Jeg er blevet bedt om at redegøre nærmere for, hvilkekrav, der stilles i lovgivningen til bestyrelsesmedlemmeri banker.Udgangspunktet er, at det er generalforsamlingen i etselskab, der udpeger selskabets bestyrelse. Generalfor-samlingen kan normalt frit vælge, hvem der ønskes sombestyrelsesmedlemmer.Dette gælder dog ikke for finansielle virksomheder. Forfinansielle virksomheder er der særlige krav i lovgivnin-

gen, som bestyrelsesmedlemmer skal leve op til for atkunne bestride et bestyrelseshverv.Der gælder blandt andet et krav om, at et bestyrelses-medlem skal være ”fit & proper”. Denne betingelse in-debærer, at der stilles krav til bestyrelsesmedlemmetsegnethed (fit) og hæderlighed (proper).Kravet om egnethed betyder, at et bestyrelsesmedlem ien finansiel virksomhed skal have fyldestgørende erfa-ring til at varetage posten som bestyrelsesmedlem.Kravene til, hvad der skal anses for at være ”fyldestgø-rende erfaring”, afhænger af den konkrete stilling, sombestyrelsesmedlemmet skal varetage.Det er således ikke sikkert, at en person vil kunne god-kendes som bestyrelsesmedlem i én bank, blot fordi denpågældende er bestyrelsesmedlem i en anden bank. Derkan jo være stor forskel på de opgaver, der skal vareta-ges fra bank til bank.Når der vælges et nyt medlem til en banks bestyrelse,vurderer Finanstilsynet, om den pågældende har den på-krævede erfaring. Finanstilsynet foretager vurderingenfor hver enkelt stilling, bestyrelsesmedlemmet skal vare-tage.

Finanstilsynet foretager vurderingen på det tidspunkt,hvor den pågældende skal vælges som medlem. Der eren forpligtelse for det enkelte bestyrelsesmedlem til atorientere Finanstilsynet om efterfølgende forhold, derkan have betydning for vurderingen. Dette krav venderjeg tilbage til om lidt.Kravet om hæderlighed betyder, at et bestyrelsesmedlemskal leve op til en række yderligere krav:For det første må et bestyrelsesmedlem ikke være dømtfor overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lov-givning. Det forudsætter dog, at overtrædelsen betyder,at der er en risiko for, at vedkommende ikke kan vareta-ge hvervet som bestyrelsesmedlem på betryggende må-de.Det betyder således ikke, at alene fordi et bestyrelses-medlem er dømt for overtrædelse af straffeloven, kanden pågældende ikke længere anses for at opfylde kra-vene til hæderlighed.Som eksempel kan nævnes, at en dom for spirituskørselikke nødvendigvis medfører, at en person ikke længerekan være bestyrelsesmedlem i en bank.

For det andet må et bestyrelsesmedlem ikke have indgi-vet begæring om eller være under rekonstruktionsbe-handling, konkurs eller gældssanering.Hensynet bag dette forbud er, at der vurderes at væreøget risiko for, at en person, der ikke kan varetage sineegne økonomiske forhold, heller ikke vil kunne varetageen post med ansvar for forvaltning af andres penge påforsvarlig vis.For det tredje må et bestyrelsesmedlem ikke på grund afsin egen økonomiske situation eller via et selskab, somvedkommende ejer, deltager i ledelsen af eller i øvrigthar væsentlig indflydelse på, have påført den finansiellevirksomhed et tab eller risiko for tab.Et eksempel på en situation, der er omfattet af dette for-bud kunne være, hvis et medlem af bankens bestyrelseogså er medlem af bestyrelsen i det lokale hotel- ogkongrescenter. Hvis hotelvirksomheden bliver drevet påen måde, der gør, at banken taber penge på engagemen-tet, vil dette være omfattet af forbuddet.Baggrunden for forbuddet er, at hvis et ledelsesmedlemhar medvirket til, at et engagement har påført den finan-sielle virksomhed et tab eller en risiko herfor, er der enrisiko for, at bestyrelsesmedlemmet ikke vil være i stand

til at træffe tilstrækkeligt objektive vurderinger sommedlem af bestyrelsen.Samtidig vil de øvrige bestyrelsesmedlemmer være frie-re stillet til at foretage en vurdering af et engagement,hvis dette ikke vedrører en bestyrelseskollega.Endelig må et bestyrelsesmedlem ikke have udvist enadfærd, der giver grund til at tro, at vedkommende ikkevil varetage sin post som bestyrelsesmedlem på forsvar-lig vis.

Som nævnt har man som bestyrelsesmedlem pligt til lø-bende at orientere Finanstilsynet om forhold, der kanhave indflydelse på vurderingen af ens egnethed og hæ-derlighed. Finanstilsynet har mulighed for at pålæggebestyrelsesmedlemmet en bøde, hvis dette krav ikkeoverholdes.Hvis Finanstilsynet får viden om forhold, der betyder, atet medlem ikke længere er egnet til posten som bestyrel-sesmedlem, vil Finanstilsynet påbyde bestyrelsesmed-lemmet at nedlægge sit hverv.Ud over kravene til bestyrelsesmedlemmernes egnethedog hæderlighed er der også krav om, at bestyrelsen lø-bende vurderer, om dens medlemmer tilsammen besid-der den fornødne viden og erfaring om bankens risici til

at sikre en forsvarlig drift af banken.Når bestyrelsen skal foretage vurderingen skal den tageudgangspunkt i virksomhedens forretningsmodel og derisici, der er forbundet hermed.Kort sagt kan man sige, at jo mere kompleks forret-ningsmodellen er, desto større krav stilles der til besty-relsens samlede kompetencer.Der stilles endvidere i lovgivningen en lang række kravom, hvilke opgaver bestyrelsen skal varetage. Det gæl-der bl.a.:træffe beslutning om bankens forretningsmodel(fastlæggelse af hovedtyper af forretningsmæssigeaktiviteter) og vurdere bankens risicivedtage politikker og beredskabsplanergive direktionen skriftlige retningslinjer for de di-spositioner, direktionen kan foretagevurdere, om bankens risikoprofil og politikker erforsvarlige i forhold til bankens forretningsmæs-sige aktiviteter, organisation og ressourcer samtde markedsforhold, som banken drives under

vurdere og tage stilling til bankens budgetter, kapi-tal, likviditet, væsentlige dispositioner, særlige ri-sici og overordnede forsikringsforholdfor pengeinstitutter bevilger og værdiansætter destørste engagementerovervåge, at direktionen varetager sine opgaver påen betryggende måde og i overensstemmelse medbestyrelsens beslutninger og anvisninger. Besty-relsen skal træffe passende foranstaltninger, hvisdette ikke er tilfældetsikre, at direktionens rapportering til og informati-on af bestyrelsen er fyldestgørende for bestyrel-sens arbejdeovervåge, at banken har effektive former for virk-somhedsstyringtræffe beslutning om bankens individuelle solvens-behovBestyrelsen skal yderligere fastlægge en forretningsor-den for udførelsen af bestyrelsesarbejdet, ligesom besty-relsen skal føre en forhandlingsprotokol, hvori bestyrel-sens drøftelser og beslutninger skal indføres.

Jeg kan herudover bemærke, at reglerne om ledelses-medlemmers egnethed og hæderlighed blev skærpet medvirkning fra 1. juli 2010. Stramningerne har medført, atdet blev nemmere for Finanstilsynet at pålægge finan-sielle virksomheder at afskedige direktionen.Finanstilsynet har efterfølgende afgjort 10 sager, hvor enrække personer ikke er fundet egnede til at varetage po-sten som ledelsesmedlem i en finansiel virksomhed.Herudover har Finanstilsynet rejst 9 sager mod ledel-sesmedlemmer i banker og forsikringsselskaber. Sagerder alle har medført, at det pågældende ledelsesmedlemselv har trukket sig fra bestyrelsen eller direktionen ivirksomheden.Jeg kan yderligere fortælle, at Finanstilsynet i øjeblikketarbejder på at konkretisere de krav, der stilles til besty-relsens selvevaluering.Arbejdet har særligt fokus på at sikre, at der i bestyrel-sen er de rigtige kompetencer. I arbejdet indgår der ogsåovervejelser om, hvilke elementer i en virksomheds for-retningsmodel, der skal give bestyrelsen anledning til atoverveje, om der er behov for særskilte kompetencer, oghvordan disse i givet fald kan opnås.

Jeg er endvidere blevet bedt om at redegøre for, hvad etbestyrelsesmedlem kan forvente af Finanstilsynets besøgi et pengeinstitut i relation til de forpligtelser, som besty-relsesmedlemmet har.For at undgå misforståelser vil jeg lige præcisere, at Fi-nanstilsynet kalder et ”besøg” for en ”undersøgelse”. Jegvil i min besvarelse af spørgsmålet også anvende ordet”undersøgelse”.Når Finanstilsynet er på undersøgelse i et pengeinstitut,vil Finanstilsynet søge at afdække, om bestyrelsen sam-let set har en god forståelse af pengeinstituttets forret-ningsmodel og risikoområder. Og om bestyrelsen har ta-get stilling til, om pengeinstituttets risikoprofil og poli-tikker er forsvarlige i forhold til instituttets forretnings-mæssige aktiviteter, organisation og ressourcer samt demarkedsforhold, som instituttet drives under.Derudover vil Finanstilsynet søge at afdække, om besty-relsen lever op til de krav, der stilles til bestyrelsen – ogsom jeg netop har redegjort nærmere for.Denne afdækning sker ud fra det, der kaldes en risikoba-seret vurdering. I den vurdering indgår der en række

elementer. Som det fremgår af loven betyder det, at Fi-nanstilsynet vil dykke mere ned i et område, hvis Fi-nanstilsynet vurderer, at der kan være tale om alvorligelovovertrædelser eller med lovens ord ”Tilrettelæggelsenaf tilsynsvirksomheden skal ske ud fra et væsentligheds-hensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold tilde potentielle risici eller skadevirkninger.Et centralt element heri er afdækningen af de faktiske ri-sici i instituttet, og om virksomhederne selv har identifi-ceret disse korrekt og taget hånd om demAfdækningen af dette sker konkret ved, at Finanstilsyneti forbindelse med gennemførelsen af undersøgelsen gen-nemlæser bestyrelsens forhandlings- og bevillingsproto-koller. Ved denne gennemlæsning, kan Finanstilsynetblandt andet se, hvor ofte de enkelte bestyrelsesmed-lemmer deltager i bestyrelsens møder, og om det enkeltebestyrelsesmedlem ytrer holdninger i forbindelse medbestyrelsens arbejde. Gennemlæsningen er således medtil at afdække Finanstilsynets vurdering af det enkeltebestyrelsesmedlems forståelse af risici ved instituttet.Endelig gennemgås de enkelte bestyrelsesmedlemmersengagementer med pengeinstituttet. Det undersøgesblandt andet, hvorvidt kravene i lovgivningen, om at en-gagementerne skal være på markedsbaserede vilkår ogfølge virksomhedens sædvanlige forretningsbetingelser,er overholdt.

Når det er sagt, så er det vigtigt at holde fast i, at ledel-sen af det enkelte pengeinstitut ligger hos direktion ogbestyrelse og ikke Finanstilsynet. Det er direktionen, derhar det daglige ansvar for ledelsen af instituttet og besty-relsen, som typisk mødes en gang om måneden, der hardet mere overordnede ansvar. Finanstilsynet kommer engang om året i nogle i institutter og i andre institutter gårder flere år i mellem hvert tilsynsbesøg.

Ad spørgsmål P:

Er det ministerens opfattelse, at et bestyrelsesmedlem, der indtræder i enbankbestyrelse få dage efter eksempelvis det tilsyn, som Finanstilsynetforetog i EBH Bank den 26. marts 2007 – og i den anledning modtagerFinanstilsynets orienteringsskrivelse herom af 10. januar 2008 (bilag A) –i den anledning burde være opmærksom på særlige forhold, der kunneudløse et senere bestyrelsesansvar?

Jeg er desuden med spørgsmål P blevet bedt om at be-svare, om et bestyrelsesmedlem, der indtræder i enbankbestyrelse få dage efter eksempelvis det tilsyn, somFinanstilsynet foretog i EBH Bank den 26. marts 2007 –og i den anledning modtager Finanstilsynets oriente-ringsskrivelse herom af 10. januar 2008 (bilag A) – i denanledning burde være opmærksom på særlige forhold,der kunne udløse et senere bestyrelsesansvar.Jeg vil gerne i den sammenhæng bemærke, at givet derhenvises til en helt konkret aktuel sag, mener jeg ikke, atdet vil være korrekt af mig at begynde at forholde mig tilnærmere detaljer i sagen. Jeg ønsker således ikke at fo-regribe resultatet af de retssager, der verserer eller er på

vej, der vedrører ansvar for bestyrelsesmedlemmer i kri-seramte eller krakkede banker.Det er domstolenes ansvar at tage stilling til spørgsmålom erstatningsansvar.Og jeg finder det mest rigtigt at overlade det til domsto-lene at vurdere, hvorvidt et givent bestyrelsesmedlem ien konkret situation burde have været opmærksom påsærlige forhold, der kan udløse et senere bestyrelsesan-svar.Helt overordnet i relation til bestyrelsesmedlemmers an-svar kan jeg dog bemærke, at et bestyrelsesmedlemblandt andet har en løbende pligt til at sætte sig ind ivirksomhedens overordnede forhold.Hvis et bestyrelsesmedlemmet bliver opmærksom på di-spositioner, der må anses for uforsvarlige eller retsstridi-ge, skal bestyrelsesmedlemmet gøre en indsats for at di-spositionerne ikke foretages, eller såfremt dispositioner-ne er foretaget inden bestyrelsesmedlemmets tiltræden,at forholdene korrigeres.

Ad spørgsmål Q:

Er det ministerens opfattelse, at førnævnte redegørelse af 10. januar 2008(bilag A) efterfølgende er blevet korrekt gengivet i det notat, som sammeFinanstilsyn udarbejdede den 26. marts 2010 (bilag B) - det vil sige efterEBH Banks kollaps og til fremlæggelse under blandt andet retssagen?

I forhold til spørgsmålet om forholdet mellem Finanstil-synets redegørelser fra 2008 henholdsvis 2010, har Fi-nanstilsynet oplyst overfor mig, at beskrivelsen af denordinære inspektion i marts 2007 i Finanstilsynets rede-gørelse af 26. marts 2010 (bilag B) baserer sig dels påhvad der er sagt på det afsluttende møde med bestyrelse,direktion og revision. Dels på hvad der fremgår af denafsluttende rapport af 10. januar 2008 (bilag A).Derudover tegner redegørelsen af 26. marts 2010 et bre-dere billede af omstændighederne op til bankens kon-kurs.Det er Finanstilsynets opfattelse, at det er væsentligt atbestyrelsen sætter grænser for og udarbejder politikkerfor, hvor store kreditrisici et institut skal påtage sig.Det er også væsentligt, at en bestyrelse sikrer sig, at degivne politikker og forretningsgange efterleves. Mang-lende overholdelse af lov om finansiel virksomhedsgrænser for, hvor store engagementer må være, anser Fi-nanstilsynet ligeledes for et meget væsentligt forhold. Etforhold, der i øvrigt har karakteriseret flere af de institut-ter, der er gået konkurs under den finansielle krise.

Endelig er jeg blevet spurgt om, hvorvidt der er sam-menfald mellem tidligere ledende medarbejdere i Fi-nanstilsynet og nuværende medarbejdere i Finansiel Sta-bilitet. Ved ”ledende medarbejdere” går jeg ud fra, at dermenes medarbejdere i Finanstilsynets direktion.Jeg kan oplyse, at Henrik Bjerre Nielsen, adm. direktør iFinansiel Stabilitet, indtil sin ansættelse i Finansiel Sta-bilitet var ansat som direktør for Finanstilsynet.Det var bestyrelsen for Finansiel Stabilitet A/S, der an-satte Henrik Bjerre-Nielsen.Herover er Peter Sylvest Larsen, tidligere vicedirektør iFinanstilsynet, ansat som juridisk konsulent i FinansielStabilitets afdeling for jura og compliance. Han er ansatpå en 9 timers kontrakt ugentligt primært til at bistå medbehandling af klagesager.

Samråd i ERU den 9. februar 2012 – spørgsmål N-R stillet

efter ønske fra Hans Chr. Schmidt (V).

Ad spørgsmål N:

Ad spørgsmål O:

Ad spørgsmål P:

Ad spørgsmål Q:

Ad spørgsmål R: