Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
ERU Alm.del Bilag 259
Offentligt
1119985_0001.png
1119985_0002.png
1119985_0003.png
1119985_0004.png
1119985_0005.png
1119985_0006.png
1119985_0007.png
1119985_0008.png
1119985_0009.png
1119985_0010.png
1119985_0011.png
1119985_0012.png
1119985_0013.png
1119985_0014.png
1119985_0015.png
1119985_0016.png
Europa kan gøredetbedreBedste praksis med henblik på at reducereadministrative byrder
� iStockphoto
EuropeanEuropa-KommissionenCommissionGruppen af Højtstående Uafhængige InteresseredeParter vedrørende Administrative Byrder
Gruppen af højtståendeuafhængige parter vedrørendeadministrative byrderGruppen af højtstående uafhængige parter vedrørende administrative byrder (denhøjtstående gruppe) blev oprettet i 2007 for at rådgive Europa-Kommissionen omgennemførelsen af handlingsprogrammet for reduktion af administrative byrder iDen Europæiske Union. Det er en uafhængig rådgivende gruppe.Gruppen, der arbejder under forsæde af Dr. Edmund Stoiber, Bayerns tidligereministerpræsident, består af 15 medlemmer udvalgt på grundlag af deres ekspertiseinden for smart regulering og/eller de politikområder, som handlingsprogrammetdækker. Blandt medlemmerne findes ledere af organer, der bekæmper bureaukrati pånationalt plan, samt repræsentanter for industrien, små og mellemstore virksomheder(SMV’er), arbejdsmarkedets parter og miljø- og forbrugerorganisationer.Gruppens hovedopgave er at rådgive om hensigtsmæssige foranstaltninger tilreduktion af administrative byrder. Indtil nu har den højtstående gruppe vedtagetover 30 udtalelser, der dækker flere end 300 forslag til, hvorledes virksomhedernesadministrative byrder kan reduceres. De potentielle årlige besparelser skønnes atligge på over 41mia. EUR.Det mest fremtrædende element i gruppens udvidede mandat fra august 2010 erudarbejdelsen af rapporten om bedste praksis i medlemsstaterne med henblik påat gennemføre lovgivning på den mindst byrdefulde måde.
� Europa-Kommissionen
� Europa-Kommissionen
Yderligere oplysninger om EU fås på internettet via Europaserveren (http://europa.eu)Katalogoplysninger findes bagest i denne publikationLuxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2012ISBN 978-92-79-22491-1doi:10.2792/21206� Den Europæiske Union, 2012Eftertryk tilladt med kildeangivelseTRYKT PÅ HVIDT PAPIR BLEGET HELT UDEN BRUG AF KLOR (TCF)
1
Meddelelse fraDr. Edmund Stoiber, formandfor den højtstående gruppeEn af de letteste og hurtigste måder, hvorpå man kanøge europæiske virksomheders konkurrenceevne, er atreducere deres administrative byrder, idet dette igenmedfører væsentlige besparelser for virksomhederne.Det er oven i købet relativt let at føre nogle af disse bespa-relser ud i livet. Regeringerne behøver blot at gennem-føre EU-lovgivning på en hensigtsmæssig måde. Dettekræver ikke udvikling af væsentlig ny kapacitet. Og det erheller ikke nødvendigt at overbevise et bredt spektrumaf samfundsaktører om, at et sådant behov findes. Med-lemsstaterne kan også let lære af hinanden og dermedfå gavn af disse eksempler på bedste praksis. Europa måprioritere ideer og innovation og undgå bureaukratiskestopklodser.
� Europa-Kommissionen
»Europa måprioritere ideer oginnovation og undgåbureaukratiskestopklodser.«
NB: Denne folder er et resumé af »Europa kan gøre det bedre: Rapport om bedstepraksis i medlemsstaterne med henblik på at gennemføre EU-lovgivning på denmindst byrdefulde måde«.
2
Europa kan gøre detbedre -Bedste praksis med henblik på at reducere administrative byrder
IndledningEU er det største økonomiske enkeltområde i verden, og dets fortsatte succesafhænger i vidt omfang af opretholdelsen af stabile lovgivningsmæssige rammeraf høj kvalitet, som let kan anvendes i alle medlemsstater. Revision og forbedring afde lovgivningsmæssige rammer er afgørende, hvis man skal sikre Europas fortsatteglobale konkurrenceevne i en verdensøkonomi i hastig forandring. En af de ting,der er nødvendige, er at fjerne unødvendige administrative byrder, der belastervirksomhederne.
Hvad er en administrativ byrde?En administrativ byrde er den»ekstra«administrative omkostning, der er forbundetmed at indsamle og indberette information, som virksomheder normalt ikke villebruge tid på, hvis der ikke forelå en retlig forpligtelse. Selvfølgelig er reguleringbåde vigtig og nødvendig, men disse ekstra omkostninger udgør en byrde forvirksomhederne.
»…en hensigtsmæssiggennemførelse afEU-lovgivningen ialle medlemsstaterville kunne reducerede administrativebyrder med op til40mia.EUR.«
EU og administrative byrderMellem en tredjedel og halvdelen af EU-virksomheders samlede administrativebyrder siges at hidrøre fra EU-regulering. For at reducere disse byrder lancerede EUi begyndelsen af 2007 et handlingsprogram for reduktion af administrative byrder(handlingsprogrammet). Formålet med handlingsprogrammet var at reducere dissebyrder med 25 % inden 2012. Ifølge Kommissionen skulle dette kunne øge EU’s BNPmed 150mia. EUR på mellemlang sigt.
Hvorfor dele bedste praksis?Ifølge Kommissionen skyldes næsten en tredjedel af de administrative byrder iforbindelse med EU-lovgivningen ikke selve kravene i lovgivningen, men snarere,at lovgivningen gennemføres på en uhensigtsmæssig måde. Med andre ordville en hensigtsmæssig gennemførelse af EU-lovgivningen i alle medlemsstaterkunne reducere de administrative byrder med op til 40 mia. EUR. Desuden vilvirksomhederne, efter en reduktion af de administrative byrder, kunne anvende meretid på deres kerneaktiviteter og således forbedre deres produktivitet og generellekonkurrenceevne i tråd med Europa 2020, EU’s strategi for smart, bæredygtig oginklusiv vækst.
Store muligheder for forbedringer: eksemplet med offentlige indkøbEn vurdering viste for nylig, at udbudsprocedurer i gennemsnit varer mellem 77 og241 dage i de forskellige medlemsstater, og at de gennemsnitlige omkostninger svarertil mellem 22 og 93 manddage. Disse forskelle viser, at der er rigelige muligheder forforbedringer i nogle medlemsstater.
Den højtstående gruppes rapport om bedste praksisDen højtstående gruppe vedtog i november 2011Europa kan gøre det bedre: Rapportom bedste praksis i medlemsstaterne med henblik på at gennemføre EU-lovgivning påden mindst byrdefulde måde.Rapporten giver konkrete eksempler på bedste praksis,som regel foreslået af medlemsstaterne selv. Eksemplerne blev udvalgt på grundlagaf deres potentielle virkning og karakteristika, f.eks. om de var innovative (digitaleløsninger etc.), og ikke ud fra geografisk repræsentativitet. Denne folder er et resuméaf den fuldstændige rapport og præsenterer blot et udvalg af eksemplerne. Samtligeeksempler er tilgængelige i den fuldstændige rapport.Baseret på de mange modtagne eksempler på bedste praksis har den højtståendegruppe desuden godkendt følgende anbefalinger og udarbejdet en tjekliste for godgennemførelse af EU-lovgivning.
3
Anbefalinger1. Udveksling af bedste praksis:Der bør udvikles rammer for regelmæssig ogstruktureret udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne2. Fælles fokus for alle EU-institutioner:Alle EU-institutioner må stå sammenom at fremme og anvende smart regulering, og Kommissionen bør sørge foropfølgning af handlingsprogrammet for at bevare det nuværende momentum3. Organiseringen af smart regulering i de enkelte medlemsstater:Medlemssta-terne bør fremme en»smartregulerings dagsorden« for at understøtte en mindrebyrdefuld gennemførelse af regulering4. Ændring af kulturen:Der bør ske en fortsat ændring af kulturen hos de centralemyndigheder for at fremme en mindre byrdefuld gennemførelse af lovgivning5. Det institutionelle system:Den nationale dagsorden for smart regulering børplaceres på det højeste regeringsniveau for at opnå en stærkere koordinationmellem de forskellige myndigheder6. En struktureret tilgang til konsekvensanalyser:Forslag om gennemførelseaf EU-lovgivning, der potentielt vil kunne være en byrde for virksomhederne,bør underkastes en konsekvensanalyse.7. Det bør tages alvorligt, når en forpligtelse opfattes som en byrde:Medlemsstaterne bør ved gennemførelsen af EU-lovgivning se på forpligtelser,der opfattes som en byrde8. Særligt fokus på SMV’er og mikrovirksomheder:Der bør altid tages hensyntil ny lovgivnings konsekvenser for SMV’ers og mikrovirksomheders dagligearbejde, i overensstemmelse med princippet om»tænksmåt først«9. Fastsættelse af nye mål:Medlemsstaterne bør fastsætte nye kvantitative målfor reduktion af administrative byrder, til afløsning af de gamle.10. Afbureaukratisering:Unødvendige administrative forpligtelser og byrder forvirksomhederne bør undgås11. Udnyttelse af eksisterende fritagelser, undtagelser eller lempeligere ordninger i EU-lovgivningen:Allerede eksisterende fritagelser, undtagelsereller lempeligere ordninger, der letter de administrative byrder – f.eks. forSMV’er eller mikrovirksomheder - bør bringes i anvendelse. I modsat fald måmedlemsstaterne forklare, hvorfor de har besluttet ikke at gøre det12. e-forvaltning og digitale løsninger:Ny teknologi gør det lettere forvirksomheder at opfylde deres informationsforpligtelser og at genbrugeeksisterende data13. Risikobaserede fremgangsmåder:Risikobaserede fremgangsmåder børfremmes, da de belønner virksomheder, der har en god»trackrecord«, dvs. etgodt ry for at overholde reglerne14. Udvikling af god rådgivning for virksomheder:Lovgiverne bør holde øje med,hvorledes de af lovgivningen berørte virksomheder faktisk reagerer, og foretagejusteringer og sørge for rådgivning, der kan lette de administrative byrder15. Anvendelse af Tjeklistenfor god gennemførelse:Myndighederne bør anvendeden foreslåedeTjekliste for god gennemførelse- den findes i slutningen af dennefolder – til at gennemføre lovgivningen på den mindst byrdefulde måde.
� Europa-Kommissionen / IRRC 2011 -Bertelsmann Foundation
4
Europa kan gøre detbedre -Bedste praksis med henblik på at reducere administrative byrder
Eksempler på bedstepraksisDe nedenfor præsenterede eksempler på bedste praksis er blot et udvalg af de74 eksempler, der er anført i rapporten. Disse eksempler viser nogle»genveje«til gennemførelse af EU-lovgivning, der er med til at reducere virksomhedernesadministrative byrder. En yderligere fordel er, at de vil kunne forenkle livet for offentligemyndigheder. De anførte eksempler dækker en vifte af områder og medlemsstater.
»Vejen til lærdomer lang gennemleveregler på skrift,men kort og effektivgennem levendeeksempler.«Seneca den Yngre, EpistulaeMorales ad Lucilium
Generelle metoder til god gennemførelse af EU-lovgivning Disse generelle metoder drejer sig om god gennemførelse af EU-lovgivning i almindelighed og vedrørersåledes ikke en bestemt retsakt.
� iStockphoto / veldeman photo brussel
Gennemførelse af EU-lovgivningLovbestemte krav kan være byrdefulde for virksomhederne, især hvis der ikke stilles de sammekrav til konkurrenter i andre medlemsstater. Derfor yder nogle medlemsstater konkret vejledning igennemførelse af EU-lovgivning, undertiden med særlig vægt på at undgå såkaldt»goldplating«(forkromning). Gold plating vil sige at indføre forpligtelser, der går ud over EU-kravene.
Eksempel 1Det Forenede Kongeriges nyegennemførelsesrammerRegeringen offentliggjorde for nylig nogle»overordnederetningslinjer«, som alle ministerier skal overholde vedgennemførelsen af EU-lovgivning. Ved gennemførelse afdirektiver skal ministerier f.eks. - i deres konsekvensana-lyse – redegøre for alle punkter, hvor der er tale om goldplating; disse punkter behandles så af»RegulatoryPolicyCommittee« (udvalget for reguleringspolitik) og godken-des af»ReducingRegulation Committee« (udvalget forregelsanering). Under denne procedure undersøges detbl.a., om der opretholdes i forvejen eksisterende britiskestandarder, der er højere end de i EU-direktivet krævede.
Navn:GennemførelsesrammerLand:Det Forenede KongerigeBerørte myndigheder:hele centraladministrationenTrufne foranstaltninger:udformning af rammerfor gennemførelse af EU-lovgivning på den mindstbyrdefulde mådeFaktiske eller forventede resultater:effektivgennemførelse; reduktion eller fjernelse af bureaukrati(»gold plating«)
5
Fokus på SMV’erGenerelt indebærer informationskrav, at der pålægges SMV’er, og især demindste af dem, en forholdsvis større byrde. På grund af deres størrelse harf.eks. de fleste SMV’er ikke egne medarbejdere med specialviden om allereguleringsspørgsmål. Derfor er de tvunget til at benytte sig af (potentieltdyre) eksterne ressourcer.
»…de fleste SMV’erhar ikke egnemedarbejdere medspecialviden om allereguleringsspørgsmål.«
Eksempel 2Den tyske SMV-monitorSMV-monitoren giver SMV’er et værktøj til at skaffe siginformation om planlagte initiativer på et tidligt stadiumaf processen og til at blive inddraget i aktiviteter og kon-sultationer. I samarbejde med SMV-organisationer gen-nemgår ministeriet Europa-Kommissionens initiativer ogmarkerer dem, på grundlag af deres relevans for SMV’er,efter et trafiklyssystem.Regeringen videresender de af SMV’er fremsattebemærkninger om, hvorledes deres problemer kan søgesløst, til de ministerier, der er ansvarlige for det videreforløb. Listen over sådanne bemærkninger kan anvendessom grundlag for drøftelser med politiske beslutnings-tagere og andre interesserede parter.
Navn:SMV-monitorLand:TysklandBerørte myndigheder:Forbundsministeriet for økonomiog teknologiTrufne foranstaltninger:der gives SMV’er et overblikover Europa-Kommissionens initiativer, markeret efter ettrafiklyssystem, der afspejler deres relevans for SMV’erFaktiske eller forventede resultater:reduceretinformationsbyrde for SMV’er, større opmærksomhedomkring SMV-relaterede spørgsmål
Bedre eller smart reguleringDer findes allerede i mange medlemsstater veletablerede programmer til fremme af bedre eller smart regulering,og i nogle tilfælde også i regioner og kommuner. Programmer om smart regulering fremmer god gennemførelseaf EU-lovgivning, idet tjenestemænd forventes at stræbe efter den mindst byrdefulde gennemførelse ogimplementering. Men at nå dette mål er en vedvarende proces, der kræver en ændring af kulturen.
Eksempel 3Det nederlandske »bevis for god service«Beviset for god service udstedes af regelreformgrup-pen, der hjælper kommunerne med at vurdere kva-liteten af den service, de yder virksomhederne, og atkortlægge områder, hvor der kan ske forbedringer.Med dette »Bevis for god service« ved virksomhederne,hvad de kan forvente af kommunerne, og disse ved,hvor de skal forbedre deres service i forhold til en rækkestandardmål. 88 ud af 418 nederlandske kommunerhavde i november 2011 fuldt ud implementeret bevi-set, og regeringen sigter mod i begyndelsen af 2012at nå op på 200 kommuner, der dækker ca. 70 % afbefolkningen.Navn:Bevis for god serviceLand:NederlandeneBerørte myndigheder:kommunerneTrufne foranstaltninger:certificering baseret påreferencerammer for servicekvalitetFaktiske eller forventede resultater:forbedretserviceniveau, større gennemsigtighed
6
Europa kan gøre detbedre -Bedste praksis med henblik på at reducere administrative byrder
Digital forvaltning Digital forvaltning drejer sig om offentlige myndigheders brug af informationsteknologi,dels i deres relationer med virksomheder og borgere, dels internt i den offentligeforvaltning. Formålet er at levere bedre forvaltningstjenester, at sikre et bedre samspilmed borgere og virksomheder og at strømline administrative procedurer.Initiativerne går lige fra rent informative websteder til avancerede webportaler, hvoradministrative procedurer kan gennemføres og indberetning foretages digitalt. Genbrugaf data blandt offentlige myndigheder er også et almindeligt tema.
