1. RESUMÉArbejdet medEuroparådets reformprocesfortsatte i 2011, hvorreformens anden del blev præsenteret. Den samlede reform-pakke indeholder bl.a. forslag til bedre styring af organisatio-nen, koncentration af aktiviteter til kerneområderne, en fort-sættelse af domstolsreformen, en gennemgang af Europa-råds-konventionerne med henblik på at fastslå konventioner-nes fortsatte relevans samt overgang til et toårigt budget.Formandskabetblev varetaget afUkrainefra maj til novem-ber 2011. Ukraine prioriterede bl.a. beskyttelse af børns rettig-heder og styrkelse og udvikling af lokaldemokrati. I novem-ber 2011 overtogStorbritannienformandskabet med hovedfo-kus på den fortsatte reform af Den Europæiske Menneskeret-tighedsdomstol samt strømlining af Europarådets aktivitetervedrørende lokaldemokrati. Albanien overtager formandska-bet i maj 2012 og forventes at prioritere interkulturel og religi-øs dialog.Som led i den fortsatte domstolsreform blev der den 18.-20. april 2012 afholdt en konference i Brighton om fremtidenfor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Der blev iden forbindelse vedtaget en erklæring – den såkaldteBrigh-ton-erklæring,som følger efter erklæringerne fra Interlaken(2010) og Izmir (2011) – der indeholder en række forslag tilbl.a. bedre national implementering af Menneskerettigheds-domstolens afgørelser og yderligere effektivisering af klage-sagsbehandlingen ved Domstolen. Ministerkomitéen invite-res i erklæringen til i 2015 at vurdere reformprocessens effekt,herunder om der er behov for yderligere tiltag.Domstolen afsagde i 2011 dom i en enkelt sag mod Dan-mark (Osman v. Denmark), mens Danmark er frifundet i femandre sager.Situationen i Rusland, Ungarn, Ukraine og Tyrkiet harjævnligt været på dagsordenen under aktuelle politiskespørgsmål. ForRuslandsvedkommende drejer det sig omvalg og valglovgivning, forUngarnom forfatningsretligespørgsmål, forUkraineom selektiv retfærdighed og retstil-standen med udgangspunkt i dommen mod og behandlingenaf Yulia Tymosjenko og forTyrkietom arrestationen af journa-lister.Omvæltningerne i Nordafrika har i høj grad været pådagsordenen i Ministerkomitéen. Venedig-kommissionen harydet teknisk og juridisk bistand, mens dialogen med Marok-

2. EUROPARÅDETEuroparådet er en paneuropæisk organisation med 47 med-lemslande og er et resultat af de europæiske samlingsbestræ-belser efter anden verdenskrig. Den 5. maj 1949 underskrev10 lande – herunder Danmark – den grundlæggende ER-trak-tat, og året efter blev Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention (EMRK) vedtaget. Europarådets kerneværdier er:Menneskerettigheder, demokrati og retsstat.Den eneste stat i Europa (udover Pavestaten) som ståruden for Europarådet er Hviderusland, der fortsat ikke opfyl-der kravene til medlemskab og heller ikke ses at arbejde her-for. Europarådets beslutningstagende organ er Ministerkomi-téen. Den Parlamentariske Forsamling samt Kongressen afLokale og Regionale Myndigheder er rådgivende organer.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Domstolen)pådømmer klager anlagt mod medlemslandene for overtræ-delse af Menneskerettighedskonventionen.Der er på nuværende tidspunkt vedtaget over 200 konven-tioner i Europarådets regi, hvoraf ca. 30-40 regnes for at værede centrale for Europarådets kerneområder.Det er karakteristisk, at der inden for de konventionsbe-stemte områder sker overvågning af medlemslandenes over-holdelse af påtagne forpligtelser. Overvågningen foretagesbl.a. af uafhængige komitéer, der rapporterer til Ministerko-mitéen, som derefter vedtager anbefalinger til medlemslan-dene.2.1. EuroparådsformandskabetFormandskabet i Europarådet er af et halvt års varighed oggår på skift mellem medlemslandene i (engelsk) alfabetiskrækkefølge.Storbritannien overtog formandskabet fra Ukraine i no-vember 2011. Det ukrainske formandskab havde tilkendegi-

2vet følgende prioriteter: Beskyttelse af børns rettigheder,menneskerettigheder og retsstatsprincippet i sammenhængmed demokrati og stabilitet i Europa samt styrkelse og ud-vikling af lokaldemokrati. Der blev under formandsskabetarbejdet aktivt for at bidrage til at stoppe vold og overgreb påbørn og udvikle en europæisk strategi for børns ret til læge-hjælp. For så vidt angår lokaldemokrati arbejdede formand-skabet for at styrke lokale og regionale demokratiske proces-ser i Europa gennem udviklingen af samarbejdet mellem civi-lesamfund og de relevante myndigheder. Dette arbejde blevudmøntet i afholdelsen af en ministerkonference i Kiev den3.-4. november 2011 og vedtagelsen af Kiev-erklæringen omudviklingen af lokaldemokrati.Det britiske formandskabs prioriteter er: Reform af DenEuropæiske Menneskerettighedsdomstol1, fortsat støtte tilGeneralsekretærens reform af Europarådet, styrkelse af rets-statsprincipper (rule of law), beskyttelse af ytringsfrihed påinternettet, bekæmpelse af diskrimination på grund af seksu-el orientering samt strømlining af Europarådets aktivitetervedrørende lokaldemokrati. I praksis har det vist sig nødven-digt at prioritere indsatsen om reform af Menneskerettig-hedsdomstolen og Lokalkongressen2. I maj 2012 overtagesformandsskabet af Albanien. Ukraine, Storbritannien og Al-banien har søgt at koordinere deres formandsskabspriorite-ter. De mere specifikke albanske prioriteter foreligger endnuikke, men vægten vil formentlig blive lagt på interkultureldialog.2.2. GeneralsekretærenSiden september 2009 har Generalsekretæren været den tidli-gere norske statsminister Thorbjørn Jagland, som blev valgtmed et absolut flertal i første valgrunde.Generalsekretæren er ansvarlig over for Ministerkomitéenog er organisationens ansigt udadtil. Han varetager den stra-tegiske gennemførelse af prioriteter og budget, og er organi-sationens øverste administrative chef.3Generalsekretærenvælges af Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE)for en femårig periode. I juni 2012 fratræder den nuværendevicegeneralsekretær, der ligesom Generalsekretæren vælgesaf Forsamlingen. Der er to kandidater til posten: GabriellaBattaini-Dragoni (ITA), en af generaldirektørerne i Sekretaria-tet og Gérard Stoudmann (CHE), Generalsekretærens særligereformrådgiver. Den Parlamentariske Forsamling vælger dennye vicegeneralsekretær i juni 2012 på grundlag af Minister-komitéens indstilling af kandidater.2.3. Den fortsatte reform af EuroparådetGeneralsekretæren fremlagde i januar 2010 første del af sinreformpakke. Formålet er at skabe en mere fleksibel og foku-seret organisation med øget relevans og synlighed for Euro-pas borgere. Første del af reformpakken indeholdt forslag tilbedre styring af organisationen, koncentration af aktivite-ter/programmer til kerneområderne (fra 130 i 2010 til 38 i2011), samt en fortsættelse af domstolsreformen med henblikpå at øge Domstolens sagsafvikling.

Budget 2012:

Ordinært budget:240.016.900 euroDomstolens budget:67.206.800 euroReformens anden del blev prænsenteret i februar 2011 og in-deholder en gennemgang af konventionerne (bl.a. efter rele-vanskriterier), overgang til et toårigt budget, samt en oversigtover forslag til prioriteter i den nævnte budgetperiode. Krite-rierne for konventionsgennemgangen vil dels være relevans iforhold til kerneværdierne, dels omfanget af tiltrædelse tilkonventionerne.Et andet af reformens formål er at få sat en stopper for desenere års stigende personaleomkostninger, hvillet ser ud tilat være lykkedes. De senere års budgetsituation (nul-real-vækst) er den ramme, som Ministerkomitéen fastlægger forEuroparådets virksomhed.Reformerne er løbende blevet drøftet i Ministerkomitéenog relevante arbejdsgrupper, hvor de nyder bred støtte. Enrække kerneområder effektiviseres yderligere over den toåri-ge periode, bl.a. ved programsammenlægning. Dette skal for-uden at skabe nye synergieffekter give besparelser, som kanoverføres til andre prioriterede sektorer. Reformen medførerendvidere en vis, beskeden reduktion i personalet, og endvi-dere er en reform af pensionssystemet for kommende ansatteunder udarbejdelse. Den Parlamentariske Forsamling harforeløbig taget godt imod Generalsekretærens bestræbelser.2.4. MinisterkomitéenMinisterkomitéen er Europarådets overordnede besluttendeorgan. Den består af medlemslandenes udenrigsministre. Tildaglig varetages opgaverne i Ministerkomitéen og i de un-derordnede rapportørgrupper m.v. af udenrigsministrenesstedfortrædere, dvs. af de enkelte medlemslandes faste re-præsentanter (ambassadører) og repræsentationerne på ste-det, hvorfor Ministerkomitéen i det daglige arbejde bliver be-nævnt Stedfortræderkomitéen.2.4.1. Det årlige ministermødePå det årlige ministermøde behandles større sager, og dertræffes formelle beslutninger, forberedt af Stedfortræderko-mitéen. Møderne munder ud i et kommuniké, som også inde-holder fælles erklæringer i det omfang, der måtte være anled-ning hertil. Europarådets årlige ministermøde blev i 2011 af-holdt den 10.-11. maj i Istanbul, hvor emnerne blandt andetvar diversitet (baggrunden var »Living Together«-rapporten)den fortsatte reform af Menneskerettighedsdomstolen og na-boskabspolitik i medfør af omvæltninger i Nordafrika. I 2012afholdes ministermødet den 23. maj i Strasbourg.2.4.2. Det daglige arbejde i MinisterkomitéenEU-landenes delegationer ved Europarådet afholder ugentli-ge koordinationsmøder. Her fastlægges fælles holdninger,hvor muligt og ønskeligt, og eventuelt udarbejdes en erklæ-ring til et givet dagsordenspunkt som andre medlemslandekan vælge at tilslutte sig.Der bliver som udgangspunkt afholdt et ugentligt møde iMinisterkomitéen. Her bliver politiske spørgsmål drøftet, ogder bliver truffet beslutninger vedrørende Europarådets ar-

3bejde. Før en beslutning bliver fremlagt for Ministerkomité-en, har et udkast normalt været behandlet i en tematisk ar-bejdsgruppe (rapportørgrupper), som er nedsat af Minister-komitéen.Meget af det substantielle arbejde finder sted i en rækkestyrings- og ekspertkomitéer med deltagelse fra medlemslan-denes hovedstæder (fagministerier m.v.). Dette arbejde vil pået givent tidspunkt blive drøftet i Ministerkomitéens rappor-tørgrupper om demokrati, menneskerettigheder m.v. medhenblik på beslutning i Ministerkomitéen. Rapportørgrup-perne bistås af Ministerkomitéens sekretariat med planlæg-ning og organisering af møderne og udarbejdelse af mødedo-kumenter.Ministerkomitéens beslutninger vedrører konventioner,delaftaler, anbefalinger til medlemslandenes regeringer ogbesvarelse af anbefalinger fra Den Parlamentariske Forsam-ling. Ministerkomitéen besvarer endvidere spørgsmål fra in-dividuelle parlamentarikere. Endelig træffer Ministerkomité-en beslutninger vedrørende budget, prioritering, reformerm.v.Af stor vigtighed er Ministerkomitéens overvågning afmedlemslandenes efterlevelse af Europarådets kerneforplig-telser (eksempelvis under rammekonventionen om nationalemindretal, sprogpagten m.v.). Det er endvidere Ministerko-mitéens ansvar at overvåge medlemslandenes implemente-ring af Menneskerettighedsdomstolens afgørelser.4Bl.a. denordiske lande arbejder fortsat på at forbedre og effektiviserearbejdsgangen i Ministerkomitéen.2.4.3. Udviklingen i 2011 / 2012Retssagen mod Ukraines tidligere premierminister Yulia Ty-mosjenko har gennem det seneste år været et tilbagevenden-de emne på Ministerkomitéens dagsorden.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol besluttede idecember 2011 at give »priority treatment« til Yulia Timosjen-kos klage, efter Kievs appeldomstol havde afvist hendes ankeden 23. december 2011. Den 15. marts 2012 tilkendegav Dom-stolen i en meddelelse til den ukrainske regering, at regerin-gen måtte sikre, at Tymosjenko fik den nødvendige lægeligebehandling i en passende institution. Ud over det ukrainskeretssystems behandling af Tymosjenko er det især hendesfængselsvilkår og helbredstilstand, der har været drøftet iMinisterkomiteen. De ukrainske myndigheder besluttede ifebruar 2012 at offentliggøre CPT’s (European Committee forthe Prevention of Torture) rapport om fængsledes forhold iUkraine, men oplysningerne om de konkrete forhold for Ty-mosjenko er sparsomme.Europarådets aktivitetsplan for Ukraine er den mest ambi-tiøse plan Europarådet har vedtaget over for noget medlems-land, og den anses for et pilot-projekt. Aktivitetsplanen inde-holder en lang række forskellige aktiviteter, herunder aktivi-teter vedrørende uddannelse inden for retsvæsenet. Dan-mark yder et frivilligt bidrag til finansiering af et lokaldemo-kratiprogram og overvejer at yde bidrag til et program omuddannelse af anklagemyndigheden. Programmet for 2011 til2014 beløber sig til 24 mio. euro. Programmet er en fortsættel-se af programmet for 2008 til 2011.Georgien har fortsat været et fast punkt på dagsordenen iMinisterkomitéen. Det må forventes, at konflikten mellemGeorgien og Rusland på georgisk anmodning – og med rus-sisk modstand – vil kunne komme på dagsordenen for det år-lige ministermøde den 23. maj 2012. Generalsekretærens se-neste samlede rapport om konflikten i Georgien udkom den4

18. april 2012, og det konkluderes heri, at sikkerhedssituatio-nen er rolig om end usikker, samt at det politiske klima erpræget af gensidige beskyldninger. I de besatte områder harflere de facto valg fundet sted, som dog ikke anerkendes afdet internationale samfund.Et andet aktuelt punkt på dagsordenen i Ministerkomitéener de dele af den nye ungarske forfatning, som falder ind un-der Europarådets kompetencer, herunder retsvæsnets uaf-hængighed, religionsfrihed, pressefrihed og valgloven. Vene-dig-kommissionen5har i 2012 fået forelagt 9 love til vurde-ring. Som følge af Venedig-kommissionens tidligere rekom-mandationer har regeringen udarbejdet ændringsforslag tillov om retsvæsnet, som er forelagt det ungarske parlament.Den ungarske forfatningsdomstol annullerede i december2011 dele af den oprindelige medielov.I marts 2012 vedtog Ministerkomitéen umiddelbart efterhenrettelsen af de anklagede for metrobombningen i Minsk i2011 en erklæring, hvori komitéen beklagede, at de hviderus-siske myndigheder – på trods af gentagne henstillinger fradet internationale samfund – havde valgt at gennemføre hen-rettelsen, som er en krænkelse af en af Europarådets mestgrundlæggende værdier.Valghandlingerne i Rusland har også været genstand fordrøftelse, ligesom Tyrkiets fængsling af journalister dels hargivet anledning til drøftelser, dels har givet anledning til atGeneralsekretæren sendte en særlig repræsentant til Tyrkietfor at drøfte situationen, herunder Europarådets ekspertisevedrørende beskyttelse af ytringsfrihed.Ministerkomiteen har, bl.a. på Danmarks foranledning, af-holdt to debatter om mediesituationen i Europa. Den førstedebat drejede sig konkret om mediefrihed, mens den andendebat omhandlede journalisters sikkerhed. Ministerkomiteenvedtog efterfølgende en beslutning, som opsummerede ho-vedpunkterne.Efter en længere debat udtrykte Ministerkomitéen den 15.februar 2012 trods russisk modstand støtte til Generalsekre-tærens udtalelse om forholdene i Syrien. Den 13. april 2012vedtog Komitéen en erklæring, hvori man fordømte brud påmenneskerettighederne i Syrien samt udtrykte støtte til FN’sfredplan. Interessen for Syrien skal ses i sammenhæng medEuroparådets bestræbelser på at formulere en naboskabspoli-tik over for omvæltningslandene i Nordafrika, hvor både Ve-nedig-kommissionen og Den Parlamentariske Forsamlingspiller en væsentlig rolle. Hertil kommer, at Syrien grænserop til Europarådsstaten Tyrkiet.2.5. Den Parlamentariske Forsamling (PACE)The Parliamentary Assembly of the Council of Europe(PACE) repræsenterer medlemslandenes parlamenter. PACEhar 318 medlemmer og 318 suppleanter, heraf 5 danske med-lemmer og 5 danske suppleanter, der alle er nationalt udpe-gede parlamentarikere. PACE mødes til fire årlige sessioneraf 5 dages varighed og er organisationens offentlige forumfor politiske drøftelser og tilkendegivelser.PACE drøfter udvalgte problemer og aktuelle spørgsmål.Den vedtager anbefalinger til Ministerkomitéen samt resolu-tioner, der har karakter af mere generelle holdningstilkende-givelser, til medlemsstaterne. PACE’s kompetence er rådgi-vende. Ministerkomitéen er forpligtet til at tage stilling til an-befalinger og til at besvare skriftlige spørgsmål fra parlamen-tarikerne. Forsamlingen kan efter et konkret skøn iværksætteovervågning af et medlemslands efterlevelse af de forpligtel-ser, landet har påtaget sig. Følgende medlemsstater overvå-5

4ges på nuværende tidspunkt af den Parlamentariske Forsam-ling: Albanien, Armenien, Aserbajdsjan, Bosnien-Hercegovi-na, Georgien, Moldova, Montenegro, Rusland og Ukraine.PACE udarbejder en rapport om situationen i Ungarn eftervedtagelsen af den nye forfatning. Rapporten »’Serious set-backs in the field of the Rule of Law and Human Rights inHungary« forventes fremlagt på sessionen i september 2012,dvs. efter, at Venedig-kommissionen må forventes at havefremsat sine bemærkninger til Ungarns anmodning om at senærmere på dele af den ungarske lovgivning.I 2011 har PACE bl.a. beskæftiget sig med Europarådetsnaboskabspolitik, herunder samarbejdet mellem Europarådetog omvæltningslande i Nordafrika. PACE har vedtaget en re-solution, som opfordrer disse lande til at lade sig vejlede afstandarderne i Europarådets konventioner. Det marokkanskeparlament har som det første fået tildelt status af »Partner forDemocracy« (juni 2011). I oktober 2011 blev »The PalestinianNational Council« tildelt samme status som følge af udviklin-gen inden for områderne frie og gennemskuelige valg, lige-stilling mellem køn i det offentlige og politiske liv og arbejdetfor afskaffelse af dødsstraf.Herudover har databeskyttelse og retten til privatliv væretet vigtigt emne i 2011. PACE har i en rekommandation såle-des opfordret Ministerkomitéen til aktivt at arbejde for at fle-re medlemslande samt EU tiltræder »Convention for the Pro-tection of Individuals with regard to Automatic Processing ofPersonal Data«.PACE har endvidere i en rapport drøftet de pågående re-former og beskæftiget sig med, hvordan den kan styrke sinpolitiske relevans, effektivitet og synlighed. Forsamlingenhar observeret valg i Bulgarien, Rusland, FYROM og Tyrkiet.Lignende observationer er foretaget på opfordring i følgendeikke-medlemslande: Kasakhstan, Kirgisistan, Tunesien ogMarokko.I 2011 vedtog PACE 42 rekommandationer til Ministerko-mitéen.2.6. Europarådets kongres af lokale og regionale myndigheder(Lokalkongressen)Lokalkongressen er en politisk forsamling oprettet medhjemmel i Det Europæiske Charter for Lokalt Selvstyre. Denhar en rådgivende funktion over for Ministerkomitéen. Lo-kalkongressen har siden maj 2007 opereret på et revideretgrundlag med det formål at styrke og udvikle de lokale og re-gionale myndigheders rolle.Lokalkongressen har samme antal medlemmer somPACE, hvoraf 10 repræsentanter er danske. Lokalkongressener delt op i to kamre bestående af henholdsvis lokale og regi-onale politikere og den afholder hvert år to sessioner. Vedsessionen i marts 2012 var de centrale emner bl.a. vedtagelseaf nye procedureregler for Lokalkongressen samt styrkelse aflokale og regionale demokratiske processer.6Lokalkongres-sen har iværksat et internt reformarbejde som led i Europarå-dets overordnede reformproces.I februar 2012 afholdt det britiske formandskab en konfe-rence i London om lokaldemokrati. Her diskuterede man,hvordan der kan skabes en samhørighed mellem Ministerko-mitéens, PACE’s og Lokalkongressens arbejde. Hensigten erat skabe et mere enstrenget og indbyrdes sammenhængendearbejde med henblik på at skabe konkrete resultater og ud-nytte ressourcerne bedst muligt. Danmark og de øvrige nor-diske lande støtter Storbritannien aktivt i arbejdet hermed.6

2.7. Europarådets delaftalerEuroparådets medlemslande kan indgå afgrænsede, såkaldtedelaftaler om samarbejde. De deltagende lande er ansvarligefor delaftalens finansiering. Visse delaftaler er »udvidede«,dvs. at ikke-medlemslande kan tilslutte sig. Danmark delta-ger i følgende 7 ud af 14 mulige delaftaler: 1) EuroparådetsUdviklingsbank, 2) Den Europæiske Farmakopé Konvention(hvorunder Europarådets medicinvurderingsinstitut er etab-leret), 3) Den Europæiske støttefond for fællesproduktion ogdistribution af filmiske og audiovisuelle produktioner (Euri-mages-fonden), 4) Europæisk Audiovisuel Observatorium, 5)GRECO, 6) Aftalen om Samarbejde om Sport (EPAS) og 7) Ve-nedig-kommissionen.2.8 Samarbejdet med andre internationale institutionerEuroparådet koordinerer løbende med andre internationaleorganisationer som OSCE og FN, men samarbejder primærtmed EU, herunder agenturet for grundlæggende rettigheder iWien.2.8.1. EU og EuroparådetSamarbejdet mellem Europarådet og EU hviler fortsat på detsåkaldteMemorandum of Understandingvedtaget på Minister-mødet i maj 2007. Dette memorandum fastlægger rammernefor samarbejde på områder, hvor der kan skabes merværdi ogsynergi, herunder især på områder knyttet til Europarådetskerneværdier, men også til interkulturel dialog, uddannelseog social sammenhængskraft. På det konkrete plan spiller EUen vigtig rolle i Europarådet, idet EU bidrog med 32 mio.euro til aktiviteter/programmer i 2011. I 2012 har EU afsat 29mio. euro til en serie af projekter mellem Europarådet og EU,hvoraf de fleste er landespecifikke. Per 1. april 2012 er der ialt 38 igangværende projekter.7Med henblik på at styrke samarbejdet mellem Europarådetog EU mødes Generalsekretær Jagland, Den Høje Repræsen-tant Ashton og EU-kommissæren for udvidelse og nabo-skabspolitik, Füle, jævnligt.Det følger af Lissabon-traktaten, at EU skal tiltræde Men-neskerettighedskonventionen. Forhandlingerne herom mel-lem EU og Europarådet blev indledt i juli 2010. Efter tiltræ-delsen vil Menneskerettighedsdomstolen, i modsætning til idag, kunne behandle klager over EU som sådan og såledestage stilling til EU’s overholdelse af Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention.

5Europarådets ordinære budget og er dermed den største en-keltstående post.

Oversigt over sager ved Domstolen:

Samlet antal sager for DomstolenNye sagerSager der afventer afgørelse af videre behandlingSager som endnu ikke opfylder krav til behandlingSamlet antal sager afgjort af DomstolenSager hvor der er afsagt domAfviste sager3.2. Reform af DomstolenDomstolsreformprocessen har været undervejs siden en kon-ference i Rom i år 2000. I 2004 blev der åbnet for undertegnel-se af Protokol 14, der trådte i kraft i juni 2010. Med Protokol-len er der bl.a. indført et nyt afvisningskriterium9, der inde-holder mulighed for at afvise sager, hvor klager ikke har lidtvæsentlig skade, mulighed for enkeltdommerafgørelser i sa-ger hvor det er åbenbart, at kriterierne for realitetsbehandlingikke er opfyldt samt mulighed for nedsættelse af komitéermed 3 dommere i sager, hvor retstilstanden er klar (repetitivesager).Reformprocessen er fulgt op ved Interlaken-erklæringen,som blev vedtaget på en konference i Interlaken den 18.-19.februar 2010. Interlaken-erklæringen indeholder en hand-lingsplan med konkrete anbefalinger, herunder at Menneske-rettighedsdomstolen på kort sigt etablerer en filtreringsmeka-nisme inden for de eksisterende rammer, mens Ministerkomi-téen anbefales at undersøge muligheden for mere permanentat oprette en filtreringsmekanisme inden for Domstolen, somrækker ud over enkeltdommerproceduren. Domstolen har ef-terfølgende bl.a. udviklet en klageprioritering, samt udarbej-det en håndbog om kriterierne for realitetsbehandling af kla-ger. Næste skridt var afholdelsen af en konference i Izmir den26.-27. april 2011, hvor der blev opnået politisk enighed omen række tiltag, der sigter på at lette domstolenes arbejdeyderligere.Som følge af de reformtiltag, der således allerede er gen-nemført ved Protokol 14 og de efterfølgende erklæringer fraInterlaken og Izmir, er Menneskerettighedsdomstolens sags-pukkel nu for første gang nedadgående. Selv om denne ud-vikling er positiv, er et stort flertal af medlemsstater i Europa-rådet, herunder Danmark, imidlertid af den opfattelse, at derer behov for yderligere reformtiltag for at sikre Menneskeret-tighedsdomstolens effektivitet fremadrettet. Der verserer så-ledes fortsat ca. 150.000 sager ved Menneskerettighedsdom-stolen.Som formand for Europarådets Ministerkomité tog Stor-britannien derfor initiativ til at afholde endnu en konferenceom reform af Menneskerettighedsdomstolen i foråret 2012.På konferencen, som fandt sted i Brighton den 18.-20. april2012, blev der vedtaget en erklæring, som indeholder en ræk-9

ke forslag, herunder til bedre national implementering afMenneskerettighedsdomstolens afgørelser og yderligere ef-fektivisering af klagesagsbehandlingen ved Domstolen.3.3. PilotdommeDomstolen modtager et betydeligt antal klager, der vedrøreridentiske underliggende forhold, eller systematiske og struk-turelle problemer, der giver anledning til repetitive klager tilDomstolen. I pilotdomsproceduren vælger Domstolen derforén eller flere af disse klager ud til en prioriteret behandling.Domstolen afgiver derefter en såkaldt pilotdom, der søger engenerel løsning vedrørende alle lignende klager.Det er otte år siden, at Domstolen iværksatte pilotdoms-proceduren, som har haft betydelig effekt, men hvis forud-sætning selvsagt stadig er, at Medlemsstaterne indfører depassende generelle foranstaltninger.3.4. Overvågning af medlemslandenes efterlevelse af DomstolensafgørelserMinisterkomitéen har ansvaret for at Domstolens afgørelseefterleves af medlemslandene.10Udfordringen er at få med-lemslandene til at intensivere indsatsen for at forebygge brudpå Konventionen og sikre en effektiv og ensartet efterlevelseaf Domstolens afgørelser. Det er et tilbagevendende emne iMinisterkomitéen, hvordan man kan effektivisere arbejdsme-toderne i forbindelse med overvågningen af medlemsstater-nes efterlevelse.Ministerkomitéen har i det forløbne år på ny forbedret sinearbejdsmetoder og derved effektiviseret færdigbehandlingenaf efterlevelsessager. Beslutningen om at medlemsstaterneskal udarbejde handlingsplaner vedrørende modaliteternefor en doms efterlevelse har bidraget hertil. En sådan hand-lingsplan skal udarbejdes, såfremt en dom ikke er efterlevet 6måneder efter afsigelsen. Handlingsplaner indeholder proce-durer vedrørende tildeling af erstatninger, lovændringer ogtidsplaner m.v.3.5. Danmark og DomstolenI 2011 blev seks sager mod Danmark afgjort ved Menneske-rettighedsdomstolen. Danmark blev dømt i én sag: Osman v.Danmark. Sagen omhandler retten til familieliv (Menneske-rettighedskonventionens artikel 8). Klager, der havde levet iDanmark siden hun var 7 år, blev som 15-årig mod sin viljesendt til en flygtningelejr i Kenya for at tage sig af sin farmor.10

4. MONITORERING (OVERVÅGNINGSVIRKSOMHED)Visse overvågningsmekanismer, der på en række områdersupplerer Menneskerettighedskonventionen, er ligeledes ba-seret på konventioner. Til overvågningsformålet er nedsat or-ganer, der gennem landebesøg og efterfølgende afrapporte-ring belyser og vurderer situationen inden for konventions-området i de enkelte lande. Andre overvågningsmekanismerer ikke konventionsbaserede, men er et resultat af beslutnin-ger truffet af f.eks. Ministerkomitéen. Fælles for al monitore-ring er, at den bygger på dialog med medlemslandene medhenblik på at opnå en højere grad af efterlevelse af de forplig-telser, man har påtaget sig gennem medlemskab af Europarå-det.4.1. MenneskerettighedskommissærenMenneskerettighedskommissæren er som institution oprettetved Ministerkomitéens »Resolution (99) 50«. Kommissærenvælges for 6 år uden mulighed for forlængelse. Lettiske NilsMuižnieks overtog posten pr. 1. april 2012 og er den tredje irækken af menneskerettighedskommissærer.Menneskerettighedskommissæren er uafhængig af Mini-sterkomitéen. Kommissærens mandat er bl.a. at fremme eneffektiv efterlevelse af menneskerettighederne og assisteremedlemslandene i gennemførslen af Europarådets standar-der. Kommissæren besøger medlemslandene for ved selvsynat få et overblik over menneskerettighedssituationen. Han fø-rer bl.a. samtaler med myndigheder, enkeltpersoner og re-præsentanter for civilsamfundet. Kommissæren kan råde, in-formere og fremsætte anbefalinger i menneskerettigheds-

spørgsmål. Hans afrapporteringer er genstand for dialog, oghans anbefalinger tillægges generelt stor betydning i Mini-sterkomitéen.I 2011 og indtil sin fratræden pr. 1. april 2012 arbejdedeMenneskerettighedskommissæren især med mediefrihed ogytringsfrihed. Hans opmærksomhed var også rettet modantidiskrimination og beskyttelse af udsatte minoriteter, her-under romaer. Menneskerettighedskommissæren har fremsaten række anbefalinger til medlemsstaterne på de nævnte om-råder. På sit sidste møde i Ministerkomitéen udtalte den fra-trædende kommissær, at samarbejdet med medlemsstaternehavde fået en god form og med en nyttig dialog, men der varproblemer på en række områder, som også skyldtes den øko-nomiske krise, der for eksempel gjorde de ældres situationmere udsat.Den nytiltrådte menneskerettighedskommissær har tilken-degivet, at han agter at følge i den afgåede menneskerettig-hedskommissær Thomas Hammerbergs (Sverige) fodspor,både hvad angår emner og metode. Blandt sine gøremål harmenneskerettighedskommissæren publiceret en udtalelse omUngarns medielovgivning i lyset af Europarådets standarderom mediefrihed. Embedet har også publiceret om menneske-rettigheder i et medielandskab under forandring.Danmark har senest haft besøg af Menneskerettigheds-kommissæren i december 2006.4.2. Komitéen for Forebyggelse af Tortur (CPT)European Committee for the Prevention of Torture (CPT) eren komité nedsat i medfør af Torturkonventionen og består afén ekspert valgt fra hvert af Europarådets medlemslande.

7Eksperterne er både jurister, læger og andre eksperter indenfor området. CPT’s rapporter er fortrolige, indtil den berørtestat indvilliger i offentliggørelse.CPT gennemfører anmeldte og uanmeldte besøg til fri-hedsberøvende institutioner i medlemslandene, eksempelvisfængsler, psykiatriske institutioner, samt modtagelsescentrefor immigranter og asylansøgere. Formålet er at forebyggetortur, umenneskelig og nedværdigende behandling eller af-straffelse.11I 2011 gennemførte CPT 17 besøg. Syv af disse varad hoc besøg. CPT ønsker at udvikle sin evne til at kunne rea-gere umiddelbart på en presserende situation. CPT har fortsatikke fået adgang til områder hvor de jure autoriteternes myn-dighed er sat ud af spil, som for eksempel Transnistrien ogSydossetien.Komitéen har senest besøgt Danmark i 2008.4.3. Rammekonventionen for Beskyttelse af Nationale Mindretal(FCNM)The Framework Convention for the protection of NationalMinorities’ (FCNM) formål er at fremme mindretalsrettighe-der inden for medier, uddannelse og samfundsdeltagelsesamt at modvirke diskrimination.Efterlevelsen af FCNM overvåges af et rådgivende udvalgnedsat med hjemmel i rammekonventionens artikel 26. Ud-valget består af 18 uafhængige eksperter valgt blandt de 39lande, der har ratificeret rammekonventionen. Beskyttelsenaf nationale mindretal er fortsat et politisk følsomt emne, ikkemindst fordi flere medlemslande har sådanne nationale min-dretal i andre af Europarådets medlemslande. Konventionensrådgivende udvalg vedtog i 2011 ti udtalelser, som alle er ble-vet genstand for beslutninger i Ministerkomitéen.4.4. Den Europæiske Pagt om Regionale Sprog eller Mindretals-sprog (ECRML)Efterlevelsen af the European Charter for Regional or Minori-ty Languages (ECRML) i medlemslandene overvåges af enEkspertkomite, der er nedsat med hjemmel i pagtens artikel17. Komiteen har 25 medlemmer, en fra hvert land der har ra-tificeret pagten.Denne pagt, der er udarbejdet før FCNM, fokuserer på be-skyttelse og fremme af mindretalssprogene i medlemslande-ne. Ekspertkomitéen fremsætter anbefalinger til hvert med-lemsland. Det sker i princippet hvert tredje år på baggrund afdels rapporter udfærdiget af medlemslandene, dels Ekspert-komitéens egne besøg i landene, samt Ekspertkomitéens ef-terfølgende rapportering.Danmark, hvis eneste mindretalssprog er tysk, fremsendtesin seneste rapport i april 2010. I marts 2011 vedtog Minister-komitéen en rapport med en række anbefalinger til Danmark,men generelt modtog Danmark anerkendelse for sit engage-ment og lovgivning på området.4.5. Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance(ECRI)The European Commission against Racism and Intolerance(ECRI) er nedsat i medfør af Ministerkomitéens resolution»Res(2002)8«, der indeholder ECRI’s statut. Hvert af Europa-rådets medlemslande vælger en regeringsuafhængig repræ-sentant. Denne repræsentant skal være ekspert inden for ar-bejdsområder under ECRI.ECRI har til formål at bekæmpe racisme, racediskriminati-on, antisemitisme, xenofobi og intolerance med udgangs-11

punkt i Europarådets kerneformål om beskyttelse af menne-skerettigheder og i lyset af Menneskerettighedskonventio-nen. Kommissionen overvåger derfor medlemslandenes lov-givning og politik til bekæmpelse af racisme, diskriminationm.v. ECRI fremsætter i forlængelse af sine undersøgelser kon-krete anbefalinger til medlemslandene.Danmark modtog besøg af ECRI i andet halvår af 2011.Herefter udarbejdede ECRI en rapport. Til den har regerin-gen fremsendt sine bemærkninger. ECRI’s rapport, tilligemed bemærkningerne, vil blive behandlet i en af Ministerko-mitéens rapportørgrupper i slutningen af maj 2012.4.6. Strafferetskonventionen om Korruptionsbekæmpelse (GRECO)Group of States against Corruption (GRECO), der blev opret-tet i 1999, baserer sit fælles og gensidige evalueringsarbejdepå Europarådets anti-korruptionsstandarder, herunder straf-fe- og civilretskonventionerne mod korruption fra 1999. AlleEuroparådets lande samt USA og Hviderusland er medlem-mer.GRECO fokuserer på gennem anbefalinger at forbedremedlemsstaternes evne til at bekæmpe korruption. Den tred-je evalueringsrunde, der påbegyndtes i 2007, vedrører engennemgang af landenes bestikkelsesregler og regler om fi-nansiering af politiske partier. Danmark fik i sin rapport i2009 en række anbefalinger, bl.a. vedrørende finansiering afpolitiske partier. Disse anbefalinger er sidenhen blevet drøf-tet i GRECO. En ny evalueringsrunde er indledt 2012. Dennerunde vedrører forebyggelse af korruption blandt parla-mentsmedlemmer, dommere og anklagere.4.7. Konventionen om Bekæmpelse af Menneskehandel (GRETA)Group of Experts on Action Against Trafficking in HumanBeings (GRETA) er en overvågningsmekanisme nedsat somfølge af Europarådets konvention om bekæmpelse af menne-skehandel (2008). GRETA består for tiden af 15 medlemmervalgt blandt de 35 lande, som hidtil har ratificeret konventio-nen.GRETA er den senest tilkomne overvågningsmekanisme. Ifebruar 2012 tog GRETA’s medlemsstatskomité rapporten omDanmark til efterretning. Der er tale om en rapport, der ved-rører første evalueringsrunde af implementeringen af kon-ventionen. Danmark blev anmodet om at underrette komité-en senest den 30. januar 2014 om de foranstaltninger, man hartruffet for at imødekomme anbefalingerne.4.8. Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder (ECSR)Det Sociale Charter sikrer fundamentale rettigheder på detsociale og økonomiske område. ECSR er Det Sociale Chartersmonitoreringsorgan, hvis opgave er at vurdere overensstem-melsen mellem charterets implementering og praktiske an-vendelse i medlemslandene.European Committee of Social Rights (ECSR) er nedsat imedfør af Det Sociale Charter. ECRS består af 15 regerings-uafhængige eksperter valgt af Ministerkomitéen for en seks-årig periode.Medlemslandene udarbejder årligt en rapport til ECSRom, hvorledes forpligtelserne overholdes. En særlig mellem-statslig komité overvåger de områder, hvor ECSR har konsta-teret ikke-efterlevelse. Herudover vedtager ECSR beslutnin-ger om kollektive klager, som berettigede organisationer (fag-foreninger og lignende) kan indgive til ECSR mod et med-lemsland. I de tilfælde hvor ECSR har fundet en krænkelse,vedtages en rekommandation til det pågældende land. Dan-marks seneste rapport omhandler tre emner under charteret:

8Beskyttelsen af udearbejdende kvinder, juridisk og økono-misk beskyttelse af familien samt juridisk og økonomisk be-skyttelse af mødre og børn.12I 2011 fejrede charteret sin 50-års dag ved en konference i Helsinki. Temaet for konferencenvar, hvordan charterets relevans måtte kunne øges gennemen reform af charteret. Danmarks 31. rapport blev fremsendtden 24. februar 2012. Den vedrører »beskæftigelse, oplæringog lige muligheder«.Venedig-kommissionens fremme af retsstatsprincippersker i samarbejde med de enkelte lande og med sigte på at af-hjælpe konkrete nationale udfordringer. Blikket kan eksem-pelvis rettes mod juridiske reformer eller træning af juridiskeaktører (dommere, anklagere, advokater, politi, embeds-mænd osv.). Venedig-kommissionen arbejder på baggrund afanmodninger fremsat af Den Parlamentariske forsamling el-ler den pågældende medlemsstat.Venedig-kommissionen har i løbet af 2011 udarbejdet ud-talelser om Bosnien-Hercegovina, Ungarn, Moldova, Monte-negro og Ukraine. Der er desuden udviklet et samarbejdemed visse arabiske lande, først og fremmest Tunesien. EU-Kommissionen og Venedig-kommissionen har siden udvik-lingen i Nordafrika indledt et mere formaliseret samarbejde.Ministerkomitéen, Den Parlamentariske Forsamling ogGeneralsekretæren kan blandt andre også anmode om en ud-talelse.5.4 Landespecifikt samarbejdeEuroparådet er en vigtig partner for særligt nye medlemslan-de, som arbejder på mere grundlæggende at forbedre deresrespektive demokratier og retssamfund i overensstemmelsemed påtagne forpligtelser. Europarådets føromtalte overvåg-ningsvirksomhed følges op med bidrag i form af både tek-nisk bistand og viden. Bistanden vedrører især lovgivning,institutionelle reformer og diverse træningsprogrammer forjuridisk personale, embedsmænd, journalister m.v.Til sin programgennemførelse har Europarådet i vissemedlemslande feltkontorer, som er centrale for koordinerin-gen med andre partnere og for gennemførelsen af Europarå-dets missioner/programmer. Europarådet har feltkontorer i10 lande placeret i byerne: Baku, Beograd, Chisinau, Jerevan,Kiev, Moskva, Sarajevo, Tbilisi og Tirana. Ud over finansie-ring fra Europarådets ordinære budget, finansieres og gen-nemføres en betydelig del af bistandsprogrammerne i samar-bejde med EU-Kommissionen og enkelte medlemslande, deryder frivillige bidrag. Danmark yder sådanne frivillige bi-drag til programmer i Georgien og Ukraine.5.5 Social sammenhængskraft og interkulturel dialogEuroparådet beskæftiger sig endvidere med områder, somhar løsere tilknytning til kerneværdierne, men som er med tilat skabe sammenhæng og konsistens i Europarådets aktivite-ter, eksempelvis områderne social sammenhængskraft og in-terkulturel dialog.Europarådets arbejde for social sammenhængskraft harsom mål at fremme europæiske normer på social- og sund-hedsområdet, støtte etnisk og kulturel mangfoldighed, samtiværksætte fælles indsatser for social udvikling. Grundlagetfor arbejdet blev lagt på topmødet i Warszawa i 2005. I 2008blev Hvidbogen om interkulturel dialog vedtaget. I Hvidbo-gen stilles en række konkrete forslag til, hvordan fordomme,diskrimination og kulturbarrierer kan undgås, når forståelseog respekt fremmes. Implementeringen af Hvidbogen skerløbende og i samarbejde med flere internationale partnereblandt andet UNESCO og FN’s Alliance af Civilisationer.Sidstnævnte anvender Hvidbogen som en nøglereference iarbejdet med nationale og regionale strategier om interkultu-rel dialog i hele verden.»Living together-rapporten«, somblev præsenteret på Ministermødet i Istanbul i maj 2011, pe-ger, med udgangspunkt i Menneskerettighedskonventionen,på risici der truer traditionelle Europarådsværdier, herunderintolerance, diskrimination, xenofobi og populisme, parallel-samfund, islamistisk ekstremisme, tab af demokratisk frihed,

5. AKTIVITETER TIL FREMME AF EUROPARÅDETSKERNEOMRÅDERVed siden af overvågningsvirksomheden arbejder Europarå-det med at understøtte kerneområderne, dvs. menneskeret-tigheder, demokrati og retsstat, gennem proaktive indsatser.Disse indsatsområder er indbyrdes forbundne, og kan værevanskelige at holde adskilte. Udgangspunktet tages oftest i etfokusområde, som adresseres fra flere vinkler. Indsatsen kanudmønte sig i samarbejdsprogrammer, anbefalinger, konven-tioner, kampagner, konferencer m.m. I det følgende vil et ud-valg af Europarådets seneste aktiviteter i så henseende blivebeskrevet.5.1. RomaerHøjniveaumødet om romaer som afholdtes i oktober 2010 re-sulterede i vedtagelse af en erklæring om styrkelse af Europa-rådets aktiviteter på området og om etablering af et trænings-program for roma-mediatorer. Dette program blev udvikletog implementeret i løbet af 2011. Programmets vigtighed un-derstreges af, at EU-Kommissionen og Europarådet indgik enpartnerskabsaftale om programmet. 10 Europarådsmedlems-stater yder frivillige bidrag til programmet. Der er endvidereblevet udarbejdet et sæt arbejdsmetoder, som kan bidrage til,at de berørte medlemslande får mulighed for at udveksle er-faringer.5.2 Vold mod kvinderKonventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold modkvinder og vold i hjemmet (CAHVIO) blev fremlagt på mini-stermødet i Istanbul i maj 2011. Konventionen forpligtermedlemslandene til at tage nødvendige skridt til at sikre al-les, herunder især kvinders, ret til et liv uden vold, til at op-hæve al lovgivning og praksis, der diskriminerer kvindersamt til at indarbejde et kønslighedsprincip i landenes forfat-ning eller anden lovgivning og sikre gennemførelse heraf.Konventionen pålægger endvidere medlemslandene at etab-lere en mekanisme til at koordinere, overvåge og evaluereKonventionens implementering. De krænkelser, der fastslås iKonventionen, skal være strafbare, og visse nærmere be-skrevne omstændigheder skal anses som skærpede. Dan-marks overvejelser om undertegnelse pågår.5.3 Retsstat og Venedig-kommissionenDen Europæiske Kommission for Demokrati gennem Ret,også kaldet Venedig-kommissionen, er Europarådets rådgi-vende organ i forfatningsretlige spørgsmål. Kommissionensarbejde bygger på en udvidet delaftale, som, udover alleEuroparådets medlemslande, omfatter Algeriet, Brasilien,Chile, Israel, Kirgisistan, Marokko, Mexico, Peru, Sydkoreaog Tunesien. De sidst tilkomne (2010) er Mexico og Tunesien.Kasakhstan er blevet medlem i november 2011.12

Budget 2012:

Oversigt over sager ved Domstolen:

2010

2011

+/- i %

Sager vedrørende Danmark og lande vi normalt sammenligner os med (2011)