Kommissionen har fremlagt ”Grønbog på vej mod et integreret europæ-isk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger”. Med grønbogeniværksætter Kommissionen en bred høringsproces, som skal hjælpeKommissionen i sin analyse af barriererne for sikre og innovative kort-,internet- og mobilbetalinger, og hvordan barriererne nedbrydes.Det første vigtige skridt er det fælles betalingsområde i Europa (SEPA),som tager udgangspunkt i den præmis, at der ikke bør sondres mellemgrænseoverskridende og indenlandske elektroniske detailbetalinger i eu-ro i EU. De tværeuropæiske SEPA-betalingsinstrumenter kan skabegrundlag for mere integreret og sikker innovation af betalingsprodukter.Hvis eksisterende standarder og regler, der er udviklet under SEPA, ogsåanvendes på betalingsinstrumenter i andre valutaer end euro, vil dettesikre, at det indre marked for betalinger også favner transaktioner, somikke er i euro.Større markedsintegration vil ifølge Kommissionen primært være drevetaf fire faktorer: Mere konkurrence, større udvalg og gennemsigtighed forforbrugerne, mere innovation og større betalingssikkerhed og kundetillid.

2. Baggrund

Efterhånden som EU’s borgere og virksomheder bliver mere og mere ak-tive uden for deres oprindelseslande, er elektroniske betalinger, der fun-gerer uden problemer på tværs af grænser, en stor hjælp i hverdagen.Kommissionen finder, at Europa med udgangspunkt i udviklingen indenfor detailbetalinger har mulighed for at være med helt fremme, når detskal afgøres, hvad det at foretage en betaling kan betyde i fremtiden, en-ten med kort, over internettet eller med en mobiltelefon.Det fælles betalingsområde i Europa (SEPA) tager udgangspunkt i, at derikke bør sondres mellem grænseoverskridende og indenlandske elektroni-ske detailbetalinger i euro i EU. Med detailbetalinger menes betalings-transaktioner, hvor mindst én part i transaktionen ikke er en finansiel in-

stitution. Detailbetalinger er således alle betalingstransaktioner, som ikkefinder sted mellem to banker. De tværeuropæiske SEPA-betalingsinstrumenter kan skabe grundlag for mere integreret og sikkerinnovation af betalingsprodukter. Hvis eksisterende standarder og regler,der er udviklet under SEPA, også anvendes på betalingsinstrumenter iandre valutaer end euro, vil dette ifølge Kommissionen sikre, at det indremarked for betalinger også favner transaktioner, som ikke er i euro.SEPA-projektet omfatter de primære detailbetalingsinstrumenter kredit-overførsler, direkte debiteringer og kortbetalinger. For så vidt angår kre-ditoverførsler og direkte debiteringer har Kommissionen den 16. decem-ber 2010 udsendt forslag om fastsættelse af slutdatoer for overgangen tilSEPA. Kreditoverførsler og direkte debiteringer skal gennemføres i over-ensstemmelse med SEPA kravene pr. 1. februar 2014. I medlemsstater,der ikke har euroen som valuta, skal kreditoverførsler og direkte debite-ringer overgå til SEPA senest den 31. oktober 2016. Der er opnået enig-hed om forordningen mellem Rådet og Europa-Parlamentet ultimo 2011,og forordningen ventes offentliggjort inden for den nærmeste fremtid.

3. Formål og indhold

Formålet med at udsende grønbogen er at iværksætte en bred høringsprocesmed aktørerne for at bekræfte og bidrage til Kommissionens analyse af om-rådet og hjælpe med at identificere den rette metode til at forbedre markeds-integrationen.I Grønbogen beskriver Kommissionen markedet for detailbetalinger, somdet ser ud i dag, og peger på de mangler, der er i forhold til en vision om etfuldt ud integreret betalingsmarked. Betalingskortmarkedet har høje forbru-geromkostninger og er fortsat meget nationalt. Tilsvarende er markedet forinternetbetalinger og mobilbetalinger meget opsplittet og mangler fælles(selv)reguleringsrammer.Grønbogen peger på, at betalingskort er det mest almindelige elektroniskebetalingsinstrument til detailbetalinger. Den peger dog samtidig på, at inte-grationen af det europæiske betalingskortmarked langt fra er fuldført. Selvom der gennem de seneste årtier er sket en stor stigning i brugen af beta-lingskort, har dette ikke medført nogen væsentlig reduktion i forbrugerom-kostninger, gebyrer mellem banker eller betalingsmodtagernes gebyrer. Of-te accepteres nationale debetkortordninger ikke uden for oprindelsesmed-lemsstaten, hvilket står i vejen for det indre markeds udvikling. Misbrug afbetalingskort er også et problem navnlig i forbindelse med fjerntransaktio-ner.Det fremgår af grønbogen, at betalinger, der foretages over internettet (e-betalinger), spiller en stadig større rolle i forhold til udviklingen af e-handel,

dvs. køb og salg af produkter over internettet. Ifølge en offentlig høring fra2010 om fremtiden for den elektroniske handel er betalinger en af de størstehindringer for e-handelens fremtidige vækst. Samme høring peger også påforskellige betalingsmetoder i medlemslandene, omkostningerne ved beta-linger for forbrugerne og betalingsmodtagerne særligt for betalinger af lavværdi samt betalingssikkerhed som hindringer for vækst i e-handelen.Manglen på en sammenhængende og omfattende (selv)reguleringsrammegiver et opsplittet europæisk e-betalingsmiljø.Mængden af betalinger, der foretages over mobiltelefoner, er i øjeblikketden hurtigst voksende af alle betalingsmetoder, men der er tale om et megetopsplittet marked for mobilbetalinger. De primære aktører har endnu ikkevedtaget nogen bæredygtig forretningsmodel for interoperable betalingsløs-ninger.Ifølge målsætningen for SEPA, som Kommissionen og ECB har udstukketfor elektroniske betalinger i euro i EU, bør der ikke skelnes mellem grænse-overskridende og nationale betalinger. På grundlag af SEPA’s standarder ogregler bør denne skelnen ifølge Kommissionen også blive overflødig for be-talinger i andre valutaer end euro inden for EU. Dette vil efter Kommissio-nens og ECB’s vurdering skabe et reelt digitalt indre marked på EU-plan.Kommissionen har identificeret et antal muligheder for at stimulere denyderligere integration af kort-, internet- og mobilbetalinger med henblik påat fremme visionen om, at der ikke bør skelnes mellem grænseoverskriden-de og nationale betalinger. Disse muligheder beskrives i grønbogen, og derlægges op til en bred tilkendegivelse af holdninger hertil. Der er bl.a. taleom opsplitning af markedet, markedsadgang, adgang til markeder på tværsaf grænser og ikke mindst betalingssikkerhed.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Grønbogen har været i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sek-tor og EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerforhold.Håndværksrådet ser positivt på, at Kommissionen signalerer, at der er brugfor en overordnet strategi på betalingsområdet. Som markedet ser ud i dag,er det ifølge Håndværksrådet svært for betalingsbrugere at gennemskueomkostningerne ved valg af betalingsinstrumenter og betalingsudbydere.Mere konkurrence og gennemsigtighed på markedet skal ske samtidig med,at betalingsinfrastrukturen forbedres, og betalingssikkerheden højnes. Stra-tegiarbejdet bør føre frem til større gennemsigtighed omkring kortgebyrer-ne, således at virksomheder og forbrugere kan træffe deres valg af kort på etmere oplyst grundlag.Finansrådet ser generelt positivt på Kommissionens ønske om at foretage enbred høringsproces og analyse af markedet for kort-, internet- og mobilbeta-linger.Finansrådet understreger, at det er væsentligt at pege på det arbejde, dersker inden for det fælles betalingsområde i Europa (SEPA), og den indsatsder ydes af European Payment Councel (EPC). Pengeinstitutterne støtterfuldt op om arbejdet og visionen om, at der ikke bør skelnes mellem græn-seoverskridende og nationale betalinger.Finansrådet deler ikke grønbogens udgangspunkt om, at der kun er sket be-skedne forbedringer i udviklingen på betalingsmarkedet, og at der manglerkonkurrence og innovation. Finansrådet finder ikke, at dette er underbygget,og mener, at Kommissionen bør fremlægge nærmere dokumentation herfor.

