aktueltOktober 2011Kære folketingsmedlemPå vegne af Sydslesvigsk Forening (SSF) ønsker jeg dig tillykke med dit valg hhv. genvalgtil Folketinget.SSF, det danske mindretals kulturelle hovedorganisation, har traditionelt tætte forbindelsertil Folketinget og står for mindretallets kontaktarbejde på Christiansborg.SSF orienterer løbende på Christiansborg om det danske arbejde i Sydslesvig.Væsentlige emnekredse er:•Aktuelle mindretals- og kulturpolitiske udfordringer.•Det grænseoverskridende samarbejde i det dansk-tyske grænseland.•Tyske samfundsforhold og aktuelle politiske spørgsmål.•Europæisk mindretalspolitisk.Sideløbende med det opsøgende arbejde tilbydes foredrag, temamøder samt planlægningog gennemførelse af besøg i Sydslesvig.Kontaktarbejdet varetages af Dansk Generalsekretariat i Flensborg ved undertegnede.SSF ser frem til en konstruktiv dialog til gavn for fællesskabet mellem det danske mindretalog Danmark.På de næste sider af dette nyhedsbrev sættes fokus på nogle af Sydslesvigs mest aktuellemindretals- og kulturpolitiske udfordringer.Med venlig hilsen

• Danske skoler ikke ligestillet med tyske• TV2 i Sydslesvig efter 1. januar 2012 i fare• Ny valglov og landdagsvalg i Slesvig-Holsten i maj 2012Danske skoler er ikke ligestillet med tyskeSlesvig-Holstens finanslov for 2011 og 2012 (dobbeltfinanslov) indebærer markantenedskæringer over for det danske mindretal i Sydslesvig. Trods voldsom protest framindretallet og klare reaktioner fra den tidligere danske regering og det tidligere Folketing,har Kiel-regeringen (CDU og FDP) ikke ændret kurs. Et kursskifte vil måske kunne findested efter næste landdagsvalg den 6. maj 2012.2010 blev det år, hvor den mindretalspolitiske situation i det dansk-tyske grænseland forførste gang siden vedtagelsen af Bonn-København erklæringerne i 1955 var et aktueltpunkt på den udenrigspolitiske dagsorden mellem Danmark og Tyskland. Ikke sidenerklæringerne blev underskrevet af statsminister H.C. Hansen og forbundskansler KonradAdenauer har der været uoverensstemmelser i forhold til den førte mindretalspolitik.Nedskæringen i det offentlige tilskud til det danske mindretals skoler består i en reduceringaf Slesvig-Holstens elevtilskud til danske elever fra 100 til 85 pct. af gennemsnitsudgifternefor elever i de offentlige tyske skoler. Ifølge landsregeringens egne beregninger svarerbesparelsen til 4,7 mio. euro (ca. 35 mio. kr.) om året. Nedskæringen betyder, at detmindretalspolitiske ligestillingsprincip mellem flertal og mindretal med henblik på elevtilskud,der blev opnået i 2007 i forbindelse med en ny skolelov for Slesvig-Holsten, er sat ud afkraft.Efter den tidligere danske regerings intervention besluttede den tyske forbundsregeringat bevilge 3,5 mio. euro til det danske mindretal i 2011 for derved delvist at udligne Kiel-regeringens nedskæring. Spørgsmålet er, om forbundsregeringen også stiller et beløb tilrådighed i 2012, og dernæst vil være indstillet på permanent at sikre ligestillingen af detdanske mindretal.I forbindelse med den tidligere danske regerings finanslovsaftale for 2011 blev det i øvrigtbesluttet fremover at sikre det tyske mindretal i Danmark 100 procents ligestilling med deoffentlige danske skoler. Set under ét sikrer Danmark ca. 70 pct. af alle bevillinger til bådedet danske og det tyske mindretal.

Mindretalspolitik og ligestillingsprincippet

Både Bonn-København erklæringernes ordlyd og ånd har haft afgørende betydning forløsning af mindretalsspørgsmål. Erklæringerne er ikke lovtekster, men overenskomster,der fastslår fælles principper. Det centrale omdrejningspunkt er håndhævelsen af etfolkeretligt ligestillingsprincip ligegyldigt nationalt tilhørsforhold. Ånden bliver også oftebeskrevet som den gode vilje. Ved 50-års jubilæet for erklæringerne i 2005 understregedebåde daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og forbundskansler GerhardSchröder viljen til at udmønte ånden i konkrete tiltag og særordninger for at sikre ligestil-ling mellem mindretal og flertal. Erklæringerne er således ikke udtryk for mindretalsjura,men mindretalspolitik.2/4

De tyske asymmetriske nedskæringer vendt mod det danske mindretal er et brudmed den hidtidige mindretalspolitik. Sameksistensen mellem dansk og tysk, mellemmindretal og flertal på begge sider af grænsen, har ellers udviklet sig meget konstruktivtde sidste 20 til 30 år. Der har fundet en udvikling sted fra etmod hinandentil etforhinanden.Forholdet mellem mindretal og flertal bliver omtalt som forbilledligt, og at derer tale om en særlig grænselandsmodel. Ikke mindst efter murens fald i 1989 er deni internationale sammenhænge ofte blevet fremhævet som et positivt eksempel på,hvordan mindretalsproblemer kan løses fredeligt og demokratisk til gavn for alle parter.

Forbundsdagen og fortsat pres fra Danmark

For at sikre en 2012-bevilling fra Berlin har det danske mindretal ført forhandlinger mednøglepolitikere i forbundsdagen, navnlig relevante finanspolitiske ordførere inden forregeringspartierne CDU og FDP. Ligeledes har mindretallet orienteret forbundskanslerAngela Merkel og opfordret forbundsregeringen til at leve op til Tysklands forpligtelser.Der har endvidere været afholdt et ekstraordinært møde i forbundsindenrigsministerietskontaktudvalg vedrørende det danske mindretal. Udvalgets parlamentarikere var enigeom, at de hver især inden for deres egne partier hen over efteråret skulle arbejde for enbevilling i forbindelse med den parlamentariske behandling af finanslov 2012. Kontakt-udvalget gennemfører sit næste ordinære møde den 4. november 2011. Mindretalletfortsætter sit kontaktarbejde i Berlin ufortrødent.Men uden Danmarks entydige opbakning går det ikke: Det er vigtigt, at Danmark opret-holder sit pres over for Berlin og Kiel. Det har været glædeligt, at den tidligere danskeregering og det tidligere Folketing, herunder Sydslesvigudvalget klart meldte ud, at Kiel-regeringens nedskæringer strider mod det mindretalspolitiske princip om ligestilling. Takfor det !Fra alle politiske samtalepartnere i forbundsdagen lyder det samstemmende, at dendanske regerings fortsatte pres er afgørende for dels en positiv løsning med henblikpå 2012, og dels for en fremtidssikret, bæredygtig mindretalsordning i pagt med Bonn-København erklæringerne, hvor forbundsregeringen og Slesvig-Holsten garantererligestillingen.Det danske mindretal ønsker ikke særbehandling i forbindelse med nødvendigebesparelser, der skal sikre en økonomisk genopretning. Men mindretallet forlanger lige-stilling med flertalsbefolkningen. Der er her tale om grundlæggende mindretalspolitiskeligestillingsprincipper, der ikke må krænkes.

Ny valglov og landdagsvalg i Slesvig-Holsten i maj 2012Efter landdagsvalget i Slesvig-Holsten i september 2009 besluttede SSVs landdags-gruppe og De Grønne at klage mod landets valglov. I Slesvig-Holsten har man et såkaldtto-stemmevalgret, hvor vælgerne med første-stemmen kan stemme på valgkreds-kandidaterne og med anden-stemme på partierne.Årsagen til klagen var, at partierne CDU og FDP fik ca. 27.000 færre anden-stemmerend den samlede opposition. Alligevel havde de et flertal af mandater i den Slesvig-Holstenske Landdag og kunne danne en regering. Dette skyldes, at CDU’s kandidatermed første-stemmen vandt næsten alle valgkredse i Slesvig-Holsten direkte, og at denslesvig-holstenske valglov ikke sørgede for en udligning af mandaterne til andre partier,som man kender det fra de fleste andre forbundslande.SSV og De Grønne var af den opfattelse, at denne valglov er udemokratisk og ikke ioverensstemmelse med landets forfatning, da den førte til at Landdagens sammen-sætning ikke genspejlede befolkningens stemmeafgivelse ved valget i 2009. I august2010 gav landets forfatningsdomstol SSV og De Grønne ret og krævede, at landdagenindtil marts 2011 skulle udarbejde og beslutte en ny valglov. Samtidig fastslog forfatnings-domstolen, at landdagens valgperiode skulle forkortes og at der skulle gennemføres etlanddagsvalg inden udgangen af september 2012 og ikke først i 2015. Sidst, men ikkemindst, krævede forfatningsdomstolen, at antallet af landdagsmedlemmer i Landdagenskal begrænses til 69, som det står i landets forfatning.Efter lange forhandlinger mellem partierne vedtog Landdagen i marts 2011 en ny valglov,der sikrer at en situation som til landdagsvalget 2009 ikke kan gentage sig. Valglovensikrer imidlertid efter SSVs mening ikke, at antallet af landdagsmedlemmer fremoverbegrænses til 69. Derfor kunne landdagsgruppen ikke stemme for den nye valglov.Valgdatoen blev fastsat til den 6. maj 2012. SSV havde gerne set en tidligere valgdato,da partiet fortsat mener, at landsregeringen ikke er demokratisk legitimeret til at ledelandet. Dommen fra forfatningsdomstolen er dog en sejr for demokratiet i Slesvig-Holstenog for SSV, som uden skelen til egne interesser har været med til at sikre en ny valglovog et landdagsvalg i maj 2012.