Europa-Kommissionen har den 19. december 2011 fremlagt forslag til Eu-ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2005/36/EFom anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (KOM(2011)883 ende-lig. Bedre kendt som anerkendelsesdirektivet. Forslaget er oversendt til Rå-det den 11. januar 2012 i dansk sprogversion.Det overordnede formål med revisionen af anerkendelsesdirektivet er at ef-fektivisere proceduren for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationermed henblik på at fjerne barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed iEU og sikre en styrkelse af det indre marked.Forslaget forventes at ville kræve tilpasning af den gældende danske lov-givning, som implementerer det gældende anerkendelsesdirektiv. Forslagetskønnes derudover at kunne få statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

EU-reglerne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer er fast-sat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, også kendtsom ”anerkendelsesdirektivet”. Det gældende anerkendelsesdirektiv be-rører på EU-plan omkring 4700 lovregulerede erhverv, fordelt i omkring800 erhvervsgrupper, og i Danmark berører direktivet omkring 120 lov-regulerede erhverv.Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet er fremsat med hjemmeli Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, artikel 53, stk. 1 ogartikel 62, hvorefter Europa-Parlamentet og Rådet kan udstede direktiver ogforordninger, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie be-vægelighed, direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certi-fikater og andre kvalifikationsbeviser og direktiver om samordning af natio-nale bestemmelser om adgangen til at optage og udøve selvstændig er-hvervsvirksomhed.Det gældende anerkendelsesdirektiv indebærer for medlemsstaternes stats-borgere, at de har ret til at udøve et erhverv som selvstændig eller lønmod-tager i en anden medlemsstat end den, hvori de har opnået deres erhvervs-mæssige kvalifikationer. Beslutningsproceduren fremgår af traktatens artikel294 (tidl. artikel 251 i TEF), hvor der henvises til den almindelige lovgiv-ningsprocedure med henblik på vedtagelse af retsakter.

Direktivet gælder for EU/EØS-statsborgere og for statsborgere i lande,som EU har indgået aftale med om anvendelse af direktivet. Direktivetgælder for fysiske personer, som er fuldt kvalificerede til at udøve dereserhverv i et EU/EØS-land, og som ønsker at arbejde som selvstændigeeller som arbejdstagere i en anden medlemsstat eller lande, som EU harindgået aftale med om anvendelse af direktivet inden for et erhverv, somer lovreguleret i landet.Anerkendelsesdirektivet fastsætter reglerne for varig erhvervsudøvelse(etablering) og for midlertidig og lejlighedsvis erhvervsudøvelse (tjene-steydelser) på tværs af grænserne i EU/EØS.Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet er bl.a. udarbejdet pågrundlag af resultaterne af ex-post evalueringen jf. direktivets artikel 60. stk.2, og en række undersøgelser1.Under evalueringen blev der identificeret behov for en forenkling af eksiste-rende regler til gavn for borgere, bedre integration af erhvervene i Det IndreMarked og styrkelse af tilliden til anerkendelsessystemet.Forslaget udgør et af de tolv nøgleinitiativer i Europa-Kommissionens ”Aktenfor det indre marked”2, som er en pakke, der skal skabe vækst og job i EU.

3. Formål og indhold

Det gældende anerkendelsesdirektiv regulerer borgernes ret til at få anerken-delse af erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på at udøve lovregule-rede erhverv i medlemsstaterne, på samme vilkår som gælder for landets egnestatsborgere.Det overordnede formål med revisionen af direktivet er at identificere kon-krete behov for og foretage ændringer i direktivet, så det i højere grad kanbidrage til fjernelse af barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed i EU,og dermed bidrage til at skabe vækst og job i EU.Indeholdt i Europa-Kommissionens direktivforslag er en række konkrete ho-risontale emner, som har til formål at bidrage til fjernelse af barrierer for ar-bejdskraftens frie bevægelighed i EU og til styrkelse af indre marked:Indførelse af et europæisk erhvervspas (Professional Card)

Det foreslås bl.a., at erhvervspas udstedes som et elektronisk certifikat, atudstedelsen af et erhvervspas bliver en frivillig ordning for borgere, og aterhvervspasset i fremtiden kan anvendes ved både den faste etablering ogden midlertidige og lejlighedsvise tjenesteudøvelse.Indeholdt i forslaget er et initiativ om at mobilisere hjemlandet med henblikpå at lette anerkendelsesarbejdet i værtslandet. Forslaget begrundes med, atdet vil være hjemlandet, der er i besiddelse af de relevante oplysninger omansøgeren, eftersom hjemlandet udsteder uddannelsesbeviser, autorisations-beviser m.v. og som er i besiddelse af oplysninger om kravene til erhvervs-udøvelse i hjemlandet.Det foreslås, at tjenesteydere, som ikke er omfattet af reglerne om forudgå-ende kontrol, jf. direktivets artikel 7.4 får verificeret ansøgningen om er-hvervspas samt får oprettet og valideret deres erhvervspas af den kompeten-te myndighed i hjemlandet. Erhvervspas foreslås at have gyldighed i 2 år.Det foreslås endvidere, at tjenesteydere, som er omfattet af den forudgåendekontrol, jf. direktivets artikel 7.4, samt erhvervsudøvere, som ønsker at etab-lere sig (søger om værtslandets autorisation) får verificeret ansøgningen ogoprettet deres erhvervspas af den kompetente myndighed i hjemlandet, og atden endelige validering af erhvervspasset, som fører til udøvelse af det lov-regulerede erhverv, udføres af værtslandet.Indre Markeds Informationssystem (IMI) skal være "back office" forde myndigheder i medlemsstaterne, der arbejder med erhvervspasset

Med henblik på effektivisering og forenkling af procedurerne i tilknytningtil behandling af ansøgninger om erhvervsmæssig anerkendelse, herunderoprettelse og validering af erhvervspas, foreslås de allerede tilgængelige IT-systemer, eksempelvis IMI, at blive udnyttet fuldt ud. Konkret foreslås enforkortelse af sagsbehandlingsfrister for ansøgninger, der er ledsaget af er-hvervspasset.IMI-systemet, som allerede i dag bruges af kompetente myndigheder, vurde-res at have skabt større tillid samt bedre og mere effektivt samarbejde mel-lem de europæiske myndigheder. Som følge af det styrkede samarbejde mel-lem medlemsstaternes myndigheder, foreslås, at IMI bliver brugt som myn-dighedernes "back office", hvor ansøgernes dokumenter opbevares, og hvoroprettelse og validering af erhvervspas bliver udført.Det foreslås tillige, at Europa-Kommissionen vedtager gennemførelsesrets-akter, jf. Traktatens artikel 291, med henblik på at sikre tekniske specifika-tioner og nødvendige foranstaltninger, integritet, fortrolighed og rigtighed afinformationer, som er indeholdt i erhvervspasset og i IMI-filen.

Formålet med forslaget om revision af omfanget af lovregulerede erhverv erat sikre større gennemsigtighed og berettigelse for de regulerede erhvervgennem bestemte kvalifikationskrav, som stilles i medlemsstaterne.Indeholdt i forslaget er således et krav til medlemsstaterne om at oplyse Eu-ropa-Kommissionen om de eksisterende lovregulerede erhverv i medlems-staterne og gennemføre en "screening" af disse.Screeningen forslås at bestå af en undersøgelse af den nationale lovgivningfor at konstatere, hvorvidt der til lovreguleringen af erhvervene i medlems-staterne kan knyttes nogle objektive kriterier, som diskriminationsforbud,offentlig interesse, nødvendighed, eller andre almene hensyn i medlemssta-terne.Senest ved udgangen af gennemførelsesperioden vedrørende implemente-ring af direktivet skal udarbejdes en rapport om resultaterne af screeningenog medlemsstaternes intentioner om en eventuel ændring i reguleringen.Rapporterne foreslås forelagt alle medlemsstater med en høringsfrist på seksmåneder. Det foreslås, at Europa-Kommissionen herefter udarbejder en rap-port, som forelægges for de nationale koordinatorer for direktivet, indenrapporten sendes til Rådet og Europa-Parlamentet.Ifølge forslaget bør dette følges op af en gensidig evaluering hver andet år.Indførelse af regler for delvis adgang til udøvelse af lovreguleredeerhverv, som implementerer EF-domstolens retspraksis på området3

Forskellen inden for et bestemt erhverv i to medlemsstater kan være så stor,at erhvervsudøvere er nødt til at gennemgå hele uddannelsesprogrammet iværtsmedlemsstaten for at kompensere for forskellene i de tilsvarende kvali-fikationskrav i værtslandet. Da EU-domstolen fik forelagt denne problem-stilling, udviklede Domstolen princippet om delvis adgang. Domstolen fast-slog således, at medlemsstaterne under visse betingelser skal tillade delvisudøvelse af erhvervet efter anmodning fra erhvervsudøveren. Dette principforeslås inkorporeret i anerkendelsesdirektivet.

2-årsreglen i det gældende direktivs artikel 5, stk.1, er generelt accepteret,fordi den beskytter forbrugerne i medlemsstater, hvor et erhverv er lovregu-leret, og hvor erhvervet ikke er lovreguleret i hjemlandet. Forslaget til enrevision af anerkendelsesdirektivet handler derfor om forbrugere, som rejserfra deres hjemland til en anden medlemsstat og som ikke ønsker at vælge enerhvervsudøver i den medlemsstat, de rejser til, men en erhvervsudøver fraden medlemsstat, de kommer fra (eksempelvis en gruppe turister, der harvalgt en turistfører i det land, de kommer fra). I så fald har den pågældendeerhvervsudøver ikke nogen kontakt med lokale forbrugere i værtsmedlems-staten, men kun til den konkrete forbruger, der selv har valgt ham. Et kravom forudgående anmeldelse ville således synes unødvendigt. Forbrugernesvalgmuligheder vil efter forslaget være begrænset i tilfælde, hvor den of-fentlige sundhed eller sikkerhedsmæssige risici for forbrugerne retfærdiggørdet.Indførelse af ”Common Training Frameworks”

Det foreslås, at faglige organisationer kan forelægge forslag til Europa-Kommissionen om en fælles prøve. En ”Indre Markeds test” eller et fællesuddannelsesprogram (”Common Training Frameworks”) med henblik på, aterhvervsudøvere, som består prøven eller er i besiddelse af de bestemte ud-dannelseskvalifikationer, bliver berettigede til automatisk anerkendelse afderes kvalifikationer.Indførelsen af ordningen kræver, at mindst ni medlemsstater kan acceptereordningen. Medlemsstater, som ikke ønsker at deltage i ordningen, underret-ter Europa-Kommissionen om, hvorvidt disse medlemsstater vil forbeholdesig ret til at anvende de gældende udligningsforanstaltninger (krav om eg-nethedsprøve eller prøvetid, som forudsætning for anerkendelse), når detteer nødvendigt.Obligatorisk anvendelse af Indre Markeds Informationssystem (IMI)og indførelse af en ”alert system” for sundhedsfaglige erhverv

Ovennævnte foreslås med henblik på at styrke det administrative samarbej-de mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. Samarbejde mellemmedlemsstater via IMI er allerede daglig praksis, og medlemsstaternesmyndigheder udveksler relevante oplysninger om ansøgernes erhvervsmæs-sige kvalifikationer, lovlig etablering i hjemlandet m.v., jf. direktivets arti-kel 8 og artikel 56. I dag er dette imidlertid ikke obligatorisk for de kompe-tente myndigheder, for så vidt angår erhvervsudøvere, hvis aktiviteter ikkeer omfattet af servicedirektivet.I forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet foreslås det, at de kom-petente myndigheder i et medlemsland skal være forpligtet til at advare

kompetente myndigheder i alle andre medlemslande, hvis en person i sund-hedssektoren har fået forbud mod at udøve sit erhverv af en offentlig myn-dighed eller en domstol.Udvidelse af servicedirektivets Kvikskranker til at omfatte alle pro-fessioner, således at alle kan ansøge om erhvervsmæssig anerken-delse via de Kvikskranker, der er blevet oprettet under servicedirek-tivet

Det foreslås, at alle borgere, der ønsker at få deres erhvervsmæssige kvalifi-kationer anerkendt, bør kunne henvende sig de Kvikskranker (Point of Sing-le Contact), som er oprettet i henhold til servicedirektivet i stedet for at skul-le gå fra den ene offentlige instans efter den anden. Ved Kvikskranken vilborgerne kunne få al information om de dokumenter m.v., der er nødvendi-ge for at få deres kvalifikationer anerkendt, og de vil også her kunne foreta-ge alle online-anerkendelsesekspeditioner.Beføjelse til Europa-Kommissionen om at vedtage almengyldige ik-ke-lovgivningsmæssige retsakter, jf. Traktatens artikel 290

Det foreslås, at Europa-Kommissionen fremover skal kunne udbygge ellerændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i anerkendelsesdirektivet i over-ensstemmelse med Traktatens artikel 290 om ”delegerede retsakter”. Hidtilhar dette skullet udøves efter komitologisystemet, jf. artikel 58 i det gæl-dende direktiv. Det er eksempelvis tale om muligheden for at foretage enteknisk opdatering af direktivets bilag IV, V og VIII, at opdatere informati-oner om varigheden af enkelte uddannelser (overgang til ETCS normerings-system), om uddannelsestitler, uddannelsesinstitutioner m.v.Europa-Kommissionens direktivforslag indeholder endvidere en række sek-torspecifikke emner:Direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer indeholderen række harmoniserede minimumskrav til uddannelse af læger, tandlæger,sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, jorde-mødre, farmaceuter, dyrlæger og arkitekter. Disse minimumsuddannelses-krav har dannet grundlag for automatisk anerkendelse i mange år, men fore-slås opdateret og moderniseret, ikke mindst på grund af den videnskabeligeog teknologiske udvikling.Blandt de sektorspecifikke emner om den automatiske anerkendelsesordningfor denne persongruppe er bl.a. forslag om:En mere klar og effektiv notifikationsprocedure, når en medlemsstatønsker at få optaget en ny eller redigeret en eksisterende uddannel-sestitel i bilag V til direktivet

overensstemmelse med minimumuddannelseskrav i direktivet. Rapportenforeslås at blive udarbejdet af et i medlemsstaten udpeget kompetent organ,eksempelvis et akkrediteringsorgan.Forhøjelse af adgangskrav til optagelse på sygeplejerske- og jorde-moderuddannelsen fra den eksisterende 10 års almene skolegang til12 års forudgående almen skolegang

Efter det gældende direktiv er adgangskravet for optagelsen på sygeplejer-ske- og jordemoderuddannelsen mindst 10 års almen skolegang. Områdernehar dog udviklet sig væsentligt i de sidste tre årtier: Sundhedspleje i lokal-området, brug af komplekse behandlinger og teknologi, som udvikler sig lø-bende, forudsætter, at sygeplejersker er i stand til at udføre mere selvstæn-digt arbejde. Forslaget afspejler tillige det reelle adgangskrav for sygepleje-uddannelsen i størstedelen af medlemsstaterne.Superviseret praktisk erfaring af henholdsvis 2-1 års varighed efteren afsluttet arkitektuddannelse af henholdsvis 4-5 års varighed

Uddannelseskravene på 4 års akademiske studier for arkitekter, som er defi-neret i artikel 46 i direktivet, er et minimum, idet medlemsstaterne og uni-versiteterne gerne må anvende højere standarder ved uddannelse af fremti-dige arkitekter. I mange medlemsstater udbyder universiteterne således i dagstudier på mindst 5 år på arkitektuddannelsen.Med forslaget tages spørgsmålet om prøvetid under kvalificeret fagmandsansvar op, da dette er et aspekt af arkitektuddannelsen, som allerede er an-erkendt i flere medlemsstater, som betragter dette som et væsentligt elementi uddannelsen af arkitekter.Vedtages forslaget vil det således tage mindst 6 år (4+2 eller 5+1) at blivefuldt kvalificeret arkitekt i EU, og dette vil altid omfatte prøvetid under kva-lificeret fagmands ansvar.Muligheden for meritoverførsel for dele af speciallægeuddannelser,hvor uddannelserne overlapper hinanden

Det gældende direktiv giver ringe mulighed for anerkendelse af tidligereundervisning som en del af uddannelseskurser, som - i hvert fald - er på etniveau, der svarer til uddannelsen i et givent speciale. Dette er især relevantfor specialer, som udspringer af intern medicin eller almen kirurgi. Hvis enlæge har fulgt en speciallægeuddannelse og efterfølgende følger en andenspeciallægeuddannelse, skal denne efter gældende ret i princippet følge detkomplette uddannelsesprogram for det andet speciale helt fra begyndelsen.Med henblik på at forbedre muligheder for anerkendelse, foreslås at givemedlemsstaterne mulighed for at give delvis dispensation fra dele af special-lægeuddannelsen, hvis den pågældende del af uddannelsen allerede er gen-nemført i forbindelse med et andet speciallægeuddannelsesprogram.

Den automatiske anerkendelse kan i øjeblikket kun udvides til nye specialer,hvis specialet eksisterer i mindst 2/5 af medlemsstaterne. Europa-Kommissionen vurderer, at denne grænse kan skabe en hindring for innova-tion og begrænse mulighederne for at indsætte nye medicinske specialer idirektivet. Derfor foreslår Europa-Kommissionen, at grænsen for det kræ-vede antal medlemsstater sættes ned fra 2/5 til 1/3.Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet indeholder endvidereemner, som har til formål at klargøre visse bestemmelser i direktivet, medhenblik på præcisering af borgernes rettigheder og pligter i forhold til direk-tivet:Muligheden for, at en EU/EØS-borger, som kommer fra en medlems-stat, hvor erhvervet ikke er lovreguleret, kan få sin autorisationsan-søgning behandlet og anerkendt efter reglerne i direktivet

Hvis en erhvervsudøver ønsker at flytte fra et land, hvor hverken hans er-hverv eller hans uddannelse er lovreguleret, til et land hvor erhvervet er re-guleret, kan værtslandet kræve, at erhvervsudøver beviser, at den pågælden-de har opnået den relevante erhvervserfaring af 2 års varighed i løbet af desidste 10 år (kravet gælder både for midlertidig mobilitet og for etablering).Hvis ”2-årsregelen” ikke er opfyldt, kan ansøgeren efter gældende ret ikkefå behandlet sin autorisationsansøgning efter reglerne i direktivet, men eftertraktatreglerne om etableringsfrihed (hvorefter værtslandet kan kræve, at an-søgeren supplerer sine uddannelseskvalifikationer).Det foreslås, at der gives adgang til at få behandlet autorisationsansøgningenefter direktivet, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) det fremgår af ansø-gerens uddannelsesbevis, at pågældende er uddannet til at udøve sit erhvervi hjemlandet og 2) uddannelsesbeviset er udstedt af en kompetent myndig-hed i uddannelseslandet.Mulighed for medlemsstaterne til at stille specifikke krav om egnet-hedsprøve og brug af ”notar” titel inden for notarerhvervet

Med forslaget kan medlemsstaterne stille et krav om, at notarer, som ønskerat etablere sig i medlemsstaterne, aflægger en egnethedsprøve.Endvidere foreslås, at notarer, som i værtslandet leverer tjenesteydelser mid-lertidig og lejlighedsvis, ikke kan udfærdige dokumenter, der i henhold tilværtslandets lovgivning kræver et stempel, under den faglige titel fra hjem-landet.

Det foreslås bl.a., at kontrol af sprogkompetencer for sundhedspersoner,som er arbejdstagere, kan udføres efter anmodning fra nationale organisati-oner, som i værtslandet repræsenterer arbejdsgivere, der ansætter sundheds-personale. I tilfælde af selvstændige sundhedspersoner, kan kontrollen udfø-res efter anmodning fra relevante patientorganisationer i værtslandet.Muligheden for at dimittender kan få anerkendt en ”traineeship” fraen anden medlemsstat efter reglerne i direktivet

Det gældende anerkendelsesdirektiv gælder ikke for personer, som har af-sluttet deres studier, men ikke er fuldt kvalificerede til selvstændig udøvelseaf deres erhverv.EU-domstolen præciserede imidlertid iMorgenbesser-sagen,at reglerne iTraktaten om fri bevægelighed gælder for sådanne sager, og at medlemssta-ter ikke principielt kan forhindre personer i at gennemføre en lønnet prøve-tid under kvalificeret fagmands ansvar, hvis de giver deres egne borgeremulighed for dette. Det foreslås på den baggrund, at medlemsstater skalsammenligne ansøgerens kvalifikationer med de kvalifikationer, der krævesnationalt, med henblik på at vurdere, om de kan anerkendes.Det foreslås videre, at direktivet præciserer, at oprindelseslandet ikke prin-cipielt kan nægte at anerkende en praktikanttjeneste alene med den begrun-delse, at den blev gennemført i udlandet.Afklaring og opdatering af former for erhvervsvirksomhed, oplistet idirektivets bilag IV

Inden for områderne, som er oplistet i bilag IV (eksempelvis håndværk,handel og industri) afhænger automatisk anerkendelse af to betingelser: 1) etvist antal års erfaring, som varierer i henhold til aktiviteten, og 2) en klaridentifikation af den erhvervsmæssige aktivitet baseret på bilag IV i direkti-vet. I øjeblikket henviser bilag IV til FNs ”International Standard IndustrialClassification of All Economic Activities” (ISIC) nomenklatur, som fornogle områder kan dateres helt tilbage til 1950'erne og 1960'erne, og somderfor ikke er opdateret.Bilag IV foreslås at blive opdateret af Europa-Kommissionen i overens-stemmelse med forslagets regler om delegerede retsakter.En fokuseret rådgivnings- og vejledningsfunktion fra medlemsstaternes kon-taktpunkter for direktivet (”assistance centers”)Det foreslås, at de nuværende kontaktpunkter bliver de såkaldte ”assistancecenters”, som fortsat skal bistå borgere, som ønsker at søge om anerkendelseaf erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Samarbejdet mellem assistance

Forslaget vil blive behandlet i Europa-Parlamentets udvalg for Indre Markedog Forbrugerbeskyttelse (IMCO). Det forventes, at IMCO gennemfører enoffentlig høring af forslaget og offentliggør en rapport omkring sommeren2012.IMCO har den 26. oktober 2011 offentliggjort en betænkning om moderni-sering af anerkendelsesdirektivet4. Indeholdt i betænkningen er bidrag fraEuropa-Parlamentets udvalg for Beskæftigelse og Sociale Anliggender(EMPL) og udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI).I betænkningen anbefaler udvalget bl.a., at der sker en forenkling af eksiste-rende anerkendelsesprocedurer til gavn for borgere, en ajourføring af visseeksisterende bestemmelser, en opgradering af den offentlige sundhed ogsikkerhed samt en integration af erhvervsudøvere og øget tillid i systemet.Som opfølgning på gennemførelsen af anerkendelsesdirektivet har IMCOden 25. oktober 2010 offentliggjort sit eget studie, som indeholder sekskonkrete anbefalinger til forbedring af systemerne for erhvervsmæssig aner-kendelse med henblik på fjernelse af barrierer for arbejdskraftens frie bevæ-gelighed5. Samtidig har IMCO gennemført en høring og en workshop forrepræsentanter for medlemsstaternes parlamenter. Folketinget har den 29.september 2010 skriftligt besvaret høringen6.

5. Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen finder, at direktivforslaget er i overensstemmelsemed nærhedsprincippet, da forslaget kun indeholder bestemmelser, der ernødvendige for at nå målet om at sikre medlemsstaternes statsborgere ret tilat udøve et erhverv som selvstændig eller lønmodtager i en anden medlems-stat end den, hvori de har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer.Sådanne bestemmelser kan efter Europa-Kommissionens opfattelse kunfastlægges på fællesskabsplan.Regeringen skønner, at formålet med forslaget kun vil kunne opfyldes ved, atder fastsættes fælleseuropæiske regler for anerkendelse af erhvervsmæssigekvalifikationer. Dette fordi, at sikring af EU-borgernes traktatfastede ret tiletablering og udveksling af tjenesteydelser på tværs af EU's grænser skønnesBetænkning om gennemførelse af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer(2011/2024(INI)):http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+REPORT+A7-2011-0373+0+DOC+XML+V0//DA5IMCOs studie vedrørende forbedring af systemerne for erhvervsmæssig anerkendelse:http://www.europarl.europa.eu/activities/committees/studies/download.do?language=da&file=327516Folketingets besvarelse af IMCOs høring:http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pdf/c099ccbc/09567.pdf4

Direktiv 2005/36/EF er gennemført ved lov nr. 123 af 13. februar 2007 omforenkling af adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark, jf.lovbekendtgørelse nr. 189 af 12. februar 2010 om adgang til udøvelse afvisse erhverv i Danmark og med bekendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 omanerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Hermed er den retti-dige, overordnede gennemførelse af direktiv 2005/36/EF sikret.Indeholdt i ovennævnte lovgivning er bestemmelser, som sammen med denrespektive lovgivning for det enkelte erhverv, sikrer gennemførelsen afsamtlige obligatoriske regler i direktivet. Loven og bekendtgørelsen inde-holder tillige bestemmelser, som åbner for gennemførelse af direktivets dis-positive regler. Loven trådte i kraft den 1. oktober 2007, og bekendtgørelsentrådte i kraft den 20. oktober 2007 og er senest blevet ændret med ikrafttræ-den den 15. juni 2011.Direktivet er tillige gennemført i omkring 100 love og bekendtgørelser forde lovregulerede erhverv, der er berørt af direktivet.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslaget vil kræve tilpasning af den danske lovgivning,som implementerer anerkendelsesdirektivet, jf. lovbekendtgørelse nr. 189 af12. februar 2010 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark og be-kendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 om anerkendelse af erhvervsmæssigekvalifikationer m.v.Derudover kan det - afhængig af lovgivningens konkrete udformning - værenødvendigt at ændre i den lovgivning, der regulerer enkelte erhverv.Statsfinansielle konsekvenserForslaget skønnes at have begrænsede statsfinansielle konsekvenser forbun-det med bl.a. anvendelsen af IMI i forbindelse med udstedelse af er-hvervspas og udvidelsen af kvikskranken til at omfatte alle lovreguleredeerhverv, som er omfattet af anerkendelsesdirektivet. Det konkrete omfang afde begrænsede statsfinansielle konsekvenser skal analyseres nærmere.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har den 21. december2011 sendt Europa-Kommissionens direktivforslag i høring i Specialudval-get for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 11.januar 2012. Der vil blive fremsendt et supplerende høringsnotat.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Regeringen er umiddelbart positiv overfor forslag og initiativer, som skaleffektivisere anerkendelsesproceduren og styrke borgernes adgang til de re-levante informationer om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.Regeringen finder, at der bør opretholdes en passende balance mellem hen-synet til arbejdskraftens fri bevægelighed og medlemsstaternes berettigedeinteresse i at sikre en forsvarlig erhvervsudøvelse. Regeringen er derfor po-sitiv overfor forslag om at styrke kompetente myndigheders administrativesamarbejde til gavn for borgere, der er modtagere af de ydelser, som er un-derlagt lovregulering.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Anerkendelsesdirektivet.

1.

Resumé

2.

Baggrund

3.

Formål og indhold

4.

Europa-Parlamentets udtalelser

5.

Nærhedsprincippet

6.

Gældende dansk ret

7.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

8.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

9.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

10.

Høring

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg