Kommissionen har fremsat et forslag til forordning vedrørende insiderhandelog markedsmisbrug samt ledende medarbejderes indberetninger af handler –KOM (2011 651/3) til erstatning af direktiv om insiderhandel og markedsmis-brug.Det overordnede formål med forordningen er at øge investorbeskyttelsen ogtilliden til markederne (f.eks. fondsbørsen1) samt gennemsigtigheden, hvor derhandles værdipapirer. Forslaget skal ses som en del af den pakke, som Kom-missionen fremsætter som led i at styrke reguleringen af og tilsynet med denfinansielle sektor.Markedsudviklingen har betydet, at den eksisterende lovgivning ikke er til-strækkelig, bl.a. fordi handel med finansielle instrumenter er flyttet til andrehandelspladser, ligesom der er opstået andre typer af finansielle instrumenter,der kræver en regulering.Forslaget udvider anvendelsesområdet for markedsmisbrugsreglerne, det vilsige, at reglerne udvides fra kun at gælde traditionelle regulerede markeder(f.eks. Nasdaq OMX) til også at omfatte multilaterale handelsfaciliteter (f.eks.First North2) m.v., således at markedsmisbrugsreglerne også finder anvendel-se på finansielle instrumenter, der er optaget til handel på en multilateralhandelsfacilitet (MTF) eller en organised trading facility (OTF). MTF er enalternativ markedsplads, som ikke har samme status og regelsæt som et regu-leret marked. OTF er en handelsplatform, hvor der foregår organiseret handelmed værdipapirer. OTF’er dækker over en opsamlingskategori, der skal sikre,at alle organiserede handelspladser, der i dag ikke er omfattet, fremover vilvære det. Derudover udvides anvendelsesområdet til at gælde for såkaldte”Over the Counter”-handler (OTC-handler) i finansielle instrumenter, derkan påvirke det underliggende finansielle instrument.1

Som noget nyt vil markedsmisbrugsreglerne også finde anvendelse på råvare-derivater. Markedsmisbrugsforordningen forventes at få tilsvarende anvendel-sesområde som MIFID- direktiv og -forordningerne.Ligeledes fastslår forordningen, at hvis der udøves en af tre konkrete typer afHFT-handel (High Frequency Trading), formodes det at blive udført medkursmanipulation for øje.Forslaget indeholder derudover øvrige ændringer af mindre karakter. Derhenvises til pkt. 3 under specifikke ændringer.Det bemærkes, at Kommissionen med forslaget forsøger at lette de administra-tive byrder for små og mellemstore virksomheder, der er optaget til handel pået SMV vækstmarked. Der foreslås lempeligere regler for offentliggørelser oglempeligere regler om udarbejdelse af insiderlister for sådanne virksomheder.Forslaget ophæver det tidligere markedsmisbrugsdirektiv (2003/6). Markeds-misbrugsdirektivets primære område er forbud mod insiderhandel og kursma-nipulation samt offentliggørelse af intern viden. Dertil kommer, at ledendemedarbejdere samt deres nærstående skal indberette transaktioner. Reglerne idet nuværende markedsmisbrugsdirektiv vil for de flestes vedkommende blivestrammet og præciseret i forordningen, hvis denne vedtages. Vedtages forord-ningen vil det have den konsekvens, at dele af lov om værdipapirhandel m.v.skal ophæves.

2. Baggrund

EU-Kommissionen har som følge af finanskrisen ønsket at styrke og forbedretilsynet med den finansielle sektor inklusive handel med finansielle instrumen-ter (værdipapirer).Fremsættelsen af markedsmisbrugsforordningen skal ses som en del af Kom-missionens samlede pakke for at styrke tilsynet med den finansielle sektor,herunder markederne, hvorpå finansielle instrumenter handles. Finansielle in-strumenter er værdipapirer f.eks. aktier, obligationer, optioner, futures, swapsm.v. Derfor skal Kommissionens forslag ses i sammenhæng med Kommissio-nens forslag om MiFID- direktiv og –forordning.Ud over forordningen om markedsmisbrug har Kommissionen fremsat et di-rektiv om kriminelle sanktioner i markedsmisbrugssager. Dette direktiv erfremsat af DG JUST, idet sanktionerne kræver at medlemsstaterne indførerstrafferetlig sanktionering for overtrædelse af reglerne om insiderhandel ogkursmanipulation. Overtrædelser af disse regler er også i dag i dansk ret belagt

