ERU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 241: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ØKOFIN) d. 2/5-12, fra økonomi- og indenrigsministeren

Samlenotat vedr. dagsorden for Rådsmødet (ECOFIN) den 2. maj 2012Herved fremsendes dokument, som skønnes relevante for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgetsansvarsområde. Materialet er fremsendt til Folketingets Europaudvalg.1)Revision af kapitalkravsdirektivet (CRR/CRD-IV)- Generel indstillingKOM(2011) 452, 453Opfølgning på G20-møde for økonomi- og finansministre ogcentralbankchefer og IMF’s forårsmøde i Washington den 20.-22.april 2012- Orientering fra formandskabet og KommissionenKOM-dokument foreligger ikke(Udgået.) Klimafinansiering- RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikkeKommissionens forslag til Rådets forordning om administrativtsamarbejde på punktafgiftsområdet- VedtagelseKOM(2011) 730Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det europæiske Side 16national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 2. maj 2012, menforventes vedtaget på et senere rådsmøde.KOM(2010) 774Orientering om arbejdet med Kommissionens forslag til Rådets direktivom ændring af direktiv 93/109/EF af 6. december 1993, for så vidt angårnærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentetfor unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet, men forventes behandletpå et senere rådsmøde.KOM(2006)791Side 2

ResuméKommissionen har den 20. juli 2011 stillet forslag om en revision af EU’s kapitalkravsdirektiv(CRR/CRD IV). Forslaget er fremsat i form af dels et direktiv og dels en forordning, og har til formålat gøre den finansielle sektor i EU mere modstandsdygtig i lyset af erfaringerne fra den finansiellekrise.CRR/CRD IV bygger på Basel-komitéens anbefalinger, Basel III standarderne fra december 2010,og indeholder en lang række elementer i forhold til regulering af kreditinstitutter, herunder definitionaf og krav til størrelsen og kvaliteten af kreditinstitutters kapital, krav til kapitalbuffere og modparts-risici, begrænsninger på udlånsgearing samt indførelsen af ny likviditetsregulering. Herudover in-deholder forslaget en række elementer, der skal skabe en mere ensartet bankregulering (en så-kaldt ”single rule book”) på tværs af EU. Endelig indeholder forslaget bl.a. elementer inden for godselskabsledelse (corporate governance) samt en stramning af kravene til medlemslandenes sank-tioner overfor institutter, der ikke overholder kravene.Det danske formandskab har sat sagen på dagsordenen for et ekstraordinært ECOFIN den 2. majmed henblik på at opnå en generel indstilling i Rådet og sikre tid til trialog-forhandlinger med Euro-pa-Parlamentet for at opnå et endeligt kompromis i sagen under dansk formandskab. Økonomi- ogIndenrigsministeren indhentede forhandlingsmandat i sagen i forbindelse med forelæggelse forFolketingets Europaudvalg den 25. november 2011.Idet der henvises til den generelle beskrivelse af forslaget i samlenotat af 21. november 2011 foku-seres i det følgende på udvalgte, væsentlige ændringer i det foreliggende kompromisforslag(ST8467/12 og ST8468/12) fra det danske formandskab sammenlignet med Kommissionens for-slag (KOM (2011)452 og 453) samt på de væsentligste udeståender i forhandlingerne.KOM(2011) 452, KOM(2011) 453BaggrundDirektiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (2006/48 EF med efterføl-gende ændringer) er grundlaget for reguleringen af banker og andre kreditinstitutter (herunder real-kreditinstitutter o.l.) i EU. Direktivet fastsætter vilkår for tilladelse til at drive bankvirksomhed, her-under kapitalkrav, solvensregler, risikostyring, tilsyn mv.Ændringsforslaget om kapitalkrav og ledelse for banker (CRR/CRD IV) i form af en forordning(CRR - ”Capital Requirement Regulation”) og et direktiv (CRD – ”Capital Requirement Directive”)har til formål at gøre den finansielle sektor i EU mere modstandsdygtig i lyset af erfaringerne fraden finansielle krise. Revisionsforslaget følger tidligere revisioner af kapitalkravsdirektivet på bag-grund af den finansielle krise, herunder CRD III fra 2009 vedr. kreditinstitutters aflønningsregler mv.CRR/CRD IV bygger på Basel-komitéens anbefalinger fra december 2010. Forslaget har primærtto formål: dels at implementere Basel-komitéens nye kapital- og likviditetsstandarder (Basel III) iEU og dels at skabe homogen regulering (såkaldt ”Single Rule Book”) på tværs af EU. Forslaget vilstramme kravene til bl.a. kreditinstitutters kapitalgrundlag og indføre fælles likviditetsstandarder,således at det finansielle system gøres mere robust. Kommissionen foreslår endvidere fjernelse aflande-diskretioner og -optioner i reglerne, dvs. muligheden for at reglerne i de enkelte lande kanafvige fra hinanden på en række punkter, med henblik på at skabe en mere ensartet regulering påtværs af landene.Forordningsforslaget indeholder elementer, der vil være umiddelbart gældende for institutterne, nårforslaget er blevet vedtaget i EU. Ændringer, som har relation til Basel III-standarderne, herunder

3kapital- og likviditetskrav, indgår i forordningsforslaget (med undtagelse af bestemmelserne omkapitalbuffere, der er indeholdt i direktivforslaget).Direktivforslaget indeholder bl.a. bestemmelser om sanktioner, effektiv virksomhedsledelse ogbestemmelser, som skal forhindre overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderinger, ligesomdirektivet indeholder bestemmelser om tilsynsansvar for og informationskrav til likviditetstilsyn.Reglerne i direktivdelen af forslaget vil efterfølgende skulle implementeres i de enkelte medlems-landes lovgivning.Væsentlige ændringer i formandskabets kompromisforslagIdet der henvises til den generelle beskrivelse af forslaget i samlenotat af 21. november 2011 foku-seres i det følgende på væsentlige ændringer i det foreliggende kompromisforslag (ST8467/12 ogST8468/12) fra det danske formandskab sammenlignet med Kommissionens forslag.LikviditetskravKommissionens forslag indfører som noget nyt fælles krav til institutternes likviditet på baggrund afreglerne herom i Basel III-standarderne. Dette har ikke tidligere været reguleret ensartet på tværsaf EU-landene.Der indføres således et nyt likviditetskrav (Liquidity Coverage Ratio – LCR), som indebærer, atinstitutter skal have tilstrækkelig likviditet (dvs. en likviditetsbuffer) til at dække instituttets beta-lingsbehov over en stresset 30-dages periode (dvs. en 30 dages periode med uro på de finansiellemarkeder mv.). Kravet skal gælde fra 2015, men indtil da gælder en observationsperiode, hvorinstitutterne skal indberette i hvilket omfang, de overholder kravet, bl.a. med henblik på kalibreringaf det endelige krav.For at tage højde for, at der som følge af manglende betalinger o.l. kan være noget af den forven-tede indstrømning af likviditet over perioden på 30 dage, som alligevel ikke modtages, læggerKommissionens forslag op til, at der ved opgørelsen af likviditetsbufferen kun kan medregnes for-ventet samlet indstrømning af likviditet svarende til højst 75 pct. af den forventede samlede ud-strømning af likviditet. For et kreditinstitut, der forventer større likviditetsindstrømning end -udstrømning, vil dette krav således tvinge instituttet til under alle omstændigheder at holde en vislikviditetsbuffer (svarende til 25 pct. af den forventede likviditetsudstrømning). Det kan være enudfordring for de danske realkreditinstitutter, idet disses likviditetsindstrømninger og -udstrømninger følges ad relativt tæt, og der er relativt stor sikkerhed for likviditetsindstrømningen.Kravet kan således indebære en betydeligt større likviditetsbuffer end hidtil.I Kommissionens forslag er indeholdt en model, hvor den præcise definition af likviditetsbufferen(LCR) først fastsættes af Kommissionen i 2014 ved en delegeret retsakt baseret på et indspil fraden europæiske banktilsynsmyndighed (EBA). Dette skal bl.a. ses i lyset af, at Basel-komitéensideløbende med forhandlingerne i EU-regi er i gang med at overveje eventuelle revisioner afLCR’en.I formandskabets kompromisforslag er det præciseret, at LCR’en skal vedtages i den fælles be-slutningsprocedure frem for ved en delegeret retsakt fra Kommissionen. Herudover skal det ifm.den fælles beslutningsprocedure besluttes, hvordan opdelingen i forskellige likviditetsklasser i likvi-ditetsbufferen konkret skal ske. Generelt gøres evalueringen forud for fremsættelsen af forslag tilLCR desuden mere åben, således at likviditeten i flere forskellige aktivklasser kan testes. I kom-promisforslaget er der endvidere, som led i forhandlingerne, fjernet kravet om, at der ved opgørel-sen af likviditetsbufferen kun kan medregnes forventet samlet indstrømning af likviditet svarende tilhøjst 75 pct. af den forventede samlede udstrømning af likviditet. Der skal stadigvæk ses på detteifm. den fælles beslutningsprocedure, hvor det dog er blevet indskrevet, at der skal tages højde forforskellige forretningsmodeller.

