Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
BUU Alm.del Bilag 89
Offentligt
Til
Ministeriet for Børn og UndervisningDokumenttype
RapportDato
Oktober 2011
MINISTERIET FOR BØRN OGUNDERVISNINGKORTLÆGNING AF DEPRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUSOG VILKÅR I FOLKESKOLEN
MINISTERIET FOR BØRN OG UNDERVISNINGPRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR IFOLKESKOLEN
INDHOLD
1.2.2.12.22.33.3.13.23.33.43.54.4.14.24.34.44.54.65.5.15.25.36.7.7.17.27.3
ResuméIndledningBaggrund og formålMetode og datagrundlagRapportens disponeringRammebetingelserDe praktiske/musiske fag i folkeskolen sammenlignet mednordiske forholdRammebetingelser I: Vilkår for de praktiske/musiske fagRammebetingelser II: Status for de praktiske/musiske fagRammebetingelser III: Prioritering af de praktiske/musiskefagDelkonklusionPædagogisk praksis (undervisningens planlægning oggennemførelse)Fagsyn for de praktiske/musiske fagInddragelse af Fælles Mål og årsplanerMaterialebrugSamarbejdspartnereOrganiserings- og undervisningsformerDelkonklusionEvaluering og læringEvaluering af eleven i de praktiske/musiske fagEvaluering af gennemførelsen af undervisningen i depraktiske/musiske fagDelkonklusionKvalitetsudvikling i de praktiske/musiske fagKonklusionerRammebetingelser for de praktiske/musiske fagPædagogisk praksis i de praktiske/musiske fagEvaluering i de praktiske/musiske fag
14458991426293133333638394042444449515256565757
BILAGBilag 1: Tabeller til evalueringsfrekvensBilag 2: Tabeller til kundskaber og færdighederBilag 3: Metodebilag
RambøllHannemanns Allé 53DK-2300 København ST +45 5161 1000F +45 5161 1001www.ramboll-management.dk
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
1
1.
RESUMÉNærværende rapport præsenterer resultaterne af en kortlægning af de praktiske/musiske fagsstatus og vilkår i folkeskolen. Rapporten er udarbejdet af Rambøll, AKF og DPU for Ministeriet forBørn og Undervisning.Formålet med kortlægningen har været at få opdateret viden om de praktiske/musiske fags sta-tus og vilkår i folkeskolen. Rapportens resultater er udtryk for et øjebliksbillede medio 2011, dader ikke er gennemført lignende undersøgelser tidligere, der i givet fald kunne have udgjort etsammenligningsgrundlag.Kortlægningen er gennemført i perioden juni til oktober 2011. Der er gjort brug af et undersøgel-sesdesign, der har haft til hensigt at give et dækkende og repræsentativt billede af en rækkeforhold relateret til de praktiske/musiske fag. Derfor er kortlægningen overvejende funderet ikvantitativ metode. Der er gennemført spørgeskemaundersøgelser til kommunale skolechefer,skoleledere og lærere i de praktiske/musiske fag. Supplerende er der afholdt tre symposier medskoleledere, lærere i de praktiske/musiske fag samt øvrige aktører. Symposierne havde til formålat bidrage med et indblik i status og vilkår for fagene, og samtidig at give inspiration til potentiel-le udviklingsmuligheder for fagene. Det er samlet set vurderingen, at kortlægningens resultaterhviler på et solidt datagrundlag.Undersøgelsen er defineret som enkortlægning.Det betyder, at der er gennemført en systema-tisk og statistisk dækkende undersøgelse af fagenes status og vilkår. Fortolkninger og analyser afdata er begrænset til et minimum. Der formuleres ikke anbefalinger i rapporten, da det ikke harværet en del af opdraget.Kortlægningens resultater sammenfattes nedenfor i henhold til undersøgelsens tre hovedtemaer,dvs. rammebetingelser, pædagogisk praksis samt evaluering i de praktiske/musiske fag.Rammebetingelsernefor de praktiske/musiske fag er kortlagt på en række dimensioner. Enindledende sammenligning mellem de praktiske/musiske fag i Danmark og de øvrige nordiskelande viser mange ligheder, fx i forhold til fagrække. Der er enkelte variationer i benævnelser, fxfaget idræt og sundhed i Sverige samt mad (hjemkundskab) og sundhed i Norge. Derudover erdet også forskelligt, om man i landene har en egentlig praktisk/musisk fagpakke/-blok, som detkendes fra Danmark. Udstrækningen af fagene er vanskelige at sammenligne, da der er forskelli-ge regelsæt i landene om placering af fag og timer i skoleforløbet. Kortlægningen viser en bety-delig forskel på det samlede timetal i de praktiske/musiske fag i hele grundskoleforløbet. Såledeser det samlede timetal markant større i Norge og Finland sammenlignet med Danmark og Sveri-ge.Kortlægningen viser, at det langt fra er alle kommuner, hvor de praktiske/musiske fag er i fokus.Få kommuner har en skriftlig politik, overordnede mål eller lignende for fagene, og i én ud af firekommuner er der kommunalt ansatte med særligt ansvar for de praktiske/musiske fag. Der gen-nemføres forsøgs- og udviklingsarbejde i et udvalg af kommunerne, men samlet set konstatererevalueringen, at der er begrænset fokus på og opmærksomhed om fagene på kommunalt niveau.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
2
Kortlægningen dokumenterer endvidere, at der er et begrænset udbud af valgfag i de prakti-ske/musiske fag. Hovedreglen for alle de omfattede fag er, at det er hovedparten af skolerne, derikke udbyder valgfag. Sløjd og håndarbejde i 9. klasse er mindst udbredt (83 pct. af skolerne harikke valgfag). Lidt flere skoler udbyder billedkunst og musik, og flest udbyder hjemkundskab.Kortlægningen viser ved hjælp af registerdata en vis variation i linjefagsdækningen. Den er størstfor sløjd (81 pct.) og lavest for billedkunst (59 pct.). De øvrige fag ligger imellem disse to yder-punkter. Det fremgår endvidere, at der for størstedelen af skolerne (og eleverne)planlæggestimetal i overensstemmelse med gældende minimumstimetal for de praktiske/musiske fag. I for-hold til vejledende timetal er der særligt udfordringer for fagene håndarbejde, sløjd og hjem-kundskab (der har et samlet vejledende timetal), hvor skoler har planlagt med færre timer enddet vejledende. For billedkunst og musik gælder det, at størstedelen af eleverne får planlagt ti-mer på niveau med det vejledende timetal.I forhold til de praktiske/musiske fagsstatusi folkeskolen, viser kortlægningen et blandet bille-de. Generelt viser de gennemførte spørgeskemaundersøgelser til skoleledere og lærere et mindrepessimistisk billede, end det blev oplevet på symposierne. De gennemførte symposier gav gene-relt indtrykket af, at de praktiske/musiske fag var prioriteret lavt i folkeskolen. Fagenes statusblev opfattet som lav med et tilsvarende behov for at øge status og anseelse af de prakti-ske/musiske fag. For få ressourcer til området var en anden genganger på symposierne, særligtfor så vidt angik midler til efteruddannelse og lavt/utilstrækkeligt timetal.Kortlægningen viser samlet set, at der er udfordringer – særligt set fra lærernes synspunkt. Nog-le af de forhold, der vurderes mest positivt, er dels graden af opbakning fra forældrenes side tilfagområdet, dels vurderingen af at de praktiske/musiske fag kan bidrage positivt til læring i an-dre fag. Ifølge størstedelen af skolelederne har de praktiske/musiske fag samme status og syn-lighed som andre fag på skolen, mens en betydelig andel af lærerne er uenig i dette (43 pct.).Dette peger – ligesom symposierne – på, at der i nogen grad er behov for et prestige- og status-løft af de praktiske/musiske fag – set fra lærernes synspunkt. Endelig viser kortlægningen, atskolelederne generelt ikke kæder lav status sammen med manglende status som prøvefag, mensder blandt lærerne ses et større potentiale i at gøre de praktiske/musiske fag til prøvefag.Som nævnt ovenfor viser kortlægningen, at der generelt er begrænsetpolitisk opmærksom-hedom de praktiske/musiske fag på kommunalt niveau. Omvendt konstateres det, at kortlæg-ningen viser et mere positivt billede af prioriteringen på skoleniveau. Langt størstedelen af skole-lederne vurderer, at man i skolen prioriterer fagene højt, og det tilsvarende tal for lærerne er 44pct. Nogle lærere vurderer, at skolens prioritering er mere begrænset.Pædagogisk praksishandler om planlægning og gennemførelse af undervisningen i de prakti-ske/musiske fag. Fagenes fagsyn er afdækket ved at spørge til de overordnede formål med depraktiske/musiske fag. Her viser kortlægningen, at lærerne generelt anser formålet med de prak-tisk/musiske fag som centreret omkring klassiske kernebegreber som styrkelse af elevernesæstetiske udtryksformer, samarbejdsevner, evne til individuelt og selvstændigt arbejde samtgennemførelse af projekt fra idé til produkt. Det ser særligt ud til, at der for fagene håndarbejde,sløjd og i et vist omfang også billedkunst er fællesnævnere på tværs af fagene.50 pct. af lærerne mener, at der i begrænset omfang er mulighed for at nå målene i den konkre-te undervisning. Kortlægningen konstaterer – bl.a. med udgangspunkt i symposierne – at dettekan hænge sammen med, at de overordnede mål for undervisningen kan være svære at operati-onalisere i undervisningen, og at der er en mangel på relevante undervisningsmaterialer på om-rådet.I forlængelse af ovenstående er der betydelig forskel på lærerens brug af Fælles Mål i undervis-ningen. 41 pct. af lærerne anvender ofte Fælles Mål, mens 44 pct. kun sjældent bruger faghæf-tet. Der er flere udfordringer ved brug af Fælles Mål ifølge lærerne: Faghæftet er for omfattende,og målene er svære at omsætte til praksis og anvende til løbende evaluering. Årsplaner anven-des i vid udstrækning i de praktiske/musiske fag, og i særlig grad i billedkunst, håndarbejde oghjemkundskab.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
3
Undervisningsforløbene i de praktiske/musiske fag er i høj grad organiseret omkring forløb, hvoreleverne enten arbejder individuelt og selvstændigt eller i grupper omkring en praktisk opgave.De individuelle arbejdsformer udgør mindst tid i musikundervisningen og mest tid i undervis-ningslektionerne i håndarbejde, mens gruppearbejdet om en praktisk opgave fylder mest i hjem-kundskab. Der er generelt blandt lærerne i de praktiske/musiske fag delte oplevelser af mulighe-derne for at differentiere arbejdsopgaver til forskellige elevgrupper.Kortlægningen peger på, at eleverne generelt er motiverede for at deltage aktivt i undervisnin-gen. Lærerne oplever, at muligheden for elevinddragelse i fagene er stor, hvilket bl.a. hængersammen med, at undervisningsformen i høj grad er baseret på en inddragende og spørgendetilgang til eleverne.I forhold til kortlægningens sidste tema –evaluering– viser rapporten, at det er mest udbredtfor lærerne at arbejde med evaluering som punktnedslag snarere end en hyppig praksis i depraktiske/musiske fag. Kortlægningen viser, at 30 pct. af lærerne gør brug af evaluering næsten ihver undervisningstime, mens 40 pct. aldrig eller sjældent gør brug af evaluering. Omfanget afevaluering stiger i takt med lærernes erfaring, og samtidig er der en mindre tendens til, at det erlærerne i de ældste klasser (7.-9. klasse), der gør brug af evaluering i næsten hver time. Samletkonkluderes det, at det langt fra er alle lærere i de praktiske/musiske fag, der foretager løbendeevaluering af elevernes udbytte af undervisningen. På symposierne har flere angivet, at tidspres itimerne ofte gør, at evaluering træder i baggrunden. Således viser kortlægningen også, at tilbø-jeligheden til at evaluere stiger, hvis man har flere timer i faget om ugen. Der er ikke markanteforskelle mellem fagene på dette felt.De to hyppigst anvendte evalueringsredskaber i de praktiske/musiske fag er præsentationer (ud-stillinger, koncerter, optræden og lignende) og samtaler mellem lærere og elever. Der arbejdessåledes med såvel summativ som formativ evaluering i fagene. Symposierne har peget på flereudfordringer med at evaluere i de praktiske/musiske, fx i sammenligning med de mere bogligtorienterede fag. Samlet viser kortlægningen, at evalueringspraksis har fokus på elevernes prakti-ske færdigheder, fx specifikke produkter eller resultater af undervisningen.I relation til evaluering af undervisningen er den mest udbredte metode at sikre dette via mundt-lig feedback fra eleverne. Dette anvendes af 68 pct. af lærerne. Skriftlig feedback anvendes der-imod i begrænset omfang eller slet ikke (84 pct.). Tilsvarende er det i begrænset omfang ud-bredt, at andre lærere og skoleledere i form af sparring og supervision bidrager til undervisnings-evaluering. Dette gælder særligt for håndarbejde og hjemkundskab. Det tyder på, at lærernearbejder meget isoleret i de praktiske/musiske fag, hvorfor der på symposierne blev efterspurgtfora til videndeling og udvikling af fagene.Endelig viser kortlægningen, at lærerne i høj grad vurderer, at eleverne får udførende og/ellerhåndværksmæssige kompetencer i enkelte fag, og at eleverne tilegner sig elementære kundska-ber og færdigheder i fagene. Derimod vurderes fagene ifølge lærerne ikke i udbredt grad at giveeleverne kreative kompetencer eller evnen til at bruge deres færdigheder på andre måder.Afslutningsvist skal det nævnes, at kortlægningen indeholder en sammenfatning af de væsentlig-ste opmærksomhedspunkter for den videre udvikling af de praktiske/musiske fag. Denne sam-menfatning er foretaget med udgangspunkt i drøftelserne på symposierne.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
4
2.
INDLEDNINGRambøll Management Consulting (Rambøll), Anvendt Kommunalforskning (AKF) (v/ Ulf Hjelmarog Britt Larsen) og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (v/ Niels Egelund)1præsenterer inærværende rapport en kortlægning af de praktiske/musiske fags status og vilkår i folkeskolen.Kortlægningen er gennemført i perioden juni-oktober 2011 på opdrag fra Ministeriet for Børn ogUndervisning (tidligere Undervisningsministeriet).I samme periode har Rambøll, AKF og DPU gennemført en evaluering af en række forsøg medpraktiske/musiske fag i folkeskolen. Evalueringens resultater afrapporteres i en særskilt rapport.Rambøll vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de kommunale skolechefer, skoleledere,lærere samt øvrige aktører, der har bidraget til nærværende kortlægning. Vi har gennemførtomfattende dataindsamling inden for en kort tidsperiode, hvorfor har sat stor pris på, at så man-ge har besvaret de udsendte spørgeskemaer og fundet tid til at deltage i de afholdte symposier.
2.1
Baggrund og formålDe praktiske/musiske fag i folkeskolen er en samlebetegnelse for en række fag i folkeskolen, derer obligatoriske på forskellige klassetrin og udbydes som valgfag på folkeskolens øverste klasse-trin. Fagene omfatter idræt, musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab (samt valg-fag). De praktiske/musiske fag udgør én ud af de tre fagblokke i den samlede fagrække i dendanske folkeskole2.I marts 2009 offentliggjorde det daværende Undervisningsministerium en handlingsplan for depraktiske/musiske fag, som blandt andet byggede på Kunstrådets rapport "The Ildsjæl in theclassroom", udarbejdet af professorerne Anne Bamford og Matt Qvortrup, og en række forslag fraden daværende undervisningsministers rådgivningsgruppe. Førstnævnte rapport er en brederefunderet rapport om styrker og svagheder ved kunstrelateret og kreativ uddannelse via folkesko-len, hvorimod afrapporteringen fra rådgivningsgruppen i højere grad er fokuseret på de prakti-ske/musiske fag (idræt undtaget). Anbefalingerne i begge rapporter er ganske omfattende og enrække af dem er medtaget i handlingsplanen. Initiativerne i handlingsplanen er samlet i neden-stående boks.Boks 2.1: Initiativer i handlingsplanen for de praktiske/musiske fag (2009)
Udstrækning af fag, så undervisningsforløb strækker sig længere og mere sammenhængende overklassetrin mellem obligatoriske fag og valgfagSamarbejde mellem idræt og hjemkundskab for en alternativ sundhedsprofilStyrkelse af elevernes praktiske kundskaber og færdigheder via nyt fag i håndværk og designUdtalelser om elevernes faglige standpunkt i obligatoriske fag og prøver i valgfagMere sang i folkeskolenSynliggørelse af elevernes arbejde via eksponering af udstillinger, koncerter mv.Styrkelse af indholdet i undervisningen via Fælles MålUndersøgelse af genetablering af kandidatuddannelsen i billedkunst mv.Børns møde med professionel kunst i skolen via huskunstnerordningen, levende musik i skoleordnin-gen mv.Undersøgelse af behov og muligheder for etablering af videncenterKortlægning af de praktiske/musiske fags status og vilkår i folkeskolen samt evaluering af de iværk-satte forsøg.
12
Herefter anvendes ”Rambøll” som samlebetegnelse for leverandøren.Det skal understreges, at idræt ikke er omfattet af kortlægningen, da idræt tidligere er grundigt evalueret af Danmarks Evaluerings-
institut.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
5
Handlingsplanen er således på mange områder en direkte konsekvens af det forudgående analy-se- og udvalgsarbejde. Handlingsplanen imødekommer flere af anbefalingerne, bl.a. forsøg medudstrækning af fag, forsøg med etablering af nyt fag i håndværk og design samt forsøg med eva-luering i fagene. Derimod er det ikke umiddelbart valgt at følge anbefalingerne om at gøre flereaf fagene obligatoriske i hele skoleforløbet (musik og billedkunst). Generelt kan det konstateres,at der ikke er sket markante ændringer i hverken fagrække eller undervisningstimetal for depraktiske/musiske fag i de senere år – dog med undtagelse af forsøget med et nyt fag.Kortlægningen – jf. boksen ovenfor – lanceres tilsvarende som et selvstændigt initiativ i hand-lingsplanen fra 2009. Heri lanceres kortlægningens temaer og den mere overordnede målsætningom at få kortlagt de praktiske/musiske fagsstatusogvilkåri folkeskolen.På ovenstående baggrund erkortlægningens formålat indsamle systematisk viden om depraktiske/musiske fags status og vilkår i folkeskolen i dag. Der eksisterer viden på nogle af deområder, som kortlægningen dækker, men der er behov for at få en mere samlet og systematiskviden på området for fagene, så kommende politiske initiativer kan bygge på et solidt og videns-mæssigt opdateret grundlag.2.2Metode og datagrundlagI udbudsmaterialet for nærværende opgave blev det præciseret, at”kortlægningen skal så vidtmuligt give et bredt og dækkende billede af … undervisningen i de praktiske/musiske fag”.Tilsva-rende blev det fremhævet, at kortlægningen skulle dække et bredt repræsentativt udsnit afDanmarks folkeskoler.På ovenstående baggrund er det valgt at fundere kortlægningen i kvantitativ metode, således atresultaterne fra kortlægningen er baseret på statistisk valide og repræsentative data. Der ergennemført tre spørgeskemaundersøgelser til henholdsvis skolechefer (det kommunale niveau)samt skoleledere og lærere (skoleniveauet). Dermed er der indhentet svar fra de centrale aktøreri styringskæden i folkeskolen. Det har ikke været muligt inden for kortlægningens rammer atinddrage folkeskolens elever i dataindsamlingen.Som supplement til de kvantitative data indhentet via spørgeskemaundersøgelserne er der af-holdt tre symposier med skoleledere og lærere. Symposierne blev gennemført ud fra en involve-rende tilgang med henblik på at få deltagernes fortællinger og oplevelser fra praksis i centrum.Symposierne blev tidsmæssigt afholdt parallelt med spørgeskemaundersøgelserne.Der redegøres nedenfor kort for den anvendte metode. Derudover henvises til den mere detalje-rede redegørelse, der findes i metodebilaget i bilag 3.Om spørgeskemaundersøgelserneRambøll har gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt lærere og skoleledere på folkeskolersamt kommunale skolechefer. Populationen af skoleledere blev dannet ved hjælp af et tilfældigtstikprøveudtræk. De udvalgte skoleledere blev derefter kontaktet med henblik på udvælgelse afog indsamling af kontaktinformation på relevante lærere,der i skoleåret 2010/2011 havde un-dervist i ét eller flere af følgende fag: Musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab.Skoleledelsen blev i udvælgelsen af lærere bedt omikkeat tage højde for, om lærerne var fuld-tids- eller deltidsansat og/eller havde linjefag i de pågældende praktiske/musiske fag. Rambøllgennemførte blandt skolecheferne en totalundersøgelse blandt samtlige kommunale skolechefer.Besvarelsesprocenterne for de tre undersøgelser er præsenteret i tabel 2.1 nedenfor. Som detfremgår af tabellen, er der høje besvarelsesprocenter blandt skoleledere (71 pct.) og skolechefer(72 pct.). Besvarelsesprocenten ligger lavere blandt lærere (50 pct.), men det er vigtigt at frem-hæve, at den samlede population af svar fra lærere er høj. En frafaldsanalyse blandt lærerneindikerer ingen forskelle mellem respondenter og ikke-respondenter i forhold til skoletype, kom-munestørrelse og geografisk placering. Endelig viser tabel 2.2., at der inden for de enkelte fag erdels en hensigtsmæssig fordeling mellem svar fra lærere i de forskellige fag, dels et tilstrækkelighøjt antal respondenter til at gennemføre solide analyser på de enkelte fag.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
6
Tabel 2.1: Besvarelsesprocenter
LærereAntalIkke gennemførtGennemførtTotal9159031.818Procent5050100
SkoleledereAntal222534756Procent2971100
SkolecheferAntal277198Procent2872100
Fordelingen af lærere i stikprøven fremgår af nedenstående tabel.Tabel 2.2: Fordeling af lærere i stikprøven
Stikprøve(Antal)MusikBilledkunstHåndarbejdeSløjdHjemkundskabTotal231199169156148903
Stikprøve(Procent)2622191716100
Samlet set vurderer Rambøll, at undersøgelserne tilvejebringer et repræsentativt datagrundlag.Denne vurdering er grundet i de høje besvarelsesprocenter blandt skoleledere og skolechefer.Dertil kommer, at frafaldsanalysen på spørgeskemadata for lærerne ikke påviser systematiskeforskelle mellem respondenter og ikke-respondenter, hvorfor den endelige stikprøve på 903 lære-re må siges at være tilstrækkelig dækkende.Om symposierneDer er som led i kortlægningen afholdt tre symposier i København, Odense og Aarhus. Der hardeltaget i alt knap 100 skoleledere og lærere inden for de praktiske/musiske fag. Blandt delta-gerne var også repræsentanter for de faglige foreninger på området.Symposierne havde til formål dels at bidrage med indsamling af erfaringer med de prakti-ske/musiske fags status og vilkår i folkeskolen, dels at diskutere fagenes udvikling og potentialerfremadrettet – i lyset af oplevede udfordringer. Det skal understreges, at deltagernes udsagnikke er anvendt som repræsentative for de praktiske/musiske fag i nærværende rapport. Det ergenerelt Rambølls opfattelse, at mange af deltagerne i symposierne var særligt engagerede lede-re, lærere samt øvrige aktører inden for de praktiske/musiske fag, hvorfor drøftelser og udsagnfra symposierne er brugt som inspirerende og perspektiverende input til rapporten.Om nordiske dataDet fremgik af udbudsmaterialet, at kortlægningen skulle indeholde en sammenligning med depraktiske/musiske fags indhold, udstrækning og placering i forhold til de øvrige nordiske lande.Dertil skulle anvendes en allerede udarbejdet kortlægning i regi af Nordisk Ministerråd3.Rambøll har imidlertid kun anvendt denne rapport i meget begrænset omfang, da den nordiskekortlægning i højere grad har fokus på kreativitet, innovation og entreprenørskab inden for fage-ne og ikke status og vilkår. Derfor har Rambøll i højere grad gjort brug af anden dokumentationsamt gennemført interviews med kolleger på Rambølls landekontorer med indsigt i status ogvilkår for de praktiske/musiske fag i de enkelte nordiske lande.De nordiske data er dels afrapporteret i afsnit 3.1, dels løbende i rapporten.
3
Nordisk Ministerråd,Praktisk-musiske fag i utdanningssystemene i Noden,TemaNord 2011: 518.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
7
RegisterdataDer er i kortlægningen gjort brug af registerdata fra UNI-C til afdækning af to forhold: (1) sko-lernes timetildeling, og (2) lærernes linjefagsmæssige forudsætninger/linjefagsdækning. Derredegøres kort for datagrundlaget nedenfor.Timetildeling i den obligatoriske undervisning i musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd, hjemkund-skab og idræt:UNI-C har til nærværende kortlægning foretaget en registerbaseret særkørsel over folkeskolensplanlagte undervisningstimetal for de praktiske/musiske fag (inkl. idræt). Data er skoleårene2007/08, 2008/09 og 2009/10 (jf. yderligere forklaring nedenfor).Det bør bemærkes, at data redegør forplanlagteog ikke faktisk afholdte timetal i de pågældendeskoleår. UNI-C har med afsæt i særkørslen udarbejdet oversigtstabeller med andelen af hen-holdsvis skoler og elever, der ligger over, på eller under såvel minimumstimetallene og det vejle-dende timetal i de enkelte fag og fagblokke samt på de enkelte klassetrin og klassetrinsblokke(henholdsvis indskoling, 1.-3. klassetrin; mellemtrin, 4.-6. klassetrin; og udskoling, 7.-9. klasse-trin). Det skal understreges, at timetal for fagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab er slåetsammen i opgørelserne (som det er tilfældet i lovgrundlaget, jf. timetalsbekendtgørelsen4).Således indeholder kortlægningen en redegørelse for:•Andel skoler, der for de enkelte klassetrinsblokke har planlagt med timer hhv. under, på ogover minimumstimeantallet. Opgørelsesperioden er 2007-2010. Indsamlingsårene er forskel-lige, således at det er en opgørelse for 1. klasse i skoleåret 2007/08, 2. klasse i skoleåret2008/09 og 3. klasse i skoleåret 2009/10. På denne måde er det de samme børn, der følges itre år. Det samme er gjort for de to øvrige klassetrinsblokke.Andel elever, for hvem der på de enkelte klassetrinsblokke er planlagt med timer hhv. under,på og over minimumstimeantallet. Opgørelsesperioden er 2007-2010 og efter samme principsom den ovenstående opgørelse.Andel skoler hvor der på de enkelte klassetrin er planlagt med timer hhv. under, på og overdet vejledende timetal. Opgørelsesperioden er skoleåret 2009/10.Andel elever, for hvem der på de enkelte klassetrin er planlagt med timer hhv. under, på ogover det vejledende timeantal. Opgørelsesperioden er skoleåret 2009/10.
•
••
Antallet af elever kommer fra Danmarks Statistik for 2007 (det første år i den treårige generati-on) og ikke fra UNI-C’s eget register (som det er tilfældet i udregningerne af de vejledende time-tal). Der er kun medtaget folkeskoler med elever på de pågældende klassetrin i opgørelsesperio-den. Derudover er minimumstimetallet alene beregnet for de klassetrin, hvor fagene er obligato-riske. Skolerne, hvorfra data er indsamlet, har haft mulighed for at rette i indberetningerne adflere omgange, senest sep./okt. 2011.Disse udtræks- og beregningskriterier5samt valideringsprocedure kan være medvirkende til for-skelle i forhold til tidligere offentliggjorte opgørelser.Lærernes linjefagsmæssige forudsætninger, eller anden relevant faglig baggrund, for at kunneundervise i musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab:Rambøll har med afsæt i UNI-C’s undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen (juni 2009)afrapporteret for hvert af praktiske/musiske fag i forhold til andelen af klasser undervist af hen-holdsvis linjefagsuddannede lærere, lærere med kompetencer svarende til linjefag og lærere medandre kompetencer.6
45
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25182.I tidligere opgørelser er minimumstimetallet beregnet som en sum for alle klassetrin, og ikke alene for de klassetrin, hvor fagene erI forhold til kategorien ’andre kompetencer’ er der tale om restgruppen, dvs. hvis læreren ikke har en linjefagsuddannelse i faget
obligatoriske.6
eller kompetencer svarende til linjefag i faget, så er vedkommende kommet i kategorien ’andre kompetencer’. Det er skolens leder,der i forbindelse med UNI-C’s undersøgelse er blevet bedt om at give et skøn i forhold til kompetencer svarende til linjefag i faget.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
8
En kortlægning, ikke en evalueringUndersøgelsen er af opdragsgiver defineret som enkortlægning.Det indebærer, at der er gen-nemført en systematisk og statistisk dækkende undersøgelse af status og vilkår for de prakti-ske/musiske fag i folkeskolen. Tilgangen er overvejende beskrivende, hvor data præsenteresinden for de temaer, som har sat rammerne for kortlægningen. Fortolkninger og analyser af dataer begrænset til et minimum, da datatriangulering kun i mindre omfang har været muligt. Kort-lægningens resultater sammenfattes i en række konklusioner i rapportens afsluttende kapitel.Der formuleres på ovenstående baggrund ikke anbefalinger.Endelig skal det nævnes, at kortlægningen er en undersøgelse af de praktiske/musiske fag somhelhed (som fagblok). Der er altså ikke tale om en detaljeret kortlægning af de enkelte fag indenfor fagblokken. Rambøll har dog systematisk undersøgt, om der har vist sig forskelle fra fag tilfag i undersøgelsens resultater. I de tilfælde er dette fremhævet i rapporten.2.3Rapportens disponeringRapporten er disponeret i henhold til de temaer, der indgik i kortlægningens opdrag. Det betyder,at rapporten udover et resumé og nærværende indledning indeholder tre tematiske kapitler samten afsluttende konklusion. Kapitlerne ser ud som følger:•Kapitel 3indledes med en kort beskrivelse af de praktiske/musiske fag i folkeskolen med enperspektiverende sammenligning til de nordiske lande. Selve kapitlet indeholder en kortlæg-ning aframmebetingelsernefor de praktiske/musiske fag, dvs. de overordnede rammer forundervisningen.Ikapitel 4beskrivesden pædagogiske praksis,dvs. forhold relateret til planlægning og gen-nemførelse af undervisningen i de praktiske/musiske fag.Kapitel 5redegør for arbejdet medevaluering,herunder evaluering af elevernes udbytte afundervisningen, samt praksis i forhold til undervisningsevaluering.Kapitel 6indeholder en sammenfatning af ideer til fremtidig kvalitetsudvikling af de prakti-ske/musiske fag (baseret på afholdte symposier)Endelig afsluttes kortlægningen ikapitel 7med en rækkekonklusioner.
••••
Der vil løbende blive trukket på nordiske erfaringer i det omfang, at disse foreligger.Bilag 1 og 2 indeholder en række detaljerede frekvenstabeller relateret til evalueringspraksis(kapitel 5), mens bilag 3 indeholder en metodebeskrivelse.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
9
3.
RAMMEBETINGELSERI dette kapitel redegøres for de af kortlægningens resultater, der vedrørerrammebetingelserforde praktiske/musiske fag i folkeskolen. Rammebetingelser anvendes her som en samlebetegnelsefor en række forhold, der har betydning for kommuners og skolers indsats på det prakti-ske/musiske område.Rammebetingelser er operationaliseret i en række spørgsmål og indikatorer, der er afdækket vedhjælp af de gennemførte spørgeskemaundersøgelser til skolechefer, skoleledere og lærere påområdet7. Udover resultater fra spørgeskemaundersøgelserne anvendes registerdata fra UNI-C tilafdækning af timetildeling og lærernes linjefagsmæssige forudsætninger.Det er valgt at gruppere rammebetingelserne i følgende tre overordnede kategorier:1. Rammebetingelser i form afvilkårfor de praktiske/musiske fag. Vilkår omfatter forholdsom fysiske lokaliteter, materialer, lærernes kompetencer, efter- og videreuddannelsesamt timetal.2. Rammebetingelser forstået som fagenesstatus.Status dækker i denne kortlægning for-hold som omdømme, prestige og værdier.3. Rammebetingelser omsat til, hvordan de praktiske/musiske fagprioriterespå forskelligeniveauer.Kapitlet indledes med en kort præsentation af de praktiske/musiske fag, som de ser ud i dendanske folkeskole anno 2011, og der foretages en sammenligning til fagene i de øvrige nordiskelande.
3.1
De praktiske/musiske fag i folkeskolen sammenlignet med nordiske forhold8Dette afsnit indeholder en beskrivelse af ligheder og forskelle mellem de praktiske/musiske fag ifolkeskolen i Danmark og tilsvarende fag i de øvrige nordiske lande. Afsnittet har fokus på beteg-nelser, timetal, udstrækning af fagene samt placering i skoleforløbet.DanmarkSom det fremgik af indledningen, er de praktiske/musiske fag i den danske folkeskole en samle-betegnelse for en række fag i folkeskolen, der er obligatoriske på forskellige klassetrin og udby-des som valgfag på folkeskolens øverste klassetrin. Fagene omfatter idræt, musik, billedkunst,håndarbejde, sløjd og hjemkundskab (samt valgfag). De praktiske/musiske fag udgør én ud af detre fagblokke i den samlede fagrække i den danske folkeskole.Sammensætningen af fag (obligatoriske og valgfrie) på de enkelte klassetrin er i Danmark fastsatgennem folkeskoleloven (§ 10, stk. 1 og 2). Den endelige fastlæggelse af fag inden for bestem-melserne i loven ligger dog hos kommunalbestyrelsen og/eller den pågældende skole.Timetal, udstrækning og placeringNedenfor fremgår en oversigt over de skoleår, hvor eleverne har de praktiske/musiske fag, samtpå hvilke klassetrin fagene er obligatoriske, og på hvilke de forekommer som valgfag.
7
Der kan i øvrigt henvises til kvalitetsrapportbekendtgørelsen, der også opererer med begrebet rammebetingelser, hvor flereindikatorer er enslydende med dem, der anvendes i denne rapport.8For datagrundlag, henvises til afsnit 2.2. Dele af det følgende er endvidere baseret på viden indhentet i forbindelse med Rambøllsopgave for Skolens Rejsehold omKortlægning af fagrækker og curriculum i de nordiske skolesystemer,Skolens Rejsehold, 2010.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
10
Tabel 3.1: De praktiske/musiske fag i Danmark
Indskoling1Praktiske/musiske fag(minimumstimetal)Obligatorisk placering affagene på klassetrinIdrætMusikBilledkunstHåndarbejde, sløjd oghjemkundskab (samlet)*Valgfag**xxx23
Mellemtrin456
Udskoling789
430 timerxxxxxx
690 timerxxxxxxxxxxxxx
325 timerxx
(x)
(x)
* De med rødt markerede fag (håndarbejde, sløjd og hjemkundskab) gives ikke nødvendigvis på alle de mar-kerede klassetrin, men skal i henhold til folkeskoleloven gives på et eller flere klassetrin inden for 4.-7. klas-setrin.** De ikke-obligatorisk udbudte fag er markeret med (x).
Således har eleverne musik i alt seks skoleår, billedkunst i fem skoleår og fagene håndarbejde,sløjd og hjemkundskab på et eller flere klassetrin mellem 4. og 7. klassetrin. Der er mulighed forvalgfag i to skoleår.Minimumstimetallet er det antal timer, der som minimum skal tilbydes eleverne i folkeskolen.Minimumstimetallet er, ud over det samlede antal timer på de enkelte klassetrin, fordelt på trefagblokke og klassens tid. Minimumstimetallet gælder for en treårig periode. Det vejledendetimetal er det årlige antal timer, som Ministeriet for Børn og Undervisning anbefaler i de enkeltefag på de enkelte klassetrin fra 1.-9. klassetrin. Der er ikke noget krav om, at skolerne skal tilby-de et timetal, der svarer til det vejledende timetal.Nedenfor er præsenteret en opgørelse over det vejledende antal undervisningstimer, som elever-ne anbefales at få i de praktiske/musiske fag pr. klassetrin i det obligatoriske forløb samt på deklassetrin, hvor fagene forekommer som valgfag.Tabel 3.2: Vejledende timetal for de praktiske/musiske fag i Danmark
Indskoling1Praktiske/musiske fag(obligatorisk)IdrætMusikBilledkunstHåndarbejde, sløjd oghjemkundskab (samlet)Valgfag der kan tilbydesFx et af de praktiske/musiske fag30303026060603606060
Mellemtrin490606060590303012012069030
Udskoling760860960
906060
Kilde: Rambøll Management Consulting (bearbejdning af timetalsbekendtgørelsen).
SverigeI Sverige er det obligatoriske fagudbud for grundskolen bestemt i skoleloven. Ligeledes er der entimeplan for minimumsgaranterede timeantal i de forskellige fag, som eleverne har ret til at fåundervisning i. Det er dog ikke lovmæssigt besluttet, på hvilket klassetrin eleverne skal have derespektive fag. Det er op til uddannelsesudvalget i kommunen (Styrelsen för utbildning) at be-stemme fordelingen af timer for de respektive fag over skoleårene 1-9. Målene i læseplanerne,mere specifikt i beskrivelsen af hvilket kompetenceniveau eleverne skal have for at opnå be-dømmelsen godkendt i et givent fag på henholdsvis det 3., 5. og 9. skoleår/klassetrin, bliver dogstyrende for den afgørelse, der træffes af uddannelsesudvalget i kommunen.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
11
Det er yderligere op til kommunen at følge op på og sikre, at eleverne får den minimumsgarante-rede undervisningstid. Der findes ikke en formaliseret opfølgning af undervisningstiden i de nati-onale styringsdokumenter.Opgørelsen er i timer af 60 minutter for de enkelte fag samt det totale antal timer. En skole kanhøjst vælge at mindske antallet af timer for et fag eller en faggruppe med 20 pct. De timer, derer afsat til elevens valg, skal bruges til, at den enkelte elev kan fordybe sig i sit studie i et ellerflere fag. Derudover kan en skole inden for de givne rammer anvende timer til at give visse fagflere timer end angivet i timeplanen. På denne måde kan en skole få en særlig profil eller et sær-ligt fokus.I Sverige går de praktiske/musiske fag ikke under en samlet betegnelse og udgør således hellerikke en såkaldt fagpakke. Fagene, der svarer til de danske praktiske/musiske fag, betegnes iSverige:•••••BildHem- och konsumentkunskapIdrott och hälsaMusikSlöjd
Der er for hvert af disse fag angivet de mindste garanterede timer over hele skoleforløbet (ogaltså ikke samlet for flere klassetrin som i Danmark).Tabel 3.3: Praktiske/musiske fag og timetal i Sverige
Type af fagObligatoriske fag
FagBildHem- och konsumentkunskapIdrott och hälsaMusikSlöjd
Mindste garanterede tid230118500230330382
Elevens valg9
Herudover er der i læreplanerne angivet vejledende timetal pålåg- och mellanstadiet ochhögstadiet.Tabel 3.4: Vejledende timetal i Sverige
Lågstadiet1Praktiske fagIdrottMusikBildSlöjdHemkunskap23
Mellanstadiet456
Högstadiet78180-20060-80100-120120-14080-909
300-320140-160100-120190-21030-40
NorgeFagudbuddet i den norske grundskole er fastsat i opplæringsloven. Antallet af timer, som skalgives i hvert fag, er fastsat i læreplanerne. Timerne i de fleste af fagene er fordelt på trin (børne-trin eller ungdomstrin). Skolerne kan frit organisere timeantallet inden for rammerne af loven.9
De timer, der er afsat til elevens valg, skal bruges til, at den enkelte elev kan fordybe sig i sit studie i et eller flere fag. Derudover
kan en skole inden for de givne rammer anvende timer til at give visse fag flere timer end angivet i timeplanen. På denne måde kan enskole få en særlig profil eller et særligt fokus.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
12
Dog begrænses denne frihed af kompetencemålene i læreplanene. Kompetencemål angiver, hvil-ke kompetencer eleverne på forskellige klassetrin skal have i forskellige fag.I Norge betegnes faggruppen ’praktisk-æstetiske fag’ – men udgør ikke en officiel fagpakke.Praktisk-æstetiske består af:•••••Kunst og håndverkMusikkKroppsøvingMat og helseFysisk aktivitet
Nedenstående tabel viser minimumstimetallene for de praktisk-æstetiske fag i Norge.Tabel 3.5: Praktiske/musiske fag og minimumstimetal i Norge
Fag
1.-7. klassetrin1.-4.5.-7.Sum47728547811407676
8.-10. klassetrin
Sum grundskole
Kunst og håndverkMusikkKroppsøvingMat og helseFysisk aktivitet10
15085228850
62737070619976
FinlandThe Basic Education Act fastsætter, hvilke fag eleverne skal undervises i samt fordelingen af ti-mer mellem fagene. Det er regeringen, der bestemmer den overordnede timefordeling gennemfastsættelsen af et minimumstimeantal til kernefagene i grundskoleuddannelsen. Fagene i neden-stående skema er grupperet, og hver gruppering har et gennemsnitligt minimum undervisnings-timeantal pr. uge. En ugentlig undervisningstime pr. år svarer til 38 undervisningstimer. Ligesomi Danmark indberetter skolerne de planlagte timer for at sikre, at undervisningen gennemføres ioverensstemmelse med ”minimumstallene”.I Finland betegnes faggruppen ’Kunst og færdighedsfag’ og består af11:••••MusikBilledkunstSløjdGymnastik
Tabel 3.6: Fag og ugentlige undervisningstimer i Finland
FagKunst og færdighedsfagkunst og fær-dighedsfagMusikBilledkunstSløjdGymnastikValgfag
1
2264448
3
4
5
6
73034710
8
9
Totalt56
13
13
1011
Forskelle på kroppsøvning og fysisk aktivitet er, at der er læreplaner for kroppsøvning, og det er der ikke for fysisk aktivitet.De fire fag udgør den formelle fagpakke, men det bemærkes, at hjemkundskab også eksisterer i fagrækken, men blot ikke indgår i
den nævnte fagpakke.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
13
Det indebærer, at eleverne i løbet af 1.-4. klasse i alt skal have minimum 26 ugentlige undervis-ningstimer inden for fagpakken fordelt på fire skoleår. Skolerne kan fordele timerne ud fra ek-sempelvis, hvordan lærerressourcer er på de forskellige årgange. Ud af minimumstimetallet forhele fagpakken er det fastsat, hvor mange timer de enkelte fag under fagpakken som minimumskal gives. Eksempelvis skal der i løbet af 1.-4. klasse gives fire ugentlige undervisningstimer imusik. En mulighed er at give én time om ugen hvert år. Det betyder, at eleverne har i alt 38timers musik pr. skoleår i løbet af hvert af de fire skoleår, svarende til i alt 152 undervisningsti-mer. Tilsvarende skal gymnastik gives i mindst otte timer i løbet af de fire første skoleår. En mu-lighed er at give to timer om ugen = 2 x 38 uger svarende til 76 timer med gymnastik pr. år. Enanden mulighed er at give én time om ugen det første år, tre timer om ugen det andet år og totimer om ugen i de sidste to skoleår. Alt i alt otte ugentlige timer, svarende til i 304 undervis-ningstimer.Forskelle og lighederFagretningerne i de praktiske/musiske fag i de nordiske lande er i vid udstrækning ens. Der erdog nogle variationer. Idræt hedder i Sverige idræt og helse, hvilket er en vinkel på idræt, derikke eksisterer i de øvrige nordiske lande (dog er der gennemført forsøg i Danmark med en alter-nativ sundhedsprofil). Norge har ligeledes fokus på helse, men har lagt denne vinkel på fagetmad og helse (hjemkundskab). Herudover er der enkelte variationer i forhold til sammenlægnin-gen af fag. Hvor man fx i Danmark har lagt håndarbejde, sløjd og hjemkundskab sammen (time-talsmæssigt), har man i Norge lagt håndværk sammen med kunst, som er et særskilt fag i Dan-mark. Formning opstår som fag i en forsøgsordning i den norske grundskole i 1960. Faget blev tilsom en sammenslåning af de tidligere fag, håndarbejde, tegning med prydskrift, skrivning ogsløjd. I læreplanen fra 1971 blev formning befæstet som ét fag, der blev obligatorisk for bådedrenge og piger. I 1997 skiftede faget navn til "Kunst og håndværk".Tabel 3.7: Sammenligning af fagbenævnelser i de nordiske lande
DanmarkIdrætMusikBilledkunstHåndarbejde, sløjd oghjemkundskab
SverigeIdrott och hälsaMusikBildHem- ochkonsumentkunskap samtfaget slöjd
NorgeKroppsøvingMusikkKunst og håndverkMat og helse
FinlandGymnastikMusikBildkonstSlöjd
Ser man på tværs af landene i forhold til fastlæggelsen af timetal i de enkelte fag, er det vanske-ligere at foretage en præcis sammenligning.Danmark opererer med et minimumstimetal på hele fagpakker fordelt på klassetrinsgrupper/afdelinger (indskoling, mellemtrin og udskoling). I Sverige er minimumstimetallene koblet til deenkelte fag og til det samlede grundskoleforløb i stedet for til specifikke klassetrin eller klasse-trinsgrupper. I Norge er det en sammensmeltning af de to modeller. Det vil sige, at der er fastsatminimumstimetal for det enkelte fag og fordelt på klassetrinsgruppe (børnetrin og ungdomstrin).I alle tre lande gives der dog retningslinjer for de enkelte fag på hvert enkelt klassetrin gennemlæse-, lære- og kompetenceplaner. I Finland opererer man med minimumstimetal både på helefagpakken og fordelt på de enkelte fag. Dette er ligeledes fordelt på to klassetrinsgrupper.Ses der på det samlede antal minimumstimer for alle praktiske/musiske fag over hele grundsko-leforløbet, ser billedet ud som i nedenstående tabel. Det fremgår, at antallet af afsatte timer (mi-nimumstimetal) er på samme niveau i Danmark og Sverige, men samtidig at der er afsat langtflere timer samlet set i grundskoleforløbet i Norge og Finland. Tallene skal dog tolkes med en visvarsomhed på grund af de forskellige opgørelsesmetoder i landene12.
12
Rambøll har sammenlignet vores opgørelse med tallene i Nordisk Ministerråds sammenligning af de praktiske/musiske fag, og der er
overensstemmelse med disse tal.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
14
Tabel 3.8: Sammenligning af minimumstimetal (absolutte tal)
DanmarkSamlet antal minimumstimer foralle praktiske/musiske fag overhele grundskoleforløbet*1.445 timer
Sverige1.408 timer
Norge1.978 timer
Finland2.128 timer
* Inklusiv idræt i Danmark og tilsvarende fag i de øvrige lande
Det bemærkes, at ovenstående tabel indeholder en sammenligning af deabsolutteminimums-timetal tildelt de praktiske/musiske fag i hele skoleforløbet for de fire nordiske lande. NordiskMinisterråd har i sin rapport13også redegjort for, hvor stor enandelde praktiske/musiske fagudgør af det samlede timetal (for alle fag). I rapporten konkluderes det på den baggrund, at depraktiske/musiske fags andel af de samlede timer i grundskolen er ganske ens. Således udgør depraktiske/musiske fag i Sverige 21,5 pct., I Norge og Finland 25 pct. og i Danmark 23,5 pct. (in-klusive valgfag)14.3.2Rammebetingelser I: Vilkår for de praktiske/musiske fagDen første del af kortlægningen af rammebetingelser omhandler en rækkevilkårfor de prakti-ske/musiske fag i folkeskolen. Vilkårene er afdækket ved hjælp af svar fra kommunale skoleche-fer, skoleledere, lærere i de praktiske/musiske fag samt registerdata. Afsnittet indledes med enkort redegørelse for de kommunale rammer for fagene. Herefter rettes blikket mod tre temaer,der alle udgør væsentlige rammevilkår for de praktiske/musiske fag. Det gælder udbud af valg-fag, linjefagsdækning og timetildeling. Afsnittet afsluttes med en række supplerende resultaterom vilkår fra spørgeskemaundersøgelserne.De kommunale rammerI spørgeskemaundersøgelsen til de kommunale skolechefer er mål og rammer for arbejdet medde praktiske/musiske fag undersøgt. De væsentligste resultater fremgår af tabellen nedenfor.Tabel 3.9: Kommunale mål og rammer for de praktiske/musiske fag
JaEr der på kommunalt niveau formuleret/udarbejdet en skriftlig politik,konkrete indsatsområder, målsætninger eller lignende specifikt for depraktiske/musiske fag?Er der på kommunalt niveau fastlagt timetal for de praktiske/musiskefag (inden for de lovfastsatte rammer)?Er der på kommunalt niveau ansatte med særligt ansvar for de prakti-ske/musiske fag?Har man i kommunen igangsat forsøgs- og udviklingsarbejde med prak-tiske/musiske fag inden for de sidste fem år?Har man i kommunen erfaring med særlige indsatser inden for prakti-ske/musiske fag (fx efter- /videreuddannelse, samarbejde på tværs afskoler m.v.)?Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skolechefer (n=71)45 %17 %
Nej83 %
Ved ikke0%
47 %24 %31 %
52 %76 %59 %
1%0%10 %
45 %
10 %
Tabellen viser i hovedtræk følgende:•••Relativt få kommuner (17 pct.) har formuleret en skriftlig politik, konkrete indsatsområder,målsætninger eller lignende specifikt målrettet de praktiske musiske fag.Knap halvdelen af kommunerne har på kommunalt niveau fastlagt timetal for de prakti-ske/musiske fag.Hver fjerde kommune har ansatte med særligt ansvar for de praktiske/musiske fag.
1314
Nordisk Ministerråd,Praktisk-musiske fag i utdanningssystemene i Noden,TemaNord 2011: 518.Ibid, side 12.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
15
•
31 pct. af kommunerne har igangsat forsøgs- og udviklingsarbejde på området inden for deseneste fem år, og 45 pct. har erfaringer med særlige indsatser inden for de prakti-ske/musiske fag, fx efter- og videreuddannelse.
Som det vil fremgå af afsnit 3.4, er det hyppigste svar blandt kommunale skolechefer, at derimindre grader politisk opmærksomhed på de praktiske/musiske fag. Når dette resultat sammen-holdes med ovenstående data, er det samlede indtryk, at det langt fra er i alle kommuner, at depraktiske/musiske fag står højt på dagsordenen. Et mindretal af kommunerne har formuleret enskriftlig politik eller mål på området, og det er ikke udbredt praksis at have ansatte med fokus påde praktiske/musiske fag. Forsøgs- og udviklingsarbejde forekommer i nogen grad, og en rækkekommuner har haft særlige indsatser på området.Billedet bekræftes i nogen grad af tabellen nedenfor. Efter- og videreuddannelse af lærerne påområdet synes ikke at få særlig fokus, og flest er uenige i, at der prioriteres midler til de prakti-ske/musiske fag (end det modsatte synspunkt).Figur 3.1: De praktiske/musiske fags status ifølge kommunale skolechefer
Kommunen har særlig fokus på efter- ogvidereuddannelse af lærere inden for depraktiske/musiske fag.
14%
41%
38%
6%1%
Der prioriteres midler kommunalt tilgennemførelse af forsøgs- ogudviklingsprojekter og særlige indsatsområderinden for de praktiske/musiske fag.
15%
30%
28%
20%
6%
0%Meget uenigUenigHverken/ellerEnig
20%
40%
60%
80%
100%
Meget enig
Ved ikke/ikke relevant
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skolechefer (n=71)
Udbud af valgfagSkolecheferne er tilsvarende blevet spurgt om udbuddet af valgfag inden for de praktiske/musiske fag. På spørgsmålet om, hvorvidt der er et stort udbud af praktiske/musiske valgfag påkommunens skoler, er langt det hyppigste svar ”hverken/eller” (49 pct. af skolecheferne). 21 pct.er enige i, at der er et stort udbud, og lidt færre er uenige. Det tyder på, at disse data i højeregrad skal indhentes på skoleniveau.Skoleledernes svar på spørgsmål om valgfag fremgår af figuren nedenfor. Figuren viser, at 59pct. af skolerne har valgfag inden for de praktiske/musiske fag.
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
16
Figur 3.2: Udbyder jeres skole praktiske/musiske fag som valgfag?
Nej (n=219);41%
Ja (n=315);59%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere (n=534)
Andelen af skoler med valgfag på forskellige klassetrin og fag fremgår af figuren nedenfor.Figur 3.3: Udbud af valgfag fordelt på fag og klassetrin
Hjemkundskab - 9.klasseHjemkundskab - 8.klasseSløjd - 9. klasseSløjd - 8. klasseHåndarbejde - 9. klasseHåndarbejde - 8 klasseBilledkunst - 9. klasseBilledkunst - 8. klasseMusik - 9. klasseMusik - 8. klasse0%171817192627
3741838283817473
6359
293120%Udbyder40%Udbyder ikke
716960%80%100%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere (n=534)
Figuren viser en relativ jævn fordeling mellem valgfagene. Sløjd og håndarbejde (begge 9. klas-se) er mindst udbredt, da 83 pct. af skolerne ikke har valgfag på disse områder. Herefter følgersamme fag på 8. klassetrin. Lidt flere skoler udbyder billedkunst og musik, mens de fleste (omend stadig ca. 3-4 ud af 10 skoler med valgfag) har valgfag i hjemkundskab.Samlet set viser kortlægningen, at der eksisterer et relativt begrænset udbud af flere af de prak-tiske/musiske fag som valgfag på skolerne. Det bemærkes, at der ikke foreligger opdaterederegisterdata om skolernes udbud af valgfag.Ud over udbuddet af valgfag har kortlægningen også afdækketvalgfag fordelt på køn– forstå-et som henholdsvis drenge og pigers præferencer for fagene. Der er spurgt til, om skoleledernevurderer, at elevernes køn har indflydelse på elevernes præferencer for praktiske/musiske fag,når der vælges valgfag. Hertil har 43 pct. svaret ja, 40 pct. nej og 17 pct. ved ikke.
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
17
Kortlægningen viser videre, at der er en klar tendens til, at fagene vurderes at appellere forskel-ligt til eleverne således, at piger i udpræget grad foretrækker håndarbejde og billedkunst ogdrengene i lige så høj grad foretrækker sløjd. Både hvad angår hjemkundskab og musik angiverover halvdelen af skolelederne, at de ikke oplever, at der er forskelle mellem drengenes og pi-gernes præferencer for fagene. Blandt de skoleledere, der imidlertid mener, at der er en forskel,vurderer knap en tredjedel (24 pct. i hjemkundskab og 30 pct. i musik), at det er pigerne, derhar størst præference for fagene (24 pct. i hjemkundskab og 30 pct. i musik). På tværs af fagenetegner skoleledernes besvarelser således et billede af, at de praktiske/musiske fag - med undta-gelse af sløjd - kun i et begrænset omfang virker til at appellere til drengene i folkeskolen.Figur 3.4: Elevernes præferencer for de praktiske/musiske fag fordelt på køn
Hvilket køn har den største præferencefor hjemkundskab? (n=108)Hvilket køn har den største præference2%for sløjd? (n=62)Hvilket køn har den største præferencefor håndarbejde? (n=68)Hvilket køn har den største præferencefor billedkunst? (n=80)Hvilket køn har den største præferencefor musik? (n=82)0%
24%
5%
67%
5%
92%
2%5%
94%
6%
79%
1% 16%
4%
30%20%
10%40%
56%60%80%
4%100%
Pigerne foretrækker faget mestDrengene foretrækker faget mestIngen præference forskelle mellem pigerne og drengeneVed ikkeKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere
LinjefagsdækningDer er blandt skolecheferne en klar vurdering af, at undervisningen i høj grad varetages af linje-fagsuddannede lærere. Tre ud af fire skolechefer har i spørgeskemaundersøgelsen svaret, at deer enige eller meget enige i, at undervisningen i de praktiske/musiske fag i høj grad varetages aflærere med linjefagsuddannelsen inden for de praktiske/musiske fag.Skoleledernes og lærernes vurdering af linjefagsdækningen fremgår af figuren nedenfor.
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
18
Figur 3.5: Skolelederes og læreres vurdering af linjefagsdækning
100%
3%35%
80%
48%Ved ikke/ikke relevantMeget enig
60%32%43%
40%
EnigHverken/ellerUenigMeget uenig6%1% 2%Skoleledere
20%
10%14%
0%
6%Lærere
Fagene er generelt dækket af linjefagslærereKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere (n=534) og lærere (n=903)
Det generelle billede blandt skolelederne er, at fagene er dækket af lærere med linjefag. 48 pct.af skolelederne er meget enige og 43 pct. enige i udsagnet. Lærerne vurderer tilsvarende, at dergenerelt er tale om dækning af linjefagslærere, om end vurderingen er lidt mindre positiv end forskoleledernes vedkommende.Samlet set tyder spørgeskemadata således på, at der generelt er relativt høj linjefagsdækning ide praktiske/musiske fag i folkeskolen.I kortlægningen er der tilsvarende gjort brug af tilgængelige registerdata om lærernes linjefags-mæssige forudsætninger. Her trækker kortlægningen på data fra UNI-C. I en undersøgelse aflinjefagsdækningen i folkeskolen fra 200915fremgår det for hvert af de praktiske/musiske fag,hvor stor en andel af klasserne på de enkelte klassetrin, der bliver undervist af henholdsvis linje-fagsuddannede lærere, lærere med kompetencer svarende til linjefag og lærere med andre kom-petencer.I tabellen nedenfor er de relevante data for de praktiske/musiske fag (idræt undtaget) præsente-ret. Det bemærkes, at kompetencer svarende til linjefag af UNI-C blev defineret som: Læreremed efter-/videreuddannelse, der vurderes at give kompetence svarende til linjefag. Lærerne harf.eks. en anden kompetencegivende uddannelse eller deltaget i længerevarende kursusforløb.Skolens leder er blevet bedt om foretage et skøn i denne forbindelse.
15
http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Videre/PDF09/090706_Rapport_linjefag_2009.ashx.´
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
19
Tabel 3.10: Linjefagsdækning i de praktiske/musiske fag (fordelt på fag og klassetrin)
AlleklassetrinSløjdAntal klasser indberettetLinjefagsuddannelseKomp. svarende til linjefagAndre kompetencerHåndarbejdeAntal klasser indberettetLinjefagsuddannelseKomp. svarende til linjefagAndre kompetencerHjemkundskabAntal klasser indberettetLinjefagsuddannelseKomp. svarende til linjefagAndre kompetencerMusikAntal klasser indberettetLinjefagsuddannelseKomp. svarende til linjefagAndre kompetencerBilledkunstAntal klasser indberettetLinjefagsuddannelseKomp. svarende til linjefagAndre kompetencer11.86359%23%18%14.04473%18%9%4.44865%20%15%5.04369%20%11%4.94381%15%4%
1. kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
7. kl.
61680%16%4%
2.24781%15%4%
1.64881%15%4%
43281%14%5%
2.27870%20%10%
1.86567%22%12%
57872%17%11%
32271%18%11%
23259%21%20%
49961%22%17%
2.28766%20%14%
143065%20%15%
2.38864%22%15%
2.42570%19%11%
2.38274%18%8%
2.36678%15%7%
2.34777%16%7%
2.13677%15%8%
2.38151%27%23%
2.42355%25%20%
2.38159%23%18%
2.36465%21%14%
2.31466%20%14%
Kilde: Registerdata fra UNI-C’s undersøgelse af linjefagsdækning i folkeskolen (2009)
Tabellen viser, at linjefagsdækningen er størst (samlet set på tværs af klassetrin) i sløjd. Her harmere end otte ud af 10 klasser linjefaguddannede lærere, og kun 4-5 pct. falder i kategorien”andre kompetencer”. Billedet er stabilt over klassetrin. De øvrige fag ligger noget lavere medbilledkunst som lavest dækning af lærere med linjefag, idet 59 pct. af klasserne samlet set harmodtaget undervisning af en lærer med linjefagsuddannelse. De øvrige fag svinger fra 65-69 pct.på det overordnede niveau med visse forskelle mellem klassetrin.Hvis man sammenligner med de to øvrige fagblokke i folkeskolens fagrække, kan man se, atlinjefagsdækningen er ganske høj for udvalgte praktiske/musiske fag. Således ligger sløjd på etsammenligneligt niveau med de øvrige ”topscorere”, som (udover fransk og tysk) er fysik/kemi(82 pct.) fra den naturfaglige blok og engelsk (78 pct.) fra den humanistiske blok. Håndarbejdeog hjemkundskab er på niveau med to af folkeskolens store fag, nemlig dansk (71 pct.) og ma-tematik (63 pct.). Endelig er der en række fag fra særligt den humanistiske fagblok, som harbegrænset linjefagsdækning (samfundsfag, historie og særligt kristendomskundskab), samt na-tur/teknik fra den naturfaglige fagblok. Disse fag har alle linjefagsdækning, der ligger noget ellermarkant under de praktiske/musiske fag.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
20
Sammenfattende kan det konstateres, at hovedparten af undervisningen i de praktiske/musiskefag varetages af lærere med linjefagsuddannelse. Billedkunst ligger lavest, mens sløjd har denbedste linjefagsdækning. Særligt i billedkunst og hjemkundskab varetager en vis andel af læreremed ”andre kompetencer” undervisningen. Også her kan der sammenholdes med de kommunaleskolechefers vurdering, hvor der synes at være god overensstemmelse med registerdata med detforbehold, at der særligt synes at være udfordringer for faget billedkunst.Blandt de deltagende lærere på symposierne blev det nævnt, at billedkunstfaget i indskolingenpå nogle skoler bliver varetaget af fx klasselæreren på grund af ”fålærerprincippet” i skolens fag-fordeling. Dette kan være en del af forklaringen på den lave linjefagsdækning i billedkunst særligtgør sig gældende i indskolingen, og det ses da også af tabellen ovenfor, at linjefagsdækningenstiger i takt med højere klassetrin. Hvor 51-59 pct. af klasserne i indskolingen undervises af enlærer med linjefagsuddannelse, er dækningen af lærere med linjefag i billedkunst på 4.-5. klasse-trin på omkring 65 pct.Registerdata for lærernes linjefagsmæssige forudsætninger fra UNI-C’s undersøgelse er baseretpå oplysninger fra en spørgeskemaindsamling blandt skolelederne16. I UNI-C’s undersøgelse erlinjefagsdækningen således opgjort på klasseniveau, og tallene afspejler, hvor stor en del af un-dervisningen, der dækkes af linjefagskvalificerede lærer.Et andet relevant aspekt i den sammenhæng erde enkelte læreresuddannelsesmæssige forud-sætninger. I nærværende kortlægning har vi i spørgeskemaundersøgelsen til lærerne spurgt indtil deres uddannelsesbaggrund. Blandt de 903 lærere, der svarede på i spørgeskemaundersøgel-sen (i efteråret 2011), var der samlet set 73 pct. med en linjefagsuddannelse (jf. tabellen neden-for). Her var andelen af lærere med linjefagsuddannelse højest i musik (79 pct.) og lavest ihåndarbejde (66 pct.)17.Tabel 3.11: Lærernes uddannelsesmæssige baggrund (i kortlægningen)
Linjefags-uddannetinden forfagetMusikBilledkunstHåndarbejdeSløjdHjemkundskabI alt79%76%66%72%67%73%
Uddannel-sesmæssigekompeten-cer svaren-de til linje-faget7%6%12%12%5%8%
Anden rele-vant fagligbaggrund6%6%7%5%5%6%
Relevantereal-kompeten-cer6%3%8%6%5%6%
Ingen afoven-nævnte2%9%7%5%18%8%
Antali alt231199169156148903
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (n=903)
Det er i denne sammenhæng vigtigt at fremhæve, at disse tal forlærernesuddannelsesbaggrundfra kortlægningenikkedirekte kan sammenlignes med registerdata fra UNI-C, der er opgjort påklasseniveau. Dog er begge typer af data repræsentative: UNI-C’s undersøgelse i forhold til detsamlede antal folkeskoler (og klasser), og Rambølls spørgeskemaundersøgelse i forhold til lærer-ne i de praktiske/musiske fag. Førstnævnte undersøgelse viser, at hovedparten af klasserne i depraktiske/musiske fag dækkes af lærere med linjefagsuddannelse. Tilsvarende er hovedparten afde deltagende lærere i kortlægningen (ca. tre ud af fire) linjefagsuddannet inden for faget.
16
Indberetningsskemaer er udsendt til samtlige ledere på landets folkeskoler med normalklasser, heraf svarede 1280 skoler (svarendeDet bemærkes, at disse tal bekræfter det billede, som Finn Holst fandt i sin undersøgelse blandt musiklærere fra 2008/2009, hvor
til 84 pct. af skolerne) som vurderes repræsentative mht. geografisk placering og skolestørrelse (UNI-C’s undersøgelse).17
79 pct. af de deltagende lærere havde en linjefagsuddannelse i musik, jf. Finn Holst:Timetalsundersøgelse - Musik i Folkeskolen,2.udgave, 2009.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
21
TimetildelingDet sidste af de tre specifikke rammevilkår, der er undersøgt i kortlægningen, er skolernes plan-lagte timetildeling i de praktiske/musiske fag.Indledningsvist kan det også i forhold til dette tema konstateres, at en meget stor andel af dekommunale skolechefer mener, at kommunens skoler gennemfører undervisning i overensstem-melse med devejledende årlige undervisningstimetal.86 pct. er enige eller meget enige i,at dette er tilfældet (data fra Rambølls spørgeskemaundersøgelse).Registerdata om planlagte timetal i folkeskolen er indhentet via UNI-C18. I det følgende redegøresfor henholdsvis minimumstimetal og vejledende timetal, som de har været planlagt gennemførtpå folkeskolerne i henholdsvis skoleårene 2007-08 til 2009-10 (minimumstimetal) og skoleåret2009-10 (vejledende timetal).Minimumstimetal: I folkeskoleloven (og den relevante bekendtgørelse) er der, som tidligere be-skrevet, fastsat minimumstimetal for fagblokken ”praktiske/musiske fag”. Disse regler danner entimemæssig ramme inden for hvilken, de enkelte skoler kan fordele timer i forhold til de enkeltefag og klassetrin.Nedenstående tabel viser fordelingen af skoler, der på de enkelte klassetrin har planlagt medtimer henholdsvis under, på og over minimumstimeantallet i skoleårene 2007-08 til 2009-1019.Tabel 3.12: Andel skoler, der for de enkelte klassetrinsgrupper/afdelinger har planlagt med timer hhv.under, på og over minimumstimeantallet i den praktiske/musiske fagblok20
Praktiske/musiske fag (fagpakke)21Under1. - 3. Klasse4. - 6. klasse7. - 9. klasse1%7%12%På3%14%0%Over96%79%87%
Som det fremgår af tabellen, er det særligt på de ældste klassetrin, at der er skoler, der plan-lægger at tildele eleverne færre timer, end det der er lovmæssigt bestemt som minimumstime-tallet for de praktiske/musiske fag (12 pct.)22.Ser man på andelen af elever, for hvem der på de enkelte klassetrinsgrupper er planlagt medtimer henholdsvis under, på og over minimumstimeantallet, ser billedet tilsvarende ud. Der ersåledes ingen forskel på andelen af skoler og andelen af elever, i forhold til hvor/for hvem derplanlægges med mindre end minimumstimetallet. Af tabellen nedenfor fremgår det således også,at der er forholdsvis stor forskel på klassetrinsgrupperne i forhold til, hvorvidt der er planlagtmed færre timer end det fastsatte minimumstimetal i de praktiske/musiske fag. Særligt i indsko-lingen ser det således ud til, at der planlægges i henhold til gældende regler om minimumstime-tal – og i mange tilfælde over det krævede. Her er det kun 1 pct. af eleverne, for hvem der ikkeplanlægges med en tildeling af timer der ligger på eller over minimumstimetallet. På mellemtrin-net er det 7 pct. og i udskolingen er det 12 pct., for hvem der planlægges med en timetildelingder ligger under minimumstimetallet.
181920
For en redegørelse for datagrundlag, se afsnit 2.2.Det skal igen understreges, at der er tale omplanlagtetimer og ikke faktisk afholdte timetal.Det skal påpeges, at da minimumstimetallet gælder for den samlede fagpakke, indeholdes ligeledes timetal for idræt, som ikke er enTallene summerer ikke i alle tilfælde til 100 pct. pga. afrunding.Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Ministeriet for Børn og Undervisning fører tilsyn med kommuner og skoler, der planlægger færre
del af denne undersøgelse.2122
timer end minimumstimetallene.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
22
Tabel 3.13: Andel elever, for hvem der på de enkelte klassetrinsgrupper/afdelinger er planlagt med ti-mer hhv. under, på og over minimumstimeantallet
Praktiske/musiske fag (fagpakke)23Under1. - 3. klasse4. - 6. klasse7. - 9. klasse1%7%12%På3%14%1%Over96%78%87%
Vejledende timetal: Ud over minimumstimetallene er der i timetalsbekendtgørelsen24opstilletvejledende timetal i hvert af de praktiske/musiske fag på hvert klassetrin i grundskolen (dvs. deklassetrin, hvor fagene er obligatoriske). Det bør bemærkes, at timerne til håndarbej-de/sløjd/hjemkundskab er slået sammen i opgørelserne. Derfor giver det ikke umiddelbart etbillede af, hvorvidt skolerne planlægger timer over, på eller under et vejledende timetal i hvert affagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab, da der ikke findes vejledende timetal for de tre fagenkeltvis, ligesom der ikke eksisterer et vejledende timetal inden for de enkelte klassetrin i hvertaf disse tre fag.Af nedenstående tabel fremgår det, hvorledes skolerne har planlagt timetallene i hvert af depraktiske/musiske fag set i forhold til de vejledende timetal i skoleåret 2009-10.Tabel 3.14: Andel skoler hvor der på de enkelte klassetrin er planlagt med timer hhv. under, på og overdet vejledende timetal
MusikUnder1. klasse2. klasse3. klasse4. klasse5. klasse6. klasse7. klasse1%17%26%20%1%2%På70%80%72%78%68%81%Over29%3%2%2%31%17%Under1%11%19%14%1%
BilledkunstPå64%85%79%83%61%Over35%4%2%2%38%6%49%38%61%Under
HSH25PåOver
79%46%46%32%
16%6%16%8%
Det fremgår, at der er en del skoler, der planlægger med færre timer i de enkelte fag på de en-kelte klassetrin end det anbefalede. Dette er også det billede, der fremkommer, når man ser påelevernes tildeling af timer i de enkelte fag på de enkelte klassetrin. I denne sammenhæng skaldet dog bemærkes, at en skole, der planlægger med færre timer på et klassetrin (fx i 1 klasse),samtidig kan planlægge med flere timer på et andet klassetrin i samme klassetrinsgruppe (fx i 2.eller 3. klasse), således at det samlede timetal for hele klassetrinsgruppen ligger over det vejle-dende timetal.Af nedenstående tabel fremgår det, hvor stor en andel af eleverne, for hvem der på de enkelteklassetrin er planlagt med timer henholdsvis under, på og over det vejledende timetal.
232425
Tallene summerer ikke i alle tilfælde til 100 pct. pga. afrunding.https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25182.Håndarbejde, sløjd og hjemkundskab.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
23
Tabel 3.15: Andel elever, for hvem der på de enkelte klassetrin er planlagt med timer hhv. under, på ogover det vejledende timeantal
MusikUnder1. klasse2. klasse3. klasse4. klasse5. klasse6. klasse7. klasse1%17%24%18%1%2%På70%80%74%80%66%81%Over30%2%2%2%33%17%Under1%12%19%14%1%
BilledkunstPå65%85%79%83%60%Over34%3%2%2%40%6%49%37%60%Under
HSHPåOver
79%44%46%32%
16%7%17%7%
Også på elevniveau er der en del elever, hvor der ikke er planlagt i henhold til det vejledendetimetal, og det er her særligt i fagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab, hvor der er planlagtmed færre timer end det vejledende. For billedkunst og musik gælder det, at flertallet af eleverfår planlagt timer på niveau med det vejledende timetal. Der er dog også her en del elever, hvorder ikke er planlagt i henhold til det vejledende timetal.Supplerende resultater om vilkårNedenfor afrapporteres en række forhold relateret til rammebetingelser forstået som vilkår. Re-sultaterne er baseret på svar fra skoleledere og lærere, suppleret med tendenser fra de afholdtesymposier med samme personalegrupper.I figuren nedenfor er sammenholdt svar fra både skoleledere og lærere i forhold til en rækkesupplerende spørgsmål relateret til vilkår for de praktiske/musiske fag.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
24
Figur 3.6: Vilkår for de praktiske/musiske fag
De gennemførte timetal ertilstrækkelige til at nåfagenes mål
Skoleledere 2%
14%
29%
40%
14%
2%
Lærere
16%
23%
23%
31%
6% 1%
Der er de nødvendige it-redskaber til rådighed forfagene
Skoleledere 2%
17%
24%
39%
18%
1%
Lærere
21%
24%
19%
25%
8% 3%
Skolens faglokalefaciliteter Der er relevante materialerDer er tilstrækkeligedækker behovene forog redskaber til rådighed materialer og redskaber tilfagenefor fagenerådighed for fagene
Skoleledere 1% 10%
23%
47%
18%
1%
Lærere
5%
21%
17%
42%
15%
Skoleledere 1%10%4%
59%
26%
Lærere 3% 9%
12%
55%
20%
Skoleledere 4% 9%
11%
47%
30%
Lærere
9%
15%
12%
45%
19%
0%Meget uenigUenig
20%Hverken/eller
40%Enig
60%Meget enig
80%
100%
Ved ikke/ikke relevant
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (n=903) og skoleledere (n=534).
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
25
Den første dimension omhandler det ovenfor nævnte emne omtimetal,men hvor dette koblesmed, om skoleledere og lærere mener, om degennemførtetimetal (og ikke planlagte) er til-strækkelige til at nå fagenes mål. Det gør sig her gældende, at skolelederne er mere positive ideres vurdering end lærerne. Størstedelen af skolelederne vurderer, at de gennemførte timetal ertilstrækkelige til at nå fagenes mål (om end 29 pct. svarer hverken/eller til dette spørgsmål).Lærerne er derimod delte i spørgsmålet. 37 pct. mener, at fagenes mål kan opfyldes med deeksisterende timetal, mens en tilsvarende andel (39 pct.) mener, at det ikke er muligt. Særligtsløjd- og hjemkundskabslærere er enige i, at timetallet er tilstrækkeligt, hvorimod musik- ogbilledkunstlærere er mere kritiske.På de gennemførte symposier var spørgsmålet om timetal og timefordeling et tema, der blevprioriteret. Det blev fremhævet, at de nuværende timetalsregler ikke begunstiger de prakti-ske/musiske fag, og det blev anset for problematisk, at timetallene for de enkelte fag er vejle-dende. Tilsvarende blev ”klumpen”, som det blev benævnt, dvs. det samlede timetal for hjem-kundskab, sløjd og håndarbejde kritiseret. Generelt var holdningen, at timetalsregler er særdelesvigtige – både i forhold til fagenes status og som rammebetingelse for læring (hvor meget kannås inden for de timemæssige rammer). Samlet er det indtrykket, at oplevelsen af begrænsedetimetal var mere markant på symposierne end de resultater, som spørgeskemaundersøgelsenviser, om end det stadig må betragtes som et væsentligt resultat, at 4 ud af 10 lærere ikke me-ner, at fagenes mål kan nå indenfor de gennemførte timetal.It-redskabersom tema har ikke været fremhævet på de afholdte symposier. Spørgeskemaun-dersøgelsen til lærere viser, at 45 pct. er enten uenige eller meget uenige i, at der er de nødven-dige it-redskaber til rådighed. Nedbrudt på fag er det særligt musiklærere, der ikke er tilfredse pådette område.For så vidt angårmaterialer– som indlysende er afgørende i fag, der arbejder med forskelligematerialer (træ, stof, metal, ingredienser mv.) – er der spurgt til, om der er delstilstrækkeligematerialer, delsrelevantematerialer til rådighed. Kortlægningen viser, at der særligt er enighedblandt skoleledere og lærere om, at der er relevante materialer til rådighed i fagene. Hovedpar-ten vurderer også, at materialerne er tilstrækkelige, men det konstateres dog, at hver fjerdelærer oplever udfordringer på dette område. Det er særligt lærere inden for musik og hjemkund-skab, der angiver at have udfordringer med tilstrækkelige materialer.Endelig dokumenterer spørgeskemaundersøgelserne til lærere og skoleledere, at det generelt eroplevelsen, atfaglokalefaciliteternedækker fagenes behov. Som for flere andre spørgsmål erder dog også her en gruppe af lærere (ca. en fjerdedel), der ikke er enige i dette. På symposier-ne blev faglokaler også drøftet, men det var meget forskelligt fra skole til skole, om man opleve-de problemer med de fysiske rammebetingelser.Tabellen nedenfor viser lærernes vurdering af mulighederne for efter- og videreuddannelse.Tabel 3.16: Muligheder for videre-/efteruddannelse
Hver-MegetuenigDer er gode muligheder for videre-/efteruddannelse inden for faget.27%Uenig28%ken/eller25%Enig12%Megetenig1%
Ved ik-ke/ikkerelevant6%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (n=903)
Resultatet peger på en central udfordring for de praktiske/musiske fag. Over halvdelen af lærer-ne er meget uenige eller uenige i, at der er gode muligheder for at efteruddanne sig inden forfaget. Denne problemstilling var et prioriteret tema på symposierne, hvor der blev peget på delsmanglende ressourcer, dels at udbud af relevant efteruddannelse er begrænset. Det er under-søgt, om der er forskelle i svarene fra fag til fag, men dette er ikke tilfældet.I tabellen nedenfor er skolelederne blevet bedt om at forholde sig til lærernes kvalifikationer.Resultatet indikerer ikke umiddelbart markante kompetenceudfordringer. 90 pct. af skolelederneKortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
26
erklærer sig enige eller meget enige i, at lærerne generelt er kvalificerede til at undervise påområdet.Tabel 3.17: Vurdering af lærernes kvalifikationer
MegetuenigSkolens lærere er generelt kvalifice-rede til at undervise i de praktiske/musiske fag.1%
Uenig2%
Hver-ken/eller8%
Enig47%
Megetenig43%
Ved ik-ke/ikkerelevant1%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere (n=534)
3.3
Rammebetingelser II: Status for de praktiske/musiske fagI dette afsnit går vi fra de overordnede rammevilkår til denstatus,som de praktiske/musiskefag har i folkeskolen. En vis grad af status og anseelse blandt de aktører, der virker i og omkringskolen må anses som afgørende for, at de praktiske/musiske fag kan leve op til de mål og for-ventninger, som er til fagene.I nedenstående figur har vi sammenfattet en række spørgsmål, der hver for sig og samlet setgiver et billede af de praktiske/musiske fags status i folkeskolen i dag. Det bemærkes, at det ervalgt at stille respondenterne (i dette tilfælde skoleledere og lærere) over for en række markanteudsagn med henblik på at få ledere og lærere til at tage stilling til status for de praktiske/musiskefag.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
27
Figur 3.7: Status for de praktiske/musiske fag
Forældrene er genereltpositive over for faget.
Skoleledere 2%
17%
68%
12% 1%
Lærere
1%
21%
57%
17%
4%
Det er blandt lærerneforbundet med højprestige at undervise ide praktiske/musiskefag
Skoleledere 1% 12%
66%
16%
3% 2%
Lærere
11%
25%
50%
9% 1% 4%
Der er blandt de øvrigeDe praktiske/musiske lærere en opfattelse af De praktiske/musiskeTimerne i defag har samme status og at de praktiske/musiske fag prioriteres lavt, fordi praktiske/musiske fagsynlighed som andre fag fag har en positiv værdi de ikke er obligatoriskaflyses oftere end ifor læring i andre fag. prøveforberedende fag.på skolen.andre fag på skolen.
Skoleledere
36%
46%
11%
6%
Lærere
31%
42%
17%
8% 2%2%
Skoleledere
21%
46%
19%
11% 1%1%
Lærere
12%
28%
29%
21%
5% 5%
Skoleledere
2% 13%
65%
20%
Lærere 3% 11%
32%
45%
7% 3%
Skoleledere 1%
18%
20%
48%
13%
Lærere
12%
31%
21%
31%
6% 1%
0%Meget uenigUenig
10%
20%
30%
40%Enig
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Hverken/eller
Meget enig
Ved ikke/ikke relevant
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (n=903) og skoleledere (n=534)
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
28
Der redegøres i det følgende for ovenstående dimensioner med vægt på de emner, hvor kortlæg-ningen peger på de mest markante resultater.Status og synlighedfor de praktiske/musiske fag sammenlignet med øvrige fag i folkeskolenafdækkes via flere spørgsmål i ovenstående ”spørgsmålsbatteri”. Det fremgår af tabellen, at enbetydelig andel af de lærere, der underviser i de praktiske/musiske fag, har en oplevelse af, atfagene ikke tildeles samme status og synlighed som andre fag på skolen. Således er mere end 4ud af 10 lærere uenige eller meget uenige i, at fagene har samme status som øvrige fag på sko-len. Yderligere analyse af data viser ingen nævneværdige forskelle afhængig af det fag, som læ-rerne primært underviser i. Det bemærkes samtidig, at denne problemstilling er en del mereudbredt blandt lærerne end blandt skolelederne. Også i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt deter forbundet med høj prestige at undervise i fagene, er det en sammenlignelig andel (36 pct.),der er uenige eller meget uenige. Det bemærkes i den sammenhæng, at en meget stor andelsvarer hverken/eller på dette spørgsmål.For så vidt angårforældrenes opbakning,viser spørgeskemaundersøgelserne, at forældrenebakker op om de praktiske/musiske fag. Både skoleledere og lærere mener i udpræget grad, atforældrene er positivt stemte over for fagene. Det er således kun ganske få, der er uenige i det-te. De afholdte symposier afslørede en lidt anden holdning til forældrenes opbakning. Om endforældreopbakning ikke blev prioriteret på symposierne som en af de væsentligste udfordringer,så blev emnet omtalt som et opmærksomhedspunkt. Der blev peget på, at det er vigtigt at styr-ke forældrenes involvering i fagene for derigennem at sikre en øget status af de praktiske/musiske fag. Det blev fremhævet, at forældre ofte ikke kender navnene på de lærere, der under-viser i disse fag, bl.a. som følge af at lærerne i disse fag ofte ikke er en del af dialogen omkringskole-hjem-samarbejde. Forældrene skal i højere grad aktiveres ifølge deltagerne, bl.a. fremhæ-vede nogle deltagere, at forældrene skal være med til at stille krav til undervisningen i de prakti-ske/musiske fag.Det fremhæves ofte, at et fags prioritering og status kan måles på dels timetallet, dels hvorvidtet fag er etprøvefag26. I nærværende kortlægning er der spurgt til, hvorvidt det er en problem-stilling for fagenes status, at de ikke erprøveforberedende.Umiddelbart viser kortlægningenikke en sammenhæng mellem oplevelsen af lav prioritering af fagene og det faktum, at fageneikke er prøveforberedende. Dette er særligt tilfældet for skolelederne, hvor kun 1 ud af 10 erenige eller meget enige i, at manglende prøvefag er ensbetydende med lav status. Imidlertid skaldet fremhæves, at en vis andel af lærerne (26 pct.) er enige eller meget enige i, at de prakti-ske/musiske fag prioriteres lavt, fordi der ikke er tale om prøvefag. De afholdte symposier afslø-rede meget forskellige holdninger til dette spørgsmål. Nogle deltagere så betydelige potentialerved i højere grad at tænke i prøver (og test) på det praktiske/musiske område, idet man ad den-ne vej kan være med til at højne fagenes status. Andre argumenterede for det vanskelige i atprøvebelægge de praktiske/musiske fag, idet fagenes karakter ikke i samme grad egner sig, iføl-ge deltagerne, til prøver, som det er tilfældet i mere boglige fag.Kortlægningen viser endvidere, at skoleledere og lærere i høj grad vurderer, at der blandt deøvrigelærere er en opfattelse af, atde praktiske/musiske fag har en positiv værdi for læ-ring i skolens andre fag.Spørgsmålet relaterer sig til dels det forhold, at man kan anvendepraktiske/musiske færdigheder i andre fag (educationthroughthe arts27), dels at der kan væreen egentlig effekt ved at bruge kreative kompetencer i øvrige fag (den såkaldte transfereffekt28).Spørgeskemaundersøgelsen viser, at næsten samtlige skoleledere mener, at denne positive vær-di er til stede. Over halvdelen af lærerne er tilsvarende positive, men der er også en stor andel(32 pct.), der svarer hverken/eller på spørgsmålet. Der er generelt ikke de store forskelle i dennevurdering fra fag til fag (for lærerne), men den positive vurdering er dog stadig lidt højere for
26
Der kan bl.a. henvises til den samtidige evaluering af forsøg med de praktiske/musiske fag, som gennemføres af Rambøll, AKF ogSe Bamford & Qvortrup:The Ildsjæl in the Classroom,Kunstrådet, 2006.Se AKF v/ Hjelmar og Plauborg:Kompetencer fra kreative fag i gymnasieskolen,AKF, 2010. og Frede V, Nielsen: Musik og transfer:
DPU, hvor data peger på dette.2728
Hvad siger forskningen? I For skolen og for livet. København: Sankt Annæ.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
29
fagene billedkunst og sløjd. Dette kan hænge sammen med muligheden for at anvende de tileg-nede færdigheder, fx i forbindelse med præsentationer i andre fag. De afholdte symposier hargenerelt bakket op om, at de praktiske/musiske fag kan have en positiv værdi for læring i andrefag. Der var dog også en erkendelse af, at potentialet ikke udnyttes fuldt ud, og at der kan gøresmere på området. I forhold til rammebetingelser handler det således om i højere grad at tænke isammenhænge og samarbejde mellem de praktiske/musiske fag og øvrige fag – også som mid-del til at øge fagenes status. En egentlig effekt på dette område skal med andre ord hjælpes påvej.Endelig konstateres det, ataflysning af timerikke synes at være et mere udbredt problem forde praktiske/musiske fag i forhold til øvrige fag i skolen.Tabellen nedenfor indeholder afrapporteringen af en række supplerende spørgsmål udelukkendestillet i spørgeskemaundersøgelsen til lærerne.Tabel 3.18: Fagenes status blandt lærere i de praktiske/musiske fag
MegetuenigSkoleledelsen prioriterer faget vedtime/fagfordelingen (fx ved linjefags-dækning)Elevernes fravær er højere end i andrefagEleverne er generelt positive over forfagetFaget bakkes op af ledelse og kolleger8%
Uenig15%
Hverken/eller25%
Enig38%
Megetenig11%
Ved ik-ke/ikkerelevant3%
48%1%2%
38%2%5%
9%5%24%
1%51%53%
1%41%14%
3%0%1%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (n=903)
De to spørgsmål, der omhandler eleverne, peger ikke på væsentlige udfordringer. Der er ifølgelærerne ikke højere fravær i disse fag end i andre fag, og eleverne er generelt positive over forde praktiske/musiske fag. Det bemærkes, at der ikke er nævneværdige forskelle, når svarenebrydes ned på de enkelte fag.Det ser også ud til, at de praktiske/musiske fag bakkes op af ledelse og kolleger, idet 2/3 af re-spondenterne enten er enige eller meget enige på dette felt. 1 lærer ud af 4 angiver dog hver-ken/eller til dette spørgsmål. Heller ikke på denne dimension er der forskel fra fag til fag. For såvidt angår time-/fagfordeling – og skoleledelsens prioritering i denne sammenhæng – er denovervejende del af lærerne enige i, at de praktiske/musiske fag prioriteres. Imidlertid angiverhver fjerde lærer, at der ikke sker den nødvendige prioritering, og på dette felt er der tilsynela-dende en udfordring i at skabe de rette rammer for undervisningen. Timetal og timefordeling varet prioriteret og væsentligt tema på symposierne, som det er nævnt ovenfor.3.4Rammebetingelser III: Prioritering af de praktiske/musiske fagDen afsluttende del af kortlægningen af rammebetingelserne omfatter en række centrale aktørersvurdering afprioriteringenaf de praktiske/musiske fag. Den del af kortlægningen er med andreord baseret på læreres, skolelederes og skolechefers oplevelse af, i hvilket omfang de prakti-ske/musiske fag prioriteres og tildeles politisk opmærksomhed. Det skal understreges, at respon-denterne ikke er blevet bedt om at foretage en vurdering i forhold til ”noget andet”, fx andrefagblokke eller en tidligere situation. Der er dermed tale om et øjebliksbillede på undersøgelses-tidspunktet (medio 2011).Af figuren nedenfor fremgår henholdsvis de kommunale forvaltninger og skoleledernes vurderin-ger af, omkommunenprioriterer de praktiske musiske fag.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
30
Figur 3.8: Kommunens prioritering af de praktiske/musiske fag
100%
80%
10%0%9%
3%
4%
15%Ved ikke
60%
I meget høj grad47%56%I høj gradI nogen gradI mindre gradSlet ikke
40%
20%
31%18%3%Skoleledere3%Skolechefer
0%
I hvilken grad prioriterer kommunen generelt depraktiske/musiske fag?Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere (n=534) og skolechefer (n=71)
Figuren viser, at skolecheferne og skolelederne i store træk har den samme vurdering af denkommunale prioriteringaf de praktiske/musiske fag i folkeskolen. Skolechefernes vurdering erlidt mere positiv, idet henholdsvis 56 pct. og 15 pct. finder, at kommunen prioriterer fagene inogen grad og i høj grad. Vurderingen er lidt mindre positiv for skoleledernes vedkommende.Kortlægningen viser, at de praktiske/musiske fag generelt set ikke prioriteres højt fra kommunalside. Langt det mest udbredte svar blandt respondenterne er i nogen grad, og få respondentergiver (meget) positive tilkendegivelser på spørgsmålet.Hvis man bevæger sig fra forvaltningsleddet til praksis (skoleniveauet), er såvel lærere som sko-leledere blevet bedt om at vurdereskolens prioriteringaf de praktiske/musiske fag, jf. tabellennedenfor.Figur 3.9: Skolens prioritering af de praktiske/musiske fag
100%80%
1%8%
1%11%Ved ikke54%I meget høj gradI høj gradI nogen grad
36%60%40%20%0%13%1%Lærere
41%32%2%0%Skoleledere
I mindre gradSlet ikke
I hvilken grad prioriterer skolen generelt depraktiske/musiske fagKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (n=903) og skoleledere (n=534)
Her tegner kortlægningen et markant mere positivt billede af rammebetingelserne for de prakti-ske/musiske fag – forstået som prioriteringen i praksis. Over halvdelen af skolelederne oplever,at skolen i høj grad prioriterer de praktiske/musiske fag, og 1 ud af 10 ledere mener endog, at
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
31
dette sker i meget høj grad. Lærernes vurdering ligger noget lavere, selv om 44 pct. af lærerneoplever høj grad eller meget høj grad af prioritering af fagene.Endelig er de kommunale skolechefer blevet bedt om at forholde sig til, om der er politisk op-mærksomhed om de praktiske/musiske fag. Resultatet, der fremgår af tabellen nedenfor, viser,at der hyppigst svares i mindre grad på spørgsmålet. 41 pct. af skolecheferne angiver, at dette ertilfældet. Koblet med den lille andel, der svarer ”slet ikke”, viser kortlægningen, at halvdelen aflandets kommuner tildeler begrænset politisk opmærksomhed til de praktiske/musiske fag. Entredjedel af kommunerne angiver, at der ”i nogen grad” er politisk opmærksomhed på området,mens relativt få kommuner prioriterer fagene højt.Tabel 3.19: Politisk opmærksomhed om de praktiske/musiske fag
SletikkeI hvilken grad er der politisk op-mærksomhed omkring de prakti-ske/musiske fag i kommunen?6%
I mindregrad41%
I nogengrad35%
I højgrad7%
I megethøj grad7%
Vedikke4%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skolechefer (n=71)
3.5
DelkonklusionNærværende rapport indeholder en bredspektret kortlægning af rammebetingelserne for de prak-tiske/musiske fag i folkeskolen. Der er således indsamlet data fra forskellige datakilder på for-skellige niveauer (skolechefer, skoleledere og lærere), og rammebetingelserne afdækkes vedhjælp af en lang række relevante faktorer. De væsentligste konklusioner sammenfattes kort idette afsnit.En sammenligning med de øvrige nordiske lande viser høj grad af sammenfald, hvad angår fagog fagretninger. Kortlægningen viser enkelte variationer og fagkombinationer, fx idræt og sund-hed i Sverige samt mad (hjemkundskab) og sundhed i Norge. Dertil kommer mindre forskelle isammenlægning af fag og fagretninger. For så vidt angår timetal, er grundlaget for sammenlig-ning komplekst, men det samlede timetal i de praktiske/musiske fag i hele grundskoleforløbet serud til at være markant større i Norge og Finland end i Danmark og Sverige.Kortlægningen viser, atudbud af valgfagi de praktiske/musiske fag generelt er begrænset ifolkeskolen. Sløjd og håndarbejde (begge 9. klasse) er mindst udbredt, da 83 pct. af skolerneikke har valgfag på disse områder. Lidt flere skoler udbyder billedkunst og musik, og flest udby-der hjemkundskab. Registerdata viser, at der er en vis variation i dækning af fag medlinjefags-uddannede.Sløjd har den største linjefagsdækning (81 pct.), hvorimod billedkunst er lavest (59pct.). Særligt i billedkunst og hjemkundskab varetager en vis andel af lærere med ”andre kompe-tencer” undervisningen. Samtidig viser registerdata, at der for størstedelen af skolerne (og ele-verne)planlæggestimetal i overensstemmelse med gældendeminimumstimetalfor de prakti-ske/musiske fag. I forhold tilvejledende timetaler der særligt udfordringer for fagene håndar-bejde, sløjd og hjemkundskab, hvor skoler har planlagt med færre timer end det vejledende. Forbilledkunst og musik gælder det, at størstedelen af eleverne får planlagt timer på niveau med detvejledende timetal.Vilkårfor de praktiske/musiske fag er afdækket ved bl.a. at spørge, om der er tydelige tegn på,at de praktiske/musiske fag er i fokus i de kommunale mål og rammer. Kortlægningen viser, atdet er langt fra er i alle kommuner, at fagene er højt på dagsordenen. Få kommuner har enskriftlig politik, overordnede mål eller lignende, og kommunalt ansatte med fokus på fagene fin-des kun i 1 ud af 4 kommuner. Imidlertid viser kortlægningen, at en del kommuner har gennem-ført forsøgs- og udviklingsarbejde og særlige indsatser på området. Øvrige data peger dog på, atderøkonomiski begrænset omfang prioriteresmidlertil forsøgs- og udviklingsprojekter, ligesomefter- og videreuddannelse ikke får særlig fokus. Disse indikationer på, at vilkårene for de prakti-ske/musiske fag i nogen grad er begrænsede, blev bekræftet på de afholdte symposier.For så vidt angårstatusfor de praktiske/musiske fag i folkeskolen, viser kortlægningen et blan-det billede. Udsagnene på de gennemførte symposier gav generelt indtrykket af, at de prakti-
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
32
ske/musiske fag var prioriteret lavt i folkeskolen. Fagenes status blev generelt opfattet som lavmed et tilsvarende behov for at øge status og anseelse af de praktiske/musiske fag. For få res-sourcer til området var en anden genganger på symposierne, særligt for så vidt angik midler tilefteruddannelse og lavt timetal.Spørgeskemaundersøgelserne til skoleledere og lærere tegner et mindre pessimistisk billede, omend der synes at være udfordringer – særligt set fra lærernes synspunkt. Nogle af de forhold, dervurderes mest positivt, er dels graden af opbakning fra forældrenes side til fagområdet, dels vur-deringen af at de praktiske/musiske fag kan bidrage positivt til læring i andre fag. Ifølge største-delen af skolelederne har de praktiske/musiske fag samme status og synlighed som andre fag påskolen, mens en betydelig andel af lærerne er uenig i dette (43 pct.). Dette peger – ligesomsymposierne – på, at der i nogen grad er behov for et prestige- og statusløft af de prakti-ske/musiske fag – set fra lærernes synspunkt. Endelig viser kortlægningen, at skolelederne ge-nerelt ikke kæder lav status sammen med manglende status som prøvefag, mens der blandtlærerne ses et større potentiale i at gøre de praktiske/musiske fag til obligatoriske prøvefag.Kortlægningen viser, at der generelt er begrænsetpolitisk opmærksomhedom de prakti-ske/musiske fag på kommunalt niveau. Knap halvdelen af de kommunale skolechefer vurderer,at der i mindre grad eller slet ikke er fokus på de praktiske/musiske fag. For de øvrige respon-denter er billedet mere blandet, men generelt giver kortlægningen ikke grundlag for at konklude-re, at fagene får stor opmærksomhed i kommunerne. Adspurgt om kommunernesprioriteringafde praktiske/musiske fag er det mest udbredte svar, at det sker i nogen grad, og relativt få me-ner, at det sker i høj grad. Endelig er det interessant at konstatere, at kortlægningen viser etmere positivt billede af prioriteringen på skoleniveau. Langt størstedelen af skolelederne vurde-rer, at man i skolen prioriterer fagene højt, og det tilsvarende tal for lærerne er 44 pct. Noglelærere vurderer, at skolens prioritering er mere begrænset.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
33
4.
PÆDAGOGISK PRAKSIS (UNDERVISNINGENS PLAN-LÆGNING OG GENNEMFØRELSE)Fra de generelle og overordnede rammebetingelser rettes fokus nu mod undervisningslokalet ogden pædagogiske praksis i de praktiske/musiske fag. I dette kapitel redegøres for lærernes vur-dering af fagenes mål og indhold, samt hvordan mål og indhold sikres/understøttes gennem un-dervisningens planlægning og gennemførelse.Den pædagogiske praksis er operationaliseret i en række spørgsmål, som er afdækket gennemspørgeskemaundersøgelser til lærere (og enkelte steder skoleledere). Hovedtemaerne er i dettekapitel fagsyn i de praktiske/musiske fag samt planlægning og gennemførelse af undervisningen,herunder inddragelse af Fælles Mål og årsplaner, materialebrug, samarbejdspartnere samt orga-niserings- og undervisningsformer. Temaer, emner og formålsbeskrivelser er udvalgt med ud-gangspunkt i bl.a. Kunstrådets rapport,The Ildsjæl in the Classroom29, samt Fælles Mål for mu-sik, billedkunst, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab30.
4.1
Fagsyn for de praktiske/musiske fagI kortlægningen er lærerne spurgt til de overordnede formål med de praktiske/musiske fag. Derer udvalgt en række elementer og begreber, som indgår i formålsbeskrivelserne i Fælles Mål i deenkelte fag.At skabe succesoplevelser for praktisk orienterede elever står højest på dagsordenen hos lærer-ne, idet hele 89 pct. i høj grad eller meget høj grad vurderer det som et mål for fagene (jf. tabel4.1). Lærerne vægter dermed muligheden for gennem positive oplevelser i praktiske/ musiskefag at styrke selvværdet hos bl.a. praktisk orienterede børn højt. Det fremgår samtidig, at 57pct. af lærerne i høj grad eller meget høj grad ser fagene som et pusterum for disse elever. Måletom succesoplevelser for praktisk orienterede elever forbindes altså for en stor del af lærerne medmuligheden for at skabe et pusterum for disse elever i de praktiske/musiske fag.Tabel 4.1: Overordnet formål med undervisning i faget
SletikkeAt skabe succesoplevelser for prak-tisk orienterede eleverAt skabe et pusterum for praktiskorienterede eleverAt styrke elevernes evne til at ud-trykke sig æstetiskAt styrke elevernes evne til at sam-arbejdeAt styrke elevernes evne til at arbej-de individuelt og selvstændigtAt styrke elevernes evne til at gen-nemføre et projekt fra ide til produktAt styrke elevernes entreprenør-skab/foretagsomhed0%4%0%0%1%0%1%
I mindregrad2%11%3%4%8%6%9%
I nogengrad9%27%27%30%26%19%29%
I højgrad42%34%48%44%48%46%41%
I megethøj grad47%23%21%23%17%29%17%
Ved ikke/ikke rele-vant0%2%0%0%0%0%3%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (n=903) (Lærerne har ikke prioriteret mellem de forskelligesvarmuligheder, men er blevet bedt om at sætte et kryds i hver linje).
2930
Bamford & Qvortrup:The Ildsjæl in the Classroom,Kunstrådet, 2006.Fælles Mål 2009 – Musik (faghæfte 7), Fælles Mål 2009 – Billedkunst(faghæfte 8), Fælles Mål 2009 – Håndarbejde (faghæfte 9)
Fælles Mål 2009 – Sløjd(faghæfte 10) og Fælles Mål 2009 – Hjemkundskab (faghæfte 11).
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
34
Mellem 65-75 pct. af lærerne ser i høj grad eller meget høj grad formålet med de praktiske/musiske fag centreret omkringklassiskekernebegreber som styrkelse af elevernes æstetiske ud-tryksformer, samarbejdsevner, evne til individuelt og selvstændigt arbejde samt gennemførelseaf projekt fra idé til produkt. Samtidig fremgår det, at 58 pct. af lærerne i høj grad eller megethøj grad ser styrkelsen af entreprenørskab/foretagsomhed som fagenes overordnede formål. Derer altså et lille flertal af lærerne, der også peger på, at styrkelse af elevernes evne til innovationog entreprenørskab er et af fagenes overordnede mål.Der er væsentlige forskelle mellem de fem fag, og neden for er listet de formål, der vurderesvigtigst af lærerne i de enkelte fag (procentandel af lærere, som har svaret i høj grad eller megethøj grad, er angivet i parentes):•••••Musik:samarbejdsevne (86 pct.) og æstetiske udtryksformer (58 pct.).Billedkunst:æstetiske udtryksformer (91 pct.), gennemføre projekt fra idé til produkt(84 pct.) og arbejde selvstændigt og individuelt (71 pct.).Håndarbejde:gennemføre projekt fra idé til produkt (95 pct.), arbejde selvstændigt ogindividuelt (83 pct.) og æstetiske udtryksformer (78 pct.).Sløjd:gennemføre projekt fra idé til produkt (88 pct.), arbejde selvstændigt og individu-elt (79 pct.) og æstetiske udtryksformer (70 pct.)Hjemkundskab:samarbejdsevne (96 pct.) og arbejde selvstændigt og individuelt (71pct.).
Der er ligeledes markante forskelle mellem fagene med hensyn til vigtigheden af at skabe et pu-sterum for praktisk orienterede elever. Mens 72 pct. af lærerne i hjemkundskab i høj grad ellermeget høj grad ser det som vigtigt formål i de praktiske/musiske fag, er der tilsvarende kun 42pct. af lærerne i musik, der (i høj grad eller meget høj grad) ser faget som et pusterum for disseelever. Generelt ser det at skabe et pusterum for denne elevgruppe ikke ud til at stå i modsæt-ning til de klassiske formål med de praktiske/musiske fag, som også prioriteres højt blandt dengruppe af lærere, for hvem de praktisk orienterede elever er i fokus.Fælles for alle fag står formålet om at skabe succesoplevelser for praktisk orienterede elever heltcentralt. 83-92 pct. af lærerne svarer i høj grad eller meget høj grad (jf. figur 4.1). Resultaternepeger på en klar fælles målsætning for de praktiske/musiske fag om:”at alle skal lykkes mednoget”,som fremhævet ved symposierne. Desuden er fagene billedkunst, håndarbejde og sløjdfælles om styrkelse af: ”æstetiske udtryksformer”, ”individuelt og selvstændigt arbejde” og ”gen-nemførelse af projekt fra idé til produkt” som primære mål med fagene. Det er temaer, som stårcentralt i formålsbeskrivelser i Fælles Mål for fagene sløjd og håndarbejde, og i lidt mindre gradogså i formålsbeskrivelsen for billedkunst31.
31
Fælles Mål 2009 – Billedkunst(faghæfte 8), Fælles Mål 2009 – Håndarbejde (faghæfte 9) og Fælles Mål 2009 – Sløjd(faghæfte 10).
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
35
Figur 4.1: Procentandel af lærere, som har svaret i høj grad/i meget høj grad til de overordnede formålmed undervisning i faget – opdelt på fag
Succesoplevelser for praktiskorienterede elever
83%86%92%93%92%42%
Pusterum for praktisk orienteredeelever
51%59%67%72%58%91%
Udtrykke sig æstetisk70%45%
78%
86%Evne til at samarbejde47%51%51%96%34%71%Arbejde individuelt og selvstændigt71%56%84%Gennemføre projekt fra ide til produkt57%Musik47%Entreprenørskab / foretagsomhed61%61%66%58%0%20%40%60%BilledkunstHåndarbejdeSløjdHjemkundskab100%95%88%83%79%
80%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere ((n=903)
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
36
4.2
Inddragelse af Fælles Mål og årsplanerI kortlægningen er lærerne spurgt til brugen af Fælles Mål (faghæftet), som indeholder formål,slut- og trinmål, læseplan og undervisningsvejledning for de enkelte fag. Der er stor forskel pålærernes inddragelse af Fælles Mål som grundlag for undervisningen. 41 pct. af lærerne anvenderofte Fælles Mål, mens 44 pct. kun sjældent bruger faghæftet i undervisningen. I billedkunst,håndarbejde og hjemkundskab anvendes Fælles Mål oftere sammenlignet med musik og isærsløjd, hvor 62 pct. af lærerne kun sjældent gør brug af faghæftet (jf. tabel 4.2).Tabel 4.2: Inddragelse af Fælles Mål
Hvor ofte anvender du FællesMål (faghæftet) i undervisnin-gen?TotalMusikBilledkunstHåndarbejdeSløjdHjemkundskab
Altid7%3%14%9%2%7%
Ofte41%37%44%48%28%46%
Sjældent44%49%37%34%62%37%
Aldrig5%7%2%4%4%5%
Ved ikke/ ikkerelevant4%3%3%5%4%5%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (n=903)
På tværs af fagene er lærernes vurdering af Fælles Måls anvendelighed enslydende. 55-60 pct. aflærerne mener, at faghæftet i nogen grad er anvendeligt, 21-28 pct. synes i høj grad det er an-vendeligt, mens kun 2-8 pct. vurderer Fælles Mål som anvendelige i meget høj grad (jf. tabellennedenfor).Tabel 4.3: Anvendelighed af Fælles Mål
I hvor høj grad er Fælles Målanvendeligt som grundlag forundervisningen?TotalMusikBilledkunstHåndarbejdeSløjdHjemkundskab
Ved ikkeSletikke1%2%1%2%1%2%
I mindregrad11%16%6%11%16%7%
I nogengrad57%55%57%56%60%57%
I højgrad24%23%28%22%21%25%
I megethøj grad5%3%8%8%2%6%
/ikkerelevant1%1%1%1%1%2%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (n=903)
For lærerne er de største udfordringer ved at inddrage Fælles Mål i undervisningen, at faghæfteter for omfattende, samt at målene er svære at omsætte til praksis og anvende til løbende evalu-ering. Der er samtidig 26 pct. af lærerne, som ikke oplever væsentlige udfordringer ved brugenaf Fælles Mål (jf. tabel 4.4).
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
37
Tabel 4.4: Anvendelighed af Fælles Mål – største udfordring
AntalFaghæftet er for omfattendeJeg oplever ikke væsentlige udfordringer ved brug af Fælles MålMålene er svære at omsætte til praksisMålene er svære at anvende til den løbende evalueringMålene er for ukonkreteMålene er ikke relevanteAndetVed ikkeKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (n=903)30523522717815135110102
%34%26%25%20%17%4%12%11%
Erfaringerne med Fælles Mål blandt de deltagende lærere på symposierne bekræfter i høj gradbilledet, der tegnes i spørgeskemaundersøgelsen. Her gav deltagerne udtryk for, at Fælles Mål erfor omfattende, hvilket især bliver tydeligt på skoler, hvor undervisningen i de praktiske/musiskefag er begrænset til minimumstimetal. Samtidig blev det også fremhævet, at Fælles Mål er etgodt redskab til at sætte fagligheden på dagsordenen og med fordel kan anvendes som overord-nede pejlemærker i planlægningen af undervisningen.I spørgeskemaundersøgelsen er der spurgt ind til lærernes brug af årsplaner i undervisningenstilrettelæggelse32. De anvendes i nogen grad af 26 pct. af lærerne, i høj grad af 40 pct. af lærerneog i meget høj grad af 26 pct. af lærerne i de praktiske/musiske fag (jf. tabel 4.5). I forhold tilanvendeligheden af årsplanerne, vurderer 31 pct. af lærerne, at årsplanerne i nogen grad er an-vendelige, 36 pct. synes i høj grad de er anvendelige, og 26 pct. vurderer årsplaner som megethøjt anvendelige i planlægningen af undervisningen. Videre analyser viser, at årsplaner i højeregrad bruges i billedkunst, håndarbejde og hjemkundskab sammenlignet med musik og sløjd, ogvurderingen af årsplanernes anvendelighed følger samme mønster.Tabel 4.5: Inddragelse af årsplaner
Ved ikke/SletikkeBruger du årsplaner i arbejdet medtilrettelæggelse af undervisningen?Er årsplanerne anvendelige i arbej-det med tilrettelæggelse af under-visningen?1%8%31%36%22%1%1%
I mindregrad5%
I nogengrad26%
I højgrad40%
I megethøj grad26%
ikke rele-vant1%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (n=903)
Brugen af Fælles Mål og årsplaner i de praktiske/musiske fag har skolelederne også forholdt sigtil. Skoledernes vurdering af lærernes inddragelse af Fælles Mål er meget positiv, idet 62 pct.mener, at deres lærere i de praktiske/musiske fag i høj grad bruger Fælles Mål som udgangs-punkt for undervisningen (jf. tabel 4.6). Med hensyn til årsplanerne for de praktiske/musiske fagstemmer skoleledelsernes opmærksomhed for området i vid udstrækning overens med lærernesanvendelse, idet gennemlæsningen af årsplanerne i de praktiske/musiske fag har en høj prioritetpå knap 60 pct. af skolerne.
32
Det bemærkes, at årsplaner generelt ikke er lovpligtige.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
38
Tabel 4.6: Inddragelse af Fælles Mål og årsplaner
Ved ikke /SletikkeBruger lærerne generelt Fælles Målsom grundlag for undervisningen ide praktiske/musiske fag?Læser du eller andre i ledelsenårsplanerne for de prakti-ske/musiske fag?3%8%31%42%16%0%0%1%23%62%13%1%
I mindregrad
I nogengrad
I højgrad
I megethøj grad
ikke rele-vant
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere (n=534)
4.3
MaterialebrugI spørgeundersøgelsen til lærerne er spurgt ind til brugen af en række forskellige materialer oginformationskilder i undervisningsforløbene:••Lærebøger:16 pct. af lærerne anvender slet ikke lærebøger i undervisningen, mens 65pct. af lærerne i nogen eller mindre grad inddrager lærebøger i undervisningen.Temabøger/hæfter med faststrukturerede undervisningsforløb:30 pct. af lærernebruger slet ikke den type materialer, mens 62 pct. i mindre grad eller nogen grad anven-der dem. Her ser ikke ud til at være forskel mellem nyuddannede og erfarne undervisereeller i forhold til linjefagsuddannelse.Kursusmaterialer fra relevant efter-/videreuddannelse:28 pct. af lærerne inddra-ger slet ikke materialer fra uddannelsesforløb, mens 62 pct. i mindre grad eller nogengrad anvender dem.Informationer fra faglige netværk /foreninger:24 pct. af lærerne inddrager slet ik-ke informationer fra faglige netværk eller foreninger, mens 61 pct. i mindre grad ellernogen grad anvender dem.
•
•
Tabel 4.7: Anvendelse af materialer i undervisningen
Ved ikke /SletikkeLærebøgerTemabøger/hæfter med faststruk-turerede undervisningsforløbKursusmaterialer fra relevantefter-/videreuddannelseInformation fra faglige netværk/foreninger16%30%28%24%
I mindregrad26%32%20%29%
I nogengrad39%30%28%32%
I højgrad16%8%12%12%
I megethøj grad3%1%3%2%
ikke rele-vant0%0%8%1%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (n=903)
Der er ligeledes spurgt ind til anvendelsen afIt (herunder internettet)i undervisningen. Herer det 12 pct. af lærerne, som slet ikke anvender it i undervisningen, mens 71 pct. af lærerne imindre grad eller nogen grad anvender it-programmer og informationer fra internettet. Der er entendens til, at yngre lærere i højere grad bruger it i deres undervisningsforløb end deres ældrekolleger, og anvendelsen af it er mest udbredt i billedkunst og mindst i håndarbejde og sløjd (jf.tabellen nedenfor).
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
39
Tabel 4.8: Anvendelse af IT (herunder internet)
I hvilket omfang anvender du itherunder internettet i under-visningen?TotalMusikBilledkunstHåndarbejdeSløjdHjemkundskab
Ved ikkeSletikke12%12%7%18%13%9%
I mindregrad31%32%21%38%38%28%
I nogengrad40%39%41%33%45%39%
I højgrad15%14%25%10%3%18%
I megethøj grad3%3%6%1%0%4%
/ ikkerelevant0%0%0%0%1%1%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (n=903)
Blandt deltagerne på symposierne var der flere, som efterspurgte undervisningsmaterialer, ogfremhævede, at det i dag i høj grad er op til den enkelte lærer at stykke materialet sammen tilundervisningslektionerne i de praktiske/musiske fag. Det blev fremhævet, at det er vigtigt atsikre en høj kvalitet i fx bogudgivelser, hvor der er fokus på fagdidaktiske overvejelser og ikkeblot tale om ”kogebøger” med øvelser uden faglig refleksion. Efter- og videreuddannelse blevfremhævet som en vigtig platform for at sikre udvikling og faglighed i fagene, men kursusudbud-det er som tidligere nævnt begrænset, holdenes oprettelse usikker og deltagelsen afhængig afledelsesopbakning, ifølge deltagerne på symposierne. Dette kan forklare, at relativt få lærereinddrager kursusmaterialer fra efter- og videreuddannelse i deres undervisning. Endvidere frem-hævede enkelte deltagere på symposierne, at anvendelsen af IT i undervisningen i høj grad af-hænger af muligheden for efteruddannelse. Samlet peger disse forhold også på, hvorfor der errelativt få lærere, der i høj grad eller meget høj grad anvender lærebøger i undervisningen.4.4SamarbejdspartnereI de praktiske/musiske fag er samarbejdet med eksterne uddannelses- og kulturinstitutioner me-get begrænset (jf. tabel 4.9). Henholdsvis 73 pct. og 79 pct. af lærerne samarbejder slet ikkemed andre skoler eller uddannelsesinstitutioner. Kun musikfaget ser ud til at adskille sig i denforbindelse, idet op mod 40 pct. i mindre grad eller nogen grad har et tværinstitutionelt samar-bejde (inkl. musikskoler). Det er sjældent, at samarbejde med det lokale erhvervsliv inddrages iundervisningsforløb. Selvom samarbejdet i større udstrækning finder sted i billedkunst og hjem-kundskab end i de andre fag, er det her kun hhv. 31 pct. og 51 pct. af lærerne, som i mindregrad eller nogen grad samarbejder med erhvervslivet.Tabel 4.9: Eksterne samarbejdspartnere
Ved ikke /SletikkeSamarbejder du med andre skoleri forbindelse med undervisningen ifaget (fx team på tværs af sko-ler)?Samarbejder du med andre ud-dannelsesinstitutioner i forbindelsemed undervisningen i faget (fxgymnasier, erhvervsskoler ellermusikskoler)?Samarbejder du med det lokaleerhvervsliv i forbindelse med un-dervisningen i faget (fx virksom-hedsbesøg)?
I mindregrad
I nogengrad
I højgrad
I megethøj grad
ikke rele-vant
73%
16%
9%
1%
0%
1%
79%
11%
7%
1%
0%
1%
74%
18%
6%
0%
0%
2%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (n=903)
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
40
Der er endvidere spurgt ind til en række samarbejdspartnere, som primært er relevante for be-stemte fag:•Kunstmuseer: Der er blandt billedkunstlærerne 11 pct., som i høj grad/meget høj gradsamarbejder, 39 pct. som i nogen grad samarbejder, 30 pct. samarbejder i mindre gradog 20 pct. som slet ikke samarbejder med museer.Teatre: Der er blandt musiklærere 10 pct., som i nogen grad samarbejder, 16 pct. sam-arbejder i mindre grad, mens 71 pct. slet ikke samarbejder med teatre i undervisningen.
•
Bibliotekerne kunne potentielt være samarbejdspartner i samtlige praktiske/musiske fag. Det serdog ud til, at særligt håndarbejde, sløjd og især billedkunstfaget samarbejder med bibliotekerne,hvilket fx kan være i forbindelse med udstillinger af elevernes arbejde.I spørgeskemaet havde lærerne også mulighed for selv at angive yderligere samarbejdspartnere,hvilket godt 100 lærere har benyttet sig af. Her nævnes fx den lokale kirke, koncerter med sym-foniorkestre/big bands, LMS (levende musik i skolen), lokale kunstnere, billedskolen, naturskolersamt lokale foreninger og kulturhuse.Billedet af samarbejdet med eksterne aktører set fra lærernes perspektiv bekræftes i vid ud-strækning af besvarelserne fra skolelederne. Henholdsvis 20 pct. og 51 pct. af skolerne har sam-arbejde med andre skoler og uddannelsesinstitutioner (herunder musikskoler), mens kun 10 pct.af skolerne har et formaliseret samarbejde med det lokale erhvervsliv. Til gengæld er der 40 pct.af skolerne, der samarbejder med lokale kulturinstitutioner (jf. tabel 4.10).Tabel 4.10: Formaliseret samarbejde ift. de praktiske/musiske fag
AntalAndre uddannelsesinstitutioner(fx musikskoler eller erhvervsskoler)Lokale kulturinstitutioner(fx biblioteker, kunstmuseer, teatre mv.)Andre skoler ift. praktiske/musiske fagAndre aktørerDet lokale erhvervsliv (fx virksomhedsbesøg)Ved ikke/ingen af de ovenståendeKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere (n=534)1058154160214274
%51%
40%
20%15%10%30%
4.5
Organiserings- og undervisningsformerGennemførelsen af undervisningen i de praktiske/musiske fag ser ud til at være bygget op om-kring en meddelende og instruerende form for undervisning (som fx klassegennemgang og in-struktion), men i endnu højere grad er undervisningen bygget op omkring en mere spørgende ogprocessuel form for undervisning (som fx vejledning og værkstedsøvelser). Således er der 51 pct.af lærerne, som i høj grad eller meget høj grad bruger tid på klassegennemgang af nytstof/opgave, og 83 pct. af lærer som i høj grad eller meget høj grad bruger tid på vejledning ogstøtte til eleverne (jf. tabel 4.11). Gennemgangen af nyt stof udgør mest tid i undervisningslekti-onerne i billedkunst og hjemkundskab, mens vejledning og støtte til eleverne udgør mindst tid imusikundervisningen.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
41
Tabel 4.11: Organiserings- og undervisningsformer
I hvilket omfang bruges dertid på …… gennemgang af nyt stof foreleverne (oplæg)?… vejledning og støtte til ele-verne?
Ved ikke /Sletikke0%0%
I mindregrad8%1%
I nogengrad41%16%
I højgrad40%57%
I megethøj grad10%26%
ikke rele-vant0%0%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (n=903)
Lærernes egen vurdering af organiserings- og undervisningsformer ser i vid udstrækning ud til atunderstøtte målene for fagene om at styrke både elevernes samarbejdsevne og evne til at arbej-de individuelt og selvstændigt. 77 pct. af lærere gennemfører i høj grad eller meget høj gradundervisningsforløb, hvor eleverne arbejder individuelt og selvstændigt, mens 41 pct. af lærernei høj grad eller meget høj grad gennemfører forløb med gruppearbejde (jf. tabel 4.12). De indivi-duelle arbejdsformer udgør mindst tid i musikundervisningen og mest tid i undervisningslektio-nerne i håndarbejde, mens gruppearbejdet om en praktisk opgave fylder mest i hjemkundskab,hvilket stemmer overens med de formål, der indledningsvist blev vurderet som vigtigst af lærer-ne i de enkelte fag.Tabel 4.12: Organiserings- og undervisningsformer
I hvilket omfang bruges dertid på …… elevers individuelle selv-stændige arbejde med en prak-tisk orienteret opgave?… gruppearbejde om en be-stemt praktisk orienteret opga-ve?
Ved ikke /Sletikke1%
I mindregrad7%
I nogengrad24%
I højgrad45%
I megethøj grad22%
ikke rele-vant1%
2%
21%
35%
30%
11%
1%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (n=903)
Mulighederne for elevinddragelse vurderes generelt positivt af lærerne, hvor 65 pct. oplever i højgrad eller meget høj grad at kunne inddrage spørgsmål og ideer fra elever. Rummet for elevernesmedindflydelse opleves som størst blandt lærerne i billedkunst og hjemkundskab og mindstblandt musiklærerne. Positivt vurderes også den faglige del i undervisningen, som 66 pct. i højgrad eller meget høj grad mener, kan vægtes højt. Lidt mindre positivt opleves mulighederne forat nå rundt og hjælpe alle elever i opstartsfasen (56 pct. i høj grad eller meget høj grad, jf. ta-bellen nedenfor).
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
42
Tabel 4.13: Egen vurdering af undervisningsformer og målopfyldelse
I hvilken grad er der mulig-hed for at…… at inddrage elevers spørgs-mål og ideer i undervisningen?… at vægte den faglige del afundervisningen højt?… at hjælpe alle elever med atkomme i gang med arbejdsop-gaverne?… at differentiere arbejdsopga-verne til forskellige elevgrup-per?… at nå målene for det planlag-te undervisningsforløb?
Ved ikke /Sletikke0%0%
I mindregrad4%5%
I nogengrad32%28%
I højgrad48%51%
I megethøj grad17%15%
ikke rele-vant0%0%
0%
9%
36%
42%
14%
0%
1%
10%
37%
40%
13%
0%
0%
6%
44%
42%
8%
0%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (n=903)
Der ser ud til at være delte oplevelser blandt lærerne af mulighederne for at differentiere ar-bejdsopgaver. 47 pct. af lærerne kan i mindre eller nogen grad opgavedifferentiere, mens 53 pct.i høj grad eller meget høj grad oplever mulighed for at skabe undervisningsdifferentiering. Videreanalyser af data viser, at de omkring 30 pct. af lærerne, som løbende gør brug af evaluering iundervisningen, også i højere grad ser mulighed for at differentiere elevernes arbejdsopgaver.Endvidere er det bemærkelsesværdigt, at kun halvdelen af lærerne oplever, at det er muligt atnå målene for det planlagte undervisningsforløb. Dette kan hænge sammen med, at en del aflærerne oplever det tilgængelige timetal til faget som utilstrækkeligt for at nå fagenes overord-nede mål. Problematikken har været rejst som et tema på symposierne, men primært som engenerel diskussion om rammebetingelser og manglende prioritering af fagene ogikkesom endiskussion relateret til det pædagogiske arbejde. Det er derfor ikke muligt at vurdere, i hvor højgrad denne oplevelse spiller sammen med andre forhold som fx længde af undervisningslektio-ner, årsplanlægning, Fælles Mål mv.Det ser imidlertid ikke ud til, at elevernes engagement står i vejen for gennemførelse af under-visningen. Lærernes vurdering af eleverne i de praktiske/musiske fag er positiv, da de i høj gradopleves som motiverede, aktive og konstruktive og kun i ringe grad som passive og forstyrrende.Tabel 4.14: Elevernes engagement i undervisningen
I en typisk undervisningstime, hvor storen andel af eleverne er …?Motiverede for at læreAktivt og konstruktivt deltagende i undervis-ningenPassive og uden initiativForstyrrende for undervisningen
De fleste afeleverne85%79%1%1%
Omkringhalvdelenaf eleverne13%19%6%6%
De færresteaf eleverne1%1%90%91%
Ved ik-ke/ikkerelevant0%0%3%3%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (n=903)
4.6
DelkonklusionDet fremgår af kortlægningen af den pædagogiske praksis i de praktisk/musiske fag, at det atskabe succesoplevelser for praktisk orienterede unge står højest på dagsordenen hos lærerne ide praktiske/musiske fag. Resultaterne peger dermed på en klar fælles målsætning for disse fagom ”atalle skal lykkes med noget”.Samtidig anser lærerneformålet med de prak-tisk/musiske fagsom centreret omkring klassiske kernebegreber som styrkelse af elevernes
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
43
æstetiske udtryksformer, samarbejdsevner, evne til individuelt og selvstændigt arbejde samtgennemførelse af projekt fra idé til produkt. Særlig mellem fagene håndarbejde, sløjd og i et vistomfang også billedkunst er der en høj grad af fælles formål på tværs af fagene.Målet om succesoplevelser for bl.a. praktisk orienterede elever forbindes for en stor del af lærer-ne med muligheden for at skabe et pusterum for praktisk orienterede elever i de prakti-ske/musiske fag.Dette ser dog ikke ud til at stå i modsætning til de klassiske formål med de praktiske/musiskefag, som også prioriteres højt blandt den gruppe af lærere, for hvem de praktisk orienteredeelever er i fokus.Der er stor forskel på lærerens brug afFælles Måli undervisningen, 41 pct. af lærerne anvenderofte Fælles Mål, mens 44 pct. kun sjældent bruger faghæftet. Som de største udfordringer vedFælles Mål fremhæver lærerne, at faghæftet er for omfattende, samt at målene er svære at om-sætte til praksis og anvende til løbende evaluering.Årsplaneranvendes i vidt omfang i de prak-tiske/musiske fag, og i særlig grad i billedkunst, håndarbejde og hjemkundskab. Blandt skolele-derne har gennemlæsningen af årsplanerne i fagene en høj prioritering på omkring 60 pct. afskolerne.Undervisningsforløbenei de praktiske/musiske fag er i høj grad organiseret omkring forløb,hvor eleverne enten arbejder individuelt og selvstændigt eller i grupper omkring en praktisk op-gave. De individuelle arbejdsformer udgør mindst tid i musikundervisningen og mest tid i under-visningslektionerne i håndarbejde, mens gruppearbejdet om en praktisk opgave fylder mest ihjemkundskab. Der er generelt blandt lærerne i de praktiske/musiske fag delte oplevelser afmulighederne for at differentiere arbejdsopgaver til forskellige elevgrupper.Kortlægningen peger på, at eleverne generelt er motiverede for at deltage aktivt i undervisnin-gen. Lærerne oplever, at muligheden forelevinddragelsei fagene er stor, hvilket bl.a. hængersammen med, at undervisningsformen i høj grad er baseret på en inddragende og spørgendetilgang til eleverne. Til gengæld er der mange lærere (50 pct.), der kun i begrænset omfang me-ner, at der er mulighed for at nåmålene for den konkrete undervisning.Dette kan bl.a.hænge sammen med oplevelsen af fagenes rammebetingelser, hvor det gennemførte timetalblandt en del af lærerne vurderes som utilstrækkeligt for at nå fagenes overordnede mål.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
44
5.
EVALUERING OG LÆRINGI dette kapitel præsenteres de af kortlægningens resultater, der vedrørerevaluering og læringide praktiske/musiske fag i folkeskolen. Temaerne i kapitlet er primært afdækket via spørgeske-maundersøgelsen til lærerne suppleret med enkelte spørgsmål til skolelederne. Erfaringerne frasymposierne inddrages løbende i kapitlet i forhold til at uddybe, nuancere og eksemplificere kon-klusionerne fra spørgeskemaundersøgelserne.Kortlægningens fokus på temaet ’evaluering’ er centreret omkring to overordnede evalueringsni-veauer, dels evaluering af eleverne – nærmere betegnet den løbende evaluering af elevernesudbytte af undervisningen, og dels evaluering af undervisningen.Evaluering af eleven – og merespecifikt lærernes brug af løbende evaluering af elevensudbytte af undervisningen– udspringer af § 13 i Folkeskoleloven, der fastsætter, at elever ogforældre regelmæssigt skal underrettes om lærernes og eventuelt skolelederens syn på elevernesudbytte af skolegangen. Ud over kravet om brug af nationale test i den løbende evaluering er detop til lærerne (inden for de rammer og krav, der er udstukket kommunalt og på skolen) at fast-sætte såvel tilgangen til som omfanget af evaluering33.Som overordnet rammesætning for lærernes evaluering af elevernes udbytte tager bestemmel-serne i folkeskoleloven afsæt i elevernes tilegnelse af kundskaber og færdigheder (trin- og slut-mål). Således kobler Folkeskoleloven evalueringen af eleverne med elevernes udbytte af under-visningen, der i kortlægningen behandles under temaetlæring.Indenfor disse overordnede te-matikker, vil kortlægningen i overensstemmelse med udbudsmaterialet behandle følgende:•••Hvor ofte gør lærerne brug af evaluering i deres undervisning?Hvilke redskaber indgår i evalueringen af undervisningen?Elevernes tilegnelse af kundskaber og færdigheder i forhold til trin- og slutmål for fagene
Elevernes udbytte af undervisningen sættes logisk i relation til kvaliteten af undervisningen,hvorfor evaluering af eleven ogevaluering af undervisningenfungerer som to gensidigt sup-plerende tematikker i kortlægningen. Mere konkret vil kortlægningen behandle, hvordan under-visningen evalueres.5.1Evaluering af eleven i de praktiske/musiske fagSiden OECD’s review fra 2004 og påpegningen af en manglende evalueringskultur i den danskefolkeskole har evaluering været højt på dagsordenen. Der har i særdeleshed været et fokus på,hvordan den gældende evalueringspraksis kan styrkes, idet en stærkere evalueringskultur ifølgeOECD var den ”enkeltforandring,der er mest vigtig at opnå, hvis andre initiativer skal kunneindføres, så de får virkning og standarderne kan hæves”34.I forhold til de praktiske/musiske fag er evaluering tilsvarende et nøgleord i eksempelvisKunstrådets rapport, ”The Ildsjæl in the Classroom” (2006). Kunstrådets rapport anbefaler enstyrkelse af arbejdet med evaluering, og rapporten fremhæver eksplicit evaluering som et afhovedområderne, hvor der er behov for forbedringer for at højne kvaliteten i de prakti-ske/musiske fag (behandles som ’The Danish arts education’ i rapporten).Nærværende kapitel har til formål at afdække evalueringspraksis, som den udmønter sig i om-fang og indhold i de praktiske/musiske fag i dag.
33
Hertil kommer kravet om, at oplysninger om resultater samt opfølgning på resultater af den løbende evaluering skal indarbejdes i
elevplaner for eleverne. Videre kan der både kommunalt og på de enkelte skoler vedtages politikker, der kan have indvirkning pålærernes frihedsgrad.34
OECD-rapport om grundskolen i Danmark – 2004, Undervisningsministeriet.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
45
Lærernes evalueringsfrekvensI relation til kortlægningens spørgsmål om, hvor ofte lærerne gør brug af evaluering har dettespørgsmål til formål at afdække denfrekvenseller denhyppighed,hvormed lærerne inddragerevaluering i deres undervisning.Som det fremgår af nedenstående tabel benytter 30 pct. af lærerne evaluering i næsten hverundervisningstime. Knap en tredjedel af lærerne inkluderer således et regelmæssigt og tilbage-vendende fokus på den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen. 33 pct. af læ-rerne foretager evaluering i undervisningen med jævne mellemrum, og 28 pct. gør brug af evalu-ering enkelte gange, fx forud for skole-hjem-samtaler. Samlet set arbejder 61 pct. af lærerne iundersøgelsen således med evaluering i form af, hvad man kunne kaldepunktnedslagi forbindel-se med opgaver, skole-hjem-samarbejde og lignende. 10 pct. at lærerne i undersøgelsen benyt-ter aldrig evaluering i undervisningen. Kortlægningen viser således, at 40 pct. af lærerne aldrigeller sjældent gør brug af evaluering, hvilket indikerer, at det langt fra er alle lærere i de prakti-ske/musiske fag, der foretagerløbendeevaluering.Tabel 5.1: Evalueringsfrekvens i de praktiske/musiske fag
Næsten i hverundervis-ningstimeHvor ofte gør du brug af evalueringi din undervisning?30%
Med jævnemellemrum33%
Enkelte gange28%
Aldrig10%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (n=903)
En nærmere analyse af profilen på de lærere, der hyppigst anvender evaluering i undervisningen,viser, at procentandelen af lærere, der anvender evaluering i næsten hver undervisningstime,stiger med lærernes erfaringsåledes, at 37 pct. af lærerne med over 20 års erfaring gør brug afevaluering i næsten hver undervisningstime sammenlignet med 21 pct. for de lærere, der har 0-5års erfaring.I den anden ende af spektret har lærernes undervisningserfaring omvendt ikke en betydning for,hvorvidt lærerne aldrig gør brug af evaluering. En mulig forklaring på sammenhængen mellemundervisningserfaring og hyppig/løbende evaluering kan findes i, at erfarne lærere gennem deresfaglige og pædagogiske undervisningserfaring i højere grad har faglig ballast og overskud til atevaluere eleverne. Dette kan underbygges med erfaringerne fra symposierne, hvor mange lærerepåpegede, at de ofte oplever, at nyuddannede lærere (herunder lærerstuderende i praktik) harmeget vanskeligt ved at undervise i fagene.Ud over lærernes undervisningserfaring viser data, at der er en mindre tendens til, at det er delærere, der underviser ide ældste klasser(7.-9. klasse), der gør brug af evaluering i undervis-ningen i næsten hver time. I de mindre klasser er det mest udbredt at evaluere med jævne mel-lemrum. Kortlægningen kunne således indikere, at evalueringspraksis i udskolingen er merestruktureret, hvilket kan hænge sammen med fokus på prøver, opgaver og øvelser som en inte-greret del af undervisnings- og fagkulturen (se tabeller i bilag 1).35Yderligere analyser af lærernes kompetencer – om de fx er linjeuddannede eller ej – tegner ikkeet billede af entydige forskelle i forhold til, hvorvidt lærernes kompetencemæssige baggrund haren indvirkning på, hvor hyppigt de gør brug af evaluering i undervisningen. Derimod er der enudbredt tendens til, atjo flere undervisningslektionerlærerne har i det pågældende prakti-ske/musiske fag om ugen, jo mere udbredt er det at anvende evaluering i næsten hver undervis-ningstime. Som det fremgår af nedenstående tabel, evaluerer 28 pct. af de lærere, der har 0-5lektioner om ugen i faget eleverne i næsten hver undervisningstime. 32 pct. gør det, hvis de har6-10 lektioner, og 43 pct. af de lærere, der har 11 timer og derover, evaluerer eleverne i næstenhver time. Jo færre timer lærerne har, jo mere udbredt er det derimod at evaluere med jævne
35
Der er ingen mønstre i data i relation til årgangene, hvad angår hvorvidt lærerne aldrig eller kun enkelte gange gør brug af evalue-
ring.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
46
mellemrum. Antallet af undervisningslektioner bevirker ikke entydigt, hvorvidt lærerne aldrigeller enkelte gange gør brug af evaluering.Tabel 5.2: Evalueringsfrekvens sammenholdt med antal af undervisningslektioner
Cirka hvor mange undervis-nings-lektioner havde du omugen i faget (i skoleåret2010/2011)?0-5 lektioner6-10 lektioner11 og derover
Hvor ofte gør du brug af evaluering i din undervisning?Næsten ihver under-visningstime28%32%43%Med jævnemellemrum35%31%28%27%29%19%11%8%9%Enkelte gangeAldrig
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (n=903)
Ved nærmere analyse af evalueringsfrekvensen for de enkelte fag viser kortlægningen, at derikke er markante forskelle mellem fagene. Dog skillermusiksig ud som det fag i den prakti-ske/musiske fagblok, hvor der går længst tid mellem lærernes evalueringer i undervisningen, idet52 pct. af musiklærerne aldrig eller enkelte gange gør brug af evaluering i undervisningen (setabel i bilag 1). Mulige forklaringer herpå kan være, at man i musik ikke med jævne mellemrumproducerer konkrete elevprodukter – dette med undtagelse af periodevise musicals, koncertermv. - der i den praktiske/musiske fagblok som helhed fungerer som udbredt redskab til at fore-tage elevevalueringer (jf. afsnittet om evalueringsredskaber).Der har været en tendens på de afholdte symposier til, at lærerne i høj grad bakker op om bru-gen af evaluering, men at flere lærere giver udtryk for, at evaluering ofte glider i baggrunden afundervisningen, idet der ikke er tid hertil. Både fagenes undervisningstimetal, som deltagerne påsymposierne fandt utilstrækkelige, samt tiden til at finde materialer og produkter ved undervis-ningens start og oprydningen til slut fremhæves som forklaringer herpå.Lærernes brug af evalueringsredskaberUd over den hyppighed, hvormed lærerne gør brug af evaluering, har kortlægningen også haft tilformål at undersøge deevalueringsredskaber,som lærerne benytter sig af i deres evaluering afeleverne.Det er udbredt praksis i evalueringslitteraturen på det pædagogiske område at dele formålet medevaluering op i to forskellige tilgange: Summative evalueringer og formative evalueringer. Densummative evalueringfungerer typisk som afslutningen på et forløb, og den kan eksempelvistage form som afsluttende prøver og karakterer. Således har den til formål at måle resultater ogdokumentere eleverne kundskaber og færdigheder. Denformative evalueringer derimod ken-detegnet ved at være tage form som en løbende evaluering eksempelvis i form af elevernesumiddelbare tilbagemeldinger og lærerens refleksioner over, hvorledes undervisningen tilrette-lægges, så eleverne får det størst mulige udbytte36. De to evalueringstilgange knytter således antil forskellige evalueringsredskaber, der på forskellig vis kan kombineres og inddrages med hvertsit formål.I spørgeskemaundersøgelsen er lærerne blevet spurgt om, hvilke evalueringsredskaber der ind-går i deres evaluering af eleverne. Lærerne har haft mulighed for at vælge mellem følgende red-skaber:••Summative redskaber:Test og prøver, præsentationer samt opgaver og øvelser (opgaver ogprøver kan dog også anvendes med et formativt sigte)Formative redskaber:Elevlogbøger, samtaler, portfolio samt opgaver og øvelser
36
Se uddybende på evalueringsportalen:
http://www.ktst.dk/sitecore/content/Skolestyrelsen/Skolen/Evalueringer/Generelle_artikler/En%20introduktion%20til%20evaluering.aspx.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
47
Som det fremgår af nedenstående figur, er de to hyppigst valgte evalueringsredskaber præsenta-tioner, herunder udstillinger af elevprodukter, koncerter, optræden og lignende (angivet af 66pct. af lærerne) samt samtaler mellem lærer og elever (65 pct. af lærerne). Dermed peger kort-lægningens resultater på en ligelig fordeling mellem henholdsvis summative og formative evalue-ringsredskaber, hvilket tyder på, at en udbredt praksis på skolerne er, at eleverne skaber pro-dukter, der fungerer som afsæt for at drøfte kvalitet, evt. proces og læring. Knap en tredjedel aflærerne anvender opgaver og øvelser (32 pct.), cirka 10 pct. af lærerne anvender portfolio ellerandre værktøjer og et fåtal af lærerne anvender henholdsvis elevlogbøger samt test og prøver (4pct.). 11 pct. anvender andre værktøjer, som lærerne har haft mulighed for at beskrive i en åbensvarkategori i spørgeskemaet. Besvarelserne dækker her over eksempelvis samtaler med foræl-drene, klassesamtaler, lærerrefleksion samt den daglige respons fra elever i form af elevernestilgang til undervisningen, deres motivation, glæde mv.På symposierne blev rammerne for at evaluere drøftet, og der er blevet fremlagt udsagn, derpeger i forskellige retninger. Flere lærere har påpeget, at det er sværere at evaluere i de prakti-ske/musiske fag end i de boglige fag, fordi det er tydeligere, hvad eleverne skal kunne i de bogli-ge fag. Dette får visse lærere til at efterspørge mere eksplicitte standarder i form af mere synligeog målbare tegn samt mere overbevisende evalueringsformer i fagene. Dette problematiseresimidlertid af lærere, der i høj grad betoner vigtigheden af fagenes rolle som løftestang for mindrebogligt stærke børn, der vurderes at få succesoplevelser i de praktiske/musiske fag, hvilket høj-ner deres selvtillid og selvværd. Eksplicitte og målbare indikatorer vurderes af nogle lærere atkunne udfordre dette.Figur 5.1: Evalueringsredskaber i de praktiske/musiske fag
Test og prøverElevlogbøgerPortfolioAndre værktøjerOpgaver/øvelserSamtaler (mellem lærer og elev)Præsentation/udstillinger afelevprodukter/koncerter, optræden og lign.0%35%34%20%Ikke valgtKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (n=903)68%
96%96%90%89%32%65%66%40%Valgt60%80%
4%4%10%11%
100%
En nærmere analyse af brugen af evalueringsredskaber inden for de enkelte fag viser, at dereksisterer visse forskelle fagene imellem.Hjemkundskabadskiller sig fra de andre fag ved i langthøjere grad at gøre brug af test og prøver. Det er ikke muligt fra kortlægningen at sige mere om,hvilke former for test og prøver, der er tale om. Til gengæld er det mindre udbredt, at lærernegør brug af opgaver/øvelser samt samtaler med eleverne. Opgaver/øvelser samt samtaler erligeledes i mindre grad udbredt imusik,der i stedet i høj grad (og naturligt nok) gør brug af op-træden/koncerter. Billedkunst skiller sig videre ud ved i høj grad at gøre brug af portfolio samtudstillinger.Trods forskellene mellem de enkelte fag peger kortlægningen samlet set på, at evalueringernavnlig fokuseres omkring elevernes praktiske færdigheder i form af et specifikt produkt eller
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
48
resultat af undervisningen. Der fokuseres i mindre grad på teoretiske/historiske elementer afundervisningen og analytiske/forståelsesmæssige kompetencer, som også udgør en del af ind-holdet i de praktiske/musiske fag.Det bemærkes, at det som led i kortlægningen ikke er undersøgt, hvordan og i hvilket omfangder arbejdesfremadrettetmed resultaterne af evaluering i de praktiske/musiske fag.Læring – elevernes kundskaber og færdighederSom afsæt for at behandle elevernes læring i de praktiske/musiske fag, er lærerne i undersøgel-sen blevet bedt om at vurdere elevernes tilegnelse af kundskaber og færdigheder i forhold tiltrin- og slutmålene for de enkelte fag og årgange. Grundet de forskellige mål vil fagene bliveanalyseret separat i dette afsnit. Tabellerne der ligger til grund for analysen findes i bilag 2.Faghæfterne forhåndarbejde og sløjder i 2009-udgaven i høj grad blevet samordnet således, atder kun fremkommer enkelte variationer inden for Fælles Mål i de to fag. Slutmålene for fageneer struktureret inden for tre centrale kundskabsområder: Design og produkt, håndværksmæssigearbejdsområder samt fagets samfundsmæssige og kulturelle indhold. Lærerne er i kortlægningenblevet spurgt om, hvor stor en andel af eleverne de mener, opnår færdigheder og kundskaberinden for hvert af de tre centrale kundskabsområder. Samlet set tegner lærernes besvarelsertilnærmelsesvis samme billede af de to fag: I begge fag vurderes flest elever at få henholdsvishåndværksmæssige kompetencer (i relation til teknikker, materialer og redskaber) samt kompe-tencer indenfor designprocessen (fra ide til planlægning, udførelse og evaluering). I sløjd er dernæsten ingen forskel på besvarelserne indenfor de to kundskabsområder og i håndarbejde vurde-rer lærerne, at der er lidt flere elever, der får håndværksmæssige kompetencer end kompetencerrelateret til designprocessen. I begge fag vurderer lærerne, at langt færre eleverne får kompe-tencer indenfor fagenes samfundsmæssige og kulturelle indhold, der gør dem i stand til at frem-stille genstande med inspiration fra andre kulturer og historiske perioder (29 pct. af lærerne vur-derer at de fleste elever opnår dette i sløjd og 15 pct. af lærerne vurdere, at eleverne får dissekompetencer i håndarbejde).Ihjemkundskaber lærerne blevet spurgt ind til deres vurdering af elevernes opnåelse af kompe-tencer og færdigheder indenfor følgende fire områder: 1) Planlægge og tilberede dagskost, 2)Tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og hygiejneprincipper, 3) Vurde-re fødevaregruppers kvalitet, 4) Arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigtmed mad. Kortlægningen viser, at flest elever vurderes at opnå kompetencer, der gør dem istand til at tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og hygiejneprincipper(85 pct. af lærerne vurderer, at de fleste elever opnår disse kompetencer) og til at arbejde prak-tisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt med mad (61 pct. svarer, at de fleste elever op-når dette). Lærerne vurderer at færre elever får en forståelse for madens ernæringsmæssigebetydning (46 pct.) og hver femte lærer mener, at eleverne får kundskaber, der gør dem i standtil at vurdere kvaliteten af maden.37Hvad angårbilledkunsthar kortlægningen haft fokus på fagets tre centrale kundskabsområder,der er blevet operationaliseret som følger: 1) Billedfremstilling, det at fremstille skitser og bille-der på baggrund af iagttagelser og andre sanseoplevelser samt følelser og forestillinger 2) Billed-kundskab, det at iagttage, beskrive og vurdere billeders indhold og form og 3) Visuel kommuni-kation, det at kommunikere ideer og betydninger i visuelle udtryk. Lærernes besvarelser viser, atlangt størstedelen vurderer, at eleverne opnår kundskaber i billedfremstilling (71 pct. af lærer-ne). Herefter rangerer kompetencer indenfor billedkundskab og elevernes visuelle kompetencer.Imusiker trin- og slutmålene centreret omkring de centrale kundskabsområder: Musikudøvelse,musikalsk skaben og musikforståelse. Kortlægningen viser, at lærerne i høj grad vurderer, at defleste elever opnår kompetencer indenfor musikudøvelse og det at deltage i fælles musikalskudfoldelse og spil (84 pct.). Med en mindre forskel i lærernes besvarelser rangerer herefter ele-vernes musikforståelse, operationaliseret som det at lytte åbent og opmærksom til musik, og
37
Kvaliteten er defineret i forhold til smagsmæssige og madtekniske egenskaber, sundhed, miljø, etik og pris.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
49
elevernes musikalske skaben, og det at anvende krop, stemme og sangkilder i det skabendemusikalske arbejde.Opsamlendevidner lærernes besvarelser om, at der i de enkelte fag er et udpræget fokus på deudførende kompetenceri de enkelte fag – uanset om de er af håndværksmæssig eller kulinariskkarakter, eller om de angår billedfremstilling og musikudøvelse. Kortlægningen viser såledesogså, at det i høj grader den udtryksmæssige kernefaglighedi fagene, som eleverne rustesbedst til at varetage i forhold til eksempelvis at planlægge og producere et produkt i tekstilereller træ, fremstille et billede eller mad eller udøve musik. Disse kompetencer vurderes eleverne ihøj grad at opnå, hvilket kan underbygges med, at 79 pct. at lærerne i undersøgelsen vurderer,at de fleste elever tilegner sig elementære kundskaber og færdigheder i fagene. I langt mindregrad gør det sig gældende for elevernes tilegnelse af kreative kompetencer i fagene, idet underhalvdelen af lærerne vurderer, at de fleste elever opnår viden og færdigheder på et niveau, dergør, at de er i stand til at være kreative i faget (47 pct.) og 45 pct. vurderer, at dette er tilfældetfor ca. halvdelen af eleverne.Ud over ovenstående er lærerne blevet bedt om at vurdere, hvor stor en andel af eleverne, derhar tilegnet sig viden og færdigheder på et niveau, der gør dem i stand til at bruge deres færdig-heder på andre tilsvarende områder (transfer-effekten). 44 pct. af lærerne vurderer, at det gørde fleste elever og 45 pct. vurderer, at ca. halvdelen af eleverne opnår dette. På symposiernepåpegede flere deltagere, at de praktiske/musiske fag spiller en vigtig rolle for eleverne, idet debidrager med et dannelseselement i forhold til at skabe hele mennesker og oplyste borgere samtat fagenes arbejdsformer bidrager til udvikling af kreativitet og innovation.5.2Evaluering af gennemførelsen af undervisningen i de praktiske/musiske fagI Danmark eksisterer der ikke nationalt fastsatte krav til evaluering af lærerens undervisning ellerpå anden vis til evaluering af lærerne i folkeskolen. Folkeskolelovens § 2 og 45 tilkendegiver, atskolens leder har ansvaret for undervisningens kvalitet samt for den pædagogiske ledelse af sko-len. Dermed fastsættes evalueringspraksis på dette område på de enkelte skoler (eller kommu-nalt).Skolerne kan vælge at få gennemført evaluering af undervisningen ved, at eksterne personergennemfører evalueringen. Dette er dog ikke en udbredt praksis i Danmark (Skolestyrelsen2009)38. Derimod tager evalueringer af undervisningen typisk form somselvevalueringer,hvorevalueringen udføres på de enkelte skoler i regi af skolens eget personale. Overordnet set kanselvevalueringen tage form efter følgende tilgange:•••Enleder-lærer-tilgang,hvor skolelederen eller andre blandt skoleledelsen evaluerer un-dervisningenEnlærer-lærer-tilgang,hvor evalueringen af lærerne tager form som kollegial evalueringog dermed via vurderinger fra andre i lærerstabenEnlærer-elev-tilgang,hvor eleverne vurderer undervisningen
I spørgeskemaundersøgelsen er lærerne blevet bedt om at angive, i hvilken grad de anvenderovenstående tilgange til evaluering af gennemførelsen af undervisningen. Det fremgår af besva-relserne, at den mest udbredte måde at evaluere undervisningen på er viamundtlig feedback fraeleverne.35 pct. angiver, at de i meget høj grad eller i høj grad benytter denne evalueringsform.33 pct. benytter den i nogen grad. Samlet set bruger 68 pct. af lærerne i et vist omfang mundtligfeedback fra eleverne. 31 pct. af lærerne bruger slet ikke eller i mindre grad mundtlig feedbackfra eleverne. Diametralt modsat forholder det sig imidlertid med skriftlig feedback fra eleverne,idet 84 pct. af lærerne angiver, at de slet ikke eller i mindre grad anvender denne tilgang til atevaluere undervisningen. 4 pct. anvender i høj grad eller i nogen grad denne tilgang.
38
Skolestyrelsen 2009:Talis. Lærere og skoleledere om undervisning, kompetenceudvikling og evaluering – i et internationalt perspek-
tiv.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
50
Tabel 5.3: Evaluering af undervisningen i de praktiske/musiske fag
SletikkeI hvilken grad anvender du kollegi-al supervision/feedback?I hvilken grad anvender du feed-back og sparring fra skoleledelse?I hvilken grad anvender du mundt-lig feedback fra elever (fx struktu-reret dialog, elev/lærer møder)?I hvilken grad anvender du skriftligfeedback fra elever (fx spørgeske-ma, dagbog)?I hvilken grad anvender du andreredskaber?64%12%34%50%
I mindregrad25%31%
I nogengrad26%13%
I højgrad10%3%
I megethøj grad3%1%
Vedikke1%2%
19%
33%
28%
7%
1%
20%
9%
3%
1%
3%
29%
3%
5%
8%
6%
49%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (n=903)
Ovenstående tabel viser videre, at leder-lærer-tilgangen finder sted i et meget begrænset om-fang, idet 81 pct. at lærerne i undersøgelsen angiver, at de slet ikke eller i mindre grad anvenderfeedback og sparring fra skoleledelsen. 4 pct. af lærerne anvender i høj grad eller i nogen gradskolelederen til at give feedback eller sparring. Analyseres data for de enkelte fag viser det sig,at det er mere udbredt i håndarbejde og hjemkundskab, at lærerne svarer, at de slet ikke an-vender feedback og sparring fra skoleledelsen.Sammenholdes lærernes besvarelser med spørgeskemaundersøgelsen til skolelederne tegnerkortlægningen et billede af, at skoleledelsen i begrænset omfang kender til evalueringspraksis ide praktiske/musiske fag. 37 pct. af skolelederne tilkendegiver slet ikke eller i mindre grad athave kendskab hertil. 41 pct. af skolelederne vurderer i nogen grad, at de/skoleledelsen kendertil evalueringspraksis i de praktiske/musiske fag, og 19 pct. vurderer, at de i høj eller meget højgrad besidder dette kendskab. Kortlægningen viser således, at skoleledelsen kun i et meget be-grænset omfang erdirekteinvolveret i at evaluere undervisningen i de praktiske/musiske faggennem sparring og supervision, og at skolelederne generelt ikke har omfattende kendskab tilevalueringspraksis i de praktiske/musiske fag. Dog skal det fremhæves, at 50 pct. af skoleleder-ne angiver, at de/skoleledelsen i nogen grad overværer undervisningen i de praktiske/musiskefag, og at 13 pct. gør det i høj eller meget høj grad. Således har knap to ud af tre skoleledere etvist indblik med undervisningens konkrete gennemførelse.Tabel 5.4: Skolelederens kendskab til evalueringspraksis i de praktiske/musiske fag
SletikkeI hvilken grad kender du ellerandre i ledelsen til evaluerings-praksis i de praktiske/musiske fag?6%
I mindregrad31%
I nogengrad41%
I højgrad15%
I megethøj grad4%
Vedikke/ikkerelevant2%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere (n=534)
Hvad angår lærer-lærer-tilgangen og den kollegiale supervision er denne i nogen grad udbredtsom tilgang til evaluering af undervisningen. Dog svarer 34 pct. af lærerne, at de slet ikke an-vender denne tilgang, og 25 pct. svarer, at de i mindre grad benytter kollegaerne til undervis-ningsevaluering. En nærmere analyse af de enkelte fag viser, at det primært er i håndarbejde oghjemkundskab, at lærerne slet ikke gør brug af kollegial supervision, og at det er mest udbredt ibilledkunst. 14 pct. af lærerne gør videre i høj grad eller i nogen grad brug af andre evaluerings-redskaber.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
51
Den relativt lave grad af kollegial supervision kan perspektiveres med, at kortlægningen genereltset viser, at lærerne ikke i udpræget grad samarbejder med andre lærere på skolen. Knap 40pct. af lærerne i undersøgelsen samarbejder slet ikke eller i mindre grad med andre i lærersta-ben. En stor andel af lærerne i de praktiske/musiske fag synes således at arbejde relativt isole-ret. Dette kan være udtryk for, at der ofte ikke eksisterer et teamsamarbejde, eller at lærerne ide praktiske/musiske fag ikke har tilknytning til det eksisterende teamarbejde generelt på sko-lerne. Sidstnævnte kan hænge sammen med, at teamsamarbejdet på skolerne ofte er årgangs-og afdelingsopdelt og i mindre grad fagopdelt.Tabel 5.5: Samarbejde med andre lærere på skolen
SletikkeI hvor høj grad samarbejder du med andrelærere i forbindelse med undervisningen i faget(fx fagteam eller klasseteam)?11%
I mindregrad28%
I nogengrad37%
I højgrad15%
I megethøj grad9%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere (n=903)
På symposierne underbygges den lave grad af kollegialt samarbejde med, at faglærerne på man-ge mindre skoler arbejder som de eneste lærere indenfor deres fag. Andre lærere kommer medeksempler på, at fagudvalg nedprioriteres i de praktiske/musiske fag. Generelt set efterspørgerlærerne i høj gradfora til videndeling og udviklingeksempelvis i form at netværk som fagteams,naboskolesamarbejde samt kommunale idébanke. Videre fremhæves de faglige foreninger somhavende en mulig funktion som tænketanke, og der efterspørges nationale videnscentre samtmere samarbejde med professionshøjskolerne. Alle ses som initiativer, der kan være med til atafhjælpe udfordringer for de enkelte lærere – dette både i direkte relation til evaluering samtmere generelt for at højne kvaliteten i de praktiske/musiske fag.5.3DelkonklusionPå baggrund af de gennemførte analyser viser kortlægningen, at det langt fra er alle lærere i depraktiske/musiske fag, der foretagerløbende evaluering af elevernes udbytte af undervis-ningen.Evalueringer af eleverne tager derimod i højere grad form som punktnedslag. Diskussio-nerne på de afholdte symposier tegner ikke et billede af, at resultaterne skal tolkes som et ud-tryk for modstand mod evaluering men mere som et resultat af, at evaluering ofte glider i bag-grunden af undervisningen grundet tidspres. Analysen viser videre, at lærernes undervisningser-faring samt antallet af undervisningslektioner har en positiv indvirkning på, hvor hyppigt lærerneevaluerer. Hvad angår lærernes valg af evalueringsredskaber udgør disse primært dels præsenta-tioner, herunder udstillinger af elevprodukter, koncerter, optræden og lignende samt samtalermellem lærere og elever.I relation til vurderingen af elevernes opnåede færdigheder og kundskaber i fagene viser kort-lægningen, at lærerne i høj vurderer, at eleverne fårudførende og/eller håndværksmæssigekompetenceri de enkelte fag og at eleverne tilegner sig elementære kundskaber og færdighederi fagene. Derimod vurderes fagene imidlertid ikke i udbredt grad at give eleverne hverken kreati-ve kompetencer eller evnen til at bruge deres færdigheder på andre måder.Kortlægningens resultater vedrørendeevaluering af undervisningenviser, at lærerne oftestanvendermundtlig feedback fra eleverne.Langt mindre udbredt er det, at andre lærere ellerskolelederen i form af supervision og sparring bidrager til undervisningsevaluering. Dette forholder specielt karakteristisk for fagene håndarbejde og hjemkundskab. Samlet set tegner kortlæg-ningen således et billede af, at lærerne på de enkelte skoler arbejder meget isoleret, hvorforlærerne på symposierne i høj grad efterlyser forskellige fora til videndeling og udvikling.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
52
6.
KVALITETSUDVIKLING I DE PRAKTISKE/MUSISKE FAGI forlængelse af kortlægningens fokus på evaluering og læring har et centralt omdrejningspunktpå symposierne været drøftelser af muligheder for kvalitetsudvikling af de praktiske/musiske fag.Symposierne har som nævnt i afsnit 2.2 – ud over at fungere som dataindsamlingskilde medhenblik på at indsamle viden om de praktiske/musiske fags status og vilkår – også haft til formålat danne rum for diskussioner og dialog om fagenes udvikling og potentialer set i et fremadrettetperspektiv – herunder hvilke perspektiver der er vigtige for at udvikle kvaliteten i de praktiske/musiske fag.Temaet ’Kvalitetsudvikling’ har ikke udgjort et selvstændigt element i spørgeskemaerne, menbehandles således i dette selvstændige kapitel på baggrund af drøftelser blandt deltagerne påsymposierne. Indholdet i kapitlet har i højere grad end de øvrige dele af kortlægningen et frem-adrettet sigte. Formålet er dermed at give eksempler på ideer til udviklingsmuligheder for depraktiske/musiske fag, sådan som de er kommet til udtryk på symposierne39. Nedenståendepunkter retter sig både mod potentielle udviklingsmidler centralt og lokalt.Tegn på kvalitetPå tværs af symposierne har diskussionerne om kvalitet og kvalitetsudvikling indeholdt et per-spektiv, der omhandler, hvorledes man opnår vished om kvalitetsudvikling hos eleverne. Nogledeltagere påpeger, at det er svært at måle kvalitet i de praktiske/musiske fag. Dette besværlig-gøres blandt andet af, at Fælles Mål opleves at være for omfattende, hvilket især er en udfor-dring på skoler, hvor undervisningen er begrænset til minimumstimetallet. Som fremhævet iafsnit 5.1 efterspørger nogle deltagere derfor mere eksplicitte standarder i form af tydelige ogmålbare indikatorer som kvalitetsparametre – dette også i forhold til at vurdere udviklingen afelevernes almene dannelse. Omvendt peger andre deltagere på, at de praktiske/musiske fag allehar synlige og ofte fysiske produkter som output, der fungerer som tydelige kvalitetsparametre.SynliggørelseSom en kilde til at højne kvaliteten i de praktiske/musiske fag har deltagerne på alle tre sympo-sier peget på en højere grad af synliggørelse. Argumentationen baserer sig på, at kvaliteten ifagene såvel som fagenes status kan højnes ved en øget synliggørelse af elevernes produktio-ner/produkter. Derfor skal der i højere grad findes udstillings- og præsentationsmuligheder, hvil-ket både kan finde sted på skolen (herunder i relation til eleverne, lærerstaben og ledelsen), overfor forældrene samt bredt set i lokalsamfundet. Nedenstående tabel sammenfatter deltagernesbud på mulige kanaler til synliggørelse.
39
Perspektiverne fra symposierne er kun inddraget, såfremt de er udtryk for enbredere tendens,der har vist sig at være udslags-
givendepå tværsaf de tre symposier (se bilag 3 for uddybning af symposierne som metode). Men det skal igen gentages, at data frasymposierne ikke kan anses som repræsentative.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
53
Tabel 6.1: Kanaler til synliggørelse
HvemElever
Hvordan••••••••••••••Opstille synlige målLøbende evalueringFokus på resultatet/produktetRelevante produkter (relevans/virkelige produkter)Årsplaner/elevplanerForældremøder, skole-hjem-samtalerDokumentation, portfolioUdstillinger, forestilling, film, internetStatus (fx også prøver)Tværfagligt samarbejdeÅrsplaner/elevplanerForældremøderBruge pressen. "De gode historier".Bruge lokalområdet/lokale partnere:Skolen som lokalt kulturcenter (åben skole)--Udstillinger (bibliotek, galleri, kirke m.m.)-Huskunstnerordningen-Samarbejde med kunstmuseer-Samarbejde med billedskoler-Samarbejde med musikskoler
Forældre
Lærerkollegiet/skoleledelse
Lokalsamfundet
LæreruddannelsenPå alle tre symposier har læreruddannelsen været et gennemgående tema i diskussionerne omkvalitet. Deltagere påpeger i henhold hertil, at der er udfordringer med uddannelsen. For detførste handler det om den generelle lave prioritering af fagene på uddannelsen (målt i ECTS-point), og for det andet nedskæringer i undervisningstimetallet på uddannelserne, hvilket gør, atlærerne får mindre praktisk erfaring. Videre fremhæves det som et problem, at man på lærerud-dannelsen har faget ’Materielt Design’, når man i folkeskolen har fagene håndarbejde og sløjdhver for sig. Dette betyder i praksis, at de nyuddannede lærere ikke har de nødvendige praktiskekompetencer til at varetage undervisningen i håndarbejde og sløjd, idet de mangler basisfærdig-heder inden for fagene. Et centralt element i forhold til at højne kvaliteten i de praktiske/musiskefag bliver derved at højne kvaliteten på læreruddannelsen og skabe sammenhæng mellem ud-dannelsen og virkeligheden på skolerne.Efter- og videreuddannelseEn anden vigtig platform for at sikre udvikling og faglighed i fagene er efter- og videreuddannel-se, eksempelvis i form af kurser. Deltagerne på symposierne fremhæver, at de økonomiskerammer er en udfordring, idet kommunerne typisk ikke har penge, og der derfor ikke er mangelærere, der kommer på kursus. Typisk oplever deltagerne videre, at det er vejlederne, der harførsteprioritet på skolerne (it-vejledere, læsevejledere mv.). Hertil kommer, at udbuddet af kur-ser ikke er særligt stort, og at kurserne af relevans for de praktiske/musiske fag ofte ikke opret-tes. De faglige organisationer udbyder kurser, men her skal lærerne selv betale, hvilket ikke op-leves at være rimeligt. Det fremhæves, som løsningsmuligheder, at:••••••Ledelsen skal prioritere efteruddannelse og kurser i de praktiske/musiske fagLærerne selv har et ansvar for at tilmelde sig og gennemføreLærere, der har gennemført kurser, efterfølgende kan undervise andre lærere på egenskole og evt. i kommunenKurser gennemføres med både lærere og elever. Sådanne kurser beskrives som populæ-re, og skolen skal da ikke finde vikarerKurser gennemføres i kommunalt regiDet fremhæves videre som en god ide, at lærerne i fagene tager på samme kursus. Delsfor at sikre oprettelse, dels fordi det efterfølgende er nemmere at søge at ændre den ek-sisterende praksis, da man er flere, der står samlet om opgaven.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
54
De praktiske/musiske fag i tværfaglige sammenhænge på skolerneSet i relation til skolen kom deltagerne på symposierne med forslag til, hvordan de i egen praksiskan arbejde med kvalitetsudvikling gennem tværfaglige samarbejder. Konkret blev det fremhæ-vet, at dette kan ske gennem lokale beslutninger om krav til eksempelvis visuel kommunikation ifremlæggelse af projektarbejde, anvendelse af kreative processer og praktiske/musiske formid-lingsmetoder i projektforløb samt ved generelt at styrke fokus på kreativitet og praktiske/musi-ske erkendelsesformer i opgaveløsninger. Andre forslag var at bruge de praktiske/musiske læreresom ressourcepersoner, idet de har proceserfaringer og dermed kan hjælpe med at lede og/ellersystematisere projektforløb. Det blev også fremhævet, at de praktiske/musiske fag kan spille enrolle i forhold til eventuelle udviklingsaktiviteter på skolen, f.eks. i form af inddragelse af designog æstetik i indretning af hjemområder, afdelinger og fagmiljøer lokalt på skolerne.Samtænkning af fagI forlængelse af fokus på tværfaglige samarbejder på skolerne blev det fremhævet som et udvik-lingsperspektiv at reorganisere fagene og fagområderne. Det fremhæves, at der er mange for-bindelseslinjer mellem fagene – pædagogisk, fagligt mv. – både inden for og uden for den prakti-ske/musiske fagblok. Eksempelvis kan nævnes temaet ’Sundhed’, der går på tværs af hjemkund-skab, biologi og idræt. En højere grad af samtænkning mellem fagene vil potentielt kunne givebedre timetalsmæssig volumen til de praktiske/musiske fag som helhed,såfremtder tilføres ti-mer – dette versus tilførsel af timer til fagene isoleret set, der nok efterspørges af deltagerne,men som også påpeges at være omkostningsfyldt. Det skal dog præciseres, at deltagerne påsymposierne har haft meget delte holdninger, når det kommer til spørgsmålet om en egentligsammenlægning af fag.Fora til videndelingSom et væsentligt element i kvalitetsudviklingen af de praktiske/musiske fag har deltagerne påtværs af symposierne efterspurgt forskellige fora til videndeling. Deltagerne udtrykte, at demangler fora til systematisk at arbejde med kvalitet, og hvor lærerne kan få mulighed for atsparre med hinanden. Deltagerne fremhæver, at praksis fylder meget i fagene, og at der ikke eroverskud til teoretisk tænkning, videndeling og til selv at etablere netværk. Konkret ønsker del-tagerne organisering eksempelvis i form af faggrupper, teamwork, udviklingsgrupper og inspira-tionsgrupper. Videre efterspørges et systematisk samarbejde med videns- og forskningsmiljøerbåde tilknyttet uddannelsesområdet og kulturområdet – herunder læreruddannelserne. Det frem-hæves, at det er vigtigt med ledelsesopbakning i form af timer til netværks- og videndelings-arbejdet, og at ’Skoleudviklingstiden’ i overenskomsten skal fastholdes og udnyttes.Behov for viden og undersøgelserUd over behovet for videndeling efterspørger deltagerne på symposierne generelt set et behovfor viden og undersøgelser inden for fagene. Det fremhæves blandt andet, at der mangler enfælles teoretisk ramme til at tale om de praktiske/musiske fag, og der efterlyses hjælp til at ty-deliggøre fagenes bidrag til elevernes udvikling – herunder at anskueliggøre fagenes potentialer.Formålet hermed er at understøtte de praktiske/musiske læreres faglige argumenter i diskussio-ner med f.eks. kollegaer, ledelse, forældre, hvilket kan bidrage til at styrke forældrenes involve-ring i fagene, skoleledelsens bevågenhed samt højne fagenes status generelt set. Videre frem-hæves det, at der mangler et mere udbredt kendskab til fagenes teoretiske ”guruer”, der ikkeopleves at stå lige så klart frem hos lærerne i de praktiske/musiske fag, som de f.eks. gør idanskfaget. Af konkrete behov for viden peger deltagerne blandt andet på analyser af, hvor fag-områderne er skrevet ind i andre fag (f.eks. billedanalyse) og af fagområdernes bidrag til kvalifi-cering af tværfaglige samarbejder.40KontinuitetPå alle symposierne har der fundet diskussioner sted om kontinuitet. Dette gør sig både gælden-de i forhold til de enkelte klassetrin, hvor der efterspørges flere sammenhængende timer. Videreefterspørges kontinuitet i elevernes samlede skoleforløb via udstrækning af fagene over alle klas-setrin. Deltagerne stiller sig uforstående overfor, at de praktiske/musiske fag ophører som obli-40
Yderligere blev det fremhævet, at moderne teknik lægger op til en ny didaktik i sløjd og håndarbejde og at digitalisering lægger op
til nye udtryksformer i musik og billedkunst. Deltagerne beskriver derfor et behov for både viden og remedier på skolerne for at kunneudvikle fagene i overensstemmelse med den digitale samfundsudvikling.Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
55
gatoriske fag på mellemtrinnet. Det påpeges i forlængelse heraf, at det er et problem, at elever-ne ikke har haft fagene i flere år, når de i 8. og 9. klasse skal lave projektopgaver, idet de prakti-ske/musiske lærere ikke længere har tilknytning til eleverne. Nogle lærere fremhæver, at manfor at kunne tilgodese behovet for flere sammenhængende timer kan tilrettelægge undervisnin-gen anderledes, f.eks. ved semesterlæsning i overbygningen, hvor man eksempelvis har sløjd ogbilledkunst om efteråret og musik, hjemkundskab og håndarbejde om foråret. En anden dimensi-on, der kan skabe kontinuitet i fagene, omhandler implementering af praktiske/musiske elemen-ter i de boglige fag (se punktet om ’Samtænkning af fag’).41Udfordringer i relation til ministerietPå tværs af symposierne fremgår det af deltagerens diskussioner, at Ministeriet for Børn og Un-dervisning kan bidrage til at skabe bedre rammer for de praktiske/musiske fag. Det er konkretfremhævet, at fagkonsulenterne har for mange fag under sig til, at de kan komme med nye fagli-ge input og udviklingsmuligheder. Eksempelvis fremhæves det, at fagkonsulent-embedet i hjem-kundskab tidligere har været ubesat i en årrække, hvorefter der har været ansat en enkelt fag-konsulent, der varetager både håndarbejde, sløjd og hjemkundskab.Elever med særlige behovAfslutningsvist skal det fremhæves, at deltagerne på symposierne har fremhævet fagenes appeltil særlige elevgrupper, fx metalsløjd og teknik eller virtuel design, ’Den elektroniske Pensel ’ogudekøkkener som aktivitets- og læringsrum for drenge. I forlængelse heraf har et særligt temapå symposierne været fagenes muligheder i relation til arbejdet med at inkludere børn med sær-lige behov. Deltagerne på symposierne efterspurgte her muligheder for at videreudvikle praksissamt viden om samspillet mellem fagdidaktik og pædagogik i de praktiske/musiske fag på denene side og specialpædagogikken på den anden side.
41
Endeligt påpeges det også, at det omhandler den interne organisering, idet flere lærere påpeger, at det skaber større sammenhæng
og kontinuitet i undervisningen, hvis en lærer underviser elever både i boglige og i praktiske/musiske fag. Hermed kommer læreren tilat kender sine elever bedre og kan i højere grad tænke på tværs af fagene.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
56
7.
KONKLUSIONERNærværende rapport indeholder en kortlægning af de praktiske/musiske fags status og vilkår ifolkeskolen. Kortlægningen giver et øjebliksbillede, som situationen ser ud i 2011. Kortlægningenindeholder således ikke sammenligninger med eksempelvis tidligere gennemførte undersøgelserpå området eller med øvrige fag i folkeskolen. Kortlægningens resultater er funderet i omfattendeog statistisk dækkende data indhentet via spørgeskemaundersøgelser til kommunale skolechefer,skoleledere og lærere i de praktiske/musiske fag. De kvantitative data er suppleret med videnindhentet på tre symposier med deltagelse af skoleledere og lærere.Konklusionerne er struktureret i henhold til følgende tre overordnede temaer for kortlægningen:1. Rammebetingelser for de praktiske/musiske fag (herunder vilkår, status og prioritering)2. Pædagogisk praktisk i de praktiske/musiske fag (undervisningens planlægning og gen-nemførelse)3. Evaluering i de praktiske/musiske fagKortlægningen indeholder derudover en sammenligning af udvalgte forhold ved de prakti-ske/musiske fag i de øvrige nordiske lande.
7.1
Rammebetingelser for de praktiske/musiske fagKortlægningen viser, at undervisningen i fagene generelt varetages aflinjefagsuddannedelærereeller alternativt af undervisere med kompetencer svarende til linjefag. Kortlægningenvidner dog også om betydelig variation fra fag til fag. Linjefagsdækningen er størst inden forsløjd (81 pct.) og lavest inden for billedkunst (59 pct.). Særligt i billedkunst og hjemkundskabvaretager en vis andel af lærere med ”andre kompetencer” undervisningen. Såvel skolechefersom skoleledere vurderer, at undervisningen generelt varetages af lærere med linjefagsuddan-nelse.Det fremgår af kortlægningen, atudbuddet af valgfagi de praktiske/musiske fag generelt erbegrænset i folkeskolen. Sløjd og håndarbejde (begge 9. klasse) er mindst udbredt, da 83 pct. afskolerne ikke har valgfag på disse områder. Lidt flere skoler udbyder billedkunst og musik, ogflest udbyder hjemkundskab.Tilgængelige registerdata har vist, at der for størstedelen af skolerne (og eleverne)planlæggestimetal i overensstemmelse med gældendeminimumstimetalfor de praktiske/musiske fag. Iforhold tilvejledende timetaler der særligt udfordringer for fagene håndarbejde, sløjd oghjemkundskab, hvor skoler har planlagt med færre timer end det vejledende. For billedkunst ogmusik gælder det, at størstedelen af eleverne får planlagt timer på niveau med det vejledendetimetal.I forhold tilvilkårenefor de praktiske/musiske fag dokumenterer kortlægningen, at der er be-grænset fokus på og politisk opmærksomhed omkring fagene på kommunalt niveau. Få kommu-ner har en skriftlig politik, overordnede mål eller lignende, og kommunalt ansatte med fokus påfagene findes kun i 1 ud af 4 kommuner. Imidlertid er der (eller har været inden for en årrække)et vist niveau af udviklingsarbejde på området, men kortlægningen har ikke nærmere dokumen-teret omfang og indhold af forsøg, særlige initiativer mv. Videre fremgår det, at der ifølge lærer-ne er begrænsede muligheder for efter- og videreuddannelse, hvilket bekræftes af skolecheferne,der for størstedelens vedkommende ikke finder, at der er fokus på efter- og videreuddannelse. Påpositivsiden tæller, at der blandt skoleledere og lærere er enighed om, at de fysiske faciliteter(faglokaler og lign.) generelt er dækkende for fagenes behov. Også i forhold til tilgængelige ogrelevante materialer i fagene finder flertallet, at disse er tilstrækkelige, om end der særligt indenfor musik og hjemkundskab er udfordringer.For så vidt angårstatusfor de praktiske/musiske fag i folkeskolen, viser kortlægningen et blan-det billede. Udsagnene på de gennemførte symposier gav generelt indtrykket af, at de prakti-ske/musiske fag var prioriteret lavt i folkeskolen – både i forhold til fagenes status og økonomi-ske ressourcer. Spørgeskemaundersøgelserne til skoleledere og lærere tegner et mindre pessimi-
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
57
stisk billede, om end der synes at være udfordringer – særligt set fra lærernes synspunkt. Foræl-drenes opbakning vurderes generelt at være til stede til fagområdet, og der er en oplevelse af, atde praktiske/musiske fag kan bidrage positivt til læring i andre fag. Ifølge størstedelen af skole-lederne har de praktiske/musiske fag samme status og synlighed som andre fag på skolen, mensen betydelig andel af lærerne er uenig på dette punkt (43 pct.). Dette peger – ligesom symposi-erne – på, at der i nogen grad er behov for et prestige- og statusløft af de praktiske/musiske fag– set fra lærernes synspunkt. Endelig viser kortlægningen, at skolelederne generelt ikke kæderlav status sammen med manglende status som prøvefag, mens der blandt lærerne ses et størrepotentiale i at gøre de praktiske/musiske fag til prøvefag.Endelig viser kortlægningen en vis optimisme i forhold til prioritering på skoleniveau. Langt stør-stedelen af skolelederne vurderer, at man i skolen prioriterer fagene højt, og det tilsvarende talfor lærerne er 44 pct. Nogle lærere vurderer, at skolens prioritering er mere begrænset.7.2Pædagogisk praksis i de praktiske/musiske fagHos lærerne i de praktiske/musiske fag står det at skabe succesoplevelser for praktisk orientere-de elever højest på dagsordenen, og de har en klar fælles målsætning om ”atalle skal lykkesmed noget”.Samtidig anser lærerneformålet med de praktisk/musiske fagsom centreretomkring klassiske kernebegreber som styrkelse af elevernes æstetiske udtryksformer, samar-bejdsevner, evne til individuelt og selvstændigt arbejde samt gennemførelse af projekt fra idé tilprodukt. Mellem fagene håndarbejde, sløjd og i et vist omfang også billedkunst går formålene ihøj grad på tværs af fagene.Blandt mange af lærerne forbindes målsætningen om succesoplevelser med muligheden for atskabe et pusterum for praktisk orienterede elever i de praktiske/musiske fag. Dette ser dog ikkeud til at stå i modsætning til de klassiske formål, som også prioriteres højt blandt den gruppe aflærere, for hvem de praktisk orienterede elever er i fokus.Kortlægningen viser, at lærernes brug afFælles Måli undervisningen er meget forskellig. 41pct. af lærerne anvender ofte Fælles Mål, mens 44 pct. kun sjældent bruger faghæftet. Som destørste udfordringer ved Fælles Mål fremhæver lærerne, at faghæftet er for omfattende, samt atmålene er svære at omsætte til praksis og anvende til løbende evaluering. Anvendelsen afårs-planerer til gengæld mere udbrudt i de praktiske/musiske fag, og i særlig grad i billedkunst,håndarbejde og hjemkundskab.Eleverne i de praktiske/musiske fag er generelt motiverede for at deltage aktivt i undervisningen.Samtidig oplever lærerne, at muligheden forelevinddragelsei fagene er stor, hvilket bl.a.hænger sammen med, at undervisningsformen i høj grad er baseret på en inddragende og spør-gende tilgang til eleverne. Undervisningen er i høj grad organiseret omkring forløb, hvor eleverneenten arbejder individuelt og selvstændigt eller i grupper omkring en praktisk opgave. De indivi-duellearbejdsformerudgør mindst tid i musikundervisningen og mest tid i undervisningslektio-nerne i håndarbejde, mens gruppearbejdet om en praktisk opgave fylder mest i hjemkundskab.Der er generelt blandt lærerne i de praktiske/musiske fag delte oplevelser af mulighederne for atdifferentiere arbejdsopgaver til forskellige elevgrupper.Endelig viser kortlægningen af den pædagogiske praksis, at mange lærere (50 pct.) kun i be-grænset omfang oplever mulighed for at nåmålene for den konkrete undervisning.Dettekan bl.a. hænge sammen med oplevelsen af fagenes rammebetingelser, hvor det gennemførtetimetal blandt en del af lærerne vurderes som utilstrækkeligt for at nå fagenes overordnede mål.7.3Evaluering i de praktiske/musiske fagKortlægningen har dokumenteret, at det langt fra er alle lærere i de praktiske/musiske fag, derforetager løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Evalueringer af elevernetager derimod i højere grad form som punktnedslag. Diskussionerne på de afholdte symposierhar været med til at kvalificere, hvorfor der tegner sig et billede af begrænset evalueringspraksisi de praktiske/musiske fag. Det er oplevelsen, at evaluering ofte glider i baggrunden af undervis-ningen grundet tidspres. Analysen viser videre, at lærernes undervisningserfaring samt antalletaf undervisningslektioner har en positiv indvirkning på, hvor hyppigt lærerne evaluerer. Hvadangår lærernes valg af evalueringsredskaber udgør disse primært dels præsentationer, herunder
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
PRAKTISKE/MUSISKE FAGS STATUS OG VILKÅR I FOLKESKOLEN
58
udstillinger af elevprodukter, koncerter, optræden og lignende samt samtaler mellem lærere ogelever.Kortlægningen viser videre, at lærerne i høj vurderer, at eleverne fårudførende og/eller hånd-værksmæssige kompetenceri de enkelte fag, og at eleverne tilegner sig elementære kundskaberog færdigheder i fagene. Derimod vurderes fagene imidlertid ikke i udbredt grad at give elevernehverken kreative kompetencer eller evnen til at bruge deres færdigheder på andre måder.I forhold til evaluering af undervisningen fremgår det af kortlægningen, at lærerne oftest anven-dermundtlig feedback fra eleverne.Langt mindre udbredt er det, at andre lærere eller skolelede-ren i form af supervision og sparring bidrager til undervisningsevaluering. Dette forhold er speci-elt kendetegnende for fagene håndarbejde og hjemkundskab. Samlet set tegner kortlægningensåledes et billede af, at lærerne på de enkelte skoler arbejder meget isoleret, hvorfor lærerne påsymposierne i høj grad efterlyser forskellige fora til videndeling og udvikling.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
1
BILAG 1: TABELLER TIL EVALUERINGSFREKVENSTabel 1: Evalueringsfrekvensen sammenholdt med års undervisningserfaring
Hvor ofte gør du brug af evaluering i din undervisning?Hvor mange års under-visningserfaring har dui det pågældende fag igrundskolen?0-5 år6-10 år11-20 årOver 20 årNæsten i hverundervisnings-time21%30%31%37%Med jævnemellemrum, fx iforbindelse medtest og prøver34%34%29%33%Enkelte gangefx forud forskole-hjem-samtaler33%27%28%22%
Aldrig11%9%12%8%
Tabel 2: Evalueringsfrekvensen set i relation til årgangene
Hvor ofte gør du brug af evaluering i din undervisning?På hvilket klassetrinunderviste du i faget (iskoleåret 2010/2011)?1. klasseIkke valgtValgt2. klasseIkke valgtValgt3. klasseIkke valgtValgt4. klasseIkke valgtValgt5. klasseIkke valgtValgt6. klasseIkke valgtValgt7. klasseIkke valgtValgt8. klasse(valgfag)9. klasse(valgfag)10. klasse(valgfag)Ikke valgtValgtIkke valgtValgtIkke valgtValgtNæsten i hverundervisnings-time30%32%29%35%31%26%32%28%30%30%29%31%29%38%29%41%29%39%30%0%Med jævne mel-lemrum, fx iforbindelse medtest og prøver33%33%35%24%33%32%31%34%32%33%32%33%33%28%33%28%33%27%32%67%Enkelte gangefx forud forskole-hjem-samtaler28%26%27%30%26%33%27%28%29%26%28%26%28%25%28%23%28%23%28%17%
Aldrig10%9%10%10%10%9%10%10%9%10%10%9%10%9%10%8%10%11%10%17%
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
2
Tabel 3: Evalueringsfrekvensen i de enkelte fag
Hvor ofte gør du brug af evaluering i din undervisning?Med jævne mellem-Næsten i hver un-dervisningstimeMusikBilledkunstHåndarbejdeSløjdHjemkundskab21%36%25%33%39%rum, fx i forbindelsemed test og prøver27%37%39%31%30%Enkelte gange fxforud for skole-hjem-samtaler38%20%27%26%25%Aldrig14%7%9%10%6%
Kilde: Spørgeskema blandt lærere (n=903)
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
3
BILAG 2: TABELLER TIL KUNDSKABER OG FÆRDIGHEDERTabel 1: Elevernes kundskaber og færdigheder i håndarbejde
Hvor stor en andel af eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at forstå kreative designprocesser, hvori der indgår inspiration og ideer, planlægning,udførelse og evaluering?De fleste afeleverne34%Omkring halvdelen afeleverne53%De færreste afeleverne12%Ved ikke/ikke relevant1%
Hvor stor en andel af eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at beherske et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker, materialer og arbejds-redskaber?De fleste afeleverne40%Omkring halvdelen afeleverne50%De færreste afeleverne9%Ved ikke/ikke relevant1%
Hvor stor en andel af eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at fremstille forskellige genstande med inspiration fra andre kulturer og historiskeperioder?De fleste afeleverne15%Omkring halvdelen afeleverne40%De færreste afeleverne37%Ved ikke/ikke relevant8%
Hvor stor en andel af eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der understøttermålene i andre fag?De fleste afeleverne11%Omkring halvdelen afeleverne38%De færreste afeleverne25%Ved ikke/ikke relevant26%
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
4
Tabel 2: Elevernes kundskaber og færdigheder i sløjd
Hvor stor en andel af eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at forstå kreative designprocesser, hvori der indgår inspiration og ideer, planlægning,udførelse og evaluering?De fleste afeleverne42%Omkring halvdelen afeleverne44%De færreste afeleverne12%Ved ikke/ikke relevant3%
Hvor stor en andel af eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at beherske et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker, materialer og arbejds-redskaber?De fleste afeleverne42%Omkring halvdelen afeleverne46%De færreste afeleverne11%Ved ikke/ikke relevant1%
Hvor stor en andel af eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at fremstille forskellige genstande med inspiration fra andre kulturer og historiskeperioder?De fleste afeleverne29%Omkring halvdelen afeleverne39%De færreste afeleverne29%Ved ikke/ikke relevant3%
Hvor stor en andel af eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der understøttermålene i andre fag?De fleste afeleverne19%Omkring halvdelen afeleverne43%De færreste afeleverne19%Ved ikke/ikke relevant19%
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
5
Tabel 3: Elevernes kundskaber og færdigheder i hjemkundskab
Hvor stor en andel af eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at vurdere, planlægge og tilberede dagskost ud fra en forståelse af madens ernæ-ringsmæssige betydning?De fleste afeleverne46%Omkring halvdelen afeleverne41%De færreste afeleverne12%Ved ikke/ikke relevant1%
Hvor stor en andel af eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og almene hygiej-neprincipper?De fleste afeleverne85%Omkring halvdelen afeleverne14%De færreste afeleverne1%Ved ikke/ikke relevant0%
Hvor stor en andel af eleverne, der sætter dem i stand til at vurdere forskellige fødevaregrup-pers kvalitet i forhold til smagsmæssige og madtekniske egenskaber, sundhed, miljø, etik ogpris?De fleste afeleverne20%Omkring halvdelen afeleverne56%De færreste afeleverne24%Ved ikke/ikke relevant0%
Hvor stor en andel af eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at arbejde praktisk, eksperimenterende og håndværksmæssigt med mad?De fleste afeleverne61%Omkring halvdelen afeleverne34%De færreste afeleverne5%Ved ikke/ikke relevant0%
Hvor stor en andel af eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der understøttermålene i andre fag?De fleste afeleverne21%Omkring halvdelen afeleverne33%De færreste afeleverne16%Ved ikke/ikke relevant30%
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
6
Tabel 4: Elevernes kundskaber og færdigheder i billedkunst
Hvor stor en andel af eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at fremstille skitser og billeder på baggrund af iagttagelser og andre sanseoplevelsersamt følelser og forestillinger?De fleste afeleverne71%Omkring halvdelen afeleverne24%De færreste afeleverne3%Ved ikke/ikke relevant2%
Hvor stor en andel af eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at iagttage, beskrive og vurdere billeders indhold og form?De fleste afeleverne49%Omkring halvdelen afeleverne41%De færreste afeleverne8%Ved ikke/ikke relevant3%
Hvor stor en andel af eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at kommunikere idéer og betydninger i visuelle udtryk?De fleste afeleverne42%Omkring halvdelen afeleverne47%De færreste afeleverne9%Ved ikke/ikke relevant3%
Hvor stor en andel af eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der understøttermålene i andre fag?De fleste afeleverne28%Omkring halvdelen afeleverne38%De færreste afeleverne12%Ved ikke/ikke relevant22%
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
7
Tabel 5: Elevernes kundskaber og færdigheder i musik
Hvor stor en andel af eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at deltage i fælles musikalsk udfoldelse i sang og spil?De fleste afeleverne84%Omkring halvdelen afeleverne15%De færreste afeleverne2%Ved ikke/ikke relevant0%
Hvor stor en andel af eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at anvende krop, stemme og klangkilder i skabende musikalsk arbejde?De fleste afeleverne52%Omkring halvdelen afeleverne40%De færreste afeleverne7%Ved ikke/ikke relevant1%
Hvor stor en andel af eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem istand til at lytte åbent og opmærksomt til indspillet og levende fremført musik?De fleste afeleverne57%Omkring halvdelen afeleverne39%De færreste afeleverne4%Ved ikke/ikke relevant0%
Hvor stor en andel af eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der understøttermålene i andre fag?De fleste afeleverne21%Omkring halvdelen afeleverne37%De færreste afeleverne10%Ved ikke/ikke relevant33%
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
8
Tabel 6: Elevernes viden og færdigheder på tværs af de praktiske/musiske fag
Hvis du ser tilbage på skoleåret 2010/2011, hvor stor en andel af eleverne har igennem un-dervisningen tilegnet sig elementære kundskaber og færdigheder i faget?De fleste afeleverne79%Omkring halvdelen afeleverne19%De færreste afeleverne2%Ved ikke/ikke relevant1%
Hvis du ser tilbage på skoleåret 2010/2011, hvor stor en andel af eleverne har igennem un-dervisningen tilegnet sig viden og færdigheder på et niveau som gør dem i stand til at brugederes færdigheder på andre tilsvarende områder?De fleste afeleverne44%Omkring halvdelen afeleverne45%De færreste afeleverne5%Ved ikke/ikke relevant7%
Hvis du ser tilbage på skoleåret 2010/2011, hvor stor en andel af eleverne har igennem un-dervisningen tilegnet sig viden og færdigheder på et niveau som gør dem i stand til at værekreative i faget?De fleste afeleverne47%Omkring halvdelen afeleverne43%De færreste afeleverne8%Ved ikke/ikke relevant1%
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
9
BILAG 3: METODEBILAGKortlægningen af de praktiske/musiske fag baserer sig på indsamling af data i perioden juni-oktober 2011. Kortlægningen baserer sig primært på følgende datakilder:••Kvantitativt datamateriale:Tre spørgeskemaundersøgelser til henholdsvis skolechefer,skoleledere og lærere i de praktiske/musiske fag.Kvalitativt datamateriale:Tre afholdte symposier med tematiske workshops.
Nærværende bilag uddyber fremgangsmåde, gennemførelse og datakvalitet i relation til spørge-skemaundersøgelser og symposier.Det bemærkes, at der også er gjort brug af nordiske data og registerdata. Der er redegjort herfori selve rapporten.Om spørgeskemaundersøgelserneRambøll har i forbindelse med kortlægningen gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt sko-leledere og lærere i de praktiske/musiske fag på folkeskoler samt kommunale skolechefer.PopulationStikprøven af skoleledere blev dannet ved hjælp af et tilfældigt udtræk af 756 skoleledere pådanske folkeskoler.Stikprøven af lærere blev udtrukket ved hjælp af skolelederne. Et tilfældigt udvalg af 800 skole-ledere blev kontaktet med henblik på udvælgelse af og indsamling af kontaktinformation på rele-vante lærere,der i skoleåret 2010/2011 havde undervist i ét eller flere af følgende fag: Musik,billedkunst, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab.Skoleledelsen blev i udvælgelsen af lærerebedt omikkeat tage højde for, om lærerne var fuldtids- eller deltidsansatte og/eller havde linje-fag i de pågældende praktiske/musiske fag. I alt 1.818 lærere indgik i den endelige stikprøve.Rambøll gennemførte blandt skolecheferne en totalundersøgelse blandt samtlige skolechefer iDanmark.FremgangsmådeRambøll gennemførte pilottest på spørgeskemaerne inden påbegyndelsen af spørgeskemaunder-søgelserne. Spørgeskemaundersøgelserne blev gennemført som elektronisk selvudfyldelse i au-gust 2011 (uge 31-35). Rykkerrunder blev gennemført ved hjælp af mails.Besvarelsesprocenterne for de tre undersøgelser er præsenteret i tabel 1 nedenfor. Som detfremgår af tabellen, er der høje besvarelsesprocenter blandt skoleledere (71 pct.) og skolechefer(72 pct.). Besvarelsesprocenten ligger lavere blandt lærere (50 pct.). Svarprocenten vurderes atvære tilfredsstillende, da en yderligere analyse af stikprøven viser, at de deltagende responden-ter er repræsentative for den samlede gruppe af praktiske/musiske lærere i undersøgelsen i for-hold til skoletype, kommunestørrelse og geografisk placering. Dertil kommer, at et samlet data-grundlag på 903 lærere må siges at være tilstrækkeligt dækkende for kortlægningens analyser.Endelig viser tabel 2, at der inden for de enkelte fag er et tilstrækkeligt højt antal respondentertil at gennemføre analyser på de enkelte fag.Tabel 1: Besvarelsesprocenter
LærereAntalIkke gennemførtGennemførtTotal915Procent50
SkoleledereAntal222Procent29
SkolecheferAntal27Procent28
9031.818
50100
534756
71100
7198
72100
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
10
Tabel 2: Fordeling af lærere i stikprøven
Stikprøve(Antal)MusikBilledkunstHåndarbejdeSløjdHjemkundskabTotal231199169156148903
Stikprøve(Procent)2622191716100
Samlet set vurderer Rambøll, at undersøgelserne tilvejebringer et repræsentativt datagrundlag.Denne vurdering er grundet i de høje besvarelsesprocenter blandt skoleledere og skolechefer.Dertil kommer, at frafaldsanalysen på spørgeskemadata for lærerne ikke påviser systematiskeforskelle mellem respondenter og den samlede gruppe af praktiske/musiske lærere i forhold tilskoletype, kommunestørrelse og geografisk placering. Endelig er stikprøven på 903 lærere til-strækkeligt dækkende i forhold til de i undersøgelsen gennemførte analyser.Om symposierneDer er som led i kortlægningen afholdt tre symposier i henholdsvis København, Odense og Aar-hus. Deltagerne til symposierne er blevet inviteret via udsendelse af mails til skolernes mai-ladresse. Rambøll inviterede i første omgang de skoler, der medvirkede i spørgeskemaundersø-gelsen (ca. 800), da de havde kendskab til projektet og dermed forventedes at have gode forud-sætninger og potentielt engagement for at deltage. Da deltagerantallet imidlertid viste sig atvære lavere end forventet, blev resten af landets godt 1.600 folkeskoler inviteret. Dette gav etsamlet deltagerantal på i alt knap 100 skoleledere og lærere inden for de praktiske/musiske fag.Det har været gratis at deltage i symposierne.FormålSymposierne har overordnet haft et todelt formål: Dels skulle de danne rammerne for kvalitativdataindsamling, der er blevet anvendt til at perspektivere kortlægningens data fra spørgeskema-undersøgelser. Målet har i dette perspektiv været at indsamle skolelederes og læreres konkreteerfaringer og vurderinger af de praktiske/musiske fags status og vilkår i folkeskolen. Dels harsymposierne haft til formål at danne rum for diskussioner og dialog om fagenes udvikling og po-tentialer set i et fremadrettet perspektiv.IndholdAlle symposierne er blevet gennemført som heldagsarrangementer med tematiske workshops.Deltagerne har haft mulighed for at vælge sig ind på det/de temaer, som de helst ville beskæfti-ge sig med. Temaerne på symposierne har fulgt temaerne i spørgeskemaundersøgelserne og hardermed udgjort følgende tre temaer: Rammebetingelser, pædagogisk praksis og evalue-ring/kvalitetsudvikling.Derudover er deltagerne indledningsvist blevet præsenteret for et inspirationsoplæg af henholds-vis Ulla Visbech (Odense), Stefan Herman (Aarhus) og Elsebeth Gerner Nielsen (København).Oplæggene har haft til formål at give deltagerne input og perspektiver, som de har kunnet tagemed i drøftelserne i de efterfølgende workshops.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
11
Tabel 3: Indholdet i de afholdte workshops på symposierne
TemaRammebetingelser for depraktiske/musiske fag•
IndholdEr rammebetingelserne generelt hensigtsmæssige for de prakti-ske/musiske fag i folkeskolen? (De fysiske rammer, udbud af valgfag,lærerkræfter, timetal mv.)? Hvad kan evt. forbedres?Hvilken status har de praktiske/musiske fag i folkeskolen i dag? (Sta-tus på skolen, værdi/anseelse, etc.).Hvilken betydning har ledelsen for de praktiske/musiske fags statusog vilkår? Hvilke gode erfaringer kan fremhæves på området?Hvilket overordnet fagsyn og læringssyn ligger til grund for undervis-ningen i de praktiske/musiske fag?Hvordan forberedes (generelt – årsplaner, teamsamarbejde mv.) ogplanlægges (specifikt – fælles mål, lærebøger/-midler mv.) undervis-ningen?Hvordan samarbejder man om de praktiske/musiske fag (eksternt oginternt)?Hvordan gennemføres undervisningen (organisering, arbejdsformer,undervisningsmetoder mv.)?I hvilket omfang er det muligt at nå målene med undervisningen(barrierer og fremmende forhold)?Hvordan arbejder man med evaluering i de praktiske/musiske fag?(styrker og svagheder)Hvordan dokumenteres – og udvikles – elevernes kundskaber ogfærdigheder?Hvordan arbejder man med kvalitetsudvikling af de praktiske/musiske fag? (Fra ledelsens side, hos lærerne mv.)Hvilke samarbejdsrelationer kan bidrage til at styrke og udvikle depraktiske/musiske fag?Kan personer med særlige kvalifikationer i de praktiske/musiske fag ihøjere grad undervise i fagene?
••Pædagogisk praksis i depraktiske/musiske fag(planlægning og gennem-førelse)••
•••Kvalitetsudvikling af de prak-tiske/musiske fag (herunderevaluering)•••••
Anvendelse af dataMed i alt knap 100 deltagere på symposierne kan data fra symposierne ikke anvendes som re-præsentative for de praktiske/musiske fag i nærværende rapport og som udtryk for, hvad lærereog skoleledere generelt mener om de praktiske/musiske fag. Dette har heller ikke været intentio-nen med symposierne, hvorfor data fra symposierne ikke bruges, som det typisk er tilfældet medøvrige kvalitative data (interviews, casestudier mv.). Formålet var snarere at få indblik i de for-tællinger og de situationer, som ledere og lærere oplever dem i relation til de praktiske/musiskefag, således at disse kan anvendes til at perspektivere de statistisk repræsentative data, der ertilvejebragt via de tre spørgeskemaundersøgelser.Det er generelt Rambølls opfattelse, at mange af deltagerne i symposierne var særligt engagere-de ledere, lærere samt øvrige aktører (bl.a. fra de faglige foreninger) inden for de prakti-ske/musiske fag.Videre skal det fremhæves, at symposierne har haft til formål at danne rammerne for mange-facetterede diskussioner og dialoger, hvor deltagerne har kunnet præsentere forskelligartedestandpunkter, vurderinger og holdninger. Det har således ikke været formålet med symposierneat nå til enighed om deltagernes udsagn, hvorfor deltagerne ikke som et samlet hele kan tages tilindtægt for de afrapporterede udsagn i rapporten. Dog er der i rapporten kun inddraget perspek-tiver fra symposierne, såfremt de er udtryk for enbredere tendens,der har vist sig at være ud-slagsgivendepå tværsaf de tre symposier. Data fra symposierne er således ikke repræsentative,men afspejler derimod de hovedpunkter og gennemgående fokusområder, der er kommet frem ibåde Odense, Aarhus og København.Det skal afslutningsvist nævnes, at Rambøll har vurderet symposierne som særdeles inspireren-de, hvorfor der skal lyde en stor tak til deltagerne.
Kortlægning af de praktiske/musiske fag
