Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12
BUU Alm.del Bilag 68
Offentligt
Evaluering af kommuners ogskolers forsøg med it-støttedeundervisningsformer for elevermed særlige behovJ.H. Schultz Information A/S med Aarhus Universitet, Institut forUddannelse og Pædagogik, som underleverandør
IndholdsfortegnelseResumé1.1 Baggrund1.2 Evalueringens formål1.3 Viden og erfaringer fra feltet
14445
Kapitel 1: Indledning
3.1 Overblik over forsøgsprojekterne3.2 Erfaringer med brug af teknologi3.3 Elevernes faglige udbytte3.4 Didaktik – tilrettelæggelse af undervisning3.5 Elevernes motivation4.1. Metodiske overvejelser og sondringer4.2 Budgetter og mål4.3 Forankring af forsøgsprojekterne
2.1 Evalueringsdesign
Kapitel 2: Metode
8121213202629353640
Kapitel 3: Analyse af forsøgsprojekter
8
Kapitel 4: Analyse af implementering og organisering
35
Kapitel 5: Konklusion og perspektiveringReferencer
4446
BilagsoversigtBILAGBilag A
Forsøgsoversigt og forsøgsbeskrivelserBilag B
Overblik over teknologier og faglige målsætningerOverblik over supportfunktionerBilag C
Resumé
1)2)3)4)
I forbindelse med de 24 forsøgsprojekter har ministeriet iværksat en evaluering af denfaglige praksis forbundet med projektet, som samlet set er blevet vurderet ud fra følgendefire områder1:
Ministeriet for Børn og Undervisning har under projektSkoleudviklinggivet midler tilindsatsområdetit-støttede undervisningsformerfordelt på i alt 24 forsøgsprojekter på skolerlandet over. Målgruppen i forsøgsprojekterne er elever med særlige behov og andre udsatteelever.Erfaringer med, hvordan teknologiske hjælpemidler bedst anvendes i undervisningen.Elevernes faglige udbytte af de it-støttede undervisningsformer.Erfaringer med, hvordan undervisningen organiseres, så teknologien udnyttes optimalt.Den it-støttede undervisnings betydning for elevernes motivation for at deltage iundervisningen.
Herudover har evalueringens formål været at skabe overblik over, hvilken betydningimplementeringen og organiseringen har for udbyttet af den it-støttede undervisning.
I evalueringen er fremhævet tværgående resultater fra forsøgsprojekterne og udvalgtekonkrete eksempler og cases. Sideløbende er konklusioner og iagttagelser underbygget medeksisterende undersøgelser og erfaringer. Spørgeskemaundersøgelser, interview ogobservationer er det empiriske afsæt. Evalueringen viser, at forsøgsprojekterne har væretforskellige i deres valg af teknologi og tilgang. På baggrund af lærernes og de lokaleprojektledernes besvarelser af spørgeskemaerne omkring forsøgsprojekterne har det derforværet en udfordring, at formidle indsatsens resultater samlet set.I relation til de fire ovennævnte områder viser evalueringen en række specifikke resultaterog konklusioner:
1) I forhold tilanvendelsen af teknologiviser de kvantitative undersøgelser, at der erafprøvet mindst fire forskellige kategorier af software og syv forskellige kategorier afhardware. Samtidig adresserer teknologierne forskellige typer faglige udfordringer oghar forskellige primære målgrupper (lærer, elev, faget). Undersøgelserne viser, at langtstørstedelen af forsøgsprojekternes teknologianvendelse retter sig mod den enkelte elevog færre mod læreren eller faget2. Evalueringen viser desuden, at implementeringen afny teknologi kræver teknisk support i form af tekniske medarbejdere og evt. pædagogisksupport i form af pædagogiske specialister, såsom læsevejledere.De kvalitative undersøgelser fremhæver gode eksempler på, hvordan supporten kanUd over nærværende evaluering/følgeforskningsrapport er der udarbejdet et lettere tilgængeligt inspirationsmateriale, derretter sig direkte mod feltet af praktikere ud i skoleudvikling i de danske kommuner. Inspirationsmaterialet kan hentes påskoleudvikling.udst.dk.2Et eksempel på faget som primær målgruppe er teknologier, der går ind og redefinerer centrale dele af faget, fxregnefærdigheder i matematik, der forandres med brug af computere og beregningssoftware.1
Side|1
2) Både lærere og projektledere vurderer i de kvantitative undersøgelser, at eleverne harfået højerefagligt udbytteved brug af teknologi i undervisningen. De kvalitativeundersøgelser viser nogle forhold, der synes at have direkte effekt på elevernes fagligeudbytte. Eksempelvis kan et hjælpeprogram på computeren gøre, at en elev får lettereved at tilegne sig det faglige stof, hvorfor teknologien virker fagligt inkluderende.Herudover bidrager teknologien med øgede variationsmuligheder i undervisningen ogkan således trække på elevens evne til at give betydning til det faglige stof, fx igennemøget brug af billeder og lyde som supplement til tekst.
organiseres i kommunerne for at understøtte teknologi-indførslen (jf. afsnit 3.2). Denoptimale tilrettelæggelse af supporten afhænger af de implicerede teknologier.
3) Evalueringen afundervisningens tilrettelæggelseviser, at der i forsøgsprojekterne harværet styrkede muligheder for at lave undervisningsdifferentiering. Derudover pegerbåde lærerne og eksisterende undersøgelser og forskning på, at it ud over den fagligeinklusion også har en direkte socialt inkluderende effekt, hvilket synes at understøttetilrettelæggelsen og gennemførslen af undervisningen. Evalueringen viser også, atprojektlærere på forskellige måder og i forskellig grad har fokuseret på den didaktiskebrug af it (se afsnit 3.4).Ser man på tværs af forsøgsprojekterne, kan man konkludere, at følges udvikling af nydidaktik og kompetenceudvikling af lærere med indkøb af nye teknologiskehjælpemidler, er der størst mulighed for forandring af undervisningens tilrettelæggelseog udnyttelse af den indkøbte it.
4) Der er kortlagt storelevmotivationi forbindelse med deltagelse i forsøgsprojekterne.Således viser de kvantitative undersøgelser blandt lærerne, at elevernes motivationsynes at være markant forøget. Også de kvalitative undersøgelser viser, at den it-støttedeundervisning betyder en øget motivation, hvad angår elevernes engagement iundervisningen, evnen til at fastholde eleverne og deres lyst til selv at opsøge ny lærdom.Ydermere viser undersøgelserne, at en højere grad af selvstændighed, hvor elevenreflekterer og nytænker læringssituationen, øger den faglige motivation.På baggrund af resultaterne inden for de fire områder vurderes det, at brugen af it-støttedeundervisningsformer for elever med særlige behov og andre udsatte elever a) fungerer somkompenserende og substituerende hjælpemidler, b) øger elevernes faglige udbytte ogstyrker deres motivation. Det er et gennemgående træk ved undersøgelsens resultater, atfaglig og social inklusioner et centralt element i forståelsen af teknologiens påvirkning påundervisningssituationen.
Side|2
Med afsæt i en grundig analyse af forsøgsprojekternes budgetter og målsætninger viserevalueringen, at der i forsøgsprojekterne kun i begrænset omfang er medtænkt de videreimplementerings- og forankringsaktiviteter3. En afgørende faktor for succes synes dog atvære, at der er budgetteret med specifikke aktiviteter som eksempelvis lokale evalueringereller erfaringsudveksling.Forsøgsprojekterne har haft en afgrænset målgruppe, hvilket afspejles i forsøgsprojekternesvalg af teknologi og tilgang. Bredt set er der dog i evalueringen konklusioner, som peger på,at erfaringerne med teknologiske hjælpemidler med fordel kan anvendes på sammensatteelevgrupper, hvori der bl.a. indgår udsatte elever. Den inkluderende praksis vil, ifølgeforsøgsprojekternes erfaringer og eksisterende undersøgelser og forskning, ydermere kunnehave positiv effekt på klassens samlede faglige udbytte og motivationsniveau.Alt i alt vurderes det ud fra evalueringen og tidligere undersøgelser, at it skaber goderesultater og bidrager positivt til undervisningen af børn med særlige behov, men atyderligere ressourcer er nødvendige for forankring og således en fremtidig brug af it somstøttende element.
3Ved forankring forstår vi både udbredelsen til andre professionelle og udbredelsen over tid inden for kommunen/skolen.
Side|3
Kapitel 1: IndledningI perioden 2009-2011 er der gennemført 244forsøgsprojekter medit-støttedeundervisningsformerfor elever med særlige behov og andre udsatte elever på forskelligeskoler i Danmark. Dette er sket som led i et af Ministeriet for Børn og Undervisnings femindsatsområder under projektSkoleudvikling.Forsøgsprojekterne er gennemført i to faser,hvor kommuner på vegne af skoler har kunnet søge om tilskud til forsøgsarbejde til hhv.skoleåret 2009/10 og 2010/11.
1.1 Baggrund
I tilknytning til forsøgsprojekterne har Ministeriet for Børn og Undervisning iværksat ensamlet evaluering5af de 24 forsøgsprojekter. Formålet beskrives nedenfor.
Udgangspunktet for igangsætning af forsøgsprojekterne er, at der allerede findes forskelligeit-hjælpemidler – teknologisk og programmæssigt – der kan anvendes til at støtte ogaktivere elever med problemer i forhold til fx læsning, skriftlig fremstilling og matematik.Derudover ventes det, at også andre udsatte elever, herunder fx børn med sprog-,koncentrations- og kommunikationsvanskeligheder samt adfærdsproblemer, kan få støtte afeksisterende teknologi (UVM 2009b).
Forsøgsprojekterne giver mulighed for at afprøve nye måder at bruge eksisterendeteknologiske muligheder i de enkelte fags didaktik, så både lærere og elever får mest muliggavn af teknologien i undervisningen.
Evalueringen af det samlede forsøgsarbejde er gennemført i perioden maj 2010 til juni 2011.Formålet med evalueringen er at vurdere:••••hvordan teknologiske hjælpemidler bedst anvendes i forhold til elever med særligebehovhvordan undervisningen organisatorisk tilrettelægges, således at disse hjælpemidlerudnyttes optimalthvordan it-støttede undervisningsformer kan give de nødvendige kundskaber til atgennemføre en ungdomsuddannelsehvilken betydning forsøgenes organisering og implementering ikommunerne/skolerne har for udbyttet af forsøgene. Resultaterne afevalueringen/følgeforskningen skal anvendes som inspiration til andrekommuner/skoler til at igangsætte lignende initiativer.
1.2 Evalueringens formål
Der blev oprindelig bevilliget midler til 27 forsøgsprojekter, hvoraf tre er udgået og derfor ikke er en del af evalueringensgenstandsfelt (jf. oversigt i bilag A, hvoraf det fremgår, at nummer 12, 24 og 26 er udgået). De tre projekter er udgået grundetmanglende lokale ressourcer til gennemførsel af forsøgene inden for tidsrammen.5I rapporten omtales evalueringen som evaluering, underforstået, at arbejdet indeholder elementer af både evaluering ogfølgeforskning.4
Side|4
Evalueringens formål understøttes af fire delmål:
I starten af det nye årtusinde blev der politisk vedtaget et ambitiøst projektIT, Medier ogFolkeskolen(ITMF). Projektet blev gennemført i perioden 2001-2004 med en økonomiskramme på 340 mio. kr. I denne treårige periode blev udvalgt fire områder, hvor man ønskedeen forstærket indsats:
Indsatsområdet omkring it-støttede undervisningsformer kan ses i forlængelse af en rækkeinitiativer vedr. it i folkeskolen, der inden for de seneste ti år er iværksat af bl.a. Ministerietfor Børn og Undervisning, Det Strategiske Forskningsråd og lokale parter i form af mindreinitiativer. Erfaringer, begreber og viden fra undersøgelser og forskning i forbindelse meddisse initiativer anvendes som direkte referenceramme for denne evaluering.
1.3 Viden og erfaringer fra feltet
I det følgende afrapporteres resultater af evaluators arbejde. Rapporten tager sit afsæt ividen fra tidligere forskningsbaserede udviklingsarbejder med brug af it i grundskolen ogsærligt it i forhold til læsevanskeligheder.
Indsamling og vurdering af erfaringer med, hvordan teknologiske hjælpemidler bedstanvendes i undervisningen og evt. i hjemmet i forbindelse med lektier.Vurdering af det faglige udbytte af de it-støttede undervisningsformer for elever medsærlige behov og andre udsatte elever.Indsamling og vurdering af erfaringer med, hvordan undervisningen organisatorisktilrettelægges, således at de teknologiske hjælpemidler udnyttes optimalt.Vurdering af den it-støttede undervisnings betydning for elevernes motivation for atdeltage i undervisningen (UVM 2009a: 4).
1.3.1 Børne- og Undervisningsministeriets it-indsats 2001-2011
Hovedprojekterne blev organiseret i 105 kommunale udviklingsprojekter med tilknyttetforskning. I den sammenfattende rapport fremhæves det, at der perioden blev efteruddannet18.000 undervisere, der blev givet adgang til 10.000 digitaliserede produkter i det digitalemediebibliotek, de sidste 355 grundskoler blev sikret adgang til internettet, og ca. 1.200grundskoler fik teknisk mulighed for at bruge billeder og lyd i undervisningen (Ibid.: 4).I evalueringen gives fire anbefalinger til videreudvikling af it i skolen:Lærernes kompetence – en konstant udfordringLedelsens rolle er central for at skabe innovationSpredning af erfaringer gennem lærende netværk
UndervisningstilbuddetKøb af undervisningsrelevante tv-udsendelserLærerens kvalifikationerTilslutning til sektornet (Rambøll Management 2005).
Side|5
Der er således inden for en otteårig periode afsat 835 mio. kr. med henblik på at udbrede it ifolkeskolen. Disse større satsninger er fulgt af en række mindre initiativer, herunder lokaleindsatser. Nærværende evaluerings genstandsfelt: IndsatsområdetIt-støttedeundervisningsformer(2009-2011) fokuserer på didaktisk brug af teknologi i forhold tilmålgruppen: elever med særlige behov og andre udsatte elever.Som supplement til undersøgelser og forskning knyttet til indsatserne under Ministeriet forBørn og Undervisning skal endvidere nævnes to større forskningsinitiativer.
I en evaluering af den pædagogiske effekt af ti kommuners arbejde med ITIF peges på hhv.behovet for forbedret digital infrastruktur og behovet for varierede planer forimplementering af den fornødne organisation og herunder ledelsens betydning. Derudoverpeges på to faktorer, der er afgørende for, at underviseren inddrager digitale læremidler i sinundervisning:en stabil og righoldig teknologi og skolebaseret pædagogisk iværksætteri(EVA2009: 4).
I perioden 2004-2007 (2008) gennemførte den daværende VK-regering programmetIt ifolkeskolen(ITIF), hvortil der blev afsat 495 mio. kr. Heraf blev 75 % af beløbet øremærkettil indkøb af computere, mens de resterende 25 % blev anvendt til udvikling af digitaleundervisningsmidler, indkøb af videndelingssystemer m.m. Hvis den kommunalemedfinansiering indregnes, beløber det sig til i alt 750 mio. kr. (EVA 2009:15).
