Kommissionens forslag til en forordning om en statut for den europæi-

ske almennyttige fond, KOM(2012) 35.

Resumé

Kommissionen har den 8. februar 2012 offentliggjort forslag til forordningom en Statut for den europæiske almennyttige fond, KOM(2012) 35.Forslaget har til hensigt at gøre det nemmere for almennyttige fonde atetablere sig og have aktiviteter på tværs af grænserne i det indre marked.Formålet er at øge den private sektors bidrag til almennyttige formål påtværs af grænserne i det indre marked med deraf afledte positive virkningerfor de europæiske borgere og for EU’s økonomi.Forordningen gør det muligt at stifte en ny (europæisk) fondsform, en Fun-datio Europaea (herefter FE). En FE kan stiftes ved testamente, ved gave-disposition, eller ved fusion eller omdannelse af eksisterende fonde med etalmennyttigt formål. Det er frivilligt om man ønsker at benytte FE’en, meni givet fald skal en række betingelser være opfyldt, herunder at FE’en haret grænseoverskridende element.Forordningen indeholder den overordnede regulering af FE’erne. Regule-rer forordningen ikke et givent forhold, vil det være reguleret af FE’ens ved-tægt og herefter af national lovgivning. En FE skal ledes af en bestyrelse,men vedtægten kan også fastsætte bestemmelser om andre ledelsesorganer.Medarbejdere kan kræve oprettelsen af et europæisk samarbejdsudvalg,hvis visse betingelser om antal af ansatte m.v. er opfyldt. Tærsklerne heromer lavere end efter gældende regler. FE’en må kun varetage nærmere af-grænsede almennyttige formål, men må gerne have økonomiske aktiviteter.FE’er skal registreres i et register, og en national fondsmyndighed skal føretilsyn. Fondsmyndighedens beføjelser overfor en FE er mindre vidtgåendeend de beføjelser, som fondsmyndigheden har efter dansk ret. En FE måflytte til et andet land inden for EU.Et centralt element i forslaget er den skattemæssige behandling af FE’er.Med forslaget skal FE’er samt deres donorer og legatmodtagere automatiskgives den samme skattemæssige behandling som nationale fonde med et al-mennyttigt formål og deres donorer/legatmodtagere.Forslaget er et af initiativerne i Akten for det indre marked.

Kommissionen har den 8. februar 2012 offentliggjort et forslag til forord-ning om en Statut for den europæiske almennyttige fond, KOM (2012) 35.Forslaget er et af initiativerne i Akten for det indre marked. Kommissionenanfører som baggrund for forslaget, at fondssektoren spiller en stor rolle iEU inden for områder, som er anerkendt som værende af fundamental be-tydning, f.eks. beskyttelse af menneskerettigheder og minoriteter, beskæfti-gelse, social udvikling, miljø, videnskab og teknologisk innovation. De bi-drager i den forbindelse til opfyldelsen af de ambitiøse mål i Europa 2020strategien vedrørende intelligent, bæredygtig vækst for alle.Kommissionen vurderer, at fondene er udsat for administrative og lovgiv-ningsmæssige problemer, når de har grænseoverskridende aktiviteter. Sær-ligt nævnes udgifter til juridisk rådgivning, der er nødvendig på grund afden forskellige regulering og de forskellige registreringskrav i medlemslan-dene. Disse udgifter begrænser de midler, som fondene ellers ville havekunnet bruge til deres almennyttige formål.Forud for Kommissionens forslag har Kommissionen ad flere omgange af-holdt offentlige høringer, hvor et af spørgsmålene har været behovet for enforordning om en EU Fond. Støtten fra den europæiske fondssektor har væ-ret stigende. I en rapport fra 2009, som eksterne konsulenter udarbejdede forKommissionen, blev det konkluderet, at fondssektoren i EU oplever barrie-rer, når de vil foretage grænseoverskridende aktiviteter, og en FE-forordningblev anvist som den bedste løsning. På den anden side har høringssvarenefra de offentlige myndigheder og brancheorganisationer udenfor fondssekto-ren, der har deltaget i høringerne, været præget af skepsis eller modstand.Særligt de eksterne konsulenters konklusioner om problemernes omfang ogom en forordnings løsningspotentiale blev betvivlet. Der blev også udtryktfrygt for omgåelse eller udvanding af nationale regler om skattebegunstigel-se af almennyttige aktiviteter.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 352. Forslagets vedtagelsekræver enstemmighed i Rådet og samtykke fra Europa-Parlamentet.

2)

