By- og Boligudvalget 2011-12
BYB Alm.del Bilag 24
Offentligt
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
By- og boligministerens tale på By- og Boligud-valgets møde den.22. november 2011.Det talte ord gælder.Indholdsfortegnelse:1. Indledning .................................................... 12. Det nye ministerium ..................................... 23. Det almene boligområde.............................. 64.Udsættelser.................................................. 95. Startboliger ................................................ 106. Privat lejelovgivning ................................... 117. Energibesparelser ..................................... 138. Andelsboliger............................................. 159. Ejerboliger ................................................. 1710. Byfornyelse.............................................. 1811. Indeklima – skimmelsvamp og pcb .......... 2012. Områdefornyelse ..................................... 2013. Bypolitik ................................................... 2114. Landdistrikter ........................................... 2215. Afslutning................................................. 24
1. IndledningTak for invitationen fra udvalget til at komme ogsige lidt om planerne for fremtiden. I har bådefået nyt navn og mange nye medlemmer, så det
2
er rigtigt nyttigt, at vi kan starte med en god de-bat om den kommende tids arbejde.2. Det nye ministeriumDet er ikke bare jer, der er nye og fået nyt navn.Jeg er ny minister i et nyt ministerium. Ministe-riet for By, Bolig og Landdistrikter som det gan-ske mundret hedder.
På den anden side: helt nyt er det selvfølgeligikke. Der har før været ført politik både for byer,boliger og landdistrikter, men det nye er, at deter nu er bragt sammen i samme enhed ogsamme organisation
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er glad for,at det blev mig, der blev sat i spidsen for detteministerium.
Jeg synes, der de sidste 10 år har manglet etministerium for hele boligområdet, herunderden samlede lovgivning på området. Og når bo-ligområdet lægges sammen med bypolitik ogudviklingen af landdistrikterne, kan vi tænke i
3
helheder - fx i forholdet imellem boliger og bo-sætning i byerne og boliger og bosætning pålandet.
De enkelte områderPå boligområdet kommer fra Socialministerietområderne vedr. almene boliger, de udsatte bo-ligområder, de private lejeboliger, byfornyelsenog så de økonomiske og statistiske kompeten-cer vedr. boligmarkedet.
Hertil kommer fra Økonomi- og Erhvervsmini-steriet de private andelsboliger, ejerlejligheds-loven og erhvervslejeloven og desuden husef-tersynsordningen og hele ejendomsdata-området.
På boligområdet vil jeg arbejde for, at vi til sta-dighed har et velfungerende boligmarked, derkendetegnes af et varieret udbud af boliger ogaf mobilitet mellem boligerne. Kun på den mådeer det muligt at matche befolkningens mangeforskellige boligbehov. De ændrer sig gennem
4
hele vores livsforløb. Ligesom den samfunds-mæssige udvikling præger vores boligbehov.Det er derfor regeringens mål, at alle befolk-ningsgrupper skal have mulighed for at finde entidssvarende og sund bolig, der passer til deresbehov og økonomi – vel at mærke en bolig,som også er klima- og miljømæssigt bæredyg-tig.
På byområdet er et kerneområde områdeforny-elsen i byfornyelsesloven. Hertil kommer dendel af bypolitikken vedrørende indsatsen overfor socialt udsatte flygtninge og indvandrere,som lå i Integrationsministeriet. Og opgavenmed at formulere en samlet bypolitik, som liggeri regeringsgrundlaget.
På byområdet vil jeg arbejde for, at Danmarkfår en national, social og grøn bæredygtig bypo-litik. Vi skal fremme mulighederne for positiv ogbæredygtig udvikling i byerne, og give byernede bedste betingelser for samspil mellem bor-gerne, investorer og aktiviteterne i byen.
5
På området for landdistrikterne bliver landdi-striktspolitikken overført fra Indenrigs- og Sund-hedsministeriet. Det drejer sig bl.a. om den re-gionalpolitiske redegørelse, landdistriktsredegø-relsen og redegørelsen om de små øer samtforskellige puljer, der har til formål at fremmebosætning, erhvervs- og beskæftigelsesudvik-lingen i kommuner og yderområder.
Fra Fødevareministeriet kommer netværks-centret for de lokale aktionsgrupper, som forde-ler midler fra EU’s Landdistriktsprogram.
På landdistriktsområdet vil jeg arbejde for, atyderområderne bliver prioriteret på de relevanteministerområder. Vi skal formulere en koordine-ret sammenhængende landdistriktspolitik, hvorvi skal finde frem til de konkrete initiativer, derskal til for at imødegå udfordringerne i yderom-råderne.
6
Det nye ministerium bliver ikke en kæmpekon-cern. I alt bliver vi 140 mand, som alle samles iet departement. Ministeriet er - bortset fra bo-ligområdet - ikke så lovtungt, men har en rækkekoordinerende og udfarende roller. En væsent-lig opgave bliver derfor at opbygge partnerska-ber med mine ministerkollegaer og med andreaktører og interessenter. Uden et godt samar-bejde kan opgaven ikke løftes.
Hvad er det så regeringen mere konkret harplaner om?3. Det almene boligområde.Helt overordnet er det regeringens mål at skabeet Danmark i en bedre balance.
Det gælder også – og især - på det almene bo-ligområde. Frem for alt skal der skabes en bed-re balance i de udsatte boligområder. Samfun-dets svageste er især blevet ramt af fattig-domsydelserne. Det er derfor en 1. prioritet forregeringen at få fattigdomsydelserne afskaffet.
7
Samtidig er der også blevet tegnet et dårligt bil-lede af de udsatte boligområder. ”Ghettoer” erde blevet stemplet som. Det er ikke bare urime-ligt, men også uhensigtsmæssigt
Det betyder ikke, at vi skal tie om problemerne.De er der fortsat og skal løses. Flere beboereskal i arbejde. Ungdomsarbejdsløsheden skalbringes ned. Det skal være trygt og sikkert atfærdes og bo i de udsatte boligområder. Fattig-domsproblemerne og udsættelser skal imøde-gås.
En del af løsningen i de udsatte boligområderer generelt at få sat gang i vækst og beskæfti-gelse. Vi foreslår derfor en kickstart af danskøkonomi bl.a. ved at fremrykke renoveringsin-vesteringer i det almene byggeri. Vi har netopfremsat lovforslag herom og jeg håber på enhurtig behandling. Jeg er glad for, at et så bredtflertal har kunnet blive enig om denne sag.
8
Samlet er det vores mål at halvere antallet afudsatte boligområder de næste 10 år.
Vi skal også bygge nye og billige almene boli-ger. Nybyggeriet kan være med til at aflaste deudsatte boligområder. Vi vil derfor se på finan-sieringen af alle typer almene boliger og ogsåse på huslejefastsættelsen
Endelig skal en bedre balance også sikres i for-hold til klimaet. En meget stor del af voresenergiforbrug sker i vores boliger. Vi skal derforsætte kravene højt, når vi bygger nye almeneboliger, og også tilskynde til at gennemføre to-taløkonomiske tiltag.
Men det store potentiale ligger i det eksisteren-de byggeri. Landsbyggefonden skal sætte fokuspå besparelser, når den støtter renovering. Detgør Landsbyggefonden allerede, men vi skalundersøge, om det er muligt at gå videre, såbeboerne kan gennemføre flere energirenove-ringer i tilknytning til de fondsstøttede tiltag.
9
4.UdsættelserEn særlig problemstilling i de almene lejeboligerer de mange udsættelser. Ca. 70 % af samtligeudsættelser af lejere sker her.
Lav indkomst og fattigdom spiller helt sikkert envæsentlig rolle. Derfor forventer jeg også, at af-skaffelsen af kontanthjælpsloftet og starthjæl-pen og andre af de fattigdomsskabende ydelservil bidrage til at få knækket kurven.
Stigende arbejdsløshed er også en væsentligforklaring. Derfor vil regeringens beskæftigel-sesfremmende initiativer over en bred front fåvirkning på udsættelserne.
Men der er også andre forhold, der spiller ind.Der er faktisk tale om en ret kompleks proble-matik.
Jeg tror, at fortsat personlig og opsøgende råd-givning vil kunne hjælpe udsættelsestruede le-jere. En sådan rådgivning blev igangsat tidlige-
10
re i år, og af satspuljen for 2012 er der afsatyderligere 40 mio. kr. over 4 år til yderligere for-søg.
Men rådgivning løser ikke hele problemet. Vimå fortsat overveje, om der ikke kan findes enmulighed for at få betalt huslejen, inden det erfor sent.
Endelig er der børnefamilierne. Her må kom-munerne være sig deres ansvar mere bevidst.Udgangspunktet for hjælpen skal være, at fami-lien bliver i deres bolig. Er den for dyr, måkommunen hjælpe med at skaffe en billigerebolig. I det hele taget vil jeg gerne have, atkommunerne spiller en mere proaktiv rolle.5. StartboligerLad mig også nævne et nyt tiltag, nemlig start-boliger. I satspuljeaftalen er der afsat 131 mio.kr. over 4 år til etablering af startboliger til ud-satte unge.
11
Startboliger skal være et tilbud til de unge, derikke klare sig selv hjemmefra, selvom de haralderen til det. For unge uden så mange res-sourcer – tidligere anbragte, unge med psyki-ske vanskeligheder m.v. – er denne periodesærligt kritisk, fordi der er risiko for, at de ungeikke kan fastholde egen bolig, arbejde og ud-dannelse.
Startboliger er boliger, hvor de udsatte ungekan bo – individuelt eller i små bofællesskaber– og samtidig få støtte af en voksen – en socialvicevært.
Jeg regner med at fremsætte lovforslag herom iforåret 2012.6. Privat lejelovgivningForenklingsarbejdetLad mig gå videre til den private lejelovgivning.Som alle formentlig ved, pågår der forhandlin-ger med lejer- og udlejerorganisationerne omforenkling og modernisering af lejelovgivningen.
12
Det har der gjort siden 2005, så det vil bestemtvære rart at komme i mål snart.
Der er knaster og det er ikke altid, at organisa-tionerne er så enige, som den såkaldte ”enig-hedsliste” giver indtryk af.
Jeg er indstillet på at gøre endnu et forsøg. Jeghar derfor bedt mine embedsmænd afklare detvidere forløb med organisationerne.
Med hensyn til indholdet så må jeg også sige,at ambitionsniveauet for ”enighedslisten” fore-kommer at være sat en smule lavt. Jeg vil der-for arbejde på, at vi sammen med organisatio-nerne kan ”løfte overliggeren” en smule.
RegeringsgrundlagetDer er også andre områder, som presser sigpå. I regeringsgrundlaget er der peget på et parområder på det private lejeboligområde, somjeg mener, at der er grund til at se lidt nærmerepå.
13
Indimellem ser vi eksempler på meget store flyt-teregninger. Her er der en særlig problemstillingvedrørende ”nyistandsættelser”. Er det rimeligtat kræve fuldstændig nyistandsættelse også ef-ter ganske korte lejeforhold? Det må vi se lidtnærmere på.
Det samme gælder større gennemgribendemoderniseringer. Fungerer den gældende ord-ning i boligreguleringslovens § 5, stk. 2, i prak-sis efter hensigten?
Er der fx tilstrækkelig balance imellem de retstore lejestigninger og den forøgelse af leje-værdien, som forbedringerne konkret har med-ført? Det synes jeg, der er god grund til at selidt nærmere på.7. EnergibesparelserPå klima- og energi-området har regeringenstore ambitioner. Det kommer også udtryk forde private lejeboligers vedkommende.
14
Vi arbejder i øjeblikket med at skrue en energi-pakke for private udlejningsboliger sammen.
Det er vigtigt, at balancen mellem udlejer og le-jer ikke forrykkes urimeligt. Derfor skal pakkenbåde omfatte forslag, som lejerne og som udle-jerne sætter pris på.
Jeg vil her blot omtale et af elementerne i pak-ken.
Udlejerne har fremhævet, at det er en barrierefor energibesparelser, at udlejeren kun får enlejeforhøjelse for forbedringerne, men ikke forvedligeholdelsesudgifterne, mens lejerne høsterhele gevinsten ved besparelserne på varmefor-bruget.
Jeg vil derfor se på, hvordan vi kan gøre udle-jerne mere interesserede i at gennemføre ener-girenoveringer, bl.a. med et forslag, der tagerudgangspunkt i den model for Grøn byfornyel-
15
se, som den grønne tænketank CONCITOpræsenterede i februar 2011.
Vi arbejder herudover med andre elementer,som forhåbentlig tilsammen kan resultere i enenergipakke, der kan tilgodese både lejernesog udlejernes behov for energibesparelser.
Jeg forventer at kunne fremsætte et lovforslagtil ændring af lejelovgivningen og byfornyelses-loven til foråret8. AndelsboligerFor andelsboligerne har de senere år været enturbulent periode. Andelsboligerne er – og skalfortsat være – et vigtigt element i det varieredeboligudbud.
Jeg vil opholde mig lidt ved de såkaldte ”ren-teswapaftaler”, som kan have stor indvirkningpå en andelsboligforenings økonomi – i bådeopadgående og nedadgående retning.
16
Jeg er helt opmærksom på de særlige proble-mer, der er opstået i kølvandet på disse ren-teswapaftaler.
Med renteswap kan der opnås billige lån og al-ligevel en fast ydelse, men samtidig er det etkomplekst og risikofyldt produkt, der kan rummefaldgruber for andelsboligforeninger og andels-havere.
Jeg synes, at hensynet til at beskytte andelsha-verne vejer tungt, og jeg har derfor bedt mineembedsmænd iværksætte en nærmere under-søgelse af området for at sikre fuldt kendskab tilde problemstillinger, der er forbundet med ren-teswaps, inden vi træffer beslutninger om evt.at regulere anvendelsen af renteswaps i an-delsboliger.
En anden vigtig ting er større gennemsigtighedpå andelsboligmarkedet, således at både købe-re og sælgere føler sig trygge.
17
Det er vigtigt, at der er overblik over markedetog jeg har derfor bedt mine embedsmænd ud-arbejde et forslag til, hvordan vi kan skabe flereoplysninger om andelsboligmarkedet og der-med skabe mere gennemsigtighed.9. EjerboligerDer er næppe mange, der synes, at ejerbolig-markedet har været velfungerende de senereår. Siden 2006 har vi været vidne til faldendepriser og et dramatisk fald i antallet af handler.
Jeg bilder mig ikke ind, at jeg som boligministeralene kan vende udviklingen. Her har de inter-nationale konjunkturer og regeringens generelleøkonomiske politik trods alt større betydning.Men jeg kan skabe større gennemsigtighed påejerboligmarkedet og dermed medvirke til atstyrke den mobilitet, der er så nødvendig for etvelfungerende boligmarked, men også for etvelfungerende arbejdsmarked.
Som ansvarlig for ejendomsdata og husefter-synsordningen råder jeg over gode redskaber i
18
den forbindelse. Hjemmesiden boligejer.dk erhelt central i denne sammenhæng. Den giverkøber og sælger et samlet overblik over rele-vante oplysninger i forbindelse med bolighand-ler.
Jeg vil desuden godt nævne, at ministeriet ar-bejder aktivt med at udvikle det, der er blevetkaldt den grundlæggende ”digitale infrastruktur”på ejendomsdataområdet. Det har stor betyd-ning for kvalitet og effektivitet, bl.a. i forbindelsemed boligstøtte, ejendomshandel, långivning ogbeskatning.10. ByfornyelseByfornyelsen har haft en afgørende betydningfor forbedring af boligmassen og for udvikling afattraktive bymiljøer i såvel store som små byerrundt om i landet.
Men der findes altså stadig omkring 135.000private boliger uden enten toilet, bad eller cen-tralvarme. Hertil kommer de boliger, der ikke le-ver op til tidens energimæssige krav – eller som
19
er plaget af PCB, skimmelsvampe eller lignen-de sundhedsskadelige forhold. Så behovet foren indsats er der fortsat.
Byfornyelsen har vist sig at være et godt red-skab, der kan sætte en udvikling i gang. Flereundersøgelser viser, at de private investorerfølger op på de offentlige investeringer med eg-ne investeringer. Der ligger også arbejdsplad-ser i investeringerne. Så det er en ganske godforretning – også for kommunen.
Derfor har regeringen også i sit forslag til fi-nanslov 2012 prioriteret at fastholde byfornyel-sesrammen på samme niveau som i 2011. Derer afsat 278,2 mio.kr til at medfinansiere kom-munernes støtte til boligforbedring af private bo-liger og til områdefornyelse. Med kommunernesog de privates investeringer runder vi alt i alt enlille milliard i samlet investering.
20
Lad mig også nævne et par indsatsområder,der fremover vil være aktuelle, og som skal ha-ve en særlig prioritering de nærmeste år.11. Indeklima – skimmelsvamp og pcbIngen borgere bør udsættes for et indeklima,der er skadeligt for deres helbred. Så der skalfortsat være fokus på sundhedsfare i boliger.Og reglerne i byfornyelsesloven om, hvordankommunerne skal håndtere sager om sund-hedsfarlige boliger, er meget klare. Kommunal-bestyrelsen har pligt til at reagere, når den bli-ver opmærksom på, at der er sundhedsfare i enbolig.12. OmrådefornyelseByfornyelsen drejer sig ikke kun om at forbedredårlige boliger. Med områdefornyelsen harkommunerne mulighed for at give nedslidte by-områder et løft. Det kan også give private inve-storer mod på at investere yderligere i området.
Det er erfaringen, at de bedste resultater opnåsved at kombinere boligfornyelse med en opgra-
21
dering af det omkringliggende byområde. Boli-gerne skal gøres tidssvarende samtidigt med,at trafikken bliver reguleret, og der skabes kul-turfaciliteter og spændende byrum.
Når kommunen går foran med investeringerneog borgerne bliver engageret, viser erfaringer-ne, at udviklingen fortsætter med de privatekræfter. Og det gælder både i de store og desmå byer.13. BypolitikDet nye ministerium giver mulighed for at sættefokus på byerne og udvikle en sammenhæn-gende politik på byområdet.
Bypolitikken skal være med til at sikre, at deøkonomiske fremskridt ikke betyder en nedslid-ning og marginalisering af nogle byer eller by-dele, som kan underminere helheden.
Byer og kommuner er forskellige. Derfor skalden nationale bypolitik være en ramme, derskal udfyldes af kommunerne.
22
Bypolitikken skal fremme mulighederne for po-sitiv og bæredygtig udvikling i byerne og givebyerne de bedste betingelser for samspil mel-lem borgerne, investorer og aktiviteterne i byen.
Det forudsætter tværgående tænkning og enkoordinering af en række politikområder: ener-gi- og miljøtiltag, erhvervs- og byggepolitik, of-fentlig transport, bosætning, indsatsen i udsatteboligområder, kultur og sociale forhold.
Jeg vil sætte mig i spidsen for udarbejdelse afen ny national bypolitik. Det er vigtigt for en godudvikling af hele landet, både i landdistrikterneog i byerne, at vi får gang i en sammenfattendehelhedstænkning, hvor sigtet er at sikre godeleve og boforhold overalt i landet.14. LanddistrikterDet er min opfattelse, at udviklingen ikke kunskal koncentreres i de største byer, men at detfortsat skal være godt at bo og leve i de småbysamfund.
23
Vi må erkende, at den samfundsmæssige ogøkonomiske udvikling i de senere år har ramthårdt i landets yderområder. Mange egne afDanmark står overfor store udfordringer.
Det er mit mål, at det også i de yderste egne afDanmark skal være muligt at leve et moderneliv i tidssvarende boliger. Vi kan derfor ikke ac-ceptere, at sundhedsskadelige og faldefærdigeboliger udlejes til husstande med meget småindkomster.
Som alle ved, er der i regeringens forslag til fi-nanslov ikke sat særskilte midler af til en fort-sættelse af Indsatspuljen i 2012. Midler somkommunerne har været meget glade for, ogsom ser ud til at gøre stor gavn.
Det er klart, at jeg ønsker at fortsætte og endogopprioritere indsatsen for at forbedre bosætnin-gen i landdistrikterne bl.a. ved at støtte nedriv-
24
ning og istandsættelse af de dårligste boliger ogbygninger.
Men regeringen har været nødt til at prioritere.Og netop med hensyn til Indsatspuljen, er vi iden situation, at kommunerne stadig har midleri 2011-puljen, som endnu ikke er disponeret.
Men det drejer sig ikke kun om at rive huse nedog afvikle i landdistrikterne. Vi skal skabe udvik-ling og arbejdspladser.
Også i de små byer giver det de bedste resulta-ter at kombinere indsatsen overfor de ringesteboliger med en opgradering af hele byen. Ogdet skal ske i samarbejde med alle i lokalområ-det, såvel beboerne, foreningerne, de offentligeinstitutioner og virksomhederne. Det er dem,der bor, lever og investerer derude, der skal ta-ge medansvar for udviklingen.15. AfslutningSom jeg sagde, er vi målt i antal medarbejdereet lille ministerium, men som det er fremgået, er
25
der mange ting, vi vil tage fat på. Såvel voresboliger som vores byer og landdistrikter skalvære bæredygtige. Ikke kun klima- og miljø-mæssigt, men også socialt, økonomisk og geo-grafisk. Jeg glæder mig til at løfte denne vigtigeopgave i et godt samarbejde med jer.
Tak for ordet.
