§1I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010, som senest ændret ved § 3 i lov nr.1611 af 22. december 2010, foretages følgende ændringer:1.§ 33, stk. 3,affattes således:»Stk.3.Rettidig betaling af husleje sker senest på forfaldsdagen. Forfalder lejen til betaling på enhelligdag, en lørdag eller grundlovsdag, udskydes forfaldsdagen til den efterfølgende hverdag. «2.I§ 75, stk. 5,indsættes efter1. pkt.:»Indbo m.v. efter den afdøde beboer kan opmagasineres under iagttagelse af dødsboskiftelovensregler herom.«3.I§ 93, stk. 2, 2. pkt.,ændres »skal være afgivet« til: »kan tidligst afgives efter 3. hverdag«.4.I§ 93, stk. 2,udgår3. pkt.og i stedet indsættes:»Er den i 2. pkt. nævnte hverdag en lørdag eller grundlovsdag, kan påkrav tidligst afgives den føl-gende hverdag. Udløber den i 2. pkt. nævnte frist på en helligdag, en lørdag eller grundlovsdag,udskydes udløbet af fristen til den efterfølgende hverdag.«§2I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 11. august2010, som ændret ved § 149 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:1.Efter§ 44indsættes:

»§

44 a.Ministeren for by, bolig og landdistrikter kan fra huslejenævnene indhente og videregiveoplysninger om de sager, der bliver behandlet i nævnene, med det formål at skabe større indsigt inævnenes afgørelser, herunder oplysning om antal sager, disses fordeling på forskellige kategorier,

§3I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 11. august 2010, som ændret ved§ 2 i lov nr. 1611 af 22. december 2010, foretages følgende ændringer:1.§ 44, stk. 2,affattes således:»Stk.3.Rettidig betaling af husleje sker senest på forfaldsdagen. Forfalder lejen til betaling på enhelligdag, en lørdag eller grundlovsdag, udskydes forfaldsdagen til den efterfølgende hverdag.«2.I§ 71, stk. 4,indsættes efter1. pkt.:»Indbo m.v. efter den afdøde beboer kan opmagasineres under iagttagelse af dødsboskiftelovensregler herom.«3.I§ 90, stk. 2, 2. pkt.,ændres »skal være afgivet« til: »kan tidligst afgives efter 3. hverdag«.4.I§ 90, stk. 2,udgår3. pkt.og i stedet indsættes:»Er den i 2. pkt. nævnte hverdag en lørdag eller grundlovsdag, kan påkrav tidligst afgives den føl-gende hverdag. Udløber den i 2. pkt. nævnte frist på en helligdag, en lørdag eller grundlovsdag,udskydes udløbet af fristen til den efterfølgende hverdag.«5.Efter§ 105indsættes:»§105 a.Ministeren for by, bolig og landdistrikter kan fra beboerklagenævnene indhente oplysnin-ger om de sager, der bliver behandlet i nævnene, med det formål at skabe større indsigt i nævnenesafgørelser, herunder oplysning om antal sager, disses fordeling på forskellige kategorier, tidspunktfor indbringelse og afgørelse, om der er afholdt besigtigelse, hvem der gives medhold og lignende.«

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Lovforslagets baggrund og formål2. Lovforslagets indhold2.1. Fjernelse af lejelovenes løbedage2.1.1. Gældende ret2.1.2. Lovforslaget2.2. Husleje- og beboerklagenævnenes indberetning af oplysninger2.2.1 Gældende ret2.2.2 Lovforslaget2.3 Opmagasinering af indbo efter afdøde plejeboligbeboere2.3.1 Gældende ret2.3.2 Lovforslaget3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige3.1 Fjernelse af lejelovenes løbedage3.2 Husleje- og beboerklagenævnenes indberetning af oplysninger3.3 Opmagasinering af indbo efter afdøde plejeboligbeboere3.4 Samlede økonomiske og administrative konsekvenser4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Høring9. Sammenfattende skema1. Lovforslagets baggrund og formålLovforslaget indeholder 3 elementer: fjernelse af lejelovenes løbedage, husleje- og beboerklagenævnenesindberetning af oplysninger om sager, der behandles i nævnene, og præcisering af mulighederne for at op-magasinere indbo efter afdøde beboere i plejeboliger.Som led i regeringens indsats for at nedbringe antallet af lejere, der sættes ud af deres bolig, fordi huslejenikke er betalt, foreslår regeringen, at de såkaldte ”løbedage” i lejelovene afskaffes.SFI-rapporten om årsager til og konsekvenserne af en udsættelse fra april 2008 viser, at der er mange for-skellige årsager til, at lejere sættes ud af boligen som følge af betalingsmisligholdelse. Der er ifølge rappor-ten typisk tale om et sammenfald af flere uheldige faktorer, når det kommer til en udsættelse af en lejer. 3 af4 udsatte lejere peger dog på, at manglende evne til at styre deres økonomi var en væsentlig årsag til udsæt-telsen.En god og effektiv måde at styre huslejebetalingen på kan være at anvende en eller anden form for automa-tisk overførsel af huslejen. Mange lejere anvender da også Nets (Betalingsservice) til at overføre huslejen.Formålet med forslaget om at fjerne lejelovenes 3 løbedage er at sikre, at huslejebetalingen sker umiddel-bart efter udbetaling af indkomst, dvs. typisk den 1. i måneden. Dermed mindskes risikoen for, at lejeren nårat bruge af indkomsten, så der ikke er penge til huslejen.

Det daværende Socialministerium har i samarbejde med Grundejernes Investeringsfond etableret et registertil offentliggørelse af husleje- og beboerklagenævnsafgørelser. Til dette register indberetter et antal af denævn, der behandler flest sager, de afgørelser, som nævnet finder indeholder principielle elementer, der kanvære af generel interesse for brugere på lejelovgivningens områder. Indberetningen sker via hjemmesidenhuslejenaevn.dk. Særligt relevant kan registeret være for de nævn, som kun behandler et mindre antal sager,og dermed ikke har et større erfaringsmæssigt grundlag at træffe afgørelser på.Registeret skal udbygges med et statistikmodul, som indeholder forskellige oplysninger om nævnenes af-gørelser. Hermed vil der blive tilvejebragt statistiske oplysninger om husleje- og beboerklagenævnene, somikke findes i dag. Det foreslås derfor, at der gives ministeren for by, bolig og landdistrikter udtrykkelighjemmel til at pålægge huslejenævnene og beboerklagenævnene at indberette nærmere oplysninger. Oplys-ningerne kan indhentes i digital form via nævnte hjemmeside.Oplysninger om verserende sager vil blive videregivet til DIADEM, der giver digital adgang til oplysnin-ger i forbindelse med ejendomshandel, således at beslutningsgrundlaget for køb af fast, udlejet ejendom for-bedres.Endelig indeholder lovforslaget et forslag om at præcisere muligheden for at opmagasinere indbo efter af-døde beboere i plejeboliger, mens sagen behandles af skifteretten. Der vil sideløbende blive udsendt en vej-ledning til kommunerne med nærmere oplysninger om, hvordan opmagasinering kan ske. Baggrunden forforslaget er, at det er en udbredt praksis at afvente skifterettens behandling af boet, før boligen ryddes oggenudlejes. I områder, hvor der er efterspørgsel efter plejeboliger, betyder dette, at udnyttelsen af plejebolig-bestanden ikke er optimal. Såfremt muligheden for at opmagasinere udnyttes systematisk, vil der kunne skeen betydelig tidligere genudlejning efter dødsfald og dermed en bedre udnyttelse af bestanden. Kommunernevil hermed kunne spare udgifter til opførelse af plejeboliger. Information om opmagasineringsmulighedenindgår som et led i gensidighedsaftalen.2. Lovforslagets indholdLovforslaget indeholder følgende hovedelementer:1) Fjernelse af lejelovenes løbedage2) Husleje- og beboerklagenævnenes indberetning af oplysninger3) Opmagasinering af indbo efter afdøde plejeboligbeboere2.1 Fjernelse af lejelovenes løbedage2.1.1 Gældende retEfter de gældende regler i lejeloven og i almenlejeloven kan rettidig betaling af husleje ske senest 3. hver-dag efter, at huslejen forfalder til betaling.Det er ikke fastsat i lejelovene, hvornår husleje forfalder til betaling. Forfaldsdatoen er typisk fastsat i selvelejeaftalen, jf. herved den gældende typeformular A, 8. udgave, hvori er fortrykt bestemmelse om, at ”Lejenforfalder til betaling den ….”.I praksis aftales i langt den overvejende del af lejeaftalerne, at lejen forfalder til betaling den 1. i måneden.Forfalder lejen til betaling på en helligdag, en lørdag eller grundlovsdag, udskydes forfaldsdagen efter beggelejelove til den efterfølgende hverdag. Som følge af de 3 løbedage kan rettidig betaling af husleje ske den 4.,5. eller 6. i måneden, alt afhængig af, hvordan forfaldsdatoen ligger i forhold til lørdage og helligdage.Baggrunden for, at der i sin tid blev indsat løbedage i lejeloven var, at man fandt, at lejeren burde gives enfrist udover forfaldsdagen, som er tilstrækkelig til, at en påpasselig lejer ikke ved en eller anden tilfældighindring eller forglemmelse skulle miste sin brugsret.2.1.2 LovforslagetMed lovforslaget sikres, at huslejen betales så hurtigt som muligt efter, at indkomsten er blevet udbetalt.Hvis de 3 løbedage fjernes, forbedres mulighederne for, at huslejebetalingen sker umiddelbart efter udbeta-ling af indkomst. Derved mindskes risikoen for, at lejeren i de mellemliggende dage når at bruge en så stordel af indkomsten, at der ikke er penge til huslejen. En fjernelse af løbedagene vil endvidere indebære en

forbedring af mulighederne for at anvende Nets (Betalingsservice) til betaling af husleje. Huslejebetalinger,som sker via Nets, vil som følge af ændringen typisk overføres den 1. i måneden, i stedet for som nu den 4.,5. eller 6. i måneden.Hertil kommer, at det set i lyset af den forlængelse af påkravsfristen fra 3 til 14 dage, som blev gennemførtved lov nr. 286 af 15. marts 2009, fortsat vurderes at være tilstrækkeligt sikret, at helt bagatelagtige og hæn-delige forsinkelser med huslejebetalingen ikke kan føre til en ophævelse af lejeforholdet.De ulemper, en fjernelse af lejelovenes løbedage vil påføre lejerne, vurderes at være beskedne. Ved over-gangen til de nye regler vil der ganske vist være en enkelt måned, hvor der reelt kun vil være ca. 27 dagemellem huslejebetalingerne. Derefter vil der imidlertid igen være en måned imellem betalingerne.Der kan imidlertid være undskyldelige grunde til, at huslejen først overføres til udlejer den 3. eller 4. i må-neden. Derfor vurderes der at være behov for at sikre, at lejere, som altid har betalt husleje til tiden, herunderlejere som fx har en arbejdsgiver, hvor tidspunktet for udbetaling af lønnen kan forekomme den 2. eller 3. imåneden, ikke vil kunne mødes med påkrav og krav om betaling af påkravsgebyr tidligere end efter de gæl-dende regler. Dette foreslås sikret gennem ændringer i lejelovenes påkravsbestemmelser. Med ændringernefastholdes den gældende retstilstand med hensyn til, hvornår udlejer tidligst kan afgive påkrav, opkræve på-kravsgebyr samt ophæve lejeaftalen.De foreslåede ændringer i lejelovenes bestemmelser om udlejerens afgivelse af påkrav og påkravsgebyrsom følge af for sen betaling af husleje er på den baggrund alene af teknisk karakter og har alene til formål atsikre, at der ikke sker en fremrykning af tidspunktet for udlejerens afgivelse af påkrav m.v. Udlejer vil såle-des også fremover tidligst kunne afgive påkrav efter 3. hverdag efter forfaldsdatoen for betaling af husleje.2.2 Husleje- og beboerklagenævnenes indberetning af oplysninger2.2.1 Gældende retDen gældende lejelovgivning indeholder ingen regler om husleje- og beboerklagenævnenes pligt til at ind-berette oplysninger om behandling af sager ved nævnene.2.2.2 LovforslagetMed den foreslåede ændring indføres der hjemmel for ministeren for by, bolig og landdistrikter til at på-lægge huslejenævn og beboerklagenævn at indberette forskellige oplysninger om de sager, som nævnenebehandler. Ændringen skal ses i sammenhæng med det register til offentliggørelse af husleje- og beboerkla-genævnsafgørelser, som det daværende Socialministerium har etableret i samarbejde med Grundejernes In-vesteringsfond. Til dette register indberetter nævn med mange sager afgørelser med principielle elementer pålejelovgivningens områder. Indberetningen sker via hjemmesiden huslejenaevn.dk. Særligt relevant kan regi-steret være for de nævn, som kun behandler et mindre antal sager, og dermed ikke har et større erfarings-mæssigt grundlag at træffe afgørelser på.Det er hensigten, at registeret skal udbygges med et statistikmodul, som indeholder oplysninger om næv-nenes afgørelser, herunder om antallet af sager, om sagernes fordeling på forskellige typer af sager, om sags-behandlingstider, om sagernes udfald og om der er afholdt besigtigelse. Hermed vil der blive tilvejebragtoplysninger om husleje- og beboerklagenævnene, som har været savnet i en lang række sammenhænge. Detforeslås derfor, at der gives ministeren for by, bolig og landdistrikter hjemmel til at pålægge huslejenævneneog beboerklagenævnene at indberette nærmere oplysninger i digital form via nævnte hjemmeside.Som et led i denne indberetning er det aftalt, at der fra registeret videregives relevante oplysninger til DI-ADEM (digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel). DIADEM er en samlet digitalløsning, hvorigennem både professionelle brugere, som fx ejendomsmæglere og advokater, og de borgere,som selv ønsker at sælge deres ejendom, på ét sted på internettet kan få adgang til en række relevante offent-lige oplysninger om den pågældende ejendom. Dermed vil brugerne få oplysningerne med det samme fremfor at afvente den manuelle sagsgang i kommuner og hos andre myndigheder. Desuden vil brugerne via DI-ADEM kunne indhente oplysningerne til et lavere gebyr end via det kommunale ejendomsskema.Ligesom det i dag er tilfældet, kan der ved nogle ejendomshandler være behov for, at kommunen eller an-dre myndigheder supplerer oplysningerne fra DIADEM med en faglig uddybning af særlige forhold på ejen-

dommen. DIADEM initiativet ændrer ikke ved kommunernes eksisterende pligt til at svare på sådanne fagli-ge spørgsmål uden betaling af et gebyr.Hensigten med den digitale løsning er, at ejendomsmæglere og borgere nemmere og billigere kan rekvirerealle de oplysninger, som kommunerne i dag udleverer via det kommunale ejendomsoplysningsskema.I relation til DIADEM er det vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt, at DIADEM indeholder oplysningom sager, der verserer ved eller er afgjort af huslejenævnene. Det foreslås derfor, at der fra registeret videre-gives oplysning til DIADEM, når en sag indbringes for nævnet med oplysning om ejendommens identitetsamt om afgørelsesdatoen, når nævnet har truffet afgørelse i sagen. For nærmere om DIADEM henvises tillov nr. 1555 af 21. december 2010 og forarbejderne hertil.2.3 Opmagasinering af indbo efter afdøde plejeboligbeboere2.3.1 Gældende retDen gældende lejelovgivning indeholder ingen regler om muligheden for at opmagasinere indbo efter af-døde beboere i plejeboliger. Sådanne regler findes i dødsboskifteloven.Muligheden for at opmagasinere indbo følger af dødsboskiftelovens kapitel 6, som regulerer sikring af bo-ets aktiver i den periode, hvor der endnu ikke er truffet beslutning om boets behandlingsmåde. Det følger aflovens § 8, stk. 1, at indtil beslutning om boets behandlingsmåde er truffet, påhviler det enhver, der er i be-siddelse af den afdødes aktiver, at opbevare disse på betryggende måde. Kan opbevaring ikke ske uden væ-sentlige ulemper eller omkostninger, fritager skifteretten den pågældende for pligten.Omsorgspligten efter dødsboskiftelovens § 8, stk. 1, påhviler enhver, der er i besiddelse af afdødes aktiver.Ifølge forarbejderne til bestemmelsen retter reglen sig i første række til afdødes pårørende, der har adgang tilafdødes bolig, men også til institutioner eller andre, der er i besiddelse af afdødes aktiver. Omsorgspligtenfortsætter indtil boets berigtigelse, og en tilsidesættelse af pligten kan medføre erstatningsansvar.Lejelovgivningen indeholder alene regler om, at opsigelse af en plejebolig, når beboeren ikke efterlader sigen ægtefælle eller andre, der efter de gældende regler har ret til at videreføre lejeforholdet, kan ske med etsærligt kort varsel på 1 måned. I relation til at fremskynde genudlejning af plejeboliger er det imidlertid enforudsætning, at plejeboligen er ryddet, når opsigelsesfristen udløber. For at få gavn af det korte opsigelses-varsel vil det derfor være nødvendigt at opmagasinere indbo i den periode udover opsigelsesvarslet, hvorskifteretten behandler boet.2.3.2 LovforslagetMed lovforslaget præciseres, at indbo i den periode, hvor boet behandles i skifteretten, kan opmagasineresi overensstemmelse med reglerne herom i dødsboskifteloven. Såfremt denne mulighed udnyttes, vil der kun-ne ske hurtigere genudlejning og dermed en bedre udnyttelse af plejeboligbestanden i områder med efter-spørgsel efter plejeboliger.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige3.1. Fjernelse af lejelovenes løbedageDen foreslåede ophævelse af løbedagene forventes at reducere antallet af huslejerestancer og udsættelser aflejere med kommunale mindreudgifter til følge. Hvis antallet af restancer og udsættelser nedbringes med500 fogedsager og 100 effektive udsættelser årligt, skønnes kommunernes udgifter til administration i for-bindelse hermed at blive reduceret med 0,6 mio. kr. årligt. Dertil kommer reducerede kommunale udgifter iforbindelse med genhusning af borgere, der er blevet sat ud. Desuden skønnes hittegodskontorernes nettoud-gift vedrørende udsatte lejeres bohaver at blive reduceret med 0,4 mio. kr. årligt.3.2. Husleje- og beboerklagenævnenes indberetning af oplysningerDen foreslåede indhentning af oplysninger om huslejenævnenes og beboerklagenævnenes afgørelser for-ventes at udløse en kommunal merbelastning svarende til 0,2 mio. kr. årligt. Nævnene får til gengæld gavn afen nemmere adgang til lignende sager fra andre nævn.3.3. Opmagasinering af indbo efter afdøde plejeboligbeboere

Som led i gensidighedsaftalen med KL er det aftalt, at præciseringen af reglerne om mulighederne for atopmagasinere indbo efter afdøde plejeboligbeboere samlet kan frigøre 8,2 mio. kr. (2011-pl) i kommunerne.Besparelserne fremkommer ved, at kommunerne har færre udgifter til dækning af husleje vedrørende insol-vente boer, hvis flere bohaver opmagasineres. De økonomiske konsekvenser er forhandlet på plads med KL.3.4. Samlede økonomiske og administrative konsekvenserI nedenstående tabel er vist de samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget for staten og kommuner-ne. Da en del af udsættelserne i 2013 vil være udløst af restancer fra året forinden, er der forudsat halv effekti 2013 for så vidt angår afskaffelsen af løbedagene. Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for re-gionerne.Samlet set skønnes lovforslaget at føre til offentlige mindreudgifter på 0,3 mio. kr. i 2013 og offentligemindreudgifter på 0,8 mio. kr. i hvert af årene 2014, 2015 og 2016.Samlede økonomiske konsekvenser for staten, regionerne og kommunerne af lovforslaget(Mio. kr. i 2012-prisniveau)StatenKommunerneRegionerneI alt2013-0,2-0,10,0-0,32014-0,4-0,40,0-0,82015-0,4-0,40,0-0,82016-0,4-0,40,0-0,8

Anm. En negativ værdi angiver en mindreudgift.De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med KL.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetOphævelsen af løbedage indebærer, at udlejerne typisk kommer til at modtage huslejebetalingerne tre dagetidligere end nu. Som en afledt konsekvens heraf forventes færre huslejerestancer, og at færre lejere må sæt-tes ud af fogeden. Forslaget forventes på den baggrund at nedbringe udlejernes ulempe i forbindelse medrestancer samt at reducere tab som følge af udsættelser.5. Administrative konsekvenser for borgerneOphævelsen af løbedagene forventes at reducere antallet af borgere, som har vanskeligt ved at styre deresegen økonomi og derfor bringer sig i restanceproblemer med huslejen.6. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.7. Forhold til EU-rettenForslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. HøringLovforslaget er sendt i høring hos følgende organisationer m.v.: Advokatrådet, AndelsboligforeningernesFællesrepræsentation, BOSAM, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Danmarks Lejerforenin-ger, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Udlejere, Den Danske Dommerforening,Dommerfuldmægtigforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Forsikring og Pension, Grundejernes Inve-steringsfond, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Kommunernes Landsforening, Lejernes Landsorga-nisation i Danmark, Præsidenten for Vestre Landsret og Præsidenten for Østre Landsret.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Efter den gældende lovs § 33, stk. 3, 2. pkt., anses betaling af husleje for rettidig, når den sker senest den 3.hverdag efter forfaldsdagen. Er denne hverdag en lørdag, er betaling den følgende hverdag rettidig.Det foreslås, at reglen om de 3 såkaldte ”løbedage” udgår af lejeloven. Dermed sikres et bedre tidsmæssigtsammenfald mellem, at indkomsten kommer til udbetaling, hvilket typisk er den sidste bankdag i måneden,og tidspunktet for huslejebetalingen.Som følge af, at løbedagene udgår af loven, vil forfaldstidspunktet og tidspunktet for rettidig betaling afhuslejen fremover være én og samme dag.Ændringen får ikke virkning for tidspunktet for, hvornår udlejeren kan afgive påkrav og opkrævepåkravsgebyr, jf. de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 3 og 4. Det vil sige, at udlejer også fremovertidligst vil kunne afgive påkrav efter 3. hverdag efter forfaldsdagen.Til nr. 2Som led i gensidighedsaftalen er det aftalt, at der udarbejdes en vejledning til kommunerne, som gennem-går kommunernes mulighed for at flytte indbo efter afdøde beboere i plejeboliger til opbevaring på depot.Det er i kommunerne en almindelig fremgangsmåde ved rydning af en plejebolig efter beboerens død at af-vente skifterettens behandling af sagen og udstedelse af skifteretsattest. Dette indebærer imidlertid, at pleje-boligen henstår ubenyttet i den tid, hvor sagen behandles. I kommuner, hvor der er efterspørgsel efter pleje-boliger, medfører dette, at udnyttelsen af plejeboligbestanden ikke er optimal. Der udsendes derfor en detal-jeret og systematisk information til kommunerne om muligheden for at opmagasinere indbo i disse situatio-ner og dermed begrænse ”tomgangen” af plejeboliger. Samtidig præciseres muligheden for at opmagasinereindbo i de relevante bestemmelser i lejelovgivningen. Det foreslås derfor at indsætte en henvisning til, atopbevaring af indbo efter en afdød plejeboligbeboer kan ske efter dødsboskiftelovens regler herom. Henvis-ningen foreslås indsat i § 75, stk. 5, som indeholder det særligt korte opsigelsesvarsel på 1 måned i plejeboli-ger.Muligheden for at opmagasinere indbo følger af dødsboskiftelovens kapitel 6, som regulerer sikring af bo-ets aktiver i den periode, hvor der endnu ikke er truffet beslutning om boets behandlingsmåde. Det følger aflovens § 8, stk. 1, at indtil beslutning om boets behandlingsmåde er truffet, påhviler det enhver, der er i be-siddelse af den afdødes aktiver, at opbevare disse på betryggende måde. Kan opbevaring ikke ske uden væ-sentlige ulemper eller omkostninger, fritager skifteretten den pågældende for pligten.Omsorgspligten efter dødsboskiftelovens § 8, stk. 1, påhviler enhver, der er i besiddelse af afdødes aktiver.Ifølge forarbejderne til bestemmelsen retter reglen sig i første række mod afdødes pårørende, der har adgangtil afdødes bolig, men også mod institutioner eller andre, der er i besiddelse af afdødes aktiver. Omsorgsplig-ten fortsætter indtil boets berigtigelse, og en tilsidesættelse af pligten kan medføre erstatningsansvar.Omsorgspligten indebærer, at institutioner eller andre, der er i besiddelse af afdødes aktiver, har pligt til atopbevare afdødes aktiver, og at de ikke må udlevere disse til pårørende eller andre, før der er truffet beslut-ning om boets behandlingsmåde, således at der kan forevises en skifteretsattest, eller skifteretten har fritagetden pågældende institution mv. for pligten.Der stilles ikke i dødsboskifteloven krav til, hvordan omsorgspligten skal opfyldes – herunder om aktiverskal opbevares i afdødes bolig – idet det udelukkende kræves, at opbevaring af afdødes aktiver skal ske påbetryggende måde. Efter en konkret vurdering af boet og aktiverne vil opbevaring således efter omstændig-hederne kunne ske ved fx at registrere og opbevare afdødes aktiver i aflåste rum, lejede opmagasineringsrumeller lignende.

Det følger af bemærkningerne til dødsboskiftelovens § 82, at nødvendige udgifter, som de pårørende ellerandre måtte have afholdt til opbevaring af boets aktiver, kan forlanges dækket i boet, om fornødent som mas-se-krav i det omfang, der er tilstrækkelige midler i boet.Til nr. 3 og 4Det er efter lejeloven en forudsætning for, at udlejeren kan hæve lejeaftalen som følge af for sen betaling afhusleje, at lejeren ikke har berigtiget restancen senest 14 dage efter, at skriftligt påkrav herom er kommetfrem til lejeren.Efter den gældende lovs § 93, stk. 2, skal udlejerens påkrav være afgivet efter sidste rettidige betalingsdag ogskal udtrykkeligt angive, at lejeforholdet kan ophæves, hvis lejerestancen ikke betales inden fristens udløb.For en nærmere fastsættelse af denne frist henvises til lovens § 33, stk. 3.Det foreslås, at udlejeren fremover tidligst skal kunne afgive påkrav efter 3. hverdag efter sidste rettidigebetalingsdag. Dermed sikres, at påkrav uanset fjernelsen af de 3 løbedage ikke kan afgives på et tidligeretidspunkt end i dag. Ændringen er af alene af teknisk karakter og har til formål at sikre, at lejere, som afundskyldelige grunde betaler husleje for sent, ikke kan blive mødt med påkrav og krav om betaling afpåkravsgebyr.Som en følge af ændringen, hvorefter påkrav ikke kan afgives tidligere end i dag, dvs. tidligst efter 3.hverdag efter sidste rettidige betalingsdag, er der behov for i bestemmelsen nærmere at definere, hvad derforstås ved ”hverdage”. Derfor foreslås indsat et nyt 3. pkt. i stk. 2, som tager stilling til, hvordan hverdagesom lørdage eller grundlovsdag håndteres i denne sammenhæng.Det gældende § 93, stk. 2, 3. pkt., om den nærmere beregning af påkravsfristen og dens udløb foreslåsændret, således at det fremgår direkte af bestemmelsen, hvordan fristen beregnes, hvis påkravsfristen udløberpå en helligdag, en lørdag eller grundlovsdag. I så fald udskydes udløbet af fristen til den efterfølgendehverdag. Hidtil har der blot været henvist til lovens § 33, stk. 3.Det er nyt, at der i forhold til påkravsfristens beregning direkte tages stilling til, hvad der sker, hvis den ud-løber grundlovsdag. Med den foreslåede ændring bringes påkravsfristens beregning imidlertid i overens-stemmelse med de gældende regler i almenlejeloven.Til § 2Til nr. 1Det daværende Socialministerium har i samarbejde med Grundejernes Investeringsfond etableret hjemme-siden huslejenævn.dk, som er en database med huslejenævns- og beboerklagenævnsafgørelser. Indlæggelseaf afgørelser i databasen sker ved, at et udvalg af de nævn, som har flest sager, udvælger de afgørelser, somnævnene finder, er af mere principiel interesse, og overfører afgørelserne samt en række oplysninger omsagen til databasen.Formålet med databasen er at tilbyde brugerne en systematisk adgang til nævnsafgørelser af generel inte-resse og dermed øge kendskabet til huslejenævnenes og beboerklagenævnenes afgørelser, således at brugernepå området kan gøre sig bekendt med nævnspraksis på forskellige områder af lovgivningen. Hjemmesidengiver tillige nævn, som har et relativt mindre antal sager, mulighed for at få kendskab til, hvordan andrenævn tidligere har afgjort bestemte typer af sager. Formålet med ordningen er således at skabe øget gennem-sigtighed på lejelovgivningens område.Databasen indeholder endvidere et statistik-modul, hvortil nævnene skal indberette en række oplysningerom de sager, som indbringes for og afgøres af huslejenævn og beboerklagenævn. Formålet med statistik-modulet er at sikre et bedre kendskab til nævnenes behandling af sager, herunder hvor mange og hvilke typeraf sager, nævnene behandler, om der foretages besigtigelse, og hvorledes udfaldet af sagerne er.

I forbindelse med etableringen af databasen blev det besluttet, at der fra databasen skal leveres relevantedata til DIADEM. Der skal derfor leveres oplysning til DIADEM, når en sag er indbragt for huslejenævnet,idet det vurderes at være af betydelig interesse for en potentiel køber at få kendskab til verserende sager vedhuslejenævnet. Huslejenævnet skal således indberette oplysning om indbringelsesdato og ejendommens id.Når sagen herefter er afgjort, skal nævnet tillige indberette dette til databasen. Disse oplysninger vil løbendeblive videregivet til DIADEM.Det foreslås derfor, at der i reglerne om huslejenævn og beboerklagenævn indsættes bestemmelser om, atministeren for by, bolig og landdistrikter kan pålægge nævnene at indberette de omhandlede oplysninger,herunder indberette oplysninger i digital form.Til § 3Til nr. 1, 3 og 4Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1, 3 og 4.Til nr. 2Den her foreslåede ændring af almenlejelovens § 71, stk. 4, svarer til den ændring af lejeloven, som er fo-reslået i § 1, nr. 2. Der henvises derfor bemærkningerne til § 1, nr. 2.Til nr. 5Den foreslåede ændring svarer til den i § 2, nr. 1, foreslåede ændring. Der henvises derfor til bemærknin-gerne til § 2, nr. 1, idet det dog ikke er hensigten at videregive oplysninger fra beboerklagenævnene til DIA-DEM, da disse ikke er relevante i denne sammenhæng.