4Kommissionen foreslår endvidere, at der indføres et krav til rapportering af såkaldt stabil finansie-ring (Net Stable Funding Ratio – NSFR). Overholdelse af NSFR indebærer, at institutters udlånmed en løbetid over 1 år skal modsvares af, at banken i en vis udstrækning finansierer sig medstabil, langsigtet finansiering. Formålet er at forhindre, at udlån med lange løbetider i for høj gradfinansieres med gæld med korte løbetider, hvilket kan sætte instituttet i en klemme, hvis det pågrund af markedsuro kortvarigt er vanskeligt at få adgang til kortsigtet finansiering (som det vartilfældet ved udbruddet af den finansielle krise). Den nærmere kalibrering udestår. Frem til 2015 vilinstitutterne skulle indrapportere og måles på, i hvilket omfang de opfylder dette krav, men kravetvil ikke være bindende. EBA vil i 2016 evaluere NSFR og anbefale til Kommissionen, hvorvidt og ihvilken form NSFR eventuelt skal indføres i EU fra 2018.Formandskabets kompromisforslag ændrer ikke ved NSFR.Tilsynsansvar vedr. likviditetIfølge Kommissionens forslag skal det primære tilsynsansvar med likviditeten i filialer af kreditinsti-tutter fremover ske fra det hjemland, hvor moderselskabet er placeret. Dette er i modsætning til idag, hvor tilsynsansvaret for likviditet (som ikke tidligere har været reguleret efter fælles regler)primært er placeret hos de respektive værtslande.I formandskabets kompromisforslag er fastholdt, at tilsynsansvaret med likviditeten i filialer overflyt-tes til hjemlandet, når LCR er vedtaget. Der er imidlertid foretaget en række ændringer, som imø-dekommer værtslandenes bekymringer over at afgive tilsynskompetence på dette område. Konkretstyrkes informationsudveksling m.v. mellem hjemland og værtsland, og værtslandet får generelmulighed for at gennemføre on-site inspektioner i filialer af udenlandske banker.KapitalkravKommissionens forordningsforslag indfører bl.a. krav om mere og bedre kapital, som skal gørekreditinstitutterne bedre i stand til at absorbere tab uden at blive insolvente (svarende til at øgeegenkapitalen i en virksomhed samt at skærpe kravene for, hvad der kan tælle med i egenkapita-len). Det højere krav til kvalitet og omfang af kapitalen er et centralt element af forslaget, som følgeaf Basel III-standarderne.Kreditinstitutternes samlede kapitalgrundlag betegnes basiskapitalen (Total Capital). Basiskapita-1len er sammensat af egentlig kernekapital (Common Equity Tier 1 Capital – eller CET1) , hybrid23kernekapital (Additional Tier 1 Capital) og supplerende kapital (Tier 2 Capital) . Egentlig kerneka-pital og hybrid kernekapital betegnes samlet som kernekapital (Tier 1 Capital).Kapitalkravene opgøres som en andel af det enkelte kreditinstituts risikovægtede aktiver, dvs. insti-tuttets samlede aktiver (f.eks. udlån mv.), hvor der tages højde for, at mere risikable aktiver skaludløse større kapitalkrav end mindre risikable aktiver.Forslaget strammer omfanget af kapitalkravene på en række områder. Kreditinstituttets basiskapi-tal skal som hidtil udgøre mindst 8 pct. af de risikovægtede aktiver. Fremover skal den egentligkernekapital efter en overgangsperiode udgøre mindst 4,5 pct. af de risikovægtede aktiver. Tidlige-re skulle denne kapital alene være mindst 2 pct. Kernekapitalen (som jf. ovenfor er summen afegentlig kernekapital og hybrid kernekapital), skal efter en overgangsperiode fremover udgøremindst 6 pct. af de risikovægtede aktiver. Kravet er i dag mindst 4 pct.De enkelte kapitalformer har som nævnt forskellige evner til at absorbere tab. Egentlig kernekapitaler således kapital af højeste kvalitet, der kan absorbere tab ubetinget og ubegrænset. Ifølge forsla-12