med fængselsstraf, uanset dette vil Danmark - som følge af det danske retsfor-behold - dog ikke blive omfattet af direktivet om strafferetlige sanktioner. Dadirektivet vedrører strafferetlige sanktioner, behandles det af Justitsministerieti samarbejde med Finanstilsynet. Finanstilsynet anmelder i dag forhold vedrø-rende markedsmisbrug til Statsadvokaturen for økonomisk kriminalitet, somherefter gennemfører en politimæssig efterforskning af forholdene og evt.gennemfører en retssag ved domstolene. Udmåling af straf foretages i sidsteende af domstolene.Bag forslagene ligger en række overordnede politiske betragtninger. For detførste er der tale om en G20-erklæring om styrkelsen af det finansielle tilsynog regulering. Reguleringen opbygges i overensstemmelse med internationalestandarder, herunder med fokus på at handlen med afledte finansielle instru-menter (finansielle instrumenter, der bygger på et underliggende værdipapir)inddrages i det finansielle tilsyn. For det andet har Kommissionen et ønske omreduktion af administrative byrder for små og mellemstore virksomheder,f.eks. mindre byrdefulde regler for vækstmarkeder for SMV’er (eksempelvisFirst North, som i DK er en alternativ markedsplads, hvor mindre virksomhe-der forsøger at rejse kapital). For det tredje har Kommissionen et ønske omensartede administrative sanktioner på området i hele EU.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål er at sikre ensartede regler i medlemsstaterne på om-rådet. Som følge af markedsudviklingen er de eksisterende regler ikke til-strækkelige. Der er f.eks. opstået nye handelsplatforme, hvor der handles fi-nansielle instrumenter, men disse handelsplatforme falder uden for det eksiste-rende direktivs anvendelsesområde. Herudover foregår handlerne i stigendeomfang ”over the counter” (OTC-handler), dvs. mellem to uafhængige parteruden for markedspladsen. Der er tillige sket en udvidelse af, hvilke finansielleinstrumenter der handles. Nye områder er opstået, f.eks. råvareområdet, hvorder i større omfang handles med finansielle instrumenter i form af derivater.Forordningens overordnede formål er at forhindre forskellige regler for mar-kedsmisbrug i medlemsstaterne. Dette vil bidrage til en øget tillid til marke-derne samt øge investorbeskyttelsen. Derudover er formålet at bidrage til atsikre den finansielle stabilitet og at gøre det mere attraktivt at investere og rej-se kapital i Europa.De specifikke ændringer er følgende:a) Forbuddet mod insiderhandel og kursmanipulation udvides til andrehandelsplatforme end det regulerede marked. Dette anses for nødven-digt, fordi handlen med finansielle instrumenter er flyttet fra regulerede

markeder (klassiske børser) til f.eks. MHF - multilaterale handelsfacili-teter - og OTF - organised trading facility (f.eks. i Storbritanniens”broker cross-system”)Anvendelsesområdet udvides til at gælde for finansielle instrumenter,der er optaget til handel på en MTF eller en OTF samt OTC-handelmed finansielle instrumenter, der kan påvirke det underliggende finan-sielle instrument, f.eks. en aktie og obligationReguleringen af finansielle instrumenter i råvarer foreslås omfattet afmarkedsmisbrugsreglerne. Reguleringen af handlen med de faktiskeråvarer finder f.eks. sted i REMIT-forordningen (Regulation on EnergyMarket Integrity and Transparency), men forslaget om markedsmis-brug fastslår, at intern viden på et spot råvaremarked, som anvendes tilat handle i finansielle instrumenter vedrørende disse råvarer, skal væreomfattet af markedsmisbrugsreglerneForslaget fastslår, at såfremt der foretages en af tre specifikt nævntetyper af højfrekvenshandel, vil disse handler som en formodningsregelhave en karakter, der betyder, at strategierne vil blive anset for at værei strid med markedsmisbrugsreglerne, særligt reglerne om kursmanipu-lation. Ved højfrekvenshandel forstås køb og salg med meget kort tidmellem køb og salg med henblik på at udnytte selv meget små æn-dringer i kurserne. Handlerne gennemføres typisk af professionellehandlere ved hjælp af elektroniske systemer, hvor købs- og salgsstra-tegien indkodes på forhånd, således at handlerne finder sted automa-tisk uden menneskelig involvering i form af løbende ordregivning.Hidtil har forsøg på markedsmisbrug ikke været omfattet af markeds-misbrugsreglerne. Med det fremsatte forslag bliver forsøg omfattet afreglerne.Det foreslås, at CO2-kvoter defineres som et finansielt instrument ogomfattes af markedsmisbrugsreglerne. På grund af de særlige karakte-ristika ved CO2-kvoter vil der være en særlig definition af intern videni forbindelse med disse kvoter. Normalt er det udstederen, der har in-tern viden. Dette er ikke tilfældet for intern viden omkring CO2-kvoter, hvor det typisk vil være aktørerne på markedet, f.eks. storeenergiselskaber.Det foreslås, at alternative handelsplatforme såsom MHF og OTF fåren overvågningsforpligtigelse svarende til den overvågningsforpligti-gelse, som regulerede markeder har i dag, hvilket betyder, at der skalindberettes til den kompetente myndighed, hvis der er mistanke ommarkedsmisbrug.Der foreslås en udvidelse af definitionen af intern viden, hvorved ud-stedere af værdipapirer tillige skal betragte viden som intern viden,hvis denne viden om udstederen ikke generelt er tilgængelig for offent-ligheden, men som hvis den var tilgængelig for en fornuftig investor,

der regelmæssigt handler på markedet, ville blive anset af den fornufti-ge investor som relevant i vurderingen af værdipapiret.I overensstemmelse med gældende regler foreslås det, at offentliggø-relse af intern viden skal ske hurtigst muligt fra udstederen.Det foreslås, at hvis udstederen vælger at udsætte offentliggørelsen afintern viden, skal udsættelsen indberettes til den kompetente myndig-hed. Ansvaret for, om udsættelsen er berettiget, hviler dog fortsat påudstederen.Det foreslås, at adgangen for udstedere til at udsætte offentliggørelse afintern viden udvides, således at en udsteder også kan anmode denkompetente myndighed om en udsættelse. En sådan godkendelse fraden kompetente myndighed forudsættes alene at blive givet, hvis deninterne viden erafgørende for den finansielle stabilitetog udsættelsener isamfundets interesse.I sådanne tilfælde får den kompetente myn-dighed ret til at tillade en kortvarig udsættelse.Det foreslås, at insiderlister reguleres detaljeret, herunder at ESMAskal udarbejde et ”format”, der skal anvendes af udstedere i hele EU.Det foreslås, at virksomheder handlet på SMV vækstmarkeder fårlempeligere regler for udarbejdelsen og opdateringen af insiderlister.Det foreslås, at ledende medarbejdere først skal foretage indberetningaf transaktioner, når de ledende medarbejdere har handlet for EUR20.000 i løbet af et år. I det nuværende markedsmisbrugsdirektiv skalledende medarbejder foretage indberetninger allerede, når de har fore-taget transaktioner for EUR 5.000 i løbet af et år.Det foreslås, at ESMA i forbindelse med opklaring af markedsmis-brugssager tildeles en koordinerende rolle, således at samarbejdet mel-lem de forskellige medlemslande sikres, samt at der udveksles relevan-te informationer.Det foreslås, at der fastsættes minimumsregler for administrative befø-jelser, herunder regler for administrativt pålagte sanktioner for over-trædelse af reglerne. Potentielle sanktioner idømt af Finanstilsynetkan eksempelvis være bøder på op til det dobbelte af den opnåedefortjeneste eller op til 10 % af et selskabs årsomsætning. For privat-personer kan der være tale om bøder på op til EUR 5 mio. Som un-dersøgelsesbeføjelser skal Finanstilsynet bl.a. have ret til at fastfryseeller beslaglægge aktiver samt med dommerkendelse at få adgang tilprivate lokaler med henblik på beslaglæggelse af dokumenter.Afslutningsvis foreslås det efter amerikansk forbillede at styrkereglerne mod markedsmisbrug i EU ved at indføre passendebeskyttelseafpersonoplysningervedrørendepersoner,(whistleblowers), der indberetter formodet markedsmisbrug tilFinanstilsynet. Herudover åbnes der op for muligheden for at giveøkonomiske incitamenter til personer, som forsyner kompetente

KommissionenKommissionen henviser i sin behandling af nærhedsprincippet til, at mar-kedsmisbrug kan finde sted, uanset hvor det pågældende instrument er opta-get til handel. Det betyder, at markedsmisbrug kan finde sted på andre mar-keder end det primære marked, dvs. det marked, hvor de finansielle instru-menter er optaget til handel. Markederne er globale, hvorfor handel kan fin-de sted i andre lande. Det er baggrunden for, at man ønsker fælles europæi-ske regler, således at det sikres, at medlemsstaterne ikke har forskellige reg-ler, der medfører, at der fra køber og sælger af finansielle instrumenter spe-kuleres i, hvor der skal handles, fordi regler på et marked ikke er så restrik-tive som på andre markeder.RegeringenDa handlen i finansielle instrumenter foregår over landegrænser, er udgangs-punktet, at opklaring af markedsmisbrugssager bedst sikres gennem ens regleri medlemsstaterne.Ligeledes er ens regler nødvendige på europæisk niveau. I modsat fald flytterhandlen til de steder, hvor reguleringen er mere lempelig.Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelsemed nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Det tidligere markedsmisbrugsdirektiv er implementeret i lov om værdipapir-handel m.v. samt bekendtgørelse om markedsmisbrug. Bestemmelserne i mar-kedsmisbrugsdirektivet er primært implementeret i lov om værdipapirhandelkapitel 7 og kapitel 10.Værdipapirhandelslovens kapitel 7 vedrører de oplysningsforpligtelser som erpålagt udstedere af værdipapirer på et reguleret marked. Kapitel 7 vedrørerendvidere reglerne om offentliggørelse af erhvervelse af handel med egne ak-tier og ledende medarbejderes handel med værdipapirer i det pågældende sel-

skab. Slutteligt indeholder kapitel 7 regler om indberetning af køb og salg afstørre besiddelser af aktier i et selskab med aktier udstedt til handel på et regu-leret marked.Værdipapirhandelslovens kapitel 10 vedrører misbrug af intern viden, kursma-nipulation og foranstaltninger til modvirkning af markedsmisbrug. Kapitel 10indeholder således en definition af, hvad der skal forstås ved intern viden ogregulering af de handlinger, som en person, der er i besiddelse af intern videnmå foretage sig samt en regulering af, hvilke foranstaltninger et selskab medværdipapirer optaget til handel på et reguleret marked skal implementere for atforebygge medarbejderes udnyttelse af intern viden. Kapitel 10 indeholderendvidere en definition kursmanipulation og eksempler herpå.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Da forslaget fremsættes som en forordning er den direkte anvendelig, dvs.har retskraft uden at være implementeret i dansk lovgivning. Det påregnes,at en række af de gældende bestemmelser i den danske værdipapirhandels-lov m.v. vil skulle ophæves, samt at tilhørende bekendtgørelser vil skulleophæves. Det drejer sig særligt om reglerne i kapitel 7 og kapitel 10 i lovom værdipapirhandel m.v., men ændringer andre steder i lov om værdipa-pirhandel mv. kan ikke udelukkes. Derudover skal markedsmisbrugsbe-kendtgørelsen ophæves (1179 af 11. oktober 2007). Vedtages forordningen,vil dette indebære, at markedsmisbrugsdirektiv 2003/6 ophæves.I relation til værdipapirhandelsloven forventes følgende bestemmelser op-hævet:§ 27, stk.1-6§ 28a§ 28b§ 34§ 35§ 36§ 37§38§39Offentliggørelse af intern viden hurtigst muligt samt udsættelses-adgangenIndberetninger af ledende medarbejders transaktionerRegler om udarbejdelsen af investeringsanalyserAnvendelsesområdet for markedsmisbrug samt definition af in-tern videnForbud mod insiderhandelForbud mod videregivelse af intern videnUdarbejdelse og krav til insiderlisterDefinition af kursmanipulationForbud mod kursmanipulation

Som nævnt under pkt. 2 behandler Justitsministeriet direktivet om kriminel-le sanktioner for overtrædelse af markedsmisbrugsreglerne i forordningen.Forslaget til markedsmisbrugsforordningen vurderes at indebære yderligereressourceanvendelse, idet anvendelsesområdet for markedsmisbrugsreglerudvides. Den kompetente myndighed - i Danmark Finanstilsynet - vil få enstørre tilsynsforpligtigelse, idet der skal foretages en overvågning af nyehandelsplatforme samt overvågning af flere typer af finansielle instrumen-ter. Derudover er der i forslaget lagt op til, at udsteder skal foretage nyeindberetninger til Finanstilsynet, hvorfor der vil skulle foretages it-tilpasning af indberetningssystemer, ligesom disse indberetninger skal be-handles.Udgifterne til Finanstilsynets øgede ressourcebehov dækkes dog gennem bi-drag fra institutterne i den finansielle sektor, som det er normal praksis for Fi-nanstilsynet, hvorfor der ikke umiddelbart er statsfinansielle konsekvenser for-bundet med ændringen.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at medføre mindre administrative konsekvenser for de virk-somhedstyper, der driver den form for handelsplatform, der vil blive omfattetaf forslaget. Derudover vil udstedere skulle foretage en indberetning til Finans-tilsynet, når de udsætter offentliggørelse af intern viden. En lang række af de iforordningen omfattede administrative konsekvenser findes i dag i Værdipa-pirhandelsloven.Der vil dog samtidigt være administrative lettelser for ledende medarbejdere,hvor grænsen for indberetninger sættes til EUR 20.000 mod tidligere EUR5.000. Ledende medarbejdere vil således ikke skulle foretage indberetning isamme omfang som tidligere.Derudover vil der være lempeligere regler for virksomheder, hvis værdipapirerer optaget til handel på et SMV-vækstmarked, specielt med hensyn til udarbej-delse af insiderlister.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen/Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen harfølgende bemærkninger, for så vidt angår de administrative konsekvenser:

Administrative konsekvenserFor virksomhederne betyder forordningen, at reglerne ensrettes på tværs aflandegrænser i Europa. Formålet med dette er at sikre, at virksomhederne fårlettere ved at tilpasse sig lovgivning.Med direktivet udvides lovgivningen til andre handelsplatforme, hvilket bety-der, at flere virksomheder bliver berørt af reguleringen. Finanstilsynet oplyserdog, at der kun er tale om enkelte banker, som yderligere omfattes i Danmark.I forordningen er der en lang række af tiltag, som skal forbedre myndigheder-nes mulighed for at sanktionere markedsmisbrug. Finanstilsynet oplyser dog,at langt størstedelen af kravene allerede eksisterer i dansk lovgivning. Regler-ne for offentliggørelse af lederes transaktioner ændres, således at ledendemedarbejdere skal lave indberetninger for transaktioner med en værdi på overEUR 20.000 årligt mod EUR 5.000 tidligere. Det betyder, at de ledende med-arbejdere skal lave langt færre indberetninger, hvilket derfor reducerer de ad-ministrative byrder.Ydermere skal virksomheder offentliggøre lister med personer, som besidderinsider-viden, for at undgå insider-handler. Små og mellemstore virksomheder(dvs. virksomheder med under 250 ansatte samt en omsætning på under EUR50 mio. er dog undtaget fra denne regel.CKR finder det positivt, at der er opmærksomhed på særlige fritagelser frakrav for små og mellemstore virksomheder, herunder særlige fritagelser fralister og lederes transaktionsrapporter. Kommissionen oplyser, at der for-ventes en lettelse for små og mellemstore virksomheder på EUR 1,8 mio. ihele EU.CKR vurderer, at omstillingsomkostninger vil være små. Yderligere vurde-rer CKR, at de løbende administrative byrder for virksomhederne ligeledesvil være begrænsede, idet de fleste af kravene allerede findes i dansk lov-givning samt kun få virksomheder bliver yderligere omfattet.

10. Høring

kunne indikere, at man forventer et tidligere offentliggørelsestidspunkt, endvi har i DK. Og at de nævnte insiderlister ikke medfører øgede administrati-ve byrder for virksomhederne.Dansk Aktionærforening er meget positiv over for de forbedringer af forbru-gerbeskyttelsen, som Kommissionens forslag indebærer. De private investo-rer har behov for ændringer af EU-lovgivningen af den karakter, somKommissionen har foreslået. Dansk Aktionærforening finder, at Danmarkbør arbejde for, at forordningens regler ikke medfører en lempelse i forholdtil de nugældende danske regler.Forhøjelsen af grænsen for hvornår ledende medarbejdere skal indberettetransaktioner, til 20.000 EUR i løbet af et år forekommer, at være en højgrænse i et land som Danmark, hvor nogle af de børsnoterede selskaber erret små.Realkreditforeningen bemærker, at der i forslaget til forordningen er fastsatspecifikke bøderammer. Det er Realkreditforeningens vurdering, at forordnin-gen ikke skal fastlægge bødeniveauet. Bødeniveauet bør som i dag fastlæggesnationalt. Realkreditforeningen har ikke herudover bemærkninger til udkastet.Finansrådet og Børsmæglerforeningen har fremsendt følgende svar:Overordnet set er det foreningernes vurdering, at forordningen i store træker tiltænkt som en videreførelse af den materielle regulering fra markeds-misbrugsdirektivet. For at undgå usikkerhed omkring retsstillingen havdeforeningerne dog gerne set, at forslaget videreførte de bestemmelser, somindeholder specifikke undtagelser om accepteret markedspraksis fx præam-bel 31 fra markedsmisbrugsdirektivet om investeringsanalyser, der dagligtbenyttes af markedsdeltagerne.Foreningerne har herudover følgende specifikke bemærkninger til notatet ogforordningsforslaget:Intern viden og offentliggørelsen herafForslaget synes at udvide definitionen af intern viden i forhold til, hvad derefter de gældende regler i værdipapirhandelsloven anses for at være internviden. Af Kommissionens forklarende notat, afsnit 3.4.2.1, er der angiveteksempler, og forordningsforslagets artikel 6, 1. (e) synes derfor at skullelæses som om, intern viden også omfatter oplysninger, som ikke vil havenogen kurspåvirkning, hvis de blev offentliggjort. Det forhold, at enhver op-lysning, som en fornuftig investor ville anse for relevant ved fastlæggelsenaf betingelserne for en handel, bliver til intern viden, er efter foreningernesunderskriftstidspunktet være afgørende for, hvornår der skal ske offentliggørelse, men kan ivisse tilfælde være tidligere, eksempelvis hvis underskriften alene er en formalitet.

opfattelse yderst uhensigtsmæssig og vil gøre det vanskeligt for udstedere atoverholde kravene til håndtering af intern viden.Artikel 12, som indeholder pligten for udstedere til at offentliggøre internviden, fastslår, at udsteder hurtigst muligt skal offentliggøre intern viden.Denne pligt gælder dog ikke, jf. artikel 12, 3., oplysninger, som alene ansesfor intern viden ud fra den betragtning, at en fornuftig investor ville inddra-ge oplysningen i sin investeringsbeslutning. Det er foreningernes vurdering,at artikel 12, som følge af den ændrede definition af intern viden, ikke sva-rer til de gældende regler for offentliggørelse af intern viden hverken i mar-kedsmisbrugsdirektivet eller værdipapirhandelsloven.Af præambel 14 fremgår det, at forbuddet mod insiderhandel indtræder, in-den en udsteder er forpligtet til at offentliggøre den interne viden. Denneudmelding synes at harmonere med den danske fortolkning af både forbud-det mod insiderhandel og udsteders oplysningspligt, og foreningerne vil fo-reslå, at Danmark arbejder for, at forordningens artikel 6 og 12 præciseres ioverensstemmelse hermed.Forbuddet mod insiderhandelArtikel 7 viderefører forbuddet mod insiderhandel fra det nugældende mar-kedsmisbrugsdirektiv. Forordningen indeholder dog ikke en detaljeret af-grænsning af forbuddets rækkevidde, hvilket kunne have været nærliggendehenset til den seneste tids retspraksis fra blandt andet EU-domstolen. Rets-kildeværdien af afgørelser som fx sagen Spector Photo Group NV (C-45/08), der harmonerer med vores danske fortolkning, som beskrevet i insi-derudvalgets betænkning (betænkning nr. 1521/2010), er tvivlsom i forholdtil den nye forordning. Foreningerne kan derfor frygte, at der med forord-ningen vil opstå en usikkerhed med hensyn til, om der findes situationer,hvor det ikke vil være en overtrædelse af forbuddet medmindre insiderenmisbruger den interne viden.Forsøg på markedsmisbrugArtikel 9 og 10 fastslår, at forsøg på henholdsvis insiderhandel og kursma-nipulation (markedsmisbrug) også er forbudt, hvilket foreningerne er positi-ve overfor. Imidlertid fremgår det af artikel 11, at der er en pligt til at indbe-rette oplysninger til tilsynsmyndighederne, hvis man har mistanke om, atder er begået forsøg på markedsmisbrug. Foreningerne ønsker denne pligtbegrænset, således at der alene er pligt til at indberette, når man har mistan-ke om, at der er begået markedsmisbrug svarende til indberetningspligtenefter de nugældende regler.

Administrative konsekvenser for erhvervslivetDet er foreningernes vurdering, at forslaget vil have administrative konse-kvenser ikke alene for de virksomheder, der driver handelsplatforme, menogså for både udstedere og markedsdeltagere generelt. Desuden har forenin-gerne vanskeligt ved at se, at virksomhederne i dag er omfattet af strengereindberetningskrav, end der lægges op til i forslaget, hvorfor de nye indbe-retningskrav også forventes at få administrative konsekvenser for virksom-hederne.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Størstedelen af landene udtrykker enighed i nødvendigheden af et fornyetregelsæt, herunder udvidelsen af anvendelsesområdet. Det forventes således,at et flertal af lande i vidt omfang kan støtte forslaget til forordning i densnuværende form.Vedrørendedefinitioner og anvendelsesområde,tilkendegiver flere lande, atder er tale om meget brede definitioner. Et af de større lande tilslutter sigdog de brede definitioner under hensyn til, at sådanne er væsentlige for atkunne opnå formålet med direktivet.I relation til forbuddet modinsiderhandel og oplysningskravbemærker visselande, at forordningen har meget tæt tilknytning til MiFID/MiFIR, hvorforder kræves en nær sammenhæng og koordinering mellem forhandlingervedr. direktiv henholdsvis forordningen om markedsmisbrug i relation tilanvendelsesområdet.Henset til de administrative beføjelser, somtillægges de kompetente myndig-heder og ESMA,foreligger der endnu ikke klare tilkendegivelser fra landene.Det er forventningen, at det kan blive et vigtigt emne i de kommende forhand-linger. Således har flere større lande givet udtryk for, at de undersøgelses- ogsanktioneringsbeføjelser, som i forordningen tillægges de kompetente myn-digheder, efter deres opfattelse er et udtryk for det minimum af beføjelser, somer nødvendige for, at de kompetente myndigheder på tilstrækkeligt grundlagkan efterforske og sanktionere markedsmisbrug.Andre lande, herunder et stort land har imidlertid tilkendegivet, at man finderat visse af de administrative beføjelser går meget vidt.Angående deadministrative sanktionersamt disses størrelse forventes enrække lande at være tøvende, idet sådanne administrative sanktioner i denangivne størrelsesorden er hidtil uset i disse lande. Andre lande er imidlertidpositive over for sanktionernes størrelse. Dette hænger sammen med, at dis-se lande i dag opererer med bøder i den angivne størrelsesorden.

Danmark støtter Kommissionens forslag til et fælles og harmoniseret regelsætpå området for markedsmisbrug. Det er regeringens ønske at forsøge at gen-skabe/øge tilliden til markederne samt investorbeskyttelsen, således at detfremadrettet sikres, at markederne bedre kan modstå eller håndtere kriser. Her-til kommer, at hindring af markedsmisbrug sikrer en bedre prisdannelse påmarkedet og tjener til at beskytte investorerne.Da flere af de forventede elementer i forslaget allerede er gældende ret iDanmark, har man fra dansk side en interesse i at fremme forslaget medhenblik på at skabe et level playing field i EU.Regeringen vil i forhandlingerne arbejde for, at der opnås en for virksomhe-derne operationel og håndterbar hverdag således, at der ikke pålæggesunødvendige byrder eller vanskeligt håndterbare definitioner. Dette gør sigsærligt gældende i relation til den udvidede definition af intern viden, hvorder fra regeringens side vil blive arbejdet for en definition, som på balance-ret vis opretholder markedets behov for viden med udstedernes behov for atkunne operere med reglerne i deres daglige håndtering af regelsættet.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning vedrørende insi-

derhandel og markedsmisbrug – KOM (2011) 651/3

1.

Resumé

2.

Baggrund

3.

Formål og indhold

4.

Europa-Parlamentets udtalelser

5.

Nærhedsprincippet

6.

Gældende dansk ret

7.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

8.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

9.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

10.

Høring

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg