ERU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 182: EU-note vedrørende grønbog om kort-, internet- og mobilbetalinger

SammenfatningKommissionen har fremlagt grønbogen KOM (2011) 941, som lancereren offentlig høring om elektronisk betaling. Målet med høringen er bl.a. atindsamle ideer til, hvordan man kan harmonisere betalingsområdet i Eu-ropa og udarbejde fælles standarder for kort-, internet- og mobilbetalin-ger. Kommissionen lægger vægt på de hindringer, som i dag findes for etsamlet elektronisk betalingsmarked og behovet for at nedbryde disse.Samtidig gennemgås den hidtidige udvikling på området med udgangs-punkt i det fælles betalingsområde SEPA. Kommissionen kommer ikke igrønbogen med nogen konkrete bud på fremtidige innovative betalings-teknologier.

Den 11. januar 2012 fremlagde Kommissionen en grønbog med overskriften”På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbeta-1linger” .Grønbogen indleder en offentlig debat om, hvordan EU i fremtiden skal inte-grere forskellige elektroniske betalingsformer på tværs af medlemslandene.Kommissionen fremhæver, at høringen sigter mod at indsamle oplysningerom elektronisk betaling og finde metoder til at forbedre det europæiske sam-arbejde inden for de fem områder markedsadgang for nye og eksisterendeudbydere, gennemsigtig og effektiv prisfastsættelse, teknisk standardisering,koordinering mellem betaleres og modtageres tjenesteudbydere og betalings-sikkerhed, herunder datasikkerhed.

Hvad er elektronisk betaling?Elektronisk betaling er alle former for betaling, der foretages som elektronisketransaktioner, enten ved hjælp af elektroniske betalingskort som dankort ogkreditkort, via en internetforbindelse eller med mobile enheder via mobilnettet.De betalingsformer, som fremhæves i grønbogen, er:Kreditoverførsler og direkte debiteringerBetaling med betalingskortInternetbetalingerMobilbetalinger

Hvorfor vil Kommissionen diskutere elektronisk betaling?Kommissionen fremhæver, at markedet for detailbetalinger i euro er et afverdens største. Ifølge Den Europæiske Centralbank blev der i 2009 foretagetknap 58 mia. detailbetalinger i euroområdet. Samtidig benyttes handel viainternettet i højere grad end tidligere. Det gennemsnitlige forbrug af internet-betalinger pr. indbygger i EU vurderes at stige fra 483 EUR i 2009 til 601 EUR2

i 2014. Brugen af mobile enheder som smartphones er stødt stigende, hvilketer med til at udvide mulighederne for e-handel. Kommissionen peger såledespå et stort økonomisk og vækstmæssigt potentiale i at skabe et samlet euro-pæisk marked for elektronisk betaling.Generelt lægger Kommissionen vægt på, at et marked for elektronisk betalingyderligere kan være med til at styrke det europæiske samarbejde økonomiskog forbrugerpolitisk ved at skabe forbedring på de fire områder konkurrence,valgfrihed og gennemsigtighed for forbrugerne, innovation samt betalingssik-kerhed.EU-landene benytter meget forskellige systemer til elektronisk betaling. Det erkun på området for kreditoverførsler og direkte debiteringer, at der findesfælles europæiske betalingsordninger, gennem det fælles betalingsområdeSEPA.

EU har i en årrække arbejdet på at nedsætte hindringerne for grænseover-skridende elektroniske betalinger. Elektronisk betaling er blandt andet regule-3ret i direktivet om betalingstjenester i det indre marked og SEPA.På databeskyttelsesområdet findes direktiverne 2002/58/EC om databeskyt-telse og 95/46/EC. Derudover har Kommissionen den 25. januar 2012 ud-4sendt forslag til en generel forordning om databeskyttelse.

Første skridt i samarbejdet om et integreret marked for elektronisk betaling erdet fælles betalingsområde SEPA (Single Euro Payments Area). SEPA blev56etableret i 2009 efter initiativ fra Det Europæiske Betalingsråd og støttes afKommissionen og Den Europæiske Centralbank. Ud over de 27 EU-medlemslande deltager også de fire EFTA-lande, Liechtenstein, Island, Norgeog Schweiz, samt Monaco i samarbejdet.

Direktiv 2007/64/EFKOM (2012) 11, forslag til General Data Protection Regulation5Forordning (EF) 924/20096Det Europæiske Betalingsråd (EPC) er et koordineringsorgan under den europæiske banksek-tor, som blev oprettet med henblik på at skabe SEPA.

Formålet med SEPA har været at skabe en finansiel infrastruktur, der skalmindske omkostningerne ved at flytte kapital rundt på det indre marked gen-nem udvikling af en række fælles finansielle instrumenter. SEPA muliggør, atborgeres og virksomheders grænseoverskridende betalinger i euro og med-lemslandenes andre valuta foretages på samme vilkår som nationale betalin-ger.

