BYB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 41: Henvendelse af 6/2-12 fra Center for Boligsocial Udvikling vedrørende kortlægning og effektmåling af problemorienteret politiindsatser i udsatte boligområder

Konklusioner og anbefalinger.......................................................................................................................... 8Konklusioner............................................................................................................................................................. 9Anbefalinger til politiet...................................................................................................................................... 10Vær generelt opmærksom på:..........................................................................................................................11Anbefalinger tilboligområdets nøgleaktører.............................................................................................................................11

POA i udsatte boligområder............................................................................................................................14Internationale effektstudier af POA.............................................................................................................16POA i dansk kontekst.......................................................................................................................................... 16POA eller SSP?.......................................................................................................................................................18

Effekten af POA..................................................................................................................................................... 22Afgrænsning af kriminalitetsform, boligområder og periode..............................................................23Effekten af POA på anmeldelsesniveauet i boligområderne................................................................ 24Danmarkskort med indsats- og kontrolområder.....................................................................................25Anmeldelsesniveauer for indsats- og kontrolområder..........................................................................26Fire mulige forklaringer.....................................................................................................................................28Er indsatsområderne mere disponerede for kriminalitet end kontrolområderne?....................29Forskel på indsats- og kontrolområderne?................................................................................................30Forskel inden indsatsperioden?...................................................................................................................... 31

Case Sønderborg.................................................................................................................................................. 34Case Herlev...............................................................................................................................................................42Sammenfatning af cases..................................................................................................................................46Nærbetjenten som POA-aktør................................................................................................................................... 48Litteratur oginterviewpersoner...............................................................................................................................................54Bilag..............................................................................................................................................................................58

En ejendomsfunktionær, der endnu en gangmå fjerne en omgang graffiti på bolig-blokkens gavl. Nogle beboere, der ikke tøranmelde at de har fået stjålet deres mo-biltelefon på en af boligområdets mindrebelyste stier. Og en gruppe unge drenge, derlaver for meget ballade og bliver bortvist fraungdomsklubben.Tre år senere involveres det lokale politi iefterforskningen af en række indbrud, derafslører et lidt for godt kendskab til lokal-området. Den samme gruppe drenge sigtesog dømmes for indbruddene, samt for enrække andre kriminelle forhold, der er duk-ket op under efterforskningen. Nogle afdrengene er heldige og slipper med betinge-de domme, men straffeattesten er for allesvedkommende blevet plettet, og lærepladserog jobs er på et kritisk tidspunkt rykket årvæk.Selvom ovenstående er et tænkt eksempel,er det nok genkendeligt for de fleste, dergennem længere tid har arbejdet eller boeti et af Danmarks udsatte boligområder, hvorkombinationen af mange unge mænd, højarbejdsløshed og ressourcesvage forældrevæsentligt forøger antallet af personer iden kriminelle risikozone.Heldigvis er der samtidig mange eksemplerpå boligområder, hvor ovenstående historiefår et helt andet forløb. Det, der gør for-skellen, er som regel, at nogen får nys omde tre første hændelser, kan se en sam-menhæng og reagerer overfor gruppen afdrenge, inden de roder sig ud i decideretkriminalitet.Her er problemorienteret politiarbejde (her-efter POA) et eksempel på en metode, derfinder rimeligt bred anvendelse i de udsatteboligområder, og som bl.a. sigter mod atforebygge kriminalitet ved at opbygge etkendskab til boligområdet og dets beboere,at etablere et udbygget samarbejde medboligforeninger, kommune og socialarbejderei området og at skabe tillid til politiet blandtområdets beboere.Hvor en ordinær politiindsats i eksempletførst vil få kendskab til drengene, når de harpåbegyndt deres karriere som indbrudstyve,

Sådan har vi g jortLitteraturstudie og interviewundersøgelseTil at starte med har vi indsamlet dansk oginternational litteratur om virkningen afPOA. Dette gennemgås i afsnit 3.Herefter har vi ved at ringe rundt til de 11politikredses centrale og lokale politista-tioner lokaliseret 32 udsatte boligområ-der med POA-indsatser i årene 2008 og2009 samt 33 udsatte boligområder udenPOA-indsatser i samme periode. For hvertaf indsatsområderne har vi gennemførtet kvalitativt interview med den eller deansvarlige betjente om POA-indsatsen. Vihar i alt interviewet 30 betjente (se vedlagtinterviewliste).Effektmåling af indsats- og kontrolområderHerefter har vi gennemført en statistiskanalyse af kriminaliteten i de udsatteboligområder og af sammenhængen medPOA-indsatserne. Den statistiske analyseer baseret på anmeldelser af borgervendtkriminalitet (bl.a. vold, røveri, tyveri og hær-værk) i boligområderne, og der er udar-bejdet en særskilt analyse for den mindregrove kriminalitet i form af tyveri og hær-værk.

Forskningen viser, at en stor del af denlokalt forekommende kriminalitet i et bolig-område kan tilskrives områdets socioøko-nomiske ressourcer, og vi har derfor i denstatistiske analyse arbejdet med at ”rense”statistikken for strukturelle faktorer, somf.eks. mange unge mænd og høj arbejdsløs-hed.Caseundersøgelse af tre typer POA-indsatserUndersøgelsens sidste del fokuserer på,hvordan POA virker i praksis. Vi har derforudvalgt tre cases, som repræsenterer hverderes tilgang til POA i udsatte boligområder.Første case er Sønderborg, hvor udgangs-punktet for POA-indsatsen har været en sy-stematisk måling af tryghed og kriminalitet ifem udsatte boligområder, og hvor målingenhar tjent til at prioritere og fokusere indsat-sen samt efterfølgende at dokumentereindsatsens effekt.Anden case er Hjortegården i Herlev, hvorPOA-indsatsens udgangspunkt har været ettæt samarbejde mellem den lokale politi-station og en række aktører i boligområdet.Et samarbejde, der tilvejebringer viden ombehovet for fokuserede POA-indsatser ogsamtidig støtter op omkring indsatsen medandre sociale eller områdebaserede tiltag.Tredje case er ikke bundet til et sted, menhandler om nærbetjenten som POA-aktør.Når vi har valgt at behandle nærbetjent-tilgangen for sig skyldes det, at denne erret udbredt blandt POA-indsatser i udsatteboligområder i Danmark. Ofte har en enkelteller to betjente deres daglige eller ugent-lige gang i et antal udsatte boligområderog arbejder i praksis med en form for POA,selvom deres arbejde ikke er defineret somet ”POA-projekt”.I hver af casebeskrivelserne drøftes derfor,hvilke resultater og erfaringer der kan udle-des, når politiet har et tæt samarbejde mednøglerepræsentanter fra boligområdet omdet kriminalitetsforebyggende arbejde.Handlingsorienterede anbefalingerI forlængelse af effektmålingen og case-beskrivelserne præsenterer vi en række

anvendelsesorienterede anbefalinger, derprimært henvender sig til personer, derarbejder med POA, eller som ønsker atigangsætte en indsats. Foruden politi ogSSP vil det typisk være boligsociale aktørersom eksempelvis boligsociale medarbejdere,boligforeninger, klubber eller skoler i områ-derne.Tak tilDer lyde en stor tak til de betjente rundt omi landets politikredse, der har deltaget i in-terviewundersøgelsen, og hver især bidragetmed vigtig viden om POA. Dette har væretafgørende for udvælgelsen af indsats- ogkontrolgrupper og har g jort os klogere på,hvordan POA praktiseres i det daglige.I forhold til analysen af POA i Sønderborg ogHerlev, skal der endvidere rettes en særligtak til henholdsvis Sønderborg og Herlevlokalpoliti for de interviews, vi her har kunnetforetage med politi og boligsociale aktører.Endelig tak til Den Kriminalpræventive Af-deling ved Københavns Politi for nyttig videnom den kriminalitetsforebyggende indsats iKøbenhavn samt Rigspolitiet og Social- ogIntegrationsministeriet for den udleveredestatistik om borgervendt kriminalitet i deudsatte boligområder.

KonklusionerIngen forskel på anmeldelsesniveauer i om-råder med og uden POA-indsatserDen statistiske analyse af anmeldelsesni-veauerne for borgervendt kriminalitet viser,at der ikke er signifikant forskel på niveau-erne for boligområder henholdsvis med elleruden POA-indsatser.Fokuserer man på mindre alvorlig kriminali-tet som hærværk og tyveri, der sandsynlig-vis er mere påvirkeligt af en POA-indsats, erniveauet for anmeldelser i områderne medPOA-indsatser 5,7 % lavere end i områderneuden POA-indsatser, men forskellen er ikkesignifikant.Usikkerheder i anmeldelsesstatistikDet betyder imidlertid ikke, at POA-indsat-serne ikke virker, men blot at dette vanske-ligt kan af- eller bekræftes med en officielstatistik over registrerede anmeldelser.Den mest oplagte forklaring på dette er, atmørketallet må antages at være højere ikontrolområderne end i indsatsområderne,fordi en POA-indsats alt andet lige øger be-boernes tillid til politiet, og at anmeldelses-tilbøjeligheden i forlængelse af dette stiger.En anden væsentlig forklaring er, at POA-indsatserne overvejende er blevet etablereti boligområder med særlige problemer medkriminalitet, og at sammenligningen mellemområder henholdsvis med og uden POA-indsat-ser bliver skæv. At boligområderne henholdsvismed og uden indsatser ligger på samme niveaubetegner måske, at POA-indsatserne harbragt niveauet ned på linje med områderneuden indsatser. Da det her ikke har væretmuligt at gennemføre en før- og eftermålingkan dette dog hverken be- eller afkræftes.Så selv om forskningen generelt på inter-nationalt plan kan dokumentere effekten afPOA, og Sønderborgs effektmåling af denlokale POA-indsats kan dokumentere detsamme i en lokal kontekst, kan der ikke kon-kluderes noget entydigt om effekten af POApå nationalt plan i Danmark.Konklusionerne for den kvalitativt baseredeundersøgelse af POA i Sønderborg og Herlevkan sammenfattes i følgende hovedpunkter:

Sønderborg og Herlev er best practiceeksempler på POA-indsatserSønderborg og Herlev er skoleeksempler påPOA-indsatser bygget op omkring ”SARA-modellens” fire faser: Screening, analyse,problemløsning og med afsluttende evalue-ring. Der, hvor Sønderborg primært adskillersig fra Herlev, er i forhold til den afsluttendeevaluering. Mens Sønderborg gennemføreren undersøgelse af tryghed og kriminali-tet i fem boligafdelinger før og efter endtindsats, foretager Herlev interviews medhovedsageligt beboere og en sammenligningaf anmeldelses- og sigtelsesstatistik før ogefter indsats i ét boligområde, Hjortegården.I forlængelse heraf kan det konkluderes,at POA-modellen af politiet i Sønderborgog Herlev anses som en anvendelig frem-gangsmåde i forhold til at arbejde proaktivtog helhedsorienteret med årsagssammen-hænge til mindre kriminelle hændelser ogutryghedsskabende adfærd.Indsatser med fokus på de meget tidligekriminalitetsproblemerBegge indsatser er fokuseret på at løsespirende kriminalitetsproblemer blandt engruppe større børn og unge, der befindersig i risikozonen for at udvikle en kriminelløbebane. Indsatserne har således et klartområdebaseret fokus på børn og unge iboligområdet, som udviser de første bekym-ringstegn på en kriminel eller problematiskadfærd, men indsatserne er ikke direktemøntet mod en hård kerne af kriminelleunge, der står bag mere alvorlig og genta-gende kriminalitet. Dette indikerer, at POAformodentlig er en særlig anvendelig meto-de til det meget tidlige kriminalitetsforebyg-gende arbejde, fordi en problematisk adfærdomkring børn og de unge spottes hurtigt,og fordi POA involverer samarbejdet medflere lokale aktører, der sikrer en udbytterigvidens- og erfaringsudveksling.Indsatserne er målrettet relativt små ud-satte boligområderUndersøgelsen har næranalyseret POA-indsatser i nogle relativt små udsatteboligområder, der er beliggende i to mellem-store danske kommuner. De kriminalitets-

udfordringer, der er at finde i disse mindreudsatte boligområder, kan ikke sammenlig-nes med mere omfattende problematikker ide store udsatte boligområder i København,Aarhus eller Odense, hvor andelen af børnog unge er meget større, For samarbejdetomkring de kriminelle og kriminalitetstruedebørn og unge i et stort udsat boligområde,henviser vi her til CFBU´s undersøgelse afBeredskabet i Gellerup.Vellykket samarbejde mellem politi og nøg-leaktører fra boligområdetBegge indsatser har en tydelig boligsocialog kommunal tyngde. Samarbejdet omkringindsatsen involverer aktivt nøglerepræsen-tanter fra boligområdet som boligsocialmedarbejder, gårdmænd, erhvervsdrivendem.fl., og alle involverende parter er videndeom, hvad POA konkret går ud på, og hvilkenrolle de hver især har i indsatsen. Repræ-sentationen af nøgleaktører fra boligområ-derne sikrer det nære og områdebaseredefokus i POA-indsatsen og er med til atknytte relationer mellem politi og områdetsunge og beboere i bredeste forstand. Kom-munen er typisk repræsenteret i POA i regiaf SSP-samarbejdet.

det primært beboernes tryghed, der er pro-blemet og ikke den faktiske kriminalitet? Ertilliden til politiet lille, og hvad skyldes dette?Analysen af problemet og dets omfang erafgørende for en fokuseret indsats, dergiver resultater.Udtænk en indsats,der er fokuseret på detdefinerede problem, men hvor alle tilgæn-gelige midler tages i brug i løsningen af pro-blemet. Overvej hvordan lokale aktører fraboligområdet med interesse i at løse sammeproblemstilling kan involveres i indsatsen.Det kan være boligforeninger, helhedsplans-medarbejdere, gadeplansmedarbejdere,viceværter og klubpædagoger, der har deresgang i boligområdet, men også institutio-ner med interesse i de unges trivsel, someksempelvis skole, socialforvaltning og SSP-samarbejdet. Deres viden, engagement, tidog ressourcer er afgørende for, at POA-indsatsen giver resultater.Udarbejd sammenmed de involverede ak-tører en handleplan, hvor det klart fremgår,hvem der har ansvaret for hvilke dele afindsatsen, og hvad tidshorisonten er.Fastsæt en målbar målsætningfor indsat-sen, der kommunikeres ud til alle deltagerei POA-indsatsen, og som afgør, hvornårindsatsen kan afsluttes.Lav en formaliseret mødestruktur,såder løbende kan følges op på indsatsensdelprojekter og samtidig tages højde foruforudsete forhold med relevans for projek-tet. Sørg for at have fokus på at mødernefastholdes på indsatsens problemstilling,og at det ikke kommer til at handle om deinvolverede aktørers øvrige samarbejder. Laven præcis uddelegering af arbejdsopgaver,så alle ved, hvem der tager sig af hvad.Lav en evaluering af indsatsen,når projek-tet afsluttes. Evalueringen skal optimalt setbygge på den indledende screening og doku-mentere effekten af indsatsen ift. tryghed,anmeldelsesniveau etc., men også få vendtde praktiske erfaringer fra indsatsen medsamarbejdspartnerne. Lav anbefalinger tilfremtidige POA-indsatser og overvej hvor-dan de gode erfaringer undgår at blive tabt.

Anbefalinger til politietByg en POA-strategi op efter følgendemåde:Foretag en screeningaf problemerne i deteller de udvalgte udsatte boligområder,der følger to scanningsspor: I) et spor derbaserer sig på informationer fra beboere,klubber, skoler mv. i boligområderne, og II)et spor, der anvender statistisk data fraPOLSAS2om målgruppen for POA-indsatseneller statistisk data om anmeldelser af kri-minalitet i områderne. Om muligt gennemførtryghedsmålinger i de givne boligområder,der giver mere præcis viden om mørketal,tryghed og tillid til politiet end den officielleanmeldelsesstatistik, og som muliggør engrundig efterfølgende evaluering af POA-indsatsen.Vurdér på baggrund af screeningen,hvorfokus i POA-indsatsen skal ligge. Er det enlille gruppe unge, der skal fokuseres på? Er

Vær generelt opmærksom på:At informere bredtom indsatsen gennemde involverede aktører eller andre kanaler,så beboerne kan følge med i de forskelligedele og prioriteringer i indsatsen. Invitérbeboerne til informationsmøder, der skaberbredt kendskab til indsatsen og kan give engod fornemmelse for, hvad der rører sig iboligområdet.At holde projektbeskrivelserog evaluerin-ger på et kortfattet og fokuseret plan. Enkort og klar beskrivelse af målsætninger,opgaver, resultater mm. gør det letterefor aktørerne at kommunikere ud til deresbagland, hvad indsatsen handler om, og detskaber klarhed blandt de deltagende omformålet med indsatsens enkelte dele.At skabe genkendelighed og tillidblandtisær børn og unge i boligområdet ved atgå rundt i området de steder, hvor de ungeopholder sig og ikke ved en øget patruljeringi bil. Besøg klubber, væresteder, skoler ellerlign. på fast basis for at komme i kontaktmed de unge.At anmeldelsesstatistikkeni det enkelteboligområde sjældent giver et retvisendebillede af den faktisk forekommende krimi-nalitet og ikke nødvendigvis indikerer nogetom beboernes oplevelse af tryghed. Nårder formuleres en målbar målsætning forindsatsen er det derfor en fordel at tageudgangspunkt i tryghedsmålinger eller mereindividorienterede oplysninger fra POLSAS.1At de potentielle aktøreri en POA-indsatsofte arbejder sammen i andre sammen-hænge og muligvis andre kriminalpræventivefora som SSP. Byg så vidt muligt på alleredeeksisterende samarbejder, så indsatsen ikkeskal startes helt fra bunden og det gensi-dige kendskab og tillid blandt de deltagendekan komme indsatsen til gavn.At kommunikereden officielle anmeldelses-statistik eller lokale tryghedsmåling ud tilbeboerne, så eventuelle myter aflives, utryg-heden mindskes, eller problemets omfangerkendes.At gennemføre målingeraf tryghed, faktiskforekommende kriminalitet etc. i et størreantal udsatte boligområder på én gang. Her-

Anbefalinger tilboligområdets nøgleaktørerDette værende boligorganisation, boligsocialemedarbejdere, skole, klubmedarbejdere m.fl.Støt op om politiets arbejdei boligområdetog involvér jer aktivt fra boligområdets sidei POA-indsatsen, så beboernes oplevelse afkriminalitet og tryghed får indflydelse påPOA-indsatsen. En vellykket POA-indsats erofte meget afhængig af lokale aktørers vi-den om især unge i den kriminelle risikozone.Vær opsøgende og informerendeoverforpolitiet om kriminelle episoder eller hændel-ser i boligområdet.Få informeretskoler, erhvervsliv, biblioteker,væresteder, lektiecaféer og andre nøgle-institutioner i boligområdet om, at der erigangsat en POA-indsats og sørg for at ak-tører med interesse i at få løst den sammeproblemstilling, som indsatsen arbejder med,bliver repræsenteret i POA-samarbejdet.Lav en evaluering af POA-indsatseninspi-reret af Sønderborg-casen, hvor der målespå tryghed og kriminalitet inden indsatsensættes i gang. Slå jer eventuelt sammenmed andre boligområder om at gennemføreen tryghedsmåling blandt beboerne, hvorvedder kan spares betydelige ressourcer ogPOA-indsatsen kan iværksættes i de områ-der med flest problemer.Tænk indsatsernei de sociale helhedsplaneraktivt ind i arbejdet med POA og få formidletdisse indsatsers resultater videre til politiet.

Målet med denne effektmåling er at doku-mentere, om POA-indsatser generelt sethar en effekt på kriminaliteten i udsatte bo-ligområder, og hvordan POA virker i praksis.I dette afsnit vil vi derfor først beskrivePOA, som det generelt finder sted i denvestlige verden, og hvilke resultater dennemetode på et overordnet plan har genere-ret. Herefter vil vi snævre beskrivelsen indtil POA, som det foregår i udsatte boligom-råder i Danmark, hvilket danner afsæt forundersøgelsens kvantitative del.Hvad er problemorienteret politiarbejde?POA er grundlæggende en kriminalpræventivmetode eller fremgangsmåde, som finderbred anvendelse hos politiet både i Danmarkog i resten af den vestlige verden. Metodenhandler først og fremmest om at analyserekriminelle hændelser, vurdere dem i en stør-re sammenhæng og på baggrund af denneviden at iværksætte tiltag, der forhindrerfremtidige hændelser.I POA ændres måden politiet arbejder påfra at være reaktiv og hændelsesstyrettil at være en proaktiv og analyserendefremgangsmåde, hvor fokus er på årsags-forklaringer og sammenhænge til krimina-litet (Holmberg 2006). I POA fokuseres dersåledes på problemerne omkring og moti-verne bag en kriminel handling frem for kunpå opklaring og retslig behandling af den en-kelte kriminelle hændelse3. En væsentlig delaf POA bliver derfor at følge op på analyse-arbejdet og i dialog med relevante aktørerfra eksempelvis et udsat boligområde at fådrøftet, hvilke mulige indsatser der efter-følgende skal sættes i gang.Rationalet bag POA er, at et øget fokus påproblemløsning (og de dermed forbundneinvesteringer) på langt sigt kan svare sig,fordi antallet af kriminelle hændelser og dedermed forbundne menneskelige og økono-miske ressourcer reduceres.SARA-modellen– en metodisk idealmodel for POAIdeelt set følger POA en række trin ellerfaser, der indgår i den såkaldte SARA-model.Modellen blev introduceret til implemente-

1.Scanningsfasen:Denne fase består i, atpolitiet får identificeret og prioriteret deproblemer, som udmønter sig i kriminalitetog uroligheder i området. Det kunne væreen kriminel handling, som f.eks. skole- ogcontainerafbrændinger. I scanningsfasener politiet afhængig af hjælp og viden franøgleaktører som f.eks. skoler og klubber inærområdet, der i dette tilfælde sandsyn-ligvis har et godt og specifikt kendskab til deunge i den kriminelle risikozone i området.2. Analysefasen:I denne fase analyseres deidentificerede problemer med henblik påat afgøre, hvilke indsatser der skal igang-sættes. Hvis der f.eks. er tale om en lokalkonflikt, hvor en gruppe unge drenge harbrændt en skole af, fordi de har set sigvrede på en anden gruppe unge på skolen, erdet konfliktløsning, der skal fokuseres på ogikke øget brandsikkerhed på skolen.3. Responsfasen:Efter en tilbundsgåendeanalyse udvikles og igangsættes de ind-satser, der skal løse problemerne. I dettetilfælde vil politiet sandsynligvis alliere sigmed skolen eller kommunen og iværksætteen handlingsplan, der f.eks. kunne indebæresystematiske samtaler med forældrene tilde unge eller de unge selv. Konfliktløsningenskal så fortsætte indtil problemet skønnesløst.4. Assessmentfasen:eller vurderingsfa-sen er den del af indsatsen, hvor effektenmåles. Den afsluttende fase i POA går udpå at vurdere, om indsatsen var den rigtigeat anvende. Nogle af de centrale spørgsmåli denne fase er: Var mål og midler de rig-tige at anvende, og har vi på længere sigtforebygget at lignende hændelser vil fore-komme i området? Var det de rigtige aktørervi involverede, og stod vores tidsforbrug målmed resultaterne? Kan vi se en forandring ianmeldelsesstatistikken, eller får vi positivetilbagemeldinger fra aktørerne i området?I en dansk sammenhæng ser man ofte defire ovennævnte faser i SARA-modellenoversat til de såkaldte VED- KAN-, VIL- og

Internationale effektstudier af POAHvor der i en dansk sammenhæng endnuikke findes nogen større videnskabeligeeffektmåling eller egentlig evaluering afPOA, har der især i en amerikansk kontekstsiden 1970’erne været foretaget en rækkeeffektmålinger af POA, hvoraf en del er gen-nemført som kontrolgruppeforsøg, og hvisresultater derfor er rimeligt sikre.Weisburd m.fl. har i 2008 foretaget en me-get grundig gennemgang af disse hidtidigeeffektmålinger for Campbell Collaboration.Forskerne lokaliserede omkring 910 evalu-eringer, der omhandlede POA, og frasorte-rede herefter alle studier, der ikke lavedeop til en række kriterier, bl.a. at der skulleanvendes kontrolgrupper. Det skar antalletaf undersøgte studier ned til 10 ret omfat-tende undersøgelser, mens der i en sekun-dær analyse blev gennemgået 45 mindrefør- og eftermålinger af POA-indsatser.Resultaterne fra de 10 godkendte effekt-målinger blev herefter af Weisburd lagtsammen i en metaanalyse, hvor resultaternefra hver effektmåling lægges sammen i enpulje, og der foretages analyser med detformål at beskrive den samlede effekt afindsatserne.Selvom antallet af studier i forhold til nor-male Campbell-reviews var relativt beske-dent kunne Weisburd m.fl. dog dokumen-tere, at POA havde en lille, men statistisksignifikant effekt på kriminalitetsraterne ide undersøgte områder. POA-indsatser haraltså på et overordnet plan bedre effekt påkriminaliteten i et afgrænset boligområdeend ordinære politimæssige indsatser.Fra Sundparken til San DiegoNu er der et stykke vej fra Sundparken iHorsens til San Diego i Californien, og manskal naturligvis have for øje, at de overord-nede resultater fra en række amerikanskeindsatser ikke nødvendigvis ville være tilsva-rende i en dansk kontekst. Især spiller dether ind, at udsatte boligområder i USA på

de fleste parametre kan siges at være mereudsatte end i en dansk kontekst, og at detalt andet lige influerer på muligheden forf.eks. at påvirke kriminalitetsraterne gennemen kriminalpræventiv indsats.Selvom der er lavet en del evalueringer afPOA i en dansk kontekst, er de fleste dogenkeltstående evalueringer, hvor der ikkearbejdes med et kontrolgruppedesign, ogdet derfor er vanskeligt at overføre resulta-terne til andre indsatsområder.En undtagelse er effektmålingen af POA-indsatserne i en række boligområder i Søn-derborg, som den boligsociale helhedsplangennemfører fra 2008 og frem, og som kun-ne dokumentere de første resultater i 2010.Denne effektmåling er særdeles interes-sant, fordi den dels er grundigt dokumen-teret, og dels fordi der måles på POA-ind-satser i afgrænsede udsatte boligområder,hvilket gør resultaterne lettere at overføretil andre udsatte boligområder i Danmark.Indsatsen i Sønderborg og den forbundneeffektmåling gennemgås derfor nærmere icase-afsnittet om POA i Sønderborg.

POA i dansk kontekstMen hvordan foregår arbejdet med POAgenerelt i praksis i de danske politikredse?Først og fremmest må man konstatere,at der er et vist spænd mellem hensigts-erklæringer, handlingsplaner og vedtagneprojekter og så den praktiske udmøntning afPOA-indsatser, som de faktisk foregår. Dethar g jort det nødvendigt i denne under-søgelse at foretage en omfattende inter-viewundersøgelse med de betjente, der sadmed ansvaret for POA-indsatsen i hvert afde udsatte boligområder i deres respektivepolitikredse for at få be- eller afkræftet, atder har været en POA-indsats i gang.4Vi gennemførte derfor i efteråret 2011interviews med 32 betjente i politikredseneog kunne overordnet lokalisere 35 udsatteboligområder med en form for POA-indsatsi årene 2008 og 2009, 33 udsatte boligom-råder uden en POA-indsats i perioden, og21 udsatte boligområder, hvor vi enten ikkekunne komme i kontakt med den ansvarligebetjent, eller hvor POA-indsatsen ikke kunne

afgrænses tilstrækkeligt fra andre indsat-ser, som f.eks. SSP.Men hvad er POA-indsatser i udsatte om-råder i Danmark så mere præcist, når deudførende aktører selv skal forklare det?Ja til at starte med må man konstatere, atSARA-modellen med dens fire faser er vel-kendt blandt størstedelen af de adspurgte,men at den ikke følges ret konsekvent ipraksis. SARA-modellen betragtes ret gen-nemgående som en idealmodel, som tjenertil inspiration i tilrettelæggelse af en POA-indsats frem for som et styringsredskab,der skal følges stringent.Ingen systematisk vurderingsfaseFor størstedelens vedkommende finder derikke nogen afsluttende vurdering af indsat-sen sted, og langt de fleste begrunder dettemed tidsmangel. En del af de interviewedeforklarer, at vurderingsfasen mere foregårpå et uformelt plan mellem de deltagendeaktører, der drøfter hvad der gik godt, oghvad der gik mindre godt.Her spiller det også ind, at POA i en rækkeområder mere er organiseret som enfortløbende proces end som en tidsmæs-sigt afgrænset indsats (se mere om dettei casebeskrivelserne). Denne form for POAjusteres løbende og tilpasses nyopståedeproblemer, men aktørerne ser sjældent etbehov for at stoppe op og evaluere indsat-sen i forhold til andre mulige fremgangsmå-der.Scanningsfaser følger to sporUdover manglen på systematisk vurdering afindsatserne er det gennemgående, at scan-ningsfasen organiseres forskelligt. Her delerindsatserne sig op i to tilgange til scan-ningsfasen. Den ene tilgang henter primærtsin viden i kriminalitetsstatistik om bolig-området, mens den anden primært beståri et netværk af aktører med forbindelse tilboligområdet, der orienterer politiet, hvisder er ved at blusse noget op i området.POA af navn eller af gavn?Sidst, men ikke mindst har det været engennemgående iagttagelse ved rundringnin-

gen, at en del af de adspurgte politifolk ikkeselv har haft opfattelsen af, at de arbejdedemed POA, men blot generelt kriminalitets-forebyggende. Dette har for nogle beroetpå en opfattelse af ikke at leve op til allemodellens faser, og for andre på manglendekendskab til SARA-modellen. Et typisk ek-sempel på det sidste er her tidligere vicepo-litikommissær Lau Jensen, der organiseredePOA-indsatsen i boligområdet Lindholm iNykøbing Falster. Lau Jensen kender egent-lig ikke til SARA-modellen, men præsenteretfor den af intervieweren, konstaterer han:”Jamen, det er jo, det vi gør. Sådan er det jo”.Her har vi i undersøgelsen valgt at inkludereindsatser, som efter vores vurdering i prak-sis har kunnet karakteriseres som POA, mensom ikke nødvendigvis selv har defineretderes arbejde som POA. Denne pragmatisketilgang til vores bud på en udpræget breddefinition af POA, bygger altså på en vur-dering fra vores side, og her har vi valgt atarbejde med tre kriterier for POA i udsatteboligområder, som indsatserne har skulletleve op til for at blive del af undersøgelsen.De tre kriterier er som følger:1. Kriminalpræventivt samarbejde om detenkelte boligområde:Der er etableret etformelt eller uformelt samarbejde medlokale aktører i boligområdet som eksempel-vis boligforening, kommune og ungdomsklub.Samarbejdet er geografisk afgrænset ogikke som SSP generelt for hele kommunen.Samarbejdet giver politiet viden om eventu-elle problemer med kriminalitet eller utryg-hed i området og danner på den måde basisfor igangsættelse af POA-indsatser, når detskønnes nødvendigt.2. Ansvar hos en enkelt enhed eller afdeling:Ansvaret for den kriminalpræventive indsatsi det givne boligområde er placeret hos eneller flere betjente, som gennem flere år haropbygget et kendskab til boligområdet og delokale aktører, som der trækkes på, hvis derskal iværksættes en indsats.3. Enkeltindsatser i målingsperioden:Derhar i målingsperioden været etableret eteller flere konkrete POA-indsatser i bolig-området. I tilfælde af at der identificeresproblemer i området med kriminalitet eller

utryghed har der været iværksat en målret-tet POA-indsats, hvor politiet i fællesskabmed de lokale aktører har arbejdet forebyg-gende med en afgrænset problemstilling,som f.eks. at forebygge en bestemt typekriminalitet eller at en bestemt gruppe afkriminelle eller potentielt kriminelle fortsæt-ter deres kriminelle løbebane.Det gennemgående træk ved POA i udsatteboligområder er altså, at det foregår i etmere eller mindre udbygget samarbejdemed lokale aktører, og at det er geografiskfokuseret, men herudover kan POA i udsatteboligområder foregå på mange forskelligemåder.Det betyder samtidig, at en del indsatser,der af politiet karakteriseres som POA, f.eks.en forebyggende indsats overfor spritbi-lisme, her ikke anses for en indsats, hvis denikke involverer et samarbejde med lokaleaktører eller er geografisk afgrænset til etudsat boligområde.De tre kriterier udgør altså en modereretversion af POA, som den i praksis foregår ien række udsatte boligområder i Danmark.Hvis politiarbejdet i de udsatte boligområderhar kunnet leve op til alle tre kriterier er dekommet på vores liste over indsatsområder– en udvælgelsesproces, du kan læse mereom i næste afsnit.

Forskellen mellem SSP- og POA-indsatserneligger da også primært i tilgangen til atarbejde kriminalpræventivt, hvor SSP-sam-arbejderne tager udgangspunkt i individet(den enkelte unge i den kriminelle risikozone),har POA-indsatserne primært fokus på detboligområdet og de sociale grupperinger, deunge i den kriminelle risikozone indgår i. Ofteer opdelingen ikke så skarp som her beskre-vet, og mange SSP-indsatser arbejder daogså med den unges familie og vennekreds,men udgangspunktet er stadig individorien-teret.SSP har altså som udgangspunkt ikke sam-me områdebaserede fokus som POA. Der,hvor der kan være et naturligt og oplagtoverlap mellem POA og SSP, er i forhold tilde skoler og øvrige offentlige institutioner,som er beliggende i et udsat boligområde.Her vil det være naturligt, at en skole udoverat være repræsenteret i SSP-samarbejdetogså indgår i en POA-indsats, fordi skolenkan have afgørende viden om eksempelvis enuheldig ungegruppering med bopæl i bolig-området, der vil være relevant at drøfte iregi af både SSP og POA.En anden væsentlig forskel er, at SSP-sam-arbejdet har en kommunal forankring og erorganiseret og centreret omkring samarbej-det mellem politi, socialforvaltning og skole.Dette samarbejde kan udvides med flereoffentlige aktører, som f.eks. en ungdoms-skole, men der lægges ikke op til en egentligbredere inddragelse af nøgleaktører fra etboligområde som f.eks. repræsentanter fraafdelingsbestyrelse, boligorganisation ellerklubber ligesom der heller ikke kan indgåprivate aktører i SSP-samarbejdet.Dertil kommer, at SSP er et veletableretog formaliseret samarbejde i alle landetskommuner, mens POA som sagt ikke erkendetegnet ved samme organisatoriskeog formaliserede ramme. Man kan sige, atPOA-indsatsernes løsere organisatoriskeog formaliserede ramme åbner mere op formuligheden af at inddrage flere aktører.Endelig er det vigtigt at bemærke, at SSPer et forebyggende netværk, der gælderfor alle unge også selv om de ikke har lavetnoget kriminelt. I vores interview med Bjarne

POA eller SSP?Et andet forhold, der ligesom afvigelsernefra SARA-modellen gør det svært at lavemeget håndfaste definitioner på POA, somdet praktiseres i udsatte boligområder er,at der i en del områder er overlap mellemSSP-samarbejdet (Skole, Socialforvaltningog Politi) og POA-indsatsen.SSP-samarbejderne har som grundlæggendemålsætning at opbygge, anvende og vedlige-holde et lokalt netværk, der har kriminalpræ-ventiv indvirkning på børn og unges dagligdag.Denne målsætning ligger meget tæt på mål-sætningen for en del af POA-indsatserne ogved rundringningen var det tydeligt, at man ien del områder både havde en POA-indsatsog et SSP-samarbejde. Vi kunne her konsta-tere, at det ofte var de samme aktører, derdeltog i begge samarbejder.

Rosendal, der er SSP-konsulent ved HerningKommune, fremhæver han dette som envæsentlig forskel på POA og SSP.I denne undersøgelse har vi valgt at be-tragte områder med både en POA og SSP-indsats som POA-indsatsområder, hvis densamlede indsats har kunnet leve op til de trekriterier, vi har stillet op for POA i udsatteboligområder. Formelt set findes der SSP-samarbejder i alle kommuner, og det kanmuligvis påvirke resultaterne af en eventuelPOA-indsats i den ene eller anden retning.Vi har dog gennem den omfattende inter-viewundersøgelse sikret os, at der for alleindsatsområderne primært er tale om enPOA-indsats og sorteret de områder fra,hvor der har været tvivl om den reelle tilste-deværelse af en POA-indsasts i det krimi-nalpræventive arbejde.Undersøgelsen har ikke til formål at vise, omPOA er en mere effektiv kriminalpræventivmetode end SSP, og det har da også væretindtrykket i interviewundersøgelsen, at endel områder gennem deres SSP-samarbejdehavde et velfungerende kriminalpræventivtsamarbejde, der indirekte påvirkede krimina-litetsrater og tryghed i de udsatte boligom-råder. Som vicepolitiinspektør Finn BerendtAndersen fra Frederikssund politi formu-lerer det: ”Jo bedre man er til at tackleproblemerne på individniveau, desto mindrebehov er der jo for en generel indsats iboligområdet”.For så vidt muligt kun at måle på effektenaf POA-indsatser er boligområder med kunen sådan individorienteret tilgang sorteretfra undersøgelsen, selvom SSP-tilgangenudmærket kan vise gode resultater.Kriminalpræventive udfordringer i Køben-havn og i ThistedForuden lighedspunkter og forskelle mellemSSP og POA kan der også fremhæves enrække andre aspekter ved POA i de danskepolitikredse, som er vigtige at nævne her.Først og fremmest er det gennemgåendetræk, at udfordringer og problemstillingerpå det kriminalpræventive område varierermellem politikredsene og mellem de enkelte

politistationer i kredsene. Der er naturligvisen række store forskelle på, hvordan detkriminalpræventive arbejde er organiseret iKøbenhavns Politikreds og med beboermæs-sigt store udsatte boligområder i sammen-ligning med Midt- og Vestjyllands Politikredsog dennes relativt små udsatte boligområ-der som Havrevej i Thisted (1324 beboere)eller Ellekonebakken (992 beboere) i Viborg.Som politiinspektør Ralf Larsen ved ThistedLokalpoliti fremhæver, så er problemerne idet udsatte boligområde, Havrevej, ikke af etsådant omfang, at det giver anledning til atstarte en egentlig POA-indsats op. Det be-tyder ikke, at man lokalt i små boligområderikke har et samarbejde mellem politi og deboligsociale aktører som boligforeninger ogejendomsfunktionærer, men det er i mindreproportioner, og man starter ikke en stor-stilet POA-indsats op for at løse en rækkemindre problemer eller hændelser.Vicepolitikommissær Paul Vestergaard-Lau fra lokalpolitiet i Viborg, understreger iforlængelse af ovenstående, at de proble-matikker man oplever i eksempelvis et afkommunens udsatte boligområder Houlkær-vænget slet ikke kan sammenlignes med destørre kriminalitetsproblematikker i et af destore udsatte boligområder i København ogAarhus.Den centrale pointe her er, at samarbejdetikke er formaliseret på samme måde, somdet eksempelvis er det i Københavns poli-tikreds, hvor omfanget af udfordringer ogkriminelle naturligvis er af et større omfang.Dette ses bl.a. tydeligt afspejlet i de res-sourcer, der allokeres til det kriminalitets-forebyggende arbejde i hovedstadsområdet,hvor der i Den Kriminalpræventive Afdeling iKøbenhavns politikreds således er tilknyttet35 betjente, der udelukkende har det krimi-nalitetsforebyggende arbejde som ansvars-område og ikke har egentlig sagsbehandlingtilknyttet.Når forskellen på POA-indsatserne herfremhæves, er det fordi det antageligt ersvært at vurdere en indsats effektivitet, nårde kriminelle udfordringer i indsatsområderer så forskellige som tilfældet er. Netopderfor forsøger vi i undersøgelsens kvanti-

finder i Hammerichs undersøgelse af POA fra 2007,der dokumenterede, at SARA-modellen ikke blevfulgt i praksis i de 54 politikredse, der eksisteredefør politireformen i 2007. Hammerich konkludereri sin undersøgelse, at det kun var ganske få politi-kredse, der gennemfører projekter, der reelt opfylderelementerne i SARA-modellen i et sådant omfang, atde betegnes som POA-indsatser. Hammerich finder, athovedproblemet i projekterne før politireformen i 2007har været et manglende eller begrænset datagrundlagog analysemetoder, der bl.a. påvirker identifikationaf problem og årsager til kriminaliteten (Hammerich,2007).

Hvis man vil undersøge, om det har en effektpå kriminalitetsraterne i udsatte boligområ-der, at der bliver iværksat POA-indsatser, erder flere veje, man kan gå. Ideelt set skulleman i en række udsatte boligområder udenkriminalpræventive tiltag iværksætte enensartet POA-indsats over en afgrænsetperiode. Inden indsatsens start skulle derforetages spørgeskemaundersøgelser medbeboerne i områderne om kriminalitet ogtryghed, og disse undersøgelser skulle gen-tages efter indsatsens afslutning. Sammeundersøgelse skulle gennemføres i en rækketilsvarende områder uden en POA-indsatshverken før eller i perioden. Resultaterneskulle i kombination med den officielle kri-minalitetsstatistik analyseres statistisk, ogdet ville følgende være muligt med rimeligsikkerhed at konstatere, hvordan POA kanindvirke på kriminaliteten i udsatte boligom-råder.Denne kriminologens drømmeverden lig-ger imidlertid et stykke vej fra den danskevirkelighed i efteråret 2011, hvor denneundersøgelse er blevet til. Her må man førstkonstatere, at eftersom POA-indsatserigangsættes på politikredsniveau, er dehverken ensartede hvad angår geografiskafgrænsning, ressourcetildeling og periodefor indsatsen. Faktisk er der de fleste ste-der tale om mere eller mindre permanenteindsatser i politikredsens udsatte bydele.Blandt de interviewede svares der oftenoget i retning af ”en gang i 90’erne, mendet ligger før min tid” på spørgsmålet om,hvornår indsatsen startede op, og der kanderfor sjældent gennemføres førmålingeraf indsatserne. Det gør det igen svært atkonstatere noget entydigt om udvikling ikriminalitet eller tryghed i et udsat boligom-råde som følge af en POA-indsats.Vi har i denne undersøgelse valgt en andenvej, hvor vi i stedet for før- og eftermålin-ger, analyserer kriminalitetsniveauerne i enrække udsatte boligområder henholdsvismed og uden POA-indsatser i årene 2008 og2009. I det følgende vil vi gennemgå præ-misserne for metoderne til og resultater afdenne analyse.

Afgrænsning af kriminalitetsform,boligområder og periodeHvilken type kriminalitet taler vi om?Hvis man vil undersøge sammenhængenmellem kriminalitet og lokale kriminalpræ-ventive indsatser, må man først gøre sigklart, hvilken type kriminalitet man vil foku-sere på. I denne undersøgelse betragteskriminaliteten først og fremmest som etproblem i et boligområde pga. dens tresideeffekter: Den øger risikoen for beboerneved at bevæge sig rundt i områderne, denbidrager til utryghed blandt beboerne, ogden giver områderne et dårligt omdømme.Her bliver det mindre relevant at se på alkriminalitet i boligområderne, fordi en delkriminalitet nok foregår i et bestemt bolig-område, men samtidig er relativt usynlig forbeboerne og derfor ikke har særlig indvirk-ning på dagliglivet i boligområderne ellerområdernes omdømme. Socialt bedragerieller et klip i kørekortet anmeldt på synde-rens adresse kan være alvorlige for den en-kelte borger, men det er forseelser, der ikkenormalt påvirker dagliglivet for beboernei området, og som antageligt ikke påvirkessynderligt af den type POA-indsatser, vi herundersøger.Det er derfor mere relevant at se på anmel-delser af det, der af Rigspolitiet betegnessom borgervendt kriminalitet. Dette beteg-ner hærværk, indbrud i beboelse, person-farlig kriminalitet (primært vold, røveri ogtyveri). Denne kategori af kriminalitet kanpotentielt have stor indvirkning på livet i etboligområde, fordi sådanne lovovertrædelserkan være rettet mod tilfældige beboere ellerfælles inventar i områderne. Det er hændel-ser, der tales om, eller hvis resultat kan sesmed det blotte øje – hændelser, der skaberusikkerhed, utryghed og et dårligt omdømme.Hvilke udsatte boligområder?Da undersøgelsen er geografisk afgrænsettil at omhandle udsatte boligområder, hardet været nødvendigt at fremskaffe dataom anmeldelser af borgervendt kriminalitetpå boligområdeniveau, hvilket vi har g jort for87 udsatte boligområder, som defineret af

det tidligere Socialministerium.5Denne geografiske afgrænsning for under-søgelsen indebærer nogle usikkerheder, derskyldes, at POA-indsatsernes geografiskeudstrækning ikke altid stemmer overensmed den afgrænsning af boligområderne,som det tidligere Socialministerium foretog.Ofte vil POA-indsatsen dække et størreområde end det givne udsatte boligområde,hvilket antageligt svækker indsatsens inten-sitet i området.Hvornår skal der måles?Ligesom det meste andet politiarbejde iDanmark blev POA-indsatserne påvirket afpolitireformen i 2007. Mange indsatser bleventen styrket, nedprioriteret, lukket ellerflyttet, mens enkelte fortsatte uændret. Tilgengæld er der mellem 2007 og 2009 ikkesket de store ændringer, mens en rækkePOA-indsatser er blevet sat i gang i 2010 og2011.Det er ikke let at danne sig et overblik overPOA-indsatserne før 2007, og det på-krævede detektivarbejde med at opsøgede dengang deltagende politifolk er efterinterviewundersøgelsen med de ansvarligefor de igangværende POA-indsatser blevetvurderet som for tidskrævende.Undersøgelsen vil derfor bestå af en sam-menligning mellem indsats- og kontrol-områder i årene 2008 og 2009. Her erde eventuelle effekter af politireformen i2007 på POA-indsatserne antageligt slåetfuldt igennem, og da meget få indsatser erstartet op inden for denne tidsperiode, kande fleste områder i forhold til tidsfaktorennogenlunde enkelt rubriceres som indsats-eller kontrolområder.Indsats- og kontrolområderUndersøgelsens indsatsområder består afden del af de 90 udsatte boligområder, hvorder i årene 2008 og 2009 har fundet POAsted, jf. vores definition af POA i udsatteboligområder. Ud fra interviewundersøgelsenmed de 30 POA-ansvarlige betjente har vikunnet fastslå, at ud af 87 udsatte bolig-områder, havde 32 områder haft en POA-indsats i perioden, 33 havde ikke haft nogen

Effekten af POA på anmeldelsesni-veauet i boligområderneInden vi begynder analysen af sammen-hængen mellem anmeldelsesniveauerne ide udvalgte boligområder og en eventuelPOA-indsats, vil vi først gennemgå de udfor-dringer, der opstår, når man praktisk vil måledenne sammenhæng.Kriminalitetsniveauet svinger voldsomt idet enkelte områdeDet er ikke kun i showbusiness, at det gårop og ned. Også kriminalitetsraterne i af-grænsede boligområder svinger påfaldendemeget fra år til år. Anmeldelsesraterneer særligt ustabile, men også sigtelser ogdomfældelser kan have store årlige udsving.Og jo mindre boligområdet er, desto størrevil udsvingene være, fordi kriminalitets-statistikken her som hovedregel omhandlermeget få hændelser og derfor påvirkesvoldsomt af blot en mindre stigning elleret mindre fald i kriminelle episoder (se eteksempel på et større og et mindre områ-des anmeldelsesrater i rapporten fra CFBU”Beredskabet i Gellerup” s. 13).En uheldig årgangNår anmeldelses- og sigtelsesrater svingerså meget skyldes det antageligt, at en stordel af kriminaliteten udføres af en lille grup-pe beboere, der som regel er karakteriseretved at være unge mænd (Hansen 2009). Envoldsom stigning i anmeldelsesraten et årkan så skyldes det, der i politijargon benæv-nes ”en uheldig årgang”- en gruppe unge,der hurtigt kan få de kriminelle aktiviteter tilat yngle og statistikken til at gløde.Den kriminelle konstantSkal man bedømme en POA-indsats i etenkelt boligområde, er det derfor oplagtat måle over en årrække, fordi man på denmåde kan udligne effekten af en uheldigårgang og kan danne sig et bredere billedeaf indsatsens effekt.

Denne undersøgelse opererer derfor med en”kriminel konstant” for indsats- og kontrol-områder, der udregnes som det årlige gen-nemsnit af anmeldelser pr. beboer i årene2008 og 2009. Bedre endnu skulle vi ogsåher inkludere årene 2007 og 2010, men for2007 antages det, at effekterne af politire-formen på POA endnu ikke er slået igennem,mens det i skrivende stund ikke har væretmuligt at fremskaffe statistik på anmeldel-ser i de udsatte boligområder for året 2010.Forskellen mellem antallet af anmeldelserog den faktiske kriminalitetNår man benytter anmeldelsesniveauet i etudsat boligområde som indikator for krimi-naliteten, er det vigtigt at holde sig for øje,at det kun er den registrerede og ikke denfaktiske kriminalitet, man måler på. Forskel-len mellem den registrerede og den faktiskekriminalitet betegnes mørketallet. Mørketal-let dækker over oplevet kriminalitet, der somfølge af frygt for gerningsmanden, mistil-lid til politi/myndigheder, ligegyldighed ellerandet ikke bliver anmeldt til politiet.Mørketallet på landsplanJustitsministeriet gennemfører med jævnemellemrum såkaldte offerundersøgelser,hvor et repræsentativt udsnit af den danskebefolkning spørges, om de har været udsatfor eller været tilskuer til en forbrydelse idet forgangne år, hvilket bl.a. giver mulighedfor at estimere mørketallet på landsplan.Mørketallet varierer meget efter typen afforbrydelse, og den seneste offerundersø-gelse fra 2009 viste eksempelvis et mørke-tal for vold på 60 %, for røveri på 27 % forhærværk på 58 % og for tyveri på 31 % (deher angivne procenter betegner andelen afden faktisk forekommende kriminalitet, derikke er blevet anmeldt) (Kyvsgaard & Balvig2010). Denne type undersøgelser er altidbehæftet med en række usikkerheder, somisær vedrører forskellen mellem politietsog de adspurgte borgeres definitioner påkriminalitet.Mørketal i specifikke boligområderVigtigere er det i forhold til nærværendeundersøgelse, at offerundersøgelsen blot

dokumenterer gennemsnittet for mørke-tal på landsplan. I boligområder med en højandel af ressourcesvage beboere er mørke-tallet antageligt højere, primært som følgeaf mindre tillid til politiet eller manglendeoverskud til at anmelde. Der findes imidlertidingen undersøgelser, der indikerer om denneforskel reelt findes og i så fald, hvor storden er. Samtidig svinger mørketallet sand-synligvis betragteligt de udsatte boligom-råder imellem, ligesom mørketallet svingerkraftigt efter typen af kriminalitet. (Sporre& Standar, 2006)Vil man som i denne undersøgelse sam-menligne enkelte udsatte boligområdersanmeldelsesstatistik med hinanden for atsige noget om effekten af lokale kriminal-præventive strategier, er det dog ikke kunmørketallet som kilde til misrepræsentationaf virkeligheden, der er problemet.Sagen er, at POA i et afgrænset boligom-råde alt andet lige øger beboernes tillid tilpolitiet. Et nyligt dansk eksempel på detteer POA-indsatsen i det udsatte boligområdeKløver-Hvedemarken i Sønderborg, der fra2008 til 2010 signifikant havde øget bebo-ernes tillid til politiet. En survey blandt etrepræsentativt udvalg af beboerne kunnesåledes dokumentere, at hvor 46,3 % afbeboerne i 2008 havde ”ganske stor tillid”eller ”meget stor tillid” til politiet var dettetal steget til 78,5 % i 2010 (Lindberg 2010).Læs mere om POA-indsatsen i Sønderborg icasebeskrivelsen.Denne øgede tillid vil antageligt føre til enhøjere anmeldelsestilbøjelighed og et fald iområdets mørketal. Således kan POA på pa-radoksal vis føre til en højere anmeldelses-rate, hvilket svækker troværdigheden af enfaldende anmeldelsesrate som indikator påen succesfuld indsats. Et mindsket mørketalvil samtidig ikke fremgå af effektmålingen,selvom det må betragtes som en succes.

der ingen velbegrundet måde at tage højdefor dette forhold i undersøgelsen.Indsatsområder er mere disponerede forhøje anmeldelsesrater?Den tredje, og måske vigtigste forklaring,er også dukket op under interviewunder-søgelsen og er på sin vis ganske logisk. Nårvi under interviewet har gennemgået despecifikke boligområder med den intervie-wede betjent, har det været tydeligt, atområderne med POA-indsatser netop varblevet udvalgt, fordi kriminalitetsraterneher var høje, eller fordi der var et beboer-mæssigt grundlag for at forvente fremtidigkriminalitet (f.eks. en gruppe unge drengei den kriminelle risikozone). Det betyder, aten stor del af indsatsområderne grundetstrukturelle forhold som f.eks. mange ungemænd eller mere lokale forklaringer som enuheldig ungdomskultur antageligt har størreudfordringer end kontrolområderne, når dethandler om at få antallet af anmeldelsermindsket. Hvis indsatsområderne netop erudvalgt som indsatsområder pga. sådanneforhold, er det naturligt, at niveauet foranmeldelser er på højde med niveauet i kon-trolområderne.Lokale forhold som f.eks. en uheldig ung-domskultur kan der ikke stilles noget op medi denne sammenhæng, hvorimod antagelsenom at indsatsområderne strukturelt seter mere disponerede for kriminalitet endkontrolområderne i det følgende vil bliveundersøgt.POA påvirker kun den mindre alvorlige kri-minalitet?Den fjerde forklaring er dukket op underinterviewundersøgelsen, og vedrører detforhold, at størstedelen af de danske POA-indsatser fokuserer meget målrettet modgrupper af unge, der eksperimenterer medsmåkriminalitet eller er i risiko for at be-gynde en kriminel løbebane.Spørgsmålet bliver derfor, om det er rele-vant at måle på al borgervendt kriminalitet,eller man med mere mening kan måle på omindsatserne påvirker niveauet af mindrealvorlige forseelser, en fremgangsmåde, der

Fire mulige forklaringerDer kan overordnet være fire forklaringerpå, at anmeldelsesniveauerne i indsats- ogkontrolområder ligger så tæt på hinanden,som tilfældet er:POA virker ikke?Den første forklaring er, at effekten af POAikke er nævneværdigt bedre end effekten afen ordinær politiindsats i et udsat boligom-råde. Dette er selvfølgelig en mulighed, mendet er tvivlsomt, når der skeles til de næstetre forklaringer.Mørketallet er højere i kontrolområderne?Den anden forklaring er, at mørketallet erlavere i indsatsområderne end i kontrolom-råderne, og at en større andel af den fak-tiske kriminalitet her anmeldes. Hvis tillidentil politiet generelt er højere i indsatsområ-derne end i kontrolområderne som følge afPOA-indsatsen (som dokumenteret i Søn-derborg), så vil dette alt andet lige mindskemørketallet og forhøje anmeldelsesniveauet,hvilket gør den direkte sammenligningmellem indsats- og kontrolområder skæv.Denne forklaring er blevet styrket i inter-viewundersøgelsen, hvor der blandt en del afde interviewede nævnes, at politiets samar-bejde med lokale aktører i boligområderne isig selv genererer flere anmeldelser, fordi delokale samarbejdspartnere får beboerne til istigende grad at anmelde kriminelle hændel-ser. Man kan derfor godt antage, at mørke-tallet er blevet mindsket i indsatsområdernesom følge af POA-indsatserne, men fordi viikke ved hvor meget mørketallet påvirkes, er

Er indsatsområderne mere dispo-nerede for kriminalitet end kontrol-områderne?Hvis indsatsområderne grundet strukturelleforhold som større andel af unge mænd, hø-jere arbejdsløshed etc. er mere disponeredefor kriminalitet end kontrolområderne, burdedet teoretisk set være muligt at statistiskat tage højde for disse forhold og korrigerefor dem, når anmeldelsesraterne sammen-lignes.Antagelsen er altså, at anmeldelsesrater iafgrænsede boligområder hænger sammenmed strukturelle forhold som beboernes so-cioøkonomiske status, aldersfordelingen etc.Dette bygger på en formodning om, at stør-stedelen af kriminaliteten i et boligområdebegås af personer, der bor i eller meget tætpå boligområdet. En række internationalestudier har vist, at over 50 % af såvel be-rigelses- som voldskriminalitet finder stedinden for en afstand af 2 km fra gernings-mandens bopæl, men at der samtidig forden mere kalkulerede kriminalitet, som f.eks.indbrud, oftest vil være en afgrænset buf-ferzone omkring gerningsmandens bopæl,hvor denne, af frygt for at blive opdaget,ikke begår kriminalitet (Sorensen 2007).Da de her undersøgte udsatte boligområderer relativt store og for en stor dels vedkom-mende ligger geografisk isoleret fra om-kringliggende bydele, må man altså antage,at en stor del af kriminaliteten i boligområ-derne begås af områdernes egne beboere.Den grundlæggende præmis for at antage,at kriminaliteten i boligområderne hængersammen med beboernes socioøkonomiskeressourcer er altså til stede.Socioøkonomiske variabler og anmeldelses-raterneHvis de socioøkonomiske ressourcer kan an-tages at hænge sammen med anmeldelses-

raterne, er det muligt statistisk at afprøve,hvordan en række udvalgte variabler hængersammen med anmeldelsesraterne i bådeindsats- kontrol- og fravalgte boligområder,og hvor stor en del af anmeldelserne de kanforklare. Det vil så være muligt for indsats-og kontrolområderne at regne et forventetanmeldelsesniveau, og måle det faktiskeanmeldelsesniveau op mod dette. Hervedtager målingen højde for de strukturelleforskelle mellem indsats- og kontrolområder,og vurderingen af POA-indsatsens effektbliver mere retvisende.På kommunalt planOvenstående fremgangsmåde lyder måskesom endnu et kriminologisk tankespind, menden er med succes blevet anvendt på kom-munalt niveau i en undersøgelse af SusanneClausen fra Justitsministeriets Forsknings-kontor, som vi har ladet os kraftigt inspirereaf (Clausen 2009).Clausens undersøgelse sigtede mod atforklare de relativt store variationer ikriminalitetsniveauet pr. indbygger mellemkommunerne, og hun gennemførte derforen statistisk analyse af sammenhængenmellem en række statistiske variabler og detfaktisk forekommende antal anmeldelser afstraffelovsovertrædelser i kommunerne.Variablerne var følgende: Befolkningstæt-hed, urbanisering, fraflytning, udpendling,unge mænd, børn og ældre, efterkommereog indvandrere, husstande med 1 person,enlige kvinder med børn, ejerbolig, højestefuldførte kompetencegivende uddannelse,personindkomst, personer uden ordinærbeskæftigelse, kontanthjælpsmodtagere,børn og unge anbragt, erhvervsbygninger ogalkoholbevillinger i politikreds (Clausen 2009).Undersøgelsen fastslog, at kun tre variablerhavde signifikant (stærk) sammenhæng medkriminalitetsniveauet i kommunerne, og atde tilsammen kunne forklare 76 % af denfaktisk forekommende kriminalitet:• Enlige kvinder med børn (sandsynligvisindikator på mange ressourcesvagebeboere i kommunen)Unge mænd (unge mænd er de mestaktive, hvad angår kriminalitet)

variabler, der hver især teoretisk set kanantages at hænge sammen med kriminali-teten:1) Enlige mænd i alderen 15-39 år. Langtstørstedelen af den faktisk forekommendekriminalitet på landsplan begås af mænd ialdersgruppen 15-39 år og enlige er antage-ligt både mere udsatte og mindre underlagtden sociale kontrol, der forekommer i fa-miliemæssig sammenhæng – begge forholdøger denne gruppes risiko for at blive krimi-nelle (Clausen, Djurhuus & Kyvsgaard 2009).2) Børn og unge med sociale foranstaltnin-ger. En høj andel børn og unge med socialeforanstaltninger indikerer et ressource-svagt boligområde med en antageligt størregruppe unge i den kriminelle risikozone.3) Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande er samlet set overre-præsenteret i statistikken over straffelovs-overtrædelser på landsplan, også når derkontrolleres for socioøkonomiske forhold.Man skal dog være opmærksom på, at dennegruppe langtfra er ensartet, at overrepræ-sentationen ikke er stor, og at den kun sesfor unge under 20 år fra en række speci-fikke ikke-vestlige lande (Tranæs & Geertsen2008). Vi har her testet på hele gruppen, davariablen ellers ville korrelere med variablenunge mænd.4) Unge mellem 15 og 39 år i hverken jobeller uddannelse. Unge uden for job eller ud-dannelse har øget risiko for at blive krimi-nelle (Clausen, Djurhuus & Kyvsgaard 2009).

Det er her vigtigt at slå fast, at variablerneikke er årsagsforklaringer til kriminalitet,men er indikatorer på områdernes risikofor kriminalitet. Indikatorerneenlige kvindermed børnoghusstande med en personsigerførst og fremmest noget om beboernesgenerelle ressourcer, og ikke noget om atbørnene af de enlige mødre bliver kriminelle.Socioøkonomiske variabler og anmeldelses-niveauer for udsatte boligområderMen er det muligt at lave samme øvelse forde udsatte boligområder, der danner brut-tolisten i denne undersøgelses effektmåling?Vi har g jort forsøget og gennemført enmultivariat regressionsanalyse først medde af Clausen dokumenterede signifikantevariabler, og dernæst med en række stati-stiske variabler, der er udvalgt ud fra deresteoretiske relevans for anmeldelsesniveaueti udsatte boligområder. Regressionsanalysengør det muligt at dokumentere, hvor storforklaringskraft hver enkelt variabel harift. anmeldelsesniveauet, og der kontrolle-res samtidigt for om variablerne indbyrdeskorrelerer (er forbundne). Statistikken påboligområdeniveau er indhentet fra Dan-marks Statistik.En vigtig forskel fra Clausens udregningerer, at vi har lavet udregningerne ift. borger-vendt kriminalitet, hvor Clausen udregner destatistiske sammenhænge ud fra alle anmel-delser af overtrædelser af straffeloven.6Den stærke signifikante sammenhæng medanmeldelsesniveauerne på kommunalt niveaufor de tre variablerenlige kvinder med børn,unge mændoghusstande med en personkan ikke genfindes, når man gennemfører enstatistisk regressionsanalyse af variablernefor de 87 boligområder på denne under-søgelses bruttoliste. Kun variablen ungemænd har signifikant sammenhæng (signi-fikansniveau 5 %) med anmeldelsesniveaueti boligområderne, men variablen kan blotforklare 13 % af de faktisk forekommendeanmeldelser.I analysen har vi desuden testet følgende

kontrolområderne testet den statistiskesammenhæng med de syv tidligere under-søgte variabler.Her viser det sig, at det kun er for variablenindvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, at der er signifikant forskelpå indsats- og kontrolområderne. Hvor deri gennemsnit er 31 % beboere med ikke-vestlig baggrund i kontrolområderne, liggergennemsnittet på 40 % i indsatsområderne.Der er ikke forskningsmæssigt belæg for atantage, at de forholdsmæssigt flere ind-vandrere og efterkommere fra ikke-vestligelande i indsatsområderne, her skulle skabemere kriminalitet. Det er antageligt kunen meget lille del af denne gruppe, der eroverrepræsenteret i kriminalitetsstatistik-kerne, hvilket bl.a. Tranæs & Geertsen harvist gør sig gældende for berigelseskrimi-nalitet (Tranæs & Geertsen 2008). Vi harderfor valgt, at se om forskellen mellemkontrol- og indsatsområderne stadig er tilstede, når vi skærer gruppen af indvandrerefra ikke-vestlige lande ned til kun at omfatteunge mænd mellem 15 og 39 år (begge inkl.)der ikke er i beskæftigelse eller uddannelse.Personer i denne gruppe er grundet kombi-nationen af risikofaktorer i større risiko forat blive kriminelle, og den yngre del af grup-pen stemmer godt overens med målgruppeni de fleste POA-projekter. Det viser sig imid-lertid, at der ikke er signifikant forskel påindsats- og kontrolområderne, hvad angår

andelen af denne gruppe unge mænd.Vi må derfor samlet set konkludere, at detikke er strukturelle forskelle mellem indsats-og kontrolområderne, der kan forklare denogenlunde ensartede anmeldelsesniveauerpå trods af POA-indsatserne. Det betyderimidlertid ikke, at der ikke forud for opstar-ten af POA-indsatserne har været forskelpå indsats- og kontrolområderne, hvadangår problemer med kriminalitet, som endel af de interviewede betjente fremhæver.Forklaringen er nok snarere, at en stor delaf den lokalt forekommende kriminalitet ud-springer af nogle lokale forhold, eksempelvisen særlig aktiv gruppe unge, der ikke afspej-les i en generel statistik over områderne.

Forskel inden indsatsperioden?Når man ikke kan anvende statistiske varia-bler til at gøre indsats- og kontrolområdersammenlignelige, er det dog stadig en megetplausibel forklaring, at indsatsområdernenetop har fået etableret POA-indsatserpga. deres problemer med kriminalitet, derbunder i lokale forhold.Derfor er det måske mere retvisende at sepå forskellen i anmeldelsesraterne mel-lem indsats- og kontrolområderne over tid.Usikkerheden ved at gøre dette i denneundersøgelse er som tidligere beskrevet, atdet ikke har været muligt at fastslå, hvadder har fundet sted af indsatser i årene før2007, og at en del af POA-indsatserne har

været mere eller mindre permanente sidenslutningen af 1990’erne.I diagram 3 ses anmeldelsesniveauerne i ind-sats- og kontrolområderne tilbage til 2001.Selvom indsatsområderne i hele periodenligger over kontrolområderne, så er forskel-len markant mindre i indsatsperioden og detindikerer umiddelbart, at POA-indsatsernehar en effekt, men de mange usikkerhedersom denne fremgangsmåde indebærer giveros blot en indikation på dette forhold.Påvirker POA kun den mindre alvorligekriminalitet?Diagram 3 viser, at forskellen på anmeldel-sesniveauerne for indsats- og kontrolområ-derne er markant mindre i indsatsperiodenend i de foregående år. Dykker man ned i an-meldelsesstatistikken viser det sig, at dennesamlede udvikling for antallet af anmeldelseri virkeligheden kan forklares ved udviklingen ianmeldelserne af den i denne sammenhæng”mindst alvorlige” kriminalitet: Hærværk ogtyveri:Diagram 4 viser, at fokuserer man på hær-værk og tyveri, så skiller årene 2008 og2009 sig ud ved, at anmeldelsesniveauet iindsatsområderne her ligger under niveaueti kontrolområderne. Hvor kontrolområderne igennemsnit ligger på et niveau på 22,09 an-meldelser pr. 1000 beboere, ligger niveaueti indsatsområderne 5,7 % lavere på 18,83

anmeldelser pr. 1000 beboere (se bilag 2).Ser man samlet på årene inden indsatsen(2001-2007) er billedet imidlertid det mod-satte. Her ligger niveauet for anmeldelseri kontrolområderne i gennemsnit på 20,69anmeldelser om året, mens indsatsområ-dernes niveau ligger 7,75 % højere på 22,29anmeldelser pr. 1000 beboere.Dette er dog igen kun en indikation på ef-fekten af POA-indsatserne, fordi vores videnom det kriminalpræventive arbejde i ind-sats- og kontrolområder i årene 2001- 2007er for sparsom. Vi vil derfor i det følgendefokusere på forskellen i anmeldelsesniveauerfor hærværk og tyveri i indsats- og kontrol-områder i indsatsperioden, og undersøge omden samlede forskel på 5,7 % er statistisksignifikant.Færre anmeldelser af hærværk og tyveri iindsatsområder?I bilag 2 er anmeldelsesraterne for hærværkog tyveri i årene 2008 og 2009 udregnetsom årlige gennemsnit pr. 1000 beboere forindsats- og kontrolområder. Disse tal har vigennemført en statistisk test på af typenMann-Whitney U, der er en form for uaf-hængig T-test, der med fordel kan anvendespå små datasæt.Testen viste, at der ikke er signifikant for-skel på anmeldelsesniveauerne for hærværk

og tyveri i henholdsvis indsats- og kontrol-gruppe.Da denne test har den teoretiske ulempe,at den vægter store og små boligområderlige højt (kun anmeldelsesniveauet for hvertområde indgår), har vi derfor efterfølgendegennemført en chi2-test på indsats- og kon-trolgruppen. Her puljes indsats- og kontrol-gruppen og der udregnes et samlet anmel-delsesniveau for alle områderne. Hereftersorteres områderne efter om de liggerhenholdsvis over eller under gennemsnittet,og det testes om der er statistisk sam-menhæng mellem områder, der ligger undergennemsnittet og indsatsområderne.Chi2-testen viste, at der ikke er signifikantsammenhæng mellem områder med etanmeldelsesniveau for hærværk og tyveriunder gennemsnittet og indsatsområderne.

Som konstateret i undersøgelsens indleden-de del tegner der sig på baggrund af voresinterviews et ganske varieret billede af,hvordan POA praktiseres. Forskellene mellemPOA-indsatserne er især tydelige i forholdtil hvordan og i hvor stor ustrækning, der eretableret et formaliseret samarbejde medinteressenter fra boligområderne.I nogle boligområder indgår betjente i dialogmed nøgleaktører i boligområderne på enuformaliseret måde. Det kan f.eks. være for-di, at der er gennem årene er blevet opbyg-get et godt samarbejde mellem en betjent,der har patruljeret regelmæssigt i områdetog har etableret et godt samarbejde medeksempelvis en klubleder eller gadeplans-medarbejder, hvor man kan kontakte hinan-den uden at det behøves at sættes ind i enformaliseret struktur.I enkelte andre boligområder finder vi et ud-præget formaliseret samarbejde med fastemøder og dagsordener, en handleplan forhvordan der skal handles og en bred involve-ring af interessenter i boligområdet. Detteer tilfældet for Sønderborg, som vil bliveanalyseret og belyst i denne del af undersø-gelsen.OrganiseringVender man blikket mod Sønderborg er det-te en af de byer, hvor man fra politi, kommu-ne og Sønderborg Andelsboligforenings sidehar prioriteret POA-indsatsen højt. Detteses tydeligt afspejlet i det POA-samarbejde,der har været iværksat i flere af kommu-nens udsatte boligområder de senere år.Siden 2008 har der i Sønderborg-områder-ne Kløver-Hvedemarken og Stenbjergparkenværet iværksat POA-indsatser, mens der ifebruar 2011 er startet en POA-indsats op idet udsatte boligområde Nørager/Søstjer-nevej m.fl.Det særligt interessante ved Sønderborg er,at vi her finder en POA-indsats, der i vid ud-strækning følger SARA-modellens fire faserog må betragtes som et slags best practi-ce-eksempel på, hvordan POA kan udfoldes.For Sønderborgs vedkommende er der såle-des formuleret en handlingsplan for:

1) hvad der er baggrunden for at påbegyndeen POA-indsats; 2) hvad der er målet forindsatsen; 3) hvilket datagrundlag der hand-les på; 4) hvilke konkrete initiativer der udfø-res og af hvem; 5) samt hvem der evaluererPOA-indsatsen, og hvordan dette gøres.7Læser man handlingsplanen for POA-ind-satsen i Nørager/Søstjernevej m.fl. fremgårdet, at målet med POA-indsatsen bl.a. er atskabe tryggere rammer for områdets øvrigebeboere.Derudover fremgår det, at det data ogvidensgrundlag, der ligger til grund for ind-satsen kommer fra politiets interne søge-systemer, der viser, at der foregår en delkriminelle hændelser i boligområdet i form afberigelses- og narkokriminalitet. Denne datasuppleres med information fra distriktsmø-der på den lokale skole i området, hvor engruppe unge er blevet truet til at udleverebl.a. penge. Hændelser som ikke altid anmel-des, men som formidles videre som vigtigsupplerende information til politiet.På baggrund af denne problembeskrivelseog viden om kriminaliteten i området, beskri-ves det endvidere, hvad man konkret vil ogkan handle på i POA-indsatsen. Her næv-nes i handleplanen bl.a. større synlighed afuniformeret politi i området og opsøgendesamtaler med forældre.Endelig gælder det for POA-indsatsen iSønderborg, at evalueringsfasen ligesom detre øvrige faser i SARA-modellen har en vig-tig prioritering. Hver af POA-indsatserne forde respektive boligområder bliver såledesfuldt op af en veldokumenteret trygheds-undersøgelse forankret i Netværkssekre-tariatet for den boligsociale helhedsplan8.Hvad denne evaluering konkret måler på ogdokumenterer uddybes senere.Men hvad gør POA-indsatsen i Sønderborgrelevant set ud fra et boligsocialt perspek-tiv? Hvad kan repræsentanter fra et udsatboligområde konkret bidrage med i en POA-indsats, og hvilke erfaringer kan der udledesaf et frugtbart samarbejde mellem politi oget repræsentativt udsnit af et boligområdesnøgleaktører?

Screenings- og researchfaseEt interessant aspekt ved Sønderborg er,at der er tale om implementeringen af enensartet POA-indsats, der indbefatter femalmennyttige boligafdelinger i Sønderborgog ikke blot er koncentreret om ét boligom-råde.9Fælles for POA-indsatserne i de nævnteSønderborg-områder er, at de er bygget opefter samme måde, hvor de fire faser i SA-RA-modellen følges, ligesom det stort set erde samme samarbejdspartnere, som tagerdel i indsatsen i de nævnte boligområder.Det vil foruden politiet, der er den drivendekraft i samarbejdet, sige en repræsentantfra afdelingsbestyrelse, ejendomsfunktio-nær, boligsocial medarbejder, gadeplans-medarbejdere, gårdmænd samt repræsen-tanter fra det lokale erhvervsliv.Foruden nøglerepræsentanter fra bolig-området er det kendetegnende for POA-indsatserne i Sønderborg, at SSP-områdeter tænkt aktivt med ind i indsatsen. For dennyligt opstartede POA-indsats i Nørager/Søstjernevej m.fl. deltager kommunens SSP-konsulent, en SSP-lærer fra den lokale skole,Humlehøj Skole, samt en repræsentant fraungdomsskolen.Her er det tydeligt, at man i Sønderborgpå den ene side har skabt ejerskab mednøgleinteressenter fra boligområdet, ogpå den anden side har formået at inddragehovedaktører fra de centrale institutioneri boligområderne. Med andre ord institutio-ner der er naturlige samarbejdspartnere iSSP-samarbejdet, og som på grund af deres

placering i boligområdet sidder med envæsentlig viden om områdets børn og unge.På den måde kendetegnes POA i Sønderborgved både at være et udvidet SSP-samar-bejde med et områdebaseret fokus og væreet samarbejde med et tydeligt boligsocialtpræg.I forhold til involveringen af boligsocialeaktører i POA-indsatserne kan det ligeledeskonstateres, at særligt deltagelsen af gård-mænd er vigtig i en lokalt forankret POA-indsats. Flere interviewpersoner fremhævervigtigheden af at involvere gårdmændeneaktivt i POA-samarbejdet.Niels Ole Rasmussen, der er leder af væ-restedet Kuben i Stenbjergparken og medi POA-indsatsen, fremhæver, at gårdmæn-denes væsentlige bidrag til POA-indsatsenførst og fremmest består i, at de har enmeget tæt kontakt til forældrene til børne-ne i området. De har mulighed for at regi-strere hændelser i området, som eksempel-vis at der ryges hash i flere kælderrum.Gårdmændene kan bibringe denne viden tilpoliti, beboerrådgiver og andre samarbejds-partnere ved de månedlige møder, der afhol-des i POA-samarbejdet. En information derikke blot er nyttig viden for politi, men ogsåde øvrige interessenter i samarbejdet.Dermed er et formaliseret POA-samarbejdemed til at sikre spredning og udveksling afviden om, hvad der grundlæggende er afkriminalitetsudfordringer i et udsat bolig-område, og som med til at sikre en nærhedomkring problemerne mellem politi og bolig-områdets repræsentanter.

Sådan defineres POA i SønderborgDen problemorienterede arbejdsmetode er forankret hos politiet og kendetegnes ved,at den inddrager ressourcer/interessenter uden for politiet. POA er funderet i en system-atisk analyse af problemets omfang, handlemuligheder, prioritering af handlemuligheder ogvalg af handlinger, der inddrager alle interessenters kompetencer og muligheder for at gøre nogetgennem en ”helhedsorienteret løsning”. POA anvendes således på mere komplekse problemstillinger,der ikke lader sig løse ved valg af mere traditionelle og sædvanlige metoder. POA er overvejendeproaktiv, men indsatsen vil kunne indeholde reaktive handlinger, eksempelvis efterforskning, pa-truljevirksomhed etc. Arbejdsmetoden kan bruges i et afgrænset lokalområde, hvor lokalområdetsforskellige aktører har fælles fokus på en konkret problemstilling.(Tryghedsundersøgelse Kløver-Hvedemarken, 2010: 30)

Et andet gennemgående træk ved voresinterviews er, at samarbejdet omtales ipositive vendinger. Det kan konstateres, atPOA-samarbejdet anses som en metode ogfremgangsmåde, der såvel fra et politimæs-sigt som et boligsocialt perspektiv betrag-tes som virkningsfuldt.Det kan konstateres, at POA-indsatsen iSønderborg tydeligvis er blevet italesat frapolitiets side, og der er defineret en fæl-les forståelsesramme for, hvad POA reeltdækker over. POA er i Sønderborgs tilfældesåledes en metode, som politiet har kom-munikeret ud og formået at gøre forståeligog anvendelsesorienteret for de interessen-ter og samarbejdspartnere, der tager del iindsatsen. Her spiller den formaliserende ogfaste ramme omkring hyppige mødeaktivite-ter givetvis en rolle.Ser vi det fra den politimæssige side,anses POA for politiet i Sønderborg somen optimal fremgangsmåde til at arbejdekriminalitetsforebyggende og med de heltlokale problemstillinger i netop de udsatteboligområder.

det kommer til at skabe tryghedsskabendeinitiativer i boligområdet.ProblemidentifikationDer er ingen tvivl om, at en af gevinsterneved at lave POA-indsatser er, at politietsfår vished og nyttig viden om et begyndendeproblem i boligområde fra de repræsentan-ter, der dagligt færdes i boligområderne.Den information der videregives her gør, atpolitiet alt andet lige kommer til at væremere på forkant med en problematik i bolig-områderne og har dermed gode forudsæt-ninger for at handle på problemer, mens deer under opsejling.En af de aktører Lehmann anser som enmeget vigtig samarbejdspartner at havemed i POA er den boligsociale medarbejder,fordi det er væsentligt at have en repræ-sentant med, der konkret har fingeren påpulsen i boligområdet. Den boligsociale med-arbejder har en tæt og kontinuerlig kon-takt til beboere, ejendomsfunktionærer ogafdelingsbestyrelse og ved, hvad der dagligtrører sig i området.Anne-Marie Wolff, som er boligsocial med-arbejder i SAB Sønderborg og en af debærende kræfter i POA-indsatsen, menerdet er vigtigt med en deltagelse af repræ-sentanter fra boligområderne for at haveet bredt sigte i POA-indsatsen i udsatteboligområder.

Ifølge Christian Lehmann, der er indsatsle-der og med i POA-indsatserne i Sønderborg,er det en vigtig styrke ved disse, at den poli-timæssige viden om et boligområdets krimi-nalitetsudfordringer optimeres betragteligtved det brede samarbejde og ved den aktiveinvolvering af eksterne samarbejdspartnere,som eksempelvis en boligsocial medarbejder.Man opnår, ifølge Christian Lehmann, ganskeenkelt et bedre resultat ved at have delokale aktører med i indsatserne, ChristianLehmann understreger samtidig vigtighedenaf at kunne stole på ens samarbejdspartne-re og have et velfungerende samarbejde, når

fra ejendomsfunktionærerne på hændelseri områder, som f.eks. indbrud i kælderrumeller hærværk, og at disse indberetningerregistreres i et internt skema og viderefor-midles til politiet som orientering. Dette ersærligt vigtigt i forhold til at få skabt over-blik over samtlige hændelser i den enkelteboligafdeling og sikre at vigtig informationtilgår politiet.For Anne-Marie Wollf handler POA om at fåopbygget relationer og opnå en større for-ståelse for hinandens hverdagsliv i boligom-rådet samt få skabt en indsigt fra boligom-rådets side i politiets arbejde.Vigtigheden af at have lokale aktører mednøje kendskab til de unge i området frem-hæves også af Jesper Nilson, der somindehaver af det lokale Super Brugsenrepræsenterer erhvervslivet i Stenbjerg-parkens POA-indsats. Ifølge Jesper Nilsoner det særligt erfaringsudvekslingen mellemde forskellige aktører, der er en styrke vedPOA-samarbejdet og tilføjer:”Ved at bringe erfaringerne sammen er dersamtidig dannet et grundlag for at kommemed fælles forslag til, hvordan man f.eks.kan bekæmpe problemer med butikstyveriog problemer med en gruppe, der udviser ennegativ adfærd i butikscenteret”.Ifølge Jesper Nilson er den gensidige aner-kendelse mellem de samarbejdende parteren af de centrale grundsten i POA-indsat-sen og konstaterer:

En ganske central pointe ved POA i Sønder-borg er, at de typer af indsatser og tiltagder er forankret i POA er kendetegnet vedat matche de problemstillinger, der reelt eri boligområderne. Baggrunden for at igang-sætte POA i Sønderborg udspringer såledesikke i et behov for at bekæmpe nogle storekriminelle hændelser, men er derimod orga-niseret som mindre afgrænsede indsatser,der tidligt tager fat om nogle problemstil-linger, og som har et tydeligt kriminalitets-forebyggende sigte.Som boligsocial medarbejder Anne MarieWolff bemærker, så gælder for de udsatteboligområder i Sønderborg, at de befindersig i light-kategorien af problemer, men atman samtidig ønsker at udfordringerne ved-bliver at være i den kategori.Med andre ord tegner der sig et billede af,at de problemer der er i udsatte boligområ-der i Sønderborg er proportionelle med deindsatser og tiltag, der iværksættes i regiaf POA.ProblemløsningPOA-indsatsen i Sønderborg har ligele-des været centreret omkring problemermed butiksrøverier og utryghedsskabendeadfærd blandt en gruppe unge i boligom-råderne. Butiksindehaver Jesper Nilsonfremhæver særligt to episoder, hvor politiethar været lydhøre og handlende i forhold tilproblemer i og omkring centeret.1) Det ene eksempel relaterer sig til pro-blemer med butikstyveri og unge, der harhængt ud i og omkring centeret. I dettetilfælde har politiet handlet konsekvent oghurtigt, idet der er blevet sendt et bort-visningsbrev til forældrene første gang enung stjæler i en butik. Tiltaget omtales somvirkningsfuldt, og betyder at en bortvisningfra f.eks. Super Brugsen i området også om-fatter en bortvisning fra andre af områdetsbutikker. Det andet eksempel knytter sigan til parkeringsområdet omkring cente-ret, hvor der i en periode har holdt flerebiler parkerede uden nummerplader og medpunkterede dæk. Dette formidlede butik-kerne i centeret videre til politiet, hvorefterproblemet hurtigt blev løst.

2) Det andet eksempel er i forhold til engruppe unge, der i en periode sammen medunge fra nær og fjern var med til at skabeutryghed omkring en busstation i midtbyen.Dette problem blev løst ved at invitere deunge ud i gadeplansteamets lejlighed, hvordet i en fornuftig dialog med de unge blevdrøftet, at deres adfærd skabte utryg-hed for især de ældre beboere i området.Dette dialogsøgende initiativ medvirkede tilat episoderne ophørte og blev løst tidligt iforløbet.Samlet set må disse eksempler betegnessom forholdsvis små afgrænsede episoderog problemer i boligområderne, men dencentrale pointe her er, at det er episoder,der er med til at skabe utryghed blandt flerebeboere. Ydermere er der tale om tidligtforebyggende indsatser, der tager fat om enung, der stjæler for første gang eller udviseren negativ adfærd. Endelig eksemplificererde nævnte eksempler på POA i Sønderborgogså det tætte samarbejde mellem politi ogboligområderne.EvalueringDe danske POA-indsatser er som beskrevetmeget forskelligartede, hvad angår priorite-ringen af de forskellige faser i SARA-model-len. Et element har de dog gennemgåendetilfælles, og det er generelt fraværet af enreel evaluering af indsatsen.

Her er POA-indsatsen i Sønderborg enundtagelse, hvor evalueringen af indsatsenhar været planlagt inden indsatsen påbe-gyndtes, og den har samtidig tjent som etaktivt prioriteringsredskab i udformningenaf POA-indsatsen.POA-indsatsen i Sønderborg udspringer op-rindeligt af den sociale helhedsplan for femboligområder i Sønderborg, som blev igang-sat i 2008. Et af de første initiativer, derblev taget i forbindelse med etableringen afhelhedsplanen, var en relativt omfattendebeboerundersøgelse, der bl.a. skulle doku-mentere beboernes oplevelse af tryghed,egen sundhed og trivsel. Undersøgelsenkunne bl.a. dokumentere, at en betydelig delaf beboerne i flere af områderne følte sigutrygge. Et af områderne med særligt lavtryghed var Kløver-Hvedemarken, og detblev derfor besluttet at iværksætte dentidligere beskrevne POA-indsats i bydelen i2009 (Lindberg 2010). Året efter kom turentil området Stenbjergparken, hvis trygheds-indeks også lå lavt blandt de fem områder(Lindberg 2011).Den indledende tryghedsmåling i 2008g jorde det muligt efter et års indsats i by-delen at gentage undersøgelsen, og derveddokumentere om indsatsen havde en effekt.Da der denne gang skulle måles særskiltpå effekten af POA, blev det besluttet atudarbejde et tryghedsindeks, der udover at

To eksempler på POA-aktiviteter i SønderborgTryghedsvandringer et tydeligt eksempel på et afgrænset og tydeligt kriminalitetsfore-byggende tiltag i POA-indsatsen. Her har politi, formand for afdelingsbestyrelse og gård-mænd sammen foretaget vandringer i boligområdet for bl.a. at drøfte hvilke fysiske foran-dringer, der kan gøres for at skabe mere tryghed. Pointen i dette er, at det bliver til en fælles diskus-sion mellem nøgleinteressenter i POA-samarbejdet, hvor løsningsforslag drøftes og kan kvalificeredet fremadrettede arbejde med at gøre boligområderne mere trygge. På den måde tænkes der aktivti, hvordan man fysisk kan lave ændringer eller nye tiltag, der kan virke fremmende for skabelsen aftryghed i områderne og øge den uformelle sociale kontrol.De fem værns daghar været et samlet arrangement i de udsatte boligområder med deltagelse afpoliti, hjemmeværn, hæren, falckreddere og brandvæsen, hvor områdernes mange børn og unge erblevet informeret om, hvilke samfundsopgaver og funktioner man eksempelvis som brandmand har.Hensigten med et sådant arrangement er bl.a. at gøre børn og unge i de udsatte boligområder merevidende om værnenes arbejde og samfundsfunktion. Som en opfølgning til dette planlægges det atlave lignende arrangementer i byens udsatte boligområder med fokus på bl.a. et styrketforældreansvar.

undersøgelsen, og der skal afsættes tid.På kort sigt skal der afsættes ressourcer,men det er tydeligt i tilfældet Sønderborg,at denne investering lønner sig på længeresigt. For det første etableres POA-indsat-serne de steder, hvor borgernes behov erdet største, og hvor indsatsen har størstpotentiale for at skabe forandring. For detandet betyder den grundige evaluering ogde deraf dokumenterede resultater, atman med god ret kan nedtrappe indsatsenallerede efter et år og flytte den til andreområder med større behov. Alt andet ligegiver en sådan tilgang den mest effektiveform for POA.

undersøge forskellige aspekter af beboer-nes tryghed også inkorporerede udviklingen iden faktiske kriminalitet (antal anmeldelser)i området. I diagram 5.1 er tryghedsindeksetfor de fem områder i 2008 afbildet - forKløver-Hvedemarken også indekset for 2010og for Stenbjergparken indekset for 2011.Forandringen efter blot et års indsats ihvert af områderne er tydelig. I Kløver-Hvedemarken dækker den bl.a. over, at 82% af de deltagende i undersøgelsen i 2010opfattede sig som generelt trygge, mensdette tal blot lå på 53 % i 2008. Stenbjerg-parken går tallet fra 43 % til 66 %, og beggeudviklinger er statistisk signifikante.I begge områder er både den generelle,faktiske og subjektive utryghed (læs omforskellen i undersøgelsen) faldet markant(og overvejende signifikant) efter iværksæt-telsen af POA-indsatsen, samtidig med attilliden til det lokale politi er steget.Evalueringen af POA-indsatsen i Sønderborgbygger på en spørgeskema-undersøgelse,der efterfølgende gentages i det givne ind-satsområde. Det kræver selvfølgelig nogleressourcer, som ofte ikke prioriteres i for-bindelse med et POA-projekt. Det drejer sigher både om at gennemføre de to spørge-skema-undersøgelser med beboerne i hvertindsatsområde, om interviewundersøgelsemed deltagende aktører, om den statistiskeanalyse og selve rapportskrivningen. En ellerflere medarbejdere skal både have de nød-vendige forudsætninger for at gennemføre

8Tryghedsundersøgelsen gennemføres af Netværks-sekretariatet for sundhed og trivsel i boligområ-derne, der er et samarbejde mellem Den boligsocialehelhedsplan, Sønderborg Andelsboligforening ogSønderborg Kommune støttet med midler fra Lands-byggefonden. Se Rubens Lindbergs to undersøgelser:Tryghedsundersøgelse, eftermåling og perspektiv2008-2010 (2010) Kløver-Hvedemarken og Trygheds-undersøgelse, eftermåling og perspektiv 2008-2011POA Stenbjergparken (2011). Netværkssekretariatfor sundhed og trivsel i boligområderne. SønderborgAndelsboligforening og Sønderborg Kommune.72009udg jorde anmeldelser af borgervendt kriminalitet 65% af samtlige anmeldte straffelovsovertrædelser pålandsplan (www.politistatistik.dk)

Lighedspunkterne mellem POA-indsatsernei Sønderborg og Herlev er flere. Der erbegge steder et tæt samarbejde med detlokale politi og en række boligsociale aktører,og indsatserne har en formaliseret orga-nisering med faste møder, hvor politiet ernøgleaktøren.Et af de punkter hvor POA-indsatsen i Her-lev dog adskiller sig fra indsatsen i Sønder-borg er, at man hos Herlev Lokalpoliti harpraktiseret POA siden 2000 og dermed kantrække på erfaringer, der tidsmæssigt ræk-ker flere år tilbage.Generelt er erfaringerne med at anvendePOA i mere end en 10-årig periode gode,og både i Herlev kommune og kommunensudsatte boligområde Hjortegården, hvorden seneste POA-indsats har været i gang,er der oparbejdet en fælles forståelse af,hvordan POA praktiseres, og hvad de enkeltetrin i SARA-modellen indebærer.POA i Herlev er således forankret på flereårs nyttige erfaringer og ikke mindst denpersonbårne indsats, hvor politiassistentog leder af Herlev Lokalpoliti Gitte Larsenhar haft hovedansvaret for gennemførelsenaf indsatserne. Gitte Larsen har gennemårene fået opbygget et tæt netværk afsamarbejdspartnere i kommunen og blandtboligsociale aktører. Det gælder ligeledesfor POA-indsatsen i Herlev, at den både harværet iværksat i et bredt kommunalt regived en storstilet indsats mod hasarderetknallertkørsel, og senest har været imple-menteret i et udsat boligområde målrettetproblemerne omkring en utryghedsskabendeungegruppering i Hjortegården.I det følges drøftes Herlevs POA-indsats, oghvordan de enkelte faser i SARA-modellenkonkret kommer til udtryk. Der tages pri-mært udgangspunkt i den seneste POA-indsats i perioden oktober 2010-april 2011målrettet en mindre gruppe af utrygheds-skabende unge i Hjortegården.OrganiseringLigesom i Sønderborgs tilfælde følger mani Herlev SARA-modellen ganske konsekvent.Organiseringen af POA i Herlev er primærtcentreret omkring et samarbejde mellem en

mindre gruppe bestående af leder af HerlevLokalpoliti, kommunens SSP-konsulent,sagsbehandler og gadeplansmedarbejderefra Hjortegården. Dertil kommer, at der i deforskellige faser af POA-indsatsen typiskinddrages en bredere større kreds af inte-ressenter såsom boligorganisationer, klub-pædagoger, og bibliotekarer. Der er særligti forhold til screening og opstartsfasen,at der trækkes på denne bredere kreds afinteressenter, da de ofte sidder med vigtiginformation om børn og unge i området.ProblemidentifikationSer vi på den seneste POA-indsats i Hjorte-gården, er det da også tydeligt, at indsatsener forankret på en grundig screenings- oganalysefase. Baggrunden for indsatsenudspringer af en problematik vedrørende engruppe unge mænd i alderen 15-18 år, dergennem en længere periode brugte et lokaltvaskeri i Hjortegården som tilholdssted. Medchikanerier af forbipasserende og truedeadfærd over for beboere skabte de ungesophold i vaskeriet en voksende utryghed.Derudover skabte de unge også konfliktermed boligselskabets ejendomsfunktionæ-rer, fordi de unge møblerede vaskeriet medsofaer og bænke fra lokalområdet.Problemet med unge omkring vaskeriet ud-viklede sig også til hasarderet knallertkørsel,småkriminalitet, hærværk mod lokalområdetsamt enkelte episoder af gaderøverier ogvold mod beboere, der satte sig op imod deunge. Samlet set ledte dette til en lang ræk-

ke klager til boligselskabet, en stigning i an-meldelser og sigtelser, og en forværring afforholdet mellem de unge og Hjortegårdensbeboere. Dette g jorde, at Herlev Lokalpolitibesluttede at iværksatte en POA-indsatsbl.a. fordi der var en fare for, at problemerneforplantede sig til større gruppe af drengeog søskende, der opholdt sig i nærheden afvaskeriet og var tiltrukket af drengegrup-pen.Screening- og researchfaseScanning:Med baggrund i de ovenfor be-skrevne problemer identificerede HerlevLokalpoliti en kerne på omkring otte ungemænd i alderen 15-18 år og iværksatte enscanningsfase af to spor. På den ene sidetrak man via politiets database (POLSAS)relevant statistisk om målgruppen som bl.a.anmeldelses- og sigtelsesstatistik, så manfik relevant statistisk baggrundsinformationom de unge. På den anden side foretog maninterviews med nogle beboere i området forat få indkredset problematikken og få etså fyldestgørende billede af de unge sommuligt.Interessentanalyse:Som et led i scree-ningsfasen foretog politiet endvidere eninteressentanalyse af hvilke aktører, det villevære relevante at inddrage i POA-indsatsen.Konkret udmøntede det sig i et samarbejdemed gadeplansmedarbejdere, repræsentan-ter fra socialforvaltningen i Herlev kom-mune og beboere, og man fik ad den vejbl.a. afdækket den enkelte unges tilknytningtil uddannelsesinstitution, arbejdsmarked,fritidsinteresser og familieforhold. Dermedfik man sikret et helhedsorienteret perspek-tiv på de unge og inddraget forhold omkringden unge, som ikke kun fremgik af politietsdatabase. Et vigtigt kendetegn for flere afde unge mænd var, at de enten ikke var i ud-dannelse eller i beskæftigelse. På baggrundaf dette blev der udfærdiget en form forsamlet beskrivelse af de unge, deres ad-færdsmønstre og en liste over de forskelligeproblemer, som de afstedkom.ProblemløsningMed baggrund i screeningsfasen påbegynd-tes en handlingsfase, der primært bestod i

en strategi, hvor man tog udgangspunkt i atarbejde med den enkelte unge i stedet forgrupper som helhed, og løb af stablen overen række møder. Samtidigt blev forældreneorienteret om, at politiet var i gang medPOA-indsats, hvor deres barn var i målgrup-pen.Som et vigtigt led i handlingsdelen med deunge foretog man interviews med den en-kelte unge, hvor de blev informeret om, at devar med i et POA-projekt. Det blev fremlagtfor den unge, at man fra politiet opfattedede unges adfærd som et problem.Det er naturligvis ikke muligt at gengive detnærmere indhold af møderne med de delta-gende unge, men Gitte Larsen forklarer, atmålsætningen med den konkrete POA isærhandlede om at få antallet af anmeldel-ser og sigtelser til at falde i Hjortegården.Møderne med de unge kredsede især om affå afdækket de unges problemer, ressour-cer og ønsker til fritid og fremtid og få demsporet ind på en positiv levevej.Gitte Larsens overordnede indtryk er, at derhar været tale en forholdsvis vellykket ind-sats. Status for POA-indsatsen i dag er, atder ikke er problemer i området omkring detpågældende vaskeri, og at gruppen er op-løst. Ligeledes er antallet af anmeldelser ogsigtelser faldet, og overfor den enkelte ungehar der været forskellige grader af succes.I dag er flere af de unge kommet videre i ud-dannelsessystemet. Gitte Larsens indtryk er,at de unge var meget positivt indstillet overfor indsatsen, og at de især var glade for atblive lyttet til.Gitte Larsen fremhæver i forlængelse heraf,at POA-indsatsen i Herlev er kendetegnetved at være en fremgangsmåde, der for-pligtiger deltagerne, og hvor møderne harfokus på handling, faste aftaler, delegeringaf opgaver og deadlines. Gitte Larsen ser etvigtigt potentiale i POA, fordi der med denneindsats er skabt et forum, hvor man kansamle trådene, koordinere og videndele mel-lem flere aktører. Dette er med til at skabeet ejerskab og præcise rammer omkringPOA-indsatserne.Endelig er det, ifølge Gitte Larsen vigtigt,

at politiet indtager rollen som den øversteautoritet i projekterne og er hovedansvarligfor projekternes fremdrift. Denne pointefremhæves også af gadeplansmedarbejderog leder af Det Flyvende Korps i Hjorte-gården Michel Papapetros, der finder, atstyrken ved POA netop er, at det er politiet,der er den ledende aktør i samarbejdet, ogat det er vigtigt at fastholde.EvalueringSer vi på evalueringen af indsatsen bestodden primært ved, at man fra politiets sidetrak på POLSAS. Her så man fra HerlevLokalpolitis side på om antallet af anmel-delser og sigtelser var faldet ved afslutningaf POA-indsatsen og sammenlignede dettemed situationen, da indsatsen startede op.Gitte Larsen oplyser, at der kan registrereset fald. Til at supplere dette valgte man atbruge et beboermøde som en anledning tilat interviewe en række beboere i områdetfor at høre deres vurderinger om indsat-sen, og om de følte sig mere trygge. Lige-ledes interviewede man boligselskab og fikindberetninger fra interessenter. Der varligeledes ambitionen at lave en trygheds-undersøgelse i området, men man valgte atprioritere interviews med en række beboere.

Ligheder:• Begge POA-indsatser har et synligt områdebaseret fokus på det udsatte boligområde,hvilket bl.a. afspejles i den aktive involvering af relevante interessenter fra boligområderne iindsatserne, som eksempelvis gårdmænd, gadeplansmedarbejder eller boligsociale medarbejdere.De lokale nøgleaktører fra boligområderne spiller en væsentlig rolle for POA-indsatserne, bådenår det handler om at få analyseret problemerne, og når det handler om at få bibragt vigtig videntil politiet.POA-indsatserne er metodisk stærke og følger SARA-modellens fire faser om screening, analyse,problemløsning og evaluering forholdsvis stringent. Det fremhæves hos politiet begge steder,at der er tale om en fremgangsmåde, der er virkningsfuld i forhold til det meget tidlige krimina-litetsforebyggende arbejde med børn og unge i boligområderne og i forhold til at få etableret etnetværk af de relevante interessenter.Politiet indtager rollen som den øverste autoritet i projekterne og er hovedansvarlig for projek-ternes fremdrift. Det fremhæves begge steder, at styrken ved POA er, at det er politiet, der erden ledende aktør i samarbejdet, og at det er vigtigt at fastholde positionen som den hovedan-svarlige aktør.Der er en formaliseret mødestruktur med fokus på handling, faste aftaler, delegering af opga-ver og deadlines. Erfaringerne fra begge steder er, at POA-tilgangen formår at samle forskelligebåde boligsociale og kommunale aktører, der fra forskellige vinkler er i berøring med de udsatteboligområders kriminalitetstruede børn og unge. Dette sikrer den helhedsorienterede tilgang tilPOA-indsatsen, og der skabes et forum, hvor man kan samle trådene, koordinere og videndelemellem flere aktører. Dette er med til at skabe et ejerskab og præcise rammer omkring POA-indsatserne.

Forskelle:• I forhold til den afsluttende evaluering adskiller Sønderborg sig ved at have en omfattendeevalueringspraksis bygget op om POA-indsatserne. Tryghedsundersøgelserne i foreløbigt Kløver-Hvedemarken og Stenbjergparken indeholder en før- og eftermåling af beboernes oplevelse aftryghed. I Herlev er evalueringen af indsats centreret omkring interviews med hovedsageligtbeboere og en sammenligning af anmeldelses- og sigtelsesstatistik før og efter indsats i Hjorte-gården, men uden en tryghedsmåling.POA-indsatsen i Herlev er centreret om ét boligområde, Hjortegården, og POA har været anvendtogså i kommunalt regi siden 2000. POA i Sønderborg dækker fem boligafdelinger, og er startet opførste gang i 2008 i Kløver-Hvedemarken.I Sønderborgs POA-indsats deltager det lokale erhvervsliv som en vigtig interessent og aktivdeltager i samarbejdet. Det er ikke tilfældet i Herlev.

I denne afsluttende del af undersøgelsenfokuseres der på nærbetjentens rolle somPOA-aktør uden at dette knyttes til enbestemt case, men fortælles gennem trebetjentes erfaringer og syn på det at værenærbetjent.Præsentationen af nærbetjenten i detfølgende skal ikke læses som en drøftelse af,hvorvidt det har en særlig betydning, at derer placeret en lokalpolitistation i eller tætpå udsatte boligområder, og hvad der i såfald måtte kunne udledes af dette. Præsen-tationen skal alene læses som en kortfat-tet drøftelse af, hvad der kendetegner denarbejdsform og tilgang en nærbetjent typiskbenytter sig af, når han eller hun arbejdermed det kriminalitetsforebyggende arbejde iudsatte boligområder.Som nævnt indledningsvist kan det konsta-teres, at flere af de interviewede betjenteikke selv definerer deres arbejde i bolig-området som en POA-indsats, men at de ipraksis arbejder med en eller anden formfor POA.Baseret på de interviews vi har foretaget,er der for os at se således et udprægetsammenfald mellem nærbetjentens tilgangtil arbejdet i de udsatte boligområder oghovedindholdet i POA.Når samtalen i flere af vores interviewsfalder på den enkelte betjents arbejde ogopgaver i det udsatte boligområde viserdet sig ofte, at samarbejdet med flereinteressenter og en screening af en rækkekriminalitetsproblemer i området er noget,som nærbetjenten praktiserer uden at detnødvendigvis behøver at blive sat i system.At en nærbetjent i praksis anvender en formfor POA uden selv at definere det som nogetsådant, viser sig på flere måder. Det kan ty-pisk vise sig ved, at nærbetjenten i forbindel-se med sin faste gang i området er i en tætdialog med eksempelvis en ejendomsfunktio-ner, boligsocial medarbejder eller gårdmandfra boligområdet og over tid har fået opbyg-get et netværk og tæt kontakt med dissenøgleinteressenter – et stærkt personbårennetværk der gør, at det man kan udveksleviden på en åben og fortrolig måde.

Hvad kendetegner nærbetjentens område-baserede arbejde i det udsatte boligområde,og hvilke tilgange til boligområdets udfor-dringer og problemer anvendes der typiskfra politimæssig side?Politiassistent Henning B. Jensen, der ertilknyttet nærpolitistationen i Holstebro,har siden 2000 arbejdet fokuseret med detkriminalitetsforebyggende og integrations-fremmende arbejde hovedsageligt i byensudsatte boligområde Trekanten (ca. 3600beboere) og er et godt eksempel på ennærbetjent med et områdebaseret fokus isit arbejde.Henning B. Jensen har de senere år vundetflere priser for sit vedholdende arbejde medisær indvandrerunge i kommunen og er etgodt eksempel på en dansk nærbetjent, dermå siges at arbejde med POA, uden at hanselv definerer eller omtaler sit politimæs-sige virke i Trekanten i POA-termer.Et eksempel på hvordan Henning B. Jensenpå et uformaliseret plan arbejder med enPOA-tilgang viser sig ved de mange bo-ligsociale nøgleinteressenter og kommunensintegrationsafsnit, som han gennem årenehar fået opbygget et tillidsfuldt forholdtil, og som har g jort, at tilliden til ham somnærbetjent har vokset støt siden 2000.Blandt de boligsociale nøgleaktører HenningJensen har et tillidsfuldt samarbejde med,nævner han især byens boligorganisationer.Et konkret resultat af samarbejdet medboligorganisationer viser sig bl.a. ved, atHenning B. Jensen har været med til at findefritidsjobs til flere unge i Trekanten, hvorde unge aflønnes af boligselskabet for bl.a.at rydde op i området og holde det i pænstand. Derudover nævner Henning B. Jensensit tætte netværk til især skoler, forældreog viceværter i området samt samarbejdetmed kommunens SSP-konsulent.Et væsentligt særkende ved Henning B. Jen-sens virke som nærbetjent er, at hans kredsaf interessenter og samarbejdspartnere iTrekanten foruden boligorganisationer, sko-ler, gadeplansmedarbejdere mv. også indbe-fatter et tæt kontakt til beboerne, herun-

der særligt forældre til de unge i området.Henning nævner, at meget af hans fokus errettet mod de 12-14-årige, hvor det gælderom at tage fat om de små hændelser før devokser sig store.Et vigtigt element i Henning B. Jensensarbejde med de unge i Trekanten er at brugeså meget tid som muligt sammen med demogså i de perioder, hvor de typisk har fri fraskoler og kan have et særligt behov for athave nogle meningsfulde og sunde fritidsak-tiviteter. Et eksempel på en sådan aktiviteter ”Sommer i Trekanten”, hvor der i samar-bejde med bl.a. Trivselshuset i boligområdetsamt SSP-koordinator arrangeres aktivite-ter for børn i sommerferien.Henning B. Jensens intensive arbejde medbørn og unge i Trekanten suppleres af enrække integrationsfremmende initiativer,der især viser sig ved et tæt og tillidsfuldtsamarbejde med flere indvandrerfamilieri boligområdet. Et eksempel på dette erhjemmebesøg i familierne og oplysende mø-deaktiviteter som eksempelvis møder medkvindegrupper i området.Lau Jensen, Lindholm i Nykøbing FalsterEt andet eksempel på en nærbetjent medet tæt forgrenet netværk af samarbejds-partnere i et lokalt boligområde er tidligerevicepolitidirektør og SSP-koordinator LauJensen. Lau har været ansat ved politietgennem 37 år er nu projektmedarbejder vedden sociale helhedsplan ”Restart Lindholm”,der er et udsat boligområde i NykøbingFalster.Ligesom i Henning Jensens tilfælde er LauJensens arbejde som nærbetjent drevet afdet personlige engagement og lysten til atarbejde med børn og unge fra et udsat bo-ligområde. Meget af Laus arbejde foregår ien tæt dialog med de lokale aktører, og hanserfaringer med dette er gode:”Jeg synes vores samarbejde med lokaleaktører er godt udbygget […] Vi har udvalgtos nogle samarbejdspartnere i form af bo-ligforeninger, SSP, gadeplansmedarbejdereog projektledere i de forskellige ejendoms-selskaber. Dem besøger vi jo, vi kører forbiog hilser på dem og sørger for på den måde,

at vores samarbejdspartnere har nem ad-gang til os”.Lau fremhæver i forlængelse heraf vigtig-heden af at sætte tidligt ind mod de spi-rende tegn på en kriminel adfærd blandtboligområdets børn og unge og særligt haveet opmærksomt øje for lige det tidspunkt,hvor der kan spores en begyndende negativadfærdsændring.”Lige omkring de unge, hvis vi ikke får fat idem lige når de begynder at glide skævt, såkan det jo gå grueligt galt i løbet af tre må-neder. Der skal du altså være på hele tiden,der skal du spotte dem med det samme,hvis de er på vej ud på et skråplan og stilleog roligt få dem hevet tilbage til der hvor deskal være, uden at de faktisk selv opdager,at de har været på vej ud i noget skidt. Derer det allerbedste.”Meget af Lau Jensens arbejde er koncen-treret omkring arbejdet med aktivitetshuseti området, der har en vigtig forebyggendefunktion i boligområdet. Initiativet til atarbejde med de unge i huset udspringer afet ønske fra Lau selv, og som han mener harhaft betydning for en positiv tillidsopbygningmellem politi og de unge fra området. Lauunderstreger samtidig, at indsatsen og detkriminalitetsforebyggende arbejde genereltikke er noget, der kan dokumenteres:”Alt det her vi går og laver, det er jo fore-byggende, men det er jo ikke målbart […]Jeg vover den påstand, at det er godt vi erder, men målbart, det er det ikke.”Per Franck, VollsmoseSpørgsmålet er om der er nogen forskelpå at være nærbetjent i et mindre udsatboligområde som eksempelvis Lindholm i Ny-købing Falster i sammenligning med landetsstørste udsatte boligområde Vollsmose meddets ca. 10.000 beboere?Har nærbetjenten f.eks. andre funktionerog opgaver i et stort udsat boligområde, ogbruger man som nærbetjent andre metoderog tilgange til arbejdet med børn og unge,når der er tale om et så befolkningsmæssigtstort boligområde som Vollsmose?Overordnet kan vi konstatere, at arbejdet

som nærbetjent i et stort boligområde i vidudstrækning ligner nærbetjentens arbejde iet lille udsat boligområde.Den væsentligste forskel er naturligvis, atomfanget af problemer og kriminalitets-udfordringer er større i et udsat boligom-råde alene af den grund, at der bor langtflere børn og unge i Vollsmose end i f.eks.Lindholm eller Gullestrup. Dette ses ogsåtydeligt afspejlet i de politimæssige res-sourcer der tilknyttes arbejdet i boligområ-derne. I Lindholm er der tilknyttet 1 betjent- lokalpolitistationen i Vollsmose har aktuelttilknyttet 16 betjente.Men bortset fra disse øjensynlige og logiskeforskelle er de metoder og typer af samar-bejder en nærbetjent i Vollsmose benyttersig af i vid udstrækning de samme, som kol-legaen i Lindholm trækker på.Det vil konkret sige en tilgang med fokus pådet dialogsøgende og synlige politiarbejde,hvor det handler om at få opbygget ogfastholde et personligt kendskab til børn ogunge i området og få skabt et godt netværktil beboerforeninger, klubber, skoler og andrerelevante aktører fra boligområdet, hvornærhed og hyppig kontakt er nøgleordene.Dette er nogle af de principper, som leder afnærpolitiet i Vollsmose Per Franck frem-hæver som særligt vigtige i forhold til denområdebaserede politiindsats. Ifølge PerFranck er det som nærbetjent vigtigt atvære opsøgende overfor alle typer af børnog unge i Vollsmose – det vil sige både denlille og særligt hårde kerne af unge samtden store gruppe af børn og unge, som ikkeumiddelbart befinder sig i risikozonen for atudvikle en kriminel løbebane, men hvor det ervigtigt at have øje for de første indikationerpå dette.Dette praktiserer man konkret ved at cykleog gå rundt i området og erfaringerne meddisse fremgangsmåder er gode. Der liggersåledes, ifølge Per Franck, et vigtigt signal iat cykle rundt, fordi man på den måde bådeudstiller en form for sårbarhed og åbenhedtil alle, der bor og færdes i boligområdet.Et interessant aspekt, som Per Franckfremhæver ved arbejdet som nærbetjent

i Vollsmose er, at man politimæssigt haropdelt det store boligområde i fire mindregeografisk afgrænsede zoner. En væsentligbevæggrund for dette er ønsket om at sikreen politimæssig nærhed omkring enkelte be-byggelser og blokke i området. Rationalet er,at beboerforeninger i hver af de fire zoneri Vollsmose her kan vende problemer medf.eks. hashklubber med de betjente, der haransvaret for at dække dette afgrænsedeboligområde i Vollsmose.Per Franck konstaterer i forlængelse afdette, at samarbejdet med især klubpæda-goger, ejendomsfunktionærer og opsøgendegademedarbejdere spiller en meget vigtigrolle for politiets arbejde i området og iforhold til at sikre et ejerskab omkring defælles udfordringer i Vollsmose.Politiets samarbejde med de centrale bo-ligsociale nøgleaktører kommer til udtryk påflere måder. I Vollsmose er der en formalise-ret mødestruktur omkring ugentlige fokus-møder (også kaldt mandagsmøder) mellemprimært politi, socialforvaltning og klubleder,hvor der drøftes centrale problemer medunge i boligområdet. I relation hertil er vi-den- og erfaringsudvekslingen i SSP-regi afmeget stor betydning og skal ses i sammen-hæng med fokusmøderne.Derudover er der etableret et samar-bejde mellem politi og en række af de storeidrætsklubber, som f.eks. den lokale fod-boldklub. Her har der bl.a. været arrangeretfodboldturneringer mellem politi og kriminel-le og ikke-kriminelle unge, hvor brandvæsenogså har deltaget. I øvrigt er det et særligtkendetegn ved flere af de store udsatteboligområder, at lokale sportsklubber spilleren vigtig rolle i det relationsopbyggende ar-bejde og er med til at skabe sammenhængs-kraft. Det er eksempelvis tilfældet i Gellerup,hvor den lokale fodboldklub ACFC udgør etnaturligt samlingspunkt for områdets børnog unge.Udover tilstedeværelsen i de forskelligetyper samarbejder i Vollsmose finder PerFranck, at det i arbejdet som nærbetjent iet stort boligområde er særligt vigtigt, atde tre centrale politimæssige kerneopgaverom forebyggelse, operative handlinger og

efterforskning er samlet ét sted.Per Franck fremhæver det som en styrkeved lokalpolitiarbejdet i Vollsmose, at manhar mulighed for at arbejde forebyggende,operationelt og efterforskningsmæssigt,og at det dermed er de samme betjente,som varetager forskellige typer af dissepolitimæssige kerneopgaver. Det er såledesvigtigt for beboerne og de unge i områdetat se og konkret opleve, at politiet kan haveflere funktioner, pointerer Per Franck.I stedet for at skulle tilkalde politigården iOdense i forbindelse med f.eks. en operativhandling, har det stor betydning, at man iboligområdet ved, at den operative funk-tion er tilknyttet lokalpolitiet i Vollsmose.Per Franck nævner, at der ligger et vigtigtsignal i det ene øjeblik at kunne agere somopsøgende og dialogsøgende i det krimina-litetsforebyggende arbejde og i det andetøjeblik kunne handle konsekvent og reaktivt isituationer, der kræver dette.

LitteraturlisteBalvig, Flemming & Britta Kyvsgaard (2010):Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.Offerundersøgelserne 2005-2009 med delvis opdatering for 2010.Københavns Universitet,Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og RigspolitietClausen, Susanne; Merete Djurhuus & Britta Kyvsgaard (2009):Udredning til brug for Kommis-sionen vedrørende ungdomskriminalitet.Justitsministeriets ForskningskontorClausen, Susanne (2009):Kriminalitetsniveauet i kommuner og politikredse – baseret på ny kom-muneinddeling og ny politikredsinddeling.Justitsministeriets ForskningskontorHammerich, Mette (2007):Problemorienteret politiarbejde – når tjenesten tillader det.Afgangs-projekt ved Diplomuddannelsen i kriminologi.Hansen, Knud Erik; Anette Heron Hansen; Hakan Kalkan & Winnie Rasmussen (2009):Om at bosammen i et multietnisk boligområde.Statens ByggeforskningsinstitutHoff Hansen, Christine & Karin Nymann (2011):Lokalsamfundsanalyse 2011. Sundt venskab LilleBirkholm, I,2, 3 og Hjortegården.Herlev KommuneHolmberg, Lars (2006): Hvad virker – og hvad virker ikke i politiarbejde?, i Britta Kyvsgaard (red.)Hvad virker – hvad virker ikke? Kundskabsbaseret kriminalpolitik og praksis,pp. 41-66. Jurist- ogØkonomiforbundets ForlagLindberg, Ruben (2010): Tryghedsundersøgelse,eftermåling og perspektiv 2008-2010 Kløver-Hvedemarken.Netværkssekretariatet for sundhed og trivsel i boligområderne, SønderborgAndelsforening og Sønderborg KommuneLindberg, Ruben (2011):Tryghedsundersøgelse, eftermåling og perspektiv 2008-2011 POAStenbjergparken.Netværkssekretariatet for sundhed og trivsel i boligområderne, SønderborgAndelsforening og Sønderborg KommuneNIRAS (2011):Nærmiljø-sundhedsprofil for Lille Birkholm 1,2,3 og Hjortegården. Forebyggelses-indsatser i nærmiljøet,NIRAS og Herlev Kommune.Odgaard Christensen, Klavs & Nikolaj Avlund & Majken Rhod Larsen (2010):Beredskabet i Gelle-rup. En effektiv strategi mod kriminalitet i et udsat boligområde.Center for boligsocial udviklingSFI Campbell (2008): Problemorienteret politiarbejde er effektivt, iHvad virker? Evidens om ef-fekter, 2008:5,SFI Campbell ved SFI - Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSigurd, Frederik Mühldorff & Mette Fabricius Madsen (2011):Kriminaliteten ud af boligområdet.Effekten af boligsociale helhedsplaners arbejde med kriminalitetstruede og kriminelle børn ogunge.Center for Boligsocial UdviklingSorensen, David W.M. (2007): Kriminalitetsrejsen – om indbrudstyves mobilitet,Nordisk tidsskriftfor kriminalvidenskab, 94:2,143-159Sporre, Tove & Robert Standar (2006):Konsten att läsa statistik om brottslighet.Brottsföre-byggande RådetTranæs, Torben & Lars Pico Geerdsen (2008):Forbryderen og samfundet. Livsvilkår og uformelstraf,Rockwoolfondens Forskningsenhed, GyldendalWeisburd, David; Cody W. Telep; Joshua C. Hinkle & John E. Eck (2008): The Effects of Problem-oriented Policing on Crime and Disorder,Campbell Systematic Reviews, 2008:14

InterviewpersonerAllan LaustsenVicepolitiinspektør ved Holstebro LokalpolitiAllan AarslevPolitikommissær ved Østjyllands PolitiAnders PilegaardPolitikommissær ved Den Kriminalpræventive Sektion ved KøbenhavnsVestegns PolitiAnne Marie WolffBeboerrådgiver og ansat ved SAB Sønderborg og repræsentant for de ud-satte boligområder i POA-indsatserne i SønderborgArne StorgaardVicepolitikommissær ved Nordsjællands PolitiAsger WillumsenPolitiassistent ved Roskilde PolitiBirk NielsenPolitiassistent ved Den Kriminalpræventiv Sektion ved Københavns Vestegns PolitiBjarne RosendalSSP-konsulent ved Skoleforvaltningen i Herning KommuneBjørn PoulsenFaglig leder og kriminolog ved Nordsjællands PolitiCarsten CorfitzenVicepolitikommissær ved Nordjyllands PolitiChristian V. LehmannGruppefører og indtrængningsleder ved Sønderborg Politi, POA og fore-byggelse i SønderborgChristine Hoff HansenProjektmedarbejder ved Herlev KommuneClaus NørgaardVicepolitiinspektør ved Silkeborg LokalpolitiErik KærgaardVicepolitikommissær ved Hjørring PolitiGitte LarsenLeder af Herlev LokalpolitiHenning JensenPolitiassistent ved Holstebro Politi og tilknyttet det kriminalitetsforebyggendearbejde i det udsatte boligområde ”Trekanten” i HolstebroIb VittrupTaastrup LokalpolitiJan Kurt LarsenVicepolitikommissær ved Den Kriminalpræventive Afdeling ved Fyns PolitiJesper NilsonRepræsentant for det lokale erhverv (Super Brugsen) i POA-indsatsen i Sten-bjergparken i SønderborgJørgen PedersenPolitikommissær ved Det Kriminalpræventive Sekretariat ved Midt- og Vest-jyllands PolitikredsKarl Johan GregersenVicepolitikommissær ved Esbjerg Øst NærpolitiKarsten HansenVicepolitiinspektør ved Herning LokalpolitiKristian HæsumPolitiassistent, Forebyggende Afdeling ved Herning PolitiKuno JensenPolitiinspektør og leder af Det kriminalpræventive Sekretariat ved SydøstjyllandsPolitiLars AndersenPolitiassistent ved Holbæk PolitiLau JensenTidligere vicepolitikommissær ved Sydsjælland og Lolland-Falsters PolitiMette HammerichKriminolog dipl. ved Det Kriminalpræventive Sekretariat ved NordsjællandspolitiMette StigsenPolitiassistent ved Ringsted PolitiMichel PapapetrosLeder af Det Flyvende Korps i Hjortegården, Herlev

Antal anmeldelser af borgervendt kriminalitet i indsatsområderne i perioden 2001-2009Antal anmeldelser af borgervendt kriminalitetOmrådenavnAkacieparkenAldersrogadeBlågårdenBispeparkenHusumgårdLundtoftegadeMjølnerparkenSjælør BoulevardHjortespringNivåhøjVapnagårdRingparkenLindholmSolbakken m.v.VollsmoseKvaglundØsterbyenStengårdsvejHøje KolstrupKorskærsparkenSundparkenSønderbroMunkeboSkovvejen/SkovparkenFinlandsparkenLøget ByGullestrupSønderagerTrekantenGrønnedalsparken m.v.I snit pr. 1000Antalbeboerebeboere 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2008-20091.20258292743503244242018,304.1881.0683.6991.0832.5712.0131.9106.0845.1421.4995.8101.9311.1121.4309.4712.4111.2611.9441.2051.8691.3151.1181.4432.4402.2601.7961.1111.3133.5431.1577.29212621136298921126268154642395544854752545410360907941621147696537415792606872114833881915527720037256844410050115256905514324326813272120464216885525126181893611444131334192732248640704681935278441335545422005011363562074662113233221311021171023792305118510263865201335862689636223815758130564915452520125212224089110146329166981751063416653313676616591302144109741262849145673601413421735116951073541563623871249356211154568176322351119699046381006553214638264371261139830215050172712885518955053309538334815645593246134755831502727932939012632913064246802468437127447150702636722455788494619569503178512174699351303661906327711149704459047664788432241166606658341846341239,1636,5267,0536,0137,3431,0567,0257,1231,1242,3645,0149,4632,8248,2546,5645,0036,0835,2440,2542,2726,2425,9439,1584,2225,8842,8748,1530,4653,4957,0462,74

Antal anmeldelser af borgervendt kriminalitet i kontrolområderne i perioden 2001-2009Antal anmeldelser af borgervendt kriminalitetOmrådenavnFrederiksholmHändelsvejHørgårdenLundevænget/Rypar-ken IIRemisevængetBrøndby StrandVærebro ParkAlbertslund NordHedemarkenCharlotteagerVejleåparkenAgervang/Vangkvar-teretLadegårdsparkenSønderparkMotalavejSydbyenBirkevænget/Nørre-vængetByparken/SkovparkenJægermarken mvVarbergparkenKærhaven/NøragerArendalsvej - Dybkær-parkenResedavej/Nørrevang IIHavrevejEllekonebakkenHoulkærvængetBlå-, Fyr-, Ravn- ogHvidkildevejSallingsundvej m.flSebbersundvej mvSkallerupvej/SaltumvejSkelagergårdene/Has-serisvængetLøvvangenVestbyenI snit pr. 1000Antalbeboerebeboere 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2008-20093.978131 141 195 157 133 142 141 162 18643,741.4251.3941.4502.6687.3702.8301.6711.7691.7834.8371.5237261.1221.9629291.0921.6118819291.3221.1301.6921.3249921.1722.5071.9491.1179441.0272.9831.26422922613218510473644722356100581065628922412516661015725165116133707725864345542812626510228886324135586193494089307522801548024102719156545180415847229226998351156620362624213751407332392169879843606878494630783654524111128694411028326843326211277278229372050114823753110829347299444246335893137730969023338316064442893403431537268356297995464349727514044702188324527718126275074622096292131576375467416497596347643745514189164773684763074637457460278629504380836653611641017474531033552455210222885601216837635395510249299035475358927248442127085983510133557540812268834111752584058591034548122342941539167364821788525730841437,5443,0431,7234,3030,8030,5728,1365,5740,1065,5424,6266,8050,8052,2450,5935,2665,8039,1640,9035,5549,1254,0852,4942,3439,2585,5640,5361,3282,1031,6531,0118,59

Antal anmeldelser af hærværk og tyveri i indsatsområderne i perioden 2001-2009Hærværk og tyveriHærværk Tyveri Hærværk Tyveri 2008-2009 i snit pr. årOmrådeAkacieparkenAldersrogadeBispeparkenBlågårdenGadelandet/HusumgårdLundtoftegadeMjølnerparkenSjælør BoulevardTingbjerg/UtterslevhuseHjortespringNivåhøjHelsingør SydRingparken, SlagelseLindholmSolbakken mvVollsmoseKvaglundPræsteparken/SyrenparkenStengårdsvejHøje KolstrupKorskærparkenSundparkenSønderbroMunkeboSkovvejen/SkovparkenFinlandsparkenLøget ByGullestrupSønderager/BrændgårdparkenTrekantenGrønnedalsparken mvGellerupparken/ToveshøjAntal beboere1.2024.1881.0683.6991.0832.5712.0131.9106.0845.1421.4995.8101.9311.1121.4309.4712.4111.2611.9441.2051.8691.3151.1181.4432.4402.2601.7961.1111.3133.5431.1577.2922008830162419632148201657196977179149209710321217117361389200835361011124104351578432411261023991441471115486191617481414420094197241316429505355142877122111582710803311111784522812009659910312361157404411622217277921148718731639182010134410142pr. 1000 beboere8,7419,2210,7739,2018,4718,4821,8639,2715,5316,9213,3418,3327,7118,8824,1368,2339,2511,0621,167,4930,0414,7610,058,4033,6313,0830,1520,566,3574,763,1131,27

Antal anmeldelser af hærværk og tyveri i kontrolområderne i perioden 2001-2009Hærværk og tyveriHærværk Tyveri Hærværk Tyveri 2008-2009 i snit pr. årOmrådeFrederiksholmHändelsvejHørgårdenLundevænget/RyparkenRemisevængetBrøndby StrandVærebro ParkAlbertslund NordHedemarkenCharlotteagerVejleåparkenAgervangLadegårdsparkenSønderparkMotalavejSydbyenBirkevænget/NørrevængetByparken/SkovparkenJægermarken mvVarbergparkenKærhaven/NøragerArendalsvejResedavej/Nørrevang IIHavrevejEllekonebakkenHoulkærvængetBlå-, Fyr-, Ravn- og HvidkildevejSallingsundvej m.flSebbersundvej mvSkallerupvej/SaltumvejSkelagergårdene/HasserisvængetLøvvangenVestbyen, HjørringAntal beboere3.9781.4251.3941.4502.6687.3702.8301.6711.7691.7834.8371.5237261.1221.9629291.0921.6118819291.3221.1301.6921.3249921.1722.5071.9491.1179441.0272.9831.2642008221285192513222294959142712102510722125191563712173311811200864161315409937145022136811121410516518910321861533192319141242009231220110331711277321214215391945624162114314235109410520097619327339629134617991219141716161712361333193143838172211274pr. 1000 beboere23,2520,7026,189,6619,1217,1616,9617,9540,9815,4232,6612,1536,5027,1828,2925,3022,8931,9718,7316,157,9426,5532,8026,4413,6120,9026,1318,9829,9943,9614,6111,239,49