Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
ERU Alm.del Bilag 101
Offentligt
1058088_0001.png
NOTAT
9. december 2011/rwr-dep

Referat af møde i Rådet (konkurrenceevne) den 5. december 2011

International aftale om en fælles patentdomstol

Der blev ikke opnået kompromis vedrørende den internationale aftale omen fælleseuropæisk patentdomstol. Italien valgte at træde ind i forslaget.Det polske formandskab fremlagde et kompromisforslag, som ikke fikopbakning. Formandskabet vil dog fortsat arbejde for en løsning indenudgangen af december 2011.

Sammenkobling af handels- og selskabsregistre

Der blev opnået generel indstilling om forslaget. Efter ønske fra en rækkemedlemsstater blev der udarbejdet en deklaration, der understregede, aten vedtagelse af forslaget ikke ville betyde, at der på forhånd ville bliveafsat midler i EU’s flerårige finansielle rammer til projektet.

Rådskonklusioner om industripolitik

Rådskonklusionerne om det industripolitiske flagskib blev vedtaget, i detvigtigheden af koordination af nationale industripolitikker blevfremhævet.

Kommissionens kommende SMV og konkurrenceevneprogram

Kommissionen v/ næstformand Antonio Tajani præsenterede programmetog lagde vægt på, at programmet både indeholder generelle finansielleinstrumenter og konkrete initiativer såsom ”Erasmus for Entrepreneurs”.

Rådskonklusioner om konsekvensvurderinger i Rådet

Rådskonklusionerne om konsekvensvurderinger i Rådet blev vedtaget. Enrække medlemslande tilkendegav støtte til Rådets arbejde medkonsekvensvurderinger, herunder SMV-testen og ’competitivenessproofing’. Enkelte medlemslande gav udtryk for, at de kunne have ønsketsig et højere ambitionsniveau.

Rådskonklusioner om Single Market Forum

Rådskonklusionerne om Single Market Forum blev vedtaget. En rækkemedlemslande fremhævede særligt anerkendelsesdirektivet, det digitaleindre marked og udbudsdirektiverne.

Rådskonklusioner om toldsamarbejde med østnabolande

Rådskonklusionerne om toldsamarbejde med østnabolande blev vedtaget.En række medlemslande tilkendegav deres støtte til det ØstligePartnerskab og vigtigheden af et stærkt toldsamarbejde med nabolandenemod øst.