Evalueringsresultater: evaluering af projekt Skoleudvikling

Notatet omhandler de centrale konklusioner fra evalueringerne af Skole-udviklings fem indsatsområder. Først følger en kort beskrivelse af Skole-udvikling.

1. Kort om Skoleudvikling

Skoleudvikling er et samlet udviklingsarbejde målrettet skoler og kom-muner, der vil forbedre indsatsen for udsatte og fagligt svage elever. Sko-leudvikling er et treårigt projekt, der varer fra 2009-2011. I alt 162 forsøger afviklet inden for projektet i skoleårene 2009/10 og 2010/11.Formålet er gennem tilskudsstøtte til forsøg at få igangsat udviklingspro-jekter i grundskolen og på baggrund heraf indsamle erfaringer med,hvordan det er muligt at styrke overgangen fra grundskole til ungdoms-uddannelse. Det er hensigten, at så mange forsøg som muligt skal overgåtil drift, og at erfaringerne skal spredes til alle kommuner og skoler.Projektet har fem indsatsområder:1. Undervisningsassistenter2. Erhvervsklasser3. Intensive og motiverende læseforløb – turbodansk4. It-støttede undervisningsformer5. Lokale taskforces for skoleudviklingDe første tre indsatsområder finansieres af uforbrugte midler fra Globa-liseringsaftalen, mens indsatsområdet om it-støttede undervisningsfor-mer er led i satspuljeforliget for 2009, og indsatsområdet om lokale task-forces for skoleudvikling finansieres af en pulje fra Ministeriet for Børnog Undervisning. Tilsammen udgør puljerne til indsatsområderne ca. 63mio. kr. Heraf er afsat i alt 48 mio. kr. til tilskud til kommunalt forsøgs-arbejde, mens resten af beløbet går til følgeforskning/evaluering, formid-ling, centralt rekvirerede ydelser, fx undervisningsmateriale, og admini-stration.

2. Evaluering af indsatsområderne

Forsøgene inden for hvert indsatsområde har indgået i en tværgåendeevaluering af indsatsområdet.Et generelt vilkår for evalueringerne har været mange og brede forsøg,hvilket skyldes en afsøgende tilgang til metodevalg inden for indsatsom-råderne frem for et tæt styret forsøgsprogram med brug af fx kontrol-grupper. Evalueringerne peger på en række oplevede effekter og godeerfaringer. Nedenfor gennemgås hvert indsatsområde sammen med decentrale konklusioner fra evalueringen.

2.1 Undervisningsassistenter

Formålet er at igangsætte forsøgsordninger med undervisningsassistentermed henblik på i højere grad at understøtte en undervisning, der ogsågiver de fagligt set svageste elever de nødvendige kundskaber til at gen-nemføre en ungdomsuddannelse. Undervisningsassistenten skal særligtyde støtte, der kan bidrage til at fastholde elever med faglige og/ellerkoncentrationsmæssige udfordringer, så de ikke henvises til specialun-dervisning. Undervisningsassistenten har ansvar for egne opgaver, menikke ansvaret for undervisningen og fungerer ikke som lærer.38 kommuner har gennemført 44 forsøg på i alt ca. 125 skoler.

Centrale konklusioner fra evalueringen

Undervisningsassistenterne i forsøgene er både pædagoguddannede, læ-rerstuderende og personer uden en pædagogisk uddannelse. Evaluerin-gen viser, at der særligt har været tale om tre arketyper af undervisnings-assistenter. I praksis er undervisningsassistentens funktion i forsøgenesjældent holdt stringent inden for én af typerne, og det er derfor ikkemuligt i evalueringen at koble effekter til hver enkelt type. De tre typerer:1. Lærerassistenten, der primært udgør en praktisk støtte målrettet modlæreren, fx klargøring af undervisningsmaterialer. Det er typisk en yngreassistent, og skolen stiller normalt ikke krav om, at assistenten har pæda-gogisk erfaring og/eller undervisningserfaring.2. Relationsmedarbejderen, der yder støtte til elever med fokus på trivselog omsorg nogle gange inden for en specialpædagogisk tilgang. Relati-onsmedarbejderen har ofte samspilsflader med flere end læreren fx for-ældre og ressourcepersoner på skolen. Skolen vælger ofte en assistentmed livserfaring og en pædagogisk baggrund.3. Lærerstuderende, hvis formål er at understøtte både lærer og elevergennem opgaver, der omhandler faglig/didaktisk støtte og undervis-ningsrelaterede opgaver.Undervisningsassistenten er i 70 pct. af forsøgene blevet brugt i indsko-lingen og oftest i en funktion som relationsmedarbejder. 44 pct. af un-dervisningsassistenterne i forsøgene har en mellemlang uddannelse (of-test professionsbachelor), og 26 pct. har en gymnasial baggrund. Ca. 30

3pct. af undervisningsassistenterne har forberedelsestid, og ca. halvdelenaf undervisningsassistenterne deltager i møder/teamsamarbejde medlærere.Den oplevede effekt af forsøgeneOverordnet set viser evalueringen positive resultater. Effekten af under-visningsassistentordningen er målt ud fra skoleledere, lærere, elever ogundervisningsassistenters oplevede effekt. Centrale konklusioner fra denoplevede effekt er følgendeØget faglig læring og trivsel for de 20 pct. mest udsatte elever.Elevvurderingerne for denne elevgruppe viser en 17 procentpo-int forbedring for faglig læring og 18 procentpoint forbedring forelevernes vurdering af, hvordan det går i skolen.53 pct. af lærerne har angivet, at de er meget enige i udsagnet om,at undervisningsassistenterne sikrer rum til, at lærerne kan kon-centrere sig om at undervise og have fokus på fagligheden.Der er ingen dokumenteret direkte effekt mellem undervisnings-assistenter og færre henvisninger til specialundervisning. En afforklaringerne kan være, at det ikke har været muligt alene at må-le antallet af henviste elever blandt klasser med undervisningsas-sistenter, da der intet sammenligningsgrundlag er for denne elev-gruppe alene fra tidligere år. Skolelederne vurderer imidlertid, atundervisningsassistenter på sigt kan medfører en reduktion i an-tallet af specialundervisningselever. Dette viser sig også at væretilfældet i casestudierne.OpmærksomhedspunkterSkoleledelsen har en vigtig rolle i at sikre undervisningsassistenternesintegration på skolen. Ledelsen skal være tydelig, rammesættende og be-sluttende.Lidt tid til forberedelse og afrapportering til lærerne er godt for at sikreen koordineret indsats over for eleverne, men for meget tid giver en dy-rere og mere ufleksibel undervisningsassistentordning, idet skolerne risi-kerer at spilde ressourcer på, at undervisningsassistenten forbereder sigtil undervisningstimer, som vedkommende ikke kan deltage i grundetakut opståede behov i andre klasser eller for enkelte elever i undervis-ningstiden i den pågældende klasse.Undervisningsassistentens personlige kompetencer har vist sig at væreafgørende for succes.Rambøll Management har med DPU og VIA University College somunderleverandører gennemført evalueringen, som bygger på et solidtdatagrundlag med bl.a. spørgeskemaundersøgelser, interview, klasserum-sobservationer, tidsseriestudier og registerdata.

2.2 Erhvervsklasser

Formålet er at bidrage til oprettelse af flere erhvervsklasser og udviklingaf alternative undervisningstilbud til bogligt svage og praktisk orienteredeelever på 8.-10. klassetrin for derigennem at forbedre elevernes faglige

4færdigheder og dermed deres muligheder for at gennemføre en ung-domsuddannelse.33 forsøg er gennemført fordelt på 25 kommuner. Alle forsøg på nær éter videreført, efter at tilskuddet fra Skoleudvikling er udløbet.

Centrale konklusioner fra evalueringen

67 pct. af erhvervsklasserne i forsøgsperioden var fuldtidsklasser for ele-verne i hele skoleåret, mens 21 pct. af klasserne var organiseret, så ele-verne undervejs havde undervisning i deres stamklasse. Undervisningen ien erhvervsklasse indeholder typisk værkstedsundervisning og en reduce-ret fagrække med minimum dansk, matematik og engelsk.Typisk har erhvervsklasserne indeholdt praktikforløb og haft lærere fun-gerende som mentorer. Erhvervsklasserne er både placeret på folkeskoler(30 pct.), ungdomsskoler (21 pct.), 10. klassecentre (12 pct.) og andreskoletyper som erhvervsskoler. Elevernes er jævnt fordelt over 8., 9. og10. klassetrin. 7 ud af 10 erhvervsklasseelever er drenge, og de har stortset alle dansk oprindelse. Forældrenes uddannelsesniveau er generelt lidtlavere end for befolkningen som helhed. 42 pct. af eleverne har forældremed en erhvervsfaglig uddannelse (gennemsnittet for danske familier er37), og 26 pct. har forældre uden en ungdomsuddannelse (gennemsnittetfor danske familier er 11 pct). Kun 1 pct. af erhvervsklassefamilierne haren lang videregående uddannelse (gennemsnittet i Danmark er 14 pct.).Effekt af forsøgeneSkoleledelsen og eleverne forholder sig positivt til erhvervsklasserne:69 pct. af eleverne vurderer, at de har lært mere af at gå i er-hvervsklassen end i deres tidligere klasse.68 pct. af eleverne er gladere for at gå i erhvervsklassen end i de-res tidligere klasse.God tid (fagrækkereducering og færre elever pr. lærer) og godelærere (der når tættere på eleven) er de vigtigste årsager til posi-tivt udbytte.79 pct. af de adspurgte skoleledere mener, at erhvervsklassen harstor betydning for at øge elevernes motivation for at påbegyndeen ungdomsuddannelse. 62 pct. af dem mener, at erhvervsklas-serne har stor betydning for at styrke elevernes kompetencer tilat kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.46 pct. af eleverne er i ungdomsuddannelse et år efter, at de er stoppet ierhvervsklassen. Kun 6 pct. er påbegyndt men faldet fra en ungdomsud-dannelse. Hertil kommer, at 11 pct. fortsat går i 9. eller 10. klasse. 38 pct.er ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse. Tallene i evalueringen er ikkedirekte sammenlignelige med eksisterende data grundet forskellig opgø-relsesmetode.Da evaluator ikke har vurderet det muligt at foretage en kontrolgruppe-undersøgelse grundet for få antal elever i forsøgene, er det ikke muligtentydigt at vurdere, hvorvidt erhvervsklasserne har haft en egentlig posi-tiv effekt for elevernes overgang til og gennemførelse på ungdomsud-

5dannelserne. Udsagnene fra skoleledere og elever – samt det forhold, atnæsten alle forsøg videreføres i kommunerne uden tilskud fra Skoleud-vikling - peger dog i retning af en positiv effekt.Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført evalueringen, som byggerpå deskresearch af forsøgsbeskrivelser, spørgeskemaundersøgelser blandtskoleledere og elever, telefoninterview med samarbejdspartnere, register-data og seks casestudier med gruppeinterview med hhv. ledere, lærere ogelever.

2.3 Intensive og motiverende læseforløb – turbodansk

Formålet er at forbedre læsefærdighederne hos bogligt svage elever på 6.-9. klassetrin.36 forsøg er gennemført fordelt på 24 kommuner og 81 skoler.

Centrale konklusioner fra evalueringen

Turbodanskforløbene har varieret i intensitet og længde som fx tre lekti-oner om ugen i otte uger eller to gange tre uger, hvor eleverne tages heltud af undervisningen.Der har oftest ikke været flere end 10 elever på et turbodanskhold. Dentypiske elevgruppe i forsøgene er 7. klasses elever (46 pct.), der kommerfra almenundervisningen (97 pct.). 40 pct. af eleverne har ikke tidligeremodtaget specialundervisning eller anden ekstra støtte i læsning. Ca. hvertredje elev har et andet modersmål end dansk.En del forsøg bygger på motiverende undervisning med en anerkenden-de pædagogik. Den motiverende del består flere steder af en koblingmellem læsning og mere praktiske forløb i form af bl.a. udflugter, samar-bejdsprojekter med kulturinstitutioner som zoologisk have og avisprojek-ter. Turbodansklærerne er oftest læsekonsulenter, læsevejledere, AKT-vejledere eller dansk som andetsprogslærere.Effekt af forsøgeneEvalueringen kan ikke entydigt konkludere, om intensive og motiverendeforløb i form af turbodansk har en positiv effekt på elevernes læsefaglig-hed. Testresultaterne før og efter forløbet kan ikke på tværs af forsøgenepåvise nogen effekt, hvilket dog kan skyldes, at de udvalgte test har vistsig ikke at egne sig til alle forsøgene. Der er endvidere stor forskel påforsøgenes organisering og indhold, også blandt de skoler, hvor elever-nes testresultater er forbedret.I forhold til de oplevede effekter ses følgende:79 pct. af eleverne oplever, at de har haft noget eller meget fagligtudbytte af forløbene.

OpmærksomhedspunkterEvalueringen viser, at opfølgning på turbodanskforløb i den almindeligeundervisning er en udfordring. Det er vigtigt, at kommunerne og skoler-ne tænker i, hvordan læreren kan arbejde videre med eleverne i den al-mene undervisning efter endt turbodanskforløb.Rambøll Management har med DPU som underleverandør gennemførtevalueringen, som bygger på elevlæsetest før og efter turbodanskforlø-bet, spørgeskemaundersøgelser blandt elever og deres dansklærere, tele-foninterview med de ansvarlige på skolerne, 10 casestudier med flereinterview og dokumentstudier af ansøgninger og egenevalueringer.

2.4 It-støttede undervisningsformer

Formålet er at forbedre udbyttet af undervisningen for elever med særli-ge behov og andre udsatte elever ved at udvikle særlige it-støttede under-visningsformer.24 forsøg er gennemført fordelt på 18 kommuner.

Centrale konklusioner fra evalueringen

Forsøgene med it-støttede undervisningsformer har omhandlet brug afteknologi til kompenserende formål for elever med særlige behovog/eller som motiverende formål ved at øge undervisningsdifferentie-ringsmulighederne for forskellige elevgrupper.Typiske redskaber har været interaktive tavler og bærbare compute-re/tablets med blandt andet læse/skriveprogrammer. Men også webcamstil brug for streaming og optagelse af undervisningen samt øresnegle, derforstærker lærerens stemme, er anvendt.Elevgruppen er primært elever med læsevanskeligheder og elever medsammensatte udfordringer, der bunder i blandt andet vanskelige familie-situationer og koncentrationsproblemer.Den oplevede effekt af forsøgeneGenerelt oplever både lærere og elever en positiv effekt af forsøgene.

771 pct. af lærerne vurderer, at teknologien har haft nogen eller stor be-tydning for elevernes faglige udbytte. Særligt i de forsøg, hvor it benytteskompenserende som et hjælpeprogram til en vanskelighed, vurderer læ-rerne et positivt fagligt udbytte. Det skyldes, at teknologierne virker fag-ligt inkluderende, fx ved at elever kan læse alderssvarende tekster vedbrug af hjælpemidler. Elevernes selvtillid er samtidig styrket markant, ogevalueringen viser en socialt inkluderende effekt af de it-støttede under-visningsformer. Det faglige udbytte skyldes også styrkede muligheder forundervisningsdifferentiering gennem forskellige læringstilgange ved brugaf it-redskabernes variationsmuligheder (tekst, billede, lyd).Lærerne vurderer, at elevernes koncentrationsevne er styrket fx gennembrug af interaktive tavler, øresnegle, der forstærker lærerens stemme, ogcomputerspil, der gøres til genstand for danskanalyser af blandt andetplot og personkarakteristika. Samtidig oplever 91 pct. af lærerne, at ele-verne er mere motiverede.OpmærksomhedspunkterTekniske udfordringer med brug af it er et uundgåelig element i forsøgs-projekterne. Her er det vigtigt med support, der både kan være i form afet kolleganetværk, undervisningsassistenter, it-vejledere, ledelsen, ekster-ne it-konsulenter mv.Generelt har forsøgene ikke haft det forventede didaktiske fokus, hvilketvanskeliggør muligheden for at konkludere, hvilke undervisningsmetoderder virker.Schultz Analyse har med DPU som underleverandør gennemført evalue-ringen, som bygger på dokumentstudier af bl.a. forsøgsbeskrivelser ogegenevalueringer, kortlægning af eksisterende viden på feltet, eksplorati-ve interview (17 forsøg), dybdegående interview (4 forsøg), observationeraf undervisning (3 forsøg) og spørgeskemaundersøgelse blandt projekt-ledere og projektlærere.

2.5 Lokale taskforces for skoleudvikling

Formålet er at give kommuner og skoler mulighed for at nedsætte lokaletaskforces, der skal understøtte tilrettelæggelsen og organiseringen afpædagogisk udviklingsarbejde. Det pædagogiske udviklingsarbejde skalsigte mod at forbedre elevernes faglige resultater.27 forsøg er gennemført i 21 kommuner.

Centrale konklusioner fra evalueringen

I taskforcerne har der været inddraget forvaltningsrepræsentanter, skole-ledere, lærere og personer med faglig ekspertise fra videncentre, konsu-lentfirmaer mv. Det pædagogiske udviklingsarbejde, som har været om-drejningspunktet for taskforcen, har i langt de fleste tilfælde omhandletinklusion. De fleste aktiviteter i forsøgsprojekterne har været målrettetlæreren.

8Taskforcerne har benyttet sig af fem idealtypiske implementerings- ogorganiseringsstrategier:At en eller to skolers gode erfaringer udrulles til kommunens an-dre skoler som en ”ringe i vandet” model.”Pilotprojektet” – hvor behovet men ikke metoden er defineret.Her er man på et forstadie, hvor man med et pilotprojekt er sø-gende og afprøvende, og ved et succesfuldt resultat bagefter kanudrulle det.Det tværsektorielle samarbejde karakteriseret ved bred deltager-sammensætning, og er velegnet, når der skal findes og implemen-teres løsninger, som går over de traditionelle fag- og sektorgræn-ser som fx uddannelsessystemet og erhvervslivet.Forandringsagenter hvor udvalgte – typisk lærere – uddannes tilat kunne bære idé, viden og erfaringer videre.Udrykningstjeneste ved anvendelse af interne/eksterne konsulen-ter, der kommer ud på skolerne.Evalueringen har vist, at nogle typer af taskforces har bedre mulighed forsucces og gennemslagskraft end andre. Først og fremmest er en taskfor-ce velegnet til udvikling – ikke til drift. Det vil sige, at en taskforce børhave en begrænset levetid. Samtidig er det vigtigt, at taskforcens gen-nemslagskraft og legitimitet ikke udvandes ved at kommunen igangsætterfor mange på én gang. Få prioriterede taskforces ved større og/ellerkomplekse udviklingsprojekter giver størst gennemslagskraft. Derudoverpeger evalueringen på følgende kriterier:En forankring i forvaltningen øger sandsynligheden for effektivorganisering med struktur og fremdrift, øget bevågenhed og legi-timitet af projektet.Et klart politisk mandat.Veldefinerede mål og klare rammer, herunder økonomisk råde-rum.En deltagersammensætning på tværs af faglige og institutionelleskel, hvor deltagerne ikke fungerer som demokratiske repræsen-tanter for aktørernes baglande.