Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
BUU Alm.del Bilag 95
Offentligt
TALEPAPIRDET TALTE ORD GÆLDER
Samråd i Børne- og UndervisningsudvalgetSamrådsspørgsmål T og U om folkeskolelovens formåls-paragraf og juletraditionerBørne- og UndervisningsudvalgetBørne- og UndervisningsudvalgetCa. 5 minutterBørne- og Undervisningsudvalget, tirsdag den 10. januar2012, kl. ca. 15.00
Målgruppe
Arrangør
Taletid
Tid og sted
1
1. IndledningUdvalget har efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF) stillet mig et spørgsmål omfolkeskolens formålsbestemmelse og juletraditioner. Udvalget har endvidere efterønske fra Mai Henriksen (KF) stillet mig et spørgsmål om juletraditioner i folke-skolen.Som det er aftalt med spørgerne, behandler vi de to spørgsmål samlet. Jeg svarerførst på spørgsmål T stillet af Alex Ahrendtsen og derefter på spørgsmål U stilletaf Mai Henriksen. Herefter kan vi tage en samlet behandling af de to spørgsmål.2. spørgsmål TVil ministeren indskærpe over for landets skoleledere, at de skal følge folkeskole-lovens formålsparagraf, der jo fastslår, at eleverne skal gøres ”fortrolige meddansk kultur og historie”, og at julen og juletraditionerne er en umistelig del afdansk kultur og historie?Som det fremgår af folkeskolelovens formålsbestemmelse skal eleverne gøresfortrolige med dansk kultur og historie og give dem forståelse for andre landeog kulturer.Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 6, at kristendomsundervisningenscentrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kri-stendom. Efter de bindende slutmål for faget kristendomskundskab skal under-visningen bl.a. lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og fær-digheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til, hvad kristendom er ogforholde sig til kristne grundbegreber som grundlag for vurdering af værdier ogtolkning af tilværelsen.Jeg er derfor enig i, at det kan udledes af både formålsbestemmelsen og deFælles Mål for faget kristendomskundskab, at oplysninger og viden om julenindgår som en del af undervisningen i folkeskolen.Folkeskoleloven fastsætter, at undervisningens tilrettelæggelse, herunder valgaf undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofud-vælgelse i alle fag skal leve op til folkeskolens formål og mål for fag samt va-rieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.
2
Det er inden for denne ramme op til lokal beslutning, hvordan den enkelte sko-le tilrettelægger undervisningen, herunder kundskabsformidlingen om julen, såden lever op til lovens krav.3. Spørgsmål USom det fremgår af en artikel bragt i Jyllands-Posten 18/12-11 (Julen må ikkestøde indvandrere), så har en række folkeskoler ændret i den traditionelle kristnefejring af julen af hensyn til de ikke-kristne elever. Det betyder blandt andet, atman undlader at synge visse vers i salmer, samt at man ikke deltager i juleguds-tjenester.a) Hvad er ministerens holdning til, at en række folkeskoler således undlader atsynge bestemte salmer og at deltage i julegudstjenester af hensyn til ikkekristneelever?b) Finder ministeren ikke, at det er vigtigt at holde fast i vores kristne traditionerogså i folkeskolen?c) Giver det ministeren anledning til at foretage sig noget i forhold til folkeskoler-ne, så det præciseres, at de fremover ikke skal fravælge at synge salmer og delta-ge i julegudstjenester af hensyn til de ikke-kristne elever?Før jul har der traditionen tro været en livlig debat i medierne om folkeskoler-nes traditioner i forbindelse med bl.a. afholdelse af juleafslutninger. Det frem-gik bl.a., at nogle skoler har valgt ikke længere at afholde juleafslutning i enkirke og at udelade bestemte vers i salmer.Det fremgår af folkeskolelovens formålsparagraf, at folkeskolen i samarbejdemed forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der gør demfortrolige med dansk kultur og historie. Det gælder også den kristne kultur ogde kristne skikke.Det fremgår af mål for faget musik, at undervisningen skal lede frem mod, ateleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand tilat synge et alsidigt repertoire af sange og salmer. Det er desuden et mål for fa-get kristendomskundskab, at eleverne skal synge og fortolke sange og salmer.Kristen kultur og skik, sange og salmer er således en del af folkeskolens un-dervisning. Inden for de nævnte rammer er det op til lokal beslutning, hvordanman ønsker at tilrettelægge undervisningen heri. Det vil sige, at hver skole harfrihed til at beslutte, hvilke samler der skal synges, og om man vil synge allevers af en salme.
3
Selv om de danske salmedigtere ofte har været meget gavmilde med mængdenaf vers, finder jeg, at det er misforstået og uhensigtsmæssigt at redigere vers udaf julesalmer, når det sker af grunde, som det åbenbart er tilfældet visse steder.Vi har i Danmark en dansk sangskat, herunder julesamler, som er en del af vo-res tradition og historie.For så vidt angår spørgsmålet om afholdelse af juleafslutning er det op til lokalbeslutning, om man ønsker at holde afslutningen i en kirke.Jeg finder, at folkeskolelovens ordning, hvorefter kommunalbestyrelsen fast-sætter mål og rammer for skolernes virksomhed og skolebestyrelsen fastsætterprincipper for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, er hensigtsmæs-sig.Det er ikke min opgave som børne- og undervisningsminister at detailregulerehver enkelt folkeskole. Men jeg vil overveje, om ministeriet op til julen 2012skal orientere om rammerne for julearrangementer på ministeriets hjemmeside,når vi nu ved, at der bliver en debat år for år.
4
