ERU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 166: Opdateret grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens forslag til en ændring af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. fra erhvervs- og vækstministeren

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TILFOLKETINGETS EUROPAUDVALGAnerkendelsesdirektivetRevideret notat. Ændringer markeret med fed.1.ResuméKommissionen har den 19. december 2011 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2005/36/EF om an-erkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (KOM(2011)883 endelig.Bedre kendt som anerkendelsesdirektivet. Forslaget er oversendt til Rådetden 11. januar 2012 i dansk sprogversion.Det overordnede formål med revisionen af anerkendelsesdirektivet er at ef-fektivisere proceduren for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationermed henblik på at fjerne barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed iEU og sikre en styrkelse af det indre marked.Forslaget forventes at ville kræve tilpasning af den gældende danske lov-givning, som implementerer det gældende anerkendelsesdirektiv. Forslagetskønnes derudover at kunne få statsfinansielle konsekvenser.2.BaggrundEU-reglerne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer er fast-sat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, også kendtsom ”anerkendelsesdirektivet”. Det gældende anerkendelsesdirektiv be-rører på EU-plan omkring 4700 lovregulerede erhverv, fordelt i omkring800 erhvervsgrupper, og i Danmark berører direktivet omkring 120 lov-regulerede erhverv.Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet er fremsat med hjemmeli Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, artikel 53, stk. 1 ogartikel 62, hvorefter Europa-Parlamentet og Rådet kan udstede direktiver ogforordninger, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie be-vægelighed, direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certi-fikater og andre kvalifikationsbeviser og direktiver om samordning af natio-nale bestemmelser om adgangen til at optage og udøve selvstændig er-hvervsvirksomhed.Det gældende anerkendelsesdirektiv indebærer for medlemsstaternes stats-borgere, at de har ret til at udøve et erhverv som selvstændig eller lønmod-tager i en anden medlemsstat end den, hvori de har opnået deres erhvervs-mæssige kvalifikationer. Beslutningsproceduren fremgår af traktatens artikel294 (tidl. artikel 251 i TEF), hvor der henvises til den almindelige lovgiv-ningsprocedure med henblik på vedtagelse af retsakter.

Direktivet gælder for EU/EØS-statsborgere og for statsborgere i lande,som EU har indgået aftale med om anvendelse af direktivet. Direktivetgælder for fysiske personer, som er fuldt kvalificerede til at udøve dereserhverv i et EU/EØS-land, og som ønsker at arbejde som selvstændigeeller som arbejdstagere i en anden medlemsstat eller lande, som EU harindgået aftale med om anvendelse af direktivet inden for et erhverv, somer lovreguleret i landet.Anerkendelsesdirektivet fastsætter reglerne for varig erhvervsudøvelse(etablering) og for midlertidig og lejlighedsvis erhvervsudøvelse (tjene-steydelser) på tværs af grænserne i EU/EØS.Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet er bl.a. udarbejdet pågrundlag af resultaterne af ex-post evalueringen jf. direktivets artikel 60. stk.2, og en række undersøgelser1.Under evalueringen blev der identificeret behov for en forenkling af eksiste-rende regler til gavn for borgere, bedre integration af erhvervene i Det IndreMarked og styrkelse af tilliden til anerkendelsessystemet.Forslaget udgør et af de tolv nøgleinitiativer i Europa-Kommissionens ”Aktenfor det indre marked”2, som er en pakke, der skal skabe vækst og job i EU.3.Formål og indholdDet gældende anerkendelsesdirektiv regulerer borgernes ret til at få anerken-delse af erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på at udøve lovregule-rede erhverv i medlemsstaterne, på samme vilkår som gælder for landets egnestatsborgere.Det overordnede formål med revisionen af direktivet er at identificere kon-krete behov for og foretage ændringer i direktivet, så det i højere grad kanbidrage til fjernelse af barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed i EU,og dermed bidrage til at skabe vækst og job i EU.Indeholdt i Europa-Kommissionens direktivforslag er en række konkrete ho-risontale emner, som har til formål at bidrage til fjernelse af barrierer for ar-bejdskraftens frie bevægelighed i EU og til styrkelse af indre marked:Indførelse af et europæisk erhvervspas (Professional Card)

erhvervspasset i fremtiden kan anvendes ved både den faste etablering ogden midlertidige og lejlighedsvise tjenesteudøvelse.Indeholdt i forslaget er et initiativ om at mobilisere hjemlandet med henblikpå at lette anerkendelsesarbejdet i værtslandet. Forslaget begrundes med, atdet vil være hjemlandet, der er i besiddelse af de relevante oplysninger omansøgeren, eftersom hjemlandet udsteder uddannelsesbeviser, autorisations-beviser m.v. og som er i besiddelse af oplysninger om kravene til erhvervs-udøvelse i hjemlandet.Det foreslås, at tjenesteydere, som ikke er omfattet af reglerne om forudgå-ende kontrol, jf. direktivets artikel 7.4 får verificeret ansøgningen om er-hvervspas samt får oprettet og valideret deres erhvervspas af den kompeten-te myndighed i hjemlandet. Erhvervspas foreslås at have gyldighed i 2 år.Det foreslås endvidere, at tjenesteydere, som er omfattet af den forudgåendekontrol, jf. direktivets artikel 7.4, samt erhvervsudøvere, som ønsker at etab-lere sig (søger om værtslandets autorisation) får verificeret ansøgningen ogoprettet deres erhvervspas af den kompetente myndighed i hjemlandet, og atden endelige validering af erhvervspasset, som fører til udøvelse af det lov-regulerede erhverv, udføres af værtslandet.Indre Markeds Informationssystem (IMI) skal være "back office" forde myndigheder i medlemsstaterne, der arbejder med erhvervspasset

Med henblik på effektivisering og forenkling af procedurerne i tilknytningtil behandling af ansøgninger om erhvervsmæssig anerkendelse, herunderoprettelse og validering af erhvervspas, foreslås de allerede tilgængelige IT-systemer, eksempelvis IMI, at blive udnyttet fuldt ud. Konkret foreslås enforkortelse af sagsbehandlingsfrister for ansøgninger, der er ledsaget af er-hvervspasset.IMI-systemet, som allerede i dag bruges af kompetente myndigheder, vurde-res at have skabt større tillid samt bedre og mere effektivt samarbejde mel-lem de europæiske myndigheder. Som følge af det styrkede samarbejde mel-lem medlemsstaternes myndigheder, foreslås, at IMI bliver brugt som myn-dighedernes "back office", hvor ansøgernes dokumenter opbevares, og hvoroprettelse og validering af erhvervspas bliver udført.Det foreslås tillige, at Europa-Kommissionen vedtager gennemførelsesrets-akter, jf. Traktatens artikel 291, med henblik på at sikre tekniske specifika-tioner og nødvendige foranstaltninger, integritet, fortrolighed og rigtighed afinformationer, som er indeholdt i erhvervspasset og i IMI-filen.

Formålet med forslaget om revision af omfanget af lovregulerede erhverv erat sikre større gennemsigtighed og berettigelse for de regulerede erhvervgennem bestemte kvalifikationskrav, som stilles i medlemsstaterne.Indeholdt i forslaget er således et krav til medlemsstaterne om at oplyse Eu-ropa-Kommissionen om de eksisterende lovregulerede erhverv i medlems-staterne og gennemføre en "screening" af disse.Screeningen forslås at bestå af en undersøgelse af den nationale lovgivningfor at konstatere, hvorvidt der til lovreguleringen af erhvervene i medlems-staterne kan knyttes nogle objektive kriterier, som diskriminationsforbud,offentlig interesse, nødvendighed, eller andre almene hensyn i medlemssta-terne.Senest ved udgangen af gennemførelsesperioden vedrørende implemente-ring af direktivet skal udarbejdes en rapport om resultaterne af screeningenog medlemsstaternes intentioner om en eventuel ændring i reguleringen.Rapporterne foreslås forelagt alle medlemsstater med en høringsfrist på seksmåneder. Det foreslås, at Europa-Kommissionen herefter udarbejder en rap-port, som forelægges for de nationale koordinatorer for direktivet, indenrapporten sendes til Rådet og Europa-Parlamentet.Ifølge forslaget bør dette følges op af en gensidig evaluering hver andet år.Indførelse af regler for delvis adgang til udøvelse af lovreguleredeerhverv, som implementerer EF-domstolens retspraksis på området3

2-årsreglen i det gældende direktivs artikel 5, stk.1, er generelt accepteret,fordi den beskytter forbrugerne i medlemsstater, hvor et erhverv er lovregu-leret, og hvor erhvervet ikke er lovreguleret i hjemlandet. Forslaget til enrevision af anerkendelsesdirektivet handler derfor om forbrugere, som rejserfra deres hjemland til en anden medlemsstat og som ikke ønsker at vælge enerhvervsudøver i den medlemsstat, de rejser til, men en erhvervsudøver fraden medlemsstat, de kommer fra (eksempelvis en gruppe turister, der harvalgt en turistfører i det land, de kommer fra). I så fald har den pågældendeerhvervsudøver ikke nogen kontakt med lokale forbrugere i værtsmedlems-staten, men kun til den konkrete forbruger, der selv har valgt ham. Et kravom forudgående anmeldelse ville således synes unødvendigt. Forbrugernesvalgmuligheder vil efter forslaget være begrænset i tilfælde, hvor den of-fentlige sundhed eller sikkerhedsmæssige risici for forbrugerne retfærdiggørdet.Indførelse af ”Common Training Frameworks”

Det foreslås, at faglige organisationer kan forelægge forslag til Europa-Kommissionen om en fælles prøve. En ”Indre Markeds test” eller et fællesuddannelsesprogram (”Common Training Frameworks”) med henblik på, aterhvervsudøvere, som består prøven eller er i besiddelse af de bestemte ud-dannelseskvalifikationer, bliver berettigede til automatisk anerkendelse afderes kvalifikationer.Indførelsen af ordningen kræver, at mindst ni medlemsstater kan acceptereordningen. Medlemsstater, som ikke ønsker at deltage i ordningen, underret-ter Europa-Kommissionen om, hvorvidt disse medlemsstater vil forbeholdesig ret til at anvende de gældende udligningsforanstaltninger (krav om eg-nethedsprøve eller prøvetid, som forudsætning for anerkendelse), når detteer nødvendigt.Obligatorisk anvendelse af Indre Markeds Informationssystem (IMI)og indførelse af en ”alert system” for sundhedsfaglige erhverv

