Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
BUU Alm.del Bilag 94
Offentligt
Folkeskolens digitale tilstandUdfordringer og mulighederKMD Analyse
Om KMD AnalyseKMD Analyse er en vidensenhed i KMD, som udarbejder analyser om de digitalemuligheder i det offentlige og private Danmark. KMD Analyse har blandt andettidligere udgivet rapporterne ”Digitalisering af ældreplejen – Potentialer ogholdninger” og ”Det Digitale Borgerindeks – Danskernes holdning til offentligdigitalisering”.KMD Analyse samarbejder bl.a. med Center for Digital Forvaltning (CEDI) omudvikling af analyserne. Læs mere om KMD Analyse og hent rapporterne påwww.kmd.dk/analyseKMD er it med indsigtI 40 år har KMD leveret it-løsninger, der følger dig, fra du bliver født og gennem livet.Det giver os en indsigt, der nok er udsprunget af og forankret i det offentligeDanmark, men som i dag også kommer erhvervslivet til gavn. KMD har været encentral spiller i digitaliseringen af den moderne velfærdsstat siden 1972 og haroparbejdet en unik viden og forståelse af det danske samfunds dna med produkter ogforretning, der er baseret på understøttelsen af det danske velfærdssamfund. Viskaber digitale genveje, der giver overblik, letter forretningsgange og sætter såvelmenneskelige som økonomiske ressourcer fri.KMD står bag helt centrale velfærdsydelser. KMD sørger bl.a. for udbetaling afbørneydelser, barselspenge og i manges tilfælde løn. KMD sørger også for korrektopskrivning til vuggestue, børnehave og skole, og vi er en integreret del af dendemokratiske proces fra afsendelsen af valgkortet til registreringen vedstemmeboksen. KMD har udviklet løsninger som e-Boks og NemKonto og en langrække andre digitale løsninger, der understøtter det danske velfærdssamfund.For yderligere oplysninger:Kommunikationsdirektør Morten Langager: [email protected]Tidligere udgivelser fra KMD Analyse:
—Digitalisering af ældreplejen – potentialer og holdninger, januar 2011—Kronisk sygdom – en digital samfundsdiagnose, maj 2011—Det digitale valg – danskernes holdning til e-valg, september 2011—Valgkampens medier – danskernes præferencer, september 2011—Det Digitale Borgerindeks – danskernes holdning til offentlig digitalisering, oktober2011
—Socialt bedrageri i Danmark - Omfang, adfærd og holdninger, december 2011Ønsker du at abonnere på fremtidige udgivelser fra KMD Analyse, kan du sende en e-mail til [email protected].
KMD Analyse
2
IndholdsfortegnelseSammenfatning .......................................................................................................... 41. Indledning ............................................................................................................. 72. Folkeskolen kører i flere digitale hastigheder ........................................................ 92.1 Hver syvende folkeskole er i det digitale førerfelt ...................................................... 92.2 Skolelederen kan gøre en forskel .......................................................................... 122.3 Halvdelen af alle skoler har brug for et teknologisk løft ............................................ 152.4 Elevernes egne computere kan spille en central rolle ............................................... 172.5 Opsamling – folkeskolen kører i flere digitale hastigheder ........................................ 183. Store forskelle i lærernes brug af it og digitale læremidler ...................................193.1 Fire ud af fem lærere anvender en computer dagligt ............................................... 193.2 Hver tredje lærer bruger digitale læremidler dagligt ................................................ 203.3 Flertallet af lærere savner overblik over digitale læremidler ..................................... 213.4 Lærere videndeler med dem, de kender................................................................. 223.5 Systematisk videndeling kan hæve kvaliteten og frigøre tid...................................... 233.6 Mange lærere løser selv problemer med brug af it .................................................. 243.7 Opsamling – Store forskelle i lærernes brug af it og digitale læremidler ..................... 264. Lærere og ledere ønsker en digital folkeskole .......................................................274.1 It og digitale læremidler kan hæve kvaliteten i folkeskolen ...................................... 274.2 It øger mulighederne for undervisningsdifferentiering ogspecialundervisning .................................................................................................. 294.3 It kan gøre forberedelsen lettere for den enkelte lærer ............................................ 314.4 Opsamling – lærere og ledere vil have en digital folkeskole ...................................... 325. Om analysen .........................................................................................................335.1 Skoleleder-survey ............................................................................................... 335.1 Lærer-survey ..................................................................................................... 345.3 Kvalitative interviews .......................................................................................... 365.4 Modenhedsindeks - datagrundlag og metode .......................................................... 37
KMD Analyse
3
SammenfatningDen Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi for 2011-15 opstiller en række ambitiøsemålsætninger for, hvordan brugen af it og digitale læremidler i folkeskolen skaludvikles i løbet af de kommende år. Pejlemærkerne for 2015 tegner således et billedeaf en folkeskole, hvor it og digitale læremidler indgår som en naturlig del afundervisningen, hvor der er let og overskuelig adgang til digitale læremidler oglæringsmål, og hvor trådløse netværk og øvrig it-infrastruktur virker. Som led ibestræbelserne på at realisere disse målsætninger har stat og kommuner tilsammenafsat 1,5 mia. kr. til at styrke adgangen til it og digitale læremidler i folkeskolen.Samtidig er der politisk ønske om, at øget brug af it og digitale læremidler skalbidrage til en mere succesfuld undervisningsdifferentiering og en bedre inklusion afelever med specielle behov i den almindelige undervisning.Undervisningsdifferentiering har siden 1993 været et bærende pædagogisk princip ifolkeskolen, men det har i praksis vist sig svært – og ikke mindst ressourcekrævende– at omsætte princippet om differentieret undervisning i den ønskede praksis.Konsekvensen er, at såvel de stærkeste som de svageste elever ofte lades i stikken,fordi midtergruppens behov prioriteres.Parallelt hermed er det en politisk målsætning at inkludere flere af de elever, dergennem de seneste år er blevet visiteret til specialundervisning i den normaleundervisning. Dette både ud fra et hensyn til elevernes sociale og læringsmæssigeudvikling og for at kunne reducere udgifterne til specialundervisning, der gennem enårrække er vokset betydeligt.Det er i lyset af disse politiske målsætninger for brugen af it og digitale læremidler ifolkeskolen, at KMD Analyse har valgt at sætte fokus på området. Denne analyse ertænkt som en temperaturmåling, der med udgangspunkt i læreres og skolelederesvurderinger giver svar på, hvor langt vi er fra den digitale folkeskole: Har lærerneeksempelvis de nødvendige kompetencer? I hvilket omfang lægger tekniskeproblemer hindringer i vejen for undervisningen? Og ser lærere og skoleledere i dethele taget et læringsmæssigt potentiale i øget brug af it og digitale læremidler?
Analysens konklusionerAnalysens hovedkonklusion – og dermed det overordnede svar på disse spørgsmål –er, at vi fortsat er et godt stykke fra at realisere ambitionen om en digital folkeskole iDanmark. Analysen viser således, at en øget brug af it og digitale læremidler ifolkeskolen ikke kommer af sig selv, men snarere vil kræve en dedikeret indsats påflere områder:
—Der er store forskelle i den digitale modenhed på landets folkeskoler. Det handlerbåde om, at der mange steder er behov for væsentlige investeringer i basalt it-udstyr, og om en stor spredning i lærernes kompetenceniveau og erfaringer, nårdet gælder brug af it og digitale læremidler i undervisningen.prioritering af området, og at kommunerne skal udvikle deres rolle.
—Det handler ligeledes om, at skolelederne skal styrke deres ledelsesmæssigeAnalysen viser til gengæld også, at der er et solidt udgangspunkt for de kommendeårs seje træk:
—Både lærere og skoleledere er nemlig positive over for de nye digitale mulighederog forventer, at en øget brug af it og digitale læremidler på én gang vil kunnehæve kvaliteten i undervisningen og lette nogle af de daglige arbejdsopgaver.læremidler kan give bedre muligheder for både at praktisere differentieret
—Samtidig er lærere og skoleledere enige om, at en øget brug af it og digitaleKMD Analyse4
undervisning og inkludere elever med særlige behov i den almindeligeundervisning.Analysen bygger på følgende undersøgelser1:
—En survey med deltagelse af skoleledere fra 312 af landets folkeskoler fordelt på 89af landets kommuner.
—En survey med deltagelse af 606 folkeskolelærere fra Userneeds Danmarks panel.—Kvalitative interviews med 14 folkeskolelærere fra 7 forskellige skoler.Folkeskolen kører i flere digitale hastighederDer er store forskelle, når man ser på folkeskolernes digitale modenhed i forhold tilstrategi, teknologi og kompetencer. Hver syvende folkeskole – svarende til knap 200ud af landets i alt omkring 1.400 folkeskoler – er i den digitale førergruppe. Yderligereto tredjedele af landets folkeskoler ligger samlet i et stort midterfelt, mens op modhver femte skole – svarende til mere end 250 skoler på landsplan – er sakket bagud.Undersøgelsen indikerer, at skoleledernes fokus på og prioritering af brugen af it ogdigitale læremidler i væsentlig grad har betydning for forskellene i skolernes digitalemodenhed. 93 pct. af skolelederne på de mest modne skoler arbejder med at styrkelærernes evne til at inddrage digitale læremidler i undervisningen mod kun godthalvdelen af skolelederne på de mindre modne skoler.Endelig er den digitale modenhed på skolerne meget afhængig af kvaliteten af skolenstrådløse netværk, computere til elever og lærere samt anden it-infrastruktur – ogdermed af den enkelte kommunes budgetmæssige prioritering af området. Her viserundersøgelsen, at omkring halvdelen af landets folkeskoler har behov for et tekniskløft. Dette billede stemmer overens med lærernes oplevelsers, idet hver fjerde læreraltid eller ofte har problemer med basale teknologier som skolens trådløse netværk ogklassesæt med bærbare computere.
Store forskelle i lærernes brug af it og digitale læremidlerLærerne i folkeskolen står med et meget forskelligartet udgangspunkt, når det gælderdigitale kompetencer. Mens nogle lærere bruger it og digitale læremidler flere gangedagligt, er der stadig andre, som aldrig eller kun sjældent trækker teknologien ind ideres timer – og mens nogle lærere i deres undervisning mestrer brugen af såforskellige teknologier som mobiltelefoner og interaktive tavler, er der andre med etstort behov for såvel teknisk it-support som didaktisk vejledning om brugen afkonkrete digitale læremidler.Et muligt indsatsområde i den forbindelse er at hjælpe lærerne til et bedre overblikover udbuddet og kvaliteten af de digitale læremidler. Syv ud af ti lærere synes, deter svært at få overblik over udvalget og kvaliteten af de digitale læremidler, derfindes.Et andet indsatsområde handler om at forbedre mulighederne for at deleundervisningsmaterialer digitalt. Mere end halvdelen af alle lærere mener således, atgenbrug af andre læreres materialer og undervisningsforløb både sparer tid iforberedelsen og hæver kvaliteten af deres undervisning. I dag stiller 15 pct. aflærerne deres materialer til rådighed for andre via internettet, mens mere end tregange så mange lærere henter inspiration på nettet.
1
Se kapitel 5 for en uddybende beskrivelse af metode og datagrundlag.KMD Analyse5
Lærere og ledere ønsker en digital folkeskoleLærere og skoleledere i den danske folkeskole er generelt positive over for en øgetanvendelse af it og digitale læremidler – og det gælder på tværs af lærernesforskelligartede kompetencemæssige udgangspunkt, når det drejer sig om brugen afit og digitale læremidler i undervisningen.Lærere og skoleledere – med lærerne som de mest positive – ser i overvejende gradit og digitale læremidler som redskaber, der giver bedre muligheder for at praktisereundervisningsdifferentiering og som kan bidrage til, at flere elever med særlige behovi højere grad inkluderes i den almindelige undervisning.Samtidig vurderer et stort flertal af lærerne, at it på en række områder kan gøreforberedelsen lettere for den enkelte lærer, først og fremmest ved at give let adgangtil andre læreres materialer og undervisningsforløb, men også som værktøj til at kobletrinmål med den konkrete undervisning og skabe overblik over elevernes fagligeniveau.
KMD Analyse
6
1. IndledningDen Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi for 2011-15 opstiller en række ambitiøsemålsætninger for, hvordan brugen af it og digitale læremidler i folkeskolen skaludvikles i løbet af de kommende år. Pejlemærkerne for 2015 tegner således et billedeaf en folkeskole, hvor it og digitale læremidler indgår som en naturlig del afundervisningen, hvor der er let og overskuelig adgang til digitale læremidler oglæringsmål, og hvor trådløse netværk og øvrig it-infrastruktur virker2.Digitaliseringsstrategiens målsætninger ligger i forlængelse af aftalen mellemregeringen og KL om kommunernes økonomi for 2012, hvor det blev besluttet, atstaten frem til 2015 vil investere 500 mio. kr. og kommunerne 1 mia. kr. i at styrkeadgangen til it og digitale læremidler i folkeskolen3.Målsætningerne om en øget brug af it og digitale læremidler i folkeskolen skal sikre,at elevernes undervisningssituation – og deraf følgende digitale kompetencer –bringes på omgangshøjde med et omkringliggende samfund, der allerede i dag erdigitaliseret i vid udstrækning (se tekstboks om it og mediekompetencer ifolkeskolen).It og mediekompetencer i folkeskolen – Fælles Mål 2009Faghæfte 48 om it og mediekompetencer i folkeskolen beskriver kravene til de digitale kompetencer, somelever skal lære i folkeskolen. Faghæftet slår fast, at it og digitale kompetencer ikke kan betragtesisoleret, men bør indgå som en del af undervisningen i folkeskolens øvrige fag. Faghæfte 48 er en del afUndervisningsministeriets Fælles Mål 2009, der omfatter mål og indholdsbeskrivelser for folkeskolens fag.Digitaliseringen af det omkringliggende samfund og de deraf følgende krav til folkeskolen om en øget brugaf it og digitale læremidler beskrives i Faghæfte 48 på følgende måde4:”Denudvikling, der begyndte som digitalisering af centrale processer i virksomheder og organisationer, ernu noget, vi alle berøres af. Børn og unge tager hurtigst nye teknologier til sig, og fra det tidspunkt, da itkom ud i hjemmene og i danskernes hverdagsliv, har børn og unge været frontløberne. Børn og unge erpå den måde med til at drive digitaliseringen og dermed videnssamfundets udvikling, og de er i stigendegrad også den primære målgruppe for mange nye produkter.Det er i dette landskab af hastige samfundsforandringer, at skolen skal finde sin vej og komme de nyeformelle og uformelle krav fra samfundet i møde.”
Samtidig er der politisk ønske om, at øget brug af it og digitale læremidler også skalbidrage med i hvert fald en del af løsningen på to andre politiske målsætninger forfolkeskolen – en mere succesfuld undervisningsdifferentiering og en bedre inklusion afelever med specielle behov i den almindelige undervisning5.Undervisningsdifferentiering – og dermed muligheden for, at elever kan tilbydes flereindgange til at deltage i læringen – har siden 1993 været et bærende pædagogiskprincip i folkeskolen. Flere undersøgelser har imidlertid vist, at det i praksis har væretsvært – og ikke mindst ressourcekrævende – at realisere undervisningsdifferentieringpå det niveau, det har været tænkt. Konsekvensen er, at såvel de stærkeste som desvageste elever ofte lades i stikken, fordi midtergruppens behov prioriteres6.Parallelt hermed er det en politisk målsætning at inkludere flere af de elever, dergennem de seneste år er blevet visiteret til specialundervisning, i den normaleundervisning7. Dette både ud fra et hensyn til elevernes sociale og læringsmæssige
2
Regeringen, KL og Danske Regioner, Den digitale vej til fremtidens velfærd – den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi2011-15, august 2011Finansministeriet, Aftale om kommunernes økonomi for 2012, juni 2011Undervisningsministeriet, It og medier i folkeskolen – Fælles Mål 2009, 2010Regeringen, En digital folkeskole – en national strategi for it i folkeskolen, august 2011Danmarks Evalueringsinstitut, Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip, maj 2011Regeringen, Et Danmark, der står sammen – regeringsgrundlag, oktober 2011KMD Analyse7
34567
udvikling og for at kunne reducere udgifterne til specialundervisning, der gennem enårrække er vokset betydeligt8.Det er i lyset af disse politiske målsætninger for brugen af it og digitale læremidler, atKMD Analyse har valgt at sætte fokus på området. Denne analyse er tænkt som entemperaturmåling, der med udgangspunkt i læreres og skolelederes vurderinger giversvar på, hvor langt vi er fra den digitale folkeskole. Har lærerne eksempelvis denødvendige kompetencer? I hvilket omfang lægger tekniske problemer hindringer ivejen for undervisningen? Og ser lærere og skoleledere et læringsmæssigt potentiale iøget brug af it og digitale læremidler?Analysen bygger – udover desk research – på følgende materiale (se kapitel 5 for enuddybende beskrivelse af metode og datagrundlag):
—En survey med deltagelse af skoleledere fra 312 af landets folkeskoler fordelt på 89af landets kommuner.
—En survey med deltagelse af 606 folkeskolelærere fra Userneeds Danmarks panel.—Kvalitative interviews med 14 folkeskolelærere fra 7 forskellige skoler.Analysens opbygningDen resterende del af analysen består af følgende kapitler:
—Kapitel 2 skitserer væsentlige forskelle skolerne imellem og peger på nogle af decentrale udfordringer, når det gælder adgangen til og brugen af it og digitalelæremidler.danske folkeskole ikke er en ensartet gruppe, når det gælder de konkreteerfaringer med og brug af it og digitale læremidler.digitaliseringen af folkeskolen og dokumenterer, at lærere og skoleledereefterspørger en mere digital folkeskole.til analysen.
—Kapitel 3 nuancerer billedet af lærernes it-kompetencer og viser, at lærerne i den—Kapitel 4 beskriver læreres og skolelederes holdninger og forventninger til—Kapitel 5 gennemgår centrale metodiske overvejelser og forudsætninger i relation
8
Undervisningsministeriet, Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring, juni 2010KMD Analyse8
2. Folkeskolen kører i flere digitale hastighederDer er store forskelle, når det gælder adgangen til og brugen af it og digitalelæremidler i den danske folkeskole. Det viser de gennemførte surveys blandtskoleledere og lærere. Dette kapitel skitserer væsentlige forskelle skolerne imellem ogpeger på nogle af de centrale udfordringer. Kapitlets hovedkonklusioner er:
—Hver syvende folkeskole – svarende til knap 200 ud af landets i alt omkring 1.400folkeskoler – er i den digitale førergruppe. Yderligere to tredjedele af landetsfolkeskoler ligger samlet i et stort midterfelt, mens op mod hver femte skole –svarende til mere end 250 skoler på landsplan – er sakket bagud på det digitaleområde.
—Der er en tydelig sammenhæng mellem skoleledernes prioritering af it og digitale
læremidler og skolens generelle digitale modenhed. 93 pct. af skolelederne på demest modne skoler arbejder med at styrke lærernes evne til at inddrage digitalelæremidler i undervisningen mod kun godt halvdelen af skolelederne på de mindremodne skoler.
—Op mod halvdelen af landets skoler – 47 pct. – har brug for et teknologisk løft, hvisambitionerne om øget brug af it og digitale læremidler skal indfries. Dette billedestemmer overens med lærernes oplevelser, idet hver fjerde lærer altid eller oftehar problemer med basale teknologier som skolens trådløse netværk og klassesætmed bærbare computere.
—12 pct. af landets skoler baserer deres strategi for brug af it i undervisningen på,
at eleverne så vidt muligt medbringer egen computer. Meget tyder på, at flereskoler står på spring for at gå samme vej, blandt andet fordi skolernes eget udstyrer for dårligt.
2.1 Hver syvende folkeskole er i det digitale førerfeltHver syvende folkeskole – eller knap 200 ud af landets i alt godt 1.400 folkeskoler –befinder sig i det digitale førerfelt. Det viser en ekstrapolering til landsplan afresultaterne fra den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt landetsskoleledere.På baggrund af skoleledernes svar har KMD Analyse udarbejdet et samlet indeks, derudtrykker den enkelte skoles digitale modenhed med udgangspunkt i parametre somniveauet for skolens digitale infrastruktur og lærernes evne til at integrere digitalelæremidler og it i undervisningen. Modenhedsindekset tegner dermed etøjebliksbillede af forskellene i udbredelse og brug af it og digitale læremidler pålandets skoler – og giver dermed en god indikation på graden af digitalisering ifolkeskolen.I forlængelse heraf er det værd at bemærke, at alle skoler – også de bedst placeredei denne undersøgelse – vil kunne blive endnu bedre til at bruge it og digitalelæremidler i undervisningen – og at dette potentiale for fortsat udvikling som følge afændrede kompetencekrav og nye teknologier vil være et grundvilkår for folkeskolen ide kommende år.Nedenstående figur viser fordelingen af skoler på seks kategorier imodenhedsindekset.
KMD Analyse
9
De danske folkeskolers digitale modenhed45%40%35%30%25%20%15%10%5%0%Forrest(71+)Godt med(61 - 70)Over middel(51 - 60)Under middel(41 -50)Bagud(31 - 40)Agterfeltet(1 - 30)4%10%5%14%28%39%
Som det fremgår af figuren, er der – udover de 14 pct. af skolerne, der ligger i de toforreste kategorier – et stort midterfelt, idet to tredjedele af landets folkeskoler liggerenten lige over eller lige under middel, når det gælder om at udnytte digitaliseringen iundervisningsmæssig sammenhæng. Endelig er 19 pct. af landets skoler, som detfremgår af figuren, sakket digitalt bagud.Nedenstående tabel giver et overblik over forskellene i skolernes strategiske,teknologiske og kompetencemæssige niveau inden for hver af de seksmodenhedskategorier. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der inden for hver afde seks kategorier er forskelle de enkelte skoler imellem, således at nogle skolerinden for et af de tre områder – strategi, teknologi eller kompetence – eksempelvisklarer sig væsentligt bedre eller dårligere end de øvrige skoler i kategorien, men så tilgengæld ligger lidt lavere eller højere på de to øvrige områder. Tabellen udtrykkersåledes hovedtendenserne blandt skolerne inden for hver kategori.
KMD Analyse
10
StrategiForrest•Strategisk fokus pådigitalisering bedreeller væsentligtbedre endgennemsnittet•Strategisk fokus pådigitalisering bedreend gennemsnittet•Strategisk fokus kunlidt bedre endgennemsnittet•Strategisk fokus påniveau medgennemsnittet
Teknologi•Teknisk infrastrukturvæsentligt bedre endgennemsnittet
Kompetence•Digitaltkompetenceniveauvæsentligt bedre endgennemsnittet•Digitaltkompetenceniveaubedre endgennemsnittet•Digitaltkompetenceniveaubedre endgennemsnittet•Digitaltkompetenceniveaupå niveau med ellerlige undergennemsnittet•Digitaltkompetenceniveaudårligere endgennemsnittet•Digitaltkompetenceniveauvæsentligt dårligereend gennemsnittet
Godt med
•Teknisk infrastrukturvæsentligt bedre endgennemsnittet•Teknisk infrastrukturkun lidt bedre endgennemsnittet•Teknisk infrastrukturdårligere endgennemsnittet
Over middel
Under middel
Bagud
•Strategisk fokus pådigitaliseringdårligere endgennemsnittet•Strategisk fokus pådigitaliseringvæsentligt dårligereend gennemsnittet
•Teknisk infrastrukturvæsentligt dårligereend gennemsnittet•Teknisk infrastrukturvæsentligt dårligereend gennemsnittet
Agterfeltet
Nedenstående tabel giver en samlet oversigt over fordelingen af skoler på de seksmodenhedskategorier.Andel af skoler(i pct.)ForrestGodt medOver middelUnder middelBagudAgterfeltetI alt4%10 %28 %39 %14 %5%100 %Antal skoler iskoleleder-survey1332861214317312Ekstrapoleret antalskoler på landsplan956141394549197701407
Ekstrapoleringen er foretaget ved at overføre undersøgelsens procentuelle fordeling af skoler på de seksmodenhedskategorier til landsplan. Antallet af folkeskoler på landsplan er hentet fra UndervisningsministerietsInstitutionsregister 20. december 2011KMD Analyse11
9
Om målingen af digital modenhedFor at anskueliggøre spredningen blandt de danske folkeskoler har KMD Analyse beregnet et indeks forden enkelte skoles digitale modenhed.Indekset er udtrykt som et interval fra 0 – 100, hvor den højeste værdi udtrykker den mest modnetilgang til brug af it og digitale læremidler i undervisningen, herunder en udbygget og dækkende it-infrastruktur, et bredt udvalg af digitale læremidler og et lærerkorps, som er kompetencemæssigt godtrustet.Konkret er indekset beregnet som en sammenvejning af 13 spørgsmål fra den gennemførte survey blandtskoleledere. De 13 spørgsmål sammenfatter skolelederens vurdering af situationen på den enkelte skole,og spørgsmålene er udvalgt ud fra et kriterium om, at der skal være tale om observérbare forhold, derbeskriver skolens forudsætninger for og faktiske brug af it og digitale læremidler i undervisningen.De 13 udvalgte spørgsmål fordeler sig i 3 kategorier:”Strategi” med 3 spørgsmål, herunder om der findes en strategi med udvalgte indsatsområder,lærerinddragelse i strategiarbejdet samt opfølgningshyppighed.”Teknologi” med 6 spørgsmål, herunder internetdækning, bredde i teknologianvendelse, behov foropgradering af it-infrastruktur samt brugshyppighed per skoletrin.”Kompetencer” med 4 spørgsmål, herunder lærernes it-didaktiske kompetencer, inddragelse af eleverskompetencer samt lærernes behov for didaktisk og teknisk vejledning.Afsnit 5.4. giver en uddybende beskrivelse af modenhedsindeksets datagrundlag og metode.
Ser man på forskellene i modenhed mellem forskellige skoler inden for sammekommune, er det gennemgående billede, at der også inden for den enkelte kommuneer forskel i den digitale modenhed fra én skole til en anden. Ser man således konkretpå de 17 kommuner, der er repræsenteret i undersøgelsen med flere end 5 skoler,viser der sig følgende fordeling:
—Ingen af de 17 undersøgte kommuner har alle skoler placeret i sammemodenhedskategori.
—8 ud af 17 kommuner har skoler, som fordeler sig på tre af de ovenforpræsenterede modenhedskategorier.modenhedskategorier.
—7 ud af 17 kommuner har skoler fordelt på 4 eller flere af de i alt 6—2 ud af 17 kommuner har samtlige skoler placeret inden for tomodenhedskategorier – i begge tilfælde de to midterkategorier.
Samlet set tegner modenhedsmålingen et billede af en folkeskole, der digitalt setkører i flere hastigheder – mange skoler er godt på vej eller endda decideredefrontløbere i den digitale udvikling, mens en lige så stor restgruppe ikke i sammeomfang har udviklet hverken den fornødne it-infrastruktur eller lærernes kompetencertil for alvor at kunne høste de læringsmæssige gevinster. Endelig er der en stormidtergruppe af skoler, hvor en målrettet indsats på udvalgte områder med storsandsynlighed vil kunne gøre en markant forskel.”I rollen som lærer i samfundsfag er det et stort plus at have muligheden for at inddrage seneste nyhederom f.eks. økonomi og/eller politik i undervisningen. F.eks. undervisningsportaler i samfundsfag, historieog kristendom er gode supplementer til diverse grundbøger og kan i visse tilfælde stå helt alene. Grafik,animationer, interaktive spil, quizzer mm. samt differentieret sprog kan noget, som en bog ikke kan; -også forældes de ikke, som bøger gør. Disse portalers anskaffelse og brug burde ikke være et spørgsmål omden enkelte skoles økonomi jfr. en selvindlysende overordnet politisk målsætning om et ensartet tilbud tilalle landets skoleelever.”59-årig mandlig lærer fra Region Midtjylland
2.2 Skolelederen kan gøre en forskelGår man dybere i forskellene mellem de mest modne og de mindre modne skolerbliver det tydeligt, at der er en sammenhæng mellem graden af ledelsesmæssigbevågenhed og skolens digitale modenhed.KMD Analyse12
Langt hovedparten af skolerne – 87,5 pct. – har ifølge skolelederne udvalgt konkreteindsatsområder som led i en aktiv plan for at øge brugen af it og digitale læremidler.Ser man alene på disse skoler, viser skoleledernes faktiske prioritering af ni udvalgteindsatsområder imidlertid, at de mest modne skoler i højere grad end de øvrige skolerprioriterer disse indsatsområder i arbejdet med at øge brugen af it og digitalelæremidler. Denne sammenhæng mellem skolernes digitale modenhed og graden affokus fra skolelederne er i det følgende eksemplificeret med en gennemgang af de trehøjest prioriterede af de ni indsatsområder.For 74 pct. af alle skoleledere på de skoler, der har udvalgt indsatsområder som led ien aktiv plan for at øge brugen af it og digitale læremidler, er det et prioriteretindsatsområde, at it og øvrig teknologi virker – indsatsområdet er dermed det højestprioriterede blandt skolelederne. På de mest modne skoler har 80 pct. af skoleledernegjort det til et prioriteret indsatsområde, at it og øvrig teknologi virker, mens detgælder 58 pct. af skolelederne på de mindst modne skoler.Er det et indsatsområde at it og øvrig teknologi virker?
Mest modne skoler(forrest + godt med)
80%
20%
Mindre modne skoler(over middel + under middel)
76%
24%
JaNej
Umodne skoler(bagud + agterfeltet)0%Kilde: Skoleleder-survey af KMD Analyse20%
58%
42%
40%
60%
80%
100%
Med 74 pct. er det næsthøjest prioriterede indsatsområde at styrke lærernes evne tilat inddrage digitale læremidler i undervisningen. På dette område er forskellen meremarkant, idet 95 pct. af skolelederne på de mest modne skoler arbejder med atstyrke lærernes evne til at inddrage digitale læremidler i undervisningen mod 48 pct.af skolelederne på de mindst modne skoler (jf. nedenstående figur).Er det et indsatsområde på skolen at styrke lærernes evne tilat inddrage digitale læremidler i undervisningen?
Mest modne skoler(forrest + godt med)Mindre modne skoler(over middel + under middel)Umodne skoler(bagud + agterfeltet)0%Kilde: Skoleleder-survey af KMD Analyse
95%
5%
72%
28%
JaNej
48%20%40%60%
52%80%100%
KMD Analyse
13
”Vi har fået activebords på skolen, og vi er stadig ved at opkvalificere os til at bruge dem med etpædagogisk sigte til eventuelt at øge læringen. Jeg er glad for activeboardsene, men bruger dem ikkeoptimalt endnu.”37-årig kvindelig lærer fra Region Midtjylland
Endelig er det tredjehøjest prioriterede indsatsområde – med 72 pct. – at fremmevidendeling blandt lærerne. Skolelederne på de mest modne skoler prioriterer også enindsats på dette område højere end skolelederne på de mindst modne skoler – 89 pct.mod 48 pct. (jf. nedenstående figur).Er det et indsatsområde på skolen at ændre kulturen blandtlærerne?
Mest modne skoler(forrest + godt med)Mindre modne skoler(over middel + under middel)Umodne skoler(bagud + agterfeltet)0%Kilde: Skoleleder-survey af KMD Analyse
89%
11%
72%
28%
JaNej
48%20%40%60%
52%80%100%
Som det fremgår af ovenstående er der en klar sammenhæng mellem skolelederensprioritering af it og digitale læremidler og skolens digitale modenhed. Dette billedebekræftes af Danmarks Evalueringsinstitut, der i en tidligere undersøgelse blandtandet konkluderede, at ”det som kendetegner de deltagende skoler, hvor anvendelsenaf it er mest udviklet, er, at ledelsen prioriterer it i skolen og følger op påanvendelsen”10.Ét indsatsområde er dog i vid udstrækning uden for den enkelte skoleledersindflydelse. Det gælder kvaliteten af skolens it-udstyr, der i høj grad bestemmes afbudgetmæssige prioriteringer, som besluttes på kommunalt niveau og ikke på denenkelte skole.Dette afspejles ved, at op mod halvdelen af skolelederne – 43 pct. – i høj eller megethøj grad ønsker sig, at den kommunale skoleforvaltning spiller en mere aktiv rolle,når det handler om at udbrede brugen af it og digitale læremidler (jf. nedenståendefigur).Bør kommunens skoleforvaltning spille en mere aktiv rolle iudbredelsen af it og digitale læremidler?I meget høj grad11%32%35%11%6% 5%I høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikkeVed ikke
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: Skoleleder-survey af KMD Analyse
10
Danmarks Evalueringsinstitut, It i skolen – undersøgelse af erfaringer og perspektiver, 2009, p.8214
KMD Analyse
”Materialerne er for dyre og derfor for få. Hertil kommer en ligegyldighed fra dem, der skal sørge for, atmaskineriet virker (kommunens it-afdeling), der gør, at der i lange perioder ikke er noget der virker, ellerdet kun virker delvist. Eller elever, der må vente i måneder på deres adgangskode og password. Det erirriterende, at hente pc'er hen i klassen, og så skulle bruge en undervisningslektion på, at alle kommerpå. Det motiverer ikke til gentagelser.”48-årig kvindelig lærer fra Region Syddanmark”Det er blevet kommunen centralt, der skal opdatere programmer, og det bevirker, at vi stadig siddermed en ældre udgave af cd-ord - det er træls. Også, at der er forskel på det program, som jeg har på minarbejds-pc og så det program, som mine elever har rådighed over. Tasterne har fået andet udseende.Ligeledes med Office-pakken, hvor skolens udgave er den gamle.”45-årig kvindelig lærer fra Region Sjælland
Næste afsnit ser nærmere på kvaliteten af it-infrastrukturen på landets folkeskoler.
2.3 Halvdelen af alle skoler har brug for et teknologisk løftOp mod halvdelen af landets skoler har brug for et teknologisk løft, hvis de politiskeambitioner om øget brug af it og digitale læremidler skal indfries. 47 pct. afskolelederne svarer, som det fremgår af nedenstående figur, at der i høj eller megethøj grad er behov for forbedringer af skolens it-infrastruktur.Er der behov for forbedringer af skolens it-infrastruktur(computere, trådløst netværk, it-support m.m.) i forbindelsemed en øget brug af it og digitale læremidler i undervisningen?
24%
23%
32%
16%
4%
0%
10%
20%
30%I høj grad
40%
50%
60%
70%
80%Slet ikke
90%
100%
I meget høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Ved ikke
Kilde: Skoleleder-survey af KMD Analyse
Som det også fremgår af figuren, vurderer 20 pct. af skolelederne, at der i ringe gradeller slet ikke er behov for forbedringer af skolens computere, trådløse netværk ogøvrige it-infrastruktur.Spørger man lærerne, bekræfter de det billede, skolelederne tegner. Det er således defærreste lærere, der aldrig oplever problemer med skolens it-udstyr. Faktisk oplyserhalvdelen af lærerne, at de altid eller ofte oplever problemer med skolens klassesætmed bærbare computere. Samme billede gør sig gældende med de trådløse netværk,hvor et tilsvarende antal lærere – 40 pct. – altid eller ofte oplever problemer (jf.nedenstående figur)11.
11
Det er kun lærere, som har svaret bekræftende på, at de bruger en given teknologi, der er blevet bedt om at vurdere,hvor ofte de oplever problemer med den pågældende teknologi.KMD Analyse15
Hvor ofte oplever du problemer med brug af følgendeteknologier i forbindelse med undervisningen?Klassesæt med bærbare pc'erTrådløst netværk10%7%21%16%36%57%40%60%Sjældent80%Aldrig39%33%36%45%43%21%100%32%38%32%33%15%19%3%2%6%3%8%
Computer-lokale 5%Interaktive tavler/projektorer 3%
Lærer-pc 1% 11%Elevernes egne mobiltelefoner4%0%AltidOfte18%20%
En gang imellem
Kilde: Lærer-survey af KMD Analyse
Som det også fremgår af figuren, er problemerne mindre hyppige i forbindelse medbrugen af de øvrige teknologier som computerlokale, lærer-pc samt interaktive tavlerog projektorer.Flere tidligere undersøgelser har bekræftet, at it-infrastrukturen på mange folkeskolerlægger hindringer i vejen for en øget anvendelse af it og digitale læremidler iundervisningen – og at trådløse netværk og elev-computere oftest giver anledning tilproblemer for lærerne12.Bruger du teknologien mindre i undervisningen, end duegentlig ønsker på grund af tekniske problemer ellerbegrænsninger?17%20%37%18%8%
I meget høj gradI høj gradI nogen gradI ringe gradSlet ikke
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde: Lærer-survey af KMD Analyse
Som det fremgår af ovenstående figur oplever 37 pct. af lærerne i høj eller meget højgrad, at tekniske problemer betyder, at de bruger teknologien mindre end de egentligønsker. Yderligere 37 pct. oplever i nogen grad, at dette er tilfældet, mens 26 pct. iringe grad eller slet ikke føler sig begrænset af tekniske problemer, når de skalinddrage it og digitale læremidler i undervisningen.I forlængelse af ovenstående er det et gennemgående træk i såvel kvalitativeinterviews som uddybende kommentarer fra mange lærere ispørgeskemaundersøgelsen, at kvaliteten af skolernes it-infrastruktur har enafgørende betydning for lærernes didaktiske inddragelse af it og digitale læremidler iundervisningen.”It i undervisningen er fantastisk! - når det virker! Det gør det desværre for sjældent. Man skal altid haveen backup plan, hvis man har planlagt at bruge it. For ofte kan man ikke gennemføre det, man havdetænkt sig.”31-årig kvindelig lærer fra Region Midtjylland
12
Danmarks Evalueringsinstitut, It i skolen – undersøgelse af erfaringer og perspektiver, 2009; Scharling Research forfagbladet Folkeskolen, november 2011KMD Analyse16
”Der er rigtigt mange gode it-baserede læremidler, og de er både motiverende for eleverne ogoverskueliggør progression i undervisningen. Problemet på min skole er, at der er ALT for mange tekniskeproblemer - det er mere reglen end undtagelsen. Derfor vælges det ofte fra - både af mig og minekolleger.”47-årig mandlig lærer fra Region Hovedstaden”Jeg gennemførte procesorienteret skrivning af eventyr i dansklandskabet.dk med en 2. klasse. Det gik ivasken, da programmet ikke kunne gemme elevernes arbejde fra gang til gang. Pc'erne løb på skift tør forstrøm. Jeg måtte tage billeder med min telefon af teksterne på skærmene for at sikre mig, at alt vargemt, hvorefter jeg skulle sammensætte 25 elevers eventyr fra henholdsvis dansklandskabet.dk ogbillederne fra min telefon. Trættende og ALT ALT for tidskrævende i en ellers optimal situation.”33-årig kvindelig lærer fra Region Hovedstaden
Samlet set tegner der sig et billede af, at mængden af tekniske problemer medskolernes it-udstyr betyder, at det er de færreste lærere – og dermed elever – somreelt får mulighed for at høste de læringsmæssige fordele, som lærere og skoleledereselv vurderer, der er ved en øget brug af it og digitale læremidler (jf. kapitel 4nedenfor).
2.4 Elevernes egne computere kan spille en central rolle12 pct. af landets skoler baserer, ifølge skolelederne, deres brug af it i undervisningenpå, at eleverne så vidt muligt selv medbringer deres egen computer. Omvendt er detpå langt hovedparten af landets skoler fortsat op til skolen at sikre den nødvendige it-infrastruktur – også når det gælder bærbare computere (jf. nedenstående figur).Tager jeres brug af it i undervisningen udgangspunkt i, ateleverne så vidt muligt selv medbringer egen computer?
12%0%20%40%
86%60%80%
2%100%
JaNejVed ikke
Kilde: Skoleleder-survey af KMD Analyse
En del tyder imidlertid på, at dette billede er på vej til at ændre sig, så det på stadigtflere skoler bliver almindeligt, at lærerne beder eleverne om at tage deres egencomputer med. Flere af de lærere, der har medvirket i undersøgelsen, giver udtrykfor, at de i vid udstrækning trækker på elevernes egne computere for at få en bedreog mere smidig inddragelse af it og digitale læremidler i undervisningen.”Alle mine elever medbringer egen pc til undervisningen, og vi bruger ofte for eksempel Google Apps til atdele informationer. Alle lokaler har interaktive tavler, hvor vi arbejder med fælles noter fraundervisningen og skriver ind i materiale, jeg har forberedt hjemmefra.”49-årig kvindelig lærer fra Region Syddanmark
De hyppigste begrundelser fra lærerne for at bede eleverne om at tage deres egnecomputere med handler i al væsentlighed om, at det it-udstyr skolen råder over – ogdet gælder især klassesæt med bærbare pc’er – er en knap ressource, der ofte er istykker eller på anden måde dårligt fungerende.”På min skole er der ikke tilstrækkeligt med computere til, at man altid kan være sikker på, at der er én tilhver elev.”60-årig mandlig lærer fra Region Midtjylland
I forlængelse heraf har flere lærere i undersøgelsen givet udtryk for, at de computere,som eleverne selv har ansvaret for – fordi det er deres egne eller fordi skolen harKMD Analyse17
udleveret en personlig bærbar til den enkelte elev – langt sjældnere går i stykker ellermangler strøm end de klassesæt, der er fælles for alle på skolen, og som ingen derfortager reelt ansvar for i det daglige.En undersøgelse fra Sverige viser, at 61 pct. af alle børn i aldersgruppen 9-16 år harderes egen computer derhjemme, og at næsten halvdelen af disse computere erbærbare. Tilsvarende tal fra Norge viser, at 47 pct. af alle børn i aldersgruppen 9-16år har adgang til en bærbar hjemme, og at dette tal er mere end fordoblet i periodenfra 2006 til 201013. I Danmark har mere end 95 pct. af landets børnefamilier encomputer med internetadgang i hjemmet14, og der er derfor ingen grund til at antage,at billedet ser anderledes ud herhjemme.Flere folkeskoler har konkret arbejdet med digitaliseringsplaner, der tog afsæt i, ateleverne selv skulle medbringe deres egen computer. Folketingets Ombudsmand harvurderet, at dette er i strid med den lovsikrede ret til fri undervisning i folkeskolen15.Flere undersøgelser peger imidlertid på, at folkeskolen vil blive nødt til at indrette sinit-infrastruktur på, at eleverne i stadigt stigende omfang vil medbringe bærbarecomputere, tavle computere og lignende enheder, som de gerne vil have koblet påskolens netværk16.
2.5 Opsamling – folkeskolen kører i flere digitale hastighederHovedkonklusionen i dette kapitel er, at der er store forskelle, når man ser påfolkeskolernes digitale modenhed. En mindre gruppe af skoler er helt i front meddigitaliseringen, mens det store flertal af folkeskoler placerer sig i et digitaltmidterfelt. Endelig er op mod hver femte af landets skoler i færd med at sakkeagterud i digitaliseringen.Undersøgelsen indikerer, at skoleledernes fokus på og prioritering af brugen af it ogdigitale læremidler i væsentlig grad har betydning for forskellene i skolernes digitalemodenhed. Den digitale modenhed afhænger dog også af kvaliteten af det basale it-udstyr – og dermed af den enkelte kommunes budgetmæssige prioritering afområdet. Her viser undersøgelsen, at omkring halvdelen af landets folkeskoler harbehov for et teknisk løft.Næste kapitel går mere i dybden med lærernes digitale kompetenceniveau. Kapitletviser, at lærerne i den danske folkeskole ikke er en ensartet gruppe, når det gælderde konkrete erfaringer med og brug af it og digitale læremidler.
13
Statens Medieråd, Ungar och Medier, Fakta om barns och ungas användning och upplevelser av medier, Stockholm2010; Medietilsynet, Barn og digitale medier, Oslo 2010Danmarks Statistik, Statistikbanken tabel FABRIT01
1415
Folketingets Ombudsmand, Folkeskoler kan ikke kræve at elever bruger egen computer i undervisningen, 20. august201016
Danmarks Evalueringsinstitut, It i skolen – undersøgelse af erfaringer og perspektiver, 2009; Devoteam for KL, Notatom it-infrastruktur i folkeskolerne, 2011KMD Analyse18
3. Store forskelle i lærernes brug af it og digitalelæremidlerLærerne i den danske folkeskole er ikke en ensartet gruppe, når det gælder dekonkrete erfaringer med og brug af it og digitale læremidler. Det viser dengennemførte survey blandt skolelærerne. Mens nogle lærere bruger it og digitalelæremidler flere gange dagligt, er der stadig andre, som aldrig eller kun sjældenttrækker teknologien ind i deres timer – og mens nogle lærere i deres undervisningmestrer brugen af så forskellige teknologier som mobiltelefoner og interaktive tavler,er der andre med et stort behov for såvel teknisk it-support som didaktisk vejledningom brugen af konkrete digitale læremidler. Formålet med dette kapitel er derfor atudbrede og nuancere billedet af lærernes it-kompetencer. Kapitlets hovedkonklusionerer:
—Lærernes egen computer er det mest udbredte digitale værktøj. 78 pct. af alle
lærere anvender således en lærercomputer mindst én gang dagligt, mens godt 40pct. af lærerne anvender interaktive tavler eller projektorer lige så ofte. Klassesætmed bærbare pc’er er noget mindre udbredt, idet 15 pct. af lærerne anvenderdisse dagligt eller flere gange dagligt.undervisning. Det er i den forbindelse vigtigt at fremhæve, at syv ud af ti læreresynes, det er svært at få overblik over udvalget og kvaliteten af de digitalelæremidler, der findes.
—35 pct. af lærerne inddrager dagligt de mest udbredte digitale læremidler i deres
—Mere end halvdelen af alle lærere mener, at genbrug af andre læreres materialer
og undervisningsforløb både sparer tid i forberedelsen og hæver kvaliteten af deresundervisning.
—15 pct. af lærerne stiller deres materialer til rådighed for andre via internettet. Til
sammenligning henter mere end tre gange så mange lærere inspiration på nettet,og to tredjedele af alle lærere udveksler materialer med deres kolleger på egenskole.læremidler. Således har næsten halvdelen af lærerne sjældent eller aldrig behovfor vejledning i forbindelse med inddragelse af it og digitale læremidler i deresundervisning. Tilsvarende har op mod fire ud af ti lærere sjældent eller aldrigbehov for teknisk bistand i forbindelse med den daglige håndtering af skolens it-udstyr.
—Mange lærere løser selv de problemer, de står over for i brugen af it og digitale
3.1 Fire ud af fem lærere anvender en computer dagligtNedenstående figur viser, hvor ofte lærere anvender en række forskellige teknologier iforbindelse med undervisningen. Som det fremgår af figuren, er lærernes egencomputer klart den mest udbredte teknologi. Her svarer 78 pct., at de anvender enlærer-pc dagligt eller flere gange dagligt, mens godt 7 pct. sjældent eller aldriganvender en lærer-pc.
KMD Analyse
19
Hvor ofte bruger du følgende teknologier i forbindelse medundervisningen?Lærer-pcTrådløst netværkInteraktive tavler/projektorer46%36%25%16%37%32%16%20%Ugentligt14%40%Månedligt29%26%60%Sjældnere26%24%19%32%20%10%8% 2% 4%4% 4%7% 5% 1%3%10% 7% 8%15%14%8% 6%10%4%100%Findes ikke
Klassesætmed bærbare pc'er 5% 9%Computer-lokale 2%3%Elevernes egne mobiltelefoner 2%6%0%Flere gange dagligtDagligt
10%32%80%
Aldrig
Kilde: Lærer-survey af KMD Analyse
Som det ligeledes fremgår af figuren, er interaktive tavler/projektorer den mestudbredte teknologi, der direkte indgår i formidlingen til eleverne og inddragelse af it iselve undervisningssituationen. Godt 40 pct. af alle lærere anvender såledesinteraktive tavler/projektorer dagligt eller flere gange dagligt, mens 16 pct. af lærernesjældent eller aldrig anvender denne teknologi.”Jeg havde lavet et stort forløb med en masse lækre billeder samt korte reklamefilm linket ind påAktivtavlen. Hele forløbet var samlet et sted, og jeg kunne altid følge planen via min aktivtavle. Jeg harogså gode erfaringer med at lave f.eks. Jeopardy via Aktivtavlen (når denne virker). [..] Det værste ernetværket, der sjældent virker, og skole-pc'erne, der ikke eksisterer eller ikke virker. Alle lærere på minskole har opgivet at arbejde med pc i undervisningen, og ved alle prøver skal eleverne selv have pc med.Ikke i orden!”37-årig, kvindelig lærer fra Region Hovedstaden
De øvrige teknologier, der direkte indgår i relationen til eleverne – eksempelvisklassesæt med bærbare computere, computerlokalet og elevernes egnemobiltelefoner – har det til fælles, at de er langt mindre anvendt i undervisningen.Mellem 5 pct. og 15 pct. af lærerne anvender disse tre teknologier dagligt eller fleregange dagligt. Klassesæt med bærbare computere og computerlokalet inddrages afden typiske lærer i undervisningen ugentligt eller månedligt, mens brug af elevernesegne mobiltelefoner i undervisningssammenhæng for de fleste lærere sker knap såhyppigt.
3.2 Hver tredje lærer bruger digitale læremidler dagligtHver tredje lærer bruger som led i sin undervisning digitale læremidler en eller fleregange dagligt. Det er imidlertid ikke alle typer digitale læremidler, der er lige udbredt.Konkret anvender godt 35 pct. af alle lærere digitale hjælpeværktøjer mindst én gangdagligt, mens det tilsvarende tal for digitale læringsuniverser, interaktive bøger ogundervisningsprogrammer er 22 pct. (jf. nedenstående figur).
KMD Analyse
20
Hvor ofte bruger du følgende typer af digitale læremidler iforbindelse med undervisningen?
Digitale værktøjer (f.eks. Glogster,Prezi, Office eller Google Docs)
10%
25%
30%
9%
12%
12% 1%
Digitale læringsuniverser, interaktivebøger og programmer til6%undervisningsformål (f.eks. CD-ord,Elevunivers.dk og Saxos Rejse)Undervisningsforløb, som andrelærere har udarbejdet og delt (f.eks. 1%7%på hjemmesider eller SkoleKom)0%Flere gange dagligtDagligt
16%
33%
20%
16%
7% 1%
22%
32%
28%
10%0%
20%
40%
60%Sjældnere
80%Aldrig
100%Findes ikke
Ugentligt
Månedligt
Kilde: Lærer-survey af KMD Analyse
Omvendt viser figuren, at op mod hver fjerde lærer sjældent eller aldrig anvenderdigitale læremidler som led i sin undervisning. Mere præcist drejer det sig om knap 24pct., der aldrig anvender digitale værktøjer som eksempelvis Glogster, Prezi, Officeeller Google Docs – og andelen er stort set den samme, når det gælder brugen afdigitale læringsuniverser, interaktive bøger og programmer som eksempelvisElevunivers.dk, Saxo’s rejse og CD-ord.”I en faguge valgte eleverne sig ind på forskellige kurser/værksteder. Det overordnede mål var at fåeleverne til at anvende it i forbindelse med projektopgaven. Jeg var ansvarlig for et værksted om foto ogbilledbehandling. Efterfølgende havde vi en udstilling med uddeling af præmier og fremvisning for heleskolen. Alle var imponerede - billederne pynter stadig i rammer på biblioteket og udskiftes nu i takt mednye projekter.”54 årig mandlig lærer fra Region Sjælland
Det samlede billede er med andre ord, at der er en betydelig spredning i anvendelsenaf it og digitale læremidler på tværs af det samlede lærerkorps. Samtidig står detklart, at lærerne langt oftere anvender en computer som personligt værktøj iforbindelse med forberedelse og gennemførelse af undervisningen, end de anvenderteknologier og digitale læremidler, der typisk bruges direkte i relationen medeleverne. Endelig er det tydeligt, at brugen af basale teknologier som lærer-pc ogtrådløst netværk er væsentlig mere udbredt blandt lærerne end brugen af digitalelæremidler.
3.3 Flertallet af lærere savner overblik over digitalelæremidlerSyv ud af ti lærere har svært ved at få overblik over udvalget og kvaliteten af dedigitale læremidler, der findes. Det viser nedenstående figur, hvoraf det også fremgår,at det er meget få lærere, som ikke oplever disse problemer.
KMD Analyse
21
Hvor enig er du i følgende udsagn om brugen af digitaleværktøjer/digitale læringsuniverser og programmer?Det er svært at få overblik overudvalget og kvaliteten af delæringsuniverser og programmer, derfindes (f.eks. CD-ord, Elevunivers.dkeller Saxos Rejse)
17%
54%
29%
5%1%
Det er svært at få overblik overudvalget og kvaliteten af de værktøjer,der findes (f.eks. Glogster, Prezi, Officeeller Google Docs)0%Meget enigEnig
14%
51%
30%
4% 1%
20%Hverken eller
40%
60%Uenig
80%Meget uenig
100%
Kilde: Lærer-survey af KMD Analyse
Som det fremgår af figuren, er 71 pct. af lærerne enige eller meget enige i, at det ersvært at få overblik over udbuddet af digitale læringsuniverser og programmer, mensknap 6 pct. er uenige eller meget uenige. De tilsvarende tal for digitale værktøjer someksempelvis skrive- og præsentationsværktøjer er henholdsvis 65 pct. enige ellermeget enige mod 5 pct. uenige eller meget uenige.Flere tidligere undersøgelser bekræfter, at lærerne savner overblik over udbuddet afdigitale læremidler – og læremidler på nettet i det hele taget17.
3.4 Lærere videndeler med dem, de kenderLangt de fleste lærere bruger materiale og undervisningsforløb, de har fået fra andrelærere, som led i forberedelse og gennemførelse af egen undervisning. Det fremgår afnedenstående figur, der viser, at 10 pct. af lærerne svarer, at de ikke bruger andresmaterialer og undervisningsforløb.Bruger du materiale og undervisningsforløb, som du har fåetfra andre lærere, i din egen undervisning?Ja, fra lærere på egen skoleJa, fra internettet (eks. SkoleKom, egenhjemmeside el. lign.)Ja, fra lærere i eget teamJa, fra lærere fra andre skoler i kommunenJa, med andreBruger ikke andres materiale ogundervisningsforløb0%Kilde: Lærer-survey af KMD Analyse10%10%10%20%30%40%50%60%70%17%48%55%65%
Nationalt Videncenter for Læremidler, Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i SlagelseKommune, 2011; Danmarks Evalueringsinstitut, It i skolen, 2009KMD Analyse22
17
Som det fremgår af figuren, angiver 65 pct. af lærerne at have fået materiale ogundervisningsforløb fra andre lærere på deres egen skole, og næsten lige så mangelærere – 55 pct. – har hentet materiale og undervisningsforløb fra internettet.Ser man på lærernes videndeling fra afsenderperspektivet – altså, i hvilken gradlærere deler deres egne materialer og undervisningsforløb med andre – er der bådeforskelle og ligheder.Deler du aktivt det materiale og de undervisningsforløb, duselv har lavet, med andre lærere?Ja, med lærere på egen skoleJa, via internettet (eks. SkoleKom, egenhjemmeside el. lign.)Ja, med lærere i eget teamJa, med lærere fra andre skoler i kommunenJa, med andreDeler ikke materiale og undervisningsforløb0%Kilde: Lærer-survey for KMD Analyse10%9%7%20%40%60%80%16%50%71%
Som det fremgår af ovenstående figur, deler 71 pct. af lærerne materiale ogundervisningsforløb med kollegerne på deres egen skole. Der er med andre ordnogenlunde symmetri i videndelingen internt på den enkelte skole, idet omtrent ligemange lærere deler ud af deres viden og tager imod inspiration fra andre.Anderledes ser det ud i forhold til deling via internettet. Her svarer godt 15 pct. aflærerne, at de aktivt deler materiale og undervisningsforløb, de selv har lavet, medandre ad denne kanal. Dette skal sammenholdes med, at 55 pct. – eller mere end tregange så mange lærere – som nævnt ovenfor henter inspiration til egen undervisningvia internettet.
3.5 Systematisk videndeling kan hæve kvaliteten og frigøretidMere end halvdelen af alle lærere mener, at genbrug af andre læreres materialer ogundervisningsforløb både sparer tid i forberedelsen og hæver kvaliteten af deresundervisning. Mere præcist er godt 54 pct. af lærerne enige eller meget enige i, atderes undervisning bliver bedre, når de kan bygge oven på andre læreresundervisningsmaterialer. Tilsvarende er 62 pct. enige eller meget enige i, at detsparer dem for en masse forberedelse, at de kan genbruge eller tage afsæt i andrelæreres undervisningsmateriale (jf. nedenstående figur).
KMD Analyse
23
Hvor enig er du i følgende udsagn om brugen afundervisningsforløb udarbejdet af andre lærere iundervisningen?Det ville være rart, hvis teknologienkunne gøre det nemmere at deleundervisningsmaterialeDet sparer mig for en masseforberedelse, når jeg kan genbrugeandre læreres undervisningsmaterialeMin undervisning bliver bedre, når jegkan bygge oven på andre læreresundervisningsmaterialer16%58%24%0%1%
12%
50%
27%
9%2%
8%
46%
39%
6%1%
Det er svært at finde relevant5%undervisningsmateriale af høj kvalitet0%Meget enigEnigKilde: Lærer-survey af KMD Analyse
28%20%Hverken eller40%
39%60%Uenig
27%80%Meget uenig
2%100%
Endvidere viser figuren, at 74 pct. af alle lærere er enige eller meget enige i, at det vilvære rart, hvis teknologien kunne gøre det nemmere at dele undervisningsmateriale.Dette er specielt interessant i forlængelse af ovenstående pointe om, at der er tregange så mange lærere, der henter materialer og undervisningsforløb fra internettet,som der er lærere, der selv stiller materiale til rådighed via denne kanal.”Det bedste er nok at finde god inspiration i andres materiale på nettet. Det kræver selvfølgelig endidaktisering, så det passer til ens egne klasser, men er i sidste ende en stor hjælp.”37-årig kvindelig lærer fra Region Midtjylland
I lyset af, at flertallet af lærere giver udtryk for, at der er såvel et kvalitativt som ettidsbesparende potentiale i at tage afsæt i og tilpasse allerede udarbejdede materialerog undervisningsforløb frem for at udarbejde eget materiale fra bunden, virker detoplagt at arbejde for at fremme en mere systematisk videndeling, der rækker ud overde nære kolleger på egen skole.
3.6 Mange lærere løser selv problemer med brug af itNæsten halvdelen af lærerne har sjældent eller aldrig behov for vejledning iforbindelse med inddragelse af it og digitale læremidler i deres undervisning.Tilsvarende har op mod fire ud af ti lærere sjældent eller aldrig behov for tekniskbistand i forbindelse med den daglige håndtering af skolens it-udstyr.Nedenstående figur viser, hvor ofte lærerne har behov for praksisnær vejledning iforbindelse med deres brug af it og digitale læremidler som et aktivt element i deresundervisning.Hvor ofte har du behov for praksisnær vejledning, når du skalbruge it og digitale læremidler som et aktivt element i dinundervisning?9%44%40%7%
OfteNogle gangeSjældent
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Aldrig
Kilde: Lærer-survey af KMD Analyse
KMD Analyse
24
Som det fremgår af figuren er det 9 pct. af lærerne, der ofte har brug for didaktiskvejledning i forbindelse med deres brug af it og digitale læremidler i undervisningen.Yderligere 44 pct. har behov for bistand nogle gange, mens 47 pct. sjældent elleraldrig har dette behov.Nedenstående figur viser, hvor ofte lærerne har behov for teknisk bistand i forbindelsemed den daglige håndtering af skolens it-udstyr.Hvor ofte har du behov for teknisk bistand i forbindelse medden daglige håndtering af it-udstyret på skolen?Ofte14%48%33%4%Nogle gangeSjældent0%20%40%60%80%100%Aldrig
Kilde: Lærer-survey af KMD Analyse
Som det fremgår af figuren har 14 pct. af lærerne ofte behov for teknisk bistand iforbindelse med den daglige håndtering af it-udstyret på skolen. Yderligere 48 pct.har behov for bistand nogle gange, mens 37 pct. sjældent eller aldrig har dettebehov.Samlet set indikerer disse tal, at mange lærere i folkeskolen det meste af tiden selvhåndterer såvel didaktiske overvejelser som praktiske problemer i forbindelse medderes brug af it og digitale læremidler. Denne observation er interessant i lyset af, atmange lærere som nævnt i de ovenstående afsnit ofte oplever problemer med it-udstyret og derfor bruger teknologien mindre, end de kunne ønske sig, samtidig medat de savner overblik over udbuddet og kvaliteten af digitale læremidler. Dermedindikerer den gennemførte spørgeskemaundersøgelse, at der kan være behov for atarbejde mere systematisk med videndeling og sparring om brug af it og digitalelæremidler lærerne imellem.I et bredere perspektiv rejser ovenstående observationer om individuelproblemhåndtering og systematisk videndeling spørgsmålet om, hvordan man sikrer,at lærerne i folkeskolen har de kompetencer, der skal til for at kunne realiserekravene om en øget brug af digitale læremidler, som de er formuleret iUndervisningsministeriets Fælles Mål (jf. nedenstående tekstboks).Brug af it og digitale læremidler stiller krav til lærernes kompetencerDet Nationale Center for Læremidler gennemførte i august et studie i Slagelse Kommunes skoleafdelingom potentialer og barrierer for integration af it i undervisningen18. Studiet førte til, at man identificeredetre forudsætninger, der skal være til stede ud over teknologiske ressourcer, for at man kan opfyldekravene i Undervisningsministeriets Fælles Mål.Undervisningsministeriets Fælles Mål 2009 består af en række faghæfter med mål og indholdsbeskrivelserfor folkeskolens forskellige fag. Faghæfte 48 om it og mediekompetencer i folkeskolen beskriver kravenetil de digitale kompetencer, som elever skal lære i folkeskolen19. Faghæftet slår endvidere fast, at it ogdigitale kompetencer ikke kan betragtes isoleret, men bør indgå som en del af undervisningen ifolkeskolens øvrige fag.De tre forudsætninger, som Det Nationale Videncenter for Læremidler identificerede er:1) Et opdateret fagsyn omkring integration af it i faget2) En ny fagdidaktisk kompetence, som betyder, at man kan planlægge sin undervisning bl.a. medudgangspunkt i elevernes forudsætninger, konkret viden om de faglige muligheder i forskellige it-programmer, kendskab til og viden om, hvordan forskellige faglige ressourcer på internettet kananvendes i faget mv.
Nationalt Videncenter for Læremidler, Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i SlagelseKommune, 201119
18
Undervisningsministeriet, It og medier i folkeskolen – Fælles Mål 2009, 201025
KMD Analyse
3) En undervisningspraktisk kompetence at omsætte gode undervisningsplaner til en konkretundervisning. Til den undervisningspraktiske kompetence hører bl.a. strategier for og mod til at anvendeteknologier, som måske opfører sig anderledes end planlagt.
3.7 Opsamling – Store forskelle i lærernes brug af it ogdigitale læremidlerHovedkonklusionen i dette kapitel er, at lærerne i folkeskolen står med et megetforskelligartet udgangspunkt, når det gælder digitale kompetencer. Mens nogle lærerebruger it og digitale læremidler flere gange dagligt, er der stadig andre, som aldrigeller kun sjældent trækker teknologien ind i deres timer – og mens nogle lærere ideres undervisning mestrer brugen af så forskellige teknologier som mobiltelefoner oginteraktive tavler, er der andre med et stort behov for såvel teknisk it-support somdidaktisk vejledning om brugen af konkrete digitale læremidler.Et muligt indsatsområde i den forbindelse er at hjælpe lærerne til et bedre overblikover udbuddet og kvaliteten af de digitale læremidler. Et andet indsatsområde handlerom at forbedre mulighederne for at dele undervisningsmaterialer digitalt.Undersøgelsen indikerer, at begge dele – sammen med et fokus på basale, digitalekompetencer – vil kunne hjælpe lærerne til en øget brug af it og digitale læremidler.Næste kapitel skitserer holdningerne til en øget brug af it og digitale læremidlerblandt lærere og skoleledere i folkeskolen. Kapitlets hovedbudskab er, at lærere ogskoleledere i den danske folkeskole – uanset deres digitale kompetenceniveau ogpraktiske erfaringer med it og digitale læremidler – efterspørger en mere digitalfolkeskole.
KMD Analyse
26
4. Lærere og ledere ønsker en digital folkeskoleLærere og skoleledere i den danske folkeskole efterspørger – uanset deres digitalekompetenceniveau – en mere digital folkeskole. Det viser de gennemførte surveysblandt skoleledere og lærere. Forventningen er, at en øget brug af it og digitalelæremidler på én gang vil kunne hæve kvaliteten og lette det daglige arbejde. Dettekapitel uddyber læreres og skolelederes holdninger og forventninger tildigitaliseringen af folkeskolen. Kapitlets hovedkonklusioner er:
—Lærere og skoleledere siger samstemmende, at brugen af it og digitale læremidlergiver en læringsmæssig gevinst og generelt vil kunne hæve kvaliteten iundervisningen – og at dette gælder bredt på tværs af de mest anvendteundervisningsformer i folkeskolen i dag.
—Lærere og skoleledere – med lærerne som de mest positive – ser i overvejende
grad it og digitale læremidler som redskaber, der giver bedre muligheder for atpraktisere undervisningsdifferentiering og som kan bidrage til, at elever medsærlige behov i højere grad kan inkluderes og indgå i den almindelige undervisningpå lige fod med klassens øvrige elever.forberedelsen lettere for den enkelte lærer, først og fremmest ved at give letadgang til andre læreres materialer og undervisningsforløb, men også som værktøjtil at koble trinmål med den konkrete undervisning og skabe overblik overelevernes faglige niveau.
—Et stort flertal af lærerne vurderer, at it på en række områder kan gøre
4.1 It og digitale læremidler kan hæve kvaliteten ifolkeskolenEt bredt flertal af landets lærere og skoleledere er enige om, at en øget brug af it ogdigitale læremidler vil medføre læringsmæssige gevinster og en højere kvalitet iundervisningen.Mere end 90 pct. af landets skoleledere er således af den overbevisning, atcomputere, mobiltelefoner og lignende digitale værktøjer bør indgå som en naturligdel af undervisningen – og flertallet af dem vurderer endvidere, at teknologien kanhæve kvaliteten i undervisningen.Kan en øget brug af digitale læremidler - som de ser ud i dag -hæve kvaliteten i undervisningen?
17%
47%
33%
2%1%
0%
10%
20%
30%I høj grad
40%
50%
60%
70%
80%Slet ikke
90%
100%
I meget høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Ved ikke
Kilde: Skoleleder-survey af KMD Analyse
Som det fremgår af ovenstående figur, er mere end 60 pct. af skolelederne i høj ellermeget høj grad enige i, at en øget brug af digitale læremidler kan hæve kvaliteten,mens 2 pct. af skolelederne i ringe grad eller slet ikke mener, at dette er tilfældet. Iforlængelse heraf vurderer 45 pct. af skolelederne, at brug af it og digitale læremidleraltid eller ofte er en katalysator for indførelse af bedre undervisningsformer oglæringsmetoder.KMD Analyse27
Helt i overensstemmelse med skolelederne vurderer lærerne, at kvaliteten kan løftesgennem en øget brug af it på tværs af de mest udbredte undervisningssituationer ifolkeskolen.”Vi bruger en wiki i forbindelse med projektopgaven i 9. klasse. Det har en lang række fordele. Det erlettere at vejlede eleverne. Jeg kan løbende følge med i deres arbejdsproces. De kan dele oplysningermed hinanden. Eleverne går helt intuitivt ind i brugen af wikien, da det ligner de sociale medier, dekender fra deres fritid.”48-årig mandlig lærer fra Region Midtjylland
Konkret vurderer 85 pct. af lærerne, at der er læringsmæssige gevinster ved atbenytte it og digitale læremidler til individuel træning af kundskab og færdigheder. Ennæsten lige så stor andel af lærerne – 81 pct. – vurderer, at der er en tilsvarendepositiv effekt ved brugen af it og digitale læremidler i forbindelse med tværfagligeprojektforløb.I hvilke af følgende undervisningssituationer er der efter dinmening en læringsmæssig gevinst ved at benytte it og digitalelæremidler?Individuel træning af kundskaber og færdighederTværfaglige projektforløbTavlebaseret undervisning af hele klassenGruppearbejdeAndetIngen af ovenståendeKilde: Lærer-survey af KMD Analyse0%1%20%40%60%80%100%9%67%62%85%81%
Som det fremgår af ovenstående figur vurderer 67 pct. af lærerne, at tavlebaseretundervisning af hele klassen vinder ved inddragelse af it og digitale læremidler. Detskal i den forbindelse nævnes, at to tredjedele af de lærere, der anvender interaktivetavler og projektorer, er enige eller meget enige i, at eleverne får mere lyst til at ’gåtil tavlen’, når den er interaktiv.Bruger man lærernes behov for at hente teknisk og didaktisk bistand hos andre sommål for deres digitale kompetenceniveau, er det interessant at bemærke, at enopdeling af lærerne på baggrund af deres tekniske og didaktiske it-kompetencer viser,at langt de fleste lærere på tværs af forskellige digitale kompetenceniveauer erpositive i deres vurdering af de potentielle effekter ved en øget brug af it og digitalelæremidler (jf. nedenstående tabel).Hvor ofte har du behov for tekniskbistand i forbindelse med den dagligehåndtering af it-udstyret på skolen?Altid/ofteNogle gangeSjældent/aldrigAlle lærereIndividuel træning afkundskab og færdigheder82 %87 %85 %85 %Tværfaglige projektforløb
70 %80 %86 %81 %
KMD Analyse
28
Hvor ofte har du behov for praksisnærvejledning, når du skal bruge it ogdigitale læremidler som et aktivtelement i din undervisning?Altid/ofteNogle gangeSjældent/aldrigAlle lærere
Individuel træning afkundskab og færdigheder
Tværfaglige projektforløb
76 %83 %89 %85 %
69 %81 %84 %81 %
”Jeg har haft stor succes med et digtforløb, hvor eleverne selv skulle rykke rundt på afsnit og ord ud fradet, de havde lært om rim og rytme. Der oplevede jeg at få nogle med, som ellers ville have gabt sig ihjelover et forløb om digte. Romantikforløbet blev også piftet op af de flotte illustrationer, man kunnesmække op på tavlen i farver. Det er altså noget andet end en sort hvid kopi, fordi skolen ikke har råd tilet klassesæt af bøger om emnet.”37-årig kvindelig lærer fra Region Hovedstaden
Samlet set er lærere og skoleledere enige om, at brugen af it og digitale læremidlergiver en læringsmæssig gevinst og generelt vil kunne hæve kvaliteten iundervisningen – og at dette gælder bredt på tværs af de mest anvendteundervisningsformer i folkeskolen i dag.
4.2 It øger mulighederne for undervisningsdifferentiering ogspecialundervisningUndervisningsdifferentiering – og dermed muligheden for at elever kan tilbydes flereindgange til at deltage i læringen – har siden 1993 været et bærende pædagogiskprincip i folkeskolen. Flere undersøgelser har imidlertid vist, at det i praksis har væretsvært – og ikke mindst ressourcekrævende – at realisere undervisningsdifferentieringpå det niveau, det har været tænkt. Konsekvensen er, at såvel de stærkeste som desvageste elever ofte lades i stikken, fordi midtergruppens behov prioriteres20.Parallelt hermed er det en politisk målsætning at inkludere flere af de elever, dergennem de seneste år er blevet visiteret til specialundervisning, i den normaleundervisning. Dette både ud fra et hensyn til elevernes sociale og læringsmæssigeudvikling og for at kunne reducere udgifterne til specialundervisning, der gennem enårrække er vokset betydeligt.66 pct. af lærerne i undersøgelsen vurderer, at brug af it i undervisningssituationen ihøj eller meget høj grad kan gøre det lettere at inkludere elever med specielle behov iden almindelige undervisning. 3 pct. af lærerne mener ikke, at brugen af it har nogennævneværdig effekt på dette område (jf. nedenstående figur).
20
Danmarks Evalueringsinstitut, Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip, maj 201129
KMD Analyse
Vurderer du, at brug af it i undervisningssituationen kan…
Gøre det lettere at inkludere elevermed specielle behov i den almindeligeundervisningGøre det lettere at gennemføredifferentieret undervisningGive eleverne bedre muligheder for atarbejde kreativtMotivere eleverne til at løse opgaverpå egen hånd0%I meget høj gradI høj grad
22%
44%
31%
2%
21%
41%
34%
4%
24%
34%
33%
8% 2%
17%20%
37%40%60%
39%80%
6%100%
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
Kilde: Lærer-survey af KMD Analyse
Som det også fremgår af figuren, er det ikke kun specialundervisningen, der ifølgelærerne vinder ved en øget brug af it og digitale læremidler – ogsåundervisningsdifferentiering i bred forstand bliver lettere at gennemføre. Konkretvurderer 62 pct. af lærerne, at it og digitale læremidler i høj eller meget høj grad gørdet lettere at gennemføre differentieret undervisning, således at undervisningenrummer flere forløb, som samlet set giver alle eleverne mulighed for at deltage.Lærernes positive vurdering af mulighederne for ved hjælp af teknologi at styrkeundervisningsdifferentiering og inklusion af elever med specielle behov bekræftesogså en tidligere undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, der konkluderer, aten øget brug af it og digitale læremidler ”giver mulighed for let adgang til materialepå flere niveauer og understøtter, at eleverne kan arbejde på forskellige måder”21.”I et projektforløb i 5. klasse var der høje krav til proces og præsentation. Eleverne så blot instruktionertil Prezi og Mindmeister på nettet og arbejdede herefter med programmerne i grupper. Både de fagligtdygtige og de fagligt svagere elever kunne bruge programmerne uden yderligere instruktion. De havde etfantastisk forløb og alle fik præsenteret veludviklede mind maps og Prezi-præsentationer. Jeg kan ikkeundvære cd-ord. Det er i høj grad medvirkende til, at jeg kan inkludere elever med sværelæsevanskeligheder i almenundervisningen. Programmet er også medvirkende til, at minespecialklasseelever har udviklet sig meget fagligt det sidste år.”34-årig kvindelig lærer fra Region Midtjylland
Endelig er det værd at bemærke, at mere end halvdelen af lærerne vurderer, at it ihøj eller meget høj grad giver eleverne bedre mulighed for at arbejde kreativt, og atdet motiverer dem til at løse opgaver på egen hånd.”Elever, der ikke er så bogligt faglige, er ofte dygtige til at bruge de digitale læremidler. Desuden får debogligt dygtige elever mulighed for at hente og bruge mange forskellige opgavetyper, hvilket ikke altid ermuligt i den daglige, ikke-digitale undervisning.”38-årig mandlig lærer fra Region Midtjylland
Mens to tredjedele af lærerne vurderer, at it og digitale læremidler vil give bedremuligheder for at inkludere elever med specielle undervisningsbehov i den almindeligeundervisning, er skolelederne mere forsigtigt positive omkring mulighederne. 36 pct.af skolelederne vurderer således, at brugen af it og digitale læremidler gør det muligtat inkludere flere elever i den almindelige undervisning, der ellers ville være henvisttil særskilt specialundervisning. Halvdelen af alle skoleledere vurderer, at det i nogen21
Danmarks Evalueringsinstitut, It i skolen, 200930
KMD Analyse
grad er tilfældet, mens 12 pct. i ringe grad eller slet ikke tror på de teknologiskemuligheder i denne sammenhæng.”At en pige i 9. klasse er gået fra at være specialklasseelev i dansk og til, at hun nu ved den senestestandpunktsprøve lå lidt over klassens middel - intensiv brug af it-rygsæk har virket (hun bruger nu kunalmindelige hjælpemidler som CD-ord og stavekontrol).”59-årig mandlig lærer fra Region Syddanmark
Det samlede billede er dog, at lærere og skoleledere – med lærerne som de mestpositive – i overvejende grad ser it og digitale læremidler som redskaber, der giverbedre muligheder for at praktisere differentieret undervisning og som kan bidrage til,at elever med særlige behov i højere grad inkluderes og kan indgå i den almindeligeundervisning på lige fod med de øvrige elever.Om undervisningsdifferentiering og inklusionMed en revision af folkeskoleloven i 1993 afløste enhedsskolen den niveaudelte undervisning somstrukturerende princip i folkeskolen. I stedet for at dele klassen i hold, skulle undervisningen i klassendifferentieres, således at eleverne kan fordybe sig i forskellige læringsforløb alt efter deres individuelle,faglige forudsætninger og måde at tilegne sig viden på. Flere undersøgelser fra DanmarksEvalueringsinstitut peger dog på, at disse mål i praksis har været sværere at gennemføre end forventet22.Parallelt hermed har specialundervisningen påkaldt sig voksende politisk bevågenhed. Således modtog 14pct. af de danske folkeskoleelever i 2010 en eller anden form for specialundervisning, hvilket udgjorde 13mia. kroner eller knap 30 procent af folkeskolens samlede udgiftsbudget23. Det er derfor fra politisk holdblevet besluttet at færre elever skal udskilles i specialundervisningsforløb, som kan virke marginaliserendefor den enkelte elev og i øvrigt tærer voldsomt på folkeskolens ressourcer.Med undervisningsdifferentiering vil folkeskolens ordinære klasser i højere grad kunne rumme elever, somellers ville være henvist til specialundervisning. De fagligt stærke elever kan ligeledes tilgodesesyderligere i en øget differentiering af undervisningen ved at få opgaver og projekter, der bedre motivererog udfordrer dem. Øget undervisningsdifferentiering er således potentielt til gavn for alle elever i klassenog ikke kun de fagligt svageste.
4.3 It kan gøre forberedelsen lettere for den enkelte lærerEt stort flertal af lærerne vurderer, at it på en række områder kan gøre forberedelsenlettere for den enkelte lærer, først og fremmest ved at give let adgang til andrelæreres materialer og undervisningsforløb, men også som værktøj til at koble trinmålmed konkrete læringsforløb og skabe overblik over elevernes faglige niveau.”Jeg henter mange gode ideer i vores eget forum på Skolekom. Det er også her, der hentes opgaver og såvidere, så jeg ikke hver gang behøver at starte forfra.”57-årig, kvindelig lærer fra Region Hovedstaden
Mest markant vurderer to tredjedele – 68 pct. – af lærerne, at brug af it iforberedelsen i høj eller meget høj grad kan gøre det lettere at finde og genbrugerelevant materiale og opgaver til et undervisningsforløb. Yderligere 28 pct. af lærernemener, at dette i nogen grad er tilfældet, mens omkring 4 pct. i ringe grad eller sletikke kan se et potentiale ved brug af it i forberedelsen (jf. nedenstående figur).
2223
Danmarks Evalueringsinstitut, Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip, maj 2011Undervisningsministeriet, Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring, juni 201031
KMD Analyse
Vurderer du, at brug af it i forberedelsen kan…Gøre det lettere at finde og genbrugerelevant materiale og opgaver til etundervisningsforløbUnderstøtte videndeling og samarbejdepå tværs af skolerHjælpe læreren med at omsættetrinmål til konkrete læringsforløbHjælpe læreren med at få overblik overden enkelte elevs faglige styrker ogsvagheder
24%
44%
28%
3%
16%
38%
37%
7%2%
12%
29%
47%
10% 2%
11%0%
26%20%40%
48%60%I ringe grad80%
11% 4%100%Slet ikke
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
Kilde: Lærer-survey af KMD Analyse
Som det også fremgår af figuren, vurderer omkring 40 pct. af lærerne tillige, at brugaf it i høj eller meget høj grad kan hjælpe læreren med at få overblik over den enkelteelevs faglige styrker og svagheder samt at omsætte trinmål til konkrete læringsforløb.Yderligere 47-48 pct. af alle lærere vurderer, at it i nogen grad kan hjælpe denenkelte lærer på disse områder.Lærernes positive vurdering af mulighederne for at bruge digitale værktøjer iforberedelsen går igen i en undersøgelse gennemført af Danmarks Evalueringsinstituti 200924.Samlet set indikerer lærernes vurderinger, at en mere systematisk tilgang til, hvordanden enkelte lærer bruger it i forbindelse med planlægning, forberedelse oggennemførelse af sin undervisning vil kunne frigøre ressourcer ved at understøtte deleaf arbejdsprocessen.
4.4 Opsamling – lærere og ledere vil have en digitalfolkeskoleLærere og skoleledere i den danske folkeskole er generelt positive over for en øgetanvendelse af it og digitale læremidler – og det gælder på tværs af lærernesforskelligartede kompetencemæssige udgangspunkt, når det gælder brug af it ogdigitale læremidler i undervisningen.Den generelle vurdering er, at digitaliseringen giver læringsmæssige gevinster i flereforskellige undervisningsmæssige sammenhænge – og at digitaliseringen forbedrermulighederne for undervisningsdifferentiering og inklusion af elever med speciellebehov i den almene undervisning.Endelig vurderer et stort flertal af lærerne, at it på en række områder kan gøreforberedelsen lettere for den enkelte lærer først og fremmest ved at give let adgangtil andre læreres materialer og undervisningsforløb.
24
Danmarks Evalueringsinstitut, It i skolen, 200932
KMD Analyse
5. Om analysenNærværende analyse bygger – udover en omfattende desk research og gennemgangaf eksisterende forskning og analyser af området – på følgende materiale:
—En survey med deltagelse af skoleledere fra 312 af landets folkeskoler fordelt på 89af landets kommuner.
—En survey med deltagelse af 606 folkeskolelærere fra Userneeds Danmarkspanel.—Kvalitative interviews med 14 folkeskolelærere fra 7 forskellige skoler.5.1 Skoleleder-surveyI forbindelse med analysen er der gennemført en survey rettet mod skolelederne pålandets folkeskoler.Analysen er gennemført som online-survey i perioden 25. oktober til 9. november2011. Invitation til at deltage i undersøgelsen er udsendt til samtlige af landetsfolkeskoler. 312 ud af i alt 1.407 skoleledere har deltaget i surveyen, hvilket giver ensvarprocent på godt 22.Nedenstående figur viser en sammenligning af den geografiske fordeling af dedeltagende skoleledere på landets fem regioner sammenholdt med fordelingen af allelandets folkeskoler25.Geografi - regioner0,326%0,250,20,150,10,050HovedstadenMidtjyllandNordjyllandSjællandSyddanmark13% 13%22% 21%23%26%24%
17% 16%KMD AnalyseLandsplan
Som det fremgår af figuren, er den geografiske fordeling af skoleledere i dengennemførte survey i god overensstemmelse med den geografiske fordeling afsamtlige landets folkeskoler. Uddybende skal det nævnes, at de deltagendeskoleledere repræsenterer folkeskoler fra 89 ud af landets 98 kommuner.Nedenstående figur viser en sammenligning af fordelingen af de deltagendeskoleledere på skolestørrelse målt som antal elever sammenholdt med fordelingen afalle landets folkeskoler26.
2526
Fordelingen af skoler på landets regioner er trukket fra Undervisningsministeriets Institutionsregister 20. december 2011
Fordelingen af skoler på forskellige skolestørrelser er trukket fra Undervisningsministeriets Databank, (EGS) Bestand oginstitutioner, 13. januar 2012KMD Analyse33
Skolestørrelse35%30%25%20%15%10%5%0%op til 200201 – 400401 – 600601 – 800801 – 1.0003%3%26%28%23%25%19%15%KMD AnalyseLandsplan28%30%
Som det fremgår af figuren, er fordelingen af skoleledere på skoler med forskelligeskolestørrelser i den gennemførte survey i god overensstemmelse med fordelingen afsamtlige landets folkeskoler.
5.1 Lærer-surveyI forbindelse med analysen er der gennemført en survey med deltagelse af 606folkeskolelærere.Analysen er gennemført som online-survey via UserNeeds Danmarkspanel i perioden18. november til 23. november 2011.Deltagerne i den gennemførte survey har aktivt tilmeldt sig UserNeedsDanmarkspanel, og det kan derfor ikke udelukkes, at respondenterne i undersøgelsenhar bedre digitale kompetencer og generelt er mere positivt indstillet over for digitalehjælpemidler end lærere, der ikke er tilmeldt panelet.Deltagerne i survey har haft mulighed for at give kvalitative input i form afbeskrivelser af deres konkrete erfaringer med brug af it og digitale læremidler iundervisningen. Disse input er citeret i analysen.Det skal dog i den sammenhæng nævnes, at en læserundersøgelse fra fagbladetFolkeskolen i 2004 viste, at 96 pct. af bladets læsere anvendte internettet mindst éngang ugentligt, og at kun 3 pct. aldrig brugte nettet27. Mere generelt viser tal fraDanmarks Statistik, at 96 pct. af alle beskæftigede danskere i 2011 har brugtinternettet inden for de seneste tre måneder28.I det følgende er der på udvalgte baggrundsvariable foretaget en sammenligning afpopulationen i den gennemførte lærer-survey med den samlede population af lærere ifolkeskolen29.
272829
Scharling Research, Læserundersøgelse af Folkeskolen, 2004Danmarks Statistik, Statistikbanken tabel BEBRIT02Undervisningsministeriets statistikbank, udtræk gældende for skoleåret 2009/1034
KMD Analyse
GeografiNedenstående figur viser en sammenligning af den geografiske fordeling på landetsfem regioner i henholdsvis den gennemførte lærer-survey og den samlede populationaf folkeskolelærere.Geografi - regioner0,350,30,250,20,150,10,050HovedstadenMidtjyllandNordjyllandSjællandSyddanmark7%14%11%16%32%27%23% 23%24%23%UserNeedsLandsplan
Som det fremgår af figuren er den geografiske fordeling af lærerne i den gennemførtesurvey i god overensstemmelse med den geografiske fordeling i den samledepopulation af folkeskolelærere.
AlderNedenstående figur viser en sammenligning af den aldersmæssige fordeling blandtlærerne i den gennemførte lærer-survey og i den samlede population affolkeskolelærere.Aldersfordeling0,651%0,50,40,30,20,1018-3435-4950-6465+7%2%1%39%38%37%UserNeedsLandsplan
24%
Som det fremgår af figuren, er der i den gennemførte survey en underrepræsentationaf lærere i aldersgruppen 18-34 år og en overrepræsentation af lærere ialdersgruppen 50-64 år.
KMD Analyse
35
KønNedenstående figur viser en sammenligning af den kønsmæssige fordeling ihenholdsvis den gennemførte lærer-survey og den samlede population affolkeskolelærere.Køn0,80,70,60,50,40,30,20,10KvinderMænd37%31%UserNeedsLandsplan69%64%
Som det fremgår af figuren, er den kønsmæssige fordeling af lærerne i dengennemførte survey i god overensstemmelse med den kønsmæssige fordeling i densamlede population af folkeskolelærere.
5.3 Kvalitative interviewsI forbindelse med analysen er der gennemført kvalitative interviews med i alt 14lærere fra 7 forskellige folkeskoler. 6 lærere er interviewet individuelt, og 8 lærere erinterviewet parvist i dobbeltinterviews.De gennemførte interviews er gennemført som semistrukturerede interviews medafsæt i interviewpersonernes dagligdag og konkrete erfaringer med brug af it ogdigitale læremidler i undervisningen.Resultaterne af de gennemførte interviews er anvendt som input i forbindelse medudarbejdelse af spørgeramme til den gennemførte lærer-survey samt i forbindelsemed analyse af resultaterne af de to gennemførte surveys. De interviewede lærere erikke citeret direkte i analysen.De deltagende lærere er udvalgt gennem henvendelse til skolelederen på i alt 20skoler, der tidligere har vist interesse for brug af it og digitale læremidler iundervisningen. Syv skoleledere responderede på denne henvendelse og bistod medat udpege relevante lærere.De deltagende skoler repræsenterer samlet set forskellige niveauer i brugen af it ogdigitale læremidler i undervisningen. Samtlige deltagende skoler er beliggende ihovedstadsområdet.
KMD Analyse
36
5.4 Modenhedsindeks - datagrundlag og metodeI analysens kapitel 2 præsenteres et modenhedsindeks, der inddeler folkeskolerne iseks modenhedskategorier. I det følgende gennemgås datagrundlag og metode, derligger til grund for beregningen af den enkelte skoles modenhedsniveau og den deraffølgende indplacering af skolen i en af modellens seks kategorier.
DatagrundlagBeregningen tager udgangspunkt i datagrundlaget fra en internet-baseret surveygennemført blandt alle landets skoleledere i perioden fra 25. oktober til 9. november2011. 312 ud af 1.407 skoleledere valgte at deltage i undersøgelsen, hvilket har giveten svarprocent på 22.De deltagende skoleledere blev bedt om at besvare 28 spørgsmål, hvoraf 13 indgår iberegningen af skolens digitale modenhed. De 13 udvalgte spørgsmål fordeler sigunder temaerne ”Strategi”, ”Kompetencer” og ”Teknologi”. Hovedkriteriet forudvælgelsen af spørgsmålene, der indgår i modenhedsberegeningen har været, at devedrører observérbare forhold, der beskriver skolens forudsætninger for og faktiskebrug af it og digitale læremidler i undervisningen.
MetodeSkolelederens besvarelse af de 13 spørgsmål er vejet sammen efter et heuristisksystem, der beskrives i det nedenstående. Den resulterende score er omregnet til etindeksinterval mellem 0-100, hvor den højeste værdi udtrykker den mest modnetilgang til brug af it og digitale læremidler i undervisningen – herunder en udbyggetog dækkende it-infrastruktur, et bredt udvalg af digitale læremidler og et lærerkorps,som er kompetencemæssigt godt rustet.Skolerne er på baggrund af deres score inddelt i seks modenhedskategorier:Kategorien ”Forrest” omfatter skoler med 71 point eller flereKategorien ”Godt med” omfatter skoler med 61-70 pointKategorien ”Over middel” omfatter skoler med 51-60 pointKategorien ”Under middel” omfatter skoler med 41-50 pointKategorien ”Bagud” omfatter skoler med mellem 31-40 pointKategorien ”Agterfeltet” omfatter skoler med 0-30 pointFor hvert trin i modenhedsmodellen er der foretaget en analyse af fælles kendetegnfor de skoler, der befinder sig på trinnet med henblik på at sikre, at trinnet udtrykkeren tilstand, som er fælles for de omfattede skoler og samtidig kvalitativt anderledesfra skoler på de øvrige trin i modellen.De 13 spørgsmål, som indgår i beregningen, gennemgås i det følgende med enredegørelse for, hvordan skolelederens besvarelse har influeret på beregningen afmodenhedsindekset.
KMD Analyse
37
Strategi
Denne kategori omfatter tre spørgsmål, der samlet skal udtrykke i hvilken gradskolens ledelse prioriterer og har fokus på digitalisering som en strategisk målsætningfor skolens faglige og didaktiske udvikling. Kategorien kan maksimalt indgå med 30point i beregningen af skolens samlede, digitale modenhed.Følgende tre spørgsmål indgår i kategorien:Spørgsmålet ”Harskolens ledelse som led i en aktiv plan udvalgt konkreteindsatsområder, der skal bidrage til at øge brugen af it og digitale læremidler iundervisningen (som beskrevet i faghæfte 47 og 48)?”indgår i sammenvejningenmed følgende point afhængig af besvarelsen:”Ved ikke” giver 0 point”Nej” giver 1 point”Ja” giver 10 pointSpørgsmålet ”Har skolens lærere været involveret i udvælgelsen af indsatsområder,der skal øge brugen af it og digitale læremidler i undervisningen” indgår isammenvejningen med følgende point afhængig af besvarelsen:”Ved ikke” giver 0 point”Slet ikke” giver 1 point”I ringe grad” giver 2 point”I nogen grad” giver 4 point”I høj grad” giver 7 point”I meget høj grad” giver 10 point
Spørgsmålet ”Hvorofte følger ledelsen op på de valgte indsatsområder i forbindelsemed brug af it i undervisningen gennem systematiske tilbagemeldinger fra lærere ogelever?”indgår i sammenvejningen med følgende point afhængig af besvarelsen:”Ved ikke” giver 0 point”Slet ikke” giver 1 point”Sjældnere” giver 2 point”Årligt” giver 4 point”Halvårligt” giver 6 point”Månedligt” giver 8 point”Ugentligt” giver 10 point
Teknologi
Denne kategori omfatter seks spørgsmål, som overordnet sammenfatter skolenskapacitet og tilstanden af den tekniske infrastruktur, som blandt andet har betydningfor i hvilket omfang lærere og elever kan anvende it og digitale læremidler iKMD Analyse38undervisningen. Kategorien kan maksimalt indgå med 53 point i beregningen afskolens samlede, digitale modenhed.Følgende seks spørgsmål indgår i kategorien:Spørgsmålet ”Hvor stor en del af skolens elever kan få samtidig adgang til encomputer med adgang til internettet?” indgår i sammenvejningen med følgende pointafhængig af besvarelsen:”Ved ikke” giver 0 point”Hver fjerde” giver 3 point”Halvdelen” giver 5 point”Tre ud af fire” giver 7 point”Alle” giver 10 point
Spørgsmålet ”Anvender I som led i en aktiv plan på skolen andre teknologier end encomputer i klassisk forstand, når I skal inddrage it og digitale læremidler iundervisningen?” indgår i sammenvejningen med følgende point afhængig afbesvarelsen:”Ved ikke” giver 0 point”Nej” giver 1 point”Ja” giver 3 point
Spørgsmålet ”Er der behov for forbedringer af skolens it-infrastruktur (computere,trådløst netværk, it-support m.m.) i forbindelse med en øget brug af it og digitalelæremidler i undervisningen?” indgår i sammenvejningen med følgende pointafhængig af besvarelsen:”Ved ikke” giver 0 point”I meget høj grad” giver 1 point”I høj grad” giver 2 point”I nogen grad” giver 3 point”I ringe grad” 4 point”Slet ikke” giver 10 point
Spørgsmålet ”Hvor ofte bruger den enkelte elev i indskolingen computere og digitalelæremidler som led i undervisningen?” indgår i sammenvejningen med følgende pointafhængig af besvarelsen:”Ved ikke” giver 0 point”Sjældnere” giver 1 point”Månedligt” giver 2 point”Ugentligt” giver 3 pointKMD Analyse39
”Dagligt” giver 5 point”Flere gange dagligt” giver 10 point
Spørgsmålet ”Hvor ofte bruger den enkelte elev på mellemtrinnet computere ogdigitale læremidler som led i undervisningen?” indgår i sammenvejningen medfølgende point afhængig af besvarelsen:”Ved ikke” giver 0 point”Sjældnere” giver 1 point”Månedligt” giver 2 point”Ugentligt” giver 3 point”Dagligt” giver 5 point”Flere gange dagligt” giver 10 point
Spørgsmålet ”Hvor ofte bruger den enkelte elev i udskolingen computere og digitalelæremidler som led i undervisningen?” indgår i sammenvejningen med følgende pointafhængig af besvarelsen:”Ved ikke” giver 0 point”Sjældnere” giver 1 point”Månedligt” giver 2 point”Ugentligt” giver 3 point”Dagligt” giver 5 point”Flere gange dagligt” giver 10 point
Kompetencer
Denne kategori omfatter fire spørgsmål, som overordnet sammenfatter den gradhvormed skolens lærere føler sig klædt på til og i praksis anvender en didaktisktilgang til brugen af it og digitale læremidler i undervisningen. Kategorien kanmaksimalt indgå med 40 point i beregningen af skolens samlede, digitale modenhed.Følgende fire spørgsmål indgår i kategorien:Spørgsmålet ”Harskolens lærere de nødvendige, digitale kompetencer til at sikre enoptimal brug af it og digitale læremidler i undervisningen?”indgår i sammenvejningenmed følgende point afhængig af besvarelsen:”Ved ikke” giver 0 point”Slet ikke” giver 1 point”I ringe grad” giver 2 point”I nogen grad” giver 5 point”I høj grad” giver 8 pointKMD Analyse
40
”I meget høj grad” giver 10 point
Spørgsmålet ”Hvorgode er skolens lærere til at inddrage elevernes digitalekompetencer i deres forberedelse og gennemførelse af undervisningen?”indgår isammenvejningen med følgende point afhængig af besvarelsen:”Ved ikke” giver 0 point”Meget dårlige” giver 1 point”Dårlige” giver 2 point”Hverken eller” giver 3 point”Gode” giver 5 point”Meget gode” giver 10 point
Spørgsmålet ”Hvorstor en andel af skolens lærere har behov for praksisnærvejledning, der kan ruste dem i den daglige håndtering af it-udstyret på skolen?”indgår i sammenvejningen med følgende point afhængig af besvarelsen:”Ved ikke” giver 0 point”Hele lærergruppen” giver 1 point”Tre fjerdedele” giver 2 point”Halvdelen” giver 3 point”En fjerdedel” giver 5 point”Ingen” giver 10 point
Spørgsmålet ”Hvorstor en andel af skolens lærere har behov for praksisnærvejledning for bedre at kunne koble brug af it i undervisningen med nyeundervisningsformer og læringsmetoder?”indgår i sammenvejningen med følgendepoint afhængig af besvarelsen:”Ved ikke” giver 0 point”Hele lærergruppen” giver 1 point”Tre fjerdedele” giver 2 point”Halvdelen” giver 3 point”En fjerdedel” giver 5 point”Ingen” giver 10 point
KMD Analyse
41
