ERU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 229: Henvendelse af 11/4-12 fra Frie Elforbrugere om havvindmølleparker

Vindmølle VanvidEnergiforligetDet netop indgåede forlig omfatter bl.a. opførelse af yderligere to havmølleparker.Den ene kaldet h.h.v. Møen eller Kriegers Flak med en installeret effekt på 600 MW.Den anden her kaldet Horns Rev III med en installeret effekt på 400 MW.Endvidere omfatter det opførelse af en række såkaldte kystnære vindmøller med eninstalleret effekt på 500 MW, samt nye såkaldte landmøller med en installeret effektpå 1.800 MW.Ganske vist forventes en nedtagning af gamle møller med en effekt på 1.300 MW.Men det ændrer jo ikke på, at de nye skal have deres tillæg.Energiminister Martin Lidegaard har udvist stor tilfredshed med forligets indgåelse.Han fortæller, at forliget “kun” vil koste en husstand 1.300 kr engang i 2020.Hvordan han kommer frem til dette tal står hen i det uvisse. ( blæser i vinden )Han har tidligere fremsat det endnu mere grelle argument, at det ville resultere i enregningsforøgelse på kun 75 kr. pr. måned.Frie Elforbrugere har foretaget en række realistiske beregninger, hvis resultater i detfølgende fortæller en helt anden og afskrækkende historie for de danske el-forbrugere.BeregningerRegler og betingelser er ikke ens for henholdsvis havmøller og landmøller, hvorfor vibenytter et regneark for hver kategori.Vore to regneark giver i tabelform - som de eneste i landet - en række resultater tilbelysning af vindmøllernes drift, økonomi og ikke mindst konsekvenserne for dedanske el-forbrugere.De har tidligere været offentligt fremlagt og er aldrig blevet modsagt.1.  Større Danske HavmølleparkerDet er nu udvidet og opdateret til at omfatte de fire i driftværende, den ene underetablering, og de to netop vedtagne.Det er baseret på dels lovgivne værdier og dels relevante skøn for de to sidst vedtagne.Skemaet er i det følgende vist og de enkelte felter forklaret.Det er også vedlagt som et excel dokument.

ProduktionInstalleret EffektÅrlig produktion ved 50 % udnyttelseSkønnet eksport 50 %Tillæg betalt af danske el-forbrugereTillæg pr. kWh ifølge lovgivningFastlagt tillægFradrag for markedsprisTillægsprisÅrligt tillægTillægMoms 25 %I altTillæg pr. kWhMax produktion for tillægTilsvarende åremålTillæg for 11 års produktion ( 1.& 2. )Tillæg for garanteret TWh produktionSumma tillægEksportandelÅrlige Indtægter til mølleejereÅrlig EnergiproduktionGaranteret prisÅrlig indtægtGaranteret indtægt i åremålMax produktionGaranteret prisIndtægtRentabilitetEtablering ( Tommelfingerregel )Årlige indtægterBetalt i løbet afM krM krÅr2.2403177,14.4526317,13.0104886,22.8985705,110.0001.8415,415.0002.3136,510.0001.5426,5TWhøre / kWhM kr7,745,33.49215,345,36.9411051,85.1801062,96.29020105,121.0203088,026.4002088,017.60086.923MWhøre / kWhM kr700.80045,33171.392.84045,3631941.70051,8488906.66062,95701.752.000 2.628.000 1.752.000105,11.84188,02.31388,01.5426.161M krM krM krøre / kWhTWhÅrM krM krM krM kr7371.4651.3632.0569.38810.8757.250111.474112.9302.7254.11318.77521.75014.5001072713419,12135326619,12055125727,31010,62987537341,11011,01.3163291.64593,92011,41.5243811.90572,53011,41.0162541.27072,52011,44.40461.86366.26733.133øre / kWhøre / kWhøre / kWh45,330,015,345,330,015,351,830,021,862,930,032,9105,130,075,188,030,058,088,030,058,0MWMWhMWh160700.800350.4003181.392.840696.420215941.700470.850207906.660453.3304006004002.300

Produktion af energi Den årlige produktion i MWh udregnes ud fra den installerede effekt, årets timer og en alment anerkendt skønnet virkningsgrad på 50 %.Tillæg betalt af danske el-forbrugere Fastlagt tillæg ( garanteret ) I lov af 21. februar 2008 er angivet størrelsen på tillæg pr. produceret kWh. For senere vedtagne mølleparker og Anholt som den sidste er ligeledes fastlagte tillæg. For de to nyeste er tillægget endnu ikke fastsat. Det skønnes her til en middelværdi mellem Rødsand II og Anholt.

TillægsprisUdregnes som forskellen mellem det fastlagte tillæg ( garanterede ) ogmarkedsprisen.Årligt tillægUdregnes som produktet af den årlige produktion og tillægsprisen.Endvidere tillægges 25 % moms - naturligvis.Max produktionFor hver møllepark er lovgivet for den produktion, hvortil der gives tillæg.For de to ældste parker er betingelserne en smule anderledes.Tilsvarende åremålEn division af denne max produktion med den årlige produktion findes åremålet.Resultaterne svinger mellem 10,6 og 11,4 år.TillægProduktet af den maksimale produktion og den beregnede tillægspris pr. kWh viser iMkr, hvad havmølleparken modtager i tillæg. 

Summa tillægEn summation af parkernes tillæg giver et resultat på66,3milliarder kr.Eksport af energiDette felt vender vi lidt senere tilbage til.Årlige indtægter til mølleejerneProduktet af parkens årlige produktion og den garanterede pris pr. kWh udgør denårlige indtægt.En summation af parkernes årlige indtægter giver et resultat på6,16milliarder kr.Garanteret indtægt i åremålProduktet af den maksimale produktion for tillæg og den garanterede pris pr. kWhudgør den garanterede indtægt.En summation af parkernes garanterede indtægt giver et resultat på86,9milliarderkrr.RentabilitetDeles etableringsudgifterne med den årlige indtægt viser resultatet antallet af år, førhele parken er betalt.For havmølleparken Anholt er etableringsudgifterne oplyst til at være 10 milliarder kr.Men de er betalt i løbet af bare 5,4 år.En tommelfingerregel siger 14 millioner kr. pr. installeret effekt i MW.

2. Kystnære- og landmøller.For disse typer møller siger forliget, at der ændres på afregningen således, at det fastepristillæg på 25 øre / kWh for de første 22.000 fuldlasttimer fremover reduceres ørefor øre, hvis markedsprisen overstiger 33 øre / kWh.Med den ovenfor anførte generelt faldende tendens i markedsprisen, må disse forsøgpå begrænsninger anses for at være så godt som virkningsløse.Beregningerne i dette skema er i princippet de samme som for havmølleparkerne.Frie Elforbrugere

ProduktionInstalleret EffektÅrlig produktion ved 50 % udnyttelseSkønnet eksport 50 %Tillæg betalt af danske el-forbrugereTillæg pr. kWh ifølge lovgivningFastlagt tillægÅrligt tillægTillægMoms 25 %I altMax produktion for tillægTilsvarende åremålTillæg for garanteret TWh produktionEksportandelÅrlige Indtægter til mølleejereÅrlig EnergiproduktionGaranteret prisMarkedsprisÅrlig indtægtGaranteret indtægt i åremålÅrlig indtægtGaranteret åremålIndtægtTWhÅrM kr1.204,55,026.0504.336,25,0221.78027.830MWhøre / kWhøre / kWhM kr2.190.000 7.884.00025,030,01.20525,030,04.3365.541M krM krM krTimerÅrM krM kr54813768422.000

Totale tillægDe danske el-forbrugere skal altså i samlet tillæg betale82,1milliarder kr. til deomhandlede anlæg.Men så er der slet ikke medregnet udgifter i milliardklassen til ilandføring, forbindelsertil transitnettet og forstærkning af dette.Disse udgifter skønnes at blive omkring8milliarder kr.Herefter vil den “grønne” regning runde de mindst90milliarder kr.Eller totalt36.000kr for hver af de 2,5 millioner danske el-forbrugere.Det rimer jo ikke rigtigt med ministerens 1.300 kr.Om året ? i hvor mange år ? eller hvad ?Og hvordan rimer de 90 mia kr. med politikernes tovtrækkeri omkring 3-4 mia kr. ?Men hvorom alting er, de danske el-forbrugere betaler bare.Samlet indtægtDe garanterede indtægter til mølleejerne af de omhandlede anlæg andrager denenorme sum på115,7milliarder kr.Vore kommentarer til en forkvaklet energipolitikI dette land føres en forkvaklet energipolitik, som hviler på postulater om menneskabtglobal opvarmning, hvilket har resulteret i verdens højeste el-priser.Vindmøllebranchen nyder en favorisering og subvention, som ikke har set sin lige i detdanske samfund.Men branchen forstår dygtigt at benytte sig af det, og fører sig også frem med nærmestmafiaagtige metoder.Her tænkes bl.a. som det seneste eksempel på Mijløstyrelsens mærkværdige ageren iforbindelse med en revision af støjgrænser for vindmøller.Eller branchens forsøg på at omklamre Kommunernes Landsforening.Vindmøller er ustabile og ikke konkurrencedygtige, skønt de har gratis tilført energi.At satse så kraftigt på vindmøller er som at satse på Ebberød Bank.Mølleejerne fortsætter lystigt dansen om gulvkalven og gnider sig i hænderne, mens destakkels prisgivne forbrugere grædende vrider de samme.Men el-forbrugerne i vore nabolande er særdeles tilfredse og har svært ved at holdemasken for bare grin.Det er for os uforståeligt og diskvalificerende for beslutningstagerne, at de slet ikke vilbeskæftige sig med muligheden for at anvende kernekraft.Det gives andre muligheder end anvendelse af uran.Ved at benytte grundstoffet thorium nedtones en lang række af ulemperne ved uran.Thorium er et let radioaktivt metal, opdaget i 1828 af en svensk kemiker og opkaldtefter den nordiske gud Thor.1 t thorium svarer energimæssigt til 200 t uran og til 3,5 mio. tons kul.100 g thorium kan dække 1 persons livslange energiforbrug.Thorium udleder ikke CO2, kan ikke nedsmelte og kan ikke bruges til våben.

