Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
ERU Alm.del Bilag 107
Offentligt
INSPIRATIONSPUNKTER
19. december 2011
Talepapir til åbent samråd i ERU den 20. december 2011 fra kl. 14Samrådsspørgsmål E stillet af Kim Andersen (V), Mads Rørvig (V)og Hans Chr. Schmidt (V)Ministeren bedes kommentere den problemstilling, som gartnerierhvervetopridser i sine henvendelser til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, jf.ERU alm. del – bilag 69.
IndledningJeg er blevet bedt om at kommentere de problemstillinger, somgartnerierhvervet har opridset i deres henvendelse til Erhvervs,Vækst- og Eksportudvalget.Problemstillingerne dækker relativt bredt og vedrører en rækkeforskellige ministres ressort. Jeg svarer på regeringens vegneog har i den forbindelse fået bidrag fra Ministeriet for Klima,Energi og Bygninger, Skatteministeriet, Beskæftigelsesmini-steriet og Miljøministeriet.Herudover vil jeg gerne minde om, at der jo pågår forhandlin-ger om regeringens energiudspil, hvor en bred kreds siddermed om bordet. Her vil der også være mulighed for at drøftede rejste spørgsmål.Spørgsmål aDer ønskes en stillingtagen til forslaget om en samfundskontrakt medgartnerierhvervet om bæredygtig produktion.
Svar:Dansk Gartneri har fremført, at de gerne vil indgå en sam-fundskontrakt om bæredygtig produktion, hvor de overordnetbinder sig til nogle mål for energieffektiviseringer og brug afvedvarende energi imod at få garanti for, at afgifter mv. ikkestiger yderligere. En sådan ”kontrakt” vil skulle anmeldes og
2/9
godkendes i EU. Erfaringerne viser, at det kan være vanskeligtog tage lang tid at få godkendt sådanne lempelser.Hvis lempelsen skulle være i procesenergiafgiften, så er gart-nerne allerede i dag på minimum-satsen i EU's energibeskat-ningsdirektiv. Det vurderes at være særdeles vanskeligt at fålavet en speciel ordning for gartnerne, hvor satserne skal væreunder minimumssatsen i EU.Mht. PSO og tariffer er der tale om gebyrer, der som udgangs-punkt skal betales lige af alle. En undtagelse vurderes ikke mu-lig.Regeringen vil imidlertid gå i dialog med gartnerierhvervet,særligt om mulighederne for at få tilskud fra en ny tilskudsord-ning til VE til proces, der indgår i regeringens energiudspil,samt muligheder for at få rådgivning og tilskud til energieffek-tivisering indenfor energiselskabernes spareindsats.
Spørgsmål bMinisteren bedes vurdere omkostningsstigningen i forbindelse med rege-ringens energihandlingsplan ”Vores energi”, som skønnes til 113 mio.kr. for gartnerierhvervet, set i forhold til de indtjeningsmuligheder, somer og har været i erhvervet.
Svar:I forhold til vurderingen af omkostningsstigningen for gartne-rierhvervet som følge af energiudspillet har Skatteministerietoplyst følgende:Beregningerne fra Dansk Gartneri dokumenterer, at det ikke erNOX-afgiften, der belaster gartnerierne, men derimod stignin-gen i PSO og nettariffer samt selve målet om at overgå fra fos-sil til vedvarende energi.Det skal i den forbindelse pointeres, at ambitionen om at udfa-se fossil energi også var den forrige regerings målsætning. Li-
3/9
geledes indebærer oppositionens energiudspil ”Energistrategi2050” også væsentlige stigninger i PSO og nettariffer.Stigningerne i PSO og nettariffer indfases dog gradvist fremmod 2020, ligesom overgangen til vedvarende energi også vilforegå gradvist frem mod 2050.Jeg er samtidig bekendt med, at situationen [for gartnerne] ogeventuelle lempelser [for gartnerne] indgår i de igangværendeenergiforhandlinger, som en bred kreds af partier, herunderspørgeren jo deltager i.Beregningerne af konsekvenserne af energiudspillet for gartne-rierhvervet tager ikke højde for, at en række virksomheder vilfå gavn af den energispareindsats, der vil blive gennemført afenergiselskaberne og af den nye grønne erhvervsordning,hvorefter der gives tilskud til anvendelse af vedvarende energitil procesformål.Med hensyn til en vurdering af de indtjeningsmuligheder, somer og har været i gartnerierhvervet, fordrer det et indgåendestudie af de enkelte virksomheders regnskab samt et indgåendekendskab til fremtiden for gartnerierhvervet. Det har såledesikke indenfor den angivende tidsfrist været muligt at vurderedette.
Spørgsmål cMinisteren bedes redegøre for beskæftigelseseffekten, hvis 80 pct. af er-hvervet bliver nødsaget til at lukke ned. Hvilke initiativer vil blive tagetfor at skaffe ny beskæftigelse til de ansatte i gartnerierhvervet?
Svar:Dansk Gartneri har i forbindelse med offentliggørelsen af rege-ringens energiudspil peget på, at de forventede omkostnings-stigninger for væksthusgartnerierne vil true store dele af bran-chen med lukning og føre til tab af arbejdspladser i udkantsom-råderne.
4/9
Det er naturligvis en problemstilling, jeg som erhvervs- ogvækstminister tager alvorligt. Men jeg vil gerne benytte lejlig-heden til at pege på, at dansk økonomi er meget fleksibel. Ogerfaringer fra en lang række andre brancher viser, at danskevirksomheder er gode til at omstille sig og finde nye forret-ningsmuligheder. Derfor er det væsentligt at bemærke, at detpå ingen måde er givet, at de 80 pct. af gartnerierhvervet, dernævnes i spørgsmålet, vil lukke ned som følge af initiativerne ienergiudspillet.En del gartnerier vil sandsynligvis kunne finde nye løsninger,der gør det muligt at opretholde produktionen – også når pri-serne på udledning af CO2, og dermed energi, stiger. I den for-bindelse er det væsentligt at pege på, at de øgede afgifter ienergiudspillet indfases gradvist frem mod 2020. Det givervirksomhederne mulighed for at tilpasse sig de nye vilkår.Og så vil jeg gerne gøre opmærksom på, at der findes en rækkeordninger, der understøtter erhvervenes omstilling.Fx kan jeg nævne, at fornyelsesfonden under Erhvervs- ogVækstministeriet bl.a. støtter virksomheder i deres udviklingog markedsmodning af innovative grønne løsninger og ser-viceydelser. Fondens hovedformål er at skabe vækst, beskæfti-gelse og eksport. Her vil gartnerierne kunne søge støtte tilenergiprojekter, hvis løsningen har et innovativt markedspo-tentiale.Herudover har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskerihar oplyst, at der allerede fra 2011 er fundet ekstra midler iLanddistriktsprogrammet - i alt 70 millioner kroner - til inve-steringer i miljøteknologi.Heraf er der anvendt 7 mio. kr. til investeringer, der kan redu-cere energiforbrug m.v. i gartnerisektoren, som således i 2011har fået bevilget tilskud for i alt 22 mio. kr. ud af i alt 215 mio.kr. til investeringer i miljøteknologi under Landdistriktspro-grammet.
5/9
Med aftalen om finansloven for 2012 er det sikret, at denneforstærkede indsats på 70 mio. kr. kan fortsætte i 2012 og2013, bl.a. til et miljøteknologisk indsatsområde, der retter sigmod gartnerisektoren.Endelig vil jeg gerne pege på, at vi i energiudspillet lægger optil, at der skal ydes et tilskud til vedvarende energi anvendt iproces. Det vil også gavne gartnerierne.Gartnerierne beskæftiger knap 10.000 personer eller omkring7.500 fuldtidsbeskæftigede. Hvis det går så galt som det anta-ges i spørgsmålet, at 80 pct. af erhvervet lukker ned, bliver be-skæftigelseseffekten derefter.Så er der spørgsmålet om ny beskæftigelse til de ansatte i gart-nerierhvervet.Danmark har et meget fleksibelt arbejdsmarked med mangejobåbninger. Mange vil på sigt kunne finde job i andre bran-cher. Og den aktive beskæftigelsesindsats støtter op om denenkelte lediges jobsøgning.Herudover bidrager varslingspuljen til at sikre en hurtig ogsammenhængende indsats ved større afskedigelsesrunder. Derer tale om en lokalt forankret indsats, der involverer jobcente-ret og virksomheden. Der kører i 2011 og 2012 en forsøgsord-ning, hvor varslingspuljen kan bruges også på mindre arbejds-steder med mindst 20 ansatte. Dermed vil de større gartnerierogså kunne få glæde af ordningen.Det ligger generelt regeringen meget på sinde, at vi får skabtvækst og dermed også nye jobmuligheder i Danmark.Med finanslovens kickstart gives en saltvandsindsprøjtning tildansk økonomi med investeringer på næsten 11 mia. kr. i 2012og 8 mia. kr. i 2013. Det styrker alt andet lige både vækst ogbeskæftigelsen.
6/9
Derudover vil regeringen vil tage en række initiativer som kanforbedre den danske konkurrenceevne og dermed styrke væk-sten også på den lidt længere bane: Det vil være fokus i dekommende trepartsdrøftelser, der vil blive nedsat en produkti-vitetskommission, der vil blive lavet en fuldt finansieret skatte-reform, og vi vil sørge for et nationalt kompetence- og vi-densløft.De generelle rammevilkår for at drive virksomhed vil dermedblive forbedret med hensyn til arbejdsudbud, uddannelse,forskning og infrastruktur.Samtidig vil regeringen sikre en offensiv indsats på de bety-dende erhvervsområder, hvor danske virksomheder har vist, atde kan gøre det godt, ligesom vi skal sikre gode vilkår på er-hvervsområder med stort potentiale, fx det grønne område.En kombination af gode generelle rammevilkår og et størrefokus på de områder, hvor vi kan og skal gøre det godt, skalvære med til at løfte væksten og øge beskæftigelsen i Dan-mark.
Spørgsmål dHvor stort vil valutatabet være, hvis 80 pct. af gartnerierne lukker ned,og man bliver nødsaget til at importere planter og grøntsager fra udlan-det?
Svar:Lad mig starte med at sætte gartnerierhvervet lidt i perspektiv.Gartnerierne står for 0,1 procent af dansk økonomi målt vedbruttoværditilvæksten. Gartnerierne beskæftiger knap 10.000personer eller omkring 7.500 fuldtidsbeskæftigede. Det svarertil 0,3 procent af den samlede beskæftigelse i Danmark. Gart-nerierhvervet har forholdsvis lav bruttoværditilvækst målt pr.arbejdstime.
7/9
Godt 40 procent af gartneriernes produktion går til eksport. Dagartnerierne udgør en relativt lille del af dansk økonomi, såfylder gartneriernes eksport imidlertid også en forholdsvis lilleandel af den samlede danske eksport. Gartnerierne eksportere-de i 2008 for omkring 2,3 mia. kr. Det svarer til � procent afden samlede danske eksport.Som nævnt tidligere er det langt fra sikkert, at de 80 pct. afgartnerierhvervet, der nævnes i spørgsmålet, vil lukke ned somfølge af initiativerne i energiudspillet. Hvis man gjorde dentekniske antagelse, at 80 pct. af gartnerierhvervet lukker, så vildet have begrænset effekt på betalingsbalancen.Antager man, at de gartnerier, der eventuelt lukker ned, harsamme eksportandel som erhvervet generelt, reduceres ekspor-ten fra erhvervet med omkring 1,8 mia. kr. baseret på de senesttilgængelige tal for 2008.Hertil kommer, at den del af de lukkede gartneriers produktion,der går til hjemmemarkedet, vil skulle erstattes af import. Hvisdet antages, at forbrugsmønstret er uændret i Danmark, vil detindebære en stigning i importen på omkring 2 mia. kr., igenbaseret på 2008-tal, der er de senest tilgængelige. Det er knap� procent af den samlede danske import. Importværdien vildog være mindre, hvis priserne på planter, grøntsager mv. erbilligere i udlandet.Til sammenligning udgjorde overskuddet på betalingsbalan-cens løbende poster 97 mia. kr. i 2010.
Spørgsmål eHvad er de energimæssige konsekvenser, set i forhold til de krav, vi harher i landet til energieffektiv produktion, sammenlignet med produktions-forholdene i de lande, der skal importeres fra?
Svar:
8/9
Den danske væksthusproduktion er, på grund af den geografi-ske placering i Danmark, en meget energiintensiv produktion.Dette er bl.a. tilgodeset gennem lempelige energiafgifter, derfølger EU’s minimumssatser, jf. også svaret ovenfor påspørgsmål a. Den hollandske væksthusproduktion ligger ener-gieffektivt på højde med den danske, men på grund af landetsmildere klima er der en lille energimæssig fordel frem for pro-duktion i Danmark.
Spørgsmål fHvad er de miljømæssige konsekvenser, set i forhold til de krav, vi harher i landet til brug af pesticider m.v. Hvilke afledede effekter vil der væ-re for miljøet og sundheden?
Svar:I forhold til vurderingen af de miljømæssige konsekvenser somfølge af en eventuel øget import af frugt, grønt mm. har Mil-jøministeriet oplyst følgende:For så vidt angår miljø og sundhedsmæssige effekter forårsagetaf en eventuel udflagning af visse væksthuskulturer til andreEU lande indgår der bl.a. effekter forårsaget af eventuelle æn-dringer i pesticidanvendelsen.Spørgsmålet er forelagt Miljøstyrelsen, som overordnet setvurderer, at brugen af pesticider i almindelige lukkede vækst-huse har en begrænset indflydelse på det ydre miljø.Risikovurderingen og godkendelsen af pesticider til brug ivæksthuse og efterfølgende fastsættelse af maksimale restkon-centrationsniveauer i fødevarer sker efter samme kriterier i alleEU lande. En eventuel udflagning af væksthuskulturer til andreEU lande vurderes derfor overordnet set ikke at medføre øgetrisiko for hverken miljøet eller sundheden i EU.Dertil kan tilføjes, at der er stor variation i pesticidanvendelsenmellem de enkelte væksthuskulturer der dyrkes i Danmark. Vi
9/9
har i Danmark bl.a. en stor produktion af agurker og tomater,hvor den kemiske pesticidanvendelse er minimal, idet der istort omfang anvendes nyttedyr og mikrobiologiske plantebe-skyttelsesmidler. En udflagning af denne produktion til andreEU lande vurderes at kunne medføre et øget pesticidforbrug ogøget sandsynlighed for forekomst af pesticidrester. Men det vilafhænge af hvilke andre lande en udflagning vil ske til.For så vidt angår produktion af prydplanter er pesticidforbrugetnoget større end i tomat og agurkproduktionen. Til produktionaf disse kulturer vurderes der ikke at være nævneværdig for-skel i forbruget af pesticider mellem de enkelte EU-lande.
