Offentligt udbud spiller en vigtig rolle i Europa 2020-strategien om intelli-gent, bæredygtig og inklusiv vækst, som et af de markedsbaserede instru-menter, der skal anvendes til at opnå disse mål. På baggrund af en bred of-fentlig høring og en omfattende rapport om effektiviteten af de gældenderegler, har Kommissionen fremsat forslag til nyt udbudsdirektiv. Forslagetsigter mod at øge effektiviteten af offentlige indkøb gennem forenkling afregelsættet og mod at gøre bedre brug af offentligt udbud til støtte for fællessamfundsmål såsom miljøbeskyttelse, innovationsfremme, og social inddra-gelse. Initiativet er af Kommissionen udpeget som et af 12 nøgleinitiativer,der skal skabe vækst og øget tillid. Kommissionen har som mål at vedtageforslaget til direktiv i løbet af 2012, hvorefter direktivet vil skulle implemente-res i dansk ret. Sagen er på rådsmødet den 20. februar 2012 til politisk drøf-telse.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2011) 896 endelig af den 20. december 2011fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentligeindkøb. Forslaget er oversendt til Rådet den 10. januar 2012 i dansk sprog-version. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 (1), 62 og 114og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF arti-kel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Offentligt udbud spiller en vigtig rolle i Europa 2020-strategien om intelli-gent, bæredygtig og inklusiv vækst, som et af de markedsbaserede instru-menter, der skal anvendes til at opnå disse mål. Målene skal nås ved at for-bedre erhvervsmiljøet og rammebetingelserne for, at virksomhederne kaninnovere, og ved at opfordre til større anvendelse af grønne udbud, der skalunderstøtte omstillingen til en energieffektiv og grøn økonomi.Samtidig understreger Europa 2020-strategien, at offentligt udbud skal sikreden mest effektive anvendelse af offentlige midler og at markeder for of-fentlige kontrakter skal holdes åbne på tværs af EU. I meddelelsen ”Aktenfor Det Indre Marked: Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid” fra

den 13. april 2011 udpegede Kommissionen derfor en revision og moderni-sering af udbudsregelsættet til et af de 12 nøgleinitiativer for vækst, der skalforsøges vedtaget i 2012.Kommissionen offentliggjorde derfor den 27. januar 2011Grønbog om mo-dernisering af EU’s politik for offentlige indkøb – Mod et mere effektivt eu-ropæisk marked for offentlige indkøbmed det formål at igangsætte en bredoffentlig høring om mulighederne for ændring af lovgivningen. Blandt deområder, der blev spurgt ind til, var nødvendigheden af mere enkle og flek-sible procedurer, strategisk anvendelse af offentlige kontrakter til fremme afandre politikhensyn, forbedring af adgangen for små og mellemstore virk-somheder og bekæmpelse af diskrimination, korruption og interessekonflik-ter.Grønbogshøringen udløb den 18. april 2011 og Kommissionen modtog i alt623 høringssvar fra et bredt udsnit af interessenter. Høringen blev opsum-meret i et arbejdsdokument fra Kommissionen og præsenteret ved en konfe-rence den 30. juni 2011.Kommissionen har oplyst, at det af høringssvarene fremgik, at interessen-terne lagde særlig stor vægt på nødvendigheden af at forenkle udbudsproce-durerne og gøre dem mere fleksible. For eksempel støttede et flertal af inte-ressenter ideen om at indføre fri adgang til proceduren forhandling med for-udgående udbudsbekendtgørelse. Der var også generel støtte til tiltag derkan afbøde administrative byrder forbundet med udvælgelsen af egnede til-budsgivere.Grønbogssvarene var ifølge Kommissionen delte vedrørende strategisk an-vendelse af offentlige indkøb til at forfølge andre politiske mål. Mange inte-ressenter, især fra erhvervslivet, udviste generel tilbageholdenhed vedrøren-de ideen om at anvende udbud på denne måde. Andre interessenter, især ci-vile organisationer, udtrykte klar støtte til sådan strategisk anvendelse og fo-reslog vidtgående ændringer af selve principperne for EU politik for offent-lige indkøb.Kommissionen har også fået udarbejdet en omfattende rapport om indvirk-ningen og effektiviteten af EU’s udbudslovgivning. Resultaterne i rapportenindikerer, at udbudsdirektiverne har hjulpet med at etablere en kultur afgennemsigtighed og resultatorienteret udbud, der genererer besparelser ogforbedringer i kvaliteten af udbud, der langt overstiger omkostningerne, forbåde udbydere og leverandører, forbundet med offentligt udbud. Rapportenfandt også forskelle i implementeringen og anvendelsen af udbudsreglerne iforskellige medlemsstater, og der er stor variation i tiden og omkostningerneforbundet med gennemførsel af udbud på tværs af medlemsstater.

3. Formål og indhold

gelsen af direktiv 71/305/EF. Ved at indføre procedurer, der garanterer gen-nemsigtighed og ligebehandling, har disse direktiver principielt haft til for-mål at sikre økonomiske operatørers mulighed for at drage nytte af degrundlæggende friheder i konkurrencen om offentlige kontrakter.Interessenter har udtrykt efterspørgsel efter en revision af udbudsdirektiver-ne med henblik på at forenkle reglerne, øge deres effektivitet og at gøre dembedre i stand til at håndtere den udviklende politiske, sociale og økonomiskekontekst. Det fremlagte forslag har således to formål, som det er hensigtenskal understøtte hinanden, hhv.:

Ad. 1) Forenkling og fleksibilitet af tildelingsprocedurerDirektivforslaget har til formål at forenkle og at gøre procedurereglerne me-re fleksible i forhold til det gældende udbudsregelsæt. Til dette formål fore-slår Kommissionen følgende tiltag:Præcisering af anvendelsesområdet: Den traditionelle sondring mellem så-kaldte prioritets- og ikke-prioritetstjenesteydelser (henholdsvis A- og B-tjenesteydelser) bliver med direktivforslaget ophævet. I det gældende ud-budsdirektiv er B-tjenesteydelserne underlagt meget mere lempelige proce-durekrav end A-tjenesteydelserne. B-tjenesteydelserne er i dag kun omfattetaf krav om efterfølgende offentliggørelse af, at der er indgået kontrakt, samtbestemmelserne om anvendelsen af standarder (tekniske specifikationer).Med direktivforslaget vil B-tjenesteydelser blive omfattet af samme reglersom A-tjenesteydelser, bortset fra visse tjenesteydelser på det sociale områ-de samt sundheds- og uddannelsesområdet, der kun underlægges en særligordning med overordnede krav om ligebehandling og gennemsigtighed.Med forslaget skal udbud af aftaler om alle typer tjenesteydelser på nær desociale således overholde procedurebestemmelserne i direktivet. Det harhidtil været antaget, at B-tjenesteydelser ikke har den samme grænseover-

skridende interesse som A-tjenesteydelser. Baggrunden for ændringerne er,at Kommissionen finder, at en del af de hidtidige B-tjenesteydelser som fxhotel- og restaurationsvirksomhed og juridiske tjenesteydelser har størregrænseoverskridende interesse end hidtil antaget.”Værktøjskasse”-fremgangsmåde: Medlemsstaternes udbudssystem skal iforlængelse af tidligere give adgang til to grundlæggende former for udbud,offentligt og begrænset udbud. Som noget nyt indføres mulighed for at an-vende innovationspartnerskaber, der er en ny udbudsprocedure til innovativeindkøb, og der gives øget adgang til udbud med forhandling og konkurren-cepræget dialog, dog fortsat kun under visse begrænsninger. Udbud medforhandling med forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelsemå således kun bruges, når den åbne eller begrænsede procedure ikke førertil tilfredsstillende resultater. Samtidig må konkurrencepræget dialog kunanvendes, når offentlige ordregivere ikke er i stand til at definere deres be-hov eller markedets løsninger teknisk, finansielt eller retsligt.Offentlige ordregivere vil fortsat have adgang til 6 særlige indkøbsteknikkerog redskaber, der er særligt målrettet sammenslutning af offentlige indkøb:rammeaftalerdynamiske indkøbssystemerelektroniske auktionerelektroniske katalogerindkøbscentralerfælles udbudI forhold til de gældende udbudsdirektiver er disse redskaber ændret ogpræciseret med henblik på at fremme elektronisk udbud.Lettere regime for sub-centrale offentlige ordregivere: Forslaget indeholdersom noget nyt særlige regler for alle ordregivende myndigheder under detstatslige niveau, såsom lokale og regionale offentlige myndigheder som fxdanske kommuner og regioner. Disse ordregivere må anvende vejledendeforhåndsmeddelelse som instrument til offentliggørelse af en kontrakt. Hvisde gør brug af denne mulighed, behøver de ikke at offentliggøre en udbuds-bekendtgørelse, når udbudsproceduren senere igangsættes. De får også mu-lighed for at sætte visse tidsfrister efter aftale med deltagerne i udbudspro-cessen.Fremme af elektronisk udbud: Forslaget sigter mod at hjælpe medlemssta-terne med at overgå til elektronisk udbud og mod at gøre leverandørernebedre i stand til at deltage i elektroniske udbudsprocesser på tværs af det in-dre marked. Til dette formål indfører forslaget obligatorisk elektronisk ind-sendelse af udbudsbekendtgørelser, obligatorisk elektronisk tilgængelighedaf udbudsmaterialet og obligatorisk overgang til fuld elektronisk kommuni-kation for alle udbudsprocedurer inden for en overgangsperiode på to år.Forslaget strømliner også reglerne for dynamiske indkøbssystemer og elek-troniske kataloger.

Modernisering af procedurerne: Forslaget indeholder en række ændringer,der skal gøre tildelingsproceduren mere fleksibel og brugervenlig. Tidsfri-ster for deltagelse og tilbudsafgivning er fx forkortet, og sondringen mellemudvælgelse og tildeling af kontrakten, der tidligere har været en stor kilde tilfejl under udbudsprocessen, er blevet mere fleksibel og tillader nu ordregi-vende myndigheder at vælge at afslutte tildelingsbeslutningen før udvælgel-sesbeslutningen. Herudover præciseres det, at ordregivende myndighederhar mulighed for at tage hensyn til medarbejderes erfaring ved tildeling afen kontrakt.Udelukkelsesgrundene for ansøgere og tilbudsgivere er blevet revideret ogpræciseret. Ordregivende myndigheder får med forslaget mulighed for atudelukke økonomiske operatører, der har leveret væsentlig og gennemgåen-de mangelfuld opfyldelse af tidligere kontrakter. Forslaget medfører ogsåmulighed for, at økonomiske operatører kan rense deres navn i forhold tiludelukkelsesgrunde, der tidligere har fundet anvendelse over for operatøren.Forslaget indeholder også en bestemmelse, der fastsætter regler om adgan-gen til at foretage ændringer i kontrakter i deres løbetid. Regler herom ind-går ikke i det nuværende direktiv, men er fastlagt gennem praksis fra EU-Domstolen. Direktivforslaget går på visse punkter videre end de krav, derfremgår af EU-Domstolens praksis, fx ved at indføre en regel om, at æn-dringer under 5 pct., når ændringens værdi kan udtrykkes i pengeværdi, ikkeudgør en væsentlig ændring.Ad. 2) Strategisk anvendelse af offentligt udbudStrategisk anvendelse af offentligt udbud handler om at give de nødvendigeredskaber til offentlige ordregivere med henblik på at gøre disse i stand til atbidrage til opnåelsen af målene i Europa 2020-strategien ved at anvende de-res køberkraft til at indkøbe produkter og tjenesteydelser, der bidrager til in-novation og miljøbeskyttelse, samt forbedring af beskæftigelsen og socialinddragelse.Livscyklusomkostninger: Forslaget indfører, at den ordregivende myndig-hed kan tage højde for livscyklusomkostninger ved fastsættelse af hvilkettilbud, der har den laveste pris. Livscyklusomkostninger er en vurdering afbåde interne omkostninger, såsom energiforbrug, vedligeholdelsesomkost-ninger og genanvendelsesomkostninger, og eksterne miljøomkostninger di-rekte knyttet til produktets livscyklus. Når der på et senere tidspunkt udvik-les en fælles EU-metodologi for beregningen af livscyklusomkostninger, erordregivende myndigheder forpligtede til at anvende denne.Produktionsprocessen: Ordregivende myndigheder får mulighed for at tagehensyn til alle faktorer direkte forbundet med produktionsprocessen i vurde-ringen af, hvilket tilbud der er økonomisk mest fordelagtigt. Dette inklude-

rer fx ansættelsen af handicappede i produktionsprocessen. Der gives fortsatikke mulighed for at stille generelle krav til virksomhedernes ansvar.Mærker: I forslaget er der lagt op til, at myndigheder fremadrettet får mu-lighed for at kræve, at det ønskede produkt er forsynet med et særligt mær-ke, fx miljømærket ”blomsten”. Der er knyttet visse krav hertil, bl.a. at kra-vene til mærket kun angår karakteristika som er knyttet til kontraktens gen-stand og er passende til at definere produktets karakteristika. Det angivessamtidig, at ordregivende myndigheder skal acceptere alle tilsvarende mær-ker, eller bevis for at mærkets krav er opfyldt, hvilket reducerer tiltagets bi-drag til forenkling af regelsættet..Udelukkelse fra udbudsprocessen som følge af overtrædelse af miljø-, soci-al- eller arbejdslovgivning: Forslaget indfører mulighed for, at ordregivendemyndigheder kan udelukke økonomiske operatører fra udbudsproceduren,hvis operatøren har gjort sig skyldig i overtrædelse af EU-lov på miljø-, so-cial- eller arbejdsområdet. Derudover vil ordregivende myndigheder frem-adrettet være forpligtet til at afvise tilbud, der er ”unormalt lave” som følgeaf manglende overholdelse af sådan lovgivning. Den ordregivende myndig-heds vurdering vil formentlig kunne påklages.Sociale tjenesteydelser: Sociale tjenesteydelser har meget begrænset græn-seoverskridende interesse. Medlemsstaterne får derfor med forslaget storfrihed til at organisere sig med hensyn til valg af leverandør. Tærskelværdi-en for disse tjenesteydelser hæves således til 500.000 euro, og procedurerfor tildeling af denne type kontrakter bliver kun underlagt forpligtelse tiloverholdelse af principperne ligebehandling og gennemsigtighed. Kontrak-ter under tærskelværdien antages ikke at have grænseoverskridende effektog vil således falde uden for EU-rettens anvendelsesområde.Innovation: Forslaget indfører en ny procedure ved navn ”innovationspart-nerskab”. Proceduren giver mulighed for udvikling og efterfølgende køb afnye, innovative produkter, tjenesteydelser og bygge/anlæg, såfremt de kanleveres til den aftalte ydeevne og omkostninger. Forslaget indfører også for-enkling af proceduren konkurrencepræget dialog og fremmer fælles udbudpå tværs af grænserne.Ad. 3) Bedre adgang til markedet for små og mellemstore virksomhederForenkling af krav til dokumentation: Forslaget indfører obligatorisk acceptaf tro og love-erklæringer til indledende dokumentation i udvælgelsen af an-søgere og tilbudsgivere. Den faktiske dokumentation vil desuden med for-slaget udgøre et standardiseret dokument, ”Det Europæiske Udbudspas”, dervil fungere som bevismiddel for fraværet af en udelukkelsesgrund for denpågældende økonomiske operatør.Opdeling af kontrakter: Ordregivende myndigheder vil med forslaget bliveopfordret til at opdele offentlige kontrakter i mindre homogene eller hetero-

gene dele for at gøre kontrakterne mere tilgængelige for små og mellemstorevirksomheder. For kontrakter over tærskelværdierne og ikke mindre end500.000 euro skal den ordregivende myndighed give en begrundelse i ud-budsbekendtgørelsen eller i invitationen til at ansøge om deltagelse, hvisden vælger ikke at opdele kontrakten i mindre dele. Begrundelsen skal værespecifik og må forventes at kunne påklages.Begrænsninger i kravene til deltagelse: Forslaget indfører en bestemmelseom, at krav til deltagernes omsætning ikke må overstige 3 gange kontrak-tens værdi, medmindre særlige grunde taler herfor. Herudover skal krav, derstilles til deltagelsen for sammenslutninger af virksomheder være objektivtbegrundede og proportionale.Direkte betaling til underleverandører: Medlemsstater kan indføre mulighedfor underleverandører at bede om direkte betaling fra den ordregivendemyndighed for varer, tjenesteydelser og bygge/anlægsarbejde leveret til ho-vedleverandøren.Ad. 4) Sunde procedurerDa den offentlige og den private sektor er i så tæt kontakt i forbindelse medudbudsprocedurer, og da der er store finansielle interesser på spil, udgør of-fentligt udbud et risikoområde for usund forretningspraksis såsom interesse-konflikter, favorisering og korruption. Forslaget forsøger at modarbejde det-te ved at indføre bestemmelser til sikring mod netop dette.Bl.a. indføres en bestemmelse, der forpligter medlemslande til at indføreregler, der effektivt identificerer og umiddelbart råder bod på interessekon-flikter, der opstår i løbet af udbudsprocedurer underlagt dette direktiv.Herudover indføres en bestemmelse, der forpligter ansøgere og tilbudsgive-re til ved begyndelsen af en udbudsprocedure at indgive en erklæring på troog love om, at de ikke har og heller ikke vil:a. Yde indflydelse på beslutningsproceduren for den ordregivendemyndighed eller opnå fortrolig information, der kan medføre utilsig-tede fordeleb. Indgå konkurrenceforvridende aftaler med andre ansøgere og til-budsgiverec. Forsætligt give vildledende information, der kan have afgørende be-tydning for beslutningerne vedrørende udelukkelse, udvælgelse ellertildeling.Ad. 5) TilsynNationale overvågningsenheder: Forslaget pålægger medlemsstaterne at de-signere en uafhængig enhed med ansvar for overvågning af implementeringog overholdelse af udbudsdirektiverne.

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.Forslaget vil blive behandlet i Europa-Parlamentets udvalg for det IndreMarked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO).IMCO har tidligere udarbejdet en rapport, hvori Europa-Parlamentet giverudtryk for dets holdning til Kommissionens grønbogshøring om modernise-ring af udbudsreglerne.Europa-Parlamentet udtaler i rapporten, at der er behov for en revision afudbudsreglerne og opfordrer Kommissionen til væsentligt at forenkle ogkonsolidere reglerne, samt at præcisere reglerne blandt andet vedrørendeanvendelsesområde og definitioner. Europa-Parlamentet understreger samti-dig nødvendigheden af at indføre elektronisk udbud og at reglerne i højeregrad bør opfordre til bæredygtige offentlige indkøb.Herudover bør udbudsreglerne forenkles så små og mellemstore virksomhe-der får lettere adgang til markedet for offentlige kontrakter. Europa-Parlamentet støtter således indførelsen af et ”udbudspas”, der skal udgørestandardiseret dokumentation af den pågældende leverandørs egnethed,samt brug af tro og love-erklæringer som indikativ dokumentation for leve-randørens egnethed og finansielle/tekniske formåen.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forsla-get til direktiv ikke falder under EU’s eksklusive kompetence.Kommissionen anfører i forlængelse heraf, at formålet med direktivforslagetikke kan opnås af medlemsstaterne af følgende grunde:Koordinationen af udbudsprocedurer har vist sig at være et vigtigt redskabfor opnåelsen af et indre marked for offentligt udbud ved at sikre effektiv oglige adgang til offentlige kontrakter for økonomiske operatører på tværs afdet indre marked. Erfaring med direktiv 2004/17/EF og direktiv 2004/18/EFog de tidligere generationer af udbudsdirektiver har vist, at fælles europæi-ske udbudsprocedurer medfører gennemsigtighed og objektivitet i offentligtudbud, hvilket resulterer i væsentlige besparelser og forbedrede løsninger til

En vedtagelse af forslaget vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet et nytudbudsdirektiv vil skulle implementeres i dansk ret.Forslaget forventes at have statsfinansielle konsekvenser som følge af direkti-vets krav om oprettelse af en uafhængig enhed ansvarlig for tilsyn og koordi-nering af implementering af direktivet, herunder krav om offentliggørelse afen årlig rapport om blandt andet succesraten for små og mellemstore virksom-heder i offentlige udbud, udbredelsen af grønne indkøb, fremme af innovationi offentligt udbud og social inddragelse og krav om vejledning til ordregivendemyndigheder om forberedelse og udførelse af offentlige udbud. Omfanget afde statsfinansielle konsekvenser skal afklares yderligere.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst ogForbrugerspørgsmål med frist den 11. januar 2012.Følgende organisationer har afgivet bemærkninger til udbudsdirektiverne: Ad-vokatsamfundet, Akademikernes Centraladministration (AC), BAT-kartellet,Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Standard, Danske ARK, Danske Regi-oner, DI, FTF, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen (IDA), IT-Branchen, KL,Landbrug & Fødevarer, LO, Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) ogTekniq.Nedenfor gennemgås de dele af høringssvarene, som indeholder væsentligebemærkninger til forslagets indhold:Generelle bemærkninger:Organisationerne bemærker generelt, at udbudsprocessen ikke simplificeres ogforenkles med det nye udbudsdirektiv. Organisationerne finder, at der stadig ertale om et ret kompliceret regelsæt og at en markant ændring af teksten i direk-tivet gør rækkevidden af retspraksis usikker. Der skabes efter deres opfattelseuklarhed om reglernes fortolkning. Endvidere medfører en række nye krav idirektivet som fx krav om begrundelse for, at en kontrakt ikke opdeles i del-kontrakter, at udbudsprocessen ikke er blevet mere enkel.Organisationerne støtter generelt forslagene, der skal lette små og mellemstorevirksomheders adgang til deltagelse i offentlige udbud. En del mener dog, atder generelt kan gøres mere for at lette små og mellemstore virksomheders ad-gang. Bl.a. bemærker IDA, at der gode erfaringer med i USA, at en vis del afde offentlige indkøb skal gå til små og mellemstore virksomheder.Organisationerne støtter generelt udbudsdirektivernes målsætning om at an-vende offentlige indkøb til fremme af samfundsmæssige mål som innovation,miljøbeskyttelse, energieffektivitet og beskæftigelse.Landbrug & Fødevarer bemærker dog, at målsætningen efter deres opfattelseikke er forenelig med målsætningen om at simplificere og effektivisere ud-budsreglerne, idet strategiske indkøb indebærer yderligere markante byrder forde private virksomheder i form af fx omkostninger til dokumentation (fx vedr.miljø, ressource- og energieffektivitet) og certificering.Artikel 4-6: TærskelværdierneDanske ARK, Dansk Erhverv, FTF, Håndværksrådet og IT-Branchen mener,at tærskelværdierne skal hæves. De bemærker bl.a. som begrundelse, at en hø-jere tærskelværdi bedre vil sikre, at transaktionsomkostningerne ved at gen-nemføre udbud står mål med den opgavesum, der konkurrenceudsættes. End-videre bemærker de, at andelen af udenlandske deltagere i udbud ved småoverskridelser af tærskelværdien er meget begrænset.

Landbrug & Fødevarer vil ikke afvise at tærskelværdierne hæves. Det er dogvæsentligt, at der er en ensartet anvendelse af konkurrence- og udbudsretligeregler på tværs i Europa og at adgangen for små og mellemstore virksomhedertil at løse offentlige opgaver forbedres.DI er tilfredse med, at tærskelværdierne ikke er ændret.Artikel 7-11: Undtagelser fra udbudsdirektivetIDA bemærker i lyset af EU-domstolens dom C-271/08, at det er vigtigt, atudbudsdirektivet ikke rejser tvivl om, at en offentlig myndighed kan indgåen sædvanlig kollektiv overenskomst med en faglig organisation som ek-sempelvis etablerer en bestemt pensionsordning for de ansatte uden først atgennemføre en udbudsrunde.Danske Regioner udtrykker bekymring for, om anvendelsesområdet vedrø-rende tjenesteydelser om forskning og udvikling er udvidet, således at flereopgaver skal konkurrenceudsættes.Artikel 19: Elektronisk kommunikationAC, Dansk Erhverv, DI, Håndværksrådet og Landbrug & Fødevarer be-mærker, at forslagene er positive.Artikel 21: InteressekonflikterDanske ARK mener, at bestemmelsen pålægger tilbudsgiverne endnu merebureaukrati i forbindelse med tilbudsafgivelsen og strider imod ønsket omen mere forenklet og fleksibel udbudsprocedure. Samtidig vil nytteværdienaf sådanne erklæringer være begrænset, fordi dem der vil omgå reglerne gørdet alligevel.Danske Regioner mener, at det er positivt, at der indføres krav om nationaleeffektive habilitetsregler, men at bestemmelsen er for vidtgående og ude afproportioner med formålet i udbudsdirektivet. Særligt artikel 21, stk. 3 er forvidtgående.Artikel 22: Ulovlige handlemåderDansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske ARK, Danske Regioner og Tekniqmener, at bestemmelse er unødvendig og bureaukratisk, og at den derfor børudgå.Artikel 24-30: UdbudsformerDecentrale enhederDI og OAO mener, at der ikke skal være særlige regler for decentrale enhe-der, idet blot vil øge regelsættes kompleksitet.TidsfristerDansk Erhverv, Danske ARK, DI og IT-Branchen mener, at tidsfristerneskal føres tilbage til de nuværende frister. Danske ARK bemærker, at artikel45 ikke løser problemet, men blot skaber mere uklarhed.

Håndværksrådet bemærker, at det er uforstående at tilbudsperioden kan for-kortes med 5 dage, hvis tilbud kan afgives elektronisk. Særligt fordi forsen-delsestiden for et almindeligt brev ikke er mere end to dage. Såfremt detoverhovedet skal være muligt at forkorte tilbudsperioden, bør forkortelsenikke overstige den almindelige forsendelsestid for et almindeligt brev.Håndværksrådet bemærker dog, at det er positivt, at kontraktens kompleksi-tet skal tages i betragtning, når den endelige tidsfrist skal fastsættes, jf. arti-kel 45.Håndværksrådet bemærker herudover, at direktivet bør fastsætte let anven-delige regler for forlængelse af tilbudsperioden, hvis der udsendes rettelses-blade sent i forløbet.KL er positiv over for den generelle nedjustering af de forskellige tidsfrister,men foreslår at der indføres differentierede tidsfrister alt efter kategorien afindkøb snarere end valg af udbudsprocedure.Danske Regioner er positiv over for de nye tidsfrister.Nye procedureformerDansk Byggeri, Danske ARK, DI, Håndværksrådet, OAO og Tekniq erskeptiske over for forslaget om at udvide adgangen til brug af udbud medforhandling og konkurrencepræget dialog, idet de er mindre gennemsigtigeend de traditionelle udbudsformer, og idet de indebærer store omkostningerfor virksomhederne.Danske Regioner, IDA og Landbrug & Fødevarer er positive over for denye procedureformer og at der åbnes op for mere dialog og fleksibilitet iprocessen.Dansk Erhverv, Danske Regioner, IT-Branchen og KL mener, at der skalåbnes op for generel anvendelse af konkurrencepræget dialog og udbud medforhandling.Dansk Byggeri og Tekniq bemærker, at ved udbud af totalentreprisekontraktvil det fremadrettet som hovedregel være muligt at anvende procedurefor-merne ”konkurrencepræget fremgangsmåde med forhandling” og ”konkur-rencepræget dialog”. Det vil få antallet af totalentrepriser til at stige, og vildirekte modarbejde Kommissionens forslag om, at udbyder skal overvejeikke at udbyde i totalentreprise men i opdelt entrepriser.Dansk Erhverv og Danske Regioner opfordrer til, at de begrænsninger i ar-tikel 27, stk. 3 til at ændre i de tekniske specifikationer under forhandling,fjernes.

Dansk Byggeri bemærker, at offentlige udbyder, som er underlagt en øko-nomisk ramme, ofte stiller så store tekniske krav i udbuddet, at de med sik-kerhed modtager bud, der alle er over den givne økonomiske ramme. Deannullerer herefter udbuddet, og genudbyder kontrakten ved udbud medforhandling. De foreslår derfor, at forhandling ikke skal være tilladt, hvoralle tilbud ligger over rammebeløbet.Dansk Erhverv, Danske Regioner, DI, FTF og Landbrug & Fødevarer er po-sitive over for initiativet om innovationspartnerskaber. En del mener dog, atbestemmelsen er uklar. Endvidere er Landbrug & Fødevarer bekymrede for,om partnerskaberne resulterer i lukkede klubber, som nye virksomheder ik-ke kan træde ind i.Danske Regioner mener, at udbud med forhandling uden forudgående of-fentliggørelse også bør kunne anvendes, når proceduren må aflyses pga.manglende konkurrence. Endvidere bemærker de, at det bør præciseres, atordregiver kan invitere alle økonomiske operatører til forhandling, og ikkekun alle egnede, og proceduren bør også kunne anvendes på varekøb inden-for sundhedsområdet.Artikel 31-35: Udbudsteknikker og -instrumenterDansk Erhverv, DI og KL mener, at brugen af rammeaftaler skal være merefleksibel, og at der frit skal kunne vælges mellem direkte tildeling og mini-udbud i samme rammeaftale.DI mener endvidere, at ansvarsforholdet mellem centrale indkøbsorganisati-oner og ordregivende myndighed bør være klar og tydelig. Som udgangs-punkt må den centrale indkøbsorganisation bære ansvaret for, om udbuds-pligten er løftet. DI opfordrer til at tydeliggøre denne ansvarsfordeling i di-rektivet.Artikel 39: Teknisk DialogDansk Erhverv, Danske ARK og DI er positive over for bestemmelsen omteknisk dialog, som præciserer grænserne for den rådgivning, en ordregi-vende myndighed kan modtage fra potentielle tilbudsgivere på markedetuden at medføre, at konkurrencen forhindres eller overtrædelse af ligebe-handlingsprincippet. Danske Regioner mener, at bestemmelsen er overflø-dig.Artikel 40: Tekniske specifikationerAC mener, at tilbudsgiverne skal have mulighed for at afvige de tekniskespecifikationer, den offentlige myndighed har fastlagt, for derved at givemulighed for nye og innovative løsninger og fjerne fokus fra en favoriseringaf lavrisikoløsninger.Danske ARK bemærker, at det er uheldigt, at udbudsreglerne ikke giver mu-lighed for at indkøbe arbejder eller varer ud fra designmæssig høj kvalitet,