Den Korte AvisUddrag af artikler ved Ralf PittelkowEnergiforliget gavner ikke klimaetNu er der bare det ved det, at flere danske vindmøller ikke gavner klimaet.EU har nemlig et fælles kvotesystem for udledning af CO2.Det indebærer, at hvis vi reducerer vores CO2-udledning, kan andre udlede mere.Hvis man vil gavne klimaet, må man ændre på EU’s kvotesystem.Et isoleret dansk energiforlig gør det ikke.Men så er der en anden begrundelse for flere danske møller:De gavner dansk klimaindustri. Som nu for eksempel DONG.Altså:Den offentligt støttede vindmølleindustri begrundes med klimaets behov.Klimapolitikken begrundes med vindmølleindustriens behov.Det klima-industrielle kompleks styrerDet hele bliver betragtet som en indlysende god ting, som der ikke skal sættesspørgsmålstegn ved.Men hvad det gode præcis går ud på, fortaber sig.Det er på tide at få mere realisme ind i denne debat.Det betyder, at vi koncentrerer os om en klimapolitik, der faktisk forbedrer klimaet.Og det betyder, at vi ikke bevidstløst pumper offentlig støtte i klimaindustrien, menovervejer, hvordan den kan komme til at stå på egne ben.I øjeblikket lader den offentlige debat sig trække rundt af det klima-industriellekompleks.Eksport af vindenergiForeningen “Reel Energioplysning” (REO) gennemførte for flere år siden en analyse,som påviste, at overproduktion fra vindmøller resulterede i eksport af el-energi.Da vi i læserbreve fremførte disse resultater, blev vi læst og påskrevet af folk imøllebranchen, som dog efter en debat modstræbende måtte indrømme fakta.En særdeles kyndig person udførte senere sin egen analyse.På basis af denne analyse udsendte tænketanken CEPOS en rapport, som ligeledeskonkluderede, at vindmøllernes produktion i høj grad bliver eksporteret, og at detdrejer sig omkring 50 %.Så kom et hold forskere fra Aalborg Universitet, CEESA, på banen med deres rapport,som viste det modsatte resultat.Bølgerne gik højt i den følgende debat, og REO indklagede CEESA for uredelig omgangmed kendsgerninger, men blev dog afvist for at være klageudvalget uvedkommende.Men nu om dage er der pludselig andre boller på suppen.“Dansk vindstrøm et hit i udlandet” lød en overskift i J-P.Det af danske vindmølleejere dannede selskab “Vindenergi Danmark” sælgercertifikater og vindmøllestrøm til udlandet, hvor køberne er bl.a. elselskaber iTyskland, Holland og Belgien.Hurra hurra 36 %.

Fra ovennævnte særdeles kvalificerede kilde har vi fastholdt oplysningen, at 50 % afenergien fra vindmøllerne eksporteres.Med den massive stigning i installeret effekt med nye vindmøller bliver det yderligeresandsynliggjort, idet den samlede produktion langt vil overstige det danskeenergiforbrug.Men hvem betaler gildet ?Danske mølleejere er garanteret en fast pris pr. produceret kWh.Den varierer på baggrund af opstillingsår og placering på land eller hav.Forskellen mellem den garanterede pris og markedsprisen skal betales af de danskeel-forbrugere gennem den såkaldte PSO afgift.Når produktionen eksporteres, betaler køberen selvfølgelig med markedsprisenForskellen mellem den garanterede pris og markedsprisen betales af de danske el-forbrugere, skønt de aldrig selv får glæde af energien.At betale for en vare, som man aldrig selv får leveret, bliver i almindelig jura betegnetsom bedrageri.Og det er ikke småpenge, bedrageriet drejer sig om.I de to skemaer er beløbende for den eksporterede energi beregnet til henholdsvis 33,1og 7,9 milliarder kr.Tilsammen bliver det altså den uhyrlige sum af41 milliarder kr,som trækkes op afde danske el-forbrugeres lommer og lige ned i mølleejernes.Det er både grotesk og himmelråbende og resultatet af en forkvaklet energipolitik.Vi har gennem flere år og ad forskellige kanaler forsøgt at gøre opmærksom på dettebedrageri, men aldrig fået nogen reaktion fra kompetent side.Hvem tager sagen op ?Med venlig hilsenFrie Elforbrugere11.04.2012      v / formand H.C.Schjerning Kærparken 1, 9800 Hjørring 98 92 93 50 mail: [email protected] v / næstformandNiels GundersenSallingvej 47, 9500 Hobro98 52 01 60mail: [email protected]