Samrådsspørgsmål T:

”Ministeren bedes redegøre for omfanget af brancher som ministeriet harkendskab til, der i tvivlstilfælde udfører kontrol med eget produkt: Foreksempel et elselskab, der udfører kontrol med en elmåler, hvor forbru-geren har anfægtet målerens pålidelighed, eller et mobilselskab, der efterklager fra omkringboende selv måler strålingen fra en af selskabets egneopsatte mobilmaster, og hvor måleresultatet er gældende resultat. Derbedes redegjort for ministeren holdning til branchernes egenkontroller,ligesom ministeren bedes redegøre for, hvorvidt ministeren mener, at derbør gøres noget for at forbedre forbrugerens retsstilling i disse spørgs-mål”.

Tak for ordet og for spørgsmålet.Udvalget har bedt mig om at redegøre for omfanget afbrancher, som ministeriet har kendskab til, der kontrolle-rer egne produkter.Udvalget har også bedt mig om at tage stilling til, omder, i den sammenhæng, bør gøres mere for at forbedreforbrugerens retsstilling.Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til bran-cher, der i forbindelse med forsyning af fx el, gas ellerteleydelser, kontrollerer egne produkter, i de tilfældehvor forbrugeren ikke mener, at det pågældende produktlever op til kravene.En gennemgang af ministerområdet viser, at der er to ty-per brancher, hvor dette kan være tilfældet.Der kan for det første være tale om forsyningsselskaber,som typisk ejer en måler, der anvendes til afregning afforbrug af fx gas, el, vand eller varme i forbrugerenseget hjem.

Jeg vil redegøre for forsyningsselskaberne og deres må-lere først.Forsyningsselskaberne er, gennem EU’s måletekniskedirektiv, forpligtet til at anvende lovlige målere. Det vilsige, at målerne skal opfylde de specifikke krav i EU-reglerne.Eksempelvis skal måleren være forsynet med et CE-mærke og et M-mærke der viser, at måleren er godkendtsom forsyningsmåler. Samtidig skal der på målerenfremgå et nummer fra det notificerede, uvildige organ,der har godkendt at måleren lever op til kravene.Forsyningsselskaberne er ligeledes, gennem en rækkenationale, måletekniske bekendtgørelser, forpligtet til atføre kontrol med, at deres samlede bestand af ibrugtagnemålere bliver ved med at måle nøjagtigt. Det kan de gøreved hjælp af stikprøver, periodisk udskiftning eller per-manent overvågning.De nationale, måletekniske bekendtgørelser stiller ogsåkrav om, at forsyningsselskaberne gør forbrugeren be-kendt med, hvordan de vil sikre, at deres samlede måler-bestande bliver ved med at måle nøjagtigt.Endelig fører Sikkerhedsstyrelsen tilsyn med, at forsy-ningsselskaberne lever op til de nævnte forpligtelser.Styrelsen udvælger generelt indsatser inden for sinemyndighedsområder ud fra en risikovurderingsmodel.Der er altså tale om, at selskaberne har en forpligtigelsetil at anvende lovlige og nøjagtige målere og føre kon-trol med deres samlede målerbestand, samt at Sikker-hedsstyrelsen kontrollerer, at selskaberne lever op tilforpligtelserne.[Forbrugerens klagemuligheder - forsyningsselskaber]

Hvis forbrugeren er i tvivl om en enkelt målers lovlig-hed eller nøjagtighed, har forbrugeren en række handle-muligheder alt efter spørgsmålets karakter.Har forbrugeren en mistanke om, at den enkelte målerikke er lovlig, kan der rettes henvendelse til Sikkerheds-styrelsen. Styrelsen vil herefter undersøge, om forsy-ningsselskabet anvender lovlige målere, som beskrevet iEU’s måletekniske direktiv.Hvis forbrugeren er i tvivl om, hvorvidt forsyningssel-skabet lever op til sin forpligtelse om at kontrollere, atderes samlede bestand af ibrugtagne målere bliver vedmed at måle nøjagtigt, kan forbrugeren ligeledes retteshenvendelse til Sikkerhedsstyrelsen. Styrelsen vil efter-følgende undersøge, om forsyningsselskabet har etable-ret det lovpligtige kontrolsystem, som beskrevet i de na-tionale, måletekniske bekendtgørelser.Ønsker forbrugeren at få kontrolleret den enkelte målersnøjagtighed, er det som udgangspunkt en sag mellemforbruger og forsyningsselskab. Altså et kundeforholdsom mange andre.Ofte vil der i leveringsaftalen mellem forbruger og for-syningsselskab indgå et afsnit om, hvordan man er stil-let, hvis man ønsker at få kontrolleret sin måler.Forsyningsselskabet vil i de fleste tilfælde tilbyde at te-ste måleren. Udgifterne forbundet med kontrollen vil of-te blive afholdt af forbrugeren, hvis der ikke kan påvisesfejl ved måleren. Forsyningsselskabet betaler derimod,hvis det viser sig, at måleren er behæftet med fejl.Hvis forbrugeren fortsat stiller spørgsmålstegn ved må-lerens pålidelighed, og ikke kan opnå enighed med sitforsyningsselskab, kan der, hvis der foreligger en direkteaftale mellem forbruger og forsyningsselskab, retteshenvendelse til Ankenævnet på Energiområdet ellerForbrugerklagenævnet.Hvis forbrugeren ikke har en direkte aftale med forsy-ningsselskabet, afhænger klagemulighederne, som ud-gangspunkt, af boligtypen.Eksempelvis skal en forbruger, der bor i en ejerlejlighedog er utilfreds med varmeopgørelsen, klage til ejerfore-

Akkrediteringen er en uafhængig blåstempling af, at envirksomhed lever op til en række internationale og speci-fikke krav. Der stilles blandt andet krav til kvalitet ogfaste procedurer i forbindelse med kontrol af målere ogkrav til uvildighed.Den danske Akkrediterings- og Metrologifond, DA-NAK, er Danmarks nationale, uafhængige akkredite-ringsorgan. DANAK er udpeget af Sikkerhedsstyrelsenog foretager akkrediteringen af laboratorier i Danmark.Forbrugeren kan derfor stole på, at en virksomhed medakkreditering vil kontrollere måleren på objektiv vis.[Opsamling angående forsyningsselskaber]

Med de nuværende regler og aftaler stilles der altså kravtil forsyningsselskaberne om, at deres samlede bestandaf ibrugtagne målere er lovlig og måler nøjagtigt. Derstilles også krav om, at de gennem kontrol skal sikre, atderes målerbestand forbliver nøjagtig.Samtidig har forbrugeren en række muligheder for atklage, hvis der er tvivl om målerens pålidelighed.Det er vigtigt at slå fast, at både forsyningsselskaber ogforbrugere har en interesse i, at forbrugsmåleren funge-rer, som den skal. Hvis måleren er upræcis, kan det jo gåud over både forbruger og selskab.Jeg mener derfor samlet set, at forbrugeren har en godretsstilling på området.

Hvis vi så ser på mobiloperatørerne og deres kontrolmed opsatte mobilmaster, gælder det, at anvendelsen afradio- og teleterminaludstyr i Danmark er reguleret iRadio- og teleterminalloven.Af loven fremgår det blandt andet, at radioudstyr og te-leterminaludstyr skal være konstrueret, så det beskytterbrugernes og andre personers sundhed og sikkerhed.Forholdene angående brugere og andre personers sund-hed og sikkerhed for radiopåvirkning følger EU’s reglerog de i medfør heraf fastsatte grænseværdier for radio-påvirkning i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsensanbefalinger.Det er mobiloperatørerne, der ved installation og opsæt-ning af deres udstyr skal sørge for, at udstyret overhol-der gældende grænseværdier for radiopåvirkning.Erhvervsstyrelsen foretager ikke egne målinger, menstyrelsen foretager, i overensstemmelse med lovgivnin-gen, tilsyn med, at reglerne bliver overholdt. Styrelsenkan blandt andet anmode mobiloperatørerne om doku-mentation for, at de gældende grænseværdier for radio-påvirkning er overholdt.[Måling af radiobølger fra mobilmaster]

Mobiloperatørerne har siden 2003, som en frivillig ser-vice, tilbudt, at en grundejer eller en offentlig myndig-hed kan få målt påvirkningen fra en mobilmast.Denne ordning er blevet anvendt i flere tilfælde, hvor enmobiloperatør således har målt udstrålingen fra de-res mobilmaster med henblik på at sikre, at de internati-onalt fastsatte grænseværdier for radiobølgers påvirk-ning af mennesker ikke overskrides.For at sikre uafhængighed, vil mobiloperatørerne typiskfå en akkrediteret virksomhed til at foretage målingerne.Ved eventuelle klagesager vil Erhvervsstyrelsen kunnefå foretaget kontrolmålinger, hvis det vurderes nødven-digt i en konkret sag. Dette vil ske ved anvendelse af etakkrediteret selskab.

Erhvervsstyrelsen har inden for de seneste 4-5 år kunkendskab til enkelte sager, hvor målinger er blevet ud-ført. Styrelsen har i den forbindelse ikke modtaget kla-ger, der har givet anledning til, at der skulle foretageskontrolmålingerafstrålingframobilmaster.Set i lyset af de få sager, hvor der er foretaget målingeraf stråling i forbindelse med en mobilmast og ud fra detfaktum, at det i tvivlstilfælde er muligt at få foretagetuvildige målinger gennemført af akkrediterede virksom-heder, mener jeg samlet set, at forbrugerne, også på detteområde, har en tilfredsstillende retsstilling.[Afrunding]

Afslutningsvis skal jeg fremhæve, at kendetegnet ved denetop beskrevne områder, hvor brancher fører kontrolmed egne produkter og målinger, er at akkrediterings-ordningen er helt central.Ordningen sikrer uvildighed, og forbrugeren kan stolepå, at de får en objektiv vurdering, også selvom kontrol-len foretages på forsyningsselskabets eget, akkrediteredelaboratorium.Samtidig har forbrugeren en række gode klagemulighe-der, hvis der opstår tvivl om målerens lovlighed og nøj-agtighed eller strålingen fra en mobilmast.Det er også værd at bemærke, at antallet af klagesagerpå områderne er få, hvilket vidner om, at både forsy-ningsselskaber og mobiloperatører tager deres forpligtel-ser alvorligt og ønsker at imødekomme og sikre forbru-geren på ordentlig vis.Samlet set mener jeg, at forsyningsselskaber og mobil-operatører er forpligtet på tilstrækkelig vis, og at forbru-geren har en god retsstilling i disse spørgsmål.

Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 8. maj 2012

kl. 13.00 – samrådsspørgsmål T af 6. marts 2012 stillet ef-

ter ønske fra Mette Hjermind Dencker (DF) om forsy-

ningsvirksomheders egenkontrol.

Samrådsspørgsmål T:

Svar: