Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
BUU Alm.del Bilag 89
Offentligt
Til
Ministeriet for Børn og UndervisningDato
November 2011
FORSØG MED PRAKTISKE/MUSISKE FAG I FOLKE-SKOLEN
EVALUERING
EVALUERING
INDHOLD
1.1.11.22.2.12.22.33.3.13.23.34.4.14.24.34.44.54.65.5.15.25.35.45.56.6.16.26.36.46.5
ResumeForsøgenes betydning for undervisningens gennemførselOpnåede resultaterIndledningOm de praktiske/musiske fagOm forsøg med praktiske/musiske fagOm evalueringenUdstrækning i hele skoleforløbet af obligatoriskeundervisningsforløb inden for musik og billedkunstHvordan er det implementeret på skolerneForsøgets betydning for eleverneVurdering af forsøgetAfprøvning AF et nyt fag – håndværk og design –mellem 4. og 7. klassetrinKonkret placering af timerneFra begrænset til fuld integrationTrin- og slutmålHvad har forsøget betydet for selve undervisningenResultaterVurdering af forsøgetAfsluttende prøver i valgfagene musik, billedkunstsamt håndværk og designHvordan er det implementeret på skolerne?Hvad har det betydet for selve undervisningen?Resultater i form af ændring af fagets status hos lærere ogeleverResultat i form af øgede kompetencer hos eleverneVurdering af forsøgetAfprøvning af alternativ sundhedsprofil for faget idrætOm forsøget/temaetHvordan er det implementeretHvad har det betydet for selve undervisningen?ResultaterVurdering af fag med sundhedsprofil
123556799111213141516202730333336383939414141424445
BILAGBilag 1: Overblik over de deltagende skolerBilag 2: Metodebilag
RambøllHannemanns Allé 53DK-2300 København ST +45 5161 1000F +45 5161 1001www.ramboll.dk
EVALUERING
1
1.
RESUME
Ministeriet for Børn og Undervisning (daværende Undervisningsministerium) igangsatte i skole-årene 2009/2010 og 2010/2011 en række forsøg med de praktiske/musiske fag. Forsøgene blevgennemført inden for fire overordnede temaer1:Tema 1: Udstrækning i hele skoleforløbet af obligatoriske undervisningsforløb inden formusik og billedkunst.Formålet med forsøget var at øge andelen af elever, der vælgermusik og billedkunst som valgfag i 8. klasse. To skoler har gennemført forsøg inden fordette emne. Den ene skole har haft frivillig undervisning i musik i 7. klasse, hvor en helklasse valgte at deltage. Den anden skole har haft obligatorisk undervisning i billedkunst i7. klasse.Tema 2: Afprøvning med et nyt fag – håndværk og design – mellem 4. og 7. klassetrinog som valgfag på 8. og 9. klassetrin.Formålet med forsøget var at styrke elevernespraktiske kundskaber og færdigheder samt deres forståelse af, hvordan arbejdsproces-serne er i mange af de håndværksfag, som en del af eleverne senere vil møde på ung-doms- og videreuddannelserne. 12 skoler har gennemført forsøg med håndværk og de-sign som erstatning for håndarbejde og sløjd. Fem skoler har gennemført forsøg medhåndværk og design som erstatning for håndarbejde, sløjd og billedkunst. Ingen skolerhar lavet forsøg med håndværk og design som valgfag på 8. og 9. klassetrin.Tema 4: Afsluttende prøver i valgfagene musik, billedkunst samt håndværk og design.Formålet med dette forsøg var at styrke opmærksomheden om fagene både hos eleverog lærere samt at give bogligt svage elever flere muligheder for succesoplevelser i sko-len. Tre skoler har afholdt afsluttende prøver i valgfaget billedkunst. En skole har afholdtafsluttende prøve i valgfaget musik.Tema 5: Afprøvning af alternativ sundhedsprofil for faget idræt (samarbejde mellemidræt og hjemkundskab).Formålet med forsøget var, at eleverne opnår større kendskabtil sammenhængen mellem kost (hjemkundskab) og motion (idræt) for derigennem at gi-ve eleverne et bedre grundlag for at vælge en mere sund livsstil. Én skole gennemførerforsøg med samarbejde mellem idræt og hjemkundskab (på 5.–6. klassetrin).Rambøll Management Consulting (Rambøll), Anvendt KommunalForskning (v/ Ulf Hjelmar) ogDanmarks Pædagogiske Universitetsskole (v/ Niels Egelund) præsenterer i nærværende rapporten evaluering af forsøgene med de praktiske/musiske fag i folkeskolen. Evalueringen er gennem-ført i perioden juni-oktober 2011 på opdrag fra Ministeriet for Børn og Undervisning. I samme pe-riode har Rambøll, AKF og DPU gennemført en kortlægning af de praktiske/musiske fags statusog vilkår i folkeskolen. Kortlægningens resultater afrapporteres i en særskilt rapport.Evalueringen baserer sig på en kvalitativ totalundersøgelse. Alle 24 skoler, der har gennemførtforsøg, har således været besøgt. Da langt de fleste antal forsøg er gennemført på tema 2 omhåndværk og design, er datagrundlaget for de andre temaer meget begrænset (1-4 skoler). Påde fleste skoler er der gennemført interview med skolelederen, lærere på forsøget samt elever,der har deltaget i forsøget.Derudover er der på udvalgte skoler gennemført interview med lærere, der underviser i de prak-tiske/musiske fag, men under almindelige vilkår. Disse interview er delvist blevet anvendt til atbeskrive undervisningen under almindelige vilkår for derigennem at kunne vurdere, om undervis-ningen i forsøgene er mærkbart anderledes end undervisningen på almindelige vilkår. Derudoverer lærerne blevet anmodet om at vurdere fordele og ulemper ved ideen bag forsøgene. Dettefordi det formodes, at forsøgslærerne som udgangspunkt er positivt indstillet, hvorfor det kanvære relevant med perspektiver fra lærere, der ikke frivilligt har valgt at deltage i forsøgene.For yderligere beskrivelse af den anvendte metode, se bilag 2.
1
Der er ikke igangsat forsøg under det planlagte Tema 3: Udtalelser om elevernes faglige standpunkt ved afslutning af denobligatoriske undervisning i en række praktiske/musiske fag.
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
2
1.1Forsøgenes betydning for undervisningens gennemførselAlle fire forsøgsområder har resulteret i, at undervisningen er grebet anderledes an, end det ertilfældet, når der undervises i de samme fag under almindelige vilkår. Omfanget af forskellenevarierer dog betydeligt. Tema 1 om udstrækning af musik og billedkunst samt tema 4 om afslut-tende prøver i valgfagene musik og billedkunst har kun ført til en begrænset nytænkning af un-dervisningen. Udstrækning (tema 1) synes at give lidt mere plads til større projekter, mens af-sluttende prøver (tema 4) kan give lidt mere strukturerede forløb med øget fokus på teoretiskeelementer i faget. Forskellene vurderes dog at være begrænsede. Dette understøttes af, at derikke er udviklet nye trin- og slutmål blandt forsøgsskolerne, der har arbejdet under disse to te-maer2. Det skal dog bemærkes, at datagrundlaget er meget begrænset, da kun to skoler hargennemført forsøg under tema 1 og fire skoler under tema 4.Det nye fag håndværk og design (tema 2) har skabt de største forandringer i undervisningen, omend det langt fra er alle skoler, der har realiseret det fulde potentiale ved samtænkningen af fa-gene. Forandringen beskrives bedst som en bevægelse fra at se de håndværksmæssige færdig-heder som et mål i sig selv, til at disse nu ses som et redskab til at nå et mål. Målet er i dag indi-viduelt designede og kreativt tænkte produkter. Den gennemførte kortlægning af de prakti-ske/musiske fags status og vilkår i folkeskolen3viste bl.a., at under halvdelen af lærerne vurde-rer, at de fleste af eleverne opnår viden og færdigheder på et niveau, der gør dem i stand til atvære kreative i faget. Derimod er det særligt den udtryksmæssige kernefaglighed4, som lærernevurderer, at eleverne tilegner sig. Dette er med til at understøtte, at der generelt har været me-get fokus på tilegnelse af håndværksmæssige færdigheder i undervisningen i de prakti-ske/musiske fag.Flere skoler lægger vægt på, at disse produkter har en høj nytteværdi for eleverne og nogle gan-ge også for bestillere af elevernes produkter. Disse ”bestillere” har eksempelvis været en lokalbørnehave, et firma, der designer tøj til tweens, etc. Undervisningen i håndværk og design er og-så kendetegnet ved øget fokus på såvel idégenerering og dokumentation af arbejdsgange som påelevernes medbestemmelse.Der er dog også mere ”kaos” og en del ventetid – selv når der er to lærere, der underviser. Kaosog ventetid skyldes, at det er en udfordring at undervise i de mere frie og kreative forløb, hvoreleverne generelt befinder sig forskellige steder i forskellige arbejdsprocesser på et givet tids-punkt i undervisningen. Eleverne skal hjælpes lige præcis der, hvor de er, og ofte er det ikke mu-ligt at samle klassen til en fælles demonstration/forklaring, der er relevant for alle.Enkelte, men langt fra alle, skoler under tema 2 (a og b) har i mindre omfang ændret de eksiste-rende nye trin- og slutmål for de enkelte fag for at tilpasse dem det nye fag håndværk og Design.Alle de skoler, der har arbejdet med nye trin- og slutmål, har taget udgangspunkt i Fælles Mål oglavet justeringer på denne baggrund.Konkret skal det nævnes, at der kan være større udfordringer med at integrere billedkunst medsløjd og håndarbejde, end der umiddelbart synes at være ved at integrere sløjd og håndarbejde.På den anden side tyder evalueringens resultater på, at det er, når billedkunst integreres, at fa-gene virkeligt nytænkes. Faglokaler, lærernes kompetencer (at skulle dække fag, som man ikkeer uddannet i) og gode redskaber til at strukturere kreative processer og gøre dem overskueligefor såvel elever som lærere synes at være de største udfordringer.Enkelte undervisere, og især dem, der underviser på almindelige vilkår, udtrykker bekymring for,at det nye fag håndværk og design risikerer at blive så skriftligt og abstrakt, at det kan væresvært for de bogligt svageste elever at håndtere fagets krav. Evalueringen har dog hverken kun-net be- eller afkræfte dette.Forsøget har også medført en markant ændring i undervisningen på den skole, der har arbejdetmed en alternativ sundhedsprofil for faget idræt (tema 5). Mest tydeligt med øget fokus på hver-2
Der var fra centralt hold (kommunen) udviklet nye trinmål for forsøget i billedkunst i Herlev, men det var indtrykket, at deikke blev brugt.3Gennemført af Rambøll Management Consulting for Ministeriet for Børn og Undervisning.4Eksempelvis at planlægge og producere et produkt i tekstiler eller træ, fremstille et billede eller mad eller udøve musik
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
3
dagsmotion og bevægelsesglæde samt mere eksplicit fokus på sundhed. Der er her udviklet nyetrin- og slutmål for faget. Forsøget har dog været rettet mod en specifikt udvalgt gruppe medsærlige behov for en sundhedsmæssig indsats, hvorfor det ikke er muligt at udvikle generellekonklusioner om betydningen af et samarbejde mellem idræt og hjemkundskab.1.2Opnåede resultaterI tråd med forsøgenes forskellige indflydelse på undervisningen har forsøgene haft varierendeindflydelse på elevernes engagement og kompetencer samt fagenes status. Udstrækningen af bil-ledkunst og musik (tema 1) synes ikke at have resultater af et omfang, der kan identificeres imaterialet. Dette kan dog skyldes det begrænsede datagrundlag (to skoler, hvoraf den ene ikkehar eleverne gående, efter at de har afsluttet forløbet).Afsluttende prøver (tema 4) og en alternativ sundhedsprofil for faget idræt (tema 5) har haft ind-flydelse på eleverne og måske på fagets status. Det vurderes generelt på tværs af de fire skolerunder tema 4, at eleverne såvel som andre lærere prioriterer faget højere, når der er afsluttendeprøve. Konkret ses det, ved at eleverne bliver hængende efter undervisningen for at forbedre de-res produkter/arbejde. Det er ligeledes lærernes vurdering, at eleverne øger deres kompetencer,især inden for de områder de skal prøves i. Skolen, der arbejdede med en alternativ sundheds-profil, har først og fremmest en relativt stor tilslutning til et nyoprettet valgfag med samme ind-hold. Derudover kan nogle af eleverne fortælle om konkrete omlægninger af spisevaner, herun-der spisevaner i familien. En af eleverne har eksempelvis fået en maddag, hvor han planlæggerog laver maden. Der er ikke tendens til, at faget har fået højere status.Med faget håndværk og design har lærerne typisk oplevet elever med større engagement og ar-bejdsglæde. Elever, som det tidligere var svært at motivere for et eller flere af fagene, arbejdernu aktivt med elementer fra alle tre fag for at færdiggøre de produkter, de arbejder med. Der eren udbredt holdning blandt de involverede lærere i forsøget om, at eleverne når omkring færrekonkrete håndværksmæssige færdigheder i form af forskellige redskaber. Til gengæld er der ethåb om, at de får en bedre fornemmelse af de redskaber og materialer, de bruger, fordi de kanse nytten af at lære om dem, da det er en forudsætning for at lave et godt produkt. Om dette ertilfældet, kan evalueringen ikke entydigt påvise. Derimod synes det sikkert, at eleverne bliverbedre til at overskue tilblivelsesprocesser, idéudvikle og lave processer, i og med at dette reeltfylder meget mere i undervisningen, end det normalt har gjort, når der undervises under almin-delige vilkår. Dette udtrykkes meget godt af to undervisere fra en af skolerne. De fortæller, at demed forsøget er blevet meget bedre til at strukturere kreative processer. Tidligere arbejdede deenten med modeller, hvor alle elever lavede det samme produkt, eller de arbejdede med helt frieprojekter, der alt for ofte endte i kaos. Ved at nytænke fagene har de tænkt mere struktureretover, hvordan man kan undervise eleverne i at udvikle deres kreativitet.1.2.1 Bidrag til at styrke de praktiske/musiske fagForsøgene i sig selv kan ikke siges at have bidraget til at styrke de praktiske/musiske fag meregenerelt på forsøgsskolerne (og i de kommuner, hvor de er forankret). De enkelte indsatser kan ien lokal kontekst have fyldt meget, men i de fleste tilfælde har de været fokuseret på enkeltededikerede lærere og enkelte fag, uden at det har haft en større betydning for de øvrige prakti-ske/musiske fag på skolerne. Projekterne har derfor for det meste haft begrænset eller slet ingenindflydelse på resten af skolen og det omgivende samfund. Enkelte skoler har gennemført forsøg,der er blevet udbredt uden for skolen.Engum Skole har integreret sløjd, håndarbejde og billedkunst i faget Kunst, håndværk og design.I det nye fag har der været fokus på designprocessen med inddragelse af både innovation og en-treprenørskab. Skolen har eksempelvis samarbejdet med Noon Copenhagen, som eleverne skulledesigne tøj til. Da eleverne skulle præsentere deres produkter for Noon Copenhagen, deltog poli-tisk ordfører for de konservative Carina Christensen. Projektet og samarbejdet med Noon Copen-hagen har også været nævnt i TV2-nyhederne. Det nye fag anvendes i dag i høj grad til at profi-lere skolen. Ingen af de andre besøgte skoler under tema 2 havde dog hørt om eller inddrageterfaringer fra Engum Skole.Forsøget med en afsluttende prøve i musik på Fænøsund Friskole har også vakt opmærksomheduden for skolens rammer. Skolen har bredt gjort offentligheden opmærksom på skolens forsøgEvaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
4
med afsluttende prøve i musik, bl.a. på skolens hjemmeside. Det har afstedkommet, at Dan-marks Radio kom og filmede på skolen. Derudover har to musikstuderende fra Københavns Uni-versitet skrevet speciale om afgangsprøver i musik med Fænøsund Friskole som case.Det er vanskeligt på baggrund af nærværende evaluering at generalisere resultater i relation tilpotentialet for at styrke de praktiske/musiske fag. Forsøgene er ganske enkelt for få, for be-grænsede i omfang og for lokalt forankrede. De indsamlede data peger dog i retningen af følgen-de konklusioner:Det vil ikke nødvendigvis styrke de praktiske/musiske fag at forlænge dem. Det giver ikke merestatus for faget eller mere fokus blandt elever og lærere, og det giver heller ikke nødvendigvisflere elever på valgfagene. Datagrundlaget er dog svagt. En mere systematisk afprøvning medmulighed for reelt at måle effekten på valgfagene er nødvendig for at kunne sige noget konkret.Det forventes, at der vil være et vist potentiale i at styrke de praktiske/musiske fag ved at indfø-re håndværk og design som fag. Det nye fag vurderes af de fleste af både forsøgslærer og lærer,der underviser på almindelige vilkår, at være mere nutidssvarende, mere interessant for elevernesamt mere relevant for skolens andre fag end henholdsvis håndarbejde og sløjd. Det skal dognævnes, at de mange forsøg har været gennemført meget forskelligt, og ikke alle forsøgene harhaft en positiv indflydelse på fagenes status. I flere tilfælde har det primært været de involveredelærere samt eventuelt ledelsen på den konkrete skole, der har haft indsigt i den nye tilgang tilfagene. Derudover er det ikke muligt at vurdere, om håndværk og design styrker elevernes fagli-ge kompetencer. En mere systematisk forsøgsrunde med en veldimensioneret før- og eftermålingsamt evt. kontrolgrupper vil være nødvendig for at vurdere det nye fags konkrete betydning forelevernes kompetencer både i relation til materialer og redskaber og i relation til de mere proces-suelle elementer i faget.Afsluttende prøver har potentiale til at styrke fagene i form af øget status. Der er en generel an-tagelse, at der er mere status i prøvefag. Konkret forventes det også, at eleverne vil forbedre de-res faglige kompetencer, fordi de gør sig mere umage, hvis de skal til prøve i faget. Faren er, atder ikke længere undervises i fagets mere bløde elementer (fx elevernes følelsesmæssige udvik-ling som følge af musikundervisningen), der ikke nødvendigvis kan testes. Det er derfor svært atvurdere, om fagene samlet set vil blive styrket set i relation til elevkompetencer.Med kun et forsøg rettet mod specifikt udvalgte elever er det ikke muligt at konkludere om en nysundhedsprofil for faget idræt vil føre til en styrkelse af henholdsvis idræt og hjemkundskab.
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
5
2.
INDLEDNING
Rambøll Management Consulting (Rambøll), Ulf Hjelmar fra Anvendt Kommunalforskning (AKF)og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (v/ Niels Egelund) præsenterer i nærværende rap-port en evaluering af forsøg med de praktiske/musiske fag i folkeskolen. Evalueringen er gen-nemført i perioden juni-oktober 2011 på opdrag fra Ministeriet for Børn og Undervisning. I dettekapitel præsenteres en kort introduktion af praktiske/musiske fag og de gennemførte forsøg samtevalueringen. Afslutningsvist præsenteres evalueringens hovedkonklusioner.2.1Om de praktiske/musiske fagDe praktiske/musiske fag i folkeskolen er samlebetegnelsen for en række kreative fag, der er ob-ligatoriske på forskellige klassetrin, og som udbydes som valgfag på folkeskolens øverste klasse-trin. Fagene omfatter idræt, musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab (samt valg-fag). De praktiske/musiske fag udgør én ud af tre fagblokke i den samlede fagrække i den dan-ske folkeskole.De praktiske/musiske fag har været på dagsordenen i en række sammenhænge de senere år.Det fremgår af folkeskolelovens formålsparagraf, at eleverne bl.a. skal gives færdigheder ogkundskaber samt alsidig udvikling (§ 1, stk. 1), herunder udvikle erkendelse og fantasi, tillid tilegne muligheder og evne til at handle (§ 2, stk. 2) og forberede til deltagelse og medansvar (§ 1,stk. 3).Kunstrådets rapport ”The Ildsjæl in the Classroom”, udarbejdet af professorerne Anne Bamfordog Matt Qvortrup, og en række forslag fra undervisningsministerens rådgivningsgruppe indehol-der anbefalinger relateret til en styrkelse i arbejdet med evaluering, bedre efteruddannelse af læ-rere på området, forskning i resultater, udstrækning af fagene på alle klassetrin mv. Rådgiv-ningsgruppen anbefaler tilsvarende, at nogle af fagene udstrækkes til at være obligatoriske på al-le klassetrin. Derudover anbefales etablering af faget håndværk og design, styrket evaluering(herunder tildeling af status som prøvefag), efteruddannelse af lærere mv.En række af ovenstående anbefalinger er medtaget i ”Handlingsplan for styrkelse af de prakti-ske/musiske fag i folkeskolen” (offentliggjort i marts 2009). Initiativerne er samlet i nedenståen-de boks.Boks 2-1: Handlingsplanens elementer
Udstrækning af fag, så undervisningsforløb strækker sig længere og mere sammenhængende overklassetrin mellem obligatoriske fag og valgfagSamarbejde mellem idræt og hjemkundskab for en alternativ sundhedsprofilStyrkelse af elevernes praktiske kundskaber og færdigheder via nyt fag i håndværk og designUdtalelser om elevernes faglige standpunkt i obligatoriske fag og prøver i valgfagMere sang i folkeskolenSynliggørelse af elevernes arbejde via eksponering af udstillinger, koncerter mv.Styrkelse af indholdet i undervisningen via Fælles MålUndersøgelse af genetablering af kandidatuddannelsen i billedkunst mv.Børns møde med professionel kunst i skolen via Huskunstnerordningen, levende musik i skoleordnin-gen mv.Undersøgelse af behov og muligheder for etablering af videncenterKortlægning af de praktiske/musiske fags status og vilkår i folkeskolen samt evaluering af de iværk-satte forsøg.
Handlingsplanen er således på mange områder en direkte konsekvens af det forudgående analy-se- og udvalgsarbejde. Handlingsplanen imødekommer flere af anbefalingerne, bl.a. forsøg medudstrækning af fag, forsøg med etablering af nyt fag i håndværk og design samt forsøg med eva-luering i fagene. Derimod er det ikke umiddelbart valgt at følge anbefalingerne om at gøre flereEvaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
6
af fagene obligatoriske i hele skoleforløbet (musik og billedkunst). Generelt kan det konstateres,at der ikke er sket markante ændringer i hverken fagrække eller undervisningstimetal for depraktiske/musiske fag i de senere år – dog med undtagelse af det nævnte forsøg med et nyt fag5.2.2Om forsøg med praktiske/musiske fagMinisteriet for Børn og Undervisning (daværende Undervisningsministerium) igangsatte i skole-årene 2009/2010 og 2010/2011 en række forsøg inden for følgende fem temaer:Tema 1: Udstrækning i hele skoleforløbet af obligatoriske undervisningsforløb inden for musik ogbilledkunstForsøget giver skolerne mulighed for at tilbyde eleverne kontinuerlig undervisning i billedkunst ogmusik gennem hele skoleforløbet, således at det eksisterende hul på 6.-7. klassetrin lukkes. Toskoler påbegyndte forsøg med udstrækning af de obligatoriske undervisningsforløb i de prakti-ske/musiske fag i skoleåret 2009/2010, og en skole påbegyndte i skoleåret 2010/2011. Den eneaf disse tre skoler afbrød forsøget og deltager derfor ikke i evalueringen.Tema 2: Afprøvning med et nyt fag – håndværk og design – mellem 4. og 7. klassetrin og somvalgfag på 8. og 9. klassetrinDet fremgår af ”Handleplan for styrkelse af de praktiske/musiske fag”, at en sammentænkning affagene med fokus på håndværksmæssigt arbejde og innovative arbejdsprocesser vil kunne styrkeelevernes praktiske kundskaber og færdigheder. Samtidig vil en sammentænkning styrke elever-nes forståelse af, hvordan arbejdsprocesserne er i mange af de håndværksfag, som en del af ele-verne senere vil møde på ungdoms- og videreuddannelserne. 13 skoler har gennemført forsøgmed håndværk og design som erstatning for håndarbejde og sløjd. 6 skoler har gennemført for-søg med håndværk og design som erstatning for håndarbejde, sløjd og billedkunst. Ingen skolerhar lavet forsøg med håndværk og design som valgfag på 8. og 9. klassetrin.Tema 3: Udtalelser om elevernes faglige standpunkt ved afslutning af den obligatoriske undervis-ning i en række praktiske/musiske fagDer er ikke igangsat forsøg under dette tema6.Tema 4: Afsluttende prøver i valgfagene musik, billedkunst samt håndværk og designDet er intentionen, at en afsluttende evaluering af elevernes tilegnelse af kundskaber og færdig-heder vil styrke opmærksomheden på fagene både fra elever og lærere. Samtidig vil en evalue-ring af elevernes udbytte af undervisning i fag, der traditionelt opfattes som ikke-boglige, kunnegive bogligt svage elever flere muligheder for succesoplevelser i skolen. Afsluttende evalueringerkan ske i form af afsluttende udtalelser og afsluttende prøver. Fire skoler deltager i forsøg medafprøvning af afsluttende prøver i valgfagene musik og billedkunst og det nye forsøgsfag hånd-værk og design. Tre skoler afholder afsluttende prøver i valgfaget billedkunst. En skole afholderafsluttende prøve i valgfaget musik.Tema 5: Afprøvning af alternativ sundhedsprofil for faget idræt (samarbejde mellem idræt oghjemkundskab)Af ”Handleplan for styrkelse af de praktiske/musiske fag” fremgår det, at det er vigtigt, at ele-verne opnår større kendskab til sammenhængen mellem kost (hjemkundskab) og motion (idræt)for derigennem at give eleverne et bedre grundlag for at vælge en mere sund livsstil. Én skolegennemfører forsøg med samarbejde mellem idræt og hjemkundskab (på 5.-6. klassetrin).På baggrund af kommunernes ansøgninger bevilligede Ministeriet for Børn og Undervisning di-spensation fra Folkeskolelovens § 5, stk.2, om udbydelse af de praktiske/musiske fag. Herefterhar det i høj grad været skolerne selv, der har tilrettelagt og styret forsøgene inden for de ram-mer, der var udstukket af ministeriet.
