Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
BUU Alm.del Bilag 86
Offentligt
Børne - og undervisningsminister Christine Antorini
”Forslag i relation til klasseloftet på 28” er vedhæftet.
Venlig hilsen
Peter JepsenforstanderHaderslev Handelsskole
Børne - og undervisningsministerChristine Antorini
Klasseloftet på 28 på de gymnasiale uddannelser.
Et klasseloft på 28 lyder umiddelbart positivt ud fra en ”alt andet lige” forudsætning, men alt andet erdesværre ikke lige. Vi har forstået, at de almene gymnasier får fuld økonomisk kompensation, men det gørhandelsgymnasierne ikke.Loftet på de 28 vil derfor have betydelige negative økonomiske konsekvenser, der vil medføre, at vi ogsåskal reducere i mange af de tiltag, som vi har implementeret igennem årene for bl.a. at støttefrafaldstruede elever ( introcamp, studievejledning, lektiecafe, mentorordning, psykologiordning,kontaktlærerordning mm).Da vi på Haderslev Handelsskole historisk set ikke kan se nogen sammenhæng mellem klassestørrelse ogfrafaldet, vil ovennævnte derfor med stor sandsynlighed føre til et større frafald på skolen. Dette er vi ikkeinteresserede i, hvorfor vi har følgende forslag:
Der bliver givet Haderslev Handelsskole en dispensation, således at skolen ikke bliver underlagt klasseloftetpå 28.
Vi håber på et hurtigt positivt svar, da vi nødigt vil tvinges til at skabe en dårligere skole for eleverne.
Med venlig hilsen
Claus BjergaardbestyrelsesformandHaderslev Handelsskole
Peter JepsenforstanderHaderslev Handelsskole