Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
ERU Alm.del Bilag 170
Offentligt
1080015_0001.png
1080015_0002.png
1080015_0003.png
NOTAT
10. januar 2012

Orientering af Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg om

det internationale arbejde i FN's søfartsorganisation, IMO.

I det følgende redegøres der for de væsentligste nyere resultater ogigangværende forhandlinger i IMO.

Forhøjelse af ansvarsgrænserne i Globalbegrænsningskonventionen,

1996

På forårets møde i 2011 i IMO’s juridiske komité blev der igangsat enprocedure for at få vedtaget en forhøjelse af ansvarsgrænserne i Global-begrænsningskonventionen. Konventionen giver en reder mulighed for atbegrænse sit ansvar for både person-, miljø- og tingsskader. En ret tilansvarsbegrænsning indebærer, at rederen maksimalt kan ifalde ansvarfor et vist beløb. Danmark har ratificeret konventionen, og denne er im-plementeret i søloven. Drøftelsen af forhøjelse af ansvarsgrænserne vilfortsætte på det førstkommende møde i den juridiske komité, der afholdesi april 2012.

International skibsfarts CO2-udledning – indsats på klimaområdet

Danmark har en ledende rolle i IMO’s forhandlinger om regulering afinternational skibsfarts CO2-udledning. I juli 2011 vedtog IMO’s miljø-komité således det danske forslag om et designindeks, der indebærer, atnye skibe bygges CO2-effektive. De nye IMO-regler, som udgør den før-ste og eneste globalt bindende klima- og energiregulering for internatio-nal transport, træder i kraft i 2013 og fastsætter gradvist stigende effekti-vitetskrav med sigte på, at de omfattede nye skibe skal være 30 % mereenergieffektive i 2025.I 2011 har IMO’s miljøkomité ligeledes drøftet forslag til markedsbase-rede virkemidler, som skal bidrage til at reducere international skibsfartsandel af den globale CO2-udledning. Blandt de fremsatte forslag synesder umiddelbart at være størst sympati for det dansk initierede forslag omet brændstofbidrag, som p.t. støttes af en bred kreds af lande samt flereindustriorganisationer. Miljøkomitéen forventes på sit møde i februar2012 at fortsætte drøftelserne om, hvilket af disse forslag der skal videre-udvikles i IMO, og om muligt at nå til enighed om en revideret plan fordet videre arbejde herom.IMO-tiltag på klimaområdet vil understøtte arbejdet i UNFCCC om enreduktion af CO2-udledningen med henblik på at minimere den globaleopvarmning med 2� C.
2/3

Udbygning af skibsmeldesystemet i Storebælt

Skibstrafikken i Storebælt og Samsø Bælt deltager i skibsmeldesystemet,BELTREP, der overvåger skibstrafikken, giver informationer og ydernavigatorisk assistance til skibe. Herved bidrager systemet til at sikreskibes sejlads ved Storebæltsbroen og forhindre grundstødninger samtandre skibsuheld.I 2011 godkendte IMO et dansk forslag om at harmonisere skibes melde-forpligtigelser til BELTREP med de øvrige europæiske skibsmeldesyste-mer. Den endelige vedtagelse forventes at ske i IMO i 2012. Sammenlig-net med andre skibsmeldesystemer skaber BELTREP i mindre grad ad-ministrative byrder om bord. Baggrunden er, at de krævede meldinger istor udstrækning kan baseres på oplysninger sendt fra skibenes automati-ske identifikationssystem (AIS), ligesom andre nødvendige oplysningerkan fremsendes elektronisk på forhånd. Det ændrede BELTREP forventesat træde i kraft fra 1. juli 2013.

Pirateri

Piraterisituationen ud for Somalia og i Det Indiske Ocean har betydet, atflere skibe bruger civile bevæbnede vagter, når de sejler gennem de pirat-fyldte områder. Som supplement til de allerede vedtagne vejledningerom, hvordan skibene skal forebygge overfald, vedtog IMO på den bag-grund i løbet af 2011 en række vejledninger til redere og stater vedrøren-de anvendelsen af civile bevæbnede vagter til at forebygge pirateri.En vejledning retter sig til redere, operatører og skibsførere og anbefalerforhold, der er vigtige at være opmærksom på ved valget og brugen afcivile, bevæbnede vagter. En anden vejledning er rettet til flagstater oganbefaler, at flagstaterne laver en politik for brugen af væbnede vagter. IDanmark er dette fastlagt i pirateristrategien (2011-2014). Endelig er derlavet en vejledning rettet til havne- og kyststater, hvori det anbefales, atde udvikler en politik og procedurer for, hvordan de forholder sig til be-væbnede vagter og våben på skibe, der anløber deres havne, dvs. i højrisiko området i Adenbugten og Det Indiske Ocean.

Sejlads i arktiske farvande

Skibstrafikken i Arktis er stigende. Klimaforandringer har medført entilbagetrækning af isen, der åbner for nye, mulige skibsruter gennemNordøst- og Nordvestpassagen samt øget turisme i området. Samtidig harpriserne på råstoffer øget interessen for at kunne udnytte ressourcer i detarktiske område.Is, lave temperaturer og ekstremt vejr samt Arktis’ øde egne med lang vejtil hjælpen indebærer, at der stilles større krav til skibe, deres udstyr ogmandskabets kvalifikationer ved sejlads i arktiske farvande.Den forebyggende indsats er desuden afgørende i forhold til mulige ulyk-ker.
3/3
IMO’s arbejde med den såkaldte Polarkode er af central betydning forsøsikkerheden i Arktis. Hermed sikres det, at skibe, uanset hvilket flag demåtte føre, underkastes ens krav til konstruktion og udstyr ved sejlads ipolare farvande. Fra dansk side arbejdes der eksempelvis for, at kryds-togtskibe skal sejle sammen med andre krydstogtskibe, så de kan hjælpehinanden i tilfælde af en ulykke, ligesom der arbejdes for at stramme reg-lerne for redningsudstyr, der er egnet til brug i Arktis.Polarkoden vil omfatte både Arktis og Antarktis. I 2011 blev der i IMOfærdiggjort et første udkast til koden. Udeståender, som hvordan skibenebedst forstærkes i forhold til is, og hvilke skibe der skal være omfattet afkoden, drøftes. De nye regler forventes vedtaget i 2013.For grønlandske farvande har Søfartsstyrelsen i samarbejde med bl.a. degrønlandske myndigheder, iværksat en række tiltag for at styrke sejlads-sikkerheden. Reglerne finder imidlertid kun anvendelse ved kystnær sej-lads i grønlandsk farvand. For sejlads længere fra kysten skal der gen-nemføres internationale regler gennem IMO. Derfor har Danmark sam-men med USA, Norge og en række andre lande stillet forslag om at udar-bejde internationale obligatoriske sikkerhedsregler for sejlads i Arktis iform af Polarkoden.

Administrative lettelser

Det er en dansk mærkesag at skabe bedre international regulering i IMO.Målet er - uden at slække på sikkerheden - at reducere de administrativebyrder i det internationale regelværk, der stammer fra IMO, til gavn forskibsfartserhvervet, de søfarende og de nationale administrationer.I 2011 har Danmark i samarbejde med en række lande taget initiativ til, atal eksisterende IMO-regulering underkastes en systematisk gennemgangmed henblik på at udpege administrative byrder. Tanken er at få admini-strative krav reduceret eller, hvis det er muligt, helt fjernet. Danmark harpåtaget sig kortlægningsopgaven og vil i 2012 fremsende resultatet tilIMO, så materialet kan danne grundlag for det videre arbejde med at ska-be bedre international regulering. ordførermøde