Formål og indhold

Forslagets nærmere indhold er gennemgået nedenfor:1. Generelle bestemmelser om FE’en (adgangskrav, kapital, retsevne m.v.)Forordningen vil gøre det muligt at stifte en ny fondsform, en Fundatio Eu-ropaea - en europæisk almennyttig fond.For at kunne stifte en FE skal en række betingelser være opfyldt. Blandt an-det er der krav om:et grænseoverskridende element (faktiske aktiviteter eller et formålom at have aktiviteter i mindst to medlemslande),en minimum startkapital på 25.000 € (svarende til ca. 185.000DKK), ogen eksklusiv varetagelse af nærmere definerede almennyttige formål(f.eks. miljøbeskyttelse, menneskerettigheder, nødhjælp, forskningog udvikling, undervisning, sociale projekter, forbrugerbeskyttelse,dyrebeskyttelse, amatørsport m.m.).Forordningen indeholder den overordnede regulering af FE’erne. Herudovervil FE’erne kunne regulere deres forhold i vedtægterne. Såfremt et forholdikke er reguleret af forordningen eller i den pågældende FE’s vedtægter, vilde nationale regler vedrørende fonde finde anvendelse.En FE opnår retsevne ved registrering i et dertil bestemt nationalt register,og dens retsevne skal anerkendes i alle EU medlemslande. En FE har ret tilat udøve sine aktiviteter, herunder retten til at eje løsøre og fast ejendom,give og modtage donationer af enhver art – kontant eller i værdier - herun-der arv og gaver fra enhver lovlig kilde, samt lave fundraising, medmindrefondens vedtægt indeholder begrænsninger heraf. En FE må handle på en-hver måde, der er i overensstemmelse med dens formål som angivet i ved-tægten, og som er i overensstemmelse med forordningen. En FE har ret til atetablere sig i alle medlemsstater, hvor det er nødvendigt for gennemførelsenaf dens aktiviteter. En FE må udøve aktiviteter i lande udenfor EU, med-mindre vedtægten bestemmer andet.Medmindre andet er bestemt i vedtægten, må en FE drive handel eller haveandre økonomiske aktiviteter, forudsat at enhver profit anvendes eksklusivttil dens almennyttige formål. Økonomiske aktiviteter, der ikke er relateret tildens almennyttige formål, må maksimalt udgøre 10 % af dens årlige om-sætning. De ikke-relaterede økonomiske aktiviteter skal præsenteres særskilti FE’ens årsregnskab.En FE’s ansvar skal være begrænset til dens formue. Den skal informere påsit brevpapir og hjemmeside om basisinformationer såsom dens navn, regi-strerede adresse og registreringsnummer.2. Stiftelse af en FE (stiftelsesformer, vedtægt, registrering)En FE kan stiftes ved testamente, ved gavedisposition samt ved fusion elleromdannelse af eksisterende almennyttige fonde. Adgangen for eksisterendefonde til at deltage i stiftelsen af en FE vil være underlagt de almindelige

nationale krav og kriterier, der måtte gælde vedrørende forudgående indhen-telse af fondsmyndighedens tilladelse.Forordningen indeholder mindstekrav til FE’ens vedtægt. FE’ens navn skalindeholde forkortelsen ”FE”.FE’en skal registreres i et nationalt register. Forordningen oplister de doku-menter, som skal indsendes i forbindelse med registreringen. Medlemslan-dene må ikke kræve indsendelse af yderligere dokumenter eller oplysninger.Oplysningerne skal være offentligt tilgængelige.Sker der ændringer i de indsendte dokumenter eller oplysninger, har FE’enpligt til at anmelde ændringerne til registeret senest 2 uger efter ændringer-nes vedtagelse.3. Ledelse, regnskabsaflæggelse og revisionEn FE skal ledes af en bestyrelse bestående af et ulige antal medlemmer,dog mindst 3. Bestyrelsen kan ansætte en eller flere direktører til at varetageden daglige ledelse. Direktionen skal følge bestyrelsens anvisninger. Besty-relsens formand og flertal må ikke samtidig være direktører i FE’en. Ved-tægterne kan indeholde bestemmelser om et ”supervisory board” og andreorganer i FE’en. ”Supervisory board” er oversat til ”tilsynsråd” i den danskeoversættelse, men det antages, at der snarere er tale om et ”repræsentant-skab”. Det er dog usikkert, hvilken nærmere funktion et ”supervisory board”og andre FE-organer må have. Et bestyrelsesmedlem må ikke samtidig væremedlem af et eventuelt ”supervisory board”.Bestyrelsen og eventuelle direktører har en loyalitetspligt overfor FE’en, ogde skal handle i overensstemmelse med FE’ens interesser.Stifteren og bestyrelsesmedlemmer, som har en forretnings-, familie- elleranden relation med stifteren eller med hinanden, som kunne forårsage en ak-tuel eller potentiel interessekonflikt, der kunne forstyrre fondens interesse-varetagelse, må ikke udgøre bestyrelsens flertal.Hverken stiftere, medlemmer af bestyrelse eller ”supervisory board”, direk-tører, revisorer eller personer med forretningsmæssig eller tæt familiemæs-sig relation til disse, må modtage ydelser fra FE’en, medmindre ydelsen erbetaling for tjenester, som de pågældende yder for FE’en.Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid fratræde frivilligt, og medlemmethar pligt til at fratræde, når nærmere definerede kriterier er opfyldt, bl.a.hvis medlemmet ved sin adfærd eller forsømmelser har vist sig klart uegnettil at beklæde hvervet. Medlemmet kan endvidere afsættes af fondsmyndig-heden, når ovennævnte betingelser er opfyldt. Fondsmyndigheden kan hen-vise spørgsmålet til retten, såfremt dette er muligt i medfør af nationale reg-ler. Medlemmet kan endvidere afsættes af den øvrige bestyrelse, eller af et”supervisory board”, hvis vedtægten giver mulighed herfor.

