andre skibe end skibe i fast rutefart ved sejlads mellem to EU-havne –primært ved transport af containere. I dag forhindrer toldreglerne, især for-modningsreglen, men også begrænsninger for skibe i fast rutefart, at EU-gods med fordel kan fragtes med skib mellem to eller flere EU-lande.

Det er samtidigt vigtigt, at det fremtidige arbejde også indeholder oplysnin-ger om alt gods om bord, samt hvilken toldmæssig status godset har, dvs.om det har status af EU-varer og/eller tredjelands varer.Toldreglerne medfører således i øjeblikket, at det er vanskeligere at fragteEU-gods med skib mellem to eller flere EU-lande, end det er at fragte EU-gods med f.eks. lastbil eller tog. Regeringen arbejder derfor for, at EU fast-holder fokus på og videreudvikler mulighederne for en egentlig modernise-ring af toldprocedurerne for skibe, der sejler mellem EU-havne.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget Europaudvalg.