som følge af at det ikke er tilladt at henvise til bestemte navngivne produk-ter.Artikel 41-42: Mærkning og certificeringDansk Standard, Danske ARK, Danske Regioner og DI er positive over forartikel 41 om mærkning.Landbrug & Fødevarer bemærker, at anvendelsen af miljømærker på pro-duktgrupper varierer medlemsstaterne i mellem. Fx påtænker Sverige at in-troducere det nordiske miljømærke Svanen på fødevarer, mens Danmark ermodstander af dette. Hvor der i et svensk udbud så vil kunne stilles krav omsvanemærkning af fødevarer vil det således skabe barrierer for udenlandskdeltagelse på markedet.Dansk Standard bemærker, at det er et problem, at der stilles krav til, atmærkningen kun inkluderer karakteristika, der er direkte knyttet til udbud-dets emne. Det vil betyde, at man vil kunne argumentere mod anvendelsenaf fx Svanen og Blomsten i forbindelse med fx udbud af rengøring, fordimærkerne også inkluderer miljøledelsessystemer hos rengøringsselskabet.De foreslår derfor, at det fremgår af direktivet, at mærkningskarakteristikaprimærtskal være knyttet til udbuddets emne.Dansk Standard bemærker endvidere, at det er et problem, at virksomhederder ikke har miljømærkede produkter, og som derfor skal dokumentere påanden vis, at de lever op til kravene for et miljømærke, ikke bliver afkrævetanden dokumentation end at de selv erklærer, at de lever op til kravene foret miljømærke. Dette gør de imidlertid i langt de fleste tilfælde ikke. Da deter en ressourcekrævende proces, der kræver detaljeret miljø- og produktfag-lig viden, at indhente dokumentation for opfyldelse af miljøkravene, erDansk Standard skeptisk over for, at det er muligt at dokumentere opfyldel-se af miljømærkningskravene på anden måde end ved fremvisning af mil-jømærke. Potentielt foreslår de, at muligheden for at kræve mærkning be-grænses til produktområder, hvor der er et bredt udvalg af mærkede produk-ter.Dansk Standard bemærker herudover, at det er problematisk, at direktivetopererer med begrebet ”equivalent labels”, idet det er meget svært at findeto mærker, der er totalt identiske. Dansk Standard foreslår derfor, at sætnin-gen om ækvivalente mærker udelades.Artikel 43: Alternative tilbudDanske Regioner finder det positivt, at alternative tilbud også kan tages ibetragtning ved tildelingskriteriet laveste pris.Artikel 44: Opdeling i delaftalerDansk Erhverv, Håndværksrådet og Tekniq er positive over for bestemmel-sen om, at ordregiver skal opdele kontrakten i delaftaler. Dansk Erhvervmener endda, at direktivforslagets artikel om opdeling af kontrakten i min-

dre dele bør udformes som en generel forpligtelse, idet effekten af bestem-melsen ellers vil udeblive.Advokatsamfundet bemærker, at grænseværdien for udbud af delydelser sy-nes at være sat noget lavt.Danske ARK og DI er negative over for bestemmelsen.KL anser det for at være en unødvendig administrativ byrde at pålægge ud-bydere en begrundelsespligt, hvis det vælges ikke at opdele en kontrakt.Håndværksrådet er åben over for reglen om, at der kan indleveres tilbud påhoved- eller storentrepriser, hvor opgaven er udbudt i fagentreprise, og atordregiver kan tildele kontrakten til den eller de tilbudsgivere, som samletset afgiver de billigste tilbud, uanset om de ikke nødvendigvis har afgivet debilligste tilbud på de enkelte fagentrepriser. Dansk Byggeri er ikke positivheroverfor.Artikel 46: ForhåndsmeddelelseDanske Regioner anser det som en øget administrativ byrde, at forhånds-meddelelser nu skal indberettes uanset om disse bliver offentliggjort i kø-berprofil.Artikel 54: Generelle principper ved udvælgelseLO bemærker, at det bør fremgå af udbudsdirektivet, at ordregivende myn-digheder efter stk. 2 kan afvise tilbud, der ikke opfylder ILO-konvention nr.94 om offentlige udbud.Håndværksrådet bemærker, at de er tilfredse med, at stk. 2 giver adgang tilat kassere tilbud, selvom de er lavest, hvis virksomheden ikke overholdermiljøregler, arbejdsretlige regler og sociale vilkår.Artikel 55: UdelukkelsesgrundeDanske Regioner og Håndværksrådet er positive over for muligheden for atudelukke ansøgere og tilbudsgivere på baggrund af tidligere dårlige erfarin-ger. Danske Regioner savner dog en mulighed for at lægge vægt på andresdårlige erfaringer, såsom naboregioner eller lignende.DI og Håndværksrådet er positive over for muligheden for selvrenselse(”self-cleaning”).Artikel 56: UdvælgelseskriterierOAO hilser præciseringerne velkommen, herunder muligheden for at tagehensyn til produktionsforhold og medarbejdernes kvalifikationer mv. samtmuligheden for at henvise til aftaler, konventioner og lovgivning. Det er dogen alvorlig fejl, at ILO-konvention 94 vedrørende arbejdsklausuler ved ud-bud ikke er nævnt. IDA bemærker, at det skal være muligt i udbudsmateria-

let at stille krav om overholdelse af sædvanligt gældende overenskomster iarbejdslandet.Dansk Byggeri, Danske Erhverv, Danske ARK, DI, Håndværksrådet ogTekniq er positive over for bestemmelsen om loft over kravet til omsætning.Tekniq foreslår dog, at de tre gange kontraktværdien nedsættes til to.Danske ARK, DI og Håndværksrådet finder det positivt med en udtømmen-de liste over udvælgelseskrav.Håndværksrådet efterspørger et regime i udbudsdirektiverne i stil med dendanske bekendtgørelse 712 af 15. juni 2011, der åbner op for en smidigerebehandling af mindre formelle fejl, der ikke påvirker bedømmelsen af til-buddet eller den interne rækkefølge af tilbuddene.Danske Regioner mener, at der bør sikres mulighed for at den ordregivendemyndighed får hjemmel til at foretage en helhedsvurdering af tilbudsgivernemed henblik på at skabe den størst mulige konkurrence i stedet for at opstil-le objektive kriterier, der oftest tilgodeser større virksomheder.Artikel 57: Tro og loveerklæringerDansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske ARK, Danske Regioner, DI ogTekniq bemærkder, at de er positive over for, at ansøgere ved tro og lo-veerklæring kan dokumentere deres finansielle, økonomiske og tekniskeformåen.DI og Håndværksrådet bemærker, at de er tilfredse med, at dokumenter, derallerede er fremsendt til myndighederne en gang inden for de sidste 4 år, ik-ke kan kræves genfremsendt af virksomheden, hvis dokumenterne stadig ergyldige. Danske Regioner anser bestemmelsen for problematisk og vanske-lig at administrere i praksis.Danske Regioner bemærker, at artikel 57, stk. 2, 2. afsnit bør ændres, såle-des at det ikke er en pligt for ordregiver at indhente oplysningerne fra detvindende tilbud.Artikel 58-59: e-Certis og EU-PassportDanske Erhverv og DI er generelt positive over for bestemmelsen om EU-passport. Danske Regioner er ikke positiv over for bestemmelsen.Danske Regioner finder det hæmmende for fleksibiliteten, at det kræves, atder ikke må efterspørges andre certifikater eller anden form for dokumenta-tion end dem som ligger i e-Certis.Artikel 61: Kvalitets- og miljøstandarderDansk Standard bemærker, at i alle tjeneste- og servicekontrakter er det na-turligt at opstille kvalifikationskrav eller krav til ”technical and professionalability”. De miljørelaterede kvalifikationskrav bør naturligvis kunne doku-

menteres med et miljømærke og dermed kommer alle miljømærkningenskrav (bortset fra kravet om korrekt miljømarkedsføring) i anvendelse. DanskStandard foreslår derfor en konkret teksttilføjelse i stk. 2, 3. pkt.Artikel 64: PrækvalifikationDanske ARK bemærker, at en måde at støtte små og mellemstore virksom-heder på kan være at åbne udtrykkeligt op for i direktivet, at en ordregiverkan prækvalificere et bredere felt af tilbudsgivere fx bestående af store, mel-lemstore og små virksomheder og eventuelt også et felt bestående af uerfar-ne og erfarne tilbudsgivere.KL mener, at den offentlige udbyder ved begrænset udbud som minimumskal kunne udvælge 3 og ikke som foreslået 5 tilbudsgivere.Danske Regioner ønsker, at krav om minimum 5 deltagere ved begrænsetudbud og 3 ved andre procedurer fjernes, således at der kun er krav om atkonkurrencen bibeholdes. Dette giver større fleksibilitet.Artikel 66-67: TildelingskriterierDanske Regioner ønsker at bevare det nuværende direktivs formulering aftildelingskriterier.BAT-kartellet anfører, at tildelingskriteriet ”laveste pris” bør erstattes af”det kvalitetsmæssigt og bæredygtigt mest fordelagtige tilbud”, idet kon-trakter vundet på denne baggrund ofte resulterer i socialt bedrageri, lovbrud,dårlig kvalitet, unfair konkurrence, lav produktivitet mv., hvilket driver om-kostningerne op enten under udførelsen eller efter færdiggørelsen af arbej-det.Dansk Byggeri og Tekniq foreslår, at tilbuddene skal vurderes på alle andrekriterier end pris, inden prisen vurderes, og det økonomisk mest fordelagtigetilbud findes, idet det er alt for let at regne baglæns og manipulere produktetaf vægt og point på de øvrige tildelingskriterier, hvis man har et specifiktønske om, hvem kontrakten skal overdrages til.Af hensyn til gennemsigtigheden foreslår Dansk Byggeri og Tekniq, at detikke kun er et krav at tildelingskriterierne vægtes, men at også forudsætnin-gerne for pointgivning anføres.Dansk Byggeri, Danske ARK og Tekniq bemærker, at det er et problem, atder ikke kan lægges vægt på erfaring ved udbud af bygge- og anlægsopga-ver. Danske ARK bemærker endvidere, at det er problematisk, at udskift-ning af medarbejdere kun kan ske med ordregivers tilladelse.Dansk Erhverv, DI og Håndværksrådet bemærker, at de er positive over forlivscyklusomkostninger. Håndværksrådet er dog bekymret for, at kravene tilvirksomhedernes dokumentation af de forskellige oplysninger vil blive så

kompliceret og byrdefuldt, at det kan afholde mange – især mindre – virk-somheder fra at byde.Landbrug & Fødevarer finder det uhensigtsmæssigt, at brugen af livscy-klusomkostninger introduceres, uden at der foreligger en harmoniseret me-tode på EU-niveau.Dansk Byggeri og Tekniq er negative over for brugen af sociale og miljø-mæssige kriterier, da disse forhold er for vigtige til at blive konkurrenceud-sat. AC er derimod positiv heroverfor.KL mener, at der bør tilføjes sociale forhold til listen over tildelingskriterier,så det fremgår, at man kan vælge at vægte integrering, forebyggelse og fast-holdelse på arbejdsmarkedet i tildelingen af en kontrakt, såfremt det har til-knytning til den udbudte opgave.Artikel 69: Unormalt lave tilbudHåndværksrådet finder det positivt, at der bliver fastsat klare retningslinjerfor hvornår et tilbud anses for at være unormalt lavt. Danske Regioner øn-sker derimod at bevare det nuværende direktivs formulering, eller alternativtat forhøje satserne i bestemmelsen.DI mener ikke, at der bør fastsættes nogen grænse for antallet af indkomnetilbud for at unormalt lave bud kan identificeres.Artikel 70: KontraktvilkårBAT-kartellet og LO bemærker, at det bør fremgå af direktivet, at medlems-staterne kan anvende kontraktklausuler, der indeholder bestemmelser omoverholdelse af bl.a. kollektive overenskomster og om lighed mellem arbej-derne mht. løn, arbejdsvilkår, social beskyttelse mv. De ordregivende myn-digheder skal endvidere pålægges at beskrive de minimumsrettigheder forløn og arbejdsvilkår mv., som de bydende skal kunne garantere.LO bemærker, at direktivet ikke nævner, hvilke sociale og miljømæssigehensyn der kan varetages. De anbefaler derfor, at den præcise opregning afhensyn, der er beskrevet i Kommissionens vejledning fra oktober 2010 omudbudsdirektivet (”Sociale hensyn ved indkøb, En vejledning i muligheder-ne for at tage sociale hensyn ved offentlige indkøb”) medtages i direktivet.For så vidt angår tilbudsgivere fra 3. lande mener BAT-kartellet, at udbuds-direktiverne skal indeholde regler om, at ordregiverne skal pålægge tilbuds-giverne at overholde de stillede krav til sociale, miljømæssige og økonomi-ske standarder gennem hele kontraktens løbetid.BAT-kartellet mener, at udbudsdirektivet skal indeholde regler, der pålæg-ger de ordregivende myndigheder konkret at overveje muligheden for at stil-le sociale klausuler om beskæftigelse af praktikanter under uddannelse.

Artikel 71: UnderleverandørHåndværksrådet bakker op om forslaget om, at underentreprenører skal ha-ve mulighed for at få betaling direkte fra udbyder. Dansk Byggeri, DanskErhverv, Danske Regioner og DI er negative over for bestemmelsen, ogDansk Byggeri mener, at hovedleverandøren skal kunne påberåbe sig under-leverandørens ret til betaling.BAT-kartellet efterlyser en reguleringsramme i direktivet, som stiller kravom, at hovedentreprenøren hæfter i tilfælde af socialt bedrageri fra underen-treprenørens side. IT-Branchen mener ikke, at tilbudsgiveren skal kunne gø-res ansvarlig for underleverandørers overholdelse af CSR-krav.BAT-kartellet anfører, at udbudsdirektivet skal indeholde regler, der forby-der tilbudsgiverne at overdrage kontrakten til underleverandører for at und-gå, at tilbudsgivere, der alene fungerer som mellemmænd, afgiver tilbud.LO fremhæver, at det er blevet almindeligt, at virksomheder (særligt vikar-og rekrutteringsbureauer), der fungerer som mellemmænd, byder på offent-lige kontrakter, og udliciterer opgaverne til enten midlertidigt ansatte ellertil selvstændige firmaer. Danske Regioner mener, at det bør være muligt atkræve, at tilbudsgiver ikke anvender underleverandører for alle opgaver, ogikke kun kritiske opgaver, som forslaget lægger op til.Artikel 72: Ændringer efter aftaleindgåelseDansk Byggeri og Danske Regioner mener, at satsen på 5 pct. for kontrakt-ændringer er for lav.Artikel 73: Ophævelse af kontraktDanske Regioner foreslår, at det præciseres, at en kontrakt kan opsiges medtilbagevirkende kraft.Artikel 74-82: Sociale ydelserDI er positiv over for ophævelsen af sondringen mellem A- og B-ydelser, dadet bidrager til at sikre, at alle tjenesteydelser udbydes på ensartede vilkår.DI er imidlertid ikke enig i Kommissionens synspunkt om, at sociale tjene-steydelser har begrænset interesse for virksomheder på tværs af EU’s lande-grænser, og mener, at disse tjenesteydelser bør omfattes af de generelle ud-budsprocedurer.FTF, KL og OAO opfatter ophævelsen af opdelingen i bilag A- og B-ydelser som negativt, idet det indebærer øget regulering.AC, Advokatsamfundet og Danske Regioner mener ikke, at sociale ydelserskal være omfattet af udbudsdirektivet.Artikel 83-88: GovernanceDI og OAO er positive over for reglerne om national tilsyn og overvågning.Dansk Erhverv bakker alene op om forslaget, såfremt artikel 84 i lande hvor

udbudssystemer er velfungerende, kan udmøntes på en måde der ikke førertil yderligere bureaukratisering.DI er positiv over for oprettelsen af erfaringscentre. Det er dog vigtigt, atrådgivningen ikke forstyrrer konkurrencen på det private marked.Danske ARK bemærker, at det er positivt, at der skal udarbejdes statistiskmateriale.OAO foreslår en øget åbenhed om de enkelte kontraktforhold via skærpedekrav til den efterfølgende annoncering af kontraktindgåelse.Danske Regioner opfatter artikel 83-88 som en forøgelse af den administra-tive byrde for de ordregivende myndigheder.Advokatsamfundet er negativ over for bestemmelsen om individuelle rap-porter, jf. artikel 85.Advokatsamfundet er negativ over for bestemmelsen om indrapportering afkontrakter over 1 mio. euro. DI mener, at indrapporteringen skal være valg-fri, idet det ikke vurderes at have særlig effekt i Danmark.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Hovedparten af medlemsstaterne ønsker et mere enkelt og fleksibelt regelsæt.Der er derfor bl.a. udbredt opbakning til at indføre udbud med forhandlingsom standardprocedure og til at udvide anvendelsesområdet for konkurrence-præget dialog. Der er dog blandt medlemsstaterne forskellige syn på, hvad for-enkling af regelsættet indebærer. Nogle medlemsstater mener, at forenklingindebærer færre og mere simple bestemmelser, hvorimod andre mener, at for-enkling indebærer forbedring af retssikkerheden ved at indføre flere og mereudførlige bestemmelser.Der er generel opbakning blandt medlemsstaterne til at fremme brugen afelektronisk udbud. Der er dog divergerende holdninger til, hvordan det sikres,at de tekniske løsninger bliver tilgængelige for alle, så ingen virksomheder el-ler ordregivere herved udelukkes fra konkurrencen om offentlige opgaver.I forhold til ophævelsen af sondringen mellem bilag A- og B-tjenesteydelser erflere medlemsstater bekymrede for at underlægge tjenesteydelser, der ikke re-elt vurderes at have en grænseoverskridende interesse, for udbudsdirektivetsprocedureregler. Sådanne typer af tjenesteydelser er det ifølge disse medlems-stater mest hensigtsmæssigt at konkurrenceudsætte via nationale regler.Der er bred støtte blandt medlemsstaterne til indførsel af muligheden for at an-vende livscyklusomkostninger, men i mindre grad enighed om rækkevidden afen sådan mulighed og om metoden for beregning af denne type omkostninger.

Regeringen støtter generelt Kommissionens tiltag til modernisering af udbuds-direktivet. Udbudsprocedurerne indebærer gennemsigtighed og objektivitet iforbindelse med indkøbet, hvilket resulterer i betydelige besparelser og bed-re indkøb, der kommer medlemsstaternes myndigheder og i sidste ende deeuropæiske skatteydere til gode.I forbindelse med forhandlingerne om forslaget i Rådet vil regeringen arbejdefor et enkelt og fleksibelt regelsæt, der gør det muligt at opnå besparelser vedudbud, og samtidig rummer mulighed for at inddrage hensyn til innovation,miljøbeskyttelse og social ansvarlighed i forbindelse med offentlige indkøb.Det er regeringens foreløbige holdning, at det er afgørende, at forslaget ikke ertil hinder for fortsat anvendelse af arbejdsklausuler i udbud.Regeringens foreløbige holdning er at støtte større adgang til forhandlingmellem parterne i udbudsprocessen, og at ordregivende myndigheder opnårfrit valg med hensyn til anvendelsen af forhandlingsproceduren med forud-gående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse.Samtidig er det regeringens foreløbige holdning, at procedurerne skal for-enkles, så både ordregivere og virksomheder opnår besparelser ved udbud.Det er regeringens foreløbige holdning, at elektronisk udbud indeholderstort potentiale for forenkling og effektivisering af den praktiske gennemfø-relse af udbud.Det er regeringens foreløbige holdning, at målsætningen om at sikre lettereadgang til offentlige kontrakter for små og mellemstore virksomheder erfornuftig.Det er regeringens foreløbige holdning, at der i forhold til spørgsmålet omopdeling i bilag A- og B-tjenesteydelser er behov for nærmere analyse.En nærmere stillingtagen til alle dele af forslaget kræver videre analyse hensettil forslagets omfang og kompleksitet.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Direktiv om offentlige indkøb

1.

Resumé

2.

Baggrund

3.

Formål og indhold

4.

Europa-Parlamentets udtalelser

5.

Nærhedsprincippet

6.

Gældende dansk ret

7.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

8.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

9.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

10.

Høring

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg