ERU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 184: Danmarks Nationalbanks rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark, fra erhvervs- og vækstministeren

Resumé og anbefalingNationalbanken har varetaget formandskabet i en arbejdsgruppe beståendeaf en bred kreds af interessenter, som har analyseret afviklingstiderne fornationale betalingsoverførsler i Danmark.Arbejdsgruppen blev nedsat efter anmodning fra økonomi- og erhvervsmi-nisteren, der i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lov om betalingstje-nester blev opfordret af Folketingets Erhvervsudvalg til "at foretage en ana-lyse af, hvorfor det er muligt i Holland og Storbritannien – modsat Danmark– at foretage nationale betalingsoverførsler øjeblikkeligt".Den danske betalingsinfrastruktur er kendetegnet ved relativ stor brug afelektroniske betalingsinstrumenter. Denne udvikling har været understøttetaf en fælles infrastruktur, idet alle danske pengeinstitutter kan tilbyde densamme brede vifte af elektroniske betalingsformer.I Danmark cleares og afvikles samtlige detailbetalinger i systemet Sumclea-ringen. Selve afviklingen af detailbetalinger er et interbankanliggende, ogdet er først i forbindelse med bogføring på konti, at en betaling er til rådig-hed for kunden. Afviklingsforløbet indebærer, at det normalt tager én bank-dag at gennemføre alle elektroniske betalinger, herunder konto-til-kontooverførsler og Dankorttransaktioner. I forbindelse med weekender og hel-ligdage kan der gå flere dage.I Danmark er afviklingsforløbet tilrettelagt efter to overordnede hensyn. Detførste hensyn har til formål at minimere brugen af likviditet ved at samlealle dagens transaktioner i én afvikling. Det andet hensyn har til formål atminimere kreditrisici ved at foretage afviklingen på pengeinstitutternes af-viklingskonti i Nationalbanken.Det er muligt for pengeinstitutterne på vegne af deres kunder at foretage re-altidsafvikling af tidskritiske betalinger via Nationalbankens RTGS-system,Kronos. Da kunderne pålægges en relativt høj pris for denne service af pen-geinstitutterne, anvendes Kronos primært til store betalinger.Den danske infrastruktur minder om den hollandske, hvor det dog er muligtfor banker at afvikle deres mellemværender flere gange dagligt, mens dersom i Danmark almindeligvis går mindst én dag, før betalingen er modtageri hænde.Andre lande har en mere fragmenteret infrastruktur, hvor afviklingen af de-tailbetalinger foregår i flere systemer. Et eksempel er Storbritannien, hvorsystemet Faster Payments Service (FPS) blev indført som et supplement tilden eksisterende infrastruktur. Med FPS er det i dag muligt for kunder døg-net rundt, både på hverdage og i weekenden, at gennemføre udvalgte detail-betalinger inden for maksimalt to timer. Omkostningerne til udvikling afFPS har været betydelige, og brugen af FPS har indtil nu været begrænset.

3Det betyder, at langt størstedelen af britiske detailbetalinger stadig afviklesover tre dage.Arbejdsgruppen har afdækket interessenternes ønsker og behov vedrørendeden danske detailbetalingsinfrastruktur. Der synes at være behov for at ju-stere afviklingsforløbet og indføre mulighed for kortere afviklingstider, så-fremt dette kan ske uden for store omkostninger for interessenterne.Forbrugerne ønsker mulighed for at overføre betalinger, dvs. konto-til-kontooverførsler, inden for samme dag og helst hurtigere, og de overførsler, derforetages om aftenen via netbank, ønskes afviklet senest dagen efter. Forvirksomhederne og staten er det i høj grad spørgsmålet om likviditet, dvs.det at kunne disponere over modtagne beløb, der tilsiger hurtigere afvikling.Hvad angår Dankortbetalinger, finder mange forretningsdrivende det uhen-sigtsmæssigt, at weekendens betalinger først er til rådighed tirsdag morgen.Et særligt aspekt for virksomhederne er, at de ofte vælger ikke at gennemfø-re betalinger på fredage primært pga. valørtabet henover weekenden.Banksektoren opfordrer til, at ønsker om ændringer i infrastrukturen ses ilyset af bl.a. usikkerheden om en eventuel dansk tilslutning til euroen, ud-viklingen i det fælleseuropæiske betalingsmarked (SEPA) og omkostnin-gerne tilknyttet en omlægning af afviklingen.Nationalbanken lægger vægt på, at den danske betalingsinfrastruktur er sik-ker og effektiv, lever op til internationale standarder, og at infrastrukturen tilstadighed understøtter brugernes behov.Arbejdsgruppen har identificeret tre tiltag, som vil imødekomme en rækkeaf interessenternes ønsker og formentlig vil kunne indføres uden alt for højeomkostninger. Det drejer sig om flytning af weekend-afviklingen for alledetailbetalinger, et senere cut-off tidspunkt i datacentralerne og indførelsenaf en ekstra afvikling af konto-til-konto overførsler i dagtimerne. Arbejds-gruppen har endvidere opstillet tre scenarier, der omhandler hyppigere af-vikling af udvalgte eller alle detailbetalinger. Arbejdsgruppen vurderer, atomkostningerne og usikkerheden ved disse scenarier er for store i øjeblik-ket.AnbefalingMed henblik på at udarbejde et endeligt beslutningsgrundlag for, hvorvidtder skal indføres kortere afviklingstider for alle detailbetalinger gennemførti weekenden og etableres mulighed for afvikling af konto-til-konto overførs-ler inden for samme dag, anbefaler arbejdsgruppen:1.At Finansrådet, PBS og Nationalbanken analyserer:a. Hvorledes flytning af afviklingen af samtlige betalingsin-strumenter i weekender og helligdage kan gennemføres.

Arbejdsgruppens drøftelser har vist behovet for nærmere undersøgelse af tospørgsmål, som ikke er direkte relateret til gruppens kommissorium. Ar-bejdsgruppen anbefaler på den baggrund:3.At det analyseres, hvorvidt checks kan afskaffes som betalingsinstru-ment i Danmark i forbindelse med omlægninger i infrastrukturen i lig-hed med Holland, der afskaffede checken i forbindelse med overgangentil euro. I Storbritannien har man besluttet at udfase checken fra 2018.At der gennemføres en omkostningsanalyse, som kan klarlægge desamfundsmæssige omkostninger forbundet med de enkelte betalingsin-strumenter. Formålet er at kunne vurdere, om danske betalingsinstru-menter anvendes effektivt samt tage stilling til eventuelle tiltag for atopnå dette. En sådan analyse skal så vidt muligt måle omkostningernefor alle involverede parter, dvs. ikke kun pengeinstitutterne.

5Indhold1.2.Baggrund ................................................................................................ 61.1.Rapportens opbygning ............................................................ 7Den danske detailbetalingsinfrastruktur................................................. 82.1.Betalingsoverførsler ................................................................ 82.2.Eksempler på betalingsoverførsler........................................ 112.3.Clearing og afvikling af detailbetalinger............................... 152.4.Finansiering af detailbetalingsinfrastrukturen....................... 242.5.Betalingstjenesteloven........................................................... 252.6.SEPA ..................................................................................... 26Afviklingstider i Holland og Storbritannien m.fl. ................................ 293.1.Brugen af betalingsinstrumenter ........................................... 293.2.Betalingsinfrastrukturen i Holland........................................ 303.3.Betalingsinfrastrukturen i Storbritannien.............................. 323.4.Afviklingstider i andre europæiske lande ............................. 37Ønsker og behov for kortere afviklingstider ........................................ 404.1.Forbrugerne ........................................................................... 404.2.Virksomhederne .................................................................... 414.3.Nye betalingsformer og kortere afviklingstider .................... 444.4.Staten..................................................................................... 444.5.Banksektoren......................................................................... 454.6.Nationalbanken ..................................................................... 47Mulige scenarier for samme-dags afvikling......................................... 495.1.Hurtigere afvikling af weekendens betalinger ...................... 495.2.En ekstra cyklus i Sumclearingen ......................................... 495.3.Scenarier baseret på hel eller delvis ny infrastruktur ............ 555.4.Sammenligning af de fem scenarier...................................... 58Konklusion og anbefaling .................................................................... 606.1.Vurdering af den danske detailbetalingsinfrastruktur ........... 606.2.Interessenternes ønsker til den fremtidige infrastruktur........ 616.3.Vurdering af scenarier for omlægning af infrastrukturen ..... 626.4.Arbejdsgruppens anbefalinger .............................................. 63

1. BaggrundI forbindelse med udvalgsbehandlingen af lov om betalingstjenester i foråret2009 anmodede Folketingets Erhvervsudvalg økonomi- og erhvervsministe-ren om at foretage en analyse af, hvorfor det er muligt i Holland og Storbri-tannien – modsat Danmark – at foretage nationale betalingsoverførsler øje-blikkeligt.På den baggrund bad økonomi- og erhvervsministeren i maj 2009 National-banken om at varetage formandskabet i en arbejdsgruppe, som skulle analy-sere afviklingstiderne for nationale betalingsoverførsler i Danmark. Kom-missoriet for arbejdsgruppen er gengivet i boks 1.KOMMISSORIUM FOR ARBEJDSGRUPPEN OM NATIONALEBETALINGSOVERFØRSLER

I forbindelse med udvalgsbehandlingen af lov om betalingstjenester har Folketingets Er-hvervsudvalg anmodet økonomi- og erhvervsministeren om at foretage en analyse af, hvorfordet er muligt i Holland og England – modsat i Danmark – at foretage nationale betalingsover-førsler øjeblikkeligt. På denne baggrund nedsættes en arbejdsgruppe med følgende kommis-sorium:Arbejdsgruppen har til opgave at analysere afviklingstiderne i Danmark. Konkret forventesarbejdsgruppen at analysere, hvilke tiltag der skal iværksættes i den danske betalingsinfra-struktur for, at nationale betalingsoverførsler i Danmark kan gennemføres, dvs. bogføres ogafvikles, inden for samme dag samt at analysere fordele og ulemper ved kortere afviklingsti-der i Danmark.

Arbejdsgruppen har været bredt sammensat med repræsentanter fra Forbru-gerrådet, DI, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Finansministeriet, Økonomi-og Erhvervsministeriet, Økonomistyrelsen, IT- og Telestyrelsen, Finanstil-synet, Finansrådet, PBS og Nationalbanken.Følgende personer har deltaget i arbejdsgruppen:•••••••••••Kristian Kjeldsen, Kontorchef, Danmarks Nationalbank, formand forarbejdsgruppen.Kenneth Lundgaard Christensen, Fuldmægtig/Jesper Fredborg H.Larsen, Fuldmægtig, Økonomi- og ErhvervsministerietHenrik Bruun Johannesen, Specialkonsulent, FinanstilsynetThorsten Meyer Larsen, Fuldmægtig, FinansministerietErik Hammer, Kontorchef / Niels Hald, Specialkonsulent, Økonomi-styrelsenChristian Lanng, Kontorchef / Bitten Clausen, Souschef, IT- og Te-lestyrelsenTina Füssel, Underdirektør, FinansrådetClaus Berthelsen, Økonomisk konsulent, FinansrådetTroels Hauer Holmberg, Økonom, ForbrugerrådetMorten Qvist Fog, Konsulent, DIOle Schmidt, Globaliseringschef, Dansk Erhverv

Arbejdsgruppen har afholdt fem møder. Derudover er der afholdt to tekniskfokuserede workshops med deltagere fra PBS, datacentralerne, Finansrådetog Nationalbanken. Desuden har Nationalbanken besøgt centralbankernesamt ejerne og operatørerne af detailbetalingssystemerne i Holland og Stor-britannien.1.1. Rapportens opbygningI kapitel 2 beskrives den danske detailbetalingsinfrastruktur. Gennem ek-sempler forklares forløbet fra en kunde foretager en betalingsoverførsel, tilbeløbet er til disposition på modtagerens konto. Endvidere præsenteres delsaktørerne i betalingsinfrastrukturen, dels clearing- og afviklingsforløbet fordanske betalingsoverførsler.Kapitel 3 identificerer afviklingstiderne for detailbetalinger i Holland ogStorbritannien og beskriver de to landes infrastrukturer. Herudover præsen-teres andre europæiske landes clearing og afvikling af detailtransaktioner.I kapitel 4 beskrives forbrugernes og virksomhedernes ønsker og behov tilbetalingsinfrastrukturen. Endvidere præsenteres statens, banksektorens ogNationalbankens syn på kortere afviklingstider.Kapitel 5 identificerer fem scenarier vedrørende en fremtidig udvikling afden danske infrastruktur. I den forbindelse belyses konsekvenserne af deenkelte scenarier, herunder et meget overordnet bud på omkostningerne for-bundet med en eventuel implementering.Kapitel 6 konkluderer og præsenterer arbejdsgruppens anbefalinger.

2. Den danske detailbetalingsinfrastrukturI dette kapitel beskrives den danske detailbetalingsinfrastruktur. Gennemeksempler forklares betalingsforløbet fra en kunde foretager en betalings-overførsel, til modtagerens bankkonto krediteres pengebeløbet. Endviderepræsenteres dels aktørerne i betalingsinfrastrukturen, dels clearing- og af-viklingsforløbet for danske betalingsoverførsler.2.1. BetalingsoverførslerBetalingsoverførsler kan overordnet inddeles i kredit- og debettransaktioner.Kredittransaktioner initieres af betaler (debitor), og afsendes af dennes pen-geinstitut. Transaktionen anvendes til at overføre beløbet samt den informa-tion, der skal videregives til betalingsmodtager (kreditor) i forbindelse medbeløbsoverførslen. Det overførte beløb vil altid tilskrives en konto i kredi-tors pengeinstitut.Debettransaktioner er en transaktion initieret af en kreditor eller kreditorspengeinstitut. Transaktionen anvendes til at overføre et beløb fra debitor tilkreditor. Beløbet vil altid blive trukket på en konto i debitors pengeinstitut.Nedenfor gives eksempler på forskellige typer kredit- og debettransaktioner.2.1.1. KredittransaktionerKonto-til-konto overførslerEn konto-til-konto overførsel kræver, at debitor har kreditors registrerings-og kontonummer. Debitor kan enten initiere overførslen via sin netbank el-ler bede sit pengeinstitut om at iværksætte transaktionen. Flere pengeinsti-tutter tilbyder desuden debitor mulighed for at initiere overførsler via kon-tantautomater, herunder overførsler til konti i andre pengeinstitutter. Konto-til-konto overførsler er ikke begrænset til transaktioner mellem to forbruge-re, men kan også foretages mellem virksomheder og mellem forbrugere ogvirksomheder.IndbetalingskortIndbetalingskortet er grundlæggende en konto-til-konto overførsel, som erudbygget dels med standardiserede debitor- og kreditorregler, som især sik-rer forbrugerbeskyttelse, og dels indeholder informationer, der giver mulig-hed for STP1-behandling af transaktionerne. Forbrugerbeskyttelsen bestårblandt andet i, at debitor betaler med frigørende virkning i betalingsøjeblik-ket og derfor ikke hæfter for eventuelle forsinkelser i den videre formidlingaf transaktionen frem til kreditor.

9Indbetalingskortet er suppleret af det elektroniske indbetalingskort, hvorregningen sendes direkte til debitors netbank, hvorefter debitor skal god-kende betalingen. Det elektroniske indbetalingskort indeholder de sammeinformationer som de fysiske.2.1.2. DebettransaktionerDirekte debiteringVed tilbagevendende betalinger er det muligt for debitor at tilmelde regnin-gen til direkte debitering, hvor debitor giver kreditor mandat til at initieredebitering af sin konto. I Danmark er Betalingsservice og LeverandørSer-vice de to mest udbredte direkte debiteringsløsninger.Betalingsservice henvender sig til både privat- og erhvervskunder. Debitormodtager på månedlig basis en oversigt – elektronisk eller på papir – overregninger til forfald den næste måned og har mulighed for at afvise en givenbetaling.LeverandørService henvender sig til erhvervskunder, og her modtager debi-tor ikke en oversigt over betalingerne. I LeverandørService er det kreditorspligt selv at advisere debitor.Hæve-, debet- og kreditkortHæve-, debet- og kreditkort er tre typer betalingskort, der giver debitor for-skellige muligheder for at foretage betalinger.Hævekortet giver debitor mulighed for at hæve kontanter i sit pengeinstitutenten i en kontantautomat eller ved henvendelse i en filial.2Debetkortet giver debitor mulighed for både at hæve kontanter i sit egetsamt andre pengeinstitutter og foretage indkøb med kortet direkte i forret-ninger og på internettet. Debetkort er direkte tilknyttet kortholders bankkon-to, og ved betaling med kortet debiteres kontoen med det samme.Det bedst kendte debetkort i Danmark er Dankortet, men internationale de-betkort, så som Maestro, MasterCard Direct og Visa Electron, har vundetudbredelse de senere år. De internationale debetkort har i modsætning tilDankortet online saldokontrol, hvorfor en kreditgodkendelse ikke er nød-vendig. Derfor kan kortene eksempelvis udstedes til personer under 18 år.Kortene er langsomt ved at erstatte de føromtalte hævekort, da kortene kananvendes i forbindelse med varekøb i såvel Danmark som i udlandet og iforbindelse med internethandel.VisaDankortet er det mest udbredte "co-branded" betalingskort i Danmark.Kortet er i praksis to forskellige betalingskort på samme kort. Derfor er Vi-

10saDankortet et Dankort, når det anvendes i Danmark, og et Visakort når detanvendes i udlandet.Et kreditkort giver debitor kredit til at foretage kontanthævninger og indkøbi forretninger og på internettet. Debitor opkræves typisk hver måned for detransaktioner, der er foretaget med kortet.Kreditkort findes i flere varianter og kan være udstedt af såvel private virk-somheder som finansielle institutter. De mest udbredte kreditkort er Ma-sterCard, Visa og American Express. Kreditkort udstedt af finansielle insti-tutter kan anvendes i forbindelse med varekøb i Danmark og i udlandet samti kontantautomater. Kreditkort udstedt af virksomheder anvendes alene tilvarekøb i egen virksomhedskæde og i forretninger, som har indgået en afta-le med kæderne om at modtage deres kort. MasterCard er et eksempel på etinternationalt betalingskort, der udstedes af danske pengeinstitutter.ChecksEn check er en instruks fra debitor til dennes bank om at udbetale et giventbeløb til kreditor fra debitors konto. Med sin underskrift validerer debitorcheckens gyldighed.Antallet af checkbetalinger er faldet markant, og banksektoren forventer, atchecken er udfaset inden for en kort årrække.Nye betalingsformerForuden førnævnte detailbetalinger kan nævnes nye betalingsformer, herun-der mobilbetalinger, der i øjeblikket undergår en mærkbar udvikling, jf.boks 2.MOBILBETALINGERBoks 2

Den teknologiske udvikling har medført, at mobiltelefonen i dag ikke udelukkende anvendestil kommunikation, men også som betalingsinstrument ved borgeres køb af varer og tjene-ster.I øjeblikket eksisterer der i Danmark overordnet set to typer af mobilbetalinger , men deresudbredelse er fortsat beskeden. Den første type er såkaldte overtakserede-SMS, hvor debitorbetaler gennem teleselskabet, enten ved forudbetalt taletid eller via telefonregningen. Denanden type betaling foretages ved, at debitor ved hjælp af sin mobiltelefon logger ind på sinnetbank og derigennem initierer en konto-til-konto overførsel.Banksektoren arbejder på at lancere en mobilbetalingsløsning i 2010 til SMS-fjenbetaling.Her sender debitor en SMS, og beløbet bliver trukket direkte på debitors bankkonto. Denneløsning anvender den eksisterende betalingsinfrastruktur, således at betalingerne formidlespå samme måde som andre detailbetalinger beskrevet i denne rapport.I udlandet pågår forsøg med Near Field Communication. Denne teknologi gør det muligt atforetage en betaling ved at føre mobiltelefonen tæt forbi en terminal hos betalingsmodtage-ren. For større beløb kan der være krav om indtastning af pinkode.Den danske banksektor arbejder med udviklingen af en løsning til mobil nærbetaling base-ret på Near Field Communication som supplement til SMS-fjernbetaling. Det forventes, atteknologien vil være udbredt om 3-5 år.1 Der anlægges en bred definition af, hvad der kan karakteriseres som en mobilbetaling. For mere information henvises tilJesper Bakkegaard, Mobilbetalinger, Danmarks Nationalbanks,Working Papers,No. 63, Oktober 2009.1

112.1.3. NationalbankoverførslerDen danske betalingsinfrastruktur giver i et vist omfang mulighed for at fo-retage samme-dags afvikling, da Nationalbanken via sit RTGS-system Kro-nos tilbyder muligheden for at overføre transaktioner mellem pengeinstitut-terne i realtid. Pengeinstitutterne kan dermed formidle betalinger på vegneaf deres kunder via Kronos. Realtidsafvikling indebærer, at beløbet afsendesvia Kronos og er til rådighed for det modtagne pengeinstitut umiddelbartefter, at overførslen er afsendt. Derefter kan det modtagne pengeinstitutbogføre beløbet på kundens konto.Overførsler via Kronos kan kun iværksættes via manuelle procedurer i deenkelte pengeinstitutter. Det betyder, at kunderne opkræves et forholdsvisstort gebyr for pågældende overførsler, og denne mulighed anvendes derforprimært til store tidskritiske betalinger.Nationalbankoverførsler er kredittransaktioner, men det forhold, at overførs-len sker i realtid, adskiller disse fra kredittransaktionerne beskrevet i afsnit2.1.1.2.1.4. Omfanget af betalingsoverførslerOmfanget af betalingsoverførsler i Danmark er vist i tabel 1. Det fremgår, atden overvejende del af danske detailtransaktioner, målt ved antal, er Dan-kortbetalinger. Omvendt overføres langt den største værdi vha. konto-til-konto overførsler. Endvidere bemærkes det, at brugen af check er meget be-grænset sammenlignet med anvendelsen af de øvrige betalingsinstrumenter.BRUGEN AF BETALINGSINSTRUMENTER I DANMARK2008EnhedAntal(mio.)Værdi(mia.kr.)

Nedenfor gives eksempler på gennemførelse af forskellige typer betalings-overførsler.2.2.1. Konto-til-konto overførsel i netbankNedenstående afviklingsforløb beskriver situationen, hvor debitor initiereren betaling på betalingsdagen. Betalinger kan imidlertid også initieres, førpågældende betalingsdag oprinder.Der henvises i afsnittet til begrebet cut-off tidspunkt. Cut-off tidspunktetmarkerer sidste frist for registrering af betalinger, som kan indgå i denførstkommende afvikling. Betalinger, som modtages efter pågældende cut-off tidspunkt, sendes i den efterfølgende afvikling.Afviklingsforløb:••Debitor initierer en konto-til-konto overførsel fra sin netbank.Transaktionen bogføres på debitors konto samme dag, som transak-tionen initieres, hvis transaktionen er registreret før cut-off tidspunk-tet, som ligger i tidsrummet fra kl. 18 til kl. 21 afhængig af pengein-stitut og datacentral.Transaktioner, der registreres inden cut-off tidspunktet cleares ogafvikles i løbet af natten.Transaktionen bogføres på kreditors konto om morgenen efter nat-tens afvikling.Konto-til-konto overførsler, der registreres senere end fx onsdag af-ten efter cut-off tidspunktet, bogføres på debitors konto torsdag ogkrediteres kreditors konto fredag morgen. Foretages en transaktionfredag aften efter cut-off tidspunktet eller i weekenden, bogføres denpå debitors konto mandag og på kreditors konto tirsdag morgen.

13konto debiteres, og skal give kreditvalør senest den dag, kundens konto kre-diteres. Når clearingen, som det er tilfældet i dag, finder sted om natten, gi-ves der typisk debetvalør på dag 0 og kreditvalør på dag 1, hvilket giverpengeinstitutterne en valørindtægt, som tilfalder afsendende pengeinstitut.Betalingen er endelig, når afvikling i centralbankpenge har fundet sted, dvs.der er sket udveksling af pengebeløb på pengeinstitutternes konti i Natio-nalbanken, jf. afsnit 2.3.2.2.2. BetalingsserviceClearing og afvikling for Betalingsservice forudsætter, at debitor har god-kendt, at kreditor kan foretage løbende debitering af debitors konto.Afviklingsforløb:•Initiering af debettransaktioner i Betalingsservice sker senest sjettesidste bankdag i måneden ved, at kreditor sender besked til PBS om,hvilke konti, der skal debiteres for hvilke beløb.PBS adviserer datacentralerne om hvilke beløb, der skal debitereshvilke konti i pengeinstitutterne.PBS sender en betalingsoversigt til debitor over hvilke betalinger,der debiteres fra den pågældende konto.På betalingsdagen modtager datacentralerne detailtransaktionerne fraPBS og bogfører på debitorernes og kreditorernes konti.Den efterfølgende nat sendes transaktionerne til clearing og afvik-ling.4Er betalingsdato i Betalingsservice fx onsdag, sker der således bådedebitering og kreditering onsdag.

I Betalingsservice er kreditor garanteret betalinger på op til 1.000 kr. af de-bitors pengeinstitut. Det betyder, at kreditor har endelighed for betalinger optil 1.000 kr., uanset om der er dækning på debitors konto. Transaktionerover 1.000 kr., som der ikke er dækning for, må kreditor indkræve på andenvis.Debitor har frem til den syvende i hver måned ret til at afvise alle opkræv-ninger fra Betalingsservice. I pågældende tilfælde er kreditor nødsaget til atindkræve sit tilgodehavende på anden vis.2.2.3. Brug af Dankort i forretningerLangt hovedparten af Dankorttransaktioner i forretninger foretages i online-terminaler, som er kendetegnet ved løbende at sende transaktioner til PBS.

14Afviklingsforløb for Dankort anvendt i online-terminaler og transaktionervia internettet er som følger:•••••Kortholder anvender sit Dankort til køb i en forretning.PBS modtager indberetning om initieringen af transaktionen fra for-retningens kortterminal.Kortholders konto debiteres for købssummen samme dag, som købeter foretaget.Dankorttransaktioner, som er foretaget inden kl. 24, sendes til clea-ring og afvikling samme nat.Efter nattens afvikling krediteres beløbet på forretningens konto in-den normal åbningstid i pengeinstituttet. Dankorttransaktioner, derforetages i weekenden, debiteres kundens konto mandag, og betalin-gen krediteres modtagers konto tirsdag.

For Dankort anvendt i offline-terminaler debiteres kortholders konto førstebankdag efter købet. Foretages købet på ikke-bankdage, debiteres kundenskonto først på anden bankdag efter handlen. Offline-terminaler tømmes ty-pisk en gang i døgnet, når forretningen lukker. Transaktionerne sendes sam-let til clearing og afvikling om natten, og både debitering og kreditering fo-retages om morgenen, når afviklingen er afsluttet.Afviklingsforløbet for Dankorttransaktioner giver mulighed for, at pengein-stitutterne får valør af overførte pengebeløb. Ifølge Betalingstjenestelovenmå pengeinstitutterne tidligst give debetvalør den dag, kundens konto debi-teres, og skal give kreditvalør senest den dag, kundens konto krediteres. Nårclearingen, som det er tilfældet i dag, finder sted om natten, gives der typiskdebetvalør på dag 0 og kreditvalør på dag 1, hvilket giver pengeinstitutterneen valørindtægt, som tilfalder afsendende pengeinstitut.Betalinger med Dankort er omfattet af garantiregler, som betyder, at kredi-tor opnår endelighed for den del af betalingen, som ligger inden for beta-lingsgarantien. Dette beløb afhænger af, hvilke sikkerhedsforanstaltningerder er overholdt fra forretningens side. Sikkerhedsforanstaltningerne vedrø-rer bl.a., om købet er valideret med en underskrift eller med pin-kode. Dethøjeste garantibeløb på 4.000 kr. opnås ved anvendelse af chipkort og vali-dering med pin-kode. Endelighed for det fulde beløb – såfremt beløbet over-skrider betalingsgarantien – opnår kreditor først efter endt afvikling i cen-tralbankpenge.Hvis debitor ikke kan overholde sin betalingsforpligtelse, hæfter PBS forgarantibeløbet, og kreditor har et krav på debitor for den del af købesum-men, der ligger ud over betalingsgarantien.2.2.4. Brug af Dankort i kontantautomaterAfviklingsforløb:

De fleste pengeinstitutter har forpligtiget sig til at stille sine kontantautoma-ter til rådighed for hinandens kunder. Det udbetalende pengeinstitut er ga-ranteret at få dækket makismalt 2.000 kr. af en hævning, forudsat pågæl-dende pengeinstitut har foretaget de påkrævede kontroller. Det betyder, atudbetalende pengeinstitut, som er kreditor i dette eksempel, har endelighedfor maksimalt 2.000 kr., inden der er foretaget afvikling i centralbankpenge.De enkelte pengeinstitutter fastsætter selv grænsen for hvor store beløb, derkan hæves i deres kontantautomater. Beløbet fastsættes typisk til 2.000 kr.Hvis debitor anvender sit Dankort i en automat, som tilhører det pengeinsti-tut, hvori debitor er kunde, sendes transaktionen ikke gennem Sumclearin-gen, men håndteres internt i pengeinstituttet.Nedenfor beskrives den danske betalingsinfrastruktur, herunder clearing ogafvikling af detailtransaktioner samt endelig bogføring af kundekonti.2.3. Clearing og afvikling af detailbetalinger2.3.1. SumclearingenSumclearingen er det danske system til clearing af detailbetalinger medhenblik på efterfølgende afvikling i Nationalbanken. Oprindeligt varSumclearingen et system til clearing af checks, men i dag bliver alle detail-betalinger, herunder konto-til-konto overførsler, Dankorttransaktioner ogoverførsler via Betalingsservice, clearet i systemet. Den danske betalingsin-frastruktur kan derfor betegnes som en enhedsinfrastruktur, dvs. med fællesbetalingsinstrumenter og fælles betalingssystemer.Siden starten af 1980erne har Sumclearingen været fuldt automatiseret, og imaj 1999 blev Sumclearingen udvidet med et separat clearing- og afvik-lingsforløb i euro. Eurodelen af Sumclearingen vil ikke blive omtalt nærme-re i denne rapport, idet fokus i rapporten er på nationale betalingsoverførsleri danske kroner.Sumclearingen ejes af Finansrådet, der er en interesseorganisation for pen-geinstitutter i Danmark. Medlemmerne omfatter banker, sparekasser, an-delskasser og danske filialer af udenlandske banker. Finansrådets opgaver irelation til betalingsformidling består bl.a. i at sikre en stabil og effektiv

16drift af Sumclearingen og herudover at koordinere pengeinstitutternes hold-ninger i arbejdet med at videreudvikle betalingsinfrastrukturen.PBS er operatør af Sumclearingen på vegne af Finansrådet. PBS ejes af dedanske pengeinstitutter og Nationalbanken og har til formål at agere påmarkedet for systemer og services til betalingskort samt fungere som under-leverandør til pengeinstitutternes fælles infrastruktur.2.3.2. Deltagere i SumclearingenDeltagere i Sumclearingen er danske pengeinstitutter eller udenlandske ban-ker, der har en filial i Danmark eller på anden måde udøver grænseoverskri-dende virksomhed i Danmark. Selve deltagerstrukturen i Sumclearingen ertodelt, idet der er adgang for såvel direkte som indirekte deltagelse. For atblive direkte deltager i Sumclearingen kræves det, at deltageren er kontoha-ver i Nationalbanken. Andre kan deltage som indirekte deltagere, såfremt deindgår aftale herom med en direkte deltager, idet afviklingen af den indirek-te deltagers betalinger sker via en såkaldt afviklingskonto tilhørende en di-rekte deltager. Ultimo 2009 havde Sumclearingen (i kroner) 67 direkte del-tagere og 72 indirekte deltagere.Både direkte og indirekte deltagere skal være tilsluttet en datacentral. Destørste deltagere har deres egen datacentral, mens de øvrige deltagere delerdatacentral med andre deltagere. Datacentralerne står for bogføring af de-tailtransaktioner på kundernes konti samt for udveksling af oplysninger omkundernes betalinger.2.3.3. Clearing- og afviklingsforløbSumclearingen er et multilateralt nettoafviklingssystem5. Det indebærer, atdatacentralerne foretager løbende opsamling af detailtransaktioner fra pen-geinstitutterne og fremsender disse til Sumclearingen. I Sumclearingenmodregnes deltagernes betalingsforpligtigelser og tilgodehavender, så det isidste ende er deltagernes nettoforpligtigelser over for hinanden, som skalafregnes. Nettoopgørelsen af forpligtigelser og tilgodehavender har til for-mål at mindske behovet for likviditet i Sumclearingen, jf. boks 4. Når de-tailbetalingerne er clearet, og deltagernes nettopositioner overfor hinandener beregnet, foretages selve afviklingen, dvs. nettopositionerne bogføres pådeltagernes konti i Nationalbanken. Afviklingen i Sumclearingen foregår icentralbankpenge, jf. boks 3. Dette betyder, at nettopositionerne afvikles påkonti i Nationalbanken, hvor modtager af betalingen har en fordring på Na-

Det mest kendte eksempel på centralbankpenge er sedler og mønter, men de private penge-institutters indskud på konti i centralbanken er ligeledes centralbankpenge i form af såkaldtekontopenge, dvs. elektroniske registrerede indskud på konti. Private pengeinstitutter udste-der også kontopenge i form af kundernes (herunder andre pengeinstitutters) indskud på kon-ti. I en moderne og velfungerende økonomi skelner offentligheden ikke mellem centralbank-penge og kontopenge fra private pengeinstitutter, såkaldte kommercielle bankpenge. Detskyldes, at kommercielle bankpenge umiddelbart kan omveksles til centralbankpenge somsedler og mønter.Ved afvikling af betalinger i centralbankpenge menes, at betalinger afvikles på konti i cen-tralbanken, hvor modtager af betalinger har en fordring på centralbanken, og afsender harenten et indskud i centralbanken eller mulighed for at låne i centralbanken mod sikkerhed.Centralbankpenge er kendetegnet ved fem egenskaber:•••••De er sikre, idet der ikke er kreditrisiko på centralbanken.De er til rådighed for alle deltagere i fx et betalingssystem.De er effektive, da de sikkert og nemt kan anvendes som betalingsmiddel.De er neutrale, da centralbanker ikke diskriminerer mellem deltagerne.De er endelige, da centralbankpenge umiddelbart kan anvendes som betalingsmid-del.Ved at anvende centralbankpenge reduceres kredit- og likviditetsrisici væsentligt i betalings-og afviklingssystemer. Der er ingen kreditrisiko på centralbanker, og centralbanker er i standtil at skabe likviditet, dvs. udvide mængden af centralbankpenge, ved at udlåne penge til del-tagerne til brug i betalingsafviklingen. Internationale standarder anbefaler, at systemisk vig-tige betalings- og værdipapirafviklingssystemer afvikler over konti i centralbanken, dvs. i cen-tralbankpenge.Kilde: BIS (2003).

Afviklingen af betalinger betyder ikke, at kreditorerne får rådighed over be-talingerne med det samme. Betalingerne vil være til rådighed, når bogførin-gen er tilendebragt, dvs. når kreditors konto krediteres.Afviklingsforløbet i Sumclearingen er tilrettelagt for at tilgodese flere hen-syn, herunder likviditetsbesparende effekter for deltagerne. Det sidste opnåsgennem flere tiltag.For det første opgør Sumclearingen deltagernes samlede betalingsforpligtel-ser og tilgodehavender på nettobasis, hvilket reducerer deltagernes likvidi-tetsbehov for afviklingen, jf. boks 4.For det andet er afviklingsforløbet i Sumclearingen afstemt med afviklings-forløbet i VP-afviklingen – det danske system for afvikling af værdipapir-handler og periodiske betalinger på værdipapirer (renter, afdrag og udbyt-ter). Det betyder eksempelvis, at terminsindbetalinger til realkreditinstitut-terne via Sumclearingen ligger før realkreditinstitutternes udbetaling af ren-ter og afdrag via VP-afviklingen, jf. boks 4.

I 2007 havde deltagerne indbyrdes betalingsforpligtelser svarende til 5.750 mia.kr, men pga.netting i Sumclearingen kunne deltagerne nøjes med at betale 1.339 mia.kr. Nettingeffekteni Sumclearingen for året er dermed 1:4.LikviditetsomfordelingDen likviditetsbesparende effekt af, at afviklingsforløbet i Sumclearingen er afstemt med VP-afviklingen, kan illustreres ved, hvorledes omfordelingen af likviditet foregår i forbindelsemed terminsydelser på boliglån.Boligejernes terminsindbetalinger til realkreditinstitutterne via Sumclearingen foregår omnatten, dvs. før afviklingen af realkreditinstitutternes rentebetalinger til investorerne i afvik-lingsblokken VP35, jf. figuren nedenfor. Dvs. den fra Sumclearingen modtagne likviditet ka-naliserer realkreditinstitutternes pengeinstitutter over i renteudbetalinger til investorerne iVP35. Investorerne kan så benytte den modtagne likviditet fra rentebetalingerne til afviklingaf værdipapirhandler i afviklingsblokken VP40, jf. figuren nedenfor.LIKVIDITETSOMFORDELINGSumclearingen(01.30)VP35(09.15)VP40(10.15)

Nedenfor gives en mere detaljeret beskrivelse af clearing- og afviklingsfor-løbet i Sumclearingen.2.3.4. ClearingDeltagernes nettopositioner opgøres på faste tidspunkter i døgnet på bag-grund af to delclearinger, den dokumentløse clearing og PBS-clearingen, jf.nedenfor.Den dokumentløse clearingI den dokumentløse clearing opgør pengeinstitutterne dels betalinger foreta-get af deres egne kunder, herunder kontooverførsler via kunders netbank,dels transaktioner foretaget i det enkelte pengeinstitut af andre pengeinsti-tutters kunder, fx hævning i kontantautomater. Disse transaktioner sendesløbende til pengeinstitutternes datacentraler. På grundlag heraf danner data-centralerne en oversigt over pengeinstitutternes betalingsforpligtelser og til-godehavende (kaldet detailtransaktioner) for hvert af de tilknyttede pengein-stitutter.I den dokumentløse clearing indgår følgende typer af transaktioner:••••Konto-til-konto overførsler (fx initieret via netbank)ChecktransaktionerDankorttransaktioner fra kontantautomaterIndbetalingskort

19De samlede oversigter over detailtransaktioner udveksles som hovedregelbilateralt mellem datacentralerne en gang dagligt. Datacentralerne udarbej-der en kredit- og debetbalance for hvert af de pengeinstitutter, der er tilslut-tet den pågældende datacentral, over for alle de øvrige pengeinstitutter, derdeltager i den dokumentløse clearing. Disse balancer sendes til Sumclearin-gen, hvor de indgår i opgørelsen af deltagernes samlede nettopositioner.Clearing- og afviklingsforløbet i den dokumentløse clearing og relationernetil Sumclearingen er illustreret i figur 1.CLEARING- OG AFVIKLINGSFORLØBET I DEN DOKUMENTLØSE CLEARING1)1)2)Konto11)kunde A10)Datacentral A 4)5)10)7)8)9)9)2)11)10)5)Datacentral B 4)10)

Kunde A betaler et giroindbetalingskort til kunde C i pengeinstitut A. Kunde B hæver kontanter på Dankort ipengeinstitut A. Kunde C hæver en check fra kunde A i pengeinstitut B.Pengeinstitut A og B sender (løbende) information om debet- og kreditposter til datacentral A henholdsvis B.Datacentral A og B udveksler information om debet- og kreditposter (detailtransaktioner)Datacentral A og B opgør henholdsvis pengeinstituts A’s og pengeinstituts B’s debet- og kreditbalancerDatacentral A og B sender debet- og kreditbalancerne til SumclearingenSumclearingen opgør på baggrund af de indsendte opgørelser fra den dokumentløse clearing (og PBS-clearingen)pengeinstitut A’s og B’s nettopositionerSumclearingen modtager trækningsmaksima fra Nationalbanken.Sumclearingen dækningskontrollerer og sender bogføringsposter til NationalbankenNationalbanken debiterer og krediterer pengeinstitutternes afviklingskonti og sender accept af bogføringsposterSumclearingen sender meddelelse til datacentralerne om, hvilke detailtransaktioner der er accepteret.Pengeinstitut A debiterer kunde A (check) og pengeinstitut B debiterer kunde B (kontanthævning) samt kreditererkunde C (giroindbetalingskort).

Kunde A betaler med Dankort via Dankortterminal i en detailhandelsforretning, der er kunde i pengeinstitut C.Kunde B betaler en regning via Betalingsservice i pengeinstitut B til et privat firma, der er kunde i pengeinstitut C.PBS videresender information om kunde B’s betaling fra Betalingsservice til datacentral B og C.PBS modtager online information om kunde A’s betaling fra detailhandelsforretningen.PBS opgør pengeinstitutternes debet og kreditbalancer, som sendes til Sumclearingen.Sumclearingen opgør på baggrund af de indsendte opgørelser fra PBS-clearingen (og den dokumentløse clearing)pengeinstitut A’s, B’s og C’s nettopositionerSumclearingen modtager trækningsmaksima fra Nationalbanken.Sumclearingen dækningskontrollerer og sender bogføringsposter til Nationalbanken.Nationalbanken debiterer og krediterer pengeinstitutternes afviklingskonti og sender accept af bogføringsposter.Sumclearingen sender meddelelse til datacentralerne om, hvilke detailtransaktioner der er accepteret.Pengeinstitut A debiterer kunde A (Dankorttransaktion), pengeinstitut B debiterer kunde B (Betalingsservice) ogpengeinstitut C krediterer detailhandelsforretningen (Dankorttransaktion) og det private firma (Betalingsservice).

Beregning af nettopositionerPå baggrund af de indberettede tal fra den dokumentløse clearing og PBS-clearingen opgør Sumclearingen deltagernes nettopositioner. Dermed er allekundernes enkeltvise detailbetalinger blevet samlet (nettet) til én betaling tileller fra hvert af de involverede pengeinstitutter.2.3.5. AfviklingSelve afviklingen af nettopositionerne, dvs. indfrielsen af deltagernes for-dringer på hinanden, sker på deltagernes afviklingskonti i Nationalbankenog foregår typisk natten efter debitering af debitors konto og før krediteringaf kreditors konto.Forud for afvikling af deltagernes nettopositioner i Nationalbanken kontrol-lerer PBS, om disse ligger inden for de af Nationalbanken fremsendte træk-ningsadgange, der angiver den enkelte deltagers reserverede beløb til brug

21for afviklingen i Sumclearingen, jf. nedenfor. Hvis det er tilfældet, senderPBS meddelelse til Nationalbanken om deltagernes nettopositioner.Efter modtagelse af denne meddelelse gennemfører Nationalbanken afvik-lingen. Det sker ved at bogføre nettopositionerne på deltagernes afviklings-konti i Nationalbanken, dvs. afviklingskonti for pengeinstitutter med en ne-gativ nettoposition debiteres, og afviklingskonti for pengeinstitutter med enpositiv nettoposition krediteres.Herefter sender Nationalbanken bekræftelse til PBS om, at nettopositioner-ne er bogført på deltagernes afviklingskonti, kaldet clearinggodkendelse.PBS meddeler dette til datacentralerne, der efterfølgende bogfører de enkel-te detailtransaktioner på kundekonti.Afviklingen af nettopositionerne i Sumclearingen gennemføres som førnævnt primært om natten det pågældende clearingdøgn. Et clearingdøgnomfatter en række afviklingsforsøg. Afviklingsforsøgene er 1. normalafvik-ling, der gennemføres kl. 01.30, 2. normalafvikling kl. 03.00 og to muligeekstra afviklinger kl. 06.00 og kl. 08.55. Herudover kan der aftales to yder-ligere ekstraordinære afviklingsforsøg mellem Finansrådet, PBS og Natio-nalbanken. Typisk er hovedparten af transaktionerne (i danske kroner) af-viklet i 1. normalafvikling kl. 01.30, og de resterende afviklingsforsøgiværksættes kun efter behov.2. normalafvikling og ekstraafviklingerne tages kun i brug, hvis der er for-sinkede transaktioner eller henlagte deltagere. En deltager henlægges, hvisdenne ikke har reserveret nok likviditet til at dække sin nettoposition. I dettilfælde trækkes alle deltagerens transaktioner ud af afviklingen, og de for-søges i stedet afviklet i et senere afviklingsforsøg det pågældende clearing-døgn, når der er overført yderligere likviditet til deltagerens afviklingskonto.Der kan ikke fremsendes nye bogføringsposter til hverken 2. normalafvik-ling eller ekstraafviklingerne.I løbet af natten har den enkelte deltager ikke mulighed for at overføre yder-ligere likviditet til sin afviklingskonto. Det kan kun lade sig gøre i åbnings-tiden for Nationalbankens betalingssystem Kronos, dvs. efter kl. 07.00. Hvisen deltager er blevet henlagt i nattens afvikling, har den pågældende delta-ger således mulighed for at overføre ekstra likviditet til sin afviklingskontotil 2. ekstraafvikling kl. 08.55.Henlæggelse af en deltager indebærer, at der beregnes nye nettopositionerfor de øvrige deltagere. Det kan i princippet indebære, at flere deltageresnettoposition ændres, så de ikke længere har dækning herfor og ligeledes måhenlægges, hvorved der kan opstå en dominoeffekt. Omvendt er det netopmuligheden for at henlægge deltagere, der sikrer, at de øvrige deltageres be-talinger kan afvikles.

I nettoafviklingssystemer som Sumclearingen opsamles deltagernes positioner løbende, hvor-efter modgående betalinger nettes ud på bestemte tidspunkter, for Sumclearingen én gang idøgnet, og de resulterende nettopositioner afvikles. Det betyder, at det kun er nettoafgivereaf likviditet, der skal stille likviditet til rådighed for afviklingen. Derved minimeres det samle-de likviditetsbehov for deltagerne. Omvendt betyder udskydelsen af afviklingen af betalin-gerne, at deltagerne løber en risiko for, at betalingerne ikke gennemføres, såfremt en delta-ger, der er nettoafgiver af likviditet, ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser. Dette kanmedføre, at andre deltagere, der forventede at modtage likviditet fra den pågældende del-tager, nu ikke længere er i stand til at opfylde deres forpligtelser. Dette kan resultere i endominoeffekt, hvor flere og flere deltagere ikke er i stand til at opfylde deres betalingsfor-pligtelser. Nettoafviklingssystemer kan dermed give anledning til systemiske risici, hvor delta-gerne risikerer at trække hinanden ned. Derfor tilsiger internationale anbefalinger, at afvik-lingen i systemisk vigtige nettoafviklingssystemer bør sikres. Dette kan gøres ved:•Etablering af en likviditetspool, hvor deltagerne er forpligtede til at stille likviditet el-ler værdipapirer til rådighed for en fælles pool, som der trækkes på i det tilfælde,hvor en deltager ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser.•Etablering af likviditetspool er ofte suppleret med en tabsfordelingsaftale, således atdeltagerne på forhånd har aftalt, hvorledes tab som følge af en falden deltager skalfordeles blandt de øvrige deltagere i afviklingen.•Fastlæggelse af limits for, hvor store nettopositionerne må være, før afvikling findersted. Sådanne limits kan også tvinge deltagerne til at afvikle større betalinger via cen-tralbankens RTGS-system, således at afviklingen for disse betalinger foregår øjeblikke-ligt.Afviklingen i Sumclearingen er ikke sikret gennem en likviditetspool. Det betyder, at deltage-re, der ikke har tilstrækkelig likviditet til afviklingen tages ud, og der beregnes nye nettoposi-tioner for de resterende deltagere. Såfremt andre deltagere nu ikke længere er i stand til atafvikle deres betalinger, tages disse ligeledes ud, indtil afviklingen kan gennemføres. Henlag-te deltagere har så senere en ny mulighed for at reservere yderligere likviditet til en ekstraaf-vikling, så deres betalinger stadig kan gennemføres inden for samme clearingdøgn.I praksis forekommer det ikke så hyppigt, at deltagere henlægges i Sumclearingen. Detskyldes, at deltagerne som regel overfører rigeligt med likviditet til den normale afvikling, jf.boks 6. Det kan henføres til, at deltagerne har rigeligt med belånbare aktiver, der kan stillestil sikkerhed for intradag-kredit i Nationalbanken, når de reserverer likviditet til afviklingen.Omkostningerne for pengeinstitutterne ved at "overdække" i betydelig grad er derfor mini-male. Samtidig pålægger systemejer, dvs. Finansrådet, deltagerne en bøde, hvis de bliver hen-lagt.

Efter afviklingen af nettopositionerne i Nationalbanken overføres et eventu-elt indestående på den enkelte deltagers sumclearingskonto til dennes folio-konto, således at beløbet atter er til fri disposition.For at lette afviklingen af betalinger yder Nationalbanken kontohaverne ren-tefrie lån inden for det pengepolitiske døgn (kl. 16 til kl. 15.30 den efterføl-gende bankdag), såkaldt intradag-kredit. Intradag-kreditten består af en ad-gang til overtræk på kontohavernes foliokonto inden for dagen, og kontoha-verne må således ikke ved afslutningen af det pengepolitiske døgn kl. 15.30have overtræk på deres foliokonto. Kreditten ydes mod fuld sikkerhed iværdipapirer, der indlægges i et til Nationalbanken pantsat depot hos VPSecurities A/S.2.3.6. BogføringBogføringen er den del af afviklingsforløbet, som kunderne oplever, da deter her, kunderne kan se bevægelser på deres konti.

24Som beskrevet i eksemplerne ovenfor skelnes mellem debet- og kreditbog-føring.Debetbogføring er bogføring af en udgående betaling fra debitors konto,hvilket som udgangspunkt foretages samme dag, som betalingen initieres,og inden afviklingen af betalingen finder sted om natten i Nationalbanken.Kreditbogføring omfatter bogføringen af en indgående betaling på kreditorskonto, hvilket sker om morgenen efter den natlige afvikling af detailbetalin-ger i Sumclearingen.Når kreditbogføringen på kundekonti sker efter afvikling i centralbankpen-ge, er betalingen som udgangspunkt endelig. Der kan imidlertid være for-hold indskrevet i aftalerne tilknyttet de enkelte betalingsinstrumenter, somindebærer, at kreditor under bestemte vilkår kan opleve, at en betaling kanblive trukket tilbage.2.4. Finansiering af detailbetalingsinfrastrukturenFinansiering af betalingsinfrastrukturen sker primært gennem opkrævning afgebyrer fra kunderne ved benyttelse af de forskellige serviceydelser, sompengeinstitutterne og PBS tilbyder. Derudover er der indtjening fra valør,der fremkommer ved, at pengeinstitutterne debiterer debitors konto sammedag, som transaktionerne foretages, men krediterer kreditors konto dagenefter.For privatkunder er betaling af regninger belagt med gebyrer, som fastsættesi fri konkurrence pengeinstitutterne imellem. Privatkunder kan således fxblive opkrævet gebyr for anvendelse af indbetalingskort, checks, konto-til-konto overførsler og fremsendelse af kvitteringer pr. post. Der er typisk hø-jere gebyrer tilknyttet services, som foretages ved henvendelse i pengeinsti-tutternes filialer end ved services, som knytter sig til selvbetjeningsløsningersom eksempelvis netbank.Erhvervskunder kan benytte sig af PBS' betalingsløsninger som Betalings-service, OverførselsService og/eller LeverandørService. Her betaler er-hvervskunderne dels for indgåelse af en aftale om anvendelsen af de pågæl-dende services samt et gebyr pr. transaktion, som formidles.Ud over omkostninger til PBS' produkter betaler erhvervskunder ligesomprivate kunder for de betalingsydelser, de anvender hos pengeinstitutterne.Det betyder, at erhvervskunderne betaler for services relateret til anvendelseaf checks, indbetalingskort, konto-til-konto overførsler samt fremsendelse afkontoudtog pr. post.Forretninger mv. skal indgå en indløsningsaftale hos PBS for at kunne mod-tage Dankort. For transaktioner i forretninger, såkaldt fysisk handel, erDankortøkonomien fastsat i Dankortforliget, som tillader pengeinstitutterneat opkræve en del af omkostningerne til Dankortet hos detailhandlen. Dan-

25kortforliget tillader ikke, at detailhandlen opkræver gebyr fra sine kunder,hvormed Dankortet er gebyrfrit for forbrugerne.For internettransaktioner, dvs. ikke-fysisk handel, kan pengeinstitutterneopkræve detailhandlen et gebyr pr. Dankorttransaktion, som dog ifølge lovom betalingstjenester ikke må være urimeligt. Dette gebyr kan forretninger-ne opkræve hos forbrugerne. Reglerne om gebyrer for korttransaktioner iikke-fysisk handel følger af en lovændring i 1999, hvor der skete en vis libe-ralisering af det danske kortmarked. Formålet med denne liberalisering varbl.a. at give pengeinstitutterne mulighed for at finansiere udviklingen af nyebetalingsløsninger på internettet og andre nye betalingsløsninger.Endelig dækkes en del af omkostningerne til betalingsinfrastrukturen af va-lørindtægter. For lønoverførsler og leverandørbetalinger samt andre kredit-transaktioner har pengeinstitutterne valørindtægt i kraft af, at debitors kontodebiteres dagen før afviklingsdagen, og modtagers konto krediteres på af-viklingsdagen. Ved samme-dags afvikling af disse betalinger vil denne ind-tægt bortfalde.2.5. Betalingstjenesteloven1. november 2009 trådte betalingstjenesteloven i kraft i Danmark.Betalingstjenesteloven er implementeringen af betalingstjenestedirektivet,der, som et totalharmoniseringsdirektiv, har til formål at ensrette vilkårenefor formidling af betalinger i EU og udgør det juridiske fundament for etfælles betalingsområde for betalinger i euro, kaldet SEPA, jf. nedenfor.Betalingstjenesteloven rummer en række bestemmelser omkring formidlingaf betalinger. Heraf er navnlig bestemmelserne omkring gennemførselstidog valør relevante at fremdrage.2.5.1. GennemførselsestidBestemmelserne i betalingstjenesteloven om gennemførelsestid omfatterindenlandske betalinger i kroner og euro, grænseoverskridende betalinger ieuro samt grænseoverskridende betalinger til EØS-lande7, som har andenvaluta end euro. Bestemmelserne i betalingstjenesteloven er kun gældende iforhold til EØS-lande, som har implementeret betalingstjenestedirektivet. Idenne rapport er fokus alene på de nationale betalingsoverførsler.Hovedreglen i betalingstjenesteloven er en maksimal gennemførelsestid forbetalinger på én arbejdsdag. Kravet er imidlertid først gældende fra 2012,og der gælder lempeligere krav for betalinger til og fra EØS-lande, som haren anden valuta end euro.

26Kravet om en maksimal gennemførelsestid på én arbejdsdag betyder, at be-talingen skal krediteres kreditors konto senest ved afslutningen af den først-kommende bankdag efter modtagelsestidspunktet, dvs. det tidspunkt, hvordebitors udbyder af betalingstjenester modtager betalingsordren. Dette sva-rer til den praksis, som Sumclearingen efterlever i dag. I Sumclearingen af-vikles betalinger efter midnat på clearingdagen og bogføres, så de er til rå-dighed for kreditorerne inden pengeinstituttets normale åbningstid på clea-ringdagen.For papirbaserede betalinger er der krav om en maksimal gennemførelsestidpå to arbejdsdage. I Danmark er gennemførselstiden for et indbetalingskortsom udgangspunkt én dag, men der findes enkelte typer indbetalingskort,som det kræver to dage at afvikle. Hvis en betaling er foretaget på et post-hus uden terminaludstyr, vil den have en gennemførelsestid på to dage uan-set kortart. Dette omfatter imidlertid kun en meget lille andel af de indbeta-lingskort, som betales på posthuse.Ifølge betalingstjenestedirektivets artikel 72 kan medlemsstaterne foreskrivekortere maksimale gennemførelsestider end beskrevet i direktivet. Da beta-lingstjenestedirektivet bl.a. har til formål at skabe lige vilkår for nationaleog grænseoverskridende betalinger, er muligheden for at foreskrive korteregennemførelsestider blevet indført for ikke at forringe gennemførelsestider-ne for nationale betalinger, som typisk gennemføres hurtigere end de græn-seoverskridende.2.5.2. ValørreglerBetalingstjenesteloven bestemmer som udgangspunkt, at kreditor skal givesvalør samme dag, som pengeinstituttet modtager betalingen til kreditor. Det-te vil betyde en ændring af praksis for nogle pengeinstitutter. Reglerne i be-talingstjenesteloven indebærer, at der nu er fælles regler for valørberegningpå tværs af Europa.2.6. SEPASEPA er forkortelsen for Single Euro Payments Area og repræsenterer be-stræbelserne på at styrke og liberalisere det indre marked for eurobetalingeri Europa. SEPA er udviklet af den europæiske banksektor på opfordring fraEuropa-Kommissionen, de europæiske landes regeringer samt Den Europæ-iske Centralbank. Hensigten med SEPA er, at det skal være muligt at foreta-ge eurobetalinger i hele Europa fra én bankkonto i et enkelt land, og at skel-let mellem grænseoverskridende og indenlandske eurobetalinger i SEPA-området udviskes. SEPA-området omfatter EU-landene, Norge, Liechten-stein, Monaco og Schweiz.På nuværende tidspunkt findes der to SEPA-produkter. Det drejer sig omSEPA Credit Transfer (SCT), som er en konto-til-konto overførsel, og SE-PA Direct Debit (SDD), som er en direkte debiteringsløsning, hvor debitor

27giver kreditor mandat til at foretage enkeltvise eller tilbagevendende debite-ringer på sin konto. Yderligere introduceres kortbetalinger via SEPA Cards,og det bliver muligt at foretage mobilbetalinger via mPayments og internet-betalinger via ePayments.SEPA-betalinger kan bl.a. cleares via Euro Banking Associations clearing-system for detailbetalinger, STEP2, og afvikles via Target28. SCT-betalinger cleares og afvikles to gange i døgnet, og SDD-betalinger clearesog afvikles en gang i døgnet. Det er muligt at opretholde en national clea-ring af nationale transaktioner med efterfølgende afvikling via Target2.Et andet formål med oprettelsen af SEPA er et ønske om at liberalisere beta-lingsinfrastrukturen. Det indebærer, at infrastrukturen skal være åben forforskellige operatører til at formidle betalinger i Europa.Konsulentfirmaet Capgemini har på anmodning fra Kommissionen udarbej-det en rapport om de økonomiske konsekvenser af SEPA. Rapporten kon-kluderer, at omkostningsbesparelserne ved SEPA afhænger af, hvor hurtigtde nationale produkter erstattes af SEPA-produkter. Det vurderes, at SEPAkan føre til betydelige omkostningsbesparelser for banker såvel som kunderbl.a. pga. en enklere administrativ håndtering af betalinger.På europæisk plan overvejes det derfor at fastlægge en formel slutdato forde nationale produkter. En offentlig høring afholdt af Kommissionen isommeren 2009 viste opbakning til en reguleret slutdato, og senest har Eco-fin-Rådet efterspurgt en mere tilbundsgående analyse af behovet herfor samtet forslag til en retsakt, såfremt der er behov for lovgivning. Ecofin-Rådetlagde ligeledes op til, at der i givet fald kan skelnes mellem kreditoverførs-ler og direkte debitering og gælde forskellige slutdatoer for eurolande ogandre EU-lande.Det mest sandsynlige scenario er, at der vedtages en slutdato for eurolande-ne, som er gældende fra 2012 eller 2013. Lande uden for eurozonen pålæg-ges formentlig en slutdato for eurobetalinger et par år herefter, med en be-stemmelse om at overgå til SEPA 12-18 måneder efter en eventuel overgangtil euroen.Konsekvensen af en slutdato vil for Danmarks vedkommende være relativtbegrænset, såfremt Danmark beholder kronen som valuta. Da bliver hoved-parten af detailbetalingerne i Danmark fortsat formidlet i danske kroner viaen dansk infrastruktur. En slutdato kan dog indebære, at indenlandske kon-to-til-konto overførsler i euro, der i dag ikke gennemføres som SEPA-betalinger, skal omlægges til de nye standarder.Hvis Danmark overgår til euroen, vil en slutdato imidlertid få store konse-kvenser for den danske betalingsinfrastruktur. Infrastrukturen, som den er i8

3. Afviklingstider i Holland og Storbritannien m.fl.I Holland er det muligt at afvikle detailbetalinger mellem bankerne indenfor samme dag, som transaktionerne foretages, idet der hver halve time skerafvikling af bankernes betalingsforpligtelser og tilgodehavender på konti iTarget2, det fælleseuropæiske RTGS-system til betalinger i euro. Kundernekan imidlertid ikke gennemføre samme-dags betalinger, fordi det er udbredtpraksis, at betalingerne først bogføres på kundernes konti den efterfølgendebankdag.For de fleste typer detailbetalinger i Storbritannien er clearing- og afvik-lingsforløbet tre dage fra betalingerne foretages, til der sker endelig afvik-ling af bankernes mellemværender samt bogføring af kundernes konti. Medsystemet Faster Payments Service er det imidlertid muligt for kunder atgennemføre visse kreditoverførsler inden for maksimalt to timer, døgnetrundt alle ugens syv dage.Udenlandske erfaringer viser, at mange lande afvikler detailtransaktionermellem bankerne inden for samme dag. I de fleste lande sker dette dog kunfor udvalgte betalinger.Når der i dette kapitel fokuseres på Holland og Storbritannien, skyldes det,jf. kommissoriet, at arbejdsgruppen er blevet anmodet om "at analysere,hvorfor det i Holland og Storbritannien – modsat Danmark – er muligt atforetage nationale betalingsoverførsler øjeblikkeligt".Arbejdsgruppen vurderer imidlertid, at det også er nødvendigt at inddrageerfaringer fra andre europæiske lande for at opnå et bredt perspektiv på clea-ring og afvikling af detailbetalinger i Danmark.3.1. Brugen af betalingsinstrumenterBrugen af betalingsinstrumenter i Danmark minder i overvejende grad ombrugen i Holland og Storbritannien. Danmark skiller sig dog ud med hensyntil brugen af debetkort, som målt på antallet udgjorde 61 pct. af alle detail-transaktioner i Danmark i 2008, jf. tabel 2. Til sammenligning udgjorde be-talinger med debetkort henholdsvis 37 pct. og 36 pct. af det samlede antaldetailbetalinger i Holland og Storbritannien.Fælles for de tre lande er, at langt den største værdi gennemføres i form afkreditoverførsler primært konto-til-konto overførsler. I Holland og Storbri-tannien udgjorde kreditoverførsler i 2008 således tæt ved 100 pct. af den to-tale værdi af samtlige detailbetalinger, mens kreditoverførsler i Danmarkrepræsenterede 80 pct.

3.2. Betalingsinfrastrukturen i HollandDen hollandske detailbetalingsinfrastruktur kan – som den danske – beteg-nes som en enhedsinfrastruktur, idet samtlige detailtransaktioner cleares ogafvikles i ét system. I Holland holdes betalingsinstrumenter og infrastrukturdog adskilt i hvert sit selskab.I 2001 anmodede den hollandske finansminister den hollandske central-bankchef om at varetage formandskabet i en arbejdsgruppe med deltagelseaf relevante interessenter, der skulle undersøge gebyrerne og infrastruktureni det hollandske detailbetalingssystem. Arbejdsgruppens konklusioner blevpræsenteret i Wellink-rapporten og resulterede i, at udvalgte forretningsom-råder, primært betalingsinstrumenterne, blev udskilt fra det daværende In-terpay – den hollandske clearingcentral svarende til PBS – og blev placeret iet nyt selskab, Currence. Opgaver i relation til datahåndtering og clearingforblev i det gamle selskab, der i 2006 fusionerede med den tyske clearing-central, Transaktionsinstitut für Zahlungsverkehrsdienstleistungen og blevtil selskabet Equens.Selskabet Equens varetager håndteringen af samtlige typer detailtransaktio-ner i Holland. I praksis indebærer det dels procesmæssig behandling aftransaktionerne og dels gennemførelse af clearing og afvikling. Foruden in-denlandske detailtransaktioner i Holland tilbyder Equens også håndtering afgrænseoverskridende betalinger. I 2008 behandlede Equens 8,9 mia. trans-aktioner og 3,2 mia. autorisationer til kontanthævninger i kontantautomaterog kortterminaler.9Samtlige detailbetalinger i Holland cleares i detailbetalingssystemet Clea-ring and Settlement System (CSS). Systemet, der drives af Equens, foreta-ger hyppig clearing af detailtransaktioner og kan derfor betegnes som et hy-bridsystem, dvs. en kombination af et RTGS-system og et nettoafviklings-

31system. CSS clearede i 2008 3,8 mia. indenlandske transaktioner med ensamlet værdi af EUR 2.000 mia.10Foruden traditionelle detailtransaktioner håndterede Equens også tidligeresåkaldte ekspresoverførsler. Disse transaktioner gjorde det muligt for enkunde at overføre relativt store pengebeløb – fx i forbindelse med en ejen-domshandel – til en anden kundes konto inden for samme dag. Siden 2007er procedurerne for selve gennemførelsen af eksprestransaktioner imidlertidændret, hvilket indebærer, at disse ikke længere cleares via Equens, menderimod afvikles direkte i Target2, jf. nedenfor.Den hollandske betalingsinfrastruktur omfatter desuden det fælleseuropæi-ske betalingssystem til afvikling af store tidskritiske betalinger i euro, Tar-get2. Systemet, der 18. februar 2008 erstattede Hollands nationale RTGS-system, TOP, anvendes af banker og afviklingssystemer, herunder CSS.3.2.1. Clearing og afvikling af detailbetalingerFør 2001 lignede clearing- og afviklingsforløbet i Holland til forveksling detdanske forløb, dvs. på et fast tidspunkt i døgnet blev deltagernes betalings-forpligtelser opgjort på multilateral nettobasis. Bankerne ønskede imidlertidat nedbringe likviditetsrisikoen og i det hele taget forbedre likviditetsstyrin-gen, hvilket resulterede i, at der i 2001 blev indført flere daglige clearing-og afviklingsforløb.På nuværende tidspunkt sker clearingen og afviklingen af detailtransaktio-ner i Holland hver halve time på bankdage. I praksis foregår det ved, at CSSberegner deltagernes betalingsforpligtelser multilateralt, hvorefter Equenssender de beregnede nettopositioner til afvikling på deltagernes konti i Tar-get2.I princippet tillader Equens clearing og afvikling oftere end hver halve time.Dette sker, såfremt den enkelte bank har fastsat en individuel beløbsgrænsefor dennes maksimale nettoposition over for de øvrige banker, således atafviklingen gennemføres på det tidspunkt, hvor beløbsgrænsen nås.Clearing- og afviklingsforløbet af detailtransaktioner er afhængig af åb-ningstiderne i Equens og Target2. I praksis betyder det, at samtlige detail-transaktioner, der foretages inden kl. 16 på bankdage, afvikles i central-bankpenge hver halve time.3.2.2. Bogføring af kundekontiBogføring af detailtransaktioner på kundekonti sker for størstedelens ved-kommende ikke samme dag, som betalingerne foretages. Selv om der hverhalve time sker afvikling i centralbankpenge, og deltagerne hyppigt modta-ger bogføringsposter fra Equens, har bankerne kutyme for først at bogføre10

32kundernes konti næste dag. Dermed er der, set fra et kundeperspektiv, ikkeden store forskel på afviklingsforløbet i Danmark og Holland.Hvorvidt det er muligt for kunderne at gennemføre detailtransaktionersamme dag, som betalingerne foretages, afhænger dermed af bankernes in-terne processer, da dele af infrastrukturen understøtter langt hurtigere afvik-ling.3.2.3. Afviklingsforløbet i Holland og DanmarkAfviklingsforløbet i Holland er opdelt i de samme faser som forløbet iDanmark: Initiering af betaling efterfulgt af clearing og afvikling og derpåbogføring på kundekonti. Dermed sikrer det hollandske afviklingsforløb desamme hensyn omkring kreditrisiko og endelighed, som præger det danskeafviklingsforløb.Med afvikling i centralbankpenge samme dag, som transaktionerne foreta-ges, er de hollandske banker nærmere end de danske på at kunne tilbyde de-res kunder at gennemføre, dvs. bogføre, detailbetalinger inden for sammedag og samtidig opretholde de samme hensyn omkring kreditrisiko og ende-lighed.3.3. Betalingsinfrastrukturen i StorbritannienBetalingsinfrastrukturen i Storbritannien omfatter en række betalingssyste-mer, herunder RTGS-systemet CHAPS og detailbetalingssystemerneBACS, Faster Payments Service (FPS), The Cheque and Credit Clearings(C&CC), LINK samt VISA/MasterCard kortsystemer, jf. nedenfor. ModsatDanmark og Holland er der således tale om en forholdsvis fragmenteret be-talingsinfrastruktur.Brugen af systemerne fremgår af tabel 3.GENNEMSNITLIG DAGLIG VOLUMEN OG VÆRDI I BRITISKE BETALINGSSYSTEMER I2008EnhedVolumen(mio.)Værdi(GBP mia.)

33For de fleste typer detailbetalinger strækker clearing- og afviklingsforløbetsig over tre dage. Dvs. der går typisk tre dage fra betalingerne foretages, tilder sker endelig afvikling af deltagernes mellemværender samt bogføring afkundernes konti.Med systemet FPS er det imidlertid muligt for kunder at gennemføre ud-valgte typer kreditoverførsler inden for maksimalt to timer, 24 timer i døg-net alle ugens syv dage.I princippet kan kreditoverførsler gennemføres øjeblikkeligt via RTGS-systemet CHAPS, ligesom det er tilfældet med Kronos i Danmark.AFVIKLINGSTIDER FOR DETAILBETALINGER I STORBRITANNIENDetailbetalings-systemer

Nedenfor præsenteres ovennævnte betalingssystemer, herunder clearing- ogafviklingsforløbet for detailbetalinger.3.3.1. CHAPSRTGS-systemet CHAPS drives og ejes af Bank of England. Systemet tilby-der realtidsafvikling af kreditoverførsler i britiske pund mellem kl. 6.00 ogkl. 16.00. I praksis er der primært tale om interbankbetalinger, men systemetkan også håndtere kundebetalinger. Der pålægges imidlertid betydelige ge-byrer for afvikling af disse transaktioner i CHAPS. Ved udgangen af 2008var der 14 medlemmer af CHAPS.Clearing og afvikling i CHAPSAfviklingen i CHAPS sker i realtid og på bruttobasis på konti i Bank ofEngland, dvs. transaktionerne afvikles øjeblikkeligt og enkeltvis.3.3.2. BACSBACS er det største detailbetalingssystem i Storbritannien og tilbyder gen-nemførelse af kreditoverførsler, direkte debitering og faste overførsler. Sel-skabet BACS Payment Schemes Ltd er ansvarlig for systemet, mens Voca-Link varetager den daglige håndtering af transaktionerne.

34Clearing og afvikling i BACSClearing- og afviklingsforløbet i BACS er tre dage fra betalingsinstrukserneer modtaget i systemet. Tidsfristen for indsendelse af betalingsinstrukser tilsystemet er kl. 10.30 på dag T. Herefter sorteres data i BACS efter pengein-stitut, og de videresendes til enten det modtagende eller det betalende insti-tut alt efter, om betalinger er foretaget med et kredit- eller debetinstrument.Dette trin afsluttes normalt senest kl. 6.00 på dag T+1. Selve afviklingenforegår på dag T+3 kl. 9.30 via RTGS-systemet CHAPS, hvor betalingerneafvikles på multilateral nettobasis.Der er etableret en fælles tabsfordelingsaftale for BACS i tilfælde af, at endeltager ikke kan honorere sine betalingsforpligtelser. Aftalen består i, athver deltager skal stille værdipapirer som sikkerhed til eventuel inddækningaf egne forpligtelser og stille et vist beløb til rådighed, hvis de øvrige delta-gere ikke opfylder deres forpligtelser.3.3.3. Faster Payments ServiceIndførelsen af Faster Payments Service (FPS) udspringer af en undersøgelseaf konkurrenceforholdene i den britiske banksektor, som blev iværksat i1998 af den britiske regering. Undersøgelsen pegede blandt andet på et be-hov for at afdække, om betalingsinfrastrukturen var tilstrækkelig effektiv oglevede op til de krav, som forbrugerne og virksomhederne havde.Efterfølgende undersøgelser af den britiske infrastruktur viste, at gennemfø-relsestiden for detailbetalinger var mindst tre dage. Dette blev fra politiskside opfattet som uacceptabelt og værende i konflikt med ønsket om en ef-fektiv infrastruktur.I 2005 indgik The Payment Systems Task Force – hvis formandskab blevvaretaget af det britiske konkurrencetilsyn, The Office of Fair Trade – såle-des en aftale med banksektoren om at reducere afviklingstiderne for detail-betalinger. Derfor indførtes FPS i maj 2008 som et nyt detailbetalingssy-stem i Storbritannien. Systemet tilbyder gennemførelse af nationale beta-lingsoverførsler inden for maksimalt to timer alle ugens syv dage for be-stemte typer betalinger.Med udviklingen af FPS gik bankerne reelt videre end de krav, som ThePayment Systems Task Force havde fastsat. Det skete ud fra et ønske om atskabe et detailbetalingssystem, som var fremtidssikret.Med FPS kan internet- og telefonbetalinger – dvs. betalinger, hvor kundenvia telefon eller sin netbank sender instrukser til sin bank om at gennemføreen transaktion – nu gennemføres inden for maksimalt to timer. Dertil blevdet muligt inden for samme dag at gennemføre faste overførsler, dvs. re-gelmæssige identiske transaktioner til den samme modtager.Fra begyndelsen tilsluttede 13 banker sig FPS, herunder Northern Bank, derejes af Danske Bank. Tilsammen udgør disse 13 banker cirka 97 pct. af det

35samlede betalingsmarked i Storbritannien.11Selskabet VocaLink leverededen nødvendige infrastruktur, mens selskabet CHAPS Clearing Companyvaretager den daglige drift af systemet.Udviklingen af FPS har været yderst omkostningsfuld for den britiske bank-sektor. På trods af at der er tale om et avanceret detailbetalingssystem, hånd-terer FPS blot en meget lille del af den samlede transaktionsvolumen, jf. ta-bel 3. En del af forklaringen på den ringe brug af FPS er dels, at ikke allebritiske banker tilbyder FPS, og dels at langt de fleste virksomheders bogfø-ringssystemer kun kan håndtere at modtage betalinger en gang i døgnet. De-bitor skal derfor før en transaktion i FPS undersøge, om betalingsmodtagerkan anvende FPS.Clearing og afvikling i Faster Payments ServiceFPS opererer 24 timer i døgnet syv dage om ugen. I praksis betyder det, atbetalingsmodtager hele døgnet inklusive i weekenden – og senest to timerefter, at betalingen er initieret – modtager betalingen. Ofte sker dette dognærmest øjeblikkeligt.FPS er et multilateralt nettoafviklingssystem, der tre gange om dagen påbankdage – henholdsvis kl. 07.15, 13.00 og 15.45 – beregner deltagernesnettopositioner multilateralt og sender disse til afvikling på deltagernes kon-ti i Bank of England. Vedrørende faste overførsler kræver systemet, at 90pct. af disse transaktioner behandles mellem kl. 00.01 og kl. 06.00. De reste-rende 10 pct. samt nyoprettede faste overførsler cleares kl. 15.30 og afvikleskl. 15.45. Modsat internet- og telefonbetalinger kan faste overførsler alenegennemføres på bankdage.FPS har fastsat øvre beløbsgrænser for transaktioner, der sendes gennemsystemet. Internet- og telefon-betalinger må således ikke overstige 10.000britiske pund og stående betalinger 100.000 britiske pund. Det forventesdog, at disse grænser med tiden forøges.12Afviklingsforløbet i Faster Payments Service er struktureret anderledes endSumclearingen, idet kundekonti bogføres løbende, mens selve afviklingen icentralbankpenge sker tre gange dagligt på bankdage. Denne potentielle af-viklingsrisiko reduceres dog gennem flere tiltag. For det første er der i FPSindført beløbsgrænser for de enkelte deltageres maksimale nettodebetpositi-oner, såkaldte Net Debet Caps. I praksis betyder det, at en deltagers beta-lingsforpligtelse samlet set over for de øvrige deltagere ikke må overstigedenne beløbsgrænse. For det andet har FPS implementeret en såkaldt Liqui-dity and Loss Sharing Agreement (LLSA), hvormed deltagerne forpligtersig til kollektivt at garantere for et beløb svarende til den størst tilladte net-todebetposition i systemet. Dette sker ved, at hver deltager – i forhold til

36dennes nettoposition – overfører sikkerheder til et depot i Bank of England.I tilfælde af at en deltager ikke kan overholde sine betalingsforpligtelser,sikres afviklingen således ved at realisere sikkerhederne fra depotet.3.3.4. The Cheque and Credit ClearingsThe Cheque and Credit Clearings (C&CC) håndterer clearingen af checksog papirbaserede indbetalingskort. Systemerne drives af selskabet Chequeand Clearing Company.Normalt går der tre dage, fra betalingsinstruksen er modtaget i systemet, tilder sker endelig afvikling på deltagernes konti i Bank of England. Selveclearingen af deltagernes betalingsforpligtelser sker på multilateral nettoba-sis. C&CC er omfattet af en tilsvarende tabsfordelingsaftale, som gælder forBACS, jf. ovenfor.3.3.5. LINKSystemet håndterer detailtransaktioner i form af udtræk af kontanter fra kon-tantautomater. Selve driften af systemet varetages af VocaLink.3.3.6. VISA/MasterCard kortsystemerDe primære kortsystemer i Storbritannien drives af Visa Europe og Master-Card Europe.Clearingen af korttransaktioner i Storbritannien sker i flere kortsystemer,som drives af forskellige selskaber, herunder Visa Europe og MasterCardEurope. Selve afviklingen foregår typisk i kommercielle bankpenge og der-for ikke via konti i Bank of England. Kommercielle bankpenge anvendessom betegnelse, når en privat bank optræder som afviklingsbank. Normalttager det 2-3 bankdage at afvikle kortbetalinger i Storbritannien.3.3.7. Bogføring af kundekonti i Storbritannien.Bogføring på kundekonti er afhængig af, hvilket betalingssystem, der clea-rer og afvikler betalingerne.CHAPS er Bank of Englands RTGS-system, og i systemets åbningstid skerder bogføring umiddelbart efter clearing og afviklingen af betalinger.I BACS krediteres kundekonti samme dag, som afviklingen af detailbetalin-ger har fundet sted i CHAPS kl. 9:30. På dette tidspunkt har betalingen somnævnt ovenfor været undervejs i tre dage.I Faster Payments bogføres debitors konto umiddelbart efter, at transaktio-nen er blevet afsendt, mens kreditors konto krediteres i løbet af få timer, dogofte inden for et kvarter. Der kan opstå forsinkelser af transaktioner, såfremtbanken har mistanke om, at der foregår svindel eller hvidvask af penge, ogderfor er nødsaget til at foretage yderligere kontrol af pågældende transakti-on.