Bestyrelsen og enhver, som bestyrelsen har givet fuldmagt, kan repræsente-re FE’en.FE’en skal årligt indsende et revideret årsregnskab og en aktivitetsrapport tildet nationale register og fondsmyndighed senest 6 måneder efter regnskabs-årets afslutning. Disse dokumenter skal være offentligt tilgængelige.4. HjemstedFE’en skal have sit vedtægtsmæssige hjemsted og hovedkontor i EU.Det vedtægtsmæssige hjemsted kan flyttes fra en medlemsstat til en anden.Dog må hjemstedet ikke flyttes, hvis tilsynsmyndigheden er i gang med enundersøgelse af FE’en, hvis FE’en er under opløsning, i en konkursprocedu-re eller lignende, eller hvis flytningen strider mod FE’ens vedtægt, eller hvisder er risiko for, at FE’ens formål ikke ville kunne opfyldes.5. Medarbejderindflydelse (europæisk samarbejdsudvalg)Medarbejderne har ret til at kræve, at FE’en skal etablere et europæisk sam-arbejdsudvalg, hvis den har mindst 50 ansatte, heraf mindst 10 i to forskelli-ge medlemsstater.Hvis FE’en har højest 200 medarbejdere kræver det, at mindst 20 medarbej-dere i to medlemslande anmoder om det. Hvis FE’en har over 200 medar-bejdere kræver det, at mindst 10 % af medarbejdere i mindst to medlems-lande anmoder om det.Repræsentanter for eventuelle frivillige arbejdere i FE’en skal have en ob-servatør status i det europæiske samarbejdsudvalg.Medarbejdere og frivillige skal gennem det europæiske samarbejdsudvalginformeres og høres på europæisk plan om FE’ens situation, udvikling, or-ganisation og beskæftigelsesrelaterede emner.6. VedtægtsændringerVedtægtsændring kan kun ske, hvis den nuværende vedtægt er blevet uhen-sigtsmæssig. Enhver ændring af en FE’s formål kræver enstemmig vedta-gelse i bestyrelsen og godkendelse fra fondsmyndigheden. Formålsændrin-ger må kun foretages, hvis de nuværende formål er opfyldt, ikke kan opfyl-des, eller er blevet åbenlyst uhensigtsmæssige. Enhver vedtægtsændring, dervedrører fondens formål, skal være i overensstemmelse med stifterens vilje.7. OpløsningBestyrelsen kan beslutte at opløse FE’en ved likvidation, hvis de nuværendeformål er opfyldt eller ikke kan opfyldes, FE’ens vedtægtsbestemte levetider udløbet, eller FE’en har tabt hele sin kapital. Beslutningen om likvidationskal godkendes af fondsmyndigheden.

Bestyrelsen kan endvidere opløse en FE ved omdannelse til en national fondmed et almennyttigt formål, hvis en sådan omdannelse er tilladt i henhold tilvedtægten. Beslutningen må tidligst træffes 2 år efter FE’ens stiftelse. Be-slutningen skal godkendes af fondsmyndigheden. Omdannelsen medførerikke likvidation af FE’en eller stiftelse af en ny juridisk person.8. FondsmyndighedHvert land skal udpege en fondsmyndighed, der har ansvaret for at føre til-syn med FE’er, der er registreret i det pågældende land.Fondsmyndigheden skal sikre, at bestyrelsen handler i overensstemmelsemed FE’ens vedtægt, FE-forordningen og den relevante nationale lov. Tilsikring heraf skal fondsmyndigheden mindst gives følgende kompetencer:-retten til at anmode FE’ens bestyrelsesmedlemmer, ”supervisoryboard” medlemmer, direktører, ansatte og revisorer om al nødvendiginformation (men kun såfremt myndigheden har behørig grund til attro, at bestyrelsen ikke handler i overensstemmelse med FE’ens ved-tægt, FE-forordningen eller relevant national ret);retten til på FE’ens vegne at hyre en granskningsmand til at under-søge forholdene i FE’en (men kun hvis der er fundet bevis for finan-siel usømmelighed, væsentlig ledelsesforsømmelse eller misbrug)retten til at udstede advarsler og give påbud (men kun hvis der er be-vis for ikke-overholdelse af vedtægt, forordning eller lov)retten til at afsætte et bestyrelsesmedlem, eller til at indbringe en så-dan påstand for den kompetente ret, hvis bestyrelsesmedlemmet harpligt til at fratræde i henhold til forordningen.retten til at tvangsopløse FE’en, hvis bestyrelsen ikke selv træfferbeslutning om likvidation i de i forordningen nævnte tilfælde, ellerhvis bestyrelsen kontinuerligt bryder reglerne i FE’ens vedtægter,FE-forordningen eller nationale regler.

Medlemslandene kan give fondsmyndigheden i deres land yderligere kom-petencer.De forskellige landes fondsmyndigheder skal samarbejde med hinanden.Fondsmyndigheden skal endvidere samarbejde med skattemyndighederne.9. SkatEn FE skal gives den samme skattemæssige behandling som en fond med etalmennyttigt formål i det medlemsland, hvor FE’en har skattemæssige akti-viteter. En FE må i den forbindelse ikke underlægges en sammenlignelig-hedstest, men skal automatisk betragtes som svarende til en godkendt natio-nal fond med et almennyttigt formål.Tilsvarende skal donorer til en FE behandles som om, at de havde donerettil en godkendt national fond med et almennyttigt formål i det land, hvordonoren har skattemæssigt hjemsted.

Fondsretligt er fonde i Danmark som udgangspunkt enten underlagt regulerin-gen i lov om erhvervsdrivende fonde (Lovbekendtgørelse nr. 560 af 19. maj2010) eller, hvis de er ikke-erhvervsdrivende, lov om fonde og visse forenin-ger (Lovbekendtgørelse nr. 698 af 11/08/1992). En fond er som udgangspunkterhvervsdrivende, hvis den overdrager varer eller immaterielle rettigheder, er-lægger tjenesteydelser, udøver virksomhed ved salg eller udlejning af fastejendom, eller udøver bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed.Idet forordningen ville blive et alternativ til dansk ret er det vigtigt at væreopmærksom på de væsentligste forskelle fra dansk ret. Disse forskelle er gen-nemgået nedenfor:Fondsretligt:

1) En FE’s ledelseLigesom der efter dansk ret ikke er en definition på en ”fond”, er der ikke iforordningsforslaget en overordnet definition på en FE. Hvad der grund-læggende kendetegner en FE skal således udledes ved at sammenholdeforordningens konkrete regler.Efter dansk ret stilles der følgende overordnede krav til en fond:-Formuen skal være uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue,-Fonden skal have et eller flere bestemte formål,-Fonden skal ledes af en selvstændig bestyrelse,-Fonden skal kunne erhverve rettigheder og indgå forpligtelser (være etselvstændigt retssubjekt),-Fonden skal være selvejende (ingen har ejendomsret til fondens for-mue)De ovenfor beskrevne betingelser ses at gå igen i forordningsforslaget medundtagelse af reglerne om en FE’s ledelse.En FE skal have en selvstændig bestyrelse, men det er tilladt at have andreorganer, bl.a. et ”supervisory board”, hvis dette er fastsat i vedtægterne.Det fremgår dog ikke klart af forordningen, hvilke begrænsninger der er ide kompetencer, som sådanne andre organer kan tillægges i vedtægterne.Det bemærkes i den forbindelse, at forordningen tillægger FE’ens vedtæg-ter højere retskildeværdi end national ret.Efter dansk ret kan en fond have et repræsentantskab eller andre interneorganer, som f.eks. kan have en rådgivende funktion, men der gælder efterfondspraksis klare begrænsninger for, hvilke kompetencer der kan tillæg-ges et sådant eventuelt organ. F.eks. må flertallet af bestyrelsens medlem-mer ikke blive udpeget af et sådant organ, og organet må ikke have enkompetence, der fratager bestyrelsen den endelige beslutningsret i spørgs-mål, der hører til fondens overordnede ledelse. Bestyrelsen skal såledesvære en dansk fonds øverste beslutningsorgan.Muligheden for i en FE at have et ”supervisory board” eller andre ved-tægtsbestemte ledelsesorganer åbner således mulighed for en ledelse af enFE, der afviger fra reglerne om ledelse af nationale fonde.2) Ingen sondring mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende FE’erEn FE vil både kunne være erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende.Det danske regelsæt, som er opdelt efter, om en fond er erhvervsdrivendeeller ikke-erhvervsdrivende, kan således ikke overføres direkte på en FE.Henset til at en FE kun må have almennyttige formål, minder en FE umid-delbart mest om danske ikke-erhvervsdrivende fonde, men med hensyn tilkapitalanbringelse minder FE’en mere om en erhvervsdrivende fond.3) En FE må kun have nærmere bestemte almennyttige formål

I Danmark må en fond have ethvert lovligt formål, f.eks. erhvervsmæssigeformål, familiemæssige formål og almennyttige formål. Det vil sige ogsåformål, der ikke er inkluderet i FE-forordningens liste over tilladte formål.4) En FE kan have en lavere kapital (25.000 € = ca. 185.000 DKK), og derer ingen krav om at kapitalen skal stå i rimeligt forhold til formåletEn ikke-erhvervsdrivende fond skal som udgangspunkt ved oprettelsenhave aktiver for mindst 250.000 kr., og der er krav om, at kapitalen skal ståi rimeligt forhold til fondens formål. Erhvervsdrivende fond skal mindsthave en grundkapital på 300.000 kr., og der er bl.a. krav om, at bestyrelsenskal påse, at formueforvaltningen kontrolleres på en efter fondens forholdtilfredsstillende måde, hvilket i praksis betyder, at en erhvervsdrivendefonds kapital skal stå i rimeligt forhold til fondens aktiviteter.5) En FE’s kapital er ikke opdelt i bundne og frie midlerI Danmark er der regler om bundne og frie midler. Der kan kun ske udde-ling af fondes frie midler.6) Der er anderledes regler for en FE’s kapitalanbringelseEn FE’s kapital kan, medmindre vedtægterne bestemmer andet, anbringespå en hvilken som helst måde til opfyldelse af fondens almennyttige for-mål, og op til 10 % af omsætningen kan anbringes i aktiviteter, der er ure-lateret til formålet.I dansk ret afhænger reglerne om anbringelse af fondes midler af, om fon-den er erhvervsdrivende eller ikke-erhvervsdrivende. For ikke-erhvervsdrivende fonde skal kapitalen som udgangspunkt være placeret isikre aktiver i henhold til Justitsministeriets anbringelsesbekendtgørelse. Ierhvervsdrivende fonde er der friere rammer, men hvis der ikke er tale ompassiv kapitalanbringelse, vil anbringelsen som udgangspunkt skulle havehjemmel enten i fondens erhvervsmæssige formål eller i vedtægtens kapi-talanbringelsesbestemmelse.7) En FE’s levetid kan fastsættes til 2 årI Danmark anerkendes en fond kun, hvis intentionen er en varighed påmindst 10 år. Fonde er dog som udgangspunkt stiftet ”for eftertiden”.8) Der er ingen regler om FE’ens interne beslutningsprocedureI Danmark er der visse generelle regler, der regulerer den interne beslut-ningsproces i en fond, og som har til formål at sikre en forsvarlig ledelse affonden og gardere imod retlig usikkerhed. F.eks.:-Regler, der fastslår, at bestyrelsesformanden har ansvaret for atindkalde til bestyrelsesmøde, når det er nødvendigt, og at samtligemedlemmer indkaldes;Minimumskrav til hvornår bestyrelsen er beslutningsdygtig;Inhabilitetsregler, der sikrer, at et bestyrelsesmedlem ikke må del-tage i afgørelsen af spørgsmål, hvor vedkommende er inhabil;

9)Det er muligt for en FE at flytte hjemsted over grænserDet er ikke muligt for en dansk fond at flytte hjemsted over grænser.10) Mindre kontrol fra fondsmyndighedenDe minimumsbeføjelser, som FE-forordningen giver fondsmyndigheden,er mindre vidtrækkende end efter dansk ret. For eksempel:-Fondsmyndigheden skal ikke som i Danmark give samtykke, nårfonden foretager ekstraordinære dispositioner med risiko for, atfondens vedtægt ikke længere kan overholdes, eller når bestyrelsenforetager vedtægtsændringer, der ikke vedrører fondens formål.Bestyrelsens flertal kan afsætte enkeltmedlemmer af bestyrelsen,når bestemte kriterier er opfyldt, hvor det i Danmark alene erfondsmyndigheden, der kan afsætte et bestyrelsesmedlem, når be-stemte kriterier er opfyldt.Fondsmyndighedens mulighed for at søge forhold i fonden oplyster mere begrænsede end efter dansk ret, hvor fondsmyndighedenog registreringsmyndigheden af fondens bestyrelse, revisor ellerandre, der har kendskab til fondens forhold, kan forlange de oplys-ninger, der efter myndighedens skøn er nødvendige til varetagelseaf myndighedens opgaver.Der er ikke som i Danmark en regel om, at vederlag til bestyrel-sesmedlemmerne ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligtefter hvervets art og arbejdets omfang, og fondsmyndigheden harderfor heller ingen kompetence til at kontrollere eller nedsætte ve-derlag, der er uforholdsmæssigt høje.Der er ingen eksplicitte regler om anvendelse af overskud, herun-der om forholdet mellem uddeling og konsolidering, og fondsmyn-digheden har derfor ikke som i Danmark kompetence til at påtaleeller pålægge en fond at øge eller reducere uddelingerne.Der er ikke nærmere regler om revisor, udover at denne skal udpe-ges i henhold til reglerne fastsat i medfør af 8. direktiv, og at revi-sor ikke må modtage andet vederlag fra FE’en, end det som mod-tages som modydelse for opgaver varetaget for FE’en. Der er f.eks.ikke som i Danmark regler om revisors pligter overfor fondsmyn-digheden. Fondsmyndigheden har derfor ikke som i Danmarkkompetence til at efterse andre forhold, til at give revisor pålæg el-ler til at afsætte revisor.

Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvilke yderligere beføjelser et med-lemsland kan give fondsmyndigheden i deres eget land uden at komme istrid med FE-forordningen.Skatteretligt:1) Skattemæssig behandling af en FESkattemæssigt skal en FE behandles på samme måde som ”en almennyttig en-hed” i den medlemsstat, hvor FE’en er et skattesubjekt.Dansk ret opererer ikke med begrebet ”en almennyttig enhed”. Efter dansk rethar fonde derimod mulighed for at foretage uddelinger tilalmennyttigeelleralmenvelgørendeformål.Idet FE’en alene kan foretage uddelinger tilalmennyttigeformål, skal FE’enskattemæssigt sidestilles med en dansk fond, der foretager uddelinger tilal-mennyttigeelleralmenvelgørendeformål – uagtet at FE’en ikke opfylder dedanske krav til, hvad der efter dansk ret karakteriseres for at værealmennyttigt.FE’en opnår derved de samme skattemæssige fordele, som en dansk fond, derforetager uddelinger tilalmennyttigeelleralmenvelgørendeformål.Efter dansk ret kan en fond, der foretager uddelinger tilalmennyttigeelleral-menvelgørendeformål, få fradrag for uddelinger samt fradrag for hensættelsertil senere uddelinger tilalmennyttigeelleralmenvelgørendeformål. Derudoverhar fonde mulighed for et særligt konsolideringsfradrag. Konsolideringsfra-draget udgør op til 25 pct. af udlodningerne tilalmennyttigeelleralmenvelgø-rendeformål.Efter dansk ret foretager SKAT en selvstændig vurdering af, om et formål kananses for at værealmennyttigtelleralmenvelgørende.For at et formål anses for at værealmenvelgørendekræves, at den kreds afpersoner eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, erafgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal endvide-re komme en vis videre kreds til gode.I betænkning om fonde afgivet af det af Justitsministeriet den 14. juli 1978nedsatte udvalg fremgår følgende vedrørende praksis omkring begrebet "en visvidere kreds": "Det må kræves, at den virksomhed vedkommende foreningm.v. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden må-de stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer,f.eks. i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på be-folkningstallet i vedkommende område."Almennyttigeformål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremher-skende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne formål kannævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, vi-

denskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende -humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Ogsåidrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyt-tige. Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske ellererhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttigeForskellen mellem den danske definition afalmennyttigi forhold til FE-forordningens definition er, at dansk ret kræver, at formålet skal komme ”envidere kreds til gode” – hvilket ikke kræves efter FE-forordningen. Det er der-for sandsynligt, at der vil kunne forekomme situationer, hvor FE-forordningenanerkender et formål for at værealmennyttigt,som ikke ville være tilfældet ef-ter dansk ret. Derved vil en FE kunne opnå skattemæssige fordele, som ellersikke ville være tilfældet, hvis FE’en var oprettet i henhold til dansk ret.2) Skattemæssig behandling af en FE’s donorerEnhver fysisk eller juridisk person, der donerer til en FE, skal have den sammeskattemæssige behandling, som der gælder for donationer til ”almennyttigeenheder” i den medlemsstat, hvor donoren har sit skattemæssige hjemsted.Efter dansk ret ydes der i et vist omfang fradrag for gaver til foreninger, stiftel-ser, institutioner m.v., hvis midler bruges ialmenvelgørendeeller på andenmådealmennyttigtøjemed til fordel for en større kreds af personer, jf. lig-ningslovens § 8 A. Fradraget er begrænset til ikke at overstige 14.500 kr.SKAT afgør ved konkret vurdering, om en forening opfylder betingelserne fori overvejende grad at bruger sine midler ialmenvelgørendeeller på anden må-dealmennyttigtøjemed, og dermed være omfattet af ligningslovens § 8 A.Forskellen mellem ligningslovens § 8 A definition afalmennyttigi forhold tilFE-forordningens definition er, at efter ligningslovens § 8 A skal formåletkomme ”en større kreds til gode” – hvilket ikke kræves efter FE-forordningen.Det er derfor sandsynligt, at der vil kunne forekomme situationer, hvor FE-forordningen anerkender et formål for at værealmennyttigt,som ikke ville væ-re tilfældet efter ligningslovens § 8 A. Derved vil donationer til en FE opnå etskattemæssigt fradrag, som ikke ville have været tilfældet, hvis FE’en var op-rettet i henhold til dansk ret.Medarbejderindflydelse:Lov om europæiske samarbejdsudvalg implementerer det gældende direktiv påområdet. Loven gælder alle virksomheder uanset juridisk form, dvs. også fon-de. Det er bl.a. et krav for at være omfattet af loven, at virksomheden i alt be-skæftiger mindst 1.000 lønmodtagere i EU/EØS, og at mindst 150 lønmodta-gere er beskæftiget i mindst to lande. Virksomhedens centrale ledelse skal ind-lede forhandlinger om nedsættelse af et europæisk samarbejdsudvalg eller ind-førelse af en informations- og høringsprocedure på skriftlig anmodning framindst 100 lønmodtagere eller deres repræsentanter i mindst to bedrifter ellervirksomheder beliggende i mindst to forskellige lande.

Bestemmelserne i FE-forordningen adskiller sig fra gældende ret især ved, atregler om europæiske samarbejdsudvalg finder anvendelse på FE’er, der harvæsentligt færre ansatte, og ved at repræsentanter for eventuelle frivillige ar-bejdere i FE’en skal have en observatør status i FE’ens europæiske samar-bejdsudvalg, jf. afsnit 2.5 i dette notat.FE-forordningen indeholder ingen bestemmelser om medarbejderrepræsen-tation i FE’ens bestyrelse. Dette svarer til, hvad der gælder for ikke-erhvervsdrivende fonde i Danmark. Derimod gælder der for erhvervsdriven-de fonde i Danmark, at medarbejderne på nærmere bestemte vilkår har ret tilmedarbejderrepræsentation i bestyrelsen, såfremt fonden i de sidste 3 år igennemsnit har beskæftiget mindst 35 medarbejdere. Da FE-forordningentillægger FE’ens vedtægter højere retskildeværdi end national ret, må detantages, at en FE, der efter danske regler vil være at betragte som erhvervs-drivende, ikke vil være underlagt de danske regler om medarbejderrepræ-sentation i bestyrelsen.

6)

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forordninger skal efter EU-retten ikke implementeres i national lovgivningog bliver umiddelbart gældende i dansk ret. Der vil dog skulle laves en lov,der sikrer en effektiv anvendelse af forordningen. Denne lov vil bl.a. skulle:-udpege de nationale myndigheder, som skal være kompetente i hen-hold til forordningen;-tage stilling til eventuelle valgmuligheder, som forordningen overla-der til national ret (f.eks. med hensyn til den danske FE-fondsmyndigheds kompetence);-fastslå sanktionerne for overtrædelse af forordningens regler.Forordningen vil ikke i sig selv ændre direkte hverken i den danske fondslov-givning, i den danske lovgivning om information og høring af medarbejdere,eller på beskatningen af danske og udenlandske fonde, der ikke er FE’er. FE-forordningen vil således alene være et tilbud til fremtidige stiftere af fondesamt til eksisterende fonde, der ønsker og efter nationale regler kan omdannesig til eller fusionere til en FE.Hvis reglerne i forordningen bliver opfattet som mere lempelige eller på andenmåde mere attraktive for fonde end national dansk ret, vil der dog kunne opstået pres for at ændre dansk ret. Det vurderes, at det ikke er usandsynligt, at reg-lerne i forordningen vil blive opfattet som attraktive i forhold til de gældendenationale regler, og at forordningen på sigt vil blive benyttet i ligeså høj gradsom de nationale regler.Forslaget forventes at have mindre statsfinansielle konsekvenser. Der vilkomme flere regler, der skal føres tilsyn med. Forslaget forventes at medføre

behov for it-tilpasninger ifm. registrering af FE’er i Erhvervsstyrelsens registersamt evt. behov for yderligere medarbejderressourcer i Civilstyrelsen, somforventes at skulle føre tilsyn med FE’erne.Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt konkret at opgøre de øgede om-kostninger, som delvist vil afhænge af, hvor mange FE’er der vil registrere sigeller have aktiviteter i Danmark. Merudgifterne vil blive afholdt inden for mi-nisteriernes egne rammer. Det kan dog overvejes at lade registreringen ogadministrationen af FE’erne være et gebyrbelagt område, således som det idag kendes fra de erhvervsdrivende fonde. Forordningens bestemmelser sesikke at være til hinder for en sådan gebyrfinansiering.

7)

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ifølge Kommissionens konsekvensanalyse vil forslaget spare den europæi-ske almennyttige fondssektor for 90-102 millioner € om året, som i stedetvil kunne bruges til yderligere uddelinger til almennyttige formål i EU.Kommissionens skøn er baseret på en række forudsætninger, herunder at al-le omkostninger til juridisk rådgivning ved fondes grænseoverskridende ak-tiviteter i EU ville forsvinde.Konsekvenserne for den danske samfundsøkonomi vil især afhænge af,hvordan FE-forordningen vil påvirke det nuværende mønster for donationerog uddelinger i Danmark. Forslaget kan føre til et tab af skatteprovenu i detomfang, der i dag foretages uddelinger, som efter gældende ret ikke aner-kendes som almennyttige, men som vil blive anerkendt efter FE-forordnin-gen. Samtidig betyder FE-forordningen, at fondene får lettere ved at flyttehjemsted, uddelinger og skattebetalinger til et andet EU-land. Dette vil øgeEU-landenes indbyrdes konkurrence om at kunne tiltrække donationer oguddelinger, hvilket kan få både positive og negative samfundsøkonomiskekonsekvenser for Danmark.Tilsvarende vil almennyttige organisationer få lettere ved at søge offentligstøtte på tværs af grænserne i EU, f.eks. kan det forventes, at der vil bliveøget søgning til Kulturministeriets tips- og lottomidler til almennyttige for-mål. Dette kan omvendt medvirke til faldende økonomiske rammer for dealmennyttige fonde, der alene agerer til fremme af et almennyttigt formål pånationalt plan. Forslaget forventes således at øge almennyttige organisatio-ners indbyrdes konkurrence om at kunne opnå støttemidler, hvilket kan fåbåde positive og negative samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

8)

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst ogForbrugerspørgsmål fra den 8. februar til den d. 23. februar 2012.Indkomne høringssvarDer er modtaget høringssvar med indholdsmæssige bemærkninger fra DanskArbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske Advokatersamt et samlet høringssvar fra en mindre gruppe af danske fonde og forenin-ger, som er medlemmer af European Foundation Center (en europæisk organi-sation for fonde).Derudover reagerede følgende organisationer på muligheden for at afgive hø-ringssvar men uden at give indholdsmæssige bemærkninger: Finansrådet, FSR- danske revisorer, Dansk Aktionærforening, Forbrugerrådet og ATP.Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har alene bemærkninger til de af forslagetsdele, der vedrører medarbejderforhold; retten for medarbejderne og frivilligetil information og høring i en europæisk almennyttig fond. DA kan ikke støtteforslaget herom. DA bemærker, at der ikke i baggrunden for forslaget er angi-vet en begrundelse ud over, at man ikke foreslår, at der skal være medarbejder-repræsentation i bestyrelsen. DA kan ikke støtte, at man på den ene side henvi-ser til direktivet om europæiske samarbejdsudvalg som model for informatio-nen og høringen, mens man på den anden side stiller forslag om lavere tær-skelværdier med hensyn til hvornår, medarbejderne kan kræve oprettelsen af eteuropæisk samarbejdsudvalg. Dette anser DA som et forsøg fra Kommissio-nens side på at finde åbninger for lavere tærskelværdier i direktivet om euro-pæiske samarbejdsudvalg. Dette er uantageligt for DA. DA kan endvidere ikkestøtte forslaget om, at information og høringsmodellen skal omfatte andre endansatte og udvides til såkaldte frivillige, da ”medarbejderprivilegier” af lovgi-ver ikke bør udbredes til udenforstående.Dansk Industri (DI) hæfter sig ved at forslaget til en forordning om en europæ-isk almennyttig fond gør det frivilligt at etablere en sådan fond. DI anser detfor væsentligt, at en forordning om en europæisk almennyttig fond ikke kom-mer til at gribe ind i den gældende danske fondslovgivning. Forordningen børsærligt ikke påvirke eller begrænse de danske erhvervsdrivende fonde, der ofteogså har almennyttige formål. DI tilslutter sig Dansk Arbejdsgiverforenings

bemærkninger til og kritik af forslagets bestemmelser om information og hø-ring af medarbejdere og frivillige.Dansk Erhverv (DE) støtter overordnet forslaget. Det betragtes som positivt atalmennyttige fonde gives langt mere smidighed i arbejdet på tværs af grænser-ne i EU. DE advarer dog mod, at det gode formål anvendes som kilde til atstille skærpede krav af politisk ideologiske årsager. Forslagets krav til etable-ring af europæiske samarbejdsudvalg allerede ved 50 medarbejdere og mini-mum 10 medarbejdere i to medlemsstater, og det samtidige krav om inddra-gelse af frivillige i et europæisk samarbejdsudvalg, betragtes som en helt uri-melig stramning af reglerne omkring europæiske samarbejdsudvalg og udtryk-ker en uhensigtsmæssig sammenblanding af interesser. DE mener, at almen-nyttige fonde i relation til rammevilkår af denne karakter skal behandles somalle andre fonde eller virksomheder i EU.En række danske medlemmer af European Foundation Center (fondene Lund-beckFonden, Novo Nordisk Fonden, Velux Fonden, Lego Fonden og Sygekas-sernes Helsefond samt foreningen Realdania) støtter forslaget. De anfører, atforslaget vil kunne støtte almennyttige aktiviteter på tværs af grænserne, mi-nimere eller fjerne unødige omkostninger og administrative byrder for såvelfonde som bidragydere, samt gøre arbejdet mere smidigt. Konsekvensen for-ventes at blive øgede disponible midler til grænseoverskridende almennyttigeaktiviteter. De henviser til den rapport, som eksterne konsulenter har udarbej-det for Europa Kommissionen, som konkluderede, at omkostningerne ved denmangelfulde harmonisering af de civilretlige og skatteretlige regler, der gælderfor fonde, er betydelige. En FE skal ikke erstatte de nationale fonde, men skaludgøre et valgfrit supplement til disse som retlig ramme for grænseoverskri-dende aktiviteter.Danske Advokater bemærker generelt, at en række medlemsstater har udtryktskepsis over for behovet for den nye fondsform. På trods af de anerkendelses-værdige formål har Danske Advokater umiddelbart svært ved at se behovet foren sådan ny enhed, og der tvivles på om danske almennyttige fonde har nogetnævneværdigt behov for at konvertere til en europæisk almennyttig fond. For-delen skulle i givet fald være den ikke-diskriminerende behandling af donorer,uanset om donationen ydes transnationalt. Uden grundlag i nogen form forempiri, anses det for usandsynligt, at der herved skulle opstå noget indkomst-grundlag af betydning for danske almennyttige fonde. Drages der endvidereparalleller til udbredelsen af SE-selskabet (det Europæiske Aktieselskab) erbehovet for en sådan nyskabelse formentlig uhyre begrænset. Da anvendelsenaf fondsformen vil være frivillig, er det dog svært at have væsentlige indven-dinger mod bestræbelserne, når man ser bort fra prioriteringen af de tilgænge-lige ressourcer. Danske Advokater understreger, at det er væsentligt, at eneventuel kommende FE-forordning ikke bliver forløber for EU-bestemte kravtil den nationale lovgivning om almennyttige fonde, som kunne påføre dissevæsentlige administrative byrder.

Danske Advokater har endvidere en række specifikke kommentarer til enkelteaf forslagets konkrete bestemmelser:Artikel 5.Det kunne måske være hensigtsmæssigt at overlade det til fondsmyndighedenat anerkende en fond som almennyttig efter forordningen, hvis det skønnes, atdens formål er af ”lignende/beslægtet art” som de formål, der er listet i art. 5.Artikel 11.Det anses at være en vilkårlig og mindre velbegrundet begrænsning, at kun 10% af en FE’s årlige nettoomsætning må stamme fra økonomiske aktiviteter,der er uafhængige af dens almennyttige formål. Endvidere savnes en definitionaf ”årlig nettoomsætning”.Artikel 20.Det foreslås, at der til kravet om, at en formålsændring skal være i overens-stemmelse med stifterens vilje, tilføjes ”så vidt muligt”.Artikel 27.Det anses uhensigtsmæssigt at stille krav om et ulige antal bestyrelsesmed-lemmer. Endvidere foreslås en regel om, at formanden har den afgørendestemme i tilfælde af stemmelighed.Artikel 31.Det anbefales at præcisere den overordnede rolle- og ansvarsfordeling mellemde enkelte ledelsesorganer i FE’en særligt mellem den krævede bestyrelse ogdet mulige ”supervisory board”.

10)

Generelle forventninger til andre landes holdninger

På baggrund af de hidtidige udmeldinger på diverse møder på embedsmands-niveau i EU regi og Kommissionens offentlige høringer om den EuropæiskeFond, er der i øjeblikket følgende generelle forventninger til de andre landesholdninger:Enkelte lande forventes generelt at støtte forslaget. Dog forventes de at væreskeptiske overfor en skattebestemmelse, der automatisk vil stille en FE (ogdens donorer og ydelsesmodtagere) på samme måde som en national fond medet almennyttigt formål (og dens donorer og ydelsesmodtagere), uden en kon-kret test af, om de nationale kriterier herfor er opfyldt.En stor gruppe lande forventes at være mere skeptiske eller være direkte mod-standere af forslaget. Argumenterne fra denne gruppe af lande har bl.a. været,at de ikke mener, at der er dokumenteret specielt store vanskeligheder for fon-des grænseoverskridende aktiviteter, at erfaringerne fra forhandlingerne af tid-ligere europæiske selskabsformer ikke giver anledning til at tro, at en forord-ning kan løse de problemer, der måtte være, og at en FE-forordning kan gøredet muligt at omgå nationale regler.

Regeringen støtter tanken om, at der ikke skal være unødige barrierer for virk-somheders, herunder almennyttige fondes, grænseoverskridende aktiviteter.Regeringen finder det dog på det foreliggende grundlag i mindre grad godt-gjort, at der er væsentlige unødige barrierer for fondes grænseoverskridendeaktiviteter.Det bemærkes i den forbindelse, at de grænseoverskridende problemer, somKommissionen lægger til grund for forslaget, i al væsentlighed synes atstamme fra forskelle i medlemslandenes nationale regler for fonde og isærderes beskatning. Forskellene imellem landene ville som følge af forord-ningsforslaget kunne blive delvist afhjulpet for FE’er. Det forudsætter dog,at en forordning kan blive vedtaget, der fastlægger ens regler for FE’er, uan-set i hvilken medlemsstat de har hjemsted og aktiviteter. Ved tidligere for-handlinger af europæiske selskabsformer har erfaringen været, at medlems-landene er tilbageholdende med at acceptere ens regler, der afviger fra deresnationale ret og dermed indfører en konkurrerende selskabsform. Forslagetsvedtagelse kræver enstemmig vedtagelse i Rådet.Regeringen lægger vægt på, at rammerne for FE’er ikke får væsentligt nega-tive virkninger for den danske fonds- og skatteregulering og for de danskefonde, og at der sikres en forsvarlig ledelse og tilsyn med FE’erne.

Kommissionens forslag til en forordning om en statut for den europæi-

ske almennyttige fond, KOM(2012) 35.

Resumé

1)

Baggrund

2)

Formål og indhold

3)

Europa-Parlamentets udtalelser

4)

Nærhedsprincippet

5)

Gældende dansk ret

6)

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

7)

Samfundsøkonomiske konsekvenser

8)

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

9)

Høring

10)

Generelle forventninger til andre landes holdninger

11)

Regeringens foreløbige generelle holdning

12)

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg