Forslaget er oversendt til Rådet den 23. marts 2012 i dansk sprogversion.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 100 og skal behandles ef-ter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF art. 294. Rådet træfferafgørelse ved kvalificeret flertal.I 2006 vedtog FN’s Arbejdsorganisation, ILO, en omfattende konvention omde søfarendes arbejdsforhold, ILO konvention 186, som i det daglige benæv-nes MLC konventionen (Maritime Labour Convention).I 2008 indgik European Community Shipowners’ Associations (ECSA) og Eu-ropean Transport Workers’ Federation (ETF) en aftale om MLC. Aftalen blevefterfølgende gennemført i EU-retten ved Rådets direktiv 2009/13/EF af 16.februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem ECSA ogETF om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, og om ændringaf direktiv 1999/63/EF om gennemførelse af partsaftale om tilrettelæggelse afarbejdstiden for søfarende.Parternes aftale vedrørte alene hovedparten af de materielle dele af konventio-nens kapitler I til IV, som omhandler de søfarendes arbejdsforhold (fx mindstealder, lægeundersøgelse, generelle bestemmelser om uddannelse, ansættelses-kontrakter, hviletid, indretning af skibene, beboelse om bord, velfærd og kostsamt forhold, der har betydning for den søfarendes helbred). Konventionenskapitel V, som vedrører gennemførelsesforpligtelser og håndhævelse, herunder

Formålet med forslaget er at gennemføre de nødvendige tilpasninger i EU-retten med henblik på at sikre, at medlemsstaternes havnestatskontrol sker ioverensstemmelse med MLC konventionens bestemmelser herom. Herved sik-res, at konventionens regler skal gælde for skibe, som anløber havne i EU,uanset hvilket flag, de måtte føre.I forslagets artikel 1 findes stort set alle de foreslåede ændringer, der skal brin-ge EU’s havnestatskontroldirektiv 2009/16/EF i overensstemmelse med MLCkonventionens krav.En række af de foreslåede ændringer er nødvendige konsekvensændringer, så-ledes som fx at tilføje MLC konventionen på listen over internationale kon-ventioner, hvis overholdelse tilses ved havnestatskontrol.I direktivets artikel 3 foreslås som noget nyt en bestemmelse om, at anvendel-sen og/eller fortolkningen af EU’s havnestatskontroldirektiv under ingen om-stændigheder må anvendes som tilstrækkelig begrundelse for at sænke det ge-nerelle niveau for beskyttelse af arbejdstagerne i henhold til EU's sociallov-givning.Endvidere foreslås direktivets bilag I ændret. Bilag I indeholder grundlaget forat udvælge skibe til havnestatskontrol, hvilket sker ved, at skibet tildeles en in-spektionsprioritet efter nærmere angivne kriterier. Forslaget indebærer, at etskib, som ikke i forvejen er tilkendt nogen inspektionsprioritet, og som førerflag fra et land, der ikke har ratificeret en eller flere af de konventioner, der ernævnt i direktivet, herunder MLC konventionen, kan få tilkendt en inspekti-onsprioritet, der betyder, at skibet kan, men ikke skal, inspiceres. Endvidereforeslås tilføjet yderligere et forhold, som kan medføre samme konsekvens foret skib uden inspektionsprioritet. Dette forhold vedrører situationer, hvor etskib ikke har dokumenteret, at der er fulgt op på en handlingsplan om at retteop på konstaterede fejl, som i henhold til MLC konventionen er aftalt medhavnestaten.Herudover foreslås det nuværende klagesystem udbygget med en procedure,der er tilpasset klageproceduren i MLC konventionen. Herefter skal en havne-stat, der har modtaget en klage fra en søfarende over en problemstilling, somikke er blevet løst om bord på skibet i henhold til MLC konventionen, under-rette flagstaten med henblik på at modtage vejledning m.v. Derfor foreslåsspecifikke bestemmelser herom indsat som ny artikel 18a. I denne forbindelseforeslås Kommissionen tillagt gennemførelsesbeføjelser bl.a. med henblik påat indføre et harmoniseret elektronisk indberetningssystem af havnestatens be-handling af modtagne klager.

