BUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 68: Evalueringerne af det treårige projekt Skoleudvikling, inspirationshæfter samt notat, der opsummerer projektets resultater, fra børne- og undervisningsministeren

Om evalueringenEvalueringen handler om de forsøg med erhvervsklasser der blev sat i gang som en del af projek-tet Skoleudvikling i 2009. Erhvervsklasserne er et undervisningstilbud til elever i folkeskolens ud-skoling der kan have gavn af undervisning i en reduceret fagrække med vægt på dansk og ma-tematik kombineret med praktisk undervisning i og uden for skolen og praktik i virksomheder.Målgruppen er typisk skoletrætte elever og/eller elever med faglige, personlige eller sociale pro-blemer i 8.-10. klasse. Oprettelsen af erhvervsklasser sker på folkeskoler, i 10.-klasse-centre og påungdomsskoler. Forsøgene er foregået i to forsøgsrunder, og forsøg fra begge runder indgår ievalueringen. I alt indgår der 33 forsøg i evalueringen.Evalueringen bygger på besvarelser af tre spørgeskemaer: et spørgeskema til de daglige ledere aferhvervsklasserne, et kort spørgeskema til elever fra første forsøgsrunde og et mere omfattendespørgeskema til elever fra anden forsøgsrunde. Derudover indgår en caseundersøgelse med inter-view med elever, lærere og ledere fra seks forskellige forsøg. De seks cases bidrager med et meredybdegående indblik i hvordan forskellige typer af forsøg er organiseret og implementeret.Eleverne får et fagligt såvel som et personligt og socialt udbytte af erhvervsklasserneEvalueringen konkluderer at eleverne selv vurderer at de får et positivt udbytte af erhvervsklasser-ne hvad angår både faglige, sociale og personlige kompetencer:• 86 % af eleverne vurderer at de er blevet bedre eller lidt bedre i skolen siden de startede i er-hvervsklassen.• 69 % af eleverne vurderer at de har lært mere af at gå i erhvervsklassen end de gjorde i derestidligere klasse.Det er særligt i dansk og matematik at eleverne vurderer at de er blevet styrket, hvilket hængersammen med at mange erhvervsklasser fokuserer på netop disse fag. Elevernes overvejende posi-tive vurderinger er især bemærkelsesværdige fordi der er tale om en elevgruppe der typisk beståraf skoletrætte elever som forbinder skolegang med nederlag.Evaluering af forsøg med erhvervsklasser5

Evalueringen konkluderer ligeledes at eleverne vurderer at erhvervsklasserne øger deres trivsel ogfortsatte motivation for uddannelse:• 85 % af eleverne vurderer at erhvervsklassen har gjort dem gladere eller lidt gladere for at gå iskole.• 68 % af eleverne vurderer at de har været gladere for at gå i erhvervsklassen end i deres tidli-gere klasse.God tid og gode lærere er årsager til positivt udbytteHvad angår både elevernes faglige udbytte og deres trivsel og motivation for fortsat uddannelse,viser evalueringen at følgende faktorer har stor betydning:• Lærer-elev-relationen• Den reducerede fagrække• Den sjovere, mere praktisk orienterede og mere rummelige undervisning.Evalueringen konkluderer at det er afgørende at der i erhvervsklasserne er god tid til at arbejdemed fagene i et roligt tempo som er tilpasset den enkelte elevs særlige faglige udfordringer ogforudsætninger. Dette hænger bl.a. sammen med den reducerede fagrække som et flertal af er-hvervsklasseforsøgene (88 %) benytter. Den reducerede fagrække giver både mulighed for for-dybelse i de enkelte fag og plads til at værkstedsfag og praktik kan spille en central rolle i er-hvervsklasserne.Lærer-elev-relationen fremstår desuden som en meget central faktor både i elevernes vurderingerog i lærernes udsagn. Evalueringen peger på at lærerne bestræber sig på at skabe anderledes læ-rer-elev-relationer end eleverne har været vant til, og at en vigtig faktor er at udvise tålmodighedog åbenhed. Denne tilgang suppleres med tæt opfølgning på den enkelte elevs læring og trivselog desuden med klare regler med hensyn til fravær. Flere erhvervsklasser prioriterer at ansætte enmentor eller en lærer med en mentors funktion som har fokus på at yde tæt støtte både i forholdtil elevernes liv uden for skolen og i forhold til praktikdelen.Elevernes vurderer ligeledes at blandingen af praktik og fag i erhvervsklassen er afgørende for atde har lært mere i erhvervsklassen og er blevet gladere for at gå i skole. Analysen af elevernes ud-sagn viser samlet set at de forbinder den sjove undervisning med at lærerne ofte anvender humormeget direkte i deres omgang med eleverne, og med at undervisningen i erhvervsklasserne ofteinkorporerer et praktisk aspekt, fx ved at matematikken anvendes i praktiske byggeprojekter.Derudover betoner både lærere og elever at der er skabt et rummeligt læringsmiljø hvor eleverneføler sig hjemme.

Evalueringen viser at flertallet af eleverne vurderer at de er blevet mere aktive i skolen end tidlige-re, at de er blevet bedre til at arbejde koncentreret og til at samarbejde med andre, og at de harfået mere selvtillid og er blevet bedre til at komme i skole hver dag.Knap halvdelen af eleverne er fortsat på en ungdomsuddannelseLederne af erhvervsklasserne vurderer at erhvervsklassen øger elevernes motivation for at påbe-gynde en ungdomsuddannelse, og at erhvervsklassen styrker elevernes mulighed for at gennem-føre en ungdomsuddannelse.Knap halvdelen (46 %) af eleverne fra første forsøgsrunde har påbegyndt en ungdomsuddannel-se. 6 % har påbegyndt en ungdomsuddannelse efter erhvervsklassen, men var faldet fra da spør-geskemaundersøgelsen blev gennemført, knap et år efter at de færdiggjorde erhvervsklassen. 28% er stadig i grundskolen eller på en produktionsskole, og 21 % var ikke i gang med en uddan-nelse på det pågældende tidspunkt. 66 % af de elever der ikke var i gang med en ungdomsud-dannelse på det tidspunkt spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført, regner med at starte påen ungdomsuddannelse i skoleåret 2011/12. Evalueringen indeholder af metodiske årsager ikkeen samlet vurdering af om dette resultat kan anskues som en succes for erhvervsklasserne. Ele-verne fra første forsøgsrunde udgør en så lille population at det ikke giver grundlag for at sam-menligne med andre grupper af elever, og det betyder desuden at det ikke har været muligt atforetage en effektmåling. Set i forhold til målet om at 95 % af en ungdomsårgang skal gennem-føre en ungdomsuddannelse, er det væsentligt at være opmærksom på at 21 % af erhvervsklas-seeleverne ikke var i gang med en uddannelse knap et år efter at de afsluttede erhvervsklassen.Dette kan forekomme at være en relativt stor andel. Imidlertid er det værd at bemærke at mål-gruppen for erhvervsklasserne ofte er elever der har haft dårlige erfaringer med uddannelsessy-stemet, som er skoletrætte, og som det derfor kan være vanskeligt at fastholde i et uddannelses-forløb.Praktik kan skabe motivation og afklaringEt af de mest centrale nyskabende elementer i erhvervsklasserne er udvidet praktik i virksomheder– et element som indgår i 55 % af forsøgene. Et flertal af eleverne angiver at praktikken er etcentralt element i deres motivation for at starte i en erhvervsklasse, og 81 % af eleverne fra førsteforsøgsrunde vurderer at de i høj grad eller i nogen grad har kunnet bruge deres erfaringer medpraktik på en arbejdsplads i deres ungdomsuddannelse.Evalueringen konkluderer at praktikken bidrager positivt til elevernes udbytte af erhvervsklasser-ne. Eleverne får mulighed for at prøve sig selv af i en praktisk arbejdssammenhæng, og dette harpositive konsekvenser ikke alene for deres afklaring i forhold til fremtidigt arbejde og uddannelse,men også for deres motivation for at deltage i den øvrige undervisning. Det skyldes for det førsteat eleverne ser en sammenhæng mellem det de skal lære i undervisningen, og det de skal kunne iEvaluering af forsøg med erhvervsklasser7

praktikken. For det andet er praktikken for nogle elevers vedkommende en mulighed for at få enny rolle og mere selvtillid. Endelig vurderer lærere og praktiksteder at praktikken bidrager positivttil at etablere en rytme i elevernes hverdagsliv fordi de øver sig i at være stabile, fx i forhold tilmødetid.Samarbejde mellem virksomheder, grundskoler, ungdomsskoler og ungdomsuddannel-serEvalueringen dokumenterer at betegnelsen erhvervsklasse dækker over mange forskellige typer afforløb. Overordnet set kan forløbene opdeles i erhvervsklasser der igangsættes som 10.-klasse-forløb i regi af ungdomsskoler eller 10.-klasse-centre, og erhvervsklasser der ofte fungerer somtilbud for elever i 8. og 9. klasse der har brug for en alternativ måde at lære på og i flere tilfældeogså for tæt kontakt til en lærer. Et eksempel på det første er 20/20-modellen der gennemførespå forskellig vis i forsøgene i København og Skive. Her får eleverne mulighed for at begynde påen erhvervsuddannelse samtidig med at de får styrket deres færdigheder inden for en reduceretfagrække hvor de kan aflægge folkeskolens afgangsprøve (FSA) eller folkeskolens 10.-klasse-prøve (FS10).Erhvervsklasserne er kendetegnet ved forskellige samarbejdsrelationer mellem folkeskoler, ung-domsskoler, ungdomsuddannelser, virksomheder og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-vejledningen). Analysen viser at der er gode erfaringer med at erhvervsklasserne har et tæt sam-arbejde med brancheorganisationerne så det er muligt at skabe praktikpladser til eleverne til gavnfor både elever og virksomheder. Desuden har flere erhvervsklasser et nyttigt samarbejde medungdomsuddannelsesinstitutioner, hvilket giver eleverne ekstra støtte i overgangen fra folkeskoletil ungdomsuddannelse – ofte i samarbejde med UU-vejledningen.Forankring af erhvervsklasserneEvalueringen viser at det indtil videre er lykkedes alle forsøg på nær ét at videreføre erhvervsklas-serne. Dette indikerer at erhvervsklasserne i kommunerne og på skolerne opleves som et brugbartog relevant redskab som skaber positive resultater for målgruppen.Forsøgsmidlerne er anvendt forskelligt i erhvervsklasseforsøgene, men særligt udgiften til ekstralærerkræfter er en stor udgiftspost i flere forsøg. Analyserne peger på at ekstra lærerkræfter erafgørende for erhvervsklassernes succes fordi de muliggør differentieret undervisning i forhold tilden enkelte elevs særlige udfordringer, og fordi fx mentorfunktioner gør det muligt at yde ekstrastøtte til elever hvis hverdagsliv er præget af forskellige typer af sociale problemstillinger. Derud-over bruges der lærerressourcer på at opbygge samarbejdsrelationer med praktiksteder og på atfølge eleverne tæt i praktikforløbene.

Nødvendigt at være opmærksom på rekruttering og afgrænsning af målgruppeEndelig konkluderer evalueringen at en uklar målgruppedefinition kan gøre arbejdet i erhvervs-klassen meget vanskeligt for de involverede lærere og skabe en risiko for frafald blandt eleverne ierhvervsklassen. Dialog mellem erhvervsklasser, grundskoler og UU-vejledere er væsentlig i dennesammenhæng, da det er nødvendigt at have et godt kendskab til den enkelte erhvervsklassessærlige profil og formål for at finde den erhvervsklasse der passer bedst til den enkelte elevs inte-resser og forudsætninger.Samlet set peger evalueringen på at det i forbindelse med etablering af erhvervsklasser især ervæsentligt at overveje følgende punkter:

• Det er væsentligt at erhvervsklasserne hver især udvikler hensigtsmæssige rekrutte-ringsstrategier i tæt samarbejde med grundskoler, ungdomsuddannelser og UU-vejlederne. I den forbindelse bør det overvejes om enten visitering af elever eller fri til-melding til erhvervsklassen giver den mest hensigtsmæssige elevsammensætning.• Erhvervsklasserne indebærer en mulighed for at etablere konstruktive tværinstitutionel-le samarbejder. Dette element kan i nogle erhvervsklasser styrkes og udvikles yderligereså alle parter involveres i arbejdet med at give eleverne den bedst mulige adgang tilungdomsuddannelser og arbejdsliv.• Lærerne er med deres forskelligartede baggrund og deres særlige tilgang til eleverne enafgørende faktor i erhvervsklasserne. Det er derfor væsentligt at prioritere lærerressour-cer i forbindelse med forankringen af erhvervsklasserne.• Praktikken er et afgørende element i erhvervsklasserne og bør derfor fastholdes ellerudvikles yderligere. Praktikken har betydning for elevernes afklaring i forhold til valg afuddannelse og erhverv og rummer også mulighed for succesoplevelser og en styrketselvtillid som kan øge elevernes motivation for fortsat uddannelse.• Den reducerede fagrække giver mulighed for individuelt tilpasset undervisning sommedvirker til at nogle elever udvikler sig fagligt. Samtidig kan det konstateres at denreducerede fagrække skaber overskuelighed og rolige og konstruktive læringsforløb foreleverne. Det er dog også væsentligt at overveje om eleverne i nogle tilfælde vil få ud-fordringer i deres fortsatte uddannelsesforløb fordi de ikke har modtaget undervisning ifag der på et senere tidspunkt kan vise sig at være centrale.

VK-regeringen vedtog i 2006 en målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal gen-nemføre en ungdomsuddannelse. 84 % af en ungdomsårgang får i dag en ungdomsuddannel-se1, hvilket peger på et behov for særlige indsatser der skal få den resterende gruppe af elevervidere i uddannelsessystemet.Projektet Skoleudvikling er et treårigt projekt (2009-11) der har som formål at fokusere på indsat-ser for fagligt svage og udsatte elever i folkeskolen så denne gruppe elever får bedre mulighedfor at gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektet er finansieret af Globaliseringspuljen, sats-puljen og Undervisningsministeriet og administreres af Uddannelsesstyrelsen.Projektet Skoleudvikling har fem indsatsområder, hvoraf erhvervsklasserne er det ene. Erhvervs-klassen er et undervisningstilbud til elever i folkeskolens udskoling der kan have gavn af undervis-ning i en reduceret fagrække med vægt på dansk og matematik kombineret med praktisk under-visning i håndværksfag i og uden for skolen og praktik i virksomheder. Oprettelsen af erhvervs-klasser på 8.-10. klassetrin sker på folkeskoler, i 10.-klasse-centre og på ungdomsskoler – evt. isamarbejde med erhvervsskoler – med henblik på at udvikle nyskabende undervisningstilbud.Forsøgene evalueres dels på lokalt niveau for hvert forsøgs vedkommende og dels gennem entværgående national evaluering af hvert indsatsområde. Uddannelsesstyrelsen har på baggrundaf en EU-udbudsrunde valgt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som leverandør af den tværgå-ende nationale evaluering af forsøgene med erhvervsklasser.Forsøgene med erhvervsklasser er forløbet i to forsøgsrunder i skoleåret 2009/10 henholdsvis i2010/11. I skoleåret 2009/10 er der igangsat 16 forsøg, og i skoleåret 2010/11 17 forsøg mederhvervsklasser, hvoraf tre forsøg er forlænget fra første runde. I alt evalueres 33 forsøg.

Formålet med at evaluere det samlede forsøgsarbejde er at vurdere hvordan forskellige erhvervs-klasser og alternative undervisningstilbud til bogligt svage og praktisk orienterede elever kan til-rettelægges så undervisningen forbedrer de fagligt svageste elevers færdigheder og giver dem denødvendige kundskaber til at gennemføre en ungdomsuddannelse.Desuden skal evalueringen vurdere hvilken betydning forsøgenes organisering og implementeringi kommunerne og skolerne har for udbyttet af forsøgene. Resultaterne af evalueringen kan an-vendes som inspiration for andre kommuner og skoler til at igangsætte lignende initiativer.Evalueringen har fem delmål:• Delmål 1: indsamling og vurdering af erfaringer med forskellige erhvervsklasseordninger, her-under deres struktur og økonomi• Delmål 2: vurdering af elevernes faglige udbytte af undervisningen i erhvervsklasserne og de-res overgang til og fastholdelse i en ungdomsuddannelse• Delmål 3: vurdering af erhvervsklassernes betydning for elevernes trivsel og engagement i de-res skolegang og for deres sociale og personlige udvikling• Delmål 4: indsamling og vurdering af erfaringer med nyskabende undervisningstilbud derkombinerer fag og praktiske forløb og evt. fritidstilbud• Delmål 5: indsamling og vurdering af erfaringer med samarbejde med erhvervsskoler og virk-somheder om praktiske forløb og evt. varetagelse af en praktikfunktion, herunder samarbejdeom introduktion til praktiske ungdomsuddannelser, evt. brobygning, mentorfunktionen mv.

Evalueringen bygger samlet set på følgende datakilder:• Deskresearch af forsøgsbeskrivelser• Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere af forsøg i første og anden forsøgsrunde• Spørgeskemaundersøgelse blandt elever fra første forsøgsrunde• Spørgeskemaundersøgelse blandt elever fra anden forsøgsrunde• Caseundersøgelse af seks skoler der har forsøg med erhvervsklasser.Deskresearch af forsøgsbeskrivelserForud for de kvantitative og kvalitative delundersøgelser har EVA indsamlet viden om alle forsøgmed erhvervsklasser gennem forsøgsbeskrivelserne. Forsøgsbeskrivelserne indeholder detaljeretinformation om forsøgenes formål og målgruppe. Denne viden har været udgangspunkt for ud-færdigelsen af spørgeskemaundersøgelsen blandt de daglige ledere af forsøgene.

Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere af forsøg i første og anden forsøgsrundeEVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de daglige ledere af erhvervsklasser.Spørgeskemaundersøgelsen er en totalundersøgelse af samtlige forsøg. Formålet med undersø-gelsen er at kortlægge hvordan forsøgene er organiseret, og hvordan effekten af forsøgene vur-deres.Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført blandt ledere af erhvervsklasser i begge forsøgsrun-der, og undersøgelsens svarprocent var 100. Undersøgelsen giver derfor et fuldstændigt billede afhvordan de daglige ledere af erhvervsklasserne beskriver og vurderer forsøgene.Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever fra første forsøgsrundeDanmarks Statistik har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt elever der har deltaget iførste forsøgsrunde, dvs. elever som gik i 9. eller 10. klasse i en erhvervsklasse i skoleåret2009/10. Formålet med undersøgelsen var at belyse elevernes overgang til og fastholdelse i enungdomsuddannelse. Det er undersøgt hvor stor en andel af eleverne der har påbegyndt en ung-domsuddannelse efter folkeskolen, og hvor stor en andel der er fastholdt i ungdomsuddannelsenefter det første år efter afslutning af folkeskolen. Derudover har eleverne vurderet deres eget ud-bytte af erhvervsklassen, og de elever der er i gang med en ungdomsuddannelse, har desudenvurderet i hvilken grad de har kunnet bruge forskellige elementer fra erhvervsklassen i deres ung-domsuddannelse.Svarprocenten i spørgeskemaundersøgelsen blandt elever i første forsøgsrunde er 57. At svarpro-centen ikke er højere, skyldes bl.a. at det ikke har været muligt at indhente kontaktoplysningerom alle elever fra første forsøgsrunde. Læs mere om dette i appendiks A.Spørgeskemaundersøgelse blandt elever fra anden forsøgsrundeDer er blevet gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt elever i anden forsøgsrunde, dvs.elever der gik i en erhvervsklasse i skoleåret 2010/11. Formålet med undersøgelsen er at give etbillede af forsøgenes betydning for elevernes egen vurdering af deres faglige udbytte og person-lige og sociale udvikling. Eleverne er ligeledes blevet spurgt om deres foreløbige motivation ogplaner for valg af ungdomsuddannelse.Et andet formål med undersøgelsen er desuden at vurdere om der er en sammenhæng mellemskoleledernes beskrivelser af forsøgene og elevernes vurderinger af dem. Det har imidlertid ikkeværet muligt at påpege statistisk signifikante sammenhænge. Læs mere om dette i appendiks A.Svarprocenten blandt elever i anden forsøgsrunde er 89. Svarprocenten er opgjort på baggrundaf de daglige lederes opgørelser over antallet af elever i hver erhvervsklasse på det tidspunkt hvorspørgeskemaundersøgelsen blev gennemført.Evaluering af forsøg med erhvervsklasser13

Caseundersøgelse af seks skoler der har forsøg med erhvervsklasserEVA har gennemført en caseundersøgelse af seks forsøg med erhvervsklasser. Caseundersøgelsenhar til formål at give en dybdegående forståelse af hvordan forskellige typer af forsøg er organi-seret og implementeret, og hvilken betydning disse forsøgstyper har for eleverne. Desuden kancaseundersøgelsen understøtte fortolkningen af resultaterne af den kvantitative analyse.I caseundersøgelsen indgår to forsøg fra første forsøgsrunde og fire forsøg fra anden forsøgsrun-de. Casene er udvalgt så det er sikret at der indgår forskellige typer af forsøg. Caseudvælgelsenblev gennemført ved hjælp af viden fra spørgeskemaundersøgelsen blandt forsøgenes dagligeledere og ved hjælp af forsøgsbeskrivelserne. Desuden er der sørget for geografisk spredning såalle fem regioner er repræsenteret. De seks udvalgte forsøg er:To forsøg fra første forsøgsrunde:• Odense Kommune: Erhvervslivets 10. skoleår, Korsløkke Ungdomsskole• Odsherred Kommune: Erhvervsklassen, Nordvestsjællands Produktionsskole og OdsherredUngdomsskole.Fire forsøg fra anden forsøgsrunde:• Morsø Kommune: Erhvervslinjen, Dueholmskolen• Københavns Kommune: 10. Plus på Københavns Ungdomsskole og Københavns Tekniske Sko-le• Næstved Kommune: Erhvervsklassen Føniks, Fuglebjerg Skole• Skive Kommune: 10. Expres, 10. Klasse Center Skive.EVA har besøgt hver erhvervsklasse. Under besøgene gennemførte EVA gruppeinterview medfølgende informantgrupper med tilknytning til erhvervsklassen:• Skoleledelsen og repræsentanter for kommunens forvaltning der var relevante for forsøget (fxskolechef, kontaktperson for forsøget, udviklingskonsulenter)• Lærere der underviste i erhvervsklassen, og en UU-vejleder tilknyttet erhvervsklassen• Elever fra erhvervsklasser i anden forsøgsrunde.Derudover gennemførte EVA telefoninterview med centrale samarbejdspartnere på ungdomsud-dannelser og i de virksomheder som erhvervsklasserne har samarbejdet med om praktikforløb.Desuden gennemførte EVA enkelte interview med vejledere på erhvervsuddannelser i forbindelsemed caseundersøgelsen af de to forsøg fra første forsøgsrunde. En liste over det samlede antaltelefoninterview fremgår af appendiks A.Det var oprindeligt planen at besøgene skulle foregå i slutningen af forsøgsperioden for at få endækkende vurdering af forsøgets udfordringer og oplevede effekt. Imidlertid var det først muligt14Danmarks Evalueringsinstitut

Analysen tager udgangspunkt i de delmål der er opsat for evalueringen. Delmålene analyseresved hjælp af både kvantitative og kvalitative metoder. De kvalitative og kvantitative data holdesløbende op mod hinanden for at triangulere data så forskellige undersøgelsesspørgsmål belysesved hjælp af både kvalitative og kvantitative resultater.Vi har foretaget kryds internt i spørgeskemaundersøgelserne og på tværs af spørgeskemaunder-søgelserne. Internt i de enkelte spørgeskemaundersøgelser har vi eksempelvis afprøvet om leder-nes vurderinger af forsøgets effekt hænger sammen med måden de har valgt at organisere detpå, ud fra deres besvarelser i spørgeskemaet. Sammenhængen mellem elevernes vurderinger aferhvervsklassen og ledernes beskrivelser af forsøgene i anden forsøgsrunde er blevet undersøgtpå tværs af spørgeskemaundersøgelserne. Dette har vi gjort med henblik på at belyse om der varsammenhænge mellem elevvurderinger og den måde erhvervsklasserne er opbygget og fungererpå. Der er imidlertid ikke fundet nogen statistisk signifikante sammenhænge i datamaterialet,hvilket sandsynligvis kan tilskrives de små populationer der arbejdes med. Læs mere om dette iappendiks A.I analysearbejdet og forud for dette er EVA stødt på en række udfordringer der har givet anled-ning til justeringer i evalueringsdesignet. Udfordringerne har primært drejet sig om at antallet afforsøg og dermed også antallet af elever var langt mindre end antaget før forsøgene blev igang-sat. På grund af det relativt lille antal af forsøg og elever vurderede EVA ikke at der var grundlagfor at lave en effektmåling af erhvervsklassernes betydning for elevernes påbegyndelse af ogfastholdelse i ungdomsuddannelse.Den store variation mellem erhvervsklasserne – i forhold til størrelse, placering, involverede parter,klassetrin, formål og elevgruppe, kombineret med det relativt lille antal forsøg – betød desudenat EVA ikke kunne foretage en egentlig typologisering af forsøgene.Læs mere om årsagen til at effektmåling ikke var mulig, om bortfaldsanalyse osv. i appendiks A.

Kapitel 3,Struktur og økonomi: erfaringer med forskellige erhvervsklasseordninger,handler omevalueringens delmål 1 om erfaringer med forskellige erhvervsklasseordninger og deres strukturog økonomi.Kapitel 4,Elevernes faglige udbytte, trivsel og overgang til ungdomsuddannelse,handler om eva-lueringens delmål 2 som ser på elevernes faglige udbytte af undervisningen i erhvervsklasserne ogderes overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse, og delmål 3 som handler om erhvervs-klassernes betydning for elevernes trivsel og engagement i deres skolegang og deres sociale ogpersonlige udvikling.Kapitel 5,Erfaringer med og samarbejde om nyskabende undervisningstilbud – kombinationer affag og praktiske forløb,handler om evalueringens delmål 4 som ser på erfaringer med nyskaben-de undervisningstilbud der kombinerer fag og praktiske forløb og evt. fritidstilbud, og delmål 5der handler om erfaringer med samarbejde med erhvervsskoler og virksomheder om praktiskeforløb og evt. varetagelse af en praktikfunktion.Appendiks A præsenterer evalueringens design og metode. Appendiks B indeholder en oversigtover baggrundsoplysninger om elever i første forsøgsrunde. Appendiks C indeholder en oversigtover forsøgene med erhvervsklasser. Appendiks D viser hvem der indgår i projektgruppen på EVAder står bag rapporten.I løbet af rapporten gives der eksempler i tekstbokse på praksis fra de seks cases. Praksiseksem-plerne er henvendt til læsere som er særligt interesserede i dette, og kan springes over af læsereder snarere ønsker et overblik over evalueringens pointer.

Dette kapitel handler om erhvervsklassernes struktur og økonomi og dermed evalueringens del-mål 1. Kapitlet har karakter af kortlægning og fokuserer på hvem der har taget initiativ til forsø-gene, hvordan forsøgene er forankret institutionelt, hvordan forsøgsmidlerne er anvendt, hvadder er forsøgenes formål, og endelig hvordan målgruppen defineres og rekrutteres. Til belysningaf disse temaer og spørgsmål anvendes spørgeskemaundersøgelsen blandt lederne af forsøgene,nøgletal for økonomien i de forsøg der indgår i caseundersøgelsen, og interview med personertilknyttet de seks forsøg der inddrages som cases i evalueringen.Kapitlet viser at forsøgene med erhvervsklasser i høj grad varierer hvad angår den valgte strukturog det økonomiske grundlag. De primære udgifter til erhvervsklassen er knyttet til ekstra lærer-kræfter.Forsøgenes formål er forskellige, men kan overordnet karakteriseres inden for fire typer af formål.De forskellige formål hænger bl.a. sammen med at det er forskellige elevgrupper der rekrutterestil erhvervsklasserne. Desuden viser kapitlet at der er stor forskel på erhvervsklasserne med hensyntil hvordan eleverne rekrutteres – lige fra at eleverne selv vælger at gå i erhvervsklassen som ettilbud på linje med eksempelvis andre af kommunens 10.-klasse-tilbud til at eleverne bliver hen-vist til erhvervsklasserne af et kommunalt visitationsudvalg.Kapitlet viser at det er lykkedes for kommuner og skoler at videreføre erhvervsklasserne i ganskevid udstrækning. Kun en enkelt erhvervsklasse fra anden forsøgsrunde er ophørt ved forsøgsperi-odens udløb. Dette kan indikere at erhvervsklasserne opleves som et brugbart og relevant red-skab i kommunerne som skaber positive resultater for målgruppen.

Evalueringens dokumentation viser at forsøgene med erhvervsklasser er organiseret forskelligtmed hensyn til hvem der har taget initiativ til forsøgene, hvordan forsøgsmidlerne er blevet an-vendt, og hvilken ansvarsfordeling der er mellem det kommunale niveau og skoleniveauet.3.1.1Initiativ og samarbejdeResultater af spørgeskemaundersøgelsen blandt forsøgenes daglige ledere viser at størstedelen afforsøgene er igangsat på initiativ af skoleniveauet2. Dette gælder for 59 % af forsøgene, mens15 % af forsøgene er igangsat på initiativ af det kommunale niveau. I 27 % af forsøgene harbegge niveauer i fællesskab taget initiativ til at starte forsøget.De seks cases fordeler sig på fire forsøg hvor initiativet er taget på skoleniveau, Odense, Næstved,Skive og København, og to forsøg, Morsø og Odsherred, hvor initiativet er igangsat af begge ni-veauer i fællesskab. Boksene viser eksempler på at initiativer til erhvervsklasser er igangsat som etsamarbejde mellem forskellige parter.

Eksempel på et tæt samarbejde mellem skoleniveauet og det kommunale niveauI Odsherred blev erhvervsklassen opbygget omkring erhvervsgrunduddannelse (egu3). Herblev produktionsskolen og det kommunale niveau i fællesskab enige om at udbyde er-hvervsklasser der er bygget op om egu-forløb og rummer almen undervisning med henblikpå at eleverne gennemfører folkeskolens afgangsprøver (FSA). I forvaltningen er forsøgetforankret i skoleafdelingen med et tæt samarbejde med familieafdelingen og arbejdsmar-kedsafdelingen. Desuden giver både ungdomsskolelederen og forvaltningens repræsentantudtryk for at de har en tæt dialog med de folkeskoler der indstiller elever til erhvervsklas-sen. Dette sker for at sikre at folkeskolerne kender til tilbuddet, og for at sikre ejerskabet tilerhvervsklassen som tilbud.

For flere af casene gælder det at selvom initiativet er taget på skoleniveau, er forsøget siden ble-vet en del af kommunens strategi for at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse.Dermed er forsøget blevet forankret institutionelt i kommunen selvom forsøget ikke har væretinitieret på dette niveau.De daglige ledere af erhvervsklasserne fremhæver i vid udstrækning at interesse for erhvervsklas-serne på det kommunale niveau er afgørende for om forsøgene kan forankres på længere sigt.Flere af lederne fremhæver desuden at det er vigtigt at de involverede skoler føler et ejerskab tilerhvervsklassen og kan se formålet med den uanset om initiativet kommer fra oven eller vokserfrem nedefra.De seks cases er forskellige med hensyn til hvor mange skoler og hvor mange erhvervsklasser derhar været involveret i forsøget. Når flere skoler er involveret, fremhæver lederne at det er gavnligtmed et forum for erfaringsudveksling på tværs af kommunen. I Morsø Kommune hvor tre skolerer gået sammen, fremhæver den daglige ledelse at de samarbejdende parter har haft stor glædeaf en netværksgruppe for ledere, lærere og mentorer på tværs af de tre involverede skoler ikommunen.3.1.2Forsøgenes økonomiske grundlagDet samlede overblik over erhvervsklasseforsøgene viser at størrelsen på de tildelte forsøgsmidlervarierer fra beløb på omkring 10.000 kr. til beløb på 1 mio. kr. Forklaringen på forskellene kanfindes i erhvervsklassernes tilrettelæggelse, hvilke lærer-, vejlednings- og mentorkræfter der ertilknyttet, og hvilke tilbud erhvervsklasserne indeholder. De fleste forsøg er tildelt forsøgsmidler istørrelsesordenen 200.000-600.000 kr. Dertil kommer et krav om at 50 % skal medfinansieres afkommunerne. En beregning viser at der samlet set i forsøgene i gennemsnit er brugt 19.539 kr.pr. elev i forsøgsmidler plus 50 % medfinansiering. Det skal dog bemærkes at dette beløb i man-

ge tilfælde indeholder engangsudgifter til etablering af erhvervsklasserne, ligesom udgifterne tilerhvervsklasserne i høj grad varierer i forsøgene.Samlet set kan vi af de kvalitative interview i caseundersøgelsen og af budgetterne fra caseforsø-gene4udlede at følgende udgiftsposter er de største:• Ekstra lærerlønninger• Mentorfunktion• Etablering af forsøget: opstartsmøder, infomaterialer, udvikling af forsøget osv.• Arbejdstøj til elever i de forsøg hvor dette er påkrævet i forbindelse med praktik• Transport af elever til praktiksteder/ungdomsuddannelser/idrætsfaciliteter• Undervisningsmaterialer• Fysiske rammer.Caseundersøgelsen viser at forsøgsmidlerne på tværs af forsøgene hovedsageligt er gået til ekstralærerkræfter. De ekstra lærertimer er nødvendige enten fordi den enkelte lærer står med færreelever end i almenundervisningen, fordi der er tilknyttet en støtteunderviser, eller fordi man harvalgt at have dobbeltlærerfunktion. Ofte bruger lærerne også tid uden for undervisningen på atopsøge praktikpladser og andre samarbejdspartnere og på at støtte eleverne.Flere af erhvervsklasserne har desuden tilknyttet en lønnet mentor. Det gælder eksempelvis for-søgene i Københavns Kommune og Morsø Kommune. I Morsø vurderer lærere og ledelse at men-toren er afgørende for at lærerne kan undervise og fungere som ”almindelige faglærere”. Men-toren sørger her for kontakten til praktiksteder og har en meget tæt kontakt til eleverne.Dertil kommer at forsøgene har brugt midler på at blive etableret i form af udgifter til etableringaf fysiske rammer, kurser for lærere og informationsmateriale om erhvervsklassen. Af mindre ud-gifter der dog også er essentielle for flere af erhvervsklasserne, er udgifter til elevernes arbejdstøj,sikkerhedsudstyr og evt. transport til praktiksteder eller ungdomsuddannelser. Forsøgenes fokuspå praktik og værkstedsarbejde har betydet at disse udgiftsposter var nødvendige. Desuden erforsøgsmidlerne blevet brugt til undervisningsmaterialer.Caseundersøgelsen viser at oprettelsen af erhvervsklasser indebærer ekstra omkostninger i for-hold til almenundervisningen. Det er derfor væsentligt at der er fokus på formålene med at opret-te en erhvervsklasse og på afgrænsningen i forhold til kommunens øvrige tilbud.

Tabellen viser at 16 forsøg er blevet videreført som permanente ordninger, og 4 forsøg videreførti en afgrænset periode. For 8 forsøgs vedkommende (alle i anden forsøgsrunde) var videreførel-sen endnu ikke afgjort på det tidspunkt hvor lederne blev spurgt, mens 4 af forsøgene i førsteforsøgsrunde skulle forlænges og indgå i anden forsøgsrunde. Samlet set er det i ganske vid ud-strækning lykkedes for kommuner og skoler at videreføre erhvervsklasserne. Kun et enkelt forsøgfra anden forsøgsrunde er ophørt ved forsøgsperiodens udløb. Dette kan indikere at erhvervsklas-serne i kommunerne opleves som et brugbart og relevant tilbud som skaber positive resultater formålgruppen.Ser vi på undersøgelsens seks cases, er alle forsøgene enten allerede videreført som permanenteordninger, eller også er der planer om at de skal videreføres. I interviewene på tværs af de seksEvaluering af forsøg med erhvervsklasser21

Eksempel på udfordring i forhold til forankring: at opretholde kvaliteten med fær-re midlerEt eksempel på en udfordring ses i projektet i Københavns Kommune som er et samarbej-de mellem en ungdomsskole og en teknisk skole. Samarbejdet videreføres, men det harværet nødvendigt med nogle nedjusteringer for at erhvervsklassen kan finansieres udenforsøgsmidler. Disse nedjusteringer sker særligt hvad angår lærertimer. Uden forsøgsmidlerer det ikke realistisk at have to lærere tilknyttet der indgår både i undervisningen i fagene(matematik, dansk og engelsk) og som støtte i værkstedsundervisningen, og det er hellerikke muligt at videreføre mentorordningen. Lærere og ledere fortæller at der fremover kunvil være tilknyttet én lærer, og at denne lærer skal stå for undervisning i fagene, men ikkeindgå i værkstedsundervisningen. Dette medfører en række udfordringer, og lærerne selver især bekymrede for hvilke konsekvenser det får for deres muligheder for at motivere ogfastholde elevgruppen.

Formålene med de forskellige erhvervsklasseforsøg varierer ifølge forsøgsbeskrivelserne og spør-geskemaundersøgelsen blandt ledere, men samtidig er der mange fællestræk. Overordnet kanman sige at der er følgende fire hovedtyper af formål med erhvervsklasserne:• Erhvervsklassen der giver en frisk start i nye rammer• Erhvervsklassen der giver de ikke-boglige et fagligt skub• Erhvervsklassen der giver hjælp til sunde rutiner i hverdagen• Erhvervsklassen der giver en mere tryg start på en erhvervsuddannelse.Erhvervsklasseforsøgenes formål passer i større eller mindre omfang på disse fire idealtyper, ognogle har karakteristika der matcher flere af typerne. Idealtyperne skal derfor ses som eksemplerpå hvordan formålet med en erhvervsklasse kan defineres, og ikke som typer der matcher alleforsøg med erhvervsklasser fuldt ud, eller som typer der nødvendigvis udelukker hinanden. Ek-sempelvis kan et forsøg godt have fokus både på at give en frisk start i nye rammer og på at giveeleverne nogle faste rutiner i hverdagen. Men overordnet set kan vi identificere disse fire formålmed erhvervsklasserne i forsøgsrunderne.Type 1: erhvervsklassen der giver en frisk start i nye rammerDen første type erhvervsklasse tilbyder eleverne en frisk start i nye rammer. Denne type erhvervs-klasse henvender sig til elever der ikke trives i folkeskolen – ofte fordi de er kommet dårligt ud afdet med lærere og klassekammerater og på den måde har fået en uhensigtsmæssig rolle. Der erofte tale om skoletrætte elever der kan være normalt begavede, men hvis faglige niveau ikke eralderssvarende fordi de ikke har været motiverede for at følge undervisningen gennem de senereår i folkeskolen. Erhvervsklasser der møder disse elever, lægger vægt på at lærerne skal have enanden tilgang til eleverne – enten ved at møde dem med respekt og give dem den plads de harbrug for, eller ved at læreren har en anderledes baggrund end de lærere eleven har haft dårligeerfaringer med i løbet af folkeskolen. Lærere med en alternativ tilgang til undervisning bliver ofterollemodeller for eleverne. Når det lykkes denne type erhvervsklasse at få eleverne til at fortsættepå en ungdomsuddannelse, er det ofte fordi de unge får et øget selvværd og et syn på voksnemennesker som nogle der kan hjælpe, og som har respekt for den unge. I forsøget i NæstvedKommune er den friske start i nye rammer et af formålene med erhvervsklassen:Vi har en del elever der er skoletrætte, har svært ved det boglige eller andet. De sidder oghar svært ved at følge med. Det gør at de bliver opgivende eller udadreagerende, hvilketforstyrrer resten af klassen. At give de elever et andet tilbud gør både noget positivt for deelever og for hele klassen. Erhvervsklassen skal give eleverne nye roller. Det har været væ-

sentligt. Det er også væsentligt at de gennemfører folkeskolen og går til folkeskolens af-gangsprøve. De kriterier har været vigtige for os(leder, Næstved).Type 2: erhvervsklassen der giver de ikke-boglige et fagligt skubDen anden type erhvervsklasse fokuserer på at give ikke-boglige elever et fagligt skub til at kom-me videre. Disse erhvervsklasser består ofte af færre elever eller har ekstra lærerkræfter til at ar-bejde med elevgruppen. Eleverne er ofte på grænsen til at skulle have specialundervisning, menkan hjælpes ved at undervisningen foregår med et mere praktisk islæt. Når det lykkes disse er-hvervsklasser at få eleverne motiveret for videre uddannelse, er det ofte fordi de viser eleverne ensammenhæng mellem det de skal lære – eksempelvis rumfang i matematik – og det lærtes prak-tiske funktion – eksempelvis at kunne regne ud hvor meget materiale en murer eller tømrer skalanvende til at konstruere noget. Disse erhvervsklasser har typisk et tæt samarbejde med erhvervs-livet og/eller produktionsskoler hvor eleverne får mulighed for at afprøve det de har lært, i prak-sis. Flere af caseforsøgene har til formål at give de elever der har haft vanskeligt ved at profitereaf undervisningen i folkeskolen, et fagligt skub. En lærer fra erhvervsklassen i Morsø fortæller:”Nogle elever lærer mere matematik på to måneder end resten af skoletiden. Årsagen er ro, tid,lærertid samt at niveauet er tilpasset.”Type 3: erhvervsklassen der giver hjælp til sunde rutiner i hverdagenDen tredje type erhvervsklasse fokuserer på at give socialt og personligt belastede elever en hjælptil at få sunde rutiner i hverdagen. For denne type erhvervsklasse er det ikke nødvendigvis det derstår på skemaet der er det væsentligste, men snarere at eleverne tilbydes støtte til at komme udaf sengen om morgenen, møde til undervisning og evt. indtage sunde måltider i løbet af dagenog få sunde fritidsinteresser hvor eksempelvis motion bliver et gennemgående tema. De eleverder går i denne type erhvervsklasse, kan være på mange forskellige niveauer fagligt, men fællesfor dem er at det er vigtigt at få rutiner i hverdagen hvis de senere skal kunne gennemføre enuddannelse eller fastholdes på arbejdsmarkedet. Nogle af disse elever har ringe opbakning fraforældrene, og flere har misbrugsproblemer. Erhvervsklasser af denne type kan få eleverne videreved at have forventninger til dem og give dem ekstra støtte så deres selvværd øges og deres fo-kus på hvad der er værdifuldt i hverdagen, ændres. Ofte formår en lærer eller mentor med etsærligt engagement at give denne type elever en ny hverdag. At hjælpe eleverne med at få sunderutiner i hverdagen er et af formålene med erhvervsklassen i Odsherred Kommune. En lærer for-tæller: ”(…) de skulle have noget ’sundt og sejt’ for at kunne gennemføre deres skoleforløb. No-get motion og sund mad.”Type 4: erhvervsklassen der giver en mere tryg start på en erhvervsuddannelseEndelig er der den fjerde type erhvervsklasse der har til formål at give eleverne en tryg start på enerhvervsuddannelse. Denne type erhvervsklasse henvender sig ofte til normalt begavede eller må-ske ligefrem stærke elever i folkeskolen der efter 9. klasse måske ikke har glæde af en 10.-klasse24Danmarks Evalueringsinstitut

der fortsætter i samme spor som den forudgående folkeskole. Disse elever har brug for lidt ekstrastøtte for at komme i gang med en erhvervsuddannelse og kan med denne type erhvervsklassestarte på en erhvervsuddannelse samtidig med at de får undervisning i en reduceret fagrække på10.-klasse-niveau. Eleverne i denne type erhvervsklasse har ofte ikke udnyttet deres potentiale ifolkeskolen, men kan med fokus på det erhvervsrettede og praktiske få lyst til at gøre en indsats.Ved at give dem mulighed for at starte på en erhvervsuddannelse – eksempelvis som en 20/20-model5eller en egu – bliver eleverne fortrolige med miljøet på erhvervsuddannelserne, og de fårpå den måde en tryggere start der er med til at fastholde dem på den resterende del af uddan-nelsen. Ofte spiller en mentor eller en vejleder i erhvervsklassen en vigtig rolle for at disse eleverfår en god start på erhvervsuddannelserne. Erhvervsklassen som en mere tryg start på en er-hvervsuddannelse er et af de centrale formål med 10. Plus i Københavns Kommune. Lederen afungdomsskolen fortæller: ”Ideen bygger på at man skal bruge sit 10. skoleår fornuftigt. At manskal kunne bruge det til at starte på en ungdomsuddannelse.”

Erhvervsklasserne beskrives overordnet set i definitionen af indsatsområder under projektet Sko-leudvikling som et undervisningstilbud til elever i folkeskolens udskoling der kan have gavn af un-dervisning i en reduceret fagrække med vægt på dansk og matematik kombineret med praktiskundervisning i håndværksfag og praktik. Det fremgår ikke derudover hvordan disse elever skalidentificeres og rekrutteres til erhvervsklasserne. Spørgeskemaundersøgelserne og besøg på deseks udvalgte caseskoler viser da også at erhvervsklasseforsøgene varierer meget i forhold til hvil-ke karakteristika eleverne har, og hvordan målgruppen defineres, og det er desuden forskelligthvorfra og hvordan eleverne rekrutteres.3.3.1Elevernes karakteristikaAf spørgeskemaundersøgelserne blandt elever i første og anden forsøgsrunde fremgår det hvil-ken kønsfordeling der er blandt eleverne. Blandt eleverne i første forsøgsrunde er 72 % drenge,og 28 % piger, mens der i anden forsøgsrunde er 69 % drenge og 31 % piger. Denne kønsfor-deling afspejler at mange erhvervsklasser er målrettet erhvervsuddannelser som traditionelt pri-mært rekrutterer drenge. Enkelte forsøg arbejder hen imod at udvikle tilbud der i højere grad ap-pellerer til piger, fx ved at målrette erhvervsklassen mod SOSU eller servicebranchen.

Ved hjælp af data fra Danmarks Statistik kan karakteristika for elever i 9. eller 10. klasse i førsteforsøgsrunde beskrives. Tallene viser at 94 % af eleverne er af dansk oprindelse, mens 6 % erindvandrere eller efterkommere af indvandrere6.Tabel 2 beskriver hvilket uddannelsesniveau forældrene til de elever der har gået i 9. eller 10.klasse i en erhvervsklasse i første forsøgsrunde, har. Kolonnen yderst til højre viser de tilsvarendetal for befolkningen som helhed.Tabel 2Uddannelsesniveau (N = 144)UddannelsesniveauErhvervsklasseeleversfamilie* (antal)GrundskoleGymnasial uddannelseErhvervsfaglig uddannelseKort videregående uddannelseMellemlang videregående uddannelseLang videregående uddannelse (inklusi-ve forskeruddannelser)UoplystI altKilde: Danmarks Statistik.* Klassifikationen af familiens uddannelsesniveau sker med udgangspunkt i den voksne person i familien der har denlængste gennemførte uddannelse.

kan man altså sige at uddannelsesniveauet blandt forældre til elever i 9. og 10. klasse i erhvervs-klassernes første forsøgsrunde er lavere end hos befolkningen som helhed. Tilsvarende tal vedrø-rende familietype, herkomst, forældres uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning og ind-komstniveau kan desuden ses i appendiks B.3.3.2Hvorfra rekrutteres eleverne, og hvem rekrutterer dem?I 12 af de 34 forsøg med erhvervsklasser rekrutterede erhvervsklassen elever fra én skole. 4 afforsøgene rekrutterede elever fra to til fire skoler, og 11 af forsøgene rekrutterede elever fra mel-lem fem-ti skoler. 4 forsøg har rekrutteret elever fra mellem 11-20 skoler. Endelig har 3 forsøgrekrutteret elever fra mere end 20 skoler. På den måde er forsøgene relativt forskellige med hen-syn til om erhvervsklasserne har været udgjort af elever fra få eller mange skoler.Tabel 3 viser hvorfra erhvervsklasserne har rekrutteret eleverne.Tabel 3HvorfraHvorfra rekrutterede erhvervsklassen elever? (N = 34)BaggrundFolkeskole med 0.-9./10. klasseSpecialskole10.-klasse-centerAnden (skriv hvilken)Total

Som tabellen viser, har 88 % af forsøgene rekrutteret elever fra en folkeskole med 0.-9./10. klas-se. 15 % har rekrutteret elever fra specialskoler, og 12 % fra 10.-klasse-centre. Enkelte forsøghar desuden nævnt at de har rekrutteret elever fra efterskoler, heldagsskole eller heltidsundervis-ningen og specialklasser, eller at de har rekrutteret elever uden for folkeskolen.Adspurgt om hvem der har udvalgt elever til erhvervsklassen, svarede 64 % af de daglige ledereat det kan være en repræsentant for elevernes egen skole (en almindelig lærer, en AKT-vejleder,en skoleleder el.lign.). 55 % svarede at det kan være en UU-vejleder, 21 % at det kan være enrepræsentant for ungdomsskolen, og 18 % at det kan være en PPR-psykolog. I 27 % af forsøge-ne er eleverne ikke blevet udvalgt, men har selv valgt at gå i erhvervsklassen (Obs: Det har væretmuligt at angive flere svarmuligheder, hvorfor der summeres op til mere end 100 %). Enkelte an-giver desuden at forældrene har spillet en rolle for valget.

Eksempel på rekruttering gennem visitationsudvalgI Odsherred Kommune visiteres eleverne til erhvervsklassen gennem det kommunale visita-tionsudvalg. Dette udvalg behandler alle der skal i alternative skoletilbud – eksempelvisspecialklasser eller tilbud til handicappede. Eleverne indstilles til visitationsudvalget af lede-ren af den folkeskole de går i, eller af den UU-vejleder de er tilknyttet. Lederen af ung-domsskolen udarbejder en endelig prioritering af de elever der er indstillet af skolerne ogUU-vejlederne, inden indstillingerne gennemgås af det kommunale visitationsudvalg. Deretningslinjer der gælder for prioriteringen, er aftalt med lederen af visitationsudvalget ogdrejer sig bl.a. om at kommunen er villig til at forsøge at give et erhvervsklassetilbud til ele-ver der ligger i udkanten af målgruppen, dvs. elever med diagnoser af forskellig art. Hold-ningen i kommunen og hos ungdomsskolelederen er at erhvervsklassen skal være et tilbudder er med til at øge andelen af unge i kommunen der gennemfører en ungdomsuddan-nelse. Derfor er kommunen villig til at afprøve tilbuddet før den forsøger med andre, merebehandlingsorienterede tilbud.

Eksempel på rekruttering via lærerudvælgelseEt andet eksempel på udvælgelsen til erhvervsklasser findes i Næstved Kommune. I Er-hvervsklassen Føniks på Fuglebjerg Skole går elever fra skolens egne 8.- og 9.-klasser. Herer det lærerne i de enkelte klasser der er med til at udpege de elever der kan tænkes athave gavn af at gå i Erhvervsklassen Føniks. Det særlige ved dette erhvervsklasseforsøg erdesuden at eleverne typisk er i Erhvervsklassen Føniks i tre måneder ad gangen, hvorefterde sluses tilbage i deres stamklasse. Også af denne grund er det derfor mere oplagt at ud-vælgelsen af elever sker løbende og uden for mange formelle foranstaltninger.

Hvilke procedurer der er for rekruttering og visitering af elever til erhvervsklasserne, afhængerdermed meget af hvilke typer af elever de enkelte erhvervsklasser er målrettet – eksempelvis omeleverne fra kommunal side vurderes at skulle tilbydes alternative skoletilbud, eller om der er taleom elever der godt kan fungere i almindelige klasser, men som blot tænkes at kunne profitere afen anden type undervisning. Deraf kan det også konkluderes at nogle erhvervsklasser fungerersom alternative skoletilbud, mens andre kan ses som et supplement til de forskellige almene til-bud for elever i udskolingen – ofte i 10. klasse – der findes i en kommune. Dette hænger tætsammen med hvilke kriterier det enkelte erhvervsklasseforsøg har for udvælgelsen af elever.3.3.3Kriterier for udvælgelseSpørgeskemaundersøgelsen blandt forsøgenes daglige ledere viser hvilke faktorer der har indgåeti udvælgelsen af elever til erhvervsklassen. Tabel 4 illustrerer svarfordelingen.Tabel 4indgikerhvervsklassen?Hvilke faktorer indgik i udvælgelsen af elever til erhvervsklassen? (N = 34)FaktorerElevens egen motivationElevens trivsel i skolenElevens karakterniveau eller boglige niveauElevens fravær fra skolenElevens psykologiske diagnoser som fx Asperger, ADHD o.l.Elevens deltagelse i specialundervisningAndet (skriv hvad)Total

Eksempel på udfordringer i forbindelse med uklar målgruppe10. Plus i Københavns Kommune er målrettet elever der i stedet for at påbegynde en 10.-klasse eller en erhvervsuddannelse kunne tænkes at få gavn af en kombination. Dvs. etforløb hvor der bliver undervist på 10.-klasse-niveau i både dansk, matematik og engelsk,men hvor eleverne samtidig påbegynder en erhvervsuddannelse i lidt roligere tempo endved en almindelig start på uddannelsen. Målgruppen for forsøget var altså afklarede elevermed lyst til en erhvervsuddannelse der kunne have gavn af lidt mere folkeskoleundervis-ning på 10.-klasse-niveau.Imidlertid oplevede lærerne at de elever der startede i erhvervsklassen, var en langt svageregruppe end planlagt. Eleverne var typisk holdt op i andre 10.-klasser eller havde et megetstort fravær i udskolingen i folkeskolen. Eleverne var skoletrætte og umotiverede i forholdtil undervisning generelt, og flere havde sociale problemer. En lærer fortæller: ”Vi var over-raskede over at se hvor få der ville være håndværkere. Der var mange der ikke ville hverkendet ene eller det andet.”Den erhvervsklasse der var blevet etableret, matchede altså ikke den elevgruppe der påbe-gyndte uddannelsen, hvilket dels førte til et stort frafald og dels betød et reduceret udbyt-te for en del af de elever der blev fastholdt. Både lærere, ledelsen af forsøget og UU-vejledningen påpeger derfor det vigtige i at være meget afklaret om målgruppen, og depeger selv på at udvælgelsen af eleverne i dette tilfælde burde have været mere omhygge-lig. En UU-vejleder konstaterer: ”Fejlen er at eleverne ikke blev visiteret, for hvis man ikkehar lyst til at være i et værksted, passer man ikke ind her.”

Eksempel på at målgruppen skal matche indholdet i erhvervsklassenI Odsherred Kommune har man valgt at erhvervsklassen skal henvende sig til både 8.-, 9.-og 10.-klasser. Men sådan som erhvervsklassen er opbygget med meget vægt på praktik,har lærerne i forsøget oplevet at 8.-klasse-eleverne ofte er for umodne til at klare praktik-ken såvel som den tone der findes på produktionsskolen. Der er ikke nogen nedre grænsefor hvornår man kan starte på et egu-forløb, og samtidig siger lovgivningen at det er mu-ligt at tilbyde alternative skoleforløb fra 8. klasse, men lærerne har oplevet at 8.-klasse-eleverne ofte er udviklingsmæssigt bagefter i forhold til eleverne i 9. og 10. klasse.

3.3.4Elevernes oplevelse af rekrutteringen til og starten i erhvervsklassenEleverne har ligeledes givet begrundelser for hvorfor de startede i en erhvervsklasse, og deres svarfremgår af tabel 5:Tabel 5(NHvorfor startede du i erhvervsklassen? (N = 191)BegrundelseFor at blive bedre til fagene i skolenFor at komme ud på en arbejdsplads (fx i praktik)For at arbejde mere praktisk (fx i værksted)For at blive parat til at tage en ungdomsuddannelse (fx som tømrer, SOSU-hjælper, frisøreller mekaniker)For at forbedre mine karakterer til folkeskolens afgangsprøveFor at få nye kammeraterFor at få nye lærereFor at dyrke mere sportTotalKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt elever i anden forsøgsrunde (skoleåret 2010/11).Respondenterne har kunnet sætte flere kryds.Antal136120116117106815118745Procent71 %63 %61 %61 %56 %42 %27 %9%391 %

Mange af eleverne fremhæver at de startede i erhvervsklassen fordi de var skoletrætte og træng-te til en ny måde at lære på i nye omgivelser. En elev fra erhvervsklassen i Morsø fortæller:En af de andre grunde til at jeg kom herned, er at jeg ikke kan klare så mange fag inde imit hoved. Og jeg er skoletræt og kunne ikke med lærerne.En elev fra Skive angiver en lignende årsag:Jeg startede på Expres (erhvervsklassen) fordi jeg føler at jeg bliver meget hurtigt skoletræt.Så var det lige noget for mig. Masser af plads. Mig og min veninde tog derind og syntesdet kunne være fedt at komme hurtigere af sted. Og der var mere hjælp frem for at sidde ien stor klasse. Så fandt vi også ud af hvad vi ville.Citaterne ovenfor illustrerer at erhvervsklasser kan være rettet mod elever der er skoletrætte, ogsom kan tænkes at profitere af andre måder at lære på og af et skoleskift hvor de får andre lære-re og nye kammerater.For andre er det indholdet i erhvervsklassen – eksempelvis koblingen til en erhvervsuddannelse –der har været den primære årsag til at de startede. En elev fra 10. Plus i København fortæller:Der stod ’Brug hænderne’. Der stod ’tømrer og 10. klasse’ [i informationsmaterialet omkommunens 10.-klasse-tilbud]. Jeg ledte efter sådan noget. Min UU-vejleder slog op pådet, og så tog det os to minutter at finde ud af at jeg skulle herover.Nogle af eleverne kommer fra specialtilbud eller kunne være havnet i specialtilbud. For disse ele-ver kan det opleves som en succes at få lov til at gå i erhvervsklassen:Jeg kom fra [stednavn], og så sagde min far at jeg skulle gå i specialklasse. Og så tænktejeg at det skal være løgn. Så jeg spurgte [lærer i erhvervsklassen] om jeg måtte gå derovre,og det tænkte han over. Så lavede vi et møde med min mor og [læreren] og inspektøren.Og så blev det vedtaget at jeg godt måtte gå derovre(elev, Næstved).Andre elever er blevet inspireret af søskende eller venner der har været glade for erhvervsklassen:Jeg gik på efterskole. Det var ikke noget for mig. Jeg fulgte ikke med og kunne ikke lidedet. Min storebror har gået her (i 10.-klasse-centret) og kunne godt lide det. Så bestemtejeg mig for at hoppe herover(elev, Skive).

3.4.1Antallet af klasser og klassestørrelseErhvervsklasseforsøgene består typisk af én erhvervsklasse. Dette gælder for 85 % af forsøgene. I12 % af forsøgene indgår to klasser, og i et enkelt forsøg indgår tre klasser.Klassestørrelsen varierer i de seks forsøg der er med i caseundersøgelsen. I nogle af forsøgene ererhvervsklassen på størrelse med en almindelig klasse med 20-25 elever. I enkelte forsøg er antal-let af elever imidlertid bevidst holdt nede på eksempelvis 8-10 elever fordi tanken med erhvervs-klassen har været at eleverne skulle have tættere lærerkontakt og mere individuelt tilpasset un-dervisning. Dette gælder eksempelvis for forsøget på Fuglebjerg Skole i Næstved Kommune ogfor forsøget i Skive kommune. En elev fra Skive fortæller om det positive ved dette: ”Jeg lærte enhel masse af [lærernavn]. Vi var så få. Ellers er det svært at få et ord indført.”Eleverne oplever i vid udstrækning at det er positivt når der er færre elever i klassen. Det er dogvanskeligt ud fra denne evaluerings datamateriale at vurdere fordele og ulemper ved henholdsvisde store og de små klasser fordi forsøgene med hensyn til deres formål og afvikling er så forskel-lige.3.4.2Placering af erhvervsklassenForsøgene med erhvervsklasser varierer med hensyn til hvor de primært er placeret. I 30 % af for-søgene foregår undervisningen og de øvrige aktiviteter primært på en folkeskole. I 21 % af for-søgene foregår undervisningen på en ungdomsskole, 18 % foregår primært i en virksomhed, 12% i et 10.-klasse-center, 9 % foregår på en erhvervsskole, og 6 % er placeret på en produktions-skole. I mange af forsøgene skifter erhvervsklassen dog løbende lokalitet mellem folkeskole, ung-domsuddannelse og virksomheder.Caseundersøgelsen giver et billede af at der er velbegrundede årsager til at erhvervsklasserne en-ten er placeret for sig selv eller er en del af den øvrige skole. Fordelene ved at være placeret forsig selv – enten i egne lokaler i skolens bygninger eller i egen bygning – er ifølge forsøgene at detskaber et godt sammenhold, og at eleverne ikke i hverdagen skal forholde sig til de øvrige eleverpå skolen. Omvendt anser de forsøg der har valgt at placere erhvervsklassen som en del af denøvrige skole, det for vigtigt at eleverne i erhvervsklassen ikke føler sig afskærmet eller isoleret fra

almenområdet – bl.a. fordi springet til ungdomsuddannelse eller tilbage til almenundervisningen ifolkeskolen efter endt erhvervsklasse i så fald kan forekomme uoverskueligt.Tre af forsøgene (i Odense, Næstved og Odsherred Kommuner) er placeret for sig selv i egne lo-kaler hvor det meste af undervisningen foregår. I alle disse forsøg fremhæver lærere og lederevigtigheden af at erhvervsklassen har sit eget sted. I Odsherred vurderer lærerne eksempelvis atdette er en motivationsfaktor for eleverne. Eleverne har fået et tæt sammenhold og er glade forendelig at være sammen med andre der minder om dem selv. De kan skabe deres eget undervis-ningsrum, hvilket er trygt og motiverende for deres læring.Et andet eksempel ser vi i forsøget i Odense Kommune. Her fortæller en daglig leder:Den fysiske placering – at vi har vores eget – gør at vi kan skabe vores egen identitet. Detbetyder noget for personalet at de er ansat i Erhvervslivets 10. skoleår. Vi vil gerne fortællevores elever at de er noget specielt når de er her, og at de har lov til at være specielle. Dekommer herind og kan skabe deres egen nye identitet(leder, Odense).Lederen fortæller at det både for lærere og for elever skal opleves som noget særligt at være in-volveret i Erhvervslivets 10. skoleår. Lederen vurderer – på linje med lærerne fra Odsherred – atdet er vigtigt at eleverne får en ny start og kan skabe en ny identitet i rammer som ikke minderom dem de er blevet trætte af i folkeskolen.Det samme mener en lærer fra forsøget i Morsø hvor erhvervsklassen er placeret på folkeskolen,men i egne lokaler. De fysiske rammer kan være med til at give en form for ejerskab til erhvervs-klassen. Som læreren fra Morsø bemærker: ”Jeg synes det er et godt lokale, der er gjort lidt ud afdet (…) og hvis de [eleverne] får nye ting, så behandler de dem ordentligt.”

Eksempel på placering af erhvervsklassen på en ungdomsuddannelse10. Plus i Københavns Kommune er placeret på Københavns Tekniske Skole i egne lokaler.Lokalerne ligger for sig selv, så lærerne i erhvervsklassen vurderer ikke at eleverne har ennær tilknytning til resten af skolen. Læreren omtaler klassen som ”en satellit” i forhold tilresten af skolen, men det er dog tanken at eleverne opnår et tæt kendskab til den tekniskeskole, og at overgangen til ungdomsuddannelsen derfor ikke opleves som et lige så stortspring som hvis de kom fra en folkeskole eller et 10.-klasse-center. Derfor er de fysiskerammer også i dette forsøg et centralt og væsentligt element ved forsøget.

De fleste af forsøgene (88 %) har haft folkeskolelærere tilknyttet som undervisere, men derud-over har flere forsøg også anvendt håndværkere eller andre faglærte som undervisere eller harhaft særlige ressourcepersoner eller pædagoger tilknyttet.Flere af forsøgene i caseundersøgelsen har positive erfaringer med at have lærere med håndvær-kerbaggrund tilknyttet. Det virker ifølge lederne af disse forsøg motiverende for eleverne at blivemødt af lærere med en anderledes baggrund end de har været vant til i løbet af folkeskolen:Det er vigtigt at læreren også har en håndværksmæssig baggrund. Eleverne er optaget iklassen fordi der er noget der ikke virker, og derfor skal vi give dem noget andet(leder,Næstved).Læreren skal være fagligt i orden. Har de været ansat i en særlig branche? Hvad er dereshobby? Det er vigtigt at vores lærere kan noget andet end bare at være fagidiot. [Lærer-navn] kan noget andet De får noget de måske har savnet(leder, Odense).Casene illustrerer desuden at erhvervsklasserne fungerer godt fordi lærerne ofte er ildsjæle derbrænder for deres arbejde og gerne fungerer som både lærer, mentor og en slags forælder foreleverne. En elev fra erhvervsklassen i Næstved fortæller at hans lærer udviste ekstraordinær inte-resse for at han trivedes på sin praktikplads:

(…) hvis nu man har skrevet at det er nederen på arbejdet og ingen snakker pænt til én, såtog han fat i én og spurgte ind til det. Han var meget inde i det og ville vide meget om det.Han var helt interesseret ligesom en forælder. Så det var dejligt.I Morsø har forsøget tilknyttet en mentor der støtter eleverne, og dette betyder ifølge en lærer atde øvrige lærere i højere grad kan koncentrere sig om at være faglærere:[Mentornavn] har al forældrekontakt. Han har en døgntelefon og har fx været ude at hen-te en elev der var blevet smidt ud af familien. Eleverne ringer også for at høre hvordan detgår (…) [Mentornavn] hjælper eleverne med at komme op hvis de tager imod tilbuddet.Han har hentet eleverne og ringer til dem hvis de bliver væk. De ligger nu på en meget højmødestabilitet på omkring 94 %.Lærerne og mentorerne i de erhvervsklasser der indgår i caseundersøgelsen, lægger ofte ekstraenergi i deres arbejde. En leder fra Odense fortæller hvorfor det er nødvendigt når man har at gø-re med denne elevgruppe:Man skal tro på at det man laver, det giver noget. For nogle gange er det et langt, sejttræk. Selvom eleverne er her frivilligt, viser de det ikke altid.Også eleverne er glade for at have fået en lærer som møder dem på en anderledes måde end dehar været vant til i løbet af folkeskolen:[Lærernavn] er en god lærer. Han er den bedste jeg har haft. Han tager det stille og roligt,men kan godt være alvorlig og sige at man skal komme til tiden. Han er ikke ligesom deandre lærere der giver en skideballe, men han kan godt lige komme over og give en røffel.Fordi man skal altså møde til tiden, og det er ens fremtid det handler om. Så han er seriøs.Men tager det på en anden måde(elev, Næstved).Evalueringen viser at lærernes evner og engagement i eleverne er essentielt for erhvervsklasserne.Kapitel 4 viser at dette også er en faktor der er afgørende for elevernes udbytte og trivsel.

Interesse fra det kommunale niveau er afgørende for forankringFlertallet af forsøgene (59 %) er igangsat på initiativ af skolerne, og det varierer hvor central enrolle den kommunale forvaltning har spillet i de enkelte forsøg. Caseundersøgelsen peger imidler-tid på at interesse fra det kommunale niveau i erhvervsklassen er afgørende for om forsøgenekan forankres og blive til permanente ordninger. Samlet set viser analysen at det indtil videre iganske vid udstrækning er lykkedes for kommuner og skoler at forankre erhvervsklasserne. Kunet enkelt forsøg fra anden forsøgsrunde er ophørt ved forsøgsperiodens udløb. Dette indikerer aterhvervsklasserne opleves som et brugbart og relevant redskab som skaber positive resultater formålgruppen.Særligt udgiften til ekstra lærerkræfter er en stor økonomisk post for flere forsøg. Dette bør ses isammenhæng med at caseundersøgelsen viser at de ekstra lærerkræfter er afgørende for er-hvervsklasserne, da de muliggør differentieret undervisning i forhold til den enkelte elevs særligeudfordringer, og da fx mentorfunktioner gør det muligt at yde ekstra støtte til elever hvis hver-dagsliv er præget af forskellige typer af sociale problemstillinger. Derudover bruges der lærerres-sourcer på at opbygge samarbejde med praktiksteder og på at følge eleverne tæt i praktikforlø-bene.Forskellige procedurer og kriterier for udvælgelse af elever til erhvervsklassenFormålene med forsøgene varierer inden for fire overordnede typer: erhvervsklassen der giver enfrisk start i nye rammer, erhvervsklassen der giver ikke-boglige elever et fagligt skub, erhvervsklas-sen der giver sunde rutiner i hverdagen, og erhvervsklassen der giver en mere tryg start på en er-hvervsuddannelse. Disse fire overordnede formål vægtes forskelligt i forsøgene.Der er store forskelle på hvordan rekrutteringen af elever til erhvervsklasserne foregår. Mens ele-verne i nogle tilfælde selv vælger erhvervsklasserne blandt andre mulige forløb – eksempelvis somen 10.-klasse med et særligt fokus – fungerer andre erhvervsklasser snarere som alternative skole-tilbud til en gruppe elever der af forskellige årsager ikke har mulighed for at gennemføre et”normaltilbud”. Mens tilmeldingen til erhvervsklasserne i førstnævnte tilfælde typisk er frivillig ogtager udgangspunkt i en dialog mellem elev og vejleder og/eller lærer, er der i sidstnævnte tilfæl-de nogle gange tale om visitationsprocesser hvor det kommunale niveau eller vejledningen spilleren central rolle med hensyn til at identificere elever der kan have gavn af tilbuddet. Procedurernefor rekruttering af elever afhænger dermed af hvilke typer af elever erhvervsklasserne er rettetmod, og af om erhvervsklassen defineres som en mulighed inden for viften af forskellige andretilbud til elever i udskolingen eller som et alternativt skoletilbud.Uklar målgruppedefinition skaber udfordringerCaseundersøgelsen viser at en uklar målgruppedefinition kan gøre arbejdet i erhvervsklassen van-skeligt for de involverede lærere og skabe en risiko for frafald blandt eleverne. Dette gælder fx38Danmarks Evalueringsinstitut

forsøg som er målrettet specifikke erhvervsuddannelser og derfor forudsætter at det er muligt attiltrække elever med motivation og interesse for dette særlige uddannelsesperspektiv. Dialog mel-lem erhvervsklasserne, grundskoler og UU-vejledere er væsentlig i denne sammenhæng, da det ernødvendigt for grundskoler og UU-vejledere at have et nært kendskab til den enkelte erhvervs-klasses særlige profil og formål.Elevernes motivation for at starte i en erhvervsklasse drejer sig primært om et ønske om at blivebedre til fagene i skolen (71 %), om at komme ud på en arbejdsplads (fx i praktik) (63 %) og omat arbejde mere praktisk (fx i værksteder) (61 %). Men det er også værd at bemærke at 42 % afeleverne angiver at de startede i en erhvervsklasse for at få nye kammerater. I interview med ele-verne fremhæver de at erhvervsklasserne var et relevant tilbud fordi de var skoletrætte og træng-te til en ny måde at lære på, men der er også elever der lægger vægt på erhvervsklassens særligeindholdsmæssige fokus – fx værkstedsundervisning inden for tømrerfaget.Fordele og ulemper ved erhvervsklassernes placeringSpørgeskemaundersøgelsen blandt ledere viser at erhvervsklassen i 30 % af forsøgene primært erplaceret på en folkeskole, at 8 % er placeret primært på en ungdomsskole, 18 % primært i envirksomhed, 6 % på en teknisk skole og ligeledes 6 % på en produktionsskole. Caseundersøgel-sen peger på at erhvervsklasserne ofte er placeret for sig selv i egne lokaler, og at lokalernes pla-cering og indretning vurderes at være en væsentlig faktor for muligheden for at skabe en særligpositiv identitet for erhvervsklassen og en tryg ramme for elevernes læring og indbyrdes relatio-ner. I andre erhvervsklasser advares der dog mod at erhvervsklassen i nogle tilfælde i for høj gradkan komme til at fungere som en satellit, og at muligheder for samspil med de øvrige elever oglærere dermed overses.Lærere med forskellig baggrund og tilgangDe fleste af forsøgene (88 %) har haft en folkeskolelærer tilknyttet som underviser. 33 % af for-søgene har haft en håndværker eller en anden faglært person tilknyttet som underviser. Der er icaseundersøgelsen eksempler på flere forsøg der har gode erfaringer med at have lærere tilknyt-tet der har en håndværksmæssig baggrund. Dette betyder at eleverne bliver mødt anderledes endde har været vant til i løbet af folkeskolen, og dette kan i sig selv være motiverende for eleverneslæring.

Kapitel 4 fokuserer på elevernes udbytte af erhvervsklasserne. Det gælder i forhold til både defaglige, sociale og personlige kompetencer de får med, deres trivsel og engagement i erhvervs-klassen og erhvervsklassens betydning for deres overgang til en ungdomsuddannelse. Kapitlet be-skæftiger sig med evalueringens delmål 2 og 3.Datagrundlaget for kapitlet er primært de to spørgeskemaundersøgelser blandt elever i henholds-vis første og anden forsøgsrunde. Disse undersøgelser indeholder elevernes vurderinger af betyd-ningen af erhvervsklassen i relation til ovennævnte temaer. Dertil kommer vurderinger af elever-nes udbytte som de kommer til udtryk i spørgeskemaundersøgelsen blandt erhvervsklassernesdaglige ledere. Caseundersøgelsen af de seks erhvervsklasser bidrager med nuanceringer af ogforklaringer på elevernes oplevede udbytte og med eksempler fra praksis.Kapitlet viser at størstedelen af eleverne vurderer deres eget udbytte af erhvervsklassen positivt.De vurderer at de er blevet styrket både fagligt – særligt inden for dansk og matematik – og per-sonligt og socialt. Lederne vurderer at erhvervsklassen har betydning for elevernes motivation forat starte på en ungdomsuddannelse, og hovedparten af lederne vurderer desuden at eleverneskompetencer bliver styrket. Kapitlet påpeger derudover at godt halvdelen af eleverne i første for-søgsrunde har påbegyndt en ungdomsuddannelse, og at hovedparten af dem der ikke er fortsatpå en ungdomsuddannelse, fortsat er i gang med folkeskolens 9. eller 10. klasse.

Såvel det kvantitative som det kvalitative datamateriale beskæftiger sig med elevernes udbytte aferhvervsklassen, både det rent faglige udbytte – som eksempelvis udbyttet af undervisningen idansk og matematik – og det personlige og sociale udbytte. Sidstnævnte drejer sig om hvorvidterhvervsklassen har rustet eleverne socialt og personligt, bl.a. ved eksempelvis at styrke deressamarbejdsevner eller deres selvtillid.Afsnittet præsenterer elevernes vurderinger af deres udbytte af og trivsel i erhvervsklassen, mensdet efterfølgende afsnit præsenterer og diskuterer årsagerne til udbyttet.4.2.1Faglige kompetencerAnalysen af spørgeskemaundersøgelsen blandt elever i anden forsøgsrunde og elevinterviewene icaseundersøgelsen viser at flere elever vurderer at de har fået styrket deres faglige kompetencer ierhvervsklassen. Dette kommer til udtryk i forbindelse med forskellige besvarelser i spørgeskema-undersøgelsen.Tabel 9 viser elevernes vurdering af om de er blevet bedre til fagene dansk, matematik, engelsk,samfundsfag og fysik/kemi.

Som tabel 9 viser, vurderer flere af eleverne at de er blevet bedre til dansk (34 % svarer ”Bedre”,og 52 % ”Lidt bedre”) og matematik (34 % svarer ”Bedre”, og 51 % ”Lidt bedre”). Svarene un-derbygges af at vi under casebesøgene fik indtryk af at flere af erhvervsklasserne koncentrerer sigom at eleverne får et fagligt løft i netop dansk og matematik, da disse fag er udgangspunkt for ateleverne kan klare sig godt i andre fag, og derfor vurderes at være mest centrale. At 86 % ek-sempelvis vurderer at de er blevet bedre eller lidt bedre til dansk, kan ses som en betragtelig an-del, da der ofte er tale om skoletrætte elever der tidligere måske sjældent har vurderet deres sko-legang og deres egne faglige kompetencer positivt.Eleverne er desuden blevet bedt om at vurdere om de tror at de har lært mere af at gå i erhvervs-klassen end i deres tidligere klasse. 69 % af eleverne svarer ”Ja, jeg har lært mere”, 25 % svarer”Det er det samme”, og 7 % svarer ”Nej, jeg har lært mindre”. Det er vanskeligt at afgøre årsa-gen til at nogle elever oplever at de har lært mindre.Også i interviewene med elever under casebesøgene blev eleverne bedt om at vurdere deres fag-lige udbytte af at de havde gået i erhvervsklassen. Det er naturligvis vanskeligt for eleverne atvurdere om de har lært mere i erhvervsklassen end de ellers ville have gjort, men enkelte beskrivermeget præcist hvad de har lært. Eleverne i Københavns Kommunes 10. Plus blev bedt om at vur-dere om de var blevet bedre til at læse. En elev svarer:Jo, jeg er blevet bedre til at læse. Og det er fordi jeg rent faktisk har læst her. Normalt sag-de jeg at jeg ikke kunne læse, og så fik jeg et kassettebånd.

Interviewer:Hvorfor har du så gerne villet læse her?Det har været på grund af at når man endelig har sat sig ned og taget sig sammen, så erman nødt til at gøre det ordentligt. Det er fedt. Jeg var virkelig skod til at læse før i tiden.Citatet illustrerer at erhvervsklassen har motiveret eleven til at gøre noget ved sin læsning.4.2.2Sociale og personlige kompetencerEleverne er desuden blevet bedt om at vurdere deres opnåede kompetencer i relation til deres so-ciale og personlige udvikling. Analysen viser at størstedelen af eleverne også på dette punkt vur-derer udbyttet af erhvervsklassen positivt. Svarfordelingen ses i tabel 10.Tabel 10Hvad har du lært af at gå i erhvervsklassen? (N = 187)KompetencerJeg er mere aktiv i skolen end jeg var førJeg er blevet bedre til at arbejde koncentreretJeg er blevet bedre til at samarbejde med andreJeg har fået mere selvtillidJeg er blevet bedre til at komme i skole hver dagJeg er blevet bedre til at møde til tidenProcent72 %72 %72 %71 %67 %50 %

Tabellen viser at 72 % vurderer at de er blevet mere aktive i skolen end de var før. Den sammeandel vurderer at de er blevet bedre til at arbejde koncentreret og til at samarbejde med andre.Desuden viser tabellen at 71 % af eleverne svarer at de har fået mere selvtillid ved at gå i er-hvervsklassen. Casebesøgene viste at ledere og undervisere bevidst arbejder med at skabe læ-ringssituationer der giver eleverne mulighed for succesoplevelser. Erfaringer fra casebesøgene vi-ser desuden at praktikken kan have en positiv betydning for elevernes selvtillid. I ErhvervsklassenFøniks i Næstved deler læreren i projektet opfattelsen af at eleverne får mere selvtillid. Han sigerat ”eleverne har rejst sig fra at kigge ned i bordet. De kigger nu i stedet fremad”. Ledere og lære

re lægger gennemgående vægt på at erhvervsklasserne ikke kun skal fokusere på at styrke defaglige kompetencer, men at eleverne også skal have styrket deres sociale og personlige kompe-tencer for at have en chance i uddannelsessystemet fremover.Også eleverne fra første forsøgsrunde er blevet spurgt om deres udbytte af at gå i en erhvervs-klasse. Her viser det sig at det særligt er personlige og sociale kompetencer som eleverne vurdererat erhvervsklassen har haft betydning for. Svarene fremgår af tabel 11.Tabel 11erhvervsklasse?Er du enig i følgende udsagn om at have gået i erhvervsklasse? (N = 63)JaJeg har fået mere selvtillidJeg er blevet bedre til at samarbejde med de andre iklassenJeg er blevet bedre til at koncentrere mig om skole-arbejdetJeg er blevet fagligt bedre i skolen54 %44 %2%100 %Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt elever i første forsøgsrunde (skoleåret 2009/10).64 %35 %2%100 %76 %75 %Nej22 %25 %Ved ikke2%-I alt100 %100 %

Tabellen viser at mens 76 % vurderer at de har fået mere selvtillid og 75 % vurderer at de er ble-vet bedre til at samarbejde med andre, vurderer ca. halvdelen – 54 % – at de blevet fagligt bedrei skolen.4.2.3Trivsel og engagementEleverne i anden forsøgsrunde er blevet bedt om at forholde sig til om erhvervsklassen har gjortdem gladere for at gå i skole7. 49 % svarer at de er blevet gladere, og 36 % lidt gladere for at gåi skole. Det er altså et stort flertal på i alt 85 % af eleverne der har svaret positivt. Eleverne er ble-vet spurgt om de har været gladere for at gå i erhvervsklassen end i deres tidligere klasse. 68 %af eleverne svarer ”Ja, gladere”.Ved hjælp af kvantitativ analyse kan det konstateres at de elever der vurderer at de er blevet fag-ligt bedre siden de startede i erhvervsklassen, også er blevet gladere. Sammenhængen er testet

Tabellen viser at eleverne vurderer at det særligt er fordi der har været god tid til at arbejde medfagene i deres eget tempo, og fordi de har haft én eller flere gode lærere at de er blevet bedre tilfagene og gladere for at gå i skole.Set i forhold til de forskellige formål med erhvervsklasser som blev præsenteret i kapitel 3, indike-rer elevernes besvarelser at mange af forsøgene har haft succes med at give eleverne et fagligtskub. At eleverne vurderer det som betydningsfuldt at der har været god tid til at arbejde medfagene, kan være en indikator for at den reducerede fagrække giver mulighed for fordybelse ienkelte fag. Samtidig indikerer besvarelserne at eleverne sætter pris på at arbejde med fagene påen ny og sjovere måde og i kombination med praktik.Også betydningen af at få en frisk start med nye, gode lærere og nye klassekammerater, hvilketogså er præsenteret som et af de overordnede formål med erhvervsklasserne, lader til at have be-tydning for elevernes vurdering både af deres trivsel og af hvad der har gjort at de er blevet bedretil fagene i skolen.16 % af eleverne vurderer desuden at det har gjort dem gladere for at gå i skole at de har dyrketmere idræt. I flere af forsøgene har erhvervsklasserne brugt nogle timer hver uge til eksempelvis

fodbold og besøg i motionscenter. At erhvervsklassernes formål også kan være at give hjælp til atfå sundere rutiner i hverdagen, responderer en del af eleverne altså også positivt på8.Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt elever i anden forsøgsrunde og analysen af dekvalitative data fra caseundersøgelsen giver anledning til at fremhæve tre gennemgående fakto-rer der har betydning for elevernes trivsel og faglige, sociale og personlige udvikling:• Lærer-elev-relationen• Den reducerede fagrække• En sjovere, mere praktisk orienteret og mere rummelig undervisning.4.3.1Lærer-elev-relationSpørgeskemaundersøgelsen blandt elever i anden forsøgsrunde viser at 83 % vurderer at det atde har haft en eller flere gode lærere har gjort at de er blevet bedre til fagene, mens 75 % vurde-rer at lærerne har gjort at de er blevet gladere for at gå i skole. Disse resultater sammenholdtmed indtryk fra caseundersøgelsen peger på at de enkelte lærere i erhvervsklassen og relationenmellem lærer og elever er af stor betydning for elevernes udbytte. En tilsvarende konklusion kun-ne udledes af EVA’s evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning som pegede på at lærer-elev-relationen også i denne sammenhæng var en vigtig forudsætning for elevernes læring9.Caseundersøgelsen viser at mange af forsøgene har haft som formål at skabe en anderledes læ-rer-elev-relation end eleverne har været vant til i folkeskolen. Ofte lægges der, som nævnt i kapi-tel 3, vægt på at lærerne skal have en anden baggrund end en typisk folkeskolelærer, fx ved atvære håndværkeruddannede.Caseundersøgelsen viser desuden at et af kodeordene for en ny lærer-elev-relation er at lærerneviser respekt over for eleverne og den situation de er i. Væsentligt er det at eleverne bliver mødtanderledes end de har været vant til. En lærer fra 10. Plus i Københavns Kommune beskriver detsådan:Jeg tror de fleste har været glade for at være her fordi de ikke er blevet nedgjort og hånet.Vi har prøvet at gøre det godt uden at køre folkeskolen når den er værst.En anden lærer i erhvervsklassen fortæller at ”bare det at blive mødt med åbenhed og blive re-spekteret som personer” gør at eleverne får noget godt ud af erhvervsklassen.8

Det kræver altså ofte noget særligt af lærerne at arbejde med elever i erhvervsklasserne. En lærerfra forsøget i Odense Kommune og en lærer fra forsøget i Morsø Kommune beskriver lærernesvigtigste kompetencer sådan:Jeg vil sige at det sociale og det personlige overskud, at kunne acceptere og lide eleverneer det allervigtigste(lærer, Odense Kommune).Det kræver særlige ressourcer (…) Man skal kunne forstå børnene, men samtidig kunne si-ge hvad man forventer (…) Man skal have hård hud og følsomhed(lærer, Morsø Kommu-ne).TI’EREN i Skive Kommune har også fokus på en positiv lærer-elev-relation. Eleverne skal ifølge enaf lærerne i forsøget i Skive have ”en god oplevelse af at gå i skole”. En kollega supplerer: ”Tål-modighed er et godt ord. For det skaber tillid.”Denne tålmodighed og tillidsrelation kommer i forsøget i Skive bl.a. til udtryk gennem ugentligesamtaler med eleverne om hvordan den foregående uge er forløbet. Under interviewet giver ele-verne udtryk for at de syntes det var rart at ”han [læreren] interesserede sig for hvad vi lavede”.Senere i interviewet uddyber eleverne tillidsrelationen mellem lærer og elev:De [lærerne] forstod én. De prøvede at få kontakt, og de interesserede sig for én, mensdem på ens gamle skole var pisseligeglade.På samme måde giver eleverne i de andre forsøgsklasser udtryk for at underviserne i erhvervsklas-sen er anderledes end andre lærere. En elev fra Morsø svarer fx at ”lærerne er sjovere” påspørgsmålet om hvorfor den pågældende elev er blevet gladere for at gå i skole. I ErhvervsklassenFøniks i Næstved hvor læreren også besidder en mentorfunktion, siger en af eleverne: ”Han varlidt ligesom en ven man kunne snakke med.”Ikke bare lærer-elev-relationen, men også relationen til klassekammeraterne vurderer eleverne harbetydning for deres udbytte. 69 % af eleverne svarer at de har fået nye venner i erhvervsklassen,59 % af eleverne svarer at nye klassekammerater har gjort dem gladere for at gå i skole, og 48% vurderer at de nye klassekammerater har gjort at de er blevet bedre i skolen. Under casebesø-gene fremgik det ligeledes af interviewene med eleverne at det opleves positivt at få nye kamme-rater. Flere af eleverne nævnte desuden at erhvervsklassens størrelse og at den flere steder er lidtisoleret, har en positiv betydning for kammeratskabet internt i erhvervsklasserne. En elev fra Er-hvervsklassen Føniks i Næstved fortæller om kammeratskabet på følgende måde:

Hvis der er en ting I skal vide, er det at man får et helt andet øje på de personer man gårsammen med. Man bliver meget bedre venner, og man snakker stadig bagefter. Det er ik-ke kun i den periode man går der, man snakker stadig efter.4.3.2Reduceret fagrækkeStørstedelen af erhvervsklasseforsøgene tilbyder en reduceret fagrække. Når eleverne kun skalkoncentrere sig om enkelte fag, bliver der plads til fordybelse, og samtidig er det muligt at fåplads til værkstedsfag og praktik på skemaet.Spørgeskemaundersøgelsen blandt elever i anden forsøgsrunde viser at 85 % vurderer at det atder har været god tid til at arbejde med fagene i deres eget tempo, har gjort at de er blevet bed-re til fagene i skolen, mens 81 % vurderer at det har gjort at de er blevet gladere for at gå i skole.Disse resultater indikerer at eleverne har sat pris på at deres eget læringstempo er blevet imøde-kommet, hvilket givetvis skyldes at mange erhvervsklasser har en reduceret fagrække.Casebesøgene viser at den reducerede fagrække af nogle elever bliver opfattet meget positivt.Som en elev fra 10. Plus i København sagde: ”Ja, at det kun lige var de fag man decideret harbrug for, når man skal ud i sådan noget her.” I 10. Plus har eleverne kun dansk, matematik ogengelsk som faste skolefag.På TI’EREN i Skive er der også gjort brug af en reduceret fagrække. Da eleverne blev bedt om atfortælle om en almindelig dag, fortalte de at de kun havde dansk, engelsk og matematik. Påspørgsmålet om hvordan en elev havde det med den reducerede fagrække, svarede han: ”Jeghavde det fint. Det er kun det jeg har brug for. Det passede mig fint.”Fra lærersiden er der fokus på at den reducerede fagrække kan bruges til at gøre skoletrætte ele-ver i målgruppen interesserede i erhvervsklassen i Skive.Også i forsøget på Dueholmskolen i Morsø Kommune gøres der brug af muligheden for at tilbydeen reduceret fagrække. Eleverne er meget positive over for dette. En elev fra klassen siger direkte:”En af grundene til at jeg kom herned, er at jeg ikke kan klare så mange fag inde i mit hoved.”Den reducerede fagrække synes altså at have den fordel at eleverne oplever at der er tid til at læ-re det der kræves. Samtidig fokuseres undervisningen på de fag man har vurderet er væsentligstfor eleverne. På den anden side er det værd at tage højde for at eleverne ved den reduceredefagrække går glip af en række fag som de kan få brug for senere, hvad enten de skal fortsættepå en ungdomsuddannelse eller sluses tilbage i folkeskolen. Derfor er det værd at overveje omstærke elever i erhvervsklasserne kan have gavn af også at blive tilbudt andre fag.

4.3.3En sjovere, mere praktisk orienteret og mere rummelig undervisning71 % af eleverne i spørgeskemaundersøgelsen svarer at de er blevet gladere for at gå i skole, og70 % at de er blevet bedre til fagene i skolen fordi de har arbejdet med fagene på en sjoveremåde. Casebesøgene har vist at det er noget der bliver fokuseret på fra lærernes side, og at ele-verne sætter pris på at undervisningen tilrettelægges anderledes. En elev siger direkte:De gjorde de ting vi skulle lave, sjovt. Så det ikke bare var kedelig matematik. Han snakke-de med os, havde en sjov talemåde.En analyse af elevernes udsagn viser samlet set at sjov undervisning forbindes med flere forskelli-ge faktorer. Dels at lærerne ofte anvender humor meget direkte i deres omgang med eleverne,og dels at undervisningen i erhvervsklasserne ofte inkorporerer et praktisk aspekt, fx ved at ma-tematik anvendes i praktiske byggeprojekter.Ud over at undervisningen blev set som sjovere i erhvervsklassen, betoner både lærere og eleverat der er skabt et rummeligt læringsmiljø hvor eleverne føler sig hjemme og oplever at de bliverrespekteret. Begreber som ”frihed”, ”frie tøjler” og ”lige ret” nævnes af eleverne i de forskelligeerhvervsklasser. I interviewene forbinder eleverne i flere tilfælde deres oplevelse af frihed ogrummelighed med indretningen af undervisningslokalerne.Under casebesøget i Morsø havde eleverne eksempelvis to forskellige svar på spørgsmålet omhvad det bedste ved erhvervsklassen var. Eleverne svarede dels ”vores sofa” og dels ”den frihedvi har”. Eleverne lagde dermed stor vægt på at rammerne opleves som friere og hyggeligere end iet mere traditionelt klasseværelse. I en anden erhvervsklasse forbandt eleverne i stedet de compu-tere de havde til rådighed i klassen, og som de også måtte benytte i pauserne, som et tegn påfrihed og rummelighed.I flere af forsøgene er det desuden en central faktor at eleverne ikke får lektier for. Dette oplevernogle elever som en fordel ved erhvervsklassen. Lærerne begrunder denne beslutning med at må-let er at give eleverne en god oplevelse af at gå i skole. Lærerne vurderer at elever har brug forstøtte undervejs når de arbejder med fagene, hvilket flere har svært ved at få derhjemme, og der-for er lektier ikke et brugbart redskab.De lidt friere tøjler og etableringen af et miljø der er mere afslappet end eleverne har oplevet i de-res skolegang i øvrigt, er muligt fordi erhvervsklasserne samtidig lægger vægt på en meget tætkontakt til eleverne og på at der gælder en række regler for eleverne.

Eksempel på disciplinær kontrakt mellem lærere og eleverI erhvervsklassen i Odense Kommune har man lagt vægt på at der indgås en kontrakt medeleverne fra starten. Eleverne skal skrive under på at de overholder en række disciplinæreregler lige fra at møde til undervisningen til at de ikke må have mobiltelefoner med til un-dervisningen. Ifølge lærerne betyder kontrakten at visse problematikker ikke er til diskussi-on, og at eleverne med deres underskrift forpligter sig til at overholde de pågældende reg-ler. Til gengæld har eleverne et vist rum til selv at bestemme i hverdagen, fx kan de selvvurdere hvornår de har brug for pauser, hvilke opgaver de vil gå i gang med, og hvordande arbejder bedst.

Den tætte opfølgning på elevernes læring og trivsel kommer i flere forsøg desuden til udtryk iform af en meget tæt kontakt til elevernes forældre. I to af forsøgene, i Næstved og MorsøKommuner, er der indgået aftaler om at læreren eller mentoren står til rådighed for eleverne påderes private telefonnummer, og i begge tilfælde betyder denne tætte kontakt også at lære-ren/mentoren kommer i elevernes hjem – eksempelvis for at hente dem hvis de ikke møder til un-dervisningen.Dette kan indikere at det er muligt at etablere et undervisningsmiljø hvor der er respekt for ele-verne, og som markerer et brud med det miljø de har kendt i folkeskolen, men hvor der samtidigopstilles klare regler om eksempelvis fravær og deltagelse i undervisningen som eleverne skal føl-ge.

Tabellen viser at 79 % af lederne har svaret at erhvervsklassen hovedsageligt retter sig mod er-hvervsuddannelserne generelt. 12 % retter sig mod ungdomsuddannelserne generelt. Hovedpar-ten af forsøgene har altså fokus på erhvervsuddannelserne.Lederne er også blevet bedt om at vurdere erhvervsklassens betydning dels for elevernes motiva-tion for at påbegynde en ungdomsuddannelse, dels for elevernes kompetencer til at gennemføreen ungdomsuddannelse. Endelig er de blevet spurgt hvordan de alt i alt vurderer erhvervsklassensbetydning i forhold til at øge elevernes mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Tabel15 illustrerer svarfordelingen.Tabel 15…:Hvordan vurderer du erhvervsklassens betydning for …: (N = 34)Stor betydningNogen betydningMindre betydningI alt

derer at erhvervsklassen har stor betydning for dette. Hovedparten, nemlig 62 %, mener derud-over at erhvervsklassen har stor betydning for at styrke eleverneskompetencertil at gennemføreen ungdomsuddannelse.Tabel 17 viser desuden at 71 % af lederne vurderer at erhvervsklassen alt i alt har stor betydning iforhold til at øge elevernes mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse.Også de elever der gik i erhvervsklassen i skoleåret 2010/11, er blevet bedt om at vurdere er-hvervsklassens betydning for deres videre uddannelse. Tabel 16 viser svarfordelingen på spørgs-målet om hvad eleverne regner med at skulle efter dette skoleår.Tabel 16Hvad regner du med at du skal efter dette skoleår? (N = 187)Jeg skal starte på en erhvervsuddannelse (fx frisør, tømrer, SOSU-hjælper eller mekaniker)Jeg skal i 10. klasse (på en folkeskole, et 10.-klasse-center eller en ungdomsskole)Jeg skal fortsætte i erhvervsklassenJeg skal i 8. eller 9. klasse (på en folkeskole eller ungdomsskole)Jeg skal starte på en gymnasial uddannelse (stx,hf, htx, hhx)Jeg skal på efterskoleJeg ved det ikkeJeg skal begynde at arbejdeJeg skal på produktionsskoleTotalKilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt elever i anden forsøgsrunde (skoleåret 2010/11).37 %17 %12 %11 %7%5%5%3%3%100 %

De adspurgte elever gik i såvel 8., 9. som 10. klasse i erhvervsklassen, og dette medfører en delvariation i svarene. Hvad angår overgangen til en ungdomsuddannelse, regner 37 % med at skul-le starte på en erhvervsuddannelse, og 7 % på en gymnasial uddannelse. 44 % af eleverne for-venter altså at skulle starte på en ungdomsuddannelse, mens 3 % skal starte på en produktions-skole. En del af eleverne skal fortsætte i grundskolen: 17 % regner med at starte i 10. klasse, 12% skal fortsætte i erhvervsklassen, 11 % i 8. eller 9. klasse, og 5 % på en efterskole. Derudoverskal 3 % begynde at arbejde.Tallene ovenfor kan sammenholdes med resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt deelever der gik i 9. eller 10. klasse i første forsøgsrunde i skoleåret 2009/10. Eleverne er blevetspurgt om hvorvidt de er begyndt på en ungdomsuddannelse efter erhvervsklassen. Deres svarfremgår af tabel 17:

Tabellen viser at 46 % af eleverne, svarende til 33 elever, fra første forsøgsrunde har påbegyndten ungdomsuddannelse og stadig er i gang med den. 6 % har påbegyndt, men går ikke længerepå en ungdomsuddannelse. Samtidig viser tabellen at 21 % af eleverne reelt er uden for uddan-nelsessystemet, nemlig de der er færdige med folkeskolen, og som ikke har påbegyndt en ung-domsuddannelse. Det er vanskeligt at vurdere om denne andel er forventelig, eller om man kun-ne forvente at den var mindre eller større, da den relativt lille population ikke giver grundlag forat sammenligne med andre grupper af elever. Pga. det lille antal elever har det heller ikke væretmuligt at foretage en effektmåling af erhvervsklassens evt. betydning for at flere elever kommer igang med en ungdomsuddannelse. Det kan dog konstateres at forsøgene med erhvervsklasserfra første forsøgsrunde har resulteret i at 46 % af eleverne er på en ungdomsuddannelse knap etår efter at de har afsluttet erhvervsklassen, mens 21 % på det pågældende tidspunkt ikke var igang med hverken grundskole, produktionsskole eller ungdomsuddannelse. Den lille populationbetyder desuden at det ikke er muligt at se nogen signifikante sammenhænge mellem elevernespåbegyndelse af en ungdomsuddannelse og deres baggrundskarakteristika, fx køn.Spørgeskemaet blandt elever fra første forsøgsrunde viser desuden at 66 % af de elever (i alt 25elever) der ikke var i gang med en ungdomsuddannelse på det pågældende tidspunkt fordi degår på fx en produktionsskole eller i 9. eller 10. klasse eller er uden for uddannelsessystemet,regner med at starte på en ungdomsuddannelse næste skoleår.De 33 elever der går på en erhvervsuddannelse eller en egu, har valgt de indgange som er vist itabel 18:

76 % af eleverne fra første forsøgsrunde vurderer at de har fået mere lyst til at tage en ung-domsuddannelse. Desuden er 70 % blevet mere sikre på hvilket arbejde de gerne vil have, og 68% mere sikre på hvilken uddannelse de gerne vil starte på. Dette må siges at være et meget posi-tivt resultat, da forsøgene har som målsætning at øge elevernes interesse for at starte på en ung-domsuddannelse. Fremadrettet er det desuden interessant at hæfte sig ved at 62 % giver udtrykfor at de har lært en lærer eller en anden voksen at kende som vil hjælpe dem fremover, og at 46% har fået kontakt til en arbejdspladsTabel 20 viser hvilken betydning eleverne fra anden forsøgsrunde vurderer at erhvervsklassen harhaft for deres valg af og motivation for uddannelse.Tabel 20Hvad har du ellers fået ud af din tid i erhvervsklassen? (N = 187)Jeg har fundet ud af hvilken ungdomsuddannelse jeg vil starte påJeg har fået mere lyst til at fortsætte på en ungdomsuddannelse (fx som tømrer, SOSU-hjælper, frisøreller mekaniker)Jeg har fået kontakt til en arbejdspladsJeg har fået kontakt til en lærer eller en anden voksen der kan hjælpe mig fremover39 %32 %61 %55 %

Eksempel på støtte i overgangen til ungdomsuddannelse: mentorordningI Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn (UUO) anvendes en mentorord-ning til at støtte elevernes videre færd på ungdomsuddannelserne. Hvis UU-vejledningenvurderer at en elev kan finde det vanskeligt at fortsætte fra erhvervsklassen – eller andretilbud – til ungdomsuddannelserne, får eleven tilknyttet en mentor. Mentoren er blevet til-knyttet nogle elever i erhvervsklassen umiddelbart ved erhvervsklassens afslutning i maj, ogforløbet varer indtil december det pågældende år. Mentorordningen i Odense Kommuneer til gavn for eleverne i erhvervsklassen, men er ikke finansieret af forsøgsmidlerne.Ledelsen på Korsløkke Ungdomsskole vurderer at mentorordningen er af stor betydningfor at eleverne fra erhvervsklassen får en god start på deres ungdomsuddannelse og der-med øger chancerne for at gennemføre den. Med mentoren i ryggen får eleven en støtte-person som gør mødet med de nye omgivelser, lærere og andre elever knap så overvæl-dende. Mentoren fra UUO fortæller at mentoren ”skal være den trygge hånd at holde i iovergangen til ungdomsuddannelsen”. Der bliver indgået en kontrakt mellem elev ogmentor om hvilke funktioner mentoren kan have. Det kan eksempelvis være som løbendekontaktperson, som deltager i en realkompetencevurdering eller som én der har en tætkontakt til og samarbejder med en kontaktlærer el.lign. om elevens trivsel.

I teoriundervisningen opgiver de simpelthen at følge med. Man kan sætte en mentor på –men kun i få timer – og mentoren må ikke gå ind i undervisningen. Derfor forslår mentor-ordningen slet ikke.På erhvervsuddannelsen forsøger man nu at imødekomme de bogligt svage elever ved at tilrette-lægge undervisningen anderledes så der er mindre fokus på teorien i starten af forløbet.Det kvalitative materiale peger samlet set på at erhvervsklasser og mentorordninger kan hjælpeeleverne et stykke af vejen til ungdomsuddannelserne, men at eleverne ofte har brug for megetstøtte i starten af deres uddannelse. Det får nogle steder erhvervsuddannelserne til at designestarten af deres grundforløb på nye måder der er egnede til en bogligt svagere elevgruppe. Sam-let set peger evalueringen på at der fortsat er behov for opmærksomhed om hvordan eleverne fraerhvervsklasserne modtages og støttes bedst muligt i deres videre færd i erhvervsuddannelserne.

Samlet set viser analyserne i dette kapitel at eleverne vurderer deres udbytte af erhvervsklassenpositivt. Dette er især bemærkelsesværdigt fordi der er tale om en elevgruppe der typisk består afskoletrætte elever, og som forbinder skolegang med nederlag.Analyserne viser at knap halvdelen (46 %) af eleverne fra første forsøgsrunde stadig var i gangmed en ungdomsuddannelse i maj 2011. Det er værd at hæfte sig ved at størstedelen af elevernevurderer at erhvervsklassen har haft betydning for deres motivation for at starte på ungdomsud-dannelsen.Reduceret fagrække er udbredt og populærtEt flertal af erhvervsklasseforsøgene (88 %) har en reduceret fagrække. Eleverne vurderer den re-ducerede fagrække positivt, idet de på denne måde fokuserer mest på de fag som de virkelig harbrug for at få styrket. Den reducerede fagrække giver mulighed for fordybelse og plads til atværkstedsfag og praktik kan spille en central rolle i erhvervsklasserne.Eleverne vurderer deres eget faglige såvel som personlige og sociale udbytte positivt86 % af eleverne i skoleåret 2010/11 vurderer at de er blevet bedre eller lidt bedre i skolen sidende startede i erhvervsklassen. Samtidig vurderer 69 % at de har lært mere af at gå i erhvervsklas-sen end de gjorde i deres tidligere klasse. Så eleverne har altså en fornemmelse af at erhvervsklas-sen har bidraget til at styrke deres faglighed, en vurdering som for størstedelens vedkommendegælder dansk og matematik.

85 % af eleverne vurderer at erhvervsklassen har gjort dem gladere eller lidt gladere for at gå iskole. Og 68 % vurderer desuden at de har været gladere for at gå i erhvervsklassen end i derestidligere klasse.God tid og gode lærere er årsagerne til positive vurderingerEleverne vurderer at det er afgørende at der har været god tid til at arbejde med fagene i dereseget tempo, både hvad angår deres faglige udbytte, og med hensyn til om de er blevet gladerefor at gå i skole.Samtidig vurderer størstedelen af eleverne at det også har været væsentligt at de har haft én ellerflere gode lærere. Som beskrevet i kapitel 3 er lærernes tilgang til eleverne en væsentlig motivati-onsfaktor for eleverne.Derudover vurderer 73 % af eleverne at de er blevet bedre til fagene fordi de har haft en blan-ding af praktik og fag i erhvervsklassen, og 70 % vurderer at de er blevet bedre til fagene fordide har arbejdet med dem på en sjovere måde. Det er også værd at bemærke at 48 % af elevernevurderer at de er blevet bedre til fagene fordi de har fået nye klassekammerater.Flertallet af elever vurderer desuden at de er blevet mere aktive i skolen end tidligere, at de erblevet bedre til at arbejde koncentreret og bedre til at samarbejde med andre, at de har fået me-re selvtillid, og at de er blevet bedre til at komme i skole hver dag.Godt halvdelen af eleverne har påbegyndt en ungdomsuddannelseFor størstedelen af erhvervsklasserne er en del af formålet at få eleverne til at fortsætte på en er-hvervsuddannelse. Hovedparten af lederne af erhvervsklasserne vurderer da også at erhvervsklas-sen har stor betydning med hensyn til at øge elevernes motivation for at påbegynde en ung-domsuddannelse, ligesom de vurderer at erhvervsklasserne har stor betydning i forhold til at øgeelevernes mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse.Knap halvdelen, nemlig 46 %, af eleverne fra erhvervsklasserne i første forsøgsrunde har påbe-gyndt en ungdomsuddannelse og er stadig i gang med den. 6 % af eleverne har påbegyndt enungdomsuddannelse, men er faldet fra igen. 28 % er stadig i grundskolen eller på en produkti-onsskole, og 21 % var ikke i gang med en uddannelse på undersøgelsestidspunktet. 66 % af deelever der ikke var i gang med en ungdomsuddannelse på det tidspunkt spørgeskemaundersøgel-sen blev gennemført, regner med at starte på en ungdomsuddannelse i skoleåret 2011/12.Selvom en stor andel af eleverne er startet eller forventer at starte på en ungdomsuddannelse ef-ter erhvervsklassen, er der stadig store udfordringer forbundet med at ruste eleverne til at gen-

Erhvervsklasserne er organiseret forskelligt, og undervisningen indeholder i forskellig grad prakti-ske undervisningsforløb og praktik i virksomheder og på ungdomsuddannelser. I forhold til hvor-dan undervisningen normalt tilrettelægges i udskolingen eller i 10. klasse, er der en række nyska-bende elementer i erhvervsklasserne. Fokus for dette kapitel er erfaringer med og samarbejde omdisse elementer, og kapitlet handler dermed om evalueringens delmål 4 og 5.Spørgeskemaundersøgelserne blandt ledere og elever inddrages til at belyse udbredelsen og be-tydningen af de nyskabende elementer. Der er desuden foretaget en analyse af de kvantitativedata for at undersøge om det er muligt at konstatere signifikante sammenhænge mellem organi-seringen af forsøgene og de nyskabende elementer på den ene side og elevers og lederes vurde-ringer af forsøgene på den anden side. Der er imidlertid ikke konstateret nogen statistisk signifi-kante sammenhænge. Endelig indgår caseundersøgelsen som en central del af dette kapitel medeksempler på hvordan undervisningen i erhvervsklasserne foregår i praksis.Kapitlet viser at praktik er meget udbredt i erhvervsklasserne, og at praktikken bidrager positivt tilelevernes motivation og læring. Kapitlet beskriver desuden at begrebet erhvervsklasser dækkerover mange typer af forløb og forskellige samarbejdsrelationer mellem folkeskoler, ungdomssko-ler, ungdomsuddannelser og virksomheder.

Som det fremgår af tabellen, indgår ulønnet virksomhedspraktik i 55 % af forsøgene, og prakti-ske undervisningsforløb i 49 % af forsøgene.Spørgeskemaet rummer også en mulighed for at angive om der benyttes andre former for nyska-bende elementer i undervisningen. Af svarene fremgår det at flere erhvervsklasser opdeler ugen ito-tre dage med skolegang, mens de resterende dage indeholder erhvervspraktik. Nogle er-hvervsklasser har et særligt fokus på kost og motion, mens andre lægger vægt på socialpædago-giske aktiviteter og personlig vejledning og støtte.Tabel 22 viser hvordan de elever der gik i en erhvervsklasse i skoleåret 2009/10, og som nu går påen ungdomsuddannelse, vurderer betydningen af de nyskabende elementer i erhvervsklasserne.Bemærk at der er tale om en relativt lille gruppe af elever.

Af tabellen fremgår det at i alt 81 % af eleverne vurderer at de i høj grad eller i nogen grad harkunnet bruge deres erfaringer med praktik på en arbejdsplads. Også betydningen af praktiskeforløb i erhvervsklassen, fx på værksteder, vurderes positivt. I alt 71 % vurderer at de i høj gradeller i nogen grad har kunnet bruge deres erfaringer med praktiske forløb i erhvervsklassen, mens64 % vurderer at de i høj grad eller i nogen grad har kunnet bruge deres erfaringer med praktikpå en uddannelse.Ledernes spørgeskemabesvarelser giver et indblik i hvordan undervisningsforløbene er opbygget –dvs. om eleverne starter samlet, og om eleverne samtidig modtager undervisning i deres stam-klasse. Svarfordelingen viser at de fleste erhvervsklasser er organiseret på den måde at hovedpar-ten af eleverne starter samtidig og gennemgår det samme forløb, men at der findes enkelte ele-ver der starter undervejs i et forløb, og enkelte der har individuelle forløb. 32 % af forsøgene erorganiseret som individuelle forløb for de pågældende elever.For et flertal (67 %) af forsøgene gælder det at erhvervsklassen fuldt ud dækker elevernes skole-tid. Hvad angår den resterende del, modtager enten alle elever eller nogle elever undervisning ien almindelig klasse ved siden af.

serne igangsættes som et alternativt tilbud i udskolingen med henblik på at eleverne skal gen-nemføre FSA og blive afklarede i forhold til valg af uddannelse, eller om erhvervsklasserne etable-res som et særligt tilbud i 10. klasse, fx i regi af ungdomsskoler eller 10.-klasse-centre.Mens de erhvervsklasser der igangsættes som 10.-klasse-tilbud, kan anskues som ét ud af mangeforskellige tilbud om 10. klasse, er erhvervsklasserne i udskolingens 8. og 9. klasse i højere gradet tilbud til elever der har brug for en anden måde at lære på og nær støtte fra og kontakt til envoksen – fx en lærer eller mentor. Set i relation til de forskellige formål der blev præsenteret i ka-pitel 3, er det tydeligt at det formål der vedrører en mere tryg start på en erhvervsuddannelse,dominerer i 10.-klasse-forsøgene, mens det i højere grad er et eksplicit formål for forsøgene i ud-skolingen at give eleverne en frisk start i nye rammer.Om 20/20-modellen og erhvervsklasserne som 10.-klasse-forløbI tre af de forsøg der indgår i caseundersøgelsen, er erhvervsklassen tilrettelagt som 10. klasse.Det drejer sig om forsøgene i Skive, Odense og Københavns Kommuner. Der er imidlertid en ræk-ke centrale forskelle mellem de tre forsøg, fx i forhold til hvilke parter der er involveret, og hvorerhvervsklasserne er placeret. Forsøget i København – 10. Plus – finder sted på en erhvervsskole iet tæt samarbejde mellem ungdomsskole og erhvervsskole og med værkstedsundervisning indenfor bygge- og anlægsområdet som et centralt element. Forsøget i Skive gennemføres som et sær-ligt forløb på 10.-klasse-centret, mens forsøget i Odense finder sted på en ungdomsskole medpraktik som bærende element.Forsøgene i Skive og Københavns Kommuner tager udgangspunkt i en 20/20-model hvor elever-ne er 20 uger i en 10.-klasse på en ungdomsskole og 20 uger på en erhvervsskole.Repræsentanter for 10.-klasse-centret i Skive vurderer det positivt at der med 20/20-modellen erskabt mulighed for at elever kan vælge et kortere 10.-klasse-forløb, da det ikke er alle elever derhar brug for et helt års skolegang før de fortsætter på en erhvervsuddannelse. I 10. Plus i Køben-havn har man oplevet den udfordring at 20/20-modellen på nogle punkter vurderes at være merekrævende for eleverne end et almindeligt 10.-klasse-forløb. Eleverne skal nemlig gennemføre bå-de FS10 og en del af et grundforløb på en erhvervsuddannelse.På baggrund af de to cases kan det konstateres at 20/20-modellen indebærer væsentlige udfor-dringer. Det fremhæves i de to forsøg at modellen potentielt stiller store krav til eleverne, hvilketbetyder at den muligvis ikke på alle punkter er egnet til den elevgruppe som mange erhvervsklas-ser indtil videre har rekrutteret. Det fremhæves også at 20/20-modellen indebærer et problem iog med at det kan være vanskeligt for elever efter 20 uger på en erhvervsuddannelse at vendetilbage til 10. klasse og gennemføre FS10.

Om erhvervsklasserne som tilbud i udskolingenTo af de forsøg der indgår i caseundersøgelsen, retter sig mod elever i 8. og 9. klasse der harbrug for en mere praktisk orienteret undervisning. I Morsø Kommune er der tale om tre erhvervs-klasser fordelt på tre forskellige folkeskoler, og i Næstved Kommune to erhvervsklasser på to fol-keskoler. Forsøgene i de to kommuner er organiseret helt forskelligt: Mens erhvervsklasserne iNæstved Kommune fungerer som 12-ugers forløb for grupper af elever som derefter vender til-bage til stamklassen, er erhvervsklasserne i Morsø forløb der dækker et helt skoleår. Fælles for deto forsøg er at praktik i lokale virksomheder udgør et væsentligt element, ligesom der i beggeforsøg deltager en lærer med mentorfunktioner i forhold til eleverne. Begge steder indebærerdenne funktion en hyppig kontakt til forældre og dermed fokus på elevernes samlede livssitua-tion.Fokus for begge forsøg er at erhvervsklasserne skal give eleverne mulighed for at indtage nye rol-ler og genfinde motivationen så de kan gennemføre FSA – altså få en frisk start i nye rammersom også giver dem et fagligt skub.

12-Eksempel på erhvervsklassen som 12-ugers forløbElevernes skolegang i erhvervsklassen i Næstved Kommune varer 12 uger og består af un-dervisning i dansk, matematik, engelsk, historie/samfundsfag, fysik/kemi og værkstedsfag,3-4-ugers praktik på en ungdomsuddannelse (tre dage om ugen) og 3-4-ugers praktik i enprivat eller kommunal virksomhed (fire dage om ugen). I de perioder hvor undervisningenforegår i erhvervsklassen, er skoledagen opbygget med fire timers almindelig undervisningefterfulgt af projekttimer hvor elever og lærere eksempelvis sammen sætter den bygning istand som erhvervsklassen er placeret i. Eleverne tages ud af stamklasserne i den periodehvor de går i erhvervsklassen, og vender derefter tilbage. Det har været nødvendigt med etfokus på hvordan elevernes tilbagevenden til stamklasserne bedst kan foregå, bl.a. har læ-rerne i erhvervsklassen fået udleveret læseplaner for hvad stamklasserne skal arbejde med iperioden. Det er dog ikke muligt at nå præcis samme mængde af undervisning i erhvervs-klassen – bl.a. fordi der ikke gives lektier, og fordi praktikken fylder ganske meget. Det be-tyder at eleverne i den periode de har været i erhvervsklassen, ikke har haft mulighed forat gennemgå de samme undervisningsforløb som stamklassen, og det kan derfor væresvært at vende tilbage og gennemføre FSA på helt samme vilkår som de øvrige elever. Dogerfarer lærere og ledelse at fordelene ved erhvervsklassen for de enkelte elever der går iden, såvel som for elevernes stamklasser er større end ulemperne ved at erhvervsklasseele-verne er gået glip af dele af almenundervisningen.

Eksempel på erhvervsklassen som eguI Odsherred er der indgået et samarbejde mellem Nordvestsjællands Produktionsskole ogOdsherred Kommune/Odsherred Ungdomsskole om at drive erhvervsklassen som egu-forløb (erhvervsgrunduddannelsen). Eleverne vil efter forløbet have gennemført både FSAog en del af et grundforløb på en erhvervsuddannelse. Egu-forløbet er desuden tilrettelagtsådan at eleverne kan få merit for en del af den praktik de har været igennem, når de be-gynder på erhvervsuddannelsen.Undervisningen forløber over to år hvor det første i særlig grad fokuserer på undervisnin-gen i dansk, matematik, engelsk og idræt med henblik på at gennemføre FSA og i mindreudstrækning praktikforløb, mens det sidste år i højere grad rummer praktik og skoleforløbpå en produktionsskole. I erhvervsklassen indgår produktionsskolen med den skolebasere-de del af erhvervsklasseforløbet på andet år.Ledere og lærere i erhvervsklassen har gode erfaringer med at tilrettelægge erhvervsklas-sen som egu. Den primære udfordring synes at være at de krav der stilles i forbindelsemed praktikken, kan være vanskelige at indfri for de relativt umodne elever i 8. klasse.

Eksempel på samarbejde mellem erhvervsklassen og brancheorganisationerneSom nævnt i kapitel 3 er Erhvervslivets 10. skoleår i Odense Kommune oprettet i et tætsamarbejde mellem Korsløkke Ungdomsskole og brancheorganisationerne inden for i før-ste omgang bygge- og anlægsområdet og senere servicefagene. Erhvervslivets 10. skoleårblev etableret fordi brancheorganisationerne inden for bygge- og anlægsområdet havdevanskeligt ved at rekruttere lærlinge, samtidig med at Korsløkke Ungdomsskole var op-mærksom på en gruppe af elever der faldt fra på teknisk skole enten fordi de ikke var af-klarede om hvad de ville, fordi de havde svært ved at finde en læreplads, eller fordi dehavde sociale problemer. Samarbejdet med brancheorganisationerne giver nemmere ad-gang til praktikpladser inden for branchen, og desuden betyder det at eleverne får andrevilkår end ved sædvanlig praktik, herunder løn og mulighed for at bruge værktøj og ma-skiner på niveau med lærlinge. Begge dele er for mange elever en stor motivationsfaktor.Aftalen om løn giver til gengæld arbejdsgiverne mulighed for at stille flere krav til eleverneog for at kunne afskedige dem om nødvendigt. Ledelsen af Erhvervslivets 10. skoleårfremhæver at styrken ved projektet er samarbejdet med brancheorganisationerne: Det er”alfa og omega”, udtaler han.

Eksempel på tværinstitutionelt samarbejde mellem tre parterEn anden og mere gensidigt forpligtende form for samarbejde er etableret i forsøget i Kø-benhavns Kommune. Der er tale om et tværinstitutionelt samarbejde hvor KøbenhavnsTekniske Skole, Københavns Kommunes Ungdomsskole og Ungdommens Uddannelsesvej-ledning i København udgør de tre parter som alle er repræsenteret i projektets styregrup-pe. Forsøget foregår på teknisk skole og er sammensat af værkstedsfag inden for bygge-og anlægsområdet med særligt fokus på tømrer- og murerfagene og undervisning i dansk,matematik og engelsk. Mere konkret er forløbet struktureret ugentligt med to dage medværkstedsfag og to dage med dansk, matematik og engelsk. Fredage anvendes til fitness,ekskursioner m.m. Værkstedsundervisningen varetages af en lærer fra teknisk skole, mensundervisningen i dansk, matematik og engelsk varetages af lærere fra Københavns Kom-munes Ungdomsskole.Ledelse og lærere vurderer samstemmende at det er nødvendigt at arbejde yderligere medsamarbejdet mellem Københavns Kommunes Ungdomsskole og Københavns Tekniske Sko-le, eftersom der er tale om forskellige skolekulturer. Det er dog samtidig ledelsens vurde-ring at det er positivt at forsøget er placeret på teknisk skole fordi dette bidrager med ethelt andet miljø end folkeskolens. Eleverne bliver gradvist trygge ved at færdes på skolenog vænner sig til omgangstonen. De tilknyttede lærere vurderer dog ikke at man endnuhar udnyttet mulighederne for synergi og samarbejde. De peger på at forsøget har funge-ret som en satellit på teknisk skole, og at det kræver øget fokus på samspil og samarbejde– både på elev- og lærerniveau – hvis potentialet skal udnyttes fuldt ud.

Eksempel på samarbejde mellem erhvervsklassen og ungdomsuddannelserI erhvervsklassen i Næstved vurderes samarbejdet om elevernes forløb på ungdomsuddan-nelserne positivt af alle parter. Der er etableret et tæt samarbejde med ungdomsuddannel-serne omkring elevernes 3-4-ugers praktikforløb. Dette samarbejde varetages i praksis aferhvervsklasselæreren som også ledsager eleverne på ungdomsuddannelserne og følgerundervisningen der hvis der er behov for det. Eleverne følger de eksisterende hold, fx forhg-elever på handelsskolen. Derudover følger de forskellige projekter som passer til deresfaglige niveau, fx om indretning og markedsføring af en butik. Set fra handelsskolens per-spektiv har det været et godt forløb. Eleverne er yngre end normalt i forbindelse med bro-bygning, men de har derudover samme karakteristika som de elever handelsskolen nor-malt modtager. Ifølge uddannelsesdirektøren på ZBC (tidligere Handelsskolen SjællandSyd) opleves det ikke som vanskeligt at have eleverne på skolen i et praktisk forløb. Sam-arbejdet med erhvervsklassen vurderes positivt og falder inden for et allerede velfungeren-de samarbejde i kommunen. Uddannelsesdirektøren på ZBC vurderer desuden at erhvervs-klassen er et godt tilbud til elever der har behov for at se en sammenhæng mellem denfaglige undervisning og praksis:Jeg har en tyrkertro på at når du forstår sammenhængen mellem det du skal lære,og det du skal i praksis, så rykker det. Når eleverne ser perspektiverne, forstår demeningen. Det er vigtigt med et kendskab til brancheområdet for at være motiveretfor at lære i skolen.Der har også været elever på forskellige uddannelser på EUC Sjælland, fx automekaniker-og tømreruddannelsen, og også her vurderer uddannelseschefen at eleverne får et megetpositivt fagligt udbytte. Uddannelseschefen vurderer at eleverne som udgangspunkt ermeget forskellige. Nogle har haft meget lidt viden om området på forhånd, mens andrehar været meget motiverede og har haft stor viden. Repræsentanten for teknisk skole vur-derer ligeledes samarbejdet med erhvervsklasserne positivt. Det fremhæves at det direktesamarbejde mellem folkeskolen og ungdomsuddannelsen er meget konstruktivt, da for-domme mellem parterne aflives og der bliver spændt et robust sikkerhedsnet ud under ele-verne.

Muligheden for praktik anvendes som tidligere nævnt i over halvdelen af forsøgene, og elevernesbesvarelser viser at hele 84 % af de elever der gik i en erhvervsklasse i skoleåret 2010/11, angiverat de har været i praktik mens de har gået i erhvervsklassen. Det fremgår desuden af elevernesbesvarelser at muligheden for praktik er en væsentlig faktor for deres beslutning om at gå i enerhvervsklasse. 63 % af eleverne svarer at de startede i erhvervsklassen for at komme ud på enarbejdsplads (fx i praktik).Samlet set vurderes praktik i virksomheder og på ungdomsuddannelsesinstitutioner positivt afeleverne fra både første og anden forsøgsrunde. Eleverne har imidlertid i forbindelse med inter-viewene svært ved at sprogliggøre præcis hvad de lærer i praktikken. I flere tilfælde svarer demeget konkret, fx ”jeg har lært at skifte dæk” eller ”jeg har lært alt om dyr”. Men nogle elevergiver også udtryk for at de i praktikken har fået deres fremtidsplaner enten afkræftet eller be-kræftet. En elev fra Næstved fortæller at han efter endt praktik hos en landmand har fundet udaf at han i stedet vil være mekaniker. En elev i Skive fortæller at hun ændrede mening om sin ud-dannelsesretning efter at have været på en SOSU-skole, og at hun besluttede at fortsætte i 10.klasse og derefter planlægger at starte på hf, så hun ikke længere satser snævert på SOSU-området.Det fremgår generelt af de seks cases at praktikken bidrager positivt til elevernes deltagelse oglæring i erhvervsklasserne. Eleverne får mulighed for at prøve sig selv af i en praktisk arbejds-sammenhæng, og dette har positive konsekvenser ikke alene for deres afklaring i forhold til frem-tidigt arbejde og fremtidig uddannelse, men også for deres motivation for at deltage i den øvrigeundervisning. Lærerne fremhæver at det giver mening for eleverne når de ser en sammenhængmellem det de lærer i undervisningen, og det de skal bruge i praktikken, og at de derfor i nogletilfælde genfinder motivationen for den faglige undervisning. Denne oplevelse genkendes blandteleverne, bl.a. fortæller elever fra Næstved Kommune at de går mest op i de fag de skal bruge ipraktikken, fx har nogle elever erfaret at de, når de er i praktik som tømrere, skal bruge megetmatematik. Der er dog også en anden årsag til at praktikken i nogle tilfælde forstærker elevernesmotivation for at deltage i undervisningen: For nogle elever giver praktikken ny selvtillid, idet defår mulighed for at indtage en ny rolle og oplever at deres indsats værdsættes, hvilket i nogle til-fælde motiverer dem til at give sig i kast med faglige udfordringer i skolen. Endelig vurderes prak-tikken at bidrage positivt til at etablere en rytme i elevernes liv som betyder at de træner stabili-tet, fx hvad angår mødetid.

Set fra praktikvirksomhedernes perspektiv handler praktikken også om at eleverne får struktur påhverdagen og lærer at tage ansvar for opgaverne og færdiggøre dem selvom de indimellem ople-ves som kedelige. Det handler om at lære at komme i gang med opgaverne og få dem overstået.Denne læring kan være en udfordring for eleverne, men er meget brugbar også på andre områ-der af deres liv. Praktikstederne konstaterer at det er meget vigtigt at tale opgaverne igennemmed eleverne og gøre opgaverne overskuelige for dem. Det er vigtigt at give eleverne mulighedfor pauser, ligesom det er vigtigt at eleverne føler sig velkomne og anerkendte. Praktikstedernegiver desuden udtryk for at det også er deres opgave at opdage interesser der kan skabe motiva-tion og virke afklarende for de unges fremtidsplaner.Der er imidlertid også en række udfordringer knyttet til praktikken. Det kan fx være at praktikkeni nogle tilfælde kræver meget af usikre elever, eller at elever med komplekse sociale problemerkan være svære for virksomhederne at rumme. Derfor prioriterer nogle erhvervsklasser at havetæt kontakt til eleverne mens de er i praktik, fx ved at en mentor eller lærer besøger eleverne ipraktikvirksomheden og er i løbende dialog både med eleven og med praktikstedet.

hverEksempel på praktikkens betydning: Eleverne motiveres og får struktur på hverdagenI erhvervsklassen i Odense anskues praktikken som et væsentligt element i styrkelsen afelevernes motivation, og praktikken fylder derfor forholdsvis meget i forløbet – typisk tredage om ugen hele året igennem. Mange elever får en rytme i deres liv og øver sig i atmøde til tiden hver dag.En repræsentant for en virksomhed der har haft elever fra Erhvervslivets 10. årgang i prak-tik, fortæller at praktikken er væsentlig i forhold til at få sat struktur på elevernes hverdag.Eleverne lærer at det forventes af dem at de møder til tiden og varetager konkrete opga-ver. Hvis eleverne får opgaver de finder interessante, begynder de at føle et stort ansvar forarbejdet. Og netop ansvar viser sig ofte at være motiverende for eleverne.En anden fordel for eleverne ved at være i praktik er, ifølge repræsentanten for virksom-heden, at de kommer til at indgå i kollegafællesskabet på lige fod med de øvrige medar-bejdere. Det skyldes bl.a. at eleverne er til stede på arbejdspladsen hele arbejdsdage i ste-det for blot et par timer om eftermiddagen eller i weekenden som det er tilfældet for demedarbejdere der har et fritidsjob.I den daglige undervisning i erhvervsklassen inddrages elementer fra praktikken gennem fxfagforeningsrepræsentanter der fortæller om pligter og rettigheder på arbejdspladserne.På denne måde får eleverne et endnu bedre indblik i hvilke konsekvenser deres valg afungdomsuddannelse vil få.

ogfremEksempel på praktikkens betydning: Eleverne får selvtillid og afklaring af fremtidsplanerErhvervsklassen i Morsø Kommune har et tæt samarbejde med lokale virksomheder omelevernes praktik. Mentoren er i løbende dialog med virksomhederne om de konkrete ele-ver, ligesom mentoren besøger eleverne i praktikken efter behov – for nogle elever er detet par gange om ugen, og for andre et par gange om måneden.Fire elever fra erhvervsklassen har været i praktik på et socialpædagogisk opholdssted hvorder holdes dyr og er forskellige værksteder og dermed mulighed for mange forskellige ty-per af arbejdsopgaver. Lederen af opholdsstedet vurderer erfaringerne med praktikkenmeget positivt. Han vurderer at det primære mål er at eleverne lærer at komme til tiden ogfærdiggøre arbejdsopgaver selvom de indimellem finder dem kedelige. Det er hans erfa-ring at de unge skal lære at komme i gang og få arbejdet overstået. Samtidig har det vistsig at det er vigtigt at give sig tid til at tale opgaverne grundigt igennem med de unge in-den de går i gang, og at give dem mulighed for at holde mange pauser. Erfaringerne viserogså at det er vigtigt for denne gruppe at arbejde i hurtige ryk og med overskuelige opga-ver og at der samtidig skabes en hyggelig stemning hvor eleverne føler sig velkomne oganerkendte. Undervejs i praktikken drøftes elevernes fremtidsplaner. Målet med praktikkener at finde nogle områder som eleverne interesserer sig for, fx har en elev fået ansvar foropholdsstedets maskiner fordi han overvejer at blive maskinfører. Lederen af opholdsstedetsiger om målet med praktikken: ”Jeg håber at nogle af de ting vi går og arbejder med,pludselig siger ’pling’, så får de interessen. Det er der mulighed for her fordi vi laver mangeforskellige ting.”Lærerne i erhvervsklassen vurderer at praktikken er central for elevernes udbytte af er-hvervsklassen fordi den giver nogle af eleverne ny selvtillid og motivation. En lærer siger fx:”Praktikken er med til at give dem en selvtillid der gør det lettere at holde ud at man erdårlig til noget andet.” På den måde er der ofte en klar sammenhæng mellem eleverneserfaringer med praktikken og deres motivation for at arbejde med fagene. Den selvtillidsom nogle elever oplever i praktikken, giver dem motivation og energi til at give sig i kastmed de faglige udfordringer i skolefagene.

Som beskrevet i kapitel 4 vurderer de elever der gik i en erhvervsklasse i skoleåret 2010/11, at debl.a. er blevet bedre til fagene i skolen fordi de har haft en blanding af praktik og fag i erhvervs-klassen (73 %), og fordi de har arbejdet med fagene på en sjovere måde (70 %). Størst betyd-ning har det dog haft at de har haft en eller flere gode lærere (83 %), og at der har været tid tilat de kunne arbejde med fagene i deres eget tempo (85 %).Eleverne oplever tilsvarende at blandingen af praktik og fag (77 %) og arbejdet med fagene påen sjovere måde (71 %) har medvirket til at de er blevet gladere for at gå i skole.Undervisningen i erhvervsklasserne indeholder ud over blandingen af praktik og fag en række ny-skabende elementer, herunder:• Mentorordning• Et alternativt læringsmiljø• Skemaløse dage• Værkstedsundervisning• En reduceret fagrække.Det er et væsentligt nyskabende element i nogle erhvervsklasser at det som beskrevet i kapitel 3prioriteres at ansætte en mentor eller en lærer der varetager en mentorfunktion ved siden af un-dervisningen. Disse mentorer har fokus på at yde nær støtte både i forhold til elevernes liv udenfor skolen og i forhold til praktikdelen. Det fremgår af interviewene med eleverne at de sætterpris på denne støtte. I et af projekterne omtales læreren/mentoren af eleverne eksempelvis som”en god ven”.Det kendetegner også forsøgene at de arbejder med en høj grad af undervisningsdifferentiering.Forsøgene favner ifølge lærerne en meget blandet elevgruppe, hvilket gør det nødvendigt at til-rettelægge undervisningen så den kan tilgodese den enkelte elevs faglige udfordringer. Flere er-hvervsklasser forsøger at skabe et trygt læringsmiljø for klassen, bl.a. ved at give den sine egnerammer og en indretning der signalerer et anderledes læringsmiljø med andre regler og samværs-former end dem eleverne har mødt tidligere.

Eksempel på et alternativt læringsmiljøEt eksempel på et alternativt læringsmiljø findes i 10.-klasse-centret i Skive Kommune. Un-dervisningen i 10.-klasse-centret er for alle de øvrige elever organiseret som individueltsammensatte forløb, men i erhvervsklassen, som her kaldes 10. Expres, har man i stedetetableret en egentlig klasse med et mindre antal elever og faste gennemgående lærere. Tilklassen er der fx tilknyttet en klasselærer som har løbende og tæt kontakt med den enkel-te elev. Det er centralt for projektet at der er skabt overskuelige rammer for eleverne meden høj grad af tryghed sammenlignet med de mere fleksible og individuelt sammensatteforløb som de øvrige 10.-klasse-elever gennemgår.

Flere erhvervsklasser opererer med skemaløse dage hvor der fokuseres på at anvende gæstelære-re, tage på ekskursioner og gøre det muligt at dyrke fysisk aktivitet og idræt. Erhvervsklasserneønsker på denne måde at gøre undervisningen mere praksisnær, at opbygge et socialt fællesskabblandt eleverne og at udvikle tillidsfulde relationer mellem lærere og elever.I flere forsøg gennemføres der værkstedsundervisning. Værkstedsundervisningen fungerer dogforskelligt i de seks forsøg. Mens værkstedsundervisningen i nogle forsøg, fx 10. Plus i Køben-havn, er målrettet specifikke erhvervsuddannelser og derfor forudsætter at eleverne er motivere-de for at fortsætte deres uddannelse i en særlig retning, har værkstedsundervisningen i andreforsøg – fx i Næstved – en mere almen karakter hvor hensigten snarere er at give eleverne suc-cesoplevelser med at arbejde praktisk, et godt socialt fællesskab og motivation til at færdiggøregrundskolen.Forsøgene har valgt forskellige kombinationer af praktik eller værkstedsundervisning og undervis-ning i boglige fag. I Odense Kommune er eleverne fx i praktik tre dage om ugen og har undervis-ning to dage om ugen. I Morsø Kommune foregår undervisningen om formiddagen, og praktik-ken om eftermiddagen. De forskellige modeller kan have forskellige fordele og ulemper. I Odensevurderes det som en fordel at eleverne er i praktik hele dage fordi det i højere grad giver demmulighed for at indgå i det kollegiale fællesskab i virksomhederne på lige fod med andre.Som det fremgår af kapitel 4, er den reducerede fagrække et meget centralt element i erhvervs-klasserne. Både elever og lærere sætter pris på muligheden for at fokusere på færre fag, dels for-di det giver plads til praktik og praktiske undervisningsforløb, og dels fordi det giver mulighed forat arbejde mere koncentreret med den enkelte elevs faglige udfordringer i de fag der udbydes ierhvervsklasserne. Det er dog værd at være opmærksom på at nogle lærere i erhvervsklassernepeger på at erhvervsklasseforløbene kan indebære nogle vanskeligheder i forbindelse med ele-vernes gennemførelse af FSA. Lærerne i nogle forsøg vurderer at der er mindre tid til fagene, delsEvaluering af forsøg med erhvervsklasser77

Analyserne i dette kapitel har belyst en række af de centrale nyskabende elementer i forsøgenemed erhvervsklasser – hvad angår praktik, undervisning og forskellige modeller for samarbejde.Praktik er udbredt og motiverer eleverneEt af de mest centrale elementer i erhvervsklasserne er praktik i virksomheder som indgår i 55 %af forsøgene. Et flertal af eleverne angiver at praktikken er en central faktor for deres motivationfor at starte i en erhvervsklasse. 81 % af eleverne fra første forsøgsrunde vurderer at de i høj gradeller i nogen grad har kunnet bruge deres erfaringer fra et praktikforløb på en arbejdsplads i de-res ungdomsuddannelse.Praktikken bidrager positivt til elevernes motivation og læring. Fordi flere erhvervsklasser læggervægt på at undervise i fagene på en måde der ofte er mere praktisk orienteret, kan eleverne seen sammenhæng mellem det de lærer i undervisningen, og det de skal bruge i praktikken. På denmåde genfinder nogle elever deres motivation for undervisningen og får lettere ved at gennemfø-re FSA og komme videre i uddannelsessystemet.Praktikken er desuden med til at give eleverne struktur i hverdagen, og der opstilles nogle krav fraarbejdspladsens side som kan være vanskelige at håndtere for de svageste elever, men som om-vendt virker motiverende og giver selvtillid for de elever der magter opgaverne.Forskellige typer af forløbDatagrundlaget peger på at erhvervsklasserne dækker over mange forskellige typer af forløb.Overordnet set kan de opdeles i erhvervsklasser der igangsættes som 10.-klasse-forløb i regi afungdomsskoler eller 10.-klasse-centre, og erhvervsklasser der ofte fungerer som tilbud for elever i8. og 9. klasse der har brug for en alternativ måde at lære på og i flere tilfælde desuden for tætkontakt til en lærer. Et eksempel på det første er 20/20-modellen der gennemføres på forskelligvis i forsøgene i København og Skive. Her får eleverne mulighed for at påbegynde en erhvervsud-dannelse samtidig med at de bliver styrket i en reduceret fagrække som de kan aflægge FSA ellerFS10 i. 20/20-modellen giver imidlertid også anledning til en række udfordringer i forbindelsemed rekruttering af den rette målgruppe og en hensigtsmæssig vekslen mellem de 20 ugers er-hvervsuddannelse og de 20 uger i 10. klasse.

Dokumentation og metodeEvalueringen er gennemført på baggrund af det tilbud som EVA har udarbejdet til Uddannelses-styrelsen. Evalueringen undersøger udbyttet af forsøg med erhvervsklasser med henblik på hvor-dan forskellige former for erhvervsklasser kan tilrettelægges så undervisningen forbedrer de fag-ligt set svageste elevers færdigheder og giver dem de nødvendige kundskaber til at gennemføreen ungdomsuddannelse. Desuden er det formålet at vurdere hvilken betydning forsøgenes orga-nisering og implementering i kommunerne og på skolerne har for udbyttet af forsøgene.Undersøgelsen baserer sig på følgende dokumentation der er indsamlet i perioden fra september2010 til juni 2011:• Deskresearch om erhvervsklasserne• Spørgeskemaundersøgelse blandt ansvarlige ledere foretaget for første forsøgsrunde i skole-året 2009/10 og for anden forsøgsrunde i skoleåret 2010/11• Spørgeskemaundersøgelse blandt elever i erhvervsklasserne i skoleåret 2010/11• Spørgeskemaundersøgelse blandt elever i erhvervsklasserne i skoleåret 2009/10• Casebesøg med interview med ledere, lærere, elever og enkelte samarbejdspartnere i seks for-skellige caseforsøg.Formålet med brugen af hver af dokumentationskilderne er beskrevet i rapportens indledning. Idette appendiks gør vi nærmere rede for undersøgelsens metoder.DeskresearchEvalueringen blev indledt med en deskresearch som indsamlede viden om de forskellige forsøgfor at skabe et overblik over hvor mange skoler og kommuner der deltager i forsøget med er-hvervsklasser, og hvad forsøgene indebærer. Deskresearchen tog udgangspunkt i forsøgsbeskri-velserne for de 33 forsøg der har fået bevilliget tilskud. Forsøgsbeskrivelserne indeholder detalje-ret information om forsøgenes formål og målgruppe. Denne viden blev brugt til at udarbejdespørgeskemaet til de ansvarlige ledere.

Med til deskresearchen hører også en analyse af relevante nøgletal for økonomien i erhvervsklas-seordningerne på de skoler der indgår i casestudiet. Disse nøgletal er indhentet og inddrages i envurdering af økonomien i de udvalgte forsøg. Desuden dannede nøgletallene udgangspunkt foren drøftelse af forsøgenes økonomi under casebesøgene.Spørgeskemaundersøgelse blandt ansvarlige ledereEVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forsøgenes daglige ledere. EVA har viade opgivne kontaktpersoner i de enkelte forsøg fundet frem til de relevante informanter somspørgeskemaet som er udformet til lederne, er sendt til.Spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere skal bidrage til at belyse alle delmål og formål medevalueringen, men bruges primært til at kortlægge hvordan forsøgene organiseres og implemen-teres.Udarbejdelse og validering af spørgeskemaetDer blev i forbindelse med udarbejdelsen af spørgeskemaet foretaget tre pilottest i første forsøgs-runde. Pilottestene foregik på den måde at tre udvalgte ledere fik tilsendt spørgeskemaet elek-tronisk, hvorefter de blev ringet op af EVA som i et kort telefoninterview indhentede testperso-nernes kommentarer og forslag til skemaet. Testpersonerne blev bedt om at vurdere om despørgsmål, svarkategorier og begreber der blev anvendt i spørgeskemaet, var relevante, forståeli-ge og dækkende. EVA justerede spørgeskemaet på baggrund af en samlet vurdering af de ind-komne kommentarer.Det samme skema er blevet benyttet i begge forsøgsrunder, dog med enkelte justeringer. Spør-geskemaet til lederne i anden forsøgsrunde blev rettet til så spørgsmålene var i nutid i stedet fordatid.Identifikation af population og stikprøveSpørgeskemaundersøgelsen blev gennemført blandt alle ledere af forsøg med erhvervsklasser iførste og anden forsøgsrunde. Populationen udgør lederne af alle de erhvervsklasser der var endel af forsøgsordningen i skoleårene 2009/10 og 2010/11. Der er ikke tale om en stikprøve, menderimod om en totalundersøgelse hvor alle 33 forsøg indgår.Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsenSpørgeskemaundersøgelsen er foretaget i to runder. Begge runder af spørgeskemaundersøgelsener gennemført elektronisk med to rykkere. Et enkelt forsøg måtte på grund af tekniske problemerudfylde skemaet manuelt.

Første runde af spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i efteråret 2010 blandt ledere af er-hvervsklasseforsøg der havde løbet i skoleåret 2009/10. Anden runde af spørgeskemaundersøgel-sen blev gennemført i foråret 2011 blandt ledere af erhvervsklasseforsøg der havde løbet i skole-året 2010/11. Spørgeskemaet i forbindelse med den sidste runde blev udsendt 9. marts 2011, ogefter to rykkerrunder havde samtlige respondenter besvaret skemaet 1. april 2011.Svarprocenter og bortfaldI begge runder af spørgeskemaundersøgelsen blandt ledere er der modtaget svar fra alle respon-denter. Dette giver en svarprocent på 100, og der er derfor ikke tale om noget bortfald.Spørgeskemaundersøgelse blandt elever i erhvervsklasserne i skoleåret 2010/11EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt elever i erhvervsklasser i anden forsøgs-runde i skoleåret 2010/11. Formålet med undersøgelsen er at give et billede af elevernes egenvurdering af forsøgenes betydning for deres faglige udbytte og personlige og sociale udvikling.Eleverne er ligeledes blevet spurgt om deres foreløbige motivation og planer for valg af en ung-domsuddannelse.Et andet formål med undersøgelsen er at undersøge om der er en sammenhæng mellem skolele-dernes beskrivelser af forsøgene og elevernes vurderinger af dem. Analyserne af data har imidler-tid ikke vist nogen statistisk signifikante sammenhænge.Udarbejdelse og validering af spørgeskemaSpørgeskemaet er opbygget ud fra det tilbud som EVA har afgivet til Uddannelsesstyrelsen. Førudsendelsen af spørgeskemaet blev det valideret i to omgange, først igennem korte telefonsam-taler med to undervisere fra erhvervsklasser hvor emnet for telefonsamtalerne var at beskriveelevgruppen og hvordan EVA mest hensigtsmæssigt kunne formulere sig over for eleverne. Der-næst blev spørgeskemaet valideret gennem pilottest med elever fra to erhvervsklasser. Pilotteste-ne med eleverne foregik som gruppeinterview i en erhvervsklasse. Eleverne fik udleveret skemaetsom blev gennemgået sammen med dem for at undersøge om alle spørgsmål var forståelige, ellerom der blev anvendt begreber som var for vanskelige i forhold til elevernes sproglige forståelses-ramme. Efter pilottesten blev spørgeskemaet revideret med udgangspunkt i elevernes tilbagemel-dinger.Identifikation af population og stikprøvePopulationen udgør alle elever som på tidspunktet for spørgeskemaets udsendelse gik i en er-hvervsklasse under forsøgsordningen i anden forsøgsrunde i skoleåret 2010/11. Undersøgelsen eren totalundersøgelse, og der er derfor ikke tale om en stikprøve. Eleverne fra alle 17 forsøg del-tager i undersøgelsen.

Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsenSkemaerne blev 19. april 2011 udsendt til erhvervsklasserne i papirformat sammen med returku-verter. Samtidig blev der udsendt et oplysningsskema om antallet af elever i de enkelte forsøg.Desværre fik EVA en del returkuverter tilbage med besvarelser som det ikke var muligt at identifi-cere præcis hvor stammede fra. Dette gav et registreringsproblem, da det betød at det ikke varmuligt at identificere hvilke forsøg en del af besvarelserne drejede sig om. EVA forsøgte gennemopringninger til institutionerne at løse problemet og fik ad den vej identificeret en del besvarel-ser, men må konstatere at det for 68 af elevbesvarelsernes vedkommende – ud af 197 elevbesva-relser i alt – ikke er muligt at identificere hvilke forsøg besvarelsen drejer sig om.På to af skolerne – den ene indgår i forsøget i Københavns Kommune, og den anden i forsøget iNæstved Kommune – løber erhvervsklasseordningen som flere forløb i løbet af skoleåret. Fra dis-se to skoler har vi bedt alle de elever som har gået i erhvervsklassen i skoleåret 2010/11, om atsvare, også de elever der er vendt tilbage til deres normale stamklasse i mellemtiden.Svarprocenter og bortfaldDen endelige svarprocent udregnes på elevniveau, og i den forbindelse bruges de oplysningerskolerne har indberettet om antallet af elever der har gået i en erhvervsklasse i skoleåret 2010/11.Dette betyder at populationen er på i alt 222 elever. Der er indkommet 197 besvarelser, hvilketgiver en svarprocent på 89. Dette vurderes at være en høj svarprocent. En chi i anden-test på for-delingen viser ikke nogen skævhed i bortfaldet i forhold til køn som er den eneste baggrundsvari-abel der fremgår af spørgeskemaet.Spørgeskemaundersøgelse blandt elever i erhvervsklasserne i skoleåret 2009/10Undersøgelsen følger op på eleverne fra første rundes erhvervsklasser, altså skoleåret 2009/10,og er blevet udført som en spørgeskemaundersøgelse af Danmarks Statistiks Interviewservice.Spørgeskemaet følger op på eleverne efter at de har fuldført erhvervsklassen. Fokus i denne delaf evalueringen er på overgangen fra erhvervsklasse til ungdomsuddannelse. Derfor indgår derkun elever der har gået i erhvervsklasse i 9. eller 10. klasse.Udarbejdelse og validering af spørgeskemaetSpørgeskemaet er udarbejdet af EVA og pilottestet af Danmarks Statistik. Der blev foretaget tipilotinterview10med elever der havde gennemført erhvervsklassen, og herudfra udarbejdedeDanmarks Statistik en pilotrapport. På baggrund af rapporten indarbejdede EVA rettelserne ispørgeskemaet.

Identifikation af population og gennemførelse af undersøgelsenDanmarks Statistik udsendte et brev til samtlige elever der havde fuldført en erhvervsklasse, medet link til det fulde spørgeskema på internettet. Sidenhen blev der fulgt op med telefoninterviewmed de elever der ikke havde udfyldt spørgeskemaet på internettet. Elever der var ophørt i er-hvervsklassen, modtog et brev med information om at de ville blive kontaktet pr. telefon.Svarprocenter og bortfaldDer er indhentet svar fra 72 af eleverne, svarende til 57 % af den samlede population på 127. Afde 72 elever var 9 ophørt i erhvervsklassen og har derfor kun svaret på en del af spørgsmålene.Den relativt lave svarprocent kan for en stor dels vedkommende forklares med at det ikke er lyk-kedes Danmarks Statistik at indhente kontaktoplysninger om alle elever. Dette gør sig gældendefor 27 af eleverne. Desuden var det ikke muligt at få kontakt til eleverne på tre af de telefonnum-re der blev fundet. Disse to forhold tilsammen forklarer at det ikke er lykkedes at kontakte 24 %af den samlede population af elever fra første runde. Resten skyldes almindeligt bortfald: at ele-verne ikke har ønsket at deltage eller ikke kunne træffes i dataindsamlingsperioden.Tabel 23 viser fordelingerne af bortfaldet. For at vurdere bortfaldet i forhold til populationen erder blevet indhentet oplysninger fra registre om elevernes mødres uddannelse og om hvilkenkommune de bor i. Det er også undersøgt hvordan bortfaldet er fordelt i forhold til elevernes al-der.Tabellen viser svarprocenten fordelt på de forskellige kategorier sammenholdt med det muligeantal svar i hver kategori. Dermed har det eksempelvis teoretisk set været muligt at få fem svarfra elever i Favrskov Kommune, men det er kun lykkedes at få svar fra 80 % af disse – altså fra ialt fire elever.

Der ses ikke i parametrene bopælskommune, køn, alder og morens uddannelse nogen skævhed,ligesom der er indkommet svar fra alle kategorierne i fordelingerne, undtagen en enkelt. Dennekategori er elever for hvem der ikke findes oplysninger om morens uddannelse. Dette vurderesikke som et problem, dels fordi der kun er to elever i kategorien, dels fordi det ikke er en bety-dende kategori.Analyse af data fra spørgeskemaerneDer er udarbejdet frekvenstabeller over alle variable i de forskellige spørgeskemaer. Der er blevetforetaget enkelte kryds mellem elevskemaerne og lederskemaerne, men resultaterne var ikke sig-nifikante, og derfor indgår disse resultater ikke i afrapporteringen. Manglen på signifikante resul-tater skyldes den relativt lille population der arbejdes med.Analyse af de kvantitative dataEVA tilbød i det oprindelige tilbud at måle effekten af erhvervsklasseforsøgene i forhold til to re-sultatmål: elevernes påbegyndelse af en ungdomsuddannelse og elevernes fastholdelse i en ung-domsuddannelse. Vi måtte revurdere udsigelseskraften af de to effektmålinger efter at der varkonstateret et mindre antal elever i forsøgene end forventet da tilbuddet blev afgivet.I forhold til den effektmåling hvor påbegyndelse af en ungdomsuddannelse er resultatmålet, vur-derer EVA at der skal være ca. 15-17 % forskel i påbegyndelsesprocenten mellem erhvervsklasse-elever og personer i kontrolgruppen før der kan konstateres en signifikant statistisk forskel. Detbetyder at effektstørrelser på under 15-17 % ikke kan identificeres i undersøgelsen. Hvis 70 % aferhvervsklasseeleverne påbegynder en ungdomsuddannelse, skal maksimalt 53-55 % af perso-nerne i kontrolgruppen påbegynde en ungdomsuddannelse for at det er muligt at konstatere aterhvervsklasseeleverne har klaret sig bedre end kontrolgruppen. Det betyder at effekten af forsø-get i forhold tilpåbegyndelseaf en ungdomsuddannelse skal være meget stor for at den kanidentificeres i undersøgelsen.EVA vurderede at der heller ikke var grundlag for at foretage en effektmåling hvor fastholdelse ien ungdomsuddannelse var resultatmålet. Dertil var antallet af elever der påbegyndte en ung-domsuddannelse, for lille.CaseundersøgelsenCasestudiet har til formål at give en dybdegående forståelse af hvordan forskellige typer af forsøger organiseret og implementeret, og hvordan disse forsøgstyper har betydning for eleverne. Case-studiet understøtter fortolkningen af de sammenhænge som identificeres i den kvantitative ana-lyse så det er muligt at forklare sammenhængene og opstille mulige årsager til dem.

Informantgrupperne belyser hver især forskellige dele af evalueringens delmål og formål, mensamlet set leverer casestudiet data til at belyse alle delmål og formål.Udvælgelse af casesCasene er udvalgt så der er sikret geografisk spredning blandt dem. De seks cases er udvalgt såder indgår mindst én case fra hver af landets fem regioner. Der indgår to cases fra første forsøgs-runde og fire cases fra anden forsøgsrunde. Besøgene på de to caseskoler fra første forsøgsrundefandt sted i efteråret 2010, og de fire øvrige besøg fandt sted i maj 2011 – dvs. i slutningen afanden forsøgsperiode. Grunden til at der blev gennemført flere besøg i anden forsøgsrunde, varat det her var muligt at inddrage elever som informanter. I første runde var dette ikke muligt fordieleverne ikke længere gik i erhvervsklasserne.Desuden blev der i udvælgelsen af cases taget hensyn til en spredning i forhold til følgende krite-rier:• Placering på både en ungdomsskole, i et 10.-klasse-center, på en folkeskole og på en produk-tionsskole• Forsøg med fokus på både individuelle forløb og fælles tilrettelagte forløb• Forsøg med både virksomhedspraktik, egu-forløb, praktiske undervisningsforløb og 20/20-modellen• Økonomisk og i forhold til elevvolumen primært store forsøg, men også et enkelt relativt lilleforsøg (Skive)• Forsøg både hvor eleverne visiteres, og hvor de tilmelder sig på eget initiativDerudover indgår et forsøg som arbejder med forløb af kortere varighed, og hvor eleverne samti-dig modtager undervisning i stamklassen (Næstved).Følgende forsøg indgik i caseundersøgelsen:To forsøg fra første forsøgsrunde:• Odense Kommune: Erhvervslivets 10. skoleår, Korsløkke Ungdomsskole• Odsherred Kommune: Erhvervsklassen, Nordvestsjællands Produktionsskole og OdsherredUngdomsskole.Fire forsøg fra anden forsøgsrunde:• Morsø Kommune: Erhvervslinjen på Dueholmskolen• Københavns Kommune: 10. Plus på Københavns Ungdomsskole og Københavns Tekniske Sko-le• Næstved Kommune: Erhvervsklassen Føniks, Fuglebjerg Skole• Skive Kommune: 10. Expres, 10. Klasse Center Skive.88Danmarks Evalueringsinstitut

Plan for casebesøgUnder alle seks besøg blev der gennemført gruppeinterview med følgende informantgrupper:• Skoleledelsen og repræsentanter for kommunens forvaltning der er relevante for forsøget.Repræsentanterne kan være fx skolechefen, kontaktpersonen for forsøget eller udviklingskon-sulenter.• Lærere der underviser i en erhvervsklasse.Under de fire besøg i anden forsøgsrunde blev der desuden gennemført et gruppeinterview medelever.Derudover blev der gennemført telefoninterview med centrale personer fra ungdomsuddannelserog øvrige samarbejdspartnere, fx de virksomheder som erhvervsklasserne samarbejder med omvirksomheds- og praktikforløb. Den konkrete udvælgelse af relevante personer fandt sted medudgangspunkt i de enkelte projekters samarbejdsflade. I alt er der gennemført følgende inter-view:• Morsø Kommune: interview med repræsentanter for to praktiksteder• Odsherred Kommune: et interview med en repræsentant for et praktiksted og et interviewmed en studie- og erhvervsvejleder på en erhvervsuddannelse• Næstved Kommune: interview med to samarbejdspartnere fra erhvervsuddannelser – hen-holdsvis en handelsskole og en teknisk skole• Odense Kommune: et interview med en repræsentant for et praktiksted og et interview meden studiecoach på en ungdomsuddannelse• Skive Kommune: et interview med en samarbejdspartner på en ungdomsuddannelse – enhandelsskole.Der blev ikke gennemført telefoninterview i Københavns Kommune, eftersom de tre parter i pro-jektet – Københavns Tekniske Skole, Københavns Kommunes Ungdomsskole og UngdommensUddannelsesvejledning i København – alle deltog i interview under casebesøget.Gennemførelse af interview under casebesøgAlle interviewene blev gennemført som gruppeinterview med to-fire deltagere.Elevinterviewene blev gennemført som en samtale mellem en elevgruppe på tre-fem elever oginterviewerne. Det var hensigten at skabe en uformel stemning hvor det var muligt for eleverne atudtrykke deres umiddelbare mening om erhvervsklassen. På de skoler hvor det var praktisk mu-ligt, var interviewerne til stede ved undervisningen forud for interviewet. Dette skete til dels for atfå en fornemmelse af hvordan undervisningen blev gennemført i praksis, men især med henblikpå at skabe kontakt til eleverne. Det gjorde det også muligt i interviewene at spørge om praktiskeeksempler fra undervisningen.Evaluering af forsøg med erhvervsklasser89

Alle interview blev optaget på diktafon med henblik på efterfølgende bearbejdning af de refera-ter der blev skrevet under interviewene. En undtagelse herfra er elevinterviewene som kun blevoptaget som lydfiler og efterfølgende udskrevet for at skabe en mere uformel stemning.Analyse af de kvalitative dataDe kvalitative data fra caseundersøgelsen er blevet analyseret ved at gennemlæse alle referater afinterviewene som blev gennemført under casebesøgene, og ved at gennemføre en tematisk kod-ning i forhold til evalueringens delmål og overordnede temaer. På baggrund af denne kodning erder identificeret en række mønstre og dilemmaer i datamaterialet der belyser evalueringens del-mål. I rapporten er der lagt vægt på grundige beskrivelser af de forskellige erhvervsklasseforsøgsudfordringer og gode erfaringer med henblik på at skabe inspiration til andre skoler der påtæn-ker lignende ordninger.Baggrundsoplysninger om elever fra første forsøgsrundeDet er indhentet baggrundsoplysninger om eleverne fra første forsøgsrunde (som kan ses i ap-pendiks B). Det er samme delpopulation som i spørgeskemaundersøgelsen blandt eleverne fraførste forsøgsrunde. Det betyder at det kun er 9. og 10. klasse der indgår i denne del af under-søgelsen. Baggrundsoplysningerne blev indhentet ved hjælp af Danmarks Statistik der fik leveretcpr-numre på 146 elever. Ud af disse var der to personer der af den ene eller den anden grundikke tilhørte befolkningen pr. 1/1 2011. Til de resterende 144 blev der koblet oplysninger om fa-milietype, herkomst, husstandens længste fuldførte uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning ogfamiliens samlede indkomstniveau.I selve evalueringen bliver uddannelsesniveauet sammenholdt med oplysninger om befolkningen ialdersgruppen 30-65 år. Oplysninger om befolkningens uddannelsesniveau stammer fra Dan-marks Statistiks Statistikbank.

Tabel 25herkomstElevers herkomst (N = 144)Erhvervsklasseelever (antal)Dansk oprindelseIndvandrerEfterkommerI altKilde: Danmarks Statistik.* Tallene gælder for 15-17-årige i april 2010.Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikkefindes oplysninger om nogen af forældrene og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvan-drer. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvisder ikke findes oplysninger om nogen af forældrene og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personenogså som efterkommer. Når en af forældrene eller begge forældre der er født i Danmark, opnår dansk statsborger-skab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge etudenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere.Personer af dansk oprindelse er personer der – uanset fødested – har mindst én forælder der er både dansk stats-borger og født i Danmark.13536144Erhvervsklasseelever (procent)94 %2%4%100 %15-17-årige i alt (procent)*90 %4%6%100 %

Tabel 26Længste fuldførte uddannelse i husstanden (N = 144)Erhvervsklasseelevers fami-lie* (antal)GrundskoleGymnasial uddannelseErhvervsfaglig uddannelseKort videregående uddannelseMellemlang videregående uddannel-seLang videregående uddannelse (in-klusive forskeruddannelser)UoplystI altKilde: Danmarks StatistikOpdelingen af befolkningen efter uddannelse sker ved anvendelse af Danmarks Statistiks register for Befolknin-gens Uddannelse og Erhverv. Grundlaget for de klassifikationer der anvendes i indkomststatistikken, er uddannel-sesklassifikationerne pr. 1. oktober i indkomståret.* Familiens klassifikation efter uddannelse sker med udgangspunkt i den voksne person i familien der har denlængste afsluttede uddannelse.1814413 %100 %1%100 %21%14 %384611011Erhvervsklasseeleversfamilie* (procent)26 %3%42 %7%8%I alt i danske husstande(procent)11 %4%37 %8%25 %

Tabel 27arbejdsmarkedstilknytningFamiliens arbejdsmarkedstilknytning (N = 144)Erhvervsklasseelevers fami- Erhvervsklasseelevers fami-lie* (antal)Selvstændig og medhjæl-pende ægtefælleToplederLønmodtager, højeste ni-veauLønmodtager, mellemniveauLønmodtager, grundniveauAndre lønmodtagereArbejdsløs, minimum ethalvt årMidlertidigt uden for ar-bejdsstyrkenTilbagetrukne og pensioni-sterAndre uden for arbejdsstyr-kenUoplystI altKilde: Danmarks Statistik.Familiens socioøkonomiske gruppe: Opdelingen af befolkningen efter stilling og erhverv (arbejdsklassifikation) skerved anvendelse af Danmarks Statistiks arbejdsklassifikationsmodul.Arbejdsklassifikationsmodulet er dannet ved en maskinel proces hvor hver enkelt person tildeles erhvervs- og stil-lingskoder på grundlag af oplysninger fra en lang række registre. Grundlaget for de arbejdsklassifikationer der an-vendes i indkomststatistikken, er den væsentligste beskæftigelse i løbet af året.*Familiens klassifikation efter socioøkonomisk gruppe sker med udgangspunkt i den voksne person i familien derhar den højeste personindkomst i løbet af året.1814413 %100 %-100 %1712 %7%75%29 %53%1%13481939%33 %13 %2%12 %22 %11 %1%352%3%3%10 %6lie* (procent)4%I alt i danske husstande(procent)4%

Tabel 28Indkomstniveau for familien (N = 144)Erhvervsklasseelevers familie Erhvervsklasseelevers familie(antal)Under 200.000 kroner200.000 – 299.000 kroner300.000 – 399.000 kroner400.000 – 499.000 kroner500.000 – 599.000 kroner600.000 kroner og deroverI altKilde: Danmarks Statistik.Familieindkomst for befolkningen er dannet ved EVA’s egne kørsler i Danmarks Statistiks Statistikbank i for-hold til familiernes indkomst i 2009.Familier med negativ indkomst sættes til 0. På baggrund af familiens indkomst i alt markeres barnet hvis familienssamlede indkomstniveau ligger under eller lig med værdien for 10-%-percentilen for familier i kommunen. De cen-trale indkomstbegreber i indkomststatistikken vedrørende familier er samlet i familieindkomsten. Den samlede fa-milieindkomst udgøres af summen af hovedindkomstarterne primærindkomst, formueindkomst og overførselsind-komst. Hvis familieindkomst i alt er mindre end 0, dvs. negativ, bliver familieindkomst i alt sat lig 0 af hensyn tilgennemsnitsberegningen.301224162240144(procent)21 %8%17 %11 %15 %28 %100 %I alt i danske husstande(procent)24 %19 %14 %9%8%26 %100 %

Oversigt over forsøg med erhvervsklasserTabellerne nedenfor viser en oversigt over forsøg med erhvervsklasser i henholdsvis første (tabel29) og anden (tabel 30) forsøgsrunde.Tabel 29Oversigt over forsøg med erhvervsklasser i første forsøgsrundeKommuneBallerupFavrskovFredericiaFaaborg-MidtfynGuldborgsundHjørringHørsholmMorsøNæstvedOdenseOdsherredTønderVejleViborgAalborgAarhusInvolverede skolerUngdomsskolenHaldum-Hinnerup SkolenBakkeskolen, Skjoldborgvejens Skole, Treldevejens SkoleUngdomsskolenGuldborgsund Kommunale UngdomsskoleSindal SkoleVallerødskolenØster Jølby SkoleUngdomsskolenUngdomsskolenNordvestsjællands Produktionsskole, Odsherred Ungdomsskole m.fl.UngdomsskolenEgtved skoleUngdomsskolenSkoleområde SydøstCenter-10

Tabel 30forsøgsrunOversigt over forsøg med erhvervsklasser i anden forsøgsrundeKommuneAlbertslundBornholmFredericiaGuldborgsundHjørringHolbækHorsensIshøjKøbenhavn (Kaboom)København (KøbenhavnsUngdomsskole)MiddelfartMorsøNæstvedRingstedSkiveViborgKilde: ForsøgsbeskrivelserneUngdomsskolenDueholmskolen, Øster Jølby Skole og Hvidbjerg SkoleFuglebjerg Skole og KorskildeskolenRingsted UngdomsskoleTI’EREN og Ungdomsskolen SkiveViborgs Ungdomsskole 10CVInvolverede skolerDet 10. ElementRønneskolen10’endeGuldborgsund UngdomsskoleUlvkærskolenHolbæk Ungdomsskole10.-klasse-centret, Horsens Ungdomsskole og Horsens Tekniske SkoleStrandgårdsskolenKildevældsskolen og Kirsebærhavens SkoleKøbenhavns Kommunes Ungdomsskole og Københavns Tekniske Skole