Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
ERU Alm.del Bilag 171
Offentligt
TALEPUNKTER TILFOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG
10. februar 2012
Samråd i Folketingets Udvalg for Erhverv, Vækst og Eks-
port vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 20. fe-
bruar 2012
[Indledning]
Jeg vil i dag forelægge dagsordenen for det kommende råds-møde for konkurrenceevne den 20. februar 2012.Det drejer sig om:-Forslaget om venture kapital-Forslaget om sociale iværksætterfonde-Forslaget om revision af regnskabsdirektiverne-Forslaget om revision af udbudsdirektiverne-Kommissionens årlige vækstundersøgelse-Rådskonklusioner om smart regulering
Lovgivningssagerne på dagsordenen for rådsmødet den 20. fe-bruar 2012 er alle blandt de 12 nøgleinitiativer i Akten for DetIndre Marked.
Dagsordenen bakker således op om stats- og regeringschefer-nes erklæring om vækst og beskæftigelse fra den 30. januar2012 og understøtter det danske EU-formandskabs ambitionom at skabe et dynamisk EU.
2/15
[Forslaget om venture kapital]
Den første sag, jeg vil nævne er forslaget om venture kapital.Forslaget er sat på dagsordenen til rådsmødet med henblik påpolitisk drøftelse.
Det danske formandskab vil arbejde målrettet på at sikre en af-tale med Europa-Parlamentet om sagen inden udgangen af detdanske EU-formandskab, og på den måde leve op til den dead-line, som stats- og regeringschefernes erklæring fra Det Euro-pæiske Råd den 30. januar 2012 om vækst og beskæftigelsesatte.
Forslaget har til formål at give små og mellemstore virksomhe-der bedre adgang til finansiering ved at forbedre mulighedernefor, at venturekapitalfonde kan tiltrække investeringer på tværsaf EU’s grænser.
Som følge af finanskrisen er udbuddet af risikovillig kapital forsmå- og mellemstore virksomheder under pres. Det er derfornødvendigt at styrke udbuddet af kapital og sikre, at der er al-ternativer til bankfinansiering.
Ved at skabe et indre marked for venturekapital kan den risi-kovillige kapital forhåbentlig flyde derhen, hvor der er mestbrug for den.
3/15
Med forslaget vil forvaltere af venturekapital-fonde, hvis sam-lede forvaltede aktiver ikke overstiger 500 mio. euro, få mu-lighed for at få et ’EU-markedsføringspas’.
Et markedsføringspas vil give forvaltere af venturekapitalfondemulighed for at markedsføre deres venturekapitalfonde påtværs af EU’s grænser under fællesbetegnelsen ’europæiskeventurekapitalfonde’.
Det skulle gerne give venturekapitalfonde mulighed for at til-trække flere investeringer og derved skabe vækst. Danske ven-turekapitalfonde vil for eksempel få bedre mulighed for at hen-te kapital i andre EU-lande.For at få et såkaldt ’markedsføringspas’, skal forvaltere opfyl-de en række krav. Herunder skal venturekapitalfondens porte-følje være sammensat på en måde, så den investerer mindst 70procent af den samlede indbetalte kapital og såkaldte ’investe-ringstilsagn’ i nyopstartede små og mellemstore virksomheder.
Forvaltere af venturekapitalfonde får med forslaget et fællesregelsæt, der adskiller sig i forhold til de gældende regler forformueforvaltning.
De skal ikke længere opfylde komplicerede krav, der variererfra medlemsstat til medlemsstat, for at få lov til at markedsføresig på tværs af EU’s grænser.
4/15
Det understreges i forslaget, at der er tale om en frivillig ord-ning. Forvaltere af venturekapitalfonde, som ikke ønsker at an-vende betegnelsen ’europæisk venturekapitalfond’ eller ikkeønsker retten til at markedsføre sig på tværs af medlemsstater,kan altså fortsætte med at operere under reglerne i den pågæl-dende medlemsstat og registrere sig i overensstemmelse medde gældende regler for formueforvaltning.
Regeringen støtter forslaget, idet det sigter mod at tilvejebrin-ger finansiering til små, nystartede og innovative virksomhe-der.
Regeringen finder det derudover positivt, at der med forslagetskelnes mellem venturekapitalfonde og andre typer af kapital-fonde, idet venturekapitalfonde typisk investerer i nyopstartedesmå og mellemstore virksomheder, som spiller en vigtig rolle iforhold til at skabe vækst i EU.
[Forslaget om europæiske fonde for sociale iværksættere]
Den næste sag, jeg vil nævne er forslaget om sociale investe-ringsfonde.Forslaget er sat på dagsordenen til rådsmødet med henblik påpolitisk drøftelse.
Forslaget har mange ligheder til forslaget om venturekapital i sinordlyd og struktur, men har fokus på sociale iværksættere.
5/15
En socialøkonomisk virksomhed er kendetegnet ved, at den of-te har et andet forretningsmæssigt fokus end almindelige virk-somheder.
Dette fokus er de sociale resultater, virksomheden søger at op-nå. Det kan derfor være en større udfordring for en sådan virk-somhed at rejse tilstrækkelig kapital end for andre typer virk-somheder.
Formålet med forslaget er således at forbedre adgangen til ka-pital for sociale iværksættere.
Forslaget om europæiske fonde for sociale iværksættere giverforvaltere af sociale iværksætterfonde mulighed for at få et’EU-markedsføringspas’, så de kan markedsføre sig på tværsaf EU’s grænser.
Med et markedsføringspas, kan en social iværksætterfond do-kumentere, at den er en ’europæisk social iværksætterfond’.
Formålet med markedsføringspasset er, at investorer kan væresikre på, at en fond med dette markedsføringspas først ogfremmest investerer i sociale virksomheder. Markedsførings-passet skal bidrage til, at investorer i hele EU bedre kan lokali-sere disse fonde.
Kravene der skal opfyldes for at få et sådan markedsføringspaser de samme som i forslaget om venture kapital – dvs. at den
6/15
sociale iværksætterfond bl.a. skal investere mindst 70 pct. afden samlede indbetalte kapital samt såkaldte ’investeringstil-sagn’ i ’kvalificerede investeringer’.
Ordningen er på samme måde som venture kapital forslagetfrivillig.
Investeringsfonde rettet mod sociale iværksættervirksomhederyder finansiering til sociale virksomheder, som med innovativeløsninger på sociale problemer kan være et værdifuldt bidragtil samfundet.
[Forslaget om revision af regnskabsdirektiverne]
Den tredje og sidste sag, jeg vil nævne er forslaget om revisionaf regnskabsdirektiverne.Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet den 20. februar2012 til politisk drøftelse.
Det danske formandskab vil arbejde målrettet på at sikre en af-tale med Europa-Parlamentet om sagen inden udgangen af detdanske EU-formandskab, og på den måde leve op til den dead-line, som stats- og regeringschefernes erklæring fra Det Euro-pæiske Råd den 30. januar 2012 om vækst og beskæftigelsesatte.
Forslaget består reelt set af to dele.
7/15
Den første del har til formål at lette de administrative byrderfor små virksomheder ved at indføre ens regler for, hvilke op-lysninger disse virksomheder skal afgive i deres årsregnskaber.Derudover ønsker man at skabe øget klarhed og sammenligne-lighed mellem mellemstore virksomheders årsregnskaber.
Den anden del har til hensigt at skabe øget gennemsigtighedom betalinger fra europæiske virksomheder indenfor udvin-dings- og skovbrugsindustrien til myndigheder. Det ønskerman at opnå ved at introducere såkaldt land-for-land rapporte-ring i regnskabsdirektiverne for disse to sektorer.
Det flugter til en vis grad med et lignende initiativ i USA.
For så vidt angår den første del om reduktion af administrativebyrder og øget sammenlignelighed har Kommissionen foreslå-et at ensrette kravene til hvilke informationer, der skal præsen-teres i årsregnskaberne for små virksomheder.
Det er for eksempel oplysninger om regnskabspraksis, garanti-er samt nogle transaktioner mellem nærtstående parter.
Denne ensretning kan være med til at styrke gennemsigtighe-den på tværs af grænserne, og dermed investorers tillid tilregnskaber i EU.
Nogle medlemslande har i forbindelse med forhandlingerneønsket at se på balancen mellem hensynet til at lette virksom-
8/15
hedernes byrder og hensynet til, at regnskabsbrugerne har ad-gang til regnskaber med tilstrækkelig høj informationsværdi.
Regeringen arbejder overordnet for at mindske unødige admi-nistrative byrder for små virksomheder, samtidig med at vi øn-sker, at virksomhedernes årsregnskab skal give et retvisendebillede af virksomhedernes økonomiske stilling.
Det er således vigtigt at finde et passende niveau for en even-tuel ensretning af regnskabskrav for små virksomheder.
Regeringen finder blandt andet, at kravet om at små virksom-heder skal oplyse om for eksempel transaktioner med nærtstå-ende parter kan være ressourcekrævende for virksomhederne atefterleve, set i forhold til værdien af oplysningerne i årsregn-skaberne for regnskabsbrugerne.
På den anden side kan yderligere oplysningskrav om blandtandet aktiver i balancen være relevante. Det foreslås, at detpræsenteres separat, hvorvidt et aktiv, som for eksempel enejendom, er opgjort ved købspris eller ved den værdi ejen-dommen har på det tidspunkt, hvor årsregnskabet er udarbej-det. Denne præsentation vil udgøre en minimal byrde for virk-somhederne, da de i forvejen vil have opgjort disse beløb oggøre regnskabet mere informativt for regnskabsbrugerne.
Kommissionens forslag indeholder endvidere et krav om, atvirksomhederne ved udarbejdelse af årsregnskaber skal anven-
9/15
de et princip om ”indhold frem for formalia”. Det betyder, atdet reelle indhold skal være bestemmende for, hvordan en gi-ven transaktion behandles i regnskabet, hvilket blandt andet vilhave indflydelse på, hvordan man opgør leasingaftaler i års-regnskaber.
Den anden del af forslaget betyder at store unoterede og børs-noterede virksomheder indenfor udvindings- og skovbrugsin-dustrien skal offentliggøre oplysninger om betalinger, der erforetaget i forbindelse med den pågældende aktivitet til rege-ringer og andre offentlige myndigheder. Det er det såkaldteland-for-land rapportering.
Formålet med denne del af forslaget er at bekæmpe korruption,misbrug af offentlige midler og illegal kapitalflugt fra særligttredjeverdenslande. Formålet er at skabe gennemsigtighed, nåroplysningerne om modtagne betalinger er offentligt kendte.
Forslaget indebærer også, at der skal gives oplysninger om be-talinger på projektniveau, og at virksomhederne kun skal oply-se om betalinger, der er ’væsentlige’ for modtageren.
Regeringen vil arbejde for, at der skabes klarhed om definitio-nen af ’projekt’, og at der opnås forståelse for dette væsentlig-hedsprincip.
Regeringen støtter land-for-land rapportering, der på den eneside effektivt vil kunne bidrage til opfyldelse af formålet om
10/15
bekæmpelse af korruption, misbrug af offentlige midler og il-legal kapitalflugt, og som på den anden side ikke bliver merebyrdefulde for virksomhederne end nødvendigt.
Regeringen kan derudover støtte op om, at virksomheder kanundlade at offentliggøre betalinger til myndigheder, når der idet pågældende land klart er forbud mod sådan offentliggørelsei straffelovgivningen.
[Forslaget om revision af udbudsdirektiverne]
Den næste sag jeg vil nævne er sagen om revision af udbudsdi-rektiverne.Vi er netop er påbegyndt forhandlingerne i EU. Jeg vil vendetilbage til udvalget med yderligere oplysninger, når vi er læn-gere fremme i forhandlingerne.
Kommissionen fremsatte den 20. december 2011 sin udbuds-pakke, der indeholder forslag til udbudsdirektiv, forslag til for-syningsvirksomhedsdirektiv og forslag til direktiv om konces-sioner. På rådsmødet drøftes kun revisionen af udbudsdirekti-verne.
Formålet med revisionen af udbudsdirektivet er at øge effekti-viteten i offentlige indkøb ved at gøre reglerne mere enkle ogfleksible. Transaktionsomkostningerne i forbindelse med of-fentlige udbud for både offentlige myndigheder og for virk-somhederne ønskes sænket.
11/15
Dette kan bl.a. betyde, at danske virksomheder kan få lettereved at deltage i og vinde offentlige udbud i resten af EU.
Forslaget har desuden til formål at gøre det lettere at anvendeden offentlige efterspørgsel til at forfølge hensyn som eksem-pelvis miljøbeskyttelse, innovation og social inddragelse.
Der er tale om en revision af udbudsdirektivet, der ændrer deeksisterende regler på en lang række områder.
Lad mig kort nævne nogle af hovedelementer i forslaget.
Kommissionen foreslår blandt andet at give øget adgang til di-alog for at gøre udbudsprocessen mere omkostningseffektiv.
Der lægges op til at udvide adgang til procedurerne ”konkur-rencepræget dialog” og ”forhandling med forudgående ud-budsbekendtgørelse”.
Samtidig foreslås en ny procedure kaldet ”innovationspartner-skab”, der skal gøre det muligt for offentlige ordregivere atindgå i tæt samarbejde med en leverandør om nyudvikling oginnovation i forbindelse med en anskaffelse.
Som en forenkling lægges også op til, at ophæve sondringenmellem såkaldte A- og B-tjenesteydelser. B-tjenesteydelseromfatter bl.a. hotelydelser og advokatydelser, som man indtil
12/15
videre ikke har anset for at have grænseoverskridende interes-se.
I dag er B-tjenesteydelserne derfor underlagt mindre strengeprocedurekrav end andre ydelser. Ifølge forslaget skal alle tje-nesteydelser fremadrettet behandles ens, bortset fra nogle sær-lige undtagelsestilfælde på det sociale, sundheds- og uddannel-sesmæssige område.
Derudover lægges der op til en effektivisering af de offentligeindkøb gennem;- tiltag til fremme af elektronisk udbud,- nedsættelse af tidsfristerne for modtagelse af tilbud, og- øget valgfrihed, herunder frihed til at vælge at vurdere,hvilket tilbud der er det bedste i henhold til tildelingskri-terierne før man vurderer tilbudsgivernes dokumentati-on.
Grundlæggende er det regeringens opfattelse, at der er tale omet godt og gennemarbejdet forslag, der generelt vil kunne findeopbakning blandt medlemsstaterne.
Regeringen kan generelt støtte Kommissionens bestræbelser påat forenkle og simplificere udbudsreglerne.
Regeringen kan også støtte bestræbelserne på, at gøre det lette-re, at bruge offentlige indkøb til at understøtte målsætninger
13/15
inden for fx miljøbeskyttelse, innovationsfremme, og socialinddragelse.
I den forbindelse er det afgørende for regeringen, at det fortsatvil være muligt at anvende arbejdsklausuler i udbud. Arbejds-klausuler har til formål at sikre, at de der vinder et udbud sør-ger for, at deres ansatte arbejder under ordentlige vilkår. Ar-bejdsklausuler er blandt andet et effektivt redskab til at be-kæmpe social dumping og vi har i Danmark brugt arbejdsklau-suler siden 1955.
[Kommissionens årlige vækstundersøgelse]
Næste sag, som jeg vil nævne er Kommissionens årlige vækst-undersøgelse.På rådsmødet den 20. februar vil der være en politisk drøftelse afKommissionens årlige vækstundersøgelse for 2012. Vækstun-dersøgelsen er starten på Det Europæiske Semester.
Kommissionens vækstundersøgelse drøftes af samtlige relevanterådsformationer, hvorefter Det Europæiske Råd i marts 2012forventes at følge op på de enkelte rådsformationers drøftelser.
På baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner fra marts vilKommissionen give anbefalinger til de enkelte medlemsstater iforbindelse med deres fremadrettede justering af de nationale re-formprogrammer, som Det Europæiske Råd så igen vil følge oppå i juni 2012.
14/15
På rådsmødet den 20. februar forventes det, at drøftelsen fokuse-rer på de dele af vækstundersøgelsen, der særligt understøttervækstdagsordenen på kort og lang sigt.
I den forbindelse vil fokus være på de 12 nøgleinitiativer forvækst, som Kommissionen har peget på i Akten for Det IndreMarked.
[Rådskonklusioner om smart regulering]
Den sidste sag, jeg vil nævne er rådskonklusioner om smartregulering.Konklusionerne har til formål at sikre, at fremtidens regulering –og revision af eksisterende regulering – ikke kun har fokus påadministrative byrdelettelser, men også har fokus på at fremmeinnovativ regulering.
Regeringen er optaget af, at det skal være enklere at drivevirksomhed i Danmark. Regeringen finder det derfor vigtigt, atder også på EU-niveau fortsat arbejdes med modernisering afEU-reguleringen.
Ved at gøre det enklere at drive virksomhed, skabes der bedrerammer for vækst. Særligt i en tid med økonomisk krise har vibehov for vækstfremmende initiativer.
Regeringen støtter på den baggrund rådkonklusionernesopfordring til, at indsatsen for at modernisere reguleringen i EU
15/15
skal indeholde et fokus på slutbrugerne og disses oplevedebyrder, bl.a. gennem en forbedring af Kommissionenshøringsprocedurer.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at regeringen læggerafgørende vægt på, at indsatsen for modernisering af EU-reguleringenikkemåmedføreforringelserafde
grundlæggende beskyttelsesniveauer i lovgivningen, herunderpå arbejdsmiljøområdet.
Derfor har regeringen også sikret, at det i rådskonklusionernefremgår, at reduktionen af reguleringsmæssige byrder ikke måsvække formålet med den påtænkte regulering.