Med grønbogen lægger Kommissionen op til en udbygning af samarbejdet omelektronisk betaling i EU i et digitalt indre marked, hvor skellet mellem natio-nale og grænseoverskridende betalinger nedbrydes helt for dermed at sikre etmere økonomisk fordelagtigt og effektivt betalingsmarked.Kommissionen stiller i alt 32 spørgsmål i tilknytning til grønbogen om EU-landenes målsætninger for elektronisk betaling, hvoraf størstedelen er afovervejende teknisk karakter.Kommissionen peger på følgende fem punkter, som kan være relevante fordet videre samarbejde med at integrere markederne for elektronisk betaling:

Markedsadgang for nye og eksisterende udbydereKommissionen ønsker at gøre det lettere at afvikle betalinger mellemforskellige banker, og fremhæver i den forbindelse problemer medmanglende gennemsigtighed og høje gebyrer ved betalinger mellemforskellige banker.Kommissionen spørger bl.a.:--Om der er problemer forbundet med at have forskellige gebyrerfor indenlandske og grænseoverskridende betalinger?Om andre aktører end banker med kundens samtykke skal haveoplysninger om dækning på bankkonti, og hvor grænsen i så faldgår for sådanne oplysninger?Om der findes bestemte typer virksomheder, som er afhængige afat kunne modtage betaling med kort?

Kommissionen ønsker at øge gennemsigtigheden i prisfastsættelsenfor betalingsinstrumenter for at gøre det mere gennemskueligt ogøkonomisk fordelagtigt for forbrugere og betalingsmodtagere at fore-tage grænseoverskridende transaktioner. Især kortbetalinger er præ-get af mangel på gennemsigtighed, hvilket dog også påvirker mobil-og internetbetalinger.Kommissionen spørger bl.a.:-Om det vil være relevant for forbrugerne at få oplysninger om degebyrer, som betalingsmodtagerne betaler for at bruge forskelligebetalingsinstrumenter?Om der er behov for en højere grad af harmonisering af styrings-metoder for kort-, internet- og mobilbetalinger på tværs af EU-landene, og om man skal støtte bestemte styringsmetoder, fx ge-byrer eller rabatter?

Teknisk standardiseringKommissionen ønsker at skabe større valgfrihed på det indre markedfor virksomheder, forbrugere og betalingsmodtagere gennem en øgetteknisk standardisering.Kommissionen spørger bl.a.:---Hvilke mangler, der kan identificeres på kortbetalingsområdet, ogom der skal indføres fælles standarder for kortbetalinger?Om der er bestemte områder inden for internet- og mobilbetaling,hvor der er særligt stort behov for øget standardisering?Hvilke nye eller eksisterende institutioner, der eventuelt kanfremme standardiseringen af kortbetalinger?

Koordinering mellem betaleres og modtageres tjenesteudbydereKommissionen peger på, at markedet for mobilbetaling er præget afet dødvande, hvor de involverede aktører, fx mobilnetværksoperatø-rer, banker, producenter, softwareudviklere og den offentlige trans-portsektor, ikke arbejder tilstrækkeligt sammen.For internethandel findes der ingen fælles EU-standarder, men virk-somheden EBA Clearing forventes dog i maj 2012 at iværksætte etinitiativ for netbankbaseret e-betaling.Kommissionen spørger bl.a.:

Om der findes bestemte områder, hvor der er særlige mangler ikoordineringen mellem betaleres og modtageres tjenesteudbyde-re?Hvordan man kan sikre bedre koordinering og interoperabilitet påområderne for mobil- og internetbetaling?

Betalingssikkerhed, herunder databeskyttelseI forbindelse med høringen ønsker Kommissionen oplysninger om ek-sisterende problemer med hensyn til svindel og datamisbrug, hvilketbetragtes som nogle af de største hindringer for udbredelsen af elek-tronisk handel. Størstedelen af svindelen med elektronisk betaling fo-rekommer efterhånden ved fjernkorttransaktioner over internettet oginternetbetaling uden brug af kort.Kommissionen spørger bl.a.:-Hvilke sikkerhedsproblemer, der er med fysiske transaktionergodkendt af EVM-standarderne for underskriftbaserede kort, oghvordan disse kan løses?Om det er nødvendigt med yderligere sikkerhedskrav for fjernbe-talinger over internettet, og hvilke teknologier der er mest effekti-ve?Hvilke mekanismer, der er bedst egnet til at sikre beskyttelse afpersonoplysninger?

Danske organisationers holdning til harmonisering af elektronisk beta-lingDer er endnu ikke kommet grundnotat og høringssvar fra danske interesseor-ganisationer eller erhvervspolitiske aktører.