5get strammes definitionen af egentlig kernekapital, således at denne fremover hovedsageligt skaludgøres af aktiekapital (dog for f.eks. andelsselskaber og andre kreditinstitutter, der ikke er aktie-selskaber, andre former for kapital, der opfylder samme stramme betingelser som aktiekapital).Kravene for, hvad der kan tælle med i hhv. hybrid kernekapital og supplerende kapital strammesligeledes.Formandskabets kompromisforslag indebærer ikke væsentlige ændringer i kapitalkravene eller i,hvad der kan tælle med under de enkelte kapitalklasser.KapitalbuffereDirektivforslaget introducerer derudover henholdsvis en kapitalbevaringsbuffer og en kontracyklisk(konjunkturdæmpende) kapitalbuffer i reguleringen. Formålet er, at tilskynde institutterne til at op-bygge ekstra kapital udover ovennævnte mindstekrav og til at opbygge ekstra kapital i opgangsti-der (hvor risikoopfattelse, tab og hensættelser generelt er lave), som instituttet kan tære på i ned-gangstider (hvor risikoopfattelse, tab og hensættelser generelt er høje) med henblik på at undgå, atinstitutterne skal hente kapital på markedet på et vanskeligt tidspunkt. Bufferne skal opfyldes medegentlig kernekapital (CET1), jf. definitionen oven for. Bufferne skal efter en indfasningsperiodelægges oven i det grundlæggende krav til egentlig kernekapital på mindst 4,5 pct. af de risikovæg-tede aktiver.Det vil være tilladt for institutterne at ligge under det samlede bufferkrav, men i så fald træder enrække begrænsninger i kraft. Det drejer sig om adgangen til at betale udbytte til instituttets aktio-nærer, om adgangen til at betale bonus til ansatte og om forbud mod at betale renter på instituttetshybride kernekapital. Bufferne skal dermed forhindre, at der for banker, der ikke opfylder bufferkra-vet, ikke finder en yderligere udhuling af kapitalen sted (gennem for store udbytte-, bonus- ellerrentebetalinger), så længe instituttet ligger under bufferkravet. Såfremt instituttet kommer under detsamlede bufferkrav, skal instituttet desuden udarbejde og indsende en kapitalgenopretningsplan tiltilsynsmyndighedens godkendelse.Kapitalbevaringsbufferen gælder til hver en tid, og udgør fast 2,5 pct. af de risikovægtede aktiver.Den kontracykliske kapitalbuffer bygger oven på kapitalbevaringsbufferen, og vil som udgangs-punkt variere mellem 0 og 2,5 pct. af de risikovægtede aktiver over tid afhængigt af konjunkturerne.Kreditinstitutterne, der opererer i flere lande, skal leve op til en kontracyklisk kapitalbuffer, der be-står af et vægtet gennemsnit af de nationalt fastsatte modcykliske buffere i de pågældende lande.Det vil være op til den relevante nationale myndighed at fastsætte niveauet af den kontracykliskebuffer ud fra relevante indikatorer som f.eks. den samlede långivning til den private sektor somandel af BNP (som erfaringsmæssigt er en god indikator for konjunkturerne i kreditformidlingen)eller andre relevante faktorer.Den nationale myndighed kan også vælge at sætte den kontracykliske buffer højere end 2,5 pct. Idette tilfælde vil det dog være op til andre medlemslande med kreditinstitutter, der har eksponeringmod det pågældende land, at vurdere, om niveauet af den kontracykliske buffer over 2,5 pct. ogsåskal gælde for deres institutter. Modsat for kontracykliske buffere op til 2,5 pct., hvor denne gensi-dighed er tvungen.Formandskabets kompromisforslag indebærer ikke væsentlige ændringer i kapitalbufferne, om endder åbnes op for, at kapitalbufferne kan indføres allerede fra 2013.Gearingsmål - begrænsninger på institutters udlånsgearing (leverage ratio)Forslaget fra Kommissionen indfører en kontrol med, hvor stort forholdet mellem omfanget af insti-tuttets kernekapital og instituttets udlån mindst skal være (også betegnet som instituttets ”gearing”eller ”leverage”). Dette sker på basis af et såkaldt gearingsmål (eller ”leverage ratio”), som er ensimpel opgørelse af instituttets kernekapital som andel af instituttets samlede udlån og garantier(uden at vægte disse efter risiko). På baggrund af den opgjorte leverage ratio skal tilsynsmyndig-heden fra 2013 i sin årlige evaluering af instituttet vurdere gearingsrisikoen. Derudover skal ledel-

6sen i instituttet løbende sikre, at der er forsvarlige processer mv. i forhold til at vurdere og håndteregearingsrisici. Institutterne skal fra 2015 endvidere offentliggøre størrelsen af deres gearing vedløbende offentliggørelse af dette gearingsmål.I 2016 skal Kommissionen, på baggrund af input fra EBA, vurdere, om der i EU skal indføres etegentligt bindende krav om en maksimal gearing (f.eks. et krav om, at det enkelte instituts kerne-kapital ikke må falde under 3 % af instituttets uvægtede udlån og garantier). Dette skal i givet faldvedtages af Rådet og Europa-Parlamentet, og vil skulle træde i kraft fra 2018.Der er i formandskabets forslag ikke ændret væsentligt på leverage ratioen.Maksimumharmonisering/national fleksibilitetForordningsforslaget sigter på at etablere en såkaldt ”single rule book”. Single rule book ensarterreglerne for kreditinstitutter landene imellem og bygger på et princip om såkaldt maksimumharmo-nisering (eller totalharmonisering). Dette indebærer generelt, at der ikke nationalt kan implemente-res regler, der adskiller sig fra dem, der findes i forordningen, og medlemslandene kan såledesheller ikke umiddelbart implementere regler, der er strengere end fastsat i forordningen.I Kommissionens forslag er dog indeholdt mulighed for, at Kommissionen via en delegeret retsaktmidlertidigt kan skærpe reguleringen på enkelte områder for en begrænset periode ud fra hensynet4til den finansielle stabilitet (såkaldt makroprudentiel politik ). Kommissionens beføjelser vedrørerniveauet for kapitalkravene, kapitalkrav i forhold til kreditrisici, markedsrisici, operationelle risici ogfradrag i basiskapitalen, ligesom eksponeringers risikovægte kan ændres. Det gælder også mulig-heden for at indføre strengere tilsynskrav. Kommissionens beføjelse gælder ifølge Kommissionensforslag i forhold til hele EU, grupper af medlemslande eller enkelte lande samt for specifikke regio-ner eller sektorer.Udover Kommissionens muligheder for at indføre strengere krav i en periode, er der i Kommissio-nens forslag enkelte nationale muligheder for at stramme reglerne indenfor maksimum harmonise-rings-regimet:Som led i den hidtidige proces for fastsættelse af individuelle solvenskrav (de såkaldte ”søjle 2-krav”), som ligger udover de omtalte mindstekrav (såkaldte ”søjle 1-krav” eller ”lovkrav”), kan etnationalt tilsyn fremover indføre yderligere kapitalkrav til individuelle institutter eller grupper afinstitutter begrundet af særlige omstændigheder, som f.eks. hensynet til risikoen for det finan-sielle system.Lande kan fastsætte niveauet for den kontracykliske (konjunkturdæmpende) kapitalbuffer, somafspejler specifikke makroøkonomiske risici i landet. Som udgangspunkt kan bufferen sættesmellem 0 pct. og 2,5 pct., af den risikovægtede eksponering. Bufferen kan endvidere hævesover 2,5 pct., men niveauet over 2,5 pct. vil i givet fald ikke automatisk gælde de eksponerin-ger, som andre EU-landes institutter har i den pågældende medlemsstat, men kun hvis de an-dre EU-lande hver især vælger at anerkende det.Landene kan fastsætte højere risikovægte for eksponeringer mod ejendomsmarkedet i forbin-delse med beregning af institutternes kapital end fastsat i forordningen for at imødegå opbyg-ning af systemiske risici (dvs. risici, der potentielt truer stabiliteten af hele det finansielle sy-stem).

For det første giver formandskabets kompromisforslag mulighed for, at der nationalt kan fastsætteset højere kapitalkrav end fastsat i forordningen for at adressere systemiske risici. Kapitalkravet kanindføres i form af en såkaldt ”systemisk buffer” bestående af egentlig kernekapital (CET1), jf. oven-stående definition. Der fastsættes ikke nogen øvre grænse på kravet, men kravet må kun vedrøreinstitutternes indenlandske eksponeringer og eksponeringer mod tredjelande uden for EU. Kravetkan således ikke pålægges aktiviteter og udlån mv. i andre EU-lande, f.eks. gennem udenlandskefilialer. Ønskes der en systemisk buffer på mere end 3 pct. af de risikovægtede aktiver beregnet pånationale eksponeringer og på tredjelandseksponeringer, skal dette dog godkendes af Kommissio-nen. Ønskes den systemiske buffer også at skulle gælde for institutternes eksponeringer i andreEU-lande, så skal dette ligeledes godkendes af Kommissionen uanset bufferens størrelse. Med-lemsstater har mulighed for frivilligt at anerkende en anden medlemsstats systemiske buffer ogsåledes pålægge egne institutter at opfylde den anden medlemsstats systemiske buffer, for så vidtangår disse institutters eksponeringer mod den medlemsstat, der har sat bufferen.For det andet er der indarbejdet mulighed for, at der, for at adressere systemiske risici, nationalt viamidlertidige (for 2 år med mulighed for forlængelse 1 år) skærpede krav til bankernes kapital, storeengagementer, oplysningskrav og størrelsen af kapitalbevaringsbufferen, såfremt Kommissionengodkender dette. Denne mulighed giver – sammen med den kontracykliske buffer og den systemi-ske buffer – et yderligere rum for makroprudentiel politik, der kan imødegå specifikke risici for denoverordnede finansielle stabilitet i det pågældende land.Herudover er Kommissionens mulighed for at indføre strengere krav afgrænset til mindst at skullegælde 3 medlemslande og således ikke for enkelte medlemslande eller for regioner eller sektorer.Listen over de krav Kommissionen kan stille er desuden ensrettet med de krav, de enkelte landeselv kan stille, jf. ovenstående.Endelig er indført et krav om, at Kommissionen senest juni 2014 skal evaluere, om de makropru-dentielle værktøjer i forslaget er tilstrækkelige til at imødegå systemiske risici. Kommissionen skalrapportere herom til Rådet og Europa-Parlamentet inden udgangen af 2014. Endvidere skal der iforbindelse med den fælles beslutningsprocedure vedr. LCR og leverage ratio kigges på, om disseinstrumenter efter at være blevet introduceret i lovgivningen ligeledes kan indgå som mulige ma-kroprudentielle instrumenter (dvs. med mulighed for midlertidigt at fastsætte strammere nationalekrav ud fra hensynet til den finansielle stabilitet). Indtil da kan de nationale myndigheder frit fast-sætte kravene til likviditet og gearing, herunder ud fra et ønske om at imødegå systemiske risici,dvs. risici som kan true det finansielle system som helhed.Basel I-gulvkravDa man overgik fra Basel I til Basel II, medførte det i mange tilfælde i praksis en reduktion i kredit-institutternes kapitalkrav. For at undgå et for stort fald i kapitalkravene vedtog man derfor, at kredit-institutterne ikke kunne benytte den fulde besparelse i kapitalkravet. Dette skete ved hjælp af desåkaldte gulvkrav, hvor der lægges et gulv under, hvor lavt kapitalkravet kunne blive med de nyeregler. Ved implementeringen af Basel II-standarderne blev de fulde besparelser i kapitalkravetsåledes ikke tilladt, hvis kravet opgjort efter Basel II udgjorde under 80 pct. af niveauet opgjort efterde hidtidige Basel I-standarder.I Kommissionen forslag videreføres gulvkravene til kapitalgrundlaget indtil udgangen af 2015, hvorde væsentligste stramninger af kapitalkravene under de nye regler planlægges at være indfaset.Det skal generelt fungere som en fortsat bremse mod for høj risikotagning i perioden indtil stram-ningerne af kapitalkravene vil være indfaset (og behovet for at fastholde gulvet under Basel II såle-des vil være mindsket). I formandskabets kompromisforslag er forlængelsen af gulvet reduceret til2014 hvorefter der gennem en fælles beslutningsprocedure skal ses på, om gulvet skal fortsætte.OplysningsforpligtelserDer er lagt op til en totalharmonisering i forhold til kreditinstitutters oplysningspligter, og medlems-landene vil derfor ikke kunne stille strengere krav til, hvad institutterne skal oplyse, end hvad der

8fremgår af forslaget, jf. dog muligheden for midlertidigt at indføre strammere oplysningskrav somled i de makroprudentielle værktøjer, som gennemgået oven for.Modsat de nuværende danske regler er der således ikke i Kommissionens forslag et krav om, atinstitutterne skal oplyse deres solvensbehov, og da der er tale om totalharmonisering er der ligele-des ikke umiddelbart mulighed for at indføre et sådant krav nationalt. I formandskabets kompromis-forslag er imidlertid indført mulighed for, at det fortsat nationalt kan besluttes, at det individuellesolvensbehov skal offentliggøres.Kommissionen foreslår i relation til oplysning om aflønning, at institutterne skal offentliggøre antalpersoner med en samlet årsløn på 1 mio. euro og derover, opdelt i intervaller på 500.000 euro (1-1,5 mio. euro, 1,5-2 mio. euro etc.).I formandskabets forslag er det fastholdt, at institutter skal offentliggøre antal personer med ensamlet årsløn på 1 mio. euro og derover. Intervallerne for offentliggørelsen er dog ændret til 1 mio.euro, hvis årslønnen overstiger 5 mio. euro (fra 1 til 2 mio. euro, fra 2 til 3 mio. euro etc.).Herudover er det i aflønningsbestemmelserne tilføjet, at EBA skal definere kvalitative og kvantitati-ve kriterier for udpegning af væsentlige risikotagere i institutterne for at imødekomme forskelle ifortolkningen af denne.Selskabsledelse (corporate governance)Direktivforslaget indeholder bestemmelser til styrkelse af institutternes selskabsledelse. Der fore-slås bl.a. en begrænsning af antallet af bestyrelsesposter, som en person kan have i forskelligevirksomheder samtidigt. Således må en person maksimalt påtage sig enten én direktionspost og tobestyrelsesposter eller alternativt fire bestyrelsesposter. Tilsynsmyndigheden kan dog foretage enindividuel vurdering, så det er muligt at overskride dette loft.Der foreslås endvidere mangfoldighed ved sammensætning af bestyrelsen ved at tage hensyn tildiversitet i bestyrelsessætningen på baggrund af køn, alder, geografi, uddannelse og kompetence.Kravet er ikke konkret operationaliseret i form af kvoter el. lign.I formandskabets kompromisforslag er bestemmelserne om diversitet helt taget ud, da der ikke harværet opbakning hertil. For så vidt angår antallet af bestyrelsesposter, er der i formandskabetskompromisforslag fastholdt mulighed for dispensation fra nationale myndigheder i forhold til be-grænsningerne på bestyrelsesposter. Der er derudover foretaget en indsnævring af kravet til kun atgælde for store komplekse institutter. Endelig er antallet af tilladte bestyrelsesposter for ikke-direktører udvidet fra 4 til 5, og antallet af bestyrelsesposter, som kan varetages ved siden af endirektørpost, udvidet fra 2 til 3.SanktionerKommissionen foreslår i direktivforslaget en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af rammerne formedlemslandenes sanktioner over for institutter omfattet af kapitalkravsdirektivet. Dette indebærerblandt andet, at de nationale tilsynsmyndigheder skal råde over et minimum af administrative sank-tionsmuligheder. Desuden indføres et minimum for bødemaksimum for administrative bøder samtpræcisering af kriterier, der skal lægges vægt på, ved de nationale myndigheders udmåling af ad-ministrative bøder for manglende overholdelse af kapitalkravsdirektivets bestemmelser.Bødemaksimum fastsættes til mindst 10 pct. af instituttets omsætning og for fysiske personer til 5mio. EUR med en række proportionalitetsbestemmelser. Dette betyder, at medlemslandene harmulighed for at sætte maksimum for bødestørrelser, der ligger over disse niveauer, men det er ikkemuligt at lave bødemaksimum, der er lavere. Hertil kommer, at evt. sanktioner over for kreditinsti-tutter som udgangspunkt vil skulle offentliggøres. Kan det skade den finansielle stabilitet, da kanoffentliggørelsen ske på anonymiseret basis.

