By- og Boligudvalget 2011-12
BYB Alm.del Bilag 3
Offentligt

HVIDBOG OM BYGNINGSRENOVERINGEt overblik over den eksisterende viden og de væsentligste studier af renoveringseffekter

BYGHERREFORENINGEN OG GRUNDEJERNES INVESTERINGSFOND

UDaRBEJDET aF:Mikkel Havelund, cand.scient.pol, analyserådgiver, advice a/Sfor Bygherreforeningen og Grundejernes Investeringsfond - august 2011Faglig rådgivning og review:Jonas Møller, specialkonsulent, Dansk ByggeriHans Skifter andersen, seniorforsker, SBiKim Wittchen, seniorforsker, SBiNiels Haldor Bertelsen, seniorforsker, SBiJesper Ole Jensen, seniorforsker, SBiISBN 978-87-994742-0-2�Bygherreforeningen og Grundejernes Investeringsfond.anvendelse af uddrag og citater må ske med kildeangivelse.

HVIDBOG OM RENOVERING

INDHOLD

Indledning ��5Forord ��5Sammenfatning ��6Perspektivering �� 11Metode�� 151 1�11�21�31�2�11�2�21�2�32 2�12�22�32�3�12�3�22�3�32�3�42�3�52�3�62�3�72�3�82�3�92�42�4�12�4�22�4�32�53 3�13�23�2�13�2�2Fakta om bygningsmassen og renovering ��16Hvad er renovering? �� 16Renoveringens omfang �� 18Oversigt over bygninger og renovering i Danmark�� 18Helårsboliger�� 18Offentlige bygninger �� 20Erhvervsbygninger �� 22Vedligeholdelse og større renoveringsprojekter ��23Sammenfatning �� 23Hvad er de økonomiske incitamenter til at renovere? �� 26Analyser af renoveringspotentialet i forskellige bygningskategorier �� 27Kommunale bygninger �� 29Regioner�� 30Statslige bygninger �� 31Fredede ejendomme �� 31Erhvervsejendomme �� 32Den private udlejningssektor �� 32Den almene boligsektor �� 32Parcelhuse �� 33Ejerlejligheder og andelsboliger �� 34Udfordringer og foreslåede løsninger �� 34Udfordringer og rammebetingelser �� 34Eksisterende virkemidler �� 35Foreslåede løsninger �� 37Cases: Renoveringsprojekter �� 40Energirenovering ��41Sammenfatning �� 41Energiforbruget i bygningsbestanden�� 42Husholdninger �� 45Offentlige bygninger �� 45

HVIDBOG OM RENOVERING

3�33�43�4�13�4�23�4�33�53�63�6�13�6�23�6�33�74 4�14�24�34�3�14�44�4�14�54�5�14�64�6�14�6�24�6�34�75 5�15�25�2�15�2�25�35�3�15�3�25�4

Begrebet energirenovering af bygninger�� 46Analyser af besparelsespotentialet i de forskellige bygningskategorier�� 46Metodikker til at beskrive økonomiske besparelsespotentialer �� 46Energimæssige potentialer �� 47Rentable potentialer �� 48Det hidtidige omfang af energieffektiviseringer i bygninger �� 55Udfordringer og foreslåede løsninger �� 56Udfordringer og rammevilkår �� 56Eksisterende virkemidler �� 61Foreslåede løsninger �� 62Cases: Energirenovering �� 66Veje til øget produktivitet i renovering i byggeprocessen ��67Sammenfatning �� 67Produktivitetsbegrebet �� 69Makroøkonomiske studier af produktivitet i byggeriet �� 70Produktivitet belyst ved Danmarks Statistiks data �� 70Produktivitet i renovering af bygningsdele �� 72Studier af produktivitet i renovering på mikroniveau �� 74Kvalitet – nævneren i produktivitetsbrøken �� 76Tilgange til at forbedre produktiviteten i renovering �� 78Udfordringer og foreslåede løsninger �� 79Udfordringer og rammebetingelser �� 80Eksisterende virkemidler �� 81Foreslåede løsninger �� 82Cases: Produktivitet �� 86Veje til produktudvikling og innovation hos producenter ��87�Sammenfatning �� 87Status for forskning, udvikling og innovation i byggebranchen �� 89Det generelle billede �� 89Produktudvikling og innovation for producenter �� 90Udfordringer og foreslåede løsninger �� 93Udfordringer og rammebetingelser �� 93Foreslåede løsninger �� 95Cases: Produktudvikling og innovation�� 96

Litteratur�� 97Bilag: Liste med interviewede personer�� 99

HVIDBOG OM RENOVERING

INDLEDNINGFORORDIgennem opsvinget i 00’erne har nybyggeriet fyldt en væsentlig del af byggeriet. Både hvadangår politiske prioriteringer inden for bygge- og anlægsområdet, men også hvad angårbranchens egne prioriteringer, blandt bygherrer, rådgivere og arkitekter.Efter finanskrisen er renovering af bygninger til gengæld kommet til at fylde stadig mere,og i dag er hovedparten af alt arbejde inden for byggeriet renoveringsarbejde.Hvert år renoveres private og offentlige bygninger for knap 90 mia. kr. gennem profes-sionel byggeaktivitet. Dertil kommer i omegnen af 50 mia. i gør-det-selv eller sortarbejde, altså i alt 140 mia. kr. For at sætte det beløb i relief svarer 140 mia. kr. til desamlede årlige offentlige og private udgifter til sundhed.Trods de store udgifter til renovering er bygninger mange steder under kraftig nedslid-ning, samtidig med at bygherrer og beslutningstagere mangler et klart overblik overmuligheder, effekter og konsekvenser af renovering. Og renoveringsarbejde har været– og er stadig – udfordret af mangel på produktivitetsudvikling og innovation.I byggebranchen er der bred enighed om, at der mangler et overblik over effekter vedrenoveringsarbejde, som kan opsamle viden om, hvor der er opnået gode resultater, hvadder bedst kan betale sig, og hvor der endnu mangler at blive opnået tilfredsstillendeeffekter. I årene der kommer, vil renovering have førertrøjen på i bygge- og anlægsbran-chen, og fokus bør være på at få mest for pengene, så vores bygninger bevarer deresværdi, følger med udviklingen i brugerbehov og opnår et lavt energiforbrug.

HVIDBOGENS FORMåLDenne hvidbog har som sin ambition at samle den nuværende viden og erfaringer medrenovering i Danmark. Dette samlede overblik har hidtil udmærket sig ved sit fravær,hvilket har været en hæmsko for udviklingen af renoveringsområdet. Den spredte videnhar resulteret i manglende vidensgrundlag, manglende videnssdeling og manglendeoverblik for samtlige aktører i byggebranchen, som beskæftiger sig med renovering.Det er ambitionen, at hvidbogen kan hjælpe med at skabe den fornødne vidensdeling ogvidensoverblik, så den videre udvikling af renoveringsområdet fremover kommer til atstå på et bedre underbygget fundament.Hvidbogen baserer sig på den mest interessante og signifikante forskning, og de mestrelevante analyser og udgivelser fra aktørerne på renoveringsområdet. Ligeledes indgårhenvisninger til udvalgte cases på renoveringsprojekter, som i sig selv kan kaste lysover renoveringsområdet.

HVIDBOG OM RENOVERING

LæSEVEjLEDNINGI hvidbogen behandles fire forskellige aspekter/temaer inden for renovering:•Vedligeholdelses-, renoverings- og fornyelsesprojekter,der har til formål at modvirkeløbende forfald, at udbedre bygningens oprindelige standard eller at forbedre dennuværende standard, så der opnås en højere brugsværdi m.v., som kan fremtidssikrebygningen.•Energirenoveringhar til formål forbedre bygningens energimæssige standard ved atmindske energiforbrug/energitilførsel.•Produktivitet inden for renoveringhandler om, hvordan renoveringsprojekter kangøres mere effektive og dermed billigere at gennemføre.•Produktudvikling og innovation inden for renoveringbeskriver den udvikling afprodukter og materialer blandt byggevareproducenter, som kan være med til at skabehelt nye måder af renovere på.De fire aspekter af renovering er dedikeret hvert deres kapitel i hvidbogen. Kapitlerneslængde afspejler i vidt omfang mængden af publicerede kilder om temaet – og ikkeemnets vigtighed. Derfor er kapitel 4 og særligt 5 kortere end 2 og 3. Hvidbogenindledes med kapitel 1, der skaber oversigt over den nuværende status for renovering.Da hvidbogen baserer sig på mange kilder, kan det være en fordel ved læsningen at foku-sere på kapitlernes sammenfatninger og dykke ned i de enkelte kapitler, hvor temaer afsærlig interesse behandles.Vi har bestræbt os på at referere diverse publikationer loyalt ift. deres metode oganvendte forudsætninger. Hvidbogsprojektet har ikke levnet plads til en diskussion af og kon-klusion på, hvilke metoder der er mest hensigtsmæssige. Det er i høj grad op til læseren– og den videre indsats med at skabe viden på renoveringsområdet – at afgøre, hvilkepublikationer der bør tillægges størst betydning. I afsnittene ”Løsningsforslag”gengives i hvert kapitel en række forslag til at optimere renoveringen. Forslagene erikke et udtryk for en prioriteret liste eller særlige interesser fra Hvidbogens afsendere– der er snarere tale om et bruttokatalog med forslag nævnt i den anvendte litteraturog af aktørerne på renoveringsområdet. Umiddelbart herefter sammenfattes hvidbo-gens kapitler – og i en perspektivering samles der op på, hvilke handlinger publika-tioner og aktører stiller som løsningsforslag.

SAMMENFATNINGI Danmark findes der 2,52 mio. bygninger med et samlet bygningsareal på 716 mio. m2.Samlet set udgør ”bygningsformuen” 3.700 mia. kr.1Der blev i 2010 brugt 87,5 mia. kr.2på hovedreparation samt reparation og vedligeholdelse af boliger og bygninger (inkl.materialer købt af private). Det svarer til 2,4% af bygningsformuen. Der udføres yderli-gere renovering for, hvad der svarer til 50 mia. kr., primært i boliger gennem gør-det-

126

Danmarks Statistik, Nationalregnskabet NAT08 (2010), nettobeholdning af boligbyggeri og erhvervsbygninger, dvs�bygningernes estimerede markedsværdi ekskl� grundværdier�Dansk Byggeri (2011): Konjunkturanalyse, februar 2011� Tallet er skønnet baseret på kendskab af 1�-3� kvartal�

HVIDBOG OM RENOVERING

selv eller sort arbejde.3Efter finanskrisen udgør renovering, reparation og materialer51% af den samlede produktion i bygge- og anlægsbranchen – og er således væsentligtstørre end nybyggeriets omfang på 23%.

VEDLIGEHOLDE OG RENOVERING – ER DER ET EFTERSLæB?I princippet har bygninger et evigt liv, så længe at de vedligeholdes og renoveres,så de følger tidens standard. Bygninger behøver en løbende vedligeholdelsesindsatsfor at opretholde deres kvalitet. I de første år af en bygnings levetid er behovet forvedligeholdelse minimalt. Derefter stiger behovet gradvis i de følgende 20-30 år.Hvis der ikke skerløbende vedligeholdelse,vil der opstå et vedligeholdelsesefterslæb,som vil kræve en efterfølgende større genopretning. En stigende standard inden fornybyggeriet eller målsætninger om mindre CO2-udledning kan også skabe et behovfor renovering.Om private, offentlige og almene bygninger i Danmark renoveres tilstrækkeligt er sværtat gøre entydigt op. Bygningsejere har en interesse i, at bygninger renoveres, fordibygninger udgør et væsentligt aktiv, der skal vedligeholdes for at bevare sin værdi oggive et afkast. For samfundet som helhed er det væsentligt, at der ikke opbygges en”vedligeholdelsesgæld” i den eksisterende bygningsmasse, som kan vokse sig så stor,at det medfører store omkostninger for nuværende eller fremtidige bygningsejere atopretholde en tilstrækkelig standard.Der kan være forskelle i det ønskede renoveringsniveau, som er afhængige af den til-lagte nytteværdi for brugerne, fremtidens energipriser, konjunkturer og andre faktorer.BaT-kartellet har beregnet et samlet renoveringsefterslæb for bygningsmassen på 181mia. kr. i 2004.4Uanset opgørelsesmetoder og forudsætningerne for de enkelte studierer der tale om meget store beløb, og efterslæbet kan blive endnu dyrere at hente ind,hvis bygningsdele får lov til helt at forfalde og skal skiftes ud. Det viser beregninger fraByggepolitisk Taskforce5og Dansk Byggeri6.aktører i byggeriet og forskere foreslår blandt andet følgende løsninger til at skabemere og bedre renovering:• Opstilling af en vejledende grænse mellem renoveringer og nedrivninger• Udarbejdelse af bygningskulturelle kriterier for renovering for at bevare og/ellerudvikle en bygnings specifikke arkitektoniske udformning samt dens kulturelle ogæstetiske værdi.• Bedre benchmarking-muligheder, hvor der mere systematisk indsamles og opgøresmåltal for bygningers vedligeholdelsesmæssige tilstand og eventuelt efterslæb.• Styrke offentlige og private bygherrers incitamenter til renovering.

3456

Bolig- og Erhvervsministeriet (2000) og estimering af Dansk Byggeri�BAT-kartellet (2004): Det syge hus� En analyse af vedligeholdelsesefterslæbet i bygge- og anlægssektoren�Byggepolitisk Taskforce (2000): Byggeriets fremtid – Fra tradition til innovation�www�danskbyggeri�dk/presse+-c12-+politik/presse+-c12-+politik/nyheder/nyhedsarkiv/nyhedsvisning?docid=169977

HVIDBOG OM RENOVERING

ENERGIRENOVERING – TIDENS HOTTE TEMATemaet energirenovering har fyldt meget i debatten i de seneste år som følge af detgenerelle fokus på klimaforandringer og regeringens mål om reducering af CO2-udledningfra bygninger i 2050. I Danmark går 43% af det samlede energiforbrug til drift og brugaf bygninger i form af varme og el.7Udviklingen i klima- og energidagsordenen medøgede energikrav i bygningsreglementet (for nye bygninger) indebærer, at en stor del afden eksisterende bygningsbestand i sammenligning hermed er blevet relativt forældetover en kort årrække. Dette øger renoveringsbehovet for at gøre bygningen tidssvarende,og nedrivningstærsklen sænkes, da flere bygningsdele må afskrives hurtigere.For at energibesparende tiltag er rentable, skal de ofte gennemføres i forbindelse med,at renoveringsbehovet er der. Udover at give besparelser på energiregningen, vil enenergirenovering være med til at fremtidssikre ejendommens værdi i forhold til stigendeenergipriser og en øget standard i nybyggeriet.SBi8har opstillet tre scenarier for, hvorledes den eksisterende bygningsmasse kan bidragetil målet om at blive et CO2-neutralt samfund i 2050. Det mest vidtrækkende scenarieresulterer i en energibesparelse på 73% i forhold til det nuværende forbrug og et marginaltinvesteringsbehov på 428 mia. kr., hvis energirenoveringerne gennemføres i forbindelsemed et eksisterende renoveringsbehov.aktører i byggeriet og forskere9foreslår blandt andet følgende løsninger til at skabemere og bedre energirenovering:• Indføre flere ESCO-samarbejder, hvor de opnåede besparelser finansierer energirenove-ringen.10• Opstille langsigtede mål for bygningsbestanden, der skal forpligte politisk og følges opmed delmål og virkemidler, som differentieres ift. bygningernes ejerforhold, alder ogfunktion. Herunder en løsning af paradoksproblemet11i det private udlejningsbyggeri.• Det offentlige skal i langt højere grad være frontløbere på området for at kickstartemarkedet.• Bygningsreglementet skal skærpes, da lavenergiklasse 1 i dag passer bedre til bedstebyggeskik, og således ikke er ambitiøst nok.12• Indførsel af økonomiske incitamenter, såsom beskatning af ejendomsværdi efter energi-mærke og tilskud til tiltag der rækker ud over bygningsreglementets krav.• Demonstrationsprojekter, der afprøver nye koncepter i fuld skala, skal have støtte.• Økonomien gøres gennemskuelig for de energibesparende tiltag ved hjælp af indførelseaf standarder for totaløkonomiske beregninger samt bedre synliggørelse af bygnin-gernes energitilstand og energimæssige besparelsespotentiale.• Der skal udvikles pakkeløsninger, som giver bygningsejeren mulighed for med énhenvendelse at få projekt, håndværkere, finansiering og garanteret energibesparelse.

789101112

Energistyrelsen (2009): Energistatistik 2009�SBi (2010): Danske bygningers energibehov i 2050�Især efter Teknologirådet (2008): Klimarigtigt byggeri – vi kan, hvis vi vil!Elsparefonden (2009): Få energibesparelser med garanti�Concito (2011): Grøn byfornyelse� Fra paradoks til potentiale ved energirenovering af private udlejningsejendomme�Argumentet er baseret på BR2006 og gælder i mindre grad efter BR2010 med standarder for lavenergiklasse 2015 og 2020�

HVIDBOG OM RENOVERING

VEjE TIL BEDRE PRODUKTIVITET I RENOVERINGByggeriet er løbende blevet kritiseret for lav udvikling i produktiviteten sammenlignetmed andre sektorer. Generelt er produktivitetsudviklingen lavere end eksempelvis forindustrien. En del af forklaringen herpå kan være, at industrialiseringen af bygge-riet løbende skiller (effektive) processer ud og fører dem over i industrien i form afpræfabrikation m.v. Statistikker viser, at produktiviteten i dansk byggeri ligger på etmiddelniveau i forhold til andre europæiske lande.I forhold til det øvrige byggeri er markedet for renovering i mindre grad industrialiseret.Således er renovering mere håndværkertungt end nybyggeriet, og potentialet for pro-duktivitetsforbedringer opfattes normalt som mindre. alligevel viser studier af bygge-sager13et væsentligt potentiale for at effektivisere alene baseret på den store spredningi priser for samme typer af renoveringsopgaver, og i 1990’ernes Projekt Renovering blevdet anslået, at det vil være muligt at opnå produktivitetsforbedringer på 15% inden forrenoveringssektoren.14I arbejdet med produktivitetsudvikling inden for renovering er der vigtigt med en holistiskopfattelse af kvalitet, der eksempelvis kan indebære elementer som tilgængelighed,indeklima, brugertilfredshed, bevaringsværdighed (æstetik), begrænsning af efterfølgendeomkostninger til drift og vedligehold, antallet af fejl og mangler og andre total-økonomiske parametre.En række projekter har haft fokus på produktiviteten i renovering, og det er især givetforslag til forbedring af samarbejdet mellem parterne i byggeriet gennem løbende styringog opfølgning. Et studie af det almene boligbyggeri fra 1945-75 fokuserer på potentialetfor at forbedre produktiviteten for tre bygningsdele (facader, installationsskakte ogbadeværelser).15Her er det vurderingen, at 70% af et renoveringsomfang på 13-19 mia.kr. i 2011-2020 kan industrialiseres, hvorved der kan spares penge og tid. Desudenopnås færre uforudsete arbejder, mindre variation og dermed større pålidelighed, færremedarbejdere på byggepladsen, færre fejl og mangler og mindre spild og tyveri.andre projekter har haft fokus på at udvikle produkter i sammenhæng med samarbejds-processer mellem leverandører og kundebehov. Det har ført til nye forretningskoncepterinden badeværelser (BadButikken a/S), elevatorer (RBE Easyvator), altaner (altan.dk)og installationsskakte (NCC).aktører i byggeriet og forskere foreslår blandt andet følgende løsninger til at skabehøjere produktivitet inden for byggeriet og særligt renovering:• Forbedring af metoderne til samarbejde gennem partnering, forventningsafstemningog kollektive bonussystemer.• På processiden kan der arbejdes med Lean og andre procesværktøjer, eller der kanarbejdes med at anvende præfabrikation i renoveringsopgaver.

131415

Byggeriets Evaluerings Center (2007): Byggeriets produktivitet – en analyse fra Byggeriets Evaluerings Center; SBi(1999): Kortlægning af 88 byfornyelsessager – en analyse af slutregnskaber og renoveringsomfang�SBi (2006): Byggeriets produktivitet� Samspil mellem industri og byggeri�AlmenNet og PKEConsult m�fl� (2011): Forundersøgelsesrapport - Industrialisering og effektivisering af processer ogprodukter�

HVIDBOG OM RENOVERING

• Styrkelse af kvalitetsarbejdet i byggeriet gennem kvalitetssikring og et bredt fokus påforskellige typer af kvalitet. Der er fortsat alt for mange fejl og mangler, og incita-menterne til at kvalitetssikre er uklare.• Der er et væsentligt potentiale i at digitalisere byggeriet og dets processer.• Styring af de offentlige bygherrers efterspørgsel, puljer og bedre regler kan medvirketil at udjævne konjunkturudsving• Satsning på uddannelse og forskning kan øge innovationsgraden, kvaliteten ogkonkurrenceevnen i byggeriet.

STATUS FOR INNOVATION OG PRODUKTUDVIKLINGGenerelt er investeringerne i forskning og udvikling i det private erhvervsliv stigende16,men det er svært at sige noget entydigt om byggebranchen og byggevareproducenterne.Tidligere ministerielle analyser har fundet niveauet for forskning og udvikling samtinnovation i byggebranchen utilfredsstillende.17Fire områder, hvor der bliver gjortfremskridt i produktudvikling og innovation inden for byggevareproducenterne er:• Brugerdreven Innovation, Indlejret teknologi og Byggeri (BIIB), der skal styrkeproducenternes muligheder for i højere grad at inddrage brugernes behov i deresarbejde med udvikling af produkter. Det gælder også Fornyelsesfonden og EUDP underEnergistyrelsen samt etablering af BVU*net (Netværkssamarbejde mellem Videns- ogUddannelsesinstitutioner) www.bvunet.dk.• System- og modulleverancer gennem kundetilpassede løsninger, der skal forbedremuligheder for industrialisering af byggeriet.• Projekter under Byggeriets innovation, herunder altan.dk og præfabrikeredeinstallationsskakte.• Bygningsintegrerede VE-anlæg er anlæg, der bidrager med vedvarende energi tilbygningens energiforbrug, og som er en integreret del af bygningen.Traditionelt har markedet for byggevarer med få undtagelser været et hjemmemarked,da forskellige faktorer som klimatiske forhold, byggeskikke og individuelle landes kravtil byggeriet har været barrierer for et internationalt marked. Ydermere er byggebran-chen karakteriseret ved at være stærkt påvirket af konjunkturudsvingene i økonomien.18Disse faktorer har historisk set hæmmet innovationsaktiviteterne i branchen, menmed EU-harmoniseringer og udbredelsen af certificering er det udenlandske markedåbnet mere op. Samtidig er der gjort en indsats for at gøre den offentlige forskningmere tilgængelig samt at minimere risikoen ved udviklingsprojekter gennem offentligeinnovationsordninger, hvor virksomheder kan få økonomisk støtte til at hente videnfra f.eks. GTS institutterne.19Derudover er der fonde og organisationer med interessefor udvikling inden for branchen, som støtter udviklingsprojekter, fx Realdania og

1617

Forskning- og Innovationsstyrelsen (2011): Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark i 2011�Blandt andet Regeringen (2003): Staten som bygherre; Byggepolitisk Taskforce (2000): Byggeriets fremtid – Fratradition til innovation samt Økonomi- og Erhvervsministeriet (2007): Byggepolitisk handlingsplan – Bedre ogbilligere byggeri�Økonomi- og Erhvervsministeriet (2007): Byggepolitisk handlingsplan – Bedre og billigere byggeri�GTS – nettet (2011): Innovationspresset på danske virksomheder – GTS nettets anbefalinger�

1819

HVIDBOG OM RENOVERING

Grundejernes Investeringsfond. Den internationale konkurrence har givet været med tilat bidrage til en positiv udvikling for innovationsaktiviteterne i branchen.akører i byggeriet og forskere foreslår blandt andet følgende løsning til at øge innova-tionen inden for byggeriet og særligt renovering: Der er rum for at øge aktiviteterne ogudvide samarbejdet mellem virksomhederne i byggebranchen og videninstitutioner somGTS-institutterne og universiteterne. Herunder at udbrede kendskabet til og udnyttelsenaf innovationsordningerne.

PERSPEKTIVERING: VEjE TIL FORBEDRET RENOVERINGHvidbogen som helhed præsenterer eksisterende viden om renovering og har ikke somformål at anbefale, hvorledes denne viden kan bruges fremadrettet. Denne perspek-tivering trækker linjerne lidt skarpere op og opsummerer de væsentligstepotentialer,barriererogløsningsforslag,som findes i hvidbogen for således at pege på, hvordanhvidbogen eventuelt kan omsættes til handling.

VEDLIGEHOLDELSE OG RENOVERINGEn systematisk vedligeholdelsesindsats er afgørende for at bevare bygningers værdi oganvendelsesmuligheder. Både for den enkelte bygningsejer og for samfundet som helheder det centralt, at der ikke opbygges et vedligeholdelsesefterslæb, som bliver unødven-digt dyrt at indhente på grund af behovet for mere gennemgribende renovering.

PotentialePå tværs af kilderne udpeges et vedligeholdelsesefterslæb for den samlede danskebygningsmasse på 100-180 mia. kr.Især på tre områder er efterslæbet vurderet nærmere:• Vedligeholdelsesefterslæbet i det offentlige anslås at ligge på mere end 26 mia. kr.• I den almene sektor mangler Landsbyggefonden at gennemgå sager for 17,4 mia. kr.• Det vurderes, at der er et vedligeholdelsesefterslæb på 27 mia. kr. i enfamilieshuse.

UdfordringerDet markante vedligeholdelsesefterslæb i både det private og offentlige er betinget afen række forskellige vilkår, herunder politiske rammevilkår, som påvirker omfanget ogtypen af renoveringer, der foretages, bl.a.:• Krav i bygningsreglementet som specifikt gælder renovering og vedligeholdelse.• Regulering af udlejningsområdet fx muligheden for at hæve huslejen ifm. renovering.• Beskatning og afgifter fx energiafgifter.• Fradrag eller puljer, der fremmer renovering.• Finansieringsmuligheder og renteniveau.• Klimabevidsthed og energimærkers betydning for prisudvikling.• Bevidsthed om vigtigheden af renovering, herunder kampagner og politisk bevå-genhed.

HVIDBOG OM RENOVERING

Incitamentsstrukturen for offentlige bygningsejere er desuden afhængig af:• Politiske prioriteringer fx ifm. budgetlægning.• Praksis for budgetter og udbudsbetingelser for vedligehold og renovering.

LøsningerHvordan kan der skabes mere renovering og mindre vedligeholdelsesefterslæb? aktører ibyggeriet og forskere foreslår forskellige løsninger til at skabe mere og bedre renovering:• Flere økonomiske incitamenter:¶ Fx energiafgifter, statsstøttede finansieringsmuligheder (nye lånetyper), tilskuds-og/eller garantiordninger m.m.¶ Ændrede regler om huslejeforhøjelser ved renovering af udlejningsbyggeri.• Mere effektiv vedligeholdelse af offentligt ejede bygninger:¶ Nye former for udlicitering.¶ Etablering af puljeejendomme i store driftsenheder med selvstændig økonomi.¶ Øget brug af et totaløkonomisk perspektiv med fx krav om langsigtede vedlige-holdelsesplaner, budgetter og fremtidigt renoveringsbehov.¶ Politikker og målsætninger for renovering, der giver politikere og administratorerstørre incitamenter til at tænke i langsigtede investeringer i renovering.• Bedre benchmark-muligheder for vedligeholdelsesniveauer (systematisk indsamledemåltal for bygningers vedligeholdelsesmæssige tilstand og eventuelt efterslæb).

ENERGIRENOVERING43% af Danmarks samlede energiforbrug bruges i bygninger. Hvis den eksisterendebygningsmasse skal bidrage til at indfri de politiske mål om et CO2-neutralt samfund,kræver det investeringer på op til 428 mia. kr., for at der kan skabes en energibespa-relse på 73%.Investeringsniveauet og dermed niveauet for energireduktion i bygninger varierer i descenarier, der gennemgås i hvidbogen, men hovedkonklusionen er, at der skal investeresmarkant i energirenovering, hvis energireduktioner i bygninger skal bidrage til at gøreklimaambitionerne til virkelighed.

PotentialerHelt overordnet er der størst potentiale i energirenoveringer af ældre bygninger, som erbygget før byggereglementet i 80’erne for alvor satte krav til isolering.• På boligsiden er der således størst potentiale i energirenovering af de mangeenfamilieshuse fra før 1978.• Potentialet for stuehuse, rækkehuse og etageudlejning er mindre, men billedet er detsamme som for enfamilieshuse.• Med hensyn til erhvervsbygninger er potentialet størst for ældre bygninger fra før1930, samt fra perioderne 1961-1972 og 1979-1998.• For det offentlige er potentialet for energirenovering størst for kommuner og regi-oner, da de råder over 35 mio. m2bygninger, mens staten ejer 6 mio. m2bygninger.

HVIDBOG OM RENOVERING

Rammevilkår og udfordringerGenerelt på tværs af alle både private og offentlige bygningsejere influerer følgende femudfordringer på gennemførelse af mere energirenovering:1. Krav i byggereglement og opstillede mål for energireduktion.2. Viden om rentabilitet, beregningsforudsætninger og best practice.3. Økonomiske incitamenter fx puljer, garantier eller afgifter som motiverer til energirenovering.4. Totaløkonomisk perspektiv – dvs. samlet økonomisk overblik over vedligeholdelses-niveau, driftsomkostninger, energisparepotentiale, m.m. – så det bliver tydeliggjort,hvorledes en energirenovering kan tilbagebetales via besparelser.5. Flere standardløsninger og komplette one-stop-shopping koncepter, som gør det nem-mere at renovere.Desuden er der en række mere specifikke barrierer, som det er vigtigt at overvinde:• Private ejere af enfamilieshuse:¶ Det er ikke ‘in’ at beskæftige sig med energirenovering.¶ Man har andre prioriteringer fx ferier.¶ Finanskrisen gør, at man tænker mere kortsigtet.• Privat udlejning:¶ Hverken ejer eller lejer har energirenovering på agendaen.¶ Uenighed mellem ejer og lejer om prioriteringer: Hvad der bør laves ved lejemålet.¶ Der afsættes ikke budget til energirenovering.¶ Det såkaldte paradoksproblem gør, at ejer ikke i tilstrækkelig høj grad kan henteudgifter til energirenovering ind via huslejestigninger.• I almen udlejning kan modsatrettede interesser være en barriere, hvis lejerne ikkeønsker eventuelle huslejestigninger ifm. energirenoveringen, eller hvis de menerandre opgaver bør prioriteres højere.• For kontorer og erhvervslokaler er den primære barriere, at det er lejer, som står for alledriftsomkostninger, hvorfor udlejer ikke har incitament til at lave energirenovering.• Statens bygninger:¶ Ofte lejer statslige institutioner sig ind i statens bygninger, hvor der kan opstå enejer-lejer problematik omkring prioriteringer.¶ Kravet om en tilbagebetalingstid for energirenoveringer på blot 5 år for restriktivt.• Kommunerne:¶ Der arbejdes ofte med en kortsigtet økonomistyring, hvorfor et totaløkonomiskperspektiv udelades.¶ ansvaret for bygningerne ligger oftest decentralt hos ledere, som almindeligvisikke har indsigt i bygninger og derfor ikke prioriterer fx vedligeholdelsesplanereller energirenoveringer.

HVIDBOG OM RENOVERING

Løsningeraktører i byggeriet og forskere foreslår blandt andet følgende løsninger til at skabemere og bedre energirenovering, således at de ovennævnte barrierer kan fjernes:• Flere ESCO-samarbejder, hvor de opnåede besparelser finansierer energirenoveringen.• Langsigtede og bindende politiske mål for bygningsmassen, der skal følges op meddelmål og virkemidler. Herunder bl.a. en løsning af paradoksproblemet i det privateudlejningsbyggeri.• Det offentlige skal i langt højere grad være frontløbere på området for at kickstartemarkedet.• Bygningsreglementet skal skærpes, så energikravene hæves.• Indførelse af økonomiske incitamenter, såsom beskatning af ejendomsværdi efterenergimærke og tilskud til tiltag, der rækker ud over bygningsreglementets krav.• Støtte til demonstrationsprojekter, der afprøver nye koncepter i fuld skala.• Indførelse af standarder for totaløkonomiske beregninger samt bedre synliggørelse afbygningernes energitilstand og energimæssige besparelsespotentiale.• Udbredelse af one-stop-shopping koncepter (fx energileverandør, pengeinstitut,håndværker, arkitekt og leverandør), så det bliver nemmere at igangsætte renovering.

BEDRE PRODUKTIVITET I RENOVERINGByggebranchens omsætning har været faldende og produktiviteten stået stille i flere år.Renovering er præget af lav produktivitet, pga. for lidt industrialisering og håndværker-tunge processer. Dog viser studier et potentiale for at effektivisere på op mod 15%.

Løsningeraktører i byggeriet og forskere foreslår blandt andet følgende løsninger til at skabeproduktivitet inden for byggeriet og særligt renovering:• Forbedring af metoderne bag partnering (der letter arbejdsprocessen og sikrer, at allearbejder mod samme mål) og kollektive bonussystemer.• Øget brug af LEaN og andre procesværktøjer.• anvendelse af præfabrikation i renoveringsopgaver.• Styrkelse af kvalitetsarbejdet i byggeriet gennem kvalitetssikring.• Mere digitalisering af byggeriet og dets processer.• Styrkelse af uddannelse og forskning.

INNOVATION OG PRODUKTUDVIKLINGMarkedet for byggevarer har været nationalt orienteret, hvilket har hæmmet inno-vationsaktiviteterne, men med EU-harmoniseringer og udbredelsen af certificering ermarkedet åbnet op. Samtidig er den offentlige forskning blevet mere tilgængelig ogrisikoen ved udviklingsprojekter er minimeret pga. offentlige innovationsordninger.Derudover støtter flere fonde og organisationer udviklingsprojekter i byggebranchen.

HVIDBOG OM RENOVERING

Løsningeraktører i byggeriet og forskere foreslår blandt andet følgende løsninger til at øgeinnovationen inden for byggeriet og særligt renovering:• Viden og midler skal gøres let tilgængelige for virksomhederne.• Udvidet samarbejdet mellem byggebranchen ovg vidensinstitutionerne.• Udbrede kendskabet til og udnyttelsen af innovationsordningerne.• Samarbejde på tværs i branchen om udviklingsprojekter til fælles gavn.

METODEI løbet af foråret og sommeren 2011 har konsulentfirmaet advice a/S ved analyseråd-giver Mikkel Havelund, (cand.scient.pol) gennemført et litteraturstudie af eksisterendepublikationer og undersøgelser, der belyser den samlede viden om renoveringsfeltet.Redigeringen af hvidbogen er blevet støttet af Jonas Møller, specialkonsulent i DanskByggeri, og seniorforskere fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Hans Skifterandersen (kapitel 1-2), Jesper Ole Jensen (kapitel 3), Kim Wittchen (kapitel 3) ogNiels Haldor Bertelsen (kapitel 4-5) har ydet faglig støtte og vejledning, ligesom de harhjulpet med prioriteringen af, hvad der er mest signifikant i det omfattende datamate-riale.Hvidbogen baserer sig på en kortvarig, fokuseret researchperiode og indholdet er ikkenødvendigvis udtømmende. Det skal understreges, at analyser og konklusioner, derrefereres til i hvidbogen, står for afsendernes regning. Der er således ikke foretaget envalidering heraf.Foruden analyser og publikationer er 23 af branchens interessenter, rådgivere, entrepre-nører og materialeproducenter blevet interviewet og opfordret til at indsende interes-sante cases, der kan illustrere effekter ved forskellige renoveringsarbejder. Et udvalg afcases indgår også i hvidbogen.Hvidbogen er initieret og finansieret af Bygherreforeningen og Grundejernes Investe-ringsfond.

HVIDBOG OM RENOVERING

1 FAKTA OM BYGNINGSMASSEN OGRENOVERINGI dette indledende kapitel beskrives renoveringsbegrebet kort, og der fremlægges enoversigt over bygningsmassen i Danmark og renoveringens overordnede omfang.

1�1 HVAD ER RENOVERING?Renoveringsbegrebet betegner en genopretnings- og fornyelsesproces – dvs. det mod-satte af en foregående nedslidning og forældelse, som er naturlig eller brugsbestemt.Forældelsen er også relativ ift. ejernes/brugernes behov og den enkelte bygnings forskelfra nybyggeriets standard. Indgår der væsentlige kvalitetsforbedringer af fx indeklima inybyggeri, vil det således gøre den eksisterende bygningsmasse mere nedslidt relativt iforhold til nybyggeri.Bygninger behøver enløbende vedligeholdelsesindsatsfor at opretholde deres kvalitet. Ide første år af en bygnings levetid er behovet for vedligeholdelse minimalt. Derefter stigerbehovet gradvis i de følgende 20-30 år. Hvis der ikke sker løbende vedligeholdelse, vil deropstå et vedligeholdelsesefterslæb, som vil kræve en efterfølgende større genopretning.Hvis den løbende vedligeholdelse ligger på et for lavt niveau vil der med tiden opstå etvedligeholdelsesefterslæb,som kræver enopretningsindsats.Efterslæbet er ikke blot enakkumuleret, manglende vedligeholdelse, idet mangelfuld vedligeholdelse gør det dyrere atindhente et efterslæb.Begrebsmæssigt kan der skelnes mellem tre renoveringsniveauer:1. Vedligeholdelse og renoveringstiltag, der har til formål at bevare og genoprette enbygnings medfødte tilstand.2. Renoveringstiltag, der har til formål at forbedre/transformere bygningers medfødtestandard til en erhvervet standard, der er tidssvarende, altså en fornyelses- ellerforyngelsesproces.3. Renoveringstiltag, der omfatter sammenhængende by- eller erhvervsområder (byfor-nyelse eller bydelsfornyelse).I praksis kan en renovering være en kombination af behovet for at genoprette forfald og atløfte standarden på specifikke områder. Dette er eksempelvis tilfældet, når der i forbin-delse med renovering af enkelte bygningsdele samtidig skabes en bedre energimæssigstandard. I det følgende beskrives kort de tre typer.I ovennævnte definition betragtes løbende vedligeholdelse som en del af ”renovering”.I praksis vil renovering og vedligeholdelse i denne hvidbog blive behandlet under et.Dette skyldes ikke mindst, at den eksisterende litteratur og statistik sjældent skelner klartmellem vedligehold og oprettende renovering.

HVIDBOG OM RENOVERING

Opretholdelse af oprindelig standardOpretholdelse af bygningers standard kan omfatte:• Løbende vedligeholdelsesopgaver• Successive reparationer af de enkelte bygningsdele• Successive udskiftninger af de enkelte bygningsdele• Periodiske hovedreparationer, der omfatter flere forskellige bygningsdele (med 30-50års mellemrum)

Opdatering af bygningers standardRenovering kan indebære forbedringer af bygninger ift. den oprindelige standard til enstandard, der er tidssvarende, altså en fornyelses- eller foryngelsesproces. Det drejer sigom at erstatte eksisterende bygningsdele/-afsnit med kvalitativt og/eller kvantitativtbedre komponenter, elementer samt funktioner og omfatter:• Moderniseringer• Forbedringer• Udvidelser/tilbygningerDe løbende standardforbedringer i nybyggeriet udgør et bestandigt pres på den eksiste-rende bygningsbestand. Det kan fx være mere moderne planløsninger, bedre indeklima,lavere energiforbrug eller bedre lysindfald.

Område- eller bydelsfornyelseHer er ofte tale om byfornyelse eller bydelsfornyelse. Det drejer sig om renoveringer i formaf friareal-, område- og kvarterforbedringer, der ofte omfatter en flerhed af boligereller bygninger, og som er blevet betegnet som områdefornyelse, kvarterløft, byomdan-nelse og konvertering af erhvervsbygninger til boligformål, fortætningsprojekter,forgrønningsprojekter m.m.Mens den første slags renoveringer i nogen mindre afhænger af de aktuelle konjunk-turer, er den anden og tredje slags renoveringstiltag i betydeligt omfang konjunk-turafhængige – enten fordi problemerne accelererer under dårlige konjunkturer, ellerfordi indsatsen har beskæftigelsesfremmende effekter og således igangsættes gennemoffentlige puljer med det formål.I praksis er de mange forskellige renoveringstiltag i betydeligt omfang vævet ind ihinanden. For det første øger en manglende vedligeholdelse og udskiftning behovetfor og hyppigheden af hovedreparationer. For det andet ønsker man ofte en højerekvalitet og vedligeholdelsesfrie komponenter end den hidtidige, når der ”alligevel” skalske udskiftning. Dette mønster var dominerende i den offentligt støttede byfornyelse i1980’erne og 90’erne, som især var rettet mod ældre private udlejningsejendomme, derhavde været omfattet af maksimalpriser siden 1939.

HVIDBOG OM RENOVERING

1�2 RENOVERINGENS OMFANGDer blev i 2010 brugt 87,5 mia. kr. på hovedreparation samt reparation og vedligehol-delse af boliger og bygninger (inkl. materialer købt af private), jf. tabellen herunder.20Det svarer til 2,4% af bygningsformuen på 3.700 mia. kr. Der udføres yderligere for hvadder svarer til 50 mia. kr. renovering primært i boliger gennem gør-det-selv eller sortarbejde.21Efter finanskrisen udgør renovering og hovedreparation 33% af bygge- og anlægsbran-chen – eller 51% inkl. materialer købt af private. anlæg og nybyggeri udgør hhv. 26%og 23%, som det fremgår af diagrammet for 2010.Endelig kan man af grafen for bygge- og anlægsbranchens produktion siden 1966 se, atrenovering efter 2008 er større end nybyggeriet.

1�3 OVERSIGT OVER BYGNINGER OG RENOVERING IDANMARKFør der ses nærmere på de enkelte renoveringstyper, er det vigtigt med en oversigt overforskellige typer af bygninger, som renovering kan omfatte. I figurerne herunder sam-menfattes det samlede bygningsareal efter anvendelse og ejerforhold.Der findes 2,52 mio. bygninger med et samlet bygningsareal på 716 mio. m2, hvilket eren stigning i arealet på 25% på 25 år. Privatpersoner og interessentskaber ejer 58% afdet samlede bygningsareal, mens almene boligselskaber ejer 7%. Kommunale og andreoffentlige bygninger udgør også 7%. Beboelse udgør 61% af den samlede bygningsbe-stand. De resterende kvadratmeter udgøres af erhverv (27%) og institutioner, kulturelleformål samt fritidsformål (12%). Samlet set udgør værdien af bygninger 3.700 mia. kr.22I det følgende gennemgås de særlige forhold for de vigtigste bygningstyper kort.

1�2�1 HELåRSBOLIGERDer er i alt ca. 1,5 mio. bygninger til beboelse i Danmark med et samlet etagearealpå 359 mio. m2. altså omkring halvdelen af det samlede bygningsareal. Generelt erboligstandarden høj – ca. 51 (brutto) etagekvadratmeter pr. person. Hertil kommer ca.218.000 fritidsboliger. Den samlede boligformue anslås at være i størrelsesordenen 1.300mia. kr.23Overordnet kan boligbeholdningen opdeles i to hovedkategorier:Forudlejningsboligersvedkommende er det en investor, der løbende sælger brugsrettentil de skiftende boligtagere, som køber et tidsbestemt brugsret (i form af adgangtil en række ejendomstjenester) og betaler herfor pr. tidsenhed. ansvaret for drift

2021222318

Dansk Byggeri (2011): Konjunkturanalyse, februar 2011� Tallet er skønnet baseret på kendskab af 1�-3� kvartal inationalregnskabet�Bolig- og Erhvervsministeriet (2000) og estimering af Dansk Byggeri�Danmarks Statistik, Nationalregnskabet NAT08 (2010), nettobeholdning af boligbyggeri og erhvervsbygninger, dvs�bygningernes estimerede markedsværdi ekskl� grundværdier�Danmarks Statistik, Nationalregnskabet NAT08 (2010), nettobeholdning af boligbyggeri, ekskl� grundværdier�

HVIDBOG OM RENOVERING

tabEl 1�1: hoVEdrEParation samt rEParation og VEdligEholdElsE aF boligEr og b ygningEr i 2010, mia� kr�

hovedreparation af: BoligerErhvervsbygningerOffentlige bygningerhovedreparation i altbygningsreparation af:BoligerErhvervsbygningerOffentlige bygningerbygningsreparation i alt Materialer købt af privatei alt

201026,25,52,634,310,211,11,623,030,287,5

Kilde: Dansk Byggeri (2011): Konjunkturanalyse, februar 2011. Tallene er skønnet baseret på kendskab af 1.-3. kvartali Danmarks Statistik.

Figur 1�2: Produktion i byggE- og anlægsbranchEnPRODUKTIONSVÆRDI FORDELT PÅ HOVEDMARKEDER I 2010Hovedreparation samtreparation og vedligeholdelse

33%

Anlæg

26%

18%

Materialer købtaf private

Nybyggeri

23%

Kilde: Dansk Byggeri (2011): Konjunkturanalyse, februar 2011.

Figur 1�3: byggE- og anlægsbranchEns ProduktionPRODUKTION MV. (MIO. KR.), 1966-2010, LØBENDE PRISER(1.000)9080706050403020100

1980

199

200

45001 Nybyggeri45002 Reparation og vedligeholdelse af bygninger

45003 Anlægsvirksomhed45004 Materialer til bygningsreparation

Kilde: Statistikbanken, NAT07. Talværdier for årene 2008-2010 er fra Dansk Byggeris Konjunkturanalyse (februar 2011)angivet i 2011-priser.19

201

HVIDBOG OM RENOVERING

og vedligehold samt administration og gældspleje m.m. påhviler en ekstern ejer, ogbrugeren er en ren forbruger. Den helt overvejende del af udlejningsboligerne er belig-gende i flerfamiliehuse, som rummer flere husstande. Transaktionsomkostningerne24ved at skifte lejemål er forholdsvis lave, hvilket øger mobiliteten. Udlejningsejendommehar et forholdsvist begrænset, men stabilt afkast over tid, mens værdistigninger ofteer den egentlige årsag til investeringen – og de er meget konjunkturfølsomme. Denneværdibetragtning gælder dog ikke almene boliger. De knap 1 mio. udlejningsboligerkan opdeles i ca. 450.000 privat udlejede boliger (egentlige udlejningsejendomme huser245.000 boliger) og 540.000 almene udlejningsboliger.Forejerboligersvedkommende er det boligtageren, der køber den fulde og tidsubegræn-sede brugsret (restbeholdningen af ejendomstjeneste) – og som senere sælger den tilba-geværende ejendomstjeneste videre til en efterfølgende ejer. Brugeren har selv ansvaretfor drift og vedligehold, gældspleje m.m. Den helt overvejende del er enfamiliehuse,som rummer en enkelt husstand (og husholdning). Transaktionsomkostningerne vedat skifte ejerbolig er forholdsvis høje (svarende til 1 års boligafgift), hvilket mindskermobiliteten. Ejerboliger har et periodisk stærkt svingende afkast.De ca. 1,7 mio. ejerboliger kan opdeles i 1,2 mio. enfamilehuse (parcelhuse) og 440.000boliger i flerfamiliehuse (andels- og ejerlejligheder). Der er godt 186.000 andelsboliger iDanmark, hvoraf ca. hver tredje findes i København eller Frederiksberg kommuner.De fritliggende enfamiliehuse er primært lokaliseret i forstæder og i mindre byer ogbysamfund. Hvert andet hus (56%) er opført efter 1960 – med hele 38% opført i enperiode på 20 år fra 1960 til 1979.

1�2�2 OFFENTLIGE BYGNINGERKommunerKommunernes samlede bygningsareal er på 31 mio. m2, hvoraf folkeskoler udgør 39%,øvrige bygninger (overvejende beboelse, vand- og varmeværker, garageanlæg o.l.) udgør25%. administrationsbygninger (rådhuse) udgør 10% og daginstitutioner 8%. Idrætsbyg-ninger, plejehjem og kulturelle bygninger (biblioteker o.l.) udgør hhv. 7%, 7% og 4% afdet samlede bygningsareal.25

RegionerI 2008 skønnede Slots- og Ejendomsstyrelsen, at de regionale bygninger udgjorde etsamlet etageareal på 5,2 mio. m2.26Størstedelen af det regionale etageareal anvendestil hospitaler og døgnpleje (4 mio. m2). En mindre del anvendes til administration, spe-cialundervisning og undervisningsinstitutioner samt på det socialpsykiatriske område.Endelig står regionerne for driften af en række sociale institutioner, som tilhører kom-munerne.

242526

F�eks� søge- og informationsomkostninger, forhandlingsomkostninger og omkostninger i forbindelse med håndhævelse�Dansk Byggeri (2008): Analyse af vedligeholdelsesefterslæbet i Danmark, analyserapport�Danske Regioner m�fl� (2008): Ejendomsadministration i kommuner og regioner� Bedre rammer for velfærd�

HVIDBOG OM RENOVERING

Figur 1�4: bygningsarEalEr FordElt EFtEr anVEndElsE og PEriodEr

mio� m2bygninger til beboelseHeraf:ParcelhuseRække-, kæde- og dobbelthuseEtageboligbebyggelsebygninger til erhvervHeraf:Avls- og driftsbygninger til landbrugFabrikker og værkstederKontor, handel, lager og administrationØvrige bygningerHeraf:Institutioner og kulturelle formålSommerhusei alt

1981280,6

1986293,8

1991308,2

2009356,6

2010359,4

139,318,584,5209,0

146,722,985,8222,9

153,028,288,6244,4

182,938,3100,7284,2

184,738,7101,3287,5

115,939,039,945,2

121,741,843,549,7

127,547,351,353,5

136,955,768,868,6

137,655,970,869,6

30,010,8534,9

32,911,4566,4

35,112,1606,1

42,916,0709,3

43,216,4716,4

Kilde: Danmarks Statistik. Byggeri og boligforhold 2010:3

Figur 1�5: bygningsarEal FordElt EFtEr EjErForhold

EjerforholdPrivatperson eller interessentskabAlment boligselskabAktieselskab, anpartsselskab o�l�Privat andelsboligforeningAnden forening, selvejende institution o�l�BeliggenhedskommunenAnden offentlig myndigFlere ejere1samlet bygningsareal i alt2antal bygninger i altKilde: Danmarks Statistik: Bygningsopgørelse 1. januar 2010

areal (1�000 m2)415�29150�344123�50420�77526�10931�56116�48832�374716�445

antal

2�524�570

HVIDBOG OM RENOVERING

StatenStaten ejer i alt bygninger svarende til et areal på godt 6 mio. m2. Forsvarets del udgør36% af arealet. Derefter følger Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger med 21%og Slots- og Ejendomsstyrelsen, der administrerer hovedparten af de statslige kontor-ejendomme, med 10% og Kriminalforsorgen (statsfængsler m.v.) på 5% af det samledeareal.27

1�2�3 ERHVERVSBYGNINGERDer findes 288 mio. m2i erhvervsbygninger. Heraf udgør landbrugets bygninger knaphalvdelen (48%), mens kontor, handel og lager udgør 25%. Fabrikker og værkstederudgør 19% og øvrige bygninger 8%.28

2728

Rigsrevisionen (2005): Beretning til statsrevisorerne om vedligeholdelse af statens bygninger� Summen af stat ogregioner giver ikke 16 mio� jf� tabel 1�2� Mere præcise data er ikke offentligt tilgængelige i Danmarks Statistik�Danmarks Statistik (2010): Byggeri og boligforhold�

HVIDBOG OM RENOVERING

2 VEDLIGEHOLDELSE OG STØRRERENOVERINGSPROjEKTERFokus i dette kapitel er på den løbende (almindelige) vedligeholdelse, renovering ogfremtidssikring af bygninger, mens vi i det efterfølgende kapitel 3 ser nærmere pårenoveringer med henblik på at forbedre den energimæssige standard.Vi indleder dette kapitel med et overordnet billede af omfanget af renovering i dag ogde økonomiske incitamenter til at renovere. Herefter beskrives renoveringsindsatsenfor forskellige bygningstyper, og der afsluttes med en oversigt over potentialet foryderligere renovering i form af beregninger af efterslæb.Endelig beskrives de udfordringer og rammebetingelser, der har betydning for renove-ring samt de foreslåede løsninger til at forbedre indsatsen.

2�1 SAMMENFATNINGBygningsejere har en interesse i, at bygninger renoveres, fordi bygninger udgør etvæsentligt aktiv, der skal vedligeholdes for at bevare sin værdi og give et afkast. Forsamfundet som helhed er det væsentligt, at der ikke opbygges en ”vedligeholdelses-gæld” i den eksisterende bygningsmasse, som kan vokse sig så stor, at det medførerstore omkostninger for nuværende eller fremtidige bygningsejere at opretholde en til-strækkelig standard. Dertil kommer, at det ofte vil være dyrere at udskyde den løbendeforebyggende renovering og vedligeholdelse, da skader på bygningsdele kan udvikle sigog medføre en langt dyrere genopretning senere.Der blev i 2010 brugt 87,5 mia. kr. på hovedreparation samt reparation og vedlige-holdelse af boliger og bygninger i det professionelle byggeri (inkl. materialer købt afprivate).29Yderligere estimeres det, at der udføres for 50 mia. kr. renovering primært iboliger gennem gør-det-selv eller sort arbejde.30Bygninger har en meget lang levetid, så længe de vedligeholdes og renoveres, så defølger tidens standard. I praksis kan de løbende drifts- og renoveringsomkostninger dogoverstige prisen for at rive ned og bygge nyt. Omvendt kan nedrivning give problemermed bortskaffelse af byggeaffald. I de første år af en bygnings levetid er behovet forvedligeholdelse minimalt. Derefter stiger behovet gradvis i de følgende 20-30 år.Renoveringsindsatsen og vedligeholdelse udgjorde i gennemsnit 69 kr. pr. m2 på tværs afalle ikke-offentlige ejendomme i 2005.31

293031

Dansk Byggeri (2011): Konjunkturanalyse, februar 2011� Tallet er skønnet baseret på kendskab af 1�-3� kvartal�Bolig- og Erhvervsministeriet (2000) og estimering af Dansk Byggeri�IPD Dansk Ejendomsindeks, baseret på stikprøve med 1000 ejendomme i 2005�

HVIDBOG OM RENOVERING

Behovet for en hovedreparation og/eller boligforbedringer afhænger dels af den løbendevedligeholdelse – og dels af standardudviklingen i nybyggeriet. Nybyggeriets højerestandard indvirker på behovet for renovering i form af stigende forventninger/efter-spørgsel til funktioner m.m. i det eksisterende byggeri. Ligeledes spiller udviklingen iboligpriser/bygningspriser og brugerbehov ind på, hvor meget der renoveres.

Renoveringsefterslæbanalyser af renoveringspotentiale eller renoveringsefterslæb i forskellige bygningskate-gorier giver en oversigt over forskellige typer renoveringstiltag, som er nødvendige forat forhindre et accelererende forfald – eller som på anden vis er ønskelige. Renoverings-potentiale og -efterslæb er dog ikke en fast defineret størrelse, fordi det afhænger afforhold som den tillagte nytteværdi for brugerne, fremtidens energipriser og konjunktu-rerne. I princippet burde markedet i økonomisk forstand selv finde det rette renove-ringsniveau. En række forhold, såsom manglende indsigt i de langsigtede konsekvenserved at udskyde renovering, særlige mekanismer for offentlige beslutningstagere ellermodsatrettede interesser mellem ejer og lejere, gør at der kan opbygges et uhensigts-mæssigt efterslæb. af denne grund refereres en række undersøgelser af efterslæb, hvisresultater kan ses som indikative for renoveringspotentialet.Overordnet set har BaT-kartellet beregnet et samlet renoveringsefterslæb for bygnings-massen på 181 mia. kr. i 2004.32For de forskellige bygningsejere gælder:• For dekommunale bygningerhar COWI for KL og Dansk Byggeri beregnet efterslæbettil 4,4-25 mia. i 2011-12.33• Danske Regioner opgjorde behovet for reinvesteringer iregionernes bygningerpåsundheds- og psykiatriområdet til 12,5 mia. kr. for perioden 2008-2017.34Efter-følgende anbefalede regeringens ekspertudvalg disponering af kvalitetsmidler tiludbygninger, ombygninger og moderniseringer for 16,4 mia. kr. (vores udvalg ogsummering).35• Rigsrevisionen har vurderet et vedligeholdelsesefterslæb påstatens bygningertil 3,1mia. kr. (2004-priser).36• Dansk Bygningsarv vurderer, at der alene forfredededanske herregårdsbygninger eret vedligeholdelsesefterslæb på ca. 1,5 mia. kr.37• Der er ikke fundet opgørelser over efterslæb forerhvervsejendomme.Renovering aferhvervsejendomme må antages at være styret af den udprægede konkurrence påudlejningsmarkedet. Dårlig likviditet hos bygningsejere eller modstridende interesseri eksempelvis energirenovering hos ejere og lejere kan dog føre til uhensigtsmæssigeefterslæb.

3233

34353637

BAT-kartellet (2004): Det syge hus� En analyse af vedligeholdelsesefterslæbet i bygge- og anlægssektoren�Dansk Byggeri (2010): Konsekvensanalyse af kommunalt bygningsvedligehold; COWI (2009): Analyse af kommunernesvedligeholdelsesefterslæb� Analyserapport nr� 1�; Dansk Byggeri (2008): Analyse af vedligeholdelsesefterslæbet iDanmark, analyserapportDanske Regioner (2007): Investeringer i fremtidens sundhedsvæsen�Regeringens ekspertpanel vedr� sygehusinvesteringer (2008 og 2010): Regionernes investerings- og sygehusplaner -screening og vurdering I og II�Rigsrevisionen (2005): Beretning til statsrevisorerne om vedligeholdelse af statens bygninger�www�realdaniadebat�dk/landbrugsforum/pages/Kulturarvmedpotentiale�aspx

HVIDBOG OM RENOVERING

• En SBi-undersøgelse38blandtudlejerneviser, at den private udlejningssektors vedli-geholdelsesproblemer er blevet væsentligt formindskede i de senere år. Ejerne af 58%af ejendommene angiver, at der ikke er noget særligt behov for vedligeholdelse ogopretning, mens kun 4% af ejendommene har et stort behov.• Landsbyggefonden støtter årligt dealmene boligbyggeriermed 2,4 mia. kr. i forbin-delse med renovering. I den almene sektor er renoveringsbehovet normalt korreleretmed en bygnings alder – dog med undtagelse af store dele af det industrialiseredebyggeri i 1960’erne og 70’erne, hvor der er allerede er gennemført mange renove-ringer. I en økonomisk analyse fra Landsbyggefonden i 200639vurderes investerings-behovet i renovering over 20 år fra 2006 at være 163 mia. kr. i 2006-priser. Det svarertil 8,1 mia. kr. om året eller 15.000 kr. pr. bolig pr. år.• I Projekt Renovering fra 1998 blev der gennemført et studie af de 450.000 parcelhuseopført fra 1960-79. Her blev anslået et samlet vedligeholdelsesefterslæb eksklusivenergiinvesteringspotentiale på 10 mia. kr. (1998-priser) alene for de ca. 38% af par-celhusene, der er opført fra 1960-79. Et tal der af BaT-kartellet i 2004 blev opskrevettil 23 mia. kr. for hele ejerboligsektoren.• Der findes ingen særlige opgørelser over vedligeholdelse forejerlejligheder.• Forandelslejlighederkonstaterer BaT-kartellet, at årlig vedligeholdelse 882,5 mio. kr.(2003-priser) er ca. 1 mia. kr. for lidt ift. et rimeligt gennemsnittet på 100-120 kr. pr. m2.40Uanset opgørelsesmetoder og forudsætningerne for de enkelte studier er der tale ommeget store beløb, og efterslæbet kan blive endnu dyrere at hente ind, hvis bygnings-dele får lov til helt at forfalde og skal skiftes ud. Det viser beregninger fra ByggepolitiskTaskforce41og Dansk Byggeri.42

Eksempler på foreslåede løsningerI forskellige publikationer nævnes en række forhold, der kan forbedre vilkårene forrenovering i Danmark i form af bedre beslutningsgrundlag for bygherrer og bedrearbejdsbetingelser for entreprenører og andre parter på renoveringsområdet. Fx kander opstilles en vejledende grænse mellem renoveringer og nedrivninger, eller der kanarbejdes med bygningskulturelle kriterier for renovering for at bevare og/eller udvikleen bygnings specifikke arkitektoniske udformning samt dens kulturelle og æstetiskeværdi. Det kan også være bedre benchmarking-muligheder, hvor der mere systematiskindsamles og opgøres måltal for bygningers vedligeholdelsesmæssige tilstand og even-tuelt efterslæb. Endelig kan der arbejdes med at forstærke såvel offentlige som privatebygherrers incitamenter til renovering.

3839404142

SBi (2008): Privat boligudlejning� Motiver, strategi og økonomi�Landsbyggefonden (2006): Almene boliger med fremtid�BAT-kartellet (2004): Det syge hus� En analyse af vedligeholdelsesefterslæbet i bygge- og anlægssektoren�Byggepolitisk Taskforce (2000): Byggeriets fremtid – Fra tradition til innovation�www�danskbyggeri�dk/presse+-c12-+politik/presse+-c12-+politik/nyheder/nyhedsarkiv/nyhedsvisning?docid=16997

HVIDBOG OM RENOVERING

2�2 HVAD ER DE ØKONOMISKE INCITAMENTER TIL ATRENOVERE?Hvorfor er det overhovedet attraktivt for bygningsejere og samfundet som helhed, atbygninger renoveres? Det korte svar er, at bygninger udgør et væsentligt aktiv – etkapitalapparat – der skal vedligeholdes for at bevare sin værdi og give et afkast i formaf en løbende anvendelsesmulighed eller videreudlejning af bygningsarealet. For sam-fundet som helhed er det væsentligt, at der ikke opbygges en ”vedligeholdelsesgæld”i den eksisterende bygningsmasse, som kan vokse sig så stor, at det medfører storeomkostninger for nuværende eller fremtidige bygningsejere at opretholde en tilstræk-kelig standard. Også for at kunne opfylde eventuelle panthæftelser i ejendomme, erdet vigtigt at bevare en værdi, der modsvarer dette. Dertil kommer, at det ofte vil væredyrere at udskyde den løbende forebyggende renovering og vedligeholdelse, da skaderpå bygningsdele kan udvikle sig og medføre en langt dyrere genopretning senere.Økonomisk består bygningsbestanden – ligesom andre kapitalgoder – af en værdikæde,der gennem produktion, drift og vedligeholdelse skal sikre en løbende produktion afværdier. Her er renovering nøglen til at kunne fastholde bygningen som et aktiv, derkan producere ”lejeværdi” og udgøre en værdi, der kan belånes eller ultimativt sælges.De økonomiske motiver til renoveringstiltag (at fastholde eller forøge en alleredeforetaget investering) kan kombineres med, at renoveringer indfrier kombineredebrugerønsker om:1. Tidssvarende komfort (installationer, indeklima osv.).2. Forøgelse af bygningens energimæssige ydeevne (isolering, installationer og VE-anlæg).3. Øget arkitektonisk/æstetisk og brugsmæssig værdi.Bygninger kan have en meget lang levetid, så længe de vedligeholdes og renoveres, såde følger tidens standard. I praksis kan den kapitaliserede værdi af løbende drifts-omkostninger og udgifterne til opretning af efterslæb dog overstige prisen for at rivened og bygge nyt og derved opnå en periode med lavere omkostninger og måske øgetbrugsværdi. Dette kan især være relevant, hvor grundværdien er høj, og der kan opnåsen bedre udnyttelse af arealet, og hvor der ikke er særlige æstetiske forhold, der talerfor at fastholde et bestemt visuelt udtryk, som det ofte vil være tilfældet i bykernermed ældre bygninger. På den anden side kan kombinationen af nedrivning og nybyggerimedføre et bortskaffelsesproblem mht. til byggeaffald og ikke nødvendigvis være denmest bæredygtige løsning.Med nedrivningspuljen fra 2009-2012 på 250 mio. kr. bliver kommuner, primært iyderområder, støttet til opkøb af faldefærdige bygninger for enten at renovere eller rivedem ned. Her er der oftest tale om så lave grundværdier, at markedet ikke af sig selvsikrer vedligeholdelse eller udskiftning.I de første år af en bygnings levetid er behovet for vedligeholdelse minimalt. Derefterstiger behovet gradvis i de følgende 20-30 år. Hvis der ikke sker løbende vedligehol-delse, vil der opstå et vedligeholdelsesefterslæb, som vil kræve en efterfølgende større

HVIDBOG OM RENOVERING

genopretning. Ifølge IPD Dansk Ejendomsindeks udgjorde den årlige vedligeholdelse ogrenovering 69 kr. pr. m2på tværs af alle ikke offentlige ejendomme i 2005.43Boligerligger på 112 kr., mens kontor og industri udgør hhv. 50 og 29 kr.44Behovet for en hovedreparation og/eller boligforbedringer afhænger dels af den løbendevedligeholdelse – og dels af standardudviklingen i nybyggeriet. Nybyggeriets højerestandard indvirker på behovet for renovering i form af stigende forventninger/efter-spørgsel til funktioner m.m. i det eksisterende byggeri. Ligeledes spiller udviklingeni boligpriser/bygningspriser og brugerbehov ind på, hvor meget der renoveres. Ogsåmulige energibesparelser – og hvem, der kan kapitalisere af besparelsen – påvirkergraden af renovering (energirenovering beskrives nærmere i kapitel 3).Renoveringsindsatsen øges i et område, når ejendomsværdierne i området stiger – ogfalder, når ejendomsværdierne falder. I øjeblikket er der en flytning mod de størrebyer – hvilket får priserne og renoveringsomfanget til at stige. Eksempelvis forventerKøbenhavns Kommune 100.000 flere borgere frem mod 2025 svarende til en vækst på18%.45Det stigende boligbehov vil primært blive dækket ind af nybyggeri, i mindre gradaf fortætning af eksisterende byggeri (fx via tagboliger).

2�3 ANALYSER AF RENOVERINGSPOTENTIALET IFORSKELLIGE BYGNINGSKATEGORIERDet samlede renoveringspotentiale består af summen af de forskellige typer renove-ringstiltag. Dette er dog langt fra er en fast defineret størrelse. En del af renoveringener nødvendig for at forhindre et accelererende forfald, mens andre dele kan betegnessom ønskelige. Forskellige interessenter har forskellige måder at definere potentialer på.Overordnet kan man skelne mellem i hvert fald tre slags potentialekriterier:1. Et teknisk/fysisk potentiale (fx baseret på standardiserede levetider m.m.)2. Et behovsstyret potentiale (fx baseret på demografiske forhold – hvilket var tilfældeti efterkrigstidens analyser af de fremtidige boligbehov – og helt frem til Ølgaard-udvalgets prognose i 1989 eller ændringer i livsstil)3. Et markedsbestemt potentiale (hvor udviklingen i priser og købekraft er det heltcentrale)Potentialet er således en elastisk størrelse, der afhænger af en række forhold, herunderudviklingen i nybyggeriet og dettes standard, den økonomiske udvikling, boligefter-spørgslen i de pågældende områder osv.

Dækker kategorierne ”løbende vedligeholdelse” og ”planlagt vedligeholdelse og indretning” for markedsejendomme�Planlagt vedligeholdelse og indretning omfatter renovering i form af forebyggende, afhj i 2005orde vedligeholdelseeindsatser�45�000 boliger)urfølsommeenfindes i de anvendte kilder�ælpende og kvalitetsløftende indsatser� (IPD DanskEjendomsindeks, baseret på stikprøve med 1000 ejendomme i 2005)�Antages samme niveau at gælde for hele bygningsmassen, bliver de årlige renoveringsomkostninger 716 mio� m2*69 kr�/m2� = 49,4 mia� kr� – altså et tilsvarende beløb, selvom der i denne simple beregning ikke tages højde for denforskellige bygningssammensætning�Københavns Kommune (2011): Befolkningsfremskrivning for København 2012-2026�

HVIDBOG OM RENOVERING

Traditionelle analyser af boligbestanden og dens renoveringspotentialer har alene væretopgørelser over installationsmæssige mangler, især WC og bad. Derudover indeholder BBRdata om varmeformer, tag- og facadematerialer m.m. samt størrelse, anvendelse m.m.Medmindre en bygning bevidst ikke vedligeholdes med henblik på nedrivning, kanmanglende vedligeholdelse være dyrt i længden. Byggepolitisk Taskforce henviser tilen undersøgelsesrapport fra By- og Boligministeriet 1999, der viser, at de skader, somer dyrest at udbedre, først og fremmest er skader, som har været synlige i lang tid,men har fået lov til at udvikle sig til alvorlige skader på grund af manglende vedlige-holdelse.46Dansk Byggeri vurderer, at det er 30% dyrere at genoprette bygninger fremfor at vedligeholde løbende.47Cowi har for Dansk Byggeri foretaget en beregning ogkonkluderer, at de samlede omkostninger ved løbende og forebyggende vedligeholdelse,set over en 40-årig periode, er væsentligt lavere end ved alene at udføre genoprettendevedligeholdelse.48Omfanget af gør-det-selv og sort arbejde indikerer, at der er en omfattende efterspørgselefter bygningsreparation og vedligehold, som ikke tilfredsstilles på det hvide marked.49Men da boligejerne tit har købt boligen med henblik på øget markeds- og brugsværdigennem eget eller sort arbejde, vil dette potentiale ikke umiddelbart kunne indfrisunder gældende skatteforhold og tilskud.BaT-kartellet anslog i 2004 renoveringsefterslæbet for bygningsmassen med udgangs-punkt i eksisterende undersøgelser til at være 180,9 mia. kr.50Både Dansk Byggeri ogKL har med COWI som rådgiver gennemført analyser af efterslæbet, særligt for offentligebygninger, hvor bygningsejere er interviewet om deres vurdering af renoveringsbehovet.Denne slags analyser beror naturligvis på den generelle usikkerhed, at det er svært atfastslå det optimale renoveringsniveau, ligesom det kan skifte med konjunkturer vari-erende brugerbehov. Man kan hævde, at markedet selv vil finde den optimale balancefor renovering, men omvendt kan der opstå ”markedsfejl” fx som følge af manglendeindsigt i de økonomiske konsekvenser ved at udskyde renovering, at valgte politikerehar en kort tidshorisont, eller at dårlig likviditet hos bygningens driftsherre medførerdyr udskydelse af vedligehold og renovering.Ligeledes bør man ved undersøgelser af efterslæb have for øje, at analysens afsenderkan have en interesse i at understrege behovet for renovering. alligevel er det voresvurdering, at denne slags analyser er relevante og brugbare til at drøfte omfanget afrenovering ud fra såvel den enkelte ejers som et samfundsperspektiv.I det følgende ser vi nærmere på renoveringers omfang og potentiale i forskelligebygningstyper.

4647484950

Byggepolitisk Taskforce (2000): Byggeriets fremtid – Fra tradition til innovation�www�danskbyggeri�dk/presse+-c12-+politik/presse+-c12-+politik/nyheder/nyhedsarkiv/nyhedsvisning?docid=16997Dansk Byggeri (2008): Værditabsmodel – Bygningsvedligeholdelse� Case�Byggepolitisk Taskforce (2000): Byggeriets fremtid – Fra tradition til innovation�BAT-kartellet (2004): Det syge hus� En analyse af vedligeholdelsesefterslæbet i bygge- og anlægssektoren�

HVIDBOG OM RENOVERING

2�3�1 KOMMUNALE BYGNINGERI 2008 undersøgte Slots- og Ejendomsstyrelsen tilstanden i kommunale og regionalebygninger. Undersøgelsen var baseret på de bygningsansvarliges egne vurderinger afbygninger ud fra en stikprøve på 295 ejendomme i 7 kommuner og 12 ejendomme ién region. Tilstandsniveauet blev vurderet til mellem 50 og 70 på en skala fra 0 til100 – det vil sige middel – men med den tekniske tilstand på et lidt lavere niveau,hvilket skyldes, at de tekniske installationer vurderes lavt.51I samme undersøgelse blevudgifterne til hhv. udvendig og indvendig vedligeholdelse anslået til at udgøre ca. 1,62og 1 mia. kr., og kommunerne anbefales at opgøre gennemsnitlige priser for drift- ogvedligeholdelse pr. kvadratmeter for at kunne følge udviklingen og agere som profes-sionelle ejendomsadministratorer af deres ejendomme til en samlet værdi af 190 mia. kr.I 2005 og igen i 2008 har COWI for Dansk Byggeri lavet en undersøgelse af renoverings-efterslæbet i den kommunale bygningsmasse baseret på en spørgeskemaundersøgelsemed en stikprøve af kommuner. COWI definerer efterslæbet som forskellen mellem detafsatte budget og det vurderede vedligeholdelses- og genoprettelsesbehov som vurderetaf bygningsejerne. Undersøgelsen fandt, at der i 2009 ville være et efterslæb på 8 mia.kr. i kommuner – et efterslæb, der blev fremskrevet til 11,1 mia. kr. med udgangen af2011 med fastholdelse af samme renoveringsomfang.52Året efter lavede COWI en lig-nende undersøgelse for KL, der fandt, at det samlede registrerede vedligeholdelsesbehovi 2009 er på ca. 7,5 mia. kr. og et ophobet efterslæb på 4,4 mia. kr. i 2012.53I 2008 var det samlede opretningsbehov i kommunerne ifølge den første undersøgelsepå 13,2 mia. kr., men der var imidlertid kun budgetmæssigt afsat ca. 2,6 mia. kr. tilløbende vedligehold og opretning af de kommunale ejendomme. Renoveringsbehovetfordelt på forskellige bygningsformål følger nogenlunde arealernes relative omfang.Således udgør folkeskoler 37% af vedligeholdelsesbehovet, mens øvrige bygninger (bebo-elsesejendomme, vand- og varmeværker, garageanlæg o.l.) udgør 25%. Idrætsbygningerudgør 16%, mens 8% er på daginstitutioner, 7% på plejehjem, 4% på administrations-ejendomme (overvejende rådhuse) og 3% på kulturelle bygninger. Det gennemsnitligevedligeholdsbehov inkl. opretning pr. m2er 102 kr.Begge analyser konkluderer – på trods af en stor forskel i vurderingen af efterslæbetsstørrelse – at kommunernes fokus på at reducere efterslæbet har båret frugt. Budget-terne til vedligehold er steget siden 2005, flere kommuner oplyser, at de har afsat størrepuljer til genopretning, som finansieres via anlægsbudgetter, og der er efterslæbetbegyndt at falde. Desuden er vedligeholdelsesbehovet inkl. opretning i kr. pr. m2faldetfra 112 kr. i gennemsnit i 2005 til 102 kr. i 2008.I 2010 undersøgte Rambøll samme spørgsmål om kommunernes vedligeholdelsesefter-slæb for Dansk Byggeri. Rambøll vurderer, at et byggeteknisk tilfredsstillende niveau

515253

Danske Regioner m�fl� (2008): Ejendomsadministration i kommuner og regioner� Bedre rammer for velfærd�Dansk Byggeri (2008): Analyse af vedligeholdelsesefterslæbet i Danmark, analyserapport; Dansk Byggeri (2005):Analyserapport af vedligeholdsefterslæbet i Danmark�COWI (2009): Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb� Analyserapport nr� 1�

HVIDBOG OM RENOVERING

i de kommunale bygninger kræver, at de årlige vedligeholdelsesudgifter stiger fra denuværende 2,6 til 3,4 mia. kr. Kommunerne skal endvidere foretage investeringer iomegnen af 22-25 mia. kr. til genoprettende renovering. I rapporten argumenteres for,at investeringen i renovering vil være en god forretning for kommunerne, da kommu-nerne i dag taber store summer i form af tab i den kommunale bygningsmasse som følgeaf det nuværende vedligeholdelsesniveau.54

2�3�2 REGIONERRegionernes driftsmæssige udgifter til entreprenør- og håndværkerydelser var i 20101,1 mia. kr., mens de anlægsmæssige udgifter var på 1,5 mia. kr.55Som nævnt ovenforer tilstandsniveauet i de regionale ejendomme ifølge Slots- og Ejendomsstyrelsen vur-deret til mellem 50 og 70 på en skala fra 0 til 100.56For Sundhedsområdet og psykiatriopgør Danske Regioner behovet for reinvesteringer i bygninger for at opnå en funktion,der svarer til de nutidige behov til indretning til 12,5 mia. kr. for perioden 2008-2017.57Regeringen afsatte som led i kvalitetsreformen 25 mia. kr. i en kvalitetsfond til inve-steringer i en ny og forbedret sygehusstruktur i perioden 2009 til 2018, som bidrag udover regionernes almindelige anlægsrammer. Heri indgår både nybyggeri og renovering.Et ekspertpanel nedsat af regeringen (Juhl-udvalget)58afgav deres anbefalinger til opfø-relse af nye sygehuse og ombygning af eksisterende, og der er efterfølgende indgået enaftale om den endelige udmøntning. I forhold til renovering kan følgende anbefalingerfra ekspertpanelet til udbygninger, ombygninger og moderniseringer nævnes – der i altsummerer til 16,4 mia. kr., men altså ikke udelukkende er renovering:• aabenraa Sygehus (udbygning): 1,2 mia. kr.• Køge Sygehus (væsentlig udbygning) 4 mia. kr.• Bispebjerg Hospital (udbygning og modernisering) 2,9 mia. kr.• Regionshospitalet Viborg (udbygning) 1,2 mia. kr.• Kolding Sygehuse (udbygning og modernisering) 0,9 mia. kr.• Rigshospitalet (udbygning og modernisering) 1,8 mia. kr.• Herlev Hospital (udbygning og modernisering) 2,3 mia. kr.• Hvidovre Hospital (udbygning og modernisering) 1,5 mia. kr.• Sct. Hans Hospital (psykiatri, tilbygning) 0,6 mia. kr.Der er ikke fundet oplysninger om de øvrige – men væsentligt mindre – regionale områdersom døgnpleje og administration m.v.

5455565758

Dansk Byggeri (2010): Konsekvensanalyse af kommunalt bygningsvedligehold�Danmarks Statistik: Regionernes regnskaber 2010 (REGR11)�Danske Regioner m�fl� (2008): Ejendomsadministration i kommuner og regioner� Bedre rammer for velfærd�Danske Regioner (2007): Investeringer i fremtidens sundhedsvæsen�Regeringens ekspertpanel vedr� sygehusinvesteringer (2008 og 2010): Regionernes investerings- og sygehusplaner -screening og vurdering I og II�

HVIDBOG OM RENOVERING

2�3�3 STATSLIGE BYGNINGERRigsrevisionen undersøgte i 2005 lovgrundlaget for vedligeholdelse af statens bygningerog bevillingsbestemmelser. Herunder blev det også vurderet, om bygningernes vedlige-holdelsesstand opretholdes. Undersøgelsen omfattede 72% af de statslige bygninger.59Rigsrevisionen konkluderer, at institutionerne i varierende grad sikrer, at bygningernesvedligeholdelsesstand opretholdes, og at to af de undersøgte institutioner har et stortvedligeholdelsesefterslæb. Det gælder Forsvaret, der ikke har overblik over de enkeltebygningers vedligeholdelsesbehov eller omkostninger hertil – eller over bygningernesom helhed. Rigsrevisionen anbefaler, at vedligeholdelse neddrosles på bygninger, derikke på længere sigt skal anvendes af Forsvaret. Vedligeholdelsesefterslæb på Forsvaretsbygninger skønnes til at 1,5 mia. kr. i 2004. Efterslæbet forventes dog reduceret med0,2 mia. kr. som følge af afhændelser.Kriminalforsorgen har et tilfredsstillende beslutningsgrundlag for bygningsvedligehol-delsen og gennemfører løbende de anbefalede vedligeholdelsesarbejder med højeste prio-ritet. Til gengæld varierer bygningernes vedligeholdelsesstand fra god til utilstrækkelig.Efterslæbet udgør således 1,6 mia. kr. i 2005.60Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger og Slots- og Ejendomsstyrelsen gennem-fører ifølge Rigsrevisionen den fornødne vedligeholdelse og oparbejder ikke et efterslæb.Det samlede vedligeholdelsesefterslæb på statens bygninger er således på 3,1 mia. kr.(2004-priser). Et efterslæb, der ikke fremgår af de løbende udarbejdede omkostnings-baserede regnskaber, hvor bygninger afskrives over 50 år uanset vedligeholdelsesstand.

2�3�4 FREDEDE EjENDOMMEDanmarks 9.700 fredede og 375.000 bevaringsværdige bygninger er omfattet af enrække direkte og indirekte støtteordninger, der kan anvendes til at finansiere løbendevedligeholdelse og større renoveringsarbejder. Formålet er at kompensere ejerne for demerudgifter og begrænsninger, som en bygningsfredning eller status som bevarings-værdig bygning medfører.Støtteordningerne indebærer tilskud fra puljen på Kulturarvsstyrelsens årlige bevillingpå 33,3 mio. kr., skattemæssigt vedligeholdelsesfradrag og mulighed for fritagelse afgrundskyld.Dansk Bygningsarv vurderer, at der alene for fredede danske herregårdsbygninger er etvedligeholdelsesefterslæb på ca. 1,5 mia. kr.61

596061

Rigsrevisionen (2005): Beretning til statsrevisorerne om vedligeholdelse af statens bygninger�Baseret på Rigsrevisionens pristalsregulering af Kriminalforsorgens opgørelse fra 1998�www�realdaniadebat�dk/landbrugsforum/pages/Kulturarvmedpotentiale�aspx

HVIDBOG OM RENOVERING

2�3�5 ERHVERVSEjENDOMMEI IPD Dansk Ejendomsindeks opgøres omkostninger til løbende vedligeholdelse ogplanlagt vedligeholdelse og indretning baseret en undersøgelse blandt ejendomsejere.Sidstnævnte kategori omfatter også renovering, der opretholder eller løfter kvaliteten.I 2005 var de samlede udgifter pr. m2til disse to poster 78 kr. for butikker, 50 kr. forkontor og 29 kr. for industri. Der foreligger ingen opgørelser over et eventuelt efterslæbfor erhvervsejendomme. Renovering af erhvervsejendomme må antages at være styret afden udprægede konkurrence på udlejningsmarkedet. Dårlig likviditet hos bygningsejereeller modstridende interesser i eksempelvis energirenovering hos ejere og lejere kan dogføre til uhensigtsmæssige efterslæb.

2�3�6 DEN PRIVATE UDLEjNINGSSEKTORVedligeholdelses- og opretningsudgifterne i den private udlejningssektor er på i gen-nemsnit 222 kr. pr år pr m2, men der er stor variation. Fx bruger de professionelleudlejningsselskaber 293 kr., små investorer 80 kr. og brugere 45 kr. Det er også de småinvestorer, der er bedst til at skabe et afkast af ejendommene.62Disse tal understøttes afen undersøgelse fra BaT-kartellet, hvor Codan Ejendomme og Dan-Ejendomme vurderer,at en typisk ældre ejendom med omkostningsbestemt husleje opererer med et nøgletalfor henlæggelser til løbende vedligeholdelse på 100-120 kr. pr. m2pr. år.En SBi-undersøgelse63blandt udlejerne viser, at den private udlejningssektors vedlige-holdelsesproblemer er blevet væsentligt formindskede i de senere år. Ejerne af 58% afejendommene angiver, at der ikke er noget særligt behov for vedligeholdelse og opret-ning. 42% angiver, at der i en eller anden udstrækning er et vedligeholdelsesbehov. I4% af ejendommene angives et stort behov. Interessant nok er det især ejendommene ide mindre byer og i de uregulerede områder, der de bedst vedligeholdte. Ejendomme fra1960-70 har i særlig grad et vedligeholdelsesbehov. Generelt har mindre og mellemstoreejendomme de største vedligeholdelsesbehov. Tilsvarende er der i hver tredje ejendombehov for bygningsforbedringer.

2�3�7 DEN ALMENE BOLIGSEKTORFor de almene boliger gælder, at vedligeholdelse og renovering til nye standarder kanmedvirke til at bevare boligerne som attraktive og derved minimere en ghettoisering afde almene boligområder. Dermed kan man argumentere for, at den løbende renoveringbør være mere ambitiøs end blot at modvirke det løbende forfald.Landsbyggefonden støtter renoveringer for 2,4 mia. kr. årligt i de almene boligområders540.000 udlejningsboliger gennem støttede lån. I 2010 gav Landsbyggefonden tilsagntil 54 nye projekter med i alt 11.273 boliger. Ved udgangen af 2010 var der ca. 400 støt-teberettige sager, der afventer behandling svarende til 73.000 boliger og 17,4 mia. kr.

6263

SBi (2008): Privat boligudlejning� Motiver, strategi og økonomi�SBi (2008): Privat boligudlejning� Motiver, strategi og økonomi�

HVIDBOG OM RENOVERING

SBi gennemgik i 2008 for Landsbyggefonden 10 bebyggelser, der blev evalueret ihenholdsvis 2004 (før renovering) og i 2007 (efter renovering). Undersøgelsen viste, atmens renoveringsbehovet normalt korrelerer med en bygnings alder, er der undtagelser.Det var især tilfældet med store dele af det industrialiserede byggeri i 1960’erne og70’erne, hvor der blev begået en række udviklingsfejl. Det gælder fx flade tage. Under-søgelsen viste videre, at nogle tidligere renoveringer har været forfejlede. Det skyldes,at man har sparet på materialer og ikke tænkt på trivsel og æstetik, der er vigtig forat opretholde de almene bebyggelser som attraktive. Ellers skal renoveringen gentagesallerede efter 10-15 år, hvilket er alt for dyrt.64Et nyrenoveret og/eller godt vedligeholdt alment boligbyggeri passes bedre på af bebo-erne, hvorimod forfald fører til det modsatte. SBi anbefaler derfor, at der også afsættesmidler til løbende vedligeholdelse mellem de større renoveringer for på den måde atpleje investeringen i bygningen gennem beboernes engagement og deres deltagelse irenholdelsen af bebyggelsen.I en økonomisk analyse fra Landsbyggefonden i 2006 vurderes renoveringsbehovetat være stigende i løbet af 00’erne. Det skyldes prisstigninger på 19% i byggeriet fra2001-2006, der udhuler budgetterne samt en øget social opsplitning, som aktivt børmodvirkes.65analysen påpeger også behovet for helhedsorienterede løsninger med fokuspå boligens kvalitet, områdets image, fællesfaciliteter, tilgængelighed, omlægning tilstørre familieboliger og nye krav til energibesparende foranstaltninger. Investerings-behovet over 20 år fra 2006 opgøres dermed til 163 mia. kr. i 2006-priser – svarendetil 15.000 kr. pr. bolig pr. år. Heraf går knap halvdelen (48%) af investeringen til dentredjedel af de almene boliger, der er opført før 1959.

2�3�8 PARCELHUSEI Projekt Renovering fra 1998 blev der gennemført et studie af de 450.000 parcelhuseopført fra 1960-79.66Her blev der fundet et efterslæb på 8 mia. kr. til reparation ogvedligehold. Dertil vil det være relevant at foretage bygningsforbedringer svarende tilnye ejeres behov for yderligere 2 mia. kr. Yderligere kommer energimæssige forbed-ringer, hvor de første erfaringer fra energimærkning af huse peger på investeringer for14 mia. Det giver et samlet vedligeholdelsesefterslæb eksklusiv energiinvesteringspoten-tiale på 10 mia. kr. (1998-priser) alene for de ca. 38% af parcelhusene, der er opført iperioden 1960-79.67Der er ikke gennemført systematiske analyser af renovering af ejerboliger siden dettestudie. Dansk Byggeri vurderer, at værdistigninger og deraf følgende friværdi har højnetomfanget af renoveringer i ejerboligerne op igennem 00’erne, men at vurderingen stadig

64656667

SBi (2008): Renovering af almene bebyggelser 2004 – 2007�Landsbyggefonden (2006): Almene boliger med fremtid� Publikationen indeholder en økonomisk analyse, der er enopdatering af en større scenarieundersøgelse fra 2001�Boligministeriet (1998): Projekt Renovering� Parcelhuse� Markedet for renovering af den nyere del afparcelhussektoren� Byggepolitisk Taskforce (2000): Byggeriets fremtid� Fra tradition til innovation�Boligministeriet (1998): Projekt Renovering� Parcelhuse� Markedet for renovering af den nyere del afparcelhussektoren�

HVIDBOG OM RENOVERING

overordnet gælder.68Baseret på samme undersøgelse har BaT-kartellet opregnet vedlige-holdelsesefterslæbet for hele ejerboligsektoren til at være 27 mia. kr. i 2003.69

2�3�9 EjERLEjLIGHEDER OG ANDELSBOLIGERDer findes ingen særlige opgørelser over vedligeholdelse for ejerlejligheder. Erhvervs- ogByggestyrelsen fastslår, at der ikke findes tilgængelig statistik om boligernes vedlige-holdelsesmæssige standard, men en indikator herfor kan være boligernes manglendeinstallationer. Således mangler 11,4% eget bad eller adgang til badeværelse. SBi vurdererdog, at BBR er upålideligt mht. disse data, fordi mange beboere selv indlægger baduden at orientere kommunerne.For andelsboliger har andelsbolighavernes LO (aBLO) oplyst, at der gennemsnitligtbudgetteres med 5.000 kr. til udvendig vedligeholdelse. For landets ca. 186.000andelsboliger giver det et budget for udvendig løbende vedligeholdelse på 882,5 mio. kr.(2003-priser) om året. BaT-kartellet konstaterer, at dette er et mindreforbrug på ca. 1mia. kr. end gennemsnittet på 100-120 kr. pr. m2, som anses for at rimeligt vedligehol-delsesniveau, tilsiger.70Dertil kan tilføjes, at 7,7% af andelsforeningerne – heriblandt især foreninger etableretefter 2005 – har lån, der er højere end værdien af ejendommen71, hvilket gør detvanskeligt at frigøre tilstrækkelige midler til vedligeholdelse og renovering.

2�4 UDFORDRINGER OG FORESLåEDE LØSNINGERI det følgende sammenfattes kort udfordringer og rammebetingelser, som påvirkerrenovering. Herefter beskrives de eksisterende virkemidler og foreslåede løsninger ipublikationerne til at fremme vilkårene for renovering.

2�4�1 UDFORDRINGER OG RAMMEBETINGELSERForskellige rammevilkår påvirker omfanget og typen af renoveringer, der foretages.Overordnet set kan de private bygningsejere i form af boligejere, ejere af udlejnings-ejendomme og ejere af erhvervsejendomme selv bestemme omfanget af vedligeholdelseog renovering, som de ønsker at gennemføre. Det vil være op til de individuelle ejereat vurdere, om investeringen i renovering kan betale sig. Incitamentsstrukturen foroffentlige bygningsejere afhænger af politiske prioriteringer og eksisterende praksis forbudgetter for vedligehold og anlæg. Overordnet set kan de rammevilkår der påvirkeromfanget af renovering i korthed sammenfattes:• Krav i bygningsreglementer indirekte gennem nybyggeri.• Regulering af udlejningsområdet (fordeling af renoveringsomkostninger mellem ejerog lejer).

68697071

Oplyst af jonas Møller, specialkonsulent, Dansk Byggeri�BAT-kartellet (2004): Det syge hus� En analyse af vedligeholdelsesefterslæbet i bygge- og anlægssektoren�BAT-kartellet (2004): Det syge hus� En analyse af vedligeholdelsesefterslæbet i bygge- og anlægssektoren�Analyse fra Realkredit Danmark (3�7�2011): Gælden i andelsboliger er mindre end rygtet�

HVIDBOG OM RENOVERING

•••••••

Beskatning og puljer, der fremmer renovering.Konjunkturer og tilvækst i grundværdier.Stigende energipriser.Klimabevidsthed og energimærkers betydning for prisudvikling.Demografiske ændringer.Prisen for renovering (afhænger bl.a. af konjunkturer og produktivitet).Politikere og andre opinionsdanneres italesættelse af vigtigheden af renovering,herunder også kampagner.• Udbudsbetingelser for vedligehold og renovering af offentlige bygninger.• Finansieringsvilkår og renteniveau.I de følgende kapitler beskriver vi særlige rammevilkår for energirenovering (kapitel 3),produktivitet i renoveringsbranchen (kapitel 4) og produktudvikling/innovation (kapitel 5).

2�4�2 EKSISTERENDE VIRKEMIDLERFor at sikre bedst mulige vilkår for renovering eksisterer i dag en række forskelligevirkemidler. Der sondres mellem informative, normative og økonomiske virkemidler.Informative virkemidler forsøger gennem information som registre, kampagner ogbenchmarking at påvirke adfærden hos renoveringsaktørerne. Ved normative virkemidlerforstås love og regler, mens økonomiske virkemidler indebærer støtte/puljer, afgifter ogfinansieringsformer.

Informative virkemidlerDer findes en række informative virkemidler, hvor aktørerne på renoveringsområdet kanpåvirkes. Det gælder byggeforskning fra forskningsinstitutioner, analyser fra interes-senter, viden samlet hos videncentre og registre/statistikker, fx:Forskningsinstitutioner / videncentre:• Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)/aalborg Universitet• DTU BYG• Teknologisk Institut• Center for Facilities Management (CFM), DTU• Boliusinteressenter (et lille udvalg):• BL − Danmarks almene Boliger• Bygherreforeningen• Dansk Ejendomsmæglerforening• Dansk Facilities Management netværk• Ejendomsforeningen Danmark• Grundejernes Investeringsfond (GI)• Landsbyggefonden• Realdania• Finansierings- og pengeinstitutter• Diverse rådgivere

HVIDBOG OM RENOVERING

statistik og registre:• Danmarks Statistik• BBR• IPD Dansk Ejendomsindeksbyggematerialeleverandører fx:• Danfoss• Grundfos• Rockwool• Velux

Normative virkemidlerGennem forskellige normative virkemidler kan myndighederne sikre bestemte forholdfor renovering, fx at energiforbedringer skal indgå i større renoveringsprojekter:• Byggeloven, herunder bygningsreglementet• Planloven• Regler om huslejeforhøjelser ved renovering• Tilstandsrapporter i forbindelse med ejerskifte i parcelhuse• Energimærker• Det offentlige budget- og bevillingssystem kan pålægge forskelligt omfang af renovering• Realkreditlovgivningen• Lejelovgivningens bestemmelser om omkostningsbestemt leje, hensættelser m.m.

Økonomiske virkemidlerGennem følgende økonomiske virkemidler kan omfanget af renovering påvirkes:den private udlejningssektor• Lejelovgivningens bestemmelser om omkostningsbestemt leje, hensættelser m.m.• GI som finansieringskilde.• BvB’s (Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse) virkemåde ift. offentligbyfornyelse.• Forsikringsdækkede skader.• Den offentligt støttede byfornyelse (som især er/har været rettet mod denne del afboligbestanden). Indsatsen har historisk udviklet sig fra rivende saneringer til denbredere og mere helhedsorienterede byfornyelse.den almene boligsektor• Landsbyggefonden som finansieringskilde.• Forsikringsdækkede skader, herunder bidrag fra Byggeskadefonden.• Boligaftalen i forbindelse med finansloven for 2011 (der afsattes 15 mia. kr. fra Landsbygge-fonden til renovering frem til 2016 udover de 5 mia. kr., der i forvejen var afsat til 2011 og2012 – samt 2 mia. kr. til en øget boligsocial indsats, 900 mio. kr. til infrastruktur mellemalmene boligområder og omkringliggende byområder samt 500 mio. kr. til nedrivninger).• Gældende udbudsformer for støttet boligbyggeri.

HVIDBOG OM RENOVERING

Parcelhuse• Individuelle tilskud (10.000 kr. tilskud i 1980’erne og renoveringspuljen i 2008, Bolig-Jobplan i 2011).• Friværdier og belåningsmuligheder.• Selv- og medbyg (”selvgjort er velgjort”).• Leasing af bygningskomponenter (fx leasing af gasfyr fra energiselskab).• Forsikringsdækkede skader.• Koordinering/samling af boligejernes opgaver i større udbud.• Beskatning: Fradrag for vedligeholdelse. Kapitalgevinstbeskatning, hvor forbedringerkan fradrages mod regningsdokumentation.Ejerlejligheder og andelsboliger• Individuelle tilskud (10.000 kr. tilskud i 1980’erne og renoveringspuljen i 2008, Bolig-Jobplan i 2011)• Friværdier og belåningsmuligheder• Forsikringsdækkede skader• Foreninger som udbydere af opgaver

2�4�3 FORESLåEDE LØSNINGERHerunder fremgår en bruttoliste med forslag til, hvad der kan forbedre vilkårene forrenovering i Danmark, som er fremhævet af de forskellige aktører og i publikationer:

Opstil bygningskulturelle kriterier for renoveringOfte vil man i større renoveringsprojekter skulle vægte behovet for at bevare en byg-nings specifikke arkitektoniske udformning for at fastholde dens kulturelle og æstetiskeværdi. For at gøre beslutningsgrundlaget klart for bygherre og tage brugernes hensyni betragtning forud for renoveringen, bør der udarbejdes fælles principper for, hvadder kan accepteres af fx ændringer i facade og tag i forskellige typer af bebyggelser ogområder. Der gælder naturligvis særlige undtagelser for fredede og bevaringsværdigebygninger.

Mere effektiv vedligeholdelse af offentligt ejede bygningerI offentligt ejede bygninger bør der arbejdes for at sikre mest mulig renovering forpengene. Det kan for eksempel ske gennem:• Nye former for konkurrenceudsættelse/udlicitering.• Pulje ejendomme i store driftsenheder med selvstændig økonomi (S&E, KøbenhavnsKommune m.fl.).• Langsigtede handlingsplaner.

Bedre benchmarking-mulighederDer bør mere systematisk indsamles og opgøres måltal for bygningers vedligeholdelses-mæssige tilstand og eventuelt efterslæb. Endvidere bør der udvikles prioriteringsmeto-dikker og budgettering i relation til ønsket vedligeholdelsesstandard i bygningsporte-føljen.

HVIDBOG OM RENOVERING

Opgørelserne bør yderligere opdeles på bygningsdele, idet behovene varierer meget fra deltil del. En benchmarking på bygningsdele giver samtidig mulighed for bedre analyser afde enkelte renoveringers effekt på de samlede og langsigtede vedligeholds- og renove-ringsomkostninger.

Incitamenter til offentlig investering i renoveringDer gælder særlige problematikker for de offentlige bygningsejere:• Mange kommuner laver ikke udviklingsplaner på bygningsområdet, der tager højdefor den langsigtede bæredygtighed. Fremtidigt renoveringsbehov tænkes ikke ind inybyggeri.• Udgiftslofter, separate budgetter for anlæg og drift i kommunerne og binding med4-årige valgperioder hindrer langsigtet planlægning ud fra totaløkonomi. For mangeenkeltstående renoveringer og fokus på billigste løsning –som bliver dyrere ilængden. Udskydelse af vedligeholdelse skubber regningen, der ofte vokser.Derfor bør der for offentlige bygninger:• Udarbejdes politikker og målsætninger for renovering, der giver politikere og admini-stratorer større incitamenter til at tænke i langsigtede investeringer i renovering.• Fremmes et totaløkonomisk perspektiv, herunder livscyklusperspektiv ind i nybyggeri.Det er skatteyderne, der betaler for både anlæg og drift. Den bedste samfundsøkono-miske løsning bør vælges. Det totaløkonomiske perspektiv vil også gøre det lettere atindtænke og udføre energirenovering.

Skab bedre økonomiske incitamenterDer kan skabes bedre økonomiske incitamenter, der gør det attraktivt at renovere forejere af bygninger. Forskellige aktører har nævnt energiskatter, statsstøttede finansie-ringsmuligheder (nye lånetyper), tilskudsordninger m.m., der kan skabe grundlag forefterspørgsel. Endvidere kan regler om huslejeforhøjelser ved renovering af udlejningsbyg-geri ændres, så parterne selv kan aftale en stigning, hvis lejerne ønsker en renovering.Efterspørgsel efter renovering kan sætte gang i udvikling, satsning og markedsføring påleverandør- og rådgivningssiden. Det totaløkonomiske perspektiv skal i den forbindelsefremmes: Energirenovering medfører både besparelser og en bygning/bolig af højere værdi.

Udvalgte forslag fra renoveringsforum�dkPå siden renoveringsforum.dk er forskellige aktører på renoveringsområdet fremkommetmed løsningsforslag, der kan sætte skub i renovering. Særligt interessante forslag er:•Fysisk renovering – en arkitektonisk balancegang mellem bevaring og for-nyelse.Projektet skal diskutere balancen mellem fornyelse og forandring gennemvisuelle modeller, der kan præsenteres for forskellige brugergrupper og fagfolk, derkan opnås et mere nuanceret forhold til, hvilke bygningstyper og hvilke kvaliteter,der skal bevares, og hvilke der kan danne grundlag for fornyelse.

HVIDBOG OM RENOVERING

•Tilpasning af eksisterende boliger til fremtidens demografi.analyse af deneksisterende boligmasse med henblik på mulighederne for en tilpasning til det frem-tidige boligbehov – fysisk, herunder arkitektonisk, økonomisk og geografisk. Særligtrelevant er det øgede antal ældre.•Post Occupancy Evaluations.Indsamling af erfaringer med bygninger i brug for atudvikle en evalueringsmetode for at skabe bedre ombygninger og renoveringer. Derfindes metoder for såkaldte Post Occupancy Evaluations, men det er aldrig blevetsærlig almindeligt at vurdere bygninger i brug med henblik på at udvikle bedrenybyggeri eller bedre renoveret byggeri.•Nye funktionaliteter med renoveringen.Udvikling af løsninger for nye funk-tionaliteter til nutidens anvendelse og behov i ældre bygninger. Der er ikke megetperspektiv i blot at udskifte vinduer, varmeanlæg og tag i eksisterende bygninger,hvis der ikke samtidig ses på, om de funktioner ift. de brugergrupper, husene i sintid var bygget til, også trænger til fornyelse.

Opstil en grænse mellem renoveringer og nedrivningerEjerne kan have behov for klarhed over, hvilke renoveringer der skal igangsætteshvornår. Her kan der være behov for klarere anbefalinger, foruden kreditforeningernesrådgivning. Fx hvis grundværdien udgør over 50% af ejendomsværdien, eller hvis prisenfor renoveringsindsatsen udgør over 50% af ejendomsværdien, bør bygningen overvejesnedrevet.72I praksis vil det kræve en mægler at fastslå værdierne, da de offentligevurderinger er for upræcise. Bæredygtighed ved nedrivning og bortskaffelse, bør dogogså indgå i vurderingen.

Forslaget på en grænse på 50%/50% er oplyst som eksempel af Dansk Byggeri�39

HVIDBOG OM RENOVERING

2�5 CASES: RENOVERINGSPROjEKTERrenovering af den almene boligbebyggelse gyldenrisparken i københavnRenoveringen af boligbebyggelsen Gyldenrisparken i København er en sammen-hængende udvikling af bebyggelsens 450 boliger, bytorv og friarealer. Renoveringenrummer et nyt varieret arkitektonisk udtryk gennem facaderenovering og lejligheds-sammenlægninger. Energioptimering gennem ventilation, isolering, ny klimaskærm,energimåling og lavenergiruder. Projektet omfattede også opførelsen af et nyt pleje-center og en passivhus-daginstitution samt indretning af en eksisterende bygning tilet nyt børnehus med grøn taghave på toppen.Det samlede projekt skal være med til at forbedre områdets image og skabe forudsæt-ningerne for en mere balanceret beboersammensætning.Kilde: bo-energi.net/component/docman/doc_download/5-debatoplaeg

renovering af Fjordparken i koldingRenoveringen omfattede en ny facade, udskiftning af døre og vinduer, nyt køkken ogbad i alle lejligheder, sammenlægning af lejligheder samt nye installationer. Underhele renoveringen forblev lejlighederne beboede, hvilket har stillet krav til dialogenmed beboerne.Opgaven har ligeledes omfattet renovering af udendørs arealer, forbedrede vindklima-forhold, nye aktivitetsmuligheder, tryghed og sikkerhed, samt en tæt beboerdialogmed en række workshops.Renoveringen omfattede 311 boliger og havde et budget på ca. 140 mio. kr.Kilde: GBL gruppen for by- og landskabsplanlægning ApS. www.gbl.dk/projekter/renovering/fjordparken.aspx

HVIDBOG OM RENOVERING

3 ENERGIRENOVERINGDette kapitel behandler specifikt energirenoveringer, da klima, miljø og de stigendeenergipriser er kommet højt på dagsordenen i byggebranchen. Kapitlet starter med atgøre rede for energiforbruget i bygningsbestanden og energirenovering som begreb.En gennemgang af forskellige potentialeanalyser giver et billede af det mulige omfangaf energirenovering. Dernæst gennemgås den hidtidige indsats inden for energief-fektivisering af bygningsbestanden samt de rammevilkår og virkemidler, der er til stede.Der afsluttes med en gennemgang af de forskellige barriereanalyser, inden forskelligeløsningsforslag fra aktører i branchen fremlægges.

3�1 SAMMENFATNINGI Danmark går 43% af det samlede energiforbrug til drift og brug af bygninger i form af varmeog el.73Udviklingen i klima- og energidagsordenen med øgede energikrav i bygnings-reglementet (for nye bygninger) indebærer, at en stor del af den eksisterende bygningsbestandi sammenligning hermed er blevet relativt energimæssigt forældet over en kort årrække.Dette øger renoveringsbehovet for at gøre bygningen tidssvarende, og nedrivnings-tærsklen sænkes, da flere bygningsdele hurtigere må afskrives.SBi74har opstillet tre scenarier for, hvorledes den eksisterende bygningsmasse kan bidragetil målet om at blive et CO2-neutralt samfund i 2050. Det mest vidtrækkende scenarieresulterer i en energibesparelse på 73% i forhold til det nuværende forbrug og etmarginalt investeringsbehov på 428 mia. kr., hvis energirenoveringerne gennemføres iforbindelse med andre planlagte renoveringsarbejder.I en anden analyse fra SBi75er besparelsespotentialet og investeringsbehovet beregnetved at gennemføre energirenoveringer med en tilbagebetalingstid på 15-25 år. I dettetilfælde opnås en besparelse på 37 PJ, hvilket svarer til 23% af energibehovet til opvarm-ning og varmt vand. COWI76har gennemført en analyse for kommunale bygninger, hvorde nødvendige investeringer for at opnå en reduktion i CO2-udslippet på 20% beregnestil at være 4 mia. kr., hvilket giver en reduktion på 220.000 ton CO2. Gennemføres blotde tiltag med en tilbagebetalingstid på 0-5 år, vil der opnås en CO2-besparelse på 11,4%.For at gøre energibesparende tiltag rentable skal de som regel gennemføres i forbindelsemed, at der alligevel skal renoveres, da det i disse tilfælde ikke medfører straksafskriv-ninger af eksisterende bygningsdele, og en del omkostninger vil i forvejen være inklu-deret i opgaven (fx stillads, byggeplads, skurvogne mv.).77Udover at give besparelserpå energiregningen, vil en energirenovering være med til at fremtidssikre ejendommensværdi overfor stigende energipriser og pres fra højere standarder i nybyggeri.78

737475767778

Energistyrelsen (2009): Energistatistik 2009�SBi (2010): Danske bygningers energibehov i 2050�SBi (2009): Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri�COWI (2009): Nedbringelse af CO2–udslip fra de kommunale bygninger�DTU Byg (2008): Energibesparelser i bygninger i den offentlige sektor�Analyse af EDC Mæglerne� Se danmarkshuset�dk41

HVIDBOG OM RENOVERING

En model for at igangsætte rentable energibesparende tiltag er ESCO-samarbejder, hvorde opnåede, garanterede besparelser finansierer energirenoveringen tillagt en profit tilESCO-operatøren.79

Eksempler på foreslåede løsningerPå trods af indsatsen for at fremme energibesparelser er der barrierer til stede, somforhindrer en hurtig udbredelse. Forskellige publikationer og aktører har givet deresløsningsforslag. Eksempelvis har Teknologirådet80foreslået, at barriererne kan imøde-kommes ved blandt andet:• at opstille langsigtede mål for bygningsbestanden, der skal forpligte politisk ogfølges op med delmål og virkemidler, som differentieres ift. bygningernes ejerfor-hold, alder og funktion. Herunder en løsning af paradoksproblemet81i det privateudlejningsbyggeri.• at det offentlige i langt højere grad skal være frontløbere på området for at kick-starte markedet.• at bygningsreglementet skal skærpes, da lavenergiklasse 1 i dag passer bedre tilbedste byggeskik, og således ikke er ambitiøst nok.82• at der indføres økonomiske incitamenter, såsom beskatning af ejendomsværdi efterenergimærke og tilskud til tiltag der rækker ud over bygningsreglementets krav.• at demonstrationsprojekter, der afprøver nye koncepter i fuld skala, skal have støtte.• at økonomien gøres gennemskuelig for de energibesparende tiltag ved hjælp afindførelse af standarder for totaløkonomiske beregninger samt bedre synliggørelse afbygningernes energitilstand og energimæssige besparelsespotentiale. Og hertil kan sup-pleres, at der udvikles pakkeløsninger, som giver bygningsejeren mulighed for med énhenvendelse at få projekt, håndværkere, finansiering og garanteret energibesparelse.

3�2 ENERGIFORBRUGET I BYGNINGSBESTANDENDet totale endelige energiforbrug for Danmark var i 2007 opgjort til 670 PJ.83Figur 3.1viser, hvorledes dette fordelte sig på anvendelse. Her ses det, at bygninger tegnede sigfor 287 PJ. Dette svarer til at 43% af det samlede energiforbrug går til drift og brug afbygninger i form af varme og el.Energiforbruget i bygninger fordeler sig yderligere på el og forskellige typer af opvarm-ning, hvilket kan ses i figur 3.2. En lille del af elforbruget går også til opvarmningeller køling. Som det ses i figuren, står fjernvarme og el for langt den største andel afforsyningen af energi til bygninger.

7980818283

Elsparefonden (2009): Få energibesparelser med garanti�Teknologirådet (2008): Klimarigtigt byggeri – vi kan, hvis vi vil!Concito (2011): Grøn byfornyelse� Fra paradoks til potentiale ved energirenovering af private udlejningsejendomme�Argumentet er baseret på BR2006 og gælder i mindre grad efter BR2010 med standarder for lavenergiklasse 2015 og 2020�Ifølge Energistatistik 2009, forbruger en gennemsnitlig husholdning 75,4 Gj� Dvs� 1 Pj svarer til 13�263husholdningers årlige energiforbrug� Pj (peta joule) er en energienhed, der svarer til 1�000 Tj (tera joule) = 1 mio� Gj(giga joule) =1 mia� Mj (mega joule)�

HVIDBOG OM RENOVERING

Figur 3�1: dEt totalE EnErgiForbrug i danmark i 2007 FordElt På sEktorErFORDELING AF ENDELIGT ENERGIFORBRUG I 2007 (TJ/ÅR)800.000700.000600.000500.000

400.000300.000200.000100.0000TotalBygningerTransportIndustri

FjernvarmeElektricitetVarmepumperAffaldBiogasBiomasseSolvarmeGasKulOlie

Kilde: EA Energianalyse (2010).84

Figur 3�2: bygningEr EnErgiForbrug FordElt På EnErgiVarErENDELIGT ENERGIFORBRUG I BYGNINGER 2007 (TJ/ÅR)

Fjernvarme

Olie

Kul

GasSolvarme

Biomasse

ElektricitetKilde: EA Energianalyse (2010).

BiogasAffaldVarmepumper

EA Energianalyse (2010): Energiforbrug og besparelser i bygninger�

HVIDBOG OM RENOVERING

Klima- og energidagsordenen med øgede krav i bygningsreglementet indebærer, at bygnings-bestanden er blevet relativt energimæssigt forældet på en kort årrække, hvilket øger re-noveringsbehovet og sænker nedrivningstærsklen, jf. figur 3.3 om BR krav til bygningersenergimæssige ydeevne. Det vil sige, at der i dag er et større behov for at fremtidssikreværdien af bygningerne ved at energirenovere dem.I det følgende redegøres for, hvordan varmeforbruget fordeler sig på tab gennembygningsdele. Tallene er fra en analyse af Birch og Krogboe (alectia) fra 2004,85ogrepræsenterer den seneste analyse specifikt for energiforbruget i bygninger. Varmetabetgennem bygningsdele vil i sagens natur variere meget mellem type, alder og stand afbygningen. Følgende grafer for husholdninger og offentlige bygninger er derfor gen-nemsnitsbetragtninger.

Figur 3�3: EnErgiForbrug til rumoPVarmning Pr� arEal

de forskellige bygningsgenerationers medfødte energimæssige ydeevne (spredningen i energibehov til rumopvarmning – kWh/m2/år)Før 1900Der mangler information om perioden 1900-1960BR 61BR 77BR 82BR 85BR 95BR 07BR 10(Passivhuse)BR 15BR 20(lavenergiklasse 2015)(lavenergiklasse 2020)”0-energihuse”Plusenergihuse/aktivhuseKilde: Opgørelse udleveret af Dansk Byggeri

ca� 600

22510710183755652ca� 2830ca� 150+

Birch & Krogboe (2004): Potentialevurdering� Energibesparelser i husholdninger, erhverv og offentlig sektor�Sammenfatning af eksisterende materialer og analyser�

HVIDBOG OM RENOVERING

3�2�1 HUSHOLDNINGERFigur 3.4 er baseret på et varmeforbrug på 151,3 PJ i 2003. Til sammenligning erhusholdningernes samlede endelige energiforbrug i 2009 opgjort til 192,1 PJ86hvorafde 159,5 PJ gik til opvarmning. I 2009 udgjorde husholdningernes energiforbrug 30% afdet samlede endelige energiforbrug i Danmark.Som det ses i figur 3.4, sker det største varmetab gennem væggene og ventilationen.Ventilation dækker over både naturlig udluftning gennem utæt klimaskærm samtgennem ventilationsanlæg.

3�2�2 OFFENTLIGE BYGNINGERDet samlede varmeforbrug i den offentlige sektor udgjorde i 2003 ca. 16,2 PJ.Som i husholdninger sker det største varmetab gennem vægge samt ventilation.Figur 3�4: FordEling aF VarmEForbrugEt På tab gEnnEm bygningsdElE, husholdningEr

21%18%

Ventilation

ØvrigtVarmt brugsvandVinduer

1%8%16%11%

Gulv

25%Kilde: Birch og Krogboe (2004).

TagVæg

Figur 3�5: FordEling aF VarmEForbrugEt På tab gEnnEm bygningsdElE, oFFEntligE bygningErVarmt brugsvand

11%16%

27%

VentilationVinduer

12%

GulvTag

26%Kilde: Birch og Krogboe (2004).

Væg

Energistyrelsen (2009): Energistatistik 2009�

HVIDBOG OM RENOVERING

3�3 BEGREBET ENERGIRENOVERING AF BYGNINGEREnergirenoveringer er en speciel form for renoveringstiltag, men skal ses i snæver sam-menhæng med den generelle renoveringsindsats.Overordnet kan der skelnes mellem to kategorier af energieffektivisering af boliger:1. Energibesparelser2. Etablering af VE-anlæg (vedvarende energi-anlæg)For energibesparelsers vedkommende kan der skelnes mellem:1. Energieffektivisering af klimaskærme, som omfatter vinduer, ydervægge, tag ogfundament.2. Energieffektivisering af installationer, som blandt andet omfatter udskiftning til mereeffektive el-, varme- og ventilationsanlæg.Økonomien for klimaskærmsforbedringer er stærkt afhængig af det almindelige renoverings-behov i en bygning fx facadefornyelse, tagudskiftning eller vinduesudskiftning, menkan i en række tilfælde gennemføres uden de mere omfattende arbejder (fx indblæsningaf isolering i hulmur).Foretages energirenovering uafhængigt af almindelige renoveringsbehov, vil det medføreen straks-afskrivning af bygningsdele, der ikke er nedslidte – og dermed være ufor-holdsmæssigt dyre og sjældent være umiddelbart rentable. Denne grænse flyttes dog itakt med energiprisernes stigning.Behovet for at øge bygningers energimæssige ydeevne har flyttet grænsen mellemrenovering og nybyggeri. Landets største parcelhusproducent, Huscompagniet, oplyser,at hvert tredje hus de i dag opfører, er opført på grunde, hvor det gamle hus først skullerives ned. Det drejer sig fortrinsvis om byggeri på dyre grunde.87

3�4 ANALYSER AF BESPARELSESPOTENTIALET I DEFORSKELLIGE BYGNINGSKATEGORIERDer eksisterer adskillige analyser af energibesparelsespotentialet i danske bygninger. Jf.ovenstående definition koncentrerer disse sig om energieffektivisering af klimaskærmenog installationer. I de følgende afsnit gennemgås først metodikker til at beskriveøkonomiske besparelsespotentialer. Herefter vil det energimæssige besparelsespotentialeblive gennemgået for de forskellige bygningskategorier. Til sidst vil forskellige analyserfor rentable besparelsespotentialer blive gennemgået for de enkelte bygningskategorier.

3�4�1 METODIKKER TIL AT BESKRIVE ØKONOMISKE BESPARELSESPOTENTIALERHvorvidt et energibesparende tiltag er økonomisk rentabelt, afhænger blandt andet afden metode og de kriterier, man anvender til den økonomiske vurdering og udviklingenaf energiprisen og energirenoveringen over tid. I det følgende vil den økonomiske vur-dering blive kommenteret ved to metoder: Simpel tilbagebetalingstid og energisparepris.

8746

Licitationen 13�04�11

HVIDBOG OM RENOVERING

Simpel tilbagebetalingstid er et udtryk for det antal år, det tager at tjene investeringenhjem. Sagt med andre ord er det investeringen divideret med de årlige nettobesparelser.DTU BYG88anbefaler, at simpel tilbagebetalingstid som målestok for rentabilitetenved energirenovering kun anvendes på tiltag med en kort levetid, da metoden ikke erfølsom overfor levetid og inflation. Generelt skal tilbagebetalingstiden vurderes i forholdtil levetiden, men ofte bliver tiltag med forskellige levetider sammenlignet direkte påtilbagebetalingstiden. Det bliver især problematisk, når man sætter et kriterium fortilbagebetalingstiden på fx højst 5 år, som det er tilfældet med ”Cirkulære om energi-effektivisering af statens institutioner”. Dermed bliver tiltag med lange levetider, som fxenergiforbedringer af klimaskærmen, sorteret fra på trods af at der potentielt kan opnåsårlige nettobesparelser.DTU BYG anbefaler i stedet, at man anvender energisparepris-metoden, som er baseretpå en totaløkonomisk nutidsværdibetragtning, der tager højde for levetid, restværdiog finansieringsudgifter. Energispareprisen er omkostningen ved at spare en kWh(kr./kWh). Denne pris kan direkte sammenlignes med prisen for den energi, der leverestil stedet, hvor energirenoveringen skal finde sted. Er energispareprisen lavere endprisen for at få leveret energi, er tiltaget rentabelt.Energispareprisen kan desuden præciseres yderligere ved at korrigere den med en reno-veringsgrad.89Ofte bliver tiltag udført af flere grunde end at spare energi, fx vedligehol-delse eller renovering til en tidssvarende standard. Renoveringsgraden er den procentdelaf anlægsudgifterne, der under alle omstændigheder skal afholdes, hvis bygningen skalrenoveres og bringes på niveau med nutidige standarder.Se i DTU Byg (2008)90for en kategorisering og håndtering af forskellige energibesparendetiltag i relation til renoveringsgrad og økonomiske betragtninger.

3�4�2 ENERGIMæSSIGE POTENTIALERPrivate, almene samt kontor- og erhvervsbygningerSBi har i rapporten ”Danske bygningers energibehov i 2050”91analyseret besparelsespoten-tialet ud fra målet om at blive et CO2-neutralt samfund i 2050. analysen bygger på datafra energimærkeordningen (EMO), som er ekstrapoleret til repræsentative værdier forbygningsmassen i Danmark. analysen opstiller tre forskellige renoveringsscenarier, ud frahvor høj en andel af de enkelte bygningselementer, der forbedres i fem forskellige byg-ningskategorier: Stuehuse, parcelhuse, række/kædehuse, etageboliger og kontorbygninger.Selv det mindst vidtrækkende scenarie, scenarie a, er i udgangspunktet meget vidtræk-kende. Der er altså tale om en analyse, der skal illustrere investeringsbehovet, for atbygningsmassen kan bidrage til et CO2-neutralt samfund i 2050.Tabel 3.6 sammenfatter de tre renoveringsscenarier.

88899091

DTU Byg (2008): Energibesparelser i bygninger i den offentlige sektor� BYG DTU R-184�DTU Byg (2008): Energibesparelser i bygninger i den offentlige sektor� BYG DTU R-184�DTU Byg (2008): Energibesparelser i bygninger i den offentlige sektor� BYG DTU R-184�SBi (2010): Danske bygningers energibehov i 2050�47

HVIDBOG OM RENOVERING

tabEl 3�6: andEl For dE EnkEltE bygningsElEmEntEr, dEr antagEs ForbEdrEt

andel der forbedres[%] ydervæggeScenarie AScenarie BScenarie C507585

lofter759095

gulve507585

Vinduer7585100

Ventilation Varmt rugsvand b75/50*85/50*90/50*5075/5O*80/5O*

*For byggeperiodeme 1999-2006 og efter 2007 er der anvendt en lidt lavere forbedringsandel for ventilation medvarmegenvinding og solvarmeanlæg, da andelen der allerede har dette installeret antages at være større.Kilde: SBi (2010): Danske bygningers energibehov i 2050.

analysen kommer frem til en potentiel energibesparelse på 81 PJ for scenarie a, 102 PJfor scenarie B og 116 PJ for scenarie C. Dette svarer til procentvise energibesparelser forde tre scenarier på hhv. 52%, 65% og 73% af det nuværende forbrug. Tabel 3.7 viser,hvorledes disse energibesparelser fordeler sig på de fem analyserede bygningskategorier.De direkte investeringer for at opnå ovenstående besparelser for hhv. scenarie a, B og Cer 507, 684 og 776 mia. kr. De direkte investeringer er den ”her-og-nu” investering, derskal foretages, hvis energirenoveringen foretages uden sammenfald med et vedligehol-delses- og forbedringsbehov. De marginale investeringer ligger på hhv. 279, 381 og 428mia. kr. De er et udtryk for ekstraomkostningerne ved at energirenovere i forbindelsemed et vedligeholdelses- og forbedringsbehov.En tilsvarende analyse af Klimakommissionen92kommer ved en energibesparelse på 45%(89PJ) af den samlede bygningsmasse frem til en marginal omkostning på 1,40 kr./kWh.Her er igen forudsat, at tiltagene bliver gennemført i forbindelse med den øvrigerenovering. Hvis ikke, ville prisen per sparet kWh være meget højere.

3�4�3 RENTABLE POTENTIALERFor klimaskærmeffektiviseringer vil det tage en lang årrække, før der i store dele afboligbestanden vil skulle ske en ”naturlig” udskiftning af hele klimaskærmen. Det eraltså en langsom fremgangsmåde, selvom tidligere tiders byggeboom vil reflekteres iperioder med højt og ensartet renoveringsbehov. Såfremt energipriserne stiger væsent-ligt, vil det fremme det tidspunkt, hvor en renovering kan betale sig – og dermed etfald i ejendommens markedsværdi, hvis der ikke gøres noget.Brugeradfærd har en stor betydning for energimæssige besparelsespotentialer. Det skerofte, at når omkostningerne til energi falder efter en energirenovering, så skifter bru-gerne til et højere komfortniveau (højere indetemperatur, varme på sommerhuset heleåret etc.). Derfor forudsætter de energimæssige besparelsespotentialer en uddannelse afbrugerne i energirigtig adfærd. Det være sig korrekt indstilling af varme og ventilationsamt besparende elforbrug.

Klimakommissionen (2010): Grøn energi – vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler�

HVIDBOG OM RENOVERING

tabEl 3�7: FordEling aF scEnariErnEs EnErgibEsParElsEr På bygningskatEgoriEr

Energibesparelse i tjStuehuseScenarie AScenarie BScenarie C5�5637�3318�328Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger34�69444�66650�4196�1227�6898�71722�65027�59331�175Kontor/Handel12�50915�05917�078Total81�538102�338115�717Andel afnuværendeforbrug52%65%73%

Kilde: SBi (2010): Danske bygningers energibehov i 2050.

Overordnet set anbefales det at gennemføre energiforbedringer i forbindelse med, atrenoveringsbehovet alligevel er der, da det i disse tilfælde ikke medfører straksafskriv-ninger af eksisterende bygningsdele.En undersøgelse udført af EDC Mæglerne viser, at et typisk 1970’er parcelhus, der erenergirenoveret til klasse C fra klasse G, i gennemsnit er vurderet 172.000 kr. højere.Dette indikerer, at energirenovering er med til at fremtidssikre ejendommens værdi oggiver indikation om et forstærket økonomisk incitament, ud over hvad årlige nettobe-sparelser viser.93I det følgende bliver de enkelte bygningskategorier gennemgået ud fra en SBi-analysefra 200994og bliver suppleret med analyser specifikt om de enkelte kategorier. Følgenderesultater er hentet fra scenarie a, hvor tiltag med en tilbagebetalingstid på mellem15-25 år gennemføres. I dette scenarie opnås en samlet besparelse på 37 PJ, hvilket pådaværende tidspunkt svarede til 23% af energibehovet til opvarmning og varmt vand. Itabel 3.8 ses besparelsespotentialet fordelt på tidsperioder og bygningstyper.tabEl 3�8: EnErgibEsParElsEsPotEntialEr (tj) FordElt På tidsPEriodEr og bygnings yPEr tVEd gEnnEmFØrElsE aF EnErgibEsParEndE ForanstaltningEr i allE danskE bygningEr

1850-1930StuehuseParcelhuseRækkehuseEtageboligerHandel & servicei alt2�9744�8027104�0521�55614�094

1931-19504222�2733922�5085016�096

1951-19601161�9873201�0384113�872

1961- 1972823�8403851�1611�0976�565

1973-1978431�6383143605792�934

1979-1998788726925241�5473�713

i alt3�71515�4122�8139�6435�69137�274

Kilde: SBi (2009)95Anm: Det samlede potentiale er 37 PJ

939495

Analyse af EDC Mæglerne� Se danmarkshuset�dkSBi (2009): Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri�SBi (2009): Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri�

HVIDBOG OM RENOVERING

BoligerFor boliger giver analysen fra SBi et samlet varmebesparelsespotentiale på ca. 31 PJ/år.Hvordan det fordeler sig på alder og type af bolig, kan ses i nedenstående figur.Figur 3�9: VarmEbEsParElsEsPotEntialE i boligEr FordElt På oPFØrElsEsPEriodEr og tyPEr

432101850-19301931-19501951-19601961-19721973-1978ParcelhuseEtageboligerStuehuseRækkehuse1979-1998

Kilde: SBi (2009)96

ErhvervI SBi-analysen er besparelsespotentialet for kontor- og erhvervsbygninger inden forhandel og service opgjort til 5,6 PJ/år. I nedenstående figur ses, hvordan det fordelersig på bygningens alder.Figur 3�10: bEsParElsEsPotEntialE For sErVicE- og handElsbygningEr FordElt På PEriodEr(PJ)2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1850-1930

1931-1950

1951-1960

1961-1972

1973-1978

1979-1998

Kilde: SBi (2009)97

969750

SBi (2009): Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger�SBi (2009): Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger�

HVIDBOG OM RENOVERING

Offentlige bygningerDTU Byg har med udgangspunkt i en typisk offentlig bygning – hvor vanskeligt detend måtte være at generalisere – beregnet energibesparelsespotentialet i offentligebygninger, samt hvilke energibesparende tiltag der er økonomisk rentable. analysenkommer frem til en potentiel energibesparelse på 15,9 PJ/år, svarende til en besparelsepå 74% i forhold til energiforbruget i 2006. Nedenstående tabel viser, hvordan dettepotentiale fordeler sig på statslige og kommunale bygninger.98Figur 3�11: årligt bEsParElsEsPotEntialE FrEm mod 2020 i oFFEntligt EjEdE bygningEr

bygningsejerStatenKommuner og regioneri alt

areal (mio� m2)63541

El (Pj)0,53,23,7

Varme (Pj)1,810,512,3

i alt (Pj)2,313,615,9

Kilde: DTU BYG (2008)99Anm.: Skøn baseret på DTU Bygs bottom-up-undersøgelse, idet andelen for statens vedkommende bygger på statensandel af det samlede bygningsareal.

For at opnå disse energibesparelser inden 2020, ligger der et investeringsbehov på 2,9mia. kr./år. Dette modsvares af en besparelse i energiudgifter på 3,8 mia. kr./år. De2,9 mia. kr./år er ekstraomkostningen ved at energirenovere i forbindelse med denalmindelige renovering, men det langt fra sikkert, at den almindelige renovering vilblive gennemført.En rapport udarbejdet af COWI100behandler specifikt kommunale bygninger og tagerudgangspunkt i data fra energimærkeordningen. analysen beregner de nødvendigeinvesteringer for at opnå en reduktion i CO2-udslippet på 20% til at være 4 mia. kr.,hvilket giver en reduktion på 220.000 tons CO2. Nedenstående figur viser, hvordan 844energiforbedrende forslag fra 144 forskellige energimærker på kommunale bygningerfordeler sig på størrelsen af investeringen og tilbagebetalingstiden.

98 DTU Byg (2008): Energibesparelser i bygninger i den offentlige sektor� BYG DTU R-184�99 DTU BYG (2008): Energibesparelser i bygninger i den offentlige sektor� BYG DTU R-184�100 COWI (2009): Nedbringelse af CO2–udslip fra de kommunale bygninger�51

HVIDBOG OM RENOVERING

Figur 3�12: tilbagEbEtalingstid og inVEstEringsomFang For kommunalE bygningEr

Tilbagebetalingstid (år)0-250-11-33-55-88-1010-1414-2020-3030-5050+Kilde: COWI (2009)101

Investering (1�000 kr�)25-752213186201620192475-150 150-300 300-500 500-100001410261418262602124076204700001015220000010023161000+000000111614312335188742532256

Hvis de ”lavthængende frugter”, dvs. de 95 forslag med en tilbagebetalingstid på 0-5 år,gennemføres, kan der opnås en CO2-reduktion på 11,4%. Jf. tidligere, så må tilbagebeta-lingstid dog ikke stå som selvstændigt kriterium i valg af tiltag. Parametre som levetidog sammenfald med det eksisterende renoveringsbehov skal tages med i betragtning.

Fredede ejendommeSlots- og Ejendomsstyrelsen har i 2009102udgivet en publikation om energioptimeringaf deres fredede kulturejendomme. analysen er i høj grad baseret på uddannelse afbrugerne i energirigtig adfærd. Brugeradfærd er et vigtigt aspekt i alle potentialebereg-ningerne, men indgår eksplicit i denne analyse.De fredede ejendomme udgør ca. 300.000 m2og fordeler sig på følgende kategorier:••••Boliger – ca. 26% (76.000 m�).Kontorer – ca. 35% (105.500 m�).Museer – ca. 37% (111.000 m�).Kirker – ca. 2% (6.500 m�).

analysen kommer med nedenstående skønsmæssige vurderinger af de potentielleenergibesparelser.

101 COWI (2009): Nedbringelse af CO2 –udslip fra de kommunale bygninger�102 Slots- og Ejendomsstyrelsen (2009): Energioptimering af fredede kulturejendomme i Slots- og Ejendomsstyrelsen�

HVIDBOG OM RENOVERING

Figur 3�13: PotEntiEllE EnErgibEsParElsEr i FrEdEdE EjEndommE

Potentielle energibesparelseranvendelseBoligerKontorerMuseerKirkerKilde: Slots- og Ejendomsstyrelsen (2009)

Varme26%11%20%-

El25%34%2%-

Energibesparelserne skal primært komme fra energibesparende adfærd – 64% afbesparelsespotentialet for varme og 83% af besparelsespotentialet for el skal kommefra et øget fokus på energirigtig adfærd hos brugerne og lejerne. Det være sig korrektindstilling af varme og ventilation samt besparende elforbrug. Besparelsespotentialetfra ændret adfærd er usikkert, da det er afhængig af en kontinuerlig uddannelse ienergirigtig adfærd, fordi der er en udskiftning af brugere over tid. Dernæst kommerenergibesparelsespotentialet fra renovering af klimaskærmen og de tekniske instal-lationer.analysen indeholder et idékatalog til energioptimeringstiltag, der kan være relevante forfredede bygninger. Energirenoveringstiltagene kan suppleres med levering af vedvarendeenergi for at kompensere for de forholdsvist begrænsede muligheder for større tiltag iklimaskærmen. Dermed fremtidssikres bygningen stadig mod stigende energipriser.Realdania Byg har gennemført et eksempelprojekt på Fæstningens Materialgård ommulige energirenoveringstiltag i fredede bygninger. Strunge Jensen a/S103har påbaggrund af dette projekt analyseret den forventede CO2-besparelse til 7,8%. Dennebesparelse opnås samtidigt med en indeklimaforbedring til nutidige forhold.

ESCO samarbejde som løsningsmodelEn model for at igangsætte rentable energibesparelsespotentialer er gennem ESCOsamarbejder. En ESCO er et ”Energy Service Company” – på dansk kaldet et energi-tjenesteselskab – der leverer løsninger for energibesparelser. I et ESCO-samarbejdeindgår bygningsejeren, som kan være en kommune, region, stat, almen eller privat ejer,et samarbejde med et energitjenesteselskab. Energitjenesteselskabet analyserer muligeenergioptimerende renoveringer i bygningen, som dernæst planlægges og gennemføres.De energioptimerende renoveringer finansieres af de opnåede energibesparelser, somderfor betaler for energirenoveringerne.104

103 Realea & Strunge jensen A/S (2009): Eksempelprojekt� Energirenovering i fredede bygninger�104 Elsparefonden (2009): Få energibesparelser med garanti�

HVIDBOG OM RENOVERING

Samarbejdet mellem energitjenesteselskabet og bygningsejeren indebærer, at energi-tjenesteselskabet garanterer en bestemt energibesparelse på baggrund af deres analyseaf bygning og installationer. På den måde tager energitjenesteselskabet risikoen, mensbygningsejeren med tiden kan høste gevinsten af energibesparelserne minus ESCO-operatørens risikopræmie og fortjeneste.ESCO-samarbejdet bygger på principperne for offentlig-privat samarbejde, men det erblevet overført til også at omfatte private bygningsejere. ESCO-samarbejder er mestudbredt blandt kommuner, hvor der er sket en væsentlig udvikling med en fordoblingfra 8 til 16 ESCO samarbejder på 1 år, om end det samlede antal projekter stadig erlavt.105Inden for den almene sektor er det første ESCO-samarbejde blevet sat i gang medprojektet Bæk-/Fosgården. Dette projekt forventes at gøre huslejen omkring 75-105 kr.billigere om måneden.106Projektet arbejder med en model, hvor en midlertidig husleje-stigning bliver modsvaret af en tilsvarende gennemsnitlig besparelse i varmeregningen,så det dermed er udgiftsneutralt for beboeren. Når investeringen er tilbagebetalt efter4 år, falder huslejen igen og beboerne får den fulde gevinst af energirenoveringen.Bliver projektet succesfuldt kan det sætte gang i en lang række ESCO-samarbejder i denalmene sektor.107Inden for private boliger har flere kommuner igangsat initiativer overfor lokale bolig-ejere for at fremme energirenoveringer af parcelhuse. Fx har Middelfart kommune søsatESCO Light – projektet, hvor private boligejere kan tilmelde sig og få et tilskud til ESCOsamarbejdet.108Sønderborg kommune har ligeledes ført en aktiv politik på området.109Teknologisk institut anbefaler et blødere ESCO koncept til parcelhusejere, hvor garanti-elementet er fokuseret på minimering af risikoen, og hvor energitjenesteselskabetfungerer som tovholder og rådgiver hele vejen igennem renoveringsprocessen.Private virksomheder kan ligeledes indgå ESCO-samarbejder med energitjenesteselskaber.I en nylig undersøgelse af Go’ Energi110kendte 72% af virksomhederne dog ikke mulig-heden for at få finansieret rentable energiforbedringer gennem et ESCO-samarbejde.Præsenteret for muligheden er de dog villige til at overveje sådanne samarbejder.Potentialet for ESCO-samarbejder er derfor ligeledes stort for virksomheder.Erfaringer fra udlandet111, herunder særligt Østrig og Sverige, viser at der er et stortmarked for ESCO-samarbejder. Der kan derfor forventes meget af ESCO-samarbejder sommodel til at igangsætte de rentable energibesparende tiltag i bygningsmassen.

105 Go’Energi 14�01�2011: www�goenergi�dk/aktuelt/offentlig/dobbelt-saa-mange-kommuner-med-esco-samarbejde106 Go’Energi 27�04�2011: www�goenergi�dk/aktuelt/forbruger/ny-vej-til-lavere-husleje-i-almene-boliger/index_html107 Go’Energi 07�07�2011: www�goenergi�dk/aktuelt/offentlig/foerste-esco-projekt-i-den-almene-boligsektor108 Middelfart Kommune 07�07�2011: www�middelfart�dk/Om%20kommunen/Den%20gronne%20vaekstkommune/Esco%20light�aspx109 jesper Ole jensen, SBi�110 Go’Energi 30�05�2011: www�goenergi�dk/aktuelt/offentlig/dobbelt-saa-mange-kommuner-med-esco-samarbejde111 Go’Energi 07�03�2011: www�goenergi�dk/offentlig/vaerktoejer-og-beregnere/energitjenester/udenlandske-projekter54

HVIDBOG OM RENOVERING

3�5 DET HIDTIDIGE OMFANG AFENERGIEFFEKTIVISERINGER I BYGNINGERDet er begrænset, hvad der eksisterer af analyser, der vurderer effekterne af den hidti-dige indsats med at reducere energiforbruget i bygninger.Generelt set har indsatsen på boligområdet været koncentreret om energiforbruget tilrumopvarmning og varmt brugsvand. Det er fortrinsvis sket gennem:1. Bedre isolering, udskiftning af f.eks. vinduer og oliefyr, tætning og varmegenvinding m.m.2. Ændrede varmeforsyningsformer (tilslutning til fjernvarme, etablering af jordvarme oganden alternativ energiforsyning uden for fjernvarmeområder m.m.)I en analyse fra 2008, udarbejdet for Energistyrelsen112, fokuseres på effekten af nienergispareaktiviteter. De ni aktiviteter er:• afgifter og CO2-kvotesystem.• Energiselskabernes spareaktiviteter.• Energimærkeordningen (EMO) for bygninger.• Elsparefonden (nu Go’ Energi).• Bygningsreglementet.• Mærkning af apparater og apparatnormer.• Krav om energibesparelser i det offentlige.• aftaleordningen for energiintensive virksomheder.• Energisparepuljen.Nedenunder vil et udpluk af vurderingerne for de enkelte spareaktiviteter blive refereret.EU’s CO2-kvotesystem fungerer som en europæisk energiafgift, med deraf øgede energi-priser. Dette har skabt øget fokus på, og incitament til, at gennemføre energispareakti-viteter hos virksomheder med stort forbrug af CO2-kvoter, herunder energiforsyningssel-skaber der udleder CO2. Samtidig vurderes det af de store kvoteforbrugere at dette ikkenedsætter deres konkurrenceevne væsentligt.Den mindre energitunge industri, landbruget og individuel opvarmning, herunderboliger, er ikke omfattet af kvotesystemet. Boliger bliver dog indirekte påvirket gennemforsyningsselskaberne og deres energispareforpligtelser. Energiafgifter vurderes i ana-lysen til at have bidraget til en reduktion i energiforbruget med ca. 10% i Danmark.Energiselskabernes spareindsatser vurderes af analysen til at være omkostningseffektive.Især selskabernes indsats over for erhvervene er omkostningseffektiv.Energimærkning af bygninger vurderes i analysen til at have haft en begrænset effektpå reduktion af energiforbruget, da ca. halvdelen af energimærkerne ikke foreslår tiltagmed markante besparelser. Samtidig er det kun i 43% af energimærkerne, der findesrentable besparelser i et omfang, der vil føre til en forbedring af mærkningen med ethelt bogstav. I analysen fra 2008 konkluderes der derfor, at energimærkeordningenikke er omkostningseffektiv, da den er baseret på, at en konsulent kommer ud og

112 EA, Niras, RUC & 4-fact (2008): En vej til flere og billigere energibesparelser�55

HVIDBOG OM RENOVERING

foretager gennemgang af bygningen, der typisk fører til anbefaling om få besparelser,der kan realiseres. Ordningen er derfor dyr, set i forhold til effekten af den. Til gengældtyder den seneste udvikling på, at stigende energibevidsthed øger efterspørgslen efterejendomme med lav energiklasse og dermed skaber incitamenter til at energirenovere ogopnå et bedre energimærke.113Bygningsreglementet vurderes at have haft en stor betydning for reduktion af ener-giforbruget ved at opsætte nye krav til energiforbruget i nye bygninger og ved størreombygninger. Formuleringen af kravene i form af en energiramme vurderes at give godfleksibilitet, og med BR10 at være med til at fremme lokal energiproduktion i form afVE-anlæg som solenergi og solvarme.114Nybyggeriet for et enkelt år står dog for mindreend 1% af den samlede bygningsbestand, så der går mindst 100 år, inden alle eksiste-rende bygninger er udskiftet.115Derved vil der opnås større effekt ved øgede krav vedstørre ombygninger, selvom dette indebærer en risiko for opbremsning i ombygninger.Kravene om energibesparelser i det offentlige omfatter krav om at synliggøre informa-tion om mulige besparelser og realisere disse inden for visse rammer. analysen vurderer,at det offentlige ikke har været i stand til at gå forrest i udviklingen, og det på trodsaf, at de er det segment, der er udsat for de stærkeste virkemidler.

3�6 UDFORDRINGER OG FORESLåEDE LØSNINGERDen overordnede filosofi bag rammevilkårene og de anvendte virkemidler har hidtil(bortset fra de fiskale hensyn) været, at energieffektiviseringer af bygninger skal værerentable ud fra et ejersynspunkt. Det betyder, at reduktionen i bygningens energireg-ning antages at kunne forrente og afdrage de foretagne investeringer. Der er naturligvisogså andre forhold, der spiller ind såsom besvær, transaktionsomkostninger, risiko foropnåede besparelser samt budgetrammer/finansieringsmuligheder.

3�6�1 UDFORDRINGER OG RAMMEVILKåRPå trods af det store fokus der er på energirenovering i klima og miljødagsordenen, gårudviklingen ikke ret hurtigt. Det kan betyde, at de eksisterende rammevilkår og virke-midler ikke er tilstrækkelige til at give incitament til energirenoveringer. Flere aktørerhar lavet analyser af barrierer for energibesparende tiltag i bygninger, og det er i detfølgende afsnit, forsøgt at samle resultaterne af disse barriereanalyser under tre hoved-kategorier: Boliger, Kontor- og Erhvervsbygninger samt Offentlige Bygninger. Offentligebygninger er yderligere delt op i statens bygninger og kommunale bygninger, mensboliger er delt op i private boliger, private udlejningsejendomme og almene boliger. Denefterfølgende tekst er i større eller mindre grad hentet fra de citerede kilder.

113 EDC Mæglerne, danmarkshuset�dk114 EA, Niras, RUC & 4-fact (2008): En vej til flere og billigere energibesparelser�115 Kim B� Wittchen, SBi�56

HVIDBOG OM RENOVERING

BoligerTeknologirådet har i en analyse defineret de vigtigste overordnede barrierer for tiltag tilenergirenovering i den private sektor.116Disse er:• Der mangler krav.• Der mangler efterspørgsel.• Der mangler andre (nyskabende) incitamenter.• Der mangler viden og erfaring.• Der mangler klare definitioner på miljørigtig projektering og en fælles skabelon fortotaløkonomiske beregninger.• Der mangler foregangsprojekter.Private boligerDenne gruppe dækker villa- og parcelhusejere. Det er en meget sammensat gruppe, derbestår af alt mellem nye husejere med lav eller negativ friværdi i huset – til husejere derhar en høj friværdi i huset. Dette giver anledning til forskellige årsager til barriererne.En analyse af SBi117har defineret to niveauer af barrierer, de indre og de ydre barrierer.De indre barrierer er den indbyggede inerti hos husejeren, mens de ydre barrierer erdefineret som manglende viden, ressourcer og løsninger samt den barriere der, til trodsfor alle incitamenter er til stede og alle andre barrierer overvundet, stadig forhindrerigangsættelse af tiltag inden for energirenovering.SBi (2009)118lister blandt andet følgende indre barrierer op som grunde til den inerti,der er:• Det ikke er ”in” at tale om energibesparende foranstaltninger med kolleger, vennerog bekendte.• Energirenovering konkurrerer med rejser, køb af bil og køb af varige forbrugsgoder forfamiliens friværdi og opsparingsmidler.• Finanskrise, prisfald på boliger og energi sammen med en travl hverdag rykkerenergibesparelser ned i bunden af dagsordenen.Følgende ydre barrierer gør sig gældende for private boliger:• Konkret mangel på tid til at planlægge, hente viden hjem og kontakte arkitekt oghåndværkere, udsætter opgaven.• Ingen viden om relevante tekniske løsninger, herunder energisparepotentiale veddiverse foranstaltninger.• Energimærket gør ikke indtryk på køber og fungerer kun sjældent som incitamentfor energirenovering. Energimærket bliver kun i nogen udstrækning lagt til grund forinvesteringer i energiforbedringer og investering i vedvarende energi.

Private udlejningsejendommeDenne gruppe tæller alt fra professionelle udlejere med mange ejendomme til små ejen-domme i familieeje, samt institutionelle ejere som pensionskasser. Ydermere indeholder

116 Teknologirådet (2008): Klimarigtigt byggeri – vi kan, hvis vi vil�117 SBi (2009): Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger�118 SBi (2009): Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger�57

HVIDBOG OM RENOVERING

denne gruppe både ejere og lejere. Der er altså mange kilder til mulige modsætningsfor-hold og barrierer for gennemførelse af energibesparende tiltag. Boligerne i denne gruppeer ydermere karakteriseret ved en lav gennemsnitlig botid set i forhold til andre dele afboligmarkedet. Beboerne har generelt lavere indkomster. De er derfor ofte mere interes-seret i at have en lav leje, frem for at betale huslejeforhøjelser for energibesparendetiltag, der ikke med sikkerhed giver tilsvarende lavere forbrugsudgifter.SBi (2009)119opstiller blandt andet følgende indre barrierer:• Det hører ikke med til den almindelige dagsorden at tale om energibesparelser,hverken for ejer, administrator eller lejer.• Stående uenighed mellem ejer og lejer om prioritering mellem vedligeholdelsesop-gaver og energispareindsatser.• For ejere af en stor ejendomsportefølje og en relativ kort investeringshorisont, spillerenergiudgifter og energimæssig ydeevne ingen økonomisk rolle i den samlede for-retning.• Lejerne ser sjældent ejendommens energimærke og har derfor svært ved at kommemed argumenter for en energirenovering som svar på en stor varmeregning.• administrator inddrager ikke energiplanerne (fra ELO rapporter og nu Energimærker)ved udarbejdelse af 5- og 10-årlige investeringsplaner.SBi120opstiller blandt andet følgende ydre barrierer for energibesparende tiltag i privateudlejningsejendomme:• Paradoksproblemet: Forskellige elementer i lejeloven og forvaltningen af denne skaberusikkerhed blandt udlejere om forrentning af investeringen. Uanset at udlejeren harmulighed for at få en forhåndsgodkendelse af forbedringsforhøjelsens størrelse vedgennemførelse af en påtænkt forbedring, fravælger mange udlejere denne mulighed.Der kan således opstå usikkerhed om fastsættelsen af vedligeholdelses- og forbed-ringsandel ved renoveringsarbejder i regulerede ejendomme og fastsættelse af detlejedes værdi som følge af uensartet praksis blandt forskellige huslejenævn.• Der budgetteres ikke med og spares ikke op til energirenovering, hvorfor dårlig for-rentning ender med at blive ”undskyldningen”.• Ejere af regulerede ejendomme, jf. boligreguleringsloven, er ikke tilbøjelige til athæve de indsatte midler til brandsikring og energibesparende foranstaltninger (jf. §18b, stk. 3 i Boligreguleringsloven), da det så ikke udløser en blivende huslejestig-ning.• Hverken administrator eller ejer ligger inde med viden om relevante tekniskeløsninger, herunder viden om hvad der kan spares ved diverse foranstaltninger.Ydermere er der forbundet usikkerhed og risici med investeringsbeslutningen forbygningsejerne pga. de, indtil videre, ofte usikre beregnede besparelsespotentialer.121

119 SBi (2009): Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger�120 SBi (2009): Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger�121 bo-energi�net�/ 07�07�2011: Handlingsplan for energirenovering af lejeboliger – initiativ 9�

HVIDBOG OM RENOVERING

Almene boligerSamlet set er der større barrierer for gennemførelse af energibesparende tiltag i detprivate udlejningsbyggeri, end der er i det almene. Dette skyldes, at det almene byggerii højere grad er karakteriseret ved nyere byggeri, en mere homogen ejerstruktur, samten højere grad af interesseoverensstemmelse mellem udlejer og lejer. Beboerdemokratieti den almene boligsektor gør dog energirenoveringstiltag følsomme over for huslejestig-ninger. En analyse fra Velfærdsministeriet122(nu Socialministeriet) viser, at barrierer idet nyere byggeri primært skyldes, at lejerne i udgangspunktet har en høj husleje ift.deres indkomst og derfor er følsomme over for stigninger. Lejerne i ældre boliger, dersidder med en lav husleje, antages omvendt at være mindre følsomme for huslejestig-ninger. I det ældre byggeri er der gode muligheder for at få støtte fra forskellige sidertil renoveringsarbejdet. Ofte har disse dog et socialt sigte, og der ydes derfor ikke støttetil energibesparende tiltag, der går ud over bygningsreglementets krav.

Kontor- og erhvervsbygningerMange virksomheder, og især kontorvirksomheder, lejer sig ind i større kontorkom-plekser. Udlejer har derfor intet incitament til at investere, da lejer står med alledriftsudgifterne. I forhold til de øvrige investeringer en virksomhed foretager sig,kommer investeringer i energibesparelser ikke højt på prioriteringslisten. Medmindreder er tale om procesenergi. Derudover kommer igangsættelse af renoveringer ofte på et“ubelejligt” tidspunkt, da de forstyrrer kerneforretningen, hvilket er med til at skubbebeslutningen.123Modsat efterspørger nogle lejere klimarigtige kontorfaciliteter – fxsom en del af virksomhedens CSR-profil – og der er en certificeringsordning på vej forbæredygtige kontorer udarbejdet af Green Building Council.

Offentlige bygningerDe vigtigste overordnede barrierer for energibesparende tiltag i den offentlige sektor eraf Teknologirådet124defineret således:• Der mangler penge (anlæg og drift er to forskellige kasser).• Der mangler krav.• Der mangler viden, erfaring og koordinering i de offentlige systemer.• Der mangler udbud af systemløsninger, fx totalløsninger.• Der mangler prioritering af klimarigtigt byggeri.• Der mangler foregangsprojekter.

122 Velfærdsministeriet (2009): Barrierer og incitamenter for energibesparelser i lejeboliger�123 SBi (2009): Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger�124 Teknologirådet (2008): Klimarigtigt byggeri – vi kan, hvis vi vil!

HVIDBOG OM RENOVERING

Statens bygningeranalysen af SBi125opstiller blandt andet følgendeindrebarrierer for energibesparendetiltag:• Staten lejer sig ofte ind i sine egne bygninger. Der gælder med andre ord et ejer-lejer-forhold af principielt samme type som kendes i bolig- og erhvervslejesektoren. Både iSlots- og Ejendomsstyrelsens (SES) og Universitets- og Bygningsstyrelsens (UBST) regier udlejning til styrelser og institutioner udbredt. Undtagelsen er Forsvaret (FBE),hvor institutionerne ejer deres bygninger.• Dette skaber usikkerhed med hensyn til at fordele udgifter og indtægter ved investe-ringer i ejendommen og da i særdeleshed, når disse fører til lavere driftsudgifter forlejer.• Manglende vished hos parterne om investeringernes omfang i forhold til de energi-besparelser, der på sigt kan hentes hjem, altså manglende kompetencer til at indgåkontraktlige forhold vedrørende energiinvesteringer og fremtidige huslejer.afydrebarrierer i form af manglende ressourcer, viden og løsninger, nævner analysenblandt andet følgende eksempler:ressourcer:• Der mangler midler, mandskab og tid til at gennemføre tiltagene.• Reglen om at energispareforslag, der kan betale sig ind på mindre end fem år, skalsættes i værk inden for fem år, kan i sig selv være en barriere for mere gennem-gribende renoveringer.Viden:• Manglende viden om forbruget af el, varme og vand, herunder effekten af hidtidigeinvesteringer i energibesparelser, hvilket gør det svært for de ansvarlige at vurdererentabiliteten i en energiinvestering.• Energimærkerne rummer ikke tilstrækkeligt mange energispareforslag, som det kanbetale sig at gennemføre.løsninger• Bygningsejere og administratorer med mange gamle bygninger af uens karakter ogvedligeholdelsesmæssig stand (ikke mindst under FBE), vil ikke umiddelbart være istand til at finde løsninger, der kan bruges systematisk.• Ingen kendskab til, fortrolighed med eller legalitet omkring pakkeløsninger og ESCO-løsninger.

125 SBi (2009): Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger�

HVIDBOG OM RENOVERING

Kommunale bygningerSBI fremhævede i 2009, at Kommunerne ikke er gået forrest i udviklingen mod energi-renoveringer, og den inerti, der er hos kommunerne, bunder ofte i, at de afdelinger dertager sig af miljø og herunder energibesparelser, er selvstændige instanser, der ikkehar deres eget anlægsbudget. Der sker derfor en adskillelse af beslutningstager og sag-kyndig, hvor relationen kan sammenlignes med den, der er mellem udlejer og lejer.126Der opstår derfor tilsvarende barrierer. Derudover gælder der de samme barrierer som forstatslige bygninger.En analyse fra DTU127har tematiseret barriererne i fire grupper.1. Økonomi og styring. Den politisk-økonomiske kultur i kommunerne kan karakteri-seres som kortsigtet og udgiftsorienteret og med fokus på synlige resultater.2. Organisering og fokus. Energiansvaret er placeret hos ledere, som ikke nødvendigvishar energimæssige, tekniske og økonomiske kompetencer. Manglende led melleminstitutioner og rådhus.3. Viden og information. Kommunerne mangler viden om energibesparende tiltag. Deteoretiske tal for energibesparende tiltag opfattes som usikre, hvilket resulterer i enmanglende tillid til beslutningsgrundlaget.4. adfærd. Der er en fordom om, at det ikke er muligt at adfærdspåvirke brugerne afbygningerne.Energispareaktiviteterne i kommunerne tyder dog på at være i vækst bl.a. i form aftidligere beskrevne ESCO-aktiviteter. Desuden har KL undersøgt omfanget af energibe-sparelsesprojekter, hvor 73% af kommunerne planlægger at gennemføre de projekter,som energimærkningen anbefaler (tilbagebetalingstid på indtil fem år), og 81% af kom-munerne gennemfører energibesparende tiltag uafhængigt af energimærkerne i deresbygninger.128

3�6�2 EKSISTERENDE VIRKEMIDLERDer anvendes samlet set 650 mio. kr. per år til virkemidler, der skal fremme energibe-sparelser. Herunder anvendes de 300 mio. kr. til energiselskabernes energispareaktivi-teter, 250 mio. kr. til energimærker til bygninger og 100 mio. kr. til Energisparefon-den.129Der kan skelnes mellem informative, normative og økonomiske virkemidler.

126 SBi (2009): Virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger�127 DTU BYG (2008): Energibesparelser i bygninger i den offentlige sektor� BYG DTU R-184�128 KL (2010): Kommunerne arbejder aktivt med energibesparelser – status december 2009�129 EA, Niras, RUC & 4-fact (2008): En vej til flere og billigere energibesparelser�

HVIDBOG OM RENOVERING

Informative virkemidler• Energimærkning af bygninger (jf. lov om energibesparelser i bygninger), som skalsynliggøre besparelsespotentialet.• Energimærkning af komponenter.• Kampagner fra Center for Energibesparelser (Elsparefonden) (fx Go’ Energi 2011).• Informative energiregninger.• Videncenter for Energibesparelser i Bygninger, der har til huse hos TeknologiskInstitut med bidrag fra de væsentlige kilder for viden på området (rettet mod denprofessionelle byggesektor).• Forsknings-, Udviklings- og Demonstrationsaktiviteter i form af hhv. statsfinansieredeog tariffinansierede projekter og programmer:¶ EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram under ENS).¶ aaU/SBi (herunder ZEB – Zero Emission Buildings).¶ EU’s 7. rammeprogram.¶ Danmarks Vækstråds samt de regionale vækstforas aktiviteter på bygningsområdet.¶ Fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse.¶ ElForsk, ForskEl, ForskVE, ForskNG, ForskN.• Registrering og bearbejdning af data om samtlige brugeres forbrug i Energinet.dk’skommende datahub.

Normative virkemidler• Energikrav til bygninger samt større ombygninger (BR-krav m.m.).• Produktkrav til komponenter og produkter (belysning, vinduer, cirkulationspumper,varmepumper m.m.) ved mindre renoveringer.• ”Lov om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter” fra maj 2010 (imple-mentering af EU’s direktiv om ecodesign fra 2009).• Selskabsregulering (bl.a. liberalisering af dele af energisektoren efter 2002).• Særlige krav til offentligt ejede bygninger.• Lokalplanbestemmelser om tilslutningspligt, lavenergibyggeri m.m.

Økonomiske virkemidler• Net- og distributionsselskabernes opkøb af besparelser (se bl.a. aftalen herom samtEnergistyrelsens standardværdier for energirenoveringer).130• Diverse tilskudsordninger:¶ Renoveringspuljen 2008-09¶ Skrotningsordningen for oliefyr 2010-11¶ BoligJobplanen, gældende fra 1.6.2011¶ Energi- og CO2-beskatning (afgifter, PSO m.m.)¶ afregningsregler for VE-produceret energi¶ Garantiordninger a la ESCO-aftaler

130 Aftale af 20� november 2009 mellem klima- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el,naturgas, fjernvarme og olie (…); Standardværdikatalog (begge dele findes på www�ens�dk)�

HVIDBOG OM RENOVERING

3�6�3 FORESLåEDE LØSNINGERForskellige aktører inden for renoveringsområdet er kommet med forskellige løsnings-forslag for at adressere de ovenstående barrierer. De vil i det følgende blive nævnt, mender henvises til kilderne for at få det fulde omfang af forslagene.I efteråret 2010 afholdt GI et seminar, hvor 40 forskellige aktører fra branchen deltog.Formålet var at komme frem til løsningsforslag, der skulle give svaret på de fremtidigeudfordringer for branchen. Følgende er et uddrag af de forslag, der blev fremlagt.131••••Hjælp til at overvinde paradoks-problemet.Udvikling af metoder til indvendig efterisolering.Bedre byggeprocesser ved renovering – LEaN specielt tilpasset renoveringsprojekter.Udvikling af værktøjer til at synliggøre mulige energimæssige og bæredygtige tiltag irenovering, der skyldes byggefejl, ælde eller slid.• Udvikling af totalkoncepter til energirenovering der dokumenterer effekten og deøkonomiske fordele ved helhedsorienterede energirenoveringskoncepter, der opgra-derer bygningen til lavenergibygning.• Energirenoveringsskalaen. En skala for hvordan en bygning kan energirenoveres sådet sker i respekt for forskellige parametre som bevaringsinteresser, arkitektoniske ogbyggetekniske forhold og potentielle energibesparelser.

Teknologirådet132har, på baggrund af deres barriereanalyse, fremsat følgende syvløsningsforslag:1. Opstil reduktionsmål for hele bygningssektoren i en handlingsplan.Langsigtede mål for bygningsbestanden der skal forpligte politisk og følges op meddelmål og virkemidler der differentieres ift. bygningernes ejerforhold, alder og funktion.2. Gør staten, regionerne og kommunerne til frontløbere.Det offentlige skal være frontløbere med energimærkning og energibesparelser. Deskal renovere og bygge til bedste energiklasse i bygningsreglementet.3. Skærp bygningsreglementet.Lavenergiklasse 1 svarer bedre til den bedste byggeskik i dag, kravene i bygningsreg-lementet skal derfor fremrykkes.1334. Iværksæt frontløberprojekter.Demonstrationsprojekter der afprøver nye koncepter i fuld skala skal have støtte.5. Indfør økonomiske incitamenter.Beskatning af ejendomsværdi efter energimærke. Tilskud til nybyggeri og renove-ringsarbejder der er mindst en klasse bedre end bygningsreglementets krav.6. Gør økonomien gennemskuelig og viden tilgængelig.Indførelse af standard for totaløkonomiske beregninger. Bedre synliggørelse afbygningers energitilstand. Byggeriets uddannelser skal forbedres.7. Bedre beslutningsgrundlag.Beregningsmodeller, der opererer ud fra faktisk forbrug og skaber en større trovær-dighed i besparelsesberegningen og dermed et bedre beslutningsgrundlag.

131 Renoveringsforum�dk132 Teknologirådet (2008): Klimarigtigt byggeri – vi kan, hvis vi vil!133 Argumentet er baseret på BR2006 og gælder i mindre grad efter BR2010 med standarder for lavenergiklasse 2015 og 2020�

HVIDBOG OM RENOVERING

I relation til det sidste punkt kan tilføjes, at der bør udvikles pakkeløsninger, som giverbygningsejeren mulighed for med én henvendelse at få projekt, håndværkere, finansie-ring og garanteret energibesparelse.I de følgende afsnit er løsningsforslagene fordelt på de samme kategorier som barriere-analyserne. Løsningsforslagene stammer fra de tilsvarende analyser af barriererne, samten interessentanalyse udført af advice.134

BoligerPrivate boligerFølgende løsningsforslag kan fremme energibesparende tiltag hos villa- og parcelhusejere.• Styrk privatøkonomiske incitamenter og finansieringsmuligheder – fx skattefradrag,tilskudspakker, billige statslån, lånemuligheder i banker og realkreditinstitutter påbaggrund af værdisætning af tiltag, eller modeller hvor boligejere kan gå sammen omrenovering i fælles udbud.• Det skal være lettere at sætte gang i renovering med nem og billig adgang til uvildigrådgivning på tiltag samt leveranceteams/partnerskaber, der tager Hr. og Fru Jensen ihånden og sikrer en bedre helhedsløsning.• Enkle værktøjer der giver overblik over muligheder for, og værdien af, forskelligetiltag, eller endda gør det muligt at konfigurere egen renovering ud fra en rækkemoduler og standardløsninger.• Pakker med løsningsmuligheder for bestemte typer huse med bygge-, energi – ogæstetiske tiltag.Private udlejningsejendomme• Skab økonomiske incitamenter for bygningsejere til renovering med tilskud, skat-tefradrag mm. –også for at fremme helhedsløsninger og energirenovering.• alternative finansieringsmodeller til at løse ejer-lejer paradoks – som Concitos modelfor aftalt boligrenovering.• Gode case-eksempler på renoveringer der gavner både beboere og bygningsejere ogsom kan skabe forbedret beslutningsgrundlag og opbakning.• Standardisering af proces og resultater gør renoveringen lettere for ejer og lejere atoverskue og forholde sig til.• Udvidet bidrag til vedligeholdelseskonto øremærket energiforbedringer.• Bedre uddannet driftspersonale/ejendomsfunktionærer.almene boligerBeboerdemokratiet i de almene boligselskaber og deres usikkerhed omkring potentialerfor energirenovering fører til følgende løsningsforslag:135• Behov for forskellige finansieringskilder/stor investeringsindsats, så boligkvalitetenkan højnes og den almene sektor kan følge med det øvrige marked.

134 Advice AS (2011): Renovering på dagsordenen – Interessentafdækningsanalyse�135 Hentet fra Almennet (2009): Eneriforbedring af den almene boligsektor med effekt i afdelingerne samt Advice AS(2011): Renovering på dagsordenen – Interessentafdækningsanalyse�

HVIDBOG OM RENOVERING

• Koncepter for brugerinddragelse og gode case-eksempler på renoveringer kan skabeforbedret beslutningsgrundlag og opbakning.• Standardisering af processer og materialer klargør renoveringsforløbet og resultater.Lettere for ejer og lejere at overskue og forholde sig til.• Bedre uddannet driftspersonale/ejendomsfunktionærer.Overordnet set skal der ske et bedre samspil med energiforsyning og energiproduktion,da mulighederne for at gennemføre rentable og klimarigtige energibesparelser i denenkelte ejendom ofte afhænger af forholdene omkring forsyning og energiproduk-tion. Der skal derfor udarbejdes en kortlægning af, hvilken decentral indsats, som ermeningsfuld at satse på lokalt. Herunder skal ske afdækning af forsyningsselskabernesplaner for udbygning af vedvarende energi, besparelsestiltag som fx reduceret spæn-ding, ændret fjernvarme-fremløbstemperatur, samarbejde om CO2-kvoter, ESCO etc.136

Kontor- og erhvervsbygninger• Energimærker på kontor- og erhvervsbygninger skal gøres offentligt tilgængelige.• Energiforsyningsselskaberne skal medtage CO2-udslip på energiregningerne, såvirksomheden kan benchmarke sit forbrug og udslip i forhold til areal og medarbej-derstab.• Krav om energieftersyn af bygninger under en bestemt energiklasse, for eksempel alleC-mærkede bygninger.• Beskatning af ejendomsværdi efter energimærke.• CO2-afgift på ejedomsdrift.• Kvotehandel til brændsler til ejendomsdrift.

Offentlige Bygninger• Særligt ansvar – offentlige bygninger er vores fælles ressource. Det offentlige børvære frontløber. Offentlig efterspørgsel og aktivitet kan sætte det private i gang.Der er et EU-direktiv under behandling med krav om 3% årlig renovering af denoffentlige bygningsmasse, hvilket, afhængig af implementeringen, kan få betydning.• Der er behov for andre metoder og kriterier til at opgøre rentabiliteten af energibe-sparende tiltag i cirkulærer, bekendtgørelser og bygningsreglementet, hvis de storebesparelsespotentialer skal realiseres.• Udvikling og afprøvning af ESCO-løsninger, der muliggør fokus på andre bygningsdeleend blot installationer.• Fremme totaløkonomisk perspektiv. Det er skatteyderne der betaler for både anlægog drift. Den bedste samfundsøkonomiske løsning bør vælges. Det totaløkonomiskeperspektiv vil også gøre det lettere at indtænke og udføre energirenovering.• En passende organisation der stimulerer til energibesparelser, hvor ansvaret for gen-nemførelse er klart defineret og i samspil med relevante kompetencer.• En synliggørelse af energiforbruget og udgifter i borgernes nærmiljø, så der bliverrejst borgerkrav om rationelle energibesparelser, der kan frigive midler til andre kom-munale opgaver.

136 bo-energi�net�/ 07�07�2011: Handlingsplan for energirenovering af lejeboliger – initiativ 11�65

HVIDBOG OM RENOVERING

3�7 CASES: ENERGIRENOVERINGEnergirigtig og sund renovering (best practice eksempler)Energirigtig og Sund Renovering har udvalgt 10 best practice eksempler pårenovering af bygninger fra før 1920’erne, før 1950’erne og før 1970’erne for at viseløsningsrummet og give inspiration til energirenoveringer. Følgende eksempler erinkluderet:Danmark: Sundevedsgade (Vesterbro); Det gule Hus, Linneagården; Flexren, Lunde-bjerg (Ballerup); Vejleåparken (Ishøj).Tyskland: Grosse Barlinge, Hannover; Jean Paul Platz, Nürnberg; Hoohelog Strasse,Ludwigshafen.Østrig:Schleipfweg, Rankweil – Østrig.Resultater: alle byggerierne havde fået nedbragt energiforbruget til opvarmningbetydeligt, (målt i kWh pr. m�/år).Kilde: rum1.aarch.dk/fileadmin/filer/Efteruddannelsen/MEGA09/2._semester/Module_assignment_Innovation_Ma-nagemen/AAA-bogen_Idekatalog_med_ forside.pdf

renovering af rækkehuse til lavenergiklasse 2 - PrøvehuseFlere rækkehuse i albertslund Syd (BO VEST) skal renoveres til lavenergi klasse2 standard. Prøvehusene har til formål at afprøve og demonstrere byggetekniskeløsninger til afhjælpning af byggeskader samt genopretning af bygningerne ogboligforbedringer.Renoveringsprojekterne optimeres ved hjælp af et nyudviklet totaløkonomisk bereg-ningsværktøj, BYG-SOL, som både kan benyttes til renovering og nybyggeri.Resultat: En beregnet reduktion i det samlede energibehov på godt 70%, og enreduktion af CO2-udledningen på ca. 38-44% i forhold til de nuværende rækkehuse.Kilde: www.ebst.dk/file/30319/partnerskab_lavere_energiforbrug.pdf.

EnergiParcel – forsøgsrenovering af fire parcelhuseFire eksempler på energirenoverede parcelhuse fra 70’erne i Tilst ved aarhus gen-nemført af Realdania Byg. Projektet omfatter et Prototypehus, hvor der er gen-nemført en meget gennemgribende energirenovering for at undersøge, hvor langtman kan komme mht. energibesparelser i et 70’er parcelhus, samt tre Eksempelhuserettet mod forskellige målgrupper under hensyn til en almindelig familie-økonomi ogøkonomisk bæredygtighed.Resultat: Energibesparelser på op til 50% og generelt bedre sundhed og livskvalitet.Kilde: www.realdaniabyg.dk/Igangv-ae-rende%20projekter/V-ae-lg%20ejendom/Project.aspx?id={D36F64A5-E59E-48D6-9CC9-7A850BA27554}

HVIDBOG OM RENOVERING

4 VEjE TIL ØGET PRODUKTIVITET IRENOVERING I BYGGEPROCESSENI dette kapitel er fokus på produktivitet inden for byggeriet og herunder renovering.Vi starter bredt ud med produktivitetsdebatten inden for hele byggeriet og fokusererderefter på de særlige udfordringer for renovering med udgangspunkt i, hvad der skerpå byggepladsen og blandt byggeriets parter i form af bygherrer, rådgivere og entrepre-nører. I det følgende kapitel 5 behandles den industrialisering og innovation, der sker medudviklingen af byggevarer og systemer fra producenter. Herefter drøftes udfordringer ogrammebetingelser, og forskellige aktørers foreslåede løsninger refereres.

4�1 SAMMENFATNINGI 2010 omsatte bygge- og anlægsbranchen samlet for 251 mia. kr. svarende til 5,7% afden markedsmæssige økonomi – et fald i andel fra 11,3% i 1966. Byggeriet er løbendeblevet kritiseret for lav udvikling i produktiviteten sammenlignet med andre sektorer.af Danmarks Statistiks data fremgår, at produktivitetsudviklingen for bygge- og anlægs-branchen og herunder reparation og vedligeholdelse har stået stille siden slutningen af1980’erne. Det fremgår også, at produktivitetsudviklingen svinger voldsomt fra år til årog især påvirkes af konjunkturer, så produktiviteten er faldende i nedgangstider, hvorvirksomhederne holder på flere ansatte, end der er opgaver til. Generelt er produktivi-tetsudviklingen lavere end eksempelvis for industrien. En del af forklaringen herpå kanvære, at industrialiseringen af byggeriet løbende skiller (effektive) processer ud og førerdem over i industrien i form af præfabrikation m.v. Statistikker viser, at produktiviteteni dansk byggeri ligger på et middelniveau i forhold til andre europæiske lande. I en rap-port fra 2007 påpeger Økonomi- og Erhvervsministeriet, at priserne i byggeriet tilhørerEuropas højeste (10-30% over gennemsnittet), og at kvaliteten – målt i fejl og mangler– ikke er fulgt med, ligesom det kniber med konkurrencen på salg af byggematerialer.137

Produktivitet i renoveringI forhold til det øvrige byggeri er markedet for renovering i mindre grad industriali-seret. Således er renovering mere håndværkertungt end nybyggeriet, og potentialetfor produktivitetsforbedringer opfattes normalt som mindre. alligevel viser studier afbyggesager138et væsentligt potentiale for at effektivisere alene baseret på den storespredning i priser for samme typer af renoveringsopgaver, og i 1990’ernes ProjektRenovering blev det anslået, at det vil være muligt at opnå produktivitetsforbedringerpå 15% inden for renoveringssektoren.139

137 Økonomi- og Erhvervsministeriet (2007): Bedre og billigere byggeri�138 Byggeriets Evaluerings Center (2007): Byggeriets produktivitet – en analyse fra Byggeriets Evaluerings Center; SBi(1999): Kortlægning af 88 byfornyelsessager – en analyse af slutregnskaber og renoveringsomfang�139 SBi (2006): Byggeriets produktivitet� Samspil mellem industri og byggeri�

HVIDBOG OM RENOVERING

Betydningen af kvalitetVed undersøgelser af produktivitet inden for byggeriet er der vigtigt med en konsistentopfattelse af kvalitet. Hvis ikke kvaliteten er sammenlignelig, er det svært at taleom produktivitetsforbedring. Omvendt kan stigende kvalitet i byggeriet til de sammeomkostninger være udtryk for en produktivitetsstigning. Eksempler på elementer i enholistisk kvalitetsopfattelse er tilgængelighed, indeklima, brugertilfredshed, bevarings-værdighed (æstetik), begrænsning af efterfølgende omkostninger til drift og vedlige-hold, antallet af fejl og mangler og andre totaløkonomiske parametre.

Tilgange til at forbedre produktiviteten i renoveringEn række projekter har haft fokus på produktiviteten i renovering, og det har isærgivet forslag til forbedring af samarbejdet mellem parterne i byggeriet gennem løbendestyring og opfølgning. Et studie af det almene boligbyggeri bygget i perioden 1945-75fokuserer på potentialet for at forbedre produktiviteten for udvalgte bygningsdele.140alene for tre bygningsdele (facader, installationsskakte og badeværelser) er potentialetfor industrialisering i perioden 2011-2020 på 13-19 mia. kr. afhængigt af ambitionsni-veau i renoveringen, hvorafindustrialiseringsandelen– den andel af produktionen, derkan industrialiseres og således gøres billigere og bedre – er på 70%. Fordelene ved indu-strialisering af både produkt og proces indebærer bl.a. reducering af byggetiden, færreuforudsete arbejder, mindre variation og dermed større pålidelighed, færre medarbejderepå byggepladsen, færre fejl og mangler og mindre spild og tyveri.I projektet BadButikken a/S141fremlægges et fælles innovationskoncept, der bådeforsimpler købet af badeværelsesrenovering – one stop shopping – og systematiserersamarbejdet mellem de involverede entreprenører. Tilsvarende eksempler findes forelevatorer, altaner og installationsskakte.En række rammebetingelser har betydning for produktiviteten i renovering. Det gælderrenoveringsopgavernes natur, hvor man ofte er nødt til at fastholde ydre facader ogarbejde under trange pladsforhold. Det gælder svingende efterspørgsmål fra kunderne,der vanskeliggør vækst og specialisering. Og endelig gælder det den uklare konkurrenceog fraværet af målrettet innovation i byggebranchen og administrative byrder, somØkonomi- og Erhvervsministeriet mener kan forbedres.

Eksempler på foreslåede løsningerDe gennemgåede publikationer og aktørerne i byggeriet peger på, at der findes forskelligemuligheder for at gennemføre tiltag, der vil kunne højne produktiviteten inden forrenovering. For eksempel en forbedring af metoderne til samarbejde gennem partnering,forventningsafstemning og kollektive bonussystemer. På processiden kan der arbejdesmed Lean og andre procesværktøjer, eller der kan arbejdes med at anvende præ-fabrikation i renoveringsopgaver. Endelig er der behov for at styrke kvalitetsarbejdet ibyggeriet gennem kvalitetssikring og et bredt fokus på forskellige typer af kvalitet. Derer også et væsentligt potentiale i at digitalisere byggeriet. Og så er der fortsat alt for

140 AlmenNet og PKEConsult m�fl� (2011): Forundersøgelsesrapport - Industrialisering og effektivisering af processer ogprodukter�141 SBi (2009): BadButik A/S� Udvikling af et brugerorienteret forretningskoncept�

HVIDBOG OM RENOVERING

mange fejl og mangler, og incitamenterne til at kvalitetssikre er uklare. Styring af deoffentlige bygherrers efterspørgsel, puljer og bedre regler kan medvirke til at udjævnekonjunkturudsving, og en satsning på uddannelse og forskning kan øge innovations-graden, kvaliteten og konkurrenceevnen i byggeriet. Sidst men ikke mindst er der ogsåbehov for, at alle primære aktører adopterer denne udvikling og fremmer en innovati-onskultur på byggepladser og i virksomheder, som giver målbar effekt af renoveringen.

4�2 PRODUKTIVITETSBEGREBETTil at beskrive hvor meget byggeri, man får for pengene, anvendes begrebetprodukti-vitet.Produktivitet er kort sagt et udtryk for, hvor mange ressourcer der bruges til atproducere en byggeenhed til en given kvalitet.Produktivitetsbegrebet er komplekst og rummer mange mulige faldgruber ved fortolkningi form af forskellige opgørelsesmetoder og måleusikkerheder. SBi, Byggeriets EvalueringsCenter og BaT-kartellet har gode diskussioner af begrebet.142Makroøkonomisk anvendesalmindeligvis arbejdskraftproduktivitet som udtryk for forholdet mellem værditilvækstenpå den ene side og på den anden side arbejdskraftindsatsen. I de senere år anvendes istigende grad mere komplekse opgørelser af produktiviteten – multifaktorproduktivitet –der forsøger at sætte kvaliteten i det skabte byggeri i forhold til arbejdskraftsindsat-sen.143Det sker via et fokus på fx energi, brugerværdi og æstetik.Byggebranchens produktivitet har været genstand for mange analyser, og regeringenhar jævnligt lagt handlingsplaner for en forbedring af produktiviteten.144Interessenfor produktivitet skyldes dels, at produktiviteten kan bidrage til økonomiens samledevækst, da en forøgelse af produktiviteten vil øge den realøkonomiske vækst i sam-fundet, uden at der anvendes mere arbejdskraft eller realkapital.Der er dog også grund til at være varsom med at konkludere for håndfast på baggrundaf makroøkonomiske produktivitetsanalyser. Ifølge byggebranchen selv består nogle afusikkerhederne i:145• Store forskelligheder i typen af virksomheder, projekter, kapitalomfang og mekanise-ringsgrad inden for branchen.• Tallene udtrykker ikke noget om rådgiveres, materialeforhandleres eller -producentersproduktivitet.• Mere og mere produktion flyttes løbende til byggematerialevirksomheder og dermedfra byggestatistikken til andre branchestatistikker, fx industrien, mens de arbejds-kraftskrævende processer – herunder renovering - bliver i byggestatistikken.• Rådgiveres andel af byggeriet er steget fra en syvendedel til en tredjedel fra 1972 til2002, men dette aspekt er ikke med i statistikken.

142 Fx SBi (2006): Byggeriets produktivitet� Samspil mellem industri og byggeri og Byggeriets Evaluerings Center (2008):Byggeriets produktivitet – en tværsnitsanalyse fra 2004-2007 og BAT-kartellet (2010)� Produktivitet i byggeriet� Enanalyse af mulighederne for at forbedre produktiviteten i byggebranchen�143 Byggeriets Evaluerings Center (2008): Byggeriets produktivitet – en tværsnitsanalyse fra 2004-2007�144 Fx Økonomi- og Erhvervsministeriet (2007): Bedre og billigere byggeri og Regeringen (2003): Staten som bygherre�145 BAT-kartellet (2010): Produktivitet i byggeriet� En analyse af mulighederne for at forbedre produktiviteten i byggebranchen�

HVIDBOG OM RENOVERING

• Det klassiske produktivitetsbegreb tager ikke højde for byggeriets øgede kvalitet, ogdet er ikke muligt at sammenligne på ens bygninger og bygningsdele, men alene påden samlede produktion.• alene det forhold, at udsvingene i den målte produktivitet er enorme, tyder på, attallene er behæftet med væsentlig usikkerhed. Eksempelvis steg den målte produkti-vitet med 41% i 2000 og faldt med 48% i 2001.• Der mangler også en klar og operationel relation mellem den makroøkonomiske produk-tivitet til mikroniveauet på enkeltvirksomheder, bygninger og bygningsdele. En mangelsom gør diskussioner generelle frem for konkrete, fokuserede og effektrelaterede.146

4�3 MAKROØKONOMISKE STUDIER AF PRODUKTIVITET IBYGGERIETErhvervs- og Byggestyrelsen har sammenlignet produktiviteten i byggeriet i forskel-lige europæiske lande på basis af nationalregnskabstal og Eurostats sammenligneligepriser for byggeri.147Produktivitet er et mål for, hvor meget der kommer ud af engiven indsats af ressourcer – altså hvor meget byggeri der kan skabes med en givenfaktorindsats.Værditilvæksten pr. beskæftiget i byggeriet i Danmark er den højeste blandt de sam-menlignede lande. Dette kan ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen enten skyldes højproduktivitet eller høje priser på byggeri i Danmark. Priserne på byggeri er relativt højei Danmark, og korrigeres værditilvæksten pr. beskæftiget for priserne, er den danskeproduktivitet middel i forhold til andre europæiske lande. Også konjunkturer har storbetydning for den målte produktivitet – den falder i nedgangstider, da der er en ten-dens til at virksomheder holder på de ansatte længere, end der er opgaver. Rapportengår ikke dybere ind i produktiviteten i forskellige dele af byggeriet eller opgavetypersom fx renovering.I en rapport fra 2007 påpeger Økonomi- og Erhvervsministeriet, at priserne i byggeriettilhører Europas højeste (10-30% over gennemsnittet), og at kvaliteten – målt i fejlog mangler – ikke er fulgt med, ligesom det kniber med konkurrencen på salg af byg-gematerialer.148

4�3�1 PRODUKTIVITET BELYST VED DANMARKS STATISTIKS DATADer findes også en mængde data i Danmarks Statistik, der kan belyse produktiviteteni byggeriet på makroniveau. Det gælder nationalregnskabet, der består af en mængdekonti, der beskriver økonomien som helhed, hvor hovedgruppe 4 er byggeri og anlæg(de udførende virksomheder eksklusiv offentlig produktion).Figur 4.1 viser bygge- og anlægsbranchens produktion. I perioden 1997-2005 udgjordereparation og vedligeholdelse ca. det samme som nybyggeriet. Efter højkonjunkturens

146 Se også AlmenNet og PKEConsult m�fl� (2011): Forundersøgelsesrapport - Industrialisering og effektivisering afprocesser og produkter�147 Erhvervs- og Byggestyrelsen (2009): Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri�148 Økonomi- og Erhvervsministeriet (2007): Bedre og billigere byggeri�70

HVIDBOG OM RENOVERING

afslutning og finanskrisen satte ind fra efteråret 2008 er nybyggeriets omfang faldetvæsentligt, så reparation og vedligehold er den største bidragsyder til branchensomsætning. I 2010 omsatte branchen samlet for 251 mia. kr. svarende til 5,7% af denmarkedsmæssige økonomi – et fald i andel fra 11,3% i 1966.Beskæftigelsen er også faldet væsentligt fra 206.000 i 1966 til 193.000 i 2007. Faldetskyldes især nybyggeriet, der er faldet i omfang og øget i mekaniseringsgrad, hvorimodantallet af beskæftigede inden for reparation og vedligehold er øget med 39% siden1966. Ser man på antallet af arbejdstimer i byggeriet, er den aftagende tendens endnukraftigere, som følge af at den gennemsnitlige arbejdstid for de beskæftigede i byggerieter faldet fra 2040 timer i 1966 til 1740 timer om året i 2002.149Faldet, som både skyldesarbejdsugens forkortelse og konjunkturudsving, svarer til næsten to måneder.Figur 4�1: byggE- og anlægsbranchEns ProduktionPRODUKTION MV. (MIO. KR.), 1966-2010, LØBENDE PRISER(1.000)9080706050403020100

45001 Nybyggeri45002 Reparation og vedligeholdelse af bygninger

45003 Anlægsvirksomhed45004 Materialer til bygningsreparation

Kilde: Statistikbanken, NAT07. Talværdier for årene 2008-2010 er fra Dansk Byggeris Konjunkturanalyse (februar 2011)angivet i 2011-priser.

Figur 4�2: bEskæFtigElsE i byggE- og anlægsbranchEnSAMLET ANTAL BESKÆFTIGEDE I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN(1.000)180160140120100806040200

1980

1990

45001 Nybyggeri45002 Reparation og vedligeholdelse af bygninger

45003 Anlægsvirksomhed

Kilde: Statistikbanken, NAT18

149 SBi (2006): Byggeriets produktivitet� Samspil mellem industri og byggeri�71

2000

HVIDBOG OM RENOVERING

Figur 4.3 viser Danmarks Statistiks opgørelse af arbejdsproduktiviteten for byggeriet.arbejdsproduktiviteten svarer til bruttoværditilvæksten divideret med beskæftigelse, ogaf figuren fremgår, at reparations- og vedligeholdelsesbyggeriets produktivitetsudviklinger stagnerende eller negativ fra midt i 1980’erne.Sammenlignes arbejdsproduktiviteten med andre dele af økonomien som industri,handel/hotel/restauration og transport/post/tele mv. ses, at bygge- og anlægsbranchenudviser en stagnerende tendens fra begyndelsen af 1990’erne – årene efter kartoffel-kuren i 1986 og 20 år frem til i dag. Jf. figuren herunder klarer de andre brancher sigbedre. Eksempelvis har industrien forbedret produktiviteten med 353% fra 1966 til2010 i faste priser mod en forbedring på 48% i byggeri og anlæg. Selvom det særligt ermanglende produktivitetsudvikling inden for anlæg, der trækker bygge- op anlægsbran-chen ned, gælder tendensen også for renovering og vedligeholdelse isoleret.150Danmarks Statistiks opgørelser behandles nærmere i SBi (2006): Byggeriets produkti-vitet. Samspil mellem industri og byggeri.I europæisk sammenhæng fremgår det, at byggeriets arbejdsproduktivitet ikke afvigervæsentligt fra lande, vi normalt sammenligner os med.151

4�4 PRODUKTIVITET I RENOVERING AF BYGNINGSDELEZoomer man ind på produktivitetsudfordringer inden for renovering af bygninger, er derflere forhold, der skaber særlige udfordringer i forlængelse af de generelle udfordringerfor byggeriet. Da renovering tager udgangspunkt i eksisterende byggeri, er der oftebegrænset plads på byggepladsen. Ofte sker renoveringen af en unik bygning, dergør det vanskeligere at anvende præfabrikerede standardløsninger og at standardisereprocesser.I forhold til det øvrige byggeri er markedet for renovering i mindre grad industrialiseret.Således er renovering mere håndværkertungt end nybyggeriet, og håndværkere er denstørste aktør i renoveringsbranchen målt på både antal firmaer, antal beskæftigede ogomsætning.152Inden for hele byggeriet har der været en kraftig vækst i andelen af råd-givertimer, i forbindelse med at byggeriet er blevet mere videnstungt og specialiseret.Denne udvikling ses også inden for renovering og vedligehold om end i mindre omfangend nybyggeri.153Men også renoveringsprocesser kan effektiviseres, og ensartede bygningstyper ognavnlig de antalsmæssigt mange byggerier 1960’erne og 1970’erne med udprægetanvendelse af præfabrikerede elementer taler for dette.154Således har debatten om lav

150 Produktionsudviklingen for renovering og vedligeholdelse isoleret har på 83% fra 1966 til 2007, hvilket stadig erlangt lavere end øvrige brancher�151 Erhvervs- og Byggestyrelsen (2009): Produktivitetsniveauet i dansk og europæisk byggeri; BAT-kartellet (2010):Produktivitet i byggeriet� En analyse af mulighederne for at forbedre produktiviteten i byggebranchen�152 Bolig- og Erhvervsministeriet (2000): Renovering – store markeder og muligheder, (afsnit i ”Byggeriets fremtid – fratradition til innovation)�153 SBi (2006): Byggeriets produktivitet� Samspil mellem industri og byggeri�154 SBi (2006): Byggeriets produktivitet� Samspil mellem industri og byggeri�72

HVIDBOG OM RENOVERING

Figur 4�3: ProduktiVitEtsudVikling i byggE- og anlægsbranchEnNATIONALREGNSKABET: ARBEJDSPRODUKTIVITET 1966-2010 (INDEX 2000=100)14012010080604020068

45001 Nybyggeri45002 Reparation og vedligeholdelse af bygninger

45003 Anlægsvirksomhed4500 Bygge og anlæg

Kilde: Statistikbanken, NAT23, 2000-priser.

Figur 4�4: ProduktiVitEtsudVikling i ForskElligE branchErARBEJDSPRODUKTIVITET, INDEKS, UDVALGTE BRANCHER (ÅR 2000=100)160140120100806040200

1980

1990

2000

5 Handel, hotel og restauration2 IndustriØkonomien i alt

4500 Bygge og anlæg6 Transport, post og tele

Kilde: Statistikbanken, NAT23, 2000-priser.

Figur 4�5: ProduktiVitEtsudVikling i byggEriEt i ForskElligE landEUDVIKLINGEN I ARBEJDSKRAFTPRODUKTIVITETEN I UDVALGTE LANDE1301201101009080706050

DanmarkTyskland (vest indtil 1990)UK

HollandSverige

Kilde: BAT-kartellet (2010).Anm.: Arbejdskraftsproduktiviteten er defineret som ’Gross value added per hour worked’. 1995=10073

2000

20106

1970

HVIDBOG OM RENOVERING

produktivitet, for høje priser og potentialet for industrialisering også foregået i regi afde store ministerielle udviklingsprojekter i 90’erne og begyndelsen af 00’erne, ProjektRenovering, Projekt Hus og Proces og Produktudvikling i Byggeriet. Projekternes mangeprojekter havde sammenlagt et budget på flere hundrede mio. kr. I Projekt Renoveringblev det således bedømt, at det vil være muligt at opnå produktivitetsforbedringer på15% inden for renoveringssektoren over en periode på 5 år.155

4�4�1 STUDIER AF PRODUKTIVITET I RENOVERING På MIKRONIVEAUDer er i den senere tid gennemført en række studier af produktiviteten inden for reno-vering og vedligehold belyst på baggrund af enkelte renoveringssager – altså en bottomup tilgang eller på mikroniveau.I 1999 kortlagde SBi 88 byfornyelsessager156, hvor afholdte udgifter er sammenholdtmed renoveringsomfanget. På denne baggrund er det muligt at opstille enkle nøgletal,der viser omkostningerne sat i forhold til producerede enheder i form af centralebygningsdele og rum. analysen viste, at der var stor spredning i priserne for de enkeltebygningsdele, der er en indikation på store forskelle i produktivitet.På et enkelt område – nemlig ved sammenligning af priser for renovering og fornyelseaf vinduer og udvendige døre i 81 forskellige renoveringssager – viste analysen enmærkbar forbedring. I tre tidsgrupper i perioden 1987-95 viste de 81 sager et tydeligtprisfald for færdigmonterede vinduer og udvendige døre på henholdsvis 624 kr./m2,500 kr./m2 og 436 kr./m2 for de tre tidsperioder. Parallelt faldt prisspredningen medhenholdsvis 25%, 21% og 17%, hvilket i rapporten blev konkluderet som en produktivi-tetsforbedring på 8% pr. år. I modsætning hertil viste ingen af de andre 16 bygningsdeletilsvarende forbedringer. De fleste viste derimod stor prisspredning, hvilket rapportenkonkluderede som bygningsdele med stort potentiale for effektivisering.En stor forskel i usikkerheder på budgetlægning findes også mellem prissætning afbyggevareleverancer og forbrug af håndværkertimer på en renoveringsopgave�157For byg-gevarer og håndværkudgifter var overskridelsen af budgettet henholdsvis -3% og +15%,og spredninger for de enkelte entreprisedele var henholdsvis -20% til +10% og -30% til+120 %. I rapporten blev det bl.a. forklaret med mange ændringer i fremgangsmådengennem renoveringsprocessen, mens ændringer til kvaliteten var langt mindre.

Byggeriets Evaluerings Centers analyse af 262 renoverings- ogvedligeholdelsessagerByggeriets Evaluerings Center (BEC) har med den anden metode gennemført to analyseri 2007 og 2008, som ser på byggesagen som helhed. Undersøgelsen fra 2007 baseret på

155 SBi (2006): Byggeriets produktivitet� Samspil mellem industri og byggeri�156 SBi (1999): Kortlægning af 88 byfornyelsessager – en analyse af slutregnskaber og renoveringsomfang�157 Erhvervs- og Boligstyrelsen (2003): Projekt Renovering� Kvalitet i projektstyring - udvikling af roller, samarbejde ogproduktivitet i renoveringer�

HVIDBOG OM RENOVERING

627 byggesager – heraf 262 om reparation og vedligehold – viser en ekstrem spredningmellem ressourceforbruget inden for samme hovedfag på trods af de ensartede bygge-rier. Undersøgelsen viser, at arbejdskraftsproduktiviteten158svinger mellem 247 og 795kr./time for hhv. 10% og 90% fraktilen, mens gennemsnittet er 490 kr./time.159Grafenherunder viser spredningen i arbejdskraftsproduktiviteten.Deraf konkluderer BEC, at der ligger et stort potentiale i at lære af de mest effektivevirksomheder. Da der kan være forskelle på arbejdskraftbehovet (mekaniseringsgrad) iforskellige typer af opgaver, er datamaterialet yderligere nedbrudt på brancher. Men hergentager billedet af den store spredning sig.analysen er gentaget i 2008 med bedre inddragelse af variation af mekaniseringsgradog kapital. Undersøgelsen bekræfter den store spredning, men viser samtidig ensammenhæng mellem produktivitet og kapitalforbrug pr. time. Desto større forbrug,desto højere produktivitet. En beregning viser, at hæves niveauet for de 20% af mindstproduktive entrepriser til gennemsnittet, så opnås produktivitetsstigninger på 5-10%,hvilket ifølge Erhvervsfremmestyrelsens beregning svarer til en øget velstand på 6,5mia. kr.160

Figur 4�6: sPrEdning i ProduktiVitEt For rEParation og VEdligEholdARBEJDSKRAFTPRODUKTIVITET – ALLE BRANCHER – REPARATION OG VEDL. (n = 262)Antal9080706050403020100Kr. pr. time

000-1090>

0-20

0-30

0-40

0-50

0-60

0-70

0-80

0-90

Kilde: Byggeriets Evaluerings Center (2007).Anm.: Spredningen i effektivitet (arbejdskraftsproduktivitet) for bygningsreparation uanset branche.

158 Arbejdskraftsproduktiviteten defineres som værditilvæksten (entreprisesum fratrukket omkostninger til materialer ogtjenesteydelser) divideret med arbejdstiden�159 Byggeriets Evaluerings Center (2007): Byggeriets produktivitet – en analyse fra Byggeriets Evaluerings Center�160 Byggeriets Evaluerings Center (2008): Byggeriets produktivitet – en tværsnitsanalyse fra 2004-2007�

HVIDBOG OM RENOVERING

Produktivitetspotentialer ved enkelte bygningsdeleI stedet for at betragte renovering og vedligehold som et samlet hele for hele byg-gesagen, kan man undersøge potentialet for at forbedre produktiviteten for forskelligebygningsdele, som det er tilfældet i et studie af det almene boligbyggeri fra 1945-75.161Her undersøges facaderenovering (inkl. nye vinduer), installationsskakte og badeværel-sesrenovering. Potentialet for industrialisering er stort, da renoveringsomkostningernefor de tre bygningsdele i perioden 2011-2020 estimeres til at udgøre 13-19 mia. kr.afhængigt af ambitionsniveau i renoveringen. Heraf er ca. 70%industrialiseringsan-delen– den andel af produktionen, der kan industrialiseres og således gøres billigere ogbedre. Fordelene ved en kombineret produkt- og procesindustrialisering indebærer bl.a.reducering af byggetiden, færre uforudsete arbejder, mindre variation og dermed størrepålidelighed, færre medarbejdere på byggepladsen, færre fejl og mangler og mindre spildog tyveri.Projektet viser følgende resultater for almene etagebyggerier fra 1945-75:• at der er et betydeligt potentiale for industrielt fremstillede bygningsdele – bådeprodukt- og procesindustrialisering.• at almene bygherrer vil kunne opnå en både bedre, billigere og hurtige renoveringved anvendelse af industrielt fremstillede bygningsdele.• at almene bygherrer vil kunne bidrage til markedsåbningen ved at gå sammen inetværk om rammeudbud vedrørende industrielt fremstillede bygningsdele.• at et afgørende vilkår for udnyttelse af potentialet for industrielt fremstillede byg-ningsdele indenfor segmentet af almene etageboliger opført før 1975 er, at netværk/konsortier af aktører i byggebranchen kan designe, producere, levere og montereindustrielt fremstillede bygningsdele med tilhørende industrielle byggepladsprocesser.• at der både hos bygherrer og hos rådgivere, producenter/leverandører, entreprenørerog håndværkere bør udvikles kompetence til byggeri baseret på industrielt fremstil-lede bygningsdele i en industriel og lærende plan- og byggeproces, understøttet af endigital kommunikation.

4�5 KVALITET – NæVNEREN I PRODUKTIVITETSBRØKENSom nævnt indledningsvist i dette kapitel er et kritikpunkt af analyser af produkti-vitet, at de ofte udelader eller har et forsimplet billede af kvalitet. Hvis ikke kvalitetenmedregnes, er det svært at tale om produktivitetsforbedring. Omvendt kan stigendekvalitet i byggeriet til de samme omkostninger være udtryk for en produktivitetsstig-ning. Hele energidebatten og deraf følgende fokus på energiforbedringer er et eksempelpå et stigende ønske om kvalitet i byggeriet skabt gennem krav i bygningsreglementerog efterspørgsel fra bygherrer og brugere. andre typer af kvalitet kan være tilgænge-lighed, indeklima, brugertilfredshed, bevaringsværdighed (æstetik), begrænsning af

161 AlmenNet og PKEConsult m�fl� (2011): Forundersøgelsesrapport - Industrialisering og effektivisering af processer ogprodukter�

HVIDBOG OM RENOVERING

efterfølgende omkostninger til drift og vedligehold, antallet af fejl og mangler og andretotaløkonomiske parametre. Produktivitetsforbedringen skal altså sættes i forhold tilkvalitet i ”produktivitetsbrøken”.Forskellige studier har haft fokus på at kortlægge kvaliteten i byggeriet. I 2001evaluerede SBi kvaliteten i boligbebyggelser ved at inddrage byggeteknisk standard,lydteknisk standard, beboertilfredshed, miljø og grønt regnskab, totaløkonomi ogarkitektur.162En lignende model blev lanceret i projektet Proces og Produktudvikling iByggeriet (PPB) i 2003.163I rapporteringen af PPB-programmet blev det bl.a. konklu-deret, at det var vanskeligt umiddelbart og kort tid efter projekternes afslutning atse, at de havde givet en produktivitetsgevinst. Man fremlagde derfor den antagelse, atudviklingen var blevet omsat til en kvalitetsforbedring af byggerierne. Ved den efterføl-gende kvalitetsanalyser var det heller ikke muligt at måle en kvalitetsforbedring noglefå år efter programmets afslutning.I 2010 har SBi i regi af CREDIT-projektet med andre skandinaviske og baltiske forsk-ningsinstitutioner udviklet et rammesystem for benchmarking – CREDIT: Constructionand Real Estate Developing of Indicators for Transparency – der via en række indikatorerforsøger at beskrive byggeriets kvalitet med særlig vægt på, hvor god bygningen ertil at imødekomme de aktiviteter, der skal foregå i bygningen.164Fx hvor god univer-sitetsbygningen er til at understøtte studiemiljøet eller en lejlighed er til at beboerenkan skabe et ønskværdigt hjem? at kvaliteten, som bygningerne opføres i, har storbetydning for værdien af aktiviteterne i bygningerne i den efterfølgende brugssituationvises gentangende gange. Fx viser beregninger, at dårligt indeklima koster samfundetet sted mellem 10 og 30 mia. kr. om året i form af sygedage, stress og mindre effektivemedarbejdere.165Et andet eksempel på et bredere perspektiv på kvalitet og produktivitet i byggeriet sesbl.a. i evalueringen af renoveringen af det almene byggeri Urbanplanen på amager.166Her vises bl.a., at entreprenørerne ved implementering af den lærende og medstyrendebyggeplads kan opnå tidsbesparelser på over 50%, og at man samtidig oplever færre fejlog mangler og et bedre arbejdsklima på byggepladsen.Det er også muligt at tage et arkitektonisk udgangspunkt som alternativ til dettekniske, rationelle fokus på mængder, produktionsomkostninger og rentabilitet. Detarkitektoniske potentiale indebærer bl.a. variation og fleksibilitet i udformningen

162 SBi (2001): Metoder til kvalitetsudvikling af alment boligbyggeri� By og Byg Resultater 006�163 Erhvervs- og Boligstyrelsen (2003): PPB-evaluering af standard og kvalitet�164 SBi (2010): CREDIT Summary and National Recommendations� Indicators and benchmarking framework fortransparency in construction and real estate in the Nordic and Baltic countries� CREDIT Report 6�165 Beregninger foretaget af Geo Clausen og Kasper Lynge jensen fra Danmarks Tekniske Universitet citeret i: Økonomi-og Erhvervsministeriet (2007): Bedre og billigere byggeri�166 PKEConsult, PLUS-netværket og Boligfonden Kuben (2009): U2 (Urbanplanen) - Demonstrationsprojekt forværdiskabelse og udvikling/afprøvning af evalueringsmetode for procesoptimering og produktevaluering påbygningsdelsniveau� Slutrapport�

HVIDBOG OM RENOVERING

af rum, boliger og disponering af bygninger og deres relation til en større bymæssigeller landskabelig kontekst. Den arkitektoniske kvalitet spiller også ind på graden afbæredygtighed i både miljømæssig og menneskelig forstand.167Fokuseres der alene påproduktivitet i snæver forstand, ville de færreste af os nok ønske at bebo eller værenabo til resultatet.

4�5�1 TILGANGE TIL AT FORBEDRE PRODUKTIVITETEN I RENOVERINGI det følgende vil vi beskrive et lille udvalg af projekter, der på forskellig måde har arbejdetmed at forbedre produktiviteten i renovering og vedligeholdelse. I de efterfølgende kapitlerom rammevilkår og virkemidler samt løsningsmuligheder refereres flere projekter.

Forsøg med planlægning, styring og opfølgning på sagerI 2004 undersøgte SBi på baggrund af tre renoveringssager, hvordan virksomhederne kanstyrke udviklingen af deres ydelser til kommende renoveringssager.168anbefalingerneindebærer, at rådgivernes ydelser bør optimeres, så de får større effekt på byggesagen,og der bør anvendes nogle bedre principper for styring af sagens produktivitet og kva-litet. Håndværkernes holdning til hovedsageligt at udføre skræddersyede løsninger børændres, så de kan tilbyde ’standardiserede entrepriseprodukter’, der kan sammenlignesog udvikles fra sag til sag. I planlægningsfasen skal rollefordelingen mellem bygherre,administrator og teknisk rådgiver gøres klarere, og parternes forskellige ønsker og kravskal kunne sammenlignes og prioriteres, da det er i forventningsafstemningen, at detofte går galt. Der er behov for læring og uddannelse inden for sektoren med det formålat halvere projektændringer og ikke-overholdte aftaler. Sker dette vil, effekten bliveen årlig besparelse på 1 mia. kr. eller 1,2% på den samlede danske renoveringsmasse,skønner forfatteren.

Bedre produktivitet gennem innovation af forretningsprocessenEn tværfaglig gruppe støttet af Nordic Innovation Centre har brugt badeværelset somobjekt for at studere optimering af produktivitet i renovering. Valget af objekt skyldes,at badeværelser tit renoveres, og at det er et rum, der giver anledning til store tekniskeudfordringer i en kompliceret proces, og ikke mindst at aftaler om renovering afbadeværelser ofte giver anledning til bekymring hos beslutningstagere og brugere medhensyn til kvalitet, pris og tidsfrister.169Målet var at udvikle et koncept for forretningsmodel – derfor valget af navnet BadButika/S – som en ny type af virksomheder kan anvende til levere renovering af et baderum(eller andre rum og bygningsdele) i en høj kvalitet som ét ’produkt’ – med fast pris, fastleveringstid, kort produktionstid, standard som aftalt og uden fejl.Konceptet kommer med forbedringsforslag på fire områder, der kan generaliseres til andrerenoveringsopgaver end badeværelser:

167 CINARK (2007): Arkitektonisk kvalitet & industrielle byggesystemer – råhuset i det aktuelle danske etageboligbyggeri�168 SBi (2004): Bedre produktivitet ved renovering� Forsøg med planlægning, styring og opfølgning på sager�169 SBi (2009): BadButik A/S� Udvikling af et brugerorienteret forretningskoncept�

HVIDBOG OM RENOVERING

Økonomi• Minimere produktionsomkostningerne og skabe bedre rammer for planlægning på indu-strielle vilkår• Fokusering på et afgrænset marked og på et afgrænset produktsortiment.• Minimering af investeringerne i forbindelse med opstart af virksomheden ved atetablere den mindste organisation, der sikkert kan levere ydelsen.marked og kunder• Salgsformer er tilpasset til ejerformer (100 badeværelser med samme ejer – eller 100forskellige ejere?)• Bygningstypen har stor betydning for valg af den konkrete løsning.• Den geografiske placering har indflydelse på logistikomkostningerne, udbuddet afrelevante håndværkere og kvalitetssikring.Produktplatform• Produktet kan konfigureres på fire niveauer fx om det er antallet af badeværelser ibygningen, der skal renoveres, to standardsystemløsninger og standarder for design.organisation og proces• "BadButikken" har det samlede ansvar og kundekontakten fra salg til aflevering.• Der indgås længerevarende samarbejdsaftaler med producenter og håndværkere ogstilles krav til kvalitet og rettidig levering. Uddannelse iværksættes om nødvendigt.Udviklerne af BadButik vurderer, at konceptet tilfører radikal fornyelse, hvor industrielproduktion og individuelle valg forenes, så rådgivere og entreprenører også inddrages idenne nye form for industrialisering, som er brugerorienteret.andre lignende forretningskoncepter omfatter Easyvators minielevatorer (RBE Bygnings-forbedring)170, altaner (altan.dk)171og præfabrikerede installationsskakte (NCC)172. De tosidstnævnte koncepter er præudviklet under Byggeriets Innovation – en divisionunder Dansk arkitekturcenter (DaC), der i fælleskab med Realdania faciliterede et antalproduktudviklingsprojekter i sidste halvdel af 00’erne. Der foregår for øjeblikket enkoordinering med flere af disse initiativer og BadButik inden for den almene sektor.

4�6 UDFORDRINGER OG FORESLåEDE LØSNINGERI dette afsnit vil vi kort skitsere forskellige udfordringer og incitamenter, som påvirkerproduktiviteten i renoveringsindsatsen. Herefter beskrives de virkemidler, der kan brugestil at højne produktiviteten og endelig de forskellige løsningsforslag, som fremgår aflitteraturen.

170 www�easyvator�dk171 Byggeriets Innovation (2007): Ud i det blå� En innovationshistorie om Altan�dk�172 Byggeriets Innovation (2008): På vej mod fremtidens skakt� – En innovationshistorie om præfabrikeredeinstallationsskakte til etageboliger�

HVIDBOG OM RENOVERING

4�6�1 UDFORDRINGER OG RAMMEBETINGELSERHvordan opnår man stordriftsfordele og specialiseringHvis en stadig større andel af byggebranchen kommer til at udgøres af arbejdskrafts-krævende renoveringsopgaver, vil det være vanskeligt at hæve produktiviteten samlet.Ligeledes medfører det store antal små entreprenørvirksomheder i Danmark, at det ervanskeligt at opnå stordriftsfordele. En lav kapitalintensitet i byggeprojekterne og lavinvesteringskvote har tillige medført et forældet kapitalapparat.173Begge dele har ennegativ påvirkning af produktiviteten.

Svingende efterspørgsel og reaktive og løst koblede leverandørerDen manglende produktivitetsudvikling i byggeerhvervene med særlig vægt på plan- ogbyggeprocessen kan opfattes som et resultat af ustruktureret efterspørgsel fra byg-herrer, konjunkturudsving og vejrpåvirkning m.v. Den danske byggebranche er prægetaf mange små og løst koblede entreprenørvirksomheder og rådgivere, som har svært vedat opnå produktivitetsforbedringer gennem specialisering og standardisering. Men somDansk Byggeri fremhæver, afspejler virksomhedssammensætningen blot efterspørgslen,som er præget af et stort antal små og uprofessionelle kunder (bygherrer) og et mindreantal store og professionelle kunder.174Det er altså en rationel tilpasningsstrategi,at virksomhederne tilbyder en bred række ydelser, som kan tilpasses den aktuelleefterspørgsel, og virksomheden vokser eller skrumper i takt med efterspørgslen og harfå incitamenter til at indgå i faste, strategiske samarbejder med andre entreprenører.Men samtidig viser undersøgelsen også,175at virksomhederne er meget passive i forholdtil markedsudviklingen, hvorfor ikke alle årsager til den dårlige produktivitet kan til-lægges rammebetingelserne.

Manglende konkurrence og innovationskultur i byggebranchenIfølge Økonomi- og Erhvervsministeriet er byggebranchen præget af manglende konkur-rence og en svag innovationskultur med deraf følgende høje priser og lille produkti-vitetsforbedring. Det er bl.a. galt med distributionen af og handlen med byggevarer,der er præget af en fastlåst struktur domineret af engrosleddet og leverandørerne samtuigennemsigtig prisdannelse. Årsagerne er bl.a. normer, standarder, teknisk komplice-rede regler og lille import af konkurrerende varer.176

Administrative byrderØkonomi og Erhvervsministeriet erkender, at komplicerede regler og procedurer førertil økonomiske og administrative byrder, der lægger en dæmper på iværksætterlysten

173 Maria Hyldahl (2006): Produktivitet i den danske bygge- og anlægsbranche citeret i: BAT-kartellet (2010):Produktivitet i byggeriet� En analyse af mulighederne for at forbedre produktiviteten i byggebranchen�174 Dansk Byggeri (2010): Strategisk samarbejde mellem byggeriets mindre virksomheder�175 SBI (2006)� Byggestyring for fagentreprenører - Erfaringer og ideudvikling med baggrund i murerfaget�176 Økonomi- og Erhvervsministeriet (2007): Bedre og billigere byggeri�

HVIDBOG OM RENOVERING

og virksomhedernes produktion og vækst.177Det drejer sig bl.a. om indrapportering, etkompliceret bygningsreglement og langsom kommunal sagsbehandling af byggesager.

Svage strategier med produktivitetsmål i sektorenSektorens enkelte dele og mange af dens virksomheder mangler eller har kun en svagstrategi med produktivitetsmål til at styre efter.178

4�6�2 EKSISTERENDE VIRKEMIDLERI forskellige ministerielle udgivelser oplistes en del af de virkemidler, som de offentligemyndigheder kan gøre brug af for at øge produktiviteten i byggeriet, hvoraf en delogså har relevans for renoveringen.179Foruden rammebetingelserne og ugennemskueligekonkurrenceforhold spiller de enkelte parters passivitet og manglende fokus på produk-tivitetsfokus altså også en vis rolle.

Informative virkemidler• Benchmarking af priser og kvalitet i renovering, herunder bedre nøgletal for offent-lige byggerier.• Offentliggørelse af kommunernes byggesagsbehandlingstider.• Digitalisering og videnspredning blandt branchens aktører.• Uddannelses- og efteruddannelsestilbud med fokus på effektiviseringer og proces-kompetencer.• Bedste praksis byggerier med dokumenterede succeser som grundlag for ’sidemands-oplæring’ også blandt rådgivere og projektledere og bygherrer.

Normative virkemidler• Regler om totaløkonomiske beslutninger for offentlige bygherrer.• Regler om anvendelse af ”bedste praksis” for samarbejde, kvalitetsstyring etc. foroffentlige bygherrer.• Lettere adgang for offentlige beslutningstagere til at anvende offentlig-privatepartnerskaber (OPP) til at drive bygge- og anlægsaktivitet.• Krav om at offentlige igangsætter byggeriet i vinterperioden, hvor aktiviteten er lav.• administrative lettelser for virksomheder.• Fælles branche-guidelines for effektivisering tilpasset de enkelte segmenter, sombranchen selv står inde for.• Krav om proceskompetencer blandt de medvirkende.• Fælles branche guidelines om 1:1 test af effektive løsninger under kontrolleredeforhold inkl. byggepladseksperimentarier, mock-ups og digitale laboratorier.

177 Økonomi- og Erhvervsministeriet (2007): Bedre og billigere byggeri�178 Se bl�a� SBi (2006): Realisering af Vision 2020� Holdninger og forslag fra 11 dialogmøder med byggesektoren;Norwegian Building Research Institute (2004): Productivity studies in Nordic building- and construction industry�179 Økonomi- og Erhvervsministeriet (2007): Bedre og billigere byggeri; Regeringen (2003): Staten som bygherre�

HVIDBOG OM RENOVERING

Økonomiske virkemidler• Støtte til produktivitetsfremmende projekter.• Midler til øget forskning, innovation og uddannelse i branchen som er målrettet deenkelte segmenter.• Incitamentsstrukturer i økonomiske aftaler (ansvarsdeling).

4�6�3 FORESLåEDE LØSNINGERI mange af publikationerne om produktiviteten i byggeriet fremhæves løsningsforslag,der kan skabe øget produktivitetsudvikling.180Forslagene kan inddeles under følgendeoverskrifter:

Samarbejde mellem bygherre, rådgivere og entreprenører

PartneringDet er vigtigt, at byggeriets parter erkender behovet for samarbejde, og at samarbejdet idet lange løb betaler sig. Det kan ske gennem øget brug af ”partnering”, hvor bygherre,entreprenør, arkitekt og rådgivende ingeniør og arkitekter forpligter sig til at arbejdeud fra en række fælles målsætninger. En undersøgelse fra Bygherreforeningen tyderdog på, at der er blandede erfaringer med konceptet, hvorfor der kan være behov foryderligere udvikling.181samarbejde mellem entreprenører på byggepladsen og projekterende rådgivere og arkitekterSBi har i publikationen ”Bedre produktivitet ved renovering. Forsøg med planlægning,styring og opfølgning på sager” givet en lang række anbefalinger til at forbedre sam-arbejdet, herunder opstramning af rollefordelingen mellem bygherre, administrator ogteknisk rådgiver, med fokus på at parternes forskellige ønsker og krav skal kunne sam-menlignes og prioriteres.182Ligeledes kan der arbejdes med principperne fra udviklings-projektet ”Den selvstyrende byggeplads” med fokus på at styrke læring, organisering ogkompetence på byggepladsen.183Disse anbefalinger kan systematisk implementeres.strategiske samarbejder mellem entreprenørerEn øget specialisering blandt de mange små entreprenørvirksomheder kan bane vejenfor bedre produktivitet i branchen gennem standardisering og gentagelseseffekter.Specialisering skaber afhængighed af andre entreprenører til at løse de tilgrænsendeopgaver, ligesom samarbejdet skal organiseres. Dette kan løses gennem strategiskesamarbejder mellem entreprenørerne, der føres videre fra opgave til opgave og tilladerlæring og udvikling af arbejdsprocesserne i stedet for – som i dag – at organiseringensker på ny i hver opgave.

180 Særligt interessante er: BAT-kartellet (2010)� Produktivitet i byggeriet� En analyse af mulighederne for at forbedreproduktiviteten i byggebranchen; By- og Boligministeriet (2001): Projekt Hus� Dobbelt værdi til halv pris – på vejmod målet� (Temagruppe 4: Industrielle processer); Erhvervs- og Boligstyrelsen (2003): Projekt Renovering� Kvaliteti projektstyring - udvikling af roller, samarbejde og produktivitet i renoveringer� Relevante forslag er også listet pårenoveringsforum�dk181 Bygherreforeningen (2011): Fra partnering til det gode samarbejde (opsamling på undersøgelse)�182 SBi (2004): Bedre produktivitet ved renovering� Forsøg med planlægning, styring og opfølgning på sager�183 SBI (2005): Den selvstyrende byggeplads� Visioner for mestres og bygningsarbejderes anvendelse og udvikling aftværfaglighed og selvstyring i dansk byggeri�

HVIDBOG OM RENOVERING

mere overskuelig renovering og forretningskoncepterGør det nemt og overskueligt at sætte gang i renovering med one-stop leverancepakker(fx energileverandør, pengeinstitut, håndværker, arkitekt og leverandør), anskueliggø-relsesværktøjer ift. tiltag og effekt, og valgfrihed mellem et udvalg af standardløsninger.Projekt BadButik a/S kan ses som et eksempel herpå.alternativt kan der etableres en forretningsplatform, der samler en række leverandører,der kan sælge hele renoveringspakker ind til det segment af huskøbere, der gerne vilkøbe nye samlede rammer uden at sælge det gamle hus.184bedre systemer til incitamentskabende aflønning og kontrakterForuden kontrakten, tillid og løbende kommunikation kan økonomiske incitamenter iform af akkorder og bonus m.v. medvirke til at skabe øget produktivitet. akkorder harlænge været brugt og vurderes at have en positiv effekt, men på det seneste har fællesbelønningssystemer som bonusordninger og musketérakkorder vundet frem. Hervedsikres, at det er rationelt at samarbejde.

udbredelse af lean blandt entreprenørerLean Construction er en videreudvikling af Lean Production, der har fokus på at mak-simere værdien, sikre flow i processerne og minimere spildet i byggeriet. BaT-kartelletvurderer, at byggesager der anvender Lean i højere grad skaber tilfredse kunder, bliverafleveret til tiden, har færre arbejdsulykker, konflikter og fejl, giver større arbejdsglædeog ikke mindst højere akkorder til bygningsarbejderne.185På renoveringsforum.dk stillesforslag om udvikling af en Lean-metode med fokus på renovering, Re-Lean.anvendelse af metoderne i VærdibygFuld implementering af redskaberne i det fælles brancheinitiativ VærdiskabendeByggeproces (Værdibyg) vil øge produktivitet og kvalitet. Formålet er, at værdiernei byggeriet fastholdes igennem hele byggeprojektet - lige fra byggeprogrammet tildriften af det færdige byggeri. Bygherrerne forventes at bruge resultaterne, som vilvære tilgængelige fra 2012, og især har fokus på faseskift i byggeriet og samarbejde ombyggeriets udfordringer blandt de involverede parter.Øget anvendelse af præfabrikationDer kan opnås en bedre produktivitet ved at flytte en større del af renoveringsarbejdetfra byggepladsen til fabrikken. Derved kan der arbejdes med standardiserede enkeltdelepå en fabrik, der er uafhængig af vejrlig og trange forhold, og hvor afprøvning kanminimere fejl og mangler. Der er behov for nytænkning i, hvordan det traditioneltarbejdskraftskrævende renoveringsarbejde kan opsplittes i større flytbare bygningsdele –samtidig med at der ikke gås afgørende på kompromis med arkitektoniske værdier.Et eksempel kunne være udvikling af et eller flere facadekoncepter, der nemt, hurtigtog billigt kan monteres på eksisterende bygninger i forbindelse med energirenovering.

Procesoptimering og industrialisering

184 Renoveringsforum�dk185 BAT-kartellet (2010): Produktivitet i byggeriet�

HVIDBOG OM RENOVERING

Et sådant koncept kan eksempelvis indeholde aktive elementer såsom solceller, solfan-gere, solafskærmning, en solvæg eller meget andet.186byggeplads i byenPraktiske problemer med pladsmangel og uhensigtsmæssig logistik i renoveringssagerkan kortlægges, for på den baggrund at udarbejde og formidle illustrative idéer ogforslag til gode løsninger herpå. Hermed kan der skabes bedre og mere hensigtsmæssigefysiske rammer for ’in situ’-produktion i renoveringsopgaver – for derved at skabe bedrearbejdsforhold/sikkerhed på arbejdspladsen, større arbejdsglæde blandt de involverede iproduktionsprocessen og en bedre tilrettelæggelse af selve produktionen.187

Kvalitet og digitalisering

udbredelse af modeller for udvidet kvalitetsmålingFokus på produktivitetsudvikling bør altid sættes i forhold til et holistisk syn på kva-litet, der inddrager totaløkonomi, arkitektonisk kvalitet, energi og brugerbehov m.m.Ellers opstår risikoen for, at hvad der spares på byggeri og renovering skal betales pådrift, vedligeholdelse eller manglende brugsværdi.Fortsat nedbringelse af fejl og manglerEn væsentlig forbedring af produktiviteten kan ske ved at reducere antallet af fejl ogmangler. Ifølge SBi bruges der årligt 12 mia. kr. på fejl og mangler svarende til 10% afproduktionsværdien. Dette skaber et voldsomt spild og frustration for bygherre, brugereog de involverede i byggeprocessen. Fokus på høj kvalitet skal følge hele projektet ogførst slutte med projektets levering til brugeren. Ofte er udfordringen, at kvalitetssik-ring er omkostningskrævende og entreprenører har ikke incitamenter til egenkontrol.Derfor er der især brug for et holdningsskift i retning af faglig stolthed i det leveredearbejde. De to byggeskadefonde188har gennem årene udsendt informationsmaterialeom, hvordan man undgår byggeskader, hvilket har ført til, at antallet af byggeskader erreduceret kraftigt.digitaliseringDer er fortsat et væsentligt potentiale i at udbrede digitale arbejdsmetoder i især demange små og mellemstore virksomheder, der ikke arbejder digitalt i dag. Det drejersig om digitalisering af byggesagen i form af projektmaterialet og samarbejdsprocesser.På byggepladsen kan sjakkene med fordel anvende en elektronisk skurbog189til atregistrere timer og dele oplysninger.

186 Renoveringsforum�dk187 Renoveringsforum�dk188 Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse (BvB) har fokus på renovering, mens Byggeskadefonden beskæftigersig med nyt alment og andels boligbyggeri�189 Boligfonden Kuben (2009): U2 (Urbanplanen) - Demonstrationsprojekt for værdiskabelse og udvikling/afprøvning afevalueringsmetode for procesoptimering og produktevaluering på bygningsdelsniveau� Slutrapport�

HVIDBOG OM RENOVERING

Dæmpning af konjunkturudsving og sæsonudjævningByggeriet er en af de mest udsatte brancher ift. konjunkturudsving. Dertil kommer,at årstiderne påvirker muligheden for en række udendørs opgaver. Det medfører lavproduktivitet, når der er ledig kapacitet i virksomhederne i lavkonjunkturer eller risikofor overophedning i højkonjunkturer. Offentlige bygherrer kan minimere konjunkturerneved i endnu højere grad at efterspørge opgaver i vinterperioden, og ved at igangsætteopgaver under lavkonjunkturer. Ligeledes kan regler og puljer, der påvirker bygherrernesøkonomiske incitamenter, gennemføres mest muligt udglattende ift. konjunkturerne.

Viden

Forskning, udvikling, uddannelse og innovationØget investering i forskning og udvikling i renovering kan skabe fundamentet forinnovative løsninger, som kan forandre måden, der arbejdes med renovering og brugaf tidsbesparende byggevarer. Heraf følger muligheden for produktivitetsudvikling oghøjere kvalitet i byggeri og renovering. BaT-kartellet foreslår en Byggeafgiftsfond, hvorbyggeriets parter indbetaler midler, der øremærkes til forskning og udvikling. Ligeledesbør entreprenører være bedre til at anvende eksisterende viden hos fx GTS-institutter.Det er vigtigt, at der fokuseres på at oversætte viden til brug for aktørerne, så derskabes forandring.uddannelse og efteruddannelseEt højt uddannelsesniveau og adgang til efteruddannelse inden for renovering, samar-bejde og procesforståelse mv. muliggør den specialisering, som er forudsætningen for atopnå produktivitetsudvikling gennem gentagelse og standardisering. Endvidere bidragerfagligt uddannet arbejdskraft til vækst og kan ved dets fravær skabe mangeltilstande ogoverophedning.Derfor bør byggebranchen og uddannelsesinstitutioner gå sammen om at sikre at højtkvalitetsniveau i uddannelserne såvel som et passende udbud af praktikpladser. Etgodt eksempel er www.benspænd.dk, der er et online spil til undervisningsbrug påbyggebranchens uddannelser med særligt fokus de komplekse sammenhænge mellemtid, kvalitet, økonomi og proces. Et andet forslag er at stille krav om praktikpladser vedudbud af offentlige entrepriser.netværk for viden- og uddannelsesinstitutionerByggeriets viden- og uddannelsesinstitutioner har startet et samarbejde om formidling,uddannelse og forskning vedrørende produktivitet og digitalisering, kaldet BVU*net.Formålet med samarbejdet er at forene forsknings- og uddannelsesinstitutioner forarkitekter og ingeniører samt erhvervsakademier, erhvervsuddannelsescentre mv. tilat styrke og koordinere forskning, undervisning og formidling til fremme af produkti-vitet, digitalisering og kvalitetsudvikling i byggesektoren, og at sikre at denne videnforankres lokalt i byggeerhvervet og i grund- og efteruddannelser.190

190 SBI (2011): Artikler til hjemmesiden www�BVUnet�dk

HVIDBOG OM RENOVERING

4�7 CASES: PRODUKTIVITETurban u2 – byudvikling i urbanplanenByudvikling i Urbanplanen i samarbejde mellem 3B, lokalområdet og KøbenhavnsKommune. Projektet er et Demonstrationsprojekt for værdioptimering og udvikling/afprøvning af evalueringsmetode for proces- og produktevaluering på bygnings-delsniveau. Der var i projektet fokus på maksimal beboerinddragelse (Boligsocialbæredygtighed). Følgende afdelinger var omfattet: Hørgården, Remisevænget Nord,Remisevænget Øst, Remisevænget Vest.Resultater:Projektet havde fire udviklingselementer:Udviklingselement 1: Model til Værdiskabelse i byggeriet.Udviklingselement 2: Model til Produkt- og procesoptimering på bygningsdelniveau.Udviklingselement 3: BygSoL og Skole på byggepladsen.Udviklingselement 4: Værdiskabelse og værdioptimering i alle byggesagens faser.Beboerinddragelsen medførte stort engagement i renoveringen, og har medvirket tilarkitektonisk mangfoldighed.Kilde: PLUS (2009): U2 (Urbanplanen) - Demonstrationsprojekt for værdiskabelse og udvikling/afprøvning af evalu-eringsmetode for procesoptimering og produktevaluering på bygningsdelsniveau. Slutrapport – maj 2009

HVIDBOG OM RENOVERING

5 VEjE TIL PRODUKTUDVIKLING OGINNOVATION HOS PRODUCENTEREn måde hvorpå der kan opnås produktivitetsforbedringer, er gennem udvikling afmaterialer og byggevarer, der i højere grad opfylder brugernes behov ved at levere enbedre kvalitet og/eller lavere pris. Fundamentet for dette er forskning, udvikling oginnovation hos de forskellige grupper af producenter af byggevarer og systemer. Fokusi dette kapitel er således snævert på byggevareproducenternes produktudvikling oginnovation, mens den tværgående indsats vedr. rådgivning, byggepladsen, samarbejdetog forretningskoncepter i relation hertil indgik i det foregående kapitel.I det følgende afsnit indledes med en status for forskning, udvikling og innovation ibyggebranchen. Derefter beskrives rammevilkårene samt virkemidlerne for forskning,udvikling og innovation. Til sidst gennemgås løsningforslag, der fremgår af publika-tioner og fra aktører i byggebranchen til, hvordan udviklings- og innovationsaktiviteteni branchen øges.

5�1 SAMMENFATNINGGenerelt er investeringerne i forskning og udvikling i det private erhvervsliv stigende,191men det er svært at sige noget entydigt om byggebranchen og byggevareproducenterne.Tidligere ministerielle analyser har fundet niveauet for forskning og udvikling samtinnovation i byggebranchen utilfredsstillende.192Fire områder, hvor der bliver gjortfremskridt i produktudvikling og innovation inden for byggevareproducenterne, er:• Brugerdreven Innovation, Indlejret teknologi og Byggeri (BIIB), der skal styrke pro-ducenternes muligheder for i højere grad at inddrage brugernes behov i deres arbejdemed udvikling af produkter. Det skal samtidig give branchen bedre forudsætningerfor at benytte informationsteknologi i byggematerialer.193Det gælder også Fornyelses-fonden og EUDP under Energistyrelsen.• For byggevareproducenterne er en af de overordnede tendenser udvikling af system-og modulleverancer gennem kundetilpassede løsninger, der skal forbedre mulighederfor industrialisering af byggeriet, herunder også renovering af eksempelvis klima-skærmen.194

191 Forskning- og Innovationsstyrelsen (2011): Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark i 2011�192 Blandt andet Regeringen (2003): Staten som bygherre; Byggepolitisk Taskforce (2000): Byggeriets fremtid – Fratradition til innovation samt Økonomi- og Erhvervsministeriet (2007): Byggepolitisk handlingsplan – Bedre ogbilligere byggeri�193 DI Byggematerialer (Ikke oplyst): Projektbeskrivelse – Brugerdreven Innovation, Indlejret teknologi og Byggeri�194 jf� nedestående afsnit vedr� produktudvikling hos producenter samt DTU (2005): Systemleverancer i byggeriet – Enudredning til arbejdsbrug�

HVIDBOG OM RENOVERING

• Byggeriets Innovation var et initiativ (Realdania/DaC), der støttede forskelligeproduktudviklingsprojekter bl.a. altan.dk og præfabrikerede installationsskakte, derbegge er eksempler på projekter, der er blevet realiseret som forretningskoncepterefterfølgende. Initiativet er delvist videreført i initiativet Åben Innovation, derstøttes af Realdania i en 5-årig periode.• Bygningsintegrerede VE-anlæg er anlæg, der bidrager med vedvarende energi til byg-ningens energiforbrug, og som er en integreret del af bygningen. Udviklingen er deseneste år gået stærkt inden for bygningsintegrerede VE-anlæg, hvor der er oplevetkraftige prisfald.195Traditionelt har markedet for byggevarer været et hjemmemarked, da forskellige fak-torer som klimatiske forhold, byggeskikke og individuelle landes krav til byggeriet harværet barrierer for et internationalt marked.196Ydermere er byggebranchen karakteri-seret ved at være stærkt påvirket af konjunkturudsvingene i økonomien.197Samtidighar innovationskulturen for bedre produktivitet i byggeriets plan- og byggeprocesservære meget svag i forhold til innovationen på byggevarer.198Disse faktorer har historisk set hæmmet innovationsaktiviteterne i branchen, menmed EU-harmoniseringer og udbredelsen af certificering er det udenlandske markedåbnet mere op.199Samtidig er der gjort en indsats for at gøre den offentlige forskningmere tilgængelig samt at minimere risikoen ved udviklingsprojekter gennem offentligeinnovationsordninger, hvor virksomheder kan få økonomisk støtte til at hente videnfra f.eks. GTS institutterne.200Derudover er der fonde og organisationer med interessefor udvikling inden for branchen, som støtter udviklingsprojekter. Fx Realdania ogGrundejernes Investeringsfond. Den internationale konkurrence har givet været med tilat bidrage til en positiv udvikling for innovationsaktiviteterne i branchen.201

Eksempler på foreslåede løsningerForskellige publikationer og aktørerne i byggeriet stiller forslag om, hvordan innovationog produktudviklingen i byggeriet, og herunder blandt byggematerialeproducenter ogpå renoveringsområdet, kan styrkes. Eksempelvis er der rum for at øge aktiviteterne ogudvide samarbejdet mellem virksomhederne i byggebranchen og videninstitutioner somGTS-institutterne og universiteterne. Herunder at udbrede kendskabet til og udnyttelsenaf innovationsordningerne.202Eksempler på dette er projektet ”Brugerdreven innovation,

195 Det økologiske Råd (2011): Bygningsintegreret energiproduktion� Kortlægning af det danske marked forbygningsintegrerede VE-løsninger til el- og varmeproduktion�196 Dette til trods har Danmark fostret internationale og innovative virksomheder som Velux, Rockwool, Danfoss osv�197 Økonomi- og Erhvervsministeriet (2007): Byggepolitisk handlingsplan – Bedre og billigere byggeri�198 Clausen, L� (2002)� Innovationsprocessen i byggeriet – Fra idé til implementering i praksis�199 Økonomi- og Erhvervsministeriet (2007): Byggepolitisk handlingsplan – Bedre og billigere byggeri�200 GTS – nettet (2011): Innovationspresset på danske virksomheder – GTS nettets anbefalinger�201 Widén, K� (2006)� Innovation diffusion in the construction selctor�202 GTS – nettet (2011): Innovationspresset på danske virksomheder – GTS nettets anbefalinger; Økonomi- ogErhvervsministeriet (2007): Byggepolitisk handlingsplan samt Byggepolitisk Taskforce (2000): Byggeriets fremtid – Fratradition til innovation�

HVIDBOG OM RENOVERING

indlejret teknologi og byggeri”203, Fornyelsesfonden, EUDP under Energistyrelsen ogetablering af BVU*net (Netværkssamarbejde mellem Videns- og Uddannelsesinstitu-tioner) www.bvunet.dk.

5�2 STATUS FOR FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATIONI BYGGEBRANCHENDet har ikke været muligt at fremskaffe analyser specifikt for tendenserne inden forproduktudvikling og innovation for byggevareproducenter. Dette kapitel vil derfor startemed at beskrive status for forskning, udvikling og innovation generelt for erhvervslivet.Dette meget generelle billede vil blive suppleret med en beskrivelse af indsatsen påforskellige områder inden for udvikling og innovation hos byggevareproducenterne.

5�2�1 DET GENERELLE BILLEDEDa innovation er svært at måle direkte, bruger man typisk andre indikatorer som udtrykfor virksomhedernes innovationsindsats. To meget udbredte indikatorer er virksom-hedernes investeringer i forskning og udvikling samt antal søgte patenter. Disse to givertilsammen et indtryk af innovationsindsatsen og innovationsevnen.Som det ses i nedenstående tabel, har der været en positiv udvikling fra 2004 fremtil 2009 i de samlede investeringer i forskning og udvikling i det danske erhvervsliv.Prognosen for 2010 og 2011 viser, at den positive udvikling forstsætter.Figur 5�1: ErhVErVEts inVEstEringEr i Forskning og udVikling

Erhvervslivets investeringer i FoU 2001-2011 (mia� kr�, løbende priser)200121,9200223,82003 2004 2005 200624,924,825,927,1200727,62008 2009* 201034,134,736,437,9201138,641,5PrognoseWorst caseBest case

* Foreløbige talKilde: Danmarks Statistik for historiske tal frem til 2009 samt prognosen, spørgeskemaanalysen, Teknologisk institut/Jysk Analyse, 2011, n=1038Kilde: Forskning- og Innovationsstyrelsen (2011).204

Kigger man på investeringerne i forskning og udvikling som procent af BNP, jf. neden-stående figur, kan man ligeledes se, at der har været en positiv udvikling de senesteår, og at den forventes at fortsætte. Det positive findes især ved, at investeringerne iforskning og udvikling ikke er stagneret i samme grad som bruttonationalprodukteti forbindelse med finanskrisen, hvilket giver den procentuelle stigning i forskning ogudvikling som procent af BNP.

203 Et samarbejde mellem DI Byggematerialer/ITEK og Statens Byggeforskningsinstitut og 28 byggematerialeproducenterog IT-leverandører, www�bm�di�dk�204 Forskning- og Innovationsstyrelsen (2011): Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark i 2011�

HVIDBOG OM RENOVERING

Figur 5�2: PrognosE For ErhVErVEts inVEstEringEr i Forskning og udViklingPROGNOSE FOR UDVIKLINGEN I PRIVAT FOU I PCT AF BNP, 2010 OG 2011 (LØBENDE PRISER)(%)2,52,312,01,641,51,731,781,691,681,661,631,962,102,172,082,15

1,0

0,5

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Prognose privat FoU: Best case

Prognose privat FoU: Worst case

Privat FoU historiskKilde: Kilde: Spørgeskemaanalysen, Teknologisk Institut/Jysk Analyse, 2011, n=1038 samt Finansministeriets prognose,dec. 2010.Kilde: Forskning- og Innovationsstyrelsen (2011).205

Ovenstående grafikker giver et indtryk af en positiv udvikling for forskning og udvik-ling i den private sektor som helhed. Det skal nævnes, at tallene bygger på virksom-hedernes egen indberetning, hvorfor der kan være en positiv bias for at give et bedreindtryk af aktiviteterne.

5�2�2 PRODUKTUDVIKLING OG INNOVATION FOR PRODUCENTERDa det ikke har været muligt at finde opdaterede undersøgelser af forskning, udviklingog innovation inden for byggebranchen og specifikt byggevareproducenterne, er detsvært at sige noget præcist om de seneste tendenser. Dog har tidligere ministerielleanalyser alle fundet niveauet for forskning og udvikling samt innovation i byggebran-chen utilfredsstillende.206Dette skal nuanceres i forhold til, at vi kun kigger på byg-gevareproducenterne og ikke på byggebranchen som samlet enhed. I det følgende vil vibeskrive fire områder, hvor der bliver gjort fremskridt i produktudvikling og innovationinden for byggevareproducenterne.

205 Forskning- og Innovationsstyrelsen (2011): Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark i 2011�206 Blandt andet Regeringen (2003): Staten som bygherre; Byggepolitisk Taskforce (2000): Byggeriets fremtid – Fratradition til innovation samt Økonomi- og Erhvervsministeriet (2007): Byggepolitisk handlingsplan – Bedre ogbilligere byggeri�

HVIDBOG OM RENOVERING

Brugerdreven Innovation, Indlejret teknologi og ByggeriBrugerdreven Innovation, Indlejret teknologi og Byggeri (BIIB) er et projekt med DIByggematerialer som projektholder og med SBi, DI ITEK og 28 virksomheder inden forbyggematerialer og IT som deltagere. Projektet skal styrke producenternes mulighederfor i højere grad at inddrage brugernes behov i deres arbejde med udvikling af pro-dukter. Det skal samtidig give branchen bedre forudsætninger for at benytte informati-onsteknologi i byggematerialer.207Indlejret teknologi er:208• Radio Frequency Identification (RFID), som består af en ”tag” og en aflæser.• Sensorer/Mikro-mekaniske Systemer (MEMs).• Centrale Tilstands- og Styringsanlæg (CTS) i byggeriet.Den indlejrede teknologi kan få betydning for de kundetilpassede dele af den automati-serede produktion, også kaldet mass customization, ved at RFID i løbet af produktionenfortæller, hvad der skal monteres og ikke monteres på basisproduktet, hvorved der mas-seproduceres efter kundens specifikke behov. Derudover kan den indlejrede teknologioptimere serviceydelser ved at give håndværkeren instruktioner og vejledninger omproduktet og opsætning samt informationer om det specifikke produkts tilstand. Ind-lejret teknologi kan også forbedre logistikken ved at sikre, at de rette produkter er detrette sted til rette tid, da teknologien kan øge sporbarheden og give informationer omdato for levering og leverandøren.209Udvikling inden for indlejret teknologi kan altsåvære med til at producere kundetilpassede produkter effektivt og effektivisere bygge/renoveringsprocessen ved at give relevante informationer.

System- og modulleverancerPå udviklingsområdet inden for renovering er der et højt fokus på system- og modul-leverancer, herunder præfabrikation af løsninger til klimaskærmen. Mulighederne forindustrialisering er dog ikke lige så store inden for renovering, som de er inden fornybyggeri. Dette skyldes bl.a. som nævnt i sidste kapitel pladsmangel ved montering ogtilpasning til unikke byggerier. I sjældne tilfælde kan hensyn til de, relativt få, frededeog bevaringsværdige bygninger spille ind.af eksempler inden for system- og modulleverancer kan nævnes Velux’ udvikling af præ-fabrikerede boligenheder til at placere ovenpå eksisterende boligblokke. Boligenhedenimplementerer teknikker som solvarme og solceller og er med til at forbedre boligblok-kens klimaskærm og samtidig udvide boligmassen.210

207 DI Byggematerialer (Ikke oplyst): Projektbeskrivelse – Brugerdreven Innovation, Indlejret teknologi og Byggeri�208 Erhvervs- og Byggestyrelsen (Ikke Oplyst): Indlejret teknologi i byggeriet – Potentialer og besparelsesmuligheder foroffentlige bygherrer�209 Erhvervs- og Byggestyrelsen (Ikke Oplyst): Indlejret teknologi i byggeriet – Potentialer og besparelsesmuligheder foroffentlige bygherrer�210 Velux�dk

HVIDBOG OM RENOVERING

Inden for udvikling af modulbaserede løsninger til facader kan nævnes Connovate, derer et samarbejde mellem arkitema, Confac og Contec om udviklingen af et byggesystemi højstyrkebeton, der uden kuldebroer kan overholde energiklasse 1 med en tykkelse påkun 25 cm mod 50-60 cm for traditionelle ydermursmoduler.211Udvikling af system- og modulleverancer giver anderledes udfordringer i forhold til denprojektorienterede udvikling.212• Produktudvikling til et potentielt marked og kundesegment. I modsætning tilprojektering til en bestemt byggekunde.• Produktudvikling for livscyklus. Skabt for hensigtsmæssighed i alle faser fra konfigu-rering til anvendelse, vedligeholdelse, service og fornyelse.• Udvikling for Mass Customization. Skabe produktplatform, modularisere produktet ogskabe variationsretninger.• Multifaglig- og funktionel udvikling. Teknologiske nyskabelser og tekniske sammen-bygninger.• Virksomhedssamarbejde om udvikling. Åbent, kreativt og forretningsbaseret samar-bejde med fokus på det fælles slutprodukt og slutkunde.

Byggeriets InnovationByggeriets Innovation var et initiativ, der forløb frem til 2008 i regi af Realdania, hvor-efter det blev overtaget af DaC indtil det sluttede i 2009.213Byggeriets Innovation støt-tede forskellige produktudviklingsprojekter og i caselisten i slutningen af dette kapitelvil to af disse projekter blive beskrevet, altan.dk og præfabrikerede installationsskakte.Disse to er eksempler på projekter, der er blevet til realiserede forretningskoncepter.

Bygningsintegrerede VE-anlægBygningsintegrerede VE-anlæg er anlæg, der bidrager med vedvarende energi til bygnin-gens energiforbrug, og som er en integreret del af bygningen, f.eks. når solcelleanlægbliver en integreret del af taget. Integrerede VE-anlæg kan splittes op i integreredesolcelleløsninger og integrerede varmeløsninger.Udviklingen er de seneste år gået stærkt inden for bygningsintegrerede VE-anlæg,hvor der er oplevet kraftige prisfald. De integrerede løsninger er stadig dyrere end depåmonterede løsninger, men overvejelser som arkitektonisk kvalitet og ejendomsværdi,taler for de bygningsintegrerede løsninger i forhold til de påmonterede.214Fællestrækkene for de nævnte projekter er, at de er er baseret på tværgående samar-bejde mellem forskellige aktører i branchen, og ofte medfinansieret af offentlige midler,fonde eller andre organisationer med interesse for udvikling i branchen.

211 Arkitema�dk212 DTU (2005): Systemleverancer i byggeriet – En udredning til arbejdsbrug�213 www�dac�dk/visNyhed�asp?artikelID=3784&soegningID=104100&ord=byggeriets%20innovation214 Det økologiske Råd (2011): Bygningsintegreret energiproduktion� Kortlægning af det danske marked forbygningsintegrerede VE-løsninger til el- og varmeproduktion�

HVIDBOG OM RENOVERING

5�3 UDFORDRINGER OG FORESLåEDE LØSNINGER5�3�1 UDFORDRINGER OG RAMMEBETINGELSERByggebranchen er karakteriseret ved at være stærkt påvirket af konjunkturudsvingenei økonomien. Ved lavkonjunktur er byggeriet, både nybyggeri og renovering, en af deførste brancher der bliver ramt. Det betyder, at virksomhederne skal være meget flek-sible med hensyn til kapacitet og investeringer, hvilket igen betyder, at de får mindreincitament til at binde midler i store og ofte usikre udviklingsaktiviteter.Markedet for byggevarer har traditionelt været et hjemmemarked. Forskellige faktorersom klimatiske forhold, byggeskikke og individuelle landes krav til byggeriet harværet barrierer for et internationalt marked for byggevarer. Byggevareproducenternehar derfor været orienteret mod hjemmemarkedet. Det samme har deres kunder, somhar forbundet det med for store risici at købe udenlandske varer pga. usikkerhed omtekniske specifikationer, kvalitet, samspil med andre byggevarer i bygningsdelen samtoverholdelse af bygningsreglementet. Dette har historisk været en hæmmende faktor forkonkurrencen på det danske marked.215Dette har dog ændret sig med den øgede EU-standardisering og certificering afprodukter. Dette har fjernet nogle af de barrierer, der eksisterede for at de danskeproducenter, kunne afsætte deres varer på det udenlandske marked og vice versa. Dettehar været med til at øge konkurrencen og incitamentet for danske virksomheder til atinnovere. Specielt fordi de udenlandske producenter typisk kommer fra lavtlønslande ogderfor konkurrerer på prisen.216Virksomhedernes størrelse giver forskellige forudsætninger for og incitamenter til atinnovere. For de store virksomheder har den øgede konkurrence givet incitament til atinnovere og dedikere flere ressourcer til udvikling. For de små og mellemstore virksom-heder er det for stor en investering og risiko at tage at binde midler i udviklingsaktivi-teter. Derudover mangler de ressourcerne til at betale for kvalificeret arbejdskraft. Fordem gælder det om at være gode til at hente viden ind udefra ved at samarbejde medkunder, underleverandører samt universiteter og tekniske institutter.

Eksisterende virkemidlerFor at sikre bedst mulige vilkår for innovation inden for byggeriet og særligt renove-ring eksisterer i dag en række forskellige virkemidler. Der sondres mellem informative,normative og økonomiske virkemidler.

215 Økonomi- og Erhvervsministeriet (2007): Byggepolitisk handlingsplan – Bedre og billigere byggeri�216 Økonomi- og Erhvervsministeriet (2007): Byggepolitisk handlingsplan – Bedre og billigere byggeri�

HVIDBOG OM RENOVERING

Informative virkemidler• Forskellige organisationers fokus på området, herunder:¶ DI Byggematerialer.¶ Dansk Byggeri – oprettelse af branchenetværket Danske Byggematerialer.¶ Innobyg – byggebranchens innovationsnetværk for energieffektivt og bæredygtigtbyggeri.¶ LavEByg (afsluttet).¶ Åben Innovation – Realdania-støttet projekt der skal medvirke til at skabe ogvidereudvikle et aktivt innovationsmiljø i byggesektoren i Danmark.¶ Byggeriets Innovation (afsluttet).¶ www.ejendomsviden.dk (Grundejernes Investeringsfond).• Projekter under Erhvervs- og byggestyrelsen:¶ Det digitale byggeri.¶ BIIB – Brugerdreven Innovation, Indlejret teknologi og Byggeri.¶ KIG - ”Koordinations- og Initiativ Gruppen for viden i byggeriet” (afsluttet).• Erfa-netværk, fx:¶ Industrinetvaerk.dk

Normative Virkemidler• Produktkrav til kvalitet, energi og miljø.• EU-standardisering, herunder CE-mærkning.• Certificering, fx energimærker.

Økonomiske virkemidlerForskellige offentlige tilskuds- og støtteordninger, fx:• Videnkupon.• SPIR – Strategic Platforms for Innovation and Research.• Erhvervs PhD’er.• Åbne midler.• Videnpilot.• Innovationskonsortier.• EUDP - Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program.• Green Labs.• Fornyelsesfond, grønne løsninger.• Højteknologifonden.Støtte fra fonde og andre organisationer, fx:• Realdania.• Grundejernes Investeringsfond.

HVIDBOG OM RENOVERING

5�3�2 FORESLåEDE LØSNINGERanbefalinger fra aktørerne i byggebranchen er, at man i høj grad skal fortsætte arbejdetmed at udvide samarbejdet mellem virksomhederne i byggebranchen og videninstitu-tioner som GTS-institutterne og universiteterne. Herunder at udbrede kendskabet til ogudnyttelsen af innovationsordningerne.217På den måde skal viden og midler gøres lettilgængelige for virksomhederne, når de har brug for den. Derudover opfordres der til ihøjere grad at samarbejde på tværs i værdikæden om udviklingsprojekter til fælles gavn.

Diverse forslag fra renoveringsforum�dk vedr� produktudvikling oginnovationPå siden renoveringsforum.dk har forskellige aktører på renoveringsområdet frem-kommet med løsningsforslag, der kan sætte skub i innovationen inden for renovering.Særligt interessante forslag er:•Håndværkernes ”innovationsstationer”.Udvikling af innovationsstationer,hvor 15-20 små og mellemstore håndværksvirksomheder kan deles om udgifter tiludvikling. Modsat større virksomheder kan det for den mindre håndværkvirksomhedvære svært at skabe plads til langsigtet udvikling. Virksomhederne mangler indkøbs-,salgs- og udviklingsfunktioner – funktioner der i de fleste andre brancher er heltafgørende for at skabe rentabilitet og vækst. Fælles ”innovationsstationer” er ennutidig variant af tidligere tiders maskinstationer. En innovationsstation dækker15-20 små og mellemstore håndværksvirksomheder – nok til at udgifterne bliveroverskuelige og ikke flere end at virksomhederne føler klart ejerskab for deres fællesudviklingskontor og hvor kontorets medarbejdere har et indgående kendskab til denenkelte virksomhed.•Målrettet afprøvning af implementeringsstrategier for viden/ideer, hvis fordeleallerede foreligger dokumenterede.Fastlæggelse af implementeringsstrategi oghandlingsplan af tre udvalgte udviklingsresultater med opfølgende måling og vurde-ring af anvendelse. Der er på renoveringsområdet gennemført mange udviklingsakti-viteter med dokumenterede gode resultater, men som ikke er implementeret i særligstor målestok. Derfor er der behov for at arbejde med implementering snarere end atudvikle nye ideer.•Brugerdreven innovation og renovering.anvendelse af brugerdreven innovationved direkte inddragelse af brugere i renoveringsprojekter. I renoveringsprojekterer der involveret en bred kreds af brugere som de direkte brugere af bygningerne,ejerne, virksomhederne, forvalterne, byggefolkene osv. Imidlertid er det ikke særliggodt belyst, hvordan disse mange brugere kan bidrage aktivt til udvikling af nyeprodukter og services i byggeriet.

217 GTS – nettet (2011): Innovationspresset på danske virksomheder – GTS nettets anbefalinger; Økonomi- ogErhvervsministeriet (2007): Byggepolitisk handlingsplan samt Byggepolitisk Taskforce (2000): Byggeriets fremtid – Fratradition til innovation�

HVIDBOG OM RENOVERING

5�4 CASES: PRODUKTUDVIKLING OG INNOVATIONaltan�dkI dette projekt udviklede man et systemprodukt for altaner, hvor virksomheden(altan.dk) er med fra første besigtigelse til færdigmonteret altan. Dette fordrede enudvikling af forskellige moduler, der kan konfigureres efter bygningen og kundensvalg. Med projektet har det derfor været muligt for altan.dk at lave kundetilpassedeprodukter, samtidig med at andelen af varianter der håndteres internt i virksom-heden er reduceret.Kilde: Byggeriets Innovation (2007): Ud i det blå. En innovationshistorie om altan.dk. Caserapport fra projektet”Den brugerkonfigurerede altan”.

ncc – Præfabrikerede installationsskakteBehovet for dette projekt kom på baggrund af, at installationsskakte til etageboligerer forbundet med mange processer og timer til udregning af skakten samt ”møble-ringen” af selve installationsskakten. Installationen foregår ofte i trange og dårligearbejdsstillinger. Projektet handlede derfor om at udvikle en modulær skakt, derkunne konfigureres efter bygningens behov. En prototype blev udviklet i projektetsregi, inden NCC overtog markedsføringen og leverancen af produktet. Som eksempelhar NCC realiseret projektet i bygningen af plejeboliger i Ørestad Syd.Kilde: Byggeriets Innovation (2008): På vej mod fremtidens skakt – En innovationshistorie om præfabrikeredeinstallationsskakte til etageboliger. Caserapport fra projektet ”Installationsskakte til boligetagebyggeri” samtwww.ncc.dk/da/Materialer-og-services/Installation/Skakt/Referencer/Plejeboliger-i-Orestad-Syd/

EasyvatorI perioden 2001-2008 gennemførte Grundejernes Investeringsfond et udviklings-projekt om etablering af minielevatorer i ejendomme, hvor det ikke er muligt atoverholde de gældende rammebetingelser for etablering af elevatorer. Målet var atforbedre tilgængeligheden i eksisterende boligetageejendomme.Dette projekt lever videre i virksomheden RBE Bygningsforbedring, der bl.a. sælgerelevatorløsninger til boligetageejendomme, hvor der ikke er plads til at overholde degældende rammebetingelser.Kilde: www.ejendomsviden.dk/minielevatorer samt www.easyvator.dk

solgardiner og automatisk styring til ovenlysvinduerForbedring af ovenlysvinduers isoleringsevne ved hjælp af forskellige gardiner samtautomatisk styring af op/nedrulning samt udluftning.Resultater: Forbedring af et ovenlysvindues isoleringsevne med op til 64%.Kilde: www.velux.dk

LITTERATURAdvice AS (2011): Renovering på Byggeriets Innovation (2007): Ud Dansk Byggeri (2008): Analyse afdagsordenen – Interessentafdæk- i det blå� En innovationshistorie vedligeholdelsesefterslæbet iningsanalyse�om Altan�dk�Danmark, analyserapport�AlmenNet (2009): AlmenVejled-ning C2: Trinvis fornyelse afalmene boliger - en ny renove-ringsform mellem Råderet ogTotalrenovering�AlmenNet og PKEConsult m�fl�(2011): Forundersøgelsesrapport- Industrialisering og effektivise-ring af processer og produkter�BAT-kartellet (2004): Det sygehus� En analyse af vedligeholdel-sesefterslæbet i bygge- oganlægssektoren�BAT-kartellet (2010): Produkti-vitet i byggeriet� En analyse afmulighederne for at forbedreproduktiviteten i byggebranchen�Birch & Krogboe (2004): Poten-tialevurdering� Energibesparelseri husholdninger, erhverv ogoffentlig sektor� Sammenfatningaf eksisterende materialer oganalyser�Boligfonden Kuben (2009): U2(Urbanplanen) - Demonstrations-projekt for værdiskabelse ogudvikling/afprøvning af evalu-eringsmetode for procesoptime-ring og produktevaluering påbygningsdelsniveau� Slutrapport�Byggeriets Innovation (2008): Påvej mod fremtidens skakt� – Eninnovationshistorie ompræfabrikerede installations-skakte til etageboliger�Byggeriets Evaluerings Center(2007): Byggeriets produktivitet– en analyse fra ByggerietsEvaluerings Center�Byggeriets Evaluerings Center(2008): Byggeriets produktivitet– en tværsnitsanalyse fra 2004-2007�Bygherreforeningen (2011): Frapartnering til det gode samar-bejde (opsamling på undersø-gelse)�CINARK (2007): Arkitektoniskkvalitet & industrielle byggesy-stemer – råhuset i det aktuelledanske etageboligbyggeri�Dansk Byggeri (2008): Værditabs-model – Bygningsvedligehol-delse� Case�Dansk Byggeri (2010): Konse-kvensanalyse af kommunaltbygningsvedligehold�Dansk Byggeri (2010): Strategisksamarbejde mellem byggerietsmindre virksomheder�Dansk Byggeri (2011): Konjunktur-analyse, februar 2011�Danske Regioner (2007): Investe-ringer i fremtidens sundheds-væsen�Danske Regioner m�fl� (2008):Ejendomsadministration ikommuner og regioner� Bedrerammer for velfærd�Det økologiske Råd (2011):Bygningsintegreret energipro-duktion� Kortlægning af detdanske marked for bygningsinte-grerede VE-løsninger til el- ogvarmeproduktion�

Clausen, L� (2002): Innovations-processen i byggeriet – Fra idé tilimplementering i praksis�Danmarks Tekniske Universitet,Ph�d�-afhandling, BYG DTU R-031� DI Byggematerialer (Ikke oplyst):Concito (2011): Grøn byfornyelse� Projektbeskrivelse – Bruger-dreven Innovation, IndlejretFra paradoks til potentiale vedenergirenovering af private udlej- teknologi og Byggeri�ningsejendomme�DTU (2005): Systemleverancer ibyggeriet – En udredning tilarbejdsbrug�DTU Byg (2008): Energibespa-relser i bygninger i den offentligesektor� DTU BYG R-184�DTU BYG (2010): Energirenove-ringstiltag – katalog� DTU BYGR–223�

Boligministeriet (1998): ProjektRenovering� Parcelhuse� Markedet COWI (2009): Analyse af kommu-for renovering af den nyere del af nernes vedligeholdelsesefter-slæb� Analyserapport nr� 1�parcelhussektoren�COWI (2009): Nedbringelse af CO2By- og Boligministeriet (2001):–udslip fra de kommunaleProjekt Hus� Dobbelt værdi tilbygninger�halv pris – på vej mod målet�Dansk Byggeri (2005): Analyse-Byggepolitisk Taskforce (2000):Byggeriets fremtid – Fra tradition rapport af vedligeholdsefter-slæbet i Danmark�til innovation�

EA Energianalyse (2010): Energi-forbrug og besparelser ibygninger�EA, Niras, RUC, 4-fact (2008): Envej til flere og billigere energibe-sparelser�Energistyrelsen (2009): Energi-statistik 2009�Erhvervs- og Boligstyrelsen(2003): PPB-evaluering af stan-dard og kvalitetErhvervs- og Boligstyrelsen(2003): Projekt Renovering�Kvalitet i projektstyring - udvik-ling af roller, samarbejde ogproduktivitet i renoveringer�Erhvervs- og Byggestyrelsen(2009): Produktivitetsniveauet idansk og europæisk byggeri�Erhvervs- og Byggestyrelsen(Ikke Oplyst): Indlejret teknologii byggeriet – Potentialer ogbesparelsesmuligheder foroffentlige bygherrer�Forskning- og Innovationssty-relsen (2011): Erhvervslivetsforskning, udvikling og innova-tion i Danmark i 2011�

Regeringen (2003): Staten sombygherre�Regeringens ekspertpanel vedr�sygehusinvesteringer (2008 og2010): Regionernes investerings-og sygehusplaner - screening ogvurdering I og II�Rigsrevisionen (2005): Beretningtil statsrevisorerne om vedlige-holdelse af statens bygninger�

SBi (2009): Potentielleenergibesparelser i det eksiste-rende byggeri�SBi (2009): Virkemidler til fremmeaf energibesparelser i bygninger�SBi (2010): CREDIT Summary andNational Recommendations� Indi-cators and benchmarkingframework for transparency inconstruction and real estate inthe Nordic and Baltic countries�CREDIT Report 6�

SBi (1999): Kortlægning af 88byfornyelsessager – en analyse afslutregnskaber og renoverings-SBi (2010): Danske bygningersomfang�energibehov i 2050�SBi (2001): Metoder tilkvalitetsudvikling af almentboligbyggeri� By og Byg Resul-tater 006�

SBI (2011): Artikler til hjemme-siden www�BVUnet�dk

Slots- og Ejendomsstyrelsen(2009): Energioptimering afSBi (2004): Bedre produktivitetfredede kulturejendomme i Slots-ved renovering� Forsøg med plan- og Ejendomsstyrelsen�lægning, styring og opfølgningTeknologirådet (2008): Klimarig-på sager�tigt byggeri – vi kan, hvis vi vil�SBI (2005): Den selvstyrendebyggeplads� Visioner for mestres VEB (2009): Sådan fremmes ener-gibesparelser i bygninger�og bygningsarbejderes anven-delse og udvikling af tværfag-Velfærdsministeriet (2009): Barri-lighed og selvstyring i danskerer og incitamenter for energibe-byggeri�sparelser i lejeboliger�Widén, K� (2006): Innovationdiffusion in the constructionsector� Doctoral dissertation,October 2006� Lund University,Division of Construction Manage-ment�Økonomi- og Erhvervsministeriet(2007): Byggepolitisk handlings-plan – Bedre og billigere byggeri�

SBi (2006): Byggeriets produkti-GTS – Nettet (2011): Innovations- vitet� Samspil mellem industri ogpresset på danske virksomhederbyggeri�– GTS nettets anbefalinger�SBI (2006)� Byggestyring forKlimakommissionen (2010): Grøn fagentreprenører - Erfaringer ogenergi – vejen mod et danskideudvikling med baggrund ienergisystem�murerfaget�Københavns Kommune (2011):SBi (2008): Privat boligudlejning�Befolkningsfremskrivning forMotiver, strategi og økonomi�København 2012-2026�SBi (2008): Renovering af almeneLandsbyggefonden (2006):bebyggelser 2004 – 2007�Almene boliger med fremtid�SBi (2009): BadButik A/S� Udvik-Realea & Strunge jensen A/Sling af et brugerorienteret forret-(2009): Eksempelprojekt� Energi- ningskoncept�renovering i fredede bygninger�

BILAG: LISTE MED INTERVIEWEDE PERSONERorganisationAkademisk ArkitektforeningArkitemaBAT kartelletBoligselskabernes LandsforeningBygningsarvConcitoCOWI A/SDansk ByggeriDanske ARKDI ByggematerialerEBSTFRIHåndværksrådetKonstruktørforeningenKunstakademiets ArkitektskoleLandsbyggefondenMT HøjgaardRealdaniaRockwoolSBiTekniqTeknologisk InstitutVelux GroupinterviewNatalie Mossin, FormandThomas Carstens, PartnerGunde Odgaard, Sekr�lederInterviewaftale ikke mulig� Input baseret på desk research�Thomas Martinsen, DirektørMartin Lidegaard, FormandStig P� Christensen, UdviklingsdirektørMichael H� Nielsen, DirektørChristian Lerche, DirektørBjarke Fjelsted, konsulentSøren Tegen Pedersen, VicedirektørHenrik Garver, Adm�direktørHenrik Lilja, Energipolitisk konsulentGert johansen, FormandAnne Beim, CenterlederBirger Kristensen, Sekretariatschefjohn Sommer, SektionsdirektørHans Peter Svendler, DirektørSusanne Kuehn, ChefkonsulentThorkild ærø, DirektørNiels jørgen Hansen, Adm� Dir�Peter Bachmann Vestergaard, CenterlederTorben Thyregod, Arkitekt

ISBN 978-87-994742-0-2