»Genbrug af datablandt offentligemyndigheder er ogsået almindeligt tema.«
Byrdejægere
Eksempel 4Estlands forbud mod dobbeltregistrering af dataTidligere skulle virksomhederne indberette de sammedata i forskellige rapporter, og data blev præsenteret påpapir eller i et format, der ikke muliggjorde automatiskdatabehandling.I 2010 blev der indført et system for elektronisk indgi-velse af årsregnskaber, og der blev indført et lovmæssigtforbud mod dobbeltregistrering af data. Det nye systemmuliggør automatisk overførsel af data til Estlands struk-turelle erhvervsstatistik (EKOMAR), så der automatiskkan produceres statistiske rapporter.Navn:Forbud mod dobbeltregistrering af dataLand:EstlandBerørte myndigheder:Ministeriet for økonomi ogkommunikation, Finansministeriet, Estlands Statistik,hele centraladministrationenTrufne foranstaltninger:elektronisk indgivelse afårsregnskaber, forbud mod dobbeltregistrering af dataFaktiske eller forventede resultater:reduktion afde administrative byrder for virksomhederne, størreautomatisering og effektivitet i centraladministrationen
7
Eksempel 5Obligatorisk digital kommunikation, DanmarkNogle medlemsstater går videre: De opfordrer ikke blot tilat anvende digitale procedurer, men gør digitaliseringenobligatorisk. I henhold til den danske strategi for digi-talisering af den offentlige sektor skal f.eks. alle brevetil virksomheder fra 2013 sendes elektronisk, og på enrække udvalgte områder vil digitale indberetningssy-stemer være obligatoriske fra 2015.Al indberetning fra virksomheder til de danske myndighe-der vil blive centraliseret på én hjemmeside (www.virk.dk).Navn:Obligatorisk digital kommunikationLand:DanmarkBerørte myndigheder:den offentlige sektorTrufne foranstaltninger:obligatorisk digitalkommunikation og indberetningFaktiske eller forventede resultater:reduktion afadministrative byrder, bedre offentlig service, størreautomatisering og effektivitet i den offentlige sektor,bedre kommunikation
Gennemsnitlige omkostninger i forbindelse med offentlige EU-indkøbsprocedurer imedlemsstaterne (angivet i manddage for myndigheder og virksomheder)Bedste resultaterMyndighederVirksomhederSamlet for myndigheder + vindende virksomhed111022Dårligste resultater684393Forskel573371
»Den procentviseandel af elektroniskeoffentlige udbudi Portugal er 75 %(2010), mens EU-gennemsnittetskønnes at ligge påunder 5 %.«Eksempel 7
Eksempel 6Digitalisering af offentlige indkøb iPortugalSiden 2009 har offentlige udbud i Portugalskullet foregå via en elektronisk platform(www.ancp.gov.pt). Den procentvise andelaf elektroniske offentlige udbud i Portugal er75 % (2010), mens EU-gennemsnittet skønnesat ligge på under 5 %.Navn:Offentlige indkøbLand:PortugalBerørte myndigheder:den offentlige sektorTrufne foranstaltninger:elektroniskudbudsprocedureFaktiske eller forventede resultater:reduktion af bureaukrati og administrativeomkostninger, øget gennemsigtighed ogkonkurrence
Forenklet ansøgningssystem for kvægsektoreni SpanienTidligere skulle landmænd, for at opnå landbrugsstøtte,manuelt udfylde individuelle ansøgningsskemaer medangivelse af ID-numrene på deres dyr, og dette medførtemange fejl. Nu ansøger landmænd blot om støtte for altkvæg, der på en given dato berettiger til støtte ifølge dedata, der findes i en digital database over kvæg.Et lignende system, dækkende større støtteordnin-ger, kunne medføre besparelser på EU-plan, alenefor landbrugssektoren, på flere hundrede millionereuro om året.
Navn:Forenklet ansøgningssystemLand:SpanienBerørte myndigheder:Ministeriet for miljø, land- oghavmiljøTrufne foranstaltninger:Forenklet ansøgningssystemFaktiske eller forventede resultater:besparelse pr.landmand på 50EUR om året
8
Europa kan gøre detbedre -Bedste praksis med henblik på at reducere administrative byrder
Mellemstatsligt/grænseoverskridende samarbejdeEt af EU’s hovedmål er at sikre, at det indre marked fungerer. Med det formål er der vedtaget foranstaltningertil harmonisering af kravene i EU med henblik på at reducere de administrative hindringer for virksomheder,der er aktive i mere end én medlemsstat.
� iStockphoto
Eksempel 8»Grenzoffensive« – grænseoverskridendeinitiativ for SMV’er i Østrig, Tjekkiet og Tyskland»Grenzoffensive« forsøger at reducere eller helt fjerne deadministrative hindringer, som lokale SMV’er står overfor, når de ønsker at udvide deres aktiviteter til den andenside af grænsen i naboregionerne i Oberösterreich, detsydlige Böhmen og Bayern. Indsatsen har været koncen-treret om at gøre det lettere at udveksle tjenesteydelserpå tværs af grænserne, med særlig vægt på procedurerfor udstationering af arbejdstagere. Initiativets websted(www.grenzoffensive.org) gør rede for den relevante lov-givning, forklarer procedurerne og stiller alle nødven-dige formularer til rådighed i elektronisk form. Nogleprocedurer mellem de tre regioner er desuden blevet fjer-net, mens andre er blevet tydeliggjort. »Grenzoffensive«har desuden arrangeret uddannelsesseminarer og råd-givning for SMV’er.
Navn:»Grenzoffensive«,grænseoffensivLande:Østrig, Tjekkiet, TysklandBerørte myndigheder:initiativ truffet af regionalehandelskamreTrufne foranstaltninger:reducere eller helt fjerne dehindringer for grænseoverskridende virksomhed, somSMV’er står over forFaktiske eller forventede resultater:afskaffelse ellertydeliggørelse af procedurer, uddannelse og rådgivningfor over 2500 SMV’er
9
Anvendelse af alternative eller mere forenklede ordninger EU-lovgivning giver ofte mulighed for alternative eller mere forenklede ordninger, der er mindreomkostningskrævende for virksomhederne. Hvad angår f.eks. Samhørighedsfonden, har ændringermuliggjort en forenkling af omkostningsberegningerne med henblik på at lette de administrative byrder formodtagere og forvaltningsorganer og samtidig bidrage til en mere effektiv og korrekt udnyttelse af midlerne.
Eksempel 9Operationelt program »Flandern«, BelgienDet operationelle program for samhørighedsfondeneanvender forenklede omkostningsberegninger snarereend reelle omkostninger, således som forordningernegiver mulighed for. Forenklede omkostningsberegnin-ger er lette at kommunikere og kontrollere og er mindretidskrævende at administrere. Dette giver mere tid til atudvikle, overvåge og støtte indholdet og resultaterne afprojekter og programmer.Navn:Operationelt program»Flandern«Land:BelgienBerørte myndigheder:regional regeringTrufne foranstaltninger:anvendelse af forenkledeomkostningsløsningerFaktiske eller forventede resultater:mere effektivforvaltning af projekter og programmer
Europa-Kommissionen / IRRC 2009 og 2011 -Bertelsmann Foundation
10
Europa kan gøre detbedre -Bedste praksis med henblik på at reducere administrative byrder
Direkte inddragelse af interessenter og slutbrugere Direkte inddragelse af interessenter og slutbrugere er vigtig i forbindelse med udarbejdelse af lovgivningog opnåelse af bedre eller smartere regulering. Inddragelse af interessenter sikrer, at der er taget hensyntil alle sider af et lovgivningsinitiativ, mens inddragelse af slutbrugere er rettet mod dem, der vil bliveberørt af den praktiske anvendelse af lovgivningen.
� iStockphoto
Eksempel 10Program for indsamling af erhvervsdata, FinlandFinlands Statistik har lanceret et program for indsamlingaf erhvervsdata med henblik på at reducere indberet-ningsbyrden for virksomheder, forbedre serviceniveauetover for dem og opnå højere datakvalitet.En del af programmet går ud på at udvikle bedre for-bindelser med globale og store virksomheder. Såledesblev der i 2009 oprettet en arbejdsgruppe, der specieltbeskæftiger sig med store virksomheder. Koordinatoreri Finlands Statistik arbejder nært sammen med datale-verandører fra store virksomheder. Finlands Statistik ogrepræsentanter for finske virksomheder har også opret-tet en permanent forbindelsesgruppe, der drøfter udkasttil lovgivning.Navn:Indsamling af erhvervsdataLand:FinlandBerørte myndigheder:Finlands StatistikTrufne foranstaltninger:inddragelse aferhvervsvirksomheder i indsamlingen af data ogformuleringen af lovgivningFaktiske eller forventede resultater:at strømlineindberetning
11
Eksempler på vejledning og gode uddannelsesløsningerDet er vigtigt, at de personer, der påvirkes af lovgivningen, forstår, hvad der forventes af dem, så de er istand til at overholde lovgivningen. I nogle tilfælde vil dette endog kræve, at der foreligger rådgivning påflere sprog. Den højtstående gruppe har gentagne gange påpeget, at vil man reducere virksomhedernesadministrative byrder, så er det vigtigt, at der findes tilgængelig og forståelig rådgivning, der helst også skalomfatte praktiske eksempler. En af fordelene ved god rådgivning er, at den kan hjælpe virksomhedernetil selv at udføre visse opgaver, uden at de behøver at udlicitere arbejdet til (dyre) eksterne eksperter.
Eksempel 11Det irske initiativ »BeSMART!«I 2009 kostede det irske virksomheder næsten 235mio.EUR at overholde EU-lovgivningen om risikovurderingog sikkerhed. Og alligevel overholdt mange mindrevirksomheder ikke reglerne fuldt ud, selv om mange afdem havde benyttet sig af eksterne eksperter i forsøgetpå at overholde reglerne.For at tage fat på disse problemer har de irske myn-digheder tilvejebragt forenklet rådgivning for mindrevirksomheder. Der blev udviklet et online-værktøj,»BeSMART!«, til gennemførelse af risikovurdering ogafgivelse af sikkerhedserklæring. Dette værktøj sættermindre virksomheder i stand til selv at håndtere sik-kerheden og samtidig overholde lovgivningen fuldt ud.
Navn:BeSMART!Land:IrlandBerørte myndigheder:den irske centraladministrationTrufne foranstaltninger:online-redskab tilgennemførelse af risikovurdering og afgivelse afsikkerhedserklæringFaktiske eller forventede resultater:sætte småvirksomheder i stand til selv at håndtere sikkerhedenfrem for at udlicitere den til (dyre) eksperter
� iStockphoto
12
Europa kan gøre detbedre -Bedste praksis med henblik på at reducere administrative byrder
Tjekliste for god gennemførelseaf EU-lovgivningDen højtstående gruppe har benyttet forberedelsen af denne rapport til at lave en tjekliste for godgennemførelse af EU-lovgivning. Gruppen anbefaler, at myndighederne anvender tjeklisten til så vidtmuligt at undgå byrdefulde administrative krav. Tjeklisten består af 9 punkter.
1. Formålet med EU-lovgivningenEr formålet med EU-lovgivningen blevet fastslået og formidlet ud til virksomheder og andre relevanteinteressenter?Ud over selve lovgivningens tekst, kunne da Kommissionens konsekvensanalyse bruges til at tydeliggøremålene?
2. Udveksling af bedste gennemførelsespraksis – et kig ud over grænserneEr EU-lovgivningen allerede blevet gennemført i andre medlemsstater - og hvad kan man lære afderes måde at gennemføre lovgivningen på? Er der mulighed for fremtidige forbedringer gennemregelmæssig udveksling af bedste praksis?
3. Gennemførelsen af konsekvensanalyser og evalueringer på nationalt planBlev der gennemført en konsekvensanalyse før gennemførelsen af den foreslåede lovgivning? Vistekonsekvensanalysen omfanget af administrative byrder ved den foreslåede lovgivning set i forholdtil mulige alternativer?Kan erfaringerne fra tidligere evalueringer, foretaget efter gennemførelsen af lovgivning, inddragesi gennemførelsesprocessen? Er der udtrykkeligt planlagt en egentlig evaluering af lovgivningensvirkning, efter at denne er trådt i kraft?
4. Smidighed i forbindelse med gennemførelsenHvor stor smidighed giver EU-lovgivningen de nationale myndigheder i forbindelse med densgennemførelse?Afhængigt af graden af smidighed i forbindelse med gennemførelsen:• Findes der i forvejen en national lovgivning, der kan eller skal erstattes af den pågældende EU-lovgivning?• Kan kravene integreres i eksisterende national lovgivning? Er der mulighed for at strømline ellertilpasse eksisterende nationale krav på samme eller andre områder?• Hvorledes kan slutbrugere aktivt inddrages i forberedelsen af national lovgivning? Mere specifikt, kanslutbrugere aktivt inddrages i tydeliggørelse af formål og terminologi for at sikre, at den gennemførtelovgivning»givermening« for dem?
5. Anvendelse af undtagelser eller »forenklede ordninger«Kan de undtagelser, der findes i EU-lovgivningen, anvendes til at gøre gennemførelsen mindrebyrdefuld?Bør der fastsættes særlige bestemmelser for nyoprettede virksomheder, mikrovirksomheder ellerandre interessentgrupper, så de fritages fra forpligtelser eller tilbydes et mindre byrdefuldt alternativ?
13
6. »Aktiv« og »passiv« gold platingHvis nationale myndigheder har besluttet at gennemføre EU-lovgivningen på en måde, der går videreend til blot at kopiere substansen i den pågældende lovgivning – enten med hensyn til procedurereller indhold – og således tilføje et vist mål af»goldplating«, blev der da gjort tydeligt opmærksomherpå, da retsakten blev forelagt? Blev slutbrugere og andre interessenter opfordret til at fremsættebemærkninger herom under en offentlig høring?Hvis EU-lovgivning har erstattet eksisterende national lovgivning, har myndighederne da tjekket, omder er overdrevne eller unødvendige nationale krav, der kunne fjernes samtidig med indførelsen af dennye lovgivning, for at undgå»passiv«gold plating? Endelig, hvis det er blevet besluttet at opretholdede supplerende krav, er dette så udtrykkeligt blevet meddelt, og er interessenter og slutbrugereblevet hørt?
7. Anvendelse af risikobaserede fremgangsmåderKan der, på områder hvor dette vil være hensigtsmæssigt, indføres en risikobaseret fremgangsmåde?
8. Gennemførelse med fokus på slutbrugerneFindes der en måde at gennemføre EU-lovgivningen på, som er så lidt byrdefuld for slutbrugerne sommuligt? Kunne gennemførelsen f.eks. give dem tilstrækkelig tid til at tilpasse procedurer og papirarbejdeeller tage hensyn til sektorspecifikke tidsplaner og perioder med spidsbelastning?Har»fællesiværksættelsesdatoer« været overvejet som middel til at sikre, at virksomheder kun behøverat ændre indberetningsprocedurer på bestemte datoer?Er nogle af de andre henstillinger i Kommissionens lov om små virksomheder (»Small Business Act«)som f.eks. anvendelse af SMV-testen eller oprettelse af en kvikskranke relevante i forbindelse medgennemførelsen?Kan organisationer, der repræsenterer de pågældende slutbrugere, spille en aktiv rolle, når det drejersig om at inddrage deres medlemmer og informere dem om, hvorledes de bedst kan overholde dennye lovgivning?Kan der indføres særlige incitamenter for at sikre, at slutbrugerne så vidt muligt overholder lovgivningen?Dette kunne indebære belønning af tidlig overholdelse, ekstra rådgivning til virksomheder, der deltageri pilotprojekter, eller andre foranstaltninger.
9. Digitale løsninger og genbrug af dataFindes der en digital løsning, som virksomheder kan anvende ved opfyldelse af deres indberetningsfor-pligtelser? Vil det være muligt at udvikle en omkostningseffektiv funktion, der kommer til at indgå i enallerede eksisterende overordnet portal, så det bliver lettere for virksomheder at finde og anvende denpågældende funktion?Er der mulighed for genbrug af data fra eksisterende kilder?Er der bestemmelser i lovteksten, som f.eks. krav om håndskreven underskrift eller fysisk tilstedeværelse,der hindrer anvendelse af digitale værktøjer?
Gruppen af Højtstående Uafhængige Interesserede Parter vedrørende Administrative ByrderIndholdet og synspunkterne i denne folder er den højtstående gruppes og afspejlerikke nødvendigvis Europa-Kommissionens holdning.Europa kan gøre detbedre – Bedste praksis med henblik på at reducere administrative byrderLuxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor2012 — 16 s. — 17 x 24.5 cmISBN 978-92-79-22491-1doi:10.2792/21206
KA-31-11-440-DA-C
LinksGruppen af højtstående uafhængige interesserede parter vedrørende administrative byrder(den højtstående gruppe):http://ec.europa.eu/enterprise/policies/smart-regulation/administrative-burdens/high-level-group/index_en.htmEuropa kan gøre det bedre: Rapport om bedste praksis i medlemsstaterne med henblik påat gennemføre EU-lovgivning på den mindst byrdefulde måde:http://ec.europa.eu/dgs/secretariat_general/admin_burden/best_practice_report/best_practice_report_en.htmBedre regulering:http://ec.europa.eu/governance/better_regulation/index_da.htmReduktion af administrative byrder:http://ec.europa.eu/dgs/secretariat_general/admin_burden/index_en.htmEvaluering:http://ec.europa.eu/dgs/secretariat_general/evaluation/index_da.htmFitness-check:http://ec.europa.eu/dgs/secretariat_general/evaluation/docs/fitness_check_en.pdfKonsekvensanalyse:http://ec.europa.eu/governance/impact/index_en.htmMinimering af de administrative byrder for SMV’er:http://ec.europa.eu/governance/better_regulation/documents/minimizing_burden_sme_EN.pdfNøgledokumenter om bedre regulering:http://ec.europa.eu/governance/better_regulation/key_docs_en.htmKontaktoplysningerE-mail: [email protected]
Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpemed at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union.Frikaldsnummer (*):

00 800 6 7 8 9 10 11

(*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til 00 800-numre eller tager betaling for sådanne opkald.
doi:10.2792/21206