5
Dette fremgår af Rambølls kortlægning gennemført for Rejseholdet (side 33), jf.Kortlægning af fagrækker og curriculum ide nordiske skolesystemer,Skolens Rejsehold, 2010.6
På tværs af de gennemførte interview gives følgende årsager til, at man ikke har været (eller at man antager, at andre ikke
har været) interesseret i tema 3: A) Der bruges allerede meget tid til at dokumentere, og man er ikke interesseret i at skulleanvende mere tid på dette (8 respondenter). B) Det er vanskeligt at graduere de kreative fag (6 respondenter). C) Man gørdet allerede (4 respondenter).Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
7
Antallet af deltagende lærere i forsøget på de enkelte skoler varierer fra 1-10. Dog er det kende-tegnende, at der typisk deltager 2-3 lærere. Dette tegner et billede af, at forsøgene typisk erblevet implementeret i relation til enkelte lærere eller i mindre lærerteams.Registreringsskemaerne viser, at der ud af de 49 lærere, der har deltaget i forsøgene, er 40 linje-fagsuddannede i et eller flere af de praktiske/musiske fag, der indgår i forsøget. Otte har kompe-tencer svarende til linjefagsuddannede, imens én har modtaget et eller flere kortere kurser indenfor faget som grundlag for undervisningen. 16 skoler har givet forsøgslærerne en eller andenform for kortere kursus i relation til de praktiske/musiske fag, mens kun én lærer er diplomud-dannet. Det skal i den forbindelse nævnes, at én af de lærere, vi talte med, havde meldt sig til endiplomuddannelse, men holdet blev ikke oprettet grundet for få tilmeldte.Casebesøgene på skolerne understøtter dette billede. Typisk er det linjefagsuddannede eller fag-lige ildsjæle på skolerne (lærere i de praktisk/musiske fag), der har initieret forsøget. Det kanher dreje sig om enkelte lærere eller om et team af lærere, hvor eksempelvis 2-5 faglærere ergået sammen og har gennemført forsøget i deres respektive fag og klasser. Typisk har enkelte aflærerne på skolerne modtaget kortere kompetencegivende uddannelsesforløb (1-2). Ingen af deinterviewede lærere har modtaget efter- og/eller videreuddannelse.2.3Om evalueringenDet overordnede formål med evalueringen er at foretage en vurdering af, om forsøgene har væ-ret med til at styrke de praktiske/musiske fag. Væsentligt i den sammenhæng er at vurdere, omstyrkelsen er sketi højere grad,end hvis undervisningen var gennemført på almindelige vilkår.Supplerende mål med evalueringen er følgende:••At vurdere om forsøgene i højere grad har understøttet elevernes praktiske kundskaberog færdighederAt beskrive begrænsninger og udfordringer ved forsøgene.
Grundet meget begrænsede kvantitative data af relevans for evalueringen og forsøgenes megetforskelligartede karakter er evalueringen gennemført som en rent kvalitativ evaluering. Konsu-lenter fra Rambøll og AKF har besøgt alle forsøgsskolerne og gennemført interview med7:•••••SkolelederenDen forsøgsansvarligeUndervisere på forsøgsfaget (ofte også den forsøgsansvarlige)Elever, der deltog i undervisningen under forsøgetEventuelle andre lærere, samarbejdspartnere eller andre, der af forskellige årsager anta-ges at kunne vurdere/beskrive (dele af) forsøget.
Det skal bemærkes, at evalueringen især for tema 1, 4 og 5 baserer sig på et meget begrænsetdatagrundlag. Der har været få skoler, der har arbejdet med disse forsøg, og der har været storeforskelle skolerne imellem, med hensyn til hvilke fag forsøgene er gennemført for, og hvordanforsøgene er gennemført. Tema 2 om faget håndværk og design har været det mest søgte tema.Her er der dog også meget stor forskel på, hvordan forsøgene er gennemført, fra separat under-visning i sløjd og håndarbejde men med fokus på et fælles projekt til fuld integration af sløjd,håndarbejde og billedkunst.Ligeledes skal det bemærkes, at det ikke har været muligt at måle effekten af forsøgene i form afeksempelvis udviklingen i elevernes kompetencer eller en sammenlignende undersøgelse af kom-petencerne hos de deltagende elever og elever, der ikke har deltaget i forsøgene. Evalueringenhar derfor fokus på at beskrive undervisningen, og ikke mindst hvordan undervisningen i de gen-nemførte forsøg adskiller sig fra undervisningen i fagene under almindelige vilkår. Dette er valgtud fra betragtningen, at hvis forsøget ikke resulterer i mærkbare forandringer i undervisningssi-tuationen, så kan det heller ikke antages at få mærkbare resultater for elevernes kompetencerinden for fagene.
7
Enkelte besøg blev konverteret til telefoninterview, da der kun var meget få relevante respondenter tilbage på skolen.
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
8
For i højere grad at kunne vurdere om forsøgene gør en forskel sammenlignet med undervisninggennemført på almindelige vilkår, har vi gennemført interview med 14 lærere, der underviser i eteller flere af de praktiske/musiske fag på almindelige vilkår (benævnt ”kontrolskoler”). Disse in-terview er delvist blevet anvendt til at beskrive undervisningen under almindelige vilkår, for der-igennem at kunne vurdere om undervisningen i forsøgene ermærkbart anderledesend undervis-ningen på almindelige vilkår. Da det ikke har været muligt konkret at evaluere på resultater afforsøgene i form af fagenes status og elevernes kompetencer, har fokus været på at vurdere, omundervisningen er blevet gennemført mærkbart anderledes i forsøgene, da dette er en forudsæt-ning for overhovedet at kunne tale om eventuelle resultater. Interviewene med lærere, der un-derviser under almindelige vilkår, har været centrale i denne sammenhæng.Derudover er lærerne, der underviser på almindelige vilkår, blevet anmodet om at vurdere forde-le og ulemper ved ideen bag forsøgene. Dette fordi det formodes, at forsøgslærerne som ud-gangspunkt er positivt indstillet, hvorfor det kan være relevant med perspektiver fra lærere, derikke frivilligt har valgt at deltage i forsøgene.Fokus i evalueringen bliver dermed:••At identificere forskelle i undervisningen, når der sammenlignes mellem den almindeligeundervisning og undervisningen under forsøgetAt vurdere, i hvilket omfang forsøgsundervisningen kan antages at have styrket de prak-tiske/musiske fag (elevers og lærers fokus samt elevernes kompetencer).
Dataindsamlingen er suppleret med enkelte mere faktuelle oplysninger, indhentet fra skolerne.Det drejer sig om bl.a. faglokalernes placering på skolen, antal timer anvendt til forsøget, lærer-nes linjefag etc. Disse oplysninger er indsamlet over mail og under besøgene på skolerne.For yderligere beskrivelse af den anvendte metode, se bilag 2.
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
9
3.
UDSTRÆKNING I HELE SKOLEFORLØBET AF OBLI-GATORISKE UNDERVISNINGSFORLØB INDEN FORMUSIK OG BILLEDKUNST
I dette kapitel ses der nærmere på implementeringen og resultaterne af tema 1 om udstrækningi hele skoleforløbet af obligatoriske undervisningsforløb inden for musik og billedkunst. Forsøgetgiver skolerne mulighed for at tilbyde eleverne kontinuerlig undervisning i billedkunst og musikgennem hele skoleforløbet, således at det eksisterende hul på 6.-7. klassetrin lukkes. Formålethermed er at sikre, at flere elever vælger det pågældende fag som valgfag i 8. (og 9. klasse),samt at eleverne generelt får bedre kompetencer inden for de to fag. Dette er illustreret i figurennedenfor.Figur 3-1: Forandringsteori for tema 1 om udstrækning af fagAktivitetOutputUm iddelbar effektLangsigtet effektFlere elever vælgervalgfag i 8. (og 9. kl.)i pågældende fagElever kan anvendeforskellige m etoder tilbilledfrem stilling?Elever kan anvendefagligt begrebssæt irelation til billedkunst?
Afdækning afarbejdsm etoder tiludstrækning afbilledkunst og m usikpå 6. og 7. klassetrin
Den m åde hvorpåundervisningengennemføresanderledes end ifaget / fagenealm indeligvis.
Bedre ram m er for atarbejdesam m enhængendeog over længere tidm ed pågældende fag
Styrket kontinuitet ide pågældende fag
1 ugentligundervisningstime im usik og billedkunsthele skoleåret i 7.klasse
Elever kender tilm usikkens udviklingog forskelligem usikgenre
Øget faglig fordybelsei pågældende fag
Elever harkundskaber ogfærdigheder i sangog anvendelse afforskelligem usikinstrumenter
Forventningen er, at eleverne opnårbedreresultater, end hvis der ikke havde væretudstrækning af fagene.
To skoler igangsatte forsøg med udstrækning af de obligatoriske undervisningsforløb i de prakti-ske/musiske fag i skoleåret 2009/2010. Den ene skole afbrød dog forsøget, da deres samar-bejdspartner meldte fra. Denne skole indgår derfor ikke i dataindsamlingen. En skole gennemfør-te forsøg i skoleåret 2010/2011. Med to skoler, der har gennemført forsøget, er datagrundlagetmeget begrænset.3.1Hvordan er det implementeret på skolerneDer er aflagt besøg på de to skoler under tema 1. Den ene skole har valgt at forlænge det obliga-toriske undervisningsforløb i musik, mens den anden har valgt billedkunst.Konkret er forsøgene blevet implementeret som følger:••Forsøgene er forankret hos en enkelt lærer på hver af de to skoler, i begge tilfælde hosen lærer, der kender den pågældende klasse godt.Skolerne har udvidet 7. klasse med en ugentlig lektion, dog med indlagt fleksibilitet for atgive mulighed for dobbelttimer. Lektionerne er tilføjet, de er ikke taget fra andre fag8.
8
På den ene skole betalte forvaltningen for lektionerne i den ene klasse, mens skolen selv betalte for lektionerne i den anden
klasse.
EVALUERING
10
På den ene skole var den ekstra ugentlige musiklektion frivillig, men alle elever i klassen valgteat deltage i forsøgets første år. Ved forsøgets andet år var det kun halvdelen af eleverne, dermeldte sig til undervisningen, og man opgav derfor forsøget.Der er ikke udviklet nye trin- og slutmål for undervisningen. Fokus har i stedet været på atkomme mere i dybden med elementer fra de eksisterende trin- og slutmål.3.1.1 Hvad har det betydet for selve undervisningenFor musikforløbet er selve undervisningen forløbet mere eller mindre på samme vis som under-visningen i 6. klasse. Der er således ikke tale om ændringer i forhold til tilgangen og indholdet ifaget, ej heller i forhold til de anvendte metoder i undervisningen. Det fremhæves i interviewetmed læreren, at de ekstra lektioner har gjort det muligt at komme mere i dybden med nogle afde ting, som man ikke følte, at man var kommet ordentligt til bunds i tidligere. Eksempelvis harmusiklæreren i højere grad haft fokus på samspil samt på det improvisatoriske arbejde i musik-undervisningen. Videre har eleverne arbejdet med at lave et egentligt produkt (en CD).Boks 3-1: Interview med musiklærer – mere tid til samspil og improvisation
”Samspil eksempelvis – nu skulle vi i højere grad snuse til forskellige genre (plejer at være rock/pop).Vi tog folkedansmusik som samspil, og vi prøvede noget latinamerikansk og noget ballade. Vi fik ogsåflettet mere ind om måder at improvisere (teoretisk og praktisk). Det er det, der ofte er svært at nåop til 6. klasse.”
Billedkunstlæreren peger på lidt flere forskelle:1) Billedkunst som arbejdsredskab for andre fag: Undervisningen fokuserede især på, at elever-ne skulle tilegne sig og/eller vedligeholde teknikker, som de kan anvende i andre fag (fx tilprojektopgaven i 8.-9. klasse)."Det er vigtigt at holde faget ved lige, men det er også vig-tigt, at eleverne kan se, hvad de skal bruge det til, og at de kan anvende det i andre fag.”2) Større grad af frihed: Da eleverne er blevet ældre og har gennemgået det obligatoriske stof,blev de tildelt mere frihed. Eleverne skulle i undervisningsforløbet arbejde på et enkelt pro-jekt, hvor de skulle beskæftige sig med et selvvalgt emne (fx kærlighed, formel 1, vrede,graffiti). Der blev udstukket en overordnet ramme (fx krav om inddragelse af forskellige ma-terialer og teknikker), som eleverne måtte arbejde relativt frit inden for.3) Udstilling: Elverne fik fra begyndelsen at vide, at slutproduktet skulle udstilles. Underviserenmener, at dette har betydet større seriøsitet omkring forløbet. Eleverne selv mener, at deresprodukter er ”pakket væk” på biblioteket, og at dele af udstillingen er blevet væk.Større projekter med fokus på elevernes kreativitet og frihed til at arbejde er der dog også pladstil inden for den almindelige billedkunstundervisning. En lærer på en af kontrolskolerne fortællereksempelvis:”Jeg kan godt lide at få flere fag til at spille sammen, og jeg prøver at lave projek-ter, hvor eleverne selv skal finde på. Vi har lavet projekter om stole. Her skulle eleverne selv laveen stol om til noget nyt – med elementer af håndarbejde, billedkunst og sløjd. […] Alt afhængigtaf, hvordan eleverne er, tilpasser man sin årsplan derefter. Jo bedre eleverne er, desto størreprojekter slår vi op.”Om den traditionelle undervisning fortæller samme lærer:”Så går vi megetop i tegning og malerier, fx perspektivtegning, portrættegning m.m. Vi samtaler om billedernebagefter – hvad er godt, skidt, kan gøres bedre? Vi snakker også om udviklingen i deres billeder”.Set i relation hertil har forsøget givet rum for en anderledes undervisning, i og med at hele un-dervisningsforløbet omhandlede ét helt frit emne, hvor den almindelige undervisning kun giverplads til kortere forløb af denne art.Det er kendetegnende for begge forsøg, at der ikke har været opstillet nye mål for fagene, lige-som der ikke har været reflekteret over, hvordan udstrækningen bedst kan bidrage til øget til-slutning til valgfagene. Dette betyder også, at en potentiel indflydelse på undervisningen har væ-ret begrænset. Forsøgene har mest af alt bestået af en videreførelse af undervisningen, som denEvaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
11
blev gennemført på tidligere årgange, med mulighed for at gå mere i dybden med elementer,som eleverne fandt særligt interessante, eller som læreren vurderede, at der var behov for at ar-bejde mere med.3.2Forsøgets betydning for eleverneDet er musiklærerens vurdering, at eleverne har rykket sig i undervisningen, og at det skyldesden ekstra tid, som faget har fået. Konkret fremhæver han, at eleverne har opnået følgendekundskaber:••••Mere/bedre genrekendskabMere forståelse for improvisationBedre rytmisk kendskabBedre til hørelære: Læse noder, spille dem som rytme – eller omvendt at høre noder ogskrive dem ned.
Endelig er det lærerens vurdering, at den ekstra musikundervisning har betydet, at eleverne i hø-jere grad arbejder videre med musikken. Skolelederen bekræfter dette billede og fortæller, atnogle af eleverne har meldt sig til den kommunale musical og har fået gode roller, hvilket ikke ernormalt i 7. klasse. Han vurderer, at det kan være et resultat af forløbet. Da eleverne ikke læn-gere går på skolen, er det ikke muligt at af- eller bekræfte en større musikinteresse. Det videseksempelvis ikke, om flere elever har valgt musik som valgfag. Såvel leder som lærere fortæller,at klassen generelt var kendetegnet ved stor interesse for musik, også før forsøget.Den ene lærer, der underviser i musik under almindelige vilkår, og som har forholdt sig til fordeleog ulemper ved udstrækning af faget, peger på mere eller mindre de samme potentielle resulta-ter:"Det er en god ide. Hvis man har musik, når man er ældre, så har man også større mulighed forat blive god til det og dermed få en succesoplevelse. Fordelene vil være, at:•Man vil kunne komme dybere ned i numrene. Man vil kunne analysere bedre. Jo ældreeleverne bliver, jo mere kan de gå ned i numrene.•Samspil vil få en anden værdi.•I 7. klasse har eleverne nemmere ved at bruge begreberne.”Denne lærer supplerer med en overvejelse om, at det kunne være en god idé, hvis musik var etvalgfag fra 7. klasse:”Hvis der er 25 elever, er det svært at motivere alle og komme ned i num-rene, derfor vil valgfag være en god ide."Billedkunstlæreren mener, at det er svært at vurdere resultaterne af forsøget. Hun fremhæver, atde to klasser er mættet med billedkunst, fordi de kan gå til billedkunst på skolen. I den ene klas-se er der flere elever, der aktivt efterspørger inddragelse af billedkunst i de andre fag. Generelttror hun, at eleverne med sikkerhed laver noget kreativt af høj kvalitet i fx projektopgaven.”Elevernefår en skuffe et sted, hvor de kan hive nogle ressourcer frem. De bliver parate til at lø-se opgaver. Det støtter op omkring deres parathed til at løse problemer.”Det fokus på processen og at løse en opgave er der ikke, når lærerne fra traditionelle billedkunst-fag beskriver, hvilke kompetencer de forventer, at eleverne udvikler. Her er der mere fokus på:1. At udvikle kreative evner2. At lære om malerihistorie, at kunne se på billeder i et større perspektiv3. At vide, hvad man kan med en pensel.Forskellene i tilgange til, hvilke kompetencer eleverne får, skyldes det forskellige fokus på pro-jektarbejdet. I forsøgsfaget har projektarbejdet været helt fremtrædende, hvilket gør det natur-ligt at pege på, at de processuelle og problemløsende kompetencer er det særlige ved forløbet.
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
12
De interviewede elever synes, at det har været sjovt at have faget, men de mener ikke, at billed-kunst er et vigtigt fag. Der er ikke sket en ændring i antallet af elever, der har valgt billedkunstsom valgfag efter forløbet.Såvel ledere som lærere har generelt været glade for forsøget og ser det som en god mulighedfor at komme mere i dybden med fagene. På begge skoler har man været interesseret i at vide-reføre forsøget, hvis der er ressourcer til det. Ingen af skolerne har dog videreført forsøget. Påden ene skole skyldtes det manglende interesse fra elevernes side, og på den anden skyldtes deten skolesammenlægning, hvor andet kom i fokus.3.3Vurdering af forsøgetPå den ene skole har man undervist i musik i 7. klasse, hvorefter eleverne flytter til andre skoler.Det vides ikke, om disse skoler udbyder musik som valgfag, eller om eleverne vælger musik,hvorfor det i dette tilfælde kan være svært at tale om kontinuitet i faget. På den anden skole harman valgt at samle timerne i billedkunst således, at de gennemføres det sidste halvår af 7. klas-setrin. Der er ikke på denne skole flere elever, der har valgt billedkunst som valgfag på 8. og 9.klassetrin, men for de, der har valgt billedkunst som valgfag, kan undervisningen i 7. klasse godthave betydet, at faget er mere klart i bevidstheden, når de starter deres valgfag. Dette har eva-lueringen dog ikke kunnet påvise, hvorfor det heller ikke er muligt at påvise, om der er en fagligeffekt af den ekstra undervisning i billedkunst i 7. klasse.Det må alt andet lige forventes, at et års ekstra undervisning giver øget viden, da der netop ertale om yderligere timer i fagene. Underviserne har generelt brugt denne ekstra tid til faglig for-dybelse, hvorfor det forventes, at eleverne har fået en bedre indsigt i nogle af fagenes elemen-ter.Egentlige resultater er dog svære at påvise på baggrund af denne evaluering. Dette kan skyldes,at vi reelt kun har kunnet gennemføre interview på to skoler, hvoraf den ene skole ikke længerehar eleverne gående efter 7. klasse.I boks 3-2 nedenfor præsenterer vi de mest centrale opmærksomhedspunkter for eventuelle, nyeforsøg inden for området.Boks 3-2: Opmærksomhedspunkter
Der er mange interessante elementer i forhold til udstrækning af fagene musik og bil-ledkunst og ingen klare vurderinger af, hvilken form de bør have:-Fagene tilføjes ekstra timer, således at de kan videreføres med en ugentlig obli-gatorisk lektion i 6. klasse (billedkunst) og 7. klasse (begge fag)-Fagene tilbydes som valgfag allerede fra 6. klasse (billedkunst) eller 7. klasse(musik)-Fagene tilbydes et til to år senere, således at der sikres kontinuitet frem til valg-fagene, men med samme timetalDet har ikke været muligt at finde overbevisende argumenter for, at udstrækning af fa-gene betyder, at de i højere grad vælges som valgfag. Det er dermed uklart, om det erdet bedste middel til at nå det ønskede resultat.Det har generelt ikke været muligt at finde overbevisende argumenter for, at udstræk-ning af fagene betyder, at eleverne forbedrer deres kompetencer. Det er dermed uklart,om det er det bedste middel til at nå det ønskede resultat.
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
13
4.
AFPRØVNING AF ET NYT FAG – HÅNDVÆRK OG DE-SIGN – MELLEM 4. OG 7. KLASSETRIN
I dette kapitel ser vi nærmere på implementeringen og resultaterne af forsøgene under tema 2om ”Afprøvning med et nyt fag – håndværk og design – mellem 4. og 7. klassetrin. Formålet meddet nye fag er at øge fokus på håndværksmæssigt arbejde og innovative arbejdsprocesser. Detteskal på sigt bidrage til at forbedre elevernes faglige kompetencer inden for eksempelvis innovati-on og bearbejdning af materiale. Antagelserne bag forsøget er illustreret i figuren nedenfor.Figur 4-1: Forandringsteorien bag tema 2 om håndværk og designAktivitetOutputUm iddelbar effektLangsigtet effekt
Undervisning iperioder opdeltindholdsmæssigtefter fx m aterialerellerarbejdsm etoder ihåndarbejde ogsløjdDen m åde, hvorpåundersøgelsengennemføresanderledes end ifaget/fagenealmindeligvis.
Elever kan forholde sigtil sam spillet mednaturen, sam fundet ogm iljøet og udvælgem aterialer hertil
Intensiveundervisningsforløb ihåndværk ogdesign, hvorundervisningstimerover en uge ellermåned afviklessam m enhængende
Øget fokus påhåndværksm æssigtarbejde oginnovativearbejdsprocesser
?
Elever kan arbejdeinnovativt i enarbejdsproces, derstrækker sig fraidéfasen til at fremstilleegne produkter m edforskellige m aterialerElever kan brugerelevante teknikker,redskaber og m askinerved bearbejdelse afm aterialerElever kankomm unikere ogformidle i udarbejdelsenaf egne produkter
Sam arbejde m edforskere fra UCC omdidaktik, designteoriog idegenererings-didaktik ogsam arbejde medandre institutioner(skoler og SFO’er)
Forventningen er, at eleverne opnårbedreresultater, end hvis der havde væretundervist i de enkelte fag seperat.
I alt 19 skoler har udført forsøg med faget håndværk og design under tema 2. Af disse har 13skoler valg at tilrettelægge faget som erstatning for håndarbejde og sløjd, og 6 skoler har valgtat lade håndværk og design gøre det ud for både håndarbejde, sløjd og billedkunst. Ingen skolerhar lavet forsøg med håndværk og design som valgfag på 8. og 9. klassetrin.Ud af de 19 forsøgsskoler har Barrit Skole afbrudt forsøget grundet sygdom, hvorfor skolen ikkeindgår i nærværende analyse. Videre er Kongeåskolen blevet nedlagt, og det har ikke været mu-ligt at få kontakt til de forsøgsansvarlige lærere. Skolelederen indgår derfor som den eneste in-formant fra Kongeåskolen, hvorfor forsøget indgår i begrænset omfang. De resterende skolerfordeler sig som følger på de to forsøgstyper:Håndværk og design som erstatning for håndarbejde og sløjd:Hammergårdskolen, Hejnsvig Sko-le, Hjortespring Skole, Hindsholmskolen, Jersie Skole, Ny Hollænderskolen, Skolen på Duevej,Grindsted Vestre Skole, Brundlundskolen, Vallensbæk Skole, Thorning Skole, Kalbyrisskolen.Håndværk og design som erstatning for håndarbejde, sløjd og billedkunst:Mou Skole, Lilleåsko-len, Rækker Mølle Skole, Engum Skole og Bjedstrup Skole.De to forsøgstyper vil i det følgende blive analyseret som et samlet hele. Det vil i kapitlet blivefremhævet, såfremt der forekommer forskelle i analyseresultaterne, der kan henføres til forskellei forsøgstyperne. Videre vil undervisningsforholdene for de forsøg, der indbefatter billedkunst,selvstændigt blive behandlet i afsnit 4.4.8.
EVALUERING
14
4.1Konkret placering af timerneNærværende afsnit vil først behandle skolernes tildeling af timer til forsøget. Dernæst ser vinærmere på graden af integration mellem fagene, og afslutningsvist præsenteres skolernes an-vendelse og udvikling af trin- og slutmål for forsøget.Faget er generelt gennemført inden for de timer, der er afsat til håndarbejde og sløjd eller hånd-arbejde, sløjd og billedkunst. Ingen skoler har gennemført forsøget ved anvendelse af færre ti-mer. Fire skoler har givet én ekstra ugentlig time til faget, og én skole har givet to ekstra ugent-lige timer.9Enkelte skoler har givet ekstra forberedelsestimer til lærerne, imens eleverne harmodtaget det samme antal timer, som de ville have fået i de enkelte fag.Nedenfor er givet nogle eksempler på, hvordan man konkret har valgt at placere timerne for fa-get, da dette er gjort meget forskelligt på tværs af skolerne:•Der er blevet undervist fire timer i 4. klasse, fire timer i 5. klasse og to timer i 6. klasse.Timerne har ligget samlet på én praktisk/musisk dag (Rækker Mølle Skole).•Håndværk og design er organiseret som en række projektuger a 6-8 ugers varighed medseks ugentlige undervisningstimer (Mou Skole).•Undervisningen er delt op, så der arbejdes med hhv. værkstedsperioder og projektperio-der. I værkstedperioderne får eleverne en mini-uddannelse inden for de enkelte fag. Herhar eleverne skullet lære grundlæggende færdigheder. Værkstedsperioderne varer firetimer ad gangen, og eleverne er i det samme værksted fire gange i træk (Lilleåskolen).•Skolen slår to klasser sammen og deler dem herefter op i tre hold. I 4. og 5. klasse gen-nemføres undervisningen med en rotationsordning mellem sløjd, håndarbejde og hjem-kundskab. I 6. klasse introduceres håndværk og design som erstatning for sløjd og hånd-arbejde. Eleverne har dermed to forløb med håndværk og design i 6. klasse, og i det sid-ste forløb er der hjemkundskab (Thorning Skole).•Fagene billedkunst, håndarbejde og sløjd er fuldt integreret, og der er suppleret med in-novation og entreprenørskab. Der er fire timers undervisning i træk hver torsdag i 4. og5. klasse. 4. og 5. klasse undervises sammen (Engum).•Eleverne har haft et halvt år med håndarbejde og et halvt år med sløjd. De har i de to fagarbejdet med det samme projekt (Hindsholm).Overordnet kan man tale om tre forskellige typer af undervisningsmodeller for skolernes imple-mentering af forsøget:•En tilgang, hvor håndværk og design på skemaet erstatter enten sløjd/håndarbejde ellersløjd/håndarbejde/billedkunst i forsøgsperioden. 15 skoler har implementeret forsøget pådenne vis (Engum Skole, Ny Hollænderskolen, Skolen på Duevej, Kalbyrisskolen, Brund-lundskolen, Hammergårdskolen, Hjortespring Skole, Grindsted Vestre Skole, Hejnsvig Skole,Kongeåskolen, Bjedstrup Skole, Rækker Mølle Skole, Thorning Skole, Vallensbæk Skole ogJersie Skole).En tilgang, hvor derperiodevis undervises selvstændigt i fagene, og hvor der periodevis un-dervises i håndværk og designi forskellige former for projektforløb. Lilleåskolen og Mou Skolehar implementeret forsøget på denne vis. Begge skoler har udført forsøget med både sløjd,håndarbejde og billedkunst. Målet har været at give eleverne en form for ”mini-uddannelse”inden for de enkelte fag, hvor eleverne har skullet lære grundlæggende færdigheder og tek-nikker samt lære at gøre brug af redskaber.En tilgang, hvor dersamarbejdes på tværs af håndarbejde/sløjd,men hvor der undervisesselvstændigt i fagene, således at ét fagligt fokus afløses af et andet. Hindsholmskolen harimplementeret forsøget efter denne model.
•
•
Som det fremgår af ovenstående, har 15 skoler sat håndværk og design på elevernes skema ihele forsøgsperioden. To skoler arbejder med faget periodevist, så der på skift undervises hen-holdsvis i fagene separat og i tværfaglige projektforløb i håndværk og design. En enkelt skole har
9
Skolerne har ikke angivet, hvorfra disse timer er taget.
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
15
valgt en samarbejdsmodel, hvor eleverne i dette tilfælde har arbejdet på et projekt først et halvtår i håndarbejde for derefter at arbejde videre på det et halvt år i sløjd.4.2Fra begrænset til fuld integrationDe tre typer af undervisningsmodeller præsenteret ovenfor illustrerer, hvordan skolerne konkrethar valgt at placere timerne for faget. På tværs heraf er der stor variation blandt forsøgene i for-hold til:••Om eleverne har mulighed for at veksle mellem forskellige materialer/redskaber i fageneog dermed mellem det respektive fagspecifikke fokus i de enkelte fagOm eleverne har mulighed for at indgå i eksperimenterende designprocesser, eksempelvisved at de selv kan vælge det projekt/produkt, som de vil arbejde med (defineret som in-novative arbejdsprocesser i ”Handleplan for styrkelse af de praktiske/musiske fag”)10
De to forskellige tilgange til integration af fagene præsenteres nedenfor.4.2.1 Begrænset nytænkning på tværs af de gennemførte forsøgOverordnet set tegner casebesøgene et billede af, at de færreste af forsøgene er implementeretsåledes, at der decideret kan siges at være tale om innovative arbejdsprocesser baseret på friedesignforløb. Derudover viser casebesøgene, at der typisk ikke arbejdes med integration mellemfagene i en sådan forstand, at eleverne som et grundlæggende kendetegn ved faget har haft mu-lighed for løbende at veksle mellem forskellige materialer og redskaber, herunder at inddragenye materialer.Mere udbredt er det, at man har arbejdet med relativt veldefinerede produkter, der skal udviklesved anvendelse af definerede bidrag fra de forskellige fag. Eksempler herpå er, at eleverne laveret flag, hvor de udarbejder flagstangen i sløjd og selve flaget i håndarbejde. På flere skoler hareleverne lavet et vævebillede, hvor de har udarbejdet trærammen i sløjd og vævet et motiv ihåndarbejde. Andre eksempler er et bordtennisbat med hylster, en dukke med hoved af træ etc.Eleverne har i disse tilfælde haft mulighed for i begrænset omfang at sætte deres eget (og unik-ke) særpræg på produktet, men det egentlige produkts form og funktionalitet har været givet aflærerne (Jersie, Hjortespring, Grindsted Vestre Skole, Hjortespring, Hammergård, Duevej m.fl.).Typisk fremhæver lærerne to argumenter for at lave forsøg med begrænset integration mellemfagene:•Lokaleudfordringer – eksempelvis hvis eleverne skal bevæge sig mellem lokaler, der ik-ke ligger i forlængelse af hinanden.•At de ikke selv besidder kompetencer i begge (alle tre) fag.4.2.2 Når mulighederne i forsøget udnyttes fuldt udKun på fem skoler har eleverne gennemgående haft videre rammer inden for mere åbne lærer-fastsatte temaer. Karakteristisk for disse forsøg er, at eleverne mere eller mindre frit bestemte,hvad de ville udtrykke inden for emnet, herunder at de har kunnet veksle frit mellem materialerog graden af inddragelse af de forskellige fag. Dette er dog sket med udgangspunkt i ret struktu-rerede proceskrav i forhold til idégenerering, arbejdsgangsbeskrivelser, klare krav til funktionali-tet, arbejdstegninger og lignende. Skoler, der har haft en sådan grad af integration, udgør: En-gum Skole, Thorning Skole, Bjedstrup Skole, Ny Hollænder Skole og Mou Skole i projektperioder-ne.Videre skal det fremhæves, at Brundlundskolen og Kalbyrisskolen også har arbejdet med at ny-tænke faget, i særdeleshed gennem elevmedbestemmelse i forhold til at arbejde med eget de-sign. Begge skoler har arbejdet med lærerfastsatte temaer, som eksempelvis et ur og en dukke,der ikke desto mindre har givet eleverne plads til selv at vælge og kombinere materialer. I relati-on til projektet med dukken har nogle elever fx lavet munden i papmache på et skelet af hønse-10
I ”Handleplan for styrkelse af de praktiske/musiske fag” fremgår det, ”at en sammentænkning af fagene med fokus på
håndværksmæssigt arbejde og innovative arbejdsprocesser vil kunne styrke elevernes praktiske kundskaber og færdig-heder".
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
16
net og limet den fast, mens andre har filtet munden direkte på dukken (Kalbyrisskolen). Det skalogså nævnes, at Vallensbæk Skole har arbejdet med frie projekt- og designforløb, der har til-stræbt at nytænke fagene. Desværre oplever lærerne, at projekterne er blevet for abstrakte til,at eleverne har kunnet løfte opgaverne, hvorfor lærerne er gået over til at sætte mere afgrænse-de rammer for elevernes designmuligheder, materialeudvalget og bredden af elevernes hånd-værksmæssige udfoldelsesmuligheder.Det er interessant, at tre af de fem skoler, der virkelig har nytænkt faget, både i forhold til inte-gration af redskaber og materialer og i form af øget fokus på designmæssig frihed for eleverne,alle har været forsøgsskoler under tema 2b, der inkluderer billedkunst. Det betyder også, at treud af de fem skoler, der gennemførte forsøg under tema 2b, har formået at nytænke faget helt.Dette indikerer, at selv om billedkunst kan være svært at integrere, så bidrager faget med vigti-ge elementer i det nye fag håndværk og design. Det kan skyldes fagets særegenskaber, den eks-tra tid der bliver til faget med timerne fra billedkunst, og/eller at lærerne er blevet tvunget til atnytænke faget, grundet de større forskelle fagene imellem.4.3Trin- og slutmålInterviewene med forsøgsskolerne viser, at arbejdet med at fastlægge det nærmere indhold i for-søgsfaget håndværk og design via trin- og slutmål typisk er foregået som en sammenskrivning afFælles Mål for fagene sløjd og håndarbejde og dermed som en kombinering af de eksisterendetrin- og slutmål for fagene (Skolen på Duevej, Thorning Skole, Kalbyrisskolen, Engum Skole, Lil-leåskolen, Rækker Mølle Skole, Hejnsvig Skole, Grindsted Vestre Skole).I de forsøg, der har kombineret og sammenskrevet de eksisterende mål, har faglærerne som of-test gennemgået trinmålene for fagene og konstateret, at sløjd og håndarbejde i høj grad eroverlappende i de nye faghæfter (2009). På denne baggrund har de ikke set det som værendenødvendigt at formulere nye mål eller prioritere i målene. Udgangspunktet for forsøgsfaget hånd-værk og design har dermed været at prøve at nå omkring indholdet i de enkelte fag.”Vikan selvfølgelig ikke garantere, at alle elever når igennem alle materialer, metoder og red-skaber, men de lærer det, de skal ifølge trinmålene: ”det håndværksmæssige”, ”at arbejde medforskellige materialer” etc. Tilgangen ville ikke være mulig med de gamle, meget konkrete trin-mål for fagene, men inden for de nuværende rammer er det muligt.”På tre af forsøgsskolerne har man eksplicit prioriteret i målene samt udarbejdet nye mål (Ham-mergårdsskolen, Hjortespring Skole og Mou Skole). Hvad angår forsøgsprojektet på Hammer-gårdsskolen og Hjortespring Skole er forsøget blevet initieret på kommunalt plan, og det er lige-ledes på kommunalt niveau, at der er blevet arbejdet med at lave fælles trin- og slutmål. HerlevKommune nedsatte konkret et udvalg, der skulle udarbejde trin- og slutmål samt en læseplan forforsøgsfaget. Kun en enkelt af de interviewede forsøgslærere har deltaget i dette arbejde. Dennefortæller, at der konkret er blevet prioriteret i slutmålene, så der arbejdes med et udvalg af målinden for kundskabsområderne, der er blevet reformuleret som følger: 1) Materialer, værktøj oghåndværksmæssige færdigheder, 2) Design i proces og produkt og 3) Det samfundsmæssige ogkulturelle indhold11. Eksempelvis er det centrale kundskabsområde i Fælles Mål, ’Håndværksmæs-sige arbejdsområder’ (benævnt ’Materialer, værktøj og håndværksmæssige færdigheder’ i for-søgsprojektet), blevet reduceret fra ti til seks mål, og ’Design og produkt’ (Design i proces ogprodukt) er blevet reduceret fra ni til seks mål. Omvendt er ’Det samfundsmæssige og kulturelleindhold’ blevet suppleret med et enkelt mål. Videre er langt størstedelen af målene blevet ændretog i mange tilfælde omformuleret. Nedenstående tabeller sammenfatter ændringerne i slutmåle-ne for forsøgsfaget sammenholdt med Fælles Mål inden for hvert af de centrale kundskabsområ-der i Fælles Mål.
I Fælles Mål er de centrale kundskabsområder benævnt: Design og produkt, Håndværksmæssige arbejdsområder og Detsamfundsmæssige og kulturelle indhold.Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
11
EVALUERING
17
Tabel 4-1: Ændringer i slutmålene for de ’Håndværksmæssige færdigheder’ i Fælles Mål (Herlev Kommu-ne)
Fælles Mål, ’Håndværksmæssige ar-bejdsområder’Formgive og fremstille produkter, fortrinsvisi træ og metal (sløjd)/tekstile produkter(håndarbejde)Udnytte kendskab til andre relevante mate-rialers anvendelsesmulighederBeherske et bredt udvalg af håndværks-mæssige teknikkerVælge hensigtsmæssige materialer, teknik-ker, maskiner og værktøj (sløjd). Vælgehensigtsmæssige materialer, teknikker ogarbejdsredskaber (håndarbejde)Arbejde med komposition og farvelæreKende relevante fagudtrykKende og efterleve sikkerheds- og sund-hedskrav (for værktøj og maskiner, stofferog materialer)* i undervisningenBruge hensigtsmæssige arbejdsstillinger(kun slutmål i sløjd)Udvikle gode arbejdsvaner (kun slutmål isløjd)Medtænke miljø, ressourceudnyttelse ogbæredygtighed i arbejdsprocessen
Forsøgsfagets mål
Ændringens formMålet er udgået
Kende forskellige materialers an-vendelsesmulighederBeherske et udvalg af hånd-værksmæssige teknikkerVælge såvel hensigtsmæssigematerialer som relevant værktøj,redskaber, teknikker og frem-gangsmåderArbejde med kompositionsprin-cipper og farvelæreBruge relevante fagudtrykKende og efterleve sikkerheds-mæssige forskrifter
OmformuleringMindre ændringOmformulering
OmformuleringOmformulering
Målet er udgåetMålet er udgåetMålet er indarbejdet ikundskabsområdet ’Detsamfundsmæssige ogkulturelle indhold’
* Indholdet i parentesen indgår kun i Fælles Mål for sløjd
Som det fremgår af ovenstående tabel, er slutmålene inden for det centrale kundskabsområde’Håndværksmæssige arbejdsområder’ næsten alle enten blevet omformuleret eller er udgået.Omformuleringerne tager primært form som mindre ændringer, der redefinerer elevernes kund-skaber, men fastholder målets faglige indhold. Eksempelvis skal eleverne ikkeudnyttemen der-imodkendetil forskellige materialers anvendelsesmuligheder. Ligeledes skal eleverne ikkekendemenbrugerelevante fagudtryk. Hvad angår de mål, der er udgået, er det karakteristisk, at despecifikt udgør de håndværksmæssige arbejdsområder, derikkeer fælles på tværs af slutmålenei Fælles Mål for henholdsvis håndarbejde og sløjd.Tabel 4-2: Ændringer i slutmålene for ’Design og produkt’ i Fælles Mål (Herlev Kommune)
Fælles Mål ’design og produkt’Forstå kreative designprocesser,hvori der indgår inspiration ogideer, planlægning, udførelse ogevalueringUdtrykke sig gennem skabendehåndværksmæssigt arbejdeFremstille produkter med ud-gangspunkt i egne ideerFormgive med personligt prægBruge omverdenen som inspirati-onskildeBruge it og medier i arbejdspro-cessen
Forsøgsfagets målGennemføre et arbejdsforløb frainspiration og idé over planlæg-ning til udførelse og evalueringindeholdende designprocesser ogskabende håndværksmæssigfremstilling
Ændringens formSammenskrivning af 2 mål
Omformuleret og integreret ikundskabsområdet ’Det sam-fundsmæssige indhold’Formgive med personligt prægBruge omverdenen som inspirati-onskildeIngen ændringIngen ændringUdgået12
12
Evalueringen har ikke afdækket hvorfor dette mål er udgået, men den gennemførte kortlægning af de praktiske/musiske
fags status og vilkår i folkeskolen pegede på, at it kun anvendes i meget begrænset omfang i sløjd og håndarbejde, hvilketkan være en årsag til, at man har valgt at lade dette mål udgå.Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
18
Fælles Mål ’design og produkt’Eksperimentere med materialer,teknikker, farver, form og funkti-onForholde sig til det færdige pro-dukt ud fra en æstetisk, funktionelog kommunikativ synsvinkelSætte ord på designprocessen
Forsøgsfagets målEksperimentere med materialer,teknikker, farver, form og funkti-onVurdere det færdige produkt udfra en æstetisk, funktionel ogkommunikativ synsvinkelFortælle om designprocessensamt fremlægge et produkt
Ændringens formIngen ændring
Omformulering
Omformulering
Det er karakteristisk for slutmålene inden for det centrale kundskabsområde ’Design og produkt’,at der relativt set er færre mål, der er blevet ændret sammenlignet med slutmålene for de’Håndværksmæssige arbejdsområder’. Specifikt er slutmålet med it og medier udgået. Ellers erder igen tale om ændringer i formuleringer, der redefinerer elevernes kundskaber men fastholdermålets faglige indhold. Eksempelvis skal eleverne ikkesætte ord påmenfortælle om samt frem-læggeet produkt. Gennem dette indarbejdes et præsentations- og formidlingselement, der ind-går i slutmålene for ’Det samfundsmæssige og kulturelle indhold’. På denne vis slås slutmålsammen på tværs af de centrale kundskabsområder.Tabel 4-3: Ændringer i slutmålene for ’Det samfundsmæssige og kulturelle indhold’ i Fælles Mål (HerlevKommune)
Fælles Mål ’Det samfunds-mæssige og kulturelle indhold’Give eksempler på håndværks-mæssige produkters betydningsom kommunikationsmiddelGive eksempler på naturgivne ogkulturelle forhold, der har indfly-delse på menneskets formgivning,fremstilling og anvendelse afhåndværksmæssige produkter ogudtrykFremstille forskellige genstandemed inspiration fra andre kulturerog historiske perioderVælge materialer ud fra overvejel-ser om ressourceudnyttelse ogbæredygtighedPræsentere og formidle egne pro-dukter i samspil med det omgi-vende samfund
Forsøgsfagets målAnvende eget design som kom-munikationsmiddelForholde sig til samspillet med na-turen i valg af materialer og frem-stillingsproces
Ændringens formOmformulering
Omformulering
Arbejde praktisk med håndværkfra historiske perioder og frem-mede kulturerMedtænke miljø, ressourceudnyt-telse og bæredygtighed i arbejds-processen
Omformulering
Omformulering samt indarbejd-ning af miljøperspektiv fra ’Hånd-værksmæssige færdigheder’Udgået – fremlæggelse af produkter indskrevet som delmål under’Design og produkt’
Forholde sig til samspillet mellemreklame og forbrugOpleve glæde ved at arbejde in-novativt i kreative håndværks-mæssige processer og derigen-nem opnå forståelse af den ma-nuelle kulturs betydning for sam-fundets udvikling
Formulering af nyt målFormulering af nyt mål
Hvad angår forsøgets slutmål for det centrale kundskabsområde ’Det samfundsmæssige og kultu-relle område’, er der også her tale om omformuleringer, der typisk redefinerer elevernes kund-skaber, eller som i et af tilfældene indarbejder et element fra et andet og nærtliggende slutmål.Videre er der blevet formuleret to nye mål, der dels omhandler samspillet mellem reklame ogforbrug og dels elevernes arbejdsglæde, der fremgår af formålsparagraffen for fagene (stk. 2).Elevernes arbejdsglæde sættes i forsøgsfagets slutmål i relation til ”den materielle kulturs betyd-ning for samfundets udvikling”, og der sættes dermed en horisont for eleverne, der rækker udover hvert enkelt individ. Samlet set vidner ovenstående om et grundigt og omfattende arbejdemed at sætte rammerne for forsøgsfaget i Herlev Kommune.
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
19
Ifølge lærerne på Hammergård adskiller målene sig ikke nævneværdigt fra de oprindelige mål.Det vurderes generelt, at lærerne ikke har haft et synderligt ejerskab til målene. Det kan hængesammen med, at 3 ud af 4 forsøgslærere har ikke været med i processen med at udforme dem.Trin-målene har derfor heller ikke haft en synlig indflydelse i forhold til at sikre bedre integrationaf fagene eller mærkbar nytænkning af undervisningen sammenlignet med mange af de andreforsøg.Hvad angår de to skoler med periodevis integration, har både Lilleåskolen og Mou Skole udarbej-det mål for projekterne, der fastlægger, hvad de enkelte fag skal byde ind med i projektforløbe-ne. Begge skoler har integreret både håndarbejde, sløjd og billedkunst i forsøget, og de har ud-arbejdet planer for alle tre fags bidrag. Tabellen nedenfor illustrerer, hvordan Mou Skole til pro-jektet ’Design et siddemøbel’ har fastsat mål for de enkelte fags bidrag samt for håndværk ogdesign som et samlet hele. Målene for håndværk og design tager afsæt i slutmålene for håndar-bejde og sløjd inden for det centrale kundskabsområde ’Design og produkt’ (Fælles Mål 2009 forhenholdsvis sløjd og håndarbejde). Hertil er tilføjet enkelte nye mål (markeret med en stjerne itabellen). Disse mål omhandler dels det pågældende projekt (at kende de basale egenskaber foret siddemøbel), og dels et element fra billedkunst (at arbejde med og tegne rumlige figurer). Påsamme vis er der opstillet mål for de øvrige projekter, som har udgjort forsøgsfaget.Tabel 4-4: Eksempel på fagenes bidrag til projektet ’Design et siddemøbel’ (Mou Skole)
HåndarbejdeArbejde med forskelli-ge filteteknikker (tør-og vådfiltning)Lave rumlige ting (bol-de, blomster osv.)samt flader (billeder)efter fælles tema ”Ha-vet”Eksperimentere medfarvesammensætningog udtrykketPrøve sig frem medandre rumlige produk-ter kombineret medandre materialer
BilledkunstIagttagelsestegning afopstillinger (frugter,krus, tuber m.m.)Brug af lys/skygge samtfarver/toner i farverne tilat fremhæve formerneog gøre tegningerne tre-dimensionelleBrug af farveteorier –primær, sekundær ogkomplementærfarverEksperimentere med ma-terialer og deres funktion
SløjdSavningHøvlingBugthøvlingSamling med søm,lim og skruerOverfladebehandling
Håndværk og designUdtrykke sig gennem skaben-de, håndværksmæssigt arbejdeFremstille produkter med ud-gangspunkt i egne ideerFormgive med personligt prægBruge omverdenen som inspi-rationskildeEksperimentere med materia-ler, teknikker, farver, form ogfunktionForholde sig til det færdigeprodukt ud fra en æstetisk,funktionel og kommunikativsynsvinkelSætte ord på designprocessenForholde sig til ressourceudnyt-telse og bæredygtighedArbejde med og tegne rumligefigurer *Kende de basale egenskaberfor et siddemøbel *
Mou Skole har videre udarbejdet en læseplan for håndværk og design, der dels definerer faget(som et praktisk, æstetisk fag), og dels afgrænser faget. Eksempelvis fremgår det, at ikke alleområder vil ”kunnetilgodeses i lige høj grad ved de enkelte oplæg og emner, men når det fuldeforløb er afsluttet, skal undervisningen have været tilrettelagt således, at eleverne har kunnet til-egne sig kundskaber og færdigheder inden for alle tre områder”13. Videre beskriver læseplanenarbejdsformen (både kortere og længerevarende projekter, individuelt, gruppe- og samarbejde)samt fokus i faget. Herunder fremgår det blandt andet, at undervisningen grundlæggende skalbasere sig på skabende håndværksmæssigt arbejde gennem udfordringer i designprocessen14.
1314
Mou Skole; læseplan for Håndværk og designIbid.
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
20
Endelig er Skolen på Duevej involveret i et fortløbende arbejde med at udvikle trin- og slutmålfor faget håndværk og design. Dette sker i samarbejde med Professionshøjskolen UCC. Den for-søgsansvarlige lærer har indgået et samarbejde med to UCC-medarbejdere som del af et UCC-projekt:Håndværk og design – nyt skolefag, ny didaktik!Projektet kører stadig og har til formålmed afsæt i praksis at udvikle en didaktik for faget, der skal ”fastlæggeideer og visioner for bl.a.indholdsudvælgelse og lærerformer for faget.”(UCC projektansøgning, 2010). Hensigten medprojektet er herunder konkret at udarbejde nye mål for faget, og underviserne på UCC har i denforbindelse været ude at observere undervisningen. Der er løbende blevet afholdt møder, og alleelever har skrevet logbøger som del af projektet, der ligeledes er tilgået UCC.4.4Hvad har forsøget betydet for selve undervisningenI det tilfælde, hvor forsøget gennemføres som et samarbejde mellem fagene, adskiller undervis-ningen sig ikke mærkbart fra en mere traditionel undervisning i sløjd og håndarbejde. Den pri-mære forskel synes at være kombinationen af materialer, samt at projektforløbet er relativtlangt. I dette afsnit fokuseres der derfor på undervisningen på de skoler, hvor fagene har væretfuldt ud integreret eller periodevis integreret.Afsnittet viser generelt, at når fagene integreres fuldt ud, sker der en bevægelse:fra at se håndværksmæssige færdigheder som mål til at se dem som redskaber til at nået målmod øget fokus på idéfasen og på evaluering af processenmod øget fokus på æstetik og finish – herunder elevernes eget udtrykmod øget elevinddragelsemod øget samarbejde med eksterne (virksomheder, andre ”bestillere” etc.)Derudover viser analysen, at en udfordring i det nye fag kan være lange ventetider for eleverne,samt at projekterne generelt bliver mere omfattende, end de er inden for de enkelte fag. Ses derisoleret på billedkunst som en del af håndværk og design, kan der være en tendens til, at dettefag reduceres til skitsetegning og farvekoder, om end det ikke behøver at være tilfældet.4.4.1 Fra håndværksmæssige færdigheder som mål til redskaber til at nå et målGenerelt beskriver skolerne et skift i fokus i undervisningen fra at se på de håndværksmæssigefærdigheder som mål i sig selv til at se på dem som redskaber til at nå et mål.Fokus er stadig på de håndværksmæssige færdigheder, men disse inddrages i forsøgsfaget meddet øjemed, at de skal bruges til at nå et bestemt mål i form af realiseringen af et bestemt de-sign og produkt. I forlængelse heraf beskriver visse skoler, at der er sket et skift fra at betragtefagene som nyttefag til i højere grad at se dem som designfag.Boks 4-1: De håndværksmæssige færdigheder og deres rolle i faget
I gamle dage handlede det om teknikken. Man skulle demonstrere, at man kunne et udvalg af teknikker.I dag er teknikkerne i højere grad redskabet til at nå målet, og målet er generering, udvikling og design.”Mendet er ikke en tivolibod – det er vigtigt at få de basale færdigheder med”.De faglige teknikker og det faglige håndværk opleves som centralt, selvom der sker et skift i fokus modstørre designorientering. Det innovative og kreative aspekt af faget indebærer udvikling af ideer, menideer kan ikke realiseres uden de håndværksmæssige teknikker. Derfor er teknikkerne stadig meget vig-tige:Som fagfolk har man nok primært været fokuseret på, hvordan det faglige niveau fastholdes i deenkelte fag, og hvordan fagene integreres på en måde, så fagene bibeholder en egenidentitet i det nyefag, uden at det ene fag blive hjælpefag for det andet.
At der nu tænkes i design og designprocesser betyder, at idéfasen, kreativiteten og i nogle tilfæl-de evalueringen af processen vægtes højere end i undervisningen på almindelige vilkår. Som detpåpeges i interview med såvel forsøgslærer som lærere, der underviser på almindelige vilkår, kandisse elementer sagtens indgå i ganske almindelige sløjd-, håndarbejds- og billedkunsttimer. For-skellen er, at i håndværk og design indgår de altid, og de tillægges større betydning, både i selve
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
21
undervisningen (der afsættes mere tid til det) og i forhold til, hvilke færdigheder man ønsker, ateleverne skal udvikle. Årsagerne hertil er:At man grundet forsøget begynder at nytænke faget og dermed mere systematisk eks-perimenterer med og implementerer nye undervisningsformerAt der er flere materialer at vælge imellem og dermed flere muligheder for at være krea-tivAt der er mere tid i undervisningen, da man typisk har 2-4 timer i træk4.4.2 Fokus på idéfasen og på evaluering af processenOpstarts- og idéfasenfylder generelt meget i de gennemførte forsøg. Fasen har haft forskelligform i de forskellige forsøg. Flere skoler har været på ekskursioner for at samle inspiration til detforestående projekt. En skole tog eksempelvis en tur til Tropehuset i Zoologisk Have, hvor ele-verne samlede inspiration til, hvordan en lampe kunne designes (Ny Hollænderskolen). Også påHammergårdsskolen tog man på ekskursion, og eleverne fik her udleveret et kamera til at tagebilleder af det motiv, som de efterfølgende skulle væve i håndarbejde. Hertil skulle de udarbejderammen i sløjd. Man har på en skole set film (Nobody Chair) for at få indsigt i designprocessen(Ny Hollænderskolen). Hertil kommer, at mange af lærerne har startet et nyt projekt med enform for indledende rammesætning i form af et oplæg om enten en genstand, en historik, et ma-teriale eller lignende.På 9 af skolerne har idéfasen videre indebåret enten en skriftlig og/eller en visuel dimension iform af et skitsearbejde, logbøger, refleksionsdokumenter eller lignende. Disse produkter harfungeret som grundstenen gennem hele projektforløbet, idet eleverne typisk er vendt tilbage her-til og har justeret og tilpasset deres indledende overvejelser i takt med de erfaringer, som de lø-bende gør sig gennem selve produktudviklingen. Dette er ofte også blevet anvendt til efterføl-gende atevaluere projektet/produktet.På en af skolerne skulle det færdige produkt godkendes af læreren. Kriterier for godkendelse var,at designudkastet til dels blev fulgt, og at man så vidt muligt realiserede det tænkte produkt.Lærerne oplevede, at kun enkelte elever reelt skulle fastholdes i denne proces, hvor skitserneskulle trækkes frem af og til for at få produktet tilbage på rette spor. På denne måde har doku-menterne hjulpet til fastholdelse og udvikling i designprocessen:"Vi vil gerne gøre børnene be-vidste om, at det er en skabende proces: Fra ide til produkt. Og vi vil gerne sikre, at børnene fårtænkt over tingene en ekstra gang. Det har jeg ikke gjort så meget ud af før."Enkelte elever giver udtryk for, at de synes, logbøgerne er kedelige. Bortset herfra er elevernehverken særligt positivt eller særligt negativt stemte over for logbøgerne.Boks 4-2: Idéfasen som fundament for procesrefleksion og evaluering
Selve undervisningen tager udgangspunkt i et lærerbestemt tema og med et oplæg fra en af lærerne.Eleverne arbejdede med en selvdefineret opgave inden for dette tema. Eleverne skal udarbejde tegningersom en del af idéfasen. Lærernes opgave er at støtte eleverne i udviklingen af ideen og hjælpe dem til atudvikle de tekniske kompetencer, der gør det muligt at realisere ideen i et produkt.Til idéudviklingen fik eleverne et stykke papir, hvor de skriftligt skulle forholde sig til produktets funktion,æstetik, deres arbejdsprocesser og materialer etc. De skulle også tegne det endelige produkt, som de fo-restillede sig, at det skulle være. Denne plan skulle godkendes af lærerne, før eleverne fik lov til at gå igang. Nogle gange må de tilbage og rette tegningen, skrive til omkring arbejdsprocessen etc., fordi pro-duktet udvikler sig anderledes end forventet. Eleverne skal afslutningsvis reflektere over arbejdstegnin-gen og det endelige produkt.
4.4.3 Æstetik og finish – elevens eget udtrykForsøgslærerne fremhæver videre selve afslutningen på de enkelte projekter som afgørende for,at der kan tales om design. Flere af lærerne fremhæver, at der har været et mere udpræget fo-kus påæstetik og finish,end lærerne tidligere har haft. Dette har to årsager. For det første erdet et resultat af det nye fokus på proces og design, der synes at gøre det mere oplagt at arbej-de med æstetik og finish som centralt i faget frem for at have et udpræget fokus på redskabs-specifikke kompetencer:”I nyere tænkning kan man sige, at skaberens ide og æstetik ligger bagEvaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
22
produktet i højere grad end en forudbestemt æstetisk tolkning, som skulle lægges ind i en pro-duktionsproces”.Derudover giver det bredere afsæt for faget andre muligheder for at arbejde med æstetik og fi-nish. Æstetik er eksempelvis en integreret del af billedkunstfaget. Derudover giver kombinationenaf materialer fra flere fag en større muligheder for at tilføje æstetik og finish til et produkt. På enaf skolerne oplevede man for eksempel, at en gruppe af drenge afsluttede deres arbejde med de-res fuglebur ved at løbe ind i håndarbejde for at finde stof og andet materiale, der kunne brugestil at pynte buret indvendigt og ”gøre det mere behagelige for fuglene”. I forlængelse heraf harflere skoler i højere grad end normalt arbejdet med ferniseringer. Mou Skole har eksempelvis af-sluttet alle projektforløbene med en fernisering for både skolen, forældrene og lokalområdet.4.4.4 Design indebærer elevinddragelseUanset hvordan man har valgt at implementere forsøgsfaget, er det kendetegnende, at de for-søgsansvarlige lærere alle vægter elevernes medbestemmelse på projekterne højt. Det kan ek-sempelvis dreje sig om, at eleverne får lov til selv at designe deres eget flag inden for den fasteramme, der hedder, at de skal lave henholdsvis flaget (håndarbejde) og flagstangen (sløjd). Ellerat de selv får lov at bestemme, hvad de vil lave med gummi som det primære redskab. Det kanogså være, at de skal lave en beholder men selv må bestemme materialet. Uanset tilgangen be-skriver lærerne, at det centrale fokus i faget er, at eleverne skal arbejde med produkter, som deselv designer.Boks 4-3: Håndværk og design som opgør med manglende elevinddragelse i fagene
Forsøgslæreren mener, at faget tænkes på en ny måde, der i højere grad inddrager eleverne i undervis-ningen: ”Fagetskal være åbent og trække eleverne ind i undervisningen, således at de får prøvet deresideer af. Det kan være i forhold til en teknik, et materiale eller et tema, der er overordnet, og som alleskal arbejde indenfor”.Elevinddragelsen kunne også være et element i den traditionelle undervisning,men var det ikke altid. Derfor ses forsøgsfaget som en måde, hvorpå man kan søge at gøre op med enudbredt praksis, der vurderes at handle om modelarbejde – dvs. at læreren præsenterer en model, someleverne skal efterligne. Følgende fremgår af skolens ansøgning til dispensation til forsøg med de prakti-ske/musiske fag:”Derimod ligger der netop i ønsket om at videreudvikle fagene sløjd og håndarbejde etønske om at arbejde med højere grad af elevinddragelse. Fagene sløjd og håndarbejde medtænker i de-res historiske afsæt ikke dette medbestemmelsesperspektiv […] fagene opfattes desværre stadig somovervejende reproducerende fag. Med en sammenlægning og dermed et nyt navn tænker vi, at det måvære muligt endegyldigt at få gjort op med denne skygge fra fortiden”.
Forsøgslærerne fortæller, at de ikke "bestemmer" så meget, som de gør i de almindelige fag. Enaf de forsøgsansvarlige lærere eksemplificerer dette med, at der er forskel på, hvordan elevernestilles opgaver i forsøgsfaget, sammenlignet med de almindelige fag. Formuleringerne er typiskbredere i håndværk og design:I sløjd ville eleverne få besked på at lave en æske, mens de i for-søgsfaget ville få besked på at lave noget, de kan opbevare noget i”.Flere lærere påpeger, atden bredere formulering betyder, at eleverne i højere grad laver fejl. Fejl betragtes dog som endel af designprocessen, idet eleverne lærer af deres fejl og af at lave tingene om og forbedredem. På denne måde lærer eleverne gennem deres egne erfaringer, hvad der er muligt (Ny Hol-lænderskolen, Skolen på Duevej, Kalbyrisskolen, Hindsholmskolen, Hejnsvig Skole, Rækker MølleSkole).På en del skoler har man oplevet, at det kan være svært at få eleverne til at komme med (reali-stiske) ideer. Boksen nedenfor indeholder nogle eksempler.
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
23
Boks 4-4:Projektet med udfordringer
Eleverne oplevede projektet som meget anderledes, i forhold til hvad de plejede at lave. Det var sjovt atlave den introducerende model. I starten skulle eleverne vælge en stol fra udstillingen på museet. Endreng valgte en stol, der hed ”lortestolen”. Den forsøgte han så at genskabe i modelstørrelse i skolenshåndværkslokaler. Det var sjovt men meget svært at udføre denne indledende del. Idéfasen voldte dogproblemer for flere af eleverne. De giver særligt udtryk for, at det kunne være svært at få ideer og be-stemme sig for, hvad man skulle lave.Evalueringen af dette første projekt var, at projektets tema og kombinationen af kulturelle trends (muse-et), sløjd, håndarbejde, designproces og håndværk blev for uhåndterligt og abstrakt for eleverne. Ingenoplevede den mening og sammenhæng, som intenderedes med projektet.Lærerne oplevede, at en opgave med at designe og producere et individuelt ”kombinationsprodukt” un-der temaet ’opbevaring’ var for abstrakt. Kun en enkelt elev lykkedes med at lave et fornuftigt produktog kombinere de to fag sløjd og håndarbejde. Pigen producerede en hundekurv til opbevaring af en hund,med skelet i træ og nogle syede elementer. Lærerne giver udtryk for, at det var det tætteste, de kom påat realisere en integration af fagene.
Enkelte lærere fremhæver, at de gennem forsøget har lært at sætte rammer for kreativitet.”Førlavede vi enten reproduktion, hvor eleverne skulle efterligne en model, vi havde, eller vi gik i denanden grøft, hvor der nærmest var ”fri leg”, hvilket eleverne slet ikke kunne overskue. Nu har vifaste rammer for kreativiteten. Vi giver dem rammer i forhold til materiale (I skal fx arbejde medgummi) og/eller i forhold til produktet (det skal fx være en stol). Men de skal selv designe indenfor de rammer”.I relation til de udfordringer, der nævnes i boksen ovenfor, er det vigtigt, at kreativiteten sættes irammer. Projekterne kan nemt blive kaotiske, især i de mindre klasser. Andre redskaber anvendti projekterne for at håndtere den øgede kompleksitet og risikoen for, at et produkt ikke realiseressom planlagt, fordi ideen var for ambitiøs, er at sænke kravet til de håndværksmæssige færdig-heder. En elev, der ikke har tiden til at sy gummi sammen til sit projekt, fik eksempelvis lov til atlime det. Andre skoler har fokus på, at det at kunne reflektere over, hvorfor noget ikke virker, ernæsten lige så vigtigt, som det at kunne få noget til at virke. På en af skolerne var det en del afidégenereringen, at eleverne i grupper diskuterede, hvilken idé der var bedst (sjovest, mest inte-ressant, pænest), og hvilken der var mest realistisk (kan vi lave det med den tid og de redska-ber, vi har til rådighed). I alle forsøgene har man således gjort sig forskellige erfaringer med atstrukturere kreativiteten, således at eleverne reelt får produceret noget pænt og funktionelt samtfår lært de mest grundlæggende håndværksmæssige færdigheder i processen.4.4.5 Samarbejde med eksterneCentralt i forsøgslærernes definition af ’design’ ligger også det krav til eleverne, at deres produk-ter skal væreanvendelige og have en funktion.Enkelte skoler har i denne forbindelse etable-ret samarbejde med aftagere i lokalområdet som eksempelvis et plejehjem og en børnehave,hvor eleverne har skullet producere produkter, som de respektive aftagere kunne have gavn afeller egentlige virksomheder (producent af ure, der ville designe ure til tweens samt et tøjmær-ke).
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
24
Boks 4-5: Eksempel på projektforløb med aftagere
Eleverne på skolen fortæller om et projekt, de lavede for en børnehave i nærheden. Børnehaven havdeikke råd til at købe nyt legetøj. Derfor var klassen blevet spurgt, om de ville lave legetøj til børnehaven.Eleverne tog hen til børnehaven og interviewede børnene om, hvad de godt kunne tænke sig. Hereftergik de hjem for i grupper at se, hvad de kunne lave. Det blev til meget forskellige produkter. Eleverneberetter følgende om produkterne:•En hule. Børnehavebørnene ville gerne have en rigtig hule, men det blev snart vinter, og vi vidste ik-ke rigtig, hvordan vi skulle gøre det. Men så lavede vi en hule til børnene indenfor. De havde et stortbord, og så lavede vi et stort stykke stof, der gik helt ned til jorden hele vejen rundt. Vi syede en døri stoffet og pyntede den med billeder af heste og andre ting, og så kunne børnene bruge hulen til atlege i.Biler. De ville gerne have biler at lege med. Vi lavede en stor garage og 10 små biler i træ til dem. Vimalede bilerne i forskellige farver.Et grave-spil. Vi tog en stor metalbeholder og fyldte den med sand. Så lavede vi en masse små kug-ler og farvede dem i sølv og guld og med glimmer, og vi lavede sådan nogle bånd, de skulle have omhovedet. Så kunne de grave efter guld og sølv.Dukker. Pigerne ville gerne have lyserøde dukker, så vi lavede dukker i træ, og så lavede vi sådannogle store, lyserøde prinsessekjoler til dem. Vi lavede også hår ligesom Ranunkel, som går helt nedtil jorden.
••
•
Det eksterne samarbejde har været meget motiverende for eleverne. Det er generelt disse pro-jekter, de fortæller om, og de gør det med stor entusiasme og engagement.4.4.6 Den ”traditionelle undervisning”Boksen nedenfor beskriver sløjdundervisning under almindelige vilkår, som den beskrives af de tosløjdlærere, vi har talt med, som ikke er en del af forsøgene. Boksen illustrerer, at mange afelementerne fra håndværk og design kan integreres i det traditionelle sløjdfag, men også at detikke nødvendigvis gøres.Boks 4-6: Den traditionelle undervisning i sløjd
Skole 1:
Undervisningen forløber altid således, at jeg tegner på tavlen, hvad eleverne skal lave, og så laver ele-verne det efterfølgende. Læreren forklarer ud fra tegningen på tavlen, hvad opgaven går ud på. Under-visningen er detaljeret og modelorienteret. Eleverne skal til sidst lave en finish på produktet, så det bli-ver flot og færdigt. Mål for eleverne i sløjd er ifølge denne lærer hårdværkssikkerhed og værktøjskend-skab. Børnene skal have værktøjsviden (hvordan bruger man skruetrækker, sav, hammer, skruemaski-ne, stemmejern) samt ”sikkerhedsviden”, altså lære at bruge værktøjet uden at komme til skade (ele-verne må ikke løbe i sløjd eller fægte med et stemmejern etc.).Skole 2:
I 5. klasse et det vigtig, at de lærer at bruge forskellige redskabsgrupper: Starter med høvle og file, der-efter save, fx med løvsav (og elsav). De fleste gange er det læreren, der bestemmer udformningen i 5.klasse. I de ældre klasser vælger eleverne mest selv. I de ældre klasser plejer læreren at starte med etfælles emne, og derefter har de selv ønsker til, hvad de vil lave. Det faste har fx været at lave små spil.Jeg er kommet med forskellige muligheder, og så har de valgt ud fra det. Når de kommer i gang meddet, de selv vil, så kan det være alt fra at dreje noget til at svejse på linjeholdene. Målet for eleverne isløjd er ifølge denne lærer, at de lærer at bruge redskaberne og ikke er bange for dem. Derudover er detvigtigt at designe ting. At få ideer og finde mulighederne.”En gang imellem laver vi gruppearbejde, hvorde støtter hinanden i at få ideerne. Derefter arbejder de med hver deres produkt.”Eleverne skal altidtegne en tegning med mål på, da læreren har svært ved at hjælpe, hvis han ikke kan finde en tegning.Denne lærer har jævnligt samarbejde med andre fag som billedkunst, hvor eleverne maler deres produk-ter, håndarbejde, hvis det giver mening, eller matematik, når det handler om at måle ting.
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
25
I det sidste eksempel er der fokus på idéudvikling (individuelt og i grupper), på at eleverne skallave deres eget produkt, og på at der samarbejdes med andre fag om materialer. Læreren har daogså design som konkret mål sammen med redskabskendskab og kundskab. Dette billede stem-mer også fint overens med interviewene med forsøgslærerne, der i de fleste tilfælde peger på, atrigtig mange af elementerne fra håndværk og design kan integreres i sløjdfaget alene, men atdet kan være relevant at nytænke faget helt for at sikre, at faget faktisk ændres i overensstem-melse med hensigten.4.4.7 Processer tager tidDet øgede fokus på proces, æstetik og finish har ifølge flere af skolerne medført, at projekternehar taget længere tid end normalt. Projekterne i håndværk og design har ofte væretmere ambi-tiøse,end når fagene kører alene. Positivt indebærer dette, at eleverne har fået tid og rum tilfordybelse i de enkelte projekter/produkter.Boks 4-7: Lampen. Eksempel på et ambitiøst projekt
Kulturkanon har et billede af en PH-lampe. Denne lampe blev udgangspunktet for projektet. Som ud-gangspunkt for arbejdet med lamper lavede lærerne en idéfase, hvor eleverne skulle blive inspireret til attegne/designe en lampe. Eleverne oplever ofte, at det rent faktisk kan være svært at få inspiration til etprodukt. Lærerne tog derfor udgangspunkt i en tur til tropehuset i zoo. Alle eleverne havde en logbog,hvori der, ud over refleksioner over, hvad håndværk og design er, var skitser til fx lamper. En elev lave-de i sin logbog en planche med udklippede billeder af eksotiske blomster. Ved siden af billederne forsøgtehun sig med at viderebearbejde blomstens form og struktur i nogle tegnede skitser, som kunne forestil-les at blive videreudviklet i konkrete materialer til en rigtig lampe. Elevens ”refleksioner” optræder i ar-bejdsprocessen, som den fremtræder af logbogen.I starten gjorde eleverne sig mange overvejelser om, bl.a. hvilket materiale lampen skulle laves i. Mankunne fx forsøge sig frem med plastic, stof etc. Materialer og farver blev bl.a. valgt ud fra overvejelserover det miljø (fx eget værelse), hvor lampen skulle passe ind. En elev arbejdede med at støbe en fod iplastic til en lampe, som kunne stå. En anden lavede en, der skulle hænge. En lampe, der var lavet afstof og derfor primært produceret i håndarbejde. En anden elev arbejdede med dåser, der stod oven påhinanden. Hun arbejdede både i håndarbejde og sløjd. En dreng arbejdede mest i papmache. Han villeforme en lampe, der lignede en fodbold.Eleverne oplevede undervejs, at man var nødt til at ændre på sin oprindelige ide. I processens forskelligefaser kunne der være forskellige overraskelser af fx økonomisk eller praktisk, teknisk karakter, som gjor-de, at produktet ikke kunne realiseres som oprindeligt intenderet. Dertil oplevede de, at manglendekendskab til materialet har været en udfordring. At bore mange huller i træ kan være en udfordring, datræ fx kan blive meget porøst. Man skal overveje, hvordan man skal gribe opgaven an.Lærerne blev i overvejende grad vejledere for eleverne. I processen, som optog eleverne meget, stødtemange på tekniske og håndværksmæssige færdigheder, som skulle læres for at kunne gennemføre pro-jektet. Der blev arbejdet med metal, plast, træ, gips og flere andre materialer, hvilket gav mange mulig-heder for udfoldelse, men som også komplicerede processen. Der var i perioder lang ventetid på lærer-hjælpen. Det var også en ventetid, som eleverne mærkede. De føler, at læreren til tider blev megetstresset pga. de mange spørgsmål. Ventetiden kunne være længere end i det normale håndarbejdsfag:”Man er mere prøvende og kreativ, det er selvfølgelig også det fede, men det tager meget tid.”Projektet afsluttedes med en demonstration og fremlæggelse, hvor eleverne fik sat el og lys til lamperneog fremlagde deres proces, deres oplevede problemstillinger og deres resultat.
I forsøgene med de frie processer er eleverne desuden på forskellige stadier og kommer til læ-rerne med meget forskellige problemstillinger. Nogle gange også problemstillinger, der liggeruden for lærerens kompetencefelt. Dette har betydet, at der har været en delventetidfor ele-verne i løbet af undervisningen. Traditionelt vil man ofte gøre brug af muligheden for at lave fæl-les demonstrationer af faglige teknikker og mulighed for at lave fælles orienteringer, da elevernei undervisningen ofte er samme sted, når læreren gør brug af en høj grad af styring af processen,
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
26
hvilket ikke har været muligt i forsøgsfaget (fx Kalbyrisskolen, Ny Hollænderskolen, GrindstedVestre Skole, Vallensbæk Skole).4.4.8 Om forsøgene med billedkunstGrundlæggende beskriver både lærere, der har arbejdet med billedkunst som del af håndværk ogdesign, og lærere, der ikke har gjort det, at fagene supplerer hinanden godt. Som en af lærerneudtrykker det: ”Jegsynes, at fagene understøttede hinanden godt. Der, hvor billedkunst holderop, starter håndarbejde”.Blandt fordelene ved at arbejde med billedkunst som del af håndværk og design beskriver de for-søgsansvarlige lærere, at det giver mulighed for et endnu bredere materialeudvalg. I forsøgenemed frie projektforløb fremhæver en enkelt af skolerne, at det giver eleverne mulighed for at ud-forme produkter af mere eksperimenterende karakter, hvor eleverne bedre har lejlighed til at af-prøve nye muligheder og kombinere flere forskellige teknikker og materialer. På en enkelt af sko-lerne påpeges det, at billedkunst generelt bliver ”glemt og klemt” som fag, men at det i hånd-værk og design får en mere fremtrædende placering.Boks 4-8:Eksempel på inddragelse af billedkunst
”På skolen startede hvert forløb med, at vi satte rammerne, gerne inkl. noget historik. Vihavde for eksempel er forløb, hvor vi startede med at præsentere stolens funktion og design iet historisk perspektiv. Herefter præsenterede vi opgaven og satte eleverne til at idéudvikle.I faget var der mange muligheder for at gå ud over de traditionelle fagrammer. Elevernebyggede eksempelvis stolen i legoklodser.””For at få børn til at forstå æstetikbegrebet lavede vi forløb, hvor vi snakkede om Bjørn Nør-gaard og nutidig smukhed:Hvad synes vi er smukt, og hvad syntes de dengang?”
På to ud af de seks skoler, der har integreret billedkunst, fremhæver lærerne imidlertid, at derhar været store udfordringer med at få en ligelig vægtning af henholdsvis billedkunst, håndarbej-de og sløjd i faget (Engum Skole og Lilleåskolen). Det nævnes et par gange, at billedkunst har entættere relation til danskfaget end til sløjd og håndarbejde (Lilleåskolen, Brundlundskolen, Aa-benraa Skole). På en af kontrolskolerne fremhæves det, at billedkunst ikke passer ind i håndværkog design. I så fald skulle der indarbejdes et fokus på kunst i faget (Thorning Skole).En billedkunstlærer, der ikke selv har deltaget i forsøget, giver udtryk for, at det ville være nød-vendigt at tænke sig grundigt om, hvis billedkunstfaget ikke skal reduceres til at tegne skitser.En anden lærer udtrykker det således:”Billedkunst har også det element, at man skal se på an-dre kunstneres værker. Så det skal ikke bare være et servicefag for de andre fag. Der er en fareved det. Jeg er bange for, at man ikke når at fordybe sig i billedkunst, når man har design.”Denne reduktion af faget synes det også muligt at spore på tværs af mange af de gennemførteforsøg. Boksen nedenfor beskriver en typisk billedkunstundervisning, som det blev præsenteretaf de lærere, vi talte med, og som underviste under almindelige vilkår.Boks 4-9: Eksempel på billedkunst under almindelige vilkår
I undervisningen introduceres typisk til et tema, fx farvelære. Derefter stilles der nogle opgaver til ele-verne, som de skal løse. Løsningen af opgaverne er begrænset af materialeudvalget i faget, så de enkel-te opgaver formuleres ud fra, hvilke materialer der er til rådighed. Eleverne får typisk en række hånd-værksmæssige færdigheder i navnlig tegning og maleri, men eleven får i en række tilfælde også kompe-tencer inden for andre udtryks- og kommunikationsformer, herunder digitale billeder. Samtidig får ele-verne også et indtryk af, hvordan forskellige former for billedsprog er blevet brugt i historien og bliverbrugt i samtiden.
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
27
Det er således især elementer som digitale billeder samt billedsproget i historisk og nutidigt per-spektiv, som billedkunstlærerne er bange for forsvinder. Men herunder også tegningens og male-riets nuancer, i det omfang der bliver for meget fokus på at tegne skitser til et produkt.Forsøgene indikerer således, at hvor håndarbejde og sløjd umiddelbart synes at være nemme atintegrere rent fagligt, så kræver det et større forarbejde også at integrere billedkunst. Dermedikke sagt, at det ikke er muligt at integrere billedkunst, blot skal fagets rolle og bidrag klart over-vejes og beskrives.4.4.9 Nødvendige rammerDet skal bemærkes, at alle de gennemførte besøg har haft den fordel, at man generelt har slåettimer og dermed lærerressourcer fra to eller tre fag sammen. Det betyder længere forløb og ikkemindst, at der som oftest har været mindst to lærere om at forestå undervisningen. Begge deleer et centralt element i de positive tilbagemeldinger om det nye fag håndværk og design. Heledesignprocessen med idégenerering, dokumentering, muligheden for at veksle mellem redskaberog materialer etc. forudsætter, at eleverne har flere lektioner samlet hver uge. Håndværk og de-sign som fag kan ikke gennemføres med to eller tre isolerede lektioner hver uge, men kræverderimod intensive forløb – gerne af to til fire lektioners varighed hver uge. Ligeledes har det formange været en fordel med to undervisere. Eksempelvis besidder underviserne stadig forskelligefagligheder, hvorfor det er en fordel, at der er en sløjdlærer, når eleverne kæmper med materia-ler og maskiner fra det fag. Ligeledes har eleverne generelt brug for meget hjælp i processerne,og selv med to lærere opstår der lange ventetider. Med én lærer vil det være nødvendigt i højeregrad at sikre, at eleverne er mere eller mindre på samme sted i den samme proces, for at kunnegive instruktioner til hele klassen frem for den individuelle rådgivning, der kendetegner de flesteaf de gennemførte forløb. Endelig har lærerne haft stor glæde af at kunne sparre med hinanden iforhold til indhold, metoder etc. På flere skoler udtrykkes der i tråd hermed en udpræget bekym-ring for, at en sammenlægning af fagene reelt betyder færre timer.At der vil opstå udfordringer, hvis lærerne ikke kender til begge fag, påpeges også af halvdelen(3) af de håndarbejds-, sløjd- og billedkunstlærere, der er blevet interviewet uden selv at havedeltaget i forsøget, og som har forholdt sig til potentielle fordele og ulemper ved at slå fagenesammen. Som en sløjdlærer siger:"Jeg vil dog have meget svært ved at skulle lave håndarbejde.Det har jeg ikke kompetencer i. Mit håndarbejde og linjefag er sløjd – jeg kan ikke tråde en sy-maskine. Det kan jeg ikke."Denne lærer er generelt positiv over for ideen, men mener, at detkan blive svært, fordi lærerne nu engang har uddannet sig inden for et fag. Den eneste af deseks lærere, der er decideret negativt indstillet over for ideen, bruger samme argument:”Minfrygt er bare, at vi ikke kan finde folk, der kan tage alle aspekter op. Det er svært at få alleaspekter med. Fagene kan blive udvandet.”Denne lærer mener, at man skal arbejde tværfagligtinden for fagene frem for at slå dem sammen. Hans andet argument for dette er, at især drenge-ne har behov for et fag, hvor der er fokus på dem og det, de er gode til."Det at smede, høvle,save og bruge noget energi er vigtigt for drengene. Der er brug for det rum, der appellerer meretil drenge.".Ifølge lærerne vil det nye fag håndværk og design især appellere til pigerne. I degennemførte forsøg har man ikke sporet denne tendens til, at især pigerne er glade for faget. Detskal dog nævnes, at en af pigerne på en af skolerne giver udtryk for, at drengene nok hellere”bare ville have fagene hver for sig”.4.5ResultaterUnderviserne i forsøgsfaget vurderer generelt, at der kan være både positive og negative resulta-ter ved at integrere fagene til et samlet hele i håndværk og design. Videre fremhæver visse lære-re, at de regner med, at eleverne får de samme kompetencer som tidligere, eller at resultaterneførst vil vise sig på sigt, når eleverne har haft faget i længere tid (Kalbyrisskolen, Hammergårds-skolen og Hjortespring Skole). Således er der delte holdninger til forsøgets indflydelse.De resultater, som underviserne fremhæver på tværs af de gennemførte interviews, vil i det føl-gende blive behandlet som resultater for enten eleverne eller for lærerne og faget. Overordnetviser analysen, at forsøgene har bidraget med øget engagement og arbejdsglæde for eleverne.Det samme gælder i et vist omfang for lærerne, der føler, at de underviser mere samtidssvaren-de. Det øgede fokus på idéudvikling og processer betyder dog, at de rent håndværksmæssigekompetencer kan glide i baggrunden i undervisningen.Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
28
4.5.1 Engagement og arbejdsglædeSom en af de største fordele ved forsøget fremhæver lærerne på otte af forsøgsskolerne, athåndværk og design har medførtøget engagement og arbejdsglæde for eleverne.Derfremhæves flere forhold, der spiller ind på dette:•Eleverne har forskellige interesser, og de fanges af forskellige teknikker og materialer.Ved at kombinere flere fag er det nemmere at holde flere elever interesseret. Det er ikkekun et spørgsmål om at få lov at arbejde med det fag, som eleven er mest interesseret i.Der er også eksempler på drenge, der ikke tidligere har udvist interesse for håndarbejdeeller billedkunst, men som begynder (uopfordret) at bruge fagene, når det giver mening iforhold til et overordnet projekt (Brundlundskolen, Lilleåskolen, Ny Hollænderskolen, Kal-byrisskolen, Skolen på Duevej).Eleverne får gennem den øgede frihed og medindflydelse større ejerskab for det, de la-ver. Det er ikke længere lærerens produkt, men deres ”eget” (Brundlundskolen, MouSkole, Skolen på Duevej, Grindsted Vestre Skole).Håndværk og design er begreber, eleverne kan relatere sig til i langt højere grad endsløjd og håndarbejde. Det er interessant at være god til design, og det er vigtigt at væregod til et håndværk. Sløjd og håndarbejde er ikke begreber, som eleverne møder i dereshverdag, og det lyder gammeldags for dem (Hejnsvig Skole, Lilleå, Ny Hollænderskolen).Det giver aktualitet i indlæringen, at eleverne bliver introduceret for redskaber og teknik-ker, i takt med at de har haft behov herfor (Skolen på Duevej, Engum Skole). Enkelte læ-rere vurderer, at denne aktualitet også resulterer i, at eleverne i højre grad tilegner sigde nødvendige redskabsmæssige og tekniske færdigheder, fordi de kan se deres anven-delighed.Eleverne er generelt glade for at kunne arbejde i dybden med et projekt, hvilket de typiskret lange projektforløb har givet mulighed for (Kalbyrisskolen, Hejnsvig).
•
•
•
•
Af mere faglige resultater fremhæver de forsøgsansvarlige lærere især en bedreforståelse afarbejdet med at frembringe et produkt(Brundlundskolen, Mou Skole, Lilleåskolen, Ny Hol-lænderskolen). Lærerne fremhæver, at når eleverne arbejder i forskellige faser, så er det pro-jektarbejde, de laver. Når de senere i deres skoletid skal lave projektarbejde i andre fag, fx histo-rie, er de bekendte med, hvilke faser de skal igennem (Mou Skole, Lilleåskolen, Grindsted VestreSkole). Således vurderes eleverne at blive bedre til at planlægge og gennemføre projektforløb,hvilket vurderes at have en tranfer-værdi til andre fag. En af eleverne er selv inde på dette somen af de ting, hun har lært. På spørgsmålet om, hvorvidt de bruger det, de har lært i design i an-dre fag, svarer hun:”Ja. Processen bruger man næsten over alt, uden at vi rigtigt tænker overdet. Når man laver stil i dansk, kan man også bruge det med at tænke på processen…”Enkelte lærere peger også påøget innovation og mere kreativitetsom et resultat af forsøget(Brundlundskolen, Mou Skole, Lilleåskolen, Ny Hollænderskolen, Grindsted Vestre Skole). Som enaf lærerne udtrykker det: ”Eleverneudvider deres mentale struktur ved at starte med det kendteog arbejde hen imod det ukendte. Når børn sidder ved en computer, prøver de sig bare frem. Detsamme kan ske i de kreative fag. De får selv lov til at udvikle en ny metode. Bare fordi vi tænkerpå en bestemt måde, er det jo ikke sikkert, at børnene gør det. De får lov til at bevæge sig der-ud, hvor jorden er usikker. Det har en enorm betydning for deres fremtidige læring, idet dekommer til at tænke i muligheder frem for i begrænsninger. De bliver mere innovative. Og det vilstyrke deres selvtillid og selvværd, at de finder ud af, at de kan bidrage med noget”.4.5.2 Glider de håndværksmæssige kompetencer i baggrunden?Det øgede fokus på processer, idéfasen og evaluering kan ikke undgå at tage tid fra det konkretearbejde med at udvikle håndværksmæssige kompetencer. Dette er man bevidst om på næstenalle forsøgsskolerne. Udfordringen har for mange skoler bestået i at balancere mellem de frie ogkreative designprocesser og at give eleverne tekniske og håndværksmæssige færdigheder. Sombeskrevet har flere skoler indlagt små kurser i faget for at styrke elevernes tekniske og red-skabsmæssige kompetencer og for derigennem at fastholde de specifikke faglige elementer i deenkelte fag (delvis integration af fagene). Andre skoler har haft traditionel undervisning i fagenepå 4. og 5. klassetrin, hvor eleverne er blevet introduceret til fagenes centrale redskaber og me-
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
29
toder. Det er denne viden, eleverne forventes at anvende på 6. år, hvor der undervises tværfag-ligt og projektorienteret i håndværk og design.Boks 4-10: Eksempel på delvis integration
Undervisningen i ’design’ er delt op, så der arbejdes med hhv. værkstedsperioder og projektperioder. Iværkstedsperioderne får eleverne en miniuddannelse inden for de enkelte fag. Værkstedsperioderne va-rer 4 timer ad gangen, og eleverne er i det samme værksted 4 gange i træk, svarende til 4 skemauger.Værkstedsperioden afløses af en projektfase, der er struktureret omkring et overordnet emne. Til hvertprojektemne har eleverne skullet udfylde et projektformuleringsskema, og de har forud for projektperio-derne fået en indføring i projektformulering.I løbet af et år kommer eleverne gennem 4-5 projekter. Temaerne i projektperioderne har fx været jule-værksteder (fokus på designere af juleting, fx George Jensens Trip Trap), Utopia og et frit emne (af-gangsprojekt), hvor eleverne selv skullet stå for hele designfasen i forhold til at udvikle projektet, bestillematerialer mv. Skolen har i et af projektforløbene videre bedt eleverne om at vælge sig ind på ét af detre fag, og hvor de så efterfølgende har fået at vide, hvad det konkrete tilbud (projekt) har været. I an-dre projekter har det været et krav, at eleverne har skullet kombinere minimum 2 ud af de 3 fag i deresdesignprodukt.Forløbet med værkstedsperioder og projektperioder kan eksemplificeres via tidsplanen for faget ’design’(i uddrag).Periode (uge)
37-4043-4647-501-458-1114-1718-23HåndarbejdeSløjdIntro til projektformuleringProjekt: Opbevaringskasse/æskeProjekt: UtopiaAfgangsprojekt: Frit emneHold 1
BilledkunstSløjdHold 2
HåndarbejdeBilledkunstJuleværkstedBilledkunstHold 3
SløjdHåndarbejde
Enkelte skoler har arbejdet meget med frie forløb, hvor eleverne selv bestemmer, hvilke redska-ber og materialer de vil anvende. Eleverne undervises her i de relevante redskaber/materialer,efterhånden som de får behov for dem. Det, der især fremhæves på disse skoler, er, at selv omeleverne ikke nødvendigvis når omkring alle redskaber og materialer, så får de et bedre og mereindgående kendskab til de redskaber og materialer, de anvender, fordi de kan se nytten af at læ-re dem at kende.Alle skoler tilrettelægger undervisningen således, at eleverne modtager den nødvendige under-visning i omgang med de forskellige redskaber, såsom slibemaskiner, boremaskiner etc. Der erdog ingen tvivl om, at der bliver mindre tid end tidligere til at nå omkring alle de håndværks-mæssige færdigheder i det nye fag håndværk og design.4.5.3 Forskellige resultater for forskellige eleverPå tværs af forsøgsskolerne har der eksisteret forskellige holdninger til, hvorvidt forsøgsfagetvurderes at indfange og inkludere flere elever end normalt, eller hvorvidt faget omvendt bevirker,at underviserne taber flere elever end i undervisningen gennemført på almindelige vilkår.Nogle undervisere peger på, at de praktiske/musiske fag er vigtige fag for de bogligt svage ele-ver. Her kan de få succesoplevelser eller blot et pusterum fra en skole, der stiller krav, som dehar svært ved at leve op til. Disse lærere er nervøse for, om det øgede fokus på design, proces-ser og kreativitet kan betyde, at disse elever mister deres sidste pusterum og/eller det rum, hvorde kan få lov at udvikle deres særlige kompetencer. Det pointeres, at faget håndværk og designkræver, at eleverne er mere modne, selvkørende og individuelle, og at de dermed har forudsæt-ninger for at kunne være med i en undervisning, hvor man gør brug af mange teknikker og krea-Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
30
tiv viden/indsigt/evne til at gennemføre en designproces og lave et gennemført produkt (Vallens-bæk Skole, Lilleåskolen). Som en af forsøgslærerne siger:”Nogle elever har sværere ved, at fa-get bliver meget løst, idet de måske har meget behov for støtte til at tænke innovativt og føredet videre. Men sådan er det i alle fag. Disse elever bliver blot mere synlige i disse fag.”I de gennemførte interview var der generelt meget lidt fokus på denne problemstilling. Det varkun, når de blev spurgt direkte, at lærerne påpegede, at en nytænkning af faget kunne resulterei, at flere/andre elever ville have svært ved at håndtere kravene. Skoler, der havde prøvet at ar-bejde med meget store og meget frie processer, så det som et generelt problem, at eleverne ikkekunne håndtere dette. Dette synes dog i højere grad at relatere til for ambitiøse og frie projekter,da også de stærke elever kunne have svært ved at gennemføre projekterne. Med gode strukturerfor kreativiteten og projektarbejdet, er det svært at sige, om der reelt er flere/andre elever, derfår svært ved at håndtere fagets krav.Blandt de interviewede elever og lærere er det ikke et generelt billede, at faget tiltaler drengemere end piger eller omvendt. Der kan være konkrete projekter, der tiltaler det ene køn mereend det andet, men den store frihed i projekterne gør, at eleverne uafhængigt af køn kan få lovtil at arbejde inden for deres eget interessefelt. På den skole, hvor vi fik lov at observere under-visningen, var der både piger og drenge på de fleste hold, og alle eleverne bevægede sig frit (oghurtigt) mellem de forskellige redskaber og materialer.4.5.4 Resultater for lærerne og fageneResultater for lærerne og fagene synes begrænset om end primært positive. At lærerne primærtkan se positive resultater, skal dog ses i lyset af, at de fleste af dem har valgt at indgå i forsøget,hvorfor de må antages allerede fra start at have været positivt indstillet. Fem ud af seks faglære-re, der ikke selv har deltaget i forsøgene, har dog også været positivt indstillet. Som et af deeneste negative resultater fremhæves det på flere skoler, at lærerne har haft svært ved at vare-tage de faglige funktioner eller teknikker (det praktiske håndværk), som de ikke er uddannet tilat varetage (Ny Hollænderskolen, Hammergårdskolen, Lilleåskolen, Kalbyrisskolen). Dette har ivisse tilfælde medført frustrationer fra lærernes side, grundet en oplevelse af øget kaos og mang-lende overblik samt ro. Disse lærere vurderer, at en sammenlægning af fagene kræver, at denenkelte lærer har kompetencerne til at varetage undervisningen i begge fag (hvis to) eller allefag (hvis tre fag).Blandt positive resultater peger lærerne særligt på, at faget er blevet meresamtidssvarende.Flere lærere vurderer, at samfundet har udviklet sig i en retning, hvor håndarbejde og sløjd ikkelængere er så relevante fag, som de har været. For disse lærere er håndværk og design en na-turlig udvikling, hvor de to fag kan få en ny og central rolle i forhold til at udvikle nogle helt cen-trale kompetencer hos eleverne. Her tænkes der især på produktudvikling og projektarbejde(Brundlundskolen, Ny Hollænderskolen, Kalbyrisskolen, Engum Skole). Dette vurderes videre atkunne give fagene en stærkere og mere tidssvarende identitet, da de ikke længere ”bloter nytte-fag”,men bringes ”up-to-date”.Flere lærere påpeger, at det har været meget positivt med lærersamarbejdet, og at elevernesforbedrede motivation har givet større arbejdsglæde (Kongeåskolen og Engum Skole). Flere af deforsøgsansvarlige lærere understreger, at de nu tænker faget på en ny måde, at de har fået ryk-ket grænser og er blevet inspireret i samarbejdet med andre lærere. Dette har givet dem fornyetlyst til at arbejde med deres fag (Mou Skole, Brundlundskolen, Lilleåskolen, Ny Hollænderskolen,Grindsted Vestre Skole, Aabenraa Skole).Der er ikke en generel oplevelse af, at faget har fået øget status som sådan. En enkelt lærer pe-ger på, at et (uventet) afledt resultat af forsøget er, at håndværk og design nu indgår på lige fodmed andre fag, når der er tværfaglige emneuger på skolen. Tidligere var fagene sløjd og håndar-bejde hjælpefag for de andre fag, når der var emneuger (Ny Hollænderskolen).4.6Vurdering af forsøgetAt samtænke fagene har haft stor betydning for undervisningen. Mest af alt har der været et øgetfokus på idéudvikling, herunder at produkterne skal have elevernes eget ”udtryk”. Elevinddragel-
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
31
se er centralt, ligesom overordnede rammer, inden for hvilke eleverne kan være kreative og ar-bejde på tværs af fag. Der er generelt sket en bevægelse fra at betragte håndværksmæssigekundskaber som et mål, til at de betragtes som et redskab til at nå et mål.Overordnet set har sammentænkningen af fagene ikke nødvendigvis styrket elevernes praktiskekundskaber og færdigheder, hvis disse tolkes som de håndværksmæssige færdigheder. Der erendog en mulighed for, at det modsatte er tilfældet. Derimod synes sammentænkningen af fage-ne at have øget (de fleste af) elevernes motivation for at tillære sig forskellige håndværksmæssi-ge færdigheder med henblik på at kunne anvende disse i produktionen af konkrete produkter.Samtænkningen har derudover (i de fleste tilfælde) medvirket til, at eleverne bliver bedre til atoverskue tilblivelsesprocesser, at ideudvikle og at lave produkter. Det er især disse kompetencer,der har været i fokus i undervisningen. Dette afspejler sig også på de skoler, der konkret har ar-bejdet med at udvikle eller prioritere i trin- og slutmålene. På disse skoler har der generelt væreten tendens til at fokusere mindre på håndværksmæssige færdigheder (målene udgår) og merepå det samfundsmæssige og kulturelle samt det processuelle. Skolerne har dog generelt lagt sigtæt op ad Fælles Mål i henholdsvis håndarbejde, sløjd og billedkunst i forbindelse med udarbej-delse af nye trin- og slutmål, og de fleste skoler har slet ikke ændret i dem.Det synes at være en udfordring at integrere billedkunst med håndarbejde og sløjd. Der udtryk-kes en del frygt for, at faget reduceres til skitsetegning og farvelære. De gennemførte besøg vi-ser, at dette er en risiko, hvis der ikke tænkes meget aktivt i, hvilken rolle billedkunst skal have.Derudover skal det nævnes, at de fleste gode projekter er skabt på skoler, hvor mindst en af deto lærere har haft linjefag eller i det mindste undervisningserfaring i begge (eller alle tre) fag.Der er en generel frygt for, at det slet ikke er muligt at samtænke fagene, hvis ikke undervisnin-gen kan foretages af lærere med kompetencer fra begge fag og helst to lærere, da der alleredenu er megen ventetid. Endelig stiller det nogle krav til faglokalernes placering at integrere fage-ne. Eleverne skal relativt frit kunne bevæge sig mellem de relevante faglokaler og have plads tilidéudvikling, for at reel integration giver mening. Fuldt integrerede faglokaler eller faglokaler, derligger i umiddelbar forlængelse af hinanden, er en klar fordel.Der synes derudover at være en generel tro på, at et nyt fag vil få bedre status, end de enkeltefag har på skolerne i dag. Som begrundelse herfor peger forsøgslærere, ledere og lærere, derunderviser på almindelige vilkår, at håndværk og design er mere tidssvarende, samt at det i hø-jere grad vil kunne anvendes til at udvikle kompetencer, der er relevante i andre fag. Her tænkesder på projektarbejde, kreativitet, produktudvikling, omverdensforståelse etc.I boks 4-11 nedenfor præsenterer vi de mest centrale opmærksomhedspunkter for eventuellenye forsøg inden for området.
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
32
Boks 4-11: Opmærksomhedspunkter
Langt de fleste skoler har ikke formået til fulde at integrere fagene. På disseskoler er integrationen begrænset til, at eleverne skal udarbejde produkter medmateriale fra både håndarbejde og sløjd. Et nyt fag opstår dermed ikke blot vedat sammentænke to eksisterende fag.De skoler, der har nytænkt fagene, har bevæget faget fra at have de hånd-værksmæssige færdigheder som mål til at se håndværksmæssige færdighedersom et middel til at nå et mål. Der er mere fokus på idégenerering, bevidsthedom arbejdsprocessen og plads til elevernes eget (kunstneriske) udtryk.Der udtrykkes bekymring for, at håndværk og design vil have sværere ved atrumme de bogligt svage elever end håndarbejde, sløjd og billedkunst har det.Evalueringen har ikke kunnet påvise, om dette er tilfældet.Forløbene er generelt gennemført med lærere fra begge (eller alle tre fag) og iforløb med 3-4 ugentlige lektioner. Dette kan være vigtige rammeforudsætnin-ger for forsøgenes succes.Der er en tendens til, at de rent håndværksmæssige færdigheder træder i bag-grunden i forhold til kreativitet, innovation og evne til at forberede og gennem-føre produktudvikling. Det betyder dog ikke, at de rent håndværksmæssige fær-digheder ikke vægtes højt. Mange skoler har bibeholdt små kurser i hånd-værksmæssige færdigheder for at sikre, at eleverne lærer disse.Der er en tendens til, at de skoler, der har inkluderet billedkunst i forsøget, ogsåhar været bedre til at nytænke forsøget. Evalueringen kan ikke påvise, om detskyldes, A) at billedkunst som fag har karakteristika, der er særligt relevant forforsøget, B) at der tilføres flere timer, og/eller C) at billedkunst er så anderle-des som fag, at det i sig selv tvinger lærerne til at nytænke. Evalueringen viserdog, at der er risiko for, at billedkunst reduceres til skitsetegning og farvekoder,når det integreres i håndværk og design.
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
33
5.
AFSLUTTENDE PRØVER I VALGFAGENE MUSIK, BIL-LEDKUNST SAMT HÅNDVÆRK OG DESIGN
Som en del af Ministeriet for Børn og Undervisnings toårige forsøgsarbejde vedrørende de prakti-ske/musiske fag i folkeskolen (og de frie grundskoler) er der åbnet mulighed for at gennemføreafsluttende prøver i valgfagene musik, billedkunst samt håndværk og design. Formålet hermed erat øge såvel elevernes som lærernes motivation for faget for derigennem at bidrage til bedre un-dervisning og øget engagement. Dette skal på sigt bidrage til, at eleverne i højere grad tilegnersig de nødvendige kompetencer inden for fagene, end de ville have gjort, hvis der ikke havdeværet afsluttende prøve i fagene. Dette er illustreret i figuren nedenfor.Figur 5-1: Forandringsteori bag tema 4 om afsluttende prøverAktivitetOutputUm iddelbar effektLangsigtet effekt
Prøve (udarbejdelseaf produkt/porteføljeog m undtligeksam en) ibilledkunst på 9.klassetrin
Øget opm ærksom påfagene fra lærere
Bedre undervisningend i faget / fagenealm indeligvis.
Eleverne kenderm usikkens teoretiskebestanddele
Øget opm ærksom påfagene fra elever
Eleverne er bedreforberedte til tim erne
Eleverne harkundskaber ogfærdigheder im usikudførelse
Prøve (praktisk ogteoretisk element) im usik på 9.klassetrin
Øget m otivation fortilegnelse af depågældende fags m ål
Eleverne udviserengagement itim erne
Bogligt svage eleverfår succesoplevelser iskolen qua prøver iikke-boglige fag
Eleverne harpraktiske ogteoretiskekundskaber ogfærdigheder ibilledkunst
Forventningen er, at eleverne opnårbedreresultater, end hvis der ikke havde væretafsluttende prøver.
I alt 4 skoler har deltaget i forsøget. Tre skoler har gennemført forsøg i billedkunst, og en skolehar gennemført forsøg i musik. Da der kun har været gennemført ét forsøg med afsluttende prø-ve i musik, og der kun har været et begrænset antal elever til prøven (2-4 elever), bygger dennedel af evalueringen på et begrænset erfaringsgrundlag.5.1Hvordan er det implementeret på skolerne?Følgende skoler har deltaget i forsøget med afsluttende prøver i billedkunst og musik:Tabel 5-1: Deltagende skoler
FænøsundFriskolePrøvefagForsøgets varighedKlassetrinAntal ugentligeundervisningstimerDeltagende eleverMusik2 år (2009-11)7.-9. klasse4-5 timer16-18 elever årligt
Holberg-skolenBilledkunst2 år (2009-11)8. og 9. klasse2 timer7-10 elever år-ligt2010: 8 elever2011: 2 elever
Sankt BirgittaSkolenBilledkunst1 år (2010-11)8. og 9. klasse(fælles)2 timer7 elever
Øbro Fri SkoleBilledkunst1 år (2010-11)8. klasse2 timer15 elever
Antal elever til prøven
2010: 4 elever2011: 2 elever
6 elever
13 elever
EVALUERING
34
Det fremgår, at to af skolerne har kørt toårige forsøg, og de to øvrige skoler har kørt etårige for-søg. Det fremgår endvidere, at de afsluttende prøver er blevet gennemført både på 8. og 9. klas-setrin. Der har typisk deltaget 7-10 elever i undervisningen. Samlet har kun 35 elever valgt at gåop til den afsluttende prøve på tværs af de gennemførte forsøg.Det er frivilligt for eleverne, hvorvidt de vil tilmelde sig den afsluttende prøve. Lærerne har typiskopfordret eleverne til at gå til den afsluttende prøve, men alligevel er der nogle elever, som harvalgt ikke at gå til prøve. Elevernes begrundelse for ikke at gå til den afsluttende prøve har ty-pisk drejet sig om tidspres (andre prøver og eksaminer) og nervøsitet over at skulle til prøve.Der er i forbindelse med forsøget ikke blevet arbejdet specifikt med nye trin- og slutmål for faget.De eksisterende trin- og slutmål blev på skolen vurderet som relevante i forhold til en afsluttendeprøve i faget.I det følgende gives en beskrivelse af, hvordan undervisning og prøve er blevet tilrettelagt i hen-holdsvis billedkunst og musik.Undervisningsbeskrivelsen er blevet sendt til censor 14 kalenderdage før den afsluttende prøve.Samtidig modtager censor også oplysninger om prøvens form. Der er mulighed for, at lærerenkan vælge at give op til 6 lektioner af de sidste undervisningstimer til påbegyndelse af den afslut-tende prøve (dette gælder kun for billedkunst). Forsøgsskolerne har typisk afsat lidt flere timerend normalt til særligt den ansvarlige lærer. Samtidig har der typisk også været et lidt størreressourceforbrug, fx i form af computere og et smartboard til billedkunstlokalet.I det følgende er foretaget en sammenstilling af de fire skolers udarbejdede undervisningsbeskri-velser samt beskrivelser af prøvens indhold, form og forløb.Tabel 5-2: De gennemførte prøver
FænøsundFriskolePrøvefag
Undervis-
nings-
beskrivelse
MusikDer blev i undervis-ningen lagt vægt påelevernes medbe-stemmelse. Elever-ne valgte selv dengenre, de ville be-skæftige sig med.Eleverne skulle i etundervisningsforløbselv forberede etmusikstykke, somde skulle instruerede andre elever i.
HolbergskolenBilledkunstUndervisningen varbygget op om 5temaer i 8. klasseog 6 temaer i 9.klasse (2 års valg-fag på 8.-9. klasse-trin). I undervisnin-gen indgik bl.a. te-maer som kaos &orden (tegning), fo-tomaraton, Bob Dy-lan (maleri), enoverraskelse(skulptur med kin-derægfigur), me-tamorfose (frit valgaf udtryksform) ogvideofilm.Eleverne trækker tilprøven et tema,som de arbejderpraktisk med i løbetaf prøvens 3 timer.Dette sker kollek-
Sankt BirgittaSkolenBilledkunstUndervisningen varbygget op om 6 te-maer med forskelligetyper af formsprog(1 års fælles valgfagpå 8.-9. klassetrin).I undervisningenindgik et tema omensomhed (maleri),et tema om lykke(skulptur), et temaom kommentarer tilnutiden (tableau), ettema om en dag ielevens liv (fotose-rie) og to individuelletemaer (statementT-shirt og street art-tegning).Der indgår ikke lod-trækning som en delaf prøven. Inden foret overordnet emnevælger eleven et un-deremne og eget
Øbro Fri SkoleBilledkunstI undervisningen vardet ofte muligt for ele-verne selv at vælge,hvordan de ville arbej-de med et emne. Ek-sempler på emner varstedsdokumentation afmin by (fx video), kaf-febilleder (fx tegning),besøg på Louisiana(analyse og diskussi-on), street art (male-ri), genbrugsdesign(frit materialevalg) ogarkitektur (tegningm.m.).
Lærerne og skole-lederen, der ogsåer musiklærer, op-gav 5-6 emneom-råder til den afslut-tende prøve. Ca. 14
Eleven trækker et em-ne 1 måned før prø-ven. Der er afsat 6 lek-tioner før prøven til atfærdiggøre deres prø-veprodukt. Til prøven
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
35
FænøsundFriskoledage før prøventrak eleverne ét afdisse emner, somde skulle forberedesig teoretisk på optil prøven. Op tilden afsluttendeprøve blev der i detførste forsøgsår(2010) tildelt i altca. 10 individuellevejledningstimer tilhver elev.
Holbergskolentivt for hele holdet.Efterfølgende er deren individuel prøve.Til prøven med-bragte eleverne enporteføljemappe in-deholdende arbejdefra 8. og 9. klassesamt skema overde områder, elevenhar arbejdet med.Udvalgte billeder afelevernes arbejderstår udstillet i loka-let, hvor prøven fo-regår. Prøvens va-righed er 4 timer.Prøveforløbet be-stod af tre under-visningsgange á 2lektioner og selveden afsluttendeprøve. I den førsteundervisningsgangblev opgaven stillet,i den anden under-visningsgang komeleven med enpræsentation af enmulig løsning, og iden tredje under-visningsgang havdeeleven mulighed forat arbejde medproduktet og forbe-rede en udstilling tilprøvedagen.
Sankt BirgittaSkolenformsprog. Elevenhar forud for prøven8 lektioner til forbe-redelse af projektet.Til prøven medbrin-ges dette projekt oget visuelt udtryk frasamtidskulturen.Årsproduktionen erudstillet i prøveloka-let. Selve prøvensvarighed er 40 mi-nutter.
Øbro Fri Skolemedbringes og disku-teres prøveproduktet.Derudover fremvisesårsproduktionen via enlogbog, og der skalfremlægges en skriftliganalyse af en kunst-ners værk (1-2 sider).Selve prøven varer 30minutter. Elevernekunne selv vælge, omde ville have karakte-ren overført til eksa-mensbeviset.
Prøven tog 20 min.pr. elev, inkl. vote-ring. 1. halvdel afprøven var prak-tisk. Eleven havde7-8 min. til at frem-føre et nummer(sang eller instru-ment). Eleven måt-te gerne have etband med eller bli-ve akkompagneretaf læreren. Hvis dervar flere prøveele-ver, der valgte atspille sammen,måtte de lægge de-res tid sammen. 2.halvdel af prøvenvar teoretisk (ca.10 min.). Elevenskulle fortælle (mu-sik/teoretisk om sitemne (trukket 14dage før).
Prøveforløbet foregiksom en samtale medudgangspunkt i ele-vens årsproduktionog medbragte pro-jekt. Det medbragtevisuelle udtryk frasamtidskulturendannede udgangs-punkt for en diskus-sion af det visuelleudtryks anvendelseog funktion i daglig-dagen.
Prøveforløbet bestod aftre undervisningsgangeá 2 lektioner og selveden afsluttende prøve.I undervisningsgange-ne modtog elevernevejledning fra læreren iforbindelse med deresprøveprojekt. Selveden afsluttende prøveforegik som en indivi-duel prøve med ud-gangspunkt i prøvepro-jektet, logbog medårsproduktion ogskriftlig analyse af etkunstværk.
En illustration af, hvordan skolerne har arbejdet med den afsluttende prøve i billedkunst, ses idet følgende:
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
36
Boks 5-1: En afsluttende valgfagsprøve i billedkunst
Temaet for valgfagsprøven var ”Det synes jeg…”. Opgaven tog udgangspunkt i provokerende kunst, somfx Kristian von Hornsleth (village project i Uganda), Bjørn Nørgaard (hesteslagtning) og Marco Evaristti –Helena (blendere og guldfisk).Opgaven var at give udtryk for noget, man har en mening om – hvad betyder noget for dig? Man kunnefrit vælge mellem udtryksformer (maleri, collage, skulptur, installation, foto, tegning, video m.m.). I de 6lektioner før selve prøven havde eleven mulighed for at komme med nogle forslag til sit værk, og lærerenville på den baggrund komme med feedback. Skitser blev gemt, så censor til prøven havde en mulighedfor at vurdere processen. Bedømmelseskriterierne blev opridset i forbindelse med, at opgaven blev stillet.
Afholdelsen af selve den afsluttende prøve var en positiv oplevelse for de fleste elever. På de toskoler, hvor der indgik et individuelt arbejde med et prøveprojekt op til selve prøven, blev detteforløb også fremhævet som positivt af eleverne.5.2Hvad har det betydet for selve undervisningen?I det følgende gives en vurdering af, hvad det har betydet for selve undervisningen, at der af-lægges en afsluttende prøve i henholdsvis billedkunst og musik. Overordnet viser analysen, atforsøgene kun har haft begrænset indflydelse på selve undervisningen. Bl.a. er der en mindretendens til øget opmærksomhed på at leve op til de fælles mål i faget samt et lidt øget fokus påfagets teoretiske elementer.I billedkunst har det generelt på de tre skoler, der har været involveret i forsøget, haft en betyd-ning for undervisningen, at der skulle aflægges en afsluttende prøve i faget. Evalueringen pegernavnlig på, at den afsluttende prøve har haft en betydning for lærerens tilrettelæggelse af under-visningen i billedkunst. Læreren har typisk væretsærligt opmærksom på, at undervisningenlevede op til de fælles faglige mål i faget.Derfor er der i udarbejdelse af årsplan og tilrette-læggelse af undervisning blevet brugt flere timer og ressourcer, end læreren normalt ville gøre.Dette skyldes, at læreren i højere grad end normalt har følt sig forpligtet til at sikre, at elevernetil prøven havde de kundskaber og færdigheder, der fremgår af de fælles mål i faget. En lærer ievalueringen siger det på følgende måde:”Når der er en prøve i den anden ende, så er det klart,så bliver de lidt mere struktureret, de forløb, du laver med dem.”Når der er en prøve for enden af forløbet, så skærper læreren arbejdet mere ved at sætte skar-pere rammer og deadlines for afslutning af projekter og temaer. På Sankt Birgitta Skolen har un-dervisningen eksempelvis været organiseret sådan, at eleverne skulle have produceret noglegenstande inden for en række forskellige områder i billedkunstfaget, som hver især rummer for-skellige formsprog, for dermed at sikre, at undervisningen nåede rundt om de fælles mål i faget.Dette opleves dog ikke som et problem i undervisningen for mange af eleverne, som bl.a. boksennedenfor giver udtryk for.
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
37
Boks 5-2: Skarpere rammer og deadlines behøver ikke være en begrænsning
Sara valgte billedkunst som valgfag for at afprøve sine kunstneriske kompetencer. Dertil har hun gjortsig overvejelser omkring sin fremtid på gymnasiet og ville gerne prøve, hvordan det var at have billed-kunst som fag. Hendes indtryk var, at alle elever tog undervisningen meget seriøst – særligt muligvispga. prøven. Der blev også brugt tid på fagsprog, termer og teori.”Street art var fedt. Der kunne vi selv vælge, hvad vi ville komme ud med. Vi kunne gå på nettet, brugesange, tage noget fra hverdagen, vi kunne tage ud og se, hvad vi ville, og det var fedt at prøve det ogselv kunne vælge.”Der var ikke for mange emner, og det skred ikke. For læreren var rigtig god til atholde styringen på de enkelte forløb. ”Hunhavde ligesom lagt planene ud frem til prøven, og sådan vardet bare.”Det var ikke en barriere for det kreative arbejde, at der var en fastlagt struktur og en afsluttende prøve.Læreren kunne støtte og vejlede i forhold til at komme videre med idéudviklingen og produktionen afproduktet:”Hun var en hård lærer, men rigtig ’fed’”.
På en skole, hvor der har været gennemført et forsøg med afsluttende prøve i to skoleår, fremgårdet, at den afsluttende prøve i faget også har fungeret som en form for evaluering af undervis-ningens forløb, som læreren kan bruge i sit videre undervisningsarbejde inden for faget. Den af-sluttende prøve i billedkunst har derfor også en betydning for undervisningen i faget fremover.En lærer udtrykker det på følgende måde:”Op til afholdelsen af prøven kunne jeg mærke, at jegikke havde været struktureret nok i årets løb i forhold til portefølje, temaer etc. Til prøven skal dehave en udstilling, som repræsenterer produkter fra årets temaer. Uden en form for styr på ar-bejdet i årets løb kan man ende med enkelte elever, hvis udstillinger er lidt tynde. Så på denmåde kan prøven fungere som en måde, hvorpå man som lærer kan blive mere fokuseret påstruktur, forløb, indhold og produkter i undervisningen.”At man som lærer i et prøvefag fra starten af tænker undervisningen mere målrettet i forhold tilfagmålene, kan ifølge en af billedkunstlærerne fra forsøget betyde, at der ikke bliver så meget tidtil fordybelse, fordi fokus er på, at man bredt opfylder alle mål i faget. Det kan også have denkonsekvens i forhold til undervisningens tilrettelæggelse, at undervisningen bliver mere lærersty-ret. På en af forsøgsskolerne fortalte læreren eksempelvis, at elevernes indflydelse på undervis-ningen var mindre end tidligere og at den hovedsageligt kun var der i forhold til valg af de enkel-te temaer, som man kunne arbejde med inden for de forskellige formsprog.I musik har det på den skole, der har været involveret i forsøget (Fænøsund Friskole), kun haften mindre betydning for undervisningen, at der skulle aflægges en afsluttende prøve i faget. Denoverordnede vurdering på skolen var, at undervisningen ikke adskilte sig i større grad fra denalmindelige musikundervisning.Den primære grund til dette var, at der på valgfagsholdet i musik var et flertal af elever fra 7.-8.klassetrin, der ikke skulle til en afsluttende prøve i slutningen af skoleåret. Dertil kom, at de fle-ste elever fra 9. klassetrin, der deltog i undervisningen op til den afsluttende prøve, valgte ikkeat gå op til den afsluttende prøve.Skolen fremhævede dog, at der i undervisningen var blevet lagt lidtmere vægt på teoriendnormalt i musikundervisningen. Dette blev vurderet som nødvendigt, hvis eleverne skulle klaresig godt til den afsluttende prøve. Samtidigt blev teori efterspurgt af de elever, der havde valgtat gå op til en afsluttende prøve i faget. Det skal i den sammenhæng nævnes, at en musiklærer,der underviser på almindelige vilkår, var bekymret for, at en afsluttende prøve i musik ville føretil en ændring af fagets fokus mod den historiske og analytiske del på bekostning af den kreativeog legende del. Den sidste del blev vurderet som vigtig for faget, men det er også en del, som ersvær at måle på i en afsluttende prøve. Dette støttes til dels af udtalelser fra den tilknyttede cen-sor på en af forsøgsskolerne. Tilbagemeldingen fra censor efter den afsluttende prøve var, atprøven fungerede fint, men at man skulle passe på, at det ikke blev for bogligt og teoretisk lige-
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
38
som de øvrige prøver på skolen. Man skulle ifølge censor sørge for, at der blev lagt vægt på detpraktiske indhold i faget i prøvesituationen.5.3Resultater i form af ændring af fagets status hos lærere og eleverI det følgende gives en vurdering af, hvad det har betydet for fagenes status, at der aflægges enafsluttende prøve i henholdsvis billedkunst og musik. Med fagenes status menes den betydningog opmærksomhed, som fagene tildeles af lærere og elever. En øget status i fagene kan lede tilet højere engagement i faget og en øget motivation blandt eleverne, og det er derfor væsentligtat afdække i evalueringen, hvorvidt der er kommet et sådant resultat af at indføre afsluttendeprøver i henholdsvis billedkunst og musik.Generelt blev det fremhævet, at det højner fagenes status og fagets anerkendelse, at Ministerietfor Børn og Undervisning gør et fag til et prøvefag og dermed signalerer, at det er en vigtig fær-dighed at kunne. Skoleledere, lærere og elever mener, at faget tildeles mere opmærksomhed ogopfattes som mere ”alvorligt”, når der afholdes en afsluttende prøve i faget. Karakterer er en mo-tivationsfaktor for både elever og lærere og er også med til at få skolebestyrelsens opmærksom-hed.Lærerne og skolelederne i evalueringen giver generelt udtryk for, at så længe billedkunst og mu-sik ikke er prøvefag, vil de ikke få samme status som de andre fag, hvor der afholdes afsluttendeprøve. Dette kan være et problem for praktiske/musiske fag som billedkunst og musik, fordi fagmed lav status kan risikere sammenlægninger, nedskæring og nedlægning. Dette er også ifølgeflere lærere og skoleledere en motivation for at indføre en afsluttende prøve i fagene.På alle forsøgsskoler har det i begrænset omfang givetøget status i faget,at der skulle aflæg-ges en afsluttende prøve i faget.Blandt eleverne har der generelt været en positiv interesse for en afsluttende prøve. På en af for-søgsskolerne har man bl.a. oplevet, at elever kommer og spørger interesseret til den afsluttendeprøve i billedkunst. Lærerne oplever i særdeleshed, at eleverne er meget positive i forhold tilprøvens frivillighed. Det frivillige element gør, at den afsluttende prøve ikke opleves som en storbelastning blandt eleverne. Samtidigt har man også oplevet på alle forsøgsskoler, at der har væ-ret et stort fremmøde til timerne, og nogle elever også er blevet der efter timen for at arbejdevidere med deres projekter. Generelt har eleverne alle fået høje karakterer til den afsluttendeprøve i billedkunst. Eksempler fra musik var, at afgangseleverne uden opfordring skrev notater,de lavede lektier frivilligt, og de øvede sig i musiklokalet uden for skoletiden. Musik var ’ikke barefor sjov’, som den fremherskende holdning ellers typisk er blandt eleverne.Det fremgik også af evalueringen, at forsøget var en god mulighed for at profilere faget og skoleni forhold til både elever og forældre, men også de andre lærere. Udstillingen af produkter i for-bindelse med prøven blev på en af skolerne en ”aha-oplevelse” for både andre lærere og foræl-dre. Billedkunstfaget er ifølge den pågældende billedkunstlærer stadig påvirket af forestillingerneom det gamle formningsfag. Profileringen af billedkunstfaget i forbindelse med en afsluttendeprøve og udstilling giver en mulighed for at ændre på disse forestillinger og øge fagets statusblandt lærere og forældre, som ikke er i tæt kontakt med billedkunstfaget i det daglige. Den af-sluttende prøve i musik har ifølge skolelederen skabt synlighed omkring skolen i lokalområdet,bl.a. fordi skolen står i kontrast til en anden friskole i området, som har mere fokus på proces ogikke på prøver og resultater.I evalueringen indgik også interview med lærere i musik, som ikke havde deltaget i forsøget meden afsluttende prøve i faget. Disse lærere blev bedt om at tage stilling til, hvorvidt de synes, aten afsluttende prøve i faget vil højne fagets status og føre til øgede kompetencer hos eleverne.Den fremherskende holdning var, at dette ikke ville være tilfældet:”Man kunne gætte på, at detkunne blive et mere seriøst fag, men min opfattelse er, at det allerede er et seriøst fag i folkesko-len. Når jeg sidder med børnene i musik, så har jeg den opfattelse, at de koncentrerer sig og del-tager helt aktivt.”
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
39
Flere i evalueringen giver dog også udtryk for, at selvom billedkunst (og musik) vil blive et prø-vefag, så vil der stadig være mest fokus på de boglige fag. Karakterer i de boglige fag opfattesblandt mange elever som mere betydningsfulde for deres muligheder efter folkeskolen end ka-rakterer i praktiske/musiske fag, som fx billedkunst eller musik.Forsøget med en afsluttende prøve i musik har vakt opmærksomhed, også uden for skolensrammer. Fænøsund Friskole har bredt gjort offentligheden opmærksom på skolens forsøg medafsluttende prøve i musik, bl.a. på skolens hjemmeside. Det har afstedkommet, at Danmarks Ra-dio kom på prøvedagen og filmede på skolen. Derudover har to musikstuderende fra KøbenhavnsUniversitet skrevet speciale om afgangsprøver i musik med Fænøsund Friskole som case.5.4Resultat i form af øgede kompetencer hos eleverneI alle forsøgene var den overordnede vurdering, at der var et resultat af forsøget i form af øgedekompetencer hos eleverne.De ansvarlige lærere i billedkunst fremhæver, at en afsluttende prøve i faget typisk fører til, ateleverne får en større mundtlighed omkring deres kunstneriske proces. Eleven er i en afsluttendeprøve nødt til at kunne forholde sig reflekterende til sit kunstneriske produkt og kunne argumen-tere for sine valg i processen i forhold til produktet. Det indebærer, at eleven skal kunne redegø-re for, hvad det er, eleven prøver at udtrykke gennem værket, herunder at eleven eventueltkommer ind på andre professionelle værker. En billedkunstlærer udtrykker det på følgende må-de:”Det er et eksplicit krav, at eleverne rent faktisk kan føre en idé ud i praksis, kan forholde sigtil forskellige måder at udføre ideen på og kan forholde sig til, at andre gør det anderledes.”En billedkunstlærer fremhæver, at den større seriøsitet omkring faget medfører, at eleverne bli-ver mere modtagelige og åbne over for forskellige former for udtryk og dermed også får en stør-re forståelse af det kunstneriske udtryk:”(Billed)kunst er en måde at udtrykke sig på, og dethandler ikke bare om, at det skal se pænt ud, som ellers er mange elevers opfattelse af faget.”I forsøget med en afsluttende prøve i musik bliver det navnlig fremhævet, ateleverne bliverdygtigeretil den analytiske og teoretiske del af undervisningen, da dette er en væsentlig del afden afsluttende prøve. Samtidig er det dog også fremhævet, at eleverne desuden bliver lidt bed-re til den praktiske udøvelse af musik, da de også ønsker at klare sig godt til prøven i denne del.Et eksempel på dette er en elev, som forberedte sig meget på den praktiske del, og hvor lærerenvurderede, at det ikke ville være sket, hvis der ikke havde været en afsluttende prøve i faget.Drengen var trommeslager og spillede keyboard. I undervisningen skulle der arbejdes med latin-amerikansk musik. Det var drengen interesseret i, og han gav udtryk for, at han var nødt til atlære noget nyt. Han ville lære at spille guitar, og det lykkedes ham i løbet af skoleåret at blive sågod til at spille guitar, at han kunne spille akkorder til en svær sang.Særligt på en af forsøgsskolerne (Øbro Fri Skole) er det fremhævet, at elever typisk får højerekarakterer i billedkunst end i andre fag, og at det har givet særligt bogligt svage elever en højkarakter – og dermed en succesoplevelse. Der har bl.a. på skolen været eksempler på ordblindeelever, som har udmærket sig i billedkunst og fået en høj karakter til den afsluttende prøve. Påen anden af forsøgsskolerne (Sankt Birgitta Skole) er det særligt fremhævet, at nogle af de sva-ge elever ikke var gode til at få produkterne gjort færdige, men at den afsluttende prøve og ud-stilling medførte, at de i højere grad end normalt fik afsluttet deres produkter.5.5Vurdering af forsøgetForsøgene med afsluttende prøver i valgfagene musik og billedkunst viser, at de afsluttende prø-ver kan føre til mere strukturerede undervisningsforløb og en større vægt på teoretiske elemen-ter i fagene, end det ellers ville være tilfældet. Datagrundlaget er dog begrænset, idet kun énskole har gennemført forsøg med afsluttende prøve i musik, mens kun tre skoler har gennemførtforsøg med afsluttende prøve i billedkunst.Forsøgene viser, at der er opnået nogle resultater for eleverne som følge af de afsluttende prø-ver. Dette kan være en følge af, at en afsluttende prøve er med til at højne fagets status. Der erEvaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
40
således tegn på, at eleverne vægter fagene højere, når der er en afsluttende prøve i faget. Der erogså indikationer på, at elevernes faglige kompetencer inden for fagene øges, især inden for deområder, der skal aflægges prøve i. Samtidigt er der grund til at være opmærksom på, at deelementer i fagene, som der ikke lægges så meget vægt på til den afsluttende prøve, kan blivenedprioritet i undervisningen. Dette gælder fx de mere bløde elementer, såsom elevernes følel-sesmæssige udvikling i forbindelse med skabelsen af musik (stk. 2 i formålsbeskrivelsen for mu-sik som valgfag). Endelig er der også nogle indikationer på, at en afsluttende prøve i fagene kanføre til en større grad af refleksivitet og mundtlighed blandt eleverne i faget, da undervisningentypisk målrettes den afsluttende prøve, hvor eleverne bl.a. bliver testet i deres evne til at kunneforholde sig bevidst og reflekterende til de produkter, de har lavet i løbet af undervisningen.I boks 5-3 nedenfor præsenterer vi de mest centrale opmærksomhedspunkter for eventuelle nyeforsøg inden for området.Boks 5-3: Opmærksomhedspunkter
Der er generelt tilfredshed med muligheden for at indføre prøver, men så længe delta-gelse i prøver er frivillig, er det svært at vurdere egentlige resultater:Elever, der måske kunne have opnået positive resultater, men som ikke selv hartroet på dette, kan have valgt prøven fra. De forventede positive resultater fordenne gruppe vil dermed ikke materialisere sig.Det er på baggrund af forsøget uklart, hvad en afsluttende prøve betyder for desvageste elever, fordi disse elever typisk har valgt ikke at deltage i prøven.
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
41
6.
AFPRØVNING AF ALTERNATIV SUNDHEDSPROFILFOR FAGET IDRÆT
6.1Om forsøget/temaetForsøget med afprøvning af en alternativ sundhedsprofil for faget idræt giver mulighed for atetablere et samarbejde mellem idræt og hjemkundskab. Forsøget er initieret for at fremme et fo-kus på sund livsstil, herunder at udbrede kendskabet til sammenhængen mellem kost og motion.Dette er illustreret i figuren nedenfor.Figur 6-1: Forandringsteori for tema 5 om alternativ sundhedsprofilAktivitetOutputUm iddelbar effektLangsigtet effektØget viden omkroppens funktioner irelation til kost ogbevægelse
Alle elever deltageri seks tim erssundheds-undervisning,udvalgte elever im ere omfattendekost- ogbevægelsesundervisning
Den m åde hvorpåundervisningengennemføresanderledes end ifaget / fagenealm indeligvis.
Elever har erfaringm ed nyem otionsformer/tilgange, herundersam arbejde ogtillidsøvelser
Bedre grundlag for atvælge en sund livsstil
Øget opm ærksomhedpå de socialeaspekter ved m åltiderog fysiske aktiviteter
Elever kender tilsam m enhængenm ellem kost ogm otion
Øgetselvværd/selvtillid
En enkelt skole, Mou Skole, har valgt at gennemføre forsøget inden for dette tema. Dette erdermed blot en beskrivelse af én måde, hvorpå der arbejdes med en alternativ sundhedsprofil forfaget idræt.6.2Hvordan er det implementeretSkolen, der er indgået i dette forsøg, har oprettet fagetkost og bevægelse.Faget har til formålat give børn viden om og motivere dem til at føre en sund livsstil, herunder at forbedre elevernesfysiske velvære. Skolen har tilbudt faget til elever med ringe kondition, overvægt eller lavt selv-værd. Forsøget er således primært koncentreret om en udvalgt gruppe af elever på 5.-6. klasse-trin, der vurderedes at have et særligt behov for at ændre livsstil. Derudover har andre eleverkunnet søge om at tage del i faget. Ud over forsøgets fokus på sund livsstil har projektet ogsåhaft et særskilt fokus på at øge elevernes psykiske og sociale velvære, herunder at øge eleverneslivsglæde og selvværd.Følgende karakteristika gør sig gældende for implementeringen:••Forsøget er forankret hos en enkelt idræts- og hjemkundskabslærer på skolen. Lærerener linjefagsudannet i både idræt og hjemkundskab.Den forsøgsansvarlige lærer har taget efteruddannelse i coaching og har inddraget kon-krete coachingøvelser i undervisningen i form af samarbejds- og tillidsøvelser og har vi-dere efteruddannet sig i forhold til en sammentænkning af fagene.Den forsøgsansvarlige lærer har modtaget sparring af skolelederen, der selv har bag-grund som idrætslærer, i forhold til udviklingen af fagets indhold.Faget er tilrettelagt i forløb, der er organiseret i form af tre årlige perioder a 6-10 ugersvarighed.Der afholdes endvidere årligt en temauge med undervisning i sundhed, ernæring og coa-ching, hvor alle elever på mellemtrinnet deltager (4.-6. klasse).
•••
EVALUERING
42
6.3Hvad har det betydet for selve undervisningen?Den forsøgsansvarlige lærer fremhæver, at idræt traditionelt set handler om at give elevernekropsbevidsthed og kropsforståelse, og at hjemkundskab handler om at give eleverne madlav-ningsfærdigheder og viden om ernæring som eksempelvis kostpyramiden, oplysning om fedtpro-center mv. ’Kost og bevægelse’ samler disse elementer og lærer eleverne, at en sund livsstil bå-de handler om sund mad og motion. Faget adskiller sig i særdeleshed fra den traditionelleidrætsundervisning ved at have en anderledes tilgang til idrættens bevægelseselement. I ’Kostog bevægelse’ er der eksempelvis ikke fokus på boldfærdigheder og lign., men på samarbejds-øvelser, lege (fx høvdingebold), gåture i naturen osv. Fokus ligger altså på hverdagsmotion ogbevægelsesglæde frem for sportslige teknikker og kundskaber samt specifikke kropslige færdig-heder.Dette stemmer godt overens med idrætslærernes beskrivelser af traditionelle idrætstimer, hvorder er fokus på motorik (de yngste), grundform (mellemtrin) og dygtiggørelse inden for sports-grene (udskoling). I disse beskrivelser er der tydeligt mindre fokus på hverdagsmotion og bevæ-gelsesglæde.I beskrivelserne, som hjemkundskabslærer, der ikke har deltaget i forsøget, giver af deres fag, erdet tydeligt, at sundhed ikke er et primært fokus, selv om det altid er med i overvejelserne. Trecitater fra tre forskellige hjemkundskabslærere illustrerer:•Essensen i hjemkundskab er, at eleverne skal vide noget om mad, så de kan tage kritiskstilling til, hvad man skal spise. Det er også vigtigt, at eleverne lærer noget om teorienved mad. Jeg lærer også eleverne Emma Gad-dyder, madro og almindelige regler i for-bindelse med at spise og lave mad.I hjemkundskab har man kun to timer ad gangen. Derfor når man ofte ikke at have sær-ligt meget teori. Der er ikke så meget tid til at tale om fødevarer, smag, kompositionetc., da mange elever i høj grad skal lære at håndtere en kniv, at koge og stege m.m.Hvordan behandler man madvarer, og hvordan sammensætter man et ordentligt måltid.De skal lære at vurdere et måltid. Udvide deres horisont ved at smage så meget sommuligt. Spændende retter.
•
•
Ordet sundhed eller sund mad anvendes ikke i nogle af citaterne. Men lærerne er omkring det,når de taler om at tage kritisk stilling til, hvad man skal spise, og at vurdere et måltid. Der erdermed potentiale for, at en sammentænkning af fagene kan øge fokus på sund kost.Derudover har projektet som omtalt haft et eksplicit fokus på elevernes psykiske og sociale vel-være. Faget har stilet mod at give eleverne mere livsglæde og ruste eleverne til at komme igen-nem livet ved at gøre dem bedre i stand til at tackle modgang. Videre har den forsøgsansvarligelærer haft fokus på at få eleverne til at arbejde med accept af forskelligheder og at få dem til atføle sig som en del af en større helhed. Dette er konkret søgt gjort gennem inddragelse af for-skellige samarbejdsøvelser og lege. En af de første timer blev eksempelvis brugt på ’Gæt og gri-masser’, hvor eleverne blev delt op i to konkurrerende hold. Målet var at tage afsæt i en samar-bejdsøvelse, hvor alle eleverne skulle optræde på ’slap line’, og hvor de skulle lære at grinemedhinanden.Boks 6-1: Uddybning af forsøgets inddragelse af samarbejds- og tillidsøvelser samt leg
”Eleverne skal få en forståelse for, at vi alle er forskellige, men at vi hver især kan bidrage med noget,og at det samlet set bliver bedre heraf. Dette når vi naturligvis ikke på seks uger, men det er en proces,som vi kan være med til at starte, og som bliver ved med at udvikle sig”.
Til grund for det faglige indhold i ’Kost og bevægelse’ ligger et omfattende arbejde med at udvik-le trinmål. Projektet har taget afsæt i begreberne kropsbevidsthed, forholdet til egen krop og ind-tag af mad. Med dette afsæt er trinmålene i både hjemkundskab og idræt blevet gennemgåetmed henblik på at finde fælles mål, der indbefattede dette fokus på kropsbevidsthed. Nogle af fa-genes eksisterende mål er således blevet brugt direkte, mens andre er blevet omformuleret, så
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
43
de passede til den kontekst, som de skulle indgå i. Dertil har skolen selv udviklet egne og nyemål til faget, der konkret har centreret sig om at indfange mål, der omhandler temaet: Ungeskrops- og madopfattelse i dag”. Hertil har faghæfte 21 ’Fællesmål 2009 – sundheds- og seksual-undervisning og familiekundskab’fungeret som inspirationskilde.Udbyttet af arbejdet med at opstille trinmål er blevet, at der i faget arbejdes med trinmål indenfor følgende tre områder: Kost, bevægelse og socialt. De tre områder fungerer alle som indgangetil at arbejde med sundhed. Dette er defineret ud fra ’Det åbne sundhedsbegreb’, forstået somelevernes ”evnetil at kunne indfri egne ægte mål ud fra handlekompetencer og livsbetingelser.Igennem undervisningen skal sundheden hos de deltagende elever styrkes, og eleverne skal opnåhandlekompetencer til at agere i ’usundt’ land. Vi forventer derigennem, at eleverne opnår bedreselvværd og selvtillid og dermed en højere livskvalitet”(læseplan for ’Kost og bevægelse’, Mouprojektansøgning).Tabel 7.1 illustrerer forsøgsfaget trinmål. Såfremt målene er hentet fra Fælles Mål, er dette mar-keret med FH (Fælles Mål for hjemkundskab) eller FI (Fælles Mål for idræt). Nye mål er markeretmed en stjerne (*).Tabel 6-1: Trinmål for ’Kost og bevægelse’
KostRedegøre for energibehov ogenergigivende stoffers, fibres, vi-taminers og mineralers ernæ-ringsmæssige betydning (FH)Vurdere, planlægge og tilberededagskost, måltider og retter ud frakostanbefalinger (FH)Vurdere en vare ud fra en varede-klaration og have kendskab tilmærkningsordninger (FH)Tage stilling til madens og målti-dets betydning for sundhed oglivskvalitet for sig selv og for an-dre (FH)Analysere forskellige fødevare-gruppers kvalitet i forhold tilsundhed, miljø, etik og pris (FH)Beskrive den daglige livsstils be-tydning for sundheden, herundermad og måltider, bevægelse ogfysisk aktivitet (*)Opstille forslag til en sund familie(*)Beskrive og afdække mulighederog barrierer gennem konkretehandlinger i forhold til et konkretsundhedstema, fx mobning (*)Forklare madens, forbrugets oghygiejnens/husholdningens betyd-ning for miljø, sundhed og livskva-litet (FH)Opnå kendskab til sammenhængemellem miljø, klima, sundhed ogforbrug (*)Anvende almene hygiejneprincip-per ved tilberedningen, opbeva-ring og konservering af fødevarer(FH)
BevægelseKende til grundtræningselemen-terne: Udholdenhed, bevægelig-hed, styrke, koordination og kon-dition (*)Kende til måling af hvile- og ar-bejdspuls, herunder konditionstestog energiomsætning (*)Forholde sig til fysiske og psykiskeforandringer i puberteten (FI)Forklare psykiske reaktioner i for-bindelse med fysisk aktivitet (FI)
SocialtUdvise samarbejdsevne og socialopmærksomhed i forhold tilidrætslige aktiviteter (*)Acceptere forskelligheder i egneog andres færdigheder (*)Aflæse og begrunde følelsesmæs-sige reaktioner (*)Have kendskab til, hvordan miljøetpå skolen, i klassen og i fritidenkan påvirke sundhed (*)Få en forståelse af mad og målti-der i et socialt, kulturelt og histo-risk perspektiv (*)Vurdere egne og andres positiveog negative deltagelse i socialenetværk (*)
Kende til træningens betydning forsundhed og trivsel (FI)Kende forskellige motionsformer(FI)
Bidrage med ideer til idrætsaktivi-teter, både ude og inde (*)Kende til lokalområdets mulighe-der for idrætsudøvelse (Omformu-lering af FI: Orientere sig i og af-prøve lokalområdets udbud af mu-ligheder for fysisk udfoldelse)Kende til lokalområdets forenings-tilbud og mindre udbredte idræts-grene (*)Arbejde med idræt i tværfagligesammenhænge (*)Vurdere aktuelle problemstillinger,herunder kropsidealer (*)
Anvende musik sammen med for-skellige idrætsdiscipliner (*)(Kilde: Trinmål for Kost og bevægelse, Mou projektansøgning)Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
44
Sammenholdes forsøgets trinmål med Fælles Mål for idræt og hjemkundskab, har forsøget i højgrad undladt mål vedrørende den organisatoriske, historiske og kulturelle kontekst, der omkred-ser måltidet (fx tilberedning af retter, der er kendetegnende for forskellige situationer, historiskeperioder og kulturer, planlægning af indkøb, eksperimenter med krydderi, æstetik mv.). Som tid-ligere fremhævet har forsøget heller ikke fokus på idrætslige færdigheder (’Kroppen og dens mu-ligheder’ i Fælles Mål). Som det derimod fremgår af tabel 6.1, har forsøget i høj grad opstillet nyemål, der har en stærk, social profil kredsende om den enkelte elevs nære berøringsflader (fx eg-ne følelser og mobning) samt elevens sociale netværk, som fx familien, skolen, klassen mv.Den forsøgsansvarlige lærer fremhæver, at en central underliggende dimension i trinmålene harværet at finde tilgange til at arbejde med den del af projektets fokus, der omhandler elevernespsykiske velvære. Dette handler eksempelvis om at give eleverne konkrete kompetencer, dertræner dem i bedre at kunne aflæse, reflektere over og handle i overensstemmelse med følelser– både egne og andres. Set i en bredere optik handler det om at arbejde med og anspore til atskabe varige ændringer:”Det psykiske fylder jo en del. Hvis man vil lave ændringer, der skal holde, er det jo tankegan-gen, som vi skal flytte, og den arbejdede jeg meget med”.På to ud af tre skoler, hvor vi talte med hjemkundskabs- og idrætslærere, der ikke havde delta-get i forsøget, havde lærerne allerede erfaringer med tværgående projekter mellem idræt oghjemkundskab. Den ene skole har eksempelvis tidligere haft et fag for 4.-5. klasse, der hed’Sundhedsfremme’, hvor fagene blev kombineret. En anden skole er del af et kommunalt projektkaldet ’Den sunde skole’, og en af lærerne på skolen fortæller, at skolen tidligere har lavet forløbfor en 10. klasse med idræt og hjemkundskab, hvor eleverne rørte sig, og der var fokus på sundkost. Tanken om et fag med en stærk sundhedsprofil er derfor ikke fremmed for disse lærere.De interviewede idræts- og hjemkundskabslærere giver alle deres umiddelbare opbakning til ide-en om at samtænke idræt og hjemkundskab. Det fremhæves på alle skolerne, at det er godt athave et fag med en stærk sundhedsprofil, og at fagene supplerer hinanden fint: ”Hjemkundskabog idræt vil man sagtens kunne lave sammen. Det hænger meget sammen. Det handler jo omkroppen det hele”.To af de interviewede lærere påpeger i tråd med Mou Skoles forsøgsmodel, at det er nødvendigtmed tiltag, der fanger de elever, der har det sværest:”Essensener, at idræt skal være for alle, men de, der har problemer, prøver at slippe udenom[…]Der er elever, der kan løbe solen sort, og så er der nogle, der ikke gider klæde om – de, derer dygtige, skal nok også få rørt sig gennem deres fritid[…]Vi skal samle så mange op som mu-ligt, der har svært ved det. Vi er nødt til at få de svage med. Derfor kræver det ressourcer for atsamle dem op og lave specielle tiltag for dem”.Set i dette lys fremhæver læreren, at det er vigtigt med såvel elevers som forældres psykiskedimension – både når det kommer til at arbejde med elevernes selvværd og forældrenes fornæg-telse af problemet med overvægtige børn. En anden lærer betoner i forlængelse heraf vigtighe-den i at samarbejde med forældrene, fx gennem aktive emnedage eller lignende.6.4ResultaterDen forsøgsansvarlige lærer fremhæver følgende resultater ved sammentænkningen af idræt oghjemkundskab til det samlede sundhedsfag ’Kost og bevægelse’:•••Øget selvværd og selvtillid hos elever, der normalt har det sværtBevægelsesglæde via leg og ude-aktiviteterØget kendskab til en sundere livsstil, både hvad angår kost og motion, der konkret med-fører:oViden om ernæring, herunder hvad der er sund mad og om dagens måltider mv.oOpgør med den livsstil, der er fremherskende i elevernes hjem.
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
45
Boks 6-2: Uddybning af forsøgets betydning for selvværd og selvtillid
”Når eleverne er kommet sig over den hurdle, at de er blevet udvalgt, fordi de er tykke, så bliver de rig-tig glade for det. De blomstrer op. De føler sig set og hørt, og føler sig som en del af helheden”.Konkret i forhold til den tidligere omtalte øvelse med ’Gæt og grimasser’ fremhæves følgende:”Eleverne startede ud med at sige, at de ikke turde. Ved timens afslutning havde alle med deres kropformået at vise en sætning. De fik fornemmelsen af, at de turde prøve sig af, at det var fedt at lave no-get sammen”.
De gennemførte interview med elever, der har deltaget i faget, understøtter, at faget har medførtkonkrete ændringer i elevernes livsstil. To drenge fortæller her om, hvordan den ene eksempelvishar talt med sin mor om hendes forbrug af mayonnaise på madpakkerne, og den anden har taltmed forældrene om sund kost og har fået ugentlige maddage, hvor han er med til at præge delsfamiliens indkøb af madvarer, og dels selve tilberedningen af maden. På denne vis har forsøgetmedført visse opgør med den førte livsstil i de hjem, børnene kommer fra. Dette er også blevetansporet ved, at den forsøgsansvarlige lærer på skolen i visse tilfælde har haft kontakt med for-ældrene og har prøvet at motivere til ændringer i hjemmene.Drengene vurderer imidlertid ikke, at de som følge af faget generelt er begyndt at dyrke meremotion i deres hverdag – dog fremhæver de, at de har bevæget sig mere i perioder, hvor de harfået udfordringer som eksempelvis at gå 10.000 skridt om dagen med skridttæller.Ud over de tilstræbte resultater i faget peger elevinterviewene på, at forsøget har haft visse ne-gative og afledte resultater. Eleverne beretter, at faget er blevet kaldt ”Fedmelejr” af nogle ele-ver, der ikke har taget del i undervisningen. Implementeringen af forsøget, hvor faget tilbydes enafgrænset elevgruppe, har således virket stigmatiserende for nogle af eleverne. Skolen viderefø-rer imidlertid arbejdet med og udbyder sundhedsfaget som valgfag for udskolingen, hvor 15 ele-ver har meldt sig til faget for skoleåret 2011/2012. At eleverne frivilligt vælger faget, kan entenindikere et opgør med stigmatiseringen, eller det kan pege på, at den ikke har været udprægetgennemtrængende i forsøgsperioden. Både skolelederen og den forsøgsansvarlige lærer fremhæ-ver, at der har været en positiv interesse for faget blandt skolens andre elever.6.5Vurdering af fag med sundhedsprofilSkolen har i høj grad ændret de oprindelige trin- og slutmål for de to fag for at give plads til ennytænkning, hvor der er fokus på bevægelsesglæde, hverdagsmotion og ikke mindst udvikling afsociale kompetencer og selvtillid. Det er ikke muligt at konkludere, om forsøget har nået alle deopstillede trin- og slutmål, men beskrivelsen af undervisningen, elevernes egne beskrivelser afudbyttet og lærernes vurdering af forsøgets resultater indikerer, at man har været godt på vej iforhold til at videregive en forståelse af sundhed og betydningen af kost og bevægelse, herunderat få familien inddraget. Især inddragelsen af familien og de af eleverne nævnte eksempler påændrede kostvaner i familien tyder på, at eleverne har opnået et bedre grundlag for at vælge enmere sund livsstil, om end de ikke nødvendigvis dyrker mere motion.Både den deltagende skole og undervisere i idræt og hjemkundskab, som ikke har deltaget i for-søget, vurderer, at det er en god idé at tænke fagene sammen. Blandt andet fremhæver flere, atsærlig idræt har et problem ift. at motivere eleverne til at deltage aktivt i undervisningen, og atet endnu større fokus på kost og motion kunne styrke motivationen for nogle elever.I boks 3-2 nedenfor præsenterer vi et centralt opmærksomhedspunkt for eventuelle nye forsøginden for området.
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
EVALUERING
46
Boks 6-3: Opmærksomhedspunkt
Der er allerede en del skoler, der har lavet forsøg med at tænke sundhed ind i idræts-undervisningen samt konkret at tænke i tværgående projekter mellem idræt og hjem-kundskab. Disse erfaringer kan eventuelt bruges som udgangspunkt for en præciseringaf, hvordan fagene eventuelt kan samarbejde/samtænkes.
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
2-1
BILAG 1: OVERBLIK OVER DE DELTAGENDE SKOLER1.1Generelt overblikTemaElevtal (fraskolerneshjemmeside)6881481039302304370867733730624201477462503264214181136127231665154462168Klassetrin(t.o.m.)9. klasse6. klasse9. klasse9. klasse9. klasse9. klasse9. klasse9. klasse9. klasse9. klasse6. klasse10. klasse9. klasse9. klasse9. klasse6. klasse6. klasse6.klasse6. klasse7. klasse9. klasse9. klasse9. klasse9. klasse30Ikkeangivet11425603550,450Ikkeangivet6516472847221813810174512,1(årsværk)28IkkeangivetAntallærereAntal to-sprogede(oplyst)6003502028116156Ikke angivet726Ikke angivet153572Ikke angivet20Ikke angivetIkke angivet11150Under 5 %7,1 %3,2 %0%1,5 %0%11,5 %3%33 %3,2 %7%2,7 %0,9 %Andel to-sprogede(beregnet)8,7 %0%33,7 %0,7 %0%7,6 %13,4 %21,3 %
Elverhøjens Skole*ØrebroskolenHammergårdsskolen/Hjortespring Skole**Hejnsvig SkoleHindsholmskolenJersie SkoleNy HollænderskolenSkolen på DuevejGrindsted Vestre Sko-leBrundlundskolenBarrit Skole***Vallensbæk SkoleThorning SkoleKalbyrisskolenMou SkoleLilleåskolenRækker Møller SkoleEngum SkoleBjedstrup SkoleKongeåskolenHolbergskolen***Fænøsund FriskoleSankt Birgitta Skole(friskole)Øbro Fri Skole
112a2a2a2a2a2a2a2a2a2a2a2a2b/52b2b2b2b2b4444
* Herlev Byskole (Elverhøjens skole + Engskolen)** Sammenlagt skole: Kildegårdsskolen*** Pr. 1. september 2010
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
2-2
De deltagende skoler er generelt meget forskellige. De varierer i størrelse fra 127 elever til 1039elever. Ti af skolerne har under 300 elever. Syv skoler har mellem 300 og 600 elever, og de sid-ste syv skoler har mere end 600 elever.Syv af skolerne har ikke overbygningselever. Seks af disse har elever til og med 6. klassetrin,mens den sidste har elever til og med 7. klassetrin.Andelen af tosprogede varierer mellem ingen og en ud af tre for de skoler, der har opgivet tal. Tiskoler har en meget lav andel, idet under hver 30. elev er tosproget. To skoler har derimod enmeget høje andel, idet hver tredje elev på disse skoler er tosproget:•••••0-5 %:5-10 %:10-15 %:>20 %:Ukendt:10 skoler4 skoler2 skoler3 skoler5 skoler.
De deltagende skoler er ligeledes fordelt over hele landet. 12 forsøg er gennemført i Jylland, 11forsøg er gennemført på Sjælland og øerne, fire af disse i København og andre fire i Her-lev/Vallensbæk. De sidste to forsøg er gennemført på Fyn. Endelig er der tre friskoler, der ogsåhar deltaget i forsøget (markeret med blå i skemaet).Skolerne repræsenterer dermed en stor del af den varians, der er i de danske folkeskoler.I dette bilag ser vi nærmere på status for de praktiske/musiske fag på de deltagende skoler. Vihar fokus på ledelsesopbakning, faglokaler samt omfang af forsøg og lignende aktiviteter, hvorde praktiske/musiske fag har været inkluderet.1.2De praktiske/musiske fags generelle status på forsøgsskolerneDer er stor forskel på de praktiske/musiske fags status på de enkelte forsøgsskoler. Især leder-,lærer- og forældreopbakning til de praktiske/musiske fag er meget svingende. På de fleste skolerbakker man op om de praktiske/musiske fag. Man værdsætter dem, og man ville gerne give dembedre vilkår. Alligevel ligger fokus dog på fag som dansk, matematik og naturfag.Det praktiske/musiske er fremtrædende
”Kunst, musik og kultur har en fremtrædende plads. Der har hele tiden været lærere, der har lyst til atarbejde med musik. Der har altid været dygtige billedkunstlærere. Det har aldrig været et problem atfinde lærere til de praktiske/musiske fag, og skolen har altid tilgodeset disse fag. Bl.a. er der en stor årligmusical. Efter stramningen af de faglige fag kan lærerne dog godt mærke, at de er nødt til at fokuseremere på de boglige fag og dermed mindre på de kreative fag.””Teater spiller en stor rolle i elevernes skolegang på Jersie Skole. Allerede i børnehaveklassen står ele-verne på scenen foran et større publikum, hvilket gentager sig flere gange senere hen. Et af højdepunk-terne er den årlige skolekomedie, som er et frivilligt tilbud til 6. årgang.””På de politiske niveauer prioriteres innovation og kreativitet højt i målsætninger. Disse prioriteringermærkes ikke altid i den skolepraksis, hvor man forsøger at satse. Fagene prioriteres højt på skolen. Læ-rerne har de nødvendige linjefag, har meget erfaring etc.”
På to skoler giver de udtryk for, at de har en egentlig profil med fokus på det praktiske/musiske:••Fænøsund: Skolen har en særlig, musisk profil med mange musiktimer, obligatorisk mu-sik i hele skoleforløbet, flere musiklærere end normalt etc.Øbro Friskole: Billedkunst har meget høj status på skolen. Skolen forsøger bl.a. at til-trække elever i kraft af skolens stærke fokus på kreativitet og billedkunst i særdeleshed.Skolen har gratis og frivillig billedskole og musikskole, som eleverne kan melde sig til.
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
2-3
Man kan argumentere for, at også Mou Skole ligger i denne kategori, da de har etableret en p-fagsordning for at styrke faggruppen. Engum Skole har ikke tidligere haft en særlig praktisk/mu-sisk profil, men den store succes med ’Kunst, design og håndværk’ har gjort, at skolen nu kanprofilere sig på de praktiske/musiske fag. Overgangen mellem skoler med en egentlig prak-tisk/musisk profil og skoler, der værdsætter fagene uden at have en egentlig profil, er dermedflydende. Gruppen af skoler, der værdsætter fagene uden at have en egentlig praktisk/musiskprofil, spænder generelt bredt fra at give fagene en fremtrædende plads som Hindsholmskolen tilprimært at støtte faglærere, der ønsker at gøre noget særligt for fagene, men uden at dette initi-eres fra ledelsens side.Fire skoler giver specifikt udtryk for, at de er ’boglige skoler’. Dette gælder Holdbergskolen, St.Birgitta Skolen, Skolen på Duevej og i et vist omfang Hjortespring Skolen. På disse skoler serman ofte forsøget som en mulighed for at booste de praktiske/musiske fag (eksempelvis Hol-bergskolen) eller nytænke fagene, så de bliver mere relevante for skolens pædagogiske profil(Hjortespring Skolen).Lærerne oplever generelt, at der er opbakning til deres fag, både i ledelsen og blandt kollegerne.Det underbygger, at fagene er værdsæt på de fleste skoler, selv om det er sjældent, at skolenhar en særlig praktisk/musisk profil. Dermed støtter de gennemførte interview op om resultater-ne fra kortlægningen af de praktiske/musiske fag. Her vurderer 67,5 pct. af lærerne, at fagetbakkes op af ledelse og kolleger. 6,8 pct. er uenige, imens 25,6 pct. hverken er enige eller ueni-ge.For næsten alle skoler gælder det, at forsøget drives af lærere, der af deres leder og kolleger be-skrives som "ildsjæle" (fx Ny Hollænderskolen, Thorning Skole, Kalbyrisskolen, Rækker MølleSkole, Holbergskolen, Engum Skole). Det bliver på mange skoler endda oplevet som en forud-sætning for et succesfuldt forsøgsforløb, samt for at forsøget overhovedet blev til noget, at detdrives af engagerede lærere, der brænder for deres fag.Ledelsen har generelt ikke spillet en aktiv rolle i udformningen og implementeringen af forsøge-ne. Ledelsesinvolveringen har typisk været af overordnet karakter, eksempelvis begrænset delta-gelse i ansøgningen, kommunikation med Ministeriet for Børn og Undervisning og lignende. Derer dog enkelte undtagelser, hvor skoleledere med en relevant faglig profil i de praktiske/musiskefag eksempelvis har bistået faglærere med sparring, hjælp til at udforme læseplaner mv. (fx MouSkole). De forsøgsansvarlige lærere føler dog, at der har været god ledelsesopbakning til forsø-get.1.3FaglokalerTypisk har skolerne ét faglokale til hvert af de praktiske/musiske fag (musik, hjemkundskab, bil-ledkunst, håndarbejde, sløjd) samt adgang til idrætsfaciliteter enten på skolen eller i kommunaleidrætshaller i nærheden. Generelt vurderer lærerne, at skolerne har gode, veludstyrede fagloka-ler til at gennemføre den almindelige undervisning såvel som forsøgene i de praktiske/musiskefag. Flere skoler er relativt nye og har derfor faglokaler til at gennemføre moderne undervisning ide praktiske/musiske fag (fx Fænøsund Skole, Bjedstrup Skole), og andre skoler har fået renove-ret lokaler inden for nyere tid (fx Mou Skole, Ny Hollænderskolen). På et mindretal af skolerne erfaglokalerne dog enten meget små, slidte, mørke og/eller beliggende meget afsides, fx på lofts-rum eller i kældre (fx Skolen på Duevej, Lilleåskolen).Den gennemførte kortlægning af de praktiske/musiske fag viser, at knap to ud af tre lærere me-ner, at deres skoles faglokalefaciliteter helt eller til en vis grad dækker behovet til deres fag.Knap én ud af fire er uenig og mener, at faglokalerne er utilstrækkelige. Forholdene omkring for-søgsskolernes faglokaler (størrelse, beliggende mv.) ser altså ud til at være som det generellelandsdækkende billede.Særligt for tema 2 (håndværk og design), hvor håndarbejde, sløjd og i nogle tilfælde billedkunster samlet i ét fag, nævner flere skoler, at bedre, fysiske rammer i form af integrerede faglokalerkunne gøre det nemmere at integrere fagene (fx Brundlund, Ny Hollænder, Skolen på Duevej,Hammergårdsskolen, Hjortespring Skole, Thorning Skole, Mou Skole). Eksempelvis opdeles un-Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
2-4
dervisningen på Hindsholmskolen og Skolen på Duevej således, at eleverne typisk kun er i ét fag-lokale i hver undervisningsgang. Dette er problematisk for lærernes såvel som for elevernes sam-tænkning af fagene, idet fagenes materialer, redskaber og metoder fremstår meget adskilte.Kun én enkelt skole har et fuldt ud integreret faglokale, hvor arbejdsredskaber til håndarbejde,sløjd og billedkunst findes i samme lokale, og hvor eleverne frit kan bevæge sig frit imellem loka-lerne (Engum Skole). På en anden skole lagde man vægt på, at skolen fik multirum, da skolenblev renoveret for omkring ti år siden (Bjedstrup Skole). Man har her ét lokale til musik og hånd-arbejde og et andet lokale til billedkunst og sløjd. De to lokaler ligger i umiddelbar forlængelse afhinanden.Flere skoler har anvendt skolens andre faciliteter i forbindelse med de praktiske/musiske fag. Dergennemføres flere steder udstillinger eller koncerter i aulaer, auditorier og biblioteker (Kalbyris-skolen, Elverhøjens Skole, Fænøsund Friskole), hvilket er med til at synliggøre fagene og elever-nes produkter.1.4Øvrige initiativer inden for de praktiske/musiske fagSkolerne har kun i meget begrænset omfang haft andre særlige initiativer inden for de prakti-ske/musiske fag inden for de sidste tre skoleår. De få eksempler, der er, er nævnt herunder:•Deltagelse i et kommunalt projekt kaldt ”Kulturel Rygsæk”, hvor klasser har deltaget ifordybelsesforløb af en uges varighed i fagene musik, billedkunst og dans (ElverhøjensSkole).Temaeftermiddag for alle lærere om den praktiske/musiske dimension i undervisningen(Skolen på Duevej).Forsøg med hold i de praktiske/musiske fag med elever fra både grundskole og specialaf-deling (Thorning Skole).Tværfagligt forløb med udgangspunkt i billedkunst, hvor hele skolen i fire uger arbejdedeprojektorienteret og tværfagligt med titlen "Døre, porte og portaler". Formålet var, ateleverne kunne fordybe sig i kunst og kunsthistorie, at skolen skulle udsmykkes medkunst inden- og udendørs, og at eleverne skulle samarbejde med en kunstner (BjedstrupSkole).Samarbejde med musikskolen om koncerter og indgåelse af "Sund Skole"-projektet (Val-lensbæk Skole).Etablering af fagteam i praktiske/musiske fag (Kalbyrisskolen).Tæt samarbejde med skoletjenesten på Statens Museum for Kunst (Øbro Fri Skole).P-fagsordning på 6. årgang, hvor de praktiske/musiske fag indgår (Hjortespring Skolen).60-timers kursus i ”Materiel design” (Grindsted Vestre Skole).
•••
•••••
Otte skoler angiver konkret, at de ikke har haft andre initiativer. Et par skoler beskriver selve detevaluerede forsøg, mens de resterende skoler ikke har oplyst noget inden for dette felt.
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
2-5
BILAG 2: METODEBILAG1.1Tilgang til evalueringenDen overordnede tilgang til evalueringen er illustreret i figuren nedenfor. Efterfølgende beskrivesovervejelserne bag valget af denne overordnede tilgang.Den overordnede tilgang
TilgangProgramevaluering
DesignVirkningsevaluering
Centrale ElementerKvalitativkontrolgruppeKritisk, analytiskeinterviewForandringsteori
Evalueringen kan ses som en programevaluering, idet det både er de forskellige forsøg, temaerog den overordnede ”Handlingsplan for styrkelse af de praktiske/musiske/kunstneriske fag i fol-keskolen”, der skal evalueres. Formålet med en programevaluering er netop at vurdere, om etoverordnet program (her handlingsplanen) producerer de ønskede overordnede resultater gen-nem de projekter (forsøg), som programmet iværksætter. Med andre ord skal evalueringen sepå, om forsøgene generelt har:været med til at styrke de praktiske/musiske fag i endnu højere grad end undervisninggennemført på almindelige vilkår ogunderstøttet elevernes praktiske kundskaber og færdigheder i højere grad end under-visning gennemført på almindelige vilkår.Herunder vil det være naturligt at se på begrænsninger og udfordringer i forbindelse med forsø-genes muligheder for at bidrage til handlingsplanens overordnede målsætninger, inkl. om deigangsatte forsøg overordnet set har været relevante i relation til at realisere handlingsplanensmålsætninger.Som design for programevalueringen anvendte Rambøll, AKF og DPU en virkningsevaluering15.Virkningsevaluering er en samlet betegnelse for evalueringer, der søger at påvise, om en indsatshar haft en virkning, samt hvad det er i indsatsen, der har haft en virkning.I det valgte design er der derudover tre centrale elementer, der alle ligger i god tråd med virk-ningsevalueringen. For det første søges interviewdata kvalificeret gennem kvalitative kontrol-grupper, for det andet lægges der stor vægt på at gennemføre kritiske og analytiske interview,og for det tredje vil forandringsteorier være et drivende element i at undersøge og forklare, hvaddet er, der virker.Det foreslåede design byggede på overvejelser omkring evalueringens formål, datagrundlag ogmuligheder:
15
Se Pawson and Tilly: ”Realistic Evaluation”, 1997 eller for en dansk gengivelse: Peter. Dahler-Larsen og H.K. Krogstrup:
”Nye Veje i Evaluering”, 2003
2-6
For det første var det evaluators vurdering, atevalueringsspørgsmålene i udbudsmateria-let i overvejende grad var kvalitative af natur.En del spørgsmål var rent deskriptive.Derudover var der mange ”om og hvordan”-spørgsmål, der kræver forklaringer og ek-sempler. Interview er i begge tilfælde den mest velegnede metode.For det andet var der ingen data tilgængelige til kvantitativt at måle forsøgenes effekter iform af fagenes status og elevernes kompetencer. Manglende testresultater i fagene ogmanglende mulighed for at gennemføre test forud for forsøgenes implementering var deprimære årsager hertil. Det har derfor været nødvendigt at søge at identificere udviklinggennem interview, hvor der er mulighed for at forklare, eksemplificere og uddybe. Detvar dermed vurderingen, at en kvalitativ totalundersøgelse ville tilføre mere værdi endspørgeskemaundersøgelse kombineret med besøg på udvalgte skoler.Validiteten og reliabiliteten af data sikres gennem to niveauer af datatriangulering:For det første vil respondenterne være vigtige informanter i forhold til at be- eller afkræfte hin-andens antagelser, beskrivelser og forklaringer. Kan eleverne for eksempel genkende billedet afen anderledes undervisningssituation, som den er beskrevet af læreren? Kan lærere, der ikkeselv har været med til at designe forsøget, forklare, hvordan de gennemførte ændringer i under-visningen skal føre til de forventede resultater? Og har de eksempler på dette? Kan de forskelligerespondenter ikke bekræfte hinanden i, hvordan undervisningen gennemføres, og hvilke kompe-tencer der søges udviklet med undervisningen, må det antages, at forsøgene ikke er implemente-ret efter hensigten.For det andet interviewede vi lærere, der underviser under almindelige vilkår. De blev interviewetom undervisningen og de kompetencer, som eleverne forventes at udvikle. Det blev på den bag-grund vurderet, om dette adskiller sig mærkbart fra undervisningen og de forventede resultaterpå forsøgsskolerne. Med andre ord var evalueringen ikke alene baseret på, at lærer og elever si-ger, at undervisningen er anderledes. I stedet blev dette be- eller afkræftet gennem at sammen-ligne med beskrivelser af ”almindelige undervisningssituationer”. Er der ikke mærkbare forskellei, hvordan undervisningen gennemføres, og hvilke kompetencer der søges udviklet, må det anta-ges, at forsøgene ikke vil levere de forventede resultater.1.2DataindsamlingDataindsamlingen er gennemført i perioden fra juni 2011 til september 2011. Datagrundlaget be-står af følgende: skolernes ansøgninger om at deltage i forsøgene, skolernes selvevalueringer, etregistreringsskema fra hver skole, interview med personer på skolen, der har været involveret iforsøget, udleveret dokumentationsmateriale, og interview med lærere, der har undervist i øvrigepraktisk/musiske fag (kontrolgruppe). I det følgende gives en kort beskrivelse af, hvordan data-indsamlingen er foregået.Skolernes ansøgninger om at deltage i forsøgene blev i forbindelse med evalueringen fremsendtaf Ministeriet for Børn og Undervisning til evaluator. Ansøgningerne har dannet baggrund for enudarbejdelse af interviewguides for hvert enkelt tema, der indgår i evalueringen (tema 1, 2, 4 og5). Samtidigt har ansøgningerne fungeret som dokumentation for, hvordan de enkelte forsøgs-skoler har ønsket at tilrettelægge forsøgene. I interview med skoleleder og de ansvarlige for for-søget på den enkelte skole har der været mulighed for fra skolens side at få redegjort yderligerefor ansøgningen.Skolernes selvevalueringer har kun indgået i begrænset omfang i evalueringen. Der er kun fåskoler, som har gennemført systematiske, skriftlige selvevalueringer i forbindelse med forsøgene.Samtidig har der dog i en del tilfælde været gennemført andre former for (selv)evaluering af for-søgene på skolerne, herunder navnlig elevevalueringer i afslutningen af forløbene. Under inter-viewene på skolerne med de forsøgsansvarlige er resultaterne af disse (selv)evalueringer blevetindsamlet af evaluator.Et registreringsskema fra hver skole indgår også i evalueringsgrundlaget. Forsøgsskolerne blevbedt om at indsende registreringsskemaer til evaluator forud for evaluators besøg på skolerne.Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen
2-7
De fleste skoler indsendte disse registreringsskemaer. På de resterende skoler blev oplysningernei registreringsskemaerne indsamlet i forbindelse med evaluators besøg på skolerne. I registre-ringsskemaet indgik faktuelle oplysninger om skolen, herunder antal elever på skolen, antal lære-re, antal tosprogede elever, oplysninger om faglokaler for praktiske/musiske fag, oplysninger omforsøgslærere i praktiske/musiske fag (linjefag), forsøgets varighed og placering på klassetrinm.m.Interview med personer på skolen, der har været involveret i forsøget, udgør det væsentligstedatagrundlag for evalueringen. Forud for besøgene på forsøgsskolerne fremsendte evaluator etforslag til den enkelte skole om, hvem der kunne foretages interview med. I langt de fleste til-fælde blev dette forslag fulgt på den enkelte skole, men der var tilfælde, hvor det ikke kunne la-de sig gøre at interviewe alle de relevante personer på skolen. Dette skyldtes typisk, at nogle læ-rere eller skoleledere ikke kunne træffes (på grund af orlov, arbejdsophør o.l.), eller at elever varholdt op på skolen. I de tilfælde, hvor det var meget væsentligt at interviewe de pågældendeskoler, blev der efter skolebesøget gennemført telefoninterview med de pågældende personer. Iet par tilfælde var det ikke muligt/relevant at gennemføre egentlige skolebesøg. Årsagen kunnevære, at skolen var blevet nedlagt, eller at de alle ikke længere var relevante respondenter påskolen. I disse tilfælde gennemførtes telefoninterview med den skoleleder, der var på skolen iforsøgsperioden.Der blev gennemført interview med skolelederen, de forsøgsansvarlige, undervisere på forsøgs-faget og elever, der deltog i undervisningen under forsøget. Til hvert af disse interview blev derudarbejdet en semi-struktureret interviewguide. Under interviewene var der i næsten alle tilfældeto repræsentanter fra evaluator til stede. Den ene var ansvarlig for at gennemføre selve inter-viewene (forsker/konsulent), mens den anden var ansvarlig for at tage notater under interviewe-ne (studentermedhjælp). For at sikre at notaterne afspejlede interviewenes indhold på en for-svarlig måde, blev notaterne typisk diskuteret og rettet til efter de enkelte interview af den an-svarlige forsker/konsulent.Udleveret dokumentationsmateriale indgår også som en del af evalueringsgrundlaget. På nogleskoler blev der i forbindelse med besøgsdagen eller efterfølgende udleveret relevant dokumenta-tionsmateriale til evaluator. Dette kunne eksempelvis være konkrete beskrivelser af den afslut-tende prøve i valgfag i musik eller billedkunst (tema 4) eller andet materiale, som konkret be-skriver, hvordan det enkelte forsøg har været tilrettelagt og gennemført.Interview med lærere, der har undervist i øvrige praktiske/musiske fag (kontrolgruppe), blev og-så gennemført på udvalgte skoler. Der blev i evalueringen udvalgt i alt 14 ”kontrolinterview”.Dette kontrolgruppedesign afviger fra et traditionelt kontrolgruppedesign. Normalt anvendes etkontrolgruppedesign i kvantitative undersøgelser, men et sådan design kan også i tillempet formanvendes i kvalitative undersøgelser. Samtidigt udvælges kontrolgrupper normalt fra andre orga-nisationer end de organisationer, hvor indsatsgruppen befinder sig. Dette er væsentligt, da kon-trolgruppen i princippet skal være uafhængig af den indsats, som indsatsgruppen har gennem-ført. I denne evaluering er der blevet valgt et kontrolgruppedesign, hvor både indsatsgruppe ogkontrolgruppe er i samme organisation. Dette vurderes dog som forsvarligt, da de lærere, derhar undervist i praktiske/musiske fag på almindelige vilkår (kontrolgruppen), typisk ikke har væ-ret influeret i nævneværdig grad i deres undervisning af de forsøg, der har været på den pågæl-dende skole (indsatsgruppen).
Evaluering af forsøg med praktiske/musiske fag i Folkeskolen