BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 98: Inspiration til bedre seksualundervisning i folkekskolen, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
BUU Alm.del Bilag 98
Offentligt

Inspiration til bedreseksualundervisningi folkeskolen

Ministeriet for Børn og Undervisning 2012

Inspiration til bedreseksualundervisningi folkeskolen

Ministeriet for Børn og Undervisning 2012

Inspiration til bedre seksualundervisning i folkeskolenNoter:Udgiver:Institution:Copyright:Artikelredaktør:Serieredaktion,korrektur ogproduktion:Andre bidragydere:Publikationen findes kun i elektronisk udgaveMinisteriet for Børn og UndervisningMinisteriet for Børn og UndervisningMinisteriet for Børn og UndervisningDorthe Alvang, Ministeriet for Børn og Undervisning

Werner Hedegaard, Ministeriet for Børn og Undervisning,KommunikationssekretariatetLouise M. Jeppesen – keepyourdarlings.com (grafisk tilrettelægning, forside),Colourbox, Per Lykke Søndergaard, Lars Skaaning og Poul Rasmussen (fotos),Phoenix Design Aid (web)grundskolen, folkeskolen, Fælles Mål, folkeskolens emner,seksualundervisning, sundhedPublikationen giver inspiration og ideer til, hvordan grundskoler kan udvikle ogkvalificere seksualundervisningen for at mindske både mobning og diskriminationog for at fremme trivslen blandt børn og unge. En ekspertgruppe har sammen medMinisteriet for Børn og Undervisning udarbejdet publikationen, som indeholderkonkrete eksempler fra flere kommunerDansk

Emneord:

Resumé:

Sprog:

Internetadressewww.uvm.dk/seksualundervisningDen elektronisk udgaves ISBN: 978-87-603-2935-7Pris for den elektroniske udgave: 0 DKKBestillingsnummer: Publikationen findes kun i elektronisk formatVersion: 1.0Versionsdato: 2012-01-23Publikationsstandard nummer: 2,0Formater: html, pdf, jpgEventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Kommunikationssekretariatet i Ministerietfor Børn og Undervisning, telefon 33 92 52 23 eller e-mail: [email protected]

Indhold

ForordIndledning

566

Læsevejledning

1. Seksualundervisningens ramme

Det statslige niveau – centrale krav til seksualundervisningenSkoleniveauet – seksualundervisningens organiseringSkolelederen

Det kommunale niveau – mål og rammer for seksualundervisningen

Skolebestyrelsen

9109

2. Lærerens rolle

Inddragelse af eleverneEt trygt læringsrum

Dialog og handlekompetencerTværfaglige snitflader

121312

Skole-hjem-samarbejde

Supplerende undervisningsforløb

3. Læreruddannelsen, kurser og efteruddannelse

4. Eksempler på god praksis

Vejen Kommune – Læseplan for sundhedsundervisningenKøbenhavns Kommune – Fokus på udskolingenHolstebro Kommune – Projekt seksuel sundhed for børn og unge

1818

Bilag 1: Ekspertgruppens sammensætningBilag 2: Trinsmålsoversigt – Seksualundervisningen ogskolens obligatoriske fag

Forord

Fra international forskning ved vi, at en obligatorisk sundhedsundervisning iskolen, som vi har det i Danmark, er den rette strategi, hvis man ønsker at skabesundhedsfremmende ændringer for børn og unge. Samtidig peger erfaringerpå, at en målrettet prioritering og kvalificeret tilrettelæggelse af seksualunder-visningen har potentialer til at mindske både mobning og diskrimination ogdermed fremme trivslen blandt børn og unge.Folkeskolens seksualundervisning er således af stor betydning og gør en forskel.Der har de senere år været drøftelser af folkeskolens seksualundervisning,der primært har gået på, at undervisningens kvalitet er svingende – både medhensyn til indhold og omfang.En ekspertgruppe bestående af en række centrale aktører og interessenter påområdet har vurderet, at rammerne for seksualundervisningen er passende, menat der er behov for at skabe det rette fokus, så kommuner og skoler prioriterer denobligatoriske seksualundervisning, og lærerne kan se en positiv udfordring i atvaretage undervisningen kvalificeret.Ekspertgruppen har bestået af Sundhedsstyrelsen, KL, Skolelederne, DanskeSkoleelever, Danmarks Lærerforening, Skole og Forældre, Professionshøjskolerne– læreruddannelsen, Folkesundhed Aarhus, KOSMOS, Sex & Samfund og Centerfor Sex og Sundhed.Ministeriet for Børn og Undervisning har sammen med ekspertgruppenudarbejdet dette inspirationshæfte, og jeg håber, at det kan være med til at skabeoverblik over kommuners og skolers muligheder for at tilrettelægge og organisereen bedre seksualundervisning.

Christine AntoriniBørne- og undervisningsminister

Indledning

Ekspertgruppen har vurderet de nationalt bindende målfor folkeskolens obligatoriske seksualundervisning, som deindgår i det samlede sundhedsemne, sundheds- og seksual-undervisning og familiekundskab, passende for, hvadbørn og unge skal lære i folkeskolen. Det fremgår af FællesMål-faghæftet for sundhedsemnet, at undervisningenblandt andet skal tage afsæt i elevernes egne oplevelser oginteresser og bidrage til, at de lærer egne grænser at kendeog at respektere andres.Der er således ikke sat spørgsmålstegn ved kravene tilindholdet af seksualundervisningen, men derimod hvordanseksualundervisningen tilrettelægges og organiseres påskolerne. Undersøgelser peger på, at flere af folkeskolenselever oplever seksualundervisningen som mangelfuldog uvedkommende. Dertil kommer, at flere lærere hargivet udtryk for, at det kan være en udfordring at varetageundervisningen, og både lærere og elever efterspørgertidssvarende undervisningsmaterialer og supplerendeundervisningsforløb1.

LæsevejledningKonkrete beslutninger om, hvordan seksualundervisningentilrettelægges, træffes lokalt på de enkelte skoler indenfor kommunalbestyrelsens fastsatte rammer. Kapitel 3,Seksualundervisningens ramme, retter derfor fokus påmulighederne for at prioritere indsatsen på kommunaltniveau i forhold til fastsættelse af mål og rammer og påskoleniveau, hvor både skoleleder og skolebestyrelse harmulighed for at påvirke seksualundervisningens statusi forbindelse med skoleårets planlægning og i skolenshverdag.Den didaktiske og faglige ekspertise er forankret påskolerne, hvor lærerne, som har kendskab til elevernesfaglige niveau og udviklingstrin og varetager skole-hjem-samarbejdet, spiller en central rolle for tilrettelæggelsenaf en kvalificeret seksualundervisning. Ekspertgruppen

har derfor fundet det væsentligt at rette fokus på en rækkealmene pædagogiske kompetencer, som er væsentlige for envellykket seksualundervisning. I kapitel 4, Lærerens rolle,peger ekspertgruppen på følgende områder: Inddragelse afeleverne, Dialog og handlekompetencer, Et trygt lærings-rum, Tværfaglige snitflader, Skole-hjem-samarbejde ogSupplerende undervisningsforløb.Kapitel 5, Læreruddannelsen, kurser og efteruddannelse,sigter på at skabe overblik over de eksisterende mulighederfor uddannelse og kompetenceudvikling inden for området.Ekspertgruppen er bekendt med, at man flere steder er nåetlangt med hensyn til at organisere en varieret og alsidigseksualundervisning inden for de eksisterende rammer. Ikapitel 6, Eksempler på god praksis, præsenteres indsatserfor en bedre seksualundervisning fra følgende kommuner:Vejen Kommune, der har udviklet en læseplan for sund-hedsundervisningen, Københavns Kommune, der har fokuspå seksualundervisningen i udskolingen, og HolstebroKommune, der har iværksat projekt Seksuel sundhed forbørn og unge.

� Sex & Samfund (2005):Kortlægning af seksualundervisningen i Danmark – delrapport 1, 2, 3 og 4.

1.Seksualundervisningens ramme

Folkeskolen er et kommunalt anliggende. Reglernefor folkeskolen findes i folkeskoleloven og en rækkebekendtgørelser med hjemmel heri. Folkeskoleloven,de tilhørende bekendtgørelser og de nationalt bindendekrav til seksualundervisningens indhold udstedes afMinisteriet for Børn og Undervisning.Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer forskolernes virksomhed, herunder blandt andet bevillingerog økonomiske rammer for de enkelte skoler2. Endvideregodkender kommunalbestyrelsen skolernes læseplaner3og skal sørge for, at der fastsættes en læseplan for undervis-ningen i overensstemmelse med folkeskolens obligatoriskefag og emner4.Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolensvirksomhed, herunder undervisningens organisering ogsamarbejdet mellem skole og hjem, og godkender, hvilkeundervisningsforløb og materialer der skal anvendes påden enkelte skole. Derudover fastsætter skolebestyrelsenordensregler og værdisæt.Det samlede ansvar for den pædagogiske udvikling ogansvaret for undervisningens organisering og kvalitet erlagt ud til den enkelte skole. Skolens leder har ansvaret for,at skolens undervisning lever op til folkeskolens formålinden for de rammer, som kommunalbestyrelsen harfastlagt.

Det statslige niveau –centrale krav til seksualundervisningen

Folkeskolens seksualundervisning indgår i det obligato-riske sundhedsemne – sundheds- og seksualundervis-ning og familiekundskab5– der dækker over emner somsundhed, vaner og livsstil. Der skal undervises i emnetsom en helhed gennem hele skoleforløbet, såvel emne-opdelt som i tværgående problemstillinger. I modsæt-ning til folkeskolens obligatoriske fag, er der ikke tale omet egentligt fag, men om et emne, der ikke er tillagt etsærligt selvstændigt timetal, og undervisningen gives iforbindelse med undervisningen i den obligatoriskefagrække.

Formålet med undervisningen i sundhedsemnet er, ateleverne skal opnå forståelse for den betydning, seksualitetog familieliv har for sundhed, og af samspillet mellemsundhed og miljø. Det positive og brede sundhedsbegreber fastholdt som fællesnævner, og undervisningen skali enhver henseende bidrage til, at eleverne udviklerforudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hverfor sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremmeegen og andres sundhed, herunder også seksuel sundhed.Sundhedsundervisningen skal også understøtte, at eleverneopnår erkendelse af egne grænser og forståelse for andres6.

23456

Jf. folkeskolelovens § 40.Jf. folkeskolelovens § 10, stk. 3.Jf. folkeskolelovens § 5, stk. 5.Undervisningsministeriet (2009):Fælles Mål 2009. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Faghæfte 21.Jf. formål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, stk. 2. Kilde: Undervisningsministeriet (2009):Fælles Mål 2009. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Faghæfte 21.7

Formålet med undervisningen i sundhedsemnet er, at eleverne skal opnå forståelsefor den betydning, seksualitet og familieliv har for sundhed, og af samspillet mellemsundhed og miljø.

Det kommunale niveau – mål ogrammer for seksualundervisningenKommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til under-visningens fremme af elevernes alsidige udvikling ertilgodeset gennem beskrivelserne i læseplanerne eller påanden hensigtsmæssig måde7. I de fleste kommuner er detpraksis, at kommunalbestyrelsen gør Ministeriet for Børnog Undervisnings læseplaner gældende på kommunensskoler. Enkelte kommuner vælger imidlertid at udformederes egne læseplaner, for eksempel Vejen Kommune,der specifikt har udarbejdet en læseplan for folkeskolenssundhedsundervisning, som også omhandler mål forseksualundervisningen – se afsnittet Vejen Kommune –Læseplan for sundhedsundervisningen.

Regeringens Handlingsplan til forebyggelse af seksuelleovergreb mod børn (2003) anbefaler, at der i folkeskolensemne sundheds- og seksualundervisning og familie-kundskab inddrages temaer, der kan styrke børns videnom seksualitet, bevidsthed om deres krop og deres egnegrænser. Med henblik på at fastholde indsatsen forbekæmpelse af seksuelt misbrug og overgreb mod børn,har Justitsministeriet i 2010 taget initiativ til, at der somopfølgning på handlingsplanen fra 2003 udarbejdes enny samlet strategi. Det er hensigten, at denne strategikan udgøre et naturligt grundlag for nye tiltag tilbekæmpelse af seksuelt misbrug af børn og unge.For yderligere oplysninger henvises til Justitsministeriet.

Børn udsat for seksuelle krænkelser og overgreb udgøret særligt indsatsområde i skolens regi. Med henblik påhåndtering af sager med seksuelle krænkelser er detvæsentligt, at der både på kommunalt niveau og på denenkelte skole er udviklet en beredskabsplan, der inklu-derer tiltag over for både den krænkede og de pårørende,så alle parter får hurtig hjælp. I denne relation er detmeget vigtigt, at ledere og medarbejdere på tværs affaggrupper, der arbejder med børn og unge, har fagligviden om seksuelle overgreb, for derved at forebyggeseksuelle overgreb og bidrage til tidlig opsporing, så re-viktimisering kan undgås, og senfølger begrænses.Den 1. januar 2011 trådte nye regler om den skærpedeunderretningspligt i kraft, som gælder for alle offentligeansatte og folk med offentlig hverv – det vil sige lærere,pædagoger og andre ansatte i skoler og institutioner.For yderligere oplysninger om underretningspligtenhenvises til Ankestyrelsens hjemmeside Tag signalernealvorligt på følgende link:www.ast-tagsignalernealvorligt.dk.

Jf. folkeskolelovens § 40, stk. 3, 2. pkt.

SISO (Videnscenter for Sociale Indsatser ved SeksuelleOvergreb mod børn) tilbyder blandt andet konsulentbi-stand til kommuner i forbindelse med udvikling afberedskab og håndtering af sager, hvor børn og ungeudsættes for psykisk/fysisk vold og seksuelle overgreb.

Skoleniveauet –seksualundervisningens organiseringSkolebestyrelsenMedlemmerne i skolebestyrelsen repræsenterer treforskellige parter – forældrene, eleverne og skolens ansatte– der i fællesskab skal varetage skolens samlede interesser.Skolebestyrelsen skal fastsætte principper for skolensvirksomhed, herunder blandt andet undervisningensorganisering og samarbejdet mellem skole og hjem, og kanfastsætte principper for skolens specialundervisning, somskolelederen træffer konkret beslutning om. Endvideregodkender skolebestyrelsen undervisningsmidler ogfastsætter skolens ordensregler og værdisæt.I forbindelsen med skolebestyrelsens fastsættelse afprincipper kan det være gavnligt, hvis skolebestyrelsensammen med skolens ledelse udarbejder en egentligimplementeringsplan, for eksempel i forbindelse medudvikling eller særligt fokus på seksualundervisningenpå den enkelte skole.PublikationInspiration til folkeskolens sundhedsundervisning8indeholder en række konkrete eksempler på, hvordanskolebestyrelse og skoleledelse kan arbejde med udviklingog implementering af en sundhedspolitik for den enkelteskole.

Undervisningsministeriet (2008). Kan findes på følgende link: http://pub.uvm.dk/2008/sundhedsuv/

Forældre er både en naturlig og nødvendig del af en velfungerende seksual-undervisning, og der kan være god grund til, at skolens leder om nødvendigt gøropmærksom på, at skolens seksualundervisning er obligatorisk for alle elever.

SkolelederenI det omfang det ikke fremgår af læseplanen, hvilke fagsundhedsundervisningen og seksualundervisningenhenlægges til, skal skolelederen9træffe beslutninger om,hvilke fag undervisningen i det obligatoriske emne skalforegå i, eller om undervisningen, som det ofte er tilfældet,varetages af klasselæreren. Det kan gøres ved, at klasselæ-reren koordinerer arbejdet med klassens lærere og øvrigeressourcepersoner, eller på anden vis.Etableringen af et fagligt miljø kan være med til at kvalifi-cere seksualundervisningen væsentligt. Det er for eksempelaf stor betydning, hvis man som lærer kan finde sparring tilsin undervisningspraksis blandt kolleger og hos ledelsen.Endvidere kan både sundhedsplejen og det pædagogiskepersonale i skolefritidsordningen bidrage positivt medfaglighed og erfaring, når seksualundervisningen skaltilrettelægges.Skolelederen kan opprioritere et fagligt miljø ved indsatsersom for eksempel at:•rette fokus på seksualundervisningen i forbindelse medskoleårets planlægning og stille krav i forbindelse medudarbejdelse af årsplaner eller lignende.•arrangere pædagogiske temadage, som dels kan anvendestil inspiration, dels til erfarings- og vidensudveksling.•udnævne særlige ressourcepersoner med ansvar for atholde sig opdateret om nye undervisningsmaterialer ogkampagner mv.•etablere et formelt samarbejde med det pædagogiskepersonale i SFO, skolens lærere og sundhedsplejersken.Sundhedsplejersken skal tilrettelægge sundhedspæda-gogiske aktiviteter af forskellig karakter. Det kan foreksempel være seksualundervisning på såvel gruppe-

som klasseniveau på forskellige klassetrin. Endelig skalsundhedsplejersken tilbyde åben konsultation til såvel børnog unge som forældre, der eventuelt har behov for støtte ogvejledning til sundhedsmæssige forandringer. Det betyder,at børn, unge og forældre til enhver tid kan henvende sig tilsundhedsplejersken.

Kommunalbestyrelsen fastlægger omfanget af denkommunale sundhedstjenestes ydelser. Til brug fortilrettelæggelsen af ydelserne har Sundhedsstyrelsenudarbejdet “Vejledning om forebyggende sundheds-ydelser til børn og unge”, der trådte i kraft den 1. marts201110.Det fremgår af vejledningen, at der er lagt vægt på, atsundhedsplejerskerne styrker samarbejdet med skolensledelse og lærere. Det anbefales således, at skolesund-hedstjenesten tilbyder skolens ledelse at deltage iplanlægning og gennemførelse af sundhedsundervisnin-gen. Det er for at medvirke til relevans, sammenhængog aktualitet i de ydelser, der tilbydes fra sundhedstjene-sten, så de to fagligheder – den pædagogiske og densundhedsfaglige – kommer til at supplere hinanden.

Elevernes sundhed og seksualitet er ikke kun skolensansvar. Forældre er både en naturlig og nødvendig del af envelfungerende seksualundervisning, og der kan være godgrund til, at skolens leder om nødvendigt gør opmærksompå, at skolens seksualundervisning er obligatorisk for alleelever. Der er med andre ord ikke fritagelsesmulighed forskolens seksualundervisning.

910

Jf. folkeskolelovens § 45.Se Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sst.dk.10

2.Lærerens rolle

Undersøgelser peger på, at seksualundervisningen blandtlærere kan opleves som en udfordring at varetage, og flerehar tilkendegivet, at de er uklare på, hvordan opgaven skalgribes an11. Seksualundervisningen er imidlertid et dan-nelsesfag, som ethvert andet fag eller emne i folkeskolen.Undervisningen rummer både pædagogiske udfordringer,fordrer faglige og didaktiske overvejelser og byder på mulig-heder for en spændende, relevant og alsidig undervisning.Væsentlige betingelser for en vellykket seksualundervisninger:••••••Inddragelse af eleverneDialog og handlekompetencerEt trygt læringsrumTværfaglige snitfladerSkole-hjem-samarbejdeSupplerende undervisningsforløb.

både drenge og piger allerede fra børnehave- og den tidligeskolealder, hvorimod det ofte først er i den tidlige pubertets-alder, at barnet/den unge begynder at få konkrete forestil-linger og fantasier om seksuelle situationer14. Seksuelsundhed har fysiske og biologiske såvel som følelsesmæssigeog sociale dimensioner gennem børns opvækst, som alle børinddrages i folkeskolens seksualundervisning.Læs mere om børns og unges seksualitet i samtiden:•“VOKSEVÆRKER. Et signalement af unge danskeresseksuelle liv”, 2010. En artikel af Christian Graugaard,læge og formand for organisationen Sex & Samfund15.•Rapporten Unge, køn og pornografi i Norden, 2006. Etforskningsprojekt om unges holdninger til og erfaringermed pornografi.Erfaringer viser, at børn og unge generelt er motiveredefor at modtage seksualundervisning, fordi emnet både eraktuelt og vedkommende for dem. Nogle elever er imidlertidmodenhedsmæssigt langt fremme og stiller store krav,mens andre igen kan opleve undervisningen som uvedkom-mende og måske ligefrem grænseoverskridende. Det kanderfor være aktuelt i en periode at dele eleverne i holdafhængig af deres udvikling og nysgerrighed.

Inddragelse af eleverneDet er centralt, at undervisningen i det obligatoriskesundhedsemne, og herunder også seksualundervisningen,knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begre-ber12, og som det fremgår af undervisningsvejledningenfor emnet, er disse forskellige og i en stadig udvikling. Deter netop denne dynamik, som er seksualundervisningensomdrejningspunkt.Fra teenagealderen og for nogens vedkommende alleredesom “tweens”13, har børn en stor nysgerrighed over forseksuelle emner, inden de som unge bliver seksuelt aktive.Den spirende seksualitet og behovet for at tale om dennebegynder lang tid inden, de unge debuterer seksuelt.Udforskningen af egen krop er for eksempel udbredt for

Reglerne om brug af holddannelse findes i folkeskolelo-vens § 25, stk. 4-6. Det fremgår heraf, at undervisningenkan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og påtværs af klasser og klassetrin. Holddannelse kan på alleklassetrin ske af praktiske eller pædagogiske grunde.

1112131415

Sex & Samfund (2005):Kortlægning af seksualundervisningen i Danmark – delrapport 1, 2, 3 og 4.Jf. sundhedsemnets formålsparagraf, stk. 2.Begrebet “tween” refererer til aldersgruppen 8-12-årige.Anna Louise Stevnshøj (2008).Børn og seksualitet. Om børns seksuelle udvikling, adfærd og leg samt om seksuelle overgreb.Børns vilkår.Artiklen kan findes på www.bedreseksualundervisning.dk.

Et trygt rum kan forstås som en undervisningssammenhæng, hvor alle elever opleverat kunne tale åbent om sex og seksualitet uden at skulle frygte hverken nedgørendeeller latterliggørende kommentarer.

Eleverne har via skolens elevråd formel mulighed for atstille spørgsmål og komme med forslag til skolensledelse og skolebestyrelsen vedrørende skolens praksisog dagligdag. Det kan for eksempel være i forbindelsemed konkrete ønsker med hensyn til forbedring af sek-sualundervisningen eller en generel opfordring til priori-tering af området.

Når seksualundervisningen skal bidrage til udviklingen afelevernes handlekompetencer, skal der arbejdes målrettetmed dette i praksis. Her har dialogbaserede metoder,der sætter fokus på elevernes fælles refleksion, et særligtpotentiale i forhold til at aktivere og engagere eleverne.Dialogbaserede metoder fordrer en underviserrolle, hvorkompetencer til at lede dialogen og til at stille de godespørgsmål er essentielle.Erfaringer viser, at en målrettet indsats på alle klassetrin forat skabe dialog om vigtige temaer i børns og unges liv, somfor eksempel venskaber, ensomhed, kærester, krop, seksua-litet og sex, understøtter elevernes indsigt i mangfoldighedog forskellighed. Dermed udgør seksualundervisningenet potentiale i forhold til at arbejde for alle børns og ungesret til at være, som de er, og dermed mindske mobning ogdiskrimination.

Dialog og handlekompetencerUndersøgelser viser, at danske unge generelt har et ganskefint niveau af viden, når det kommer til seksuelle emner.Størstedelen af de unge er for eksempel velinformerede omsexsygdomme og ved godt, hvordan de skal beskytte sig selvog hinanden. Ikke desto mindre peger undersøgelser på, atmange unge ikke formår at handle i overensstemmelse meddenne viden. Det på trods af, at der blandt unge i Danmarkhersker en udbredt sikker sex-norm, hvor flertallet mener,at det er uacceptabelt at undlade at beskytte sig, når manhar sex.Unge i aldersgruppen 12 til 25 år udgør hovedparten afdanskere, der får konstateret klamydia, og antallet afdiagnosticerede tilfælde af klamydia er stigende. I 2009 blevder konstateret 29.800 tilfælde, og det anslås, at antalletaf smittede reelt er næsten det dobbelte – knap 50.000 – damange er symptomfri.•Læs mere om de seneste opgørelser over registreredetilfælde af klamydia og antallet af aborter blandt unge påSundhedsstyrelsens hjemmesidewww.sst.dk•Test din viden om unge og sex i Quizzen påwww.sexfordig.dk•Find undervisningsideer til arbejdet med unge og sex iundervisningen påwww.bedreseksualundervisning.dk.

Et trygt læringsrumInternational forskning peger på, at et trygt læringsrum foreleverne er afgørende for seksualundervisningens succes16.Et trygt rum kan forstås som en undervisningssammen-hæng, hvor alle elever oplever at kunne tale åbent om sex ogseksualitet uden at skulle frygte hverken nedgørende ellerlatterliggørende kommentarer. I et trygt rum er der plads tilmangfoldighed i social og familiær baggrund, religiøsitet,etnicitet, køn, seksualitet og/eller handicap. Et trygt socialtrum er således et inkluderende og anerkendende rum, hvoreleverne oplever, at undervisningen rummer deres liv,tanker og erfaringer.Læreren er ansvarlig for at skabe et sådant trygt rum, derogså er af betydning for læreren selv. Som lærer kan mannemt føle sig usikker på sin rolle i seksualundervisningen.Denne usikkerhed kan knytte sig til en uklarhed om denrelation, man har til eleverne. En relation, der kan skabeusikkerhed, hvis emnet for undervisningen er for privateller intimt. Det kan derfor skabe større tryghed, hvis

UNESCO (2009): International Technical Guidance on Sexuality Education. An evidens-informed approach for schools, teachersand health educators.12

undervisningen som afsæt for en dialog i klassen tagerudgangspunkt i fiktive eller autentiske fortællinger.•Læs om det trygge rum i seksualundervisningen, ogfind eksempler på dialogiske metoder og øvelser påwww.bedreseksualundervisning.dk•Få mere inspiration til metoder og emner i de to bøgertil lærere:-Seksualundervisning – Inspiration og metoder17.-Bedre seksualundervisning18.

Sundhedsundervisningen har berøringsflade med enlang række af folkeskolens fag og fagområder, og under-visningen er integreret i skolens samlede undervisning.Emnet kan desuden på lige fod med folkeskolens obliga-toriske fag og emner indgå i undervisningen i tværgå-ende temaer og problemstillinger.

Erfaringer viser, at det kan være særligt udfordrende forlærere og pædagoger at tilrettelægge den obligatoriskeseksualundervisning for elever med særlige behov ispecialskoler og specialklasser. Til inspiration henvisesderfor til:• “Projekt seksualpolitik på specialskoler” –www.projektseksualpolitik.dk• “Seksualundervisning til elever med særlig behov” – www.sexogsamfund.dk• Bogen Sex,kærlighed og autisme. Inspiration tilseksualundervisning og seksualpolitik,(2010),Sex & Sundhed.

Seksualundervisning kan med fordel inddrages i en rækkeaf folkeskolens fag som for eksempel natur/teknik, musik,idræt, billedkunst, dansk, engelsk, biologi, geografi,samfundsfag og historie. Der er imidlertid ikke udbredttradition for et tæt tværfagligt samarbejde om organiseringog tilrettelæggelse af seksualundervisningen og skolensøvrige undervisning.Der er en tendens til, at seksualundervisningen primærtvaretages af dansk- og biologilærerne19, hvilket kan tydepå, at potentialerne ved det tværfaglige samarbejde mellemseksualundervisningen og skolens obligatoriske fag ikkeudnyttes tilstrækkeligt på mange skoler.Ekspertgruppen har på den baggrund udarbejdet en skema-tisk oversigt, der peger på nogle af de mulige sammenfald,der kan være i trin- og slutmål med den obligatoriskeseksualundervisning og en række af fag i skolens obligato-riske fagrække. Oversigten er på ingen måde udtømmendei forhold til de mange kombinationsmuligheder, derpotentielt er til stede lokalt, hvor den faglige og didaktiskeekspertise er forankret.Se bilag 2: Trinmålsoversigt – Seksualundervisningen ogskolens obligatoriske fag.

Tværfaglige snitfladerDen eksisterende ordning for det obligatoriske sundheds-emne hviler på en forudsætning om, at undervisningentilrettelægges på en sådan måde, at eleverne får et fagligtudbytte af for eksempel både seksualundervisningen og detfag, den gives sammen med. Man kan tale om et fagligtoverlap.

171819

Center for Sex og Sundhed, 2007Sex og Samfund,2010, 2. udgave.Sex & Samfund (2005):Kortlægning af seksualundervisningen i Danmark – delrapport 1, 2, 3 og 4.13

Forældrene er både en naturlig og nødvendig del af en velfungerende seksualundervis-ning, og de fleste forældre bakker sædvanligvis også op om skolens seksualundervisning.

Skole-hjem-samarbejdeForældrene er både en naturlig og nødvendig del af envelfungerende seksualundervisning, og de fleste forældrebakker sædvanligvis også op om skolens seksualundervis-ning. Dette udelukker imidlertid ikke, at mange forældrekan have en række spørgsmål og usikkerheder.Det kan derfor være en god idé at inddrage forældrene tidligti planlægningsfasen ved for eksempel at:•gennemgå undervisningsplaner og/eller årsplaner på etforældremøde•vise eksempler på oplæg og/eller undervisningsmaterialer•forventningsafstemme i forhold til læreres opgave ogforældres ansvar.Dialogmøder kan være med til at sætte forældres ansvar ispil og give dem modet og lysten til at involvere sig aktivt ideres børns sundhed og trivsel. Dialogmøder kan bruges tilat etablere et forum for åben dialog og drøftelse af aktuelleemner med både elever og forældre. Man kan for eksempellade forældrene byde ind med ideer til håndtering afinformationer i hjemmet og til, hvordan man snakker medsine børn om et aktuelt emne.Eksempler på dialogmøder:•Forældrene får et fagligt oplæg af enten lærer elleren ekstern fagperson om for eksempel unge, sex ogprævention. Oplægget giver mulighed for afklaring aftypiske misforståelser blandt unge og forældre og giverforældrene værktøjer til at støtte op om skolens seksual-undervisning derhjemme.•Forældre og elever får et fagligt oplæg – henholdsvissamlet og hver for sig – hvorefter de sammen drøfterudfordringer vedrørende for eksempel unges festkultur,alkohol og præventionsbrug.•Forældre og elever modtager et fagligt oplæg om webetikog adfærd i cyberspace med henblik på at fortsættedrøftelserne, når de kommer hjem.

Danske børn og unge begynder at færdes på internetteti en tidlig alder. De bruger internettet meget, og detbliver hurtigt en stor del af deres hverdag. UndersøgelsenEU Kids Online viser, at jo mere børn og unge brugerinternettet, jo flere muligheder og fordele oplever de,men mange danske børn har også oplevet ting, som deikke bryder sig om. Undersøgelsen peger samtidig på, atdanske børn og unge mangler viden og kompetencer tilat kunne begå sig trygt og sikkert på internettet.Undersøgelse EU Kids Online viser blandt andet, at:• 85 procent af de adspurgte børn bruger internettet i hjemmet, og cirka halvdelen af disse børn (48 procent) går på internettet på eget værelse uden opsyn fra forældre.Folkeskolen skal understøtte, at eleverne tilegner sigtidssvarende kompetencer til at kunne begå sig og passepå sig selv og hinanden i cyberspace. Med udgivelsen afdet vejledende Fælles Mål-faghæfte 48 It-og mediekom-petencer i folkeskoleni 2010 er der sat fokus på, at folke-skolens elever skal lære at vurdere konsekvenserne vedat eksponere sig selv på internettet. Det fremgår blandtandet af faghæftet, at eleverne skal lære at forholde sigkritisk til et virtuelt univers, hvor samtalepartneresidentitet og hensigt kan være uvis.UNI•C (Danmarks IT-center for uddannelse og forskning) har i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge ogden tidligere IT- og Telestyrelsen publiceret en række undervisningsmaterialer til brug for lærere og elever omblandt andet webetik, it-sikkerhed og cybermobning.Materialerne er elektronisk tilgængelige for eksempel påEMU – Danmarks Undervisningsportal – www.emu.dk– og byder blandt andet på oplæg til brug for afholdelseaf forældremøder.

Fordelene ved supplerende seksualundervisning udefra er, at eleverne får et frirum,hvor de kan spørge om ting, som de normalt ikke ville bryde sig om at drøfte medderes klasselærer.

Supplerende undervisningsforløbDet fremgår af Fælles Mål-faghæftet for emnet sundheds- ogseksualundervisning og familiekundskab, at det er muligt atinddrage andre relevante ressourcepersoner eller gæsteun-dervisere i sundhedsundervisningen, hvor det er relevant.Disse muligheder skal forstås som supplerende forløb tilskolens egen indsats, og man bør være opmærksom på,hvordan besøg udefra hænger sammen med den øvrigeundervisning i faget. Særligt i de tilfælde, hvor læreren ikkeselv er til stede i undervisningen.Fordelene ved supplerende seksualundervisning udefraer, at eleverne får et frirum, hvor de kan spørge om ting,som de normalt ikke ville bryde sig om at drøfte med deresklasselærer. Eksterne undervisere kan desuden virke sompositive rollemodeller for eleverne, og de kan bidrage medspecialviden, der ellers kan være vanskeligt for læreren atformidle på passende vis.Fordelene ved at benytte supplerende undervisningsforløbkan være flere:•Som lærer kan man have behov for at trække på andre tilat undervise i dele af faget, som man ikke selv føler sigtilstrækkelig godt klædt på til rent fagligt, for eksempelprævention og sexsygdomme.•Som lærer kan det være en udfordring at undervise i visseområder, fordi det personligt går for tæt på i forhold tilden relation, man gerne vil have til eleverne, for eksempelonani og samleje.•Gæsteundervisere kan inviteres til at fortælle en personlighistorie, for eksempel om den første gang eller hvordandet er at springe ud som homo-, bi- eller transseksuel.

Supplerende seksualundervisningstilbud i skolens regi kanvære SSP20, AKT-funktionen21, PPR22og sundhedsplejen.Supplerende seksualundervisningstilbud uden for skolensregi kan blandt andet studeres på og rekvireres via følgendehjemmesider:•www.bedreseksualundervisning.dkHer findes blandt andet en oversigt over lokale og lands-dækkende udbud af supplerende tilbud.•www.lgbt.dkHer findes blandt andet en henvisning tilLandsforeningens ”Gå-Ud-Gruppe”.•www.sexogsundhed.dkForeningen Sex og Sundhed tilbyder undervisning ogrådgivning om blandt andet sex og rusmidler til skoler ogkommuner.•www.sexogsamfund.dkForeningen Sex og Samfund tilbyder undervisning ogrådgivning til skoler, kommuner, ungdomsuddannelser,etniske minoritetsgrupper mv. Endvidere står foreningenbag den landsdækkende kampagne ”Uge Sex”.

”Uge Sex”-kampagnen retter hvert år fokus på et nyttema, som i år (2012) er ”Køn betyder noget” om demuligheder, begrænsninger, kønsroller og normer, derer knyttet til at være pige og dreng.Med dialogbaserede materialer og en elevinvolverendetilgang til undervisningen, der er i overensstemmelsemed Fælles Mål, bidrager kampagnen til styrkelse afbørns og unges viden, kritiske sans og evne til at træffeinformerede og kompetente valg i relation til seksualitetog trivsel. Det er gratis at deltage, og man får adgang tilen række nye skriftlige og webbaserede undervisnings-materialer, der på forskellig vis er målrettet seksualun-dervisning på de forskellige klassetrin.Læs mere om ”Uge Sex” og find tidligere års under-visningsmaterialer påwww.ugesex.dk.

SSP er et lokalt samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi, hvis formål er at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. SSP-samarbejdet er et lokalt initiativ i de enkelte kommuner i Danmark. 21AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) sætter fokus på elever, der i skolen har en adfærd, som giver problemer i kontakten med andreelever og voksne, og som derved påvirker deres egen og andres trivsel. En AKT-vejleder er skolens ressourceperson på områder,der vedrører elevernes trivsel og psykiske undervisningsmiljø.22 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) rådgiver og vejleder om undervisningens indhold, undervisningsmetoder og undervisningsmaterialer, så elever med særlige behov kan få støtte inden for rammerne af den almindelige undervisning.20

3.Læreruddannelsen, kurser ogefteruddannelse

Ekspertgruppen har identificeret behovet for, at folke-skolens seksualundervisning gøres mere synlig, og atundervisningens status øges på det kommunale niveau ogpå skoleniveauet, hvor lærerens faglighed og kompetencerer centrale for kvaliteten af den konkrete undervisning. Enrække undersøgelser peger på, at lærerne kun i varierendegrad føler sig klædt på til at varetage seksualundervisnin-gen. Ekspertgruppen har derfor fundet det relevant at rettefokus på læreruddannelsens indhold og på mulighederne foret kursus og efter- og videreuddannelse inden for området.Læreruddannelsen blev reformeret i 2007, og læreruddan-nelsesstederne blev forpligtet til at tilbyde, at de studerendei løbet af uddannelsen kan arbejde med folkeskolensobligatoriske emner. Det betyder, at uddannelsesstedernehar pligt til at udbyde et sådant kursus, men det er valgfritom de studerende ønsker at deltage. Kurset tilrettelæggesforskelligt og udbydes på forskellige årgange alt efter detenkelte uddannelsessted.Kurset har blandt andet til formål, at den studerende opøverkompetencer til at tilrettelægge undervisning vedrørendeseksualitet med respekt for elevernes forforståelse, mang-foldighed og forskellige værdier. Endvidere skal der arbejdesmed overvejelser om, hvordan ansvaret for undervisningeninden for sundhed,seksualitet og familiekundskab blivervaretaget gennem hele skoleforløbet fra 1. til 9. klassetrin,og hvordan dialogen med forældrene herom kan gribes an.På en del læreruddannelsessteder tilrettelægges seksualun-dervisningen i samarbejde med Sex & Samfund, der tilbyderundervisere til forløb i såvel læreruddannelsen som til forløbhenvendt til konkrete folkeskoler.I læreruddannelsen indgår hvert år faste praktikforløb, hvorde studerende blandt andet har mulighed for at afprøveteori i praksis. I forbindelse med sådanne praktikforløb kandet overvejes, om praktikanterne, hvis de har gennemførtkurset i sundheds- og seksualundervisning og familie-kundskab, kan bidrage med nye perspektiver til brug fororganisering og tilrettelæggelse af seksualundervisningenfor den konkrete praktikklasse.Professionshøjskolerne tilbyder at tilrettelægge særligekursusforløb til kommuner og skoler eller andre, der måtteønske at rekvirere sådanne kurser. I den SundhedsfagligeDiplomuddannelse udbydes følgende moduler på 5 ECTS-point23, som er relevante i en seksualundervisningskon-tekst:1. Indsatsområder, strategier og implementering afsundhedsfremme og forebyggelse2. Levevilkår og livsstil som indikator for sundhed3. Sundhedsfremme og forebyggelse i forhold tilen udvalgt gruppe.I forbindelse med “Uge Sex”, der er Sex & Samfunds årlige,landsdækkende kampagne, arrangerer flere Centre forUndervisningsmidler (CFU) et kortere kursus, typisk af eneftermiddags varighed. Et sådant kursus har primært tilformål at præsentere de forskellige materialer og oplægfor lærerne, som kan sættes i spil i forbindelse med UgeSex-kampagnen.

ECTS står for European Credit Transfer and Accumulation System. Det er et system til meritoverførsel inden for videregåendeuddannelser.17

4.Eksempler på god praksis

Der er i samfundet et generelt øget fokus på en forebyg-gende sundhedsindsats, og i forlængelse af arbejdetmed sundhedspolitikker på kommunalt niveau er derflere steder i landet iværksat en række interessanteinitiativer, der er med til at styrke folkeskolens seksual-undervisning.

Københavns Kommune –Fokus på udskolingenKøbenhavns Kommune har etableret et samarbejde medSex & Samfund om et supplerende seksualundervis-ningsforløb til kommunens 6.-10.-klasser, der finansieresgennem bevillinger fra Folkesundhed København ogorganiseres i et samarbejde med Børne- og Ungdoms-forvaltningen.Desuden har lærerne i Københavns Kommunes to gangeårligt mulighed for at deltage i et kursus vedrørendeSex & Samfunds supplerende seksualundervisnings-tilbud, ligesom lærerne gennem Børne- og Ungdoms-forvaltningen får tilbudt kurser i forbindelse med denårlig tilbagevendende ”Uge Sex”-kampagne.Sex & Samfunds tilbud til skoleklasserne består af ettotimers undervisningsforløb, mens klassens sædvanligelærer ikke er til stede. Sex & Samfunds ”ung til yngre”-undervisere er i gennemsnit 25 år. De er studerende frasundhedsfaglige og pædagogiske uddannelser, de ersærligt uddannede og modtager løbende efteruddan-nelse og supervision inden for området. Undervisernefra Sex & Samfund drøfter forløbet med klassens lærerbåde før og efter besøget og giver en skriftlig tilbagemel-ding om de gennemgåede temaer under forløbet.Lærerne får desuden tilsendt materialer til brug i forbe-redelsen og efterbehandlingen af undervisningen, så derbygges bro mellem lærerens egen undervisning ogbesøget hos Sex & Samfund.Formålet med disse supplerende undervisningsforløb erat skabe et åbent og reflekterende læringsrum, hvor derlægges vægt på dialog, og hvor de unges individuelle ogfælles refleksioner, meningsdannelse og stillingtagen eromdrejningspunktet. Undervisningsforløbet er tilpassetdet konkrete klassetrin og Fælles Mål. Derudover ind-drages klassens egne ønsker til indhold vedrørendeblandt andet sex, forskellige former for seksualitet,pubertet, følelser, kropsidealer, pornografi m.m.For yderligere oplysninger om samarbejdet mellem Sex& Samfund og Københavns Kommune henvises tilFolkesundhed København.

Vejen Kommune –Læseplan for sundhedsundervisningenVejen Kommune har udarbejdet materialetInspiration tillæseplan for sundhed.Materialet blev udarbejdet på for-anledning af flere af kommunens lærere, der ønskede etinspirerende og vejledende input til brug for planlægnin-gen af sundhedsundervisningen på de enkelte skoler.Lærernes ønske blev fremsat i forbindelse med projekt“Sundhedsaktiv Skole”, der kørte i Vejen Kommune iperioden fra 2007 til 2010, og som blandt andet havde tilformål, at skolerne prioriterede og implementeredesundhedsundervisningen.Inspiration til læseplan for sundhedtager afsæt i de natio-nalt bindende trin- og slutmål for emnet sundheds- ogseksualundervisning og familiekundskab og indeholderblandt andet en konkret læseplan fra 0. til 8. klassetrinmed tilhørende henvisninger til blandt andet aktiviteterog tilgængelige materialer i kommunen.For yderligere oplysninger om materialetInspiration tillæseplan for sundhedhenvises til Vejen Kommune.

Holstebro Kommune –Projekt seksuel sundhed for børn og ungeHolstebro Kommune fik i 2009 knap en million kroner afSundhedsstyrelsens satspuljemidler til et treårigt pro-jekt, med henblik på at kvalitetssikre seksualundervis-ningen på kommunens skoler. Baggrunden var blandtandet, at sundhedsplejersker oplevede, at den seksual-undervisning, der blev givet på kommunens folke-, fri-og efterskoler, var af varierende kvalitet. Desuden mentelærerne ikke, at de havde den fornødne tid eller besad derette kompetencer til at varetage seksualundervisningenpå tilfredsstillende vis.Det resulterede i projektet “Seksuel sundhed for børn ogunge i Holstebro Kommune gennem kvalitetssikring afseksualundervisning”. Hovedformålet er, at alle eleveruanset skoleform modtager seksualundervisning ioverensstemmelse med Fælles Mål. Projektet omfatterblandt andet, at en til to lærere fra alle kommunensskoler sammen med seks sundhedsplejersker uddannessom kompetencepersoner. Dette uddannelsesforløb ertilrettelagt som kursusdage med undervisere fra organi-sationen Sex & Samfund. Derudover udvikler kommuneni samarbejde med kompetencepersonerne og eksternekonsulenter en kommunal læseplan for seksualunder-visning, som alle undervisere i kommunen skal tilrette-lægge deres seksualundervisning med baggrund i.Læseplanens temaer, indhold og mål for de enkelteklassetrin gælder for alle skoler. Forslagene til fag, akti-viteter og henvisninger er derimod udelukkende inspira-tion til underviserens planlægning.Projektet i Holstebro Kommune har desuden fokus på enkvalificeret seksualundervisning i forhold til unge medanden etnisk baggrund end dansk samt børn og unge ispecialklasser og specialskoler.For yderligere oplysninger om projektet i Holstebrohenvises til Børn og Unge, Sundhedsplejen i HolstebroKommune.

Bilag 1Ekspertgruppens sammensætning

Følgende medlemmer har repræsenteret ekspertgruppen ved afslutning af kommissoriet.•Ministeriet for Børn og UndervisningKontorchef Pernille Halberg Salamon (indtil den 1. marts 2011 Lone Folmer Berthelsen).Pædagogisk konsulent Dorthe Alvang(Tidligere) fagkonsulent Jesper Lykkegaard•Sundhedsstyrelsen, Center for ForebyggelseAkademisk medarbejder Niels Sandø•Kommunernes LandsforeningKonsulent Jan Bjergskov Larsen•SkolelederneViceinspektør Lis Spang-Thomsen•Danske Skoleelever(Tidligere) formand Troels Boldt Rømer•Danmarks LærerforeningKonsulent Ulla Maria Mortensen•Landsorganisationen Skole og ForældreFormand Benedikte Ask Skotte•ProfessionshøjskolerneUddannelseschef Kirsten Balle•Folkesundhed AarhusCand.psych. Vibeke Thorup•KOSMOS – Videncenter for Kost, Motion og SundhedChefkonsulent Karsten Sørensen•Sex & SamfundNational projektmedarbejder Line Anne Roien•Center for Sex & SundhedAdministrativ medarbejder Dickson Rajanayagam

Bilag 2Trinsmålsoversigt –Seksualundervisningen ogskolens obligatoriske fagTrinmålsoversigt – Eksempler på seksualundervisningens snitflader medskolens obligatoriske fagrækkeSeksualundervisningen kan gennemføres som en inte-greret del af skolens fag. Den faglige relevans for fagenevil altid variere og være afhængig af de planlagte temaerog aktuelle formål, der er fastsat i forbindelse med enkonkret undervisningssituation. Seksualundervisningensfaglige bredde betyder imidlertid, at seksualitetsrelateredeproblemstillinger kan integreres bredt i den obligatoriskefagrække. Seksualundervisningen kan for eksempelmedtænkes i en bredere forståelse end blot den seksuellehandling, idet undervisningen også rummer identitets-mæssige spørgsmål, der sædvanligvis optager eleverne,førend egentlige seksualitetsrelaterede problemstillingermelder sig.I vedlagte trinmålsoversigt er den faglige sammenhængmellem seksualundervisningen og en række af denobligatoriske fagrække skematiseret. Oversigten er påingen måde udtømmende i forhold til de mange fagligekombinationsmuligheder og sammenfald, som den lokalefaglige ekspertise kan byde på. Trinmålsoversigten tjenerderfor udelukkende som inspiration og til dialog om,hvordan seksualundervisningen også kan tilrettelægges.

Folkeskolens indskolingI indskolingen beskæftiger seksualundervisningen sig med de problemstillinger, der særligt knytter sig til denne aldersgruppe.Det kan for eksempel være elevernes opmærksomhed på egen fysiske og psykiske sundhed, hvor undervisningen cirkler omelevernes evne til at lytte til deres egen krop. I den forbindelse kan flere fag bidrage med faglige undervisningsaktiviteter, derunderstøtter opfyldelsen af en række trinmål for undervisningen i emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekund-skab.I idrætsfaget kan balanceøvelser og løbelege give eleverne en bevidsthed om kroppens potentialer og begrænsninger. Endvidereindeholder faget natur/teknik faglige trinmål om kroppens funktioner, der kan spille sammen med idrætsaktiviteterne. Dertilkommer, at der i matematikundervisningen kan sættes mål og tal på kroppen. I snitflade med faget dansk kan det væreaktuelt, at eleverne beskriver deres oplevelser og følelser med undervisning om kroppen. Dertil kommer mulighederne for atperspektivere opmærksomheden fra den fysiske sundhed til den psykiske sundhed. Temaer som trivsel og kønsroller er cen-trale begreber i bestræbelsen på, at eleverne opnår viden og kompetencer i aspekter knyttet til psykisk sundhed og trivsels- ogkønsrolleproblematikker. Sådanne temaer kan endvidere sigte på faglige snitflader med faget kristendomskundskab, hvoreleverne for eksempel skal forholde sig til normer for samvær.

Seksualundervisning i tværfaglig sammenhæng med fagene i 0.-3. klasseTrinmålFaghæfte 21, 3. klasseEksempler påTema / AktivitetTrinmål fra den obligatoriskefagrække – eksempler på, hvorseksualundervisningen kan tænkes ind

Undervisning om krop og følelser• lytte til egen krop og dens reaktioner Fysisk og psykisk sundhed Aktiviteter• Balancelege • Fartleg • Mål på kroppen • Rollespil • Konflikthåndtering Idræt:• samarbejde med en eller flere om at legeMatematik:• arbejde individuelt og sammen med andre om løsning af praktiske problem- stillinger og matematiske opgaverNatur/teknik:• fortælle om menneskets kropsfunktioner, for eksempel åndedræt og fordøjelses-systemDansk:• bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem atlytte og at ytre sig

Undervisning om kønsroller• fortælle om drenge- og pigeroller Køn Aktiviteter• Læse børnelitteratur om emnet • Børnesange om drenge og piger• Dialog om drengelege og legetøj og pigelege og legetøj• Emnearbejde om børne- stjerner – MGP, musikvideoer, teksterBilledkunst:• tegne og male med vægt på fortælling • hente inspiration fra hverdagens billederDansk:• læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgradMusik:• synge et alsidigt repertoire af sange ogsalmer

forts. Seksualundervisning i tværfaglig sammenhæng med fagene i 0.-3. klasseTrinmålFaghæfte 21, 3. klasseEksempler påTema / AktivitetTrinmål fra den obligatoriskefagrække – eksempler på, hvorseksualundervisningen kan tænkes ind

Undervisning om trivsel• fortælle om egne grænser og acceptere andres grænser Trivsel Aktiviteter • Rollespil • Klassesamtale Idræt:• samarbejde med en eller flere om at lege• kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andreKristendomskundskab:• samtale om og forholde sig til normer for samvær

Undervisning om følelser• fortælle om, hvad der gør børn og voksne glade og kede af det. Følelser Aktiviteter• Læse børnelitteratur og se film om emnet • Rollespil • Klassesamtale • Konflikthåndtering Dansk:• læse fiktive og ikke-fiktive børnebøgerog digitale tekster af passende sværhedsgrad• give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og beskrive viden om enkle emner

Folkeskolens mellemtrinSeksualundervisningen på mellemtrinet kan tage udgangspunkt i sundhedsrelaterede problemfelter, der særligt knytter antil psykisk og fysisk sundhed. Med undervisning i faget natur/teknik som løftestang kan eleverne for eksempel tilegne sig videnom pubertet og kønssygdomme, herunder smittefare og beskyttelse mv. Undervisningsaktiviteterne kan for eksempel pas-sende være faglig læsning og det obligatoriske besøg af sundhedsplejersken.

Seksualundervisning i tværfaglig sammenhæng med fagene i 4.-6. klasseTrinmålFaghæfte 21, 6. klasseEksempler påTema / AktivitetTrinmål fra den obligatoriskefagrække – eksempler på, hvorseksualundervisningen kan tænkes ind

Undervisning om pubertet• kende til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med puberteten Pubertet Aktivitet• Besøg af sundhedsplejersken • Børnefilm eller litteratur • Emnearbejde om ideal billeder, herunder spiseforstyrrelser Idræt:• forholde sig til fysiske og psykiske forandringeri pubertetenDansk:• finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i teksterog andre udtryksformerHjemkundskab:• tage stilling til madens og måltidets betydning for sundhed og livskvalitet foren selv og for andre

Undervisning om trivsel mellem drenge og piger• diskutere kønsrollers betydning for egen udvikling og klassens sociale miljø spørgsmål Trivsel & Køn Aktivitet• Klasseparlament Dansk:• argumentere, debattere og informere• lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons

Undervisning om følelser• aflæse og begrunde følelsesmæssige reaktioner Følelser Aktivitet• Dialog • Film og musikDansk:• udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form

Undervisning om sundhed• fortælle om de mest udbredte kønssygdomme Sundhed Aktivitet• Faglig læsning Natur/teknik:• formidle – mundtligt og skriftligt –egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning medrelevant fagsprog og brug af forskelligemedier• begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel

Undervisning om familieformer• sammenligne forskellige former for bolig- og familieformer Familieformer Aktivitet• Diskussion• Familieformer Kristendomskundskab• give eksempler på sammenhængemellem værdier, normer og adfærd

Folkeskolens udskolingI udskolingens obligatoriske projektarbejde kan sundheds- og seksualundervisningen være et værdifuldt fagligt supplementtil den fag-faglige vinkel på problemformuleringen, der har til formål at problematisere projektarbejdet i relevant faglig ellersamfundsmæssig retning. Netop den perspektiverende og samfundsmæssige vinkel er et væsentligt omdrejningspunkt forsundheds- og seksualundervisningen på de ældste klassetrin. Dertil kommer temaer og emner, som sædvanligvis særligtoptager eleverne på folkeskolens ældste klassetrin. For eksempel sundhed og livsstil, popularitet og identitet, kærester ogensomhed mv.

Seksualundervisning i tværfaglig sammenhæng med fagene i 7.-9. klasseTrinmålFaghæfte 21, 9. klasseEksempler påTema / AktivitetTrinmål fra den obligatoriskefagrække – eksempler på, hvorseksualundervisningen kan tænkes ind

Projektarbejde om seksualitet• beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet • forstå og forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet, herunder betydningen af kulturelle normer, medier og venner • gøre rede for, hvordan følelser og kærlighed har betydningfor sundhed, seksualitet og familieliv • diskutere sundhed, seksualitet og familieliv i historiske, globale og internationale perspektiver • diskutere, hvordan negative konsekvenser af seksuallivet kan undgås • analysere og vurdere interesser bag kampagner, reklamer og anden medie- påvirkning inden for sund- hedsområdet. SeksualitetHerunder: køn, identitet og minoriteter Projektarbejdsformen:• kreative udtryksformer • undersøgelse • søge informationer • interviews • faglig læsning • præsentationer Problemformuleringerom for eksempel:• tidlig graviditet – omfang og konsekvenser • pornoens frigivelse – seksualitet i historisk perspektiv • mediers magt og påvirkning af unges seksualitet• kropsudsmykning – tilhørsforhold, signaler og konsekvenser • webetik, “privacy”, sociale medier • kosmetiske operationer – kropskultur, risici ogkonsekvenser• seksualitet i andre lande – kulturmøde, familie, køns-roller og opdragelse.Dansk:• læse skøn- og faglitteratur hurtigtog sikkert• læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet• foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsningMatematik:• læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer• læse, forstå og vurdere anvendelsenaf statistikBiologi:• forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstilog levevilkår• vurdere aktuelle løsnings- og handlings- forslag vedrørende miljø- og sundheds-problemer samt analysere tilhørende interessemodsætningerGeografi:• kende til egen kultur set i forhold til fremmede kulturer• begrunde levevilkår og problemstillinger i forskellige regioner ved hjælp afgeografiske kilder og hjælpemidlerSamfundsfag:• reflektere over, hvad egne og andresopfattelser af mennesker med anderledeslevevilkår, levevis, tilhørsforhold ogforestillinger betyder for gensidig acceptog samspil i hverdagslivet• reflektere over betydningen af at tage del i eller stå uden for det økonomiske,politiske og sociale liv• fremskaffe empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i befolknin-gens levevilkår, levevis, tilhørsforhold ogforestillinger

forts. Seksualundervisning i tværfaglig sammenhæng med fagene i 7.-9. klasseTrinmålFaghæfte 21, 9. klasseEksempler påTema / AktivitetTrinmål fra den obligatoriskefagrække – eksempler på, hvorseksualundervisningen kan tænkes ind

Projektarbejde om seksualitetHistorie:• give eksempler på, hvordan en periodes fremherskende værdier og holdningerkan forklare afgørende begivenheder ogsamfundsforandringerBilledkunst (valgfag):• arbejde med billeder i forskellige sammenhænge med baggrund i denhistoriske og sociale kontekst, de er skabti (6. klasse)• analysere og reflektere mediernes brug af visuelle fremstillinger til belysning afforskellige sagforholdMusik (valgfag):• Samtale om musikkens forskelligartede funktioner og virkninger i samfundslivetog i forhold til den enkelte. (6. klasse).