§1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 8. august 2011, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 5indsættes somstk. 8:»Stk. 8.Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af undtagelserne i stk. 1, nr. 16, litra cog d.«

2.

§ 183, stk. 4,affattes således:»Stk. 4.Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer ikke er optaget tilhandel på et reguleret marked her i landet eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i etland, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan uanset stk. 2 vælge at anvende destandarder, der er nævnt i stk. 3, på deres koncernregnskab.«

3.

I§ 183, stk. 5, 1. pkt.,ændres ”årsrapport” til: ”koncernregnskab”, og3. pkt.,ophæves.

4.

I§ 354, stk. 6,indsættes somnr. 29:»29) Færøske tilsynsmyndigheder på det finansielle område, under forudsætning af, at modtagernemindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og at mod-tagerne har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver, jf. dog stk. 12.«

5.

I§ 354, stk. 12,indsættes efter »stk. 6, nr. 22«: »og 29«.

6.

I§ 361, stk. 1, nr. 3,indsættes efter »år«: »og 12.000 kr. pr. derivataftale omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4-8eller 10, i lov om værdipapirhandel m.v., som er optaget til handel ultimo det foregående år«.

7.

I§ 373 a, stk. 1,indsættes efter »denne lov«: »og regler udstedt i medfør af denne lov«.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24.november 2010 om ændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydestil offentligheden eller optages til handel, og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav iforbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, EU-Tidende2010, nr. L 327, side 1 (ændring af prospektdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1031/2010/EUaf 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissionerog andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EFom en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.

§2

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 883 af 9. august 2011, foretages følgende ændrin-ger:

1.

§ 28 a, stk. 6,der bliver stk. 5, affattes således:»Stk. 5.En ledende medarbejders pligt til at indberette meddelelse efter stk. 1, 1. pkt., og til at indberettemeddelelse om modtagne oplysninger efter stk. 3, 3. pkt., indtræder først, hvis kursværdierne af de transakti-oner, der i løbet af et kalenderår er gennemført af den ledende medarbejder og af nærtstående personer til denpågældende ledende medarbejder, tilsammen udgør et beløb på 5.000 euro eller derover. Hvis beløbsgrænsenpå 5.000 euro overskrides, skal der gives meddelelse om den transaktion, hvorved beløbsgrænsen overskri-des samt alle efterfølgende transaktioner det pågældende kalenderår.«

2.

I§ 83, stk. 11,ændres »§ 33, stk. 5, § 40, stk. 1, nr. 1, 2 og 4« til: »§ 40, stk. 2, nr. 1, 2 og 4«.

§3

I lov nr. 456 af 18. maj 2011 om investeringsforeninger m.v. foretages følgende ændring:

1.

I§ 128indsættes somstk. 2og3:»Stk. 2.Under overholdelse af de enkelte placeringsgrænser i stk. 1 må en afdeling af en investeringsforeningdog investere op til 20 pct. af afdelingens formue i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt afemittenter i samme koncern.Stk. 3.Ved investeringer efter stk. 1 og 2 finder §§ 137-139 anvendelse.«

§4

Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. marts 2012, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.§ 1, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2013, med virkning for regnskabsåret 2012.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 2, nr. 1.

§5

Stk. 1.§§ 1-3 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.Stk. 2.§§ 1-3 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med deafvigelser, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

IndholdsfortegnelseIndledningLovforslagets indhold2.1. Bemyndigelse til delvist ændret engagementsbegreb2.2. Ophævelse af muligheden for at anvende internationale regnskabsregler (IFRS) i årsrap-porter med henblik på at indføre strammere og mere præcise regler for nedskrivninger i disse2.3. Videregivelse af fortrolige oplysninger til færøske tilsynsmyndigheder på det finansielleområde2.4. Investeringsforeningers muligheder for at investere i koncernforbundne selskaberØkonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerØkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDe administrative konsekvenser for borgerneDe miljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenHørte myndigheder og organisationerSammenfattende skema1. IndledningLovforslaget udgør 2. del af efterårets samlelovforslag.Det overordnede formål med lovforslaget er at gennemføre en række initiativer som opfølgning på den finan-sielle krise. Der er under den finansielle krise opsamlet en række erfaringer, som der er eller bør reageres på.Senest har forløbet i forhold til særligt et enkelt pengeinstitut bidraget med yderligere erfaringer i forhold tilopgørelsen af nedskrivninger, hvorfor der foreslås foretaget en række opstramninger.Derudover indeholder lovforslaget mulighed for, at der under visse nærmere omstændigheder kan videregi-ves fortrolige oplysninger omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt til færøske tilsynsmyndigheder på detfinansielle område. Denne del er tidligere forelagt ordførerne i skriftlig høring, men er ændret, hvorfor detfremsendes på ny.Endvidere indeholder lovforslaget regler vedrørende investeringsforeningers muligheder for at investere iværdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter udstedt af forskellige selskaber i en koncern.2.1. Bemyndigelse til delvist ændret engagementsbegreb2.1.1 Gældende ret§ 5, stk. 1, nr. 16, nyaffattedes senest ved lov nr. 579 af 1. juni 2010. Ved nyaffattelsen indførtes de i be-stemmelsen som litra a-d opregnede undtagelser til engagementsbegrebet for så vidt angår lovens §§ 78, 145,148 og 182. Undtagelserne gennemførte artikel 1, nr. 19, litra a, i CRD II. Artikel 1, nr. 19, litra a, i CRD IIgennemfører ændringer i artikel 106, stk. 2, i direktiv 2006/48/EF. Den derved gennemførte affattelse afartikel 106, stk. 2, i direktiv 2006/48/EF er i al væsentlighed fuldt overensstemmende med affattelsen inde-

holdt i § 5, stk. 1, nr. 16, litra a-d, idet der dog i direktivteksten afslutningsvist er anført følgende: ”DetEu-ropæiske Banktilsynsudvalg bør udforme retningslinjer for at skabe større ensartethed i tilsynspraksis vedanvendelse af undtagelserne i litra c) og d).”I forbindelse med indførslen i lov om finansiel virksomhed afde i bestemmelsen som litra a-d opregnede undtagelser til engagementsbegrebet ses ikke at være taget stillingtil, hvordan implementeringen af retningslinjer fra daværende CEBS (Committee of European Banking Su-pervisors), det nuværende EBA (European Banking Authority), skal ske.2.1.2. Baggrunden for forslagetForslaget er foranlediget af, at Finanstilsynet har konstateret, at der på et konkret område mangler hjemmeltil implementering af retningslinjer fra det tidligere CEBS, nuværende EBA. Dette er et problem, idet Dan-mark er forpligtet til at implementere disse retningslinjer. Baggrunden for forslaget er således en konkretproblemstilling opstået i forbindelse med implementering af retningslinjer fra CEBS om undtagelserne gen-nemført i § 5, stk. 1, nr. 16, litra c og d, i lov om finansiel virksomhed. Med retningslinjerne fra CEBS præ-ciseres anvendelsesområdet for undtagelserne anført i § 5, stk. 1, nr. 16, litra c og d. Da der ikke i forbindelsemed indførslen af de i § 5, stk. 1, nr. 16, litra a-d, opregnede undtagelser til engagementsbegrebet ses at væretaget stilling til, hvordan implementeringen af retningslinjer fra Det Europæiske Banktilsynsudvalg skal ske,og da der dermed ikke aktuelt ses at være hjemmel for Finanstilsynet til ved bekendtgørelse at fastsættenærmere regler for afgrænsningen af undtagelserne i § 5, stk. 1, nr. 16, litra c og d, er den foreslåede be-stemmelse nødvendig for at Finanstilsynet kan implementere retningslinjerne fra det tidligere CEBS, detnuværende EBA.2.1.3 Forslagets indholdForslaget giver hjemmel i lov om finansiel virksomhed til, at Finanstilsynet ved bekendtgørelse kan imple-mentere retningslinjer fra det tidligere CEBS, om undtagelserne gennemført i § 5, stk. 1, nr. 16, litra c og d, ilov om finansiel virksomhed.2.2. Ophævelse af muligheden for at anvende internationale regnskabsregler (IFRS) i årsrapporter med hen-blik på at indføre strammere og mere præcise regler for nedskrivninger i disse2.2.1. Gældende retI henhold til lov om finansiel virksomhed skal årsrapporter for finansielle virksomheder som udgangspunktudarbejdes efter de danske regnskabsregler. Det vil sige, at årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelsemed kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed samt regler udstedt i medfør af dette kapitel. Finansielle virk-somheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret markedher i landet eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgåetaftale med (i det følgende benævnt ”børsnoterede” finansielle virksomheder), skal dog i medfør af Rådetsforordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder udarbejde koncernregnskab efter Internatio-nal Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU.I de tilfælde, hvor bestemmelser i kapitel 13 eller regler udstedt i medfør heraf regulerer de samme forholdsom Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1606/2002), har de danskeregnskabsregler ikke gyldighed.Efter de gældende regler er det muligt for børsnoterede finansielle virksomheder at vælge at anvende de in-ternationale regnskabsstandarder som godkendt af EU i deres årsregnskab. Endvidere har ikke-børsnoteredefinansielle virksomheder mulighed for at vælge at anvende de internationale regnskabsstandarder som god-kendt af EU i såvel deres årsregnskab som deres koncernregnskab. I praksis er der således valgfrihed med

hensyn til, om virksomheden ønsker at anvende de internationale regnskabsstandarder som godkendt af EUeller de danske regnskabsregler ved udarbejdelsen af årsregnskabet.I kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed er der hjemmel til, at Finanstilsynet kan udstede nærmere reglerfor årsrapporten om blandt andet indregning og måling af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger,opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.De danske regnskabsregler er udformet, så de i videst muligt omfang er forenelige med de internationaleregnskabsstandarder. Det vil sige reglerne er udformet, så et regnskab udarbejdet efter de danske regler ikkevil være i strid med de internationale regler, selv om ikke alle detaljer og oplysningskrav fra de internationaleregler er indarbejdet i de danske regler.2.2.2. Baggrunden for forslagetDer er under den finansielle krise opsamlet en række erfaringer. Senest har også forløbet i forhold til Ama-gerbanken A/S bidraget med yderligere erfaringer i forhold til opgørelse af nedskrivninger på udlån og sol-vensbehov. Mens reglerne er forholdsvis præcise med hensyn til, hvornår der skal foretages en nedskriv-ningsberegning, så giver reglerne betydelige muligheder for ledelsesmæssige skøn, når størrelsen af ned-skrivningerne på udlån skal opgøres. Det er således op til ledelsen at foretage et rimeligt og velunderbyggetskøn, når størrelsen af nedskrivninger skal fastlægges.Forløbet med Amagerbanken og forløbet i andre institutter, hvor der er sket ledelsesskift, illustrerer, at der eret betydeligt rum for ledelsesmæssige skøn i opgørelsen af nedskrivninger på udlån, som kan medføre væ-sentlige ændringer i nedskrivningerne. Det peger på et behov for klarere rammer i reglerne for, hvordan disseskøn kan udøves. Det er uundgåeligt, at opgørelsen af nedskrivningerne vil involvere betydelige skønsele-menter, men det er Finanstilsynets opfattelse, at det vil være muligt at indsnævre udfaldsrummet for sådanne.2.2.3. Forslagets indholdDer har hidtil været valgfrihed om, hvorvidt en virksomhed i årsregnskabet ville benytte de internationaleregnskabsstandarder eller de danske regnskabsregler. Det er ikke juridisk muligt lovmæssigt at regulere deinternationale regnskabsstandarder nationalt. Efter forslaget gøres det derfor obligatorisk for finansielle virk-somheder at anvende de danske regnskabsregler i årsregnskabet. Børsnoterede finansielle virksomheder vilfortsat være forpligtede til at anvende de internationale regnskabsstandarder som godkendt af EU i koncern-regnskabet, ligesom ikke-børsnoterede finansielle virksomheder fortsat vil kunne vælge at aflægge koncern-regnskab efter de internationale regnskabsstandarder, som godkendt af EU.Formålet med at gøre det obligatorisk at anvende de danske regnskabsregler på årsregnskaberne er at sikre, atde justeringer, som det vurderes hensigtsmæssigt at gennemføre i de danske regnskabsregler vedrørendenedskrivninger på udlån skal være gældende for alle pengeinstitutter.Finanstilsynet har allerede i medfør af § 196 hjemmel til at fastsætte mere detaljerede regler for blandt andetindregning og måling. Finanstilsynet vil benytte denne hjemmel til at fastsætte nærmere regler for, hvorledespengeinstitutter skal nedskrive på forskellige typer af engagementer. Det er ikke med dette lovforslag ellerjusteringer af nedskrivningsreglerne hensigten at ændre på det forhold, at de danske regnskabsregler er for-enelige med de internationale regnskabsstandarder, men de danske regnskabsregler vil indeholde mere præ-cise anvisninger og en større detaljeringsgrad, der vil kunne opleves som en stramning for nogle pengeinsti-tutter afhængig af deres nuværende praksis.

2.3. Videregivelse af fortrolige oplysninger til færøske tilsynsmyndigheder på det finansielle område2.3.1. Gældende retTilsynet med og reguleringen af færøske pengeinstitutter mv. er et fællesanliggende, som varetages af Fi-nanstilsynet. Lov om finansiel virksomhed er sat i kraft på Færøerne ved kongelig anordning, senest vedkongelig anordning nr. 830 af 30. august 2009 med senere ændringer. I anordningen er der foretaget tilpas-ninger til færøske forhold – herunder er f.eks. reguleringen af forsikringsområdet taget ud af anordningen,idet tilsynet med og reguleringen af færøske forsikringsselskaber er et særanliggende, der reguleres af færøsklovgivning.Efter § 1, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed finder dele af loven anvendelse på finansielle holdingvirk-somheder. § 1, stk. 2, er sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og Finanstilsynethar således kompetence i forhold til finansielle holdingvirksomheder, der er beliggende på Færøerne.Tilsvarende har det færøske forsikringstilsyn efter den færøske lov om forsikringsvirksomheder, der på man-ge måder er enslydende med lov om finansiel virksomhed, kompetence til at føre tilsyn medfinansielle holdingvirksomheder på Færøerne.Efter § 354, stk. 6, nr. 18, i lov om finansiel virksomhed er der mulighed for at videregive fortroligeoplysninger til relevante tilsynsmyndigheder i lande inden for EU, der har ansvaret for tilsyn med finansiellevirksomheder m.v., og til tilsynsmyndigheder i lande uden for EU, efter samme bestemmelses nr. 22. Beggebestemmelser er direktivbestemte.2.3.2. Baggrunden for forslagetDet er vigtigt, at der kan udveksles informationer mellem Finanstilsynet og færøske tilsynsmyndigheder pådet finansielle område. Finanstilsynet vil således f. eks. kunne komme i besiddelse af fortrolige oplysningerom et af en færøsk finansiel holdingvirksomhed ejet pengeinstitut, som det vil være relevant at kunne videre-give til færøske tilsynsmyndigheder på det finansielle område.Færøerne er ikke medlem af EU. Omvendt anses Færøerne som hovedregel heller ikke som værende omfattetaf definitionen på et land uden for EU, idet Færøerne er en del af det danske rige. Færøerne er således ikkeomfattet af de omtalte bestemmelser i § 354, stk. 6, nr. 18 og nr. 22, i lov om finansiel virksomhed, hvorforder er behov for indførelse af en bestemmelse, hvorefter det bliver muligt at videregive fortrolige oplysnin-ger til de færøske tilsynsmyndigheder på det finansielle område. Dette vil eksempelvis være relevant i tilfæl-de, hvor en færøsk finansiel holdingvirksomhed ejer såvel forsikringsselskaber underlagt færøsk tilsyn sompengeinstitutter underlagt dansk tilsyn. Samtidig er det hensigten, at der indsættes en tilsvarende bestemmel-se i den færøske lovgivning, således at færøske tilsynsmyndigheder på det finansielle område vil kunne vide-regive fortrolige oplysninger til Finanstilsynet, som vil være af relevans for Finanstilsynet. Herved sikres, atder kan gennemføres et effektivt og koordineret tilsyn med bl.a. finansielle holdingvirksomheder på Færøer-ne.2.3.3. Forslagets indholdDet foreslås at indføre mulighed for, at Finanstilsynet under visse betingelser kan videregive fortrolige op-lysninger til færøske tilsynsmyndigheder på det finansielle område. Den foreslåede bestemmelse sigterblandt andet på den situation, hvor en færøsk finansiel holdingvirksomhed ejer såvel forsikringsselskaberunderlagt færøsk tilsyn som pengeinstitutter underlagt dansk tilsyn.

2.4 Investeringsforeningers muligheder for at investere i koncernforbundne selskaber.2.4.1. Gældende retEfter den gældende bestemmelse i § 128, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. kan en afdeling afen investeringsforening højst investere op til 10 pct. af sin formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstru-menter, som er udstedt af forskellige selskaber, der er koncernforbundne.2.4.2. Baggrunden for forslagetDer er et behov for at afdelinger i investeringsforeninger, som investerer i danske aktier, får mulighed for atinvestere mere end 10 pct. af deres formue i aktier, som er udstedt af koncernforbundne selskaber. Det skyl-des, at der i det danske OMX C20 indeks, som er et indeks over de mest omsatte aktier i store selskaber,indgår to selskaber, som er koncernforbundne. Disse selskaber indgår i indekset med en vægt, der er megetstor. Afdelinger i investeringsforeninger, som investerer i danske aktier, har derfor behov for at investere entilsvarende stor del af deres formue i aktier udstedt af de pågældende selskaber for, at deres afkast kan kom-me på niveau med afkastet af de aktier, som indgår i indekset.UCITS-direktivet, som regulerer investeringsforeningers placeringsmuligheder (Europa-Parlamentets ogRådets direktiv nr. 2009/65/2009 EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelserom visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer(investeringsinstitutter)), giver mulighed for, atafdelinger i investeringsforeninger kan investere op til 20 pct. af deres formue i værdipapirer, som er udstedtaf selskaber, der er koncernforbundne.Derfor foreslås det, at hæve placeringsgrænsen fra 10 pct. til 20 pct. for investeringer i værdipapirer, som erudstedt af selskaber, der er koncernforbundne, for dermed at imødekomme investeringsforeningernes behov.2.4.3. Forslagets indholdDet foreslås, at en afdeling af en forening får mulighed for at investere op til 20 pct. af sin formue i værdipa-pirer eller pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af forskellige selskaber, som er koncernforbundne.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regionerIngen.

4.Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetMuligheden for i de gældende regler at tillade de finansielle virksomheder at anvende de internationale regn-skabsregler (IFRS) i regnskabsaflæggelsen ud over de tilfælde, hvor det er et krav efter EU-reglerne, harværet begrundet med ønsket om at muliggøre, at virksomhedernes årsrapporter kunne aflægges efter et inter-nationalt kendt og anerkendt regelsæt og dermed tilgodese hensynet til at forbedre årsrapporternes tilgænge-lighed også for udenlandske regnskabsbrugere. Dette bidrager til at mindske virksomhedernes finansierings-omkostninger. Et andet hensyn har været at mindske omkostningerne for virksomheder, der indgår i koncer-ner, herunder internationale koncerner, hvor modervirksomheden har pligt til at følge de internationale regleri koncernregnskabet, således at opgørelser og oplysninger kunne genbruges på koncernniveau.Det kan forventes, at lovforslaget vil bidrage til at forøge de økonomiske og administrative byrder for virk-somhederne. I praksis er det imidlertid et mindre antal finansielle virksomheder, der benytter muligheden forat anvende de internationale regnskabsregler i både koncern- og årsregnskab eller alene i årsrapporten i til-fælde, hvor virksomheden ikke har koncernregnskabspligt.

En indførsel af mere detaljerede obligatoriske regler for indregning og måling af udlån i de danske regn-skabsregler vil forventeligt af en række finansielle virksomheder blive opfattet som en stramning af reglerne,som i nogle tilfælde vil medføre forøgede nedskrivninger på udlån.Der bliver taget hensyn hertil med en passende implementeringsfrist.Forslaget vurderes derudover ikke at have konsekvenser for erhvervslivet.5. De administrative konsekvenser for borgerneDer vil være en mindre ændring af den administrative byrde for de borgere, der er ledende medarbejdere iselskaber, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked. Disse ledende medarbejdere skalfremover indberette egne og nærtståendes transaktioner i selskabets aktier eller værdipapirer knyttet hertildirekte til Finanstilsynet. Hidtil har de ledende medarbejdere givet meddelelse til selskabet herom. Indberet-ning til Finanstilsynet skal ske elektronisk ved brug af elektronisk underskrift (NemID).6. De miljømæssige konsekvenserIngen7. Forholdet til EU-rettenDe nationale regnskabsregler skal være udarbejdet i overensstemmelse med direktiverne på regnskabsområ-det, herunder de særlige direktiver for de finansielle virksomheder på henholdsvis bank- og forsikringsområ-det. EU-forordningen om anvendelse af de internationale regnskabsstandarder (1606/2002) kræver, at allebørsnoterede virksomheder udarbejder koncernregnskab efter de internationale regnskabsregler som god-kendt af EU. Forordningen tillader endvidere, at medlemslandene kan tillade eller kræve, at andre virksom-heder kan anvende de internationale regnskabsstandarder, og at standarderne kan tillades eller kræves an-vendt også i andre regnskaber end koncernregnskabet. Forslaget vil med andre ord udnytte valgmuligheder iforordningen anderledes, end det hidtil har været tilfældet.Det er hensigten, at de danske regnskabsregler, der udarbejdes i medfør af § 196 i lov om finansiel virksom-hed, fortsat skal være i overensstemmelse med de relevante direktiver på regnskabsområdet, ligesom det ikkemed dette lovforslag er hensigten at ændre på det forhold, at de danske regnskabsregler udarbejdet i medføraf § 196 er forenelige med, det vil sige ikke i strid med, de internationale regnskabsstandarder.Den internationale regnskabsstandardsætter, IASB, arbejder for tiden med en revision af reglerne for ned-skrivninger på udlån og tilgodehavender. Det er hensigten, at Finanstilsynet, når denne revision er gennem-ført og vedtaget af EU, vil tage hensyn til disse nye regler ved udformningen af de danske regler på området.Det forventes ikke, at ændringerne i de internationale regler vil berøre de stramninger vedrørende konkreteskøn over nedskrivningsbehovene, som der sigtes mod i de danske regler i forlængelse af lovændringen.8. Hørte myndigheder og organisationerAdvokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejds-markedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital andPrivate Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S,Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, DanskErhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Rela-tions Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktio-

nærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Dan-ske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Reviso-rer, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finan-siel Stabilitet A/S, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finans og Leasing, Forbrugerombudsman-den, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske For-sikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen af Statsau-toriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, FOREX, Forsikring &Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, GXG Markets A/S, Håndværksrå-det, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), InvesteringsForeningsRådet, ISACA Den-mark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen, KøbmandStan-dens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen iDanmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen A/S,Nets, Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revifora, Revisorkommissionen, Revi-sortilsynet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kri-minalitet, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Telekommunikationsindustrien i Danmark, VP Securi-ties A/S, Western Union, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands Selvstyre viaRigsombudsmanden i Grønland.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (Lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 6)Den foreslåede ændring af§ 5, stk. 6,i lov om finansiel virksomhed indføres med henblik på at sikre Finans-tilsynet hjemmel til at implementere retningslinjer fra det tidligere CEBS, det nuværende EBA, om undtagel-serne gennemført i § 5, stk. 1, nr. 16, litra c og d, i lov om finansiel virksomhed.Med lovforslaget tages højde for en konkret problemstilling opstået i forbindelse med implementering afretningslinjer fra det tidligere CEBS, det nuværende EBA, om undtagelserne gennemført i § 5, stk. 1, nr. 16,litra c og d, i lov om finansiel virksomhed. Med retningslinjerne fra CEBS præciseres anvendelsesområdetfor undtagelserne anført i § 5, stk. 1, nr. 16, litra c og d. Da der ikke i forbindelse med indførslen af de i § 5,stk. 1, nr. 16, litra a-d, opregnede undtagelser til engagementsbegrebet ses at være taget stilling til, hvordanimplementeringen af retningslinjer fra CEBS skal ske og da der dermed ikke aktuelt ses at være hjemmel forFinanstilsynet til ved bekendtgørelse, at fastsætte nærmere regler for afgrænsningen af undtagelserne i § 5,stk. 1, nr. 16, litra c og d. Den foreslåede bestemmelse er derfor nødvendig for at Finanstilsynet kan imple-mentere retningslinjerne fra det tidligere CEBS, det nuværende EBA.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 2 (Lov om finansiel virksomhed § 183, stk. 4)Den foreslåede ændring af§ 183, stk. 4,i lov om finansiel virksomhed er en konsekvens af, at det ønskesændret, hvilket regelsæt ikke-børsnoterede finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skalbenytte ved aflæggelse af årsrapport.Disse virksomheder kan efter gældende ret vælge at anvende de internationale regnskabsstandarder (IFRS),som vedtaget af EU, når de aflægger årsrapport. Bestemmelsen fastlægger endvidere, at børsnoterede finan-sielle virksomheder har mulighed for at anvende de internationale regnskabsstandarder på de dele af deresårsrapport, der ikke reguleres af forordningen. Det fremgår af den gældende § 183, stk. 3, at Rådets forord-ning omfatter virksomhedens koncernregnskab.Med den foreslåede ændring af § 183, stk. 4, indskrænkes muligheden for ikke-børsnoterede finansielle virk-somheder og finansielle holdingvirksomheder til at benytte de internationale regnskabsstandarder (IFRS),som vedtaget af EU til at omfatte aflæggelse af virksomhedens koncernregnskab. Herudover fjernes mulig-heden for, at børsnoterede finansielle virksomheder kan fravælge at anvende de internationale regnskabs-standarder (IFRS), som vedtaget af EU på de dele af deres årsrapport, der ikke omfattes af artikel 4 i Rådetsforordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1606/2002).Ændringen betyder, at finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder ikke længere har mulig-hed for at benytte de internationale regnskabsstandarder, som vedtaget af EU, på årsregnskabet.Baggrunden for ønsket om at gøre anvendelsen af de danske regnskabsregler obligatorisk er, at tilsynet sam-tidig i de danske regnskabsregler vil præcisere, hvorledes et pengeinstitut skal indregne og måle udlån. Derer tale om en regnskabspost, som indeholder en række skønsmæssige elementer. Finanstilsynet vil i de dan-ske regnskabsregler for kreditinstitutter mv. justere i reglerne for, hvornår et skøn over værdien af et udlån

kan anses for at være rimeligt og velunderbygget. Reglerne vil blive mere detaljerede end i dag, hvorfor detaf nogle finansielle virksomheder vil blive oplevet som en stramning.Til nr. 3 (Lov om finansiel virksomhed § 183, stk. 5.)Med den foreslåede ændring af§ 183, stk. 5,i lov om finansiel virksomhed foreslås dels, at ”årsrapport” iførste punktum ændres til ”koncernregnskab”, dels at sidste punktum udgår. Begge ændringer er konse-kvensændringer som følge af forslaget om at ophæve muligheden for at anvende de internationale regnskabs-standarder (IFRS), som vedtaget af EU, på årsregnskabet, jf. § 1, nr. 2.. Den gældende bestemmelses sidstepunktum fastlægger, at hvis de internationale regnskabsstandarder som vedtaget af EU, alene anvendes påkoncernregnskabet og ikke på årsregnskabet, så gælder bestemmelsens to første punktummer alene på kon-cernregnskabet.Da muligheden for at benytte de internationale regnskabsstandarder, som vedtaget af EU i den finansiellevirksomheds årsregnskab, bortfalder med den foreslåede ændring under § 1, nr. 2, bliver bestemmelsenssidste punktum overflødigt.Til nr. 4 (lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 6, nr. 29)Med forslaget til§ 354, stk. 6, nr. 29,i lov om finansiel virksomhed vil det være muligt for Finanstilsynet atvideregive fortrolige oplysninger til færøske tilsynsmyndigheder på det finansielle område, hvis der eksem-pelvis i forbindelse med tilsyn i danske pengeinstitutter eller forsikringsselskaber konstateres forhold, somvil være af relevans for de færøske tilsynsmyndigheder.Aktuelt er der én færøsk tilsynsmyndighed på det finansielle område. Denne tilsynsmyndighed er det færøskeforsikringstilsyn, der foruden tilsynet med en række forsikringsselskaber fører tilsyn med Føroya Realkre-ditstovnur, der tilbyder finansiering af skibsfartøjer. Baggrunden for at den foreslåede bestemmelse ikkespecifikt henviser til det færøske forsikringstilsyn, men derimod anvender den bredere betegnelse ”færøsketilsynsmyndigheder på det finansielle område”, er et ønske om at fremtidssikre bestemmelsen, såfremt derfremover måtte ske ændringer i hvilken eller hvilke færøske myndigheder, der har ansvaret for tilsynet på detfinansielle område. Med anvendelsen af den bredere betegnelse understreges det ligeledes, at bestemmelsensanvendelsesområde ikke er begrænset til tilsyn med forsikringsselskaber.Det er en betingelse for videregivelsen af oplysningerne, at de færøske tilsynsmyndigheder på det finansielleområde er omfattet af en tavshedspligt, der mindst svarer til den, der gælder i lov om finansiel virksomhed,og at myndigheden har behov for oplysningerne til varetagelse af dets opgaver.Tavshedsbestemmelserne i eksempelvis den færøske forsikringslov svarer i udgangspunktet til tavshedsbe-stemmelserne i lov om finansiel virksomhed. Der er en række undtagelser til Finanstilsynets tavshedspligt,der i sagens natur ikke er relevante for det færøske tilsyn.Efter den foreslåede nr. 29 er det en betingelse for videregivelse af oplysningerne, at modtageren har behovherfor til varetagelse af sine opgaver. Vurderingen af tilsynsmyndighedens behov for oplysninger vil være enkonkret vurdering i de enkelte sager.Til nr. 5 (lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 12)Med den foreslåede ændring af§ 354, stk. 12,i lov om finansiel virksomhed kan videregivelse efter stk. 6,nr. 22, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande,

som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kun ske, såfremt det pågældende lands kom-petente myndigheder, som har afgivet dem, har givet deres udtrykkelige tilladelse til videregivelsen og kuntil det formål, som tilladelsen vedrører. § 354, stk. 6, nr. 22, giver mulighed for at videregive fortrolige op-lysninger til finansielle myndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgåetaftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med finansielle virksomheder, finansierings-institutter, investeringsinstitutter, kreditvurderingsbureauer eller med kapitalmarkederne og organer, dermedvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samtpersoner, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnskaber.Da Færøerne ikke er medlem af EU, foreslås at § 354, stk. 12, tilsvarende skal gælde for videregivelse affortrolige oplysninger efter nr. 29. Som en konsekvens af forslaget om indsættelsen af nyt nr. 29 foreslåsanvendelsesområdet for den gældende § 354, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed udvidet til også at omfat-te videregivelse af fortrolige oplysninger efter nr. 29. Der er i øvrigt ikke tilsigtet nogen materiel ændring afbestemmelsen.Til nr. 6 (lov om finansiel virksomhed § 361, stk. 1, nr. 3)Det foreslås, at§ 361, stk. 1, nr. 3,i lov om finansiel virksomhed ændres således, at operatører af reguleredemarkeder og alternative markedspladser også skal betale et grundbeløb på 12.000 kr. pr. derivataftale omfat-tet af § 2, stk. 1, nr. 4-8 eller 10, i lov omværdipapirhandel m.v., og som er optaget til handel på markedeteller markedspladsen.Den eksisterende afgift, som operatører af regulerede markeder og alternative markedspladser opkræves, erbaseret på et grundbeløb på 12.000 kr. pr. selskab, hvis værdipapirer er optaget til handel. Da en derivataftaleikke er et selskab, betyder det, at et reguleret marked eller en alternativ markedsplads, som udelukkendehandler med derivater ikke skal betale afgift.Baggrunden for denne nye del af afgiften er, at en virksomhed har udtrykt interesse for at søge om tilladelsesom operatør af et reguleret marked efter lov om værdipapirhandel m.v. Virksomheden ønsker udelukkendeat handle med derivater.Grundbeløbet på 12.000 kr. er angivet i 2004-niveau, jf. § 361, stk. 2. I 2011-niveau vil det svare til ca.21.000 kr.Til nr. 7 (lov om finansiel virksomhed § 373 a, stk. 1)Der er tale om en justering af § 373 a, stk. 1, hvorefter Erhvervs- og vækstministeren har hjemmel til at giveFinanstilsynet mulighed for at afgøre visse tilståelsessager med administrative bødeforlæg. Forslaget medfø-rer, at også sager om overtrædelser af bestemmelse udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed vil kun-ne afgøres ved, at Finanstilsynet udsteder et administrativt bødeforlæg.Den nugældende bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørelse nr. 168 af 8. marts 2010, hvori en række nærme-re angivne bestemmelser i lov om finansiel virksomhed er opregnet. Det er ved overtrædelse af i bekendtgø-relsen nærmere angivne bestemmelser fortsat forudsætningen, at bemyndigelsesbestemmelsen alene anven-des til at give Finanstilsynet mulighed for at udstede administrative bødeforlæg, hvor overtrædelserne gene-relt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsniveauet liggerfast. Overtrædelserne skal således generelt være klare og umiddelbart konstaterbare, og sagens afgørelse,herunder fastsættelsen af bødens størrelse, skal være uden skønsmæssige elementer af betydning. Det vil

næppe kunne udelukkes, at der vil kunne opstå konkrete tilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende be-stemmelser alligevel ikke kan anses for ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlspørgsmål, eller hvor derkan rejses tvivl om det rette sanktionsniveau. Det forudsættes, at Finanstilsynet i så fald vil overgive sagen tilpolitiet og anklagemyndigheden til videre foranstaltning frem for at udstede et bødeforelæg.Det er endvidere forudsat, at en udvidelse af det nuværende anvendelsesområde for ordningen med admini-strative bødeforelæg vil skulle ske efter forhandling med Justitsministeriet, som vil inddrage Statsadvokatenfor Særlig Økonomisk Kriminalitet og Rigsadvokaten i overvejelserne.En betingelse for at sagen kan afsluttes, ved at Finanstilsynet udsteder et administrativt bødeforelæg, er, atden pågældende fysiske eller juridiske person dels erklærer sig skyldig, dels vedtager sagens udenretligeafgørelse. Såfremt den pågældende fysiske eller juridiske person ikke ønsker at acceptere et administrativtbødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyldig eller ikke kan erklære sig indfor-stået med, at sagen afgøres af Finanstilsynet, overgår sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Krimi-nalitet med henblik på en sædvanlig strafferetlig forfølgelse.Til § 2Til nr. 1 (lov om værdipapirhandel m.v. § 28 a, stk. 5)Det foreslås at§ 28, stk. 6,som bliver § 28 a, stk. 5, ændres.Bestemmelsen fastsætter en bagatelgrænse, som betyder, at en ledende medarbejder i et selskab, der udstederaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked først får pligt til at give meddelelse til Finanstilsynetom deres egne eller deres nærtståendes transaktioner vedrørende det udstedende selskabs aktier og andreværdipapirer, som er knyttet til sådanne aktier, hvis den ledende medarbejder og nærtstående fysiske ellerjuridiske personer, der har relationer til den ledende medarbejder, i løbet af kalenderåret samlet gennemførertransaktioner med en kursværdi på 5.000 euro eller derover.I forhold til den nugældende bestemmelse er ændringerne af1. pkt.sproglige konsekvensændringer, somfølge af at det fremover bliver den ledende medarbejder, der skal foretage indberetninger til Finanstilsynet ogikke give meddelelser til det selskab, der har udstedt aktier. Som konsekvens af forslaget til ændring af § 28a, stk. 1 og 3, ændres henvisningen til stk. 3, 4. pkt., til en henvisning til stk. 3, 3. pkt.Ændringen af2. pkt.er en præcisering af, hvornår der skal foretages indberetninger i forhold til overskridel-sen af den beløbsmæssige bagatelgrænse på 5.000 euro. Bestemmelsen om beløbsgrænsen på 5.000 eurogennemfører artikel 6, stk. 2, i Kommissionens direktiv 2004/72/EF om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF for så vidt angår accepteret markedspraksis, definition af internviden i forbindelse med varederivater, udarbejdelse af lister over insidere, anmeldelse af ledende medarbej-deres transaktioner og af mistænkte transaktioner.Ifølge den nugældende formulering af bestemmelsen skal meddelelse alene gives for transaktioner, der erforetaget efter, at beløbsgrænsen på 5.000 euro er overskredet. Det har givet anledning til tvivl om, hvorvidtden transaktion, hvorved beløbsgrænsen overskrides skulle indberettes eller ej. Beløbsgrænsen på 5.000 euroer indsat som en bagatelgrænse. Hvis den første transaktion, der gennemføres i et kalenderår er f.eks.100.000 euro, er dette klart over bagatelgrænsen og det har ikke været hensigten, at sådanne transaktionerikke skulle indberettes. Det fremgår da også af § 4, stk. 2, i Bekendtgørelse nr. 1179 af 11. oktober 2004 om

meddelelse, indberetning og offentliggørelse af ledende medarbejderes transaktioner, insiderlister, underret-ning om mistænkelige transaktioner, indikationer på markedsmanipulation og accepteret markedspraksis(Bekendtgørelse om markedsmisbrug), at der skal gives meddelelse om den transaktion, hvorved bagatel-grænsen overskrides, samt alle efterfølgende transaktioner. Med den foreslåede ændring af 2. pkt. indsættesden mere præcise formulering fra bekendtgørelsen i loven. Det præciseres med andre ord i loven, at hvisbagatelgrænsen overskrides, skal der indberettes en meddelelse om den transaktion, hvorved beløbsgrænsenpå 5.000 euro overskrides, samt alle efterfølgende transaktioner det pågældende år.Bagatelgrænsen er en kumuleret grænse gældende for den enkelte ledende medarbejder og de nærtståendefysiske og juridiske personer, der er forbundet med den pågældende ledende medarbejder. Transaktioner, dergennemføres af en ledende medarbejder og de nærtstående personer, skal derfor lægges sammen og indgå iberegningsgrundlaget for, om bagatelgrænsen er overskredet. Bagatelgrænsen er en bruttogrænse. Der kanikke ske modregning af foretagne køb og salg, der foretages af den ledende medarbejder og nærtstående per-soner i løbet af kalenderåret. Hvis en ledende medarbejder køber en mængde værdipapirer og senere indenfordet samme kalenderår sælger disse værdipapirer igen, skal begge transaktioner indgå i beregningen af, ombagatelgrænsen er overskredet.Når det skal beregnes, om bagatelgrænsen på 5.000 euro er overskredet, anvendes den valutakurs, som senester offentliggjort af Danmarks Nationalbank forud for transaktionstidspunktet.Til nr. 2 (lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 11)Efter§ 83, stk. 11,i lov om værdipapirhandel m.v. skal regler fastsat i medfør af en række bestemmelser iloven samt ændringer i disse regler anmeldes til Finanstilsynet. Det drejer sig om regler, som kan fastsættesaf operatører af regulerede markeder, selskaber, der driver en multilateral handelsfacilitet, clearingcentralerog værdipapircentraler.Det foreslås, at § 33, stk. 5, udgår af opremsningen i § 83, stk. 11, da de regler, der fastsættes efter dennebestemmelse, skal fastsættes af Finanstilsynet selv.Det foreslås desuden, at henvisning til § 40, stk. 1, ændres til § 40, stk. 2. Der er talte om en konsekvensæn-dring, som følge af, at der foreslås indført et nyt stk. 1 i § 40 og den nuværende stk. 1, derfor bliver stk. 2.Til § 3Til nr. 1 (lov om investeringsforeninger m.v. § 128, stk. 2 og 3)Indsættelse af det foreslåedestk. 2gennemfører UCITS-direktivets artikel 52, stk. 5. Stk. 2 finder kun an-vendelse i de tilfælde, hvor en afdeling af en investeringsforening investerer i værdipapirer eller pengemar-kedsinstrumenter, som er udstedt af forskellige emittenter, der er koncernforbundne.Efter den gældende § 128, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. kan en afdeling af en investe-ringsforening højst investere op til 10 pct. af sin formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, somer udstedt af forskellige emittenter, der er koncernforbundne. Det foreslås, at en afdeling af en forening fårmulighed for at investere op til 20 pct. af sin formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, som erudstedt af forskellige selskaber, som er koncernforbundne. En afdeling kan efter den foreslåede bestemmelseinvestere op til 5 pct. af sin formue i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, som er omfattet af § 128,stk. 1, nr. 1, i hver enkelt af fire forskellige selskaber, selv om de er koncernforbundne. Såfremt afdelingen

har plads til det inden for 40 pct. grænsen, kan afdelingen investere op til 10 pct. af sin formue i værdipapirereller pengemarkedsinstrumenter, som er omfattet af § 128, stk. 1, nr. 1, i hver enkelt af to forskellige selska-ber, selv om de er koncernforbundne.Det foreslåedestk. 3henviser til de generelle begrænsninger for investeringer som findes i §§ 137-139 i lovom investeringsforeninger m.v. Stk. 3 indebærer, at en afdeling, der investerer op til 20 pct. af sin formue iværdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, som er omfattet af § 128, stk. 1, nr. 1, udstedt af forskelligeemittenter, som er koncernforbundne, ikke må indskyde nogen del af formuen i et kreditinstitut, som er kon-cernforbundet med de pågældende selskaber. Afdelingen må heller ikke eksponere sig i aktiver i emittenter iden pågældende koncern ved hjælp af afledte finansielle instrumenter. Endelig kan en afdeling ikke påtagesig modpartsrisiko over for et selskab i den pågældende koncern ved handler med afledte finansielle instru-menter, der handles OTC.Til § 4Det foreslås medstk. 1,at loven træder i kraft den 1. marts 2012.Af forslaget tilstk. 2fremgår, at de foreslåede ændringer af nedskrivningsreglerne i lov om finansiel virk-somhed træder i kraft 1. januar 2013, med virkning for regnskabsåret 2012.Og af forslaget tilstk. 3fremgår at erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af deændringer, der vedrører § 28 a i lov om værdipapirhandel m.v. Det er ændringer, der betyder, at ledendemedarbejdere, i stedet for at give det udstedende selskab underretning om sine egne og nærtstående perso-ners transaktioner fremover selv skal indberette disse transaktioner direkte til Finanstilsynet. Det udstedendeselskab skal således ikke længere være mellemled for indberetningen. Ikrafttræden af bestemmelserne afven-ter at indberetningssystemet er ændret, således at det kan håndtere indberetninger fra ledende medarbejdereved brug af elektronisk underskrift (NemID).