ERU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 146: Udkast til lovforslag om ændring af lov om skibes besætning, lov om maritime uddannelser og lodslov (Tilpasninger som følge af ressortoverførsler m.v.), fra erhvervs- og vækstministeren

§1I lov om skibes besætning. jf. lovbekendtgørelse nr. xxx, som ændret ved § 3 i lov nr. 493 af 12.maj 2010, foretages følgende ændringer:1.Som fodnote til lovens titel indsættes:»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EU-Tidende 2005 L 255, side 22).«2.Efter § 10 indsættes ikapitel 4:»§ 10 a.Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om kvalifikationskrav til fritidssejlere samt om for-beredelse, indstilling til og aflæggelse af eksaminer og prøver for fritidssejlere og betaling herfor.«3.Efter § 24 indsættes:»Kapitel 7 aGodkendelse af uddannelser, som skal føre til overholdelsen af kravene for at gøre tjeneste pådanske skibe§ 24 a.Søfartsstyrelsen fastsætter hvilke uddannelser, som kan føre til udstedelse af dansk sønæ-ringsbevis og overholdelsen af kravene for at gøre tjeneste på danske skibe, og påser, at disse førerfrem til, at de studerende opnår tilstrækkelige kvalifikationer. For uddannelser omfattet af lov ommaritime uddannelser sker dette i samarbejde med ministeren for forskning, innovation og videre-gående uddannelser.Stk. 2.Søfartsstyrelsen kan stille krav til uddannelserne nævnt i stk. 1, herunder krav om kvalitets-sikring, kvalitetsdokumentation og kvalitetskontrol samt om kvalifikationer for de personer, derudfører kvalitetskontrollen.Kapitel 7 bGodkendelse af kurser, som skal føre til overholdelse af kravene for at gøre tjeneste på danske skibe§ 24 b.Når udstedelse af dansk sønæringsbevis eller adgangen til at gøre tjeneste på danske skibeer betinget af, at den pågældende har deltaget i kurser, kan Søfartsstyrelsen bestemme, at kurserneskal foregå hos kursusudbydere, der er godkendt af Søfartsstyrelsen.

Stk. 2.Søfartsstyrelsen kan tilbagekalde en godkendelse meddelt i henhold til stk. 1, hvis kursus-udbyderne tilsidesætter regler fastsat efter §§ 18 c til 18 e.§ 24 c.Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om kvalifikationskrav for undervisere ved de kurserm.v., der er omfattet af denne lov.Stk. 2.Søfartsstyrelsen kan godkende eller oprette særlige kurser for uddannelse af undervisere.§ 24 d.Søfartsstyrelsen fører tilsyn med undervisningen hos kursusudbydere nævnt i § 24 b.Stk. 2.Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om kvalitetssikring, kvalitetsdokumentation og kvali-tetskontrol af kurser under denne lov, herunder regler om kvalifikationer for de personer, der udfø-rer kvalitetskontrol.§ 24 e.Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om kursusdeltageres undervisningsmiljø.Kapitel 7 cForskellige bestemmelser vedrørende uddannelser og kurser, som skal føre til overholdelse afkravene for at gøre tjeneste på danske skibe§ 24 f.Søfartsstyrelsen kan efter anmodning godkende kurser, som afholdes i udlandet. De udgif-ter for Søfartsstyrelsen, der er forbundet hermed, betales af den, der har fremsat anmodningen omgodkendelse.§ 24 g.Søfartsstyrelsen kan opkræve betaling for godkendelse, kvalitetssikring og kvalitetskontrolaf uddannelsesinstitutioner og kurser samt for censorvirksomhed.Stk. 2.Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for deltagelse i kurser omfattet af dennelov, herunder for aflæggelse af eksamen, prøver m.v.§ 24 h.Søfartsstyrelsen kan indhente de nødvendige oplysninger fra kursusudbyderne om kurser-ne, kursusdeltagerne, personalet, økonomi og udstyr m.v. til brug for gennemførelse af tilsyn, kvali-tetssikring og udarbejdelse af statistik.«4.I§ 26indsættes før stk. 1:»Erhvervs- og vækstministeren kan efter aftale med vedkommende minister beslutte, at Søfarts-styrelsens beføjelser efter loven udøves af andre offentlige myndigheder. Erhvervs- og vækstmini-steren kan på nærmere angivne vilkår endvidere autorisere virksomheder eller enkeltpersoner til påSøfartsstyrelsens vegne at føre tilsyn med kvalitetssikring af uddannelser og kurser.«Stk. 1 bliver herefter stk. 2.§2I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 4. marts 2011, som ændret ved § 1i lov nr. 1373 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:1.Overalt ilovenændres »Søfartsstyrelsen« til » ministeren for forskning, innovation og videregå-ende uddannelser «.2.I§ 1udgår: »samt behovet inden for fritidssejlads«.3.I§ 2, stk. 1, nr. 4,udgår: », cateringpersonale m.fl.«.

4.§ 2, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.§ 4, stk. 1 og 3, § 5, stk. 2, §§ 5 a -7, § 14, § 23 a, stk. 1, samt §§ 23 b og 24 finder tilligeanvendelse på efteruddannelse af maritimt personel, hvortil der ydes statsligt tilskud.«5.§ 3ophæves.6.I§ 4indsættes som efter stk. 2 som nye stykker:»Stk. 3.De godkendte maritime uddannelsesinstitutioner samarbejder med Søfartsstyrelsen om atudbyde kurser, som er obligatoriske efter lov om skibes besætning.Stk. 4.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan i særlige tilfældepåbyde en uddannelsesinstitution at udbyde kurser, som indgår i en godkendt maritim uddannelse,som selvstændige kurser samt at afholde prøver m.v.«Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.7.I§ 5, stk. 1,ændres »§ 4, stk. 1, nævnte uddannelsesinstitutioner og kurser« til: »§ 2, stk. 1,nævnte uddannelser«.8.I§ 5indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan desuden yde til-skud til efteruddannelse med henblik på opfyldelse af kvalifikationskrav fastsat af Søfartsstyrelsen ihenhold til lov om skibes besætning.«Stk. 2 og 3 bliver herefter til stk. 3 og 4.9.Efter § 5 indsættes:»§ 5 a.Tilskud efter loven ydes ikke til dækning af uddannelsesinstitutionernes udgifter til beta-ling af afgifter i henhold til momsloven.Stk. 2.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kompenserer uddannel-sesinstitutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momslovenikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettigetkøbsmoms), og som uddannelsesinstitutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, tilhvilke der ydes tilskud efter loven.Stk. 3.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter regler omkompensationen efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en acontoordning formomskompensationen til uddannelsesinstitutionerne.Stk. 4.Uanset stk. 1-3 kan tilskuddet til skoleskibe ydes til dækning af udgifter til betaling af af-gifter i henhold til momsloven.«10.§ 11, stk. 1,4.pkt.,affattes således:» Endvidere kan ministeren tilforordne repræsentanter for Styrelsen for Videregående Uddannel-ser og Uddannelsesstøtte, Søfartsstyrelsen samt ledere, undervisere og studerende ved de af lovenomfattede kurser m.v.«11.I§ 19udgår: »og kan bestemme, at udstyr, der er godkendt til anvendelse på skibe, kan godken-des af Søfartsstyrelsen til anvendelse som undervisningsmateriel. Søfartsstyrelsen fører tilsyn medsådant undervisningsmateriel«.12.§ 22ophæves.

§3I lodslov, jf. lov nr. 567 af 9. juni 2006, foretages følgende ændringer:1.Overalt ilovenændres »Lodstilsynet« til: »Søfartsstyrelsen«.2.I§ 5, stk. 2,indsættes efter »I særlige tilfælde kan«: »erhvervs- og vækstministeren efter høringaf«.3.I§ 15ændres »Farvandsdirektøren« til: »Søfartsstyrelsen«.4.I§19indsættes somstk. 6:»Stk.6.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling for lodsning fore-taget af det statslige lodsvæsen.«5.I§ 25, stk. 1,ændres »Medarbejdere ved tilsynet« til: »Medarbejdere, der er beskæftiget medtilsyn med lodser,«.6.I§ 25, stk. 2,ændres »medarbejdere ved tilsynet« til: »medarbejdere, der er beskæftiget med til-syn med lodser,«.7.§ 26affattes således:»§ 26.Søfartsstyrelsen fastsætter takster for brugerbetaling for tilsyn, afholdelse af egnethedsprø-ver, udstedelse af certifikater, fritagelsesbeviser, fornyelser m.v. vedrørende tilsynet med lodser.«8.§ 33affattes således:»§ 33.Erhvervs- og vækstministeren kan bemyndige Søfartsstyrelsen til at udøve de beføjelser,der i denne lov er tillagt erhvervs- og vækstministeren.«9.Efter § 33 indsættes:»Kapitel 13 aKlage§ § 33 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder om at Sø-fartsstyrelsens afgørelser truffet i medfør af loven ikke kan indbringes for anden administrativ myn-dighed.Stk. 2.Søfartsstyrelsens afgørelser om afslag på lodscertifikat efter § 12, afslag på registrering ef-ter § 24, inddragelse af lodscertifikat eller lodsfritagelsesbevis eller sletning af en registrering somlodseri efter § 27, stk. 1, og midlertidig inddragelse eller midlertidig sletning efter § 32 kan påkla-ges til Ankenævnet for Søfartsforhold.«§4Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juni 2012, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter tidspunktet forikrafttrædelsen af § 2, nr. 9.

1. Baggrund og formålI henhold til kongelig resolution af 3. oktober 2011 overgik sager vedrørende maritime uddannelser fra dethidtidige Økonomi- og Erhvervsministerium til det nye Ministerium for Forskning, Innovation og Videregå-ende Uddannelser.Det betyder, at regulering, myndighedsopgaver og bevillinger vedrørende maritime uddannelser er overførtfra Søfartsstyrelsen til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Styrelsen for Vide-regående Uddannelser og Uddannelsesstøtte). Det omfatter:– Lov om maritime uddannelser med tilhørende uddannelsesbekendtgørelser, uddannelsesplaner og ud-dannelsesbøger.– De maritime uddannelsesinstitutioner, herunder skoleskibene GEORG STAGE og DANMARK.– Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser.– Praktikpladstilskud til rederier samt uddannelsesstøtte til deltagelse i voksen- og efteruddannelseskurser,herunder skibsassistentkurser og HF-søfart.De maritime uddannelser, der er flyttet til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannel-ser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte), omfatter i dag en række uddannelser afforskellig karakter, typisk med vekslende teoretisk og praktisk undervisning. Der er tale om en bred vifte afuddannelser, som strækker sig fra skibsassistentuddannelsen med to teoriforløb på hver 20 uger til professi-onsbacheloruddannelser til f.eks. maskinmester og skibsofficer, der er normeret til 5½ år (skibschef). Flere afuddannelserne tilbydes som overbygning på faglige uddannelser inden for f.eks. jern- og metal- eller kok-keuddannelsen. Disse uddannelser udbydes på selvejende maritime uddannelsesinstitutioner og finansieres afstatslige tilskud. Uddannelser kan også godkendes efter loven, uden at der ydes statsligt tilskud. Det drejersig i øjeblikket kun om Nyborg Søfartsskoles uddannelse af skibsassistenter. Disse uddannelser vil væreSøfartsstyrelsens ansvar, men det bliver med forslaget muligt at aftale, at ministeren for forskning, innovati-on og videregående uddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte) varetagertilsynet.

De eksisterende uddannelser, som omfattes af ressortoverførelsen, omfatter følgende uddannelser: Skibsas-sistent, skibskok, kystskipper, sætteskipper, skibsfører, fiskeskipper af 3. grad og 1. grad, skibsofficer ogmaskinmester, HF-Søfart samt erhvervsfiskeruddannelsen og tilsynet med: Københavns Maskinmesterskole,Århus Maskinmesterskole, Fredericia Maskinmesterskole, SIMAC, MARTEC, Marstal Navigationsskole,Skagen Skipperskole, Svendborg Søfartsskole samt skoleskibene Danmark og Georg Stage. Ressortoverfø-relsen omfatter ikke tilsynet med uddannelsen på Nyborg Søfartsskole, som ikke modtager statstilskud tilundervisningen.Søfartsstyrelsen vil fortsat skulle påse, at de uddannelser, som danner grundlag for udstedelse af sønæ-ringsbeviser, og som giver adgang til at forrette tjeneste på danske skibe, har et tilstrækkeligt niveau og førerfrem til, at de studerende opnår de nødvendige kvalifikationer. Hovedparten af de maritime uddannelser fo-regår på skoler, hvor godkendelsen efter lov om maritime uddannelser ikke kun omfatter selve uddannelsen,men også uddannelsesinstitutionen. Søfartsstyrelsens tilsyn med uddannelserne vil derfor skulle ske i tæt isamarbejde med ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Styrelsen for Videregå-ende Uddannelser og Uddannelsesstøtte). I praksis forventes Søfartsstyrelsens indsats over for disse uddan-nelser primært at relatere sig til at stille specifikke kompetencekrav til de søfarende og uddannelsernes kvali-tetssikring m.v. samt deltagelse i auditeringer af maritime uddannelsesinstitutioner med passende mellem-rum.De internatonale krav til søfarendes uddannelser fastlægges inden for rammerne af STCW–konventionen(STCW: Standards of Training, Certification and Watchkeeping for Seafarers), der er udarbejdet i FN’s in-ternationale søfartsorganisation, IMO’s regi. Søfartsstyrelsen varetager Danmarks repræsentation i IMO, ogstyrelsen vil koordinere arbejdet med at sikre, at de danske uddannelser, som kan danne grundlag for udste-delse af sønæringsbeviser og give adgang til at forrette tjeneste på danske skibe, lever op til de internationalekrav.Det følger af STCW-konventionen, at de danske maritime uddannelser og kurser skal være omfattet af etkvalitetssystem og leve op til konventionens minimumskrav med hensyn til uddannelsernes indhold, udstyrs-krav og lærerkvalifikationer, for at de kan anerkendes internationalt. Ministeren for forskning, innovation ogvideregående uddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte) vil stille krav om,at uddannelserne under lov om maritime uddannelser fortsat lever op til kravene. Søfartsstyrelsen vil i for-bindelse med fastlæggelsen af hvilke uddannelser, som skal danne grundlag for udstedelse af danske sønæ-ringsbeviser, tillige skulle sikre sig, at konventionens krav er opfyldte.På den baggrund er myndighedsansvaret efter den kgl. resolution delt mellem Søfartsstyrelsen og ministe-ren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og Ud-dannelsesstøtte, men der forudsættes et tæt samarbejde imellem de to myndigheder). Lovforslaget har tilformål at tydeliggøre fordelingen af ressortansvaret mellem ministeren for forskning, innovation og videre-gående uddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte) og Søfartsstyrelsen ogetablere gode rammer for samarbejdet mellem de to myndigheder.Derfor foreslås ændringer af lov om maritime uddannelser, således at denne lov herefter omfatter de emnervedrørende maritime uddannelser, der henhører under ministeren for forskning, innovation og videregåendeuddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte).Samtidig foreslås ændringer i lov om skibes besætning, således at Søfartsstyrelsen dels skal fastsætte hvil-ke uddannelser, som kan føre til udstedelse af dansk sønæringsbevis og overholdelsen af kravene for at gøretjeneste på danske skibe, dels skal påse, at uddannelserne fører frem til, at de studerende opnår tilstrækkeligekvalifikationer.Begrebet maritime uddannelser har hidtil ofte også været anvendt om korte kursusforløb på en til to ugereller mindre, som der er krav om i henhold til lov om skibes besætning eller i internationale regler om søfa-rendes kvalifikationer. Det er i forbindelse med gennemførelsen af ressortoverførelsen fastlagt, at godkendel-se og indhold af en række maritime kurser fortsat skal henhøre under Søfartsstyrelsen.Det drejer sig f.eks. om kursus i passagersikkerhed, arbejdsmiljø eller som sikringsofficer. Disse kurser ertypisk efteruddannelse og udbydes uden statsligt tilskud, men kan også indgå som delelementer i egentlige

maritime uddannelser. En oversigt over de eksisterende kurser m.v., som fortsat ligger i Søfartsstyrelsen, eroptaget som bilag til forslaget.For at sikre at Søfartsstyrelsen fortsat kan fastlægge kravene til disse kurser samt sikre, at kursusudbydernelever op til disse, overføres en række af de tilsynsbestemmelser m.v. i lov om maritime uddannelser, somhidtil har dannet grundlag for tilsynet med kursusudbyderne, til besætningsloven.Kurserne udbydes af en lang række udbydere, herunder i udlandet. En række af kurserne udbydes i dagmod deltagerbetaling af de maritime uddannelsesinstitutioner, der nu henhører under ministeren for forsk-ning, innovation og videregående uddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøt-te). Lovforslaget ændrer ikke herpå.Søfartsstyrelsen har endvidere ansvaret for kursus i sygdomsbehandling ved Søfartsstyrelsens Center forMaritim Sundhed på Fanø, og for kvalifikationskravene til fritidssejlere. Dykkeruddannelser, der gennemfø-res i henhold til lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v., vil også fortsat henhøre under Søfartsstyrel-sen.Som et andet element i lovforslaget gennemføres en række mindre justeringer af lodsloven. Dette er enkonsekvens af, at lodsområdet ved den kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev overført fra Forsvarsmini-steriet til Erhvervs- og Vækstministeriet. Der er langt overvejende tale om justeringer, som præciserer an-svarsfordelingen efter ressortoverførslen på lodsområdet.2. Lovforslagets indhold2.1. Søfartsuddannelserne2.1.1. Gældende retMaritime uddannelser er reguleret af lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 4.marts 2011. Endvidere er der i henhold til lov om skibes besætning, jf. lov nr. 15 af 13. januar 1997 medsenere ændringer, fastsat en række kvalifikationskrav til personer, der udfører bestemte funktioner om bordpå et dansk skib, f.eks. krav til uddannelse af sikringsofficerer.Lov om maritime uddannelser indeholder en række bestemmelser, der kun gælder for uddannelsesinstituti-oner, der modtager statslige tilskud (eller lån). Det er f.eks. krav til institutionens vedtægter, bestyrelse ogøkonomi- og regnskabsforhold.Andre af lovens bestemmelser gælder for alle maritime uddannelser og kurser, uanset finansiering. Detgælder f.eks. kravet om, at al maritim uddannelse skal være kvalitetsstyret og at uddannelsesinstitutionerneskal godkendes. Der føres et tilsyn med selve uddannelserne, deres indhold, kvalitet m.v., som omfatter allede godkendte uddannelsesinstitutioner. En stor del af dette tilsyn gennemføres via audit på institutionerne.Disse opgaver har tidligere været varetaget af Søfartsstyrelsen, men overgik i forbindelse med ressortomlæg-ningerne d. 3. oktober 2011 til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.Tilskud, der ydes til taxameterstyrede maritime uddannelser i henhold til lov om maritime uddannelser, harhidtil været beregnet og udbetalt inkl. moms. For sammenlignelige uddannelser på det hidtidige Undervis-ningsministeriums område har tilskud derimod været beregnet og udbetalt ekskl. moms, og institutionerne eromfattet af en momskompensationsordning, hvor udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms godtgøres.Lov om skibes besætning fastsætter en række kvalifikationskrav til besætningsmedlemmer på danske ski-be, men loven regulerer ikke nærmere, hvordan kvalifikationerne opnås. De nærmere kvalitetskrav til uddan-nelser, kurser m.v. reguleres i dag i medfør af lov om maritime uddannelser.2.1.2. LovforslagetMed lovforslaget foreslås det, at de maritime uddannelser forbliver reguleret i lov om maritime uddannel-ser under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Styrelsen for VideregåendeUddannelser og Uddannelsesstøtte). Dette omfatter de uddannelser, der gennemføres med statsligt tilskud.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser(Styrelsen for Videregående Uddannelser

og Uddannelsesstøtte) kan endvidere efter loven godkende maritime uddannelser, uanset at disse ikke gen-nemføres med statsligt tilskud.Maritime kurser fortsætter under Søfartsstyrelsens faglige tilsyn, også i de enkelte tilfælde, hvor der erstatstilskud til kurserne som fx kurser i tankskibssikkerhed samt efteruddannelseskurser vedrørende udstyr tilvagthold, hvor tilskuddet vil blive udbetalt af ministeren for forskning, innovation og videregående uddan-nelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte). For sådanne kurser er det alene debestemmelser i lov om maritime uddannelser, som vedrører udbetalingen og kontrollen med statstilskuddet,der finder anvendelse.Uddannelser, der finansieres med statslige tilskud, er underlagt ministeren for forskning, innovation og vi-deregående uddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte), der har ansvaretfor at udvikle uddannelserne og ansvaret for de selvejende uddannelsesinstitutioner og forvaltningen af destatslige tilskud. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Styrelsen for Videregå-ende Uddannelser og Uddannelsesstøtte) vil have det generelle tilsyn med uddannelsesinstitutionerne i rela-tion til økonomi, faglig kvalitet, studiemiljø, overholdelse af regler m.v. Uddannelser, som ikke gennemføresmed statstilskud, kan godkendes efter lov om skibes besætning. Lovens bestemmelser om det faglige tilsynmed undervisningen gælder fuldt ud også for sådanne institutioner, men det institutionelle tilsyn er mindrevidtgående, og det vil være oplagt, at Søfartsstyrelsen delegerer tilsynet med disse uddannelser til ministerenfor forskning, innovation og videregående uddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddan-nelsesstøtte), hvis der er tale om en uddannelse, som ministeren for forskning, innovation og videregåendeuddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte) regulerer og fører tilsyn med påandre institutioner. Indholdsmæssigt vil det typiske være, at ministeren for forskning, innovation og videre-gående uddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte) vil videreføre den akti-vitet på området, som Søfartsstyrelsen hidtil har stået for.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannel-ser og Uddannelsesstøtte) vil skulle sikre, at uddannelserne under lov om maritime uddannelser lever op tilden internationale STCW-konventions minimumskrav med hensyn til indhold, udstyrskrav og lærerkvalifika-tioner, samt at uddannelserne er underkastet et kvalitetssikringssystem i overensstemmelse med konventio-nens krav. Søfartsstyrelsen vil også skulle påse, at konventionens krav opfyldes, idet dette er en forudsætningfor at sønæringsbeviser, som anerkendes internationalt, kan udstedes.Det er fortsat Søfartsstyrelsen, som skal fastlægge de kvalifikationskrav, som besætningsmedlemmerne pådanske skibe skal leve op til. For at sikre dette videreføres en ordning, hvorefter Søfartsstyrelsen fastsætter,hvilke uddannelser som kan danne grundlag for udstedelse af danske sønæringsbeviser og give adgang til atforrette tjeneste på danske skibe. Søfartsstyrelsen vil kunne stille krav til disse uddannelser og vil skulle på-se, at uddannelserne fører frem til, at de studerende opnår tilstrækkelige kvalifikationer.Forslaget indebærer også, at krav til fritidssejlere udgår af lov om maritime uddannelser, idet der alene ertale om kvalifikationskrav og prøver, men ikke krav om en bestemt uddannelse. Fremover foreslås krav tilfritidssejleres kvalifikationer således alene reguleret i lov om skibes besætning.For så vidt angår de kortvarige kurser, typisk efteruddannelseskurser, f.eks. kursus i passagersikkerhed, ar-bejdsmiljø eller som sikringsofficer, vil det med forslaget fortsat være Søfartsstyrelsen, som skal forestå til-synet med kursusudbyderne. I modsætning til hvad der gælder for uddannelser under lov om maritime ud-dannelser, vil Søfartsstyrelsen for sådanne kurser fortsat skulle fastsætte uddannelsesplanerne og stille kravtil prøver og evt. betaling samt fastsætte regler om tilsyn m.v. Hidtil har Søfartsstyrelsen udført disse opgavermed hjemmel i lov om maritime uddannelser. Med forslaget videreføres de relevante regler i lov om skibesbesætning, som hører under Søfartsstyrelsen. For så vidt angår afgrænsningen imellem de tilskudsberettigedeuddannelser, som ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Styrelsen for Videregå-ende Uddannelser og Uddannelsesstøtte) har ansvaret for, og de kurser, som fortsat henhører under Søfarts-styrelsens ressort, henvises til bemærkningerne i punkt 2.1.1.En række af de ovennævnte kurser kan også indgå som integrerede dele af de uddannelser, som med for-slaget fortsat udbydes i henhold til lov om maritime uddannelser og er under tilsyn af ministeren for forsk-ning, innovation og videregående uddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøt-

te). I disse tilfælde vil kurset være omfattet af det generelle tilsyn og godkendelse af uddannelsen. Der vilogså blive ydet tilskud til denne del af uddannelsen, selv om der er tale om et ”kursus”.I lyset af den nye arbejdsdeling foreslås det desuden, at både Søfartsstyrelsen og ministeren for forskning,innovation og videregående uddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte)kan deltage i Uddannelsesrådet for De Maritime Uddannelser.Med forslaget skabes endvidere mulighed for ensartede regler om momskompensation for de taxametersty-rede maritime uddannelser som for andre uddannelser under Ministeriet for Forskning, Innovation og Vide-regående Uddannelser, der hidtil har modtaget tilskud i henhold til regler udstedt af det tidligere Undervis-ningsministerium. Med forslaget indsættes bestemmelser herom i lov om maritime uddannelser, ligesom detf.eks. fremgår af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Ministeren for forskning, inno-vation og videregående uddannelser bemyndiges til at sætte en sådan ordning i kraft.2.2. Lodsloven2.2.1. Gældende retLodstilsynet blev oprettet den 1. december 2006 og har hidtil været organisatorisk placeret under For-svarsministeriet, Forsvarskommandoen.Ved den kgl. resolution af 3. oktober 2011 blev det statslige lodsvæsen og Lodstilsynet med tilhørendesagsområder overført fra Forsvarsministeriet til Erhvervs- og Vækstministeriet. Lodstilsynet er i den forbin-delse blevet overført til Søfartsstyrelsen, mens det statslige lodsvæsen refererer til Erhvervs- og Vækstmini-steriets departement.Lodstilsynet fører tilsyn med lodsning, lodser og lodserier, jf. lodslovens § 24. De primære opgaver er atudstede regler for de vilkår, som lodser og lodserier skal operere under i danske farvande, samt at føre tilsynmed statslig og privat lodserivirksomhed på det danske lodsmarked.Lodstilsynet udsteder og fornyer også lodscertifikater og lodsfritagelsesbeviser samt registrerer lodserier iet lodsregister.Lodstilsynet fastsætter i henhold til lodslovens § 26 takster for brugerbetaling for tilsyn, afholdelse af eg-nethedsprøver, udstedelse af certifikater, fritagelsesbeviser, fornyelser m.v.På søfartsområdet er der i en række love (bl.a. lov om sikkerhed til søs, besætningsloven og sømandsloven)indført hjemmel til administrativt at afskære adgangen til at klage over Søfartsstyrelsens afgørelser. Be-stemmelserne herom findes i bekendtgørelse nr. 1068 af 4. september 2007 om henlæggelse af visse beføjel-ser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v.Ankenævnet for Søfartsforhold behandler i dag klager over en række specifikt opregnede afgørelser, jf. §21, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs. Det drejer sig om tilbageholdelse af skibe og forbud imod anløb afdansk havn, påbud og forbud over for skibe, som er meddelt i henhold til § 43 eller 43 a, stk. 1 eller 2, i lovom beskyttelse af havmiljøet, fastsættelse af skibes besætning samt søfartslægers afgørelser om søfarendesog fiskeres helbredsmæssige egnethed til skibstjeneste.Efter § 21, stk. 2, i lov om sikkerhed til søs kan erhvervs- og vækstministeren endvidere henlægge behand-lingen af klager over andre afgørelser til ankenævnet.2.2.2. LovforslagetLovforslaget afspejler, at Lodstilsynet ved den kgl. resolution af 3. oktober 2011, nu er placeret i Søfarts-styrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet.For så vidt angår de ændringer i lovforslaget, som vedrører lodsloven, er der således langt overvejende taleom mindre justeringer af loven, som har til hensigt at skabe klarhed over Lodstilsynets placering under Er-hvervs- og Vækstministeriets ressort.Med lovforslaget indsættes der endeligt i lodsloven hjemmel til, at der kan fastsættes regler om klagead-gangen, herunder at klager over afgørelser efter loven vedrørende tilsynet med lodser ikke kan indbringes for

højere administrativ myndighed. Det er hensigten at indføre regler om klageadgangen på lodsområdet sva-rende til dem, som i øvrigt gælder på søfartsområdet.Derudover indeholder lovforslaget en præcisering af hjemlen til, at ministeren kan fastsætte regler om beta-ling for lodsning foretaget af det statslige lodsvæsen. Herved videreføres den gældende gebyrstruktur forlodsninger foretaget af det statslige lodsvæsen, og gebyrernes sammensætning eller størrelse ændres såledesikke.Der ændres ikke på det princip, at brugerbetaling for opgaver med tilsynet med lodser, jf. lodslovens § 26,skal gå til finansiering af de pågældende ydelser, inkl. overhead.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget har ingen økonomiske, men små administrative konsekvenser for det offentlige. Indførelse afen ensartet momskompensationsordning på hele uddannelsesområdet vil medvirke til at effektivisere admini-strationen og vil ikke medføre ekstra udgifter for staten, idet taxameterbesparelsen ved at yde tilskud eksklu-siv moms nogenlunde vil svare til momskompensationens størrelse. Der vil dog være variationer fra år til år.For eksempel vil den foreslåede momskompensationsomkostning i forbindelse med større byggeprojekterindebære en kompensation i forbindelse med byggeriets udførelse, mens dette udlignes på lang sigt af delavere satser.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet i almindelighed oghar alene små økonomiske og administrative konsekvenser for de maritime uddannelsesinstitutioner.Indførelse af en momskompensationsordning vil forbedre de maritime uddannelsesinstitutionernes mulig-heder for at effektivisere driftsopgaver ved at bruge eksterne leverandører og vil dermed kunne medføremindre økonomiske lettelser. Ordningen vil derimod ikke medføre ekstra indtægter for de maritime uddan-nelsesinstitutioner, idet taxametersatsen nedsættes nogenlunde svarende til momskompensationens størrelse.Der vil dog være variationer fra år til år. For eksempel vil den foreslåede momskompensationsomkostning iforbindelse med større byggeprojekter indebære en kompensation i forbindelse med byggeriets udførelse,mens dette udlignes på lang sigt af de lavere satser.[Forslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering(CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministerietsvirksomhedspanel. CKR har vurderet, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser i et omfang,der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Øko-nomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.]5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenMed lovforslaget foreslås det via indsættelse af en fodnote til loven at præcisere, at lov om skibes besæt-ning indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EFaf 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EU-Tidende 2005 L 255, side22).8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

[Arbejdstilsynet, Beskæftigelsesministeriet, Bilfærgernes Rederiforening, CO-Søfart, Danish Pilot ServiceP/S, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibsmæglerforening, DanPilot,Dansk Industri, Dansk Metals Maritime Afdeling, Danske Havne, Danske Lodser, Danske Regioner, Datatil-synet, Erhvervsstyrelsen, Fag og Arbejde, Fagligt Fælles Forbund (3F), Falck Nutec Esbjerg A/S, Finansmi-nisteriet, Finanstilsynet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskeriskolen EUC Nordvest, Fiskernes Forbund, For-eningen af Småøernes Færgeselskaber, Forsvarsministeriet, Fredericia Maskinmesterskole, FrederikshavnPilot Service ApS, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Green-Jakobsen A/S, Grønlands Selv-styre, Hanstholm Havnelodser, Helsingør Brand- og Dykkerskole, Hirtshals Havnelodseri, Hjejlen ApS,HORESTA, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Korsør Brand- og Red-ningsskole, Københavns Maskinmesterskole og Elinstallatørskole, Landsorganisationen i Danmark, MaerskTraining Centre, MAHILUM, MarCore Development Group, Marstal Navigationsskole, Martec Frederiks-havn, Maskinmestrenes Forening, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Mi-nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Nordjysk Brand- og Redningsskole, Nyborg Søfartsskole, Of-fentlig Ansattes Organisationer, Patent- og Varemærkestyrelsen, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Rederi-foreningen af 2010, Rigsrevisionen, Rønne Lodseri, SAMAJU Uddannelser ApS, Sammenslutningen afMindre Erhvervsfartøjer, SAT-Training, Scandlines A/S, Sikkerhedsstyrelsen, SIMAC, Skagen Lodseri,Skagen Skipperskole, Statsministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Stiftelsen Georg StagesMinde, Svendborg Brandskole, Svendborg Søfartsskole, SVITZER Safety Services, Søfartens Arbejdsmiljø-råd, Søfartens Ledere - Dansk Navigatørforening, Sømændenes Forbund, Søværnets Havarikursus, Søvær-nets Officersskole, Søværnets Taktikkursus, Transportministeriet, Træskibssammenslutningen, Århus Brand-skole, Århus Havn, Århus Maskinmesterskole.]9. Sammenfattende skemaPositive konsekven-ser/MindreudgifterIngen.Ingen.Ingen, dog får uddannelsesinsti-tutionerne øget mulighed forbrug af private leverandører.Ingen.Negative konsekven-ser/MerudgifterIngen.Ingen.Ingen.

Til nr. 1Med forslaget indsættes af ordensmæssige hensyn en fodnote, som præciserer, at lov om skibes besætnin-ger indeholder bestemmelser, der implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EFaf 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.Forslaget har ikke sammenhæng med lovforslagets øvrige elementer, men det foreslås af ordensmæssigehensyn at indsætte noten med henvisning til direktivet, idet besætningslovens bestemmelser er i overens-stemmelse med direktivet.Til nr. 2Forslaget til § 10 a er en videreførelse af § 3 og § 22 i lov om maritime uddannelser, der giver Søfartssty-relsen ret til at fastsætte regler om kvalifikationskrav og prøver for fritidssejlere. Da disse forhold efter res-sortomlægningen ved kgl. resolution af 3. oktober 2011 hører under Søfartsstyrelsen, foreslås det at flyttebestemmelserne fra lov om maritime uddannelser – som hører under ministeriet for Forskning, Innovation ogVideregående Uddannelser – til besætningsloven, som hører under Erhvervs- og Vækstministeriet og admi-nistreres af Søfartsstyrelsen.Til nr. 3Med forslaget til§ 24 a, stk. 1,foreslås det, at Søfartsstyrelsen skal fastsætte, hvilke uddannelser som kandanne grundlag for udstedelse af danske sønæringsbeviser og give adgang til at forrette tjeneste på danskeskibe. Søfartsstyrelsen vil kunne stille krav til disse uddannelser og vil skulle påse, at uddannelserne førerfrem til, at de studerende opnår tilstrækkelige kvalifikationer. Baggrunden for bestemmelsen er, at det fortsater Søfartsstyrelsen, som skal fastlægge de kvalifikationskrav, som besætningsmedlemmerne på danske skibeskal leve op til.Forslaget til§ 24 a, stk. 2,giver Søfartsstyrelsen mulighed for at stille krav til de uddannelser, der skaldanne grundlag for udstedelse af sønæringsbeviser og give adgang til at gøre tjeneste på danske skibe, her-under krav til kvalitetssikring, kvalitetsdokumentation og kvalitetskontrol. Formålet hermed er at sikre etensartet niveau, uanset om en kvalifikation er opnået som led i et kortvarigt kursus udbudt i medfør af lovom skibes besætning, eller som en integreret del af en uddannelse, som udbydes i henhold til lov om mariti-me uddannelser.Forslaget til det nyekapitel 7 ber i høj grad en videreførelse af bestemmelser fra lov om maritime uddan-nelser Baggrunden, for at bestemmelserne overføres til lov om skibes besætning, er, at det ikke er fundethensigtsmæssigt at overføre en række enkeltstående, korte efteruddannelseskurser m.v., der har direkte ud-spring i internationale og nationale kvalifikationskrav til besætningen på danske skibe, fra Søfartsstyrelsen tilministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelserog Uddannelsesstøtte).Forslaget til§ 24 ber indholdsmæssigt en videreførelse af den nuværende § 4 i lov om maritime uddannel-ser og vedrører Søfartsstyrelsens adgang til at godkende kursusudbydere.Forslaget til§ 24 cer – med de nødvendige redaktionelle tilpasninger – en videreførelse af § 13 i lov ommaritime uddannelser. Bestemmelsen giver Søfartsstyrelsens ret til at fastlægge regler for kvalifikationskravfor undervisere.Forslaget til§ 24 dgiver Søfartsstyrelsen adgang til at føre tilsyn med undervisningen på de maritime ef-teruddannelseskurser m.v. samt fastsætte regler om kvalitetssikring, kvalitetsdokumentation og kvalitetskon-trol samt om kvalifikationerne for de personer, som udfører kvalitetskontrollen. Bestemmelsen er en videre-førelse på kursusområdet af § 14 i lov om maritime uddannelser.Forslaget til§ 24 eer en delvis videreførelse af § 19 i lov om maritime uddannelser om adgang til at fast-sætte regler om studerende undervisningsmiljø.Forslaget til§ 24 fom godkendelse af kurser i udlandet svarer til bestemmelsen i § 4, stk. 4, i den gælden-de lov om maritime uddannelser. Det betyder, at det vil være Søfartsstyrelsen, som vurderer, hvorvidt et

udenlandsk kursus lever op til de danske krav og derfor vil kunne anerkendes på lige fod hermed. Hereftervil Søfartsstyrelsen skulle vurdere, om der på baggrund heraf – samt på baggrund af eventuelle yderligerekrav – kan udstedes sønæringsbevis til den pågældende.På tilsvarende vis vil det være ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Styrelsenfor Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte), som vurderer en eventuel dansk uddannelse, som dri-ves i udlandet, mens det vil være Søfartsstyrelsens kompetence, hvis der er tale om et kursus.Forslaget til§ 24g er – med de nødvendige redaktionelle tilpasninger – en videreførelse af § 23, stk. 2-3, ilov om maritime uddannelser. Bestemmelsen giver Søfartsstyrelsen ret til at opkræve betaling for kontrol- ogcensoropgaver og til at fastsætte regler om deltagerbetaling ved kurser og prøver. Bestemmelsen i § 23, stk.1, i lov om maritime uddannelser om forsøgsundervisning foreslås ikke indsat i lov om skibes besætning, daden kun er relevant for egentlige uddannelsesforløb, der fortsat reguleres i henhold til lov om maritime ud-dannelser.Forslaget til§ 24 her – med de nødvendige redaktionelle tilpasninger – en videreførelse af § 23 a i lov ommaritime uddannelser. Bestemmelsen giver Søfartsstyrelsen ret til at indhente oplysninger hos godkendtekursusudbydere m.v.Til nr. 4Det foreslås, at Søfartsstyrelsens beføjelser efter loven kan uddelegeres til andre offentlige myndighedereller til private. I det omfang der sker delegation til andre offentlige myndigheder, vil dette ske efter aftalemed vedkommende minister. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til § 17, stk. 9, i lov om sikkerhed til søs.Til § 2Til nr. 1Den kongelige resolution af 3. oktober 2011 indebærer, at sager vedrørende maritime uddannelser er over-gået fra det hidtidige Økonomi- og Erhvervsministerium (Søfartsstyrelsen) til det nye Ministerium for Forsk-ning, Innovation og Videregående Uddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelses-støtte).Resolutionen indebærer således, at referencerne til Søfartsstyrelsen i lov om maritime uddannelser skalforstås som ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Styrelsen for VideregåendeUddannelser og Uddannelsesstøtte), og det er som udgangspunkt ikke nødvendigt at foretage lovændringerherom.Da Søfartsstyrelsen imidlertid efter lovforslaget også skal omtales i lov om maritime uddannelser, findesdet mest hensigtsmæssigt at klarificere udtrykkeligt, hvornår der i loven henvises til henholdsvis ministerenfor forskning, innovation og videregående uddannelser og Søfartsstyrelsen.Forslaget indebærer således, at alle hidtidige referencer i loven til Søfartsstyrelsen ændres til ministeren forforskning, innovation og videregående uddannelser. Herudover indsættes med lovforslaget ændringer, hvordet udtrykkeligt er anført, at det er Søfartsstyrelsen, som omtales.Til nr. 2Forslaget indebærer en ny afgrænsning af loven, hvorefter fritidssejlads ikke vil være reguleret af lov ommaritime uddannelser.Til nr. 3Forslaget indebærer en ny afgrænsning af loven, hvorefter kurser for cateringpersonale fremover ikke vilvære reguleret af lov om maritime uddannelser. Der henvises desuden til bemærkningerne til lovforslagets §1, nr. 3.

Til nr. 4Forslaget til nyaffattelse af § 2, stk. 2, afgrænser lovens anvendelse på efteruddannelseskurser, således atdisse kun omfattes, når der ydes statsligt tilskud, og således at det kun er de for statstilskuddet relevante deleaf loven, som finder anvendelse på sådanne efteruddannelseskurser. Maritime kurser foreslås med lovforsla-get i øvrigt reguleret af lov om skibes besætning.Til nr. 5Forslaget indebærer en ny afgrænsning af loven, hvorefter fritidssejlads ikke vil være reguleret af lov ommaritime uddannelser. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, ovenfor.Til nr. 6Forslaget indebærer, at de maritime uddannelsesinstitutioner forpligtes til at samarbejde med Søfartsstyrel-sen om at udvikle og udbyde de kurser, som er obligatoriske efter lov om skibes besætning. Der har hidtilværet et nyttigt og frugtbart samarbejde mellem Søfartsstyrelsen og de maritime uddannelsesinstitutioner,ikke kun vedrørende de maritime uddannelser, men også vedrørende kursusvirksomhed og prøveafholdelsem.v. Forslaget til § 4, stk. 3, har til formål at videreføre og lovfæste dette samarbejde fremover på det områ-de, som ikke er omfattet af lov om maritime uddannelser. Samarbejdet vil dels vedrøre kursernes indhold ogtilrettelæggelse, herunder fremtidige kvalifikationskrav, dels sikre, at der til stadighed er et passende udbudaf kurser m.v. med henblik på at sikre, at søfarende kan opnå de kompetencer, der er nødvendige for at udfø-re deres erhverv.I særlige tilfælde vil ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Styrelsen for Vide-regående Uddannelser og Uddannelsesstøtte) kunne påbyde en uddannelsesinstitution at udbyde kurser, somindgår i en godkendt maritim uddannelse, som selvstændige kurser. Påbuddet vil tillige kunne omfatte afhol-delse af prøver i de elementer, der indgår i uddannelsen. Formålet hermed er at skabe sikkerhed for, at dan-ske rederier relativt hurtigt vil kunne tilføre søfarende de kompetencer og beviser, der er behov for. Normaltvil sådanne kurser og prøver være tilgængelige på markedsvilkår fra flere forskellige godkendte uddannelses-institutioner. Bestemmelsen vil derfor alene kunne anvendes i de særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt atkøbe et relevant kursus eller en prøve af andre godkendte uddannelsesinstitutioner. Ministeren for forskning,innovation og videregående uddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte) vilskulle tage hensyn til, at et påbud kan efterleves, uden at det skaber forhindringer for den øvrige uddannelsepå uddannelsesinstitutionen. Samarbejdet forudsættes imidlertid at foregå så hensigtsmæssigt, at det kun rentundtagelsesvist vil være nødvendigt at give et sådant pålæg.Uddannelsesinstitutionerne vil være berettigede til at opkræve sædvanlig betaling for deltagelse i kurser ogprøver.Til nr. 7Forslaget er en redaktionel ændring, som indebærer, at der i lovens § 5, stk. 1, refereres til uddannelsernesom nævnt i § 2 i stedet for til uddannelsesinstitutioner og kurser. Tilskud til kurser vil i henhold til forslagetfremover få hjemmel i et nyt § 5, stk. 2, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 7, nedenfor.Til nr. 8Forslaget er en redaktionel ændring, der indebærer, at tilskud til kurser fremover får hjemmel i et nyt § 5,stk. 2. Ændringen gennemføres, fordi der er kurser, som der traditionelt har været ydet tilskud til, som frem-over reguleres i medfør af lov om skibes besætning, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 3, ovenfor. Det er ikkehensigten med forslaget at ændre på, hvilke uddannelser eller kurser der ydes tilskud til.Til nr. 9

Forslaget er en gengivelse af § 27 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Med for-slaget ligestilles de maritime uddannelsesinstitutioner, der modtager tilskud i henhold til lov om maritimeuddannelser, med andre uddannelsesinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregå-ende Uddannelser. Det indebærer, at taxametertilskud udbetales til dækning af undervisningsudgifter, fælles-udgifter og bygningsudgifter og udgifter ved kostafdelinger, men eksklusive tilskud til ikke-fradragsberettigede købsmomsudgifter. Samtidig indebærer forslaget, at ministeren for forskning, innovationog videregående uddannelser kan fastsætter regler om momskompensation. Der vil kunne anvendes sammeprincipper for momskompensation til maritime uddannelsesinstitutioner, som gælder andre professionshøj-skoler, herunder udbetaling af aconto-kompensation.Skoleskibene har ikke aktivitetsbestemte taxametertilskud, og deres bevilling fastholdes. Med forslaget åb-nes der mulighed for, at der kan indføres en tilsvarende momskompensationsordning, hvis det findes hen-sigtsmæssigt.Det foreslås, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter tidspunktet

for denne bestemmelses ikrafttræden, jf. bemærkningerne til § 4 nedenfor.Til nr. 10Det foreslås i lyset af den nye ressortfordeling, at ministeren for forskning, innovation og videregående ud-dannelser både kan udnævne repræsentanter fra Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelses-støtte og fra Søfartsstyrelsen til at deltage i Uddannelsesrådet for de Maritime Uddannelser. Medlemmerne afUddannelsesrådet for de maritime uddannelser udnævnes af Uddannelsesministeren efter indstilling fra depågældende organisationer, ligesom rådets forretningsorden fastsættes af Uddannelsesministeren. Rådet erbl.a. forum for uddannelsespolitiske drøftelser og tilrettelæggelse af den løbende efteruddannelse og tilpas-ning af de maritime uddannelser i forhold til erhvervet.Hidtil har Søfartsstyrelsen deltaget. Denne rolle er med ressortændringerne overgået til ministeren forforskning, innovation og videregående uddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannel-sesstøtte), men der vurderes fortsat at være behov for, at repræsentanter fra Søfartsstyrelsen kan deltage, idetSøfartsstyrelsen fortsat vil fastsætte de kvalifikationskrav, som uddannelserne skal leve op til.For at undgå tvivl i relation til terminologien vedrørende henholdsvis ministeren for forskning, innovationog videregående uddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte) og Søfartssty-relsen foreslås det at nyaffatte bestemmelsen i stk. 1, selv om den eneste ændring er, at ministeren for forsk-ning, innovation og videregående uddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøt-te) fremover også vil kunne være repræsenteret i Uddannelsesrådet for de Maritime Uddannelser.Til nr. 11Forslaget indebærer, at det fremover vil være de almindelige bestemmelser i arbejdsmiljøloven, som finderanvendelse for de ansatte på de maritime uddannelsesinstitutioner.Til nr. 12Forslaget er en konsekvens af, at lov om maritime uddannelser efter forslaget ikke længere regulerer fri-tidssejlere. Derfor foreslås bestemmelsen i § 22 ophævet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lov-forslagets § 1, nr. 2.Til § 3Til nr. 1Ansvaret for lodsområdet er ved kgl. resolution af 3. oktober 2011 overflyttet til Erhvervs- og Vækstmini-steriet.

Erhvervs- og Vækstministeriet har besluttet at lade Lodstilsynet indgå i Søfartsstyrelsen. For at præciseredette, foreslås det overalt i lodsloven at ændre Lodstilsynet til Søfartsstyrelsen. Dette sker med henblik på atpræcisere, at de tilsynsopgaver m.v., som Lodstilsynet hidtil har udført, nu varetages af Søfartsstyrelsen.Hermed nedlægges Lodstilsynet som en selvstændig enhed.Opgaverne vil være de samme som hidtil, ligesom der ikke ændres på systemet med brugerbetaling for enrække af de ydelser m.v., som er forbundet med tilsynet med lodser, jf. lovforslagets § 3, nr. 6. Forslaget ersåledes alene udtryk for en præcisering af, at tilsynet med lodser nu indgår i Søfartsstyrelsens opgavevareta-gelse.Til nr. 2Efter lodslovens § 2 gælder loven ikke for krigsskibe, troppetransportskibe og udenlandske statsskibe.Efter § 5, stk. 2, har forsvarsministeren dog hidtil haft adgang til at bestemme, at lodspligten i særlige til-fælde også skulle gælde for de i § 2 nævnte danske skibe.Da ansvaret for lodsloven med den kgl. resolution er overflyttet fra Forsvarsministeriet til Erhvervs- ogVækstministeriet foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med forsvarsministeren skalkunne bestemme, at lodspligten også gælder for de i § 2 nævnte danske skibe.Til nr. 3Efter den gældende affattelse af lodslovens § 15 kan farvandsdirektøren fastsætte nærmere regler for forsøgmed og eventuel etablering af landsbaseret lodsning. Da ansvaret for lodsområdet ved den kgl. resolution eroverflyttet til Erhvervs- og Vækstministeriet foreslås det at præcisere, at hjemlen til at fastsætte regler omlandbaseret lodsning nu tilkommer Søfartsstyrelsen.Til nr. 4Med bestemmelsen indsættes en udtrykkelig hjemmel til at fastsætte regler om betaling for lodsvæsnetsydelser (lodsning). Betaling for ydelser leveret af det statslige lodsvæsen er reguleret i bekendtgørelse nr.1050 af 15. november 2011 om takster for lodsninger foretaget af det statslige lodsvæsen. Denne bekendtgø-relse videreføres. Lovhjemlen har tidligere været angivet som lodsloven, og det har hele tiden ligget fast, atlodsvæsnets udgifter skal dækkes ved brugerbetaling. Det er fundet rigtigt at indsætte en udtrykkelig be-stemmelse herom i lovteksten.Præciseringen af hjemlen sker som led i, at ansvaret for lodsområdet er overflyttet til Erhvervs- og Vækst-ministeriet ved kgl. resolution af 3. oktober 2011. Med præciseringen videreføres den gældende gebyrstruk-tur for lodsninger foretaget af det statslige lodsvæsen.Til nr. 5 og 6Lodslovens § 25 fastsætter en række habilitetskrav til medarbejderne ved Lodstilsynet og disses nærtståen-de personer.Som anført oven for indgår Lodstilsynet nu i Søfartsstyrelsen. Det foreslås derfor at justere ordlyden, såle-des habilitetskravene kommer til at omfatte de medarbejdere i Søfartsstyrelsen, som er beskæftiget med lods-tilsynsopgaver, og disses nærtstående.Til nr. 7Som nævnt under de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 1, vil de opgaver, som hidtil er vare-taget af Lodstilsynet, fremover blive varetaget af Søfartsstyrelsen.Der ændres ikke på systemet med brugerbetaling for en række af de ydelser m.v., som er forbundet med til-synet med lodser. Dette foreslås præciseret gennem en nyaffattelse af lodslovens § 26, hvorved det præcise-

Efter den gældende bestemmelse i lodslovens § 33 kunne forsvarsministeren (indtil ressortom-lægningen) uddelegere sine beføjelser efter loven til farvandsdirektøren i det omfang, dette ikke varuforeneligt med Farvandsvæsenets interesser i den konkurrenceudsatte del af virksomheden.Efter ressortomlægningen refererer det statslige lodsvæsen til Erhvervs- og Vækstministeriets de-partement, mens Lodstilsynet indgår i Søfartsstyrelsen. Der er således ikke længere risiko for sam-menblanding af lodsvirksomheden og tilsynet hermed.Derfor foreslås en nyaffattelse af bestemmelsen, således at der – i overensstemmelse med andrelignende bestemmelser i søfartslovgivningen og ulovbestemt praksis – kan ske delegation af er-hvervs- og vækstministerens beføjelser efter loven til Søfartsstyrelsen.Til nr. 9I overensstemmelse med, hvad der i øvrigt gælder efter en lang række love på søfartsområdet foreslås detat indføre en hjemmel til, at der administrativt kan fastsættes regler om at afskære adgangen til at klage overSøfartsstyrelsens (Lodstilsynets) afgørelser.Det er i lodsloven og forarbejderne hertil forudsat, at tilsynet med lodsvirksomhed og drift af det statsligelodsvæsen bør være adskilt. Efter ressortomlægningen refererer det statslige lodsvæsen til Erhvervs- ogVækstministeriets departement, og der bør derfor ikke være klageadgang fra Søfartsstyrelsen (Lodstilsynet)til Erhvervs- og Vækstministeriet, idet der bør være en adskillelse mellem driften og tilsynet. Tilsvarendehjemler til at afskære klageadgangen findes i øvrigt bl.a. i lov om sikkerhed til søs, besætningsloven og sø-mandsloven.Ankenævnet for Søfartsforhold behandler i dag klager over en række specifikt opregnede afgørelser, jf. §21, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs. Det drejer sig om tilbageholdelse af skibe og forbud imod anløb afdansk havn, påbud og forbud over for skibe, som er meddelt i henhold til § 43 eller 43 a, stk. 1 eller 2, i lovom beskyttelse af havmiljøet, fastsættelse af skibes besætning samt søfartslægers afgørelser om søfarendesog fiskeres helbredsmæssige egnethed til skibstjeneste.Efter § 21, stk. 2, i lov om sikkerhed til søs kan erhvervs- og vækstministeren endvidere henlægge behand-lingen af klager over andre afgørelser til ankenævnet. Denne adgang har været udnyttet til at henlægge kla-geadgangen over Lodstilsynets afgørelser til Ankenævnet for Søfartsforhold. Det er hensigten at justere kla-geadgangen svarende til, hvad der i øvrigt gælder på søfartsområdet, således at det alene er afgørelser af me-re indgribende karakter for de berørte parter, som skal kunne indbringes for ankenævnet. Det drejer sig omafslag på lodscertifikat efter lodslovens § 12, afslag på registrering efter § 24 og inddragelse af lodscertifikateller lodsfritagelsesbevis efter § 27, stk. 1.

indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i henhold til lov om skibes besætning. I henhold til lov ommaritime uddannelser, kan ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser delegere sinebeføjelser efter lov om maritime uddannelser til andre statslige myndigheder. Ministeren for forskning, inno-vation og videregående uddannelser vil i overensstemmelse hermed i perioden indtil nye reglers ikrafttrædeni en aftale mellem de 2 ministerier kunne delegere kompetencer til Søfartsstyrelsen i det omfang, der er be-hov for det for at kunne sikre reguleringen af området indtil lovforslagets ikrafttræden. Derved kan det ogsåsikres, at Søfartsstyrelsen og Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte kan samarbejdeom løsning af verserende sager.Til § 5Lov om maritime uddannelser og lodsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland.Lov om skibes besætning kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, somde grønlandske forhold tilsiger. Derfor foreslås det, at lovens § 1 ved kongelig anordning kan sættes i kraftfor Grønland med de ændringer, der følger af de grønlandske forhold.Søfartsstyrelsen har tidligere indgået 2 aftaler med Færøerne om maritime uddannelser og sønæringsbevi-ser.Den ene aftale indebærer, at der er gensidig anerkendelse mellem Danmark og Færøerne på uddannelses-området. Denne aftale henhører efter den kgl. resolution nu under ministeren for forskning, innovation ogvideregående uddannelser (Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte).Den anden aftale vedrører gensidig anerkendelse af sønæringsbeviser. Denne aftale henhører fortsat underSøfartsstyrelsen, der fortsat har ansvaret for udstedelse af sønæringsbeviser.For så vidt angår Grønland har Søfartsstyrelsen tidligere indgået en aftale med det daværende Hjemmesty-ret (nu Grønlands Selvstyre). Denne aftale indebærer, at der fra dansk side både er ført tilsyn med Søfarts- ogSkipperskolen og bistået i forbindelse med afholdelse af eksamener. Aktiviteterne på skolen er imidlertidindtil videre nedlagt. Som følge af den ændrede ansvarsfordeling vil der i tilfælde af en genoptagelse af sko-lens aktiviteter blive indledt forhandlinger med Selvstyret om en revision af aftalen.

Bilag 1Gældende formuleringLovforslaget§ 1.I lov om skibes besætning, jf. lovbekendt-gørelse nr. xxx, som ændret ved lov nr. 493 af12. maj 2010, foretages følgende ændringer:1.Somfodnotetil lovens titel indsættes:»1) Loven indeholder bestemmelser, der gen-nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rå-dets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-tioner (EU-Tidende 2005 L 255, side 22).«§ 10.…2.Efter § 10 indsættes ikapitel 4:»§ 10 a.Søfartsstyrelsen kan fastsætte reglerom uddannelseskrav til fritidssejlere samt omforberedelse, indstilling til og aflæggelse afeksaminer og prøver for fritidssejlere og beta-ling herfor.«§ 24.…3.Efter § 24 indsættes:»Kapitel 7 aGodkendelse af uddannelser, som skal føre tiloverholdelsen af kravene for at gøre tjeneste pådanske skibe§ 24 a.Søfartsstyrelsen fastsætter hvilke ud-dannelser, som kan føre til udstedelse af dansksønæringsbevis og overholdelsen af kravene forat gøre tjeneste på danske skibe, og påser, atdisse fører frem til, at de studerende opnår til-strækkelige kvalifikationer. For uddannelseromfattet af lov om maritime uddannelser skerdette i samarbejde med ministeren for forsk-ning, innovation og videregående uddannelser.Stk. 2.Søfartsstyrelsen kan stille krav til ud-dannelserne nævnt i stk. 1, herunder krav omkvalitetssikring, kvalitetsdokumentation ogkvalitetskontrol samt om kvalifikationer for depersoner, der udfører kvalitetskontrollen.

Kapitel 7 bGodkendelse af kurser, som skal føre til over-holdelse af kravene for at gøre tjeneste på dan-ske skibe§ 24 b.Når udstedelse af dansk sønæringsbeviseller adgangen til at gøre tjeneste på danskeskibe er betinget af, at den pågældende har del-taget i kurser, kan Søfartsstyrelsen bestemme,at kurserne skal foregå hos kursusudbydere, derer godkendt af Søfartsstyrelsen.Stk. 2.Søfartsstyrelsen kan tilbagekalde engodkendelse meddelt i henhold til stk. 1, hviskursusudbyderne tilsidesætter regler fastsatefter §§ 18 c til 18 e.§ 24 c.Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler omkvalifikationskrav for undervisere ved de kurserm.v., der er omfattet af denne lov.Stk. 2.Søfartsstyrelsen kan godkende eller op-rette særlige kurser for uddannelse af undervi-sere.§ 24 d.Søfartsstyrelsen fører tilsyn med under-visningen hos kursusudbydere nævnt i § 24 b.Stk. 2.Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler omkvalitetssikring, kvalitetsdokumentation ogkvalitetskontrol af kurser under denne lov, her-under regler om kvalifikationer for de personer,der udfører kvalitetskontrol.§ 24 e.Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler omkursusdeltageres undervisningsmiljø.Kapitel 7 cForskellige bestemmelser vedrørende uddan-nelser og kurser som skal føre til overholdelseaf kravene for at gøre tjeneste på danske skibe§ 24 f.Søfartsstyrelsen kan efter anmodninggodkende kurser, som afholdes i udlandet. Deudgifter for Søfartsstyrelsen, der er forbundethermed, betales af den, der har fremsat anmod-ningen om godkendelse.§ 24 g.Søfartsstyrelsen kan opkræve betaling

9.Efter § 5 indsættes:»§ 5 a.Tilskud efter loven ydes ikke til dæk-ning af uddannelsesinstitutionernes udgifter tilbetaling af afgifter i henhold til momsloven.Stk. 2.Ministeren for forskning, innovation ogvideregående uddannelser kompenserer uddan-nelsesinstitutionerne for udgifter til betaling afafgifter i henhold til momsloven, som eftermomsloven ikke kan fradrages ved en virksom-heds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fra-dragsberettiget købsmoms), og som uddannel-sesinstitutionerne afholder ved køb af varer ogtjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efterloven.Stk. 3.Ministeren for forskning, innovation ogvideregående uddannelser fastsætter regler omkompensationen efter stk. 2 og kan herunderbeslutte, at der skal etableres en acontoordningfor momskompensationen til uddannelsesinsti-tutionerne.Stk. 4.Uanset stk. 1-3 kan tilskuddet til skole-skibe ydes til dækning af udgifter til betaling afafgifter i henhold til momsloven.«10.§ 11, stk. 1,affattes således:»Endvidere kan ministeren tilforordne repræ-sentanter for Søfartsstyrelsen, Styrelsen forVideregående Uddannelser og Uddannelsesstøt-te samt ledere, undervisere og studerende vedde af loven omfattede uddannelsesinstitutioner,kurser m.v.«

§ 3.I lodsloven, jf. lov nr. 567 af 9. juni 2006,foretages følgende ændringer:1.Overalt ilovenændres »Lodstilsynet« til:»Søfartsstyrelsen«.§ 5....Stk. 2.I særlige tilfælde kan forsvarsministerenlade lodspligten omfatte også de i § 2 nævntedanske skibe.§ 15.Farvandsdirektøren fastsætter nærmereregler for forsøg med og eventuel etablering aflandbaseret lodsning.§ 19.…Stk. 5. …4.I§ 19indsættes somstk. 6:» Erhvervs- ogvækstministeren kan fastsætte nærmere reglerom betaling for lodsning foretaget af dets stats-lige lodsvæsen.«§ 25.Medarbejdere ved tilsynet må ikke haveinteresser i lodserier, der udfører regionallods-ninger, eller i disses virksomhed.Stk. 2.Nærtstående personer til medarbejdereved tilsynet skal orientere den pågældendemedarbejder om interesser i lodserierne ellerdisses virksomhed. Orienteringen skal givesinden 1 uge efter, at interesseforholdet er opstå-et. Medarbejderen videregiver orienteringen tilLodstilsynet inden 1 uge efter, at vedkommen-de selv har modtaget orienteringen.5.I§ 25, stk. 1,ændres »Medarbejdere vedtilsynet« til: »Medarbejdere, der er beskæftigetmed tilsyn med lodser,«.6.I§ 25, stk. 2,ændres »medarbejdere ved til-synet« til: »medarbejdere, der er beskæftigetmed tilsyn med lodser,«.

9.Efter § 33 indsættes:»Kapitel 13 aKlage§ 33 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fast-sætte regler om klageadgang, herunder om atSøfartsstyrelsens afgørelser truffet i medfør afloven ikke kan indbringes for anden administra-tiv myndighed.Stk. 2.Søfartsstyrelsens afgørelser om afslag pålodscertifikat efter § 12, afslag på registreringefter § 24, inddragelse af lodscertifikat ellerlodsfritagelsesbevis eller sletning af en registre-ring som lodseri efter § 27, stk. 1, og midlerti-dig inddragelse eller midlertidig sletning efter §32 kan påklages til Ankenævnet for Søfartsfor-hold.«§ 4.Stk. 1.Loven træder i kraft d. 1. juni 2012, jf.dog stk. 2.Stk. 2.Ministeren for forskning, innovation ogvideregående uddannelser fastsætter tidspunktetfor ikrafttrædelsen af § 2, nr. 8.Stk. 3.Regler udstedt i medfør af lov om mari-time uddannelser forbliver i kraft for de kurser,prøver m.v., der omfattes af § 1 i denne lov,indtil de ophæves eller erstattes af regler ud-stedt i henhold til lov om skibes besætning.§ 5.Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-land, men § 1 kan ved kongelig anordning helteller delvis sættes i kraft for Grønland med de

Bilag 2Generel emneoversigt over prøver og kurser m.v. under Søfartsstyrelsens ansvarsområde1) Radiokurser og -prøver2) Dykkeruddannelse efter "dykkerloven"3) Duelighedsprøver for fritidssejlere, herunder prøve for førere af visse motordrevne fritidsfartø-jer, yachtskippereksamen og duelighedsprøve i motorpasning4) Sygdomsbehandling5) Brandbekæmpelse og røgdykning6) Betjening af redningsbåde, herunder hurtiggående mand-over-bord7) Duelighedsprøver i sejlads for handelsskibe og fiskeskibe herunder duelighedsprøve i motor-pasning8) Duelighedsprøve i sejlads for fiskere9) Simulatorkurser og kurser i betjening af broudstyr vedrørende brug af radar, ARPA samt elek-troniske søkort10) Kursus i maskinvagt i juniorofficersuddannelsen11) Specialkurser vedrørende sejlads i olie-, -gas og kemikalietankskibe12) Kurser i søsikkerhed13) Kurser for anerkendelse af udenlandske officerers sejlads på danske skibe vedrørende dansksøfartslovgivning og arbejdsmilølovgivning14) Kursus for navigatører, som skal sejle med personer, der er anbragt om bord henhold til serviceloven15) Kurser for besætninger på passagerskibe16) Kurser for sikringsofficerer i forbindelse terrorbekæmpelse på skibe17) Arbejdsmiljøkurser