ERU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 133: Samlenotat til rådsmødet (ECOFIN) d. 24/1-12, fra økonomi- og indenrigsministeren

(Evt.) Forordning om regulering af handel med finansiellederivater (EMIR)- Udveksling af synspunkter- KOM(2010) 484Kommissionens forslag til retsakter vedr. styrket euro samarbejde- Udveksling af synspunkter- KMO-dokument forligger ikkePræsentation af det danske formandskabs arbejdsprogram- Udveksling af synspunkter- KOM-dokument foreligger ikke(Evt.) Opfølgning på Det Europæiske Råd den 9. december 2011- Udveksling af synspunkter- KOM-dokument foreligger ikkeDet europæiske semester (herunder den Årlige vækstundersøgelseog Euro-pluspagten)- Udveksling af synspunkter- KOM(2011) 815Opfølgning på G20 stedfortrædermøde den 19.-20. januar 2012- Orientering fra formandskabet og Kommissionen- KOM-dokument foreligger ikke(Evt.) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten- Udkast til rådskonklusioner- KOM-dokument foreligger ikke(Evt.) Revideret adfærdskodeks for Stabilitets- og Vækstpagten- Vedtagelse- KOM-dokument foreligger ikke(Udgået) Information fra formandskabet vedr. aktuelle lovforslag- KOM-dokument foreligger ikkeKommissionens forslag til en rammeforordning vedr. makrofinansielassistance- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN)den 24. januar 2012- KOM(2011) 396

ResuméKommissionen har i september 2010 fremsat et forslag til forordning om regulering afhandel med derivater. Derivater er finansielle instrumenter knyttet til f.eks. værdipapirer,renter, valutaer eller råvarer, og de anvendes bl.a. som led i afdækningen af risici på definansielle markeder. Den finansielle krise satte imidlertid fokus på den potentielle syste-miske risiko ved derivathandler og understregede behovet for såvel at begrænse mulig-heden for, at tab kan sprede sig fra den ene aktør til den anden via derivatmarkedet, somfor at skabe større gennemsigtighed og bedre tilsyn med derivatmarkedet. Det gældersærligt de såkaldte OTC-derivater (”over the counter”-derivater), der ikke handles på bør-ser o.l., men som indgås ved bilaterale kontrakter mellem sælger og køber.Rådet opnåede enighed om det polske formandskabskompromis på ECOFIN den 4. okto-ber 2011, idet spørgsmålet om behandlingen af tredjelande udestod. Forslaget er pt. itrilogforhandlinger mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet. ECOFIN ventes- på baggrund af resultatet af trilogforhandlingerne - den 24. januar 2012 at drøfte forsla-get med henblik på politisk enighed.Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2010) 484samt det danske formandskabs foreløbige kompromisforslag (non paper) af 9. januar2012 og giver et prioriteret uddrag af sagen. Der forventes fremlagt et nyt kompromisfor-slag forud for ECOFIN den 24. januar 2012.Der henvises til sagens tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg. Forord-ningsforslaget om regulering af handel med finansielle derivater har været forelagt Folke-tingets Europaudvalg i forbindelse med ECOFIN den 20. juni og ECOFIN den 4. oktober2011, hvor sagen var på ECOFIN’s dagsorden. For flere detaljer henvises særligt til sam-lenotat forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med ECOFIN den 20. juni 2011.Der henvises endvidere til grund- og nærhedsnotat oversendt 1. november 2010.BaggrundDen finansielle krise har sat fokus på betydningen for den finansielle stabilitet af handlenmed derivater, herunder såkaldte over-the-counter (OTC) derivater, der ikke handles påen børs, men direkte f.eks. mellem to banker eller mellem en bank og en virksomhed (seboks 1). Krisen har desuden vist et behov for øget gennemsigtighed med omfanget ogstørre kontrol med risici ved sådanne derivater.Boks 1: DefinitionerEt derivat er et afledt finansielt instrument knyttet til et underliggende aktiv –eksempelvis aktier, obligationer, råvarer eller lignende – eller et underliggen-de økonomisk mål, f.eks. renter eller en valutakurs. Ét eksempel på et derivater en future-kontrakt, som giver indehaveren en ret og en pligt til at købe ellersælge et aktiv (f.eks. valuta) til en på forhånd bestemt pris på et nærmerefastsat tidspunkt i fremtiden. Køberen af en sådan future-kontrakt kan såledessikre sig fremtidig levering af det konkrete aktiv til en allerede i dag kendt pris,hvilket f.eks. kan være hensigtsmæssig for en virksomhed, der som led i ud-øvelse af sine forretningsaktiviteter har behov for fremmed valuta, og som(mod betaling) ønsker at fjerne risikoen for større fremtidige udsving i kursen

på den pågældende valuta. En sådan handel kræver, at en anden markeds-deltager er villig til (mod en såkaldt risikopræmie) at sælge en sådan futuremed den pågældende valuta som det underliggende aktiv og således er villigtil at indtage den modsatte position/risiko i markedet. Den økonomiske ge-vinst for køber og sælger ved indgåelse af en sådan future-kontrakt vil af-hænge af den faktiske markedspris på det underliggende aktiv på det fremti-dige tidspunkt, hvor handler gennemføres, set ift. den i henhold til future-kontrakten aftalte pris. Derivater kan være mere eller mindre standardiseredei deres kontraktuelle udformning, idet nogle markedsdeltagere kan have be-hov for afdækning af mere eller mindre specifikke individuelle risici.Såkaldte OTC-derivater (”Over The Counter”-derivater) er derivater, der ikkehandles på et egentligt marked, som f.eks. en børs el. lign., men som i stedethandles direkte mellem parterne, f.eks. en bank og en kundevirksomhed. Ifraværet af centraliseret handel og clearing1af sådanne OTC-derivater regi-streres disse i udgangspunktet kun hos de to indbyrdes parter i handelen. Deto parter bærer også den fulde risiko over for hinanden. Selvom tilsynsmyn-dighederne kan få indsigt i konkrete finansielle virksomheder, har myndighe-derne og andre interessenter ikke viden om, hvor store eksponeringer der erpå markedet som helhed og f.eks. i hvilket omfang markedsdeltagerne tagertilstrækkelige forholdsregler (f.eks. sikkerhedsstillelse), for at sikre mod situa-tioner, hvor en markedsdeltager med store eksponeringer ikke kan honoreresine forpligtelser og dermed påføre sine modparter tab og i sidste ende trueden finansielle stabilitet.

På G20-topmødet i september 2009 opnåede man enighed om, at alle standardiseredeOTC-derivatkontrakter skal cleares via centrale modparter (Central Counter Parties -CCP’er) senest ved udgangen af 2012. OTC-derivatkontrakter skal desuden indrapporte-res til centrale handelsregistre (”trade repositories”). Endelig skal brugen af ikke-centraltclearede kontrakter begrænses ved i det kommende ændrede kapitalkravsdirektiv at bliveunderlagt højere kapitalkrav, som vil kunne tilskynde til central clearing.Kommissionen har i september 2010 fremlagt et forslag til en forordning om OTC-derivater, centrale handelsregistre og centrale modparter (ofte også omtalt som den euro-pæiske markedsinfrastrukturforordning - EMIR). Rådet opnåede enighed om det polskeformandskabskompromis på ECOFIN den 4. oktober 2011, idet spørgsmålet om behand-lingen af tredjelande udestod. Forslaget er pt. i trilogforhandlinger mellem Kommissionen,Europa-Parlamentet og Rådet, hvor status er, at der er to væsentlige udeståender tilbagei forhandlingerne. Det drejer sig om hhv. rolle og beføjelser til EU-tilsynsmyndigheden forværdipapirer og markeder (ESMA) ift. tilsynskollegier i forbindelse med beslutninger omautorisation af CCP’er i EU, samt behandlingen af aktører fra tredjelande, som opererer iEU.

Centrale handelsregistre og transaktionsrapporteringForslaget øger oplysningskrav og gennemsigtighed vedr. OTC-derivathandler. Ifølge for-slaget skal information om alle derivathandler således indberettes til såkaldte centralehandelsregistre.Centrale modparter og central clearingForslaget indebærer krav om, at standardiserede OTC-derivater skal cleares centralt gen-nem CCP’er. Formålet er at reducere de potentielle systemiske risici ved derivathandlerog skabe større sikkerhed i afviklingen af derivathandler. En CCP er en privat virksomhed,der står mellem køber og sælger af finansielle instrumenter og som således garantererafviklingen af derivathandler for alle deltagere. CCP’en optræder som sælger over for allekøbere af derivater og som køber over for alle sælgere af derivater.Forslaget indebærer, at såvel finansielle som ikke-finansielle virksomheder, der handlermed OTC-derivater, skal cleare via en CCP. En ikke-finansiel virksomhed skal dog kuncleare derivater, der ikke anvendes til at afdække risici, og kun hvis omfanget heraf over-stiger en vis grænse, der skal fastsættes af Kommissionen via delegerede retsakter,Godkendelse af og tilsyn med CCP’erForslaget indfører regulering af CCP’erne for at adressere den større koncentration afrisici, der logisk følger af kravet om mere centralisering af clearingen. Der vil således blivestillet ganske omfattende krav om tilladelse, kapitalkrav, krav til risikostyring m.v. tilCCP’erne. Alle CCP’er skal desuden opbygge en såkaldt ”default fund”, som kan fungeresom sikkerhed ved CCP-deltageres eventuelle betalingsstandsning. En væsentlig foran-staltning er dog, at de institutter, der er tilsluttet en CCP, til CCP’en løbende skal indbetalesåkaldte marginer, der skal dække de daglige tab og gevinster ved de enkelte derivatkon-trakter. Marginerne skal sikre, at modparterne, som indgår i en derivatkontakt, løbendekan honorere deres forpligtigelser i medfør af kontrakten. Kommissionen skal gennemdelegerede og implementerende retsakter operationalisere disse krav. Kravene til CCP’ergælder alle CCP’er og ikke kun de, der clearer derivater, der er omfattet af clearing.Godkendelsen af og tilsynet med CCP’er skal foretages af den nationale tilsynsmyndighedi det land, hvor CCP’en er etableret. Som følge af CCP’ernes potentielle systemiske be-tydning skal hjemlandet for hver enkelt CCP oprette et såkaldt tilsynskollegium. Et tilsyns-kollegium vil ifølge det foreliggende kompromisforslag bestå af CCP’ens hjemlandstil-synsmyndighed, tilsynsmyndigheder i de lande, hvor CCP’en efter forskellige kriterier er af

større betydning, samt ESMA (svarende til princippet for banktilsynskollegier). ESMA hardog ikke stemmeret i kollegierne.ESMA skal desuden generelt overvåge den korrekte implementering af forordningen af denationale kompetente tilsynsmyndigheder og følge op på evt. utilstrækkelig efterlevelse afforordningen.Der er endnu ikke endelig enighed om den nærmere rollefordeling mellem tilsynsmyndig-heden i CCP’ens hjemland, ESMA og tilsynskollegiet i forbindelse med beslutninger omautorisation af CCP’er i EU samt evt. tilbagekaldelse af en allerede givet autorisation til enCCP om at kunne operere i et EU medlemsland.Behandling af tredjelandeFor at sikre, at der også kan ske central clearing mellem modparter i EU og modparter itredjelande og at dette kan ske uden, at dette er forbundet med for stor juridisk usikkerhedfor parterne, indgår det i det foreliggende kompromisforslag, at Kommissionen kan træffebeslutning om at sidestille et tredjelands regime med EMIR forordningen. Det centraleudestående ift. tredjelande er, hvorvidt forordningen sikrer lige adgang for CCP’er basereti et tredjeland (f.eks. USA) til at operere i EU. Der var ikke enighed om spørgsmålet blandtmedlemslandene i forbindelse ECOFIN-kompromiset i oktober 2011.Tredjelandes centralbanker er som udgangspunkt ikke undtaget fra clearingforpligtelsen iEMIR. Kommissionen kan ved delegeret retsakt undtage tredjelandes centralbanker fraforpligtelsen, hvis Kommissionen på baggrund af en særligt udarbejdet rapport anser detfor nødvendigt. Rapporten skal udarbejdes senest tre måneder efter EMIRs ikrafttræden.Kommissionen har beføjelse til at udstede en implementerende retsakt, der giver ESMAmulighed for at anerkende, at en CCP i et tredjeland kan udbyde clearing services i EU.Graden af denne gensidige anerkendelse drøftes fortsat. Der er generel enighed blandtmedlemslandene og Europa-Parlamentet om et forslag fra Kommissionen, hvorefter enCCP fra et tredjeland kan opnå anerkendelse i EU, hvis tredjelandets regler for CCP’erefter Kommissionens vurdering er ”ækvivalente” med EU-reglerne. Der er tale om enækvivalensvurdering, indsat med det formål at skabe lige konkurrencevilkår (et ’levelplaying field’) imellem EU og tredjelande. Et enkelt medlemsland har dog endnu ikke givettilsagn herom.SanktionerBåde de nationale myndigheder og ESMA tildeles beføjelser til at fastsætte sanktioner.De nationale myndigheder skal fastsætte sanktioner for finansielle og ikke-finansiellemodparters overholdelse af forordningen. De nationale myndigheder skal desuden fast-sætte sanktioner for en CCP’s overtrædelse af EMIR, I det foreliggende kompromisforslagskal disse sanktioner mindst omfatte administrative bøder og den nationale myndighedskal offentliggøre, at de har fastsat en sanktion.ESMA tildeles beføjelse til at fastsætte sanktioner for centrale handelsregistre, der ikkeoverholder ESMA forordningen, f.eks. de organisatoriske og operationelle krav, der er tilde centrale handelsregistre. Det skyldes, at det er ESMA, der står for at give tilladelse tilcentrale handelsregistre til at udøve deres virksomhed.

IkrafttrædenDer er ikke fastlagt en ikrafttrædelsesdato i forordningen, men på G20 Pittsburgh topmø-det i september 2009 blev det besluttet, at alle standardiserede OTC derivatkontrakterskal cleares gennem centrale modparter senest ultimo 2012.Der er tale om en forordning, der vil være direkte bindende i medlemslandene.HjemmelsgrundlagKommissionens forslag til forordning har hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Euro-pæiske Unions Funktionsmåde (Lissabon-traktaten), som er omfattet af den almindeligelovgivningsprocedure i Traktatens artikel 294.NærhedsprincippetDet er Kommissionens vurdering, at målene med forordningsforslaget ikke i tilstrækkeliggrad kan opfyldes af medlemsstaterne alene. Målene med forslaget opnås derfor bedst påfællesskabsniveau.Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da hen-synet til finansiel stabilitet, ensartede konkurrencevilkår og forbrugerbeskyttelse i EU samtøget grænseoverskridende konkurrence på dette område fordrer fælles regler.Europa-Parlamentets udtalelserI trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet udestår der to centrale emner, nemligbehandling af tredjelande og ESMA’s rolle, jf. ovenfor. Europa-Parlamentet lægger vægtpå, at ESMA i beslutninger om godkendelse af CCP’er i EU får en vigtig rolle. Tredjelan-deproblematikken er særligt et udestående i Rådet, hvilket der ikke blev opnået endeligenighed om i forbindelse med Rådets generelle indstilling i oktober 2011.Hvis et tilsynskollegium ikke er enig i, at en myndighed skal give tilladelse til en CCP, kankollegiet kræve, at tilladelsen ikke gives. Europa-Parlamentet ønsker, at der kun skal væ-re kvalificeret flertal herfor i kollegiet. Europa-Parlamentet ønsker desuden, at ESMA skalkunne træffe bindende afgørelser i forbindelse med mægling mellem kollegiet og det på-gældende lands tilsynsmyndighed, herunder i det løbende tilsyn med CCP’en.Efter en tilladelse er givet, kan kollegiet fremsætte anmodning om, at tilladelsen trækkestilbage, men medlemsstaten har ikke pligt til at følge kravet. Europa-Parlamentet ønskertilsvarende regler som ovenfor i disse situationer.Europa-Parlamentet støtter Kommissionens arbejde med at muliggøre, at der stilles kravom, at tredjelande skal kunne acceptere CCP’er fra EU, før disses CCP’er får tilladelse tilat operere i EU. Der er dog stadig ikke enighed om proceduren for at anerkende de på-gældende tredjelande.Der henvises herudover til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelsemed ECOFIN den 20. juni.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforGældende dansk ret på området er kapitel 15 i værdipapirhandelsloven om clearingvirksom-hed. Herudover gælder værdipapirhandelslovens § 8a, hvor udenlandske clearingcentraler

kan opnå godkendelse til udøvelse af clearingvirksomhed i Danmark, hvis clearingen kangennemføres på en for det danske marked forsvarlig måde.Selve forordningen vil kræve lovændringer, da gældende dansk ret på væsentlige punkter,herunder for så vidt angår clearingcentraler, der indtræder som CCP, vil blive erstattet afforordningen.Der eksisterer i dag ikke en dansk CCP for derivathandler. Børshandlen med og clearing afbørsnoterede futures og optioner på danske værdipapirer foregår via NASDAQ OMX og dri-ves fra Stockholm, hvor NASDAQ OMX Derivatives Markets indtræder som CCP. Det be-mærkes, at alle handler med de største virksomheders aktier på NASDAQ OMX og på multi-laterale handelsfaciliteter i dag cleares via den hollandske CCP EMCF (European MultilateralClearing Facility).Finanstilsynet kan udstede administrative bødeforlæg for overtrædelse af specifikt nævntebestemmelser i lov om finansiel virksomhed. Der er hjemmel til, at listen kan udvides mednye bestemmelser på baggrund af bl.a. EU-retten. Sanktioner på det finansielle område bli-ver offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside. Det er regeringens umiddelbare vurdering,at initiativet om at tilnærme og styrke sanktionsordninger ikke falder under forbeholdet omretlige og indre forhold, idet forslaget ikke indeholder egentlige strafferetlige sanktioner, menalene administrative sanktioner.Statsfinansielle konsekvenserForordningen forventes at medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet som følge afdeltagelsen i ESMA, som skal medvirke i tilsynet med de centrale handelsregistre ogCCP’er i hele EU. Hvis der i fremtiden skulle blive etableret en CCP i Danmark, skal derogså føres tilsyn med denne. Sådanne omkostninger vil i givet fald finansieres af de fi-nansielle virksomheder under tilsyn, som det er normal praksis i Danmark. Tilsynet skalendvidere føre tilsyn med, at ikke-finansielle virksomheder overholder reglerne. Endeligskal Finanstilsynet have ressourcer til at kunne modtage løbende indberetninger fra cen-trale handelsregistre.Forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser, i det omfang det bliver dyrere for statenat indgå visse derivatkontrakter (krav om øget sikkerhedsstillelse m.v. hos CCP’erne).Eventuelle omkostninger for staten herved er usikre. Der foregår aktuelt i OECD-regi etarbejde med at kortlægge statsfinansielle konsekvenser af CCP-clearing af OTC-derivater, som Danmark deltager i.Samfundsøkonomiske konsekvenserAnvendelse af CCP’er for handel med standardiserede OTC-derivater vil alt andet ligemedføre lavere modpartsrisici, idet en CCP garanterer for alle markedsdeltagerne, såle-des at det sikres, at alle derivathandler afvikles. Dette bidrager til den finansielle stabilitet.Omvendt vil brugen af CCP’er give en koncentration af risici på CCP’en, idet det finansiel-le system i givet fald bliver sårbart overfor nedbrud af CCP’er. Dette søges modgået vedfastsættelse af passende fælleseuropæiske krav til CCP’erne, som sikrer, at der ikke erCCP’er, der er for lavt kapitaliserede eller har for dårlig styring af sine risici. Idet OTC-derivatporteføljer indrapporteres til centrale handelsregistre, vil myndighederne få størreoverblik over markedet og navnlig omfanget af gearingseffekterne2. Samlet set vurderes

reguleringen af derivater således at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser viaen styrkelse af den finansielle stabilitet.HøringDer henvises til bilag 1 i samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse medECOFIN den 20. juni 2011.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgNærheds- og grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. november2010.Sagen er forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den20. juni 2011, samt til orientering forud for ECOFIN den 4. oktober 2011.HoldningDansk holdningMan kan fra dansk side generelt støtte forslag der kan føre til vedtagelse af sagen for såvidt angår de to centrale udeståender. Danske prioriteter vurderes at være imødekommeti de dele af forslaget, som der forventes at være enighed om allerede nu.Det forventes på den baggrund, at man fra dansk side kan støtte det endelige kompromis-forslag, idet der ikke er kritiske danske prioriteter vedrørende de to resterende udeståen-der i forhandlingerne med Europa-Parlamentet, dvs. vedrørende behandling af tredjelandeog vedrørende ESMA’s rolle.Andre landes holdningerMedlemslandene ventes på nuværende tidspunkt generelt at kunne tilslutte sig et kom-promis i sagen. For så vidt angår autorisation af en CCP i et EU medlemsland, så udestårder enighed i trilogforhandlingerne om, i hvilket omfang tilsynskollegiet for den pågælden-de CCP skal gives beføjelser til at kunne blokere for autorisation af CCP’en. Det ventes,at der kan etableres enighed om dette spørgsmål. Det ventes ligeledes, at der kan etable-res enighed om spørgsmålet vedr. tredjelande.

BaggrundPå eurotopmødet 26. oktober 2011 blev der truffet en række principbeslutninger vedr. en styrkelseaf eurosamarbejdet, herunder konkrete forpligtelser vedr. yderligere styrkelse af budgetdisciplinenblandt eurolandene.Kommissionen har d. 23. november 2011 fremsat forslag til to forordninger (den såkaldte ”two-pack”), der omsætter dele af disse forpligtelser til EU-lovgivning: dels et forslag til forordning vedr.budgetopfølgning og dels forslag til forordning vedr. styrket overvågning af eurolande, der f,eks, eromfattet af låneprogrammer. Disse forordninger forhandles under dansk formandskab. Det er må-let, at forordningerne skal være i kraft inden næste runde af den årlige budgetlægning.De konkrete retsakter vil skulle forhandles i Rådet og Europa-Parlamentet inden vedtagelse. For-handlingerne om de to forslag er gået i gang i rådsregi, men er ikke afsluttede. Der er lagt op til enførste drøftelse af sagen på det kommende ECOFIN. Det er muligt, de konkrete retsakter vil skullekonsekvensjusteres som følge af arbejdet med den mellemstatslige aftale om en finanspolitiskpagt.

IndholdPå eurotopmødet 26. oktober var der enighed mellem eurolandene om en styrkelse af eurosamar-bejdet. Eurolandene er således enige om hver især at forpligte sig til bl.a., 1) at indføre budgetba-lanceregler i national lovgivning senest ved udgangen af 2012, 2) at basere nationale finanslove påuafhængige prognoser, 3) at konsultere hinanden før vedtagelsen af større økonomisk-politisketiltag og reformer, 4) at efterleve anbefalingerne fra den relevante kommissær vedr. implemente-ringen af Stabilitets- og Vækstpagten. Kommissionen og eurogruppen skal derudover have mulig-hed for (inden vedtagelsen) at undersøge og udtale sig om den nationale finanslov for de eurolan-de, som er i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. For lande med et låneprogram vilder endelig være mulighed for at øge overvågningen, hvis programimplementeringen skrider.Forslag til forordning vedr. budgetopfølgningFormålet med Kommissionens forslag om overvågning og vurdering af eurolandenes finanslovsfor-slag er at styrke budgetdisciplinen i euroområdet og dermed sikre eurolandenes overholdelse af defælles finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder særligt landenes korrektion afuforholdsmæssigt store underskud.

10For at styrke eurolandenes finanslovsproces og effekten af det europæiske semester læggerKommissionen op til en fælles tidslinje for finanslovsprocessen med konkrete skæringsdatoer foreurolandenes udmelding af mellemfristede budgetmål, fremlæggelse af finanslovsforslag og ende-lig vedtagelse af finansloven.For at styrke opfølgningen på landenes mellemfristede budgetmål foreslår Kommissionen, at euro-landene skal indføre bindende nationale finanspolitiske regler, der implementerer landenes mel-lemfristede budgetmål. Reglerne skal dække hele den offentlige sektor og skal helst være grund-lovsfæstede.For at styrke eurolandenes overholdelse af de fælles finanspolitiske regler ventes Kommissionen atlægge op til overvågning og vurdering af en budgetplan for det kommende år, som den 15. oktoberhvert år skal præsenteres for Kommissionen og eurogruppen. Budgetplanen skal som minimumindeholde landenes budgetmål dekomponeret på udgifter og indtægter, fremskrivninger af udgifterog indtægter uden nye tiltag samt en specificering af tiltag, der sikrer overholdelse af budgetmålet.Kommissionen lægger op til, at ved særlig utilstrækkelig overholdelse af Stabilitets- og Vækstpag-tens krav til opfyldelse af budgetmålet, skal Kommissionen inden for to uger kunne anmode detpågældende land om et revideret budgetplan. Kommissionen foreslår desuden, at Kommissionenud fra en helhedsvurdering skal kunne udtale sig om det pågældende lands budgetplan, hvorudfraeurogruppen skal kunne drøfte det pågældende lands budgetmæssige situation. Det foreslås ikkeat Kommissionen skal have formelle beføjelser til at tage yderligere skridt over for det pågældendeland.For at styrke eurolandenes korrektion af uforholdsmæssigt store underskud foreslår Kommissionenøget budgetovervågning af lande i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud (EDP).Kommissionen lægger op til, at eurolande efter en rådsbeslutning om et uforholdsmæssigt stortunderskud og en henstilling om at korrigere underskuddet skal rapportere til Kommissionen ogECOFIN angående opfølgningen på henstillingen, effekten af nye diskretionære tiltag, budgetmå-lene samt information angående tiltag til at opfylde målene, hvilket skal gøres senest 6 månederefter vedtagelse af henstillingen og hver 6. måned derefter. Hvis det pågældende land har modta-get et pålæg (en skærpet henstilling) skal landets budgetopfølgningsrapport indeholde informationom tiltag, der sikrer overholdelse af det konkrete pålæg. Kommissionen foreslår også, at lande iEDP-proceduren kan blive pålagt en ekstern revision af kvaliteten af landets statistik over offentligefinanser. Ligeledes kan lande blive pålagt at fremlægge yderligere information angående overvåg-ningen af landets korrektion af et uforholdsmæssigt stort underskud. Kommissionen lægger op til,at den i sin vurdering af, hvorvidt et land har gennemført effektive tiltag ifm. EDP-proceduren, skaltage højde for landets budgetopfølgningsrapport. Hvis der er risiko for manglende efterlevelse af enhenstilling, vil Kommissionen kunne give landet en henstilling om at tage yderligere budgettiltagsamt en frist for implementeringen af disse. Det pågældende land skal rapportere om efterlevelsenaf henstillingen, hvilket skal vurderes af Kommissionen.Forslag til forordning vedr. styrket overvågning af eurolande i låneprogrammer mv.For at beskytte euroområdet som helhed mod negative virkninger af, at enkelte eurolande opleveralvorlige finansieringsvanskeligheder eller finansiel uro, og for at sikre de pågældende eurolandestilbagevenden til normale finansieringsvilkår, foreslår Kommissionen, at der gives mulighed for atstyrke den økonomiske og finanspolitiske overvågning af eurolande, der oplever sådanne alvorligevanskeligheder. Den styrkede overvågning vil bl.a. (men ikke kun) gælde eurolande, der modtagerekstern lånebistand gennem f.eks. eurolandendes lånefacilitet EFSF (og dennes permanente aflø-ser senest fra midten af 2013, ESM), EU27-lånemekanismen EFSM og IMF. Også lande i vanske-ligheder må forventes at kunne komme under skærpet overvågning, også inden det resulterer i etegentligt låneprogram. Ifølge forslaget vil det være op til Kommissionen efter høring af det berørteeuroland at beslutte at iværksætte en styrket overvågning af et land i vanskeligheder. Beslutningenskal genovervejes hver 6. måned.

11En styrket overvågning vil formentlig indebære, at det pågældende euroland regelmæssigt skalfremsende detaljerede redegørelser til Kommissionen og den økonomiske og finansielle komitevedr. efterlevelse af de finanspolitiske og økonomiske mål, som er nødvendige for at bringe landetud af vanskeligheder mv., ligesom landet på opfordring skal gennemføre stresstest af sine banker.Kommissionen og ECB skal kvartalsvist vurdere implementeringen, og afrapportere herom til EFC.For lande, der modtager ekstern lånebistand som led i et låneprogram knyttes den skærpede over-vågning formentlig til, at der skal aftales et makroøkonomisk tilpasningsprogram vedtaget (og omnødvendigt løbende opdateret) af Rådet med kvalificeret flertal. Tilpasningsprogrammet skal sikregenopretning af en sund og holdbar finanspolitisk og finansiel situation og adgangen til at finansie-re sig selv på de finansielle markeder. Tilpasningsprogrammet skal tage udgangspunkt i de sene-ste henstillinger og anbefalinger rettet til den pågældende medlemsstat, og foreslås i programperi-oden at skulle træde i stedet for det pågældende eurolands årlige stabilitetsprogram samt indbe-retningskrav og øvrige forpligtelser som led i en evt. procedure for uforholdsmæssigt store under-skud. Tilpasningsprogrammet foreslås desuden at træde i stedet for evt. procedurer for makroøko-nomiske ubalancer samt gøre det ud for den årlige overvågning under det europæiske semester forkoordinering af den økonomiske politik.

Ad 1: Håndtering af den økonomiske kriseEU har vedtaget en omfattende reform af det økonomiske samarbejde. Reformen omfatter blandtandet en styrkelse af Stabilitets- og Vækstpagten og en styrkelse af de nationale budgetmæssigerammer samt et nyt samarbejde om at adressere makroøkonomiske ubalancer. Det vil under detdanske formandskab være første gang en fuld runde af det Europæiske Semester gennemføresefter ikrafttrædelsen af reformen, den såkaldte ”six pack”.Det er en høj prioritet for det danske formandskab at sikre, at implementeringen af reformen reeltbidrager til en bedre efterlevelse af de fælles spilleregler og dermed sundere offentlige finanser,der er et afgørende fundament for en stabil økonomisk udvikling, vækst og beskæftigelse og forudviklingen af en grøn økonomi. Det danske formandskab vil i sammenhæng med implementerin-gen af reformen lægge vægt på implementeringen af de eksisterende konsolideringsplaner oghenstillinger, dels for at styrke troværdigheden om det reformerede økonomiske samarbejde, delsfor at minimere risikoen for, at den aktuelle gældskrise eskalerer yderligere. Rådet vil også for før-ste gang under det danske formandskab skulle behandle den nye procedure for uforholdsmæssigtstore makroøkonomiske ubalancer. Det danske formandskab lægger desuden vægt på arbejdetmed konkurrenceevnepagten (Europluspagten), som blev tiltrådt af eurolandene og seks ikke-eurolande for at sætte yderligere fokus på de vigtigste reformer for øget beskæftigelse, holdbareoffentlige finanser, styrket konkurrenceevne og finansiel stabilitet.

14På baggrund af landenes stabilitets- og konvergensprogrammer vil Rådet vedtage udtalelser oglandespecifikke retningslinjer. Det danske formandskab vil være med til at sikre, at vurderingerne aflandenes nationale programmer munder ud i integrerede, sammenhængende anbefalinger, somudpeger relevante reformområder for de enkelte lande, og understøtter konsolideringsdagsorde-nen. Det danske formandskab vil bidrage til at fremme dagsordenen om strukturreformer, som kanunderstøtte vækst, beskæftigelse og finanspolitisk holdbarhed i EU, blandt andet med udgangs-punkt i EU’s Europa 2020-strategi.I opfølgning på Det Europæiske Råds møde i december 2011 forhandles der om en ny finanspoli-tisk aftale (Fiscal Compact) rettet mod styrkelse den finanspolitiske disciplin. Det danske formand-skab vil i relation til arbejdet med aftalen arbejde for en hurtig vedtagelse af Kommissions to nyeforslag til styrkelse af samarbejdet mellem eurolandene.Ad 2: En hurtig og effektiv gennemførelse af reformerne af den finansielle reguleringDen finansielle krise har også understreget behovet for styrket regulering og tilsyn med den finan-sielle sektor for at sikre sunde finansielle institutioner i et selvbærende finansielt system med sundeincitamenter og ansvarlig risikostyring. På den baggrund vil der under dansk formandskab bl.a.blive arbejdet med opfølgning på de ekstraordinære støttetiltag, der er udstrakt til den finansiellesektor, herunder bl.a. gennem opfølgning på den kapitaltest, der blev besluttet på Det EuropæiskeRåd i oktober 2011 og aftalen på ECOFIN i november om eventuelle nationale bankgarantier.Det danske formandskab vil fortsætte arbejdet med at reformere den finansielle regulering i EU.Formandskabet har som højeste prioritet at skabe fremskridt i arbejdet om nye kapitaldæknings-regler for kreditinstitutter (CRD IV) og om muligt at nå en enighed både i rådsregi og med Europa-Parlamentet. Såfremt forslaget vedr. nye regler for krisehåndtering i den finansielle sektor fremsæt-tes af Kommissionen under det danske formandskab, vil arbejdet hermed have en høj prioritet.Det danske formandskab forventer at kunne nå en fælles holdning i ECOFIN i foråret 2012 på enrække forslag. Det gælder - udover CRD IV - forslag vedr. ansvarlig långivning ved lån med pant ifast ejendom, Transparensdirektivet, samt revision af regulering af kreditvurderingsbureauer(CRAIII). Herudover har det danske formandskab ambition om at afslutte trilogforhandlinger vedrø-rende Omnibus II, regulering af derivater (EMIR) og revision af indskydergarantidirektivet (DGS).Herudover ønsker formandskabet at fremme forhandlingerne om direktiv om markeder for finansiel-le instrumenter (MiFID) og de reviderede regler for markedsmisbrug (MAD/MAR). Endelig forventesdet danske formandskab at indlede drøftelser i ECOFIN af forslag vedrørende blandt andet revisionaf forsikringsformidlingsdirektivet (IMD) og direktiv om pakkede investeringsprodukter (PRIPs),samt andre forslag, som Kommissionen måtte fremsætte i 1. halvår 2012.Ad 3: En styrkelse af skattesamarbejdetEt af målene under det danske formandskab er at styrke skattesamarbejdet i EU, herunder energi-beskatning og effektiv beskatning af grænseoverskridende opsparinger via informationsudveksling.ECOFIN ventes at skulle behandle en række sager på skatte og afgiftsområdet i 1. halvår 2012.Revisionen afenergibeskatningsdirektivet,som Kommissionen fremsatte forslag om i april 2011er en høj prioritet for det danske formandskab. Forslaget har til henblik at sikre en mere rationel ogmålrettet energibeskatning, som vil være et centralt instrument til opfyldelse af EU’s klima- ogenergimål. Derfor vil det danske formandskab fortsætte drøftelsen af forslaget med en oriente-ringsdebat og evt. vedtagelse af forslaget på Rådet. Det danske formandskab vil derudover søge atopnå betydelige fremskridt i forhold til forslaget til direktivet omtekniske ændringer af rentebe-skatningsdirektivet,herunder et mandat til Kommissionen om at indlede forhandlinger med tred-jelande (Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino) om tilsvarende ændringer afEU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande. Rentebeskatningsdirektivet skal sikre effektiv be-skatning af indkomst fra opsparing, som en person i et EU-land modtager fra en bank eller lignede i

15et andet EU-land og de tekniske ændringer som formandskabet søger vedtaget, skal forbedre di-rektivet og sikre en mere effektiv beskatning.Flere emner på skatteområdet ventes drøftet under dansk formandskab. Der ventes således endrøftelse af Kommissionens forslag til direktiv om en fælles konsolideret selskabsskattebase(CCCTB),som har til formål, at virksomheder i det indre marked skal kunne opgøre deres skatte-pligtige indkomst efter ét sæt fælles regler, mens landene beskatter deres andel af indkomstenmed deres egen skattesats. Der ventes endvidere en drøftelse af meddelelsen medovervejelserom et fremtidigt momssystem.Der ventes endelig en drøftelse af rapporten fra den særligead-færdskodeksgruppe,der fortsætter arbejdet med at sikre korrekt beskatning på lige konkurrence-vilkår.Ad 4: Repræsentation af medlemslandene i G20Det danske formandskab vil arbejde for effektive og grundig forberedelse i Rådet af fælles EU inputog holdninger til G20-møder for finansministre og centralbankchefer. Det er vigtigt, at EU fremstårforenet i G20, og at den fælles EU-repræsentation varetager medlemslandenes samlede interes-ser.

Bilag 1Oversigt over løbende og igangværende ECOFIN-sager og initiativerSag/initiativ/hjemmelDet danske formandskabs ar-bejdsprogram for ECOFINStyrkelse af det økonomiskesamarbejde I EUForløb/statusDet danske formandskab vil præsentere sit arbejdsprogram for det økonomiskeog finansielle område ved ECOFIN den 24. januar 2012.EU-landene har i efteråret 2011 vedtaget en reform af det økonomiske samarbej-de, som generelt er trådt i kraft ultimo 2011 (den såkaldte ”six-pack”).Reformen indebærer enstyrkelse af Stabilitets- og Vækstpagten,herunder etøget fokus på uholdbar udgiftsvækst i det forebyggende arbejde med at sikrebalance på de offentlige finanser, en regel for reduktion af offentlig gæld over 60pct. af BNP, og tidligere og mere gradvise sanktioner, som skal styrke landenesincitamenter til efterlevelse af reglerne. Reformen indebærer derudover et nytsamarbejde om makroøkonomisk ubalancer(overophedning, konkurrenceevne-og betalingsbalanceproblemer m.v.), hvor man tidligt i et forløb vil kunne identifi-cere potentielt skadelige ubalancer og tage skridt til at imødegå dem, inden deudvikler sig. Reformen indebærer endelig et direktiv omnationale budgetmæssi-ge rammer,som opstiller en række elementer, herunder krav til finanspolitiskeregler, fx udgiftslofter, som skal understøtte EU-landenes efterlevelse af de fællesfinanspolitiske regler.På eurotopmødet 26. oktober 2011 blev der truffet en række principbeslutningervedr. en styrkelse af eurosamarbejdet, herunder konkrete forpligtelser vedr. yder-ligere styrkelse af budgetdisciplinen blandt eurolandene. Kommissionen har d.23. november 2011 fremsat forslag til to forordninger (den såkaldte ”two-pack”),der omsætter dele af disse forpligtelser til EU-lovgivning: dels et forslag til forord-ning vedr. budgetopfølgning og dels forslag til forordning vedr. styrket overvåg-ning af eurolande i låneprogrammer mv. Disse forordninger skal forhandles underdansk formandskab. Det er målet, at forordningerne skal være i kraft inden næsterunde af den årlige budgetlægning.På Det Europæiske Råds møde 9. december 2011 blev der truffet beslutning omat igangsætte udarbejdelsen af en mellemstatslig aftale vedr. styrket finanspoli-tisk disciplin mv. for eurolandene (en finanspolitisk pagt), som et alternativ til atforankre sådanne krav gennem en ændring af EU-traktaten, hvilket der ikke kun-ne opnås enighed om. Aftalen forventes at være åben for tilslutning for ikke-eurolande, som evt. vil kunne vælge at lade sig omfatte af nogle af kravene iaftalen allerede inden euromedlemskab. Der er lagt op til en hurtig forhandling ogvedtagelse, evt. allerede på et uformelt møde i Det Europæiske Råd i januar,under ledelse af Det Europæiske Råds faste formand. Efter vedtagelsen vil derformentlig som opfølgning skulle udarbejdes sekundærlovgivning efter den rele-vante EU-lovgivningsproces, evt. gennem justeringer i Kommissionens forslag itwo-packen, inden disses endelig vedtagelse. Forhandlingerne herom vil i givetfald også ske under dansk formandskab.Det Europæiske Semester,Fra 2011 indførtes i EU som led i styrkelsen af det økonomisk-politiske samar-bejde det såkaldte Europæiske Semester. Formålet med det Europæiske Seme-ster er at styrke ”ex ante koordination” af den økonomiske politik, dvs. drøftelseraf EU-landenes økonomiske politik forud for vedtagelsen af national politik. DetEuropæiske Semester vil dække alle elementer af den økonomiske overvågning,og stabilitets- og konvergensprogrammerne samt de nationale reformprogrammer

18vil blive afleveret på samme tid og vurderet samtidig af Kommissionen, mens dedog fastholdes som separate instrumenter. Under det Europæiske Semesterunder det danske formandskab vil det være første gang semestret gennemføresefter vedtagelsen af styrkelsen af det økonomiske samarbejde i form af ”six-pack’en”, og integrationen af de nye instrumenter, herunder f.eks. det nye samar-bejde om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer, vil være etnyt element i semestret i 1. halvår 2012.Det Europæiske Semester 2012 indledtes med Kommissionens årlige vækstun-dersøgelse 2012 offentliggjort i november 2011, som skal danne udgangspunktetfor horisontale drøftelser af de økonomiske udfordringer i EU i første fase afsemestret frem til det årlige økonomiske topmøde på DER 1.-2. marts 2012, hvisformål det er at udstikke politiske anbefalinger til EU-landene som helhed mht.makroøkonomisk politik, herunder finanspolitik, strukturpolitik mv. EU-landeneafleverer herefter inden midten af april deres stabilitets- og konvergensprogram-mer samt nationale reformprogrammer, som tager højde for retningslinjerne fraDER.Kommissionen fremlægger i anden fase af semestret i april-juni udkast til rådsud-talelser om landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og eventuelle udkasttil henstillinger mht. makroøkonomiske ubalancer og strukturpolitik på baggrundaf bl.a. de nationale reformprogrammer i det omfang, det er relevant. På denbaggrund vedtager ECOFIN i juni rådsudtalelser om stabilitets- og konvergens-programmerne og vedtager landespecifikke anbefalinger under Traktatens artikel121 (og artikel 136 for eurolandene). Senere i juni endosserer DER de landespe-cifikke anbefalinger under Traktatens artikel 121 (og artikel 136 for eurolandene).I 2. halvår færdiggør stort set alle EU-landene de nationale finanslove.Konkurrenceevnepagten (”Euro-pluspagten”)Konkurrenceevnepagten (”Europluspagten”), ventes at være en integreret del afdet europæiske semester under dansk formandskab. Konkurrenceevnepagtenblev vedtaget i marts 2011 med deltagelse af alle eurolandene samt ikke-eurolandene Danmark, Bulgarien, Letland, Litauen, Polen og Rumænien (såledesat kun UK, Sverige, Tjekkiet og Ungarn ikke deltager). Konkurrenceevnepagtenhar til formål at styrke reformfokus på konkurrenceevne, beskæftigelse, finanspo-litisk holdbarhed og finansiel stabilitet ved at de deltagende landene forpligter sigtil at gennemføre selvvalgte reformer inden for disse fire overordnede områder.Der er lagt op til en horisontal opfølgning på de deltagende landes arbejde medderes forpligtelser under pagten på Det Europæiske Råds møde d. 1.-2. marts2012. Der afrapporteres herefter om den nærmere status på forpligtelserne ogeventuelle opdateringer i de deltagende landes stabilitets- og vækstprogrammereller nationale reformprogrammer, der fremlægges inden udgangen af april, medhenblik på vurderingen af landenes programmer på ECOFIN og DER i juni 2012.Opfølgning vedr. EU-lande medDer er ydet EU-lån til en række eurolande, som der vil ske en løbende opfølgning

19supplerende låneprogram til Grækenland på forventeligt ca. 130 mia. euro finan-sieret af eurolandene, evt. med bidrag fra IMF.Alle låneprogrammer er ledsaget af et sæt økonomisk-politiske betingelser, somer genstand for et kvartalsvist review. Under polsk formandskab ventes der såle-des at være reviews af alle tre eurolandes låneprogrammer i hhv. marts og juni.Det er muligt, at ECOFIN vil skulle drøftes spørgsmål opstået på baggrund afdisse reviews.EU’s budgetEU’s budget for 2013: Kommissionen forventes den 15. maj 2011 at præsentereECOFIN for et foreløbigt udkast til EU’s budget for 2013, hvorefter ECOFIN for-ventes at foretage sin behandling af budgetforslaget i sommeren 2012.Decharge: På et møde i ECOFIN den 30. november 2011 præsenterede Revisi-onsretten sin årsberetning for regnskabsåret 2010 med tilhørende revisionserklæ-ring. Beretningen behandles herefter i Rådets budgetudvalg og Coreper medhenblik på udarbejdelse af henstilling fra Rådet til Europa-Parlamentet om med-delelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel319, stk. 1 i Lissabon-traktaten. Henstillingen forventes vedtaget i ECOFIN 21.februar 2012.Flerårig finansielle ramme 2014-2020: Kommissionen fremsatte den 29. juni 2011sit forslag til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020. Sagenbehandles i Rådet vedrørende almindelige anliggender og forventes endvideredrøftet i ECOFIN den 22. juni 2012.ECOFIN vil endvidere muligvis skulle drøfte systemet for EU’s egne indtægter.

Finansielle sagerSag/initiativ/hjemmelRevision af kapitalkravsdirektivet(CRD IV)Forløb/statusForslaget vil konkret implementere de seneste globale bankstandarder (den såkald-te Basel III aftale fra december 2010, udarbejdet af Basels Banktilsynskomite) ogindeholder i den forbindelse en lang række elementer i forhold til regulering af kre-ditinstitutter, herunder definition af og krav til størrelsen og kvaliteten af egenkapital,krav til kapitalbuffere og modpartsrisici, begrænsninger på udlånsgearing samtindføre nye likviditetsregulering. Herudover indeholder forslaget en række elemen-ter, der skal skabe en mere ensartet regulering (en såkaldt ”single rulebook”) påtværs af EU. Endelig indeholder forslaget elementer inden for god selskabsledelse(corporate governance) og strammer kravene til sanktioner mv.Det danske formandskab søger at opnå enighed i Rådet om forslaget og om muligtmed Europa Parlamentet.Revision af forordning om kredit-vurderingsbureauer (CRAIII)Kommissionen fremsatte den 15. november 2011 forslag om øget regulering afratingbureauer. Kommissionens forslag til ændring af forordningen om kreditvur-deringsbureauer indeholder således en række tiltag, der skal imødegå problem-stillinger, der ikke er adresseret tilstrækkeligt i den eksisterende forordning.Forslaget indeholder for eksempel krav om brug af egen kreditvurdering forkreditinstitutter som supplement til ratingbureauernes, krav om rotationsordningder sætter en begrænsning på hvor mange år et ratingbureau kan rate den

20samme virksomhed, samt øgede krav vedrørende offentliggørelse.Forordning om regulering af han-del med finansielle derivater(EMIR)Kommissionen har i september 2010 fremsat forslag til regulering af handel medderivater med henblik på at skabe bedre gennemsigtighed og forbedre stabilite-ten på derivatmarkederne. Dette skal ske ved at fremme clearing via centralemodparter, der er underlagt tilsyn af finansielle myndigheder, kræve clearing viacentral modpart af alle standardiserede derivater, og kræve passende sikker-hedsstillelse og højere kapitalkrav ved bilaterale handler uden om centrale mod-parter. Sagen er pt. i trilogforhandlinger, der forventes afsluttet under det danskeformandskab.Revision af direktiv om indskyder-garantiordninger (DGS)Kommissionen har i juli 2010 fremsat forslag om revision af direktiv om indsky-dergarantiordninger, som skal gennemføre tilpasninger og harmoniseringer ift.det eksisterende direktiv (2009/14/EF og tidl. 94/19/EF), herunder vedr. dæk-ning, finansiering mv. Der blev opnået enighed om forslaget i Rådet i juni 2011,hvorefter trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet blev indledt under detpolske formandskab og forventes afsluttet under det danske formandskab.Revision af direktiv om investor-garantiordninger (ICS)Kommissionen har i juli 2010 fremsat forslag til revision af direktiv om investor-garantiordninger. Formålet med forslaget er at revidere direktivet for så vidtangår dækningsniveau, finansiering og formue, udbetalingsfrister, information tilinvestorerne mv.Det danske formandskab skal gennemføre trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet i sagen.Omnibus IIKommissionen fremsatte i januar 2011 et 2. omnibus-direktiv (Omnibus II), derskal tilrette sektorlovgivningen med henblik på bl.a. at præcisere de nye EU-tilsynsmyndigheders kompetencer på en række områder. Forslaget indeholderændringer af Prospektdirektivet og Solvens II-direktivet, der regulerer forsik-ringsselskaber og herunder særligt de tidsmæssige aspekter for implementeringaf direktivet. Det danske formandskab har som ambition at opnå enighed i Rådetog i Europa-Parlamentet om omnibus II i deres formandskabsperiode.Grænseoverskridende krise-håndtering i den finansielle sektorKommissionen præsenterede i oktober 2010 en meddelelse vedrørende behovfor etablering af en fælles EU-ramme for effektiv krisestyring på bankområdet.Kommissionen forventes at fremsætte forslag til direktiv om krisestyring i 1.halvår 2012 vedrørende tidlig indgriben, styrket koordination og afviklingsfonde.Det danske formandskab vil prioritere fremskridt i arbejdet med forslaget.Direktiv om ansvarlig långivningKommissionen fremsatte i marts 2011forslag vedrørende ansvarlig långivningved lån med pant i fast ejendom. Forslaget indeholder krav om, at en udbyder aflån med pant i fast ejendom skal handle i overensstemmelse med god skik iforhold til deres kunder. Herudover er der regler ift. markedsføring, prækontrak-tuel information, oplysning om eventuel provision fra långiver, vurdering af for-brugerens kreditværdighed og tilladelse til kreditformidlere m.v. Det danskeformandskab arbejder på at opnå generel indstilling i Rådet.TransparensdirektivetRevision af Transparensdirektivet er fremsat den 26. oktober 2011 med henblikpå at øge gennemsigtigheden i ejerstrukturer i selskaber, hvis værdipapirer eroptaget til handel på et reguleret marked i form af en udvidelse af de situationer,hvor man skal offentliggøre meddelelse om aktuel eller potentiel besiddelse afstemmerettigheder i selskabet. Dette sker med henblik på at forhindre skjultejerskab. Forslagets formål er desuden at mindske de administrative og økono-

21miske byrder ved at være optaget til handel på et reguleret marked, som særligtde små og mellemstore virksomheder skulle nyde gavn af ved at fjerne flere kravom offentliggørelse af oplysninger. Det danske formandskab arbejder på at opnågenerel enighed i rådet om forslaget.Revision af markedsmisbrugsdi-rektivet (MAR/MAD)Kommissionen har fremsat både et forslag til en forordning (MAR) og et nyt direktiv(MAD). Formålet med MAR, der er en revision af det tidligere direktiv (MAD) og enomformning af direktivet til forordning, er at forhindre markedsmisbrug på de finan-sielle markeder i form af f.eks. insiderhandel og kursmanipulation, som kan skadetilliden til de finansielle markeder. Formålet med revisionen er bl.a. at sikre konsi-stens med MIFID-direktivet (vedr. investeringsservice og værdipapirhandel generelt)og opdatere direktivet i lyset af markedsudviklingen siden vedtagelsen i 2003. Des-uden søges det adresseret, at direktivet er blevet implementeret meget forskelligt ide enkelte lande.Der vil under dansk formandskab være forhandlinger om forslaget på teknisk niveaui Rådet, men de forventes ikke afsluttet.Revision af MiFID direktivetKommissionen har den 20. oktober 2011 fremsat forslag til revision af MiFID-direktivet (”Markets in Financial Instruments Directive”), som trådte i kraft i 2007.Kommissionen har fremsat både et forslag til en forordning (MiFIR) og til et nytdirektiv (MiFID). MiFID regulerer investeringsserviceydelser og værdipapirmarkeder(børser o.l.) i EU. Formålet med revisionen er en opdatering af direktivet bl.a. i lysetaf erfaringerne fra den finansielle krise.Der vil under dansk formandskab være forhandlinger om forslaget på teknisk niveaui Rådet, men de forventes ikke afsluttet.Gennemførelsesforanstaltninger -direktiv om solvenskrav til forsik-ringsselskaber (Solvens II)Rammedirektivet blev vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet i april 2009.Kommissionen vedtager en række gennemførelsesforanstaltninger på området.Fremsættelsestidspunktet for gennemførselsforanstaltningerne vil afhænge af frem-skridt vedr. Omnibus II.Forslag om sammensatte investe- Kommissionen forventes at fremsætte forslag til regulering af sammensatteringsprodukter (PRIPs)detailinvesteringsprodukter (fx investeringsforeninger, unit-link livsforsikringer,værdipapirer med pant i bagvedliggende aktiver (ABS) m.v.) i 1. halvår 2012.Forslaget skal sikre, at forbrugerne altid får den rette information og behandlingsamt skabe lige konkurrencevilkår for alle sammensatte detailinvesteringspro-dukter. Der forventes ikke opnået enighed om forslaget under dansk formandskab.Revision af direktiv om investe-ringsforeninger (UCITS V)Kommissionen forventes at fremsætte forslag til revision af direktiv om investe-ringsforeninger (UCITS V) i 1. halvår 2012. Formålet med forslaget vil primærtvære at revidere reglerne for depositarer samt aflønning. Der forventes ikkeopnået enighed om forslaget under dansk formandskab.Forsikringsmæglerdirektivet (IMD) Det eksisterende Forsikringsformidlingsdirektiv er fra 2002 (og har til formål atskabe ét marked for forsikringsformidling i EU). Kommissionen forventes atfremsætte forslag til revision af direktivet i 1. halvår 2012 med det formål at øgeharmoniseringen på området. Kommissionen peger selv eksempelvis på forbru-gerinformation som et område, hvor der er behov for bedre harmonisering gen-nem flere fælles regler. Der forventes ikke opnået enighed om forslaget underdansk formandskab.Værdipapircentraler - CentralKommissionen forventes at fremsætte forslag i 1. halvår 2012. Forslaget forven-tes at indeholde krav vedrørende CSD’ers adgang til andre CSD’er, definition af

/royaltydirektivet samt en rådsresolution om rentebeskatning og adfærdskodek-sen for erhvervsbeskatning) den 3. juni 2003.RentebeskatningsdirektivetEfter rentebeskatningsdirektivet skal medlemsstaterne sikre beskatningen afindkomst fra opsparing ved (automatisk) udveksling af oplysninger om rentebe-taling fra en medlemsstat til en fysisk person i en anden stat. Luxembourg ogØstrig har dog en overgangsordning, så de skal sikre beskatningen ved at op-kræve kildeskat af rentebetalingen. Overgangsordningen udløber, således atLuxembourg og Østrig skal gå over til automatisk informationsudveksling, nårSchweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino accepterer at udveksleoplysninger efter anmodning.Efter rentebeskatningsdirektivets artikel 18 skal Kommissionen hvert tredje åraflægge rapport til Rådet om, hvorledes direktivet virker og eventuelt foreslåRådet de ændringer af direktivet, som måtte være nødvendige for bedre at sikreen reel beskatning af indtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkurrence-fordrejninger.Kommissionen fremsatte 13. november 2008 forslag til direktiv om ændring afrentebeskatningsdirektivet. Der foreslås en række tekniske ændringer for at sikredirektivets effektivitet. Der har siden da ikke kunnet opnås afgørende fremskridt Iforhandlingerne, idet Luxembourg og Østrig lægger vægt på dels, at der skalgennemføres samme tekniske ændringer i rentebeskatningsaftalerne medSchweiz m.fl., dels at få ændret betingelserne for ophøret af de to landes over-gangsordning. Desuden mener Italien, at der er behov for flere tekniske ændrin-ger.Sagen ventes drøftet i ECOFIN i 1. halvår af 2012.Renter og royaltiesEfter rente/royalty-direktivet fra 2003 må et EU-land ikke beskatte renter ogroyalties, der betales af et selskab i dette land til et associeret selskab i et andetEU-land.Kommissionen fremsatte 11. november 2011 et forslag til ændring af direktivet.Kommissionen foreslog, at et EU-lands pligt til at undlade kildebeskatning afrenter og royalties bliver betinget af, at det selskab, der modtager betalingen i etandet EU-land, er omfattet af en effektiv beskatning i dette land. Kommissionenforeslår desuden at ændre definitionen af, hvornår et betalende selskab og etmodtagende selskab er associeret, så den nuværende betingelse om direkteejerskab på mindst 25 pct. ændres til direkte eller indirekte ejerskab på mindst10 pct. Herudover foreslås en sammenskrivning af det oprindelige direktiv fra

232003 med de ændringer, der skete i forbindelse med optagelse af ny EU-lande.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2012.Adfærdskodeksbeskatningforerhvervs- Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre skadelig skatte-konkurrence inden for selskabsbeskatningen, varetages af EU’s adfærdsko-deksgruppe, der løbende påser, at EU-landene ophæver eller ændrer deresordninger, som er i strid med kodeksen (rollback), og at EU-landene ikke indførernye ordninger i strid med kodeksen (standstill).Mellemstatslig aftale af 1. decem-ber 1997.ECOFIN godkendte den 3. juni 2003 en rapport fra adfærdskodeksgruppen omgennemført eller planlagt afvikling af eksisterende skadelige ordninger. Rådetgodkendte, at ændringerne – som beskrevet i rapporten – var tilstrækkelige oggav tilladelse til tidsbegrænsede forlængelser af visse ordninger efter den princi-pielle afviklingsfrist ved udgangen af 2005.ECOFIN har efterfølgende løbende modtaget rapporter om arbejdet i adfærds-kodeksgruppen – senest i ECOFIN 15. maj 2011.Gruppen påbegyndte i 1. halvår 2009 behandlingen af et fremtidigt arbejdspro-gram, som ligger udover rollback og standstill, nemlig anti-misbrug, gennemsig-tighed og informationsudveksling i sager om interne transaktioner mellem kon-cernforbundne selskaber (transfer pricing), administrativ praksis og forholdet til3.-lande.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2012.SelskabsbeskatningKommissionen fremsatte 16. marts 2011 forslaget om den fælles konsolideredeselskabsskattebase (Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB)).Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere medlemsstater. I dag kanet selskab med aktivitet i flere medlemsstater blive beskattet i alle disse staterefter deres forskellige skatteregler og under hensyn til de bilaterale dobbeltbe-skatningsoverenskomster. Forslaget medfører, at selskabet kan vælge at opgøreen samlet skattepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-regler. Indkomsten forde-les mellem de berørte stater efter en fordelingsnøgle. Hver stat beskatter den delaf selskabets indkomst, som henføres til staten. Det er kun metoden til bereg-ning af skattepligtig indkomst, der er fælles. Hver medlemsstat bestemmer selvsin skattesats.Formålet med ordningen er at reducere de administrative byrder for selskabermed grænseoverskridende aktivitet, gøre det lettere at gennemføre grænse-overskridende omstruktureringer og hindre dobbeltbeskatning inden for EU.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2012.Antisvigaftaler med europæiske EU og EU’s medlemsstater har indgået en antisvigaftale med Schweiz, som har3.-landetil formål at bekæmpe svig til skade for landenes finansielle interesser. Aftalengår bl.a. ud på udveksling af oplysninger til bekæmpelse af svig vedr. bl.a. momsog told, men ikke vedr. direkte skat.Kommissionen og Liechtenstein har forhandlet om en tilsvarende aftale, somogså skal omfatte svig vedr. direkte skat. Forhandlingerne var tidligere megetvanskelige – især på grund af uenighed om betydningen af Liechtensteins regler

Liechtenstein har nu afgivet erklæring over for OECD om, at landet vil give andrelande oplysninger vedr. direkte beskatning, herunder også bankoplysninger.Liechtenstein har indgået aftale herom med en række medlemsstater, herunderDanmark, og USA. Liechtenstein er også villig til at indgå en antisvigaftale medEU og EU’s medlemslande, som også omfatter bankoplysninger.Aftalen er imidlertid ikke indgået endnu, da Luxembourg og Østrig kæder sagensammen med andre forslag, herunder især rentebeskatningsdirektivet.Når der er indgået en aftale med Liechtenstein, ventes forhandlinger om æn-dring af antisvigaftalen med Schweiz, så den også omfatter direkte skat, samtindledning af nye tilsvarende antisvigaftaler med Andorra, Monaco og San Mari-no.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2012.Revision af energiafgiftsdirektivetKommissionen fremsatte i april 2011 forslag til revision af energiafgiftsdirektivet.Forslaget skal sikre en mere rationel og målrettet energibeskatning, som kanvære et centralt instrument til opfyldelse af EU’s klima- og energimål samt væreet effektivt supplement til EU’s CO2-kvotesystem.Med forslaget bliver CO2-udledninger udenfor CO2-kvotesystemet beskattetmed en afgift på niveau med CO2-kvoteprisen samtidig med, at der undgåsoverlapninger af de to systemer. De gratis kvoter i emissionshandelssystemet vilblive afspejlet som et bundfradrag i afgiftssystemet.Det foreslås at indføre en opdeling af den nuværende minimumsenergiafgift i enCO2-komponent baseret på CO2-indholdet i energiprodukterne og en energi-komponent baseret på energiindholdet (GJ) i energiprodukterne og elektricitet.Med de nuværende regler har medlemsstaterne en vis frihed til at fastsætteforholdet mellem afgiftsbelastningen på tværs af de forskellige energiprodukter,så længe minimumsafgiftskravet er opfyldt. Med revisionen af energibeskat-ningsdirektivet foreslår Kommissionen derimod, at nationale afgifter, som liggerover minimumsafgifterne, skal fastsættes med udgangspunkt i såvel CO2-indholdet som energiindholdet og således, at der fastsættes samme nationalesatser for de produkter, hvor der er fastsat samme minimumsafgifter.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2012.Afgift på finansielle transaktionerKommissionen fremsatte 28. september 2011 et forslag om en fælles ordning forbeskatning af finansielle transaktioner. Forslaget skal indføre en harmoniseretafgift på finansielle transaktioner på EU-plan med henblik på at sikre, at finans-sektoren yder et rimeligt bidrag til dækning af omkostninger forbundet med denseneste økonomiske og finansielle krise samt at sikre en styrkelse af det indremarked gennem et koordineret regelsæt på området.Forslaget medfører, at der pålægges en afgift på finansielle transaktioner foreta-

stemmelser i forlængelse af en relsesbestemmelser i forlængelse af en allerede vedtaget direktivændring. Itidligere vedtaget direktivændring direktivet ændres beskatningsstedet for elektroniske ydelser m.v. fra oprindel-om ændret beskatningssted for seslandet til forbrugslandet, når sådanne ydelser sælges fra et andet EU-land.elektroniske ydelserDe ventede gennemførelsesbestemmelser er nødvendige for at direktivændrin-gen kan træde i kraft den 1. januar 2015, idet de nationale IT-systemer skalændres (den nuværende one-stop-shop ordning).Forslaget vil blive drøftet under det danske formandskab og sagen ventes be-handlet i ECOFIN i 1. halvår 2012 og evt. vedtaget.Moms på rejsebureauerForslaget angår revision af den gældende moms-særordning for rejseydelser.Særordningen går ud på, at leverandøren af rejseydelser ikke har fradragsret forkøbsmoms og alene beregner salgsmoms af sin fortjenstmargen. Ved revisionenforeslås det bl.a., at særordningen, der i dag kun omfatter salg af rejseydelser tilrejsende, udvides til også at omfatte mellemhandel med rejseydelser.Forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i 2002 og 2003 og blevgenoptaget i 2010. Der har været forhandlinger frem til og med det polske for-mandskab, og man afventer nu resultaterne af en undersøgelse af medlemssta-ternes praksis som Kommissionen har foretaget. Forhandlingerne ventes ikkefortsat i 1. halvår 2012.PostmomsKommissionen fremsatte i 2003 forslag om ændring af momsdirektivet, så samt-lige postydelser bliver momspligtige. Forslaget har to hovedelementer: 1) Direk-tivets gældende momsfritagelse for ”det offentlige postvæsens ydelser” ophæ-ves, og 2) medlemsstaterne vil kunne vælge at anvende en nedsat momssats(mindst 5 pct.) for standard postydelser (adresserede forsendelser op til 2. kg).Forslaget har været drøftet i 2003 og 2004 uden enighed. ECOFIN vedtog den2. december 2009 konklusioner, der opfordrer til nye forhandlinger i 2010. ECO-FIN tog den 7. december 2010 en fremskridtsrapport fra formandskabet til efter-retning. Den munder ud i, at der ikke i øjeblikket er udsigt til enighed om Kom-missionens forslag. Drøftelserne ventes ikke fortsat i 1. halvår 2012.Momsfritagelsenforsikringsydelserforbank-og Kommissionen har i november 2007 fremsat forslag til justeringer af momsdirek-tivets regler om momsfritagelse for bank- og forsikringsydelser. Samtidig harKommissionen fremsat forslag til rådsforordning med gennemførelsesbestem-

26melser herom.Formålet med forslagene er at ajourføre reglerne under hensyn til den udvikling,der er sket siden 1970’erne, og at gøre reglerne klarere. Endvidere foreslås detbl.a., at medlemsstaterne skal tillade finansielle virksomheder frivillig momsregi-strering for salg af finansielle ydelser, der aktuelt er momsfri.Forslaget har været behandlet på arbejdsgruppeniveau fra 2008. ECOFIN togden 3. juni og 2. december 2008 samt 9. juni 2009 fremskridtsrapporter fra for-mandskaberne om arbejdet til efterretning. ECOFIN den 17. november 2010havde en politisk drøftelse af forslaget. Den mundede ud i, at videre arbejdemed frivillig registrering i Rådet stilles i bero afventende yderligere undersøgel-ser i Kommissionen. Derimod skal arbejdet med ajourføring af reglerne ommomsfritagelse fortsætte, hvilket er sket i 2011. ECOFIN tog en fremskridtsrap-port fra det polske formandskab til efterretning. Arbejdet ventes ikke fortsat i 1.halvår 2012, idet medlemslandene har bedt Kommissionen om at analyserevisse problemstillinger.Bekæmpelse af svigKommissionen fremsendte den 2. juni 2006 en meddelelse til bl.a. ECOFIN ombehovet for at udvikle en koordineret strategi mod den fiskale svig. På ECOFINden 28. november 2006 vedtoges konklusioner, som lægger vægt på vigtighe-den i at bekæmpe skattesvig og som anerkender behovet for en fælles anti-svigstrategi som kan komplementere de nationale bestræbelser på dette område.Rådet opfordrede Kommissionen til at forberede en sådan strategi med vægtenlagt på en styrkelse af medlemslandes sanktionsmuligheder over for svindlere,bedre beskyttelse af medlemslandenes momsindtægter samt bedre og hurtigereinformationsdeling medlemslandene imellem.På ECOFIN den 5. juni 2007 præsenterede Kommissionen en foreløbig rapportom arbejdet og de forslag, der undersøges. På det grundlag vedtog ECOFINkonklusioner, der opfordrer Kommissionen til dels at fremsætte visse af forsla-gene inden årets udgang med henblik på vedtagelse i Rådet inden udgangen af2008, dels at prioritere undersøgelserne af de øvrige forslag med henblik på enrapport til Rådet inden årets udgang.På ECOFIN den 4. december 2007 fremlagde Kommissionen en meddelelsemed afrapportering om det hidtidige arbejde og overvejelser om fokus for detvidere arbejde. ECOFIN vedtog konklusioner, som støtter retningen i Kommissi-onens arbejde.ECOFIN den 4. oktober 2008 vedtog en opfordring til Kommissionen om atfremsætte forslag om retsregler vedrørende oprettelse af ”Eurofisc” – dvs. etdecentralt netværk mellem EU-landene med henblik på særlig hurtig udvekslingaf oplysninger om momssvig. ”Eurofisc” var indeholdt i forslag fremsat af Kom-missionen august 2009.På møderne 28. november 2006 og 5. juni 2007 samt på uformelt ECOFIN 20.-21. april 2007 har mulighederne for at ændre momssystemet som led i svigsbe-kæmpelsen ligeledes været drøftet. På ECOFIN den 5. juni 2007 vedtog Rådetkonklusioner, der opfordrer Kommissionen til inden årets udgang at komme meden teknisk analyse af to forslag til ændringer: Dels at EU-landene vil kunnevælge at indføre generel omvendt betalingspligt for moms af indenlandske B2B-leverancer (hvor den købende virksomhed afregner moms i stedet for den sæl-gende), herunder et eventuelt pilotprojekt herom i en medlemsstat, dels indførel-se af moms i afgangslandet for grænseoverskridende vareleverancer B2B inden

27for EU.Kommissionen præsenterede februar 2008 en foreløbig analyse.På møderne 4. marts og 14. maj 2008 drøftede ECOFIN konklusioner vedrøren-de det videre arbejde med ændringer af momssystemet til bekæmpelse afmomssvig. Der blev ikke vedtaget konklusioner. Det hænger sammen meduenighed om en eventuel opfordring fra Rådet til Kommissionen om forslagangående et pilotprojekt vedrørende generel omvendt betalingspligt.I december 2010 har Kommissionen udsendt en ”Grønbog om momssystemetsfremtid: På vej mod et enklere, mere solidt og effektivt momssystem”. ”Grønbo-gen”, som 1. halvår 2011 har været i offentlig høring, har karakter af et debatop-læg. Resultatet heraf vil indgå i Kommissionens arbejde med en ny ”momsstra-tegi”, dvs. en revideret overordnet ramme for den EU-momslovgivning, Kommis-sionen planlægger at foreslå i de kommende år. Det fremgår af oplægget, at etvigtigt element i den reviderede strategi skal være at gøre momssystemet mere”robust” mod svig.Der forventes ikke yderligere initiativer vedr. bekæmpelse af svig i 1. halvår2012.Meddelelsemomssystemomfremtidens I fortsættelse af ovennævnte grønbog udsendte Kommissionen i december 2011en meddelelse indeholdende en ny momsstrategi.I meddelelsen fastsættes dels de vigtigste kendetegn for fremtidens momssy-stem i EU, dels nogle konkrete initiativer, der kan hjælpe med at skabe et mereenkelt, effektivt og robust momssystem. Meddelelsen indeholder ikke forslag tilkonkrete retsakter.Meddelelsen blev præsenteret under det polske formandskab i 2. halvår 2011 ogden vil blive drøftet under det danske formandskab i 1. halvår 2012. Det ventes,at ECOFIN skal behandle sagen i 1. halvår 2012 i form af vedtagelse afrådskonklusioner med henblik på at give Kommissionen retningslinjer for detfremtidige arbejde.Forslag vedrørende svigbekæm- Kommissionen fremsatte marts 2008 forslag til en række ændringer i momsdi-pende foranstaltningerrektivet og forordningen om administrativt samarbejde på momsområdet. Ho-vedsigtet er, at skattemyndighederne skal have hurtigere angivelsesoplysningerom moms fra virksomhederne, og at der skal ske hurtigere udveksling af sådan-ne oplysninger mellem medlemsstaterne. Bl.a. foreslås det, at den særlige angi-velse af varesalg til erhvervskunder i andre EU-lande skal ske månedligt i stedetfor, som i dag, kvartalsvis. ECOFIN nåede 4. november 2008 til politisk enighedom et kompromisforslag (rådsdirektiv 2008/117/EF).Kommissionen fremsatte i november 2008 et forslag, der består af to dele: Del Imed en stramning af proceduren for fritagelse for importmoms i tilfælde, hvorvarer skal videre fra det første EU-importland til et endeligt EU-importland. Ogdel II med et forslag om, at sælger i én medlemsstat under visse omstændighe-der bliver medhæftende for købers momsbetaling i en anden medlemsstat(grænseoverskridende solidarisk hæftelse). På ECOFIN den 9. juni 2009 opnåe-des der politisk enighed om del I og om at udskille del I til endelig vedtagelse(rådsdirektiv 2009/132/EF). ECOFIN vedtog samtidig en konklusion om, at ar-bejdet med del II skal fortsætte. Arbejdet med del II er dog endnu ikke genopta-

28get, og det ventes heller ikke at ske i 1. halvår 2012.I januar 2009 fremsatte Kommissionen forslag om reglerne vedrørende moms-faktura. Dette forslag indeholder elementer vedrørende både bekæmpelse afsvig og harmonisering/regelforenkling. I september 2009 fremsatte Kommissio-nen et hasteforslag, der giver medlemsstaterne mulighed for at anvende om-vendt betalingspligt for moms af indenlandske leverancer af CO2-kvoter.Forslaget indeholdt også en ”generalisering” af en gældende britisk momsundta-gelse med mulighed for omvendt betalingspligt for moms ved indenlandskeleverancer af mobiltelefoner og kredsløbsprocessorer. ECOFIN den 2. december2009 vedtog den del af forslaget, der angår CO2-kvoter (rådsdirektiv2010/23/EU) men udskød behandlingen af delen vedrørende mobiltelefoner m.v.Drøftelsen heraf er dog ikke fortsat i 2010, og det ventes heller ikke at ske 1.halvår 2012. ECOFIN den 19. oktober 2010 noterede politisk enighed om, atTyskland, Italien og Østrig indrømmes mulighed for en momsundtagelse mage tilden britiske (rådsafgørelse 2010/710/EU).I august 2009 fremsatte Kommissionen forslag til revision af forordningen omadministrativt momssamarbejde. Forslaget indeholder udover ”Eurofisc”, bl.a.fælles minimumstandarder for medlemsstaternes regler med hensyn til momsre-gistrering og afmelding fra registrering og et arrangement, hvor medlemsstaternefår adgang til visse virksomhedsdata i andre medlemsstaters databaser. ECO-FIN tiltrådte 8. juni 2010 et kompromisforslag (rådsforordning 2010/904/EU).Teknisk-administrativeregler– Som led i momspakken er der fra 1. januar 2010 indført en elektronisk ordning

Tilbagebetaling af moms til virk- for tilbagebetaling af moms til momsregistrerede virksomheder fra andre EU-somheder i andre EU-lande, der lande, der ikke har momsregistrering i tilbagebetalingslandet.ikke har momsregistrering i tilba-gebetalingslandetPå grund af tekniske vanskeligheder med det nye system i flere medlemslandefremsatte Kommissionen juli 2010 direktivforslag om forlængelse af virksomhe-dernes frist for at søge moms vedrørende 2009 tilbage. ECOFIN vedtog detteden 19. oktober 2010 (rådsdirektiv 2010/66/EU).Direktivforslaget indeholdt også et forslag om at give Kommissionen hjemmel tilat udstede visse teknisk-administrative gennemførelsesbestemmelser for at løsevisse vanskeligheder i den elektroniske ordning for tilbagesøgning af moms,f.eks. med hensyn til medlemsstaternes indretning af den elektroniske kommuni-kation mellem skattemyndighed og virksomhederne. Denne del af forslaget harværet drøftet på arbejdsgruppeniveau 1. halvår 2011. Drøftelserne ventes ikkefortsat 1. halvår 2012.Registreringsafgift og årlig ejeraf- Kommissionen fremsatte i juli 2005 et direktivforslag om harmonisering af vissegift for motorkøretøjerregler om ejerafgift og registreringsafgift af biler.Forslaget blev drøftet på ECOFIN 13. november 2007, hvor der var bred skepsisover for EU-rammebestemmelser vedrørende CO2-differentiering af bilafgifter.Drøftelserne forventes ikke genoptaget i 1. halvår 2012.Punktafgifter på alkoholECOFIN den 28. november 2006 drøftede forslag til justeringer af minimumssat-serne for alkoholbeskatning. Desuden drøftedes muligheden for vedtagelse afen mekanisme for automatisk inflationskorrektion af satserne. Skønt der med fåundtagelser var generel tilslutning til en justering af minimumssatserne, lykkedes

BaggrundPå Det Europæiske Råds møde 9. december 2011 var der fokus på gældskrisen. DER understre-gede således i sine konklusioner generelt vigtigheden af at implementere den vedtagne styrkelseaf det økonomiske samarbejde (six-pack’en) i den kommende runde af Det Europæiske Semesterog fortsat fokus på de aftalte finanspolitiske konsolideringer og økonomiske reformer.Derudover opnåede stats- og regeringscheferne for eurolandene enighed om en ny finanspolitiskpagt (”Fiscal Compact”), som skal omsættes i en mellemstatslig aftale, samt om beslutninger, derskal styrke eurolandenes værktøjer til stabilisering (vedr. eurolandenes låneinstrumenter EFSF ogESM).På det kommende ECOFIN kan der under dette punkt være lejlighed til at drøfte status på dissebeslutninger, men der ventes ikke aktuelt substansdrøftelser heraf. Arbejdet med at omsætte FiscalCompact i en mellemstatslig aftale uden for EU-traktaten foregår i regi af en udvidet euroarbejds-gruppe.

IndholdPå Det Europæiske Råds møde 9. december 2011 blev der truffet beslutning om at igangsætteudarbejdelsen af en mellemstatslig aftale vedr. styrket finanspolitisk disciplin mv. for eurolandene(en finanspolitisk pagt), som et alternativ til at forankre sådanne krav gennem en ændring af EU-traktaten, hvilket der ikke kunne opnås enighed om. Den finanspolitiske pagt skal ifølge erklærin-gen bl.a. indeholde en balanceregel for de offentlige finanser, som måles på de deltagende landesstrukturelle offentlige saldo, samt større automatik i beslutningerne for eurolandene under EU’sunderskudsprocedure (EDP-proceduren).Aftalen forventes at være åben for tilslutning for ikke-eurolande, som evt. vil kunne vælge at ladesig omfatte af nogle af kravene i aftalen allerede inden evt. euromedlemskab. Der er lagt op til enhurtig forhandling, evt. mhp. vedtagelse allerede på et uformelt møde i Det Europæiske Råd 30.januar 2012. Processen ledes af Det Europæiske Råds faste formand, Hermann van Rompuy.Eurolandene har siden efteråret 2010 drøftet indretningen af den europæiske stabilitetsmekanisme(ESM), som skal være eurolandenes permanente låneinstrument. ESM skal erstatte eurolandenesmidlertidige lånefacilitet EFSF (på 440 mia. euro) og EU27-lånemekanismen EFSM (på 60 mia.euro), idet allerede ydede låneprogrammer under disse instrumenter vil fortsætte i disse instrumen-ter indtil udløb. Modsat EFSF finansieres ESM delvist ved kapital indskudt på forhånd af eurolan-dene, og konstruktionen er således mere robust end EFSF (f.eks. mindre sårbar over for nedgrade-ringer af de deltagende landes kreditværdighed). Når den indskudte kapital i ESM er fuldt indfaset,

31vil ESM sammen med de udestående låneprogrammer under EFSF have en udlånskapacitet på ialt 500 mia. euro.På DER 9. december 2011 besluttede eurolandene at fremrykke aktiveringen af ESM til 1 år førhidtil planlagt, således at den kan træde i kraft pr. medio 2012 i stedet for som hidtil planlagt medio2013. Desuden besluttedes det at sikre en tilrettelæggelse af den gradvise indfasning af ESM,således at den samlede udlånskapacitet af EFSF og ESM til hver en tid vil være på samlet i alt 500mia. euro. Eurolandene vil i marts 2012 vurdere, om den samlede udlånskapacitet på 500 mia.euro er tilstrækkelig. Eurolandene signalerede desuden, at kravet om inddragelse af den privatesektor i finansieringen af fremtidige ESM-låneprogrammer (f.eks. i form af omstrukturering ellerombytning af udestående gæld til private investorer, som der aktuelt gennemføres for Grækenland)vil blive begrænset til, hvad der følger af IMF-praksis. Det er tanken at dette skal mindske usikker-heden om at investere i eurolandenes statsobligationer og øge private investorers incitamenter tilatEndelig besluttede eurolandene sammen med andre EU-lande at sigte efter at yde bilaterale lån påi alt 200 mia. euro til IMF’s generelle ressourcer.På det kommende ECOFIN kan der være lejlighed til at drøfte status på disse beslutninger, mender ventes ikke substansdrøftelser heraf.