Finansrådet er af den holdning, at betalingsmarkedet skal anskues globalt ogikke europæisk, som grønbogen gør, idet globale aktører allerede er betyd-ningsfulde aktører i Europa.Finansrådet mener, der bør sondres mellem kortbetalinger og internet- ogmobilbetalinger, idet der er forskel på udviklingen inden for disse områder.Internet- og mobilbetalinger er i en voldsom udvikling, og en forhastet regu-lering kan vise sig at få negative konsekvenser for den innovative udvikling.Finansrådet er ikke enig i grønbogens udsagn om, at betalinger, forskelle ibetalingsmetoder og -sikkerhed er nogle af de største barrierer for en vækst ie-handelen. Andre forhold må ifølge Finansrådet tillægges lige så stor be-tydning, f.eks. nationale forskelle i køberetlige regler, begrænsede eller be-sværlige klagemuligheder ved grænseoverskridende køb, sprogbarrierer,usikkerhed om omkostninger ved levering m.v.Finansrådet peger også på, at der fra betalingskortudbydernes side er iværk-sat mange tiltag for at øge sikkerheden, herunder særligt implementeringenaf EVM-chippen.I relation til interbankgebyrer mener Finansrådet, at sådanne ikke skal fast-sættes gennem regulering, men på konkurrence- og markedsmæssige betin-gelser.Finansrådet støtter ikke, at forretninger kan overvælte forretningens egneomkostninger til sin betalingsudbyder på kunderne – såkaldt ”surchar-ching”.Finansrådet tager på det kraftigste afstand fra Kommissionens spørgsmål,om det skal være muligt for ikke-banker at få information om kundens di-sponible beløb på en bankkonto med kundens samtykke. Dette vil stridemod grundlæggende principper om bankers fortrolighed i forhold til kunderog deres økonomiske forhold.Finansrådet tager ligeledes på det kraftigste afstand fra Kommissionensspørgsmål, om det skal være muligt for andre end banker at få adgang tilclearing- og afviklingssystemer. En sådan adgang må kræve tilladelse sombank på grund af clearingmedlemmers mulighed for at trække på kredit.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Regeringen har støttet en effektivisering af betalingsinfrastrukturen for euroi Europa gennem etableringen af SEPA både i forbindelse med, at ECOFINi 2009 udtrykte støtte til SEPA-projektet, og herefter i forbindelse med for-handlingerne om forordningen om fastsættelse af slutdatoer for overgang tilSEPA.På tilsvarende vis lægger regeringen vægt på, at der sikres en billig og ef-fektiv betalingsinfrastruktur i EU. Regeringen støtter derfor, at Kommissio-nen foretager en bred høringsproces med henblik på at sikre alle parters in-put til Kommissionens analyse af markedet for kort-, internet- og mobilbe-talinger samt hjælpe med at identificere den rette metode til at forbedre in-tegration og effektivitet på betalingsmarkederne.Regeringen lægger vægt på, at der foretages en grundig og objektiv analyseaf de berørte områder, inden der fremsættes konkrete forslag.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, inter-

net- og mobilbetalinger

1.

Resumé

2.

Baggrund

3.

Formål og indhold

4.

Europa-Parlamentets udtalelser

5.

Nærhedsprincippet

6.

Gældende dansk ret

7.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

8.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

9.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

10.

Høring

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg