BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 68: Evalueringerne af det treårige projekt Skoleudvikling, inspirationshæfter samt notat, der opsummerer projektets resultater, fra børne- og undervisningsministeren

En.guide til arbEjdEt mEdundervisningsassistenterInspirationshæftets formåldette inspirationshæfte kan bruges som en guide, når i selv vil anvende undervisningsassistenter.Hæftet giver et overblik over, hvad i særligt skal være opmærksomme på for at få mest muligt ud af jeres lokaleordning. Formålet er at inspirere jer til, hvordan i selv kan iværksætte undervisningsassistentordninger, så de passertil jeres rammer og behov for udvikling af skolen.

Hensigten med en undervisningsassistentordning er at skabe bedrerammer for undervisning og læring.En undervisningsassistent kan have forskellige roller og opgaver iskolens hverdag:Undervisningsassistenten kan støtte eleverne i deres faglige, per-sonlige og sociale udvikling ved eksempelvis lektiehjælp, konflikt-håndtering, at skabe ro i klassen, at hjælpe elever med at bevarekoncentrationen m.m.Undervisningsassistenten kan også løse mere praktiske opgaver så-som at klargøre IT-udstyr, være tovholder for skoleboden, at følgesmed eleverne fra og til SFO og være den ekstra voksne, der kan ydepraktisk hjælp i bestemte fag og aktiviteter.En undervisningsassistent kan have egne opgaver, men har ikkeansvaret for undervisningen.

i danmark har vi ikke nogen lovgivning på området eller kravom undervisningsassistentens uddannelsesmæssige bag-grund. det er helt op til kommunerne og skolerne selv atvurdere, om brugen af undervisningsassistenter kan væresvaret på nogle af de opgaver og udfordringer skolen, lærerneog eleverne står overfor.Hvem kan få gavn af hæftetHæftet henvender sig primært til kommunale skoleforvaltnin-ger og skoleledere, som er de centrale aktører, når rammernefor undervisningsassistentens arbejde sættes. desuden kanhæftet læses af alle, der direkte eller indirekte medvirker tilskolens daglige praksis. det kan være lærere, undervisnings-assistenter, elever, forældre og skolebestyrelsen.afsnittene i hæftet er bygget op omkring ordningens centraleaktører – kommunalforvaltningen, skoleledere, lærere ogundervisningsassistenter. der er et afsnit for hver aktørgruppe,men det anbefales, at alle implicerede parter læser alle afsnitfor at skabe et solidt fundament for samarbejdet.Inspirationshæftets grundlaginspirationshæftet bygger på en landsdækkende evalueringaf forsøg med undervisningsassistenter i 38 kommuner medinvolvering af 125 skoler.Evalueringen er gennemført i perioden april 2010 til septem-ber 2011 for ministeriet for børn og Undervisning af rambøllmanagement med danmarks Pædagogiske Universitet (dPU)og Via University College som underleverandører. Evaluerin-gen hviler på et omfattende datamateriale, der er indsamlet itæt dialog med og stor velvilje fra de deltagende kommunerog skoler.Forsøgene dækker over en variation i varetagelsen af opgaver,hvilket bl.a. hænger sammen med lokale behov, den enkelteassistents kompetencer samt de valg og prioriteringer, der erforetaget i den enkelte kommune/skole.Hovedsageligt samler forsøgene sig inden for tre kategorier.

i den første - lærerassistenten – er assistentens opgaverovervejende af praktisk karakter og målrettet læreren. denanden – relationsmedarbejderen – har fokus på eleverne,og opgaverne handler om at skabe gode relationer, trivsel ogomsorg i forhold til enkelte eller grupper af elever. Endelighar assistenten i den tredje kategori – den lærerstuderende –flere opgaver, der kan betegnes som undervisningsrelaterede.mest udbredt har været undervisningsassistenten som relati-onsmedarbejder.Hovedkonklusionerne fra den landsdækkendeevaluering:• Undervisningsassistenter bidrager til bedre trivsel hossærligt de udsatte elever.• Undervisningsassistenter skaber forudsætninger for etbedre fagligt udbytte hos særligt de fagligt svagesteelever.• Undervisningsassistenter kan bidrage til at fastholdeelever i normalundervisningen.• Undervisningsassistenter giver læreren bedre mulighederfor at koncentrere sig om undervisningen.• Undervisningsassistenter bidrager positivt til lærernesarbejdsmiljø – de gør arbejdet lettere.• Undervisningsassistenternes personlige kompetencer erafgørende for positiv effekt.• En aktiv kommunal rolle er vigtigt for planlægning,videndeling og forankring af arbejdet med undervisnings-assistenter.• Skoleledelsen har en væsentlig betydning for ordningensrammesætning og effekt.• lærerens og undervisningsassistentens samarbejde erafgørende for at få succes med undervisningsassistenteri skolen.

guidelinestil dEnkommunale.forvaltningEvalueringen viser, at en aktiv kommunal rolle er væsentlig i forhold til planlægningen og rammesætningen af delokale ordninger.Specielt i opstartsfasen er det centralt, at den kommunale forvaltning bl.a. inddrager og påbegynder et samarbejdemed de faglige organisationer, der står bag hhv. undervisningsassistenten og lærerne.det er vigtigt at have en reel og løbende dialog mellem kommune og skole om skolens ønsker og behov, så denbedste ordning kan etableres. Forvaltningens rolle og styring af ordningen har betydning for ordningens succes. derer således eksempler på, at både for lidt og for megen styring fra kommunal side kan være uhensigtsmæssig.mange af forsøgene med undervisningsassistenter ser endvidere ud til at øge mulighederne for at skabe en mereinkluderende skole.

i.en.kommune.er.undervisningsassistentens.indsats.i.høj.grad.koncentreret.omkring.en.grup-pe.urolige.drenge..undervisningsassistentens.indsats.over.for.denne.gruppe.drenge.bidrager.til.at.skabe.ro.i.klassen,.og.minimerer.antallet.af.konflikter..samlet.set.bidrager.dette.til.at.øge.trivslen.hos.de.urolige.drenge.specifikt.og.hos.eleverne.generelt..i.denne.kommune.forbindes.trivsel.hos.eleverne.i.høj.grad.med.ro.i.klassen.og.minimering.af.konflikter..

Før den lokale ordning med undervisningsassistenter træder i kraft, anbefales det, at kommunen forholder sig tilordningens overordnede rammer og kvalitetssikring.det er vigtigt, at i forholder jer til følgende:• Hvad er formålet med ordningen?••Hvad skal undervisningsassistenterne bidrage med? Er der en specifik elevmålgruppe? Er ordningen det bedstmulige redskab for at nå jeres mål?Hvor centralt styret skal ordningen være? Er det kommunens opgave at rammesætte og evaluere ordningen?Udmeldes der fra centralt hold en undervisningsassistentprofil? Skal der udbydes et kommunalt grundkursus foralle undervisningsassistenter? Skal der faciliteres netværk for undervisningsassistenter på tværs af skoler?Hvem ansætter undervisningsassistenten – og til hvilken løn?Er der lavet aftaler med faglige organisationer?Stilles der krav om undervisningsassistentens (uddannelsesmæssige) baggrund?Hvordan holdes fokus på udvikling og kvalificering af ordningen?o Hvilken evalueringsform skal der benyttes?

i.en.kommune.gennemførte.man.et.grundkursus.over.to.dage.med.fælles.uddannelse.for.undervis-ningsassistenterne.i.kommunalt.regi..målet.var.at.drøfte.rammer.og.indhold.i.undervisningsassistenter-nes.arbejde.den.første.dag,.hvor.også.skole-lederne.deltog,.var.emnerne.bl.a..skolens.opgaver.i.dag,.mål-.og.ram-meaftaler,.undervisningsassisten-tens.rolle.og.arbejdsopgaver.samt.forventninger.til.samarbejdet..på.andendagen.omfattende.em-nerne.konflikthåndtering,.introduk-tion.til.den.anerkendende.tilgang.til.arbejdet.med.børn,.”barnet.i.rela-tioner”.mv.

guidelinestilskoleledelsenSkoleledelsen spiller en central rolle for undervisningsassistentens virke. i en opstartsfase er ledelsens rammesætning oglærerkollegiets åbenhed afgørende for, om undervisningsassistenten kan finde sin plads.ledelsesforholdene for undervisningsassistenterne er meget forskellige – nogle ser skolelederen som deres daglige leder,nogle ser én eller flere lærere som deres ledere, og andre igen anser sig selv som ”selvledende”.der kan være argumenter for alle tre typer af ledelse, men det er vigtigt at sikre, at undervisningsassistenten ikke føler sigoverladt til sig selv eller omvendt skal løse opgaver for forskellige parter med forskellige mål.Evalueringen viser også stor forskel på, hvor mange timer undervisningsassistenten er ansat. Hvis en undervisningsas-sistent er ansat få timer kan det være svært at forankre assistenten hensigtsmæssigt – både i forhold til eleverne og tilpersonalet på skolen.

Lektiecafé med undervisningsassistentPå en skole afholder undervisningsassistenten lektiecafé hver eftermiddag. de elever, der benytter lektiecaféen,har typisk konkrete vanskeligheder med eksempelvis læsning eller matematik.Undervisningsassistenten har fire elever i lektiecaféen om eftermiddagen, som får hjælp til forskellige fag efter be-hov. Her er ro til, at de enkelte elever kan koncentrere sig om lektierne, ligesom de kan få den nødvendige hjælp.Foruden den rent faglige hjælp indeholder lektiecaféen også et mere socialt element. Eksempelvis afslutterundervisningsassistenten lektiecaféen med at spille et spil med eleverne, ligesom der også bliver talt om mereprivate ting såsom, hvad eleverne skal i deres ferie.Undervisningsassistenten forklarer:” Steffen nyder, at han ikke skal komme med en undskyldning hver dag for ikke at have lavet lektier, fordihan får dem lavet i lektiecafeen”.

inden ansættelsen af en undervisningsassistent på skolen anbefales det, at ledelsen – sammen med den kommunaleforvaltning, skolebestyrelse, lærere og evt. andet personale – drøfter følgende:• Hvilken type undervisningsassistent har vi behov for på netop vores skole? nedenstående skema kan bruges som in-spiration til afklaring. i praksis vil en undervisningsassistents profil dog ofte være overlappende og varierende over tid.

KaraKTErISTIKa Og bESKrIvELSEHovedvægten er på praktiske opgaver, fx klargøring af it-udstyr, undervisningsmate-rialer mv.derudover deltager assistenten også i aktiviteter, såsom vejledning af elever i klas-sen, aktiviteter i frikvartererne, lektiehjælp/-caféer, ekskursioner og lign.assistentens indsats kan bedst beskrives som ”en hjælpende hånd”, der bidragertil fleksibilitet i klassen og på skolen.der er en klar arbejdsdeling mellem lærer og undervisningsassistentassistenten anvendes overvejende i forhold til omsorg, trivsel og relationsarbejdeelever imellem, mellem elever og lærer og i skole-hjem-samarbejdet.assistenten har her ofte selvstændige opgaver målrettet relationsarbejdet, indsat-sen kan både være målrettet udvalgte elever (fx ”forstyrrende” elever) og heleklasser/hold i forhold til at skabe gode relationer.Undervisningsassistenten har dermed mange samspilsflader.Undervisningsassistenten er lærerstuderende, og målet er ikke kun elevrettet, menogså – som en sideeffekt – at styrke uddannelsen for den lærerstuderende samtbidrage til at flere gennemfører læreruddannelsen.assistenter med denne profil giver og modtager i højere grad sparring med lære-ren af faglig/undervisningsmæssig karakter.

Hvilken viden, hvilke færdigheder og hvilke kompetencer skal undervisningsassistenten have?Hvilke arbejdsopgaver bliver undervisningsassistentens primære?o bliver han/hun tilknyttet specifikke fag, klassetrin, lærerteam, lærere, klasser, elever?o Skal undervisningsassistenten være i SFO?(arbejdsopgaverne skrives ned i en arbejdsbeskrivelse, som kan danne grundlag for denløbende evaluering og revidering)Hvor mange timer skal undervisningsassistenten have om ugen for at opnå den ønskede effekt og skal der afsættestimer til forberedelse eller dialog med lærere/ledelse/forældre/ressourcepersoner uden for klassens undervisnings-tid?Hvem styrer og bestemmer over undervisningsassistentens opgaver og tid?(ledelsen, lærerne eller undervisningsassistenten selv)o Skal undervisningsassistenten have forberedelsestid?Hvordan sikrer vi, at undervisningsassistenten får de relevante informationer?o Hvilke møder er det en fordel, at undervisningsassistenten deltager i uden at miste for mange timer iforhold til det primære fokus?Skal der afsættes tid til lærerne til samarbejdet med undervisningsassistenten?

Efter ansættelse af en undervisningsassistent er det ledelsens opgave løbende at overveje følgende:Har vi i ledelsen afsat tid til evaluering og udvikling af undervisningsassistentens daglige arbejde?Sikrer vi undervisningsassistenten mulighed for løbende opkvalificering?Er der specifik viden, som undervisningsassistenten skal have for at varetage sine opgaver? (eksempelvis viden ombørn med særlige behov, viden om børns udvikling og læring, skolens værdigrundlag, viden om undervisningsdiffe-rentiering, motivation osv.)Sikrer vi undervisningsassistenten mulighed for sparring med andre undervisningsassistenter?

guidelinestillærerneEvalueringen viser, at lærerne i begyndelsen af forsøgsperioden var forholdsvis skeptiske over for ansættelse af en under-visningsassistent, men at dette blev vendt til positive samarbejdsrelationer.lærerne vurderer, at undervisningsassistenten bidrager positiv til lærernes opgavevaretagelse og arbejdsmiljø.Flere lærere pointerer også de øgede muligheder for at variere undervisningen og sikre bedre undervisningsdifferentiering.lærernes oplevede effekt af undervisningsassistenten er betinget af deres tilfredshed med samarbejdet med undervis-ningsassistenten. Et godt samarbejde kan bidrage positivt til lærerens arbejdsmiljø, da der er en anden voksen person,som har blik for elevernes læring og trivsel og som læreren kan sparre med. dette giver læreren større sikkerhed for, atingen elever bliver overset.ligeledes vurderer langt de fleste lærere i evalueringen, at undervisningsassistentens tilstedeværelse sikrer eleverne etbedre udbytte af undervisningen og bedre trivsel. dette underbygges af elevinterviews, hvor eleverne fortæller om merero i klassen samt hurtigere og mere hjælp. Udbyttet ser ud til at være størst for gruppen af udsatte elever, hvor undervis-ningsassistentens støtte i nogle tilfælde bidrager til inklusion af elever med særlige behov.

”Jeg behøver ikke stå og tænke over, ’Nej, nu skal jeg lige have løst den der konflikt’ eller ’Nu skal jeglige snakke med ham og ham og ham’. Jeg ved, at når jeg har hentet undervisningsassistenten el-ler har bedt en elev om at gå op til undervisningsassistenten og lige løse det her problem, ja, så vedjeg, at eleven er i gode hænder, og jeg ved, at når han eller hun kommer ned igen, så er det kommetvidere.”Citat fra en lærer

På en skole forklarer en undervisningsassistent, at hun særligt har bemærket fremgang i eleverneskompetencer i læsning. Hun vurderer, at tilstedeværelsen af en undervisningsassistent gør, at der ermere tid og opmærksomhed på den enkelte elev.Hun forklarer det således:”Eleverne sidder to og to og skal læse højt fra hinanden. Det med at de alle bliver hørt, betyder rigtig meget og det at delæser højt og ikke indad. Det er meget vigtigt. Og det er der tid til, når jeg er der. Fagligt udbytte kommer især af ekstratid og opmærksomhed. Men også det med at man kan sætte sig ned og forklare på en anden måde er også vigtigt. Vi harmåske andre måder at forklare på.”

Før ansættelse af en undervisningsassistent anbefales det, at lærerkollegiet, med tillidsrepræsentant som tovholder,drøfter følgende:Hvad vil vi gerne have hjælp til i vores team?o Hvad kan hjælpe på vores arbejdsmiljø (støtte til læreren) og elevernes læringsmiljø (støtte til elever)?Hvad ønsker vi helt konkret, at undervisningsassistenten skal tage sig af?o brug evt. de forskellige profiler i afsnittet til skoleledelsen som inspirationo Skal assistenten primært bruges ad hoc (”brandslukningsopgaver”), eller skal assistenten være fasttilknyttet en gruppe af elever?o Hvad er balancen mellem praktiske opgaver og mere pædagogiske opgaver?Hvilke opgaver kan undervisningsassistenten løse, og hvilke opgaver bør vi selv eller andre(eks. støttepædagoger, specialundervisningslærere, psykologer m.m.) varetage?Hvilke egenskaber vil vi prioritere hos vores undervisningsassistent?o En liste over mulige bud på kvaliteter ved en god undervisningsassistent: faglig viden, pædagogisk viden,relationskompetence, erfaring, empati, omsorg, humoristisk sans, omstillingsparathed, robusthed, engagement,tålmodighed, selvstændighed, kreativitet, roligt temperament, modenhed, andet …Hvordan skal samarbejdet rammesættes og planlægges?Hvordan informerer vi forældrene? Hvilken funktion skal undervisningsassistenten have i samarbejdet med foræl-drene?Hvordan informerer vi eleverne?

når undervisningsassistenten er ansat kan følgende spørgsmål være en guide til kvalificering af arbejdet og samarbejdet:Hvordan sikrer vi, at undervisningsassistenten og læreren i det daglige får udvekslet informationer og givet feedback?Hvornår og hvordan er der fastlagt dialoger, hvor vi sammen med ledelsen og undervisningsassistenten sikrer et fæl-les udgangspunkt/fokus og evaluerer samarbejdet?Hvornår er der planlagt dialoger med undervisningsassistenten, hvor vi klarlægger, hvad målet er for samarbejdet iden næste periode? (fx om der er fokus på støtte til specielle grupper af børn, opgaver af mere praktisk karakter elleropgaver, der løbende vurderes og prioriteres alt efter ”hvor det brænder på”).Er der specifik viden, som undervisningsassistenten skal have for at varetage sine opgaver? (eksempelvis viden ombørn med særlige behov, viden om børns udvikling og læring, skolens værdigrundlag, viden om undervisningsdiffe-rentiering, motivation osv.).

guidelinestilundervisningsassistentender er ingen fastsatte nationale krav til en undervisningsassistents uddannelsesbaggrund. i de evaluerede forsøg havde44 % en mellemlang videregående. næsten alle havde desuden enten pædagogisk- eller undervisningserfaring.Skolelederne lagde i forsøgene primært vægt på undervisningsassistentens personlige kompetencer, såsom empati, rum-melighed, livserfaring mv. ved ansættelsen.det er vigtigt, at du som undervisningsassistent har en vis faglig og personlig ydmyghed og har respekt for lærerens ar-bejde og overordnende ansvar.lærerne peger endvidere på det personlige engagement som centralt.

Set fra undervisningsassistentens perspektiv kan det være centralt at få klarlagt følgende før ansættelsen:• Hvad er min rolle og mit ansvar på skolen? Passer det med det arbejde, jeg selv gerne vil lave og den overenskomst,som jeg ansættes ud fra?••••Hvilke kompetencer/styrkeområder har jeg i forhold til arbejdet?Hvad får jeg brug for hjælp til/mere viden om?Hvad er skolens forventninger til mit arbejde?Har jeg alle de nødvendige informationer om:o Skemao arbejdsområde - fokuso Skolens værdier, reglero lærernes klassereglero Hvornår vi udveksler informationo Hvornår og hvordan vi evaluerer

Under ansættelsen bliver det vigtigt løbende at overveje:• Er det tydeligt, hvad der forventes af mig, og hvem jeg kan gå til?o Eksempelvis hvem der beslutter og bestemmer over arbejdstid og –opgavero Hvordan jeg mest effektivt støtter undervisningen og elevernes læring og udvikling?o Hvor initiativrig og selvstændig jeg med fordel skal være?•••Er der viden og information som jeg mangler?Hvilken viden giver mine observationer af lærere og elever, som kan bruges i vores videre arbejde?Har jeg mulighed for at dele denne viden med ledelse, lærere og andre undervisningsassistenter?

Find mErE inSPiratiOn OmarbEjdEt mEdundervisnings-assistenterHEr:den landsdækkende evaluering om forsøg med undervisningsassistenter.www.XXXX.dklæs også mere om indsatsområdet ’Undervisningsassistenter/lektiehjælp’ på hjemmesiden for Skole-udvikling.www.skoleudvikling.uvm.dkHer finder du også baggrundsmaterialerne, forsøgene og evalueringen, der ligger til grund for detteinspirationshæfte

alborz, a., Pearson, d., Farrell P., Howes, a. (2009)The impact of adult support staff on pupilsand mainstream schools.london: EPPi-Centre, Social Science research Unit, institute of EducationUniversity of londonEn forskningsoversigt over forskning omhandlende voksenhjælp i skolen. Oversigten giver gode budpå både muligheder og faldgruber i arbejdet med undervisningsassistenter.Yderligere er der links til international forskning på området på Skoleudviklings hjemmeside:www.skoleudvikling.uvm.dk

Skoleudvikling er et treårigt projekt afviklet af Undervisningsministeriet i perioden 2009-2011. Kommuner har på vegne af skoler kunnet søge om tilskud til skoleudviklingsforsøg,der vil forbedre indsatsen for udsatte og fagligt svage elever. Formålet med projektet er atstyrke overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse ved at afprøve og evaluere nyeundervisningstilgange. Skoleudvikling har fem indsatsområder:1. Undervisningsassistenter/lektiehjælp i folkeskolen2. Erhvervsklasser3. turbodansk - intensive og motiverende læseforløb i grundskolen4. it-støttede undervisningsformer5. lokale taskforces for skoleudviklingProjekt Skoleudvikling er finansieret af Globaliseringspuljen, Satspuljen og Undervisnings-ministeriet.læs mere om Skoleudvikling påwww.skoleudvikling.uvm.dk