ResuméDet europæiske semester blev indledt med Kommissionens Vækstundersøgelse (Annual GrowthSurvey). Under dansk formandskab vil det europæiske semester være inddelt to faser, der hvertafsluttes med et møde i det Europæiske Råd, og som vil sætte rammen for de europæiske samar-bejdsprocesser om økonomisk politik. Frem mod det økonomiske topmøde på DER i marts 2012 vilECOFIN drøfte den Årlige Vækstundersøgelse og udarbejde rådskonklusioner til brug for stats- ogregeringscheferne. På DER i marts vil stats- og regeringscheferne på baggrund af vækstundersø-gelsen og rådskonklusioner vedtage generelle økonomisk-politiske retningslinjer for medlemslan-dene. Landene ventes at tage højde for disse retningslinjer i deres stabilitets- eller konvergenspro-grammer samt nationale reformprogrammer i april. På baggrund af medlemslandenes programmerudarbejder Kommissionen vurderinger samt udkast til rådsudtalelser samt landespecifikke anbefa-linger, der skal vedtages af ECOFIN. På DER i juni 2012 vil stats- og regeringscheferne endosserede landespecifikke anbefalinger. Landene ventes herefter at tage højde for anbefalingerne i deresefterfølgende arbejde med den nationale økonomiske politik. Det danske formandskab vil på ECO-FIN i januar bl.a. præsentere tidsplanen for det europæiske semester.

Baggrund og indholdDet europæiske semester 2012 blev officielt indledt d. 23. november 2011 da Kommissionen of-fentliggjorde sin årlige vækstundersøgelse. Vækstundersøgelsen vil være genstand for substans-drøftelser i ECOFIN i februar forud for DER i marts 2012, hvor stats- og regeringscheferne skalvedtage horisontale politisk-økonomiske retningslinjer til medlemslandene. Retningslinjerne fraDER markerer den første fase af det europæiske semester.Frem til DER-mødet i marts 2012 vil relevante rådsformationer drøfte de beskrevne udfordringer oganbefalinger i vækstundersøgelsen fra Kommissionen, jf. nedenstående tidsplan. ECOFIN vil påmødet i februar udarbejde rådskonklusioner bl.a. på baggrund af vækstundersøgelsen. På ECOFINi januar vil det danske formandskab præsentere tidsplanen for det europæiske semester.På baggrund af de DERs generelle økonomisk-politiske retningslinjer indleverer medlemslandene iapril deres stabilitets- eller konvergensprogrammer samt de nationale reformprogrammer. Kom-missionen præsenterer en vurdering af disse i maj og fremlægger samtidig et udkast til landespeci-fikke anbefalinger mv. Kommissionens vurdering vil danne grundlag for udkast til endelige lande-specifikke anbefalinger udarbejdet af ECOFIN. På mødet i juni vil DER endossere de endeligelandespecifikke anbefalinger og udarbejde udtalelser vedrørende landenes stabilitets- og konver-gensprogrammer og forpligtelserne indmeldt under Konkurrenceevnepagten (”Europluspagten”).Tentativ tidsplan for det europæiske semester 2012:Første fase frem til forårstopmøde i DER i marts 2012December-Februar:Drøftelser af vækstundersøgelsen i relevante rådsformationer.Januar:Møder mellem Kommissionen og medlemslandene vedrørende vækstundersøgel-sen.24. januar:På ECOFIN præsenterer det danske formandskab bl.a. tidsplanen for det eu-ropæiske semester.

Anden fase frem til DER i juni 2012April:medlemslandene indleverer stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationalereformprogrammer der tager højde for DER’s generelle økonomisk-politiske retningslinjer.Maj:Kommissionen fremlægger landespecifikke rapporter og udkast til landespecifikke an-befalinger. Eventuelt fremlægger Kommissionen endvidere udkast til henstillinger mht.makroøkonomiske ubalancer og strukturpolitik på baggrund af bl.a. de nationale reform-programmer i det omfang, det er relevant22. juni:ECOFIN udarbejder udkast til landespecifikke anbefalinger og udkast til rådsudta-lelser vedrørende de nationale stabilitets- og konvergensprogrammer samt vurderinger afde forpligtelserne givet under under Konkurrenceevnepagten (”Europluspagten”).28.-29. juni:DER endosserer de endelige landespecifikke anbefalinger, eventuelle henstil-linger mht. makroøkonomiske ubalancer og fremlægger en vurdering af de enkelte med-lemslandes nationale reformprogrammer samt forpligtelser givet i forbindelse med euro-pluspagten.

Baggrund og indholdKommissionen og det danske EU-formandskab ventes på ECOFIN at orientere om udfaldet afG20-mødet for stedfortrædere til finansministre og centralbankchefer den 19.-20. januar 2012 iMexico City. ECOFIN ventes på baggrund af orienteringen at følge op på G20-mødet, herundermed henblik på forberedelse af G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 25.-26.februar 2012.G20 stedfortrædermødet, som er det første G20-møde under Mexicos G20-formandskab i 2012,ventes primært at fokusere på den aktuelle globale økonomiske situation, herunder håndteringen afgældskrisen i euroområdet og mulighederne for forøgelse af IMF’s ressourcer. Derudover ventesG20 at drøfte den videre implementering af G20 ramme for stærk, bæredygtig og balanceretvækst, herunder opfølgning på landenes forpligtelser i forhold til håndtering af de makroøkonomi-ske ubalancer i flere G20-lande. Endelig ventes G20 at drøfte IMF-overvågning og styrket finansielregulering og tilsyn.På G20 stedfortrædermødet den 19.-20. januar 2012, hvor EU vil være repræsenteret af det dan-ske EU-formandskab og Kommissionen i fællesskab, ventes den fælles EU-holdning (Terms ofReference) at lægge vægt på følgende budskaber:Global økonomiEU har taget betydelige skridt for at adressere krisen. Euroområdet styrker sine finansielle krise-mekanismer, herunder udvider kapaciteten for EFSF (eurolandenes midlertidige krisemekanisme),fremrykker ikrafttrædelse af ESM (eurolandenes permanente krisemekanisme) til juli 2012 og eva-luerer i marts 2012 tilstrækkeligheden af EFSF/ESM’s samlede udlånskapacitet på i alt 500 mia.euro. Den Europæiske Centralbank (ECB) har iværksat yderligere tiltag for at understøtte likvidite-ten i de internationale finansielle markeder og i euroområdets banker. EU-medlemslandene er igang med at implementere finanspolitiske konsolideringer og strukturreformer til styrkelse af denøkonomiske vækst. EU følger op på beslutningerne om rekapitalisering af det europæiske banksy-stem, herunder sikrer at de europæiske banker i januar 2012 fremlægger en plan for opfyldelse afde nye rekapitaliseringskrav. Den nødvendige kapitaltilførsel skal foregå via det private marked,men om nødvendig med statslig understøttelse (backstops). Endelig er der opnået yderligere frem-skridt i styrkelsen af EU’s økonomiske styring, og der er ved at blive opnået enighed om en nyøkonomisk-politisk traktat (’Fiscal Compact’), som indeholder bindende regler om strukturel balan-ce på landenes offentlige finanser.Forøgelse af IMF’s ressourcer

37EU støtter en betydelig udvidelse af IMF’s ressourcer mhp. at understøtte IMF’s globalt systemiskvigtige rolle, herunder særligt i perioder med øget finansiel ustabilitet. EU, herunder særligt euro-landene, er opmærksom på det særlige ansvar der påhviler landene under de nuværende om-stændigheder. På den baggrund vil eurolandene som led i et bredt internationalt initiativ bidragemed bilaterale lån til IMF’s almindelige ressourcer for 150 mia. euro. Tjekkiet, Danmark, Polen ogSverige har indikeret, at man vil deltage i processen til styrkelse af IMF’s ressourcer. UK har indike-ret, at man vil fastlægge sit bidrag i begyndelsen af 2012 inden for rammerne af G20. EU opfordrerandre G20-lande og øvrige ressourcestærke lande til at støtte initiativet til forøgelse af IMF’s res-sourcer mhp. at understøtte den globale finansielle stabilitet.G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækstDe globale makroubalancer forventes at tiltage yderligere, og er især relateret til USA og Kina. Deter afgørende, at ubalancerne adresseres, så de ikke indebærer yderligere finansiel ustabilitet. EUlægger vægt på, at landene med store ubalancer bør gennemføre konkrete tiltag til håndtering afubalancerne, og at G20 følger op på implementeringen af G20-landenes forpligtelser i G20-handlingsplanen, som blev vedtaget på G20-topmødet i Cannes. Øget overvågning af G20-landenes tiltag er afgørende for at sikre tilfredsstillende fremskridt og effektivitet inden for G20-rammen. EU støtter generelt udvikling af principper for G20-landenes finans- og valutakurspolitik-ker, så der sikres fremskridt med implementering af forpligtelserne på G20-topmødet. Det er vigtigt,at principperne primært fokuserer på tilfælde hvor politikkerne resulterer i store og/eller vedvarendeubalancer. IMF bør forestå analyserne af landenes politikker, og analyserne bør inkludere vurde-ringer af de afsmittende virkninger af landenes finans- og valutakurspolitikker på resten af verden.Styrket IMF-overvågningEU støtter en styrkelse af IMF’s overvågning, særligt styrket integration af IMF’s bilaterale, regiona-le og multilaterale overvågning. EU ser frem til en styrkelse af IMF’s formelle overvågningsramme iform af en ny IMF overvågningsbeslutning, som skal søge at opnå dette. I lyset af enigheden påG20-topmødet om fælles rammer for håndtering af internationale kapitalbevægelser og nogle lan-des anvendelse af kapitalrestriktioner, bør IMF omgående implementere løbende overvågning her-af. EU støtter mere dybdegående analyser af, og større gennemsigtighed i rapporteringen af, lan-denes valutakurspolitikker.Finansielt tilsyn og reguleringFra EU’s side lægges vægt på, at G20 også fremadrettet opretholder fokus på reformer af finansielregulering og tilsyn. Der lægges især vægt på følgende syv elementer: 1) fuld, rettidig og konsi-stent implementering af G20-forpligtelserne, hvilket indebærer rettidig og konsistent implemente-ring af Basel II og Basel III inden for de internationalt aftalte tidsfrister med styrket overvågning afFinancial Stability Board (FSB), rammerne for systemisk vigtige finansielle institutioner, G20-forpligtelserne i forhold til OTC-derivater, aflønningsprincipper og -standarder for den finansiellesektor; 2) udvidelse af rammerne for håndtering af globalt systemisk vigtige banker til alle systemi-ske institutioner; 3) styrket tilsyn med og regulering af skyggebanksystemer (shadow banking); 4)styrket og konsistent tilsyn med finansiel markedsinfrastruktur; 5) fortsat reduceret afhængighed afkreditvurderingsbureauer som underlægges styrket regulering og tilsyn; 6) implementering af for-slagene til styrkelse af FSB’s styring og ressourcer; samt 7) evaluering af fremskridtene med etab-lering af International Financial Reporting Standards (IFRS) som globalt accepteret regnskabs-standard.

G20’s arbejde med at overvåge og adressere de store og vedvarende makroøkonomiske ubalan-cer i enkelte G20-lande støttes. Initiativet er et vigtigt element i håndteringen af de globale ubalan-cer og arbejdet med at skabe grundlag for stærk, balanceret og bæredygtig vækst. Det er vigtigt, atG20 sikrer fremskridt i landenes håndtering af de makroøkonomiske ubalancer, og G20 bør over-våge og følge op på G20-landenes implementering af de konkrete forpligtelser i G20-handlingsplanen, som blev vedtaget på G20-topmødet i november 2011.Fra dansk side støttes en forøgelse af IMF’s ressourcer med henblik på sikre, at IMF har de til-strækkelige ressourcer til at kunne understøtte den økonomiske og finansielle stabilitet, herunder ieuroområdet. Fra dansk side gav man i forbindelse med Det Europæiske Råd den 9. december2011 tilsagn om et bilateralt lån til IMF’s almindelige ressourcer på op mod 40 mia. kr. som led i enbred international aftale og under forudsætning af en fair byrdefordeling.For så vidt angår de nye kapital- og likviditetsstandarder for banker (det såkaldte Basel III-regelsæt), som endosseredes på G20-finansministermødet i oktober 2010, støttes fra dansk sidegenerelt intentionen med de nye regler. Fra dansk side lægges der vægt på fleksibel implemente-ring af reglerne – herunder særligt i EU’s kapitalkravsdirektiv – således at der f.eks. tages hensyntil det danske realkreditsystem.Andre landes holdningerLandene ventes generelt at tage opfølgningen på G20 stedfortrædermødet til efterretning.

ResuméEfter ikrafttrædelsen af den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt skal Kommissionen og Rådet nufor første gang implementere det nye regelsæt. Der sker i forbindelse med vurderinger af efterle-velsen af henstillingerne i Belgien, Cypern, Malta, Ungarn og Polen.På det kommende ECOFIN den 24. januar har Kommissionen anbefalet en rådsbeslutning om enutilstrækkelig indsats for at efterleve henstillingen fra Ungarns side under traktatens art. 126(8).Vedtages denne rådsbeslutning, vil Ungarn modtage en ny henstilling, formentlig i forbindelse medet senere ECOFIN-møde. Kommissionen kan endvidere anbefale at Ungarns samhørigheds-fondsmidler suspenderes. De øvrige lande vurderes foreløbig at have efterlevet deres henstillingeri tilstrækkelig grad.Sagerne har principiel karakter, da de vil få betydning for kommende vurderinger af andre EU-landes implementering af budgetmæssige forbedringer under EDP-proceduren, samt sende ettydeligt signal til omverdenen om troværdigheden i det styrkede finanspolitiske samarbejde i EU.

BaggrundDen 13. december 2011 trådte den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt i kraft med styrkedefinanspolitiske regler i EU-landene (som følge af den såkaldte ’six-pack’ af forordninger med æn-dringer i Pagten). Det markerer en ny kurs for EU's økonomiske og finanspolitiske overvågning, ogindebærer konkrete skridt mod at sikre finanspolitisk disciplin, og dermed stabilisere økonomien iEU.Der er på nuværende tidspunkt 23 ud af de 27 lande i EU som har en henstilling om at bringe un-derskuddet ned under 3 pct. af BNP inden for en given frist, samt at sikre årlige strukturelle forbed-ringer på mindst ½ pct. af BNP.Det nye regelsæt har konkret betydning for vurderingen af landenes efterlevelse af deres henstil-linger om implementering af budgetmæssige forbedringer og korrektion af uforholdsmæssigt storeunderskud i forbindelse med EDP-proceduren. Reglerne indebærer blandt andet, at Euro-landenenu vil kunne pålægges tidligere og mere gradvise økonomiske sanktioner, herunder sanktioner,hvis Rådet i kraft af en beslutning under artikel 126(8) vurderer, at de ikke har levet op til dereshenstillinger under artikel 126(7). Forordning 1173/2011 af 16. november 2011 vedrørende effektivhåndhævelse af den budgetmæssige overvågning af Eurolandene indebærer således, at Kommis-sionen senest 20 dage efter en rådsbeslutning om, at et Euroland ikke har gjort en tilstrækkeligindsats for at efterleve henstillingen jf. art. 126(8), skal anbefale en ny rådsbslutning om at giveEurolandet en bøde. Rådsbeslutningen om en bøde på 0,2 pct. af BNP skal anses for vedtaget,medmindre et kvalificeret flertal inden for 10 dage afviser Kommissionens anbefalede rådsbeslut-ningKommissionens seneste økonomiske prognose fra den 10. november 2011 pegede på risiko for, aten række lande ikke i tilstrækkelig grad ville efterleve deres henstillinger vedr. forbedringer af denstrukturelle saldo og at nå under 3-procents-grænsen for det offentlige underskud inden for deresrespektive frister. Det gjaldt særligt Malta og Ungarn, der har frister i 2011, samt Belgien, Cypernog Polen, der har frister i 2012.De fem lande modtog den 11. november en anmodning fra Kommissionen om at få gennemført denødvendige finanspolitiske stramninger inden årets udgang.

IndholdPå det kommende Ecofin den 24. januar 2012 lægges der op til at vedtage en rådsbeslutning forUngarn om en utilstrækkelig efterlevelse af henstillingen om at korrigere det uforholdsmæssigtstore offentlige underskud under art. 126(8). Denne vil blive efterfulgt af en ny henstilling til Ungarn,som ventes behandler på et senere rådsmøde. Kommissionen har også mulighed for at stille for-slag om en suspension af landets samhørighedsfondsmidler fra EU.Kommissionen vurderer, at Malta (frist i 2011) samt Polen, Cypern, og Belgien (frister i 2012) er påvej til at leve op til deres henstillinger. Ophævelse af proceduren kræver dog en formel beslutning,som først kan træffes, når Kommissionen og Rådet på basis af faktiske tal kan konstatere, om un-derskuddene er bragt ned under 3 pct. af BNP inden for fristerne.BelgienBelgien modtog i december 2009 en henstilling fra EU under art. 126(7) med krav om bringe un-derskuddet under 3 % af BNP senest i 2012, og at sikre gennemsnitlige årlige forbedringer af denstrukturelle saldo på 0,75 pct. i perioden 2010-2012. Ifølge Kommissionens efterårsprognose franovember 2011 lå det forventede underskud på 3,6 pct. af BNP i 2011, og skønnes at ville udgøre4,6 pct. af BNP i 2012, og 4,5 pct. af BNP i 2013. (jf. bilag 1) Den estimerede årlige forbedring afden strukturelle saldo i perioden 2010-2012 var på -0,1 pct., hvilket lå langt under henstillingensanbefalede finanspolitiske stramning.Efter Belgiens vedtagelse af en finanslov for 2012 i december, blev skønnene for den offentligesaldo for 2012 og 2013 forbedret til henholdsvis -2,9 pct. af BNP og ca. -2,75 pct. af BNP.Kommissionen vurderer derfor, at den finanspolitiske indsats er tilstrækkelig, at udviklingen er ioverensstemmelse med en rettidig og holdbar forbedring af det offentlige underskud, og at detdermed aktuelt er unødvendigt at tage yderligere skridt overfor Belgien i EDP-proceduren.UngarnUngarn modtog i juli 2009 en henstilling fra EU under art. 104(7)) om at bringe det offentlige under-skud under 3 pct. senest i 2011, og at sikre en samlet forbedring af den strukturelle saldo på ½ pct.af BNP i perioden 2010-2011 (det relativt lille stramningskrav skal ses i lyset af Ungarns forudgå-ende konsolidering i lyset af henstillingerne siden 2004 og i lyset af, at en sådan stramning på da-værende tidspunkt vurderedes at være tilstrækkelig). Ifølge Kommissionens efterårsprognoseskønnedes Ungarn at få et overskud på den offentlige saldo på 3,6 pct. af BNP i 2011 som følge afengangstiltag, og et underskud på henholdsvis 2,8 pct. af BNP i 2012, og 3,7 pct. af BNP i 2013.Kommissionen bemærker, at underskuddet for 2012 kun ventes at komme under referenceværdiensom følge af effekten fra engangstiltag i 2012 på omkring 0,9 pct. af BNP. Da engangstiltagenedesuden ikke styrker den strukturelle saldo, skønnes ifølge efterårsprognosen en samlet forværring

42af den strukturelle saldo på 2,75 pct. af BNP for 2010 og 2011 i modstrid med Ungarns henstilling.Den strukturelle balance skønnedes dog forbedret med 2½ pct. af BNP i 2012, som følge af tiltagog strukturreformer.Den offentlige gæld skønnes at være nået op på 80 pct. af BNP i 2011, efterfulgt af et moderat faldtil 78,5 pct. af BNP i både 2012 og 2013, hvilket Kommissionen vurderer er i strid med anbefalin-gen til Ungarn om at få styr på gældsudviklingen.På baggrund af ovenstående vurderede Kommissionen i forbindelse med efterårsprognosen i2011, at Ungarn havde ydet en utilstrækkelig indsats, og kommissionen anbefalede derfor yderlige-re stramninger i november 2011.Efterfølgende vedtog Ungarn en konsolideringspakke med en samlet stramning på 0,4 pct. af BNPden 15. december. Effekten af denne pakke blev dog opvejet af øgede udgiftsinitiativer i finanslo-ven for 2012, således at det skønnede underskud for 2012 var næsten uændret. Videreudvikling afdet ungarske strukturreform-program og andre initiativer resulterede i en forbedring af det skønne-de underskud for 2013, der nu skønnes til 3,25 pct. af BNP, hvilket dog fortsat overstiger referen-ceværdien på 3 pct.Derfor vurderer Kommissionen, at der på trods af diverse initiativer ikke er en passende fremgangmod en rettidig og holdbar forbedring af de offentlige finanser i Ungarn.Kommissionen anbefaler en rådsbeslutning om, at Ungarn har gjort en utilstrækkelig indsats for atkorrigere sit offentlige underskud under art. 126(8). Betinget af vedtagelsen af rådsbeslutningenunder 126(8) vil Kommissionen i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten anbefalerådet at rette en ny henstilling til Ungarn under art. 126(7). Denne henstilling skal vedtages af Rå-det senest to måneder efter rådsbeslutningen under art. 126(8). I så fald vil der være tale om Un-garns femte henstilling i perioden 2004-2012. Rådsbeslutningen under 126(8) kan desuden efter-følges af et forslag fra Kommissionen til Rådet om helt eller delvist at suspendere Ungarns samhø-righedsfondsmidler fra EU (jf. Rådsforordning (EC) No. 1084/2006), som svarer til 1,7 pct. af BNP.MaltaMalta modtog i 2010 en henstilling fra EU under art. 126(7)) med krav om at bringe det offentligeunderskud under 3 pct. senest i 2011 og at sikre en samlet forbedring af den strukturelle saldo på0,75 pct. i 2011. I Kommissionens efterårsprognose skønnedes det offentlige underskud til 3,0 pct.af BNP i 2011, 3,5 pct. af BNP i 2012 og 3,6 pct. af BNP i 2013. Den forventede forbedring af denstrukturelle saldo i 2011 levede op til henstillingen, men den forventede udvikling i det offentligeunderskud var ikke i overensstemmelse med henstillingen. (jf. bilag 1)Efterfølgende vedtog den maltesiske regering finansloven for 2012 (14. nov.), hvilket førte til opda-terede skøn for det offentlige underskud på 2,6 % af BNP i 2012 og 2,9 pct. af BNP i 2013.Kommissionen vurderer på den baggrund, at den finanspolitiske indsats er tilstrækkelig, at udvik-lingen er i overensstemmelse med en rettidig og holdbar forbedring af det offentlige underskud, ogat det dermed aktuelt er unødvendigt at tage yderligere skridt overfor Malta i EDP-proceduren.CypernCypern modtog i februar 2010 en henstilling fra EU under art. 126(7)) med krav om at bringe detoffentlige underskud under 3 pct. senest i 2012, og at sikre en samlet forbedring af den strukturellesaldo på 1½ pct. i perioden 2011-2012. Ifølge Kommissionens efterårsprognose fra november2011 skønnedes det forventede underskud til 6,7 pct. af BNP i 2011, til 4,9 pct. af BNP i 2012, ogendelig til 4,7 pct. af BNP i 2013. Samtidig var den forventede forbedring af den strukturelle saldo

43på samlet 0,7 pct. af BNP for perioden 2011-2012. Dermed levede Cypern ikke op til sin henstilling.(jf. bilag 1)Men efterfølgende vedtog Cypern en finanslov for 2012 i december 2011 og en konsolideringspak-ke, der reducerede de skønnede underskud til henholdsvis 2,7 pct. af BNP i 2012 og 1,8 pct. afBNP i 2013 jf. tabel i bilag 1.Som følge af forbedringerne af den offentlige saldo, skønner Kommissionen, at de Cypriotiskemyndigheder har gjort tilstrækkeligt for at leve op til henstillingen. Det er dermed unødvendigt attage yderligere skridt overfor Cypern i EDP-proceduren. Kommissionen bifalder især Cyperns ud-giftsorienterede konsolideringsstrategi, og at finansloven er baseret på forsigtige makroøkonomiskeskøn.PolenPolen modtog i juli 2009 en henstilling fra EU (jf. art. 104(7)) med krav om at bringe det offentligeunderskud under 3 pct. senest i 2012 og at sikre en gennemsnitlig årlig forbedring af den strukturel-le saldo på 1,25 pct. i perioden 2010-2012. Ifølge Kommissionens efterårsprognose fra november2011 skønnedes det offentlige underskud til 5,6 pct. af BNP i 2011, 4 pct. af BNP i 2012, og 3,1pct. af BNP i 2013. Grundet en revision af tallene siden henstillingen i 2009 ville forbedringen i denstrukturelle saldo for perioden fra 2010 til 2012 ikke have været tilstrækkelig til at opfylde henstillin-gen.Efterfølgende vedtog den nye polske regering en finanslov for 2012 (8. dec. 2011) med en rækkebudgetforbedringer, som resulterede i forbedrede skøn for det offentlige underskud, som nu skøn-nes til 3,3 pct. af BNP i 2012 og 2,6 pct. af BNP i 2013.Vurderingen af, hvorvidt Polen har efterlevet sin henstilling under EDP-proceduren, skal tage højdefor budgetmæssige effekter af systemiske pensionsreformer. Hvis et givent lands offentlige under-skud overstiger, men er tæt på 3 pct. som følge af kortsigtede negative effekter af en sådan pensi-onsreform, så skal der tages højde for de budgetmæssige nettoomkostninger af reformen i vurde-ringen af underskuddet, hvis der gælder 1) at det offentlige underskud i det pågældende land fort-sat er faldende, 2) at landets gældsrate ikke overstiger 60 pct. af BNP, og 3) at finanspolitikkengenerelt er holdbar.Da Polens underskud skønnes til 3,3 pct. af BNP i 2012, og dermed er tæt på 3-procents-grænsen,og gældsraten samtidig er stabil og skønnes til 56 pct. af BNP i 2020, vurderer Kommissionen atman for Polen’s vedkommende kan tage højde for de direkte nettoomkostninger af den polskepensionsreform, som svarer til ca. 0,6 pct. af BNP i 2012, når man vurderer om Polen har levet optil sin henstilling.Kommissionen anbefaler på denne baggrund, at der foreløbig ikke tages yderligere skridt i EDP-proceduren mod Polen.

BaggrundECOFIN vedtog den 4. oktober og DER endosserede den 23. oktober den endelige reformaftaleom et styrket økonomisk samarbejde i EU. Reformaftalen (”six-packen”) indeholder seks retsakter,som vedrører en styrkelse af de finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten, et nyt samar-bejde om makroøkonomiske ubalancer samt et direktiv om nationale budgetmæssige rammer.Reformen styrker koordinationen og den fælles overvågning af landenes økonomiske politik med etvæsentligt fokus på at øge budgetdisciplinen for derved at sikre sunde og holdbare offentlige finan-ser. Derfor vedrører tre af de seks retsakter de fælles finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækst-pagten. En retsakt vedrører forordningen om pagtens forebyggende del, en retsakt vedrører for-ordningen om pagtens korrigerende del, mens en retsakt vedrører en ny særskilt forordning, derbeskriver de nye sanktioner, som kun gælder for eurolande.Efter den endelige vedtagelse skal reformen nu implementeres. Et centralt element i det europæi-ske semester er den løbende overvågning af den økonomiske udvikling i EU-landene, hvor euro-landene indleverer stabilitetsprogrammer og ikke-eurolande konvergensprogrammer. Programmer-ne, som indleveres hvert år i april, beskriver landenes efterlevelse af reglerne i Stabilitets- ogVækstpagten, herunder udviklingen i en række nøglevariable for det forudgående år, det nuværen-de år samt den forventede udvikling i de tre kommende år. Implementeringen af reformaftalen in-debærer en ændring af adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne. Adfærds-kodekset er en politisk aftale i tilknytning til Stabilitets- og Vækstpagten, der består af en tekniskpræcisering af indholds- og formkrav til stabilitets- og konvergensprogrammerne.Adfærdskodekset indebærer således ikke nye bestemmelser, men forklaringer og tekniske detaljeri relation til Stabilitets- og Vækstpagten, som den er udformet efter reformaftalen (”six-packen”).

48Ændringen af forordningen vedrørende den forebyggende del af pagten, som er vedtaget i kraft afreformaftalen (”six-packen”) indebærer, at vurderingerne af landenes fremskridt mod MTO, nu skalinddrage et nyt princip om, at den ikke-finansierede vækst i en vis andel af de offentlige udgifter(udgiftsmålet) bør ligge under den potentielle BNP-vækstrate, hvilket derfor fremgår af den revide-rede adfærdskodeks.Den grundlæggende tanke med den nye udgiftsregel er, at EU-landene skal anvende uventedeoffentlige indtægter til reduktion af underskud og gæld og undlade at lade uventede indtægter sæt-te sig i højere offentlige udgifter, hvilket særligt var tilfældet i flere EU-lande i de gode år, der ledteop til krisen. Udgiftsreglen skal ifølge den reviderende adfærdskodeks derfor indrettes således, atvæksten i de offentlige udgifter ikke må overstige en EU-beregnet potentiel BNP-vækstrate. Denpotentielle BNP-vækst beregnes som et gennemsnit over foregående faktiske og fremtidige skøn-nede tal. I beregningen af væksten i de offentlige udgifter (udgiftsmålet) fraregnes konjunkturbetin-gede ændringer i udgifter til ledige, renteudgifter, udgifter til EU-programmer og diskretionære skat-teændringer. Diskretionære skatteændringer fraregnes, idet udgiftsreglen ikke skal vurdere niveau-et af de offentlige udgifter, men alene den vækst i udgifterne, som ikke er finansieret. Endelig skalden nye udgiftsregel tage højde for de potentielt store variationer i offentlige investeringsudgifter,særligt i små EU-lande.Hvis et EU-land har nået sit MTO, er kravet, at væksten i udgiftsmålet højst bør være lig den poten-tielle BNP-vækst. Såfremt et EU-land ikke har nået sit MTO, skal landet fortsat sikre årlige struktu-relle budgetforbedringer på som minimum ½ pct. af BNP, indtil MTO er nået og mere i gode tider.Tidligere blev tilpasningen mod MTO alene vurderet på baggrund af en overordnet vurdering medden strukturelle saldo som reference, men med vedtagelsen af ændringen til retsakten, skal denneoverordnede vurdering nu også inddrage den nye udgiftsregel. Det betyder, at hvis et land ikke harnået sit MTO, skal udgiftsvæksten ligge tilstrækkeligt under den potentielle BNP-vækst, således atudgiftsvæksten er konsistent med kravet til forbedringen af den strukturelle saldo på ½ pct. af BNP.Den reviderede adfærdskodeks beskriver også i relation til den forbyggende del af pagten, at så-fremt ens gæld overstiger 60 pct. af BNP, så skal tilpasningen mod MTO være hurtigere.Hvis en helhedsvurdering peger på en utilstrækkelig indsats for at nå MTO, så kan EU-landenemed den ændrede forordning modtage en henstilling om at sikre fremskridt mod MTO. Hvis euro-lande ikke efterlever henstillingen, kan den suppleres med sanktioner i form af en rentebærendedeponering svarende til 0,2 pct. af BNP. Den reviderede adfærdskodeks uddyber, at en tilpasningmod MTO som udgangspunkt vurderes utilstrækkelig, hvis både 1) afvigelsen i den strukturellesaldo fra kravet om årlige forbedringer på 0,5 pct. af BNP, er mindst 0,5 pct. i et år (dvs. man ikkekan foretage forringelser af struktursaldoen), eller mindst gennemsnitligt 0,25 pct. BNP på hinan-den to følgende år, og 2) væksten i de offentlige udgifter i forhold til den potentielle BNP-vækst haren negativ effekt på den offentlige saldo på mindst 0,5 pct. af BNP i et år eller samlet over to år.Tilpasningen kan også vurderes utilstrækkelig, hvis kun en af betingelserne, 1) og 2), bekræftes ogen samlet vurdering samtidig peger på manglende efterlevelse af tilpasningkravet til MTO. Endeligfremgår det, at tilpasningen mod MTO ikke vurderes utilstrækkelig, såfremt det skyldes en væsent-lig økonomisk nedgang i EU som helhed, eller ved usædvanlige begivenheder, som ikke er i EU-landets kontrol, og som har stor negativ indflydelse på den offentlige saldo, forudsat at begivenhe-den dog ikke sætter den finanspolitiske holdbarhed i fare.I relation til den korrigerende del af pagten beskriver det nuværende adfærdskodeks, at Kommissi-onen vil udfærdige en rapport under artikel 126.3, såfremt det offentlige underskud overstiger 3 pct.af BNP. Ændringen af forordningen vedrørende den forebyggende del af pagten indebærer enoperationalisering af gældskriteriet om, at den offentlige bruttogæld højst må udgøre 60 pct. afBNP eller skal falde med tilfredsstillende hastighed. Derfor beskriver den reviderede adfærdsko-deks, at Kommissionen også vil udfærdige en rapport under artikel 126.3, hvis 3 forudsætningervedrørende den offentlige gæld gør sig gældende; 1) hvis gælden overstiger 60 pct. af BNP, 2)hvis den del af gælden, der overstiger 60 pct. af BNP, ikke aftager eller ventes at aftage med 5 pct.i gennemsnit over en treårig periode (eksempelvis skal et land med en offentlig gæld på 100 pct. af

49BNP således reducere gælden med 2 pct. af BNP årligt i gennemsnit over 3 år), 3) og hvis bruddetmed gældsreduktionen ikke skyldes konjunkturcyklen. Af den reviderede adfærdskodeks fremgårdog, at EDP-proceduren ikke alene kan åbnes på baggrund af et brud med gældskriteriet, men skalvurderes på baggrund af en række relevante faktorer. Disse faktorer bør bl.a. indeholde den mel-lemfristede udvikling i særligt potentiel vækst, den offentlige saldo og den offentlige gæld, herunderi forhold til risikofaktorer samt tiltag i forhold til proceduren for uforholdsmæssigt store underskudog proceduren for uforholdsmæssigt store ubalancer.Sektion III forhold til den tidligere adfærdskodeks indeholder den reviderende adfærdskodeks krav om enyderligere dekomponering af offentlige udgifter og indtægter mhp. vurdering af overholdelse afudgiftsreglen, som skal indgå i helhedsvurderingen af fremskridt mod MTO, yderligere krav om tal,der vedrører den offentlige gæld, tal vedrørende eventuelle pensionsreformer og tal for offentligegarantier, herunder i forhold til den finansielle sektor.

BaggrundMakrofinansiel assistance (MFA) er et instrument i EU’s eksterne samarbejde med tredjelande,som er geografisk, politisk og økonomisk tæt på EU. MFA er et krisefinansieringsinstrument, somgives enten som lån eller gaveelement eller kombination heraf, og som skal lette kortvarige beta-lingsbalancevanskeligheder for modtagerlande og understøtte en reformdagsorden. MFA komple-menterer IMF- og Verdensbankprogrammer. MFA er betinget af eksistensen af et IMF-program, etidentificeret finansieringsbehov og respekt af demokratiske værdier og principper. Udbetaling afMFA er betinget af tilfredsstillende opfyldelse af betingelser forbundet med assistancen og IMF-programevalueringer.Ifm. Lissabon-traktatens ikrafttrædelse meddelte Kommissionen, at man ønskede at se på, hvorledesMFA som instrument i fremtiden kan håndteres mere effektivt, herunder sikre en hurtig reaktion i krise-situationer. Kommissionen har på den baggrund den 4. juli 2011 fremsat forslag om en ny rammefor-ordning vedr. beslutning om tildeling af MFA. Formålet med forslaget er at gøre MFA mere effektivtsom et instrument i krisesituationer. Kommissionen anfører, at der er behov for en beslutningsprocesfor MFA, som undgår langtrukne procedurer og forsinkelser. Kommissionen vurderer, at forslaget vilbidrage til, at modtagerlande i højere grad vil kunne modstå kortvarige eksterne finansieringsvanske-ligheder og understøtte en tilpasning mod en holdbar betalingsbalanceudvikling. Kommissionen vurde-rer endvidere, at hurtigere implementering af MFA vil øge instrumentets komplementaritet med finan-sieringen fra internationale finansielle institutioner (særligt IMF og Verdensbanken). Behandlingen afen sag om MFA - fra en officiel anmodning fra et tredjeland modtages til et forslag fremsættes afKommissionen og den efterfølgende lovgivningsmæssige behandling i regi af Rådet og Europa-Parlamentet (EP) - strækker sig i dag gennemsnitligt over mere end 1 år, hvilket Kommissionen me-ner, understreger behovet for en mere effektiv beslutningsprocedure.Forhandlingerne om forslaget er foregået på teknisk niveau. COREPER den 15. december 2011nåede til enighed om en generel indstilling for Rådet om formandskabets seneste kompromisfor-slag. Forslaget har i regi af Rådet forinden været behandlet i Finansrådsgruppen. Trialogforhand-lingerne med EP ventes indledt i løbet af 1. halvår 2012.

Beslutningsproceduren for makrofinansiel assistanceEfter Lissabon-traktatens ikrafttrædelse træffer Rådet og EP beslutning om MFA efter den alm. lovgiv-ningsprocedure. Efter at en beslutning om MFA er taget, gives Kommissionen de nærmere implemen-terende gennemførelsesbeføjelser for MFA iht. komitologiproceduren (2011/182/EU og tidl.1999/468/EU, jf. TEUF artikel 291), hvor Kommissionen bistås af et udvalg bestående af repræsentan-ter fra medlemslandene med Kommissionen som formand, som ikke deltager i udvalgets afstemnin-ger. Dette indebærer bl.a., at Kommissionen i samarbejde med de relevante myndigheder i modtager-landet fastlægger de økonomisk-politiske betingelser som fastlagt i et Memorandum of Understanding(MoU) forbundet med udbetalingen af MFA, de finansielle betingelser for assistancen som fastlagt i enlåneaftale og aftale om gavebistand, gennemfører overvågningsmissioner til modtagerlandet og tagerstilling til udbetaling af MFA. Kommissionen informerer løbende Rådet og EP om implementeringen afMFA og udbetalingen af assistancen, og evaluerer efterfølgende på forløbet og virkningen af MFA.Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) varetager en konsulterende rolle i implementeringen afMFA.Som en central del af Kommissionens forslag til rammeforordning tildeles Kommissionen gennem-førelsesbeføjelser til vedtagelse af beslutninger om tildeling og implementering af MFA. Medlems-landenes kontrol af Kommissionens implementerende beføjelser af MFA sker iht. komitologiprocedu-ren. Under denne komitologiprocedure vil Kommissionen afgive et udkast til beslutning om tildeling afMFA til et udvalg bestående af repræsentanter fra medlemslandene, som vil kunne afgive en udtalelseom forslaget (iht. undersøgelsesproceduren). Udvalget træffer her afgørelse med kvalificeret flertal.Afgiver udvalget en positiv udtalelse, vil Kommissionen vedtage beslutningen om MFA. Afgiver udval-get en negativ udtalelse, vedtager Kommissionen ikke beslutningen. Afgiver udvalget ingen udtalelse,vil Kommissionen stadig kunne vedtage en beslutning om MFA, medmindre et simpelt flertal af udval-gets medlemmer modsætter sig dette. Beslutningen kan ved en negativ eller ingen udtalelse henvisestil et appeludvalg, som også er sammensat af repræsentanter for medlemslandene med Kommissio-nen som formand, hvorefter Kommissionen med en positiv udtalelse fra appeludvalget vedtager for-slaget, ved en negativ udtalelse ikke vedtager forslaget og ved ingen udtalelse kan vedtage forslaget.Når en beslutning om MFA er truffet iht. komitologiproceduren implementeres beslutningen ifølgeKommissionens forslag af Kommissionen, som det er tilfældet under Lissabon-traktaten. Kommissio-nen fastlægger i samarbejde med de relevante myndigheder i modtagerlandet de økonomisk-politiskebetingelser forbundet med udbetalingen af MFA mv. De økonomisk-politiske betingelser vedtages afKommissionen under hensyntagen til udvalgets udtalelse (iht. rådgivningsproceduren). Udvalget afgi-ver udtalelse med simpelt flertal.Det kompromis for Rådet som der er enighed om, fastholder, at beslutning om tildeling af MFA træffesaf Rådet og EP efter den alm. lovgivningsprocedure. Kompromiset indebærer endvidere, at beslutningom fastlæggelse af betingelser for MFA, udbetaling, refinansiering af lån mv. træffes iht. undersøgel-sesproceduren. EFC ventes med forslaget igen at varetage en konsulterende rolle om MFA.Formalisering og opdatering af de overordnede retningslinjer for makrofinansiel assistanceTildelingen af MFA foregår efter nogle overordnede ikke juridisk bindende kriterier og principper (desåkaldte Genval-kriterier, som fungerer som overordnede retningslinjer for tildeling af MFA), somindebærer, at assistancen skal være ekstraordinær af karakter, geografisk afgrænset, forbundetmed opfyldelsen af særlige politiske forudsætninger, herunder respekt for demokratiske værdier,menneskerettigheder og retsstatsprincipper, komplementere finansiering fra IFI’s, være forbundetmed opfyldelsen af nærmere fastlagte økonomisk-politiske konditionaliteter og indebære stærkfinansiel disciplin. Disse retningslinjer fremgik senest af Rådets konklusioner af 8. oktober 2002 ogblev bekræftet af EFC i marts 2006. Med Kommissionens forslag til rammeforordning formaliseres

53disse retningslinjer og opdateres og præciseres mht. geografisk afgrænsning, komplementaritet ogfinansiel disciplin, mens de øvrige indholdsmæssigt videreføres uændret.Geografisk afgrænsning:Potentielle modtagere af MFA er lande, som er geografisk, politisk ogøkonomisk tæt på EU. Dette omfatter kandidatlande og potentielle kandidatlande, de tre europæi-ske lande i SNG (Hviderusland, Moldova og Ukraine) og lande omfattet af Barcelona-processen(lande uden for EU omfattet af EU’s Middelhavssamarbejde). Andre lande kan under særlige om-stændigheder også komme i betragtning til MFA.Med Kommissionens forslag til rammeforordning defineres det, at de lande som er berettigede tilMFA, er alle kandidatlande og potentielle kandidatlande, alle lande omfattet af EU’s naboskabspoli-tik, herunder landene i det sydlige Kaukasus: Armenien, Aserbajdsjan og Georgien, jf. bilag 1, samti exceptionelle og behørigt begrundede tilfælde andre lande. Sådanne lande skal være geografisk,politisk og økonomisk tæt på EU.Kommissionens forslag præciserer, men ændrer ikke ift. situationen i dag på sammensætningen afberettigede MFA-lande. Kompromiset fastholder dette.Komplementaritet:MFA forudsætter eksistensen af et IMF-program i modtagerlandet. Under hen-syntagen til passende byrdefordeling med øvrige donorer kan MFA i dag som hovedregel udgøreop til 60 pct. af et modtagerlands eksterne residuale finansieringsbehov (det overordnede eksternefinansieringsbehov efter ekstraordinær finansiering fra IFI’s) for kandidat og potentielle kandidat-lande og en tredjedel af det residuale finansieringsbehov for andre lande.Med Kommissionens forslag til rammeforordning bekræftes komplementaritetsprincipperne ift. IFI’sog byrdefordelingen med andre donorer, men forslaget indeholder ikke eksplicitte lofter for, hvorstor en del af det residuale finansieringsbehov, som må komme fra MFA. Kompromiset fastholderde nuværende principper for lofter i tildelingen af MFA.Rådets kompromis lægger også op til, at beslutning og omfanget af MFA fortsat skal baseres pådet residuale eksterne finansieringsbehov men under hensyntagen til det pågældende lands tilrådighed værende internationale valutareserver. Det residuale eksterne finansieringsbehov skalsåledes suppleres med en vurdering af niveauet af det pågældende lands internationale valutare-server målt på grundlag af relevante eksterne sårbarhedsindikatorer, herunder særligt udviklingen iniveauet af reserver i forhold til modtagerlandets eksterne gæld og import.Finansiel disciplin:MFA gavebistandskomponenten finansieres over budgetposten vedrørendemakroøkonomisk bistand inden for rammen af EU-forpligtelsesbevillingerne, dvs. de bevillingersom EU kan afgive i et givent budgetår. For lånekomponenten får Kommissionen tildelt beføjelsertil at optage lån på kapitalmarkederne på vegne af EU, som derefter videreformidler låneprovenuettil modtagerlandet på lignende vilkår. Af lånekomponenten overføres 9 pct. af lånebeløbet til engarantifond på EU-budgettet i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 480/2009 om oprettel-se af en garantifond for aktioner ift. tredjelande. Garantistillelsen på garantifonden effektueres medto års forskydning ift. lånetilsagnene.Forslaget til rammeforordning bekræfter og tydeliggør de anvendte principper for fordeling mellemlån og gavebistand, hvilket har til hensigt at skabe øget gennemsigtighed og styrke den finansielledisciplin. Grundlaget for beslutningen om fordeling af MFA på lån eller gavebistand, eller en kombi-nation heraf, skal ske særligt under hensyntagen til modtagerlandets udviklingsniveau, gældshold-barhedsindikatorer og tilbagebetalingskapacitet og den generelle økonomiske situation og værekonsistent med praksis anvendt af IMF og Verdensbanken.Rådets kompromis præciserer, at MFA i udgangspunktet skal tildeles som et lån men i ekstraordi-nære tilfælde kan gives som gavebistand, hvor et modtagerlands særlige situation måtte tilsige det.Det præciseres videre, at tildelingen af MFA bør sikre en fair byrdefordeling med internationalefinansielle institutioner overfor det pågældende land, herunder tage hensyn til i hvilken udstrækningdisse gør anvendelse af koncessionelle betingelser, dvs. gør brug af et støtteelement, som afviger

55Regeringen vurderer generelt, at MFA er et til tider beslutningstungt instrument, som synes at stå ikontrast til instrumentets virke som krisehåndteringsinstrument, hvilket kan hindre en rettidig imple-mentering af MFA og dermed instrumentets effektivitet og positive indflydelse som helhed.Regeringen støtter på den baggrund generelt en ny rammeforordning for tildeling af MFA som led i atudbygge instrumentets effektivitet og indflydelse som et krisehåndteringsinstrument ved kortvarigebetalingsbalancevanskeligheder.Regeringen finder, at MFA bør sikre en passende og konsistent byrdefordeling med øvrige internatio-nale donorer, og finder principielt, at MFA i langt overvejende grad bør tildeles som lån frem for gave-bistand og under generel hensyntagen til modtagerlandets udviklingsniveau, gældsholdbarhedsindika-torer og særlige forhold i øvrigt. Der lægges fra dansk side vægt på gennemsigtighed for så vidt angårde kriterier, som lægges til grund for fordelingen af MFA på låne- og gavebistand.Andre landes holdningerLandene støtter generelt Rådets kompromis, som ikke vurderes væsentligt at ændre ved de nuværen-de principper for MFA.Landene støtter således generelt en ny rammeforordning for MFA, som skal udbygge instrumentetsrelevans som et krisehåndteringsinstrument. Landene er dog generelt skeptiske over for en tildeling afimplementeringsbeføjelser til Kommissionen ift. MFA, og ønsker at fastholde den nuværende beslut-ningsprocedure. Landene har endvidere lagt vægt på, at MFA som udgangspunkt bør tildeles som lånog kun i ekstraordinære tilfælde som gavebistand.