Ovennævnte foreslås med henblik på at styrke det administrative samarbej-de mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. Samarbejde mellemmedlemsstater via IMI er allerede daglig praksis, og medlemsstaternesmyndigheder udveksler relevante oplysninger om ansøgernes erhvervsmæs-sige kvalifikationer, lovlig etablering i hjemlandet m.v., jf. direktivets arti-kel 8 og artikel 56. I dag er dette imidlertid ikke obligatorisk for de kompe-tente myndigheder, for så vidt angår erhvervsudøvere, hvis aktiviteter ikkeer omfattet af servicedirektivet.I forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet foreslås det, at de kom-petente myndigheder i et medlemsland skal være forpligtet til at advare

Det foreslås, at alle borgere, der ønsker at få deres erhvervsmæssige kvalifi-kationer anerkendt, bør kunne henvende sig de Kvikskranker (Point of Sing-le Contact), som er oprettet i henhold til servicedirektivet i stedet for at skul-le gå fra den ene offentlige instans efter den anden. Ved Kvikskranken vilborgerne kunne få al information om de dokumenter m.v., der er nødvendi-ge for at få deres kvalifikationer anerkendt, og de vil også her kunne foreta-ge alle online-anerkendelsesekspeditioner.Beføjelse til Europa-Kommissionen om at vedtage almengyldige ik-ke-lovgivningsmæssige retsakter, jf. Traktatens artikel 290

Det foreslås, at Europa-Kommissionen fremover skal kunne udbygge ellerændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i anerkendelsesdirektivet i over-ensstemmelse med Traktatens artikel 290 om ”delegerede retsakter”. Hidtilhar dette skullet udøves efter komitologisystemet, jf. artikel 58 i det gæl-dende direktiv. Det er eksempelvis tale om muligheden for at foretage enteknisk opdatering af direktivets bilag IV, V og VIII, at opdatere informati-oner om varigheden af enkelte uddannelser (overgang til ETCS normerings-system), om uddannelsestitler, uddannelsesinstitutioner m.v.Europa-Kommissionens direktivforslag indeholder endvidere en række sek-torspecifikke emner:Direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer indeholderen række harmoniserede minimumskrav til uddannelse af læger, tandlæger,sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, jorde-mødre, farmaceuter, dyrlæger og arkitekter. Disse minimumsuddannelses-krav har dannet grundlag for automatisk anerkendelse i mange år, men fore-slås opdateret og moderniseret, ikke mindst på grund af den videnskabeligeog teknologiske udvikling.Blandt de sektorspecifikke emner om den automatiske anerkendelsesordningfor denne persongruppe er bl.a. forslag om:En mere klar og effektiv notifikationsprocedure, når en medlemsstatønsker at få optaget en ny eller redigeret en eksisterende uddannel-sestitel i bilag V til direktivet

Efter det gældende direktiv er adgangskravet for optagelsen på sygeplejer-ske- og jordemoderuddannelsen mindst 10 års almen skolegang. Områdernehar dog udviklet sig væsentligt i de sidste tre årtier: Sundhedspleje i lokal-området, brug af komplekse behandlinger og teknologi, som udvikler sig lø-bende, forudsætter, at sygeplejersker er i stand til at udføre mere selvstæn-digt arbejde. Forslaget afspejler tillige det reelle adgangskrav for sygepleje-uddannelsen i størstedelen af medlemsstaterne.Superviseret praktisk erfaring af henholdsvis 2-1 års varighed efteren afsluttet arkitektuddannelse af henholdsvis 4-5 års varighed

Uddannelseskravene på 4 års akademiske studier for arkitekter, som er defi-neret i artikel 46 i direktivet, er et minimum, idet medlemsstaterne og uni-versiteterne gerne må anvende højere standarder ved uddannelse af fremti-dige arkitekter. I mange medlemsstater udbyder universiteterne således i dagstudier på mindst 5 år på arkitektuddannelsen.Med forslaget tages spørgsmålet om prøvetid under kvalificeret fagmandsansvar op, da dette er et aspekt af arkitektuddannelsen, som allerede er an-erkendt i flere medlemsstater, som betragter dette som et væsentligt elementi uddannelsen af arkitekter.Vedtages forslaget vil det således tage mindst 6 år (4+2 eller 5+1) at blivefuldt kvalificeret arkitekt i EU, og dette vil altid omfatte prøvetid under kva-lificeret fagmands ansvar.Muligheden for meritoverførsel for dele af speciallægeuddannelser,hvor uddannelserne overlapper hinanden

Det gældende direktiv giver ringe mulighed for anerkendelse af tidligereundervisning som en del af uddannelseskurser, som - i hvert fald - er på etniveau, der svarer til uddannelsen i et givent speciale. Dette er især relevantfor specialer, som udspringer af intern medicin eller almen kirurgi. Hvis enlæge har fulgt en speciallægeuddannelse og efterfølgende følger en andenspeciallægeuddannelse, skal denne efter gældende ret i princippet følge detkomplette uddannelsesprogram for det andet speciale helt fra begyndelsen.Med henblik på at forbedre muligheder for anerkendelse, foreslås at givemedlemsstaterne mulighed for at give delvis dispensation fra dele af special-lægeuddannelsen, hvis den pågældende del af uddannelsen allerede er gen-nemført i forbindelse med et andet speciallægeuddannelsesprogram.

Den automatiske anerkendelse kan i øjeblikket kun udvides til nye specialer,hvis specialet eksisterer i mindst 2/5 af medlemsstaterne. Europa-Kommissionen vurderer, at denne grænse kan skabe en hindring for innova-tion og begrænse mulighederne for at indsætte nye medicinske specialer idirektivet. Derfor foreslår Europa-Kommissionen, at grænsen for det kræ-vede antal medlemsstater sættes ned fra 2/5 til 1/3.Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet indeholder endvidereemner, som har til formål at klargøre visse bestemmelser i direktivet, medhenblik på præcisering af borgernes rettigheder og pligter i forhold til direk-tivet:Muligheden for, at en EU/EØS-borger, som kommer fra en medlems-stat, hvor erhvervet ikke er lovreguleret, kan få sin autorisationsan-søgning behandlet og anerkendt efter reglerne i direktivet

Hvis en erhvervsudøver ønsker at flytte fra et land, hvor hverken hans er-hverv eller hans uddannelse er lovreguleret, til et land hvor erhvervet er re-guleret, kan værtslandet kræve, at erhvervsudøver beviser, at den pågælden-de har opnået den relevante erhvervserfaring af 2 års varighed i løbet af desidste 10 år (kravet gælder både for midlertidig mobilitet og for etablering).Hvis ”2-årsregelen” ikke er opfyldt, kan ansøgeren efter gældende ret ikkefå behandlet sin autorisationsansøgning efter reglerne i direktivet, men eftertraktatreglerne om etableringsfrihed (hvorefter værtslandet kan kræve, at an-søgeren supplerer sine uddannelseskvalifikationer).Det foreslås, at der gives adgang til at få behandlet autorisationsansøgningenefter direktivet, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) det fremgår af ansø-gerens uddannelsesbevis, at pågældende er uddannet til at udøve sit erhvervi hjemlandet og 2) uddannelsesbeviset er udstedt af en kompetent myndig-hed i uddannelseslandet.Mulighed for medlemsstaterne til at stille specifikke krav om egnet-hedsprøve og brug af ”notar” titel inden for notarerhvervet

Det gældende anerkendelsesdirektiv gælder ikke for personer, som har af-sluttet deres studier, men ikke er fuldt kvalificerede til selvstændig udøvelseaf deres erhverv.EU-domstolen præciserede imidlertid iMorgenbesser-sagen,at reglerne iTraktaten om fri bevægelighed gælder for sådanne sager, og at medlemssta-ter ikke principielt kan forhindre personer i at gennemføre en lønnet prøve-tid under kvalificeret fagmands ansvar, hvis de giver deres egne borgeremulighed for dette. Det foreslås på den baggrund, at medlemsstater skalsammenligne ansøgerens kvalifikationer med de kvalifikationer, der krævesnationalt, med henblik på at vurdere, om de kan anerkendes.Det foreslås videre, at direktivet præciserer, at oprindelseslandet ikke prin-cipielt kan nægte at anerkende en praktikanttjeneste alene med den begrun-delse, at den blev gennemført i udlandet.Afklaring og opdatering af former for erhvervsvirksomhed, oplistet idirektivets bilag IV

Inden for områderne, som er oplistet i bilag IV (eksempelvis håndværk,handel og industri) afhænger automatisk anerkendelse af to betingelser: 1) etvist antal års erfaring, som varierer i henhold til aktiviteten, og 2) en klaridentifikation af den erhvervsmæssige aktivitet baseret på bilag IV i direkti-vet. I øjeblikket henviser bilag IV til FNs ”International Standard IndustrialClassification of All Economic Activities” (ISIC) nomenklatur, som fornogle områder kan dateres helt tilbage til 1950'erne og 1960'erne, og somderfor ikke er opdateret.Bilag IV foreslås at blive opdateret af Europa-Kommissionen i overens-stemmelse med forslagets regler om delegerede retsakter.En fokuseret rådgivnings- og vejledningsfunktion fra medlemsstaternes kon-taktpunkter for direktivet (”assistance centers”)Det foreslås, at de nuværende kontaktpunkter bliver de såkaldte ”assistancecenters”, som fortsat skal bistå borgere, som ønsker at søge om anerkendelseaf erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Samarbejdet mellem assistance

