By- og Boligudvalget 2011-12
BYB Alm.del Bilag 107
Offentligt
Til
Ministeriet for By, Bolig og LanddistrikterDato
Januar 2012Version
1.0
EVALUERING AF LOV OMFRIPLEJEBOLIGER
EVALUERING AF LOV OM FRIPLEJEBOLIGER
RambøllHannemanns Allé 53DK-2300 København ST +45 5161 1000F +45 5161 1001www.ramboll-management.dk
EVALUERING AF LOV OM FRIPLEJEBOLIGER
INDHOLD
1.1.11.21.32.2.12.22.32.43.3.13.23.2.13.2.23.2.33.2.43.2.54.4.14.24.2.14.2.24.2.34.34.3.14.3.24.3.34.44.54.65.5.15.25.35.45.55.65.75.85.96.6.16.26.2.16.2.26.2.36.3
IndledningFormålEvalueringsdesignRapportens struktur og læsevejledningResuméLovgivningens indretningBorgernes anvendelse af det frie valgKonkurrencesituationenKommunernes administrationLovgivningens formål og indholdLovens formålLovens indholdCertificeringEtableringDrift og afregning af service og plejeTilsynUdbud og afhændelseImplementeringen af lovenUdnyttelse af kvoterLeverandørerne af friplejeboligerCertificeringMålgrupperBaggrunden for etableringBeboerne i friplejeboligerneGeografiSundhedsydelserÆgtefællerÅrsager til valg af plejeboligKommunernes stillingtagenInteressen for at etablere nye friplejeboligerErfaringer med etableringLovgivningen genereltCertificerings- og godkendelsesprocessenKvotetildeling og forældelsesfristerFinansiering og krav til kapitalstillelseTakstsystemetAdgangen til borgerneKonkurrenceudsættelseKrav til ejerformKommunernes vurderingErfaringer med driftSamarbejde mellem kommuner og leverandørerBorgernes adgang til friplejeboligerBorgerens kontaktflader til leverandørerneKommunernes information til borgerneLeverandørens anvisning af borgerenLeverandørernes forretningsmodel
1113556679991010111213141414151617182122232324252727282828292930303032323333343536
EVALUERING AF LOV OM FRIPLEJEBOLIGER
6.3.16.3.26.3.36.3.46.47.7.17.1.17.1.27.27.37.3.17.3.27.3.37.3.47.3.57.3.67.3.78.8.18.2
Det takstbaserede modulsystemSalg af tilkøbsydelserHåndtering af serviceydelserHåndtering af sygeplejeydelserForhold vedrørende borgere med psykiske og fysiskehandicapAnalyse af lovens effekterBorgerens anvendelse af det frie valgOplevelse og vægtning af valgfrihedBarrierer og drivkræfter for det frie valgEtablering af en konkurrencesituationKommunernes udgifterDialog med leverandørerVisitation af borgereEffekter knyttet til servicelovenEffekter knyttet til sundhedslovenAdministration og forvaltningKapacitetstilpasningSamlet vurdering af konsekvenserne for kommunerneBilagEvelueringsdesignLov om friplejeboliger
363941424345454546485051515354555759616170
1
1.1.1
INDLEDNINGFormålFormålet med evalueringen er at tilvejebringe et grundlag for, at Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikter i samarbejde med Social- og Integrationsministeriet kan udarbejde en redegø-relse til Folketinget om effekterne af lov om friplejeboliger.Målet med evalueringen er at tilvejebringe en overordnet vurdering af, om friplejeboligord-ningen indfrier de fastsatte mål. Hvorvidt det måtte give anledning til ændringer i den eksi-sterende lovgivning, er således ikke en del af formålet.Evalueringen er blevet tilrettelagt og gennemført med fokus på at afdække følgende temaer:•••Borgernes anvendelse af det frie valgEtablering af en konkurrencesituation hvor leverandørerne har muligheder for at etablerefriplejeboliger og levere service herfraKonsekvenserne for kommunerne i forhold til kapacitetstilpasning, administration og ser-viceudgifter
Temaerne afspejler samtidig de målgrupper, som evalueringen er centreret omkring:•••1.2Borgere (beboere i friplejebolig og kommunale plejeboliger og beboere på venteliste tilfriplejebolig)Eksisterende og potentielle leverandører af friplejeboligerKommunerne (beliggenheds- og oprindelseskommuner)
EvalueringsdesignEvalueringen er tilrettelagt med afsæt i en teoribaseret tilgang, som er operationaliseret meden eksplicit forandringsteori og eksplicitte antagelser om mulige drivkræfter og barrierer i im-plementeringen af lov om friplejeboliger. Med denne tilgang er det muligt at gå i dybden ogundersøge hvordan, for hvem og under hvilke omstændigheder lovgivningen virker1.Tilgangen medfører, at Rambøll i samspil med det daværende Socialministerium først haridentificeret og ekspliciteret de centrale virkningsspørgsmål og forandringsteorien bag indsat-sen, som derefter har dannet grundlag for at udlede hypoteser om programinterne og pro-grameksterne forhold til en empirisk afprøvning med brug af dokumentation.Nedenstående figur viser en grafisk illustration af forandringsteorien bag etablering af friple-jeboligordningen:
1
Tilgangen er inspireret af Contribution Analysis
2
B: Hypoteser om drivkræfter og barrierer foreffekten
BAVedtagelse aflov omfriplejeboligerLevendørercertificeres til atetablere friplejeboligLeverandører vælgerat ansøge ometablering affriplejeboliger
Borgerne opleverøget udbud afvalgm ulighederBorgerne oplever etøget frit valg
Der etableresfriplejeboligerDer tilbydestilkøbsydelser
Øget konkurrence
Mere tilfredseborgereStørre effektivitet iopgaveløsning
Risiko for øgetadministrationRisiko for øgetulighedRisiko for ledigeplejeboliger hoskomm unerneRisiko for øgedeserviceudgifter ogsundhedsudgifter hoskomm unerne
A
C
A: Hypoteser om drivkræfter og barriererfor implementeringen af loven (dvs. etableringenaf friplejeboliger)
C: Hypoteser om drivkræfter og barriererfor utilsigtede effekter
På baggrund af de forskellige intentioner og forventninger til lovgivningen, som er eksplicite-ret i forandringsteorien, har vi udledt en række hypoteser om anvendelsen og effekterne afloven. Evalueringen søger systematisk at be- eller afkræfte de opstillede hypoteser om friple-jeboliglovens anvendelse samt både tilsigtede og utilsigtede effekter.For at kunne tilvejebringe en nuanceret viden om, hvordan og under hvilke omstændighederloven virker, har evalueringen fokus på at teste hypoteser om såvel eksterne som internedrivkræfter og barrierer for lovens implementering, anvendelse og effekt.De interne hypoteser omhandler forhold/instrumenter i selve loven, som kan udgøre driv-kræfter eller barrierer for dels etableringen og anvendelsen af friplejeboligordningen, dels deforventede effekter af loven.De eksterne hypoteser omhandler de drivkræfter og barrierer i konteksten, som påvirker im-plementeringen af reglerne om friplejeboliger. Således vedrører implementeringen af reglerneen række aktører i forskellige kontekster: De boligsøgende ældre og deres pårørende, kom-munerne og eksisterende eller potentielle leverandører. Implementeringen af friplejeboligord-ningen må derfor ses som betinget af forskellige interesser i og mellem disse kontekster.Den gennemførte dataindsamling har været hypoteseafprøvende med henblik på at afprøvehypoteser om de virkende mekanismer i forandringsteorien og de kontekstuelle drivkræfterog barrierer i forhold til lovgivningen.For at styrke evalueringsgrundlaget har vi genereret en række operationelle underspørgsmålmed afsæt i ovennævnte hypoteser. For at sikre en grundig belysning af de forskellige per-spektiver i evalueringen er underspørgsmålene udarbejdet specifikt for de enkelte målgrupper(borgere, pårørende, leverandører og kommuner).DatagrundlagSom led i evalueringen er der gennemført en bredt funderet afdækning af den kreds af aktø-rer, som udgør målgruppen. Dataindsamling har omfattet i alt 202 aktører.
3
De datakilder og dataindsamlingsmetoder, der er blevet bragt i spil i med henblik på at sikreen fyldestgørende besvarelse af evalueringsspørgsmålene samt teste de opstillede hypoteser,fremgår af nedenstående tabel.Tabel 1: Datakilder og grundlagBorgerePårørendeLeverandørerKommunerEmbedslæger
SurveyBesøgsinterviewGruppeinterviewTelefoninterviewRegistreringsskema36143514
9184
Ud af de i alt 71 interview blandt borgere og pårørende omfattede de 18 af dem fysisk ellerpsykisk handikappede eller deres pårørende.For en uddybende gennemgang af evalueringsdesignet og tilgangen til og håndteringen af da-taindsamlingen i målgrupperne samt fordelingen af dem henvises til bilag 1.1.3Rapportens struktur og læsevejledningEvalueringens formål og det grundlag, den er etableret på, er sammenfattet i nærværendekapitel. Herefter følger ikapitel toet resume af evalueringen og dens hovedresultater.Ikapitel tregennemgås lovgivningens målsætninger og indhold med henblik på at etablereog afgrænse grundlaget for selve evalueringen.Herefter etableres der ikapitel fireet samlet overblik over de nuværende leverandører, her-under deres placering, deres beboere og ydelser. Kapitlet afsluttes med en overordnet vurde-ring af fremadrettede tendenser.Ikapitel fem og sekssammenfattes de hidtidige erfaringer med og vurderinger af vilkårenefor at etablere og drive friplejeboliger. Herunder tilstedeværelsen af barrierer og drivkræfterfor etablering.Ikapitel syvforetages analysen af effekterne af loven på baggrund af det samlede data-grundlag. Effekter opgøres og analyseres igennem afdækning af, hvorvidt der er skabt øgetkonkurrence, samt hvad betydningen af frit valg har været, og hvad betydningen har væretfor kommunernes udgifter.
LæsevejledningI evalueringen anvendes en række begreber som for forståelighedens skyld er konkretiseretnedenfor. Disse er:•Friplejeboligleverandører benævnes i det efterfølgende blot leverandører. Potentiellefriplejeboligleverandører benævnes potentielle leverandørerNår det omhandler boligerne og deres placering benævnes det friplejeboligbebyggelsenHvor udtrykket friplejehjem forekommer i citater, skal dette ikke forstås som plejehjem iservicelovens forstand men som friplejeboligbebyggelsen.Kommuner som har friplejeboliger beliggende i kommunen omtales beliggenhedskommu-ner.Kommuner som har visiterede borgere i friplejeboliger i en anden (beliggenheds)kom-mune omtales oprindelseskommuner.
••
•
•
4
•
Alle kommuner har fået mulighed for at besvare en landsdækkende survey. 91 ud af 98kommuner har svaret. For at sikre et dyberegående indblik i kommunerne, er der derud-over blevet gennemført besøg hos otte kommuner fordelt på fire beliggenheds- og fireoprindelseskommuner. Når disse behandles samlet, omtales disse som casekommuner.
5
2.
RESUMÉFormålet med evalueringen er at tilvejebringe et grundlag for, at Ministeriet for By, Bolig ogLanddistrikter i samarbejde med Social- og Integrationsministeriet kan udarbejde en redegø-relse til Folketinget om effekterne af lov om friplejeboliger.Udover at afdække barrierer og drivkræfter i selve lovgivningen, er evalueringen derfor blevettilrettelagt og gennemført med fokus på at afdække:•••Borgernes anvendelse af det frie valgKonkurrencesituationenKonsekvenserne for kommunerne
Den gennemførte kortlægning viser, at der medio 2011 var 379 beboere i friplejeboliger iDanmark. Evalueringen og dens konklusioner hviler derfor på den grundlægende præmis, atantallet af både leverandører og friplejeboliger på nuværende tidspunkt er beskedent.Den begrænsede udbredelse har ikke betydning for vurderingen af loven som sådan. Men deter vurderingen, at en del af ikke mindst de økonomiske effekter med fordel kvalificeres yder-ligere, når ordningen er blevet mere udbredt.De væsentligste pointer og konklusioner er opsummeret i nedenstående afsnit.
2.1
Lovgivningens indretningPå tværs af eksisterende og potentielle leverandører samt kommuner fremhæves det, at lov-givningen er tolkningsmæssig svær. Det gennemgående budskab er, at loven forståelses-mæssigt er så kompleks, at den i sig selv udgør en barriere for friplejeboligordningens udbre-delse.For eksisterende og potentielle leverandører er det primært følgende elementer i lovgivnin-gen, der udgør en barriere:•••••Højt dokumentationskrav i forbindelse med etableringKrav til kapitalstillelse herunder særligt belåning af servicearealerManglende fleksibilitet i takstsystemet grundet dets inddeling i tre moduler og sprednin-gen af timesatserne mellem demKrav om konkurrenceudsættelse og deraf risiko for at miste ejendomKrav om at ejendommen skal være ejet
Det er vurderingen, at ovenstående områder tilsammen har medvirket til, at antallet af leve-randører er på det nuværende niveau.Det er leverandørernes ansvar at sikre etableringen af en bæredygtig forretningsmodel. Påbaggrund af analysen er det imidlertid vurderingen, at kombinationen af ovenstående emnersamt det forhold, at kommunerne spiller en central rolle i adgangen til borgerne, tilsammenhar udfordret muligheden for sikring af kapitalgrundlag via bank- og realkreditinstitutter.For kommunernes vedkommende er det primært følgende forhold i indretningen af loven, dergiver anledning til udfordringer:••Takstsystemets statsligt fastsatte taksterOmsætning af takstsystemet moduler til kommunens egen visitationsmodel
Derudover er det vurderingen, at kompleksiteten i lovgivningen har medført, at særligt belig-genhedskommunerne har haft flere udfordringer med implementeringen af den sammenlignetmed øvrig lovgivning.
6
I forhold til borgere og pårørende har lovgivningens indretning alt andet lige haft begrænsetbetydning.2.2Borgernes anvendelse af det frie valgMen etableringen af friplejeboliger er der etableret mulighed for, at der i højere grad end tid-ligere kan foretages et valg mellem forskellige typer plejeboligleverandører.Det er et gennemgående træk hos hovedparten af de interviewede beboere og pårørende, atde oplever, at have haft valgmuligheder i forbindelse med valg af plejebolig. Derudover væg-tes tilstedeværelsen af et (frit) valg højt. Endelig er det et gennemgående træk, at det ikke ertypen af plejeboligleverandør, som er afgørende for valget.Det er vurderingen, at følgende faktorer påvirker udfaldet af valget:•Geografi og renomméer de væsentligste faktorer i borgerens valg og betinger såledesgroft sagt valgfriheden for den enkelte. Dermed synes der særligt at være grundlag forøget valgfrihed i beliggenhedskommuner, da beboere i nærheden kan vælge friplejeboli-gen som lokalt alternativ.Kommunens information om valgmulighederhar betydning for borgernes oplevelse afvalgfrihed, idet det er her de og/eller deres pårørende oplyses om muligheder for fripleje-boliger. Analysen har påvist, at det kommunale informationsniveau alt i alt er meget vari-erende.Beboeres og pårørendes profil og tilganghar betydning, idet viden om muligheder ifriplejeboliger ofte er drevet af borgerne selv. De, der vælger friplejeboliger, lader til i hø-jere grad at have taget aktivt stilling til, hvor de gerne vil hen og afsøgt deres mulighe-der. Borgernes personlige ressourcer og omstændighederne omkring det valg, som skaltræffes, er således en væsentlig faktor, som i givet fald kan hæmme eller fremme valg-friheden.
•
•
2.3
KonkurrencesituationenMed vedtagelsen af loven er det blevet skabt et grundlag for etablering af en ny type leve-randør af og dermed konkurrence på plejeydelser i Danmark. Grundtanken er, at flere typerplejeboligtilbud vil skabe et marked blandt leverandørerne, der kan konkurrere særligt påkvaliteten til gavn for borgerne og i nogen udstrækning også på pris.Konkurrencesituationen på landsplan bør i høj grad ses i lyset af, at ordningen fortsat er i sinvorden. Ud af de 33 certificerede leverandører er de 14 i drift med i alt 379 beboere. Pålandsplan er der således tale om, at under 1 pct. af målgruppen er bosiddende i en friplejebo-lig. Der er derfor endnu ikke etableret tilstrækkelig volumen til, at der er tale om et egentligmarked med dertil hørende konkurrence mellem leverandører og/eller kommunale plejehjem.Det er vurderingen, at følgende faktorer har betydning for konkurrencesituationen:•De udbudte kvoter er endnu ikke blevet fuldt udnyttet.Blandt de leverandører, der harbudt på kvoterne, har der ikke har været noget incitament til at reducere priserne til un-der den maksimale pris, der kan gives. Det er således endnu ikke skabt en situation,hvor der konkurreres på pris på kvoterne. Dermed er forudsætning for national konkur-rence på denne dimension endnu ikke blevet tilvejebragt.Konkurrencen og differentieringen på ydelser er begrænset.Dels fordi omfanget og bred-den i antallet af tilkøbsydelser er behersket, dels fordi bevidstheden omkring dem blandtborgere/pårørende er lav. I takt med at leverandørerne bliver mere etablerede, er der in-dikationer på, at fokus på forretningsudvikling øges. Dermed kan det forventes at palet-ten af ydelser og dermed differentieringen øges.
•
7
•
Begrænset geografisk spredning.Placeringen af de enkelte friplejeboligbebyggelser er idag koncentreret til bestemte områder af Danmark. Kortlægningen har vist, at bevidst-heden om forskel mellem de kommunale og private tilbud er relativt set større her – bådeblandt kommuner, borgere og deres pårørende. Der er derfor indikationer på, at meka-nismerne i et lokalt eller regionalt marked er under etablering. Den gryende konkurrenceer hovedsageligt begrænset til de 11 beliggenhedskommuner.
Sammenholdt med at borgernes valg af bolig kun i begrænset omfang er knyttet til de tilkøb-sydelser, som ellers ville kunne differentiere friplejeboligerne fra de kommunale plejeboliger,er det vurderingen, at der endnu ikke er skabt en konkurrencesituation på landsplan.Det er vurderingen, at interessen for etablering af nye friplejeboliger fremadrettet er til stede.Men stigningstakten i antallet af leverandører vil også fremover forblive relativt lav. Sammen-lignet med det samlede udbud af plejeboliger, vil den volumen som leverandørerne vil udgørei markedet derfor fortsat være lille. Dermed er grundlaget for etablering af en reel nationalkonkurrence indenfor en kort tidshorisont behersket. Det afgørende parameter i denne sam-menhæng vil være, at hvor de nye leverandører placerer sig, er der grundlag for øget regio-nal konkurrence.
2.4
Kommunernes administrationMed vedtagelsen af loven har kommunerne fået tilføjet en ny dimension i deres forvaltning ogadministration af plejeområdet.Hovedparten af kommunerne har valgt at anlægge en pragmatisk tilgang til håndteringen afleverandørerne, der i vid udstrækning er styret af, hvorvidt der er etableret og frem for altidriftsat leverandører i kommunen eller ej. Vurderingen af effekten af loven er derfor knyttettil de nuværende 31 beliggenheds- og oprindelseskommuner.Kortlægningen har vist, at ordningen kan medføre driftsomkostninger i kommunerne knyttettil:••••Tidsforbrug på dialog med leverandører – både i forbindelse med opstart og driftTidsforbrug på kobling til egen visitationsmodelØgede driftsomkostninger til borgere i friplejeboliger sammenlignet med borgere i kom-munale plejeboligerØgede omkostninger til sygeplejeydelser i beliggenhedskommunerne
Omfanget af ordningen er som påpeget behersket. De driftsomkostnigner der er identificeret,er derfor knyttet til et realtivt begrænset antal aktiviteter set i forhold til den samledekommunale aktivitet på plejeområdet i de casekommuner, der har indgået i kortlægningen.På tværs af casekommunerne er det vurderingen, at der er betydelig forskel på dengennemsnitlige pris for borgere i hhv. fripleje- og kommunale plejeboliger. En prisforskel somkommunerne forventer kan blive øget i takt med, at kommunerne som led i genereleffektivisering reducerer omkostningerne til deres egne plejeboliger.Antallet af nuværende leverandører betyder, at deres effekt på den samlede kapacitetsplan-lægning i kommunerne endnu er begrænset. Dertil er volumen i antallet af beboere for lavt.På tværs af kommunerne er der imdilertid en klar forventning om, at såvel økonomi- somkapacitetsstyringen på plejeområdet vil blive udfordret, såfremt ordningen vinder størreudbredelse.Særligt begliggenhedskommunerne kan blive udfordret. Dels fordi de er pålagt at afholdeudgifterne til sygeplejeydelser for alle beboere. Dels fordi de, hvis antallet af leverandørerneundergår en positiv udvikling i deres kommune, vil kunne få relativt flere plejekrævendebeboere, end hvis de ikke havde været beliggende i kommunen.
8
Det ligger udenfor formålet med evalueringen at foretage en driftsøkonomisk analyse i kom-munerne. På baggrund af den kortlægning, der er gennemført, og de data der indhentet kander derfor ikke drages konklusioner om de driftsøkonomiske konsekvenser af loven.
9
3.
LOVGIVNINGENS FORMÅL OG INDHOLDFormålet med dette kapitel er at redegøre for lovgivningens målsætninger og indhold. Detskal understreges, at der er tale om et ekstrakt af lovgivningen med henblik på at tydeliggørede for evalueringen væsentligste elementer i loven. For en egentlig specificering af lovensindhold henvises til bilag 2.
3.1
Lovens formålLov om friplejeboliger blev udarbejdet på baggrund af regeringsgrundlaget fra 2005, hvorafdet fremgik, at regeringen ville arbejde for at øge borgernes valgmuligheder og skabe et me-re varieret udbud af botilbud i form af plejehjem, plejeboliger mv. (herefter benævnt plejebo-liger). Heraf fremgik det også, at regeringen ville foreslå frit valg mellem kommunale plejebo-liger, selvejende institutioner og private plejeboliger2.Lov om friplejeboliger blev vedtaget den 27. januar 2007 og trådte i kraft den 1. februar2007. Lovens målsætning var først og fremmest at udbygge den øgede valgfrihed for borgerepå plejeboligområdet (jf. det frie valg af plejeboliger over kommunegrænser indført pr. 1. juli2002), således at borgerne får flere valgmuligheder mellem plejeboliger.Samtidig var det hensigten, at borgerne skulle kunne opnå et mere varieret udbud af plejebo-liger ved at få frit valg mellem kommunale plejeboliger, selvejende institutioner og privateplejeboliger. Dermed gives fonde, herunder selvejende institutioner og andre private leveran-dører, mulighed for at etablere og drive friplejeboliger i konkurrence med kommunernes ple-jeboligtilbud.Målet med loven var således at skabe grundlaget for at:•Borgerne får flere muligheder for tilbud tilpasset deres individuelle behov•Der skabes konkurrence mellem forskellige plejeboligudbydere
3.2
Lovens indholdEn friplejebolig er en udlejningsbolig til personer med behov for omfattende service og plejeefter servicelovens bestemmelser. Boligerne er ikke en del af den kommunale boligforsyning.Det vil sige, at friplejeboligleverandøren har anvisningsretten og ikke kan indgå en aftale medkommunen, om at denne aftager et fast antal pladser.§35 i friplejeboligloven:Friplejeboliger kan kun udlejes til personer, der er visiteret til en plejebolig
eller lignende boligform af kommunen.Bebyggelsen skal indeholde servicearealer, hvorfra service og pleje af borgerne kan udføresefter lov om social service, jf. §§ 43 og 45 i bekendtgørelse nr. 753 af 3. juli 2008 (etable-ringsbekendtgørelsen).Loven omfatter personer, der er visiteret til en plejebolig, og som har indgået lejeaftale meden friplejeboligleverandør. Det er opholdskommunen, der visiterer borgeren til en plejebolig.Retten til frit at vælge en friplejebolig er dog betinget af, at friplejeboligleverandøren er certi-ficeret til at yde den service og pleje, som borgeren er visiteret til.§3, stk. 2, i friplejeboligloven:Retten til frit at vælge at indgå lejeaftale med en friplejeboligleveran-
dør er uafhængig af, om friplejeboligen ligger i opholdskommunen eller i en anden kommune.Ved valg af friplejebolig i en anden kommune end den oprindelige bopælskommune, er derikke et krav om dobbeltvisitation. Borgeren skal således kun visiteres i oprindelseskommu-nen. Hvis der senere bliver behov for ændringer i visitationen, er det beliggenhedskommu-nen, der foretager en revisitation.
2
Under tema vedrørende ”Frit valg af plejehjem” i ”Nye Mål”, Regeringsgrundlag, 2005
10
Sygeplejeydelser er ikke omfattet af friplejeboligloven. Der er dog ikke noget til hinder for, atder indgås aftale mellem kommunen og leverandøren om levering heraf, ligesom der kan ind-gås aftale om andre ydelser efter serviceloven.3.2.1 CertificeringEn friplejeboligbebyggelse kan kun ejes og drives af den samme certificerede friplejeboligle-verandør.Leverandører skal være certificerede af Servicestyrelsen for at kunne etablere og drive friple-jeboliger. Dette skyldes, at målgruppen for friplejeboliger er plejekrævende borgere, og gen-nem certificeringskravet sikres kvaliteten af plejen i forhold til borgeren.Certificeringen sker under hensyntagen til bl.a. ansøgerens økonomi, organisation, faglighed,mv., jf. bekendtgørelse nr. 986 af 3. august 2007 om certificering af friplejeboligleverandø-rer.Følgende ydelser efter serviceloven kan være omfattet af certificeringen:••••••§§ 83 og 87: Personlig og praktisk hjælp§ 85: Socialpædagogisk bistand§ 86: Genoptræning mv.§ 97: Ledsagelse§ 98: Særlige kontaktpersoner for personer, som er døvblinde§ 102: Behandlingsmæssige tilbud
Beliggenhedskommunen har leveringsforpligtelsen for beboere i friplejeboliger i forhold til deydelser, som leverandøren ikke kan levere.3.2.2 EtableringNår leverandøren er certificeret, kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ansøges omdel i de årlige kvoter. Der er to kvoter, som udmeldes en gang årligt:A: Nybyggeri eller ombygning med statslig støtte (225 boliger årligt i kvote A)B: Omdannelse af eksisterende byggeri eller nybyggeri eller ombygning uden statslig støtte(275 boliger årligt i kvote B).Tildeling af kvoter sker med afsæt i den tilbudte pris på ydelse af personlig og praktisk hjælpefter servicelovens §§ 83 og 87. Hvis flere byder samme pris, og der i alt søges mere endårets kvote, sker tildelingen efter supplerende kriterier.Hovedelementerne i de to kvoter er opsummeret i nedenstående afsnit.Tilsagn (kvote A)Potentielle friplejeboligleverandører kan ansøge om støtte til etablering af friplejeboliger vednybyggeri eller ombygning med offentlig støtte.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter giver i første omgang betinget tilsagn om andel ikvote A til de ansøgere, som tilbyder at levere personlig og praktisk hjælp efter §§ 83 og 87 ilov om social service, og hvor antallet af boliger kan rummes inden for bevillingskvoten (§ 28i friplejeboligloven).Det betingede tilsagn bliver endeligt, når ansøgeren senest 6 uger efter det betingede tilsagndokumenterer at eje eller have indgået en aftale om køb af den grund eller den ejendom,hvor friplejeboligerne skal etableres. Der må desuden ikke være tilbagekøbsklausul på grun-den eller ejendommen. Endvidere skal ansøger indsende projektmateriale med dispositions-forslag for etableringen af friplejeboligerne – uanset om det er i form af nybyggeri eller om-bygning af den eksisterende bygning (§ 29 i friplejeboligloven). Boligerne skal med hensyn tiludstyr og udformning opfylde de krav, der gælder for almene ældreboliger, jf. friplejeboliglo-vens § 25.
11
Ansøgere, der modtager afslag i kvote A, kan søge i kvote B, hvis begrundelsen for afslageter, at kvote A er opbrugt.Ved etablering af boliger bevilget under kvote A skal leverandøren selv indskyde 14 procentaf anskaffelsessummen. Herudover sker finansieringen med 84 procent lån (realkreditlån) og2 procent beboerindskud (§ 12 i friplejeboligloven).Staten giver ydelsesstøtte til lånet i forhold til den anskaffelsessum, som kommunalbestyrel-sen godkender efter byggeriets afslutning. Støtten udgør forskellen mellem de samlede ydel-ser på lånet og friplejeboligleverandørens betaling på realkreditlånet (§ 13 i friplejeboliglo-ven). Desuden stiller Staten garanti for den del af lånet, der ved låneoptagelsen har pante-sikkerhed ud over 60 procent af ejendommens værdi (§ 20 i friplejeboligloven).Godkendelse (kvote B)Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter kan godkende, at en certificeret friplejeboligleve-randør etablerer friplejeboliger ved nybyggeri og ombygning uden statslig ydelsesstøtte(§ 11i friplejeboligloven).Herudover kan ministeriet godkende omdannelse til friplejeboliger af eksisterende:1. Plejehjem efter servicelovens § 1922. Botilbud efter servicelovens § 1083. Almene plejeboliger tilhørende selvejende institutioner4. Ældreboliger efter ældreboligloven, som tilhører selvejende institutioner5. Lette kollektivboliger m.v.6. Andre tilsvarende boliger målrettet personer med behov for en plejeboligDen årlige kvote på 275 boliger omfatter både omdannelser og ustøttet nybyggeri eller om-bygning.Ved etablering af boliger efter kvote B ved ustøttet nybyggeri eller ombygning, skal beboernebetale et indskud, hvis beregning afhænger af grundlaget for etableringen af boligerne.Når en eksisterende bebyggelse omdannes til friplejeboliger, skal lejerne opsiges og have nylejekontrakt på de vilkår, der følger af friplejeboligloven, jf. lovens § 60. Beboerne kan ikkeblive pålagt at udføre eller afholde udgifterne til udførelse af istandsættelsesarbejder.Friplejeboliger etableret ved nybyggeri eller ombygning skal opfylde de krav til udstyr og ud-formning, der gælder for almene ældreboliger (§ 25 i friplejeboligloven). Etableres boligerneved omdannelse, skal de være egnede som friplejeboliger. De skal desuden være forsvarligtvedligeholdt, og brand-, arbejdsmiljø- og veterinærkrav og lignende vilkår skal være over-holdt.
3.2.3 Drift og afregning af service og plejeI forbindelse med levering af ydelser efter serviceloven i friplejeboliger er der fra Social- ogIntegrationsministeriets side fastsat takster til brug for afregning mellem kommunerne ogfriplejeboligleverandørerne.Taksterne er fastsat i bekendtgørelse nr. 751 af 3. juli 2008 om afregning mellem friplejebo-ligleverandøren og kommunalbestyrelsen og om procedurer for velfærdsministerens medde-lelse af tilsagn om kvotetildeling.I taksterne er der indregnet et generelt momstillæg. Momstillægget kompenserer for moms-udgifterne i de direkte udgifter til plejen og til bygningerne (varekøb og tjenesteydelser) samtmomsudgifterne i de indirekte udgifter ved afskrivninger på bygninger og driftsmateriel samtadministration. Endvidere er taksterne korrigeret for belægningsprocenten.
12
For personlig og praktisk hjælp efter servicelovens §§ 83 og 87 er der tale om maksimaltak-ster for 3 plejemoduler samt for indirekte omkostninger.
Afregningstakster for de tre plejemoduler (personlig og praktisk hjælp) 2011 ni-veau:•Modul A: ≤ 274 kr. pr døgn (for lejere der modtager < 35 timers hjælp pr. 4 uger)•Modul B: ≤ 837 kr. pr. døgn (for lejere der modtager 35 – 106 timers hjælp pr. 4 uger)•Modul C: ≤ 1808 kr. pr. døgn (for lejere der modtagere > 106 timers hjælp pr. 4 uger)•Indirekte omkostninger pr. lejer: 167 kr. pr. døgn
Leverandørerne skal for levering af personlig og praktisk hjælp afregnes til de priser, som debyder ind med i forbindelse med kvotetildeling.For de øvrige ydelser (tillægsydelser), som leverandøren kan certificeres til, er der tale omtimetakster.
Kommunalbestyrelsens afregningstakster for øvrige ydelser leveret af friplejebo-ligleverandøren 2011 niveau:•••••Levering af socialpædagogisk bistand afregnes, jf. § 85 i lov om social service, med 325kr. pr. timeLevering af træning afregnes, jf. § 86 i lov om social service, med 326 kr. pr. timeLevering af ledsagelse afregnes, jf. § 97 i lov om social service, med 321 kr. pr. timeLevering af støtte og kontaktpersonordning afregnes, jf. § 98 i lov om social service,med 273 kr. pr. timeLevering af behandling afregnes, jf. § 102 i lov om social service, med 380 kr. pr. time
Taksterne reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. bekendtgørelsens § 3.Som det fremgår af nedenstående boks skal den kommunalbestyrelse, der har visiteret enborger til en friplejebolig, omsætte afgørelsen af sin visitation til et timeforbrug fordelt på deenkelte ydelser borgeren har krav på.
Bekendtgørelse nr. 751 af 03. juli 2008 - Afregning mellem friplejeboligleverandø-ren og kommunalbestyrelsen mv.§ 2. Til brug for afregning mellem kommunalbestyrelsen og friplejeboligleverandøren skalden kommunalbestyrelse, der har visiteret borgeren til en friplejebolig, omsætte sin afgørel-se efter lov om social service til et timeforbrug fordelt på hver enkelt ydelse, jf. § 1, som le-jeren er visiteret til.
Friplejeboligleverandøren opgør krav om betaling en gang månedligt.Beliggenhedskommunen har adgang til mellemkommunal refusion fra borgerens tidligere op-holdskommune, jf. retssikkerhedslovens regler om mellemkommunal refusion(bekendtgørelsenr. 1635 af 22. december 2010 om retssikkerhed og administration på det sociale område).3.2.4 TilsynDer skal ifølge friplejeboliglovens §§ 89 og 91 føres tilsyn med friplejeboligernes etablering,drift og økonomi samt regnskab, revision mv.
13
Det er beliggenhedskommunen, der skal føre tilsyn med friplejeboligerne i kommunen, (jf.servicelovens §§ 151a og 151b) og således sikre, at leverandøren leverer hjælpen i overens-stemmelse med kommunens afgørelse. Som led i tilsynsforpligtelsen skal kommunalbestyrel-sen hvert år foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg i friplejeboligerne. Som led i hvert til-synsbesøg skal kommunalbestyrelsen sikre, at den service, der generelt leveres i friplejebo-ligbebyggelsen, er i overensstemmelse med friplejeboligleverandørens certifikationBeliggenhedskommunen skal endvidere føre tilsyn med byggeriet i anlægsfasen og føre tilsynmed, at boliger og serviceareal holdes forsvarligt ved lige. Endelig påhviler det kommunen atgennemgå årsregnskabet for boligerne kritisk.3.2.5 Udbud og afhændelseDer gælder særlige udbudsregler for friplejeboliger, som er nærmere fastsat i bekendtgørelsenr. 1244 af 15. december 2008 om drift, udbud og afhændelse af friplejeboliger (driftsbe-kendtgørelsen). For så vidt angår udbud og afhændelse af friplejeboliger gælder, at;§66. i friplejeboligloven.Socialministeren skal hvert 10. år sætte friplejeboligerne i udbud.Tilbudsgiver skal som minimum være certificeret til at levere de ydelser, som den hidtidigefriplejeboligleverandør var certificeret til (§ 28, stk. 3, driftsbekendtgørelsen).Hvis der ikke afgives nogen bud i udbudsrunden på serviceydelserne i friplejeboligbebyggel-sen, kan ejendommen ikke fortsætte som friplejeboliger (§ 31 i driftsbekendtgørelsen).Ved afhændelse udarbejdes en refusionsopgørelse, jf. § 35 i driftsbekendtgørelsen.Hvis der er tale om frivillig afhændelse, skal Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter god-kende den nye leverandør, der som minimum skal være certificeret til samme ydelser somden hidtidige friplejeboligleverandør (§ 37 i driftsbekendtgørelsen).§40 i driftsbekendtgørelsen.Frivillig afhændelse af ejendommen til fortsat anvendelse som friplejeboli-
ger udskyder ikke det tidspunkt, hvor plejen og omsorgen i friplejeboligerne skal i udbud…
14
4.
IMPLEMENTERINGEN AF LOVENFormålet med dette kapitel er at afdække, i hvilket omfang mulighederne for at etablerefriplejeboliger anvendes i dag, og hvad der karakteriserer de nuværende og potentielle leve-randører, beboerne i friplejeboligerne og kommunernes fokus på friplejeboligordningen.Hensigten med kapitlet at etablere et faktuelt overblik over leverandørernes profil, organise-ring og geografiske placering samt beboerprofilen og de typiske årsager til, at beboerne bor ifriplejebolig. I forhold til kommunerne belyses, hvordan og i hvilken grad man har forholdt sigtil friplejeboligordningen. Endelig ses der afslutningsvis nærmere på tendenser i potentielleleverandørers interesse for friplejeboligordningen.
4.1
Udnyttelse af kvoterAf loven fremgår, at der er mulighed for at etablere friplejeboliger inden for en årlig kvote påi alt 500 friplejeboliger (fordelt på 225 i kvote A og 275 i kvote B). I 2008 var kvote B dog på550 boliger. Medio 2011 var der 33 certificerede friplejeboligleverandører, hvoraf de 14 vardrift med i alt 441 boliger.De årlige kvoter er foreløbig ikke blevet udnyttet fuldt ud, jf. tabellen nedenfor.Figur 2: Forholdet mellem kvote og tilsagn6005004003002001000Kvote A:2008Kvote B:2008Kvote A:2009Kvote B:2009Kvote A:2010Kvote B:201027522514498564231225193225275550
KvoteTilsagn
Kilde: Socialministeriet, marts 2011
4.2
Leverandørerne af friplejeboligerDe nuværende leverandører i drift er primært placeret i Jylland (størstedelen i Midt, Vest- ogSydjylland). Derudover er en enkelt leverandør etableret på hhv. Sjælland og Fyn.
15
Figur 3: Geografisk fordeling af friplejeboligleverandør
Kilde: Registreringsskemaer, 2011
Størstedelen af leverandørerne er selvstændige uden organisatorisk tilknytning til andre. Fle-re af disse har dog indgået administrationsaftaler med en paraplyorganisation, så de får ad-ministrativ hjælp til lønninger mv. Således har syv leverandører indgået administrationsaftalemed Danske Diakonhjem, og en leverandør har indgået administrations- og samarbejdsaftalemed Fonden Mariehjemmene.Fem leverandører har valgt at etablere sig med organisatorisk forankring i en paraplyorgani-sation. Den mest markante af disse er Danske Diakonhjem, som 4 leverandører agerer under.4.2.1 CertificeringUd over de obligatoriske §§ 83 og 87 er hovedparten af leverandørernes typisk certificeret tilsocialpædagogisk bistand (§ 85), genoptræning mv. (§ 86) og ledsagelse (§ 97). Enkelte er(eller er ved at blive) certificeret til behandlingsmæssige tilbud (§ 102). Der er ingen leveran-dør i drift på nuværende tidspunkt, som er certificeret til særlige kontaktpersoner for døvblin-de (§ 98).Tabellen nedenfor giver et overblik med afsæt i de enkelte friplejeboliger.Tabel 4: Leverandørernes certificering udover §§ 83 og 87
FriplejeboligerKildehavenFriplejehjemmet LillebæltStrandhjemFriplejehjemmet StauningRiis FriplejehjemFilskov PlejehjemBo- og Levestedet HorskærFriplejehjemmet SkovbakkehjemmetFriplejehjemmet NordstjernenKlejtrup FriplejehjemHavglimtLiselund FriplejeboligerPlejehjemmet KlokkebjergVikarbureauet PUS A/SKilde: Registreringsskemaer, 2011
Certificering§§ 85, 86, 97§§ 85, 86, 97§§ 85, 86, 97§§ 85, 86§§ 85, 86, 97§§ 85, 86§§ 85, 86, 97§§ 85, 86, 97§§ 86§§ 85, 86, 97§§ 85, 97§§ 85, 86, 97§§ 85, 86, 97§§ 85, 102
16
Ud over de certificerede ydelser leverer størstedelen af leverandørerne også sygeplejeydelsertil deres beboere og har således indgået aftale med beliggenhedskommunen om at varetagedenne kommunale opgave.4.2.2 MålgrupperDer kan identificeres to primære målgrupper for de eksisterende leverandører:••Borgere med psykiske handicap (psykiske lidelser) og/eller fysiske handicapBorgere med somatiske problematikker
Ni leverandører kan kategoriseres som somatiske friplejeboliger med primært ældre beboere.Flere af disse favner i lighed med kommunale tilbud bredt og har også plads til andre typerborgere, herunder personer med varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.Fem af leverandørerne kan kategoriseres inden for gruppen, der er målrettet fysisk og psy-kisk handicappede. Inden for denne gruppe kan der med fordel sondres mellem friplejeboligermed beboere fra det psykiatriske felt (fire stk.) og friplejeboliger for beboere med fysiske ogpsykiske handicap (én leverandør).Flere leverandører fremhæver, at de kan tage nogle af de borgere, som kommunerne ikkehar særskilte tilbud til, og at de dermed udfylder et behov, som ikke ellers opfyldes af kom-munerne. Enten fordi deres målgruppe er specifik (fx yngre handicappede mellem 18 – 40år), eller fordi den type borgere, som leverandøren kan håndtere, anses for at være sværtrummelige inden for det kommunale. Særligt leverandører med yngre handicappede sommålgruppe fremhæver, at årsagen til at etablere sig er, at denne målgruppe ikke har andrelignende steder at vælge imellem.Der synes at være en tendens til, at de omdannede friplejeboliger fortsætter med den mål-gruppe, de havde før omdannelsen, mens der er blandt de nybyggede friplejeboliger er indi-kationer på en større spredning. Årsagen hertil er, at sidstnævnte i højere grad har haft mu-lighed for aktivt at definere deres målgruppe.Hovedparten af leverandørerne har 40 beboere eller derunder3. Af figuren nedenfor ses forde-lingen af de nuværende beboere i friplejeboliger. To leverandører har ikke fuld belægning.Figur 5: Antal beboere pr. friplejeboligleverandør
45%
43%36%
Andel af leverandører
40%35%30%25%20%15%10%5%0%Under 67%
14%
7-20
21-40
Over 41
Antal beboere
Kilde: Registreringsskemaer, 2011
3
Til sammenligning er der i gennemsnit ca. 47 beboere i de ca. 900 kommunale plejehjem. Kilde: Servicestyrelsen, 2010.
17
Profilen på leverandørerne, som kan tegnes ud fra deres målgrupper, gør det også muligt atetablere en profil på leverandørerne set i forhold til deres formål og den type forretning, deønsker at drive.Flere leverandører er eksplicitte omkring, at de driver deres friplejeboliger som et non-profitforetagende og således ikke med et økonomisk sigte. Mange leverandører er endvidere eks-plicitte om deres værdisæt og de tanker og menneskesyn, de ønsker gennemsyrer deres fo-retagende. Fokus på anerkendelse, ligeværdighed og fællesskab fremhæves af flere. Nogleleverandører hviler specifikt på kristne værdier.Tanker om at etablere et fællesskab for sine beboere fylder i beskrivelserne hos flere leve-randører. Endvidere fremhæver flere, at personalet skal udstråle samme fællesskabsfrem-mende og anerkendende holdning til beboerne.Endelig er der klare indikationer på, at flere leverandører har en stærk lokal forankring i detomliggende samfund. Enten som følge af at have en historisk beliggenhed i lokalsamfundet,der går ud over perioden som leverandør. Eller fordi friplejeboligbebyggelsen er blevet etable-ret ud fra et lokalt ønske om at drive et sted for lokale beboere.Alt i alt fremstår leverandørgruppen, som en gruppe, der ikke overvejende driver friplejeboli-ger som en del af en lukrativ forretning, men derimod i højere grad som en gruppe leveran-dører, ofte med rødder i lokalsamfundet, hvor beboerne og det omkringliggende miljø er i fo-kus.4.2.3 Baggrunden for etableringDer er forskellige bevæggrunde bag leverandørernes etablering. Kortlægningen viser dog etret entydigt billede af, at få er helt nystartede, og at størstedelen typisk er omdannede selv-ejende institutioner med eller uden kommunal driftsoverenskomst.
18
Tabel 6: Baggrund for etablering
Nyetab-leret
Selvejende in-stitution medkommunaldriftsoverens-komst
Selvejende in-stitution medopsagt/udløbetkommunaldriftsoverens-komst
Selvejende in-stitution udenkommunaldriftsoverens-komst
Nedlagtkommu-nalt ple-jehjem
Andet
KildehavenFriplejehjem-met LillebæltStrandhjemFriplejehjem-met StauningRiis Fripleje-hjemFilskov Friple-jehjemBo- og Leveste-det HorskærFriplejehjem-met Skovbak-kehjemmetFriplejehjem-met Nordstjer-nenKlejtrup Friple-jehjemHavglimtLiselund Friple-jeboligerPlejehjemmetKlokkebjergVikarbureauetPUS A/S
xxxxxXxxxx
X
xxxxxXx
Kilde: Registreringsskemaer, 2011
Enkelte tidligere selvejende institutioner valgte bevidst at etablere sig som leverandører påbaggrund af et ønske om mere selvstændighed (uden driftsoverenskomst med kommunen).Andre leverandører stod over for en opsigelse af deres kommunale driftsaftaler (eller den ud-løb uden mulighed for forlængelse), hvorfor valget om at blive leverandør mere ultimativthandlede om at undgå lukning. Endelig etablerede en lille gruppe leverandører sig som kon-sekvens af at være kommunale plejehjem, som blev nedlagt. Det er således kun i alt 10 afde nuværende leverandører, der er blevet etableret, efter lovgivningens ikrafttræden.
4.3
Beboerne i friplejeboligerneAntallet af beboere i friplejeboliger er beskedent. Medio 2011 var der således 379 borgere,der var bosiddende i friplejeboliger ud af 38.714 beboere i plejeboliger i alt4.Ses der på kønsfordelingen er 60 pct. kvinder og 40 pct. mænd. Sammenholdt med lands-gennemsnittet i almene plejeboliger er det en lidt højere andel mænd.
4
. Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik, september 2011.
19
Figur 7: Beboernes køn
100%80%60%60%40%20%0%Kønsfordeling - Beboere National kønsfordeling -(n=379)Plejehjem/plejebolig(n=38.714)Kilde: Registreringsskemaer, 2011Statistikbanken, Danmarks Statistik, september 2011.
70%kvinde
40%
30%
Mand
Beboere i friplejeboliger er hovedsagligt ældre borgere, idet 55 pct. af alle beboerne er 81 åreller derover. Knap 73 pct. er 70 år eller derover.Ser man på de to grupperinger inden for hhv. somatiske friplejeboliger og friplejeboliger forfysisk/psykisk handicappede, er billedet mere opdelt. Det er i højere grad i friplejeboliger forfysisk/psykisk handicappede, man finder de yngre beboere, og omvendt findes en stor andelældre beboere i friplejeboliger med mere somatisk sigte.Figur 8: Beboernes alder
60%0%50%40%30%20%3%10%0%7%4%5%15%Psykisk/fysisk handicap(n=79)55%Somatisk (n=300)
7%4%1%25-40 år. 41-60 år. 61-70 år. 71-80 år. 81- år.
Kilde: Registreringsskemaer, 2011 Note: n=379
Ses der på beboernes plejebehov og placering i takstsystemets moduler, fremgår det tydeligtaf nedenstående figur, at modul B, som forventet, er det modul af de tre moduler, hvor derer flest visiterede borgere. Billedet er dog anderledes, hvis man skelner mellem typerne affriplejeboliger. Således er der flest beboere i modul A blandt friplejeboliger af typen for psy-kisk/fysisk handicappede.
20
Figur 9: Beboernes placering i takstsystemets moduler
60%50%40%30%52%20%10%0%ABModulerKilde: Registreringsskemaer 2011 Note: n=325. Årsagen til, at n er lavere end 379, er, at enklete borgere ikke er blevetindplaceret af leverandørerne.
1%
0%25%
Psykisk/fysisk handicap(n=67)Somatisk (n=258)
7%15%C
Der er forskel på, hvilke ydelser beboere i de to overordnede friplejeboligtyper er visiteret til.Beboere i de somatiske friplejeboliger er oftere udelukkende visiteret til ydelser efter §§ 83og 87. Øvrige visiterede ydelser er sjældnere forekommende og består typisk af genoptræ-ning (§ 86).Som det ses af figuren nedenfor, er det i højere grad borgere inden for friplejeboliger for fy-sisk/psykisk handicappede, som er visiteret til ydelserne socialpædagogisk bistand (§ 85, vi-siteret til 30 pct. af beboerne) og ledsagelse (§ 97, visiteret til 15 pct. af beboerne). Det sesogså, at visiterede ydelser ud over § 83 og 87 er oftere forekommende i denne gruppe.Figur 10: Fordeling af visiterede serviceydelser udover grundtaksten0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%
(n=253)
social pædagogisk bistand (SL §2%85)
30%
(n=242)
træning og genoptræning (SL§86)
9%
3%
(n=251)
Somatiskledsagelse (§ 97)2%15%
Psykisk/fysisk handicap
(n=212)
særlige kontaktpersoner for0%døvblinde (SL § 98)
(n=212)
behandlingsmæssige tilbud (SL1% 1%§ 102)
Kilde: Registreringsskemaer, 2011
21
4.3.1 GeografiSom led i evalueringen er der foretaget en kortlægning af den geografiske fordeling af beboe-re i friplejeboliger set ud fra deres hjemkommune.Af kortlægningen fremgår det, at ca. 70 pct. af beboerne i friplejeboliger kommer fra sammekommune som den kommune, som boligen er beliggende i. Der er således relativt begrænsetgeografisk mobilitet blandt beboere i friplejeboliger generelt.Figur 11: Fordeling af borgere
BeliggenhedskommuneNavnFilskov FriplejehjemFriplejehjemmet Stau-ningHavglimtBo- og levestedetHorskærKlejtrup FriplejehjemKlokkebjerg FriplejehjemLiselundNordstjernen Fripleje-hjemPUSRiis FriplejehjemSkovbakkehjemmetStrandhjemFriplejehjem LillebæltKildehavenTotalAntal11101191345401303031103410267Andel73 pct.83 pct.69 pct.43 pct.54 pct.65 pct.85 pct.65 pct.0 pct.75 pct.91 pct.63 pct.87 pct.45 pct.70 pct.
Anden kommuneAntal4251211247741036512112Andel27 pct.17 pct.31 pct.57 pct.46 pct.35 pct.15 pct.35 pct.100 pct.25 pct.9 pct.38 pct.13 pct.55 pct.30 pct.
Total
151216212469472044034163922379
Kilde: Registreringsskemaer, 2011
Ses der nærmere på målgrupperne, synes der at være højere geografisk mobilitet blandtpsykisk/fysisk handicappede, idet det er inden for denne gruppe, at nogle leverandører harmere end 50 pct. beboere fra anden kommune end beliggenhedskommunen.På kortet nedenfor er det illustreret, hvilke kommuner der enten er beliggenhedskommune,oprindelseskommune eller begge dele for friplejeboliger.
22
Figur 12: Oversigt over beliggenheds- og oprindelseskommuner samt begge dele
Kilde: Registreringsskemaer, 2011 Note: Indplacering på kort er udarbejdet af Rambøll. De røde markeringer viser denfaktiske placering af leverandørerne.
At mobiliteten alt andet lige er begrænset, understreges endvidere af, at det for hovedparten(73 pct.) af de kommuner, der har borgere i friplejeboliger uden for kommunegrænsen drejersig om 1-2 borgere.Figur 13: Kommuner med borgere i friplejebolig i anden kommune fordelt på antal borgere i procent80%70%60%50%40%30%20%10%0%1-2 borgere3-4 borgereOver 5 borgere18%9%73%
Kilde: Registreringsskemaer, 2011
4.3.2 SundhedsydelserSundhedsydelser er, som tidligere nævnt, ikke underlagt lov om friplejeboliger. Udgifterneskal derfor afholdes af beliggenhedskommunen i det tilfælde, hvor beboere har behov for så-danne ydelser.Af leverandørernes registreringer fremgår det, at størstedelen af borgerne modtager denneslags ydelser.
23
Tabel 14: Fordeling af sundhedsydelser efter beliggenhedskommuneAntal beboere fra andenkommune, som modtagersundhedsydelserAndel af beboere, sommodtager sundhedsydel-ser, som er fra andenkommuneAntal friplejeboligbeboerei kommunen i alt, dermodtager sundhedsydel-ser
BillundRingkøbing-SkjernHjørringKoldingViborgAalborgVejleOdderSønderborgMiddelfartHolbækTotal
42601218793011191
100 pct.100 pct.0 pct.75 pct.100 pct.100 pct.90 pct.100 pct.0 pct.20 pct.92 pct.81 pct.
1581121434737340715301
Kilde: Registreringsskemaer, 2011
4.3.3 ÆgtefællerMedflyttende ægtefæller til friplejeboligbeboeren ikke er omfattet af lov om friplejeboliger.Det fremgår af registreringen fra leverandørerne, at fire beboere medio 2011 har deres ægte-fælle boende i friplejeboligen.4.4Årsager til valg af plejeboligPårørende og borgere i såvel friplejeboliger som kommunale plejeboliger fremhæver, at dentypiske årsag til valg af plejebolig er den geografiske placering og stedets renommé. Det kanenten være for at være i nærheden af sin(e) pårørende eller for at blive i den egn, man boe-de i tidligere.De typiske årsager for valg af hhv. friplejebolig og kommunal plejebolig fremgår af nedenstå-ende tabel.Tabel 15: Typiske årsager til valg af plejebolig
FriplejeboligGeografiRenommé/ryAtmosfære/omgivelser/personaleVærdisætBoligens indretningEneste mulighedBevidst ønske om det privateAktiviteterne på stedetLedelsenBoede der før omdannelseTilkøb
Kommunal plejeboligGeografiRenomméPersonalet/pleje og omsorgTilfældigt valgtEneste mulighedAktiviteter på stedet
Kilde: Interview med beboere og pårørende, 2011
For beboere og pårørende i friplejeboliger har friplejeboligens atmosfære og omgivelserne iøvrigt samt renommé stor betydning for valget af plejebolig. Enkelte fremhæver, at fripleje-boligen var et bevidst valg grundet den private ejerform, men omvendt er der også mangeadspurgte, som svarer, at det ikke har haft betydning. Betydningen af, at boligen er en privatplejebolig, muligheder for tilkøb mv. er ikke noget, som fylder i særlig grad hos de adspurgtebeboere og pårørende.For beboere i kommunale plejeboliger er geografi den årsag, som fremhæves af flest. Andrepeger på betydningen af, at stedet har et godt ry i lokalsamfundet. Endelig peger både bebo-ere og pårørende på tilfældigheder og en presset beslutningsproces pga. borgerens situationsom influerende på valget. Altså at der ikke var tid til at vente på øvrige ledige boliger, og at
24
den ledige kommunale bolig derfor blev valgt.Sammenholdes ovenstående med surveyen blandt kommunerne, fremgår det, at det ogsåherfra er vurderingen, at geografien og værdigrundlaget i friplejeboliger er det, som er detcentrale i borgernes valg.Figur 16: Hvilke forhold har betydning borgernes tilvalg af friplejeboliger70%65%
60%
50%
40%
30%23%20%13%10%10%6%10%10%16%
0%GeografiskTilbud om Værdigrundlag Manglendebeliggenhed tilkøbsydelserkommunalttilbudBoligensindretningIkke tale omtilvalg vedomdannelseAndetVed ikke
Kilde: Survey, 2011. Note: Procenterne summer ikke til 100 pct., da det var muligt at give op til 2 svar.
Der synes således ikke på baggrund af hverken interviewene eller surveyen at kunne dragesvidtrækkende konklusioner om særlige begrundelser for at vælge en friplejebolig frem for enkommunal plejebolig.Dog ses det af interviewene med pårørende og beboere i friplejeboliger, at de ofte kan sættemange beskrivende ord på værdisættet, atmosfæren, ”ånden” på stedet og således er megetbevidste omkring betydningen af dette for deres valg. Og dette fremstår at være tilfældet of-tere end blandt de pårørende og beboere, som er interviewet fra kommunale plejehjem.4.5Kommunernes stillingtagenKommunerne har ingen formel indflydelse på leverandørernes etableringsmuligheder. Men dade i praksis udgør hovedindgangen for borgerne til offentlige ydelser, og har en central rollequa deres visitering, er det som led i analysen blevet afdækket, hvorvidt vedtagelsen af lovenog dernæst etableringen af friplejeboliger har medført, at kommunen har taget eksplicit stil-ling til, hvordan eventuelle eller eksisterende leverandører skal håndteres.Som det fremgår af nedenstående figur, har det i høj grad betydning, hvorvidt der er fripleje-boliger i kommunen, i forhold til hvorvidt kommunen har gjort sig overvejelser om friplejebo-liger eller ej. 56 pct. af kommuner uden friplejeboliger har ikke gjort sig overvejelser, hvor-imod 18 pct. af beliggenhedskommunerne har formuleret en egentlig strategi.
25
Figur 17: Kommunernes overvejelser om og tilgang til etablering af friplejeboliger
60%
56%
50%
40%
30%
27%
Beliggenhedskommuner (n=11)Øvrige (n=80)
20%
18%11%
18%15%
18%
10%3%0%Formuleret en Drøftet påDrøftet istrategipolitisk niveau ledergruppenKilde: Survey, 2011 Note: n=91
9%5%
9% 10%
Ikke væretovervejelser
Andet
Ved ikke
Den tilgang til leverandørerne, der er blevet afdækket via surveyen, har kunnet genfindes icasekommunerne. Fælles for kommunerne er, at de har valgt en pragmatisk tilgang, der i højgrad har været og er determineret af, at der er tale om relativt få borgere og leverandører.4.6Interessen for at etablere nye friplejeboligerSom det fremgår af ovenstående, har der siden lovens vedtagelse været tale om en beher-sket udvikling, idet antallet af såvel leverandører som beboere i dag er relativt begrænset.Med henblik på at få et indblik i, hvorvidt interessen rækker bredere ud end de allerede etab-lerede leverandører, er der som led i analysen blevet foretaget en kortlægning og vurderingaf, hvordan den fremadrettede interesse for at etablere flere friplejeboliger tegner sig5.På tværs af hovedparten af aktørerne er det vurderingen, at der er interesse for friplejeboli-gordningen og de muligheder, der ligger i den. Det er samlet set vurderingen, at interessenprimært stammer fra følgende aktører:•Eksisterende selvejende institutionersom har - eller forventer at få - samarbejdsproble-mer med kommunerne omkring deres driftsoverenskomst. I lighed med en del af de nu-værende leverandører er de først og fremmest interesseret at undersøge mulighedernefor at forblive, som de er, men under en ny driftsform.Græsrødder og ildsjæleuden for branchen som typisk gerne vil sikre, at der forsat er etlokalt forankret tilbud i deres nærområde. Her er den direkte anledning typisk, at kom-munen er ved eller har besluttet at nedlægge kommunale boliger. Alternativt er de båretaf en idé eller et koncept for en særlig målgruppe, som de gerne vil føre ud i livet.Forældre og/eller andre pårørendetil primært psykisk eller fysisk handicappede i alliancemed andre etablerede aktører eller administratorer om etablering af et specialiseret til-bud. Her er bevæggrunden ofte, at det kommunale tilbud ikke er tilstrækkeligt, eller atafstanden til eksisterende tilbud er for lang.
•
•
5
Vurderingen er baseret på interview med kommuner, nuværende og potentielle leverandører, fonde samt Organisationen af
Selvejende Institutioner (OSI).
26
•
Eksisterende leverandørerder – efter en række mere eller mindre dyrekøbte erfaringermed loven og dens virkemidler – mener at have fundet en rentabel forretningsmodel, derfor dem at se er plejefagligt holdbar, og som har skabt en organisering derefter.
Det er ikke muligt på baggrund af den gennemførte kortlægning at give et kvalificeret budpå, hvor mange leverandører der er tale om. Kortlægningen viser, at det kun er tre ud af de14 eksisterende leverandører, der er nyetablerede. Derudover viser den, at etableringsperio-den er forholdsvis lang. Det tilsiger alt andet lige, at det vil tage tid, og at etableringstaktenogså fremover vil være behersket.Omvendt er der aktører, som tilkendegiver, at de nu er ved at være igennem den relativtmarkante omstilling af forretningsmodel og deraf følgende drifts- som ledelsesformer, somovergangen til friplejebolig udgør. De fremhæver fleksibiliteten og de muligheder for udviklingi tilkøbsydelser, som loven giver. Derudover ser de en stigende tendens til, at (nogle) kom-muner begynder at betragte friplejeboligerne som en buffer i deres egen planlægning indenfor en stadig strammere økonomisk ramme. Det tilsiger, at etableringstakten fremover vil bli-ve øget. Men selv hvis det måtte blive tilfældet, skal man være opmærksom på, at det vil skefra et meget lavt niveau.Kommunerne har, som tidligere påpeget, ikke nogen direkte andel i eller formel indflydelsepå leverandørernes etablering. Da kommunerne ofte har et udmærket indblik i, hvad der erpå vej, kan deres vurdering ses som en af flere pejlinger på udviklingen. Som det fremgår affiguren nedenfor, er det en meget begrænset andel af kommunerne, der er bekendt med pla-ner om friplejeboliger de kommende år.Figur 18: Er der planer om etablering af friplejeboliger i kommunen inden for de næste 1-2 årVed ikke8%Ja15%
Nej77%
Kilde: Survey, 2011 Note: n=19
Det marked, der er under etablering, synes ikke at tiltale alle typer af leverandører. Frem foralt er der meget få kommercielle aktører, som har vist og udviser interesse for ordningen.Den primære årsag hertil er, at der i deres øjne på nuværende tidspunkt ikke er tale om etmarked, hvor der kan etableres en forretningsmodel, der giver et tilstrækkeligt økonomiskafkast af den investerende kapital. Det er samlet set vurderingen, at der inden for rammerneaf den nuværende lovgivning ikke vil blive taget initiativer til etablering af boliger fra kom-mercielle aktører.Endelig lader det til, at der er forhold i lovgivningen, som giver udfordringer for særligt græs-rødder og ildsjæle. Dels er loven så kompleks, at den afholder uerfarne fra at gå i gang. Menfrem for alt medfører kravene til ejerform og kapital, at der med det nuværende investe-ringsklima som følge af finanskrisen er så store udfordringer med at opnå finansiering i bank-og realkreditinstitutter, at antallet af projekter fra den kant vil forblive lavt. I den sammen-hæng er det vigtigt at være opmærksom på, at de fleste nuværende leverandører var etable-rede forud for lovens vedtagelse – og har fokus på andet end profit.
27
5.
ERFARINGER MED ETABLERINGFormålet med dette kapitel er at sammenfatte de hidtidige erfaringer med og vurderinger afvilkårene for at etablere friplejeboliger.Den grundlæggende antagelse bag lov om friplejeboliger er, at hvis der lovgivningsmæssigtetableres en mulighed, så vil private leverandører søge om certificering og gå ind på marke-det. Formålet er i forlængelse heraf at indkredse, hvordan og under hvilke omstændighederlov om friplejeboliger virker i praksis med det sigte at udlede drivkræfter og barrierer for atrealisere lovens intention om etablering af friplejeboliger.Der sættes både fokus på, hvordan instrumenterne i selve loven virker og på hvilke forhold ikonteksten, der spiller ind på implementeringen og anvendelsen af loven. Denne viden ercentral for, at det i det efterfølgende kapitel bliver muligt ikke alene at analysere tilsigtede ogutilsigtede effekter af loven, men også at pege på, hvilke forhold der fremmer og hæmmeropfyldelsen af lovens formål.Vilkårene for at etablere og drive friplejeboliger afdækkes ud fra en række perspektiver, her-under udvalgte beliggenhedskommuner, udvalgte oprindelseskommuner, de nuværende leve-randører samt borgere i friplejeboliger og deres pårørende. Endelige inddrages også potenti-elle leverandører, eftersom dette perspektiv er centralt i forhold til at afdække, hvorvidt derer forhold i drifts- og etableringsvilkårene, som afholder disse aktører fra at gå ind på marke-det for plejeboliger, eller det er andre, dvs. programeksterne forhold, der er afgørende forderes beslutning.Der vil være en række kontekstuelle drivkræfter og barrierer, som har betydning for, om lovom friplejeboliger virker efter intentionerne. Det er antagelsen, at leverandørernes vurderingaf etableringsvilkårene er én af de faktorer, som har betydning for, om mulighederne i lovenanvendes. I evalueringen har der derfor været fokus på at belyse både nuværende og poten-tielle leverandørers vurderinger af håndteringen af kravene i forbindelse med certificeringen,finansieringsmuligheder ved hhv. nybyggeri og omdannelse samt eventuelle risici forbundetmed etableringen.Først fremlægges de fund, som vedrører lovgivningen direkte. Derefter følger de fund, somtilskrives betydning for etableringen af friplejeboliger, men som kun i mindre/ringe grad kantilskrives selve de af lovgivningen etablerede rammer. Disse fremhæves i anerkendelsen af,at konteksten (de programeksterne drivkræfter og barrierer) også har stor betydning for vil-kårene for etablering.
5.1
Lovgivningen genereltBåde af eksisterende og potentielle leverandører fremhæves det entydigt, at lovgivningen ervanskelig at tolke. Flere potentielle leverandører fremhæver, at loven er så kompleks, at deni sig selv udgør en barriere.Tendensen hos de adspurgte leverandører er dog samtidig, at det ikke alene er lovgivningen,som besværliggør etablering, men derimod også omgivelsernes og i særlig grad kommuner-nes manglende kendskab til den. Det er samtidig driften frem for etableringen, som i høj gradfylder i bevidstheden hos leverandørerne i interviewsituationen. Etableringen er for flere afdisse et (vel)overstået kapitel.6For nogle leverandører har loven muliggjort en mere fri og ubunden model. Drivkræften ietableringen synes i forhold til lovgivningen at handle om, at leverandørerne ser en mulighedfor at blive mere frie og uafhængige. Flere leverandører fremhæver friheden til at styre for-retningen selv og at have kort vej fra tanke til handling uden kringlede beslutningssystemersom noget positivt og drivende i at vælge at etablere sig under denne ejerform. Det er samti-dig væsentligt at holde for øje, at flere af disse i praksis (jf. fundene vedrørende tidligere
6
Erfaringerne med drift af friplejeboliger følger i kapitel 6.
28
driftsform i kapitel 4) har været truet på deres eksistens og derfor i høj grad har været pres-set ud i at finde et alternativ. Sat på spidsen synes omkostningerne ved at skulle sætte sigind i en kompleks lovgivning ikke at have fremstået ligeså problematisk for disse aktører somen potentiel lukning af deres institution.For potentielle leverandører fremhæves den manglende mulighed for driftsoverenskomst - ogsåledes den friere model - netop i nogle tilfælde som en barriere (hvilket uddybes yderligere iafsnit 5.6).Fra de mere generelle kommentarer om lovgivningens kompleksitet omhandler de følgendeafsnit mere specifikt delelementer, der ifølge de forskellige aktører påvirker lyst og mulighedfor etablering – enten som direkte konsekvens af lovgivningens formuleringer eller af denkontekst lovgivningen virker i.5.2Certificerings- og godkendelsesprocessenHovedparten af leverandørerne oplever, at processen omkring certificeringen fungerer. Nogleleverandører oplever i forlængelse heraf, at der i processen var god hjælp at hente fra de of-fentlige instanser, hvorimod andre oplever, at det går mere trægt og med lang sagsbehand-ling fra Servicestyrelsens side. En leverandør udtaler:”Jeg synes, at certificeringsprocessen var ret nem (…) Men jeg vil sige, at hvis du skal til atetablere et sted fra bunden, herunder beskrive alt på forhånd inden man får en beboer, detkan jeg forestille mig ville være problematisk (…) At vi var veletablerede var bestemt en for-del.”(leverandør)Også de potentielle leverandører tilkendegiver, at de vurderer, at der er tale om rimeligelovmæssige krav vedrørende certificeringen.Fælles for begge aktørtyper gælder det, at der også på dette område er fordele forbundetmed at være etableret. Flere i gruppen af omdannede plejeboliger fremhæver således, at detformodes at være en fordel for processen allerede at være etableret. Dels i forhold til certifi-ceringen, men også i høj grad i forhold til finansieringen, hvilket uddybes nedenfor.5.3Kvotetildeling og forældelsesfristerDer er tendens til, at processen og særligt tidsplanen omkring kvotetildelingen af såvel etab-lerede som potentielle leverandører opleves som værende presset.I praksis er det særligt de seks ugers frist fra betinget tilsagn til endeligt tilsagn (jf. lovens §29 stk. 1), der opleves som en udfordring. Særligt kravene til at indhente dokumentation foralle de aspekter, som lovgivningen kræver, giver anledning til problemer. En potentiel leve-randør formulerer det på følgende måde”Kvoteansøgning fungerer ikke normalt. Der er en række krav om, at man skal have alt påplads, inden man ansøger om kvoter og har 6 ugers frist til at etablere sig, når man er blevetgodkendt. Hvorfor vender man det ikke om, sådan at man først søger en kvote og efter god-kendelse etablerer sig. Man kunne så deponere et indskud, som kunne modregnes, hvis manikke får kvote eller kommer på plads.” (potentiel leverandør)Den efterfølgende frist 9 måneder fra tilsagn til byggeriets påbegyndelse på opleves ogsåsom presset. Her anser hovedparten af de adspurgte dog ikke tidsfristen i sig selv som denvæsentligste hindring, idet det typisk er overordnede problemer med finansieringen, sommedfører, at tilsagn er blevet forældede.
5.4
Finansiering og krav til kapitalstillelseFlere leverandører fremhæver at have oplevet udfordringer i etableringsfasen i forhold til fi-nansieringen af selve friplejeboligprojektet.
29
Både de eksisterende og potentielle leverandører fremhæver særligt udfordringer omkring lo-vens regler vedrørende belåningen af servicearealer. Flere fremhæver således, at særligt dis-se arealer er meget svære at belåne. Dette forhold i den forretningsmodel, som lovgivningensrammer muliggør, opleves som en udfordring i sig selv.Flere potentielle såvel som nuværende leverandører fremhæver, at bank- og realkreditinsti-tutter helt grundlæggende ikke ser etableringen af friplejeboliger som en god investering.”Økonomien er væsentlig. Der står en flok mennesker, som gerne vil i gang, men de kan ikkegå i gang på grund af økonomien. De skal betale moms af byggeri. Det skal man ikke i det of-fentlige. Kreditforeninger vil ikke yde det sidste lån til servicearealerne. Det giver dem pro-blemer. (…) Det er klart, at det er en stor beslutning at springe ud i det, og man skal tænkesig godt om, inden man etablerer sig.” (potentiel leverandør)Der synes at være en klar tendens til, at der er forskel på at være en etableret aktør med enejendom, der overgår fra anden driftsform, og en, der skal i gang med nybyggeri.En del af de selvejende institutioner, som er blevet omdannet, havde en høj friværdi, hvorforde ikke har haft samme udfordringer med finansieringen. Eksempelvis fremhæver en leve-randør fordelen i, at de allerede havde gældfrie servicearealer, hvilket denne leverandør vur-derer som en vigtig forudsætning for at kunne drive en sund forretning.Vanskelighederne ved at skulle etablere sig med nybyggeri er primært knyttet til at overbevi-se bank- og realkreditinstitutter om, at der kan opnås en tilstrækkelig solid, stabil og vedva-rende forretningsmodel.Som påpeget i ovenstående afsnit, er der eksempler på, at potentielle leverandører er faldetfor lovgivningens 9 måneders frist grundet manglende tilsagn fra realkreditinstitutter om atkunne låne penge og således stille kapital. Denne barriere går ikke direkte på selve lovgivnin-gen. Den handler dels om de finansielle forhold på låne- og realkreditmarkedet. Dels om ev-nen til at overbevise finansielle parter om bæredygtigheden i det pågældende friplejebolig-projekt samt troen på, at det er en god investering.5.5TakstsystemetHovedparten af eksisterende og potentielle leverandører fremhæver, at takstsystemetmed dets opdeling i de tre moduler (A, B og C) stiller store krav til planlægning og budget-lægning. Derudover har det for både etablerede og potentielle leverandører store økonomiskekonsekvenser, hvis en borger skifter fra et modul til et andet.Størstedelen af de adspurgte leverandører oplever endvidere, at der er for stort timemæssigtspring i modulerne. Således udgør det begrænsede antal moduler både et problem, når derskal etableres en forretningsplan og model, som bank og realkreditinstitut kan tilslutte sig, ognår der skal budgetteres og planlægges ordinær drift hos den etablerede leverandør.Endelig udtrykker flere potentielle leverandører endvidere en forventning til, at det er sværtat opnå tilstrækkelig solid driftsøkonomi på grund af for lave takster. Enkelte fremhæver iden sammenhæng en geografisk vinkel på dette grundet forskel i lønniveauer, grundprisermv. i Jylland og på Sjælland samt nær de større byer.Takstsystemets indretning fremstår dog ikke blot som en barriere i etableringen (indgangentil markedet), men derimod i også i høj grad i driften. Det belyses yderligere i kapitel 6.
5.6
Adgangen til borgerneAdgangen til borgerne samt kommunens rolle i forbindelse med at sikre et kundegrundlag in-den for friplejeboligordningen spiller også i ind i overvejelserne om etablering.
30
Flere potentielle leverandører fremhæver, at de oplever en manglende mulighed for afklaringaf driftsgrundlag på grund af manglende efterspørgsel fra kommunens side, hvilket i sidsteinstans mindsker incitamentet for etablering. Det er vurderingen, at de uden en driftsover-enskomst med kommunen ikke er sikret et tilstrækkeligt kundegrundlag, hvilket i sidste in-stans gør det vanskeligt at drive forretning, idet leverandørerne er afhængige af, at kommu-nerne henviser og informerer borgerne om muligheden.”Den største barriere er i forhold til at skabe et fornuftigt forretningsgrundlag (…) mangekommuner vil med vold og magt vil være selvforsynende.” (potentiel leverandør)Flere potentielle leverandører fremhæver endvidere, at idet kommunen indirekte kan spille encentral rolle for sikringen af, at markedet fungerer (da det kan afhænge af kommunens villig-hed til at henvise videre frem for at fastholde at være selvforsynende), kan det også udgøreen barriere for finansiering.” (…) det faglige og markedsmæssige grundlag har kreditforeningerne og banker ikke. Samti-dig kan der være usikkerhed på grund af det politiske system og den politiske prioritering,der er i forhold til håndtering af de ældre, som nogle banker og kreditforeninger er usikre påog derfor afholder sig fra at investere i.” (potentiel leverandør)5.7KonkurrenceudsættelseEn gennemgående bekymring blandt eksisterende og potentielle leverandører er risikoen forpå sigt at miste den ejendom, som de etablerer deres friplejeboliger i.Alle adspurgte fremhæver risikoen ved at overgå til denne ejerform; at virksomheden sættesi udbud efter 10 år. Det udtrykkes enstemmigt, at dette krav fremstår som en central barrie-re:”Det store og springende punkt er, at det skal i udbud hvert 10. år. Jeg har en stor formod-ning om, at denne regel bliver ændret (…) Vi havde en stor diskussion om, hvorvidt vi over-hovedet skulle søge pga. reglerne om det 10-årige udbud.” (leverandør)Også potentielle leverandører fremhæver, at udbuddet efter 10 år svækker mulighederne:”Den [10-årige kontrakt] giver mening i en udlicitering, men det giver ikke mening for pleje-hjem. Det ville svare til, at også friskolerne skulle udbydes igen”. (potentiel leverandør)”Hele forudsætningen omkring genudbud er en fuldstændig pudsig ting. Det har været etskidt forhold, at man skal genudbyde det hele efter 10 år. Tænk, hvis man bød private virk-somheder det forhold”. (potentiel leverandør)Det er vurderingen, at flere potentielle leverandører har valgt ikke at etablere sig, fordi de ik-ke ønsker at tage den grundlæggende risiko at skulle miste forretningen og den ejendom,som de enten allerede ejer eller skal opføre.5.8Krav til ejerformBlandt en del af de potentielle leverandører fremhæves det, at kravet om at skulle eje debygninger, som friplejeboligerne skal drives i, har udgjort en etableringsbarriere.Fælles for dem er, at de i udgangspunktet har haft adgang til et for dem attraktivt lejemål,der har passet ind i deres etableringsplaner. Lovens krav om ejerskab af den ejendom, hvor-fra der skal drives plejeboliger, har medført, at de ikke har kunnet skabe et tilstrækkeligt for-delagtigt økonomisk grundlag.5.9Kommunernes vurderingKommunerne har som tidligere påpeget ikke nogen direkte andel i eller formel indflydelse påleverandørernes etablering. Men da kommunerne i mange tilfælde er i dialog med potentielle
31
leverandører, er deres vurdering af mulige årsager også relevant. Som det fremgår af neden-stående figur, har der i 15 pct. af kommunerne tidligere været planer om etablering af friple-jeboliger, som ikke er blevet realiseret.Figur 19: Planer om etablering af friplejeboliger i kommunen, som ikke er blevet realiseret
Ved ikke13%
Ja15%
Nej72%
Kilde: Survey, 2011 Note: n=19
Der er forskellige årsager til, at planer om etablering ikke er blevet til noget. Kommunernehavde mulighed for at angive og uddybe årsagen i undersøgelsen. Af de (få), som har, uddy-bet det, handler det primært om, at potentielle leverandører har henvendt sig, men uden atderes egne formelle forhold som leverandører var på plads (fx certificering og kvotetildeling).Andre gange har det egnede areal til friplejeboligerne ikke kunnet fremskaffes, eller finansie-ringen har ikke kunnet falde på plads. For flere handlede de aflyste planer på forskellig vis omleverandørernes manglende evne til slutteligt at føre planerne ud i livet.
32
6.
ERFARINGER MED DRIFTFormålet med dette kapitel er at sammenfatte de hidtidige erfaringer med og vurderinger afvilkårene for at drive friplejeboliger.Der er en række forhold, som antages at påvirke driften. Det gælder karakteren af samarbej-det mellem kommuner og friplejeboligleverandører, processen omkring borgerens adgang tilfriplejeboligen – fra visitering til indgåelse af aftale om en friplejebolig, leverandørernes for-retningsmodel samt håndteringen af serviceydelser og sygeplejeydelser. Disse forhold afdæk-kes med udgangspunkt i såvel leverandørers som casekommuners perspektiver.
6.1
Samarbejde mellem kommuner og leverandørerDet er kommunerne, der dels skal konvertere ydelsesvisitationen til det nationale behovsrela-terede takstsystem, dels påtager sig ansvaret for dele af ydelserne til borgere i friplejeboli-ger. Som følge heraf, er der en række kontaktflader mellem kommuner og leverandører.Både af leverandører og af kommuner gives der udtryk for, at loven er kompliceret og van-skelig tilgængelig, hvorfor samarbejdet fra begge parters side har været præget af usikker-hed om, hvordan loven skulle udmøntes i praksis. Det har affødt en række opstartsvanskelig-heder i samarbejdet omkring tolkningen af lovens præmisser, herunder parternes ansvar ogrettigheder i forhold til udførelse af serviceydelser og sundhedsydelser samt afregning herfor.Fra både leverandørernes og særligt beliggenhedskommunernes side gives udtryk for en gen-sidig oplevelse af, at samarbejdet har været udfordret af, at den modsatte part har haft etbegrænset kendskab til lovens regler.”Der er mange ting, som har været administrativt tungt. Det skyldes, at kommunen ikke altidkender reglerne […]; der går ofte et stykke tid, inden vi får svar på henvendelser. Så skalmedarbejderne måske lige spørge deres chefer om vilkår og regler for friplejeboliger” (leve-randør).Det har hjulpet gevaldigt, at friplejehjemmene har en administrationsaftale med én, som harindgående kendskab til loven. Det var meget besværligt før, hvor man skulle mødes med for-standerne én efter én, og forstanderne samtidig ikke altid kendte loven så godt" (beliggen-hedskommune).Der ser ud til at være forskel på, hvordan leverandørerne samarbejder med hhv. beliggen-hedskommuner og oprindelseskommuner. Blandt leverandører af somatiske friplejeboliger fo-regår der primært samarbejder med beliggenhedskommunerne, mens dialogen med oprindel-seskommuner begrænser sig til kontakten i forbindelse med borgerens indflytning i plejeboli-gen og visiteringen til ydelser. Dette skal samtidig ses i lyset af, at den overvejende andel afborgerne i friboligerne kommer fra beliggenhedskommunerne.Blandt leverandørerne målrettet fysiske eller psykiske handicap er der eksempler på, at op-rindelseskommunerne varetager opfølgningen på borgenes handleplan og foretage eventuellerevisitationer af borgerens støttebehov, hvorfor disse leverandører har en tættere dialog medoprindelseskommunerne. Det vil sige, at nogle oprindelseskommuner fastholder de forpligti-gelser, som er forbundet med at være handlekommune i forhold til borgeren. At samarbejdetmed oprindelseskommuner fylder mere for disse leverandører forstærkes samtidig af, at der iforhold til borgere med sindslidelser er et større optag fra andre kommuner end beliggen-hedskommunen.Samarbejdet mellem beliggenhedskommuner og leverandører er præget af, at man gradvister nået frem til en model for, hvordan tildelingen af en friplejebolig, visitering af ydelser ogudførelse og afregning af sundhedsydelser kan foregå i praksis. En enkelt af de deltagendecasekommuner har formaliseret samarbejdet med leverandørerne i en egentlig skriftlig sam-arbejdsaftale, som beskriver arbejdsgange, roller og ansvar i samarbejdet.
33
Eksempel på samarbejdsaftaleSamarbejdsaftalen specificerer procedurer for den kommunale boligvisitering, samt hvor-dan hhv. leverandør og kommune efterfølgende adviserer hinanden og borgeren i forbin-delse med borgerens tildeling af en friplejebolig.Derudover fremgår regler for betaling af hjælpemidler, ligesom samarbejdet om sundheds-ydelser er beskrevet, herunder afregning for leverandørens levering af sundhedsydelser ogarbejdsgange i forbindelse med revisitation af borgerens sundhedsydelser.
Uagtet at der er fundet en vis rytme i samarbejdet, viser interviewene et blandet billede afparternes tilfredshed med samarbejdet. De deltagende beliggenhedskommuner samt enkelteleverandører tilkendegiver, at der et godt samarbejde, hvor man gensidigt respekterer og erenige i visitatorernes faglige vurderinger af borgerens støttebehov. At disse leverandører haret tættere samarbejde med beliggenhedskommunerne illustreres også ved, at man som tidl.selvejende institution har videreført det gode samarbejde, man havde før omdannelsen. Afta-len er ikke bindende, hvis der opstår en situation med overkapacitet i kommunen, men denindikerer, at kommunen indtænker den private leverandør aktivt i sin kapacitetsplanlægningaf plejeboliger.Heroverfor har størstedelen af de interviewede leverandører imidlertid en oplevelse af, atnogle kommuner i større eller mindre omfang udfordrer deres mulighed for at sikre en stabildrift af plejeboligerne. De forklarer, at det politiske og administrative ledelsesniveau er nega-tivt stemt over for friplejeboligerne, fordi de finder friplejeboligerne for omkostningstungesammenlignet med kommunale plejeboliger. Dette kommer ifølge leverandørerne til udtrykved en manglende villighed hos kommunerne til at understøtte borgernes frie adgang tilfriplejeboligerne.”Vi oplever et meget blandet billede i kommunens tilgang til os. Det er meget personafhæn-gigt. Jeg oplever lidt vilkårlighed i kommunens tilgang til os. Det er især hos den øverste le-delse, at der er modstand mod os” (leverandør)”Deter ikke alene loven, der gør det svært at få plejehjemmet til at køre rundt; det er også ihøj grad kommunens villighed til det” (leverandør)Blandt enkelte leverandører er der dog også eksempler på, at kommunerne understøtter drif-ten positivt ved, at leverandørerne efter behov kan tilkøbe ressourcer i den kommunalehjemmepleje i de tilfælde, hvor deres begrænsede volumen ikke tillader finansieringen af fxtilkaldevagter eller ekstra personale.I de følgende afsnit uddybes den praktiske udmøntning af lovens regler. Dermed belyses,hvori de påpegede samarbejdsvanskeligheder mellem nogle leverandører og kommuner kon-kret består, og hvad der udgør drivkræfterne i samarbejdet om de enkelte borgere.6.2Borgernes adgang til friplejeboligerLeverandørerne driver friplejeboligerne under en given præmis om, at hvis der er mulighedfor frit valg, så vil borgere aktivt kunne tilvælge disse. I lyset heraf ser vi i dette afsnit nær-mere på, hvordan et visitationsforløb ser ud for en borger, der indskrives i en friplejebolig.
6.2.1 Borgerens kontaktflader til leverandørerneBorgerens adgang til en friplejebolig forudsætter i første omgang, at borgerens opholdskom-mune har visiteret denne til en plejebolig. Når opholdskommunen har truffet afgørelse om til-delingen af en plejebolig, er der typisk følgende veje til en friplejebolig:
34
Direkte:
Borgeren og/eller pårørende henvender sig direkte til leverandø-rerne for at blive opskrevet på venteliste til en plejebolig. Heref-ter kontakter leverandøren borgeren, når en bolig er ledig. Leve-randøren og dennes værdigrundlag er kendt på forhånd, fordiboligen enten er beliggende i det lokalmiljø, hvorfra borgerenkommer, eller der hvor borgerens pårørende bor.Borgeren og/eller pårørende får viden om muligheder for pleje-bolig og foretager sine eventuelle prioriteringer gennem den vi-den, som de opnår i den kommunale visitation. Det er i vid ud-strækning herigennem, at leverandøren vil blive bekendt med in-teresserede borgere.
Via kommunen:
I de tilfælde, hvor borgeren kommer fra en anden kommune end beliggenhedskommunen, ogborgeren ikke selv har henvendt sig til leverandøren, er proceduren ifølge de interviewedeoprindelseskommuner den samme, som hvis en borger benytter sit frie valg til at komme indpå et kommunalt tilbud i en anden kommune. Opholdskommunen sender en ansøgning til le-verandøren med en beskrivelse af borgerens plejebehov. Herefter giver leverandøren beskedom, at borgeren enten er optaget på en venteliste eller har fået en plads.I forhold til beliggenhedskommunerne, hvorfra hovedparten af borgerne kommer, er der ba-sis for en mere fast aftale om, hvordan leverandøren får kendskab til de borgere, som er inte-resserede i en friplejebolig. Der ses da også flere eksempler på, at leverandørerne og kom-munerne har aftalt, hvordan der udveksles oplysninger om interesserede borgere til fripleje-boligerne samt informeres om ændringer i borgerens boligsituation.Således bliver leverandørerne i nogle beliggenhedskommuner informeret om de borgere, hvorleverandøren indgår på borgerens prioriteringsliste:”Hvis vi er nummer et på borgerens prioriteringsliste, så får vi listen fra kommunen. Jeg rin-ger så til borgeren eller de pårørende og fortæller, hvordan situationen ser ud med fx venteli-ste, plejetilbud osv. Herefter meddeler jeg kommunen, hvad jeg har aftalt med borgeren”(leverandør)Andre leverandører adviseres ikke nødvendigvis fra kommunens side om interesserede borge-re, men har aftalt at de kontakter kommunen, hver gang der er en ledig plejebolig, og indenplejeboligen annonceres offentligt.Der peges fra leverandørers side på vigtigheden af, at kommunen videresender interesseredeborgeres visitationspapirer til leverandøren, inden leverandøren anviser borgeren en plejebo-lig. Ellers er der risiko for, at leverandøren siger ja til en borger, hvis plejebehov ikke kan ho-noreres med de kompetencer og fysiske rammer, der er til rådighed.6.2.2 Kommunernes information til borgerneDer er i loven stillet krav om, at kommunerne skal informere borgerne om deres valgmulig-heder mellem forskellige ældreboliger mv., som kommunen har til rådighed, samt om mulig-heden for at flytte på tværs af kommunegrænser7.Der er ikke specificeret særlige formkrav til, hvorledes en kommune skal informere borgerne,men alene at det skal ske på en let tilgængelig måde, og at det skal være skriftligt. Derforformodes kommunens informationsniveau og rådgivning af borgere alt andet lige at have envis betydning for borgerens valg samt dermed også leverandørens mulighed for at etableresig og sikre et kundegrundlag.I og med at retningslinjerne for kommunernes informationsforpligtigelse er forholdsvis åbne,er der blandt kommunerne forskellige tilgange og hensyn i forhold til varetagelse af opgaven.7
Almenboliglovens kapitel 4 under overskriften ”Frit valg af ældreboliger”. Reglerne om frit valg af botilbud for handicappede fin-
des i Servicelovens § 92, stk. 3 og 4.1.
35
Kortlægningen af praksis i kommunerne viser, at der grundlæggende er to tilgange til infor-mationsforpligtigelsen:•Kommunen sikrer, at visitatoren informerer overordnet om de forskellige muligheder,som borgeren har, ligesom der også er praksis for at udlevere brochure for både kommu-nale plejeboliger og friplejeboliger.Kommunen informerer borgeren, hvis borgeren specifikt spørger om andre muligheder,fordi man finder, det er borgerens eget ansvar at indhente information om mulighedernefor forskellige typer af plejeboliger. Derudover peges på, at der er et naturligt og rationelthensyn til at sikre driften af de kommunale plejeboliger, når borgere skal tildeles en bolig.
•
Uanset leverandøren har indgået aftaler med kommunen om henvisningen af interesseredeborgere eller ej, tilkendegiver de fleste leverandører en bekymring for, om kommunerne in-formerer tilstrækkeligt om mulighederne for at vælge. Dette kommer bl.a. til utryk i følgendecitater:”Derhar været flere lignende episoder. Der var fx en ældre borger, som gerne ville ud til os,og vi havde ledige boliger. Pludselig var beboeren så kommet på et andet plejehjem i kom-munen, og ifølge de pårørende skyldtes det, at kommunen havde fortalt, at det var den ene-ste mulighed for en plejebolig. De prioriterede med andre ord deres egne boliger først, og lodvores boliger komme i anden række” (leverandør)”Vi har fået den melding fra kommunen, at de kun vil bruge os, hvis de ikke selv har pladser ikommunale botilbud pga. besparelser" (leverandør)Når man ser på borgernes og de pårørendes oplevelser af den information, de har fået i for-bindelse med tildeling af plejebolig, ser det ud til, at forhåndskendskab til friplejeboligen harafgørende betydning for valget, uanset informationsniveauet.Størstedelen af de pårørende har således allerede inden visitationen gjort sig overvejelseromkring valg af plejebolig. Dette indikerer samtidig, at borgere, som ikke har kendskab tilmulighederne for frit valg, er afhængige af kommunens information. Det understøttes af ud-sagnene blandt interviewede pårørende til borgere i kommunale plejeboliger. Her synes be-vidstheden om valget af plejeboligen langt mindre udpræget, idet man typisk har haft et akutbehov, som har gået forud for valget af en specifik bolig. Desuden oplever de pårørende ikke,at de blevet informeret hverken generelt eller specifikt om alternative muligheder, men atden bolig, som familiemedlemmet fik tildelt, var den, som var ledig på det pågældende tids-punkt.6.2.3 Leverandørens anvisning af borgerenDet er leverandøren, som har anvisningsretten til plejeboligerne. Med anvisningsretten kanleverandøren afgøre, hvilke borgere der indskrives i deres plejeboliger.Leverandørerne giver udtryk for, at de fleste borgere kan rummes i friplejeboligerne, og atfriplejeboligerne principielt set ikke er målrettet beboere med særlige præferencer eller støt-tebehov. Der tegner sig et billede af, at der primært et to årsager til, at leverandøren i nogletilfælde alligevel afviser borgeres indskrivning i friplejeboligerne. Det gælder i de få tilfælde,hvor borgeren har en særlig adfærd, som medfører et plejebehov, leverandøren ikke kan til-byde med de fysiske rammer og/eller faglige kompetencer, denne har til rådighed.Derudover kan borgerens plejetyngde set i forhold til det visiterede basismodul (A, B eller C)være en årsag til at leverandøren af og til må sige nej til en borger. Af den venteliste som le-verandøren får fra kommunen, fremgår borgerens visiterede plejemodul, og leverandøren kanderudfra vurdere, hvorvidt borgeren set i leverandørens øjne er rentabel, bl.a. set i forhold tilden øvrige sammensætning af stedets beboere.”Jeg har også nogle gange skrevet til kommunen, at jeg ikke kan tage en borger, hvis ikkevedkommende flyttes til en anden priskategori. Jeg kan også vende tilbage til kommunen
36
med et afslag på en borger, hvis vi ikke vurderer, vi kan løfte plejeopgaven, fx med udadrea-gerende demente” (leverandør)Samlet set indikerer interviewene på tværs af leverandører, kommuner og pårørende, at bor-gerens adgang til en friplejebolig kan være begrænset af dels kommunens intenderede oguintenderede mål om at sikre den kommunale drift, dels leverandørernes afvisning af borge-rens ansøgning pga. for lav placering i takstsystemets moduler.6.3Leverandørernes forretningsmodelLeverandørernes forretningsmodel er grundlæggende baseret på et nationalt plejebehovsrela-teret takstsystem, som bruges til at konvertere og omkostningsberegne kommunens afgørel-se om borgens service og pleje. Derudover har leverandørerne til forskel fra kommunale leve-randører mulighed for at udbyde tilkøbsydelser til beboerne for derigennem at skabe noglekonkurrencefordele. I det følgende belyses først de hidtidige erfaringer med takstsystemet.
6.3.1 Det takstbaserede modulsystemDen kommune, der har visiteret borgeren til en plejebolig, omsætter funktionsvurderingen afborgeren til et grundmodul, når borgeren ansøger om at komme ind i en friplejebolig.Af ansøgningen til leverandøren fremgår derfor det modul, som borgeren er indplaceret i.Kortlægningen indikerer, at der blandt leverandørerne er en opfattelse af, at der i noglekommuner hersker uklarhed om, hvem der skal fortage vurderingen af borgerens timebehov.Således fremkommer eksempler på, at oprindelseskommuner lader leverandøren fortage vur-deringen, ligesom der også ses eksempler på, at beliggenhedskommuner finder, det er deresopgave at fortage vurderingen på vegne af oprindelseskommunen.”Normalt accepterer vi bare den kategori, som leverandøren vurderer, er passende” (oprin-delseskommune)”Det har juridisk set været uklart for os, hvem der er handlekommune – bl.a. fordi vi på an-dre områder er i en proces med at overtage handlekommuneforpligtigelsen for egne borgere iandre kommuner” (beliggenhedskommune)Dette indikerer, at de interviewede oprindelseskommuner i begrænset omfang forholder sigtil, hvordan takstsystemet anvendes og er sammensat. Det skyldes angiveligt, at det drejersig om ganske få borgere, som flytter i en friplejebolig uden for kommunegrænsen8. Men detindikerer også, at der uklarhed om, hvordan loven skal fortolkes.Leverandører og beliggenhedskommuner har dog generelt større erfaring med takstsystemetsanvendelse og tilkendegiver samstemmende, at takstsystemet er forbundet med en rækkeudfordringer.Udfordringerne relaterer sig dels til kommunernes fastsættelse af serviceniveauet i forbindel-se med visiteringen til grundmoduler og øvrige serviceydelser; dels til grundmodulernesbredde set i forhold til det timeinterval, som modulerne spænder over. Dertil kommer pro-blemer med fortolkningen af, hvilke pleje- og støttebehov de forskellige ydelser i servicelovenadresserer.Fastsættelse af serviceniveauetSer vi først på kommunernes fastsættelse af serviceniveauet i forbindelse med omkostnings-beregningen for borgerens pleje, tegner interviewene et billede af, at kommuner og leveran-dører mangler et fælles sprog til at koble funktionsvurderingen med borgerens indplacering igrundmodulet.Det kommer til udtryk ved, at der for nogle leverandører ikke er nogen synlig sammenhængmellem borgerens plejetyngde og visiteringen til det pågældende grundmodul. Således ken-der leverandøren ikke nødvendigvis de ydelser og det konkrete timetal, som borgeren forven-tes at modtage inden for grundmodulet.
8
For specificering af antallet af borgere, der er bosiddende uden for egen kommune, henvises til kap. 4.2
37
For kommunerne opleves det, som et administrativt tungt arbejde at skulle omsætte borge-rens plejebehov til modulsystemet. Det er således en ny praksis for de interviewede kommu-ner, som de endnu ikke er øvede i. I kommunerne er der fokus på at sikre, at visiteringen tilkommunale plejeboliger sker ud fra så faste standarder som muligt. Typisk igennem kommu-nalt definerede servicepakker eller en gennemsnitlig takst, som alle leverandørens ydelserskal honoreres efter. I forlængelse heraf kan det således også for kommunerne være vanske-ligt at gennemskue, hvilke ydelser leverandøren skal levere inden for grundmodulerne:”Det er svært, og vi har endnu ikke fundet rytmen – hverken økonomisk eller praktisk. Ligenu sidder vi nok lidt med en oplevelse af, at vi reelt ikke ved, hvad der leveres” (beliggen-heds- og opholdskommune)Der er eksempler på, at man har søgt at operationalisere borgernes plejebehov i en rækketimebaserede ydelsespakker for at skabe større gennemsigtighed og ensartethed i den fagligevurdering af, hvilket grundmodul borgeren visiteres til:”Vihar opfundet nogle servicepakker, som kun retter sig til friboligleverandørerne. Vi brugerikke pakkerne på visitationen til de kommunale plejehjem. Vi har måske 15 pakker af natur-ligt sammenhængende ydelser, som så medfører et vist antal timer. Dette samlede antal ti-mer kan så konverteres til de tre takster A, B eller C” (…) (beliggenhedskommune)Derudover finder enkelte leverandører, at der behov for en nærmere beskrivelse af det funk-tionsniveau, som de enkelte moduler dækker over med henblik på yderligere at understøtte,at borgerens plejebehov matcher timetallet. Det gælder særligt det psykiske aspekt, som ervanskeligere at udrede og definere i forhold til plejebehovet sammenlignet med det fysiskefunktionsniveau.”Deter svært at indplacere i moduler; der mangler vi stadig det psykiske aspekt, da mangebeboere er demente og har brug for psykisk omsorg (…) det psykiske tæller for lidt (…) oghertil kommer det, at beboere bliver kategoriseret for lavt, fordi det psykiske er svært atmedregne” (leverandør)For brede grundmodulerFor det andet peger interviewene og kortlægningen på, at den nuværende opdeling mellemtakstsystemets grundmoduler er en udfordring for kommuner og ikke mindst leverandørernesdriftssikkerhed. Nedenstående figur viser hhv. de adspurgte oprindelseskommuners og belig-genhedskommuners vurdering af, i hvilken grad opdelingen af plejemoduler er tilstrækkeligtdifferentieret i forhold til visitation og betaling.
38
Figur 20: Vurdering af, hvorvidt opdelingen af plejemoduler er tilstrækkelig finmasket i forhold til vi-sitation og betaling
60%
55%
50%
40%
36%
30%18%9%10%5%0%0%I meget I høj grad HverkenII ringeVed ikkehøj gradeller begrænset grad/sletgradikkeKilde: Survey, 2011 Note: n=31
Beliggenhedskommuner (n=11)20%18%Oprindelseskommuner (n=20)
20%
10%
9%
9%10%
Figuren tegner et noget blandet billede af kommunernes vurdering af grundmodulerne. Godthalvdelen af beliggenhedskommunerne og en tredjedel af oprindelseskommunerne tilkende-giver, at opdelingen af grundmoduler i begrænset grad eller slet ikke er tilstrækkeligt diffe-rentieret, mens knap en tredjedel af beliggenhedskommunerne og en enkelt oprindelses-kommune i meget høj grad eller i høj grad vurderer, at dette er tilfældet.At godt halvdelen af oprindelseskommunerne svarer ’ved ikke’ skyldes formentlig, at dissekommuner har et meget beskedent erfaringsgrundlag.I interviewene peger både beliggenhedskommuner og leverandørerne på, at der er for stortet spring i taksten fra modul B til modul C, ligesom modul B spænder over et for bredt time-interval. Hvis mange borgere har et plejeniveau tæt på det øvre timeloft inden for det enkeltemodul, har leverandørerne vanskeligt ved at få timerne til at slå til. Der kan med andre ordvære en stor variation i borgernes plejetyngde inden for de enkelte moduler, hvilket skaberuforudsigelighed i leverandørens kapacitetstilpasning og driftsøkonomi.Flere leverandører har stor opmærksomhed på, at beboersammensætningen balancerer mel-lem meget plejekrævende borger i modul C og mindre plejekrævende beboere i modul B forat kunne få en rentabel drift af plejeboligerne. Det betyder, som beskrevet i tidligere afsnit,at nogle leverandører eksempelvis ikke anviser borgere i modul A til deres plejeboliger:”Detville være godt for visitatorerne og plejehjemmene, hvis taksttrinene var fordelt på enmere rimelig måde. Det laveste grundtrin kan ikke hænge sammen; selvom vedkommende[borgeren] ikke skal have noget hjælp, så dækker taksten slet ikke personale eller andet”(leverandør)”Vi har en fælles kommunal venteliste, som jeg går ind og kigger på, når vi har stuer ledige.Men det er sket mange gange, at jeg har valgt borgere, som ikke står øverst på listen. Derkigger jeg på, om det er en person, som passer ind på den pågældende stue, samt om der erplejeopgaver i vedkommende, som vi kan tjene penge på" (leverandør)De fleste leverandører og kommuner påpeger, at der er behov for, at modul B differentieresfor i højere grad at sikre, at personlig pleje og praktisk bistand prissættes i overensstemmel-se med borgerens behov.
39
Udover de administrative udfordringer, som grundmodulerne giver, er hovedudfordringen setfra kommunernes synsvinkel, at de nationalt fastsatte takster er højere end de kommunaletakster og serviceniveauer for plejeboliger9.At både leverandører og kommuner finder, at det er uigennemsigtigt hvilke ydelser, der skalleveres inden for det visiterede grundmodul, kombineret med at kommunerne finder takster-ne for høje, skaber incitamenter til at spekulere i, hvilket modul borgeren skal indplaceres i.Flere af leverandørerne fremhæver eksempler på, at de vurderer at kommunerne visitererborgerne til for lavt et grundmodul set i forhold til borgerens plejetyngde.”Det er alt for nemt for kommunerne at visitere, så niveauet for pleje er i modulet lige under”(leverandør)”Deter næsten umuligt at få tildelt en borger i plejekategori C. I øjeblikket har vi 5-6 stykkerud af 20, som er i den dyreste kategori. Det hænger ikke sammen, at kommunen fx kan pla-cere den samme borger i funktionsniveaugruppe 4 [kommunens kategorisering] og i pleje-modul A. Vi må sige nej til en del borgere, som ligger i modul A, fordi de ikke er profitable.Vores beboergrundlag er dermed usikkert, hvilket er et vilkår der nødvendiggør, at vi kørermed en stram nettonormering. Det er et meget usikkert grundlag at drive forretning på” (le-verandør)Forskel i tolkning i relation til sociale ydelserEndelig efterlader interviewene indtrykket af, at der mellem kommuner og leverandører kanvære forskel i fortolkningen af, hvorvidt tildeling af ydelser inden for § 83 i et eller andet om-fang også omfatter andre ydelser. Det betyder, at kommuner og leverandører kan have for-skelligt syn på, hvorvidt borgerens plejebehov kan understøttes inden for grundmodulerne el-ler bør suppleres med ydelser i form af fx træning eller socialpædagogisk bistand.
6.3.2 Salg af tilkøbsydelserLeverandørerne har mulighed for at sælge tilkøbsydelser som en integreret del af deres for-retningsmodel. Antagelsen er, at udbuddet af tilkøbsydelser vil skabe et mere varieret pleje-boligtilbud.Det generelle billede hos leverandørerne er, at der har været et begrænset fokus på udviklingaf tilkøbsydelser. Da de først er ved at finde sin form, har de for nuværende en relativt be-skeden eller ingen betydning for leverandørerne og beboerne.De tilkøbsydelser, som leverandørerne har oplyst, at de tilbyder i dag, fremgår af nedenstå-ende oversigt.
9
Den nærmere specificering af kommunernes vurdering af driftsøkonomiske konsekvenser følger i kapitel 7.
40
Tabel 21: Leverandørernes tilkøbsydelser
YdelseMersalgRengøring/hovedrengøringLedsagelse (forskellige former for)Ekstra personaletimerLeverancer i forbindelse private besøg/arrangementerLeverancer fra køkkenet /mad til private arrangementerBegravelseskaffeGæsteværelseHjælp til praktiske gøremålVask af tøj/linnedVask af gardinerReparation af tøjPedelhjælp/ophængning af diverse i lejlighedenTerrassevedligeholdelse / pasning af blomsterJulepyntning / hjælp til juletræ på terrasseUnderholdning, udflugter/tureAktiviteter og arrangementer/ferietureBuskørsel/kørselUndervisningStudiekreds med ekstern underviserLuksus/nydelseSpaMassagestol
Antal lev.1081141161442122111
Kilde: Registreringsskemaer, 2011. Note: Kategoriseringen af tilløbsydelserne er foretaget af Rambøll.
Som oversigten viser, centrerer tilkøbsydelserne sig om rengøring og ledsagelse for de flesteleverandørers vedkommende. Også ydelser såsom tøjvask og ekstra leverancer fra køkkenetbliver udbudt. Det skal bemærkes, at enkelte leverandører ikke har defineret faste tilkøbsy-delser. Disse leverandører vil i stedet søge at imødekomme de specifikke ønsker, som måtteopstå hen ad vejen.På baggrund af interviewene tegner der sig følgende årsager til, at der indtil videre er et be-grænset salg af tilkøbsydelser.•Manglende efterspørgsel:De fleste leverandører oplever en beskeden efterspørgsel eftertilkøbsydelserne. Der peges på, at beboerne ikke er vant til muligheden for at købe sig tilekstra ydelser og finder det naturligt, at alle ydelser indgår som en del af basisydelsen.Manglende omstilling og kreativitet:Nogle leverandører skal omstille sig til at tænke eks-tra ydelser som potentielle tilkøbsydelser. Enten fordi man endnu ikke er kommet dertil,eller fordi man i et vist omfang har for vane at levere ekstra ydelser uden betaling.
•
At tilkøbsydelserne blandt nogle leverandører i mindre omfang anskues som en øget indtje-ningsmulighed kan ses i lyset af, at plejeboligerne i vid udstrækning drives som ikke-profiterende virksomheder, jf. den tidligere beskrevne profil, kendetegnet ved ikke-kommercielle, værdibårne og lokalt funderede aktører.”Viog beboerne skal lære at bruge tilkøbsydelser; den nuværende generation er ikke så vanttil at tænke, at man kan købe sig fra noget, men det vil nye generationer i højere grad gøre”(leverandør)”Det er ikke særligt meget, at det bliver brugt af beboerne. Det skyldes måske i virkelighe-den, at vi faktisk udfører mange tilkøbsydelser gratis” (leverandør)
41
Flere leverandører ser dog salget af tilkøbsydelser som en mulighed for på sigt at understøttedriften og skabe det fornødne overskud til udviklingsaktiviteter. Samlet set hersker såledesen opfattelse af, at tilkøbsydelserne er et område i udvikling, hvilket understøttes af, at flerepåtænker at udvide udbuddet af ydelserne. Tilkøbsydelserne betragtes således som et vigtigtredskab til at understøtte leverandørernes mål om at tilrettelægge indsatsen i plejeboligerneså individuelt som muligt.6.3.3 Håndtering af serviceydelserDet er beliggenhedskommunen, der skal levere de påkrævede serviceydelser til borgeren,som friplejeboligleverandøren eventuelt ikke er certificeret til at levere. I disse situationer kander derfor være behov for at koordinere leverandørernes indsats over for borgeren med deydelser, som borgeren modtager fra kommunen; det være sig ledsagelse, genoptræning ellerandre sociale ydelser.Erfaringerne med at samarbejde om koordineringen af borgerens serviceydelser er forholdsvisfå. Det skyldes, at leverandørerne i de fleste tilfælde er certificeret til de serviceydelser, somborgerne har eller måtte få behov for. Interviewene efterlader generelt indtrykket af, at leve-randørerne i videst muligt omfang selv ønsker at levere de sociale ydelser til borgeren og der-for vil ansøge om yderligere certificeringer, hvis der viser sig behov for det set i forhold tilbrugergruppen. Hermed kan leverandøren selvstændigt sikre sammenhæng og kontinuitet iindsatsen over for borgeren, ligesom leverandøren kan undgå, at manglende certificeringerleder til, at man må afvise interesserede borgere.I de tilfælde, hvor kommunen leverer serviceydelser til borgere i friplejeboliger, drejer det sigprimært om vedligeholdelses-/genoptræning. Dette forklares med, at leverandørerne entenikke råder over de fysiske faciliteter til genoptræningsopgaverne eller finder, at det er for om-fattende/vanskeligt at hyre en ekstern fysioterapeut. Grundlæggende tilkendegiver leveran-dører og kommuner, at koordineringen af disse ydelser fungerer fint.Ser man således særskilt på den plejefaglige håndtering af de sociale ydelser, tegner analy-sen alt i alt et billede af, at selveudførelsenaf ydelserne fungerer uproblematisk for leveran-dørerne.Kortlægningen viser, at den primære udfordring på dette område består i, at kommuner ogleverandører ikke har sammevurderingaf, hvorvidt borgerens funktionsniveau udløser ser-viceydelser, der ligger ud over grundmodulet – dvs. personlig og praktisk hjælp.Vurderingen af behovet for ydelser, som i sidste ende kan have betydning for omkostningsni-veauet, synes at være afledt af den allerede beskrevne uklarhed om, hvad serviceydelsernedækker over. Som nævnt har flere kommuner ikke tradition for at visitere til ydelser og på-peger, at det har været en svær opgave at definere indholdet.Ifølge leverandørerne opnås der i mange tilfælde enighed om, gennem hvilke serviceydelserborgerens støttebehov bedst dækkes, og hvad de enkelte serviceydelser omfatter. Men flereleverandører har oplevet vanskeligheder med at få beboernes plejebehov dækket inden for deydelser, som de vurderer relevante, og som typisk ligger ud over takstsystemets grundmodu-ler:”Iforhold til socialpædagogisk bistand er det fremmed for en kommune at tænke det som ensærskilt ydelse. De finder, at det er en ydelse, som skal kunne tilbydes inden for de § 83 og §85”(leverandør)Der er indikationer på, at det er leverandørerne inden for psykisk handicap, der oplever flestudfordringer med uklarhederne. Årsagen hertil er bl.a., at kommuner og leverandører finderdet vanskeligt at omsætte takstsystemets moduler til denne gruppe borgeres plejebehov.Borgere med psykiske handicap har i et lille omfang behov for § 83, bl.a. fordi indsatsen me-re end praktisk bistand snarere handler om at vejlede og guide beboerne i, hvordan de selvkan klare opgaverne – dvs. i form af socialpædagogisk bistand.
42
”Det er ikke en oplagt måde at visitere på. - Hvad dækker § 83 over i forhold til borgere medsindslidelser, hvis det ikke er hjemmehjælp?” (beliggenhedskommune)Det betyder, at der blandt nogle leverandører og kommuner opstår diskussioner om, hvilkekonkrete ydelser der bør omkostningsberegnes inden for grundmodulets døgntakst, og hvilkeydelser der skal afregnes efter en timebaseret takst i henhold til servicelovens § 85.Særligt i forhold til betalingskommuner vurderer nogle leverandører, at kommunen kan væretilbageholdende i forhold til at ville visitere til andet end det, der indgår i den personlige pleje.Andre eksempler peger på, at leverandørernes samarbejde med beliggenhedskommuner fun-gerer bedre end med betalingskommunerne. Enten fordi kommunale sagsbehandlere har haftet mangeårigt samarbejde med leverandøren under den tidligere ejerform, eller fordi kom-munen har sammensat et særligt visitatorteam til borgere i friplejeboliger.6.3.4 Håndtering af sygeplejeydelserLeveringen af sygeplejeydelser og genoptræning er ikke omfattet af lov om friplejeboliger.Det påhviler derfor beliggenhedskommunen at levere disse ydelser til borgerne i friplejeboli-ger.Kommunen kan vælge at uddelegere opgaven til leverandøren. Kommunen har det sygepleje-faglige ansvar. Friplejeboligleverandørerne kan via en sygeplejerske påtage sig opgaven, nårsygeplejersken fagligt referer til den kommunalt ansvarlige. Uanset fremgangsmåden indgårhåndteringen af sundhedsydelserne, ligesom serviceydelserne, som en væsentlig del af leve-randørens driftsvilkår.De fleste leverandører har eller er ved at indgå en økonomisk aftale med kommunen om selvat varetage opgaven. Derudover er der leverandører, som ikke har fundet frem til en aftalemed kommunen, men vælger at levere sygeplejeydelserne uden betaling. Endelig er der enenkelt leverandør, hos hvem beliggenhedskommunen har ansat en sygeplejerske, der aleneudfører opgaver hos leverandøren.Årsagen til, at stort set alle leverandører - med eller uden betaling - varetager udførelsen afsygeplejeydelserne, skal findes i, at det blandt kommuner og leverandører rent plejefagligtvurderes at være den mest hensigtsmæssige løsning. Ydelserne ses som en integreret ogsammenhængende del af den daglige pleje og omsorg, som leverandøren udfører.Leverandører, som tidligere i en periode har fået sundhedsydelser til borgerne leveret frakommunale sygeplejersker, fortæller således, at forskellige sygeplejerskers gang i husetskabte forvirring hos beboerne, samtidig med det var vanskeligt for de kommunale sygeple-jersker at følge borgerens forløb. Endelig fremhæver nogle leverandører dilemmaet i, at per-sonale fra en anden organisation ikke nødvendigvis arbejder efter de samme værdier og hen-syn:”Derikke noget galt med kommunens hjemmesygeplejersker, men det er for forvirrende forborgeren at trække andre sygeplejere ind. Derudover er det anden virksomhed, som trækkesind. Man kan ikke forestille sig, at et bilværksted skulle lave 90 procent og et andet værkstedde sidste 10 procent. Man laver en kunstig opdeling” (leverandør)Om end beliggenhedskommunerne peger på vigtigheden af et sammenhængende plejeforløbfor borgeren, oplever de samtidig et dilemma i at skulle betale en særskilt takst til leverandø-ren ved at uddelegere opgaven, fordi de vurderer, at opgaven kan løses af kommunen forfærre omkostninger. Stigningen i omkostninger forstærkes ifølge beliggenhedskommunernedesuden af deres lovmæssige forpligtigelse til at afholde udgifter for sundhedsydelser til bor-gere, som kommer fra andre kommuner.Det er vurderingen, at det har været en langstrakt og ressourcekrævende proces for de flesteleverandører og beliggenhedskommuner at finde frem til en økonomisk og sundhedsfagligmodel for, hvordan levering af sundhedsydelser kan administreres. Dette synes samtidig atvære årsagen til, at nogle leverandører og kommuner ikke har fundet frem til en økonomisk
43
aftale endnu. Af disse grunde og fordi leverandører samtidig vurderer, at den takst, de får frakommunen er for lav sammenlignet med de udgifter, der forbundet med opgaven, finder de,at der burde være hjemmel i lov om friplejeboliger til at blive certificeret til levering af sund-hedsydelser.På baggrund af interviewene viser der sig forskellige måder at administrere og omkostnings-beregne leverandørens udgifter til sundhedsydelser på.Der er eksempler på kommuner, hvor borgerens behov for sygeplejeydelser løbende opgøresned til 2 min, hvorfor leverandøren hyppigt skal søge om nye bevillinger, mens andre leve-randører får et årligt tilskud til ansættelse af egen sygeplejerske. Endelig findes der et ek-sempel på, at man afregner sundhedsydelserne via modulsystemet som del af den praktiskebistand.6.4Forhold vedrørende borgere med psykiske og fysiske handicapUd over de ovenstående udfordringer, oplever leverandører inden for det socialpædagogiskeog socialpsykiatriske område, at der er udfordringer knyttet til borgerens rettigheder som le-jer og det plejerelaterede takstsystem10.Ligesom en beboer i en almen plejebolig indgår en lejeaftale med boligorganisationen, indgården beboer, som vælger en friplejebolig, en lejeaftale med leverandøren af plejeboliger i hen-hold til lejeloven. Det betyder, at beboeren har ret til permanent ophold i plejeboligen11. Dettesynes imidlertid at skabe nogle driftsmæssige udfordringer.Leverandørerne tilkendegiver således, at de er udfordret af kommunernes mulighed for at til-byde borgeren med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne et midlertidigt ophold i et botil-bud efter servicelovens § 107 frem for et længerevarende ophold efter servicelovens § 10812.Når borgeren er visiteret til et midlertidigt ophold i botilbud efter servicelovens § 107, er bor-geren ikke omfattet af retten til frit valg og har dermed ikke ret til at vælge en friplejebolig.Leverandørerne oplever, at beboernes ret til permanent ophold i friplejeboligen og botilbudefter servicelovens § 108 betyder, at kommunerne finder midlertidige ophold i § 107 botilbudmere attraktive. Til forskel fra friplejeboligerne kan kommunen afbryde borgerens ophold ibotilbuddet, for så vidt det vurderes, at borgeren kan profitere af andre tilbud, samt at detsker under hensyntagen til gældende ret i øvrigt.Eftersom de psykiatriske bosteder - til forskel fra somatiske plejeboliger - typisk arbejdermed sigte på rehabilitering, er det målet, at den psykiatriske og socialpædagogiske støttemed tiden kan drosles ned, og borgeren kan udsluses til andre tilbud eller for nogle borgeresvedkommende til egen bolig. Heraf følger, at indsatsen er af midlertidig karakter.Hvis borgen afviser at flytte fra friplejeboligen, kan kommunen ikke ændre tilbuddet, hvorforfriplejeboligerne ifølge leverandørerne opleves/vurderes som ufleksible og økonomisk risikab-le blandt nogle kommuner. I tråd hermed peger interviewede kommuner på, at de altid vilfortage en vurdering af, hvorvidt borgeren har brug for et varigt ophold eller ”kan komme vi-dere”, og at det ud fra intentionen om at sikre borgeren bedst muligt, kan være en økono-misk udfordring for borgeren at flytte på kort sigt, fordi borgeren er bundet af et indskud.Interviewene med leverandørerne af bostederne indikerer samtidig, at borgerens ret til at bli-ve i sin plejebolig også set fra nogle leverandørers perspektiv passer dårligt overens med detat drive friplejeboliger med fokus på rehabilitering af borgere. Det skyldes, at i takt med atborgere tildeles færre støttetimer, fordi borgeren opnår større selvstændighed, kan leveran-døren principielt set reduceres til en udlejningsfunktion.
Ud af de 14 leverandører driver de fem tilbud til borgere med fysiske og psykiske handicap med hjemmel i lov om friplejeboli-ger. Tre af disse udbyder plejeboliger til borgere med sindslidelser, mens to er rettet mod borgere med udviklingshæmning ogsenhjerneskader.1112
10
Jf. § 34 i lov om friplejeboliger reguleres forholdet mellem friplejeboligleverandøren og lejeren af lov om leje.I henhold til Serviceloven har borgeren ret til at blive visiteret til §108 tilbud, hvis borgeren opfylder betingelserne herfor.
44
De tidligere beskrevne udfordringer i forhold til udmålingen af borgerens støttebehov samt debegrænsninger, der kan ligge i borgerens rettigheder som lejer, betyder, at en leverandør øn-sker at ophøre som friplejeboligleverandør og i stedet søge godkendelse som leverandør afbotilbud efter servicelovens § 107.”Kommunernekender dette tilbud og det takstsystem, som består af en grundtakst og time-baseret omkostningsberegning af behovet for støtte.” (leverandør)
45
7.
ANALYSE AF LOVENS EFFEKTERFormålet med dette kapitel er at analysere de foreløbige effekter af lov om friplejeboligerigennem afdækning af følgende temaer:•••Borgernes anvendelse af det frie valgEtablering af en konkurrencesituation hvor leverandørerne har muligheder for at etablerefriplejeboliger og levere service herfraKonsekvenserne for kommunerne i forhold til kapacitetstilpasning, administration og ser-viceudgifter
Der sættes således fokus på tilsigtede som utilsigtede effekter af loven. Derudover belyser vimed udgangspunkt i de beskrevne erfaringer med friplejeboligordningen i de forudgående ka-pitler de forhold, der fremmer og hæmmer effekterne.7.1Borgerens anvendelse af det frie valgEt af hovedformålene med lov om friplejeboliger er at styrke borgens frie valg.Én af antagelserne bag lovgivningen er, at hvis der er mulighed for frit valg, og borgeren fin-der tilbuddet attraktivt, så vil borgerne aktivt vælge friplejeboliger. Nedenfor belyses, hvor-vidt og hvordan lov om friplejeboliger har påvirket borgerens anvendelse af det frie valg.7.1.1 Oplevelse og vægtning af valgfrihedEt centralt spørgsmål i denne sammenhæng er, hvordan borgere og pårørende reelt opleverderes valgmuligheder inden for plejeboliger, og hvorvidt de er tilfredse hermed.Der er delte meninger blandt de adspurgte beboere i friplejeboliger og kommunale plejeboli-ger samt pårørende til beboere i disse plejeboliger om, hvorvidt disse var tilfredse med devalgmuligheder, de havde haft, og deres mulighed for at vælge. En pårørende til en beboer ifriplejebolig siger:”Ja, det har jeg. Vi har det godt med, at mor er derovre. Der bliver taget godt hånd om hen-de. Vi så på et plejehjem i en anden by, men det var ikke noget for mor. Hun var fast beslut-tet på, at det skulle være” (pårørende)Samtidig synes der at være en tendens at spore i forhold til pårørende til beboere i forskelligetyper af friplejeboliger. Der var flere adspurgte med pårørende i friplejeboliger for ældre, somhar været godt tilfredse. Derimod fremhævede flere pårørende til handicappede beboere ifriplejeboliger, at de ikke oplevede, at der var nok alternativer at vælge imellem."Der er ofte ikke nogen gode alternativer for handicappede som vores søn, så der har reeltikke været et valg” (pårørende)Hovedparten af de adspurgte fremhæver, at de ikke for alvor har gjort brug af andre valgmu-ligheder, fordi de havde bestemt sig på forhånd:”Vi var slet ikke ude og afsøge markedet, da vi allerede vidste, at det var der, hun skulle bo”(pårørende)Flertallet af pårørende til beboere i kommunale tilbud udtrykker, at de enten ikke er tilfredsemed valgmulighederne inden for plejeboliger eller ikke ved, om de er tilfredse. Flere udtryk-ker, at de ikke oplever, der reelt har været noget valg.De adspurgte borgere og pårørende deler sig i to lige stor grupper: Dem, der fremhæver, atdet ingen betydning har – enten fordi de ikke har oplevet, at der var valgmuligheder, ellerfordi de allerede havde besluttet sig for stedet. Og dem, der tillægger det stor betydning.
46
Adspurgt, om det har betydning, at plejeboligen er privat (eller kommunal for de adspurgte ikommunale plejeboliger), mener størstedelen af borgere og pårørende ikke, at det har haftbetydning. Også flere kommunale repræsentanter vurderer, det ikke har betydning. Flere be-boere i friplejeboliger nævner, at de ikke var klar over, at det var en privat plejebolig, da devalgte at ville bo på stedet, og andre fremhæver, at privat eller kommunal ikke har betyd-ning, så længe renomméet er godt:”Nej,det kan jeg ikke rigtig sige. Det må jeg sige nej til. Hvis det var en kommunal bolig, derhavde haft det samme ry, havde jeg måske taget det” (beboer)Det er således stedet og ikke ejerformen, som fremstår betydningsfuld for langt størstedelenaf de adspurgte.En mindre andel af de pårørende til beboere i friplejeboliger fremhæver, at ejerformen harhaft betydning. Denne gruppe italesætter en overbevisning om, at det private er bedre enddet offentlige – grunden hertil er dog forskellig; enkelte fremhæver mere medbestemmelsefor beboerne samt ledelsesindflydelse på beboersammensætningen som betydningsfuld, an-dre fremhæver muligheden for tilkøb og bedre normering i friplejeboligerne. Andre fremhæ-ver dårlige erfaringer med kommunale plejeboliger som grunden til at vælge et privat sted.7.1.2 Barrierer og drivkræfter for det frie valgMed lov om friplejeboliger er der ideelt set skabt grundlag for en ny valgmulighed på plejebo-ligområdet. På baggrund af analysen af borgeres, pårørendes, leverandørers og kommunersudsagn er der blevet identificeret en række mekanismer, som på forskellig vis kan virkefremmende eller hæmmende for effekten af ordningen på borgerens frie valg.Kortlægningen har vist, at tilkøbsydelser har begrænset effekt på og betydning for borgernesvalg, ligesom betydningen af tilkøbsydelser fremadrettet alt andet lige vurderes at være be-hersket, idet efterspørgselen efter sådanne ydelser fra borgernes side er relativt svag.Valget af plejebolig er derimod drevet af borgernes og deres pårørendes kendskab, leveran-dørernes ry og i særlig grad boligens geografiske placering. Disse uddybes i afsnittene neden-for.Figur 22: Mekanismer, der har betydning for borgerens valg
Information
Geografi (nærhed)
Ressourcer
Borgerens valgaf plejebolig
GeografiLeverandørernes tilknytning til lokalsamfundet og i nogle tilfælde en lang historisk forankringvidner - sammenholdt med borgernes udsagn om årsager til valg af plejebolig - om, at borge-rens frie valg i høj grad er betinget geografiske præferencer.
47
Kombinationen af leverandørernes profil, beboernes præferencer og manglende mobilitet påtværs af kommuner indikerer, at geografi har afgørende betydning for valget af plejebolig.Også kommuner, både med og uden friplejeboliger inden for kommunegrænsen, oplever i højgrad, at det er geografi, som har betydning for valget.Friplejeboligerne fremstår således i høj grad som det lokale alternativ. For borgerens frie valgbetyder dette i praksis, at det primært er for borgere i geografisk nærhed af en friplejebolig,at der er skabt en øget valgfrihed, mens der derimod ikke er øget valgfrihed for borgere geo-grafisk langt fra en friplejebolig. Givet, at det er det lokale aspekt og den geografiske nær-hed, der ofte er central for valget, synes der at være grundlag for at konkludere, at der erøget valgfrihed (om end i en lille skala) i beliggenhedskommunerne for friplejeboliger.InformationInformation om muligheder og rettigheder er en forudsætning for at kunne træffe et velin-formeret valg. Som det også fremgår af afsnit 5.2.2, er kommunen ofte mellemled mellemborger og leverandør. De er dermed en væsentlig kilde til information om friplejeboliger.Kortlægningen af kommunens information til borgerne vidner om, at kommunernes informa-tion af borgerne om deres valgmulighed varierer betragteligt og i nogle tilfælde her helt fra-værende. En pårørende udtrykker således:"Det er synd, at man skal lave en sådan lovgivning uden at oplyse om den, for ordningen gi-ver bedre muligheder for forældre til en handicappet søn" (pårørende)Enkelte pårørende til friplejeboligbeboere oplever endvidere, at kommunen søger at prægevalget i en bestemt retning. De påpeger, at de oplever, at kommunen ønsker borgerne ikommunale plejeboliger. Begrundelsen er enten økonomi (at friplejeboligen er for dyr), ellersom denne pårørende beskriver:”Da jeg skrev [friplejeboligen] på ventelisten, blev jeg bedt om at finde et andet ønske i ste-det, da det ikke var et sted, de havde noget med at gøre” (pårørende)Flere pårørende til borgere i kommunale tilbud oplever ikke, at kommunen anbefaler noget,men enkelte fremhæver, at de heller ikke fik information om friplejebolig som en mulighed.Andre oplever, at kommunale muligheder bliver anbefalet, og nogle udtrykker fornemmelseraf, at man fra kommunens side gerne ville have besat de kommunale boliger først.I ovenstående tilfælde kan man argumentere for, at borgernes valgfrihed er begrænset, så-fremt den kommunale vejledningspraksis er så varierende, som det påpeges. Kommunernesintenderede eller uintenderede præferencer for at sikre den kommunale drift kan dermed isidste ende hæmme borgerens valgfrihed. Leverandørens anvisningsret har i princippet sam-me potentielle begrænsning. På baggrund af kortlægningen vurderes det ikke at være tilfæl-det.RessourcerSlutteligt er det væsentligt at fremhæve, at borgerens frie valg i høj grad er betinget af denenkelte borgers (eller pårørendes) situation og mulighed for at vælge. Manglende eller man-gelfuld information fra andre gør, at det ofte er borgernes og de pårørendes egne ressourcerog aktive afsøgning af muligheder, der er drivende.
48
Også kommunale repræsentanter er enige i denne betragtning:”Muligheden er god, hvis borgeren/de pårørende selv undersøger det. Det kræver, at de selvgør noget” (oprindelseskommune)Nogle kommuner fremhæver endvidere, at de oplever, at der på den måde også er to forskel-lige kategorier af borgere. De mere aktive (ofte mere kognitivt velbevarede), som foretageret konkret valg og tilvælger en (fri)plejebolig af forskellige årsager, og en anden gruppe, hvordet først og fremmest handler om at finde en plejebolig i nærheden.Når en borger visiteres til en plejebolig, er det endvidere ofte på baggrund af et akut opståetbehov, som betinger, at der træffes et hurtigt valg, hvilket begrænser muligheden for at af-søge sine muligheder i god tid, forud for at valget om plejebolig skal træffes.Det personlige overskud til aktivt at afdække muligheder er således også en afgørende influe-rende faktor i forhold til, om en øget valgfrihed i givent fald udnyttes.7.2Etablering af en konkurrencesituationEt andet hovedformål med loven er at skabe øget konkurrence om udbuddet af plejeboliger.Antagelsen er, at flere typer af udbydere, herunder forskellige ejerformer, vil skabe øget kon-kurrence om kvalitet og omkostningsniveau.I surveyen er kommunerne blevet spurgt om, hvilken betydning, de vurderer, lov om fripleje-boliger har haft for konkurrencen på plejeboligområdet (figur 11).Figur 23: Vurdering af lovens betydning for konkurrencen i kommunerne
100%9%90%80%70%60%73%50%40%30%20%10%0%Beliggenhedskommuner(n=11)Kilde: Survey, 2011 Note: n=31
Andet100%Ikke haft betydning forkonkurrencenØget variation i den tilbudtekvalitet
18%
Oprindelseskommuner (n=20)
Figuren viser ikke overraskende, at oprindelseskommunerne vurderer, at loven ingen betyd-ning har haft, mens enkelte af de adspurgte chefer i beliggenhedskommunerne (18 pct.),svarende til 2 ud af de 11 kommuner, vurderer, at konkurrencen har medført en øget variati-on i den tilbudte kvalitet.At kommunerne ser en begrænset effekt på konkurrencesituationen i kommunen skal grund-læggende ses i lyset af, at udbuddet af friplejeboliger er beskedent, jf. også ovenfor, hvor deter konkluderet, at der kun lokalt i beliggenhedskommunerne er skabt øget frit valg. Eftersomefterspørgselen på kvote har været begrænset, og kvoterne ikke er blevet opbrugt, har de
49
fleste interviewede leverandører fået tildelt kvoter til den højeste pris inden for de gældendeafsatte lofter. Det betyder samtidig ingen eller begrænset konkurrence på prisen for driften afplejeboliger.”Man kan tage maksimumprisen, fordi man ved, at kvoten ikke bliver brugt op. Derfor er derikke en reel konkurrence” (leverandør)Om end loven ikke hidtil har skabt et marked, som har medført øget konkurrence internt mel-lem leverandørerne og mellem leverandører og kommunale tilbud på nationalt plan, er detvurderingen, at det i et vist omfang er skabt i beliggenhedskommunerne, idet der her er ettilbud indenfor en rimelig geografisk ramme.Spørgsmålet er, om de etablerede friplejeboliger er med til at skabe en øget mangfoldighed iudbuddet af plejeboliger i kommunen? Figuren neden for viser kommunernes vurdering heraf.Figur 24: Har friplejeboliger skabt en øget mangfoldighed i udbuddet af plejeboliger i kommunen
50%45%45%40%35%30%25%20%15%15%10%10%5%5%0%0%I meget højgradHverken ellerI begrænsetgradI ringegrad/slet ikkeVed ikke0%27%25%Beliggenhedskommuner (n=11)Oprindelseskommuner (n=20)27%45%
Kilde: Survey, 2011 Note: n=31
Det generelle billede er, at kommunerne i begrænset omfang finder, at friplejeboligerne harpåvirket mangfoldigheden: Knap halvdelen (45 pct.) af de adspurgte kommunale chefer frabeliggenhedskommunerne vurderer, at der i begrænset grad er skabt en øget mangfoldighed,mens det samme gør sig gældende for 15 pct. af oprindelseskommunerne. 27 pct. af belig-genhedskommunerne finder, at det i ringe grad eller slet ikke er tilfældet, mens andelen herer 45 pct. blandt oprindelseskommunerne.På baggrund af interviewene kan det udledes, at leverandører og kommuner i vid udstræk-ning søger at tiltrække de samme borgere, hvorfor der er beskedne forskelle på målgrupperog ydelser. Dette skal også ses i lyset af, at tilkøbsydelser først er under opsejling, og at dis-se set fra borger- og pårørendeperspektivet ikke har haft betydning for valget af friplejeboli-gen. Enkelte leverandører oplever på den baggrund, at konkurrencesituationen er hårdere, jotættere geografisk placering de har, fordi man konkurrerer om at tiltrække de samme beboe-re.Når leverandører vurderer de primære forskelle mellem kommunale plejeboliger og fripleje-boligerne, lægger de vægt på, at medarbejderne i kraft af korte beslutningsgange og stormedbestemmelse har et stærkt tilhørsforhold som betyder, at de kan levere højere kvalitet.Det forhold, at man ikke er underlagt kommunale principper og regler, giver ifølge leverandø-rerne en frihed til at skabe mere individualiserede tilbud. Nogle kommuner fremhæver, at de
50
vurderer, at der kan være en særlig hjemlig stemning, men at den væsentligste forskel er, atleverandørerne tilbyder hjemmelavet mad fra eget køkken.Enkelte leverandører peger dog på, at de konkurrencemæssigt er begunstigede af at differen-tiere sig fra de tilbud, kommunen har, fordi de tilbyder nogle ydelser, som kommunen ikkehar inden for sin tilbudsvifte. Der ses således enkelte eksempler på, at friplejeboliger til bor-gere med psykiske og fysiske handicap indebærer et tilbud om en specialisering i forhold tilkomplekse problemstillinger, som beliggenhedskommunen eller nabokommuner ikke råderover:”Hvis det er et supplement, er det godt. Er det på det dybt specialiserede område for fx døveog blinde, vil der være folk (leverandører), der vil kunne varetage den slags bedre end os.Det er en balanceret strategi. Noget klarer vi selv, mens der er områder grundet kommunensstørrelse, som vi kan blive nødt til at købe ude fra” (oprindelseskommune)Uanset den lokale konkurrencesituation finder både de nuværende leverandører af friplejebo-liger og de interviewede beliggenhedskommuner, at de nuværende vilkår for at drive fripleje-boliger afføder en forvredet konkurrencesituation.Fra leverandørernes side peges på, at en barriere for en lige konkurrence er, at kommunernei forbindelse med visitationen af borgeren har mulighed for at præge borgeren til at vælgekommunale plejeboliger eller ikke informerer om borgerens muligt for frit valg. Som beskre-vet i kapitel 5 oplever flere leverandører, at kommunerne ikke informerer tilstrækkeligt ommuligheden for at vælge en friplejebolig, og at deres optag af borgere i vid udstrækning erbåret oppe af, at de har eksisteret som plejehjem/botilbud i mange år og derfor er kendte ilokalområdet. Dette billede understøttes af, at de leverandører, som har vanskeligt ved entenmere permanent eller periodevis at få fuld belægning af plejeboligerne, er de leverandører,som er nyetablerede og ikke i forvejen har etableret et ry.Fra kommunernes side opleves en ulige konkurrence mellem leverandører og kommuner, for-di de finder, at de takster, som modulsystemet bygger på, er for høje sammenlignet med deomkostninger, som er forbundet med at drive kommunale plejeboliger.7.3Kommunernes udgifterSom led i evalueringen er der blevet foretaget en kortlægning og analyse af, hvorvidt og i gi-vet fald hvordan loven har påvirket kommunernes økonomi. Påvirkningen er blevet vurderetpå følgende områder:•••••Dialog med leverandører ved etableringVisitationEffekter knyttet til servicelovenEffekter knyttet til sundhedslovenAdministration og forvaltning
I vurderingen sondres der mellem hhv. beliggenheds- og oprindelseskommuner. Årsagen her-til er, at der på en række områder vurderes at være forskel i såvel oplevelsen som vurderin-gen af konsekvenserne og effekterne af indførelsen af loven.Omfanget af friplejeboligleverandører i drift er som påpeget behersket. Det datagrundlag somvurderingen af kommunernes udgifter er baseret på, er deraf begrænset til få kommuner.Uanset om det er en beliggenheds- eller oprindelseskommune er det således vigtigt at væreopmærksom på, at der endnu er tale et begrænset antal beboere i friplejeboligerne. Derud-over har friplejeboligleverandørerne alt andet lige været i drift i relativt kort tid. Det medfø-rer, at de operationelle, organisatoriske og strategiske konsekvenser og erfaringer i kommu-nerne er tilsvarende begrænsede. Af samme årsag skal de afdækkede omkostninger og vur-deringer nok så meget ses og læses som et udtryk for, hvilke forventninger der er til konse-kvenserne af loven, såfremt ordningen vil blive yderligere udbredt de kommende år.
51
Hovedparten af de estimerede effekter af lovgivningen er fokuseret omkring udvikling i tids-forbrug og omkostningsniveau. I beliggenhedskommuner er der gennemført en nærmereanalyse og identificering af de enkeltaktiviteter, der udføres i forbindelse med håndteringen afborgere i friplejeboliger sammenholdt med aktiviteter relaterede til borgere i kommunale ple-jeboliger.De steder, hvor det har været muligt for kommunerne at angive eller estimere de faktiskemeromkostninger, er disse fremhævet. Det skal dog understreges, at formålet med evalue-ringen ikke har været at foretage en egentlig driftsøkonomisk analyse, hvorfor der ikke kandrages konklusioner på disse opgørelser.Kommuner, der hverken er beliggenheds- eller oprindelseskommune, er ikke berørt af loven,hvorfor der ikke er kortlagt og opgjort effekter hos disse.
7.3.1 Dialog med leverandørerOpstart af friplejeboliger i kommunen medfører typisk tidsforbrug i kommunen i form af dia-log med leverandørerne.Omfanget af dialogen varierer fra kommune til kommune. Det er vurderingen, at den væsent-ligste forskel er, hvorvidt der er tale om en etableret selvejende plejebolig, der skal omdan-nes til friplejebolig, eller om der er tale om nyetablering. Hovedelementerne i de to situatio-ner fremgår af nedenstående.•Etableret selvejende plejebolig, der skal omdannes:Afholdelse af 1-2 møder mellemkommunen og den kommende friplejebolig. Herudover skriftlig/telefonisk dialog. At mø-deaktiviteten kan holdes på to møder forudsætter, at friplejeboligleverandøren trækkerpå eget netværk/ekstern bistand ift. rådgivning omkring etableringen, hvilket også er er-faringen. Herudover kan der være møder og kontakter om den konkrete udmøntning ogtolkning af loven ift. sygeplejeydelserne, hjælpemidler mv.Nyetablering:Afholdelse af en møderække med den kommende friplejeboligleverandør.Møderækken kan involvere mange funktioner i kommunen, afhængigt af om eksisterendebygninger skal benyttes, eller der er tale om nyetablering, bygningernes stand, leveran-dørens erfaringer og bagland mv.Eksempel på dialogprocesEn etableret selvejende institution ønsker omdannelse til friplejeboliger. Der er i vidt omfangtale om videreførelse af det samme værdigrundlag, samme målgruppe, samme ledelse ogsamme personalegruppe og dermed minimale ændringer i samarbejdet.Der afholdes møde i opstartsfasen, hvor kommunen orienteres om planerne. Tæt på om-dannelsen til friplejeboliger afholdes endnu et møde omkring de praktiske ting set i forholdtil samarbejdet mellem kommunen og leverandøren.
•
7.3.2 Visitation af borgereIndførelsen af loven har i varierende grad medført, at der bruges flere ressourcer på visite-ringen af borgerne. Figuren nedenfor viser kommunernes vurdering af, hvordan deres udgif-ter til visitation har udviklet sig. Det fremgår, at der særligt i beliggenhedskommunerne er enoplevelse af, at udgifterne er steget.
52
Figur 25: Udgifter til visitation af borgere i friplejeboliger
100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%Beliggenhedskommuner(n=11)Kilde: Survey, 2011 Note: n=31
20%36%
Ved ikke75%64%UændretSteget
5%Oprindelseskommuner(n=20)
Den samme vurdering – om end i mindre udtalt grad – kan genfindes i beliggenhedskommu-nernes vurdering af udviklingen i udgifterne til ydelser som følge af §§ 83 og 87, dvs. det erogså her primært beliggenhedskommunerne, som oplever, at udgifterne er steget.
Figur 26: Udgifter til ydelser ifølge §§ 83 og 87
100%9%90%80%70%60%50%40%30%20%10%10%0%Beliggenhedskommuner(n=11)Kilde: Survey, 2011 Note: n=31
25%36%
Ved ikke65%UændretSteget55%
Oprindelseskommuner(n=20)
Kommunerne fremhæver, at kilden til udviklingen i udgifterne til visitation primært er knyttettil kravet om, at der skal visiteres til de tre fastlagte kategorier (A, B og C). Årsagen til, atdet giver udfordringer, er, at disse kategorier afviger fra kommunernes egen visitationsprak-sis.Som det fremgår af nedenstående figur, er det i særlig grad beliggenhedskommunerne, somhar oplevet udfordringer hermed – om end billedet ikke er entydigt. Årsagen til, at det netoper disse, er formentlig, at der endnu ikke er et overblik over merudgifterne.
53
Figur 27: Er opdelingen i funktionsniveau A, B og C tilstrækkelig finmasket til visitation og betaling
60%
55%
50%
40%
36%
30%20%
Beliggenhedskommuner (n=11)18%9%10%5%0%9%10%18%Oprindelseskommuner (n=20)
20%
10%
9%
0%I meget høj I høj gradgradHverken I begrænset I ringeellergradgrad/sletikkeVed ikke
Kilde: Survey, 2011 Note: n=31
På baggrund af kortlægningen i casekommunerne er det vurderingen, at omfanget og ni-veauet i merforbruget til visitation hovedsageligt afhænger af kommunens eksisterende visi-tationspraksis. Kortlægningen viser, at mertidsforbruget på visitation varierer mellem 0 og 3timer, når der sammenlignes med en ordinær visitationsproces. Baggrunden for forskellene ereksemplificeret i nedenstående cases.Eksempler på tidsforbrug til visitationEn kommune visiterer ikke til bestemte plejekategorier for borgere i kommunale plejeboli-ger, da alle borgere i plejeboliger udløser den samme takst. Friplejeboligloven har den kon-sekvens, at borgere der ønsker friplejebolig skal visiteres til A-B-C kategori. Tidsforbrugetfor visitation og revisitation svarer ca. til antallet af friplejeboligpladser x tidsforbrugetpr.visitation, hvilket i denne kommune sidste år svarede til 57 visitationer à 75 minutter.En anden kommune visiterer ikke borgere i plejeboliger til konkret timeantal. Meromkost-ning til visitation til friplejebolig udgør 2-3 timer pr. borger for visitatoren, inklusive tid til vi-sitationen samt efterfølgende dokumentation.
Visitation af borgere i oprindelseskommunerne er typisk knyttet til kontakt med den fripleje-boligleverandør, som den visiterede borger ønsker at gøre brug af. Også her er den altover-vejende årsag til merforbrug, at visitationen til A-B-C kategorierne er mere krævende. Er deten ikke kendt leverandør, tager det lidt længere tid, idet opholdskommunen ofte har brug forat orientere sig om leverandørens tilbud, deres betingelser og procedurer. Det er vurderin-gen, at det typisk drejer sig om 5 – 10 minutter pr. sag.7.3.3 Effekter knyttet til servicelovenDet forhold i loven, der i ifølge kommunerne medfører flest øgede omkostninger, er, at destatsligt fastsatte takster pr. borger ifølge kommunerne er højere end kommunernes egne in-terne takster.I nogle kommuner er der foretaget egentlige beregninger på meromkostningen, i andre er deten overordnet vurdering, der er baseret på et skøn. På tværs af kommunerne er det vurde-
54
ringen, at omkostningen pr. plads hos leverandørerne gennemsnitligt er højere end deres eg-ne.13I alle kommunerne er der endvidere en forventning om, at der i takt med udbredelsen af an-tallet af leverandører vil opstå øgede udfordringer med økonomi- og budgetstyringen på ple-jeområdet. Særligt i beliggenhedskommunerne er en klar forventning om, at forskellen mel-lem egne takster og friplejeboligleverandørernes fremadrettet vil være stigende.I lighed med beliggenhedskommunerne er der også i oprindelseskommunerne en oplevelseaf, at omkostningerne til borgere i friplejebolig har tendens til at være højere. Der er endnutale om så relativt få borgere, at de økonomiske konsekvenser er mindre, hvorfor kendskabettil omkostningerne pr. plads er begrænset.Endelig er det vurderingen i såvel beliggenheds- som oprindelseskommuner, at etableringenaf friplejeboligerne samlet set svækker styrings- og prioriteringsrammen i kommunen, fordide som aktør introducerer en usikkerhed i budgetlægningen. Primært fordi en del af service-og deraf udgiftsniveauet ikke længere kan reguleres af kommunen selv. Særligt beliggen-hedskommunerne peger på, at der på sigt vil kunne opstå udfordringer med at opretholdebevillingsniveauet på kommunens egne plejeboliger, hvis antallet af beboere i friplejeboligerstiger.
7.3.4 Effekter knyttet til sundhedslovenDen væsentligste effekt af sundhedsloven er knyttet til de ydelser, der kan leveres som følgeaf denne, dvs. udgifter til sygeplejeydelser i friplejeboligerne, udgifter i forbindelse med ind-læggelser samt udgifter til genoptræning efter indlæggelser mv.Udgifter til sygeplejeydelserne kan ikke viderefaktureres til opholdskommunen. Derved påta-ger beliggenhedskommunen sig potentielt set meromkostninger, såfremt der er beboere fraandre kommuner hos leverandører beliggende i kommunen. Oprindelseskommunen har der-imod ingen meromkostninger som følge af sundhedsloven. I praksis vil de kunne opnå bespa-relser. De kommuner, der har indgået i kortlægningen, har dog ikke noget kendskab til, hvil-ken besparelse de opnår, da de ikke ved, hvilke ydelser efter sundhedsloven den enkelte bor-ger i friplejebolig i anden kommune modtager.At det er tilfældet, fremgår af nedenstående figur, idet 73 pct. af beliggenhedskommunernevurderer, at udgifterne til disse ydelser er steget.Figur 28: Udvikling i udgifter til sygeplejeydelser
100%9%90%80%70%60%Ved ikke50%Uændret40%30%20%10%0%Beliggenhedskommuner(n=11)5%Oprindelseskommuner(n=20)73%65%Steget18%30%
13
Det ligger udenfor formålet med evalueringen af foretaget en egentlig analyse af udviklingen i de kommunale driftsomkostnin-
ger.
55
Kilde: Survey, 2011 Note: n=31
Kortlægningen af årsagen til stigende udgifter i beliggenhedskommunerne viser ikke et enty-digt billede. I casekommunerne er der indikationer på, at sygeplejeopgaven organiseres for-skelligt kommunerne imellem og internt i kommunerne, hvis der er flere friplejeboligleveran-dører. Det medfører, at der ikke kan etableres et sammenhængende billede af de omkost-ningsmæssige effekter af sundhedsloven. Variationen er beskrevet i eksemplerne nedenfor.Eksempler på organisering og betaling i relation til sygeplejeydelserEn kommune har valgt at oprette en halvtidsstilling til at servicere beboere i nyoprettedefriplejeboliger. Samme kommune har aftalt med en anden leverandør, at den afholder udgif-ten til en sygeplejerske inden for eget budget idet den ikke ønskede, at kommunen løsteopgaven.I en anden kommune tilføres et samlet beløb til friplejeboligleverandøren til at dække om-kostninger til sygeplejeydelser. I alt ca. 400.000 kr. pr. år.En tredje kommune har den fortsat ansvaret for de sygeplejefaglige ydelser. Ansvaret udde-legeres til social- og sundhedsmedarbejdere hos leverandøren i forhold en konkret ydelse tilen konkret borger. Friplejeboligleverandøren skal have betaling for at levere disse sygeple-jeydelser. Kommunen fører tilsyn med de uddelegerede sygeplejeydelser og godkender, nårder er leveret ikke-aftalte ydelser (fx ikke-aftalt plaster). I forhold til tilsynsforpligtigelsevedrørende sygeplejeydelser bruges der lige nu én dag pr. år pr friplejebolig.
På tværs af beliggenhedskommunerne er det forventningen, at omkostningerne til de ydelser,der er knyttet til sundhedsloven, fremadrettet vil være stigende. Herved vil de styrings- ogbudgetlægningsudfordringer, der er blevet påpeget i ovenstående afsnit, kunne blive øget itakt med, at der enten kommer flere leverandører i kommunen og/eller flere beboere fra an-dre kommuner hos de eksisterende leverandører.7.3.5 Administration og forvaltningUdover de omkostninger, der måtte være knyttet til ovenstående temaer, er det blevet af-dækket, hvorvidt loven har medført øget administration eller på anden vis påvirket denkommunale forvaltning på følgende dimensioner:••TilsynAdministrative opgaver
TilsynDet er beliggenhedskommunen, som skal føre tilsyn med de friplejeboliger, der er i kommu-nen, (jf. servicelovens §§ 151 a og 151 b) og således sikre, at leverandøren leverer hjælpen ioverensstemmelse med kommunens afgørelse.Desuden skal kommunen ifølge friplejeboligloven føre tilsyn med friplejeboligernes etablering,drift og økonomi samt regnskab, revision mv. En anden indikator på, hvorvidt etableringen affriplejeboliger har medført øget administration eller ej, kunne derfor være forskel i tilsynsop-gaven.Som det fremgår af nedenstående figur, vurderer hovedparten af kommunerne (73 pct.), atudgifterne til tilsynet er ens.
56
Figur 29: Forskel på udgifter til tilsyn af friplejeboliger sammenlignet med kommunale plejeboliger80%70%60%50%40%30%20%10%0%StørreKilde: Survey, 2011 Note: n=31EnsVed ikke18%9%
73%
Hovedparten af kommunerne oplever ikke, at der er tale om øgede udgifter til selve tilsynet.Men det er dog knap halvdelen (45 pct.), der vurderer, at der bruges flere kræfter på at ad-ministrere refusionen af tilsynet, jf. den følgende figur.Figur 30: Forskel på udgifter til administration af mellemkommunal refusion af tilsynet for friplejebo-liger50%45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%StørreKilde: Survey, 2011 Note: n=31EnsVed ikke9%
45%
45%
Ovenstående billede er blevet bekræftet i casekommunerne. Det er et gennemgående træk,at kommunerne er i gang med at etablere deres tilsynsrutiner på friplejeboligområdet. Der ersåledes indikationer på, at kommunernes tilgang til den del af tilsynet, der omfatter økonomi,regnskab og revision er meget begrænset.Som led i analysen er der blevet gennemført interview med en række embedslæger for at af-dække, hvorvidt de vurderer, at tilsynet med leverandørerne har medført øget ressourcefor-brug. I lighed med kommunerne tilkendegiver de, at deres praksis og tidsforbrug er densamme, uanset ejer- og driftsform.Administrative opgaverDet er samlet set vurderingen i kommunerne, at indførelse af loven alt andet lige har tilførtkommunerne opgaver, som ikke blev udført tidligere. Det drejer sig om:•Orientering:På lige fod med anden ny lovgivning, anvendes ressourcer på at opnå ogudbrede kendskab til loven til såvel det politiske niveau, til ledelsen samt til medar-bejderne.Styring:Kommunerne udarbejder ikke strategi for friplejeboligområdet særskilt. Førstnår kommunen bliver kontaktet af en leverandør, der vil oprette friplejeboliger ikommunen, fastlægger den sin politik for området. En del af denne opgave omfatter
•
57
•
afklaring og afgrænsning af lovgivningen, herunder identifikation og stillingtagen tilsnitfladeproblematikker – eksempelvis i forhold til hvad loven omfatter af sygepleje,træning, hjælpemidler mv.Proces:I de konkrete sager kan der være brugt tid og kræfter på administrativt athåndtere processen. I praksis ved at der rejses sager til kommunalbestyrelsen - ek-sempelvis foranlediget af eksterne henvendelser - om køb af bygninger mv.
Eksempel på administrative opgaver (etablering)Det første år med lovgivningen, hvor kommunen fik etableret en friplejeboligbebyggelse,brugte kommunen mange administrative ressourcer både inden for juridiske og økonomiskespørgsmål. Kommunen vurderer, at der samlet set er tale om 5-10 pct. af et årsværk ude-lukkende til at sætte sig ind i den nye lovgivning, bl.a. som følge af at lovgivningen efterkommunens vurdering ikke var tilstrækkeligt klar, og der måtte bruges mange ressourcer påat få en tolkning fra Socialministeriet.
Eksempel på administrative opgaver (visitation/tildeling)Når en borger er visiteret til en plejebolig, skal borgeren vælge plejebolig. Arbejdsgangevedrørende borgere i kommunale plejeboliger tager 15-20 minutter at håndtere administra-tivt. Sager vedrørende borgere, der ønsker friplejebolig tager typisk 5-10 minutter længere,bl.a. fordi der skal sendes brev til leverandøren.
Førstnævnte eksempel gælder naturligvis kun beliggenhedskommunerne.7.3.6 KapacitetstilpasningKommunernes vurdering af kapacitetsstyringen er også et område der er blevet kortlagt ogvurderet. Som det fremgår af nedenstående figur, er det særligt beliggenhedskommunerneder tilkendegiver, at indførelsen af loven har ændret betingelserne, idet 45 pct. vurderer, atetableringen af friplejeboliger påvirker kapacitetsplanlægningen.Figur 31: Påvirkning af kapacitetsplanlægningen på kommunens plejeboliger
100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%Beliggenhedskommuner(n=11)Kilde: Survey, 2011 Note: n=31
18%
10%10%
Ved ikke45%Kapacitetsplanlægning er blevetvanskeligereKapacitetsplanlægning er uændret36%
80%
Oprindelseskommuner (n=20)
En væsentlig årsag til, at det i altovervejende grad er beliggenhedskommunerne, der opleverkapacitetsproblemer, er den begrænsede mobilitet; det er således primært beliggenheds-kommunerne, som oplever en reel ændring i den samlede kapacitet inden for kommunegræn-sen.Der er ikke entydige indikationer på, om etableringen af leverandører i kommunerne medfø-rer en lavere belægningsprocent på de kommunale plejeboliger – om end beliggenheds- ogoprindelseskommunerne har en større andel af plejehjem med lavere belægning.
58
Figur 32: Belægningsprocenten på kommunens plejeboliger
80%72%70%61%60%50%40%30%20%10%0%Op til 80%81-90%91-95%96-100%Ved ikke6%6%3%26%14%6% 6%Beliggenheds- ogoprindelseskommuner (n=31)Øvrige (n=36)
Kilde: Survey, 2011 Note: n=67
Som det fremgår af nedenstående figur, er belægningsprocenten på de kommunale plejeboli-ger faldet 7 pct. mere i beliggenheds- og oprindelseskommunerne end i de øvrige. Der er så-ledes en svag indikation på, at leverandørerne påvirker belægningen – om end det må anta-ges at være begrænset, henset til at der igennem de tre år har været tale om under 400 be-boere på landsplan.Figur 33: Belægningsprocenten på kommunens plejeboliger de seneste 3 år
70%64%60%52%50%Beliggenheds- ogoprindelseskommuner (n=31)Øvrige (n=36)30%19%14%10%3% 3%0%StegetUændretFaldetVed ikke26%19%
40%
20%
Kilde: Survey, 2011 Note: n=67
Udover de effekter, der er knyttet til etablering, visitering og ordinær drift, er det kommuner-nes vurdering, at der har været og delvist er øget ressourceforbrug på:•Fakturering:Er typisk tilrettelagt således, at friplejeboligleverandøren fakturerer belig-genhedskommunen, som så skal fakturere eventuelle oprindelseskommuner. For de be-
59
•
•
liggenhedskommuner, hvor friplejeboligerne tiltrækker beboere fra andre kommuner, på-lægges beliggenhedskommunen en ekstra opgave.Uddannelse:Som led i forberedelse og håndteringen af lovgivning, anvendes ressourcerpå at ruste ledelse og medarbejdere til at administrere og forvalte den. I dette tilfældeflere end normalt pga. lovens kompleksitet.Sagsbehandling:Afklaring og afgrænsning af lovgivningen fra sag til sag, stillingtagen tilsnitfladeproblematikker – eksempelvis i forhold til, hvad loven omfatter af sygepleje,træning, hjælpemidler mv. I dette tilfælde mere end normalt pga. lovens kompleksitet.
I visse af beliggenhedskommuner er det vurderingen, at selve afklaringen af, hvilken leve-randør der er tale om, hvordan de drives, og hvilket udbud de har medført øget informationog dermed ressourceforbrug. Forbruget er dog relativt begrænset. Og som det fremgår afovenstående figur, er det en vurdering der kun kan genfindes i ganske få (9 pct.) af belig-genhedskommunerne.Figur 34: Udvikling af information til borgerne og leverandører ifbm. ordningen
100%90%80%70%60%50%73%40%30%20%10%9%0%Beliggenhedskommuner(n=11)Oprindelseskommuner(n=20)75%Ved ikkeSammeStørre18%25%
Kilde: Survey, 2011 Note: n=31
I oprindelseskommunerne er omkostningerne forbundet med håndtering af borgere bosat iandre kommuner den samme som til borgere i kommunale plejeboliger. Årsagen hertil er, atdet typisk drejer sig om meget få borgere. De omkostninger til afklaring hos borgere og pårø-rende samt styring af leverandørerne , som har kunnet identificeres i beliggenhedskommu-nerne, kan derfor ikke genfindes i oprindelseskommunerne.
7.3.7
Samlet vurdering af konsekvenserne for kommunerneKortlægningen har vist, at ordningen kan medføre driftsomkostninger i kommunerne knyttettil:••••Tidsforbrug på dialog med leverandører – både i forbindelse med opstart og driftTidsforbrug på kobling til egen visitationsmodelØgede driftsomkostninger til borgere i friplejeboliger sammenlignet med borgere i kom-munale plejeboligerØgede omkostninger til sygeplejeydelser i beliggenhedskommunerne
Omfanget af ordningen er som påpeget behersket. De driftsomkostnigner der er identificeret,er derfor knyttet til et realtivt begrænset antal aktiviteter set i forhold til dem samledekommunale aktivitet på plejeområdet i de casekommuner, der har indgået i kortlægningen.
60
På tværs af casekommunerne er det vurderingen, at der er betydelig forskel på dengennemsnitlige pris for borgere i hhv. fripleje- og kommunale plejeboliger. En prisforskel somkommunerne forventer kan blive øget i takt med, at kommunerne som led i genereleffektivisering reducerer omkostningerne til deres egne plejeboliger.Antallet af nuværende leverandører betyder, at deres effekt på den samlede kapacitetsplan-lægning i kommunerne endnu er begrænset. Dertil er volumen i antallet af beboere for lavt.På tværs af kommunerne er der imdilertid en klar forventning om, at såvel økonomi- somkapacitetsstyringen på plejeområdet vil blive udfordret, såfremt ordningen vinder størreudbredelse.Særligt begliggenhedskommunerne kan blive udfordret. Dels fordi de er pålagt at afholdeudgifterne til sygeplejeydelser for alle beboere. Dels fordi de, hvis antallet af leverandørerneundergår en positiv udvikling i deres kommune, vil kunne få relativt flere plejekrævendebeboere, end hvis de ikke havde været beliggende i kommunen.Det skal understreges, at det ligger udenfor formålet med evalueringen at foretage en egent-lig driftsøkonomisk analyse i kommunerne. På baggrund af den kortlægning, der er gennem-ført, og de data der indhentet, kan der derfor ikke drages konklusioner om de økonomiskekonsekvenser af loven.
61
8.8.1
BILAGEvalueringsdesignFormålet med dette kapitel er at beskrive den tilgang, som evalueringen er blevet gennemførtmed afsæt i, herunder at konkretisere og klargøre evalueringsgrundlaget samt uddybe valgetaf metoder.Evalueringen er blevet tilrettelagt med afsæt i en teoribaseret tilgang, som er operationalise-ret med en eksplicit forandringsteori og eksplicitte antagelser om mulige drivkræfter og barri-erer i implementeringen af lov om friplejeboliger. Designet af evalueringen er blevet til påbaggrund af en uddybende dialog med det daværende Socialministerium, Servicestyrelsen ogKL. I forlængelse heraf er der blevet foretaget tilpasninger og konkretiseringer af evaluerin-gens hypoteser og afledte underspørgsmål inden for hvert af de tre centrale perspektiver,som afdækkes i evalueringen, nemlig borgerne/pårørende, leverandørerne og kommunerne.De enkelte hovedelementer i den valgte tilgang, fremgår af nedenstående afsnit.Evalueringsteoretisk tilgangEffektevalueringen er blevet tilrettelagt med afsæt i en teoribaseret tilgang, som er operatio-naliseret med en eksplicit forandringsteori og eksplicitte antagelser om mulige drivkræfter ogbarrierer i implementeringen af lov om friplejeboliger. Med denne tilgang, som er inspireret afContribution Analysis, har det været muligt at gå i dybden og undersøge, hvordan, for hvemog under hvilke omstændigheder lovgivningen virker.Tilgangen har medført, at der først blev arbejdet med at identificere og eksplicitere de centra-le virkningsspørgsmål og forandringsteorien bag indsatsen. Disse dannede derefter grundlagfor at udlede hypoteser om programinterne og programeksterne forhold til en empirisk af-prøvning med brug af dokumentation. Selve dataindsamlingen blev således struktureret om-kring afprøvning af hypoteser om de virkende mekanismer i forandringsteorien og de kontek-stuelle drivkræfter og barrierer i forhold til lovgivningen.Styrken ved tilgangen er, at det dokumenteres, om reglerne har haft de tilsigtede resultaterog effekter, og tilvejebringer viden om, hvordan forskellige elementer i reglerne og imple-menteringen af reglerne påvirker resultater og effekter. Hermed åbner tilgangen mulighed forat belyse, om eventuelle begrænsede resultater i form af etablering af friplejeboligpladser el-ler effekter i form af frit valg skyldes at de grundlæggende antagelser bag lovgivningen ikkeholdt stik (en teorifejl) eller om det skyldes, at loven er implementeret forkert eller utilstræk-keligt (en implementeringsfejl).Overordnet forandringsteoriForandringsteorien har haft fokus på at identificeres hvad der er de formodede kausale sam-menhænge i loven (dvs. sammenhænge mellem indsats, resultat og virkning).Nedenstående er en grafisk illustration af forandringsteorien bag etablering af friplejeboli-gordningen:
62
B: Hypoteser om drivkræfter og barrierer foreffekten
BAVedtagelse aflov omfriplejeboligerLevendørercertificeres til atetablere friplejeboligLeverandører vælgerat ansøge ometablering affriplejeboliger
Borgerne opleverøget udbud afvalgm ulighederBorgerne oplever etøget frit valg
Der etableresfriplejeboligerDer tilbydestilkøbsydelser
Øget konkurrence
Mere tilfredseborgereStørre effektivitet iopgaveløsning
Risiko for øgetadministrationRisiko for øgetulighedRisiko for ledigeplejeboliger hoskomm unerneRisiko for øgedeserviceudgifter ogsundhedsudgifter hoskomm unerne
A
C
A: Hypoteser om drivkræfter og barriererfor implementeringen af loven (dvs. etableringenaf friplejeboliger)
C: Hypoteser om drivkræfter og barriererfor utilsigtede effekter
Som det fremgår af ovenstående var det centralt i gennemførelsen af evalueringen, at denikke alene undersøgte de tilsigtede effekter i form af bl.a. et øget frit valg og en deraf følgen-de øget tilfredshed blandt borgere med behov for en plejebolig, men også ville tilvejebringeviden om formodede utilsigtede effekter af loven (de stiplede linjer).Programinterne og programeksterne hypoteserPå baggrund af de forskellige intentioner og forventninger til lovgivningen, som er eksplicite-ret i forandringsteorien, er der blevet udledt en række hypoteser om anvendelsen og effek-terne af loven. Evalueringen har dermed på systematisk vis søgt at be- eller afkræfte de op-stillede hypoteser om friplejeboliglovens anvendelse samt både tilsigtede og utilsigtede effek-ter.For at kunne tilvejebringe en nuanceret viden om, hvordan og under hvilke omstændighederloven virker, har evalueringen haft fokus på at teste hypoteser om såvel programeksternesom programinterne drivkræfter og barrierer for lovens implementering, anvendelse og ef-fekt.De programinterne hypoteser omhandler forhold/instrumenter i selve loven (jf. forandrings-teorien) –, som kan udgøre drivkræfter eller barrierer for dels etableringen og anvendelsen affriplejeboligordningen, dels de forventede effekter af loven.De programeksterne hypoteser omhandler de drivkræfter og barrierer i konteksten, som på-virker implementeringen af reglerne om friplejeboliger. Således vedrører implementeringen afreglerne en række aktører i forskellige kontekster: de boligsøgende ældre og deres pårøren-de, de kommunale myndigheder samt reelle og potentielle leverandører. Derfor må imple-menteringen af friplejeboligordningen ses som betinget af forskellige interesser i og mellemdisse kontekster.Neden for har vi operationaliseret evalueringens temaer i en række evalueringsspørgsmål omhhv. tilsigtede effekter, utilsigtede effekter samt etableringen og anvendelsen af friplejebolig-ordningen. For hvert evalueringsspørgsmål er der dannet hypoteser om hhv. programinterneog programeksterne drivkræfter og barrierer for, hvordan loven virker.
63
Programeksterne
hypoteser
(influerende faktorer)
Kommunens informationsniveau ogrådgivning af borgere har betydningfor borgerens reelle valgBorgerens samt de pårørendes res-sourcer og overskud til at afsøgemulighederTilsigtedeeffekter(B)
Har lov om friplejeboli-ger haft de tilsigtede ef-fekter i relation til fritvalg?
Hvis der er mulighed forfrit valg, så vil borgere ak-tivt tilvælge friplejeboliger
Hvis der er mulighed forfrit valg, og borgeren fin-der tilbuddet attraktivt, såvil borgeren aktivt tilvæl-ge friplejeboliger
Borgerens afvejning af de forskelligetilbud (oplevelse af kvalitet, værdi-grundlag, økonomi m.m.)Friplejeboligens geografiske place-ringKommunens praksis i visitationspro-cessen
Har lov om friplejeboli-ger haft de tilsigtede ef-fekter i relation til øgetkonkurrence?
Hvis der er flere typer afudbydere, så vil konkur-rence på kvalitet øgesHvis der er flere typer afleverandører, så bliver derøget konkurrence på pris
Reel og lige konkurrence mellem for-skellige leverandørerReel og lige konkurrence mellem for-skellige leverandørerStrategi for at fremme konkurrence-udsættelse i kommunenKommunal modenhed: Hvis kommu-nen ikke har forholdt sig til inddra-gelsen på forhånd, så bliver det me-re vanskeligt at sikre et godt samar-bejde med konkrete friplejeboligle-verandører
Hvis kommunen ikke harforholdt sig til inddragel-sen på forhånd, så bliverdet mere vanskeligt atsikre et godt samarbejdemed konkrete friplejebo-ligleverandørerHvis der er flere typer afudbydere, så vil borgernestilfredshed øges
Borgernes interesse i at kunne væl-geFriplejeboligleverandørernes bevæg-grunde for etablering - ideologiskevs. Driftsøkonomiske overvejelserBredden i certificeringenKommunernes mulighed for at sikreen smidig håndtering af serviceydel-ser
Utilsigtedeeffekter(C)
Har lov om friplejeboli-ger haft utilsigtede ef-fekter i form af stigning iserviceudgifter?
Hvis der etableres friple-jeboliger, så vil de kom-munale serviceudgifterstige, fordi der opstårkomplicerede snitflader ogskal leveres mindre ”pak-ker” hos den enkelte bor-ger af henholdsvis kom-mune og leverandør affriplejeboligHvis der etableres friple-jeboliger, så vil de kom-munale serviceudgifterstige, særligt i forhold tilbeboere i andre kommu-ner, fordi betalingskom-munen har vanskeligereved at holde sig tæt påborgerens behov
Samarbejdet mellem betalingskom-mune, beliggenhedskommune ogfriplejeboligleverandør
Har lov om friplejeboli-ger haft utilsigtede ef-fekter i form af stigning isundhedsudgifter?
Hvis der etableres friple-jeboliger, så vil de kom-munale sundhedsudgifterstige, fordi kommunenfortsat skal levere sund-hedsydelserne, men nu
Bredden i certificeringenKommunernes mulighed for at sikreen smidig håndtering
64
Programinterne
hypoteser
ikke i sammenhæng medøvrige ydelser, som leve-res af friplejeboligleveran-dørenHvis der etableres friple-jeboliger, så vil de kom-munale sundhedsudgifterstige, særligt i forhold tilbeboere i andre kommu-ner, fordi betalingskom-munen har vanskeligereved at holde sig tæt påborgerens behovProgrameksterne
hypoteser
(influerende faktorer)
Samarbejdet mellem betalingskom-mune, oprindelseskommune ogfriplejeboligleverandør
Har lov om friplejeboli-ger haft utilsigtede ef-fekter i relation til kapa-citetstilpasninger?Har lov om friplejeboli-ger haft utilsigtede ef-fekter for den kommu-nale administration?
Hvis borgerne får frit valg,så vil flere fravælge kom-munale leverandører, såder vil blive ledige boligeri kommunenHvis private udbydere kunvil være certificeret til etminimum af personlig ogpraktisk hjælp, så skalkommunen tilbyde reste-rende hjælp, som borge-ren er visiteret tilHvis borgeren vælger bo-lig i anden kommune, såopstår der ekstra admini-strative opgaverHvis en leverandør ønskerat etablere sig i en kom-mune så stiger admini-strationsomkostninger ikommunen
Kommunens eksisterede udbud afplejeboliger samt den demografiskeudvikling i kommunen
Hvilke ydelser, de private leverandø-rer vælger at blive certificeret til
De private leverandørers modenhedtil at samarbejde med forskelligekommunerModenhed hos leverandører ogkommuner, inkl. administrative ar-bejdsgange
Har lov om friplejeboli-ger haft utilsigtede ef-fekter i forhold til gen-nemførelse af tilsynet?
Hvis der etableres friple-jeboliger, så bliver detvanskeligere at gennemfø-re et tilsyn med en enty-dig ansvarsplaceringHvis kommunerne fortsatgennemfører tilsyn, så vilde føre strengere tilsynmed friplejeboligerne endmed egne plejeboliger
Regler og retningslinjer for det kon-krete indhold af tilsynet, nationaltsåvel som kommunalt
Regler og retningslinjer for det kon-krete indhold af tilsynet, nationaltsåvel som kommunalt
Har lov om friplejeboli-ger haft utilsigtede ef-fekter i form af øgetulighed?
Hvis borgerne får frit valgmed mulighed for tilkøb-sydelser, så vil serviceni-veauet afhænge af borge-rens økonomi
Friplejeboligen er et mere attraktivttilbud end den kommunale plejeboligAfregningsmodellen, som skal mod-virke, at leverandøren bruger anvis-ningsretten til at vælge de mest res-sourcestærke (og mindst plejekræ-vende) borgereLeverandørens værdisæt
Hvis friplejeboligleveran-døren selv kan definere ogvælge sine beboere, så vilnogle borgere blive priori-teret frem for andre, medrisiko for øget ulighed
65
Programinterne
hypoteser
Hvis der gives mulig for atetablere friplejeboliger, såvil det tiltrække et be-stemt segment af borgereProgrameksterne
hypoteser
(influerende faktorer)
Etableringog anven-delse (A)
Hvorvidt anvendes mu-lighederne for at etable-re friplejeboliger?
Hvis der lovgivningsmæs-sigt etableres en mulig-hed, så vil private leve-randører søge om certifi-cering og gå ind på mar-kedet
Leverandørernes vurdering af drifts-vilkårLeverandørernes vurdering og hånd-tering af krav i certificeringenLeverandørernes vurdering af denreelle konkurrencesituationLeverandørernes vurdering af deninvesteringsmæssige usikkerhed vedkonkurrenceudsættelse
Hvis der etableres kvote-ordning vil antallet af le-verandører kunne styres,så der både skabes kon-kurrence og et for kom-munerne håndterbart an-talHvorvidt anvendes mu-ligheder for at etableretilkøbsydelser?Hvis der gives mulighedfor at tilbyde tilkøbsydel-ser, så vil leverandørerudvikle tilkøbsydelser tilfriplejeboligenHvis der gives mulighedfor at etablere friplejebo-lig, så vil det tiltrække etbestemt segment af bor-gere
Kvoternes størrelse og vilkår for til-deling af kvoter
Hvem bor i friplejebolig?
Borgernes alder, køn, køb og tidlige-re bolig
Operationalisering af hypoteserMed henblik på yderligere at operationalisere evalueringsgrundlaget for lov om friplejeboligerblev der genereret en række operationelle underspørgsmål med afsæt i de programinterne ogprogrameksterne hypoteser.For at sikre en grundig belysning af de forskellige perspektiver i evalueringen blev under-spørgsmålene udarbejdet specifikt for de enkelte målgrupper.Underspørgsmålene har omfattet de samlede evalueringsmatricer opdelt på hhv. borgere, le-verandører og kommuner. De fremsendes gerne, hvis det har interesse.De målgruppespecifikke spørgsmål har dannet afsæt for en udarbejdelse af egentlige data-indsamlingsredskaber i form af interviewguides, survey og registreringsskema til indsamlingaf faktuelle oplysninger om borgere og leverandører.Evalueringens gennemførelseFølgende datailder og dataindsamlingsmetoder har indgået i evalueringen med henblik på atkunne besvare evalueringsspørgsmålene samt teste de opstillede hypoteser:
66
BorgereSurveyBesøgsinterviewGruppeinterviewTelefoninterviewRegistreringsskemaX
Pårørende
Leverandører
KommunerX
XXX
X
I de følgende gives en kortfattet beskrivelse af tilrettelæggelsen af enkelte metoder samthvordan eventuelle udfordringer håndteres i forbindelse med planlægning og gennemførelseaf dataindsamlingen.Landsdækkende survey til kommunerneDer er blevet gennemført en survey sendt til alle landets kommuner – dvs. både beliggen-hedskommuner, oprindelseskommuner samt kommuner, hvor der hverken er friplejeboligereller som har borgere, der flyttet over kommunegrænsen til en friplejebolig.Surveyen blev gennemført via Rambølls webbaserede SurveyXact-system.Surveyen var tredelt. Der udarbejdes op til 10 generiske spørgsmål som sendes til alle tre ty-per af målgrupper blandt kommunerne.Der blev der udarbejdet målgruppespecifikke spørgsmål til henholdsvis beliggenheds- og be-talingskommunerne. Nogle af spørgsmålene var identiske mellem beliggenheds- og betalings-kommunerne, mens andre spørgsmål er specifikke for netop respondentgruppen. Spørge-skemaet til beliggenhedskommunerne var de mest omfangsrige, idet det bredeste erfarings-grundlag med friplejeboligordningen er at finde i denne gruppe.Respondenterne blev identificeret via udtræk fra elektronisk version af den kommunale årbog2011. Der udsendtes et spørgeskema pr. kommune. I udgangspunktet til den person der varansvarlig for ældreområdet, typisk en ældre-chef, idet det var og er forventningen, at der pådette fagområde er den største erfaring med lov om friplejeboliger givet deres ressortområ-de. I det omfang der var særlige forhold, som gør sig gældende i forbindelse med friplejeboli-ger til personer med handicap (jf. afsnit 3.2) blev dette belyst i de kvalitative interview i ud-valgte kommuner.Surveyen har været gennemført hen over en ferieperiode. For at sikre en acceptabel svarpro-cent har Rambøll derfor gennemføre telefonisk opfølgning på de beliggenhedskommuner, derikke har besvaret skemaet i løbet af survey-perioden. Herved er det blevet sikret, at dekommuner, der har størst erfaring med lovgivningen, indgår i besvarelsen af den mest omfat-tende del af analysen, som omhandler spørgsmålene til beliggenhedskommunerne.For at understøtte at spørgeskemaet besvares på trods af eventuelt fravær fra ældrechefensside, er det præciseret i introduktionsteksten, at spørgeskemaet kan videresendes til relevantkollega.Interview i udvalgte casekommunerDer er blevet gennemført interviews i otte udvalgte kommuner. Fire beliggenhedskommunerog fire opholdskommuner som har hhv. en høj og lav andel af borgere, som har valgt enfriplejebolig i en anden kommune.Interviewene blev anvendt til at komme i dybden med centrale spørgsmål vedrørende denkommunale administration af plejeboligområdet og deres praksis på området. Interviewenevar væsentlige i forhold til at perspektivere, triangulere og forklare resultaterne af den lands-dækkende survey.Udvælgelsen af beliggenhedskommunerne sker på baggrund af:
67
••••
geografi (både geografisk spredning ift. beliggenhedskommuner samt betalingskommu-nernes geografiske placering ift. beliggenhedskommuner)antal friplejeboligleverandørerantal friplejeboligerleverandørernes bagland/organisationer.
Udvælgelsen af betalingskommuner er sket ud fra en forventning om at nabokommuner tilbeliggenhedskommuner har en højere grad af borgere i friplejeboliger end kommuner geogra-fisk langt fra beliggenhedskommuner.I de udvalgte casekommuner er der blevet gennemført gruppeinterview med kommunale che-fer samt udvalgte medarbejdere fra myndighedsfunktioner på både ældre- og handicapområ-det.Interviewet er blevet gennemført med henblik på at opnå en mere dybdegående belysning afde administrative og økonomiske virkninger af lovgivningen, samt evt. redskaber til at hånd-tere disse påvirkninger. Ved at interviewe chefer for både ældre- og handicapområdet opnåsder mulighed for at afdække evt. forskelligheder ved de økonomiske og administrative virk-ninger set i forhold til ældre og personer med handicap.Som en del af interviewene blev det afdækket, om friplejeboligordningen har medført yderli-gere opgaver i forbindelse med visitationen af borgerne til både bolig og ydelser. Derudoverer eventuelle meropgavers karakter, antal og omfang tidsmæssigt blevet identificeret.Som supplement til interviewene i de otte udvalgte casekommuner blev der gennemført tele-foninterviews med embedslægen i fire beliggenhedskommuner med henblik på at afdækkeembedslægens opgavevaretagelse i relation til tilsyn med friplejeboliger.
Interview med leverandørerDer er blevet gennemført interview med repræsentanter for nuværende og potentielle leve-randører med fokus på deres vurderinger af hvilke drivkræfter og barrierer, der har betydningfor en øget konkurrence i forbindelse med friplejeboligordningen samt deres motivation for atetablere eller ikke etablere sig som leverandører.I forhold til nuværende leverandører var der så vidt muligt været tale om et personligt inter-view med forstanderne for friplejeboligerne i forbindelse med besøgsinterviewene med bebo-erne. Derudover gennemføres enten et personligt interview eller et telefonisk interview meddirektøren/økonomidirektøren for paraplyorganisationerne.I forhold til potentielle leverandører blev der taget kontakt til de mere kommercielle aktører,som ikke på markedet i dag. Derudover blev der taget kontakt til selvejende institutioner,som kunne være interesseret i omdannelse til anden ejerform.Registreringsskema til leverandørerUdover interviewene med de nuværende leverandører af friplejeboliger, er der blevet udsendtet registreringsskema til dem. Formålet med det har været både at indhente grunddata ombeboerne, samt indhente faktuelle nøgleoplysninger om leverandørerne.Indsamlingen af grunddata om beboerne har været med til tegne et billede af borgerprofilen ifriplejeboligerne.Indsamlingen af de faktuelle oplysninger er forbundet med en vis risiko, da udfyldelsen afskemaet vil betyde, at leverandøren manuelt har indført grunddata om de enkelte beboere.For at håndtere denne udfordring blev registreringsskemaet pilottestet grundigt med henblikpå at sikre, at det var anvendeligt.
Interview med beboere
68
Der er blevet gennemført besøgsinterview med følgende fire grupper af borgere:••••GruppeGruppeGruppeGruppe1:2:3:4:Beboere i friplejeboligBeboere i anden plejebolig – samme kommuneBeboere i anden plejebolig – kommuner uden friplejeboligerBorgere på venteliste til friplejebolig
Kontakt til disse grupper af borgere blev leveret via dels friplejeboligleverandører (for beboe-re i friplejebolig samt disses pårørende samt borgere på friplejeboligernes ventelister), delsvia kommunale plejeboligcentre (for beboere i anden plejebolig).Det er Rambølls erfaring, at interview med borgere i plejebolig kræver, at der er trygge ram-mer om interviewene, samt at interviewene gennemføres med respekt og indlevelse i relationtil den enkelte borger. Interviewene er derfor blevet gennemført som besøgsinterview i de re-spektive boliger. Det er blevet tilstræbt at får mulighed for at gennemføre interview med flestmulige beboere i forbindelse med interviewet.Udvælgelse af borgere fragruppe 1skete via friplejeboligleverandørerne.For borgere igruppe 2blev der udvalgt to kommunale plejeboligtilbud i to udvalgte kommu-ner med beliggenheden af friplejeboligbebyggelser. Det var relevant at vælge tilbud, som lig-ger i geografisk nærhed af en (eller flere) af de givne friplejeboliger, da man dermed reduce-rer geografiske årsager til at fravælge friplejebolig (der må antages at gøre sig gældende for ihvert fald nogle af beboere). Udvælgelsen af beboere i anden plejebolig end friplejebolig harendvidere taget udgangspunkt i beboere, som har valgt plejeboligform inden for perioden,hvor friplejebolig har været en valgmulighed (fx i perioden fra 2009 og frem).For borgere igruppe 3blev der udvalgt to kommuner, som ikke har friplejeboliger i kommu-nen. En kommune, med én (eller flere) nabokommuner, som har friplejeboliger, samt énkommune, som ikke har nabokommuner med friplejeboliger. I disse to kommuner er tokommunale plejeboligcentre samt beboere med lignende karakteristika som beskrevet forgruppe 2 interviews blevet besøgt.Endelig blev der for borgere igruppe 4blevet udvalgt én friplejeboligbebyggelse med vente-liste. I forbindelse med besøgsinterviewet med beboere i denne friplejeboligbebyggelse invite-redes borgere på denne venteliste til at deltage i et gruppeinterview, således at deres overve-jelser om og begrundelser for at vente på en plads i en friplejebolig også belyses. Alternativtvia telefoninterviews.Interview med pårørendeDer kan være risiko for, at friplejeboligbeboerne (og de andre type beboere/borgere på ven-teliste) af forskellige fysiske, psykiske eller sociale årsager ikke vil være i stand til at gen-nemføre et interview. Erfaringsvist er beboernes valg af friplejebolig desuden influeret oghjulpet på vej af deres pårørende. For at sikre en tilstrækkelig dybdegående indblik i de over-vejelser, der har ligget til grund for boligvalget, er de pårørendes stemme derfor væsentlig atinddrage i evalueringen.I forbindelse med indhentning af faktuelle oplysninger om beboerne blev der indhentet kon-taktoplysninger på udvalgte pårørende til borgere med henblik på at gennemføre i alt 15- 20telefoninterview med repræsentanter for de fire grupper.Eksisterende registerdata fra ministerietParallelt med dataindsamlingen blandt borgere, leverandører og kommuner blev der indhen-tet eksisterende data i det daværende Socialministeriet om:•••antallet af certifikationer der er udstedt til friplejeboligleverandørerantallet af tilsagn er der givet efter kvote A og B, og hvorledes fordeler det sig for be-stemmelser for kvote Bantallet af boliger der er i drift under kvote A og B
69
•
antallet af afslag der er givet efter kvote A og B, og hvad årsagerne er hertil?
Som led i indhentningen af data, blev det igennem interview med relevante medarbejdere af-dækket hvordan certificeringer, tilsagn og oprettede friplejeboliger er fordelt på hhv. mål-grupper og ydelser og hvorledes tilsagn og oprettede friplejeboliger fordeler sig geografiskover landet. Endelig er blev det afdækket, hvor stor en andel af kvoten er uudnyttet indtil vi-dere (pr. år og i alt fordelt på kvote A og B).
70
8.2
Lov om friplejeboliger
Lov om friplejeboligerVI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:Kapitel 1Definition m.v.§ 1.Ved en friplejebolig forstås en udlejningsbolig uden for den kommunale boligforsyning, hvor der til den samle-de bebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje efter lov om social service.§ 2.En friplejebolig kan kun ejes og drives af den samme certificerede friplejeboligleverandør.Stk. 2.Friplejeboliger må kun indeholde boliger med sædvanlige fællesfaciliteter til brug for lejerne og servicearea-ler.Kapitel 2Borgerens adgang til friplejeboliger§ 3.En person, som kommunalbestyrelsen har visiteret til en plejebolig eller en lignende boligform, har ret til frit atvælge at indgå lejeaftale med en friplejeboligleverandør.Stk. 2.Retten til frit at vælge at indgå lejeaftale med en friplejeboligleverandør er uafhængig af, om friplejeboligenligger i opholdskommunen eller i en anden kommune.Stk. 3.Retten er dog betinget af, at friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere alle de tilbud, som opholds-kommunen har truffet afgørelse om at personen skal tilbydes.§ 4.Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om betingelsen i § 3, stk. 3. Indebærer kommunalbestyrelsens afgørel-se, at personen ikke kan vælge den ønskede friplejebolig, kan afgørelsen indbringes for det sociale nævn, som op-holdskommunen hører under.Kapitel 3Certificering som friplejeboligleverandør og friplejeboligleverandørens pligter§ 5.Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service certificerer friplejeboligleverandører.Stk. 2.Certifikationen skal omfatte levering af personlig og praktisk hjælp efter §§ 83 og 87 i lov om social service.Stk. 3.Certifikationen kan omfatte følgende tilbud efter lov om social service: Socialpædagogisk bistand, jf. § 85,genoptræning m.v., jf. § 86, ledsagelse, jf. § 97, særlige kontaktpersoner for personer, som er døvblinde, jf. § 98, ogbehandlingsmæssige tilbud, jf. § 102.Stk. 4.Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service kan påbyde friplejeboligleverandøren at overholde vilkå-rene for certifikationen og meddele vilkår, som friplejeboligleverandøren skal overholde.§ 6.Certifikation kan meddeles til fysiske og juridiske personer.§ 7.Den, der ansøger om certifikation, skal sandsynliggøre, at den pågældende vil kunne øve friplejeboligvirksom-hed forsvarligt og i overensstemmelse med kravene om friplejeboligvirksomhed.Stk. 2.Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service kan fastsætte vilkår for certifikationen, herunder krav tilpersonalets faglige profil, krav om friplejeboligleverandørens økonomiske soliditet og krav om systematiserede kon-trolsystemer.§ 8.Friplejeboligleverandøren skal levere de tilbud, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, jf. lov omsocial service, og skal varetage formålet med den hjælp, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om.Stk. 2.Friplejeboligleverandøren skal informere kommunalbestyrelsen om forhold, som har betydning for kommu-nens myndighedsopgaver over for beboerne.Stk. 3.Indtræder der nye medlemmer i en bestyrelse eller en direktion efter certifikationens datering, skal selskabetm.v. inden 7 dage anmelde dette til Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service.§ 9.Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om certificering af friplejeboligleverandører, herunderom fremgangsmåden ved ansøgning om og meddelelse af certifikation.
71
Kapitel 4Etablering af friplejeboliger m.v.Tilsagn om støtte (kvote A)§ 10.Socialministeren kan efter ansøgning meddele tilsagn om ydelsesstøtte til certificerede friplejeboligleverandø-rer til nybyggeri og til etablering af boliger ved gennemgribende ombygning af eksisterende ejendomme, der ikke eropført med offentlig støtte.Stk. 2.Tilsagn om støtte meddelt efter stk. 1 kan gives inden for en årlig bevillingskvote på 225 boliger.Stk. 3.§ 141 i lov om almene boliger m.v. finder anvendelse for servicearealer til friplejeboliger etableret efter stk.1.Stk. 4.Friplejeboliger med sædvanlige fællesfaciliteter til brug for lejerne, som etableres efter stk. 1, skal udgøre eneller flere selvstændige ejendomme. Det samme gælder for de tilhørende servicearealer.Godkendelse (kvote B)§ 11.Socialministeren kan efter ansøgning godkende, at en certificeret friplejeboligleverandør etablerer friplejebo-liger ved nybyggeri og ombygning uden statslig ydelsesstøtte.Stk. 2.Socialministeren kan efter ansøgning godkende, at en certificeret friplejeboligleverandør omdanner eksiste-rende ejendomme, der bebos af personer med et plejeboligbehov, til friplejeboliger, hvis ejendommen er ejet og drevetaf private. Der kan meddeles godkendelse af omdannelse af1) plejehjem, jf. § 192 i lov om social service,2) længerevarende botilbud, jf. § 108 i lov om social service,3) almene plejeboliger ejet af selvejende almene institutioner etableret efter lov om almene boliger m.v.,4) ældreboliger ejet af selvejende institutioner opført efter lov om boliger for ældre og personer med handicap,5) lette kollektivboliger og boliger og hjem for gamle, syge og svagelige omfattet af bekendtgørelse om drift og tilsynmed boliger og hjem for gamle, syge og svagelige samt lette kollektivboliger,6) andre tilsvarende boliger målrettet personer med behov for en plejebolig.Stk. 3.Det er en betingelse for godkendelse, at1) der er serviceareal i tilknytning til boligerne, eller at ansøgeren dokumenterer, at der etableres serviceareal i tilknyt-ning til boligerne i forbindelse med etableringen eller omdannelsen, og2) de beboere, der skal være lejere i friplejeboligerne, opfylder betingelserne for at blive visiteret til en plejebolig ellerlignende boligform.Stk. 4.Der meddeles godkendelse efter stk. 1 og 2 inden for en årlig kvote på 275 boliger. I det omfang kvoten efter§ 10, stk. 2, ikke udnyttes, overføres den til kvote B for det samme år.Finansiering, beboerindskud og kompensation m.v.§ 12.Den godkendte anskaffelsessum for boliger etableret efter kvote A finansieres med et kapitalindskud ydet affriplejeboligleverandøren svarende til den i § 118, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. nævnte kommunale grundkapi-tal, et realkreditlån svarende til det i § 118, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. nævnte og 2 pct. beboerindskud.Stk. 2.Friplejeboligleverandørens betaling på det realkreditlån, der er nævnt i stk. 1, beregnes første gang 3 månederefter låneoptagelsen som et beløb svarende til 3,4 pct. p.a. af byggeriets godkendte anskaffelsessum. Beløbet reguleresefter reglerne i § 129, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.Stk. 3.Ud over betaling efter stk. 2 betaler friplejeboligleverandøren løbende bidrag på realkreditlånet.§ 13.Ydelsesstøtte efter § 10, stk. 1, beregnes i forhold til den anskaffelsessum, som kommunalbestyrelsen godken-der efter byggeriets afslutning, og udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede ydelser på lånet ogfriplejeboligleverandørens betaling efter § 12, stk. 2 og 3.Stk. 2.Der kan ikke ydes statslig ydelsesstøtte til den del af anskaffelsessummen, der overstiger den maksimale an-skaffelsessum for almene boliger, jf. § 115, stk. 9, i lov om almene boliger m.v.§ 14.For friplejeboliger etableret ved nybyggeri og ombygning efter § 11, stk. 1, fastsættes beboerindskuddet som 2pct. af boligernes andel af anskaffelsessummen, dog højst 2 pct. af den enkelte boligs andel af den maksimale anskaf-felsessum i § 115, stk. 9, i lov om almene boliger m.v.Stk. 2.For friplejeboliger etableret ved omdannelse af boliger efter § 11, stk. 2, hvortil der ikke ydes statslig ydel-sesstøtte, fastsættes beboerindskuddet som 2 pct. af ejendomsværdien ved seneste vurdering på omdannelsestidspunk-tet, dog højst 2 pct. af den enkelte boligs andel af den maksimale anskaffelsessum for almene boliger, jf. § 115, stk. 9,i lov om almene boliger m.v.Stk. 3.For friplejeboliger etableret ved omdannelse af boliger efter § 11, stk. 2, hvortil der ydes statslig ydelsesstøt-te, fastsættes beboerindskuddet som 2 pct. af boligens andel af anskaffelsessummen.§ 15.For friplejeboliger, der etableres ved omdannelse efter § 11, stk. 2, kan friplejeboligleverandøren ikke opkræ-ve beboerindskud af personer, der boede i ejendommen på omdannelsestidspunktet.Stk. 2.Til lejere, der allerede har betalt beboerindskud forud for omdannelsen eller ombygningen til friplejeboliger,skal friplejeboligleverandøren tilbagebetale den andel af beboerindskuddet, der overstiger det beboerindskud, der er
72
nævnt i § 14, stk. 3. Til lejere, der allerede har betalt depositum og forudbetalt leje forud for omdannelsen eller om-bygningen til friplejeboliger, skal friplejeboligleverandøren kun tilbagebetale depositum og forudbetalt leje, i det om-fang beløbene overstiger det i § 14, stk. 2, nævnte beboerindskud. Hvis boligtageren har modtaget lån efter lov om in-dividuel boligstøtte til betaling af beboerindskuddet eller depositum og forudbetalt leje, tilbagebetales differencen dogtil långiver.§ 16.Til personer, der på omdannelsestidspunktet bor i en bolig, der omdannes til en friplejebolig uden statsligydelsesstøtte, jf. § 11, stk. 2, og hvis nettoboligudgift forøges ved omdannelsen, udbetaler kommunalbestyrelsen enkompensation. Ved nettoboligudgift forstås boligudgiften efter fradrag af individuel boligstøtte. Kompensationen fort-sætter i hele lejeperioden.Stk. 2.Kompensationen beregnes som differencen mellem den hidtidige nettoboligudgift i måneden umiddelbartforud for omdannelsen og nettoboligudgiften umiddelbart efter omdannelsen. Kompensationen udbetales månedligt,så længe den pågældende bebor den pågældende bolig.Stk. 3.Staten refunderer kommunens udgifter til kompensation med 75 pct. for pensionister, jf. § 2, stk. 3, i lov omindividuel boligstøtte, og for personer, der er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse efter lov om højeste, mel-lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. For andre personer udgør statens refusion 50 pct. af ud-gifterne.§ 17.Lov om individuel boligstøtte § 14, stk. 4 og 5, og § 23, stk. 2 og 3, gælder for personer, der boede i ejen-dommen før boligernes omdannelse til friplejeboliger, jf. § 11, stk. 2.§ 18.For lejere, der forud for omdannelsen, jf. § 11, stk. 2, var omfattet af § 54, stk. 4, i lov om almene boliger m.v.og § 17, stk. 3, i lov om boliger for ældre og personer med handicap om kommunens garanti for lejerens kontraktmæs-sige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning, fortsætter garantien efter, at le-jemålet er omdannet til friplejebolig.§ 19.Kommunalbestyrelsen kan yde et beløb til dækning af det beboerindskud, som en lejer i en udlejningsejen-dom, der ombygges til en friplejebolig, skal betale, når den pågældende i forvejen bebor den ombyggede bolig.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal yde et beløb til dækning af det beboerindskud, som beboere i plejehjem og be-skyttede boliger skal betale, når deres boliger nedlægges og ombygges til friplejeboliger og beboerne genhuses i depågældende friplejeboliger. Tilsvarende gælder for beboerindskud, når beboere visiteres fra plejehjem eller beskyttetbolig til almene ældreboliger og de i stedet vælger en friplejebolig.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen skal yde et beløb til dækning af det beboerindskud, som beboere i plejehjem, beskyt-tede boliger og boformer efter § 108 i lov om social service skal betale, når deres boliger nedlægges og ombygges tilfriplejeboliger og beboerne genhuses i de pågældende friplejeboliger. Tilsvarende gælder for beboerindskud, når be-boere visiteres fra en boform efter servicelovens § 108 til almene ældreboliger og de i stedet vælger en friplejebolig.Stk. 4.De i stk. 1-3 nævnte beløb udbetales til udlejeren. Ved lejemålets ophør tilbagebetaler udlejeren beløbet tilkommunen med fradrag af foretagen modregning for lejerens forpligtelser over for udlejeren. Staten refunderer kom-munens udbetalinger efter stk. 1 og 2 med to tredjedele. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmereregler om statsrefusionen, herunder regler om anvisning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision vedrørendede beløb, der er nævnt i stk. 1-3.Statslige garantiforpligtelser§ 20.Statslig garanti for realkreditlån efter § 12, stk. 1, kan ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånetsoptagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi. Ved ejendommens værdi forstås den godkendteanskaffelsessum for byggeriet. Garantien omfatter så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydel-ser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien,har panteret forud for den garanterede del af restgælden.§ 21.Ved omdannelse til friplejeboliger efter § 11, stk. 2, af almene plejeboliger, der har modtaget tilsagn om of-fentlig støtte efter § 115, stk. 2, eller §§ 143 a eller 143 c i lov om almene boliger m.v., og som tilhører en selvejendealmen ældreboliginstitution, overtager staten på uændrede vilkår beliggenhedskommunens garantiforpligtelse efter§ 127 i lov om almene boliger m.v.Stk. 2.Ved omdannelse til friplejeboliger efter § 11, stk. 2, af almene plejeboliger, der har modtaget tilsagn om of-fentlig støtte efter §§ 143 b eller 143 d i lov om almene boliger m.v., opretholdes den statslige garantiforpligtelse efter§ 143 f i lov om almene boliger m.v. på uændrede vilkår.§ 22.Ved omdannelse til friplejeboliger efter § 11, stk. 2, af ældreboliger, der har modtaget tilsagn om offentligstøtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap i tidsrummet fra den 1. juli 1987 til den 31. december1996, og som tilhører en selvejende institution, overtager staten på uændrede vilkår beliggenhedskommunens garanti-forpligtelse efter § 6, jf. § 10, i lov om boliger for ældre og personer med handicap.Stk. 2.Ved omdannelse til friplejeboliger efter § 11, stk. 2, af ældreboliger med tilknyttet serviceareal, der har mod-taget tilsagn om offentlig støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap i tidsrummet fra den 1. januar1996 til den 31. december 1996, og som tilhører en selvejende institution, overtager staten på uændrede vilkår belig-genhedskommunens garantiforpligtelse efter § 6, jf. § 10, i lov om boliger for ældre og personer med handicap.
73
§ 23.Ved omdannelse til friplejeboliger efter § 11, stk. 2, af boliger og hjem for gamle, syge og svagelige, der harmodtaget tilsagn om offentlig støtte efter § 45, stk. 1, nr. 4, eller § 49, stk. 1, i lov om boligbyggeri, og som tilhører enselvejende institution, opretholdes den statslige garantiforpligtelse efter § 46, stk. 1, i lov om boligbyggeri på uændre-de vilkår.Stk. 2.Ved omdannelse til friplejeboliger efter § 11, stk. 2, af boliger og hjem for gamle, syge og svagelige, der harmodtaget tilsagn om offentlig støtte efter § 73, stk. 1, nr. 4, eller § 75, stk. 1, i lov om boligbyggeri, og som tilhører enselvejende institution, opretholdes den statslige garantiforpligtelse efter § 74, stk. 1, i lov om boligbyggeri på uændre-de vilkår.Stk. 3.Ved omdannelse til friplejeboliger efter § 11, stk. 2, af boliger for ældre, syge og svagelige (lette kollektivbo-liger), der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter § 81, stk. 1, i lov om boligbyggeri, og som tilhører en selv-ejende institution, overtager staten på uændrede vilkår beliggenhedskommunens garantiforpligtelse efter § 85 i lov omboligbyggeri.§ 24.Ved omdannelse til friplejeboliger efter § 11, stk. 2, af kollektive bofællesskaber efter kapitel 12 a i lov omboligbyggeri, der i tidsrummet fra den 1. januar 1994 til den 31. december 1996 har modtaget tilsagn om offentligstøtte efter § 86 a, stk. 1, i lov om boligbyggeri, og som tilhører en selvejende institution, opretholdes den statslige ga-rantiforpligtelse efter § 86 d i lov om boligbyggeri på uændrede vilkår.Krav til friplejeboligernes kvalitet og indretning§ 25.Friplejeboliger etableret ved nybyggeri eller ombygning skal opfylde kravene til udstyr og udformning gæl-dende for almene ældreboliger, jf. § 110 i lov om almene boliger m.v.Stk. 2.Friplejeboliger etableret ved omdannelse skal være egnede som friplejeboliger. Friplejeboligerne skal væreforsvarligt vedligeholdt, og brand-, arbejdsmiljø- og veterinærkrav og lignende vilkår skal være overholdt.Stk. 3.Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om krav til byggeriets kvalitet og indretning, her-under til friplejeboliger etableret ved omdannelse, jf. § 11, stk. 2.Ansøgning om ydelsesstøtte eller godkendelse m.v.§ 26.I forbindelse med tildeling af ydelsesstøtte og tilskud opkræver socialministeren hos friplejeboligleverandørenet gebyr på 2 promille af de inden påbegyndelsen godkendte anskaffelsessummer eksklusive gebyrer til dækning afstatens administrationsudgifter.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen kan pålægge modtagere af støtte at betale et gebyr maksi-malt svarende til kommunens faktiske omkostninger ved støttesagsbehandlingen.§ 27.Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler bl.a. om1) kravene til ansøgningerne,2) ansøgningsproceduren,3) tilsagn og de betingelser, der skal være opfyldt for at få andel i kvoterne,4) regler om overdragelse af tilsagn,5) omdannelse af eksisterende ejendomme til friplejeboliger,6) kapitaludgifter, der indgår i lejen,7) maksimale anskaffelsessummer,8) realkreditbelåning og9) statslig ydelsesstøtte for boligerne.Kapitel 5Kriterier for tildeling af kvote§ 28.Socialministeren meddeler betinget tilsagn om andel i kvote A til de ansøgere, som tilbyder at levere personligog praktisk hjælp efter §§ 83 og 87 i lov om social service til den laveste pris, og hvor antallet af boliger kan rummesinden for bevillingskvoten.Stk. 2.Hvis flere ansøgere ved fordeling efter stk. 1 tilbyder at levere personlig og praktisk hjælp efter §§ 83 og 87 ilov om social service til den samme pris, meddeles der betinget tilsagn til den ansøger, hvis boliger ligger i den kom-mune, hvor der er etableret eller er givet tilsagn til etablering af det laveste antal friplejeboliger pr. indbygger.Stk. 3.Hvis flere ansøgere ved fordeling efter stk. 2 er ligestillede, meddeles betinget tilsagn efter lodtrækning.§ 29.Et betinget tilsagn meddelt efter § 28 bliver endeligt, når ansøger1) dokumenterer at eje eller have indgået en aftale om køb af den grund eller den ejendom, hvor friplejeboligerne skaletableres,2) erklærer, at der ikke er tilbagekøbsklausul på den grund eller den ejendom, hvor friplejeboligerne skal etableres, og3) indsender projektmateriale svarende til et dispositionsforslag for etableringen af friplejeboligerne i form af nybyg-geri eller ombygning af den eksisterende bygning.Stk. 2.En aftale om køb af den grund eller den ejendom, hvor friplejeboligerne skal etableres, må kun være betingetaf, at ansøgeren opnår andel i bevillingskvoten, og at købesummen betales.
74
Stk. 3.Hvis oplysningerne efter stk. 1, nr. 1-3, og dokumentation for opfyldelse af stk. 2 ikke foreligger inden 6uger, bortfalder tilsagnet.§ 30.Socialministeren meddeler tilsagn om andel i kvote B til de ansøgere, som tilbyder at levere personlig og prak-tisk hjælp efter §§ 83 og 87 i lov om social service til den laveste pris, og hvor antallet af boliger kan rummes indenfor bevillingskvoten.Stk. 2.Hvis flere ansøgere ved fordeling efter stk. 1 tilbyder at levere personlig og praktisk hjælp efter §§ 83 og 87 ilov om social service til den samme pris, meddeles der tilsagn til den ansøger, hvis boliger ligger i den kommune,hvor der er etableret eller er givet tilsagn til etablering af det laveste antal friplejeboliger pr. indbygger.Stk. 3.Hvis flere ansøgere ved fordeling efter stk. 2 er ligestillede, meddeles tilsagn efter lodtrækning.§ 31.Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om beregningen af laveste pris og om fremgangsmådenved meddelelse af tilsagn, herunder regler om vægtning af de tilbudte priser i forhold til et nationalt takstsystem for etlandsdækkende plejebehovsrelateret modulsystem.Kapitel 6Afregning m.v.§ 32.Til afregning mellem kommunen og friplejeboligleverandøren udarbejder socialministeren et landsdækkendeplejebehovsrelateret modulsystem til brug for konvertering af kommunalbestyrelsens afgørelse om service og pleje.Stk. 2.Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om det landsdækkende plejebehovsrelaterede modulsy-stem, herunder om et nationalt takstsystem til afregning mellem kommuner og friplejeboligleverandører, om konverte-ring af kommunalbestyrelsens afgørelser og om afregningsperioder m.v.Stk. 3.Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om takster for friplejeboligbeboeres betaling for tilbudefter kapitel 16 i lov om social service.Takster for tilsyn med friplejeboliger§ 33.Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om den tidligere opholdskommunes betaling for tilsynmed service, jf. § 151 a og § 151 b i lov om social service, til den kommune, hvor friplejeboligerne ligger.Kapitel 7Lejeforhold m.v.Lejeaftalen, betaling af leje og indskud, installationsret, henlæggelser og vedligeholdelse§ 34.Forholdet mellem friplejeboligleverandøren (udlejeren) og lejeren vedrørende boligen reguleres af lov om leje,med undtagelse af kapitel I, § 4, stk. 4-7, kapitel IV, § 33, stk. 4, § 34, § 37, stk. 4, § 46 c, stk. 2, § 46 j, stk. 3, kapitelVIII og VIII A, §§ 58-61, § 62 a, kapitel X A, § 66, stk. 1, litra a, §§ 69-74 a, § 98, stk. 1 og 2, kapitel XVI, § 106 ogkapitel XIX.Stk. 2.Bestemmelserne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren.Stk. 3.Lejers rettigheder efter denne lov er gyldige mod enhver uden tinglysning.§ 35.Friplejeboliger kan kun udlejes til personer, der er visiteret til en plejebolig eller lignende boligform af kom-munen.Stk. 2.Uanset lejelovens § 6 forpligter lejeren sig til at modtage tilbud af friplejeboligleverandøren efter lov om so-cial service, herunder at betale for serviceydelser omfattet af kapitel 16 i lov om social service.§ 36.Friplejeboligleverandøren opkræver ved lejemålets indgåelse et beboerindskud, jf. § 12, stk. 1, og § 14.§ 37.Friplejeboligleverandøren kan ved lejeforholdets begyndelse ikke kræve lejen forudbetalt. Ved forudbetalt lejeforstås i denne forbindelse det beløb, der umiddelbart inden de aftalte betalingsterminer henstår som indbetalt hosfriplejeboligleverandøren.§ 38.Lejen for friplejeboliger kan ikke kræves betalt for mere end 1 måned ad gangen.§ 39.Lejerens ret til installation efter § 29 i lov om leje gælder ikke, hvis friplejeboligleverandøren godtgør, at in-stallationen vil gøre boligen uegnet til den forudsatte brug.§ 40.Friplejeboligleverandøren skal på en særlig henlæggelseskonto foretage passende henlæggelser til fornyelse aftekniske installationer, hovedistandsættelse, tab ved lejeledighed og fraflytninger.Stk. 2.Til tab ved lejeledighed og fraflytninger kan højst henlægges 2 pct. af ejendommens samlede driftsudgifter.Underskud som følge af, at de faktiske udgifter hertil overstiger de henlagte beløb, kan ikke indgå i lejen.
75
§ 41.Friplejeboligleverandøren skal holde ejendommen og det lejede forsvarligt vedlige. Alle indretninger til afløbog til forsyning med lys, gas, vand, varme og kulde skal holdes i god og brugbar stand.Stk. 2.Fornyelse af tapet, maling, hvidtning eller anden istandsættelse som følge af forringelse ved slid og ælde skalforetages så ofte, det er påkrævet under hensyn til ejendommens og det lejedes karakter.Stk. 3.Friplejeboligleverandøren skal også sørge for renholdelse og sædvanlig belysning af ejendommen og ad-gangsvejene til det lejede, ligesom denne skal renholde fortov, gård og andre fælles indretninger.Stk. 4.Lejer kan ikke ved aftale pålægges helt eller delvis at overtage friplejeboligleverandørens vedligeholdelses-pligt.Lejens størrelse§ 42.Lejen fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget for det kommende år. Den samlede leje for boligerne skaltil enhver tid være fastsat således, at den giver friplejeboligleverandøren mulighed for af lejeindtægterne at afholde denødvendige udgifter, der er forbundet med driften af boligerne, jf. dog § 40, stk. 2.Stk. 2.Ejendommens nødvendige driftsudgifter består af udgifter til skatter, afgifter, forsikringer, renholdelse, ad-ministration, passende henlæggelser til ud- og indvendig vedligeholdelse, henlæggelser efter § 40 og kapitaludgifteropgjort efter §§ 43-47.Stk. 3.Henlæggelser til vedligeholdelse hensættes på en konto for henholdsvis ud- og indvendig vedligeholdelse.Stk. 4.Lejen for boligerne fastsættes efter deres indbyrdes brugsværdi.Stk. 5.Ved friplejeboligernes ibrugtagelse skal lejen og fordelingen heraf på de enkelte lejemål fastsættes.Stk. 6.Ændringer i lejefordelingen kan ske, når forandringer i den indbyrdes brugsværdi tilsiger det.§ 43.Kapitaludgifterne for friplejeboliger, der har fået tilsagn om støtte efter kvote A, består af den betaling, der ernævnt i § 12, stk. 2, og det bidrag, der er nævnt i § 12, stk. 3.§ 44.Kapitaludgifterne eksklusive bidrag for bebyggelser, der er godkendt etableret ved nybyggeri eller ombygningefter kvote B, kan udgøre 3,4 pct. af den faktiske anskaffelsessum, dog højst 3,4 pct. af et beløb, der svarer til denmaksimale anskaffelsessum for almene boliger, jf. § 115, stk. 9, i lov om almene boliger m.v.§ 45.Kapitaludgifterne for bebyggelser, der er godkendt etableret ved omdannelse efter kvote B, og som på omdan-nelsestidspunktet modtager offentlig støtte til betaling af ydelser på optagne realkreditlån til finansiering af anskaffel-sessummen, udgør de faktiske ydelser, som friplejeboligleverandøren betaler på de optagne lån inklusive bidrag. Kapi-taludgifter eksklusive bidrag for andre bebyggelser, der er godkendt etableret ved omdannelse efter kvote B, kan ud-gøre det højeste beløb af enten de faktiske udgifter eksklusive bidrag på de optagne lån eller 3,4 pct. af ejendomsvær-dien af friplejeboligerne ved den seneste vurdering på omdannelsestidspunktet, jf. § 14. Kapitaludgifterne eksklusivebidrag efter 2. pkt. kan ikke overstige 3,4 pct. af anskaffelsessummen beregnet som den maksimale anskaffelsessumfor almene boliger, jf. § 115, stk. 9, i lov om almene boliger m.v.§ 46.Kapitaludgifter eksklusive bidrag, der er omfattet af § 44 og § 45, 2. pkt., reguleres på samme måde som kapi-taludgifter eksklusive bidrag, der er omfattet af § 43.Stk. 2.Det bidrag, der kan indgå i kapitaludgifterne efter henholdsvis § 44 og § 45, 2. og 3. pkt., opgøres på grund-lag af anskaffelsessummen for bebyggelsen i de nævnte bestemmelser. Bidraget udgør et beløb svarende til det løben-de bidrag på et realkreditlån af en størrelse som anført i § 118, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. på det tidspunkt,hvor friplejeboligerne etableres. Bidraget kan dog ikke overstige et beløb svarende til det løbende bidrag på et realkre-ditlån til finansiering af 80 pct. af bebyggelsens faktiske anskaffelsessum efter § 44 henholdsvis § 45, 2. og 3. pkt.§ 47.Kapitaludgifter i bebyggelser, der er omfattet af § 45, 1. pkt., kan efter realkreditlånenes udamortisation med-tages i driftsudgifterne i samme omfang som efter de regler, der var gældende for friplejeboligleverandøren forud foromdannelsen af bebyggelsen til friplejeboliger.Stk. 2.I andre bebyggelser end de i stk. 1 nævnte kan kapitaludgifter fra og med det 36. år efter optagelsen af real-kreditlån eller efter det tidspunkt, hvor realkreditlånene kunne være optaget, medtages i driftsudgifterne efter § 42 isamme omfang som efter § 44, § 45, 2. pkt., og § 46.Lejeforhøjelser§ 48.Lejeforhøjelser, der er nødvendige til opfyldelse af kravet i § 42, stk. 1, og lejeforhøjelser, der er en følge afændringer i lejefordelingen, jf. § 42, stk. 6, kan gennemføres med 3 måneders varsel. Hvis huslejeforhøjelsen er sketmed for kort varsel, er lejeren først forpligtet til at betale forhøjelsen fra det tidspunkt, hvor et tidsmæssigt korrekt af-givet varsel ville have haft virkning.Stk. 2.Lejeforhøjelser som følge af stigninger i driftsudgifterne for boligerne skal fordeles således, at fordelingen afden samlede leje på de enkelte boliger opretholdes, jf. § 42, stk. 4.Stk. 3.Friplejeboligleverandørens udgifter til levering af ydelser i henhold til lejelovens kapitel VII og VII B, der pågrund af dennes forsømmelse ikke kan opkræves efter de nævnte kapitler, kan ikke indeholdes i lejen.Stk. 4.Har friplejeboligleverandøren forbedret det lejede, kan denne forlange lejen forhøjet med et beløb, der mod-svarer forøgelsen af det lejedes værdi.Stk. 5.Lejeforhøjelsen skal fordeles således, at fordelingen af den samlede leje på de enkelte boliger opretholdes,forudsat at arbejderne medfører den samme relative forøgelse af brugsværdien.
76
§ 49.Krav om forhøjelse af lejen skal varsles skriftligt over for den enkelte lejer med det varsel, der er nævnt i § 48,stk. 1, og indeholde oplysning om forhøjelsens beregning, grunden til forhøjelsen, forhøjelsens størrelse angivet i kr.pr. måned og oplysning om lejerens adgang til at gøre indsigelse, jf. § 50, stk. 1.Stk. 2.Bliver friplejeboligleverandøren bekendt med, at varslingsskrivelsen ikke opfylder kravene i stk. 1 eller § 48,stk. 1, skal friplejeboligleverandøren hurtigst muligt skriftligt orientere samtlige berørte lejere herom. Orienteringenskal samtidig indeholde de påkrævede oplysninger. Hvis forhøjelsen er sket med for kort varsel, skal lejerne oplysesom virkningen heraf. De i § 48, stk. 4, nævnte lejeforhøjelser kan først varsles til ikrafttræden fra tidspunktet foribrugtagelsen.§ 50.Vil lejeren ikke godkende kravet om lejeforhøjelse efter § 48, stk. 1, 2, 4 og 5, og § 49, skal lejeren fremsætteskriftlig indsigelse senest 6 uger efter, at kravet er kommet frem til lejeren. I ejendomme med beboerrepræsentationkan beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne gøre indsigelse mod kravet om lejeforhøjelse, jf. 1. pkt. Friple-jeboligleverandøren skal da indbringe sagen for huslejenævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis denne øn-sker at fastholde kravet om lejeforhøjelse.Stk. 2.På lejerens eller beboerrepræsentanternes begæring skal huslejenævnet, medmindre nævnet har truffet afgø-relse efter stk. 1, afgøre, om friplejeboligleverandøren har krævet højere leje end tilladt efter § 48, stk. 1 og 2. Nedsæt-tes lejen på baggrund af en sag indbragt af beboerrepræsentanterne, anvendes tilbagebetalingsbeløbet forlods til dæk-ning af beboerrepræsentanternes udgifter ved sagen.§ 51.Udgifter som følge af ændret varmefordeling efter § 37, stk. 2 og 3, i lov om leje og udgifter som følge afovergang til betaling for vand efter forbrugsmålere efter § 46 j, stk. 1, i lov om leje betragtes som forbedringer.Stk. 2.Ved beregning, fordeling og varsling af huslejeforhøjelser som følge af de i stk. 1 nævnte forbedringer finder§ 48, stk. 4 og 5, og § 49 tilsvarende anvendelse.Stk. 3.Har friplejeboligleverandøren efter aftale med lejeren i henhold til kapitel VII A i lov om leje etableret ellerforbedret ejendommens programforsyning eller forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenester, kanfriplejeboligleverandøren forlange, at lejeren godtgør friplejeboligleverandøren de etablerings- og forbedringsudgifter,der med rimelighed er afholdt. Friplejeboligleverandøren kan ikke beregne lejeforhøjelse efter § 48, stk. 4, for etable-ring og forbedring af fællesantenner.Lejemålets ophør og lejerens fraflytning§ 52.Dør lejeren uden at efterlade sig en ægtefælle eller andre, som lejeren har haft fælles husstand med, som anførti § 75, stk. 2, i lov om leje, kan opsigelsen ske med 1 måneds varsel.§ 53.Opsigelse efter § 83, stk. 2, i lov om leje kan kun ske, når friplejeboligleverandøren samtidig anviser lejerenen anden og passende bolig.§ 54.Friplejeboligleverandøren kan hæve lejeaftalen efter § 93 i lov om leje eller opsige lejeaftalen efter § 83 i lovom leje, hvis lejeren ikke vil modtage den hjælp, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at den pågælden-de skal tilbydes af friplejeboligleverandøren.Stk. 2.Ophævelse eller opsigelse efter stk. 1 kan ikke ske, før friplejeboligleverandøren har underrettet beliggen-hedskommunen.Stk. 3.Ophævelse af et lejeforhold efter § 93, stk. 1, i lov om leje kan kun ske, når lejeren samtidig anvises en andenog passende bolig.§ 55.Lejer kan hæve lejemålet efter § 12 i lov om leje, hvis friplejeboligleverandørens certifikation er tilbagekaldtpå grund af misligholdelse af levering af service og pleje.§ 56.Det lejede skal være fraflyttet senest kl. 12.00 på fraflytningsdagen.§ 57.Det kan ikke ved fraflytning forlanges, at boligen afleveres i en bedre stand end den, hvori den blev overtaget.Stk. 2.Lejeren skal afholde samtlige udgifter som følge af misligholdelse, hvorved det lejede er forringet eller ska-det som følge af fejlagtig brug eller uforsvarlig adfærd af lejeren, medlemmer af dennes husstand eller andre, som le-jeren har givet adgang til boligen.Stk. 3.Friplejeboligleverandøren kan ikke gøre krav i medfør af stk. 2 gældende, når der er forløbet mere end 2 ugerfra fraflytningsdagen. Dette gælder dog ikke, hvis mangelen ikke kan erkendes ved anvendelse af sædvanlig agtpågi-venhed eller lejeren har handlet svigagtigt. Hvis friplejeboligleverandøren sammen med lejeren i forbindelse med fra-flytning foretager gennemgang af en friplejebolig, skal friplejeboligleverandøren i ejendomme med beboerrepræsenta-tion orientere lejeren om adgangen til at lade beboerrepræsentanter deltage i gennemgangen. På lejerens begæring skalfriplejeboligleverandøren med en rimelig frist skriftligt indkalde beboerrepræsentanterne til at deltage i gennemgan-gen. Udarbejdes der på grundlag af gennemgangen en fraflytningsrapport, skal beboerrepræsentanterne have tilsendtkopi deraf.
77
Behandling af tvister§ 58.Efter kapitel VI i lov om midlertidig regulering af boligforholdene træffer huslejenævnet afgørelse i følgendetvister:1) Tvister om fastsættelse af lejen efter § 42 og lejeregulering efter §§ 48-50.2) Tvister om varsling af iværksættelsen efter § 55 i lov om leje i forbindelse med gennemførelse af forbedringer i detlejede og om lejeforhøjelse efter § 51, stk. 2.3) Tvister om opfyldelse af friplejeboligleverandørens pligt til renholdelse, vedligeholdelse og fornyelse efter § 41.4) Tvister om opfyldelse af lejerens pligt til istandsættelse efter fraflytning, herunder om tilbagebetaling af beboerind-skud efter fraflytning.5) Tvister om lejernes betaling for varme og lign. efter kapitel VII i lov om leje, herunder uenighed om acontobidragog om udførelse af arbejder omfattet af § 46 a, stk. 2, i lov om leje, antennebidrag og betaling for adgang til elek-troniske kommunikationstjenester efter kapitel VII A i lov om leje og om betaling for vand m.v. efter kapitel VII Bi lov om leje, herunder tilfælde, hvor friplejeboligleverandøren modsætter sig installation af vandmålere efter § 46j, stk. 5, i lov om leje.6) Tvister om lejerens ret til at installere hjælpemidler efter § 29, stk. 9, i lov om leje og om deposita efter samme lovs§ 29, stk. 4 og 5, og tvister om, hvorvidt en aftale i henhold til § 66 a i lov om leje om forbedringsarbejder er åben-bart urimelig.7) Tvister om en lejers tilsidesættelse af god skik og orden efter §§ 79 a-79 c i lov om leje, som indbringes for husle-jenævnet efter samme lovs § 79 c, 1. pkt.§ 59.Tvister om lejeforhold, der er omfattet af denne lov, kan, hvis spørgsmålet ikke efter loven kan indbringes forhuslejenævnet eller i Københavns Kommune for ankenævnet, i 1. instans indbringes for byretten. Retten benævnes bo-ligretten.Stk. 2.Retten tiltrædes af 2 lægdommere, hvis en af parterne i retssagen begærer det eller retten bestemmer, at læg-dommere skal medvirke.Omdannelse af eksisterende lejeboliger til friplejeboliger§ 60.Lejere omfattet af lov om leje eller lov om leje af almene boliger, der bor i en ejendom, som skal omdannes tilfriplejeboliger, skal opsiges forud for omdannelsen. Friplejeboligleverandøren skal genudleje den opsagte bolig til deopsagte lejere på vilkår, der er forenelige med denne lov. Lejerne kan ikke som følge af mangler ved eller mangelfuldvedligeholdelse af boligen efter opsigelsen forud for omdannelsen pålægges at udføre eller afholde udgifter til udfø-relse af istandsættelsesarbejder i det lejede, som lejerne under normale omstændigheder i forbindelse med afvikling aflejeforholdet ville kunne pålægges i medfør af generelle eller individuelle vilkår.Stk. 2.Beboere, der bliver boende i boliger som nævnt i § 11, stk. 2, nr. 1 og 2, der ombygges eller omdannes tilfriplejeboliger efter §§ 10 eller 11, kan ikke i forbindelse med etableringen af friplejeboligerne pålægges at udføre el-ler afholde udgifterne til udførelse af istandsættelsesarbejder i boligerne, som beboerne under normale omstændighe-der i forbindelse med fraflytning af boligerne ville kunne pålægges. Friplejeboligleverandøren skal udarbejde en ind-flytningsrapport over de enkelte friplejeboligers stand ved etableringen af friplejeboligerne.Stk. 3.I forbindelse med afviklingen af det oprindelige lejeforhold skal friplejeboligleverandøren påse, at der udbe-tales godtgørelse til lejere, som har foretaget forbedringsarbejder enten efter § 62 a i lov om leje eller efter § 39 i lovom almene boliger m.v. I forbindelse med genudlejning af boligen på lejevilkår, der er forenelige med denne lov, kanfriplejeboligleverandøren beregne en forbedringsforhøjelse, jf. § 48, stk. 4, for den del af arbejderne, som friplejebo-ligleverandøren har betalt godtgørelse for efter § 62 a i lov om leje eller § 39 i lov om almene boliger m.v.§ 61.For udlejningsejendomme, som er omfattet af bindingspligten i kapitel X A om konto for forbedringer iGrundejernes Investeringsfond i lov om leje, eller som er omfattet af kapitel III om vedligeholdelse og opretning i lovom midlertidig regulering af boligforholdene, ophører bindingspligten ved omdannelse til friplejeboliger, og de bund-ne midler frigives. Et beløb bundet efter reglerne i lov om leje, der i forbindelse med omdannelsen til friplejeboligerfrigives fra Grundejernes Investeringsfond, skal af friplejeboligleverandøren henlægges og anvendes til fornyelse aftekniske installationer og hovedistandsættelse, jf. § 40, stk. 1. Et beløb bundet efter reglerne i lov om midlertidig regu-lering af boligforholdene, der i forbindelse med omdannelse til friplejeboliger frigives fra Grundejernes Investerings-fond, skal af friplejeboligleverandøren henlægges og anvendes til vedligeholdelse, jf. § 41, stk. 1.Opgørelse af areal§ 62.De regler om arealberegning, som socialministeren fastsætter i medfør af § 115 a i lov om leje, gælder tilsva-rende for friplejeboliger.Kapitel 8Udamortisation m.v.§ 63.Til og med det 35. år efter optagelsen af realkreditlån i friplejeboliger, der har fået tilsagn om offentlig støtteefter § 10, stk. 1, indbetaler friplejeboligleverandøren de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med, at lejer-nes betaling overstiger ydelser på lånet, til Landsbyggefonden.
78
Stk. 2.Fra og med det 36. år efter optagelsen af realkreditlån i friplejeboliger, der har fået tilsagn om offentlig støtteefter § 10, stk. 1, indbetaler friplejeboligleverandøren 2/3 af de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med le-jernes betaling, til Landsbyggefonden. 1/3 af de likvide midler skal hensættes på en særlig henlæggelseskonto og an-vendes til imødegåelse af tab ved friplejeboligbebyggelsens fortsatte virksomhed.§ 64.For almene plejeboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter den 31. december 1998, og som til-hører selvejende institutioner, herunder almene plejeboliger etableret efter kapitel 9 a i lov om almene boliger m.v., ogsom er omdannet til friplejeboliger i medfør af § 11, stk. 2, nr. 3, finder § 30 a, stk. 1, og § 80 c, stk. 1 og 2, i lov omalmene boliger m.v. anvendelse. De i § 30 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. omtalte likvide midler hensættes påen særlig henlæggelseskonto.Stk. 2.For almene plejeboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte før den 1. januar 1999, som tilhørerselvejende institutioner, og som er omdannet til friplejeboliger i medfør af § 11, stk. 2, nr. 3, finder § 30 a, stk. 2, og§ 80 d i lov om almene boliger m.v. anvendelse. De i § 30 a, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. omtalte likvide mid-ler hensættes på en særlig henlæggelseskonto.Stk. 3.For ældreboliger, herunder ældreboliger med tilknyttede servicearealer, der har modtaget tilsagn om offentligstøtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap i tidsrummet fra den 1. juli 1987 til den 31. december1996, som tilhører selvejende institutioner, og som er omdannet til friplejeboliger i medfør af § 11, stk. 2, nr. 4, finder§ 30 a, stk. 3, i lov om almene boliger m.v. anvendelse. De i § 30 a, stk. 3, i lov om almene boliger m.v. omtalte likvi-de midler hensættes på en særlig henlæggelseskonto.Stk. 4.For boliger og hjem for gamle, syge og svagelige, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter § 45, stk.1, nr. 4, eller § 49, stk. 1, i lov om boligbyggeri, § 73, stk. 4, eller § 75, stk. 1, i lov om boligbyggeri og for boliger forældre, syge og svagelige (lette kollektivboliger), der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter § 81, stk. 1, i lov omboligbyggeri, som tilhører selvejende institutioner, som er omdannet til friplejeboliger i medfør af denne lovs § 11,stk. 2, nr. 5, finder § 10 i bekendtgørelse om drift og tilsyn med boliger og hjem for gamle, syge og svagelige samt let-te kollektivboliger anvendelse.Stk. 5.For kollektive bofællesskaber efter kapitel 12 a i lov om boligbyggeri, der har modtaget tilsagn om offentligstøtte i tidsrummet fra den 1. januar 1994 til den 31. december 1996, og som tilhører selvejende institutioner, som eromdannet til friplejeboliger i medfør af denne lovs § 11, stk. 2, nr. 6, finder bestemmelserne i § 10 i bekendtgørelseom drift og tilsyn med boliger og hjem for gamle, syge og svagelige samt lette kollektivboliger tilsvarende anvendel-se.§ 65.Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om udamortisation, herunder om udamortisation forandre tilsvarende boliger målrettet personer med behov for en plejebolig end de i § 64 nævnte.Kapitel 9Udbud og afhændelse m.v. af friplejeboligerUdbud§ 66.Socialministeren skal hvert 10. år sætte friplejeboligerne i udbud.Afhændelse efter udbud§ 67.Hvis vinderen af et udbud er en anden friplejeboligleverandør, skal friplejeboligerne afhændes til den nyefriplejeboligleverandør.Stk. 2.Socialministeren skal godkende afhændelsen efter udbud.§ 68.For friplejeboliger etableret efter § 10, stk. 1, skal afhændelse efter udbud ske til en pris svarende til indestå-ende belåning med tillæg af friplejeboligleverandørens indskud efter § 12, stk. 1. Indestående belåning omfatter kunlån til opførelsen eller ombygningen, forbedringer og vedligeholdelse.Stk. 2.Prisen i stk. 1 kan fraviges,1) hvis der er meddelt udgiftskrævende påbud efter § 89, stk. 2 og 3, § 90 og § 91, stk. 3, og hvis påbuddet ikke er ef-terkommet senest på overtagelsesdagen, eller2) hvis der er truffet afgørelse om tilbagekaldelse af tilsagnet om ydelsesstøtte efter § 93, stk. 3, og hvis der ikke ydesydelsesstøtte efter overtagelsesdagen.Stk. 3.Et beløb svarende til prisnedsættelsen fradrages i indskuddet i stk. 1.Stk. 4.Tilsagnet om ydelsesstøtte efter § 10, stk. 1, overføres til den nye friplejeboligleverandør fra overtagelsesda-gen.Stk. 5.Servicearealerne skal afhændes til den godkendte anskaffelsessum med fradrag af servicearealtilskuddet efter§ 141, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.§ 69.For friplejeboliger etableret ved nybyggeri eller ombygning efter § 11, stk. 1, samt for friplejeboliger etableretved omdannelse efter § 11, stk. 2, og hvortil der ikke ydes eller ikke har været ydet offentlig støtte, skal afhændelse ef-ter udbud ske til en pris, der svarer til ejendomsværdien ved den seneste vurdering.Stk. 2.Prisen i stk. 1 kan fraviges, hvis der er meddelt udgiftskrævende påbud efter § 89, stk. 2 og 3, § 90 og § 91,stk. 3, og hvis påbuddet ikke er efterkommet senest på overtagelsesdagen.
79
§ 70.For friplejeboliger etableret ved omdannelse efter § 11, stk. 2, hvortil der ydes eller har været ydet offentligstøtte, skal afhændelse efter udbud ske til en pris svarende til indestående belåning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., med tillægaf det beløb, som friplejeboligleverandøren har tilbagebetalt til kommunen eller andre indskydere ved omdannelsen.Hvis der oprindelig er ydet et indskud til finansiering af anskaffelsessummen, tillægges endvidere indskuddet.Stk. 2.Prisen i stk. 1 kan fraviges, hvis der er meddelt udgiftskrævende påbud efter § 89, stk. 2 og 3, § 90 og § 91,stk. 3, eller hvis påbuddet ikke er efterkommet senest på overtagelsesdagen. Et beløb svarende til prisnedsættelsenfradrages i det beløb og det eventuelle indskud, som er nævnt i stk. 1.Stk. 3.Tilsagn om ydelsesstøtte eller lignende støtte overføres til den nye friplejeboligleverandør fra overtagelses-dagen.Stk. 4.Servicearealerne skal afhændes til den godkendte anskaffelsessum med fradrag af ydet servicearealtilskud.Foreligger der ikke en godkendt anskaffelsessum, skal afhændelse ske til en pris, der svarer til ejendomsværdien vedden seneste vurdering.Frivillig afhændelse til fortsat anvendelse som friplejeboliger§ 71.Socialministeren skal godkende afhændelse af friplejeboliger til en anden friplejeboligleverandør.Stk. 2.Det er en betingelse for godkendelsen, at den nye friplejeboligleverandør mindst er certificeret til at yde ser-vice og pleje i samme omfang som den nuværende friplejeboligleverandør, og at prisen for servicen og plejen forbli-ver den samme.Stk. 3.§§ 68-70 finder anvendelse ved frivillig afhændelse. Hvis der ydes løbende støtte til servicearealerne, skalafhændelse af disse ske til den godkendte anskaffelsessum, og tilsagnet om støtte overføres til den nye friplejeboligle-verandør fra overtagelsesdagen.Afhændelse til anden anvendelse end friplejeboliger§ 72.Socialministeren skal godkende afhændelse af friplejeboliger til anden anvendelse.Stk. 2.Hvis boligerne efter afhændelsen skal anvendes som almene plejeboliger, jf. lov om almene boliger m.v.,skal servicearealerne afhændes til erhververen eller kommunen.§ 73.Ved afhændelse af friplejeboliger etableret efter § 10, stk. 1, med henblik på anvendelse af boligerne som al-mene ældreboliger finder § 68, stk. 1, anvendelse.Stk. 2.Tilsagnet om ydelsesstøtte efter § 10, stk. 1, overføres til erhververen fra overtagelsesdagen, og statsgaranti-en efter § 20 overtages af kommunen fra samme tidspunkt.Stk. 3.Hvis servicearealerne afhændes med henblik på fortsat anvendelse som servicearealer, finder § 68, stk. 5, an-vendelse.Stk. 4.Hvis servicearealerne afhændes til anden anvendelse, skal afhændelsen ske til en pris, der svarer til ejen-domsværdien ved den seneste vurdering. Friplejeboligleverandøren indbetaler afhændelsessummen til Landsbygge-fonden efter fradrag af differencen mellem den godkendte anskaffelsessum og servicearealtilskuddet. Et eventuelt un-derskud dækkes af fonden.§ 74.Ved afhændelse af friplejeboliger etableret efter § 10, stk. 1, med henblik på anden anvendelse end den an-vendelse, som er nævnt i § 73, stk. 1, skal afhændelse ske til en pris, der svarer til ejendomsværdien ved den senestevurdering.Stk. 2.Friplejeboligleverandøren skal ved afhændelsen tilbagebetale lejerne den del af beboerindskuddene efter§ 12, stk. 1, som overstiger det beløb, der svarer til det maksimale depositum og den maksimale forudbetalte leje, derville kunne være opkrævet efter lov om leje.Stk. 3.Hvis prisen efter stk. 1 overstiger indestående belåning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., med tillæg af de tilbagebetaltebeløb efter stk. 2, indbetaler friplejeboligleverandøren overskuddet til Landsbyggefonden efter fradrag af indskuddet i§ 12, stk. 1. Et eventuelt underskud dækkes af fonden.Stk. 4.Tilsagnet om ydelsesstøtte efter § 10, stk. 1, og statsgarantien efter § 20 bortfalder fra overtagelsesdagen.Stk. 5.Realkreditinstituttet kan opsige lånet i forbindelse med bortfald af støttetilsagn efter stk. 4.Stk. 6.§ 73, stk. 4, finder anvendelse.§ 75.Ved afhændelse af friplejeboliger etableret ved nybyggeri eller ombygning efter § 11, stk. 1, og friplejeboligeretableret ved omdannelse efter § 11, stk. 2, nr. 1 eller 2, finder § 69, stk. 1, anvendelse for boligerne. Hvis servicearea-lerne også afhændes, finder § 69, stk. 1, tillige tilsvarende anvendelse for servicearealerne.§ 76.Ved afhændelse af friplejeboliger etableret ved omdannelse efter § 11, stk. 2, nr. 3, til en almen boligorganisa-tion, en selvejende almen ældreboliginstitution eller en kommune med henblik på anvendelse som almene ældreboli-ger, skal afhændelse ske til et beløb svarende til indestående belåning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., med tillæg af det beløb,som friplejeboligleverandøren har tilbagebetalt til kommunen eller andre indskydere ved omdannelsen. Hvis fripleje-boligbebyggelsen er en tidligere selvejende almen ældreboliginstitution, som modtog tilsagn om støtte efter kapitel 9 ai lov om almene boliger m.v., tillægges afhændelsesprisen endvidere det indskud, som institutionen betalte til finansie-ringen af anskaffelsessummen.Stk. 2.Ved afhændelse efter stk. 1 overføres tilsagn om ydelsesstøtte til erhververen fra overtagelsesdagen, og ga-rantien, som er nævnt i § 21, stk. 1, overtages af kommunen fra samme tidspunkt.
80
Stk. 3.Hvis afhændelse sker til en almen boligorganisation med henblik på ombygning, skal afhændelsen ske til enpris, der svarer til ejendomsværdien ved den seneste vurdering.Stk. 4.Hvis prisen efter stk. 3 overstiger indestående belåning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., indbetaler friplejeboligleve-randøren overskuddet til Landsbyggefonden efter fradrag af det beløb, som friplejeboligleverandøren har tilbagebetalttil kommunen eller andre indskydere ved omdannelsen. Hvis friplejeboligerne er en tidligere selvejende almen ældre-boliginstitution, som modtog tilsagn om støtte efter kapitel 9 a i lov om almene boliger m.v., har friplejeboligleveran-døren også ret til at fradrage det indskud, som institutionen betalte til finansieringen af anskaffelsessummen. Et even-tuelt underskud dækkes af fonden.Stk. 5.Ved afhændelse efter stk. 3 bortfalder tilsagnet om ydelsesstøtte og den statslige garantiforpligtelse efter§ 21, stk. 1 eller 2, fra overtagelsesdagen.Stk. 6.Realkreditinstituttet kan opsige lånet i forbindelse med bortfald af støttetilsagn efter stk. 5.Stk. 7.Hvis servicearealerne afhændes med henblik på fortsat anvendelse som servicearealer, skal afhændelse ske tilden godkendte anskaffelsessum med fradrag af ydet servicearealtilskud. Hvis der ydes løbende støtte til servicearea-lerne, skal afhændelsen af arealerne ske til den godkendte anskaffelsessum, og tilsagnet om støtte overføres til erhver-veren fra overtagelsesdagen.Stk. 8.Hvis servicearealerne afhændes til anden anvendelse, skal afhændelsen ske til en pris, der svarer til ejen-domsværdien ved den seneste vurdering. Friplejeboligleverandøren indbetaler beløbet til Landsbyggefonden efter fra-drag af et beløb svarende til den godkendte anskaffelsessum fratrukket det ydede servicearealtilskud. Et eventuelt un-derskud dækkes af fonden. Hvis der ydes løbende støtte til servicearealerne, finder 1. pkt. anvendelse. Friplejeboligle-verandøren indbetaler afhændelsessummen til Landsbyggefonden efter fradrag af et beløb svarende til den godkendteanskaffelsessum. Et eventuelt underskud dækkes af fonden. Tilsagnet om støtte bortfalder fra overtagelsesdagen.§ 77.Ved afhændelse af friplejeboliger etableret ved omdannelse efter § 11, stk. 2, nr. 3, til kommuner til anden an-vendelse end efter § 76 og til andre end almene boligorganisationer og selvejende almene ældreboliginstitutioner skalafhændelse ske til en pris, der svarer til ejendomsværdien ved den seneste vurdering.Stk. 2.Hvis prisen efter stk. 1 overstiger indestående belåning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., indbetaler friplejeboligleve-randøren overskuddet til Landsbyggefonden med fradrag af det beløb, som friplejeboligleverandøren har tilbagebetalttil kommunen eller andre indskydere ved omdannelsen. Hvis friplejeboligbebyggelsen er en tidligere selvejende almenældreboliginstitution, som modtog tilsagn om støtte efter kapitel 9 a i lov om almene boliger m.v., har friplejeboligle-verandøren også ret til at fradrage det indskud, som institutionen betalte til finansieringen af anskaffelsessummen. Eteventuelt underskud dækkes af fonden.Stk. 3.Tilsagnet om ydelsesstøtte og den statslige garantiforpligtelse efter § 21, stk. 1 eller 2, bortfalder fra overta-gelsesdagen.Stk. 4.Realkreditinstituttet kan opsige lånet i forbindelse med bortfald af støttetilsagn efter stk. 3.Stk. 5.§ 76, stk. 8, finder anvendelse.§ 78.Ved afhændelse af friplejeboliger etableret ved omdannelse efter § 11, stk. 2, nr. 4, til almene boligorganisati-oner med henblik på anvendelse af boligerne som almene ældreboliger skal afhændelse ske til en pris svarende til in-destående belåning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., med tillæg af det beløb, som friplejeboligleverandøren har tilbagebetalt tilkommunen eller andre indskydere ved omdannelsen.Stk. 2.Tilsagn om ydelsesstøtte eller lignende støtte overføres til boligorganisationen fra overtagelsesdagen, og denstatslige garantiforpligtelse efter § 22, stk. 1 eller 2, overføres til kommunen fra samme tidspunkt.Stk. 3.Hvis servicearealerne afhændes med henblik på fortsat anvendelse som servicearealer, skal afhændelse ske tilden godkendte anskaffelsessum. Tilsagn om løbende støtte til etablering af servicearealerne overføres til erhververenfra overtagelsesdagen. Foreligger der ikke en godkendt anskaffelsessum, skal afhændelse ske til en pris, der svarer tilejendomsværdien ved den seneste vurdering.Stk. 4.Hvis servicearealerne afhændes til anden anvendelse, skal afhændelse ske til en pris, der svarer til ejendoms-værdien ved den seneste vurdering.Stk. 5.Hvis der foreligger en godkendt anskaffelsessum, indbetaler friplejeboligleverandøren salgssummen efter stk.4 til Landsbyggefonden efter fradrag af et beløb svarende til den godkendte anskaffelsessum. Et eventuelt underskuddækkes af fonden. Tilsagn om løbende støtte til etablering af servicearealerne bortfalder fra overtagelsesdagen.§ 79.Ved afhændelse af friplejeboliger etableret ved omdannelse efter § 11, stk. 2, nr. 4, til anden anvendelse endnævnt i § 78, stk. 1, skal afhændelse ske til en pris, der svarer til ejendomsværdien ved den seneste vurdering.Stk. 2.Hvis prisen efter stk. 1 overstiger indestående belåning, jf. § 68, stk. 1, 2. pkt., indbetaler friplejeboligleve-randøren overskuddet til Landsbyggefonden efter fradrag af det beløb, som friplejeboligleverandøren har tilbagebetalttil kommunen eller andre indskydere ved omdannelsen. Et eventuelt underskud dækkes af fonden.Stk. 3.Tilsagn om ydelsesstøtte eller lignende støtte og den statslige garantiforpligtelse efter § 22, stk. 1 eller 2,bortfalder fra overtagelsesdagen.Stk. 4Realkreditinstituttet kan opsige lånet i forbindelse med bortfald af støttetilsagn efter stk. 3.Stk. 5.§ 78, stk. 4 og 5, finder anvendelse.§ 80.Ved afhændelse af friplejeboliger etableret ved omdannelse efter § 11, stk. 2, nr. 5, fra lette kollektivboliger tilalmene boligorganisationer med henblik på anvendelse af boligerne som almene ældreboliger skal afhændelse ske ef-ter § 78, stk. 1. Hvis der oprindelig er ydet et indskud til finansieringen af anskaffelsessummen, lægges indskuddet og-så til.
81
Stk. 2.Eventuelt tilsagn om løbende støtte overføres til boligorganisationen fra overtagelsesdagen. Den garanti, somer nævnt i § 23, stk. 3, overføres til kommunen fra samme tidspunkt.Stk. 3.Hvis servicearealerne afhændes, skal afhændelsen ske til en pris, der svarer til ejendomsværdien ved den se-neste vurdering.§ 81.Ved afhændelse af friplejeboliger etableret ved omdannelse efter § 11, stk. 2, nr. 5, til anden anvendelse endalmene ældreboliger skal afhændelse ske efter § 79, stk. 1 og 2. Hvis der oprindelig er ydet et indskud til finansierin-gen af anskaffelsessummen, har friplejeboligleverandøren også ret til at fradrage indskuddet.Stk. 2.Eventuelt tilsagn om løbende støtte og den statslige garantiforpligtelse efter § 23, stk. 1, 2 eller 3, bortfalderfra overtagelsesdagen.Stk. 3Realkreditinstituttet kan opsige lånet i forbindelse med bortfald af støttetilsagn efter stk. 2.Stk. 4.§ 80, stk. 3, finder anvendelse.§ 82.Ved afhændelse af friplejeboliger etableret ved omdannelse efter § 11, stk. 2, nr. 6, fra kollektive bofællesska-ber, jf. kapitel 12 a i lov om boligbyggeri, som i perioden fra den 1. januar 1994 til og med den 31. december 1996modtog tilsagn om offentlig støtte efter § 86 a, stk. 1, i lov om boligbyggeri, jf. lov nr. 441 af 30. juni 1993, og somtilhørte en selvejende institution, til anden anvendelse end almene ældreboliger skal afhændelse ske efter § 79, stk. 1og 2. Friplejeboligleverandøren har også ret til at fradrage det oprindelig betalte indskud til finansieringen af anskaf-felsessummen.Stk. 2.Eventuelt tilsagn om løbende støtte og den statslige garantiforpligtelse efter § 24 bortfalder fra overtagelses-dagen.Stk. 3Realkreditinstituttet kan opsige lånet i forbindelse med bortfald af støttetilsagn efter stk. 2.Stk. 4.§ 80, stk. 3, finder anvendelse.Henlæggelser til vedligeholdelse m.v.§ 83.Ved enhver afhændelse af friplejeboliger overtager erhververen ubrugte henlæggelser på kontiene i § 40, stk.1, § 42, stk. 3, § 63, stk. 2, og § 64, stk. 1-3. Det samme gælder ubrugte henlæggelser på kontoen i § 10, stk. 1, i be-kendtgørelse om drift og tilsyn med boliger og hjem for gamle, syge og svagelige samt lette kollektivboliger.Ibrugtagelse til anden anvendelse uden afhændelse§ 84.Socialministeren skal godkende, at friplejeboliger ibrugtages til anden anvendelse.Stk. 2.For friplejeboliger etableret efter § 10, stk. 1, finder § 74 anvendelse.Stk. 3.For friplejeboliger etableret ved nybyggeri eller ombygning efter § 11, stk. 1, eller ved omdannelse efter§ 11, stk. 2, nr. 1 eller 2, finder § 69, stk. 1, anvendelse.Stk. 4.For friplejeboliger etableret ved omdannelse efter § 11, stk. 2, nr. 3, finder § 77 anvendelse.Stk. 5.For friplejeboliger etableret ved omdannelse efter § 11, stk. 2, nr. 4, finder § 79 anvendelse.Stk. 6.For friplejeboliger etableret ved omdannelse efter § 11, stk. 2, nr. 5, finder § 81 anvendelse.Stk. 7.For friplejeboliger etableret efter § 11, stk. 2, nr. 6, finder § 82 anvendelse, hvis der er tale om friplejeboligeromdannet fra kollektive bofællesskaber, jf. kapitel 12 a i lov om boligbyggeri, som i perioden fra den 1. januar 1994til og med den 31. december 1996 modtog tilsagn om offentlig støtte efter § 86 a, stk. 1, i lov om boligbyggeri, jf. lovnr. 441 af 30. juni 1993, og som tilhørte en selvejende institution.Stk. 8.Hvis der er realkreditlån i ejendommen, kan realkreditinstituttet for ejendomme omfattet af stk. 2 og 4-7 op-sige lånet i forbindelse med socialministerens godkendelse efter stk. 1.Henlæggelser til vedligeholdelse m.v.§ 85.Ved ibrugtagelse af friplejeboliger til anden anvendelse beholder friplejeboligleverandøren ubrugte henlæg-gelser på kontiene i § 40, stk. 1, § 42, stk. 3, § 63, stk. 2, og § 64, stk. 1-3. Det samme gælder ubrugte henlæggelser påkontoen i § 10, stk. 1, i bekendtgørelse om drift og tilsyn med boliger og hjem for gamle, syge og svagelige samt lettekollektivboliger.Regulering, dispensation og bemyndigelse§ 86.Følgende beløb reguleres efter Danmarks Statistiks totale byggeomkostningsindeks for boliger:1) Friplejeboligleverandørens indskud, jf. § 68, stk. 1, og § 74, stk. 3.2) Differencen mellem den godkendte anskaffelsessum og servicearealtilskuddet, jf. § 68, stk. 5, § 70, stk. 4, § 73, stk.4, § 76, stk. 7, 1. pkt., og § 76, stk. 8, 2. pkt.3) Det beløb, som friplejeboligleverandøren har tilbagebetalt ved omdannelsen, og det eventuelle indskud, som er ydettil finansiering af anskaffelsessummen, jf. § 70, stk. 1, § 76, stk. 1 og 4, og § 77, stk. 2.4) Den godkendte anskaffelsessum, jf. § 71, stk. 3, § 76, stk. 7, 2. pkt., § 76, stk. 8, 5. pkt., og § 78, stk. 3 og 5.5) Det beløb, som friplejeboligleverandøren har tilbagebetalt ved omdannelsen, jf. § 78, stk. 1, og § 79, stk. 2.6) Det eventuelle indskud til finansiering af anskaffelsessummen, jf. § 80, stk. 1, og § 81, stk. 1.7) Indskuddet til finansiering af anskaffelsessummen, jf. § 82, stk. 1.
82
§ 87.Hvis prisen, der svarer til ejendomsværdien ved den seneste vurdering, overstiger markedsprisen, kan social-ministeren godkende afhændelse og ibrugtagelse til anden anvendelse til en lavere pris. Dette gælder dog ikke ved af-hændelse efter udbud.§ 88.Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om udbud og om afhændelse m.v. af friplejeboliger,herunder om prisen ved andre afhændelser m.v. end omhandlet i dette kapitel, videreførelse af friplejeboligejendom-mes forskellige konti ved afhændelse m.v. og indbetaling til Landsbyggefonden.Kapitel 10Tilsyn med boligernes etablering, drift og økonomi samt regnskab og revision m.v.§ 89.Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med friplejeboliger beliggende i kommunen og påser i den forbindelse, atboligerne udlejes til og bebos af den berettigede personkreds, jf. § 1.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan meddele de påbud, der skønnes at være nødvendige for at sikre friplejeboligernesforsvarlige drift i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med byggeriet i anlægsfasen og fører tilsyn med, at boliger og servicearealholdes forsvarligt ved lige. Kommunalbestyrelsen kan om fornødent meddele friplejeboligleverandøren pålæg om atforetage vedligeholdelsesarbejder.Stk. 4.Friplejeboligleverandøren skal efter anmodning give socialministeren, kommunalbestyrelsen, Styrelsen forSpecialrådgivning og Social Service samt Landsbyggefonden alle nødvendige oplysninger til belysning af friplejebo-ligernes økonomiske forhold.§ 90.Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service kan påbyde friplejeboligleverandøren at overholde betingel-serne for støttetilsagn og godkendelse. Styrelsen fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.Stk. 2.Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service kan meddele påbud om de i § 91, stk. 4, nævnte forhold.Kommunalbestyrelsen udarbejder indstilling til brug for afgørelser, der træffes af Styrelsen for Specialrådgivning ogSocial Service efter denne bestemmelse.§ 91.Friplejeboligleverandøren skal for boligerne hvert år udarbejde et årsregnskab, der skal give et retvisende bil-lede af aktiver og passiver samt resultatet af driften. Årsregnskabet omfatter ikke servicearealet. Overskud skal anven-des til dækning af underfinansiering eller underskud fra tidligere år. Et driftsunderskud skal i budgettet forudsættes af-viklet over højst 3 år.Stk. 2.Regnskabet revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Revisionen skal foretages i overensstem-melse med god offentlig revisionsskik.Stk. 3.Årsregnskabet skal inden 6 måneder efter regnskabsårets afslutning sendes til lejerne. Hvis der er beboerre-præsentation i friplejeboligerne, sendes årsregnskabet dertil. Samtidig indsendes årsregnskabet til kommunalbestyrel-sen til kritisk gennemgang og til Landsbyggefonden. Hvis regnskabet ikke er korrekt, eller hvis det viser, at driften ik-ke er forsvarlig, kan kommunalbestyrelsen meddele påbud om at bringe forholdet i orden.Stk. 4.Hvis friplejeboligleverandøren ikke efterkommer kommunalbestyrelsens påbud efter stk. 3, eller hvis kom-munalbestyrelsen konstaterer uregelmæssigheder af væsentlig betydning for friplejeboligernes drift, skal den straks fo-retage indberetning til Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service.§ 92.Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i dette kapitel.Kapitel 11Tilbagekaldelse og bortfald af certifikation, støttetilsagn og godkendelse§ 93.En certifikation kan tilbagekaldes af Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service, hvis friplejeboligleve-randøren1) ikke opfylder betingelserne for certifikation, jf. kapitel 3,2) groft eller gentagne gange undlader at efterkomme kravene i § 8, stk. 1, og § 9,3) ikke efterkommer påbud, jf. § 5, stk. 4, § 89, stk. 2 og 3, § 90 og § 91, stk. 3,4) ikke efterkommer kommunalbestyrelsens påbud, jf. § 151 b, stk. 2, i lov om social service,5) har optrådt svigagtigt om forhold, der har været bestemmende for meddelelse af certifikationen, eller6) har betydelig og forfalden gæld, der indebærer, at driftssikkerheden er i fare.Stk. 2.Certifikationen kan tilbagekaldes delvis, hvis friplejeboligleverandørens misligholdelse ikke vedrører alleydelser eller friplejeboliger omfattet af certifikationen.Stk. 3.Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service kan tilbagekalde støttetilsagn meddelt efter § 10, stk. 1, oggodkendelse meddelt efter § 11, stk. 1 eller 2, hvis friplejeboligleverandøren ikke efterkommer påbud, jf. § 89, stk. 2og 3, § 90 og § 91, stk. 3.Stk. 4.En afgørelse om tilbagekaldelse af certifikationen skal indeholde oplysning om klageadgangen til Ankesty-relsen, jf. § 96, og adgangen til at begære domstolsprøvelse, jf. § 97.Stk. 5.Realkreditinstituttet kan opsige lånet i forbindelse med tilbagekaldelse af støttetilsagn efter stk. 3.§ 94.En certifikation bortfalder, hvis der afsiges konkursdekret vedrørende friplejeboligleverandøren.
83
§ 95.Ejes friplejeboligerne af en fysisk eller juridisk person, hvor en enkeltperson er eneejer eller har bestemmendeindflydelse, bortfalder certifikationen samtidig med, at den pågældende kommer under værgemål efter værgemålslo-ven eller dør.§ 96.Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service træffer afgørelse efter reglerne i dette kapitel. Styrelsens af-gørelser og klager over sagsbehandlingen i forbindelse hermed kan indbringes for Ankestyrelsen, i det omfang afgø-relsen vedrører forhold hos leverandøren i egenskab af serviceleverandør.Stk. 2.Ved behandling af klager over afgørelser truffet af Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service gælderkapitel 9 og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område med undtagelse af §§ 57, 60-64, 72 og73.Stk. 3.Klage over en afgørelse om tilbagekaldelse af en certifikation har opsættende virkning, medmindre Ankesty-relsen bestemmer andet.Stk. 4.Afgørelser truffet af Ankestyrelsen om tilbagekaldelse af certifikation skal indeholde oplysning om adgangentil at begære domstolsprøvelse, jf. § 97.Domstolsprøvelse§ 97.Friplejeboligleverandøren kan inden 4 uger efter afgørelsens dato kræve afgørelsen forelagt domstolene, nårafgørelsen vedrører1) tilbagekaldelse af certifikation, jf. § 93, stk. 1 og 2, eller2) tilbagekaldelse af støttetilsagn og godkendelse, jf. § 93, stk. 3, vedrørende boliger og servicearealer.§ 98.Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service eller Ankestyrelsen anlægger sag, jf. § 97, mod friplejebo-ligleverandøren i den borgerlige retsplejes former.Stk. 2.Anmodning om sagsanlæg har opsættende virkning. Retten kan dog bestemme, at friplejeboligleverandørenunder sagens behandling ikke må udøve den virksomhed, som certifikationen vedrører. Ankes den dom, hvorved til-bagekaldelsen findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, atfriplejeboligleverandøren ikke må udøve den virksomhed, som certifikationen vedrører, under ankesagen.§ 99.Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om tilbagekaldelse af certifikation, støttetilsagn oggodkendelse.Kapitel 12Ikrafttræden§ 100.Loven træder i kraft den 1. februar 2007.Stk. 2.Tilsagn om støtte meddelt efter §§ 143 a-143 d, jf. § 143 g i lov om almene boliger m.v., og efter § 10, jf.§ 10, stk. 2, i nærværende lov kan gives inden for en samlet bevillingskvote på 225 boliger.§ 101.I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.1584 af 20. december 2006 og senest ved § 15 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:1.I§ 93, stk. 1 ,indsættes efter »med handicap,«: »lejere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov omfriplejeboliger,«.2.Efter § 151 indsættes ikapitel 26:»§ 151 a.Pligten til at følge op på enkeltsager og føre tilsyn, jf. § 150 og § 151, stk. 1, påhviler for lejere og beboe-re i friplejeboliger kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor friplejeboligerne ligger.Stk. 2.Som led i tilsynsforpligtelsen skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage mindst ét anmeldt og ét uanmeldttilsynsbesøg i friplejeboligerne. Tilsynet omfatter indsatsen over for de lejere og beboere, der modtager kommunaleserviceydelser. Tilsynet må ikke varetages af friplejeboligleverandører eller personer, der udfører opgaver for denfriplejeboligleverandør, som tilsynet omfatter.Stk. 3.Efter hvert tilsynsbesøg udarbejder kommunalbestyrelsen en tilsynsrapport til sikring af, at den service, dergenerelt leveres i friplejeboligbebyggelsen, er i overensstemmelse med friplejeboligleverandørens certifikation.Kommunalbestyrelsen offentliggør tilsynsrapporten.§ 151 b.Konstaterer kommunalbestyrelsen ved tilsynsbesøget i friplejeboligerne, at borgeren ikke modtager denhjælp, som denne efter afgørelsen har krav på, skal kommunalbestyrelsen orientere borgeren og den kommune, der hartruffet afgørelse efter denne lov, hvis denne ikke er identisk med beliggenhedskommunen.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan meddele friplejeboligleverandøren de påbud, som er nødvendige for at sikre, athjælpen leveres i overensstemmelse med afgørelsen. Kommunalbestyrelsen skal meddele friplejeboligleverandøren, atundladelse af at levere hjælpen i overensstemmelse med afgørelsen kan medføre indberetning til Styrelsen for Special-rådgivning og Social Service. Hvis friplejeboligleverandøren ikke efterkommer påbuddet, indberetter kommunalbesty-relsen straks forholdet til Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service. Kommunalbestyrelsen udarbejder indstil-ling til brug for afgørelser, der træffes af Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service.«
84
§ 102.I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 552 af 2. juni 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 574af 24. juni 2005 og § 16 i lov nr. 1584 og § 2 i lov nr. 1588, begge af 20. december 2006, foretages følgende ændrin-ger:1.Overalt i loven ændres »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.« til: »lov om almene bo-liger m.v.«2.I§ 8 a, stk. 1,udgår »(1998-niveau)«.3.§ 9, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Boligstøtte kan ydes til følgende boliger uden selvstændigt køkken:1) Boliger etableret i medfør af § 4 i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendt-gørelse nr. 316 af 24. april 1996.2) Boliger etableret i medfør af § 110, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.3) Boliger i kollektive bofællesskaber, jf. kapitel 4 a.4) Ustøttede almene plejeboliger, jf. § 143 i i lov om almene boliger m.v.5) Ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje.6) Friplejeboliger.«4.Efter § 9 indsættes:»§ 9 a.For ophørte friplejeboliger, der fortsat bebos af samme lejer, finder § 9, stk. 2, og § 11, stk. 2, 2. pkt., an-vendelse i lejeperioden.Stk. 2.For personer, der fortsat bor i en bolig, der ophører som friplejebolig, finder § 14, stk. 4 og 5, § 23, stk. 2 og3, og § 39, stk. 2 og stk. 3, nr. 4, anvendelse i lejeperioden.«5.I§ 11, stk. 2,ophæves2. pkt.,og som3. pkt.indsættes:»For friplejeboliger kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter§ 58 i lov om friplejeboliger.«6.I§ 12, stk. 6,indsættes som2. pkt. :»Tilsvarende gælder for friplejeboliger, der er omdannet fra plejehjem, jf. § 192 i lov om social service, botilbud, jf.§ 108 i lov om social service, eller ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje.«7.I§ 13, stk. 1, nr. 2,indsættes efter litra c som nyt litra:»d) ægtefællens optagelse i en friplejebolig,«.Litra d-f bliver herefter litra e-g.8.§ 14, stk. 4og5,affattes således:»Stk. 4.Grænsen i stk. 1 anvendes ikke, hvor en person, der er berettiget til boligydelse, visiteres til en plejebolig afkommunalbestyrelsen og bliver lejer i en friplejebolig. Grænsen anvendes heller ikke, hvor en person, der er berettigettil boligydelse, af kommunalbestyrelsen anvises1) en ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af24. april 1996,2) en almen bolig, jf. lov om almene boliger m.v., eller3) en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje.Stk. 5.Den grænse, der er nævnt i stk. 1, anvendes ikke, hvor en person, der er stærkt bevægelseshæmmet, som føl-ge heraf visiteres til en plejebolig af kommunalbestyrelsen og bliver lejer i en egnet friplejebolig. Grænsen anvendesheller ikke, hvor en person, der er stærkt bevægelseshæmmet, som følge heraf af kommunalbestyrelsen anvises1) en egnet ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr.316 af 24. april 1996,2) en egnet almen bolig, jf. lov om almene boliger m.v., eller3) en egnet ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje.«9.§ 23, stk. 2og3,affattes således:»Stk. 2.Grænsen i stk. 1 anvendes ikke, hvor en person, der er berettiget til boligydelse, visiteres til en plejebolig afkommunalbestyrelsen og bliver lejer i en friplejebolig. Grænsen anvendes heller ikke, hvor en person, der er berettigettil boligydelse, af kommunalbestyrelsen anvises1) en ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af24. april 1996,2) en almen bolig, jf. lov om almene boliger m.v., eller3) en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje.Stk. 3.Grænsen i stk. 1 anvendes ikke, hvor en person, der er stærkt bevægelseshæmmet, som følge heraf visiterestil en plejebolig af kommunalbestyrelsen og bliver lejer i en egnet friplejebolig. Grænsen anvendes heller ikke, hvoren person, der er stærkt bevægelseshæmmet, som følge heraf af kommunalbestyrelsen anvises1) en egnet ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr.316 af 24. april 1996,
85
2) en egnet almen bolig, jf. lov om almene boliger m.v., eller3) en egnet ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje.«10.I§ 24 a, stk. 1, nr. 5,ændres »§ 3, stk. 2-4, § 5, stk. 3-5, eller § 160 b, stk. 6, i lov om almene boliger samt støt-tede private andelsboliger m.v.« til: »§ 3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov om almene boliger m.v. eller § 160 b, stk. 6,i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 21. februar 2005.«11.I§ 24 b, stk. 1, nr. 2,ændres »§ 3, stk. 2-4, § 5, stk. 3-5, eller § 160 b, stk. 6, i lov om almene boliger samt støt-tede private andelsboliger m.v.« til: »§ 3, stk. 2-4, eller § 5, stk. 3-5, i lov om almene boliger m.v. eller § 160 b, stk. 6,i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 21. februar 2005«.12.§ 39, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Lånebeløbet med påløbne renter forfalder dog først ved ejerskifte eller overdragelse af andelsbeviset, hvislåntageren dør og ejendommen eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et husstandsmedlem. Det samme gælder,hvis ejendommen eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et husstandsmedlem og låntageren optages1) i en plejebolig efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996,2) i en plejebolig efter § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.,3) i en ustøttet almen plejebolig, jf. § 143 i i lov om almene boliger m.v.,4) i en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje,5) i en friplejebolig,6) på plejehjem eller7) i boformer efter § 108 i lov om social service.«13.I§ 39, stk. 3, nr. 4,indsættes efter litra d som nyt litra:»e) i en friplejebolig,«.Litra e og f bliver herefter litra f og g.14.§ 54, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse på følgende boliger:1) Ældreboliger indrettet i henhold til den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996.2) Almene ældreboliger omfattet af lov om almene boliger m.v.3) Boliger opført med støtte efter kapitel 12 a i lov om boligbyggeri.4) Friplejeboliger.«15.I§ 54indsættes somstk. 4 :»Stk. 4.Stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse, når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til friplejeboliger, iforvejen bebor den ombyggede lejlighed.«16.I§ 56, stk. 3,ændres »§ 54, stk. 3« til: »§ 54, stk. 3 og 4«.17.I§ 56 a, stk. 1,ændres »§ 54, stk. 2, nr. 2« til: »§ 54, stk. 2, nr. 3«.18.I§ 59, stk. 3,indsættes efter »boligbyggeri«: »og friplejeboliger«.19.I§ 61, stk. 3,indsættes som2. pkt.:»1. pkt. finder ikke anvendelse ved lejemålets ophør i forbindelse med omdannelse af en bolig til en friplejebolig,når lejeren fortsat bor i boligen efter omdannelsen.«20.I§ 62ændres »§ 71, stk. 3, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.« til: »§ 112 i lovom leje af almene boliger«.21.Efter § 62 indsættes:»§ 62 a.For personer, der fortsat bor i en bolig, der ophører som friplejebolig, videreføres lån og garanti til betalingaf beboerindskud efter boligstøtteloven på de hidtil fastsatte vilkår.«§ 103.I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 857 af 8. august 2006, som ændret ved lov nr. 575 af24. juni 2005, § 2 i lov nr. 222 af 22. marts 2006, § 10 i lov nr. 539 af 8. juni 2006 og § 6 i lov nr. 1584 og lov nr.1590, begge af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:1.I§ 5, stk. 1 ,indsættes somnr. 14 :»14) Friplejeboliger, som socialministeren efter lov om friplejeboliger godkender afhændet med henblik på anvendel-se som almene ældreboliger.«
86
2.I§ 78indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:»Stk. 5.Når midlerne i nybyggerifonden ikke er tilstrækkelige til at dække underskud efter § 73, stk. 4, § 74, stk. 3,§ 76, stk. 4 og 8, § 77, stk. 2, § 78, stk. 5, og § 79, stk. 2, i lov om friplejeboliger, kan Landsbyggefonden med social-ministerens godkendelse optage lån til at dække underskuddet. Fondens lån skal afvikles hurtigst muligt.«Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.3.I§ 78, stk. 5 ,som bliver stk. 6, ændres »stk. 4« til: »stk. 4 og 5«.4.§ 89, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Halvdelen af de beløb, der efter denne lovs § 80 a, stk.1, og § 80 c, stk.1, samt efter § 63, stk. 2, i lov omfriplejeboliger indbetales til Landsbyggefonden, overføres til landsdispositionsfonden.«5.§ 89 aaffattes således:»§ 89 a.Halvdelen af de beløb, der efter denne lovs § 80 a, stk.1, og § 80 c, stk.1, samt efter § 63, stk. 2, i lov omfriplejeboliger indbetales til Landsbyggefonden, overføres til nybyggerifonden.Stk. 2.Beløb, der efter denne lovs § 80 a, stk. 2, og § 80 c, stk. 2, samt efter § 63, stk. 1, i lov om friplejeboligerindbetales til Landsbyggefonden, overføres til nybyggerifonden.Stk. 3.Beløb, der efter § 73, stk. 4, § 74, stk. 3, § 76, stk. 4 og 8, § 77, stk. 2, § 78, stk. 5, og § 79, stk. 2, i lov omfriplejeboliger indbetales til Landsbyggefonden, overføres til nybyggerifonden.«6.I§ 89 bindsættes efter 1. pkt.:»Fondens formål er endvidere at dække underskud efter § 73, stk. 4, § 74, stk. 3, § 76, stk. 4 og 8, § 77, stk. 2, § 78,stk. 5, og § 79, stk. 2, i lov om friplejeboliger.«7.§ 91, stk. 8,affattes således:»Stk. 8.Landsbyggefonden kan efter tilsvarende regler og til samme formål som nævnt i stk. 1 yde støtte til almeneungdomsboliger ejet af en selvejende institution, til almene ældreboliger ejet af en selvejende institution, en kommuneeller en region og til friplejeboliger etableret efter § 10, stk. 1, eller § 11, stk. 2, nr. 3, i lov om friplejeboliger.«8.§ 92, stk. 3 ,affattes således:»Stk. 3.Landsbyggefonden kan efter tilsvarende regler og til samme formål som nævnt i stk. 1 yde støtte til almeneungdomsboliger og til almene ældreboliger ejet af en selvejende institution, en kommune eller en region samt tilfriplejeboliger etableret efter § 10, stk. 1, eller § 11, stk. 2, nr. 3, i lov om friplejeboliger.«9.I§ 92 a, stk. 1,indsættes efter »jf. § 130«: »og § 13 i lov om friplejeboliger«, og »og §§ 143 a-d« ændres til: »og§§ 143 a-143 d samt tilsagn efter § 10, stk. 2, i lov om friplejeboliger«.10.I§ 96, stk. 1,indsættes som3. pkt.:»Landsbyggefonden kan betinge ydelse af støtte til friplejeboliger i henhold til § 92, stk. 3, af, at friplejeboligleve-randøren medvirker til løsning af de pågældende friplejeboligers økonomiske problemer.«11.Kapitel 9 aophæves.12.I§ 151, stk. 1 ,indsættes somnr. 7og8 :»7) Friplejeboliger, som har modtaget tilsagn om ydelsesstøtte efter § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger.8) Byggeri, som er godkendt omdannet til friplejeboliger efter § 11, stk. 2, i lov om friplejeboliger, hvis byggeriet varomfattet af fonden på omdannelsestidspunktet.«13.I§ 157, stk. 3 ,indsættes efter 1. pkt.:»For friplejeboliger, jf. § 151, stk. 1, nr. 7, og for byggeri omdannet til friplejeboliger, jf. § 151, stk. 1, nr. 8, kanstaten påtage sig den i 1. pkt. nævnte garanti.«§ 104.I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 8. august2006, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1585 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:1.§ 9 c, stk. 4,affattes således:»Stk. 4.Opholdskommunen har ret til refusion efter stk. 1, når en person er flyttet til et tilsvarende tilbud i en andenkommune efter1) § 108, stk. 2, og § 192 i lov om social service,2) § 58 a i lov om almene boliger m.v. eller3) lov om friplejeboliger.«2.I§ 43, stk. 1 ,indsættes efter »service«: »og formue, som friplejeboligleverandøren opnår i forbindelse med le-vering af service og pleje i friplejeboliger«.
87
3.I§ 43, stk. 2 ,indsættes efter »service«: »og for friplejeboliger«.§ 105.I lov nr. 454 af 10. juni 2003 om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. foretages følgende ændringer:1.I§ 5, stk. 1, nr. 3,indsættes efter »til udlejning«: », herunder friplejeboliger«.2.I§ 9, stk. 1,indsættes efter »alment boligbyggeri«: »og friplejeboliger finansieret med realkreditlån med statsligydelsesstøtte«.3.§ 10, stk. 4, nr. 1,affattes således:»1) Den godkendte anskaffelsessum kan anvendes ved værdiansættelsen af ejendomme, som efter lov om almene bo-liger m.v. realkreditbelånes på baggrund af dette beløb, og af ejendomme, som efter lov om friplejeboliger realkre-ditbelånes med henblik på at modtage statslig ydelsesstøtte til realkreditlånet. Anvendelsen af det nævnte beløbforudsætter, at instituttet fra offentlig myndighed opnår garantistillelser, som lov om almene boliger m.v. og lov omfriplejeboliger hjemler.«§ 106.I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 395 af 2. maj 2006, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 1584 af 20.december 2006, foretages følgende ændring:1.I§ 76indsættes efter »jf. § 1, stk. 5, «: »eller i en friplejebolig,«.§ 107.I lov om ejerlejligheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 30. januar 2006, foretages følgende ændring:1.I§ 10indsættes efter stk. 6 som nye stykker:»Stk. 7.Ejendomme, hvor der af socialministeren er meddelt godkendelse til etablering af friplejeboliger på en delaf ejendommen, og som ikke er omfattet af en af de øvrige bestemmelser i § 10, kan opdeles i ejerlejligheder, hvisfriplejeboligerne med sædvanlige fællesfaciliteter til brug for lejerne og det til boligerne knyttede serviceareal efteropdelingen udgør én ejerlejlighed, jf. dog stk. 8. Ejerlejligheden kan ikke videreopdeles. Andre boliger eller lokaler tilandet end beboelse på ejendommen skal efter opdelingen udgøre én ejerlejlighed, medmindre opdeling eller videreop-deling i ejerlejligheder kan ske efter en af de øvrige bestemmelser i § 10.Stk. 8.Friplejeboliger omfattet af stk. 7 og friplejeboliger, som ikke er omfattet af nogen af de øvrige bestemmelseri § 10, kan dog opdeles i ejerlejligheder således, at friplejeboligerne med sædvanlige fællesfaciliteter til brug for lejer-ne udgør én ejerlejlighed og det til boligerne knyttede serviceareal udgør én anden ejerlejlighed. De to ejerlejlighederkan ikke videreopdeles. Stk. 7, 3. pkt., finder anvendelse. «Stk. 7-9 bliver herefter stk. 9-11.§ 108.I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober2006, som ændret senest ved § 13 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:1.§ 7 F, stk. 1, nr. 1,affattes således:»1) boligstøtte ydet efter lov om individuel boligstøtte samt kompensation efter boliglovgivningen til dækning af enlejers øgede nettoboligudgifter ved omdannelse af boligen til plejebolig eller friplejebolig,«.2.§ 7 F, stk. 3, ophæves.Stk. 4 bliver herefter stk. 3.3.Efter § 8 K indsættes:»§ 8 L.Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som efter lov om friplejeboliger er ind-betalt til Landsbyggefonden som følge af, at huslejeindtægterne overstiger udgifterne på bygningerne opgjort efterreglerne i lov om friplejeboliger.Stk. 2.Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages beløb, som er indbetalt til Landsbyggefonden i for-bindelse med, at friplejeboliger eller servicearealer tilknyttet friplejeboliger er solgt eller taget i brug til anden anven-delse efter kapitel 9 i lov om friplejeboliger.«§ 109.I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:1.I§ 3, stk. 2, nr. 2,indsættes efter »8 K,«: »8 L,«.§ 110.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Amalienborg, den 31. januar 2007Under Vor Kongelige Hånd og SeglMargrethe R./Eva Kjer Hansen