Brugerinvolvering i udvikling af digitale læremidler skaber rammer for succes(Rambøll Management 2005: 17f).
1.3.2 Forskningsprojekter under Det Strategiske Forskningsråd
Det ene er forskningscenteret DREAM (Danish Research Centre on Education and AdvancedMedia Materials), der har til formål at skabe videnskabelig basis for og medvirke til atudvikle nye læremidler på dansk til anvendelse i både formelle og uformellelæringssammenhænge (http://www.dream.dk/#/172495/). Forskningscentret er etableretpå bevilling fra Det Strategiske Forskningsråd og kører i perioden 1. september 2008 til 31.august 2014.
Det andet er Serious Games on a Global Market Place, der fokuserer på at skabe nye globalespildesign med stærk læringsteoretisk og didaktisk fundering, herunder klarlæggebarriererne for brug af computerspil, undersøge kvaliteten af computerspil til læringsbrugog undersøge, hvordan den nyeste teknologi, herunder "pervasive computing" ogrobotteknologi kan bruges i undervisning og til fysisk udfoldelse(http://www.dpu.dk/seriousgames/). Forsknings- og udviklingsprojektet er etableret påbevilling fra programkomiteen KINO under Det Strategiske Forskningsråd, der har bevilliget13 mio. kr. Projektet løb fra 1. juli 2007 til 31. maj 2011.UnderProjekt IT-mappen6(PIT) udstyrede man børn med læse- og stavevanskeligheder iRødovre Kommune med en lille bærbar computer (tablet). Projektet blev gennemført med
1.3.3 Et lokalt projekt med fokus på it og elever med særlige behov
6
BegrebetIt-mappebetegner den til enhver tid gældende fleksible og mobile substituerende it-løsning (Levinsen 2008:6).
Side|6
Sammenholdt med nærværende evaluering viser undersøgelsen af PIT (Levinsen 2008)nogle interessante faktorer i forhold til udnyttelsen af det fulde potentiale afimplementeringen af it i undervisningen:
tilknyttede forskningsmidler fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Formålet var atundersøge hvilke forebyggende indsatser, der kan gøres med it som substituerende støtte tilbørnene, så disse kunne forblive inkluderet i den almene undervisning. I konklusionernefremhæves opfattelsen af it-mappen som en del af børnenes hverdagsaktiviteter og rutiner iklassens samlede aktiviteter. Derudover fremhæves det, at børnene kan deltage i det fagligearbejde med de øvrige elever, og at lærerne udvikler nye ideer til, hvordan de konkret kaninkludere (atgøreinklusion) i hverdagen. Af analyserne fremgår også, at eleverne har haftmotoriske vanskeligheder i brugen af de små tablet-computere.
Erfaringerne fra PIT har givet Levinsen grundlag for at sondre mellem tre funktioner,teknologien kan have i it-støtte af elever med særlige behov. Funktionerne afgøres i lige såhøj grad af den valgte anvendelse som af teknologien i sig selv7. Teknologi kan anvendes somhenholdsvis:Disse perspektiver på teknologi er anvendt i de følgende analyser.kompenserende (dvs. ud fra målet om at erstatte noget, der mangler)substituerende (dvs. ud fra målet om at underbygge/forlænge nuværende ressourcer)transformerende (dvs. ud fra målet om at ændre situationen i stedet for eleven).
1) Elevernes basale it-kompetencer mht. brug af tastatur, genvejstaster, højreklik m.v. (ibid.).Uden disse færdigheder går arbejdet for langsomt. Dette er et problem, der ikke er specifiktfor it-mappe-elever, men gælder for skoleelever generelt. (Se bl.a. Levinsen og Sørensen2008).2) Lærerne har brug for at kunne ”se potentialerne” og formgive det didaktiske designomkring it’s potentialer. It-vejlederen og it-supporten har tilsvarende behov for at kunneunderstøtte den konkrete inkluderende praksis.3) Den fysiske kontekst, herunder kan fx rummets indretning og møblering give praktiskeproblemer mht. plads og tilgængelighed af strøm og internet.4) Visuelt uensartet materiale kan give orienteringsproblemer i det faglige stof, og klassenssammensætning har betydning for den tid, læreren har til den enkelte elev.5) Ressourcer i skolen såvel som i hjemmet er faktorer, der generelt skal tages i betragtning.(Levinsen 2008:45).
7
Dermed ikke sagt, at alle teknologier kan fungere på alle tre måder, men at også teknologier, der ikke var tænkt somtransformerende, kan anvendes som sådan i konkrete situationer.
Side|7
Kapitel 2: Metode
I dette kapitel skitseres evalueringens design, herunder hvilke evalueringsaktiviteter der ergennemført, samt datamaterialets kvalitet.
2.1 Evalueringsdesign
Evalueringsdesignet er opbygget omkring formålet og de fire delmål om henholdsvis samletviden om forløb og vurdering af specifikke kvaliteter. Designets opdeling følger således defire overordnede kategorier: forsøgsprojekternes omfang, forsøgsprojekternes forløb,elevernes udbytte af forsøgsprojekterne og fænomener, der kan identificere kvaliteter vedudvalgte forsøg. En yderligere uddybning af designet følger nedenfor.Desk research•Beskrivelse af de enkelte forsøg baseret pådokumentstudier samt litteraturstudie ogerfaringskortlægningInterview/observation•Interview og observationer, herunder eksplorativeinterview og samtaler med en række informanter iforsøgsprojekternes praksiskontekstSurvey•Udarbejdelse af spørgeramme og gennemførelse afspørgeskemaundersøgelserAnalyse•Analyse og fortolkning af datagrundlag i den teoretiskeog erfaringsmæssige forståelsesrammeFormidling•Udarbejdelse af evalueringsrapport oginspirationsmateriale
Evalueringstilgangens mål er at danne overblik over de aktiviteter og udfordringer iforsøgsprojekterne, der skal bygges videre på. Tilgangen baserer sig på en kombination afkvalitative og kvantitative metoder. Først dannes overblik gennem dokumentanalyse og
2.1.1 Evalueringstilgang til forsøgsprojekterne
Side|8
samtaler med informanter, fx projektledere. Overblikket er herefter udgangspunkt forkvalitative nedslag i form af interviewstudier og observationer samt kvantitativespørgeskemaundersøgelser. Efterfølgende analyseres de indsamlede data med afsæt irelevant forskning og tidligere undersøgelser.
For en oversigt over forsøgene og de konkrete kvalitative evalueringsaktiviteter se bilag A.Heraf fremgår det, at der i fem af de 24 forsøgsprojekter er gennemført dybdegåendekvalitative undersøgelser som supplement til desk research, eksplorative interview og dekvantitative undersøgelser.
Da forsøgsprojekterne repræsenterer stor forskellighed i valg af tilgang og teknologi, er dersket en tilpasning af undersøgelsesmetoder og kombinationen af disse i hvert enkeltforsøgsprojekt. Dette er bestemt af dels den eksisterende viden om genstandsfeltet, delshvilke spørgsmål det er vigtigt at få besvaret i det enkelte forsøg.
I evalueringen er der derfor, hvis man ser bort fra spørgeskemaundersøgelsen, udformet etspecifikt undersøgelsesdesign til undersøgelse af hvert enkelt forsøg.
For at kunne lave en solidt funderet analyse og vurdering af forsøgsprojekterne er derdesuden gennemført et litteraturstudie, der ud over eksisterende danske undersøgelser afpædagogiske og didaktiske projekter samt dansk og international teori inden for dissefagfelter, har kortlagt viden om nogle af de tekniske komponenter (metoder, materialer ellersoftware), der indgår i forsøgene.Observationsstudier:Vi har valgt at gennemføre observationsstudier i tre af de 24forsøgsprojekter8. Forsøgsprojekterne er udvalgt som observationscases i forhold tilkombinationen af målgruppe, faglig problemstilling i forhold til inklusion, variation i brugenaf digitale teknologier og software samt projektorganisering.Observationsstudierne har tilvejebragt billeder og beskrivelser af den praksis, der hører tilet forsøgsprojekt, og gør os i stand til at fremhæve gode eksempler på, hvordanpotentialerne i forsøgsprojekterne udnyttes. Observationsstudierne er gennemført ved, at enforsker har observeret og noteret hændelser. Metodens eksplorative karakter har givet data,der, kombineret med andre dataindsamlingsmetoder, har kunnet identificere kvalitativefænomener ved udvalgte forsøgsprojekter.
Desk research:Dokumentstudierne består af en gennemgang af kommunensprojektansøgning og forsøgsbeskrivelse med det formål at etablere en overordnet forståelseaf de enkelte forsøgs baggrund, idé og sigte (se bilag A). Desuden er de anvendt til atindhente information om forsøgenes selvevaluering.
2.1.2 De anvendte undersøgelsesmetoder
Interview af relevante informanter:Interview er anvendt til at tilvejebringe beskrivelseraf relevante aktørers oplevelse af forsøgsprojektet. Der har været tale om lærere, forældre,ledelsesrepræsentanter og/eller koordinatorer bag det specifikke forsøg. Interview erforetaget som en til en-samtaler eller gruppeinterview. Der er gennemført eksplorativeinterview i 17 af de 24 forsøgsprojekter og et eller flere dybdegående interview i fire af de8
Højby skole i Odense (nr. 4) og skolerne under projektet i Region Midtjylland (nr. 5) samt Absalonskolen i Holbæk (nr. 19).
Side|9
24 forsøgsprojekter9. De fire forsøgsprojekter er udvalgt efter variationer iorganiseringsformer omkring projektforløbet for at kunne afdække indholdet afevalueringens fire delmål samt formålet med indsatsområdet fra forskellige perspektiver.
Spørgeskemaer til projektlærere og -ledere:Spørgeskemaerne er anvendt til attilvejebringe et større datamateriale, der muliggør visse sammenligninger på tværs af forsøg.Spørgeskemaundersøgelsen er udarbejdet med fokus på tre temaer:Spørgeskemaerne er udsendt til samtlige forsøgsprojekter. Spørgeskemaundersøgelsen eropdelt på to populationer: projektledere og projektlærere. Besvarelserne er således etudtryk for disse to gruppers subjektive vurderinger af de tre ovenstående forhold.Spørgeskemaerne er udsendt i to omgange til hhv. ni forsøgsprojekter i forsøgsperiode 1(FP1) og 15 forsøgsprojekter i forsøgsperiode 2 (FP2).Forsøgsprojekternes omfangForsøgsprojekternes forløbElevernes udbytte af forsøgsprojekterne.
Eksempelvis er der i Skive gennemført enkeltinterview med læsekonsulent og etgruppeinterview med speciallærer, it-vejleder og læsekonsulent, mens der i Roskilde blevgennemført interview i to omgange med skolelederen og et interview med projektlederen.
2.1.3 DatakvalitetEvalueringsdesignet for begge forsøgsperioder (FP1 og FP2) baserer sig primært påspørgeskemaundersøgelse blandt projektlærere og projektledere. De enkelte skoleledere harfået fremsendt spørgeskemaerne til orientering.Kvantitativt data
I spørgeskemaundersøgelserne er det lykkedes at opnå en acceptabel svarprocent.Svarprocent for projektlederne: 70,73 %Forsøgsperiode 1 = 60 % (3 ud af 5 projektledere, fordelt på 9 forsøgsprojekter)Svarprocenten for projektlederne er samlet set 29/41 =70,73 %9
Det har været vigtigt at få en valid repræsentation af projektlederperspektivet på tværs afforsøgsprojekterne. For anden forsøgsperiode viser frekvensstatistikker, at der er goddækning på tværs af forsøgsprojekterne for både lærere og ledere. Opgørelserne viser, at deri FP2 er svar på spørgeskemaerne fra projektledere i alle de 15 forsøgsprojekter og fralærere i 12 ud af de 15 forsøgsprojekter. I FP1 var det kun fem projektledere og 16projektlærere i de ni projekter, der deltog som respondenter (se mere nedenfor).Forsøgsperiode 2 = 72 % (26 ud af 36 projektledere, fordelt på 15 forsøgsprojekter)Frederiksberg (nr. 20), Randers (nr. 25), Roskilde (nr. 6), Skive (nr. 7).
S i d e|10
Svarprocent for lærerne: 57 %Forsøgsperiode 1 = 45 % (16 ud af en population på 36 lærere, fordelt på 9 forsøgsprojekter)Forsøgsperiode 2 = 61 % (69 ud af en population på 113 lærere, fordelt på 15forsøgsprojekter)Den samlede svarprocent for projektlærerne er samlet set 85/149 =57 %Kvalitativt data
Lærere og projektledere har generelt udvist stor villighed og fleksibilitet i forhold til denkvalitative dataindsamling. Kvaliteten af de kvalitative data er høj, da respondenterne erudvalgt, så de repræsenterer primærkilder til den efterspurgte viden, ligesom atdataindsamlingen er foregået samtidig med de relevante aktiviteter. Således har såvelobservationer og interview vist sig særdeles brugbare i forhold til at supplere deskresearchens afdækning af de særegne forhold omkring de enkelte forsøgsprojekter. Det er ihøj grad disse data, som de gode eksempler i denne rapport baserer sig på.
Karakteren af de eksplorative interview, som var grundlaget for den efterfølgendedataindsamling, er tilpasset det konkrete forsøgsprojekt. Kvaliteten af data fra dissevurderes at være høj. Af forsiden til bilag A fremgår en samlet oversigt over de gennemførtedataindsamlingsaktiviteter.
S i d e|11
Kapitel 3: Analyse af forsøgsprojekterI dette kapitel vil det empiriske materiale blive præsenteret og analyseret.Efter en kort skitsering af variationen i feltet af forsøgsprojekter undersøges:••erfaringer med brug af teknologi i undervisningen (afsnit 3.2)elevernes faglige udbytte af de forsøg, der er gennemført med it-støttet undervisning(afsnit 3.3)erfaringerne med undervisningens organisatoriske tilrettelæggelse, didaktik (afsnit3.4)den it-støttede undervisnings betydning for elevernes motivation for at deltage iundervisningen (afsnit 3.5).
••
3.1 Overblik over forsøgsprojekterne
I dette afsnit kategoriseres forsøgsprojekternes forskelle på baggrund af dokumentanalyseraf teknologi og målgruppe. Dette overblik vil danne grundlag for resten af analysen.Geografisk fordeler de 24 forsøgsprojekter sig pænt over hele landet og er forankret i syvkommuner i Jylland foruden et projekt drevet af Region Midtjylland, tre kommuner på Fynog fem kommuner på Sjælland (for en oversigt over projekterne se bilag A).Teknologi- og softwarediversitetForskellene i forsøgsprojekternes teknologianvendelse gælder: varighed, teknologier ogtilgange til at anvende teknologi i undervisningen.På indholdssiden kan de forskellige forsøgsprojekters it-støtte rubriceres i forhold tilfølgende kategorier, der enten er overvejende teknologicentrerede eller overvejendebrugercentrerede:
I hver del af analysen fremhæves en case fra et forsøgsprojekt for at afspejleforsøgsprojekternes praksis og tydeliggøre essensen af analysen. Denne suppleres i tekstenaf to-tre gode eksempler fra de andre forsøgsprojekter.
Hjælpe-, værktøjs- og træningsprogrammer, herunder indkøb, kortlægning ogvidereudvikling af eksisterende programmer (CD-ORD, Ordbank, Office-pakken,højtlæsningssoftware)Hardware, der skal bruges i undervisningen enten af lærere (fx IWB), elever (fxbærbare computere, øresnegle) eller være til rådighed i klasselokalet som en ekstramulighed (fx OCR-scannere)Didaktikudvikling, herunder nye måder at anvende hhv. soft- og hardware på,omorganisering af undervisning, brug af alternative medarbejdere og ressourcer iundervisningen
S i d e|12
10Med hensyn til teknologiaspektet fordeler forsøgsprojekterne sig som følger :
Kompetenceudvikling af undervisere, elever og forældre.
MålgruppediversitetPå trods af afgrænsningen af gruppen af elever, som forsøgsprojekterne rummer, er der envis spændvidde i den konkrete målgruppe. Nogle forsøg dækker elever helt fra 1. til 9. klasse,hvorimod andre fokuserer på et udsnit fx 3.-6. klasse. Nogle forsøg forsøger at favne bredt udi gruppen af elever med særlige behov, hvorimod andre arbejder specifikt med en særligudfordring, fx sanseforstærkning for ADHD-forstyrrede elever eller højtlæsningssoftware forlæsehæmmede. Elevkategorierne fordeler sig i forsøgsprojekterne som følger (jf. ligeledesbilag B):Derudover er der fire forsøgsprojekter, som ikke nærmere har specificeret hvilke elever, defokuserer på.Ordblinde/dysleksi/læsevanskeligheder (10 forsøgsprojekter)Særlige behovskomplekser (12 forsøgsprojekter).
Sammenlignet med tidligere udviklingsprojekter inden for området (jf. afsnit 1.3)er detsærligt den støttende software og de mobile enheder, der præger de 24 forsøgsprojekter.
Interaktive tavler (6 forsøgsprojekter)pc’er/mobiler (8 forsøgsprojekter)fokus på software (10 forsøgsprojekter) og5 forsøgsprojekter med andre teknologier, herunder: FM-sender/-modtager, webcams,trådløse mikrofoner, høretelefoner, Mp3, lyd-/billedoptagere.
3.2 Erfaringer med brug af teknologi
1) overvejelser vedrørende valg af teknologi set i relation til faglige mål og teknologierneskonkrete anvendelse2) support af undervisere i relation til it-støttede undervisningsformer10
I dette afsnit identificeres og gennemgås eksempler på, hvordan de teknologiske11hjælpemidler er blevet anvendt i undervisningen på tværs af de 24 forsøgsprojekter.
Beskrivelsen og vurdering af teknologibrug i forsøgsprojekterne vil især komme ind på toaspekter, der bygger på empiriske analyser af datamaterialet:
Bemærk, at ét forsøgsprojekt godt kan benytte flere typer af teknologier, hvilket er tilfældet i fem projekter. Derfor summeresopgørelsen på tværs af de 24 forsøgsprojekter op til 29.11I den oprindelige projektansøgning var der medtænkt forsøgsprojekter, der både foregik i og uden for skolen (bl.a. omlektiehjælp), men eftersom kun meget få projekter har fokuseret på anvendelse uden for skolen, så vil evalueringen primærtundersøge brugen af teknologiske hjælpemidler i en skolekontekst.
S i d e|13
Samlet set vidner de 24 forsøgsprojekter om anvendelse af en bred vifte af forskelligartedeteknologier og primære målgrupper. Bilag B giver et overblik over evalueringenskortlægning af forsøgsprojekternes valg af teknologi sammenholdt med forsøgsprojekternesprimære målgruppe.
3.2.1 Resultater
De forskellige teknologier kan rubriceres i følgende kategorier:Teknologi – kategorisering af forsøgsprojekterSoftwareHjælpe- og optræningsprogrammer:CD-Ord, OrdbankVærktøjsprogrammer: MicrosoftOfficeSpil og simulationsprogrammerIndhold til nye platforme, fxtavlesider, videndelingHardware
Bærbare computere, minicomputere(tablet-computere)MobiltelefonerStavepenneOCR-læsere
Interactive White Boards (IWB)Øresnegl/FM-senderWebcams
Deprimære målgrupper,som teknologibrugen i forsøgsprojekterne sigter til, kanoverordnet kategoriseres i tre. Tallet i parentes angiver antallet af forsøgsprojekter, somifølge kortlægningen indgår i kategorien12:Der er en overvejende anvendelse af teknologi, som sigter på elevniveau. Fx hvor softwarekompenserer den enkelte elevs læsevanskeligheder. En mindre del fokuserer på brug afteknologi til forandring af fagligt indhold eller tilgang. Endelig fokuserer en mindre del påteknologi som støtte for lærerens praksis, fx tilrettelæggelse af undervisningen.Da et forsøgsprojekt kan adressere mål og problemstillinger i forhold til flere kategorier, summeresantallet af projekter til 33 og ikke til 24 svarende til, at ni projekter placerer sig i to kategorier. I Bilag B erde enkelte forsøgsprojekter opmærket med kategoriseringen i parentes.12
De elevorienterede (17)De fagorienterede (6)De lærerorienterede (5).
S i d e|14
I spørgeskemaundersøgelsen er der spurgt ind til, i hvilken grad lærerne har ændret derespraksis som effekt af forsøgsprojektets anvendelse af teknologi. Som det fremgår afnedenstående diagram, vurderer næsten 75 % af lærerne generelt, at forsøgsprojekterne harændret deres praksis.
Ændret læreradfærd på baggrundaf forsøgsprojektet (%)
22I høj grad
55Nogen grad
23Ringe grad/Slet ikke
Således kan man konkludere, at selv om kun fem ud af de 24 forsøgsprojekter direkteadresserer lærerne som primær målgruppe, tyder de kvantitative undersøgelser på, atlærerne alligevel vurderer, at deres praksis forandres både under og efter projektet. Dekvalitative nedslag tyder på, at ændringerne kan være mangeartede, og der findes ikkesystematisk data herom.
Tilsvarende vurderer 29 % af lærerne, at forsøgsprojekteti høj gradog 52 % inogen gradvilændre deres praksis fremover. Projektlærerne forventer med andre ord, atforsøgsprojekternes teknologianvendelse vil få indflydelse på deres fremtidigeundervisningspraksis.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt projektlærerne
Evalueringen tager udgangspunkt i eksisterende erfaringer fra tidligere projekter, der viser,at teknologier muliggør bestemte former for undervisningssituationer og læringssituationer,men ikke i sig selv afstedkommer bestemte former for læring. Det afhænger helt af, hvordanlæreren anvender dem. Fx giver formatet med IWB anledning til, at man står op, og at manbruger større bevægelser, men man kan sagtens anvende det på samme måde som entraditionel tavle til bare at skrive på.
3.2.2 Teknologiernes indflydelse på undervisning og læring
Forskellige teknologier tilbyder forskellige muligheder for at kunne realisere bestemtefaglige mål, alt efter lærere og elevers måder at anvende dem på. Når man samlet ser påforsøgsprojekternes anvendelse af teknologiske hjælpemidler, har nogle teknologier væretanvendt til at kunne realisere relativt færdighedsprægede aktiviteter som fx at lære elever atarbejde med ordgenkendelse. Andre teknologier er blevet anvendt til at opfylde mål, der er
Ligeledes vil brugen af internet kunne foregå i et dertil indrettet rum foran en stationærcomputer, men det kan lige så godt foregå via mobiltelefonen, mens man opholder sigforskellige steder eller bevæger sig fra et sted til et andet.
S i d e|15
mere bredt formulerede kompetenceorienterede – fx forsøgsprojektet på Højby Skole (jf.casebeskrivelsen på s. 23), der omhandler brugen af computerspil i dansk og engelsk til atfremme motivation blandt elever med koncentrationsvanskeligheder. I disse to eksemplerlever anvendelsen af de teknologiske hjælpemidler op til projektbeskrivelsens målsætninger.I sidstnævnte forløb var der endvidere flere eksempler på, at teknologen bidrog ud over detforventede resultat til fx øget motivation, idet inddragelsen af computerspil i de fagligeforløb havde en positiv effekt både på elevernes udbytte, motivation og elevprodukter. Herpåvirkedes udfoldelsen af undervisningssituationen og dens potentialer (dvs. erfaringer medteknologi undervejs i projektforløbet i form af brud med projektbeskrivelsen).
I et andet forsøg på Højby Skole er intentionen at bruge webcam-optagelser til støtte for denfaglige undervisning i overbygningen. Det sker ved, at læreren optager sine egnekorterevarende faglige oplæg i undervisningssituationen, der senere anvendes somrepetition. Teknologien bruges her til produktion af video, som senere fungerer somlæremiddel for eleverne. Selve optagesituationen er med til at strukturere undervisningen,hvilket skærper elevernes opmærksomhed på det specifikke emne, idet de ændrer adfærdfra almindelig arbejdsstøj til ingen støj af hensyn til optagelsen. Teknologien har ud over dettilsigtede mål også indflydelse på karakteren af aktiviteterne i klasselokalet.
S i d e|16
I Skive Kommune har forsøgsprojektet med det mobile kompetencecenter levet op tilforventningerne om kompensation for læsevanskeligheder. Kombinationen mellemteknologiske hjælpemidler i form af en it-rygsæk og en organisationsform, hvor eleverneundervises i en mobil container, tilbyder en måde at lære på, som medtænker de involveredeelevers behov for at høre hjemme på skolen.CASE: Skive Kommune – Mobilt kompetencecenterI det mobile kompetencecenter gennemføres fokuserede forløb for elever medlæsevanskeligheder i grupper af fire. Eleverne er gennem undervisningen i brug af CD-ORDog andre kompenserende it-værktøjer blevet i stand til at læse alderssvarende tekster, hvorder ellers ville være to års forsinkelse. Det giver eleverne mulighed for at læse fagteksterinden for andre fag, der svarer til deres klassetrin.
De forskellige teknologier og software er med til at skabe en didaktisk organisering, der givereleven plads til selv at organisere dele af sin læreproces.
”… men jeg synes, man kan se sådan fortløbende, at tendensen til at bruge sådan noglemultimodale afleverings- eller opgaveløsninger, den bliver større og større, der er flere og flereelever, der kommer i gang med det, og der tror jeg, at vi er med til at give et skub i den retning”(it-koordinator).Udfordringen i Skive har været at inddrage de erfaringer, eleverne gør sig under forløbet ikompetencecentret og gøre dem til en del af elevens almene undervisning. Det har man løstved, at kompetencecentrets lærer i en periode følger eleven ind i hjemklassen efter endtforløb.
I forsøgsprojektet gøres der bevidst brug af forskellige tilgange til tilegnelse af viden forelever, der har brug for læsestøtte. Et eksempel er en elev, der ved hjælp af billedindsamlingog -indscanning får udvidet sin faglige viden om en bestemt fugl i naturfag. Kombineret medCD-ORD-støtte til højtlæsning af tekster fra andre fagbøger udvider og nuancerer han sinviden om denne fugl samt bliver i stand til at producere tekst om emnet. Dette kan hanendvidere bruge i formidlingen af sin viden til andre elever. Samlet set kan han via forskelligetilgange til betydningsdannelse opnå et fagligt udbytte på et højere niveau, end hvis hanalene havde baseret sin viden på tekst.
3.2.3 Support af undervisere: Håndtering af teknisk og menneskeligusikkerhed
Stort set alle forsøgsprojekter vidner om forskellige tekniske vanskeligheder med atintroducere, anvende og integrere nye teknologier i undervisningen. Flere skoler har såledesoplevet opstartsvanskeligheder med svigtende netværk samt installation af både software oghardware på trods af relativ stor viden og support om den konkrete problemstilling. I nogleforsøgsprojekter bliver denne teknologiske ustabilitet omtalt som uundgåelige”børnesygdomme” eller ”begyndervanskeligheder”. Et eksempel er forsøgsprojektet iHolbæk (nr. 19), hvor der har været en del tekniske problemer ved opstart i form afsvigtende netværk, installation af software samt hardware (fx scannerpenne).
S i d e|17
Samlet set tyder forsøgsprojekterne på, at den teknologiske ustabilitet er et uundgåeligtaspekt ved it-støttet undervisning, ikke bare ved introduktion af ny teknologi, men også vedden daglige drift og anvendelse heraf. Dette fænomen er velkendt fra andre undersøgelser(jf. EVA 2009, Jensen 2010). Nedenfor vil vi præsentere eksempler på løsningerne herpå fraforsøgsprojekterne.
Som det fremgår af oversigten i Bilag C, er der mange forskellige aktiviteter og aktører, somkan hjælpe med at supportere undervisere i deres brug af it-støttede undervisningsformer:skoleledelse, kollegaer (selvstyrende team), pædagogiske fagkonsulenter,undervisningsassistenter, læsevejledere, it-vejledere, elever, eksterne it-konsulenter.Endelig kan selve teknologien, der bringes i spil, også være en støtte til læreren (jf. RegionMidtjyllands forsøgsprojekt nr. 9).Nedenfor har vi med afsæt i en opdeling af på hvilket niveau, supporten skal støtte lærerne,lavet en kategorisering af supportaktiviteterne (jf. Bilag C).Kompetenceniveauerne hos læreren kan skitseres ud fra følgende model13. Modellensnederste niveauer knytter an til det teknologiske perspektiv, mens niveau 2 og 3 knytter antil undervisningsperspektivet.3 Læreren bruger teknologi til at opnådidaktiske og faglige mål2 Anvender teknologi i undervisning1 Læreren mestrer teknologi0 Teknologien er til rådighed
Evalueringen viser, at løsningen på de teknologiske og menneskelige usikkerhederforbundet med implementeringen af ny teknologi består af forskellige former for support afunderviserne. Der er tale om en bred vifte af forskellige måder, hvorpå lærere er blevetstøttet og/eller undervist i brugen af teknologi, jf. nedenstående tabel. Nogle support-indsatser ligger tidligt i forsøgsprojekterne og kan siges at være forebyggende, mens andresupportfunktioner er orienteret mod afhjælpning af de konkrete problemer, der måtte opstå.
I en række af forsøgsprojekterne har man fulgt projektarbejdsformen med delmøder, hvorforskellige former for videndeling har været gennemført. Forskellige tekniske og fagligeproblemstillinger er behandlet. Der har endvidere været gennemført kursusaktiviteter, hvorudefrakommende ekspertise har været inddraget.
Model for kompetenceniveauer hos lærere i forhold til teknologibrug
Forsøgsprojekternes målsætninger ligger som udgangspunkt på niveau 2 og 3. Imidlertidviser de kvalitative nedslag, at niveau 0 og 1 spiller en afgørende rolle i mange13
Modellen viser forholdet mellem lærerpraksis med fag og didaktik og teknologi, der ses som en additiv proces af færdighederog kompetencer, og modellen læses derfor nedefra.
S i d e|18
I forsøgsprojekterne har man anvendt forskellige løsningsmuligheder for at nå målene. Dekvalitative data eksemplificerer to organiseringer af support, der giver forskelligepraksisformer:En, hvor support er en ekstern it-pædagogisk konsulentbistand.En, hvor support er en tværgående kommunal enhed af ”tilkalde”-teknisk ogpædagogisk bistand.
forsøgsprojekter, hvilket understreger behovet for support eller et team bestående afspecialiserede kompetencer.
I dette afsnit analyseres to eksempler på ekstern support-praksis ud fra ovenståendekategorisering.
To gode eksempler på organisering af teknisk/pædagogisk support
Eksempel: Kommunal it-patruljeI forsøgsprojektet på Frederiksberg (nr. 20) angribes problematikken omkring brug af it iskolen gennem oprettelse af en såkaldtit-patrulje.It-patruljen er et kommunalt beredskab,der er klar til at rykke ud og hjælpe lærere med at anvende it i deres undervisning.På tværs af de tre eksempler kan man fremhæve, at de alle tre er tæt forbundet med dereslokale organisering og målgruppe. Det kan konkluderes, at eksemplerne visernødvendigheden af at sammentænke teknologiindkøb og projektorganiseringen til denkommunale setting. Omvendt indikerer de tre eksempler også ændringer i praksisformer.
Eksempel: Ekstern pædagogisk it-konsulentRegion Midtjyllands forsøgsprojekt (nr. 5) er i modsætning til Skive et eksempel på en meread hoc-organisering af indsatsen, idet forsøgsprojektet involverer skoler, der geografisk erspredt over et større område. Her har været tilknyttet kursusaktiviteter gennem forløbet,hvor de deltagende projektlærere i forbindelse med kursusaktiviteter har besøgt hinandensskoler, og en ekstern pædagogisk it-konsulent har været tilknyttet. I forløbene harprojektlærerne arbejdet med konkrete tekniske problemstillinger ved at få et IWB til atfungere (niveau 1) samt indføring og afprøvning af didaktiske muligheder (niveau 2). Dennestørre gruppe af projektlærere har skullet gennemføre aktiviteter i skiftende opsætninger imodsætning til forsøgsprojektet i Skive, hvor styregruppen profiterer af at have eneadgangtil vognens udstyr ved at kende det i dybden. Den udefrakommende konsulent medkompetencer på alle fire niveauer har været et centralt omdrejningspunkt for det dagligearbejde mellem kursusaktiviteterne.
Der bygges på lærernes eget initiativ på den måde, at it-patruljen støtter læreren i atanvende nogle simple værktøjer i forbindelse med mindre projekter og initiativer, somlæreren alligevel vil lave. På denne måde understøtter dette forsøgsprojekt den eksisterendepraksis og udvider den med it.
S i d e|19
Projektlærerne vurderer på baggrund af undersøgelsen, at forsøgsprojektet har ændret ogvil ændre praksis fremover. Den digitale infrastruktur er dog i høj grad bestemmende forhvilken undervisningspraksis, der kan finde sted.
3.2.5 Sammenfattende om erfaringer med brug af teknologi
Vi har i de kvalitative nedslag noteret, at forståelsen af lærerpraksis ændrer sig fra at væreen individuel aktivitet hen imod et samarbejde mellem aktører med forskellige kompetencer.Dette kan betyde, at forestillinger om, at underviseren skal løse både de tekniske og dedidaktiske udfordringer i implementeringen af it-støttet undervisning, afløses af enforestilling om, at it-didaktisk praksis kan have specialiserede kompetencer fordelt påforskellige personer.I alle de forsøgsprojekter, hvor en sådan arbejdsdeling omkring teknologianvendelse er ispil, er det tydeligt, at læreren i højere grad virker som planlægger, igangsætter og opsamlerog i mindre grad som teknisk og disciplinær support af elevernes arbejde.
I dette afsnit undersøges detfaglige udbytteaf de it-støttede undervisningsformer forelever med særlige behov og andre udsatte elever. Ud over resultaterne afspørgeskemaundersøgelsen er der som led i den kvalitative undersøgelse identificeret tovæsentlige elementer, der kan understøtte elevernes faglige udbytte. Det ene elementhandler ominklusion,det andet om anvendelsen afforskellige medier i elevernes tilgangetil læring.Flere projekter viser tegn på en sammenhæng mellem anvendelsen af teknologi,inklusion, forskellige tilgange til læring og fagligt udbytte. Disse sammenhænge behandlessærskilt i analysen nedenfor.Overordnet viser selvevalueringerne fra forsøgsprojekterne, at der lokalt opleves betydeligfagligt udbytte, uanset valg af teknologi eller organisering af undervisningen.
3.3 Elevernes faglige udbytte
3.3.1 Resultater
Ligeledes svarer 71 % af lærerne, at teknologien har haft nogen eller stor betydning forelevernes udbytte. Modsat svarer 10 % af lærerne, at teknologien har haft ringe eller ingen14betydning . Disse overordnet set positive vurderinger understøtter eksisterendeundersøgelsers vurdering af teknologiernes konkrete potentiale i forhold til elevernesfaglige udbytte.14
I spørgeskemaundersøgelsen blandt projektledere er der ligeledes en meget positivvurdering af elevernes faglige udbytte. Konkret har vi som led i spørgeskemaundersøgelsenbedt samtlige forsøgsprojekter angive, i hvilken udstrækning anvendelsen af teknologi harhaft betydning for elevernes faglige udbytte. Som det fremgår af diagrammet nedenfor, viserbesvarelserne, at 92 % af projektlederne vurderer, at forsøgsprojektets anvendelse afteknologi har haft nogen eller stor betydning for elevernes faglige udbytte. Overordnet mådette tolkes som en meget positiv vurdering af teknologiens betydning i forhold til elevernesfaglige udbytte.
Af samtlige adspurgte lærere er det således i alt ca. 82 %, der har svaret på dette spørgsmål.
S i d e|20
1009080706050403020100
Teknologiens betydning for fagligt udbytte
Nogen/stor betydningRinge/ingen betydning
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og projektledere
Lærerne
Projektlederne
Af tabellen nedenfor fremgår det, at både projektledere og projektlærere ud over detoverordnet faglige udbytte, som er skitseret i figuren ovenfor, også positivt fremhæver enrække delelementer i elevernes udbytte af den it-støttede undervisning i forsøgsprojekterne.Specifikt viser tabellen, at projektlederne har et mere positivt syn på elevernes fagligeudbytte end lærerne. Relativt er de dog overordnet enige om vægtningen mellem deforskellige elementer af elevernes udbytte. Det skal bemærkes, at det ikke vil være alleprojekter, hvor fokus på læsning vil være relevant, hvorfor besvarelserne skal ses i lysetheraf.Projektledere
42 %33 %13 %50 %Projektlærere
33 %27 %26 %8%Større selvtillidStørre forståelse af det læsteLæser hurtigereNår de faglige mål bedre
Af resultaterne fremgår det endvidere, at lærerne vurderer, at elevernes selvtillid ogkoncentrationsevne i læsning er markant styrket. Således vurderes det, at det positivefaglige udbytte er vigtigt for sociale forhold.
Spørgeskema: Projektledernes og -lærernes vurdering af elevernes tilsyneladende udbytte
S i d e|21
I forsøgsprojekterne er it en integreret del af de andre fag i skolen. Det faglige mål er såledesi første omgang knyttet til fagets mål for elevernes viden og færdigheder.
3.3.2 Fagligt udbytte, inklusion og anvendelsen af flere medier i læringAnalysen af elevernes faglige udbytte tager videre afsæt i de kvalitative undersøgelser ogviser, hvordan viden og færdigheder samt evnen til at anvende dem i en social praksisfremmes med brug af teknologiske hjælpemidler.Når det af observationerne ses, at teknologienfremmer inklusion, er det primært ud fra en fagligvinkel og ikke en social inklusionsproces. Denrelationelle og sociale inklusionsproces vil bliveuddybet i afsnittet om elevernes motivation.Fagliginklusion
InklusionI de kvalitative nedslag ses tegn på, at it anvendes i undervisningen, således at teknologien15fremmer inklusion i forhold til et fags indhold og metoder (fx læsning og regning).Med faglig inklusionforstås, at it anvendes påen sådan måde, at eleverved at bruge teknologienbliver fagligt i stand til attage del i undervisningen ienten klassen eller ispecialtilbud.
Den faglige inklusion spores i bådenormalundervisning og i specialtilbud. Der er taleom et forholdsvist individuelt fokus på eleven.Som det fremgår af tekstboksen, bliver eleven istand til at tage del i undervisningen. Dennedeltagelse udgør selve grundlaget for det fagligeudbytte.
15
Forståelsen af inklusion anvendes her med reference til forskningen i specialundervisning (Tetler 2000) og undersøgelser fraPIT (Levinsen 2008), hvor inklusion betyder, at eleven deltager på lige fod med de andre elever i klassen, men på egnepræmisser.
S i d e|22
På Højby Skole i Odense har man gennemført to forskellige forsøg. I det ene forsøg trækker man påelevernes erfaringer fra deres fritid med at spille computerspil, og i det andet forsøg anvender manwebcams til optagelse af faglige oplæg, der efterfølgende kan anvendes til repetition af en specifik videneller problemstilling.CASE: Odense – Højby Skole
Samtlige deltagende lærere giver udtryk for, at de i fremtiden vil indtænke computerspil somlæringsredskab, og at erfaringerne fra de i alt fire forløb kan anvendes i andre fag og på andre årgange:”Projektet har helt klart givet blod på tanden – også i andre faglige sammenhænge. Det motiverende aspekt eraltafgørende!”.Forsøg med webcamsI forsøget har lærerne optaget faglige oplæg til udskolingselever i matematik, fysik og kemi med webcam,der senere kan anvendes som repetition af en specifik viden eller problemstilling. På den måde anvendesvideo som levende billedforløb, hvor der vises, tegnes og forklares. Videosekvensen bliver enteknologibaseret variation af at ”vise og fortælle”, hvor selve videoens dramaturgi i et forløb får enstøttende funktion.
I forsøget fik eleverne mulighed for at arbejde med flere forskellige læringsformer ved at analyserecomputerspil, som de selv havde valgt, og udvikle en bred vifte af forskellige danskfaglige elevprodukter iforlængelse heraf. Udsagn som”det var noget andet end at læse i en dum bog”og”kan vi ikke prøve det iandre fag?”vidner om, at eleverne har følt sig godt tilpas og på hjemmebane i læringssituationen.
Forsøg med computerspilAnvendelsen af computerspil viser sig at styrke elevens koncentrationsevne. Man lader eleverneserfaringer fra deres fritid med at spille computerspil danne afsæt for faglige forløb, hvor computerspilleneanvendes som en danskfaglig læringsressource og bliver gjort til genstand for analyser af plot ogpersonkarakteristik.
Et eksempel fra forsøget er en ”regnehistorie”, der skabes gennem brugen af hverdagserfaringer oginformationer fra internettet. Der udarbejdes et regnestykke, som løses gennem en kombination aflæreroplæg, analoge hjælpemidler (tabeller) og videooptaget læreroplæg, der kan anvendes somrepetition. Herved bringes flere læringsformer i anvendelse, ligesom elevens tilegnelse af viden skergennem brug af forskellige tegnsystemer: arbitrære tegn (tekst), numeriske tegn (tal) og ikoniske tegn(billeder). Ligeledes bringes narrationer i anvendelse (regnehistorier). Herved transformerer fagetspraksis til en dialektik mellem matematisk logiske abstraktioner og konkrete problemløsningsmodeller.
Et andet eksempel fra forsøgsprojekterne viser, at brug af software som CD-ORD giver fagligtudbytte i kompenserende forstand og dermed fremmer inklusion. Dette ses fx i SkiveKommune (jf. case-beskrivelsen på side 17).
Højby Skole har skitseret en række fremtidige anvendelsesmuligheder for teknologien, bl.a. at forberedegennemgang til forløb, forsøg i naturfag og alternative opgaver, som kan bruges, når behovet er der iundervisningen under fx vikartimer, repetitioner el. lign. Man påtænker også at lave en podcastportefølje afundervisningen, som deles med eleverne via en Wiki eller blog, hvor eleverne også selv kan bidrage.
S i d e|23
MultimodalitetI flere forsøg ses der tegn på, at undervisningen udnytter, at elevernes tilegnelse af viden kanske ud fra en tilgang understøttet af forskellige medier16. Det skyldes, at brugen af it eradgang til at arbejde med et multimedie, hvor tekst, billeder og lyd giver mulighed for at gåtil et fagligt indhold på flere måder. Ikke mindst iMultimodalitetsituationer, hvor læsevanskeligheder kan væreblokerende for at tilegne sig et fagligt indhold,Begrebet dækker over enbyder den digitale teknologi på muligheder for atbevidst anvendelse afanvende forskellige tilgange til læring. Eksemplerbilleder, tekst, lyd ogpå dette kan være i tilegnelsen af faglig viden indenfortællinger som en tilgangfor naturfag, matematik og/eller sprogfag, hvortil at lære.levende billeder har en støttende funktion tilteksten.Multimodalitet som didaktisk tilgang til organisering af undervisning er således lærerensmulighed for at tilrettelægge faglige forløb, hvor fx læsevanskeligheder ikke bremser fortilegnelse af faglig viden. Det er også lærerens mulighed for bevidst at anvende forskelligeindgange til et fagligt område med henblik på nuancering af tilegnelse af viden (Kress ogJewitt 2003, Buhl 2008). Disse bliver relevante, når der differentieres ud fra etinklusionsperspektiv i form af specialiserede forløb for elever med særlige behov. Men denmultimodale tilgang til videntilegnelse kan også støtte elever inormalundervisningssituationer.For eksempel bruger en elev i Holbæk højtlæsningssoftware til at ”læse” den del af hendeslektier, hun ikke kan få læst på papir, fordi hun bliver træt i hovedet efter længere tidslæsning. Her kan skiftet fra visuel tekstafkodning til auditiv tekstafkodning fastholde fagliglæring over længere tid og dermed give øget fagligt udbytte.Det betyder, at disse elever både kan inkluderes i fælles aktiviteter på alderssvarendeklassetrin, men også, at det medvirker til en højere grad af differentiering i den fagligeundervisning, der kan komme alle elever til gode.Forsøgsprojekterne i Hvidovre og Vallensbæk viser, hvordan IWB´s store format aktivererkroppen ved at tilbyde anderledes læremidler i form af tavlesider. Derved understøtteskinæstetiske og sociale læringsformer, der lader de lærende stå op og røre sig, imens dearbejder med fagligt og abstrakt stof.
Der er også eksempler på, at anvendelsen af it i forhold til elever medkoncentrationsvanskeligheder øger det faglige udbytte – for eksempel med brug af IWB (jf.casebeskrivelsen af Region Midtjylland på side 32).
Der er således en række forsøgsprojekter, der udnytter teknologiens potentialer til at skabenye tilgange til betydningsdannelse og læringssituationer, der rækker ud over tekstbaseretlæring. Disse forsøgsprojekter udnytter potentialerne i interaktive tavler og OCR-software ikombination med højtlæsningsteknologi. Ud over at tillade elever at lære på baggrund af16
Der er i de seneste ti år arbejdet med et begreb om multimodalitet i forskningen (Kress og van Leeuwen 2001, Kress og Jewitt2003, Buhl 2008). Parallelt hermed har begreberne om læringsstile (Reid/Dunn & Dunn) og mange intelligenser (Gardner)vundet stor udbredelse i skolepraksis.
S i d e|24
forskellige medier kan disse tilgange også have substituerende eller transformerendekarakter for nogle af de elever, der i forvejen anvender it til at kompensere for envanskelighed.
Forsøgsprojekterne viser således to forskellige muligheder for at øge elevernes fagligeudbytte via brugen af teknologi:
71 % af projektlærerne angiver, at forsøgsprojekterne har øget elevernes faglige udbytte,ligesom nogle derudover fremhæver, at eleverne oplever øget udbytte af læsning, har styrketselvtillid og når de faglige mål bedre. I de enkelte forsøg folder it-støtten af fagligt udbytte sigud på forskelligartede måder og er tæt sammenvævet med organiseringen afundervisningen.Faglig inklusion: En række teknologier og organiseringsformer,der tillader elever, der afden ene eller den anden grund er i faglige vanskeligheder, at deltage i undervisningaleneeller sammen med deres kammerater. Dette potentiale kan som inklusionsmekanismeidentificeres med, at it kan virke kompenserende, substituerende og transformerende påelever med særlige behov eller andre udsatte elever.Flere mediers betydning for elevernes læring: Anvendelsen af teknologier, der åbner forflere medier,øger elevernes muligheder for læringi forbindelse med den fagligeundervisning. Dette potentiale kan identificeres med begrebet om multimodalitet.
Sammenfattende kan det siges, at it har betydning for elevers faglige udbytte. I dekvantitative indsamlede data ses det som tendens, at it-støttede undervisningsformervurderes at have nogen eller stor betydning for det faglige udbytte.
3.3.3 Sammenfatning: Fagligt udbytte
Der, hvor der viser sig transformerende potentialer, er, når der anlægges et multimodaltperspektiv; dels fordi eleverne tilbydes et bredere repertoire af muligheder for læring, ogdels fordi fagligt indhold transformeres til noget, som eleven kan forstå. Dette sker i detøjeblik, hvor brug af billede, tekst, tale og lyd bliver en integreret del af videntilegnelse ifaget. Ændringen i faget vil vi belyse nærmere i nedenstående analyse af tilrettelæggelsen afundervisningen.
Den faglige inklusion sker altså enten som effekt af en kompenserende brug af it, som det fxses i brugen af CD-ORD til læsestøtte, eller som effekt af en substituerende brug af it, der gørdet muligt at udvide rummet for læring, som det fx ses i en kombineret brug af billede ogoplæsningsstøtte (jf. casebeskrivelsen af Skive på side 17, hvor eleven lykkes med at få nyviden om en fugl).
S i d e|25
Analysen af forsøgsprojekternes erfaringer med den didaktiske tilrettelæggelse afundervisningen viser, at teknologien fremkalder forskellige former for samspil mellemundervisere, elever og faglighed. Dette undersøger vi i evalueringen ud fra, hvordan it indgårdidaktisk i undervisningen.I spørgeskemaundersøgelsen bliver projektlærerne bedt om at vurdere didaktiskepotentialer i anvendelsen af de teknologiske hjælpemidler. Disse vurderinger synes i højgrad at være samstemmende med tidligere undersøgelser. Således fremhæver flereprojektlærere eksempler på den øgede mulighed fordifferentieringaf undervisningenstilrettelæggelse, hvilket ses i nedenstående tre citater fra spørgeskemaundersøgelsen:
3.4 Didaktik – tilrettelæggelse afundervisning
3.4.1 Resultater
A: ”Indhold: Større muligheder for variation af indhold og sværhedsgrader.Formål: At en større gruppe af elever får et bredere fundament til envideregående uddannelse.”
B: ”(…) de læsesvage elever på 2. klassetrin [har] læst og skrevet meget mere,end de plejer, og er blevet mere selvhjulpne. Dvs. at læreren kan sprede sin tid ogvære til stede hos flere elever end kun de svage.”C: ”Der kan arbejdes lige netop med de formelle mål, den enkelte elev har brugfor, og give overblik over lige netop det program, der passer til den enkelte elevsforetrukne måde at lære på den pågældende dag. Matrixen kan også medvirketil, at eleverne oplever en mere varieret måde at arbejde med en bestemtdisciplin på. Dette kunne fx være særlig vægtning af layoutet, hyppige skift afopgavetyper, konkurrenceelementet eller det særligt produktorienteredeprogram – afhængig af, hvad den enkelte elev kan profitere af.”
Andre lærere fremhæver det, som vi tidligere kategoriserede som de kompenserende ogsubstituerende funktioner ved brugen af it:”Brugt optimalt kan en it-rygsæk, selvfølgelig suppleret med den rigtigeundervisning, give de aktuelle elever mulighed for at deltage på lige fod medklassekammeraterne eller i hvert fald tæt på.”
Lærernes oplevelser af forbedrede muligheder for differentiering, sammenholdt med deresoplevelse af teknologiernes kompenserende og substituerende funktioner, viser det storepotentiale i gennemtænkte kombinationer af teknologianvendelse og didaktisk design.
”Eleverne kan deltage i fælles gennemgang på lige fod med andre elever og kanbedre modtage en mundtlig besked og instruks.”
S i d e|26
I forsøgsprojektet udviklede skolens dansk- og matematiklærere i samarbejde medmedarbejdere fra University College Sjælland nye didaktiske tilgange for at undersøge,hvorledes it i højere grad kan kvalificere læringen i fagene.Idanskundervisningenviser erfaringerne fra projektet at:
CASE: Absalonskolen, Roskilde Kommune: It-integration i fagene dansk og matematik
Der ligger et stort potentiale i at inddrage forskellige former for åbne læringsressourcer idanskundervisningen. To eksempler herpå er internettet og interaktive tavler. Internettetstilbud af analyseobjekter, værktøjsprogrammer og kommunikationskanaler, der både kan væremed til at udvikle elevernes kommunikative og sociale kompetencer. Interaktive tavler giverlæreren mulighed for at afprivatisere den enkelte elevs it-brug, synliggøre lærerens digitalekompetencer og skabe nogle fælles referencepunkter for klassens faglige brug af it. Nåreleverne arbejder parvis sammen, er det befordrende for læringsprocessen, at man sidestilletog sammen kan diskutere og redigere i produktet på den interaktive whiteboard. Det offentligemoment vurderes i selvevalueringen at fremme læringsprocessen.Der kræves både fagdidaktisk indsigt og et vist niveau af digitale kompetencer hos læreren atinddrage åbne læringsressourcer i undervisningen, fordi det er læreren selv, der, i samspil medeleverne, skal realisere programmernes læringspotentialer i forhold til fagets mål. Projektetsresultater peger i retning af, at øget brug af skriftlighed i undervisningen understøtter fagligrefleksion og udvikling af fagsprog.Imatematikundervisningenviser erfaringerne fra projektet, at:
”Det er jo vildt spændende, og det er jo danskfagligt, så det står ud af begge ører (…), hvordan mankommunikerer og etik på nettet, og sprog, og hvordan opfatter vi betydningen af nogle bestemteord, og kan man tillade sig at sige de samme ord i klasserummet og danskbloggen, som man kanovre i klubben (…)…?” (Dansklærer, Absalonskolen).Anvendelse af dynamiske geometriprogrammer giver en helt ny tilgang til geometriskkonstruktion, herunder eksperimenter og bevisførelse. Det giver eleverne mulighed for at legemed figurer og former, som gør det nemmere at konstruere standard-geometribeviser.
Man kan med inddragelse af forskellige it-værktøjer arbejde med langt mere kompleksematematiske problemstillinger end tidligere fx inden for konstruktion og tegning,funktionsanalyse, beregning, ligningsløsning osv. Der kommer nye arbejdsmåder og indhold ifaget. Det interaktive whiteboard udfordrer lærerens og elevens faglighed positivt.
I forhold til lærernes didaktiske kompetencer peger forsøgsprojektet på behovet for en nyforståelse af den nødvendige lærerkompetence, der rækker ud over fag, faglighed og teknologi.Der er tale om en kombination af forståelse og viden om, hvordan matematiske begreber kanrepræsenteres, og hvad der gør dem lettere at lære; kendskab til pædagogiske teknikker, deranvender teknologier; kendskab til elevernes forudgående viden; og viden om, hvordanteknologien kan bruges til at bygge videre på eksisterende viden og til at udvikle nye begrebereller styrke gamle.
S i d e|27
Ved at anskueitsom en aktiv ressource bliver det ikke et spørgsmål om at lære med it på it’spræmisser eller at forvente, at it skal kunne passe ind i eksisterende læreprocesser. I stedettilføjes didaktik en udvidet betydning og kommer i højere grad til at beskrive en situation,hvor lærere og elever får nye muligheder for samspil i undervisnings- og læringsforløb.Dokumentstudierne af forsøgenes projektbeskrivelser viser en række forskellige bud pådeltaljeringsgrad og formulering i didaktiske termer. Ligeledes er der en bredde ididaktikforståelser, der i nogle forsøg understøtter kendte didaktik-praksismodeller, hvorforholdet mellem fag og it kan karakteriseres som mere traditionelle forestillinger omundervisningspraksis (fag, lærer, elev).
2) de forsøgsprojekter, hvor it afføder en udvidet forståelse af læreprocesser og tilgang tilundervisning og læring. (I disse sammenhænge vil it, jf. afsnittet om fagligt udbytte, entenhave en substituerende eller transformerende effekt).
I evalueringen af forsøgsprojekterne er der foretaget en analytisk skelnen mellem1) de forsøgsprojekter, der anvender it til at indgå i den eksisterendeundervisningssammenhæng. (I disse projekter vil it typisk være kompenserende).
3.4.2 Didaktisk anvendelse af it
I undersøgelserne er nogle forsøgsprojekter udvalgt, hvor dokumentstudierne indikerer endidaktisk anvendelse af it, som åbner for det, vi ovenfor kaldte transformation affagligheden. Dette begrundes med, at her kan forventes tegn på etablering af nye fagligheder.De udvalgte forsøg viser forskellige ansatser til, at en ny faglighedsforståelse kan være underudvikling, hvor både andre fagprofessionelle og elevernes rolle i klassen redefineres.Da forsøgsprojekterne fokuserer på teknologiske hjælpemidler til børn med særlige behov,vil det didaktiske design ifølge litteraturen i mange tilfælde være et deldesign i forhold tilundervisningen af eleverne i normalklassen.Imidlertid finder vi gode eksempler i bl.a. forsøgsprojektet i Skive på didaktiske design, derreformulerer det faglige indhold, og hvor tilrettelæggelsen af undervisningen anskuer elevermed og uden særlige behov i et helhedsperspektiv, og hvor der er etableret et teambestående af ordblinde/speciallærere, faglærer og it-vejleder.Forsøgsprojekter, hvis fokus har været på, at lærere og elever bliver bekendt medteknologi.Forsøgsprojekter, hvis umiddelbare mål har været at anvende teknologi iundervisningssammenhænge.Forsøgsprojekter, der har haft fokus på at understøtte, at den it-didaktiske viden, somlærerne har opnået, rent faktisk fører til en ændret praksis.Forsøgsprojekter med fokus på, hvordan it er med til at skabe en helt ny faglig ogdidaktisk situation, der skaber en anden faglig klassedynamik.
Ved at lave en kategorisering af forsøgsprojekterne med udgangspunkt i modellen på s. 21,viser det sig, at der er en række projekter, der placerer sig i de to første kategorier, mens detkun er dem, der placerer sig i de to nederste, der afspejler en didaktisk refleksion:
S i d e|28
Ved at tillade et bredere syn på it-støtte med en forandret faglighed kan fokus flyttes fra atintegrere elever i den normale faglige undervisning ved at udstyre dem med it-støtte henimod at skabe en ny klassesituation, der inkluderer både it og en bredere elevprofil.
Fokuserer vi på den sidste kategori af forsøgsprojekter, ser vi, at it åbner op for en nyerfaring af faglighed både hos elever og lærere. Det giver anledning til en ændret præmis forundervisningspraksis og målsætning for undervisningen; teamdannelsen blandtfagprofessionelle er en differentiering af specialiserede kompetencer på flere personer.
Følges udvikling af ny didaktik og kompetenceudvikling af lærere ad med indkøb af nyeteknologiske hjælpemidler, vurderes det, at der er størst mulighed for forandring ogudnyttelse af den indkøbte it. Samtidig er det værd at notere sig, at nogle af de igangsatteforsøg viser andre organiseringsformer end den klassiske projektform, hvor mål, midler ogmilepæle er defineret på forhånd. Der ligger øjensynligt et potentiale for det didaktiskespillerum i løbende at planlægge og ændre i forsøgene hen ad vejen.De kvalitative nedslag viser eksempler på, at situationer omkring undervisning udvider sigog kan give anledning til en tilgang til didaktik, hvor teknologi, fag, elever og lærere skaberen praksis, der forandrer fagligheden.Som beskrevet i afsnittet om erfaringer med teknologi aktualiserer tilstedeværelsen afteknologi behovet for arbejdsdeling og åbning af undervisningsrummet imod aktører medandre kompetencer. Der ligger et stort didaktisk potentiale i dette aspekt, datilstedeværelsen af it på denne måde kan understøtte en teambaseret udviklingstendens iskolerne.I næste afsnit vil vi undersøge den it-støttede undervisnings betydning for elevernesmotivation.
Sammenfattende om organiseringsformer og didaktik kan konkluderes, at potentialerne i itvurderes positivt i forhold til støtte af elever med særlige behov. Særligt skal det fremhæves,at mulighederne for forskellige former for differentiering er gennemgående.
3.4.3 Sammenfatning: Didaktik
3.5 Elevernes motivation
I dette afsnit behandler vi, hvordan brugen af it-støttet undervisning har bidraget til at skabemotivation blandt eleverne. Vi analyserer først de positive tværgående resultater og dykkerderefter med inspiration fra Wahlgrens forståelse17af motivationsbegrebet ned i, hvordaneleverne mere specifikt motiveres på forskellige måder i forsøgsprojekterne. Motivationenundersøges derfor dels som et spørgsmål om, hvordan:it bidrager til at skabedeltagelsesmotivationhos eleverne for derigennem at fåeleverne til at tage del i undervisningen; eksempelvis i forhold til nyhedsværdi,områdeinteresse eller andre umiddelbare motivationstiltag.
Vi vil i nedenstående undersøgelser af elevernes motivation tage afsæt i Wahlgrens todeling af motivation i henholdsvisdeltagelsesmotivation(hvorfor man går ind i en læreproces) ogfastholdelsesmotivation(hvad der får en til at blive ilæreprocessen) (Wahlgren 2010).17
S i d e|29
Derudover tilføjes på baggrund af empirien en tredje motivationsform, som dækker over,hvordan:
it bidrager til at skabefastholdelsesmotivationhos eleverne, for derigennem atfastholde eleverne i undervisningen; eksempelvis i forhold til et konkurrenceelement,positive selvfremstillingsmuligheder, oplevelse af mestring eller andrevedligeholdende motivationstiltag.it bidrager til at skabeopsøgelsesmotivation,for at eleven derigennem vil fortsættelæreprocessen ud over undervisningen; eksempelvis i forhold til at skabe envedvarende nysgerrighed over for emnet, nyskabende bidrag tilundervisningsmaterialet eller en positiv selvoplevelse.
I spørgeskemaundersøgelsens resultater vurderer projektlærerne/projektlederneoverordnet it som fremmende for motivationen. Over 90 % af projektlærerne vurderer, atforsøgsprojektet har haft nogen eller stor betydning for elevernes motivation.Af nedenstående figur fremgår det, at lærernes vurderinger fordeler sig som følger18:
Bredt set har forsøgsprojekterne haft en positiv betydning i forhold til at motivere eleverne.It-støttet undervisning af elever med særlige behov og andre udsatte elever har således enpositiv effekt på en øget elevmotivation.
3.5.1 Resultater
På den baggrund udledes to centrale motivationsfremmende faktorer: elevernesselvfremstilling og mestring.
41 % mener, at teknologien har stor betydning, 50 % mener, at den har nogen betydning,mens 8 % peger på, at forsøgsprojekterne kun har haft ringe eller ingen betydning i forholdtil elevernes motivation.
18
Procentfordelingen summeres til 99 % grundet afrundinger til hele tal.
S i d e|30
Elevmotivation - lærernes vurdering afteknologiens betydningRinge/ingenbetydning, 8 %
Stor, 41 %Nogenbetydning, 50%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne
Supplerende viser de kvalitative undersøgelser, at motivationen forbindes med at væresocialt inkluderende frem for fagligt inkluderende, og at it bidrager positivt hertil.
Tilsvarende vurderer et overvejende flertal af lærerne, at forsøgsprojektet har haft stor(37 %) eller nogen (46 %) betydning for elevernes koncentration (ikke afbilledet).
S i d e|31
Forsøgsprojektet i Region Midtjylland omfatter interne skoler på syv anbringelsesstederi regionen. Formålet var at undersøge interaktive tavlers potentiale i forhold tilundervisningens didaktiske form og dokumentation og formidling af eleverneslæringshistorie for målgruppen: døgnanbragte børn og unge med komplekseproblemstillinger.CASE: Region Midtjylland – Forsøg med interaktive tavlerForsøget blev udfoldet via strukturerede undervisningseksperimenter og var forankret ien særlig udviklingsgruppe bestående af 14 lærere fra de involverede skoler samt enundervisningsfaglig konsulent fra Center for Børn, Unge og Specialrådgivning (CBUS).Et eksempel på undervisning er anvendelse af tavlerne i forbindelse med danskfagligeaktiviteter, hvor opgaven var at udvikle genrebevidsthed i forbindelse mednovelleskrivning. Tavlerne blev her brugt til fælles opsamling og dokumentation af deegenproducerede tekststykker udarbejdet på individuelle computere. Elevernesamledes om IWB og kommenterede på hinandens tekstudkast samt kom medløsningsforslag, der understøttede genren. I det konkrete eksempel handlede det omproduktion af en kriminovelle.
Erfaringerne viser, at ophængning af tavlerne øger fleksibiliteten. Et eksempel på, at dendigitale teknologi anvendes i den fysiske organisering af en undervisningssituation, er,at tavlen bliver et periodisk samlingspunkt for to elever, der sidder på gulvet og mellemsig har et kæledyr (en hund), der fungerer som mediator for opretholdelse af indbyrdesgod social kontakt.Man har i forsøget oplevet styrket elevmotivation – men mest på kort sigt. Anvendelse aftavlerne har desuden haft en inkluderende virkning målt på faglig fordybelse, og lærernehar set mærkbare tegn på, at de unge har fået en større bevidsthed om fremskridt i egnefaglige færdigheder. En del lærere vurderer samtidig, at tavlerne giver mulighed forbedre undervisningsdifferentiering.Lærerne er generelt enige om, at tavlerne giver en række nye muligheder, men oplever,at man mht. didaktiske muligheder befinder sig i begyndelsen af et længereudviklingsarbejde.
De kvantitative undersøgelser viser med stor tydelighed den generelle oplevelse af, at itbidrager aktivt til at styrke elevernes motivation. Når vi dykker ned i forsøgene for at findekvalitative forskelle, fordele og ulemper, viser feltet af forsøg, at samspillet mellem teknologiog de pædagogiske praktikker samt de normer og vaner, der i udgangspunktet gør siggældende i undervisnings- og læringssituationer, udgør væsentlige faktorer for, hvordan ittages i anvendelse – kort sagt: konteksten – og i hvilken grad it bidrager tildeltagelsesmotivation, fastholdelsesmotivationogopsøgelsesmotivation.
3.5.2 Elevernes deltagelses-, fastholdelses- og opsøgelsesmotivation
De kvalitative undersøgelser viser indikationer på deltagelsesmotivation. Eleverne viser enumiddelbar lyst til at anvende teknologierne, dog med nogle få undtagelser.
S i d e|32
I de forsøgsprojekter, hvor der er gennemført observationer og interview, har teknologienvia sine kompensatoriske kvaliteter (fx læsevanskeligheder) bidraget til endeltagelsesmotivation til at læse for enkeltelever. Vi ved fra tidligere undersøgelser, athvorvidt denne umiddelbare og vigtige deltagelsesmotivation for fx elever medlæsevanskeligheder kan bidrage til, at eleverne også kommer til at oplevefastholdelsesmotivation, afhænger af en række forhold omkring situationen (jf. Levinsensundersøgelser).
En række af forsøgsprojekterne drejer sig om at forbinde motivation til oplevelsen af succes;at kunne være en del af klassefællesskabet, dvs. en social og anerkendelsesorienteretmotivationsforståelse, der ligger ud over aktivitetens faglige dimension. Dette er en eksplicitdel af mange forsøgsprojekters målsætning og forbindes i flere tilfælde med social inklusion.Brugen af it syntes at bidrage til at motivere eleven ved deltagelsen i enten et socialt ellerfagligt fællesskab.Undersøgelserne peger samlet set på to overordnede processer, hvor it bidrager tildeltagelse og fastholdelse af eleverne:selvfremstilling og mestring.
3.5.3 Selvfremstilling og mestring
Selvfremstillingsprocessenhandler om, at eleverne tilbydes en række muligheder forpositiv selvfremstilling, enten over for sig selv eller over for andre. Et empirisk eksempel erRegion Midtjyllands (jf. casebeskrivelsen s. 32) forsøgsprojekt, der bl.a. indeholder en”Blæremappe”, en elevportefølje, som giver eleven mulighed for at fremstille sin fagligekunnen. Denne motivation indeholder et element af målorientering mod et produkt uden forlæreprocessen, hvor det er udsigten til den positive selvfremstilling, som driver deltagelsen.Den anden proces,mestring,handler om at opleve glæden ved at kunne (og evt. mestre) engiven opgave. Et empirisk eksempel på en sådan proces er ”læringsspil”, hvor deltagerenløbende får ros og point for at udføre en given opgave korrekt. Denne motivation indeholderet element af værdiorientering, hvor det er fordybelsen og deltagelsen i sig selv, som drivermotivationen. De to processer peger på aspekter af fastholdelsesmotivation.Et andet eksempel herpå er det ene forsøgsprojekt på Højby Skole i Odense (jf.casebeskrivelsen s. 23), hvor eleverne giver udtryk for, at de er meget stolte af deresdanskfaglige elevprodukter, som de har udviklet i forlængelse af deres arbejde medcomputerspil.
I forhold til vores kategori om opsøgelsesmotivation er der eksempelvis i forsøgsprojektet iSkive (jf. casebeskrivelsen s. 17) set eksempler på, at en elev, på grund af en manglendefunktionalitet i teknologien, har opsøgt andre ressourcer og anvendt den digitale teknologitil egenproduktion af opgaveløsning i form af indscanning af andet visuelt materiale ogfremstilling af PowerPoint. Her forbindes motivationen med en faglig og fagtransformerendeaktivitet, idet eleven udnytter de givne rammer til et didaktisk design af et naturfagsindhold,en aktivitet, der senere følges op af elevens selvfremstilling som ”lærer” for de andre elever.Samlet set peger de kvantitative analyser på, at elevmotivation spiller en omfattende rolle iforhold til de enkelte forsøgsprojekter. 90 % af projektlærerne peger på, at
3.5.4 Sammenfattende om elevernes motivation
S i d e|33
Overordnet set har forsøgsprojekterne haft en positiv betydning i forhold til at motivereeleverne. Sammenfattende om elevernes motivation vurderer projektlærerne, at dehovedsagelig retter sig mod et socialt begrundet udbytte. De kvalitative nedslag viser dogtydelige eksempler på, at it-støttede elever udviser både deltagelses-, fastholdelses- ogopsøgelsesadfærd, der indikerer et fagligt motiveret udbytte.
I forhold til opsøgelsesmotivationen peger 30,6 % af lærerne på, at eleverne tilsyneladendehar fået en større selvtillid. Den kvalitative del af undersøgelsen viser, at et væsentligt bidragtil motivationen er socialt begrundet, herunder i forhold til evnen til at fremstille sig selvpositivt samt glæden ved at mestre en given teknik.
I forhold til fastholdelsesmotivationen peger samlet set mere end 90 % af projektlærerne på,at den it-støttede undervisning har haft positiv (nogen/stor) betydning for elevernes evne tilat koncentrere sig i timerne.
forsøgsprojekterne i nogen eller stor grad har haft en positiv betydning for elevernesmotivation.
I forhold til deltagelsesmotivationen peger en overvejende del af projektlærerne på, atforsøgsprojektet bidrager til at motivere målgruppen til at deltage i undervisningen.
S i d e|34
Kapitel 4: Analyse af implementeringog organiseringI denne afsluttende del af evalueringen analyseres det, hvilken betydningforsøgsprojekternes organisering og implementering i kommunerne/skolerne har forudbyttet af forsøgsprojekterne.
4.1. Metodiske overvejelser og sondringerMed afsæt i bl.a. Kirkpatricks evalueringshierarki og forandringsledelseslitteraturen19vil vianalysere forsøgsprojekterne som den mekanisme, der udvikler løsninger, som efterfølgendestilles til rådighed for kollegaer og andre interesserede, som så selv skal tage løsningen til sigog anvende den.Som led heri introduceres en model, der kategoriserer forsøgsprojekternes aktiviteter ogmuligheder for udbredelse hhv. ud over projektgruppen (vertikal) og ud overforsøgsprojektets tidsramme (horisontal).Fra dette perspektiv læses de enkelte forsøgsprojekters hhv. ansøgninger, beskrivelser ogbudgetter i forhold til, hvordan de planlægger og prioriterer implementerings- ogforankringsaktiviteter. Dette understøttes analytisk af eksempler fra de udvalgte cases.Denne del af analysen bygger på en lidt anden teoretisk ramme end de foregående dele afanalysen, da fokus i nogen grad flyttes fra det enkelte forsøgsprojekts indhold til detsimplementering og organisering.
Evalueringen af forsøgsprojekternes implementering og organiserings betydning for deresudbytte foretages gennem både tværgående analyser og nedslag på enkelte forsøgsprojekter.Herudover fremhæves positive og negative erfaringer fra de kvalitative nedslag i enkelteforsøgsprojekter.
4.1.1 Beskrivelse af metode og datagrundlag
Evalueringen af faktorer, der gør sig gældende for implementering og organisering, ersåledes behandlet
dels på grundlag af dokumentanalyser af forsøgsprojekternes ansøgninger inkl.budgetter og tilsagn om tilskud fra Ministeriet for Børn og Undervisningdels med eksemplificeringer fra udvalgte cases, der på forskellig måde søger at tagehøjde for implementering og forankringstematikkerdels gennem resultater fra spørgeskemaundersøgelsen vedrørende projektlærere og-lederes vurdering af forsøgsprojektets forankring i et fremtidsperspektiv.
19
Boonstra, 2004; Kotter, 1996; Maurer, 1996, 2010; Ramnarayan og Harpelund, 2010
S i d e|35
Budgetter og målsætninger er det, der fra start sætter rammerne for forsøgsprojekternesorganisering og implementering. Det var et krav til forsøgsprojekterne, at de i ansøgningernetydeliggjorde, hvordan de ville stille med en 1:1 medfinansiering i forhold til det ansøgtebeløb.Projektaktiviteternes omfang hænger naturligvis sammen med ressourcer. En vigtigindgangsvinkel til at undersøge projektaktiviteter er derfor at undersøge deres finansieringog særligt se på, hvilke aktiviteter der afsættes midler til. Forsøgsprojekterne kan groftopdeles i tre kategorier:
4.2 Budgetter og mål
4.2.1 Budget i forsøgsprojekterne
Der er ikke noget fast mønster, men det ser ud til, at de mindre forsøgsprojekter primærtansøger om midler til en enkelt funktion (fx indkøb eller didaktikudvikling), atmellemprojekterne søger til kombination af flere funktioner, og at de store forsøgsprojekterer meget specifikke og fremstår projektvante i deres budgettering. Det skal overordnetbemærkes, at der reelt kan være betydelige positive afvigelser i ressourceforbruget fx i formaf lønudgifter ikke mindst i de forsøgsprojekter, der ikke har medtaget dette i deresbudgetter. Evalueringen har ikke foretaget en revision heraf.
I den økonomisk set tungeste kategori findes forsøgsprojekter, som ansøger om mere end250.000 kr. I disse budgetter finder man udgifter til indkøb af hard- og software, lønningerog projektevaluering, men også i høj grad til projektledelse (løn, administration, regnskab),kompetenceudvikling af brugere, systemdrift og supportfunktioner.
I mellemgruppen, hvor der ansøges om tilskud i intervallet 50.000 kr. til 250.000 kr., indgårløn til lærere, ressourcepersoner og konsulenter i højere grad, ligesom der ofte afsættesmidler til evaluering og projektledelse.
I den økonomisk set lave ende findes forsøgsprojekter, som eksempelvis søger om 32.000 kr.til indkøb af tablet-computere, 30.900 kr. til indkøb af udstyr til auditiv sanseforstærkningeller 35.000 kr. til etablering af multimedieundervisningslokaler for ”superkids”. I dissemindre forsøgsprojekter anvendes en væsentlig del, hvis ikke hele projektbudgettet, påindkøb af hard- og software.
Små forsøgsprojekter med tilskud op til 50.000 kr. (og samlet budget til 100.000 kr.)Mellemstore forsøgsprojekter med tilskud mellem kr. 50.000 og 250.000 kr. (og samletbudget mellem 100.000 og 500.000 kr.)Store forsøgsprojekter med tilskud over 250.000 kr. (og samlet budget over 500.000kr.).
Forsøgsprojekterne er kvalitativt meget forskellige, også inden for de tre budgetkategorier.Dog synes de små forsøgsprojekter at bære præg af at være budgetmæssigt enstrengede, idetde typisk handler om enten (a) indkøb af teknologi, om (b) udviklingstimer eller om (c)kompetenceudvikling.
S i d e|36
De mellemstore forsøgsprojekter synes i højere grad at sammentænke de tre elementer,således at et teknologiindkøb kombineres med eksempelvis timer til didaktikudvikling ellerkompetenceudvikling i forlængelse af det indkøbte.Eksempler på et budgets dækning af både indkøb af hardware, udvikling afundervisningsmaterialer og efteruddannelse af lærerneI nedenstående eksempel på et mellemprojekt består forsøgsskolens egenfinansiering iindkøbet af fire IWB. Forsøgsmidlerne bruges til udvikling af undervisningsmaterialer medhenblik på brug på tavlerne, der igen bruges til at efteruddanne lærerne i at anvendeteknologien.Enheds-pris60025825825825825825824.650Antal4110.600SamletudgiftTilskuds-støtte6.00015.480
Indkøb ogmontering aftavlerKonsulentudgifter(kursus)LærerlønKursustimer tillærerePlanlægning ogudarbejdelse aftavlerNetværksmøderEvalueringsmøderTovholderAfsluttenderapportskrivningI alt
Egenfinansiering
10602424243020
6.000
110.600
15.480
6.1926.1926.1927.7405.160
6.1926.1926.1927.7405.160
Implementeringsfasen medtænkes således i dette forsøgsprojekt, idet der fokuseres påudviklingen af de medarbejder- og brugerkompetencer, der skal til for at føreteknologibrugen ud i praksis.
Forsøgsprojektet i Hvidovre (nr. 18) er et andet eksempel på, hvordan tilskudsstøttenanvendes til først at udvikle en didaktik omkring teknologien og dernæst udbrede didaktikog teknologi til de relevante lærere. Herved handler forsøgsprojektet ikke kun om at indkøbeteknologi eller udvikle løsninger, men også om at forsøge at forankre en anvendelse afteknologi i organisationen.
93.204
110.600
S i d e|37
Forsøgsprojekternes mål fremstår meget forskellige i karakter og favner bredt. Ministerietfor Børn og Undervisnings krav om udarbejdelse af succeskriterier og forventede resultatergør det muligt dels at kunne opstille kriterier med henblik på efterfølgende selvevaluering afforsøgsprojektet, dels at kunne styre forsøgsprojektets retning undervejs (Mørch, 1993).Projekt- og evalueringsmål er med andre ord ikke noget, som opstårefteret projektsgennemførelse, men derimod noget, som defineres som styringsredskab til at udvælge ogtone de enkelte projektaktiviteter.
4.2.3 Målsætninger i forsøgsprojekterne
De målbeskrivelser, der retter sig konkret mod en mere lokal kontekst, er kendetegnede vedat være heterogene og varierede i deres udstrækning. De går fra mål omresultatforbedringoveraktivitet/fortsat udviklingtilkompetenceudvikling.
Gennemgående sigter forsøgsprojekterne hver især mod at udvikle eller tilvejebringe enløsning ved a) teknologianskaffelse, b) at udvikle en didaktisk model for anvendelsen, c) atudvikle kompetencer til at anvende løsningen eller d) kombinationer herimellem.
Nogle af målene er meget operationaliserbare, eksempelvis vil målet: ”atforbedre resultater iforhold til [læse-] testresultater indsamlet inden projektet”(resultatforbedring) kunne brugestil at evaluere indsatsens effekt på et resultatniveau.Andre mål er sværere at gøre til grundlag for evaluering. Eksempelvis vil mål om at sikre, ”Atnetbaserede undervisningsforløb i højere grad [...] bliver en integreret del af den daglig[e]undervisning”(forsøgsprojektet i Åbenrå, nr. 11) være svært entydigt at tilskrive etforsøgsprojekt. Endelig kan der være indbygget kausalitetsantagelser i resultatmålene, somkan være svære at realisere. I målet om ”atalle faglærere i overbygningen får et solidtkendskab til it-hjælpemidler i en sådan grad, at de indtænker programmerne i deresplanlægning og gennemførelse af undervisningen – også efter at projektet er blevet afsluttet”,(forsøgsprojektet i Nyborg, nr. 14) ligger der en antagelse om, at øget kompetenceudviklingfører til en bestemt adfærd hos lærerne.
Flere af forsøgsprojekterne viser, at det kan være vanskeligt at målsætteprojektaktiviteterne. Dette ses bl.a. i forsøgsprojektet på Frederiksberg (nr. 20), der er enparaply for en masse konkrete udviklingsinitiativer, der ikke var planlangt i særlig høj gradved ansøgningsfristen. Forsøgsprojektet afprøver en fremtidig organiseringsform forkommunens it-arbejde, så derfor er den overordnede målsætning for forsøgsprojektetsindflydelse på skolens praksis tæt på sammenfaldende med kommunens målsætning forarbejdet med it i skolen, eller som projektlederen udtrykker det:”Altså, det langsigtede mål, det er den store revolution, kan du sige, men lige dether projekt. Jamen, vi er jo heller ikke mere naive, end at vi ved, at for det førsteer det jo ikke sådan en stor kulturrevolution, der står og venter foran os, som vibare kan gennemføre, og så er det på plads. Det tager ekstremt lang tid med it,og folkeskolen er lang tid om at absorbere sådan nogle ændringer her. Og vi skalmåske heller ikke ud og lave rocket science med dem hver gang, vi skal måske ivirkeligheden fokusere på at sige ”hvad er det, alle andre mennesker bruger it til,
S i d e|38
Samtidig med, at det overordnede mål med forsøgsprojektet kan beskrives som ”den storerevolution”, er målene i de enkelte miniprojekter meget mere beskedne, som fx at få en SFO-pædagog til at tage billeder og lægge på skole-intra som en integreret del afværkstedsaktiviteterne. Disse beskedne mål er tæt knyttet til, hvordan det egentlige arbejdemed it i skolerne former sig undervejs og fremgår derfor heller ikke af projektplan ogansøgningsdokumenter.Eksempel på, hvordan selve organiseringen er en vigtig del af forsøgsprojektets målEt andet eksempel på anvendelse af den økonomiske støtte er forsøgsprojektet påFrederiksberg (nr. 20), hvor der er en interessant relation imellem det ansøgteparaplyprojekt og de mindre udviklingsprojekter, der indgår i det. Forsøgsprojektet er enparaply for en masse konkrete udviklingsinitiativer, der ikke var planlangt i særlig høj gradved ansøgningsfristen. Som en konsekvens heraf er projektbeskrivelsen holdt i ret generelletermer. Men målet med forsøgsprojektet er, ifølge projektlederen, ret klart:”Altså grunden til, at jeg vil have det her som udviklingsprojekt, er for at se, omvi skal kanalisere flere penge over i en it-patrulje. Skal vi etablere, på trods af deulemper der er, en it-patrulje, der fungerer på denne her måde, at den vednålestik på lærerens anråb kommer ud og deltager i afviklingen af det herprojekt? Det er det, vi gerne vil undersøge” (Forsøgsprojekt 20).”
hvor er det, vi godt kunne tænke os, at it var henne?”” (Projektleder,Frederiksberg, forsøgsprojekt nr. 20).
På denne måde prøver dette forsøgsprojekt en mulig fremtidig organiseringsform medhenblik på, at der på kommunalt plan bliver taget stilling til at gøre denne organiseringsformpermanent. Derved understøtter forsøgsprojektet i høj grad den eksisterende praksis, ogtilmed lever forsøgsprojektet muligvis videre i form af en ændret kommunal praksis.Med udgangspunkt i analyse af de dokumenter, der repræsenterer rammebetingelserne forforsøgsprojekternes organisering, kan konkluderes:
4.2.4 Sammenfattende om organisatorisk setup
Endvidere kan det konkluderes, at resultatmålene er meget forskellige. Nogle har så langt etsigte eller er så generelle i deres form, at de ikke kan evalueres på nuværende tidspunkt.Andre er meget konkrete og retter sig mod en specifik løsning. Denne diversitet i resultatmål
At der inden for et relativt lille interval af budgetter på tværs af de 24 forsøgsprojekterer stor spredning i hvilke aktiviteter, der er planlagt. Det tyder på, at der er etminimumsbudget for at sikre de nødvendige implementeringsaktiviteter.At de formulerede målsætningerne i forsøgsprojekternes ansøgninger ogprojektdokumenter i nogle tilfælde er så abstrakte, at det vil være svært efterfølgendeat evaluere på resultatopfyldelsen.
S i d e|39
En udfordring for forsøgsprojekterne er, som vi har set ovenfor, overgangene mellemudvikling, implementering og forankring. Derfor introduceres en implementeringsmodel20,der skal anskueliggøre, hvordan et forsøgsprojekt bedst muligt understøttes ud overprojektperioden.På den ene side liggerimplementeringen,hvor den udviklede løsning udbredes til kollegaerog omsættes fra løsning til ny praksis. Det handler om at gøre forsøgsprojektets viden,erfaringer og løsninger tilgængelige for en bredere skare end projektgruppen.På den anden side er en rammemæssig og organisatoriskforankring,hvor de midlertidigerammer for forsøgsprojektet bliver en vedvarende betingelse for den fortsatte praksis.
I næste afsnit opstilles en model, der synliggør hvilke aktiviteter, der bidrager til forankringog implementering af forsøgsprojekterne.
hænger tæt sammen med forskellen i budgetter. I analysen ovenfor har vi fremhævet noglegode eksempler på, hvordan dette er søgt afbalanceret.
4.3 Forankring af forsøgsprojekterne
Det handler om at skabe forhold, der giver forsøgsprojektet effekt ud over projektperioden.
Implementeringen synliggøres i modellen som en vertikal udvikling, mens forankringen sessom en horisontal proces. Eksempler på forsøgsprojekternes aktiviteter er placeret på de toakser i modellen nedenfor.
Modellen bygger på Maurers (1996) beskrivelse af to bevægelser, der følger i forlængelse af ethvertudviklingsprojekt, og som skal sikre, at en udviklet løsning både bliver anvendt, udbredt og fører til varigforandring.20
S i d e|40
Ud overprojektgruppen
LærerkurserVidendelingInddragelseImplementeringFormidlingNetværksaktiviteterIndkøb af teknologiAfprøvning af teknologiDidaktisk anvendelse af teknologiLøsningsudviklingKompetenceudviklingDrift
Forankring af teknologienog dens didaktiskeanvendelse i skolenspraksis
Videre drift af teknologiUdviklede rammerKompetencerEvalueringNye udlånsmodellerSupportaftalerGenanskaffelserEfter projektet
Projektgruppen
Der er mange muligheder for at udbrede erfaringerne med it-støttet undervisning til andreaktører, det kunne fx være lærerkollegaer eller elevgrupper, der ikke har været en del afforsøgsprojektet.
4.3.1 Udbredelse af forsøgsprojektet til andre aktører (vertikal)
I modellen ses hvilke aktiviteter, der bidrager til at skabe bevægelse ud af modellens førstekvadrant. Den øverste kvadrant: Forankring af teknologien og den didaktiske anvendelse iskolens praksis kan ses som resultatet af de øvrige.
Under projektperioden
I anden omgang handler det om at gøre forsøgsprojektets viden og erfaringer tilgængelig forinteressenter eller kollegaer, som ikke er en del af forsøgsprojektgruppen. Her erkommunikationen på baggrund af de lokale evalueringer vigtig for at synliggøremulighederne i anvendelsen af teknologien over for potentielle brugere.Konkret viser forsøgsprojekterne, at udbredelsen er en stor udfordring. Der er dog mangemuligheder for at sikre den videre afprøvning af de teknologiske potentialer i
Erfaringerne fra forsøgsprojekterne viser, at det i første omgang handler om at gøreteknologien tilgængelig, enten ved at give fysisk adgang til det indkøbte hardware eller vedat give adgang til forsøgsprojektets digitale anskaffelser, som fx licenser eller software.
S i d e|41
Derudover er det værd at være opmærksom på betydningen af fraværet af forsøgsprojektetsspecialister (jf. afsnit 3.1 om support), som fx læsevejleder eller it-medarbejdere, der ofte vilvære vigtige for opstarten af ny praksis i andre klasser eller sammenhænge. Eksempler påløsninger er, at der bevilliges ekstra ressourcer, så specialisterne kan facilitere, at andrelærere og elever afprøver konceptet.De horisontale implementeringsaktiviteter, der kan sikre en udbredelse af forsøgsprojektetud over projektperioden, kan opdeles efter, hvor tidsmæssigt afgrænsede projektetselementer er. De mest vedholdende produkter af projektet er typisk de indkøb, som erforetaget i forsøgsprojektet21. Dette kan eksempelvis være de radioøresnegle, som etforsøgsprojekt indkøbte til sanseforstærkning for ADHD-forstyrrede elever, som vil væretilgængelige efter projektperioden (Rebilds forsøgsprojekt nr. 15).
undervisningen. Et eksempel er kursusaktivitet, hvor organisationen tilføres viden udefra fxvia inddragelse af en ekstern underviser, som lærer kollegaerne at bruge IWB. Et andeteksempel er videndeling, hvor projektdeltagere gør deres viden tilgængelig via praksis- ogdeltagelsesorienterede læreprocesser fx gennem netværksaktiviteter eller ved, at kollegaoplærer kollega. Det kan endvidere ske gennem videntransformation, hvor kollegaerseksisterende viden revideres ved at sætte fokus på grundantagelser. Eksempelvis begynderman at se elever med særlige behov og andre udsatte elever som en ressource i stedet forsom en belastning.
4.3.2 Udbredelse af forsøgsprojektet over tid (horisontal)
Evalueringens kvalitative nedslag viser nogle eksempler på forsøgsprojekter, hvor de godeerfaringer og den opbyggede praksis søges videreført ud over projektperioden. Overordnetkan det på baggrund af disse nedslag fremhæves, at man ved simple krav om fxmedfinansiering fra de deltagende skoler, eller om en fundering af teknologianvendelsen i deeksisterende pædagogiske aktiviteter, kan nå langt i forsøget på at sikre en videreførelse udover projektperioden.21
Endelig er der de organisatoriske rammer og strukturer, som forsøgsprojekterne ogundervisningen trækker på i forsøgsperioden, men som ofte kun er midlertidige. Eksemplerpå rammer, der er afgørende for den videre drift, er driftsmidler, support, fornyelses- ogvedligeholdelsesordninger, incitamentsstrukturer og ledelseskrav. Som udgangspunktophører mange af disse positive rammer samtidig med, at forsøgsprojektet afsluttes.
Der er indikationer på, at forsøgsprojekterne arbejder med et fokus, der er afgrænset tilprojektperioden, hvilket betyder, at der er en tidsmæssig afgrænsning af den it-støttedeundervisning både i forhold til tekniske, praktiske og didaktiske forhold.
Der er omvendt eksempler på, at der er indkøbt hardware fx minicomputere, men udleverettil eleverne (Københavns forsøgsprojekt nr. 13). Her træder et andet niveau af tidsmæssigbegrænsning frem i form af fx behovet om velfungerende udlånsordninger eller kriterier fordidaktiske anvendelser.
Ved softwareanskaffelser er der nogle praktiske forhold, der medfører en grad af tidsbegrænsning. Fx, at vissesoftwareanskaffelser er baseret på tidsbegrænsede licenser og derfor ikke vil være ubetinget til stede efter forsøgsprojektet.
S i d e|42
”Sådet koster altså noget, og det er et forpligtende samarbejde imellem os[forsøgsprojektgruppen] og så imellem skolen, og det vil sige, hvis ikke de vil ofre de der timerpå det, så får de ikke det tilbud.”(projektleder,Skive).Denne økonomiske forpligtelse og den heraf afledte motivation fremhæves allerede iprojektansøgningen, både i budgettet og i adressering af, hvem der er ansvarlig for denvidere drift:
To gode eksempler på organisatorisk forankring ud over projektperiodenForsøgsprojektet i Skive (jf. casebeskrivelsen på s. 17)er et eksempel på, hvordan ønsket omen blivende forandring adresseres ved at kombinere centrale kommunale udviklingsmidlerog midler fra forsøgsprojekter med de deltagende skolers egenfinansiering i form af løntimertil de lærere, der deltager i kompetenceudviklende kurser:
Det væsentlige i forsøgsprojektet på Frederiksberg er altså at flytte skolens, og herunderfritidsordningens brug af it væk fra at være fokuseret på teknikken frem imod at fokusere på,hvor it kan gøre en positiv forskel i den allerede eksisterende praksis.
”Ifritidsordningerne har man bygget små værksteder, og de er meget ens. Så har man etmusikværksted, et pilefletningsværksted, et bolsjekogeværksted og et it-værksted. Og såkommer jeg og hiver det hele ned om ørerne på dem og starter med at sige ”I skal ikke have it-værksted”. I skal have it i bolsjeværkstedet, I skal have it i cykelværkstedet og imusikværkstedet, og det kan godt være, du er god til at koge bolsjer og altid har været det og eren fremragende pædagog, men du skal alligevel sammen med børnene tage nogle billeder ogsmide ind i photostory på skole-intra i dag.”(Interview, projektkoordinator, Frederiksberg).
Forsøgsprojektet på Frederiksberg (nr. 20) er et andet eksempel på, hvordanforsøgsprojekters tidsmæssige afgrænsning imødegås ved at bringe projektaktiviteternefokuseret på anvendelsen af it ind i en allerede eksisterende praksis, snarere end at skabenye praksisser. Det er afgørende for forsøgsprojektets videreførelse, at der ikke fokuseresentydigt på at dyrke it; it bruges som et redskab til at opnå noget andet. Denne prioriteringkan eksemplificeres med, hvordan it-brugen er ændret i de SFO’er, der indgår iforsøgsprojektet.
”(…)atdet er den enkelte skole og de lærere, som påtager sig ejerskabet i forbindelse med en it-baseret undervisning af ordblinde elever i den almene undervisning.”(Projektansøgning, Skive,forsøgsprojekt nr. 7).
Evalueringens kvalitative nedslag viser dog gode eksempler på forskellige simpleorganisatoriske træk til at øge muligheden for forankring ud over projektperioden.
Generelt set er forankringsaktiviteter kun sparsomt til stede i forsøgsprojekternes budgetterog projektplaner, hvilket indebærer en reel risiko for, at forsøgsprojekterne enten må ud ogskaffe midler til videreførelse.
Denne del af analysen indikerer, at forsøgsprojekterne har meget forskellige mål om at skabeet udbytte på længere sigt. Dette afspejles bl.a. i budgetterne, hvor der primært i de storeforsøgsprojekter er afsat midler til forankringsaktiviteter.
4.3.3 Sammenfattende om forankring af forsøgsprojekterne
S i d e|43
Den samlede evaluering peger på, at forsøgsprojekterne repræsenterer udprægetforskellighed i forhold til, hvordan de er konstrueret og dermed, hvordan forsøgsmidlerne eranvendt. De tilgængelige forsøgsprojekters selvevalueringer viser udbredt tilfredshed medforsøgsprojektets gennemførelse, og i flere henseender rapporteres om tilfredshed medprojektforløbet.
Kapitel 5: Konklusion ogperspektivering
Analyserne i kapitel 3 og 4 peger på, at arbejdet med it-støttede undervisningsformer forelever med særlige behov ændrer undervisningspraksis og har potentiale til at ændreskolens praksis som sådan. De viser også, at den enkelte undervisningssituation er etkompleks af forskellige aktører. I forhold til den professionelle undervisers trekompetenceniveauer: gennemførelse, organisering og refleksion er det særligt i forhold tilorganisering af undervisnings- og læringssituationer, at lærerens rolle ændrer sig.Forsøgenes forskellige former for samarbejde mellem klasselærere, faglærere, speciallærere,fagkonsulenter og it-pædagogiske konsulenter peger på, at it-støttede undervisningsformerlægger op til, at lærere samarbejder med en række andre aktører, og at et sådant samarbejdeunderstøtter lærerens spidskompetence som didaktiker.Analyserne i rapportens kapitel 3 giver indbliki brugen af teknologi, elevernes faglige udbytte,undervisningsorganisering og elevmotivation:Evalueringen af forsøgsprojekterne viser, at der i forhold tilbrugen af teknologiskehjælpemidlerer mange forskellige teknologier i spil, og at disse teknologier tilbyderforskellige interaktionsmønstre og support-organiseringer. De kvalitative nedslagdokumenterer, at der blandt undervisere fortsat er usikkerhed knyttet til nyeteknologier, og at der tegner sig lokale løsninger på organisering af it-support fx i formaf pædagogiske it-konsulentfunktioner. Der fremhæves gode eksempler, der, tilpassetden lokale kommunale kontekst, vil kunne stå som inspiration til andre.Fokus i anvendelsen af teknologien er generelt på målopfyldelse frem for nyedidaktiske muligheder. Endelig er der eksempler på, at teknologien medvirker til enpraksis, hvor ene-lærer og lærerteamet omorganiseres til en form forkompetenceenhed, der kan modvirke den barriere for implementering af it, at tekniskog didaktisk it-kompetence behøver at være samlet i én lærer.Evalueringens kvantitative undersøgelser viser en positiv vurdering afelevernesfaglige udbytte.Kvalitative undersøgelser viser, at det særligt er de indsatser, hvor ithar funktion som et hjælpeprogram til en vanskelighed, der indikerer øget fagligtudbytte. Endvidere viser undersøgelserne, at it kan være drivkraft for fagligt udbyttegennem flere muligheder for eleverne til at skabe mening og betydning i udfordrendefaglige sammenhænge (beskrevet som multimodalitet i rapporten). Undersøgelserne
S i d e|44
Mens der i forsøgsprojekterne er fokus på, hvordan it-støttede undervisningsformer kanbidrage til elevernes læring, er forsøgsprojekternes forankring ud over projektperioden ogtil en større skare mere utydelig. Spredningen til andre elever og lærere kan finde stedgennem mange forskellige aktiviteter. Eksempler fra forsøgsprojekterne er kursusaktivitet,videndeling, kollegaoplæring og ændringer i pædagogiske grundantagelser, herunder et øgetfokus på elevernes ressourcer. Uanset tilgangen må kompetenceudviklingen ses somafgørende for at gøre forsøgsprojektets løsninger og erfaringer tilgængelige for dem, somikke deltog i forsøgsprojektet, men som har brug for dets viden og praksisser i sit arbejde.I forhold til forankringen af it-støttet undervisning som praksis på skolerne ud overprojektperioden viser evalueringen, at projekterne generelt er tidsmæssigt afgrænsede. Vedtydelige krav til fx medfinansiering eller til integration af teknologien i den eksisterendepraksis kan man styrke mulighederne for den videre forankring af it-støttet undervisninglokalt på skolen.
På baggrund af resultaterne i de fire delmål vurderer vi, at brugen af it-støttedeundervisningsformer for elever med særlige behov har funktioner som kompenserende ogsubstituerende hjælpemidler. Det er et gennemgående træk ved undersøgelsens resultater,atsocial inklusionhar en central rolle i de aktiviteter, der foregår.
peger desuden på, at der med inddragelse af it i undervisningen i nogle tilfælde kanske en ændring i hele det faglige setup i undervisningssituationen (beskrevet som enfagtransformerende funktion), der rækker ud over støtte af en enkeltelevs behov til atomfatte hele elevgruppers faglige arbejde.Hvad angårundervisningsorganiseringmed it, viser kvantitative undersøgelser enpositiv vurdering af it-støttet undervisning. Der er stor variation i, hvilken praksis derhar ført frem til denne vurdering, men didaktiske muligheder i form af forskelligeformer fordifferentieringogsocial inklusioner gennemgående.Kvalitative nedslag viser, at tilrettelæggelse af undervisning hænger tæt sammen medteknologibrug, men at der er kausal sammenhæng med it som determinerende fordidaktik.Behovet for arbejdsdeling og åbning af undervisningsrummet imod aktører med andrekompetencer peger i retning af en didaktisk tænkning og praksis, der rækker ud overden klassiske forståelse af lærer, elev og fag, og hvor lærerprofessionalismeindbefatter funktioner, der inddrager andre specialistkompetencer. Dette understøtteren teambaseret udviklingstendens i skolerne.Kvantitative undersøgelser viser, at it vurderes til at fremmeelevmotivation.Kvalitative nedslag viser, at it fremmer såvel deltagelse som fastholdelse med detemotionelle og sociale som drivkraft i form af elevernes glæde vedselvfremstillingogmestring.Selvfremstilling henviser til en ny positionering af eleven i klassen. Mestringhenviser til en kompetenceoplevelse hos eleven. Derudover er der gode eksempler på,at it faciliterer opsøgelse af nye faglig løsninger, der kan være udsprunget afkompensatorisk brug af it, men får effekt på hele læringssituationen.
S i d e|45
Referencer
Andreasen, LB. Meyer, B, og Rattleff, P (2008). Digitale medier og didaktisk design.Danmarks Pædagogiske UniversitetsforlagBuhl, M. (2010). 2.0’erne- den sociale uddannelsespraksis. Om web 2.0, digitaleartefakter og didaktik. I:Dansk Pædagogisk Tidsskrift.Vol. 58, Nr. 4, s. 7-13Buhl, M. (2008). Billeder og æstetik i den it-didaktisk designproces. DanmarksPædagogiske UniversitetsforlagBuhl, M. og Flensborg, I (2011): Visuel KulturpædagogikBoonstra, J. J. (2004). Introduction. In J. J. Boonstra (Ed.),Dynamics of OrganizationalChange and Learning(pp. 1-24). Chinchester, West Sussex: John Wiley and Sons, Ltd.Dale, E.L. (1989). Pedagogisk Profesjonalitet. Oslo: GyldendalDanmarks evalueringsinstitut (2009): It i skolen. Undersøgelse af erfaringer ogperspektiver
Haraway, D. (1991): "A Cyborg Manifesto: “Science, Technology and SocialistFeminism in the Late Twentieth Century", Simians, Cyborgs, and Women:TheReinvention of Nature.NY: Routledge, 149-183Hayles, K. (1996): "Virtual Bodies and Flickering Signifiers", I T. Druckrey (Ed.):Electronic Culture: Technology and Visual Representation.London: ApertureFoundation, 259-249Henriksen, T.D. og Harpelund, C. (In press). Når dine medarbejdere længere end tilkurset? Medarbejderudvikling i spændet mellem kvalifikations- ogkompetenceudvikling.Erhvervspsykologisk TidsskriftHenriksen, T.D. (2011)Implementerings- og forankringsmodel,arbejdspapir fraseminar, DPU, Magleås, 5.-6. januarJensen, T., Krøjer, J. Hansen, K.G. (2010). Inklusion i interaktiv deltagelse i folkeskolen.Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde UniversitetITMF-slutrapporter(2004): ITMF-projektets resultater og erfaringer,http://itmf.dk/slutrapp/index.htmlKirkpatrick, D.L. (1976). Evaluation of Training. In R. Craig (Ed.),Training andDevelopment Handbook: A Guide to Human Resource Development.New York: McGrawHillKirkpatrick, D. L., and Kirkpatrick, J. D. (2006).Evaluating Training Programs. The FourLevels(3 ed.). San Fransisco: Berrett-Koehler Publishers, Inc.Kotter, J.P. (1996).Leading in Change:Harvard Business School PressKotter, J.P. (1999).I spidsen for forandring.København: Peter Asschenfeldts nye Forlag
S i d e|46
Kress, G. and Leeuwen, T.v. (2001). Multimodal Discourse. The Modes and Mediaog Contermporary Communication. New York: Oxford University PressKress, G et al. (2003).Multimodal Teaching and Learning. The Retorics of the ScienceClassroom. ContinuumLave J. and Wenger, E. (1991)Situated Learning. Legitimate Peripheral Participation,Cambridge: University of Cambridge PressLevinsen, K.T. og Sørensen, B.H. (2008):It, faglig læring og pædagogiskvidenledelse, Rapport vedr. Projekt It Læring 2006-2007.DPULevinsen, K.T. (2008). Projekt IT-mappen (PIT). København: DanmarksPædagogiske UniversitetsforlagMaurer, R. (1996).Beyond the Wall of Resistance: Unconventional Strategies that BuildSupport for Change.Austin, Texas: Bard PressMaurer, R. (2010).Beyond the Wall of Resistance. Why 70 % of all Changes STILL failand what you can do about it.Austin, Texas: Bard PublishingMørch, S. (1993).Projektbogen.København: RubikonRambøll Management: (2005) ITMF Afsluttende evalueringsrapport,http://ressourcer-it.wikispaces.com/file/view/ITMF+-+evaluering,+samlede+resultater.pdfRamnarayan, S., & Harpelund, C. (2010). Rethinking Resistance.MDO Journal ofMangement(3), 23-29Tetler, S. (2000):Den inkluderende skole – fra vision til virkelighed,Nordisk Forlag A/S,KøbenhavnMinisteriet for Børn og Undervisning (2008) Programmet it i folkeskolen (ITIF)Ministeriet for Børn og Undervisning (2009a)Bilag 1, Kravspecifikation vedrørendelevering af evaluering/følgeforskning af kommuners og skolers forsøg med it-støttedeundervisningsformer.Oktober 2009. Kontrakt om levering af evaluering/følgeforskningaf kommuners og skolers forsøg med it-støttede undervisningsformerMinisteriet for Børn og Undervisning (2009b) Hjemmesiden for projekt Skoleudviklingskoleudvikling.udst.dkWahlgren, B. (2010). Voksnes læreprocesser. Kompetenceudvikling i uddannelse ogarbejde. København: Akademisk Forlag
S i d e|47