373.4. Afviklingstider i andre europæiske landeAfsnittet præsenterer afviklingstiderne for detailbetalinger i Norge, Sverigeog Finland, de baltiske lande samt udvalgte EU-lande13.3.4.1. Afvikling i centralbankpengeUd af ovennævnte i alt 16 lande tillader betalingsinfrastrukturen i 13 landeafvikling af bankernes indbyrdes betalingsforpligtelser og tilgodehavendersamme dag, som kunderne foretager detailbetalinger, jf. skemaet på næsteside.Der er imidlertid stor variation blandt disse lande med hensyn til hvilketransaktioner og hvor stor en andel, der kan afvikles inden for samme dag.Enkelte lande har en enhedsinfrastruktur, der tillader afvikling af samtligetyper detailtransaktioner inden for samme dag. Andre landes infrastrukturerer mere fragmenterede, og samme-dags afvikling er udelukkende mulig forudvalgte detailbetalinger.I lande som Belgien, Finland og Østrig afvikles samtlige typer detailbetalin-ger inden for samme dag, som transaktionerne foretages. Selv om Belgienligesom Danmark kun har én afvikling i døgnet, er det i Belgien muligt atforetage samme-dags afvikling af detailtransaktioner. Det skyldes, at afvik-lingen er placeret kl. 15, hvorfor betalinger, der foretages før dette tids-punkt, kan afvikles senere samme dag.Norge, Estland, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, ogSverige clearer og afvikler detailbetalinger for udvalgte betalingsinstrumen-ter to eller flere gange på bankdage.Tyskland og Portugal clearer og afvikler visse detailtransaktioner én gangdagligt inden for samme dag, som transaktionerne foretages.Fælles for ovennævnte lande er, at kortbetalinger typisk ikke afvikles inden-for samme dag, og i mange tilfælde tager det op til flere dage at afviklekortbetalinger.I Frankrig, Irland, og Spanien tager det minimum én bankdag at afvikle alletyper detailtransaktioner.Skemaet på næste side uddyber ovenstående. De enkelte landes betalingsin-frastruktur er nærmere beskrevet i bilag 1.

3.4.2. Bogføring af kundekontiClearing og afvikling er som tidligere nævnt et interbankanliggende, ogkunden oplever først, at detailbetalinger er gennemført, når transaktionerbogføres på kundekonti. Spørgsmålet er således, hvornår der sker bogføringpå kundekonti.Inden for den tid, der har været til rådighed til at udarbejde nærværenderapport, har det ikke været muligt at undersøge, hvornår selve bogføringenpå kundekonto finder sted i de europæiske lande, som nævnes ovenfor.Ser man på Holland og Storbritannien, så trækker erfaringerne i hver sinretning. I Holland sker der således bogføring af kundekonti dagen efter, atbanken har modtaget pengene på trods af et avanceret system til clearing ogafvikling. I Storbritannien bogføres betalinger fra Faster Payments Servicepå kreditors konto inden for maksimalt to timer. Selve clearingen og afvik-lingen af transaktionerne finder sted efterfølgende.En konklusion er, at samme-dags afvikling ikke nødvendigvis er ensbety-dende med, at kunden får pengene til rådighed på sin konto samme dag, somafviklingen af betalingen finder sted.

4. Ønsker og behov for kortere afviklingstiderI dette kapitel beskrives interessenternes ønsker og behov vedrørende denfremtidige infrastruktur for detailbetalinger. Formålet er, jf. kommissorietfor arbejdsgruppen, at belyse fordele og ulemper ved samme-dags afviklingfor nationale betalingsoverførsler.De i arbejdsgruppen repræsenterede interesseorganisationer har indhentetinformation om deres medlemmers ønsker og behov. Deres tilbagemeldin-ger er udgangspunktet for nedenstående fremstilling.De identificerede ønsker og behov for brugerne af betalingsydelser vedrørerfølgende forhold:•••Likviditet: Hvilket dækker ønsket om hurtigere at kunne disponereover modtagne beløb.Valør: Dækker ønsket om hurtigere at få valør dvs. rente af modtag-ne beløb.Endelighed for betalingen: Hvornår har betalingsmodtager sikkerhedfor betalingen, enten i form af at betalingen er endeligt afviklet, elleri form af at betalingen ligger inden for det aftalte garantibeløb.Nye muligheder: Hvilke nye muligheder opstår som følge af hurtige-re afvikling.Gennemsigtighed: Ønsket om synliggørelse af hvad det koster at an-vende forskellige betalingsydelser.

I det følgende beskrives forbrugernes og virksomhedernes ønsker og behov.Derefter præsenteres statens, banksektorens og Nationalbankens syn på kor-tere afviklingstider.4.1. ForbrugerneFor forbrugerne er den primære bevæggrund for ønsket om hurtigere afvik-ling et bekvemmelighedshensyn. Det skal gå hurtigere at sende og modtagebetalinger, og det skal være let og hurtigt at få overblik over det faktiske in-destående på konti. Den præcise afviklingshastighed, som forbrugerne efter-spørger, afhænger af den pris, de vil skulle betale for dette.Forbrugernes ønske om kortere afviklingstider er primært knyttet til konto-til-konto overførsler. Forbrugerne anvender typisk deres netbank uden forpengeinstitutternes normale åbningstid, dvs. om aftenen og i weekenderne.Foretages en konto-til-konto overførsel om aftenen efter cut-off tidspunk-tet14, vil betalingen først være modtageren i hænde to dage efter, og henover en weekend kan der gå op til fire dage. I de tilfælde, hvor forbrugerenog betalingsmodtageren har en personlig relation, har det betydning for for-

41brugeren, at pengene når hurtigt frem til modtageren. Det samme gælder,hvis forbrugeren fx overfører beløb mellem egne konti i forskellige penge-institutter.Fra forbrugersiden fremføres dels et ønske om et senere cut-off tidspunktfor konto-til-konto overførsler via netbank, dels et ønske om hurtigere af-vikling af betalinger initieret i weekenderne. Begge dele vil bidrage til, atbetalingsmodtager får pengene hurtigere.I forbindelse med anvendelse af andre betalingsinstrumenter, som fx Dan-kort og indbetalingskort, har forbrugerne ikke samme overvejelser angåen-de, hvornår beløbet er betalingsmodtager i hænde. At modtageren får beta-lingen med en forsinkelse, berører ikke den enkelte forbruger, der typisk ik-ke optræder som betalingsmodtager i sådanne transaktioner.Kortere afviklingstider især hen over weekenden vil endvidere bidrage til atskabe større overblik for forbrugeren, idet indgående betalinger hurtigere vilfremgå af kontoudtoget. Udgående betalinger i form af Dankortbetalingerfremgår allerede i dag af kontoudtoget inden for få timer i bankernes åb-ningstid.Med henblik på hurtigere gennemførelse af betalinger og større overblikover kontobevægelser er det således et ønske for forbrugerne, at det i frem-tiden bliver muligt at afvikle konto-til-konto overførsler inden for sammedag. Forbrugernes efterspørgsel efter kortere afviklingstider afhænger af denpris, de vil skulle betale for dette, og dermed af de omkostninger der er for-bundet med omlægning af betalingsinfrastrukturen. Hvis der ikke tages hen-syn til prisen, foretrækkes en nær realtidsafvikling af konto-til-konto over-førsler.4.2. VirksomhederneI dette afsnit gives et overblik over virksomhedernes behov og ønsker til denfremtidige detailbetalingsinfrastruktur. Der er tale om ønsker fra et bredtspektrum af dansk erhvervsliv, dækkende alt fra enkeltmandsvirksomhedertil store koncerner, fra detailhandel til produktionsvirksomhed. Nogle øn-sker og behov er fælles for de fleste virksomheder, andre vil variere alt eftervirksomhedstype og -størrelse. Dette er søgt afspejlet i præsentationen.4.2.1. LikviditetFælles for virksomhederne er spørgsmålet om likviditet. Med kortere af-viklingstider kan virksomhederne hurtigere disponere over indgående beta-linger, hvorved likviditeten hurtigere kan genanvendes til egne udgåendebetalinger.Der er blandt små og mellemstore virksomheder stigende fokus på fakture-ring og likviditetsstyring. Den løbende overvågning af indgående betalingerog planlægning af udgående betalinger er en byrde for disse virksomheder;

42en byrde som samme-dags afvikling kan mindske. Kortere afviklingstiderkan gøre det lettere at få overblik over, om der er dækning på kontoen til atforetage en given betaling.Virksomheder, der styrer ind- og udgående betalinger i interne bogførings-systemer, vil være nødsaget til at foretage ændringer i systemer og arbejds-gange som følge af omlægninger i afviklingen. Det skyldes, at virksomhe-dernes bogføringssystemer typisk er sat op til kun at modtage betalinger éngang dagligt. Det er usikkert, hvor mange virksomheder der vil blive berørtaf dette, og hvor store ændringer der kræves.4.2.2. ValørFor virksomhederne er kortere afviklingstider også et spørgsmål om valør.Med samme-dags afvikling vil virksomhederne i visse tilfælde kunne få va-lør for indbetalingerne én dag tidligere end ellers, eller debitor kan vente éndag længere med at betale. Samme-dags afvikling vil endvidere smidiggørevirksomheders konto-til-konto overførsler mellem egne konti i forskelligepengeinstitutter. Vil virksomhederne undgå valørtab, skal overførslen i dagforetages som en Kronos overførsel via Nationalbanken.4.2.3. Virksomhedernes udgående betalingerFor virksomheder, der primært handler business-to-business, hvor kreditti-den ofte er løbende måned plus fx 30 dage, vil afviklingstiden ofte væreuden betydning i forhold til afregning af leverandører. Virksomheder, derendnu ikke har opbygget et tæt kunde-leverandørforhold, kan derimod bliveafkrævet betaling forud for afsendelse af bestilte varer. Samme-dags afvik-ling betyder, at sådanne virksomheder kan overføre beløb til leverandøreninden for samme dag og dermed kan forvente en hurtigere afsendelse af be-stilte varer.Virksomhedernes betalingsadfærd afspejler den nuværende betalingsinfra-struktur. Det er således ikke ualmindeligt, at virksomheder udskyder en for-falden betaling til mandag frem for at betale om fredagen. Muligheden forsamme-dags afvikling må forventes at påvirke virksomhedernes adfærd, såfredagen bliver en betalingsdag på linje med ugens øvrige hverdage.Samme-dags afvikling kan give virksomhederne mulighed for at rette op påfejl og forglemmelser i kraft af muligheden for at gennemføre hastebetalin-ger inden for samme dag.4.2.4. Virksomhedernes indgående DankortbetalingerKortere afviklingstider især hen over weekenden vil have stor betydning fordetailhandlen og andre modtagere af kortbetalinger.Mange modtagere af kortbetalinger har typisk en stor omsætning på fredage,i weekender og på dage op til helligedage, hvor afviklingen først finder stedmed flere dages forsinkelse. Det er et stort ønske fra modtagerne af Dan-

43kortbetalinger, at afviklingen af weekendens betalinger kan ske hurtigereend i dag, hvor betalingerne først er modtager i hænde tirsdag morgen.Derimod synes der ikke meget vundet ved hurtigere afvikling af betalingermed kreditkort, idet anvendelsen af dette betalingsinstrument er kendetegnetved lang kredittid, hvor en ekstra dag ikke er afgørende.Store detailhandelsvirksomheder, der opgør og afstemmer kassebeholdnin-ger i interne bogføringssystemer, vil skulle foretage tilpasninger i både sy-stemer og arbejdsgange, hvis de skal kunne modtage afviklede Dankortbeta-linger flere gange i døgnet.Kortere afviklingstider vil reducere det tidsrum, hvor modtagere af kortbeta-linger har en risiko på beløb over betalingsgarantien: Betalingsmodtager haren kreditrisiko på betaler, indtil det øjeblik betalingen er indgået i afviklin-gen og dermed er endelig. Undtaget er almindelige Dankortbetalinger op til4.000 kr., der er endelige i kraft af PBS' betalingsgaranti. Med kortere af-viklingstider vil modtager hurtigere få endelighed for betalingen.Netop visheden i form af endelighed kan give nogle butikker mulighed forat yde kunderne en bedre kundeservice i forbindelse med ændringer i forud-betalte ordrer. Butikkerne kan hurtigere skabe sig et overblik over kunder-nes hidtidige betalinger, dvs. mellemværender med butikken. Det er fradenne referenceramme, butikkerne kan yde den bedre service.4.2.5. Online-handelKortere afviklingstider vil ikke have den store betydning for online-handel.Det skyldes, at kortere afviklingstider ikke vil påvirke behandlingen af kun-dens ordre, idet online-butikken først må "trække pengene" (sende beta-lingsanmodningen til det kortudstedende pengeinstitut), når de bestilte varerer klar til afsendelse.Med meget korte afviklingstider vil det blive muligt at tilbageholde afsen-delsen af en vare, hvis betalingen afvises i afviklingen pga. manglendedækning på betalers konto. Derved undgår butikken det efterfølgende be-svær, der er forbundet med at gøre krav gældende overfor kunden for re-stancebeløb, der overskrider betalingsgarantien.Kortere afviklingstider vil reducere tidsrummet, hvor online-butikken ople-ver en kreditrisiko på betaler, idet betalingen vil være endelig i forbindelsemed afviklingen. Denne risiko opstår kun for beløb over betalingsgarantienpå 1.000 kr. og 4.000 kr. for betaling henholdsvis med Dankort og eDan-kort.4.2.6. GennemsigtighedKortere afviklingstider i form af samme-dags afvikling vil betyde, at penge-institutternes valørindtægter falder eller helt forsvinder.

44Flere af repræsentanterne i arbejdsgruppen udtrykker et generelt ønske omstørre gennemsigtighed i omkostningerne forbundet med brugen af beta-lingsinstrumenter, dvs. de foretrækker betaling via gebyrer frem for valørbe-taling. En sådan ændring kan medføre en omfordeling af omkostningernemellem forskellige grupper af interessenter.Netop på grund af ønsket om gennemsigtighed udtrykkes videre et ønskeom gennemførelsen af en omkostningsanalyse, som kan klarlægge de sam-fundsmæssige omkostninger forbundet med de enkelte betalingsinstrumen-ter. En sådan analyse skal så vidt muligt måle omkostningerne for alle in-volverede parter, dvs. ikke kun pengeinstitutterne.Endvidere fremhæver repræsentanterne for især mindre virksomheder et øn-ske om, at samme-dags afvikling bliver en integreret del af funktionaliteten iden nuværende infrastruktur, og ikke en tillægsservice virksomhederne skaltilkøbe sig gennem forhandling med pengeinstitutterne.4.3. Nye betalingsformer og kortere afviklingstiderMed banksektorens udmelding om en forventet lancering af mobilbetalingeri nær fremtid forventes der vækst i antallet af kunder, som vælger at brugemobiltelefonen som betalingsinstrument.I detailhandlen er der et ønske om at opnå endelighed for mobilbetalingersamme dag, som de pågældende betalinger foretages.I den nuværende infrastruktur er der to muligheder for at sikre dette ønske.Enten skal betalingerne afvikles i centralbankpenge samme dag, som købetforetages, eller også skal mobilbetalinger omfattes af en garanti for betalin-ger op til et givent beløb. Sidstnævnte svarer til den ordning, der findes forDankortbetalinger i dag.4.4. StatenStaten foretager sine betalinger gennem betalingssystemet SKB/OBS15ogindgår som selvstændig deltager i Sumclearingen på linje med pengeinstitut-terne – og er således underlagt de samme valørbestemmelser. Det indebæ-rer, at staten – i sidste instans kontohaverne i SKB/OBS – først tillæggesafgivende valør på den dag, udbetalinger indgår i (den natlige) clearing ogafvikling. I modsætning til privatkunder bibeholder kontohavere iSKB/OBS således valør på udgående betalinger på ekspeditionsdagen. Sta-ten betaler et transaktionsgebyr for dette.

45Statens primære motivation bag ønsket om kortere afviklingstider er et li-kviditetshensyn. Staten ønsker således at kunne disponere over indgåendebetalinger så hurtigt som muligt. Endvidere vil statens kreditrisiko på beta-lingsafsender reduceres, når afviklingstiden reduceres. Flere betalingsin-strumenter kan anvendes i forbindelse med indbetaling til staten, hvorforønsket om hurtigere afvikling er knyttet til en bred vifte af betalingsinstru-menter – primært dog indbetalingskort og konto-til-konto overførsler.Yderligere ønsker staten større gennemsigtighed i gebyrstrukturen og mereinformation til betalere om, hvornår en given betaling er betalingsmodtageri hænde.4.5. BanksektorenBanksektorens holdning til spørgsmålet om samme-dags afvikling er påvir-ket af følgende forhold:••••Usikkerhed om euroenUdviklingen af SEPABanksektorens interne strategiarbejdeOmkostninger

Disse forhold uddybes nærmere nedenfor.4.5.1. Usikkerheden om euroenIndførelsen af euroen repræsenterer et væsentligt usikkerhedsmoment i for-hold til infrastrukturen. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke nærmereinformationer om tidspunktet for en eventuel euroafstemning.Hvis Danmark bliver medlem af eurosamarbejdet, skal den eksisterende in-frastruktur lukkes og erstattes med den fælles europæiske SEPA-infrastruktur, hvilket er en omfattende og omkostningsfuld opgave. Derforer det en fordel, at omkostninger til udvikling af infrastrukturen begrænses,indtil eurospørgsmålet er afklaret, således at sektoren ikke behøver anvenderessourcer på først at nyudvikle infrastrukturen og derpå anvende ressourcerpå at foretage en konvertering til euroen. Det vil være hensigtsmæssigt, så-fremt eventuel nyudvikling tager højde for implementeringen af euroen, nårselve udviklingsarbejdet foregår.4.5.2. Udviklingen af SEPASEPA er den fælleseuropæiske infrastruktur, som har til formål at ensartevilkårene for nationale og grænseoverskridende betalinger i Europa.For at understøtte udviklingen af SEPA overvejer Europa-Kommissionen ogDen Europæiske Centralbank mulighederne for at fastsætte en slutdato forudfasningen af de nationale betalingsinfrastrukturer i euroområdet til fordelfor SEPA. Et led i diskussionen om en slutdato er fristen for, hvornår et nyteuroland skal have udskiftet sin infrastruktur til SEPA. Der er sandsynligt,

46at der bliver stillet krav om, at det skal foregå inden for 12-18 måneder efterovergangen til euroen. En slutdato kan således blive relevant for Danmark,hvis Danmark tilslutter sig euroen.Den danske infrastruktur er ikke SEPA-compliant. Den nuværende danskeinfrastruktur og SEPA er bygget op omkring forskellige standarder, hvilketbetyder, at der skal foretages betydelige ændringer i den eksisterende infra-struktur, for at den lever op til SEPA-kravene.Desuden er SEPA på et tidligt stade, hvilket dækker over, at SEPA-betalingsprodukterne ikke er fuldt udviklet på nuværende tidspunkt. Dermeder der en række danske betalingsinstrumenter, som nyder stor popularitet –herunder indbetalingskort og Betalingsservice – som ikke direkte kan un-derstøttes at SEPA-formaterne.Sektoren anerkender behovet for at vurdere en tilpasning af infrastrukturentil SEPA, men ønsker samtidig, ikke mindst af kundehensyn og de forvente-de betydelige omkostninger for alle involverede parter, at dette foregår efteren nærmere vurdering af de enkelte delområder af SEPA.4.5.3. Banksektorens interne strategiarbejdeAllerede inden nedsættelsen af arbejdsgruppen om nationale betalingsover-førsler, havde banksektoren i eget regi iværksat et strategiarbejde, som skalforholde sig til udviklingen af infrastrukturen på længere sigt.Strategiarbejdet er foranlediget af, dels en erkendelse af den forventede på-virkning, som udviklingen i Europa forventes at have på infrastrukturen, ogdels et ønske om fortsat at kunne tilbyde produkter og service af høj kvalitettil kunderne. Sektoren har, bl.a. baseret på erfaringerne med indførelsen afFaster Payments Service i Storbritannien, et ønske om at foretage en til-bundsgående analyse af udviklingsmulighederne for at sikre, at strategien erhensigtsmæssigt tilrettelagt.Strategiarbejdet er på nuværende tidspunkt i en indledende fase, og det erhensigten, at konklusionerne af arbejdet skal drøftes indgående med henblikpå at fastlægge den fremtidige udvikling af infrastrukturen.4.5.4. OmkostningerBanksektoren står over for betydelige omkostninger i forbindelse med enomlægning til samme-dags afvikling, dels i form af udviklingsomkostningerog dels i form af tabte valørindtægter. Hvis der indføres samme-dags afvik-ling, ønsker banksektoren en løsning, som står i et rimeligt forhold til deomkostninger, der er forbundet med indførelsen heraf.Set fra banksektorens perspektiv er der således fire forhold, som en løsningomkring samme-dags overførsler bør observere:••Usikkerheden om euroenUdviklingen af SEPA

Med de fire ovenstående forhold i betragtning finder banksektoren, at derbør arbejdes videre med en løsning, som gør det muligt at bevare den eksi-sterende clearing- og afviklingscyklus suppleret af en ekstra cyklus placeretom dagen.Det er umiddelbart antagelsen, at denne løsning muliggør implementeringinden for en relativt kort tidshorisont, da duplikering af den eksisterendeclearing i betydeligt omfang baserer sig på eksisterende teknologi og viden.Løsningen forventes endvidere at sikre, at der ikke anvendes mange res-sourcer på at udvikle en clearingmodel, som ikke er fremtidssikret, fordi denikke tager højde for de eksterne initiativer og forhold, som forventes at på-virke den danske infrastruktur.4.6. NationalbankenNationalbanken finder, at den danske betalingsinfrastruktur til stadighedskal leve op til internationale standarder og tilbyde en sikker og effektiv af-vikling af betalinger. Nationalbanken ønsker i den forbindelse, at Den Inter-nationale Valutafonds (IMFs) anbefalinger til infrastrukturen i videst muligtomfang efterleves, såfremt det kan ske omkostningseffektivt og uden at ind-føre uhensigtsmæssigheder i afviklingen. Nationalbanken finder det hen-sigtsmæssigt, at der gennem hyppigere afvikling indføres mulighed for atreducere nettopositionerne i Sumclearingen, og at der er en afvikling i dag-timerne, hvor deltagerne har mulighed for at tilføre yderligere likviditet tilafviklingen.Nationalbanken finder det vigtigt, at faldne deltagere fra den natlige afvik-ling får mulighed for at genfremsende reviderede sumtal til afvikling i dag-cyklen. Dette vil lette korrektion af fejl, fx i det tilfælde fejlbehæftede trans-aktioner er indgået i Sumclearingen. Med muligheden for genfremsendelseaf sumtal kan såvel den operationelle risiko som kreditrisikoen mindskes,idet det bliver muligt at korrigere fejl inden for samme clearing- og afvik-lingsdøgn.Endelig lægger Nationalbanken vægt på, at brugerne af infrastrukturen, dvs.forbrugere, virksomheder mv. til stadighed finder, at infrastrukturen under-støtter deres behov.4.6.1. IMF-anbefalinger til den danske detailbetalingsinfrastrukturIMF anbefalede i deres 2006 ”Financial Sector Assessment Program”,FSAP af Danmark16, at der iværksættes tiltag, som effektivt vil reducere16

48nettopositionerne i Sumclearingen, der vurderedes til at være store for etmultilateralt nettoafviklingssystem. IMF anviste flere mulige tiltag, somkunne nedbringe nettopositionerne. En sådan reduktion kunne gennemføresved, at deltagerne i højere grad anvender Nationalbankens system Kronos tilstørre kundebetalinger. Endvidere anbefaledes det, at det overvejes, hvor-vidt betalingsstrømmene kan blive mere effektivt fordelt ved flere afvik-lingscykler inden for samme døgn. Flere cykler vil være medvirkende til atfordele betalingsstrømmene jævnt over døgnet og således mindske nettopo-sitionerne. IMF kom med et konkret bud på et sådan afviklingsforløb, hvorafviklingsdøgnet kunne opdeles i flere perioder med afvikling af betalinger-ne i slutningen af hver periode. IMF vurderede, at ulempen ved den reduce-rede nettingeffekt er begrænset, da deltagerne i forvejen reserverer rigeligtmed likviditet til den natlige afvikling, jf. boks 6 i kapitel 2. Endvidere hardeltagerne mulighed for at tilføre likviditet til afviklingerne i dagtimerne.4.6.2. Nationalbankens vurdering af IMFs anbefalingerNationalbanken finder, at afviklingen i Sumclearingen under normale for-hold fungerer sikkert. Dette bekræftes af de løbende analyser af afviklingen,som Nationalbanken gennemfører i forbindelse med den halvårlige publika-tion Finansiel stabilitet. Størrelsen af nettopositionerne i afviklingen synesunder normale forhold ikke at være problematisk, men i forbindelse medstørre omlægninger af infrastrukturen bør dette forhold analyseres nærmere.Nationalbanken finder, at det er vigtigt at bevare den høje grad af Straight-Through-Processing i afviklingen og den tætte sammenhæng mellem afvik-lingen i Sumclearingen og VP-afviklingen, jf. kapitel 2 og 5. Meget store,enkeltstående kundebetalinger bør dog afvikles i Nationalbankens RTGS-system Kronos.

5. Mulige scenarier for samme-dags afviklingI forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport er der afholdt to tekniskfokuserede workshops med deltagere fra PBS, datacentralerne, Finansrådetog Nationalbanken. På første workshop blev identificeret et antal muligescenarier for kortere afviklingstider i den danske detailbetalingsinfrastruk-tur. På den anden workshop blev de tekniske krav samt fordele og ulemperved scenarierne vurderet nærmere.Der er opstillet to scenarier baseret på den nuværende infrastruktur:1.2.Et scenario, hvor weekendens betalinger bogføres på modtagernes kon-ti mandag morgen i stedet for som i dag tirsdag morgen.Et scenario, hvor den eksisterende natlige clearing og afvikling iSumclearingen suppleres med en ekstra cyklus i dagtimerne. Scenarietvil tillade afvikling af konto-til-konto overførsler inden for samme dag.

Endvidere er der opstillet tre scenarier baseret på en hel eller delvis ny in-frastruktur, der tillader løbende afvikling af betalinger hen over dagen. Dis-se scenarier er ikke undersøgt og beskrevet i samme detaljeringsgrad, somde to førnævnte.Det skal bemærkes, at det for ingen af scenarierne er undersøgt, hvilke kon-sekvenser en eventuel overgang til euro vil have.Nedenfor beskrives de forskellige scenarier.5.1. Hurtigere afvikling af weekendens betalingerWeekendens betalinger vil i scenariet blive afviklet sammen med fredagensbetalinger natten mellem søndag og mandag. I praksis gøres dette ved at ud-skyde clearingen af fredagens betalinger fra natten mellem fredag og lørdagtil natten mellem søndag og mandag. Dette vil indebære, at alle former forbetalinger initieret fredag, lørdag og søndag frem til cut-off tidspunktet bog-føres på modtagerens konti mandag morgen. I det nuværende setup bogføresweekendens betalinger først på modtagernes konti tirsdag morgen, jf. kapi-tel 2.Hurtigere afvikling af weekendens betalinger betyder i praksis, at de proces-ser, der i dag gennemløbes natten mellem fredag og lørdag, i stedet skalgennemføres natten mellem søndag og mandag. Dette vil betyde systemud-vikling og øget bemanding til overvågning hos pengeinstitutterne, datacen-tralerne og PBS. PBS skønner, at denne omlægning vil kræve en investeringpå 15-30 mill.kr hos datacentralerne, PBS og Nationalbanken.5.2. En ekstra cyklus i SumclearingenEn ekstra clearing- og afviklingscyklus i dagtimerne vil gøre det muligt atgennemføre konto-til-konto overførsler inden for samme dag. Dermed vil enkonto-til-konto overførsel initieret om formiddagen blive afviklet og bogført

50på modtagerens konto om eftermiddagen. Afviklingen af de øvrige beta-lingsinstrumenter vil i scenariet fortsat ske om natten, jf. nedenfor.En ekstra cyklus vil endvidere smidiggøre håndteringen af henlagte og/ellerforsinkede transaktioner. Det vil således være muligt for deltagere, der hen-lægges i den natlige afvikling, fx pga. af en fejlagtig transaktion, at gen-fremsende reviderede sumtal til afvikling i dagscyklen. Dermed afvikles debagvedliggende reviderede bogføringsposter i samme afviklingsdøgn.Flere faktorer er afgørende for den konkrete udformning af en eventueldagscyklus i Sumclearingen, herunder omfanget af de nødvendige system-omlægninger, påvirkningen af pengeinstitutternes likviditet, samspillet medde øvrige clearing- og afviklingssystemer samt naturligvis behovet forsamme-dags afvikling.I næste afsnit redegøres for, hvilke hensyn der bør tages i betragtning vedfastlæggelsen af tidspunktet for den ekstra cyklus. Derefter præsenteresovervejelserne bag anbefalingen om at lade konto-til-konto overførsler ind-gå i både dag- og natafviklingen, mens de øvrige betalingsinstrumenter fast-holdes i den natlige clearing og afvikling.5.2.1. Tidspunktet for den ekstra cyklusTidspunktet for en dagsafvikling skal fastlægges ud fra en afvejning af fleremodsatrettede hensyn: Jo senere afviklingen ligger, jo flere betalinger vilindgå i dagsafviklingen. Omvendt vil et sent afviklingstidspunkt begrænsemodtagerens muligheder for at nå at disponere over beløbet. Dette gældersærligt virksomheder, der er afhængige af, at beløb modtages inden fornormal arbejdstid. Endvidere må afviklingen i den ekstra cyklus ikke liggeså tæt på det pengepolitiske døgns afslutning kl. 15.30, at der ikke er tid tilat håndtere eventuelt faldne deltagere eller at gennemføre afviklingen vedbrug af nødprocedure i tilfælde af systemnedbrud. Samlet set taler disse fak-torer for, at afviklingen placeres mellem kl. 13 og 14. Dette bør dog analy-seres nærmere.5.2.2. Overvejelser omkring afviklingsforløb og likviditetPengeinstitutternes muligheder for tilvejebringelse og styring af likviditetbliver påvirket af en omlægning af Sumclearingen. Indførelsen af en ekstraafvikling afføder derfor flere overvejelser i relation hertil.NettingeffektIndførelsen af en ekstra afvikling i Sumclearingen vil betyde, at nettingef-fekten reduceres, dvs. den likviditetsbesparende effekt af, at clearing-deltagernes betalingsforpligtelser og tilgodehavender modregnes i Sumclea-ringen, reduceres. Dermed vil deltagernes likviditetsbehov stige, men delta-gerne vil samtidig have mulighed for at rejse yderligere likviditet i løbet af

51dagen. Flere afviklinger i Sumclearingen betyder således, at kravet til delta-gernes løbende likviditetsstyring forøges.Omfordeling af likviditetEn anden problemstilling opstår, såfremt samtlige typer detailbetalinger om-fattes af dagsafviklingen i Sumclearingen. Det sidste kan således føre til enuhensigtsmæssig omfordeling af likviditet hen over afviklingsdøgnet, jf. ne-denfor.Med det nuværende afviklingsforløb i Sumclearingen opnår deltagerne enlikviditetsbesparende effekt af, at likviditeten fra nattens afvikling iSumclearingen kan benyttes til andre afviklinger i løbet af dagen. Figur 3viser samspillet mellem afviklingen i Sumclearingen, afvikling af værdipa-pirer og periodiske betalinger via VP-afviklingen samt afviklingen af valu-tahandler via CLS.Den likviditetsbesparende effekt kommer særligt til udtryk i forbindelsemed boligejernes terminsydelser på boliglån. Disse terminsindbetalinger tilrealkreditinstitutterne afvikles således før realkreditinstitutternes betalingeraf renter og afdrag til investorerne i afviklingsblokken VP35, dvs. realkre-ditinstitutterne kanaliserer den fra Sumclearingen modtagne likviditet over ibetalinger til investorerne, jf. figur 3. Investorerne kan så benytte likvidite-ten fra betalingerne til køb af værdipapirer i VP40.Hvis en ekstra afvikling i Sumclearingen indebærer, at terminsindbetalin-gerne foregår om eftermiddagen, bortfalder den likviditetsbesparende effekt,og der stilles dermed større krav til pengeinstitutternes tilvejebringelse ogstyring af likviditet.Hvis store beløb afvikles på pengeinstitutternes konti i Nationalbanken i ef-termiddagstimerne, kan det endvidere blive problematisk for pengeinstitut-terne at nå at afdisponere likviditeten fra afviklingen inden afslutningen afdet pengepolitiske døgn.EKSTRA AFVIKLING I SUMCLEARINGEN OG LIKVIDITETSOMFORDELINGAfvikling i CLS(7.00-12.00)

52Ud fra hensynet om likviditetsomfordeling vil det således ikke være hen-sigtsmæssigt, at samtlige betalingsinstrumenter omfattes af en ekstra afvik-ling i Sumclearingen.5.2.3. Kapacitet i it-systemerDet nuværende afviklingsforløb i Sumclearingen tilgodeser et it-kapacitetsmæssigt hensyn, idet processerne foregår om natten, hvor syste-merne ikke er nær så belastede som i dagtimerne.Hvis indførelsen af en ekstra afvikling i Sumclearingen indebærer, at en storandel af afviklingen sker i dagtimerne, vil det betyde, at kapaciteten i it-systemerne hos datacentralerne og PBS skal forøges.5.2.4. Omlægning af den tekniske infrastrukturOmfanget af omlægningen og dermed omkostningerne ved indførelsen af enekstra cyklus i Sumclearingen vil afhænge af hvilke betalingsinstrumenter,der skal indgå til afvikling i denne.I den forbindelse vil det være afgørende, om et givet betalingsinstrumenthåndteres i PBS-clearingen eller i den dokumentløse clearing, jf. kapitel 2.Endvidere vil betalingsinstrumenter, der håndteres i den samme del-clearing, systemmæssigt være indbyrdes afhængige, jf. nedenfor.Omlægningen af Sumclearingen til også at afvikle konto-til-konto overførs-ler om eftermiddagen kræver tilpasninger og medfører dermed udviklings-omkostninger hos datacentralerne. For de øvrige betalingsinstrumenter i dendokumentløse clearing vil der være omkostninger forbundet med at fasthol-de det eksisterende afviklingsforløb, når almindelige konto-til-konto over-førsler omlægges. Afviklingen af forskellige varianter af konto-til-kontooverførsler sker i dag på samme måde, og det er i visse tilfælde en størreopgave at adskille disse beslægtede betalingsinstrumenter.Hvis fx Dankorttransaktioner, Betalingsservice og/eller LeverandørServiceskal indgå i dagsafviklingen, vil det kræve en omlægning af PBS-clearingenog påvirke de systemer, der føder transaktioner ind i clearingen. Der er somminimum et fødesystem pr. betalingsinstrument.5.2.5. Betalingsinstrumenterne og den ekstra cyklusArbejdsgruppen for nationale betalingsoverførsler vurderer, at det alene erkonto-til-konto overførsler, der bør omfattes af en ekstra afviklingscyklus iSumclearingen.17Derved bliver det muligt for forbrugere og virksomheder17

53at gennemføre betalinger inden for samme dag. Samtidig vil konto-til-kontooverførsler foretaget om aftenen efter pengeinstitutternes cut-off tidspunktblive afviklet næste eftermiddag i stedet for dagen efter.I det følgende præsenteres de vigtigste argumenter for at fastholde de øvrigebetalingstyper i den natlige afvikling.IndbetalingskortIndbetalingskort medtages ikke i den ekstra afviklingscyklus i Sumclearin-gen, da det kan medføre en uhensigtsmæssig omfordeling af likviditet. Dergennemføres betydelige værdier med indbetalingskort, jf. kapitel 2. Afviklesdisse om eftermiddagen, kan likviditeten ikke benyttes til andre formål tid-ligere på dagen.Endvidere er kreditorernes bogføringssystemer i dag sat op til kun at mod-tage betalinger én gang dagligt, hvorfor indførelsen af flere afviklinger vilkræve tilpasninger i disse systemer.Endelig vil hastebetalinger kunne afvikles som almindelige konto-til-kontooverførsler.Løn- og pensionsoverførslerLøn- og pensionsoverførsler samt kommunernes betalinger via KMD omfat-tes ikke af dagsafviklingen i Sumclearingen, da disse betalinger forventes atvære til rådighed på modtagernes konti om morgenen.Lønoverførsler mv. udgør ligesom indbetalingskort en stor beløbsmæssigværdi, hvorfor det ud fra en likviditetsmæssig betragtning ikke er hensigts-mæssigt at medtage dem i den ekstra afvikling i Sumclearingen.I tilfælde, hvor der er behov for at kunne afvikle hastebetalinger samme dag,kan disse gennemføres som almindelige konto-til-konto overførsler.Brug af Dankort i kontantautomaterHævninger i kontantautomater medtages ikke i den ekstra afvikling iSumclearingen. Dette skyldes primært, at kundernes konti allerede i dagbogføres samme dag, som kontanthævningerne foretages. Samme-dags af-vikling af kontanthævninger har derfor ingen umiddelbar interesse for kun-derne.Faste overførslerFaste overførsler omfattes ikke af den ekstra afvikling i Sumclearingen, dadisse repræsenterer forudsigelige betalinger, hvor aftaleforholdet om beta-

54lingen er foretaget for en lang periode med fastlagte betalingsdatoer. Hurti-gere afvikling har derfor ingen væsentlig interesse for hverken forbrugereeller virksomheder.Desuden overføres store værdier med faste overførsler, hvorfor afvikling afdisse betalinger i dagtimerne kan have negative konsekvenser for likvidi-tetsomfordelingen hen over afviklingsdøgnet.ChecksDet vil kræve ekstra udviklingsomkostninger at medtage checks i forbindel-se med en omlægning af Sumclearingen. Da checks er på retur som beta-lingsinstrument, forventes banksektoren i nær fremtid ikke længere at un-derstøtte checks gennem sektoraftaler. Det bør overvejes, hvorvidt omlæg-ningen af Sumclearingen kan være en anledning til helt at ophøre med an-vendelsen af checks.Betalingsservice og LeverandørServiceBetalingsservice og LeverandørService repræsenterer forudsigelige betalin-ger, hvor betalingsdatoen er fastlagt, hvorfor disse ikke medtages i den eks-tra afvikling i Sumclearingen, jf. ovenfor.Endvidere vil det ud fra likviditetsmæssige betragtninger ikke være hen-sigtsmæssigt, hvis transaktioner med Betalingsservice og LeverandørSer-vice afvikles om eftermiddagen. Likviditeten fra fx boligejernes termins-ydelser på boliglån vil dermed ikke kunne benyttes til realkreditinstitutter-nes rentebetalinger til investorerne, jf. 5.2.2.Brug af Dankort i forretningerArbejdsgruppen for nationale betalingsoverførsler vurderer, at det ikke vilvære hensigtsmæssigt at medtage Dankorttransaktioner i den ekstra afvik-ling i Sumclearingen.Dette skyldes, at antallet af Dankorttransaktioner, der foretages om nattenog om formiddagen på hverdage, kun udgør 10-15 pct. af det samlede antaltransaktioner. Indførelsen af en dagsafvikling i Sumclearingen vil derforudelukkende være relevant for en begrænset del af Dankorttransaktionerne.Det vil endvidere kræve en omfattende omlægning af infrastrukturen, her-under PBS-clearingen og de systemer, der leverer transaktioner til clearin-gen. Alle kortterminaler skal opdateres med ny software, og virksomheder-nes bogføringssystemer skal tilrettes for at kunne foretage korrekt afstem-ning.5.2.6. Omkostninger ved etablering af en ekstra cyklusEtablering af en ekstra afviklingscyklus i Sumclearingen bygger på genbrugaf den eksisterende clearing og afvikling, hvilket begrænser kravene til sy-

55stemudvikling. En dagscyklus kan derfor implementeres inden for en relativkort tidshorisont.Samtidig berører scenariet kun udvalgte betalingsinstrumenter og dermedfærre fødesystemer. Dette begrænser ligeledes omkostningerne til system-udvikling.PBS skønner, at omkostningerne til etablering af en ekstra afvikling iSumclearingen udgør 40-80 mio.kr. samlet set for datacentralerne, PBS,pengeinstitutterne og Nationalbanken.5.3. Scenarier baseret på hel eller delvis ny infrastrukturDer er opstillet tre scenarier, der via en hel eller delvis ny infrastruktur vilgøre det muligt at afvikle betalinger løbende igennem dagen:1.2.Et scenario, hvor udvalgte detailbetalinger gennemføres direkte via Na-tionalbankens RTGS-system, Kronos.Et scenario, hvor datacentralerne gennemfører realtidsbogføring af deenkelte transaktioner, mens afvikling i centralbankpenge af pengeinsti-tutternes nettopositioner sker én eller eventuelt to gange i døgnet.Et scenario med afvikling i korte cykler, hvor pengeinstitutternes net-topositioner afvikles i centralbankpenge fx hver halve time med efter-følgende bogføring af modtagernes konti.

Ingen af de tre scenarier er analyseret i detaljer. Mange faktorer spiller ind,og der kan derfor være mange måder at gennemføre især de to sidste scena-rier på. Nedenfor er beskrevet eksempler på, hvordan hvert scenario potenti-elt kunne se ud.5.3.1. Anvendelse af Kronos til detailbetalingerI dette scenario sendes udvalgte betalinger, fx konto-til-konto overførsler,direkte til Kronos for afvikling. Kronos er Nationalbankens RTGS-system,hvor betalinger afvikles enkeltvis og øjeblikkeligt. Systemet anvendes pri-mært til at gennemføre store tidskritiske betalinger mellem Nationalbankenskontohavere. Der er imidlertid ingen begrænsninger på størrelsen af betalin-ger, der kan gennemføres i Kronos, og systemet anvendes allerede i dag tilat sende store kundebetalinger. Betalingen initieres af pengeinstituttet påvegne af kunden. Der er i dag en del manuelle procedurer i pengeinstitutter-ne forbundet med kunders betaling via Kronos. Den nuværende løsning kanderfor kun håndtere relativt få transaktioner, og pengeinstitutterne opkræveren høj transaktionspris for overførsler via Kronos.Med en automatisering af de involverede arbejdsgange vil det være muligtat gennemføre detailbetalinger i realtid gennem en omlægning af relativt fåsystemer. Datacentralerne skal for at opnå fuld automatisering omlægge deeksisterende flow for betalinger via Kronos, og der skal skabes en ny græn-seflade mellem datacentralerne og Kronos. Endvidere skal en række af data-

56centralernes bogføringsrutiner omlægges med henblik på at debitere kunde-konti, inden der sker afvikling via Kronos.Kronos er designet til at håndtere store interbank betalinger. I 2008 blev derdagligt afviklet omkring 3.000 betalinger til en samlet værdi af ca. 130mia.kr. via Kronos. Til sammenligning blev der dagligt afviklet omkring 5,8mio. betalinger til en værdi af ca. 24 mia.kr i Sumclearingen. Det vil kræveen betydelig udvidelse af kapaciteten i Kronos for at kunne afvikle selv enmindre del af detailbetalingerne.Der er ikke foretaget en analyse af konsekvenserne af at anvende Kronos tilafvikling af detailbetalinger. Bl.a. bør det undersøges, hvilke konsekvenserdet har for pengeinstitutternes likviditetsbehov og likviditetsstyring, at de-tailbetalinger og store interbankbetalinger gennemføres enkeltvis og øje-blikkeligt i samme system. Endvidere bør det undersøges, hvilke konse-kvenser det vil have for betalingsinfrastrukturen, hvis betalinger i større om-fang koncentreres i ét system.Scenariet vil sandsynligvis være det billigste af de tre scenarier baseret påhel eller delvis ny infrastruktur. Selv med nyudvikling af et system som er-statning for Kronos vil det stadig være det billigste scenario (få hundredemio.kr). Dog vil scenariet formentlig kun være velegnet til håndtering af enmindre andel af detailbetalingerne.5.3.2. Bogføring i realtid før afvikling i centralbankpengeI scenariet udveksles, cleares og bogføres detailbetalinger i realtid direktemellem datacentralerne, mens pengeinstitutternes indbyrdes nettopositionerafvikles (som i dag) i centralbankpenge på konti i Nationalbanken én ellerevt. to gange i døgnet.Den dokumentløse clearing foregår i dag bilateralt mellem de enkelte data-centraler. Det vil være muligt at udbygge funktionaliteten i datacentralernemed henblik på at kunne bogføre betalinger i nær realtid. PBS skal i scena-riet sende detailtransaktioner til datacentralerne med kortere intervaller, enddet gøres i dag.Med bogføring før afvikling i centralbankpenge introduceres der kreditrisi-ko mellem deltagerne i afviklingen. For at begrænse denne risiko vil hverdeltager skulle fastlægge deres indbyrdes risikovillighed (i form af bilateraleeller multilaterale limits). Der vil skulle defineres separate limits for dendokumentløse clearing og PBS-clearingen, hvis realtidsbogføring skal om-fatte alle betalingsinstrumenter. PBS og datacentralerne skal i forbindelsemed den løbende clearing kontrollere, at disse limits ikke overskrides, ogbåde hos PBS og datacentralerne skal der implementeres køsystemer til sty-ring af betalinger, som overskrider limits. Med henblik på overholdelse afinternationale standarder for betalingssystemer skal der endvidere, jf. boks 5i kapitel 2, etableres en likviditetspool og en tabsfordelingsaftale til sikring

57af, at afviklingen kan gennemføres, selv om en deltager ikke kan leve op tilsine forpligtelser i afviklingen.Scenariet minder om det britiske Faster Payments Service og vil formentligvære det dyreste af de tre scenarier, der er baseret på hel eller delvis ny in-frastruktur. Der foreligger ikke officielle tal for omkostningerne i Storbri-tannien, da de endnu ikke er færdige med implementeringen. I et uofficieltskøn vurderer PricewaterhouseCoopers18, at omkostningerne til Faster Pay-ments indtil videre løber op i 500-750 mio. britiske pund.Scenariet vil kunne håndtere et højere volumen end scenariet med afviklingvia Kronos, og der vil kunne ske hurtigere bogføring end i scenariet neden-for.5.3.3. Afvikling i korte cyklerI scenariet cleares og afvikles detailbetalinger i korte cykler (fx hver halvetime) med efterfølgende bogføring på kundernes konti.Sumclearingen i sin nuværende form vil ikke kunne omlægges til at køre ikorte cykler. Det skyldes, at afviklingen på konti i Nationalbanken er base-ret på informationsudveksling på faste tidspunkter mellem PBS’ og Natio-nalbankens systemer. Med denne opbygning kan systemet ikke tilpasses tilhyppige afviklinger gennem dagen.Afvikling af detailbetalinger i korte cykler kræver, at der udvikles et helt nytcentralt clearing- og afviklingssystem. Afviklingen sker på deltagernes cen-tralbankkonti oprettet direkte i det centrale system – dette omtales som out-sourcing af centralbankpenge. Om morgenen overfører deltagerne likviditetfra deres foliokonti i Nationalbanken til deres konti i det centrale system, ogoverskydende likviditet føres tilbage til deltagernes foliokonti i National-banken ved dagens slutning.Det centrale clearing- og afviklingssystem vil erstatte både den dokumentlø-se clearing og PBS-clearingen. Datacentralerne og PBS vil sende detail-transaktioner i korte cykler (eller realtid) til det centrale clearing- og afvik-lingssystem, som efter afvikling i centralbankpenge vil frigive betalingernetil bogføring i datacentralerne. Dermed indebærer scenariet, at alle eksiste-rende betalingsflow hos både PBS og datacentralerne skal lægges om. Om-lægningen af eksisterende betalingsinstrumenter vil være lige så omfattendesom i scenariet i 5.3.2, mens omkostningerne til udvikling af nye systemertil clearing vil være mindre, fordi clearingen sker centralt.Det er et krav i scenariet, at den centrale clearinginstans er godkendt til atdrive bankvirksomhed af Finanstilsynet. Endvidere skal Nationalbankengodkende en eventuel outsourcing af centralbankpenge.18

58Scenariet vil indebære betydelige ændringer i pengeinstitutternes styring ogfremskaffelse af likviditet sammenlignet med i dag. Disse konsekvenser erikke undersøgt.Scenariet minder i nogen grad om den hollandske betalingsinfrastruktur,dog foretages bogføring på kundekonti umiddelbart efter afvikling i central-bankpenge. Scenariet er formentlig den næstdyreste af de tre løsninger, derer baseret på hel eller delvis ny infrastruktur. Til gengæld er scenariet vel-egnet til hurtig afvikling af et højt volumen af detailbetalinger.5.4. Sammenligning af de fem scenarierDer er opstillet i alt fem scenarier. I ét scenario baseret på den nuværendeinfrastruktur indføres hurtigere afvikling af weekendens betalinger, i et an-det én ekstra cyklus i Sumclearingen. Derudover er der opstillet tre eksem-pler på scenarier, hvor clearing, afvikling og bogføring af en større ellermindre andel af detailbetalingerne kan gennemføres i nær realtid. Scenarier-ne er sammenstillet i skemaet nedenfor.Scenarier for kortere afviklingstiderScenarioHurtigereafvikling afweekendensEgenskabOpgørelse ml.pengeinstitut-terneBogføring påkundekontiAndel af be-talinger medkortere af-viklingstidTilsvarendeløsninger iandre landeTidligst klarefter beslut-ningOmkostning*15-30 mio.kr40-80mio.kr9-cifret be-løb10-cifretbeløb10-cifretbeløb1 år1-2 årMangeMangeUdvalgtelandeUK:CHAPS3-5 år5-7 år5-7 årFasterPaymentsIngenAlle week-endbetalingerKonto-til-konto over-førslerFå udvalgteMiddelMange1 x dagligt2 x dagligtNær realtidNær realtidNær realtidbetalinger1 x dagligtEkstracyklus iSumclea-ringen2 x dagligtNær realtid1 x dagligtNær realtidAfviklingvia KronosBogføringfør afvik-lingKorte af-viklings-cykler

Da ingen af scenarierne er analyseret i detaljer, er det ikke muligt at give etegentligt estimat på omkostningerne. I skemaet gives et fingerpeg om deforventede omkostninger i scenarierne. Mere nøjagtige omkostningsestima-ter kræver tilbundsgående analyse af de forskellige scenarier.5.4.1. Scenarierne og de identificerede behovScenariet, hvor weekendens betalinger afvikles natten mellem søndag ogmandag, vil adressere detailforretningernes ønske om hurtigere modtagelseaf weekendens Dankortbetalinger samt forbrugernes ønske om hurtigere af-vikling af betalinger initieret via netbank i løbet af weekenden.Scenariet, hvor der indføres en ekstra afvikling i Sumclearingen i dagtimer-ne, vil opfylde forbrugernes og virksomhedernes behov for at kunne gen-nemføre konto-til-konto overførsler inden for samme dag. Endvidere vilkonto-til-konto overførsler foretaget om aftenen efter pengeinstitutternescut-off tidspunkter kunne afvikles næste eftermiddag.En ekstra afvikling i Sumclearingen adresserer endvidere nogle af National-bankens ønsker for betalingsinfrastrukturen, herunder særligt mulighedenfor at kunne genfremsende reviderede sumtal til afvikling i Sumclearingeninden for samme afviklingsdøgn. Derved reduceres de operationelle risici iSumclearingen.Scenarierne med hurtigere afvikling af alle weekendens betalinger og indfø-relsen af en ekstra afvikling af konto-til-konto overførsler i Sumclearingenvil således imødekomme en række af interessenternes behov, og vil for-mentligt kunne implementeres uden alt for store omkostninger for interes-senterne.De tre scenarier med hyppig afvikling af udvalgte eller alle detailbetalingerforventes at indebære store omkostninger for interessenterne. De identifice-rede behov synes ikke på nuværende tidspunkt at stå mål med disse omkost-ninger.Dette gælder især i betragtning af, at usikkerheden omkring en mulig over-gang til euroen gør det svært at planlægge med en lang tidshorisont. Det harstor betydning for en fremtidig betalingsinfrastruktur, om Danmark bibe-holder kronen eller går over til euro. Derfor er levetiden for en gennemgri-bende omlægning af betalingsinfrastrukturen meget usikker.I bilag 2 findes en oversigt over interessenternes behov og ønsker set i rela-tion til de fem scenarier.

6. Konklusion og anbefaling6.1. Vurdering af den danske detailbetalingsinfrastrukturSammenlignet med andre lande er den danske detailbetalingsinfrastrukturkendetegnet ved relativ stor brug af elektroniske betalingsinstrumenter. Dendanske fælles betalingsinfrastruktur har understøttet denne udvikling, idetalle danske pengeinstitutter kan tilbyde den samme brede vifte af elektroni-ske betalingsinstrumenter. Den fælles infrastruktur betyder også, at alle dan-ske elektroniske detailbetalinger cleares og afvikles i samme afviklingsfor-løb, jf. kapitel 2. Det er kun få andre lande, fx Holland, der har en samletinfrastruktur for alle elektroniske betalingsformer. Der er som nævnt enrække fordele ved en fælles infrastruktur, men samtidig betyder fælles infra-struktur, at ændringer som regel tager tid og er omkostningsfulde.Den danske betalingsinfrastruktur blev vurderet af den Internationale valuta-fond (IMF) i 2006 i forbindelse med fondens "Financial Sector AssessmentProgramme" (FSAP) for Danmark. IMFs overordnede vurdering var, at in-frastrukturen er teknologisk på et relativt højt niveau. Detailbetalingsinfra-strukturen er karakteriseret ved en høj grad af automatisering og brug afstandarder mv., der understøtter Straight-Through-Processing, hvorved om-kostninger, risici mv. reduceres. IMF vurderede, at den fælles infrastruktur,som alle pengeinstitutter deltager i, medfører fordele i form af, at de fasteomkostninger fordeles blandt mange deltagere, og at der foregår en ensartetbehandling af betalingerne uafhængigt af betalingsafsender og betalings-modtagers valg af pengeinstitut. Endvidere understøtter den fælles infra-struktur kundernes skift af pengeinstitut fx i form af automatisk overførselaf Betalingsservice aftaler til kundens nye pengeinstitut.Hvad angår hurtigere afvikling af detailbetalinger, anførte IMF, at den enenatlige afvikling i Sumclearingen medfører, at det ikke er muligt at overførepenge fra en konto til en anden inden for samme dag. I nogle lande tagersådanne overførsler længere tid, mens andre landes systemer muliggør af-vikling inden for samme dag. IMF kom ikke med en egentlig anbefaling omhurtigere afvikling men anførte blot, at den danske afviklingstid ikke erusædvanlig lang.I forbindelse med vurdering af risiciene i Sumclearingen kom IMF med enkraftig anbefaling om at reducere nettopositionerne i Sumclearingen, dervurderedes til at være store for et multilateralt nettoafviklingssystem. En så-dan reduktion kunne gennemføres ved, at deltagerne i højere grad anvenderNationalbankens system Kronos til større kundebetalinger. Endvidere anbe-falede IMF, at det overvejes, hvorvidt betalingsstrømmene kan blive mereeffektivt fordelt ved flere afviklinger i løbet af dagtimerne og natten i stedetfor at koncentrere dem i én natlig afvikling.Hvad angår afviklingstiden i den danske infrastruktur sammenlignet medandre lande, fremgår det af kapitel 3, at det i nogle lande er muligt for kun-

61derne at afvikle en række betalingstyper inden for samme dag og enkeltetyper i nær realtid. Det er hovedsageligt i lande, der relativt sent har indførten infrastruktur for elektroniske betalinger. I lande med en mangeårig tradi-tion for elektroniske betalinger kræves typisk indførelse af nye systemer forat kunne håndtere samme-dags afvikling. Et eksempel er Storbritannien,hvor systemet Faster Payments Service blev indført som et supplement tilden eksisterende detailbetalingsinfrastruktur og kun for udvalgte betalings-instrumenter. Den danske infrastruktur minder om den hollandske, hvor detjf. kapitel 3 er muligt for pengeinstitutterne at afvikle i centralbankpengeflere gange dagligt, mens der som i Danmark almindeligvis går mindst endag, før betalingen er modtager i hænde. Ud fra en international sammen-ligning ligger den danske infrastruktur i dag samlet set ikke bagud, men erheller ikke i front.6.2. Interessenternes ønsker til den fremtidige infrastrukturDer synes dog, jf. beskrivelsen af interessenternes ønsker og behov i kapitel4, at være behov for at justere afviklingsforløbet og indføre muligheden forhyppigere afvikling, såfremt dette kan ske uden for store omkostninger forinteressenterne.Forbrugerne ønsker mulighed for at overføre betalinger, dvs. konto-til-kontooverførsler, inden for samme dag og helst hurtigere, og de overførsler, derforetages om aftenen via netbank, ønskes afviklet senest dagen efter.For virksomhederne er det primært spørgsmålet om likviditet, der tilsigerhurtigere afvikling. For små og mellemstore virksomheder kan kortere af-viklingstider betyde bedre overblik over likviditetssituationen. Virksomhe-der, der styrer ind- og udgående betalinger i interne bogføringssystemer, vilvære nødsaget til at foretage ændringer i systemer og arbejdsgange for atkunne håndtere hyppigere afvikling af betalingerne. Et særligt aspekt forvirksomhederne er, at de ofte vælger ikke at gennemføre betalinger på fre-dage primært pga. valørtabet hen over weekenden. Hvad angår Dankortbeta-linger, finder mange forretningsdrivende det uhensigtsmæssigt, at weeken-dens betalinger først er til rådighed tirsdag morgen. Dette er særlig uhen-sigtsmæssigt for detailbutikker m.fl., der typisk har stor omsætning fredagaften, i weekenden og på dage op til helligdage.Hvad angår staten, er ønsket om hyppigere afvikling primært begrundet ilikviditetshensyn. Endvidere vil statens kreditrisiko på betalingsafsenderreduceres, når afviklingstiden reduceres.Banksektoren opfordrer til, at ønsker om ændringer i infrastrukturen ses ilyset af flere forhold: Usikkerheden om en eventuel dansk tilslutning til eu-roen, udviklingen i SEPA samt omkostningerne tilknyttet en omlægning afafviklingen. Endvidere anføres, at det vil kræve ekstra udviklingsomkost-ninger at bibeholde checks i forbindelse med en omlægning af Sumclearin-gen. Da banksektoren i nær fremtid ikke længere forventes at understøtte

62checks gennem sektoraftaler, bør det overvejes, om omlægningen afSumclearingen kan være en anledning til helt at ophøre med anvendelsen afchecks.Endelig har Nationalbanken ønske om, at den danske betalingsinfrastrukturtil stadighed lever op til internationale standarder og tilbyder en sikker ogeffektiv afvikling af betalinger. Nationalbanken ønsker i den forbindelse, atIMFs anbefalinger til infrastrukturen i videst muligt omfang efterleves, så-fremt det kan ske omkostningseffektivt og uden at indføre uhensigtsmæs-sigheder i afviklingen. For Nationalbanken har det særlig betydning, at fejl-agtigt indberettede poster til Sumclearingen kan rettes inden for samme af-viklingsdøgn. Endvidere finder Nationalbanken det hensigtsmæssigt, at dergennem hyppigere afvikling indføres mulighed for at reducere nettopositio-nerne i Sumclearingen, og at der er en afvikling i dagtimerne, hvor deltager-ne har mulighed for at tilføre yderligere likviditet til afviklingen. Endeliglægger Nationalbanken vægt på, at brugerne af infrastrukturen, dvs. forbru-gere, virksomheder mv. til stadighed finder, at infrastrukturen understøtterderes behov.6.3. Vurdering af scenarier for omlægning af infrastrukturenI kapitel 5 identificeres fem scenarier, der kunne være relevante at analyserenærmere. Det fremgår, at indførelse af en ekstra afvikling af konto-til-kontooverførsler i dagtimerne samt flytning af weekend-afviklingen for alle de-tailbetalinger, vil imødekomme en række af interessenternes behov og for-mentlig vil kunne indføres uden alt for høje omkostninger for interessenter-ne.De tre øvrige scenarier omhandler hyppigere afvikling af udvalgte eller alledetailbetalingsinstrumenter. Analysen i kapitel 5 viser, at omkostningerneved disse scenarier må forventes at blive store for interessenterne. Endvide-re risikeres ved gennemførelse af disse scenarier, at der anvendes betydeligeressourcer på en omlægning af den danske infrastruktur, der ikke understøt-ter de fremtidige behov. Hertil kommer, at større omkostningsfulde omlæg-ninger af infrastrukturen bør tage hensyn til den europæiske udvikling indenfor området og den usikkerhed, der hersker på mellemlangt sigt omkring eneventuel deltagelse i euroen.Det synes derfor mest relevant at analysere nærmere, hvilke konkrete æn-dringer, der skal gennemføres i infrastrukturen for at indføre en ekstra afvik-ling af konto-til-konto overførsler i dagtimerne samt flytning af weekend-afviklingen for samtlige betalinger. Ved indførelse af muligheden for atkunne gennemføre betalingsoverførsler inden for samme dag imødekommesen væsentlig del af forbrugernes, virksomhedernes og statens ønsker udenalt for store omkostninger. Endvidere adresseres nogle af Nationalbankensønsker og IMFs anbefalinger om ændringer i infrastrukturen. Hvad angårsidstnævnte, imødekommes primært muligheden for at genoprette fejlagtigt

63indberettede poster til Sumclearingen inden for samme afviklingsdøgn ogmuligheden for at gennemføre større detailbetalinger, mens Nationalban-kens betalingssystem Kronos er åbent. Den reduktion af nettopositionerne iSumclearingen, som IMF anbefalede, imødekommes kun i begrænset om-fang, idet dette vil kræve, at der indføres en række afviklinger hen over da-gen.6.4. Arbejdsgruppens anbefalingerMed henblik på at udarbejde et endeligt beslutningsgrundlag for, hvorvidtder skal indføres kortere afviklingstider for alle detailbetalinger gennemførti weekenden og etableres mulighed for afvikling af konto-til-konto overførs-ler inden for samme dag, anbefaler arbejdsgruppen:1.At Finansrådet, PBS og Nationalbanken analyserer:a. Hvorledes flytning af afviklingen af samtlige betalingsin-strumenter i weekender og helligdage kan gennemføres.b. Om det er muligt at udskyde datacentralernes cut-off tids-punkt, hvorved flere betalinger initieret i aftentimerne kanindgå i den natlige afvikling.c. Hvorledes indførelse af en ekstra daglig afvikling af konto-til-konto overførsler kan gennemføres.At en nærmere analyse af de øvrige scenarier for hyppigere afvikling afdetailbetalinger i Danmark ikke gennemføres på nuværende tidspunkt,idet de ovenfor foreslåede tiltag vurderes i tilstrækkelig grad at efter-komme interessenternes nuværende behov.

Bilag 1: Udenlandske erfaringer med afvikling af detailbetalingerI dette bilag gives en kort beskrivelse af clearing- og afviklingsforløbet fordetailtransaktioner i Norge, Sverige og Finland, de baltiske lande samt ud-valgte EU-lande.Når der i det følgende refereres til afvikling, menes der udveksling af delta-gernes (dvs. bankernes) betalingsforpligtelser og tilgodehavender på konti ide respektive landes centralbanker.NordenFinlandClearing- og afviklingsforløbet i Finland svarer i nogen grad til det danskeforløb – dog med den undtagelse, at detailbetalinger i Danmark alene afvik-les om natten. I Finland afvikles samtlige typer detailbetalinger inden kl. 15samme dag, som betalingerne foretages.NorgeStort set alle detailbetalinger i Norge cleares i detailbetalingssystemet NICS– Norwegian Interbank Clearing System. NICS systemet består af tre kom-ponenter, hvor den ene, NICS Retail, clearer traditionelle detailbetalinger,fx kreditoverførsler, direkte debitering og korttransaktioner. To gange dag-ligt – henholdsvis kl. 05.30 og kl. 14.30 – beregner systemet deltagernes be-talingsforpligtelser multilateralt og sender disse til afvikling på deltagerneskonti i Norges Bank kl. 06.00 og kl. 15.00. Betalinger, der fremsendes tilsystemet efter kl. 14.30, gennemføres næste dag. Med to daglige clearingerog efterfølgende afvikling i centralbankpenge tillader infrastrukturen i Nor-ge afvikling af detailbetalinger inden for samme dag, som betalingerne fore-tages.SverigeI Sverige er det muligt at afvikle kreditoverførsler, dvs. konto-til-kontooverførsler, fire gange dagligt inden for samme dag, som transaktionerneforetages. Det sker via systemet Dataclearingen, som ejes af Svenska Bank-föreningen – svarende til Finansrådet i Danmark. Selve clearingen og afvik-lingen af transaktionerne varetages imidlertid af Bankgirocentralen, BGC,der fire gange dagligt beregner deltagernes nettopositioner bilateralt og sen-der disse til afvikling på deltagernes konti i Sveriges Riksbank.Afviklingsforløbet for de resterende detailbetalinger i Sverige strækker signormalt over minimum én bankdag.BaltikumFælles for de baltiske lande er, at afviklingstiden for korttransaktioner ty-pisk strækker sig over minimum én bankdag – dvs. der sker ikke afvikling icentralbankpenge samme dag, som betalingerne foretages.

65EstlandI Estland er det muligt nærmest øjeblikkeligt at afvikle kreditoverførsler ogdirekte debiteringer. Detailbetalingssystemet ESTA, som ejes af centralban-ken, opgør således hver time ti gange dagligt deltagernes betalingsforplig-telser og sender disse til endelig afvikling på deltagernes konti i den estiskecentralbank.LetlandI Letland har det siden 1998 været muligt at afvikle kreditoverførsler påmaksimalt LVL 50.000 (cirka EUR 71.246) inden for samme dag, som beta-lingerne foretages. Detailbetalingssystemet EKS, der ejes af den lettiskecentralbank, beregner således to gange dagligt – henholdsvis kl. 10.30 og kl.15.00 – deltagernes betalingsforpligtelser multilateralt. Umiddelbart efterdisse tidspunkter gennemføres den endelige afvikling på deltagernes konti iden lettiske centralbank.LitauenLitauen implementerede i januar 2007 et nyt detailbetalingssystem – LI-TAS-MMS, der tillader afvikling af kreditoverførsler og direkte debiteringerop til fire gange inden for samme dag, som transaktionerne foretages. Selveafviklingen – der sker på multilateralt nettobasis – foregår på deltagerneskonti i den litauiske centralbank fire gange dagligt – henholdsvis kl. 9, 12,15 og 15.30.Andre europæiske landeBelgienDet er i Belgien muligt at afvikle samtlige typer detailbetalinger inden forsamme dag, som betalingerne foretages. Detailbetalingssystemet Center ofExchange and Clearing, CEC, beregner således kl. 15 deltagernes nettoposi-tioner multilateralt og sender disse til afvikling på deltagernes konti i cen-tralbanken. Betalinger, der modtages i CEC efter kl. 15, afvikles førstkom-mende bankdag. Belgien har ligesom Danmark kun én afvikling i døgnet,men placeringen af afviklingen kl. 15 betyder, at det i Belgien modsat Dan-mark er muligt at foretage samme-dags afvikling af detailbetalinger. Detskal imidlertid tilføjes, at en betydelig del af detailbetalinger foretages efterkl. 15, hvilket betyder, at en væsentlig del af den daglige transaktionsvolu-men i Belgien ikke afvikles inden for samme dag.FrankrigSamtlige nationale detailbetalinger i Frankrig cleares i detailbetalingssyste-met CORE, som drives af selskabet STET (Systémes Technologiques d'E-change et de Traitement). CORE er et multilateralt nettoafviklingssystem,der på udvalgte tidspunkter opgør deltagernes betalingsforpligtelser og til-godehavender samlet set over for de øvrige deltagere. Selve afviklingen af

66deltagernes mellemværender sker om natten og foregår på deltagernes Tar-get2-konti i den franske centralbank, Banque de France.Det tager typisk én bankdag at afvikle detailbetalinger i Frankrig.GrækenlandI Grækenland er det muligt at afvikle flere typer af detailbetalinger inden forsamme dag, som betalingerne foretages. Det drejer sig om kreditoverførsler,hævninger i kontantautomater og checks. Sidstnævnte gennemføres i detail-betalingssystemet Athens Clearing Office, ACO, der én gang dagligt kl. 15beregner deltagernes betalingsforpligtelser multilateralt og sender disse tilafvikling på deltagernes konti i den græske centralbank. Kreditoverførslercleares på multilateralt nettobasis to gange dagligt – henholdsvis kl. 11 ogkl. 15.30 – og kontanthævninger cleares én gang dagligt kl. 14 i detailbeta-lingssystemet Interbanking Systems SA. Den endelige afvikling i central-bankpenge følger umiddelbart efter disse tidspunkter.I Grækenland afvikles korttransaktioner ikke inden for samme dag.IrlandDen irske detailbetalingsinfrastruktur er kendetegnet ved, at der ikke er encentral instans – som fx PBS i Danmark – der varetager clearingen af de-tailbetalinger. I stedet har bankerne aftalt bilaterale standarder og procedurerfor clearing af elektroniske og papirbaserede detailbetalinger.Clearing- og afviklingsforløbet for kreditoverførsler og direkte debitering ernormalt én dag, dvs. deltagernes betalingsforpligtelser og tilgodehavenderafvikles på konti i centralbanken førstkommende bankdag efter, at betalin-gerne er foretaget. Dette gælder også for bogføring af kundernes konti.I Irland tager det minimum én dag at afvikle korttransaktioner og tre dage atafvikle checks.ItalienBI-COMP er det primære detailbetalingssystem i Italien. Systemet, der ejesaf Banca d'Italia – den italienske centralbank – tillader afvikling af kredit-overførsler, herunder SEPA Credit Transfer, SCT, inden for samme dag,som transaktionerne foretages. Clearingforløbet fordeler sig på tre cykler –henholdsvis kl. 8, 12 og 16.30 – hvor systemet beregner deltagernes netto-positioner multilateralt og sender disse til afvikling på deltagerne konti hosBanca d'Italia via Target2. Clearingcyklerne kl. 8 og kl. 12 vedrører aleneclearing af SCT transaktioner.Den italienske detailbetalingsinfrastruktur tillader ikke samme-dags afvik-ling af korttransaktioner. Normalt tager det minimum én bankdag at afvikledisse korttransaktioner.

67LuxembourgSiden 2006 cleares nationale kreditoverførsler, herunder SEPA Credit trans-fer (SCT), og stående betalinger i Luxembourg via EBAs Pan-European Au-tomated Clearing House STEP2. Der er tre clearingcykler i STEP2, hvorafden ene er valgfri. STEP2 tillader samme-dags afvikling af førnævnte trans-aktioner i den anden clearingcyklus. Betalinger, der sendes til systemet mel-lem kl. 01.00 og kl. 13.00, afvikles således samme dag kl. 14. Selve afvik-lingen foregår på deltagernes konti i Target2.I Luxembourg er det ikke muligt at gennemføre kortbetalinger inden forsamme dag, som transaktionerne foretages. Det tager typisk én bankdag atafvikle disse transaktioner.PortugalI Portugal cleares kreditoverførsler, direkte debitering, korttransaktioner ogchecks i detailbetalingssystemet SICOI. Systemet tillader samme-dags af-vikling af kreditoverførsler, såfremt disse sendes til systemet inden kl.13.45. Selve afviklingen sker samme dag kl. 15, hvor deltagernes multilate-rale nettopositioner bogføres deltagernes konti i centralbanken. Clearing- ogafviklingsforløbet for direkte debitering, korttransaktioner og checks stræk-ker sig typisk over én bankdag.SpanienDe fleste typer detailtransaktioner, herunder kreditoverførsler, direkte debi-tering og checks, cleares i systemet The National Electronic Clearing Sy-stem (SNCE), som drives af Iberpay – en privat virksomhed, der ejes af de iSNCE deltagende banker.Clearing- og afviklingsforløbet i SNCE er én bankdag, fra betalingsinstruk-sen er modtaget i systemet. Selve afviklingen af deltagernes betalingsfor-pligtelser og tilgodehavender sker på multilateralt nettobasis på konti i denspanske centralbank, Banco de España.I Spanien findes der forskellige debit- og kreditkort, der er co-branded medVISA og MasterCard. Det tager typisk én bankdag at afvikle korttransaktio-ner i Spanien.TysklandDeutsche Bundesbank driver og ejer det elektroniske detailbetalingssystemRPS. Systemet varetager clearingen af kreditoverførsler, direkte debiteringog checks. RPS tillader i princippet afvikling i centralbankpenge inden forsamme dag, som betalingerne foretages. I praksis betyder det, at betalinger,der sendes til systemet frem til kl. 7 om morgenen, afvikles umiddelbart ef-ter kl. 7. For direkte debitering og checks sker afviklingen umiddelbart efterkl. 9, såfremt disse transaktioner sendes til systemet inden kl. 9. RPS syste-met omfatter endvidere et facilitet til clearing af SCT transaktioner – den

68såkaldte SEPA Clearer. Systemet tillader gennemførelse af SCT transaktio-ner inden for samme dag, som transaktionerne foretages. Dette kræver imid-lertid, at transaktionerne sendes til systemet inden kl. 12.00. Selve afviklin-gen, der foregår på deltagernes konti i Deutsche Bundesbank, sker umiddel-bart efter kl. 12.I Tyskland er det ikke muligt at afvikle korttransaktioner inden for sammedag, og i visse tilfælde kan det tage op til flere dage.Det tyske detailbetalingsmarked er endvidere karakteriseret ved en høj kon-centration af såkaldte giro-netværker, som bankerne selv driver med henblikpå clearing og afvikling af detailbetalinger. Clearingen i disse systemer skertypisk bilateralt mellem de deltagende banker. Afviklingen foregår i kom-mercielle bankpenge og derfor ikke på konti i Deutsche Bundesbank.ØstrigI juli 2007 indførtes et nyt detailbetalingssystem i Østrig – det såkaldteSTEP-AT (Straight-Through Euro Payment). Systemet, der clearer samtligenationale detailbetalinger, erstatter den tidligere infrastruktur, der hovedsa-geligt bestod af korrespondentbanksystemer. STEP-AT er et multilateraltnettoafviklingssystem – dvs. systemet udregner deltagernes nettopositionersamlet set over for de øvrige deltagere. Den multilaterale netting sker tregange om dagen – kl. 10, 13 og 15. Selve afviklingen, der foregår på delta-gernes konti i den østrigske centralbank, følger 20 minutter senere, dvs. kl.10.20, 13.20 og 15.20. Det er dermed muligt i Østrig at afvikle nationalebetalingsoverførsler inden for samme dag, som betalingerne foretages.STEP-AT er endvidere også designet til at kunne håndtere SEPA transakti-oner, herunder SEPA kreditoverførsler.

BehovBetalingsafsender kan bibeholde eksisterendearbejdsgange for håndtering af betalinger.Betalingsmodtager kan bibeholde eksisterendearbejdsgange for håndtering af betalinger.Eksisterende ERP-systemer kan benyttes udenændringer, dvs. kun virksomheder med behovfor et andet afviklingsforløb skal omlægge de-res ERP-systemer.Eksisterende betalingstyper kan gennemføres tilsamme pris som i dag.Betalinger via netbank om aftenen afvikles næ-ste hverdag, jævnfør afsnit 4.1.Betalingsomkostninger kan blive dækket afgebyrer frem for valør, jævnfør afsnit 4.2.2 og4.2.6. Omlægningen vil samtidigt medføre om-fordeling af omkostninger.Betalinger kan gennemføres inden for sammedag, jævnfør afsnit 4.1 og 4.2.Betalinger i weekenden vil blive afviklet hurti-gere, jævnfør afsnit 4.2.4.√√(√)√√√√

Betalingsinfrastrukturen er egnet til peer-to-peer mobilbetalinger, jævnfør afsnit 4.3.Tidspunktet for modtagelse af en betaling vilvære forudsigeligt, jævnfør afsnit 4.4.Infrastrukturen vil være parat til euroen, jævn-før afsnit 4.5.1.1Infrastrukturen vil være parat til SEPA, jævnførafsnit 4.5.2.2Infrastrukturen vil betyde en reduktion af deoperationelle risici i afviklingen af betalinger,jævnfør afsnit 4.6.Infrastrukturen vil betyde en reduktion af definansielle risici i afviklingen af betalinger,jævnfør afsnit 4.6.1.Faldne clearingdeltagere kan blive samlet op isamme pengepolitiske døgn uden tab af valør,jævnfør afsnit 4.6.