Udkast

tilForslagtilLov om Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærdKapitel 1Oprettelse af Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

§ 1.

Erhvervs- og vækstministeren opretter Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarligvirksomhedsadfærd.Stk. 2.Mæglings- og klageinstitutionen er et uafhængigt organ inden for den offentligeforvaltning.Stk. 3.Mæglings- og klageinstitutionen består af en formand, et sagkyndigt medlem og treorganisationsrepræsentanter.Stk. 4.Mæglings- og klageinstitutionens medlemmer udnævnes af erhvervs- og vækstministeren.Formanden udnævnes for en periode på 4 år med mulighed for genudnævnelse. Mæglings- ogklageinstitutionens øvrige medlemmer udnævnes for en periode på 3 år med mulighed forgenudnævnelse.Stk. 5.Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler for udnævnelse af mæglings- ogklageinstitutionens medlemmer og medlemmernes kvalifikationer.

§ 2.

Erhvervsstyrelsen sekretariatsbetjener mæglings- og klageinstitutionen.Kapitel 2Mæglings- og klageinstitutionens sagsbehandling

§ 3.

På baggrund af en klage eller af egen drift behandler mæglings- og klageinstitutionen sagervedrørende overtrædelser af OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, der enten erbegået i Danmark eller vedrører1. en dansk privat eller offentlig virksomhed, jf. stk. 2, eller virksomhedensforretningsforbindelser, jf. stk. 4,2. danske statslige eller regionale myndigheder eller myndighedernes forretningsforbindelser,jf. stk. 4, eller3. danske private eller offentlige organisationer, jf. stk. 3, eller organisationernesforretningsforbindelser, jf. stk. 4.Stk. 2.Ved en dansk privat eller offentlig virksomhed forstås en virksomhed, der erhjemmehørende i Danmark.Stk. 3.Ved danske private eller offentlige organisationer forstås private eller offentligeorganisationer, der er hjemmehørende i Danmark.___________Erhvervs- og Vækstmin.,Erhvervsstyrelsen, j. nr. 2011-0026189

Stk. 4.Ved en forretningsforbindelse forstås forretningspartnere, enheder i forsyningskæden ogandre ikke-statslige eller statslige enheder, som kan forbindes direkte med virksomhedens,myndighedens eller organisationens forretningsmæssige aktiviteter, produkter eller tjenesteydelser.

§ 4.

Enhver kan indbringe en klage for mæglings- og klageinstitutionen på egne vegne eller påvegne af tredjemand. Klageren skal fremlægge en saglig begrundelse og rimelig dokumentation forden påståede overtrædelse af OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Mæglings-og klageinstitutionen kan afvise sagen, hvis mæglings- og klageinstitutionen skønner, at der ikkeforeligger en saglig begrundelse og rimelig dokumentation, herunder hvis det skønnes, at klagerenikke handler i god tro, eller klagen må anses for grundløs.Stk. 2.Klage kan rejses mod den, der efter retsplejelovens regler kan sagsøges ved en danskdomstol.Stk. 3.Aftaler om, at retstvister skal behandles ved voldgift eller andet særligt forum, udelukkerikke, at klage kan indgives til mæglings- og klageinstitutionen.

§ 5.

Mæglings- og klageinstitutionen kan afvise at behandle sager, der er afgjort ved endelig dom,retsforlig eller gyldig bindende voldgift.Stk. 2.Anlægger en af sagens parter en sag ved domstolene, en voldgiftsret eller en lignende institutionom et eller flere af de spørgsmål, som klagen omfatter, kan mæglings- og klageinstitutionen afvise sageneller sætte sagen i bero, så længe domstolen, voldgiftsretten eller en lignende institution behandler sagen.Stk. 3.Hvis en sag om et eller flere af de spørgsmål, som klagen omfatter, er anlagt ved domstol,voldgiftsret eller en lignende institution, og klageren ønsker den indbragt for mæglings- ogklageinstitutionen, kan mæglings- og klageinstitutionen afvise sagen eller sætte sagen i bero, indtilsagen er behandlet af domstolen, voldgiftsret eller en lignende institution.

§ 6.

Mæglings- og klageinstitutionen kan afvise sagen af formelle grunde.Stk. 2.Afviser mæglings- og klageinstitutionen sagen, offentliggør mæglings- og klageinstitutionenen kort beskrivelse af sagen med en begrundelse for afvisningen, men uden at nævne sagens parter.Stk. 3.Oplysninger i sagen er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen.

§ 7.

Forældelsesfristen for indbringelse af en sag for mæglings- og klageinstitutionen er 5 år regnetfra den dag, da den omstridte handling eller undladelse er ophørt.

§ 8.

Mæglings- og klageinstitutionen opfordrer parterne til selv at finde en løsning og dermedafslutte sagen. Lykkes det parterne på opfordring af mæglings- og klageinstitutionen selv at finde enløsning og dermed afslutte sagen, udtaler mæglings- og klageinstitutionen sig ikke om sagen, ogoplysningerne i sagen er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen.Stk. 2.Mæglings- og klageinstitutionen foretager en forundersøgelse af sagen, hvis det ikke lykkesparterne på opfordring af mæglings- og klageinstitutionen selv at finde en løsning og dermedafslutte sagen, jf. stk. 1. Vurderer mæglings- og klageinstitutionen på baggrund af forundersøgelsen,at sagen skal afvises, offentliggør mæglings- og klageinstitutionen en kort beskrivelse af sagen meden begrundelse for afvisningen, men uden at nævne sagens parter. Oplysninger i sagen er undtagetfra lov om offentlighed i forvaltningen.Stk. 3.Afviser mæglings- og klageinstitutionen ikke sagen, jf. stk. 2, kan mæglings- ogklageinstitutionen tilbyde mægling mellem parterne. Mæglingen kræver begge parters samtykke.Mæglings- og klageinstitutionens formand forestår mæglingen. Behandles sagen ved mægling,offentliggør mæglings- og klageinstitutionen en udtalelse om, at parterne har bedt mæglings- og2

klageinstitutionen om at mægle i sagen. Løses sagen ved mægling, offentliggør mæglings- ogklageinstitutionen en udtalelse om sagen.Stk.4.Mæglings- og klageinstitutionen foretager en egentlig undersøgelse af sagen, hvis1) mæglings- og klageinstitutionen ikke tilbyder mægling,2) parterne ikke samtykker til mægling i sagen,3) det efter et mæglingsforsøg i henhold til stk. 3, ikke lykkes parterne at finde en løsning, eller4) der er tale om grove overtrædelser af OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder.Stk. 5.Mæglings- og klageinstitutionen offentliggør, at mæglings- og klageinstitutionen undersøgersagen, jf. stk. 4.Stk. 6.På baggrund af undersøgelsen, jf. stk. 4, kan mæglings- og klageinstitutionen fremsættekritik, afgive henstillinger og i øvrigt fremsætte sin opfattelse af en sag. Mæglings- ogklageinstitutionens udtalelser offentliggøres.

§ 9.

Når sagen er afsluttet af mæglings- og klageinstitutionen, kan hver af parterne indbringe sagenfor domstolene, en voldgiftsret eller en lignende institution.

§ 10.

Mæglings- og klageinstitutionen kan genoptage sager, hvis der er sket væsentlige fejl isagsbehandlingen eller hvis der kommer væsentlige nye oplysninger frem i sagen. En sag kan ikkegenoptages efter udløb af forældelsesfristen, jf. § 7.Stk. 2.Afviser mæglings- og klageinstitutionen en anmodning om genoptagelse af en sag,offentliggør mæglings- og klageinstitutionen en kort beskrivelse af anmodningen med enbegrundelse for afvisningen, men uden at nævne sagens parter, medmindre sagens parter er nævnt ien tidligere udtalelse af mæglings- og klageinstitutionen. Oplysninger i sagen er undtaget fra lov omoffentlighed i forvaltningen.

§ 11.

Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler for mæglings- og klageinstitutionensvirksomhed, herunder regler om sagsbehandling.Kapitel 3Klageadgang

§ 12.

Mæglings- og klageinstitutionens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativmyndighed.Kapitel 4Ikrafttræden m.v.

§ 13.

Loven træder i kraft den [1. november 2012], jf. dog stk. 2.Stk. 2.§ 14 træder i kraft den [1. juni 2012] og har virkning for regnskabsår, der begynder den 1.januar 2012 eller senere.

§ 14.

I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011, som ændret ved § 1 i lovnr. 341 af 27. april 2011, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 99 a,indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk.3.Redegørelsen efter stk. 1 skal udtrykkeligt indeholde oplysninger om virksomhedenspolitikker for at respektere menneskerettighederne og for at reducere klimapåvirkningen vedvirksomhedens aktiviteter. Hvis virksomheden har sådanne politikker, finder stk. 2 tilsvarendeanvendelse. Har virksomheden ikke sådanne politikker, skal dette oplyses i ledelsesberetningen.«3

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1.Indledning1.1. Formål og baggrund for Mæglings- og klageinstitution for ansvarligvirksomhedsadfærd1.2. Formål og baggrund for ændring af årsregnskabslovenLovforslagets indhold2.1. Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd2.1.1. Gældende ret2.1.2. Lovforslagets indhold2.1.2.1. Mæglings- og klageinstitutionens sammensætning og placering2.1.2.2. Mæglings- og klageinstitutionens sagsbehandling2.1.2.3. Hvilke sager behandles2.1.2.4. Mæglings- og klageinstitutionens bedømmelsesgrundlag2.1.2.5. Nødvendig omhu2.2. Ændring af årsregnskabsloven2.2.1. Gældende ret2.2.2. Lovforslagets indhold2.2.3. Understøttende initiativer med betydning for opfyldelsen af rapporteringenØkonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeØkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetMiljømæssige konsekvenserAdministrative konsekvenser for borgerneForholdet til EU-rettenHørte myndigheder og organisationer m.v.Sammenfattende skema

1. Indledning1.1. Formål og baggrund for Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærdForslaget er et led i udmøntningen af regeringens målsætning om, at Danmark er i front, når detgælder virksomheders globale ansvarlighed i relation til arbejdstager- og menneskerettigheder,internationale miljøstandarder og kampen mod korruption.Ansvarlig virksomhed er i stigende grad et internationalt konkurrenceparameter. Kunder, investorerog andre interessenter stiller krav om, at virksomheder respekterer internationale principper, uansethvor i verden de driver forretning. Samtidig er der et yderligere vækstpotentiale ved atvirksomhederne udviser samfundsansvar. Eksempler viser, at en virksomhed kan tilrettelægge sitopkøb af f.eks. kaffebønner på en måde, der skaber værdi for den enkelte kaffebonde f.eks. gennemuddannelsesprogrammer, leverance af kvalitetsplanter og kvalitetsgødning. Samtidig fårvirksomheden et kvalitetsprodukt og bedre indtjening ved at der skabes en større og mere ensartethøst.Erfaringen viser, at opdyrkningen af sådanne forretninger rejser komplicerede problemstillinger omansvarlig virksomhedsadfærd i forhold til arbejdstager- og menneskerettigheder, internationalemiljøstandarder og kampen mod korruption. Hvis danske virksomheder i højere grad skal udnytte5

dette vækstpotentiale, bør virksomhederne have adgang til en mæglings- og klageinstitution, der kanafhjælpe tvister om ansvarlig virksomhedsadfærd.Samtidig forventer regeringen, at danske virksomheder opfører sig ordentligt, når de gør forretningpå såvel de hjemlige som globale markeder. Mæglings- og klageinstitutionen skal derfor også væreen instans, hvor brud på ansvarlig virksomhedsadfærd kan rejses, dokumenteres og offentliggøres.Formålet med lovforslaget er at oprette en ikke-retlig mæglings- og klageinstitution, der hurtigt ogeffektivt kan håndtere uoverensstemmelser om overtrædelse af internationale standarder ogprincipper om global ansvarlig virksomhedsadfærd, jf. de til enhver tid gældende OECD’sRetningslinjer for Multinationale Virksomheder (OECD Guidelines for Multinational Enterprises(Recommendations for Responsible Business Conduct in a Global Context)). Retningslinjernebeskriver, hvad der betragtes som ansvarlig virksomhedsadfærd i forhold til emner såsommenneskerettigheder, miljø, arbejdstagerrettigheder m.v.I overensstemmelse med OECD’s anbefaling er det regeringens vurdering, at der er behov for endansk ikke-retligt mæglings- og klageinstitution som supplement til det eksisterende retlige system,dvs. domstole, nævn og voldgiftsretter. Behovet for at oprette en ikke-retlig institution har konkretsit udspring i de juridiske udfordringer, der kan opstå ved overtrædelser af f.eks.menneskerettigheder begået af virksomheder f.eks. i lande, hvor lokal lovgivning enten ikke er påniveau med internationale regler eller ikke håndhæves. Stater kan som udgangspunkt kun håndhæveinternationale rettigheder inden for statens eget territorium og har derfor ikke mulighed for at kunneretsforfølge en virksomhed for overtrædelser begået uden for territoriet. Mæglings- ogklageinstitutionen kan dog også behandle sager om krænkelser, der er begået nationalt. Hensigtenmed den ikke-retlige mæglings- og klageinstitution er at sikre bedre rammer for, at personer ellergrupper, der har været udsat for overtrædelser af OECD’s Retningslinjer for MultinationaleVirksomheder, kan få deres sag behandlet også i tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at forfølgeovertrædelsen ved domstolene. Den ikke-retlige mæglings- og klageinstitution kan tilbydealternative løsningsmuligheder som mægling.Udover at behandle konkrete henvendelser om overtrædelser har mæglings- og klageinstitutionenogså til formål at fremme, at OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomhederimplementeres og efterleves af danske virksomheder, myndigheder og organisationer. Derfor skalmæglings- og klageinstitutionen også udføre aktiviteter, der understøtter danske virksomheders,myndigheders og organisationers indsats for at vise samfundsansvar, f.eks. via vejledning iforbindelse med den konkrete sagsbehandling eller ved informations- og uddannelsesaktiviteter.OECD’s retningslinjer fra 1976 anbefaler de tilsluttende regeringer at oprette sådanne ikke-retligemæglings- og klageinstitutioner i form af såkaldte nationale kontaktpunkter. Med de revideredeOECD retningslinjer fra 2011 skærpes denne anbefaling. Anbefalingen er forpligtende for Danmarkog i fuld overensstemmelse med regeringens målsætning om at gå i front, når det gælder danskevirksomheders globale ansvarlighed. Virksomheder bør respektere internationale retningslinjer forglobal ansvarlig virksomhedsadfærd.Regeringen lægger vægt på i fællesskab med relevante interessenter at skabe grundlag for ansvarligvækst. Lovforslaget lægger sig tæt op ad de anbefalinger fra oktober 2011, som Rådet forSamfundsansvar afleverede til regeringen om, hvad Danmark bør gøre for at leve op til dels FN’snye anbefalinger fra juni 2011 samt førnævnte retningslinier fra OECD. Regeringen ser det som en6

stor styrke, at rådet er bredt sammensat med repræsentanter fra både erhvervslivet, fagforenings- ogNGO-side, og at anbefalinger er vedtaget med enighed i rådet.OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder er et vigtigt udgangspunkt, fordiretningslinjerne er en internationalt anerkendt referenceramme for virksomheders globaleansvarlighed, der indarbejder en lang række internationale standarder og principper, herunder FN’sretningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (UN Guiding Principles). Retningslinjernefastlægger, hvad der forventes af virksomheder globalt og nationalt, uanset hvor de opererer, hvadangår at sikre respekt for arbejdstager- og menneskerettigheder, internationale miljøstandarder ogretningslinjer for anti-korruption m.v. Dertil skaber OECD’s retningslinjer også en overordnetramme for, hvordan man i fællesskab kan understøtte virksomheder i at bidrage positivt til social,miljømæssig og økonomisk fremgang. For regeringen indebærer dette, at de krav, der stilles tilvirksomheder i denne sammenhæng, også må gælde myndigheder og organisationer.OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder er ikke begrænset til kun at omfattemultinationale virksomheder. Således opfordrer OECD’s retningslinjer alle virksomheder uansetstørrelse til at efterleve retningslinjerne.

1.2. Formål og baggrund for ændring af årsregnskabslovenRegeringen lægger vægt på, at Danmark er internationalt førende i forhold til at fremme respektenfor menneskerettigheder og begrænse skadelige klimaforandringer. De udfordringer, somverdenssamfundet står over for såvel i forhold til menneskerettigheder som klimaforandringer, kanikke løses af staterne alene. Det er helt afgørende, at især store virksomheder også engagerer sigaktivt på disse områder. Det er et forhold, som i de senere år har fået stigende internationalopmærksomhed, og som derfor vil få stor betydning for virksomheders omdømme fremover.Regeringens evaluering af virksomhedernes rapporteringspraksis viser, at under 40 pct. af de storedanske virksomheder rapporterer om menneskerettigheder. Det betyder dog ikke, at virksomhederneikke respekterer menneskerettighederne i deres forretningsaktiviteter, men der er behov for, at flererapporterer om deres indsats. Evalueringen viser også, at 89 pct. af de store virksomhederrapporterer om miljø/klima som en del af deres årlige redegørelse for samfundsansvar. Ikke destomindre er der behov for, at virksomhederne fortsat udvikler deres klimaindsats og –rapportering.Kravene til virksomhedernes klimarapportering kan forventes at blive skærpet i kraft af en stigendeefterspørgsel efter oplysninger om især virksomheders strategier for at begrænse CO2udledningerne.Formålet med lovforslaget er at styrke danske virksomheders indsats i forhold tilmenneskerettigheder og klima yderligere. Det vil skabe gevinster for samfundet som helhed, menogså gevinster for den enkelte virksomhed. For eksempel bliver det lettere for danske virksomhederat adskille sig fra konkurrenter på globale markeder, hvis danske produkter og ydelser opfattes somansvarlige og bæredygtige. De foreslåede oplysningskrav vil skabe større åbenhed og dermed styrkeblandt andre kunders, investorers, medarbejderes, mediernes og lokalsamfundets muligheder for atforholde sig til virksomhedernes og investorernes arbejde med samfundsansvar og særligt i forholdtil menneskerettigheder og klimapåvirkning.For borgerne vil lovforslaget indebære større gennemsigtighed og klarhed om virksomhedensaktiviteter i forhold til menneskerettigheder og klima. I det omfang lovforslaget vil tilskynde deomfattede virksomheder til at påbegynde eller videreudvikle politikker og aktiviteter inden for7

menneskerettigheder, kan der tillige være positive effekter i forhold til forbedringer af arbejdsvilkårog arbejdsmiljø og i forhold til lokale påvirkninger af virksomhedens aktiviteter i såvel Danmarksom i udlandet samt i forbindelse med virksomhedens forretningsrelationer.Lovforslaget vil også, i det omfang rapporteringsforpligtelsen tilskynder flere af de omfattedevirksomheder til at arbejde med klima, kunne medføre positive effekter for klimaet f.eks. gennemklima- og miljøledelse og investeringer i miljø- og energieffektiv teknologi, der reducerervirksomhedernes energiforbrug og dermed udslip af CO2.FN’s Menneskerettighedsråd har i juni 2011 vedtaget retningslinjer for menneskerettigheder ogerhvervsliv. FN’s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv anbefaler staterne attilskynde virksomhederne til, og hvor det er passende, at kræve, at de oplyser om, hvordan deforholder sig til indvirkninger på menneskerettighederne i forbindelse med deres aktiviteter. FN’sretningslinjer indikerer, at virksomheder skal rapportere på de områder, hvor der er en betydeligrisiko for krænkelser af menneskerettigheder – enten som følge af karakteren af virksomhedensforretningsaktiviteter, det geografiske område, hvor virksomheden opererer, eller karakteren afvirksomhedens forretningsrelationer.OECD har indarbejdet de nye retningslinjer fra FN om menneskerettigheder og erhvervsliv i sinereviderede Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, der blev vedtaget af OECD’sministerråd den 25. maj 2011. Med forslaget sikres det, at Danmark lever op til OECD’s reviderederetningslinjer.Med hensyn virksomhedernes klimapåvirkning skal forslaget desuden ses på baggrund af en skærpetinternationalt fokus på behovet for, at virksomhederne systematisk inddrager klimahensyn i deresforretningsstrategi, evaluerer deres klimapåvirkning og rapporterer herom til relevante interessenter.Opmærksomheden om virksomhedernes klimapåvirkning, samt hvorledes klimaforandringernepåvirker dem, forventes at øges frem til FN’s Rio+20 konference i juni 2012.Et skærpet internationalt fokus på behovet for, at virksomhederne systematisk inddragerklimahensyn i deres forretningsstrategi og rapporterer herom, kan være en fordel for Danmark.Danmark har allerede taget internationalt set markante initiativer både i forhold til virksomhedersgenerelle rapportering om samfundsansvar med bestemmelsen i § 99 a i årsregnskabsloven og iforhold til at fremme virksomheders klimaindsats med det såkaldte klimakompas. Klimakompasseter et web-værktøj, der hjælper virksomheder med at måle deres klimapåvirkning og udarbejde enstrategi for begrænsning af denne.Det vil ligge i naturlig forlængelse af disse initiativer at stille udtrykkelige krav om, at storevirksomheder skal tage stilling til deres indsats i forhold til såvel respekt for menneskerettighedersom klimaændringer og oplyse herom i årsrapporten.En undersøgelse foretaget af CBS på vegne af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i efteråret 2011 viser,at en stor del af virksomhederne rapporterer om miljø og klima og, at andelen af virksomheder, derrapporterer om menneskerettigheder, er stigende. En lovændring, der medfører, at virksomhederneudtrykkeligt skal tage stilling til deres indsats vedrørende menneskerettigheder og klimaændringerog oplyse herom, vil kunne understøtte denne positive udvikling og bidrage til, at endnu flerevirksomheder vælger at rapportere positivt om deres indsats på disse områder.2. Lovforslagets indhold8

2.1. Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd2.1.1. Gældende retLande, der har tiltrådt OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, er forpligtet til atoprette et nationalt kontaktpunkt. Et nationalt kontaktpunkt er et eksempel på en ikke-retligmæglings- og klageinstitution. På nuværende tidspunkt har 41 lande, herunder Danmark, etableretnationale kontaktpunkter.Det danske kontaktpunkt arbejder for, at OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomhederbliver udbredt i Danmark og efterleves af danske virksomheder over hele verden.Kontaktpunktet er i dag placeret i Beskæftigelsesministeriet. Ministeriet har varetaget såvelformandskabet som sekretariatsbetjeningen for kontaktpunktet. Kontaktpunktet kan behandle sagerom danske virksomheder, der handler i strid med OECD’s retningslinjer. Kontaktpunktet undersøgersager, eventuelt i samarbejde med andre OECD-landes kontaktpunkter. Kontaktpunktet understøtterogså generelt, at OECD-retningslinjerne respekteres. Privatpersoner, foreninger, NGO’er,virksomheder og andre kan indbringe sager.Kontaktpunktet i sin nuværende form lever ikke op til de nye anbefalinger fra OECD og FN, bl.a.fordi der ikke er åbenhed om kontaktpunktets virksomhed, f.eks. hvad angår sagsbehandling,tidsfrister og udtalelser.Der findes ikke et dansk lovgrundlag for det eksisterende danske kontaktpunkt.Det er regeringens ønske at samle og fokusere indsatsen omkring danske virksomhederssamfundsansvar og efterlevelse af internationale retningslinjer. Derfor overføres og videreføres deteksisterende kontaktpunkts opgaver i den nye mæglings- og klageinstitution, som er oprettet ioverensstemmelse med OECD's og FN's anbefalinger til ikke-retlige klagemekanismer. Deteksisterende kontaktpunkt fortsætter sit arbejde, indtil den foreslåede nye mæglings- ogklageinstitution er oprettet. Mæglings- og klageinstitutionen overtager derefter sagsbehandlingen afeventuelle sager, der ikke er afsluttet.2.1.2. Lovforslagets indhold2.1.2.1. Mæglings- og klageinstitutionens sammensætning og placeringErhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler for sammensætningen af mæglings- ogklageinstitutionen. Det er hensigten, at rådets anbefalinger lægges til grund ved fastsættelsen afnærmere regler for mæglings- og klageinstitutionens sammensætning. Dette vil ske vedbekendtgørelse.Rådet for Samfundsansvar anbefaler, at mæglings- og klageinstitutionen sammensættes af 5medlemmer, en formand, et sagkyndigt medlem, og tre organisationsrepræsentanter, der alleudpeges af den ansvarlige minister. Det vil sikre, at mæglings- og klageinstitutionen kan arbejdehurtigt og effektivt. Konkret foreslår rådet, at organisationsrepræsentanterne udpeges efterindstilling fra DI, LO samt 92-gruppen.Rådet anbefaler endvidere, at mæglings- og klageinstitutionen skal være uafhængig af det politiskeniveau, men at det administrative ansvar fremadrettet kan varetages af et ministerium. Derfor9

2.1.2.2. Mæglings- og klageinstitutionens sagsbehandlingRegeringen lægger vægt på, at den, der klages over, først får en mulighed for selv at finde en løsningsammen med klager. Hvis dette ikke lykkes, bør der som hovedregel søges en løsning ved mæglingledet af mæglings- og klageinstitutionen. Dialog og mægling spiller derfor en central rolle formæglings- og klageinstitutionens sagsbehandling. Er mægling ikke muligt eller, hvis der kan væretale om grove overtrædelser, skal mæglings- og klageinstitutionen undersøge sagen og tage stillingtil, om der er sket en overtrædelse. Mæglings- og klageinstitutionens udtalelse om sagen skaloffentliggøres på mæglings- og klageinstitutionens hjemmeside. Mæglings- og klageinstitutionenhar ikke egentlige sanktionsmuligheder, men kan fremsætte kritik, afgive henstillinger og i øvrigtudtale sig om sagen. Mæglings- og klageinstitutionen kan følge op på, om den pågældende følgerevt. henstillinger. Mæglings- og klageinstitutionens stillingtagen til disse forhold vil ligeledes bliveoffentliggjort på mæglings- og klageinstitutionens hjemmeside.2.1.2.3. Hvilke sager behandlesMæglings- og klageinstitutionen behandler sager om overtrædelse af OECD’s Retningslinjer forMultinationale Virksomheder. Kriterierne i dette lovforslag for, at en sag kan behandles afmæglings- og klageinstitutionen, følger derfor OECD’s retningslinjer for behandling af klager i denationale kontaktpunkter.Det er afgørende, at den part, der indbringer klagen, kan fremlægge en saglig begrundelse og rimeligdokumentation for den påståede overtrædelse af OECD’s Retningslinjer for MultinationaleVirksomheder, se i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 4. Når en sag behandles af mæglings-og klageinstitutionen, er det således ikke ensbetydende med, at en overtrædelse har fundet sted, menalene at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at en overtrædelse kan have fundet sted.OECD’s retningslinjer angiver ikke yderligere kriterier for, hvad der anses for egnet dokumentation,men understreger, at det er de nationale kontaktpunkter, der afgør, om den konkrete sag, somhenvendelsen vedrører, er bona fide, dvs. at klageren handler i god tro.Mæglings- og klageinstitutionen bør, jf. OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder,bl.a. lægge til grund for sin vurdering, at sagen er væsentlig og underbygget, at der er en klarsammenhæng mellem den konkrete sag, der rejses, og virksomhedens aktiviteter, samt hvordanlignende sager behandles nationalt og internationalt. Hvorvidt en sag kan vurderes som væsentlig ogunderbygget, må bero på en konkret vurdering på baggrund af den forelagte dokumentation.Såfremt tredjemand repræsenterer en berørt part, skal der forelægges dokumentation herfor, f.eks. iform af en fuldmagt. Erfaringen fra andre landes nationale kontaktpunkter viser, at det oftest ertredjemand i form af en NGO eller fagforening, der indgiver klager. Dette er særligt relevant i lande,hvor den berørte part evt. ikke har ressourcer til selv at rette henvendelse til mæglings- ogklageinstitutionen, eller af frygt for repressalier ikke kan forventes at gøre det. OECD’sretningslinjer fremhæver i den forbindelse, at de nationale kontaktpunkter bør behandlehenvendelser om uoverensstemmelser fra erhvervslivet, fagforeninger, NGO’er og andreinteresserede parter.Mæglings- og klageinstitutionen kan afvise sager f.eks. på grund af manglende dokumentation ellersætte en sag i bero, når sagen allerede er under behandling i andet regi, f.eks. det juridiske system.10

2.1.2.4. Mæglings- og klageinstitutionens bedømmelsesgrundlagMæglings- og klageinstitutionen skal tage stilling til, om den pågældende har overtrådt OECD’sRetningslinjer for Multinationale Virksomheder. Ved at anvende OECD’s Retningslinjer forMultinationale Virksomheder som mæglings- og klageinstitutionens bedømmelsesgrundlag vil denvæsentligste del af alle relevante internationale principper og konventioner for samfundsansvar væreomfattet, herunder særligt FN’s nye retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv.OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder har til formål at tilskynde virksomheder tilat udnytte deres evne til at bidrage positivt til økonomisk, social og miljømæssig fremgang og til atminimere de vanskeligheder, deres aktiviteter kan give anledning til. Mæglings- ogklageinstitutionen bør have dette overordnede mål for øje. Det bør således indgå som et positivtelement i bedømmelsen, hvis virksomheden reelt demonstrerer vilje til at efterleve retningslinjerne.Hermed bidrager mæglings- og klageinstitutionen også til at skabe incitament til at efterleveforventninger om ansvarlig virksomhedsadfærd. Tilsvarende gælder for statslige eller regionalemyndigheder og offentlige eller private organisationer i sammenlignelige situationer.Den globale karakter af OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder gør dem til enfælles referenceramme for virksomheder uanset, hvor i verden virksomhederne opererer.OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder anbefaler, at mæglings- ogklageinstitutionen bl.a. skal modtage henvendelser vedrørende både små og store virksomheder.Mæglings- og klageinstitutionens virksomhed er således ikke afgrænset til store multinationalevirksomheder. Mæglings- og klageinstitutionen bør dog være opmærksomt på, at OECD ikkeforventer det samme høje niveau af nødvendig omhu (due diligence) af små som af storevirksomheder. Selvom små virksomheder som regel har en mere enkel forsyningskæde, har småvirksomheder typisk også færre ressourcer end store virksomheder.Små virksomhedernes aktiviteter indgår dog i stigende grad i den globale produktionskæde ogmedfører således en risiko for, at virksomhederne uanset størrelse kan have en negativ indvirkningpå omgivelserne. Små virksomheders aktiviteter kan således potentielt have en stor negativpåvirkning, men påvirkningen vil dog oftest være mindre end påvirkningen fra store virksomheder.OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder indeholder en række uddybendekommentarer udarbejdet af OECD’s Investeringskomité. Mæglings- og klageinstitutionen kanbenytte sig af disse som supplerende fortolkningsgrundlag. Mæglings- og klageinstitutionen kanhente inspiration med henblik på mæglings- og klageinstitutionens sagsbehandling isagsbehandlingen af andre landes kontaktpunkter.Ved tvivlsspørgsmål kan mæglings- og klageinstitutionen rette henvendelse til OECD’sInvesteringskomité og i relevant omfang samarbejde med andre nationale kontaktpunkter oginternationale partnere for at fremme en fælles forståelse og en positiv udvikling.2.1.2.5. Nødvendig omhuEn virksomheds nødvendige omhu (due diligence) er et centralt begreb i såvel FN’s retningslinjerfor menneskerettigheder og erhvervsliv som i OECD’s Retningslinjer for MultinationaleVirksomheder. Begrebet har derfor også central betydning for mæglings- og klageinstitutionensvurdering af uoverensstemmelsen. Nødvendig omhu tilsigter at minimere risikoen for overtrædelseri relation til virksomhedens forretningsaktiviteter. Nødvendig omhu indebærer, at virksomheden11

aktivt og metodisk undersøger risikoen for overtrædelse af OECD’s retningslinjer i forbindelse medvirksomhedens forretningsaktiviteter, både hos virksomheden selv og hos andre virksomheder, somden har indflydelse på, f.eks. leverandører, og træffer foranstaltninger til at forebygge risikoen forsådanne overtrædelser. Tilsvarende gælder for statslige eller regionale myndigheder og foroffentlige eller private organisationer i sammenlignelige situationer.Ifølge OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder bør virksomhederne gennemføreprocesser for nødvendig omhu som en del af virksomhedernes risikostyring og beslutningsprocesser.I overensstemmelse med OECD’s og FN’s definition af nødvendig omhu bør virksomheder konkretidentificere, forebygge, udbedre og redegøre for aktuelle og potentielle overtrædelser og negativepåvirkninger.Når der identificeres konkrete overtrædelser, bør virksomheden udnytte sine muligheder forindflydelse – evt. i samarbejde med andre - til at stoppe overtrædelsen og sikre den eller de berørteden nødvendige afhjælpning (remedy).Forventninger til virksomhedens ansvar kan således ikke afgrænses til et på forhånd defineret antalleverandører eller et specifikt led i leverandørkæden. Der er dog væsentligt at understrege, at detikke er hensigten at flytte ansvar fra leverandøren til virksomheden.Mens virksomheder på den ene side skal indarbejde nødvendig omhu i deres beslutningsprocesser,fremhæver OECD’s retningslinjer samtidig, at karakteren og omfanget af nødvendig omhu afhængeraf den konkrete situation og den enkelte virksomheds særlige og specifikke omstændigheder. Ipraksis vil mæglings- og klageinstitutionens vurdering af, om der foreligger en overtrædelse afOECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og den konkrete vurdering afvirksomhedens ansvar særligt tage udgangspunkt i, om virksomheden har udvist nødvendig omhu iforhold til, hvad der med rimelighed kan forventes af virksomheden ud fra den kontekst, denopererer i. Tilsvarende gælder for statslige og regionale myndigheder og offentlige eller privateorganisationer i sammenlignelige situationer. Rådet for Samfundsansvar har i sine ”Retningslinjerfor ansvarlig leverandørstyring” (juni 2010) nærmere redegjort for, hvilken indsats der bør kunneforventes af virksomheder og myndigheder i forhold til leverandørkæden.Virksomheder, myndigheder og organisationer, der arbejder med processer for nødvendig omhu irelation til deres forretningsaktiviteter, vil være langt bedre rustet til at forhindre overtrædelser ogminimerer således risikoen for at blive genstand for en klage eller undersøgelse af mæglings- ogklageinstitutionen og dermed evt. modtage kritik. Bliver virksomheden, myndigheden ellerorganisationen alligevel genstand for en sag, bør mæglings- og klageinstitutionen lægge til grund forsin bedømmelse, at nødvendig omhu afhænger af den pågældendes størrelse, forretningsmæssigesammenhæng og kompleksitet, overtrædelsens alvor, om årsagen til overtrædelsen er uden foreventuel kontrol og indflydelse, om der består en afhængighed af de pågældende varer ellertjenesteydelser og endelig perspektivet i forhold til den pågældende overtrædelse ved afbrydelse afet samarbejde eller indkøb, dvs. om en afbrydelse af samarbejdet forværrer eller forbedrersituationen.Der kan således forekomme situationer, hvor samme overtrædelse vurderes forskelligt som følge afvirksomhedens, myndighedens eller organisationens indsats for nødvendig omhu og den konkretekontekst.

Nødvendig omhu kan virke som en større opgave særligt for virksomheder med mangeunderleverandører og for små og mellemstore virksomheder. Derfor skal mæglings- ogklageinstitutionen sikre relevant vejledning, der uddyber og fortolker OECD’s retningslinjersnødvendig omhu-begreb, herunder også i relation til specifikke områder som f.eks.menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø/klimaområdet og korruption m.v. Vejledningbør i relevant omfang tage udgangspunkt i eksisterende eller planlagt vejledning internationalt,herunder særligt af OECD og FN.Derudover kan mæglings- og klageinstitutionen udarbejde vejledning af mere generel karakter evt.på baggrund af afsluttede sager for at forebygge lignende sager.2.2. Ændring af årsregnskabsloven2.2.1. Gældende retIfølge årsregnskabslovens § 99 a påhviler det store virksomheder at supplere ledelsesberetningenmed en redegørelse for samfundsansvar. Ved samfundsansvar forstås, at virksomhederne frivilligtintegrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssigeforhold samt bekæmpelses af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter.Redegørelsen skal gives i tilknytning til ledelsesberetningen. Virksomhederne kan dog vælge istedet at give redegørelsen i en supplerende beretning til årsrapporten eller på virksomhedenshjemmeside.Har virksomheden ikke politikker for samfundsansvar, skal dette oplyses i ledelsesberetningen.Den gældende § 99 a i årsregnskabsloven opregner blandt de elementer, der kan være indeholdt isamfundsansvar, hensynet til menneskerettigheder og klimamæssige forhold. Der stilles dog ikkeudtrykkelige krav om, at redegørelsen skal indeholde oplysninger om respekt afmenneskerettigheder og politikker for at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktiviteter.2.2.2. Lovforslagets indholdDer foreslås med lovforslaget en udvidelse af årsregnskabslovens § 99 a vedrørende redegørelse forsamfundsansvar til udtrykkeligt at omfatte redegørelse for virksomhedens politikker for atrespektere menneskerettighederne samt politikker for at reducere klimapåvirkningen vedvirksomhedens aktiviteter.Lovforslaget omfatter de virksomheder, der allerede er omfattet af årsregnskabslovens § 99 a – dvs.store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og virksomheder omfattet af regnskabsklasse D.Rapporteringen vedrørende menneskerettigheder og klima skal i øvrigt indholdsmæssigt følge deneksisterende struktur, jf. årsregnskabslovens § 99 a, stk. 2, pkt. 1-3. De omfattede virksomheder kanmedtage en eventuel redegørelse for samfundsansvar i virksomhedens ledelsesberetning. Alternativtkan virksomheden placere redegørelsen for samfundsansvar i en supplerende beretning tilårsrapporten eller på virksomhedens hjemmeside i overensstemmelse med de hidtil gældende krav iårsregnskabslovens § 99 a, stk. 3. Hvis virksomheden ikke har politikker for menneskerettighedereller klima, skal dette ligeledes oplyses.Udvidelsen ændrer ikke ved virksomhedernes muligheder for at udforme deres redegørelse forsamfundsansvar - herunder vedrørende menneskerettigheder og klima - ud fra en konkretvæsentlighedsvurdering. Rapporteringen om menneskerettigheder og klima afviger således ikke fra13

rapporteringen om ethvert andet emne bortset fra kravet om, at virksomheden skal forholde sigudtrykkeligt til netop disse to emner.Kravet om, at redegørelsen for samfundsansvar udtrykkeligt skal indeholde oplysninger ommenneskerettigheder og klima, bortfalder ikke, selvom virksomheden benytter muligheden for athenvise til en eventuel fremskridtsrapport til FN’s Global Compact, jf. den gældende års-regnskabslovens § 99 a, stk. 7. Hvis fremskridtsrapporten til FN imidlertid også omfattermenneskerettigheder og klima, behøver virksomheden ikke rapportere særskilt herom efter § 99 a,stk. 2. Det bemærkes, at principperne i FN’s Global Compact omfatter såvel menneskerettighedersom miljø og klima, hvorfor en FN fremskridtsrapport bør omtale virksomhedens indsats indenfordisse områder.Der vil blive indført tilsvarende oplysningskrav, som i dette lovforslag, for institutionelle investorer,investeringsforeninger og børsnoterede finansielle virksomheder i øvrigt (pengeinstitutter ogforsikringsselskaber m.v.), som ikke omfattes af årsregnskabsloven. Regnskabsreglerne for dissevirksomheder er i vidt omfang fastsat i bekendtgørelser udstedt af Finanstilsynet. Oplysningspligtvedrørende menneskerettigheder og klima som forslået med dette lovforslag vil derfor for dissevirksomheders vedkommende blive fastsat af Finanstilsynet ved bekendtgørelse. Dette kan ske påbaggrund af de eksisterende bemyndigelser til at fastsætte regnskabsregler i lovene for dissevirksomheder.2.2.3. Understøttende initiativer med betydning for opfyldelsen af rapporteringenRegeringen vil bidrage til, at danske virksomheder kommer op på et niveau for samfundsansvar, derer i overensstemmelse med FN’s Retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv og OECD’sRetningslinjer for Multinationale Virksomheder ved at udvikle og formidle værktøjer og viden omCSR – herunder om menneskerettigheder og klima - til danske virksomheder og deressamarbejdspartere. Det vil blandt andet ske ved at udvikle de eksisterende værktøjer, der ertilgængelige viawww.samfundsansvar.dk.Denne indsats vil have særligt fokus på at hjælpe virksomhederne med at vurdere væsentligheden afmenneskerettigheder og klimapåvirkning i forhold til virksomhedens forretningsaktiviteter.Understøttende tiltag for virksomhedernes rapportering og redegørelse for menneskerettighederinkluderer eksempelvis FN’s Global Compact Self Assessment Tool og CSR Kompasset.Med hensyn til understøttende tiltag til fremme af virksomhedernes rapportering om og redegørelsefor deres klimapåvirkning kan der peges på Klimakompasset (www.klimakompasset.dk), der netopgiver virksomhederne mulighed for at måle deres klimapåvirkning i henhold til internationaltanerkendte principper (GHG-protokolen). Klimakompasset består af dels en vejledningsdel medgode råd til, hvorledes virksomhederne kan opnå energibesparelser samt udarbejde en klimastrategi,og dels en CO2-beregner, hvormed virksomhederne på en anerkendt måde kan beregne deresklimapåvirkning målt i CO2 ækvivalenter (CO2e). Virksomhederne kan dermed benytteKlimakompasset til at tilvejebringe en række væsentlige oplysninger til brug for deres rapporteringvedrørende klima.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDer er på finansloven for 2012 afsat en bevilling til mæglings- og klageinstitutionen for ansvarligvirksomhedsadfærd på 3 mio. kr. årligt. Det vurderes, at lovforslaget i øvrigt ikke har økonomiskeeller administrative konsekvenser for det offentlige.14

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetOprettelse af mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd vurderes ikke atmedføre administrative byrder for virksomhederne.Dette skyldes, at de administrative byrder ved enkeltsager ikke er omfattet af ErhvervsstyrelsensCenter for Kvalitet i Erhvervsregulering’s (CKR) målinger af administrative byrder. Målingerneforetaget ved AMVAB-metoden, har som forudsætning, at alle virksomheder overholder ogefterlever reguleringen. Administrative byrder, som skyldes sagsbehandling ved klager,retsforfølgelse og processuelle aktiviteter af den karakter, kvantificeres derfor ikke.CKR vurderer, at ændringen af årsregnskabsloven vil medføre nye administrative byrder for devirksomheder, der redegør for samfundsansvar, men som ikke tidligere har redegjort for politikkerom menneskerettigheder og klimapåvirkninger. CKR antager dog, at en stor del af de virksomheder,der har aktiviteter, som kan relateres til menneskerettigheder eller klimapåvirkning, allerede underden gældende regulering redegør herfor i redegørelse for samfundsansvar. CKR kan ikke pånuværende tidspunkt kvantificere de nye administrative byrder, men CKR vurderer, at det vil væreet begrænset antal virksomheder, der skal udvide deres redegørelse til at omfattemenneskerettigheder og klimapåvirkninger. CKR vurderer på den baggrund, at de administrativebyrder som følge af forslaget vil være små på samfundsniveau.Samlet set vurderes lovforslaget således kun at have mindre økonomiske og administrativekonsekvenser for erhvervslivet på samfundsniveau.5. Miljømæssige konsekvenserKravet om rapportering om klimapåvirkning forventes at have positiv indvirkning på miljøet somfølge af virksomhedernes rapportering om og arbejde med deres klimapåvirkning. Lovforslaget har iøvrigt ikke miljømæssige konsekvenser.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Bryggeriforeningen, Businesses for SocialResponsibility/Europe, CSR Forum, Copenhagen Business School, Dansk Arbejdsgiverforening,Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danmarks Rederiforening, Dansk Standard, DIEH, DI, Den DanskeFinansanalytikerforening, Eksport Kredit Fonden, FN Global Compact, FSR - danske revisorer,Folkekirkens Nødhjælp, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Foreningenaf Registrede Revisorer, Forsikring & Pension, Forbrugerrådet, Grønlands selvstyre,Håndværksrådet, HK, ICJ - International Commission of Jurists, Investeringsforeningsrådet, Institutfor Menneskerettigheder, Landbrug og Fødevarer, Landbrugets rådgivningscenter, Landscentret,Ledernes Hovedorganisation, LO, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Komiteen for god Selskabsledelse,KL, Københavns Universitet, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Red Barnet, Regnskabsrådet,Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Roskilde Universitet, Rådet for BæredygtigErhvervsudvikling, Syddansk Universitet, Virksomhedsforum for Social Ansvar, WWF, AalborgUniversitet, Aarhus Universitet, 92-gruppen.15

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Det foreslås istk. 1,at erhvervs- og vækstministeren opretter en mæglings- og klageinstitution, derskal behandle henvendelser vedrørende efterlevelse af OECD’s Retningslinjer for MultinationaleVirksomheder med henblik på at løse uoverensstemmelser og sikre fremadrettet forbedringervedrørende samfundsansvar.Udover at behandle konkrete henvendelser om efterlevelse af OECD’s Retningslinjer forMultinationale Virksomheder, skal mæglings- og klageinstitutionen også udføre aktiviteter, derunderstøtter danske virksomheders, myndigheders og organisationers indsats for at visesamfundsansvar.Det foreslås istk. 2,at mæglings- og klageinstitutionen er et uafhængigt organ inden for denoffentlige forvaltning. Mæglings- og klageinstitutionen er dermed i sit virke uafhængig af instrukservedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse. Mæglings- og klageinstitutionen er såledesikke underlagt instruktionsbeføjelser, kontrol eller lignende fra Økonomi- og Vækstministeriet ellerfra andres side.Det foreslås istk. 3,at mæglings- og klageinstitutionen består af en formand, et sagkyndigt medlemog tre organisationsrepræsentanter.Formanden varetager procesfremmende opgaver i de indledende faser, og en beslutningsfremmenderolle i den afsluttende fase, hvis konflikten ikke er løst forinden.Formanden skal bistå både den svage part, der kan have brug for særlig støtte, men ogsåvirksomhederne som formanden kan hjælpe med at få afsluttet en sag hurtigt og på en måde, derogså tager hensyn til virksomhedens situation.Formandens rolle er i særdeleshed at skabe grundlag for, at sagen kan behandles ved mægling, og atfremme løsninger gennem dialog med sagens parter.Det foreslås istk. 4,at mæglings- og klageinstitutionens medlemmer udnævnes af erhvervs- ogvækstministeren. Formanden udnævnes for en periode af 4 år med mulighed for genudnævnelse.Mæglings- og klageinstitutionens øvrige medlemmer udnævnes for en periode af 3 år med mulighedfor genudnævnelse. Herved sikres en glidende overgang i tilfælde af personudskiftning, således aterfaringsgrundlaget kan viderebringes.De tre organisationsrepræsentanter udnævnes af erhvervs- og vækstministeren efter indstilling frahenholdsvis en organisation for erhvervslivet, en organisation for arbejdstagerside og enorganisation for NGO’er. Organisationerne bør indstille repræsentanter, der har viden ogkvalifikationer, der gør dem egnet til deltage i mæglings- og klageinstitutionens sagsbehandling.Formanden og det sagkyndige medlem skal så vidt muligt have kvalifikationer i form af en relevantsamfundsvidenskabelig eller juridisk baggrund, viden om CSR og i særdeleshed viden omanerkendte internationale retningslinjer på området. Formanden skal desuden så vidt muligt have17

erfaring med mægling, virksomhedserfaring og stor personlig integritet. Formanden repræsenterersom udgangspunkt mæglings- og klageinstitutionen udadtil.Istk. 5foreslås en hjemmel til erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler forudnævnelse af mæglings- og klageinstitutionens medlemmer og medlemmernes kvalifikationer.Til § 2Det foreslås i§ 2,at Erhvervsstyrelsen varetager sekretariatsfunktionen for mæglings- ogklageinstitutionen.Sekretariatet for Rådet for Samfundsansvar varetages ligeledes af Erhvervsstyrelsen. Medforankringen af sekretariatsfunktionen for Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarligvirksomhedsadfærd i Erhvervsstyrelsen sikres koordinering mellem mæglings- ogklageinstitutionens virksomhed og den forebyggende vejlednings- og rådgivningsindsats over forvirksomhederne, som rådet yder. Samtidig sikres en effektiv anvendelse af statens midler ogsynergigevinster i forhold til Erhvervsstyrelsens øvrige arbejde med ansvarlig virksomhedsadfærd.Rådet for Samfundsansvar er et uafhængigt råd, og det samme foreslås med hensyn til Mæglings- ogklageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, jf. den foreslåede § 1, stk. 2.Varetagelse af sekretariatsfunktionen vil ske i overensstemmelse med forslagets § 1, stk. 2, derforeslår, at mæglings- og klageinstitutionen i sin virksomhed er uafhængig af instrukser vedrørendeden enkelte sags behandling og afgørelse.Til § 3Det foreslås i§ 3,at mæglings- og klageinstitutionen behandler sager vedrørende overtrædelser afOECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, der enten er begået i Danmark ellervedrører danske private eller offentlige virksomheder eller deres forretningsforbindelser, statsligeeller regionale myndigheder eller deres forretningsforbindelser eller private eller offentligeorganisationer eller deres forretningsforbindelser. Ved regionale myndigheder forstås både regionerog kommuner.Mæglings- og klageinstitutionen behandler sager vedrørende overtrædelser af de til enhver tidgældende OECD Retningslinjer for Multinationale Virksomheder (OECD Guidelines forMultinational Enterprises (Recommendations for Responsible Business Conduct in a GlobalContext)). OECD’s reviderede Retningslinjer for Multinationale Virksomheder blev vedtaget afOECD’s ministerråd den 25. maj 2011 og er offentliggjort på OECD’s hjemmeside www.oecd.org.Udvides eller ændres OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, kan mæglings- ogklageinstitutionen behandle sager vedrørende overtrædelser af de udvidede eller ændrede OECDRetningslinjer for Multinationale Virksomheder.Det foreslås, at mæglings- og klageinstitutionen kan vælge at tage en sag op på baggrund af enklage. Samtidig foreslås det, at mæglings- og klageinstitutionen kan tage en sag op af egen drift.Muligheden for, at mæglings- og klageinstitutionen kan tage en sag op af egen drift, kan f.eks. værerelevant ved anonyme henvendelser eller andre tilfælde, hvor mæglings- og klageinstitutionen bliveropmærksom på mulige krænkelser. Mæglings- og klageinstitutionen behandler som udgangspunkt18

ikke anonyme henvendelser, men mæglings- og klageinstitutionen kan dog efter et konkret skøntage sagen op af egen drift.OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder skelner mellem virksomhedernes indsats iforhold tila. overtrædelser, som virksomheden er årsag til eller har medvirket til, ogb. overtrædelser, som virksomheden ikke direkte har medvirket til, men som ikke desto mindrekan knyttes direkte til virksomhedens aktiviteter, produkter eller serviceydelser.Er virksomheden ikke årsag til overtrædelsen af OECD’s Retningslinjer for MultinationaleVirksomheder, men medvirker til overtrædelsen, bør der være tale om en betydelig medvirken for atsagen behandles. Hvis virksomheden ikke har medvirket til overtrædelsen, men overtrædelsen kanknyttes direkte til virksomhedens aktiviteter, produkter eller serviceydelser, bør der være tale om enbetydelig overtrædelse af retningslinjerne.I stk. 2.foreslås en dansk privat eller offentlig virksomhed defineret som en dansk privat elleroffentlig virksomhed, der er hjemmehørende i Danmark.I stk. 3foreslås danske private eller offentlige organisationer defineret som private eller offentligeorganisationer, der er hjemmehørende i Danmark.Istk. 4foreslås forretningsforbindelser defineret som forretningspartnere, enheder iforsyningskæden og andre ikke-statslige eller statslige enheder, som kan forbindes direkte tilvirksomhedens, myndighedens eller organisationens forretningsmæssige aktiviteter, produkter ellertjenesteydelser. Der er ikke tale et objektivt ansvar, men om et ansvar der går videre end f.eks. envirksomheds egne enheder og datterselskaber. Ifølge OECD’s retningslinjer går f.eks. envirksomheds ansvar ud i virksomhedens leverandør- og distributionskæde. Mæglings- ogklageinstitutionen kan derfor gå ind i sager, der vedrører krænkelser, der har fundet sted hos f.eks.en af virksomhedens underleverandører. Udgangspunktet er, at ansvaret er det samme for heleleverandør- eller distributionskæden. Det anerkendes dog internationalt, at ansvaret i praksisafhænger af flere forhold, herunder den pågældendes størrelse og mulighed for at gøre indflydelsegældende. Der er dog ingen tvivl om, at der er en særlig forpligtelse i forhold til leverandører ellerdistributører i første led, fordi den pågældende her har en direkte kontraktlig relation. Det er ogsåherigennem, at der er en særlig mulighed for at påvirke underleverandører eller kunder. Somudgangspunkt er det afgørende, at den pågældende uanset størrelse gennem en række relevantevurderinger og tiltag udviser den nødvendige omhu (due diligence), se også ovenfor afsnit 2.1.2.5,og herigennem afdækker og bearbejder risici for krænkelser i sin indflydelsessfære (sphere ofinfluence), jf. Rådet for Samfundsansvar: Retningslinjer for ansvarlig leverandørstyring (2010).Til § 4Det foreslås i§ 4,at enhver kan indbringe en klage for mæglings- og klageinstitutionen på egnevegne eller på vegne af tredjemand. Når der ikke er en fysisk krænket person, f.eks. fordi der er taleom en overtrædelse, der vedrører miljøet, føres sagen på egne vegne.I modsætning til prøvelser ved de juridiske domstole er det ikke et krav for behandling af en sag vedmæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, at klager har en retlig interesse isagen. Sager kan derfor indbringes på vegne af tredjemand, som er blevet krænket af handlingeneller undladelsen, f.eks. fordi den krænkede part ikke selv har mulighed for at fremføre sin klage.19

Det afgørende er, at klageren skal fremlægge en saglig begrundelse og rimelig dokumentation forden påståede overtrædelse af OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Hensigten erat sikre balance mellem hensynet til, at alle i princippet skal kunne klage, men at mæglings- ogklageinstitutionen skal kunne afvise klager, der f.eks. har karakter af chikane. Ved sagligbegrundelse menes, at klagen angår forhold, der er beskrevet i OECD’s Retningslinjer forMultinationale Virksomheder. Rimelig dokumentation kan f.eks. være en beskrivelse afhændelsesforløbet, og evt. billeder, videodokumentation eller lignende.OECD’s retningslinjer angiver ikke yderligere kriterier for dokumentation, men understreger, at deter de nationale kontaktpunkter, der afgør, om den konkrete sag, som henvendelsen vedrører, er bonafide, dvs. at klageren handler i god tro og har redelige hensigter. Mæglings- og klageinstitutionenbør jf. OECD’s retningslinjer, bl.a. lægge til grund for sin vurdering, at sagen er væsentlig ogunderbygget, at der er en klar forbindelse mellem den konkrete sag, der rejses, og virksomhedensaktiviteter.Mæglings- og klageinstitutionen kan afvise sagen, hvis mæglings- og klageinstitutionen skønner, atder ikke foreligger en saglig begrundelse og rimelig dokumentation for den påståede overtrædelse afOECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, herunder hvis det skønnes, at klagerenikke handler i god tro, f.eks. hvis der kan ligge chikanøse forhold bag klagen, eller klagen må ansesfor grundløs. Med hensyn til en afvisning af sagen henvises der i øvrigt til bemærkningerne til denforeslåede § 6.Det slås fast istk. 2,at klage kan rejses mod den, der efter retsplejelovens regler i kapitel 22 kansagsøges ved en dansk domstol.Det foreslås istk. 3,at aftaler om, at retstvister skal behandles ved voldgift eller andet særligt forum,ikke udelukker, at klage kan indgives til mæglings- og klageinstitutionen.Til § 5Det foreslås istk. 1,at mæglings- og klageinstitutionen kan afvise at behandle sager, der er afgjortved endelig dom, retsforlig eller gyldig bindende voldgift.Anlægger en af sagens parter en sag ved domstolene, en voldgiftsret eller en lignende institution om eteller flere af de spørgsmål, som klagen omfatter, foreslås det istk. 2,at mæglings- og klageinstitutionenkan afvise sagen eller sætte sagen i bero, så længe domstolen, voldgiftsretten eller en lignende institutionbehandler sagen.Hvis en sag om et eller flere af de spørgsmål, som klagen omfatter, allerede er anlagt ved domstol,voldgiftsret eller en lignende institution, og klageren ønsker den indbragt for mæglings- ogklageinstitutionen, foreslås det istk. 3,at mæglings- og klageinstitutionen kan afvise sagen eller sættesagen i bero, indtil sagen er behandlet af domstolen, voldgiftsretten eller en lignende institution.I alle tilfælde, jf. stk. 2 og 3, foretager mæglings- og klageinstitutionen en konkret vurdering afomstændighederne.OECD’s retningslinjer lægger vægt på, at en sag ikke bør afskæres fra videre behandling alene, fordisamme sag behandles ved en domstol, voldgiftsret eller lignende institution i udlandet. I mæglings-og klageinstitutionens vurdering af den konkrete sag, skal der tages hensyn til, hvorvidt mæglings- og20

klageinstitutionens behandling af sagen kan bidrage positivt til sagens afgørelse, kan undergravesagsbehandlingen ved den udenlandske domstol, voldgiftsret eller instans, eller om en sagsbehandlingforetaget af mæglings- og klageinstitutionen kan betragtes som manglende respekt for domstoleneeller lignende. Mæglings- og klageinstitutionen bør i sin vurdering inddrage andre nationalekontaktpunkters praksis og erfaring, og hvor det måtte være relevant tage kontakt til den domstol,voldgiftsret eller institution, der behandler sagen. Sagens parter bør bistå mæglings- ogklageinstitutionen med at tilvejebringe relevant information om sagen.Med hensyn til de forskellige nationale kontaktpunkter er udgangspunktet, at sager skal behandles afkontaktpunktet i det land, hvor overtrædelsen angiveligt er sket (værtslandet). Mæglings- ogklageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd kan dog beslutte selv at behandle en sag, hvis detvurderes, at kontaktpunktet i det pågældende værtsland ikke lever op til OECD's proceduremæssigevejledning for kontaktpunkter. Værtslandets kontaktpunkt bør i sagsbehandlingen rådføre sig medkontaktpunktet i det land, hvor den pågældende virksomhed, myndighed eller organisation erhjemmehørende (hjemlandet). Kontaktpunktet i hjemlandet bør yde passende bistand tilkontaktpunktet i værtslandet.Når en sag involverer flere lande og dermed flere kontaktpunkter, bør de forskellige landeskontaktpunkter inddrages i sagen. Kontaktpunkterne bør rådføre sig med OECD’s Investeringskomitemed henblik på at afklare, hvilket kontaktpunkt, der skal behandle sagen. Det sagsbehandlendekontaktpunkt bør rådføre sig med de andre nationale kontaktpunkter, som bør yde passende bistand tildet sagsbehandlende kontaktpunkt.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 6.Til § 6Det foreslås i§ 6,at mæglings- og klageinstitutionen af formelle grunde kan afvise at behandle ensag.Mæglings- og klageinstitutionen foretager en indledende vurdering af sagen på baggrund af formellekriterier, herunder om skriftlighed, saglig begrundelse og rimelig dokumentation for den påståedeovertrædelse af OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, jf. den foreslåede § 4, stk.1, eller i de tilfælde, der er nævnt i den foreslåede § 5.Afviser mæglings- og klageinstitutionen at behandle sagen, foreslås det istk. 2,at mæglings- ogklageinstitutionen offentliggør en kort beskrivelse af sagen med en begrundelse for afvisningen, menuden at nævne sagens parter.Hvis mæglings- og klageinstitutionen afviser sagen, orienterer mæglings- og klageinstitutionenparterne om afvisningen og afslutter sagen. Herefter offentliggør mæglings- og klageinstitutionenalene en kort beskrivelse af sagen med en begrundelse for sagens afvisning, men uden at nævnesagens parter.Afviser mæglings- og klageinstitutionen at behandle sagen, foreslås det istk. 3,at oplysninger isagen er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen. Baggrunden herfor er, at oplysningernekan indeholde følsomme oplysninger af privatretlig, strafferetlig eller forretningsmæssig karakter,uden at der er konstateret/sandsynliggjort en overtrædelse af OECD’s retningslinjer.21

Til § 7Det foreslås i§ 7,at forældelsesfristen for indbringelse af en sag for mæglings- ogklageinstitutionen er 5 år regnet fra den dag, da den omstridte handling eller undladelse er ophørt.Fastlæggelse af forældelsestidspunktet følger de almindelige bestemmelser om forældelse istraffelovens §§ 93 og 94.Til § 8Det foreslås istk. 1,at virksomheden, myndigheden eller organisationen skal opfordres til sammenmed klager og inden for en på forhånd fastsat tidsramme selv at løse sagen. Mæglings- ogklageinstitutionen offentliggør intet om klagen. Mæglings- og klageinstitutionen har på dette trin isagsbehandlingen ingen pligt til at sikre sagens oplysning udover, hvad parterne i sagen frembringeraf oplysninger. Oplysningerne i sagen er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen, hvisparterne selv finder en løsning på sagen. Baggrunden herfor er, at oplysningerne kan indeholdefølsomme oplysninger af privatretlig, strafferetlig eller forretningsmæssig karakter, og det vurderes,at hensynet om fortrolighed kan medvirke til en smidig og konstruktiv løsning. Dertil kommerhensynet til virksomheden, der har krav på en fair behandling, indtil det er sandsynliggjort, at der ersket en overtrædelse af OECD’s retningslinjer.Hvis parterne ikke formår at løse sagen, foreslås det istk. 2,at mæglings- og klageinstitutionenforetager en forundersøgelse af sagen. Mæglings- og klageinstitutionen har på dette trin isagsbehandlingen en pligt til at sikre sagens oplysning i det omfang, det er nødvendigt for at kunnefastslå, hvorvidt klagen skal behandles videre eller skal afvises. Vurderer mæglings- ogklageinstitutionen på baggrund af forundersøgelsen, at sagen skal afvises, offentliggør mæglings- ogklageinstitutionen en kort beskrivelse af sagen med en begrundelse for afvisningen, men uden atnævne sagens parter. Oplysninger om sagen er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen.Baggrunden herfor er ligeledes, at oplysningerne kan indeholde følsomme oplysninger afprivatretlig, strafferetlig eller forretningsmæssig karakter samt, at en overtrædelse ikke ersandsynliggjort.Hvis mæglings- og klageinstitutionen beslutter, at sagen skal behandles videre, foreslås det istk. 3,at mæglings- og klageinstitutionen kan tilbyde parterne mægling. Mæglingen kræver begge parterssamtykke. Mæglings- og klageinstitutionen har på dette trin i sagsbehandlingen ingen pligt til atoplyse sagen yderligere, men parterne i sagen kan frembringe yderligere oplysninger. På dette trin isagsbehandlingen fokuserer mæglings- og klageinstitutionen på at tilvejebringe en situation, hvormægling mellem parterne er konstruktiv og løsningsorienteret. Der offentliggøres en udtalelse om,at parterne har bedt mæglings- og klageinstitutionen om at mægle i en sag. Det bør fremgå, at derikke er taget stilling til, om der foreligger en overtrædelse eller ej. Parterne opfordres desuden til atundlade at føre sagen i offentligheden ved tilkendegivelser til medier m.v. Såfremt denne opfordringtilsidesættes, indgår det i mæglings- og klageinstitutionens vurdering af, om parterne har deltagetkonstruktivt i mæglingsprocessen.Løses sagen ved mægling, udtaler mæglings- og klageinstitutionen sig om sagen. Udtalelsenoffentliggøres. Oplysningerne i sagen er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen med deundtagelser, som denne lov fastsætter.Det foreslås istk. 4,at mæglings- og klageinstitutionen kan afvise mægling, f.eks. hvis en partparallelt fører sagen aktivt i medierne. I de tilfælde, hvor mæglings- og klageinstitutionen ikke22

tilbyder mægling, parterne ikke samtykker til mægling i sagen, eller det efter et mæglingsforsøgikke er lykkedes parterne at finde en løsning, eller hvor der er tale om grove overtrædelser afOECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder, skal mæglings- og klageinstitutionenforetage en egentlig undersøgelse af sagen.Det foreslås istk. 5,at der offentliggøres en udtalelse om, at mæglings- og klageinstitutionenundersøger sagen. Oplysningerne i sagen er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen med deundtagelser, som denne lov fastsætter. Undersøgelsen tilrettelægges efter mæglings- ogklageinstitutionens vurdering. Mæglings- og klageinstitutionen har på dette trin i sagsbehandlingenen pligt til at sikre sagens oplysning også udover det allerede oplyste og udover hvad parterne isagen frembringer af oplysninger. Mæglings- og klageinstitutionen skal oplyse sagen i et omfangder gør det muligt for mæglings- og klageorganet at fremsætte kritik, afgive henstillinger samt iøvrigt fremsætte sin opfattelse af en sag. Mæglings- og klageinstitutionen kan f.eks. høre eksperterog evt. foretage eftersyn på det sted, hvor overtrædelsen sker eller er sket. Udtalelsen bør indeholdeoplysninger om parterne i sagen, hvilken overtrædelse der kan være tale om, og hvornår der kanforventes et resultat af undersøgelsen. Det bør desuden fremgå af udtalelsen, at der ikke er tagetstilling til, om der foreligger en overtrædelse eller ej. Parterne opfordres til ikke at føre sagen ioffentligheden af hensyn til undersøgelsen.På baggrund af mæglings- og klageinstitutionens undersøgelse kan mæglings- og klageinstitutionen,jf.stk. 6,fremsætte kritik, afgive henstillinger samt i øvrigt fremsætte sin opfattelse af en sag.Mæglings- og klageinstitutionens udtalelser offentliggøres. Oplysningerne i sagen er omfattet af lovom offentlighed i forvaltningen med de undtagelser, som denne lov fastsætter.Med hensyn til tidsfrister for sagsbehandlingen ved mæglings- og klageinstitutionen henvises tilbemærkningerne til § 11.Til § 9Det foreslås i§ 9,at hver af parterne kan indbringe sagen for en domstol, en voldgiftsret eller enlignende institution, når sagen er afsluttet af mæglings- og klageinstitutionen.Til § 10Det foreslås i§ 10,at mæglings- og klageinstitutionen kan genoptage sager, hvis der er sketvæsentlige fejl i sagsbehandlingen, f.eks. manglende partshøring, eller hvis der kommer væsentligenye oplysninger frem i sagen.Sådanne oplysninger skal være af væsentlig betydning for sagens afgørelse for, at mæglings- ogklageinstitutionen genoptager sagen. Tilsvarende gælder for fejl i sagsbehandlingen.En sag kan ikke genoptages efter udløb af forældelsesfristen, jf. den foreslåede § 7.Afviser mæglings- og klageinstitutionen en anmodning om genoptagelse af en sag, foreslås det istk.2,at mæglings- og klageinstitutionen offentliggør en kort beskrivelse af anmodningen med enbegrundelse for afvisningen, men uden at nævne sagens parter, medmindre sagens parter er nævnt ien tidligere udtalelse af mæglings- og klageinstitutionen. Oplysninger i sagen er undtaget fra lov omoffentlighed i forvaltningen. Baggrunden herfor er, at oplysningerne kan indeholde følsomme23

oplysninger af privatretlig, strafferetlig eller forretningsmæssig karakter, og der ikke foreliggergrundlag fro en fornyet tilkendegivelse fra mæglings- og klageinstitutionen.Til § 11Det foreslås i§ 11,at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler ommæglings- og klageinstitutionens virksomhed, herunder regler om sagsbehandling og omoffentliggørelse af mæglings- og klageinstitutionens udtalelser.Det vil være væsentligt, at der fastsættes regler for mæglings- og klageinstitutionens virksomhed,der sikrer en effektiv, hurtig og betryggende sagsbehandling, dog med behørig hensyntagen tilvæsentlige fundamentale retssikkerhedsmæssige principper. Reglerne vil tage udgangspunkt ianbefalingerne fra Rådet for Samfundsansvar.Der vil blive fastsat bindende tidsfrister for mæglings- og klageinstitutionens sagsbehandling. Rådetfor Samfundsansvar vurderer, at en sag som regel kan afsluttes efter 6 måneder og efter 9 måneder,hvis der både mægles i sagen, og sagen efterfølgende undersøges, jf. forslagets § 8. OECDanbefaler, at en sag skal afsluttes inden for 12 måneder. Såvel rådets som OECD’s tidsrammer ervejledende og kan forlænges, hvis det vurderes, at det vil gavne sagens løsning.Derudover vil der blive fastsat, at mæglings- og klageinstitutionen kan tildele den ene eller beggeparter i en sag bisiddere. Formålet er at sikre, at mæglingsresultatet er i begge parters interesse.Tildelingen af bisiddere foretages efter en konkret vurdering af hver enkelt sag.Til § 12Det forslås i§ 12,at mæglings- og klageinstitutionens afgørelser ikke kan indbringes for andenadministrativ myndighed. Konsekvensen heraf er, at mæglings- og klageinstitutionens afgørelseralene kan indbringes for domstolene.Til § 13Det foreslås i§ 13,at loven, bortset fra lovens § 14, skal træde i kraft den [1. november 2012].Baggrunden for det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt er, at der skal fastsættes nærmere regler ommæglings- og klageinstitutionens virksomhed, herunder regler om sagsbehandling m.v. Endvidereskal mæglings- og klageinstitutionens medlemmer udnævnes, og mæglings- og klageinstitutionensorganisation være på plads, inden loven kan træde i kraft.Den hidtidige opgavevaretagelse, som det eksisterende kontaktpunkt i Beskæftigelsesministerietvaretager, overtages af mæglings- og klageinstitutionen fra lovens ikrafttræden.Det forslås, atstk. 2,der vedrører ændringen i årsregnskabsloven, jf. forslagets § 14, træder i kraftden [1. juni 2012] og finder anvendelse for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2012 ellersenere. Herved sikres klare rammer for, hvornår virksomhederne skal indrette sig på ændrederapporteringskrav. Endvidere indrømmes virksomhederne tilstrækkelig tid til at tilrettelæggearbejdet til forberedelse af virksomhedens årlige regnskabsrapportering. Den overvejende del af devirksomheder, der skal efterleve årsregnskabslovens krav, har regnskabsår 1. januar til 31.december.24

Til § 14Det foreslås, at der indsættes et nytstk. 3i årsregnskabslovens§ 99 a,der fastsætter krav om, at eneventuel redegørelse for samfundsansvar udtrykkeligt skal indeholde oplysninger om virksomhedenspolitikker for respekt af menneskerettigheder og politikker for at reducere klimapåvirkningen vedvirksomhedens aktiviteter.Som det fremgår af den gældende årsregnskabslovs § 99 a, stk. 1, skal store virksomheder supplereledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar. Ved samfundsansvar forstås, atvirksomhederne frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold,miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelses af korruption i deres forretningsstrategi ogforretningsaktiviteter.Har virksomheden politikker for menneskerettigheder og klima, skal redegørelsen vedrørende disseto emner indeholde de oplysninger, som fremgår af årsregnskabslovens § 99 a, stk. 2, der angiver deoverordnede krav til indholdet af redegørelsen for samfundsansvar.Har virksomheden ingen politikker vedrørende menneskerettigheder eller klima, foreslås det, atvirksomheden skal oplyse eksplicit herom. Der stilles ikke krav om, at virksomheden skal begrundedette.Bestemmelserne vedrørende formidling og offentliggørelse, jf. årsregnskabslovens § 99 a, stk. 3-7,der som følge af forslaget til § 99 a, stk. 3, bliver til stk. 4-8, finder tilsvarende anvendelse forpolitikker for menneskerettigheder og klima.Til § 15Lovforslagets§ 15vedrører forslagets territoriale afgræsning. Det foreslås, at loven ikke skal gældefor Færøerne og Grønland.Det foreslås, at loven ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Grønland. Detteskal ske med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Det er hensigten snarest muligt atsøge de grønlandske myndigheders tilslutning til, at ændringerne sættes i kraft for Grønland, såledesat den regnskabsretlige retsenhed kan bevares og udbygges.