centers foreslås formaliseret og styrket, så der opnås tættere samarbejdemellem disse centre og mellem centrene og kompetente myndigheder ogmedlemsstaternes Kvikskranke, der blev oprettet under servicedirektivet.4.Europa-Parlamentets udtalelserForslaget vil blive behandlet i Europa-Parlamentets udvalg for Indre Markedog Forbrugerbeskyttelse (IMCO). Det forventes, at IMCO gennemfører enoffentlig høring af forslaget og offentliggør en rapport omkring sommeren2012.IMCO har den 26. oktober 2011 offentliggjort en betænkning om moderni-sering af anerkendelsesdirektivet4. Indeholdt i betænkningen er bidrag fraEuropa-Parlamentets udvalg for Beskæftigelse og Sociale Anliggender(EMPL) og udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI).I betænkningen anbefaler udvalget bl.a., at der sker en forenkling af eksiste-rende anerkendelsesprocedurer til gavn for borgere, en ajourføring af visseeksisterende bestemmelser, en opgradering af den offentlige sundhed ogsikkerhed samt en integration af erhvervsudøvere og øget tillid i systemet.Som opfølgning på gennemførelsen af anerkendelsesdirektivet har IMCOden 25. oktober 2010 offentliggjort sit eget studie, som indeholder sekskonkrete anbefalinger til forbedring af systemerne for erhvervsmæssig aner-kendelse med henblik på fjernelse af barrierer for arbejdskraftens frie bevæ-gelighed5. Samtidig har IMCO gennemført en høring og en workshop forrepræsentanter for medlemsstaternes parlamenter. Folketinget har den 29.september 2010 skriftligt besvaret høringen6.5.NærhedsprincippetEuropa-Kommissionen finder, at direktivforslaget er i overensstemmelsemed nærhedsprincippet, da forslaget kun indeholder bestemmelser, der ernødvendige for at nå målet om at sikre medlemsstaternes statsborgere ret tilat udøve et erhverv som selvstændig eller lønmodtager i en anden medlems-stat end den, hvori de har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer.Sådanne bestemmelser kan efter Europa-Kommissionens opfattelse kunfastlægges på fællesskabsplan.Regeringen skønner, at formålet med forslaget kun vil kunne opfyldes ved, atder fastsættes fælleseuropæiske regler for anerkendelse af erhvervsmæssigekvalifikationer. Dette fordi, at sikring af EU-borgernes traktatfastede ret tiletablering og udveksling af tjenesteydelser på tværs af EU's grænser skønnesat kræve fælleseuropæiske regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvali-fikationer.Betænkning om gennemførelse af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer(2011/2024(INI)):http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+REPORT+A7-2011-0373+0+DOC+XML+V0//DA5IMCOs studie vedrørende forbedring af systemerne for erhvervsmæssig anerkendelse:http://www.europarl.europa.eu/activities/committees/studies/download.do?language=da&file=327516Folketingets besvarelse af IMCOs høring:http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pdf/c099ccbc/09567.pdf4

6.Gældende dansk retDirektiv 2005/36/EF er gennemført ved lov nr. 123 af 13. februar 2007 omforenkling af adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark, jf.lovbekendtgørelse nr. 189 af 12. februar 2010 om adgang til udøvelse afvisse erhverv i Danmark og med bekendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 omanerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Hermed er den retti-dige, overordnede gennemførelse af direktiv 2005/36/EF sikret.Indeholdt i ovennævnte lovgivning er bestemmelser, som sammen med denrespektive lovgivning for det enkelte erhverv, sikrer gennemførelsen afsamtlige obligatoriske regler i direktivet. Loven og bekendtgørelsen inde-holder tillige bestemmelser, som åbner for gennemførelse af direktivets dis-positive regler. Loven trådte i kraft den 1. oktober 2007, og bekendtgørelsentrådte i kraft den 20. oktober 2007 og er senest blevet ændret med ikrafttræ-den den 15. juni 2011.Direktivet er tillige gennemført i omkring 100 love og bekendtgørelser forde lovregulerede erhverv, der er berørt af direktivet.7.Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslaget vil kræve tilpasning af den danske lovgivning,som implementerer anerkendelsesdirektivet, jf. lovbekendtgørelse nr. 189 af12. februar 2010 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark og be-kendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 om anerkendelse af erhvervsmæssigekvalifikationer m.v.Derudover kan det - afhængig af lovgivningens konkrete udformning - værenødvendigt at ændre i den lovgivning, der regulerer enkelte erhverv.Statsfinansielle konsekvenserForslaget skønnes at have begrænsede statsfinansielle konsekvenser forbun-det med bl.a. anvendelsen af IMI i forbindelse med udstedelse af er-hvervspas og udvidelsen af kvikskranken til at omfatte alle lovreguleredeerhverv, som er omfattet af anerkendelsesdirektivet. Det konkrete omfang afde begrænsede statsfinansielle konsekvenser skal analyseres nærmere.8.Samfundsøkonomiske konsekvenserDet forventes, at et revideret anerkendelsesdirektiv kan bidrage til fjernelseaf barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed i EU og til skabelse af fle-re job i EU og på den måde kunne have positive samfundsøkonomiske kon-sekvenser.

9.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget skønnes ikke i sig selv at have administrative konsekvenser for er-hvervslivet.10.HøringStyrelsen for Universiteter og Internationalisering har den 21. decem-ber 2011 sendt Europa-Kommissionens direktivforslag i høring i Speci-aludvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål medfrist den 11. januar 2012.Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har modtaget hø-ringssvarfrafølgendehøringsparter:Advokatsamfun-det/Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Akade-misk Arkitektforening, Arkitektforbundet, Danmarks Apotekerfor-ening, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Danmarks Lærerforening,Danmarks Vejlederforening, Dansk Byggeri, Dansk Sygeplejeråd, Dan-ske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), Danske Erhvervsskoler –Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Maritime,Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter (Aarhus Universi-tet, Roskilde Universitet og Danmarks Tekniske Universitet), Den Dan-ske Skiskole (uddannelsesgren i Danmarks Skiforbund), Finanssekto-rens Arbejdsgiverforening, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Råd-givende Ingeniører, FSR - danske revisorer, FTF, TEKNIQ, Jordemo-derforeningen, Konstruktørforeningen, Landsorganisationen i Dan-mark (LO), Lægeforeningen, Professionshøjskolernes Rektorkollegiumog Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser.Følgende høringsparter har i deres høringssvar henvist til, at de gene-relt tilslutter sig de bemærkninger, der kommer fra den respektive ho-vedorganisation: Arkitektforbundet henviser til AC, Danmarks Lærer-forening og Jordemoderforeningen henviser til FTFs høringssvar.Nedenfor er angivet de særlige bemærkninger, der er indkommet fradisse høringsparter.Desuden henviser visse hovedorganisationer til enkelte medlemmershøringssvar. Fx henviser AC til høringssvar fra Lægeforeningen ogAkademisk Arkitektforening vedrørende særlige bemærkninger til en-kelte professioner. Dansk Byggeri henviser til høringssvar fra Kon-struktørforeningen vedrørende muligheden for anerkendelse af kon-struktøruddannelsen i medlemsstaterne med henblik på konstruktører-nes deltagelse i EU-projekter.Nogle høringsparter har i deres høringssvar endvidere henvist til tidli-gere afgivne høringssvar i forbindelse med Kommissionens høring af 7.januar 2011 vedrørende reform af systemerne til anerkendelse af er-hvervsmæssige kvalifikationer til brug for udøvelse af lovreguleredeerhverv, dels til høringssvar i forbindelse med Europa-Kommissionenshøring af 28. juni 2011 vedrørende modernisering af direktiv

2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer(Grønbogen).Følgende høringsparter har meddelt, at de ikke har nogen bemærknin-ger til forslaget: FSR - danske revisorer, Danske Erhvervsskoler – Be-styrelserne, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danmarks Evaluerings-institut (EVA) og Forbrugerrådet. Visse høringsparter har beklaget hø-ringsfristen, ligesom de finder det betænkeligt, at en dansk udgave afdirektivforslaget først foreligger efter høringsfristens udløb.På baggrund af høringen har Styrelsen for Universiteter og Internatio-nalisering modtaget nedenstående høringssvar:Generelle bemærkninger:For Dansk Byggeri er det centralt, at alle bestræbelser, nationalt sompå EU-plan, går i retning af at understøtte en vækstdagsorden, der kanvære med til at få såvel Danmark som Europa ud af krisen. Et vigtigtelement heri er at sikre fri bevægelighed af arbejdskraft og tjeneste-ydelser. Anerkendelsesdirektivet er efter Dansk Byggeri et skridt i denrigtige retning. Dansk Sygeplejeråd finder det positivt, at forslaget læg-ger op til, at de særlige vilkår og krav, der er knyttet til princippet omautomatisk anerkendelse fastholdes.Danske Universiteter støtter Kommissionens hensigt med forslaget: atstyrke det europæiske system for anerkendelse af erhvervsmæssige kva-lifikationer med henblik på at fremme arbejdskraftens fri bevægelig-hed. Danmarks Vejlederforening hilser forslaget velkomment og opfat-ter, at de foreslåede ændringer af direktivet i højere grad vil sikre ar-bejdskraftens fri bevægelighed, hvilket foreningen bifalder.FTF bemærker, at Kommissionens udkast til ændringsdirektiv inde-holder en række positive elementer, der kan lette anerkendelsen af denenkelte erhvervsudøvers kvalifikationer, men det er særligt afgørende,at direktivet ændres på to områder. FTF er uenig i forslaget om delvisadgang til udførelse af erhverv og foreslår, at dette element udgår. FTFønsker, at det fortsat skal være det enkelte medlemsland, der fastsættersprogkrav. FTFs overordnede tilgang til revisionen af anerkendelsesdi-rektivet er ønsket om at fremme såvel kvalitet og høj faglig standard ide opgaver, erhvervsudøverne varetager, som mulighederne for mobili-tet. Fremme af mobilitet må derfor ikke ske på bekostning af kvaliteteni de opgaver, som erhvervsudøverne varetager fx indenfor undervis-nings- og sundhedssektoren. Hensynet til sikkerheden for den enkelteborger eller kunde er ligeledes afgørende.Konstruktørforeningen støtter den frie bevægelighed i EUs indre mar-ked. Derfor er foreningen generelt positiv overfor det nye forslag og haren række forbedringsforslag. Foreningen bemærker, at med bygnings-konstruktører - som den største videregående uddannelse til byggeriet i

Danmark - er barrierer for konstruktører også en barriere for ekspor-ten, og at der i dag desværre stadig er barrierer for konstruktørernesfri bevægelighed.Generelt støtter Lægeforeningen direktivets formål med at fremme ar-bejdskraftens fri bevægelighed i Europa bl.a. for personer inden forlovregulerede erhverv, herunder læger. Det er – som det også fremgåraf indledningen til direktivet – dog af stor betydning for Lægeforenin-gen, at arbejdskraftens fri bevægelighed ikke sker på bekostning afhensynet til patienterne, der bl.a. forventer tilstrækkelige sprogkund-skaber samt adækvat lægefaglig uddannelse.LO støtter arbejdet for at lette og fremme arbejdskraftens mobilitet in-denfor EU. LO bakker op om intentionerne om at gøre det nemmerefor borgere i EU at bosætte sig og arbejde indenfor unionen. Det ermagtpåliggende for LO, at øget migration indenfor EU sker i fuld over-ensstemmelse med de principper, det danske arbejdsmarked i dag hvi-ler på, og at medlemsstaternes autonomi til selv at udvikle uddannelseri samarbejde med arbejdsmarkedets parter, der matcher beskæftigel-sesbehovene på det nationale arbejdsmarked, ikke undermineres. LOgør opmærksom på, at en mobilitetsfremmende politik ikke må over-skygge medlemsstaternes indsats for at sikre arbejdsmiljø og sikkerhedeller arbejdet med at udvikle de enkelte landes uddannelsessystemer ihenhold til den traktatfæstede nationale bestemmelsesret på området.Professionshøjskolernes Rektorkollegium mener, at det generelt er po-sitivt, at der arbejdes på at forbedre mulighederne for mobilitet mellemlandene i EU, men det er samtidigt vigtigt, at der tages hensyn til sik-ring af faglighed og kvalitet.Emnespecifikke bemærkninger:Indførelse af ”Professional Card” (Europæisk erhvervspas)

Akademisk Arkitektforening, AC, Arkitektforbundet, Danmarks Apo-tekerforening, Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), DanskByggeri, Danske Studerendes Fællesråd, Konstruktørforeningen, LO,Lægeforeningen, Den Danske Skiskole, FTF, ProfessionshøjskolernesRektorkollegium støtter generelt forslaget om udvikling af et europæiskerhvervspas.Efter ACs opfattelse er det vigtigt at samtænke erhvervspasset med eu-ropæiske curricula for de enkelte professioner. Ifølge Advokatsamfun-det/Advokatrådet bør det europæiske erhvervspas gradvist gennemfø-res i enkelte, udvalgte brancher med henblik på en hensigtsmæssig op-bygning af systemet. I relation til advokatbranchen er det afgørende, aterhvervspasset kun udstedes til personer, der faktisk har ret til at ud-øve advokatvirksomhed, og at erhvervspasset udstedes af den kompe-

tente myndighed. Høringsparten er betænkelig ved forkortelsen afsagsbehandlingsfrister.Advokatsamfundet/Advokatrådet forudsætter, at regler for behandlingaf og adgang til persondata fastsættes i overensstemmelse med direktiv95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-ling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.Advokatsamfundet/Advokatrådet forudsætter i den forbindelse, at dekompetente myndigheders forpligtelser ikke går videre end efter detnævnte direktiv, hvilket i modsat fald ville kunne indebære væsentligeadministrative problemer for de kompetente myndigheder. Imidlertidsynes forpligtelsen i artikel 4e.5 til hvert andet år at minde indehaverenaf kortet om sine rettigheder i relation til oplysningerne i IMI at gå vi-dere end direktiv 95/46/EF, således som det er implementeret i Person-dataloven i Danmark.Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) finder, at det til formå-let vil være vigtigt at udpege en kompetent myndighed bestående afpersoner med fagligt kendskab til arkitekterhvervet og sikre en tætkontakt mellem en sådan myndighed og Kvikskranken samt Støttecent-ret.Danske Universiteter oplyser, at Roskilde Universitet støtter forslaget,og at Danmarks Tekniske Universitet finder, at forslaget om et europæ-isk erhvervspas kan gøre det lettere for erhvervsudøvere at få aner-kendt deres uddannelsesmæssige kvalifikationer i EU/EØS-landene.Det er efter FTFs opfattelse afgørende, at erhvervspasset udstedes afkompetente myndigheder, og at IMI gøres obligatorisk. FTF foreslår, atder fastsættes regler for, hvilke rettigheder erhvervsudøveren har over-for den kompetente myndighed. FTF gør opmærksom på, at det sikres,at en eventuel brugerbetaling ikke bliver en barriere for den enkelte.FTF finder det vigtigt, at medlemsstaterne afsætter de nødvendige res-sourcer for, at projektet vedrørende erhvervspas kan opnå de ønskedemål om at understøtte mobiliteten.FTF og Konstruktørforeningen foreslår, at direktivets regler om er-hvervspasset i tilfælde, hvor erhvervet ikke er lovreguleret i en med-lemsstat, klargøres. Konstruktørforeningen mener, at erhvervspas kanbegrænse mængden af krævede dokumenter, men finder ikke, at pro-ceduren nødvendigvis vil blive nemmere første gang, man flytter og harbrug for anerkendelse. Foreningen efterlyser svar på, hvordan mantænker at inddrage kompetente faglige personer som rådgivere for denationale myndigheder og peger på behov for, at "European Professio-nal Card" oversættes korrekt, da der ikke er tale om pas. Der foreslåsordet "professionskort" som en korrekt dansk oversættelse.LO understreger nødvendigheden af, at et erhvervspas udarbejdes i

samarbejde med arbejdsmarkedets parter både på europæisk og natio-nalt plan. Det undrer dog LO, at erhvervspasset som omtalt i artikel 4com midlertidig levering af tjenesteydelser skal have en gyldighed på 2år, og at ”midlertidig levering af tjenesteydelser” skal have en varighedaf 2 år. Desuden mener LO, at også tjenesteyderes kurser, uddannelseog erhvervserfaring skal fremgå af erhvervspasset (artikel 4e, stk. 4), daarbejdsgiveren også skal have mulighed for at vurdere, hvorvidt en tje-nesteyder opfylder kravene til at udføre erhvervet.Professionshøjskolernes Rektorkollegium støtter, at der for sundheds-uddannelserne udstedes erhvervspas med angivelse af opnået uddannel-se og efter- og videreuddannelseskompetencer.Indre Markeds Informationssystem (IMI) skal være "back office" forde myndigheder i medlemsstaterne, der arbejder med erhvervspasset

AC, Akademisk Arkitektforening, Arkitektforbundet, Danske Arki-tektvirksomheder (DANSKE ARK), Danske Universiteter (RoskildeUniversitet) og Lægeforeningen, støtter, at etableringen af et er-hvervspas, der fungerer som et elektronisk certifikat, kobles op på IMI.FTF er positiv overfor, at der indføres en række krav til medlemssta-terne om at sikre bedre information og lettere adgang til ”e-baseret”anerkendelsesprocedure.Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne medudgangspunkt i traktatens regler om diskriminationsforbud og med-lemsstaternes hensyn til at regulere adgangen til udøvelse af visse er-hverv

AC bakker op om, at medlemsstaterne forpligtes til at meddele Kom-missionen om de ændringer eller nye formelle kvalifikationer, der måt-te være gennemført i uddannelserne i den pågældende medlemsstat.Advokatsamfundet/Advokatrådet bemærker, at der i forbindelse medimplementeringen af servicedirektivet blev foretaget en omfattendegennemgang af nationale tilladelsesordninger og krav på serviceområ-det med henblik på at sikre overensstemmelse med reglerne i servicedi-rektivet. Konklusionerne af den gennemgang synes i et vist omfang atkunne inddrages i relation til de forpligtelser, der pålægges medlems-staterne i udkastet til artikel 59.Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) bakker op om kravettil medlemsstaterne om at udarbejde en liste over lovregulerede erhvervsamt gennemførelse af en ”screening” af disse. Dansk Byggeri støttermuligheden for at revidere omfanget af lovregulerede erhverv i med-lemsstaterne.Konstruktørforeningen mener, at Kommissionens forslag om at gøremotiverne til lovregulering af erhverv synlige og til at lægge op til en

evaluering af området er overordentligt positive. Konstruktørforenin-gen efterlyser også i det nye direktivforslag et opgør med nogle af delovregulerede erhvervs monopol på store opgaveområder, som sagtenskan løses af andre og henviser til et problem med anvendelsen af titler.LO ønsker dels at fastholde antallet af lovpligtige uddannelser i Dan-mark og dels at bevare muligheden for at få nye uddannelser omfattetaf bestemmelserne. Det er efter LOs opfattelse vigtigt for den offentligesikkerhed og sundhed fortsat at kunne stille krav om et minimum afkompetencer inden for en række erhverv.Indførelse af regler for delvis adgang ”partial access” til udøvelse aflovregulerede erhverv, som implementerer EU-Domstolens retspraksispå området

AC er imod at åbne op for delvis anerkendelse og foreslår, at forslagetudgår. Af hensyn til patienternes sikkerhed kan AC ikke støtte, at manhelt eller delvist kan blive anerkendt til at yde visse sundhedsydelseruden at være fuldt uddannet og anerkendt på kandidatniveau, og ACfinder det væsentligt at sikre, at udenlandsk arbejdskraft ikke giveslempeligere vilkår end de, som gælder for tilsvarende national arbejds-kraft.Advokatsamfundet/Advokatrådet er umiddelbart tilbageholdende overfor tanken om, at der i advokatbranchen indføres ”partial access”, så-ledes at man får ret til at påtage sig visse – men ikke alle opgaver – in-den for advokaterhvervet. Advokatsamfundet/Advokatrådet finder dettvivlsomt, om de betingelser, som er en forudsætning for adgangen til”partial access”, kan opfyldes i relation til advokaterhvervet.Dansk Sygeplejeråd er meget opmærksom på begrebet ”delvis adgang”,og at det af Kommissionens forslag fremgår, at delvis adgang kan afslåsmed henvisning til fx den offentlige sundhed. Derudover er tanken omdelvis adgang uforenelig med den automatiske anerkendelse af fx syge-plejersker, hvor der er krav om autorisation efter endt uddannelse, somkan mistes, hvis man ikke lever op til den anerkendte faglige standard.Dansk Sygeplejeråd understreger afslutningsvist, at det er afgørende, atprincippet om delvis adgang ikke kan finde anvendelse over for syge-plejersker eller andre sundhedspersoner.Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) finder det positivt, atder åbnes op for muligheden for at søge om delvis anerkendelse inden-for afgrænsede aktiviteter af en lovreguleret profession. Dette kan sik-re, at de af Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARKs) medlem-mer, der ikke kan opnå automatisk anerkendelse, alligevel har mulig-hed for at løse opgaver inden for et afgrænset fagområde.Den Danske Skiskole støtter tiltag, som muliggør ”partial access” tilskiinstruktørerhvervet, som beskrevet i pkt. 4.4 samt pkt. 4.8.1 angåen-

de ”not fully qualified professionals”, som vil medføre mere klarhedover ”praktikanters”/kandidater under uddannelse’ muligheder for atopnå erhvervserfaring.FTF er uenig i forslaget om ”delvis adgang” og foreslår, at det udgår afdirektivet. For FTF er et helt afgørende led i at sikre kvaliteten i bl.a.undervisningen, sundhedsopgaverne eller tekniske opgaver, erhvervs-udøverens kvalifikationer og kompetencer, og derfor er der fastsat ud-dannelseskrav via lovgivningen indenfor en række erhverv og professi-oner, der sikrer, at erhvervsudøveren kan opfylde de stillede kvalitets-krav. På sundhedsområdet forudsætter udførelsen af professionenyderligere autorisation, og FTF ønsker ikke, at der via EU-reguleringåbnes op for, at nationalt fastsatte kvalitets- og uddannelseskrav un-dermineres ved princippet om ”delvis adgang”. FTF finder videre, atprincippet vil være et brud med og et indgreb i almindelig ansættelses-praksis og angiver, at hvis princippet om delvis adgang gennemføres,vil konsekvensen være, at den ”udefrakommende” ansøger forfordeles iforhold til den danske. Generelt er det FTFs opfattelse, at forpligtelsentil at give ”delvis adgang” griber ind i den enkelte medlemsstats kompe-tence til at fastlægge kvalitetsmål, stillingsstruktur og personalesam-mensætning indenfor de specifikke erhvervs- og professionsområder,idet både uddannelses- og sundhedsområdet ifølge Lissabontraktatensuverænt er et nationalt anliggende. Det er FTFs opfattelse, at forslagetom delvis adgang bryder med dette princip.Konstruktørforeningen, som Dansk Byggeri henviser til i denne sam-menhæng, finder, at delvis anerkendelse er positivt, og at det kan givenogle muligheder, især hvor en ansøger kommer fra et ikke-lovreguleret erhverv og ønsker at etablere sig indenfor et erhverv, somnyder automatisk anerkendelse på området. Konstruktørforeningennævner fx, at i tilfælde, hvor bygningskonstruktører ønsker at arbejdemed projektering eller ledelse af byggeri i lande, hvor dette arbejde erforbeholdt arkitekter eller ingeniører, bør konstruktørerne kunne fådelvis anerkendelse til fx den tekniske del af projekteringen, som de erspecialiserede i, men ikke nødvendigvis til den æstetiske del. Forslagetvil især kunne lette virksomheder, fx entreprenører, som udsenderbygningskonstruktører til lejlighedsvist arbejde eller bygningskon-struktørers adgang til at etablere virksomhed inden for et lovregulereterhverv. Konstruktørforeningen bakker således op om artikel 4f omdelvis anerkendelse for professioner udenfor sundhedsområdet.For de lovregulerede erhverv er det uacceptabelt for LO, at der medforslaget åbnes for delvis adgang. LO vurderer således, at delvis adgangvil være uforsvarlig i forbindelse med arbejdsmiljøfaglige uddannelserom sikkerhed. LO tager også afstand fra at åbne for delvis adgang tilandre erhverv, bl.a. autoriseret elinstallatør, kloakmester og VVSer,hvor kendskab til gældende national lovgivning er afgørende for denkonkrete udførelse af arbejdet, herunder den offentlige sundhed og sik-

kerhed. Adgang for tjenesteydere med kun delvise kompetencer på dis-se områder vil give problemer i forhold til virksomhedernes kvalitets-sikringsordning, og det vil desuden være problematisk med helhedsori-enteret vejledning og problemløsning indenfor disse erhverv, hvis tjene-steyderen ikke har den komplette uddannelse i og erfaring med faget.LO finder, at brug af tjenesteydere med delvise uddannelser eller delvi-se kompetencer generelt vil bryde med det mangeårige princip på detdanske arbejdsmarked om fordelene ved at uddanne faglært arbejds-kraft med en bred vifte af kompetencer som middel til at opnå kvalitetog fleksibilitet for både arbejdstager og arbejdsgiver, og at tilladelse tilbrug af delvist uddannet arbejdskraft på sigt vil bidrage til at udhule ogdevaluere de danske erhvervsuddannelser og skabe ubalance på ar-bejdsmarkedet, som LO ikke ønsker at fremme. Sammenfattende me-ner LO, at det er uacceptabelt, at personer, der ikke har de kvalifikati-oner, der skal til for at udføre et lovreguleret erhverv fuldt og helt, kanfå adgang til at udføre service i Danmark.TEKNIQ peger på, at spørgsmålet om indførelse af regler for delvis ad-gang til udøvelse af lovregulerede erhverv kan have uhensigtsmæssigekonsekvenser, hvis det ukritisk implementeres og efterleves i Danmark,og TEKNIQ advarer i den forbindelse mod, at man fx ”skærer de nu-værende autorisationsordninger på el- og vvs-området i skiver”. De nu-værende autorisationsordninger sikrer, at den autoriserede installatørhar det samlede ansvar for sikkerheden i installationerne herunder, atdisse er dimensioneret og monteret korrekt. TEKNIQ finder det såledesvigtigt, at den ansvarlige myndighed meget nøje vurderer den uden-landske virksomheds eller arbejdstagers kompetence nøje og kun giveranerkendelse på meget begrænsede og veldefinerede områder, som ikkehar betydning for sikkerheden.Kravet om 2 års erhvervserfaring inden for ikke-lovregulerede erhvervkan fraviges, hvis der er tale om følgeskab med forbrugere, der ønskerat vælge en tjenesteyder fra hjemlandet

Advokatsamfundet/Advokatrådet, der henviser til gældende ret, gør forgod ordens skyld opmærksom på, at det forudsættes, at advokaterhver-vet ikke anses for omfattet af den foreslåede bestemmelse, og udtaler, atdet derfor kan overvejes at lade dette fremgå udtrykkeligt af bestem-melsen, jf. også den anførte undtagelse vedrørende notarer.Dansk Byggeri finder, at et krav om erhvervserfaring i to år for det før-ste ikke er afgørende for, hvorvidt den enkelte kan arbejde sikker-hedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og for det andet erkravet helt uproportionalt med, at de uddannelseskrav, som erhvervs-erfaringen skal matche, ofte er et AMU-kursus af én dags varighed.Arbejdsgiverne står til ansvar efter arbejdsmiljøloven og tilsvarendenational og international regulering og har naturligvis ansvaret for, atarbejde i Danmark udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigtfuldt forsvarligt. Arbejdstilsynet har mulighed for at kontrollere dette

og afgive påbud, såfremt det ikke er tilfældet. Dansk Byggeri ønskerdog at understrege, at når det drejer sig om arbejde i tårnkraner ogmed større stilladser, er der et særskilt hensyn at tage til den offentligesikkerhed, og at dette samtidig indebærer et behov for en særlig op-mærksomhed på faglige kvalifikationer hos personer, der skal udførearbejde inden for disse felter.Den Danske Skiskole støtter ændringen. Da skiinstruktørerhvervet,som ikke er lovreguleret i Danmark, kun kan udøves i indendørs facili-teter i Danmark er det umuligt at opnå 2 års erhvervserfaring i hjem-landet, hvor aspekter af bjergsikkerhed er en stor del af uddannelsenog kræver praktisk erfaring i bjerge. Dette har derfor været en storhindring for mobiliteten og arbejdsmuligheder.Som udgangspunkt er det en grundlæggende forudsætning for LO, atudenlandske tjenesteydere udfører deres erhverv på samme vilkår somværtslandets selvstændige og arbejdstagere, både når der er tale omkompetencer og kvalifikationer, og når det gælder sikkerhed, sundhedog hygiejne på arbejdspladsen. Derfor er det for LO uacceptabelt, atder i forslaget lægges op til at give midlertidige, udenlandske tjeneste-ydere mere lempelige vilkår end tilsvarende dansk arbejdskraft. LOfinder således den nye bestemmelse i artikel 5.1, afsnit b.b, stærkt be-kymrende. Dermed skabes der risiko for social dumping, som LO ven-der sig stærkt imod. Den nye bestemmelse giver mulighed for, at tjene-steydere uden erhvervserfaring kan tilbyde ydelser til en person afsamme nationalitet som tjenesteyderen i et andet EU-land. LO nævner,at for bygge- og anlægsbranchen vil dette betyde, at udenlandske byg-herrer samt evt. entreprenører, underentreprenører mv. kan anvendehjemlandets arbejdskraft på hjemlandets vilkår, for så vidt angår om-rådet dækket af artiklen.LO er således imod den påtænkte lempelse af kravet om 2 års erhvervs-erfaring og henviser i øvrigt til udstationeringsdirektivets artikel 3.1,hvoraf det fremgår, at værtslandets arbejdsvilkår skal gælde for udsta-tionerede medarbejdere. Desuden er erhvervserfaring i bygge- og an-lægsbranchen af meget stor betydning for den offentlige sundhed ogsikkerhed såvel som for tjenesteyderens, tjenestemodtagerens og tilfæl-dige forbipasserendes sundhed og sikkerhed, og LO mener derfor, atden nye bestemmelse 5.1.b.b. bør tages ud af forslaget.Indførelse af ”Common Training Frameworks”

nerelle ordning og finder det også positivt, at Kommissionen lægger optil, at ”Common Training Frameworks” skal defineres i et samarbejdemed ”Stakeholders” også fra de lande, der ikke har lovregulering. Dan-ske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) er til gengæld betænkeligover for kravet om, at mindst en tredjedel af professionerne/erhvervenebag ”Common Training Framework” skal være lovregulerede. Dettekan sætte en ny barriere, og kravet foreslås erstattet af en opbakningfra medlemslandene.Danske Universiteter (Roskilde Universitet) ser særlig positivt på ”…samt indførelse af ”Common Training Frameworks””. Den Danske Ski-skole oplyser, at i forbindelse med forhandlingerne i pilotprojektet om”professional card” for skiinstruktører har medlemslandene indsendtderes respektive uddannelsesstrukturer med henblik på eventuel har-monisering og fælles platform som beskrevet i pkt. 4.6. Der er dog, såvidt Danmarks Skiskole ved, intet konkret regelsæt for skiinstruktørerpå nedre niveauer og deres rettigheder og muligheder for arbejde, mensde er under uddannelse, og heller ikke nogen garanti for, at der bliverfulgt op på dette.Foreningen af Rådgivende Ingeniører hilser forslaget om ”CommonTraining Frameworks” velkomment, da det forventes at kunne letterekrutteringsmulighederne af udenlandsk arbejdskraft til foreningensmedlemsvirksomheder, hvis udenlandsk arbejdskraft får mulighed forautomatisk anerkendelse af deres kvalifikationer.FTF bemærker, at de hidtidige erfaringer med ”Common Platforms”overvejende har været negative og stiller spørgsmålet, om denne nyemodel vil have bedre muligheder for at fremme automatisk anerkendel-se. FTF er fortsat skeptisk overfor denne type af proces, da den medstor sandsynlighed vil resultere i ”laveste fællesnævner”. I relation tilen mulig automatisk anerkendelse gennem ”Common Training Frame-works” vil FTF foreslå, at denne type anerkendelse skal ske på grund-lag af enkombinationaf uddannelse og erfaring.Konstruktørforeningen mener, at ”Common Training Frameworks”principielt er et godt forslag og finder det positivt, at Kommissionen vilhave ”CommonTraining Tests”defineret i samarbejde med ”Stakehol-ders”også fra lande, som ikke har lovregulering. Konstruktørforenin-gen finder til gengæld, at det er et stort problem, at Kommissionen fo-reslår, at mindst en tredjedel af professionerne bag et ”Common Trai-ning Framework” skal være lovreguleret i medlemslandene, og efterforeningens opfattelse forhindrer man dermed, at bottom-up-initiativersom EurBE www.aeebc.org kan anerkendes. Foreningen foreslår at la-de artikel 49a, 2(b) og dermed kravet om lovregulering udgå eller i detmindste at opbløde det til at handle omopbakningfra 1/3 af medlems-landene. Konstruktørforeningen foreslår desuden, at der til reglerneom definitionen af ”CommonTraining Tests”tilføjes en nærmere defini-

Danmarks Apotekerforening støtter forslaget om indførelse af et ”alertsystem” for sundhedserhverv. AC støtter en effektivisering og forenk-ling af procedurerne i forbindelse med behandling af ansøgninger omanerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer samt et bedre og mereeffektivt samarbejde mellem de europæiske myndigheder, der forestårbehandlingen af ansøgninger. AC antager, at et nyt ”alert system”overholder de til enhver tid gældende regler om videregivelse af person-følsomme oplysninger.Ifølge Dansk Byggeri er en styrkelse af samarbejdet mellem impliceredemyndigheder via IMI med til at fjerne administrative byrder for virk-somheder og deres medarbejdere, der skal udsendes til arbejde i en an-den medlemsstat.Lægeforeningen finder det hensigtsmæssigt, at IMI benyttes som fællesIT-platform for udveksling af oplysninger om EU-læger, der søger au-torisation i et andet EU-land end der, hvor lægen har fået udstedt sinoprindelige autorisation. Lægeforeningen finder, det anerkendelses-værdige formål med ”alert systemet” bør stilles over for hensynet tilden enkelte læges mulighed for at udøve sit erhverv. Lægeforeningenfinder desuden, at udveksling af personfølsomme oplysninger kun børfinde sted, når der er tale om læger, der aktuelt ansøger om at få ud-stedt autorisation til at arbejde som læge i et andet EU-land. En læge,der således har et forbud mod at udøve sit erhverv i et medlemsland,men som ikke påtænker at søge autorisation i et andet EU-land, bør ik-ke automatisk registreres i databasen. Lægeforeningen skal endvidereunderstrege, at registreringen bør fjernes, hvis sanktionen over for denenkelte læge ophører. Lægeforeningen forudsætter, at et kommende”alert system” overholder de bestemmelser om videregivelse af person-følsomme oplysninger, der til enhver tid er gældende.Udvidelse af servicedirektivets Kvikskranker til at omfatte alle profes-sioner, således at alle kan ansøge om erhvervsmæssig anerkendelsevia de Kvikskranker, der er blevet oprettet under servicedirektivet

For så vidt angår balancen mellem EU-regulering og national regule-ring, finder FTF det vigtigt at understrege, at udgangspunktet fortsatskal være, at de enkelte medlemslande fastsætter kvalitetskrav til deopgaver, erhvervsudøverne udfører, og at der derfor også er grænserfor, hvor detaljeret og på hvilke specifikke områder direktivet skal fast-lægge regler. FTF finder videre, at den foreslåede delegation af kompe-tence forekommer meget omfattende og også finder sted på helt centra-le dele af direktivet. Delegationen til Kommissionen indebærer, at derpå en række områder skal foretages udformning af specifikke bestem-melser, opdateringer af bilag V m.m. Dette opfølgende arbejde vil i vidudstrækning kræve faglig indsigt og ekspertise. For FTF er det derforen klar forudsætning, at Kommissionen sikrer aktiv inddragelse af deenkelte relevante professioner indenfor direktivets sektorområder.Jordemoderforeningen henviser til forslagets ændringer i artikel 58 og59 og svarer, for så vidt angår ajourføringen af bilag V, punkt 5.5.1, atsåfremt de af Kommissionen ønskede justeringer foretages uden vej-ledning fra reelle ekspertkompetencer på områder, vil der være risikofor, at den kliniske ekspertise kan blive for ringe i forhold til det niveau,aftagerne fordrer i Danmark, hvor dimittenderne skal kunne agereselvstændigt i virksomhedsområdet fra første dag som autoriseret.LO kan ikke acceptere, at der overføres uddannelsespolitisk kompeten-ce fra medlemsstaterne til Kommissionen. LO understreger samtidig, atanerkendelsesdirektivet allerede i sin nuværende form griber markantind i et område, som traditionelt set er og bør være et anliggende formedlemsstaterne. LO finder samlet set, at ændringsforslaget begrænsernationalstaternes selvbestemmelse samt arbejdsmarkedets parters in-volvering.En mere klar og effektiv notifikationsprocedure, når en medlemsstatønsker at få optaget en ny eller redigeret en eksisterende uddannelses-titel i bilag V til direktivet

FTF finder initiativet positivt og mener, at det kan medvirke til at sikre,at anerkendelse løbende bygger på de aktuelle uddannelseskrav. OgsåAC bakker op om, at medlemsstater forpligtes til at meddele Kommis-sionen om de ændringer eller nye formelle kvalifikationer, der måttevære gennemført i uddannelserne i den pågældende medlemsstat.I den sammenhæng understreger Jordemoderforeningen vigtigheden afat inddrage kvalificeret jordemoderfaglig ekspertise i forbindelse medjusteringer af krav til uddannelserne.Vedrørende jordemoderuddannelsen betoner ProfessionshøjskolernesRektorkollegium, at det er positivt, at bilag V, punkt 5.5.1 ajourføres.

Dog anser foreningen det også for nødvendigt at inddrage kvalificeretjordemoderfaglig ekspertise i forbindelse med alle justeringer af kravtil de jordemoderfaglige uddannelser. En kvalificeret jordemoderfagligekspertise skal udføres af en faglig ekspert med tilknytning til legalemyndigheder eller en ekspert, som er tilknyttet en konkret jordemo-deruddannelse fra et land, hvor der ydes jordemoderfaglig bistand pået højt niveau, og hvor jordemødrene har et selvstændigt virksomheds-område (fx Storbritannien, Holland eller Danmark). Såfremt de afKommissionen ønskede justeringer foretages uden vejledning fra reelleekspertkompetencer på området (jf. de foreslåede ændringer i hen-holdsvis artikel 58 og 59), vil der være risiko for, at den kliniske eksper-tise kan blive for ringe i forhold til det niveau, aftagerne fordrer iDanmark, hvor dimittenderne skal kunne agere selvstændigt i virk-somhedsområdet fra første dag i ansættelsen. På den baggrund gøresder ligeledes indsigelse mod, at bilag V, punkt 5.5.1, har en mere uklarfunktion i stk. 1 (b), sådan at det nu fremstår uklart, hvordan relevantefaglige vurderinger skal lægges til grund for eventuelle fremtidige revi-deringer af minimumskravene.Dansk Sygeplejeråd henviser til sit tidligere høringssvar, hvor det erbeskrevet, at der er behov for en opdatering af listen af uddannelses-elementer, med bl.a. øgede krav til akademiske færdigheder, kendskabtil akkreditering og patientsikkerhed, viden om forsknings- og evidens-baseret praksis m.m. Dansk Sygeplejeråd finder, at som det beskrives iforslaget fra Kommissionen, er sygeplejefaget under konstant udvik-ling, og aktuelt er bilag V meget utidssvarende i forhold til de kompe-tencer, man opnår. Dansk Sygeplejeråd opfatter forslaget således, atKommissionen er opmærksom på problemerne med bilag V, og at manigangsætter en proces, der skal sikre en opdatering. Dansk Sygepleje-råd vil i den forbindelse pege på behovet for, at denne proces sættes igang hurtigst muligt og vil samtidig anbefale, at man inddrager de rele-vante faglige organisationer. I den sammenhæng bemærkes det også, atDansk Sygeplejeråd finder det positivt, at man i bilaget fastholder listenover de forskellige betegnelser i EUs medlemsstater, der kan dækkeover de kompetencer, man i Danmark opnår med betegnelsen sygeple-jerske. Det er særdeles vigtigt, dels fordi der løbende kommer nye ud-dannelsestyper til, dels fordi de eksisterende betegnelser varierer me-get. Uden listen og denne løbende vurdering af hvilke uddannel-ser/betegnelser, der reelt lever op til direktivets krav, bliver det megetvanskeligt for kompetente myndigheder at gennemføre en automatiskanerkendelse, og det vil forlænge processen unødigt.Forhøjelse af adgangskrav til optagelse på sygeplejerske- og jordemo-deruddannelsen fra den eksisterende 10 års almen skolegang til 12 årsforudgående almen skolegang

geplejerske- og jordemoderuddannelserne løftes til 12 års generel ud-dannelse, og at beskrivelsesformen fastholdes.Også Jordemoderforeningen hilser det velkomment, at indgangen til enjordemoderuddannelse nu i alle 27 medlemsstater samt kommendemedlemsstater skal være minimum 12 års grunduddannelse.For sundhedsuddannelsernes vedkommende anbefaler Professionshøj-skolernes Rektorkollegium generelt, at adgangsgivende ungdomsud-dannelser baseres på 12 års forudgående skolegang.LO påpeger, at det er meget vigtigt, at forslaget ikke må bevirke, at deropstår forhindringer for, at elever fra social- og sundhedsuddannelsenkan fortsætte på disse uddannelser. Ændringen må heller ikke betydeindskrænkninger i fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og en mere ud-bredt anvendelse af realkompetencevurdering.For FOA er det essentielt og for LO en forudsætning, at de gældendeadgangskrav til professionsbacheloruddannelserne, herunder professi-onsbachelor som sygeplejerske og professionsbachelor i jordemoder-kundskab, fastsat til gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse sup-pleret med krav om bestemte gymnasiale fag (afhængig af uddannelse),fastholdes. FOA og LO lægger endvidere vægt på, at de gældende reg-ler om, at adgangskravet tillige kan opfyldes, hvis ansøgeren efter enrealkompetencevurdering skønnes at have faglige kvalifikationer, derkan sidestilles hermed, opretholdes.FOA og LO forudsætter, at 10 års almen skolegang sammen med fx 3års erhvervsuddannelse vil falde inden for definitionen af 12 års skole-gang.Superviseret praktisk erfaring af henholdsvis 2-1 års varighed efter enafsluttet arkitektuddannelse af henholdsvis 4-5 års varighed

Akademisk Arkitektforening og Danske Arkitektvirksomheder (DAN-SKE ARK) finder, at uddannelseskravet skal hæves til 5 års akademiskuddannelse og bifalder den ændring, der indebærer, at der indføreskrav om en superviseret, dokumenteret praksisperiode efter afsluttetarkitektuddannelse.Akademisk Arkitektforening anbefaler i overensstemmelse med den eu-ropæiske arkitektforenings (ACEs) anbefalinger en periode på 2 år.Akademisk Arkitektforening og Danske Arkitektvirksomheder (DAN-SKE ARK) opfatter de 2 år som udtryk for en maksimum praksisperi-ode, som betyder, at eventuelle andre, højere nationale krav ikke efter-følgende må stilles og derved forhindre arkitekter fra andre medlems-stater i at udøve professionen i det pågældende land. Det er en forud-sætning for anbefalingen, at de 2 års superviseret, dokumenteret prak-tikperiode fører til automatisk gensidig anerkendelse i alle EU-lande.

Akademisk Arkitektforening henviser i øvrigt til, at den, som nævnt iforbindelse med høring af 28. juni 2011, i samarbejde med to arkitekt-skoler, Arkitektforbundet og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKEARK) arbejder på at etablere en frivillig 2-årig erhvervsmæssig prak-sisordning for bygningsarkitekter, der skal gøre det nemmere for demat dokumentere deres erhvervsmæssige kvalifikationer i lande, hvor er-hvervet er lovreguleret.Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) finder yderligere, atder bør nedsættes en administrativ myndighed (kompetent myndighed),hvor alle fagets organisationer er repræsenteret. Rektorkollegiet for deKunstneriske og Kulturelle Uddannelser (Arkitektskolen Aarhus og DetKgl. Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konser-vering - Arkitektskolen) anbefaler ubetinget, at minimumsuddannelses-varigheden hæves til 5 år. Endvidere kan skolerne fagligt anbefale 5 årsundervisning og 2 års praksisperiode. De to arkitektskoler kan derimodikke tilslutte sig, at minimumsuddannelsen sættes til 6 år og minimum 1års praksisperiode, da de finder, at denne model er i direkte modstridmed den europæiske Bologna-model.Arkitektforbundet tilslutter sig også, at arkitektuddannelsen bør har-moniseres til en varighed på 5 år. Dog finder forbundet, at en gennem-førelse af et krav om prøvetid risikerer at krænke den ret, dansk ud-dannede arkitekter har, nemlig efter 5 års uddannelse at kunne udøvederes erhverv. Derfor tilkendegiver Arkitektforbundet, at hvis systemetskal være fyldestgørende, vil det være nødvendigt med flere kategorieraf arkitekter, fordi mange danske arkitekter beskæftiger sig med plan-lægning og design og ikke kun bygningsarkitektur. Forbundet synes,det er et problem, at kravet om et års prøvetid i forbindelse med 5 årsakademiske studier er beskrevet som et minimumskrav i direktivfor-slaget. Gennemførelsen af et krav om prøvetid vil medføre administra-tive og praktiske problemer i Danmark, da der ikke findes en egentligudpeget kompetent myndighed. I den udstrækning, gennemførelsen afkravet forudsætter, at der nedsættes en administrativ myndighed(kompetent myndighed), er det Arkitektforbundets holdning, at denneopgave ligger hos en offentlig organisation/myndighed, som skal arbej-de tæt sammen med repræsentanter fra alle fagets organisationer.Muligheden for meritoverførsel for dele af speciallægeuddannelser,hvor uddannelserne overlapper hinanden

Til dette punkt har organisationerne ingen kommentarer. Dog notererLægeforeningen med stor beklagelse, at foreningens ønske i forbindelsemed forrige høringsrunde om, at speciallægeuddannelsen i almen medi-cin bør anerkendes på lige fod med de øvrige speciallægeuddannelseromfattet af artikel 25, ikke er blevet implementeret i det nye direktiv, jf.artikel 28. Foreningen mener, at speciallægeuddannelsen i almen medi-cin i Danmark er, såvel i forhold til kompetenceerhvervelse og tidsfor-brug, fuldstændig tilsvarende uddannelsen indenfor de øvrige 37 læge-faglige specialer. Foreningen peger på, at det 3-årige uddannelseskrav,der følger af bestemmelsen i artikel 28 i dag ikke er fyldestgørende iforhold til de krav, der bør stilles til uddannelsen af læger i almen me-dicin på europæisk plan. Foreningen finder, at danske patienter, dermøder en almen praktiserende læge fra et andet EU-land, har en beret-tiget forventning om, at lægen har en uddannelse, der ækvivalerer dendanske speciallægeuddannelse i almen medicin, hvilket ikke er tilfældeti den form, som direktivet foreligger i nu.Afklaring af krav om bestemte sprogkompetencer, især for sundheds-personer

AC bemærker, at vurderingen af sprogkundskaber bør ske under hen-syntagen til, hvad der er nødvendigt for, at sundhedspersonale kan ud-øve deres erhverv. Det er Danmarks Apotekerforenings vurdering, atdet er altafgørende for patientsikkerheden, at personer, der arbejder isundhedssektoren og har direkte patientkontakt, som fx farmaceuter pået apotek, er underlagt en sprogtest, der sikrer, at de har tilstrækkeligesprogfærdigheder til, at deres kontakt med patienter og kolleger kanske uden at kompromittere patientsikkerheden. Foreningen finder, atsprogtest bør være obligatorisk.FTF kan ikke støtte Kommissionens forslag til skærpelse af bestemmel-serne om sprogkundskaber. FTF finder, at det fortsat inden for mangeerhverv og professioner er helt afgørende at sikre, at den enkelte er-hvervsudøver kan udtrykke sig forståeligt og er fortrolig med densproglige og kulturelle kontekst, arbejdet udføres i. Det skal derforfortsat være den enkelte medlemsstat, der fastsætter sprogkrav, og FTFfinder, at kontrol af sprogkundskaber skal indgå som et element i aner-kendelsesproceduren og udstedelsen af ”e-certifikatet”.Lægeforeningen, der støtter direktivets formål med at fremme arbejds-kraftens fri bevægelighed i Europa, finder det af stor betydning, at ar-

bejdskraftens fri bevægelighed ikke sker på bekostning af hensynet tilpatienterne, der forventer bl.a. tilstrækkelige sprogkundskaber samtadækvat lægefaglig uddannelse. Ud over den gældende artikel 53s op-rindelige krav om ”at være i besiddelse af de sprogkundskaber, der ernødvendige for at kunne udøve erhvervet i medlemsstaten”, støtter Læ-geforeningen den nye bestemmelse i artikel 53. Lægeforeningen be-mærker dog, at vurderingen af sprogkundskaber bør ske i forhold til,hvad der er nødvendigt for, at lægen kan udføre sit erhverv indenfor etgivent speciale – således, at det ikke bliver en form for ”skøn-under-regel-vurdering”.Professionshøjskolernes Rektorkollegium bemærker, at det i forbindel-se med lærererhvervet er afgørende, at den nationale myndighed harsuverænitet til at afgøre kravene til sproglige og kulturelle kvalifikatio-ner.Øvrige bemærkninger vedrørende sundhedsfaglige områder, som eromfattet af reglerne for automatisk anerkendelse på baggrund af fæl-les minimumsuddannelseskrav

- Om minimumsvarigheden af sygeplejerskeuddannelse og jordemoderud-dannelseDansk Sygeplejeråd ser det som positivt at fastslå minimumsvarighedenaf sygeplejerskeuddannelsen, så den udtrykkes i både timer og år, og ersuppleret med en beskrivelse af fordelingen mellem teori og praksis.Professionshøjskolernes Rektorkollegium fremhæver, for så vidt angårde minimumskrav, som er specificeret ud for de kliniske kompetencer,at kliniske minimumskrav fortsat ønskes ekspliciteret (artikel 40, stk. 1(b) samt stk. 4). Jordemoderforeningen ser positivt på en præcisering afminimumskrav til en jordemoderuddannelse enten efter sygeplejerske-praksis eller direkte efter en sygeplejerskeuddannelse. Jordemoderfor-eningen finder dog, at 3 år er for kort et tidsrum til en fuldt opdateretjordemoderuddannelse.- Om praktikperiode på farmaceutstudiet og om liste over erhvervsmæssi-ge aktiviteter, en farmaceut må udføreDanmarks Apotekerforening finder det vigtigt, at farmaceutstudiet in-deholder en praktikperiode på mindst 6 måneder, som dog godt kansplittes op i fx to perioder. Praktikperioden bør ligge sidst i studiet ogikke efter studiets afslutning. Danmarks Apotekerforening fremhæver,at direktivet bør udvide listen over de aktiviteter, en farmaceut er be-myndiget til at udføre.-

Konstruktørforeningen bifalder forslaget om ”assistance centers”, ogDanske Universiteter (Roskilde Universitet) finder det positivt at styrkeen fokuseret rådgivnings- og vejledningsfunktion fra medlemsstaterneskontaktpunkter i form af ”assistance centers”.Akademisk Arkitektforening, Arkitektforbundet og Danske Arkitekt-virksomheder (DANSKE ARK) understreger i forbindelse med etable-ringen af et erhvervspas på arkitektområdet, at der skal sikres en tætkontakt og klar rollefordeling mellem kompetent myndighed, Kvik-skranke og ”assistance center” og understreger vigtigheden af en klarrollefordeling mellem de tre enheder. Af hensyn til at der ikke skabesunødigt mange forskellige instanser med større bureaukrati til følge,henstiller Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) til en nær-mere beskrivelse af rollefordelingen særligt i relation til lande, hvor er-hvervet ikke er lovreguleret.Præcisering af reglerne vedrørende ”offentlig sundhed og sikkerhed” idirektivets artikel 7, stk. 4

