BYB, Alm.del - 2011-12 - Bilag 123: Orientering om evaluering af lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer samt midtvejsevaluering af indsatspuljen, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

Med det formål at styrke bosætningen og indsatsen for opprioritering af det fysiske miljø ilanddistrikterne blev der som led i kommuneforhandlingerne 2010 afsat en statslig pulje på 150 mio.kr. til efter ansøgning at yde tilskud til kommuner. I 2011 blev der afsat yderligere 100 mio. kr. til atfortsætte indsatsen.Midlerne har begge år kunnet søges af 39 navngivne udkantskommuner. Kommunerne er blevetudpeget på grundlag af to kriterier:--Kommuner, hvor over 40 pct. af indbyggerne i 2009 bor uden for bymæssig bebyggelse ellerKommuner, hvor den gennemsnitlige rejsetid for en indbygger til 2.000 indbyggere er over 2,5timer.

AnvendelsesområdeI henhold til aftaleteksten om kommunernes økonomi for 2010 er det hensigten, at midlerne iIndsatspuljen til refusion af kommunale udgifter skal prioriteres til følgende områder:Tilskud til opkøb af private ejendomme og visse typer af avls- og driftsbygninger med henblikpå nedrivning eller renovering.Tilskud til udgifter ved kommunens medvirken ved oprydning af oplagret skrot, udtjente bilerog affald mv. på private grunde.Tilskud til den kommunale andel af byfornyelsesindsatsen.

Byfornyelsesloven er grundlaget for anvendelse af Indsatspuljemidlerne. Gennemførelse af projektersker efter de almindelige regler i denne lov bortset fra, atstøtte kun kan meddeles til ejendomme beliggende i landdistrikter i de 39 udpegedekommuner, hvorimod byfornyelsesmidlerne kan anvendes i alle kommuner,den kommunale medfinansiering i indsatspuljesager er henholdsvis 25 pct. og 30 pct. i2010/2011 puljerne mod 50 pct. i byfornyelsessager,byfornyelsesforanstaltninger efter byfornyelseslovens § 98, stk. 2, (f.eks. opkøb afejendomme, fjernelse af skrot og affald, nedrivning af avls- og driftsbygninger), kan opnårefusion i indsatspuljesager, men ikke i byfornyelsessager.

Det er kommunerne, der træffer beslutning om, hvilke projekter der skal støttes.Kommunerne afholder udgiften til støtte og opnår efterfølgende refusion fra Indsatspuljen.Hensigten var oprindelig, at midlerne skulle være anvendt inden udgangen af det år, de var bevilget.Tilskudsmidlerne fra Indsatspuljen 2010 skulle således være disponeret af kommunerne den 31.december 2010 og de fysiske arbejder gennemført med udgangen af 2011. Det har vist sig, atkommunernes disponering af midlerne tog længere tid end forudsat. Tilrettelægning af aktiviteterne,registrering og udpegning af ejendomme, forhandling med ejerne af de berørte ejendomme og ikkemindst gennemførelsen af de fysiske arbejder er tidkrævende. På den baggrund er der blevet indførtadgang til at overføre uforbrugte midler til efterfølgende år. Det betyder, at midlerne fra Indsatspuljen2010 skulle være disponeret med udgangen af 2011. De fysiske arbejder skal så vidt muligt væreafsluttet med udgangen af 2012, mens midler fra 2011-puljen skal være disponeret af kommunerneinden udgangen af 2012 og de fysiske arbejder fra denne pulje så vidt muligt gennemført medudgangen af 2013.

Som grundlag for evalueringen udsendte ministeriet medio marts 2012 et spørgeskema til de 34kommuner, der har modtaget midler fra Indsatspuljen i 2010. I skemaet blev kommunerne bedt om atbeskrive følgende forhold:----kommunens mål og strategi for anvendelse af midlerne,den administrative tilrettelæggelse, koordinering med andre aktiviteter,de foreløbige resultater vedrørende udviklingen i lokalområdet og virkning på det fysiskeog/eller boligsociale miljø samteventuelle uforudsete udfordringer ved anvendelse af Indsatspuljen.

RegisterundersøgelseDa midler til Indsatspuljen anvendes efter reglerne i byfornyelsesloven, er kommunerne i henhold tildenne lov forpligtede til at indberette data vedrørende anvendelse af indsatspuljemidlerne til detadministrative byfornyelsessystem BFO & BFU. Som en del af evalueringen har det derfor væretmuligt at opgøre, hvordan indsatspuljemidlerne er blevet anvendt. Opgørelsen omfatter antallet afberørte ejendomme, hvordan fordelingen har været på bygningstyper og hvilke typer afforanstaltninger midlerne har været anvendt til. Opgørelsen er baseret på indberettede data frakommunerne til BFO & BFU-systemet i perioden 01.01.2010 til 21.06.2012.

Midtvejsevalueringen viser overordnet, at alle kommuner bruger de Indsatspuljemidler, de har fåettildelt. I perioden 01.01.2010 til 21.06.2012 har kommunerne samlet set:----Disponeret over ca. 201 mio. kr. af den statslige pulje på 250 mio. kr. Tillagt den kommunalemedfinansiering svarer det til en samlet offentlig investering på 257 mio. kr.Opkøbt 289 ejendomme til istandsættelse eller nedrivning.Støttet nedrivning af i alt 3502 bygninger fordelt på 1178 ejendomme.Støttet renovering på 1325 bygninger fordelt på 396 ejendomme.

AktiviteterNedrivning af de skæmmende, nedslidte, sundhedsskadelige og ubeboede ejendomme nævnes afcirka to tredjedele af kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen, som et af de overordnede mål medanvendelsen af Indsatspuljen. Opgørelsen af de typer af arbejder, der indtil nu er gennemført underpuljen viser, at resultaterne har levet op til denne målsætning. Indsatspuljemidlerne er primærtanvendt til nedrivning af bygninger. Det fremgår, at nedrivning udgør ca. 63 pct. af aktiviteterne på deomfattede ejendomme.

Et yderligere prioriteret mål, som ifølge spørgeskemaundersøgelsen er indgået i kommunernesstrategi, er renovering og forbedring af boliger. Opgørelsen heraf viser, at renovering udgør ca. 24 pct.af aktiviteterne på de omfattede ejendomme svarende til 396 ejendomme, hvoraf 99 pct. vedrørerarbejder på boliger.I spørgeskemaundersøgelsen nævner en fjerdedel af kommunerne at oprydning og fjernelse af skrotog affald også har været et af målene for indsatsen. Evalueringen viser imidlertid, at disse aktiviteterer vanskelige at gennemføre. Kommunerne oplyser, at det er meget svært at indgå enkeltståendeaftaler om oprydning med ejere og beboere på frivillig basis. Oprydning for skrot og affald kan derforstort set kun gennemføres ved frivillighed, i de tilfælde, hvor der samtidig sker nedrivning af enbygning.Midlerne i Indsatspuljen kan – i modsætning til de almindelige bestemmelser i byfornyelsesloven –bl.a. anvendes til refusion af kommunernes udgifter til opkøb af dårlige ejendomme til nedrivning elleristandsættelse. Evalueringen viser, at denne mulighed har været brugt i et omfang, der svarer til ca.10 pct. af aktiviteterne på de omfattede ejendomme.Opgørelsen af antallet af bygninger fordelt på bygningstyper, der har fået tilskud fra Indsatspuljenviser, at bygninger, der anvendes til erhverv, herunder bl.a. avls- og driftsbygninger, udgør 34 pct. afdet samlede antal bygninger omfattet af Indsatspuljen. Sekundære bygninger som garager og udhuseudgør 25 pct. af det samlede antal bygninger. Bygninger, der indeholder boliger, herunder stuehuse tillandbrugsejendomme udgør 25 pct. af det samlede antal omfattede bygninger. Øvrige bygninger, somomfatter bl.a. bygninger med offentlig anvendelse så som skoler og daginstitutioner, udgør 16 pct. afdet samlede antal omfattede bygninger.

StrategiStrategi og planlægning samt koordinering med andre kommunale initiativer er grundlaget for de flestekommuners anvendelse af indsatspuljemidlerne. Mange af kommunerne oplyser, at Indsatspuljenindgår i kommunens overordnede strategi for at forskønne og opprioritere det fysiske miljø iudkantsområderne. Over halvdelen af kommunerne giver således udtryk for, at der med Indsatspuljener skabt væsentlige fysiske og synlige resultater, dels ved nedrivninger, dels ved istandsættelser.De fleste kommuner oplyser, at de koordinerer Indsatspuljen med andre kommunale initiativer ogindsatser. I den forbindelse nævner cirka halvdelen af kommunerne, at de kombinererindsatspuljemidlerne med byfornyelsesmidler til både områdefornyelse og bygningsfornyelse.Byfornyelsen er dermed det instrument, de fleste kommuner koordinerer Indsatspuljen med. Dennekoordinering skaber integrerede indsatser, som gennem fysiske, områdemæssige og boligsocialeforanstaltninger styrker bosætningen og indsatsen for opprioritering af det fysiske miljø ilanddistrikterne.

Boligsocial betydningIndsatspuljen har endvidere haft væsentlig boligsocial betydning. Cirka en fjerdedel af kommunernebeskriver, at de har opnået positive resultater i forhold til at forebygge og afhjælpe social forslumring.Kommunerne nævner blandt andet, at man har fået fjernet udlejningsboliger, der er uegnet tilbeboelse, hvorved de blandt andet har forhindret, at socialt dårligt stillede familier flytter ind under dedårlige forhold. Indsatsen over for de dårlige boliger har også medvirket til, at blandt andre

UdfordringerEvalueringen viser, at kommunerne samlet set har været meget tilfredse med de mulighederindsatspuljemidlerne har givet for at komme de dårlige boliger og generelt forfald til livs. Samtidig visertilbagemeldingerne i spørgeskemaundersøgelsen dog også, at kommunerne har haft en rækkeudfordringer i forbindelse med anvendelsen af midlerne.En af de største udfordringer har været tilrettelægning og administration af indsatsen. Cirka enfemtedel af kommunerne nævner, at det har været en ressourcemæssig tung og udfordrende opgaveat organisere arbejdet med Indsatspuljen både administrativt og praktisk. Den administrativesagshåndtering af indsatspuljesager kræver på grund af sagernes kompleksitet i vidt omfang juridiskekompetencer på områder, som kommunerne normalt ikke anvender i det daglige. Især opstartsfasenhar vist sig at være vanskelig, men efter denne periode oplyser en del kommuner, at de nu har fåetarbejdet på skinner. Flere kommuner giver udtryk for, at mulighederne for en forstærket indsats overfor de dårlige boliger bør fortsætte, således at de oparbejdede kompetencer og de afsatte ressourcerkan udnyttes fremover.Det nævnes endvidere, at indsatsen bringer socialt dårligt stillede familier frem i lyset, som kommunenellers ikke ville have haft fokus på. Denne indsigt giver grundlag for en forebyggende indsats, og ersåledes en positiv effekt, men kræver samtidig yderligere ressourcer i kommunen.Andre udfordringer, som nævnes af en række kommuner, er de utilstrækkelige muligheder for atforetage oprydning for skrot og affald ved frivillige aftaler. Reglerne beskrives som fragmenterede, ogflere kommuner nævner, at de ønsker sig effektive tvangsmæssige instrumenter til imødegåelse afdette problem.Endelig nævner flere kommuner, at panthavere i de dårlige ejendomme er en udfordring, som er sværat håndtere i forbindelse med ønske om nedrivning på frivillig basis. Det betyder, at der i mangetilfælde kun kan gribes ind over for ejendommene ad tvangsmæssig vej, hvilket er administrativtressourcekrævende.

vigtig indsats. Ca. en tredjedel af kommunerne nævner renovering af bevaringsværdige bygninger ogforbedring af udlejnings- og ejerboliger som en vigtig indsats.En fjerdedel af kommunerne nævner ligeledes, at de anvender midlerne til oprydning for skrot ogaffald på private ejendomme som en del af strategien med at forskønne det fysiske miljø. Oprydningforetages primært i forbindelse med nedrivning, idet det har vist sig svært at lave enkeltstående aftalerom oprydning på frivillig basis.Mange af kommunerne oplyser, at de kobler projekter under Indsatspuljen sammen med andrekommunale indsatser, der også har til formål at styrke bosætningen og indsatsen for forskønnelse afdet fysiske miljø, med henblik på at gøre det mere attraktivt at bo i de mindre byer.”I kommunens udviklingsstrategi er et af indsatområderne ”Attraktive by- ogboligområder” – og indsatspuljen er netop placeret, så den understøtter denneoverordnede kommunale indsats.”(Besvarelse fra spørgeskemaundersøgelsen)Indsatspuljen kobles i knap en fjerdedel af kommunerne sammen med kommunens øvrige indsatsermod forebyggelse af social forslumring, idet nedrivning af de dårlige boliger kan modvirke, attiloversblevne og nedslidte ejendomme ender som udlejningsboliger.”Det er målet at få nedbragt et antal udlejningsejendomme, som er i dårlig stand. Dettefor at undgå, at disse huse udlejes til svage familier – herunder nomadefamilier.”(Besvarelse fra spørgeskemaundersøgelsen)Enkelte kommuner nævner, at anvendelsen af Indsatspuljen som led i indsatsen mod socialforslumring ikke fra begyndelsen var en del af kommunens strategi, men at dette indsatsområde erblevet fokusområde i forløbet.”En intensiv og systematisk indsats over for boligspekulation og beboedesundhedsfarlige ejendomme er nu supplement til den oprindelige strategi mednedrivning af tomme og forfaldne huse. En skærpet indsats mod skimmelsvamp erligeledes iværksat. Som følge heraf er der behov for en omfattende indsats til støtte forressourcesvage husstande.”(Besvarelse fra spørgeskemaundersøgelsen)Endelig nævner nogle kommuner, at et mål for indsatsen har været en overordnet tilpasning afboligudbuddet, i områder med affolkning.”Vi arbejder hen imod øget bosætning primært centreret omkring købstæderne, mensder i det åbne land i de mindre byer er behov for tilpasning af boligmassen.”(Besvarelse fra spørgeskemaundersøgelsen)

”Anvendelsen er administrativt lagt sammen med kommunens øvrige plantiltag, dettefor at optimere indsatsen og skabe synergieffekt, hvor det er muligt.”(Besvarelse fra spørgeskemaundersøgelsen)”Afdelingen for Infrastruktur og udvikling har haft den umiddelbare forvaltning afsagerne, men det er sket i tæt samarbejde med hjemmeplejen og sundhedsplejerske,da de kommer i hjemmene og konstaterer sundhedsmæssige problemer.”(Besvarelse fra spørgeskemaundersøgelsen)Cirka en tredjedel af kommunerne har eksterne konsulenter tilknyttet arbejdet, blandt andet medudfærdigelse af kontrakter, økonomistyring, juridisk arbejde samt registrering og kategorisering afejendomme.I vidt omfang støtter kommunerne projekter på baggrund af opsøgende arbejde, dialog og samarbejdemed borgere, borgerforeninger og Lokalråd. Dette gør kommunerne for at sikre den rette prioritering afindsatsen og for at tilgodese lokalbefolkningens viden og behov eller motivere dem til at indgå frivilligeaftaler under indsatsen. Her ud over annoncerer kommunerne ofte i lokale medier og gennem dereshjemmesider efter ansøgninger.”Inddragelse af lokalbefolkningen er blevet vægtet højt i kommunens plan forsaneringsopgaverne. Dialog og samarbejde resulterer i, at befolkningenslokalkendskab, ønsker og engagement med større sandsynlighed kan bidrage til, atprojektet bliver forankret lokalt.”(Besvarelse fra spørgeskemaundersøgelsen)

3. Beskriv om indsatsen er koordineret med andre aktiviteter og hvordanDe fleste kommuner beskriver, hvordan arbejdet koordineres i et samarbejde med andre forvaltninger,afdelinger og sektorer for bl.a. at finde frem til alle ejendomme, der er uegnede til beboelse, stårtomme eller har særligt behov for istandsættelse. Samarbejdet sikrer også en helhedsorienteretindsats for opprioritering af det fysiske miljø. Cirka halvdelen af kommunerne nævner, at Indsatspuljenkoordineres med redskaberne under byfornyelsesloven, primært områdefornyelsen, men ogsåbygningsfornyelsen, herunder blandt andet kondemneringsbestemmelserne og den tilsynspligtkommunerne har efter byfornyelsesloven.”Som en vigtig del af områdefornyelsen – koordineres Indsatspuljens nedrivninger medområdefornyelsen – med det sigte at indsatsen både skal forskønne området og fjernekondemnable boliger. I de små landsbyer er Indsatspuljen det helt rigtige redskab, fordet handler ofte om de små forbedringer, der har stor effekt.”(Besvarelse fra spørgeskemaundersøgelsen)”Indsatsen koordineres med en helhedsorienteret indsats, idet kommunens øvrigeforvaltninger inddrages for at opnå en helhedsorienteret og holdbar løsning.”(Besvarelse fra spørgeskemaundersøgelsen)Kommunerne beskriver herudover en række andre indsatser og områder, de koordinerer Indsatspuljenmed. Blandt andet nævner kommunerne Lokale Aktionsgrupper (LAG), kulturarvs-indsatser,planloven, udviklingsplaner og landdistriktspolitik i kommunen. Koordineringen medvirker blandt andet

til at afsøge de muligheder og udfordringer, der er ved nedrivninger og sikrer en helhedsorienteretindsats.”Projektet har været koblet op på en undersøgelse, som Erhvervsrådet har kørtsideløbende på de ejendomme, der blev registreret. Projektet gik ud på at få afklaret,om der i forbindelse med nedrivning på de registrerede ejendomme var mulighed forerhverv, bosættelse, turisme eller andre former for iværksætteri.”(Besvarelse fra spørgeskemaundersøgelsen)Enkelte kommuner beskriver, hvordan koordinering med bl.a. borgerservice eller børne- ogfamilieafdelinger kan medvirke til, at der bliver skabt ekstra opmærksomhed omkring sundhedsfarligeboliger og svagtstilledes boligforhold.”Der sker en vis koordinering med borgerservice, børne- og familiecentret samt medByggekontoret. Borgerservice inddrages i tilfælde af ejendomme, som er potentieltsundhedsfarlige, og som de derfor bør være opmærksomme på i forbindelse medtilmeldinger til adressen. Børne- og familiecentret er opmærksomme på at henvendesig til Planafdelingen, hvis de støder på dårlige boligforhold (og omvendt).Byggekontoret inddrager Planafdelingen, hvis de får henvendelser om skimmelsvamp.Hidtil har indsatsen ikke været koordineret med andre byfornyelsesindsatser, men deter planen at benytte tilskud til bygningsforbedring som et supplement i landsbyerne.”(Besvarelse fra spørgeskemaundersøgelsen)

4. Beskriv kommunens foreløbige resultater af Indsatspuljen for så vidt angår udvikling ilokalområder og virkning på det fysiske og/eller boligsociale miljøOver halvdelen af kommunerne nævner, at Indsatspuljen har bevirket en opprioritering ogforskønnelse af det fysiske miljø i de mindre byer og åbne land. Nogle kommuner beskriver, atindsatsen har skabt en øget bevidsthed om det fysiske miljøs betydning og har haft en afsmittende ogmotiverende effekt på lokalmiljøet.”Indsatspuljen er det bedste og mest konkrete redskab, man har givetudkantskommunerne til at ændre/styre udviklingen i de bebyggede områder. Tilskuddethar vist sig at have en positiv effekt på beslutningerne for at gøre noget vedproblemerne i det fysiske miljø. På vores ø har man lykkedes med at få renoveret ellernedrevet nogle faldefærdige bygninger. Dette har vist sig hurtigt at skabe mulighederfor at noget nyt kan vokse frem. Forbedringer i det fysiske miljø kan således i mangetilfælde siges at være kimen til at vende en udvikling og skabe noget nyt.”(Besvarelse fra spørgeskemaundersøgelsen)”Positiv udvikling i lokalområder opleves i særdeleshed når indsatsen forløber paralleltmed områdefornyelsesprogrammer – og det har affødt en generel fokus på, hvor storbetydning det fysiske miljø har på lokalsamfundene.”(Besvarelse fra spørgeskemaundersøgelsen)En fjerdedel af kommunerne fremhæver den boligsociale gevinst af indsatsen, som har betydet, at derer blevet skabt et øget fokus på boliger, der ikke er egnet til beboelse. Som en yderligere gevinst

nævner nogle kommuner, at Indsatspuljen har givet boligspekulanter vanskeligere ved at operere somudlejere af dårlige boliger.”..Senere er også udlejede og beboede ejendomme blevet kondemneret og påbudtnedrevet; påbud, som nok har rystet den mere spekulative del af udlejerne.”(Besvarelse fra spørgeskemaundersøgelsen)En femtedel af kommunerne beskriver, hvordan nedrevne bygninger, som har efterladt tomme grunde,konkret har skabt mulighed for nye bebyggelser, parkeringspladser, offentlige byrum, udvidelse afhaver til naboejendomme mm.”Det har stor betydning for de mennesker, der bor i lokalområder, at man får fjernet deejendomme, der gør området fattigt at se på, man højner interessen for at tilflytte desmå byer og samfund.”(Besvarelse fra spørgeskemaundersøgelsen)”Nedrivninger har skabt mulighed for ny bebyggelser (private- og almene boliger),legepladser ved forsamlingshuse, friarealer og stier m.m.”(Besvarelse fra spørgeskemaundersøgelsen)

5. Beskriv kommunens eventuelle uforudsete udfordringer ved anvendelse afIndsatspuljenCa. en femtedel af kommunerne nævner, at det har været et stort arbejde at organisereadministrationen internt i opstartsfasen, bl.a. fordi arbejdet kræver mange forskellige kompetencersom grundlag for, at sagerne håndteres korrekt.”Jeg vil sige, at de største udfordringer har været i kommunens egen organisation – detat finde og afsætte de rette kompetencer og ressourcer, spredt i hele den kommunaleadministration.”(Besvarelse fra spørgeskemaundersøgelsen)Kommunerne nævner mange forskellige udfordringer, som arbejdet byder på i dialogen ogsamarbejdet med borgere. Det drejer sig bl.a.om at få frivillige aftaler med ejere i stand, udfordringermed at få foretaget oprydninger samt udfordringer med ejeres håndtering af vedligeholdelse af tommegrunde.”Det har været en ressourcemæssig meget tung og tidskrævende opgave. Der harværet en uforudset og uforventet træghed blandt borgerene for at få del i midlerne.Ejerne af disse tomme og faldefærdige boliger har ofte et helt andet syn på deresejendom og dens tilstand og værdi, end kommunen og offentligheden som helhed har.”(Besvarelse fra spørgeskemaundersøgelsen)Sagernes kompleksitet og det, at indsatsen bl.a. også kræver en social indsats, når der er socialeproblemer involveret hos beboere, gør udfordringerne større ved gennemførelsen af sagerne.”Der er et tæt og velfungerende samarbejde med sociale afdelinger, som har medført etstort antal indberetninger fra afdelingerne om husstande – især børnefamilier – medhelt uacceptable boligforhold. Dette medfører, at der skal bruges mange ressourcer på

disse sager, og at arbejdet bliver sværere at planlægge. Det er til gengæld en vigtigindsats, der også sikrer, at de dårligste boliger bliver omfattet.”(Besvarelse fra spørgeskemaundersøgelsen)Langvarige procedurer med bl.a. godkendelser i forbindelse med nedrivninger ogsagsbehandlingstider hos klageinstanser nævnes også som udfordringer. Herudover nævnerkommunerne forskellige udfordringer så som problemer med panthavere, bl.a. realkreditinstitutter, derikke vil deltage i konstruktive løsninger, ejendomme der skal nedrives, som administreres afkammeradvokaten eller er herreløse, eller at ejere ikke kan optage lån til istandsættelse.Flere kommuner beskriver, at der generelt er behov for længere tid til gennemførelse af sagerne, daudfordringer med forskellige problemstillinger gør sagsbehandlingstiden lang.”Det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis der var bedre tid til at bruge midlerne. Deter tunge sager med svage mennesker – det kræver en længerevarende indsats, hvismidlerne skal bruges mest optimalt og med størst mulig effekt.”(Besvarelse fra spørgeskemaundersøgelsen)

Tabellen viser, at 34 pct. af det samlede antal omfattede bygninger vedrører bygninger, der indeholdererhverv herunder avls- og driftsbygninger. Sekundære bygninger, der ligger i forbindelse med boliger,så som garager og udhuse, udgør 25 pct. af det samlede antal omfattede bygninger.Boliger, herunder stuehuse til landbrugsejendomme og enfamiliehuse, udgør 25 pct. af det samledeantal omfattede bygninger.Øvrige bygninger, som svarer til 16 pct. af det samlede antal bygninger, omfatter en lang rækkeforskellige bygninger, blandt andet bygninger med offentlig anvendelse så som skoler ogdaginstitutioner.Tabel 3: Opgørelse af aktiviteter under Indsatspuljen fordelt på antal ejendomme og bygningerAktivitetNedrivningOpkøb af bygningerOmbygningØvrige arbejderSumAntal bygninger350256613251835576Antal ejendomme117828939661870

Opgørelsen over fordelingen af indsatspuljemidlerne på typer af aktiviteter i perioden 01.01.2010 -21.06.2012 viser, at kommunerne primært har anvendt midlerne til nedrivninger. Nedrivninger udgørca. 63 pct. af de samlede aktiviteter under indsatspuljen.Opkøb af ejendomme med henblik på nedrivning eller renovering udgør ca. 10 pct. af de samledeaktiviteter under indsatspuljen.Ombygning udgør ca. 24 pct. af de samlede aktiviteter under indsatspuljen.Øvrige arbejder vedrører blandt andet undersøgelser for sundheds- og brandfare, reetablering afnaboejendomme og påbudte foranstaltninger samt genhusning. Disse aktiviteter udgør knap 4 pct. afde samlede aktiviteter.Kommunerne oplyser, at de primært foretager oprydning for skrot og affald i sager, hvor der ogsåindgår nedrivning. Udgifter til oprydning af skrot og affald registreres derfor i de fleste tilfælde undernedrivningsudgifter. Opgørelsen giver derfor ikke et nøjagtigt billede af, i hvilket omfang kommunernehar foretaget oprydninger. Det fremgår af kommunernes besvarelser, at grunden til, at de sjældentgennemfører oprydning som enkeltsager er, at det er vanskeligt at indgå frivillige aftaler med ejere ogbeboere om fjernelse af ophobet skrot og affald.