Talepapir til åbent samråd i ERU den 9. februar 2012 -

samrådsspørgsmål M af 24. januar 2012 stillet efter ønske fra Hans

Christian Schmidt (V) om ministerens redegørelse for det

kommissorium, der skal danne grundlag for udvalgsarbejde om

finanskrisens årsager.

Samrådsspørgsmål M:

”Ministeren har netop nedsat et udvalg, som skal klarlægge finanskrisensårsager. I den forbindelse bedes ministeren redegøre for det kommissori-um, der skal danne grundlag for udvalgets arbejde, herunder om alle rele-vante faktorer er taget med. Hvorfor er statens – herunder Finanstilsynets,Finansiel Stabilitets og Nationalbankens – rolle i forbindelse med finans-krisen ikke medtaget i undersøgelsen?”[Det talte ord gælder]

Svar

Tak fordi jeg har fået lejlighed til at komme her i dag og for-klare, hvad ekspertudvalget om finanskrisens årsager skal ar-bejde med i det kommende år.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for det kommissorium, derskal danne grundlag for udvalgets arbejde, herunder om allerelevante faktorer er taget med, og hvorfor statens – herunderFinanstilsynets, Finansiel Stabilitets og Nationalbankens – rol-le i forbindelse med finanskrisen ikke er medtaget.

Den internationale finanskrise og det efterfølgende økonomi-ske tilbageslag har haft store konsekvenser både for den dan-ske samfundsøkonomi og for den enkelte husholdning og virk-somhed. Vi har mistet mange arbejdspladser, og forbruger- ogvirksomhedstilliden har fået et knæk, hvorfor forbrugere og

Det er vigtigt at få genskabt forbruger- og virksomhedstillideni Europa. Men det sker først, når markederne bliver overbevi-ste om, at der er en fornuftig og troværdig langsigtet økono-misk plan og den politiske vilje og evne til at gøre den til vir-kelighed.Samtidig spiller de finansielle institutter en afgørende rolle ivores hverdag for at sikre, at der skabes vækst og nye arbejds-pladser. Det er derfor vigtigt, at bankkunderne har tillid til de-res pengeinstitut. De skal trygt kunne bruge deres bank og fo-retage hverdagens pengetransaktioner. Og sunde virksomheder– store som små – skal kunne opnå lån til finansiering af driftog investeringer.

Det er derfor vigtigt, at vi forsøger at lære af krisen. Det afgø-rende spørgsmål for ansvarlige politikere er naturligvis, hvadder skal til for at undgå, at vi igen kommer i en situation, somden vi har oplevet i forbindelse med den finansielle krise.

Vi skal bruge vores erfaringer og viden i den fremadrettedeindsats og til at gennemføre løbende tilpasninger og justeringeraf reguleringen m.v. for derigennem at ruste pengeinstitutterneog sikre tilliden til den finansielle sektor.

krete nødlidende banker, der er overtaget af statens selskab Fi-nansiel Stabilitet A/S, så er det vigtigt at få en kulegravning afårsagerne til finanskrisen. Det er baggrunden for, at jeg harnedsat udvalget om finanskrisens årsager.

For detførsteskal udvalget belyse internationale faktorer somårsag til krisen i den danske finanssektor. Det hænger bl.a.sammen med, at finanskrisen havde sit udspring i USA og ef-terfølgende bredte sig med stor hastighed til stort set resten afverdenen.

Ser vi i forhold til den sidste finanskrise, var den meget merenationalt forankret end den nuværende - der var mere tale omen nordisk finanskrise - mens den nuværende finanskrise erglobal i sin karakter. Og samtidig er den finansielle sektors be-tydning for den samlede samfundsøkonomi ikke blevet mindre- tværtimod spiller de finansielle institutter både i andre landeog i Danmark en vigtig rolle i bestræbelserne på at formidlekapital til at skabe vækst og beskæftigelse.

For detandetskal udvalget undersøge, hvor meget nationaleforhold har betydet for effekten af den internationale finanskri-se. Konkret skal udvalget her belyse udviklingen på ejen-domsmarkedet med indførelse af flekslån, afdragsfrihed, ban-kernes udlånspolitik mv. Ikke alle lande er blevet ramt ligemeget af den internationale finansielle krise. Og derfor er det

relevant at undersøge særlige nationale forhold. Det er vigtiginformation, som kan betyde, at vi bedre kan afskærme os frasådanne internationale finansielle rystelser fremover.

For dettredjeskal udvalget vurdere, om liberaliseringerne afde internationale kapitalbevægelser og dereguleringen af denfinansielle sektor siden 1970’erne har haft betydning for fi-nanskrisen.

Det er i den sammenhæng relevant at se på, om dannelsen affinansielle supermarkeder omfattende en række finansielleydelser, der tidligere blev varetaget af selvstændige ikke-forbundne finansielle institutter, har haft betydning for krisen.

For detfjerdeskal udvalget se på, om kreditinstitutternes (altsåbanker, realkreditinstitutter mv.) rådgivning kan have bidragettil at sprede finanskrisens konsekvenser til private husholdnin-ger og virksomheder. I den sammenhæng skal udvalget også sepå, om aflønningsstrukturen såvel som rådgivernes kompeten-cer kan have påvirket rådgivningen, så privatpersoner og virk-somheder har taget unødigt store risici.

Som bekendt har krisen givet anledning til væsentlig flere sa-ger for Pengeinstitutankenævnet, ligesom der føres retssagerom rådgivningen. Det gælder sager fra Roskilde Bank og detssalg af Aktiv Boliginvest og Jyske Banks salg af Jyske InvestHedge.

Endelig for detfemteskal udvalget vurdere de initiativer, der ertaget efter finanskrisens udbrud. Et bredt flertal i Folketingethar løbende under krisen i årene 2008-2011 i tilknytning tileller som en del af bankpakkerne gennemført en lang rækkeinitiativer og opstramninger for blandt andet at styrke tilsynetmed den finansielle sektor, sikre holdbarheden i bankernes for-retningsmodeller, skærpe kravene til bankernes ledelser og sik-re åbenhed og gennemsigtighed for forbrugerne. Senest har jegfremsat et lovforslag, der blandt andet har til formål at sikremere retvisende nedskrivninger og øget fokus på risikable for-retningsmetoder.

I den sammenhæng skal udvalget endvidere vurdere, om tilsy-net med finansielle koncerner er tilstrækkeligt, eller om det børstyrkes af hensyn til den finansielle stabilitet. Her skal udvalgettrække på ekspertudvalget om systemisk vigtige finansielleinstitutioner i Danmark, som jeg har nedsat for at se på denfremadrettede regulering af systemisk vigtige finansielle virk-somheder, herunder komme med anbefalinger om kriterier forhvilke institutter, der er systemisk vigtige.

Udvalget om finanskrisen årsager skal således se på, om detiltag, der er taget blandt andet fra politisk hold, har været til-strækkelige og tilpas afbalancerede til at kunne forebygge gen-tagelser af sådanne kriser fremover.

Formålet med udvalgsarbejdet er at analysereårsagerneogvirkningerne af finanskrisen. Det er ikke at stille hverken ban-ker eller myndigheder eller personer tilansvareller i øvrigttilvejebringe dokumentation med henblik på at gøre et ansvargældende for krisen.

I udvalgsarbejdet vil der kunne ses på de tidligere politikker ogregulering af sektoren, herunder hvordan de har virket. Detomfatter ikke kun i forhold til Nationalbanken og Finanstilsy-net, men også om den tidligere regerings politik har haft be-tydning for krisen og dens omfang.

Jeg vil i den forbindelse gerne bemærke, at det ikke var hver-ken Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet eller Nationalbanken,der traf de forretningsmæssige beslutninger, der senere vistesig at være foretaget på baggrund af en alt for optimistisk tropå fremtiden.

Der er allerede gennemført en række undersøgelser af myndig-hedernes rolle i forbindelse med den finansielle krise og hånd-teringen af blandt andet de nødlidende banker. Rigsrevisionenhar således gennemført en undersøgelse af Finanstilsynets rollei forbindelse med Roskilde Bank, hvilket også medførte, at derblev gennemført en advokatundersøgelse af Finanstilsynet og

Økonomi- og Erhvervsministeriets departements rolle i forbin-delse med Roskilde Bank. Endvidere har Rigsrevisionen gen-nemført en undersøgelse af Finanstilsynets, Finansiel Stabili-tets og Økonomi- og Erhvervsministeriets rolle i forbindelsemed tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken.

Det står selvfølgelig udvalget frit for at inddrage undersøgel-serne i sit arbejde, hvis de kan bidrage til belysningen af kri-sens årsager. Tilsvarende er der heller ikke noget i vejen for, atudvalget drøfter undersøgelser fra tidligere bankkriser ogtrækker tråde til i dag.

Jeg er fuld af fortrøstning, at eksperterne kan finde ud af at fo-kusere på de centrale faktorer, som har haft betydning for fi-nanskrisen i Danmark og belyse, om der er behov for en yder-ligere indsats for at vi fremadrettet modvirker finansielle kri-ser.