By- og Boligudvalget 2011-12
BYB Alm.del Bilag 74
Offentligt

2050Der bli’r et yndigt landScenarier forDanmarks grønne fremtid

Velkommen til Danmark i 2050.Velkommen til et grønt, effektiVt,innoVatiVt og rigt samfunD.Velkommen til en økonomi,som kæmper for sin plaDs i VerDen.Velkommen til et Danmark,hVor meget er foranDret,men Det meste ligner sig selV.Velkommen til fremtiDen.

inDholD10 pejlemærkerFor det grønne Danmark i 2050ForordDet er svært at spå – men det er nyttigtMetodesådan gjorde viDet grønne Danmarks-scenarie er udviklet i samarbejde medRealdania Debats medlemmer og mere end 50 førende eksperterDanmarkverdens grønnesTe økonomiByerByernes æraDet 21. århundrede står i urbaniseringens tegn. Danmarkskortetdomineres af to store byregioner og færre, men større, provinsbyerLivsstilnye Tider - også mellem ørerneOrdparlør 2050LandFra udkanT Til ForkanTI 2050 er de danske landdistrikter præget af avanceretproduktion af kvalitetsfødevarer og biomaterialer, forskning,oplevelsesturisme – og vild naturLivsstilFra ejerskaB Til medejerskaBVerdenden Brændende plaTFormBoligBo BedreVores boliger producerer energi, kan genanvendes og tænkeselv. I 2050 bor vi i høj grad i de samme huse og lejligheder- men de er toptunedeTransportden skræddersyede rejseVi kører stadigvæk i bil, men den kollektive trafik får enrenæssance i det 21. århundredeLivsstilprisen på ForureningkildelisTe

810121416283032495052647980

� Realdania Debat og Mandag Morgen 2012TilreTTelæggelseAnja Bøggild, Karen Liberoth, Mette Lindberg, Louise Lindhardtsen og Kristian Sørensen, Realdania Debat, Per Meilstrup,Ida Strand og Anders Wils, Mandag MorgenredakTørPer MeilstrupTeksTIda StranddesignDesignit A/STrykZeuner Grafisk A/S

10 pejlemærkerfor Det grønne Danmark i 20501Danskerne er bymennesker. De små samfund kæmper for deres overlevelse.

6Der er mere og vildere natur – og nye dyrearter.

2Vi elsker parcelhuset – men har renoveret det.

7Vi genbruger, køber grønne mærkevarer og passer på vores ting.

3Vores energisystem er elektrisk og intelligent.

8Udkantsdanmark er blevet til Forkantsdanmark.

4Konkurrencen på verdensmarkedet er benhård – Asien har magten.

9Vi ejer mindre og lejer, abonnerer og deler mere.

5Vi skaber vækst ved at levere løsninger på de globale udfordringer.

10Transportsystemet er kollektiviseret og elbilen er standard.

11Forord

Freja, FynsBroen og lidT FanTasiSom det vil fremgå af de følgende sider, såoptræder der byer, broer og byggerier i frem-tidens Danmark som de færreste har hørt omfør. Enkelte steder har vi tilført scenariet lidtekstra fantasi og inspiration, og bl.a. opfundetden jyske byregion Freja (bæltet fra Randers/Aarhus til Trekantsområdet), den vestsjæl-landske købstad Symbiosis (det vi i dag kendersom Kalundborg), det kombinerede svinebrugog gartneri Pig City i Galten ved Aarhus og enbroforbindelse mellem Bogense og Juels-minde, som vi kalder Fynsbroen. Alt sammenforudsigelser, som selvsagt ikke skal tagesfor pålydende, men som på den anden sideslet ikke er urealistiske i et fremtidigt grøntDanmark – og som kan være med til at foldefortællingen ud.

fororD

Det er sVært at spå – men Det er nyttigtAf Flemming Borreskov, administrerende direktør, RealdaniaKan man forudsige hvordan det danske sam-fund vil se ud om fire årtier? Svaret er enkelt:Nej, det kan man ikke. Til gengæld kan manlære en masse ved at gøre forsøget.At tegne konturer af fremtiden er eneffektiv og nyttig måde at analysere nutidenpå. Det skaber en forståelse for, hvordan voressamfund udvikler sig, og hvordan vi kan realiseresamfundsmæssige målsætninger. Det kan ogsåmedvirke til at kvalificere de valg, vi tager hvereneste dag, for at forme udviklingen - og i sidsteende den verden, vi ønsker at leve i.Med Mark Twains ord: Planlæg fremtiden– du skal tilbringe resten af dit liv i den.I Danmark har vi truffet ét bestemt valgom fremtiden: Danmark skal være et grøntsamfund. Et land og en økonomi, som skabervelstand og vækst gennem bæredygtigeløsninger. Det danske Folketing har besluttet,at Danmark i 2050 skal være uafhængig affossile brændsler, og kommuner, virksomhederog organisationer slutter op om visionen.Det er et meget ambitiøst mål. Det kræver,at vi omstiller hele vores energisystem, at viminimerer den miljømæssige belastning afvand, luft, jord og biodiversitet – og samtidigskaber den økonomiske vækst, der bevarer ogudvikler vores velfærd.Én ting er sikkert: En sådan revolution kanikke gennemføres, hvis ikke vi har et fællesbillede af den fremtid, vi ønsker. En konkret,realistisk og fælles vision for hvordan voresbyer, land, transportsystem og bygninger skalse ud – et pejlemærke, som alle aktører isamfundet kan navigere efter.Det er baggrunden for den publikation, du sid-der med i hånden.”Der bli’r et yndigt land” er ikke et Utopia.Det er et scenarie for hvordan fremtidensgrønne Danmark kunne se ud, baseret påden bedst tilgængelige viden om, hvordanverden udvikler sig. Realdania Debat har– i samarbejde med tænketanken MandagMorgen - gennem et år analyseret de trendsog tendenser, der former vores fremtid – ogikke mindst hvad det kræver at realisere dengrønne vækst.Vi har gennemført seks workshops meddeltagelse af hundredvis af Realdania Debatsmedlemmer, gennemgået de vigtigste skriftligekilder og interviewet mere end 50 af landetsførende eksperter indenfor en række udvalgtesektorer og temaer. Vi har valgt at tegne étscenarie, nemlig Det Grønne Danmark. Megettyder på, at det er her, Danmarks fremtidligger, og al væsentlig planlægning i Danmarktager udgangspunkt i dette pejlemærke. Dennepublikation tager konsekvensen af denne ud-vikling, og prøver at illustrere – for første gangnogensinde – hvad det kommer til at betydefor vores verden og hverdag.Vi hævder ikke, at sådan bliver fremtiden.Men vi har givet et bud på en sandsynligudvikling, baseret på den bedste tilgængeligeviden – og dermed et bidrag til den måskevigtigste debat i dagens Danmark.Vi har – af samme årsag - fravalgt enrække andre, mulige scenarier, herunder etscenarie for ”business as usual”, altså hvordanfremtiden ser ud, hvis beslutningstagerne ikkesætter handling bag ordene.Vores fokus har været, hvordan det fysiskeDanmark – vores byer, landområder, huse,virksomheder og infrastruktur – kunne se ud.Teknologi, politik, økonomi og sociale forholdindgår kun i det omfang, det er relevant, ogvi går ikke i dybden med fremtidens energi-system, som allerede er indgående beskrevet iKlimakommissionens rapport ”Grøn energi”.Meget kan i sagens natur ændre sig påfire årtier, men det gør ikke øvelsen mindrerelevant. Realdanias målsætning er at skabelivskvalitet gennem det byggede miljø, og”Der bli’r et yndigt land” er et vigtigt bidrag tildenne mission.En varm tak til de hundredvis af RealdaniaDebat-medlemmer og mere end 50 eksperter,der har deltaget undervejs. Hvert enestebidrag har været med til at kvalificere dettearbejde, som vi håber, kan medvirke til etinnovativt, velstående og bæredygtig Danmarki fremtiden.Flemming BorreskovAdministrerende direktørRealdania

12Metode

13Metode

metode

såDan gjorDe ViDet grønne Danmarks-scenarie er udviklet i samarbejde med RealdaniaDebats medlemmer og mere end 50 førende eksperter. ”Det bli’r et yndigtland” er resultatet af et års scenariearbejde, gennemført i samarbejdemellem tænketanken Mandag Morgen og Realdania Debat.

Målsætningen har været at udvikle et scenarie, der beskriver muligeperspektiver for det danske samfund, hvis beslutningstagerne realisererde ambitioner, der er grundlagt med Klimakommissionens rapport”Grøn energi” (2010). På baggrund af ”Grøn energi” har et bredt flertali det danske Folketing bakket op om en vision, som skal gøre Danmarkuafhængig af fossile brændsler i 2050. De politiske visioner har sidenfået bred støtte fra dansk erhvervsliv, kommuner, regioner, vidensinstitu-tioner og civilsamfundet.Hvor Klimakommissionens rapport kan opfattes som et energi-scenarie for 2050 er dette et parallelt, bredt anlagt samfundsscenarie,baseret på den klassiske definition af scenarier, udviklet af den ameri-kanske tænketank RAND Corporation i 1950’erne: Et rigt og detaljeretportræt af en sandsynlig, fremtidig verden.Vi har benyttet såkaldt backcasting som metode. Det betyder at vihar taget udgangspunkt i en fremtidig målsætning, et scenarie, man øn-sker at realisere (her: Et fossiltfrit Danmark) og derfra ”regnet baglæns”.Altså undersøgt hvilke tiltag, processer og forandringer, der er de mestsandsynlige forudsætninger, hvis scenariet skal blive til virkelighed.Vi har udvalgt fire fokusområder, der er blandt de væsentligste iomstillingen til et grønt samfund: Byer, bygninger, land og transport.kildemaTerialeT er hovedsagligT kvaliTaTivTog omFaTTer:• Studie af relevant litteratur.• Kvalitative interviews med 50 af Danmarks førende eksperter.• Seks workshops med deltagelse af ca. 300 medlemmer af Realdania Debats seks debatfora. De seks workshops bestod af 2-3 ekspertoplæg, to runder af gruppearbejde og plenumdiskussion. Workshops omFaTTede:• Privat Boligforum, 8. april 2011, Herning• Erhvervsforum, 25. maj 2011, Herning• Almen Boligforum, 18. august 2011, Vejle• Ejerboligforum, 26. oktober 2011, København • Landbrugsforum, 3. november 2011, Veksø • Byudviklingsforum, 11. januar 2012, København Scenariet er afgrænset til Danmark, men influeres naturligvis af verdenomkring Danmark. Vi har lagt til grund, at EU fortsætter implementering-en af den såkaldte ”Roadmap for moving to a low carbon economy in2050” (2011) og EU-traktatens målsætninger, som sigter på at gøre deneuropæiske region til en ”grøn økonomi”.Globalt baseres scenariet på Det Internationale Energiagentur(IEA) og deres ”New Policies Scenario” (2011) samt de internationaleklimaforpligtelser, som verdens lande har påtaget sig i regi afFN-systemet (COP17, 2011). Kort fortalt anviser de to tilsammen vejentil det, man kan kalde en moderat ambitiøs international indsats for atbegrænse global opvarmning. De seneste fremskrivninger indikerer, atden gennemsnitlige, globale temperaturstigning bremses ved 3.5 grader over præ-industrielt niveau i løbet af det 21. århundrede.

vi har desuden BasereT arBejdeT på en rækkeanerkendTe, inTernaTionale scenariearBejder,FørsT og FremmesT:• FNs Klimapanel: ”IPCC Special Report on Emissions Scenarios” (2000)• National Intelligence Center (USA): ”Global Trends 2025: A transformed world” (2008)• Shell: ”Shell Energy Scenarios to 2050” (2008) og ”Signals & Sign posts” (2011)• HSBC: ”The world in 2050; Quantifying the shift in the global economy” (2011)på Baggrund aF disse har vi lagT Følgende Fire gloBalemegaTrends som præmis:• Urbanisering• Befolkningsudvikling• Økonomisk vækst• MiljøudfordringerRealdania Debats medlemmer er brugt som referencegruppe, først ogfremmest i forhold til backcasting. Medlemmerne tæller 1.100 centraltplacerede ressourcepersoner fra bl.a. dansk landbrug, erhvervsliv,organisationer, civilsamfund, byggesektoren og kommuner/byer.Mandag Morgen er Skandinaviens største, uafhængige tænketank,og har gennem en årrække brugt scenarier som analysemetode. Påbæredygtighedsområdet har Mandag Morgen i 2011 udviklet detglobale 2020-scenarie ”Sustainia” i samarbejde med en række afverdens førende eksperter og virksomheder indenfor miljø, klima ogbæredygtighed. Denne scenarierapport har i høj grad profiteret af detteparallelle arbejde.

2050BACKCASTING

MEGATRENDS

BACKCASTING

2012

14Danmark

solenergi Bliver mulTimillardmarkedVINDKRAFTSOLENERGIBIoMASSE & AFFALDSFoRBRæNDINGBIOBRæNDSLERVANDKRAFTjoRDVARME, BØLGEENERGI, MV.

FORVENTEDE INVESTERINGER I VEDVARENDE ENERGI I MIA. DOLLARS500

400

Danmark

300

VerDens grønneste økonomiDanmark kæmper i 2050 for at bevare velfærden og navigere i en barsk, globalvirkelighed. Vi har fundet vores niche: at levere løsninger på verdens udfordringer.Verden i 2050 er både turbulent, omskifteligog udfordret. Og Danmark må kæmpe for atoverleve.Vi forsøger at værne om og udviklevelfærden - samtidig med at befolkningenbliver ældre og dyrere at servicere, menikke mindre krævende. Vi forsøger at skabeen bæredygtig økonomi – samtidig med atkonkurrencen bliver hårdere. På udebanenplager de store, globale kriser fortsat verden- med 9 mia. mennesker på planeten er dermangel på vand, ressourcer og fødevarer.Dertil kommer, at den globale magt-balance – økonomisk og politisk – er flyttetøstpå. Asien – med Kina og Indien i spidsen– udgør over halvdelen af verdens befolkningog dominerer geopolitikken. Konkurrencen påverdensmarkedet øges, fordi en lang rækkeaf de store udviklingsøkonomier bliver rigere,mere veluddannede og innovative. Det ergodt for dem, men stiller meget store krav tilDanmark og resten af ”den gamle verden”.Heldigvis valgte vi i begyndelsen af2000-tallet en overlevelsesstrategi, hvor vileverer løsninger på de globale udfordringer,bl.a. sunde fødevarer, velfærds-, klima- ogmiljøteknologi. Vi går målrettet efter at vendede globale risici til vores muligheder. På ryggenaf historiske, danske styrkepositioner har vikæmpet for at bevare vores plads i verden somet af de rigeste og bedste lande at leve i.Vi har svært ved at fastholde voresplacering på diverse ranglister over verdensstærkeste økonomier, men har erobret posi-tionen som ”Verdens Grønneste Økonomi”.Positionen blev grundlagt i 2010’erne, hvorbeslutningstagere på alle niveauer – kommuner,virksomheder, organisationer, politikere,vidensinstitutioner og civilsamfundet – valgteat bakke op om en langsigtet, ambitiøs ogfælles grøn målsætning. Dermed blev derskrevet endnu et kapitel i en 80-årig grøn dansk fortælling.I 1971 etablerede Danmark verdens førstemiljøministerium, og udstedte nogle af verdensførste, skrappe miljøregler. I de følgendefire årtier grundlagdes en af verdens mestenergieffektive og velstående økonomier, sombl.a. lykkedes med at afkoble økonomisk vækstfra energiforbrug. Og frem mod 2050 udvikledevi den første økonomi i verden, der er 100 %uafhængig af kul, olie og gas.”State of Green” er et stærkt, globaltbrand – på linje med tidligere tiders ”Scan-dinavian Design” og ”New Nordic Kitchen”.Vi har opnået anerkendelse og indtjening pånye eventyr i stil med de velkendte vindmøller.Vi har været blandt de første til at udrulleelbiler i stor skala, gøre elnettet intelligentog producere nye, værdifulde biomaterialer.København og en stribe andre danske byer erkendt for deres liveability, økologiske mad,grønne arkitektur, og mobiliteten i de danskesamfund er med en avanceret kollektiv trafikbedre end i stort set alle andre lande.Det betyder, at den danske økonomi – trodsalt – står godt rustet i omskiftelige tider.Vores samfund er ressourceeffektivt,hvilket er et af tidens vigtigste konkurrence-parametre. Eksporten af bæredygtig viden ogteknologi skaber hårdt tiltrængte indtægtertil den danske velfærdsmodel. Markedet erstærkt konkurrencepræget, fordi lande somTyskland, Korea, Kina og Sverige også satserpå grøn teknologi – men markedet vokserkonstant, som følge af tiltagende fokus på atløse verdens miljømæssige udfordringer.

200

100

0201020202030

FremTiden er grøn proFiTI de kommende årtier vil Danmark basere sin økonomi på atlevere løsninger på de globale udfordringer. Et godt eksempeler grøn energi. I de kommende årtier vil markedet vokseeksplosivt – og Danmark har allerede i 2010 godt fat.Over 10 % af vores eksport er miljø- og energiløsninger.Kilde: Bloomberg New Energy Finance, Fact Book 2010

Det er Danmark i 2050.og Det er egentlig ret logisk.

byer

2050

18Byer 2050

på Vej moD 2050

byernes æraDet 21. århundrede står i urbaniseringens tegn. Danmarkskortetdomineres af to store byregioner og færre, men større, provinsbyer.De danske byer og bymiljøer har undergået en grundlæggende forandringi 2050 – fra småbyer og forstæder til købstæder og storbyer, der fungerersom landets centrale vækstmotorer. Urbanisering, befolkningsudvikling,nye økonomiske vilkår samt omstillingen til et højeffektivt samfund, derdrives af vedvarende energi, har gradvist omdannet det byggede miljø,bystrukturen og - ikke mindst - livet i byerne og byområderne.Byerne indtager en afgørende rolle for økonomien, ikke kun i Dan-mark, men globalt. Væksten og produktiviteten er højest i de fortættedebyområder. Den korte fysiske afstand i byområder mellem erhvervsliv,myndigheder, medarbejdere og uddannelsesinstitutioner udgør envigtig dynamik for at skabe nytænkning og innovation på linje medtilstedeværelsen af nøgleinstitutioner som f.eks. universiteter og forsk-ningsmiljøer, der udgør livsnerven i den voksende innovationsøkonomi.I stedet for at bygge nye, forkromede forskerparker uden for byen er denye innovationsmiljøer rykket ind i bykernen, ofte i gamle, overflødig-gjorte industribygninger og fabrikker, hvor de skaber nyt liv i tæt samspilmed kultur-, fritids- og uddannelsesinstitutionerne.I Danmark gør denne udvikling sig især gældende for landets 10største byer, som alle rummer mere end 100.000 borgere. De storebefolkninger udgør et naturligt marked for mange servicevirksomhederinden for miljø- og energisektoren, der ønsker at være tæt på deresmarked og kundegrupper. Byernes nære opland er ikke kun belagt medforstadsvillaer, men har udviklet sig til smarte periferier. Her finder mande tungere højteknologiske erhvervsklynger inden for bl.a. agroindu-strier, der har stor gavn at trække på byernes videnstunge miljøer ogden højtuddannede befolkning.Udviklingen er med til at skærpe kampen om de kloge hoveder.Borgerne, ikke mindst de veluddannede højindkomstborgere, tager detfor givet, at deres kommune - uanset om det er en mindre provinsbyeller en stor købstad - lever op til de strammeste miljøkrav og påtagersig en aktiv rolle i udviklingen. Markedsføring af ’grønne byer’ og ’grønlivsstil’ er håbløst forældet. En by, der rummer livskvalitet og udvikling,er nødvendigvis miljøvenlig, og det, der tiltrækker borgere og virksom-heder er en skarp profil, der adskiller byen fra andre byer – og somunderstøtter borgernes og virksomhedernes opfattelse af sig selv somværdiorienterede og samfundsmæssigt ansvarlige.I de større byer er det især kreative iværksættermiljøer, der blanderdesign, kommunikation og kunst med de nye vækstindustrier inden forbl.a. IT, finansiering, bioteknologi og life science, der er eftertragtede.De mindre byer har andre konkurrencefordele: Trygge rammer, laveretempo, gunstige huspriser og en række væksterhverv, som tagerudgangspunkt i landbrug, fødevarer og bioprodukter. Samtidig konkur-rerer de mindre byer på nærheden til naturen. Parallelt med den størrebevidsthed om natur og miljø er efterspørgslen på ”outdoor-oplevelser”steget markant, ligesom omfanget af ”vild” natur er øget via naturgen-opretningsprojekter og skovplantning.

Realdania Debat har gennemført en række workshops for medlemmerne medhenblik på at kvalificere scenariearbejdet – og definere hvad der skal til for atDanmark får en grøn vækstøkonomi. Inden for byledelse har medlemmerne,der bl.a. tæller Danmarks borgmestre, identificeret følgende handlinger:

1ByledelseDanmarks byer har behov for en mere strategisk orienteret organisation og ledelse med større fokus påvisioner, service og udvikling end administration.

2parTnerskaBerGrøn vækst realiseres kun, hvis erhvervsliv, vidensinstitutioner og politikere i langt højere grad arbejdersammen mod fælles mål og udnytter komplementære styrker, kompetencer og indflydelsessfærer.

3Frihed under ansvarOmstillingen forudsætter, at Folketinget opstiller de langsigtede, overordnede mål, men overladerudførslen til kommunerne – som til gengæld skal udvise risikovilje og tage ansvar for eventuelle fejlundervejs.

4FrivillighedFor at styrke lokalsamfundenes sammenhængskraft, innovation og ressourcer skal borgernes kræfterslippes løs. Mange borgere ønsker at bidrage som frivillige til samfundet, og det skal kommunerneinvitere til og facilitere.

”vi har den rette dna til at forfølge grøn vækst,og vi er blandt verdensmestrene i byplanlægning.en forudsætning for at det kan lykkes er mereentreprenørskab og nye vækstvirksomheder.”Kent Martinussen, administrerende direktør, DAC

20Byer 2050

21Byer 2050

væksTmeTropolerne øresund og FrejaFrem for byer med ét centrum domineres Danmarkskortet af to storevækstregioner, hvor det klassiske bycentrum er afløst af op til flerebycentre. Tidligere tiders byidentiteter, der var bestemt af bygrænser,er så småt blevet udvisket. Øresund, der dækker Hovedstadsområdet og det meste af Nord-sjælland samt – på den svenske side - Malmö, Lund, Helsingborg ogKarlskrona er den suverænt største vækstmetropol med sine 4.5 mio.indbyggere. Regionen er koblet sammen af Loopet, letbanen der køreri en cirkel rundt om Øresund, tog og ikke mindst metroen, hvor den nyeste strækning bugter sig under Øresund til Malmø. Regionen, der er Danmarks økonomiske kraftcenter, har udviklet sig til et globalt hub forforskning, uddannelse og erhvervsliv, der er internationalt anerkendt påklima-, sundheds- og velfærdsområdet.Mod vest strækker Freja sig. En over 200 kilometer lang vækstregion,der løber som et bælte ned langs den jyske østkyst, fra Randers i nord,over Aarhus til Kolding i syd. Den udgør den økonomiske rygrad i Jylland,har 1.5 mio. indbyggere - og fik sit navn efter ”Frejas Sal”, der hentyder tilden smukke, danske natur i nationalsangen. Freja er især kendt interna-tionalt som en stærk vind- og bio-klynge.Udviklingen har dog også polariseret Danmark. I de områder, derikke er koblet på de to store danske byregioner, har konkurrencen værethård for mange mindre landsbyer. Mens de større byer vokser og trives,drænes mange små samfund i udkantsområderne for ressourcer ogaktivitet – og unge. Andelen af ældre i yderområderne er steget markant,

og i flere og flere landkommuner er op imod halvdelen af indbyggerneover 65 år. Flere landsbyer er slettet af landkortet, fordi bykonger og kommunalpolitikere tabte kapløbet om at tiltrække nye skatteydere.Udfordringen med at håndtere en mangfoldig befolkning findes dogogså i storbyerne, hvor marginaliserede grupper, som ikke kan følgemed kravene på et stadigt mere krævende og specialiseret arbejds-marked, dominerer visse byområder, der kæmper med en dårlig socialprofil. Flere steder har den almene boligsektor spillet en nøglerolle iforhold til at give belastede miljøer en ny grøn profil, der tiltrækker mereressourcestærke beboere. Især unge højtuddannede par og familier ertiltrukket af adgangen til fællesservices som energibesparende fælles-vaskerier, solceller og grønne tage.Generelt er livskvaliteten i the urban age højere end nogensinde førog livet i byerne rummer mange muligheder. Bl.a. har man, som led i denhistoriske indsats for at naturgenoprette Danmark, også valgt at etablereskov og vild natur i bynære områder, så byboerne, der må leve med at bostadig tættere, samtidig har hurtig adgang til naturoplevelser. Det gælderogså inde i centrum af byerne, hvor f.eks. de bynære havnefronter erudstyret med havnebade, kunstige strande og maritime oplevelsesparker.den BæredygTige ByBoDet er ikke kun byernes indhold, der er forandret. Byerne ser ogsåanderledes ud. Ny arkitektur og eksperimenterende byggeri blander sigmed velkendt, renoveret tæt-lavt byggeri og mindre, historiske byhuse.De ligger i kompakte bykerner, hvor små, smalle gader snor sig mellem

boliger, erhverv og institutioner. De brede veje, parkeringspladserne,lyskurvene og boulevarderne er forsvundet i bycentrene til fordel fortættere bebyggelse og nye byrum i form af parker, by- og gårdhaver,store pladser og små torve.Udviklingen har også fundet sted under jorden. Hyppigt forekom-mende ekstremvejr i form af monsterregn og orkanlignende stormehar gjort det nødvendigt at investere gigantiske midler i nye vand- ogkloaksystemer, og bygninger, veje og jernbaner er blevet klimasikret, såde kan modstå vejrgudernes rasen.Men også resten af byernes infrastruktur er blevet renoveretsom led i den nationale indsats for at integrere og gøre det danskeelnet intelligent og udbygge forsyningssystemet til at kunne håndtereavanceret affaldssortering. Den udvikling har også skabt nye mulighederfor boligmassen, hvor niveauet inden for bæredygtigt og grønt byggerihar nået nye højder med bl.a. genanvendelige boligkoncepter. Danmarksbyer er ikke alene blevet grønne og trådt ind i den grønne økonomi – deer blevet en af de væsentligste drivkræfter i en ny æra, hvor de gradvisthar fået magt over en større del af både planlægning, udvikling, reguleringog finansiering.Mere end 9 ud af 10 danskere bor i byerne, og de har derfor haft endominerende betydning i fire årtiers bestræbelser på at skabe et samfund,der balancerer hensynet til ressource- og energiforbrug med fortsatvelstandsstigning. Forskellen i CO2-udledning pr. dansker afviger markantalt efter hvor man bor. En bybo udleder kun 6 ton Co2 om året, mens en landbo udleder 9 ton. Tidligere var husholdningerne og transport de to

største kilder til udledning af CO2 i Danmark. I 2050 er husholdningernesenergiforbrug halveret, og transportsektorens andel er reduceret be-tragteligt i forhold til den fortsatte stigning i mængden af transport.Teknologiske fremskridt indenfor bl.a. energiproduktion, materialerog batterier har en stor del af æren, men det har byerne også. Næsten100% af alle bygninger er koblet på fjernvarme- og fjernkøling-systemer,der primært bruger biomasse, solenergi og jordvarme. Resten af byensenergi er elektrisk og produceres fra mange store og små anlæg, derudelukkende bruger vedvarende energikilder som vind, sol og bølger. Alleproducenter og slutbrugere er bundet sammen af et intelligent, fleksibeltenerginet. Vores huse er blevet intelligente enheder, der taler sammenmed bilen, køleskabet, dybfryseren, boligens øvrige infrastruktur oghjemmets mange elektroniske gadgets for at sikrer den mest optimaleudnyttelse el, vand og varme på alle tider af døgnet.Byboernes bæredygtige ’mindset’ er dog ikke kun begrænset tilmiljøet og det grønne. I 2050 er vi så langt i omstillingen til den grønneøkonomi, at nye udfordringer har indtaget dagsordenen. Den største ersundhed og jagten på løsninger, der kan komme kroniske livsstilssyg-domme til livs. I den sammenhæng er muligheden for at bevæge sigfysisk i byrummet af stor betydning og mange områder er nu indrettetmed vægt på rekreative og fysiske aktiviteter. Legepladser for voksne erskudt op mange steder, ligesom parker og grønne åndehuller. De skaberplads for refleksion og ro i en ellers hektisk tilværelse.

tjek

2050

”For at de kompakte og tætte byer kanforblive tiltrækkende, er det nødvendigtat holde fokus på ’liveability’.”Gertrud jørgensen, professor, Skov & Landskab, Københavns UniversitetaalBorg

9 uD af 10Danskerebor ibyerne.

randers

silkeBorg aarhus

horsensesBjergvejlekolding

Frejaroskildeodense

øresundkøBenhavn

kilDe: Danmarks statistik

22Byer 2050

nye Byer i ByenI 2050 drømmer en stor del af danskerne stadig om at bo i et parcelhus,der for mange er lig med den ultimative hjemlige komfort. Men bylivetsmiks af gode jobs, attraktive boliger, uddannelser, korte afstande,tilgængelighed og det store udbud af kreative miljøer og kulturtilbududgør et attraktivt alternativ, der fortsætter med at tiltrække stude-rende, singler, børnefamilier og karriereryttere til landets to vækstcen-tre, der stadig også huser en stor andel ældre.I byerne bor vi tættere – og ovenpå – hinanden i mere energieffektiveboliger og boligområder. Bygninger og boliger fra det gigantiske bygge-boom, som blev påbegyndt 100 år tidligere under velfærdsboomet fra1950’erne til 1970’erne, har gennemgået en omfattende energirenovering.Klima- og energicertificerede håndværkere har været med til at sikre be-sparelser i milliardkassen – både i den private og offentlige boligmasse.Den mest markante forandring er dog at finde i de nye bydele, derdanner rammen om størstedelen af det eksperimenterende nybyg-geri. I København drejer det sig f.eks. om den CO2-neutrale bydelNordhavnen, der med et miks af nyt og gammelt byggeri danner hjemfor 40.000 indbyggere.Nordhavnen blev fra første pennestrøg designet til at være state-of-the-art bæredygtig. Det betyder blandt andet, at biltrafik er begrænset,og at affaldsselskaberne foretager avanceret urban mining, dvs. at desystematisk indsamler, sorterer, adskiller og genanvender alle material-er, der ellers ville ryge ud til affald. I Nordhavnen er selvforsyning ogsåsystematiseret. Fra boligerne er der typisk adgang til små altan- ellertaghaver, hvor man f.eks. kan dyrke egne grøntsager – urban farming.Andelstanken lever videre i bedste velgående, selvom andelsboligen eruddød og erstattet af eje- og lejeboliger.Også Sydhavnen og Valby danner rammen om nye attraktive bydelesom Carlsberg Byen og Christiansberg, der skyder op på det gamlegrønttorv i Valby. Ligesom i Nordhavnen er bæredygtighedsprofilenbygget op om sammenhængende koncepter, der målrettet går efter attiltrække ressourcestærke indbyggere. F.eks. er Carlsberg som byensnye internationale kvarter fyldt med udenlandske studerende og med-arbejdere, mens man i Christiansberg bl.a. har haft fokus på at skaberammer for det gode børne- og familieliv.Selv om bydelene emmer af ny og banebrydende arkitektur harman mange steder også formået at bevare og bygge videre på arvenfra den industrielle arkitektur med renovering af siloer, fabriksanlæg,kraner mv., der nu har indtaget nye funktioner som boliger, kulturhuse,kontorbygninger, daginstitutioner og skoler.Samtidig har de nye bydele haft de bedste forudsætninger for atgøre op med den ’gammeldags’ struktur med bilen som det domine-rende element, og i stedet indrette sig som ’smart cities’ med langtmere fleksibelt byrum. Her blandes biler, cyklister og fodgængere påfælles transportstrøg, hvor forgængere og cykler er øverst og bilennederst i den trafikale fødekæde. Dermed udnyttes byrummet langtbedre til fri leg og bevægelse.

”90% af den bystruktur, vi ser i dag, vil ogsåstå der i 2050. men måden vi bruger byenpå vil ændre sig i takt med at dagliglivet fårandre rytmer.”Jens Kvorning, professor, Kunstakademiets Arkitektskole

2012De tegner fremtiDenmiddelFarTMiddelfart kommune har allerede i dag taget hul på fremtidenindenfor energieffektivisering, partnerskaber og nye forretnings-modeller. I de kommende årtier vil vi se en lang række kommunerfølge det fynske eksempel.I 2008 igangsatte kommunen Danmarks første og hidtil største energirenoveringsprojekt baseret på den såkaldte ESCO-model.ESCO står for Energy Service Company, og indebærer at en privatvirksomhed tilbyder at energirenovere bygninger mod at få andeli besparelsen. ESCO’en garanterer energibesparelserne over enårrække, og tilbyder i mange tilfælde også finansiering. Dermed fårkunden sikkerhed for både økonomien og besparelsen, ligesom denbedst tilgængelige viden om energirenovering bruges.I Middelfart har man igangsat renovering af over 100 kommunalebygninger. Den garanterede besparelse på energiregningen er 21%og tilbagebetalingstiden er 12-14 år. De sparede penge overføres tilkommunens institutioner.Middelfart Kommune er allerede i gang med at udvide ESCO til denprivate boligmasse, hvor husejere går sammen om at renovere dereshuse. Samtidig bliver de lokale håndværkere opkvalificeret og indgåri samarbejde med både kommune, banker og energiselskaber. Derer skabt 33 nye jobs i kommunen som følge af ordningen.

23Byer 2050

nordvesT

nordhavnnørre-campus

kødByen &poliTiTorveTcarlsBergsydhavnvalByøresTadamager øsT

den nye hovedsTadKøbenhavn har 170.000 flere indbyggere end i 2010,og en række nye bydele skyder op.Kilde: Københavns Kommune

Nybyggeriet fylder ikke meget i antal kvadratmeter i forhold tilrenoverede kvadratmeter, men enkelte fyrtårnsprojekter har understøttetDanmarks brand som ”State of Green” og verdens grønneste økonomi.I Symbiosis på Vestsjælland – det gamle Kalundborg – er en hel købstadintegreret i én altomfattende ressourcecyklus, som betyder at boliger,erhvervsliv og lokal transport er baseret på 100% genanvendelse afvand, energi og biomasse.I Galten udenfor Aarhus tiltrækker Pig City, verdens første kombi-nerede svinebrug og gartneri i tre etager, sig fortsat stor opmærksom-hed fra investorer og eksperter fra hele verden. 16.000 kvm med svin i ”stuen”, gartneri på 1. sal og biogasanlæg i ”kælderen”. Produktionenaf svin, roser og tomater indgår i en ressourcecyklus, der også inde-bærer selvforsyning med energi. Ideen er eksporteret til hele verden, ogPig City har bragt Danmark i verdenspressen som eksempel på radikal,grøn innovation.

meTroen som køBenhavns livsnerveIndbyggerne i Danmarks større byer er stolteover at leve i CO2-neutrale byer. Luften errenere, det er blevet sundere at være bybo.Livskvaliteten er øget. En gæst fra fortiden vilførst og fremmest bemærke stilheden, efterat forbrændingsmotoren forlod byerne i løbetaf 2030’erne.Men omstillingen til vedvarende energi harlangt fra løst det store problem, som landetshovedstad deler med andre storbymetropoler:trafikkaos. Veludviklet informationsteknologigør det let at arbejde og holde møder hjem-mefra, men de fleste af os fortrækkeralligevel at være fysisk til stede for at værneom de sociale relationer og netværk. Videnog rådgivning er vores største eksportvare ogdet stiller krav til, at vi kan bevæge os hurtigtrundt lokalt, regionalt og globalt. Af sammegrund er behovet for at pendle vokset markantsammenlignet med niveauet for 50 år siden.Det kan mærkes i København, hvor indbyg-gertallet alene inden for kommunens grænserer eksploderet med omkring 170.000 personerpå fyrre år, mens over en halv million menneskerhver dag bevæger sig inden for kommunensgrænser for at arbejde eller studere. Selv om deeldrevne transportmidler er langt mere miljøven-lige, er det voldsomme pres på infrastrukturendårligt for væksten. Det har tvunget Københavnog omegnskommunerne til at investere massivti at udbygge det kollektive trafiknet.Den største investering findes underjorden. Hvad der oprindeligt startede som enenkelt metrolinje, der forbandt Vanløse ogAmager, er vokset til et net af forskellige linjer,der bugter sig i den københavnske undergrundog giver København status som en af de stor-byer i verden, der er bedst forbundet gennemkollektiv trafik. Udbygningen betyder, at ni udaf ti indbyggere i byens centrum og brokvar-terer nu højst skal bevæge sig 600 meter for at

nå en metro- eller S-togsstation.De travle passagerer på den mest populæremetroforbindelse, Cityringen, står ofte op,selv om der er 2-minutsdrift og de gamle3-vognstog er blevet udvidet til fire vogne. En anden populær forbindelse kobler byensnyeste kvarterer og løber mellem Nordhavnenog Sydhavnen, mens to andre linjer udgør envigtig transportnerve for de tusindvis af medar-bejdere og patienter, der hver dag søger modregionens storhospitaler i Hvidovre, Bispebjergog Rigshospitalet.Især de mange ældre har glæde afat kunne komme hurtigt til behandling oggenoptræning på de store hospitaler viametroen. Mange vælger dog også at benyttede eldrevne bybusser, der farter forbi de langekøer af elbiler i særlige overhalingsbaner, derer reserveret den kollektive trafik. Bussernekører ikke efter en fast tidsplan, men i pendul-

fart mellem de centrale trafikknudepunkter ogruterne tilpasses løbende gennem intelligenttrafikstyring, der tager hensyn til de store pas-sagerstrømme.Et andet alternativ eller supplementudgøres af S-togsnettet, der er blevetudbygget og automatiseret, så der nu køres ipendulfart som metroen.En stor del af den enorme mængde energi,der skal til for at drive hovedstadens kollektivetrafiksystem i form af metro, elbusser ogS-tog hentes fra den store havvindmøllepark,der er anlagt i Øresund ud for København. Under havbunden er byggeriet af den nyestemetrolinje i fuld gang. Når den står færdig, kanman komme fra København til Malmø på 10minutter og projektet færdiggør en mangeårigindsats for at gøre Øresundsregionen til ét samlet bybånd.

24Byer 2050

25Byer 2050

De nye byer

GRØNNE TAGE

På altaner og tage vil ”urban farming”vokse frem, en moderne pendant tilnyttehaverne.

I 2050 vil vores byer se markant anderledes ud.Energirenoverede bygninger, mere kollektiv trafikog flere cykler sætter sit præg på livet i byen, der påsamme tid er blevet både mere bæredygtigt og hektisk.

5REN ENERGIAl energien kommer fra sol, vind,jordvarme, biomasse eller bølgekraft.

NYE MATERIALER

2NYT OG GAMMELT

Bygningerne er blevet klædt i intelligentevinduer, tag og facader, der formår atudnytte solens energi og varme optimaltmed hjælp fra bl.a. solceller.

Eksperimenterende og bæredygtigarkitektur blander sig med ældrebygninger, der er blevet opgraderet tilat være selvforsynende med energi.

BYBANER

Metro og letbaner har indtagetbyerne. Små, lette, elektriske togi gadeplan og på højbaner.

REKREATIVE OMRÅDERParker og små, grønnebyrum overalt i bybilledet.

4BILFRI ZONERDer bliver begrænset adgang til at køre ibil i centrum af byerne, som i stedet vilvære domineret af fodgængere, cyklisterog eldrevne bybusser.

7INTELLIGENT ENERGIHuse og biler køber og sælger strøm.Al overskudsenergi fra f.eks. boliger, kontorerog elbilers batterier handles løbende via detintelligente energinet.

26Byer 2050

27Byer 2050

tjek2012De tegner fremtiDenden co2-neuTrale ByI den tidligere industrihavn Nordhavnen har man taget de første spadestik til det, sombliver Københavns største bydel i nyere tid. Den kunstige halvø bliver hjem for ikkemindre end 40.000 mennesker og 40.000 arbejdspladser, når hele området med sine3,5 mio. etagemeter efter planen står færdig omkring 2050. Området skal langt hen ad vejen fungere som en CO2-neutral bydel, der får sin varmeog elektricitet fra jorden, vinden og solen via geotermianlæg, lokale vindmøller ogsolceller på bygningerne. Derudover er det tanken, at nærheden til vandet sammenmed etableringen af grønne tage og områder skal udnyttes maksimalt til at skabe højlivskvalitet i området, der forbindes til resten af byen via den københavnske metro.Områdernes bygninger bliver et miks af nyt og gammelt, hvoraf de højeste bygningerhøjst vil række til sjette sals niveau i respekt for byens øvrige skyline. Der bliver dogtale om markante bygningsværker, der f.eks. tager ’farve’ efter områdets eksisterendebyggeri som siloer, kraftvarmeværker mv. Projektet er inddelt i flere etaper, hvor detførste starter i den del af Nordhavnen, der ligger tættest på resten af byen.

2050

9 uD af 10københaVnerebor højst 600meter fra enmetrostation.kilDe: københaVns kommune

”i takt med, at fodgængere og cyklister tager overvil man i flere tætte byområder bryde med denklassiske funktionsopdeling af trafikken og blandede forskellige trafikstrømme på nye måder.”Brian Hansen, områdechef, Københavns Miljø- og Teknikforvaltning

To hjul Frem For FireRegion Hovedstaden er gået sammen med 16 kommuner i regionen for at etablere et net at supercykelstier, der skal forbinde hovedstadens omegnskommuner med byenscentrum og store arbejdspladser. Indtil videre er det kun en enkelt rute, Albertslund-ruten, der er fastlagt. Men ifølge skitsen til det samlede rutenet vil det bestå af i alt 26 ruter, hvoraf de længste rækker ud til Birkerød, Farum og Dragør.Ideen med supercykelstier er, at det skal være hurtigt, komfortabelt og trygt at tagecyklen til arbejde. Af samme grund skal alle ruterne leve op til en række principperfor at få kvalitetsstemplet Supercykelsti. Derudover skal der afsættes ressourcer tilat opretholde standarder for stiernes vedligehold på samme måde som vedligeholdprioriteres højt på de store veje. Fremskrivninger viser, at nettet vil kunne øge antalletaf pendlercyklister i regionen med 30% eller hvad der svarer til 15.160 cyklister. Det svarer til en besparelse på 6974 ton Co2 om året og 307 mio. kroner, da cyklister slider betydeligt mindre på infrastrukturen end bilister.

mesT For menneskerMens metroen er travlt beskæftiget i undergrunden, indtages det køben-havnske bybillede i stor stil af fodgængere, eldrevne busser og – ikkemindst – titusindvis af cykler. København er blandt de eneste storbyer iverden, hvor over halvdelen af transporten sker på cykel, heraf en stor delpå ladcykler, der transporterer indkøb og børn.Pendlercyklister fra byens omegnskommuner fases i stor stil ind og udaf byens centrum via såkaldte supercykelstier, der er koblet op på vigtigetrafikknudepunkter og store arbejdspladser. Cykelstierne giver særligplads til de mange elcykler, der især er i høj kurs hos pendlere med enrejseafstand på over 5 km.Trafikken mellem byen og omegnskommunerne er mange stederadskilt for at sikre, at både cyklister, biler og den kollektive trafik kommerhurtigst muligt frem. Det sætter sine positive spor i ulykkesstatistikken.Ligesom i landets andre storbyer lægger Københavns Kommunemange ressourcer i at vedligeholde cykelstierne, og services somcykelpumper og drikkefontæner langs ruterne gør livet som cyklistmere komfortabelt. Og mens de fleste veje i byens centrum erensrettet for biler og busser, gælder de samme regler ikke for cyklist-erne, der er friere til at bevæge sig rundt.Vælger man som bilist at bevæge sig ind i centrum af byen, måman for det meste under jorden for at finde en parkeringsplads i et af deunderjordiske anlæg. De fleste p-pladser på landjorden har måttet vige forcykelstier, større fortove og rekreative områder. I mange af byensboligområder er kantstensparkering forbeholdt 15-minutters parkeringog reserveret de mange varevogne, der leverer pakker og varer købtover internettet.

Også cyklisterne må finde vej ned i underjordiske parkeringsan-læg, hvor cyklen står i læ for regn, sne og vind, mens en stor delaf cykelparkeringen på landjorden er forbeholdt den kommunalecykelleje-service, hvor man med en enkelt SMS hurtigt kan springe oppå en af kommunens mange tusinder bycykler.Det er også fristende at tage de kortere ture til fods. Byerne erbygget, så de opfordrer til at bruge kroppen som transportmiddel. Afsamme grund har man valgt at tilgodese fodgængerfolket i de størrebyer, hvor flere gågader og bredere fortove skærmer de udsatte trafi-kanter fra resten af trafikken. Tiltag som dette har gjort et stort indhugi antallet af trafikdræbte.Pladsen omkring de centrale trafikhubs er frigjort for biler, såf.eks. brugerne af Danmarks travleste station, Nørreport, ikke længerebliver smidt ud på vejen, så snart de træder op fra undergrundens dyb,men kan bevæge sig ubesværet via en stor plads ud i byens mangesmå gader. Mange steder bevæger fodgængerne sig ikke længerepå bilisternes præmisser på fortove langs de trafikerede veje, menvia korridorer, hvor der kan skydes genvej gennem boligkarreer oggårdsystemer.

28Livsstil 2050

nye tiDer –også mellem ørerneNye regler, love og priser har tvunget os tilat leve mere bæredygtigt.Forandringerne i verden omkring os forplantersig også til vores måde at leve og tænke på.Befolkningstilvæksten, ressourcechokket,fødevaremanglen mange steder i verden og dehyppigere tilfælde af naturkatastrofer har givetos noget at tænke over. Samtidig er vi underlagten lang række nye regler og lovgivninger, derer designet til at ændre vores levevis. Ogsåpriserne på alt fra vand til biler giver os enmarkant tilskyndelse til at leve mere bæredygtigt– ligesom vi igennem årtier er blevet stopfodretmed informationskampagner. Tilsammen har detlangsomt, men sikkert, flyttet vores livsmønstreog vaner. Også selvom vi stadigvæk stritter imod.De fleste danskere husker den oktoberdag i2046, da menneskeheden rundede 9 milliarder. Konsekvensen er bl.a. at prisen på alle typeraf knappe ressourcer – fra bomuld og papir tilvand og energi – er højere end nogensinde. Denye erstatningsmaterialer er bedre, men endnuikke billigere.Samtidig har skiftende regeringer refor-meret vores skattesystem, så vi i langt højeregrad betaler afgifter og skatter over voresforbrug frem for over vores indtægt. At rammeos på pengepungen er stadigvæk den mesteffektive måde at tvinge os til at ændre adfærd.Alle former for energi er dyrt – meget dyrt –for at sikre, at vi vedligeholder og optimerervores huse, byer, produktion og transportsystem.Det er slut med at nyde godt af billige varerfra Østen. Hele EU har pålagt importerede varer told og afgifter, hvis producenterne ikke kandokumentere, at de er fremstillet ressource-effektivt og med hensyntagen til miljøet. En langrække virksomheder i Danmark er pålagt kvoterfor deres energi- og ressourceforbrug.Årstidens lokalt producerede fødevarerpålægges lavere moms end importerede.Producenter af stort set alle forbrugerprodukterer tvunget til enten at indsamle deres varer ogemballage igen efter anvendelse – eller betaleandre for at gøre det. Der er pant på mælkekar-toner, lyspærer og papir.I visse tilfælde er tingene direkte blevet forbudt.Det gælder f.eks. olie- og gasfyr, aluminiums-dåser og regnskovstræ.Danskerne brokker sig fortsat over skatterog afgifter – men de fleste ved godt hvorfortingene koster. Som følge af mange års inter-national politisk uenighed og tøven over for kli-maforandringer er de konsekvenser, som mangeikke rigtigt troede på, nu blevet hverdag. Førstog fremmest er vejret mere ustabilt. I Danmarkhar vi hedebølger, voldsomme uvejr, storme ogoversvømmelser – selvom vi stadigvæk liggeri et smørhul. Andre steder i verden rammernaturkatastroferne ubønhørligt, ikke mindst i deegne, hvor modstandsdygtigheden er svagest. Vihar vænnet os til det, det er vores hverdag, mendet påvirker mentaliteten, ligesom andre storeomvæltninger i historien.Vi er gennem årtier blevet bombarderetmed oplysningskampagner og forslag til,hvordan vi kan ændre vores forbrug.I skolerne lærer vores børn om dyrearter somnæsehorn, gorillaer og tigre, der ikke længerefindes udenfor zoologiske haver. De ser billederaf farvestrålende koralrev fra dengang verdenvar rig på dem. De læser om skove, der ikkelængere eksisterer og øer, der er forladt.Det er først og fremmest vores forbrug,vi har ændret. Vi er hverken mere hellige ellerklogere end tidligere, men omstændighederneskubber os i nye retninger. I virkeligheden erdet de gamle dyder, der vender tilbage: Atbruge op, før man køber nyt. At vedligeholde,arve og passe på. Vi gør det ikke nødvendigvisaf hensyn til miljøet. Vi gør det ofte, fordi deter sund fornuft.Vi er ikke alene om at ændre verdensbillede.Trenden mod mere bæredygtige adfærdsmønstreog kulturer følges tæt af forskere på verdens-plan. Talrige undersøgelser indikerer, at ligenetop midten af det 21. århundrede markerer envæsentlig forandring. I takt med at vi bliver merevelstående og bedre uddannet ændrer voresbevidsthed sig – fra at fokusere på materielleværdier til gradvist at fokusere på livskvalitet.

liVsstil:

en shaVer, Der er laVet efter craDle-to-craDle principper frem-stilles af 100% genbrugsmaterialer. Den Designes til at bliVe skiltaD, så alle materialer genbruges.materialerFornybare eller genanvendte

produktionDesignet til at blive skilt ad oggenanvendt

anvendelseEnergi- og ressourceeffektivt

”vi er den første generation med viden om hvordanvores aktiviteter influerer klimaet og derfor den førstegeneration med magten og ansvaret for at ændre voresforhold til planeten.”Katherine Richardson, professor, prodekan, Københavns Universitet

TransportSå let, kompakt og lidtsom muligt

BortskaffelseAdskillelse og genindvindingaf alle materialer

30Parlør 2050

31Parlør 2050

bioeffektiveSamfund, der formår at anvende og genanvende deres biologiskeressourcer mest intelligent, f.eks. gennem systemer, der gør detmuligt at udnytte og genanvende alle affalds- og overskudsproduktermest effektivt.

ressourceetikBegreb knyttet til den globale ressourcekrise. I takt med, atkampen om livsnødvendige ressourcer som rent drikkevand, energiog fødevarer spidser til, diskuterer man, hvordan de eftertragtederessourcer kan anvendes, og hvem der har fortrinsret til dem.

byregioNTæt befolkede områder af landet, hvor større byer smelter sammentil sammenhængende regioner.

smart griDDet intelligente elnet, som forbinder os alle sammen, og sombetyder at el og informationer kan udveksles mellem forbrugereog producenter af el.

geNbaNker

Next-useI stedet for at bruge og smide væk bytter, deler, låner og lejer man,så materialeeffektiviteten mangedobles. Hvorfor smide noget ud,som andre kan bruge? Hvorfor ikke dele noget, som man ikke selvhar behov for hele tiden?

Laboratorier, der opbevarer dyre- og plantegener under særligtsikrede forhold for at undgå forurening. Udgør et kæmpe forretnings-område for danske forskningsinstitutioner og virksomheder, dergennem årtier har forsket i og udviklet bl.a. tørkeresistente afgrøderog lagt grundstenen til verdens største genbank for rene dyre- ogplantegener.

upcycliNgIntelligent genanvendelse af et materiale, f.eks. byggematerialer, såværdien af materialet genskabes eller ligefrem bliver højere. Udgøret enormt besparelsespotentiale og ligger dermed højt på erhvervs-livets dagsorden.

urbaN miNiNgIndsamling og genbrug af gammel elektronik og andre genstande,der indeholder værdifulde metaller som guld, sølv, platin, iridium ogandre sjældne metaller. Har udviklet sig til en hel bevægelse, der erstærkt tilstede i de større byer. Det er en indbringende forretning.

materiale-lageret

(man-made pool)Den globale sum af materialer, som mennesket allerede har udvundet,og som i princippet kan genbruges evigt. Jo mere vi kan bruge dematerialer, vi allerede har udvundet, jo mindre behøver vi at slide påresten af naturens lager.

DeN smarte periferiBetegnelse for den del af Udkanstdanmark, der har genvundetvæksten ved at fungere som testplatform inden for grøn teknologiog innovation i nye energi-, landbrugs- og transportløsninger. Smartskal forstås som intelligent.

mobiliqualityBegreb der beskriver kvaliteten i dét at være mobil, ofte i den kollek-tive trafik. En høj ’mobiliquality’ angiver, at det er let og bekvemt atbevæge sig fra et sted til et andet, og at man samtidig har adgang tilen række services, der f.eks. gør det let at arbejde, holde møder ellerblive underholdt undervejs.

urbaN farmiNgProduktion af afgrøder og andre landbrugsprodukter i byområder,fra små lokale gartnerier på hustagene til større agroindustriellelandbrug i gamle industrikvarterer, hvor der f.eks. opdrættes svin itårne – også kaldet Vertical Farming.

DockiNg-boligerSærlige boligkoncepter, hvor beboeren får adgang til de vigtigsteservices på relativt få kvadratmeter. Oprindeligt udviklet til travlekarrieresingler, der for det meste er på farten og derfor ikke harbrug for mange kvadratmeter. Huslejen inkluderer ofte services somtøjvask og rengøring. Ligger centralt i de store byer tæt på kulturelleoplevelser, forretninger, lufthavn og internationale toglinjer.

ressourcechokDen krise, som opstod i 2020’erne som følge af rovdrift på f.eks.lithium, kobber, stål, fosfor og andre knappe råmaterialer – medderaf følgende rekordagtige prisstigninger.

eNergilaNDskabStørre landområder, hvor man dyrker energiintensive afgrøder somf. eks. soja, majs og pil side om side med store vindmøllemarker ogsolcelleanlæg.

lanD

2050

34Land 2050

fra uDkant til forkant2000-tallet har stået i byernes tegn, og urbaniseringen er hård modmange landområder. Små landsbysamfund er gået i opløsning i taktmed, at de unge er flyttet mod byerne, og befolkningen er blevet ældre.Tusindvis af landbrug er nedlagt. Der er ryddet op og ryddet ud i dengamle bygningsmasse, hvor energirenovering ikke har kunnet svare sig.Tusindvis af forladte ejendomme, stalde, lader, siloer og gylleanlæg erblevet jævnet med jorden.Men historien om de danske landområder og landskab er langt fraen historie om afvikling.I 2050 har landdistrikterne og landbruget fået en ny og betydningsfuldrolle i det danske samfund – som vækstskaber, som rekreativ ressourceog som innovatør.Manglen på livsvigtige ressourcer er den helt afgørende udfordringfor verdensøkonomien på en planet med 9 milliarder mennesker. Detgælder alt fra fødevarer, drikkevand og energi til sjældne metaller,råstoffer og mineraler – og den udfordring har dansk landbrug vendt tilen yderst profitabel mulighed.I det såkaldte knaphedssamfund er ressourceeffektivitet altaf-gørende. Den mest effektive økonomi er den mest konkurrencedygtige,og de lande, der kan levere viden om eller selv producere ingredienser,materialer og råvarer opnår store gevinster i form af arbejdspladser ogeksport.Den traditionelle husdyr- og planteproduktion er reduceret, mendet nye landbrug trives, og det har fået en større andel i den vækst, derellers var blevet koncentreret i byerne.Landdistrikterne producerer størstedelen af de livsvigtige ressourcer,som landets seks mio. indbyggere er afhængige af. Dansk landbrug er ikkekun et spisekammer af kød, mælk og korn, men har udviklet sig til en højtspecialiseret industri, der takket være en effektiv ressourceudnyttelse,er blevet storleverandør til andre sektorer som bl.a. energi-, ingrediens-,plast- og medicinalindustrien. Dermed er det også blevet attraktivt atbosætte sig på landet, der nu byder på mange gode alternativer til detmere stressende og kaotiske byliv.Landdistrikterne er blevet storleverandør af oplevelser, ferier ogrekreation. I et stadigt mere hektisk bysamfund er der rift om alskensoutdoor-aktiviteter, fysiske udfoldelser og mentale pauser i den fri natur.Udkantsdanmark er på mange måder blevet Forkantsdanmark.

på Vej moD 2050Realdania Debat har gennemført en række workshops for medlemmerne medhenblik på at kvalificere scenariearbejdet – og definere hvad der skal til forat Danmark får en grøn vækstøkonomi. På landbrugsområdet identificeredemedlemmerne disse handlinger som nogle af de vigtigste:

I 2050 er de danske landdistrikter præget af avanceret produktion afkvalitetsfødevarer og biomaterialer, forskning, oplevelsesturisme– og vild natur. Der er vækst ude på landet – men samtidig er mangesmå samfund marginaliserede eller helt forsvundet.den smarTe periFeriUdviklingen har bragt nyt liv til flere af de bynære landområder, der nugår under navnet ’Den Smarte Periferi’. Herude hvor vinden blæser frisk,og der er langt mellem lygtepælene, er størstedelen af de tusindvis afmindre landbrug, der måtte kapitulere som følge af manglende rentabi-litet, nu erstattet af omkring 1000 storlandbrug, hvoraf de største bredersig over flere tusinder hektarer.Der er ikke meget Morten Korch over landbrugene, der i skala ogbemanding mest ligner store fabriksanlæg. Alle sammen er højt speciali-serede og fokuserede på at opnå så effektiv en ressourceanvendelsesom muligt. Det er nemlig her, at den gode forretning ligger. Ofte kræverdet, at man formår at håndtere forskellige afsætningskanaler. En smartmajsavler sælger f.eks. ikke længere kun sine afgrøder til svinefoder,men deler dem op i delsegmenter, hvor nogle køres til fødevarepro-ducenter, andre til bioethanolfabrikken og resten til kvægbønder, derbruger det til foder. Andre eksempler på aftagere af landbrugsprodukterer fabrikanter af farvestoffer, medicin og byggematerialer.Specialiseringen gælder også inden for de enkelte produktkategorier,hvor dele af landbruget har genvundet sin konkurrencedygtighed. Denøkologiske produktion er udbredt, men der er også kommet andre nichertil. F.eks. producerer en mælkebonde anno 2050 ikke bare mælk, menmælk med en særlig sundhedsfremmende funktionalitet, der skyldes detfoder, som malkekøerne har indtaget. I supermarkedet kan man købe enstribe forskellige typer specialmælk til f.eks. ældre, børn og gravide.Helt nye nicher er føjet til som følge af klimaforandringer, der gørdet muligt at dyrke f.eks. vin og forskellige lægeplanter, der kan erstattekemisk producerede stoffer i bl.a. medicinalproduktion.

1samarBejdeGrøn vækst realiseres kun, hvis dansk landbrug, erhvervsliv, vidensinstitutioner og politikere i langt højeregrad arbejder sammen mod fælles mål og udnytter komplementære styrker, kompetencer og beslutnings-kraft. Andelsbevægelsen er eksempel på, at Danmark har gjort det før. Den erfaring bør genbruges til atopbygge nye partnerskaber og konsortier.

2vidensøkonomiDet danske landbrug ligger inde med værdifuld viden, som efterspørges i resten af verden. Der er derforgrobund for et nyt globalt forretningspotentiale, hvor salg af viden og innovative løsninger er en aktivvækstskaber i landbruget.

3energiprodukTionVerden står overfor en betydelig energimæssig udfordring. Biomasse kommer til at spille en væsentlig rollei omstillingen til et fossilfrit samfund. I denne grønne omstilling kommer dansk landbrug til at spille ennøglerolle som producent af vedvarende energi.

4FinansieringOmstillingen til et grønt væksterhverv kræver, at landbruget får tilført tilstrækkelige økonomiske midler. Dethandler ikke kun om støtteordninger, men om at udvikle nye former for finansieringsmodeller, der gør detattraktivt for eksterne investorer at putte penge i landbruget.

”i 2050 er den “rådne banan” blevet til den“grønne banan”, der supplerer resten aflandet med livsvigtige ressourcer.”Lene Lange, professor, Aalborg Universitet

36Land 2050

37Land 2050

tjek

2050

THISTED

en fjerDeDel af Danmarks energikommer fra halm, gylle, affalDog anDre former for biomasse.kilDe: klimakommissionenKALUNDBORGHADERSLEV

raFFinerede produkTerI 2050 vil Danmark have tre af verdens mestavancerede bioraffinaderier, som omdanner biomasseog affald til højværdiprodukter til bl.a. kemikalier,plastik og medicin.

phd’erne FlyTTer udUdviklingen kræver et højt vidensniveau. Landbrugets arbejdsstyrkehar tilbragt flere timer i et laboratorium og en forelæsningssal end pået staldgulv. Derudover har udviklingen fået en stor del af de danskeuniversiteter og forskningsinstitutioner til at søge ud på landet, hvor deer til stede med afdelinger på de største af bedrifterne. Alle forsknings-grene er stærkt optagede af ressourceproblematikken. Det er her, demest lovende patenter ligger og venter. Der er god adgang til at testenye løsninger i praksis, inden de ryger på markedet.Mange mindre bedrifter fungerer som studielandbrug, hvor stude-rende og forskere kan styrke deres læring og hjælpe med til at innovereproduktionen.Udsigten til vidensintensive miljøer og jobs har gjort flere af de om-råder, der før blevet drænet for videnstunge medarbejdere, attraktive,og der er blevet bygget nyt i flere landområder, hvor et stigende antalveluddannede familier har slået sig ned. En del er beskæftiget inden fordyre- og planteavl, hvor mange års fokuseret indsats har vist sig at bliveen rigtig god forretning.

Danmark råder over verdens største genbank for rene dyre- ogplantegener, og ordrerne fra storlandbrug i bl.a. Kina og Indien strøm-mer ind i takt med, at kæmpebesætninger går ned med epidemier.De globale klimaforandringer har også øget efterspørgslen efter tørke-resistente afgrøder og afgrøder, der er rige på proteiner og energi.Også her har dansk landbrug vist sig at være leveringsdygtig i atudvikle og distribuere forskellige frø- og kornsorter, der kan modstådet ændrede klima.

”vi vil se en helt ny organisering af land-bruget, hvor gården erstattes af en virk-somhed, gårdejeren af en direktør og denskrøbelig selvfinansiering af en langt merebæredygtig aktiekapital.”Henning Otte Hansen, seniorrådgiver, Fødevareøkonomisk Institut

velkommen Til Bio-økonomienI 2010’erne blev grundstenen til dansk landbrugs allerstørste økono-miske succes lagt: Biobaserede materialeprodukter. I takt med atknapheden på det fossile brændstof pressede priserne op, udvikledeindustrien, landbruget, regeringen og kommunerne et langsigtet,strategisk samarbejde om at etablere tre af verdens mest avanceredebioraffinaderier. Et bioraffinaderi er i princippet det samme som gamledages olieraffinaderi, men i stedet for olie bruges biomasse til atudvinde brændstof, kemikalier og materialer.Takket være en massiv investering lykkedes det raffinaderiernei Symbiosis (tidligere Kalundborg), Haderslev og Thisted at bringeDanmark i forreste række i kapløbet om at udvikle ikke-forurenendealternativer til erstatning for de mange tusinde oliebaserede materialer,der indgår i f.eks. kemikalier, plastik, medicin og elektronik.Landbrugets restprodukter – bl.a. halm, strå, afgrøderester oggylle – blev i en periode frem til 2020 først og fremmest nyttiggjort tilenergi i varmeforsyningen, men i 2050 køres størstedelen til raffina-derierne og bliver her forædlet. I en verden med pres på ressourcernehar man erkendt, at det er spild af værdifuld biomasse at brænde detaf – og dermed ødelægge cellerne – i stedet for at udnytte dets unikkeegenskaber. Vi er for længst gået væk fra at producere biobrændsel affødevareafgrøder. 2. generations biobrændstof bestod af afgrøderesterog med 3. generation er det blevet muligt at bruge naturens egen proces – fotosyntese – til at udvinde energi fra bl.a. alger og bakterier.Bioindustrien bygger videre på en århundreder gammel traditionfor stærke kompetencer i landbruget. Det gælder hele værdikæden fraden enkelte bedrift til mejerierne, slagterierne, forædlingsindustrien,bioteknologi og forskning.De biobaserede produkter er i høj grad medvirkende til, at dansklandbrug fortsat leverer en stor del af den danske eksport. Men i stedetfor skinker og bacon kommer indtægterne i 2050 primært fra bl.a.enzymer i mange forskellige sammenhænge, ingredienser, økologiskefødevarer og forskningsbaseret rådgivning.

”Fremtidens store udfordring bliver evnentil på samme tid at producere bæredygtigt,effektivt og sikkert. her står dansk land-brug stærkt og med enorme muligheder forat sælge løs af vores viden og løsninger.”Carl Aage Dahl, direktør, Landbrug & Fødevarer

økologien vinder Frem

7,5%

I 2050 vil ca. 40 % af alle føde- og drikkevarer væreøkologiske. For visse produkter – mel, mælk, æg, grønt– vil andelen være i nærheden af 100%.

40%

Bornholm+12

Vestjylland+

38Land 2050

39Land 2050

nd+ 8

Nord

43 ,7

Nord

sjæl

la n d

BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING32,2

S y d j y ll a

j y lla n

d+7

lla n

3 2 ,2

32 ,5

24,2

2 4 ,7

Antallet af ældre vil vokse markant frem mod 2050. Udviklingen blivermest markant på Bornholm, hvor næsten hver anden indbygger vil væreover 65 år i 2050. Men over hele landet skal byer og landområder omstillesig til en ændret demografi, der kræver effektiviseringer og nye services.

25 ,4

2 6 ,4

35,9

V es

3 1, 9

ydog S

sjæ

dlla n

Øs t

sjæ

33,24 ,4

236,1

Fyn

27,225,3

32 ,3

llaØs t jy

nd+

2 1, 816 , 4Procent i 2012*Kilde: Danmarks Statistik laver kun detaljerede fremskrivninger til og med 2040.

2 7, 5

vnK ø benha

by+ 3

18 ,9

Procent i 2040*

2 3 ,5

K øbenhavns om

egn+ 4

28 ,0

60+

havns om+ / - 0K ø ben

egn

30-5

3 6 ,03 6 ,0

39 ,93 0 ,6

Bornholm-9

0-29

vn byK ø benha+/-0

4 0 ,941, 33 7, 338,5

3 4,2

4 0 ,0

3 4,3

40,23 9 ,4

Vestjylla

nd- 6

Ø-2

ands t j y llFyn-1ld sjæla n d

3 4,135,0

3 4,23 0 ,4332 ,32 ,43 4,433,4

S y dj y l

la n d-

40,6

NordNord sjæ

j y ll a

nd-

141,

30,6

3 4,

33,5

32 ,9

ll a n

33,2

sjæ

3 5 ,8

-2

35 ,1

3 3 ,6

lla n

V es

35,2

t- o

g Sy

25 ,727,9

33,9

4 0,5

33,53 9 ,735 ,1

Øs tsjæ

36,0

3 9 ,7

ll a n7d-

4 0 ,2

42 ,2

Øs t

V es

40 ,6

t- og

-3

la n d

S yd

sjæl

Fyn

sjæ

Nord

-6

-1Nordj y ll a nd

lla n

Ø s t j y ll

7d-

-2

K ø benhav n

-2S yd j y lla n d

Københavns omegn-5

and-

-2Vestjylland

-2Bornholm

by-2

40Land 2050

41Land 2050

”i 2050 vil den danske landbrugssektor havebevæget sig opad i værdikæden og udviklet sig tilen industri, hvor man skaber de mest raffineredeog forskningsbaserede produkter.”Claus Felby, professor, Københavns Universitet

superklyngerne kommerBehovet for at høste stordriftsfordele og deleudgifter til dyre anlæg har fået flere storland-brug til at samle sig i ca. 20 agroindustriellesuperklynger.Fordi man nu ved hjælp af bl.a. særligegæringsprocesser kan producere dyrefoder afafgrøderester, behøver mange landbrug ikkelængere at have adgang til jord. Derimod kandet være praktisk at være tæt på de storeafsætningskanaler i byerne, og enkelte klyngerhar derfor placeret sig i industriområder iomegnen af de større byer, f.eks. i den køben-havnske Kalkbrænderihavn. Herfra forsyneren klynge hovedstadens borgere med friskkød, tomater og andre grøntsager ved at koblesvinebrug med gartnerivirksomhed.De fleste klynger ligger dog fortsat pålandet, men med let adgang til større byer,hovedveje og jernbaneforbindelser, så der

hurtigt kan fragtes varer og forsyninger. Denældste klynge ligger ved Nakskov på Lollandog er opbygget omkring et af landets størstesvinelandbrug. Produktionen er så stor, at derer bygget et slagteri ved siden af, og klyngenudgør med sine efterhånden 5.000 arbejds-pladser et stort vækstcenter i området. Gyllenfra de mange tusinder grise genanvendes istore anlæg med hjælp fra alger, der hiverværdifulde næringsstoffer ud af affaldet.Danmark er i 2050 blandt de førende landei verden, når det handler om at bruge fotosyn-tese og alger til at omdanne affaldsproduktertil nye ingredienser og energi i form af biogas,også kaldet 3. generations biobrændselstek-nologi. Flere større landbrugsproduktioner hartilknyttet et udendørs eller indendørs algebrug.Det gælder også de store gartnerier, hvor maner blevet god til at udnytte den dyre overskuds-varme og lyset fra den øvrige produktion til

at dyrke de eftertragtede planter. Udover atbidrage til at producere energi er visse formerfor alger blevet en eftertragtet vare i flereproduktioner, hvor de erstatter stoffer, der ellerskræver en energikrævende kemisk fremstilling.Som i Nakskov fungerer de øvrigeagroindustrielle klynger som smarte selvfor-synende kredsløb med egne kraftvarmeanlægog biogasanlæg, der også betjener resten afregionen. Flere steder aftager man også slamfra de rensningsanlæg, der behandler affaldfra byernes mange husholdninger og virksom-heder, og renser det, så det kan genbruges somgødning. Dermed er det lykkedes at finde enerstatning for de naturlige forekomster af fosfor,der slap op for efterhånden en del år siden.

Fra WasTe Til valueI andre dele af Forkantsdanmark er manlykkedes med at skabe ny vækst på måder, derrækker ud over landbruget. Det gælder f.eks.på Bornholm, der i 2050 er omdannet til entestplatform, som store globale virksomhederbenytter mod betaling til at afprøve nye teknolo-gier i fuld skala.Som øsamfund er Bornholm oplagt tildenne opgave, fordi det her er muligt atisolere og teste nye løsninger uden at debliver påvirket af forhold udefra. Øen har bl.a. lagt indbyggere, byer, boliger og land til at fåtestet det smart grid-system, der efterfølgendeblev rullet ud i hele Danmark. Det var ogsåpå Bornholm, at de første internationale pro-ducenter af elbiler fik testet deres koncepterog infrastruktur, inden produkterne ud på detinternationale marked. Udover at tiltrække nyevidensarbejdspladser til regionen, er initiativet

med til at brande Danmark som et af de mestinnovative lande i verden.Andre steder satser man på energiproduk-tion og store landbrugsarealer er udlagt tilsærlige energizoner, der kombinerer storetekniske anlæg i form af vindmøllemarker ogsolcelleanlæg med dyrkelsen af energiinten-sive afgrøder som f.eks. majs, sojabønnerog sukkerroer, der bryder med de monotonerækker af gule rapsplanter, der tidligere kende-tegnede det danske landskab.De globale klimaforandringer har gjort dedanske somre tørrere og vintrene vådere, ogdet klima passer de mindre tørkefølsommeenergiafgrøder godt. Omkring 15% af detdanske landbrugsareal er omlagt til reneenergiafgrøder, mens resten bruges til atdyrke foder- og fødevareafgrøder, hvor rest-produkterne også genbruges til energi ellerbiobaserede produkter.

Også afgrøder som poppel, elefantgræs ogpil er blevet en populær energiafgrøde blandtflere landmænd, der har gjort produktionenaf ethanol til en god forretning. Men isærudbredelsen af energipilen, der med højderpå op til seks-otte meter har ændret markantpå landskabet flere steder, har mødt stormodstand og må nu kun dyrkes med særligtilladelse i de energilandbrugszoner, der erudlagt til formålet. En undtagelse er de mangepilelæhegn, der er blevet reetableret somled i indsatsen for at nedsætte brugen afsprøjtemidler.Dermed er der udviklet en række nyemarkedsmodeller og flere landbrug har tjentgode penge på at stille jord til rådighed forvindmøller, solceller og andre former for anlægtil energiproduktion.

tjek”det er oplagt, at den danske gartnerisektor, der ermeget veludbygget, bliver storleverandør af alger ogdermed kommer til at spille en nøglerolle i forhold tilat mindske den energiproduktion, som i dag er enudfordring for miljøet.”René Logie Damkjer, administrerende direktør, AgroTech

2050

Danmark har i alt 1.000 store lanDbrugs-VirksomheDer.i 2011 haVDe Vi 25.000 små ogstore lanDbrug.kilDe: lanDbrug & føDeVarer

42Land 2050

43Land 2050

FRA SVIN TIL HOBBY

Mange af de mindre landbrug eromdannet til feriecentre eller overgåettil kombineret bolig og hobbylandbrug.

hele DanmarksressourcekammerMIKS MED MENINGDet moderne landbrug er en selvforsynendekombination af for eksempel svinefarm, gartneri,bioenergianlæg og slagteri.

BILEN STYRER

Den offentlige trafik når ikke udpå landet, hvor man derforstadig er afhængig af bilen.

I 2050 har store dele af de danske landområder fået enrenæssance som producenter ikke kun af fødevarer, men afen stor del af den enorme energi, som byområderne forbruger.Landmanden anno 2050 er en veluddannet vidensarbejder,der står i spidsen for store højteknologiske produktioner ogarbejder for at udnytte alle dele af produktionen bedst muligt.

UNDER JORDEN

Siloerne i forbindelse medbiogasanlæggene er gravetned i landskabet.

EL PÅ VAND

Kæmpe vindmøller ogbølgeenergianlæg prægerhavene omkring Danmark.

FRA AFFALD TIL ENERGIStørre bioenergianlæg sørger for atomdanne de mange afgrøder tilbioetanol og distribuere det.

ENERGILANDSKABERMange nye afgrøder har fundet vejtil det danske landskab, bl.a. markermed fire meter høje energipil.

ROBOTLANDMÆND

Flere landbrugsmaskiner er blevetfuldautomatiske robotter, der styreshjemme fra gården.

44Land 2050

Læsø (15%), Lemvig (11%),Morsø (7%), Frederikshavn (6%),Thisted (5%), Hjørring (5%)

45Land 2050

Byernes æraMens de store byområder i og omkring Københavnog Aarhus fortsætter med at vokse frem mod2050, mister flere landområder indbyggere. Det vilvære svært at opretholde et arbejdsliv og en højlevestandard i områder som Læsø, Langeland ogærø, der til gengæld kan opleve en renæssancesom naturskønne rekreative områder.

2012De tegner fremtiDenFra svinelandBrug Til FeriemålI 2009 tog gårdejerparret Ruth og Christian Lorenzen endrastisk beslutning. Efter flere års hård kamp for at gørederes svinelandbrug rentabelt, valgte de at kaste sig overen helt ny branche: oplevelsesindustrien. Parrets leve-brød i form af 8000 slagtesvin blev solgt fra og ca. 2000 kvadratmeter ny stald blev jævnet med jorden. I stedetblev den firelængede marskgård Klægager, der ligger medudsigt til Nationalpark Vadehavet, restaureret og indrettetsom formidlingscenter med bed and breakfast. Flere gangeom året afholdes der også højskoleophold og kulinariskekurser, hvor man kan stifte bekendtskab med det lokalemarskkøkken. Parrets eget lokalkendskab og historier omslægtsgården, der er gået i arv i seks generationer, givergæsterne adgang til en unik stemning og oplevelser:”I stedet for at se fredningen af Vadehavet som en stortrussel, der ville begrænse vores svineproduktion, valgtevi at se det som en oplagt mulighed til at skabe en nyforretning, hvor grisene er erstattet af glade gæster, der fårmasser af oplevelser,” siger Christian Lorenzen.Initiativet, der bl.a. er blevet til med støtte fra Realdaniasprojekt ’Genanvend Gården’, har fra starten været enstor succes og parret har løbende måtte udvide med flereværelser. Som supplement til driften dyrkes der ogsåstadig hvede og byg på gårdens 200 hektar jord. Udover atskabe en ny rentabel forretning, smitter initiativet også afpå resten af området, der tilbyder oplevelser, services ogprodukter til Klægagers gæster og kursister. Samtidig erdet med til at brande regionen og skabe en ny og positivfortælling om det yderste af Danmark.

Horsens (25%), Favrskov (18%),Hedensted (18%), Skanderborg (17%),Randers (15%), Silkeborg (17%), Aarhus (16%)

Vallensbæk (26%),København (21%),Frederiksberg (14%)

Lolland (10%), Langeland (9%),Ærø (6%), Tønder (4%)

”om 40 år vil vi danskere stadig havebrug for at bo på landet. allerede i dagser vi nye typer af iværksættere, derbosætter sig på landet, fordi de ønskerat få del i nogle værdier, som de ikkefinder i byerne.”Hanne Tanvig, seniorrådgiver, Skov & Landskab

vindere og TaBereSelv om store dele af landet oplever en renæssance er der også områder,der enten er uddøde eller næsten totalt affolket. De mange arbejds-pladser, der følger med klyngerne, ligger ofte tæt på de større provinsbyer,hvor mange medarbejdere er afhængige af at bosætte sig for at få adgangtil skoler, hospitaler og anden vigtig infrastruktur.Urbaniseringen i landområderne har haft vindere og tabere. Vinderneer de større provinsbyer og købstæder, og taberne de små samfund iyderområderne. Her har det været økonomisk umuligt at opretholdeadgangen til kollektiv transport og en række serviceydelser, og det harisoleret flere landsbyer og bysamfund fra resten af landet.Det er især gået ud over ældre og grupper af mindre velstillede,der f.eks. ikke har råd til bil. Udbredelsen af nethandel og e-læring harikke opvejet den mangel på social kontakt, som mange små samfundhar lidt under.Nogle samfund er bukket under. Andre har overlevet med udgangs-punkt i deres natur og herlighedsværdier, f.eks. dem, der ligger i sammen-hæng med nationalparker eller andre former for vild natur.

46Land 2050

47Land 2050

FremTidens danske dyrMere skov, genopretning af søer og vandløb, samt vildog sammenhændende natur betyder, at den danskenatur har fået nogle nye beboere.

tjek

2050HERMELINVILDSVINHAVE-SYVSOVERBÆVER

hVer treDje borgeri VestjyllanDer ælDre enD 60 år.kilDe: Danmarks statistik

MINK

KRYBDYR

PADDE

BIRKEMUSULVVANDREFALK

ODDER

MÅRHUND

Vandreture i den fri natur er blevet voldsomt populært, ligesom iSverige og Norge. Blandt de mere populære feriemål er de oplevelses-centre, der engang husede svineavl eller kornproduktion, men som i dag erlevende kulturhistoriske eksempler på, hvordan livet på landet engang såud - før den grønne revolution tog fart og ændrede markant på det danskelandskab og landbrug.I flere landområder er den sociale polarisering blevet meget tydelig.Ledigheden er høj mange steder, hvor det har været svært at skabe nybeskæftigelse efter at fabrikker er lukket ned og produktionsarbejds-pladser flyttet til lavtlønslande. Samtidig er forskellige velfærdsfunktioner,rådhuse og hospitaler blevet koncentreret tæt på de støre provinsbyer, ogmed den udvikling er den borgernære kontakt forsvundet mange steder.Af samme grund kæmper flere områder en hård kamp for at hjælpe ogrådgive socialt udsatte familier og personer, der er sat uden for arbejds-markedet.Men flere af de samme områder er samtidig blevet populære blandtiværksættere og andre selvstændige, der arbejder inden for e-handeleller andre områder, hvor man ikke er afhængig af at skulle til en størreby hver dag. Selv om der skal investeres en del penge i at energireno-vere, finder flere af de nye iværksættere det attraktivt at bosætte sig ide gamle landsbyhuse eller landejendomme, der er et billigt alternativtil den høje husleje i forstæderne og byerne. Modsat tidligere venderejendommene ikke mod landevejen, der har mistet sin betydning somcentral handelsvej, men mod naturen, hvor der er frit udsyn til et ændretog mere naturskønt landskab.danish Food - velBekommeSelv om mange er opvokset i byen, har en del af de nye tilflyttere valgtat kaste sig over fritidslandbruget. I takt med, at den globale fødevare-mangel bringer fødevarepriserne til nye højder, er det blevet trendy ogfornuftigt at dyrke grøntsager til eget forbrug og nogle gange naboens.I det hele taget er fokus på sunde, miljøvenlige kvalitetsfødevarer i vælten.Flere steder er produktionen udvidet til små gårdlandbrug, der er spe-cialiseret inden for særlige arter eller dyrkningsmetoder. Flere af disse hartæt kontakt til den store landbrugsindustri, der bruger de små landbrugsom inspirationskilde til at innovere deres eget sortiment og værdikæde.En anden inspirationskilde i denne sammenhæng er de danske gastrono-mer og restauranter, som f.eks. de store svineavlere arbejder tæt sammenmed for at forædle og udvikle nye produkter til det globale marked.Udviklingen mod at forædle danske fødevare til højkvalitets-fødevarer har været med til at brande flere landområder som attraktiveturistdestinationer.Udenfor landets grænser er Danmark kendt for sit køkken. DanishFood er brandet for det traditionelle, danske køkken med udgangspunkti årstidens råvarer – gerne baseret på århundrede gamle opskrifter. Rå-varerne – fra rapsolie og rodfrugter til rødspætter og ribs – er sunde ogøkologiske. Danske kokke og restauranter anerkendes i udlandet for deres– tro det om I vil – grød, stuvninger og vildtretter, og fødevarebranchennyder godt af det gode image, som afspejler sig i en underskov af specia-liteter i supermarkedets kølediske, både ude og hjemme.

mere skovNaturen vender tilbage til Danmark som følge afnaturgenopretning og kravene om at beskytte særligedyre- og plantearter. Det samlede skovareal vokser fra13% til 20%.Kilde: Naturstyrelsen

13%

2012

20%

2050

TilBage Til naTurenDele af Danmark er endda vendt ”tilbage til naturen”. Danmarkshistoriensstørste indsats for at naturgenoprette betyder, at over en femtedel af detareal, der engang var landbrugsjord, nu er omlagt til skov og anden natur.Hvor der før stod en forfalden lade og spærrede udsigten, er der nu fritudsyn til en smuk ådal. Og hvor kornet før druknede i en våd plet midt påmarken, er det gamle vandhul gravet frit, så vandet let kan løbe væk.Indsatsen, som bl.a. skyldes skrappe EU-krav om at beskytte særligenaturområder og økosystemer, har styrket den danske biodiversitet. Flerenaturlige korridorer har gjort det lettere for dyr at bevæge sig, mens fleremoser og vandhuller har forbedret levevilkårene for flere arter. Det gælderogså arter, der før var tæt på at forsvinde som f.eks. den oprindeligestamme af sorte egern, og krabber og østers der dyrkes i havbrug forskel-lige steder i landet.Mere og bedre natur har betydet – sammen med højere temperaturer– at Danmark fået en stribe nye dyrearter. Det gælder f.eks. slangeørn ogskestork, der nu yngler i Danmark. I forbindelse med nationalparker oglandskabspleje har myndighederne også indført bl.a. vildsvin, vilde heste,bævere og endda bisonokser.Også den del af landskabet, der stadig lægger jord til landbrugs-produktion, er forandret og har fået et mere naturligt og forskelligartetudtryk. Mens det før i tiden var nødvendigt at opdele jorden i klare skel, såde store landbrugsmaskiner kunne komme til, styres størstedelen af land-brugets maskinpark i 2050 af intelligente robotter, der er programmeret tilautomatisk at følge landskabets naturlige kurver.

De yderområder, der er kommet styrket ud af omvæltningen, harværet i stand til at tiltrække borgere, som søger natur og åbne vidder– i kontrast til tempoet og trængslen i byer som Københavns og Aarhus.Danskerne holder mere ferie hjemme end ude – bl.a. fordi det er blevetdyrere at flyve – og indsatsen for at naturgenoprette og landbrugetsudvikling har sammen med udbygningen af landets naturparker kun gjortdenne oplevelse bedre.Nogle steder har man under streng kontrol valgt at give plads til meresommerhusbyggeri langt kysterne for at skabe nyt liv til flere yderområderog styrke den vigtige beskæftigelse inden for turismesektoren. Derudoverer der indgået formelle aftaler med lodsejerne, der betyder, at man kanfærdes mere frit i naturen. Skove er blevet åbnet og gamle stisystemeroptegnet.

”vi vil opleve, at det danske landskab,og dermed vores opfattelse af at værepå landet, vil ændre sig markant i taktmed, at vi får mindre agerlandbrug ogmere natur og skov.”Rene la Cour Sell, direktør, Danmarks Naturfredningsforening

”i 2050 vil vi have et nyt landskab– energilandskabet – hvor teknologii form af vindmøller og solceller stårside om side med energiafgrøder ognye energiproducerende anlæg.”Nee Rentz-Petersen, arkitekt og PhD, Kunstakademiets Arkitektskole

48Land 2050

49Livsstil 2050

2012De tegner fremtiDendanmarks FørsTe agroindusTriStår det til kommunen på Lolland Falster vil området indenfor få år huse Danmarks første agroindustrielle klynge.Kommunen har været på forkant med den kommendeenergilov og besluttet at udlægge et område på 1 mio.kvadratmeter i lokalplanen til en blanding af industri oglandbrug. Ifølge den nuværende lovgivning er det ikketilladt at oprette industri i landzoner og dermed hellerikke muligt at udnytte den synergi, der eksisterer mellemlandbrugs- og industriproduktion til f.eks. at omdanne gylletil højværdiprodukter og energi:”Frem for i dag, hvor gyllen transporteres rundt og resternefra landbrugsproduktionen brændes som biomasse, ønskervi at skabe et samlet økosystem, hvor alle dele af landbrugs-produktionen udnyttes så optimalt som muligt på stedet.Det sparer transport og giver en stor merværditilvækst tillandbruget,” siger Leo Kristensen, projektchef i kommunensenhed for erhvervsudvikling, LF Business.Det ligger endnu ikke fast hvilken type produktioner,der skal ligge i klyngen, men der kan være både en storproduktion eller et andelskorporativ af mindre produktioner,der samarbejder tæt. Som nabo får de et andet nyudlagtindustriområde, der skal fungere som en kommercieltestplatform for grøn teknologi. Her skal både danske oginternationale virksomheder have mulighed for at afprøveny teknologi i fuld skala. Derudover arbejdes der på, atområdet også skal huse et af landets store bioraffinaderier.

fra ejerskab til meDejerskabMarskandiserne, genbrugsbutikkerne og udlejningsbureauerhar kronede dage. Vintage er hot. Brug-og-smid-væk er dårligsmag, ligesom cigaretrygning i gamle dage. Og så er det dyrt.Nye forbrugsgoder er dyre, og det er omkostningsfuldt og besværligt atkomme af med sit affald. Der er derfor penge at spare ved at reducere sitforbrug og genanvende.Kvalitet er blevet det vigtigste konkurrenceparameter. Stort set alleprodukter i butikkerne er mærkede, alt efter hvor ansvarlige de er, så deter muligt for forbrugerne at foretage informerede valg ved køledisken.Den digitale revolution er i høj grad blevet brugt til at afmaterialiserevores hverdag. Nettet har elimineret en meget stor del af vare- oggodstransporten. Flere og flere møder afvikles via computer og telefon.Bøger, aviser, magasiner og dokumenter er digitaliseret. Serviceringaf bilen og boligen – inklusive f.eks. hårde hvidevarer – sker via elnettet.De produkter, vi bruger derhjemme - uanset om det er køleskabet, vaske-maskinen, plæneklipperen eller rystepudseren – har også skiftet karakter.Vi ejer ikke så meget som tidligere. Vi leaser, lejer, abonnerer og deler.I takt med at vaskemaskiner, vinduer og energistyringssystemer blivermere og mere avancerede, dyre at vedligeholde og svære at betjene,leaser vi dem af firmaer, som sørger for vedligeholdelse og løbendeoptimering.I stedet for at eje en firkantet metalkasse, der kan vaske tøj, har viet vaskeabonnement. Firmaet sørger for, at vi har det nødvendige udstyrinstalleret i vores hus til at vaske tøj, og vi betaler på måneds- eller års-basis, inklusive vedligeholdelse. Det gavner forbrugeren, skaber en helt nybranche af servicevirksomheder – og er godt for miljøet, fordi firmaet haren tilskyndelse til at bruge den bedste teknologi, når de ikke sælger dig etprodukt, men en service.Vi deler mere. Vi har opdaget, at det er hul i hovedet, at vi alle sam-men skal eje hver vores dyre slagboremaskine. Undersøgelser har vist,at vi i gennemsnit bruger dem to gange om året. Resten af tiden står deude i skuret tog samler støv – i hobetal. I villakvarterer og boligblokke harvi derfor et fælles, centralt lager af apparater og værktøj, som vi henter,når vi har brug for det. Det koster en lille sum på årsbasis for den enkelte,men til gengæld har alle i kvarteret tilsammen et arsenal af udstyr – ogråd til det virkeligt fede powertool.

liVsstil:

Fra

2012til2050ReparereDeleLejeInvesteringerBrug-og-beholdFornuftServicesVelstandEtiske varerBedstOpgradere

Køb nytEjeKøbeOmkostningerBrug-og-smid-vækForbrugProdukterVækstMærkevarerBilligstUdskifte

50Verden 2050

51Verden 2050

9 mia – og vi tæller stadigvækJordens befolkning passerede9 mia i 2046og vokserfortsat – men formentlig vil kurven flade ud hen modslutningen af dette århundrede, i takt med at flere ogflere mennesker opnår en høj levestandard, hvilketbetyder at de føder færre børn.1

Fuld af energiSolenergi er en relativt ny teknologi, men i2050vil den være betydeligt modnet. Gigantiskesolenergianlæg vil forsyne os med energi, og f.eks.vil et samarbejde mellem Afrika og Europa betyde,at Desertec, et fællesejet anlæg i Sahara, forsynerEuropa med15%af det samlede elektricitetsforbrug– udover el til Nordafrika. Desertec-anlægget vil værepå størrelse med Sjælland. Hvert år sender solenenergi ned på jorden svarende til1.500gange voressamlede, globale forbrug.3

et forandret klimaDen globale indsats mod klimaforandringer harikke fulgt videnskabens anbefalinger, og denglobale gennemsnitstemperatur er derfor stegetmarkant (3,5 grader over præ-industrielt niveau6).Det betyder bl.a. at:

magtskifte

19/30af verdens største økonomier vil væreikke-vestlige økonomier.8

Flere – og færre – hænderI Japan er den arbejdsduelige befolkning faldet med

37%i forhold til 2010.I Egypten er den arbejdsduelige befolkning steget med

1.000.000.000

mennesker har ikke adgangtil rent drikkevandFødevareproduktionen i AfrikastagnererPå grund af stigende vandstand iHavene må byer som London,Shanghai, New York, Hong Kongog Tokyo bygge diger og andenform for beskyttelse

62%The urban agei forhold til 2010.

75%af verdens befolkning bor i byer.9megabyer

På fire årtier er verdenskortetforandret. Urbanisering,befolkningstilvækst,klimaforandringerog økonomisk væksttransformerer vores verden.

som vinden blæserVindmøller er fremtidens kraftværker, og både i ødelandområder og på havet vil vi se møller med etvingefang på op til250 meter.Til sammenligninghar verdens største passagerfly - Airbus A380 - et vingefang på 79,8 meter.2

madI perioden2010-2050har verden produceret flerefødevarer end den samlede produktion i hele men-neskehedens historie.4

energi for evigtI 2050 vil

mennesker bor i megabyer på over 10 mio indbyggere.

7/10

25-80%

flere rammes af sult

af alle dyrearter er truedemegaregionerFlere steder i verden betyder urbaniseringen, at vilever i megaregioner med over100 mioindbyggere.Den første megaregion er Hong Kong-Shenhzen-Guangzhou-regionen i Kina. Tokyo er ikke længereverdens største by eller byregion, fordi det japanskebefolkningstal daler.

20-50%

af verdens energiforbrug blive dækket medvedvarende energi i form af vind, sol, jordvarme,vandkraft og biomasse. I dag stammer

30%87%

østens dominansI 2050 vil Asien udgøre

57%af verdens befolkning. Til sammenligning vil Europasbefolkning udgøre11

chindiaVerdens magtbalance vil tippe østover, efterhåndensom Kina og Indien – ofte kaldet Chindia – bliverde dominerende økonomier. Det sker bl.a. i kraft afverdens to største befolkninger, som tilsammen viludgøre over 3 mia mennesker. Kina og Indien vil være verdens største og tredjestørste økonomier.5

siden 2035

har Polarhavet ved Arktis væretnæsten isfrit i perioder7

af verdens energiforbrug fra kul, olie, gas ogatomkraft.10

Kilde: FN,2Kilde: Forbes,3Kilde: Atmosphere Science Research Center og Desertec,4Kilde: Australia National Science Agency,5Kilde: HSBC,6Scenariet tager udgangspunkt i de seneste analyser af”emission pathways”, bl.a. fra OECD, IEA og UNEP. 3.5 grad er vurderingen i IEAs New Policies Scenario.7Kilde: IEA, Stern Review, National Oceanic and Atmospheric Administration.8Kilde: HSBC,9Kilde: FN,10Kilde: IPCC, IEA** En konservativ fremskrivning af IEAs New Policies Scenario, som i 2035 forventer ca. 20% vedvarende energi.11Kilde: World population prospects1

bolig

2050

54Bolig 2050

på Vej moD 2050

bo beDre

tjek

2050

Realdania Debat har gennemført en række workshops for medlemmerne medhenblik på at kvalificere scenariearbejdet – og definere hvad der skal til for atDanmark får en grøn vækstøkonomi. Når det gælder om at sætte gang ienergirenoveringen af ejerboliger, almene boliger og private udlejningsejendomme,identificerede medlemmerne disse handlinger som nogle af de vigtigste:

Vores boliger producerer energi, kan genanvendes og tænke selv.I 2050 bor vi i høj grad i de samme huse og lejligheder - men deer toptunede.Vi elsker vores parcelhuse. Og det gør vi også om fire årtier. Eget hus med have, indkørsel og hæker stadigvæk danskernes foretrukne form for bolig. Meget omkring os vil forandre sig, men vi vili høj grad bo i de samme boliger, uanset om det er lejligheden, rækkehuset eller villaen. Det erholdepunktet i vores tilværelse og det sted, vi søger hen, når vi har brug for at være os selv ellersammen med familien.Eksperimenterende og innovativ arkitektur sætter sit præg på den nye del af boligmassen i2050 ligesom det er populært at bygge nyt af gamle materialer. Men bygningsraten har været lavover årene og syv ud af ti boliger er mere end 40 år gamle. Nybyggeri vil kun udgøre en megetbegrænset del af bygningsmassen. Bygningerne ser dog markant anderledes ud end dengang, deblev bygget, og bevæger man sig ind i dem begynder forandringerne at være tydelige. Først ogfremmest er vores boliger blevet energirenoveret til den store guldmedalje. Derudover er de blevetintelligente.Bygningernes CO2-udledning, der engang udgjorde 40 % af den samlede danske udledning,er mere end halveret. Vi har skiftet vinduer, facader og tag og omlagt til vedvarende energi, sålangt størstedelen af boligerne nu enten forsynes af varmepumper eller fjernvarme fra vedvarendeenergikilder som vind eller sol.Danmark er blevet bundet sammen af et intelligent elnet, også kaldet smart grid, en slagsinternet for elektricitet og energi, som gør det muligt for din bolig, dit køleskab, din bil og din smartphone at kommunikere direkte med elselskabet døgnet rundt.Mens boliger før i tiden bestod af døde mursten, der var forbundet til resten af verden i kraft affysisk infrastruktur som veje, forsyningskanaler og måske en enkelt postkasse, er boligen nu blevettil en levende og intelligent enhed, der indgår i en digital infrastruktur, som får større og størrebetydning i vores hverdag.

nye materialer– f.eks. beton,Der regulerertemperaturen–sparer 25%af energien inybyggerier.kilDe: arkitektfirmaet 3Xn

nye FinansieringsmodellerBedre sammenhæng mellem investeringer og besparelser er nødvendigt. Banker, kreditforeninger, ejen-domsmæglere og staten må udvikle låneprodukter og finansieringsmodeller, så den enkelte ejer ikke skallægge hele investeringen up front og vente mange år på at høste besparelserne. Et eksempel er ESCO- ogESCO-Light-modellen, hvor private virksomheder eller konsortier tilbyder at energirenovere offentligebygninger, mod at de får del i gevinsten af det nedsatte energiforbrug.

2økonomisk inciTamenTVi skal blive bedre til at belønne dem, der isolerer deres hus, sparer på energien og installerer f.eks. sol-celleanlæg. De bidrager til samfundets energiregnskab, påtager sig en del af risikoen – og må derfor ogsåtilbydes attraktive tilskud, lån og fradrag.

3nye sTandarderEnergikravene til både nyt og eksisterende byggeri skal løbende strammes for at skabe innovation ogincitamenter for ejerne. Bygningsregler, -standarder og -love skal gøre det attraktivt løbende at vedligeholdesit hus eller lejlighed af hensyn til gensalgsværdien.

4eFTeruddannelseHåndværkere, rådgivere og bygherrer skal uddannes til at træffe beslutninger om renovering. Gruppen afenergicertificerede håndværkere og rådgivere skal øges, så markedspotentialet for energirenovering kanudnyttes fuldt ud og komme branchen til gode.

”i 2050 vil vi være meget bevidste om at bo på enmåde, der bidrager positivt til samfundetssamlede energianvendelse. det vil ændre radikaltpå, hvordan vores boliger ser ud og fungerer.”Michael Arentsen, chefkonsulent, Dansk Energi

56Bolig 2050

”Frem mod 2050 vil vi se et voksende udvalg afmere eksperimenterende boligbyggeri, der gørop med den traditionelle opdeling i klassiskeboligtyper som lejligheder og rækkehuse.”Claus Bech-Danielsen, professor, Statens Byggeforskningsinstitut

57Bolig 2050

hjemlighedBegrebet ”hjem” er en tilsyneladendeuforanderlig størrelse i danskernes liv - også i2050. Trods store omvæltninger i omverdenen,ny teknologi, stigende mobilitet og endnuflere valgmuligheder for alle borgere er voreshjem fortsat vores ”slot”. Det er her, vi tagervores sko af, og herfra vores verden går. Det erfamiliens trygge zone.Arkitekterne, sociologerne og psykolo-gerne har fået en endnu større forståelse af,hvor vigtigt det er at have et hjem i en verden,der forandrer sig hurtigere og hurtigere.De taler om ”hjemlighed”, en mental tilstandaf fred, tryghed og stabilitet i ens liv, enfølelse, der er tæt knyttet til det sted, man borog har sine ting omkring sig. Boligmarkedet,huspriserne og ejendomsskatterne er blandtde vigtigste politiske dagsordener, og allemedieplatforme er fyldt med indretningsfif,møbelreklamer, gadgets til huset og tilbud omservices knyttet til hjemmet.gamle huse i nyT TøjI begyndelsen af årtusindet søsatte Danmarkdet største, samlede energiprojekt sidenoliekrisen i 1970erne. I takt med at energipri-serne steg markant i 2010’erne fik de danskeboligejere og udlejere øjnene op for, at deresboliger var en energisluger og en belastning forøkonomien. Politikerne – både i byråd, regionerog folketing – enedes samtidig om at sættefuld damp på de to eneste veje til et grønnereDanmark: At erstatte ”gammeldags” energi medmoderne energi fra vedvarende kilder, og ved atreducere energiforbruget.Energibesparelser i bygninger stod først i køenfor det var her, at de fleste ”lavthængendefrugter” kunne plukkes. Teknologien – i form afisolering, nye vinduer, nye materialer og nye lys-og el-systemer – fandtes allerede. Det handledeom at få den rullet ud. Overalt og hurtigt.

Offentlige støtteordninger, nye låneprodukterog partnerskabsmodeller mellem husejere,myndigheder, investorer og entreprenører harbetydet, at størstedelen af landets omkring 2,5mio. boliger er energirenoveret, hvad enten det erboligselskabernes lejligheder eller ejerboliger.Nye former for finansiering spiller en vigtigrolle. Hvor den enkelte husejer eller udlejertidligere skulle lægge hele investeringenpå bordet fra starten overtager bankerne nustørstedelen af ”smerten” mod at høste afdrag-et via besparelserne over tid. Det betyder bl.a.at energilån følger huset, ikke ejeren.Et andet vigtigt element er ny lovgivning i formaf skrappe energistandarder og nye regler, sådet er muligt for udlejeren af en ejendom atregulere huslejen i overensstemmelse medinvesteringen, ofte også med hjælp fra en bank.Når kommunerne f.eks. bygger skolerleverer et team af entreprenører, investorer ogejendomsselskaber ikke bare en bygning, menhar også ansvaret for at drive den i hele denslevetid. Det betyder, at alle har tilskyndelse til atbruge de bedste løsninger og materialer og ikkebare bygge så billigt som muligt og blæse på,hvordan bygningen fungerer.

Farvel Til gasBeTonenRenoveringsbølgen skyllede også indovermarkedet for erhvervsejendomme, hvor fokussamler sig om den øgede produktivitet, sommoderne kontorer og fabrikker skaber gennemforbedret indeklima. Bl.a. er omfanget af al-lergirelaterede sygdomme faldet markant, ogmedarbejderne er generelt mindre syge, når dehar rigelig adgang til dagslys og frisk luft.Energirenovering er en selvfølgelig del afvedligeholdelsen af enhver bygning, og udviklin-gen inden for materialer og teknologi går såstærkt, at det kan betale sig at renovere medjævne mellemrum. Hvis et kontorhus eller enejerlejlighed ikke er optimeret energimæssigt,er det ligeså svært at sælge den, som hvis tageter utæt.En række forladte landejendomme og huseopført i gasbeton eller andet let materiale harundervejs måttet lade livet, fordi de ikke egnedesig til renovering. I langt de fleste tilfælde hardet dog godt kunne betale sig at lade bygning-ens fundament og murværk stå og i stedet ladevinduer, døre, tage og facader skifte ud.Energirenoveringen har fundet sted i tobølger. I den første bølge, drevet af etbesparelsesrationale, var der fokus på atbegrænse boligernes energitab ved at isolereog udskifte gamle vinduer og tage med energi-venlige modeller. I den anden bølge, drevet afteknologiudviklingen, blev husene intelligenteog i mange tilfælde selvforsynende med varmeog energi fra små, decentrale anlæg.

fremtiDens hus er smartsol på tagetSolfangere på taget leverer det meste afden elektricitet, du har brug for i boligen.Fordi vores energikilde ikke længere skaltransporteres langvejs fra, men i stedetbliver leveret lige oven over vores hoveder, ersolenergi med til at spare danske boligejerefor store transmissionsomkostninger.grønne tageOpsamler regnvand, absorbererskadelige luftpartikler og giverbedre isolering. Grønne tage eren god idé.led lysSiden 2010, hvor LEDbelysning så småt begyndteat finde vej til danske hjem,er der sket store forandringer.LED-belysning er både blevetbilligere, og designmæssigter der sket markanteforbedringer.

selvrensende ogmiljøvenlig malingLuftforurening indendørssåvel som udendørs bliverreduceret kraftigt fordi flereog flere vælger fotokatalytiskmaling i deres hjem. Dennetype højteknologiske malinger både anti-mikrobiel, lugtfriog selvrensende. Malingener tilmed miljøvenlig og langtmindre sundhedsskadelig endden vi pyntede vores væggemed fyrre år tidligere.

isoleringVores huse er isoleret meden speciel type aerogel eller”frossen røg” som denne nyetype superisolering også kaldes.Det er et nanoteknologiskvidunder og medvirker til atfremtidens grønne boliger erlangt mere økonomiske ogenergibesparende end deter tilfældet i dag. Forbedretisolering har som en ekstrasidegevinst spillet en vigtigrolle i Danmarks CO2-reduktion,fordi isolering er en af de mestomkostningseffektive måder atreducere energiforbruget.

”alt tyder på, at de næste årtier vil stå i energireno-veringens tegn. vi vil opleve, at de fleste boligeri danmark enten bliver istandsat så de forbrugermeget mindre energi eller revet ned – og udskiftetmed nyt og tidssvarende byggeri.”John Sommer, salgsdirektør, MT Højgaard

vinduerMaksimalt dagslys og ventilation fra voresvinduer sikrer et forbedret indeklima i voresboliger. Godt dagslys har stor betydning forvores helbred og velbefindende og sikrersamtidig, at vi sparer på elektriciteten.Kilde:Sustania, Mandag Morgen

smart gridDin bolig er bundet op på detintelligente elnet, også kaldet smartgrid, en slags internet for elektricitetog energi. Systemet gør det muligt fordin bolig, dit køleskab, din bil og dinsmart phone at kommunikere direktemed elselskabet døgnet rundt.

miljømærkerVia let overskueligemiljømærkninger, bliver det ifremtiden nemmere for dig atlave informerede og bæredygtigevalg, når du skal købebyggematerialer til din bolig.

58Bolig 2050

59Bolig 2050

sol på TageTDen mest synlige forandring finder man på landets hustage. Bevarings-værdige bygninger har fået lov til at beholde deres tegltage, men ellerser de gamle tagmaterialer så godt som alle erstattet af intelligentetage med indbyggede solceller, og på både lejlighedskomplekser ogparcelhuse arbejder de mørke, blanke soltage på højtryk for at opfangesolens stråler.Samme teknologier bruges i de mange facadeskærme, derbeklæder mange etageejendomme i de bynære områder. Flere stederhar man valgt at beklæde med materialer, der gør det muligt at visefilm eller kunst på dem. Ofte har skærmene forandret bygningernesudseende og æstetik markant. Som regel til det pænere.I byer som København og Aarhus er flere bygninger blevet højere,da man frem for at isolere det gamle tag har valgt at bygge en heltny og velisoleret etage på. Andre steder har man valgt at finansiereenergirenoveringen ved at ombygge loftet til lejligheder og samtidigreducere det varmetab, der før blev afgivet fra de tomme kvadratmeter.Men glem alt om en fremtid med skyskrabere. Huse på over seksetager er stadigvæk ekstremt sjældne i Danmark, fordi de planmæssigtog arkitektonisk passer meget dårligt ind i den københavnske ”skyline”bestående af kobbertage og småtårne.En væsentlig årsag til at parcelhuset med de mange kvadratmeterhar overlevet udviklingen er, at de er blevet ”tunet”. Dels med radikaleenergispareforanstaltninger, dels med helt nye former for energiforsyning.Ifølge bygningsreglementet BR2050 er boligerne uden for byerneså vidt muligt selvforsynende med vedvarende energi. Oliefyret er forlængst røget på skrotpladsen og udskiftet med vedvarende energikildersom varmepumper, solvarme- eller jordvarmeanlæg. I byerne er allebygninger koblet på fjernvarmenettet.

”intet tyder på, at vores boliger vil holde opmed at vokse. men hvis de samtidig bliverselvforsynende med vedvarende energi,er den udvikling slet ikke så problematisksom mange forestiller sig.”Hans Kristensen, forsker, Center for Boligforskning

2012De tegner fremtiDenviden skaBer BevidsThedOmstillingen til vedvarende energi betyder, at der skal enstor andel af vindkraft ind i det danske energisystem. Davinden ikke kan styres og mængderne af energi, derproduceres, varierer konstant, skal forbrugere lære atblive meget mere bevidst om, hvornår de bruger energiog på hvad. Som det første elselskab i Danmark har SE(tidligere Syd Energi) i Syd- og Sønderjylland taget et stortskridt i den retning. Andelsselskabet var nemlig det førsteelselskab i Danmark til at opsætte intelligente elmålerehos alle deres kunder. Samtlige 256.000 husstande har i dag mulighed for at følge deres elforbrug time for time henover hele døgnet. Samtidig afregner kunderne nu i forholdtil deres faktiske forbrug, hvilket øger motivationen for atstyre og reducere forbruget. I 2012 tages det næste skridtmed et testforsøg, hvor 400 husstande får mulighed for atblive afregnet efter fleksible priser alt afhængig af, hvornårder er mest strøm til rådighed i systemet. De forbrugere,der tænker sig om en ekstra gang inden de tænder forkomfuret eller vaskemaskinen kl. 18, hvor der er stort pres på det nationale elnet, vil mærke, at deres omtanke får endirekte økonomisk effekt.

Fra konsumenT Til producenTMange steder har indsatsen været så effektiv, at boligerne nu produ-cerer mere energi, end de selv forbruger. Det gælder også for etage-ejendomme, hvor man flere steder har valgt at installere små lokalekraftvarmeværker, der leverer energi til en hel ejendom eller matrikel.Som boligejer tjener man penge ved at lade boligen fungere som etenergilager, der sælger ud af sin overskudsstrøm, når markedspriserneer favorable. Alt sammen styres automatisk via griddet. Hvis der eroverskud af elproduktion kører elmåleren ganske simpelt baglæns.De såkaldte plusenergiboliger får elektricitet fra solceller og varme frasolvarmeanlæg, der også – sammen med varmepumpen – opvarmervandtanken. Den varmeenergi, der kommer fra de mange elektriske ogelektroniske apparater, beboernes kropsvarme og dagslyset udnyttes ogfordeles i huset med intelligente ventilationssystemer.Der er signalværdi forbundet med at lade husstanden bidragepositivt til samfundets samlede energiregnskab. Det kræver dog pengeat være med på bølgen. Selvom der findes en bred vifte af realkreditfir-maer og kapitalfonde, der har kastet sig over det enorme energimarked,så er det langt fra blevet billigere at bo i Danmark – hverken som lejereller ejer.Finanssektoren tilbyder alt fra traditionelle låneprodukter til ord-ninger, hvor man f.eks. ’lejer’ sit tag eller facade ud til en investor, derfår lov til at dække det til med solceller mod at man selv får adgang tilbillig energi.

tjek

2050

26%+

20%

LÆSNINGså kan vi lære deTIfølge en amerikansk undersøgelse har bæredygtigt byggeri andrefordele end de miljømæssige. Undersøgelsen fandt, at elever,som blev undervist i lokaler med optimalt indeklima, fik markantbedre resultater end elever, som blev undervist i et gennemsnitligtindeklima. 20% bedre i matematik og 26% bedre i læsning.Kilde: California Board for Energy Efficiency og Mandag Morgen

MATEMATIK

bygningsmassen fornys i gennemsnitmeD 1% om året.Det meste af Detbyggeri, Der står i 2050, er DermeDallereDe bygget i Dag.kilDe: sbi

60Bolig 2050

61Bolig 2050

”i takt med, at vores boliger bliver fyldt op medsmart ny teknologi, som vi ikke selv kan opdatereeller reparere, opstår der en helt ny serviceindustri,der kommer til at tjene godt på disse ydelser.”Helge Pedersen, cheføkonom, NORDEA

”med det intelligente elnet får vi mulighed for at styreboligens forbrug og produktion af energi på en måde,der vender fuldkommen op og ned på forholdet mellemforbrugere og udbydere.”Steen Kramer Jensen, chefkonsulent, Energinet.dk

miT hus er klogere end diT husUdrulningen af det intelligente elnet betyder,at bolig- og bygningsejere kan styre ogregulere ressourceforbruget langt bedre ogsmartere. Vi kan udnytte vand, varme og elek-tricitet langt mere effektivt, og samtidig sikredet dagslys og den luft, der skaber et godt,sundt indeklima.Bygningens eller boligens samlede forbrugog udvikling kan aflæses på den interaktiveskærm, der har afløst elmålerskabet i de flestehjem. Skærmen fungerer som en slags ’hjerte’for det intelligente hus, der samler og koblerhele boligens ressourceforbrug af både el,vand og evt. biogas på én platform og løbendemåler på forbruget med henblik på at kunnesætte hurtigt ind, hvis det grønne regnskabkommer ud af balance. Er boligen udstyret medintelligente overflader, f.eks. i form af mate-rialer, der kan rense luften eller afvise snavs,er det også muligt at måle, hvor effektivt defungerer.Systemet kan naturligvis tale med andreplatforme som f.eks. bilen, din computer ellerdin telefon. Ligesom bilen tilpasses husetfamiliens ”profil” – hvem er hjemme hvornår,hvilken temperatur skal stuen eller badevandet

have, hvilke apparater skal være online ellerstandby, hvornår luftes der ud og tændes lyspå havegangen. Bryder husets varmepumpened, mens man er på ferie, sørger systemetfor, at man automatisk får besked via en sms.Det gælder også når der springer et vandrøreller opstår andre former for spild i boligensforsyningssystem.Prisen på el og vand varierer henoverdøgnet, alt efter produktion og forbrug – ogselvfølgelig brugerens ønske. Hvis man vil,så kan vaske- og opvaskemaskinen automa-tisk gå i gang, når prisen er lavest, fordi derer overskudsstrøm tilgængelig i det lokalesystem. Det samme gælder andre apparater,f.eks. elbilen. En bil holder i snit stille 23 ud af døgnets 24 timer, og den oplader eller sælgerstrøm alt efter belastningen i systemet ogejerens kørselsmønster. De dynamiske priserog automatiserede systemer sørger for, at alledanskere ikke både lader bil op, laver mad ogtænder TV og computere kl. 18.00 (hvad vi ellers stadigvæk ville gøre). Typisk vil bilerneblive ladet op om natten, når vi sover, og vind-møllerne alligevel snurrer rundt ude på havet.

moTorveje Til elDet danske elnet er en del af et trans-europæisk elnet, som distribuerer megawattfra Skotland til Ungarn og Norge til Portugal ad”motorveje” i form af gigantiske kabler underjorden og vandet. Dermed kan vi i Norden fåstrøm fra Middelhavssolen, når vinden ikkeblæser og omvendt. Faktisk er den europæiskenatur så snedigt indrettet, at produktionen afhhv. sol- og vindenergi i Nord- og Sydeuropa ihøj grad afbalancerer hinanden.Det intelligente elnet har skabt grobundfor en ny servicesektor – energiservice.De færreste husejere og ejendomsselskaberhar tid eller kompetencer til at udnytte denye muligheder for at regulere bygningernesressourceforbrug og -produktion. Vi abonnererderfor på specialiserede serviceudbydere, derløser opgaven – og betales ud af de besparel-ser, som optimeringen resulterer i.I takt med at vægge, gulve og apparaterproppes med digitale systemer bliver detsværere og sværere at være gør-det-selv-mand– til gengæld blomstrer en række bæredygtigehåndværksbrancher og dermed skabes der enrække nye arbejdspladser.

tjek

2050

prisen pr. kilowatt-time er fire gangeså højkl. 18.00 somkl. 01.00 om natten.kilDe: manDag morgen4 GW3 GW

4 GW

5 GW12 GW

13 GW

20 GW

deT sTore neT

11 GW

2 GW

”i takt med, at princippet om bæredygtighed for alvorogså indtager vores boliger, vil vi søge enkle bygge-materialer. øget fokus på sunde huse vil betyde, atman vælger kendte materialer, som ikke påvirkerindeklimaet negativt. derfor vil vi f.eks. se meretræ og porcelæn.”Signe Kongebro, Chef for bæredygtighed, Henning Larsen Architects

I 2050 vil Europa være forbundet på kryds ogtværs af et intelligent elnetværk, som kandistribuere energi fra nord til syd og øst tilvest ad gigantiske “motorveje” under jordenog vandet.

15 GW5 GW

9 GW

3 GW47 GW

9 GW

62Bolig 2050

63Bolig 2050

mindre syg, mere produkTivBedre indeklima og trivsel på arbejdspladserne som følgeaf bæredygtige løsninger vil øge produktiviteten markant.En undersøgelse fra Australien viser bl.a., at det er muligtat reducere sygefraværet med op til 39%.Kilde: Mandag Morgen og Business Outlook

tjek

2050

2012De tegner fremtiDengrøn arkiTekTur på verdenskorTeTNår arkitekttegnestuen 3XN om få år klipper snoren over til Green Solution House, vil Danmark sætte nye standarder påområdet for grøn og bæredygtig arkitektur.Det 4.500 m2 store videns- og konferencecenter, der kom-mer til at ligge på Bornholm, indarbejder som et af de førstebyggerier i verden principper fra Cradle-to-Cradle-tænkningen,det såkaldte kredsløbsdesign, hvor al spild og belastning afnaturen er bandlyst. Så vidt muligt kan alle anvendte bygge-materialer enten genbruges eller nedbrydes biologisk, ligesomsærlige affaldssystemer sikrer, at også det daglige forbrugenten genbruges eller komposteres. Solcelleanlæg bidrager tilenergiforsyningen, og der produceres økologisk frugt og grønt tilgæsterne i en række integrerede væksthuse, hvor regnvandetopsamles og bygningens brugsvand genanvendes. Projektet eren del af Bornholms ”Bright Green Island”-strategi og har tilformål at tiltrække markant flere udenlandske mødeturister tiløen. Det betyder ikke blot en øget eksponering af dansk grønarkitektur, men også højere omsætning for handelslivet og nyearbejdspladser.

”i 2050 vil opgaven med at energioptimere være løst.i stedet handler den store dagsorden om, hvordanboligen påvirker vores sundhed og livskvalitet.”Lone Feifer, strategisk projektchef, VELUX

energifor-bruget ibygningerer halVeret.kilDe: Dtu

Fra vugge Til vuggeDanmark har også nyt, bæredygtigt byggeri, først og fremmest i omegnenaf de større byer og i bycentrene, hvor industrien har rømmet størrearealer. Her har urbaniseringen og befolkningsudviklingen skabt behov fornye boliger.Hele boligkvarterer er certificerede med det europæiske miljømærkeBlomsten, som garanterer, at husene er bygget med den absolut mestmiljøvenlige teknologi og materialer. En del er endda bygget efter princip-per som cradle-to-cradle og upcycling, som betyder at alle materialerer genbrugsmaterialer, og at husene igen – når de engang er nedriv-ningsmodne – kan genopstå som nye bygninger andre steder.Når en bygning rives ned eller renoveres bliver de forskelligeelementer typisk afmonteret og sendt tilbage til produktionen, der så haransvar for enten – hvis de ikke er forældede – at genbruge dem i enanden produktion, smelte dem om eller nedbryde dem på en miljøforsvarligvis i tæt samråd med affaldseksperter. Det er også muligt at genanvendematerialer fra andre industrier, og det betyder, at det bl.a. ikke er ualmin-deligt at bo i huse fremstillet af kasserede containerelementer. Naturligematerialer som træ er igen blevet et populært byggemateriale, også nårdet gælder større bygninger på mange etager. Flere steder i landet findesboligområder, hvor samtlige konstruktioner er af træ – inklusive højhuse,supermarkeder, skoler og plejehjem.Genanvendelse betyder også, at flere af os bor i bygninger, der er satsammen af selvstændige moduler. Det er både billigere, lettere og meresikkert at fremstille, og desuden er efterspørgslen på fleksible boligersteget, fordi befolkningen er mere sammensat. Vi er flere ældre og fleresingler, som ønsker færre kvadratmeter. Når nye ejere overtager, er det

enkelt at udvide med et nyt badeværelse- eller værelsesmodul.Fleksibiliteten går igen inden for, hvor fleksible vægge og elementer harerstattet det faste inventar i de nyere byggerier og dermed gjort det let atindrette boligen efter forskellige behov.I det hele taget bliver der eksperimenteret løs i boligbyggeriet ogopdelingen i klassiske boligtyper, som vi kendte dem engang, er stort setforsvundet i nybyggeriet. Vi blander rækkehuse, lejligheder, seniorboligerog kollegielejligheder i fælles boligkomplekser for at øge mangfoldighedog liveability.Nye boligformer er vundet frem. ”Oldekoller” har fået en renæssance,og flere af dem er temabaserede, så beboerne samles om fælles interessersom gastronomi, film eller musik. Travle singler, der rejser meget, bor idocking-boliger, små lejligheder og huse, der fungerer som en slagspraktiske og mentale ladestationer.sundhed Frem For alTEt nyt parameter har vundet indpas på boligmarkedet: Sundhed. Vorestrivsel i boligen er kommet i fokus, og sådan noget som dagslys og friskluft er ofte integreret i energirenoveringen. Den enkelte bolig certificeresefter dens indeklima. Der måles f.eks. på antallet af forurenende partikler,der flyver rundt indendørs, og mængden af naturligt lysindfald.Udviklingen har banet vej for nye former for overfladebehandlinger ogaktive materialer. Det drejer sig om overflader, der automatisk kan renseluften indvendigt eller som er lette af rengøre eller sætte i stand udenbrug af rengøringsmidler eller maling, der afgiver kemiske dampe. Det erogså muligt at indarbejde mikroskopiske sensorer i overfladen, der målerog rapporterer løbende på kvaliteten af indeklimaet.

transport

2050

66Transport 2050

på Vej moD 2050

DenskræDDersyeDe rejseVi kører stadigvæk i bil, men den kollektive trafik får en renæssance i det21. århundrede. Vi mixer transportformer efter behov, leaser vores biler ogkommer smartere fra A til B – men trængsel er fortsat et kæmpe problem.I 2012 var det svært at forestille sig en by uden trafiklarm. Biler, båthornog motorbrøl havde siden midt i 1900-tallet været lige så fast inventar ibybilledet som bygninger, forretninger og mennesker.I 2050 er denne forestilling gået over i historiebøgerne. I løbet af fåårtier er Danmarks transportsystem revolutioneret som følge af omstil-lingen til et grønnere samfund baseret på vedvarende energi. Trafiklarmi byerne viste sig at være en parentes i historien, og støjniveauet er påmange måder vendt tilbage til niveauet fra begyndelsen af 1900-talletog hestevognenes tid.En kombination af stigende oliepriser, øget regulering, teknolo-giske gennembrud og pres fra forbrugerne har sendt de benzin- ellerdieseldrevne transportmidler på skrotpladsen og fjernet størstedelen afden skadelige partikelforurening og trafikstøj, der var godt i gang med atkvæle flere byer. I 2008 brændte vi 32 % af vores energi af i transportsektoren, og fort-satte stigninger syntes uundgåelige i jagten på mere økonomisk vækst.Men i 2050 er det samlede energiforbrug faldet med en femtedel, selvomden økonomiske vækst er fortsat – og transporten udgør kun 27 %. over 80% af den danske person- og varetransport kører på el i 2050. Takket være massive investeringer i kollektiv trafik og ny teknologier Danmark blevet kædet sammen i en effektiv og fleksibel infrastruktur,der gør det hurtigt og let at bevæge sig rundt, uanset om turen gårinden for bygrænsen eller på tværs af landsdele. Forskellige transport-former er samlet i nye integrerede løsninger, der sammensættes efterden enkelte brugers behov og købes som én samlet service.Den grønne omstilling har ændret markant på vores forbrug og opfat-telse af transport.Et afgørende samfundsproblem ser imidlertid ud til at være umuligtat komme af med: Trængsel. Bilerne holder stadig i kø på vejene ind ogud af de større byer i myldretiden, og tog, busser, letbaner og metrolider under forstoppelse.

Realiseringen af et bæredygtigt og fremtidssikret transportsystemforudsætter en række beslutninger i de kommende år. På baggrund afinterviews med en lang række af Danmarks førende trafikeksperter harMandag Morgen identificeret disse tre som de vigtigste:

1udrulning aF inTelligenT TraFiksTyringDanmark gør langt fra brug af de enorme muligheder, der eksisterer inden forintelligent trafikstyring. Skal genvinsten ved et sammenhængende transport-system udnyttes fuldt ud, skal systemets forskellige dele kunne tale sammen.

2naTional elBilssTraTegiDet kræver mange tests at modne nye elbilsløsninger til markedet. Danmarkhar særlige forudsætninger for at fungere som global testplatform og områdersom f.eks. Bornholm er allerede godt i gang. Men det kræver national opbakning– og politiske risikovilje.

3ny lovgivningNærhed er helt afgørende, hvis flere danskere skal lokkes fra bilen og over iden kollektive transport. En ændret planlov skal sikre, at nye boligområder ogvirksomheder placeres tæt på kollektive trafiktilbud.

“mens mange i dag oplever kollektiv transport som en tvungennødvendighed, bliver det i fremtiden en attraktiv serviceydelse,der tager hensyn til den enkeltes behov for at komme hurtigtfrem på en bestemt måde.”Jacob Christensen, seniorprojektleder, COWI

68Transport 2050

69Transport 2050

fraa til bI 2050 skræddersyer vi vores rejse i stedet forat tage udgangspunkt i et bestemt transport-middel, f.eks. bilen eller toget. Vi går på nettet,designer den hurtigste, billigste rejse og køberén billet, som kan omfatte både metro, tog, bil,færge, fly og cykel.I DOKDu afleverer bilen tilopladning i byen, så dener klar til hjemturen.

2EN EKSTRA HJERNE

1NÅR DU SOVERElbilen står ude i garagen og lader opom natten. Samtidig opdateres softwaren,din nyeste musik bliver downloadet, og dinmekaniker tjekker online om alt er OK.

Undervejs planlægger bilens computer densmarteste rejse, køber billet, booker hotelog tjekker, om der er kolleger eller venner,der skal samme vej.

3TIL LÅNSDu ejer ikke altid din bil, men leaser den. Somen del af dit abonnement kan du oplade din bilpå en lang række offentlige parkeringspladserog ladestationer rundt om i landet.

65HVERDAGENS PAKKEREJSEFærgen drives af solenergi. Din billet omfatter både sejlture,letbane og cykel det sidste stykke vej til destinationen.

4SOCIAL PÅ VEJENPå vej til færgen aftaler du at køresammen med dine kolleger.

HURTIGT FREM

Letbane og metro får dig hurtigtgennem den værste myldretid.

78PÅ TO HJULPå stationen venter din leje-cykel på dig, så dufår lidt frisk luft det sidste stykke vej før mødet.

70Transport 2050

71Transport 2050

tjek”der er mange årsager til, at danmark kan blive etforegangsland for elbiler. Forfølger vi den ambition, vil derallerede i 2020 køre omkring 200.000 elbiler og hybridbilerrundt på de danske veje og gader.”Lærke Flader, direktør, Dansk Elbil Union

2050

oVer halVDelen af al persontransportforegår meD kollektiV trafik.“med tiden kan vi ikke komme uden om at skullebetale for at køre i de større byer, og når vi når2050, vil vi have et intelligent roadpricingsystem,der dækker hele danmark.”Per Homann Jespersen, trafikforsker, Roskilde Universitet

eT kollekTivT TransporTlandDet kollektive transportsystem omfatter alt fracykler og biler til tog og busser, og står nu forlidt over halvdelen af de transportkilometre,der tilbagelægges i Danmark.Den kollektive trafik har sin storhedstid –og dens brand er grundlæggende ændret.I gamle dage forbandt mange kollektiv transportmed et fravalg af bilen, og tog og busser ledunder et image som nedslidte og besværligetransportmidler. I 2050 er det omvendt: Tog,busser, letbaner, delecykler og delebiler er,takket være en smidig infrastruktur, intelligentIT og lækker, ny teknologi, blevet individua-liseret og højstatus – lidt ligesom en andenkollektiv transportform altid har været det,nemlig flyene.Den kollektive trafik repræsentererfremtiden, og er på en række områder merebrugervenlig og billigere end private trans-portmidler. Men den skarpe opdeling mellemprivat og kollektiv er forsvundet, i takt med atflere og flere bilejere leaser, og det er blevetalmindeligt at bruge delebiler og bycykler.Prisudviklingen inden for brændstoffer harhaft stor betydning for, at flere danskere harudskiftet bilen med de fælles tog, metroer,letbaner og busser. Men det største pushskyldes succesen med at omstille den kollek-tive transport til individuelle serviceydelser,der kan konkurrere med privatbilismen.

den ny sekTor: moBiliTeTI takt med den skærpede, globale konkur-rence er mobilitet blevet et stadigt vigtigereindsatsområde. I 2050 har landets storetransportudbydere gennemgået en kæmpe om-stilling og er smeltet sammen med store deleaf it-sektoren. Mobilitet er blevet Danmarksstørste serviceerhverv, med millioner af kunderhver eneste dag.Informations- og kommunikationsteknolo-gier er integreret og udbygget i både køretøjerog infrastruktur. Services som fleksiblerejseplaner, integrerede kommunikationsplat-forme og samlede pakkeløsninger sørger for, atrejsen bliver så effektiv som mulig og skræd-dersyet til den enkeltes behov.F.eks. er det på de fleste større stationermuligt at springe direkte fra toget eller bussenog over i en lejet elbil eller elcykel. Billettener den samme, da rejsen er købt som en sam-menhængende ydelse gennem intelligenterejseagenter, der med et par hurtige indtast-ninger sammensætter en individuel rejseplan.Også etableringen af stærke trafikknude-punkter har været med til at booste begej-stringen for den kollektive trafik. Et eksempeler hovedstadsregionen, hvor antallet afpendlere, der hver dag farter til det centraleKøbenhavn for at arbejde, vil være vokset meden halv million i 2050. Mange vælger at ladebilen stå og oplade i de parkeringsanlæg, derer oprettet ved de store trafikknudepunkter i

udkanten af byen. Udvalgte stationsområdersom Ellebjerg og Rødovre er blevet opgraderetog forbinder nu forskellige transportformersom metro, S-tog og elbusser.De moderne letbaner, der er skudt op i ogomkring de største byer, har også fået flereprivatbilister til at vælge pendlerlivet. I Køben-havn og Aarhus bugter letbanerne sig langsmed de store ringveje og binder omegnskom-munerne sammen på nye måder. De er også enfast del af bybilledet i Odense og Aalborg, hvorde kobler de store universitetscampusser oghospitaler sammen med byernes centrum ogde store trafikknudepunkter.

HOTS-TOG, LETBANE, METRO

NOTBUSBIL

Vores transportsystem er blevet langt mere integreret og kollektivtom 40 år. Tog, letbane, metro og S-tog overtager en stor del af bilernestransportarbejde – men den samlede trafikmængde stiger fortsat.Kilde: Transportministeriet (2008) og Mandag Morgen.

TOG

CYKEL, EL-CYKEL, KNALLERT

FLY

MORTORCYKEL

FÆRGE

72Transport 2050

2012De tegner fremtiDenkommuner saTser på leTBanerI Københavnsområdet er elleve omegnskommuner gået sammen medTrafikministeriet om at etablere en 23 km lang letbane, der strækker sig fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd og undervejs stopper på 28 stationer. Letbanen, der efter planen skal tages i brug i 2012, følger dermed dentrafikerede Ring 3, der i dag er blandt landets mest belastede trafikårer. Projektet er starten på, hvad der kan udvikle sig til Loop City, et nytbæredygtigt bybælte, der aktiverer og sammenkobler nye byområderomkring Hovedstadsregionen og har letbanen som sin rygrad.Modsat de hurtigbusser, der er indsat på motorvejsstrækninger vedhovedstaden, er letbanerne isoleret fra resten af trafikken og påvirkesdermed ikke af det generelle trafikpres. Derudover regner man med,at letbanen vil bringe stor værdi til området ved at tiltrække nyeboligprojekter og virksomheder.Samme konklusion er man nået frem til i Jylland, hvor Aarhuskommune og Region Midt har indgået en aftale med Transportmini-steriet om etablering af et østjysk letbanenet. Den første etape afbanen, der forventes at åbne i 2015, vil binde de to eksisterendelokalbaner sammen og dermed aflaste en stor del af den pendler-trafik, der i dag bevæger sig gennem byens centrum. Efter planen skalnettet med tiden udbygges til i alt at omfatte otte østjyske kommuner.

73Transport 2050

tjek

2050

danmark som pioner indenFor elBilerDen voksende begejstring for at benytte kollektiv trafik har sat sit mar-kante aftryk i Danmarks klimaregnskab. Selv om mængden af personerog varer, der transporteres rundt, er i konstant stigning, er sektorenssamlede energiforbrug faldet, og det dårlige image som miljøsynder ergodt på vej til at blive manet i jorden.Vi kører fortsat i bil – og vi elsker dem. Den danske bilpark vokser,men vi kører færre kilometer i vores biler. Og benzinbilen, som HenryFord rullede ud på vejene i 1907 forsvandt stort set 120 år seneretil fordel for en ny og langt mere energi- og miljøeffektiv teknologi.Elbiler – såkaldte plug-ins som tankes op via en ladestander – optagerpladsen i familien Danmarks garager. En kortere overgang valgte mangehybridbiler, der skifter mellem brændstof og batteri, men efterhånden erbatterikapaciteten blevet så god, at de fleste har skiftet til 100 % el.Overgangen fra benzin til el tog sin tid, blandt andet fordi elnettet skulletilpasses de mange biler. Først da Danmark og Europa i 2030-40 for alvor blev knyttet sammen af et intelligent elnetværk, var det muligt atproducere og distribuere strøm nok til så mange biler.Antallet af kørte kilometre er dog faldet. Det er nemlig hverkenblevet lettere eller billigere at være bilist. I og omkring de størrebyer fortsætter presset på trafikken med at vokse og det kræver stortålmodighed at begive sig i bil mod centrum af byer som Københavneller Aarhus. Samtidig er elpriserne stigende i takt med, at den globaleenergiefterspørgsel boomer, og nye afgifter er kommet til i et forsøg påat begrænse privatbilismen og undgå trængselsproblemer.Alligevel spiller elbilen en central rolle i 2050 som det køretøj, der

har ændret mest radikalt på befolkningens opfattelse af transport. Fordet første har den banet vej for nye markedsmodeller, der betyder, atdet for mange nu er mere attraktivt at leje eller lease en elbil frem forat eje den, som det var status før i tiden. Det gælder især en stor del afde storbybeboere, der kun har brug for en bil, når de skal i sommerhuseller på weekend. På den måde er man sikker på at køre i en bil, der eropgraderet med den nyeste teknologi og fri for de dyre reparationer, derofte følger med de teknologitunge køretøjer.For det andet fungerer elbilen ikke kun som et transportmiddel, mensom en gadget, der kommunikerer direkte med alle andre kommunika-tionsplatforme. F.eks. kan man, når man booker en aftale i sin digitalekalender, vælge, at bilen automatisk beregner en kørselsvejledning, dertager hensyn til forhold som elforbrug og anden trafik. Dermed er detmuligt at styre sit forbrug og komme hurtigt frem.De smarte, nye elbiler er proppet med services, underholdning ogsmarte applikationer. Der er prestige i at have den nyeste software.Det handler om hvad bilen kan, ikke hvad den er. Den del af udviklingenhar banet vejen for mere end 20.000 nye videnstunge arbejdspladser iDanmark.

oVer 80% afal transportpå De DanskeVeje erelektrisk.

sammenhæng, du!Integrationen mellem de forskellige transportformerer altafgørende for at sikre en smidig og effektivtrafik i 2050. Centrale, trafikerede knudepunkter vilsørge for nem og hurtig omstigning mellem metro,tog, bil, cykel og letbane.Kilde: Mandag morgen .

“den ældre del af befolkningen eksploderer over de næstetredive år, og vi vil opleve et massivt pres for at stille kollektivetransportløsninger til rådighed for dem.”Jan Albrecht, kontorchef, Trafikstyrelsen

74Transport 2050

75Transport 2050

fremtiDens bil er en mobil Digital platformInstrumentbrættet er endigital brugerflade, ligesomdin smartphone. Her er alt frakilometertæller til din musikog trafikinfo.Du vælger selv bilens lyd– ligesom en ringetone påmobilen.Roadpricing sørger for, at duautomatisk betaler for dinkørsel. Jo bedre du er til atundgå trængsel og fylde bilenop, jo billigere er det.

”min” BilEndelig har nye samarbejder åbnet op for nye markedsmodeller, hvorelbilen kan indgå som del af et samlet transportprodukt, der ogsåinkluderer kollektiv trafik. F.eks. kan man i sammenhæng med en tog-eller busbillet også købe adgang til en lejebil, der står klar til brug ligeved stationen. Alt sammen betalt over samme billet hos en udbyder,selvfølgelig. Det er heller ikke ualmindeligt, at arbejdspladser stillerlejebiler til rådighed for deres medarbejdere, og flere af de størreboligselskaber tilbyder samme service til deres beboere, der hurtigt kanhente en fuldt opladet bil på den lokale parkeringsplads.Danmark er kommet langt, når det gælder denne type modeller ogdet skyldes især, at vi tidligt valgte at gøre dele af landet som f.eks.Bornholm til testplatform og dermed fik indsigt i vigtigt viden, der efter-følgende er blevet solgt som ydelser på det globale marked.Der findes ikke et stort udbud af dansk producerede elbiler. Men en delaf de applikationer, der forbinder bilerne med andre kommunikations-platforme, er udviklet af danskere. Og når det gælder viden om denadfærd, der følger med brugen af elbiler, sidder flere danske virksom-heder også på en stor indsigt.Trængsel BelasTer økonomienI takt med, at den økonomiske vækst og arbejdspladser er blevetkoncentreret i landets store byer, har flere danskere måtte omstille sigtil et liv som pendlere, og der er pres på trafikken mellem byerne ogde store bopælskommuner. Alene i København er trafikken til og frade nære omegnskommuner vokset med omkring 30% siden 2010’erne. Det koster mange penge, når produktive arbejdskræfter sidder fast itrafikken, og man har været tvunget til at investere store summer i atudbygge det kollektiv trafiksystem mellem de største byer og deres opland.Ikke desto mindre fortsætter trængsel med at være et stort problemog en voldsom belastning af økonomien. Overalt i verden, hvor urbani-seringen tiltager, følger bilkøerne med, og også den kollektive trafik liderunder en stadigt stigende mængde passagerer. Mobilitet er blevet etoverordentligt væsentligt, internationalt konkurrenceparameter.Når virksomheder skal placere sig rundt omkring i verden spiller mobiliteten lige så stor rolle som lønnings- og uddannelsesniveau.De pendlere, der foretrækker bil frem for kollektiv trafik, har detikke altid lettere. I København har havnetunnellen under KøbenhavnsHavn aflastet en stor del af den pendlertrafik, der før var tunget til atkøre gennem centrum for at bevæge sig mellem byens nordlige ogsydlige del. Store informationstavler og intelligent trafikstyring regulerertrafikhastigheden løbende, så man undgår store trafikpropper og mind-sker antallet af trafikuheld. Men jo bedre infrastrukturen bliver, destoflere biler ser man på vejene. Det er skruen uden ende.I det midtjyske bybånd er letbanerne vokset frem og forbinder decentrale vækstcentre i Freja-regionen. Da mange store parcelhusom-råder og industriparker ikke kan nås med kollektiv transport, er elbilenstadig det foretrukne transportmiddel hos regionens travle beboere.Ligesom i København er her massivt pres på trafikken, og det har væretnødvendigt at udbygge motorvejsnettet og udvide den populærehovedfærdselsåre E45 fra seks til otte spor.

Men selv om ringsystemerne omkring store byer som Københavnog Aarhus er blevet udbygget, og intelligente trafikstyringssystemerhjælper med at undgå de værste køer, bruges en stor del af transport-tiden stadig i kø.Samtidig kan det være en dyr affære for den enkelte. Roadpricing-systemet er rullet ud i hele landet, så alle bilister betaler alt efter hvorde kører og hvornår. Gebyret er højest for dem, der skal ind i de storebyer i myldretiden. De tålmodige bilister kan til gengæld trøste sigmed, at teknologien i deres elbiler gør det let at arbejde, mens manventer i sin bil, og intelligent real time trafikstyring guider chaufføren til,hvordan hun hurtigst kommer fri af køen og finder en parkeringsplads.Flere bruger også tiden på at være social. De dyre bilkilometer gør detattraktivt at fylde bilerne op med flere passagerer, og et bredt udbud afsamkørselsordninger er skudt frem på initiativ af både arbejdspladser ogenkeltpersoner.

Når du booker et møde i dinkalender ved bilen hvordandu hurtigst kommer dertil.

Bilen fortæller dig løbende,hvis der er venner ellerkolleger, som du med fordelkan samle op undervejs.

“vi vil se store etablerede transportudby-dere indgå i nye strategiske samarbejdermed mindre private serviceudbydere ogdermed bryde det praktiske og mentaleskel mellem kollektiv og privat transport.”Johnny Hansen, adm. direktør, Better Place Danmark

Når du indtaster dindestination, foreslår bilenden smarteste rejse – altefter din profil – inkl. skifttil cykel eller tog undervejs.

Din bil køber og sælgerstrøm via nettet, når duparkerer, så du altid får denbedste deal.

Du leaser din bil i stedetfor at eje den. Firmaetvedligeholder den, og dubetaler alt efter dit forbrug.El købes via et abonnement.

76Transport 2050

2008total: 618 pjI takt med at olieprisen stiger, stiger prisen på benzin– og tilskyndelsen til at køre elbil øges.I 2035 vil benzinen koste mellem 16 og 19 kr. pr. liter.Kilde: IEA og Energi- og Olieforum

77Transport 2050

ngholdniHus32%J196P

Hanrvice&sedel

ingoldnsh25%1

Handel&s17

ceervi

14%J86P

J26P

87PJ

tsporn

“jo bedre uddannet vi er, jo længere vil vitransportere os. den digitale udvikling kantage noget af presset for at være tilstedefysisk, men vi må alligevel forvente, attransportarbejdet vil vokse markant.”Henrik Harder, trafikforsker, Aalborg Universitet

mere væksT, mindre energiDanmark har effektiviseret sin økonomi voldsomt i 2050. Denøkonomiske vækst er fortsat, men energiforbruget er faldetmed 20%. Forbruget hos slutbrugeren udgør i alt 501 petajoulei 2050 mod 618 petajoule i 2008. (1 Pj ≈ 30.000.000 kWh.).Kilde: Klimakommissionen

Tra

tsporn

tri

Tra

Bus on demandBilerne er uundværlige i landdistrikterne, hvor der er dårlig eller ingenadgang til kollektiv transport, og hvor det eneste alternativ til bilen ofteer en elcykel. I nogle af de mere aktive landområder, der f.eks. huserde større landbrugsklynger, er der også adgang til særlige elbusser,der hverken har faste stoppesteder eller køreplaner, men kører efter etintelligent on demand-system, der kan kommunikere direkte med enapplikation i brugernes smartphones.Til gengæld kan det sjældent betale sig at sætte sig ind i bilen forat bevæge sig mellem København, Odense, Aarhus og Aalborg.Et opgraderet banenet og den ny broforbindelse mellem Fyn og Jyl-land – Fynsbroen fra Bogense til Juelsminde – sørger for, at man viatog kan bevæge sig mellem landets fire største byer på kun tre timer.Tilsvarende har mange indenrigsflyruter måtte lade livet og indenrigs-flyvninger sker nu fortrinsvis mellem København og Aalborg. Både hvadangår pris, tid og komfort taber de til de hurtige togforbindelser, hvorder er god adgang til at udnytte rejsetiden til arbejde eller møder.Fra deres togvindue kan passagerne se ud på de store batteriladesta-tioner, der blev etableret inden det lykkedes at knække koden og skabelangtidsholdbare batterier til landets mange elbiler. Batterierne kanefterhånden køre langt og oplades ofte ved boligen eller arbejdsplad-sen, men er man på farten, er der også brug for at kunne oplade, elleri nogle tilfælde udskifte, batteriet langs motorvejen. Flere steder i destørre byer kører man forsøg med automatisk genopladning ved hjælpaf kabler, der er gravet ned i vejen og under de store parkeringspladser.Bliver det en succes, er det endnu lettere at være ejer af en elbil.

2050total: 501 pj

ngholdniHus32%J196P

Hanrvice&sedel

gldninsho25%1

Handel&s17

J26P

87PJ

1PJ

6PJ

Tra

tsporn

tri

%152P

2035

tjek

benzintanken ererstattet afstore centralelaDestanDer-anlæg ogbatteriskifte-stationer.

152P

1PJ

kr.pr. liter

6PJ

135

31%

Industri

Indus

Tra

2050

ceervi

14%J86P135

31%

22Indus

Industri

78Transport 2050

ialT 100%miljøomkosTninger 20%

79Livsstil 2050

maTerialer 30%

aalborg-københaVn

arBejdsløn 40%

vi sæTTer pris på miljøeTI 2050 vil prisen på et produkt også inkluderede miljømæssige omkostninger forbundet medproduktionen.Kilde: Mandag Morgen

ForTjenesTe 10%fynsbroenlet-banen

øresunDsbroenstorebæltsbroenkøbenhaVn-bornholm

mor, er vi der snarT?Sådan kunne det danske transportsystem se ud i 2050.Vejnettet bliver serviceret af ladestationer til elbiler, istedet for vore dages benzinstationer. På enkelte, centralejernbanestrækninger er skinnerne rettet ud for at gøre detmuligt at køre med højhastighedstog. Indenrigsfly findes kunmellem København, Aalborg og Bornholm. Omkring de storebyer tager letbaner presset fra vejene.

prisen på forureningVores økonomiske system har undergået store forandringer. BNP hørerfortiden til – og vi har sat en pris på miljøet.Mange års bestræbelser på at indrette vores økonomiske system, så detogså tager højde for den miljøbelastning, vores produktion og forbrugindebærer, er så småt ved at lykkes.Samtidig har de globale institutioner – f.eks. FN og OECD – skrottetgamle dages BNP til fordel for en mere retvisende måde at måle sam-fundsmæssig værdi på.Rundt omkring i verden har man introduceret afgifter, kvoter og for-sikringer, som enten forbrugeren eller producenten betaler. Det betyder,at den pris, vi giver for et produkt, ikke kun dækker udgifterne til lønog materialer, men også dækker de eventuelle skader på naturen, somvaren medfører.Jo mindre forurenende et produkt er, jo lavere er prisen, og dermedtilskyndes forbrugerne til at købe de miljøvenlige varer. Virksomhederneopmuntres til innovation, der kan reducere forureningen – eller helteliminere den.I det 20. århundrede målte verdens økonomier deres muskler i BNP– bruttonationalprodukt. Problemet var bare, at BNP regnede alle formerfor produktion som lige gode. Et trafikuheld eller et kemikalieudslip taltepositivt i BNP, fordi det skabte økonomisk aktivitet. Omkostningerne iform af forurening eller tabte menneskeliv var der ikke taget højde for, ogdermed medvirkede BNP til at afspore den globale, politiske diskussionom bæredygtighed og vækst. Det tog mange år at gøre op med BNP, mendet nye globale økonomiske nøgletal BNP+ blev endeligt accepteret iførste halvdel af det 21. århundrede. BNP+ afspejler alle dimensioner aføkonomien, inklusive nedslidning af naturkapital og ressourcer samt demenneskelige og miljømæssige omkostninger ved væksten.Den vigtigste mentalitetsændring er måske, at det er gået op for os,at miljø og vækst ikke er hinandens modsætning. Vi ved, at vi er blevetmere velhavende siden vores bedsteforældre voksede op, og samtidig ersamfundet blevet grønnere. Vores livskvalitet er ikke faldet, tværtimod.Det har gjort os mere parate til at yde vores bidrag. Vi kan se, at der er enmening med det.

liVsstil:

femern-forbinDelsen

på skinnerElbilen er også i brug, når danskerne bevæger sig uden for landetsgrænser og besøger de europæiske naboer. Men de fleste foretrækkerat sætte sig ind i et tog. Opkoblingen til det europæiske højhastigheds-net og etableringen af Femern Bælt betyder, at man på få timer kan nåeuropæiske storbymetropoler som Berlin og London fra København.Det danske banenet har gennemgået en større modernisering og stårnu for langt størstedelen af godstransporten mellem Danmark og Europa.Da den danske industriproduktion er outsourcet til lavtlønslande, beståreksporten primært af lettere trafik. Varer fra oversøiske markeder ankom-mer ikke som før i tiden så ofte med fly, men med store containerskibe tildanske industrihavne eller andre havne i nabolandene, hvor de omlastestil godstog. I byerne sørger specialbyggede terminaler for, at det er let atlaste om fra tog til de lastbiler, der skal bringe varerne det sidste stykke.Lastbiler kører enten på biobaseret brændstof eller særlige superbatterier,der er specielt designet til at trække tung transport.Også hvad angår persontrafikken har de komfortable højhastigheds-tog udkonkurreret en stor del af de kortere flyforbindelser i Europa, hvormange lufthavne kæmper en hård kamp for at overleve. Udviklingenbetyder, at interkontinentale flyruter til de store vækstmetropoler i Asien

og Sydamerika nu kun flyver fra få udvalgte lufthavne i Europa.Som dansker skal man derfor ofte ud på en togtur til en anden metropol,inden man kan sætte sig op i et af de store superjets, der betjener deinterkontinentale ruter. I de nyeste modeller er kapaciteten udnyttet såmaksimalt som muligt med passagersæder, der rækker helt ud i vingerne.Det er dog langt fra de fleste danskere, der kaster sig ud på dennerejse og sker det, har man typisk sparet op gennem længere tid. Det erefterhånden mange år siden, at en typisk middelklassefamilie havderåd til at rejse til Thailand en gang om året. Priserne på flybilletter errøget i vejret, først fordi afgifter og oliepriser steg, og siden som følgeaf omlægningen til de alternative biobrændstoffer, der holder en høj prispå verdensmarkedet.Til gengæld har turismen i Europa fået et boost. Den europæiskestorbyturisme stortrives, særligt takket være den store gruppe afeuropæiske seniorer som i stor stil bruger pensionisttilværelsen til atudforske regionen. Og det er populært som aldrig før at holde ferieherhjemme i Danmark, hvor outdoor- og oplevelsesindustrien i land-distrikterne tjener gode penge på de ferierende forstads- og byboere.

”det virker tosset, ikke? Først brugervi en masse penge på at købe dyrematerialer i form af forbrugsgoder, forstraks efter at bruge en masse pengepå at skaffe os af med dem igen”.James Clark, professor, Green Chemistry Center, University of York

80Kildeliste

81Kildeliste

kilDelistemundTlige kilderjan albrecht,Kontorchef, Trafikstyrelsenmichael guldbæk arentsen,Chefkonsulent, Dansk Energijens Thomas arnfred,Arkitekt, partner, Vandkunstendominic Balmforth,Arkitekt, ejer, Susturb.claus Bech-danielsen,Professor, arkitekt, SBikræn ole Birkkjær,Arkitekt, Videncenter for Landbrugjacob christensen,Seniorprojektleder, COWIniels Buus christensen,Institutdirektør, DTU Transportcarl aage dahl,Adm. direktør, Landbrug og Fødevarerrené logie damkjer,Adm. direktør, Agrotechandreas egense,Cheføkonom, Metroselskabetsøren elle,Konsulent, Center for byudvikling, Københavns Kommunelone Feifer,Strategisk projektchef, Veluxclaus Felby,Professor, Københavns Universitetlærke Flader,Branchechef, Dansk Elbil AllianceThomas Færgeman,Direktør, CONCITOWinni grosbøll,Borgmester, Bornholm Kommuneanders hansen,Udviklingskonsulent, Energinet.dkmikal hallstrup,Partner, Designitjohnny hansen,Adm. direktør, Better Place Danmarkhenning otte hansen,Seniorrådgiver,Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitetrasmus rune hansen,Executive Assistant, Novozymeshenrik harder,Trafikforsker, Aalborg Universitetole mejlhede jensen,Professor, DTU Bygper homann jespersen,Trafikforsker, Roskilde UniversitetTanja jordan,Arkitekt, Rübow Arkitektergertrud jørgensen,Professor, Københavns Universitet - LIFEThomas jørgensen,Kontorchef, Transportministerietkasper guldager jørgensen, Udviklingschef, 3XNhelle sofie kaspersen,Direktør, LEGOsteen kramer,Udviklingskonsulent, Energinet.dkhans kristensen,Forsker, Center for Boligforskningleo kristensen,Projektchef, Lolland Kommunejens kvorning,Professor, Kunstakademiets Arkitektskolelene lange,Professor, Aalborg Universiteteskild stub larsen,Sekretariatschef, Smart Grid Netværket,Klima-, Energi- og Bygningsministerietcurt liliegreen,Sekretariatschef, Boligøkonomisk Videncentercathrine lippert,Specialkonsulent, Digitaliseringsstyrelsenlars lundgaard,Konsulent, Lundgaard KonsulenterneThomas martinsen,Direktør, Dansk Bygningsarvkent martinussen,Direktør, Dansk Arkitektur Centersøren peter nielsen,Chefkonsulent, Digitaliseringsstyrelsenpeter olesen,Formand, Det Strategiske Forskningsrådhelge pedersen,Cheføkonom, Nordeajørgen rosted,Klyngeekspert, Konsulentmarius reese,Planchef, Herning kommunenee rentz-petersen,Forskningsadjunkt,Kunstakademiets Arkitektskoleanders rubin,Viceborgmester, Malmö Stadrené la cour sell,Direktør, Danmarks Naturfredningsforeningjohn sommer,Salgsdirektør, MT Højgaard A/Shanne Tanvig, Seniorrådgiver, Skov & Landskab, Københavns Universitetmark vacher,Antropolog, Center for boligforskningFilip Zibrandtsen,Chefkonsulent, Realdania ByThorkild ærø,Landinspektør, Statens Byggeforskningsinstitutrené østergaard,Sekretariatsleder, InnoByg, Teknologisk InstitutByboliger i forandringVelfærdsministeriet, 2008.hovedrapportfor Smart Grid Netværkets arbejde, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2011.scenarier for ejendomsmarkedets og byggeriets udvikling frem mod 2015Institut for Fremtidsforskning, 2010.ida’s klimaplan 2050Hovedrapport. IDA, 2009.danmark som transportland i det internationale transportsystemTransportministeriet, 2011.Fremtidens trafik – debatoplæg 2010Transportministeriet.nye veje til vækstRedegørelse for transport og mobilitet i Danmark frem mod 2050.Dansk Industri.elbiler og smart grid– perspektiverne for grøn vækst og beskæftigelseDeloitte, 2011.smart grid i danmarkDansk Energi og energinet.dk, 2010.dansk landbrugs strukturudvikling frem til 2025Henning Otte Hansen, Tidsskrift for Landøkonomi, 2010.danmarks næste væksteventyr?Mandag Morgen, særnummer, 2010.guidebook to sustainiaMandag Morgen 2011.The greatest story never toldWhitepaper from Take Lead. Green Growth Leaders 2011.shaping the green growth economyUC Berkeley, Green Growth Leaders, 2011.From religion to realityUC Berkeley, Green Growth Leaders, 2011.copenhagen Beyond green.Green Growth Leaders 2011environment projects With positive economic impactEuropean Environment Bank 2011.metropolitan policy programBrookings Institution, US, 2011.harnessing green growth – creating green jobsReport from G20 Business Summit Working Group, Seoul 2010.greening the economy- a strategy for growth, jobs and successReport from the Aldersgate Group, March 1st 2011.ipcc special report on emissions scenariosIPCC 2000.global Trends 2025A transformed world. National Intelligence Center, US 2008.“shell energy scenarios to 2050” (2008)og ”signals & signposts” 2011The world in 2050.Quantifying the shift in the global economy. Shell 2011.Towards a green economyPathways to Sustainable Development and Poverty Eradication– A Synthesis for Policy Makers. UNEP 2011.Towards green growthSummary For Policymakers. OECD 2011.stern review on the economics of climate change, 2006.World energy outlook 2011.IEA 2011.det grønne vækstkapløbMandag Morgen 2010.Future of citiesMandag Morgen 2008.The endless cityLSE Cities. 2009.The rise of The creative classRichard Florida 2002.Triumph of the cityEdward Glaeser 2011.climate changeGlobal risks, challenges and decisions. Richardson et al. 2011.

skriFTlige kilderBefolkningens BoligønskerHans Kristensen og Hans Skifter Andersen,Center for bolig og velfærd – Realdania Forskning, 2009.

realdania debat

Realdania Debat består af seks faglige fora for beslutningstagere og ejendomsejere. Hvert forumafholder to debatmøder årligt, hvor aktuelle problematikker fra det byggede miljø drøftes medengagerede oplægsholdere og meningsdannere. Målet er at inspirere og kvalificere medlemmernetil at engagere sig i udvikling og forbedring af det byggede miljø i Danmark.Realdania Debat har 1.100 medlemmer.

mandag morgen

Som en af Skandinaviens førende uafhængige tænketanke arbejder Mandag Morgen for etinnovativt samfund, hvor gamle skel mellem sektorer, institutioner og ledere brydes ned til fordelfor videndeling og samarbejde om nye løsninger på fælles udfordringer. Tænketanken er grundlagt i1989. Hver uge udkommer ugebrevet Mandag Morgen med kvalificeret og dybdeborende baggrunds-information, analyse og kommentar især vedrørende politik og erhvervsliv.

Realdania Debat Jarmers Plads 2 1551 København VT: 70 11 66 66 F: 32 88 52 92 realdaniadebat@ realdania.dk www.realdaniadebat.dk

Svanemærket tryksag 541-606