9I formandskabets kompromisforslag er dette fastholdt, således at medlemslandene forsat kan fast-sætte et bødemaksimum, der er over 10 pct. af instituttets omsætning. Ligeledes er det fastholdt, atsanktionerne skal offentliggøres.Små og mellemstore virksomhederKommissionens fastholder i sit forslag den gunstige behandling for udlån til små og mellemstorevirksomheder (SMV’er) (via en lavere risikovægt), der eksisterer i det allerede eksisterende kapital-kravsdirektiv.Kommissionens forslag indeholder desuden en revisionsklausul for kapitalkravene for udlån tilSMV’er, hvilket er fastholdt i formandskabets kompromisforslag. Vurderingen af kravene er endvi-dere fremrykket til ét år efter reglernes ikrafttræden i stedet for efter to år. Dette skyldes en generelbekymring for effekten af kapitalkravene på udlån til SMV’er.Øvrigt indholdDer henvises til samlenotat af 21. november 2012.HjemmelsgrundlagRetsgrundlaget for direktivforslaget er artikel 53, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde (TEUF). Retsgrundlaget for forordningsforslaget er artikel 114, stk. 1, i TEUF.NærhedsprincippetKommissionen fremfører, at målene med forslagene ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlems-staterne og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan.Kommissionen finder, at forslagets bestemmelser ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for atnå de fastsatte mål. Kommissionen fremfører hertil, at kun EU-lovgivning kan sikre, at kreditinstitut-ter og investeringsselskaber, der opererer i mere end én medlemsstat, er underlagt de sammekrav, og dermed sikre ens vilkår, mindske reglernes kompleksitet, undgå unødvendige omkostnin-ger ved overholdelse af varierende regelsæt i forbindelse med aktiviteter på tværs af grænser ogfremme yderligere integration på EU-markedet og bidrage til at afskaffe regelarbitrage (hvor aktivi-teter lokaliseres i de lande, der har de lempeligste regler).Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelserSagen behandles i Europa-Parlamentets Økonomiske og Monetære udvalg (ECON), hvor OthmarKaras (EPP) er ordfører. ECON forventes at stemme om forslaget den 25. april 2012.På baggrund af de foreløbige drøftelser i udvalget forventes ECON at lægge særligt vægt på fememner. ECON forventes således at ønske, at risikovægtningen af udlån til SMV’er lempes i forbin-delse med beregningen af institutternes kapitalkrav. I forhold til spørgsmålet om national fleksibilitetforventes ECON at støtte maksimumharmonisering, men med mulighed for national fleksibilitetsærligt i forbindelse med fastsættelse af kapitalkrav. ECON forventes endvidere at have fokus påaflønningsreglerne, som kan forventes ønsket skærpet i forhold til de eksisterende regler. I forholdtil likviditet forventes ECON på nuværende tidspunkt at støtte Kommissionens forslag om, at LCRfastsættes ved en delegeret retsakt af Kommissionen. Endelig forventes ECON at ønske en diffe-rentiering af kravene, herunder gearingsmålet og NSFR, i forhold til forskellige bankmodeller.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIndholdet i CRR/CRD IV er generelt reguleret i lov om finansiel virksomhed med tilhørende be-kendtgørelser og vejledninger. Størstedelen af forordningens indhold er i dag reguleret via kravenetil kapitaldækning i bekendtgørelse om kapitaldækning. Der er en række nye elementer såsomgearingsmål, den særlige definition af likviditet og kapitalbuffere, der ikke er reguleret i dansk ret forindeværende.

Statsfinansielle konsekvenserEn række forslag i direktiv og forordning kan medføre en stigning i Finanstilsynets ressourceforbrugtil at føre tilsyn med og håndhæve disse regler. Finanstilsynets udgifter dækkes af den finansiellesektor, hvorfor det ikke forventes at indebære statsfinansielle konsekvenser.CRR/CRD IV indeholder forslag om, at EBA skal udarbejde udkast til en række tekniske standar-der, som Kommissionen skal vedtage. Dette medfører behov for øgede ressourcer hos EBA.Kommissionen skønner, at omkostningerne for EBA vokser med knap 5 mio. euro samlet i årene2013-15. Landene bidrager med knap 3 mio. euro, hvoraf Finanstilsynets bidrag til EBA vil vokseforholdsmæssigt. Udgifterne til Finanstilsynet dækkes gennem bidrag fra institutterne i den finan-sielle sektor, hvorfor der ikke umiddelbart er statsfinansielle konsekvenser forbundet med ændrin-gen.Samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionen har fremlagt en konsekvensanalyse af forslagene, hvor der er taget udgangspunkt iBasel komiteens forslag (og ikke Kommissionens forslag i sig selv).Kommissionen vurderer, at forslagene vil øge den finansielle stabilitet til gavn for en bred rækkeinteressenter, herunder privatpersoner, små og mellemstore virksomheder, store virksomheder,kreditorer, regeringer og økonomierne i EU som helhed. Desuden vurderer Kommissionen, at for-slaget reducerer sandsynligheden for systemiske kriser på lang sigt betydeligt, hvis kreditinstitut-ters øges i overensstemmelse med forslaget.Som følge af stramningen af kravene til kvaliteten og omfanget af kapital i forslaget, vil institutterneifølge Kommissionens vurdering skulle hente yderligere kapital svarende til i alt ca. 3 pct. af derisikovægtede aktiver, når kravene er fuldt indfasede i 2019. Kommissionen vurderer, at indfasnin-gen af kravene over en længere årrække indebærer, at den negative virkning heraf på EU-områdets samlede vækst bliver begrænset.For yderligere detaljer henvises til samlenotatet af 21. november 2011.Det bemærkes, som nævnt, at der ikke er foretaget konsekvensanalyser af Kommissionens kon-krete forslag eller af de ændringer, som indtil videre er foreslået som led i forhandlingerne.HøringElementerne i Kommissionens forslag har været fremlagt i høring i EU-specialudvalget for denfinansielle sektor. Der henvises til samlenotat af 21. november for gennemgang af høringssvar.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. november 2011 med henblik på for-handlingsoplæg.HoldningForeløbig dansk holdningDanmark kan generelt støtte formålet med forslagene. Der er tale om en central del af arbejdetmed at styrke den finansielle regulering efter krisen.I relation til likviditetsbufferen (LCR) er det afgørende, at der i tilstrækkelig grad tages hensyn til, atdokumenterbart likvide aktiver kan indgå. Det er derfor afgørende, at der tages højde for likviditeteni en række forskellige aktiver (herunder danske realkreditobligationer) med mulighed for indregningi den bedste del af likviditetsbufferen, i det omfang aktiverne er tilstrækkeligt likvide. Kommissio-nens forslag om at udskyde den præcise definition af LCR, indtil nærmere analyser foreligger, vur-deres på denne baggrund hensigtsmæssig.Det er i den forbindelse af væsentlig betydning for Danmark, at den endelige definition af LCR be-sluttes af Rådet og Europa-Parlamentet i den almindelige beslutningsprocedure og ikke af Kom-

11missionen via en delegeret retsakt, som Kommissionen foreslår. Dette er indeholdt i formandska-bets kompromisforslag.Fra dansk side ønskes, at konsekvenserne af det foreslåede loft, hvor der maksimalt må medreg-nes forventet likviditetsindstrømning svarende til 75 pct. af den forventede likviditetsudstrømning,skal analyseres nærmere, svarende til formandskabets kompromisforslag.Kravet om stabil finansiering (NSFR) kan have konkret betydning for de korte rentetilpasningslån idet danske realkreditsystem. Det er vurderingen, at det nuværende forslag vedr. NSFR er tilfreds-stillende, da det først er i 2016, at EBA evaluerer NSFR og på den baggrund anbefaler til Kommis-sionen, hvorvidt og i hvilken form NSFR eventuelt skal indføres i EU fra 2018, og i givet fald efterpolitisk stillingtagen i Rådet og Europa-Parlamentet i 2017.Med hensyn til leverage ratio går Danmark ind for, at institutterne skal offentliggøre deres leverageratio, men det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at der sættes et bindende mål for leverage ratioen iform af et ”lovkrav” (frem for et fleksibelt tilsynsværktøj). I kompromisforslaget skal det besluttes afRådet og Europa-Parlamentet i 2017, om der skal være tale om et bindende mål for leverage ratio-en.I relation til kapital er Danmark enig i, at forslaget om at indføre krav om mere og bedre kapital kanvære med til sikre, at kreditinstitutterne bliver bedre i stand til at absorbere tab uden at blive insol-vente. Det er dog fra dansk side vigtigt, at undtagelsesbestemmelserne for de generelle krav tilegentlig kernekapital (Common Equity Tier 1 Capital) er så fleksible, at garant- og andelskapitalmed visse justeringer i spare- og andelskassernes vedtægter fortsat vil kunne medregnes somegentlig kernekapital. Dette vurderes at være tilfældet i formandskabets kompromisforslag.Vedr. oplysningsforpligtelser støtter Danmark, at der nationalt vil kunne opretholdes krav om offent-liggørelse af institutternes solvensbehov, som indeholdt i kompromisforslagetI forhold til oplysninger om aflønning støttes det generelt fra dansk side, at institutterne pålæggesoplysningsforpligtelser. Udvidelsen af intervallerne for offentliggørelsen støttes ligeledes. Tilsva-rende støttes det, at EBA skal definere kvalitative og kvantitative kriterier for udpegning af væsent-lige risikotagere i institutterne, da der har været stor variation i antallet af udpegede væsentligerisikotagere på tværs af medlemslandene.Danmark støtter en fremrykkelse af revisionsklausulen for de nye kapitalkrav i forordningen forudlån til små og mellemstore virksomheder (SMV’er), da det er vigtigt at få undersøgt i hvilkengrad, de nye kapitalkrav påvirker kreditinstitutters udlån til SMV’er.Fra dansk side støttes en tilnærmelse mellem og styrkelse af sanktionsordningerne i medlemslan-dene. Formandskabets kompromisforslag vurderes at give tilstrækkelig national fleksibilitet i forholdtil fastsættelse af sanktioner.Andre landes holdningerDer vurderes at være bred opbakning til store dele af formandskabets kompromisforslag. Der erdog fortsat enkelte centrale udeståender i forhandlingerne.I forhold til spørgsmålet om maksimumharmonisering har der i rådet været et ønske om væsentligmere national fleksibilitet til at fastsætte fx skrappere kapitalkrav end i Kommissionens forslag.Dette er i vid udstrækning imødekommet i formandskabets kompromisforslag. Der er dog stadig engruppe af lande, der ønsker yderligere fleksibilitet samt en gruppe af lande, der finder, at formand-skabet er gået for langt med for stor fleksibilitet i sit nuværende kompromisforslag.I forhold til spørgsmålet om implementering af Basel-standarderne er der i Kommissionens forslagog i formandskabets kompromisforslag mindre afvigelser fra Basel-standarderne, for så vidt angårdefinitionen af kapital og håndteringen af finansielle konglomerater i forbindelse med beregningen

ResuméECOFIN ventes at følge op på G20-mødet for økonomi- og finansministre og centralbankcheferden 19.-20. april 2012 og mødet i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den20.-21. april 2012. Drøftelserne på G20- og IMFC-mødet ventes især fokuseret på den aktuelleøkonomiske situation, forøgelse af IMF’s ressourcer, styrkelse af IMF’s overvågningsrammer, im-plementering af G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst, styrket finansiel regule-ring og tilsyn samt råvare- og energimarkeder.Baggrund og indholdPå ECOFIN ventes det danske formandskab og Kommissionen at afrapportere fra G20-mødet forøkonomi- og finansministre og centralbankchefer den 19.-20. april 2012 og møderne i den Interna-tionale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 20.-21. april 2012 i Washington, USA.På G20- og IMFC-møderne ventes fokus at være på den aktuelle globale økonomiske situation,herunder en bred international aftale om udvidelse af IMF’s ressourcer. Derudover ventes G20 atdrøfte den videre implementering af handlingsplanen for stærk, bæredygtig og balanceret vækst,herunder opfølgning på implementeringen af de landespecifikke forpligtelser, som G20-landenenåede til enighed om på G20-topmødet i Cannes i november 2011 mhp. at adressere de makro-økonomiske ubalancer i flere G20-lande. Endelig ventes en drøftelse af reformer af IMF samt styr-kelse af IMF’s overvågningsramme samt på det igangværende arbejde med at styrke finansiel re-gulering og tilsyn samt sikre effektive og velfungerende råvare- og energimarkeder.EU vil på G20-mødet for økonomi- og finansministre og centralbankchefer være repræsenteret veddet danske EU-formandskab (økonomi- og indenrigsministeren som formand for ECOFIN), Kom-missionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) i fællesskab. På IMFC-møderne vil økonomi- ogindenrigsministeren endvidere repræsentere den nordisk-baltiske IMF-valgkreds.Global økonomi og G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækstEt centralt tema for IMF- og G20-mødet ventes at være den aktuelle økonomiske og finansiellesituation. Der ventes generelt enighed om, at den økonomiske udvikling over de seneste månederpeger i retning af en moderat og gradvis økonomisk genopretning, herunder som følge af de bety-delige økonomisk-politiske tiltag i flere lande og de pengepolitiske tiltag fra især Den EuropæiskeCentralbank. Vedvarende usikkerhed på de finansielle markeder og udfordringer i form af storebudgetunderskud og høje gældskvoter i en række industrialiserede lande betyder imidlertid at derer betydelige negative risici knyttet til de økonomiske udsigter. Der ventes generelt enighed om, atden primære udfordring for de industrialiserede lande er at rette op på de offentlige finanser ogunderstøtte vækst og beskæftigelse via finanspolitiske konsolideringer og ambitiøse strukturellereformer.Der forventes på G20-mødet en drøftelse af G20-landenes implementering af de konkrete lande-specifikke forpligtelser i forhold til den økonomiske politik, som blev vedtaget i forbindelse med densåkaldte Cannes-handlingsplan på G20-topmødet i Cannes i november 2011. Det vurderes gene-relt, at der er sket fremskridt i forhold til landenes implementering, men at yderligere tiltag vil værenødvendige for at opfylde den fælles ambition om at sikre stærk, bæredygtig og balanceret vækst.G20 ventes således at drøfte prioriteterne for de forpligtelser, som ventes at indgå i den såkaldteLos Cabos handlingsplan, som G20 stats- og regeringscheferne ventes at nå til enighed om påG20-topmødet i juni. I lyset af G20’s fokus på beskæftigelse og social inddragelse forventes G20 atdrøfte en foreløbig rapport fra de internationale organisationer om hvordan G20 kan bidrage til atstyrke jobskabelse.

14Forøgelse af IMF’s ressourcerDet er muligt, at der på G20- og IMF-møder vil kunne opnås enighed om en forøgelse af IMF’sressourcer mhp. at sikre, at IMF har tilstrækkelige ressourcer til at udfylde sin globalt systemiskvigtige rolle, særligt i lyset af de betydelige risici for verdensøkonomien. IMF har vurderet, at enyderligere eskalering af den aktuelle krise kan medføre et øget globalt behov for låneressourcer,som ikke vil kunne dækkes at de ressourcer, som IMF har til rådighed på nuværende tidspunkt.Den 30. marts nåede eurolandene til enighed om at styrke sine interne udlånskapacitet (”firewalls”)i form af en forøgelse af den samlede kapacitet af udlånsmekanismerne EFSF og ESM, hvilket enrække G20-lande tidligere har stillet som betingelse for at bidrage til en forøgelse af IMF’s ressour-cer. En række lande ventes i forbindelse med G20- og IMF-møderne at komme med konkrete til-sagn om bilaterale lån til IMF som led i en bred international aftale om styrkelse af IMF’s ressour-cer. I december 2011 forpligtede eurolandene sig til at bidrage med 150 mia. euro i bilaterale lån tilIMF, og en række andre EU-lande indikerede interesse i også at bidrage. Fra dansk side har manden 17. april givet officielt tilsagn til IMF om et bilateralt lån på 40 mia. kr. (5,3 mia. euro), som vilblive ydet af Danmarks Nationalbank – i praksis i form af en omplacering af en del af valutareser-ven. Flere andre nordiske lande (Sverige, Norge og Finland) har ligeledes givet tilsagn om lån tilIMF.Reformer af IMF’s overvågning og styringDer ventes en drøftelse af mulige tiltag til styrkelse af IMF’s rammer for overvågning af verdens-økonomien og landenes økonomiske og finansielle politikker. Et konkret element ventes at være enmulig overvågningsbeslutning i IMF’s bestyrelse, der styrker IMF’s muligheder for at sikre et bedresamspil mellem sine bilaterale og multilaterale overvågningsaktiviteter, samt at udbrede sine over-vågningsbeføjelser fra i høj grad at være rettet mod valutakurspolitik, til i højere grad at omfattelandenes generelle økonomiske og finansielle politikker og potentielle afsmittende virkninger herafpå resten af verdensøkonomien.Der ventes enighed om at sikre, at de reformer af IMF’s kvoter og stemmer samt øvrige styring,som blev vedtaget i 2010, og som landene har forpligtet sig til at implementere senest i oktober2012, implementeres fuldt og inden for den aftalte tidsplan. Endvidere ventes G20- og IMF-landeneat bekræfte enigheden om at gennemføre en gennemgribende evaluering af den formel, som fast-sætter medlemslandenes kvoter og stemmer i IMF, senest i januar 2013 mhp. at sikre at medlems-landenes kvoter og stemmer bedre afspejler deres position i verdensøkonomien, og at gennemføreen tilpasning af landenes stemmer og kvoter senest i januar 2014 på baggrund at den revideredeformel.Finansielt tilsyn og regulering samt finansiel inddragelseDer ventes især i G20 en drøftelse af implementeringen af den finansielle reformdagsorden i over-ensstemmelse med den aftalte tidsplan, herunder i forhold til bankers likviditets- og kapitalstandar-der, regulering og tilsyn med markedet for finansielle derivater, tiltag til håndtering og evt. afviklingaf systemisk vigtige finansielle institutioner samt principper og standarder for aflønning i den finan-sielle sektor. Endvidere forventes en drøftelse af implementeringen af de forpligtelser fsva. finansielinddragelse og uddannelse, som G20 nåede til enighed om på G20-topmødet i november 2011.Råvare- og energimarkederG20 ventes at evaluere fremskridtene i forhold til at begrænse de potentielle negative virkninger forvækst og sårbare befolkningsgrupper forbundet med store udsving i råvarepriser og at styrke råva-re- og energimarkedernes effektivitet og funktion. G20 ventes på baggrund af bidrag fra de interna-tionale organisationer at bekræfte tilsagnet om at styrke tilgangen til og pålideligheden af opgørel-serne over de fysiske olie- og gaslagre og -handler, herunder med henblik på at styrke gennemsig-tigheden af og tilsynet med markederne. Et centralt element i at sikre effektive energimarkeder ogat modvirke store udsving i råvarepriser vil være at sikre enighed om en konkret plan for udfasningaf subsidier på fossile brændstoffer.

15Grøn vækst og klimafinansieringG20ventes på baggrund af en foreløbig rapport fra OECD og de internationale organisationer medlandespecifikke anbefalinger, at drøfte landenes strategier for styrket integration af grøn vækst ogbæredygtig udvikling i landenes strukturelle reformdagsordener. Endelig ventes en drøftelse affremskridtene i forhold til at mobilisere yderligere ressourcer til klimafinansiering, herunder at identi-ficere de mest lovende finansieringskilder, hvilket også kan bidrage positivt til at fremme trægeforhandlinger om samme spørgsmål under FN’s Klimakonvention (UNFCCC).HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserSagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har som udgangspunkt ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.Overordnet ventes IMF- og G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske kon-sekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og beskæftigelse samt finansielstabilitet.HøringSagen har ikke været i høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.HoldningDansk holdningFra dansk side ventes man at kunne tage udfaldet af G20- og IMF-møderne i Washington den 19.-21. april 2012 til efterretning. Fra dansk side vil man se positivt på en eventuel aftale om udvidelseaf IMF’s ressourcer.Andre landes holdningerLandene ventes generelt at tage opfølgningen på G20- og IMF-møderne i Washington den 19.-21.april 2012 til efterretning. EU-landene ventes generelt at se positivt på en eventuel aftale om udvi-delse af IMF’s ressourcer.

ResuméDet overordnede formål med forslaget er at revidere det nuværende europæiske national- ogregionalregnskabssystem, så nationalregnskaberne i EU bringes i overensstemmelse medbrugernes behov og de fremskridt, der er sket inden for det metodologiske udviklingsarbejde.Revisionen af det europæiske national- og regionalregnskabssystem følger i kølvandet pårevisionen af det internationale nationalregnskabssystem. Den nye udgave af det internationalenationalregnskabssystem blev offentliggjort i 2009 efter at være vedtaget af FN’s StatistiskeKommission.KOM(2010) 774BaggrundKommissionen fremsatte d. 20. december 2010 forslag om at revidere det nuværende europæiskenational og regionalregnskabssystem, med det formål at bringe nationalregnskaberne i EU i over-ensstemmelse med brugernes behov og de fremskridt, der er sket inden for det metodologiskeudviklingsarbejde.IndholdFormålet med forordningen er at revidere ENS 95 både:med hensyn til metodologien vedrørende fælles standarder, definitioner, klassifikationer ogregnskabsregler,og hvad angår indberetningspligten knyttet til statistiske regnskaber og tabeller udarbejdetefter den nye metodologi, som med det nye forslag øges betydeligt.Nedenfor redegøres der for hovedkonklusionerne i forslaget.De nye retningslinjer påvirker en række centrale størrelser i nationalregnskabet. Det skønnes, atBNP for Danmarks vedkommende bliver opjusteret med ca. 2. pct., især som følge af, at udgifter tilforskning og udvikling efter den nye metodes retningslinjer opfattes som investering. I det hidtidigesystem er erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling alene blevet betragtet som forbrug i pro-duktionen og dermed ikke en del af BNP, mens de nye retningslinjer betyder, at investeringerne ogdermed BNP tillige øges med udgifterne til forskning og udvikling. For offentlig forvaltning og ser-vice er der kun en begrænset påvirkning af BNP via øgede afskrivninger fra de aktiverede forsk-nings- og udviklingsomkostninger, der regnes som offentligt forbrug.Nye kriterier for afgrænsning af den offentlige sektor (offentlig forvaltning og service) samt ændretbehandling af bl.a. militære udgifter vil påvirke det offentlige forbrug, det offentlige underskud ogden offentlige gæld, og dermed ØMU-saldoen og ØMU-gælden. Det er endnu for tidligt at vurdereden samlede effekt af ændringerne, der i flere tilfælde vil have modsatrettede virkninger.Andre ændringer vedrører en udvidet præsentation af nationalregnskabet, dvs. mere detaljeredeberegninger og offentliggørelsestabeller.Den reviderede udgave af ENS 95 skal udgøre en metodologisk referenceramme for udarbejdelsenaf de nationalregnskabsdata af høj kvalitet, som er nødvendige for tilrettelæggelsen og gennem-førslen af centrale EU-politikker.

17ENS er et centralt værktøj på EU-plan, hvor det anvendes til væsentlige administrative formål oganalyser i forbindelse med koordineringen af medlemslandenes økonomiske politikker (fx EU’segne indtægter, proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og fordeling afstrukturfondsmidler).ENS giver EU's institutioner, regeringer samt økonomiske og sociale aktører en række harmonise-rede og pålidelige statistikker, på grundlag af hvilke de kan træffe beslutninger på nationalt og regi-onalt plan og opfylde målene i Lissabontraktaten og i særdeleshed målene for Den Økonomiske ogMonetære Union.Revisionen af ENS følger i kølvandet på revisionen af det internationale nationalregnskabssystem(System of National Accounts 2008). Den nye udgave af det internationale nationalregnskabs-system blev offentliggjort i 2009 efter at være vedtaget af FN’s Statistiske Kommission.ENS er generelt konsistent med det internationale nationalregnskabssystem for så vidt angår defi-nitioner, regnskabsregler og klassifikationer. Der er dog visse forskelle. ENS er i højere grad tilpas-set anvendelsesformål i EU, hvilket indebærer mere nøjagtige definitioner, klassifikationer og regn-skabsregler. Herudover er ENS til forskel fra det internationale nationalregnskabssystem en rets-akt, der indeholder bindende regler til sikring af sammenlignelighed på EU-plan samt et obligatoriskindberetningsprogram.Forslaget til forordningen giver Kommissionen en mulighed for, ved hjælp af delegerede retsakter,at vedtage ændringer og præciseringer af metodologien og indberetningerne.HjemmelsgrundlagForslagets retsgrundlag er traktatens artikel 338 om udarbejdelse af fællesskabsstatistikker. For-slaget skal vedtages i form af en forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure i henhold tiltraktatens artikel 294.NærhedsprincippetKommissionen anfører, at målene med forslaget bedst kan gennemføres på EU-plan på grundlagaf en EU-retsakt, fordi kun Kommissionen kan koordinere den nødvendige harmonisering af natio-nalregnskabsmetodologien og de statistiske oplysninger på EU-plan. Indsamlingen af data og ud-arbejdelsen af sammenlignelige statistikker om nationalregnskaber kan derimod foretages af med-lemsstaterne. Kommissionen vurderer på dette grundlag, at EU kan vedtage foranstaltningerne ioverensstemmelse med nærhedsprincippet.Da indsamlingen af data og udarbejdelsen af det nationale og regionale regnskabssystem overla-des til medlemsstaterne, er det regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse mednærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 294 vedr. proceduren om almin-delig lovgivning.Europa-Parlamentets Udvalg for Økonomi og Valuta har 28. marts 2012 behandlet forordningsfor-slaget og fremsat ændringsforslag. Udvalgets ændringsforslag vedrører: a) præciseringer af dele afteksten, b) nye indberetningskrav for medlemslandene, c) opstramning af regler for udsættelse afdataindberetning (derogations), d) mere omfattende inddragelse af Europa-Parlamentet i tilknytningtil implementeringen af forordningen og e) tekniske ændringsforslag til forordningens bilag.Europa-Parlamentet forventes at behandle forslaget på plenarmøde 25. oktober 2012.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforGældende dansk lovgivning på området er:

18•Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- ogregionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab.Forordningsforslaget vil erstatte den eksisterende forordning, men vil herudover ikke have afledtenationale lovgivningskonsekvenser.Statsfinansielle konsekvenserGennemførelse af forslaget påfører Danmarks Statistik meromkostninger til omlægning og drift afnationalregnskabet, jf. øget indberetningspligt. Meromkostningerne afholdes inden for DanmarksStatistiks eksisterende ramme under Økonomi- og Indenrigsministeriet.Forslaget har ingen konsekvenser for EU’s budget.Herudover viser foreløbige analyser, at hhv. det danske bruttonationalprodukt (BNP) og bruttonati-onalindkomsten (BNI) i lighed med EU-gennemsnittet vil blive forøget med ca. 2 procent. Af forord-ningsforslaget fremgår det eksplicit, at denne forøgelse ikke får konsekvenser for EU’s egne ind-tægter – og dermed medlemslandenes bidrag i forhold til BNI– idet opgørelsen af disse fortsat vilvære baseret på de hidtidige nationalregnskabsprincipper. Forøgelsen kan dog have konsekvenserfor andre bidrag eller målsætninger, der er knyttet til BNP eller BNI.Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget vil medføre, at det anses for nødvendigt at indhente regnskabsoplysninger fra ca. 300ikke-udbyttegivende institutioner (fagforeninger, velgørende institutioner, idrætsforeninger etc.). Detskønnes, at de samlede administrative konsekvenser i form af øget svarbyrde ikke vil overstige 0,1mio. kr.HøringForslaget er sendt i høring med svarfrist 23. februar 2011 blandt følgende interessenter:Danmarks Nationalbank, De Økonomiske Råds Sekretariat, Landbrug og Fødevarer, Finansrådet,Realkreditrådet, Forsikring & Pension, DI - Organisation for erhvervslivet, Dansk Erhverv, DanskeRegioner, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Realkreditforeningen, Kommunernes Landsforening.Forslaget blev herudover sendt i høring i Specialudvalget for vækst og konkurrenceevne med svar-frist 14. februar 2011.Der er bl.a. modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv.Dansk Erhverv er positiv over for forordningens indhold, men vil gerne understrege vigtigheden af,at dansk erhvervsliv ikke pålægges øgede administrative byrder og dermed omkostninger somfølge af ny forordning.Ovenstående forbehold er tilgodeset, og der forventes udelukkende administrative byrder for for-eninger og andre ikke udbyttegivende organisationer.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Der er oversendt nærheds- oggrundnotat dateret den 1. februar 2011.HoldningRegeringen støtter forordningsforslaget med henblik på at sikre, at nationalregnskaberne i EUbringes i overensstemmelse med brugernes behov, de ændrede økonomiske vilkår, og defremskridt, der er sket inden for det metodologiske udviklingsarbejde.