Dansk Byggeri bemærker, at der i Danmark - med hjemmel i direkti-vets undtagelsesbestemmelse om offentlig sikkerhed og sundhed - erindført en række undtagelser fra arbejdsgivernes mulighed for - i rela-tion til midlertidigt arbejde - at vurdere, om vedkommende er i stand tilat udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt for-svarligt.Dansk Byggeri finder, at denne begrænsning, der indebærer en anmel-depligt til Arbejdstilsynet, ikke er i overensstemmelse med direktivetsintention og formål, da direktivet ikke omhandler arbejdstagernes sik-kerhed og sundhed, men den offentlige sikkerhed og sundhed. Den iDanmark indførte begrænsning lægger hindringer i vejen for arbejds-

kraftens frie bevægelighed. Det er særligt problematisk ved midlertidi-ge ansættelser, idet sagsbehandlingstiden alene vil være en forsinkelseaf processen og reelt vanskeliggør ansættelse af midlertidig udenlandskarbejdskraft, uanset hvor effektiv den nationale sagsbehandling er. Ar-bejdsgiverne står til ansvar efter arbejdsmiljøloven og tilsvarende nati-onal og international regulering og har naturligvis ansvaret for, at ar-bejde i Danmark udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldtforsvarligt. Arbejdstilsynet har mulighed for at kontrollere dette og af-give påbud, såfremt det ikke er tilfældet.Dog ønsker Dansk Byggeri at understrege, at når det gælder arbejde itårnkraner og med større stilladser, er der et særskilt hensyn at tage tilden offentlige sikkerhed. Det indebærer samtidig et behov for en særligopmærksomhed på faglige kvalifikationer hos personer, der skal udførearbejde inden for disse felter.LO anbefaler, at henvisningen til afsnit III, kapitel II, fjernes fra for-slaget. LO mener, at ændringsforslaget fremmer muligheden for socialdumping og begrænser nationalstaternes selvbestemmelse samt ar-bejdsmarkedets parters involvering. LO ønsker, at også hensynet tiltjenesteudbyderens sundhed og sikkerhed tages i betragtning i direkti-vet, ligesom der skal tages hensyn til sundhed og sikkerhed for forbi-passerende og de arbejdstagere, der kan påvirkes negativt af tjeneste-udbyderens arbejde.LO anbefaler, at begrebet ”tvingende almene hensyn” (begrebet ernærmere beskrevet i servicedirektivets (2006/123/EF) præambel, punkt40), indføres som erstatning for begreberne ”offentlig sundhed og sik-kerhed” samt ”tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed” de steder,hvor begrebet optræder i direktivet. Det er uacceptabelt for LO, at for-slaget fritager tjenesteydelser under afsnit III, kapitel II fra at væreomfattet af forhåndskontrol i tilfælde, som har betydning for den of-fentlige sundhed og sikkerhed, hvilket artikel 7.4 giver hjemmel til. Ud-videlsen har ifølge LO den konsekvens, at selvstændige og virksomheds-ledere inden for industri, håndværk og handel uden forhåndskontrol vilkunne yde tjenester, som kan have konsekvenser for den offentlige sik-kerhed og sundhed. Inden for byggeriet kan dette have drastiske kon-sekvenser for sikkerheden på byggepladserne, da en meget stor del afden udenlandske arbejdskraft ansættes som selvstændige.Det er afgørende for LO, at anerkendelsesdirektivet er i fuld harmonimed arbejdsmiljødirektivet i EU (direktiv 89/381), hvoraf det fremgår,at ”dette direktiv kan ikke berettige til eventuel nedsættelse af de be-skyttelsesniveauer, der allerede er opnået i hver enkelt medlemsstat,idet medlemsstaterne i medfør af Traktaten skal bestræbe sig på at for-bedre de eksisterende vilkår på dette område og sætte sig som mål atharmonisere disse vilkår på et stadigt stigende niveau”. LO mener, atanerkendelsesdirektivet bør være i fuld overensstemmelse med udstati-oneringsdirektivets artikel 3.1 (direktiv 96/71/EF), hvoraf det fremgår,

I forhold til arbejdet med at sikre, at medlemslandene opdaterer rele-vante oplysninger vedrørende uddannelserne, forudsætter AC, at de re-levante, berørte faglige organisationer inddrages i dette arbejde. FTFforudsætter, at det fortsat er op til den enkelte medlemsstat at fastsættekvalitets- og uddannelseskrav til udførelsen af erhverv og professioner,men den foreslåede proces kan medvirke til at klargøre de enkelte med-lemslandes begrundelser og dermed øge transparens.Dansk Byggeri understreger nødvendigheden af en til enhver tid opda-teret database, hvor virksomheder kan få let adgang til information om,hvilke uddannelser der er lovregulerede i de deltagende lande, og hvadomfanget af reguleringen er. Danske Studerendes Fællesråd mener, atdet i vurderingen af retten til at udøve et lovreguleret erhverv bør sik-res, at ansøgerens uddannelse er kvalitetssikret efter europæiske stan-darder. For de lange videregående uddannelser gælder det kvalitetssik-ring udført af institutioner optaget i European Quality Assurance Regi-ster for Higher Education (EQAR).Det er i Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARKs) interesse, atder skabes så få barrierer som muligt for de danske arkitekter, der øn-sker at udøve professionen i et andet medlemsland. En barriere kanvære manglende transparens i forhold til de kvalifikationskrav, der stil-les nationalt i forbindelse med udøvelse af et lovreguleret erhverv. Der-for bakker Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) op om detforeslåede direktivkrav til medlemsstaterne om at udarbejde en listeover lovregulerede erhverv samt gennemføre en ”screening” af disse.Konstruktørforeningen mener, at synlighed vedrørende lovreguleredeerhverv er vigtigt for den enkelte, som ønsker at arbejde i et andet med-lemsland. Det er imidlertid også vigtigt at kende omfanget af regulerin-gen. Databasen skal være opdateret og den skal give mening. Derforskal den ikke kun opliste titler, idet titler ofte dækker over forskelligeaktiviteter fra land til land. Konstruktørforeningen foreslår, at man al-

Danske Maritime bemærker generelt, at direktivet om anerkendelse aferhvervsmæssige kvalifikationer tager sit udgangspunkt i den situation,at en individuel EU-borger uddannet i et EU-land ønsker at arbejde i etandet. Direktivet anerkender tilsyneladende ikke, at også virksomhederkan have fordel af anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.Der bør således efter Danske Maritimes opfattelse tages hensyn til densituation, at en virksomhed, der har en person beskæftiget i et EU-land,har brug for, at vedkommende kan arbejde i et andet. En virksomhedbør således kunne ansøge og få anerkendelse for sine ansatte.Danske Maritime bemærker endelig, at da der er tale om anerkendelseaf kvalifikationer – ikke om fri bevægelighed – bør det, der anerkendes,være uddannelser og kvalifikationer uanset personens nationalitet. Enanerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer bør ikke nægtes blotfordi, den pågældende ikke er EU-statsborger. Om vedkommende haropholds- og arbejdstilladelse er et andet spørgsmål. Anvendelsesområ-det bør derfor efter Danske Maritimes opfattelse være uddannelser ogkvalifikationer fra andre EU-lande, ikke personer fra andre EU-lande.Finanssektorens Arbejdsgiverforening udtaler tillige om dette spørgs-mål, at direktivet tilsyneladende ikke anerkender, at ”også virksomhe-der kan have fordel af anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-ner”. Der bør tages hensyn til den situation, at en virksomhed, der haren person beskæftiget i et EU-land, har brug for, at vedkommende kanarbejde i et andet. En virksomhed bør således kunne ansøge og få aner-kendelse for sine ansatte. Da der er tale om anerkendelse af kvalifikati-oner, bør det, uddannelser og kvalifikationer anerkendes uanset perso-nens nationalitet. En anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationerbør ikke nægtes blot fordi, den pågældende ikke er EU-statsborger. Omvedkommende har opholds- og arbejdstilladelser er et andet spørgsmål.Anvendelsesområdet bør derfor være uddannelser og kvalifikationerfra andre EU-lande, ikke personer fra andre EU-lande.” LO hilser detvelkomment, at tredjelandeborgeres adgang til det europæiske markedgennem anerkendelse af kvalifikationer er formuleret som en mulighedog ikke som en ret.

Lægeforeningen forudsætter, at proceduren for efteruddannelse fortsatvil være nationalt forankret.Der er ikke indkommet bemærkninger vedrørende forslaget om afkla-ring og opdatering af former for erhvervsvirksomhed, oplistet i direkti-vets bilag I, forslaget om muligheden for, at en EU/EØS-borger, somkommer fra en medlemsstat, hvor erhvervet ikke er lovreguleret, kan fåsin autorisationsansøgning behandlet og anerkendt efter reglerne i di-rektivet samt forslaget om mulighed for medlemsstaterne til at stillespecifikke krav om egnethedsprøve og brug af ”notar”-titel inden fornotarerhvervet.11.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til andre landes holdninger tilforslaget.12.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er umiddelbart positiv overfor forslag og initiativer, som skaleffektivisere anerkendelsesproceduren og styrke borgernes adgang til de re-levante informationer om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.Regeringen finder, at der bør opretholdes en passende balance mellem hen-synet til arbejdskraftens fri bevægelighed og medlemsstaternes berettigedeinteresse i at sikre en forsvarlig erhvervsudøvelse.Anerkendelsessystemet bør fungere på en måde, der sikrer, at de opga-ver, der varetages af erhvervsudøvere i EU er af høj kvalitet og har enhøj faglig standard, og således ikke kompromitterer forsvarlig er-hvervsudøvelse.Regeringen er derfor positiv overfor forslag om at styrke kompetente myn-digheders administrative samarbejde til gavn for borgere, der er modtagereaf de ydelser, som er underlagt lovregulering.En nærmere stillingtagen til alle dele af forslaget kræver videre analysehenset til forslagets omfang og kompleksitet.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.