Der er desuden ændringer, som skyldes, at EU’s havnestatskontrol direktiv2009/16/EF ændres første gang efter Lissabon Traktatens ikrafttræden, og somindebærer, at de nye regler om delegerede beføjelser og gennemførelsesbe-stemmelser skal indføres. Hvor den tidligere forskriftprocedure med kontrolvar gældende foreslås den erstattet af den nye undersøgelsesprocedure. I et en-kelt tilfælde vedrørende offentliggørelse af en liste over rederier med lav præ-station, det vil sige rederier, der har haft mange fejl ved havnestatskontrol, fo-reslås dog den såkaldte rådgivningsprocedure. Herudover foreslås Kommissi-onen tillagt beføjelse til at udstede delegerede retsakter til ajourføring af etteknisk bilag.Artikel 2 indeholder de nationale gennemførelsesbestemmelser. I artikel 3 fo-reslås direktivets ikrafttrædelsestidspunkt som den dato, hvor MLC konventi-onen træder i kraft.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Kommissionen vurderer, at harmoniserede regler om håndhævelse i EU vil bi-drage til at sikre lige vilkår med det formål at undgå konkurrencefordrejningeri det indre marked på bekostning af søfartssikkerheden samt sikre arbejds- ogleveforhold på et højt niveau for alle søfarende uanset nationalitet. Erfaringer-ne fra havnestatskontrol på EU-plan har fx vist, at bedre overvågning af skibe,der anløber EU-havne, kan sikres mere effektivt ved at samle ressourcer ogudveksle information.Danmark og en række EU-medlemsstater har allerede ratificeret MLC konven-tionen, som indeholder havnestatskontrolbestemmelser. Det antages, at samtli-ge EU-medlemsstater i nær fremtid vil have ratificeret konventionen. Der er iforvejen harmoniserede havnestatskontrolbestemmelser gennem EU’s havne-statsdirektiv. Således er der i stort omfang tale om gennemførelse af internati-onale standarder, som medlemsstater er eller vil blive forpligtede til at gen-nemføre.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget, som vedrø-rer ændring af havnestatskontrolinspektion, vurderes kun at medføre et beske-dent antal inspektioner.Imidlertid vil en inspektion af et skib, som fører flag fra et land, der ikke harratificeret en eller flere af de konventioner, der er nævnt i direktivet,herunder MLC konventionen, være mere omfangsrigt og derved mere res-sourcekrævende. Der kan derfor i en periode, særligt indtil MLC konventionenhar opnået bred tilslutning, opstå mindre statsfinansielle konsekvenser somfølge af de mere krævende inspektioner.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget er sendt til høring i EU-specialudvalget for skibsfartspolitiskespørgsmål. Der er kun modtaget svar fra Danske Havne, der meddeler, atorganisationen ingen bemærkninger har til forslaget. Herudover har Miljø-styrelsen og Erhvervsstyrelsen ligeledes meddelt, at de ingen bemærkningerhar.Rederiforeningerne tilkendegav under mødet i EU-specialudvalget for skibs-fartspolitiske spørgsmål generelt, at man fandt overførslen af kompetence tilEU uklar og vanskelig at overskue de konkrete konsekvenser af. Endviderepegedes på, at direktivets art. 13 om havnestatskontrollens indledende gen-nemgang af skibets generelle tilstand, herunder navnlig i forhold til hygiejneog opholdsrum, strider imod MLC konventionen, som ikke giver mulighedfor en konkret undersøgelse, men alene certifikatkontrol. Endelig bemærke-des i forhold til den foreslåede nye bestemmelse i direktivets art. 18a vedrø-rende klageprocedure, at den valgte ordlyd synes at skabe tvivl om, hvorvidtdet ligger inden for havnestatskontrollens kompetence at udføre den angivneform for kontrol, når de tilsvarende bestemmelser i MLC konventionen ta-ges i betragtning. Med hensyn til sidstnævnte var synspunktet, at dette tilligekunne skabe grundlag for uklarheder i relation til et værnetingsafgræns-ningsspørgsmål.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Overordnet stiller regeringen sig positiv over for forslaget. Der er behov forat tilpasse havnestatskontroldirektivet, således at der i EU kan udføres enensartet og effektiv havnestatskontrol i henhold til MLC konventionen, nården træder i kraft.Danmark deltager sammen med 21 EU-kyststater i et samarbejde om havne-statskontrol, det såkaldte Paris memorandum om havnestatskontrol (ParisMoU) fra 1982. I dette samarbejde deltager herudover Rusland, Canada, Is-land, Norge og Kroatien. Paris MoU har et inspektionssystem, som tagerudgangspunkt i de internationale konventioner, og hvorledes disse gennem-føres. Derved dækkes meget langt de krav, der følger af EU’s havnestats-kontroldirektiv 2009/16/EF.Det har endnu ikke været drøftet i Paris MoU sammenhæng, hvorledes manskal prioritere havnestatskontrollen for de skibe, der fører flag fra lande, derikke har ratificeret en eller flere internationale konventioner, herunder MLC.Udgangspunktet er, at skibe, som fører flag fra et land, der ikke har ratifice-ret fx MLC, ikke skal stilles gunstigere end skibe med flag fra lande, somhar ratificeret konventionen. Når et sådant skib inspiceres, gennemføres der-for en mere detaljeret inspektion.Umiddelbart synes forslaget vedrørende ændring af inspektionsstatus rime-ligt, men der er behov for en afklaring af de tekniske detaljer, således at al-lerede inspicerede skibe får samme behandling som andre skibe.Forslagets artikel 3 omhandler håndteringen af EU's sociallovgivning. Ansva-ret herfor er primært flagstatens, og forslaget synes derfor nærmere at høre un-der det andet direktivforslag, som Kommissionen har forelagt vedrørende gen-nemførelsen af MLC konventionen, som omhandler flagstatens ansvarKOM(2012) 134.I forhold til den foreslåede nye bestemmelse i direktivets art. 18a vedrøren-de klageprocedure, forekommer den valgte ordlyd at skabe tvivl om, hvor-vidt det ligger inden for havnestatskontrollens kompetence at udføre denangivne form for kontrol, når de tilsvarende bestemmelser i MLC konventi-onen tages i betragtning. Årsagen til den tvivl synes at skyldes, at kun deleaf den samlede klageprocedure fra MLC konventionen er medtaget i direk-

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af di-

rektiv 2009/16/EF om havnestatskontrol, KOM(2012) 129

1.

Resumé

2.

Baggrund

3.

Formål og indhold

4.

Europa-Parlamentets udtalelser

5.

Nærhedsprincippet

6.

Gældende dansk ret

7.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

8.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

9.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

10.

Høring

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg